Tidsskriftet der tager pulsen på dansk

og international miljøpolitik

NR. 4 | 10. ÅRGANG | OKTOBER 2003

GLOBALØKOLOGI

Tema:

Grøn økonomiLæs også:Vandet i grunden – er det rent?Sydamerikas miljøbevægelse på vejDalai Lama om universal ansvarlighed

Punkt 1 kender vi til udødelighed. Seneste skud på stam-men er Finanslovens fjernelse af 180 mio. kr. i portostøttetil fagblade. Det rammer foreningslivet bredt, selvom detvar tiltænkt at ramme fagforeningsbladene. For GlobalØkologi vil det f.eks. betyde en årlig merudgift på mindst20.000 kr.

Punkt 2 er dybt alvorlig. Med Finanslov 2004 skæresDanmarks Miljøundersøgelser med yderligere 15% ogMiljøstyrelsen med 11%. Det ødelægger mange års eks-pertise på området, men det lukker også kæften på folk;at modsige regeringens politik kan betyde en fyreseddelfor den enkelte forsker eller embedsmand. Tavshed bliveren nødvendighed.

Dobbeltmoralen springer her i øjnene. Institut for Miljø-vurdering (IMV), der er skabt af Fogh selv, får stadig rige-ligt med penge, selvom et nordisk forskerpanel har kritise-ret instituttets rapporter for at være uvidenskabelige oghave form som debatindlæg. IMVs arbejde er med andreord smagsdommeri.

Endelig viser punkt 3 noget prekært om vores statsmini-ster. Hvis vi skal have en fri og nyttig debat om værdier,hvordan kan det så være, at Anders Fogh selv skal havespindoktorer til at fortælle om dem, samtidig med at dissedoktorer konstant søger at holde andres ideer ude af de-batten?

Regeringen er ved at sætte sine fødder på en autoritær sti,hvor statsministeren iscenesættes som en ufejlbarlig sand-hedens apostel.

Værdidebatten rejser to spørgsmål: 1) Bryder danskernesig om et autoritært statsministerium, der via spin og poli-tisk kontrol sætter sig på alt? 2) Har danskerne lyst til, atmenneske, etik, kultur og natur gøres til værdier, der alenegøres op i kroner og ører?

Nej, vel? Men skal udviklingen brydes, kræver det, atdisse tendenser formuleres og udbredes til befolkningen.Det kræver, at regeringskritiske borgere, forskere, græs-rødder, politikere og journalister tager bladet fra mundenog fortæller om tingenes tilstand. Hvis det sker, bliver VKen sikker taber ved næste valg.

Af Bo Normander, redaktør Global Økologi

”Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarksfremtid. Ikke den økonomiske politik. ... Det afgørendeer, hvem der får held til at sætte dagsordenen iværdidebatten.”Interview med Anders Fogh Rasmussen i Weekendavisen, 17. januar 2003

Den såkaldte kulturkamp har bølget frem og tilbage i avi-serne siden landets statsminister gav den næring i Weekend-avisen i januar. Anders Fogh har formentlig ret, når haninsisterer på, at det er værdidebatten, der afgør Danmarksfremtid. Men regeringens værdikamp føres udelukkendenegativt i form af ukonstruktive angreb på såkaldte smags-dommere og eksperter.

For Anders Fogh og hans støtter drejer kulturkampen sigikke om at gøre plads til kampen mellem forskellige vær-diopfattelser, f.eks. i forhold til natur og miljø. Det drejersig om at flytte kamppladsen fra den demokratiske arenatil det økonomiske marked. Værdierne skal ikke bestem-mes af eksperter (i hvert fald ikke de regeringskritiske).Værdierne skal formes via det frie marked, hvor statensrolle mindskes.

Det er en værdikamp uden værdier. For hvad er regerin-gens værdier indenfor miljø, kultur, globalisering og ud-vikling? Der er ingen værdier, kun et mål om at flytte vær-dikompetencen fra staten, dvs. politikere, eksperter, em-bedsmænd til markedet, dvs. virksomheder, investorer,aktionærer.

Det klokkeklare eksempel på den værdiløse værdidebat ernaturpolitikken. Miljøministeren vil have nationalparker,men har ingen visioner for projektet: “regeringen vil ikkefastsætte regler eller restriktioner i pilotprojektområdet(nationalparken, red.)” og “det lokale engagement vilvære afgørende for hvilket indhold pilotprojekterne skalhave.” Uden overordnede visioner vil nationalpark-projekterne hurtigt afspores af endeløse diskussioner mel-lem landmænd, lodsejere, turistchefer og lokalpolitikere.Hvis regeringen vil basere sin politik på værdier, såkræver det, at den har nogen.

Det andet element i Foghs værdikamp er angrebet på pluraliteten, den demokratiske mangfoldighed, der sidenGrundtvigs tid har haft et solidt fodfæste i Danmark.Men nu skal der kun være plads til en vej. Al modstandgøres harmløs gennem 1) fjernelse af tilskud til regerings-kritiske råd, nævn og eksperter, 2) decimering af regerings-kritisk forskning og forvaltning og 3) styring af medier ogdebat gennem spin, intern udrensning (tænk blot på SørenPinds 10 teser) og indsættelse af regeringsvenlige folk ilandets vigtigste bestyrelser.

2 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 LEDER

Værdikamp uden værdier

Global Økologi

Nr. 4, 10. årg., oktober 2003

Redaktion | Bo Normander (ansv.),

Uffe Geertsen, Claus Wilhelmsen,

Bendt Ulrich Sørensen, Xenia

Thorsager Trier, Poul Erik Pedersen,

Kåre Press-Kristensen, Sabina

Holstein Aarup, Francois Bahu

Layout | Åse Eg Jørgensen

/Eg&Fjord

Udgiver | Det Økologiske Råd

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Tlf. 3315 0977

Fax 3315 0971

info@ecocouncil.dk

www.globalokologi.dk

www.globalecology.dk

Global Økologi er tidsskriftet der

tager pulsen på dansk og inter-

national miljøpolitik. Udkommer

fem gange årligt.

Global Økologi samarbejder med

internationale miljøtidsskrifter,

bl.a. The Ecologist

(www.theecologist.org)

Redaktionens og Det Økologiske

Råds synspunkter afspejles kun i

indlæg, hvor dette er tydeligt

angivet.

Tryk | SvendborgTryk

Papir | Reprint

Forside | Foto af Torben Reitzel

Bidrag til næste nummer indsen-

des inden 31. oktober 2003.

Næste nummer udkommer i

december.

Global Økologi modtager støtte

fra Danidas Oplysningsbevilling.

ATV-Fonden for Jord og Grund-

vand har støttet artiklerne side

17-22.

Global Økologi | forfatterne

ISSN 0909-1912

Global Økologi

Fokus I4 WTO-forhandlingerne kørt i grøften

Af John Nordbo

6 Finansloven – endnu et slag mod miljøetAf Christian Ege

7 Nyt økologisk erhvervshus i TorupAf Bo Normander

Tema8 Grøn økonomi

Det vrimler med ideer til en ny grøn økonomi.

Global Økologi bringer et udvalg.

9 Økonomi handler om ideologi Af Bendt Ulrich Sørensen

12 Der ER et alternativAf Ross Jackson

15 Grøn skattereformAf Søren Dyck-Madsen

17 Virker miljøafgifter?Af Xenia Thorsager Trier og Kåre Press-Kristensen

19 10 bud på grøn økonomi

Fokus II20 Vandet i grunden

Af Hans Jørgen Henriksen og Lisbeth Flindt Jørgensen

23 Den Sydamerikanske miljøbevægelse samler energiAf Liliana Hisas

26 Dalai Lama om universal ansvarlighedg?Af Bo Normander

Rubrikker28 Kalender 29 Nyt fra Rådet30 Bognyt31 Publikationer

INDHOLD GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 3

©

WTOs ministerkonference iden mexicanske badebyCancún endte ikke i denafslappende atmosfære,som omgivelserne lagde optil. Den 14. september, etdøgn før tid, erklærededen mexicanske udenrigs-minister og formand formødet, at nu var det slut.Han så ingen mulighederfor at opnå enighed om enministererklæring.

Af John Nordbo

Landene gik fra hinanden udenat have aftalt meget andet end,at de ville mødes igen. Dermeder der stor usikkerhed om, hvor-dan forhandlingerne i den så-kaldte ”Doha-runde” vil blivevidereført.

Forhandlingsrunden blevstartet på en ministerkonferencei Qatars hovedstad, Doha, for toår siden, og den omfatter for-handlinger om friere handel medsåvel landbrugsvarer som andrevare- og tjenesteydelser. En ræk-ke andre spørgsmål, herundernogle sager om miljø, er også tilforhandling i Doha-runden, somefter planen skal afsluttes senestjanuar 2005.

Nøglespørgsmålet i forhand-lingerne op til Cancún-mødet varlandbruget. Næsten alle u-landelægger stor vægt på at få liberali-seret handlen med landbrugsvarer.De har en stor interesse i at fåreduceret de rige landes stats-støtte til landbruget, som i gen-nemsnit ligger over 100.000 kr.pr. fuldtidsbeskæftiget i landbru-get i EU, USA og Japan. Ingen u-lande har råd til at matche sub-sidier i den størrelsesorden, ogderfor er bønderne i Den TredjeVerden udsat for unfair konkur-rence, så det basker.

Hvis der på mødet i Cancúnvar opnået enighed om noget i

Kort nytFrankrig starter programfor el-bilerDen franske regering har afsat

300 mio. kr. til bilindustrien til

at udvikle miljøvenlige biler, der

ikke kører på benzin eller diesel.

”Frankrig er førende i verden på

dette område. Vi må øge afstan-

den,” siger statsminister Jean-

Pierre Raffarin. (www.enn.com –

16. september 2003)

Pesticider i cola ogflaskevandDet indiske forskningsinstitut,

Centre for Science and Environ-

ment, har fundet pesticidrester i

stort set alle undersøgte soda-

vand og mineralvand på det

indiske marked. I samtlige prøver

udtaget af 12 sodavandsmærker

som Coca Cola og Pepsi blev der

fundet pesticidrester over

grænseværdien. Især blev der

konstateret indhold af nogle af

verdens mest miljø- og sund-

hedsskadelige pesticider: DDT

blev fundet i 81% af prøverne,

Malathion i 97%, Lindan (HCH) i

100% og Chlorpyrifos i 100% af

prøverne. Det gennemsnitlige

indhold af pesticider i sodavand

var 0.0168 mg/l, hvilket er 34

gange højere end EUs grænse-

værdi. De samme pesticider blev

også fundet i næsten alle prøver

flaskevand fra fem førende mær-

ker: DDT i 71%, Malathion i 85%,

Lindan i 91% og Chlorpyrifos i

82% af prøverne. Den indiske

regering har erkendt problemet

og lover at stramme op på reg-

lerne. (www.cseindia.org –

august 2003)

Løver ’tæt på udryddelse’I Afrika er antallet af løver faldet

med 90% over de seneste 20 år,

advarer den amerikanske biolog,

Laurence Frank. I dag er der kun

omkring 23.000 løver tilbage.

Også antallet af andre afrikanske

rovdyr falder, og det skyldes i

følge Frank befolkningsstignin-

gen og at flere og flere anvender

gift og rifler for at beskytte

kvæg og husdyr mod rovdyr.

(New Scientist – 20. september

2003)

WTO-forhandlingernekørt i grøften

4 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 WTO-FORHANDLINGERNE KØRT I GRØFTEN

Billederne er fra forskellige demonstrationer i Cancún. (Fotos: Green-peace og Friends of the Earth International)

antog, at den virkelige grund til,at EU stillede forslag på miljø-området var taktisk: Forventnin-gen var, at EU i sidste ende villesælge miljøforslagene i forhand-lingerne til gengæld for at slippemed lavere reduktioner af land-brugsstøtten og tolden på land-brugsvarer.

Vi ved ikke, om det villevære sket. Forhandlingerne komaldrig så langt, før de brød sam-men. Der er kun få vindere iCancún, nemlig de landbrugsor-ganisationer, som ønsker refor-mer på landbrugsområdet ud-skudt så længe som muligt. Jegønsker ikke tillykke.

John Nordbo (jno@dn.dk) er koordi-

nator for 92-gruppen, et netværk af

20 danske interesseorganisationer.

Han var med i den officielle danske

delegation i Cancún på vegne af 92-

gruppen.

retning af en halvering af de rigelandes landbrugssubsidier ogtoldsatser, ville det have fåetbetydelige konsekvenser for ikkebare u-landenes muligheder, menogså miljøet. De umiddelbarekonsekvenser heraf forventes atvære lavere landbrugsproduktionog mindre eksport fra de rigelande. Med andre ord: Et min-dre intensivt landbrug og for-mentlig færre pesticider, mindrekunstgødning og mere natur.

I de fattige lande ville dethave ført til øget produktion tilsåvel hjemmemarkedet som tileksport. Miljøkonsekvenserneheraf kan være negative, mennæppe store nok til at det samle-de miljøregnskab på globalt planvil være negativt. Der er usikker-heder forbundet med disse for-hold. Miljøeffekterne afhængerjo af, hvor meget subsidier ogtold nedsættes, i hvilke lande detsker, og hvilke produkter derisær vil blive berørt.

Usikkerheden kan være en afgrundene til, at jeg i Cancúnaldrig hørte noget land nævneordet ”miljø” i landbrugsdiskus-sionerne. En anden årsag kanvære, at miljøet ikke havdenogen prioritet for andre endNGO’erne, som i parentes be-mærket heller ikke er voldsomtstærke, når det gælder detaljere-de vurderinger af de samledemiljøeffekter ved en liberalise-ring af landbruget.

I Cancún var det kun EU, derforsøgte at hejse miljøflaget enanelse. Man ville sikre, at bl.a.sekretariaterne for de internatio-nale miljøkonventioner fik ob-servatørposter i WTOs miljøko-mité, ligesom man ønskedeforhandlinger om miljømærk-ning i WTO.

Af forskellige grunde varmiljøorganisationerne ikke vildemed disse forslag, og de fleste

Kort nytKaffearbejdere underbetaltMillioner af kaffearbejdere ver-

den over lever for under 2 dollars

om ugen. Til sammenligning fik

Orin Smith, direktør for det multi-

nationale kaffeselskab Starbucks,

21,6 mio. kr. i løn i 2002. Prisen

på en kop Starbucks kaffe solgt i

London er 19 kr. Af denne pris

går blot 16 øre eller 0,9% til

kaffedyrkeren i oprindelseslan-

det, f.eks. Kenya eller Mexico.

Tidsskriftet The Ecologist opfor-

drer folk til at købe Fair Trade

kaffe og undgå de multinationale

mærker som Starbucks. (The

Ecologist – juli-august 2003)

Omfattende fredning i BrasilienGuvernøren i den brasilianske

delstat Amapa vil skabe en

”fredningskorridor”, der skal

forbinde 12 fredede jungleområ-

der på i alt 10 mio. hektarer (to

gange Danmarks areal). Det vil

skabe en kæmpe naturpark med

bl.a. verdens største, fredede

tropiske regnskov. Parken vil

dække 70% af Amapas areal.

(www.enn.com – 17. september

2003)

Chilenske indianereopgiver protest modvandkraftværkFire ældre indianske kvinder, som

har blokeret for opførelsen af en

stor dæmning i det sydlige Chile,

har stoppet deres seks år lange

protest og accepteret 8 mio. kr.

i kompensation for, at deres

fædrene land bliver oversvøm-

met. Kvindernes familier har

indvilget i at flytte fra deres

hjem ved Bio Bio floden, der vil

blive oversvømmet, når Ralco-

dæmningen er bygget færdig.

(www.enn.com – 17. september

2003)

WTO-FORHANDLINGERNE KØRT I GRØFTEN GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 5

”WTO-sammenbruddet er en katastrofe. Verden har i den grad brug for

øget frihandel først og fremmest med landbrugsvarer og tekstiler,” skriver

Jørn Jespersen (SF) i en pressemeddelelse. ”EUs protektionistiske land-

brugspolitik har hovedansvaret for sammenbruddet. EUs indrømmelser på

landbrugsområdet har været modstræbende, få og vage,” mener han.

Kenneth Haar fra ATTAC og Enhedslisten kalder derimod sammenbruddet

en sejr for verdens fattigste: ”U-landenes selvbevidste optræden har

tippet magtbalancen en smule mellem i- og u-lande.”

Både EU, USA og WTOs bureaukrati lægger skylden for sammenbruddet på

WTOs beslutningsstruktur, der ikke er effektiv nok til at nå frem til ”kon-

sensus”, og på u-landene, hvis forhandlere ikke er dygtige og

resultatsøgende nok. WTO advarer, at de afrikanske lande nu risikerer at

blive ”isoleret” i WTO.

De fattige lande og NGO’er lægger derimod skylden på nordamerikansk og

europæisk arrogance og manglende fleksibilitet. ”Ingen aftale er bedre

end en dårlig aftale. Trods intens pres fra erhvervslobbyer og EUs og USAs

bølle-metoder holdt udviklingslandene fast,” mener Friends of the Earth

International.

Kilde: www.modkraft.dk

Cancún: katastrofe eller sejr

Kort nytEffekten af gensplejsetmad ringe undersøgtEnglænderen Ian Pryme, profes-

sor ved Bergen Universitet, og

den danske ingeniør Rolf

Lembcke har i en videnskabelig

artikel gennemgået alle tilgæn-

gelige studier af sundhedseffek-

ter ved at spise gensplejsede

produkter. Kun 10 sådanne stu-

dier er blevet gennemført; alle

baseret på at fodre forsøgsdyr

med gensplejset plantemateriale.

I seks studier, hvoraf fem var

udført af eller i samarbejde med

firmaer, var der ikke fundet nogle

effekter ved gen-mad. I fire stu-

dier, hvoraf tre var udført af Arpad

Pustztai m.fl., blev der konstate-

ret helbredsproblemer for rotter,

der havde fået gensplejsede kar-

tofler. Pryme og Lembcke konsta-

terer, at man ved alt for lidt om

effekterne ved gensplejset mad

til at kunne sige om det er

sikkert eller ej. (Nutrition and

Health nr. 17, 2003, side 1-8)

Lomborg-institut dømtuvidenskabeligInstitut for Miljøvurderings

rapporter er blevet vurderet af et

panel af nordiske professorer. I

evalueringen hedder det bl.a.:

”Panelet kan slå fast, at ingen af

rapporterne prætenderer viden-

skabeligt arbejde eller metode-

udvikling i normal videnskabelig

forstand, samt at alle rapporter

bygger på eksterne kilder.”

(www.imv.dk – 26. august 2003)

NOAH i aktion modsvineindustrien”Lad venligst være at købe dansk

svinekød” lød beskeden på en

løbeseddel, som aktivister fra

NOAH i løbet af sommeren satte

under vinduesviskeren på tyske

turisters biler. Målet var at infor-

mere de tyske forbrugere, som er

en af de største aftagere af dansk

svinekød, om de miljøskadelige

forhold danske konventionelle

svin bliver produceret under.

NOAH ønsker et stop for flere

svinefarme, og at der udarbejdes

en national strategi for hvor

mange svin, der er plads til.

(www.noah.dk – juli-august 2003)

Finansloven – endnu et slagimod miljøet

Af Christian Ege, formand for

Det Økologiske Råd

Regeringens forslag til finanslovfor 2004 er endnu et slag imodmiljøet, som føjer sig til de vold-somme nedskæringer de sidsteto år. Nu skæres der yderligere32 mio. kr. (11%) på selve drif-ten i Miljøstyrelsen og 22 mio.kr. (15%) på Danmarks Miljø-undersøgelser. Disse tal viser tyde-ligt, at VK-regeringens påstandom, at der ikke skæres mere påmiljøområdet end på andre stats-lige områder, ikke holder stik.

Nedskæringerne er ikke mu-lige at gennemføre ved rationali-seringer, men må nødvendigvisføre til indskrænkninger i detudførte arbejde. Således kommerMiljøstyrelsen nu ned på et ni-veau, der er ringere end i Schlüter-regeringens sidste år.

Samtidig skæres der drastiski særlige programmer. Miljøstøt-ten til Østeuropa skæres helt væk.Her er regeringens undskyldning,at nogle af de østeuropæiskelande nu kommer ind i EU ogkan få støtte fra EU’s kasser.Men så ”glemmer” man Rusland,Ukraine, Rumænien, Bulgarienosv., hvor behovet for miljøstøt-te fortsat er enormt. Det er tidli-gere påvist, at netop øststøttenhar tjent sig ind, idet den hargivet danske virksomheder enstærk position på fremtidensmarkeder i Østeuropa. Disse mu-ligheder sætter man nu over styr.

Puljen for Renere Produkterskæres helt væk. Herfra er derbl.a. givet tilskud til udvikling afprodukter med mindre farligekemikalier, til fremme af miljø-mærkning, miljøstyring i indu-strien og offentlig grøn indkøbs-politik. Kun indsatsen for miljø-mærkning agter regeringen atfortsætte. Regeringen begrundernedskæringen med, at den vil”reducere direkte erhvervstilskudtil fordel for forbedring af er-

hvervslivets rammevilkår”. Medandre ord, man erstatter tilskudtil fremme af miljøformål medskattelettelser, som ingen positivmiljøeffekt har. Samtidig forrin-ges danske virksomheders mu-lighed for at komme på forkantog dermed markedsføre sig påmiljø i udlandet.

Regeringen forspilder ligele-des mulighederne for at kombi-nere bekæmpelse af arbejdsløs-hed med fremme af miljøet.Man kunne fremskynde renove-ringen af vores utætte kloaknetog vandledninger samt det for-sømte jernbanenet. Man kunneanlægge flere cykelstier og i dethele taget forbedre færdselssik-kerheden for cyklister og gående.Det kunne samtidig give et til-trængt løft til folkesundheden,idet det ville give bedre mulighe-der for motion. Man kunnebringe udbygningen af havvind-møller og vedvarende energitilbage på fuld styrke. Alt sam-men vil give øget beskæftigelse. I stedet vælger regeringen aleneat satse på skattelettelser, somman så håber på vil skabe be-skæftigelse gennem øget forbrug.Men en stor del af det øgede for-brug vil blive importerede varer,som ikke giver øget beskæftigel-se. Dertil kommer, at et øget for-brug vil forværre miljøet fremfor at forbedre det.

6 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 FINANSLOVEN – ENDNU ET SLAG MOD MILJØET

Citater“WTO er en middelalderlig organisati-

on med regler og procedurer, der ikke

kan bære vægten af de opgaver, WTO

slås med. Vi er nødt til at udtænke

nye forhandlingsprocedurer, hvis WTO

skal kunne fortsætte.”

Pascal Lamy, EUs handelskommissær,

efter WTO-mødets kollaps i Cancún

(14. september 2003)

”Selvom vi ikke opnåede det vi ville,

så forhindrede vi USA og EU i at

konsolidere det, de ville; støtten til

landbruget.”

Lula da Silva, Brasiliens præsident,

der udtrykte glæde over WTO-sammen-

bruddet og at u-landene nu står

stærkere sammen

”Mange lande giver fortsat støtte til

brug af kul og olie. Denne støtte må

afvikles. Vi skal bruge det internatio-

nale marked til at udbrede vindmøl-

lerne og de øvrige vedvarende ener-

giteknologier.”

Bendt Bendtsen (K), økonomi- og

erhvervsminister (19. september

2003)

“Vi har tænkt langsigtet og fremadret-

tet i alle årene”

Kaj Ikast (V), formand for Folketingets

trafikudvalg, om forskeres kritik af, at

dansk trafikpolitik er præget af sjusk,

kortsigtethed og studehandler (Politi-

ken – 30. august 2003)

”Der er ikke skåret til benet, men i

benet”

Steen Gade om VK-regeringens

nedskæringer på miljøområdet, udtalt

efter at han opsagde sit job som

direktør for Miljøstyrelsen (11. juni

2003)

”Jeg har lært Ole Christiansen at

kende som en topprofessionel

embedsmand”

Hans Chr. Schmidt (V), miljøminister,

om Miljøstyrelsens nye direktør, der er

cand. jur. og håndplukket fra en

stilling som vicedirektør i Skov- og

Naturstyrelsen (21. august 2003)

“Tallene viser tydeligt,at VK-regeringens på-stand om, at der ikkeskæres mere på miljø-området end på andrestatslige områder, ikkeholder stik.”

NYT ØKOLOGISK ERHVERVSHUS I TORUP GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 7

Leif og Vianna, der har boet 15-16 år i Dyssekilde og har firebørn, er overbeviste om, at men-nesker trives bedre, når de leverefter et økologisk helhedssyn,hvor man har en ansvarlig grund-holdning overfor mennesker,dyr, planter og ressourcer. ”Jegkan ikke bevise det, men jeg tror,det er klart sundere at bo i etøkologisk fællesskab. Vi harfærre sygdomme her end andresteder.” siger Leif, der nu ogsåkan kalde sig forfatter. Han harnetop udgivet bogen ”Ideernesby” om erfaringerne fra Dysse-kilde (se anmeldelse side 30).

Vianna Hierwagen bag disken i Dyssekildes nye økobutik (th).

Ovenfor ses eksempler på huse i Dyssekilde.

(Fotos: Bo Normander)

I Danmarks ældste øko-samfund, Dyssekilde i dennordsjællandske landsbyTorup, er landets førsteøkologiske erhvervshusnetop åbnet.

Af Bo Normander

”Vi har ingen ideer. Kun hand-ling!” siger Leif Hierwagen, dahan tager imod Global Økologisudsendte i Dyssekildes nye, æste-tiske økobutik, Taraxacum.Hvad han mener med det, kanvære en gåde, men ét er sikkert;Hierwagen er en handlingensmand. Sammen med sin koneVianna står han i spidsen for et400 kvm. stort økologisk er-hvervshus i Dyssekilde.

140 aktionærer har via aktieselskabet Under Solen (www.solen-as.dk) skudt 1,2mio. kr. i det grønne erhvervs-byggeri, der tæller økologiskbutik, café, brødfabrik og helse-klinik. Butikken Taraxacum(latin for ”mælkebøtte”) åbnede1. august. De resterende erhvervåbner de kommende måneder.

Alt er økologiskDer er ikke gået på kompromis.Det er ikke kun erhvervene, derer økologiske, også selve bygnin-gen. Hele den udvendige kon-struktion består af dansk doug-lasgran, der ikke kræver træbe-skyttelse. Til de bærende ele-menter er dog anvendt stål. Lof-tet er isoleret med 45 cm papir-uld. De indvendige vægge er op-ført i ubrændte lersten med hør-isolering. Materialevalget harskabt et utrolig behageligt inde-klima (selv på en hed sommer-dag, som da Global Økologi varpå besøg), der kræver mindreenergi at opvarme end konven-tionelt byggeri. Huset er forsynetmed gulvvarme, der er tilsluttetet rapsoliefyr. Strømmen kom-mer fra landsbyens vindmølle.

Nyt økologisk erhvervshus i Torup

Selvom det er 20 år siden grundstenen til Dyssekilde blev lagt, eksperimen-

teres der stadig i økolandsbyen. Der bygges nyt; bl.a. et halmhus, et bjæl-

kehus og et hus med lerstampede vægge, et såkaldt cobhus. Nogle af de

”gamle” huse forbedres til stadighed, og byggematerialer ligger spredt i

hver en krog. Dyssekilde er god inspiration for dem, der er trætte af

parcelhuse og ligusterhæk. Tusindvis af turister besøger hvert år lands-

byen for at se de unikke huse.

Der bor pt. 90 voksne og 35 børn i Dyssekilde. De kan glæde sig over natur-

skønne omgivelser, marker, skov og strand. Voksne betaler et indskud på

8900 kr. og årligt 3000 kr. i kontingent for at være medlem af økosamfun-

dets forening. Beslutninger sker i arbejdsgrupperne og på medlemsmøderne

hver tredje måned. ”Vi har praktisk anarki”, som Leif Hierwagen udtrykker

det, idet han påpeger, at det er de mennesker, der viser interesse og går

ind i de forskellige arbejdsgrupper, der har mulighed for at bestemme

fremtiden. Læs mere om Økosamfundet Dyssekilde på www.torup-by.dk

Dyssekilde år 2003

8 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003

Tema:

Grøn økonomiVor tids dominerende økonomiske system – markedsøkonomien, neo-liberalismen, det frie markeds økonomi eller ... kært barnmange navne – er ikke bæredygtigt. Det fører til rovdrift på naturens ressourcer og skaber social ulighed – globalt og lokalt.

Hvad gør vi så? Hvilken økonomi skal vi så have? Er der noget alternativ til markedsøkonomien? De klassiske økonomer sigernej. Men en række tænkere og ideologer siger ja.

Det vrimler faktisk med ideer til en ny grøn økonomi. I dette tema giver Global Økologi spalteplads til nogle af de visionæreideer på området.

Foto: JHU/CCP (tv), øvrige: Torben Reitzel

lægge disse kapitalformer enpengeværdi. Dels er de uerstatte-lige, og dels vil en sådan tilskriv-ning, som er forsøgt, være uhyreupræcis ifølge forfatterne. Alli-gevel anser de en sådan værdi-sætning for at være en af forud-sætningerne for en naturligkapitalisme, men som de skriver”må første skridt i retning af enomfattende økonomisk og øko-logisk omlægning være at skaffesig indsigt i den bevidstheds-form, der udgør baggrunden forden nuværende økonomisketænkning.”

De opstiller den klassiskeøkonomis forudsætninger: et fritmarked er grundstenen, størreog mere effektive anlæg skaberkonkurrencefordele, vækst i BNP(den totale produktion) maksime-rer velfærd, ressourceknaphedovervindes med nye ressourcerog et usundt miljø opvejes af enhøj levestandard.

Her overfor stilles den natur-lige kapitalismes krav: ressource-forbruget skal nedsættes, affaldog miljøgiftige stoffer skal elimi-neres gennem brug af biologisknedbrydelige materialer og for-holdet mellem producent ogforbruger og bevaring og udnyt-telse af naturområder skal ba-lanceres gennem en service- og

NaturkapitalI bogen ”Naturlig kapitalisme”af amerikanerne Hawken, Lovinsog Lovins udvides det tradition-elle kapitalbegreb, som omfatterinvesteringer, infrastruktur ogproduktionsmidler, med begrebet”naturkapital”, som omfatter deressourcer, som menneskehedenforbruger, men også de økologi-ske systemer inklusiv hvad disse

indeholder af planter og dyr,samt begrebet ”humankapital”;arbejdskraft, intelligens, kulturog organisering.

Forfatterne mener, at en så-kaldt naturlig kapitalisme vilerstatte kapitalismen, som dennu praktiseres, idet denne endikke lever op til sine egne regn-skabsprincipper: Den likviderersin kapital og kalder det ind-komst. Desuden undlader den attilskrive sine største kapitalbe-holdninger; naturkapitalen oghumankapitalen. Men denne fejli regnskabsprincipperne kanikke korrigeres blot ved at til-

TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 9

naturværdier eller ressourcer, derindgår i produktionen eller påvir-kes af denne, og som ikke med-regnes i den klassiske økonomi.

Starten på markedsøkonomi-en for 500 år siden var det ideo-logiske skift, der fulgte med fri-sættelsen af tænkningen bl.a.”denkopernikanske revolution”, dermed et nyt verdensbillede gavvidenskaben, kunsten og marke-det mulighed for at overskrideden religiøse dogmatik, så ver-den både i geografisk forstandog som naturen i fysisk tekniskforstand, kunne erobres. Der-med øgedes handelen; ”marke-det” blev den økonomiske driv-kraft.

Individet kom i centrum,hvilket førte til krav om religions-frihed, ytringsfrihed og demo-krati. Liberalismen med kapitali-stisk markedsøkonomi blev denherskende ideologi og dominer-ende i verden.

Hvor det i de forrige århund-reder var tilførslen af værdi især iform af råvarer fra resten af ver-

den, der muliggjorde den indu-strielle udvikling, er det i de sid-ste godt hundrede år desudenden enorme værditilførsel fra undergrundens oplagrede olie-og kulressourcer, der har mulig-gjort industrialiseringen. Olienhar samtidig været den ressour-ce, der har skabt udviklingen iden kemiske industri. Men deter netop fra denne ressource, atproblemerne rejser sig. Derfor eren omstilling af industrien moden mere bæredygtig og økolo-gisk forsvarlig produktion nød-vendig. Men hvordan skal ensådan omstilling ske?

Det herskende økonomiskesystem er i de senere år blevet udsat for en ny ideologisk kritik; en miljø-orienteret og økologiskkritik, som søger at gøreop med markedsøkonomiensdogmer.

Af Bendt Ulrich Sørensen

De globale økologiske og socialeproblemer, vi ser i disse år, er enfølge af den enorme vækst i ma-terielle goder, som vi har oplevet ide sidste par hundrede år. Dennevækst har betydet en kraftig stig-ning i både velstand og velfærdfor en stor del af befolkningen,især i den vestlige del af verden.Men som tømmermænd fra dennerus mærker vi nu den pris, som vimå betale i form af reaktioner fradet økologiske system, som vi eren uundgåelig del af.

Derfor er ansvarlighed i for-hold til naturen i og omkring osdet vigtigste politiske spørgsmål idag, dvs. muligheden for, at ogsåfremtidige generationer kan levepå jorden.

Det økonomiske system, somer rammen for produktionen ogdermed vores omgang med natu-ren, er i de senere år blevet emnefor en ny form for politisk økono-misk kritik. Den ”marxistiske”planøkonomi, der i mange år varmodbilledet til markedsøkonomi-en, har dels vist sig ineffektiv somøkonomisk system, dels byggededen på den samme naturopfattel-se som klassisk økonomisk teori;et ”naturerobrer-perspektiv”,hvor naturen erobres og beherskes.

Den nye miljøorienterede ellerøkologiske økonomiske kritik,der især kommer fra USA, aner-kender det frie markeds nødven-dighed som det mest effektive iforhold til allokering, men foku-serer også på den globalt stigendeulighed og på problemerne om-kring eksternaliteter; dvs. de

Økonomi handler om ideologi

“Mennesket er også et socialt væsen, der harbehov for at indgå i fællesskaber, og men-nesket drives af etiske motiver, der skaberrammer for samfundets fællesskab”

genoparbejdningsøkonomi, derbl.a. tager hensyn til fremtidignaturkapital.

Hvis virksomhederne inve-sterede i en planlægning ogteknologi, der fulgte en sådanmålsætning, kunne de opnåkonkurrencefordele på marke-det, og bogen bringer en rækkeeksempler på, hvordan ressource-besparelser og genanvendelsekan give økonomiske fordele,hvis der fra politisk side stilleskrav til produktionen, så dergives et incitament i denne ret-ning.

Til det fælles bedsteHerman E. Daly og John B.Cobb, der er professorer i hen-holdsvis økonomi og filosofi/teo-logi, går i bogen ”Det fælles bed-ste” dybere i deres analyse af detmenneskesyn, som ligger til grundfor det nuværende økonomiskesystem. I den neoklassiske øko-nomiske teori har mennesket etumætteligt behov for materiellegoder, og dermed skabes behovetfor konstant økonomisk vækst.Samtidig er mennesket egoistisk,først og fremmest motiveret afegennytte, hvilket er drivkraftentil opnåelsen af denne økonomi-ske vækst.

Men en sådan beskrivelse afmennesket er ikke dækkende,hvis man vil forstå de politiskeog samfundsøkonomiske aspek-ter ved menneskets adfærd. Men-nesket er også et socialt væsen,der har behov for at indgå ifællesskaber, og mennesket dri-ves af etiske motiver, der skaberrammer for samfundets fælles-skab. Samarbejde er lige såvelsom konkurrence en faktor iudviklingen. Det er derfor nød-vendigt med en kritik af de klas-siske økonomiske dogmer, hvor”homo economicus” er dengrundlæggende enhed, markeds-systemet er enerådende, brutto-

10 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

Grafik: Bendt Ulrich Sørensen

nationalproduktet er det domi-nerende økonomiske succesmål,og økonomisk teori er gjort tilobjektiv matematisk videnskab.

De økonomiske abstraktionerreducerer hermed en kompleksvirkelighed til ét perspektiv, derbåde er en reduktion af menne-sket til producent og forbruger,og en reduktion af naturen tilpassiv materie eller en vare, derhandles på markedet. Men natu-ren er mere; den er fuld af leven-de, dynamiske, selvregulerendehelheder, og mennesket er udoveregoistiske behov også uselviskog næstekærligt.

En sådan udvidet menneske-og naturopfattelse, der umiddel-bart må kunne få tilslutning frade fleste, er imidlertid i direktekontrast til det paradigme, derligger til grund for den herskendeideologi. Alene bogens titel (opr.”For the Common Good”) stri-der mod liberalismens opfattelse,der forudsætter, at bestræbelser iretning af et fælles gode, er over-skridelse af ideen om, at ethvertmenneske individuelt søger sinelyster opfyldt, og at staten skalforholde sig neutral og kun sikrerammerne herfor, dvs. primærtsikre ejendomsretten. Dette vil ipraksis betyde at opretholde deinteressebestemte strukturer i deeksisterende magtforhold.

Finansverdenen og civilsamfundetDavid C. Korten fremsætter i sinbog ”When Corporations Rulethe World” en grundlæggendekritik af kapitalismen, som den idag praktiseres med globaliserin-gens negative følger for miljøetog den globale fordelings socialeslagsider.

I begyndelsen af 1900-talletopstod der monopoler og spæn-dinger i samfundet som følge afen ureguleret markedsøkonomi.

Det førte i 1930’erne til indgrebog reguleringer af økonomien. I1960’erne og 70’erne, hvor manbegyndte at blive opmærksom påmiljøproblemerne og industrienblev presset fra de nye industri-lande i Østen, følte industrien sigdobbelt handicappet i den glo-bale konkurrence. Dette gav gro-bund for et ideologisk skærpetklima, hvilket i 1980’erne førtetil, at sociale og økonomiskereformer blev svækket og englobal økonomi, der svarede tilfirmaernes interesser, styrket.

”Den ideologiske agenda,”skriver Korten, ”udbredes meden lidenskab, som normalt for-bindes med religiøse korstog, afen alliance, der består af økono-miske rationalister, markedslibe-ralister og medlemmer af erhvervs-livets top.” De økonomiske ra-tionalister er professionelle øko-nomer fra den neoklassiske skole,som med rationalismen ser øko-nomien som den eneste objektive,værdifri socialvidenskab. Mar-kedsliberalisterne bygger på enfilosofi om individuelle rettighe-der og en mistillid til stærkeregeringer. De hævder enpræmis, der bygger på moralsklighed defineret af rettigheder;ikke værdier. Borgeren er kunansvarlig over for sig selv, ogrettigheder og ejendom er uløse-ligt sammenbundne. Markeds-liberalisterne giver den domine-rende ideologi sin moralskelegitimitet; til gengæld får denfinansiel støtte fra erhvervslivet.

Korten erklærer sig somtilhænger af en reel markeds-økonomi uden monopoler. Menfor at fremme et mere demokra-tisk samfund, hvor der blivertaget højde for de økologiskesammenhænge, er det nødven-digt at ændre magtforholdetmellem de elementer, der tilsam-men udgør samfundet. I dennuværende struktur er finansver-

denen og markedet øverst ihierarkiet, derefter kommerstaten og nederst civilsamfundet.I stedet skal civilsamfundet væreden mest betydningsfulde sektor,hvor staten tjener som et instru-ment for civilsamfundet, derfremmer og opretholder derammer, der sikrer, at markedettjener fællesskabets interesser.

En sådan grundlæggendesamfundsændring kan kun skeved et ideologisk paradigmeskiftsom det, der skete med afslutnin-gen af middelalderen. Som den-gang er der i dag tilløb til enændring i forståelsen af voresforhold til vor omverden; i na-turvidenskaben er et paradigme-skift, der ikke længere anservidenskaben for at være værdifrieller objektiv, allerede i gang. Engensidig påvirkning på tværs affaggrænserne, der sammen mednaturvidenskaben inddragerbåde de humanistiske og desamfundsvidenskabelige fag,herunder økonomien, som detogså skete dengang, kan væredrivkraften i skabelsen af et nytverdensbillede.

Bendt Ulrich Sørensen

(duch@post.tele.dk) er billedkunst-

ner, cand. mag. i filosofi og medlem af

Global Økologis redaktion.

Kilder

Paul Hawken, Amory B. Lovins og L.

Hunter Lovins. Naturlig Kapitalisme –

den næste industrielle revolution.

Hovedland, 2001 (opr. udg. Natural

Capitalism, 1999, www.natcap.org).

Herman E. Daly og John B. Cobb, Jr.

Det Fælles Bedste – en økologisk

økonomi for fællesskab og fremtid.

Hovedland, 1991 (opr. udg. For the

Common Good, 1989).

David C. Korten. When Corporations

Rule the World. Earthscan, 1996.

Det Økologiske Råd. Økologisk Økono-

mi – oplæg fra et debatmøde med

udgangspunkt i bogen Det fælles

bedste. Rapport 3, 1993.

Erik Sepstrup Jensen. Økologi og

økonomi – et spørgsmål om værdi.

Jurist- og Økonomforbundets Forlag,

1995.

TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 11

fejlagtig anvendelse af ressour-cer, som altid sker, når priserneer ukorrekte. Som IT-industriensiger det: ”Garbage in – garbageout”. Hvis man fodrer en modeleller et system med forkertedata, får man et forkert svar. Re-

sultatet er bl.a., at vi producererfor mange produkter, som ska-der miljøet og ødelægger lokal-samfund, og for få, der gavner.

For det tredje har kapitalensubegrænsede bevægelighed tværsover nationale grænser, som deneo-liberale insisterer på, ingenbegrundelse hverken i økono-misk videnskab eller i empiriskestudier, hvilket bl.a. JosephStiglitz, Nobelpristager og for-henværende cheføkonom i Ver-densbanken, har påpeget. Det ersimpelthen en bekvemmelighedfor de store internationale inve-storer – primært de store ameri-kanske investeringsbanker ogspekulative fonde, som ønsker atkunne trække deres penge ud afet land hurtigt, når de ser enbedre mulighed et andet sted. Fa-ren er blevet klart dokumentereti de finansielle kriser i Malaysia,Indonesien, Thailand, Sydkorea,Rusland, Brasilien og Argentinaover de sidste fem år. Disse plud-

Faktisk afviger det system, vi hari dag på tre områder fra AdamSmiths klassiske økonomi, somdet hævder at bygge på. Bare enaf disse afvigelser er nok til atafsløre neo-liberalismens løftersom ”den store løgn i vor tid”.

For det første var AdamSmiths model baseret på forud-sætningen om, at markedet be-står af små købere og sælgere,som er ude af stand til at påvirkepriser og politikere. Men detneo-liberalistiske system tilladerenorme internationale virksom-heder, der ikke blot påvirker pri-ser og køber politikere, men og-så formindsker konkurrencenvia misbrug af patentbeskyttel-sesregler og karteldannelse, øde-lægger små konkurrenter og try-ner deres egne leverandører medderes økonomiske magt, og sam-tidig forlanger offentlige tilskudfra både hjemlige og udenland-ske regeringer.

For det andet afspejler pri-serne i det neo-liberale systemikke produktionens totale om-kostninger. Priserne bør også in-kludere produktionens indirektesociale og miljømæssige omkost-ninger ifølge den klassiske øko-nomiske teori. Resultatet er en

12 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

Tilhængerne af den kom-mercielle globaliseringgentager ofte, at kritikerneikke har noget alternativtil det herskende neo-libe-rale økonomiske system.Denne artikel præsentereren skitse til et alternativ– og hvad der er endnuvigtigere – et realistiskscenarie for, hvordan dettealternativ kan blive tilvirkelighed.

Af Ross Jackson

Men allerførst et kort omrids afdet grundlæggende problem meddet nuværende økonomiske sy-stem, som normalt omtales somneo-liberalisme. Denne økono-miske ideologi hævder, at denbygger på Adam Smiths klas-siske økonomiske principper,specielt ideen om “den usynligehånd”, som siger, at den person,der optimerer sine egne økono-miske interesser, også optimererhele samfundets interesser. (“Grå-dighed er godt”). Den ide dan-ner baggrunden for påstandenom, at et system med frihandelog selvregulerende markederuden indblanding fra regeringervil gavne hele menneskeheden.Men der er mange problemermed denne påstand.

Det er efterhånden veldoku-menteret, at lige det modsatte ertilfældet. Væksten er mindre endtidligere, og de fremskridt, der eropnået, har kun gavnet en lilleminoritet af allerede rige ejere ogledere af kæmpe kommerciellevirksomheder samtidig med, atmiljøet stadig forringes og socialenetværk nedbrydes jorden over.Hvad vi her ser, er ikke så megetvækst som, det er tyveri – en il-lusorisk vækst, som ikke er bæ-redygtig og først og fremmest erbaseret på at ekstrahere værdifra miljøet og de fattige og mag-tesløse.

selige kapitalbevægelser skaberen enorm instabilitet på de finan-sielle markeder og ødelæggerellers sunde økonomier i proces-sen, fordi vores evne til at over-føre data elektronisk langt over-stiger aktie- og valutamarkedetsevne til at absorbere det massivekortvarige pres. Resultatet er envoksende kløft mellem rige ogfattige i landene og mellem lan-dene, idet det er de mest velha-vende, som alene får fordel afsystemet, mens alle andre betalerregningen.

WTOVed at gå ind i Verdenshandels-organisationen WTO i 1995overgav alle lande automatisk envæsentlig del af deres selvbe-stemmelse til fremmede firmaer,selv om meget få mennesker –politikerne indbefattet – overho-vedet er klar over dette, da detskete med beskeden eller slet in-gen forudgående offentlig debat.WTO-reglerne forhindrer for-brugerne i at få at vide, hvor etprodukt er lavet, og hvordan deter lavet. Er det produceret af un-derbetalte tredjeverdensarbejde-re under uacceptable arbejdsfor-hold? Er det produceret med an-vendelse af metoder, der fører tilmiljøforurening? Vi behøver ikkegive oplysningerne, siger WTO –den oplysning kunne stille enfremmed importør dårligere endellers. Dette er fuldstændig ab-

Der ER et alternativ

“En eller flere nationalstater bliver nødt til at erklære, at de vil handle anderledes fra nu af”

surd. Hvordan kan man tale ombæredygtig udvikling og socialretfærdighed, hvis borgerne ikkehar nogen kontrol over produk-tionsmetoden af de varer, dersælges i deres lokale butikker?Og hvorfor skulle fremmedekommercielle firmaer have mereat sige end et lands borgere? Derer ikke noget incitament for no-get firma til at producere bære-dygtigt og socialt ansvarligt un-der WTO-regimet, som simpelt-hen er destruktivt for samfundet.

ForandringsstrategierForskellige forslag er blevet stil-let af velmenende aktivister, så-som en reform af WTO og IMF(Valutafonden) for at gøre demmere demokratiske og kontrol-lerbare; eller etablering af et glo-balt parlament eller verdensrege-ring til at løse konflikter. Alledisse forslag har én fatal forud-sætning – USA skal give deressamtykke. Efter min overbevis-ning vil det aldrig ske, fordi detnuværende system i realiteten eren forlængelse af USAs magt,kontrolleres af dem og tjener de-res interesse. Der er kun én måde,at reelle forandringer kan ske,hvis man ser bort fra en størreøkologisk eller finansiel kata-strofe. En eller flere nationalsta-ter bliver nødt til at erklære, atde vil handle anderledes fra nuaf. De vil vælge en anden vej endden nuværende ”pengebaserede

vej”, nemlig en ”livsbaseret vej”,der prioriterer mennesker ogmiljø over kommercielle interes-ser, og de vil gøre det sammen.De vil sammen bryde ud af detneo-liberalistiske system – éngang for alle. Det er på dennemåde, det kan ske, hvis det over-hovedet kommer til at ske. Sagtmed andre ord må nogle få mo-dige stater træde frem og visevirkeligt lederskab – muligvisendda et enkelt land. Kun enting er sikker; det vil ikke skeved en beslutning på et interna-tionalt topmøde eller ved nye,floromvundne deklarationer.

Farvel WTO! Goddag GTO!Det første nødvendige skridt forpionererne på den ”livsbaseredevej” vil være at forlade WTOmed seks måneders varsel ogdanne en ny organisation. Lados for at give den et navn kaldeden ”Gaian Trade Organisation”(GTO) for at afspejle stifternesforpligtelse over for det globalefællesskab. Som det burde ståklart fra ovenstående, indbefat-ter WTO selve essensen af denvirksomhedsbaserede globalise-ring og alle dens relaterede on-der. Indenfor WTO-regimet ermeningsfulde reformer umulige.

De foreslåede principper for GTO er:1. Medlemmerne prioriterermiljø- og sociale faktorer over

TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 13

handelsfaktorer med det formålat forbedre tilværelsen for befolk-ningen. Til dette formål skrottesdet traditionelle vækstmål –bruttonationalproduktet (BNP),der erstattes af en af de nyeremål såsom ”Genuine ProgressIndicator ” (GPI) eller ”Index ofSustainable Economic Welfare”(ISEW), der justerer BNP fordens negative faktorer og dervedudtrykker et mere korrekt målfor, hvordan samfundet reelt ud-vikler sig (i øvrigt p.t. negativtmed ca. 6% per år). Hver med-lemsstat har ret til at regulere ka-pitalbevægelser, udenlandske in-vesteringer og udenlandske virk-somheders adgang til hjemme-markedet og statens ressourcer.Hvert medlem kan frit forhandlebilaterale eller multilaterale han-delsaftaler med andre lande.2. GTO-medlemmer er af denoverbevisning, at kommerciellevirksomheder – både hjemligeog udenlandske – har forpligtel-ser, som skal opfyldes som enbetingelse for at få lov til atoperere eller sælge deres pro-dukter i et medlemsland. Krave-ne til virksomhederne omfatter(a) fuld åbenhed om stedet ogmetoden for produktionen afalle varer, der skal sælges og (b) fuld åbenhed om firmaetsproduktionsmetoder, hvad angårbåde miljø og sociale forhold (c) dokumentation for at et pro-dukt ikke er en trussel mod

miljøet eller helbredet. Produk-ter, der lever op til kravene får etspecielt GTO-økomærke. Med-lemmer kan efter egen beslut-ning, som dog skal være begrun-det, nægte adgang til dereshjemmemarked for et firma,produkt eller land eller læggetold på sådanne produkter, somtillades, for at kompensere formangler i miljø- eller socialestandarder i forhold til, hvad derkræves af hjemlige producentereller af andre udenlandske pro-ducenter.3. GTO-medlemmer vil for-handle reduktioner i told påprodukter med økomærket forat lette handel med disse emner.4. GTO vil lave positiv særbe-handling for medlemmer fra ud-viklingslandene for at reducereuligheder i indkomstfordelingen.5. GTO anerkender medlems-landenes ret og legitime behovfor at beskytte deres fødevare-sikkerhed, kultur, miljø, nationa-le sikkerhed, jobsikkerhed ogvitale industrier ved at pålæggetold eller vedtage andre forholds-regler vedrørende vare- og kapi-talbevægelser.6. GTO-medlemmer respekte-rer, værdsætter og støtter mang-foldighed i natur, kultur, religionsamt den enkelte borgers person-lige frihed i selvbestemmende oguafhængige stater med en højgrad af demokratisk folkestyre.

Illustrationerne er billedplancherfra Bergen Skolemuseum. Disseplancher viser kolonialvarer og erblevet brugt til undervisning iFolkeskolen 1920-1950. Fra venstreses: Sukker, kaffe, ris og tobak.

7. Konflikter mellem et med-lemsland og et andet land (hvadenten det er medlem eller ej) kanbringes for et internationalt GTO-panel for at få en udtalelse oganbefaling om konfliktløsning.Panelet bør omfatte repræsen-tanter for handel, miljø og socia-le interesser. Det er frivilligt, omman vil følge anbefalingerne.

Disse principper ligner pånogle områder de tidligere GATT(General Agreement on Tariffsand Trade) regler fra før WTO-tiden, f.eks. de frivillige handels-aftaler, den positive forskelsbe-handling af udviklingslande ogkonfliktløsningsmekanismen.GATT-reglerne var meget suc-cesfulde og fungerede i ”de gyld-ne år” for handelsudviklingen(1945-1970). Det bemærkes, atudviklingslandene foretrakGATT fremfor WTO. UnderGATT var vækstraterne højereend under WTO og endnu høje-re, hvis vi justerer for de negati-ve faktorer i det traditionellebruttonationalprodukt. Kontrolmed kapitalbevægelserne var og-så standard-procedure og ganskevellykket under GATT-perioden.

Læg også mærke til den eks-plicitte ret til at beskytte vitale,nationale behov, som landeneselv definerer dem. Dette er enafvigelse fra WTO-reglerne, menikke fra de stærkere WTO-med-lemmers faktiske praksis, særligUSA, som anvender en dobbelt

standard i holdning til egne na-tionale interesser i modsætningtil andres nationale interesser.Denne GTO-regel er ganske en-kelt mere ærlig og skaber merelige betingelser for stærke og sva-ge medlemmer.

Et vigtigt formål med GTO-reglerne er at belønne virksom-heder, som udviser miljømæssigog social ansvarlighed og straffedem, der ikke gør det. GTO vilsåledes fremme den præcis mod-satte virkning af, hvad verdenoplever i dag under WTO-regi-met. En anden betydningsfuldforskel er, at bevisbyrden vendesom, hvad angår sundhedsrisikofor produkterne. Disse radikaleændringer skulle gøre det klart,at der ikke er plads til kompro-mis med WTO-reglerne.GTO-reglerne vil føre medlem-merne gradvist mod et bæredyg-tigt og retfærdigt globalt sam-fund i modsætning til risikoen

for en uretfærdig fascistisk ver-den med social apartheid i etødelagt miljø under WTO. HvisGTO-pionererne har succes, vilandre følge efter, og med tidenvil WTO forsvinde. Det er stra-tegien.

Der er mange andre aspekteraf denne strategi, som krævermere plads: flere detaljer omhvilken økonomisk politik, manbør føre; konsekvenser og risici iden nære fremtid; scenarier forhvilke lande, der kunne tænkesat tage initiativet; reaktionen iUSA; nødvendigheden af nyepolitiske partier eller nye pro-grammer hos eksisterende parti-er; en beskrivelse af de mangeigangværende initiativer jordenrundt, som forbereder grobun-den, og meget mere.Livet efter WTO vil ikke blivekedeligt! Vi vil sandsynligvis seen anden Renæssance, som vilmobilisere et hav af kreative

kræfter, der får deres styrke fravisionen om et virkeligt retfær-digt, globalt samfund.

J. T. Ross Jackson er ph.d., økonom,

finansmand og formand for den al-

mennyttige fond Gaia Trust. Som

specialist i operationsanalyse har han

været en af pionererne i IT-industrien

i Danmark med særlig erfaring på det

internationale finansmarked. Denne

artikel bygger på tanker i bogen

Breakaway, som han pt. skriver på

sammen med Helena Norberg-Hodge.

Se også www.ross-jackson.com

14 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

Billedplancher 1920-1950. Fravenstre ses: Banan, te, bomuld ogkakao.

vejen for at sætte det internatio-nale tempo op.

Danmark var tidligere et afde klart førende lande mht.anvendelse af økonomiske virke-midler til miljøformål. Sådan erdet ikke mere. For selv om Dan-mark fortsat er med i spidsen ikraft af tidligere tiders indsats,så er al nytænkning sat i stå medVK-regeringens “skattestop” ogmarkante nedprioritering af miljøindsatsen nationalt og glo-balt. VK-regeringen har enddaforsøgt at miskreditere den hidti-dige indsats med fejlagtige påstan-de om, at grønne skattereformerer meget dyre for borgerne ogrammer de fattigste hårdest.

Fakta er, at de danske grønneskattereformer i 1992 og 1996ikke ramte de fattigste familier,idet reduktioner i bundskatten,hævning af bundfradraget, samtstigninger i sociale tilskud, pensi-oner, SU m.fl. mere end udlignedevirkningen af højere energi- ogmiljøskatter for de fattigste fami-lier. Ligeledes forringede skatte-reformerne ikke erhvervslivetskonkurrenceevne, men skabte istedet grobund for en række nyefremsynede miljøteknologiskevirksomheder, hvoraf vindindu-strien er den mest kendte.

Det Økologiske Råd har ud-arbejdet et forslag til en danskgrøn skattereform, som ved denfulde gennemførelse i 2010 viløge beskatningen af især energi-forbrug, transport og brug affarlige kemikalier med ca. 60mia. kr. Også skatter på affald,vandforbrug, reklamer og giftigttrykimprægneret træ foreslåsindført eller øget. Ved at øgeprisen gennem beskatning af de

Denne ændring egner sig fortrin-ligt til en regulering gennem på-læggelse af skatter og afgifter påjomfruelige ressourcer, således atder skabes bedre økonomiskevilkår for en miljømæssig fornuf-tig handlemåde med ressource-besparelser og genbrug. Sammetankegang kan også anvendes iforhold til vores ”forbrug” af deglobale goder såsom luft, jordog vand – et forbrug, der f.eks.sker gennem byspredning, luft-fart, skibsfart, anvendelse af ha-vet til udledning af spildevand mv.

Sænk indkomstskatten oghæv skatten på forbrugDet er naturligvis mest virknings-fuldt, hvis de økonomiske virke-midler anvendes gennem inter-nationale regler eller aftaler, hvil-ket der er en gryende erkendelseaf i mange lande og internatio-nale organisationer. Men det gårlangsomt, så der er fortsat brugfor nationale tiltag, mens viventer, og der er især brug forlande, der går foran og tør vise

En del af verdens miljø-problemer er så omfattende,at de på længere sigt kantrue hele den økologiskebalance på kloden. Øko-nomiske virkemidler ercentrale for at løse mangeaf disse miljøproblemer.

Af Søren Dyck-Madsen

Den globale udledning af driv-husgasser er et af verdens størstemiljøproblemer – og vil fortsatvære det efter 2010, hvorfor derbåde op til 2010 og i periodenefter er brug for meget store ned-sættelser af den globale udled-ning af drivhusgasser, hvorafCO2 er den væsentligste.

Danmark har i erkendelse afvores globalt set store udledningaf CO2 pr indbygger påtaget sigen relativt stor reduktionsforplig-telse i Kyoto-aftalen. Skal denneforpligtelse opfyldes gennemreelle nedskæringer i CO2-ud-slippet i Danmark eller i EU, måder satses på både energibespa-relser, omlægninger af energisy-stemerne til mindre CO2-udle-dende brændsler og vedvarendeenergi.

Overforbrug af ressourcer Den vestlige verdens livsstilanvender naturressourcerne somom, de var uendelige. En sådanhandlemåde giver ikke blotproblemer med ressourcemangelinden for en overskuelig årræk-ke, men har samtidig en tendenstil at medføre en alt for storaffaldsproduktion. Der er derforbrug for at begrænse forbrugetaf nye og jomfruelige ressourcerbåde ved at mindske forbruget,ved at producere varer medsamme egenskaber med markantmindre ressourceforbrug og vedat producere varer, således at deindgåede ressourcer i høj gradkan genanvendes.

Grøn skattereform– hvad venter vi på?

miljøskadelige aktiviteter vil for-bruget falde til gavn for miljøet.De ønskede forbrugsfald er na-turligvis indregnet i størrelsen afprovenuet på ca. 60 mia. kr.

Alle 60 mia. kr. anvendes tilsænkning af indkomstskat ogerhvervsbeskatning og til øgningaf de sociale bidrag som pension,børnecheck og SU. Herved sik-res, at det samlede skattetrykikke stiger. Det sikres, at familiermed lave indkomster ikke ram-mes af skatteomlægningen, ogdet sikres, at virksomhederneskonkurrenceevne ikke mindskes.

Derimod kan forventes etfald i miljøomkostningerne og enøget indtjening i kraft af tilskyn-delsen til produktion af meremiljørigtige produkter. Især energieffektive produkter vil fået hastigt voksende marked iVerden både pga. kommendeoliemangel og pga. en nødvendigvoksende indsats mod drivhus-effekten. Og der kan forventes etøget antal grønne arbejdsplad-

TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 15

”Det er vigtigt at konstruere en grøn skatte-reform således, at de positive sider er synlige og forståelige for befolkningen”

En grøn skattereform betyderlavere indkomstskat og højereskatter på forbrugsvarer. (Fotos: Torben Reitzel)

ser, således at den samlede be-skæftigelse øges.

Grønne skattereformer gen-nemføres i flere EU-landeMens Danmark som nævnt harsat alle initiativer på skatteområ-det i stå, så arbejder både de nu-værende og de kommende EU-lande med at beskatte ressource-forbrug og forurening i stedetfor arbejdskraft. Nogle lande ergodt i gang med at implementereprincipperne i praksis:• Tyskland har siden 1999 gen-

nemført en “Ökosteuer Re-form, hvor beskatningen øgespå energi og benzin. Provenuetbruges til at sænke arbejdsgi-vernes og arbejdstagernes ud-gifter til sociale forsikringersamt til bl.a. forbedringer i denkollektive trafik.

• Holland har gennemført enskatteomlægning “RegulatoryEnergy Tax”, hvor energibe-skatningen er øget og tilbage-føringen sker ved en grøn checktil alle husholdninger til dæk-ning af et “energigrundfor-brug”, tilskud til vedvarendeenergi samt sænkning af ind-komstskat, erhvervskat ogarbejdsmarkedets betaling afsociale bidrag.

• Storbritannien har netop gen-nemført en energibeskatningfor erhvervslivet “ClimateChange Levy”, hvor provenuetbruges til sænkning af virksom-hedernes betaling af socialebidrag og tilskud til og skatte-fritagelser for energiinvesterin-ger. Ydermere har virksom-hederne mulighed for 80%rabat på CCL, hvis de indgåren frivillig aftale om energi-effektivisering og overholderdenne branchevis.

I alle tre lande har effektenværet, at udledningen af drivhus-gasser er mindsket betydeligtsom følge af beskatningen afenergiforbrug, uden at skatte-

trykket er øget eller købekraftenhos den fattige del af befolknin-gen eller industriens konkurrence-evne er mindsket. Dette skyldesden målrettede tilbageføring afskatterne til miljøformål og tilsænkning af skat på arbejde.

Information er afgørendeEn europæisk forskergruppe harkortlagt befolkningens og er-hvervslivets holdning til grønneskattereformer i fem EU-lande(Danmark, Tyskland, Frankrig,Irland og UK; rapporten kan sespå www.soc.surrey.ac.uk/petras/reports.html). I alle lande er der

en negativ forestilling om grøn-ne skattereformer; alle steder pågrund af utilstrækkelig informa-tion og manglende synlighed affordelene. Den danske SR-rege-ring forsømte i 1990’erne detteområde og lagde dermed grun-den til, at det kunne lykkes deborgerlige danske partier at gen-nemføre en bevidst misvisendeskræmmekampagne op til Folke-tingsvalget i 2001.

Det er derfor vigtigt at kon-struere en grøn skattereform så-ledes, at de positive sider er syn-lige og forståelige for befolknin-gen. Information og debat medborgere og erhvervsliv skal ska-be forståelse for principperne igrønne skattereformer og der-med også opbakning til yderlige-re skatteomlægninger til fordelfor miljøet.

De penge, der opkræves yder-ligere for brug af naturressourcerog forurening må tilbageføres tilbefolkning og erhvervsliv på ensynlig måde, der som minimumkan være en markering på selv-

angivelsen. Mere synligt er en ud-stedelse af en årlig “grøn check”til alle borgere på samme mådesom børnechecken og skattebe-gunstigelser til virksomhedernesgrønne investeringer. Samtidigtbør en del af provenuet også bru-ges til forbedret kollektiv trafik,tilskud til energibesparelser m.v.

Søren Dyck-Madsen

(soeren@ecocouncil.dk) er civilinge-

niør og medarbejder på Det Økologiske

Råds sekretariat.

Flere oplysninger om grønne skatte-

reformer m.v. kan findes på Det Økolo-

giske Råds hjemmeside: www.eco

council.dk. Se også EEB’s kampagne

for grønne budgetreformer i EU på

www.ecotax.info og Vörderverein für

Ökologisher Steuerreform på www.eco-

tax.info, som udgiver “Green Budget

News”.

16 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

”Danmark var tidligere et af de klart førendelande mht. anvendelse af økonomiske virke-midler til miljøformål. Sådan er det ikke mere”

Farlige kemiske stoffer bør forbydes snarest muligt.

Forbud er imidlertid meget omstændelige og langva-

rige at få gennemført, og skal som minimum god-

kendes af EU efter omfattende undersøgelser.

Grønne afgifter på farlige kemiske stoffer er deri-

mod et effektivt virkemiddel, der spiller fint sam-

men med indførelsen af forbud på længere sigt. Grønne afgifter vil give

både økonomisk og politisk tilskyndelse til at udvikle nye processer og

produkter, som ikke bruger eller indeholder farlige kemiske stoffer. Herved

fremrykkes muligheden for egentlige forbud, idet den politiske velvilje

over for at indføre forbud er langt større, hvis der findes alternative pro-

cesser og produkter. Endvidere vil pålæggelsen af grønne afgifter gøre

produkter med indhold af farlige kemiske stoffer dyrere, således at forbru-

gerne motiveres til at efterspørge alternative produkter.

Udfasning af uønskede kemikalier

”Økonomiske virkemidler, i form af skatter og omsættelige forureningstil-

ladelser er miljømæssigt effektive og økonomisk efficiente politiske

instrumenter. OECD har længe anbefalet en gennemført brug af disse

virkemidler og har gennemført omfattende analyser af deres indførelse.”

– fra OECD’s hjemmeside: www.oecd.org

“En bedre udnyttelse af miljøafgifter og miljøgebyrer end det er tilfældet

nu, vil bidrage til at sikre økonomisk effektivitet og udvide beskatnings-

grundlaget. Dette vi hjælpe medlemsstaterne til at videreføre deres

budgetkonsolidering, samtidig med at kvaliteten og bæredygtigheden i

de offentlige finanser forbedres.”

– fra ”Opfyldelse af vore behov på en ansvarlig måde – integration af

miljøhensyn i den økonomiske politik”, EU-kommissionen, sept. 2000

OECD og EU-kommissionen anbefaler

TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 17

Hvilken effekt har grønneafgifter i forhold til atregulere forbruget af ke-mikalier? Virker afgiftenpå TCE efter hensigten?

Af Xenia Thorsager Trier og

Kåre Press-Kristensen

I denne artikel vil vi diskuterestoffet tetrachlorethylen (TCE),den mest brugte rensevæske tiltekstiler på renserier i Danmarkog EU. Forbruget af TCE harværet forsøgt begrænset igen-nem en årrække bl.a via afgifter.Har det haft nogen effekt?

I år 2000 blev der brugt ca.200 tons TCE i Danmark, hvor-af ca. 75% blev brugt på landets250 renserier. De resterende 25%blev hovedsageligt anvendt tilaffedtning i forbindelse medindustrielle metal- og maskin-fremstillingsprocesser.

SundhedsskadeligtTCE figurerer på såvel Arbejds-miljøtilsynets som på WHO’sliste over stoffer, der er mistænktfor at være kræftfremkaldende,og stoffet er på Miljøstyrelsensliste over uønskede stoffer. EU-Kommissionen har fundet stoffetog dets store anvendelse så be-tænkeligt, at TCE er prioriteretblandt de 11 første ud af de ca.100.000 anvendte kemikalier iEU, der skal risikovurderes. Siden stoffet blev taget i brughar det spredt sig til miljøet viajord, luft og vand. Selv i de fjer-neste bjergegne af Europa findesstoffet.

I Danmark har skatteborger-ne i årtier betalt dyrt for oprens-ning efter nedlagte renserier, ogforureningen med TCE fortsæt-ter. Værst ser det ud i lejligheder,der ligger tæt op ad eksisterenderenserier, hvor grænseværdien iluft har været overskredet medtypisk en faktor 1000. Selv efter

Virker miljøafgifter? – Rensevæsken TCE som eksempel

forbedringer og en ubegrundetlempelse af grænseværdien over-skrides den nye grænseværdistadig med en faktor 10.

I alt renses ca. 6.000 tons tøjpr. år i Danmark. Undersøgelserviser, at det rensede tøj, afhæn-gigt af tekstilet, indeholder 0,01-0,03% TCE (på vægtbasis), somejeren af det rensede tøj udsættesfor ved direkte hudkontakt ellerindånding.

Grundvandet forurenesGrundvandsforurening med TCEfra renserier er absolut den stør-ste og dyreste forurening foramterne i Danmark (se boks),hvilket skyldes stoffets særegneegenskaber.

Når der sker et spild af TCEpå jorden, så gør dets fysiskeegenskaber, at stoffet bevægersig ned gennem jordlagene ogvidere ned gennem grundvands-magasinet. Selv ler som regnesfor uigennemtrængeligt overforde fleste kemikalier, er ikke enbarriere, dels pga. revner og dalerets struktur kollapser ved læn-gerevarende kontakt med TCE.

Fjernelsen af TCE på vand-værker er besværlig og megetafhængig af det luftningsudstyr,som bruges på det enkle vand-værk. Det er ikke muligt udenindførsel af supplerende rens-ning i kulfiltre.

En traditionel oprensning afTCE-forurening tager 20-30 årog koster 15-20 mio. kr. Nyeremetoder menes at kunne oprensehurtigere, men disse metoder ermeget dyre, og der eksisterer p.t.ikke nok feltforsøg til at doku-mentere metodernes effekt.

Mange store forureningermed TCE skyldes fortidenssyndere, og oprensningen skerderfor på skatteydernes regning.Men også nyere forureninger frarenserier bliver oprenset påskatteydernes regning, da rense-rierne slet ikke har økonomi til

mure og sprækker. Det sundhedsbaserede luft-

kvalitetskriterium på 6 µg TCEpr. m3 blev indtil 2001 overskre-det typisk med en faktor 100-1.000 i nabolejligheder. I denseneste undersøgelse med målin-ger i nabolejligheder til renserier,hvor nye krævede forbedringerer blevet gennemført, blev luft-kvalitetskriteriet stadig overskre-det i samtlige målinger med ca.en faktor 100, idet den typiskeværdi lå på 660 µg/m3.

Det er nok i erkendelse af, atdet er umuligt at overholde græn-

at betale for oprensningen, ogtilsynsmyndighederne desudenskal kunne bevise, at renseriejer-ne forurenede bevidst, før rense-rierne kan tvinges til at betale forderes forurening.

Indeklimaet forurenes I de ejendomme, hvor der liggerrenserier findes TCE i luften ialle ejendommens lokaler, efter-som TCE-dampe fra renset tøjog rensemaskiner kan vandretværs gennem vægge og gulve,og især går gennem åbne vindu-er og døre, trappeopgange, hul-

Et typisk lille renseri påfører samfundet en oprensningsomkostning på

15 mio. kr. i form af jord- og grundvandsforurening.

Renseriet lever typisk i 15 år, og giver statskassen en indtægt på

0,5 mio. kr. pr. år i form af skat fra den ansatte, moms og afgifter.

Dvs. i alt får samfundet 7,5 mio. kr. på 15 år.

Netto påfører renseriet altså samfundet en omkostning på: 7,5 mio. kr

Hvis ejeren af renseriet efter skat tjener 130.000 kr. dvs. ca. 2 mio. kr.

på de 15 år renseriet drives, så vil samfundet tjene:

7,5 mio. kr. - 2 mio. kr. = 5,5 mio. kr. ved bare at betale ejeren af

renseriet hans løn for ikke at foretage sig noget som helst.

Det er med andre ord en god forretning for samfundet at betale renseri-

ejerne deres løn for at blive hjemme og se fjernsyn i stedet for at rense

tøj! Dertil kommer alle sundhedseffekterne.

Renserier – en dyr løsning

ning, kombineret med en forbru-gerbevidsthed, der vælger tøj,som tåler almindelig vask.

Eksemplet med TCE viser, atmiljøafgifter ikke virker i for-hold til at reducere forbruget.Selvfølgelig får staten en ind-tjening, som bør bruges direktepå at finde alternativer til TCE.Hvis en miljøafgift på TCE skalvirke adfærdsregulerende, såskal den hæves en faktor ca.1.500 i forhold til den nuværen-de afgift.

Xenia Thorsager Trier og Kåre Press-

Kristensen er cand. scient. hhv. civil-

ingeniør og medlemmer af Global

Økologis redaktion.

Kilder

Miljøstyrelsens projekt nr. 818 (2003)

”Betydningen af tørringen i renserier”,

projekt nr. 652 (2001) ”Begrænsning

af luftformig emission af tetrachloret-

hylen fra renserier” og projekt nr. 330

(1996) ”Chlorerede opløsningsmidler i

den mættede zone”

Miljøstyrelsens kortlægning nr. 21

(2003) ”Kortlægning af kemiske

stoffer i renset tekstil fra Rynex og

kulbrinterenserier”

Bekendtgørelse om etablering og drift

af renserier (juli 2003) side 227.

Hjemmesider: www.at.dk og

www.mst.dk

fernes fordampning og restind-hold i tøjet kan nedbringes. For-søgene er finansieret af Miljø-styrelsen, og flere renserier harmedvirket frivilligt.

De testede chlorfri rensevæ-sker har været kulbrinteblandin-ger eller glycoletherblandinger.Generelt er der færrest proble-mer med kulbrinteblandingerne,både hvad angår restindholdet itøj og afdampningen til indekli-maet.

De lavere restindhold af ihvert fald kulbrinterne kunnetale for, at man skiftede rense-væske, men det er usikkert omden nye generation af rensevæ-sker har været igennem en til-strækkelig sundhedsmæssig vur-dering. Ligesom TCE indeholderdisse rensevæsker en lang rækkekemiske additiver. Der er derforrisiko for at gentage tidligere ti-ders fejltagelser, hvis TCE ud-skiftes med nye stoffer uden ensikker vurdering af effekter påmennesker og miljø.

Det store problem er også, atrenserier er små og spredte ogbestyret af renseriejere, der grun-det virksomhedens ringe størrelse,ofte hverken har de økonomiskeeller uddannelsesmæssige res-sourcer til at opfylde kravene forat drive en sikker kemisk virk-somhed.

Vi mener derfor, at den bed-ste løsning ville være, at tøj istigende grad blev fremstillet aftekstiler, der ikke kræver rens-

Afgiften påvirker således hellerikke renseriets forbrug af TCE.Afgifterne for at komme af medrenseriaffaldet er noget højere,men igen en relativ lille udgift.

Vi vurderer det usandsynligt,at de nuværende afgifter påvir-ker forbruget af TCE, da afgif-terne er for små. Dansk RenseriForening er enige i denne kon-klusion og tilskriver det fald iTCE, der har været, ændret ad-færd, oplysning, moderne ma-skiner og andre reguleringer afrenseribranchen.

Hvis afgiften skal have ind-flydelse på forbruget, skal denudgøre en væsentlig del af prisenpå de rensede tekstiler f.eks. 50%.Derved ville det koste ca. 100-150 kr. at få renset et kg tøj, ogafgiften ville udgøre de 50-75 kr.af prisen. Afgiften ville da være2.500-3.750 kr. pr. kg TCE. Deter ikke sandsynligt, at afgiftenkan hæves til sådan et niveau,når den nuværende pris på 10 kr.pr. kg TCE (incl. afgifter) tages ibetragtning! Men en sådan af-giftsstigning ville reducere TCE-forbruget og meget hurtigt føretil udvikling og brug af alternati-ve rensemidler.

AlternativerI stedet for afgifter kunne mansatse på alternativer til TCE. Siden 2001 er der blevet lavetflere forsøg med alternativerensevæsker for at belyse, hvadde indeholder og dels om stof-

seværdien, at den nye renseri-bekendtgørelse (juli 2003) ac-cepterer 100 µg/m3, hvilket ogsåsvarer til den tyske grænse. Menud fra en sundhedsmæssig syns-vinkel er dette ubegrundet, ogdet skal snarere ses som et poli-tisk forsøg på at lempe sig ud afforureningen i stedet for at løseproblemet.

Der har været meget diskus-sion af risikoen ved at bo i ennabolejlighed til et renseri, ogdet er nu blevet forbudt at åbnenye TCE-renserier i beboelses-ejendomme. Men da antallet afrenserier allerede er nedadgåen-de, kommer denne lov 30 år forsent, og den hjælper ikke alle demennesker, der i dag deler ejen-dom med et renseri.

Hjælper afgifter?Dansk Renseri Forening oplyser,at et kg TCE koster 10 kr. forrenseriet, hvoraf 2 kr. er miljøaf-gift til staten. Afgiften udgør så-ledes 20% af prisen. Det kræverca. 20 g TCE at rense et kg teks-til. Dvs. afgiften pr. kg rensettekstil er 4 øre. Da det koster50-100 kr. at få renset et kgtekstil afhængig af tekstilet, såudgør afgiften mellem 0,08 og0,16% af prisen for at få rensettøj. Dette vil næppe påvirkeforbrugeren!

For renseriet er udgiften tilTCE ligeledes meget lille i for-hold til arbejdsløn, el-forbrug,afskrivning på rensemaskiner osv.

Fotos: Torben Reitzel

18 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 TEMA: GRØN ØKONOMI

TEMA: GRØN ØKONOMI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 19

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Indførsel af naturkapital og humankapital ved fra poli-tisk side at værdisætte naturens og menneskets res-sourcer

Staten sikrer det fælles gode, ved at naturens egne ogmenneskets fælles uselviske behov fremmes politisk ogøkonomisk

Markedsøkonomi uden monopoler og hvor civilsamfun-det overtager finansverdenens plads øverst i hierarkiet

Verdenshandelen reguleres af en slags Fair Trade Orga-nisation, der – i modsætning til WTO – prioriterer miljø-og sociale faktorer over handelsfaktorer, tager hensyntil u-landene og skrotter målet om økonomisk vækst

Miljøøkonomiske analyser især cost-benefit analyser,hvor man prioriterer samfundets udvikling ved at beregne hvilke valg, der giver mest miljø for pengene

Gennemførelse af en grøn skattereform ved at sænkeindkomstskatten og hæve skatten på forbrug og forure-ning

Miljøafgifter til regulering af forbruget

Miljømærker som Ø-mærket, Svanen og Blomsten, der fremmer et miljøvenligt forbrugsvalg

Certificering af virksomheder, f.eks. ISO 14001 (miljøledelse) og SA 8000 (social ansvarlighed)

Grønne investeringer, offentligt og privat. F.eks. etiske investeringsselskaber som Banco

Bogen Naturlig kapitalis-me (www.natcap.org). Setemaet side 9-11

Bogen Det fælles gode. Setemaet side 9-11

Bogen When CorporationsRule the World. Se temaetside 9-11

Se Ross Jacksons artikel,side 12-14

Praktiseres i Danmark afbl.a. Institut for Miljø-vurdering (www.imv.dk)

Det Økologiske Råd m.fl.,se temaet side 15-16

Instrument brugt i mangelande, f.eks. kørselsafgift iLondon og pesticidafgift iDanmark. Se tema s. 17-18

Se f.eks. www.ecolabel.dk

Se f.eks. www.danak.dk ogwww.bvqi.dk

Se f.eks. www.banco.dk

Forslag

10 bud på grøn økonomiReference

Drikkevandet her i landeter næsten 100% baseretpå indvinding af ufor-urenet grundvand. Det erhelt enestående på ver-densplan. Med 2700 vand-værker spredt udover detganske land har vi alle etmedansvar for rent vandfra hanen.

Af Hans Jørgen Henriksen og

Lisbeth Flindt Jørgensen

En ny opgørelse af Danmarksdrikkevandsressource (Ferskvandets Kredsløb, maj 2003)baseret på en national vandres-source-model (DK-model) viser,at vi kun råder over godt halvtså meget grundvand, som vi hid-til har troet, hvis også de gæl-dende krav til vandløb og våd-områder skal tilgodeses. Underhensyntagen til vandmiljøet, kanvi med sikkerhed indvinde 1mia. m3 pr. år, og det er netopdet, vi har brug for på landsplani år med et stort vandingsbehov,hvis samtlige behov for vand tildrikkevand, husholdninger, in-dustri, erhverv og afgrøder skal

tilgodeses fuldt ud. Men den geo-grafiske fordeling volder proble-mer; især omkring København,Århus og Odense indvinder vifor meget vand (se figur 1), ogdet kan være med til at forøgerisikoen for yderligere forurening.

Den nye DK-model har gjortdet muligt at regne på vandkreds-løbet (figur 2) og indregne enrække faktorer f.eks. tørlægningaf vandløb, klimavariation, for-urening af grundvandet og be-grænsninger i, hvor meget vi kanpumpe i forskellige områder, udenat det resterende grundvand be-lastes med nikkel eller klorid somfølge af grundvandssænkning.Det vil sige, at tre forhold er be-stemmende for mængden af detrene grundvand, vi kan hente opfra grunden:• forurening fra terræn med ni-

trat, pesticider og andre stoffer,som siver ned gennem jorden

• afsænkning af grundvandsspej-let som følge af vandindvin-ding, der i visse områder kangive nikkelfrigivelse eller pro-blemer med klorid, sulfat mv.

• reducering af sommervand-føring i vandløb og vådområ-

der i takt med oppumpning afgrundvand med negative følge-virkninger for krebsdyr, fisk ogtilstødende natur

Den nye opgørelse er baseretpå fire indikatorer, der områdefor område belyser, hvordan detstår til med ressourcen, og hvaddet er, der giver de største be-grænsninger. Opgørelsen er ba-seret på nuværende arealanven-delse og tager hensyn til de kli-mavariationer, vi har set inden-for de seneste ca. 100 år. Medmodellen er det for første gangblevet muligt at beregne, hvormeget grundvand der dannes ien bestemt dybde, og hvor storen del af nedbøren, der faktisksiver ned til reserverne. Vi harfået et overblik over alle de vig-tige komponenter i vandkreds-løbet, og hvordan disse ændrersig, når vi ”skruer” på f.eks.nedbørsmængden, oppumpnin-

gen eller fordampningen. Mo-dellen giver os naturens responspå det ændrede input, og vi får itørre tal et indblik i, hvordanændringen påvirker f.eks. vand-løbsafstrømningen eller udstrøm-ningen til havet. Vandkredsløbeter blevet afkodet og med model-len kan vi skanne vandets bevæ-gelser i undergrunden i tre di-mensioner og tilmed danne os etbillede af vandets opholdstid,som er en central størrelse, nårvi skal kigge lidt frem i tideneller tage bestik af overvågnings-resultaterne.

Hver fjerde boring er forurenetHver fjerde boring i grundvan-det er i dag forurenet med nitrateller pesticider over grænsevær-dien (se figur 3). I det øvre grund-vand (0-20 m under overfladen)er det en endnu større andel –

Vandet grundeni

20 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 VANDET I GRUNDEN

Nedbør515

135

11010

35

180

895

200

Fordampning

Fordampning over hav

Grundvands-afstrømning

Sol

Ove

rfla

denærafst

røm

ning

Hav Vandløbs-afstrømning

Umættet zone

Grundvand

Infiltrat

ion

s

s

s

s

s

s

s

s

s

ss s

ss

ss

ss

ss

ss

ss

ss

ss

ss

ss

s

s

Oppumpning20

Atmosfære

Vind

0

10

20

30

40

50

Bæredygtig ressource

Vandindvinding

mm/år

Udnyttelsesgrad (%)

< 7575-9090-110110-125125-150150-250> 250

Oplandsgrænser

0 50 km

Figur 1: Udnyttelig vandressource 2003 (Kilde: GEUS)

Figur 2: Vandbalancen (mm/år) (Grafik: GEUS)

mellem hver anden og hver tred-je boring. Det viser 13 års over-vågning af grundvandet fra 70grundvandsovervågningsoplandemed i alt ca. 1100 indtag.

Efter vedtagelsen af Vand-miljøplanen i 1987 er forbrugetaf kunstgødning faldet fra om-kring 140 kg N/ha (kvælstof pr.ha) til ca. 100 kg N/ha omkringår 2000. Det har endnu ikke væ-ret muligt at se nogen entydigændring i vandkvaliteten i grund-vandsovervågningen, måske for-di det tager mere end 10 år førændringer i udvaskningen vedterræn slår igennem ved indtage-ne placeret i grundvandet. For-bruget af husdyrgødning har si-den 1980 stort set været kon-stant. Dette skyldes primært enændring i husdyrpraksis frakvægbrug til svinebrug, idet svinproducerer en mindre mængdegødning end køer, og i øvrigt, atder er udviklet mere effektive fo-derprodukter, der giver mindretab. Siden 1996 er antallet af svini Danmark steget fra ca. 11 mio.til ca. 13 mio. svin. Der produ-ceres i alt 23-24 mio. danskesvin pr. år.

Måske gør vi klogt i at holdeet vågent øje med gyllen fra svi-nefarmene. Gyllen er ikke blot etproblem fordi den hindrer en ef-fektiv grundvandsbeskyttelse pågrund af den megen plads denkræver til udspredningen, menogså fordi gyllen kan indeholdeskadelige stoffer i form af anti-

biotika og hormonligende stof-fer. Hvilken fare stofferne kanudgøre for drikkevandet ved vimeget lidt om.

Pesticider og nedbrydnings-produkter fra pesticider blevinddraget i grundvandsovervåg-ningen i starten af 1990’erne. Deførste år blev der typisk analyse-ret på otte forskellige stoffer, demest anvendte på det tidspunkt.Men i midten af 1990’erne blevflere stoffer inddraget og ogsånedbrydningsprodukter af aktiv-stofferne blev analyseret, bl.a.dukkede stoffet dichlorbenzamid,også kaldet BAM, op i et stadigstigende antal tilfælde. BAMnedbrydes af aktivstoffernedichlorbenil og chlorthiamid,solgt under handelsnavnenePrefix og Caseron G. Stofferneblev anvendt som granulat un-der buske, på fortove, gårds-pladser mv. I 1997 blev stoffetforbudt, men BAM udgør fort-sat et af de hyppigste fingeraf-tryk fra ”fortidens synder”.

Vi har skønsmæssigt fortsatca. 70.000 private vandforsy-ningsanlæg i landet i form af kor-te boringer eller brønde. Forelø-bige undersøgelser af vandkvali-teten fra 600 brønde fra småprivate vandforsyningsanlæg fraViborg, Sønderjylland, Køben-havn og Storstrøms amter viseren blandet cocktail af forskelligeforureningskomponenter. Der erpåvist pesticider i over halvdelenaf brøndene, heraf ca. en tredje-

VANDET I GRUNDEN GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 21

del over grænseværdien, og en-kelte med koncentrationer overti gange grænseværdien. Ca. 40%af brøndene indeholder desudenfor mange bakterier. En mindredel af brøndene indeholder desu-den nitrat over grænseværdien.

Fotos: Torben Reitzel

0 20 40 60 80 100

0 20 40 60 80 100

Nitrat i Grundvandsovervågning 1990-2001

Pesticidfund i Grundvandsovervågning 1990-2001

FundIkke påvist (<0,01 µg/l) Fund over grænseværdi for drikkevand (0,1 µg/l)

1- 50 mg/l NO3<1 mg/l NO3Fund over grænseværdi for drikkevand(>50 mg/l NO3)

%

%

Dybd

e i m

eter

til

top

af in

dtag

Dybd

e i m

eter

til

top

af in

dtag

0- 10

10- 20

20- 30

30- 40

40- 50

50- 60

60- 70

70- 80

0- 10

10- 20

20- 30

30- 40

40- 50

50- 60

60- 70

70- 80

80- 90

Figur 3: Forurening med nitrat (NO3-) og pesticider somfunktion af dybden i grundvandsboringer (Kilde: GEUS)

22 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 VANDET I GRUNDEN

kender vi fra Arresøen hvor over-fladevand infiltreres i bakkerneved Arresøen, før det ellers villehave strømmet ud i havet. Menfor at sådanne muligheder skalkunne benyttes så kræver det atogså overfladevandet har en bed-re vandkvalitet end det er tilfæl-det i dag. Det vigtigt at huske, atdet vi foretager os på jordover-fladen kan have væsentlig indfly-delse på kvaliteten af vandmiljøetomkring os – såvel på overfladensom i grunden.

Vi skal først og fremmest sik-re os, at vi kan få den tilstræk-kelige mængde drikkevand i engod kvalitet samtidig med, at vipasser på vores natur. Det er li-geledes nødvendigt for at leve optil kravene i EUs Vandrammedi-rektiv, som bl.a. forpligtiger tilen bæredygtig indvinding afgrundvand og til at sikre, at kva-liteten af grund- og overflade-vand ikke forværres, men tværti-mod forbedres.

Hans Jørgen Henriksen (hjh@geus.dk)

og Lisbeth Flindt Jørgensen (lfj@ge-

us.dk) er seniorrådgiver hhv. geolog

ved afdeling for Hydrologi, Danmark

og Grønlands Geologiske Undersøgelse

(GEUS)

På GEUS’s hjemmeside www.geus.dk

findes en række informationer om

vandressourcer - også i mere populær

form, f.eks. “Geologi for alle”. Rappor-

ten Ferskvandets Kredsløb kan hentes

på www.vandmodel.dk/

ferskvands_2003_final.htm

I næste nummer af Global Økologi

bringer vi tre opfølgende artikler om

grundvand, bl.a. med fokus på EU’s

kemikalie- og pesticidpolitik. Se i

øvrigt kalenderen på side 28, hvoraf

fremgår en række arrangementer om

grundvand, som ATV-Fonden afholder.

Grundvandsovervågningen harvist, at det øvre grundvand erforurenet i væsentlig grad menhar vi styr på reserverne, som be-finder sig i større dybde? Vi kanfaktisk i dag ikke svare præcistpå dette spørgsmål. Vi ved ikkeom stofferne langsomt er på vej,eller om der under naturlige for-hold sker en nedbrydning somkan være med til at holde foru-reningsudbredelsen mod reser-verne i mere end 30-50 metersdybde i skak.

Værdifulde reserver er truet Vi har nogle rige reserver i under-grunden i visse dele af landet,forstået på den måde, at der fin-des en række områder med rela-tivt tykke, udbredte reservoirer,som fødes med en relativ stormængde regnvand, der siver nedtil større dybde. Det er vigtigt atfå identificeret disse infiltrations-motorveje og få beskyttet de om-råder, hvor regnvandet siver nedtil de regionale magasiner.

Beregninger med DK-model-len viser, at det f.eks. vil væremuligt fra blot ti større sammen-hængende områder at hente ca.en tredjedel af den samlede res-source på 1 mia. m3 pr. år, vi rå-der over – svarende til den vand-mængde, der i dag indvindes frasamtlige vandværker her i landet.

Ni ud af de ti områder medstor grundvandsdannelse liggerned gennem Jylland, fra Frederiks-havn i nord til Kruså i syd. Detsidste område ligger i Nordsjæl-land, med form som en boom-erang, der dækker en tredjedelaf Frederiksborg Amt og dennordlige del af Københavns Amt.

Men pointen er ikke, at dan-skerne skal til at hente vandetfra ti større områder. Nej, dendecentrale indvindingsstrukturgiver en række fordele, og ga-ranter er samtidig en forankringaf indsatsen for grundvandsbe-

skyttelse så tæt på borgeren sommuligt. Det gør det lettere at nået stykke ad vejen med lokaleaftaler.

Det nye er, at vi fremover ernødt til at fastholde opmærk-somheden på hele landet for atfå den samlede vandkabale til atgå op og udstrække den indsatsder i øjeblikket koncentreres påen tredjedel af Danmark for atbeskytte drikkevandet i de så-kaldte OSD-områder. I disse om-råder ligger nogle af vore mestværdifulde vådområder og vand-løb. Det er beregnet, at vi ind-vinder ca. 40% for meget vand idisse områder, hvis målsætnin-ger for vandløbene skal opfyl-des. Alternativt kan det blivenødvendigt at reducere målsæt-ningerne for vandløb eller kiggenærmere på indvindingsstrategi-en i sådanne konfliktområder.

FremtidsperspektiverHvordan ser den danske vand-forsyning ud om 50 eller 100 år?Som det ser ud i dag, er der somnævnt vand nok nationalt set.Men grundvandet findes ikke desteder, der er brug for det, ogmed den nuværende indvindings-strategi påvirkes visse vandløbog vådområder for kraftigt i pe-rioder med beskeden nedbør.Hvad gør vi så? Import af vandfra Sverige, afsaltning af hav-vand, rensning af vand til drikke-vandskvalitet eller bedre beskyt-telse af grund- og overfladevand?Vi mener, at vi bør satse på be-skyttelsen og hvorfor så det?

Fordi den nuværende indvin-dingsstrategi jo ikke løser pro-blemerne i de mest udnyttedeområder. Man bliver derfor nødttil at overveje hvordan man vilkunne anvende overfladevandetsom en yderligere ressource. Detkan ske gennem kunstig infiltra-tion af overfladevand til nyt ungtgrundvand. Et eksempel herpå

geografiske afstande og forskel-lig virkelighed mellem landeneog endog forskellighed i interes-seområderne, er en af de størsteudfordringer at opnå en regionalorganisering af NGO’er. Der fin-des tematiske netværk og net-værk med bestemte interesser,som arbejder udmærket; men erisolerede. Der er ikke nogen or-ganisation eller nogen andenstørrelse, som forener os. En afde organisationer, som måskekan udføre denne funktion, erFNs (UNEPs) Regionalkontorfor Latinamerika og Caribien.Dette kontor kunne spille en af-gørende rolle med aktivt at invol-vere det civile samfund i regio-nen. Et vellykket eksempel erden støtte som UNEP gav tilfærdiggørelsen af rapporten”Global Environment Outlookfor Youth in Latin America andthe Caribbean” for adskilligelande: Argentina, Peru, Uruguay,Mexico og Cuba. Men mht. atfremme eller støtte et regionalt

netværk af NGO’er er dets funk-tion begrænset til isolerede mø-der om enkeltstående emner oguden mulighed for opfølgning.

2. Konkurrence: Som i andremenneskelige forhold fører insti-tutionelt arbejde til jalousi ogofte en grad af konkurrence; omat have størst ekspertise i be-stemte spørgsmål, om finansie-ring og endog om at skaffe kon-takter. Det har direkte forbindel-se til den førnævnte udfordring,da konkurrence ikke hjælperhverken til at skabe enhed ellertil at styrke de fælles bånd oginteresser.

3. Modenhed: Den relativt“unge” kultur i miljøbevægelseni mange lande betyder, at der etstort behov for større modenhedi form af et organiseret civilsam-fund.

4. Mangel på midler: Øko-nomiske midler er en af de stør-ste barrierer for at opnå et vel-funderet civilsamfund i Latina-merika. De fleste bilaterale do-

Adgang til rent vand er et udbredt problem i fattige byområder i Syd- ogmellemamerika. (Foto: JHU/CCP)

norer fra Vesten har ikke samar-bejdsaftaler med alle landene iregionen, og de som har det, erfor det meste rettet mod regerin-gerne. Der er overhovedet ingenøkonomisk støtte fra regeringer-ne til det civile samfund. I megetfå tilfælde inddrages “regerings-venlige” NGO’er i udførelse afregeringsprojekter, blot for atimødekomme vestlige donorerspolitik om inddragelse af detcivile samfund. Disse NGO’er erikke udvalgt på grundlag af de-res ekspertise, men for at fast-holde donormidlerne.

Eksemplet ArgentinaDe udfordringer, som miljø-NGO’erne i Argentina står overfor, svarer til de ovenfor beskrev-ne. Oven i dette har den politi-ske situation i Argentina en storindvirkning på civilsamfundetsvirke.

I 1983 genvandt Argentinasit demokrati. I november 1991blev Ministeriet for Miljø og

DEN SYDAMERIKANSKE MILJØBEVÆGELSE SAMLER ENERGI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 23

Forfatteren til artiklen erargentiner og formand forFundacion Ecologica Uni-versal. Her giver hun sitbud på miljøbevægelsernesvilkår på det latinameri-kanske kontinent.

Af Liliana Hisas

I Sydamerika har der i adskilligeårtier eksisteret miljøorganisati-oner, som har arbejdet med be-stemte problemstillinger såsomklimaændringer, støtte til oprin-delige folkeslag og beskyttelse afbiodiversitet. Men det var først i1990’erne, at et stort antal NGO’-er (non governmental organisati-ons) blev dannet. Det skete un-der forberedelserne til FN’s Kon-ference om Miljø og Udvikling,som blev afholdt i vores region –i Rio de Janeiro, Brasilien.

Nogle lande i Sydamerikahar større traditioner end andremed hensyn til NGO’ernes be-tydning og har derfor større er-faring. Årsagen til den “unge”NGO-kultur i regionen kan ogsåfindes i regeringsskiftene. For fåårtier siden var de fleste af voreslande under militærregime, hvorden folkelige meningstilkende-givelse var begrænset – ellerendog forbudt.

Siden 1990’erne har allelandene i regionen indført demo-krati. Så i dag har civilsamfundetog NGO’er i Latinamerika en til-skyndelse og et godt grundlag forat være meget aktive med en for-bedret tilgang til information ogtil retfærdighed – som vedtaget iRio-deklarationens Princip 10.

Imidlertid er traditionen forcivilsamfundets deltagelse i be-slutningsprocesserne stadig et mål,som skal nås. Når årsagerne ana-lyseres nærmere, er der nogle ud-fordringer, som skal overvindes:

1. Fælles front: NGO’erne iLatinamerika arbejder ikke tætsammen. Med problemer som

Den sydamerikanske miljø-bevægelse samler energi

Naturressourcer dannet ved ennational forordning, som komdirekte fra præsidenten. Detteministerium blev skabt somforberedelse til Argentinas offici-elle deltagelse ved Rio 92-konfe-rencen. En af de mest alvorligeudfordringer, som NGO’ernestod over for dengang, var denfungerende minister; en personsom kom fra den politiske are-na, var ven med præsidenten ogvar meget kontroversiel på denpolitiske scene, da hun skiftedeover fra et andet politisk partifor at få en position i regeringen.Hun havde oven i købet ingenerfaring i miljøspørgsmål. Imid-lertid erkendte hun ifølge sin po-litiske natur sin mangel på eks-pertise på området, og NGO’er-ne kunne i nogen grad arbejdesammen med regeringen.

På den anden side fremkald-te regeringens politik gennem1990’erne, hvor den argentinskepeso var fastlåst i fht. US-dollar,en på internationalt niveau falskvision om Argentinas socio-øko-nomiske realitet. De data, somregeringen sendte til FN, gav ind-tryk af Argentina som et (næsten)udviklet land. Som et eksempel:I 1994 placerede FNs HumanDevelopment Index Argentinasom nummer 37 i verden, som et

land med høj social udvikling.Men fattigdommen og arbejds-løshedstallene, som vi så dagligt,viste en helt anden virkelighed.

Der findes et meget varieretudbud af NGO’er i Argentina.Nogle organisationer har mereend 40 års professionelt arbejdebag sig, med personale, konto-rer, projekter under udførelse ogadgang til den nyeste informa-tion. Modsat findes der ogsåsmå organisationer, som typiskarbejder i hjemmet hos en afbestyrelsesmedlemmerne.

Frivilligt arbejde er en frem-herskende faktor for en storprocentdel af Argentinas NGO’er.Af økonomiske og politiskegrunde vedbliver adgangen tilinternationalt samarbejde medat være begrænset – både til debilaterale og til de internationalefinansieringsfonde.

Ministeriet for Miljø- og Na-turressourcer gav under den for-rige regering økonomisk støttetil adskillige organisationer forat “bringe dem til tavshed”.Mange organisationer tog des-værre imod denne støtte til trodsfor, at de dermed mistede deresevne til at arbejde uafhængigt.

I dag er virkeligheden en an-den. I december 2001 blev allebankkonti i Argentina indefros-

Kommende udfordringer Det er værd at fremhæve projek-tet ”Danish support for increa-sed participation of SouthernNGOs in the Rio+10 EarthSummit”. I knap to år arbejdedeni latinamerikanske organisatio-ner sammen for at formidleinformation i forbindelse medforberedelserne til FNs topmødeom bæredygtig udvikling i Jo-hannesburg 2002, og i dialogmed vores nationale afdelingerog i samarbejde med vores rege-ringer styrkede vi NGO’ernesnationale positioner.

NGO-partnerne i regionenvar: Vitae Civilis i Brasilien,Fundacion TIERRA i Bolivia,COICA, som repræsenterer deindfødte i Amazon-dalsænknin-gen, CICAFOC i Costa Rica,Centro Humboldt i Nicaragua,Fundacion Solar i Guatamala,UNES i El Salvador, IUCN-South,der arbejder for politisk udbre-delse og kendskab i Sydamerika,og Fundacion Ecologica Univer-sal (FEU), der også er koordina-tor for regionen. På topmødet iJohannesburg fik vi – udovervores kampagne- og lobbyarbej-de – styrket forholdet til voreskolleger i Afrika og Asien, såle-des at vi bedre kunne påvirkeforhandlingerne, og vi udgav detdaglige nyhedsbrev ”Southern”.

I Latinamerika var resulta-terne af dette projekt tydelige.Som eksempel herpå er det værdat nævne, at den argentinskeregerings officielle holdning varbaseret på oplysninger, som FEUhavde formidlet til civilbefolk-ningen i forbindelse med forbe-redelserne til topmødet.

Selvom FN-topmødets hand-lingsplan har sine svagheder,anerkender den behovet for ”pånationalt niveau at sikre adgangtil information om miljøet samttil juridiske og administrativeprocesser i miljøsager og at sikreden offentlige deltagelse i beslut-

24 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 DEN SYDAMERIKANSKE MILJØBEVÆGELSE SAMLER ENERGI

set. Som resultat af klager fraoffentligheden, trådte præsiden-ten tilbage. I en periode på touger havde vi fem forskelligepræsidenter, deriblandt midlerti-dige præsidenter (parlaments-medlemmer, som fastsat i grund-loven), og en mere, som ogsåtrådte tilbage. En midlertidig re-gering blev udnævnt af Parla-mentet frem til maj 2003, hvorvi havde valg. Valutaen blev de-valueret, og først i slutningen af2002 blev bankkonti gradvistfrigivet. Mange mennesker mi-stede deres livsopsparing pga.denne krise.

Denne institutionelle og fi-nansielle krise, som ramte Ar-gentina så dramatisk fra slutnin-gen af 2001, ændrede den inter-nationale opfattelse af landet.

Ministeriet for Miljø- og Na-turressourcer (nu benævnt Mi-nisteriet for Naturressourcer ogBæredygtig Udvikling) hørerikke længere under præsident-skabet og har derfor ikke res-sourcer eller interesse i at støtteNGO’erne. Mange af NGO’ernei de forskellige dele af landet erimidlertid blevet dygtigere til atskaffe midler til at arbejde uaf-hængigt og professionelt på for-skellige ekspertområder.

Aktivister fra Acción Ecológica, Ecuador, demonstrerer for, at de rige lande skal betale deres “økologiske gæld”(i form af århundredes udnyttelse af de fattige landes ressourcer) tilbage til de fattige lande. (Foto: Bo Normander)

DEN SYDAMERIKANSKE MILJØBEVÆGELSE SAMLER ENERGI GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 25

tina findes der tilstrækkelige red-skaber for deltagelse, men dissebliver slet ikke brugt til fulde.Dette forhold skyldes regeringensmanglende interesse i at involve-re det civile samfund i beslut-ningsprocesserne samt de lokaleNGO’ers manglende viden om,hvordan man bruger disse red-skaber effektivt.At påvirke: Samarbejdskulturenmed regeringerne skal udbygges,dog således at vi bibeholder vo-res ikke-statslige identitet. Detteer den eneste måde, hvorved vikan få adgang til beslutnings-processen og derved opnå kon-struktive dialoger og konkreteforslag sammen med vores rege-ringer. Samme forhold gælderogså for nogle af vores regerin-ger, der skal have en større viljetil at involvere og arbejde sam-men med NGO’erne.

Der skal arbejdes med detfaktum, at NGO’er og regerin-ger arbejder hver for sig. NogleNGO’er mener, at hvis man ar-bejder med regeringen, arbejderman ”for” regeringen. Og nogleregeringsembedsmænd er stadigaf den overbevisning, at NGO’erkun arbejder for at protesteremod regeringens beslutninger.Dette er ikke tilfældet og samar-bejdsviljen mellem regeringerneog NGO’erne skal styrkes, for atvi kan få et produktivt samar-bejde op at stå.

På denne måde kan et orga-niseret, forenet og koordineretfællesskab af NGO’er stå stærkt,når det gælder om at opfylde dekort- og langsigtede mål forbæredygtig udvikling.

Liliana Hisas er formand for den

argentinske NGO ”Fundacion Ecologica

Universal (www.feu999.org). Hun kan

kontaktes via lhisas@feu999.org

Oversættelse: Bent Kristensen og

Jon David Nielsen

ningstagningen for derved atfremme Princip 10 i Rio-erklæ-ringen om Miljø og Udvikling”.Det er nødvendigt, at der tagesfat på dette område i Latiname-rika.

Denne udfordring kan rege-ringerne ikke påtage sig alene.NGO’erne spiller her en afgøren-de rolle for at sikre adgang tilinformation og effektiv deltagel-se i beslutningsprocesserne.

For at imødekomme denneudfordring skal kapacitetsop-bygning prioriteres højt i detcivile samfund i Latinamerika.Selv om nogle af de foreslåedetiltag kan fremstå indlysende forvestlige NGO’er, står latinameri-kanske organisationer stadigover for nogle grundlæggendeindskrænkninger, som kunneafhjælpes ved:

At styrke organisationernevedrørende deres organisatori-ske problemer, f.eks. ved at styr-ke strukturen, udvikle projekt-forslag og få adgang til fonds-midler. Mens Rio+10-projektetblev implementeret i Argentina,stod FEU for adskillelige work-shops i forskellige provinser. Vistod overfor kolleger, som ikkekendte til Agenda 21, mensandre ønskede, at vi tog deresforslag med til topmødet for atskaffe penge. Denne type svag-heder, som er meget almindeligeblandt NGO’er i vores del afverden, kan kun imødekommesvha. øget kapacitetsopbygning.

At deltage: Det er nødven-digt at kende til, forstå og effek-tivt bruge de redskaber, der fin-des til at deltage i beslutninger-ne. Selvom det kan virke mod-stridende i disse tider med hyper-information, er det vigtigt medoplysning på dette område, damange organisationer ikke bru-ger internettet som informations-kilde, samtidig med at sprogbar-rierer kan hindre effektiv adgangtil relevant information. I Argen-

Vådområdet Llancanelo, som befin-

der sig i Mendoza-provinsen (i det

vestlige Argentina), er omfattet af

Ramsar-Konventionen som værende

et område med stor international

betydning. Derudover regner man

biodiversiteten i området for

landets rigeste med hjemsted for

mere end 130.000 fuglearter, samt

rute for trækfugle fra Alaska til

Tierra del Fuego.

Her ville det spanske olieselskab

Repsol YPF i første omgang udvin-

de olie fra otte forskellige områder,

hvilket senere kunne udvides til

80, hvis de rette betingelser var til

stede.

Olieselskabets undersøgelse fra

2000 om effekter på miljøet havde

åbenlyse mangler. Forskere og

eksperter på området råbte vagt i

gevær. Den grundlovssikrede ret for

provinsens indbyggere til at få

adgang til information var yderst

begrænset, eftersom fristen for at

få indblik i den respektive proces

ikke blev overholdt.

Den efterfølgende offentlige høring

blev afholdt kl. 15.00 på en

arbejdsdag i byen Malargüe; over

400 km fra provinsens hovedstad,

og blev gennemført på trods af, at

rapporterne stadig var mangelfulde.

På denne måde blev deltagelse af

mulige interesserede aktører beg-

rænset.

På trods af forskernes og de lokale

miljøorganisationers hårde mod-

stand gav provinsens regering

autorisation til olieudvinding i

januar 2003. I februar rejste orga-

nisationen Oikos Environmental

Network en miljøsag og den lokale

domstol omstødte regeringens dom

og erklærede autorisationen ulovlig.

Dommen repræsenterer en milepæl

mht. beskyttelse af naturlige res-

sourcer i Argentina.

Oikos Environmental Network er

en interesseorganisation, der

arbejder i Mendoza-provinsen. De

kan kontaktes via

oikos_oficina@hotmail.com

Billedet viser vulkaner, der

spejler sig i Llancanelo-lagunen

i Argentina

Beskyttelse af naturreservatet Llancanelo

Af Bo Normander

Dalai Lama: ”Jeg har den opfat-telse, at basalt set er vi alle ens;mentalt og følelsesmæssigt. Mensom følge af ydre omstændighe-der f.eks. kultur, religion ellernationalitet, så tager vi os for-skellige ud. Men fordi vi grund-læggende er ens, kan vi delevores oplevelser med hinanden.Vi ønsker alle lykke, selv i voredrømme. Vi deler oplevelsen afat have et ’jeg’ eller et ’selv’, somaltid stræber efter at have detgodt. På den måde er vi ens.

Samtidig ser vi os selv somhele universets centrum. Detland, den by, det hus, som vi bori, er det centrale; universets cen-ter. Buddhismen er også baseretpå ideen om et ’jeg’. Hvert men-neske ønsker at være frit – det erNirvana – og ikke lide eller liggeunder for dets egne følelser – deter Samsara. Så når vi taler om atopleve lykke eller lidelse, ud-springer det af ’jeg’et.”

Menneskelig intelligens”Mennesker afviger fra andrelevende væsener ved at have enekstraordinær intelligens, somgør, at vi kan nå en højere formfor udvikling. Men lige megethvor vi sidder, hvor fredeligt ogharmonisk det end er, så vil vialtid kunne finde nogle individer,

indstilling. Menneskelig intelli-gens er vigtig for at kunne for-holde sig på en autentisk mådetil livet, og sammen med kærlig-heden giver den mennesket – iforhold til dyr, der også viseraffektion og kærlighed f.eks.mellem unge og mor – en megetstor kapacitet. Intelligens udenen kærlig indstilling kan væredestruktiv, mens intelligens sam-men med den kærlige indstillinger konstruktiv.”

Menneskelige følelser”Der findes forskellige formerfor menneskelige følelser. De fø-lelser, der opstår pludseligt såsomstærkt begær, modvilje, had ogvrede, er rent faktisk – selvomde tilsyneladende har en godgrund til at opstå – uden en gyl-dig årsag. De er pludselige ogflygtige. Modsat disse opstår degavnlige, positive kvaliteter så-som ægte kærlighed og medfø-lelse ikke pludseligt, men er no-get, man udvikler over længeretid vha. logisk argumentation,visdom og forskellige processer,hvorved man forstår, at der ergode begrundelser for at udvikledisse følelser.

Den generelle regel sigeraltså, at de følelser, der er afskadelig natur, opstår pludseligtuden grund, mens de, der ergavnlige, opstår gradvist og kun

der har noget at beklage sig over.De fleste af vores problemerkommer ikke fra ydre hændelsereller faktorer men fra vores egenmåde at tænke på og vores egenmentale indstilling.

Hvis f.eks. to mennesker harden samme fysiske lidelse, ogden ene har en negativ mentalindstilling vil dennes lidelse værestørre end for den anden, derhar en mere positiv indstilling tilsit liv. Derfor er det vigtigt attage sig af at opdyrke en sundmental tilstand. Det er uklogt atfortabe sig i at opnå lykke gen-nem ydre faktorer.

I dag er det sådan, at allestræber efter at få en uddannelse.Men alene at styrke sin intelligensbringer ikke nødvendigvis lykke.Nogle gange er det tilfældet, atfolk med den bedste uddannelseog en høj udviklet intelligensligger under for tvivl, ydre for-ventninger og mistro, som gør,at de ikke oplever lykke. Hem-meligheden bag at opnå et lyk-keligt liv kender vi i grunden alle:det handler om den mentale ind-stilling og ikke så meget ommenneskelig intelligens.

Hvis menneskets intelligenser understøttet af et ønske om atgavne andre, at føle kærlighedover for andre, så vil det væremuligt at gavne andre vha. sinintelligens forenet med en sådan

26 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 UNIVERSAL ANSVARLIGHED

Universal ansvarlighed

Tibetanernes åndeligeoverhoved, Dalai Lama,fortæller her om men-neskelig lykke og lidel-se, om betydningen afmenneskets mentaleindstilling og om men-neskets ansvar for denlevende klode.

Artiklen er baseret påhans foredrag i Falko-nersalen på Frederiks-berg, 5. juni i år.

for fjenden. Derfor kan vi se, atdet er den mentale indstilling,der afgør, hvorledes man opleverforskellige ting. Han lever godt idag og er åndsfrisk. Men måskevar han et fjols? En anden tibe-taner jeg kender, som også harværet i kinesisk fængsel, haderkineserne inderligt.”

Altruisme”Når jeg ser på en begivenhedsom 11. september, var den kunmulig pga. menneskelig intelli-gens og moderne teknologi kon-trolleret af enorme, negativemenneskelige følelser. Mangel påmedfølelse fører til destruktivekatastrofer. Derfor er det voresansvar at udvikle vores indrekvaliteter og transformere voresmentale indstilling.

Den vigtigste af alle indrekvaliteter er altruismen, dvs. attænke på andre, at føle ansvarfor andre og tage sig kærligt afandre. Altruisme og medfølelseer noget meget kostbart for atsikre fred i denne verden. Nårman betragter ting positivt, vilman selv føle indre styrke, tillid,ro og fred. Nogle tror, at altruis-me kun er godt for andre ogikke for en selv. Men det er heltforkert. For man opnår en utro-lig indre styrke ved at praktiserealtruisme og gøre noget forandre.

noget religiøst fænomen. Det erbredt accepteret.”

Åbent udsyn”I en videnskabelig undersøgelseblev det observeret, at de perso-ner, der konstant refererer til sigselv og siger ’jeg’, ’mig” og ’min’har større risiko for at få ethjerteslag end andre mennesker.Det skyldes, at ved en stærkfiksering på sin egen person, såbegrænser man sit udsyn til etmeget lille område, og så vil selvens små problemer virke uover-skuelige. Men hvis man fokuse-rer på andre mennesker og haret bredt udsyn, så åbner sindetop, og ens egne problemer blivermindre betydningsfulde. Man vilda opleve mere velvære og lige-ledes undgå sygdomme.

Jeg kender en ældre tibetansklama, 82 år nu, der sad i kinesiskfængsel i 18 år, inden det lykke-des ham at flygte. Jeg spurgteham en dag, om han ikke frygte-de for sit liv, mens han sad ifængslet. Han svarede: ’Jeg hav-de kun én frygt. Og det var, atjeg ville miste min medfølelse forkineserne.’

Når man er i en situationsom han, er der al mulig chancefor, at man bliver aggressiv ellervil gøre oprør. Men denne mandså det som en lejlighed til atpraktisere medfølelse, også over

gennem længere tids træning.Og fordi det er sådan, så ser vi,at der håb for os; vi kan faktisktransformere vores følelser.”

Mentale faktorer”Jeg mener, at det er vigtigt, atman bliver i stand til at identifi-cere hvilke indre, mentale fakto-rer, der er gavnlige hhv. skadeli-ge på samme måde, som vi ken-der til hvilke ydre faktorer, derhar en indflydelse på vores fysi-ske velvære. På det rent begrebs-mæssige plan er det lige til atidentificere, hvad der er godt ogdårligt. Men der er også et planeller en ubevidst tilstand, der eruden begreber. På det ubevidste,oplevelsesmæssige plan er derstor forskel på, om man i engiven situation oplever lykkeeller lidelse. Ved en positiv men-tal indstilling vil man ofte oplevelykke, mens en negativ indstil-ling fører til lidelse. Derfor må viforsøge at øge de mentale fakto-rer, der skaber lykke for os selv,og søge at reducere de faktorer,der skaber lidelse.

Det er også konklusioner,man er nået frem til i den medi-cinske forskning. Den mentaletilstand påvirker vores fysisketilstand. Tilstedeværelsen afnervøsitet, frygt og mental uba-lance giver fysiske lidelser ogubalance i kroppen. Det er ikke

Dalai Lama: ”Det er vigtigt at opdyrke en sund mental tilstand.Det er uklogt at fortabe sig i atopnå lykke gennem ydre faktorer.” (Fotos: Mikkel Stenbæk Hansen)

UNIVERSAL ANSVARLIGHED GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 27

Det er vigtigt, at vi kombine-rer den tekniske udvikling medden indre udvikling. Man skalstarte med sig selv. Først sinhjerne, så sin familie, så detsamfund man lever i. På denmåde vil den positive indstillingbrede sig og blive universal.

Vi har alle sammen potentia-let for at transformere voresindre. Det skal ske af eget valg.Det er vores ansvar. Lad os allefølge denne vej. Og selvom viikke helt lykkes, så vil vi ikkefortryde noget, for vi gjordevores bedste.”

Dalai Lama blev engang spurgt:”Hvad er den største trussel moduniversal ansvarlighed?” Hanssvar: ”Kortsigtethed!”

28 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 KALENDER

Kalender

Fremtidens kemikaliepolitik 6. oktober, kl. 10-16. Konference om EUs fremtidige kemikaliepolitik herunder REACH-systemet. Sted: SiDs forbundshus,

Kampmannsgade 4, Kbh. Arr./tilmelding: SiD på tlf. 3314 2140 eller claudia@sid.dk.

ATV-møder om grundvandATV-Fonden for Jord og Grundvand holder i dette efterår fire møder om grundvandsbeskyttelse.

Tilmelding og fuldt program for møderne kan ses på www.atv-jord-grundvand.dk

9. oktober. H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense. Heldagsmøde om indsatsplaner for

grundvandsbeskyttelsen i Danmark.

22. oktober. Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte. Heldagsmøde om usikkerheder, fejl og

mangler ved undersøgelser af forurening af jord og grundvand.

6. november. Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, Århus. Heldagsmøde om samspillet mellem

grundvand og overfladevand. Hvilke processer er styrende for vandets kredsløb?

20. november. Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte. Heldagsmøde om GIS og digital forvaltning.

Hvor langt er vi nået med on-line anvendelse af miljødata?

Energi- og klimapolitik i EU og Danmark21. oktober, kl. 13-17. Konference i Landstingssalen på Christiansborg med oplæg af Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske

Råd, Lars Georg Jensen, WWF, Helge Ørsted Pedersen, Elkraft System og Frede Hvelplund, professor ved Aalborg universi-

tet. Derudover et bredt sammensat panel med folketingspolitikere. Arr.: Det Økologiske Råd, Europas Miljø og EnergiDebat.

Tilmelding på tlf. 3315 0977 eller info@ecocouncil.dk. Gratis entré.

Bioteknologiens grænser 21. oktober, kl. 9-16. Kan økologisk risikovurdering give tilstrækkeligt svar på, hvorvidt gensplejsede planter vil skabe

problemer i naturen? Konferencested: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Festauditoriet, Bülowsvej 17, Frederiksberg.

Arr./tilmelding: Center for Bioetik og Risikovurdering på tlf. 3528 3010 eller bioethics@kvl.

Grønne Familiers dag25. oktober. Arrangementer over hele landet med GMO (gensplejsning) som det overordnede emne. Se www.eco-net.dk

Sletter havet alle spor?6. november, kl. 15-21. Hvad skete der efter oliekatastrofen ved Falster og iltsvindet i 2002? Sted: Ingeniørhuset,

Kalvebod Brygge 31-33, Kbh. Arr./tilmelding: IDA-Miljø på tlf. 3318 4818 eller www.ida.dk/moeder. Entré.

EUs nye grundlov og miljøet11. november, kl. 14.30-17. Vil den nye forfatningstraktat i EU styrke miljøpolitikken? Hvad gør de europæiske miljø-

organisationer op til regeringskonferencen? Oplæg ved Christian Ege, Det Økologiske Råd, Michael Minter, Danmarks

Naturfredningsforening, Lone Dybkjær, MEP (RV), Jørn Jespersen, MF (SF), Niels Busk, MEP (V), Helle Sjelle, MF (K) og

Torben Hansen, MF (S). Sted: ”Trekanten”, Københavns Miljøkontrol, Kalvebod Brygge 45. Arr.: Det Økologiske Råd og

Europas Miljø. Tilmelding på tlf. 3315 0977 eller info@ecocouncil.dk. Gratis for privatpersoner. 200 kr. for institutioner.

Forurenede grunde13. november, kl. 15-21. I Danmark er der ca. 14.000 forurenede grunde. Skal der ryddes op? Sted: Ingeniørhuset,

Kalvebod Brygge 31-33, Kbh. Arr./tilmelding: IDA-Miljø på tlf. 3318 4818 eller www.ida.dk/moeder. Entré.

Vandmiljøplan III20. november, kl. 15-21. Møde om det faglige grundlag bag den nye vandmiljøplan. Sted: Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge

31-33, Kbh. Arr./tilmelding: IDA-Miljø på tlf. 3318 4818 eller www.ida.dk/moeder. Entré.

DebatRedaktionen har ikke modtaget

debatindlæg til dette nummer.

Send dit bidrag til næste nummer

senest 31. oktober 2003. Indlæg

bør ikke overskride 400 ord og

modtages helst på diskette eller

e-mail, bo@ecocouncil.dk

NYT FRA RÅDET GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 | 29

Telefontid

Sekretariatet har på grund afindskrænkning i sekretærbe-manding måttet indskrænke sintelefontid på hovednummeret3315 0977, som nu er åbent påhverdage 9-12 og 12.30-15. Vi opfordrer alle, der skal havefat i fagmedarbejderne til atringe på disses direkte numre: Christian Ege, 3318 1933Søren Dyck Madsen, 3318 1939Hans Nielsen, 3318 1944Uffe Geertsen, 3318 1938Sidsel Dyekjær, 3318 1940Karsten Krogh Jensen, 3318 1935

Nyt forslag til PesticidplanVK-regeringens forslag til Pesticid-plan 2004-2009 (Pesticidhand-lingsplan III) lever hverken op tilRegeringsgrundlaget eller Dan-marks Nationale Strategi forBæredygtig Udvikling, der slårfast, at anvendelsen af pesticiderskal minimeres i størst muligtomfang. Tværtimod tillader pla-nen et pesticidforbrug, der liggerbetydeligt over det økonomiskoptimale og langt over den be-handlingshyppighed, der kanopnås uden særlige omkostnin-ger for landbruget.

Det Økologiske Råd har an-befalet, at der indføres ambitiøsereduktionsmål og effektive virke-midler i planen, så behandlings-hyppigheden (BI) kan reducerestil 1,7 i 2005 og 1,4 i 2008. Irapporten ”Opdatering af Bichel-udvalgets driftsøkonomiske ana-lyser” blev det konkluderet, at”det vil være økonomisk opti-malt for dansk landbrug at redu-cere pesticidforbruget fra de nu-værende ca. 2,0 BI til ca. 1,7 BI,og at en reduktion til 1,4 BI kangennemføres uden ændringer isædskiftet og uden særlige om-kostninger for dansk landbrug.”Alligevel er målet i regeringensPesticidhandlingsplan en reduk-tion til kun 1,7 BI i 2009.

Den nye Pesticidplan er alenebaseret på frivillige, informa-tionsbaserede tiltag, og de megetsvage reduktionsmål svækker isig selv kraftigt landbrugets inci-tament til hurtigt at reducere pe-sticidforbruget. Det ØkologiskeRåd anbefaler, at landbruget bådevia regler og økonomiske virke-midler motiveres til at stoppe detunødvendige pesticidforbrug, ogat økologisk jordbrug anvendessom virkemiddel til at reducereindholdet af pesticidrester i føde-varer og drikkevand.

Antologi om energi og klimaDet Økologiske Råd har udgivetantologien ”Energi, klima ogforsyningssikkerhed i EU ogDanmark.” Bogen indeholder 12artikler skrevet af centrale ak-tører i Danmark, der hver giverderes syn på den nuværende si-tuation og den fremtidige energi-og klimapolitik. Bogen vil væreuundværlig for energi- og klima-interesserede, som ønsker at del-tage i efterårets forventede skar-pe debat om dansk energi- ogklimapolitik. Bogen er på 132sider og er støttet af Nævnetvedr. EU-oplysning.

Liberalisering af energiforsyningenDet Økologiske Råd har udgivethæftet “Liberaliseringen af energi-forsyningen i EU og Danmark.”Hæftet behandler betydningenaf den omfattende liberalisering,privatisering og centralisering,som er sket i EU og Danmarkigennem det sidste årti. Liberali-seringen har gjort det sværere atføre en fornuftig energi- og kli-mapolitik i de enkelte lande, oghar afgørende betydning for atenergiforsyningssikkerhedenmindskes med risiko for vold-somme prisstigninger og omfat-tende nedbrud i energisystemerne.

Nyt fra Rådet

StøttebidragNogle har nok holdt sig tilbage,da vi første gang gik ud og op-fordrede til at betale støttebidrag– ingen ønsker jo at hælde pengened i et stort hul. Men nu kan viklart sige, at det ikke er millionervi mangler, men et samlet støtte-bidrag på f.eks. 100.000 kr. pr.år vil virkelig gøre vores driftmere stabil. Betaler man et en-gangsbeløb, kan man trækkehvad der ligger udover 500 kr.fra i skat. Hvis man tegner enkontrakt på, at man vil betale etfast beløb i en årrække, kan mantrække hele beløbet fra i skat.

Nye medlemmer/abonnenterVi vil opfordre alle jer, der allere-de er medlemmer og abonnererpå Global Økologi til at spørgevenner og kolleger, om det ikkevar noget for dem. I disse tidermed en regering, der nedpriori-terer miljøet, er der særlig brugfor at styrke en uafhængig orga-nisation som Det ØkologiskeRåd, der kan holde miljøfanenhøjt og præsentere gennemarbej-dede analyser og forslag.

Som medlem får du GlobalØkologi fem gange om året. Dufår 20% rabat på deltagelse i

Det Økologiske Råds seminarer,og du kan tilmelde dig den gratisnyhedsservice via e-mail.

Kollektivt medlemskabSom noget nyt opfordrer vi ar-bejdspladser til at tegne kollek-tivt medlemskab/abonnement.Arbejdspladsen kan købe en”pakke” med et antal abonne-menter på vores tidsskrift Glo-bal Økologi. Hvis man købermindst 10 abonnementer, kosterdet 230 kr. pr. årsabonnement(normalpris 295 kr.) Købesmindst 25, bliver det 205 kr. pr.abonnement. Arbejdspladsenkan også tegne et kollektivt med-lemskab, som indebærer, at med-arbejdernes deltagelse i DØRsseminarer bliver gratis, ligesompublikationer bliver gratis. Pri-sen for et kollektivt medlemskabaftales afhængigt af virksomhe-dens størrelse.

Det Økologiske Råds bestyrelse

Christian Ege (formand), Nils Ørum-

Nielsen (næstform.), Jette Rank, Kåre

Press-Kristensen, Michael Kvetny,

Lene Christiansen, Lise Christiansen,

Søren Gabriel, Ole Busck, Marie Louise

Olsson, Kenneth Karlsson, Lennart

Emborg, Jette Hagensen (suppl.)

Spørg kolleger og venner, om de vil melde sig ind!Det Økologiske Råd har stærkt brug for flere medlemmer og for støttebi-

dragsydere. Vi har fungeret siden 1. januar uden offentlige tilskud. Det så

nok dristigt ud at prøve at fortsætte et sekretariat uden tilskud, men det

ser nu ud til at lykkes indtil videre – hvad vi selvfølgelig er meget glade

for og også lidt stolte over.

Både sekretariatsleder og alle fagmedarbejdere er nu finansieret via kon-

krete projekter, og vi har reduceret vores faste udgifter stærkt, bl.a. ved

at flytte til billigere lokaler. Men det betyder selvfølgelig, at vi har mindre

tid til at tage nye miljøpolitiske initiativer, end vi havde før. Samtidig

betyder det, at medlemstilgang og støttebidrag virkelig gør en forskel.

Giv et støttebidrag

30 | GLOBAL ØKOLOGI | OKTOBER 2003 BOGNYT

Bognyt

Ideernes by

Anmeldt af Bo Normander, red.

Leif Hierwagen giver i dennebog et personligt og ærligt bille-de af livet i økofællesskabetDyssekilde i den nordsjælland-ske landsby Torup. Både de godeog de mindre gode erfaringer frafællesskabets 20-årige historie erkommet med.

Det er interessant at læseom, hvordan og hvorfor nogleidealistiske mennesker har valgtat bygge en landsby op på fællesvisioner om økologi, bæredyg-tighed og spirituelt fællesskab.Ikke mindst når virkelighedenviser, at de fælles visioner sletikke holder, men at beboernehar vidt forskellige opfattelser afdisse. ”Beboerne lader sig ikkeplanlægge; men vil selv”, somHierwagen skriver.

Det har ført til mange dis-kussioner, som beskrevet i bogen, og man kunne næstenønske sig at have været en fluepå væggen til nogle af de fælles-møder, hvor bølgerne gik højest.Så tæt kommer vi dog ikke;bogen holder en klar distance tilkonkrete hændelser, hvilketvirker lidt kunstigt men dogganske lærerigt.

Økologi for fremtiden

Konsekvenserne af landbrugetsdriftsformer vedrører os alle.Derfor er indsigt og en økolo-gisk bevidsthed i dag en grund-læggende betingelse for at forståde komplicerede sammenhængemellem natur og fødevarer. Detberetter Helena Drewes Bollesenom i denne nye øko-debatbog.Bogen indeholder sort-hvidefotografier, tabeller m.v.

168 sider. 178 kr. Forlaget Hovedland

2003.

Økologi og naturforvaltning

Denne undervisningsbog erkommet i en ny, opdateret udga-ve. Den økologiske forståelsefremstilles ved i en række kapit-ler at beskrive naturens biologi,ressourceudnyttelse, forureningog naturforvaltning, Bogen errigt illustreret med farvefotogra-fier, grafer og figurer.

232 sider. 300 kr. Nucleus Forlag

2003.

Bogen er mest konkret i be-skrivelserne af selve byggeriet ilandsbyen. At lade sig inspirereaf de metoder og ideer, der erbrugt, er for mig at se det mestbrugbare ved bogen: Muslinge-skaller som kapilærbrydendelag, fundament af stensætning,sandlager til varme, domeskelletsom bærende konstruktion ogbrug af ubrændt ler, træ, høriso-lering, stampet ler, halmballer,genbrugstegl osv. Der er virkeligblevet eksperimenteret, og det ertankevækkende at læse om.

Teksten er generelt letlæst,men temmelig ustruktureret.Virkelige hændelser, teori, prak-sis og forfatterens egne ideer errodet sammen i ét sammensuri-um. Det gør ikke fortællingerneuinteressante, men man tabertråden en del gange.

Bogen indeholder mangesort-hvide fotos, som er med tilat gøre bogen appetitlig. Des-værre er kvaliteten noget skiften-de, nogle er grumsede, andre erfor mørke og mangler kontrast,og motiverne er af og til nogetfamiliefarsagtige. Den manglen-de kontrast forstærkes yderligereaf bogens grålige papirkvalitet.

Tonen i teksten, billedernesmørkegrå kvalitet og et gammel-dags layout gør bogen helt retroog får den til at ligne en udgivel-se fra 1970’erne. Det er ærger-ligt. Bogen burde være et frem-tidsbillede, for Dyssekilde er etvisionært sted med byggeri ogideer, vi alle kan drage stor in-spiration af.

Ideernes by. Af Leif Hierwagen. 84

sider. 148 kr. Forlaget Klitrose 2003.

Bestillingskupon

Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi (5 numre om året 295 kr.)

Jeg er studerende/arbejdsløs/pensionist (175 kr. dokumentation vedlægges)

Jeg ønsker at være støttemedlem af Det Økologiske Råd* (priser som ovenfor)

Jeg ønsker at være medlem af Europas Miljø (90 kr. om året, stud./arb.løs/pens. dog 45 kr.)

Jeg ønsker at give et gavebidrag til Det Økologiske Råd på: kr.

Jeg ønsker at bestille følgende publikationer:

Beløbet indbetales:

på giro 897-5051 vedlagt som check

via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom)

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf.

*Alle støttemedlemmer får Global Økologi 5 gange årligt, får adgang til foreningens generalforsamling,mulighed for at stille op til Det Økologiske Råd og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabatved arrangementer m.m.

NB. Kuponen kan også sendes som fotokopi eller faxes på 3315 0971.

Publikationer

Global Økologi

c/o Det Økologiske RådBlegdamsvej 4B2200 København N

Her på siden ses et udpluk af Det Øko-

logiske Råds publikationer. En fuld-

stændig liste fås ved henvendelse til Det

Økologiske Råd eller fra www.ecocou-

ncil.dk. De fleste publikationer kan

gratis læses eller downloades på

hjemmesiden. Ved køb af klassesæt

gives normalt 33% rabat. Ekspeditions-

gebyr og porto tillægges prisen.

Energi- og klimapolitik i EU og Danmark NYHvordan opfyldes Kyoto-målene? Af

Uffe Geertsen og Søren Dyck-Madsen,

DØR, 2003. 24 sider. Gratis.

Liberaliseringen af energiforsyningen i EU og Danmark NYLiberaliseringen har gjort det sværere

at føre en fornuftig energi- og klima-

politik i de enkelte lande i EU. Af Uffe

Geertsen og Søren Dyck-Madsen, DØR,

2003. 16 sider. Gratis.

Energi, klima og forsynings-sikkerhed i EU og DanmarkNYAntologi om energi- og klimapolitik

skrevet af centrale aktører i Danmark.

Red. af DØR, 2003. 132 sider. 40 kr.

Kemikalier, miljø og sundhed NYOm samspillet mellem den kemiske in-

dustri og samfundet. Fire typer kemi-

kalier gennemgås som cases. Af Sidsel

Dyekjær m.fl., DØR, 2003. 36 sider. 30 kr.

Fokus på økologisk jordbrug NYHvad er perspektiverne for økologi i

Danmark? Af Hans Nielsen, DØR, 2003.

50 sider. 30 kr.

Globale miljøproblemer – kan løses med økonomiske virkemidler.

Om grønne skattereformer. Af Søren

Dyck-Madsen, DØR, 2003. 48 sider.

Gratis.

Byøkologi og bæredygtighed Debat om hvad bæredygtige løsninger

i byggeriet indebærer. Plancheudstilling

kan lånes. Af Søren Dyck-Madsen, DØR,

2003. 28 sider. Gratis.

Stof til eftertankePjece om hormonforstyrrende stoffer –

et modspil til Miljøstyrelsens mere for-

sigtige pjece. Udgivet af Danmarks Natur-

fredningsforening, Forbrugerrådet og Det

Økologiske Råd, 2003. 8 sider. Gratis.

Frankeres

som brev

Læs i næste nummer omTema om bæredygtig trafikMedicinrester i naturenEU-politik og det danske grundvandUdkommer december 2003

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet

Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

www.globalokologi.dk

Oktober 2002 December 2002 Februar 2003

Juni 2003

April 2003