Upload
lamliem
View
215
Download
1
Embed Size (px)
Citation preview
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
S y d d a n s k U n i v e r s i t e t O d e n s e
T i n a H o l s t O l s e n
Forår 2014
V e j l e d e r : H e r d i s T o f t
E k s a m e s n u m m e r : 3 1 2 2 1 9
Masterafhandling MBU§9
Masteruddannelsen i børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser. Er god undervisning lig med brug af digitale medie?. Hvordan opfattes digitale medier af unge når de bruges i en ungdomsuddannelse og hvordan opfatter de unge undervisning og medier?.
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Syddansk Universitet, Odense
Master i Børne- og ungdomskultur – medier og æstetiske læreprocesser
§9 Masterafhandling
God undervisning og digitale medier i en ungdomskulturel kontekst.
God undervisning i en ungdomskulturel kontekst.
Forår 2014
Afleveret: 1. August 2014.
Anslag: 91221 (43, 43 normalsider)
Tina Holst Olsen
Eksamensnummer: 312 219
Vejleder: Herdis Toft Afhandling må udlånes til intern brug uden
bilagsmaterialet.
Side 2
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Indhold:
Del 1: Indledning og problemformulering
Indledning side 6
Problemformulering 6
Afgrænsning og opbygning 7
Videnskabsteori 8
Del 2: Kulturteoretiske begreber og paradigmer 9
Kulturbegrebet 9
Ungdomskulturen 10
Erhvervsuddannelseskultur 13
Mediekulturen 16
Mediekanal 16
Mediesprog 17
Mediemiljø 17
Paradigme 17
Opsummering 21
Side 3
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Del 3: Lege-, lærings- og undervisningsteoretiske begreber 22
Leg 22
Undervisning 25
Læring og motivation 29
Opsummering 31
Del 4: Metoder 33
Forskningsmetode og indsamling af empiri 33
Det kvalitative interview 34
Transskribering 37
Opsummering 38
Del 5: Analyse af empiri 39
Krop – ”vi skal ha’ fingrene i dejen” 39
Køn – ”drengene er ligesom os”. 41
Leg – ”det skal være sjovt”. 45
Side 4
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Opsummering 49
Del 6: Konklusion og summary 49
Konklusion 49
Summary 52
Litteraturliste 54
Bilag: Er i særskilt materiale (aftale med vejleder)
Side 5
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Del 1: Indledning og problemformulering
Indledning
At beskæftige sig med skole, uddannelse og medier i en masterafhandling indenfor børne – og
ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier, hænger for mig uløseligt sammen. Jeg har
gennem hele mit masterstudie været optaget af ungdomskulturen, unge i uddannelse og deres
tilgang til og anvendelse af digitale medier. Samtidig er jeg også en dedikeret underviser og vil
gerne undersøge, reflektere og evaluerer praksis i forhold til elevernes udbytte ved undervisning.
En undersøgelse lavet af John Hattie viser, at computere ligger på plads 71 på listen over faktorer,
der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen1. Jeg er interesseret i, at belyse
emnerne fra elevernes perspektiv og skabe en indsigt og en forståelse af unge i uddannelse. Min
tilgang er fænomenologisk, men samtidig med en hermeneutisk vinkel, da min forforståelse har
betydning.
I afhandlingen beskæftiger jeg mig både med den uddannelsesmæssige kontekst og den
ungdomskulturelle kontekst og forsøger at få dette, til at interagere i forhold til inddragelsen af
digitale medier i undervisningen. I mit daglige virke bliver denne nysgerrighed og undre dagligt vakt
til live. Dette kombineret med virkeligheden på en erhvervsskole, med krav til pædagogisk og
didaktiske anvendelse af digitale medier, samt omsætningen fra teori til praksis gør, at jeg i
afhandlingen vil arbejde med følgende formulering.
Problemformulering
• Hvordan opfattes digitale medier af unge, når de bruges i en ungdomsuddannelse og
hvordan opfatter unge på SOSU – skolen undervisning og medier.
o Bidrager digitale medier til unges opfattelse af god undervisning
1 Listen er lavet af australske uddannelsesforsker John Hattie og er på 1 – 138 punkter over faktorer, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Per Fibæk s. 10 KVAN
Side 6
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
o og hvilke kriterier gør sig gældende, når unge på SOSU-skolen taler om god
undervisning.
Afgrænsning og opbygning af opgaven
I min søgen efter at få stillet min nysgerrighed fandt jeg, at der var flere underspørgsmål til min
problemformulering som skulle afklares i forsøget på at forstå de unges forhold til digitale medier i
undervisningssammenhæng. Samtidig bevæger jeg mig hele tiden af 2 veje, en pædagogisk og en
kulturel, som betyder jeg bevæger mig på en knivsæg. Derfor arbejder jeg med kulturbegreberne,
undervisning, unge og medier, som jeg gennem teoretiske tilgange vil forsøge at anskue.
Jeg har ikke været specifik i min udvælgelse af digitale medier, da jeg ikke er interesseret i et
bestemt medier fx Ipads, men er interesseret og nysgerrig efter at finde ud af, hvad elevernes
holdning til digitale medier i undervisningen er. Dog viser mine daglige observationer og min empiri,
at det er hovedsageligt bærbare pc’er, smartsphones, og Ipads, der anvendes og hvor der er en
yderligere opsplitning i computere, elevernes og skolens ejendom.
Den fraktion af ungdomskulturen, jeg vil beskæftige mig med er i alders gruppe 16 år – start
tyverne, da det er den gruppe af unge, jeg møder i min hverdag. Jeg arbejder med gruppen af unge,
der som bevidst tilvalg eller i manglen af anden uddannelsesmulighed har valgt en gren indenfor
erhvervsuddannelserne og her Social- og Sundhedsuddannelserne(SOSU).
Samtidig bevæger jeg mig i et felt indenfor ungdomskulturen og -uddannelserne, der er relativ lidt
beskrevet som en selvstændig enhed. Derfor bliver det en generel beskrivelse af de unge
sammenholdt med min mangeårige erfaring og nysgerrighed i forhold til gruppen af unge, der søger
Social- og Sundhedsuddannelserne og specifikt på grundforløbet.
De unge er unge mennesker på grundforløbets 20 og 40 ugers hold på social og sundhedsskolen i
hhv. Vejle og Fredericia. Empirien er opdelt i drenge og pige gruppe. Dette gjorde jeg ud fra nogle
overvejelser om at grupperne ville tale mere frit og ville finde en samhørighed. Ud fra mine
Side 7
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
erfaringer har givet indtryk af, at der var/er forskel på pige og drenges tilgang til undervisningen og
digitale medier. Denne forskel kommer jeg ind på senere i forbindelse med analyse af min empiri.
For ikke mange år siden blev SOSU- uddannelserne en del er erhvervsuddannelserne og da der
tidligere har været en tendens til at drenge i langt højere grad vælger erhvervsuddannelserne er
SOSU-verden ikke signifikant sammenlignelig med andre EUD-indgange. Skoleformen er et lille
udsnit og et specifikt udsnit af erhvervsskolerne, hvorfor jeg også har valgt et afsnit med faktuelle
informationer om elevgruppen i dette forår. Min empiri og mine observationer er begge fra skoler i
hhv. Vejle og Fredericia, der begge er provinsbyer - havnebyer og har rødder i en arbejdskultur i et
industrielt samfund. Der tages udgangspunkt i eget virkefelt, på grundforløbet, hvor eleverne lige er
startet på erhvervsuddannelsen og i den indsamlede empiri, hvorfor min afhandling er
forskningsbaseret. Diskussionerne og analysen tager afsæt heri. Afhandlingen er opbygget i 6 dele,
hvor del 1 indeholder indledning, problemformulering og det videnskabsteoretiske afsnit, del 2 og 3
er teoretiske afsnit, hvor kulturbegrebet, undervisning og leg behandles, i del 4 arbejdes der med
forskningsmetoder og empirien, og i del 5 analysen og del 6 indeholder konklusion og summary.
Videnskabsteori:
Opgaven tager udgangspunkt i en fænomenologisk tilgang, men også en hermeneutisk tilgang. Det
ene udelukker ikke det andet. Hermeneutik stammer fra det græske sprog og handler om
forståelse, fortolkningen og bliver anvendt som en metode til beskrivelse af sociale fænomener.
Sidenhen har Husserls, Heidegger og Merlou-Ponty videreudviklet hermeneutikken, hvilket jeg også
vil gøre brug af i afhandlingen. Fænomenologiens fokus er menneskets oplevelse af verden - i min
optik unges oplevelse af god undervisning og de digitale mediers indflydelse herpå. Det er vigtigt at
beskrive oplevelsen eller adfærden og jeg forsøger at forholde mig ufortolkende til de udsagn og
oplevelser jeg observere og beskriver dem så konkret som muligt. Da mit afsæt i skoleverdenen er
socialkonstruktivistisk dette en del af min forforståelse og den konstruktivistiske tilgang, er også en
del af denne afhandling.
Side 8
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Del 2: Kulturteoretiske begreber og paradigmer
Kulturbegrebet:
For at kunne agere både i en ungdoms – og uddannelseskulturel henseende beskriver jeg først
kulturbegrebet, jeg arbejder ud fra. Min forforståelse får konsekvenser for min måde at afgrænse
og fokuserer på fænomenet på. 2
Kulturbegrebet er komplekst og med flere dimensioner. Anne Scott Sørensen udvider Johan Fjord
Jensens todimensionelle kulturbegreb samtidig med at hun også udvider Jantzens tredimensionelle
kulturbegreb, således at der arbejdes med at have og at være, samtidig med at gøre og at kunne.
Dermed bliver definitionen at kultur er noget som nogen gør, med noget andet overfor nogen
andre.3
”At gøre og at kunne” kulturbegrebet har aktørbegrebet med ind i overvejelserne, er væsentlig i en
socialkonstuktivistisk tankegang og dermed i undervisningssammenhæng. I Jantzens kulturbegreb
er der ifølge Anne Scott begreber som information, kundskab, klassifikation, skema og mening – der
er hentet fra de kognitive videnskaber4. I og med jeg har en undervisningsbaggrund og mit daglige
virke er i forhold til formidling og vidensgivning og at der altid er det samspil og en interaktion med
elevgruppen– finder jeg det brugbart at anvende disse begrebsdefinitioner på kultur. Anne Scott
anvender at gøre og at kunne i kulturstudierne dvs. at hun udvider at gøre, med at kunne.
2 Anne Scott side 22 3 Anne Scott: Side 31 4 Anne Scott: side 30
nogen gør noget
med noget andet
overfor nogen andre
Side 9
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
I de nye kulturstudier er der indlagt et relationsbegreb og der er nogen er skal gøre noget – med
noget overfor nogle andre. Vendes blikket mod uddannelseskulturen er kløften5 mellem på den ene
side unges hverdagskulturelle mentalitet og den anden side lærer/skolesystemets
dannelsesintentioner. I den forbindelse vil jeg kort ridse beeing og becomming begreberne op.
Brugen af beings og becommings er ofte anvendt i forbindelse med børn og unges interaktioner.
”being” referer til at børn er selvstændige sociale individer, der er medskabere af deres barndom,
mens fortolkningen af ”becomming” er barnet som noget den voksne, den vidende, skal forme og
give kompetencer, således at barnet til sidst kan blive ”rigtig”.
I becomming begrebet er der en forestilling om, at børnene og de unge er tomme kar, der bla.
gennem uddannelse, her et specifikt grundforløb, skal give dem kompetencer. I tidligere tiders
læringskultur blev det afspejlet i forhold til at læreren var den vidende og de børnene (de unge)
hørte efter. I being begrebet bliver den unge aktør i sit eget liv og konstruktiv i de systemer de
indgår i. Der er en anerkendelse i hvem man er - her og nu. 6
Uddannelseskulturen er og har været præget af et becomming tankegang som jeg vil komme ind på
i min afhandling. Denne tankegang er også kendetegnende for kompetencemålene for
grundforløbet på SOSU-uddannelserne jf. et skriftsprog som fx opnå, kende til, beskrive, redegøre
for, finde motivation og forstå.7
For at nå over denne kløft kræver det motivation, som jeg vil kigge nærmere på i afsnittet om
undervisning og læring. Men for at forstå denne kløft vil jeg kigge nærmere på ungdomskulturen og
herefter en vurdering af om der er tale om et skift indenfor paradigmerne.
Ungdomskulturen:
”jeg vil sige jeg bruger også min til facebook og for at afveksle … men jeg har også behov for at … Iv:
ja ” … at der ligesom er noget i baggrunden, at jeg ved jeg har en verden uden for skolen”8
5 Kløft er et begreb som Thomas Ziehe arbejder med i bogen: Øer af intensitet i et hav af rutine. 6 E. Uprichard: 2008 7 Ordlyden er taget fra kompetencemålene i bekendtgørelse 816 20/07/2012 8 Interview pige, bilag 1
Side 10
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Med dette citat vil jeg begynde afsnittet om ungdom og ungdomskulturen. Jeg vil dels tage afsæt i
Thomas Ziehe, da hans vinkling på ungdomskulturen i høj grad beskæftiger sig med ungdom, skole
og kultur og det er i denne kontekst, jeg forsøger at skrive i. Senere i afsnittet vil jeg blive mere
faktuel i forhold til unge på erhvervsuddannelserne og i sær på sosuuddannelserne.
Gennem hele mit masterstudie har jeg fundet gruppen interessant og har fundet Thomas Ziehes
kategoriseringer om unge, ungdomskultur og hverdagsperspektivet brugbart, hvorfor jeg også her
har dette som omdrejningspunkt.
En vinkel på unge kunne være, at de deltager ikke i undervisningen, kommer for sent eller undlader
at forberede sig9. Uddannelse er en stor del af ungdomslivet10, men som mange unge ikke
fremhæver, når de nævner deres hverdag, hvorimod mange undervisningssteder og undervisere
melder om manglende forberedelse, stort fravær uro og manglende prioritering af
undervisningen.11 En ond cirkel er ifølge Katznelsons at lave skærpet kontrol og regulering af de
unge – som oftest i form af registrering og flere afleveringer. Dette kan medføre yderligere dyk i
motivationen og læringslysten12, som er 2 parametre for, hvordan undervisningen opfattes, hvorfor
dette behandles senere.
Ungdomsperioden er knyttet til en dannelsesproces, der måske nok er personlig, men dog i en
socialkonstruktivistisk tankegang og i en senmoderne kultur altid og i høj grad foregår i samspil med
andre aktører. Der en udbredt fællesforståelse af ungdommen, som noget længerevarende, der
igen er knyttet til ungdom, skole og uddannelse. Med citatet, hvor pigen referere til flere verdner, i
mente, er det dog så meget andet. Identiteten skal og bliver erhvervet, skal opbygget og
konstrueret13, gennem de mange verdner unge begår sig i. Evnen til at kunne, at være og at gøre i
de mange verdner og kunne agere i disse, er kendetegnende for ungdomskulturen.
Ungdommen varer længere dels er den knyttet til uddannelse, og dels som fænomen har den ændret sig.
Ziehe taler om en subjektivering og en individualisering, der også i skole/uddannelsessammenhæng gør sig
9 Katzenelson s. 9 10 Katznelson s. 9 11 Også en del af min egen erfaring og observationer i hverdagen. 12 Katznelson s. 14 13 Gyldendals psykologihåndbog
Side 11
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
gældende. Kun det, der tiltaler den enkelte bliver interessant14. Ungdommen har også en
anderledes virkelighedsopfattelse, hvor mange ting kan foregå samtidig, mens at den traditionelle
skoleopfattelse er hver ting til sin tid.15 Viden formidles pr. definition i skolen og udenfor skolen
befinder tilværelsen/livet sig og det er her ungdommen er , og her livet leves16. Der er rigtig mange
scener og positioner de unge skal træde i, hvilket til dels er en konsekvens af de digitale medier. At
vælge SOSU, noget med mennesker, der i medie- og samfundet og i øvrige uddannelser17 ikke har
den store respekt. Som én af eleverne siger, ” jeg vil sige at når man siger at man går på social og
sundhedsskolen, så får man det så lidt tabuagtigt at gå her.. Iv: hmm 3: med det synes jeg selv det
burde der rettes op på for det synes jeg bestemt ikke det er”18..
Den virkelige verden befinder sig udenfor skolen og oftere og oftere ser jeg de to særskilte verdner blive svære af forligene eller til tider er uforlignelige.
Det er her, min nysgerrighed på inddragelse af digitale medier i undervisningssammenhæng bliver
vækket. ” : jeg synes vi får at se hvordan verden den virkelig er altså det er jo ikke kun os der sidder
her det er jo også i hele landet det her i hele verden, næsten.. øh… at de sociale medier de som sagt
bliver brugt i undervisningen og det synes jeg er godt for så for vi et perspektiv over det hele
hvordan andre er…jaeh…3: og man lær jo på den måde fordi du jo får noget andet viden end den
læreren står og siger? Eleverne forholder sig her til inddragelsen af digitale medier og samtidig
også deres læring.
…” når jeg sidder og øh..og er ved at blive ukoncentreret så er det lige godt at få en pause på 2
minutter og så gå tilbage igen….. så er man frisk igen”. 19 Det er ikke en fysisk tilbagetrækning, men
hun går ind og ud af de verdner, hun befinder sig i og skal forholde sig til. Mobiltelefonen og
internettet bruges til at skabe et frirum og globalt kan brugerne finde et interessefællesskab20.
Heriblandt unge. Computerkendskab bliver taget for givet, hvilket også afspejles i blandt andet
14 Ziehe s. 18 15 Zeihe s. 19 16 Brudstykker af Thomas Ziehe s. 17. 17 Sammenlignet med holdninger blandt unge på STX, HHX, HTX og egen skole, ect. 18 Interview pige, bilag 1 19 Pige interview bilag 1 20 Lars Konzack: netgenerationen og nørdkultur.
Side 12
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Vejle kommunes digitaliseringsstategi, hvor det forventes at elever kan medbringe og anvende
egne devices fra 4. klasse.21
I følge Thomas Ziehe er hverdagen for unge (og børn) præget af, at de selv skal sørge for sin
kulturelle dannelse og hvor de i denne proces anvender mangeartet indfaldsvinkler og har mange
afprøvninger og overvejelser. Denne frihed gør at forventningspresset, både fra én selv og den
omkringliggende kultur – heriblandt uddannelseskulturen, er højt. Dette ses også i interviewet med
de unge i forhold til deres uddannelsesvalg – hvorfor de valgte SOSU skolen. Drengenes udsagn er
præget af, hvad andre har sagt til dem22, mens pigernes er mere præget af kommende
erhvervsønske og nuværende tilgang til undervisningsmetoder23.
Sosu - skolen adskiller sig fra andre uddannelsesveje, så som STX, HHX, ved at være tæt koblet til
kommende erhvervsfunktion, hvilket har betydning for det ungdomssegment, som vælger
grundforløbet og det beskrives derfor nærmere.
Erhvervsuddannelseskultur:
De unge, jeg møder, i min hverdag som underviser og som deltager i interviewene, er alle mellem
16 år til midt tyverne. Der kan være nogle enkelte ældre, der har været gennem forskellige afbrudte
skoleforløb, men generelt er tendensen, at gennemsnitsalderen er rundt 20.
En af pigerne i interviewet referer til alderen på følgende måde..” selv også forskellige
aldersgrupper derinde, altså det gør da også sjovt fordi så har man noget mere viden end andre og
så er der nogen hvor man tænker øh.. det er måske lidt barnligt eller et eller andet og nu er jeg selv i
den lave ende”,24 hvor den lave ende er 17 år. Jeg tolker hendes udsagn om forskellige
aldersgrupper og forskellig viden, som den mangfoldighed og forskellighed, er der i de unges
verden.
21 Vejle kommunes digitaliseringstrategi, hvori devices bliver opfattet som smartphones, tablets og bærbare pc’er. 22 Drengenes interview, bilag 2 tidsramme 0:36 –1:36 23 Pigerens interview bilag 1, tidsramme 0:35 – 1:05 24 Interview pige bilag 1
Side 13
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Generelt er tendensen, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse, ser uddannelsen som et
redskab til at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene penge.25
Mange af dem er skoletrætte og søger en mere praktisk tilgang til undervisning og læring. Dette
bekræftes også i interviewene. Yderligere viser tendenserne også, at erhvervsuddannelserne
tiltrækker unge med mindre stærke boglige kompetencer. 26
De unge har mere eller mindre gode erfaringer med sig fra folkeskolen, hvilket også tilkendegives i
interviewene.
En stor del af elevgruppen tilhører gruppen af unge med svage ressourcer, der ofte har nederlag
eller oplevet marginalisering enten i deres sociale liv eller gennem skoleforløbene. Den praktiske
tilgang til læring tillægges en stor betydning i forhold til unges motivation og samtidig er interessen
for omsorgsarbejdet er en væsentlig faktor. Naomis Katznelsons27 har sammen med andre lavet en
elevprofil på unge i erhvervsuddannelser, hvor elevprofilerne inddeles i
• De afklarede
• De kritiske
• De fraværende og
• De usikre
De afklarede unge er kendetegnet ved høj selvtillid om faglig formåen, engagement og aktivitet i
undervisningen, mens de usikre unge rigtig gerne vil have en uddannelse, men er usikre på egne
evner. De kritiske har en yderst kritisk tilgang både til underviserne og til det grundforløb de er i
gang med og de fraværende er dem som enten mentalt eller fysisk ikke er til stede i
undervisningen.
De seks repræsentanter som deltog i interviewundersøgelse understøtter gruppering af
elevprofilerne og sammen med mine erfaringer er grupperingen fyldestgørende for elevgruppe, der
søger Grundforløbet på SOSU-skolen.
Ifølge undersøgelser foretaget af CEFU er 57 % drenge og 43 % piger, der påbegynder en
erhvervsuddannelse. Disse procenttal er dog ikke repræsentative for sosuskolerne, hvor
25 Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. 26 Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet 27 Ungdom på erhvervsuddannelserne - delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber (2011)
Side 14
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
hovedprocentdelen er piger. Drenge på SOSU-uddannelserne er i fåtal. Uddannelsessystemet er
traditionel og kulturelt set et kvindefag.
På social – og sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens fordeler kønnene sig således.28
Skoleåret 13/14 Drenge Piger GF skoleåret 13/14 total 20% 80% Vejle total 16% 84% Fredericia total 22% 78% Horsens total 18% 82% Kolding total 31% 69% GF1308 total 17% 83% GF1401 total 24% 76% GF 20 uger total 18% 82% GF 40 uger total 22% 78%
Ud fra dette ses en overvægt af piger på Grundforløbet. Fællestrækkene er dog, at man som
udgangspunkt gerne arbejde med mennesker og ser sig selv som kommende
omsorgsmedarbejdere. ”og de drenge der er herinde de faktisk alle sammen de vil jo gerne være
pædagoger, så det handler jo også om at kunne sidde ned og tegne og være stille og rolig.. det er
måske også derfor de er… minder lidt om os så mere de andre så.”29 Jeg vil vende tilbage til denne
opdeling og dette citat senere, da der er nogle kønsforskelle, jeg bruger analysedelen.
Ovenstående citat tolker jeg også som et udsagn, der udspringer af en forforståelse af, dels hvad
man skal som pædagog og dermed den erhvervsmæssige kontekst, men samtidig også en
acceptabel deltagelse i uddannelseskulturen. For at kunne deltage i denne kultur er man nød til at
lærer, hvilke områder, der gør sig gældende, og som opfattes som comme il faut, for at kunne agere
og reagerer kulturelt genkendeligt og dermed tilladeligt30. Der er nogle forventninger til unges
ageren og deltagelse også i forbindelse med it kompetencer. For at kunne arbejde med
kulturbegrebet finder jeg det nødvendigt at forholde mig til mediekulturen.
28 Tallene i tabellen er udarbejdet af Vicky Asmussen, fasholdelseskonsulent og medarbejder på SOSU Frederica, Vejle, Horsens. 29 Interview pige, bilag 1 30 Indenfor normerne og reglerne
Side 15
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Mediekultur:
For at klarlægge medierne betydning finder jeg det nødvendigt at forholde mig til medier. Man kan
tale om tre forskellige anskuelser på medier31
• Medier som kanal
• Medier som sprog
• Medier som miljø
Medier som kanal:
Kigger jeg på medierne som kanal- hvad kan de bruge til? er det egnet til at formidle viden/læring
og hvordan kan det tænkes ind? - nogle pædagogiske og didaktiske overvejelser og spørgsmål som
repræsentanter for den formelle læring bør foretage sig. I ungdomskulturen er det én, og nok den
mest dominerende form for kanal i forhold til interpersonelle og relationer, set i social og faglig
sammenhæng. At være online er et livsvilkår for unge. Ifølge Lars Konzack kan internettet lægge
op til fordybelse og refleksion, idet mediet muliggør en fornyet måde at kommunikere på, hvor
multimediale udtryksformer32 gøres mulige. At digitale medier er en accepteret form, kommer
blandt til udtryk i forbindelse med interviewene, hvor arbejdet med casene ikke bliver opfattet som
skriftligt arbejde i forhold til papir og blyant. ”… selvfølgelig altså kan man jo bedre jo altså skrive på
computer end måske papir og så’en og det er nemmere….” 33 eller som en pige udtrykker det ”.. jeg
får krampe i hånden af det.. efter en halv time .. og fået noget skrevet og man bruger det
simpelthen ikke.. man sidder simpelthen og bruger computer eller Ipad eller så’en noget. ”34 samt
”… Vi skulle se en kortfilm og den kunne vi ikke se hvis vi ikke havde nettet..”Iv: ja, ja.. ”: ja også
så’en en opgave vi lavede i fredags, hvor vi skulle hvad hedder det gennemgå igen en opgave vi
havde lavet og altså så brugte vi de sociale medier, der var ikke rigtig nogen, der fandt bogen frem..
vi tog det bare hurtigt fra nettet - det er meget nemmere. ” 35
31 De tre anskuelser er taget fra Meyrowitz artikel om tre paradigmer i medieforskning. 32 Lars Konzack: netgenerationen og nørdkultur. 33 Interview dreng bilag 2 34 Interview pige bilag 1 35 Interview pige bilag 1
Side 16
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Medier som sprog:
Dette opfatter jeg som den mere æstetiske og kreative proces, formsproget, som én af pigerne
siger i interviewet ” man kan sagtens være kreativ på computerne fx i powerpoints”36 og drengene
beskriver det at lægge stemmer til animationsprogrammet ”Puppet Pals” som sjovt. Mediet som
sprog anvendes også i ungdomskulturen som billeder, iscenesættelser og dermed i udviklingen af
egen identitet, idet unge ikke kan undgå at fortælle om sig selv, hvis de vil være en del af
ungdomskulturen og en dermed en del af det digitaliseret liv.
Medier som miljø:
Miljøet er konteksten, som digitale medier ses i. Som én af pigerne siger, adskiller hun verden
udenfor gennem sin mobil – mobilen er det medie, - det miljø hun har sin hverdagsverden – sin
livsverden, mens skolen og uddannelsesrelaterede emner gemmes på computeren.
Det er tydeligt at pigerne er meget bevidst om skole><fritidslivet, i højere grad end om
undervisning >< digitale medier, da de gennem interviewet ikke taler om en enten eller, men ser
det som en naturlig del af undervisningen, mens at drengene er mere bevidste om teknologiens
indtog. Denne forskel vil jeg komme nærmere ind på i analysedelen.
Paradigme:
Paradigme kommer af græsk, paradeigma, der er sammensat af para, som betyder eksempel og
deigma, hvilket betyder bevis. Måden vi opfatter og forstår ting, fænomener og emner på. I denne
sammenhæng anvender jeg dels Beth Junker, Lars Konzack og Thomas Ziehe til belysning af, om der
er tale om et paradigmeskifte. Paradigmer er en grundlæggende antagelse om forhold i en
virkelighed37.
36 Interview pige bilag 1 37 Beth Junker børnekultur mellem to paradigmer s. 33
Side 17
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Skal der være tale om et skifte i paradigmerne opstår det eller det kan opstå, når uløselige opgaver,
problemer eller udfordringer opstår i det nuværende paradigme og det nuværende paradigme er
nød til at opløses og et nyt opstår. 38
Som skrevet i indledningen beskæftiger jeg mig både med ungdomskulturen og med
uddannelseskulturen. For at kunne forstå mit afsæt og for at kunne adskille og se digitale medier i
både den ene og den anden kontekst opstiller jeg denne model.
Socialiseringsparadigmet Kulturparadigmet
Børnekultur - voksen tilrettelagt
Kultur og kulturformidling
Et socialisationsfelt
Institutionsstyret sammenhæng
Vægter formelle kompetencer som fx:
læseevne, faktuel viden, almen dannelse
Børnekultur – børns egen kultur og legekultur
Æstetisk felt
Narrativ/fortællingen
Fritidsstyret sammenhæng
Vægter uformelle kompetencer, hvor
processen har sin egen betydning.
Jeg vil anvende disse to paradigmer til at anskue dels de digitale medier, dels ungdomskulturen og
uddannelseskulturen.
De digitale medier er nærliggende og naturligt at placere dem i kulturparadigmet, i forhold til
anvendelsesmulighederne, hvor både narrative og æstetiske udtryksformer, kan komme på tale
samtidig med at elevernes uformelle kompetencer kommer i spil, - men også som en integreret del
af ungdomskulturen. Dels på baggrund af den hastige teknologiske udvikling og den tilegnelse unge
har af digitale medier. Unge har en naturlig tilgang til medierne. Som drengene siger i interviewet,
38 Jf: www. Denstoredanske.dk
Side 18
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
”….. vi lever jo i en teknologisk verden ”….jeg er vokset på med teknologien, så er det jo sådan jeg
har lært at bruge den og har lært at leve med den såå…”..”Ja jeg vil nu sige at da man blev født var
den ikke så udnyttet fordi min første telefon den var så en med antenne på ikk, i dag der rør man
bare ved skærmen…….det går hurtigt.”39
Uddannelseskulturen tager derimod afsæt i socialiseringskulturen og både Beth Junker og Ziehe
taler om et skisma mellem skole og uddannelseskulturen, hvor kærligheden til bøger og papirtrykt
materiale står i et gab i forhold til nye mediers anvendelse og disse mediers anvendelse og brug af
unge som en del af ungdomskulturen40. Dette skisma kan sammenlignes med Ziehes kløft41 På den
ene side er der de formelle krav og muligheder dels i uddannelsen/bekendtgørelsen og skolens
holdninger til it, som bevæger sig i socialiseringsparadigmet, hvor socialiseringsparadigmet samler
sociale, pædagogiske og psykologiske didaktiske forståelser af feltet og på den anden side en
ungdom, der medbringer dele fra kulturparadigmet i deres tilgang.
Ziehe beskriver dette skisma som et normalt ubehag som dels kan ses fra elevside – dels fra
lærerside afhængig af hvilket paradigme man bevæger sig ud fra. Unge skal dels fokusere på
jævnalderen, deres identitetsdannelse og dels kunne, være og gøre42 sig i en
”voksen/uddannelsesverden” med de formelle krav, der stilles der. Underviseren skal også forholde
sig til det ”ubehag” som de to paradigmer, i deres forsøg på at interagere, giver i forhold til billedet
på lærerrollen og den repræsentation for en kulturinstitution, som læreren udgør, og det krav, at
skolen skal tilpasse sig elevernes modenhed, egnethed eller mangel på samme.
Det ene paradigme gør ikke det andet usandt, men viser nogle grænser og forståelsesrammer, men
udtaler sig om forskellige forhold i den samme virkelighed.43 Ziehe beskriver dette som et
forskelsforhold44 mens Konzack taler om et generationsskifte.
39 Bilag 2, drengene tidsramme 25. 40 Beth Junker børnekultur – mellem to paradigmer s. 31 41 Afhandlingen side 10 42 Her referer jeg direkte til Anne Scotts Sørensens kulturbegreb. 43 Beth Junker: børnekultur – mellem to paradigmer s. 33 44 Ziehe: øer af intensitet i et hav af rutiner s. 49 - 62
Side 19
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Lars Konzack opstiller tre typer af generationer45, hvor kollektivist generationen er født i 1940’erne
– ’50’erne og var unge i 1960’erne. Individualistgenerationen var ung i 1980’erne og sidste
generation som han kalder for netgenerationen, er født og opvokset i 1980’erne og ’90’erne.
Ungegruppen tilhører netgenerationen og deres naturlige omgang med og anvendelse af medierne
vidner herom. Netgenerationen lever i en verden, hvor internettet er det dominerende medie –
både i forhold til sociale og faglige interaktion46. At alle unge er digitale indfødte er en generel
opfattelse og unge skal i det senmoderne samfund kunne beherske digitale medier.47
Informationsteknologien vil af netgenerationen blive opfattet som et opdateret rum af viden48, de
kan anvende i deres undervisning og læring. Med al den information er det vigtig, at kunne skelne
mellem, hvad der er rigtig og forkert og dermed udfordres dannelse og etiske uddannelsesbegreb,
hvor man kunne tale om en læringsæstetik. Eleverne nævner i interviewet, at lærerne skal
bestemme eller opsætte valgmuligheder, så der ikke er risiko for at vælge forkert. ”….hele tiden
skift med det så det ikke bare bliver ”I vælger selv”… for så tager man nogle gange det lette og
nogle gange så fortryder man og valgt det forkerte fordi så kan du ikke udtrykke sig ordentligt, så
hellere lige at én i klassen siger vi skifter lige..”Iv: ”Så I vil hellere have at læreren måske har bestemt
at det skal være .. der skal indgå noget digitalt, men det er mig der bestemmer”. 49 I dette udsagn
tilkendegiver drengene dels det svære i ungdomsgenerationen – det frie valg og dilemmaet ved
individualiseringen og dels dilemmaet i den mangfoldighed af muligheder som de digitale medier
giver.
Det ville være nærliggende, at hævde, at unge udelukkende tager afsæt i kulturparadigmet, jf.
anvendelsen af digitale medier og forforståelsen af at unge er digitale indfødte, men gennem mine
observationer i undervisningen og den tilgang eleverne har til de digitale medier og undervisninger
forholder det sig anderledes. Jeg ser ofte unge anvende, på tilnærmelsesvis ekspertniveau, digitale
medier50 i pauser og de frirum undervisningen skaber, men så snart det bliver skolerelateret51
45 Lars Konzack: Netgenerationen og nørdkultur. 46 Netgenerationen og nørdkultur s. 41 47 Per Schultz årgang 2012 bruger ordet og kalder det dermed et paradigmeskifte. 48 Net genration og nørdkultur s. 41 49 Interview drenge bilag 2 50 Her refereres til elvernes brug af Ipads, Smartsphones og bærbare pc’er
Side 20
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
bliver det sværere og næsten ugennemskueligt for eleverne. Nogle af eleverne siger også ” det med
computer, det er ikke lige mig” eller ” jeg er ikke en tekniknørd52”. Endelig er der den traditionelle,
familiære, opdragende og samfundsmæssige kontekst, de unge kommer fra. Som tidligere nævnt er
et af incitamenterne for at søge grundforløbet en hurtig tilgang til erhvervslivet. Dvs. synet på
undervisningen også fra målgruppen og respondentgrupperne tager afsæt i
socialiseringsparadigmet.
Opsummering:
I ovenstående afsnit har jeg forsøgt, at finde fodfæste på de veje afhandlingen bringer mig – et
spørgsmål, der trænger sig på er, om der er tale om et paradigmeskift i forhold til anvendelse af
digitale medier i undervisningen? I ’90’erne begyndte man at fokuserer på elevernes læring og gik
fra undervisning til læring – et paradigmeskifte? Ved indførelse af it i undervisning er der da tale om
et paradigmeskifte fra socialisering til kulturparadigmet? Det ene paradigme udspiller ikke det
andet, men viser nogle forståelsesrammer, og udtaler sig om forskellige forhold i den samme
virkelighed.53 Med udgangspunkt i socialiseringsparadigmet virker undervisningskulturen virker
træg, boglig, mens kulturparadigmet synliggør den betydning kunst og kultur har ud fra unges egne
præmisser, livsverden samt hvordan det narrative og det selv at kunne sætte præg på (ud)dannelse
bliver vigtigt. Jeg tænker de to paradigmer er sideløbende / parallelle. Generationen har betydning
for det afsæt vi tager, og med henvisning til problemformuleringen bliver det tydeligt at mit afsæt
er socialiseringsparadigmet, blandt andet pga. min gerning som underviser og samtidig med
udgangspunkt i nye kulturstudier, hvor nogle skal gøre noget med noget overfor nogle andre.
Yderligere viser det overordnet spørgsmål i problemformuleringen, at jeg ikke selv tilhører en
digital indfødt generation, hvor digitale medier er allesteds værende og et livsvilkår i det
senmoderne samfund. Samtidig er jeg optaget af det ungdomskulturelle perspektiv, igen med
udgangspunkt i nye kulturstudier, - for at gøre skal man kunne – og aktivt – for at kunne skal man
gøre. Jeg bliver derfor opmærksom på om eleverne kan, gør eller vælger at lade være. Mine
51 Fx at gå på/sende opgaver via elevplan, webunits eller lave opgaver på andre programmer ud over powerpoint. 52 Begge citater stammer fra min egen undervisnings og er derfor observationer fra egen erfaringsverden 53 Beth Junker: børnekultur – mellem to paradigmer s. 33
Side 21
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
observationer og hverdagserfaringer efterlader et indtryk af, at mange unge, finder det svært at
agerer i det senmoderne samfund, hvor aktørrollen er væsentligt og hvor kravene om at kunne, at
gøre er betydningsfulde, men vanskelige i unges hverdagsverden og undervisningsverden. Disse
verdner er to spor, 2 veje, der fylder, interagerer, men samtidig virker modsatrettet og
divergerende i unges liv. En del af elevgruppen ikke har deltaget eller følt sig marginaliseret. I deres
bestræbelser på at tilhører ungdomskulturen og finde fodfæste og kunne forholde sig til den
uformelle læring, er der ikke levnet plads at forholde til den formelle læring. Dels kan der også
stilles spørgsmålstegn ved om alle unge er digitale indfødte og om de dermed risikerer en
marginalisering i uddannelsessammenhæng, mens at de samtidig ikke den samme dualistiske
tilgang til medierne, men ser det som en helhed og en del af deres hverdagsliv.
Del 3: lege-, undervisnings- og læringsteorier.
Leg:
Vygotsky, russisk psykolog, skelner mellem 2 typer af handlinger. Dels den genskabende og
reproduktive handling, dels den kombinatoriske eller kreative handling, - som han også kalder
fantasi. Fantasien består af brudstykker af allerede oplevet erfaringer. Fantasien muliggør det
skabende arbejde. 54
Vygotsky tager på den ene side afsæt i becommingbegrebet, da han mener at barn eller et ungt
menneskes fantasi ikke er så udviklet en voksen, da erfaringsgrundlaget er mindre. Dette stiller jeg
spørgsmål ved og mener, at der er rykket i forhold til og gennem brug af de digitale medier, for som
én af pigerne nævnte i interviewet…. ”Vi googler og får viden herfra. ”og ” man lær jo på den måde
fordi du jo får noget andet viden end den læreren står og siger”. På den anden side mener
Vygotsky, at legen og dets udtryk er det mest autentiske og ægte.
Beth Junker55 har på et seminar beskrevet de æstetiske praksis’ som legende udfoldelser, hvor det
hos børn er lig med lystbetonet aktiviteter, mens voksne mere er lig alvor og seriøsitet.
54 Steen Søndergaard. 55 Beth Junker 2.semester MBU 2013
Side 22
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Barnet tilfredsstiller i sin leg nogle behov, nogle drifter56 hvilket her sidestilles med unges lyst.
Ovenstående lystoplevelsen skal kædes sammen med interesser for barnet /den unge. Ved at
inddrage digitale medier uden reel stillingtagen til, hvad der skal komme ud af det ”uden mål” øger
man elevernes motivation, hvilket også giver respons fra eleverne. Vygotsky mener, at man er nød
til, at tage hensyn til barnets tilbøjeligheder, motivation og impulser for dets aktivitet og derved
søge barnets tilfredsstillelse. Gør man ikke det har det betydning for barnets bevægelse fra det ene
(udviklings-) trin til det næste. 57
I den konkrete kontekst – skolen/uddannelse bliver legen delvis til arbejde. Gennem legen skaber
der en situation, der forestiller virkeligheden58. Vygotsky hævder, at leg drejer sig ikke om leg, hvis
der ikke følges nogen regler og at den legende ikke viser sit forhold til disse regler. Sammenholdes
dette med Fl. Mouritsen og Huizenga, der mener ,at barnet leger for at lege og at der er forskellige
kendetegn ved legen. 59 Men for at kunne lege, skal reglerne kendes. Set i denne sammenhæng
bidrager indførelsen af digitale medier til en fremtidssikring af de unge og deres engagement i
hverdagslivet.
De færreste af eleverne vil kalde skolen en leg, men alt andet lige er der nogle regler for
”skole/uddannelse” og det at være elev. Dette kommer til udtryk blandt pigerne60, hvor de i
interviewet henviser til folkeskolen og hvad man gjorde der, samt drengen61, der irettesætter i
forhold til at det ikke var seriøst nok. Overalt hvor der en tænkt situation, en legende situation, er
der også regler62. Ved inddragelse af fx animationsprogrammer63, bliver reglerne brudt og det
pludselige ikke er seriøst nok (skolearbejde) for den ene af de interviewede drenge.
56 Vygotsky s. 51 57 Vygotsky s. 51 58 Vygotsky s. 54 59 Huizenga har opsat forskellige kendetegn for leg. 60 Pigerne og drengene har nogle traditionsbundne og grænsende til det karikerede opfattelser af tidligere undervisning. ”røv til bænk” og ”vi sidder bare og gloede” 61 Seriøst nok i forhold til hans egen opfattelse af undervisningen. Hævder sig også lidt. 62 Vygotsky s. 56 63 I interviewet nævnes et program der hedder Puppets pals, men der findes mange,
Side 23
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Der opnås en større glæde ved at følge reglerne, hvilket er et af legens paradokser. Leg er
forbundet med behag og samtidig med en ”laden som om”64 og omskrivning af en virkelig situation. 65. I leg er barnets handlinger underlagt betydningen, mens det i det virkelige liv er handlingen er
dominerede66 hvilket sammenholdt med undervisning og digitale medier er forbundet med en
diskussion om proces og produkt.
”Når en kultur udvikler sig, bliver det forhold mellem leg og ikke leg, som forudsattes oprindeligt
ikke ved at være uforandret” 67. Dette hævder Huizenga i Homo Ludens og jeg finder det brugbart i
forhold til undervisning og digitale medier. Som forsøgt nævnt i afsnittet om kultur og paradigme,
ændre undervisningen sig i takt med at digitale medier indføres og anvendes.
Kigger jeg på legen og digitale medier kommer James P. Gee med en påstand om, at vi kan lærer af
den måde spillene bliver anvendt og produceret i forhold til børn og unges læring. Hans
hovedpåstand er, at gode spil lader spillerne genskabe dem selv i nye verdner og opnår nye
færdigheder, nye tankemønstre og dyb læring på samme tid.
Karakteristikaene er opstillet nedenfor:
1: information om demand – viden og informationerne kommer i den rækkefølge spillerne skal
bruge dem. Folk husker ikke hvis info ikke er i kontekst eller hvis der går for lang tid mellem
informationerne og til man skal bruge dem.
2: tager udgangspunkt i spillernes kompetencer og presser spillerne til at finde det yderste af deres
kompetencer – (differencering af undervisning)
64 Huizenga nævner ”laden som om”, som et af kendetegnene ved leg, 65 Vygotskri skriver at...”oplever det at skulle rette sig efter regler som en given afkald på at gøre det, det selv har lyst til, og her fører lydighed overfor regler og afklad på handling efter den umiddelbare impuls til største glæde”. S. 65. 66 Vygotsky s. 67 67 Huizenga Homus Ludens s. 54
Side 24
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
3: spillerne bliver producenter og medskabere og ikke kun forbrugere. - hans opråb er, at alt for
ofte er eleverne forbrugere og ikke producenter i skolesammenhæng, vi = lærerne har ofte
planlagt alt i detaljer inden eleverne kommer – kender målene…
4: der er en streng struktur og hvert level / niveau er en skjult vejledning til, hvordan man kan
kommer videre. Og at der en stigende sværhedsgrad og progression i de enkelte vejledninger.
Også J.P. Gee nævner motivation som en yderste vigtig faktor og som han malende beskriver det –
”når motivationen dør, dør læring og spillet stopper”68. Spillene især online spil og spil, der kræver
samarbejdsevner, giver de spillene nogle fantastiske muligheder, idet de evner at udbytte
hinandens forcer og indgår i et teamsamarbejde. Ældre børn har haft en central rolle for yngre børn og
har givet dem en mulighed for at indleve sig i den kultur de er vokset op i69.
Undervisning:
Gennem mit studie har jeg hele tiden været interesseret i elevernes læring, hvordan de tilegner sig
dette og hvad de finder interessant. Samtidig har jeg i forbindelse med denne afhandling også fået
øjnene på for, hvorvidt der i forskellige forbindelser tales om undervisning og i andre forbindelser
tales om læring. Der har gennem lang tid været om læring – og dermed den proces, der sker hos
eleven når vedkomne tilegner sig noget viden. Men hvad forstås reelt ved læring og hvad forstås
ved undervisning – da jeg transskriberede mine interviews fandt jeg det nødvendigt at få klaring på
læring og undervisning. Min egen forståelse af begreberne undervisning og læring er, undervisning70 som
de ydre faktorer, der er afgørende for at den indre faktor hos eleven – læring – opstår.
6868 Direkte oversat: When motivation dies, learning dies and playing stops. James Paul Gee 2003 69 Carsen Jessen s. 3 70 Derfor anvender jeg også hellere ordet underviser som reference til undervisning. Sammenholdt med engelsk: teacher og teaching og læring med learing.
Side 25
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
I og med jeg i overskriften og i min tilgang til afhandlingens omdrejningspunkt, anvender ordet
GOD er der et kvalitetsparameter indlejret.
God/dårlig – kvalitet/ikke kvalitet.
Kvalitet stammer fra latin og kan have to betydninger; 1) hvor begrebet bliver anvendt til
bedømmelse af noget,- en værdisættelse af noget og 2) en genstands eller fænomens beskaffenhed
og har en beskrivende effekt. Eleverne giver udtryk for begge betydninger.
En af drengene i interviewet giver en definition på god undervisning – ”en god undervisning er det
der får mig til at lære noget” 71 Pigernes udsagn er i retning af … ” jeg vil sige de gange hvor at
lærerne de tager os ud på gangene og hvor vi skal lave noget aktivt imens, Ja, fordi det er den måde
jeg lærer bedst på ..” eller ”.. første gang vi skulle lave en case, der vil jeg sige jeg lærte rigtig meget
ehemm både indenfor børns verden, men også indenfor min egen erfaringsverden og min fremtidige
erfaringsverden.”
I følge undervisningsministeriets hjemmeside er undervisning en intentionel metode dvs. at der kan
findes et begrundet formål bag undervisningen. Undervisning er de aktiviteter, som lærerne
foreslår ,som grundlag for at støtte, strukturer eller udfordre elevernes læring. Undervisningen
forudsætter at der en sag, som eleverne skal gøre sig klog på eller gøre sig dygtigere til – altså
undervisning i denne kontekst tager udgangspunkt i becommingbegrebet.
Den gode undervisning har følgende kendetegn:
1. Hvad er formålet med det, der bliver undervist i
2. Underviseren skal have indsigt i det stof, der undervises i og de aktiviteter der igangsættes
3. Bevidsthed om de elever, der bliver undervist og en mulighed for refleksion over
ovenstående forløb.
4. Fokus på elevernes læring
71 Bilag 1 drengeinterview minuttal 3:03
Side 26
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
5. Refleksion over samspillet mellem undervisning, læring og det samfund der omgiver os. 72
Der er med andre ord nogen der skal gøre noget for andre der skal og vil lære noget.73
Sammenholder jeg undervisning med kulturbegrebet kunne det forsøgsvis vises på følgende måde:
Nogle former for undervisning bliver opfattet som formynderiske og demotiverende af
selvbevidste, dygtige elever, mens den direkte instruktion værdsættes af andre. Dette ses også i
min empiri, hvor det kommer til udtryk i interviewet med én af pigerne. ”…. og nu skal vi i gang
med at lave en case igen, og det er lidt det samme og jeg synes simpelthen det bliver om og om igen
det vi laver inde i klassen i det hele taget. Jeg synes simpelthen vi laver det samme og det er
simpelthen demotiverende for én”. …………………2: ”altså jeg vil sige for mig, og det er jo så’en jeg
har det. For mig er det godt fordi jeg, jeg er ikke god til kun at have det en gang. Jeg skal have det
mange gange, så for mig er det godt at de gentager det, så kan jeg ligesom huske det og øh.., så
noget.”74
For mig har det været vigtigt at få elevernes perspektiv, og hører hvad de mener i forhold til god
undervisning og digitale medier i højere grad end hvilket medier der er blevet anvendt. Dog viser
mine daglige observationer og min empiri, at det er hovedsagelig bærbare pc’er, smartsphones og
Ipads der anvendes og hvor der er yderlig en opsplitning i computere, nemlig elevernes egne og
72 Punkterne er taget fra undervisningsministeriets publikation: Selvevaluering afsnit 5: Hvad er god undervisningskvalitet? 73 Hermed en indbefatning af Anne Scotts Sørensens kulturbegreb. 74 Interview pigerne bilag 1, 5:33 – 7:08
nogen gør noget
•sosu-skolen/ underviserne
med noget
•via digitale medier
overfor nogen
•til unge på Grundforløbet
Side 27
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
skolens ejendom. Undervisningen formål er at skabe læring hos eleven. - det er elevens ansvar at
udføre den mentale aktivitet, der forvandler undervisningens indhold og undervisnings aktivitet til
læring.
Vygotsky taler om zonen for nærmeste udvikling, mens Huizenga kalder det primær livs kategori.
Vygotsky er repræsentant for den kulturhistoriske skole75 og mener, man former og omformer sig
selv gennem den materielle og den sociale praksis, men også af den særlige kultur man er en del
af.76 Der må være en sammenhæng mellem de aktiviteter man skal være en del af og de
færdigheder man har og dermed de kognitive strukturer man opbygger77
Vygotsky anvender begrebet den nærmeste udviklingszone, og sammenholdt med
ungdomskulturen og anvendelse af de digitale medier kunne støtten i at tilnærme sig zonen78 ikke
kun via menneskelige relationer, men ved anvendelse af de digitale medier, som har social og
kommunikativ dimension indbygget.
Vygotsky taler om, at man skal være modent til at være i den nærmeste udviklingszone og derfor er
det nærliggende at stille det spørgsmål om den vekselvirkning og det at springe ind og ud af
undervisningen drejer sig om at kunne være parat til lære lige nu. 79 Dette vil jeg holde op sammen
med Heideggers teori om evne til tilstedevær, Heideggers forståelse af menneskets væren, væren i
verden og menneskets gøren, - Dasein - tilstedevær. Væren, noget, der er noget.
Ifølge Thomas Ziehe er undervisningen lærerens opgave, og det er lærerens opgave at styre en
undervisning og præsenterer emner, således at eleven komme i berøring med andet80 end det de
har med sig fra unges egen oplevelses- og erfaringsverden. Underviserne bør og må udvikle former
for undervisning, der tager hensyn til unge i det senmoderne og arbejde med at unge ikke agerer og
fornemmer på samme måde som tidligere. Undervisningen er et middel som består af flere
metoder hvoraf de digitale medier er en af mange. Når jeg i interviewet spørger ind til god
undervisning, spørger jeg ind til hvilke midler eleverne opfatter som anvendelig i forhold til dels
deres læring og dels deres tilstedeværelse både i klasserummet og i verden som helhed. Ved at
75 Kirsten Hansen s. 151 76 Kirsten Hansen s. 151 77 Kirsten Hansen s. 151 78 Den nærmeste udviklingszone for den enkelte elev 79 Kirsten hansen s. 152 80 Ziehe kalder det en fremmedhed
Side 28
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
betragte undervisning som et tilbud fremhæves et konstruktivistisk element i undervisningen, som
ikke altid fremmer elevernes læringsudbytte. Ud fra denne tankegang bør det overvejes hvordan
digitale medier ind tænkes i undervisningen, og ikke kun ud fra en tilgang om at inddrage kanaler,
som nok gør undervisningen sjov og tilstedeværende, men samtidig bliver betragtet med skepsis,
når de anvendes i en skolekontekst.
Luhmann81 beskriver undervisning som et system, hvori der indgår en bestemt form for
kommunikation82 og at kommunikationen er til for at forandre de personer, der er tilstede i
systemet. Der vil i det sociale system altid forekomme interaktioner mellem lærer/eleverne og
eleverne/eleverne.
Læring og motivation:
Som tidligere skrevet opfattes læring som en indre mental aktivitet hos eleven og da motivation
også kan betragtes som et indre83 anliggende, behandles de i samme afsnit.
Den konstruktivistiske grundide er, at læring er en aktiv proces hos den, der skal lære84. Læring
kræver for det første altid motivation, interesse og egen aktivitet, - undervisningen har til opgave at
muliggøre dette. Læring kræver også orientering, vejledning og hjælp. Målet må være at finde en
balance mellem konstruktiv aktivitet fra eleverne og instruktion fra lærerne.
Læringssituationen skal påvirke den selvopfattelse, forventning og ambition, som aktiveres hos den
unge 85 Samme læringssituation genererer forskellige former for motivation.
81 Niklas Luhmann 8. december 1927 – 6. november 1998 var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori 82 www.professionsviden.dk 83 Er klar over at man kan tale om indre og ydre motivation. 84 Her ses inspiration fra Dewey, Piaget og Yvgotsky 85 Kaznelson s. 19
Side 29
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Luhmann påpeger at få at få adgang til elevens læring kræves det, at lærerne kommunikerer og
spørge ind til elevernes tænkning. Læring er indre og foregår hos personen selv. Derfor kan det ofte
forekomme at eleverne ikke har lært det samme, selvom de har siddet i samme rum.
Knud Illeris mener, at motivationen skal findes i elevernes situation og interesser og ikke noget der
skal skabes hos dem8687.
Knud Illeris opstiller 4 hovedbetydninger for læring:
1: resultatet af de læringsprocesser, der finder sted hos den enkelte – men andre ord der er lært
eller den ændring, der har fundet sted
2: de psykiske processer, der fører frem til en ændring hos den enkelte, for at læring finder sted.
3: de samspilsprocesser mellem den enkelte og de omgivelser, fysiske eller sociale, der direkte eller
indirekte er forudsætninger at 2 og hermed 1 kan foregå.
4: bruges synonymt med undervisning – da der både i daglige tale og faglige sammenhænge er et
sammenhæng i forståelse mellem hvad der er undervist i og hvad der læres88
Derudover mener Illeris, der er 3 dimensioner i læring:
• Drivkraft, hvor ordene er motivation, følelser og vilje (mental og kropslig balance)
• Indhold, hvor viden, forståelse og færdigheder
• Samspil, handling, kommunikation og samarbejde. 89
86 side 59 i motivaitonsbogen
87 Her er der referencer til beeing og becomming begreberne. 88Illeris: side 15 89 Illeris
Side 30
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Drivkraften er den individuelle tilegnelsesproces. Hertil kommer den kropslige tilstedeværelse i
læringen, som er essentiel og indgår i et samspil med motivationen.
Ifølge Illeris er definitionen på læring: enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig
kapacitetsændring – og som ikke kun skyldes glemsel, biologiske modning eller aldring.90 Læring er
altid indlejret i en social og samfundsmæssig sammenhæng 91 og begreber som social læring og
situeret læring indbefatter de sociale og samfundsmæssige kontekster læring foregår i.
sammenholdes dette med Nina B. Dohn er læring en besiddelse af viden og kompetencer.9293
Dohn nævner også den kropslige - individuelle opfattelse af erkendelse i beskrivelsen af
læringsteoretiske tilgange, 94hvilket jeg vil anvende i analyseafsnittet. Kroppen er altid en del af
lærerprocessen og kroppen er ikke blot noget man lærer fra, men noget man lærer med9596. Både
på kort sigt en fænomenologisk oplevelse her og nu, men også som en refleksion, hvor den enkelte
konstrukturer en viden, en læring. At lære nye vaner ved at indgå i en klasse, beror på en kropslig
indsats eller handling.97
For at støtte læring, kræves en stimulering af læreprocesserne kræver klarhed og strukturering. Og
både klarhed og strukturering er klassisk kendetegn på god undervisning og er i følge Hilbert Meyer
en samklang mellem mål, indhold, metoder og klarhed om roller og regler. 98
Opsummering:
Jeg har i ovenstående arbejdet med leg, læring og undervisning. Idet min problemformulering
rummer undren over god undervisning og digitale medier, har jeg her arbejdet med hvad der
90 Illeris. Læring 91 Illeris side 32 92 Teorien er et felt der inddrager aspekter fra bla. psykologien, pædagogik, sociologi og antropologien 93 Dohn s 21 94 Dohn s 29 95 Med reference til Fl. Mouritzens legekulturelle begreber for, med og af. 96 Lars Emmerik Knudsen s. 137 97 Emmerik s. 149 98 Andreas Helmke
Side 31
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
menes med god undervisning, er det i forhold til lærerens professionalitet og kompetencer,
undervisningsprocesser eller undervisnings effekt? Samtidig kan der spørges om, i forhold til hvem,
hvilke målkriterier og overfor hvilken målgruppe. Gennem den fænomenologiske tilgang søger jeg
elevernes tilgang til undervisning og i interviewene er både pigerne og drengene enige om, at
læring, har betydning for om de finder undervisningen god. To sider af samme sag. Samtidig har jeg
forsøgt at drage legen ind, med de kendetegn og aspekter, der er for legen. Eleverne oplever
undervisningen anderledes end andre i klasserummet. Og dette kan give udfordringer til
underviseren evner og derfor er der opsat nogle retningsliner for undervisning og læring. Hvis jeg i
denne sammenhæng betragtet undervisning som en (til tider anstrengende) leg med dens
forskellige karakteristiske muligheder99, er der nogle ligheder mellem legens kendetegn og de
udsagn elevernes kommer med og de teorier, der er anvendt. Yderligere er lærerprocessen
beskrevet og den afhænger og påvirkes af de vaner og de kontekster de unge færdes i.
Hvis man siger, at digitale medier er en forudsætning for at være ung i dag og dermed et livsvilkår –
giver BOYD god mening og inddragelsen af de digitale medier i undervisning et forsøg på en legende
tilgang og i Vygotsky forstand i zonen for nærmeste udvikling. Ved inddragelse af digitale medier
giver der lyst100 til at være, at kunne undervisningen, hvorfor jeg anvender Vygotsky og Huizenga i
forhold til leg, og vil anvende det senere i analysen.
De unge tilegner sig viden, mange steder fra, i de forskelligartet kontekster de indgår i. Som en af
pigerne siger….”og det gjorde det sjovere for så får du noget viden derinde fra. Iv: ja 3: selvom man
nok lidt vidste det i forvejen….” Jeg har fremhævet derinde med rødt idet der refereres til søgning
på nettet altså vi søger vores viden på nettet, for at være på, for at være med selvom vi godt vidste
det i forvejen. Beskrivelse fra pigen i interviewet er meget sigende og er i tråd med den tilgang, jeg
med nysgerrige øjne ser i min hverdag.
Skolen befinder sig i et særligt rum eller position101, hvor man som ung af pligt eller fordi andre
siger det, forventes at være. Derfor er jeg også inspireret af gøren og væren og elevernes
99 Weinert s. 22 100 Både pigerne og drengene giver udtryk for at digitale medier giver lyst til at… 101 Kunne også have brugt ordet framning
Side 32
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
tilstedevær, hvor eleverne danner regler eller har en forforståelse af legen i skolen, undervisningen
og læring.
Eleverne er klar over reglerne - de ønsker læreren træder til og viser dem reglerne og forventer
også en vurdering af produktet (legen). Det er træls at vælge forkert. Legen dør ikke, men har sin
forsættelse i undervisning og arbejde – som en obligatorisk aktivitet med regler 102.
Overordnet ligger også digitale medier, som både har elementer fra leg, undervisning og læring,
hvor der tages udgangspunkt i James P. Gee’s karakteristika af spil, og den motivation, der kunne
skabes ved at inddrage digitale medier i undervisning. Spil forberede kommende medarbejdere end
den traditionelle skole – Her skal man lige være opmærksom på, at der tages udgangspunkt i det
amerikanske skolesystem, der ikke som det danske har været præget af gruppe-, team og
samarbejdstankegange. Samtidig viser det, at eleverne i en ungdomskulturel kontekst anvender
midlerne og skelner meget mellem hvad de bruger til privat og hvad de bruger i en uddannelses –
læringsmæssig kontekst og dette kan give nogle ønsker om adskillelse af daglig liv og undervisning.
Yderligere er der arbejdet med motivationen og hvilken betydning kroppen har for tilegnelses af
viden. Det er en sammensmeltning af hoved og krop der giver det store udbytte af motivationen. Jo
mere påvirkning af kroppen jo større investering, hvilket bringer mig videre til analysen.
Del 4: Metoder
Forskningsmetode og indsamling af Empiri:
I min tilgang til eleverne og i mit arbejde med min problemstilling arbejder jeg ud fra en
fænomenologisk, men samtidig også en hermeneutisk vinkel. Det falder mig derfor naturligt at
anvende det kvalitative interview i forbindelse med indsamling af data. Dataene er indsamlet på én
dag på SOSU-skolen i Fredericia. Elevgruppen er unge piger og drenge mellem 17 og 19 år, der alle
går på skolens 40 ugers grundforløb. Eleverne har gået på skolen i ca. 32 uger, da interviewene
bliver foretaget.
102 Vygotsky s. 71
Side 33
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Som empirisk metode har jeg valgt det kvalitative interview. Det er der flere grunde til. Ved at
udføre kvalitative interviews får jeg et indblik og dermed en mulighed for at forstå de unges
oplevede hverdag og det er med udgangspunkt i interviewpersonernes eget perspektiv. Samtidig
virker interviewformen som en samtale, hvorfor de interpersonelle relationer bliver mere
ligeværdige. Dog vil intervieweren altid have 1 – 2 overordnet spørgsmål, hvorom interviewet
drejer sig.
Når jeg vælger kvalitative interviews, vælger jeg også en fænomenologiske tilgang til det område,
der undersøges.
Fænomenologiens ophavsmand er Edmund Hussel og er siden videreudviklet af Heidegger og
Merlau- Ponty.103 Derfor giver det også rigtig god mening i forhold til de områder, der fremkommer
i forbindelse med interviewet og i bearbejdningen af samme. Samtidig anvendes de kvalitative
metode ofte i sammenhæng med et hermeneutisk forskningsideal104 hvor ønsket om at skabe
meningssammenhænge, hvor det at forholde sig til og forstå handlingerne, er væsentlige.
Samtidig ligger der i ordet kvalitativt en forståelse af, at det giver en dybdegående forståelse af,
hvordan mennesker opfatter og konstruerer deres liv meningsfyldt, hvordan de fungere sammen og
hvorledes de fortolker denne interaktion ud fra deres social og naturlige livsverden105.
For at noget kan kaldes forskning skal undersøgelserne gennemføres systematisk både med hensyn
til dataindsamling, litteratursøgning og i analysen106 samt indgå en vurdering af de anvendte
metoders egnethed.
Kvalitative interview:
Et interview er, ifølge Kvale, en udveksling af synspunkter mellem personer, der taler sammen, om
et emne, hvor der er en fælles interesse107. I dette tilfælde jeg har valgt gruppe interview. Ifølge
103 Kvale s. 44 104 Kruuse s. 17 105 Denzin og Lincoln i Kruuse s. 23 106 Kruuse s. 12 - 13 107 kvale, 2009, s. 18
Side 34
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Kvale er en fokusgruppe på mellem 6 og 10 personer, 108, men da jeg kun har 3 personer i hvert
interview, er det måske en tilsnigelse at kalde det fokusinterview, og en fejlkilde, men der er dog
nogle kendetegn bl.a. det ikke styrende interviewstil, idet jeg som interviewer overordnet har 2
hovedspørgsmål, resten er frit. Jeg er interesseret i, at få så mange synspunkter frem som muligt.
Min metode samtidig er explorativt109 og digitale medier i undervisningen på SOSU-skolen stadig er
nyt, argumenterer jeg for, at elementer fra fokusgruppeinterview gør sig gældende
interviewformen. Første hovedspørgsmål er ” hvad er god undervisning” hvilket samtidig leder
tanken hen på begrebsinterviews, da begrebsinterview kan bruges til at afdække respondenternes
antagelser om, hvad der er normal eller passende110 .
En hermeneutisk111 vinkel til indsamling af empiriske data er det kvalitative interview. Formen på
interviewet forsøger at få et Indblik i hvordan respondenterne, opfatter brugen af digitale medier i
undervisningen. Ifølge Kruuse vil interviewformen være et dyade eller nærmere et
triadeinterview112 . At der er flere sammen, virker stimulerende og trygt for eleverne og giver
mulighed for at dække emnet i en anden grad end hvis interviewene blev fortaget hver for sig.
Det er vigtigt, at der bliver beskrevet ud fra egne synsvinkler. Derved bliver interviewene primær
beskrivende, idet det kvalitative interview kredser omkring centrale aspekter i
interviewpersonernes livsverden, nemlig undervisning og digitale medier, der begge er den del af
ungdomskulturen. Det kvalitative forskningsinterview er halvstruktureret idet intervieweren altid
har en ide om, hvad der skal spørges om113. Dataindsamlingen foregår i naturlige omgivelser og
ansigt til ansigt.
Et kvalitativt interview er også en narrativ mulighed for at arbejde med konkrete oplevelser og livs-
verdner, som respondenterne oplever den114. Det kvalitative interview og transskriberingen er
108 kvale, 2009, s. 170 109 Explorative interview er kendetegnet ved at der er ringe planlægning og åbne sprøgsmål, med mulighed for at få forskellige synspunkter frem. 110 Kvale, 2009, s. 172 111 Hermeneutikken ser på det hele menneske og en metode, der inddrager sansning, kroppen og andre stimuli for at forstå en bestemt handling 112 Kruuse s. 115 113 Kruuse s. 141 114 Kvale s. 47
Side 35
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
deskriptive115 idet der under interviewet bliver forholdt sig til, hvordan det er og hvad der konkret
er blevet sagt.
Den overordnede målsætning for det kvalitative interview er fastsat af intervieweren. Yderligere er
den kvalitative metode karakteriseret ved at tillægge enkelte detaljer og små begivenheder stor
betydning i modsætning til kvantitative interviews, samt at materialet kan være i begrænset
antal116. I dette tilfælde foretages der 2 kvalitative interviews, med 2 af interviewerne overordnet
spørgsmål, samt at opdele i en pige- og en drengegruppe. I og med interviewene på forhånd har
valgt at interviewene skal foregå i kønsopdelte grupper, ligger der en forud antagelse hos
intervieweren, at der er forskel på de respektive svar. Samtidig giver denne form interviewerne
adgang til de unges holdninger og forklaringer, men også til hvordan de supplere, begrunder og
diskuterer hinandens kommentar. Dog kan det også være en fejlkilde, da den procentvise
kønsfordeling i interviewene er meget ulig den reelle kønsfordeling på skolen. Fokusset har
samtidig været at få et indblik i de processer, der er mellem elever af samme køn i forhold til
undervisning og digitale medier. Den overordnede målsætning med interviewet, og mit
udgangspunkt var derfor en guide117, hvor interviewet bliver opdelt i 3 dele.
• En indledende runde, hvor respondenterne fortæller deres navn, alder og hvorfor de har
valgt grundforløbet på SOSU-skolen
• Første fokusspørgsmål, hvor respondenternes holdning og oplevelser til god undervisning
afdækkes og
• Andet fokusspørgsmål, hvor inddragelsen af digitale medier i undervisningen forklares og
opfattes. 118
I interviewet er der en afhængighed mellem respondent og interviewer. Den afhængighed er gjort
stærkere dels ved at der forinden er blevet forklaret hvad interviewet hvad interviewene skal
bruges til og at opgavens færdiggørelse afhænger af respondenternes vilje til at hjælpe dels ved at
en kollega til intervieweren har beskrevet delt for eleverne for inden. Det uformelle magtforhold,
115 Deskriptive er det andet ord for beskrivende og forholder sig til hvordan noget er. 116 Thúren s. 145 117 Kvale anbefaler en interviewguide. 118 I begge interview der begge har en længde på ca 30 min, går de første 1 – 2 min med indledningen, hvor der går ca 9 – 10 min til første fokussprøgsmål og den resterende tid til andet fokusspørgsmål.
Side 36
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
der kan opstå mellem respondenterne og interviewer, ved at interviewer påbegynder interviewet
og hele tiden har fokus på emner og indhold, forsøges mindsket ved at interviewer kommer
udefra119 og ikke er kendt for eleverne. Samtidig er der også en fortrolighed, idet interviewerne har
kendskab til det miljø, hvor interviewet foretages og genkender de strukturer og områder
respondenterne bringer på banen. Det har betydning for respondentens loyalitet og beredvillighed i
forhold til åbenhed og bevarelse af spørgsmålene. På den ene side kan dette forhold være med til
at skabe tryghed for respondenten, men samtidig også virke som en hæmsko i forhold til en evt.
negativ udtalelse. En fordel og en svaghed.
Interviewet foregår i offentligt rum på skolen. De tre elever sidder samlet og interviewerne sidder
overfor. Bordet er rundt. Stemningen er hyggelig, afslappet og eleverne føler, at de gør en forskel
og hjælper til, med at lave interviewet. Pigerne er lidt længe om at vælge de tre mere eller mindre
frivillige der ender med at tale med mig. Jeg opfatter det både som generthed og usikkerhed
bundet i deres indbyrdes sociale interaktioner. Der er en del larm og anden tale i baggrunden.
Transskribering:
Under transskriberingen vil interviewet blive tillagt en skriftelighed som i nogle tilfælde kan virke
begrænsende. Den mundtlige og den skriftlige diskurs har betydning for oplevelsen af interviewet
og dermed også fortolkningen af ordene. I det skriftlige materiale er der valgt følgende kategorier:
Tiden, sproglig, betoning og kommentar120. I forsøget på at anvende de transskriberede interviews
er der udvalgt nogle kategoriseringer, som blandt andet er ud fra et ønske om at strukturere og
skabe overblik i interviewene. Ved at anvende fx tid, som en kategori, bliver det tydeligt at både
respondent og interviewer anvender lang tid til at spørge og besvare spørgsmålene. I
transskribering er der valgt et tids aspekt, som synliggør varigheden af det talte, reaktionstiden,
varigheden af pauserne og dermed betydningen af dels interviewerens længde på spørgsmålene
119 I dette tilfælde kommer interviewerne fra afdelingen i Vejle, mens interviewene foretages i afdelingen i Fredericia, hvor respondenterne har deres daglige gang. 120 Kun i transskriberingen af drengene der medtaget betoning idet det var tydligere end hos pigerne. Pigerne var meget neutrale i deres betoning.
Side 37
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
dels længden på respondentens svar. En ulempe i forbindelse med oversættelsen fra verbalt til
skriftsprog er en opståen fejlemargen i forhold til det skrevne ord.121
Den skriftlige del kan virke endimensionel, hvorfor jeg gennem ovenstående kategorier forsøger at
indfange og fastholde momentet i interviewet. Optagelserne er foregået med diktafon122, hvilket
betyder, at billedsiden mangler, - derfor er det vigtig med en hurtig transskribering for ikke at syns
– og adfærdsindtryk skal gå tabt. Samtidig er der forsøgt at skrive i det talte sprog samt at medtage
øhh, hmm og lignende mundtlig udtryk, for at gengive respondenterne så tro som muligt.
Der er forsøgt at fastholde det interpersonelle samspil, idet jeg forsøger at gengive latter og andre
kropsgestus samt tilkendegivende og anerkendende verbale udtryk. Interviewformen og dermed
transskriberingen, giver også indblik i, hvordan de unge konstruere meninger i forhold til den
interaktion interviewet foregår i.
I forbindelse med transskribering af interviewene, fremkommer der tre forholdsvise tydelige spor
og jeg har valgt at kategorisere det indsamlede data i følgende underkategorier foruden de tidligere
nævnte som er med til at skabe struktur og systematik i det indsamlede materiale. – det ene er
sjov, humor og leg både i forhold til undervisningen og til digitale medier. Den anden er den
kropslige tilgang til elevernes udbytte af undervisningen. Og sidst viser der sig også nogle
kønsforskelle i, hvordan de opfatter sig selv og det andets køns tilgang til digitale medier og brugen
af samme.
Opsummering:
Da mit ønske er at afdække elevernes forhold til anvendelse af digitale medier i undervisningen er
det oplagt at anvende kvalitative interviews. 123 Da min egen færden og virke i undervisningsverden
og overfor sammen målgruppe af elever falder det naturligt at have en vis indlevelsesevne og
empati for gruppen. Den videnskabelige indstilling er systematisk og analytisk, mens den mere
kunstneriske tilgang er at kunne lege (med), improvisere, arbejde kreativt og opnå en indsigt, der
121 Ifølge Kruuse er der en fejlmargen på ca. 5% 122 Optagerfunktionen på smartphonen 123 S. 146 i Kruuse bog beskriver han mulighed for at anvende kvalitative interviews til at forstå baggrunden for at et undervisningsprogram virker eller ikke virker.
Side 38
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
formås at anvendes. Ifølge Kvale er det vigtig at have følgende kvalifikationer som interviewer: at
være velformuleret og vidende, struktureret, tydelig og forståelig, være venlig og imødekommende,
stille præcise enkle spørgsmål, og være styrende og have kontrol med forløbet, samt at være kritisk,
god til at huske og kunne fortolke det sagte. 124 fejlkilder ved det kvalitative interview kunne være
relationerne mellem respondenten og interviewer, måden spørgsmålene bliver stillet og
efterbehandlet på og de ydre omstændigheder samt fejl hos intervieweren, der referer til
ovenstående.
Min umiddelbare antagelse var at eleverne var begejstret for digitale medier i undervisningen, men
undersøgelsen vidner også en angst og en skeptisk overfor brugen af digitale medier. ”…. I stedet
for at det hele tiden skal foregå så digitalt……” så fungerer it bare ikke som det skal, så æh sker der
et eller andet… så går det måske ned og lukker ned eller sletter ens ting”….. mere når teknologien
er ved at tage over men jo der er stadig noget afveksling i hvert fald men man kan godt mærke det
er kommet…”125.
Dette faktum kan også kædes sammen med at trods stort digitalt forbrug opfattes som en
naturlighed for unge og de dermed næsten pr. definition digitale indfødte, men at de ikke er så
digitale indfødte alligevel set i et undervisningsmæssigt sammenhæng. I mine erfaringsbaseret
observationer i min daglige undervisning møder jeg også mange der siger at det tekniske ikke lige er
dem, men at de har både Ipad og Smartphones og kan betjene dem, mens at der er en anderledes
tilgang til undervisningsmaterialerne. Min analyse får derfor nogle yderligere kategorier, som
anvendes som overskrifter i analysedelen.
Del 5 Analyse af empiri.
Som nævnt i den foregående del opdeles i en kropslig del, en del, der omhandler kønnet og
derefter legen.
124 Kruuse s. 150 hvor Kruuse selv nævner kreativitet, sensitivitet, neutralitet og åbenhed overfor forandringer og flertydighed også er væsentlige. 125 Bilag 2 drengenes interview. Det er især en dreng der er af den opfattelse
Side 39
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Krop – ”vi skal have fingrene i dejen”:
Med udgangspunkt i elevernes udsagn og en fænomenologiske tilgang til kroppens betydning, vil
jeg analysere de udsagn som eleverne er kommet med gennem interviewene.
Læring er kropslig forankret 126 og der kan i ungdommen være mange forstyrrelser,- hormonelle
mental udvikling, men også biologiske såsom sult, træthed, smerte samt psykiske ubalancer127, der
kan give sig udtryk i uro og anspændthed. Drengene nævner det i interviewet ”… hvis man ikke har
fået ret meget søvn så det hele bare lidt irriterende og så opgi´r man hurtigt for man er meget træt,
træls og jeg gider det ikke. Og hvis man fx hvis jeg nu ikke har fået morgenmad så bliver jeg meget
nemt irriteret og jeg gider ikke noget. Eæeh og…ja men det kan jo også bare hive det hele ned og så
gør det jo ikke bedre hvis der står en lærer og ikke er, så hvad kan man sige, spændende at høre
på”. Dog viser sekvensen også at relationen til læreren er af betydning. Det er vigtigt at læreren er
spændende.
Eleverne bruger gennem interviewene mange udsagn om at ” have fingrene i dejen, rører sig,
prøve det af, bruge kroppen, fysisk, aktivitet” og som tolkes som en taktil og kinæstetisk tilgang til
læring. Samtidig fortæller det også noget om elevgruppen og erhvervsuddannelses segmentet og
bekræfter interviewerens forforståelse.
Eleverne er bevidste om denne tilgang og henviser til at skolen er valgt ud fra at det anvendes disse
metoder til læring128. ”.. men det er vel også derfor man vælger sosuvejen… som du sagde før i stedet for
et gymnasium fordi det er herude vi kommer ud og bevæger os og så’en nogle ting. Vi tager hensyn her synes
jeg. 2: og vi får lov til at prøve det på vores egen krop, så vi kan sætte os et billede ind i det i stedet for at du
så har læst og så kommer ud og så bagefter og så bliver lidt chokket og nogle har ikke tænkt på hvor tæt du
skal være på mennesker”.
126 Illeris side 24 127 Illeris: dårlig humør, bekymringer, ect. som mange af eleverne har. 128 Interview pige
Side 40
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Som nævnt har bevægelse og aktivitet, betydning for, om eleverne opfatter undervisningen som
god og dermed om de føler, de lærer noget. Krop og bevægelse tænkes mere ind i skolesystemet,
hvilket også eleverne nævner som et væsentligt parameter for god undervisning.
I og med kroppen og bevægelse tænkes ind bevæger skolen sig væk fra en ”populistisk” siddekultur
ind i en mere bevægekultur. Spøgsmålet er så, hvordan de digitale medier passer ind i denne
sammenhæng og om medierne har betydning for om man vender tilbage til en mere siddende
kultur i skolerne? En af drengene siger i interviewet at god undervisning er..” når man skal ud og
lave noget – ud at lave noget fysisk. Ud og bruge sig og bevæge sig”. Dette stemmer overens med
Illeris og Dohns beskrivelser tidligere, at læring også er en kropslig læring og erkendelse. Og
samtidig giver de digitale medier en bevægelsesfrihed og en mulighed for at gå udenfor, hvilket
giver eleverne en frihed og mulighed for selv at bestemme læringsrummet jf. følgende fra
interviewet med drengene ”… det her puppet pals jamen vi kunne jo gå udenfor og sidde, hvis det
var godt vejr ja så kunne man sidde og lave det der. De digitale medier er ikke en hindring for
bevægelse.
Der er 2 sider af vores krop – 1) den objektive krop, hvor kroppen er sanselig situeret i verden og 2)
den fænomenale krop, hvor kroppen er den sansende og aktøren i verden. Det er vigtig at holde sig
for øje, hvad vi gør med vores kroppe og med henvisning til nye kulturstudier dermed ser kroppen i
et gøren-perspektiv. Dohn nævner væren i verden,129 og med denne også den kropslige
tilstedeværelse – vores kropslige væren og gøren i verden – begreber: op, ned, foran, bagved,
forside, bagside, ect. => giver mening hvis vi projicerer vores kropslighed over i den pågældende
genstand – her udsagn om god undervisning. Undervisning giver mening i forhold til taktil og
kinæstetiske tilgange130.
Nogle af spillene/programmerne eleverne nævner, giver samtidig mulighed for at sætte kroppen i
en særlig stemning – oftest sjov, grin, mens produktionen er undervejs og i den skabende proces,
men giver også spænding når noget skal fremlægges, hvor det præges af iscenesættelse og skal ses
i forhold til de andres holdninger og lærerens bidrag131.
129 Dohn s. 36, hvilket antages er inspireret af Heidegger 130 Dohn s. 37 131 Dygtige elever med henvisning til huizenga.
Side 41
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Køn : ”Drengene er ligesom os”.
Kønnet skal ikke kun opfattes som et biologisk / fysiologisk forskel, men også som en
mental/psykologisk og sociokulturelt fænomen. Ved at jeg har lavet kønsopdelingen, har jeg også
defineret en kulturel forskel, dels i undervisningssammenhæng og dels i forhold til anvendelsen og
opfattelsen af brugen af digitale medier i uddannelsen. I min transskribering og under selve
interviewet bed jeg mærke i forskellene, og fandt det interessant, at undersøge nærmere. I 1949
skriver Simone de Beauvoir, at kvinde er man ikke født som, men bliver til, og efterfølgende kobler
Butler132 performanceteorierne133 på og påpeget at kønnet performes og konstrueres. Jeg er ikke
gået nærmere ind i dette i denne afhandling.
Huizenga har beskrevet, at der kan være en forud antagelsen, at en opdeling i pige og
drengegrupper skyldes både noget køns - og kulturelt traditionelt. Samtidig mener Huizenga, at det
er en almenkosmisk dualisme134, der henleder tanken på traditionelle og rituelle former for leg. I
forhold til respondenternes udsagn har både pigernes og drengens præg af traditionelle
tankemønstre for hvad hhv. piger gør og kan og hvad drenge gør og kan.135.
I nedenstående skema er der opsat nogle kulturelle forskelle på piger og drenge som anvendes i
den videre analyse i tilgangen og opfattelsen af digitale medier i undervisningen.
Pige kultur Drenge kultur
• Klynger af veninder
• Identitets fællesskab (anerkendelse,
bekræftelse)
• Uformel, flad struktur (skjulte eller
tilfældige)
• Eksklusive relationer
• Bande- og gruppemedlemsskaber
• Interessefællesskaber (godkendelse og
beundring)
• Formel, hierarkisk (struktur, synlig,
regelsat)
• Åbne, skiftende relationer
132 Judith Butler amerikansk filosof og sociolog og anser kønnet for at være sociale konstruktioner. 133 www.kvindemuseet.dk 134 Huizenga s. 61 -62 135 Jeg anvender bevid gør og kan for at henvise til Anne Scotts Sørensens 4 delte kulturbegreb.
Side 42
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
• Intimitets kvalitet (relationer)
• Snakke orienteret
• At være elsket/ikke elsket
• Forvandlingsdrømme og skønhedens
æstetik
• Præsentationskvalitet (handling,
personer, situationer)
• Meddelelsesorienteret
• Gøre det godt/ikke godt
• Erobre drømme og sejrens æstetik
Børn og unge bruger spil til at være sociale, pigerne er forskellige fra drengene – drengenes
kommunikation vedbliver i høj grad ved at være omkring spillet og reglerne i det, mens pigerne
langt hurtigere og efterhånden som de kender spillene bruger spillende som platform til at
kommunikere følelser og ting, der rækker ud over selve spillet. Hensyn, gruppearbejde og
relationer går også igen i pigernes interview, som væsentlige parametre for oplevelsen af
undervisning og inddragelse af digitale medier.
Siden 2004 er både piger og drenges andel af daglige anvendelse af digitale medier steget136. Den
største stigning er sket for pigernes vedkomne. Pigerne er derfor også de første til at flytte sig fra
spillene over på de sociale medier. Især de billedbårne medier. Dette forklares ud fra, at der er
plads til ”moden” leg, identitet og dyrkelse af sociale relationer, som fylder rigtig meget i pigernes
hverdagsliv. Dette kan også ses på undersøgelsens piger, der beskriver facebook, snapchat og andre
sociale medier, som en del af at holde fast i verden uden for når de er på uddannelsesinstitutionen.
Sammenholder jeg dette med empirien fastholdes mønsteret og dog:
”..fordi man er forskellige altså der er jo forskel på piger og drenge, vi ser forskelligt på tingene.
Altså de vil nok have meget mere aktivitet end hvor piger de godt kan sidde og være hvad hedder
det nusse med tingene og så’en noget. Og det gider drengene jo ikke altså. ”137 og lidt senere i
interviewet ” det har de ikke ro i røven til…” og …” jeg vil sige der er forskel fordi at man jo tænker
forskelligt drenge og piger og øh ja de vil nok mere sådan noget aktivt, så lidt mere så’en ja jeg ved
136 I 2004 var tallet hhv 57% drenge og 12 % af pigerne, mens 75 % af drengene og 48 % af pigerne har digitale medier som dagligt forbrug. Danskernes kulturvaner 2012 137 pige citat, bilag 1
Side 43
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
ikke hvad man skal sige men alligevel måske ikke helt.. måske ikke helt.. altså.. vi har det måske lidt
på samme måde” 138
På spørgsmålet om, om drengene opfattet undervisnings anderledes når der inddrages digitale
medier svarer pigerne ”… nogen af dem…ja det vil jeg sige nogle af dem bruger det meget til sport
og så’en men ellers de fleste vi har inde i vores klasse,….. ellers de fleste de er altså som pigerne inde
i vores klasse..” ”… og de drenge der er herinde de faktisk alle sammen de vil jo gerne være
pædagoger, så det handler jo også om at kunne sidde ned og tegne og være stille og rolig.. det er
måske også derfor de er… minder lidt om os så mere de andre så…”
Og drengene svarer det samme spørgsmål, dog lidt mere forsigtigt ”… : jo jo det tror jeg faktisk jeg
tror faktisk uden.. uden at sige noget dårligere om piger, så tror jeg faktisk de har sværere ved at
holde fingrene væk fra det teknologiske især deres mobiler de kan jo lige hurtig tjekke facebook og
snapchat og øh .. det er jo meget nemt det hele og for drengene er det så’en lidt snapchat og det er
ikke alle der gider det og det er for det meste piger og jeg tror bare der er… jo der vil drengene nok
bare sidde og spille i stedet for. Jeg tror der er en anderledes tilgang til det……” jeg tror piger de er
lidt mere hvad skal man sige nemme og øh overtale på den måde til lige tjekke facebooken og så
lige…”.
Kønsmatrixen er indlejret i de unges kulturelle og samfundsmæssige kontekst139 og ses i deres
udtalelser, hvem, der gør hvad, med de digitale medier. Både pigerne og drengene har en
opfattelse a, hvad det andet køn bruger de digitale medier til. Og kønnet selv bekræfter denne
antagelse. Drengene siger om pigerne, at de lettere går på facebook, hvilket bliver bekræftet i
pigernes interview, mens at drengene er mere til sport og spil, hvilket også drengene bekræfter i
deres interview.
Da intervieweren spørger ind til digitale medier i undervisningen er det påfaldende at drengene
nævner programmerne, de har anvendt i undervisningen, hvilket kan forklares ud fra deres
138 pige citat, bilag 1 139 Her tænkes både på ungdomskulturen, opdragelsen, og den samfundsmæssige kontekst.
Side 44
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
fastholdelse i spillene, mens at pigerne nævner sociale medier, nettet og google som de digitale
medier de anvender. Samtidig bruger drengene også ordet teknologi om digitale medier. Dette
tolkes som en fastholdelse i et kønskulturelt perspektiv, - drenge og mænd har mere forstand på
teknik. Og nævner teknologien som en del af god undervisning, da ”…. ja bevæge sig og bruge sin
krop og den teknologi.. vi lever jo i en teknologisk verden”.140
I respondenternes udtalelser er der også nogle stereotype forestillinger om at pige/kvinder de
”nusser” og ”sidder mere stille”, mens drengene ”skal være aktive” og ”ikke har ro i røven”.
Efter nogen refleksion kommer pigerne frem til, at der måske trods alt ikke er den store forskel, idet
erhvervsvalget (her kommende pædagogiske veje) mere har betydning for hvordan drengene er i
klassen. Der er ingen refleksion over, at de tidligere selv har nævnt, at de netop har valgt
uddannelsesretningen pga. dens bestræbelser på at være have mere aktivitet i den daglige
undervisning. Deres uddannelsesvalg har betydning for, hvordan de opfatter brugen af digitale
medier i undervisning og hvordan de opfatter hinanden i undervisningen. Drengene er med andre
ord nogle ”tøsedrenge” ifølge pigerne141, idet de har valgt en udannelsesgren, der kønskulturelt har
været et kvindefag. I interviewene ses også en sproglig begrænsning, hvor digitale medier bliver
opfattet meget forskellige. Pigerne nævner nettet, google, youtube, mens drengene er mere
konkrete i deres udsagn.
Leg – ”Det skal være sjovt”:
Eleverne nævner flere gange i løbet af den kvalitative undersøgelse, at det skal være sjovt. ”det
ligger lige for, at sammenhængen mellem kultur og leg især er at søge i den sociale legs højere
form, hvor den består af en regelbunden handling af en enkelt gruppe..”142.
” jo mere legen egner sig for at styrke den enkelte eller gruppens livskraft, i jo højere grad går den
op i kulturen”…143 Kigger jeg på respondenternes tilsagn, så nævner begge respondentgrupper
140 Interview drenge bilag 1 141 ” …de fleste de er altså som pigerne inde i vores klasse..” 142 Huizenga s. 55
Side 45
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
vigtigheden af at digitale medier fremmer muligheden for god undervisning144 og samtidig nævner
de også det spændende i at folk skal fremlægge og den respons de dermed får (positiv eller negativ)
fra resten af gruppen. Samtidig rummer det også en mulighed for at vælge forkert, som én af
drengene siger ”……nogle gange tager man det lette og nogle gange fortryder man og har valgt det
forkerte……så man ikke kan udtrykke sig ordentligt.”
I analysen tillægger jeg udsagnene værdi både i forhold til den kulturelle del i at vælge de rigtige
medier/programmer i undervisningen og i ungdomskulturelsammenhæng. Hvorved valget og
responsen i forhold til styrker den enkelte eller gruppen og at legen med de digitale meder er en
katalysator hertil. ”
Når legen lykkes, skaffer den, den legende tilfredsstillelse af kortere eller længere varighed”145.
Eleverne nævner flere gange i løbet af interviewene ”lyst”, hvilket jeg vælger at sidestille med
tilfredsstillelse. Denne lyst kan beskrives ud fra de emner og aktiviteter de arbejde med og bliver
præsenteret for i undervisningen. Og som (måske) lykkes for dem. Samtidig nævner Huizenga at
”væsentlig for al leg og spil er at man overfor andre kan bryste sig af sine gode resultater”146. Med
henvisning til ovenstående citater fra empirien og mine erfaringer fra egen praksis viser vigtigheden
af at blive set, anerkendt og få respons147 i form af fx bedømmelse/karakter er væsentlige faktorer i
unges liv, både indenfor og udenfor undervisningsrummet.
Inddrager jeg Huizenga og James P. Gee kendetegn for leg og digitale medier, giver de digitale
medier mulighed for at eleverne i undervisningen kan komme i en legende stemning. Legen er
kendetegnet ved social karakter, samt en kompleksitet der kan sammenholdes med nye
kulturstudier. Derudover er legen kendetegnet ved en frihed, og en frivillig handling, som til dels
opnås gennem spillene og de programmer der nævnes i interviewene – eleverne anvender ordet
hensyn, at der bliver taget hensyn til deres forskelligheder, hvilket tolkes og analyseres som
143143 Huizenga s. 56 144 Bilag 1 og bilag 2. Drenge interview ca efter 11:36 -12.17 og pigerne ved 13.14 145 Huizenga s. 58 146 Huizenga s. 58 147 Huizenga beskriver på s. 70.. ”at man har gjort det godt”
Side 46
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
frihed/frivillighed. Samtidig er der formler, regler og struktur både i legen, digitale medier og i
uddannelsesinstitutionerne, og hermed undervisningen.
I forbindelse med analysen af ovenstående finder jeg også begrebet edutainment brugbart.
Edutainment er en sammentrækning af education og intertainment – altså undervisning og
underholdning. Det er der vigtig at tænke ind i forbindelse med digitale medier i undervisningen og
hvorledes de opfattes af eleverne. Edutainment er undervisningsmaterialer148, der både
underholder og giver mulighed for at bidrage til læring hos den enkelte elev.149 I teksten anvendes
der underholder, men jeg vælger at kategoriserer underholdning som en legende tilgang til
emnerne. I forbindelse med vurdering af edutainmentsmaterialer i undervisningen er følgende
punkter vigtige at forholde sig til.
• Læringspotentiale
• Underholdningsværdi
• Udnyttelse af computerspillenes og computermediernes særlige kvaliteter
Og samtidig vurdere om læring, leg og mediet skal fungerer som en samlet enhed, samt tage højde
for brugernes alder, køn og jeg tillader mig at tilføje kognitive evner samt muligheden for at
stimulerer forskellige intelligenser og læringsformer. Legen giver samtidig mulighed for at træde ud
af det almindelige liv og ind i et område med aktiviteter. Eleverne leger skole, pædagoger eller
sosu-hjælpere afhængig af, hvad de bliver understøttet til i undervisningen og ved hjælp af digitale
medier.
Mobiltelefonen sikre samtidig at pigen mestre hverdagslivet, der er præget af mange og forskellige
relationer. Pigerne beskriver også dem selv om nogle, der skal have musik i øerne. Dvs. at de mestre
simultane processer og der er hele tiden gang i flere 150samtaler. Som en af eleverne siger: ”det er
lettere at være på skolens computere end på min egen, for den bruger jeg til sociale medier”151,
hvilket bliver bekræftet af drengenes interview. At eleverne kan trække sig tilbage i deres eget
univers, betyder at de kan være on/off i undervisningen. Carsten Jessen kalder dette social
148 Det kan også være brætspil, tegningsspil og lignende. 149 www. Wikipedia.org. 150 Fra Carsten Jessens børnekultur, leg, læring g interaktive processer. 151 Dette tolkes som at der skal være gang i flere ting på en gang
Side 47
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
klaustrofobi152, mens det også kan henlede tankerne på Heideggers tilstedevær, og tolkes her i
forhold til undervisning og digitale medier som en nødvendighed i forhold til at kunne gå ind og ud
af legen og unges livsverden.
Drengene leger og bruger deres tidligere erfaret legeregler og oplevelser og indsætter det i en ny
kontekst på skolen. Fx humor og sjov. Drengene har en større spilkultur og skaber socialt samvær
og leg mellem hinanden. De bruger medierne, fordi det er en god og sjov måde, at være sammen
på, hvorved det bliver lystbetonet og leg.
Den sociale del skal ikke underkendes, som eksempelvis diskuteres der, samtidig med
gruppearbejde om skolerelateret ting, ivrigt om reality-stjernes formåen eller manglen på samme.
Samtidig kan der opstå en god fortælling i brugen af nævnte programmer, dvs. muligheden for en
narrativ tilgang er til stede og er betydningsfuld i forhold til et paradigme med afsæt i kulturen.
De digitale medier har en berettigelse, når de skaber en legende stemning153. De nye medier kan
afbryde, distraherer og vende opmærksomheden fra tætte relationer i en traditionel
undervisningssammenhæng. Eleverne opfatter det positivt at lærerne tillader forstyrrelserne. ”….
de er meget åbne overfor at man får lov til lige, at tage en pause, hvor man lige tjekker
facebook..154”
Ofte tænker man leg og læring i indskolingen, men her er det en ungdomsuddannelse. ”Gider
ikke/står af” er termer, der bruges i interviewene og peger i retning af et ”både og ” i forhold til
undervisning og sjov155. Eleverne opfatter Ipads/appelprogrammerne som sjov og useriøst. Mens
bærbare og computerne bruges til det seriøse. Én af eleverne siger dog, at det jeg har lavet med
ipad’en, husker jeg bedre. Er det så, fordi principperne om hvordan spil/games virker og tilgangen
til Ipads er den samme. ? Dvs. motivationen og samarbejdet er højere, som én af drengene siger ”
så får vi ideerne sammen”. Og samtidig er indfaldsvinklen til Ipads lidt som til spil. Det skal være
152 Carsten Jessen s. 8 153 Casten Jessen s. 6 154 Der er en sammenligning mellem den der tjekker facebook og dem der ryger.. ” dem der er rygere de må gerne gå ned og ryge og så’en noget”.. 155 Begrebet er taget fra Gleerup artikel i forhold til fri leg og tvungen undervisning
Side 48
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
sjovt, intuitivt og underholdende. Yderligere gives der mulighed for at få nye roller, karakterer og
have nye identiteter – dette kunne vi anvende i undervisningsøjemed, hvor eleverne skal træde ind
i en ny karakter og ikke blive fastholdt i en elevrolle, som nogle ikke er særlig komfortable med156.
Dog fastholdes eleverne til dels i rollen, da undervisningen er struktureret som den er, hvilket kan
give mindre positive oplevelser.
Når både pigerne og drengene henviser til sjov og kreativitet i interviewene bliver det en del af det
legende element. Samtidig bruger både pigerne og drengene ordet lyst, i forhold til anvendelse af
digitale medier i undervisningen. Interviewet viser at de eksempler hvor underviseren/lærerne
træder udenfor – ved siden af det forventelige - ud af rollen – så bliver undervisningen sjov og
spændende og dermed en mærkbar motivationsfaktor hos de unge, uanset køn. Det er disse to lyst
og alvor/seriøsitet der forsøges forenet i en undervisningssammenhæng.
Opsummering:
I foregående afsnit har jeg analyseret og tolket på udsagn fra eleverne og de kriterier, der fremkom
under gennemførsel af interviewene. Samtidig med at jeg har krop, køn og leg som kriterier for
elevernes opfattelse af god undervisning, har jeg også overordnet digitale medier, da det er de
emner jeg ønsker et elevperspektiv på.
Del 6 Konklusion og summary
Konklusion:
At jeg gennem min karrierevej har arbejdet indenfor et undervisningsmæssigt kontekstuelt felt og
at jeg gennem dette masterstudie har forsøgt og stadig forsøger at bevæge mig på veje indenfor
det kulturelle felt har givet mange hovedbrud og fornyet overvejelser og undren. Denne undren og
refleksion er kommet til udtryk gennem studiet, opgaverne, afhandlingen og dermed også for mit
daglige virke og jeg, som skrevet i tidligere, bevæger mig til stadighed af to veje.
156 Eleverne nævner i interviewet flere gange forskellen på folkeskolen og nuværende skole. Jeg er dog bevist om at elevrollen aldrig forsvinder helt.
Side 49
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Er god undervisning lig med inddragelse af digitale medie, noget som mange vil finde banalt og
indlysende, - jeg forsøger i denne afhandling at stoppe op, - og forholde mig fænomenologisk og
hermeneutisk til elevernes udsagn om undervisning og digitale medier. Svaret på mine spørgsmål i
problemformuleringen viser, at eleverne finder inddragelsen af digitale medier som en naturlighed,
da de er vokset op med den og ikke kunne forestille sig andet, som pigerne siger ” jeg synes vi får at
se hvordan verden den virkelig er altså det er jo ikke kun os der sidder her det er jo også i hele landet
det her i hele verden, næsten.. øh… at de sociale medier de som sagt bliver brugt i undervisningen
og det synes jeg er godt for så får vi et perspektiv over det hele hvordan andre er…jaeh…3: og man
lær jo på den måde fordi du jo får noget andet viden end den læreren står og siger”. Det viser også
at digitale medier er et livsvilkår og en integreret del af det postmoderne samfund.
Som udgangspunkt støtter undervisningsmetoderne de unges livsverden. Inddragelse af digitale
medier i undervisningssammenhæng kan fremme anderledes tænkning, stimulerer ændringer i
rollefordelingerne og positioneringerne lærer/elev og blive betragtet som fuldstændig integreret i
unges hverdag. Der skal både være et fagligt indhold og samtidig en nærhed i forhold til det
ungdomskulturelle felt.
Den kompleksitet, der findes i et undervisningslokale med over et dusin individuelle og alligevel
fællesskabssøgende unge, der alle har forskellige holdninger, værdier og forudsætninger for hvad
og hvordan forskellige emner skal tilegnes. Dimensionen i denne kompleksitet kunne være at bryde
rammerne for traditionel undervisning og forståelsen heraf, for derigennem at skabe midlertidige
fællesskaber.
Dannelse bliver igen et ideal og lige så vigtigt, det er at kende de gængse kulturopfattelser og den
kultur de ”voksne” finder til unge, ligeså vigtigt er det at kende til digitale dannelse indenfor
medier. Det er derfor vigtig at finde en pædagogik og en tilgang til undervisningen, der er tilpasset
netgenerationen. Det er ikke nok at vi blot tager de digitale medier ind i undervisningsverden i
forsøget på at bygge bro mellem ungdomskulturen og uddannelseskulturen gennem disse, men
også forholder sig til og overvejer nøje bruger af dem.
Side 50
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Traditionelt adskilles fænomener som leg og undervisning, men leg, læring, undervisning og
udvikling er i denne afhandling forbundet. Afhandlingen viser, at digitale medier ikke er
altafgørende for opfattelsen af god undervisning, og at underviseren i bestræbelsen på at inddrage
digitale medier overforbruger og glemmer at veksle mellem forskellige undervisningsmetoder. Men
betingelsen for god undervisning er sjov og læring. Leg, bevægelse og relationer samt bevidstheden
om kommende erhvervsretning spiller en væsentlig rolle. Kriterierne for god undervisning har både
en kropslig og en legende tilgang, hvortil de digitale medier kan bidrage.
Skolen er ikke et fristed, men en pligt både i samfundsmæssig og kulturel henseende og noget man
gør, fordi man skal og kan, og interaktionen – mellem eleverne og omverdenen, der typisk foregår
gennem de sociale digitale medier og kræver en konstant tilstedeværelse og vedligehold, gøres der
gennem afhandlingen og nye kulturstudier opmærksom på. De unges tilstedevær i både
institutionelle, formelle og uformelle, egne livsverdner og hvordan unge forsøger at adskille
verdnerne gennem brugen af forskellige devises berøres også.
Gennem brugen af socialiseringsparadigmet og kulturparadigmet beskrives der, ud fra et
elevperspektiv, undervisning og digitale medier. Jeg vil kunne som underviser og som forsker tænke
i et skifte i paradigmerne, men med afsættet i unges perspektiv og forståelsesramme, finder jeg de
to paradigmer parallelle. Ifølge Dohn er det vigtigt at opmærksomheden på begreber, har rod i de
praksisser, der deltages i. Viden og læring får sin mening fra de socialt medierede sammenhænge vi
færdes i og samtidig trækker på de historiske begrebsforståelser og giver kun mening indenfor de
rammer af sikkerhed, som praksis udgør. Dette finder jeg vigtigt i forhold til ungdom/læring og
undervisning/læring og digitale medier.
For at viden må kaldes ny, må der være en form for udvidet erkendelse hos den er undersøger. Det
undersøgte felt er stort og forgrenet afhængig af hvilken vej, det ses fra. Dette har betydet
begrænsninger, tilvalg og fravalg som en konstant gennem hele processen. At jeg har været tæt på
det undersøgte, har været en fordel, men har også givet anledning til frustration og hovedbrud,
hvorfor der kan opstilles diverse fejlekilder. At vælge to veje, hvor den ene er velkendt kan være
problematisk, da den anden vej kræver megen koncentration. De to veje er gennem studiet og
Side 51
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
afhandlingen blevet tydeligere, bredere og samtidig er der også i denne proces, hvor man begynder
at blive refleksiv over egen praksis og undervisning, at der opdages en forandring og fin justering af
egne praksis.
Summary:
This Master’s thesis analyses digital medias and teaching in a culture of Youth. The students’
perception of good teaching and the importance of including digital medias will be described.
Internet and digital medias are seen as parts of life and a prerequisite and the statements and
opinions from the students will be analyzed with a phenomenological and hermeneutic approach.
The teaching theme is social constructivist and the subjects will be analyzed together with the
relevant theories for the culture- both in a broader sense and in relations to students, teaching,
playing and learning.
The main point of the thesis is qualitative interviews with students and the following descriptive
translation and theirs statements. The analytical part describes theories within the aspect of
teaching, playing and learning, together with an analysis and how the body, humor and the gender
can influence the young person’s perception of digital medias and good teaching. The analytical
part also considers the difference in gender, which is seen in the statements from the students.
The thesis show that the students consider the inclusion of digital medias as positive, since the
willingness to learn, the motivation and the possibilities for a narrative and playing approach is very
important. The thesis also show that the use of digital media is not as such crucial for the student’s
perception of good teaching, where as the possibilities for physical activities combined with
personal relations to either the teacher or to other students are of greater importance. The
complexity of the culture of youth, teaching, and inclusion of digital Medias is shown in the thesis.
The thesis also clarified the importance of context and thus pre-understanding and the starting
point in relation to digital media, teaching and the involvement of youth cultural perspectives.
When bridging the gap between two cultures youth and education, it is important to use an
Side 52
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
approach adapted to the internet generation, which consider and evaluates the use of digital media
when teaching.
Side 53
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Litteraturliste:
Andersen, Peter: God undervisning – i et analytisk perspektiv. I tidsskrift for læreruddannelsen og skole: viden om undervisning KVAN nr. 84. August 29. Årgang 2009 Brown, Rikke, Arnt Louw Vestergaard og Noemi Katznelsons: Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber. Center for Ungdomsforskning, DPU Aarhus Universitet, Erhvervsskolernes forlag, 2011 Bråten, Ivar (red): Vygotsky i pædagogikken, Frydenlund, 2006 Bundsgaard, Jeppe: Mediedidaktik I tidsskriftet for læreruddannelse og skole, it og medier, Kvan nr. 86, 30 årgang, marts 2010
Dfi.dk/boernogunge/medieraadet lokaliseret på nettet d. 21/6 2014
Denstoredanske.dk lokaliseret på nettet marts 2014
Dohn, Nina Bonderup: Erkendelsesteori og læringsteori. To sider af viden eller sammen side med
forskellige ord?: In Maziers Etemadi, Merete Wiberg, Michael Paulsen og Søren Harnow Klausen: læring og
erkendelse. Filosofi og læring nr. 1 Aalborg Universitetsforlag s. 21 – 56, 2009
Gee James Paul: What Video Games Have to Teach Us About Learning and Literacy: ACM computers in entertainment, Vol. 1, no. 1, October 2003, Book01
Hansen, Kirsten Grønbæk: Tænkning og sprog in: Lene Hauge og Mogens Brørup: Gyldensdals
psykologiske håndbog: 3. Udgave, 2.oplæg, 2007
Hansen, Søren Schultz: Årgang 2012, Socialliv og samvær i en tid med nye medier, Informations forlag, 2011
Hansen, Thomas Illum: It og medier i et lærermiddelperspektiv I tidsskriftet for læreruddannelse
og skole, it og medier, Kvan nr. 86, 30 årgang, marts 2010
Helmke, Andreas, m.fl.: Hvad ved vi om god undervisning, Dafolo forlag, 1. Udgave 3. Oplag, 2011
Side 54
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Helmke, Anderas: At styre og inspirere lærerprocesser –hvad ved vi om klarhed og strukturering.
Side 51-58: In Andeas Helmke, Hilbert Meyer m. fl. : Hvad ved vi om god undervisning. Dafolo
forlag, 1. udgave, 3. Oplag, 2011
Helmke, Andreas: Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet – diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning, Dafolo, 1. Udgave, 1. Oplag 2013 Hutters, Camilla, Mette Lykke Nielsen og Anne Görlich: Drenge og piger på ungdomsuddannelserne – Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis? Cefu: center for ungdomsforskning, 2013
Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag 2006, 2. Udgave,3.oplag 2009
Jensen, Torben Pilegaard og Britt Østergaard Larsen: Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet, forlag AKF, Anvendt kommunal forskning, 2011 Jessen, Carsten: De nødvendige medier I tidsskriftet for læreruddannelse og skole, it og medier, Kvan nr. 86, 30 årgang, marts 2010 Jessen, Carsten og Camilla Blaslev Nielsen: Børnekultur, leg, læring og interaktive medier, Danmarks Pædagogiske Universitet, kopi, uddrag fra ”the changing face of children’s play culture, Lego Leaning Institute 2003
Junker, Beth: Børnekultur – mellem to paradigmer. In Birgitte Tufte, Jan Kampmann, beth junker
(red): Børnekultur, hvilke børn og hvis kultur? Akademiske forlag, 2001
Katznelson, Noemi m.fl.: Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i
uddannelsessystemet. Hans Reitzels Forlag 1. Udgave, 1. Oplag, 2013
Katznelson, Noemi og Mette Lykke Nielsen: Når fremtiden tegner sig – rapport om uddannelsesvalg og vejledning i et yderkantsområde i Danmark, Center for ungdomsforskning, Århus Universitet, 2009.
Konzack, Lars og Ian Dall: Netgeneration og nørdkultur, 1. udgave, 1. oplag, Books on demand,
2009
Side 55
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Knudsen, Lars Emmerik Damgaard: At lære fra kroppen. Kropslig læring mellem fænomenologi og
kognitivisme: In Maziers Etemadi, Merete Wiberg, Michael Paulsen og Søren Harnow Klausen:
læring og erkendelse. Filosofi og læring nr. 1 Aalborg Universitetsforlag s. 137 - 165, 2009
Kruuse, Emil: Kvalitative forskningsmetoder I psykologi og beslægtede fag, Dansk Psykologisk
Forlag, 6. Udgave, 1 oplag, 2007
Kvale, Steinar og Svend Brinkmann: InterView introduktion til et håndværk 2. Udgave, Hans
Reitzels forlag, side 17 – 36, 41 – 52, 199 – 206, 223 – 240, 243 – 255, 2009
Kvindemuseet.dk/dk/museet/det-sker/feministisk-filosofi/ lokaliseret på nettet juni 2014
Lauersen, Per Fibæk: Progressiv, konservativ eller virkningsfuld? I tidsskrift for læreruddannelsen
og skole: Viden om undervisning KVAN nr. 84 29. Årgang 2009
Meyer, Hilbert: Criteria of Good Classroom Instruction: Emperial Finding and Didactic Advice.
Handout, Undervisning I EUD, Konference Odense d. 7 juni 2012.
Meyrowitz, Joshua: Tre paradigmer i medieforskning. Mediekultur 26, journal af media and communication research. North America. 2008
Professionsviden.dk/sociologi_professionsviden/luhmann_undervisning_laering. Lokaliseret på
nettet april 2014
Pub.uvm.dk/2000/selvevaluering. Lokaliseret på nettet juni 2014 Peadagogikogdidaktik.wordpress.com/2012/08/16/undervisningens-hellige-gral-john-hattie/ Lokaliseret på nettet d. 12/7 2014 Søndergaard. Steen: Børns leg og læring med nye digitale teknologier, MONA 2013 – 1. Lokaliseret på nettet d. 07062014
Sørensen, Anne Scott, m.l.: Nye Kulturstudier. En innføring. Olso, Scandinavian Academic
Press/Spartacus Forlag, 2008
Side 56
God undervisning og digitale medier i en ungdoms-kulturel kontekst
Masterafhandling MBU§9
Uprichard. E, 2008, Children as ”being and becomings” children, childhood, and Temporality:
children and society 2008, volume 22, side 303 – 313 www.academia.edu
Vejle kommunes digitaliserings strategi http://vifin.dk/download/Digitaliseringsstrategi-Den-
Digitale-Skole2011-15.pdf lokaliseret på nettet marts 2014
Vygotsky, L. S: Legen og dens rolle i barnets psykiske udvikling in: Om barnet s psykiske udvikling: in: Kompendium II, del 1 lege og mediekultur, æstetik og læring, syddansk universitet forår 2012. Wieth-Knudsen, Anne: Elevprofil af grundforløbselever på social- og sundhedsskolerne: SOSU – lederforeningen. 2011
Wikipedia.org
Ziehe, Thomas: Øer af intensitet i et hav af rutine. Nye tekster om ungdom, skolen og kultur, forlaget politisk revy, 3. Oplag 2007
Side 57