Grobund nr 3 2016

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

03 | 2016

Succes og fiasko med halm/kalk/vand 18-21

Fusion med Heden & Fjorden 11

Smart udslusningsfenne 14

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 03 · 2016

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Lilli Snekmose

Oplag: 13.000 stk.Layout: Heidi T. HöngerTryk: Arco Grafisk A/Sjlbr.dk

Fusion med Heden & Fjorden 11 Skaber branchens største rådgivningsselskab

”Jeg vil ikke anbefale det til nogen” 18Total nedtur med halm og kalk i 142 sengebåse

Sundheden når nye højder 19Martin er begejstret for halm- og kalkblanding

Klar til at have 100 kvier på græs 24Idé til en smart udslusningsfenne

3 nye i Sydvestjysk Landboforening 22Miniportræt af Karen Kjær m.fl.

Et af vores medlemmer i Jysk Landbrug har – helt uden skyld – fået en sag på halsen, der nu skal koste ham en min-dre formue.Skaden er sket, fordi der un-der en tidligere ejer i slutnin-gen af 1970’erne blev gravet en kunstig rævegrav ned i en gravhøj. Det er klart ulovligt! Men vores medlem, der ikke selv er jæger og aldrig har in-teresseret sig for jagt, opdage-de det ikke og fik heller intet at vide om det, da han i 2004 overtog ejendommen.I 2006 registrerer en medar-bejder i Kulturarvstyrelsen den ulovlige rævegrav i grav-højen og giver Vejen Kommu-ne besked. Men yderligere sker der så ikke. Først her i foråret – efter 10 års passivitet fra myndighe-dernes side – får landmanden besked om, at gravhøjen skal retableres for hans regning. Som ejer har man et ”objektivt ejeransvar”, og det betyder, at

grobund 3FORMANDEN

man hænger på ulovligheder, som forgængere har begået.Men ikke nok med det: Da arbejdet med at fjerne ræve-graven åbenbart er en følsom opgave, så SKAL den udføres af Kulturstyrelsens egne folk. I det overslag, Kulturstyrel-sen sender, er alt nøje udspecificeret inklusiv broafgift og forplejningsomkost-ninger til de ansat-te fra København: Summa summarum 80.000 kr.Jeg forstår godt, at landmanden er frustreret og føler det som et overgreb! Først lader myndighederne sagen ligge i 10 år, og så skal hammeren pludselig falde, med den begrundelse at der er sket ”et voldsomt indgreb i et fortidsminde”. Kultursty-relsen har foretaget en ”kon-kret bevisvurdering”, som

åbenbart gør vores medlem skyldig. Det hjalp ham ikke, at sønnen til den tidligere ejer i en skriftlig erklæring til Kulturstyrelsen bevid-ner, at han som ung mand i 70’erne så jægere grave betonrøret til kunstgraven

ind i gravhøjen. Det kan jo være en erklæring, som han er blevet betalt for at afgive, mener Kulturstyrelsen, så det tæller ikke.

I Jysk Landbrug har vi rejst sagen politisk, og vi vil fort-sætte med at presse på for at få fokus på det helt urimelige i behandlingen af vores med-lem i denne sag. Og han er desværre ikke den eneste, der er kommet i klemme.En lignende sag et andet sted i landet er for nylig afgjort i retten. Her tabte landmanden først i byretten og sidenhen i Østre Landsret. Det er den iskolde henvisning til det objektive ejeransvar, sagen falder på.Efter min ringe opfattelse, så giver det en total retsløshed, når man helt uforvarende kommer til at stå med regnin-gen for forgængerens synder. Og jeg er målløs over, at der ikke er så meget smidighed i

”etaten”, at man lader den velbegrundede tvivl komme landmanden til gode. For hvordan skal han kunne bevi-se, at kunstgraven er anlagt i 70’erne, når myndighederne ikke vil tro på vidneudsagn fra en mand, der så den blive gravet ned?Hvis Kulturstyrelsen ikke selv prioriterer en retable-ring af gravhøjen så højt, at styrelsen selv kan finde mid-lerne til det, så find dog i det mindste en mindelig løsning! Alt andet er uværdigt for vo-res demokrati! Og en omkostning på 80.000 kr. til landmanden er helt ude i hampen!

Forgængerens synder

Af Bjarne LarsenFormand for Jysk Landbrug

"Find dog i det mindste en mindelig løsning! Alt andet er

uværdigt"

Per Vinther

Landboretskonsulent Tlf.: 76 60 21 19 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 [email protected]

Indsatsplanen i VejenDer var til det sidste drama om Vejen Kommunes indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse, som endte helt oppe i byrådet. I udvalget for teknik og miljø samt i økonomiudvalget havde Dansk Folkeparti støttet en indsatsplan, der efter Jysk Landbrugs opfattelse indebar en klar og unødig overimple-mentering.I en skriftlig henvendelse til alle byrådsmedlemmer forud for byrådsmødet redegjorde Jysk Landbrug for, at land-bruget fuldt ud kan acceptere,

at der ikke må ske en merbe-lastning med nitrat i områder, hvor husdyrtrykket stiger. Vir-keligheden er bare, at husdyr-trykket falder, og at det derfor er en vildfarelse, når nogle af byrådspolitikerne ønskede at stille skærpede miljøkrav. Ni-tratudvaskningen udgør reelt ikke et problem. Dansk Folkeparti lyttede til argumentationen, og med deres stemmer endte et flertal i byrådet med at vedtage en indsatsplan, hvor de unødige begrænsninger er pillet ud.Bjarne Larsen har efterføl-

gende i et læserbrev i Jydske Vestkysten sagt tak for den opbakning, flertallet med ved-tagelsen af planen demonstre-rede over for erhvervet.

Nye regler for rottebekæmpelse fra 11. juliOm et par uger vil der ikke længere være godkendte mid-ler, der kan bruges til perma-nent bekæmpelse af rotter og mus i rottekasser, sådan som det i dag er en udbredt praksis på mange landbrug.

Først når du ser spor af mus og rotter i fx dine rottekasser, må der udlægges muse- og rottegift i kasserne.Du kan læse alt om de nye reg-ler på Landbrugsinfo.dk.

Ombudsmand og statsforvaltning?Jysk Landbrug vil ikke gi-ve op i sagen om dyrepar-ken Klelunds vildsvinehold. Klelund har fået tilladelse til at deres vildsvin kan gå frit omkring i hele parkområdet, selvom der går offentlige veje

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4POLITISK ARBEJDE

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i

landboforeningernes ar-bejde for lokalt at påvirke

ny lovgivning, myndighe-dernes administrations-

praksis og erhvervets generelle rammevilkår.

MILJØTEKNOLOGI TIL KVÆG- OG SVINE-PRODUCENTEROrdningen er åben i perioden 1. juli - 1. september 2016. Der kan søges 40% tilskud. Puljen er på i alt 99,5 mio. kr., hvoraf 9,5 mio. kr. er øremær-ket til gylleforsuring i stalde. Kvæg og svineproducenter kan søge tilskud til miljøteknologi-er der fremgår af Teknologili-sten. Den fulde liste over, hvad der kan søges tilskud til, kan ses på jlbr.dk. Endelig bekendtgørelse og vejledning foreligger ikke i skrivende stund. Der er derfor usikkerhed om krav til mini-mum investering: Beløbet er

mindst 300.000 kr. for gylle-forsuring. For projekter vedrø-rende reduktion af energifor-brug er det 100.000 kr. og for de øvrige teknologier er der håb om, at mindste investering bliver nedsat til 100.000 kr.Til ansøgningen skal indhen-tes to direkte sammenlignelige tilbud på de teknologier der søges til – dog ikke til gyllefor-suringsanlæg. Der ydes 40% tilskud til den billigste pris. Så snart vi får flere oplysnin-ger, vil de blive lagt på hjem-mesiden og udsendt i Jysk Landbrugsrådgivnings ny-hedsbreve.

MODERNISERING AF SLAGTE- SVINESTALDEFrem til 16. august 2016 kan der søges tilskud til ny- og til-bygning samt totalrenovering af slagtesvinestalde. Puljen er på 174 mio. kr. heraf er 15 mio. kr. øremærket til økologer. Der ydes 20% i tilskud ud fra en standar-domkostning ved konventionel drift, ved økologer på baggrund af 2 indhentede tilbud.

TILSKUD TIL ETABLERING AF LØSDRIFT I FARESTALDEDer kan i perioden 1. juli - 1. september 2016 indsendes ansøgning til etablering af løs-drift i farestalde i nybyg eller

totalrenovering/ombygning. Der er afsat pulje på 17 mio. kr. Tilskud 40% af standar-domkostning på 39.400 kr. ved nybyg og 14.500 kr. ved total-renovering/ombygning.VIGTIGT – UdbudsreglerFår du tilskud til bygge- eller renoveringsprojekter skal du følge udbudsreglerne, her-under skriftlig opfordrings-skrivelse. Dokumentation skal gemmes og bruges ved udbetaling af tilskud.Yderligere info: Kontakt Maria E. Klug, tlf. 76 60 23 72, [email protected] eller Kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91, [email protected].

mailto:[email protected]


direkte igennem besætnings-området. Det er uden fortil-fælde i Danmark, og efter landboforeningens opfattelse indebærer dette dyrehold en uhyre stor risiko for smit-tespredning af den farlige svinepest.Vejdirektoratet, der har givet tilladelsen, mener ikke, at landboforeningen er klagebe-rettiget, men det stopper ikke Jysk Landbrug, der nu klager over den afgørelse – og om nødvendigt går til ombuds-manden med sagen. I sagsforløbet har også Vejen Kommune givet tilladelse, men efter landboforeningens opfattelse på et fejlagtigt grundlag, som det kan blive nødvendigt at bede Statsfor-valtningen at se på.

Bjarne Larsen til køkkenbordsmøderJysk Landbrugs formand vil i den kommende tid invitere sig selv på kaffe til en land-brugspolitisk snak hjemme hos medlemmer, der vil lægge rum til et uformelt køkken-bordsmøde.Ideen er at samle en flok nabo-er til en god dialog om, hvad der rører sig, så alle bagefter er bedre informeret. Har du lyst til, at Bjarne Lar-sen skal kikke indenfor hos dig, så kontakt ham på tlf.

20 33 58 34 eller foreningsse-kretær Lone Struwe Boisen på tlf. 76 60 21 09, [email protected].

Faglig udredning med fejl og manglerSydvestjysk Landboforening har ikke meget godt at sige om en ”Faglig udredning om grødeskæring i vandløb”, som Aarhus Universitet netop har lavet på opdrag af daværen-de fødevareminister Eva Kjer Hansen. Ministeren bad om forslag til, hvordan grødeskæ-ring bør udføres i de vandløb, hvor der er flere hensyn, der skal varetages, så der i størst muligt omfang tages hensyn til AFVANDING og MILJØ-MÆSSIGE KRAV til vand-løbskvaliteten.Altså både og! Men det lever rapporten ikke op til. Land-brug & Fødevarer har indgi-vet et grundigt høringssvar, der går i rette med postula-terne i rapporten. Men Syd-vestjysk Landboforening har også fundet det nødvendigt at gå ind med et selvstæn-digt høringssvar. Det skyldes overvejende, at rapporten nærmest ikke tager hensyn til, at de vestjyske vandløb på mange måder adskiller sig fra landets øvrige vandløb.Vandløb i Vestjylland er grundvandsfødte og derfor vandførende året rundt, og

det giver et større behov for grødeskæring. Og mens man i andre dele af landet kan vente med at skære grøde, til der er konstateret stuvningspå-virkning, så er det nødven-digt at forebygge den slags hændelser i Vestjylland på grund af det flade terræn. Er man passiv her, sker der en hastig vandspejlsstigning, der vil forplante sig opstrøms på grund af de ringe faldforhold. En vandspejlsstigning på 20 cm kan påvirke afvandingen op til 500 meter fra vandløbet!Disse og andre svagheder i rapporten bliver der gået i rette med i høringssvaret, som du i sin helhed kan finde på jlbr.dk.

Bramgæs skal være jagtbareMiljøminister Esben Lunde Larsen har modtaget en fæl-les henvendelse vedrørende bramgæs fra Landbrug & Fø-devarer og landboorganisatio-nerne i Syd- og Sønderjylland. Heri opfordres ministeren til at arbejde for, at bramgæs på sigt bliver jagtbare.Her og nu beder landboorga-nisationerne om, at mini-steren ser på mulighederne for at indføre en ordning, så landmænd, der oplever tab forårsaget af gæssene, kan få kompensation.

Og så skal der indføres bedre og ensartede muligheder for at regulere bestanden, når de ca. 1.2 mio. gæs i vinter- og forårsperioden bider græsare-aler ned, så områder efter-lades stort set uden bevoks-ning – og landmændene står tilbage med utilstrækkeligt græs til kreaturer i forårs- og sommermånederne.Du kan læse hele brevet til Esben Lunde Larsen på jlbr.dk.

Ikast-Brande får fælles DialogforumHidtil har der ikke været et forum i Ikast-Brande Kommu-ne, hvor de grønne organisa-tioner har siddet ved til bords, når kommunen og landbru-gets repræsentanter har mød-tes. Men det kommer der nu, hvor kommunen har besluttet at etablere et Dialogforum, hvor parterne gensidigt skal orientere og inspirere hinan-den.Det betyder, at det hidtidige koordinationsforum, hvor kommunen regelmæssigt er mødtes med landbrugets repræsentanter, nedlægges. Kommunen har dog forsikret, at man stadig er åben for at holde møder med landbrugets repræsentanter, hvor behovet skulle opstå.

grobund 5

TILSKUD TIL HEGN M.M.Det er snart muligt at søge tilskud til Rydning og forbere-delse til afgræsning i de særli-ge Natura 2000-områder. Ansøgningsperioden er fra 5. august til 20. september 2016.I 2016 er tilskudsordningen blevet gennemgribende revide-ret og den endelig ansøgnings-procedure ikke helt på plads før ansøgningsstart. Dog vides det, at der nu er fastsat faste priser på faciliteterne. Derudover gives der også tilskud til rydning af uønsket opvækst. Det kunne fx være opvækst af gyvel, pil, hybenro-se m.m. Desuden er der indført

et pointsystem, hvor man mini-mum skal have 35 point for at kunne indsende et projekt. Det er derfor blevet sværere at opnå tilskud.

På Jysk Landbrugsrådgiv-nings hjemmeside, jlbr.dk, kan du finde oversigt over point-systemet, hvor det er udspeci-ficeret, hvor mange point, der

gives for diverse naturtyper og indsatsområder.

Har du spørgsmål til, om dine arealer kan få støtte eller øn-sker hjælp til udarbejdelse af ansøgning, er du velkommen til at kontakte:Anne Robenhagen Ravnshøj, [email protected], tlf. 76 60 23 92 eller Nicolai Smed Kjær, [email protected], tlf. 76 60 21 85 fra Jysk Natur.

Investering Standardbeløb/-enhed

Hegn: 1-/2-trådet hegn 19 kr. pr. meter

3-/4-trådet og nethegn 28 kr. pr. meter

Vandforsyning: Kar og pumpe 13.202 kr. pr. stk.

Drikkekop 496 kr. pr. stk.

Mulepumpe 1.991 kr. pr. stk.

Elforsyning: Spændingsgiver 9.228 kr. pr. stk.

Fangfold: Fast fangfold 16.478 kr. pr. stk.

Mobil fangfold 16.478 kr. pr. stk.

Ordningen omfatter tilskud til:



Ved jordkøb eller forpagtning af jord med lang transport til, er det vigtigt at regne efter, om økonomien kan dække de ekstra omkostninger, og her skal man ikke glemme udbyttet. Marker med lavt udbytte er ofte ikke værd at køre efter.

HØJVANGGÅRD I/SNår arealerne bliver større og større, så vil transportom-kostningerne stige eksplo-sivt, da al jord ikke kan ligge lige bagved hækken. Mark-driften på Højvanggård ved Holsted er ingen undtagelse, og derfor er der flere initi-ativer i gang for at sænke transportomkostningerne,

fortæller ejerne Jørgen og Jesper Egegaard Nielsen. De oplister følgende leveregler, som er med til at reducere de-res udgifter til transport:

• Høst er det arbejde, som er mest tidspresset. Der-for indrettes markplanen således, at der kan høstes en hel dag, uden at der skal afmonteres skærebord og køres med mejetærsker. Det samme gælder også majs-snitteren.

• Gylleudbringning har igennem længere tid været under optimering, og der gælder nu følgende tommel-fingerregel: Over 5 km kræ-ver lastbil og buffertank.

• Reduceret jordbehandling på små trekantede marker. Pløjning foretages i det me-ste, men marker, hvor der ikke kan opnås stordrifts-fordele, dyrkes som redu-ceret jordbehandling for ikke at spilde tid på foragre. Generelt er der mest fokus på de største marker, da det giver mest, hvis det er disse marker, som lykkes.

Etableringen foretages kun, hvis forholdene er i orden. Der er ingen kompromis på udbytte, og derfor kan der være små afvigelser fra den ønskede markplan. Fx kan der være våde marker i et område, som ikke kan etab-leres om efteråret, og derfor bliver der blandet vårsæd ind i det område.

JORDBYTTEDen mest simple løsning på en dårlig arrondering er et jordbytte. Hver gang land-mænd skal omkring hinan-den på de små veje, ser de fornuften i et jordbytte, men det bliver altid stoppet, da man synes, det jord man selv ejer er bedre end de andres. Derfor kan der næsten aldrig opnås enighed om jordprisen, og det er en skam.I stedet for handel kan der laves forpagtningsaftaler. Derved kan der justeres i pri-sen efter de opnåede udbyt-ter. Det giver mulighed for at afprøve det uden at risikere store tab. Og forhåbentlig større gevinster i form af la-

vere omkostninger og måske også større rettidighed.

TEORI – STORDRIFTSEGES har opstillet bereg-ninger på, hvor meget om-kostningerne varierer ved forskellige afgrøder. Disse bygger på standardforud-sætninger, men det kan være godt til at sammenligne egne beregninger med.Der er 5 forskellige afgrøder, og det er klart, at de lave-ste transportomkostninger opnås ved dyrkning af korn med handelsgødning og snit-tet halm, da der er få kørsler med gødning og høstet udbyt-te, se figur 1. Tilføjes kørsel med gylle og halm, så stiger transportomkostningen. Slætgræs med 4 slæt giver de højeste transportomkost-ninger, men det er stærkt aftagende med størrelsen på arealet. 10 ha giver ved alle afgrøder en rimelig stordriftsfordel, men ved 25 ha er stort set he-le stordriftsfordelen opnået.

TEKST Niels Vejby KristensenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

Jysk Landbrugsrådgivning kan tilpasse beregninger fra SEGES, således at det passer til din bedrift. Dermed kan du få et overblik over dine transportomkostninger, og hvor meget ændringer i maskinparken og markplan betyder, samt økonomien i nye marker, inden der laves købs- eller forpagt-ningsaftaler.

Gør noget ved transportomkostningerneTransport kan dræne økonomien i markdriften, men ved god planlægning kan spildtid og ekstra omkostninger fjernes.

grobund 6SPILDTID

grobund 7

TEORI – AFSTANDTransportomkostningen skaleres med afstanden. I fi-gur 2 er beregningerne lavet med en afstand på 10 km til markerne. Det er 3,3 gange længere end i figur 1, og om-kostningerne er også steget med samme forhold.Stigningen er på 4.000 kr. pr. ha ved både slætgræs og korn med gylle, samt halm, når afstanden øges fra 3 km til 10 km. Det reducerer øko-nomien kraftigt og kræver

modne overvejelser, hvis der kommer jord til salg eller for-pagtning 7 km længere væk end den nuværende drift.

DAMAGE CONTROLDet kan være af nød, at der skal skaffes arealer til ud-bringning af husdyrgødning, og hvis der ikke er tilgænge-lig jord i den nærmere om-egn, så kan man blive tvun-get ud i en lang transport. I så fald vil gylleudbringning med lastbil og dyrkning af

salgsafgrøder med maskin-station sikre omkostninger-ne til en fast pris og dermed minimere skaden. Her kan det evt. være bedre at køre lidt længere, hvis der er til-gængelig jord med en bedre bonitet, da det giver et højere udbytte og større dyrknings-sikkerhed.

Seges har opstillet beregninger på, hvor meget omkostningerne varierer ved forskellige afgrøder. Disse bygger på standardforudsætninger, men det kan være godt til at sammenligne egne beregninger med.

Der er 5 forskellige afgrøder, og det er klart, at de laveste transportomkostninger opnås ved dyrkning af korn med handelsgødning og snittet halm, da der er få kørsler med gødning og høstet udbytte, se figur 1. Tilføjes kørsel med gylle og halm, så stiger transportomkostningen.

Slætgræs med 4 slæt giver de højeste transportomkostninger, men det er stærkt aftagende med størrelsen på arealet. 10 ha giver ved alle afgrøder en rimelig stordriftsfordel, men ved 25 ha er stort set hele stordriftsfordelen opnået.

Figur 1. (Tilføj: Antal ha. Under længdeskalaen.)

Teori - afstand Transportomkostningen skaleres med afstanden. I figur 2 er beregningerne lavet med en afstand på 10 km til markerne. Det er 3,3 gange længere end i figur 1, og omkostningerne er også steget med samme forhold.

Stigningen er på 4.000 kr. pr. ha ved både slætgræs og korn med gylle, samt halm, når afstanden øges fra 3 km til 10 km. Det reducerer økonomien kraftigt og kræver modne overvejelser, hvis der kommer jord til salg eller forpagtning 7 km længere væk end den nuværende drift.

Damage control Det kan være af nød, at der skal skaffes arealer til udbringning af husdyrgødning, og hvis der ikke er tilgængelig jord i den nærmere omegn, så kan man blive tvunget ud i en lang transport. I så fald vil gylleudbringning med lastbil og dyrkning af salgsafgrøder med maskinstation sikre omkostningerne til en

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

3 10 25 100 250

timer

pr.

ha p

r. år

Transporttid, 3 km Korn m. handelsgødn., halmsnitKorn m. gylle og halmMajshelsæd m. gylleSlætgræs m. gylleStivelseskartofler

fast pris og dermed minimere skaden. Her kan det evt. være bedre at køre lidt længere, hvis der er tilgængelig jord med en bedre bonitet, da det giver et højere udbytte og større dyrkningssikkerhed.

Fakta: Lad os lave en beregning Jysk Landbrugsrådgivning kan tilpasse beregninger fra Seges, således at det passer til din bedrift. Dermed kan du få et overblik over dine transportomkostninger, og hvor meget ændringer i maskinparken og markplan betyder, samt økonomien i nye marker, inden der laves købs- eller forpagtningsaftaler.

Figur 2.

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

3 10 25 100 250

kr. p

r. ha

pr.

år

Antal ha

Transportomkostning, 10 km

Korn m. handelsgødn., halmsnitKorn m. gylle og halmMajshelsæd m. gylleSlætgræs m. gylleStivelseskartofler

Sundere mink - mere værdiwww.vitafur.dk

VITAFUR.DK

Sundere mink – mere værdi

Vi er leveringsdygtige i flydende Ammoniumchlorid, med embal-lagestørrelser fra 25L til 1000L og tørt Ammoniumchlorid i sæk-ke af 25kg.

TILBUD: FÅ GRATIS LEVERING AF DIN AMMONIUMCHLORID!Frem til 01. september 2016.

✚ Bedre fordøjelse✚ Større ædelyst✚ Bedre tilvækst✚ Afhjælper slagsmål✚ Forebygger fedtlever

DOSERING: 1L pr. ton færdigfoder.

PROVIA a/s Havnepladsen 11 DK-6950 Ringkøbing T +45 91 89 65 25 E [email protected] provia.dk

solutions of tomorrow

FOREBYG BLÆRESTEN MED

AMMONIUMCHLORIDFÅ SUNDERE MINK

VITRAL® B MINK SUPER

1.000LPALLETANK

3.999,-

Gør noget ved transportomkostningerneTransport kan dræne økonomien i markdriften, men ved god planlægning kan spildtid og ekstra omkostninger fjernes.

Fakta om Højvanggård I/S

• Beliggenhed mellem Gørding og Holsted• Jord længst væk fra ejendom: 12,6 km • Driver ca. 950 ha• Avler grovfoder, salgsafgrøder og kartofler• Kører maskinstation• Malker 420 køer• Opfeder 11.000 slagtesvin årligt• 8 ansatte

Figur 1 Figur 2

grobund 8OMSTILLING

Bæredygtig eller vakkelvorn?At drive et bæredygtigt landbrug vil sige, at du, i alt du foretager dig for-søger at sikre, at der i al fremtid kan produceres fødevarer på din jord.

Fakta om bedriften:Omfatter Granlygaard og Brunsminde med henholdsvis 160 og 190 køer. 400 ha dyrkes.

Forbrugerne forventer det af os. Hvis vi vil ha’ en plads i samfundet, så skal man tænke over sin adfærd og gå i retning af stadig større bæredygtighed, mener Jens Chr. Mathiesen og Gert Hansen.

Vidste du... ...at dit landbrug bliver mere bæredygtigt, hvis du fx:3 Sænker dit vandforbrug3 Bruger diesel og el mere effektivt3 Dyrker flere forskellige afgrøder/sorter

3 Øger din og familiens livskvalitet 3 Forbedrer dyrevelfærden3 Bruger mest mulig vedvarende energi3 Bruger biogasgylle3 Undgår hjullast over 3 tons3 Øger indtjeningenVed at arbejde med bæredygtighed sender du et signal om rettidig omhu til dine kredi-torer, forbrugerne og dine samarbejdspart-nere.

At omstille sit landbrug til at være bæredygtigt ER en stor mundfuld, men den kan heldigvis synkes i småbidder! Uanset om du er konventio-nel eller økolog. Metoden er at få gennemført en bæredygtighedsanalyse, som derefter med stor træf-sikkerhed finder de punkter, hvor det batter noget at sætte ind. Bid for bid – og i priorite-ret rækkefølge.

En bæredygtig pro-duktion giver

rigtig god mening i forhold til miljø og natur. Men

også mejerier og andre sam-arbejdspartnere skubber på udviklingen og begynder at efterlyse dokumentation omkring bedriftens bære-dygtighed. Forbrugerne – og dermed detailhandlen – for-langer det. Et voksende antal forbru-gere kræver fødevarer, der, som de formulerer det: ”ikke skader mig, min familie eller jorden”.Økologerne Gert Hansen og Jens Christian Mathiasen, der sammen driver gårdene Brunsminde og Granlygård, har set skriften på væggen. - Thise Mejeri forventer, at vi leverandører har en strategi for at nedbringe vores carbon footprint – altså vores klimaaftryk, og alle an-delshavere

kommer igennem et klima- tjek. Arla gør det samme, siger Jens Christian. Han og Gert sagde derfor ja til at samarbejde med Jysk Land-brugsrådgivning og Økologi-rådgivning Danmark om test af et rådgivningsforløb, der 360 grader rundt afdækker bedriftens bæredygtighed. Det foregår ved hjælp af et værktøj, der har fået navnet RISE. - Det er altid godt at få andres øjne på sin bedrift. Man risikerer at få nogen tæsk, men det lærer man af, konstaterer Gert Hansen umiddelbart efter, at han og Jens Christian har fået RI-

SE-rapporten gennemgået og udlagt.

Bredden og dybden i analysen impone-rer dem begge.

- Det her værktøj giver et fantastisk overblik og en god indsigt i, hvor komplekst det kan være at tage en beslut-ning, når man vil tage højde for bæredygtighed, siger Jens Christian. Men kan det bruges? Ja, der er han slet ikke i tvivl om!Målet i RISE-modellen er at få en høj bæredygtighedssco-re på 10 forskellige parame-tre. Men hvis Gert og Jens Christian fx entusiastisk går i gang med at dyrke flere afgrøder og indføre flere husdyrracer for at gavne bio-diversitet og mangfoldighed, så skal det holdes op mod den negative effekt, det vil have på økonomi, arbejdstidsfor-brug og dieselforbrug.


Bæredygtigheden skal tages i betragtning hele vejen rundt, og hvis man retter op på et felt, men det afføder en skævhed på en anden parameter, så må landmanden prio-ritere.- Summen af informatio-nerne i rapporten er inte-ressant, og den sætter os

i stand til at sætte nogle pejlemærker for, hvor vi skal flytte os hen, kon-kluderer Gert.- Jeg synes først og frem-mest den store forskel i forhold til andre strategi-forløb er, at vi her ser på bedriften som en helhed. Det er meget anderledes end bare at sætte et mål

om højere DB pr. ko, eller at nu skal køerne give 12 tons mælk. Der foku-serer man på et enkelt mål. Med RISE-analysen sætter vi det i gang, der samlet set gør bedriften mere bæredygtig, mener Jens Christian.

Billedtekst...

NÆRINGSSTOFFER: Gå med i biogasanlæg.

ENERGI OG KLIMA: Optimer på fodermidler af hensyn til køernes methanudslip.

JORD: Tilfør kompost som jordforbedrende middel.

BIODIVERSITET:Flere afgrødearter og -sorter, flere husdyrracer.

VANDFORBRUG: Kølevand til kalvene gen-bruges som drikkevand til køerne. (Det nedsæt- ter gyllemængden).

DYREVELFÆRD: Sænk belægningsgrad hos kalve plus andre dyrevelfærdstiltag.

ENERGI OG KLIMA: Besøg af en energi-konsulent.

LIVSKVALITET:Opgradér fra elevhjælp til voksenhjælp for at aflaste ejerne.

Er tilmeldt nyt biogasanlæg ved Månsson A/S, hvor 1. spadestik lige er taget.

Eksperiment med oregano er sat i gang.

Billigste kompost i nærområdet findes og spredes næste forår

Biodiversiteten er allerede høj, og yderligere tiltag vil være negativt for økonomien.

Tjek! Sættes i værk denne sommer

Der er afsat midler i årets budget.

Tjek!Besøg den kommende vinter.

Tjek! Sættes i værk i 2016

Som så mange andre er også Brunsminde I/S presset på økonomien, og en stor egenkapital er tabt i kølvandet på finanskrisen. Der er behov for at nedbringe omkostninger og gæld, og afløn-ningen til ejerne er heller ikke noget at prale af, men de er dog begge rimelig tilfredse.Til efteråret gennemføres et generationsskifte, og Jens Christian træder ud af I/S’et.

Rådgiverne havde flere input til, hvordan Gert kommer bedst i gang som eneansvarlig, og de fleste af rådene var allerede sat i gang eller lagt ind i en handlingsplan. Det handler blandt andet om gårdrådsmøder, kurser i tidsstyring og deltagelse i en professionel erfagruppe.

Dine stifindere i bæredygtighedsjunglenKontakt Trine Riis Jeppesen eller Henning Sørensen for at komme i kontakt med en af Jysk Landbrugsrådgivnings eller Økologi-rådgivning Danmarks bæredygtighedsråd-givere.

KONTAKTTrine Riis JeppesenMiljørådgiver76 60 21 [email protected]

Henning SørensenØkologirådgiver76 60 23 [email protected]

grobund 9

Brunsminde maj 2016

1

2

Generel information

Dato for interview

Landmændenes navneProjektReferenceår

Gårdens navn BrunsmindeGert og Jens ChristianJysk2016

Bæredygtigehedspolygon

Bæredygtighedsrapport (RISE)HAFL School of Agricultural, Forest and Food Sciences, Bern Switzerland

Trine Riis jeppesen, Tina Bøje Clausen, Majbrit Bendix Vands, Marlene Roswall Hansen, Florence BedoinOnsdag 11. maj 2016

Interviewere

Dato for feedback og handlingsplan Onsdag 18. maj 2016

0

20

40

60

80

100

0

20

40

60

80

100Jord

Husdyr og dyrevelfærd

Næringsstoffer ogmiljøbeskyttelse

Vandforbrug

Energi og Klima

Biodiversitet

Arbejdsvilkår

Livskvalitet

Økonomisklevedygtighed

Bedriftsledelse

Godt resultatMedium resultatDårligt resultat

Bæredygtighedsrapport (RISE) - HAFL 10-06-2016 1/6

100

80

60

40

20

0

Jordbehandling og sædskifte

Dyrevelfærd

Næringsstofhusholdning

Vandforbrug

Energi og klima

Biodiversitet og plantebeskyttelse

Arbejdsforhold

Livskvalitet

Økonomisk overlevel-sesevne eller økonomisk

bæredygtighed

Driftledelse

Positiv. God fremtræden

Kritisk. Yderligere tiltag anbefales

Problematisk. Behov for handling

Grad af bæredygtighed

Her er et uddrag af rådgivernes anbefalinger – og hvad Gert og Jens Christian

efterfølgende har stillet op i en handlingsplan

Brunsmindes figur:

Sidste fredag i juli er ens-betydende med dyrskue i Ribe – i år er det den 29. juli. Hovedengen med domkirken i baggrunden er, som altid, rammen for en festlig fami-liedag. Her mødes land og by for at se de flotteste landbrugsma-skiner, se og klappe dyrene, opleve det traditionsrige gri-sevæddeløb, måske deltage i VM i gummistøvlekast, få sig lidt til halsen og ganen – eller se børnene muntre sig i sku-ets store legeland.- Vi har tænkt at os arrangere rigtig godt dyrskuevejr med vatskyer, blå himmel og ikke alt for varmt, lyder det fra tovholder Niels Damsgaard Hansen.

SPÆNDENDE DYST OM ÆRESPRÆMIERNEDet hele er nu ikke fornøjel-se – en masse landmænd vil nemlig dyste om at vinde de mange flotte ærespræmier, som sponsorer har skænket til vinderne inden for kvæg, får og heste.- For de mange udstillere af dyr er det selvfølgelig en fornøjelse at være med. Men jeg ved også, at de lægger masser af timer i at være på toppen, når det gælder i rin-gen, fastslår tovholderen.

MASKINER OG MEGET MERE TIL LANDBRUGETRigtige mænd og ditto kvinder kan selvfølge-lig også se på alt det

nyeste inden for maskiner til moderne landbrug – både de professionelle af slagsen og hobbylandbruget.- Som sædvanlig kan vores gæster møde maskinhand-lere, der repræsenterer en masse forskellige mærker og udstyr, siger Niels Dams-gaard Hansen.Med lidt handelstalent kan det endda være, at man kan gøre en rigtig god handel på dagen.

FLERE BYDER PÅ NOGET GODT TIL HALSENI 2015 havde Ribe Dyrskue rekordmange besøgende – næsten 10.000.- Det var vi selvfølgelig rig-tig glade for, men desværre betød det også, at det var lidt svært at få noget at spise hurtigt nok, forklarer tovhol-deren.For at gøre det lettere at få noget at spise på 2016-skuet er der derfor flere stande med mad, som er parat til at serve-re noget godt til halsen.- Vi ser frem til at byde alle velkommen til et godt skue i 2016, fastslår Niels Dams-gaard Hansen.

RIBE DYRSKUE

Ribe Dyrskue byder velkommen 29. juliDer er lagt op til en festlig dag for hele familien, når Hovedengen i Ribe er ramme om dyrskuet, hvor der er nok at se på og opleve for alle.

grobund 10

grobund 11

Jysk Landbrugsrådgivning skrev historie sammen Heden & Fjorden, da de to rådgiv-ninger i juni efter nogle måneders forhandlinger ene-des om at danne ét stort og stærkt rådgivningsselskab.- Der er masser af synergi ved at drive én i stedet for to virksomheder med samme formål, lyder den helt enkle forklaring fra direktør Torben Jensen. Det er det grundsynspunkt, der har ført Heden & Fjor-den og Jysk Landbrugsråd-givning i armene på hinan-den. Begge virksomheder er økonomisk velfungerende og kunne fint fortsætte hver for sig, men ønsket om at være med til at præge udviklingen førte til de succesrige fusionsforhandlinger.- Nu kunne vi selv bestem-me, hvem vi vil være sammen med. Hvis vi ventede for læn-ge, så kunne andre komme til at diktere vilkårene, konsta-terer Bjarne Larsen, der sad med i fusionsforhandlingsud-valget for Jysk Landbrug.Direktør Torben Jensen har længe argumenteret for, at der er alt for mange rådgiv-ningscentre i Danmark i dag. Der er kun er plads til 5-6 centre, hvis kunderne skal have en professionel service, mener han.- Det kræver kritisk masse at kunne betjene moderne landmænd, og en fagafde-ling må aldrig komme ned på under 10-12 mand, for det er minimum for, hvad der kan dække et fagområde. Nu har

vi grundlag for at skabe de specialister og den special-rådgivning, der er brug for inden for kvæg, grovfoder, salgsafgrøder, mink og så videre, siger han.

GERNE VÆKST!Målet med fusionen er at hol-de status quo – eller allerhelst at opnå vækst, selvom der i øjeblikket sker en voldsom strukturtilpasning i landbru-get, mener Bjarne Larsen.- Vi har nu muligheden for at skabe en rådgivnings-virksomhed, der fagligt og mentalt er gearet til at udvide sin service, så den også retter sig mod andre erhverv. Jysk Landbrugsrådgivning har haft succes med bredt at yde service inden for fx IT og ju-ra. Der er et stort potentiale, og hvorfor skulle vi ikke også lave regnskab for tømrere og andre erhvervsdrivende? TÆNKER ENSMeget binder midt- og vest-jyske landmænd sammen. Blandt andet afhængigheden af markvanding og den store husdyrproduktion. - Personligt oplever jeg at passe godt sammen med de personer fra Heden & Fjor-den, jeg har mødt, siger Bjar-ne Larsen.Claus Christensen, der har været en af Sydvestjysk Landboforenings forhandle-re, er enig:- Vi ligner hinanden og tæn-ker ens, siger han.En stor fusionsgevinst er efter hans opfattelse, at det bliver lettere at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Når de unge kigger ud fra universiteterne, så tror han, de bliver tiltrukket af store

arbejdspladser, hvor der er mulighed for udvikling og spændende faglige tiltag.Ved fusionen er der taget højde for, at deltidslandmænd antalsmæssigt er den største kundegruppe, så der er enig-hed om, at der skal udvikles en ny og bedre rådgivning til den målgruppe, fremhæver Claus Christensen.Med færre rådgivningscen-tre, bliver det samtidig mere klart, hvor SEGES skal pla-cere sig. - SEGES skal helt specifikt tilvejebringe ny viden, mens rådgivningen til landmæn-dene foregår fra de lokale rådgivningscentre. Det bliver lettere at lave det snit frem-over, mener han.Som kartoffelavler glæder han siger over, at det spe-ciale, han bedst kender til, styrkes. - Det kan helt sikkert føre no-get stærkt med sig, at vi sam-

men har muskler til at tilbyde en specialiseret rådgivning inden for både lægge-, spise- og industrikartofler, siger Claus Christensen.

Fusion med Heden & FjordenSom kunde får du nu mere for de samme penge. Nemlig en langt bredere vifte af tilbud og rådgivere – og en specialisering, der bliver enestående i Danmark.


• Det nye rådgivningsselskab har 7.500 landbrugskunder, hvoraf de 5.100 får ført regnskab i et af de to selskaber. Sammen har Heden & Fjorden og Jysk Landbrugs-rådgivning en omsætning på omkring 300 mio. kr. og ca. 480 medarbejdere.

• C entrene i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg videreføres.

• T orben Jensen bliver administrerende direktør, mens Johannes Elbæk bliver

koncerndirektør.

• Ejerne er Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening, Herning-Ikast Landbo-forening, Holstebro-Struer Landbofor-ening, Familielandbruget VEST-Jylland og Grindstedegnens Familielandbrug. Samlet medlemstal er 3.750.

• Den hidtidige formand for Heden & Fjorden, Sven Agergaard, er formand for det nye selskab, mens Søren Søndergaard fra Jysk Landbrugsrådgivning er næstformand.

Fra venstre : Søren Søndergaard, formand for Jysk Landbrugsrådgivning og næstformand i fusionens bestyrelse. Ved siden af ham Torben Jensen, direktør i Jysk Landbrugsrådgivning og ny administrerende direktør. Johannes Elbæk, direktør i Heden & Fjorden og ny koncerndirektør. Sven Agergaard, formand for Heden & Fjorden og formand i den nye fusions-be-styrelse.Foto: Jakob Mikolajewicz, Heden & Fjorden

grobund 12KRISE I LANDBRUGET

Økonomisk sammenbrud – hva’ så?Når du står i fare for at blive det næste offer for finanskrisen, er det en god idé at få kigget på, om arv, testamente og sikring af ægtefællen er i orden.

ÆGTEFÆLLENS FORMUEDin ægtefælle hæfter ikke for gælden i din virksom-hed, med mindre han/hun er medejer eller har skrevet under som meddebitor eller selvskyldnerkautionist. Herfra gælder dog nogle væ-sentlige undtagelser:Din ægtefælle hæfter, så læn-ge samlivet varer, for dine personlige skatter (men ikke for momsen eller for inde-holdte A-skatter hos medar-bejderne).Når ægteskabet slutter – ved skilsmisse eller dødsfald – skal din ægtefælle dele sin formue med dig, hvis der er fælleseje. Det, som du får, vil kreditorerne helt sikkert forsøge at få fat på. På den måde kommer din ægtefælle til at aflevere halvdelen af sin formue til dine kreditorer ved skilsmisse eller død. Ægtefællens hæftelse for skatter ophører ved skilsmis-se eller ved samlivsophævel-

se. Har du en stor restskat, kan I overveje at blive skilt, eller at flytte fra hinanden. Det har selvfølgelig andre konsekvenser, og I bør der-for søge råd hos en advokat, inden I bare lige griber til denne løsning.Delingen af formuen ved skilsmisse eller død kan undgås ved, at I laver en æg-tepagt, hvor din ægtefælles formue bliver særeje. Også dette bør I få gennemgået grundigt hos en advokat.

BØRNENES PENGEDet, som tilhører dine børn, kan kreditorer ikke tage. En betingelse for, at fx pen-ge kan anses for at tilhøre barnet, er at de står på en konto i barnets navn. For penge, som stammer fra dig, gælder også, at du skal have ”givet slip” på pengene. Det vil sige, at du ikke kan bruge af pengene selv eller på et senere tidspunkt flytte dem tilbage til dig selv.

OVERFØRSLER TIL ÆGTEFÆLLE OG BØRNI forbindelse med en konkurs ses det ofte, at der kort før konkursen er flyttet penge eller fx en ejendom over i ægtefællens eller børnenes navn. Den advokat, som bliver kurator under konkur-sen, vil undersøge, om der er givet en gave ved overførs-

len. Hvis der er det, skal ga-ven gå tilbage. En alminde-lig handel, hvor der betales fuld pris, er derimod tilladt.

BEVISERNår økonomien strammer til, er det godt at have bevis for, hvad der tilhører din ægtefælle og dine børn. Har din søn fx købt en PC for sine konfirmationspenge – så sørg for at transaktionen kan ses på hans konto, og at kvitteringen udstedes i hans navn.Køber din svigerfar din bil – naturligvis til markedspri-sen – så sørg for, at der skri-ves et papir, og at transakti-onen kan ses på jeres konti. Bilen skal også omregistre-res med din svigerfar som ejer og din ægtefælle som bruger.

ARVAl arv, som tilfalder en per-son i økonomiske vanske-ligheder, vil kreditorerne forsøge at få fat på. Skal en kriseramt landmand arve dig, så overvej at lave et testamente for at begrænse hans/hendes arv mest mu-ligt. Du kan fx bestemme, at arven i stedet skal tilfalde landmandens børn, ægte-fælle eller søskende. På den måde er der en mulighed for, at familien kan få lidt glæde af arven efter dig.

Oprettelse af et testamente er lidt kompliceret, og en del krav skal opfyldes, for at testamentet ikke bliver tilsi-desat, så du får brug for en advokat.

ARVEAFKALDEn del konkursramte perso-ner vælger at give afkald på arv efter familien – fx ægte-fælle, søskende og forældre. Det er en nem måde at sikre, at arven ikke ender hos dine kreditorer.Men har du givet arveafkald, vil du normalt være afskåret fra at få en gældssanering. Inden du blot giver arveaf-kald, bør du derfor diskutere sagen med din advokat.

Ellen Marie SørensenAdvokat (H)TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 [email protected]

TEKST

At miste fodfæstet for en stundEr man i krise står angst og depressionen på lur, og kun ved at acceptere situationen, kommer du ud af handlingslammelsen og får igen kontrol over din tilværelse.

For at have livskvalitet og tryghed i livet har vi brug for at få opfyldt de mest basale behov såsom mad, tøj, bolig og økonomi. Men skal vi og-så føle glæde og mening med tilværelsen, har vi brug for forudsigelighed i hverdagen, arbejde, oplevelser og sam-vær med venner og familie. Landbruget befinder sig for nuværende i en dyb krise, og mange landbofamilier er truet på deres økonomiske eksistens og mister derved fodfæstet for en stund.Rigtig mange landbofamilier opfylder i dag kriterierne for at være i krise. Nemlig ved, at de enten har lidt en eller anden form for tab eller lever med truslen om tab. Jeg ople-ver derfor også, at en del har brug for professionel hjælp til at håndtere de svære leve-vilkår, som erhvervet byder på i dag.

ACCEPT ER NØGLEORDETBliver man fyldt med nega-tive tanker, får tankemylder

og kommer til at rette fokus på forhindringer frem for muligheder, ja så kommer man ind i en negativ spiral, som kan udvikle sig til angst og depression.Forholder man sig derimod konstruktivt til situationen og forsøger at få mest mulig indflydelse, så er risici for at komme i en krise meget mindre.Jeg anbefaler ofte landbofa-milier i krise til at forholde sig til en ”Acceptmodel”.Accept betyder ikke, at situ-ationen SKAL forblive, som den er. Det betyder, at du ERKENDER, at en given si-tuation er, hvad det er, og at du forholder dig til, hvordan du vil HANDLE.Processen til accept:1: Hvad er uden for egen

kontrol – hvad har du in-gen indflydelse på?

2: Hvad er både inden for og uden for egen kontrol – hvor har du delvis indfly-delse?

3: Hvad er egen kontrol – 100% indflydelse?

Denne model giver mulighed for at rette fokus på det, man selv kan gøre for at for-

bedre sin situation eller acceptere det, som man ikke har nogen som helst indfly-delse på. Ofte er det ”kun-sten at give slip” der er den største opgave.

I SKAL TALE SAMMEN!Der findes ikke færdige løsninger på, hvordan man nemmest kommer igennem et kriseforløb. Den første forudsætning er dog, at man som familie taler sammen om, hvad der måske kommer til at ske af livsforandringer, og dernæst forholder sig til, hvilke muligheder man har for at komme videre.

FORSKELLIGE SPØRGSMÅL ER RELEVANT AT FÅ TALT OM:• Er du medlem af en A-kas-

se, og har du været medlem i et år, så du er berettiget til dagpenge ved ledighed?

• Er du syg og skal sygemel-des for en periode?

• Har du og din ægtefælle mulighed for at få et job – og hvad har du lyst til? Ken-

der du nogen i dit net-

værk,

som kan anbefale dig/ansæt-te dig?

• Skal du have en ny uddan-nelse eller efteruddannes?

• Har I mulighed for at blive boende på gården, eller skal I flytte ret hurtigt? Hvor har I lyst til at bo?

• Kan børnene blive i deres skole/daginstitution?

• Andre ting som er relevant for dig/jer?

FREMTIDEN ER LYSERE END DU TRORAt skulle forlade sit landbrug er ofte en meget lang og svær proces.Fremtiden er dog oftere ly-sere, end man tror. De fleste landmænd får ret hurtigt be-skæftigelse i andre erhverv, som ofte landbrugsrelateret, og medarbejdende ægtefæl-ler har også gode chancer for at få nyt job.

TEKST Bente BendixSocialrådgiverTlf. 76 60 22 [email protected]

grobund 13

Når banken kræver afvikling af landbruget

På jlbr.dk kan du læse artiklen:”Økonomisk nødlidende – hvad nu?”,

hvor advokat Jacob Carl, TELLUS Advokater tager dig bagom begreber som frivilligt salg,

afvikling, brugelig pant, rekonstruktion og kon-kurs. Alt sammen ord, der i disse år er blevet

blodig alvor for mange landmandsfamilier.

Knud Junker Nielsen har altid haft alle drægtige kvier og goldkøer på græs. Men ef-ter de sidste udvidelser i sam-arbejde med sønnen Morten Kiilerich Nielsen, er bedriften på vej mod i 2017-2018 at få 100 kvier om året.

KAN SÅ STORT ET ANTAL HÅNDTERES PÅ GRÆS?Det mener både Knud og Morten, og i år har de fundet formen, der gør det muligt. Der er nu 50 drægtige kvier plus 25 goldkøer ad gangen lukket på græs på arealer, der kun egner sig til afgræs-ning. - Vi har de lave arealer, hvor vi enten skal bøvle med hø el-ler afgræsse. Min hovedreg-

ning siger, at vi får et større udbytte ved afgræsning på de arealer, end vi fx kan få på en kornmark, fortæller Knud.Forudsætningerne for reg-nestykket er, at prisen på et kviehotel er ca. 15 kr. pr. dyr pr. dag (korn er sat til 1,20 kr. pr. kg). På græs kan Bjør-holm have 4½-5 kvier pr. ha. Kvierne er på græs i ca. 150 dage. I runde tal er der spa-

rede omkostninger på 10.000 kr. pr. ha. ved afgræsning i forhold til et kviehotel.- For at nå op på samme dæk-ningsbidrag, skal en korn-mark give 85 tdr. korn pr. ha. Det er vi ikke i nærheden af – vi skal være glade, hvis vi har et udbytte på 50-60 tdr. pr. ha. Nu er kvierne fra I/S Bjør-holm Holstein ganske vist ikke på kviepension, for de befinder sig på I/S’ets egen kviegård, men sammenlig-ningen giver et fingerpeg om, at der er god økonomi i at de ringeste arealer, der ikke kan dyrkes, udnyttes til græs-ning. Der er kun begrænset arbejde med flytning og lidt opsyn, når kvierne er på græs. Tids-forbruget ved pasning på stald vil være et helt andet, og mens dyrene er på græs, slider de heller ikke på stald og inventar, opsummerer Morten Kiilerich Nielsen.

Kvierne lærer på en kontrolleret

måde, at der er strøm i tråden

UDSLUSNINGSFENNEgrobund 14

Klar til at have 100 kvier på græsVed afgræsning opnår I/S Bjørholm Holstein i Glejbjerg en god udnyttelse af arealer, der ellers ville give et meget lavt dækningsbidrag.


Raftehegnet viser tydeligt dyrene, at der en afspærring, de skal respektere.

"Udslusningsfennen er billig – men effektiv"

Byg en udslusningsfenneSådan lærer du dine kvier at gå i en indhegning

På I/S Bjørholm Holstein er der brugt 3.000 kr. og nogle mande-timer på at etablere en udslus-

ningsfenne på ca. 90 x 50 meter. Der er sat tråd op, men derud-over er der banket en indhegning sammen af tynde granstammer fra en plantning på et af Knud og Mortens egne arealer.Kvierne går om vinteren på en kvieejendom, og herfra hentes ca. 10 stk. ad gangen og køres i

kreaturvogn de få kilometer til udslusningsfennen. Her går de 1-2 dage, og selvom de er vilde, når de slippes ud, så afholder det synlige hegn af tynde stammer dem fra at buse lige ud gennem indhegningen. Ingen dyr er løbet ud, og heller ikke senere, når de slippes ud på den rigtige afgræs-

ningsfenne, er der nogen, der er brudt ud af indhegningen.Fluestik er uhyre sjældne på I/S Bjørholms engareal, men der skal næppe være goldkøer på græs længere end til engang i august.

"Udslusningsfennen er billig – men effektiv"grobund 15

Merkur Andelskasse finansierer økologien

Merkur Andelskasse finansierer biodynamiske og økologiske landbrug – det har vi gjort siden 1982.

Økologi kræver, at man tænker i helheder. Med Merkur som

din finansielle partner, får du et pengeinstitut, der tænker med

– også når det gælder omlægning til økologi, energiløsninger,

naturpleje, skov mm.

Vi har erfaring med landbrug og virksomheder af enhver art og

størrelse. Alt fra kvægbrug, svinebrug, fjerkræ, geder og får, til

frilandsgrønt, frugt og drivhusgartneri mm. Merkur har rådgivere

med speciale i landbrug og med stor viden om økologiske og

biodynamiske bedrifter og fødevarevirksomheder.

Ring til os på 70 2727 06 eller se mere på merkur.dk

grobund 16FREMSTILLINGSPRIS

I 2015 kostede det i gennem-snit 19 øre mere at dyrke en foderenhed i græs end i majs. Beregnet på tal fra år med normale udbytter burde der være en højere pris på græs på ca. 25 øre pr. FEN. Der er stor forskel på, hvor stærkt majsen står i konkurrencen med græs på den enkelte ejendom; men generelt set har majsen næsten kunnet konkurrere med græsset – til trods for det lave udbytte – i 2015.

ANALYSE PÅ MAJS OG GRÆSI analyserne af årsrapporter-ne for 2015 har Jysk Land-brugsrådgivning for andet år i træk udarbejdet drifts- grensanalyser for majs og græs hver for sig. Her er alle omkostninger inklusiv ejer-løn og forrentning af egen-kapital medregnet. Det giver blandt andet grundlag for beregning af fremstillingspri-sen for majs og græs indivi-duelt for hver enkelt bedrift. Udbytterne i græs og majs er afstemt med besætningens foderbehov i forbindelse med analysering af årsrapporten. Maskinomkostningerne er beregnet således, at ind-satsen af egne maskiner er internt aflønnet til maskin-stationstakst. Derfor er der kun små afvigelser i maskin-stationsomkostningerne pr. ha – men grundet forskellige

udbytter bliver det forskelli-ge beløb pr. FEN.

STORE AFVIGELSERMidt i maj 2016 er der bereg-net fremstillingsomkostnin-ger for majs og græs på mere end 175 bedrifter. Bedrifter-ne er opstillet i rækkefølge efter fremstillingsprisen og inddelt i dårligste, middel og bedste gruppe med gennem-snitstal for hver af grupper-ne. Det fremgår af figur 1, at der i 2015 er store forskelle:

På majs, hvor dårligste og bedste gruppe afviger hver ca. 28 øre fra middel, og på græs, hvor dårligste og bed-ste gruppe afviger hver ca. 40 øre fra middel. Fremstillingsprisen for majs ligger 57 øre lavere i bedste end i dårligste gruppe. Heraf stammer ca. 35 øre fra for-skellen i majsudbyttet, mens 22 øre stammer fra forskellen i fremstillingsprisen pr. ha. Majsudbyttet i dårligste tredjedel udgjorde kun 77%

af gennemsnitsudbyttet i bed-ste tredjedel i 2015 mod 84% i 2014; så det dårlige majsår har også bevirket større spredning i fremstillingsom-kostningerne for majs.Fremstillingsprisen for græs ligger 81 øre lavere i bedste end i dårligste gruppe i 2015. Heraf stammer ca. 60 øre fra forskellen i græsudbyttet, mens 20 øre stammer fra for-skellen i fremstillingsprisen pr. ha. Det svarer omtrent til 2014.

Dyrere at dyrke majs i 2015Det var stadig billigere at dyrke majs end græs i 2015 på trods af det dårlige majsår!

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomErik Helbo BjergmarkPlanteavlsrådgiverKnud S. HansenKvægrådgiver

Sammenhæng mellem omkostninger ved græs- og majsdyrkning

Det ses af tabel 2, at der er en klar sammenhæng mellem fremstillingspriserne på græs og majs. Således har bedste tredjedel af de bedste majsdyrkere en fremstillingspris på græs, der ligger 22 øre lavere end den dårligste tredjedel af majsdyrkere. Set med græsdyrkernes øjne var en foderenhed i majs 32 øre dyrere at fremstille i den dårligste græsgruppe.

Sammenligning med 2014

Som det ses af grafen, er der ikke meget forskel på fremstillingspriserne på græs fra 2014 til 2015. Fremstillingspriserne på majs har derimod ligget fra 27 til 46 øre højere i 2015 end i 2014. Det skyldes selvfølgelig det dårlige majsudbytte i 2015.

Det er ikke enten majs eller græs. Det er både majs og græs!

I marken dyrkes majsen ofte på den høje reelle jord, mens græsafgrøderne udover græs dækker over helsæd og grønkorn, ligesom græs kan være placeret på mindre produktive jorde. Det kan gøre græsset dyrere på nogle ejendomme. Der er heller ikke taget højde for transportforskelle.

For koen giver den første foderenhed af et nyt fodermiddel altid ekstra værdi. Derfor vil det næsten altid være fornuftigt at bruge både græs og majs.

Når man planlægger sin grovfoderforsyning er det derfor allervigtigst, at man tager udgangspunkt i sin egen ejendom, hvis man vil optimere grovfoderforsyningen.

10990

73

198

149

111

157

126

100

193

145

112

0

50

100

150

200

250

Majs D Majs M Majs B Græs D Græs M Græs B

Øre pr. FENFremstillingspriser grovfoder 2014 og 2015

Fremstillingspriser 2014

Fremstillingspriser 2015

D = dårligste 1/3M = mellemste 1/3B = bedste 1/3

Tabel 1

Fremstillingspris grovfoder Øre pr. FEN Dårligste Middel Bedste Dårligste Middel Bedste

Stykomkostninger 47 38 32 36 26 20Maskinstationsomkostninger* 72 60 54 114 90 74Energi, vedligeholdelse mm. 18 15 13 22 17 16Afskrivning, forpagtning og renter 64 52 36 76 57 41EU-støtte -45 -38 -35 -55 -45 -39Fremstillingspris majs i alt 157 126 100 193 145 112* Brug af egne maskiner er sat til maskinstationssatser.

Majs Græs

Tabel 2

Supplerende oplysningerDårligste Middel Bedste Dårligste Middel Bedste

Antal bedrifter 58 58 58 64 64 64Antal ha med majs/græs 65 71 71 73 79 75FEN majs/græs pr. ha 7.159 8.301 9.311 6.011 7.311 9.080Fremstillingspris pr. ha 11.239 10.512 9.344 11.527 10.614 10.140Forpagtet andel af areal i procent 29 27 24 31 33 22Forpagtningsafgift, kr. pr. ha* 4.240 4.421 3.636 4.483 3.934 3.955Bundet kapital, kr. pr. ha 96.225 99.545 103.396 95.193 92.052 106.701Gns. rente i procent 3,36 3,02 2,48 3,09 3,00 2,57Fremstillingspris majs, øre pr. FEN 157 126 100 148 123 116Fremstillingspris græs, øre pr. FEN 165 153 143 193 145 112* Forpagtningsafgift indeholder EU-støtte, og denne kan være forskellig.

Majs Græs

Figur 1.

grobund 17KVIEFORSØG

Alle, der har med kælvekvier at gøre, må stille sig spørgs-målet:Hvordan kan kvier fodres bil-ligst muligt, men samtidig ved en lav alder, opnå en optimal kælvningsvægt, der sikrer en høj ydelse i efterfølgende lak-tationer og en god holdbarhed i besætningen?Sandheden er, at man i dag ved alt for lidt om foderomkostnin-gerne, der er forbundet med at fremelske en god kælvekvie. Nu skal svaret findes via et stort forsøg, der over to år involverer ca. 6.000 kvier på fem forskellige kviehoteller i Jysk Landbrugsrådgivnings område.Jysk Kvæg satte tidligt fokus på dette emne, og da SEGES sidste år stod med projektmid-ler til formålet, var Jysk Kvæg det naturlige valg som samar-bejdspartner.Omfanget og dybden i forsøget antyder, at man virkelig øn-sker at stå med en afgørende og brugbar viden om området. For at afdække problemstillin-gen så grundigt som muligt, omfatter forsøget to forskelli-ge former for opdræt:• Fem forskellige bedrifter

leverer kvier til samme kvie-hotel.

• En stor bedrift leverer kvier til 5 forskellige kviehoteller.

BETYDNING AF FODRING- Styrken ved forsøget er, at vi kan sammenligne resultaterne hos de forskellige besætnin-ger, og samtidig kan vi få kon-kret viden om betydningen af

fodring og management. Hvor meget betyder det, hvilken stand kvierne er i ved indle-vering på kviehotellet? Hvor meget kan der om nødvendigt rettes op på? Eller er det i vir-keligheden fødselsvægten, der afgør det hele? Det ved vi mere om, når alle data bliver samlet og behandlet, forklarer Torben Hedegaard, Jysk Kvæg, der sammen med kollegerne Sven Iversen og Knud S. Hansen styrer forsøget.

VEJNING HVERT KVARTALPå alle de ca. 6.000 kvier, der indgår i forsøget, bliver fød-selsvægten registreret, lige-som ejerne også vejer kalven, når den ved 6-8 ugers alderen ophører med at få mælk.Dernæst vejes hver enkelt kvie, når den modtages på kviehotellet, og herefter gen-nemfører kviehotellet vejnin-ger af dyrene hvert kvartal. Alle vejningerne foretages af personalet på kviehotellerne.Vejningerne foregår på en elektronisk vægt, hvor dyret automatisk identificeres via sit øremærke. Alle vejedata behandles af SEGES.Kvier opholder sig ca. 19 må-neder på et kviehotel, og det er en kendt udfordring, at der vækstmæssigt er en kritisk periode, fra kvien vejer 100 til ca. 260 kg. Det er også en kendsgerning, at kviehotellet, der modtager kalve fra fem forskellige ejen-domme, registrerer forskel-le, hvor der let kan være et udsving på 200 gram mellem dyrene fra besætning til besæt-ning. Der er dog også forskel på, hvilken alder kvierne har, når de flyttes på hotel. Det er derfor, visheden om tilvækstni-

veauerne er så central, og det er grunden til, at der er stor opmærksomhed omkring de forskellige fodrings-”filosofi-ers” effekt. På det store kviehotel, der modtager ca. 650 kvier om året, er de mange data allerede i brug. Præcise foderopgørel-ser og analyser, der nøje viser, hvad foderstakkene indehol-der, er blevet sammenholdt med resultaterne af vejningen af dyrene, og på den baggrund er der nu skiftet til en mere nuanceret fodring efter alder. Tidligere var der 2-3 fuldfoder-blandinger, nu er der 5, og det sikrer, at dyrene mere præcist får, hvad de har brug for – uden spild.

GODE MALKEKØERSEGES og Jysk Kvægs med-arbejdere på projektet håber, at det lykkes at skaffe nye projektmidler, når dette er afsluttet. Ønsket er at kun-ne følge de 6.000 kvier over deres første to laktationer, så man kan afgøre, om der kan konstateres nogen forskel på mælkeydelsen i relation til de forskellige opdrætsmetoder.

Bedste opdrætsform for kvierJysk Kvæg er sammen med SEGES i gang med det første store forsøg, hvor man i praksis undersøger produktionsøkonomien og tilvæksten vedrørende ca. 6.000 kælvekvier.


Projektet er igangsat i sommeren 2015 og løber over to år.

Kvierne kommer dels fra én stor bedrift, nemlig I/S Rønhave, der leverer 2500 kviekalve om året til fem forskellige kviehoteller.

De øvrige kvier kommer fra 5 bedrif-ter, som samles på ét stort kviehotel for 900 kvier hos Kurt Terp i Fitting.

Projektet er støttet af den Europæ-iske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

Dyrere at dyrke majs i 2015Det var stadig billigere at dyrke majs end græs i 2015 på trods af det dårlige majsår!

SAMMENHÆNG MELLEM OMKOSTNINGER VED GRÆS- OG MAJSDYRKNINGDet fremgår af tabellen, at der er en klar sammenhæng mel-lem fremstillingspriserne på græs og majs. Således har bed-ste tredjedel af de bedste majs-dyrkere en fremstillingspris på græs, der ligger 22 øre lavere end den dårligste tredjedel af majsdyrkere. Set med græsdyr-kernes øjne var en foderenhed i majs 32 øre dyrere at fremstille i den dårligste græsgruppe.

SAMMENLIGNING MED 2014Som det ses af figur 1, er der ikke meget forskel på fremstil-lingspriserne på græs fra 2014 til 2015. Fremstillingspriserne på majs har derimod ligget fra 27 til 46 øre højere i 2015 end i 2014. Det skyldes selvfølgelig det dårlige majsudbytte i 2015.

BÅDE MAJS OG GRÆSDet er ikke enten majs eller græs. Det er både majs og græs!I marken dyrkes majsen ofte på den høje reelle jord, mens græsafgrøderne udover græs dækker over helsæd og grøn-korn, ligesom græs kan være placeret på mindre produktive jorde. Det kan gøre græsset dy-rere på nogle ejendomme. Der er heller ikke taget højde for transportforskelle. For koen giver den første fode-renhed af et nyt fodermiddel al-tid ekstra værdi. Derfor vil det næsten altid være fornuftigt at bruge både græs og majs.Når man planlægger sin grov-foderforsyning er det derfor allervigtigst, at man tager udgangspunkt i sin egen ejen-dom, hvis man vil optimere grovfoderforsyningen.

Erling Jensens fra Fitting ved Vorbasse havde de største forventninger, da han sidste sommer hev de gamle, slidte madrasser i kostalden ud og gik over til at bruge en blan-ding af halm, kalk og vand i sengene.Men et par måneder senere var han både på lykkepiller og sovemedicin, og hans ver-den var ved at styrte i grus. - Det gik helt skævt. Det hele var én stor fejltagelse.

KØERNE ELSKEDE DETNogle få måneder tidligere havde Erling deltaget i en studietur til en bedrift nord-på, og han vendte hjem fast besluttet på, at den nye strø-else af halm, kalk og vand var det bedste, han kunne gøre for sine køer.- Det så rigtig godt ud, og dengang stod der en masse om det i bladene, og det var alt sammen positivt, husker Erling.1. juli fjernede han madrasser og satte bagkanter på 15 sen-gebåse, som blev fyldt dem op med det nye strømateriale.

Tanken var at få nogle erfa-ringer med det begrænsede antal båse.- Jeg gik ind for at få frokost, og da jeg kom tilbage lå der en ko i hver af de 15 båse, og de andre stod og trængtes lidt for at komme til, fortæller han. Det overbeviste ham om, at han bare skulle sætte turbo på. De følgende par uger æn-drede han samtlige 142 sen-gebåse – og køerne var vilde med det nye liggemateriale! Men efter bare 14 dage steg celletallet, og det fortsatte med at stige til over 500.000.

ET MARERIDT- Vi gik fra få yverbetændel-ser til 5-6 om ugen. Menin-gen var jo, at køerne skulle have det så godt og gerne give noget mere mælk. Jeg kunne ikke skifte til sand på grund af gyllesystemet, men halm, kalk og vand skulle være det næstbedste. Jeg var godt klar over, at det ville gi-ve mere arbejde, men det blev et mareridt.I løbet af august måned slås Erling, der er alene om pas-ningen af de 150 køer, med problemerne. Han blander 4 tons strøelse (20 m3!) om

ugen. Efter få dage mang-ler der alligevel materiale i sengene. Desuden er det en ulempe, at alt for meget bli-ver rodet ud på spalterne, så der dagligt er store mængder affald, han må køre ud.Der er store problemer med varmedannelse i materialet, som også støver så kraftigt, at det generer hans slimhin-der.

HANDLINGSLAMMELSE- Jeg vil ikke hænge nogen ud. Jeg siger bare, at syste-met ikke fungerer alle steder, siger han.

”Jeg vil ikke anbefale det til nogen”Efter tre måneder med halm, kalk og vand i sengebåsene smed Erling Jensen hele molevitten ud. Yverbetændelser satte op mod 15 køer ud af spillet – og Erling selv gik ned med flaget.

grobund 18STRØELSE

Så høj var den kant, som Erling monterede for at etablere en bagkant. Kanten faldt af flere gange, og det var hver gang som at starte forfra med at etablere en bund.


Personligt gik han helt ned med flaget. Han arbejdede og arbejdede, og samtidig kunne han ikke sove for spekulatio-ner. Lægen gav ham lykkepil-ler og sovemedicin, men han havde det stadig rædsels-fuldt.Han blev klar over, at han ville være nødt til at strø tre gange om ugen for at få suc-ces med den nye strøelse:- Det kunne jeg slet ikke overkomme arbejdsmæssigt, fortæller han. At det hele var ved at vælte for Erling var også tyde-ligt for hans kvægrådgiver, Torben Hedegaard. I dag er Erling glad for, at Torben overbeviste ham om, at de skulle sende bud efter social-rådgiver Bente Bendix fra Jysk Landbrugsrådgivning. Hun fik Erling ud af hand-lingslammelsen.

EN SPILDT INVESTERING- Der var ikke andet at gøre, end at få hentet priser hjem

på nogle nye madrasser, og så gå til banken og forklare, at det, jeg havde været så begej-stret for, bare ikke duede. En spildt investering på omkring 80.000 kr., en masse forgæ-ves arbejde med at bygge det he-le op og en stor lussing produk-tionsmæssigt.Banken accep-terede heldigvis Erlings kurs-skifte, og psy-kisk blev det et vendepunkt for ham. Med gode naboers hjælp blev det hele tømt ud. Det tog fem mand tre hele dage. Nye latexmadrasser med gummi-dug blev lagt på, og hverda-gen kunne normalisere sig.- Før var jeg oppe på 12.000 kg EKM pr. årsko. Jeg mi-stede 500 kg. Og yverbetæn-delse tog livet af nogle køer, mens andre måtte sættes ud. Totalt set er jeg vel slup-pet nådigt, siger Erling,

der trøster sig med, at hans pæne placering i Kvægnøg-len næsten er holdt, trods al modgangen.Psykisk skulle han helt frem til lyset og foråret, før han

kunne kende sig selv igen. - Jeg bliver aldrig helt den samme – og det behøver ikke at være negativt. Det lyder nok mærkeligt. Men

det har på en eller anden må-de været lærerigt at gå ned med flaget. Som menneske har jeg fået en ny indsigt og en anden indfaldsvinkel. - Men det er bare vigtigt for mig at være ærlig og fortælle hele sandheden om mine er-faringer, for man skal tænke sig rigtig godt om og fore-stille sig selv ind i den nye arbejdssituation, hvis man tænker på at skifte til halm/kalk/vand.

Hvad gik galt?ArbejdskrævendeDet tog Erling fire timer om ugen med en minilæsser med en strøkasse at fordele halm/kalk/vand-blandingen. Desuden brugte han dagligt lang tid på at fjerne det spildmateriale, som udmugningsanlægget samlede i enderne.

ForstyrrelseI robotbesætningen skaber det forstyrrelse i køernes rytme, når de skal gennes rundt på grund af håndteringen af strøelsen.

KompromiserNår systemet implementeres i en ældre stald, er man nødt til at montere en bagkant oven på be-tonkanten. Hos Erling blev der 40 cm at skræve over for køerne, og det er køerne ikke trygge ved.

SlidDet var hårdt ved fuldfoderblan-deren og meget dieselkrævende at blande 1.400 kg halm med 2.200 kg kalk og 800 liter vand ad gangen.

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 RibeMobil: 24 22 99 67E-mail: [email protected]

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 VardeMobil: 24 22 99 68E-mail: [email protected]

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 LunderskovMobil: 24 22 99 70E-mail: [email protected]

Område 61Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej 376630 RøddingMobil: 24 22 99 61E-mail: [email protected]

Område 72Steen LauridsenEg Mosevej 27200 GrindstedMobil: 24 22 99 72E-mail: [email protected]

Område 80Peter Ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 SkjernMobil: 24 22 99 50E-mail: [email protected]

”Vi hører aldrig om de dårlige

erfaringer…”

grobund 19

Bag en låge står køerne og føl-ger nysgerrigt med, mens en medhjælper med minilæsser ”reder op” i sengebåsene med den støvede blanding af kalk og halm. De virker ivrige efter at komme tilbage og putte sig i det bløde materiale.Tilbage i efteråret udvidede-Martin Kristensen sin bedrift ved Tarm fra 230 til 450 køer. Han var ikke i tvivl om, at kø-erne skulle have et blødt un-derlag i den nye stald. Først havde han tænkt sig sand, men da han blev klar over at halm og kalk er et alterna-tiv, øjnede han en mulighed for at undgå at etablere en gyllekanal. I modsætning til sand, så kan halm og kalk skylles ud i det eksisterende rundskyl.Nu har køerne siden 1. okto-ber ligget i det bløde lag af halm og kalk, og når Martin gør status, så er han meget tilfreds med sit valg. I den nye stald bruger han blan-dingen i alle 250 sengebåse, og i den gamle stald strøs der halm og kalk ud over madras-serne.

ÆLDRE KØER MED GODE BEN- Når jeg får besøg i stalden, er der mange, der kommente-rer, at rigtig mange af køerne ligger og tygger drøv. Særligt i den nye stald. Allerede efter de første fire uge bemærkede vores dyrlæge en markant forbedring, og vi gik fra en benscore fra 3 til 1. Selv gam-le køer, der har kælvet 6-7 gange, står nu med fine ben. Det har vi ikke haft før, for-klarer Martin på en rundtur i den nye stald.Sundhedsmæssigt er der helt generelt sket et ryk. I tiden op til stalden blev klar, var der overbelægning i de eksisterende stalde, goldkø-erne gik i et presset system, og kvierne havde også for lidt plads. Det var situationen, og dertil kom, at der blev blandet man-ge nye dyr ind i besætningen, da den nye stald stod klar. I den gamle stald ligger celle-tallet på 160.000, og Martin er tilfreds med, at celletallet er ved at komme ned på det niveau også i den nye stald.- Køerne ligger mere ned, og det giver mere mælk. Vi kom fra en dagsydelse på 12.000 kg pr. ko. Under byggeriet faldt det til 11.200, men nu er vi på 11.900, og ydelsen er stigende, fortæller han.

VAR VED AT FORTRYDEEfter de første dage med halm, kalk og vand i sengebå-sene var Martin ved at fortry-de det hele. - Dyrene skubbede rundt med blandingen, og det lå ikke rigtigt. Alt for mange sked i kummen, og jeg begyndte at blive bange for, at der skulle komme bakterier, fordi der ikke var tørt nok i båsene, forklarer Martin. Så udelod han vandet i blandingen, samtidig med at inventaret blev justeret, så køerne træder et skridt længere tilbage, når de rejser

sig. Derefter har systemet kørt upåklageligt. Uden vand holder blandingen sig tør længere, og Martin kan nø-jes med at strø to gange om ugen.

Sundheden når nye højder

Efter bare fire uger med halm og kalk i sengebåsene gik køerne i Martin

Kristensens stald fra en benscore på 3 til 1. Og efter et halvt år er han

stadig glad og begejstret for sit valg af strøelse.


grobund 20STRØELSE

Martin Kristensen har 450 køer, og i samtlige 300 sengebåse i et nyt staldaf-snit bruges halm/kalk.

I det ældre staldafsnit strøs der med blandingen på madrasserne.

Der malkes i almindelig 2*14 sildeben malkestald med fast exit på bedriften.

Sådan gør Martin:I sengene er der først to gange lagt et lag sand for at give en god fast bund.

Herpå tilføres der minimum to gange ugentlig et lag af kalk og halm (50-50). Kalken er siet jordbrugskalk, og halmen er netop skiftet ud med finsnittet halm, der er pulveriseret med en Haybuster. Martin vurderer, den finere halm vil suge bedre, og at han dermed kan spare i halmforbrug svarende til ca. 15.000 kr. om året.

Halm og kalk blandes i en 20 m3 fodervogn, oftest blandes der til 3-4 ugers forbrug ad gangen. Den færdigblandede masse opbeva-res under et halvtag lige ved porten til stalden.

Normalt er opskriften på en blanding 1/3 vand, 1/3 halm og 1/3 kalk. Martin besluttede ret hurtigt at udelade vandet og køre med 1/2-1/2 blanding af halm og kalk.

I den første tid blev der brugt tid på at justere på inventar som frontrør og nakkebøjle. Det er vigtigt, at afstanden er den helt rig-tige, så koen ligger hensigtsmæssigt.

Til sommer overvejer Martin at tilføre et desinfektionsmiddel til blandingen for at forhindre bakterievækst.

Ingen er i tvivl om komforten i sen-ge med halm, kalk og vand (HKV), hverken Martin Kristensen og Er-ling Jensen. Men fællesnævnerne for alle, der forsøger sig med denne strøelse, er, at der skal justeres på blandingen og på rutinerne om-kring håndtering for at finde frem til netop den opskrift, der fungerer. Martin har fundet opskriften, mens Erling måtte give op. De erfaringer, Erling beretter om, er guld værd og vigtige at have med i overvejelserne, når mælke-producenter overvejer plusser og minusser ved HKV i sengene. Det er arbejds- og tidskrævende og med vand et tungt materiale at håndtere. Det er vigtigt hurtigt at få etableret en fast bund, så den strøelse, der tilføjes i løbet af ugen, kommer til at ligge mest muligt fast. Det kræver en dybde på 25 cm. Nogle har udfordringer med at få strøelsen fast, når bagkanten er skrå. Vand er med til at binde kalken og holde sammen på al materialet. At Martin kan undvære vand, kan for-klares med, at han vælger at lægge sand i bunden. Det giver en solid,

kompakt stabilitet i bunden og er med til at ”bide” fast

i strøelsen ovenover. Samtidig har han fast gulv og skrabeanlæg, så han har ikke bekymringer med, at køerne skubber for meget strøelse ud af sengene, hvilket er til stor ulempe på spaltegulv. Det stopper spalter til, robotskrabere kan slet ikke håndtere det, og skrabeanlæg kører over det. Så kan man fristes til at tilsætte yderligere vand, men i fugt opformeres bakterier, måtten kan tage varme, og så reagerer kø-erne kraftigt på yversundheden. Materialet skal ligge jævnt i sen-gene, der må ikke være fuglereder bagerst, der virker som en tragt for opsamling af gødning og urin. Samtidigt må der ikke lægges et for tykt lag ad gangen, for så er der risiko for varmedannelse. Derfor kører landmændene typisk materi-ale ind 2-3 gange ugentligt.I en robotstald er det voldsomt for-styrrende for kotrafik og malknin-ger, mens det nemmere kan håndte-res, når der er malkestald.Kalk og kridt er udtørrende. Mange praktiserer regelmæssigt strøning med et udtørrende middel ovenpå HKV-blandingen. Der er forskellige erfaringer omkring, hvorvidt pat-tehuden påvirkes negativt. Nogle praktiserer forebyggende pattedyb efter hver malkning for at sikre god hudkondition, og selvsagt virker det stærkt forebyggende på celletal/mastitis, mens andre mener, de klarer sig med spray.

Erfaringer er guld værdAndres erfaringer kan man lære af – især de dårlige! Tak til Erling Jensen for at være åben om, hvilken kæm-pe udfordring halm, kalk og vand har været for ham.

grobund 21

TEKST Susanne SeestedKvægbrugsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected] bliver der strøet ved hjælp af minilæsseren. Men Martin

fortæller, at efter han er skiftet til den mere findelte halm, så kan strømaskinen på minilæsseren klare opgaven.

Martin har udskiftet den grovere halm i forgrunden med den mere findelte type, der ses bagerst.

Martins gode råd:3 Det er vigtigt at fylde op tit nok.

3 Hvis ca. 15% af sengebåsene er mørke og virker fugtige, er der behov for en ny strøning.

3 Benyt en passende mængde. Sengebåsen skal være 70% fyldt op. Kommer der mere i, går det til spilde.

3 Blandingen skal være tør – altså uden tilsætning af vand.

3 Undgå for meget kalk. Martin mener, at en højere procentdel af kalk kan skade dyrene. Han frygter ætsninger, der vil give sår på koens patter.

Martin Erling

Malkeanlæg Malkestald Robot

Gulvsystem Fast gulv m. skrabe-anlæg

Spaltegulv m. skrabe-anlæg

Bagkant højde og hældning

35 cm høj lodret bag-kant

37 cm høj, eksisteren-de bagkant supple-ret med 20 cm skrå bagkant

Kumme dybde 30 cm med en bund af sand

17 cm

Ydelsesniveau 11.300 EKM 11.800 EKM

Aktuelt celletal 205.000 182.000

grobund 223 NYE I SYDVESTJYSK LANDBOFORENING

Thomas Høj Arnum er nyvalgt som repræsentant for svine-producenterne i Sydvestjysk Landboforening, hvor der nu er indvalgt i alt to svineprodu-center. Naturligt nok er det derfor bedre produktionsvilkår for svineproducenterne, der lig-ger ham mest på sinde. - Det er jo ikke ligefrem fasci-nerende tal, når man ser på

resultaterne i vores driftsgren, siger han. Han er derfor også optaget af, hvad der rent råd-givningsmæssigt kan gøres for at styrke især slagtesvine-producenterne.- Vi har brug for, at der råd-givningsmæssigt bliver fulgt helhjertet op på produktions- resultater. For der er kun plads til de bedste producenter – sørgeligt nok, konstaterer han.I bestyrelsen har han meldt sig under fanerne i den arbejds-gruppe, der vil arbejde for at få gang i mere jordfordeling.

En handlekraftig landboforening!Godt, at fx Danish Agro bliver holdt i ørerne!


Sydvestjysk Landboforening skal være synlig over for myndigheder, politikere og alle relevante relationer. Og så skal den også være hand-lekraftig, som det skete her i foråret, hvor landboforenin-gen på baggrund af formod-ninger om manglende vægt gennemførte kontrolvejning af gødningssække.Som nyvalgt bestyrelsesmed-lem vil Karen Kjær arbej-de for, at den aktive linje fortsættes, og hvis det bliver nødvendigt at grille nogen – så må det ske! Det er land-boforeningens rolle at være

vagthund for medlemmerne, og det var godt, at landbofor-eningen fik Danish Agro til at stramme op på opsækningen af gødning, mener hun.- Vi står stærkere ved at stå sammen, end ved at stå hver for sig, er hendes enkle filo-sofi. Derfor ser hun skævt til de, der skader erhvervets image. Det er fx ikke i orden at hente ulovlig kemi i ud-landet. Landboforeningen skal ikke agere politi, men vi skal reagere over for ligegyl-dighed og skadelig adfærd, mener hun.Og så vil hun også selv have udbytte af bestyrelsesarbej-det!- Jeg vil blive bedre til at ar-gumentere og til at netværke. Det synes jeg, folk i andre erhverv er gode til, og jeg vil

gerne være med til at åbne nogle døre. Hun har valgt at gå ind i landboforeningens arbejds-gruppe vedrørende vandaf-ledning. Fra sit lokalområde ved hun, at der er store pro-blemer med, at vandet ikke kan trække sig tilbage fra markerne. Bunden i vandlø-bene er for høj.

- Vi må finde nye måder at slå os igennem på over for poli-tikerne i Esbjerg Kommune, for det halter virkelig meget på det område, siger hun kampberedt.


Karen Kjær er 47 år og har været selvstæn-dig landmand, siden hun og ægtefællen Niels overtog Hvidebrogård ved Ribe i 1994. Her har de 150 køer og driver 300 ha sammen med en ansat. Karen Kjær har tidligere siddet ca. 8 år i Arlas repræsentantskab.

Thomas Høj Arnum er 32 år og driver en bedrift med 18.000 slagtesvin og 250 ha ved Nørre Nebel. Samtidig er han fuldtidsansat driftsleder for otte ansatte på sin fars ejendom med 450 malkekøer og planteavl.

Svineproduktionen i centrumProduktionsresultater er helt centrale for at overleve

Søren Lundgaard er primært gået ind i landboforenings-arbejdet af interesse for rådgivningen. Via rådgivning er dansk landbrug blevet effektivt, så vi kan ikke leve uden, men rådgivningen skal udvikles, siger han. Selv har han taget udfordringen op ved både at få plads i Bruger-gruppe Kvæg og Brugergrup-pe Planteavl.Politisk kan Søren Lund-gaard godt være kritisk over

for Landbrug & Fødevarer, men organisationen udtaler sig med vægt, og han ønsker bestemt ikke at skubbe or-ganisationen i en helt anden retning. - For mig er den store opga-ve, at vi får skabt forståelse for vores erhverv. Vi skal be-gynde her, hvor vi bor. I bund og grund handler det om, at vi opfører os ordentligt. Vi oplever jo, at når vi viser hensyn, så bliver det sjovere at være landmand. Det giver god energi!

FLERE DELTIDSLANDMÆND, TAK!Søren Lundgaard gør sig og-

så til talsmand for, at der skal være plads til flere deltids-landbrug. - Jeg behøver bestemt ikke at eje det hele heromkring! Tværtimod – vi skal have no-gen til at bo her! Og selvføl-gelig helst nogen, der også lever og ånder for et sjovt liv med traktorer. De vil være med til at skabe en større for-ståelse for vores erhverv, hvis vi forstår at tage godt imod dem, mener han.

JORDFORDELINGSydvestjysk Landboforening har i år valgt jordfordeling som et af bestyrelsens fokus-områder, og Søren har meldt

sig til arbejdsgruppen om emnet.- Der er store udfordringer. Det kan være svært at få en jordfordeling finansieret, hvis jorden er belånt, og der rokkes det mindste ved et pant, forudser han. Men han hader også spild-tid, hvor maskinerne bare er undervejs på landevejen og generer andre trafikanter:- Der er helt sikkert perspek-tiver i jordfordeling, og det er godt, at vi nu går i dybden med det, siger han.

Rådgivningen skal være foran”Stærk faglig rådgivning har truk-ket dansk landbrug frem – sådan skal det fortsat være, og det kræ-ver udvikling og fokus.”


LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10 Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66

Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44 Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44 Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Søren Lundgaard er 34 år og driver Kors-vanggård I/S ved Darum sammen med sin bror. De har 600 køer og ejer 330 ha, men har pasningsaftaler/forpagter yderligere 420 ha, da de har valgt, at planteavl er en aktiv del af driften.

- Dengang der ikke var andet til salg, så købte mange jord, der ligger langt væk. Det vil være en stor fordel at få sam-let arealerne, så den enkelte kan få lavere omkostninger. Det er det interessante per-spektiv, mener han.Rent personligt glæder han sig til at få kendskab til de mange ting, som bestyrelses-posten giver ham indsigt i. - Det bliver da en personlig udvikling, siger det nyvalgte medlem, der er den yngste i bestyrelsen.

Svineproduktionen i centrumProduktionsresultater er helt centrale for at overleve

grobund 23

Kartoffeldagen afholdes tors-dag den 4. august ved Brun-bjergvej 2, vest for Billund. Arrangementet starter kl. 8.30 og afsluttes med frokost kl. 12.30.På dagen vil der være poster, hvor højaktuelle emner i kar-toffelavlen drøftes. Dette års forsøg omfatter særligt typer,

mængder og placeringsme-toder af fosfor ved lægning samt vækststimulerings og mikronæringsstoffers påvirk-ning af udbyttet. Men mange andre kartof-felforsøg er i gang både i Billund og andre steder i lan-det for at give jer det bedst mulige grundlag for at øge

nettomerudbyttet i kartoffelavlen.Kartoffeldagen er i år blevet udvidet med nogle demon-strationsparceller, hvor prak-tiske udfordringer med læggedybde, læggetid og timing af læggekartofler i forhold til lægning bliver synliggjort. På dagen vil der

blive vist, ud fra sæson 2016, hvordan disse tiltag påvirker udbyttet i kr./ha.

UKRUDTSLØSNINGERDer er også matrixdemo over mange ukrudtsløsninger med blandt andet Novitron og et nyt jordmiddel, Proman, kombineret med Titus tilsat forskellige sprede-/klæbe-midler. Desuden påvirkning af kartofler behandlet med Novitron og Fenix efter frem-spiring.Påvirkninger af kartoflernes rodudvikling via tungkørsel inden lægning, samt jord-løsning efter lægning vil blive fremvist ved at grave en jordprofil.

200 FORSKELLIGE SORTERDer er lagt ca. 200 forskellige sorter af især spisekartofler, men også kartofler til stivel-se og chips fra 7 forskellige sortsfirmaer.På udstyrs- og maskinsiden bliver der mulighed for at se og høre om de forskellige finesser til kartoffelavlen. Der er virkelig lagt kræfter i forberedelserne til kartof-feldagen, så dagen må være obligatorisk for kartoffelavle-ren. Vi ses den 4. august!

KartoffeldagenDagen, hvor nye dyrkningsrelaterede indsatser i kartoffelavlen vises frem.

Kartoffeldagen arrangeres i fællesskab af Vestjysk Landboforening, Heden & Fjorden Rådgivningscenter, Lemvigegnens Landbo-forening og Jysk Landbrugsrådgivning.

grobund 24

Klima- og vækstmodeller

Park

erin

g m

aski

ner

Park

erin

g

Telt

Demo

Bejdsning

Udfordringer med resistensBekæmpelse kartoffelbladplet

Mikronæringsstoffer

Delt gødskning

Ukrudtsbekæmpelse

Fosforoptimum

Flydende fosforgødning

Ukrudts-demo

Effekt af forsk. gødningstyper

grobund 25JYSK GRÆSMATCH

I slutningen af maj blev første slæt taget i alle parceller. Den 26. maj var det i parcellerne med en strategi for fem slæt. Her var blandingen Green Max White 80% gennem-skredet, mens blandingen 42 ”kun” var 40% gennemskre-det. Den 30. maj blev de øvri-ge parceller taget, og de var ved begyndende skridning. Mortens parcel var lidt lysere end de øvrige ved slættids-punktet, hvilket nok skyldtes den meget tidlige tildeling af alt kvælstoffet. Den tidlige

tildeling af kvælstoffet var ud fra planen fra i vinter, og ikke efter det Morten gerne ville have haft - og heller ikke det, han gjorde på sin egen ejendom. Til gengæld blev der tildelt gødning meget sent til den pløjefri, da vi gik og ventede lidt for lang tid med at forsø-ge at få udbragt husdyrgød-ningen til første slæt, hvilket ikke lykkedes på arealet. I stedet blev der tildelt en stor mængde handelsgødning i slutningen af april. Der er taget analyser af det høstede græs. Analyserne ”Frisk græs hurtiganalyser

NorFor Nir”. Resultaterne er brugt i den foderplan, som blev givet ved opstart af Jysk Græsmatch, dog en tørstof-procent på 30. Da vi ikke har den rigtige pris for græsset endnu, er der brugt en stan-dardpris for græs på 1,18 kr./FEN. Det har således givet en daglig foderomkostning på 37,08 til 38,9 kr. pr. ko pr. dag. Hvis man skal udpege en vinder på baggrund af første slæt, så må det blive Mogens, men der er ikke regnet øko-nomi for fremstillingsprisen på græsset endnu. Det bør dog understreges, at de få

dage, som Mogens havde i forspring med hensyn til så-ning, let kan have gjort hele udslaget på udbyttet. Desværre har en af delta-gerne, Gregers Kristensen, valgt at stoppe, da der bl.a. ikke kom gylle ud til første slæt, hvilket han er vant til at praktisere på sin egen ejendom. Da parcellen er den eneste med pløjefri etablering af græsset i efteråret, har vi valgt at videreføre parcellen med en ny tovholder (Christi-na Skelmose) fra Jysk Land-brugsrådgivning, da parcel-len har nogle kvaliteter, som er værd at følge for andre.

Resultat for første slæt i Jysk Græsmatch

TEKST Erik Helbo BjergmarkPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Allan Elsted Hansen- Tlf.: 7660 2134

Allan Dichow- Tlf.: 7660 2332

Holger Bjørnskov- Tlf.: 7660 2135

LandboGruppen JyskJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf.: [email protected]

LandboGruppen JyskMajsmarken 17190 BillundTlf.: [email protected]

Veldreven soejendom ved Vejle

Svinegård, Tårnvej 47, 7100 Vejle

Soejendom med 500 årssøer og salg af smågrise. Driftsbygninger-ne består iflg. BBR af 3.663 m² stalde, hvoraf bl.a. kan nævnesdrægtighedsstald opdelt i 2 storstier med transponderfodring ogmed plads til 235 søer. 146 farestier. Løbekontrolafdeling med 150bokse samt stalde til gylte og polte. Smågrisestald indrettet med6 sektioner á 12 stier m.m. Sagsnr. 400-0652

Kontakt: LandboGruppen JyskJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: [email protected]

Kontant: 16.975.000

Energimærke: E

Boligareal: 420 m²

Hektar: 70,3

EU-areal ca.: 55,70

DE: 181,11

Lystejendom ved Gadbjerg

Lystejendom, Grydedalvej 36, 7321 Gadbjerg

Fritidsejendom samt jagt-/naturejendom med et jordtilliggendepå 15,97 ha, der ligger fint samlet ved bygningerne - det meste afjorden er udlagt i græs, og ca. 2 ha udgør løvskov.Stuehuset er opført i 1912 og løbende moderniseret (hovedsageligti 1990érne) - det samlede boligareal udgør 166 m², hvoraf de 65 m²ligger på 1.sal. En spændende ejendom! Sagsnr. 400-1030



Kontant: 2.485.000

Ejerudgift pr. md.: 1.417

Hektar: 16

Energimærke: G

Planteavlsejendom ved Gredstedbro

Planteavlsejendom, Præstegårdsvej 8, 6771 Gredstedbro

Ejendom med et jordtilliggende på 49,97 ha beliggende i udprægetlandbrugsområde med bygningerne grænsende op til markerne.Støtteberettiget areal ca. 48,86 ha. Stuehuset er opført i 1850, ogfremstår med hvidkalkede facader og eternittag, og med et samletboligareal på 160 m². Driftsbygningerne består bl.a. af kostald,ungdyrstald, lade, maskinhus og 2 gylletanke. Sagsnr. 400-1411



Kontant: 6.985.000

Ejerudgift pr. md.: 2.779

Hektar: 49,97

Energimærke: G

Resultater for første slæt i Jysk Græsmatch

Der blev taget slæt i slutningen af maj i alle parceller. I parcellerne med 5-slæt-strategien blev første slæt taget den 26. maj. Her var blandingen Green Max White 80 % gennemskredet, mens blandingen 42 ”kun” var 40 % gennemskredet. Den 30. maj blev de øvrige parceller taget, og de var ved begyndende skridning.

Mortens parcel var lidt lysere end de øvrige ved slættidspunktet, hvilket nok skyldtes den meget tidlige tildeling af alt kvælstoffet. Den tidlige tildeling af kvælstoffet var ud fra planen fra i vinter og ikke efter det, Morten gerne ville have haft, og hvad han selv gjorde på sin egen ejendom.

Til gengæld blev der tildelt gødning meget sent til den pløjefri parcel, da vi gik og ventede lidt for lang tid med forsøge at få udbragt husdyrgødningen til første slæt, hvilket ikke lykkedes på arealet. I stedet blev der tildelt en stor mængde handelsgødning i slutningen af april.

Der er taget analyser af det høstede græs (analyserne ”Frisk græs hurtiganalyser NorFor Nir”). Resultaterne er brugt i den foderplan, som blev givet ved opstart af Jysk Græsmatch, dog med en tørstofprocent på 30 %. Da vi ikke har den rigtige pris for græsset endnu, er der brugt en standardpris for græs på 1,18 kr./FEN. Det har således givet en daglig foderomkostning på 37,08 til 38,90 kr. pr. ko pr. dag.

FEN/ha Kg TS pr. FEN

% protein % sukker Nel 20 MJ/kg ts

Foderomk. kr./dag/ko

Pløjefri 3.684 1,11 14,4 13,5 6,20 37,26 Morten 4.938 1,15 10,1 21,4 6,47 38,9 Flemming 5.006 1,13 12,9 13,3 6,59 37,94 Mogens 5.420 1,16 14,7 9,6 6,39 37,08 Yara 4.723 1,18 14,6 9,7 6,30 37,36

Hvis man skal udpege en vinder på baggrund af første slæt, så må det blive Mogens, men der er ikke regnet økonomi for fremstillingsprisen på græsset endnu. Det bør dog understreges, at de få dage, som Mogens havde i forspring med hensyn til såning, let kan have gjort hele udslaget på udbyttet.

Gødningsplan og mineralanalyser fra parcellerne kan ses herunder.

Den 19. maj blev der taget bladanalyser af de forskellige parceller, og resultaterne for det er kommet.

Tilført Mineralanalyser

Normal N (%) K (%) P (%) Mg (%) S (%) 2 1,5 0,35 0,20 0,15

Pløjefri 150 kg NS 26-14 23. marts

150 kg Kaligødning 23. marts

500 kg 21-3-10 25. april

2,15 2,68 0,26 0,11 0,19

Morten 550 kg 21-3-10 23. marts

1,86 2,51 0,30 0,13 0,19

Flemming 625 kg 18-0-16 7. april

125 kg NS 21-24 7. april

1,82 2,62 0,25 0,12 0,24

grobund 26FARMTRACKING

Med Farmtracking har du adgang til at se markkort og markplan direkte på mobi-len eller tablet. Markkortet opdateres af din planteavls-rådgiver, så hvis du oplever, at kortet ikke passer, eller der kommer ændringer, så kan din rådgiver rette det. Derudover kan du oprette hotspots i marken, altså re-gistrere relevante punkter i marken, til senere brug. Især på større bedrifter er der en gevinst i den daglige styrring af driften, da alle medarbejde-re kan se markkortet og der-ved nemt finde frem til, hvor de enkelte marker er placeret. Alt dette er GRATIS. Påmin-delser tager udgangspunkt i din markplan og fortæller dig

om vigtige datoer, præcist for de afgrøder du har. Ved abonnement kan man se dyrkningsplan samt registre-re sprøjtninger og gødnings-tildelinger. Ved oprettelse af disse registreringer i Farm-tracking, ligger de med det samme i Mark-Online og klar til planteavlsrådgiveren.

OGSÅ FOR MASKIN-STATIONERMaskinstationer kan med fordel anvende Farmtracking ved deres kunder, så har alle medarbejderne på maskin-stationen adgang til at se markkort. Det vil betyde, at førerhuset ikke længere skal rode med et bundt markkort. Forudsætningen er, at ma-skinstationen har fuldmagt til at se kundernes markdata. Den fuldmagt kan vi være behjælpelige med at oprette. Snak med din maskinsta-tion og hør om de bruger Farmtracking, og om de er interesseret i at kunne se din bedrift.

HVORDAN KOMMER JEG I GANGDownload app’en ”Farmtracking” (GRATIS)• Åben app’en, og log ind

med din Landmand.dk- adgangskode.

• Vælg din bedrift under fanen ”Bedrifter”.

• Nu er du godt i gang og kan se markkort, mark-plan osv. under fanen ”Marker”.

PRISMarkkort, markplan og hotspots er GRATIS.For dyrkningsplan, afhænger prisen af dit areal. Har du i dag abonnement på Markmo-bil, har du også fuld adgang til Farmtracking. Ønsker du en introduktiontil app’en, kommer vi ger-ne ud og sætter dig og dine medarbejdere i gang med at brugen den. Ring til Martin H.Thomsen på 25 57 98 99, eller skriv til [email protected].

Hold styr på markerne fra mobilen

TEKST Martin Holm ThomsenPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Tilbud om overflyvning og fotograferingI forbindelse med vores arbejde med kronvildtskader i markafgrøder, ønsker vi nogle gode billeder til at under-støtte vores årlige rapport om kronvildtskader i markaf-grøder. Derfor tilbyder vi at komme ud på din ejendom og tage billeder med drone for at dokumentere problemet og skadernes omfang, vi vil samtidig rådgive dig omkring, hvordan du kan mindske skaderne på din ejendom.

Besøget vil være gratis for medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug.

Farmtracking er en app til smartphones og tablets, som

gratis kan downloades til både Androide- og Apple-enheder.

Med den har du overblik over markerne og markplanen.

Her ses et eksempel på hotspots i Farmtracking.


grobund 27BARNDOMSMINDE

Af og til får vi i TELLUS en forespørgsel, om det er mu-ligt, at erhverve et mindre landbrugsareal, som er om-fattet af landbrugsloven.Det kan fx være den situati-on, hvor fødehjemmet skal sælges, og hvor ingen af bør-nene ønsker at overtage den.

AREAL MED MINDEREn eller flere af børnene kun-ne dog godt tænke sig at be-holde et lille naturareal fx en eng, mose eller hede, idet de har nogle specielle minder fra deres barndom om stedet.De kan ikke erhverve arealet efter de almindelige regler, idet de ikke ejer en land-brugsejendom i forvejen, og idet arealet, de ønsker at kø-be, er omfattet af Landbrugs-loven.En mulighed kunne være at forsøge at få landbrugsplig-ten ophævet på det pågæl-dende areal, men denne mulighed er meget begræn-set, selvom arealet som sådan ikke har nogen dyrknings-mæssig værdi.

EN FARBAR VEJEn anden mulighed for at kunne købe det findes i Land-brugslovens § 24, som hand-ler om fondes, foreningers el-ler andre juridiske personers køb af en landbrugsejendom eller del heraf til naturfor-mål.

Betingelserne for at erhverve arealet efter denne paragraf er bl.a.:• Arealet er et ”naturareal”.

D.v.s. enten ligger i et § 3-område i henhold til naturbeskyttelsesloven, et skovrejsningsområde eller lignende.

• Arealet skal anvendes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der

er fastlagt for den pålælden-de områdetype.

• At der udarbejdes en plan, i samarbejde med de lokale myndigheder, vedrørende arealets anvendelse.

• Der sikres offentligheden adgang til arealet. (Der skal tinglyses deklaration her-om på arealet).

• At arealet skal afhændes igen hvis det ikke længere anvendes i overensstemmel-se med retningslinjerne.

Som det fremgår, kan det vir-ke som en noget bureaukra-tisk fremgangsmåde, hvilket det sådan set også er, men det er en farbar vej såfremt man brændende ønsker at blive ejer af arealet.

Når moderne teknik kan gø-re hverdagen nemmere, så er vi mennesker ikke sene til at tage nyt til os. Vi ser det derfor som en stor fordel for kunder såvel som med-arbejdere i Jysk Regnskab, at vi nu afskaffer de be-sværlige papirgange, hvor regnskaber sendes frem og tilbage med posten, for at

ejer (nogle gange forskellige ejere), revisor og eventu-elt også advokat skal sætte deres underskrift. Sådan en postgang kan ikke undgå at tage mange dage, men ved at bruge digital underskrift, så er det klaret på én dag!

HVORDAN FOREGÅR DET?Du modtager en mail fra Jysk Regnskab med et link til de dokumenter, der skal underskrives ved hjælp af Nem ID. Vi benytter syste-met Penneo. (Se mere på www.penneo.dk).Når du har klaret under-skriften, modtager du og din revisor en mail med det digitalt underskrevne doku-ment.

GÅ IKKE GLIP AF ENDNU EN DIGITAL LØSNING – SUMMAXDet er muligt at arbejde med et elektronisk arkiv, som samler alle dine doku-menter, og dermed sparer papir og toner. Med få klik har du mulighed for at beta-le e-faktura direkte fra Sum-max. Arkivet er tilgængeligt døgnet rundt via pc eller smartphone, blot med en internetadgang. Der er høj sikkerhed og automatisk backup. Læs mere om Sum-max på vores hjemmeside.

FOR DIG SOM ENDNU IKKE BRUGER E-MAILFor dem der ikke er trygge ved at have computer og e-mail, har Jysk Regnskab

en ydelse, hvor vi ved hjælp af fuldmagt fra dig opretter den obligatoriske digitale postkasse, som vi alle SKAL have. En medarbejder ved Jysk Regnskab sørger der-efter for en gang i måneden, at tømme postkassen, printe indholdet og sende det med post til kunden. Den ordning har ca. 100 kunder valgt. Der er altså ingen der bliver tabt, selvom udviklingen og ny teknologi i hastigt tempo forandrer vores hverdag!

Køb af et mindre areal pålagt landbrugspligt

Slut med lange papirgangeNu går Jysk Regnskab over til digital underskrift

TEKST Gjerluf HansenEjendomsrådgiverTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 [email protected]

TEKST Helle Juul ZederkofChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 [email protected]

grobund 28ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Fusionen mellem Økologisk Landsforening og Jysk Land-brugsrådgivning er nu seks måneder gammel, og den har været en saltvandsindsprøjt-ning for medarbejderne. Selv-om rådgiverne ikke fysisk har flyttet arbejdsplads, er

alle 20 i gang med at idéud-veksle på kryds og tværs mel-lem Billund og Aarhus. ØkologiRådgivning Dan-mark vil være et fyrtårn for fremtidens landmænd, og vi arbejder konstant for at ska-be et godt liv for den økolo-giske landmand. Det er vores vision og mission, og vi føler os rigtig godt tilpas inden for disse rammer.Vi er sikre på, at det bliver til gavn for vores kunder, at vi nu er landets største økolo-giske rådgivningsselskab, og på den måde har mulighed for, at rådgiverne kan specia-lisere sig og finpudse deres kompetencer også inden for

specialproduktionerne.Helt konkret har samarbej-det indtil nu blandt andet givet udslag i opstart af ni markgrupper fordelt over det meste af Jylland, og en lang række grøftekantsmøder er på vej.Rent praktisk er vi i gang med at rulle vores strategiske pejlemærker ud, og der er lige nu en opgave med at få den nye hjemmeside, ørd.dk, gjort slagkraftig. I det hele taget er kommunikationen med kunderne et område, der vil få stort fokus den kom-mende tid.Interessen for økologien er præget af den store efter-

spørgsel på økologiske varer. Rådgiverne i ØkologiRådgiv-ning Danmark har udført om-lægningstjek på 77 bedrifter. Forårsmånederne har i øvrigt været præget af travlhed med udfyldelse af fællesskemaer for kunderne. Der er indsendt skemaer for 650 kunder, og det svarer til 20% af alle Dan-marks økologiske landmænd.

TEKST Ole Bloch EngellystDirektør i Økologirådgivning Danmark

ØkologiRådgivning Danmark er et selvstændigt anpartsselskab, der ejes af Jysk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening.

Et fyrtårn for fremtidens landbrug

Vi har indtil nu været fri for betydende problemer med sædskiftesygdomme i heste-bønnerne, men det har nok været på lånt tid. I broderlan-det Sverige er der konstateret en ny rodbrandsvamp i flere hestebønne- og ærtemarker, nemlig rodbrandsvampen Phytophthora pisi, herefter forkortet til P. pisi, da der

ikke er noget dansk navn. Symptomerne ligner dem, vi kender fra ærte-rodråd: Rød-derne bliver brune og korte.I Sverige anbefales derfor fem og helst flere frie år mellem dyrkning af ærter/ærter, hestebønner/hestebønner og mellem ærter/hestebønner. Og der er grund til at over-holde spillereglerne, for en

angrebet plante yder ingen-ting.Det menes, at sygdommen også kan angribe fodervikke, mens man ikke har set angreb i lupin og kløver. Det er nok sandsynligt, at også vinter-vikke kan angribes, men hvor meget det vil betyde, hvis den kun optræder i marken som efterafgrøde, er uvist.

TEKST Anne EriksenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Øv! Ny rodbrandsvamp i hestebønner

En af de efterafgrøder, der virkelig lægger fra land, når det handler om fixering af kvælstof i økologiske sand-jordsmarker, er vintervikken.Ved såning i begyndelsen af august sammen med rug har den i forsøg givet op til 60 kg N/ha i eftervirkning.Merudbyttet i forhold til rajgræs-efterafgrøde var i forsøgene på omkring 25 hkg pr. ha, så du behøver ikke engang lommeregneren for at blive begejstret. Hvis kvælstof

virkelig mangler i sædskiftet, er 1 kg N mindst 20 kr. værd.Så hvad er problemet – det er da bare om at komme i gang!

UDSÆDEN ER DYRMen der er lige et par detal-jer:Såning i begyndelsen af august kræver en afgrøde, der er tidligt høstet. Af de al-mindelige økologiske kornaf-grøder taler det for vinterrug, vintertriticale, havre eller vårbyg – eventuelt kombine-ret med ribbehøst.Og så er der det faktum, at udsæden er meget dyr. Det hænger sammen med, at der ikke produceres ret store mængder, hvilket hænger sammen med, at efterspørgs-len er lav, hvilket igen hæn-ger sammen med, at prisen er høj. Der bruges 40 kg rug og

40 kg vintervikke i blandin-gen. 1 kg rug koster knap 5 kr., men et kg ubejdset, konventionel vintervikke ko-ster ca. 40 kr., så det tager jo lidt af fornøjelsen. Prisen på økologisk udsæd vil kun være højere.

VI BRYDER DEN ONDE CIRKELVi forestiller os, at vi kan bryde den onde cirkel ved at vise, at der er en stor interes-se for afgrøden. Til det formål har vi brug for at kunne sige til firmaerne, at der med stor sandsynlighed kan afsættes en vis mængde, og det er her, DU kommer ind i billedet.Tag allerede nu en snak med din planteavlsrådgiver om, hvorvidt vintervikke som ef-terafgrøde kan bidrage posi-tivt i din markplan, og lad os få samlet nogle interessetil-

kendegivelser, vi kan gå vide-re med. Så håber vi, at vi kan være klar med en fornuftig pris i juli, og om ikke andet ved firmaerne så til næste år, at det er noget, de økologiske landmænd efterspørger.Alternativt kan du måske pri-vat lave forsøg med hjemme-avlet såsæd af vintervikken. Under alle omstændigheder kunne det være spændende at få nogle resultater med eftervirkning og merudbytter i praksis.

TEKST Anne EriksenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Vi ved ikke, om P. pisi fore-kommer i Danmark, men det er sandsynligt at den kan op-træde, hvor der har været dyr-ket hestebønner og/eller ærter med jævne mellemrum. Vi så i markbesøgene sidste år en-kelte hestebønneplanter med rødder, der så ud til at være syge, uden at vi dog fandt svar på, hvad der plagede dem.

Hvis du har mistanke om, at sygdommen huserer, kan du kontakte din planteavlsrådgi-ver, så der kan blive lavet en jordtest.

Symptomerne på P. pisi vil minde om angreb af ærterodråd, som ses her på

billedet. Foto: Ghita Cordsen Nielsen, SEGES Planteproduktion.

grobund 29Vintervikke kaldes også for sandvikke, der er den oprindelige vildform. Foto: Inger Bertelsen, SEGES Økologi.

Merudbyttet i forhold til rajgræs-efterafgrøde var i

forsøgene på omkring 25 hkg pr. ha, så du behøver ikke engang lommeregner

for at blive begejstret.

Indkøbsklub for udsæd af vintervikke?Vil du være med til at skabe efterspørgsel for at presse prisen på udsæd ned?

grobund 30grobund 30

PersonalenytNy kartoffelrådgiver

Anette Møller Sørensen, 50 år, er pr. 1. juni ansat som planteavlsrådgiver med speciale i kartofler.Anette er cand. agro og kommer fra en

stilling som fuldmægtig hos NaturErhvervstyrelsen i Tønder. Tidligere har hun været ansat i Cheminova, hos Karmark samt som planteavlsrådgiver i Midtjysk Landboforening i Grindsted. Det er således en erfaren rådgiver med lokalkendskab, der straks kan bidrage med at skabe merværdi hos avlerne.I Jysk Mark indgår Anette i kartoffelteamet i Billund, hvor hun skal være med til at løfte de spændende opgaver.

KantinelederSøren Kahl er ansat som kantineleder i Esbjerg. Søren er uddannet kok, 33 år og bor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling i Danish Crowns kantine i Holsted.

Nye driftsøkonomerAnne Kathrine Lund-Platz (32 år), der er uddannet cand.oecon.agro, tiltrådte 1. juni en stilling som driftsøkonom med særlig fokus på

økologi. Anne kommer fra en stilling som driftsøkonom ved Djursland Lbf., og er flyttet til Vestjylland med sin familie.

Den 1. august starter yderligere en driftsøkonom, Asger Månsson (24 år), der netop nu afslutter sit studie som Agro

Business Economist (fra Vejlby), hvor han laver speciale om et nyt koncept for rådgivning og vejledning i forbindelse med etableringsprocessen i landbruget. Asger har været i praktik i Jysk Landbrugsrådgivning i både 2015 og 2016 og er allerede et ret kendt ansigt i og uden for huset. Asger vil særligt fokusere på kvægbedrifter. Privat bor Asger i Brande med sin bedre halvdel på et nyerhvervet landsted.

Maria Bredtoft Laursen er tiltrådt en stilling som revisorassistent hos Jysk Regnskab i Billund.

Mimi Korsager Pedersen efter endt uddannelse som revisorassistent blevet fastansat pr. 1. august hos Jysk Regnskab i Esbjerg.

25 års jubilæumRevisorassistent Erik Lavrsen har 25 års jubilæum i Jysk Landbrugsrådgivning den 1. august. Erik startede som elev

i 1991 på Landbogården i Brørup. Han er meget vellidt af sine kunder, som han har en rigtig god kontakt til – han kigger gerne forbi på en aften- eller søndagstur. Han er altid klar med et smil og en frisk bemærkning, og han skaber en god stemning omkring sig. Kollegerne i Jysk Regnskab nyder godt af hans store kendskab til praktisk landbrugsdrift, og ikke mindst hans store viden om diverse landbrugsmaskiner – han er et decideret opslagsværk. Meget af den viden er grundlagt, fordi Erik i fritiden er landmand hos sin bror i Sønderjylland.Jubilæet fejres ved en intern reception den 16. september.

EfterlønEjendomsrådgiver Gjerluf Hansen, TELLUS Advokater, har valgt at gå på efterløn efter 16+20 år i landbrugets rådgivningstjeneste.

Gjerluf Hansen er uddannet agronom fra 1978. Gjerluf blev ansat på Landbogården i Brørup, første gang i maj 1980 og forlod pladsen til fordel for en konkurrent i februar 1996. Det blev dog en kort adskillelse, for Gjerluf kom tilbage og blev genansat i juni 1996. Han blev ansat som ejendomskonsulent og fungerede som sådan frem til fusionen og dannelsen af Jysk Landbrugsrådgivning, som vi kender det i dag. I 2014 blev der omstruktureret, og Gjerluf skiftede til en stilling som ejendomsrådgiver i TELLUS Advokater.Gjerluf har i alle årene haft en stor kontakt til landmænd, og både internt og eksternt har han skabt sig et ry som problemknuser i den helt store stil, når der skal findes gode løsninger til gavn for egnens landmænd.Mangen en landmand og rigtig mange kollegaer kan tænke tilbage på situationer, hvor Gjerluf fandt den kreative løsning på en kompleks problemstilling. Gjerluf er også en detaljens mand, med en uvurderlig evne til samtidig at skabe overblik og kommunikere – og seriøs og præcis – og smilende. I sin fritid kan han nu for alvor hellige sig sine interesser for løb, juletræer, fårehold, og ikke mindst børn og børnebørn.TELLUS Advokater og Jysk Landbrugsrådgivning takker Gjerluf for en kæmpestor indsats og ønsker ham alt godt i fremtiden.

40 års jubilæumDen 1. august har revisorassistent Marianne Frandsen 40 års jubilæum ved Jysk Landbrugsrådgivning. Marianne sætter en stor ære i, at opgaverne bliver løst til tiden, og at tingene er i orden. Det bliver stærkt påskønnet af kunderne, som i Marianne har en assistent, der sørger for at komme hele vejen rundt.

Alle, der har med Marianne at gøre, vil opleve, at hun er omsorgsfuld og meget social. Hun besidder stor empati og går aldrig af vejen, hvis en kollega eller teamet mangler hjælp. Dertil kommer en stor faglig dygtighed og lyst og mod til at påtage sig nye opgaver og udfordringer. Sådan har det været, siden hun i 1976 startede sig karriere på det daværende Landbrugscenter i Bramming. Jubilæet fejres ved en intern reception fredag den 26. august.

?

SÆLSAFARI OG HAVNERUNDFART

Mandag den 18. juli kl. 19.00 Dokvej 5, 6700 Esbjerg

Sydvestjysk Landboforenings medlemsudflugt har i år måttet dubleres, da den første udflugt den 4. juli hurtigt blev fuldt booket. Ekstratu-ren foregår den 18. juli. Er du medlem, og vil du med på turen, så tilmeld dig hurtigst mu-ligt. Læs mere om udflugten på www.jlbr.dk.Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

RIBE DYRSKUEFredag den 29. juli

kl. 9.00 - 16.00 på Hovedengen i Ribe

Udstillere af dyr, maskiner og serviceydelser sætter igen alle sejl til for at skabe et godt og livligt dyrskue på den traditionsrige plads lige ned til åen. Gå ikke glip af Danmarks smukke-ste dyrskue!Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

KARTOFFELDAGTorsdag den 4. august

kl. 8.30 - 13.00 ved Brunbjergvej 2, vest for BillundDagen, hvor nye dyrkningsrelaterede indsat-ser i kartoffelavlen vises frem. Læs den udfør-lige omtale på side 24.Arrangør: Vestjysk Landboforening, Heden & Fjorden Rådgivningscenter, Lemvigegnens Landboforening og JyskLandbrugsrådgivning.

ESBJERG HØSTMARKEDLørdag den 6. august

kl. 10.00 - 15.00 på Torvet og Torvegade i Esbjerg

På Torvet og i Torvegade i Esbjerg mødes land og by til det årlige høstmarked. Der vil som altid være masser af oplevelser for både børn og voksne, så der er god mulighed for en spændende dag for hele familien. Der er grise-væddeløb, stærkmandskonkurrence, kornle-geplads og boder med lokale fødevarer – og meget andet. Vel mødt.Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

GRINDSTED HØSTMARKEDLørdag den 3. september

kl. 9.30 - 14.00 på Birketorvet i Grindsted Som altid danner Birketorvet rammen for høstmarkedet i Grindsted. Traditionen tro er der mulighed for at gøre en god handel i boderne, se store landbrugsmaskiner, opleve grisene kæmpe for sejren i grisevæddeløbet og grave efter karameller i korncontaineren – og mange andre aktiviteter.Tag familien med til en festlig dag i Grindsted.Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

Varde Landboforenings Seniorklub

Grillaften i ”Olsens Paradis”Tirsdag den 2. august kl. 18.00 – eller tidligere!Vester Vejrupvej 6, Bramming Den frie fantasi har fået lov at boltre sig i det 15.000 m2 store haveanlæg med masser af spændende skulpturer og overraskende an-læg med sten og vand. Man er velkommen til at komme i god tid og se haven inden aftens-maden. Tag evt. venner eller familie med. Kl. 18.00 er grillen varm. Medbring selv drik-kevarer og mad til grillen. Der er dog mulig-hed for at købe øl og vand på stedet. Entré 50 kr. betales ved spisningen.Tilmelding senest mandag den 1. august til Henning og Marie, tlf. 27 64 05 57, 27 64 05 56.

Brørup Landboforenings Seniorklub

NB:Bemærk tilmelding snarest muligt til en ugelang rejse til Portugal fra den 7. oktober. Tilmelding til Henning T. Vejrup på tlf. 61 15 17 45 eller 75 38 17 45 eller [email protected].

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Tur ud i det blåMandag den 18. juli kl. 17.00

Heldagstur til StruerMandag den 8. august Start kl. 7.50 ved Lidl, Grindsted, 8.00 Sdr. Omme rasteplads ved Kroen, 8.15 Give Bøge-torvet, 8.30 Ved Brande HallenRundvisning på Ausumgård kendt fra TV (Godsejerne). Blandt andet besøg på Dansk And & Jyske råvarer, rundvisning på jernba-nemuseet og besøg på B&O Museet.Dagen afsluttes på Orienten med buffet. Hjemkomst ca. kl 22.00.Tilmelding senest 30. juli til Per Baastrup på tlf. 97 18 71 38 el. 22 21 71 38

grobund 31 KALENDER

GRØFTEKANTSMØDE

Vårbyggens udvikling

Arrangementet er gratis

For yderligere info:Kontakt planteavlsrådgiverJens Peder PedersenTlf. 76 60 23 35Mail: [email protected]

Tirsdag den 19. juli kl. 10.00 ved Vejle Landevej 66, 7200 GrindstedVi ser på det store forsøgsareal med vårbyg, hvor der er etableret en række forsøg og demonstrationer. Denne dag bliver det især interessant at se resultatet af de forskellige vækstreguleringsstrategier.

http://www.jlbr.dk


Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærEjendomsmæglerCand. agro.

Tænker du på køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Documents

Grobund nr 3 2016