Grobund nr 4 2015

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

04| 2015

Slut med at sortere i fuldfoderet 16

Hyrdinden og Studene 6

Hvem har de STØRSTE kolber? 15

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 04 · 2015

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Lilli Snekmose

Næste Grobund: 16. oktober 2015Oplag: 13.000 stk.Layout: Lisa JensenTryk: Arco Grafisk A/S

KONKURRENCE

jlbr.dk

Hyrdinden og Studene 6Nyt firma afgræsser §3-arealer - og sætter folk i arbejde

Hey – lad os gøre det smartere 10Ungt superteam er hovedkræfter bag app

Hvem har de STØRSTE kolber? 15 Du kan vinde 2 METER rødvin

Koen må ikke nøjes med godbidder 16 Kan koen sortere i fuldfoderet, dur det ikke

Svineproduktion på polsk 22 Livlig dansk eksport – på lånt tid

Det er mørke tider for en over-vældende stor del af vore hus-dyrproducenter. Afregnings-priserne er de laveste i mange år, og kun en meget, meget lille del af mælkeproducenterne er i stand til at tjene penge. Stadig flere bukker under. Også for svineproducenterne er det fortsat magre tider.At markedet så fuldkomment skulle svigte, og at Rusland er tabt som eksportmarked, har skabt en stemning af usikker-hed og frustration. Det præ- gede mange af de samtaler, jeg havde med kolleger ved Ribe Dyrskue for nogle uger siden.

Bekymring for fremtiden er ved at blive til frygt for frem-tiden. Ingen ved jo, om vi har nået lavpunktet, eller om vi vil se yderligere prisfald. Og sommeren igennem har man-ge samtidig været nervøse for, hvor ringe majshøsten bliver.For et hårdt presset landbrug er det naturligvis en opmun-tring, at den nye regering har

grobund 3FORMANDEN

sat sig for at indfri de løfter, der blev givet til landbruget i den 16 punkts plan, som VKO aftalte før valget. Men den enkelte land-mand ved ud-mærket, at lige meget hvor positiv gen-nemførelsen af planen er, så vil den aldrig kun-ne få den samme økonomiske betydning som en stigning i afregningsprisen på mælk på 1 kr. eller 3 kr. på kiloprisen for svinekød. Men over for markedet er po-litikerne stort set magtesløse. Alligevel kan det tillægges stor betydning, hvis vi får lov at gøde noget mere, at randzoner og efterafgrøde-krav forsvinder og de andre tiltag, der vil gøre danske landmænd lidt mere konkur-rencedygtige. Det vil i hvert fald være et signal til landbruget og til den

finansielle sektor.

På den politiske front går vi forhåbentlig bedre tider i møde.

Men spørgsmålet er, om de røde partier også erkender si-tuationens alvor, så vi får det holdbare, brede forlig, som er at foretrække – set med erhvervets øjne.Skal jeg nævne en enkelt vækstbarriere, der virkelig spærrer for udvikling, og som samtidig er konkurren-ceforvridende og uretfærdig, så er det PSO-afgiften. Den står der ikke noget om i 16 punkts planen, men det er simpelthen tosset, at man for at skaffe midler til grøn energi, vil hente dem hos landmænd, der ingenting

tjener! Vil politikerne have grøn energi, så kør det ind over finansloven, så alle skatteydere kan deles om den omkostning.Og så tror jeg, der er per-spektiver i den udflytning af statslige instanser fra Køben-havn til yderområderne, som mange borgerlige politikere ser ud til at mene alvorligt. Et er, at det vil skabe arbejds-pladser og aktivitet i egne af landet, hvor det er tiltrængt.

Men endnu større betydning kan det få for holdningen til og forståelsen for vores erhverv. Tænk på, hvordan der i dag sidder embeds-mænd i Køben-havn, der har svært ved at fatte, at det er umuligt at så efterafgrøder til tiden, hvis høsten falder sent.

Hvis man som

embedsmand i København kun er vant til at bevæge sig fra fortov til fortov, så er det åbenbart svært at have føling med vilkårene ude i virkeligheden.Med en statslig styrelse placeret godt langt ude i provinsen, kunne man håbe, at der kom lidt mere fornuft og pragmatik omkring de hundredvis af regler og datoer, landmænd er under-lagt. Så kom det måske ikke som en overraskelse, at ustadigt vejr giver landmænd problemer.

“Bekymring for fremtiden er ved at blive til frygt for

fremtiden.”

Af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

Nu er det alvor

Per Vinther

Landboretsrådgiver Tlf.: 76 60 21 19 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 [email protected]

Principsag om forrentning

– en efterlysning

Landboretsrådgiver Per Vinther efterlyser medlem-mer, der har fået ulovligt trukket EU-støtte tilbagebetalt uden forrentning. Det drejer sig om sagen, hvor NaturErhverv uberetti-get trak EU-støtte som følge af en overtrædelse af kravet om 2 meter bræmmer. Natur- Erhverv har siden erkendt, at man ikke havde hjemmel til dette skridt, og pengene er blevet tilbagebetalt. Men nu ønsker Landbrug & Føde-varer at få prøvet ved en domstol, om NaturErhverv virkelig havde ret til at tilba-gebetale de store beløb UDEN renter. Er du en af de land-mænd, der i denne sag uberettiget er blevet trukket i støtte fra og med 2013, hører Per Vinther gerne fra dig hurtigst muligt.

Høringsvar på vandområdeplaner

Landboorganisationerne har i et høringssvar til vandom-rådeplanerne stillet skarpt på vandløbsvedligeholdelse,

oprensning, grødeskæring og hævning af vandspejl.Høringssvaret er på dette område helt kontant. Den metode, der er brugt til at fastsætte kravene til fisk i de midt- og sydvestjyske vandløb er fagligt helt uforsvarlig. Ved at benytte en dataind-samling, der for 99% ved-kommende er foregået i brede østjyske vandløb, når man frem til, at der i Vestjylland er 9.000 km vandløb og åer, som ikke lever op til kravet om god økologisk tilstand.Det er en helt urimelig frem-gangsmåde, fordi der slet ikke tages højde for, at 75% af de midt- og sydvestjyske har en bundbredde på under to meter.Når man derfor stiller det samme krav om 80-130 stk. ørredyngel pr. 100 m2 i åerne for både de brede østjyske og de smalle vestjyske vandløb, så vil det forudsætte så vold-somme indgreb i Vestjylland, at der reelt bliver tale om at afvikle landbrugsdriften i store områder. Typisk er der i dag kun 15 stk. ørredyngel pr. 100 m2 i de vestvendte vandløb. For at opfylde ørre-dyngelkravet på 80-130 stk. vil man skulle lave kraftige indgreb med stop for vand-løbsvedligeholdelse, og stop

for oprensning og grødeskæ-ring – med stor vandspejls-hævning til følge. I høringssvaret argumenteres der for, at alle vandoplande på under 10 km2 skal pilles ud af vandområdeplanerne. Det vil sikre, at de smalle vestvendte åer ikke pålægges nogle uopnåelige krav mht. ørredyngel.

Markvanding i Ikast-Brande

Ikast-Brande Kommune har nu fastsat administrations-grundlaget for tildeling af vand til markvanding. Alle – uanset jordtype – kan få tilladelse til at vande med 1200 m3/ha/år. Tilladelsen er for 15 år.Er der landmænd, der i et kritisk tørt år oplever, at den mængde ikke slår til, er det muligt ved henvendelse til kommunen at opnå en større tilladelse, der modsvarer behovet i et tørt år. En sådan opjusteret tilladelse vil også gælde i 15 år.Der er allerede eksempler på, at kommunen efter disse reg-ler har tildelt en ansøger en tilladelse på mere end 1200 m3/ha/år, fordi ansøgeren kunne dokumentere et behov.

Dige eller forhøjning?Når der rundt mellem marker findes en forhøjning som et lavt dige, er det så et byg-ningsværk eller er det sand og jord, der i tidens løb er føget sammen?Det bliver ofte et diskussions-emne, når landmænd ønsker at sammenlægge marker og dermed sløjfe det dige eller den forhøjning, der adskiller markerne.Digebeskyttelsen gælder kun sten- og jorddiger, der optræder på kortbilag fra 1992, og som fortæller en kulturhistorie. Landboretsrådgiver Per Vinther kan berette om flere tilfælde, hvor landmænd først har fået afslag på at sløjfe et dige, men derefter har kla-get og fået medhold i klagen ved Kulturstyrelsen. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at hvis der er tale om et beskyttet dige, så skal diget kunne findes på luftfotos fra før 1992. Regi-streringen fra 1992 er vejle-dende, og det var ønskeligt, om Kulturstyrelsen ville fore-tage en egentlig kortlægning, så man undgik de mange sager, hvor der er tvivl.Per Vinther understreger dog samtidig, at det er meget

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4LANDBORET

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i

landboforeningernes ar-bejde for lokalt at påvirke

ny lovgivning, myndighe-dernes administrations-

praksis og erhvervets generelle rammevilkår.

uklogt, hvis landmænd uden at spørge fjerner et dige. I det tilfælde vil landmanden ofte tabe sagen, idet beviset jo hermed er væk, og så går myndighederne automatisk ud fra, at der var tale om et beskyttet dige.

Kan natur erstattes?Begrebet erstatningsnatur handler om, at det nogle gange kan være win-win for både landmand og natur, hvis et nuværende naturareal ind-lemmes i markdriften, mod at landmanden i stedet ud-lægger et markareal, der er en halv til en hel gang større til natur.Kommunerne er typisk me-get restriktive over for på denne måde at “flytte” natur, men Varde Kommune har gi-vet tilladelse til flytning af to søer og et mindre hedeareal. Sagerne er blevet indklaget

af Danmarks Naturfred-ningsforening til Natur- og Miljøklagenævnet.

Byggeri i værdifulde landskaber

Landbrugsorganisationerne har afgivet et kritisk hø-ringssvar på Vejle Kommu-nes oplæg til Kommuneplan 2017. Blandt flere punkter, hvor landboorganisationer vender sig mod små og større opstramninger, der kan be-grænse landbrugserhvervet, skal her fremhæves kommu-nens ønske om som hoved-regel at friholde værdifulde landskaber for byggeri og anlæg. Skulle man alligevel opnå tilladelse, lægges der op til høje krav til materialer og udformning.Jysk Landbrug har i sit hø-ringssvar gjort opmærksom på, at reglerne vil ramme et

stort antal landbrug, da ca. halvdelen af det dyrk- bare areal i Vejle Kommune er klassificeret som værdi-fuldt landskab. Den restriktive ordlyd i kommuneplanen kan derfor skabe usikkerhed om mulighederne for en fortsat udvikling af de eksisterende landbrugsvirksomheder.I høringssvaret fremgår det også, at landboorganisati-onerne ønsker, at der tages hensyn til den investerings-mæssige rentabilitet og byg-ningens funktionalitet ved om- og nybyggeri. I oplægget kræves der en “høj arkitektonisk kvalitet”, og det frygter man vil åbne op for en ladeport af fordyrende krav.

grobund 5

Har man randzoner på sit areal, kan man søge om tilskud til teknologier, der kan reducere kvælstofudledning og brug af pesticider. På grund af valgudskrivelsen er iværksættelsen af denne ansøgningsrunde udskudt, og den bliver næppe iværksat før efter sommerferien.Der kan søges 40% i tilskud til investeringerne, men der er endnu uvist, hvilke teknologier, det præcis drejer sig om. Det forventes, at der bliver tilskud til radrensere, N-sensorer til mark- sprøjter og GPS-autostyring. Inden for kvælstofreduktionen vil det nok være til tankforsuring, markforsuring og gyllened-fældning i græsmarker.Yderligere og nye informationer bliver lagt på hjemmesiden jlbr.dk.Spørgsmål kan rettes til Maria E. Klug på tlf. 76 60 23 72, [email protected] eller Martin L. Thysen på tlf. 76 60 23 74, [email protected]

Besøgstal satte rekord til dyrskuejubilæum


Ved Ribe Dyrskues 150 års jubilæum den sidste fredag i juli måned blev der meget passende sat deltagerrekord. Næsten 10.000 gæster blev det til – det er det højeste antal, siden besøgs-tallene begyndte at blive registreret i 1987. Dagen bød da også på perfekt dyrskuevejr.

- I år var vejret hverken for varmt eller for koldt. Det var vores held. Og så har vi oplevet en virkelig god opbakning fra dyre-udstillere i år, ligesom vi fik udsolgt alle stande, konstaterer en tilfreds tovholder for dyrskuet, Niels Damsgaard Hansen, som hermed fik et flot resultat det første år, han havde debut som ansvarlig for skuet.

Besøgstallet var helt præcis 9.707. Til sammenligning var tallet ca. 2.000 lavere i 2014, hvor der nærmest var hedebølge på dyrskuedagen.

RIBE DYRSKUE

AFGRÆSNINGgrobund 6

“Hyrdinden og Studene” – en oplagt idé!

I år er “hyrdinden” på barsel med sit barn nummer tre, datteren Kamilla. Derfor er Christina ansat som afløser. Her bliver der tilset hegn sammen med Jytte, der er i jobtræning.


Da Anne-Marie Pedersen blev gift med en landmand og fik børn, opgav hun sin egen karriere. Men kun for en tid. Nu har hun skabt firmaet “Hyrdinden og Studene”, der afgræsser §3-arealer – og sætter kontanthjælps-modtagere i arbejde.


Sjovt nok var det naboen Max, der er medlem af Danmarks Naturfrednings-forening, der fik ideen til “Hyrdinden og Studene”.

Ved en fest snakkede han og Anne-Marie om det misfor-hold, der består i, at mange kreaturer aldrig kommer på græs, samtidig med at masser af naturarealer gror til. Tyrene på ægtefællen Peters gård blev solgt som små, og Anne-Marie gik og tumlede med ideer til, hvordan de i stedet kunne bruges til at afgræsse §3-arealer, fortalte hun Max.

14 dage efter kom Max (som

faktisk hedder Jens Thom-sen) med en fiks og færdig forretningsplan til Anne-Ma-rie! Det var også ham, der kom med forretningsnavnet, “Hyrdinden og Studene”.

MIT PROJEKT!- Det var det lille skub, der skulle til. Max havde sat sig ind i, at hvis jeg startede virk-somheden, kunne jeg søge støtte fra LAG-midlerne. Så lige pludselig så jeg muligheden for at få min egen virksomhed.

Det sidste var bestemt ikke uvæsentligt for Anne-Marie, der kom fra en karriere som butikschef i Dagli’ Brugsen i Grejs og salgsleder i forskel-lige brugser.- Herhjemme er det jo ligesom Peters det hele. Hans projekt. Jeg havde bare vildt meget

brug for at få mit eget at gå op i, sukker Anne-Marie.Det er to år siden. Og for at gøre en lang historie kort, så søgte Anne-Marie og fik 50% støtte til investering i en kvægvogn med fanggitter, en ATV med trailer og en fire-hjulstrukket bil med trailer. Så var udstyret på plads. Un-dervejs blev fokus dog flyttet væk fra studene, for det viste sig, at der var mere perspek-tiv i at bruge bedriftens 120 kvier, som ellers var sendt på kviehotel. Dem udlejer Anne-Marie nu til naturpleje.

STEMTE DØRKLOKKERGræsarealerne fandt hun ved at stemme dørklokker i nabo-laget, hvor der ligger en tæt bræmme af §3-arealer ned til Skjern Å. Fælles for mange af ejerne er, at de ikke selv har lyst til eller ikke magter

En kvægvogn med fanggitter er et vigtigt udstyr for "Hyrdingen". 50% af udgiften er dækket af støttemidler.

grobund 8

at have dyr, men at de væl-dig gerne vil har arealerne afgræsset. Hun har indgået aftaler med lodsejere med i alt 74 ha, så hun har kunnet samle mange små matrikler til ni større marker. Anne- Marie sørger for at hente og bringe dyrene, sætte hegn op og vedligeholde det og etable-re strøm og vand. Kort sagt, hun passer det hele.

De 20 ha har hun forpagtet, så hun kan søge græsnings-støtte, mens lodsejerne på det resterende areal betaler en sum for afgræsningen, men til gengæld selv henter EU-tilskud til arealerne hjem.45 stk. skotsk højlandskvæg har Hyrdinden også fået ind i forretningen. De går på deres ejers jord, men han har overladt til hende at sørge for pasning, hegning og opsyn.Jysk Landbrugsrådgivning har på vegne af nogle kunder spurgt, om hun kan tage yderligere 150 kvier fra 2016.- Det betyder, at jeg skal ud og finde yderligere 75 ha, jeg kan afgræsse, men det skal jeg nok finde ud af, siger hyrd-inden med overbevisning.

HYRDINDEN ER HELTINDENI Ikast-Brande Kommune har Hyrdinden tæt ved heltindestatus. - Hun er lykkedes med det, som vi i kommunen har bok-set med i årevis. Vi har an-nonceret og forsøgt at lokke på mange måder, men det er kun gået tilbage med afgræs-ningen af §3-arealer, fortæller biolog Lene Kolind Vilstrup, der er knyttet til kommunens naturgruppe.

Hun er begejstret for, at Anne-Marie Pedersen er gået foran og med eksemplets magt har vist, at naturpleje også kan være økonomisk interessant.- For naturen er det helt fan-tastisk. Uden Hyrdinden hav-de store arealer ved Skjern og Brande ådale i dag stået uplejede hen. Det er lykkedes hende at ændre tankegangen hos folk, som hidtil har ment, at det ikke duede at have dyr på græs på naturarealer. Den mentalitetsændring er hen-des store fortjeneste, siger Lene Kolind Vilstrup.Hendes store håb er, at Hyrd-inden vil få held til at udvide

sine aktiviteter, og at hendes ek-sempel vil inspirere andre til at nedsætte sig som “hyrdinder”.

- Naturen har behov for det, siger hun, der som biolog ser frem til at få nye data om

Planen er at udvide forretningen fra de nuværende 165 dyr til 700 i løbet af et par år. I 2016 tegner det lige nu til, at hun passerer de 300 dyr.

Støttemidler har givet "Hyrdingen" en god start.


kommunens §3-arealer. Hvor dyrene har græsset, ved hun nemlig, at en mangfoldighed af arter vil myldre frem.

SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHEDAktiviteten i Hyrdinden og Studene er hurtigt blevet så stor, at der er fuldtidsarbejde

til Anne-Marie fra 1. april til 1. november. Og hun har endda brug for hjælp, og det har hun løst lidt utra-ditionelt.Hun er blevet godkendt som en socialøko-nomisk virk-somhed, og derfor formid-ler Ikast-Bran-de Kommune kontanthjælps-modtagere i

jobtræning i Hyrdinden og Studene. Det giver virksom-heden en ekstra dimension, synes Anne-Marie.- Det er mennesker, det er rigtig spændende at arbejde med. Jeg har foreløbig haft fem i alt – én ad gangen – og den ene er nu kommet ind på arbejdsmarkedet igen. Så jeg

tror på, at jeg gør en forskel. Vi får snakket en masse, når vi sådan går og ordner hegn. De får selvtillid og lærer at møde til tiden og udføre en opgave, mener hun.

I denne sæson er Anne-Marie dog trukket ud af det dag-lige arbejde, fordi hun har barselsorlov med lille Kamil-la. Hun har ansat Christina, en uddannet landmand, som afløser, og hun har lige nu an-svaret – både over for kunder-ne og over for den medarbej-der, der er i jobtræning.

MAX ER MENTORSamarbejdet med Max (altså idémanden og naboen Jens Thomsen) fortsætter. - Han fungerer som en men-tor for mig, og for ham er det win-win, fordi dyrene udfører naturpleje. Så han er rigtig glad, fortæller Anne-Marie.Men med en virksomhed, der nu i høj grad er baseret på

kvier og kødkvæg, er der så stadig dækning for navnet “Hyrdinden og Studene”?- Ja, da, lyder det lattermildt fra Anne-Marie. Studene – det er da Peter og Max, griner hun.

Hvad henholdsvis ægtemand og nabo siger til den udlæg-ning, melder historien ikke noget om.

• Anne-Marie er mor til 3 og gift med land-mand Peter Kragsig Kristensen, der driver Nørremosegård nær Brande.

• Hun er uddannet inden for handel, men er nu indehaver af firmaet “Hyrdinden og studene”.

• Firmaet formidler kontakt mellem dyre-ejere og ejere af §3-arealer, og når en aftale er indgået, står firmaet for alt det praktiske omkring hegning, tilsyn, strøm, vand og transport af dyrene til og fra græsningsarealerne.

APP FOR LANDBRUGgrobund 10grobund 10

Hey – lad os gøre det lidt smartere!


Alle ved, at man skal spørge et barn på 12, hvis man skal have løst et IT-problem. Digitale indfødte kalder man dem. Børn, der er vokset op med den nye teknologi, og som fik lov at lege med com-puter og mobiltelefon, længe før de lærte at gå…Derfor var det helt naturligt, at Jysk Landbrugsrådgivning satte de unge kræfter ind, da arbejdet med at udvikle bran-chens første app med værktø-jer til landmænd, markmænd

og maskinførere blev sat i gang for et par år siden.En af planteavlsrådgiverne havde en søn på 19, der al-lerede dengang var en ægte IT-nørd. Sådan blev kontak-ten etableret til Søren Aksel Helbo Bjergmark, der den-gang var elev på HTX (Højere teknisk eksamen) i Esbjerg. Oprindelig blev han trukket ind i projektet for at give en second opinion. Men det endte snart med, at han blev bedt om at stå for program-meringen af det, der i første omgang var en web-baseret løsning, men som i denne sommer gik i luften som en ægte app, der nu frit og

gratis kan hentes af alle interesserede i App Store og Play Butikken.

ET TEAMUndervejs blev Søren Aksel teamet op med yngste mand blandt planteavlsrådgiverne i Jysk Landbrugsrådgiv-ning – nemlig Martin Holm Thomsen. Og Martin ryster ideer ud af ærmet – hvorefter Søren Aksel, der i mellemtiden er blevet softwareingeniør-stu-derende, omsætter det hele til programmeringssprog og færdige funktioner på app’en.- Det er godt for mig at have på CV’et, at jeg selvstændigt

har udviklet Jysk Landbrugs-rådgivning app, konstaterer Søren Aksel tilfreds. Opgaven har aldrig været direkte rela-teret til hans studie, men har tværtimod været rent fritidsarbejde. Allerede mens han gik i gymnasiet, lærte han at pro-grammere til Android på en sommerferiecamp i Ungdom-mens Naturvidenskabelige Forening, og de følgende år var det ham, der stod for un-dervisningen og lærte yngre studerende op.

OP AT FLYVEApp’en har dog først fået rigtig luft under vingerne,

Superteamet Søren Aksel og Martin på henholdsvis 22 og 23 år er hovedkræfterne bag Jysk Landbrugsrådgivnings app

da opfinder-typen Martin blev koblet på projektet. Som juniorrådgiver blev han bedt om at komme med to-tre ind-spil til mulige nye funktioner på app’en.Få dage senere afleverede han 18 (!) forslag. Og det er slet ikke blevet ved det. Li-sten over forslag vokser og vokser – men heldigvis får Søren Aksel dem i nogen-lunde samme takt omsat til nye funktioner.Martin har et opfindergen og den tilgang til alle arbejds-opgaver, at “det må kunne gøres smartere”.- Jeg arbejder ud fra den filo-sofi, at kan app’en gøre det en

smule lettere at være land-mand, så er vi nået langt. Der-hjemme har min far og jeg altid ombygget maski-ner for at forbedre dem. Jeg har et stort behov for at finde på nye ting, så arbejdet bliver nemmere – eller at udvikle funktioner, som samler data, som giver overblik, siger Martin.

ET HAV AF ANVENDELSESMULIGHEDERIsær brænder Martin for de funktioner, der er under opbygning på app’ens nye maskinafdeling. Her vil man kunne registrere brænd-stofforbrug på den enkelte maskine, samt holde styr på

hvornår der skal laves service på maskinerne.Martin er også idémanden bag app’ens udbyttelomme-regner og udbyttehuskeren, hvor man år for år (og evt. mark for mark og afgrøde for afgrøde) taster sine høstre-sultater ind. - Jeg ser for mig, hvordan man laver et bedriftslogin, for det vil være rigtig smart, hvis alle medarbejdere har adgang til de samme informationer om maskinerne, udbytter osv.- App’en skal på den måde blive en del af dagligdagen på gården. Det er det, jeg håber – og det er derfor, jeg er gået ind i arbejdet, siger Martin.

KOM MED IDEERHar du ønsker eller ideer til funktioner, der kunne gøre app’en endnu bedre for dig, så tag kontakt til Martin direkte – eller brug feed-back-funktionen på app’en.

APP FOR LANDBRUG APP FOR LANDBRUGgrobund 11

Martin, 23 år, uddannet landmand, produk-tionsleder og jordbrugsteknolog. Arbejder i Jysk Landbrugsrådgivning fortrinsvis med forsøg.Vokset op på et deltidslandbrug i Sejstrup.

Søren Aksel, 22 år, softwareingeniørstude-rende. Vokset op i Hunderup. Søn af plante-avlsrådgiver Erik Helbo Bjergmark.

Bonusinfo: Søren Aksel og Martin har gået i samme folkeskoler. Da Martin var til eksamen som produktionsleder på Kjærgård Land-brugsskole, var Søren Aksels far censor.

Søren Aksel Helbo Bjergmark har udviklet Jysk Landbrugsrådgivnings app sideløbende med, at han læser til softwareingeniør

Send en mail til Martin på [email protected] eller ring på tlf. 76 60 21 67, hvis du har ideer til nye funktioner på app'en.

SIDSTE NYT OM APP'EN

APP FOR LANDBRUGgrobund 12grobund 12

Jysk Landbrugsrådgivning er lige nu ved at lægge sidste hånd på en særlig maskinafdeling på app’en.Den vil være under udbygning i en tid, men brugerne får her mulighed for at lave deres eget afsnit på app’en, som vil ligge bag brugerens eget login.Ideen er, at den enkelte selv – eller med et bedriftslogin – kan

registrere de enkelte landbrugsmaskiners brændstofforbrug samt holde styr på service af maskinerne. Derudover kommer der på maskinsiden en nyttig beregner til brug ved vanding. Målet er at få lavet en let beregner, hvor man får svar på, hvilken fremdriftshastighed vandingsmaski-nen skal have for at ramme en ønsket vandingsmængde.

Nu også med en maskinside

Jysk Landbrugsrådgivning lancerede i sommer den nye app, der er fyldt med gratis værktøjer til landbruget. Her er et udpluk af, hvad brugerne har skrevet om app’en på Facebook:

” “Jeg vil få rigtig meget gavn af plantedelen i jeres app. Lækkert med billednøglen.”

Christian Ellehammer” “Billednøglen med billeder af ukrudt, skadedyr og svampe. Man kan hurtigt lære en masse forskellige at kende, og det er godt for en ivrig elev på landbrugsskolen.”

Nicolai Hindbo Willumsen

” “Der er rigtig mange fornuftige ting. Jeg tror især, at vi vil bruge kvægdelen meget, men også plantedelen og øko-nomidelen. Er rart hele tiden at kunne følge med i køernes ydelse, og tjekke hvilket ukrudt, der er på marken. Og så er det super rart at have et indblik i om tingene er rentable.”

Helle Lausten

” “Jeg får meget ud af planteavl og nyhedssiderne.”

Simon Jørgensen

” “Dejligt med så meget forskelligt i appen. Kommer dog mest til at bruge plantesektionen.”

Susanne Skovby Jensen

” Torben Farum skriver om beregningsværktøjet, hvor man kan beregne, om det kan betale sig at sælge eller fede grise op: “Alt for mange har taget en politisk beslutning om, at det ikke er rentabelt at fede grise op i Danmark. Men priserne på smågrise cykler op og ned, så det er faktisk muligt og købe grise til priser, hvor der kan laves et rigtigt godt DB. Værktøjet giver et fantastisk øjebliksbillede af rentabiliteten.”

FREMSTILINGSPRISgrobund 13

Sig “ja tak” til udbyttemålingEn udbyttemåler på finsnitteren gør dig meget klogere – og måske rigere

TEKST Erik Helbo BjergmarkPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Fremstillingsprisen på grovfoder afhæn-ger meget af udbyttet. De første erfarin-ger med udbyttemålinger på finsnitter viser meget store variationer i græsud-byttet fra mark til mark. Mange er blevet overrasket over forskel-lene, og det har sat gang i diskussionen om, hvordan græsmarken behandles inden vinteren, græssets alder, etableringsmetode osv.Udbyttemåling er desuden en forudsæt-ning for at beregne fremstillingsprisen på grovfoderet.

PRISEN PÅ FORPAGTNINGFremstillingsprisen på grovfoder bør bruges aktivt til vurdering af, om dine forpagtninger kan betale sig. En frem-stillingspris på 1,75 kr./FEN er vel ikke særlig tiltrækkende, men er nok ikke noget særsyn på forpagtninger.Mange grovfoderproducenter ligger på 3.200 kr./ha i stykomkostninger for

majs, men maskinomkostningerne lig-ger på 5.000 kr./ha. Hertil skal lægges ejerløn, forsikringer, transport og jord-leje. Prisen for dyrkning af 1 ha majs er således mange steder på over 8.500 kr./ha inden jordlejen. Hvad er dit gennemsnitudbytte, og hvilken pris vil du give for dit hjemmeavlede grovfoder?

MEGET AT VINDE – ELLER TABEI de viste eksempler i tabel 1 vil frem-stillingsprisen på majsen ændre sig med henholdsvis 17 og 8 øre, hver gang jordlejen ændres med 1.000 kr. Det vi-ser med al tydelighed, at det er vigtigt at kende sine udbytter på markniveau og agere efter det. Hvis der er et areal, som ikke giver et godt udbytte, så bør forpagtningen tages op til fornyet over-vejelse. Om det er prisen eller dyrkningen af arealet, der er problemet, kan jo være forskel-ligt fra sted til sted.Også med hen-syn til kalium er det vigtigt at kende den enkelte marks

udbytte for at kunne dosere en præcis tildeling. Jeg har set græsudbytter i første slæt, der svinger mellem 3000 kg tørstof og 6000 kg tørstof. Det betyder, at kalium-bortførslen med afgrøden har svinget mellem 70 og 140 kg ren kalium. Typisk er der tilført 60 til 90 kg kalium i enten handelsgødning eller husdyrgødning til alle markerne. Det er desværre en sikker opskrift på at få højtydende marker til at falde i udbytte de følgende år. Omvendt kan man heller ikke “bare” tildele en masse kalium, for det vil være en ulempe i fodringen, hvis græsmarken er overforsynet.Der er således flere gode grunde til at kende udbyttet på markniveau af grov-foderafgrøderne, så der kan foretages en præcis dosering af kalium.

6.000 FEN 12.000 FEN

Stykomkostninger -3.200 -0,53 -0,27

Maskinomkostninger -5.000 -0,83 -0,42

Ejerløn, forsikringer og diverse -500 -0,083 -0,04

I alt -8.700 -1,45 -0,73

Forpagtning -3.500 -0,58 -0,29

Tilskud 1.790 0,30 0,15

I alt -10.410 -1,74 -0,87

Tabel 1. Fremstillingspris ved samme omkostningsniveau, men med 2 forskellige udbytter.

GROVFODERgrobund 14

Nu er majsen i centrum

Torsdag den 24. september kl. 10.00 Jysk Mark afholder Majsdag hos Arne Damkjær Sørensen, Gl. Skolevej 16, 6740 Bramming. Hovedvej 11 fører gennem Ålbæk by, og her tager man vejen mod vest.

Danish Agro er vært med sandwich og drikkevarer, og landskonsulent Martin Mikkelsen, SEGES, deltager.

Nu er majsen i centrum

Tirsdag den 6. oktober kl. 10.00 Jysk Mark afholder Majsdemo 2015 hos Tage Smidt, Birkemosevej 20, 7200 Grindsted.

Her vil tidligere viste forsøg med gødning, ukrudt, sorter, svampebekæmpelse og demoer blive gennemgået af lokale rådgivere og firmarepræsentanter.

TEKST Erik Helbo BjergmarkPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Kirstine Damgaard PetersenPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Såtidspunktet har strakt sig over en meget lang periode

lige fra starten af april og frem til slutningen af maj måned. Stort set ingen har været i stand til at ramme et såtidspunkt, hvor vejrudsig-ten lovede tørt vejr og stigen-de temperaturer. Sådan en vejrudsigt forekom simpelt-hen ikke i hele såperioden.

Majssorterne har reageret forskelligt på vækstvilkårene og har således fået forskellige karakterer for kuldetolerance i foråret/forsommeren. Hvor mange sorter, der når at kom-me op på en tilstrækkelig høj tørstof- og stivelsesprocent,

er således meget mere spændende end tidligere år.

KOM OG FÅ SVARUdslaget for startgødning har visuelt været stort på bladmassen, men hvordan bliver kolben? Og har ud-sprøjtning af mikronærings-stoffer forbedret majsens udvikling? Få svar ved de to demonstrationer!

Udviklingen af majsøjeplet og majsbladplet er afhængig af temperaturen og fugtig-hed. Hvordan de har udviklet sig i år er et

stort diskussionsemne.

For at udnytte mest muligt stivelse fra majsker-nerne, så skal kernerne mere end bare anslås, men hvor meget? Svaret vil du få svar på demoerne.

Hvad er tørstofprocenten? Begge steder vil der være planter/parceller, hvor tør-stofprocenten er målt op til demonstrationen. Det er så-ledes muligt at sammenligne egne marker med parcellerne med hensyn til tørstofprocent.

Ikke noget muntert år for majs2015 har budt majsen så hårde vækstvilkår, som vi ikke har set i mange år. Vi gør status ved 2 majsarrangementer.

GROVFODERgrobund 15

Jysk GræsmatchFølg udviklingen på vores hjemmeside og på FacebookEn håndfuld landmænd, som vil prøve kræfter med at producere græs af god kvalitet og med høje udbytter, har taget imod en opfordring fra Jysk Landbrugsrådgivning.I den kommende tid dyster de med hinanden i Græsmatchen, hvor de hver har valgt deres strategi, som de mener vil føre dem til sejr over konkurrenterne.Starten gik her i august måned hos Mogens Bakkensen i Årre, der har stillet en mark til rådighed.

Her har hver landmand et areal, hvor de hver især har etable-ret deres græsparcel. Deltagerne har brugt deres eget sågrej og har også selv valgt, hvilken græsblanding, der skal sås. Når vi kommer til foråret, er det deltagerne der disponerer over tidspunkterne for fx tildeling af gylle samt handelsgød-ning. Ligeledes er det landmændene, der bestemmer, hvornår der skal tages slæt i netop deres parcel. Det bliver spændende at følge de fem landmænds vidt forskellige måder at dyrke græs på!Jysk Mark og Jysk Kvæg vil løbende afholde arrangementer i Græsmatchen, så vi kan følge udviklingen og resultaterne hen over sæsonen. Et af de store emner i Græsmatchen vil være fremstillings-prisen og græskvaliteten, som vil blive synliggjort for hver af de fem strategier.

Næsbjerg FoderstofforeningFoderstofforening

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knolde� odvej 99, 6800 Varde

Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde

www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder

[email protected]

Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik

Din lokale Fodersto� orening

Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker

Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

Kom med de længste kolber, du kan finde – og vind 2 METER rødvin.

Ved to majsarrangementer i september og oktober konkurrerer vi om, hvem der med det mindst mulige antal kolber kan nå op på 2 meter ved at lægge kolberne i forlængelse af hinanden.

Er du frisk på sådan en lille dyst, skal du have det nødvendige antal kolber fra dine marker med den 24. september og/eller den 6. oktober.

Kom i god tid inden arrangementet, så dine kolber kan blive lagt og målt af vores dommere.

KONKURRENCEHvem har de STØRSTE kolber?

KOMPAKT FULDFODERgrobund 16

Koen må ikke nøjes med godbidderneOm det nu hedder kompakt fuldfoder eller ej, så er der store effektivitetsforbedringer i en bedre opblanding af fuldfoderet – og mere systematik i håndteringen.

TEKST Bo Kær PedersenKvægrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Jytte Kurtzmann OlesenKvægrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Kært barn har mange navne, men fuldfoder handler om, at koen ikke kan sortere i foderrationen. Om man så kalder det kompakt fuldfo-der eller ej, er ikke så vigtigt. Kompakt fuldfoder betyder, at foderet skal være KOMPAKT. Det skal klistre sammen uden mulighed for partikeltab. For at få foderet kompakt kræves brug af vand og den rigtige manual for blanderækkefølge og snitlængde. Rationen skal have en tørstofprocent om-kring 39%, og det har mange kvægbrugere opnået med kompakt fuldfoder.

Vores erfaring er, at fuldfoder, der ikke kan sorteres i, giver mere mælk, større grovfoderoptagelse, roligere køer og færre fodringsbetingede lidelser.

Men der er faldgruber, som man skal være opmærksom på.

At skabe et perfekt opblandet fuldfoder forudsætter, at du som ansvarlig blandemester ser og re-agerer på følgende tre forhold:

Hvordan bevæger foderet sig i blandevognen, hvordan er ædeadfærden hos køerne, og hvordan ser foderet ud, når det ligger på foderbordet?

SE PÅ KØERNEKøerne skal æde ovenfra af dyngen med fuldfoder. Hvis køerne graver til bun-den af dyngen, er det fordi, de sorterer i fuldfoderet – de le-der med held efter råvarer og kraftfoder. Når køerne ikke

bruger tid på sortering, æder de mere fuldfoder pr. time. I koens stramme tidsbudget skal de ud over malkning kun bruge tid på at æde, drikke og ligge i båsene. Liggetid er tid til mælkeproduktion.Køer, der sorterer eller står og hænger, er køer, der ikke udnytter deres ydelsespotentiale.

Er gødningen fra køerne meget uens, kan det også være tegn

på, at koen sorterer i fuldfo-deret. Er fuldfoderet opblan-det korrekt, vil gødningen fra køer med samme ydelse og samme afstand fra kælvning have den samme gødnings-konsistens hver dag.

SE PÅ FULDFODERET Fuldfoderet skal være så kom-pakt, at køerne mister lysten til at sortere i foderet. Kon-trollér om der er klumper af

uopblandet foder, og prøv om du kan se forskel på det foder, køerne har spist af, og det foder, de ikke har kunnet nå.De enkelte foderemner skal være så godt opløst/ opblandet, at de ikke kan genkendes. Varmedannelse i fuldfoderet skal håndteres straks ved brug af syrer. En anden måde at vurdere fuldfoderet på er analysekon-ceptet KMP-fuldfoder. Det sætter opfølgningen i system og kombinerer kontrol af foderets sammensætning her og nu med søgen efter robu-ste og optimale foderblandin-ger, som køerne vil kvittere for. Kontakt RYK eller din kvægrådgiver for mere info.

SE PÅ FODERETS BEVÆGELSE I BLANDERENEn lang blandetid er en vigtig forudsætning for at lave et perfekt opblandet fuldfoder. Men det nytter ikke noget at blande længe, hvis knivene er for korte eller for sløve, og/el-ler hvis foderet ikke bevæger sig i fuldfodervognen. Bevæ-gelsen kan forbedres ved at

“Måske den største effektiviseringsmulighed i

dette årti.”

I Jysk Kvæg er vi overbevist om, at fuldfoder, som køerne ikke kan sortere i, er en meget sikker vej til mere mælk og en højere pro-duktivitet.

KURSUS – LEDELSE SOM MOTIVERER

Kursusdato: Torsdag den 17. september kl. 9.00 – 15.00 Sted: Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund

Læs mere påjlbr.dk

[email protected] · www.jlbr.dk

LEAN: Skab øget effektivitet og motiverede medarbejdere, som med større arbejdsglæde og selvledelse vedholdent går efter forbedringer i produktionsresultaterne.

KOMPAKT FULDFODERgrobund 17

påsvejse plader, skær eller sko i blanderen. Husk også at påsvejse magneter på bag-siden af sneglene – en meget elegant måde at få bortsorteret jernstykker på.

I Jysk Kvæg er vi overbevist om, at fuldfoder, som køerne ikke kan sortere i, er en me-get sikker vej til mere mælk og en højere produktivitet. Måske den største effektivi-seringsmulighed i dette årti. Men der er også mange kvægbrugere, der har gjort sig uheldige erfaringer med kompakt fuldfoder. I det følgende gennemgås de hyp-pigste indvendinger sammen med mulige forklaringer og forbedringsforslag:

INDVENDINGER

“Tilsætning af vand giver varmedannelse

i fuldfoderet.”

Ja, vandtildeling sætter gang i varmedannelsen. Især roepiller kræver lang iblødsætningstid – og der-med en stor risiko for varme-dannelse. Hvis roepiller over-hovedet skal bruges, er det godt at få dem leveret knust. Varmedannelse kan også forekomme ved kort iblød-sætningstid og varme peri-oder, og her er tilsætning af syre en effektiv løsning. Især når man har sikret sig, at al ensilage er helt kold, når det kommer i blanderen.

Varm ensilage i stakken/siloen kan ikke gøres kold i blandevognen ved tilsætning af selv nok så meget syre!

“Fuldfoderet skal blande alt for længe!”

Blandetiden kan reduceres ved brug af følgende tiltag:

• Lav en forblanding af råva-rerne og kraftfoderet

• Snit græsensilagen ned til 1 cm eller mindre ved ensilering

• Tjek knive og modskær• Tjek bevægelsen af foderet

i blanderen

“Kompakt fuldfoder er for dyrt!”

Vi hører tit, at omkostnin-gen til kompakt fuldfoder er for høj. Det er rigtigt, at den øgede blandetid, dieselfor-bruget, øget slid og øget arbejdstidsforbrug gør, at kompakt fuldfoder koster mere end et almindeligt fuld-foder. Men når man anlæg-ger en total betragtning*, er omkostningen til et almin-deligt fuldfoder langt større end ekstraomkostningen til at forbedre et almindeligt fuldfoder til et fuldfoder, som køerne ikke kan sorteres i.

Så ja, nu og her er det dyrere at skabe et fuldfoder, der ikke kan sorteres i. Men meromkostningen vil i langt de fleste situationer nemt kunne dækkes ind via effekten af mere mælk og en bedre sundhed.

JA TAK – TIL KOMPAKT FULDFODER Snak med en nabo eller kollega, der har haft succes med kompakt fuldfoder, og brug din kvægrådgiver til at finde det set-up, der passer til din bedrift. Gevinster-ne ved at blande fuldfode-ret bedre er simpelthen så store, at de langt overstiger omkostningerne. Det er bare med at komme i gang. Køer-ne kvitterer med mere mælk og god sundhed.

Tungen langt frem efter en godbid! Bemærk “fuglereden”, altså sorteringshullet under koen. Her sorterer hver enkelt ko sig

frem til sin egen – ufuldstændige – ration.

Overskydende græsbolde og tydelige sorteringshuller viser, at koen her kun spiser, hvad der smager bedst. Foderet er utilstrækkeligt blandet.

Når der serveres et homogent fuldfoder er der ingen sortering. Køerne spiser ovenfra og oplever, at top og bund i krybben er 100% ens.

Note: (*) I et regneeksempel med 300 køer med opdræt vil omkostningen til et almindeligt fuldfoder inkl. afskrivninger, vedligehold og diesel ved brug af læssetraktor, traktor og fuldfodervogn være på ca. 3 kr./ko/dag. Ekstraomkostningen ved at omdanne det til kompakt fuldfoder vil være ca. 1 kr./ko/dag. Denne omkostning går til øgede afskrivninger, øget slid, mere diesel og øget blandetid.

SMITTEBESKYTTELSEgrobund 18

Reducer din risikoSom husdyrproducent er du din egen grænsedyrlæge. Det er dig – og kun dig – der kan sikre, at der ikke kommer ny smitte i din besætning.

TEKST Susanne SeestedKvægsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Sæt smittebeskyttelsen i system, så nysmitte udefra eller mellem staldafsnit og dyregrupper undgås. Erfaringen er desværre, at efteråret er en særlig udfordring mht. nysmitte i besætningen. Derfor er der god mening i at løfte smittebeskyt-telsen til et nyt niveau nu og reducere en risikofaktor i produktionen.Lige nu arbejder mange mælkeproducenter stenhårdt for at komme ud af status 2 i salmonella. Der bliver arbejdet med systematisk smittebeskyttelse på alle niveauer. Men smittebeskyttelse gælder alle husdyrprocenter, og i det følgende er en gennemgang af de vigtigste interne og eksterne smittebeskyttelsesforanstaltninger:

INTERN SMITTEBESKYTTELSE • Etabler faste rutiner i smittebeskyttelsen og involver

dine medarbejdere i vigtigheden, planlægningen og gennemførelsen

• Korrekt pasning af nyfødte kalve herunder at de får rettidig og tilstrækkelig råmælk

• Tilstrækkelig og korrekt behandling samt isolation af syge dyr

• Gode arbejdsgange, så yngre dyr ikke udsættes for unødig smitte fra ældre dyr

• Rengjorte kælvningsbokse til alle kælvende dyr. Boksene anvendes ikke som sygebokse

• Sygebokse rengøres og desinficeres efter endt brug • Brug primært højtryksrenseren udenfor staldene• Tilstrækkelige rengørings- og vaskefaciliteter til støvler,

hænder og udstyr mellem alle staldafsnit – og mellem urent og rent område

• Oprethold et højt hygiejneniveau i alle staldafsnit • Oprethold god foderhygiejne ved al opbevaring og

håndtering af foder • Etabler faste rutiner for rengøring og desinfektion • Sørg for at græssende dyr ikke kommer i kontakt med dyr

fra andre besætninger• Lav en effektiv bekæmpelse af mus og rotter

EKSTERN SMITTEBESKYTTELSE • Samling af dyr fra forskellige besætninger reduceres til et

absolut minimum • Indkøb af dyr minimeres og begrænses til dyr med kendt og

dokumenteret sundhedsstatus • Nyindkøbte dyr bør sættes i karantæne • Lav faste rutiner for flytninger af dyr mellem besætninger

inden for bedriften • 7/30 dages reglen overholdes • Adgangsforhold til besætningen indrettes så krydsende

intern og ekstern trafik undgås – involver din maskinstation i at finde de rigtige løsninger

• Indret særlige faciliteter til udlevering af levende dyr og udlevering af døde dyr

• Klovbeskærere, montører og andet servicepersonale skal overholde dine krav

• Der skal være rent skiftetøj og rene støvler til servicepersonale og andre besøgende

• Besøgende modtages kun efter aftale. Dine krav om smittebeskyttelse skal respekteres

• Der skal være rengørings- og vaskefaciliteter, hvor besætningsområdet tilgås af besøgende

En effektiv smittebeskyttelse er et af de vigtigste strategiske tiltag, du kan gøre for din besætning. Brug efteråret til at gennemgå dit niveau for smittebeskyttelse og optimer på de forhold, der sikrer en endnu bedre beskyttelse. Alle taler om risiko, og her tænker man først på finansiel risiko og lignende. Men risiko i en husdyrproduktion kan lige så godt være nysmitte i besætningen. En effektiv smittebeskyttelse er dit redskab til at minimere en væsentlig risikofaktor i besætningen.

L E V E R A N D Ø R T I L D A N S K L A N D B R U G S I D E N 1 8 4 87012 7030 · www.brdr-ewers.dk

n Engagement n Korpsånd n Kundeorienteret adfærd n Kvalitet

Brødr. Ewers vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for:

n Købmandskabn Nytænkning n Ordentlighed n Troværdighed

TEKST Hans LundØkologi- og kvægrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

En pæn del af 2015-afgræs-ningssæsonen for malkekøer er allerede gået. Temperatu-ren har været lavere end normalt, og der er kommet masser af regn.Men afgræsningssæsonen er alligevel generelt gået godt, og vi har målt høje græsop-tag i mange besætninger. Flere steder har markerne været våde og lidt optrådte, men det er stort set ved at være forbi her medio august.

JYSK ELITEAFGRÆSNING“Jysk Eliteafgræsning” er fællesnavnet for aktiviteterne i seks grupper med 5-7 delta-gere pr. gruppe. Grupperne holder korte møder hen gen-nem afgræsningssæsonen, og her er tæt fokus på græsset og en løbende erfaringsudveksling. Når grupperne er samlet, går

man ud i græsmarken og måler græshøjde med en plademåler og diskuterer resultatet. Det giver delta-gerne en god fornemmelse af, hvor højt græsset er, og hvor meget udbud, der er på marken.Vi anbefaler, at græsset ikke bides ned til under seks centimeter, da det så vil gå ud over væksten i marken og græsoptagelsen.

PÆNE RESTBELØBPå møderne i Jysk Eliteaf-græsning får deltagerne også regnet restbeløb ud pr. ko pr. dag (mælk minus foder). Og det viser rigtig pæne tal for sæsonen indtil videre. Det er gået godt med at holde ydelsen, og vi har aktuelt et gennemsnitligt restbeløb på 55 kroner pr. ko per dag hos besætningerne, som er med i Jysk Eliteafgræsning.Beregning af græsoptagelsen i de deltagende besætninger viser daglige optag helt op i niveauet 16,1 kilo tørstof pr. ko om dagen.

FÅ EN GOD SLUTSPURTLængere henne på afgræs-ningssæsonen er der fortsat mulighed for en forholdsvis høj græsoptagelse.

Det gæl-der om at have is i maven og tro på, at koen kan optage store mængder af frisk græs ved afgræs-ning.

Græsud-buddet i marken skal na-turligvis være i orden, men så kan ko-en optage fornuftige mæng-der græs langt hen på sen-sommeren. Der er eksempler på over 10 kg tørstof optaget den 1. september og over 5 kg tørstof den 1. oktober. Det kan lade sig gøre.Det kan dog være nødvendigt at motivere koen. Hun skal være “sulten”, når hun kom-mer ud på græsmarken. Be-gynder man at fodre mere og mere på stald, vil køerne blive dovne og foretrække at æde fra foderbordet og først bag efter gå ud bare for at lægge sig, tygge drøv og “skide”. Er hun derimod sulten, når

hun kommer på græs, vil hun æde løs og senere lægge sig og tygge drøv.

Når græsvæksten falder, og kvaliteten af græsset bliver dårligere, skal køerne have mere energi på stald – og her er det en god model at trappe gradvist op i små step. Det kan for eksempel være 0,5-1 kilo korn, da der fortsat er masser af protein i græsset.

Køerne kan godt selv, hvis de er sultne og får lov. Og de er jo ude på marken for at æde – ikke for at skide.

“Køerne kan godt selv, hvis de er sultne og får lov.”

AFGRÆSNING grobund 19

TRE SKARPE RÅD OM AFGRÆSNING

• Mål/vurder græshøjden og følg udbuddet tæt

• Hold igen med foder på foderbordet

• Motiver koen til at optage græs ved afgræsning

RESULTATER FRA JYSK ELITEAFGRÆSNING

Jersey Stor

Græsoptagelse kg. ts/dag maks. 12,0 16,1

Kg. ts optaget/time maks. 1,5 2,4

Langt hen på sensommeren er der stadig masser af tørstof i græsset på marken. En høj andel afgræsningsgræs i foderrationen er en sikker vej til et højt dagligt restbeløb per ko sommeren igennem.

Det bedste og billigste foder

JORDSTRUKTURgrobund 20

TEKST Tina Bøje ClausenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Regnorme omsætter det organiske materiale i jorden og er dermed en del af nedbryderkæden, der gør næringsstoffer let tilgængeli-ge for planter. Ud over nedbrydning af organisk materiale er regnorme nyttige, da de ved deres graveaktivitet forbedrer jordstrukturen ved dræning og iltning af jorden, hvilket

gavner plantevæksten. Den gavnlige effekt af regnormen er flere gange vist ved forsøg i både laboratoriet og i markforsøg.De større arter er gode i landbrugsjord, da deres gange er store og dybe, så plantens rødder let kan kom-me langt efter næring eller vand uden at skulle bruge energi på at bryde gennem jorden. Samtidig giver de større gange mere ilt til jor-den og øger omsætningen af det organiske materiale af andre jordbundsorganismer.

LIDT OM DERES FÆRDENDer findes mange forskellige regnormearter i Danmark, men de mest almindelige på landbrugsjorde er stor regn-orm og den mindre grå orm.

Ved regnvejr (især om natten) kommer regnormene op af jorden. Det er deres spred-ningstaktik, og de kan bevæ-ge sig 20-30 meter i løbet af en nat. De er sårbare overfor udtørring og kræver en rela-tiv fugtighed på 100% i deres omgivelser for at trives.Om sommeren søger regnormene dybere i jorden mod større fugtighed og lavere temperaturer. Mange arter er i stand til at gå i dvale ved længere tørkeperioder. Om vinteren går de fleste arter i dvale et godt stykke nede i jorden.

Der er forskel i sammensæt-ningen af regnormearter på sandjord og lerjord. De store regnorme er som regel at fin-de i middel sandet eller leret jord, hvor de er aktive om

natten og kan grave ned til 4 m dybe huller. De grå regnorme er dagaktive og lever ofte i de øverste 30 cm jord. De er ikke lige så kræsne angående jordtype. Dette vil selvfølgelig også have indflydelse på den effekt, regnormes tilstedeværelse har på blandt andet jordstrukturen, næringsstoftilgængeligheden og dermed plantevæksten. En kombination af både store og små regnorme vil forventes at være bedst.

TRUSLER I LANDBRUGETRegnormenes største ak-tivitet og dermed højeste omsætning af organisk ma-teriale finder sted i foråret og efteråret. Det betyder, at regnorme kan have det svært i et landbrugsmiljø, da meget markaktivitet foregår

Regnorme – nyttedyr i landbruget

grobund 21

på samme tidspunkt. For ek-sempel vil pløjning af jorden forårsage mange skader på regnormene, og mange dør. Der er som regel alligevel en bestand, der er i stand til at regenerere. En anden trussel for regnormebestanden på landbrugsjorden er pestici-der, som er giftige for regnormene. Både pløjning og pesticidanvendelse vil reducere markens bestand af regnorme markant.

GØDNING PÅVIRKER BESTANDENDer er stor forskel på, hvilken type gødning regnormene bedst kan arbejde med, men både den faste staldgødning, gylle og produkter fra biogas bevirker en stigning i fore-komsten, men virkningen på den enkelte art er forskellig. Gyllen har en negativ effekt på de store regnormearter, da den indeholder fri ammoni-ak og organiske syrer, der er giftige for regnormene. Føde-grundlaget i gyllen er heller ikke god for de større arter, der gerne æder lidt grovere materiale. De mindre arter er ikke så kræsne.

EFTERAFGRØDER ER WIN-WINEfterafgrøder er ofte en god idé. På denne måde mind-skes udvaskningen af nyttige næringsstoffer og man kan få gavn af regnormenes aktive omsætning af planterester og gamle rødder i efterårsperio-den. Hvis man så yderligere ikke bearbejder jorden mere end højst nødvendigt, så vil man kunne undgå at beskadi-ge den regnormebestand, der allerede er til stede i jorden. Efterafgrøden kan nedmul-des i det tidlige forår, så det organiske materiale er klar til, at regnorme og andre jordbundsorganismer kan begynde omsætningen. Undersøgelser viser, at ef-terafgrøder har en gunstig effekt på regnormebestanden.

EKSTENSIVERING KAN VÆRE EN FORDEL!

Hvis man er interesseret i minimal jordbearbejdning (f.eks. pløjefri dyrkning) kan det godt lade sig gøre, men det kræver en tilpasningspe-riode. Hvis jorden har været dyrket intensivt og pludselig lægges om til ekstensiv dyrk-ning, skal jorden finde en ba-lance, og det vil tage mindst 5 år, før jordforholdene gradvist forbedres i takt med den stigende mængde jord-bundsorganismer. Efter 7-10 år vil man kunne forvente at høste lige så høje udbytter fra marken, som før ekstensive-ringen. Regnorme er med til at forbedre jorden, og opfor-meringen af regnorme kan gå hurtigt. Undersøgelser har vist, at i en almindelig dyrket parcel med 0 regnorme fandt man i samme parcel efter 3. år som kløvergræsmark 45 individer (lige dele stor regnorm og grå orm) pr. m2.En større mængde jord-bundsorganismer kræver og-så mere føde, så på de eksten-siverede marker er det vigtigt at tilføre mere organisk stof, eksempelvis i form af en ef-terafgrøde eller staldgødning. Marken og dermed jorden kræver tid til at tilpasse sig,

hvilket er helt naturligt, og på lang sigt er den ekstensive dyrkning med et højt antal jordbunds-organismer et meget holdbart system. Det lavere udbytte i overgangsperioden kan ses som en investering i markens fremtid.

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

Regnorme – nyttedyr i landbruget

En jord med både stor regnorm og den mindre grå regnorm er bedst.

INDTRYK FRA STUDIETURgrobund 22

Svineproduktion på polskSoantallet i Polen er reduceret med 46% siden 2007, og i samme periode er produktionen af slagtesvin steget med 22 %. Det har åbnet for import af smågrise til Polen.

TEKST Kjeld AskjærvirksomhedsrådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Den polske svineproduktion gennemgår en kraftig strukturændring. Soantallet er reduceret med 46% siden 2007 og i samme periode er produktionen af slagtesvin steget med 22%. Det har åbnet for import af smågrise til Polen.

Den officielle afregnings-pris ligger +1 kr./kg over den danske notering. Det er indtrykket at den faktiske afregningspris ligger noget højere end oplyst, og de min-dre slagtehuse er i stand til at afregne svineproducenterne godt. Kvaliteten af det levere-de kød er af mindre betyd-ning for prissætningen, i ste-det er kvantum afgørende. De danske smågrise koster det samme som polske smågrise. Danske smågrise foretrækkes

pga. højt sundhedsni-veau (lavere dødelighed) og høj daglig tilvækst. Foderom-kostninger-ne ligger på niveau med danske svine-producenters foderomkost-ninger, og de anvendte fo-derblandinger ligner danske foderrecepter set på råva-reniveau.

Omkostningen til løn og ved-ligehold af stalde er væsent-ligt lavere end i Danmark. Polakkerne har tradition for at renovere i stedet for at bygge nye stalde, hvil-ket gør at omkostninger til forrentning og afskrivning af staldanlæg ligger markant under dansk niveau. Totaløkonomisk tjener de større polske svineproducenter penge.

Den polske regering har

nu iværksat økonomiske støtteprogrammer med det formål at øge soantallet i landet og øge selvforsynings-graden. Der er i 2014 indført et nationalt støtteprogram (PROW), der løber indtil 2021. Det må derfor forven-tes, at der fremover skal importeres færre grise fra det øvrige EU, herunder Dan-mark. Der tildeles støtte på op til 900.000 zloty (=1,6 mio. danske kroner) pr. bedrift.

Eksport af danske smågrise til Polen kan derfor betragtes som en boble. Når Polen selv kan producere smågrise nok, vil de danske grise kun kunne komme i betragtning pga. et højt sundhedsniveau og god produktivitet. Danske små-grise skal på sigt eksporteres længere væk, hvis eksporten skal opretholdes. Alternativt skal de danske gener sælges i Polen i form af avlsdyr, sæd og knowhow vedr. pasning af

grise i mekaniserede stalde. Salg af fersk kød til aftagere i Polen er en anden mulighed.

POLSK SOBESTAND ER HALVERET!Mens sobestanden siden 2007 er faldet med 46%, er antallet af producerede slagtesvin i Polen steget. Det er specielt de små sohold med under 20 søer, der har lukket ned pga. dårlig økonomi. Forbruget af svinekød pr. indbygger i Polen er på 39 kg/indbygger, dvs. ca. halvt så stort som i Danmark. Faldet blev udløst af finanskrisen, men det til trods er der stadig et stort hjemmemarked for svinekød. Det er grunden til, at der stadig importeres mange danske smågrise.

Vi besøgte en farm, som ind-købte 12.000 danske smågri-se årligt. På besøget mødte vi en anden polsk svinepro-ducent, der indkøbte 10.000

I Polen møder man åbne gylleanlæg

INDTRYK FRA STUDIETURgrobund 23

Flagstænger

Glasfiber flagstangF.eks. 8 m. med

vippebeslag

kr. 1.600,-inkl. moms

[email protected] ring 40 54 42 18Henning Nordestgaard, Give

Inkl. knop, line, lineholder og levering i hele landet på brofaste adresser

Find os i telefonbogen www.brandebogen.dk

Parkallé 14 6600 Vejen Tlf. 75 38 17 44 [email protected] www.froesalget.dk

NYHED!Specielt for deltidslandmænd/hobbylandbrug

• Samlet indkøb og stordriftsfordele.

• Medindfl ydelse på varesortiment.

• Støt din egen organisation - køb hos Frøsalget.

”Ring og få en snak om hvad vi kan gøre for dig”

danske smågrise. Udfordrin-gen for disse to producenter var, at grisene fik lungesyge forårsaget af Ap4, Ap7 og Ap9, lungesyge-typer, som vi ikke kender i Danmark. Der er tilsyneladende begået fejl hos transportør, som skaffer grisene, da grisene kommer fra vidt forskellige besætnin-ger. De polske svineprodu-center har en stor udfordring i at leverancerne var meget ustabile. Således fik den ene producent kun 100 grise, selvom han skulle være haft 350 grise, så de polske svine-producenter føler sig snydt, og er yderst interesserede i at lave en smågriseaftale direkte med en dansk svineproducent.

UDENLANDSKE EJEREDe store polske svineproduk-tioner er ofte ejet af store udenlandske firmaer (inte-gratorer), som ejer en stor del af værdikæden, det være sig foderfabrikker, genetik, svi-nestalde, slagterier m.m.

I sobesætningerne produce-res fra 25 til 32 grise pr. årsso, hvor de udenlandske besætninger er de højst ydende. Besætninger med PIC-gener ligger oftest i den lave ende af produktivitetsskalaen.

41% af den polske svinepro-duktion sker i full-line pro-duktioner med søer, smågrise og slagtesvin i samme sel-skab. Resten sælger/indkøber smågrise ved 25 kg. De seks største svineproduktioner i Polen er: • Poldanor med 18.000 søer

fra fødsel til slagtning • Pig Polska 18.000 søer fra

fødsel til slagtning • Agrifarm 5.600 søer og

48.000 slagtesvin • Agroduda 7.500 søer • CEDROB – en svinepro-

duktion bestående af 2.000 søer i full-line produktion

• Agri-Plus (Smithfields) med 10,5 mio. slagtesvin.

SKAL DER EKSPORTERES SMÅGRISE TIL POLEN JA! I en kort årrække kan danske smågriseproducenter godt satse på at levere små-grise til polske slagtesvine-producenter. Der er i Polen en meget stor interesse for Business to Business- aftaler (handel direkte mel-lem smågrise- og slagtesvine-producent uden om omsætter). De polske slagtesvineproducenter kræver højeste sundhedsstatus og er villige til at betale for det!Med de store tilskudsmulig-heder det nationale støttepro-gram giver, og det i forvejen gode økonomiske klima, der er for polsk svineproduktion samt polakkernes arbejdsom-hed, vil de inden for en kort årrække være selvforsynende med smågrise, selvfølgelig af-hængig af hvor hurtigt deres forbrug af svinekød stiger.

PRODUKTIONENS STØRRELSE OG BESÆTNINGSSTRUKTURI 2014 blev der produceret 18 mio. slagtesvin i Polen. 4 mio. smågrise blev importe-ret fra Danmark og 3,5 mio. fra Tyskland, Holland og Itali-en. De resterende 11,5 mio. er polskfødte smågrise.

25 % af den polske svinepro-duktion foregår i fire regi-oner Kujawko-Pomorskie, Lodzkie, Mazowielckie og Wielkopolski, hvor Poznan er hovedbyen. Besætningsstrukturen i Po-len er under kraftig ændring, således får bedrifterne flere dyr pr. enhed. Set med danske briller er besætningerne meget små. Udbrud af Aujezky’s sygdom medførte, at mange små besætninger måtte lukke ned, og der kom ikke grise ind igen.

FAMILIETJEKgrobund 24

Få papir på papirløst samlivKan et par ved at bo sammen en årrække rent juridisk blive ligestillet med folk, der er gift? Det er desværre den opfattelse, mange går rundt med.

TEKST Jacob CarlAdvokat TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 [email protected]

En enkelt gang har vi i TELLUS Advokater oplevet et ungt par, der kunne beret-te, at de i banken havde fået oplyst, at de ikke behøvede at oprette testamente, efter-som de jo havde boet sammen i mere end 2 år forud for boligkøbet.Men har det noget på sig med de 2 år? Eller er det 5 år? Det vil jeg her fortælle lidt nær-mere om. Og lad mig med det samme slå fast: Man er ikke stillet, som om man er gift, og man arver ikke hinanden, bare fordi man har boet sammen en årrække!

HVIS I FLYTTER SAMMENHvis I starter med at leje en lejlighed i fællesskab, bør I begge to få navnet på kon-trakten fra en start. Så har I også mulighed for at aftale, hvem af jer der skal fortsætte lejemålet, hvis I bliver uvenner og skal flytte fra hinanden.Ofte sker der imidlertid det, at den ene af jer allerede har lejet en lejlighed, som kæresten så flytter ind i. I et sådant tilfælde kan I overveje, enten at få begge navne føjet ind på lejekontrakten eller eventuelt at lave en lejekon-trakt mellem hinanden på fremleje af et værelse.

Hvis I sørger for en af disse dele, så har I nogle spillereg-ler på skrift, hvis I en dag skulle blive uvenner og ønske at flytte fra hinanden.Her optræder der imidlertid en lovregel omkring de 2 år. Lejelovens §77 a bestem-mer nemlig, at hvis man har haft fælles bopæl i 2 år, og dette kan dokumenteres via folkeregisteret, så kan par-terne indbyrdes aftale, hvem der skal blive boende, hvis de flytter fra hinanden. Det gælder også, selvom kun den ene part oprindeligt stod på lejekontrakten – og selvom udlejer ikke har lyst til at få den anden part som lejer.

HVIS I KØBER BOLIG I FÆLLESSKABHvis I køber en bolig i fællesskab, bør I sikre, at I begge kommer til at stå som medejer på skødet.Hvis jeres parforhold går i stykker, har I imidlertid brug for at have styr på, hvad I skal gøre i forhold til boli-gen. Det er jo desværre ofte sådan, at parterne ikke taler voldsomt godt sammen, hvis parforholdet er kuldsejlet, og så er det meget nemmere for alle parter, hvis der er lavet en aftale på forhånd.I bør derfor allerede i til-knytning til købet af boligen oprette en “samejekontrakt”, hvor det på forhånd er aftalt, hvem der eventuelt har ret til at overtage den andens halv-del af boligen, og hvordan salget af ejendommen skal gennemføres, hvis ingen af jer vil blive boende.I samejekontrakten kan man også aftale, hvordan et even-tuelt overskud skal udbetales,

hvis den ene part f.eks. har betalt den største del af udbetalingen, dengang I købte boligen.Hvis man køber andre større/værdifulde aktiver, vil det til-svarende være en god ide at få begge navne på ejerbeviser/kvitteringer og så på samme måde lave en skriftlig aftale om, hvordan der skal deles, hvis forholdet slår revner.

TESTAMENTE OG LIVSFORSIKRINGERHvis I har købt bolig sam-men, og en af jer dør, så risikerer I, at den, der sidder tilbage, skal købe et halvt hus af afdødes forældre eller i værste fald kan blive tvun-get til at sælge boligen, fordi han/hun ikke har råd til at blive boende.For at imødegå disse proble-mer kan det være en rigtig god idé, hvis I sikrer hinan-den gennem livsforsikringer. Det kan enten være i form af krydslivsforsikringer eller ved, at I indsætter hinanden som begunstiget i jeres egne livsforsikringer. Dermed op-når I, at der i tilfælde af den enes død bliver udbetalt en sum til den anden. Det beløb kan så bruges til helt eller delvist at betale gælden i boligen med, så den tilbageværende kan få råd til at blive boende.Som nævnt ovenfor, så arver I ikke hinanden – heller ikke selv om I har købt hus sam-men eller har boet sammen i 20 år!Hvis man ikke er gift og ikke har børn, så er det ens foræl-dre, der arver. Er der ingen forældre, så går arven til søskende eller søskende børn

– det er det, man kalder “den legale arvefølge”. Denne arve-følge omfatter altså ikke sam-levende – uanset hvor længe, man har boet sammen.

NEDSAT BOAFGIFT VED 2 ÅRHvis I ønsker at arve hinan-den, er der kun én vej: I skal oprette et testamente. Når man som samlever arver hinanden på baggrund af et testamente, skal man betale boafgift – det, der i gamle dage hed arveafgift. Boafgif-ten er på mellem 25% og 36,25%, afhængigt af formuens størrelse.Her gælder der imidlertid også en lovregel omkring de 2 år: Har man boet sammen i mere end 2 år, og arver man hinanden efter et testamente, nedsættes boafgiften nemlig til 15%.Hvis I ønsker at gå linen helt ud i forhold til besparelser på boafgiften, så er løsningen, at I gifter jer! Derved bortfal-der boafgiften nemlig helt, og ægteskabet betyder samtidig, at I kommer til at arve hinan-den automatisk. Der kan dog stadig være flere gode grunde til at oprette et testamente – også selv om I har giftet jer.

GRATIS FAMILIETJEKTELLUS Advokater tilbyder et gratis familietjek – det vil sige, at I deltager i et møde, hvor vi drøfter jeres konkre-te familieretlige situation og fortæller jer, hvad netop I kan/bør gøre for at sikre hinanden bedst muligt.Familietjekket er gratis. Du betaler kun for de dokumen-ter, som du vælger at få lavet.

JLBR.DKgrobund 25

JordbrugskalkIndustrikalkFoderkalkHavekalk

Kongerslev Kalk A/S9293 KongerslevTlf. 98 33 13 77

www.kongerslev-kalk.dk

Jubii – en ny hjemmesideJysk Landbrugsrådgivning smider det gamle på porten – og blænder op for en splinterny hjemmeside


Hjemmesider skal ikke be-skrives - de skal besøges!Derfor får du ikke en hel mas-se ord om Jysk Landbrugs-rådgivnings nye, mere bru-gervenlige hjemmeside. Vi vil bare så gerne opfordre dig til at kikke forbi jlbr.dk, hvis du ikke har været der for nylig.I et nyt frisk design er det blevet meget lettere at over-skue indholdet og navigere rundt på siden.Vi har benyttet lejligheden til at rydde op og møblere rundt – og det kan ses!Men der er stadig rigtig me-get at gå på opdagelse i, for vi har samtidig bestræbt os på at præsentere hele den store og forgrenede virksomhed og dens talrige services og ydel-ser endnu bedre.Rigtig god fornøjelse!

Tjek ind på jlbr.dk

jlbr.dk

Den nye hjemmeside er responsiv – det vil sige, at visningen er tilpasset tablets og smartphones.

grobund 26OVERSIGT 2015

Bjarne LarsenFormand Fugdalvej 87250 Hejnsvig75 33 58 3420 33 58 [email protected]

Gregers KristensenFormandGamstvej 16600 Vejen30 32 30 [email protected]

Søren SøndergaardFormandPræsteengvej 2, Lindeballe7323 Give20 48 77 [email protected]

Kasper ClausenFormandFrydendalsvej 2B 6800 Varde75 29 84 9728 92 88 10 [email protected]

Hans Christian Gæmelke1. næstformandKronborgvej 26600 Vejen75 55 78 1922 26 42 [email protected]

Henrik SøgaardNæstformandHostrupvej 2, Nordenskov6800 Varde75 29 86 96 27 50 87 96 [email protected]

Bjarne NørtoftNæstformandSt. Hejbølvej 16870 Ølgod28 60 73 61 [email protected]

Hans Peder NielsenNæstformand Læborgvej 35 6600 Vejen75 38 83 6461 34 81 07 [email protected]

Tage Schmidt2. næstformandBirkemosevej 20, Filskov7200 Grindsted75 34 84 0329 43 47 [email protected]

Gregers KristensenGamstvej 176600 Vejen30 32 30 [email protected]

Bo S. PedersenBrandevej 407323 Give 75 73 43 42 20 47 71 17 [email protected]

Søren SøndergaardKobberbølvej 337183 Randbøl20 48 77 [email protected]

Lars Fomsgaard HansenDonnerupvej 57323 Give75 73 10 8120 47 12 [email protected]

Hans Peder NielsenLæborgvej 35 6600 Vejen 75 38 83 64 61 34 81 07 [email protected]

Peter Kragsig KristensenSandfeltvej 277330 Brande97 18 17 26 20 91 38 93 [email protected]

Martin Doctor JørgensenFoldingbrovej 226670 Holsted75 39 21 2528 49 15 41 [email protected]

Per ØstergaardRovedvej 4, Andst6600 Vejen75 58 81 8740 55 08 [email protected]

Bestyrelsen i Jysk Landbrug

Brugergruppe kvæg

Brugergruppe svin

Brugergruppe økologi

Lars Frandsen (KHL) Nygårdsvej 3, Sandkærhuse 6580 Vamdrup 40 92 11 42 [email protected]

Anders Harck Krogsgårdsvej 556731 Tjæreborg 23 25 64 73 [email protected]

Harry JepsenMøbjergvej 87260 Sdr. Omme75 34 73 93 [email protected]

Peter KragsigSandfeldvej 27 7330 Brande 97 18 17 26 20 91 38 93 [email protected]

Peter Clausen Kongeåvej 49 B 6600 Vejen 75 36 08 20 51 74 04 52 [email protected]

Niels Chr. Laursen Strengevej 65 6760 Ribe 51 27 22 [email protected]

Jørn Kjær MadsenBreumvej 126740 Bramming75 17 90 8520 65 90 85 [email protected]

Kurt MøllerNørremarksvej 216740 Bramming75 17 49 8921 43 49 [email protected]

Hans Christian GæmelkeKronborgvej 26600 Vejen75 55 78 1922 26 42 [email protected]

Svend Amstrup JensenDover Kirkevej 66660 Lintrup23 72 74 [email protected]

Hans Juul JessenMejlsigvej 356800 Varde75 26 10 5340 88 10 [email protected]

Rud BruunFaurskovvej 60 6670 Holsted75 39 12 8720 43 14 39 [email protected]

Esben Møller Xu Rudholmvej 24, Roust 6818 Årre75 19 51 2320 49 36 81 [email protected]

Jens Marius Madsen Vejlevej 11 7323 Give 75 73 04 23 22 12 86 23 [email protected]

Finn Robert Nielsen Vester Grenevej 2 6880 Tarm 75 34 32 57 22 21 32 57 [email protected]

OVERSIGT 2015

Claus ChristensenFormandHellevej 54Vrenderup 6818 Årre 40 27 47 92 [email protected]

Hans Juul Jessen1. næstformand Mejlsigvej 35Tinghøj6800 Varde 40 88 10 [email protected]

Anders Harck 2. næstformandKrogsgårdsvej 556731 Tjæreborg 23 25 64 73 [email protected]

Niels Chr. Laursen Strengevej 656760 Ribe51 27 22 [email protected]

Bjarne Nørtoft St. Hejbølvej 11 6870 Ølgod28 60 73 61 [email protected]

Hans Marten Smidt Tanderup Digevej 36 6760 Ribe61 16 96 49 [email protected]

Erik S. HustedGrøftevej 7Gredsted6771 Gredstedbro40 34 23 [email protected]

Lars Jager Madsen Lykkebjergvej 60Sig 6800 Varde 21 20 42 33 [email protected]

Ove Sidding NielsenVesterhavsvej 1806830 Nørre Nebel23 71 74 [email protected]

Henrik Søgaard Hostrupvej 2, Nordenskov 6800 Varde 27 50 87 96 [email protected]

Keld NørremarkBirkekærvej 16870 Ølgod40 74 66 [email protected]

Kasper Clausen Frydendalsvej 2BNordenskov 6800 Varde 28 92 88 10 [email protected]

Per M. Skousen Gejlgårdsvej 2 BLyne 6880 Tarm 40 25 25 27 [email protected]

Bestyrelsen i Sydvestjysk Landboforening

grobund 27

Tage Schmidt FormandBirkemosevej 20, Filskov 7200 Grindsted75 34 84 0329 43 47 [email protected]

Erik S. Husted Næstformand Grøftevej 7, Gredsted 6771 Gredstedbro 75 43 11 34 40 34 23 34 [email protected]

Brugergruppe planteSvend Højbjerg Ribe Landevej 100 7250 Hejnsvig 75 33 57 76 40 19 89 76 [email protected]

Hans Peter Jessen Høgelundvej 44 7323 Give75 34 42 11 23 25 12 71 [email protected]

Keld Nørremark Birkevænget 1 6870 Ølgod40 74 66 [email protected]

Ove Sidding Nielsen Vesterhavsvej 180 6830 Nørre Nebel 23 71 74 41 [email protected]

Lars Mathiasen Buelundvej 45, Skærlund 7330 Brande 75 34 54 42 20 99 54 42 [email protected]

Bo S. PedersenFormandBrandevej 40, Thyregod7323 Give75 73 43 4253 29 53 [email protected]

Per M. SkousenNæstformandGejlgårdsvej 2 B, Lyne6880 Tarm75 25 00 5540 25 25 [email protected]

Brugergruppe deltidKristian VejrupBethaniavej 126670 Holsted75 19 10 1120 47 80 [email protected]

Anni AssenbjergBavnevej 26, Nørskov6670 Holsted7323 Give75 73 83 9820 40 83 [email protected]

Egil Kjær SønderbyVardevej 20, Rousthøje6818 Årre75 19 22 8724 47 65 [email protected]

Torben MadsenVilhelmsmindevej 357260 Sdr. Omme75 34 22 3524 24 02 [email protected]

Erling ChristensenSkovvej 247260 Sdr. Omme72 55 36 [email protected]

NYE LOVEgrobund 28

Når pengeinstituttet krakkerDen 1. juni 2015 har vi fået nye regler om garanti for indeståender i pengeinstitutter.

TEKST Ellen Marie SørensenAdvokat (L)TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 [email protected]

Udgangspunktet er som hidtil, at indskydergarantien dækker de første

100.000 Euro, som en kunde har i den krakkede bank. De 100.000 Euro er en nettoopgørelse – fra de penge, som står på indskudskonto, trækker man den gæld, som kunden har til banken.

Tidligere var en lang række særlige ind-skud dækket fuldt ud uanset størrelse. Denne særlige dækning er nu ophævet. De konti, hvor dækning fremover er begrænset til 100.000 Euro, er • børneopsparingskonti, • boligopsparing,

• uddannelsesopsparingskonti, • etableringskonti, • advokaters klientkonti, • konti i godkendte forvaltningsafdelin-

ger vedrørende umyndiges midler og båndlagte midler

• deponeringskonti

Pensionsopsparingskonti er fortsat dækket fuldt ud.For deponeringer vedrørende fast ejen-dom til boligformål er dækningen op til 10 mio. Euro.

Barselsudligning for selvstændigeDen 1. januar 2014 trådte en ny lov om barselsudligning for selvstændige i kraft.

TEKST Kirsten Gorm PedersenSagsbehandlerTlf. 76 60 22 [email protected]

Ordningen er obligatorisk og betyder, at de selvstændige, der går på barselsorlov efter 30. september 2015, bliver helt el-ler delvist kompenseret for indtægtstab under deres barselsorlov.Kompensationen udbetales i maksimalt 33 uger fordelt mellem mor og far.Man kan komme i betragtning til at få kompensation, hvis du som mor føder dit barn tidligst den 30. september 2015, eller du er far og din orlov først starter

efter den 30. september 2015.Du kan kun få udbetalt kompensationen, hvis du får barselsdagpenge som selvstændig fra Udbeta-ling Danmark. Ring og snak med os om, hvad betingelserne er. Der skal opfyldes visse beskæftigel-seskrav. Kompensationen afhænger af din indtjening.

ALLE SELVSTÆNDIGE FÅR EN OPKRÆVNINGHvis du har været selvstændig i hele eller dele af 2014, vil du få en opkræv-ning fra “Barselsudligning for Selvstæn-dig” i din digitale postkasse på borger.dk (din private E-boks) i slutningen af august måned.Bidraget udgør 328 kr. årlig og

betalingsfrist er den 14. september. Bidraget er fradragsberettiget.Hvis du har været lønmodtager en del af året, bliver bidraget nedsat. Det er ATP, der skal administrere ordningen. Da bå-de opkrævning og udbetaling bliver be-regnet på grundlag af data, ATP allerede har, skal du ikke selv foretage dig noget. Hvis du er omfattet, får du automatisk en opkrævning. Skal du have kompensation, sendes den automatisk til din NemKonto, efter at du har fået udbetalt dagpenge fra Udbetaling Danmark.

PERSONALENYTgrobund 29

Nyt jobEleverne Vita Petersen, Esbjerg, og Thomas S. Christiansen, Billund, som er udlært den 31. august, er blevet ansat som revisorassistenter.

Gitte Lund (53 år) er fra 1. august ansat som kantinemedhjælper hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg.

Bettina Jensen (43 år) skiftede 1. august fra sit job som kantinemedhjælper i Esbjerg til receptionist ved Jysk Landbrugsrådgivning i Billund.

Lene Bech Andersen (26 år) tiltrådte 1. august som revisorassistent i i Jysk Regnskabs storkundeafdeling i Esbjerg. Lene er uddannet landmand og agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole.Jacob Emig Thorstensen (32 år) er ansat som kvægbrugsrådgiver i Jysk Kvæg i Billund fra den 17. august.

ForfremmelseLars Thomsen (30 år), er pr. 1. september 2015 udnævnt som revisor i Jysk Regnskab. Lars har været ansat i Jysk Regnskab siden 2009. Lars læser HD Regnskab, som han afslutter i foråret 2016.

Efterløn

Receptionist i Billund, Aase Meier, har efter en lang erhvervskarriere valgt at gå på efterløn fra 1. september. De seneste 20 år har hun været det smilende omdrejningspunkt i receptionen først i landbrugscentret i Grindsted og siden 2009 i Billund. Hendes tilknytning til

Jysk Landbrugsrådgivning begyndte, da hun som sygeplejerske på aftenhold, udmærket også kunne være

“kaffedame” i kantinen i Grindsted. Hun passede begge job i tre år, inden chancen for at blive receptionist bød sig – og hun tog springet. Efter 25 år som sygeplejerske.Med en omhu og akkuratesse, der sikkert er grundlagt i tiden som hospitalsansat, sørger hun for, at der ikke sker fejl i arbejdet. Sygeplejersken i hende er heller aldrig langt væk, så hos hende kan man få både fysisk og psykisk førstehjælp. Derudover har hun humor og er kvik i replikken på en måde, der aldrig sårer, men altid kalder latter frem hos kunder, kolleger og ikke mindst de mange leverandører, Aase har en tæt kontakt med.

JubilæumSekretær Birgit Pedersen, Esbjerg, havde 25 års jubilæum den 1. august. Hun blev ansat i Varde Landboforening den 1. august 1990 i regnskabsafdelingen som elev og udlært i 1992. Året efter blev hun headhuntet til ejendomsafdelingen, hvor hun fortsatte, indtil

hun i 2010 blev tilknyttet LandboGruppen, hvor man har stor glæde af hendes stabile arbejdskraft og hendes grundlæggende indsigt i økonomi og bogføring.

TELLUS AdvokaterMerete Pind, rundede sit 25 års jubilæum i oktober 2014 og har nu valgt at gå på pension.Merete startede på kontoret i Varde og fulgte med til Esbjerg i forbindelse med fusionen. Merete har i alle årene været en super god og omsorgsfuld kollega og ydet en enorm flot

indsats over for vore kunder.Merete har sidste arbejdsdag den 23. september og afslutter sin arbejdskarriere med en fælles udflugt med kollegaerne i TELLUS.

Lis Daugaard (42 år) er fra 1. august ansat som advokat i TELLUS Advokater i Billund. Hun vil i første omgang arbejde med dødsboer og familiejura.

Personalenyt

Med ambitioner om at gøre Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming til landets mest eftertragtede land-brugsskole, har den 52-årige Lars Søgård Madsen nu sat sig i stolen som skolens forstander.

Lars Søgård Madsen er en rigtig Esbjergdreng, der har flere års erfaring med ledelse, udvikling, motivation og drift – senest som udviklingschef hos Sport & Event Park i Esbjerg. Tidligere har han

været med til at etablere Esbjerg Sports College.

Det er altså ikke en mand med rødder i landbruget, der nu leder landbrugsskolen.- Nej, der må jeg støtte mig til mine gode medarbejdere, og de har til gengæld eksperti-sen. Min opgave bliver at op-bygge og bevare netværk og relationer, ikke mindst lokalt, siger Lars Søgård Madsen, der også prioriterer profile-ring af skolen meget højt.- For mig bliver det ikke kun

et job – det bliver en livsstil, erklærer han.

Den største udfordring set fra forstanderstolen er land-brugets aktuelle økonomiske krise, hvor det fx er meget vanskeligt at skaffe praktik-pladser til landmandselever-ne. Opgaven er, under de givne betingelser, alligevel at lykkes med at skabe optimale rammer for landmandsuddannelsen.

Kjærgårds nye forstander

grobund PBgrobund PB KALENDER KALENDERØKO-ARRANGEMENTERUltimo august/primo september

• Gratis grøftekantsmøde om skårlægning af øko-korn. Et møde i marken om fordele, ulemper og teknik. Arrangeres med kort varsel.Du får besked på sms/mail.

• Opfølgning i økohestebønnerne og et kig på lupiner

200 kr. inkl. sandwich, drikkelse og chokoladeplet… Dato følger på sms/mail.

ÅBENT HUS I BEVARINGSFORENING

Lørdag den 5.september kl. 10-16

Gl. Gellerupvej 7, 6800 Varde250 store, gamle landbrugsmaskiner, 1.000 ting til tidligere tiders husholdning og gam-melt håndværktøj fra gården er udstillet. Arrangør: Varde og Omegns Bevaringsfor-ening for Landbrugsmaskiner.

GRINDSTED HØSTMARKEDLørdag den 5. september

kl. 9.30-14, Birketorvet, 7200 GrindstedLand og by mødes til det traditionsrige høst-marked på Birketorvet i Grindsted, hvor der bydes på et væld af oplevelser. Her er alt fra flotte landbrugsmaskiner til klappekalve, får og væddeløbsgrise samt lækre fødevarer fra lokale gårdbutikker.Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest og Grindsted Handelsstandsforening

ET KURSUS I LEAN-LEDELSE

Torsdag den 17. september kl. 09-15

Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 Billund Et kursus i LEAN-ledelse og tavlemøder, der har til formål af skabe øget effektivitet på bedriften og mere motiverede medarbejdere, som med større arbejdsglæde og selvledelse går efter forbedringer i produktionsresulta-terne.. Kurset er for både ledere og ansatte.Du vil opleve LEAN-værktøjerne på egen krop: Ugemøde ved tavlen, planlægning, forbedringstavlen med målstyring, TPM, Kanban og jagten på spild og optimeringer i bedriftens arbejdsprocesser. Tovholdere: Benny Lage og Bo kær Pedersen, fra Jysk Landbrugsrådgivning.Underviserne på kurset er alle pionerer inden for LEAN i landbruget.Pris: 1.995 kr. inkl. opfølgende bedriftsbesøg hos deltagerne af en af underviserne.Tilmeldingsfrist: 14. september på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]ør: Jysk Landbrugsrådgivning

ÅBENT LANDBRUG 2015Søndag den 20. september kl. 10-16

• Højlund Agro, Kibsgårdsvej 11, 6715 Esbjerg N (malkekvæg)

• Kristian Nielsen, Hjerting Landevej 26, Hjerting, 6710 Esbjerg V (mink)

• Nygård, Tingvejen 304, 7200 Grindsted (malkekvæg)

• Øselund, Øselundvej 3, 6800 Varde (malke-geder)

• Axel Månsson A/S, Grarupvej 15, 7330 Brande (gartneri)

Åbent Landbrug er det årligt tilbagevenden-de arrangement i september, hvor land-brugsbedrifter inviterer inden for i staldene og arrangerer en række aktiviteter for de besøgende. Se mere om arrangementet på

aabentlandbrug.dkArrangør: Landbrug & Fødevarer og Åbent Landbrug Sydvest

HVAD SKER DER, NÅR MAN GÅR BORT?

Onsdag den 23. september kl. 19.00

Medborgerhuset, Storegade 57, 6800 VardeAdvokat Ellen Marie Sørensen, TELLUS Advokater, Puggaard Begravelse og sogne-præst Henrik Vejlgaard Kristensendeltager i en temaaften om dødsfald, begravelse, fordeling af arv m.m. Pris pr. person 70 kr. Tilmelding kan ske på tlf. 79 94 87 25 eller til [email protected] senest mandag den 21. september.Arrangør: TELLUS Advokater

JYSK MAJSDAGTorsdag den 24. september

kl. 10.00, Gl. Skolevej 16, 6740 BrammingJysk Majsdag med fremvisning af alle sorter fra Landsforsøgene foregår hos Arne D. Sørensen.Hovedvej 11 fører gennem Ålbæk by, og her tager man vejen mod vest.Danish Agro er vært med sandwich og drikkevarer.Arrangør: Jysk Mark

JYSK MAJSDEMO Tirsdag den 6. oktober kl. 10.00

Birkemosevej 20, 7200 Grindsted.Som opfølgning på Jysk Majsdemodagen den

31. AUGUSTFrist for at indberette alterna-tiver til pligtige efterafgrøder, herunder det nye alternativ med braklagte arealer og brak langs vandløb, samt alle udlagte pligtige efterafgrøder i skemaet “Gødningskvote og Efterafgrø-der” i Tast selv-service. Natu-rErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 31. august. Forbud mod at udbringe hus-dyrgødning, inkl. husdyrgød-ning afsat ved afgræsning, på græsarealer på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha, hvis arealet skal pløjes i samme planperiode. Udbringning må først ske fra den 1. marts.

SEPTEMBER Frist for indberetning af leve-rancer af handelsgødning for 2014/2015.

7. SEPTEMBERFrist for at så vinterhvede, vin-terbyg, vinterrug og triticale, der skal regnes med som alternativ til pligtige efterafgrøder. Arealer med tidlig såede vinterafgrøder skal indberettes i Tast selv-ser-vice senest den 10. september.

10. SEPTEMBERFrist for indberetning af tidlig såede vinterafgrøder og frivillig brak langs vandløb som alterna-tiver til pligtige efterafgrøder i skemaet “Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast selv-ser-vice. NaturErhvervstyrelsen skal modtage skemaet senest den 10. september.

15. SEPTEMBERBetingelser for tæt lavt plante-dækket skal være opfyldt. Sidste

frist for slåning af randzoner og brakarealer. Hvis ikke det er mu-ligt, så husk at give besked eller søg dispensation hos NaturEr-hvervstyrelsen.Forventet ansøgningsperiode til puljen for Økologisk Investe-ringsstøtte er fra 15. september til 16. oktober.

20. SEPTEMBERFra denne dato må mellemafgrø-der nedmuldes.

30. SEPTEMBERFrist for udbringning af flyden-de husdyrgødning til overvin-trende fodergræs, vinterraps og grøngødning af gul sennep og olieræddike forud for sukkerro-er. Frøgræs dog den 14. oktober. Husk forbud mod udbringning på stejle skråninger med over

6 graders hældning (undtaget hvis der nedfældes parallelt med vandmiljøet) samt på vandmæt-tet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord.

10. OKTOBERFrist for konvertering af mellem- afgrøder til efterafgrøder i ske-maet “Gødningskvote & Efteraf-grøder” i Tast Selv-service.14. oktoberFrist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs. Frist for udbringning af flydende affaldsprodukter til frøgræs.

NOVEMBERForventet ansøgningsperiode til puljen for Miljøteknologi til pesticid- og ammoniakredukti-on er den 2. november til den 3. december.

Vigtige datoer

grobund PBgrobund PB KALENDER KALENDER

Varde Landboforenings Seniorklub

Tur til Mandø Tirsdag den 15. septemberVi mødes ved Vadehavscentret, Okholmvej 5, Ribe, kl. 9.45.Mandøbussen starter kl. 10.00 mod Mandø. Efter en guidet tur på øen spiser vi på Restaurant Mandø. Hjemturen starter kl. 14.00. Vi kan så nyde vores medbragte kaffe sammen ved Vadehavscentret. Pris for turen inkl. middag er 169 kr. Tilmelding senest 9. september til Ester, tlf. 75 29 8028/21 44 42 32.

Bowling i Varde FritidscenterHold 1 begynder mandag den 28. september kl. 14.00Hold 2 begynder torsdag den 1. oktober kl. 14.00Kom med til en hyggelig eftermiddagsaktivi-tet – vi kan godt være flere på holdene. Mød op en af dagene eller ring til et bestyrelsesmedlem.

Se arrangement med Mette Fugl 19. oktober

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Har du styr på trafikreglerne?Mandag den 14. september kl. 13.30. Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, Billund. Bundgaards Trafikskole fra Ikast genopfri-sker de almindeligste trafikregler og gen-nemgår aktuelle trafikproblematikker.

Efterårstur til PortugalRing og hør nærmere ved Christa Tang tlf. 75 73 82 33.

Sydvestjysk Landbo Senior

Se arrangement med Mette Fugl 29. oktober

Brørup Landboforenings Seniorklub

Kaj Munk og hans tidOnsdag den 21. oktober kl. 14.00Markedsrestaurationen, BrørupForedrag med Knud Tarpgaard om Kaj Munks forhold til tyskerne under krigen, og hvad Kaj Munk har betydet for Danmark.

17. juni mødes vi her lige før høst for at se, hvordan afgrøden og efterafgrøderne har ud-viklet sig siden. Forsøg med gødning, ukrudt, sorter, svampebekæmpelse og øvrige demoer vil blive gennemgået af lokale rådgivere og firmarepræsentanter.Der bliver også indlæg om høst af majs den dag. Arrangement bliver afholdt hos Tage Schmidt i Filskov.

Arrangør: Jysk Mark

MAJSDEMO EFTER HØSTOktober

Birkemosevej 20, 7200 Grindsted.(Datoen annonceres på hjemmeside og Facebook)8-14 dage efter majshøsten er det efterafgrø-derne og miljøfokusområderne, der er i centrum ved en ny demo hos Tage Schmidt i Filskov.

Her er etableret efterafgrøder til opfyldelse af kravet om 5% miljøfokusafgrøder. Hvordan vil det lykkes at opfylde kravene?Ved denne demonstration ser vi på, hvordan de forskellige etableringsstrategier er lykkedes.Arrangør: Jysk Mark

Foredrag ved Mette Fugl

Vigtige datoer

Torsdag den 29. oktober kl. 19.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums vej 25, Esbjerg Ø

Mette Fugl har i årtier været kendt som en af Danmarks skarpeste journalister, der var elsket af seerne og frygtet af mange magtfulde politikere for sin evne til at skære igennem flosklerne og få sandheden frem. I foredraget, der bygger på bogen “Fra Koncepterne”, fortæller Mette med humor og kant om sit imponerende og fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn, og om selv at mobbe andre. Om sit vilde bohemeliv i Paris i 1968, hvor hun befandt sig midt i ungdomsoprørets begyndelse med gadekampe, happenings, og eksperimenter med sex og stoffer. Og om sit liv i Bruxelles, hvorfra hun i over 20 år dækkede utallige begivenheder i hele Europa for Danmarks Radio.

Mette tager os med ind bag krigens kulisser i Afghanistan og Irak og til elendig-heden på det jordskælvsramte Haiti. Hun fortæller om tiden med Danmarks Radio og om sit fags fremtid og ikke mindst de mørke skyer, der truer journalistikken. Undervejs kan der også blive stillet spørgsmål.

Pris 150,- kr. pr person inkl. kaffe, der opkræves på stedet. Tilmelding senest den 23/10 på tlf. 7660 2100

Arrangør: Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Sydvestjysk Landbofor-ening, Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landbo Senior.

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!


?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærDorthe L TaylorSekretærEjendomsmægler

Cand. agro.

Går du med tanker om køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32






TEKST








?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærDorthe L TaylorSekretærEjendomsmægler

Cand. agro.

Går du med tanker om køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Til jordbrugere

Documents

Grobund nr 4 2015