MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

05| 2015

Nu ruller ny økobølge 10

Gør jagt til driftsgren 22

Superhurtig miljøgodkendelse 6

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 05 · 2015

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 lsn@jlbr.dkAnnoncer: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 mbr@jlbr.dkForsidefoto: Lilli Snekmose

Næste Grobund: 4. december 2015Oplag: 13.000 stk.Layout: Lisa JensenTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

Miljøgodkendelse 6-8– med superhurtig sagsbehandling

Jysk Kvægdag 9Om mulighederne i en tid med lave mælkepriser

Nu ruller ny økobølge 10-13 Henrik Søgaard lægger fordomme bag sig

Se marken fra oven 15 Bestil en overflyvning med drone

Gør jagt til driftsgren 22 Mange jagtlejer kan hæves til dobbelte

Alle landmænd har oplevet at være tvunget til at se passivt til, mens afgrøder mistrives eller dør på grund af tørke, fordi den tilladte mængde markvand er pumpet op og brugt.

Og mange har stået i det svæ-re dilemma, hvor man som landmand er nødt til at vælge, hvilken afgrøde, der må dø, og hvilken afgrøde vandingsres-sourcen skal reserveres til – i håb om, at den ene afgrøde så i det mindste klarer sig. Alle disse ærgrelser, spekula-tioner – og alle de tab, der ofte har været resultatet – kunne vi være sparet for. For der har hele tiden været vand nok! Vi er bare blevet forhindret i at bruge det.

Og hvorfor? Fordi afslag på markvanding er baseret på modelberegninger, som nu viser sig at have været totalt uden hold i virkelighe-den. Vi har ellers sagt det i

grobund 3FORMANDEN

mange år: Det er ikke rigtigt, at markvanding er en trussel mod grundvandet eller vores åer! Simpel logik sagde os, at den lille mængde vand, vi som landmænd har lov til at indvinde, er dråber sam-menlignet med den nedbør, vi i mange år har fået i rigelige mængder.

Nu giver en ny analyse fra *GEUS os ret. De nuværende restriktioner på vandindvin-ding til markvanding hviler ikke på et fagligt grundlag, skriver forskerne. “Ressour-cen er væsentlig større end tidligere antaget.”Forskerne vil selvfølgelig ger-ne efterprøve resultatet med flere undersøgelser, men de siger allerede nu, at de nye oplysninger “revolutionerer vurderingen af ressourcens størrelse og bæredygtighed

i forhold til vandløbskvalitet for fisk og smådyr”.

Det tør jeg nok sige! Ana-lysen viser, at selvom vi

øgede vandindvindingen til markvand med 100%, så vil det ikke påvirke fisk og små-dyr i vandløbene negativt!Og vi beder jo slet ikke om en fordobling. Vi beder kun om lov til at vande de marker, vi kan, og som har brug for det. Der er vand nok til det, så lad os nu komme i gang!

En af de bedste beslutninger i min tid som formand for Jysk Landbrug er beslutnin-gen om at danne Task Force

Markvand sammen med vores naboforeninger. Det er gruppens fortjeneste, at vi i dag står med den revoluti-onerende undersøgelse fra

GEUS. Først betalte vi selv for en mindre un-dersøgelse hos Cowi, og da den viste, at der var noget at komme efter, fik vi Landbrug & Fødevarer med til at presse på for en statslig undersøgelse.

Forløbet viser, at man skal reagere, hvis noget virker forkert. Det kan være som at løbe panden imod en mur. Men hvem siger, at det er muren, der holder!Modelberegninger er kun noget værd, hvis de faktorer, de bygger på, er fagligt kor-rekte, og det gælder altså ikke de modelberegninger, vi i årtier har brugt for at beregne størrelsen af vores grundvandsressource.Men hvordan var det nu lige

med det faglige grundlag for randzonerne, for gødnings-forbuddet i §3-arealer og ikke mindst for kvælstofre-guleringen her i landet? Vi har en række eksempler på, at vi skal være kritiske over for de forudsætninger, der ligger til grund for de krav og begrænsninger, vi bliver udsat for.

Godt at regeringen er be-gyndt at rulle de usaglige be-slutninger tilbage. Og godt, at vi nu har en regering, der prioriterer faglighed og sund fornuft højt.Det er stort!

“Selvom vandindvindingen øges med 100%, vil det

ikke påvirke fisk og smådyr negativt.”

Af Bjarne LarsenFormand for Jysk Landbrug

En revolution!

*GEUS er en statslig forsknings- og rådgivningsinstitution, der udfører geovidenskabelige undersøgelser.

Per Vinther

Landboretsrådgiver Tlf.: 76 60 21 19 pvi@jlbr.dk

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf.: 40 27 47 92 ccvangsbo@bbsyd.dk

Bjarne Larsen

Formand for Jysk Landbrug Tlf.: 20 33 58 34 fugdal@fugdal.dk

N-krav uden miljøeffekt

Et udspil fra Vejen Kommu-ne om indførelse af meget skrappe krav for at begræn-se udvaskningen af nitrat til drikkevand var anledning til, at landboretsrådgiver Per Vinther på vegne af Jysk Landbrug gennemførte nøje beregninger over den konkre-te udvaskning i to tilfældige indsatsområder i kommunen.- Kommunen lagde op til at kræve udvaskningen ned på et niveau, der svarer til udvaskningen fra planteavls-brug. Vi ønskede at vise, at udvaskningen fra landbru-get ikke udgør nogen trussel mod drikkevandet, og at der derfor ikke er argumenter for yderligere skrappe vilkår om kvælstofreduktion, fortæller Per Vinther.

Beregningerne viser, at i et 44 ha stort indvindingsop-land ved Lindknud (Lindknud Vandværk) vil udvaskningen ved fuldt dyretryk på alle arealer maksimalt komme op på 35,8 mg N/l. Et tilsvarende område vedrørende Hovborg Vandværks indvindingsop-land er beregnet. Her kom-mer udvaskningen ved fuldt

dyretryk op på 45 mg N/l. Der er altså et godt stykke op til de 50 mg N/l, der er grænsen i EU's drikkevandsdirektiv.

- Vores beregning er et worst case scenario. I virkelighe-den er udvaskningen fra den nuværende landbrugsdrift i de to områder beregnet til henholdsvis 26,9 og 42,5 mg N/l (baseret på mængden af husdyrgødning, der er tilført fra 2010-2014).Med en samlet reduktion af nitrat fra rodzonen siden 1988 på 71% vil fremtidige kvælstofregulerende tiltag kun have en beskeden miljø-mæssig effekt, men til gen-gæld vil de påføre erhvervet store omkostninger. Således viser beregninger for Give-området i Vejle Kommune, at regulering ned til planteavls-niveau kun vil kunne bidra-ge med en nitratreduktion i grundvandet på ca. 2,0 mg/l.Vejen Kommune trak tidligere i sommer sit udspil tilbage, og sidst i august fremlagde Jysk Landbrug sine beregnin-ger på et møde med kommu-nen, hvor der var en positiv dialog om tingene. Nu afventer alle så kommu-nens endelige beslutning.- Vi mener, at vi har

skaffet belæg for, at der ikke er grund til at indføre yder-ligere krav, som vil straffe landbruget kollektivt. I stedet lægger vi op til, at helt lokale problemer med udvaskning løses lokalt i et samarbejde mellem landmand, vand-værk og kommune. Der kan komme flere løsninger i spil. Landmanden kan etablere sine MFO-arealer eller de lovpligtige efterafgrøder på de udsatte steder, eller en skovplantning kan være løs-ningen. Det centrale er at nå frem til en frivillig løsning fremfor påbud, understreger Per Vinther.

Masser af vand til markvanding

I Task Force Markvand har man modtaget resultatet af den GEUS-undersøgelse, som på gruppens og Landbrug & Fødevarers foranledning var sat i gang for at måle effekten af øget markvanding. Konklusionen er, at selv om man øger oppumpningen til det dobbelte af, hvad der nu er tilladt, vil effekten være yderst moderat. Der er med andre ord ikke belæg for en meget restriktiv tildeling af markvandingstilladelser.

Rapportens konklusioner indgår nu i arbejdet med at fastlægge et nyt kommunalt administrationsgrundlag, som efter alt at dømme vil gøre det muligt fremover at få nye og større tilladelser til markvanding.*GEUS er en statslig forsknings- og rådgivningsinstitution, der udfører geovidenskabelige undersøgelser.

Restlevetid og BAT-krav

For landmænd er det af stor betydning, at kommunerne ikke er emsige med at pålæg-ge en bedrift nye BAT-krav i forbindelse med fornyelse af miljøgodkendelser. En miljø-godkendelse skal revideres hvert 8. år, men et staldan-læg vil typisk have en meget længere levetid. Det er derfor væsentligt, at kommunen ikke går ind og fastlægger en så snæver restlevetid for et staldanlæg, at det udløser nye BAT-krav, der kan tvinge landmanden til at udskifte in-ventar eller anlæg i utide.- Som landmand skal man som udgangspunkt lovligt kunne køre med sin produk-tion, indtil anlægget er ned-slidt, siger Per Vinther.

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15lsn@jlbr.dk

I felten for medlemmerne

grobund 4LANDBORET

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i

landboforeningernes ar-bejde for lokalt at påvirke

ny lovgivning, myndighe-dernes administrations-

praksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Da emnet blev drøftet på dia-logmødet med Vejen Kommu-ne, fik Jysk Landbrug tilsagn om, at kommunen ikke vil fastsætte strenge vilkår for staldanlægs restlevetid.

Nye vandløbsregulativer

Kommunerne vil i det næste års tid gå i gang med at re-videre vandløbsregulativer. Landbrugets organisationer bliver involveret i en dialog om grundprincipperne, og her vil man arbejde for at sikre, at der fremover fortsat vil ske både oprensning og grødeskæring. I de kommuner, hvor der er vandløbslaug, vil disse blive inddraget i dialogen.

Vandområdeplaner og regulering

På et dialogmøde i Vejle Kommune er der taget hul på diskussionen om, hvilke principper man ønsker at bruge i det fortsatte arbejde med vandmiljøet i relation til vandområdeplanerne.Landbrugets repræsentan-ter slog fast, at man IKKE ønsker en regulering på bedrifts- eller markniveau. Man frygter et voldsomt bureaukrati og mange konflikter mellem lodsejer, parcelhusejer, kommune og vejmyndigheder, fordi det er svært at lokalisere drænvan-dets oprindelse og dermed umuligt at fastslå, hvem der er forureneren. Desuden vil drænundersøgelser koste op til 375 kr./ha pr. år.I stedet foreslår man fra landbrugets side, at hvis der måtte være behov for regu-lering, så skal den finde sted på oplandsniveau. Man fore-stiller sig, at der etableres et finmasket overvågningspro-gram i oplande til sårbare recipienter. Ved behov sættes der ind med virkemidler som minivådområder, frivillige randzoner, drænbrøndsfiltre,

mini-okkerbassiner, udtag-ning af lavbundsjord, jord-fordeling og andre tiltag, der betyder, at dyrkningsfladen kan holdes fri af regulering.

Åbeskyttelseslinje og juletræer

Man må ikke plante juletræ-er, men gerne energiafgrøder inden for åbeskyttelseslin-jen. Juletræer regnes ikke som en landbrugsafgrøde, men som skov. I Billund har et medlem fået besked på at fjerne en ulovlig juletræs-plantning, men har søgt dispensation og er nu i dia-log med kommunen. Jysk Landbrug har bedt Landbrug & Fødevarer arbejde for, at den fornufts-stridige regel ændres, så juletræer betragtes som en afgrøde på linje med andre landbrugsafgrøder.

Nationalpark i Vejle Ådal

Jysk Landbrug deltager fort-sat i en arbejdsgruppe vedrø-rende Vejle Ådal Erhvervs- og Udviklingsplan. Arbejdet dre-jer sig reelt om at undersøge mulighederne for at etablere en nationalpark. Jysk Landbrug er skeptisk over for projektet, selvom der lægges op til, at en ud-pegning ikke vil forandre vilkårene for landbrugs-drift i området. Der er dog en vis bekymring for, at der senere vil komme krav om fx landskabsudpegninger og naturkvalitetsplaner – ikke mindst set i lyset af, at statsrevisorerne for nylig har kritiseret, at de eksisterende nationalparker udvikler sig for langsomt naturmæssigt.

grobund 5

Landmænd i Varde kommune kan nu sidde hjemme ved com-puteren og få boretilladelse i forbindelse med markvanding. Tidligere var landmanden nødt til at tage turen ind til rådhu-set, men nu kan samtalen i stedet klares over telefonen, imens landmanden sidder ved sin computer derhjemme. Tilladelserne til markvanding er af stor betydning for land-manden, og i de mere komplekse tilfælde kan der opstå forvir-ring eller uenighed om årsagerne til en konkret beslutning. Med det nye system kan landmanden følge med på medarbej-derens skærm og nemt gøre indsigelser, når kortene over hans arealer gennemgås, eller den nøjagtige placering af en boring diskuteres.Landmanden kan endda under samtalen bruge sin egen mus til at udpege ting på medarbejderens skærm.Det er indkøbet af computerprogrammet Teamviewer, der gør det teknisk muligt. Varde Kommune forventer, at det sparer tid og ressourcer for både landmanden og kommunens ansatte i Teknik og Miljø. Faktisk er tidsforbruget på området halve-ret, efter at systemet kom i brug.Det er fortsat muligt for landmænd at komme ind til en samtale på rådhuset, hvis nogen foretrækker det.

Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har mulig-hed for at invitere medlemmer med som gæster til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning onsdag den 4. november.Der er et begrænset antal pladser, men hvis du kunne tæn-ke dig at opleve et delegeretmøde, hvor både statsminister Lars Løkke, fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har meldt deres ankomst, så send en mail til lsn@jlbr.dk senest den 20. oktober.

Vil du med til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde?

Kik kommunen i kortene

Nu får du mulighed for at påvirke din landboforening og Landbrug & Fødevarer. Som medlem af Jysk Landbrug eller Sydvestjysk Land-boforening vil du omkring den 20. oktober modtage en medlemsundersøgelse i din mailboks. Undersøgelsen skal give svar på, hvad du og dine kolleger mener om landbo-foreningens arbejde og indsatsen fra Axelborg – og hvad vi kan gøre bedre. Alle opfordres på det kraftigste til at deltage i undersøgelsen, så den kan blive så værdifuld som muligt.

Vi beder om din mening

JUST IN TIMEgrobund 6

Miljøgodkendelse – helt uden forsinkelseI et samarbejde mellem Varde Kommune, Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrugsrådgivning er det vist, at det er muligt at køre en miljøgodkendelse af et stort projekt igennem på få måneder.

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15lsn@jlbr.dk

Med en sagsbehandlingstid på kun fire måneder har Varde Kommune gjort det muligt for landmand Leif S. Pedersen og hans sønner Dan og Bo på rekordtid at komme fra plan til realisering af en udvidelse fra 225 til 525 køer.Det første møde med kommunens tovholder på projektet blev gennemført i september 2014.

Præcis et år senere rykkede køerne ind i den nybyggede stald på Søndergård I/S.Leif, Dan og Bo er stadig im-ponerede over, at det kunne gå så hurtigt!Tilbage i 2007 var Leif igen-nem en proces med en mindre udvidelse, og det forløb er der ikke meget godt at sige om. Dengang tog det tre år, om-kostningerne var tårnhøje, og da tilladelsen endelig kom, var tiden løbet fra projektet.

EN “OVERHALINGSBANE”På baggrund af lignende dårlige erfaringer med lang

sagsbehandlingstid i flere kommuner foreslog Syd-vestjysk Landboforening på et dialogmøde i 2013 Varde Kommune at etablere en slags “overhalingsbane” for land-mænd, der kan møde op med et grydeklart projekt, der er fuldt afklaret, og som også har finansieringen på plads. Ideen er, at kommunen i så-danne sager med store udvi-delser afsætter ressourcer til at hjælpe projektet igennem i et meget koncentreret forløb. Til gavn for vækst og be-skæftigelse i kommunen, og for at undgå at projektet går

koldt finansieringsmæssigt undervejs.Kommunen sagde ja, og det nye set up, som Varde Kom-mune valgte at kalde “Just in time”, er nu afprøvet på blandt andet Leif S. Pedersens projekt.

EFFEKTIVE BESØGSå snart finansieringen af udvidelsen på Søndergård I/S var på plads 1. august 2014, blev miljørådgiver Peder Chr. Thomsen fra Jysk Landbrugs-rådgivning kontaktet. På hans opfordring blev kommunens sagsbehandler, Jørgen Enevoldsen, involveret fra starten.

- Han kom til møde herude på bedriften, og så gennemgik vi hele planen.

“Just in time” er Varde Kommunes bud på en hurtig og effektiv ekspedition af udvidelsessager, hvor ansøgeren har finansiering og andre vigtige forhold fuldt afklaret.

Jysk Landbrugsrådgivnings miljøafdeling er en vigtig medspiller:- Det handler om, at der skal være flow i sagsbehandlingen. Derfor står vi som miljørådgivning klar med de nødvendige ressourcer, så der bliver et samspil. Det forebygger forsinkelser, forklarer Peter Chr. Thomsen, der er miljørådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning.

Andre kommuner tilbyder ikke landmænd et tilsvarende hurtigt forløb som Vardes “Just in time”, og landboretsrådgiver Per Vinther håber på, at erfaringerne fra de to kommuner vil inspirere områdets øvrige kommuner.

- Det betyder så meget for en landmand, at han føler, at hans kommune ønsker hans produktion, og at kommunen er indstillet på at hjælpe og finde løsninger, når han vil udvide – fremfor at lægge hindringer i vejen. Der sker heldigvis en positiv udvikling mange steder, og det gør en stor forskel. Når et landbrug skal udvides, er det af kæmpestor betydning, at man kan lægge en tidsplan, der holder, så landmanden kan geare sin produktion og fx have pladsen klar, når han har gjort nye kvier klar til at indgå i produktionen, siger han.

Malkestalden er en dobbelt 25’er med Herd Navigator, der blandt andet laver analyser for ketose og yverbetændelse og måler hormonmængde. Fra venstre er det Leif, Bo og Dan.

?grobund 7

Luftfotoet er fra byggeperioden

Jørgen Enevoldsen havde konstruktive forslag, som vi rettede os efter, så det var afklaret, inden miljøsagsbe-handlingen i det hele taget var sat i gang. Det sparede en masse tid, mener Leif.Mødet sluttede med, at Jør-gen Enevoldsen vurderede, at en miljøgodkendelse kun-ne foreligge 1. februar - og det gjorde den!- Inden for én uge i septem-ber havde vi besøg af kom-munens folk fra naturafde-lingen, landskabsafdelingen og vandløbsafdelingen. Det var virkelig effektivt, konstaterer Leif.

FANDT LØSNINGERUnder besøgene påpegede de hver især de problemer, de så, og kom med forslag til, hvad der kunne lette sags-gangen.- Jeg har li’ godt aldrig op-levet at få så kompetent en behandling. Vi snakkede sammen og fandt løsninger, fortæller han. Ved forløbet med ansøgningen tilbage i 2007 skete der det, at der gang på gang kom spørgs-mål fra forvaltningen, og så

lå ansøgningen og cyklede frem og tilbage mellem ham, hans rådgivere og kommunen.Denne gang blev de sidste detaljer afklaret ved et møde i november, uden at parterne behøvede en masse korre-spondance. I stedet kunne Leif og sønnerne koncentre-re sig om at hente tilbud ind på deres byggeri, og kort før jul skrev de kontrakt med Møberg Staldbyg A/S. En af de første hverdage i januar sendte Møberg ansøgning om byggetilladelse til kommunen.

1. september var stalden færdig, og den 15. september blev der malket ind.

BYGGETILLADELSEN VAR STOPKLODS Det kunne dog have gået endnu smidigere, men der opstod desværre en del ven-tetid på byggetilladelsen til staldbyggeriet.- Vi har lige evalueret hele forløbet på et møde inde på kommunen, og der var faktisk kun kritik af det ene punkt, der handlede om

Bo S. Pedersen på 26 har ansvaret for køerne på Søndergård, mens Dan på 28 sørger for markdriften. Leif har ansvar for kvierne og bedriftens økonomi.

Leif S. Pedersen var sidste år på studietur med Jysk Kvæg til USA, og her fik han inspiration til indretning af sengebåse med sand. Han forventer at bruge 1200 m3 sand om året.

KOSTALD

VELFÆRDSSTALD

OPSAMLINGSPLADS

MALKECENTER

JUST IN TIMEgrobund 8

Søndergård I/S har 525 køer med opdræt og driver 375 ha, hvoraf de 175 er forpagtede.

Der er foruden de tre ejere en ansat, og der udvides nu med yderligere en medarbejder.

byggetilladelsen, og det er mit indtryk, at kommunen er ret optaget af, at den fejl ikke kommer til at gentage sig, siger Leif S. Pedersen.

GLADE OG STOLTEAlle tre ejere i Søndergård I/S ser lyst på fremtiden på trods af den negative udvikling på mælkeprisen, siden de satte deres projekt i søen.

- Vores 0-punkt er lavt, så økonomien er vi ikke så ræd for, konstaterer Bo, der glæ-der sig over, at de har fået helt fantastiske rammer til både køer og mennesker for en forholdsvis lav omkost-ning. Stalden er endda med “voksetillæg”, for der kan være 620 køer, selvom der nu kun er tilladelse til 525.Leif skønner, at projektet for 5-7 år siden ville have kostet

10-11 mio. mere. Dengang gav man så desuden 3-4 kr. pr. liter for mælkekvote.- Kan vi holde det samme re-sultat som i den 20 år gamle stald, så skal det nok gå, me-ner Dan fortrøstningsfuldt. Det skulle være opnåeligt med de langt bedre forhold, dyrene nu har fået.

En smart deltalje: I velfærdsstalden kan kælveboksene klappes ind til siden, når der ikke er brug for dem.

Også landmand Kent Davidsen har oplevet Varde Kommunes ”Just in time” - og er imponeret over den professionelle sags-behandling. - Det kneb faktisk lidt at følge med. Det var bestemt aldrig kommunen, vi ventede på, fortæller han.Davidsen Landbrug i Grindsted købte en ekstra ejendom ved Nørre Nebel, hvor det viste sig, at man ikke kunne komme i gang med den eksisterende miljøgodkendelse. Derfor blev der startet helt forfra på en ansøgning om udvidelse af besætnin-gen fra 250 til næsten 1000 jerseykøer inklusiv opdræt op til 6 måneders alderen.

- Vi gjorde os umage med forarbejdet til ansøgningen sammen med vores miljø-medarbejdere i Jysk Landbrugsrådgiv-ning. Det gik så godt, at vi stod med en miljøgodkendelse, inden der var gået tre måneder.Plansiloerne er bygget, men byggeri af kostald og gyllebeholdere blev udsat, da der opstod mulighed for at søge tilskud via puljen til nyt staldbyggeri. Når det er afklaret, vil byggeriet gå i gang næste år.

”Just in time”-begrebet i Varde Kommune handler egentlig ikke så meget om hurtig sagsbehandling, men mere om, at landmanden får sin miljøgodkendelse, når han/hun skal bruge den, forklarer Teknik- og Miljøchef i Varde Kommune, Mette Christensen. - For at det kan lade sig gøre, uden at jeg har medarbejdere siddende og vente på opgaver, så kræver det, at landbrugser-hvervet er solidarisk, og at en ansøger melder ud, hvis han

godt kan vente fx 12 måneder på en godkendelse, forklarer hun. Derfor er tidsplaner vigtige – og at de overholdes af land-mand, rådgiver og forvaltning. - Foreløbig synes vi, at ordningen er gået fint, men det bryder sammen, hvis alle kommer ind og forventer en hurtig sagsbe-handling. Så husk at fortælle os lige så snart, I har en plan om at skulle have en godkendelse, opfordrer teknikchefen.

Landmand: Det var os, der hang i bremsen

Varde Kommune: Hastighed er ikke det vigtigste

FAGLIGTgrobund 9

Jysk Kvægdag

Skal vi rejse os ved egen kraft, kræves vilje, mod og klare strategiske mål. Vi arbejder stadig på det endelige program, men emnerne bliver:

• Fokus på egen konkurrencekraft

• Fokus på risikostyring

• Inspirerende faglige indlæg

• Fokus på hvad der rykker ved nulpunkt

• Erhvervets kreditmuligheder

JASON WATT – FORDI JEG VIL!

Vi bliver BLÆST fra start af en mand, der har livsglæde, motivation og vindermentalitet ud over det sædvanlige. Med mottoet: “Du rejser dig ikke ved benene alene, men ved den kraft, der sidder mellem ørerne”, starter han hver dag i fuld fart og højt humor.Jason Watt er fortaler for, at vi motiverer os selv af sted på jobbet i vores bedste udgave – hver dag! Og får det bedste ud af dagen – uanset hvad den bringer!Sug til dig, når den tidligere verdensmester og Formel 1-kører inspirerer dig til at sætte ord på, hvad der motiverer dig. Herigennem kan du sikre en sjov arbejdsdag og mærke forskellen, når du er direktør i dit eget liv.

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest tirsdag den 24. november.Pris: 700 kr. inkl. forplejning.

Vi ses til Jysk Kvægdag!

Inspirerende kvægdag med fokus på erhvervets muligheder i en tid med lave mælkepriser.

Torsdag den 26. november kl. 9.30 - 15.00

Jysk Kvægdag foregår i år hos Jysk Landbrugsrådgivning i Billund på Majsmarken 1, 7190 Billund

”Hvad udad tabes skal indad vindes!”

grobund 10

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15lsn@jlbr.dk

Når Henrik Søgaard skal være ærlig, så har det altid irriteret ham som konventio-nel landmand, at økologi ofte bliver fremhævet som bedre, sundere og mere miljøven-ligt. Han har altid følt, at hans produkter var fuldt på højde med økologernes. At han nu selv tager springet og bliver økologi har først og fremmest en økonomisk begrundelse.

- Jeg har hele tiden strittet imod. Men i sidste ende var det en provokation fra Erik Andersen fra Jysk Økologi, der gjorde udslaget: “Er du da slet ikke interesseret i at tjene penge?”

Det spørgsmål sved i en tid, hvor konventionelle mælke-producenter i høj grad har brug for at forbedre deres økonomi.Nu har Henrik kikket i kry-stalkuglen, og han ser for sig, at produktionen af konventio-nel mælk vil stige, ikke alene i Danmark men også i andre lande – og dermed skærpe konkurrencesituationen. Derfor er det attraktivt at hoppe over på et højprispro-dukt, hvor konkurrencen ikke er så hård.

EN FORDOM- Hvorfor kæmpe imod det, som forbrugernes og regerin-gen efterspørger, fordi man selv har en fordom? Jeg væl-ger at tænke, at jeg altid har været dygtig til at omstille mig, og nu omstiller jeg mig

til økologi, siger han!Det er oplagt for Henrik Sø-gaard at gå efter at få en del af kagen, fordi hans bedrift på grund af god arrondering passer vældig fint til økologi.- Økologerne i mit nabolag har i flere år gået og stukket til mig, men for mig har det været et spørgsmål, om vi kunne magte økologi. Især ukrudtsbekæmpelsen, for det ser man jo kan gå galt, meget galt!En af dem, der har prikket en del til Henrik igennem årene, er Kasper Clausen, der selv bor i nabolaget, og som desuden er formand for Brugergruppe Økologi i Jysk Landbrugsrådgivning. Han rynker ikke på næsen, fordi Henrik vælger økologien af økonomiske grunde og ikke af overbevisning.

ALLE SKAL IKKE VÆRE ØKOLOGER- Når man bliver økolog, skal rigtig mange ting tænkes an-derledes. Men får man lært at arbejde med det, bliver man bidt af det, mener han.

Rettidig omhu gælder i hele landbruget, men i udpræget grad inden for økologi. Hvor konventionelle har en periode til en bestemt opgave i mar-ken, vil økologen måske kun have et vindue på to dage, hvis han skal forebygge et problem. Det skærper økologens fokus, forklarer Kasper Clausen.

Flere mælkeproducenter bur-de overveje at lægge om nu, for markedet og den højere pris forsvinder ikke igen, slår han fast. I Danmark er den

Nu ruller ny økobølgeDe økonomiske fordele er så store, at det skubber de sidste betænkeligheder til side.

Siden Arla åbnede op for nye øko-logiske mælkeproducenter, har Jysk Økologi medvirket til omlæg-ning af syv mælkeproduktioner, som tilsammen har en årlig pro-duktion på 13-15 mio. kg mælk. De syv har alle fået lovning på en kontrakt med Arla. Yderligere tre mælkeproducenter er i øjeblikket under afklaring.

De seks bedrifter har mellem 100 og 180 køer, mens Henrik Søgaards bedrift er den største på 300 køer.

Jysk Økologi har i alt i år med-virket til omlægning af 32 ud af 70 små og store konventionelle landbrug, der har været igennem økologitjekket. Resultatet er mellem 1800-2000 hektar, der fremover drives økologisk.

Med sine 300 køer og 325 ha jord er Henrik Søgaards landbrug det største, som Jysk Økologi i denne omgang medvirker til omlægning af. I dag er udsætterkøerne på græs – fremover skal alle Henriks dyr afgræsse.

OMLÆGNINGgrobund 11

Nu ruller ny økobølge

økologiske markedsandel nu ca. 8%, og det stiger årligt med 6-10%. Også i Tyskland er der vækst i omsætningen af økologiske varer.

- Det er fantastisk at være på det eneste marked, hvor man tjener penge på mælk, siger han og fremhæver også den gode holdånd, der er blandt økologiske producenter.

- Men alle skal da ikke være økologer! Det er den danske gårdstruktur slet ikke til, understreger han.

FORDELE OG ULEMPERHenrik Søgaards ejendom egner sig godt til økologi. Marker, som kan bruges til afgræsning, ligger rundt om gården.

- Jeg får brug for et større areal med græs, men det er kun en fordel, for jeg har nog-le arealer, hvor der er en lidt kort sæson, og her har jeg

sloges med at få dyrket noget vårbyg. Græs vil egne sig meget bedre, forudser han.

Ukrudt i markerne bliver en stor udfordring, så i starten er han indstillet på at læne sig me-get op ad rådgi-vere for at betale så få lærepenge som muligt.

- Jeg ved ikke, om jeg kan hol-de ud at se en masse ukrudt i marken..? Men jeg har da set økologer have styr på ukrudtet, så det skal jo bare læres, siger han.

Ser du andre ulemper?- Vi kommer til at fragte foder over længere afstande, helt op til 15 km. Men jeg skal nok finde en god løs-ning. Måske laver vi grøntpil-ler, eller måske flytter vi kvierne, så vi ikke skal transportere foderet.

Hvad siger dine omgivelser til dit skifte?- Kollegerne har givet mig en god behandling, men en del driller mig helt vildt, fordi jeg altid selv mobbet økologer og haft fordomme om økologi.- Min kone bakker mig heldigvis helt op i, at vi skal

producere det, forbrugerne vil have. Hun havde kun et krav: “Nu ser du bare at få købt en ukrudtsbrænder til gårdspladsen! Her skal se pænt ud!”, griner Henrik.

Henrik Søgaard glæder sig til at prøve kræfter med håndværket i økologi. Det

bliver noget med at finde de gamle dyder frem – og så at lytte meget til rådgiverne i

starten, siger han.

Den økologiske markedsandel af detailsalget

Anm. Ny opgørelsesmetode efter 2008

NYBYGGERI OG OMBYGNINGHenrik Søgaard er lige nu ved at bygge ny stald med 140 sengepladser. Samtidig ændres den gamle stald, så den opfylder lov om hold af kvæg og nu også økologikravene til dyrevelfærd.

Han har søgt, men ved endnu ikke, om han får tilsagn om støtte til byggerierne og til madrasser, kobørster og vandkar i den gamle kostald.

De staldmæssige forbedringer gør det muligt at rokere, så alle dyregrupper på bedriften får bedre plads.

OMLÆGNINGgrobund 12

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15lsn@jlbr.dk

Det er stigende efterspørgsel efter økologiske mejeripro-dukter, der har udløst den nye omlægningsbølge. Men den kends-gerning, at en del af Arlas danske økologer for nylig har opsagt deres kontrakt med selskabet til fordel for at levere til tyske mejerier, har også sat Arla under pres. Aktuelt kan økologerne få en højere pris i Tyskland.

Økotillægget er dog også hævet i Danmark, hvor det pt. er 107,2 øre pr. kg – det højeste nogensinde.- Økologi er helt klart en produktionsmetode, man skal overveje, hvis et skifte til øko-logi kan optimere forretnin-gen, lyder det nøgternt fra Chef for Jysk Økologi Erik R. Andersen.

HELLERE ET SIKKERT UNDERSKUD…?Men han efterlyser lidt større mod hos pengeinstitutterne:- Jeg forstår ikke, at der er pengeinstitutter, der siger nej til at give en landmand den ekstra likviditet, han har brug for i det første år under

omlægningen. Der vil typisk være behov for 200.000 kr. som forudsætning for at kunne høste et stort overskud over de følgende fem år. - Når jeg skal provokere lidt, så siger jeg, at visse banker hellere vil styre landmanden hen mod et sikkert under-skud, fremfor et lidt usikkert overskud.Bankernes skepsis er en af årsagerne til, at mere end halvdelen af økologitjekke-ne ender med, at landbruget fortsætter som konventionelt. Men der er andre årsager:

Nogle ønsker at have økolo-giske svin, æg- eller kyllin-geproduktion, men opdager undervejs, at de ikke kan opfylde økologiens krav til stald og udeareal. Det bliver for dyrt! Andre opdager, at deres jord ligger for lavt og er for våd.

En kødkvægs-holder opgiver måske drøm-men om økolo-gi, fordi det ikke harmonerer, at kvæget skal gå på vedvarende

græsarealer, hvor der ikke må tilskudsfodres. Det kan også være, at staldene ikke lever op til kravene.

Atter andre modta-ger i dag plejetil-skud eller andre ordninger til meget ekstensive arealer. Her vil et

skift til økologi ikke være lukrativt.

- To tredjedele af de 70

Lidt mere mod efterlysesBåde blandt landmænd og pengeinstitutter findes der skepsis over for den økologiske produktionsform. Selv når alle analyser taler for en omlægning, kan der mangle opbakning.

“Visse banker vil hellere styre landmanden hen mod et sikkert

underskud, frem for et lidt usikkert overskud.” Chef for Jysk Økologi Erik R. Andersen.

Økologiske jordbrugere kan søge til-skud til investeringer i nye teknologier på bedriften. Det er vigtigt, at man er autoriseret økolog på udbetalingstids-punktet!Der er i år 40 mio. kr. i puljen fordelt på indsatsområderne svin (4 mio.), kvæg (8 mio.), frugt, bær og grønt (3 mio.), plan-teavl (8 mio.), æg og fjerkræ (15 mio.) samt får og geder (2 mio.).

Der gives tilskud til: • Indkøb af teknologi, herunder udstyr

og materialer. • Installering og montering af udstyr.

I år gives der ikke tilskud til konsulen-tens arbejde med ansøgning og slutrap-portering. Der gives heller ikke støtte til den primære forarbejdning.Tilskuddet er på 40 % af de tilskudsbe-rettidigede bruttoudgifter. For at kom-me i betragting til denne tilskudsord-

ning skal investeringen være på mindst 100.000 kr. og højest 2.000.000 kr.Der gives kun tilskud til teknologier på teknologilisten, som er i høring indtil 12. oktober. Ansøgningsperioden er blevet udsat et par gange og ligger nu fra 21. oktober 2015 til 12. januar 2016.

Kontakt din rådgiver og hør mere om ordningen.

Økologisk Investeringsstøtte

Økologi

OMLÆGNINGgrobund 13

landbrug, vi har lavet omlæg-ningstjek på, er deltidsland-brug. Det er folk, der ønsker at drive økologi, men hvis det ikke kan betale sig, så falder de fra. Det er i orden, for det sker på baggrund af en fair vurdering, siger han.

HÆNGER FAST I FORDOMMEAnderledes har han det med de tilfælde, hvor omlægnings-tjekket viser, at alt taler for at skifte, men hvor landmanden alligevel holder sig tilbage.

- Det handler helt klart meget om identitet. Det er for svært at skifte stand-punkt, og de hænger fast i

fordomme og en skepsis i for-hold til økologi. Alle kan også huske det år, hvor ukrudt fik overtaget i en mark hos en økolog i nabolaget. De glem-mer, at det lykkes at holde ukrudtet nede alle de andre år i alle de andre marker, siger Erik R. Andersen.

TURBOSTARTOmlægning til økologi tager typisk to år. Henrik Søgaard vil fx først være i stand til at fodre sine køer økologisk

med eget grovfo-der fra marts 2017 (se side 10-11). Men ved at indlede et sam-

arbejde med en økologisk planteavler i nabolaget, får han nu en turbostart, så han formentlig allerede fra 1. no-vember 2016 opnår sit økotil-læg. Planteavleren leverer det økologiske foder, som Henrik har brug for.- Økologer er meget mere vant til at samarbejde end konventionelle landmænd, og det er også noget vi i rådgiv-ningen motiverer til, siger Erik R. Andersen.

I sin tid som økologirådgiver har han oplevet to perioder, hvor efterspørgslen på

økologi udløste en lavine af omlægningssager. Første gang midt i 90’erne, anden gang omkring årtusindskif-tet. Nu oplever han så det tredje “rush” med over 70 landbrug, der har ønsket be-regninger og rådgivning.- Forskellen for mig er, at de første to gange sad jeg mere eller mindre alene som økolo-girådgiver – denne gang er vi hele Jysk Økologi med i alt 12 rådgivere, så vi har kunnet sætte de nødvendige ressourcer af, fortæller Erik R. Andersen.

Det økologiske areal og bedrifter

Det økologiske areal har siden 2011 været i et niveau omkring 180.000 ha. I 2014 udgjorde arealet 176.323 ha, hvilket var en nedgang på 5.400 ha fra året før. I 2015 er der ansøgt økologistøtte til et mere end dobbelt så stort areal til omlægning end tidli-gere år, og det forventes at arealet i 2015 vil nærme sig 185.000 ha.

Figur 1 Det økologisk dyrkede areal i perioden 2005 – 2014.

Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014, juli 2015.

De økologiske bedrifter udgjorde 6,7 pct. af alle bedrifter i 2014, og samme år havde en økologisk bedrift i gns. 70,3 ha, hvor det tilsvarende var 69,9 ha for en konventionel bedrift.

Figur 1

I MARKENgrobund 14

TEKST Anne EriksenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 68aer@jlbr.dk

Det har været en drilagtig vækstsæson, og i åbne afgrø-der har ukrudtet boltret sig. I vores område er der specielt to arter, som har gjort sig bemærket:

Krumhals ser ud til at være en ukrudtsplante, der er på fremmarch. I hvert fald er der en del økologiske land-mænd, der har fået respekt for den, efter at have oplevet hvor aggressiv den kan være. Den er i familie med Gulurt

(Amsinckia), som dog er end-nu værre, men dens mindre, blåblomstrede fætter her kan sandelig også volde besvær. Kimplanten er kraftig, og spirer den frem i tæt bestand, kan den selv på kimbladsta-diet være vanskelig at få styr på med striglen. Vær obs på, hvor du har den i markerne, så du er klar til at komme efter den fra starten.

VILDE VIKKERMange økologiske landmænd har i år haft besøg af to-frøet vikke og eventuelt andre vil-de vikker i markerne.Nogle har troet, at det var burresnerre, der kravlede rundt om kornet, og det kan man også godt tage fejl af på afstand. Når man kommer tæt på, kan man dog sagtens se forskellen: Vikken har ikke “velcro” på stængler og

frøstand, men den bruger sine slyngtråde til at klamre sig til afgrøden, og den kan blive så kraftig, at den tynger kornplanterne ned. Selvom den har kønne blom-ster og fikserer kvælstof, skal man absolut ikke lade den få frit spil. Dyrker man korn til fremavl, kan det blive nødvendigt at bortskære vikkebefæng-te arealer fra det areal, der kan godkendes, da det bli-ver umuligt at syne det for flyvehavre. De sorte bælge kommer med som urenheder i kornet ved høst.Nogle har været meget overraskede over at se den i markerne, da de aldrig før har lagt mærke til den. Lad os håbe, at det er de særpræ-gede vejrforhold, der har fået den i aktion, for den er ikke noget rart bekendtskab!

Ukrudt, der går på med krum hals!Økologerne har fået respekt for et par storfrøede ukrudtsarter i år.

Krumhals har en stikkende behåring og kønne blå blomster. Den optræder især i forårssåede afgrøder på sandjord. I åbne afgrøder kan den være gene-rende og tabsvoldende. Det angives, at den bliver op til 40 cm høj, men har den gode forhold, er den absolut set større. De ret store frø er sorte.

To-frøet vikke hører til bælgplan-terne. Den har finnede blade og får små blå/hvide blomster, der sidder nogle stykker sammen i klaser. Den er spinkel, men forgrener sig kraftigt og har slyngtråde i enden af bladene. Den kan blive op til 80 cm lang. Ofte går den sorte bælg ikke i stykker ved høst, men kommer med i kornet.

Krumhals

Krumhals

Krumhals

To-frøetvikke

To-frøetvikke

DRONEgrobund 15

Ved hjælp af droner og den nyeste kamerateknologi kan man nu overflyve og foto-grafere landbrugsarealerne på den enkelte ejendom. En overflyvning med kamera-et, der tager højt opløselige billeder, giver landbrugeren og hans planteavlsrådgiver indblik i, hvor i marken, der er problemer med eksem-pelvis højt ukrudtstryk af problemarter, strukturskader, manglende eller forkert etab-lering af en afgrøde, forkert gødningstildeling, sprøj-teskader eller skader efter kronvildt og skadedyr m.m.

Bestiller du en overflyvning, vil du efterfølgende modtage alle billederne med tilhørende kommentarer og eventuelle løsningsforslag på det aktu-elle problem. Du kan også vælge at få lavet en video.

Med billederne i hånden kan du nu iværksætte en mål-rettet indsats på de områder af marken, hvor behovet er størst. Resultatet vil ofte være mindre og mere præcis

brug af pesticider og gød-ning – så både landmandens økonomi og miljøet bliver tilgodeset.

Jysk Landbrugsrådgivning tilbyder at overflyve dine landbrugsarealer, så du får

kendskab til de udfordringer, der findes i dine marker.

Har du set dine marker fra oven?Teknologien i dag giver helt nye muligheder for at få det store overblik over arealer og afgrøder – og du kan spare både tid og penge.

INTRODUKTIONS-TILBUD: Frem til jul tilbyder vi droneflyvning til en introduktionspris på kun 395 kr. i timen (+ moms).

Ingen betaling for kørsel, hvis du bor inden for en halv times kørsel fra Jysk Landbrugsrådgivnings huse i Billund og Esbjerg.

(Gebyr for kørsel udover dette er 200 kr.)

Nicolai Smed Kjær og Martin Holm Thomsen er dronepiloter i Jysk Landbrugsrådgivning.

Manglende majs og blødt område i marken. Her vil eftersyn af

de eksisterende dræn være på sin plads.

Kronvildtskader i vårbyg, nord for Varde.

Mindre hotspot, hvor der er problemer med kvikgræs. Der er sprøjtet i det yderste sprøj-tespor, men det er tydeligt, at sprøjtningen ikke har ramt alt det, der burde rammes.

Nicolai Smed KjærMiljømedarbejderTlf. 76 60 21 85

nsk@jlbr.dk

Martin Holm ThomsenForsøgsmedarbejder

Tlf. 76 60 21 67mah@jlbr.dk

KLAR TIL KONTROLgrobund 16

TEKST Christian HansenFaglig koordinatorplanteavlTlf. 76 60 23 97cha@jlbr.dk

I dette efterår ser vi med al tydelighed, at det kan være meget usikkert at etablere MFO-efterafgrøder inden 20. august. Skulle det lykkes, så kan der opstå tvivl om, hvor-vidt plantedækket er vele-tableret og dækkende nok til at leve op til en eventuel kontrol. Kontrollen vil foregå fra september til 20. okto-ber (i 2015 dog 27. oktober), hvorefter de kan sprøjtes og jordbehandles. Der er derfor god grund til at overveje, hvilke MFO- typer man bør satse på, og se på økonomien i de forskellige typer.

Randzoner og GLM-landskabs- elementer (fortidsminder og søer) dækker sjældent

det samlede behov for MFO arealer.

Ser man bort fra lavskov, som kræver en nærmere driftsøkonomisk overvejel-se, så er afgrødetyperne i tabellen listet med faldende sikkerhed for, at plantedæk-ket bliver godkendt ved en kontrol i efteråret. Et fastlig-gende brakareal giver en stor sikkerhed, men de færreste kan undvære om-driftsjord til harmoniareal. Dog er det en overvejelse værd, hvis arealet har lav værdi til dyrkning af afgrø-der. For nogle kan det også være en overvejelse at leje arealer ud til fjernbrak.

Efterafgrøde-græsudlæg er normalt en meget sikker metode til at etablere MFO- areal, dog kan man være noget usikker på, om græs-udlæg i majs når at blive dækkende. Endvidere ser man tit, at udlægget bliver ødelagt ved høst under fugtige forhold. Da 1,0 ha udlæg kun tæller som 0,3 ha MFO-areal, så er det vigtigt at have “rigeligt” med

græsudlæg, så der er plads til, at noget underkendes.

SEN SÅNING ER USIKKERVælg MFO-græsudlæg i de “tidlige” majsmarker og sørg for en god etablering af ud-lægget. Det sikres ved øget udsædsmængde og tidlig såning af udlægget.Kløvergræsudlæg og frøgræsudlæg tæller ligele-des med en faktor 0,3 som MFO-efterafgrøde. Det er nu også godkendt, at græsudlæg i vintersæd tæller med som MFO-udlæg. Har man over-vejende hvede på god jord, så overvej at så græsudlæg i vintersæden i det tidlige for-år. Kvægbrugere, som høster vintersæden som grønkorn inden 1. juni, kan dog ikke benytte denne mulighed, da “græsset” bliver hovedafgrø-den. En noget mere usikker MFO-efterafgrøde er en blan-ding sået før eller efter høst. Alene etablering inden 20. august er en udfordring. Der er ingen tvivl om at en blan-ding af f.eks. vårbyg + rug er mere sikker end blanding af korsblomstrede. Dertil kommer, at vi nødig vil lade

sennep indgå i blandingen, da den bærer kålbrok videre.Hvis arealerne også skal dæk-ke pligtige efterafgrøder eller være en del af 70%-kravet ved 2,3 DE-kvægbrug, skal man være meget opmærk-som på, at der er forskellige regler omkring plantedække, destruktion mv. Kontakt evt. din planteavlsrådgiver.

ØKONOMIENMFO–arealer vil næsten altid kunne betale sig. Værdien af 1 ha MFO-brak er ca. 6.000 kr., og 1 ha MFO-efterafgrøde er ca. 1.800 kr. (ved beta-lingsrettigheder med basis-værdi uden tillæg).På ejendomme med meget vårsæd vil en billig løsning være at udså græsudlæg om foråret i forbindelse med etablering af vårsæd. En MFO-efterafgrøde-blanding udsået i efteråret er både usikker og en noget dyrere løsning, da det ofte kræver særskilt udsåning og ned-harvning.Brak er en overvejelse værd, hvis man har marker med lave udbytter og ikke har harmoniproblemer.

Vil du have sikre kort på hånden?Flere afgrødetyper kan tælle som MFO-afgrøder, men nogle afgrøder og metoder er mere usikre end andre.

MFO står for MiljøFokusOmråder. Med det overordnede formål at reducere kvælstof-udvaskningen og fremme biodiversiteten, er der indført særlige krav som betingelse for at opnå den grønne støtte.Den grønne støtte udgør 47% af grundbe-talingen, og således ca. 30% af den samlede støtte, og er derfor en væsentlig del af den fulde landbrugsstøtte. Har man over 15 ha omdriftsareal, er ét af kravene, at man etablerer 5% MFO-arealer.

*Såfrist 20/8: vårbyg, rug, korsblomstrede arter og honningurt

Afgrødetyper og alternativer, som man i øvrigt selv kan etablere, er følgende:

Afgrødetype Vægtningsfaktor Bemærkninger

Lavskov 0,3 Der må ikke bruges planteværn i kalenderåret

MFO Brak 1,0Hvis det skal tælle som pligtige efterafgrøder, bør plantedækket være af græs

Efterafgrøde græsudlæg 0,3 Udlagt i hovedafgrøde senest 31/5, dog 30/6 i majs

Efterafgrødeblanding af mindst 2 godkendte arter* sået før eller efter høst

0,3 Usikkert om plantedækket når at gro til.

MAJSDEMOgrobund 17

27. OKTOBERFast husdyrgødning må ud-bringes frem til 15. november på arealer med lovpligtige ef-terafgrøder, når det nedbringes inden seks timer efter udspred-ning. Husk forbud mod ud-bringning på stejle skråninger med over 6 graders hældning samt på vandmættet, oversvøm-met, frossen eller snedækket jord.

Fra denne dato må pligtige ef-terafgrøder og MFO-efterafgrø-der nedvisnes eller nedpløjes. Dog først 1. marts for kvæg-brug med op til 2,3 DE/ha og pligtige efterafgrøder i majs.

31. OKTOBER Frist for at søge om tilskud til forårsplantning. Planterne leveres i april. Ansøgning til vildtplantning forudsætter an-meldelse til kommunen for til-plantning af arealer, som ligger i fuglebeskyttelsesområder.

Frist for at udbringe ensila-gesaft efter høst på bevoksede marker eller marker, hvor der skal være vintersæd.

1. NOVEMBERFra denne dato er det tilladt at udbringe ensilagesaft på bar jord. Husk, der må ikke være fare for forurening.

Fra denne dato er det muligt at udbringe fast gødning på arealer, hvor der efterfølgende skal være forårssåede afgrøder på lerjord. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer.

Fra denne dato må fodergræs på JB 7-9 nedpløjes. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober.

Forud for forårssåede afgrøder må der fra denne dato ske jord-bearbejdning på JB 5-11 på alle jordtyper efter kartoffeldyrk-ning, før dyrkning af lægge- og spisekartofler samt både efter

og før dyrkning af gartneriaf-grøder.

Hvis et areal med brak efterføl-ges af en vårafgrøde på ler og humusjord (JB 5-11), må der jordbearbejdes fra 1. november og på sandjord (JB 1-4) fra 1. januar. Nedvisning i sommeren forud er ikke tilladt!

15. NOVEMBERDer er forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og mineralsk gødning (handels-gødning) fra den 15. november til 1. februar.

30. NOVEMBERDyr (kreaturer og heste), der går ude i vinterperioden (1. de-cember-15. marts) eller under vinterlignende forhold, skal have adgang til læskur med ren og tør strøelse.

Vigtige datoer

TEKST Kirstine Damgard PetersenPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 21 66kdp@jlbr.dk

Cirka 14 dage efter majshøst kalder vi igen til samling i demoarealet i Filskov ved Grindsted, hvor Jysk Mark har sit store forsøg, der går ud på at finde svar på, hvad der giver en god og sikker etablering af efterafgrøder i majs.

På dagen går vi i marken og vurderer de otte forskellige efterafgrøde-arter med to såtidspunkter og fem forskellige etableringsmetoder.

Efterafgrøderne er sået af Mads Pilgård fra Midtjysk Maskinstation A/S i

samarbejde med Thyregod, der har udviklet renseren på billedet. Derfor var Thyregod også med i marken, da efterafgrøderne blev sået.

De 5 forskellige såmetoder er:• 3 forskellige placeringer

af spredepladen• Placering ved tænderne• Fingerrillesåning

SÅTIDSPUNKT OG ARTDet andet fokus handler om, hvad der skal sås og hvornår. Mest almindelig til udsåning er rajgræs og hundegræs, som bliver sået så sent som muligt, og derfor har en stor konkurrence fra majsen, der kort tid efter lukker rækkerne. Bliver det godt nok? Og hvordan undgår vi, at efterafgrøderne bliver så kraftige, at de hæmmer majsen?

Vi håber, rigtig mange vil komme og drøfte de fordele og ulemper, der har vist sig ved de forskellige metoder

– så vi sammen bliver klogere på, i hvilken retning vi skal gå.Følg med på vores hjemmeside og Facebook, hvor datoet for arrangementet bliver annonceret.

Vi glæder os til at se dig!

God og sikker etablering af efterafgrøder

GRØNPILLER SÆLGES,

såvel økologiske som konventionelle

www.nybrotoerreri.dknybro@nybrotoerreri.dk

Nybrovej 167 - Kærup DK-6851 Janderup Vestj.Tlf. 75 25 86 22

Nu skal det vise sig, hvor godt Thyregods renser har virket.

DELTIDSLANDBRUGgrobund 18

TEKST Lis V. KristensenSekretærTlf. 76 60 23 98lvk@jlbr.dk

FlexMark er et tilbud om at få lavet gødningsregnskabet 2014-15 samt mark- og gød-ningsplanen 2015-16, uden at du behøver at komme ind til Jysk Landbrugsrådgivning. FlexMark er som udgangs-punkt beregnet på ejendomme under 50 ha

og med relativt ukomplicerede driftsforhold.

MODELLEN FOR FLEXMARK Har du foregående år be-nyttet dig af tilbuddet om FlexMark, sender vi oplys-ningsskemaet til dig medio september. Hvis du mod forventning ikke modtaget skemaet, bedes du kontakte Lene Gripping – se kontak-toplysninger nedenfor.Oplysningsskemaet skal udfyldes og returneres til din planteavlsråd-giver senest 30. oktober.

Planteavlsrådgi-veren udarbejder

dit gødningsregnskab samt mark- og gødningsplan.Du modtager kvittering for rettidigt indsendt gødnings-regnskab og lovpligtige ud-skrifter fra mark- og gødningsplanen.

Ved at benytte FlexMark spa-rer du 50% af grundgebyret på mark- og gødningsplanen.

Hvis du ikke tidligere har benyttet dig af tilbuddet om FlexMark, er du meget

velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger eller for at tilmelde dig ordningen.

Henvendelse til sekretær Lene Gripping på 76 60 23 90 eller mail lgr@jlbr.dk.

FlexMark sparer tid og penge

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 RibeMobil: 24 22 99 67E-mail: sk@dlr.dk

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 VardeMobil: 24 22 99 68E-mail: kc@dlr.dk

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 LunderskovMobil: 24 22 99 70E-mail: sis@dlr.dk

Område 61Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej 376630 RøddingMobil: 24 22 99 61E-mail: jhf@dlr.dk

Område 72Steen LauridsenEg Mosevej 27200 GrindstedMobil: 24 22 99 72E-mail: stl@dlr.dk

Område 80Peter Ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 SkjernMobil: 24 22 99 50E-mail: pst@dlr.dk

MISVÆKST?grobund 19

TEKST Petra GuttPlanteavlsrådgiverTlf. 76 60 23 96pgu@jlbr.dk

Dårlig jordstruktur, angreb af sygdomme, skadedyr og andet kan være årsag til mis-vækst, og ofte viser jordprø-ver, at de dårlige områder har jordbundstal, der ligger langt fra det optimale. Et typisk problem er meget lave reaktionstal, men også meget lave kobber- og kaliumtal ser vi jævnligt.

Jordprøverne bør tages fore-byggende, altså før man ser pletter i marken. Når man-gelsymptomerne kan ses, er der som regel gået nogle år forud, hvor det er gået ud over udbyttet, uden at der har været synlige symptomer.

Desuden kan der gå en år-række med af få kalket eller gødsket områder op, hvis tal-lene først er kommet ned på kritisk lavt niveau. Omvendt giver for høje Rt øget risiko for mangan- og bormangel. Også her kan det tage en del år, før Rt er faldet til optimalområdet igen.

HVOR GAMLE ER DINE JORD-PRØVER?Derfor: Tjek, om du har nyere jordprøver af alle dine mar-ker. Tag jordprøver hvert 4. til 5. år for at holde øje med tallene. Så kan du rette op på

eventuelle problemer, før de har kostet dig udbytte.

Kontakt os i god tid for aftale om udtagning af jordprøver. Hvis du selv vil tage prøver-ne, kan du få tilsendt en vej-ledning, så du kan gøre det med den bedst mulige sikkerhed for et korrekt resultat.

KOBBERMANGELBillederne her på siden er taget af Planteavlsrådgiver Jens Nygaard Olesen i en mark, hvor udbyttet i flere år har været utilfredsstillende. I 2014 gik det helt galt. Det første billede viser store, lysegule områder i marken med kobbermangel. Der blev efterfølgende sprøj-tet med kobber. Det andet billede viser marken fotograferet fra sam-me vinkel ni dage efter sprøjtningen. På tredje billede ses et sprøj-tevindue – den lave firkant uden akssætning har ikke fået kobber.

Jordprøver forebygger problemerHar du pletter eller større områder i dine marker, hvor afgrøderne står dårligt? Så har du ventet for længe med at få taget nye jordprøver.

Sprøjtevindue.

Kobbermangel før kobbersprøjtning.

Samme mark efter kobbersprøjtning.

TILSKUDgrobund 20

Er projekt og tilladelser på plads?

TEKST Maria Eugster KlugTeam FundraisingTlf. 76 60 23 72mekt@jlbr.dk

Da der formodentlig igen i år bliver stor søgning til Landdistriktsprogrammets støtteordninger, er det af stor betydning, at man er langt i planlægningsprocessen. I år er der så mange ansøg-ninger, at det ser ud til, at kun ansøgere, der ved ind indsendelsen havde både godkendt miljøgodkendelse og byggetilladelse, kommer i betragtning. Det var samtidig et krav, at der forelå finansie-ringstilsagn til projektet.

Hvis du har et projekt, hvor det måske kan være rele-vant at søge tilskud, skal du derfor hurtigst muligt i gang med at konkretisere dit projekt, da det erfarings-mæssigt tager tid at få finansiering, miljø- og byggetilladelse på plads.

Der kan søges støtte til både renovering samt ny- og til-bygninger. Det er endnu ikke offentliggjort i detaljer, hvad der kan søges til. Ansøg-ningsperioden afhænger af EU-godkendelse, men forventes at blive forår/ sommer 2016.

Vi forventer, at puljen for 2016 vil komme til at omfatte lignende projekter som dette års pulje, dog vil der formo-dentlig komme forskellige

mindre tilpasninger f.eks. har det været på tale at nedsæt-te mindste- investeringen, som i indeværende år var på 300.000 kr. I ansøgnings-runden 2015 kunne der både søges til renovering samt ny- og tilbygning af stalde. Ved projekter med udvidelse af besætning kunne der fx søges til etablering af plansi-lo, gyllebeholder og teltover-dækning samt malkning og mælkeopbevaring i forhold til udvidelsen af dyreholdet.

I 2015 blev ansøgerne prio-riteret efter et point system, hvor både tilsagn om miljø- og byggetilladelse til projek-tet hver gav 1 point. Vi for-venter, at ansøgerne igen i år vil blive prioriteret i forhold til, om de har miljøgodkendel-se til projektet og byggetilladelse på plads.

FINANSIERINGSTILSAGNAfhængigt af hvilken bank du har, og hvilken situation du er i, så kan det tage adskil-lige måneder at fremskaffe et finansieringstilsagn. Det vil derfor være en fordel at drøfte investeringsønsker med banken i god tid inden ansøgning, fx i forbindelse med budgetlægning her i efteråret, så der ligger et for-håndstilsagn og selve finan-sieringstilsagnet ikke kræver en ny lang sagsbehandling i banken.

MILJØ- OG BYGGETILLADELSEHvor lang tid, det tager at få miljø på plads, vil afhænge meget af det konkrete pro-jekt. Noget kan klares med en anmeldeordning, som måske kan gives i løbet af et par

måneder, mens andre pro-jekter kræver en miljøgod-kendelse og har væsentligt længere tidshorisont. Det kan derfor kun anbefales, at du hurtigst muligt snakker med din miljørådgiver, så vi sam-men kan sørge for, at du får din godkendelse i rette tid.Tidshorisonten på at få byg-getilladelse varierer meget fra kommune til kommune. Du bør derfor tage en snak med din miljø- eller bygge-rådgiver om, hvornår det er hensigtsmæssigt at søge i netop din kommune, så du har tilladelsen rettidigt.Vi forventer, at tilskudspuljen kan søges i foråret 2016, og med den tidshorisont er der allerede nu meget kort tid til at få alle tilsagn og godkendelser på plads.

Vil man gøre sig håb om støtte fra Landdistriktsprogrammet, så haster det med miljø- og byggetilladelse. Og der skal også være tilsagn om finansiering.

I Landdistriktsprogrammet for perioden 2016 -2018 er der afsat i alt 902 mio. kr. til forbedring af vækst og konkurrenceevne. Det er som tilskud under miljø-teknologiordningerne samt til økologisk investeringsstøtte. I 2016 er det 252 mio. kr. til modernisering af stalde (kvæg og svin), samt 90 mio. kr. til miljøteknologi i stalde (kvæg og svin). Hertil kommer økologisk investeringsstøtte på 30 mio. kr. Modernisering af stalde er en videreførelse af ordningen fra 2015, som nu også kommer til at omfatte svin.

Ring til Maria Eugster Klug

tlf. 76 60 23 72, hvis du ønsker yderligere info

om tilskudsordningen, eller hvis du ønsker hjælp til at søge til

dit projekt.

Ring til Trine Riis Jeppesen

tlf. 76 60 21 89 eller

Mette Ibsen-From tlf. 76 60 21 92,

hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til miljøansøgning.

Ring til Hans Jørn Andresen

tlf. 76 60 21 90 hvis du har brug for yderligere

informationer eller hjælp i forhold

til byggetilladelse.

8 TIPSgrobund 21

TEKST Anita HingstmanMiljørådgiverTlf. 76 60 21 93ah1@jlbr.dk

En landmand går i den tro, at han har det bedste forhold til sine naboer. Han har nem-lig altid sagt, at de bare skal komme til ham, hvis de er utilfredse med noget. Og i flere år er der aldrig nogen,

der henvender sig med kritik. Men da han søger om miljø-godkendelse på ejendommen, afgiver flere naboer under nabohøringen kritiske be-mærkninger om blandt andet lugtgener og flueplage.

Landmanden bliver dybt skuf-fet over, at naboerne ikke er kommet til ham med klager-ne, for han ville have løst pro-blemerne, hvis han blot havde kendt til dem. Man kan kritisere naboernes adfærd, men det var måske også optimistisk af landman-den at tro, at han blot ved at signalere åbenhed havde

klaret sin del af forpligtelserne i forhold til et godt naboskab.

Begge parter har et ansvar, og som nabo skaber man en dårlig stemning, hvis man ba-re stiller sig an med armene over kors. Bosætter man sig på landet, må man være ind-stillet på, at der ikke alle dage kan være ro og frisk luft.

LÆR NABOERNE AT KENDESom landmand kan du hjælpe dialogen på vej ved at åbne op for din bedrift, f.eks. ved at

præsentere din bedrift og læ-re naboerne bedre at kende. På den måde får dine naboer en bedre forståelse for den daglige drift, og de lærer samtidig dig og din familie at kende.

Hvis du går med udvidelses-planer er det en god idé at orientere dine naboer om pla-nerne. Det kan medvirke til et positivt ansøgningsforløb, når du viser åbenhed og vilje til dialog.

Det gode naboskabDu skal ikke tro, at du har et godt naboskab – du skal vide det! Ellers kan idyllen pludselig briste.

TIPS til at sikre et godt naboskab• Giv dine naboer en rundvisning på ejendommen og lær hinanden at kende.

• Orienter dine naboer om evt. udvidelsesplaner.

• Skilt ved vejene, hvis du i en periode sviner på vejene i forbindelse med markarbejde – og husk at rydde op efterfølgende.

• Vis hensyn ved gyllekørsel tæt på naboer eller landsbyer. Orienter dem evt. i forvejen. Du kan f.eks. sende en sms, eller hvis din bedrift er på Facebook, så skriv det der.

• Vær eventuel behjælpelig med snerydning om vinteren.

• Vær synlig og aktiv i lokalsamfundet. Kender man hinanden er dialogen lettere.

• Du kan evt. oprette et “Spor i Landskabet” – et stisystem i kanten af marken til gavn for lokalsamfundet.

• Få goodwill ved at give et sponsorat til en lokalforening eller ved at være behjælpelig med arbejdet, der skal udføres.

Vi giver dig overblikket! Få et markkort til kontoret, frokostrummet

eller til at tage med ud i marken

Vi tilbyder markkort i forskellige størrelser, papirkvaliteter og med forskellige baggrunde.

Tlf. 76 60 21 00 · info@jlbr.dk · jlbr.dk

Kontakt:Miljørådgiver Anita Hingstman for yderligere information. Tlf. 76 60 21 93 eller mail ah1@jlbr.dk

Fås i størrelserne:

A1*, A3 og A4

Få overblikket over:

Afgrøder • Veje • Beskyttet natur

• Markafgrænsning m.m.

*A1 = 59,4 x 84,1 cm

VILDTRÅDGIVERgrobund 22

- De fleste landbrug udnytter slet ikke de muligheder, der er for at tjene penge på jagt. Næsten alle lidt større land-brug kan med en lille indsats gøre jagt til en driftsgren.Jonas Kjær Jensen er nyan-sat natur- og vildtrådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, og han er optaget af at bruge sine erfaringer til at skabe mere effektiv jagt – og bedre natur – på de midt- og vestjyske landbrug.

Som nyuddannet skov- og naturtekniker, suppleret med uddannelsen som vildtforval-ter, har han sækken fyldt med ideer og forslag til, hvordan jagten på en ejendom kan bli-ve mange flere penge værd.- I Vestjylland vil man i dag

fx få 100 kr. pr. ha i jagtleje, hvis man ikke gør en særlig indsats. Det beløb kan man meget nemt doble op, og gør man lidt ekstra, så kan man hæve jagtlejen til 3-400 kr. pr. ha, siger Jonas Kjær Jensen.Et gammelt udtjent læhegn skal måske blot skæres ned. Det vil forny læhegnet og skabe gode levemuligheder for vildtet. Hvis man yderme-re lader læhegnet brede sig en meter til hver side, er det en stor forbedring, og lader man tre meter af fx en kor-nafgrøde stå efter høst, bliver det nærved perfekt.

- Der skal ikke så meget til for at komme i gang. Måske skal læhegnet helt fornys, og det er der jo tilskud til, og det

nye hegn kan samtidig blive meget naturskønt. Hvis man derefter udsætter og passer lidt fuglevildt, kan man også tjene på det. Men vil man lave et lidt større ryk, så kan jeg udarbejde en forvaltnings-

plan for jagten på ejendom-men, fortæller han.

Han siger – lidt provo-kerende – at landmændene her på egnen er temmelig konservati-ve og lidt for nervøse for at ændre gamle aftaler med jægerne eller stille krav til de jagtkonsor-tier, de har

lejet ud til. Men tit vil jægerne gerne betale mere, fordi jagten netop får en større værdi.

TROFÆJAGTJonas Kjær Jensen kan også lægge en plan for, hvordan et halvsløjt jagtområde kan komme op på et niveau, hvor der kan skydes trofæer.- Jeg vil typisk lave en be-standsopgørelse med en kønsfordeling af kronvildtet

Gør jagt til en driftsgrenMed få greb og begrænsede midler kan jagtindtægten på et mellemstort landbrug tredobles. Nyansat vildtrådgiver i Jysk Land-brugsrådgivning er klar til at rådgive.

Jonas Kjær Jensen har i løbet af sin uddan-nelse som skov- og naturtekniker arbejdet med at skabe en effektiv jagt og samtidig opnå en naturgevinst i Klelund Plantage.

Desuden har han taget uddannelsen som herregårdsjæger på Svenstrup og Ormstrup godser, hvor man driver en meget kommer-ciel jagt på markvildt og hjortevildt.

VILDTRÅDGIVERgrobund 23

Det er snart muligt at indsende ansøgninger om tilskud til Særlige levesteder for bilag IV-arter. Ordningen er i øjeblikket i høring, men indtil videre ved vi, at tilskuddet skal tilgodese markfirben, birkemus og padder (f.eks spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse). Formålet er at opretholde samt lave nye levesteder for arterne.

Ordningen omfatter op til 100% tilskud til bl.a.: • Etablering af søer • Oprensning af søer • Etablering af stendynger • Etablering af jorddiger • Reetablering af stendiger

Ansøgningsperioden bliver fra den 2. november 2015 til 12. januar 2016. Ansøgningerne bliver prioriteret efter arternes bevaringsstatus og deres udbredelse.

Har du spørgsmål til, om dit projekt kan få støtte, eller ønsker du hjælp til udarbejdelse af ansøgning, er du velkommen til at kontakte: Jonas Kjær Jensen, jkj@jlbr.dk, tlf. 76 60 21 68 fra Jysk Natur.

Hjælp firben, mus og padder

ud fra optælling af faldhober (afføring) og optællinger med lys i mørke. Ud fra bestands-opgørelsen vil man kunne se, om flokken trives. Problemet er mange steder, at der ikke skydes tilstrækkeligt man-ge dyr. Få gamle og meget territoriehævdende råer vil så skræmme de unge dyr væk. Ved at skyde et par gamle råer vil antallet af bukke i området stige, så man måske går fra 1 til 5 bukke, der er interessante for jægere, forklarer han.

BESTIL EN TIDVil du høre mere om mulig-hederne for at gøre jagt til en driftsgren på din ejendom, så tag kontakt til Jonas Kjær Jensen.

Man kan også bestille ham

til at komme med oplæg i en erfagruppe, eller hvis man i et nabolag går sammen i en gruppe, kommer Jonas også gerne ud for at sige noget om mulighederne for, at lodsejer-ne i et område i fælleskab bli-ver enige om nogle tiltag eller en decideret forvaltningsplan.Sammen med Peter Aalykke, der også rådgiver om natur og vildt, vil Jonas Kjær Jen-sen også lave arrangementer om emnet og desuden opsøge jagtforeninger.

- Vi vil også meget gerne rådgive jagtkonsortier om mulighederne for at forbedre jagten i et område. Jeg tror fx, at mange bruger mange ressourcer på at fodre – men vildttiltag i skoven vil have en meget større effekt, siger han.

Næsbjerg FoderstofforeningFoderstofforening

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knolde� odvej 99, 6800 Varde

Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde

www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder

info@naesbjergfoder.dk

Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik

Din lokale Fodersto� orening

Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker

Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

KEND REGLERNEgrobund 24

TEKST Marianne RaskAdvokat Tlf. 76 60 23 39mra@tellusadvokater.dkTELLUS Advokater

Tredjelandsstatsborgere – det vil sige statsborgere i lande uden for EU/EØS og Schweiz – skal have en opholdstilladel-se og i mange tilfælde også en arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark.

Retten til at arbejde skal være opnået, inden arbejdet påbegyndes. En arbejdstilladelse bliver typisk givet til arbejde for en bestemt arbejdsgiver for et begrænset antal timer pr. uge og i en begrænset periode. Hvis arbejdsgiveren skiftes ud, er en tidligere udstedt tilladelse derfor højst sandsynligt ikke gyldig.

Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at den ansatte ikke må påbegyn-de arbejdet uden en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Det er ikke nok, at ansøgning om tilladelse er indsendt.

ET OPHOLDSKORTTredjelandsstatsborgere, der har ret til at arbejde i Danmark, får udstedt en opholdstilladelse i form af et opholdskort (et plastikkort i kreditkortformat). Opholds-tilladelser udstedt før den 20. maj 2011 kan også være givet som en opholdssticker

(et mærkat) indsat i personens pas.

At man har ret til at arbejde i Danmark fremgår hverken af et eSkattekort, et sundheds-kort, eller en arbejdstilladelse udstedt i et andet land.Som arbejdsgiver skal du tjekke følgende på opholdskortet/-stickeren:

• At indehaveren er identisk med personen på kortet/passet

• At opholdskortet er dansk og udstedt i Danmark

• At ansættelsesperioden ligger inden for start- og udløbsdatoen på arbejdstilladelsen

• At tilladelsen giver ret til at arbejde hos dig ved at sammenholde korttypen med de rettigheder, som typen giver.

• Korttyper, der ikke giver ret til at arbejde ubegrænset:

• Type E: Ikke ret til at arbejde

· Type J, P, R: Ret til at ar-bejde i et specifikt job hos en bestemt arbejdsgiver

· Type Z: Ret til at arbej-de maksimalt 15 eller 20 timer ugentligt hos en vilkårlig arbejdsgiver.

KONSEKVENSER AF ULOVLIGT ARBEJDEStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemfø-rer løbende kontrol af

løn- og ansættelsesvilkår i tilknytning til udlændinges ophold i Danmark. Er vilkårene ikke overholdt, kan dette medføre alvorlige konsekvenser. KONSEKVENSER FOR ARBEJDSGIVERENEn arbejdsgiver, der beskæf-tiger en udlænding uden for-nøden tilladelse eller i strid med tilladelsens betingelser, kan blive straffet med bøde – i størrelsesordenen 10.000 -20.000 kr. pr. ansat pr. påbe-gyndt måned! Eller fængsel i op til 2 år.

KONSEKVENSER FOR UDLÆN-DINGENUdlændinge, der arbejder uden fornøden tilladelse, straffes med bøde og risikerer desuden at blive udvist af Danmark med indrejseforbud.

VI HJÆLPER DIG Hvis du er i tvivl, om en kom-mende medarbejder har ret til at arbejde hos dig, er du velkommen til at kontakte os. Vi yder også bistand med at udforme ansættelseskontrak-ter og at søge om opholds- og arbejdstilladelser.

Ansættelse af udlændingeSom arbejdsgiver har du ansvaret for, at den ansatte har ret til at arbejde i Danmark.

Velkommen til en kort og effektiv temadag, hvor du forbereder dig på, hvordan du vil forlade landbruget.

Du får ideer til, hvordan salget af din ejendom kan planlægges og overblik over din økonomi, når gården er solgt.

Indlæg på dagen:• Indledning

v/advokat Marianne Rask, TELLUS Advokater

• Gør din ejendom salgsklar v/ejendomsmægler Allan Dichow, LandboGruppen

• Planlæg de skattemæssige konsekvenser ved salget v/skatterådgiver Niels Aksel Dalgas, Jysk Landbrugsrådgivning

• Efterløn og pension v/revisor Niels Jacobsen, Jysk Landbrugsrådgivning

• Arv, testamente og gave v/advokat Lis Daugaard, TELLUS Advokater

• Placering af formuen v/direktør Per Sveistrup, JL Finans & Råvarer

Tilmelding på jlbr.dk, på tlf. 76 60 21 00 eller send en mail til info@jlbr.dk

Tilmeldingsfrist torsdag den 29. oktober.

Pris inkl. frokost: 115 kr. pr. person

60 år

Mandag den 2. november kl. 10.30 til kl. 14.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

SOLGT– har du tænkt på din seniortilværelse?

JL: 390 C FINANS & RÅVARER: 392 C

VÆKSTFONDENgrobund 25

TEKST Gjerluf HansenEjendomsrådgiverTELLUS AdvokaterTlf. 76 60 21 36gha@tellusadvokater.dk

Det har altid været en udfor-dring for unge førstegangs-købere at få finansieret købet af en heltidsbedrift. Fra først i 70-erne til 2010 var der mulighed for at få et yngre landmandslån til delvis finan-siering af de sidste 30 % af købesummen.Det var meget uheldigt, at denne mulighed forsvandt samtidigt med, at finanskri-sen slog helt igennem.Derfor blev det i 2010 muligt for Vækstfonden at yde Stats-garanti for 75% af “de yderste penge”. Senere er det ændret til, at Vækstfonden også kan yde lån.En af betingelserne for at komme ind i denne ordning er, at førstegangskøberen råder over en egenkapital på 10% af købesummen. Mange af handlerne strandede her.

ETABLERINGSLÅNVia et samarbejde mellem pengeinstitutter, Landbrug & Fødevarer, Landbrugets Finansieringsbank og Vækstfonden kom der så i 2015 en nyskabelse – nemlig etableringslånet.Etableringslånet efterstilles anden lånefinansiering og tæller med som egenkapital.Det fremgår af opstillingen

her på siden, at der i gennem-snit betales en rente på godt 5% p.a. Renten af egenfinansieringen belaster naturligvis ikke kas-sekreditten. Man kan også betragte det på den måde, at der er indbygget en reserve på 70.000 kr. i budgettet.

51 ANSØGNINGER PÅ ET ÅRMuligheden for etablerings-lån har eksisteret i godt 1 år. I den periode er der indkom-met 51 ansøgninger, men der er kun udbetalt 10 lån.For at få afdækket årsager-ne til den beskedne brug af ordningen, blev der for nylig afholdt en workshop om land-brugsetablering på Foulum. Konklusionen her var bl.a., at handlerne ofte strander, fordi der er for lang afstand mel-lem parterne. Det blev også slået fast, at det er vigtigt, at der er fuld åbenhed – herun-der at køber har adgang til de hidtil opnåede resultater. En-delig blev der omtalt positive eksempler på, at man via dia-log havde fundet en løsnings-model, som ingen af parterne havde tænkt på i opstartsfasen.

VÆRKTØJET FINDESSom det fremgår, er der sta-digvæk værktøjer i værktøjs-kassen til at få finansieret et ejendomskøb. Afgørende for succes er, at det er et sundt og rentabelt projekt, og at den unge landmand kan sit håndværk både fagligt og ledelsesmæssigt.

Olav Mølgaard Jacobsen fra Ulfborg er en af de unge landmænd, som Jysk Landbrugsrådgivning har hjulpet i gang, blandt andet via et etableringslån fra Vækstfonden.

Med etableringslån kan et køb til 30 mio. kr. og med en opsparing på 700.000 kr. finansieres.

Kun 10 har fået etableringslån

Prioritet Beløb, mio.kr. Rente % Finansiering

1 12,0 3,50Realkreditlån, 2,5% 2047

2 6,0 1,50Realkreditlån, rentetilpasning

3 4,5 7,00 Banklån

4 4,5 9,00 Vækstlån

2,3 9,00Etableringslån

0,7 10,00 Egenfinansiering

Samlet 30,0 5,02

TEKST Allan Elsted HansenEjendomsmægler MDE. Cand. AgroTlf. 76 60 21 34aeh@jlbr.dk

Når man køber et parcelhus, foreligger der en tilstands- og elinstallationsrapport, og man har mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Der er dermed faste rammer for, hvordan fejl og mangler på huset skal håndteres.

Sådan er det ikke, når man køber en landbrugsejendom med landbrugspligt. Forbru-gerbeskyttelsesreglerne gæl-der ganske enkelt ikke, når der er noteret landbrugspligt på ejendommen (typisk 2 ha og derover).

Kun, hvis handlen alene dre-jer sig om et stuehus, og byg-ningsparcellen kommer un-der 2 ha, kan der udarbejdes tilstandsrapport og elinstal-lationsrapport, og køber kan tegne ejerskifteforsikring.

PROFESSIONEL HJÆLP TIL FEJL OG MANGLERNår det gælder fejl og mang-ler på en landbrugsejendom, står man med et helt andet regelsæt.

Som sælger af en landbrugs-ejendom med landbrugspligt, hæfter man for fejl og mangler i 10 år efter overtagelsesdagen.

Og en køber skal påberåbe sig evt. fejl og mangler inden for rimelig tid, efter at han/hun har konstateret mang-len. For forurening er den absolutte forældelsesfrist for at gøre krav gældende mod forureneren dog 30 år.Både køber og sælger bør hente professionel hjælp i forbindelse med en ejendomshandel.

Som sælger bør man sammen med mægler få kendte fejl og mangler frem i lyset evt. ved

hjælp af en byggesagkyndig. Som køber bør man alliere sig med sagkyndig bistand såvel ved gennemgang af ejendommen som til papirgennemgangen.

Fejl og mangler frem i lyset

grobund 26

Det kommer bag på mange, at der ikke findes tilstandsrapporter på landbrugsejendomme med landbrugspligt – sådan som man kender fra handel med parcelhuse.

GODE RÅD TIL DIG, DER KØBER EN LANDBRUGSEJENDOM:

• Gør brug af en bekendt, eller måske en håndværker til en nøje gennemgang af ejendommen

• Vær opmærksom på hvilke forbehold, sælger/sælgers ejendomsmægler næv-ner/skriver i salgsopstilling og i købsaftalen.

• Få en rådgiver (advokat eller købermægler) til at se alle dokumenter i forbindelse med handlen igennem, og lad en evt. handel være betinget af dennes godkendelse.

GODE RÅD TIL DIG, DER SÆLGER EN LANDBRUGSEJENDOM:

• Tag kontakt til en professionel landbrugsmægler

• Få nævnt samtlige fejl og mangler ved ejendommen

• Få udarbejdet Energimærke (lovpligtig)

• Overvej en byggeteknisk gennemgang

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

SÆRLIGT REGELSÆT

Eksempler fra det virkelige liv, der viser, hvor svært det er at finde fejl og mangler, hvis sælger ikke selv oplyser det:• En kæmpe jordstak var i virkeligheden en stor dynge aske med

søm og skruer, nemlig asken fra et kombifyr. Reelt lå der dermed en stor mængde miljøfarligt affald under en tilgroet jordstak.

• På en ejendom havde sælgeren et stort antal steder nedgravet afdækningsplast.

• Et sted manglede der en brandmur som adskillelse mellem bolig og ejendommes erhvervsareal.

• Afløbssystem var afbrudt pga. ny bygning, og der var ikke etableret erstatningsafløb.

grobund 27

TEKST Allan DichowEjendomsmægler / ValuarTlf. 76 60 23 32adi@jlbr.dk

Som ejendomsmægler oplever jeg desværre ofte, at fyrings-olietanke stadig anvendes, selvom olietanken ikke læn-gere overholder alderskrite-riet for den pågældende type – og dermed er ulovlig.

Det kan i værste fald få store økonomiske konsekvenser, hvis der sker en forurening fra olietanken.

Når man sælger en ejendom, er forældelsesfristen ved for-urening 30 år – dvs. at man kan komme til at hæfte for en forurening, der kan doku-menteres også var til stede i ens ejerperiode.

Bemærk, at en olietank, hvis alder er ukendt, pr. definition bliver betragtet som værende ulovlig, og derfor ikke længe-re må anvendes.Det er lovpligtigt for alle tankejere at have en ansvars-forsikring. Hvis du får leveret olie fra et af de olieselskaber, der er medlem af Oliebran-chens Fællesrepræsentation “OF”, har du automatisk en ansvarsforsikring hos Top-danmark. Det skal nævnes, at de fleste olieselskaber i Danmark er medlem heraf – listen over disse olieselskaber findes på Oliebranchens Mil-jøpuljes hjemmeside, eof.dk.

FYRINGSOLIE SYD FOR GRÆNSEN?Forsikringen dækker dog ikke hvis:• Forureningen er forårsaget

forsætligt af ejeren.• Olietanken er ulovlig• Olien er leveret fra en ikke

dansk fyringsleverandørDet kan derfor have store økonomiske konsekvenser, hvis man f.eks. vælger selv at hente fyringsolien over græn-sen, eller får olien leveret fra et selskab, der ikke er med-lem af “OF”. I tilfælde af en forurening vil man selv skulle stå for oprydningen, der kan løbe op i mange hundrede tusinde kroner.

Ejeren har et såkaldt objek-tivt ansvar, og det betyder, at han selv skal betale for både undersøgelser og oprensning af en forureningen, uanset om forureningen kan bebrej-des ejeren af olietanken eller ej.

Udover krav til typegodken-delse af olietanke, skal følgen-de krav til oliefyrsinstallati-onen også være opfyldt, hvis forsikringen skal dække:• Overjordiske olietanke skal

have monteret en overfyld-ningsalarm

• Rørføring mellem olietank og oliefyr skal være en-strenget

Forsikringsdækningen ophø-rer 6 måneder efter, at olie-tanken er taget ud af brug.

FORSIKRINGSBETINGELSERFor at forsikringen dækker, kræves det at:- forureningen ikke stammer fra en olietank med tilhøren-de installationer, som

olietankejeren ved eller burde vide er ulovlig

- forureningen ikke skyldes, at levering af fyringsolie er foretaget på ulovlig vis,- forureningen ikke har været kendt før den 1. marts 2000, hvor forsikringsordningen trådte i kraft,- fyringsanlægget har været i brug efter 1. marts 2000 og har været i brug eller kunne have været i brug umiddel-bart før konstateringen af forureningen.

Hertil kommer, at • nedgravede kugleformede

olietanke af polyethylen (AJVA tanke), skal tages ud af brug senest 20 år efter nedgravning.

• olietanke skal overholde al-derskriterier på 25 til 50 år for sløjfning. Hvis man er i tvivl, skal man spørge kom-munen, hvornår olietanken skal sløjfes.

En fyringsolietank som ikke længere anvendes, skal af-blændes forskriftsmæssigt – hvis dette ikke er sket, er olietanken ulovlig og dermed ikke omfattet af forsikringen.

Sløjfning af en olietank, der ikke længere bruges, skal ske ved, at tanken tømmes for restindhold og herefter fjernes. Man kan dog undlade at fjerne tanken, hvis påfyld-ningsstudsen og udluftnings-røret afmonteres, og tanken afblændes, så der ikke læn-gere er mulighed for, at fylde fyringsolie ned i tanken.

Husk altid at meddele kom-munen hvis tanken tages varigt ud af brug, eller man sætter en ny olietank op. Det er man forpligtet til.

Er du det mindste i tvivl vedr. fyringsolietanke, så kontakt din kommune eller olieleve-randør, der vil kunne rådgive nærmere herom.

Sørg for at din olietank er lovlig ….ellers dækker forsikringen ikke.

De omtalte olietanke er udelukkende olie-tanke under 6.000 liter, som anvendes til boligopvarmning – derved menes, at mindst 50 pct. af det opvarmede areal anvendes til bolig, hvilket også gælder opvarmning af et stuehus.

GODE RÅD

L E V E R A N D Ø R T I L D A N S K L A N D B R U G S I D E N 1 8 4 87012 7030 · www.brdr-ewers.dk

n Engagement n Korpsånd n Kundeorienteret adfærd n Kvalitet

Brødr. Ewers vil være landmandens foretrukne samarbejdspartner ved at udvise og skabe grobund for:

n Købmandskabn Nytænkning n Ordentlighed n Troværdighed

grobund 28OVERSIGT 2015

FormandSøren Søndergaard (Svin) Kobberbølvej 33 7183 RandbølTlf. 20 48 77 13E-mail: soren@baldershave.dk

NæstformandHans Juul JessenMejlsigvej 35, Tinghøj, 6800 VardeTlf: 40 88 10 53E-mail: hjal@jessen.mail.dk

Claus ChristensenHellevej 54, Vrenderup, 6818 ÅrreTlf. 40 27 47 92E-mail: ccvangsbo@bbsyd.dk

Kasper Clausen (Øko)Frydendalsvej 2B, Nordenskov, 6800 VardeTlf. 28 92 88 10E-mail: vejgaarden@clausen.mail.dk

Henrik SøgaardHostrupvej 2, Nordenskov, 6800 VardeTlf. 27 50 87 96E-mail: dalagergaard@mail.dk

Gregers Kristensen (Kvæg)Gamstvej 17, 6600 VejenTlf. 30 32 30 35E-mail: gregers@virkelyst-landbrug.dk

Bo S. Pedersen (Deltid)Brandevej 40, Thyregod, 7323 GiveTlf. 75 73 43 42/53 29 53 20E-mail: kjaergaard40@mail.dk

Tage Schmidt (Plante)Birkemosevej 20, Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 03/29 43 47 18E-mail: midtgaard.filskov@mail.dk

Bjarne NørtoftSt. Hejbølvej 1, 6870 ØlgodTlf. 28 60 73 61E-mail: nortoft@lykkegdr.dk

Finn AndersenHestkærvej 10, 7200 GrindstedTlf. 75 33 91 79/23 41 74 26E-mail: finnandersen@pc.dk

Bjarne LarsenFugdalvej 8, 7250 HejnsvigTlf. 75 33 58 34/20 33 58 34E-mail: fugdal@fugdal.dk

Bestyrelsen i Jysk Landbrugsrådgivning

Lars Thomsen (Personalerep.)John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØTlf. 76 60 22 49E-mail: lth@jlbr.dk

Torben Jensen, Adm. direktørBovlund Bjergvej 42, 6534 AgerskovTlf. 73 66 90 09E-mail: tje@jlbr.dk

Peter Bendix Vands og Laust Bendix Jensen, Esbjerg N | Tina og Kristian Nielsen, Hjerting | Barbara og Verner Sønderby, Varde | Pia og Peder Dahl, Grindsted | Axel Månsson, Brande

Åbent Landbrug

Sydvest

Åbent Landbrug

Sydvest

Vi siger TAK til værterneSøndag den 20. september blev der afholdt Åbent Landbrug over hele landet. Det blev en kæmpe publikumssucces med mere end 118.000 besøgende på landsplan – mere end 30.000 flere end rekorden fra 2014.

Også i vores område lagde et rekordstort antal besøgende vejen forbi på de 5 gårde, som bød indenfor på deres ejendomme.

Vi vil gerne sige stor tak til vores lokale værter, som har lagt et kæmpe stykke arbejde i arrangementet for at give de besøgende muligheden for at komme tæt på nutidens landbrug.

PERSONALENYTgrobund 29

OVERSIGT 2015

NyansatteJonas Kjær Jensen, 23 år, er tiltrådt en stilling som vildt- og naturrådgiver i Jysk Miljø. Hans baggrund er en uddannelse som skov- og naturtekniker, suppleret med uddannelsen som herregårdsjæger og uddannelsen

som vildtforvalter. Under uddannelsesårene har han været tilknyttet Klelund Dyrehave samt Svenstrup og Ormstrup godser. I Jysk Landbrugsrådgivning vil Jonas rådgive kunderne om de økonomiske fordele ved natur, vildt og jagt. Han har siden 2010 arbejdet med biotop- og vildtpleje på professionelt plan, så han har både den praktiske og teoretiske baggrund for at hjælpe landmænd, hvad enten det drejer sig om at drive natur og jagt forretningsmæssigt, eller man for sin fornøjelses skyld vil fremme naturen og vildtets vilkår på sin bedrift. Jonas Kjær Jensen har arbejdssted hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg.

Henrik Henneberg, 29 år, er uddannet jordbrugsteknolog i økonomi fra Erhvervsakademi Århus. Han blev i september ansat i en stilling som driftsøkonom i Jysk Økonomi & Strategi i Esbjerg. Henrik har i en

periode undervist i økonomi ved Grindsted Landbrugsskole og desuden drevet sig eget eventfirma.

Linda Delamotte Hansen, 45 år, og Majken Beiter Jensen, 39 år, blev 1. oktober ansat i Jysk Regnskab i Esbjerg som rådgivningsmedarbejdere med tilknytning til Summax. Linda kommer fra en stilling som skolesekretær ved Ansgarskolen i Ribe. Majken har været ansat i Din Forsyning A/S, hvor hun er udlært og har siddet i kundeservice, kommunikations- og regnskabsafdelingen.

Gry Månsson, 38 år, er ansat som virksomhedsrådgiver i Jysk Økonomi & Strategi med primær base i Billund. Gry er oprindelig uddannet i detail- og engrosbranchen.

Hun har de seneste 14 år arbejdet i Axel Månsson-koncernens administration og ledelse, og har som chef for bl.a. salg, logistik og produkter, og med ansvar for strategi, produktinnovation og profilering været med til at udvikle et af Danmarks største frilandsgartnerier. Det er disse erfaringer og særlige kompetencer, der nu stilles til rådighed for Jysk Landbrugsrådgivnings kunders forretningsudvikling.

Benjamin Rasmussen, 24 år, er ansat som driftsøkonom i Jysk Økonomi & Strategi i Billund med speciale i svin. Benjamin er nyuddannet jordbrugsteknolog med økonomi som speciale. Før dette har han taget agrarøkonomuddannelsen, hvor han vandt en virksomhedslederpris for sin afsluttende opgave. Benjamin er opvokset på et svinebrug, og han har før og mellem sine studier arbejdet med svineproduktion og planteavl i både Danmark og udlandet.

Anton Broch, 18 år, er i september kommet i lære som IT-supporter i Jysk IT i Billund

Topkarakter til advokatsekretærChristina K. Christiansen, der er elev hos TELLUS Advokater i Billund, har bestået fagprøven som advokatsekretær med topkarakteren 12.

Det flotte resultat er opnået via en afsluttende opgave om valg af skifteform ved dødsbobehandling. På Business College Syd, Mommark Handelsskole fik opgaven ros og anerkendelse – og Christina blev som sagt honoreret med højeste karakter.

Personalenyt

Hvis du har fået – eller får – brev f ra SKAT, skal du huske at kontakte din revisor.

Som regel vil du af brevet kunne se, om der er sendt kopi til din revisor, men vi anbefaler, at du altid kontakter din revi-sor for at aftale, hvad der skal gøres, og hvem der gør hvad.

Som udgangspunkt har vi fra alle vores kunder fået tilladelse til, at SKAT også skal sende kopi af breve til din revisor. Det kan være breve om indkaldelse af materiale, ændring af skatteansættelse mv.

Denne tilladelse har vi i sin tid sendt til

SKAT, og den burde være registreret hos SKAT.

Vi har desværre set “uheldige” eksem-pler på, at SKAT alligevel ikke har sendt kopi af brevet til revisor. Kunden havde regnet med, at revisor sørgede for at sende det materiale til SKAT, som de efterspurgte.

Når SKAT så ikke får materialet, bliver slutresultatet, at de ændrer skatteansæt-telsen på det pågældende punkt. Derved opstår der en restskat til betaling.Så er det måske først, når kunden får en rykker for manglende betaling af denne restskat, at kontakten mellem kunden og revisor bliver skabt.

Har du fået brev fra SKAT?

grobund PBgrobund PB KALENDER KALENDERMAJSDEMO EFTER HØST Oktober

Birkemosevej 20, 7200 Grindsted(Datoen annonceres på hjemmeside og Facebook)8-14 dage efter majshøsten er det efteraf-grøderne og miljøfokusområderne, der er i centrum ved en ny demo hos Tage Schmidt i Filskov. Her er etableret efterafgrøder til opfyldelse af kravet om 5% miljøfokusafgrøder. Vi ser på, hvordan det lykkes at opfylde kravene?Se mere side 17.Arrangør: Jysk Mark

GI’ DEN MAX GRÆS Tirsdag den 20. oktober

kl. 10.00 – 12.30

Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

Jysk Eliteafgræsning har til formål at øge græsoptagelsen, hæve udbyttet i marken og forbedre økonomien markant i afgræsnings-perioden. På mødet gøres der status over det forgangne år. Bl.a. gennemgås de opnåede resultater i afgræsningen 2015, græsopta-gelse og græsningsintensitet, forskellige græsblandinger og rug til afgræsning. Lige-ledes udpeges “landsholdet” i afgræsning.Pris for deltagelse, inkl. frokost, er 350 kr. pr. person, gratis adgang for deltagerne i Jysk Eliteafgræsning.Tilmelding senest den 16. oktober til Lene Gripping på tlf. 76 60 23 90 eller mail: lgr@jlbr.dkArrangør: Jysk Økologi

COACHING FOR LEDERETorsdag den 22. oktober kl.

9.00 – 15.00, Jysk Landbrugsrådgivning, Majsmarken 1, 7190 BillundLær at skabe selvkørende medarbejdere og få mere tid! Nu har du muligheden for at lære alle de gode tips og tricks til, hvordan DU kan bruge de professionelle coaches’ tek-nikker og værktøjer i dit lederskab.Undervisere: Pernille Hjortkjær, business an-tropolog og coach, og Benny Lage, virksom-hedsrådgiver og coach.Pris: KUN 995 kr. pr. deltager inkl. forplej-ning.Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest 20. oktober. Se mere på jlbr.dkArrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og PE3A

REGIONSMØDE 2015 Tirsdag den 27. oktober

kl. 19.30 på John Tranums Vej 25, EsbjergHvordan bliver danske kvægbrug mere ro-buste? Mød Landbrug & Fødevarer, Kvægs ledelse på årets regionsmøder og hør deres bud. På mødet, der foregår hos Jysk Landbrugs-rådgivning, er der lagt op til dialog og debat om aktuelle emner. I øjeblikket er det mere synligt end nogensinde, at et marked med svingende priser kræver robuste bedrifter. Derfor sættes der fokus på, hvilke tiltag der kan være med til at øge robustheden. Du kan bl.a. høre om de politiske tiltag, der er spillet på banen, og hvilken værdi de kan give bedriften. Vi skal også omkring nogle af de muligheder, producenterne har for selv at optimere bedriften – med fokus på både nye og kendte styringsværktøjer.Men regionsmøderne er også din mulighed for at få en god dialog om Kvægs arbejde og den aktuelle situation såvel på verdensmar-kedet som på den enkelte bedrift. Mød bare op – der kræves ingen tilmelding.Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fra L&F Kvægs ledelse deltager rådgivnings-chef Trine Barrett, direktør Gitte Grønbæk og bestyrelsesformand Peder Philipp.Foto: Louise Nathansen Thuesen.

JYSK KVÆGDAGTorsdag den 26. november

kl. 9.30-15.00. Jysk Landbrugsrådgivning,

Majsmarken 1, 7190 Billund”Hvad udad tabes skal indad vindes”. I en tid, hvor erhvervet ligger ned, kræver det vilje og mod at rejse sig. Det faglige program for den-ne dag vil netop handle om, hvordan man får gjort noget ved det, man selv har mulighed for at påvirke. For at sætte tankerne i gang får vi besøg af Jason Watt, der i den grad har taget skæbnen i sin egen hånd, da han blev lam efter en ulykke som Formel 1-kører. Læs mere om arrangementet på side 9 - og følg med på hjemmeside og Facebook, når vi se-nere offentliggør det fulde program for Jysk Kvægdag.Tilmelding senest 24. november på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.Pris 700 kr.Arrangør: Jysk Kvæg

60 ÅR – HAR DU TÆNKT PÅ DIN SENIORTILVÆRELSE?

Mandag den 2. november kl. 10.30 – 14.30, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØDer inviteres til en kort og effektiv temadag, hvor du forbereder dig på, hvordan du vil forlade landbruget. Du får ideer til, hvordan salget af din ejendom kan planlægges og overblik over din økonomi, når gården er solgt.Tilmelding senest den 29. oktober på jlbr.dk, tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dkPris inkl. frokost er 115 kr. pr. personArrangør: TELLUS Advokater, Landbogrup-pen, JL Finans & Råvarer, Jysk Landbrugs-rådgivning

VANDLØBSMØDER I VARDE OG ESBJERG KOMMUNER

Mandag den 26. oktober kl. 19.00:

Vandløbsmøde om vandløbene i de tidl. kommuner Helle og ØlgodOnsdag den 28. oktober kl. 19.00: Vandløbsmøde om vandløbene i de tidl. kommuner Varde, Blåbjerg og BlåvandshukMandag den 2. november kl. 19.00:Vandløbsmøde om vandløbene i Esbjerg KommuneJysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØDagsorden:• Kort status på vandplanerne• Nye vandløbsregulativer • Interessante afgørelser fra Natur- og Miljøklage-

nævnet• Planlægning af møde i Vandløbsrådet 2015 • Gennemgang af kommunes vandløbsvedligehol-

delse i 2015. Alle er velkomne!Arrangør: Sydvestjysk Landboforening

SPRØJTECERTIFIKAT, OPFØLGNINGSKURSUS (AMU-NR. 40837)

Tirsdag den 10. novemberMajsmarken 1, 7190 BillundTirsdag den 24. novemberJohn Tranums Vej 25, 6705 EsbjergTorsdag den 3. decemberJohn Tranums Vej 25, 6705 EsbjergTorsdag den 10. decemberMajsmarken 1, 7190 BillundTidspunkt kl. 8.30 – 16.00Kurserne afvikles i samarbejde med Kjærgård Land-brugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man op-fylder betingelserne herfor. Se mere på www.jlbr.dkHvis du ønsker at tilmelde dig et kursus eller har spørgsmål til ovennævnte, kontakte Lene Gripping på mail lgr@jlbr.dk eller telefon 7660 2390.Ved tilmelding oplyses deltagerens navn, CPR- og CVR-nummer samt uddannelsesniveau. Arrangører: Kjærgård Landbrugsskole, 6740 Bramming og Jysk Landbrugsrådgivning.

grobund 30 KALENDER

grobund PBgrobund PB KALENDER KALENDERVarde Landboforenings Seniorklub

Se arrangement med Mette Fugl 29. oktober

Julefrokost på NæsbjerghusFredag den 27. november kl. 18. 00Velkommen til årets afslutningsfest. Der er levende musik til spisningen, og bagefter bliver der spillet op til dans.

Tilmelding senest fredag den 20. november til Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35 eller Ruth og Henning, tlf. 75 25 83 96/29 11 28 71

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Mandag den 16. november kl. 19.00 Majsmarken 1, BillundChefrådgiver Palle Høj, Heden & Fjorden, vil fortælle om japansk kultur og landbrug, som han har besøgt flere gange. Palle Høj er end-videre formand for FCM håndbold, hvor kvin-derne pt. er danske mestre. Alle er velkomne.

Efterårstur til PortugalRing og hør nærmere ved Christa Tang tlf. 75 73 82 33.

Sydvestjysk Landbo Senior

Se arrangement med Mette Fugl 29. oktober

Juleturen 4. – 6. december3 dages rejse til Van der Valk Resort – Mu-sik- og danseweekendSå er chancen for at komme med på en stemningsfuld tur, der byder på musikople-velser både den første og anden aften. Der er også indlagt et besøg i Rostock og Karls Oplevelsesby med julemarked. Pris pr. deltager 1.995 kr., enkeltværelsestillæg 510 kr.

Tilmelding hurtigst muligt på tlf. 76 60 21 00.

Brørup Landboforenings Seniorklub

Kaj Munk og hans tidOnsdag den 21. oktober kl. 14.00Markedsrestaurationen, BrørupForedrag med Knud Tarpgaard om Kaj Munks forhold til tyskerne under krigen, og hvad Kaj Munk har betydet for Danmark.

Foredrag ved Mette FuglTorsdag den 29. oktober kl. 19.00 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums vej 25, Esbjerg Ø

Mette Fugl har i årtier været kendt som en af Danmarks skarpeste journalister, der var elsket af seerne og frygtet af mange magtfulde politikere for sin evne til at skære igennem flosklerne og få sandheden frem. I foredraget, der bygger på bogen “Fra Koncepterne”, fortæller Mette med humor og kant om sit imponeren-de og fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn, og om selv at mobbe andre. Om sit vilde bohemeliv i Paris i 1968, hvor hun befandt sig midt i ungdomsoprø-rets begyndelse med gadekampe, happenings, og eksperimenter med sex og stoffer. Og om sit liv i Bruxelles, hvorfra hun i over 20 år dækkede utallige begivenheder i hele Europa for Danmarks Radio.

Mette tager os med ind bag krigens kulisser i Afghanistan og Irak og til elendigheden på det jordskælvsramte Haiti. Hun fortæller om tiden med Danmarks Radio og om sit fags fremtid og ikke mindst de mørke skyer, der truer journalistikken. Undervejs kan der også blive stillet spørgsmål.

Pris 150,- kr. pr person inkl. kaffe, der opkræves på stedet. Tilmelding senest den 23/10 på tlf. 76 60 21 00

Arrangør: Foredraget arrangeres i samarbejde mellem Sydvestjysk Landboforening, Varde Landboforenings Seniorklub og Sydvestjysk Landbo Senior.

grobund 31 KALENDER

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Udpluk af solgte ejendomme i 1. halvår 2015

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Allan Elsted HansenEjendomsmæglerCand. agro.aeh@landbogruppen.dk7660 2134

Allan DichowEjendomsmæglerValuaradj@landbogruppen.dk7660 2332

Holger Bjørnskov Landbrugsspecialist

hob@landbogruppen.dk7660 2135

Birgit B. PedersenSekretær

bpe@landbogruppen.dk7660 2141

Jannie Fibiger JensenSekretær

jfj@landbogruppen.dk7660 2143

Efter et forrygende forår og sommer har vi plads på hylderne. For seriøse og kapitalstærke købere søger vi bl.a. følgende ejendomstyper:

• Planteavlsejendomme • Mælkeproduktionsejendomme• Svineejendomme• Minkfarme• Skovejendomme

Kontakt os for en uddybende snak om dine salgsmuligheder tlf. 7660 2333

SOLGT

SOLGTSOLGT SOLGT SOLGT SOLGT

SOLGT

SOLGT SOLGTSOLGT SOLGT

Ejendomme søges i sydjylland

SØGES

DINEJENDOM

SOLGT

VORBASSE

NÆSBJERG VARDE

ØLGOD HEJNSVIG GRINDSTED ROUST

BRØRUP HORNE ÅRRE HOLSTED

RIBE BILLUND BRYNDUM

VORBASSE

SOLGT SOLGT SOLGT

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Udpluk af solgte ejendomme i 1. halvår 2015

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Allan Elsted HansenEjendomsmæglerCand. agro.aeh@landbogruppen.dk7660 2134

Allan DichowEjendomsmæglerValuaradj@landbogruppen.dk7660 2332

Holger Bjørnskov Landbrugsspecialist

hob@landbogruppen.dk7660 2135

Birgit B. PedersenSekretær

bpe@landbogruppen.dk7660 2141

Jannie Fibiger JensenSekretær

jfj@landbogruppen.dk7660 2143

Efter et forrygende forår og sommer har vi plads på hylderne. For seriøse og kapitalstærke købere søger vi bl.a. følgende ejendomstyper:

• Planteavlsejendomme • Mælkeproduktionsejendomme• Svineejendomme• Minkfarme• Skovejendomme

Kontakt os for en uddybende snak om dine salgsmuligheder tlf. 7660 2333

SOLGT

SOLGTSOLGT SOLGT SOLGT SOLGT

SOLGT

SOLGT SOLGTSOLGT SOLGT

Ejendomme søges i sydjylland

SØGES

DINEJENDOM

SOLGT

VORBASSE

NÆSBJERG VARDE

ØLGOD HEJNSVIG GRINDSTED ROUST

BRØRUP HORNE ÅRRE HOLSTED

RIBE BILLUND BRYNDUM

VORBASSE

SOLGT SOLGT SOLGT

Til jordbrugere