grobund07 2013MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Byt mark med naboen 6

Jysk Kvægdag 9

Alt om e-faktura og e-arkiv 13

grobund � INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 07 · 2013

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 1 7190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

REDAKTION:Lilli Snekmose (ansvarshavende)Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

ANNONCER:Marianne B. RasmussenTlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 10. januar

OPLAG: 13.000 stk.LAYOUT: Grafisk Produktion ApSTRYK: Arco Grafisk A/S

grobund �

To naboer bytter marker 6Kontante fordele for både kvægmand og planteavler

Jysk Kvægdag 9Gør klar til et tigerspring i lønsomhed

Se dig for når du køber el 11Sælgere skjuler pristillæg på 60%

Rod og ringbind er fortid 13-20 Læs alt om e-faktura og e-arkiv

jlbr.dk

Det er de gamle koner, der har mest indflydelse på, hvem der skal have magten i vores kommuner de næste fire år. Hvorfor? Fordi alle undersøgelser peger på, at ældre kvinder ganske enkelt er dem, der mest pligtopfyl-dende vil gå til stemmeur-nerne ved kommunalvalget på tirsdag den 19. november.Jeg håber virkelig, at den information vil ruske op i de unge – især de unge mænd, som vi har så mange af i landbruget. Jeg ønsker, de lader sig provokere, så vi kan få vendt en udvikling, der går mere og mere i retning af, at unge og mænd stemmer mindre end ældre og kvinder. Ved det seneste kommunalvalg var hver anden førstegangsvælger sofavælger! De unge synes åbenbart, det er bedre, at deres bedstemor (be)stemmer!

Kvik og billig genvej 22Udvidelse og ændringer – uden miljøgodkendelse

Foto: Jens Tønnesen

Stemmekvæg?Man skal ikke stemme uden selv at ta’ stilling. Stem på en kandidat, DU tror kan gøre en forskel.

grobund �grobund �FORMANDEN

Os, der brænder for landbru-get – og det er der heldigvis rigtig mange unge, der gør – skal se kommunalvalget som en oplagt chance for at påvirke udviklingen i kommunen. Derfor går man selvfølgelig hen og stemmer. I familien eller på bedriften er det en god idé at gøre hinanden selskab, så vi lidt ældre har en op-gave med at engagere de yngre. I 2009 var valgdelta-gelsen den laveste i 35 år, og vi er tæt på, at det kun er to ud af tre stemmeberettigede, der bruger deres stemme.Jeg oplever, at det desværre er en helt almindelig anta-gelse – også blandt voksne landmænd – at det overho-vedet ikke nytter at stemme, og at politikere ikke kan på-virkes, når de først er valgt.Ingen af delene passer. Men

sandheden er, at man ikke får indflydelse uden at gøre noget selv! Og man nøjes ikke med at stemme – bagefter holder man de folkevalgte til ilden. Når du oplever et problem med kommunen i forhold til din bedrift, så tag kontakt til en eller flere politikere.

Gør det jævnligt, og sørg for altid for at sætte ham eller hende godt ind i den sag, du ønsker at påvirke i en bestemt retning. Hvis du ikke i det mindste giver politikerne en chance, er det måske ikke så unatur-

ligt, hvis de lytter mere til dine modstanderes argu-menter.Jeg må være ærlig og sige, at jeg tit er rystet over, hvor indgroet den forestilling er, at det er ligegyldigt om man blander sig. Den klagesang må høre op!Snart fire år som formand i

landboforeningen har lært mig, at en god sag kan blive tabt, hvis vi ikke formår at holde presset på lokalpolitikerne. Omvendt ved jeg også, at andre sager er faldet ud

til vores fordel, fordi vi var vedholdende og konstant skaffede flere facts og un-derbyggede vores argumen-tation over for politikerne.Jeg har faktisk erfaret, at visse politikere ligefrem efterspørger vores input

for at være ordentligt klædt på, når slaget skal slås mod politiske modstandere eller negativt indstillede embeds-mænd. Det er altså langt fra lige-gyldigt, om vi stemmer, og hvem vi stemmer ind i byrå-det på tirsdag.Ta’ valgkortet i lommen, inviter dine ansatte med, og gå så hen og stem på én, DU tror kan gøre en forskel.

Af Bjarne Larsenformand for Jysk Landbrug

Du (be)stemmer

”Det er langt fra lige-gyldigt, om vi stemmer, og hvem vi stemmer ind

i byrådet på tirsdag”

POLITISK ARBEJDE

for medlemmerneI feltenTEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

grobund �

Individuelle møder og vandplanerI begyndelsen af novem-ber fik alle medlemmer af Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug mulighed for på individuelle møder med Jysk Landbrugsrådgiv-nings konsulenter gratis af få en vurdering af, hvordan vandplanerne påvirker den enkelte bedrift.Disse møder erstatter de medlemsmøder om vand-planerne, som ellers blev annonceret i forrige udgave af Grobund.

Høringssvar for vand-løbsstrækningerJysk Landbrug og Sydvest-jysk Landboforening har besluttet, at hvert enkelt vandløbslaug i de to forenin-gers område for landbofor-eningens regning kan få udarbejdet høringssvar for en udvalgt vandløbsstræk-ning, som vandløbslauget selv vælger. Høringssvaret udarbejdes af landboretskonsulent Per Vinther i samarbejde med de enkelte laugsformænd, som selv har til opgave at fremskaffe et nærmere aftalt grundmateriale.Hvis lauget eller bredejere derefter skønner, at der på andre vandløbsstrækninger er sket fejlklassificeringer

eller andre fejl, der bør afgives høringssvar om, kan bredejere evt. gå sammen og bestille en konsulent i Jysk Landbrugsrådgivning til at udarbejde dette.

100.000 kr. til okkerbassinerNaturstyrelsen har stillet 100.000 kr. til rådighed for et projekt, hvor der opsamles viden om effekten af brug af okkerbassiner i vandoplande, der afvander til Vadehavet eller Ringkø-bing Fjord.Formålet er at vise, om okkerbassiner kan være et alternativ til hævning af vandstanden i berørte vandløb. Fra landbrugsor-ganisationernes side håber man, at okkerbassiner vil blive optaget i det såkaldte virkemiddelkatalog, ud fra den overbevisning, at man med okkerbassiner får langt mere effekt for pengene, og at man i tilgift desuden opsamler både kvælstof og fosfor.Hvor hævning af vandstan-den vil tvinge vandet langt op i grøftsystemerne og gøre arealer udyrkbare, vil en målrettet etablering af okkerbassiner ved kilden til forureningen tværtimod kunne forebygge, at der skal tages agerjord ud af drift.

SKal bræmmEr værE dyrKningSfriE?På baggrund af henvendel-ser fra medlemmer har Jysk Landbrug kritiseret Vejen Kommunes praksis med at kræve, at 10 meter bræmmer uden om §3-områder skal være dyrkningsfrie.Det er en fremgangsmåde, som kommunen benytter i forbindelse med miljøgod-kendelser, men som den står helt alene med. Andre kommuner kræver også udlagt bræmmer, men her pålægges landmændene fx et sædskiftekrav, krav om nedfældning af husdyrgød-ning eller lignende. Arealet holdes altså i omdrift. Når Vejen Kommune forby-der dyrkning i bræmmen, vil arealet efter 7-10 år uden pløjning kunne defineres som §3-areal. I et tilfælde i Vejen er det to hektar, som den konkrete landmand på den måde må ”afstå” – sva-rende til at jord for 300.000 kr. udgår af markplanen.Vejen Kommune har lovet at tage en fornyet politisk drøftelse af sin praksis på området. vEjEn bør følgE billundI arbejdet med kommunepla-nen har Billund Kommune indarbejdet Jysk Landbrugs synspunkter, så der nu gi-

ves garanti for, at hensynet til uforstyrrede landskaber, naturområder og økologiske forbindelseslinjer ikke vil kunne hindre, at en eksiste-rende landbrugsbedrift kan udvikles eller udbygges i tilknytning til det eksiste-rende byggeri. For landbrugserhvevet er det vigtigt, at der ikke ska-bes tvivl om de fremadrette-de udviklingsmuligheder på de lokaliteter, hvor produk-tionsapparatet er placeret. Samme politiske signal har landmændene i Vejen IKKE fået. Jysk Landbrug har over for kommunen påpeget, at det skaber stor usikkerhed blandt landmændene i Vejen kommune.

når gruSgravEn luKKErVejen Kommune har lagt sig på en streng fortolkning af reglerne om retablering efter råstofudvinding. Det udmønter sig i krav om, at arealerne kun må udlæg-ges i vedvarende græs uden brug af gødning og pestici-der.Jysk Landbrug mener deri-mod, at arealet må kunne dyrkes, som det blev før råstofudvindingen begynd-te. Når overjorden bliver rømmet af, forbliver den på arealet. Når gruslaget er

Dialogmøde med Vejen Kommune

grobund �

gravet bort lægges overjorden tilbage, og dyrkningen burde kunne genoptages, mener landboforeningen. Et krav om forbud mod pe-sticider kan diskuteres, men tilførsel af fosfor og kali for at bevare det som dyrknings-areal kan ikke pludselig være blevet en trussel, blot fordi grusforekomsterne er fjernet. Lerlaget ligger stadig intakt og beskytter grundvandet, argumenterer landboforenin-gen, som nu er blevet lovet, at kommunen vil sætte emnet på dagsordenen igen.

Følg med på facebookSydvestjysk Landboforening har fået sin egen facebookpro-fil. Gå ind og ”synes godt om” den – så bliver du opdateret med en lokal vinkel på, hvad der rører sig landbrugspoli-tisk.

Høst selv gevinsten ved kornhandelJysk Landbrugsrådgivning har skabt Jysk KORNBØRS for sikker indbyrdes kornhandel mellem landmænd. Her holdes gevinsterne ved handlen i landmændenes egne lommer.

Ingen handel – ingen udgiftJysk Landbrugsrådgivning går nu aktivt ind i kornformidling mellem landmænd.Interesserede landmænd bliver oprettet på Jysk Landbrugsrådgivnings KOrnbørS

3Vi undersøger, om en indbyrdes handel vil være attraktiv for begge parter.3Vi udtager kornprøver og afslutter aftalen mellem parterne. 3Handelssummen deponeres på en mellemkonto hos Jysk Landbrugsrådgivning3Når den aftalte vare er leveret, foretages der slutafregning.

Ingen unødige administrations- omkostninger! Pris 1,5-4 kr./100 kg afhængig af partistørrelse. Udgiften fordeles normalt ligeligt mellem køber og sælger.

faKTaJysk KORNBØRS fjerner den usikkerhed, der kan være ved handel land-mænd imellem. Samtidig er Jysk KORNBØRS et prisbilligt alternativ til at købe og sælge korn via foderfirmaerne. Læs mere på jlbr.dk.

Sådan kommer du med!Kontakt Bjørn Asmussen, tlf. 76 60 23 49 eller bas@jlfr.dk.

Tryg handel via

jysk landbrugs-

rådgivning

Dialogmøde med Vejen Kommune

KORNBØRS

Mange kreaturer og få hek-tarer er som en tidsindstil-let bombe. Langsomt med sikkert kører markdriften ind i en ond cirkel, hvor problemerne med sædskif-tet vokser, der bliver mere og mere ”strøm” i jorden, kløvertrætheden melder sig i græsmarken og ukrudtet er ikke til at holde nede i majsmarken.Karl-Aage Brodersen var på vej ind på netop det skråplan for nogle år siden. Med kun 87 ha til 550 kvier og dermed over 2,3 DE/ha i sin kviepen-sion skulle der findes en løsning, hvis han ikke skulle komme til at mangle grovfoder.- Erik Helbo blev ved med at prikke til mig. Jeg synes

ikke lige, det var tiden at gå ud og købe mere jord. Men så foreslog han, at jeg byttede marker med min nabo, husker Karl-Aage.

Til gEnSidig glædE?Forslaget fra planterådgi-veren var lidt grænseover-skridende – bogstaveligt talt. For kunne det lade sig gøre? Og hvordan ville det være at skulle dyrke noget af naboens mark? Kunne der overhovedet findes en formel, så bytteriet blev til lige stor glæde for begge parter?Naboen hedder Jørn Kik-kenborg Nielsen, og han solgte for nogle år siden sine grise og lejede staldene ud, så han nu helt kan koncentrere sig om plante-avlen på sine 105 ha plus de 55 ha, han har forpagtet. Gyllen fra grisene i staldene råder Jørn fortsat over.Lige i begyndelsen var han ikke så varm på mark-

bytte-ideen, da Karl-Aage luftede den. Ganske vist var han helt klar over, at hans markdrift med korn efter korn og salg af halm udpiner jorden, og han så også i øjnene, at han med tiden ville få problemer med resistent ukrudt i vin-tersæden…Byttede han nu jord med Karl-Aage, så kunne det være midlet til at hæve udbytterne.

udbyTTE-dyST- Jeg ved lige præcis, hvad det var, der fik ham over-talt til sidst, siger Karl-Aage med et bredt grin og et hurtigt, skælmsk sideblik til Jørn.- Vi har en tredje nabo, og han avlede mere end Jørn. Det pirrede ham sgu’ li’godt lidt.Jørn smiler bare og siger ikke Karl-Aage imod. Og Karl-Aage fortsætter:- Kan du huske, da du så

havde hjulpet med at høste ved naboen? Du ku’ sim-pelthen ikke forstå, at han havde så stort et udbytte. Det gik ud over din faglige stolthed!- Jow, jow, Jørn kan godt huske det. Naboen har køer, men hans jordtillig-gende er så stort, at han kan have 70 ha med byg i markplanen. - Og han avler helt vildt, men det ville jeg nok ikke have troet på, hvis det ikke var, fordi jeg selv sad på mejetærskeren, indrømmer Jørn. Det er jo sandjord her på Kalvslund-egnen, og hvis man ikke gør noget, så udpines jorden. Havde det været lerjord, havde virkningen af et markbytte ikke været helt så stort, mener han. Men det er nu dig, der har de største for-dele, minder han drillende Karl-Aage om.Og det vil Karl-Aage heller ikke løbe fra.

To naboer bytter markerBegge opnår kontante fordele ved et samarbejde som i øvrigt slet ikke involverer rede penge.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

SAMARBEJDEgrobund �

grobund �

✗Stem personligt på nr. 12 på Venstres liste til Vejle Byråd

Knud Erik Nielsen

KløvErgræSudlæg i auguSTMed markbyttet kan han nu lægge kløvergræsudlæg ud i august på Jørns jord. På sin egen jord tvinger reglerne ham til at så græs om foråret, hvor det er svært at få det til at gro. At kunne etablere græsud-lægget på det mest veleg-nede tidspunkt giver bedre græsmarker, og Karl-Aage gør det op til, at han vinder mindst ekstra 1500 FE/ha på den måde.Jørn får på sin side glæde af at dyrke korn på Karl-Aages marker, hvor der har været kløvergræs, og hvor der er efterladt en solid pulje kvælstof og or-ganisk materiale i jorden. Den første afgrøde er ty-pisk havre, og den behøver slet ingen gødning. Havren er god som forfrugt til hvede.- Det betyder meget, at vi

begge to undgår ensidig-hed i markplanen ved at bytte jord. Jeg kører med korn, raps og frøgræs, og det fungerer rigtig godt at kunne overtage 15 hektar græsmark hvert år, noterer den tilfredse planteavler.

TrafiK på marKEnBytter man mark, skal man kunne tåle, at andre kører på ens marker. Jørn indrømmer, at det har han svært ved, og Karl-Aage er klar over, at han kommer i bad standing, hvis han sny-der sig til at skyde genvej eller vende på en af Jørns marker, som ikke indgår i markbyttet.Som planteavler begrænser Jørn sin egen kørsel til et absolut minimum, og der-for var det et chok første gang han satte ploven i en af Karl-Aages græsmarker:- Den var hård som sten! Men jeg regnede også ud,

at der bliver kørt 32 gange på en græsmark i løbet af to år. Jeg måtte pløje med 3,5 km i timen, stønner Jørn.Men han og Karl-Aage tager det sure med et søde. For markbyttet ER en rig-tig god idé. De bekymrer

sig heller ikke over, hvad der sker, hvis en af dem en dag vil ud af ordningen:- Vi kan gå hver til sit ved et årsskifte. Det eneste vi mister, vil være det beløb, vi har investeret i udsæd på hinandens marker, siger de.

faKTa

faKTa Om marKbyTTETlCa. 15 hektar pr. bedrift bytter ejer i år 1.l I år 2 drages nye 2x15 hektar ind i bytteordningen. Nu bliver

altså i alt 30 hektar dyrket af naboen.l I år 3 går de 2x15 hektar fra år 1 tilbage til den oprindelige ejer.

Nye 2x15 hektar byttes. Og så videre…

Karl-Aage kører efter 2,3 DE-reglerne, mens Jørn efterlever reglerne om 1,4 DE/ha.Der indgår ingen indviklede beregninger eller avancerede afreg-ningsmodeller. Jørn og Karl-Aage bytter bare, og så ser de stort på, om det er strengt matematisk retfærdigt i de enkelte år – bare begge tjener på det. På den måde er der stort set ingen ekstra omkostninger forbundet med markbyttet. Det er dog vigtigt, at markbyttet skrives ind i miljøgodkendelserne på begge ejendomme.

Jørn har hævet udbyttet i sine kornmarker.

Karl-Aage har fået bedre græsmarker.

I en tid hvor køernes mælkeproduktion og ef-fektivitet kan forudsiges og følges ved hjælp af en mangfoldighed af nøgletal og analyser, bliver kvierne let lidt oversete. Og det hævner sig! Fakta er, at kvierne bli-ver for gamle, de er for lette ved kælvning, og for mange kvier kikser i deres første laktation. I Jysk Kvæg har vi samlet og systematiseret den nyeste viden om kviemanagement fra afslutningen af mælke-fodringen, til kvien kælver.

KviEr vOKSEr fOr langSOmT Og fOrKErTKvier er i dag generelt for lette og/eller

for gamle ved kælvning. Stor race kvier kan have en tilvækst, der sikrer en kælvningsvægt på 650 kg ved en alder af 23 måneder. Det betyder, at kvien skal have lange perioder med en daglig tilvækst på 1.000 gram/dag. For jersey gælder de samme forhold, dog på et andet niveau. Fodres kvien på et højt foderniveau og inden for de gængse normer for protein, mineraler m.m., kan den med korrekt ma-nagement have en virkelig høj tilvækst, uden det har negative påvirkninger på kviens senere evne til høj mælkeproduktion.

prES iKKE på i pubErTETEnHøj kvietilvækst er vigtig, men der er et forbehold, som fortsat gælder. Kvien har en kritisk periode fra 8 ugers alderen til den vejer 270 kg. I den periode skal tilvæksten begrænses til 750-800

gram daglig tilvækst. Perioden kaldes kviens pubertet, og det er her for-stadierne til mælkegangene i yveret dannes. Jo kortere tid der går, inden kvien vejer 270 kg, jo kortere bli-ver mælkegangene i kviens yver. Når kvien kommer ud af sin pubertet, sker der ikke mere med mælke-gangene. Mælkegangenes længde har stor betydning for kviens senere evne til at producere meget mælk.Den kritiske periode for kvier har været kendt viden i en del år, men det har ikke haft en særlig stor betydning i praksis, idet kviernes tilvækst generelt ikke har været over 800 gram i opdrætsperioden. Når det ny mål er større kvier ved 23 måneders kælvnings-alder, så får

den kritiske periode stor betydning igen.

HOld øjE mEd vægTEn!Potentialet ligger således i at få kvierne til at vokse hurtigere, men samtidig sikre at tilvæksten ikke er for høj i den kritiske periode. Det forudsætter et bedre kendskab til kviernes vægt og tilvækst igennem opdrætsperioden, end vi har i dag. Køerne løber let med hele opmærksomheden, men et større fokus på kviernes tilvækst vil resultere i, at kvierne hurtigere bliver klar og får en større overle-velseschance som køer.Tal med din kvægrådgiver eller kom til Jysk Kvæg-dag og få inspiration til en effektiv optimering af din kvieproduktion.

TEKST Peter HegelundChef for Jysk KvægTlf. 76 60 21 50

PAS På PUBERTETENgrobund �

De lidt oversete kvierHold øje med de ”unge damers” vægt og spisevaner – ellers kan det gå skævt.

JYSK KVÆGDAGgrobund �

Tigerspring i lønsomhedTirsdag den 26. november fra 9.45 - 15.00 i Esbjerg, John Tranumsvej 25

Formål: Med udgangspunkt i en række aktuelle kvægemner ser vi på faglige tiltag, der indeholder store potentialer for et spring opad i mælkeydelse og lønsomhed i mælkeproduktionen. Kom og bliv inspireret til en ny og spændende fremtid for kvægbruget.

Foulums bud på store spring i ydelse og lønsomhed v/ adjunkt Mogens Larsen, Foulum. Mogens har gennemført forsøg med koncentreret protein, som viser ydelsesstigning på 5 til 8 kg mælk. Derudover ser vi på potentialerne i andre nyere forskningsresultater.

Gennemgang af lokale afprøvninger med koncentreret protein v/ profilrådgiver Mads Nielsen, Jysk Kvæg. Hør om effekten og udfordringerne med at opnå ydelsesstigningen i praksis.

Nedbring kapacitetsomkostningerne i mælkeproduktionen – hvordan? v/ profilrådgiver Morten S. Thomsen. Vi har spurgt de mest kapacitetseffektive kvægbrugere. Hør om resultaterne og konklusionen.

Fodring med kompakt fuldfoder v/ Niels Bastian Kristensen, VFL. Niels har gjort et stort feltarbejde med fokus på at skabe det perfekte fuldfoder. Kompakt fuldfoder kan skabe et nyt spring frem i mælkeydelse og lønsomhed.

Skab det perfekte opdræt til fremtidens udfordringer v/ Jysk kvæg. Vi indkredser faldgruber og gennemgår en model for den perfekte kvieproduktion.

Moderne goldkofodring og -management v/ Niels Bastian Kristensen, VFL. Perfekt goldkofodring er fundamentet for succes og lønsomhed.

Tigerspring i produktion og lønsomhed forudsætter endnu bedre ledelse v/ Jysk kvæg.

Tilmelding på tlf. 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk senest den 25. november kl. 10.00. Pris: 495 kr./deltagerTILMELDING:

Mogens Larsen

Mads Nielsen

Morten S. Thomsen

Niels Bastian Kristensen

grobund 10

KOL kan ikke helbredes, men med hjælp og vejledning kan du få det bedre.

Som landmand, medhjælpende hustru eller landbrugsmedar-bejder kan du være udsat for støv, der påvirker dine lunger. Har du svært ved at få vejret, kan det skyldes, at du har KOL.Sygdommen KOL forbindes oftest med rygning, og derfor kaldes det i daglig tale for rygerlunger, men KOL ses også i forbindelse med flere typer af erhverv, hvor der findes støvpartikler og gasser. Og det gør der i svine-, kvæg-, og fjerkræstalde.Hvis du ryger, er du i særlig risiko for at få KOL, men du kan altså godt få KOL, selvom du ikke ryger.

LuNGedaG 20. november 2013 Kl. 9:00Esbjerg Jerne apotek Strandby Kirkevej 80, 6705 Esbjerg Ø.

Kl. 14:00Grindsted apotekBorgergade 29, 7200 Grindsted

varde Kommune sætter fokus på KOlEr du borger i Varde Kommune kan du hele uge 47 få målt din lungefunktion på Center for Sundheds-fremme. Ring på 7994 6060 og book en tid.

du bør få målt din lungefunktion, hvis– du har daglig hoste gennem flere måneder

– du har slim i luftvejene

– du let bliver forpustet ved arbejde eller eksempelvis trappegang

Du kan få målt din lungefunktion hos din egen læge. En lungefunktionsundersøgelse er en nem og hurtig undersøgelse, som er uden ubehag for dig.

Se: http://www.lunge.dk/kol-arrangementer/region-syddanmark/1477

Har du mødt vildtlevende

vildsvin?For nylig er to vildsvin blevet skudt lidt syd for Tarm. Nu går jagten ind på eventuelle artsfæller – af hensyn til faren for smittespredning

Naturstyrelsen giver nu ejere af ejendomme, hvor der er fritlevende vildsvin, påbud om at bortskyde vildsvinene inden for to måneder.Ejerne orienteres naturligvis grundigt om baggrunden for påbuddet, og samtidig gives de en særlig tilladelse til at regulere svinene ved: beskydning 1 1/� time før solopgang og 1 1/� time efter solnedganganvendelse af kunstigt skjulanvendelse af kunstigt lys og beskydning ved foderplads

Baggrunden er, at Naturstyrelsen Blåvandshuk er blevet bekendt med, at der i slutningen af september blev skudt to vildsvin lidt syd for Tarm.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har meddelt Natur-styrelsen, at der er risiko for, at vildtlevende vildsvin kan overføre smitsomme sygdomme til besætninger af tarmsvin, og ministeriet opfordrer derfor til at lade vildsvin indhegne eller nedlægge.

Naturstyrelsen Blåvandshuk vil meget gerne orienteres, hvis nogen har eller får kendskab til vildtlevende vildsvin. Kun ved at vide, hvilke ejendomme, det drejer sig om, kan man imødegå faren for smitte-spredning ved at give ovennævnte påbud.

✗ Erling ChristensenStem personligt på nr. 10 på listen i Billund

l Udvikling, sammenhold og fremdrift.

l Sagsbehandlingstider og generel økonomi i kommunen.

l Udnyttelse af de tilstedeværende midler bedst muligt til gavn for borgerne.

l Ungeområdet – hvordan får vi de unge på banen?

’Like’ Danmarks Lungeforening på Facebook. Gå ind på www.facebook.com/lungeforeningen

www.lunge.dk

VINDENEL CYKELDeltagilodtrækningenomenKildemoesClassicel-cykelmed7gear.

Gåindpåwww.lunge.dk/345

få et gratisLUNGETJEK

Ca.1milliondanskerelevermedensygdomilungerne.Mangeudenatvidedet.

DeltagpåLungedagen20.nov.2013-sehvorpåwww.lunge.dk/333

Værdi 13.499kr.

er dine lunger i fin form eller skal de tjekkes?

VÆRD AT VIDE

grobund 11

KELD JACOBSENHurtig og effektivt

sagsbehandling

Muligheder fremfor begrænsninger

Besøg minFacebook

xStem en landmand i Varde byråd

grobund_annonce_2013_vintereftersyn.indd 1 25-10-2013 16:52:28

I dag kan alle elforbrugere købe el på det frie marked og fra den leverandør, man selv bestemmer. Det skulle give mere konkurrence og i sidste ende en lavere pris til forbrugerne. Desværre oplever vi, at visse firmaer med diverse kreative kontraktformer har givet en betydelig del af vores kunder det stik modsatte.

fOrKErT valg KOSTEr dyrTMange landmænd fortæller om daglige opringninger fra diverse firmaer, som vil sælge el. Og der er ikke mangel på fordele, når aggressive sælgere ruller sig ud.Desværre har flere af pro-dukterne bare vist sig at være så dyre, at det hurtigt kan koste et middelstort produktionslandbrug 30.000 kr. i merpris om året.

I skal i særdeleshed være opmærksomme, når hen-vendelsen kommer fra firmaerne Scanenergi og Natur-Energi, der i øjeblik-ket aktivt sælger meget dyre produkter.

�0% i priSTillæg!Problemet opstår, fordi visse firmaer udleverer salgs-materiale, hvor det ikke fremgår, at der er endog meget dyre tillæg til elpri-sen. Det er sikkert med god grund - for i enkelte tilfælde udgør tillægget over 60% af varens pris!Tillægsydelsen ser først ”dagens lys”, når kontrak-ten skal underskrives. Derfor gælder det som altid, at man aldrig må underskrive et dokument, som ikke er læst og forstå-et. Heller ikke selv om man har travlt, og sælgeren er tillidsvækkende. I andre tilfælde bliver kun-den bedt om at acceptere kontrakten ved at godken-de en kortfattet sms. Det kan vi selvfølgelig heller ikke anbefale. Det skal retfærdigvis næv-nes, at andre firmaer har en meget fornuftig tilgang til prissætning, produkt og anbefaling.

Er du det mindste i tvivl, så ring til undertegnede på mobiltlf. 21 79 64 39.

SpOT- EllEr faSTpriSHolder du dig til enten almindelig spotaftale eller fastprisaftale, så går det normalt ikke helt galt, men du skal som nævnt være meget på vagt overfor til-læg på din spotkontrakt. Spotprisaftaler har gennem årene vist sig at være det billigste produkt, men lige-som med F1 renter, er man ikke sikret mod stignin-ger i markedet. Når du til gengæld hører om produk-ter, der giver dig en masse fordele, så som prisloft, flex m.m., så skal advarselslam-perne lyse. Produkterne kan være fornuftige nok, men prisen for ydelsen er ofte urimelig høj i forhold til strømmens pris.

TjEK din ElrEgningHvis du aldrig har beskæf-tiget dig med køb af el, kan du glæde dig over, at du så har undgået at komme i ”kløerne” på de forkerte firmaer. Det forholder sig som regel sådan, at passive kunder automatisk lander på en forsyningspligtig pris. Den

pris er ofte 5-8 øre dyrere end en almindelig spotpris-aftale eller fastprisaftale.Elregningen er groft sagt opdelt i to dele. De faste omkostninger til forsy-ningsselskabet samt afgif-ter til stat udgør ca.75% af regningen. Den del kan du ikke gøre noget ved, da du er stavnsbundet til dit for-syningsselskab. De sidste 25% af regningen udgøres af den egentlige elpris, og det er den del, som er libe-raliseret, så du kan købe el, hvor du har lyst.

anbEfalingEr ligE nuDer er forventninger til en faldende elpris, så i øjeblik-ket er der mulighed for at lave en fastpris på tre år, der er lavere end for ét år. Det er meget usædvanligt!Ud fra en markedsvurde-ring bør man nok ikke lige nu låse prisen på langt sigt, da vi nok vil opleve lidt sæsonstigninger. Om-vendt er fastpriser på 30 øre under den gennemsnit-lige spotpris fra de seneste år. Det kan være argumen-tation for at låse din elpris.

Se dig for, når du køber elLiberalisering af elmarkedet har skabt slaraffenland for kreative ”elsælgere”.

TEKST

Bjørn Asmussen RåvarerådgiverJL Finans & RåvarerTlf. 76 60 23 49

SKJULTE TILLÆG

Jysk Mark besluttede for et år siden at etablere et forsøgs- og demonstra-tionsprojekt, som skulle afklare hvilke arter, sorter og udlægsmetoder af efterafgrøder, der vil være til mindst mulig gene i det etablerede sædskifte.Ved tre arrangementer i årets løb har vi mærket, at emnet har optaget land-mændene stærkt, og der har været en engageret deltagelse i de forskellige demodage. Nu, hvor forsøget er afslut-tet, er konklusionen klar:

dET HEr virKEr:Rajgræs udlagt i vårbyg er vældig effektivt, forud-

sat man tager hensyn til udsædsmængde og gødsk-ning af dæksæden.Olieræddike udsået om-kring 1. august med stubkultivator eller grubbe giver en sikker etablering. Forudsætningen er, at der forud var vinterbyg på arealet.

dET HEr Er vigTigT:Man skal stræbe efter at så korsblomstrede efteraf-grøde i vårbyg eller vin-terhvede 14 dage før høst af kornet. Normalt vil det være for sent at etablere ef-terafgrøderne efter vårbyg og vinterhvedes normale høsttidspunkt.

HuSK vEd SåningEfter vinterbyg ønsker de fleste planteavlere at så vinterraps, derfor er en udsåning i vinterhvede og vårbyg ønskværdig. Her skal der tages højde for følgende:lEfterafgrødefrøene skal

fordeles med større nøjag-tighed, end vi hidtil har set.

lDæksæden skal høstes, før efterafgrøden gror igennem kornet.

lHalm og avner skal forde-les jævnt efter halmsnit-ter på mejetærsker.

lKør så lidt som muligt i marken, så du ikke kører olieræddiken ned. Det tåler den ikke.

lPå sandjord spirer ef-terafgrødefrøene ikke, hvis frøene sås i en pe-riode uden nedbør.

Hvad Er EffEKTEn?Det ofte stillede spørgsmål er: Får vi noget for at så efterafgrøder? Ja og nej. Lovkravet er, at på ejendomme med under 0,8 DE/ha fratækkes der 17 N/ha efterafgrøde. På ejen-domme med over 0,8 DE/ha fratrækkes der 25 kg N/ha efterafgrøde. Modsat er sanktionen, hvis landman-den ikke udlægger efteraf-grøder, at kvoten reduceres med henholdsvis 56 kg N/ha efterafgrødekrav og 85 kg N/ha efterafgrøde-krav. På den baggrund er der noget at hente, når vi

får etableret efterafgrøden rigtig.

marKEffEKTEnPå markdemonstrationen var der anvendt forskellige metoder til udlægning af olieræddike. Det viste sig, at det gør en markant forskel, om frøet var indarbejdet i jorden eller blot udsået oven på jorden. Frøets evne til at spire og vokse til, afhang af jordbehandling sammen med såning. Vi kunne også visuelt konstatere, at det var en fordel, at jorden blev grubbet samtidig med at frøet blev sået. En plante-avler forslog, at man i sin sædskifteplan forudsatte grubning hver 4-5 år. Det er måske værd at overveje!Jysk Mark & Miljø fortsæt-ter med at opsamle viden om efterafgrøder og takker for den store interesse, landmænd har vist for emnet. En særlig tak til Søren Broch i Grønbjerg, som velvilligt stillede sin jord til rådighed for årets forsøg.

TEKST

Jens Nygaard OlesenPlanterådgiverTlf. 76 60 23 56

faKTa

På de bløde parametre som taler for efterafgrøder kan nævnes:

lBeriger landskabet visueltlEr gode biotoper for vildtetlVirker strukturforbedrende

Efterafgrøder – sådan!Med en temadag i oktober blev der sat punktum og konkluderet på Jysk Marks forsøg med at få mest effekt ud af efterafgrøder.

grobund 1�NY VIDEN

landsforsøg med efterafgrøder

Efterafgrøde

Ingen 63,6 59,9

Alm. rajgræs 1,4 0,4

Olieræddike sået før høst 4,2 0,3

Olieræddike sået efter høst 3,3 0,7

Sandjord lerjord

udb. + m.udb hkg/ha

i landsforsøgene er der en tendens til et merudbytte på op til �,� hkg korn på sandjord med efterafgrøder, mens det på lerjord kun er op til 0,� hkg.

– nu kommer det elektroniske arkiv, hvor alt er samlet på ét stede-faktura og e-arkiv er fuldt elektroniske, enkle og brugervenlige løsninger, der gør det til en leg at klare regninger – og samtidig holde orden på alle bilag og andre vigtige dokumenter.

Det bedste er, at du har det hele fuldt tilgæn-geligt døgnet rundt, uanset om du bruger din smartphone, din iPad eller din pc.

Rod og ringbind er fortid

Vil du vide mere?Kontakt:

Peter V. Tomsen Margit Frederiksen Tlf. 76 60 23 23 Tlf. 76 60 22 53

3Væk med papirFørst og fremmest er det slut med papirer, der skal organiseres og sættes i ringbind. Og det er slut med at lede hele huset rundt efter en faktura eller et doku-ment, der har forputtet sig i et ringbind.

En papirfaktura skal printes, kuverteres, sendes, mod-tages, sorteres, betales og arkiveres. En e-faktura er håndteret blot via nogle enkelte museklik hos afsen-der og hos modtager.

Når e-fakturaen kommer fra en leverandør, får du den på din smartphone, din iPad eller din mail. Fx kan du sidde på traktoren, når du får regninger på telefonen. Her kan du med det samme godkende regningen. Når du siger OK, går fakturaen direkte til bogføring i Ø90. Den specielle funktion er klar til januar.

3Du sparer tidDen fulde arkivløsning, hvor du kan modtage e-faktu-raer, kontere, betale og arkivere elektronisk hedder DLBR summax. Alt foregår i én arbejdsgang, for du behøver kun at have fat i bilaget én gang.

Det giver overblik og sparer masser af tid, og samtidig får du stillet et elektronisk arkiv med en gennemtænkt struktur og serverlagerplads til rådighed. Her gem-mer du alle elektroniske dokumenter og bilag. Det kan fx være foderplaner og sprøjteplaner, som man med piletasten blot trækker fra sin mail over i arkivet. Gamle aftaler, skøder, tilladelser osv. kan helt enkelt scannes og gemmes i arkivet.

Svend aage jensen, indehaver af brørup Traktor & maskincenter:

- Vi er gået over til e-faktura, fordi det er nemt for os! - I dag modtager halvdelen af vores kunder faktura som pdf-fil, men det har jo ikke afskaffet papiret, og det irrite-rer kunderne, at de er nødt til at printe fakturaerne, for at få dem betalt og konteret.- I Brørup Traktor & Maskincenter har vi vænnet os til at bruge e-faktura, fordi kommunerne kun vil have fakturaer på den måde. Og nu kører det fornuftigt, så jeg er sikker på, at e-faktura er fremtiden.

lars jager, mælkeproduktion i Sig:

- Jeg regner med at halvere mit tidsforbrug på hånd-tering af regninger, når det hele er oppe at køre. Den arbejdslettelse har jeg brug for! - Som økolog får jeg tit kontrol, og så bliver det smart, at jeg kan gå ind og trække alle bilag ud af mit e-arkiv. I dag er det virkelig bøvl, når vi under en kontrol skal have en medarbejder i Jysk Landbrugs-rådgivning til at scanne og maile det, vi lige står og skal vise kontrollanten.

det papirløse kontor

”Det er nemt” ”En arbejdslettelse”

3Let at finde igen Alt i arkivet er nemt at finde igen. Har dokumentet blot et søge-ord, så skriver man det ind i et søgefelt, hvorefter man med et klik har det fremme på skærmen.

3Let at dele med andreDet fulde udbytte får du, hvis du giver din revisor elektronisk adgang til regnskabsbilagene og andre relevante rådgivere til an-dre bilag. e-arkivet er på den måde et fælles arkiv, hvor du og de rådgivere, du giver tilladelse, har adgang til de samme bilag.

Nu skal du altså ikke længere bruge tid på at udveksle data og

sende bilag frem og tilbage.

anne Wenzel, Helle Holstein:

- Jeg er temmelig begejstret over perspektiverne i e-faktura og e-arkiv. Vi når jo frem til, at bilagene arkiverer sig selv og at regninger betales ved et par tast på pc’en. Det kan jeg virkelig se ideen i!- Nu skal vi bare have fundet nogle nye arbejds-gange, så vi kommer helt væk fra papir. Jeg er vant til at printe alle bilag ud, så Morten kan godkende dem, og her er det lige en udfordring at få den proces til at foregå i e-systemet.

Anne Wenzel har været testpilot på e-ar-kivet, og derfor glæder hun sig særligt til at høste fordelene ved den elektroniske arkivering, for testperioden har været tidsrøvende og udfordrende. Men nu ser hun fremad:- Vi kommer selv til at spare tid, og det bli-ver enklere for vores revisorassistent at kontere. Og tænk ikke at skulle sætte bilag i orden! Det bliver let at gå tilbage og finde et bilag, når det hele er klaret med at skrive et søgeord.

det papirløse kontor

”Tænk ikke at skulle sætte bilag

i orden”

e-fakturaEn dejlig rationaliseringsmulighed inden for bogføring. Modtag dine fakturaer elektronisk og få dem konteret automatisk i Ø90. Du behøver sjældent komme i fysisk kontakt med dine bilag. De modtages, håndteres og bogføres elektronisk i én arbejdsgang.

Så let bliver det:

l Fortæl din leverandør, at du gerne vil modtage

e-faktura fremover.

Leverandøren forsynes i den forbindelse med

EAN-nr.: 5790002130144 og dit CVR-nr.

l Du modtager adviseringsmail, når du har mod-

taget en e-faktura.

l Log på overalt med pc, mac, tablets og

smartphones. Du kan nu holde bogføringen ved

lige, mens du er på farten.

l Du tjekker:

Er bilaget sendt til rette modtager?

Svarer fakturaens indhold til det faktisk købte?

Skal fakturaen betales automatisk via netbank?

Skal bilaget bogføres i Ø90 eller andet system?

l Du er fri for at udskrive dine bilag og sende

dem til regnskabskontoret.

l Dine bilag opbevares sikkert i systemet i mini-

mum fem år.

l Du får overblik og optimerede arbejdsgange.

l Du kan give andre personer adgang til syste-

met og bestemmer selv, om de skal kunne

kigge, betale eller bogføre.

3

e-arkivSlut med store stakke papir på skrivebordet

Så let bliver det

med e-arkivet

DLBR summax:

l Du finder alt ved hjælp af søgeord.

l Du kan logge på overalt fra pc,

Mac, tablets eller smartphone.

l Bilag arkiveres i minimum 5 år.

l Du kan give andre personer ad-

gang til systemet. Let tilgængeligt

for eksempelvis bedriftens nær-

meste medarbejdere og revisoras-

sistent/rådgiver. Næsten som at

dele postkasse.

l Alle regnskabsdata, foderplaner,

sprøjtejournaler m.m. ligger ét

sted. Som om alt er gemt i ét og

samme ringbind.

l Høj sikkerhed og

automatisk

back up. 3Kom på kursus!Hold øje med de kurser i e-faktura og

e-arkiv, som Jysk Landbrugsrådgivning

udbyder hen over vinteren.

Ring og hør nærmere på tlf. 76 60 21 00.

ScanningNår du bruger e-arkiv, skal dokumenter og fakturaer du fortsat modtager i papir, scannes ind i arkivet.

Jysk IT har i samarbejde med Brother udviklet den optimale scannerløsning til dit summax-arkiv:

lGenveje til alle type scanningerlAlt kan scannes direkte til arkivet med et enkelt kliklBlanke sider fjernes, skæve sider rettes op, og vandrette sider roteres – helt automatiskl Avanceret OCR-læsning sikrer, at dine regnskabsbilag

optræder i arkivet med korrekte nøgletal, og at alle dine dokumenter er søgbare

l ”En til mange”-scanning (10 fakturaer kan scannes til 10 separate filer i én arbejdsgang)

Ring til Jysk IT, tlf. 76 60 22 22 og hør nærmere.

lad jysk landbrugsrådgivning levere dlbr summax!Jysk Landbrugsrådgivning har deltaget i udviklingen af både e-faktura og e-arkiv.Vi har testet programmerne hos både kunder og leverandører.Mange af vore kunder bruger allerede løsningen nu.Alle vore revisorassistenter er uddannede i DLBR summax.

Vores meget kompetente hot-line på tlf. 76 60 22 22 er åben mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.00 og fredag fra kl. 8.00-14.00.

Pt. har 150 landmænd gennemgået kurser hos Jysk Landbrugsrådgivning i e-faktura og e-arkiv.

læs mere om e-faktura

læs mere om e-arkiv

grobund �1

✗Knud MøllerDin repræsentant i Vejle ByrådStem personligt!Nr. tre på Venstres liste.

LandboGruppen Jysk har for tiden svært ved at få armene ned. Efter at have haft en flot omsætnings-fremgang på 28% i 2012 i forhold til 2011, tegner billedet sig også lovende for 2013. Allerede nu kan LandboGruppen Jysk konstatere en omsætnings-fremgang på hele 22,3% i forhold til samme periode i 2012, så det går faktisk over al forventning.Ejendomssalget er sket nogenlunde jævnt fordelt i 2013, men især oktober blev en meget tilfredsstil-lende måned med seks solgte emner.Fremgangen skyldes primært, at priserne på landbrug er nået et mere stabilt og naturligt leje, kombineret med gode bytte-forhold især hos mælkepro-ducenterne.

prOduKTiOnSEjEndOmmE EfTErSpørgES!Generelt har vi svært ved at følge med efterspørgslen af produktionsejendomme, hvilket gør sig gældende for såvel kvægejendomme som minkfarme, men også planteavlsejendomme, hvor jorden er godt arronderet og bygningssættet har en mindre værdi, er i høj kurs. Den seneste mælkepro-duktionsejendom, der blev handlet, var solgt inden for fem måneder, og der blev rekvireret salgsprospekter af mere end 100 interesse-rede købere fra hele landet. Det fortæller lidt om inte-ressen.Udfordringen er stadig at få pengeinstitutterne med, og det er klart en betingel-se, at der skal være sund fornuft i investeringen, så derfor sammenholdes værdien af og potentialet på ejendommen nøje med afkastevnen. Det sker, at sælger lader et pantebrev stå i ejendom-men, men oftest har dette kunne undgås.

Salg udEn annOncEring/diSKrETiOnSSalgIkke alle handler kommer ”frem i lyset”, og derfor kan man få det fejlagtige

indtryk, at markedet fort-sat er ret fastlåst.LandboGruppen Jysk laver mange vurderinger, der rent faktisk efterfølgende resulterer i et salg til enten forpagter, nabo eller en be-kendt, uden at ejendommen kommer i udbud på marke-det. Vi hjælper sælger med bl.a. at få klaret alt papir-arbejdet, herunder købsaf-tale, berigtigelse af hand-len (udarbejdelse af skøde og refusionsopgørelse), overdragelse af rettigheder samt sørger for at tin-gene i det hele taget går så gnidningsløst for kunden som muligt. Desuden har LandboGruppen Jysk qua samarbejdspartnerne i hu-sene i Billund og Esbjerg mulighed for at sikre, at

køber og sælger får den optimale rådgivning/hjælp under hele forløbet.

landbrugETS finanSiE-ringSbanKI forbindelse med scree-ning af landbrugskunder, der er havnet i Finansiel Stabilitet, skal Landbrugets Finansieringsbank som led i processen bruge en vurde-ring af landbrugsejendom-mene. I den forbindelse har LandboGruppen fået den store opgave at vurdere disse ejendomme over hele landet.Opgaven er et kæmpe skul-derklap til LandboGrup-pen, hvor mæglernes høje faglige viden og ekspertise uden tvivl er lagt til grund for udvælgelsen.

MARKEDSSITUATION

TEKST

Allan DichowStatsaut. ejendoms-mægler MDE, ValuarTlf. 76 60 23 32

Vinden blæser i den rigtige retning

grobund ��

På rekordtid – og uden en dyr og tidskrævende miljø-godkendelse – har Thomas Andreasen ved Lintrup fået

lov til at udvide koantal-let fra 165 til 268. Han og hans rådgivere gjorde brug af mulighederne i anmelde-ordningen.Produktionsændringen blev mulig i kraft af, at han gik ned i antal årsopdræt og lukkede ned for en mindre svineproduktion.

Men anmeldeordningen kunne bruges til mere end det:Thomas er lige gået i gang med en 25 meters forlæn-gelse af sin kostald, som dermed får en velfærdsaf-deling, der på alle måder lever op til den nye Lov om hold af kvæg.Også det er gjort muligt ved brug af anmel-deordnin-gen. Vejen Kommune har afgjort de to sager med sags-behandlingstider på ca. fem uger! Til staldbyggeriet var der også brug for en bygge-tilladelse, og den var i hus på bare ni dage.- Det her er et instrument, der virker. Vejen Kommune har håndteret mine ansøg-ninger virkelig effektivt, siger en tilfreds Thomas Andreasen. Han lægger hel-ler ikke skjul på, at det var helt afgørende, at han ikke skulle ud i en stor miljø-godkendelse for at få lov at bygge.- Jeg ville ikke bruge 100.000 kr. og måske et år eller to på at få tilladelse. Det havde jeg ikke orket.

Men jeg synes ligefrem, det er billigt, at man slipper med at betale 5.000 kr. for en godkendelse via anmel-deordningen, siger han.

brugT af alT fOr få!Det er Thomas Andreasens indtryk, at alt for få land-mænd er klar over mulig-

hederne i anmelde-ordningen, og det er synd, me-ner han. Uden den havde han ikke på to år kunnet omlægge

og udvide sin produktion så smidigt og billigt, som det har været tilfældet.

Kvik og billig genvej til ændringer Tilladelser til et større skift i dyrehold og en halvstor staldudvidelse har kun kostet 10.000 kr. – og sagsbehandlingen gik stærkt!

ANMELDEORDNING

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

”Vejen Kommune har afgjort de to

sager med sagsbe-handlingstider på

ca. fem uger”

faKTa

Anmeldeordningerne til ændringer af produktion og anlæg på husdyrbrug har virket siden april 2011. De giver adgang til at tilpasse produktion og produktionsanlæg på husdyrbrug uden at skulle igennem en langvarig og beko-stelig miljøgodkendelse. Godkendelsen af en anmeldelse er i hus indenfor to måneder, og omkostningen er som regel under 5.000 kroner.

LØSNING: Tal med os

SITUATION: En sund besætning

ØNSKE: En sund økonomi

De økonomiske forudsætninger i landbruget ændrer sig konstant også på individuelt plan.

I vores 6 landbrugscentre sid-der rådgivere, der har dedikeret al deres tid til rådgivning af land-mænd.

Med udgangspunkt i din malke-kvægsproduktion rådgiver vi dig om, hvordan du bedst muligt kan sikre og effektivisere din bedrift rent økonomisk.

Ring 70 10 12 22 eller læs mere på danskebank.dk/landbrug

grobund ��

Mads SørensenLandbrugets stemme i Varde byråd...

● Et stærkt landbrug og erhvervsliv – grundlaget for vækst i Varde kommune

● Kommunal service i øjenhøjde● Tryghed og livskvalitet for vore ældre● Foreningslivet – en vigtig drivkraft Stem personligt – sæt ved Mads Sørensen– friske, yngre kræfter i Varde Byråd!

Kvægbrug kan anmelde nye plansiloer og gyllebe-holdere. Skift i dyretype bruges i vid udstrækning til at tilpasse besætnin-gen, fx så der kan produ-ceres mest mulig mælk på ejendommen, mod at kvierne kommer til en anden ejendom. Dyrevel-færdsordningen bruges også flittigt til at overholde fremtidige krav i Lov om hold af kvæg, fx byggeri af nye staldafsnit til kælv-ning, syge dyr og restitu-tion. Ordningen kan også bruges til at bygge ekstra sengepladser begrundet i kravet til 1 sengeplads pr. ko.På minkfarme er dyrevel-færdsordningen brugt af rigtig mange som adgang til at bygge nye haller, der overholder pladskravene. Anmeldeordningen er også brugt til at få godkendelse

til at etablere møddings-pladser og gylletanke.Svinebrug har i vid ud-strækning brugt anmel-deordningerne til at blive 2013-klar. Ordningen om dyrevelfærd er blevet brugt til nye staldafsnit til søer. Skift i dyretype er brugt til at ændre besætnings-sammensætningen, så den passer til det eksiste-rende produktionsanlæg. Fulde stalde-ordningen er anvendt til at øge produk-tionen som følge af effekti-viseringer.Anmeldeordningerne kan på den måde bruges til at få miljøtilladelse til forskel-lige former for nybyggeri. Husk dog, at der også altid skal indsendes en ansøg-ning om byggetilladelse.Thomas Andreasen, Lin-trup har i tre omgange forsøgt sig med anmelde-ordninger. Den ene gang måtte han dog erkende, at hans projekt ikke opfyldte betingelserne for at bruge ordningen.

1. Ejendommen havde en tilladelse til 165 køer og 160 opdræt, samt produktion af 4.900 slagtesvin fordelt på to

anlæg på samme ejen-dom, et med kvæg og et med svin. Skift i dyre-type blev brugt til at øge koantallet mod at udfase svineproduktionen og reducere antallet af op-dræt. Kvægbesætningen var derefter 268 årskøer og 91 årsopdræt op til 9 mdr. Koantallet blev øget med 103, men det tilladte dyrehold på ejendommen faldt fra 427 til 385 DE. Faldet skyldes, at der tæt på kvæganlægget er kvælstoffølsom natur, som ikke må påvirkes yderligere med ammo-niak som følge af skift i dyretype.

2. Senere ønskede Thomas Andreasen at bruge an-meldeordningen om skift i dyretype for at få en be-sætning på ca. 220 køer og 220 årsopdræt. Men det ville ”koste” ham ca. 35 DE, fordi lugtafgi-velse fra staldanlægget ifølge anmeldeordningen ikke må øges. Derfor blev planen droppet.

3. I forhold til Lov om hold af kvæg manglede Tho-mas plads til kælvning, restitution og til syge dyr. De faciliteter er ble-vet anmeldt i form af en forlængelse af kostalden med 25 m.

Thomas Andreasen har brugt anmeldeordningerne til at øge koantallet betydeligt og som genvej til en hurtig og billig tilladelse til at bygge en velfærdsafdeling.

Kan du springe miljøgodkendelsen over?

TEKST

Peder Chr. ThomsenMiljøkonsulentTlf. 76 60 21 81

faKTa

faKTa

ObS!Man kan få miljøtilladelse til gylletanke via anmeldeordningen.Normmængden af gylle fra malkekvæg er pr. 1. august 2013 steget betyde-ligt, ca. 5 ton pr. ko. Køerne producerer jo ikke mere af den grund, men regnestykket bliver ander-ledes, når f.eks. kommunen beregner, om der er ni måneders opbevaringska-pacitet. Der er krydsoverensstemmelse på kravet om tilstrækkelig opbevarings-kapacitet.

Nu udvider Thomas. Tilladelsen til at

forlænge stalden med 25 meter var i hus på

bare fem uger.

grobund ��

Rundt omkring ligger na-turområder vokset til i krat og høje græsser, fordi der ikke længere tages høslæt eller afgræsses. Det er hver-ken godt for naturen eller biodiversiteten, og områder-ne kan blive mere våde og forsumpe, fordi grøfter og grøblerender ikke længere bliver vedligeholdt. Men vi kan gøre noget – os som forvalter Danmarks natur. Engen, mosen og hederne består ofte af mange små ejendomslodder tilhørende flere forskellige lodsejere. Skal udviklingen på natur-områder vendes, vil det tit indebære, at flere lodsejere må gå sammen om et fælles plejeprojekt for at skabe et

regulært areal til fx af-græsning. Ellers bliver det vanskeligt at sikre kreatu-rerne gode afgræsnings-forhold med større fender, mulighed for skiftefolde og fender på både lave og højereliggende arealer.Jeg påtager mig gerne nye opgaver med at samle og høre lodsejerne i andre naturplejeprojekter.

Desuden trækker jeg på min erfaring fra tidligere job med eksempelvis kam-pagner for grundvands-beskyttelse gennem brug af dyrkningsaftaler, der baseres på lodsejerhøringer, og placeringen af vand-ledninger, hvor der skal laves aftale med hver enkelt lodsejer.

I dialogen hjemme ved køkkenbordet hos lodsejer kortlægger vi hans hold-ning til det pågældende projekt samt de interesser og forudsætninger, der skal indarbejdes, hvis projektet skal gennemføres. Det er her, vi gennemgår projekt-planerne og informerer om det faglige indhold.

EKSEmplEr på prOjEKTErHer er lidt ideer til projek-ter, du som lodsejer kan tage initiativ til, hvor der ofte er flere lodsejere ind-blandet:l Afgræsningsprojekter

hvor arealer i fx en ådal, mose eller eng ønskes naturplejet og dermed hegnet og afgræsset med

kreatur, opstart af græs-nings- eller høslætslaug.

l Rydning af uønskede plantearter, fx mose og enge, der langsomt er blevet tilvokset med pile-krat, klitområder, der er tilvokset med hybenrose, heder, der er ved at vokse til i fyrretræer osv.

l Naturlig hydrologi i Natura 2000-områder

l Vandløbsrestaureringer eller åbning af vandløb

l Eller noget helt andet…Hvis du har et lille projekt i maven, hører vi gerne fra dig. Det har via land-distriktsprogrammet været muligt at få tilskud til høringen af lodsejerne. Dog vides det endnu ikke, om det stadig er muligt i 2014, da det politisk ikke er ved-taget endnu.

Kontakt mig på tlf. 76 60 23 92 og få en snak om dit projekt eller udfordr mig og se, hvilke projekter jeg kan sætte igang på dine arealer.

Kom med ideen til et naturprojekt!Jysk Landbrugsrådgivning er fødselshjælper ved mange naturprojekter – skal du også have hjælp til dit projekt?

Landbrugscenter Vestjylland

Vestergade 46800 Vardetlf. 74 37 42 90

Landbrugscenter Østjylland

Landbrugscenter Sydjylland

Søndergade 18-208700 Horsenstlf. 74 37 42 90

Hærvejen 416230 Rødekrotlf. 74 37 42 90

Derudover er der Landbrugsafdelinger i Nordjylland, på Fyn og på Sjælland.Læs mere på sydbank.dk/landbrug

inden for de seneste år har jysk landbrugsrådgivning stået for eller er i gang med høringer af lodsejere ved

Naturplejeprojekt, Holsted åNaturplejeprojekt, KongeåenNaturplejeprojekt, Varde ådal, for Varde kommuneNaturplejeprojekt, Alslev ådal, for Varde kommuneNaturplejeprojekt, Alslev ådal, for Esbjerg kommune

TEKST

Anne Robenhagen RavnshøjTeamkoordinator naturTlf. 76 60 23 92

OPFORDRING

grobund ��

I 2022 skal konventionel husdyrgødning være udfaset fra økologisk landbrug. Udfasning vil ske gradvist og starte med, at den tilladte mængde konventionel husdyrgødning reduceres fra 70 kg N pr. ha til 50 kg N pr. ha i 2017.

For mange økologer er der udfordringer i at avle gode udbyt-ter uden import af konventionel gødning. Jysk Økologi tager fat i denne udfordring i samarbejde med Videncenter for Landbrug i forbindelse med projektet ”Høj produktion uden konventionel husdyrgødning”. I forbindelse med projektet bliver der dannet to grupper bestående af 5-6 landmænd – enten økologer eller landmænd, der overvejer at blive det. Hver gruppe mødes syv gange i alt i løbet af 2014 og 2015. Hvis du som økolog eller måske kommende økolog gerne vil blive klogere på, hvordan din planteproduktion skal køre videre, når udfasningen bliver en realitet, så er det måske noget for dig at deltage.

Til møderne vil vi kigge i værktøjskassen og gennem under-visning og erfaringsudveksling blive klogere på, hvordan vi tackler udfordringen. det er gratis at deltage!

Hvis du kan samle et hold på mindst 6 deltagere omkring et 15-timers kursus, hvor I selv bestemmer emnerne, vil vi gerne stå for at gennemføre det. Benyt lejligheden til at snakke med andre landmænd på Økologikongressen, ved ERFA-gruppemøder eller gruppeture om denne nye mulig-hed, så I kan få et kursus lige efter jeres egne ønsker.

Prisrammen er 2.800 kr. inkl. forplejning, men er du beret-tiget til VEU-godtgørelse, kan du efter kursets afslutning få refunderet 1.280 kr.

Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden, og glæder os til at se jer til nogle inspirerende kursusdage.

Kontakt: Anne Eriksen, Jysk Økologi, tlf. 76 60 23 68

Jysk Økologi tilbyder:

Ønsk et kursus!Kommer snart!Deltag i det nye klubnetværk for deltidsland-mænd med fokus på energibesparelser og udvikling af naturen på deltidslandbrugJysk Deltid står bag initiativet, der lover gode oplevelser og konkrete medlemsfordele. Medlemmerne i klubben vil få et fleksibelt og uforpligtende tilhørsforhold, og antallet af medlemmer forventes at ligge mellem 35-200 deltidslandmænd.Deltagerne i klubben skal blive klogere gennem et to-årigt forløb, og der vil være besøg på bedrifter, som er på for-skellige niveauer i processen med energi- og naturtiltag. Det bliver altså en hel føljeton. Glæd dig!Mere om indholdet i det nye klubnetværk, som du kan blive en del af, kan du læse i næste nummer af Grobund. Her præsenterer vi også vilkårene for medlemskab, og hvor du kan tilmelde dig.I mellemtiden kan spørgsmål rettes til: Henning Sørensen, tlf. 76 60 23 69 eller hso@jlbr.dk.

Højt udbytte uden konventionel gødning?

Hvis du er interesseret, så kontakt økologikonsulent Ida Stærk Nicolajsen på e-mail: isn@jlbr.dk eller telefon: 76 60 23 61/40 29 58 85.

AKTUEL ØKOLOGI

grobund ��

De uvildige finansielle rådgivere er dygtige. De har styr på alle de kendte økonomiske nøgletal, de indregner alle de sikre for-ventninger og tager højde for enhver kendt informa-tion om markedet.Men selv de smarteste råd-givere kan ikke tage højde for store overraskelser og helt uventede hændelser. De tager kort sagt fejl engang imellem. Gør det dem til dårlige rådgivere?- Nej, siger finansrådgiver Per Sveistrup. Rådgivere skal have en holdning til fremtiden – det forventes af dem. En dårlig rådgiver er ikke en rådgiver, der af

og til tager fejl. En dårlig rådgiver er en rådgiver, der ikke har sikret sine kunder, hvis udviklingen gik helt anderledes, end rådgiveren havde forventet.Som finansrådgiver har Per Sveistrup her efter finanskrisen reflekteret me-get over finansrådgiverens rolle, og hvordan land-mænd i dag ser på finansiel rådgivning.

udEn SiKKErHEdSnET- Mange landmænd, der de seneste 10 år er blevet rådgivet af bankerne om CHF-lån/swap, fastrente-swab, investeringskreditter, råvarefutures og valuta-terminsforretninger har mistet enorme summer, fordi de indgik i de finan-sielle forretninger på det værst tænkelige tidspunkt.

Men de gjorde det, fordi de havde stor tiltro til bankens økonomiske analyser, og de stolede på bankens rådgive-re, som virkede fuldstændig sikre i deres sag.Nu bagefter kan man se, at mange landmænd helt uden sikkerhedsnet sprang ud i forretninger, de ikke havde set risikoen ved. Og rådgiv-ningen de fik, fokuserede mere på mulighederne for afkast end risikoen for tab.

Er lEKTiEn lærT?- Den helt store fejl var, at bankerne ikke fik landmæn-dene til at forholde sig til, hvor store tab, den enkelte kunne acceptere. Og værre blev det, fordi tabene, da de var en kendsgerning, fik lov til at udvikle sig, og der ikke blev lagt en strategi for, hvordan man kunne begrænse dem, mener Per Sveistrup.Landmænd uden en finan-siel strategi, havnede i en kamp, hvor anstrengelserne for at reducere tabene blev så krævende, at mange mi-stede fokus på det væsent-lige – nemlig at passe og drive bedriften.- I dag hører jeg mange landmænd give bankernes dårlige rådgivning skylden for, at det gik så galt, at det truer med at koste dem be-driften. Men jeg synes ikke, at landmændene rigtigt har lært lektien, siger Per Svei-strup provokerende.- Fordi de nu er overbevist om, at pengeinstitutternes anbefalinger alene bunder i hensynet til bankens egen interesse og ikke til kun-dernes, så læner de sig nu i stedet op ad uvildige rådgi-vere. Deres råd får særsta-

tus som mere troværdige, og landmændene ophøjer den uvildige rådgivers bil-lede af fremtiden som sand og retvisende.Men så er man bare faldet i en ny fælde, mener Per Sveistrup.- Så har man igen fjernet filteret! Den sunde fornuft skal fortælle én, at også uvildige rådgivere kan tage fejl! Der er ingen, der med sikkerhed kan sige, hvad der sker ude i fremtiden!- Som kunde er det vigtig-ste, du kan gøre, at sikre dig, rådgiveren har lagt en strategi, som afgrænser risikoen, fordi investerin-gerne eller lånesammen-sætningen er afpasset din risikoprofil og din økonomi, så de tab, der til tider vil opstå, ikke bør kunne true din bedrifts eksistens. - Først da har man lært lektien, mener finansrådgi-veren.

Alle rådgivere kan tage fejl– også de uvildige finansrådgivere

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

Vigtige datoer1�. nOvEmbErDer er forbud mod udbring-ning af fast gødning, ensila-gesaft og mineralsk gødning (handelsgødning) fra den 15. november til 1. februar.

�0. nOvEmbErDyr, der går ude i vinter-perioden (1. december - 15. marts) eller under vinter-lignende forhold, skal have adgang til læskur med ren og tør strøelse.

1. dEcEmbErUdbetaling af støtte under enkeltbetalingsordningen be-gynder. Udbetalingsperioden slutter den 30. juni 2014.

Udbetaling af støtte under de 1-årige ordninger begynder. Udbetalingsperioden slutter den 30. juni 2014.

FINANSRåDGIVNING

”Er du til venstre for Venstre? Så har du mulighed for at stemme på en jordbunden socialdemokrat, der kender noget til både by og land!”

Vi skal i samarbejde med erhvervs livet fi nde arbejde til alle og praktikpladser til de unge som basis for en tryg fremtid.

”Vi gør det anderledes ...”

ANNE ERIKSENKandidat til kommunalvalget d. 19. novemberSocialdemokraterne

Kandidat til kommunalvalgeti Billund d. 19. november

grobund ��

Sunshine is our business

Solceller til ethvert tag

Tysk kvalitet10 års garanti

sidder fra venstre storebror sergiy og de to øvrige medarbejdere, anatolii

NaturErhvervstyrelsen er kommet med en præcise-ring af forskellen imel-lem en græsnings- og en forpagtningsaftale.

En græsningsaftale er kendetegnet ved at ejeren af arealet:

1. Har mulighed for at lade andre dyr afgræsse arealet.

2. Opsætter og vedligehol-der hegn, el, vandforsy-ning m.m.

3. Gøder og vedligeholder arealet (evt. afpudsning) og medtager gødnings-forbruget i sit gødnings-regnskab.

Ejeren af dyrene har det fulde ansvar for pasning af dyrene, herunder bl.a. fod-ring og opsyn (også hegn og vanding).Årsagen til, at NaturEr-hvervstyrelsen nu præ-ciserer, er, at mange har fået tilskud til hegning af

græsarealer beliggende i Natura 2000-områder.

EjEr SKal HavE rådigHEdSåfremt tilskuddet er søgt af ejeren af dyrene (måske et ”dyrelaug”), opfylder ejeren af arealet ikke betin-gelserne for at søge enkelt-betalings- og andre areal-tilskud, idet det kun kan søges af den person, som har rådighed over arealet. Og her er betingelserne for en græsningsaftale ikke opfyldt, idet det er ejeren af dyrene, som har opsat/ta-get initiativ til hegnet.NaturErhverv vil sige, det i stedet er en forpagt-ningsaftale, og det får den

konsekvens, at ejeren ikke opnår enkeltbetalingstil-skud m.m.Såfremt der søges om tilskud til hegning, og/el-ler der er tale om større arealer, er rådet derfor at lade dyreejeren forpagte jorden. Herved opnås også den sidegevinst, at ”tvivl-somme” arealer kommer ud af din ansøgning.Får du brug for hjælp til enten at lave en græsnings- eller forpagtningsaftale er vi naturligvis til rådighed.

Bedst at forpagte til dyreejerStor forskel på en græsnings- og en forpagtningsaftale

TEKST

Gjerluf HansenEjendomskonsulentTlf. 76 60 21 36

ROLLEFORDELING

grobund ��

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

DLR Kredit yder ReaLKReDitfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 Ribetlf. 70 24 34 67Fax: 70 24 35 67e-mail: sk@dlr.dk

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 Vardetlf. 70 24 34 68Fax: 70 24 35 68e-mail: kc@dlr.dk

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 Lunderskovtlf. 70 24 34 70Fax: 70 24 35 70e-mail: sis@dlr.dk

Område 61Jens Hasling Frandsen»agentoft«Jelsvej 376630 Røddingtlf. 70 24 34 61Fax: 70 24 35 61e-mail: jhf@dlr.dk

Område 71Jens Ravn»anesminde«Ådalvej 26Hvejsel7300 Jellingtlf. 70 24 34 71Fax: 70 24 35 71e-mail: jr@dlr.dk

Område 72Steen Lauridseneg Mosevej 27200 Grindstedtlf. 70 24 34 72Fax: 70 24 35 72e-mail: stl@dlr.dk

Område 80Peter ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 Skjerntlf. 70 24 34 80Fax: 70 24 35 80e-mail: pst@dlr.dk

Vi oplever, at mange har stor gavn af at kende udviklingen et år frem. Derfor sætter Jysk Land-brugsrådgivning fokus på kunder, der endnu ikke har budget. Budgetlægning giver sik-kerhed for, at man har gennemtænkt udviklingen, så man ikke bliver overra-

sket, når året er omme. Det er samtidig et godt red-skab til at forhandle vilkår med banken, da man med et budget i hånden ikke taler om mavefornemmel-ser, men om velovervejede beslutninger for det kom-mende års drift.

ET ligHT budgETMen et budget er jo ikke ens for alle, da der stilles meget forskellige krav til selve budgettet afhængig af, hvad det skal bruges til. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter simple budgetter fra kunder, som gerne vil lidt tættere på driften og dens udvikling det kommende år. Der-for tilbyder vi nu et light

budget med likviditetsover-blik over de kommende 12 måneder.Budgettet kan ikke sam-menlignes med de store budgetter, hvor poten-tialer, DB-analyser samt vores vurdering mv. bliver udarbejdet. Derfor vil det også være at finde i en

anden prisklasse. Men til et hurtigt overblik over likviditetsudviklingen det kommende år, egner det lille budget sig glimrende. Interesseret? – Så tag fat i din revisor eller rådgiver hos Jysk Landbrugsråd-givning og få en snak om mulighederne.

Enkelt og hurtigt budget til skarp prisHar du ikke allerede et budget, men overvejer om du skal have et, så læs videre her.

TEKST Peter ChristensenVirksomhedsrådgiverTlf. 76 60 21 86

Mod på at udarbejde dit eget budget?Som Ø-90 online kunde har du mulighed for at udarbejde dit eget budget.Vi hjælper dig gerne, så du kommer i gang under kyndig vejled-ning. Det foregår ikke på et fælles kursus, men sker simpelthen individuelt, hvor vi arbejder med dine egne tal, så det bliver så relevant og nærværende som muligt.

Ring og aftal tid eller få svar på spørgsmål hos Kirsten Holm, tlf. 76 60 21 75.

BUDGET LIGHT

grobund ��

Minkfarm v/ Tistrup

Lervadvej 20

6862 Tistrup

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS6705 Esbjerg Ø,John Tranums Vej 25

jysk@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2333

Sags nr: 400-0018 Minkfarm i fuld drift med tilhørende 12,1 ha. jord beliggende ved ejendommen, hvoraf 5,7 ha er støtteberettig-et. 1,1690 ha er fredsskov, og resten er udlagt i natur med rigtiggode jagtmuligheder. Farmen er godkendt til 2000 tæver.

SOLGT

Minkfarm v/ Årre

Roustvej 116 og 118

6818 Årre

Kontakt: LandboGruppen Jysk ApS6705 Esbjerg Ø,John Tranums Vej 25

jysk@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2333

Sags nr: 400-0765 Veldreven og velholdt minkfarm m. 3.300 tæver og et samlet jordtilliggende på 15 ha, hvoraf de 12,94 ha erager, rest er bygningsparcel m. minkfarm. Der hører to boliger tilfarmen beliggende på henholdsvis Roustvej 116 og Roustvej 118.

SOLGT

Overvejer du at sælge?

Vi søger ejendomme til salgVi oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel på land-brugsejendomme, især indenfor kvæg- og minkejendom-me. På trods af krisetider har vi i LandboGruppen Jyskhaft en omsætningsfremgang på 28% fra 2011 til 2012.

I år kan vi allerede nu konstatere en fremgang på 22,3% iforhold til samme tidspunkt sidste år. Vi har bl.a. solgt 6ejendomme i oktober. Derfor søger vi ejendomme i allekategorier og størrelser, til et stigende antal købere.

Hvis du overvejer at sælge, er du meget velkommen til atkontakte os på tlf. nr. 7660 2333 for en uforpligtendedrøftelse af dine muligheder.

Kvægejendom v/ Årre

Jyllerupvej 14 m.fl.

6818 Årre

Kontakt: LandboGruppen Jysk ApS6705 Esbjerg Ø,John Tranums Vej 25

jysk@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2333

Sags nr: 400-0644 Stor mælkeproduktionsbedrift med mælkepro-duktionen fordelt på to enheder: Jyllerupvej 14 og Præstebrovej 40.Indeholder bl.a. løsdriftsstald med 182 sengebåse, 2x12 Delavalmalkestald, udendørs køresilo, ungdyrstald, maskinhus mv.

SOLGT

Planteavlsejendom v/ Henne

Dyrebyvej 20

6854 Henne

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApS6705 Esbjerg Ø,John Tranums Vej 25

jysk@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2333

Sags nr: 400-0786 Planteavlsejendom beliggende ved jernbane- stationen i Dyreby, ca. 1 km. til Henne Stationsby. Ejendommenhar et jordtilliggende på 48,22 ha, hvoraf de 33,08 ha er dyrkbarearealer, samt ca. 6,60 ha er permanent græs og 3.37 ha skove.

Uden annoncering

SOLGT

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

LandboGruppen JYSK ApSMajsmarken 1, 7190 Billund

Personalenyt

I 1973 blev der nogen-lunde samtidig udvalgt to unge piger til ansæt-telse som regnskabselever i henholdsvis Ribe Amts Vestre Landboforeningers regnskabskontor i Varde og Landbrugscentret i Grindsted. Det var et rig-tig godt valg, da det har vist sig at være to omhyg-gelige, fleksible og stabile medarbejdere, som stadig efter 40 år er ansat i Jysk Regnskab under Jysk Landbrugsrådgivning.

Hanne Riddersholm har i dag ansvaret for 38 kunder, som hun

servicerer med forskel-lige regnskabsmæssige opgaver som bogføring, momsopgørelser og regn-skabsopgørelser i form af skatteregnskaber, årsrap-porter og perioderegnska-ber. Hanne udfører ofte arbejdet hos kunderne selv, og det er en nærhed og kontakt, som både hun og kunderne sætter pris på. Hanne arbejder med stor præcision og omhyggelig-hed, og samtidig er hun meget fleksibel og tager gerne en ekstra tørn i spidsbelastningsperioder. Udover kundearbejdet er Hanne en god kollega, som bidrager aktivt til at arbejdsopgaverne løses så

smidigt som muligt.Nu har Hanne Ridders-holm nået den milepæl, som et 40 års jubilæum er. Den præcise dato er den 1. december.

Elsebeth Johannes-sens ind-sats i Jysk Regnskab er kendetegnet

ved stor driftssikkerhed. Hun udstråler altid ro og overblik, og opgaverne, som hun løser for de 43 kunder, hun har ansvaret for, bliver løst med omhu og akkuratesse. Med sin seriøse og rolige tilgang til arbejdet er El-sebeth en stor gevinst for både kollegaer og kunder.Også når det handler om moms- og regnskabsopgø-

relser, skat, årsrapporter og bogføring, så er der mennesker bag tallene, og det har Elsebeth forståelse for.Elsebeth Johannessens 40 års jubilæum falder sam-men med årsskiftet, da datoen er den 1. januar.

udlærtCarola Leth Hansen, 26 år, er netop blevet udlært som revisor-assistent hos

Jysk Regnskab i Billund, hvor hun fortsætter.

�0 års jubilarer

PERSONALENYT

kalendergrobund 30

Stormøde om Svine-produktion

18. november 2013 kl. 17.00 - 20.30 Heden & Fjorden, Herning

Regional indsats for en større dansk slag-tesvineproduktion Øget indtjening i produktionen og større stolthed over at være slagtesvineproducent. Det er målet med en kampagne, som DLBR Svinerådgivning, Danish Crown, Danish Agro og Videncenter for Svineproduktion står bag.Se det fulde program for mødet, og hvor det foregår på jlbr.dk.Der serveres sandwich kl. 16.30 og middag kl. 19.30Tilmelding til mødet i Herning senest fem dage før på tlf. 70 15 12 00 eller på mac@srvest.dk.Pris: Gratis

Arrangør: DLBR Svinerådgivning, Da-nish Chrown, Danish Agro og Videncen-ter for Svineproduktion

regionale møder om planteproduktion

21. november 2013 kl. 19.00 - 22.30 Majsmarken 1, 7190 BillundKom og deltag i de regionale møder om planteproduktion, som i år har overskrif-ten “Vækst i nye rammer”. Se mere på jlbr.dk.

Tilmelding til mødet hos Jysk Landbrugs-rådgivning senest den 20. november på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: Landbrug & Fødevarer, Plan-teproduktion og Jysk Landbrugsrådgiv-ning

Åbent huS pÅ videncentret

Mandag den 25. november kl. 10.00 - 15.00 Agro Food Park 15, 8200 Aarhus NVidencentret arbejder hver eneste dag mål-rettet på at binde forskningen og rådgiv-ningen sammen og dermed få den nyeste viden i arbejde hos danske landmænd.Kom og mød Videncentret – og dets med-arbejdere! Grib muligheden for at komme i dialog med direktionen og en række eks-perter på Videncentret for Landbrug.Læs mere på www.jlbr.dk.Tilmelding senest fredag den 1. november til kursuskoordinator Marianne Borg – tlf. 87 40 55 02.

Arrangør: Videncentret for Landbrug

JySk kvægdagTigerspring i lønsomhed

Tirsdag den 26. november kl. 9.45-15.00John Tranumsvej 25, EsbjergEn dag, der helt er helliget formidlingen af mulige faglige tiltag, der har potentialet til at skabe et spring opad i mælkeydelsen på den enkelte bedrift. Niels Bastian Kristensen fra VFL og andre eksterne og interne faglige fyrtårne kom-mer med oplæg.Se det fulde program under omtalen på side 9.

Tilmelding senest 25. november på 76 60 21 00 eller info@jlbr.dk.Pris: 495 kr. pr. deltager.

Arrangør: Jysk Kvæg

økologi-kongreSOnsdag den 27. og torsdag

den 28. november kl. 9.00 - 16.00 Vingsted Hotel og KonferencecenterØkologi-Kongres 2013 er det økologiske samlingspunkt i Danmark. Se mere på okologi-kongres.dk, hvor du også kan tilmelde dig.

Arrangør: Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.

Stormøde om Svine-produktion

4. december 2013 kl. 17.00 - 20.30 Sønderjysk Landboforening, VojensSamme møde som den 18. november i Herning.

FokuS pÅ minkMandag den 13. januar kl. 18.00,

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø eller Tirsdag den 14. januar kl. 18.00, Majsmarken 1, 7190 Billund

Møde for alle pelsdyravlere, som ønsker at blive opdateret på en række nøgleområder inden for minkproduktionen. De to aften-møder har samme program, så vælg om du vil deltage i Esbjerg eller Billund.Se detaljeret program på www.jlbr.dk.Tilmelding senest onsdag den 8. januar på tlf. 76 60 21 00.Pris: 300 kr. inkl. spisning.

Arrangør: Jysk Minkteam

inFormationSmøde om SelSkaber

Ultimo januar 2013Majsmarken 1, 7190 Billund Nærmere oplysninger – se næste udgave af GrobundMødet henvender sig til jer, der overvejer at lave selskabsretlige omstruktureringer uanset nuværende virksomheds-/eller selskabsform. Mødet forventes at vare 2½- 3 timer.Pris: Arrangementet er gratis

Arrangør: Selskabsgruppen i Jysk Land-brugsrådgivning

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

KALENDER grobund �1

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

juletur til HorsensTirsdag den 3. decemberFørst i december måned tager vi på en endagstur med bus til Horsens, hvor vi skal besøge Industrimuseet. Senere går turen vi-dere til Statsfængslet i Horsens, der åbnede for de første fanger i 1853 og lukkede i 2006. Vi vil blive vist rundt i fængslet på en spændende guidet tur.Pris for turen er 875 kr. pr. person. Tilmelding til turen senest den 6. november tlf. 76 60 21 00

nytårskur �01�Torsdag den 9. januar kl. 13.30på Kjærgård Landbrugsskole.Den traditionsrige nytårskur på landbrugs-skolen. Vi starter med champagne og senere kom-mer Egon Lorentzen, som er tidligere borg-mester i Bramming Kommune i perioden 1978-2002, som taler. Der afsluttes med kaffebord.Der er ingen tilmelding.

Varde Landboforenings Seniorklub

julefrokost Fredag den 22. november kl. 18.00NæsbjerghusEfter julefrokosten spiller Henrik Andersen op til dans.Pris: 180 kr. for spisning, kaffe og musik.Tilmelding senest den 15. november til Hanne og Harald tlf. 75 26 71 20 eller Ruth og Karl på tlf. 75 26 40 59.

Brørup Landboforenings Seniorklub

verdens lykkeligste folkefærdOnsdag den 27. november kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupTidligere sekretariatschef i De danske Land-boforeninger, Jørgen Skovbæk vil komme med et bud på, hvordan danskerne på tu-sind år blev verdens lykkeligste folkefærd. Spørgsmålet er så, om vi kan opretholde denne status…

grundtvigs dannelsesidealer Onsdag den 15. januar kl. 14,00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 BrørupForedrag v/forstander for Askov Højskole, Jørgen Kløve.Er Grundtvigs dannelsesidealer på vej ud af det danske uddannelsessystem, - herunder folkehøjskolen.Grundtvigs tanker om oplysning, dan-nelse og undervisning har sat dybe spor i Danmark. Højskolerne i Rødding og Askov m.fl., ja langt ind i det danske uddannelses-system har hans tanker gjort sig gældende. Så langt, at man i dag diskuterer, om skolen presser de unge for lidt i forhold til, hvad den internationale konkurrence kræver i dag.

Kommende arrangementer:

Kan ”verdens lykkeligste folk” undvære kristendommen?Onsdag den 19. februar kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup

Holsted – nordkap og returOnsdag den 12. marts kl. 14.00Markedsrestaurationen, Markedsvej 7, 6650 Brørup

SprøjTecerTiFikaTOpfølgningskursus (AMU-nr. 40837)

Lørdag den 23. november: Deltid/skovbrug/gartneri, Billund

Tirsdag den 26. november:Salgsafgrøder, Billund

Torsdag den 28. november: Salgsafgrøder, Esbjerg

Mandag den 2. december: Salgsafgrøder, Esbjerg

Tirsdag den 10. december: Salgsafgrøder/kartofler, Billund

Onsdag den 11. december: Grovfoder, Billund

Torsdag den 19. december: Grovfoder, Esbjerg

Tidspunkt kl. 08.30 - 16.00

Kurserne afvikles i samarbejde med Kjær-gård Landbrugsskole som AMU-kurser med mulighed for at søge VEU-godtgørelse efterfølgende, hvis man opdylder betingel-serne herfor.

Hvis du ønsker at tilmelde dig et kursus eller har spørgsmål til ovennævnte, kon-takter du os på info@jlbr.dk eller tlf. 76 60 21 00. Ved tilmelding oplyses navn, CPR-CVR-nr. samt uddannelsesniveau.

Arrangør: Kjærgård Landbrugsskole, Bramming og Jysk Landbrugsrådgivning

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

fra fæstebonde til farmer Mandag den 18. november kl. 19.00Majsmarken 1, 7190 BillundKom og hør gdr. Jens Simonsen, Hejls fortælle om de store forandringer inden for landbruget - politisk, kulturelt og folkeligt. En skildring af landbrugets forandring fra livsform til erhvervslandbrug.

julemøde Mandag den 2. decemberkl. 13.30 i Give KirkeJulemøde i Give Kirke ved pastor Poul Vil-ler Hansen, Give, som vil fortælle om Give Kirke og dens historie. Efterfølgende serve-res der gløgg og æbleskiver i Give Sogne-hus, hvor vi slutter af med en julefortælling og synger advent/julesalmer.

Tirsdag den ��. januar · majsmarken 1, �1�0 billundSidste år var temaet, hvordan vi behandler jorden, og i naturlig forlængelse heraf har vi valgt sædskifte som tema i 2014.Mange udfordringer i moderne planteproduktion inden for salgsafgrøder, grovfoder og kartofler kunne løses ved at sikre et sundt sædskifte.

Vi støder fx oftere og oftere på ukrudts-, sygdoms- og resistensproblemer, som kræver, at man skal rykke noget hårdt i rattet for at komme videre. Hårdtpumpede kvægbrug har svært ved at få en god kvælstofudnyttelse, og svinebrugene mangler ofte organisk materiale i jorden og har dermed en dårlig frugtbarhed. Hvad koster det, hvad er fordele og ulemper ved at bytte jord, hvordan skal en lejekontrakt se ud mv. (Læs gerne artiklen side 6-7 i dette blad).

Om formiddagen vil der være et fælles spor omkring hovedtemaet og en efterfølgende op-splitning på salgsafgrøder, grovfoder og kartofler, hvor der bliver gået i dybden med såvel sædskifte og andre aktuelle emner. Der afsluttes med et fællesforløb, hvor der bl.a. bliver givet en markedsorientering.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen, nærmere program i næste Grobund.Arrangør: Jysk Mark

jySk pLaNTedaG

?grobund ��grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

Til Jordbrugere?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk hob@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk dlh@landbogruppen.dk jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!