Højskolebladet August 2011

s. 1

august 2011

siden 1876

Kampen om madenGastronomiens sejr over det danske bondekøkken

Meningsmåling: Højskoleansatte flygter fra SF

Et (ret)færdigt samfund? Interview med Eva Smith

s. 2

august 2011

Få højskolen ind ad brevsprækken hver månedTegn årsabonnement eller giv det til én, der sætter pris på debat og dagsordensættende journalistik. 11 numre: 499,- (Studerende 299,-)

www.hojskolebladet.dk / tlf. 3336 4047

juli 2011

siden 1876

s. 1

Farvel til fyrtårnet

februar 2011

siden 1876

s. 1

april 2011

siden 1876

Den alternative dagsorden Valgkampen som den kunne have set ud

s. 1

maj 2011

siden 1876

SupertaberenDanmark producerer supertabere i stor stil - gruppen af unge uden job og uddannelse er i hastig vækst

s. 1

juni 2011

siden 1876

”Jeg er ikke særlig god til at være politiker”Krarup takker af

Evalueringskulturen har sejret - ad helvede til

Unge flygtninge fanget i paradoksal lovgivning

s. 3

august 2011

INDHOLDaugust 2011

s. 4LederDe moderigtige

s. 5 Djævlens advokat - taler med jordskælv

s. 11Jeg er en halvdannet snakkerøvPanelet v. Rasmus Kjær

s. 10Tidsånden kortHot & not v. Jonas Møller

s. 6

s. 12FotoDet bedste fra Das Büro

s. 14

s. 20 Bøger Retro-kogebog

HØJSKOLE

s. 22 Højskolen, kort

s. 26Unge mødre på høj-skoleVallekilde vil lave højskole for alle s. 24

s. 28 Debat og kommentarer Ny kulturkamp s. 30 Navne Danser ind i bestyrelsen

Kampen om madengastronomiens sejr over det danske bondekøkken

Et (ret)færdigt samfund? - interview med Eva Smith

Meningsmåling

“At 80 % af højskolernes ansatte stemmer til venstre for midten, er en form for tidsløshed, som jeg på en eller anden måde, synes, er mere tiltalende i dag end for ti år siden.”- ulrik høy, kommentator og kulturjournalist på weekendavisen

s. 4

august 2011

debatLeder

kolofon

7/2011, august. 136. årgang

udgiverFolkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)Formand: Helga Kolby KristiansenNytorv 7 - 1450 København Kwww.ffd.dk

redaktion Andreas Harbsmeier (ansv.)Tlf.: 3336 4047

Charlotte Kjærholm PedersenTlf.: 3336 4267

Camilla Roed Simpson

@: [email protected] www.hojskolebladet.dk

redaktionsgruppeIda Ebbensgaard Ane Kollerup Karsten Wind Meyhoff Jes Fabricius MøllerUffe StrandbyNeal Ashley Conrad

Redaktionen modtager gerne uopfordrede indlæg ud fra devi-sen: Vi læser det hele og trykker det bedste.

skribenterKatrine Sekjær Nicolai Zwinge Camilla Roed Simpson Charlotte Kjærholm Pedersen

korrekturSofie Vestergaard Jørgensen abonnementHøjskolernes HusRikke HansenTlf. 3336 4036@: [email protected]

annoncesalgDG MediaTlf.: 7027 1155www.dgmedia.dk

layoutKatrine Dahlerup, FFD

forsideMaj-Britt Boa

trykDystan Grafisk Servicewww.dystan.com

udgivelsesplan for 2011:#8 : 25. august#9 : 29. september#10 : 27. oktober#11 : 24. november

Deadline 14 dage før udgivelses-datoen.

ISSN: 0018-3334

De moderigtige

Andreas HarbsmeierRedaktør

en uautoriseret meningsmåling foretaget blandt højskolernes forstandere og lærere giver det måske knap så overraskende resultat, at hvis højskolefolket skulle bestemme, ville rød blok så ganske eftertrykkeligt blive stemt til magten, når der er valg til efteråret. I forhold til valget for fire år siden ser man også en bevægelse væk fra SF over imod De Radikale. Hvad er det så udtryk for? At de fleste højskolefolk er akademikere, og akade-mikere stemmer generelt længere mod venstre end mod højre. At højskolefolk groft set repræsenterer en grundhumanistisk forestillingsverden, der er svært forenelig med en restriktiv udlændingepolitik. Og at man stemmer på de partier, der har den mindst populistiske og magtstrategiske dagsorden. Selv om der ikke er tale om den store overraskelse, så skulle man ikke tro, at det hang sådan sammen. For meningsmålingen viser også, at størstedelen af høj-skolefolket har været i opposition de sidste ti år. Og hvis den ovenstående simple analyse er rigtig, er det påfaldende, så lidt man har hørt til højskolen i en periode, hvor den herskende værdipolitik ellers har stået i modsætning til højskolens grundlæggende idealer. Nu peger pilen i retning af en rød regering, der på det værdipolitiske plan ligger tættere på højskolen. Det er ligesom mennesker, der ikke skænker det en tanke, at de altid går i det samme tøj, og lige pludselig er de moderigtige igen uden at ville det - blot fordi moden er skiftet.

»Hvis den ovenstående simple analyse er rigtig, er det påfaldende, så lidt man har hørt til højskolen i en periode, hvor den herskende værdipolitik ellers har stået i modsætning til højskolens grundlæggen-de idealer.

s. 5

debatDjævlens advokat

Djævlens advokat - taler med jordskælv

Søren Wiuff: En af Dan-marks absolut mest kendte bondemænd. Han kalder sig selv for anarkist og vedkender sig ikke nogen specielle dyrkningsmetoder andre end dem, han mener, grøntsagerne har bedst af.

»Vi må acceptere, at vi ikke er jægere og samlere, at nogle af oser professionelle og producerer fødevarer.

Søren Wiuff

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatter-linjen på vallekilde højskole

Hej Søren Wiuff. Er du nazist? Nej, men det kan da komme an på en polemisk diskussion.

Er du et jordskælv?Ha ha… Jeg betragter jo det, jeg laver, som det jordskælv, der har startet tsunamien.

Har Meyer og Redzepi stjålet jeres idé?Meyer er god til at definere tingene. Men jeg gider ikke bruge tid på et manifest. Det ny nordiske køkken er en strømning af noget, der ikke eksisterer som andet end en bevidsthedsbølge.

Vil det sige, at nordisk mad er ånd og ikke mad?Det kan man godt sige, man prøver at spise noget i relation til det sted, man er. Men det er jo universelt. Det, at man er bevidst om det, er det nye. Den bevidst-hed kunne man godt bruge i andre køk-kener, som Middelhavskøkkenet. Det er stivnet for 200 år siden.

Mick Schack synes, det er noget gøgl.Hvad er der galt i gøgl? Han er sådan et gammelmandsskæg, der sidder og ryger fede.

Er hash en nordisk urt?Hvis en plante har været i et område i mange år og kan reproducere sig, har den i princippet ret til at blive kaldt nordisk. Redzepi og jeg har diskuteret koriander, det har man fundet i middelalderklostre. Det tror jeg ikke med hash.

Claus Meyer siger, at vi skal ud i naturen og høste bær og frugter.Det er åndssvagt, også at kokkene skal høste selv, de har ikke forstand på det. Hvis alle gør det, har vi intet tilbage. Jeg er frygtelig irriteret over, at folk bare kører

ind på min mark og høster hyldeblomst og vilde asparges. Vi må acceptere, at vi ikke er jægere og samlere, at nogle af os er professionelle og producerer fødevarer. Jeg har selv fundet vilde løg langs Lam-mefjordens grøfter, men det har taget mig fire år at få dem op i dyrkning.

Jeg har hørt, at man spiser ukrudt og vandmænd i det nordiske køkken. Kan man så ikke også spise rotter? Dem er der jo masser af i København.Jo, det kan man da godt. Det gør de i de thailandske rismarker. Man kunne også spise duer.

Men det er måske lidt ulækkert, når rotterne kommer nede fra kloakkerne.Det er jo vores eget lort. Det er ikke rot-terne, der er problemet. Det er os. Hele vores økologiske debat halter. Når vi køber økologisk ind i supermarkederne, er det kun en ydre adfærdsregulering. Vi bliver nødt til at tænke universelt.

Er det ikke nazistisk at tænke universelt?Jeg er glad for at bo i Danmark. Og jeg er også glad for det sociale, de rummelige sociale sammenhænge. Så det er vel en slags national-socialisme, ha ha, bortset fra at Hitler ikke var rummelig. Nej, vi skal droppe ord med “istisk” og manifester. Da min ældste datter gik i 1., kom hun grædende hjem, fordi de andre børn kaldte hende neger. Pædagogerne havde forklaret børnene, at hun jo var sort, ergo var hun neger. Så sagde min datter: Men jeg er jo Marlin, så hvorfor kalder de mig neger? Det vigtige er, at vi har en place-ring på jordkloden som Søren og Marlin og Anne-Marie, at vi er os selv.

Sagde jordskælvet til Djævlens Advokat!

s. 6

august 2011

tendensMadkultur

Kampen om maden - og gastronomiens sejr

s. 7

kampen om madkulturen er i gang. i det ene ringhjørne står det simple danske bondekøkken. Her er det puritaneren, der hersker. Mad skal være godt, men også billigt og enkelt. I modsattte hjørne står de glade hedonister, livsnyderne, som fortrinsvis kommer fra Frankrig og de sydeuropæiske lande, hvor der er stor tradition for at folde sig ud i store gastronomiske projekter. Men er livsnyderen ved at få overta-get i den hjemlige madkultur? Tenden-sen synes at pege den vej. Danskerne går mere ud, økologi og specialpro-dukter sælger i stadigt stigende tal, og det finanskrisen til trods. Chefkok på Søllerød Kro, Jakob de Neergaard, er ikke i tvivl. Der er en klar tendens – i den kvalitetsbevidste retning. For fem-ti år tilbage var det et helt andet billede, der prægede madkulturen. ”Jeg husker tydeligt, hvordan jeg for få år siden var sammen med en række repræsentanter for supermarkedskæ-derne. Emnet var, hvordan vi fremmer den gode kvalitet i detailhandelen. Og fra min side var der ingen tvivl om, at det stod skidt til i supermarkederne,” erindrer Jakob de Neergaard. Han var ikke i tvivl om, hvem der stod med en del af ansvaret. Supermar-kederne var (og er), som han ser det, en del af fødekæden, og de har derfor stor mulighed for at påvirke de danske indkøbsvaner.

MADKULTUR Står den puritanske danske madkultur for fald? Det simple danske køkken er presset. Og heldigvis for det, mener danske gastro-nomiske eksperter. Med ord som kvalitet, økologi og bevidsthed om gode råvarer har den gastronomiske bølge virkelig taget fat i danskerne

af nicolai zwingebilledkunst: maj-britt boa

”Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor eksempelvis økologi var gemt væk bagest i butikken. Og jeg brok-kede mig over, at hvis der var et sted, hvor man kunne slå et slag for den gode kvalitet, så måtte det da være i de store supermarkeder. Jeg kunne sim-pelthen ikke have, at man ikke kunne gøre mere for den gode kvalitet.”

en ny stilJakob de Neergaard kom tilbage til Danmark i 2000 fra ophold på både to- og trestjernede gourmetrestauran-ter i Frankrig og Belgien. Og siden da er billedet vendt drastisk. ”I dag kan jeg se, at det virkelig har ændret sig. I et supermarked vader man lige ind i en økologisk jungle. Og det er et massivt skridt, der er sket på blot fem år,” mener han. ”Supermarkederne skal have kredit. De satser langt mere på kvalitet. Og de er blevet bedre til at se, at der er et væld af danske råvarer af meget høj kvalitet. Se blot på Irma, som tager små leverandører ind, som kun kan producere til Irma; men som leverer kvalitetsprodukter.” Jakob de Neergaard mener, at økologien er et sted, som afspejler, at danskerne er blevet mere kvalitetsbe-vidste. Salget af økologiske produkter er si-den 2005 gået støt fremad. Selv i 2010 var tallene positive på trods af den finansielle krise. Fra 2005 til 2010 steg

»Jeg ser økologien som en renhedssøgen. Og i den forstand lever puritan-eren i bedste velgående. Man kan firkantet sige, at økologen er repræsen-teret af den magre, politisk korrekte type. Modsat står hedonisten, som nyder kvalitet, lige meget hvordan den er kommet til verden.- hans boll-johansen, forfatter

s. 8

august 2011

»En del af vores identitet i dag formes af en bevidst om det, man spiser- johannes andersen, lektor ved aalborg universitet

omsætningen af økologiske produkter herhjemme fra 2,3 mia. til 5,1 mia. I 2010 lå markedsandelen på cirka 7,5 % af det samlede detailsalg. Jakob de Neergaard peger netop på det faktum, at økologien også i kriseårene oplevede en stigende markedsandel. Det ser han som et udtryk for, at den kvalitetsbevidste livsnyder har slået rødder i den danske muld. Samtidig ser han livsnyderen og den kvalitetsbevidste forbruger skinne igennem i restaurationsbranchen. ”Jeg kan slå fast med syvtommer-søm, at gæsterne er blevet mere kva-litetsbevidste. Maden kommer retur, hvis den ikke sidder i skabet. Det er ikke snobberi. Det er, fordi kunderne er blevet vant til god kvalitet.” Generelt har restaurationsbranchen udviklet sig, i takt med at danskerne er begyndt at gå mere ud, mener Jacob de Neergaard. ”Vi har flere penge mellem hæn-derne, og så er det blevet en normalitet at gå ud. Ikke kun ved højtider eller fødselsdage,” forklarer han. Han mener, at finanskrisen tvang mange restauranter til at redefinere sig selv, men samtidig var efterspørgslen efter kvalitet stadig til stede. Resultat: Bedre restauranter, højere kvalitet, og til rimelige penge. ”Restauranter i mellemsektmenter-ne overlevede krisen. Og deres kvalitet er blevet højnet. Selv om man under krisen havde færre penge mellem hæn-derne, man gik stadig ud.”

madkulturen blomstrerHans Boll-Johansen, der i 2003 skrev bogen ”Ved Bordet”, medgiver, at danskerne generelt er blevet mere kvalitetsbevidste. I bogen forsøgte han at kortlægge forskellen mellem den nordiske og den sydeuropæiske madkultur – mellem puritaneren og hedonisten. ”Forskellene er i dag til en vis grad blevet udvisket i den forstand, at hedo-

tendensMadkultur

nismen har bredt sig generelt i samfun-det,” forklarer Hans Boll-Johansen. ”Vi må generelt medgive Jakob, at forbrugerne er blevet mere gastrono-misk bevidste. Det afspejler sig særligt i visse segmenter af befolkningen.” I det såkaldte nordøstlige segment finder vi akademikerne og idealisterne. De er økologisk bevidste. Og de men-er, at man er nødt til at gøre noget ved maden. Og, som Hans Boll-Johansen forklarer, så er det måske i dette seg-ment, man tydeligst kan se bevægelsen væk fra det klassiske puritanske land-køkken. Samtidig mener han dog, at puritaneren visse steder lever i bedste velgående. ”Jeg ser økologien som en ren-hedssøgen. Og i den forstand lever puritaneren i bedste velgående. Man kan firkantet sige, at økologen er repræsenteret af den magre, politisk korrekte type. Modsat står hedonisten, som nyder kvalitet, lige meget hvordan den er kommet til verden.” Men hvis det er rigtigt, at vi er blevet mere bevidste om kvaliteten af det, vi indtager, kan man så se det som et billede på en generel samfundsten-dens? ”Ja,” lyder svaret fra forfatter Hans Boll-Johansen. Han mener, at udviklin-gen er et udtryk for, at vi generelt har fået flere penge mellem hænderne. ”Der har de sidste mange år været en stor pengerigelighed. Det breder sig til alle samfundslag. Også til gastro-nomien. I den forstand er der måske mange, der kan betegnes som week-endhedonister, fordi hverdagen blot skal hænge sammen, men udbuddet lokker, så i weekenderne slår vi os løs.” Samme melding kommer fra præsi-denten for Det Danske Gastronomi-ske Akademi, Jan Krag Jacobsen. ”Man kan se, at det slår igennem fle-re steder i samfundet. Jeg ser det som et udtryk for, at vi stadig er ekstremt rige, og vi kan jo ikke blive ved med at købe firhjulstrækkere,” mener han.

s. 9

”Det er sikkert, at vi går mere ud. Samtidig er der en større gastronomisk bevidsthed.”

mad som identitetJohannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet, mener i høj grad, at mad-kulturen afspejler en identitetskamp. ”I middelklassen er der givetvis en øget bevidsthed om gastronomi. Men vi taler jo også mere og mere om det. Markedet for kogebøger bugner, og se på den variation af madprogrammer, der præger vores medier. Alene mad-programmerne er et godt billede på den mangfoldighed, der er i madkultu-ren i dag.” En del af vores identitet i dag formes af en bevidsthed om det, man spiser, forklarer Johannes Andersen. ”Du kan se den stigende gastrono-miske bevidsthed som et udtryk for velstand. Men det handler også om identitet. Det er en sundhedsstrategi, der går ud på at leve sundt. Du kan sige, at vi bearbejder de synder, vi nyder i weekenden.” Samtidig mener Johannes Andersen, at vi ligger under for en signalkultur, hvor kvalitet er blevet en livsstil: ”Der er nogle, der siger, at vi kun køber økologi, når der er nogle, vi kender, der ser det. Ellers er vi sgu lige-glade med, hvor meget sol tomaterne har fået.” Og skal det være mere end en mo-debølge, skal der politiske handlinger til, lyder det fra Det Gastronomiske Akademi. ”Det nytter jo ikke noget, at det er René Redzepi (chefkok for Noma – verdens bedste restaurant 2011, red.), der for egen regning rejser rundt og brander det nordiske køkken. Vi er snart formand for EU, vi har verdens bedste restaurant, men hvor i de politiske programmer bliver der slået et slag for den gode kvalitet?”, spørger Jan Krag Jacobsen.

»Du kan se den stigende gastronomiske bevidst-hed som et udtryk for velstand. Men det handler også om iden-titet. Det er en sund-hedsstrategi, der går ud på at leve sundt. Du kan sige, at vi bearbejder de synder, vi nyder i week-enden.- johannes andersen, lektor, aalborg universitet

s. 10

august 2011

debatTidsånden kort

Hot & notNOT

tour de fiss’Casper og Franks film var egentlig me-get sjov. Men når man oplever at sidde i en kano med sin kæreste og fra land bliver mødt af råbet: ”Er I på Tour de Fiss’?” af en familiefar, ved man, at det bliver en lang og larmende sommer på Gudenåen: Bøvede, unge mænd raserer omgivelserne i deres originale og dyrt indkøbte Tour de Fiss’-merchandise, mens de slavisk følger ”den officielle Tour de Fiss’ rute”, som kanoudlejerne med kortsigtet økonomisk sans har udstukket. Tal om at skide i egen rede.

bertel haarderFor sit engagement, sit temperament, sin intelligens, sin kones risengrød, sit forsvar for Møllehave og sin i moderne politik sjældent sete menneskelighed kan og skal højskolemennesket Haar-der tilgives for meget. Men lad nu være med at sige, det hele er lærernes skyld. Efter 15 år som undervisningsminister er det sgu for dumt, Bertel.

at se den anden vejDet er mindre risikabelt ikke at sige noget. Så siger man i det mindste ikke noget forkert. Og hun vil nok også hellere være i fred end at blive spurgt hele tiden. Jeg må hellere lade være at hilse/ringe/skrive… Argumenterne er mange, men der er dybest set ingen undskyldninger; mennesker, der er kede af det, foretrækker, at vi spørger, end at vi ikke siger noget. Vil hellere have et ordløst, men kærligt kram, end at vi ser den anden vej og lader som ingenting.

grænser (pia & pind-style)Godmorgen, du er dum! Hvis du er tysker eller WindSå sænk vor grænsebom,for Danmark er alene;hvis verden lukkes ind,så er det slut med Pia og Pind.(Pianistsangbogen nr. 30)

HOT

kanoturKristen Kold ville vælge kano! Drop nu kajakkens senmoderne egotrip, og dyrk fællesskabet i en kano. Prop den med mennesker, mad, Ale nr. 16, guitar, telt og trangia. Nyd naturen og hinan-den – med og mod strømmen. Kano er det gamle kajak.

britta schall holbergHvis den præministerielle Birthe Rønn Hornbech var den eneste MF’er med nosser, så er godsejeren med blåt blod og ræverød hårpragt den eneste med rygrad. Keep it coming, Britta! (Og undgå flere ministerposter.)

at sige fraRacistiske udtalelser i venteværel-set; folk, der smider affald på gaden; mennesker, der sviner kollegaer til bag deres ryg. Indignation er blevet et globalt modeord i disse revolutionære tider, men husker vi i vores egen lille dagligdag at sige fra? At konfrontere dem, der gør eller siger noget, vi på an-dres eller egne vegne bliver vrede over? Hverdagens helte er de mennesker, der følger indignation op med handling og siger: Det er simpelthen ikke i orden det dér!

grænser (niels brunse-style)Godmorgen, stå nu op!stå ud af drøm og tankespindog stræk din tunge krop,for ingen er alene;når verden lukkes ind,bygger vi bro fra sind til sind.(Højskolesangbogen nr. 30)

»af jonas møller, højskolelærer, silkeborg højskole

Men når man oplever at sidde i en kano med sin kæreste og fra land bliver mødt af råbet: ”Er I på Tour de Fiss’?” af en familiefar flan-keret af to små børn og kone, ved man, at det bliver en lang og larmende sommer på Gudenåen.

s. 11

debatHB’s kommentatorpanel

Jeg er en halvdannet snakkerøv

s. 11

Denne måned:Rasmus Kjær (f. 1980)Uddannelseskonsulent og projektleder i Folkehøj-skolernes Forening i Danmark (FFD)

Asser Amdisen Ove Korsgaard

Jeg er desværre en af dem, der får tunge øjenlåg, hver gang eksperter i medierne debatterer klima, atom-kraft, finanskriser, bæredygtighed og andre emner, der lugter bare en smule af naturvidenskab. Jeg er vokset op i en familie fyldt med lærere og bløde værdier, er humanistisk uddannet og pinligt præget af den åndsvidenska-belige foragt for naturvidenskabens påståede objektivisme. Allerede tidligt stod det klart, at fag som fysik, kemi og biologi var fuldstændigt ubrugelige for en blød værdi- og samfundsdebat-terende snakkerøv som mig. Det fortryder jeg nu. For beslut-ningen om at afskærme mig selv fra naturvidenskaben har faktisk gjort min dannelse som aktiv samfundsborger halv. Jeg ved og forstår ikke nok til at deltage i debatter med naturvidenska-belige undertoner og lider af samme grund af en frygt for at dumme mig, når jeg alligevel ikke kan undgå det. Naturvidenskabelig dannelse er og må være en del af den demokratiske dannelse som medborger i dag. Derfor er det ærgerligt, at folkeoplysnings-udvalgets rapport fra 2010, der netop skulle ”fremlægge forslag til, hvor-dan højskolen, folkeoplysningen og

idræts- og foreningslivet i højere grad kan medvirke til at styrke demokrati og medborgerskab” ikke nævner den naturvidenskabelige dannelse med et ord. Mange opfatter naturvidenskabe-lige fag som svært tilgængelige og base-ret på objektive, meget abstrakte facts og kendsgerninger. Med andre ord lidt grå og kedelige. Selvom de fleste naturvidenskabelige forskere sikkert ikke kan genkende dette billede i deres hverdag, er det en opfattelse, som er uhyre svær at komme til livs. Det er nok også derfor, at naturfag af mange vælges på laveste niveau i gymnasiet og i det videre uddannelsessystem. Det sidste har i lang tid bekymret politikerne, fordi konkurrencestaten i fremtiden vil mangle naturviden-skabelig arbejdskraft til at performe optimalt på det globale marked. Hvad der er mere overset er, at folket uden naturvidenskabelig dannelse vil være ude af stand til at mobilisere demo-kratisk aktivitet og derfor vil have svært ved at agere som fællesskab i det globale demokrati. For her er nogle af de mest centrale omdrejningspunk-ter som klima, økonomi, sundhed og teknologi uundgåeligt knyttet til viden om og forståelse for naturfagligt stof.

Folkeoplysningen skylder i højere grad, end det sker nu, at modsætte sig ten-densen til halvdannelse. Viden om og anvendelse af det naturvidenskabelige sprog og principper må i dag betragtes som en integreret del af den almene dannelse og er derfor også at betragte som en folkeoplysningsopgave. Og det er ikke nok at vække lysten til naturfag gennem hyggelige oplevelser på naturvandringer eller stjerneobser-vation. Det handler også om, at man i tilknytning til oplevelsen skal oplyses om årsager og sammenhænge i de ople-vede fænomener. Allervigtigst er det dog, at den naturvidenskabelige dan-nelse i folkeoplysningsregi knyttes til den almene dannelse gennem perspek-tivering til emner og udfordringer, der rækker ud over den naturvidenskabe-lige sfære. Herved kan spørgsmål om magt, politik, fællesskab, livsgrundlag, bæredygtighed og videnskabelige konsekvenser adresseres i et helheds-perspektiv og med naturvidenskaben som integreret element. På den måde kan folkeoplysningen gøre naturvi-denskaben relevant og spændende for selv de mest bløde og værdiorienterede snakkerøve.

s. 12

august 2011

tendensFoto

BilledligtFotograf: Ulrik Jantzen

Dette billede er jeg specielt glad for, fordi det rummer flere lag - til trods for den simple komposition og opbygning af billedet. Den måde, som Daniel, drengen på billedet, sidder på med hænderne under bordet og billedet bag ved ham, bliver for mig en tvist mellem et glansbillede og den rå virkelighed.

Det var det første billede, jeg skulle lave til en større serie om fastfood. Jeg var lidt lunken ved ideen, men efter jeg havde fotograferet Daniel fra Slagelse på Burger King ved Rådhusp-ladsen, var jeg meget tændt på opgaven og fik lavet en god serie på 7 billeder.

Det bedste var Daniels smil, da jeg efter fotograferingen gav ham en ny menu - som tak for hjælpen, og fordi den første var blevet kold.

Højskolebladet samarbejder med fotografselskabet DAS BÜRO, der til hvert nummer leverer et foto af forskellige fotografer.

s. 13

s. 14

august 2011

tendensPortrætinterview

s. 15

det haver så nyligen regnet. I Sankt Pederstræde er luften i det lille kontor fugtig efter det store skybrud. Der er bøger fra gulv til loft, en skønsom blanding af lovsamlinger, blade og udklip. Mellem bunker af papirer har en gammel lommeregner forvildet sig ind på skrivebordet og står nu underligt skakmat mellem to halvtomme vandflasker. Et foto af et jublende barn i spring lyser rummet

Et (ret)færdigt samfund?

I de seneste år har Danmark indført love, der gælder særlige grupper – rockere, lømler og udlæn-dinge på tålt ophold. Men selv om lovene laves for at ramme kriminelle eller for at afsløre terrorister, bruges de også til at tilbageholde almindelige, fredelige demonstranter og til at gemme dine og mine mails og opslag på internettet. En bekymrende tendens, hvis man skal tro jura-professor Eva Smith. Hun er blevet kaldt rets-statens vagthund og har gennem hele sit liv brugt sin position til at kæmpe for udsatte gruppers rettigheder. Det er ikke blot loven, men retfærdig-heden i den, der interesserer hendeaf kat. sekjær

op, et glimt af fryd og fuldstændig uskyld. På den anden side af skrive-bordet sidder juraprofessor, samfunds-debattør og formand for Det Krimi-nalpræventive Råd, Eva Smith. Hendes blik er årvågent, håndtrykket fast og stemmen myndig: ”Det, der interesserer mig, er, sagt med et meget bredt ord, retfærdig-hed. At man har nogle regler, som kan håndhæves, og at folk føler, de lever i

s. 16

august 2011


et retfærdigt samfund. Det er et meget bredt begreb selvfølgelig, men det om-fatter det hele – både at man har nogle ordentlige betingelser, hvis man bliver mistænkt for en forbrydelse, at der er ordentlige regler om børns vilkår, og at de svage bliver behandlet ordentligt.” Begrebet ordentlighed går igen hos Eva Smith. Det handler ikke om pertentlighed, men om den etik vi ønsker at indrette vores samfund og vores love efter – måden, vi ønsker at leve sammen på. Det er allerede i barndommen, mens uskylden er in-takt, at vi som samfund har en opgave. Den handler om ansvarlighed, om at inkludere de børn og unge, der ellers kommer på afveje og siden ender i de kedelige statistikker som voksne: De kriminelle, de radikaliserede, de util-passede og socialt udsatte. Samfundets opgave går ikke ud på at få de skæve eksistenser til at rette ind, snarere omvendt – at et oplyst, demokratisk og ansvarsfuldt samfund skal række ud. Det skal evne at rumme og inkludere alle slags borgere. I dén optik bliver fotografiet af barnet i spring med ét billedet af mennesket, før det lander i de voksnes rækker. En af de læresætninger, Eva Smith fik med fra sit socialdemokratiske hjem, var, at et samfund, hvor de stærke hjælper de svage, gavner alle. Men den opfattelse af solidaritet og ansvarsfølelse er faldet bort i en tid, der ellers har været præget overflod og ikke af nød. Eva Smith undrer sig: ”Det, synes jeg, vi i meget høj grad er ved at bevæge os væk fra, både nationalt og internationalt. Når vi nu er i en situation i EU, hvor nogle lande på grund af deres geografiske beliggen-hed, bliver oversvømmet af flygt-ninge, kan jeg slet ikke forstå, hvordan Danmark kan få sig selv til at sige; ”vi ligger heldigvis så højt mod nord, så det er ikke vores problem. Det må de selv tage sig af. Vi skal nok sende nogle eksperter derned og hjælpe dem med at behandle alle de ansøgninger, men

vi vil ikke selv tage nogle af flygtninge-ne.” Det var ikke det, jeg havde ventet af det danske samfund, hvis man havde spurgt mig for tyve år siden.” Som eksempel fortæller hun, at dengang krigen i Eksjugoslavien brød ud, sendte Danmark folk ned i flygt-ningelejrene for at finde nødstedte, der havde brug for hjælp. Særlig klart står erindringen om en dreng, der skulle have en øjenoperation. Tv-nyhederne viste, hvordan han blev fløjet direkte til Rigshospitalet. Det, mente man dengang, var det rigtige at gøre. Men det har drejet 180 grader, forklarer Eva Smith og tilføjer, at vi nu kun vil have de integrationsduelige udlændinge. Allerhelst dem fra de tyve bedste uni-versiteter i verden. Holdningen til de svage har ændret sig markant, mener hun: Man har købt en retorik om, at vi bliver nødt til at være hårde. Vi har ikke plads.

’der er noget galt i danmark’For nylig satte DR2 i serien, ’Der er noget galt i Danmark’, en række markante samfundsdebattører og opinionsdannere til at fortælle deres helt personlige version af Danmarks-historiens største fejltrin i de senere år. En af dem var Eva Smith, som valgte at lave filmen ’Der var engang en rets-stat’. Her satte hun fokus på nogle af de love, der er blevet indført i løbet af de sidste ti år. I filmen gennemgår Eva Smith, hvordan blandt andet Rock-erloven, Terrorloven og den såkaldte Lømmelpakke bringer retssikkerheden i fare. I forbindelse med klimatop-mødet, COP15, i København blev hundredevis af uskyldige demonstran-ter fængslet, hvilket ifølge Smith er et tydeligt eksempel på, at retsstaten er i fare. Hun mener, at vi har isoleret nogle mennesker med den begrun-delse, at de selv har valgt at sætte sig uden for det gode samfund. Derfor gælder almindelige regler ikke for dem. De behøver med andre ord ikke den retssikkerhed, som vi selv synes, vi har

Hvis vi ikke tør demonstrere af angst for at blive anholdt og ikke tør søge informa-tion af skræk for at ende i et forkert register, er det måske så som så med vores frihed. Så terro-riserer vi selv – os selv.

»

s. 17

krav på. Og dét er en farlig tendens, siger Eva Smith: ”Enhver kan jo blive anklaget for at være rocker eller terrorist. Du kan jo have en ven, som du plejer at gå ud med – men du ved ikke, hvad han går og laver. Om han sidder og laver bom-ber i sin kælder. Og lige pludselig er du indblandet i det, bare fordi du kender ham. Det er vigtigt, at der er retssik-kerhedsgarantier, også for de menne-sker, der bliver anklaget for terrorisme. Dømmes man for terrorisme, straffes det med livstidsdomme. Derfor er det særlig vigtigt, at man har mulighed for at forsvare sig.” Angsten for terror har resulteret i gennemgribende sikkerheds- og overvågningsforanstaltninger, love, der giver myndighederne lovhjemmel til at gribe ind på områder og med metoder, vi ikke ville have tilsluttet os for bare 15 år siden. Prisen for samfundets sikkerhed og tryghedsfølelse er en ind-skrænkelse af den enkeltes frihed, et markant indgreb i det, der før blev be-tragtet som en del af privatlivets fred: Telefonopkald, korrespondancer og filmet overvågning af enkeltpersoners

Eva Smith Født 31. august 1942 i Køben-havn, dr.jur.

Datter af den forhenværende socialdemokratiske minister Hans Erling Hækkerup og kontorchef Marchen Elisa-beth Friis-Skotte.

Hun blev student fra Falko-nergårdens Gymnasium på Frederiksberg i 1961, hvor-efter hun begyndte at læse sociologi og psykologi ved Københavns Universitet, men skiftede til jurastudiet. I 1974 blev hun cand. jur. Derefter blev hun ansat som kandidat-stipendiat ved universitetets juridiske fakultet, og blev lek-tor samme sted i 1985. I 1986 forsvarede hun sin doktor-disputats om vidnebeviset, og blev i 1990 den første kvindelige professor i rets-videnskab ved Københavns Universitet. Eva Smith har udgivet adskillige lærebøger, blandt andet indenfor pro-cesret og fuldbyrdelsesret. Hun har også beskæftiget sig med menneskerettigheder og kriminalprævention.

Udover forskningen ved Københavns Universitet har hun været konstitueret dommer ved Østre Landsret 1992-1993.

Udvalgte tillidsposter:- Formand for Det Kriminal- præventive Råd- Medlem af Retsplejerådet (udpeget af justitsministeren)- Medlem af Politikommis- sionen- Medlem af Justitsministe- riets Strafferetsplejeudvalg- Medlem af Socialforsknings instituttets bestyrelse- Medlem af Undervisnings- ministeriets Samfunds- uddannelsesråd- Medlem af ekspertgruppen under The Framework Con- vention for the Protection of National Minorities

Derudover er hun en flittig samfundsdebattør.

Hun har under sit ægteska-belige navn Eva Asmussen skrevet tre børnebøger, bl.a. I et fremmed land, fra 1989. Bogen er oversat til svensk.

Kilde: Wikipedia

gøren og laden i det offentlige rum. I Danmark bliver alle mails, alle sms´er, alle telefonopkald og alle opslag på internettet registreret. I 2008 var det 82.000 oplysninger for hver dansker. Det svarer til 225 oplysninger pr. dag.

vi tør ikke demonstrere, vi tør ikke googleHos de jurastuderende, der jo burde kende borgerens retssikrede frihed til for eksempel informationssøgning, har Eva Smith bemærket en stigende frygt for overvågningen, og de konsekvenser den i yderste tilfælde kan få: De stude-rende tør eksempelvis ikke gå ind på terrornetværket, Al Quedas hjemmesi-de. Heller ikke selvom hjemmesiden er fuldt lovlig. Selv jurastuderende tvivler altså på, at retssystemet i sidste ende vil beskytte dem, hvis de uheldigvis skulle ende i et forkert register. Skræk-ken taler: Hvis man er i tvivl om, hvor-vidt man er ved at gøre noget forkert, så lad være. Better safe, than sorry. Alligevel synes der i befolkningen at herske en generel opfattelse af, at det er bedre med for meget overvågning

s. 18

august 2011

Samsø Højskole - Skolebakken 10, Kolby - 8305 Samsø - www.samsohojskole.dk - tlf. 8659 0411

Et godt sted at starte Livsstilskurserog spændende korte kurser...

Livsstilskurser:Find mulighederne og skab dit liv!5, 12 eller 17 uger - nu også 1 eller 2 uger!

Korte kurser - 1 uge:Digital foto, fluefiskeri, golfkurser, male-kurser, vandre- og cykelkurser, Qi Gong, scrapbooking, kajakkurser, cirkus, famlie-kurser, zumba, korsang og meget mere.

Men der er håb endnu. Hvad enten der er tale om bekæmpelse af ter-ror, vold eller anden kriminalitet, så ligger kimen til den ikke blot hos den lovgivende, udøvende eller dømmende magt. Den ligger i ligeså høj grad hos den enkelte. Hos den eller de borgere, der tør bruge demokratiet og evner at inkludere, debattere og demonstrere. Man begår ikke kriminalitet, hvis man føler sig som en del af fællesskabet, siger Eva Smith: ”Både PET-chefen herhjemme og i England siger, at hvis man vil gøre noget for at undgå terror i den almin-delige befolkning, skal man lade være med at skubbe de unge muslimer fra sig. Man skal inddrage dem i fælles-skabet og gøre dem til en del af vores samfund. Hvis vi ikke vil vide af dem,

end for lidt. Vi er blevet så bange for terror, at vi har vendt argumentet om – hvis man er bange for overvågning, må det jo betyde, at man har noget at skjule. Spørgsmålet er ifølge Smith, om den massive overvågning og registre-ring overhovedet hjælper. Hun påpeger i sin film, at selvom Politiets Efterret-ningstjeneste holdt øje med den mand, der angreb tegneren Kurt Westergaard, kom angrebet alligevel. ”Ønsker vi os virkelig et samfund, hvor vi ikke tør søge informationer på internettet?,” spørger hun retorisk. Hvis vi ikke tør demonstrere af angst for at blive anholdt og ikke tør søge information af skræk for at ende i et forkert register, er det måske så som så med vores frihed. Så terroriserer vi selv – os selv.

og de ikke føler, de har en plads her, vender de sig til de ekstreme grup-per. Man begår jo ikke terror mod et samfund, man føler, man selv er en del af.” Og man skal starte tidligt – faktisk allerede mens barnet stadig springer rundt og leger. Det er her, individet bliver borger, det er her, man kan nå at gribe det. Al forskning viser, at de, der bliver kriminelle senere, allerede i folkeskolen har følt sig udenfor. ”Det interessante er, at selv de børn, der måske ikke klarer sig særlig godt bogligt, alligevel klarer sig godt som voksne, hvis de allerede i skolen har følt, at de er en del af fællesskabet. Det har noget at gøre med, om man bliver accepteret som den, man er,” siger Eva Smith og smiler, inden hun afsiger dommen: ”Dér har alle jo et ansvar.”


s. 19s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 20

august 2011

Kogebogen 2Ubberup Højskole 2011206 sider, kr. 250,-

debatBøger

af lars dahlagerjournalist, skriver om mad og madlavning i politiken

Kogebogsindustrien er ikke fattig på fikse indfald: Den ene dag skal du rense kroppen ud ved kun at leve af juice, den næste dag står den på sten-alderkost eller snittet rawfood kogt ved højst 42 grader eller kuren, hvor du faster og grovæder periodisk som løver på savannen. I det morads af evigt nyt er Ubbe-rup Højskoles jordbundne ‘Kogebogen fra Ubberup Højskole 2’ sådan set lidt af en ener: “Vi spiser efter Fødevare-styrelsens officielle kostråd”, hedder det, og det er ærlig, reel snak, der ikke får nogen forlagsdirektør til at rydde markedsføringsbudgettet. ”Ubberup tror ikke på mirakelkure opfundet af såkaldte ‘eksperter’”, skri-ver skolen i bogens indledning, “vi tror på veldokumenterede kostråd, som har vist sig at holde i længden”. Det er en trosbekendelse, som hviler på et langt mere vakkelvornt fundament, end den giver udtryk for. De officielle kostråds fedtforskræk-kelse og forestilling om, at mindst 50 procent af energien skal komme fra kulhydrater, har fået mange skud under vandlinjen fra videnskaben de sidste ti år, og skibet synes på vej ned med mus, mand og ernæringsrådgivere. Sidste år konkluderede Køben-havns Universitets store europæiske Diogenes-koststudie, verdens mest omfattende kontrollerede lodtræk-ningsstudie, at de officielle kostråd

KRITIK For meget cheasy og salattern over ‘Kogebogen 2’ fra Ubberup Højskole

»Trods forfatternes ind-ledende besværgelser om, at slankemad ikke be-høver at rime på afsavn, så er det lige præcis det, ovnpasta med skinke-tern gør i mine ører

slet ikke dur til at “forhindre eller forebygge overvægt”, og i hvert fald er langt dårligere end en kost med mere protein og nøje udvalgte, sparsomme kulhydrater. Så meget for kostrådenes evne til at ‘holde i længden’.

Når det er sagt, er ‘Kogebogen 2’ - muligvis ubevist - faktisk en del mere stivelsesfattig, end kostrådene lægger op til, og dermed en del mere moderne - her finder man mange gryderetter, mange mættende middagssalater, drengekødretter som f.eks. forloren hare og kun en pastaret, så vidt jeg kan se - og man må da også antage, at højskolen, der dannede ramme for slanke-realityen ‘Livet er fedt’, ved en ting eller to om at tabe sig. Til gengæld er det mere så som så med de gastronomiske ambitioner, i hvert fald set fra madjournalistens bord, overlæsset som det er med den ene fancy ny-nordisk-michelin-gour-met kogebog efter den anden.

retro-kogebog‘Kogebogen 2’ er mange steder tra-ditionel og næsten retro-altmodisch med sine farsbrød og moussaka, græsk gryde og ’middagssalat med tun’, som er bogens navn for Salade Nicoise. Andre steder finder man vilde indfald som fx tunsalat med blåbær, hindbær og smeltet parmesan, men bogen er sjældent særlig kvalitetsbevist i sin rådgivning eller råvarevalg. I stedet er værket præget af fedtstofminimering, og forfatterne synes i særlig grad at have en veneration for mælkeproduk-tet ylette, som jeg ellers ikke har set i

Old school madlavning

s. 21

Bogkort

Psyko-dramaHenrik Høgh-Olesen & Thomas Dalsgaard (red.): 20 Psykologiske Eksperimenter – der ændrede vores syn på mennesketPlurafutura Publishing.,448 sider, kr. 295.-

Højskolemanden Frederik Christensen skulle have sagt, at en højskolelærer behøver en håndfuld historier, der kan sætte tilværelsen i perspektiv. De historier findes i “20 Psykologiske Eksperimenter”. Nogle af dem serveres på et sølvfad med anekdoter, drama og alt, hvad man kan drømme om til en mor-gensamling. Andre skal lige have tilføjet anekdoten eller det aktuelle eksempel fra ugens aviser. Vi opdager, at fællesskabet er vigtigere end sandheden. Vi ser vores mørke sider i øjnene med Milgrams klassiske lydighedsforsøg og det legendariske The Stanford Prison Experiment. Der er Harlows aber og til-knytningsmønstre, der er spejlneuroner, erindringer om oplev-elser, du aldrig har haft, og hunde, der får stød. Det er stærke fortællinger om nogle af videnskabens vigtigste opdagelser.

- Lars Andreassen, Egå Ungdoms-Højskole

Kamp om anerkendelseAydin Soei: Vrede unge mænd - Optøjer og kampen om anerkendelse i et nyt DanmarkTiderne Skifter, 320 sider, kr. 299,-

De tosprogede piger drøner gennem uddannelsessystemet. Indvandrerdrengene, derimod, har det svært. En stor gruppe af dem får ingen ungdomsuddannelse og derfor heller intet job. Det er paradoksalt – og temmelig forstemmende. Aydin Soei, journalist og lærer på Krogerup Højskole, har begået et vigtigt dokument om netop de drenge. I forlængelse af de omfattende uroligheder i 2008, der startede med kampe med politiet omkring Blågårds Plads på Nørrebro, og siden spredte sig til hele landet, har Soei interviewet en lang række af de involverede: de unge, lærere, socialarbejdere, for at finde frem til baggrunden for det, der skete. Forklaringen skal ifølge Soei hentes i manglen på uddannelse og medborgerskab. Men også i diskrimination i medier og på gaden. Det er sober journalistik og redelig analyse. For alle, der mangler nuancer i billedet af den unge indvandrerdreng, er bogen her ganske enkelt glimrende.

- Andreas Harbsmeier, redaktør

en opskrift i nyere tid. Glæden er også stor for smagsløs Cheasy-ost, 3 % salat-tern af typen, der ofte sælges under navnet Arla Apetina, sødestof i maden som erstatning for sukker (“mmmhh, men måske sovsen lige burde få et skud sucralose mere”), tørt kalkunkød, tørt skinkekød, havregryn, æggehvider uden blomme i frikadellerne og andet, der ikke smager af noget videre eller er af ringe kvalitet. Mange steder er olien i salatdres-singen erstattet af 2/3 vand, hvad der sparer på kalorierne og fortynder nydelsen. Personligt holder jeg ikke igen på olien i salatdressingen, selv når jeg skal tabe mig, for det er den, der får salaterne til at glide ned med glæde og holder utilfredsheden fra døren. Smag er i det hele taget løsningen i min egen erfaring, og meget i ‘Kogebogen 2’ ser, i hvert fald på papiret, ikke ud til at smage af nok. Den eneste pastaret i ‘Kogebogen 2’ består f.eks. af en ubestemt pasta, skivede porrer, hytteost, skinketern, Arlas smagsløse cheasy-ost samt lidt krydderier, og er lavet i ildfast fad i ovnen, så man umuligt kan kontrol-lere kogetiden. Det lyder overkogt og smagløst. Så trods forfatternes indledende besværgelser om, at slan-kemad ikke behøver at rime på afsavn, så er det lige præcis det, ovnpasta med skinketern gør i mine ører. Der er masser af gode og fornuftige opskrifter i ’Kogebogen 2’ fra Ubberup Højskole, men for 250 kroner kan du finde mere interessante slankekogebø-ger i din lokale boghandel.

s. 22

august 2011

højskoleKort og godt

Gratis ud-dannelse i fare

Indisk højskole vinder pris

Mitraniketan People’s College, som er en højskole i Indien, er blevet tildelt prisen ”Best Community College Award” i 2011 og er hermed kåret som det bedste ud af 500 colleges i Indien. Prisen bliver uddelt af Indira Gandhi National Open University. Projektansvarlig for det interna-tionale arbejde i Folkehøjskolerns Forening (FFD), Gunhild Skovmand, er stolt af prisen, som også indirekte er et resultat af foreningens arbejde: ”Det er selvfølgelig en stor aner-kendelse at få. Især fordi der er blevet lavet en form for selvevaluering på sko-len, hvor kun 20 % af uddannelsen skal afsluttes ved en traditionel eksamen. Det har givet gode resultater at lave en uddannelse, som er stærk teoretisk, men også mere praktisk orienteret end de fleste andre uddannelser,” siger hun. Skolen, der ligger i det sydlige Indien, har eksisteret som højskole siden 1996 og indtil 2007 været støttet af DANIDA. Indtil videre har Mitrani-ketan People’s College haft omkring 700 elever igennem lange kurser og mange flere på korte.

/cp

Miljø skal diskuteres

Miljøminister Karen Ellemann har høje ambitioner om at gøre miljø til et emne, alle skal diskutere. Og ved at sætte biodiversitet på dagordenen vil hun debattere, hvad naturen betyder for danskere: ”Vi skal blive mere bevidste om vores natur – og vi skal engagere os i, hvordan vi skaber mere af den. For hvis naturen ikke bliver rigere, bliver danskerne fattigere,” forklarer Karen Ellemann. Det betyder, at en række højskoler efteråret igennem får besøg af miljø-ministeren og hendes roadshow, som i foråret nåede at besøge Vallekilde og Krogerup. Ved bladets deadline var det endnu ikke fastlagt, hvilke skoler der får miljøbesøg i den kommende tid. Karen Ellemann vil fortælle om biodiversitet, og målet er at besøge så mange uddannelsesinstitutioner som muligt, da hun ønsker, at unge skal blande sig i debatten.

/cp

Det er ødelæggende for den danske idé om gratis uddannelse, når der udbydes forberedende kurser, der mod betaling kan hjælpe med optag på Teaterskolen og journalistuddannelserne. Det mener Magnus Pedersen, der er formand hos Danske Studerendes Fællesråd. Han ser et problem i, at man kan betale sig til en optagelse, da det udelukker unge, der ikke har den økonomiske ballast til det. Kritikken rejses i Ugebrevet A4, hvor både højskoleophold og uddan-nelsesstedernes egne forberedelses-kurser kritiseres. Rektor for SDU, Jens Oddershede, siger til Ugebladet A4, at det er et problem, at kurserne kan ’snyde’ nogle til optagelse: ”Prøvens formål er ikke at bestå prøven. Hvis der udbydes særlige kurser, som har til formål at gøre det nemmere at bestå testen, så har prøven mistet sit formål,” siger han. Askov Højskole har mange journa-listaspiranter gående, men forstander Ole Kobbelgaard mener ikke, det er et problem, da eleverne ikke kun forbere-des til optagelse på opholdet: ”Et højskoleophold med linjefag i journalistik handler lige så meget om personlig udvikling som faglig udvik-ling,” siger han og pointerer, at han ikke mener, at uddannelsesstederne selv bør bane vej for optagelse hos dem selv: ”Jeg synes, det er en glidebane, når uddannelserne selv begynder at udbyde kurser, som skal sikre eleverne opta-gelse.”

/cp

s. 23PresseklipDet sker Tørre tal

4567081 2

3

9”Jeg vil fortælle om andelsbevægelsen, højskolebevægelse og om et samfund, der i efterkrigstiden udmærkede sig ved at være mere frisindet, mere krea-tivt, mere flittigt og derfor mere suc-cesfuldt, end de fleste andre samfund, men at vi i dag er ved at kæmpe os ud af en intellektuel og mental reces-sion, der har varet i små 20 år, for at genvinde fordums styrke”Morten Aalbæk om, hvad han ville fortælle en person i udlandet, som aldrig havde hørt om Danmark. Til Berlingske Tidende 12. juni.

”Søren Krarup har fået træthedsallergi. Han er havnet i den gruppe af menne-sker, som jeg i min nye bog, ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”, har døbt de langtidsskuffede - sådan nogle levebrødspessimister, der lider af det negative men, ”Hvor er der dog smukt i Danmark”, siger den livsfornøjede. Og man kan høre Krarup svare: ”Men! Der er for mange muslimer”Erik Lindsø om Søren Krarup. I Flensborg Avis 21. juni.

”Nogle gange kan man godt blive lidt flov på sin generations vegne. Vi forventer gratis uddannelse og lomme-penge fra staten - og samtidig kræver ungdommen tid til afslapning og selv-realisering. Vores europæiske naboer har ingenlunde de samme fordele, og alligevel klager danske unge over betingelserne ved at være studerende i Danmark. ” Studerende Sofie Lindgaard Jørgen-sen, Handelshøjskolen i Århus om sabbatår og ungdom. I JP 26. juni.

folkeskolens fremtidUddannelsesordførerne Marianne Jelved (RV), Christine Antorini (S) og Peter Juel Jensen (V) vil holde oplæg om, hvordan de synes fremtidens skole skal se ud, under titlen ”Hvordan bli-ver fremtidens folkeskole?”. Efterføl-gende er der debat. Mandag den 8. august på Grundtvigs Højskole dokumentarisme om demokrati Instruktør og journalist Christoffer Guldbrandsen holder foredrag med titlen ”I krig for demokrati”. Christof-fer Guldbrandsen har instrueret Den hemmelige krig, som vises først. Lørdag den 13. august på Rødding Højskole

eu på fyn I sensommeren vil SF og deres med-lemmer af Europaparlamentet til som-mertræf. Her vil Danmarks fremtid i og med EU blive diskuteret. 19.-21. august på Ryslinge Højskole. For at deltage skal man være medlem af SF.

så mange er viAntallet af folkehøjskoler i Danmark går op og ned. I dag er antallet af sko-ler næsten det samme som i 1970. I de mellemliggende årtier er nye højskoler dukket op, mens andre er lukket. Høj-skolebladet bringer her nogle nedslag i udviklingen i antallet af højskoler siden 1970.

1970 Lukkket: 0 - Oprettet:4 Antal højskoler i alt: 76

1980 Lukket: 0 - Oprettet: 1 Antal højskoler i alt: 89



2010/ 11 Lukket: 5 - Oprettet: 2 Antal højskoler i alt: 73

0

20

40

60

80

100

120

År

1972

1975

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2006

2009

Antal skoler

Antal skoler

Antal højskoler

År

s. 24

august 2011

højskoleHB undersøger

Tidsånden har indhentet de røde højskoler

senest i efteråret 2011 udskri- ves der folketingsvalg. Dan- mark har som bekendt siden 2001 haft en borgerlig regering. Det kom-mende valg spreder håb og glæde på venstrefløjen, der opruster sig til kamp med det indlysende mål at vælte den siddende regering. Højrefløjen ruster sig lige så selvfølgeligt til at forsvare Borgens nuværende blå farve. Meningsmålingerne skifter lidt frem og lidt tilbage. Den ene dag er der flertal til en rød regering, den næ-ste har blå hold førertrøjen. Der bliver højst sandsynligt kamp til stregen. Men hvordan ser en sådan menings-måling ud blandt Højskolefolket? Høj-skolebladet har stukket en finger i den danske muld, der omgiver højskolerne. Er der nyt her?, vil vi vide. Og svaret er både ja og nej. Det vil givetvis ikke overraske mange, at vores undersøgelse viser, at 80 % stemmer på et parti i rød blok. Det er ikke interessant, at højskole-folket stemmer til venstre for midten, men hvorfor gør de det? De fleste for-standere og lærere på landets højsko-ler, der har deltaget i undersøgelsen, er uddannet akademikere – fortrinsvist fra de humanistiske og samfundsviden-skabelige fag. Og de stemmer generelt

MENINGSMÅLING Højskolefolket stemmer, som de plejer, og så alligevel ikke helt. En menings-måling blandt ansatte på højskolerne viser et mar-kant rødt flertal, men også, at mange har forladt SF til fordel for Radikale Venstre og Enhedslistenaf camilla roed simpson

længere til venstre end landsgennem-snittet.

Universitetsavisen ved Københavns Universitet lavede for nylig en til-svarende undersøgelse, hvor 1016 af Universitetsavisens læsere blev spurgt, hvor de vil sætte deres kryds ved næste valg. Undersøgelsen viste, at de, ligesom højskolefolket, stemmer langt rødere end den øvrige befolkning. Som valgforsker fra Institut for Stats-kundskab ved Københavns Universi-tet, Kasper Møller Hansen, siger til Universitetsavisen: ”Højtuddannede stemmer helt klart mere til venstre for midten, og især mere på Radikale Venstre. Det bekræfter sådan set, hvad vi allerede ved”. Ud over at fortælle os hvad vi allerede ved, viser højskolefolkets besvarelser en interessant forskydning inden for den røde blok.

humanisterne flygter fra sfI et temanummer tilbage i 2009 lagde Højskolebladet Radikale Venstre i graven. Den forudsigelse må siges at være blevet gjort komplet til skamme. Den traditionelle forbindelse mellem højskolen og Radikale Venstre er i den grad tilbage, mens særligt lærerne flyg-

ter fra SF. Ved folketingsvalget i 2007 stemte mere end 30 % SF, men ved næ-ste valg står De Radikale til at snuppe en god del af SF’s vælgere. Knap 30 % vil nemlig ved næste valg sætte deres kryds ved Radikale Venstre. Samti-dig fordobles antallet af stemmer på Enhedslisten. Inden for den røde blok er højskolefolket altså rykket mod midten og mod den ydre venstrefløj. Vi kan dermed ikke sige, at de er blevet mere eller mindre røde, men blot kon-statere, at de ikke længere i så udbredt grad gider SF. Valgforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet, Ditte Shamshiri-Petersen, mener, at det, der kan forklare De Radikales fremgang og SF’s tilbage-gang, er SF’s værdipolitik og politik på udlændinge-området i særdeleshed: ”SF har markeret sig på udlændin-geområdet. De har lagt sig tættere op af Socialdemokraterne end hidtil. Høj-skolefolket er mere venstreorienteret i forhold til værdipolitikken, forestiller jeg mig. Nogle af dem, der ved sidste valg stemte SF, har tænkt, hvem er tilbage? Og de er efterfølgende gået til De Radikale og Enhedslisten. Enheds-listen står tilbage, sammen med De Radikale, som de eneste, der har den udlændingepolitik, som man i det her segment står for.”

”røde til tiden”Højskolefolket repræsenterer en grundlæggende humanisme og et dan-nelsesideal, der historisk set knyttede bevægelsen først til partiet Venstre, siden til Radikale Venstre, og i de politiserede 70ere og 80ere i et vist omfang til venstrefløjens mere radikale grupperinger. Nu synes højskolen at være vendt hjem til De Radikale. Er højskolefolket humanister, der skal tørre deres øjne?, vil vi vide. Ulrik Høy,

s. 25

At 80 % af højskolernes ansatte stemmer til venstre for midten, er en form for tidsløshed, som jeg på en eller anden måde synes, er mere til-talende i dag end for ti år siden- ulrik høy, kommentator og kulturjournalist på weekendavisen

»

Kort fortaltHøjskolebladet har under-søgt højskolefolkets poli-tiske ståsted. En spørgeske-ma-undersøgelse blandt landets højskoleforstandere og lærere resulterede i 195 besvarelser. Fordelt på 50 forstandere, 142 lærere, samt 3 ubesvarede. 80 % stemte rød blok ved valget i 2007, og et tilsvarende antal stemmer til venstre for midten ved det kommende valg. Samlet set fik SF 35 % af højskolefolkets stemmer i 2007. Det ser ud til at blandt andet De Radikale tager en god del af SF’s vælgere ved næste valg, 31 % vil ved det kommende valg sætte deres kryds her. Ser vi på besva-relserne udelukkende fra lærerne, var der i 2007 39 %, der stemte SF. Det tal er i 2011 nede på 25 %. Desuden sætter 18 % af lærerne deres kryds ved Enhedslisten i 2011 mod 8 % i 2007. Blandt forstanderne stemte 30 % i 2007 på Radikale Venstre. Det tal står til at vokse til 42 % ved det kommende valg.

kommentator og kulturjournalist på Weekendavisen, ler og siger: ”Jeg foretrækker faktisk våde øjne frem for den kynisme, som højrefløjen og den herskende borgerlighed står for. Det er en aldeles utiltalende kynisme.” Om højskolefolket siger Ulrik Høy: ”At 80 % af de ansatte på højskolerne stemmer til venstre for midten, er en form for tidsløshed, som jeg på en eller anden måde synes, er mere tiltalende i dag end for ti år siden. Før regeringen kom til, og i hvert fald i 70erne, da jeg selv var en del af højskoleverden - dengang var der en følgagtighed i det, som ikke tog højde for realiteternes verden. Det vil først og fremmest sige Den Kolde Krig. Da Muren faldt, og der blæste andre vinde, kunne man jo godt have forventet, at højskolen ville

ændre holdning, men det har den altså ikke gjort.” ”Det må da være på tide, at høj-skolerne er på omgangshøjde med realiteterne. Og nu synes jeg faktisk, at de er røde til tiden,” slutter Høy.Det er altså tidsånden, der har ind-hentet højskolerne, hvis vi følger Ulrik Høys udredning. Således kan man sige, at det er som med mode: Hvis man går i det samme tøj, har en urokkelig stil, så fremstår man yderst moderigtig sådan omtrent hver tiende år. Pendul-teorien kalder man det inden for akademiet. Hvis det ikke er ’Breaking News’, at højskolerne stemmer rødt, så er de uden tvivl mere comme il faut, når de ved det kommende valg sætter deres kryds. Rødt er efterårssæsonens nye sort.

6,0%

10,4%

2,0%

21,4%

1,5%

30,8%

1,5%

15,4%

1,0%

10,0%

Venstre

Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti

Det Konservative Folkeparti

Radikale Venstre

Ny/Liberal Alliance

Enhedslisten

Kristendemokraterne

Ved ikke

6,0%

10,4%

2,0%

21,4%

1,5%

30,8%

1,5%

15,4%

1,0%

10,0%

Venstre

Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti



Radikale Venstre

Ny/Liberal Alliance

Enhedslisten

Kristendemokraterne

Ved ikke

6,0%

10,4%

2,0%

21,4%

1,5%

30,8%

1,5%

15,4%

1,0%

10,0%

Venstre

Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti



Radikale Venstre

Ny/Liberal Alliance

Enhedslisten

Kristendemokraterne

Ved ikke

9,7%

17,3%

0,0%

34,7%

2,0%

20,9%

4,6%

7,7%3,1%

Venstre

Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti



Radikale Venstre

Ny Alliance

Enhedslisten

Kristendemokraterne

Fordeling af stemmer ved sidste folketingsvalg

Fordeling af stemmer ved kommende folketingsvalg

s. 26

august 2011

højskoleTæt på

maja vil sende et brev til politikerne på christiansborg. Hun forstår ikke, hvorfor der gælder andre regler for mødre, der er over 25 år, end for dem, der er under. Hun er selv 21 år og har et barn. Hun har ingen uddannelse, men kan ikke få andet end SU, hvis hun påbegynder én. Men det kan de, der er over 25. Maja bor sammen med sin kæreste, som har et job og tjener penge. Men ikke nok til, at hun kan være på SU. Hun synes, systemet opfordrer dem til at snyde, selvom hun ikke har tænkt sig at gøre det. De andre unge istemmer sig Majas kritik inde i klasselokalet på Vallekilde Højskole. De er netop kommet tilbage fra frokost. Det er en overvejelse, man sjældent møder på højskoler, men Maja er en af de unge, som lige nu går på Vallekilde Højskole. Sammen med 17 andre unge piger fra Odsherred deltager hun i et seks måneder langt aktiveringsforløb, hvis formål er at være studieforberedende. Gruppen kalder sig ’Os unge med børn’, og Lise Jørgensen er projekt-leder. Hun synes, det er en god ide at råbe politikerne på Christiansborg op, men mener, at Maja hellere må tale med Torben om det. Det er forstande-ren på Vallekilde Højskole, hun mener. Det er ham, der står bag projektet. Med under 1 år på bagen som forstan-der er han relativt ny i højskolesam-menhæng, men ikke desto mindre har han klare visioner for, hvad han vil: ”Vi vil gerne have mangfoldighed på

Mor på højskole Vallekilde og Odsherred Kommune forsøger sig med en alternativ form for aktivering. Det betyder, at 18 unge mødre dagligt møder på skolen

af charlotte kjærholm pedersen illustration: katrine dahlerup

Vallekilde Højskole. Jeg ser højskolen som et sted, hvor man kan gribe ind og være med til at løse vigtige sam-fundsproblemer. Som forholdsvis ny forstander har jeg tænkt meget over: Skal højskolen løse samfundets proble-mer, eller skal samfundet løse højskolens problemer?,” spørger han. Han mener, at højskolerne har potentiale, men er ved at udspille deres egen rolle: ”Uddannelsessystemet taber for mange unge på gulvet. Højsko-len spiller en helt ubetydelig rolle i den sammenhæng. Det er ærgerligt, når man tænker på, at vi har 150 års erfaring med at motivere mennesker til at finde lysten til at opsøge viden. Det er, som om højskolen i sin kamp for at bevare den frie skoleform er blevet fritsvævende i uddannel-sessystemet,” siger han.

fremtidsplanerOg det har været lidt af en omvæltning at komme på højskole, fortalte Nete og Maria, mens vi spiste frokost. De er begge mødre og kursi-ster. Der er ingen fra holdet, der bor på højskolen. De møder alle hverdage kl.

s. 27

08.45. Klokken 13.45 har de fri og kan hente børn i vuggestue eller dagpleje. Hver dag undervises de i forskellige fag og dyrker motion, ligesom de har en køkkenhave, der skal passes. I øje-blikket er de i gang med at lave en to minutter lang tegnefilm, hvor de selv skal skrive handlingen og lave kulis-serne til filmen samt producere den. De har også tungere fag. Fx følel-sesmæssig kommunikation. Det har de haft i dag. Og det har ikke været sjovt. De har talt om, hvordan man reagerer, når man bliver ked af det, vred eller glad. Det er ikke noget, alle har lyst til at dele med de andre. I foråret holdt de fernisering på en fotoudstilling, de havde lavet. Billeder-ne havde de selv taget, og opgaven var at portrættere ting, de holdt af. Der var alt fra billeder af naturen til børn – og fotoudstillingen var til pigernes egen overraskelse velbesøgt. Maria havde taget billeder af sin rallybil, som er hendes store passion. Faktisk håber hun på at blive uddannet automekaniker eller lastbilschauffør. Hun håber at kunne komme i praktik hos en vognmand, så hun kan få et stort kørekort. Nete ved endnu ikke helt, hvad hun gerne vil lave i fremtiden, men det kommer til at omhandle mennesker. Måske som lærer. Og selvom de er der for at finde ud af, i hvilken retning de ønsker at gå rent uddannelsesmæssigt, så synes de også, at hverdagen afspejler, at de kan lære de ’almindelige’ højskoleelever nogle ting: ”Vi kunne godt lære højskoleelever-ne noget. Når man har et barn, får man mere ansvar og skal tænke på andre end sig selv. Fx er køkultur ikke noget, der bliver dyrket, når frokosten bliver stillet på bordet,” fortæller Nete. Hun har en datter på 1 år. Da hun fik tilbuddet, syntes hun det lød meget spændende. Maria var mere skeptisk, men der var ingen vej udenom, hvis hun skulle fortsætte med at modtage sin kontanthjælp. De vidste ikke helt, hvad en høj-skole var, men regnede med, at det var lidt som en efterskole: ”Jeg troede egentlig, at højsko-ler var ligesom efterskoler, men det minder lidt om Paradise Hotel. Efter en weekend er hele terrassen fyldt med resterne af de fester, der er blevet holdt i weekenden,” fortæller Maria.

dårlig statistik Torben Smidt Hansen fik idéen, fordi han syntes, at tallene for unge uden uddannelse er alt for høje: ”På landsplan er 20 % af de unge uden en ungdomsuddannelse. I Ods-herred, hvor Vallekilde ligger, er tallet 30 %. For mig at se viser det, at der er brug for gennemgribende nytænkning, hvor højskolen kan spille en afgørende rolle,” siger han og forklarer, hvorfor projektet netop blev ’Os unge med børn’: ”Jeg talte med kommunen om, hvad der var af muligheder, og vi talte om mange forskellige grupper af unge. Netop piger, der er blevet mødre som unge, kan have særlige udfordringer i forhold til uddannelse, fordi det er så stor en omvæltning at blive mor. Det er svært at finde tiden, og der er mange af dem, der kommer fra familier, hvor der ikke er tradition for at gå ud-dannelsesvejen. Derfor gav det god

»Hvis man ser på, hvad højskolen startede med, var det at give alle lysten til at uddanne sig. Nu er højskolen blevet et fritsvævende element i uddannelsessystemet – og er kun for dem, der har råd til det. På Vallekilde er det vores vision at vende tilbage til høj-skolens kerne, hvor det handler om at alle får lige muligheder for at finde lysten til uddan-nelse og viden– torben smidt hansen, forstan-der på vallekilde højskole

mening at give den gruppe et specielt tilbud,” forklarer han. For Vallekilde er projektet en del af en større plan om, at skolen skal være for alle uanset baggrund: ”’Os unge med børn’ er en del af en samlet strategi. Hvis man ser på, hvad højskolen startede med, var det at give alle lysten til at uddanne sig. Nu er høj-skolen blevet et fritsvævende element i uddannelsessystemet – og er kun for dem, der har råd til det. På Vallekilde er det vores vision at vende tilbage til højskolens kerne, hvor det handler om, at alle får lige muligheder for at finde lysten til uddannelse og viden,” fortæl-ler Torben Smidt Hansen.

tunge emner I lokalet, hvor ’Os unge med børn’ holder til, er der livlig aktivitet. Næste uges program bliver diskuteret, ligesom nogle ytrer deres utilfreds-hed med, at zumba ikke længere er på programmet. I dag er det valgfrit, hvad man vil foretage sig efter frokost. Nogle vælger at dyrke motion, andre er i gang med at undersøge uddan-nelsesmuligheder og ordne praktiske ting på computeren, og et par stykker arbejder videre på deres tegnefilms-projekt. Imens snakkes der løs. Blandt andet om, hvorvidt det er bedst at få børn, før eller efter man har taget en uddannelse. Sara og Trine er uenige. Sara er meget glad for den måde, hun har gjort tingene på. Hun var i gang med en uddannelse som slagter, men kunne ikke få en lærerplads, da hun blev gravid. Trine har det anderledes. Selvom hun elsker sine børn og ikke vil være foruden dem, så synes hun måske, at det ville have været smartere, hvis hun havde ventet lidt. Lise Jørgensen, der er projektleder, forklarer, at det er sådanne diskus-sioner, som opstår, og som er gavnlige for de unge. For mange af dem har haft meget at slås med, og det kan være en udfordring at være sammen med så mange forskellige typer, som de er her: ”Det er godt for pigerne at få et større netværk, ligesom de oplever en demokratisk undervisning, hvor alle skal have lov at være her på godt og ondt,” forklarer hun. Klokken er blevet 13.45. I et virvar af spørgsmål om næste dags skema og snak om fremtid skilles de 18 unge og vender tilbage til deres respektive hjem og børn i Odsherred.

s. 28

august 2011

debatKommentarer

overskriften lyder forhåbent- lig provokerende, men mit ærinde er ikke at genoplive den nationalsocialistiske ideologi, men at give nyt liv til nogle værdier, som nazismen har gjort det næsten umuligt at sætte ord på. Nazisterne skal ikke have patent på Blut und Boden (blod og jord), ligesom Dansk Folkeparti ikke skal have det på danske værdier som pølsevogne med røde pølser og kolonihaveliv på små jordlodder. Søren Pind har fløjtet op til kultur-kamp, og jeg blæser hermed til kul-turkamp i en globaliseret virkelighed for hjemstavnsværdier, der ikke har rod i en ideologi, men i menneskevir-kelighed. Søren Pinds liberalnationale kulturkamp er et energisk forsøg på at fastholde det globale økonomiske marked i det globaliserede Løkkeland, hvor Danmark skal forsøge at blive én af de rigeste og klogeste nationer i verden, samtidig med at han bilder sig selv og andre ind, at man kan fortsætte med at være selvtilstrækkelig og natio-nalistisk i den værdipolitik, der ikke kan gøres op i penge. Søren Pinds kulturkamp er skizo-fren, for økonomi er da også kultur. I sin økonomiske politik er han i modsætning til DF tilhænger af et EU, der på grund af den globaliserede mar-kedsvirkelighed er nødt til at bekæmpe

Ny kulturkamp for blod og jordKOMMENTAR Der skal der blod og jord ind i kulturkampen. Søren Pinds liberalnationale kamp-tropper hænger fast i en nationalisme og en liberal frihedsideologi, der er både blodløs og naturløsaf bo rasmussen

Søren Pinds liberal-nationale kamptropper hænger fast i en nationa-lisme og en liberal fri-hedsideologi, der er både blodløs og naturløs.

»

nationale kulturelle restriktioner, men i sin værdipolitik har han travlt med at kritisere socialister, kulturradikale og muslimer for ikke at være nationale nok. Han spiller også det kristne kort på en måde, som ville få både PH og Søren Krarups far til at løbe skrigende bort, fordi det er et reaktionært og nostalgisk forsøg på at fastholde et Danmark, som kun findes i historien og i en liberalnational ideologi uden forbindelse med den globaliserede virkelighed, og det der er store og små fællesskabers virkelighed i det danske hverdagsliv. I dette hverdagsliv er det selvføl-gelig vigtigt både at være fri og at have rødder. Og man burde sagtens kunne rumme såvel den kulturradikale frihedstradition som konservative familietraditioner. Det er bare næsten umuligt, når der går ideologi i tradi-tionerne, så at alle rigtige kulturradi-kale skal være lige frie, og alle rigtige konservative skal være traditionelle på den samme måde.

snusfornuften løbet over endeDen mere og mere påtrængende globaliserede virkelighed har tilsynela-dende løbet den danske menneskelige snusfornuft over ende – i hvert fald i liberale og konservative politikerhove-der – og forvandlet den til en borgerlig

liberalnational snusfornuft, der på et luftigt ideologisk plan sagtens kan forene frihed og tryghed, men som hel-lere vil lade deres vælgere dø for Gud konge og fædreland end udsætte dem for at blive nabo til en kulturradikal, en socialist eller en muslim.

I rød stue er man også blevet så tryg-hedsfikseret, at der er flere og flere nationale værdier, man skal assimileres til, men så bliver den danske hjemstavn en dansk værdi kun for danskere, og kulturkampen i danskhedens navn vækker mindelser om den kamp for Blut und Boden, der var nazistisk hjemstavnsideologi syd for grænsen, men sådan blev der ikke kæmpet for blod og jord i den hjemstavnslitteratur, der med Johan Skjoldborg og Jeppe

s. 29

af anne-marie donslund, forfatter og leder af forfatter-linjen på vallekilde højskole

Det er sommer i Udkantsdanmark. Og der er masser at lave. Ud over traktortræk i Svinninge og le-slåning i Trundholm er den store attraktion is-spisningskonkurrencen i Gundestrup. Den tidligere borgmester, Finn, vandt sidste år med fire Gundestrupvafler.

Det lyder måske ikke af meget, men en Gundestrupvaffel vejer knapt et kilo.Det lyder måske ikke af meget, men en Gundestrupvaffel vejer knapt et kilo. Da Finn var borgmester, troede alle, at han kun gik til morgensvømning (med sild og snaps om lørdagen) og deltog i isspisningskonkurrencerne for at få flest stemmer. Det fik han også, men på valgaftenen blev en DF’er lokket over i Socialdemokraternes lejr med en post som kulturudvalgsformand. Den aften kom det til håndgemæng på rådhuset, og nu er kulturudvalgsfor-manden sygemeldt. Men Finn holder stand som Audebodæmningen. Han er Venstres folkelige ansigt, og måske kan han spise sig tilbage til borgmesterpo-sten med støtte fra Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard skal nemlig være dom-mer. Førstepræmien er et 32 tommers fladskærmstv. Andenpræmien er 5 kilo grillpølser. Sådan går sommeren i Udkantsdanmark. Pølser, is og tv i ri-gelige mængder. Ikke noget med petit four og gourmet, hvor portionernes størrelse er omvendt proportional med regningen. Og man kan selv vælge sine kugler. Der er både brownies, lion og Richard Ragnwalnød.

Her kan du give din holdning til kende. Du kan debattere og kommentere artikler og debatindlæg, lige-som du kan holde dig opdateret med, hvad der sker i højskole-verdenen.

Hojskolebladet.dk

Bliv fan af Højskolebladet på Facebook, og hold øje med, hvad der sker i højskoleverdenen. facebook.com/hojskolebladet

Donslundde luxe... HB

Bloggen

Uenig?Giv din mening til kende på bloggen: www.hojskolebladet.dk

Aakjær i spidsen var toneangivende i begyndelsen af det 20. århundrede.Her blev den jyske natur sanset og beskrevet som sol og blæst og det røde blod i jyderne som kærlige og aggressi-ve ord og handlinger. Både den sansede natur og det røde menneskeblod var alternativer til en blodløs, naturfor-skrækket senromantik og til den fremstormende røde kommunistiske ideologi, hvor naturen var ligegyldig og den menneskelige natur kun besværlig på grund af kapitalismen.

naiv idealismeHvorfor skal man frem til en hjem-stavn, som efter de flestes mening i den globaliserede virkelighed er en alt for langsom tabervirkelighed?Det skal man, fordi det er en blind tro på økonomisk vækst og materielle fremskridt for enhver pris, der er den tabervirkelighed, som har skabt det Udkantsdanmark, hvor der ikke rum for de rationaliseringsgevinster og den produktivitet, som er nødvendige i en globaliseret markedsvirkelighed.Fremtidens hjemstavn er hverken en ideologi, der klamrer sig til fortiden eller en ideologi, der er så fremtids-sikker, at den lader målet hellige alle midler. Men kan være så blind i sin tro på en fornuftsutopi, at man går over lig for at nå sit mål. Der er for meget snæver natio-nalisme og naiv idealisme i kultur-debatten lige nu. Fremtiden tilhører hverken nationalister eller idealister, men romantiske realister, der tror på menneskets stofskifte med en natur, der er både sårbart og dyrebart liv, og har viden om en menneskenatur, der kan udfolde både aggressiv og kærlig livslyst og udvise et både asocialt og socialt samfundssind. Det er på tide, at politikerne taler om livslyst og samfundssind uden at klamre sig til deres politiske ideologi eller rose sig af deres demokratiske sindelag. Demokrati er jo blot, for at citere K.E. Løgstrup, en skikkelig måde at være uenige på. Derfor skal der blod og jord ind i kulturkampen. Søren Pinds liberalna-tionale kamptropper hænger fast i en nationalisme og en liberal frihedsideo-logi, der er både blodløs og naturløs.

s. 30

august 2011

højskoleNavne

Navne med småtFødselsdag: Ole Kamp, forstander på Rønde Høj-skole fyldte den 12. juni 50 år.

Ny gammel forstander: Jakob Bonderup er blevet indstillet af bestyrelsen på Engelsholm Højskole til at besætte stillingen som forstander efter af flere om-gange at være konstitueret. Nyt job: Kurt Kristensen, forstander de seneste otte år på Børkop Højskole, Indre Missions Bibelskole, stopper. Han skal være landssekretær for Indre Mission på Sjælland og Bornholm.

Fundraising: På Roskilde Højskole går det fremad med indsamling af penge til at bygge højskole for. 15 millioner har højskolen fået tilsagn om. Nu mangler der 78 millioner.

Oversættelse: Højskolesan-gen skal være verdensom-spændende. I hvert fald har tidligere gymnasielærer Arne Pedersen besluttet sig for at oversætte Højskole-sangbogen til engelsk. Indtil videre er 112 af 572 sange blevet oversat.

Danser ind i bestyrelsen

Intellektuelt folkeligkoryfæerne – navnkundige folk i højskolehistorien:

aktuelt:

Else Mathiassen havde egentlig regnet med, at hun skulle læse teologi. Men da man på daværende tidspunkt først kunne modtage SU, efter man var fyldt 23, måtte hun finde på noget andet i mellemtiden. På udlandsrejser finder Else ud af, at teateret er interessant. Hjemme igen leder hun efter en uddannelsesvej inden for alternativ teater og finder en dramalederlinje på Herning Højskole. Sådan kommer teateret og højskolen ind i Else Mathiassens liv lidt som et tilfælde. Og da hun skal i et praktik-forløb, som en del af højskoleforløbet, finder hun ud af, at hun yderligere kan lide at undervise. Og så er levevejen herefter nærmest selvskrevet. Gennem mange år underviser Else Mathiassen i teater, og senere hen også dans. Blandt andet 14 år på Vestjyllands Højskole. Siden 2002 har hun været forstander for samme højskole. I 2005 modtog Else Mathiassen Ringkøbing kommunes kulturpris for sit arbejde i lokalområdet. At bo på landet og arbejde med kultur og teater kan

være lidt svært, fortæller Else. Man kan komme til at mangle inspiration, men her har højskolen ageret som en lille ø af inspiration og møde blandt ligesindede. Mathiassen er en ivrig debattør, hun har blandt andet skrevet essayet Den grønne agurk - Til kamp for den grønne agurk. Død over bananen, omkring det at bo i Udkantsdanmark. Debat er noget, der især vil præge Elses liv fremover, sideløbende med forstanderjobbet og den nye post som bestyrelsesmedlem i FFD. /cs

Teologen Knud Hansen (1898-1996) var en intellektuel herre. I 1979 blev han udnævnt til teologisk æresdoktor ved Københavns Universitet. Hans mange skriverier inkluderer blandt andet Søren Kierkegaard. Ideens digter (1954) og Dostojevskij (1973). Men Knud Hansen var også folke-lig. Han skrev og talte folkeligt, jævnt og med fynsk lune. K.E. Løgstrup, Kaj Thaning og Ole Wivel var at finde i vennekredsen, og Grundtvig var en inspirationskilde. Knud Hansen var ydermere en ivrig debattør, hvad angår emner som højskolen, kirken og poli-tik, om hvilke han skrev talrige indlæg og holdt foredrag.

I 20 år arbejdede han som sognepræst, først i Salling, dernæst i Assens. I 1944 påbegyndte Knud Hansen sin karriere som underviser; han var lærer på Jel-ling Seminarium frem til ’53. Herefter fortsatte han som forstander på Askov Højskole, hvor han agerede frem til 1968. I perioden 1964-67 var han desuden formand for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Knud Hansen var ”et fyrtårn i det forrige århundredes kulturliv”, er der skrevet om ham. Han fyldte meget, siges der også. En legende i dansk åndsliv, er titlen på Hans Henningsens biografi om ham, intet mindre. /cs

s. 31

Nyt fra FFDRedigeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Foreningenskalender

2011

26. septemberEuropanetværksmødeHøjskolernes Hus

5.-7. oktoberPRO-kursusBornholms Højskole

8. novemberFyraftensmøde for vejledereVejle Idrætshøjskole

9. november (OBS: Ny dato)Informationskursus: Tekst-tjekEuropean Film College

9.-10. novemberKursus for sekretærer og forretningsførereVejle Idrætshøjskole

15.-17. novemberForstanderuddannelse modul 1Nørgaards Højskole

24.-25. november Forstandermøde med medlemsmødeÅrhus Idrætshøjskole

2012

24.-26. januarForstanderuddannelse modul 2Nørgaards Højskole

28.-29. martsInformationsseminar: Målgrupper og ungdomskulturEngelsholm Højskole

17.-19. aprilForstanderuddannelse modul 3Nørgaards Højskole

April-majSpille til fællessangUkendt sted

7.-8. juniÅrsmøde og generalforsamlingLøgumkloster Højskole

Få tjek på dine tekster og annoncerKunne du tænke dig at vide, hvordan din målgruppe egentlig opfatter dine annoncer? Og bruger du de rigtige virkemidler i dine tekster, når du sælger skolen i brochurer, annoncer og på nettet? På dette kursus har du chancen for at få en professionel vurdering af skolens markeds-føringsmaterialer - og få gode råd til, hvordan du optimerer dem.Kurset indledes af Politikens Analyseafdeling, der vil præsentere en test af en række højskoleannoncer. Testen vil være baseret på de avisan-noncer, som kursusdeltagerne har indsendt inden kurset. Herefter vil den erfarne tekstforfatter Bo Rathsach præsentere nogle af de formi-dlingsmæssige kneb, han oftest anvender fra sin tekstforfatter-værktøjs-kasse. Med udgangspunkt i kursisternes indsendte teksteksempler vil han se på, hvad der fungerer godt, og hvor der er plads til forbedring.Målet med kurset er en konstruktiv evaluering af højskolernes markedsføring. Der tages udgangspunkt i de indsendte annoncer og tekster for at gøre indholdet mere praktisk anvendeligt for kursusdel-tagerne, men det er vigtigt at understrege, at ingen vil blive bedømt eller hængt ud.

Kurset bliver afholdt den 9. november på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Yderligere oplysninger og tilmelding kan ske på FFD’s webshop:www.ffd.dk/tilmelding

Nye vinkler på forstanderens virke

1. O

venf

ra

- 1

5.-1

7. n

ovem

ber 2

010

På fø

rste

mod

ul v

il hø

jskol

en b

live

betr

agte

t i e

t bre

dt p

ersp

ektiv

, såd

an a

t der

et

able

res e

n fæ

lles p

latfo

rm fo

r det

vid

ere

forlø

b. D

er v

il væ

re fo

kus p

å hø

j-sk

olen

s ide

grun

dlag

, tra

ditio

n og

skol

efor

men

s frih

ed. H

vord

an a

fspe

jler d

et si

g i

lovg

ivni

ngen

? H

vord

an se

r det

ud

i his

torie

ns ly

s? H

vord

an sl

år d

et ig

enne

m p

å

højsk

oler

ne i

dag?

Hvo

rdan

vis

er d

et si

g i d

en e

nkel

te h

øjsk

oles

væ

rdig

rund

lag,

og

hvo

rdan

får d

et k

omm

er d

et ti

l udt

ryk

på d

in sk

ole?

På

bag

grun

d i d

isse

dis

kuss

ione

r sæ

ttes d

er ly

s på

fors

tand

er- o

g le

derg

erni

ngen

. G

æst

eund

ervi

ser e

r bl.a

. pro

fess

or O

ve K

orsg

aard

, Årh

us U

nive

rsite

tssk

ole,

DPU

.

2. I

nden

i -

24.

-26.

janu

ar 2

012

På d

ette

mod

ul v

il af

sætte

t væ

re d

aglig

dage

n på

skol

en o

g fo

rsta

nder

rolle

ns

man

ge fa

cette

r. Fo

rsta

nder

en so

m a

dmin

istr

ator

, som

pæ

dago

g, so

m p

erso

nale

-le

der,

som

ans

at, s

om st

rate

gisk

pla

nlæ

gger

, som

gar

ant f

or sk

olen

s væ

rdig

rund

-la

g et

c. D

ette

vil b

live

drøf

tet p

å ba

ggru

nd a

f opl

æg

om a

nsæ

ttels

esre

tslig

e re

gler

, lo

vens

kra

v til

und

ervi

snin

gen

og sa

mvæ

r, om

”go

d pe

rson

alel

edel

se”,

den

god

e og

den

svæ

re sa

mta

le m

.v.,

liges

om d

et g

ræns

eløs

e ar

bejd

sliv

vil

bliv

e ta

get u

nder

be

hand

ling.

End

elig

tage

s der

på

mod

ul 2

ogs

å hu

l på

udfo

rdrin

gen

med

stra

t-eg

iske

lede

lse.

3. U

defr

a -

17

.-19.

apr

il 20

12

På si

dste

mod

ul v

il fo

kus v

ære

på

højsk

olen

og

det o

mgi

vend

e sa

mfu

nd.

Hvo

r er h

øjsk

olen

pla

cere

t i d

ag i

forh

old

til d

et o

mgi

vend

e sa

mfu

nd?

Hvo

rdan

ser a

ndre

på

os, o

g hv

ilke

udfo

rdrin

ger g

iver

det

båd

e hø

jskol

en so

m

sam

let s

kole

form

og

din

egen

skol

e? P

å de

tte m

odul

vil

der b

live

arbe

jdet

med

st

rate

gisk

udv

iklin

g, o

g de

ltage

rne

vil b

live

præ

sent

eret

for f

orsk

ellig

e væ

rktø

jer i

fo

rbin

dels

e he

rmed

.

Det

tils

træ

bes,

at a

lle te

mae

r bliv

er b

elys

t og

drøf

tet u

d fr

a bå

de e

n fæ

lles,

over

-or

dnet

og

en (s

kole

)indi

vidu

el v

inke

l. På

alle

tre

mod

uler

vil

der v

ære

en

blan

ding

af

dan

nels

es-,

færd

ighe

ds- o

g vi

dens

elem

ente

r i u

nder

visn

inge

n.

Kurs

et e

r opd

elt i

tre

mod

uler

:

KursusbeskrivelseNu udbydes der igen et uddannelsesforløb for landets højskoleforstandere. Kurset tager sit afsæt i, at højskolen er en helt særlig arbejdsplads at være leder på, og det er derfor tilrettelagt med fokus på det at være forstander i en særlig skoleform. Kurset falder i tre dele: Ovenfra / Indeni / Udefra

Modul 2 og 3 vil blive udviklet i samarbejde med kursisterne.Der vil skulle afsættes tid til en mindre hjemmeopgave mellem modul 2 og 3.Forstanderuddannelsen udvikles i et samarbejde mellem FFD og ”Mindbiz” v. Kristian Bierring Lauritsen.

Tid og sted15.-17. nov. 2011 / 24.-26. jan. 2012 / 17.-19. april 2012Nørregaard Højskole, Vestre Ringvej 9, 8850 bjerringbroAlle moduler begynder kl. 13.00 og slutter kl. 12.00 på sidstedagen.

Pris20.000 kr., inkl. ophold, for det samlede forløb. Skolen kan søge om dækning af vikarudgifter – 1000 kr. pr. dag. – i alt 6.000 kr.

TilmeldingSenest den 1. september 2011 på www.ffd.dk/tilmeldingFor yderligere information kontakt Niels Glahn, direkte tlf: 3336 4032, [email protected]

Der vil blive optaget max. 20 deltagere.

Folkehøjskolernes Forening i DanmarkHøjskolernes Hus - Nytorv 71450 København KTlf. 3336 4040E-mail: [email protected]

Det du ikke lærer andre steder

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) Foreningens formål er “At arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skolefomensudvikling”. Foreningen er en medlems- og interesseorganisation, som har sekretariat i Højskolernes Hus i København.

FFD tilbyder efteruddannelses-kurser til alle grupper af ansatte på højskolerne.

Uddannelsesforløb for landets højskoleforstandere - 2011/2012

Forstanderuddannelse

Tilmeldingsenest

1. september

Forstanderuddannelse med start i november:

s. 32

august 2011

HØJSKOLERNES HUS - Nytorv 7 - 1450 København K B

BesøgTEO - besøg os med dit hold i efteråret

BesøgTEO er for dig og dit højskolehold. Det er en invitation til foredrag og diskussion med forskere fra uddannelser rundt om religion ved Aarhus Universitet. Vi har en lang liste af foredrag rettet mod højskoler og gymna-sie- og HF-klasser, og vi kan langt hen ad vejen skræddersy et program, der passer til de emner, I allerede arbejder med. Vi kan også være behjælpelige med at etablere kontakten, hvis I vil supplere foredragene med et besøg hos en religiøs gruppe i lokalområdet.

Se mere på www.teo.au.dk/skoler

besøg os meddit hold

Højskolebladet Annonce 7_2011_BesøgTEO.indd 1 23-06-2011 13:37:04

Documents

Højskolebladet August 2011