88
HORISONT 01° HORISONT 01° 55°41’56.57”N 12°31’57.89”Ø Horisont in English Nr. 1, 2016 HORISONT 60-86 SIDSTE NUMMER AF HORISONT Side 2 STATUS PÅ DEN NYE ORGANISATION Side 4

Horisont 1 2016

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Horisont 1 2016

HORISONT 01°HORISONT 01°

55°41’56.57”N 12°31’57.89”Ø

Horisont in English

Nr. 1, 2016

HORISONT

60-86

SIDSTE NUMMER AF HORISONTSide 2

STATUS PÅ DEN NYE ORGANISATIONSide 4

Page 2: Horisont 1 2016

02° HORISONT

INDHOLD

Søren Philip SørensenAnsvarshavende redaktør

HORISON-taltVores erfaring er din tryghed

Arbejdsskadeforsikring til ansatte i dansk søfart

i mere end 100 år

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk SøfartAmaliegade 33B, 2. sal • 1256 København KTlf. +45 3313 8688 • [email protected] • www.ufds.dk

04° To råd undersamme tag skal styrke det faglige arbejdeInterview om fremtiden med velfærdsrådets formand Ole Philipsen

06° Sømandsklubben i Aarhus forsøget reetableretKlubben i Aarhus er under nedrivning efter kommunens ekspropriering. Ny klub etableres i Polensgade.

08° Brielle nyt

20° Dansk foto­konkurrence 20151. pladsen i årets fotokonkur-rence blev vundet af Klavs Lockwood. “En udfordring at vælge vinderne,” sagde årets dommere.

29° Henrik Berlau stopperInterview med formand for ITF’s sømandsforum, Henrik Berlau, som er faldet for aldersgrænsen i 3F og har sagt farvel til mere end 40 års aktiv kamp for danske sømænd.

44° Når mænd føler sig truetInterview med Lisbet Skræ om hendes projekt om seksuelle krænkelser i den danske handelsflåde

EN AFSLUTNING – EN NY TID En epoke slutter da dette nummer af Horisont er det sidste der bliver udgivet.

Heldigvis er det ikke ensbetydende med, at Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Bibliotek ikke længere vil udsende et blad – tværtimod. Fra efter-året 2016 vil et helt nyt blad se dagens lys og vil være et fælles blad udgivet af Handelsflådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek og Søfartens Arbejdsmiljøråd. Et synligt udtryk for det bofællesskab der blev indledt i januar i år. Et fællesskab der udelukkende har et mål – en bedre service til de søfarende i den danske handelsflåde og deres rederier. Fem måneder inde i året har det nye fælles hus i Rødovre allerede dannet rammen om flere aktiviteter, har haft mange gæster og opleves som et dynamisk hus. Det at være flere om en fælles opgave, er en

markant forbedring og selv om der selvfølgelig er visse kulturelle forskelle, er ingen i tvivl om vigtigheden af en god og professionel service.I dette nummer er der et afskedsinterview med Henrik Berlau, der har gjort en positiv forskel for mange søfarende ikke mindst gennem sit internationale arbejde. Et virke, der er sket i samarbejde med rederne, og hvor den gensidige respekt har været vigtig.

Der er også en artikel om et tabuemne, nemlig chikane der jo også sker til søs, men som er noget der sjældent er blevet adresseret. Det bliver det nu, og det er kun godt, da dialogen er nødvendig, for at sikre et godt arbejdsmiljø og et godt arbejdsliv. Der er udfordringer nok allerede nu med internationale besætninger og en yderst travl hverdag i skibene og på rederierne. Så hvordan man trives, og hvordan vi behandler hinanden, er mere vigtig end nogensinde, og heldigvis noget rigtig mange har fokus på.Trivslen oplever Handelsflådens Velfærdsråd så sandelig også gennem vores nu lidt over et år gamle klub i Brielle ved Rotterdam. Dette initiativ har været en stor gevinst, og tilbagemeldingerne er kun positive. Det samme kan siges om det gode samarbejde, der er mellem Handelsflådens Velfærdsråds mand i Rotterdam og den danske sømandskirke. Et samarbejde der er til stor gavn for den søfarende.Jeg kan garantere for, at Handelsflådens Velfærdsråd vil sikre jer den optimale service og valuta for den såkaldte velfærdsafgift, I betaler, når I er på søen. Mange glemmer fra tid til anden, at I som søfarende også betaler til vort virke. Det ansvar og den forpligtelse vi har over for jer, er vi fuldt ud bevidste om. Vi er i gang med et nyt og spændende kapitel, og det nye fællesskab skal nok vise sin værdi.

Et fællesskab der udelukkende har et mål – en bedre service til de søfarende i den danske handelsflåde og deres rederier.”

FASTE SIDER HORISON-TALT 02° BOGHORISONTERING 12° PREMIEREFILM 24° KORT NYT 34° TEXT IN ENGLISH 60° MOTIONSKONKURRENCER 73° STØTTEPUNKTER I IND- OG UDLAND 87° SEAMEN’S SERVICE ASHORE 87° KOLOFON 87°

FORSIDEFOTO/FRONTPAGE:Rasmus Christoffersen, Handelsflådens Velfærdsrådsfotokonkurrence 2013

Page 3: Horisont 1 2016

HORISONT 03°POLITIKENWEEKLY

Få PolitikenWeekly leveret hver ugeSom en rigtig avis giver PolitikenWeekly dig et pusterum i den myl-drende strøm af daglige nyheder og informationer. En rolig oase med baggrundsstof og indblik fra livet i Danmark og det danske syn på begivenheder i udlandet. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og sendes kun til adresser i udlandet.

Få Politikens e-avis hver dagNu kan du læse den daglige Politiken på din tablet, smartphone eller pc, alle steder året rundt. Allerede kl. 23 dansk tid er avisen parat til at blive set og læst. Med e-avis får du adgang til Politikens avisarkivfra din pc.

E-avis tilbud til PolitikenWeekly abonnenterBestiller du nu, eller har du allerede, et PolitikenWeekly abonnement, så tilbyder vi dig at få Politikens e-avis til specialpris. Du skal vælge e-avis abonnementsperiode svarende til dit Weekly abonnement.

Bestil på politikenweekly.dk eller på +45 70 15 95 15

PolitikenWeekly og Politikens e-avisBor du fast eller midlertidigt i udlandet, har du stadig alle muligheder for at få adgang til den levende avis

Udlandsdanskere må frem-

over bo seks måneder ad

gangen i deres danske som-

merhuse eller lejligheder, uden at de

bliver skattepligtige til Danmark, så

længe de sørger for at tage en sviptur

til for eksempel Sverige i en uge eller

to.Det er resultatet af en ny afgørelse i

Skatterådet, skriver Morgenavisen

Jyllands-Posten.

Afgørelsen kan betyde, at tusinder

af ældre vil få lyst til at flytte til var-

mere himmelstrøg, forudser økono-

miske og juridiske rådgivere ifølge

avisen. Det betyder nemlig, at de kan

besøge deres børn og børnebørn i

Danmark væsentligt længere, end

det hidtil har været muligt.

Indtil nu er udlandsdanskere på

uafbrudt ferie i Danmark i op til tre

måneder blevet rådet til at rejse

hjem til deres bopælslande i typisk

mindst en måned. På den måde er de

sluppet for en regning fra Skat. Ifølge

skatteekspert Torben Bagge, advo-

katfirmaet Tommy V. Christiansen,

har Skat dermed for første gang slået

fast, hvad der menes med "kortvarigt

ophold pga. ferie og lignende", skri-

ver avisen.

Hvis du som udlandsdansker har

ejendom i Danmark, så er du sådan

set fuldt skattepligtig herhjemme,

hvis du tager ophold i boligen. Med

mindre du bare er i landet på grund

af ferie eller andre kortvarige ophold

af maksimalt tre måneder i træk.

Herudover må du sammenlagt op-

holde dig i Danmark 180 dage inden

for de seneste 12 måneder. Det har

længe givet udlandsdanskerne de

konsekvenser, at de kun opholdt sig i

deres sommerhus eller lejlighed i

Danmark tre måneder om året for ik-

ke at komme på kant med loven. For

at udløse en ny tremåneders periode

skulle de nemlig rejse hjem til bo-

pælslandet i mindst en måned, hvis

ikke de ville modtage en ordentlig

regning fra Skat.

Nu åbner Skatterådet dog op for,

efter den nye afgørelse, at de med en

sviptur til for eksempel Sverige i en

eller to uger kan udløse en ny tremå-

neders periode, som gør, at de lovligt

kan opholde sig i Danmark. Dermed

bliver det for fremtiden nemmere

for danskere med bopæl i udlandet

at tage hjem for at besøge venner og

familie og opholde sig i deres bolig

længere tid ad gangen.

Af de godt 24.000 danskere, der

har flyttet bopæl til enten Frankrig

eller Spanien, hvor de bor fast, har

omkring halvdelen af dem et som-

merhus eller en lejlighed herhjem-

me, uden at være bopælspligtig.

»Men der er dog tale om en kon-

kret afgørelse. Vi ved således fortsat

ikke reelt, hvor korte ferieophold i

udlandet Skat vil acceptere, uden at

tremåneders reglen overtrædes.

Samtidig er det vigtigt at notere sig

reglen om, at man sammenlagt kun

må opholde sig her i landet i 180 da-

ge inden for de sidste 12 måneder,

hvis ikke man vil anses for fuldt skat-

tepligtig til Danmark«, siger Jesper

Demming, revisorfirmaet Deloitte.

Dobbelt skattesmæk

Flere tusinder af udstationerede

danskere står til at få dobbelt skatte-

smæk med store konsekvenser for

erhvervslivet, skriver Berlingske. De

udsendtes særlige skattefritagelse

ophæves med den nye skattereform,

samtidig med at de skal til at betale

skat af deres frie boliger. Det betyder,

at det bliver dyrere for de virksomhe-

der, der har udsendte medarbejdere

i byer med høje boligomkostninger.

På sigt kan det få den konsekvens,

at færre danskere bliver udstatione-

ret. »Når vores udstationerede skal

dobbelt bebyrdes, vil det få den kon-

sekvens, at 70-75 procent af vores ud-

stationeringer fra Danmark ikke

længere finder sted«, siger Lars Mar-

cher, administrerende direktør i Am-

bu A/S. »Det er ufatteligt sørgeligt, for

det har kæmpe værdi for Danmark,

at medarbejderne får international

erfaring«, tilføjer han.

Hvor meget det dobbelte skatte-

smæk vil komme til at koste er-

hvervslivet, er endnu uvist, men på

længere sigt kan det få større konse-

kvenser. »Det har isoleret set både

konsekvenser for konkurrenceev-

nen og eksporten, fordi det skader

relationen til fjerne markeder. Det

kan betyde fald i beskæftigelsen«, si-

ger Bo Sandemann Rasmussen, pro-

fessor i økonomi ved Aarhus Univer-

sitet. Ritzau

skattelempelse

Ny afgørelse betyder, at

udlandsdanskere frem-

over må være i Dan-

mark halvdelen af året

uden at betale skat.

Skatterådet: Bopælsregler løsnes op

LYSERE TIDER. Udlandsdanskere får nu mulighed for at nyde herlighederne ’hjemme i Danmark’ i længere tid - uden at komme i karambolage med Skat. Foto: Thomas Borberg

weekly

avisen for danskere i udlandet...

Danmarks børn får tidligere chefpolitiin-

spektør Per Larsen (67) som ny talsmand.

Han er udpeget til posten som formand

for Børnerådet og skal dermed tale bør-

nenes sag både i medier og over for mini-

stre og Folketinget. Han aflø-

ser Lisbeth Zornig Andersen.

Børnenes talsmand

Side 2

Der har været perioder i dansk politik,

hvor kulturministeren har været så lige-

gyldig og farveløs, at man har haft svært

ved at huske vedkommendes navn. Det

gælder dog ikke 1993-96, hvor den nu 70-

årige Jytte Hilden sad på po-

sten. I de år var der ballade.

Kultur med kant

Side 13

POLITIKEN19. sept. 2012

Årgang 103. Nr. 38

Pris 22 kr.

AbonnementService 70 15 95 15

www.politiken.dkDanmarks rigeste - side 8

Page 4: Horisont 1 2016

TO RÅD UNDER SAMME TAG

– SKAL STYRKE DET FAGLIGE ARBEJDE

04° HORISONT

Page 5: Horisont 1 2016

HORISONT 05°

Velfærdsrådets formand Ole Philipsen ser samarbejdet med Søfartens Arbejdsmiljøråd som en fordel, selv om det ikke var hans livret,

da forslaget første gang blev fremsat

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N , H F V

Samarbejdet bliver en fordel for de søfa-rende, og det er deres interesser, de er sat til at varetage. Derfor synes Ole Philipsen, bestyrelsesformand for velfærdsrådet, at det er en gevinst, at de er flyttet sammen med arbejdsmiljørådet, selv om han oprin-delig var betænkelig ved ideen.

De to organisationer kan ikke umiddel-bart blive til én. Det vil i givet fald kræve en lovændring.

- Vi kan høste de umiddelbare gevin-ster, der er ved at være under samme tag, og på sigt er jeg overbevist om, at vi kan udvikle en fælles kultur og på en række punkter drage fordel af hinandens viden og erfaring, påpeger Ole.

UFORNUFTIG ENEGANGHan mener, det er ufornuftigt, at to for-holdsvis små organisationer, som på en række områder har fælles faglige interes-ser, sidder på hver sin adresse og har hver sin administration, telefonanlæg, revisor, blad, hjemmeside og så videre.

- Det handler om, at vi får så meget arbejdsmiljø, trivsel og velfærd som muligt for de penge, der er til rådighed til gavn for de søfarende.

- Velfærdsydelsen er ikke steget de seneste 13-14 år, og da afgiften til ar-bejdsmiljørådet heller ikke kan følge med prisudviklingen, kan vi jo se, at det i nær fremtid bliver nødvendigt at drosle ned, hvis ikke der tages initiativer til at spare.

- Det gør vi ved et tæt samarbejde og ved at undgå dobbeltfunktioner.

SIDSTE ÅR KOMMER ALDRIG IGENOle erkender, at sammenflytningen ikke er alles livret.

- Men det er sådan, det er nu! Det bliver aldrig mere som sidste år, og det skal både medarbejdere og erhvervet vænne sig til.

- Når det er sagt, så mener jeg i øvrigt, at vi er gået skånsomt til værks. Havde det været to private virksomheder, der med samme forudsætninger, var gået i samar-bejde, var det sket mere kynisk og uden de store følelser, der trods alt er bundet op på disse to organisationer.

MANGE DIREKTØRERDet kan synes mærkværdigt, at der er ansat en administrerende direktør for de to organisationer, når et af de væsentlige mål med samarbejdet er at spare.

Ole medgiver, at det umiddelbart ser ud til at være i modstrid med formålet, at der nu er tre direktører.

- I bestyrelserne vurderer vi imidlertid, det er vigtigt med en udefrakommende person til at løbe samarbejdet i gang.

- Vi erkender jo i bestyrelserne, at det er svært at forene to kulturer. Derfor er der brug for en person, som ikke har rødder i nogen af de to organisationer, og som kan se på opgaverne mere nøgternt, end hvis man er følelsesmæssigt involveret.

Den administrerende direktør referer til et formandskab bestående af de to formænd og næstformænd i de to be-styrelser, som fortsat består for hver sin

organisation. Formandsskabet forholder sig til overordnede fælles spørgsmål, mens det faglige hører hjemme i de respektive bestyrelser.

FREMTIDENOle ser gerne, at der engang i fremtiden bliver mulighed for en sammenlægning af de to organisationer med kun én direktør og to faglige chefer med ansvar for hver sit område.

- Jeg tror, det vil være en fordel med en åremålsansat direktør, som ikke har bag-grund i det maritime erhverv men kommer udefra. Det kunne skabe nye impulser, så vi ikke gror fast i vaner.

- Foreløbig gælder det om at få forenet de to kulturer og skabt en fælles holdning til opgaverne. Det skal være naturligt at bruge hinanden fx ved skibsbesøg, så der ikke skal mere end én person afsted til fx Rotterdam eller Esbjerg.

- Velfærdskonsulenten kan bruges til at tale trivsel og arbejdsmiljø, mens arbejds-miljøkonsulenten kan bruges til at tale vel-færd eller tage en ladning læsestof med.

- Skarpe faggrænser skal udviskes, og når det er gjort, tror jeg på succes’en, siger Ole Philipsen.

Ole Philipsen erkender, at sam-menflytningen kan være en hård kamel for medarbejderne i de to organisationer at sluge, men han er overbevist om, at det på sigt er en god idé for at skabe mest mulig velfærd og arbejdsmiljø til gavn for de søfarende, som de to organisati-oner er sat til at betjene.

Page 6: Horisont 1 2016

06° HORISONT

Sømandsklubbens lokaler i Aarhus, i den nordlige ende af havnen, er i skrivende stund under nedrivning, efter at kommunen har eksproprieret bygningen, som også huser firmaer og sportsklubber, fra hvem huslejen i mange år har været en væsent-

lig del af sømandsklubbens drift.

SØMANDSKLUBBEN I AARHUS FORSØGES REETABLERET

T E K S T A R N E J Ø R G E N S E N , I N T E R N AT I O N A L S E A M E N ´ C L U B

I forbindelse med det nye byggeri i den nordlige del af Aarhus Havn har Aarhus Kommune eksproprieret Sømandsklubben i Sverigesgade. Bygningen ligger i vejen for en planlagt vandkanal og en videreførelse af cykelstien mellem Aarhus og Risskov. Sømandshjemmet har i stedet erhvervet sig en ejendom i Polensgade i den sydlige del af havnen tættere på havneterminaler og bymidte. Et velegnet helle for søfarende på landlov mellem skib og Aarhus cen-trum. Bygningen har stået ubenyttet hen siden 2010, og en omfattende renovering er nu i gang, inden sømandsklubben kan åbne sine døre for havnens gæster.

DET KOSTER AT DRIVE EN SØMANDSKLUBUdover indtægten fra lejere i Sverigesgade, er den daglige drift afhængig af støtte fra private og offentlige sponsorer. Hidtil har Aarhus Havn og Handelsflådens Velfærds-råd bidraget med henholdsvis 250.000 kr. samt 125.000 kr. årligt. Et evt. underskud dækkes af Sømandshjemmets Fond, hvis midler nu er reduceret med flere mio. kr.

og som bl.a. vedrører behørig adgang til ovennævnte faciliteter i land

ERSTATNING FORRINGER KLUBBENS MULIGHEDERKlubben har i forbindelse med ekspropria-tionen fået tilkendt 6,5 mio. kr. i erstatning til den videre drift. Et beløb som bestyrel-sen for sømandsklubben finder for lavt, da en passende kompensation, udover erhvervelse og istandsættelse af de nye lokaler andet sted i havnen, også skal kunne finansiere en reetablering af de lokaler, som muliggør udlejning til de firma-er og sportsklubber, der førhen var med til at betale for driften af sømandsklubben. Den tilkendte erstatning er derfor anket, og man afventer nu en endelig kendelse i Overtaksationskommissionen. En kendel-se der forhåbentlig bedre matcher det tab, som nedrivningen af den tidligere bygning har påført sømandsklubben, og som mu-liggør ikke bare en reetablering, men også den videre drift i mange år fremover.

efter købet af Polens gade samt for flytte-omkostninger og istandsættelse af lokaler til vanlig standard. Af samme årsag har sømandsklubben ansøgt flere maritime fonde om midler til istandsættelse og indretning, der er i overensstemmelse med den søfarendes forventninger.

SERVICE TIL SØFARENDE, SÅVEL I LAND SOM OM BORDI 1996 blev det tidligere traditionelle sømandshjem ændret til en moderne sømandsklub, der tilbyder søfarende på landlov kvalificeret adspredelse væk fra skib og en travl arbejdsdag. Udover at dri-ve sømandsklubben, der har åbent 6 dage om ugen, foretager klubmedarbejdere og frivillige dagligt skibsbesøg, med tilbud om transport, turistinfo, nyheder, bogbytning og anden service, der kan berige opholdet i Aarhus. Klubben er således en vigtig medspiller i bestræbelserne på at skabe god trivsel ude om bord i skibene, og er også medvirkende til at Aarhus opfylder re-gulativerne i Maritime Labour Convention 2006 - som også Danmark har ratificeret,

Maritime Labour Convention - regulativ 4.4:Access to shore-based welfare facilities:Purpose: To ensure that seafarers working on board a ship have access to shore-based facilities and services to secure their health and well-being.

En omfattende istandsættelse af den nye sømandsklub er stærkt påkrævet, inden man er klar til at åbne dørene for havnens mange søfarende.

Page 7: Horisont 1 2016

HORISONT 07°

Sømandsklubbens kerneydelser:• Fri transport til og fra klubben • Dagsfriske aviser på eget sprog via Newspaper Direct• Bogbytning• Telefon- og Sim-kort• Internet Café• Billiard og Bordtennis• Satellit TV• Fri kaffe og te• Salg af lyst øl, sodavand og kioskvarer• Tilbud om ture til Aarhus Centrum, herunder til Aros,

Den Gamle By og Moesgård• Indkøb• Sportsaktiviteter

Forskellige virksomheder, en bokseklub og et crossfit-center har gennem mange år genereret en fast indtægt til driften af sømandsklubben, men nu er hele bygningen under nedrivning.

Sømandsklubben har åbent 6 dage om ugen, men ansatte og frivillige besøger også havnens ankomne skibe - bl.a. med et tilbud om sightseeing i Aarhus og omegn.

A.P. MØLLER FONDEN HAR NETOP BEVILGET 3 MIO. KR. TIL ISTANDSÆTTELSE AF SØMANDSKLUBBEN.

Page 8: Horisont 1 2016

08° HORISONT

Vores klub i Brielle fyldte i marts et år, og i løbet af det år, der er gået, har mange fået øjnene op for klubben. Det er vi glade for! Antallet af besøgende

er stigende og de søfolk, der kommer på besøg, er glade for klubben og dens beliggenhed.

Vores tre cykler er populære, og det er lykkedes, at lokke søfarende med ud på løbeture på voldene omkring Brielle. Derudover har der været gang i bordtennis-

battene på første sal i klubben, og vi har spillet basket på byens basketbane, ligesom der også har været arrangeret ture til go cardbanen i nærheden.

Også selve byen Brielle bruges flittigt, og efter en tur rund i byen, kommer søfaren-de ofte tilbage med de blå poser fra supermarkedet.

BRIELLE NYT

T E K S T J A C O B C H R I S T E N S E N , H F V

ShorebådenKIRSTEN MÆRSK lå for bøje i Rotterdams havn, og besætningsmedlemmerne havde mulighed for at tage shorebåden i land for at komme en tur i sømands-klubben. Klubben ligger ikke langt fra, hvor de ankommer med shorebåden, men da Rotterdams havn er jo en af verdens største havne, er der alligevel 12 km hen til klubben! Tre af søfolkene løb turen, de øvrige var glade for klubbens minibus.

Page 9: Horisont 1 2016

HORISONT 09°

Nygifte på klubbenNygifte på klubben. Munish Arora og Pooja Chaudhary fra MARSTAL MÆRSK var netop blevet gift, da de besøgte os i maj. Pooja var med som medsejlende hustru.

NH­skibsbesøgDe gode gammeldags skibsbesøg er ikke røget ud til fordel for klubben i Brielle. Her holder kaptajn på WESTSUND, Kaare, udkik fra styrehuset. Han ser frem til at velfærden kommer om bord med friske aviser og bøger. Velfærdskonsulenten har mange skibsbesøg i Rotterdam havn og omegn.

HORISONT 011°

Besætningsmedlemmerne Ronald Rivera og Alvin Domingo fra MAGLEBY MÆRSK er ude og se på Brielle og omegn sammen med Kirsten, kaptajnens kone.

VELKOMMEN PÅ KLUBBENI dag, den 4. november, har jeg fået svar på en mail fra EDITH MÆRSK. Den sendte jeg ud for et par dage siden. Skibet vil gerne ind på klubben. MÆRSK-skibenes ankomst er planlagt lang tid i forvejen, hvilket gør det nemmere at planlægge et besøg på klubben.

Vi forsøger at sende invitationer, om at besøge klubben, til alle skibe, der anløber Rotterdam, men skulle man ikke have fået en invitation inden anløb, er man meget velkommen til selv at henven-de sig. Vi ved det kan være vanskeligt for de søfarende, at melde deres ankomst i god tid, men prøv så vidt muligt, da vi

kæmper for at kunne bemande klubben alle ugens dage.

Heldigvis får vi god hjælp fra Signe og Ulrik fra Sømandskirken i Rotterdam, som gerne henter og brin-ger søfarende til klubben. Vi er glade

for det gode samarbejde til gavn for de søfarende.

TRE CYKLERPort of Rotterdam har her i efteråret sponsoreret tre cykler, som søfolkene

Danish GovernmentSeamen´s Service

Bestil afhentning til HFV-klubben i Brielle hos HandelsflådensVelfærdsråd i Rotterdam i god tid inden ankomst:

tlf. (+31) 620 406 860 tlf. (+31) 010 476 4016email: [email protected]

Please book transport to the seamen´s club in Brielle at Danish Government Seamen´s Service in Rotterdam, early before eta:

phone (+31) 620 406 860 phone (+31) 010 476 4016email: [email protected]

Kokken, Nonilo S Chin, fra TINA THERESA viser billeder fra sin favoritsport boksning.

Løbere i klubbenVelfærdskonsulent Jacob i midten med søfolk fra KIRSTEN MÆRSK. De tre søfolk til højre var løbet fra shorebåden til klubben, 12 km! – næste gang skal kadetterne til venstre i billedet løbe med.

Løbere i landskabetVejret var lige til en løbetur denne forårsdag i Rotterdam, hvor besætnings-medlemmer fra KIRSTEN MÆRSK var på besøg. Et par af dem var friske på en løbetur, og på klubbens facebook, Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam kan man se en video med de aktive søfolk.

Danish Government’sSeamen’s Service

Page 10: Horisont 1 2016

010° HORISONT08° HORISONT

HVEM KAN KOMME I BETRAGTNINGSøfarende, der inden for de sidste 2 kalenderår har arbej-det i et skib under dansk fl ag i mindst seks måneder og har været omfattet af feriekort-ordningen, er berettiget til at komme i betragtning ved udlejningen. Det forudsæt-ter, at ansøgeren har været ansat til arbejde, medens skibet/skibene var i søen. Den enkelte søfarende kan

kun deltage i lodtrækningen med én ansøgning pr. år. Efter aftale mellem de søfarendes organisationer fordeles udlej-ningen med 80% til menige søfarende og 20% til offi cerer.

BOOK EN AF DE TRE BOLIGERPå Velfærdsrådets hjem-meside - www.hfv.dk - under menupunktet ”ferieboliger” kan du booke online. Du kan også ringe eller maile til Sø-farendes Ferieboliger allerede

i dag og booke din ferie i en af vores 3 boliger.

Den nye udlejningssæson ligger fra 1. marts 2016 til 28. februar 2017 – hvor du allerede nu kan indsende din ansøgning og deltage i lodtræk-ningen om én af de attraktive uger i skolernes sommerferie.

PRISUdlejningsprisen er kr. 3.500 pr. uge i ugerne 22-34 samt

kr. 2.300 pr. uge for resten af året.

Vi har således gjort det meget enkelt for dig at booke et ophold i én af de tre ferieboliger, som alle har en fi n kvalitet. Ud over leje indbetales et depositum på kr. 1.000 til dækning af forbrug af strøm og varme. Det overskydende beløb returneres efter mod-regning.

HOLMSLAND KLIT V. VESTERHAVET 87 m2 fritidshus ved Klegod, 4 km syd for Søndervig og 9 km nord for Hvide Sande. Naturgrund i 2. klitrække, 800 m fra stranden. Der er 7 sove pladser, sauna, TV, og fri internet samt alle de faciliteter enhver familie kan ønske sig.

SANDVIG PÅ BORNHOLM 68 m2 ferielejlighed i Sandvig på det nordlige Bornholm. Lejligheden ligger i strandkanten med fl ot udsigt over Østersøen. Der er 7 sengepladser samt alt nødvendigt inventar, herunder TV og fri internet.

SKALLERUP KLIT V. VESTERHAVET 71 m2 i Skallerup Klit, ca. 10 km syd for Hirtshals og 2 km nord for Lønstrup med dejlig udsigt til Vesterhavet og ca. 300 m til stranden, samt adgang til badeland, sportshal og indkøb. Der er 7 sengeplad-ser og alt nødvendigt inventar herunder TV og fri internet.

Beløbene fra de uhævede feriemidler i ferie kortordningen inden for dansk skibsfart er anvendt til køb af 3 ferieboliger. Ferieboligerne udlejes til søfarende.

Kig ind i de tre ferieboliger på www.hfv.dk

SØFARENDES FERIEBOLIGER

HUSK FERIEBOLIGERNEVores tre dejlige ferie-boliger er lejet ud det meste af sommeren, men mangler man et rart sommerhus/ferielejlighed til en ferie i efteråret, kan man gå ind på vores hjemmeside og tjekke kalenderen for ledige uger. På hjemmesiden kan man læse mere om ferieboligerne, samt få tips til hvad man skal se i området.

Udlejningspris for alle tre huse er kr. 3.500 i ugerne 22-34 og kr. 2.300 i de øvrige uger.Depostitum kr. 1.000.

SKALLERUP KIITMan er tæt på havet i Kalmar fritidshuset på 71 m2. Huset ligger på en dejlig naturgrund med udsigt ud over naturen og Vesterhavet i Skallerup Klit, ca. 10 km syd for Hirtshals og ca. 2 km nord for den charmeren-de lille by Lønstrup.Der er 7 sengepladser fordelt på 3 værelser og alt nødven-digt inventar, herunder TV og trådløs internetforbindelse.

SANDVIG, BORNHOLMEt kig ind i stuen i Sandvig.Lejligheden er på 68 m2 og ligger i strandkanten med flot udsigt over Østersøen og Hammerknuden, der ligger i gåafstand fra lejligheden. Der er 7 sengepladser fordelt på 2 værelser samt en god sovesofa i stuen. Derudover alt nødvendigt inventar, herunder TV og trådløs internetforbindelse.

HOLMSLAND KLITDen rå natur er tæt på sommerhuset i Holmsland Klit. Huset er et murstenshus på 87 m2 ved Klegod på Holmsland Klit, 4 km syd for Søndervig og 9 km nord for Hvide Sande.Beliggende på skøn naturgrund i 2. klit-række ca. 800 m fra standen. Der er 7 sovepladser fordelt på 3 værelser, og alt nødvendigt inventar, herunder TV og trådløs internetforbindelse.

Kig ind i de tre ferieboliger på www.hfv.dk

Page 11: Horisont 1 2016

HORISONT 011°

Som medlem får du bl.a. adgang til• Juridisk rådgivning og service• Karriererådgivning• Faglige netværk• Møder og temadage• Erhvervskonferencer• Kurser og efteruddannelse• Fagmagasinet Maskinmesteren• Fagmagasinet Optimering

Dit faglige netværk

Sankt Annæ Plads 16 1250 København K

Tlf. 3336 4920 [email protected]

Page 12: Horisont 1 2016

012° HORISONT022° HORISONT

Branden: Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR Lars Halskov - Politikens Forlag, 2015

Jeg har tidligere på dette sted anmeldt bøger, der beskriver katastrofer i almindelighed og især i skibsfartens historie.

Katastrofer drager forfattere og læsere.Katastrofer stiller automatisk en

ramme for forfatter og læser.Der stilles spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Var det en

teknisk fejl? Var det menneskelige fejl? Var der tale om en forbrydelse? Har vi nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?

Det er vigtigt at lægge mærke til bogens undertitel – ”Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser:

Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansva-ret er afgjort.

To af ejerne og kaptajnen har fået mindre hæftestraffe for brud på sikker-hedsbestemmelserne. Der er gennemført ændringer i sikkerhedsregler.

I 2016 offentliggør to norske undersø-gelseskommissioner, en parlamentarisk og en strafferetslig – deres arbejde. Forhåbentlig kommer vi nærmere til en opklaring af gåden.

Det vi får med denne bog, er en meget fi n gennemgang af hændelsen og de efterfølgende forsøg på en opklaring. Uden at være befamlende oplever vi de efterlevendes frygtelige smerte og usikkerhed - der især er præget af de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/ameri-kanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

Der anvendes et litterært greb, der går under betegnelsen faction, her blandes fi ktion og fakta på en meget fascine-rende måde. Fra start er vi med helt inde i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Bogen har et meget fi nt grafi sk layout, det fremmer klart læselysten. Et meget fi nt kilderegister og et personregister afslutter bogen.

Jens Kostrup

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnetskorvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009 Søren Nørby m.fl . – Rosendahls/Steel & Stone, 2015 Så er der kommet en bog, der be-skriver den danske marines korvetter i Niels Juel-klassen.

Bogen beskriver baggrunden for skibenes bygning med udgangspunkt i forsvarsfor-

BoghorisonteringV E D I R E N E O L S E N , S Ø FA R T E N S B I B L I O T E K

Vi bliver aldrig helt færdige med de store nordiske færgekatastrofer, i år er det 15 år siden katastrofen om bord på SCANDINAVIAN STAR og 20 år siden færgen ESTONIA forliste, og to nye bøger om katastroferne, anmeldes herunder. Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han i Branden: gåden om Scandinavian Star. I den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne talt med overlevende og pårørende til færgetragedien.

Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografi en om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to i serien om Mærskfl åden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske Procecuting Maritime Piracy: Domestic Solutions to International Crimes.

De 11 bøger, vi anmelder herunder, spænder vidt fra den nye store bog i anledning af DFDS’ 150års jubilæum, skrevet af Bruce Peter, over Eddy Lopez’ personlige beretning om tiden som gidsel i Somalia til en grundig redegørelse af de store værfters lukning i 1980-90erne. Vi er en tur i det Sydfynske med bogen “Øhavsfærger,” i Skagen, med bogen “Fisk, vrag & gæster”, og vi er på havets bund med bogen “Krigsskibe på havets bund”. Derudover kan man i vores anmeldelser læse om hospitalsskibe, om storm og om containere, vi har en bog om Tor Line og kampen om Nordsøen og en anmeldelse af en stor biografi om Tordenskiold.

Tor Line : and the battle of the North Sea Bruce Peter & Oddbjörn Fastesson Nautilus, 2015

Tor Line blev oprettet i 1966, hvor rederiet gik ind i linjetrafikken mellem Sverige, Eng-land og Holland. Op gennem 1970’erne havde man succes i rederiet, og bestilte nogle af de mest avancerede færger, der blev bygget på den tid.

Bogen her fortæller med en grundig tekst og mange fotos og illustrationer histo-rien om linjefart og færgefart i den nordlige del af Nordsøen specielt med fokus på Tor Line og rederiets udvikling, fra oprettelsen af rederiet i midten af 1960erne, over at det i 1980erne blev overtaget af DFDS til det sidste “Tor”-navn blev udfaset i 2012.

Bogen er forholdsvis lille i omfang, kun på 127 sider, men alligevel indeholder teksten i de otte kapitler meget informa-tion, og giver et godt indtryk af rederiets udvikling med vægten lagt på 1950’erne til 1970’erne. I de otte kapitler kommer

forfatterne bl.a. ind på: Sverige-England, shipping før roll-on, roll-off æraen, Et nyt færge-konsordium oprettes, Nye færge-flåder, Fragtkrigen i Nordsøen, Sessan Tor Line og DFDS og Tor Line.

Der er et væld af fotos af smukke skibe i bogen, samt detaljerede fotos af skibenes interiør lige fra receptionsdisken, billeder af kahytter, spisesale og diskoteker med glade mennesker, til et foto hvor en mor og barn spiller et ringspil, som er optegnet på dækket af SAGA.

Forfatterne, Bruce Peter, hvis produk-tion af færgebøger, man efterhånden næsten ikke kan overskue, og Oddbjörn Fastesson, ansat i Tor Line helt fra begyn-delsen og senere direktør, har her skrevet en bog med insideroplysninger, der vil glæde mange færgeentusiaster.

Irene Olsen

Peter Wessel Tordenskiold Dan H. Andersen Lindhardt & Ringhof, 2015

Dan H. Andersen har revideret og genudgi-vet sin bestsellerbiografi om Tordenskiold fra 2004, og der er stadig tale om en fantastisk drengebog for både piger og drenge. En yderst velskreven en af slagsen og i et meget fint sprog.

Med denne udgivelse er der tale om et pragtværk, som alle raske drenge og piger må have på ønskesedlen.

Tordenskiold er en dansk helt, og vi har ikke så mange - i hvert tilfælde ikke beskrevet i samme omfang. Hele historien udspiller sig over 30 år i et hæsblæsende

tempo, i et liv der i meget høj grad var planlagt af vores helt selv. Han når at blive adlet af kongen i 1716 og han dør i en duel i 1720. Tordenskiolds største held var jo nok, at der var en krig han kunne deltage i.

Når man er født i Danmark er det næsten umuligt at vokse op uden at støde på beretninger om Tordenskiolds mange gerninger. Mange af disse hændelser og heltegerninger er jo desværre myter, der ikke kan understøttes af kilderne.

Dan H. Andersen beskriver i kapitel 23, Eftermælet 1720-2015, hele denne problematik.

Hvordan opstår helte, hvordan opstår beskrivelsen af helte og endelig hvorfor. Dan H. A. introducerer os til begrebet: ”The Trickster”, der narrer, snyder, forklæder sig. Det er folk som Pippi Langstrømpe Robin Hood, Lisbeth Salander ... ”The Trickster opretholder et moralsk univers, narrer de

HORISONT 023°

liget i 1973. Der indledes med en gen-nemgang af det meget store persongalleri, der står bag hele processen fra politisk vedtagelse til det første skib er i søen.

Som læser får man en klar fornemmelse af hele den politiske og administrative side af dette projekt, samt naturligvis Søvær-nets rolle - hvorfor bygge disse skibe? Det er i den kolde krigs tid - verden så meget anderledes ud dengang, end i dag.

Forsvaret af Danmark var vendt mod truslen fra øst.

Den anden halvdel af bogen er helliget beskrivelser af livet ombord. En gen-nemgang af korvetternes mange opgaver. Det klæder bogen at der er indlæg fra alle typer af skibenes personel - fra både chefer og konstabler.

Alvorlige men afgjort også morsomme fortællinger.

Gennem disse beskrivelser oplever man også, hvordan marinens overordnede opgave skifter i takt med, at de politiske ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer. Opgaver der klares fl ot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsfl agene for sidste gang på korvet-terne, alt har en tid og afl øserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetter-nes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser. Der er også et personregister og litteraturhenvisninger.

Indholdsfortegnelsen fi ndes i bogen indledning.

Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til den danske fl ådes historie. Det er spændende læsning for folk med mari-time interesser. God fornøjelse.

Jens Kostrup

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014 Preben Jensen – Nautilus, 2015

Her kommer endnu en bog som lan-dets færgenørder, vil blive glade for.

En stor, fl ot og grundig bog om færge-ruten fra Kalundborg til Kolby Kås på Samsø og videre til Aarhus. En detaljeret tekst og med mange fotos af færger, detaljer fra færgerne, havneanlæg, køre-planer og billetter.

Forfatteren, Preben Jensen, som i 2007 skrev ”Færgerne til Sejerø og Nekselø,” skriver også artikler til Dansk Færgehistorisk Selskab, og han har indsamlet materiale til og har arbejdet på bogen gennem fl ere år. Det har resulteret i denne moppedreng, som indleder med kort at fortælle om ruten før DSB, hvor DFDS stod for den, og herefter koncen-trerer den sig om de 100 år, hvor DSB besejlede ruten. Og her er dykket dybt

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havne-anlæg, politiske diskussioner og overve-jelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmands-forretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuf-fert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre km til færgen!

I den mere alvorlige ende af historier-ne berettes om LOLLI. I 1944 da færgen var på vej fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at det blev slået i stykker på grund af vand-trykket. Man havde kun to både, men masser af fl åder, som dog var zinkfl åder, der fl ød på vandet og de skibbrudne måtte derfor ligge i vandet, og holde fast i det tovværk, der var sat fast på siderne, indtil hjælpen kom frem, og eftersom ulykken skete i marts måned, var det alvorligt. Heldigvis fi k besætningen hur-tigt sendt nødsignaler, og mange skibe kom til og hjalp passagererne i vandet. Et tysk skib kom også til og pumpede skibet, så det kunne fl yde og dermed sejle tilbage til Århus.

Efter at DSBs besejling af ruten op-hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, fortsætter Jensen med at fortælle om Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Danske Færger A/S – eller bare Færgen. Bogen kommer hele vejen rundt, og slut-ter med et lille kapitel om fremtiden.

Til sidst i bogen fi nder man en over-sigt over alle de færger og skibe, der har sejlet i fast rutefart mellem Kalundborg-Samsø-Århus med tekniske oplysninger, skibshistorie samt plan- og dækstegnin-ger. Her fi nder man også en detaljeret oversigt over priser, antal passagerer og biler for årene fra 1914 og frem. Sidste indførsel er for d. 5.2. 2015.

Med denne nye udgivelse har vi fået en grundig dokumentation af endnu en af Danmarks færgeruter.

Boghorisontering

Page 13: Horisont 1 2016

HORISONT 013°022° HORISONT

Branden: Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR Lars Halskov - Politikens Forlag, 2015

Jeg har tidligere på dette sted anmeldt bøger, der beskriver katastrofer i almindelighed og især i skibsfartens historie.

Katastrofer drager forfattere og læsere.Katastrofer stiller automatisk en

ramme for forfatter og læser.Der stilles spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Var det en

teknisk fejl? Var det menneskelige fejl? Var der tale om en forbrydelse? Har vi nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?

Det er vigtigt at lægge mærke til bogens undertitel – ”Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser:

Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansva-ret er afgjort.

To af ejerne og kaptajnen har fået mindre hæftestraffe for brud på sikker-hedsbestemmelserne. Der er gennemført ændringer i sikkerhedsregler.

I 2016 offentliggør to norske undersø-gelseskommissioner, en parlamentarisk og en strafferetslig – deres arbejde. Forhåbentlig kommer vi nærmere til en opklaring af gåden.

Det vi får med denne bog, er en meget fi n gennemgang af hændelsen og de efterfølgende forsøg på en opklaring. Uden at være befamlende oplever vi de efterlevendes frygtelige smerte og usikkerhed - der især er præget af de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/ameri-kanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

Der anvendes et litterært greb, der går under betegnelsen faction, her blandes fi ktion og fakta på en meget fascine-rende måde. Fra start er vi med helt inde i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Bogen har et meget fi nt grafi sk layout, det fremmer klart læselysten. Et meget fi nt kilderegister og et personregister afslutter bogen.

Jens Kostrup

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnetskorvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009 Søren Nørby m.fl . – Rosendahls/Steel & Stone, 2015 Så er der kommet en bog, der be-skriver den danske marines korvetter i Niels Juel-klassen.

Bogen beskriver baggrunden for skibenes bygning med udgangspunkt i forsvarsfor-

BoghorisonteringV E D I R E N E O L S E N , S Ø FA R T E N S B I B L I O T E K

Vi bliver aldrig helt færdige med de store nordiske færgekatastrofer, i år er det 15 år siden katastrofen om bord på SCANDINAVIAN STAR og 20 år siden færgen ESTONIA forliste, og to nye bøger om katastroferne, anmeldes herunder. Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han i Branden: gåden om Scandinavian Star. I den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne talt med overlevende og pårørende til færgetragedien.

Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografi en om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to i serien om Mærskfl åden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske Procecuting Maritime Piracy: Domestic Solutions to International Crimes.

HORISONT 023°

liget i 1973. Der indledes med en gen-nemgang af det meget store persongalleri, der står bag hele processen fra politisk vedtagelse til det første skib er i søen.

Som læser får man en klar fornemmelse af hele den politiske og administrative side af dette projekt, samt naturligvis Søvær-nets rolle - hvorfor bygge disse skibe? Det er i den kolde krigs tid - verden så meget anderledes ud dengang, end i dag.

Forsvaret af Danmark var vendt mod truslen fra øst.

Den anden halvdel af bogen er helliget beskrivelser af livet ombord. En gen-nemgang af korvetternes mange opgaver. Det klæder bogen at der er indlæg fra alle typer af skibenes personel - fra både chefer og konstabler.

Alvorlige men afgjort også morsomme fortællinger.

Gennem disse beskrivelser oplever man også, hvordan marinens overordnede opgave skifter i takt med, at de politiske ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer. Opgaver der klares fl ot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsfl agene for sidste gang på korvet-terne, alt har en tid og afl øserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetter-nes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser. Der er også et personregister og litteraturhenvisninger.

Indholdsfortegnelsen fi ndes i bogen indledning.

Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til den danske fl ådes historie. Det er spændende læsning for folk med mari-time interesser. God fornøjelse.

Jens Kostrup

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014 Preben Jensen – Nautilus, 2015

Her kommer endnu en bog som lan-dets færgenørder, vil blive glade for.

En stor, fl ot og grundig bog om færge-ruten fra Kalundborg til Kolby Kås på Samsø og videre til Aarhus. En detaljeret tekst og med mange fotos af færger, detaljer fra færgerne, havneanlæg, køre-planer og billetter.

Forfatteren, Preben Jensen, som i 2007 skrev ”Færgerne til Sejerø og Nekselø,” skriver også artikler til Dansk Færgehistorisk Selskab, og han har indsamlet materiale til og har arbejdet på bogen gennem fl ere år. Det har resulteret i denne moppedreng, som indleder med kort at fortælle om ruten før DSB, hvor DFDS stod for den, og herefter koncen-trerer den sig om de 100 år, hvor DSB besejlede ruten. Og her er dykket dybt

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havne-anlæg, politiske diskussioner og overve-jelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmands-forretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuf-fert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre km til færgen!

I den mere alvorlige ende af historier-ne berettes om LOLLI. I 1944 da færgen var på vej fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at det blev slået i stykker på grund af vand-trykket. Man havde kun to både, men masser af fl åder, som dog var zinkfl åder, der fl ød på vandet og de skibbrudne måtte derfor ligge i vandet, og holde fast i det tovværk, der var sat fast på siderne, indtil hjælpen kom frem, og eftersom ulykken skete i marts måned, var det alvorligt. Heldigvis fi k besætningen hur-tigt sendt nødsignaler, og mange skibe kom til og hjalp passagererne i vandet. Et tysk skib kom også til og pumpede skibet, så det kunne fl yde og dermed sejle tilbage til Århus.

Efter at DSBs besejling af ruten op-hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, fortsætter Jensen med at fortælle om Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Danske Færger A/S – eller bare Færgen. Bogen kommer hele vejen rundt, og slut-ter med et lille kapitel om fremtiden.

Til sidst i bogen fi nder man en over-sigt over alle de færger og skibe, der har sejlet i fast rutefart mellem Kalundborg-Samsø-Århus med tekniske oplysninger, skibshistorie samt plan- og dækstegnin-ger. Her fi nder man også en detaljeret oversigt over priser, antal passagerer og biler for årene fra 1914 og frem. Sidste indførsel er for d. 5.2. 2015.

Med denne nye udgivelse har vi fået en grundig dokumentation af endnu en af Danmarks færgeruter.

Boghorisontering

stærke og overlegne, men er også ond og bringer forstyrrelse og kaos” (Side 520). Tordenskiold var en trikster, fascinerer os.

Bogen har et meget fint noteafsnit: Årstalsoversigt og meget fine kort - man må lige have en finger inde her medens man læser, Ordforklaring og Maritim terminologi - her kan bl.a. læse hvad en schoutbynacht er - det er en af de titler Tordenskiold op-når. Der er også en meget fin forklaring på hele begrebet: Prise/prisepenge, der er en meget vigtig del af aflønningssystemet for alle i flåden. Der er en udmærket litteratur-liste og et navneregister med det lille fif, at en understregning af et sidetal i navne-registret henviser til en illustration. I afsnit-tet TAK skriver forfatteren om de fonde der har støttet udgivelsen bl.a. Augustinus Fonden og A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Uden fonde af denne type ville vi ikke kun-ne glæde os bøger som denne.

Jens Kostrup

838 dage i helvede Fortalt af kaptajn Eddy Lopez selv / Kristian Leider Olsen & Søren Baastrup Turbine, 2016

Historien om danmarkshistoriens længste gidseltagning.Historien om den forfærdelige gidseltag-ning og den lange ventetid på 838 dage, inden Eddy, Søren og de fire filippinske søfolk fra M/S LEOPARD blev frigvet, kender vi. Alligevel var jeg nedslået og hovedrystende underholdt af denne bog, der er kaptajn Eddy Lopez’s version af historien, og som er skrevet i samarbejde med journalisterne Kristian Leider Olsen og Søren Baastrup.

I 2013 skrev journalist Eva Damsgaard bogen Det beskidte spil, der belyste gidsel-sagen udefra, og tog fat i alle aspekter af erhvervet. I 2014 udkom Sørens Somalia, hvor styrmand Søren Lyngbjørn fortalte sin version af historien til Karsten Hermansen.

Eddie og Sørens bøger minder meget om hinanden, men supplerer også hinan-den, og udover at få genopfrisket historien får man nye oplysninger, f.eks. hvordan skibet bliver klargjort til at modstå pirat-angreb, og at de engelske vagter, som skibet fik om bord inden sejladsen gennem Adenbugten, faktisk var til mere besvær end gavn, da de fyldte meget på skibet, uden at kunne gøre egentlig gavn. Vi får også at vide at både Eddy og Søren i dage-ne før piratangrebet havde øvet sig på at slingre med LEOPARD for at lave bølger, så det ville være umuligt for eventuelle pirater at borde skibet - noget, som de desværre ikke havde held med.

I bogen fortæller Eddie ofte om det savn, han har i forhold til sin familie, det er tydeligt at mærke, at det påvirker ham meget, at han er borte fra sine drenge og sin kone. Han laver en kalender, og er tilfreds med at kunne følge med i dagene, men bliver ked af det, når han ser en fød-selsdag eller anden mærkedag nærme sig. Og den triste udgang for Eddie har været, at han og hans kone nu er separerede, selv om vi på billederne i bogen ser den store gensynsglæde, da Eddie og de øvrige gidsler er blevet frigivet.

Forhåbentlig kommer vi aldrig til at se en gidseltagning som denne igen.

Irene Olsen

DFDS 150Bruce Peter Nautilus, 2016

I december 2016 er det 150 år siden at DFDS blev grundlagt, og det fejres med en bog i det efterhånden kendte “DFDS-for-mat”, dvs. A4-størrelse og på ca. 500 sider! Bogen er skrevet af Bruce Peter, kendt for efterhånden utallige flotte og grundige bøger om maritim og især skandinavisk maritim - og især skandinavisk maritim - historie.

I modsætning til de to “gamle” jubilæ-umsbøger, der overvejende koncentrerede sig om skibshistorierne, lægger Bruce Peter i denne bog vægt på at fortælle rederiets historie i en grundig tekst gennem 24 kapitler. De har overskrifter som “The Origins of DFDS”, “Stormy Waters”, “Post-War Rebuilding”, “Half a Transport Business, Half Show Business”, afsluttende med “Conclusion”, hvor Peter konkluderer, at nogle af grundene til at DFDS har klaret sig så godt gennem 150 år er, at rederiet har absorberet mindre rederier, og har haft succes med at komme ind på nye, attraktive markeder og aldrig har været bange for at skille urentabel forretning fra.

I sin indledning skriver Peter, at han i bogen søger at kombinere rederihistorien og den tekniske og designmæssige ud-vikling for at dokumentere DFDS’ historie og sætte den ind i Dansk og Europæisk politisk historie. Derudover fokuserer han på udviklingen af ruter og skibe. V

Page 14: Horisont 1 2016

014° HORISONT

Bogen er rigt illustreret, og rigtig mange af billederne er taget af Bruce Peter selv, eller stammer fra hans egen fotosamling. Og udover mange fotos af DFDS’ skibe, ser man også forfatterens interesse for interiør i form af de mange fotos af apteringerne – måske ikke så underligt, da han er til daglig lektor i designstudier på Glasgow School of Art.

Sidst i bogen finder man en statistisk oversigt over DFDS’ indtjening fra 1867-2014, samt en omfattende note-, kilde- og litteraturliste. Bogen afsluttes med et register.

Bruce Peter har igen skrevet en spændende og indbydende bog om dansk maritim historie.

Irene Olsen

Da værfterne lukkede Transformationen af den danske værfts-industri 1975-2015Thomas Roslyng Olesen Syddansk Universitetsforlag, 2016

Der er stor blanding af mange begreber i titlen - historie, mobilisering, demonstrati-oner og megen tristhed. For undertegne-de, der opvokset med personligt kendskab til mange værftsarbejdere, har læsningen

været en oplevelse med nye synsvinkler.Jeg har haft venner og familie der arbej-

dede på Aalborg Vært, Nakskov Skibsværft og B&W. Efter at have læst denne bog er mit ”værftsverdensbillede” blevet revideret og perspektiveret.

Bogen er inddelt i afsnit om de enkelte værfter: Om etableringen, om produktion, om krise om lukning og meget spændende afsnit om: nye virksomheder der fulgte – eller spin-off.

Der er meget store forskelle på, hvad der sker på de enkelte værfter – med bygninger, grunde og medarbejdere og ikke mindst knowhow, ved en lukningen. Mange forskellige faktorer gør sig gælden-de f.eks. ejerkredsens sammensætning og ønsker. Ligger man geografisk, så det er muligt/nemmere at etablere sig som un-derleverandør eller ligger man i – Nakskov.

Kapitel 9 har overskriften: Medarbej-derne fra danske værfter – hvordan gik det for medarbejderne da værfterne lukkede. Vi lever i land, hvor man har styr på indbyggerne, eller – hvor gik værfts-arbejderne hen da de gik ud. Der gives en meget interessant gennemgang og forkla-ringer af tallene fra Danmarks Statistik/IDA databasen (Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning).

I en tid hvor danske industriarbejds-pladser er truet af lukning, bringer denne bog meget interessante betragtninger til eftertanke.

Der er mange dejlige og velvalgte billeder i bogen. Billedet på side 210 af fællestillidsmand John Hansen, taget af fotograf Per Daugaard, er en kommentar i sig selv ved siden af bogens ord.

Bogens forlæg er et videnskabeligt arbejde af forfatteren, men omskrivningen til denne udgivelse er vellykket, og har et godt læsevenligt sprog. Bogen bør læses af mange, f.eks. historisk og alment interes-serede, men ikke mindst af politikere på både lokalt- og landsplan.

Jens Kostrup

ØhavsfærgerSejlads og færgefolk i det sydfynske fra vind og damp til diesel og elSøren Stridsholt Nielsen Fyns Amts Avis, 2015

Denne bog skulle slet ikke have været en bog, men hvilken guldgrube, den er blevet til! Søren Stridsholt Nilsen fortæller i sit forord at titlen “Øhavsfærger” startede som en artikelserie i Fyns Amts Avis, hvor formålet var at skildre sydfynske færge-folks hverdag om bord på færgerne. I ord og billeder ville man give et blik ind i funk-tioner og steder, som passagerer normalt ikke har adgang til. Men mens artiklerne kørte i avisen voksede også de historiske afsnit, og forfatteren blev opfordret til at samle artiklerne til en bog, denne bog, der nu kan opfattes som 150 års jubilæums-markering for færgefarten i Det Sydfynske Øhav.

Bogen lægger ud med et kort som viser de 12 færgeruter, som findes i Det Sydfynske Øhav, 11 af disse sejler hele året og i alt 14 færger er i drift - og det på trods af det pæne antal broer, der også findes i området. Og så er vi ellers i gang, med fortællinger om smakkejoller (“øhavets minibus”), paketter, dampskibe, træfærger, bilfærger, jernbanefærger, et portræt af “kofærgen” Yrsa og den Svend-borg-byggede færge, Egeskov, der i dag er omdannet til bolig. Indimellem krydret med portrætter af de folk, der besejlede skibene og større kronologiske, historiske afsnit, bl.a. portrætter af de fire færgerede-rier, Dampskibsselskabet Ærø, Sydfyenske Dampskibsselskab, Langeland-Kiel-Linien og Nordisk Færgefart. Midt i bogen finder man et stort afsnit, som opregner øhavs-færgernes historie år for år, og som i

022° HORISONT

Branden: Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR Lars Halskov - Politikens Forlag, 2015

Jeg har tidligere på dette sted anmeldt bøger, der beskriver katastrofer i almindelighed og især i skibsfartens historie.

Katastrofer drager forfattere og læsere.Katastrofer stiller automatisk en

ramme for forfatter og læser.Der stilles spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Var det en

teknisk fejl? Var det menneskelige fejl? Var der tale om en forbrydelse? Har vi nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?

Det er vigtigt at lægge mærke til bogens undertitel – ”Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser:

Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansva-ret er afgjort.

To af ejerne og kaptajnen har fået mindre hæftestraffe for brud på sikker-hedsbestemmelserne. Der er gennemført ændringer i sikkerhedsregler.

I 2016 offentliggør to norske undersø-gelseskommissioner, en parlamentarisk og en strafferetslig – deres arbejde. Forhåbentlig kommer vi nærmere til en opklaring af gåden.

Det vi får med denne bog, er en meget fi n gennemgang af hændelsen og de efterfølgende forsøg på en opklaring. Uden at være befamlende oplever vi de efterlevendes frygtelige smerte og usikkerhed - der især er præget af de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/ameri-kanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

Der anvendes et litterært greb, der går under betegnelsen faction, her blandes fi ktion og fakta på en meget fascine-rende måde. Fra start er vi med helt inde i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Bogen har et meget fi nt grafi sk layout, det fremmer klart læselysten. Et meget fi nt kilderegister og et personregister afslutter bogen.

Jens Kostrup

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnetskorvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009 Søren Nørby m.fl . – Rosendahls/Steel & Stone, 2015 Så er der kommet en bog, der be-skriver den danske marines korvetter i Niels Juel-klassen.

Bogen beskriver baggrunden for skibenes bygning med udgangspunkt i forsvarsfor-

BoghorisonteringV E D I R E N E O L S E N , S Ø FA R T E N S B I B L I O T E K

Vi bliver aldrig helt færdige med de store nordiske færgekatastrofer, i år er det 15 år siden katastrofen om bord på SCANDINAVIAN STAR og 20 år siden færgen ESTONIA forliste, og to nye bøger om katastroferne, anmeldes herunder. Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han i Branden: gåden om Scandinavian Star. I den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne talt med overlevende og pårørende til færgetragedien.

Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografi en om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to i serien om Mærskfl åden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske Procecuting Maritime Piracy: Domestic Solutions to International Crimes.

V

HORISONT 023°

liget i 1973. Der indledes med en gen-nemgang af det meget store persongalleri, der står bag hele processen fra politisk vedtagelse til det første skib er i søen.

Som læser får man en klar fornemmelse af hele den politiske og administrative side af dette projekt, samt naturligvis Søvær-nets rolle - hvorfor bygge disse skibe? Det er i den kolde krigs tid - verden så meget anderledes ud dengang, end i dag.

Forsvaret af Danmark var vendt mod truslen fra øst.

Den anden halvdel af bogen er helliget beskrivelser af livet ombord. En gen-nemgang af korvetternes mange opgaver. Det klæder bogen at der er indlæg fra alle typer af skibenes personel - fra både chefer og konstabler.

Alvorlige men afgjort også morsomme fortællinger.

Gennem disse beskrivelser oplever man også, hvordan marinens overordnede opgave skifter i takt med, at de politiske ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer. Opgaver der klares fl ot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsfl agene for sidste gang på korvet-terne, alt har en tid og afl øserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetter-nes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser. Der er også et personregister og litteraturhenvisninger.

Indholdsfortegnelsen fi ndes i bogen indledning.

Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til den danske fl ådes historie. Det er spændende læsning for folk med mari-time interesser. God fornøjelse.

Jens Kostrup

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014 Preben Jensen – Nautilus, 2015

Her kommer endnu en bog som lan-dets færgenørder, vil blive glade for.

En stor, fl ot og grundig bog om færge-ruten fra Kalundborg til Kolby Kås på Samsø og videre til Aarhus. En detaljeret tekst og med mange fotos af færger, detaljer fra færgerne, havneanlæg, køre-planer og billetter.

Forfatteren, Preben Jensen, som i 2007 skrev ”Færgerne til Sejerø og Nekselø,” skriver også artikler til Dansk Færgehistorisk Selskab, og han har indsamlet materiale til og har arbejdet på bogen gennem fl ere år. Det har resulteret i denne moppedreng, som indleder med kort at fortælle om ruten før DSB, hvor DFDS stod for den, og herefter koncen-trerer den sig om de 100 år, hvor DSB besejlede ruten. Og her er dykket dybt

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havne-anlæg, politiske diskussioner og overve-jelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmands-forretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuf-fert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre km til færgen!

I den mere alvorlige ende af historier-ne berettes om LOLLI. I 1944 da færgen var på vej fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at det blev slået i stykker på grund af vand-trykket. Man havde kun to både, men masser af fl åder, som dog var zinkfl åder, der fl ød på vandet og de skibbrudne måtte derfor ligge i vandet, og holde fast i det tovværk, der var sat fast på siderne, indtil hjælpen kom frem, og eftersom ulykken skete i marts måned, var det alvorligt. Heldigvis fi k besætningen hur-tigt sendt nødsignaler, og mange skibe kom til og hjalp passagererne i vandet. Et tysk skib kom også til og pumpede skibet, så det kunne fl yde og dermed sejle tilbage til Århus.

Efter at DSBs besejling af ruten op-hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, fortsætter Jensen med at fortælle om Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Danske Færger A/S – eller bare Færgen. Bogen kommer hele vejen rundt, og slut-ter med et lille kapitel om fremtiden.

Til sidst i bogen fi nder man en over-sigt over alle de færger og skibe, der har sejlet i fast rutefart mellem Kalundborg-Samsø-Århus med tekniske oplysninger, skibshistorie samt plan- og dækstegnin-ger. Her fi nder man også en detaljeret oversigt over priser, antal passagerer og biler for årene fra 1914 og frem. Sidste indførsel er for d. 5.2. 2015.

Med denne nye udgivelse har vi fået en grundig dokumentation af endnu en af Danmarks færgeruter.

Boghorisontering

Page 15: Horisont 1 2016

HORISONT 015°022° HORISONT

Branden: Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR Lars Halskov - Politikens Forlag, 2015

Jeg har tidligere på dette sted anmeldt bøger, der beskriver katastrofer i almindelighed og især i skibsfartens historie.

Katastrofer drager forfattere og læsere.Katastrofer stiller automatisk en

ramme for forfatter og læser.Der stilles spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Var det en

teknisk fejl? Var det menneskelige fejl? Var der tale om en forbrydelse? Har vi nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?

Det er vigtigt at lægge mærke til bogens undertitel – ”Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser:

Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansva-ret er afgjort.

To af ejerne og kaptajnen har fået mindre hæftestraffe for brud på sikker-hedsbestemmelserne. Der er gennemført ændringer i sikkerhedsregler.

I 2016 offentliggør to norske undersø-gelseskommissioner, en parlamentarisk og en strafferetslig – deres arbejde. Forhåbentlig kommer vi nærmere til en opklaring af gåden.

Det vi får med denne bog, er en meget fi n gennemgang af hændelsen og de efterfølgende forsøg på en opklaring. Uden at være befamlende oplever vi de efterlevendes frygtelige smerte og usikkerhed - der især er præget af de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/ameri-kanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

Der anvendes et litterært greb, der går under betegnelsen faction, her blandes fi ktion og fakta på en meget fascine-rende måde. Fra start er vi med helt inde i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Bogen har et meget fi nt grafi sk layout, det fremmer klart læselysten. Et meget fi nt kilderegister og et personregister afslutter bogen.

Jens Kostrup

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnetskorvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009 Søren Nørby m.fl . – Rosendahls/Steel & Stone, 2015 Så er der kommet en bog, der be-skriver den danske marines korvetter i Niels Juel-klassen.

Bogen beskriver baggrunden for skibenes bygning med udgangspunkt i forsvarsfor-

BoghorisonteringV E D I R E N E O L S E N , S Ø FA R T E N S B I B L I O T E K

Vi bliver aldrig helt færdige med de store nordiske færgekatastrofer, i år er det 15 år siden katastrofen om bord på SCANDINAVIAN STAR og 20 år siden færgen ESTONIA forliste, og to nye bøger om katastroferne, anmeldes herunder. Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han i Branden: gåden om Scandinavian Star. I den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne talt med overlevende og pårørende til færgetragedien.

Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografi en om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to i serien om Mærskfl åden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske Procecuting Maritime Piracy: Domestic Solutions to International Crimes.

punktform inden for alle år fortæller om milepæle, køb og salg, brobygning, forlis, isvintre, spritruter og meget mere.

Der er generalarrangementer, fakta og skibshistorier på mange af færgerne og andre interessante faktabokse, f.eks. Øha-vets fem sidste aktive dampere (MJØLNER, TRANEKJÆR, LANGELAND, AGNETE og FRITZ JUEL) og ti sejlivede Sydfyenske færger, hvor HELGE, med 81 sejlende år, topper listen. Der er også fotos fra Ærøsunds sænkning, med QR-koder, der henviser til en video af sænkningen og en stor billedserie.

Bogen bugner af fotos, både gamle og nye, hvoraf mange af de nyere billeder er taget af forfatteren, og her er der både tale om skibsportrætter og spændende og sjove detaljer, f.eks. fotoet af veteran-post-båden Hjortø, hvis fender i stævnen er be-klædt med skind (øgenavnet er “bjørnen”, men mon ikke, det er fåreuld!). Mange af bogens opslag er billedcollager uden yderligere tekst, det giver ro til at fordybe sig i billederne uden at man forstyrres af fakta, men fakta får man alligevel, da siderne i stedet er forsynet med en rød trekant i venstre hjørne. De henviser til en billedtekst, som findes bag i bogen.

Det er umuligt at komme ind på alt, hvad Øhavsfærger rummer, men den er en skatkiste af historier og fotos, så hvis man er interesseret i færgehistorie og sydfynsk historie i det hele taget, så er dette bogen, man bør dykke ned i. Den er let at læse, og man kan uden problemer springe rundt mellem kapitlerne og lade sig fange af et spændende emne.

Irene Olsen

Fisk, vrag & gæsterJørgen Elsøe Jensen Hasserisstuernes Forlag, 2015

Skagens historie fra 1200-årene til op til starten af 1900-tallet, det er hvad denne bog dækker. Det er lokalhistorie, men bogen vil interessere bredt, da mange har et forhold til området.

Forfatter, Jørgen Elsøe Jensen, er professor, dr. scient. på Aalborg Universitet

og har forsket i by- og udviklingshistorie gennem mange år. Han har her skrevet en grundig og interessant bog om Skagens historie.

I bogen kommer han ind på hvordan Skagen har udviklet sig, både bosæt-termæssigt og økonomisk, på fiskeriet, gæsterne og kunstnerne udefra, samt de meget spændende kapitler, “Den enes død, den andens brød” og “Afskeden med fortiden.

I “Den enes død...” hører vi om stran-dingsøkonomien, og her kommer Jensen ind på at man til tider mere var røvere end redere. Derfor fik tolderne allerede i slutningen af 1600-årene og fremover flere administrative opgaver i forbindelse med søforhør, og udarbejdelse af strandingsop-gørelser, og man forsøgte at få et overblik over strandede laster og værdier.

I kapitlet “Afskeden med fortiden” fortæller forfatteren, at Redningsstationen på Skagen stod klar i 1852, hvor ordnin-gen om redningsvæsenet blev vedtaget. Man fik officielt redningsudstyr (tidligere havde fiskerne brugt deres egne både), bl.a. redningsbåde og et raketkasteappa-rat, der kunne medvirke til at redde flere menneskeliv og laster. Men det betød samtidig at strandingsøkonomien for-svandt. Faktisk sluttede den nærmest af med en katastrofe i 1862,hvor briggen DAPHNE af Gøteborg, om morgenen efter fiskeriselskabernes julegilde, strandede på nordsiden af Skagen. Og det gik helt galt.

Det var storm, og redningsfolkene havde drukket rigeligt. De forsøgte flere gange at ro ud til de skibbrudne, men desværre kæntrer en redningsbåd, og otte redere, alle fattige fiskere og familieforsørgere, samt et besætningsmedlem fra skibet drukner.

Bogen er rigt illustreret med kort, som viser byen og landets udvikling, illustrative tegninger, f.eks. af fiskeriformer og mange smukke og dramatiske gengivelser af malerier, som viser Skagens dramatiske historie, herunder mange malerier af stor-me med forlisende skibe og redningsfolk, malet af de kendte kunstnere, der også holdt til på Skagen.

Til slut slår forfatteren fast, at turisme og fiskeri i dag er byens vigtigste erhverv, og at Skagen Havn er Danmarks største fiskerihavn.

Irene Olsen

Krigsskibe på havets bund Dyk ned i den dramatiske historie med skibsvrag fra Anden Verdens krig Nicholas A. Veronico Forlaget Turbine, 2015

Den sømilitære del af historien om Anden Verdenskrig er fornemt beskrevet i littera-turen, personligt troede jeg, at jeg havde oplevet krigen på havet beskrevet fra alle tænkelige vinkler, men så lå Krigsskibe fra havets bund på mit bord.

Med denne bog har vi fået en ny vinkel på historien, eksempelvis: Pearl Harbor - her gik man og troede at man vidste ”alt”. En minutiøs gennemgang af hændelserne, med fine billeder over og under vandet. Et meget interessant afsnit er hele beskrivel-sen af de japanske miniubådes deltagelse og endeligt i angrebet.

REPULSE og PRINCE OF WALES hen-holdsvis krydser og slagkrydser - er to engelske krigsskibe der bliver sænket d. 10 december 1941, dagen efter angrebet på Pearl Harbor - skibene ligger nu ca. 100 sømil fra Singapore. Selve angrebet og sænkningen og de senere dykninger beskrives. Et meget interessant

HORISONT 023°

liget i 1973. Der indledes med en gen-nemgang af det meget store persongalleri, der står bag hele processen fra politisk vedtagelse til det første skib er i søen.

Som læser får man en klar fornemmelse af hele den politiske og administrative side af dette projekt, samt naturligvis Søvær-nets rolle - hvorfor bygge disse skibe? Det er i den kolde krigs tid - verden så meget anderledes ud dengang, end i dag.

Forsvaret af Danmark var vendt mod truslen fra øst.

Den anden halvdel af bogen er helliget beskrivelser af livet ombord. En gen-nemgang af korvetternes mange opgaver. Det klæder bogen at der er indlæg fra alle typer af skibenes personel - fra både chefer og konstabler.

Alvorlige men afgjort også morsomme fortællinger.

Gennem disse beskrivelser oplever man også, hvordan marinens overordnede opgave skifter i takt med, at de politiske ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer. Opgaver der klares fl ot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsfl agene for sidste gang på korvet-terne, alt har en tid og afl øserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetter-nes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser. Der er også et personregister og litteraturhenvisninger.

Indholdsfortegnelsen fi ndes i bogen indledning.

Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til den danske fl ådes historie. Det er spændende læsning for folk med mari-time interesser. God fornøjelse.

Jens Kostrup

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014 Preben Jensen – Nautilus, 2015

Her kommer endnu en bog som lan-dets færgenørder, vil blive glade for.

En stor, fl ot og grundig bog om færge-ruten fra Kalundborg til Kolby Kås på Samsø og videre til Aarhus. En detaljeret tekst og med mange fotos af færger, detaljer fra færgerne, havneanlæg, køre-planer og billetter.

Forfatteren, Preben Jensen, som i 2007 skrev ”Færgerne til Sejerø og Nekselø,” skriver også artikler til Dansk Færgehistorisk Selskab, og han har indsamlet materiale til og har arbejdet på bogen gennem fl ere år. Det har resulteret i denne moppedreng, som indleder med kort at fortælle om ruten før DSB, hvor DFDS stod for den, og herefter koncen-trerer den sig om de 100 år, hvor DSB besejlede ruten. Og her er dykket dybt

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havne-anlæg, politiske diskussioner og overve-jelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmands-forretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuf-fert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre km til færgen!

I den mere alvorlige ende af historier-ne berettes om LOLLI. I 1944 da færgen var på vej fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at det blev slået i stykker på grund af vand-trykket. Man havde kun to både, men masser af fl åder, som dog var zinkfl åder, der fl ød på vandet og de skibbrudne måtte derfor ligge i vandet, og holde fast i det tovværk, der var sat fast på siderne, indtil hjælpen kom frem, og eftersom ulykken skete i marts måned, var det alvorligt. Heldigvis fi k besætningen hur-tigt sendt nødsignaler, og mange skibe kom til og hjalp passagererne i vandet. Et tysk skib kom også til og pumpede skibet, så det kunne fl yde og dermed sejle tilbage til Århus.

Efter at DSBs besejling af ruten op-hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, fortsætter Jensen med at fortælle om Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Danske Færger A/S – eller bare Færgen. Bogen kommer hele vejen rundt, og slut-ter med et lille kapitel om fremtiden.

Til sidst i bogen fi nder man en over-sigt over alle de færger og skibe, der har sejlet i fast rutefart mellem Kalundborg-Samsø-Århus med tekniske oplysninger, skibshistorie samt plan- og dækstegnin-ger. Her fi nder man også en detaljeret oversigt over priser, antal passagerer og biler for årene fra 1914 og frem. Sidste indførsel er for d. 5.2. 2015.

Med denne nye udgivelse har vi fået en grundig dokumentation af endnu en af Danmarks færgeruter.

Boghorisontering

V

Page 16: Horisont 1 2016

016° HORISONT022° HORISONT

Branden: Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR Lars Halskov - Politikens Forlag, 2015

Jeg har tidligere på dette sted anmeldt bøger, der beskriver katastrofer i almindelighed og især i skibsfartens historie.

Katastrofer drager forfattere og læsere.Katastrofer stiller automatisk en

ramme for forfatter og læser.Der stilles spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Var det en

teknisk fejl? Var det menneskelige fejl? Var der tale om en forbrydelse? Har vi nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?

Det er vigtigt at lægge mærke til bogens undertitel – ”Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser:

Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansva-ret er afgjort.

To af ejerne og kaptajnen har fået mindre hæftestraffe for brud på sikker-hedsbestemmelserne. Der er gennemført ændringer i sikkerhedsregler.

I 2016 offentliggør to norske undersø-gelseskommissioner, en parlamentarisk og en strafferetslig – deres arbejde. Forhåbentlig kommer vi nærmere til en opklaring af gåden.

Det vi får med denne bog, er en meget fi n gennemgang af hændelsen og de efterfølgende forsøg på en opklaring. Uden at være befamlende oplever vi de efterlevendes frygtelige smerte og usikkerhed - der især er præget af de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/ameri-kanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

Der anvendes et litterært greb, der går under betegnelsen faction, her blandes fi ktion og fakta på en meget fascine-rende måde. Fra start er vi med helt inde i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Bogen har et meget fi nt grafi sk layout, det fremmer klart læselysten. Et meget fi nt kilderegister og et personregister afslutter bogen.

Jens Kostrup

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnetskorvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009 Søren Nørby m.fl . – Rosendahls/Steel & Stone, 2015 Så er der kommet en bog, der be-skriver den danske marines korvetter i Niels Juel-klassen.

Bogen beskriver baggrunden for skibenes bygning med udgangspunkt i forsvarsfor-

BoghorisonteringV E D I R E N E O L S E N , S Ø FA R T E N S B I B L I O T E K

Vi bliver aldrig helt færdige med de store nordiske færgekatastrofer, i år er det 15 år siden katastrofen om bord på SCANDINAVIAN STAR og 20 år siden færgen ESTONIA forliste, og to nye bøger om katastroferne, anmeldes herunder. Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han i Branden: gåden om Scandinavian Star. I den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne talt med overlevende og pårørende til færgetragedien.

Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografi en om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to i serien om Mærskfl åden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske Procecuting Maritime Piracy: Domestic Solutions to International Crimes.

aspekt er det, at skibene ligger i interna-tionalt farvand. Selvom vragene betragtes som fredet område i henhold til British Protection of Military Remains Atc, har de britiske myndigheder ingen mulighed for at forhindre plyndringer. Gravfreden respek-teres ikke. Hele arbejdet for dykkerne er anderledes omkring Pearl Harbor, her er der tale om amerikansk territorialfarvand og dermed amerikansk lov.

PRINZ EUGEN den tyske krydser, der medvirkede til sænkningen af HOOD i Dan-marks-strædet og senere overgav sig til de allierede i København i maj 1945 - dukker op i afsnittet om Bikini-atollen, hvortil den er blevet overført. Blandt mange andre flådefartøjer skal virkningen af et atom-bombeangreb afprøves. Flere hundrede fartøjer bombes i tre forsøg. Dele fra PRINZ EUGEN, er senere ført tilbage til Tyskland, hvor de er udstillet.

Der er i bogen et udmærket afsnit om de amerikanske motortorpedobåde. En meget fin beskrivelse af bygningen og indsættelsen af fragtskibene af Liberty- og Victorytypen,

Hver gang man læser om disse skibe, bliver ens forståelse for deres betydning for de allieredes sejr i 2. Verdenskrig større – og så – japanske undervandshangar-skibe, udtænkt til angreb på amerikanske storbyer!!!

Bogen afsluttes med et meget fint regi-ster, forfatterens bogliste og oversætterens meget fine liste over danske og engelske bøger - og en enkelt film.

Der er samtidig henvisninger til diverse museer over hele verden samt henvisnin-ger til diverse hjemmesider.

Bogen er spændende læsning og samti-dig meget anvendelig som opslagsværk.

Jens Kostrup

Lifeline across the sea Mercy ships of the second world war and their repatriation missionsDavid L. Williams The History Press, UK, 2015

Denne fine og meget interessante bog skil-drer i detaljer et væsentligt men uden tvivl også glemt kapitel i 2. verdenskrig. Der er tale om den store indsats af de mange skibe der under farlige og vanskelige vilkår sørgede for, at diplomater, kirkelige, fanger, sårede og andre udsatte kunne komme hjem eller i det mindst til mere trygge omgivelser.

Disse transporter - udført af officielt 49 skibe – skete med henvisning til Geneve konventionen og blev indgået mellem de stridende parter. Så selv midt i en voldsom og frygtelig krig var der plads til medmen-neskelighed. Det gik heller ikke altid lige godt, og flere af disse skibe blev også sænket med store tab til følge.

En yderst interessant bog fyldt med spændende detaljer.

Søren Sørensen

Verden i kasser En introduktion til globalisering, klima og handelSven Johannesen, Lasse Wamsler Frydenlund, 2015

Journalisterne Sven Johannesen og Lasse Wamsler har begået en meget interessant og anderledes bog om containerens histo-rie. Det kan måske umiddelbart lyde som en lidt kedelig historie men er det bestemt ikke.

De to forfattere har indhentet viden og erfaring fra medsejlads på Eugen Maersk samt besøg i bl.a. Kina og deres research og indsigt er både bred og dyb. Hele opbyg-ningen af bogen gør den både læseværdig og læseren nysgerrig undervejs.

Forfatterne kommer også godt ind bag historien og de mere negative sider såsom forurening, en stigende globalisering og svær konkurrence.

En bog, der egentlig er skrevet til under-visning i gymnasiet, men som bestemt kan anbefales til alle interesserede.

Søren Sørensen

V

HORISONT 023°

liget i 1973. Der indledes med en gen-nemgang af det meget store persongalleri, der står bag hele processen fra politisk vedtagelse til det første skib er i søen.

Som læser får man en klar fornemmelse af hele den politiske og administrative side af dette projekt, samt naturligvis Søvær-nets rolle - hvorfor bygge disse skibe? Det er i den kolde krigs tid - verden så meget anderledes ud dengang, end i dag.

Forsvaret af Danmark var vendt mod truslen fra øst.

Den anden halvdel af bogen er helliget beskrivelser af livet ombord. En gen-nemgang af korvetternes mange opgaver. Det klæder bogen at der er indlæg fra alle typer af skibenes personel - fra både chefer og konstabler.

Alvorlige men afgjort også morsomme fortællinger.

Gennem disse beskrivelser oplever man også, hvordan marinens overordnede opgave skifter i takt med, at de politiske ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer. Opgaver der klares fl ot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsfl agene for sidste gang på korvet-terne, alt har en tid og afl øserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetter-nes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser. Der er også et personregister og litteraturhenvisninger.

Indholdsfortegnelsen fi ndes i bogen indledning.

Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til den danske fl ådes historie. Det er spændende læsning for folk med mari-time interesser. God fornøjelse.

Jens Kostrup

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014 Preben Jensen – Nautilus, 2015

Her kommer endnu en bog som lan-dets færgenørder, vil blive glade for.

En stor, fl ot og grundig bog om færge-ruten fra Kalundborg til Kolby Kås på Samsø og videre til Aarhus. En detaljeret tekst og med mange fotos af færger, detaljer fra færgerne, havneanlæg, køre-planer og billetter.

Forfatteren, Preben Jensen, som i 2007 skrev ”Færgerne til Sejerø og Nekselø,” skriver også artikler til Dansk Færgehistorisk Selskab, og han har indsamlet materiale til og har arbejdet på bogen gennem fl ere år. Det har resulteret i denne moppedreng, som indleder med kort at fortælle om ruten før DSB, hvor DFDS stod for den, og herefter koncen-trerer den sig om de 100 år, hvor DSB besejlede ruten. Og her er dykket dybt

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havne-anlæg, politiske diskussioner og overve-jelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmands-forretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuf-fert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre km til færgen!

I den mere alvorlige ende af historier-ne berettes om LOLLI. I 1944 da færgen var på vej fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at det blev slået i stykker på grund af vand-trykket. Man havde kun to både, men masser af fl åder, som dog var zinkfl åder, der fl ød på vandet og de skibbrudne måtte derfor ligge i vandet, og holde fast i det tovværk, der var sat fast på siderne, indtil hjælpen kom frem, og eftersom ulykken skete i marts måned, var det alvorligt. Heldigvis fi k besætningen hur-tigt sendt nødsignaler, og mange skibe kom til og hjalp passagererne i vandet. Et tysk skib kom også til og pumpede skibet, så det kunne fl yde og dermed sejle tilbage til Århus.

Efter at DSBs besejling af ruten op-hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, fortsætter Jensen med at fortælle om Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Danske Færger A/S – eller bare Færgen. Bogen kommer hele vejen rundt, og slut-ter med et lille kapitel om fremtiden.

Til sidst i bogen fi nder man en over-sigt over alle de færger og skibe, der har sejlet i fast rutefart mellem Kalundborg-Samsø-Århus med tekniske oplysninger, skibshistorie samt plan- og dækstegnin-ger. Her fi nder man også en detaljeret oversigt over priser, antal passagerer og biler for årene fra 1914 og frem. Sidste indførsel er for d. 5.2. 2015.

Med denne nye udgivelse har vi fået en grundig dokumentation af endnu en af Danmarks færgeruter.

Boghorisontering

OBS! Bestil ”Krigsskibe på havets bund”

direkte gennem forlaget Turbines web-butik og få 25% rabat.

Når du har lagt bogen i kurven, skal du indtaste kampagnekoden:

handelsflåden – og din rabat trækkes fra bogprisen.

Page 17: Horisont 1 2016

HORISONT 017°022° HORISONT

Branden: Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR Lars Halskov - Politikens Forlag, 2015

Jeg har tidligere på dette sted anmeldt bøger, der beskriver katastrofer i almindelighed og især i skibsfartens historie.

Katastrofer drager forfattere og læsere.Katastrofer stiller automatisk en

ramme for forfatter og læser.Der stilles spørgsmål: Hvordan kunne det ske? Var det en

teknisk fejl? Var det menneskelige fejl? Var der tale om en forbrydelse? Har vi nogle skyldige? Hvad kan vi gøre for at det ikke sker igen?

Det er vigtigt at lægge mærke til bogens undertitel – ”Gåden om SCANDI-NAVIAN STAR”. Bogen er et forsøg på at løse gåden om katastrofen, vi kommer langt, men den endelige beskrivelse er det ikke – og tak for det.

Vi får beskrivelser af forsøgene på at placere ansvaret for hændelser:

Var det myndighederne i Norge? Var det myndighederne i Danmark? Var det myndighederne i Bahamas, hvor skibet var indregistreret? Hvad med kaptajnen?

Der er ingen skråsikre altomsluttende udsagn om hvordan katastrofen opstod og forløb, heller ikke efterspillet/ansva-ret er afgjort.

To af ejerne og kaptajnen har fået mindre hæftestraffe for brud på sikker-hedsbestemmelserne. Der er gennemført ændringer i sikkerhedsregler.

I 2016 offentliggør to norske undersø-gelseskommissioner, en parlamentarisk og en strafferetslig – deres arbejde. Forhåbentlig kommer vi nærmere til en opklaring af gåden.

Det vi får med denne bog, er en meget fi n gennemgang af hændelsen og de efterfølgende forsøg på en opklaring. Uden at være befamlende oplever vi de efterlevendes frygtelige smerte og usikkerhed - der især er præget af de følelser, der opstår, når man ikke kan opnå en fornemmelse af en afslutning på katastrofen.

I mangel af bedre det engelsk/ameri-kanske udtryk ‘closure’.

Branden er en meget spændende bog, skrevet i et medrivende sprog,

forfatterens baggrund som journalist fornægter sig ikke.

Der anvendes et litterært greb, der går under betegnelsen faction, her blandes fi ktion og fakta på en meget fascine-rende måde. Fra start er vi med helt inde i kahytterne hos de kommende ofre, meget overbevisende.

Bogen har et meget fi nt grafi sk layout, det fremmer klart læselysten. Et meget fi nt kilderegister og et personregister afslutter bogen.

Jens Kostrup

Fra kold krig til internationalt engagement: Søværnetskorvetter af Niels Juel-klassen 1979-2009 Søren Nørby m.fl . – Rosendahls/Steel & Stone, 2015 Så er der kommet en bog, der be-skriver den danske marines korvetter i Niels Juel-klassen.

Bogen beskriver baggrunden for skibenes bygning med udgangspunkt i forsvarsfor-

BoghorisonteringV E D I R E N E O L S E N , S Ø FA R T E N S B I B L I O T E K

Vi bliver aldrig helt færdige med de store nordiske færgekatastrofer, i år er det 15 år siden katastrofen om bord på SCANDINAVIAN STAR og 20 år siden færgen ESTONIA forliste, og to nye bøger om katastroferne, anmeldes herunder. Journalist Lars Halskov har gravet i sagen om SCANDINAVIAN STAR, og har fundet nye oplysninger, dem afdækker han i Branden: gåden om Scandinavian Star. I den svenske Människorna som berördes av M/S ESTONIA har forfatterne talt med overlevende og pårørende til færgetragedien.

Vi anmelder også to bøger fra erhvervslivet, nemlig biografi en om skibsrederen Lars Juhl og fortællingen om OW Bunkers kollaps og konkurs, Derudover har vi valgt at anmelde en bog om søværnets Niels Juel-korvetter, og bogen om 2. verdenskrig frygtede u-båd type VII, en grundig færgebog om færgerne Kalundborg-Samsø-Aarhus-ruten, bind to i serien om Mærskfl åden, samt en lille bog om skibskost i sejlskibstiden. Til sidst anmelder vi den engelske Procecuting Maritime Piracy: Domestic Solutions to International Crimes.

HORISONT 023°

liget i 1973. Der indledes med en gen-nemgang af det meget store persongalleri, der står bag hele processen fra politisk vedtagelse til det første skib er i søen.

Som læser får man en klar fornemmelse af hele den politiske og administrative side af dette projekt, samt naturligvis Søvær-nets rolle - hvorfor bygge disse skibe? Det er i den kolde krigs tid - verden så meget anderledes ud dengang, end i dag.

Forsvaret af Danmark var vendt mod truslen fra øst.

Den anden halvdel af bogen er helliget beskrivelser af livet ombord. En gen-nemgang af korvetternes mange opgaver. Det klæder bogen at der er indlæg fra alle typer af skibenes personel - fra både chefer og konstabler.

Alvorlige men afgjort også morsomme fortællinger.

Gennem disse beskrivelser oplever man også, hvordan marinens overordnede opgave skifter i takt med, at de politiske ønsker og forventninger ændrer sig.

Skibe der er bygget til at løse opgaver i én tid - skal fungere i en ny tid. Fra at fungere i nationale farvande, skal man nu deltage i internationale operationer. Opgaver der klares fl ot.

Den 18. august 2009 nedhales orlogsfl agene for sidste gang på korvet-terne, alt har en tid og afl øserne var allerede i søen.

Bogen har mange smukke billeder, det sidste er af en bunke skrot fra korvetter-nes ophugning på det tidligere Lindøværft.

I bogens appendiks er der en fornem gennemgang skibenes heraldik samt tekniske beskrivelser. Der er også et personregister og litteraturhenvisninger.

Indholdsfortegnelsen fi ndes i bogen indledning.

Bogen er udgivet med støtte fra en række fonde, tak for det. Et vigtigt bidrag til den danske fl ådes historie. Det er spændende læsning for folk med mari-time interesser. God fornøjelse.

Jens Kostrup

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Aarhus): 1914-2014 Preben Jensen – Nautilus, 2015

Her kommer endnu en bog som lan-dets færgenørder, vil blive glade for.

En stor, fl ot og grundig bog om færge-ruten fra Kalundborg til Kolby Kås på Samsø og videre til Aarhus. En detaljeret tekst og med mange fotos af færger, detaljer fra færgerne, havneanlæg, køre-planer og billetter.

Forfatteren, Preben Jensen, som i 2007 skrev ”Færgerne til Sejerø og Nekselø,” skriver også artikler til Dansk Færgehistorisk Selskab, og han har indsamlet materiale til og har arbejdet på bogen gennem fl ere år. Det har resulteret i denne moppedreng, som indleder med kort at fortælle om ruten før DSB, hvor DFDS stod for den, og herefter koncen-trerer den sig om de 100 år, hvor DSB besejlede ruten. Og her er dykket dybt

ned i materialet. Der er detaljer om den daglige drift, sejlplaner, færgerne og udviklingen af disse, udbygning af havne-anlæg, politiske diskussioner og overve-jelser, alt sammen fortalt kronologisk, og med masser af detaljer.

Men også små sjove anekdoter, er der plads til. Feks. den om den tidligere fodermester, som havde købt Samsøs første bil. Han oprettede en vognmands-forretning og transporterede folk rundt på øen, men ikke alle, ville køre med ham. Engang var han på vej til Kolby Kås, da han mødte en dame med en stor kuf-fert, som var på vej til færgen. Han tilbød hende et lift, men hun takkede nej - han kunne dog godt få lov til at tage hendes kuffert med imens hun gik de godt tre km til færgen!

I den mere alvorlige ende af historier-ne berettes om LOLLI. I 1944 da færgen var på vej fra Århus til Kalundborg sprang en mine agter for skibet. Det betød at det blev slået i stykker på grund af vand-trykket. Man havde kun to både, men masser af fl åder, som dog var zinkfl åder, der fl ød på vandet og de skibbrudne måtte derfor ligge i vandet, og holde fast i det tovværk, der var sat fast på siderne, indtil hjælpen kom frem, og eftersom ulykken skete i marts måned, var det alvorligt. Heldigvis fi k besætningen hur-tigt sendt nødsignaler, og mange skibe kom til og hjalp passagererne i vandet. Et tysk skib kom også til og pumpede skibet, så det kunne fl yde og dermed sejle tilbage til Århus.

Efter at DSBs besejling af ruten op-hørte i 1986, efter 84 år og 3 måneder, fortsætter Jensen med at fortælle om Samsø Linien, Nordic Ferry Services, Danske Færger A/S – eller bare Færgen. Bogen kommer hele vejen rundt, og slut-ter med et lille kapitel om fremtiden.

Til sidst i bogen fi nder man en over-sigt over alle de færger og skibe, der har sejlet i fast rutefart mellem Kalundborg-Samsø-Århus med tekniske oplysninger, skibshistorie samt plan- og dækstegnin-ger. Her fi nder man også en detaljeret oversigt over priser, antal passagerer og biler for årene fra 1914 og frem. Sidste indførsel er for d. 5.2. 2015.

Med denne nye udgivelse har vi fået en grundig dokumentation af endnu en af Danmarks færgeruter.

Boghorisontering

Storm Anden årgang af M/S Museet for Søfarts nye årbog er udkommet, denne gang er temaet “storm”. Årbogen er igen udgivet sammen med Maritim Kontakt og det er anden gang at år bogen udkommer med et tema, hvilket er en rigtig god idé. Artiklerne spænder vidt og er meget forskellige.

Bogens to redaktører, Thorbjørn Thaarup og Morten Tinning, har skrevet artiklen ”Med storm gennem liv og død – et møde med verdens have, deres geografi og legender,” der giver et overblik over det særlige ved havene omkring Danmark og Nordatlanten, samt en beskrivelse af specielle have/kendemærker, som Biscay-en, Kap Horn, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean, og hvad er der særligt ved disse områder.

Et bevis på at en artikel ikke behøver at være lang for at være spændende, er den lille historie ”Trolddom, hekse og den danske flådes største ulykke” af Atlan-ta M.N. Young, der i forbindelse med et udstillingsprojekt om storm faldt over den dramatiske historie om hvordan 7.000 mand omkom og 12 danske og 3 lybske orlogsskibe forliste ud for Gotlands kyst. Da nyheden om de meningsløse tab nåede til København, søgte man en forklaring, og kom frem til at ”kvindelig vejrmagi” lå til grund for ulykken, hvorfor flere kvinder blev brændt som hekse for at have en syndebuk. Det var ikke den eneste gang, hekse blev beskyldt for at kaste trolddom over sørejser i 1500-tallet.

Thorbjørn Thaarup skriver om søsyge og dens væsen, og hvad man gennem tiden har gjort for at afhjælpe ubehaget ”Det er til at få kvalme over – en rejse med søsy-gen på tidens hav”, hedder den. Thaarup kommer både ind på de lægelige grunde til søsygen, han har dykket ned i beskrivelser fra og om søsyge sømænd, og han fortæl-ler om alle de underlige tiltag, der gennem tiden er blevet gjort, for at komme søsygen til livs - meget underholdende.

I artiklen ”Storm og skibsdesign – djæv-len lurer i detaljen” ser Morten Tinning nærmere på, hvilke elementer og faktorer, der er vigtige inden for moderne skibsde-sign. Naturligvis er sikkerhed i centrum, men også komfort for besætning og pas-sagerer har fået større og større opmærk-somhed, og forfatteren ser på udviklingen af skibsdesign gennem de sidste 100 år.

I artiklen ”Ydre og indre storm – bølge-gang i billedkunstens historie” tager Birgit-te Vase Agersnap os med ind i kunstens verden og analyserer en række, fortrinsvis danske, malerier og kunstværker med udgangspunkt i havet og bølger.

I den sidste artikel i årbogen er vi helt oppe i nutiden. Marie Ørstedholm, der er souchef og udstillingsleder på museet, interviewede i august 2015 Knud-Erik Laustsen, som er Test Manager hos VIKING Life-Saving Equipment. Det resul-terede i artiklen ”Med kurs mod stormen - sikkerhed og søprøver,” hvor vi er med til en række søprøver, som har til formål at ”stressbelaste produkterne så meget som muligt, så vi kan være sikre på, at de kan holde til det, de skal,” som Knud-Erik

Lausten fortæller. Artiklen er illustreret med mange spændende fotos.

Indimellem disse længere artikler er der også plads til et lille undertema ”Storm i litteraturen”, som består af fire små tek-ster: ”Utnapishtim og stormen,” et uddrag fra det babyloniske helteepos om Gilga-mesh, hvor Utnapishtim er den babylonske udgave af bibelens Noah, ”Jonas’ flugt,” fra Jonas’ bog, Det Gamle Testamente og et uddrag fra H.C. Andersens ”Den lille havfrue”. De tre små tekster bryder sammen med uddraget af Shakespeares ”Stormen” de tungere tekster, og giver et pusterum. Men det er ikke de eneste litterære indslag da Ib Michael har skrevet en fin lille historie, ”Orkanen i El Cuyo,” om det er en novelle eller en rejsebeskrivelse, kan læseren vidst selv bestemme.

Irene Olsen

Mose Allé 13 | 2610 Rødovre - Telefon 36 36 55 85 - Mail: [email protected]

Page 18: Horisont 1 2016

018° HORISONT

Nyt fra biblioteket

BIBLIOTEKET LIGGER GODT PÅ HØJNÆSVEJSøfartens Bibliotek har gode vilkår på Højnæsvej i Rødovre, hvor vi opfordrer søfolk til at komme forbi, hvis de er i Kø-benhavnsområdet, her kan man selv gå på jagt efter en god bog på bibliotekets hylder, og få en snak og en kop kaffe med bibliotekaren.

Søfartens Bibliotek har nu ligget i Rødovre i et halvt år, og vi har efterhånden haft besøg af en del søfolk – men vi vil meget gerne have besøg af flere af jer. Der-for, hvis I er i København, på vej ud eller på vej hjem, eller i anden anledning, så kom forbi og se hvad vi har på hylderne, måske er der noget, der frister til kufferten.

I er naturligvis også stadig meget velkomne til at benytte de sædvanlige byt-tekanaler, ring eller skriv til biblioteket eller kontakt et af vores depoter i Esbjerg, Aarhus, Aalborg, Rotterdam, Hull, Algeciras, Singapore, Tajnung Pelepas, Hong Kong og Port Said (kun udlevering af bogkasser, ingen aflevering). Se kontaktoplysningerne på vores hjemmeside.

Husk også at I er meget velkomne til at ønske bestemte titler, forfattere eller emner, gerne i god tid inden I kommer forbi, eller forventer at modtage bøgerne, for det tilfælde at vi skal ud og indkøbe bøgerne.

NYE BØGER PÅ BIBLIOTEKETKRIMI, SPÆNDING OG ANDRE ROMANER

De fleste nye bøger udkommer om efteråret, men har I brug for nye bøger ude på skibene, er der også udkommet mange nye bøger her i foråret, i flæng kan næves følgende romaner: Ernst Haffners Blod-brødre er en genopdaget tysk klassiker, først udgivet i 1932, om en gruppe unge i mellemkrigstidens Berlin. Sundhedsple-jersken er en klassisk psykologisk thriller om jagten på en udspekuleret, psykopatisk kvinde og Krokodillevogteren en krimi, om et mord og et lig, der er beskrevet i et manuskript som en af de andre beboere

T E K S T I R E N E O L S E N , S Ø FA R T E N S B I B L I O T E K

Page 19: Horisont 1 2016

HORISONT 019°

BIBLIOTEKET LIGGER GODT PÅ HØJNÆSVEJi huset skriver på. Brudekjolen er en ondskabsfuld thriller fra franske Piere Lemaitre, spændende og skræmmende og den gotiske roman, Ensomheden, som åbner med et barnelig på Lancashires kyst, anbefales af Stephen King som ”et enestående litterært værk”.

Selv om Carsten Jensens store roman Den første sten, udkom sidste år skal den lige nævnes her, da den blev modta-get med strålende anmeldelser og også fik ”Læsernes Bogpris 2016”. Det er en roman om mennesker fanget i krigen i Afghanistan, om tab og død, om kærlighed, venskab, forræderi og katastrofer.

FAGBØGEROgså nye spændende fagbøger er der ud kommet, f.eks. Ondskabens øjne, som er en biografi om danske Jens Nielsen, en notorisk forbryder, der havde gjort sig internationalt berygtet som indbegrebet af ondskab. Han stod bag indbrud, brandstif-telse i London, og forsøg på at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Jensen var den sidste, der blev henrettet i Danmark i fredstid. Krigen i Europas baggård er histo-rien om Jugoslaviens sammenbrud. Steen Ramsgaard dækkede krigen for DR og besø-ger i bogen nogle af stederne fra dengang, og taler med mennesker, som på hver deres

måde spillede en hovedrolle. I Sovjetunio-nens fald fortæller forfatter og journalist, Michael Dobbs, om den kolde krigs slutspil. Han mødte selv mange af de vigtigste aktører så som Mikhail Gorbatjov, Lech Walesa, Vaclav Havel og Andrej Sakharow og var som korrespondent øjenvidne til de ekstraordinære begiven heder, der førte til kommunismens endelige sammenbrud.

Page 20: Horisont 1 2016

020° HORISONT

En årligt tilbagevendende begivenhed er afgørelsen af Handelsflådens Velfærds-råds fotokonkurrence for søfarende, og igen i år havde mange rigtig mange søfolk

sendt mange spændende fotos ind til konkurrencen.

DANSK FOTOKONKURRENCE 2015

T E K S T I R E N E O L S E N , H F V

“Det er altid en fornøjelse at nyde de mange, flotte billeder, der bliver sendt ind hvert år, og en udfordring at vælge vinderne,” sagde årets dommere i fotokonkurrencen, fotolælærer Jens Kostrup og museums-inspektør Benjamin Asmussen, M/S Museet for Søfart.

Afgørelsen og bedømmelsen af billeder-ne foregik denne gang i Maskinmestrenes Forening, og efter præsentationen af vinderbillederne havde dommerpanelet denne generelle kommentar til de ind-sendte billeder:

“Motiverne afspejler tiden – hvad der foregår på havet lige nu. Flere billeder havde bådflygtninge som tema, mens offshoreindustrien fylder mere og mere. Mange har også blik for den pudsige histo-rie og endda for bagsiden af den maritime medalje i deres valg af motiv. Geometriske former er altid en fast bestanddel i de ind-sendte billeder, om end ofte på bekostning af andre elementer i billedet. Dramatiske billeder af is og sne er altid med og viser hvor meget polarfarvandene fylder for dansk søfart.”

TAK TIL DELTAGERNEVelfærdsrådet modtog i 2015 237 fotos fra 45 fotografer fra hele verden, og motiv-valget var bredt og varieret fra smukke landskaber bl.a. på og ved Grønland og Antarktis over solnedgange, storme, skibe og udsnit af skibe. Der er fotos tage i vilde vinkler og fra steder, som man sjældent får adgang til, og som til stadighed fascine-rer.

Vi er glade for alle de tilsendte fotos, og siger tak til alle, der deltager i foto-konkurrencen. Vi håber at I, og flere nye fotografer, har lyst til at deltage i dette års konkurrrence.

1. PRÆMIE: KLAVS LOCKWOOD, MÆRSK FINDERfotoudstyr for 5.000 kroner, sponsoreret af Den Danske Maritime FondÅrets vinderbillede kræver lidt tid – det trækker ikke straks øjet til sig, men afslører en indre poesi, når man bruger lidt tid på det. Den eneste solstråle rammer sømanden, mens en kollega lyser den modsatte vej med sit menneskeskabte lys. På trods af det smukke lys og den flotte komposition med op- og nedadgående lys virker billedet ikke opstillet, snarere som et foto af en arbejdssituation, hvilket vi generelt ser for lidt af i fotokonkurrencen.

Page 21: Horisont 1 2016

HORISONT 021°

2. PRÆMIE: FINN SALOMON NIELSEN, ORASILAfotoudstyr for 1.000 kronerBilledet rummer et drama – hjælpetropperne er på vej til kæmpen på havet. De små, men bomstærke slæbebåde udstråler kraft og dynamik, mens containerkæmpen nærmest svæver overjordisk over vandene.

3. PRÆMIE: FINN HANSEN, ROBERT MÆRSK gavekort på 500 kr.Billedet af flygtningefamilien, der er reddet op på et stort skib virker stærkt på alle for-ældre. Maden er medbragt i plastikposer og ligger på et stykke pap, men omsorgen for børnene er universel.

4. PRÆMIE: KIM HENRIKSEN, NJORD Rgavekort på 500 kr.Det sorte mudrede vand danner ingen smukke regnbuer fra det lavtliggende hverdagsskib, men bliver i stedet en mørk kommentar til vor tids brug og misbrug af havene. Det mørke vand, den mørke himmel og de mørke sten bliver bundet flot sammen af efterbehand-lingen, der har øget farvernes dynamiske rækkevidde.

5. PRÆMIE: OLE JACOBSEN, MARY ARCTICAgavekort på 500 kr. Billedet af containerskibet ved den dramatiske iskant sætter straks tanker i gang om hvad der foregår. Skal der flyttes last eller mennesker fra det ene sted til andet? Hvordan gør man det? Vil det gå godt?

Alle fotos fra 2015 og tilbage til 2010 kan ses på velfærdsrådes hjemmeside, og i år vil man kunne se vores udstilling med fotos fra konkurrencen på MSSM- konferencen i Nyborg i slutningen af august, og på maskinmestrenes konfe-rence Ajour i november måned.

V

Finn Hansens foto er en del af en serie på 11 billeder, taget da ROBERT MÆRSK bjærgede 323 flygtninge nord for Libyen i maj 2015. Se hele billedserien på vores hjemmeside under “Se billeder 2015”

Page 22: Horisont 1 2016

SPECIALPRIS I 2015 - BEDSTE GRAFISKE VÆRK:Poul HeltBilledet kombinerer den smukke og enkle komposition med en klar historiefortælling. Her illustreres udvik-lingen i passagersø farten efter luftfar-tens dominans – fra simpel transport til det mere luksusbetonede krydstogt.

SPECIALPRIS II 2015 - KONTRASTLars M. Bentzen, IRENA ARCTICAÅrets kontrastpris går til den skægge sammensætning af en meget urban bus, der endda kører til ”Højbanen” og så det uvejsomme landskab i baggrunden og det rustne fartøj, som bussen sættes ned i, der giver mindelser om et landgangsfartøj fra verdenskrigens Normandiet.

SPECIALPRIS III 2015 - GLÆDE OG KÆRLIGHEDFinn Salomon Nielsen, ORASILAÅrets tredje specialpris går til et billede med et sjældent motiv i fotokonkurrencen, nemlig glæde og kærlighed. Det er ikke ofte at vi ser billeder af folk, der faktisk er glade for hin-anden og samtidig har en maritim vinkel, men det lykkes her.

FOTOKONKURRENCEN 2016Handelsflådens Velfærdsråd opfordrer alle tidligere og nuværende søfolk til at indsende billeder til dette års fotokonkurrence. Der er som udgangspunkt ingen betingelser for, hvilke motiver du kan sende ind, men selvfølgelig er det ikke familiealbummet der hitter i den sammenhæng. Derimod skulle de indsendte billeder gerne have en maritim vinkel fra livet såvel om bord som under land. Fotos, der er sammensat af to eller flere billeder, kan ikke vinde hovedkonkurren-cen. Husk også at medsende lidt billede-info samt navn og hjemadresse. Ud over de 5 hovedpræmier er der også en foto-t-shirt med HFV-logo til alle deltagere. Derfor må du også godt oplyse os om, hvilken størrelse du bruger.

SEND DINE BILLEDER TIL HFVBilleder til konkurrencen kan sendes til: [email protected]

Vi skal anmode fotograferne om at billederne indsendes i så høj en opløsning som muligt, da det giver en bedre gengivelse i tryksager og til forstørrelser på print. Er jeres bånd-bredde ude om bord for smal, så vent hellere med at sende dine billeder til du kommer hjem. Du kan også vælge at sende os et usb-stik med dine motiver og sende den til:

HANDELSFLÅDENS VELFÆRDSRÅDHØJNÆSVEJ 562610 RØDOVRE

- eller simpelthen komme forbi med billed-filerne, hvis du er i nærheden af Rødovre. Vi har altid tid til en kop kaffe og en snak.

SIDSTE FRIST FOR DELTAGELSEBilleder i både den danske og nordiske konkurrence bedømmes i begyndelsen af det nye år. Billedfilerne skal derfor være Handels flådens Velfærdsråd i hænde senest d. 31. december.

BILLEDRETTIGHEDERHvis ikke andet er angivet forbeholder Han-delsflådens Velfædsråd sig ret til at videregi-ve udvalgte konkurrence-billeder til formål, der fremmer dansk søfart. Til det betragter vi først og fremmest billeder til brug for HFV og dets søsterorganisationer i de nordiske lande, derudover til brug for maritime organi-sationer, institutioner og nyhedsmedier, der beskæftiger sig med søfart. Men ønsker du ikke, at dine billeder bliver brugt til publice-ring af andre end Handelsflådens Velfærds-råd, er det bare at angive dette i forbindelse med indsendelse af dit billedmateriale.

022° HORISONT

Page 23: Horisont 1 2016

HORISONT 023°

Vi er meget glade for alle de spænden-de og flotte fotos, som vi modtager fra jer alle, men vil gerne have endnu flere billeder, derfor har vi bedt ommer i den nordiske fotokonkurrence, Anders Rye Skjoldjensen fotojournalist på Politiken, om nogle gode råd og tips. Han siger:

T E K S T A N D E R S R Y E S K J O L D -J E N S E N , J O U R N A L I S T

1. FORTÆL HISTORIER IGENNEM MENNESKERSom beskuer vil man gerne have noget, man kan spejle sig i og stille spørgsmål ved. Vi vil gerne have en interaktion i mel-lem folk. Man kan fortælle en stor historie bare igennem et blik, et ansigtsudtryk eller en interaktion mellem mennesker. Vinder-billedet i den nordiske fotokonkurrence er et billede, man kan blive ved med at gå på opdagelse i og stille spørgsmål ved.

GODE RÅD OG FOTOTIPS2. GÅ TÆT PÅDet fantastiske ved fotografiet er, at det kan fange et øjeblik og fastfryse det, og et godt billede gør, at man som beskuer selv føler, at man er til stede i det øjeblik. Derfor skal vi tæt på. Helt tæt på. Det er grænseoverskridende at gå tæt på en person og fotografere vedkommende, men tit er det ens egne grænser som fotograf, man skal overskride før det bliver rigtig godt - og her tæller det ikke at zoome sig tættere på. Prøv udelukkende at skyde på et sted mellem 28 og 35 mm i et stykke tid. Som Robert Capa (ungarnsk-ameri-kansk krigsfotograf) engang sagde: “If your photographs aren’t good enough, you’re not close enough”.

3. VÆR NYSGERRIGDet er nysgerrigheden, der driver værket. Hvis du ser noget der undrer dig, eller som er spændende, så undersøg det med dit

kamera. Bliv i situationen og skyd løs. Det kan godt være, at det virker fjollet, at tage mange billeder af det samme motiv, men lige pludselig så er den der, og så er det det hele værd. Husk, at I, der arbejder på havet, ofte kommer steder hen, som almin-delige mennesker ikke kommer. Derfor, hvis det vækker den mindste undren hos jer, så vil det helt sikkert vække en stor undren hos en landkrabbe som jeg selv.

4. FOTOGRAFER OFTE OG SERIØSTHav kameraet med dig, lær det at kende indtil du kan fotografere med det uden at tænker over det. Når man kender sit udstyrs begrænsninger, kan man arbejde omkring det og begynde at bruge det kreativt.

5. HVAD LAVER DU STADIG HER? GÅ UD OG FOTOGRAFER!

NORDISK FOTOKONKURRENCE 1. PLADSRikard Laviskij, vinder af den Nordiske Fotokonkurrence 2015 ”Rast i Thailand”15 fotos fra den danske konkurrence, herunder vinderbillederne, gik videre til den nordiske fotokonkurrence, der blev afholdt på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Se vinderbillederne på side 74

Page 24: Horisont 1 2016

filmpremierer T E K S T L I S B E T S K J E L M O S E , H F VSommerens

The Huntsman: Winter’s War The Huntsman: Winter’s War handler om jægerne Eric og Saras kamp mod de to onde dronninger og søstre, Ravenna og Freya. Efter en tragisk begivenhed samler isdronningen Freya en hær af jægere med den simple regel: Kærlighed er forbudt. Denne regel bryder de to forelskede jægere, og som straf må den tapre Eric se sit livs kærlighed blive dræbt. Syv år efter har Snehvide besejret sin onde stedmor Ravenna, men sidstnævntes magiske spejl er forsvundet. Spejlet ender uheldigvis i Freyas besiddelse, og hun bruger det til at bringe sin søster tilbage fra de døde. Den stærke jæger må nu ud i sit livs kamp for Snehvides kongerige, og han får igen hjælp fra de trofaste dværge og sin elske-de Sara, der til hans store overraskelse stadig er i live.

The Huntsman, Eric, spilles af Chris Hemsworth mens Erics store kærlighed, Sara, spilles af Jessica Chastain. Som de to onde dronninger ses Charlize Theron og Emily Blunt som Ravenna and Freya.

Midnight SpecialSi-fi dramaet Midnight Special handler om Alton Meyer, der ikke er som andre drenge. Han besidder bizart kraftfulde evner og har på samme tid mærkelige svagheder. Altons evner er blevet bemærket af den amerikanske regering, der vil til bunds i mysteriet, det betyder at Alton og hans far, Roy, er nødt til at flygte, og en date med skæbnen tårner sig op forude.

Michael Shannon spiller far Roy, Kirsten Dunst mor Sara, som de ikke har set i to år og Joel Edgerton spiller Roys barn-domsven, politimanden Lucas.

Warcraft I adventurefilmen Warcraft baseret på spiluniverset Warcraft, er det fredelige rige Azeroth på randen af krig, idet frygtløse, invaderende ork-krigere, der er på flugt fra deres døende verden, leder efter nyt land at kolonisere. Da en portal åbner sig og forbinder de to verdner, står de to hære over for udslettelse. To helte, fra hver deres æt, vil stå over for hinanden, når skæbnens time falder for deres familier, folkeslag og hjem.En episk saga om magt og opofrelse tager sin begyndelse i en krig med mange ansig-ter og alle har noget at kæmpe for.

Warcraft er instrueret af Duncan Jones og har bl.a. Travis Fimmel som Sir Anduin Lothar, Ben Foster som Magna Medivh og Paula Patton på rollelisten.

Jason Bourne 5 “I know who I am. I remember everything”, siger topagenten i Jason Bourne 5, der i ‘The Bourne Ultimatum’ endelig fik ophævet sit hukommelsestab. Og hvor efterlader det så Bourne i livet nu? Vi ved endnu ikke meget om plottet, men sikkert er det, at den nye Bourne-film fordyber sig i presserende kriser a la Wiki Leaks og Edward Snowden, og at den amerikanske regering er efter ham.

Jason Bourne spilles igen af Matt Damon og filmen har endvidere Tommy Lee Jones, Alicia Vikander og Julia Stiles på rollelisten.

X-Men: Apocalypse Filmen X-Men: Apocalypse er det nyeste kapitel om mutanterne fra X-Men. Apoca-lypse er den første af alle mutanter, og har eksisteret siden det antikke Egypten. Han akkumulerer kræfter fra andre mutanter og er både udødelig og nærmest uovervin-delig. Da han vågner efter mange tusind år, er han skuffet over den verden, han oplever. Verdens skæbne hænger i en tynd tråd, og Mystique må i samarbejde med Professor X lede en gruppe af unge X-Men for at stoppe deres værste fjende til dato og redde mennesket fra udslettelse.

James McAvoy spiller Professor Charles Xavier, Michael Fassbender er Magneto og Jennifer Lawrence spiller Mystique mens Oscar Isaac spiller Apocalypse.

024° HORISONT

Page 25: Horisont 1 2016

HORISONT 025°

filmpremierer T E K S T L I S B E T S K J E L M O S E , H F V

Tilmelding til fi lmordningen sker gennem Handelsfl ådens Velfærdsråd: [email protected]

The Witch: A New- England Folktale Horrorfilmen The Witch: A New-England Folktale foregår i et gudfrygtigt og heksehysterisk New England omkring 1630’erne. En bonde flytter med sin kone og fem børn til et forladt sted omkranset af en mørk og urovækkende skov. Mærkelige hændelser begynder at ske i form af onde dyr, døende afgrøder og forsvundne børn. Teenagedatteren, Thomasin, anklages for at stå bag, familien stempler hende som heks og straffer hende.

Anya Taylor-Joy spiller Thomasin, Ralph Ineson hendes far William og Kate Dickie hendes mor, Katherine

The Boss Komedien The Boss handler om en højt-stående og narcissistisk forretningskvinde, Michelle Darnell, der kommer i fængsel for insiderhandel. Da hun løslades, er hun klar til at rebrande sig selv, men ikke alle er parate til at tilgive hende.

Michelle spilles af Melissa McCarthy (som vi kender fra komedien Spy). Endvidere medvirker Peter Dinklage (bedst kendt fra Game of Thrones) og Kristin Bell.

Igen i år deltager Handelsflådens Vel-færdsråd og Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart på årets MSSM-konfe-rence med vores populære cykeltur op ad Alpe d’Huez.

I år har du, udover at forsøge på at køre længst på et minut, også mulighed for at cykle hele turen, så medbring gerne egnet cykeltøj.

ALPE D’HUEZ PÅ MSSMTurene kommer til at ligge før, under og efter sessionerne på konferencen.

Vi trækker som sidste år lod om en lækker cykel blandt alle deltagere, og der vil være flotte præmier til den mand og kvinde, der cykler længst på 1 minut.

Page 26: Horisont 1 2016

026° HORISONT

GOLFTURNERING I VESTJYLLAND

Esbjerg Havne-Service og Handelsflådens Velfærdsråd inviterer hermed nuværende og pensionerede søfolk og deres ægtefæl-ler til golfturnering på Kaj Lykke Golfklubs bane onsdag den 17. august 2016, tilmel-dingsfrist d. 5. august 2016.

Stævneafgiften udgør kr. 400,- pr. spiller, uanset om man er medlem af Kaj Lykke Golfklub i forvejen.Beløbet inkluderer greenfee, morgenmad, frokost, præmier samt deltagersouvenir. Stævneafgiften skal være indbetalt på konto nr. 6737-0001073825 i Sydbank senest 10. august 2016.

Der spilles på en 18 hullers bane og stableford.

Alle er velkomne uanset handicap, men matchen afvikles til max. spillehandicap 36,0.

Turneringen er opdelt i en A-række med handicap 0-23,9 og en B-række med han-dicap 24,0-36,0.

Husk at angive klub- og medlemsnummer samt handicapindex.

DAGENS PROGRAM:08.00-08.45: Morgenkaffe/-te08.30 Mødetid09.00 Gunstart14.30 Frokost og præmieoverrækkelse

STED:Kaj Lykke GolfklubKirkebrovej 5 6740 Bramming Tlf. 75 10 22 46

YDERLIGERE INFORMATION: HANDELSFLÅDENS VELFÆRDSRÅD, TLF.: 3543 3111 ESBJERG HAVNE-SERVICE, TLF.: 7513 2859

De fire gutter her spillede på samme hold sidste år. De fandt ud af at de var mere end 300 år til sammen.

17. AUGUST SPILLER VI GOLF I BRAMMING

Page 27: Horisont 1 2016

HORISONT 027°

VELLYKKET GOLFTURNERING I SVENDBORG I MAJ

Onsdag d. 25. maj 2016 spillede nuværen-de og tidligere søfarende samt hustruer golf på Svendborg Golf Klubs smukke bane. Dagen startede med morgenbord, men snart var golferne klar til at komme ud på banen til en god dag, der begyndte lidt diset. Heldigvis brændte solen disen væk, og resten af dagen blev spillet i høj sol. På banen så vi en ny form for ”golfmotor,” da en af deltagerne havde sine hunde med til at trække. Den ældste af hundene var meget interesseret i golf, holdt øje med boldene og gøede, mens den unge bare slappede af, mens der blev slået.Da alle deltagere var færdige på banen, var der præmieoverrækkelse. Ud over

præmier til vinderne A- og B-rækken, var der også en række sponsorpræmier, så mange gik glade hjem med en flaske vin, en paraply eller en trøje.

VINDERNE BLEV:A-RÆKKEN:1. Lennard Christensen2. Willi Horstmann3. Arne Thomsen

B-RÆKKEN:1. Finn Mogensen2. Jytte Mogensen3. Henrik Weber

Vi håber på at kunne gentage successen til næste forår, men som i år kræver det, at mindst 30 personer tilmelder sig. Så hiv fat i din kollega og hold øje med, hvornår vi spiller igen.

Vi slår arrangementer op på vores hjem-meside og facebook, og du er velkommen til at kontakte os direkte – eller endnu bedre, tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du får information om vores arrangemen-ter direkte. Tilmelding til nyhedsbrevet kan se på [email protected].

Tak for i år, vi håber at se jer alle – og mange flere til næste år.

Page 28: Horisont 1 2016

028° HORISONT

Henrik Berlau og Sømændenes Forbund var med til at skrive verdenshistorie, da de i samarbejde med internationale organisationer forsøgte at stoppe importen af olie til apartheidregimet i Sydafrika. En indsats der medførte, at Henrik Berlau blev inviteret til indsættelsen af Nelson Mandela som præsident.

Page 29: Horisont 1 2016

HORISONT 029°

På gangwayen til et landfast otium undrer han sig stadig over den politiske passivitet i forhold til en lov, der har nedlagt tusindvis af danske arbejdspladser

Telefonen ringer midt under interview’et.- Hallo. Det er Henrik.- Ja, jeg sidder med papirerne foran mig.Opkaldet kommer fra en advokat. Hvad

det går ud på, vender vi tilbage til.

Henrik Berlau, 63 år, er faldet for aldersgrænsen i 3F, og har sagt farvel til mere end 40 års aktiv kamp for danske sømænd. Det sker uden vemod men med en stille glæde over, at han nu ikke mere behøver have en aktuel mening om søfart og arbejdsvilkårene i samme.

Årene har bragt mange glæder og gode oplevelser, hvor sømænd har fået hjælp til at håndtere genstridige rederieejere, som i stridbarhed – ifølge Henrik Berlau – kun overgås af mineejere!

En enkelt skuffelse tager han med sig. Det er, at kampen mod DIS-loven ikke har båret frugt.

Han glæder sig over, at han har været med til at holde debatten om ufornuften af DIS på dagsordenen 25 år efter dens vedtagelse, men ingen bør være i tvivl om, at han gerne ser loven ændret, så uden-landske søfarende på danske skibe får lov til at organisere sig i en dansk fagforening. Det kom han ikke til at opleve, men han forsikrer, at der er andre til at tage over. Kampen mod DIS slutter ikke med hans afgang.

TAB AF ARBEJDSPLADSER- Politikerne har solgt deres sjæl til de dan-ske rederier i denne sag. Det kan undre, idet politikerne i andre sammenhænge understreger, at vi skal overholde interna-tionale konventioner. DIS-loven er klart i

En enkelt skuffelse tager han med sig. Det er, at kampen mod DIS-loven ikke har båret frugt.

modstrid med internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder, fastslår han.

- Forklaringen er vel, at erhvervet er blevet så stort, at det kan true sig til forde-le, som ingen tør gøre op med. Hvorfor er DIS-loven ikke blevet prøvet ved EU-dom-stolen. Vi har ført den til tops i det danske retssystem, hvor selv Højesteret afviste at

spørge EU-domstolen, men det vil vel være naturligt at føre den videre til EU-domsto-len, som det skete med eksklusivaftalerne.

- Konsekvensen af DIS-loven er jo, at tusindvis af danske arbejdspladser er nedlagt i en tid, hvor politikernes vådeste drøm er at skabe arbejdspladser.

INGEN BETYDNING- DIS handler efter min bedste overbe-visning ikke om at gøre danske rederier konkurrencedygtige men om at stække fagbevægelsen og skabe større overskud til ejerne. Lønningerne til sømændene udgør en forsvindende lille del af drifts-omkostningerne ved et skib til en milliard kroner med en besætning på 13-15 mand. Forskellen mellem lønnen til udenlandske

og danske skibsassistenter har ingen reel betydning.

USANDSYNLIGTHenrik Berlau underbygger sit synspunkt med, at uoverensstemmelser mellem redere og udenlandske sømænd aldrig er blevet prøvet ved Arbejdsretten.

Det lyder i hans ører usandsynligt, at der i de 25 år ikke er opstået uenigheder, det har været nødvendigt at indbringe for Arbejdsretten.

Det har Henrik Berlau kun én forklaring på: - Fagforeningerne for de udenlandske søfolk i praksis er afskåret fra at føre sa-gerne. Søfolkene har reelt ingen forbunds-fæller, efter at den danske fagbevægelse med DIS-loven blev udmanøvreret.

- Med det danske folketings velsignelse er vores virke blevet ulovliggjort, og søman-dens rettigheder forsvundet.

GRUNDTVIG BLIVER HJEMME- Konsekvensen er, at ingen i dag ved en pind om de udenlandske søfolks arbejds-miljø og arbejdsvilkår. Rammes de af en

HENRIK BERLAU STOPPER – KAMPEN MOD DIS

FORTSÆTTER

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N , H F V

Page 30: Horisont 1 2016

030° HORISONT

FAGLIG KARRIERE: 1975 Kasserer i Lærlinge- og Ungarbej-

derens Landsklub1976 Sekretær, Sømændenes Forbund1979 Formandssekretær, Sømændenes

Forbund1991 Formand, Sømændenes Forbund,

der i 1994 blev en del af SiD1991-2016 Forhandlingssekretær i 3F1987-1988 Medlem af Folketinget 2000-2016 Talsmand for de søfarende ved

ILOs fastsættelse af mindsteløn-ninger for matroser.

2008-2016 formand for ITFs sømandsforum

arbejdsulykke eller nedslidning, bliver de sendt hjem og en ny hyret. Glem alt om at danske redere er bedre end andre. Grundt-vig følger ikke med ud på verdenshavene.

- Der var en gang, hvor rederne havde et stort kendskab til deres medarbejdere, men strukturen i dansk søfart er ændret radikalt gennem årene. I dag har vi rederier, der ikke selv ejer de skibe, de administrerer, og som heller ikke interesserer sig for en tilfældig filippinsk sømand, der er blevet ramt af en erhvervsbetinget lidelse. Og det gør bemandingsselskaberne heller ikke. De har jo rederierne som deres kunder, så deres loyalitet ligger hos rederne og ikke de søfarende. Dem er der jo nok at tage af.

HJÆLPER FILIPPINEREOg så er vi tilbage ved telefonsamtalen, der afslører en anden og måske mere ukendt side af Henrik Berlau.

Den handlede om en filippinsk enke, der havde fået tilkendt erstatning for tab af forsørger fra Arbejdsskadestyrelsen i fem år, fordi ægtefællen var omkommet ved et forlis.

Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at forlænge erstatningen, hvorfor Henrik Berlau i samarbejde med et advokatfirma forsøger at hjælpe, hvad han har gjort flere gange tidligere.

- Da jeg har hjulpet andre filippinske søfolk, kontakter hun mig, men sagen er et godt eksempel på, at de 10.000 udenland-ske søfolk, der har erstattet danskerne i dansk skibsfart, er uden rettigheder, mener han.

Han erkender, at MLC 2006 har været en løftestang for nogen, og at de værste slyngler er forsvundet fra vores farvande.

- Konventionen fastslår nogle minimums-rettigheder, men de er samtidig blevet mak-simumsrettigheder. Ingen reder giver mere, end han er forpligtiget til. Så er det sagt.

TAK FRA MANDELAHenrik Berlau stak i 1968 til søs som 15-årig, men allerede efter syv år blev han landfast med en tillidspost som hoved-kasserer i Lærlinge- og Ungarbejdernes Landsforbund. Året efter blev han sekretær i Sømændenes Forbund.

Et par gange har han og danske sømænd været med til at skrive verdens-historie.

Første gang da han var med til at etab-lere Maritime Unions Against Apartheid, der forsøgte at stoppe olietransporterne til apartheidregimet i Sydafrika.

Som anerkendelse af sin indsats var Berlau en ud af i alt tre danskere – der var ingen redere iblandt -, der personligt blev indbudt som Sydafrikas gæster, da Mande-la blev udråbt til præsident.

En oplevelse som han husker som et højdepunkt i sin faglige karriere.

-Det var meget bevægende, da Mandela hilste på og sagde, at han var meget be-æret over at møde os.

Også i den senere Iran-contra-skandale spillede Sømændenes Forbund og ikke mindst Berlau en rolle. Nogle medlemmer klagede over, at når de sejlede våben fra Israel til Iran, der var i krig med Irak, så

skulle alt proviant hældes over i neutrale beholdere. Det var de trætte af.

- Jeg troede, det var en and, men det viste sig, at der blev sejlet amerikanske våben på danske coastere fra Israel til præstestyret i Iran. Amerikanske medier fulgte op og fandt ud af, at iranerne løslod et amerikansk gidsel efter hver våben-transport fra Israel. Først mange år senere fandt man ud af historien med Oliver North og hans rolle i den såkaldte October Surprise, der i dybeste hemmelighed handlede om gidsler for våben, fortæller Henrik Berlau, der også har været med til at smugle danske søfarende beskyldt for våbensmugling, ud af Italien.

Den lange faglig karriere har budt på mange udfordringer, spændende oplevel-ser og et kort ophold som folketingsmed-lem for partiet Fælles Kurs.

- En oplevelsesrig misforståelse, kalder han sit ophold på Christiansborg.

Denne karikatur-tegning af højeste-retsdommer Poul Dahl siger vist mere end mange ord, hvad Henrik Berlau mener om Højeste-rets afvisning af at få prøvet DIS-loven ved EU-domstolen.

Page 31: Horisont 1 2016

HORISONT 031°

Expert Care to Each Ship & Offshore Location

www.wrist.com

Shipping & Marine Magazine_30-03-16.indd 1 30-03-2016 13:02:08

Page 32: Horisont 1 2016

032° HORISONT

NYHEDER OG UNDERHOLDNING ER VÆSENTLIGT

– OGSÅ FOR SØFARENDET E K S T P E T E R F I N N L A R S E N , H F V

Den tid, hvor man som søfarende kunne vente både uger og måneder på at høre nyt fra verden omkring sig og hjemmefra, er definitivt forbi.

De teknologiske muligheder i dag åbner da også muligheder for at følge nyhedsstrømmen tæt. Og der sker til stadighed forbedringer, om end mulighe-derne til søs endnu ikke er på niveau med fastlandets.

KVH – mangeårig samarbejdspart-ner for Handelsflådens Velfærdsråd om leverancer af film –tilbyder løsninger, så de søfarende kan få aktuelle nyheder dagligt, film og meget andet leveret via

KVHs netværk og satellitter, som KVH lejer sig ind på.

Det orienterede repræsentanter for KVH om på et møde i Handelsflådens Velfærdsråd i begyndelsen af året.

I mødet, der var en gentagelse af et lignende møde for rederirepræsentanter i efteråret, deltog repræsenter fra Maersk Supply, Maersk Line, Clipper, Torm og Viking Supply.

På mødet gav Mark Woodhead og David Tropp Haag KVH en grundig orientering om mulighederne, som kan sammensættes individuelt efter det enkelte rederis behov og pengepung.

Mødet gav samtidig direktør Søren Philip Sørensen lejlighed til at præsentere rådets nye lokaler på Højnæsvej i Rødovre, hvor rådet er flyttet sammen med SEA-HEALTH, hvis direktør, Connie S. Gehrt, også deltog i mødet.

De to direktør gav ligeledes en kort introduktion til hver deres arbejdsområde og den service, de kan tilbyde de søfarende, herunder en præsentation af Søfartens Bibliotek, der ligeledes er flyttet med til Rødovre.

De fleste af velfærdsrådets støttepunkter har en avisprinter, som velfærds-medarbejderen printer dagens aviser ud på.

Tilmelder man sig velfærdsrådets filmordning modtager man 6 eller 9 film per måned

Page 33: Horisont 1 2016

HORISONT 033°

You can order ceremony-instructions as well as digital Polar- and Equator-certifi cates of crossing one of the two lines, at HFV: [email protected] – or as printed versions from Danish Government’s Seamen’s Service.

Baptism-certifi catesYou can order ceremony-instructions as well as digital Polar- and Equator-certifi cates of crossing one of the two lines, at HFV: [email protected] – or as printed versions from Danish Government’s Seamen’s Service.

Baptism-certifi cates

24. – 26. august 2016Hotel Nyborg StrandÅrets tema:MSSM 2016 – med mennesket i centrum

Tilmelding på www.mssm.dk/tilmelding

Page 34: Horisont 1 2016

034° HORISONT

Jeg arbejder på ESVAGT CARPATHIA, som er en af de første i en serie på 14 såkaldte C-skibe, der er mellemstore såkaldte ERRV-skibe (Emergency Response and Rescue Vessel). Det er specialbyggede skibe, hvis formål er at ligge stand by ved olie- og gasinstallationerne i tilfælde af, at der sker en ulykke. Vores skibe ligger fra den sydlige del af Nordsøen og helt op til Barentshavet.

Vores primære opgave er ikke at slukke brande, komme med forsyninger, eller andet. Vores opgave er at redde menneskeliv og derfor ligger vi stand by 24/7 året rundt i al slags vejr. Skibet er indrettet med stort hospital, sengeafdeling til sårede overlevende, samt et såkaldt ”Seated Area,” hvor overlevende, der ikke er kommet svært tilskadekomne, kan opholde sig. Vi har plads til i alt 140 overlevende.

Ombord på CARPATHIA er vi 6 mand, hvilket er minimumsbesætning, vores søsterskibe er oppe på 10-12 mand. Besætningens størrelse afhænger af hvad charter skibene ligger i, og hvad denne forlanger.

Hos os er vi skipper, overstyrmand, 1. styrmand, maskinchef og to mand på dækket. Mit job som overstyrmand er i samråd med skipperen, at tilrettelægge skibets daglige drift og vedligehold så optimalt som muligt samt tilrettelæggelse af alle trænings- og sikker-hedsøvelser.

Når vi skifter besætning hver 28 dag gøres dette (som det eneste rederi i verden) også i søen med hurtiggående FRB’er. Det er en af rederiets store forcer, at skibene ikke skal i havn for at skifte, og dermed en stor omkostningsbesparelse for vore kunder.

HURTIG INDSATS REDDER LIVVi har forskellige former for redningsudstyr, men vort primære redskab er to hurtiggående FRB’er (Fast Rescue Boats). De er klar til døgnet rundt at redde personer op af vandet. Inden for max 5 min fra alarmen er gået, skal vi ligge under platformen med vores FRB uanset tidspunkt på døgnet. Derfor træner vi med disse både næsten dagligt, for altid at kunne være på toppen. Ud over træning med bådene, går vores dagligdag med mange øvelser på hospitalet, og de andre former for redningsudstyr vi har ombord.

Esvagt har gennem tiderne været med i en del redningsaktioner, senest i efteråret, hvor et af vore skibe reddede en oliearbejder op af Norskehavet efter han var faldet ned fra riggen, han overlevede det kolde vand pga. den hurtige indsats fra Esvagtskibet. Ligeledes blev en Hollandsk fiskesipper reddet, efter han var faldet overbord fra sit eget skib. Så man kan sige, vi har vores berettigelse selvom det heldigvis er sjældent, der sker noget alvorligt.

Onsdag den 2. marts havde kirken besøg af en helt speciel person. Rikke Bülow havde taget den lange tur fra Danmark til Singapore for at holde lidt ferie. Men ferien havde især et bestemt formål. At kommer forbi Den Danske Sømandskirke.

Rikke mistede sin far, Jørgen Bülow Rasmussen, i februar sidste år. Han var tidligere maskinchef og havde rejst jorden rundt. På hans udstationering med skibet M/S CLARA CLAUSEN afmønstrede han i Singapore, da skibet lå i havn og ventede på ny ejer. Jørgen nød at komme forbi Sømandskirken og fortalte tit om derhjem-me, hvor smukt og rart et sted det var at komme.

Ved et af sine besøg i 1985 havde Jørgen en helt speciel gave med til kirken, nemlig klokken fra M/S CLARA CLAUSEN, der lige siden har hængt på forterressen på kirken, og været et fint symbol på det maritime liv, som Sømandskirken er en stor del af.

For Rikke var besøget helt specielt og en måde at tage afsked med sin far på. Hun fortæller selv, at det var som at få sluttet en cirkel 10.000 kilometer væk fra Danmark. Men også for os her på Sø-mandskirken var hendes besøg, og forkla-ringen på klokkens historie, helt forunder-lig, og Rikkes far blev med et en del af den Danske Sømandskirkes historie.

Rikke har allerede nu sagt, at det bestemt ikke er sidste gang, at hun har be-søgt Singapore og ikke mindst Sømands-kirken, hvor klokken vil altid være et minde om hendes far.

En stor tak Rikke for historien.

Vi har fået denne beretning om dagliglivet om bord på

fra overstyrmand Peter Pabst

ESVAGT CARPATHIA

SØMANDSKIRKEN I SINGAPORE

HAR VI FÅET FØLGENDE LILLE BERETNING

fra

044° HORISONT044° HORISONT

HORISONT | Kort nyt

Den 19. november modtog et besætningsmedlem fra LARS MÆRSK en hæderspris for sin imponerende indsats for at redde en fritidssejler i voldsomt uvejr. Hædersprisen blev

uddelt af FN’s internationale søfartsorganisation, IMO.

Den 19. november hædrede IMO flere søfarende for deres imponerende og tapre indsats under udfordrende forhold til søs. Besætningen på det dansk-flagede containerskib LARS MÆRSK, som Australien havde nomineret, var blandt de ærede. Prisoverrækkelsen foregik ved en ceremoni i London på

dagen for åbningen af mødet i IMO’s råd.

MATROS HÆDRES FOR AT SÆTTE LIVET PÅ SPIL FOR AT REDDE FRITIDSSEJLER I NØDSærligt matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK blev hædret for sin rolle under en tre timer lang redningsaktion. Matrosen udviste stort heltemod,

da han reddede en fritidssejler i totalt mørke og stormvejr i Det Tasmanske Hav. Fritidssejleren, som var alene om bord på sin yacht, havde i længere

tid forsøgt at reparere en olielækage fra båden. Besætningen på LARS MÆRSK forsøgte gang på gang at kaste både red-

ningskrans og reb til fritidssejleren. Til sidst lykkedes det den svækkede og kolde fritidssejler at knuge sig til et reb. Vicente Somera satte liv og lemmer på spil, da han kravlede ned ad containerskibets svingende faldereb for at redde fritidssejleren, som han også beskyttede mod de voldsomme bølger

i deres fælles kamp for at komme i sikkerhed på LARS MÆRSK.

MARKERINGEN AF TAPRE INDSATSER TIL SØS ER VIGTIGSelve hovedprisen (Bravery Award) gik i år til helikopterredder Christopher Leon (USA) for sin professionelle og heltemodige ageren under en kræven-

de aktion for at redde fire konkurrenceroere, der var kommet i havsnød med deres båd under en orkan.

Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, udtaler:”Det er meget velfortjente priser, og jeg ønsker dem et varmt tillykke. Der

er tale om ekstreme situationer, hvor prismodtagerne har sat sikkerheden for andre højere end noget andet. Det er vigtigt, at vi alle anerkender denne

indsats, der understreges af IMO’s priser”.

KILDE: PRESSEMEDDELELSE FRA SØFARTSSTYRELSEN

SØMANDSKLUBBEN I BRIELLE

NU MED CYKLER!Sømandsklubben i Brielle, Rotterdam kan nu byde på en cykeltur til de søfarende, der besøger klubben. Vi er har nemlig fået tre cykler doneret af Port of Rotterdam, og vor mand i Rotterdam, Jacob, har sørget for kort med ruter i området, der giver mulighed for både at cykle langt og kort - og finde tilbage til klubben igen.

Hvis man har lyst til at besøge klubben - hvad enten det er for at cykle eller slappe af, så kontakt Jacob på email: [email protected] eller telefon: (+31) 620 406 860 så tidligt som muligt, helst inden ankomst. Klubben er i besiddelse af en minibus, så der kan arrangeres fri transport til og fra Brielle.

Læs mere om klubben på vores hjemmeside, og besøg klubbens Facebookside: Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam.

koster kun 50 kr. inkl. moms og forsendelse.

Bestil filmen på

[email protected] og indbetal

50 kr. på Handelsflådens

Velfærdsråds bankkonto

nr. 6737-0001073825,

så kommer filmen så hur-

tigt som muligt.

Besætningsmedlem fra LARS MÆRSK

modtager hæderspris fra IMO

Morten, kadet fra Mærsk Lifter er klar til at afprøve en af de nye cykler.

Matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK er blevet hædret af IMO da han var med i en red- ningsaktion i Det Tasmanske Hav. Vicente Somera er nummer fire fra venstre, ved siden af ham ses hans hustru. Yderst til venstre ses Andreas Nordseth, Direktør i Søfartsstyrelsen.

Page 35: Horisont 1 2016

HORISONT 035°

Det er helt rigtig set af regerin-gen, at den nu sætter gang i et maritimt vækstarbejde. Rederi-foreningen ser derfor frem til at bidrage til det maritime vækst-team, som erhvervs- og vækst-ministeren netop har nedsat.

NYT VÆKSTTEAM SKAL LØFTE DET BLÅ DANMARK

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har i dag nedsat et maritimt vækstteam, der skal granske Det Blå Danmarks rammevilkår og komme med anbefalinger til blå vækstinitiativer. På baggrund af anbefalingerne vil Regeringen vedtage en ny maritim vækststrategi for Det Blå Danmark.

”Vi har rigtig gode erfaringer med tidli-gere vækstplaner. De har uden tvivl med-virket til at fastholde vores stærke position som én af verdens 10 største søfarts-nationer. Det Blå Danmark skaber allerede 100.000 arbejdspladser i Danmark og står for 25 pct. af Danmarks samlede eksport, så der er meget at bygge på,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danmarks Rederiforening.

”Men verden omkring os står ikke stille. Tiden er derfor kommet til at gå et gear op, så vi kommer helt på forkant i den globale konkurrence og får løftet væksten i Danmark,” siger hun.

I vækstteamet kommer blandt andet til at sidde repræsentanter fra rederierne i form af teamets formand Jesper Lok, der er bestyrelsesformand i Esvagt og J. Lauritzen, CEO i Hafnia Tankers Mikael Skov og CEO i A2SEA Jens Frederik Han-sen. Arbejdet påbegyndes i juni 2016, og vækstteamet forventes at aflægge rapport senest i 1. kvartal 2017.

Foto: Bjørn Poulsen. Fotokonkurrencen 2015

HØJE AMBITIONER OG BREDT FOKUSDanmarks Rederiforening opfordrer rege-ringen og vækstteamet til et højt ambiti-onsniveau for Det Blå Danmark. Det bør således trykteste erhvervets vækstvilkår.

”Vækstteamet bør gennemføre et 360 graders eftersyn af vores rammevilkår, så vi fjerner nationale benspænd, og matcher de vilkår som vores konkurrenter har. Det gælder ikke mindst på skatteområdet, som er helt afgørende, for at rederierne kan fortsætte deres vækst fra Danmark. Vi vil arbejde for bred opbakning til dette, da et stærkt dansk rederierhverv skaber øget vækst og beskæftigelse i hele landet,” siger Anne H. Steffensen.

Danmark rangerer pt. som verdens 8. største søfartsnation målt på kontrolleret tonnage. Det Blå Danmark tegner sig for ca. 25% af Danmarks samlede eksport. Rederierne alene står for 20% af den samlede eksport, og eksporterede i 2015 for 203,9 mia. kr.

BAGGRUND: REDERIFORENINGENS FEM PRIORITETER TIL VÆKSTTEAMETDanmarks Rederiforening har fem prio-riteter, som vækstteamet opfordres til at arbejde videre med. 1. Modernisering af skibsfartens skatte-

forholdDanmark skal have skattemæssige rammevilkår, der er på niveau med konkurrerende søfartsnationer. Netto-løn- og tonnageskatteordningerne skal derfor videreudvikles, så de til fulde udnytter fleksibiliteten i EU’s retningslin-jer for maritim statsstøtte.

2. Global harmonisering af miljø- og klimastandarderDanmark skal bruge sit mandat som en af verdens førende søfartsnationer

til at arbejde for globale løsninger i tæt samarbejde med erhvervet. Det kræver ressourcer hos myndighederne til en proaktiv rolle i IMO, hvor Dan-mark skal gå forrest for at sikre harmoniserede globale standarder og håndhævelse af disse.

3. Et skibsregister i verdensklasseDet bør være en politisk målsætning, at Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) repræsenterer globalt, konkurren-cedygtig kvalitetsskibsfart, så der kan tiltrækkes udenlandske aktiviteter. Der skal gennemføres et 360 graders efter-syn af det danske register, som sanerer de krav og omkostninger, der svækker konkurrenceevnen.

4. Styrkelse af maritim offshoreFor at understøtte en positiv udvik-ling inden for maritim offshore er det nødvendigt med et særskilt fokus på offshore-sektorens konkurrenceevne. Nettolønsordningen skal udvides til alle specialskibe, og der skal arbejdes for harmonisering af rammerne for offshore- rederier, så de ensrettes med vores nabolande.

5. Stærke kompetencer De danske søfarende skaber høj værdi til søs og bidrager til at vedligeholde vidensniveauet i hele erhvervsklyngen, da mange fortsætter deres karriere i land. Erhvervet skal i tæt dialog med uddannelsesinstitutioner, faglige organi-sationer og myndigheder sikre, at der uddannes nye generationer af søfaren-de, og at niveauet på uddannelserne tilsvarende er højt.

Danmarks Rederiforening, maj 2016

Kort nyt | HORISONT

Den nye rapport ”Maritime Security in the Gulf of Guinea” undersøger, hvad de danske interesser i Guinea-bugten handler om og hvilke tiltag, der kan gøres for at undgå de øgede og mere voldelige pirateriangreb i området. Rapporten er udarbejdet af assi-sterende professor i internationale relationer ved Professionshøjskolen Metropol Katja Lindskov Jacobsen og orlogskaptajn Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet.

Maritim sikkerhed i Guineabugten er ikke et nyt fænomen. Pirateri i om- rådet har en lang historie, men de

nutidige former for pirateri i Guinea-bugten har udviklet sig væsentligt over de seneste 25 år til at have en mere organiseret og voldelig form. Men ikke nok med at området har udviklet sig i en uheldig retning, området har også fået større og større international bevågenhed. Ikke mindst på grund af den store olieproduktion i Nigeria og Angola, som særligt USA har interesser i.

Der er ingen tvivl om, at pirateri i dag ses som en global trussel – også i Dan- mark. I den nye danske anti-pirateri-strategi fra Udenrigsministeriet bliver Guinea-bugten, sammen med Aden-bugten, udpeget som et fokusområde.

Rapporten er blevet til med støtte fra den Danske Maritime Fond og kan findes på Forsvarsakademiets hjemmeside, www.fak.dk, ved at søge på titlen i søgefeltet.

KILDE: WWW.FAK.DK

Mikkel Brønnum Hansen tiltrådte 1. september 2015 stillingen som direktør for Europas Maritime Udvik-lingscenter (EMUC) og Foreningen til Søfartens Fremme, hvor han afløser den hidtidige direktør Steen Sabinsky. Mikkel kommer fra en stilling som HR-

chef hos Ultranav-rederierne i Danmark og har tidligere været ansat hos Rederiet A.P. Møller - Mærsk, hvor han ligeledes arbejdede med bl.a. rekruttering og uddannelse.

Med udgangspunkt i en uddan-nelse som navigatør, som senere er suppleret med en MBA i Shipping og Logistics fra CBS, har han et frem-ragende udgangspunkt for at bringe foreningerne videre (herunder også Skibsteknisk Selskab, TINV (Trans-portens Innovationsnetværk) og TØF (Transportøkonomisk Forening)).

Ved sin tiltrædelse udtalte Mikkel Brønnum Hansen: ”Jeg glæder mig til samarbejdet med mine kollegaer i sekretariatet samt vores medlem-mer og samarbejdspartnere og til at bidrage til, at vi forsat er en af de ledende maritime klynger i verden.”

KILDE: WWW.DETMARITIMEDANMARK.DK

I år var Handelsflådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek, Søfartens Arbejdsmiljøråd og Ulykkes- forsikringsforbundet for Dansk Søfart igen repræsenteret på Danish Maritime Fair, som for anden gang slog dørene op. Med på messen var også vores fotoudstilling, som mange stoppede op for at studere. Vi er gla-de for at så mange af messens gæster lagde vejen forbi udstillingen og vores stand, og siger tak til alle, der kom forbi til en snak.

Nu er det muligt at erhverve sig et eksemplar af tegneren Thora Lunds første samling af tegninger.

Gennem 30 år, leverede Thora Lund illustrationer til Handelsflådens Velfærdsråds blad Horisont, som i mange år blev redigeret af hendes bror, Kaj Lund. De to søskende oplevede begge livet til søs og hentede bl.a. den erfaring, at en passende portion selvironi ofte kan bidrage til at mildne sømandens traditionelle lidelser.

Tegningerne blev oprindeligt udgivet i fem små bøger, og vi har nu genoptrykt den første, som kan købes for 50 kr. inkl. moms og forsendelse.

Tegninger fra denne og de øvrige bøger kan ses på vores hjemmeside og facebook, hvor vi hver uge offentliggør en ny tegning.

Bestil bogen på [email protected] og indbetal 50 kr. på Handelsflådens Velfærdsråds bankkonto nr. 6737-0001073825, så sender vi fluks bogen til dig.

THORA LUNDS FØRSTE TEGNINGER GENOPTRYKT

MARITIME SECURITY IN THE GULF OF GUINEA

DANISH MARITIME FAIR

NY DIREKTØR hos EMUC og Foreningen til Søfartens Fremme

OPRÅB!Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

har ansat David Mouritzen som ny

direktør. David Mouritzen kommer

fra en stilling som chef for et regio-

nalt udviklingsselskab i Midtnorge,

og har fra 10 års erfaring fra den

danske fiskebranche.

David Mouritzen er klar til at påtage

sig den udfordring det er at videreføre

og udvikle en så markant institution i

Esbjerg, som Fiskeri-

og Søfartsmuseet er,

og siger: ”Jeg går yd-

mygt til opgaven, og

er særdeles bevidst

om, at næsten alle

indbyggere i Esbjerg

har følelser og holdninger til den insti-

tution, som jeg nu skal stå i spidsen

for. Det forpligter i en særlig grad, og

derfor vil jeg naturligvis udføre mit

arbejde med stor respekt for alle som

har været med til opbygge museet.”

David Mouritzen tiltræder sin nye

stilling i starten af 2016.KILDE: WWW.FIMUS.DK

NY DIREKTØR på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Page 36: Horisont 1 2016

036° HORISONT

HVIS DU HAR ÉT ELLER FLERE BEVISER, DER UDLØBER DEN 31. DECEMBER 2016, SKAL DE OMBYTTES TIL SÅKALDTE 2010-BEVISER ALLEREDE NU.

Implementeringen af Manilla-ændringerne til STCW-konventionen har i en periode be-tydet, at der ikke kunne udstedes beviser med udløb efter 31. december 2016. Der-for er der nu ekstra mange sønærings- og anerkendelsesbeviser, der skal ombyttes inden årsskiftet - og det skaber travlhed.

HJÆLP OS MED AT NÅ I MÅLHvis du vil være sikker på, at dine beviser når at blive ombyttet inden de udløber, bør du allerede nu gå i gang. Alle søfarende, hvis beviser, der udløber den 31. decem-ber 2016, har modtaget en besked i deres e-Boks med en vejledning om, hvordan beviserne fornys.

De nye beviser vil få en gyldighedspe-riode på 5 år fra udstedelsesdatoen og vil koste 500 kr. per/stk.

Man kan læse mere om de nye STCW-krav på Søfartsstyrelsens hjemmeside ved at søge på: STCW-krav. Her finder man følgende temaer: “Hvad betyder ændrin-gerne for mig”, “Mit bevis udløber i 2016”, Mit bevis udløber i 2017 eller senere”, “Skibsassistenter og menige” og “Kurser der skal genopfriskes”.

Søfartsstyrelsen, marts 2016

OMBYTNING TIL STCW-2010 BEVISER

Foto: Claus E. Jakobsen

044° HORISONT044° HORISONT

HORISONT | Kort nyt

Den 19. november modtog et besætningsmedlem fra LARS MÆRSK en hæderspris for sin imponerende indsats for at redde en fritidssejler i voldsomt uvejr. Hædersprisen blev

uddelt af FN’s internationale søfartsorganisation, IMO.

Den 19. november hædrede IMO flere søfarende for deres imponerende og tapre indsats under udfordrende forhold til søs. Besætningen på det dansk-flagede containerskib LARS MÆRSK, som Australien havde nomineret, var blandt de ærede. Prisoverrækkelsen foregik ved en ceremoni i London på

dagen for åbningen af mødet i IMO’s råd.

MATROS HÆDRES FOR AT SÆTTE LIVET PÅ SPIL FOR AT REDDE FRITIDSSEJLER I NØDSærligt matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK blev hædret for sin rolle under en tre timer lang redningsaktion. Matrosen udviste stort heltemod,

da han reddede en fritidssejler i totalt mørke og stormvejr i Det Tasmanske Hav. Fritidssejleren, som var alene om bord på sin yacht, havde i længere

tid forsøgt at reparere en olielækage fra båden. Besætningen på LARS MÆRSK forsøgte gang på gang at kaste både red-

ningskrans og reb til fritidssejleren. Til sidst lykkedes det den svækkede og kolde fritidssejler at knuge sig til et reb. Vicente Somera satte liv og lemmer på spil, da han kravlede ned ad containerskibets svingende faldereb for at redde fritidssejleren, som han også beskyttede mod de voldsomme bølger

i deres fælles kamp for at komme i sikkerhed på LARS MÆRSK.

MARKERINGEN AF TAPRE INDSATSER TIL SØS ER VIGTIGSelve hovedprisen (Bravery Award) gik i år til helikopterredder Christopher Leon (USA) for sin professionelle og heltemodige ageren under en kræven-

de aktion for at redde fire konkurrenceroere, der var kommet i havsnød med deres båd under en orkan.

Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, udtaler:”Det er meget velfortjente priser, og jeg ønsker dem et varmt tillykke. Der

er tale om ekstreme situationer, hvor prismodtagerne har sat sikkerheden for andre højere end noget andet. Det er vigtigt, at vi alle anerkender denne

indsats, der understreges af IMO’s priser”.

KILDE: PRESSEMEDDELELSE FRA SØFARTSSTYRELSEN

SØMANDSKLUBBEN I BRIELLE

NU MED CYKLER!Sømandsklubben i Brielle, Rotterdam kan nu byde på en cykeltur til de søfarende, der besøger klubben. Vi er har nemlig fået tre cykler doneret af Port of Rotterdam, og vor mand i Rotterdam, Jacob, har sørget for kort med ruter i området, der giver mulighed for både at cykle langt og kort - og finde tilbage til klubben igen.

Hvis man har lyst til at besøge klubben - hvad enten det er for at cykle eller slappe af, så kontakt Jacob på email: [email protected] eller telefon: (+31) 620 406 860 så tidligt som muligt, helst inden ankomst. Klubben er i besiddelse af en minibus, så der kan arrangeres fri transport til og fra Brielle.

Læs mere om klubben på vores hjemmeside, og besøg klubbens Facebookside: Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam.

koster kun 50 kr. inkl. moms og forsendelse.

Bestil filmen på

[email protected] og indbetal

50 kr. på Handelsflådens

Velfærdsråds bankkonto

nr. 6737-0001073825,

så kommer filmen så hur-

tigt som muligt.

Besætningsmedlem fra LARS MÆRSK

modtager hæderspris fra IMO

Morten, kadet fra Mærsk Lifter er klar til at afprøve en af de nye cykler.

Matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK er blevet hædret af IMO da han var med i en red- ningsaktion i Det Tasmanske Hav. Vicente Somera er nummer fire fra venstre, ved siden af ham ses hans hustru. Yderst til venstre ses Andreas Nordseth, Direktør i Søfartsstyrelsen.

Fredag d. 13. maj blev det i Københavns Byret afgjort, at Ekstra Bladet skal betale 600.000 kroner i godtgørelse til de

to tidligere gidsler, skibsfører Eddy Lopez og styrmand Søren Lyngbjørn. Desuden skal Ekstra Bladet betale sagens

omkostninger på 315.000 kroner. Gidslerne havde søgt godtgørelse for i alt en million kroner.

”Vi er tilfredse med at have fået medhold i, at Ekstra Bladets kampagne og dækning af gidselsagen var stærkt krænkende over for vores to medlemmer. Der er mig bekendt aldrig tidligere idømt så høje godtgørelser i dansk ret, hvor godtgørelsesniveauet i pressesager er lavt, men der er også tale om en meget aggressiv mediekampagne af hidtil uset omfang”, siger Fritz Ganzhorn, direktør for Søfartens Ledere, der førte sagen på vegne af de to søfolk.

De 600.000 kroner er en såkaldt tortgodtgørelse. De to sømænd, der blev holdt som gidsler i Somalia i 838 dage efter, at pirater havde kapret fragtskibet Leopard, mener, at Ekstra Bladets kampagne ”Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?”, var med til at forlænge hele sagen, selvom avisens intention var at få de to søfolk frigivet hurtigere.

Pressenævnet gav i øvrigt i december 2013 Ekstra Bladet kritik for i kampagnen at have videregivet private og personlige oplysninger.

De to sømænd blev sammen med deres fire filippinske kollegaer frigivet den 30. april 2013. De to danske sømænd har også kritiseret rederiet Shipcraft for ikke at have gjort nok for at få dem frigivet.

Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez vil dele halvdelen af erstatningen med deres filip-pinske kolleger fra skibet Leopard, motormand René Aviles, matroserne Frankly Ren-cio og Sancho Lusaya, samt kokken Federito Nuñez, der også var taget som gidsler.

Søfartsstyrelsen, marts 2016

SØREN OG EDDY VINDER SAG

Page 37: Horisont 1 2016

HORISONT 037°

Danmarks Rederiforening uddelte på sin årsdag for 16. gang siden 1984 Søfartsprisen, der i år går til bacheloruddannelsen International Shipping and Trade på CBS. Martin Jes Iversen,

der er lektor og studieleder ved uddannelsen, modtog prisen på hele uddannelsens vegne.

”Sidste år gav vi Søfartsprisen til kaptajn Peter Sams og hans besætning ombord på Torm Lotte for at have reddet 564 bådflygtninge fra en synkende fiskekutter i Middelhavet. I år er pristildelingen udtryk for håb, optimisme og tro på fremtiden”, sagde Claus V. Hemming-sen, formand for Danmarks Rederiforening, ved pristildelingen.

”Vi giver Søfartsprisen til International Shipping and Trade på CBS, fordi uddannelsen er med til at løfte kompetenceniveauet og tiltrække unge talenter til Det Blå Danmark. Kloge hoveder er dansk skibsfarts måske vigtigste konkurrenceparameter og er stærkt medvirkende til, at Danmark er blandt verdens 10 førende søfartsnationer”, tilføjede han.

Uddannelsen har eksisteret siden 2014 og udspringer af den maritime vækstplan fra 2012. Siden lanceringen har uddannelsen ligget helt i top blandt de mest populære uddannelser på CBS. Det første hold studerende på uddannelsen blev optaget i 2014 og dimitterer i 2017.

Med prisen følger 40.000 kroner, som modtageren har besluttet skal bruges på stipendier til studerende, der ønsker at tage på udveksling. CBS International Shipping and Trade har udvekslingsaftaler med Singapore Management University og Texas A&M University i Houston.

Maritime Danmark, maj 2016

CBS-UDDANNELSE FÅR SØFARTSPRISEN 2016

Kort nyt | HORISONT

Den nye rapport ”Maritime Security in the Gulf of Guinea” undersøger, hvad de danske interesser i Guinea-bugten handler om og hvilke tiltag, der kan gøres for at undgå de øgede og mere voldelige pirateriangreb i området. Rapporten er udarbejdet af assi-sterende professor i internationale relationer ved Professionshøjskolen Metropol Katja Lindskov Jacobsen og orlogskaptajn Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet.

Maritim sikkerhed i Guineabugten er ikke et nyt fænomen. Pirateri i om- rådet har en lang historie, men de

nutidige former for pirateri i Guinea-bugten har udviklet sig væsentligt over de seneste 25 år til at have en mere organiseret og voldelig form. Men ikke nok med at området har udviklet sig i en uheldig retning, området har også fået større og større international bevågenhed. Ikke mindst på grund af den store olieproduktion i Nigeria og Angola, som særligt USA har interesser i.

Der er ingen tvivl om, at pirateri i dag ses som en global trussel – også i Dan- mark. I den nye danske anti-pirateri-strategi fra Udenrigsministeriet bliver Guinea-bugten, sammen med Aden-bugten, udpeget som et fokusområde.

Rapporten er blevet til med støtte fra den Danske Maritime Fond og kan findes på Forsvarsakademiets hjemmeside, www.fak.dk, ved at søge på titlen i søgefeltet.

KILDE: WWW.FAK.DK

Mikkel Brønnum Hansen tiltrådte 1. september 2015 stillingen som direktør for Europas Maritime Udvik-lingscenter (EMUC) og Foreningen til Søfartens Fremme, hvor han afløser den hidtidige direktør Steen Sabinsky. Mikkel kommer fra en stilling som HR-

chef hos Ultranav-rederierne i Danmark og har tidligere været ansat hos Rederiet A.P. Møller - Mærsk, hvor han ligeledes arbejdede med bl.a. rekruttering og uddannelse.

Med udgangspunkt i en uddan-nelse som navigatør, som senere er suppleret med en MBA i Shipping og Logistics fra CBS, har han et frem-ragende udgangspunkt for at bringe foreningerne videre (herunder også Skibsteknisk Selskab, TINV (Trans-portens Innovationsnetværk) og TØF (Transportøkonomisk Forening)).

Ved sin tiltrædelse udtalte Mikkel Brønnum Hansen: ”Jeg glæder mig til samarbejdet med mine kollegaer i sekretariatet samt vores medlem-mer og samarbejdspartnere og til at bidrage til, at vi forsat er en af de ledende maritime klynger i verden.”

KILDE: WWW.DETMARITIMEDANMARK.DK

I år var Handelsflådens Velfærdsråd, Søfartens Bibliotek, Søfartens Arbejdsmiljøråd og Ulykkes- forsikringsforbundet for Dansk Søfart igen repræsenteret på Danish Maritime Fair, som for anden gang slog dørene op. Med på messen var også vores fotoudstilling, som mange stoppede op for at studere. Vi er gla-de for at så mange af messens gæster lagde vejen forbi udstillingen og vores stand, og siger tak til alle, der kom forbi til en snak.

Nu er det muligt at erhverve sig et eksemplar af tegneren Thora Lunds første samling af tegninger.

Gennem 30 år, leverede Thora Lund illustrationer til Handelsflådens Velfærdsråds blad Horisont, som i mange år blev redigeret af hendes bror, Kaj Lund. De to søskende oplevede begge livet til søs og hentede bl.a. den erfaring, at en passende portion selvironi ofte kan bidrage til at mildne sømandens traditionelle lidelser.

Tegningerne blev oprindeligt udgivet i fem små bøger, og vi har nu genoptrykt den første, som kan købes for 50 kr. inkl. moms og forsendelse.

Tegninger fra denne og de øvrige bøger kan ses på vores hjemmeside og facebook, hvor vi hver uge offentliggør en ny tegning.

Bestil bogen på [email protected] og indbetal 50 kr. på Handelsflådens Velfærdsråds bankkonto nr. 6737-0001073825, så sender vi fluks bogen til dig.

THORA LUNDS FØRSTE TEGNINGER GENOPTRYKT

MARITIME SECURITY IN THE GULF OF GUINEA

DANISH MARITIME FAIR

NY DIREKTØR hos EMUC og Foreningen til Søfartens Fremme

OPRÅB!Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

har ansat David Mouritzen som ny

direktør. David Mouritzen kommer

fra en stilling som chef for et regio-

nalt udviklingsselskab i Midtnorge,

og har fra 10 års erfaring fra den

danske fiskebranche.

David Mouritzen er klar til at påtage

sig den udfordring det er at videreføre

og udvikle en så markant institution i

Esbjerg, som Fiskeri-

og Søfartsmuseet er,

og siger: ”Jeg går yd-

mygt til opgaven, og

er særdeles bevidst

om, at næsten alle

indbyggere i Esbjerg

har følelser og holdninger til den insti-

tution, som jeg nu skal stå i spidsen

for. Det forpligter i en særlig grad, og

derfor vil jeg naturligvis udføre mit

arbejde med stor respekt for alle som

har været med til opbygge museet.”

David Mouritzen tiltræder sin nye

stilling i starten af 2016.KILDE: WWW.FIMUS.DK

NY DIREKTØR på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Opklaret!I sidste nummer af Horisont bragte vi dette billede, og nu ved vi hvor, hvad og hvornår! Søren Møller fra Køge ringede og fortalte, at han kendte skibet udmærket, da han selv var messedreng ombord i 1959. Skibet er COLORADO, bygget i Helsingør i 1958 og ejet af DFDS. Billedet er fra sidste halvdel af december 1959, og er taget i Sdr. Frihavn i København.

Søren fortalte, at skibet kom fra Finland og Sverige og sejlede videre til Goteborg efter København. Skib og besætning holdt jul i Den engelske Kanal på vej til Sydamerika, hvor de hentede kaffe i Brasilien og korn i Ar-gentina. Ruten hed Sydamerika-Euro-pa, det var en god rute, husker han.

Søren Møller sejlede i mange år i DFDS og herefter med Lauritzens polar- og køleskibe. Nu samler han maritime effekter og leverer ofte materiale til de maritime bøger, der udkommer i Danmark, bl.a. er det hans samlig af postkort, der ligger til grund for bogen “DSB-færger på gamle postkort”.

Fra Handelsflådens

Velfærdsråds billedarkiv

Page 38: Horisont 1 2016

038° HORISONT

2015 var igen et travlt år for Søfartsstyrelsen, hvor der blev nået mange resultater spændende fra vækst til sikkerhed. Det fremgår af Søfartsstyrelsens årsrapport, som netop er blevet offentliggjort.

Trods vanskelige markedsvilkår for erhvervet voksede bruttoton-nagen i de danske skibsregistre, ligesom 2015 var et godt år for sikkerheden på danske skibe.

”2015 var på mange måder et udfordrende år for Søfartsstyrel-sen, men vi kom pænt i mål med gode faglige resultater”, siger Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth.

VIGTIGE MILEPÆLE I 2015Årsrapporten beretter om en række vigtige milepæle, som Sø-fartsstyrelsen nåede i 2015:

• Genvalg til Rådet i FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) for perioden 2016-2017

• Udsendelse af maritime vækstrådgivere til henholdsvis Kina og Ghana

• Afholdelse af Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum• Undersøgelse af vækstmulighederne i offshore-sektoren• Ansvar for kommende havplanlov, som skal fremme økonomisk

vækst og udvikling af havarealer

• Begrænset antal tilbageholdelser af danske skibe i udenlandsk havn

• Flagstatssyn i Kina

• Fald i hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker• Udarbejdelse af handlingsplan for arbejdet med de nye svovl-

regler• Udmøntning af nye bekendtgørelser vedr. bl.a. sejladszoner,

koordineret sejlads, risikovurderinger og lodsning for større passagerskibe i farvandene ved Grønland

• Nedbringelse af sagsbehandlingstider for optagelse i Skibsregi-stret samt udstedelse af sønærings- og anerkendelsesbeviser

Økonomisk lukkede regnskabsåret med et lille overskud på 0,1 mio. kr. Den samlede score i styrelsens resultatkontrakt for 2015 var 93,75 ud af 100, hvilket betragtes som et godt resultat.

På de indre linjer var sidste del af 2015 præget af beslutningen om at flytte styrelsens hovedkontor til Korsør. Der vil i 2016 være fokus på at forberede en effektiv flytning samtidig med fastholdel-se af kritiske kompetencer og opretholdelse af en sikker drift.

Hele årsrapporten kan læses på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Søfartsstyrelsen, marts 2016

SØFARTSSTYRELSENS ÅRSRAPPORT 2015

044° HORISONT044° HORISONT

HORISONT | Kort nyt

Den 19. november modtog et besætningsmedlem fra LARS MÆRSK en hæderspris for sin imponerende indsats for at redde en fritidssejler i voldsomt uvejr. Hædersprisen blev

uddelt af FN’s internationale søfartsorganisation, IMO.

Den 19. november hædrede IMO flere søfarende for deres imponerende og tapre indsats under udfordrende forhold til søs. Besætningen på det dansk-flagede containerskib LARS MÆRSK, som Australien havde nomineret, var blandt de ærede. Prisoverrækkelsen foregik ved en ceremoni i London på

dagen for åbningen af mødet i IMO’s råd.

MATROS HÆDRES FOR AT SÆTTE LIVET PÅ SPIL FOR AT REDDE FRITIDSSEJLER I NØDSærligt matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK blev hædret for sin rolle under en tre timer lang redningsaktion. Matrosen udviste stort heltemod,

da han reddede en fritidssejler i totalt mørke og stormvejr i Det Tasmanske Hav. Fritidssejleren, som var alene om bord på sin yacht, havde i længere

tid forsøgt at reparere en olielækage fra båden. Besætningen på LARS MÆRSK forsøgte gang på gang at kaste både red-

ningskrans og reb til fritidssejleren. Til sidst lykkedes det den svækkede og kolde fritidssejler at knuge sig til et reb. Vicente Somera satte liv og lemmer på spil, da han kravlede ned ad containerskibets svingende faldereb for at redde fritidssejleren, som han også beskyttede mod de voldsomme bølger

i deres fælles kamp for at komme i sikkerhed på LARS MÆRSK.

MARKERINGEN AF TAPRE INDSATSER TIL SØS ER VIGTIGSelve hovedprisen (Bravery Award) gik i år til helikopterredder Christopher Leon (USA) for sin professionelle og heltemodige ageren under en kræven-

de aktion for at redde fire konkurrenceroere, der var kommet i havsnød med deres båd under en orkan.

Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, udtaler:”Det er meget velfortjente priser, og jeg ønsker dem et varmt tillykke. Der

er tale om ekstreme situationer, hvor prismodtagerne har sat sikkerheden for andre højere end noget andet. Det er vigtigt, at vi alle anerkender denne

indsats, der understreges af IMO’s priser”.

KILDE: PRESSEMEDDELELSE FRA SØFARTSSTYRELSEN

SØMANDSKLUBBEN I BRIELLE

NU MED CYKLER!Sømandsklubben i Brielle, Rotterdam kan nu byde på en cykeltur til de søfarende, der besøger klubben. Vi er har nemlig fået tre cykler doneret af Port of Rotterdam, og vor mand i Rotterdam, Jacob, har sørget for kort med ruter i området, der giver mulighed for både at cykle langt og kort - og finde tilbage til klubben igen.

Hvis man har lyst til at besøge klubben - hvad enten det er for at cykle eller slappe af, så kontakt Jacob på email: [email protected] eller telefon: (+31) 620 406 860 så tidligt som muligt, helst inden ankomst. Klubben er i besiddelse af en minibus, så der kan arrangeres fri transport til og fra Brielle.

Læs mere om klubben på vores hjemmeside, og besøg klubbens Facebookside: Seamen’s Club Brielle/Port of Rotterdam.

koster kun 50 kr. inkl. moms og forsendelse.

Bestil filmen på

[email protected] og indbetal

50 kr. på Handelsflådens

Velfærdsråds bankkonto

nr. 6737-0001073825,

så kommer filmen så hur-

tigt som muligt.

Besætningsmedlem fra LARS MÆRSK

modtager hæderspris fra IMO

Morten, kadet fra Mærsk Lifter er klar til at afprøve en af de nye cykler.

Matros Vicente Somera fra LARS MÆRSK er blevet hædret af IMO da han var med i en red- ningsaktion i Det Tasmanske Hav. Vicente Somera er nummer fire fra venstre, ved siden af ham ses hans hustru. Yderst til venstre ses Andreas Nordseth, Direktør i Søfartsstyrelsen.

Marstal Navigationsskolehar styr på uddannelsen

SKIBSFØRERE OG SKIPPEREHF-Søfart

Omfattende kursusaktivitetRekvirér brochure

FREMTIDSsikrede UDDANNELSER!

Ellenet 10, DK 5960 Marstal. Telefon 62 53 10 [email protected] www.marnav.dk

Page 39: Horisont 1 2016

HORISONT 039°

Siden 2013 har Handelsflådens Velfærdsråd haft det fulde ansvar for velfærdsservicen i Port Said og dermed sikret, at danskflage-de skibe der går gennem Suez kan modtage dagfriske aviser og bøger.

Mohamed Osman er den daglige leder af stationen, der fungerer 24/7 alle årets 365 dage. En opgave, han har overtaget

fra sin far Salah, der i mere end 20 år var leder af den en gang fælles nordiske station.

Tiderne har ændret sig markant og i dag er det kun Danmark og Handelsflådens Velfærdsråd der tilbyder de søfarende og skibene denne unikke service.

I snit går ca. 40 danskflagede skibe gennem Suez hver måned.

VELFÆRDSSERVICEN I PORT SAID

Would like to express our thanks for the always good service of providing the vessel with newspapers

Captain Jens-Peter Hoe Lorentzen,Merete Maersk

Page 40: Horisont 1 2016

040° HORISONT

Søger du ny hyre, så er mulighederne i dag utallige. Men hvilken vej skal man vælge? Rederiansættelse, tidsbegrænsede ansæt-telse via rekrutteringsbureau, ansættelse på udenlandsk kontrakt eller helt at prøve lykken selv og oprette egen konsulentvirk-somhed?

Udviklingen i søfart er gået stærkt, fra fast hyre i skibe under dansk flag i store familierederier, til ansættelse som maritim specialist i offshore projektvirksomheder eller fondsejede shipping selskaber med fokus på et hurtigt afkast.

Og nye brancher opstår, olie, gas og nu offshore vind. Offshore sektoren har gen-nem tiderne lokket søfolk med attraktive job og løfte om hurtig karriere, men har også vist sig som en turbulent branche under kraftig påvirkning af sæson- mar-kedsudsving.

EN SØMAND ER ALDRIG RÅDVILD

GODT SØMANDSKAB ER EFTERSPURGTSom jobsøger kan de mange veje til et job være svære at gennemskue. En kontakt til et rekrutteringsbureau er for mange det første skridt til et nyt job og bør være en positiv oplevelse.

Brugen af rekrutteringsbureauer kan være en udfordring. For den enkelte søfarende, såvel som for rederne. Det er på den baggrund at JOB2SEA har set en niche for rekruttering og udlejning af søfolk med fokus på den enkelte søfarende og på kvalitet, vi kalder det: Godt sømandskab!

I JOB2SEA har vi stor faglig indsigt og et indgående branchekendskab. Gennem det sidste år har firmaet gennemgået en om-strukturering og vi er i dag MLC certificeret, som en naturlig ting i forhold til at sætte den søfarende forrest.

JOB2SEA er for de søfarende. Men også rederierne nyder godt af vores service, når de er på udkig efter besætning eller folk med maritim baggrund til stillinger i land.

Vi har indgået rammeaftaler med rede-rier om udlejning af søfolk, som ansættes og aflønnes af os og fungerer således som et godt alternativ til søfarende, der over-vejer ansættelse på udenlandsk kontrakt eller at oprette egen konsulentvirksomhed.

Det maritime branche forandre sig hele tiden. Vi ser positivt på udviklingen og tror på nye spændende job og gode karriere-muligheder og at godt sømandskab altid vil være en efterspurgt kompetence.

Page 41: Horisont 1 2016

HORISONT 041°

Cykl, ro, løb eller crosstrain 100 km, så sender vi dig årets T-shirt

Styrketræn 4 timer og vi sender dig årets styrketrænings-T-shirt.Send resultater til amanda@hfv .dk

Husk at oplyse navn, skib, hjemadresse og T-shirt-størrelse første gang du sender resultater til os

Udover at forbedre din sundhed deltager du også i lodtrækning om flotte præmier ved årets slutning.

MOTIONS-T-SHIRTS

Page 42: Horisont 1 2016

042° HORISONT

Populær ordning udvides måske til at dække større dele af Københavns Havn

GRATIS WI-FI ER ET HIT HOS KRYDSTOGTBESÆTNINGER

T E K S T J O U R N A L I S T E R I K W E I N R E I C

Over 300 krydstogtskibe vil i år anløbe Københavns Havn, og der kræses ikke kun for de 740.000 passagerer. Senest er et både hurtigt og gratis Wi-Fi på krydstogt-terminalerne blevet det helt store hit hos besætningerne.

Rygtet om det hurtige Wi-Fi er nået be-sætningerne længe inden anløbet, og det ser nærmest ud som om, at alle, der har fri, som det første vil prøve, om rygtet taler sandt. I hvert fald flokkes de i og omkring terminalerne, så langt netværket rækker.

Flere passagerer har også hørt budska-bet og er glade for den effektive service, hvor de tilmed sparer afgiften til skibets Wi-Fi.

Faktisk er Wi-Fi blevet så populært, at havnen overvejer en udvidelse til andre områder end krydstogtkajerne, fortæller krydstogtchef Arnt Møller Pedersen fra Copenhagen Malmö Port (CMP).

KRÆS FOR BESÆTNINGERHan vil gerne kræse lidt for besætninger-ne, når krydstogtskibene ligger i havn, typisk fra omkring kl. 07 til kl. 19. Der skal være tilbud til dem, der har fri. Dels er det en naturlig service fra havnens side, og

dels kommer investeringerne hjem igen:En sømand, der har fri, spenderer

gerne lige så mange penge i byen som en turist – om ikke mere.

Og det er ikke få søfolk, der er tale om. Krydstogtskibe er den gren af moderne søfart, der har allerflest besætningsmed-lemmer, i gennemsnit ca. et besætnings-medlem for hver tre passagerer.

MILLIARD-INDUSTRIKrydstogtanløb er de sidste ti år vokset

til en gevaldig forretning for både Køben-havn og Copenhagen Malmö Port. I 2005 var der 400.000 passagerer, og i år ventes næsten det dobbelte. I 2017 sættes ny rekord. Allerede nu er der aftaler i hus om anløb med samlet 850.000 passagerer.

Næsten halvdelen af de mange anløb er såkaldte turn-around anløb, hvor skibene skifter passagerer. Disse anløb er særligt lukrative, fordi de skaber større omsætning hos hoteller, flyselskaber, handlende, restauranter og andre virksom-heder i turist- og oplevelsesbranchen.

Den samlede krydstogtforretning bidrager med ca. 1,3 milliarder kroner til hovedstadens økonomi.

FLERE OG STØRRE SKIBEFlere og endnu større krydstogtskibe er på vej. De største har en kapacitet helt op til 4.000 gæster, og København er parat til at tage mod dem. Havnen har investeret massivt i at blive en endnu bedre kryds-togtdestination, og det begynder at kunne ses på anløbene.

Fremtiden for krydstogtindustrien er således særdeles lovende.

I 2016 forventes 15 anløb med krydstogtskibe med 4.000 passagerer hver. For 2017 er der allerede anmeldt 55 store anløb.

Ved et enkelt stort krydstogtskib med 4.000 gæster håndteres 12.000 kufferter, 15 store lastbiler med proviant, 35-40 turbusser, 1.500 taxa- eller limousineture samt en del gæster med bus, tog og metro.

I juni 2016 forventes på en enkelt dag syv skibe med samlet 24.000 gæster og 7.000 besætningsmedlemmer. Det bliver det største antal i København på en enkelt dag nogen-sinde.

Page 43: Horisont 1 2016

HORISONT 043°

Vores erfaring er din tryghed

Arbejdsskadeforsikring til ansatte i dansk søfart

i mere end 100 år

Ulykkesforsikringsforbundet for dansk SøfartAmaliegade 33B, 2. sal • 1256 København KTlf. +45 3313 8688 • [email protected] • www.ufds.dk

Page 44: Horisont 1 2016

044° HORISONT

Masterprojekt om seksuelle krænkelser i den danske handelsflåde fik de store gloser frem – men fører også til, at organisationer og Søfartsstyrelsen tager emnet op

NÅR MÆND FØLER SIG TRUET

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N , H F V

Lisbeth Skræ var forberedt på, at det kunne give negative reaktioner at grave sig ned i spørgsmålet, om der finder sexchi-kane sted i den danske handelsflåde. Det overaskende hende alligevel, at det var så stærke følelser, der kom i spil, da hendes og Uli Heydens afgangsprojekt på Master-uddannelsen TML, teknisk miljøledelse, på DTU Lyngby, blev offentliggjort.

Det bestyrker hende imidlertid i projek-tets konklusion: At sexchikane dybest set ikke handler om sex men om magt.

- Nogle mænd føler sig åbenbart truet, når der kommer kvinder ind i et mands-domineret erhverv. En undersøgelse fra forsvaret viser jo det samme, siger hun her et par måneder efter offentliggørelsen. Nu er de værste gloser ved at ebbe ud på facebook, som har været et yndet medie til at lufte sine – som regel – anonyme synspunkter.

Seksuelle krænkelseraf kvinder til søsProjektet kortlægger omfanget af seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde og hvilke typer chikane, de oplever.

78% svarer, at de på et tidspunkt i deres karriere har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Derudover er det undersøgt, hvordan chikanen håndteres af kvinderne samt hvilke erfaringer fra sammenlignelige erhverv, der kan bruges til at kvalificere en indsats på området.

Livet som sømand har traditionelt kun været for mænd. Selv i dag bliver det i nogle dele af verden stadig betragtet som et erhverv forbeholdt mænd. De første kvinder i den danske handelsflåde var primært stewardesser, kokke og telegrafister. Siden 1950’erne har der været kvinder i den danske handelsflåde som officerer på dæk og i maskinen.

Projektet kan i sin helhed læses her:http://simac.dk/f/f1/Seksuel-kraenkelse-af-kvinder-til-soes-final.pdf

OVERRASKENDE FORSKELDe to forfattere er blevet skudt i skoene, at de tegner et forkert billede af mandlige søfarende, og at alle kvindelige søfarende har været udsat for sexchikane.

Det er en påstand, som Lisbeth Skræ afviser, og som hun mener bunder i, at nogle føler, at den mandsdominerede kultur er truet.

- Deres oplevelse er, at en fremmed kultur – kvinderne – trænger ind på deres enemærker. De ønsker ikke konkurrence og føler sig truet. Det er som sådan ikke kvinderne, de føler sig truet af, men af de fremmede. Det kunne for den sags skyld have været indvandrere.

- Det er imidlertid meget overrasken-de, at der er den store forskel mellem mændenes reaktion, når de er hjemme og ude. Hjemme føler de sig næppe truet af kvinders tilstedeværelse.

- Det kan hænge sammen med, at man som søfarende har sin identitet som mand. At man befinder sig i et lille lukket samfund, når man er på arbejde – og det skal andre ikke komme og blande sig i. Når der er kvinder med, kommer der andre værdier i spil, og de er ikke velkomne.

- Det er naturligvis en generel betragt-ning. Det er langtfra alle mænd, der reage-rer negativt mod kvinderne men opfatter os som ligeværdige.

- Debatten og reaktionerne på især fa-cebook fortæller imidlertid, at der er nogle, som føler sig truet. Og det er ikke kun mænd. Der er i vores undersøgelse også eksempler på, at kvinder mobber kvinder.

Konklusion: at sexchikane dybest set ikke handler om sex men om magt.

- Det har ikke været en pæn debat, og de kvinder, der har forsøgt at blande sig, har gjort det uden held. Retfærdigvis skal

det nævnes, at der også er mænd, som roser vores initiativ, fortæller Lisbeth Skræ, der er underviser på SIMAC.

Page 45: Horisont 1 2016

HORISONT 045°

KVINDERNE ER TAVSE218 kvindelige, danske søfarende er ble-vet spurgt. En tredjedel har svaret.

Ingen af de kvindelige søfarende har hverken truet med at fortælle det til andre eller at indberette til rederiet, når de er blevet krænket.

Ingen af dem har henvendt sig til deres sikkerhedsrepræsentant, deres talsmand, deres fagforening eller Søfartens Arbejds-miljøråd for at søge om hjælp eller råd til at håndtere uønskede situationer.

FINDER SIG I KRÆNKELSERNEDet kan undre, at kvinderne tier, men en del af forklaringen kan være, at det aldrig er blevet undersøgt.

En anden forklaring kan være, at man enten ikke ønsker at debattere det, eller at vi bilder os ind, at det ikke foregår.

- Vores selvopfattelse er jo, at den slags ikke sker blandt danskere, og det bekræf-tes indirekte af, at vi ikke – eller meget sjældent - oplever sager om sexchikane og eller mobning til søs. Måske fordi den danske arbejdsmiljølovs bestemmelser om mobning og chikane ikke omfatter arbejds-pladser til søs.

- Eller fordi kvindelige søfarende finder sig i krænkelserne og opfatter dem som en del af erhvervet. Altså at det er et grundvil-kår, hvis man vil arbejde til søs. Det er det, kvinderne svarer, når vi spørger.

- Omvendt dokumenterer vores under-søgelse, at mange af kvinderne føler sig krænkede og ikke ved, hvordan de skal sige fra overfor krænkelserne. De har en mulighed for enten at klage eller hente rådgivning i Søfartens Arbejdsmiljøråd, men de skal altid over kaptajnen med deres henvendelse, og måske er det ham, der er

Lisbeth Skræ er glad for, at hendes og Uli Heydens masterprojekt nu har ført til, at organisationer og Søfartsstyrelsen vil forsøge at gøre noget ved problemet med seksuelle krænkelser til søs.

Årets bedste masterprojektIngeniørforeningen, IDA, har kåret projektet om seksuelle krænkelser mod kvinder til søs som årets bedste projekt om arbejdsmiljø.

Projektet har allerede medført en øget indsats mod seksuelle krænkelser mod kvindelige ansatte i in-dustrien, idet adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Anne H. Steffensen, Andreas Nordseth, adm. direktør i Søfartsstyrelsen, og Ole Phillipsen, formand for Dansk Metals Maritime afdeling og CO-Sø-fart, i en fælles kronik på ShippingWatch har skrevet, at de ønsker at styrke indsatsen på området.

De peger på tre initiativer:• At der i rederierne skabes en øget bevågenhed omkring udfordringer og løsninger vedrørende

chikane, herunder eksisterende værktøjer og retningslinjer.• At håndtering af mobning og chikane bliver en obligatorisk del af uddannelsen af sikkerhedsorga-

nisationens medlemmer på skibene.• At der bliver oprettet en hotline hos Søfartens Arbejdsmiljøråd, hvor den søfarende kan henvende

sig for råd og vejledning, hvis der opstår en konkret situation.

2015

Seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde

Uli Heyden & Lisbeth Anna Skræ

Vejleder: Liv Starheim Antal anslag: 119.562 DTU

4. maj 2015

- Sexual harassment of women in the Danish merchant navy

krænkeren. Reelt kan de ikke henvende sig nogen steder uden risiko for, at det kom-mer til at påvirke deres dagligdag om bord.

- Det er også bemærkelsesværdigt, at stort set alle kvindelige søfarende låser døren til deres kammer om natten.

DEN FRISKE BEMÆRKNINGLisbeth Skræ vil også gerne hamre en pæl gennem den påstand, at det bliver næsten umuligt at have mandlige og kvindelige søfarende på samme skib, hvis man som mand ikke kan komme med en frisk bemærkning om fx den kvindelige kollegas påklædning eller køn.

- Selvfølgelig kan man det. Hvis vi er ligeværdige, kan vi sige hvad som helst til hinanden. Den rappe bemærkning kan jo gå begge veje. Afsenderen ved godt, hvor-når bemærkningen er krænkende.

SÆRLIGT KRÆNKENDELisbeth Skræ og Uli Heyden konkluderer, at kvinder til søs ikke finder alle former for seksuel chikane for krænkende. Det kan skyldes den særlige kultur, der findes hos besætninger på skibe og den type kvinder, der vælger erhvervet.

Kulturen på skibene er en maskulin kultur, der fastholder de traditionelle køns-roller, og mange kvinder udvisker derfor deres egen kvindelighed for at passe ind i kulturen, vurderer de.

Når det handler om faglige kompeten-cer stiller sagen sig lidt anderledes.

I undersøgelsen fortæller de kvindelige søfarende således, at de opfatter det som særligt krænkende, når mændene sætter spørgsmålstegn ved deres faglige kompe-tencer.

Page 46: Horisont 1 2016

046° HORISONT

Ny praktisk vejledning om chikane og mobningDe internationale maritime arbejdsgivere og de søfarendes organisationer har sammen udgivet en ny ”Vejledning om chikane og mobning til søs”.

De nye retningslinjer, der er udviklet af International Chamber of Shipping (ICS) og Den Internationale Transport Workers Federation (ITF), kan down-loades fra ICS og ITF hjemmesider.

Der er i MLC bestemmelser, der skal sikre søfarende mod diskrimination, men i erkendelse af, at enhver form for chikane og mobning kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, er der i den nye vejledning yder-ligere anvisninger på, hvad rederier, søfolk og de søfarendes organisati-oner kan gøre for at forebygge, at mobning og chikane bliver et alvorligt problem for den enkelte men også for skibet og besætningens sikkerhed.

I vejledningen er der gode råd til, hvordan rederierne kan udarbejde politikker for rapportering, klager og klageprocedurer.

Det omfatter også cyber-mobning.

Ved præsentationen af den nye vejledning sagde ITFs generalsekre-tær, Steve Cotton, bl.a.: ”Mobning og chikane på arbejdspladsen er uacceptabelt, uanset hvor arbejdspladsen er - men det er særlig rædsels-fuldt på havet, hvor de berørte er isoleret og alene, hundreder af miles fra hjemmet. Indtil nu har der manglet praktiske retningslinjer, så vi er i ITF glade for, at vi har været i stand til at arbejde sammen med ICS om imødekomme det behov. ”

Retningslinjerne udsendes nu world wide via rederier og de maritime organisationer. ICS og ITF opfordrer samtidig de maritime uddannelsesin-stitutioner til tage emnet op i deres undervisning.

Seksuel chikaneForfatterne har i deres definition af seksuel chikane taget udgangspunkt i de definitioner, som Arbejdstilsynet og Videnscenter for Arbejdsmiljø har af fænomenet.

Det handler dybest set om at demonstrere magt og er en form for mobning, der kan virke psykisk nedbrydende og føre til invalidering af ofrene, hvis det står på længe nok.

IKKE UNDERSØGT FØRDa Lisbeth Skræ og Uli Heyden gik i gang med deres projekt, opdagede de, at der findes forbavsende lidt videnskabeligt materiale om emnet. Det er ikke tidligere blevet undersøgt udover nævnte undersø-gelse i det danske forsvar. En overfladisk

svensk undersøgelse konkluderede, at det var kvindernes egen skyld, hvis de blev chikaneret.

- Vores undersøgelse dokumenterer, at seksuelle krænkelser i den danske handelsflåde er et problem. Derfor er det glædeligt, at der nu er taget initiativer til

at bringe problemet op i de internationale søfartsorganisationer.

- På Simac har vi desuden nu taget det med i arbejdsmiljøundervisningen, fortæller Lisbeth Skræ.

SPORTSTØJ TIL LØB OG CYKLINGGennem Handelsflådens Velfærdsråd er der mulighed for at gøre et godt køb af et cykel- eller løbesæt, ikke mindst takket være støtten fra Co-Sea, Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og Danmarks Rederiforening – World Careers.

Sponsorerne har hver deres logo påtrykt tøjet.

Bestilling kan foretages gennem Handelsflådens Velfærdsråd: [email protected] – med oplysning om størrelsen på sportstøjet.

Beløbet skal forudindbetales på velfærdsrådets konto i Sydbank 6737-0001073825.

Løbesæt kr. 125,00 inkl. moms

Cykelsæt kr. 312,50 inkl. moms

Page 47: Horisont 1 2016

HORISONT 047°

Handelsflådens Velfærdsråd vil igen i år samle et felt af motionscyklister til Marselis cykelløbet søndag d. 28. august.

MARSELIS CYKELLØB I AARHUS

Vi vil derfor gerne invitere dig og evt. familie til at deltage i cykel-løbet, hvor alle kan være med, uanset om du hidtil kun har motio-neret ved at gå omkring billardbordet, om du ”tramper” om bord i ”Fit4Sea”-konkurrencen, eller regelmæssigt angriber bakkerne udi det ganske land.Starten går fra Tangkrogen i den sydlige del af havnen, og ruten er placeret i det smukke terræn gennem Marselisborgskoven og det smukke kuperede landskab syd for Aarhus.Husk at cykelhjelm er obligatorisk.

VI MØDES INDEN START FRA KL. 08.00 TIL MORGENMAD OG UDDELING AF START-NUMRE OG CYKEL-SHIRTS PÅ DEN INTERNATIONALE SØMANDSKLUB PÅ ÅRHUS HAVN – IKKE LANGT FRA MOLSLINIENS FÆRGETERMINAL.

Startgebyret er 100 kr. pr. deltager, som opkræves på sømands-klubben umiddelbart efter ankomst. Når rytterne er kommet i mål, serveres der sandwich og forfrisk-ninger på sømandsklubben.

Du kan tilmelde dig følgende distancer:140 km - start kl. 09.0080 km - start kl. 10.3050 km - start kl. 11.0030 km - start kl. 11.30

Bemærk at der er begrænsning på hvor mange deltagere, der kan cykle 140 km, så ønsker du at være med der, kræver det hurtig tilmelding.

Du kan også læse om løbet på: http://marselislobet.dk

Tilmelding kan ske direkte på vores hjemmeside eller på [email protected] senest d. 18. august

KØR MED · KØR MED · KØR MED · KØR MED · KØR MED

Page 48: Horisont 1 2016

048° HORISONT

Vi er generelt gode til at planlægge den nærmeste fremtid. Men når det kommer til pensionen, er der ofte længe til, og det kan

gøre den svær at forholde sig til.

Forbrugerøkonom Carsten Holdum fra PFA, fortæller her hvorfor det er en god idé at få lagt penge til side – og hvorfor pension kan sammenlignes

med at løbe en tur eller bygge et hus…

GODE VANER BETALER SIG

A F P FA P E N S I O N

Vil du leve af SU eller næsten fuld løn, når du går på pension? Sådan spørger forbru-gerøkonom i PFA Carsten Holdum, når han skal forklare, hvorfor det kan betale sig at lægge penge til side hver måned og spare op i en pensionsordning.

- Vi har nemlig en masse drømme, energi og et hav af ting, vi gerne vil lave, når vi går på pension. Fælles for det hele er, at det koster penge, som folkepensio-nen ofte ikke rækker til. Vi vil stadig gerne rejse, og være noget for vores børn og børnebørn. Fritidsinteresserne skal også passes, og ofte man har brug for en bil til at komme rundt, så det aktive liv kan hænge sammen.

I dag vil vi med andre ord det hele, og derfor handler pension i bund og grund om at sikre, at man får muligheden for at kunne det. Derfor giver det rigtig god mening at se en pensionsordning som en investering i sin egen fremtid, forklarer Carsten Holdum.

UDSKYDER DU OGSÅ…?Gode vaner kommer ikke altid af sig selv. Nogle gange skal man have lidt hjælp, som når man aftaler med kollegaen eller nabo-en at løbe hver torsdag kl. 20, så man er sikker på at komme afsted.

- Når du kun har en aftale med dig selv, kan hjernen hurtigt finde på undskyld-ninger, siger Carsten Holdum. Det regner også i dag, og jeg synes også, jeg har lidt ondt i benene. Når det kommer til pension, er det præcis det samme, da man hurtigt kan komme i tanke om, at man hellere vil bruge pengene på noget andet lige nu – eller man udskyder beslutningen, fordi det

er lidt svært alt sammen. På den måde går der nemt 20 år, siger Carsten Holdum.

- Det handler om, at få gjort de ting til en vane, hvor man først høster frugterne senere. Og med en pensionsordning er det netop, hvad du gør, siger Carsten Holdum. Man aftaler med selskabet, at de sætter en pose penge til side for dig hver måned. I starten kan det være lidt træls at undvæ-re sine penge, men det bliver også til en vane, man ikke længere tænker over.

PENSION MED STORDRIFTSFORDELE Når man slår sig sammen, bliver ting billigere. Det gælder også for pensions-ordninger, hvor omkostningerne ganske enkelt bliver lavere. Sådan er det også i PFA, fremhæver Carsten Holdum, og det er blot én af de mange fordele ved de mari-time pensionsordninger i PFA. De er også på forhånd tilpasset medlemmerne, og det er med til at gøre ordningen markant billigere, siger Carsten Holdum og uddyber med et håndgribeligt billede:

- Hvis man gik ud på egen hånd for at få lavet en pensionsordning, hvor alt skulle sammensættes til den enkelte fra bunden, er det ligesom at gå ud og bygge et hus, hvor man skal finde på det hele selv. Det kan man godt, men det bliver virkelig dyrt. De mange fordele i de maritime pensi-onsordninger i PFA, kan tilbydes fordi de maritime organisationer har et stort fælles samarbejde med PFA.

Fleksibel opsparing og forsikringerUd over den indbetaling som du har via

din arbejdsgiver, kan du selv vælge om du vil spare mere op. Opsparingen investeres i markedsrente, dvs. at du får det afkast

markedet giver. PFA leverer nogle af mar-kedets bedste afkast.

Der er som udgangspunkt tre forsikrin-

ger i de maritime pensionsordninger, som kan give dig udbetalinger, hvis • du mister evnen til arbejde (PFA Er-

hvervsevne)• du får en kritisk sygdom (PFA Kritisk

sygdom)• du dør, inden du går på pension (PFA

Liv)Derudover kan er der typisk også en

sundhedsforsikring (PFA Helbredssikring), som dækker dig og dine børn.

Læs mere om ordningen på soeordnin-gen.mitpfa.dk

BOOK RÅDGIVNING HOS PFA PÅ 39 17 60 19Book rådgivning for at komme i gang og få overblik. PFA’s rådgivere er klar til hjælpe dig med at justere din pensionsordning sammen med dig, så indbetalinger og dækninger passer til dine forventninger til fremtiden og din situation nu og her. Rådgivningssamtalen foregår på din pc og telefon, fx hjemme i stuen eller på arbejdet - helt frem til kl. 20 på hverdage.

Page 49: Horisont 1 2016

HORISONT 049°

Sportstøj til dit skibDer er fl ere skibe som synes det er en rigtig god ide med t-shirts eller andet udstyr, der viser hvilket skib man kommer fra. Det fremmer også sammenholdet, og sender et godt signal

Handelsfl ådens Velfærdsråd og Poul Holm Sport har i mange år arbejdet sammen om ordremod-tagelse og distribution, og kan fortsat assistere skibe og rederier der ønsker et fælles look.

Henvendelse kan ske til enten Handelsfl ådens Velfærdsråd på [email protected] eller til Poul Holm Sport på [email protected].

Poul Holm SportT-shirt amerikansk model, 100% bomuld, voksenstørrelse

• Ved køb af 100 stk. hvide inkl. ét tryk i én farve kr. 38,-

• Ved køb af 100 stk. kulørte inkl. ét tryk i én farve kr. 42,-

• Ved fl erfarvet tryk, pris pr. farve kr. 6,-

• Rentegning efter opgave• Ved mindre antal end 100 stk., klichéudgift

pr. farve kr. 300,-• Ved genbestilling under 100 stk. montering

kr. 200,- pr. farve

Ved bestilling venligst kontakt Velfærdskontoret.

Page 50: Horisont 1 2016

Forbavsende hurtigt vænner eleverne sig til – iført sikkerhedsline - at kravle til tops. Ingen får ordre til at kravle op mod deres vilje.

050° HORISONT

Page 51: Horisont 1 2016

HORISONT 051°

Et ophold på Skoleskibet DANMARK kan beskrives som 100 dage der forandrer

DEN BEDSTE OPLEVELSEER TIDEN PÅ HAVET

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N

Da den tremastede fuldrigger, Skoleski-bet DANMARK, for første gang fik vand under kølen i 1933, var verden meget mindre end i dag. Det var en verden uden internet og døgnåbne nyhedskanaler, som 24-7 forsyner os med informationer fra hele kloden. Men den gang som nu blev verdenshandlen bundet sammen af skibsfart, der i sin grundsubstans ikke har forandret sig. Det er stadig skibe, bemandet med søfarende, der sejler til og fra på verdenshavene. Skibene er blevet større. Teknologiske hjælpemidler er ind-ført. Besætningerne er blevet mindre og multikulturelle, og der er blevet længere og længere mellem danskerne i dansk skibsfart.

40 PERSONER I ÉN LEJLIGHEDAlt det har Skoleskibet DANMARK overle-vet. Skibet er fortsat en af de væsentlige indgangsvinkler til et liv på søen, men også – og ikke mindst – årsag til at unge mod-nes i overgangen mellem ung og voksen.

- Det sætter naturligvis sit præg på et ungt menneske at skulle bo i en ét-væ-relses lejlighed med 39 andre unge i 100 dage, siger Kurt Andersen, kaptajn på DANMARK siden årtusindeskiftet.

Med sin bemærkning hentyder han til det faktum, at de 80 unge, der er med på hvert togt, fortsat bor på banjerne i to hold a 40. Her er privatlivet indskrænket til en hængekøje og et skab. Det stiller store krav til tolerance og samarbejdsevne.

- Kunne man finde på et gøre noget tilsvarende på landjorden, spørger han og besvarer selv spørgsmålet med et: Nej, vel!

UDDANNELSE OG DANNELSEDet er et kulturchok for de unge at komme om bord, men det er også et chok for dem at afmønstre.

- Det samfund, vi bygger op sammen, forsvinder, og de opdager, at der er sket noget mentalt med dem. Et togt med Skole skibet DANMARK handler således både om uddannelse og dannelse. Man kan ikke komme med som turist, under-streger Kurt Andersen.

Kaptajn Kurt Andersen: - Det, der gør en arbejds-plads god, er ikke nødvendigvis det fysiske men det psykiske miljø om bord.

40 personer i én lejlighed stiller krav til elevernes tolerance.

Page 52: Horisont 1 2016

052° HORISONT

Netop derfor gør besætningen også meget ud af udvælgelsen blandt ansøger-ne, da der ikke er plads til alle.

- Drenge kan ikke skrive en ansøgning. Det kan piger. Vi går ikke efter karakterer. Skoleskibet er ikke en fortsættelse af folke-skolen, selv om der er undervisning hver dag om bord.

- Derfor bliver alle ansøgere indkaldt til en personlig samtale. Det er tidskrævende men giver os en god fornemmelse for at vælge de rette. Når de kommer om bord, bruger vi ikke tid på at motivere dem. Det er de. Ellers er de her ikke.

BESÆTNINGEN- Det samme gælder besætningen. Vi er fire fastansatte, mens de øvrige 11 skifter fra togt til togt. Hvert år skal der således an-sættes nye, og som med eleverne bruger vi tid på opgaven. Og efterfølgende bruger vi to-tre dage på at skabe det fælles fodslag, der er nødvendigt.

- Det tager også tid, men det har jo den fordel, at en ny besætning giver os nye impulser og brændstof til den stadige diskussion om, hvorfor vi er her. Det skal vi være enige om.

TRYGHED OG DISCIPLIN- Det giver eleverne tryghed, at vi som be-

sætning står sammen og sender de samme signaler. Kald det bare disciplin. Det er ikke en oppefra og ned disciplin, men de unge kan godt lide de faste rammer. Vi oplever, at de hurtigt udvikler selvdisciplin og selv-stændighed, og efter en måneds tid får de ejerskab til fællesskab og skib.

- Det er derfor næppe uden grund, at de unge i deres evaluering af uddannelsen beskriver tiden på havet som den bedste. De har været på en arbejdsplads, hvor man sammen skaber synlige resultater. Det giver selvværd og anerkendelse fra omgivel-serne. Og er det ikke det, vi alle sammen ønsker?

UBEFAREN SKIBSASSISTENTEleverne på Skoleskibet DANMARK be-gynder med syv uger på Martec i Frede-rikshavn. Det følges op af et togt med skoleskibet på 100 dage. I år dog forlænget med syv uger fordi årets togt er beordret til Brasilien til repræsentative formål i forbin-delse med OL.

Før 1958 var der to togter årligt med 120 elever hver gang. I dag kun ét togt og 80 elever.

Opholdet kvalificerer til job som ubefaren skibsassistent. Dem er der stor efterspørgsel på. Især til skibe, der betjener olie- og gas offshoreindustrien i Nordsøen,

er efterspørgslen stor, mens den er noget beskeden i langfart.

I skoleskibets barndom og de første mange år var de unge målrettet en uddan-nelse indenfor søfart. Stort set alle havde en far, der var søfarende, eller havde et familiemedlem med tilknytning til havet.

I dag er der stort set ingen unge med tilknytning til søfart blandt eleverne, og kun ca. halvdelen får en hyre med henblik på at uddanne sig til navigatør eller maskin-mester, hvoraf en tredjedel falder fra.

PASSETS FARVESkoleskibet DANMARK består, og det har stadig en berettigelse, mener Kurt Andersen.

- Danske navigatører vil næppe komme til at opleve en opblomstring men vil antals-mæssigt stabilisere sig på det nuværende niveau. Hvis der uddannes færre, vil rede-rierne få et problem med rekrutteringen til rederikontorerne – i hvert fald hvis de skal have dansk baggrund, men det kan jo være, at rederne også i den sammenhæng ser stort på passets farve.

- Derimod tror jeg, at der stadig vil være god fremtid i at uddanne sig til maskinme-ster, så Skoleskibet DANMARK har efter min bedste vurdering stadig en fremtid, vurderer Kurt Andersen.

Skoleskibet DANMARK for fulde sejl. Skibet er i øvrigt et af kun to skoleskibe, der kan tilbyde en autoristeret uddannelse i henhold til STCW-konventionen.

Page 53: Horisont 1 2016

HORISONT 053°

Debat om piger om bord og sproget

PIGEN MÅTTE AFMØNSTRE

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N

I 1933 var det et krav at have arbejdet på et sejlskib, hvis man ville uddanne sig til navigatør, så da Skoleskibet KØBENHAVN forsvandt sporløst ved årsskiftet 1928-29 opstod et problem. Skoleskibet Georg Stage var ikke alene i stand til at opfyl-de behovet for uddannelse. Daværende statsminister Thorvald Stauning, som også var minister for søfart, blev derfor enig med A.P. Møller om at staten skulle bygge og eje et nyt skoleskib til erstatning for København, der var ejet af ØK.

I 1958 blev uddannelseskravet om sejltid på et sejlskib opgivet, men de to skoleskibe fungerer stadig.

PIGER OM BORDI 1983 kom de første piger om bord og fik adgang til uddannelsen. Det gav anledning til en del polemik – og til at der blev etab-leret to énmandstoiletter om bord.

Trods stor skepsis har blandingen af unge kvinder og mænd ikke givet anled-ning til problemer. Kæresteri kan natur-ligvis ikke forhindres, men man må ikke åbenlyst være kærester. En enkelt gang er det dog gået for vidt, hvilket medførte, at parret blev enig om, at pigen afmønstrede.

I dag er mellem en fjerdedel og en tredjedel piger.

Reglen om forbud mod åbenlyst kære-steri blev i øvrigt bekræftet senere ved en afstemning, hvor 76 af 80 elever stemte for at bevare reglen.

ENGELSK SOM ARBEJDSSPROGI 2010 blev engelsk indført som under-visningssprog, og i 2014 blev det arbejds-sproget om bord.

Også det vakte en del debat – inden-bords. Meningerne var delte, om besæt-ningen på et dansk skoleskib med danne-brog i masten kunne undervise på engelsk og bruge det som arbejdssprog!

- Naturligvis kan vi det i erkendelse af, at det maritime erhverv er internatio-nalt og engelsksproget, konstaterer Kurt Andersen.

FLYTNINGI 2011 blev Skoleskibet administrativt flyttet fra Erhvervsministeriet og dermed Søfartsstyrelsen til at være en institution under FIVU –ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

En flytning som Kurt Andersen har oplevet positivt, fordi der her er større for-ståelse for at uddannelsen bør udvikles i lyset af den internationale udvikling inden for søfart med mere grænseoverskridende samarbejde og udvikling.

PENGENEFlere end 10.000 unge har gennem årene fået deres maritime debut på DANMARK, hvis årlige budget er ca. 12 mio. kr. Indtægterne stammer dels fra elevernes egenbetaling på 25.000 kr., fra finanslo-ven og sponsorstøtte.

Det medførte en del polemik, da pigerne i 1983 kunne blive optaget som elever på Skoleskibet DANMARK, men reelt har det været en berigelse af miljøet om bord og sjældent givet anledning til problemer.

Page 54: Horisont 1 2016

054° HORISONT

Tidligere telegrafist Thorkild Sandbech mindes oplevelserne og livet som søfarende, som det var en gang

HUN VILLE GERNE HAVE BØRN - MEN IKKE

MED EN SØMAND

”Jeg vil gerne have børn. Og gerne sammen med dig – men ikke med en sømand!”

Unge Thorkild Sandbeck, telegrafist med stor udlængsel, blev af kærsten stillet overfor et af livets svære valg. De var efter Thorkilds mening et perfect match. Havde rejst sammen. Både som turister og på medsejlads, men papir havde de ikke på hinanden, men nu var tiden inde, mente kæresten.

Thorkild valgte udlængslen. Blev aldrig far men har besøgt 122 lande, inden et svigtende syn for få år siden satte en stop-per for rejseriet – og et aktivt medlemskab af Foreningen til Skonnerten MARTHAs Restaurering.

- Mit liv har været et eventyr. Skulle jeg gøre det om, ville jeg gøre det samme igen men håbe at bevare synet, siger 74-årige Thorkild, uden at stemmen ryster det mindste. Nogen fortrydelse over at han valgte kærsten fra høres ikke.

For ham var det at være søfarende ikke kun at være et lille hjul i det store maskineri, der holder verdenshandlen i gang. Det var også oplevelserne ved at se fremmede kyster. At møde nye mennesker med andre baggrunde og religioner. At være åben for nye indtryk og nyde rejsen. Selv dårligt vejr er jo en oplevelse, konsta-terer han, der var søfarende i en tid, hvor international transport havde en anden og roligere puls end i dag.

VANDT OTTE ÅR PÅ STRIBENavnet Thorkild Sandbech forekommer

en besætning på 40 mand. Der skulle ud-stedes feriekort, beregnes skat og andre administrative opgaver, som vi ikke lærte på Fanø Navigationsskole. Men det var det, der fyldte og ikke så meget opgaverne som telegrafist, men det var telegrafist-opgaverne, vi blev bedømt på, husker han.

Nyheder kom to gange i døgnet via Lyngby Radio, men forbindelserne var ustabile, og der var perioder uden kontakt til Danmark. Lidt underligt at tænke

måske nogle af vores ældre læsere bekendt. Forklaringen kan være, at han otte år i træk var vinder af Velfærdsrådets fotokonkurrence og i mange år var fast leverandør af artikler og rejsebeskrivelser til Horisont.

Et af vinderbillederne, som i dag hæn-ger som plakat i Thorkilds villa tæt på Vejle Fjord, har en speciel historie, som måske ikke havde gjort det til vinderbillede, hvis det havde været kendt.

hvis vi ikke trives om bord, får vi ikke en god arbejdsplads

En spækhugger slår kækt med halen, men billedet stammer ikke fra det blå ocean men fra Seaworld i Californien!

Om Thorkild gjorde opmærksom på det, da han indleverede billedet, husker han ikke, ”men mon ikke jeg gjorde”, mener han.

REGNSKABSFØRERThorkild blev radiotelegrafist i 1964 og fik sin første hyre på BIRGIT MÆRSK, der skulle til Japan.

- Jeg var eneste telegrafist om bord og skulle samtidig være regnskabsfører for

tilbage på, når vi i dag er på døgnet rundt, bemærker han eftertænksomt og tilføjer, at i hans tid var det en enorm landvinding, da satellitterne kom.

OPLEVELSERDet var havneopholdene, der gav oplevel-serne for den nysgerrige telegrafist.

Under et ophold ved Borneo lavede han en aftale med kaptajnen om, at han arbejdede om natten. Her blev nyhederne fra Radio Lyngby hevet ned og omsat fra morse til almindelig dansk. Syv gange gennemslag og så blev der tampet løs på

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N

Page 55: Horisont 1 2016

HORISONT 055°

skrivemaskinens tastatur. Oplæring i blindskrift havde sat ham i stand til at omsætte morsetegn direkte til bogsta-ver uden behov for først at skrive noter. Og syv gennemslag fordi der var syv messer om bord.

Om dagen lånte han en robåd og sammen med kollegaer roede de op ad indonesiske floder og mødte stamme-folk, som ikke tidligere havde set hvide nordboer.

Billeder og beskrivelser havnede senere i Horisonts spalter.

Meget af det også i de bøger, som Thorkild senere har udgivet om sit liv.

VELFÆRDSARBEJDEVelfærdsarbejdet har gennem årene haft Thorkilds interesse, fordi ”hvis vi ikke trives om bord, får vi ikke en god arbejdsplads.”

Derfor tog han ofte initiativ til at oprette skibsklubber, som har været initiativtager til fællesarrangementer om bord.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at det var en dårlig idé at opkræve kontingent. Det sker jo, at mennesker kommer på kant af hinanden, og så var det en typisk reaktion at sige: Så melder jeg mig ud af klubben!

- Har man gjort det, er det svært at komme tilbage uden at tabe ansigt.

- Derfor opkrævede vi betaling for at deltage i de enkelte arrangementer. Så kunne man ikke melde sig ud. Det fungerede bedre, mindes han.

FEJLTAGELSENNæsten et halvt århundrede som søfarende ligger bagude. Et halvt år-hundrede som har bragt ham til både store handelsskibe, havforskningsski-bet DANA, Skoleskibet DANMARK og verdens største skoleskib, russiske SEDOV.

På søen og på rejser blev livet levet, og skal han nævne en enkelt fejltagel-se, bliver det ikke nej’et til at blive far, men da han i 80’erne gik i land for at starte et byggemarked.

Det tog ham blot et par år at miste sin opsparing – og så måtte han på havet igen.

Otte år i træk vandt Thorkild Sandbech Velfærdsrådets fotokonkurrence. Et af vinderbillederne, der her ses i baggrunden som plakat for en udstilling, har en speciel historie.

Thorkild Sandbech er ramt af den alvorlige øjensygdom, AMD, som langsomt vil gøre ham næsten blind, men oplevelserne fra et langt liv til søs og med rejser til alverdens lande kan stadig ses på den indre skærm.

Page 56: Horisont 1 2016

056° HORISONT

Jens Krogh Nielsen er teknisk superinten-dent i shippingkonsulenthuset Erria A/S og arbejder for ti enheder, som han har dok-ningsansvar for. Alene sidste år havde han syv dokninger i Danmark og Polen. Han er i gang med 6. modul på uddannelsen til Vessel Manager på Maskinmesterskolen København, og han nød det sidste modul, hvor projektledelse, kontraktstyring og dokning var på programmet.

»Det har været et sjovt modul af høj kvalitet, hvor teorien og de praktiske øvel-ser hang godt sammen med virkeligheden i hverdagen. Der er gode kapaciteter på uddannelsen. Det er ikke hver dag, man taler med en shippingadvokat eller direktø-ren for et værft,« siger Jens Krogh Nielsen.

Han går på det første hold af uddannel-sen, der dimitterer til sommer. Det sidste modul på uddannelsen var meget relevant for Jens Krogh Nielsen, der til dagligt arbejder med forberedelser af dokninger, systemer, forhandlinger, priser, specifik-

ydelserne – også selvom hver værft kører det forskelligt. Det har været godt at få de værktøjer med herfra, så jeg ved, om de tilbud, jeg får, er inden for det rimelige,« siger Jens Krogh Nielsen.

For eksempel havde direktør i rådgiv-ningsvirksomheden KARIN Tankers A/S og underviser på modulet Torben Ravn, der også har været initiativtager til uddan-nelsen, skrevet bogen ’Superintendent Handbook – Guidelines for Executing a Well Prepared Yard Stay/Docking/Major Repair’, fordi der findes så lidt litteratur på området.

PLANLÆGNING ER ALTTorben Ravn beskriver sig selv som en, der har rodet med skibe hele sit liv. Han har været på diverse skibsværfter og rederier i hele verden – og har de sidste 25 år været selvstændig. Oprindeligt var han sømand, derefter styrmand, skibsfører og skibs-ingeniør.

ationer – og skal vurdere tilbud på dok-ninger.

GODE VÆRKTØJER MED HJEMAdvokat Guy Mills fra det engelske advo-katfirma Mills & Co. med speciale inden for søfart, værftsophold, kontrakter, nybygning og reparationer underviste på modulet. Hvornår skal rederiet betale for forsin-kelser – og hvornår skal værftet betale de ekstra omkostninger? Hvordan kan kon-trakterne forberedes? Hvad skal man gøre, når man undervejs finder ud af, at der er ekstra ting, der skal ordnes? Hvordan ser forskellige standardkontrakter ud – og her ikke mindst den af BIMCO-udviklede RE-PAIRCON til brug for aftaler om skibsrepa-rationer mellem rederier og skibsværfter?

»Jeg vidste meget på forhånd, men undervisningen har vist mig, at det er vigtigt at have nogle opslagsværktøjer, huskelister og sammenligningsværktøjer, så man kan sammenligne priserne for

Første hold på uddannelsen til Vessel Manager på Maskinmesterskolen København er gået i gang med sidste og 6. modul af

uddannelsen. Projektledelse, kontraktstyring og dokning var på programmet.

DOKNING-SCENARIER TÆT PÅ VIRKELIGHEDEN

A F A N N I K A I P S E N – F O T O L A R S M Ø L L E R

Page 57: Horisont 1 2016

HORISONT 057°

»Det hele handler om at planlægge en dokning godt, så kvaliteten af arbejdet er i top, priserne er rimelige og tidsplanen holder. Når det går galt, skyldes det ofte utilstrækkelige specifikationer af det indivi-duelle job, dokumentation, hvor tegninger ikke er korrekte, det finansielle grundlag, de kontraktlige ting og opfølgning,« siger Torben Ravn og fortsætter:

»Prisen ender oftere højere end det oprindeligt aftalte – og varer værftstiden længere end forventet, kan det være svært at finde ud af, hvem der skal betale. Derfor er det så vigtigt, at skibsinspektørerne er klædt godt på til opgaven.«

REALISTISK FORHANDLING MED VÆRFTSDIREKTØRDe studerende havde workshops og cases med kontrakter – og dagene blev afsluttet med et live-rollespil, hvor ejer og direktør Thomas Andersen fra skibsværftet Fayard kom på besøg. Her skulle de studerende forberede, eksekvere og forhandle om reg-

ninger på værftet med Danmarks skrappe-ste værftsdirektør.

»Det var så spændende med de to rea-listiske cases, hvor værftet jo ikke har lyst til at betale for forsinkelserne og det ekstra arbejde. Thomas Andersen er kendt som en kontant forhandler, så vi skulle virkelig være oppe på dupperne. Det var en god øvelse i, hvordan man skal forberede sig på – og hvad man skal lægge vægt på,« siger Jens Krogh Nielsen, der syntes, at det var meget realistisk at sidde over for værftets ejer. Det kunne lige så godt have været en virkelig situation.

SAMSPIL MELLEM VÆRFT OG REDERIJens Krogh Nielsen ser det som et samspil mellem rederi og værft. Der skal være godt flow i det for begge parter. Rederiet vil godt have skibet i dok kortest muligt tid, fordi det er dyrt, mens værftet også har interesse i at få nye ventende kunder ind.

»Men når man skiller gamle skibe ad, dukker der jo som regel noget uforudset op, som der skal tages stilling til. Formålet med at være i dok er jo, at skibet skal opfylde nogle betingelser for at sejle. Derfor er øvel-sen at knytte tråde sammen, planlægge, koordinere og afprøve ting, og det hele skal ske i samspil med besætningerne om bord på det pågældende skib,« siger Jens Krogh Nielsen, der er bevidst om, at der er mange ting, der skal tages stilling til med økonomi, tidsplaner og om budgettet holder.

Jens Krogh Nielsen ser frem til den næ-ste dokning, hvor han har mere styr på hele strategien for processen med dokning. Han har fået lidt flere skyts at argumentere med.

»Det er ofte værftet, der har fat i den lan-ge ende, fordi de ved, at skibet ikke kan sej-le, før tingene er lavet. Derfor skal aftalerne på forhånd og undervejs være klokkeklare. Det er vigtigt at have aftalt nøjagtigt, hvad der skal laves og præcist, hvad det koster,« påpeger Jens Krogh Nielsen.

Page 58: Horisont 1 2016

058° HORISONT

MOTION OMBORD – ”Fit4Sea”

I dag hedder konkurrencen ”Fit4Sea” og der kan konkurreres i løb, roning, cykling, crosstraining og senest også i styrketræ-ning. Der er både en skibs- og en indivi-duel konkurrence. Der konkurreres kun under udmønstring eller dokophold – ikke i hjemmeperioden.

Reglerne er ganske enkle. Efter, at have tilbagelagt 100 km i roning, cykling, løb og crosstraining modtager man en t-shirt, og deltager automatisk i lodtrækningen om de mange flotte præmier som udlod-des ved årets afslutning. Efter 4 timers styrketræning modtager man en t-shirt, og deltager ligeledes i lodtrækningen.

Det er ikke kun glæden ved motionen, der bør trække men også de mange flotte præmier der kan vindes. Takket være gode

sponsorater fra Ulykkesforsikringsforbun-det for Dansk Søfart og KVH Media bliver der hvert år sendt omkring 100 flotte gaver afsted.

Der er selvfølgelig mesterskabsplaket-ter og bladabonnementer til de tre bedst placerede skibe i skibskonkurrencen.

Resultaterne bliver løbende opdateret på hjemmesiden www.hfv.dk, og her kan også hentes gode råd om styrketræning.

Sidste år var PEARL SEAWAYS uden konkurrence det skib hvor der blev løbet, cyklet og roet mest i hele den danske han-delsflåde. En imponerende indsats.

I den individuelle konkurrence tilbage-lagde Paul Kragesteen fra ESVAGT DON hele 4.571 kilometer i løbekonkurrencen. Ja, der er blevet sat mange rekorder – både personlige og skibsrekorder.

Vinderne i skibskonkurrencen i 2015 var i henholdsvis cycling, løb, roning og crosstraining ESVAGT CHARLIE, ESVAGT DON, ESVAGT CAROLINE og ADRIAN MAERSK.

Handelsflådens Velfærdsråds ombord-motionskonkurrence har været en væsentlig del af servicen igennem årene, og i takt med den manglende mulighed

for at komme i land, er interessen og aktiviteten steget betydeligt.

Ja, der er blevet sat mange rekorder

– både personlige og skibsrekorder.

T E K S T S Ø R E N S Ø R E N S E N

Siden årsskiftet har styrketræning været en del af Fit4Sea-motionskonkurrencen. Her trænes der på MAGLEBY MÆRSK

Page 59: Horisont 1 2016

HORISONT 059°

Nu er det muligt at købe de satiriske søfartsplakater fra Botlek Stores, tegnet af den hollandske kunstner Rogier Mekel.

• Harbour Cruise: Et tværsnit af et passagerskib med satiriske fremstillinger af besætning samt passagerer

• The Ship: Samme satiriske tværsnit af et lastskib• This is our Captain: Hvordan kaptajnen præsenterer sig

i forhold til rederen, familie, venner o.m.a.

Plakaterne koster kun 100 kr. pr. stk. og kan bestilles gennem

Handelsfl ådens Velfærdsråd

The Ship.

faglig stolthed til søs

Page 60: Horisont 1 2016

060° HORISONT

HORISON-tally SPEAKING

555555°41’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 12°31’FACT SHEET

Welfare services for seafarers on DIS (Danish International Shipsregister) vessels

Effective August 1st 2011 The Danish Government's Seamen's Service and The Maritime Library share the same address as a consequence of fundamental changes with regards to funding.

The Danish Government's Seamen's Service was established by law in 1948 in order to provide welfare services for seafarers serving on Danish flag vessels. Denmark ratified ILO Convention no. 163 in 1993 and as a consequence of this ratifi cation service is now also provided to non Danish flag vessels in Danish ports.

The Danish shipping companies and the seafarers irrespective of their nationality serving on Danish flag vessels pay a ”Welfare fee” which is mandatory.

The Maritime Library was founded in 1939 and has supplied the maritime industry with a wide range of services.

OUR MAIN SERVICES INCLUDE THE FOLLOWING:• Electronic news in more than 15 different languages.

• Newspaper machines in Rotterdam, Hull, Hong Kong,Pelepas, Singapore and Port Said providing dailynewspapers in more than 90 different languages.

• Books – Danish, Swedish, English, Polish and Russianand assistance provided by experienced librarian.

• Welfare consultant based in Rotterdam visiting andassisting more than 800 vessels every year.

• Favorable movie agreements offering movies that hasnot yet been released in Denmark.

• Initiate and support on-board sports activities andcompetitions mainly thru our ”Do it” campaign.

• Providing all vessels with ”Time” magazine andPolitiken Weekly.

• Magazine ”Horisont” in Danish and English publishedtwice a year.

• Photo contest with fi ne prizes.

• A close co-operation with the Danish Seamens churchesand local Danish Seamens Services.

As mentioned we are also inclined to assist non Danish fl ag vessels and their seafarers in Danish ports including cruise vessels. We thereby also assist seafarers from abandoned vessels.

The ”Welfare fee” is used to its full extent to benefi t as many seafarers as possible.

CONTACT DETAILS :The Danish Government's Seamen's ServiceCopenhagen : +45 3543 3111 and [email protected] : +31 620 406 860 and [email protected] Website : www.hfv.dk

We hope you will fi nd the enclosed information valuable for you when visiting Danish ports.

DANISH INTERNATIONAL SEAMENS SERVICE

326539_handelsflaaden_A4loesblad.indd 1 21/11/12 13.21

.

• Radio- and TV-programmes from DR and TV2 with

a

Danish and English spoken programmes, distributedevery second week on 6 DVD discs.

A CLOSING – A NEW BEGINNINGAn era ends as this issue of Horisont will be the last to be published. It does not however mean that the Danish Government’s Seamen’s Service and the Maritime Library no longer will publish a magazine – on the contrary. In the autumn of 2016 a brand new magazine will be introduced and it will be a joint magazine published by the Danish Government’s Seamen’s Service, the Maritime Library and Seahealth. A clear statement from the new setup between the three organizations which now share the same address. A setup with one very clear goal – a better and more professional service to the seafarers in the Danish merchant fleet and their companies. Five

month after moving together the new house in Rødovre has already been a venue for many activities, have had many visitors and is experienced as a dynamic house.

In this last issue we also bring an article about a taboo subject – harassment which also happens at sea but is only seldom addressed. But that is what happens now and it is very positive as the dialogue is necessary in order to secure a healthy work environment and a good work life. There are plenty of challenges already at sea with international crews, cultural differences, the feeling of isolation and a very stressful workday

on ships as well as ashore. So how we thrive and how we treat each other is more important than ever and fortu-nately something which has an increasing focus.

Well-being is certainly something the Danish Government’s Seamen’s Service experience on a daily basis in our seamen’s club in Brielle in Rotterdam which opened just over a year ago. This initiative in a time where many organizations are doing the opposite has been a big success and the feed-back from the seafarers has been very positive. The same can be said about the excellent co-operation between the Danish Government’s Seamen’s Service’ consultant in Rotterdam and the Danish Seamen’s Church. A co-operation which is very beneficial for the seafarer and ensures a high quality of the service rendered.

I can guarantee that the Danish Government’s Seamen’s will make sure that you receive the best service for the mandatory fee you pay when at sea. Together with your companies you finance our service – a fact which is often forgotten. We are fully aware of the responsi-bility and commitment we have towards you. A new chapter has begun and the new united service will no doubt prove its worth.

Søren Philip SørensenManaging editor

A setup with one very clear goal – a better and more professional service to the seafarers in the Danish merchant fleet and their companies.

Page 61: Horisont 1 2016

HORISONT 061°

555555°41’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 12°31’FACT SHEET

Welfare services for seafarers on DIS (Danish International Shipsregister) vessels

Effective August 1st 2011 The Danish Government's Seamen's Service and The Maritime Library share the same address as a consequence of fundamental changes with regards to funding.

The Danish Government's Seamen's Service was established by law in 1948 in order to provide welfare services for seafarers serving on Danish flag vessels. Denmark ratified ILO Convention no. 163 in 1993 and as a consequence of this ratifi cation service is now also provided to non Danish flag vessels in Danish ports.

The Danish shipping companies and the seafarers irrespective of their nationality serving on Danish flag vessels pay a ”Welfare fee” which is mandatory.

The Maritime Library was founded in 1939 and has supplied the maritime industry with a wide range of services.

OUR MAIN SERVICES INCLUDE THE FOLLOWING:• Electronic news in more than 15 different languages.

• Newspaper machines in Rotterdam, Hull, Hong Kong,Pelepas, Singapore and Port Said providing dailynewspapers in more than 90 different languages.

• Books – Danish, Swedish, English, Polish and Russianand assistance provided by experienced librarian.

• Welfare consultant based in Rotterdam visiting andassisting more than 800 vessels every year.

• Favorable movie agreements offering movies that hasnot yet been released in Denmark.

• Initiate and support on-board sports activities andcompetitions mainly through our FIT4SEA campaign.

• Providing all vessels with ”Time” magazine andPolitiken Weekly.

• Magazine in Danish and English published four a year.

• Photo contest with fi ne prizes.

• A close co-operation with the Danish Seamens churchesand local Danish Seamens Services.

As mentioned we are also inclined to assist non Danish fl ag vessels and their seafarers in Danish ports including cruise vessels. We thereby also assist seafarers from abandoned vessels.

The ”Welfare fee” is used to its full extent to benefi t as many seafarers as possible.

CONTACT DETAILS :The Danish Government's Seamen's ServiceCopenhagen : +45 3543 3111 and [email protected] : +31 620 406 860 and [email protected] Website : www.hfv.dk

We hope you will fi nd the enclosed information valuable for you when visiting Danish ports.

DANISH INTERNATIONAL SEAMENS SERVICE

326539_handelsflaaden_A4loesblad.indd 1 21/11/12 13.21

.

• Radio- and TV-programmes from DR and TV2 with

a

Danish and English spoken programmes, distributedevery second week on 6 DVD discs.

times

HORISON-tally SPEAKING

555555°41’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 1241’56.57”N 12°31’FACT SHEET

Welfare services for seafarers on DIS (Danish International Shipsregister) vessels

Effective August 1st 2011 The Danish Government's Seamen's Service and The Maritime Library share the same address as a consequence of fundamental changes with regards to funding.

The Danish Government's Seamen's Service was established by law in 1948 in order to provide welfare services for seafarers serving on Danish flag vessels. Denmark ratified ILO Convention no. 163 in 1993 and as a consequence of this ratifi cation service is now also provided to non Danish flag vessels in Danish ports.

The Danish shipping companies and the seafarers irrespective of their nationality serving on Danish flag vessels pay a ”Welfare fee” which is mandatory.

The Maritime Library was founded in 1939 and has supplied the maritime industry with a wide range of services.

OUR MAIN SERVICES INCLUDE THE FOLLOWING:• Electronic news in more than 15 different languages.

• Newspaper machines in Rotterdam, Hull, Hong Kong,Pelepas, Singapore and Port Said providing dailynewspapers in more than 90 different languages.

• Books – Danish, Swedish, English, Polish and Russianand assistance provided by experienced librarian.

• Welfare consultant based in Rotterdam visiting andassisting more than 800 vessels every year.

• Favorable movie agreements offering movies that hasnot yet been released in Denmark.

• Initiate and support on-board sports activities andcompetitions mainly thru our ”Do it” campaign.

• Providing all vessels with ”Time” magazine andPolitiken Weekly.

• Magazine ”Horisont” in Danish and English publishedtwice a year.

• Photo contest with fi ne prizes.

• A close co-operation with the Danish Seamens churchesand local Danish Seamens Services.

As mentioned we are also inclined to assist non Danish fl ag vessels and their seafarers in Danish ports including cruise vessels. We thereby also assist seafarers from abandoned vessels.

The ”Welfare fee” is used to its full extent to benefi t as many seafarers as possible.

CONTACT DETAILS :The Danish Government's Seamen's ServiceCopenhagen : +45 3543 3111 and [email protected] : +31 620 406 860 and [email protected] Website : www.hfv.dk

We hope you will fi nd the enclosed information valuable for you when visiting Danish ports.

DANISH INTERNATIONAL SEAMENS SERVICE

326539_handelsflaaden_A4loesblad.indd 1 21/11/12 13.21

.

• Radio- and TV-programmes from DR and TV2 with

a

Danish and English spoken programmes, distributedevery second week on 6 DVD discs.

Page 62: Horisont 1 2016

TWO ORGANIZATIONS UNDER THE SAME ROOF

- SHALL STRENGTHEN THE PROFESSIONAL WORK

062° HORISONT

Page 63: Horisont 1 2016

HORISONT 063°

The chairman of the Danish Government’s Seamen’s Service, Ole Philipsen, views the cooperation with SEAHEALTH as an advantage, even though it was not

his preference when it was first proposed.

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N , H F V

The cooperation will benefit the seafarers, and it is their interests that the two organ-izations have moved together. Therefore, chairman of the Seamen’s Service Ole Philipsen thinks that moving in with SEA-HEALTH is a gain, even though he originally was hesitant of the idea.

The two organisztions are not immedi-ately becoming one. That will call for a law change.

- We can gather the immediate gains from being under the same roof. And over time, I’m convinced that we can develop a common culture and in several respects benefit from each other’s knowledge and experience, emphasises Ole.

IRRESPONSIBLE UNILATERALISMHe finds that it is irresponsible that two relatively small organizations, which share professional interests, have separate addresses and separate administrations, telephone systems, accountants, maga-zine, webpage, etc.

- It is all about getting as good a work-ing environment, working climate and as much welfare as possible for the money available, to benefit the seafarers.

- The welfare fee has not risen in the last 13-14 years and since the tax paid to SEAHEALTH has not followed the price development, we can foresee that it will be necessary to cut back in the nearest future if measures to economise are not taken.

- We economise by cooperating closely and avoiding duplication of efforts.

LAST YEAR WILL NEVER COME BACKOle acknowledges that moving in together is not everyone’s preference.

- But that is how it is now! It will never be like last year, and both employees and the profession have to get used to it.

- That said I also find that we have proceeded carefully. Had it been two pri-vate companies with the same basis that had gone into cooperation, it would have happened more cynically and without any major feelings, which is after all associat-ed with these two organisations.

MULTIPLE DIRECTORSIt might seem peculiar that a manag-ing director of the two organisations is employed, as the main objective with cooperating is to economise.

Ole agrees that it appears to be in inconsistency with the objective that now there are three directors.

- In the boards we assess that it is im-portant to have an external person to get the cooperation running.

- On the boards we acknowledge that it is difficult to unite two cultures. Therefore we need a person, who does not have a history in either organization, and thus can view the assignments more objectively than if feelings and history are involved.

The managing director refers to a chair-manship consisting of the two chairmen and deputy chairmen of the two boards who continue as heads of each organiza-tion.

The chairmanship responds to general collective questions, while the professional tasks belong the two respective boards.

THE FUTUREOle would like that the future holds the possibility for a merger of the two organ-izations with only one managing director and two professional heads with separate areas of responsibility.

- I think that it would be an advantage to have a director that is employed for a fixed period of time, who does not have a

maritime background. This could create new impulses so that we do not take root in old habits.

- So far it is about uniting the two cultures and creating a common attitude towards the tasks. It should be natural to make use of each other when e.g. visiting a ship so that we do not need to send more than one person to e.g. Rotterdam or Esbjerg.

- The welfare consultant is to discuss well-being and work environment while the working environment consultant is to discuss welfare or to bring a load of reading matter.

- Sharp professional boundaries have to be erased and when it is done I believe in success, says Ole Philipsen.

Ole Philipsen acknowledges that the move can take some swallowing for the employees, but he is convinced that it will be a good idea to create the most welfare and work environment possible for the seafarers, whom the two organisations are meant to serve.

Page 64: Horisont 1 2016

064° HORISONT

It was Baloo the bear, singing in the Jungle Book who perhaps best captured the spirit of shore leave for seafarers. It is indeed one of life’s simple bare necessities. A chance

for crew to forget about their worries and their strife.

SEAFARERS WANT SHORE LEAVE AND GOOD FACILITIES

The Crewto afarers Happiness Index has given those working at sea a voice, and has highlighted the basics required for a satisfying and rewarding life at sea. From the 2015 results, seafarers stated they want shore leave to be straightforward, transport cheap and facilities good.

Shore leave is essential for seafarers who spend many weeks, perhaps months, confined to their workplace. Even on the best ships this means having only work mates and managers for company. On the worst, well it can be hell without a respite…and that is what shore leave is. It is a chance to step away – to de-stress, to de-compress and to see a world away from the diesel fug and thud of the engines, the

Increasing demands on crews and ships are cutting drastically into time in ports. In and out, ASAP. Cargo whizzing, audits, surveys and management visits. All mean less time for seafarers to drop their constant professional façade, and to be more human, just for a break.

There are fewer opportunities for shore leave, and it is clear for seafarers that this is not sustainable. For those in the in-dustry now, then it is a miserable state of affairs – but for those who may be thinking about seafaring as a career – well the lure used to be “see the world”. Now it seems that is less and less likely.

Now it seems more an opportunity to work yourself ragged, with perhaps a

hum of the air con, and stress of watch-keeping.

Those who work at sea need to get on shore to access phones and the internet to contact family, to seek welfare, social, medical or psychological support if need-ed, and to have a break from the work environment.

SHORE LEAVE UNDER THREATSeafarers’ essential right to have respite on shore has been eroded for years, if not decades. The growing pressures in the industry for fast turnarounds, smaller crews and security demands, means that it is ever harder to break free – even for a short time, let alone a long time.

From the homepage of “Crewtoo – The Home of Seafarers Online” http://www.crewtoo.com/

TORM GYDA – marts 2015. All seafarer’s on board Danish ships are welcome to visit the club in Brielle centered in the middle of the town, from there it’s easy to go for a nice walk in the old town

With only a short shore leave it’s important that facilities for seafarers are close

Page 65: Horisont 1 2016

HORISONT 065°

The message is clear, there needs to be change one which recognizes not

just who seafarers are, but safeguards theirrights to get ashore.

The Danish Government’s Seamen’s Service in Rotterdam owns a minibus and we pick up crew members from Danish ships for free to go to the club in Brielle or elsewhere

With only a short shore leave it’s important that facilities for seafarers are close

distance glimpse of a town or city. It is not only the industry which has changed, ports themselves have evolved. Large new ports and extended terminals are likely to be remote and isolated, far away from the tra-ditional cities and populations. So far from civilization, that seafarers’ options, when they do have time off-ship, are increasingly limited – and expensive.

DRACONIAN LAWS ASHORESecurity has had a major impact on sea-farers – and shore leave has been a major casualty of the so called “war on terror”. The advent of the International Ship and Port Facility Security Code (ISPS), has had arguably more impact on seafarers than it ever has on terrorists or pirates.

Seafarers are now subject to tight security regulations in port, and their movement around ports – even access to telephone booths and welfare missions can all too often be severely restricted.

Nations have become increasingly paranoid – and visitors who arrive by sea are viewed with mistrust and fear. Visa requirements and immigration controls are affecting more and more seafarers, and the impact is that it is ever harder to get ashore and to feel some form of normality.

Security can bring positives – but sadly, draconian, one-size-fits-all securi-ty approaches are having a detrimental effect on seafarers. Access to traditional shore-based welfare services is being hit, and this massively contributes to loneli-ness, stress and isolation. In short, limiting shore leave damages the health and wellbeing of those working at sea.

WHAT MLC SAYS?With seafarers wanting shore leave to be straightforward, transport cheap and

facilities to be good, there are challenges ahead. Shipping is not going to slow down, ports are not going to become less mech-anised and more welcoming – so there needs to be a rethink of other aspects of how things are done.

Once again we turn to the Maritime Labour Convention (MLC) to see what the pillar of seafarer rights decrees. Regu-lation 2.4 – Entitlement to leave, states “Seafarers shall be granted shore leave to benefit their health and well-being and with the operational requirements of their positions”.

It seems pretty clear – health and well-being need to be considered, and shore leave shall be granted. So why are we still hearing calls for better access and freedom to simply get some time ashore?

Well it would seem that seafarers are not being listened to, it seems that char-ities, unions and professional bodies are being ignored. Someone must be skirting their responsibilities and ports must not be being held to account. Even from a gov-ernmental perspective, port states simply cannot be coming under enough pressure,

and flag states are being able to ignore the matter.

WHAT TO DO?There need to be far greater guarantees of the right to shore leave. Indeed, interna-tional seafarers’ identity documents need to afford greater real world benefits to crew. They need to be able to open doors – and while steps are being taken to make them more like e-passports, until then they don’t seem to be having the desired effect.

Away from security, overlooking doc-umentation – it seems that all too easily and often seafarers become a kind of cash cow. Taxi firms, bus operators, even port companies, are milking seafarers and making it too expensive to get ashore.

This seems morally wrong – and it is damaging not just the health and well-being of individuals, but it is potentially having a massive impact on shipping. With seafarer shortages, particularly officers, predicted – it seems incredible that such a pivotal issue as shore leave is being collec-tively overlooked or downplayed.

The message is clear, there needs to be change – there needs to be a simple system – one which recognizes not just who seafarers are, but safeguards their rights to get ashore. The airline crew difference is one which is often cited – but until seafarers are treated in the same way as cabin crew, then the good seafarers will leave the sea, and the new ones simply won’t enter the industry at all. So we need to not so much see the world, but seize the need for change.

Page 66: Horisont 1 2016

filmpremierer T E K S T L I S B E T S K J E L M O S E , H F V

080° HORISONT

Movie Premiers B Y L I S B E T S K J E L M O S E , H F V

The Huntsman: Winter’s War is about the huntsmen Eric and Sara and their fight against the two evil queen sisters Ravenna and Freya. After a tragic event the Ice Queen Freya assembles an army of huntsmen with just one simple rule: love is forbidden. This rule breaks up the two huntsmen in love, and as punishment the brave Eric has to witness the love of his life get killed. Seven years later Snow White has defeated her evil stepmom, Ravenna, but Ravenna’s mirror has disappeared. Un-fortunately, the mirror ends up in Freya’s possession, and she uses it to bring her sister back from the dead.The strong huntsman now has to start the battle of his life to save Snow White’s kingdom, and the faithful dwarfs and his beloved Sara who, to his big surprise, is still alive to accompany him.

The Huntsman, Eric, is played by Chris Hemsworth, while Eric’s big love Sara, is played by Jessica Chastain. Charlize Theron and Emily Blunt play the two evil queens Ravenna and Freya.

Midnight Special The sci-fi drama Midnight Special revolves around Alton Meyer, who is not like other boys. He possesses bizarrely strong pow-ers and at the same time has some odd weaknesses. The American government has noticed Alton’s powers and they wish to solve the mystery, which means that Alton and his dad, Roy, have to flee and a date with fate piles up ahead.

Michael Shannon plays the dad Roy, Kirsten Dunst plays the mom Sara, whom they have not seen for two years, and Joel Edgeton plays Roy’s childhood friend, the policeman Lucas.

X-Men: Apocalypse The movie X-Men: Apocalypse is the latest chapter about the mutants from X-Men. Apocalypse is the first of all mutants that has existed since the ancient Egypt. He ac-cumulates powers from other mutants and he is both immortal and nearly invincible. When he wakes after thousands of years he is disappointed with the world that he experiences. The destiny of the world hangs by a thread and Mystique must cooperate with Professor X to lead a group of young X-Men to stop their worst enemy up to date in order to save humanity from obliteration.

James McAvoy plays Professor Charles Xa-vier, Michael Fassbender plays Magneto and Jennifer Lawrence plays Mystique, while Oscar Isaac plays Apocalypse.

The Witch: A New- England Folktale The horror movie The Witch: A New-Eng-land Folktale takes place in a pious and witch hysterical New England around the 1630s. A farmer moves to an abandoned place encircled by a dark and disturbing forest with his wife and five kids. Strange events start happening in the shape of evil animals, dying crops, and missing children.The teenage daughter Thomasin is ac-cused of being behind it all and the family labels her a witch and punishes her.

Anya Taylor-Joy plays Thomasin, Ralph Ineson plays her dad William and Kate Dickie plays her mom Katherine.

Warcraft In the adventure movie Warcraft, based on the gaming universe Warcraft, the peaceful kingdom Azeroth is on the edge of war as fearless, invading orc-warriors are running away from their dying worlds and therefore are looking for a new land to colonise. When a portal opens and con-nects the two worlds, the two armies face obliteration. Two heroes, from separate lineages, will face each other when the hour of fate of their families, people and home arrives.An epic saga about power and sacrifice begins with a war of many faces where everyone has something to fight for.

Warcraft is instructed by Duncan Jones and stars, among others, Travis Fimmel as Sir Anduin Lothar, Ben Foster as Mag-na Medivh, and Paula Patton.

066° HORISONT

Subscribe to our filmservice by contacting The Danish Government’s Seamen’s Service at: [email protected].

Page 67: Horisont 1 2016

HORISONT 067°

filmpremierer T E K S T L I S B E T S K J E L M O S E , H F V

080° HORISONT

Movie Premiers B Y L I S B E T S K J E L M O S E , H F V

Tilmelding til fi lmordningen sker gennem Handelsfl ådens Velfærdsråd: [email protected]

080° HORISONT

Movie Premiers B Y L I S B E T S K J E L M O S E , H F V

Jason Bourne 5 “I know who I am. I remember everything” says the top agent in Jason Bourne 5, who in “The Bourne Ultimatum” finally cured his memory loss. And where does that leave Bourne in life? We do not know much about the plot at this moment, but it is sure that the new Bourne movie digs into pressing crises á la Wiki Leaks and Edward Snowden, and that the American government is chasing him.

Matt Damon plays Jason Bourne, and the movie further stars Tommy Lee Jones, Alicia Vikander, and Julia Stiles.

The Boss The comedy The Boss revolves around a high-rank-ing and narcissistic businesswoman, Michelle Darnell, who is sent to prison for insider trading. When she is released she is ready to rebrand herself, but not everyone is ready to forgive her.

Melissa McCarthy (known for the com-edy Spy) plays Michelle. Furthermore, Peter Dinklage (best known for Game of Thrones) and Kristen Bell take part.

THE MARITIME LIBRARY

Remember that The Maritime Library also provides books in English. You can get the English books directly from the library or from one of our depots. If your Danish colleagues talks about changing books, don’t hesitate to ask for new books in English.

Subscribe to our filmservice by contacting The Danish Government’s Seamen’s Service at: [email protected].

The price of subscription: 16 dkr. - about 3$ per seafarer per film

Page 68: Horisont 1 2016

068° HORISONT

Master’s thesis about sexual harassment in the Danish merchant fleet brought out the big words – but also makes organisations and the Danish Maritime Authority

take up the subject

WHEN MEN FEEL THREATENED

T E K S T P E T E R F I N N L A R S E N , H F V

Lisbeth Skræ was prepared that it could generate negative reactions to dig into the question of whether sexual harassment exists in the Danish merchant fleet. It, nev-ertheless, surprised her that such strong feelings came into play when she and Uli Heyden’s final thesis on the master’s programme TML, environmental manage-ment, at DTU in Lyngby, was published.

It, however, confirms the conclusion of the project: that sexual harassment is not about sex but about power.

- Some men apparently feel threatened when women enter a male dominated industry. A research from the Ministry of Defence shows the same, she says a few moths after the publication. Now the worst words are ebbing away on Facebook,

Sexual harassment of women at sea

The project maps out the extent of sexual harassment against women in the Danish merchant marine and what type of harassment they experience.

78% responded that they had experienced unwanted sexual attention at some point in their career.

Moreover, it has been researched how the harassment is handled by the women, and what experi-ences from comparable occupations that can be used to qualify an effort in the field.

Life as a seafarer has traditionally only been for men. Even today, in some parts of the world, it is still considered to be an occupation confined to men. The first women in the Danish merchant marine were primarily stewardesses, chefs and radio operators. Since the 1950s women have been in the Danish merchant marine as officers on deck and in the machine.

The project can be read in its full length here: http://simac.dk/f/f1/Seksuel-kraenkelse-af-kvinder-til-soes-final.pdf

This is a claim that Lisbeth Skræ re-jects. She finds that this is the result of the fact that some feel that the male dominat-ed culture is threatened.

- Their experience is that a foreign culture – women – is intruding their de-marcations. They do not want competition and feel threatened. It is not the women as such they feel threatened by, but the strangers. It could have been immigrants for that matter.

- There is, however, a surprisingly big difference in men’s reaction when they are at home and when they are at sea. At home they hardly feel threatened by the presence of women.

- It might correlate with the fact that you as a seafarer are identified as a man. That you find yourself in a small, closed com-munity when you are at work – and others should not interfere with it. When women join, other values come into play and they are not welcome.

- It is of course a general reflection. It is far from all men that react negatively towards women, instead they regard us as equals.

- The debate and the reactions, espe-cially on Facebook, nevertheless show that some feel threatened. And it is not only men. In our research there are examples of women bullying women.

THE WOMEN ARE SILENT218 female Danish seafarers have been asked to participate. A third has replied.

None of the female seafarers have threatened to tell or others or have report-ed to the shipping company that they have been harassed.

which has been a popular media in which to air one’s – for the most part anonymous – opinions.

- The debate has not been pretty, and the women who have made an attempt at participating have done so without any luck. In all fairness it should be mentioned that also are men are praising our initia-tive, tells Lisbeth Skræ, who lectures at SIMAC – Maritime College.

SURPRISING DIFFERENCEThe two authors have been accused of drawing a wrongful image of the male seafarers and of indicating that all female seafarers have been victims of sexual harassment.

Page 69: Horisont 1 2016

HORISONT 069°

None of them have turned to their safety representative, their spokesman, their union or Seahealth to ask for help or advice on how to handle the unwanted situations.

PUTTING UP WITH THE HARASSMENTOne can be surprised that the women are silent. A part of the reason might be that the subject has never been investigated.

Another explanation might be that we do not wish to discuss it or that we imagine that it does not happen.

- Our self-perception is that this kind of thing does not happen among Danes and this is indirectly confirmed by the fact that we do not – or rarely do – experience cas-es of sexual harassment or bullying at sea.

Maybe because the Danish health and safety work act’s legislative measures on bullying and sexual harassment do not include workplaces at sea.

- Or because female seafarers put up with the harassment and perceive it as part of the occupation. So it is a basic condition if you want to work at sea. This is what the women respond when we ask.

Conversely, our research documents that many of the women feel harassed and do not know how to stand up to the har-assers. They have the opportunity to either make a complaint or seek counselling with Seahealth, but they always have to go by the captain with their inquiry, and maybe he is the one harassing them. In reality they cannot turn anywhere without the risk

Lisbeth Skræ is happy that her and Uli Heyden’s master’s thesis has led organisations and the Danish Maritime Authority to make an attempt to do something about the problem of sexual harassment at sea.

The master’s thesis of the year

The association of engineers, IDA, has elected the thesis on sexual harassment against women at sea to be the best project on work environment.

The project has already led to an increased effort against sexual harassment of female employees in the industry, as the managing director of the Danish Shipowner’s Association, Anne H. Steffensen, Andreas Nordseth managing director of the Danish Maritime Authority, and Ole Philipsen chairman of Danish Metal Workers Union, Maritime Section (DMMA) and CO-Sea, in a joint feature article in ShippingWatch have written that they wish to increase the effort in the field.

They point toward three initiatives:

That in the shipping companies an increased attention is created toward the challenges and solutions regarding harassment, including the existing instruments and directions.

That handling bullying and harassment is an obligatory part of the education of the safety organisa-tion members on the vessels.

That a hotline is established at SEAHEALTH so the seafarers can look for advice and guidance if a concrete situation arises.

2015

Seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde

Uli Heyden & Lisbeth Anna Skræ

Vejleder: Liv Starheim Antal anslag: 119.562 DTU

4. maj 2015

- Sexual harassment of women in the Danish merchant navy

of having it affect their everyday life at sea.- It is also peculiar that almost all

female seafarers lock the door of their chambers at night.

THE QUICK-WITTED REMARKLisbeth Skræ would also like to stamp out the rumour that it is almost impossible to have both male and female seafarers on the same vessel if a man cannot throw a quick-witted remark about the female colleague’s clothes or gender.

- Of course you can. If we are equals we can say anything to one another. The swift remark can go both ways. The sender knows when the remark is insulting.

PARTICULARLY INSULTINGLisbeth Skræ and Uli Heyden conclude that women at sea do not find all forms of sexual harassment insulting. This can, however, be due to the distinct culture that you find with crews on ships and the type of women that chose this type of occupation.

The culture at sea is a masculine culture that maintains traditional gender roles and many women obliterate their own femininity to fit the culture, they assess.

When it is about professional qualifica-tions it is a fairly different case.

In the research, the female seafarers tell that they find it particularly insulting when the men question their professional qualifications.

NOT INVESTIGATED BEFOREWhen Lisbeth Skræ and Uli Heyden started their project they discovered that surpris-ingly little scientific material exists in the subject. It has not been researched earlier,

Page 70: Horisont 1 2016

070° HORISONT

New practical guidance on harassment and bullying

The international maritime employers and the seafarers’ organisations have together released a new “Guidance on harassment and bullying at sea”.

The new guidelines, which are developed by the International Chamber of Shipping (ICS) and the International Transport Workers Federation (ITF), can be downloaded from ICS and ITF’s webpages.

There are in MLC stipulations that are to secure seafarers against discrim-ination. But in acknowledgement of that any form of harassment and bul-lying can have severe consequences for the individual, in the new guide there are further instructions on what shipping companies, seafarers and the seafarers’ organisations can do to prevent that bullying and harassment become a serious problem for the individual but also for the ship and its crew’s security.

In the guide one finds good advice on how the shipping companies can work out policies for reports and complaints.

This also includes cyber-bullying.

At the representation of the new guide the secretary general of ITF, Steve Cotton, said: “Bullying and harassment at the workplace is unacceptable, no matter where the workplace is located – but it is especially horrible at sea where the people implicated are isolated and alone, hundreds of miles from home. Until now practical guidelines have been lacking, thus we are in IFT happy that we have been able to cooperate with ICS to accommodate the needs.”

The guidelines are now sent out world wide through shipping companies and maritime organisations. ICS and ITF at the same time encourage mari-time educational institutions to take up the subject in their classes.

Sexual harassment

The authors have based their definition of sexual harassment on the defi-nitions that the Danish Working Environment Authority and the National Research Centre for the Working Environment have of the phenomenon.

It is basically about demonstrating power and it is a form of bullying that can be psychologically destructive and can lead to disablement of the victims if it goes on for long enough.

despite the aforementioned research by the national defence. A superficial Swedish research concluded that it was the women’s own fault if they were harassed.

- Our research documents that sexual harassment in the Danish merchant marine is a problem. Therefore it is encouraging that

measurements have been taken to bring up the issue in the inter-national maritime organisations.

- At SIMAC we have included it in the work environment classes, tells Lisbeth Skræ.

www.wrist.com

Wrist Ship Supply is the world’s leading ship and offshore supplier. Emphasised in our mission “Expert Care to Each Ship & Offshore Location”, we go beyond competi-tive parameters to make a difference. All we do ends up in the hands of a seafarer, offshore or navy crew and thus effects their motivation and well-being.

Expert Care to Each Ship & Offshore Location

ISWAN_awards_135mm x 186mm_09-05-16_alternativ.indd 1 09-05-2016 13:28:39

Page 71: Horisont 1 2016

HORISONT 071°

Page 72: Horisont 1 2016

072° HORISONT

MARGRETHE MÆRSK has artists on board which came to our knowledge when we received the pictures on this page. The chief Cook Antonio, Steward Venerable and OS Edgar created gingerbread houses, partly made of old boxes, The Virgin Mary, Joseph and Jesus cut in soap, and some beautiful

decorations of fruit and vegetables for the Christmas lunch.

ART ON BOARD MARGRETHE MÆRSK

Page 73: Horisont 1 2016

HORISONT 073°

”Fit4Sea” – EXERCISE ON BOARD COMPETITION

The competition has changed name to “Fit4Sea” and you can compete in running, cycling, rowing, crosstraining and from 2016 also in weight training. There is a ship competition as well as an individual competition. You can only participate while on board or in dock – not while at home.

The guidelines are quite simple. After completion of 100 km in running, cycling, rowing and crosstraining you will receive a t-shirt and automatically participate in the draw for the many great prizes. After completion of 4 hours’ weight training you will receive a t-shirt.

It is not only the joy of exercising which should attract you but also one of the many prizes you can win. Thanks to our sponsors The Danish Shipowners Accident Insurance Association and KVH Media we can forward more than 100 prizes every year.

The three best placed ships in each category will naturally receive a champion-ship plaque and a one-year subscription to a magazine.

The results are published on our web-site – www.hfv.dk – on a regular basis as well as it is sent out in our news mails. On

the website you can also find advice on weight training.

Last year’s overall winner in the ship competition was PEARL SEAWAYS. The PEARL SEAWAYS were outstanding in running, cycling and rowing. A remarkable effort.

On an individual basis Paul Kragesteen from ESVAGT DON ran a total of 4571 km. A lot of records were set individually as well as ship’s related.

The Danish Government’s Seamen’s Service on board exercise competition has been a very important part of the service throughout the years and as a conse-

quence of the lack of time ashore the interest and activity has risen considerably.

T E K S T S Ø R E N S Ø R E N S E N

Managing Director Søren Sørensen congratula-tes Master Johnny Andreassen of PEARL SEA-WAYS for beeing the ship that has been running, rowing and cycling the longest in The Danish Government’s Seamen’s Service’s exercise on board competition, 2015

Crew member Ida is collecting kilometres for the Fit4Sea on board exercise competition of 2016

Page 74: Horisont 1 2016

Denmark received a nice 3rd and 4th place in the Nordic Photo Competition for seafarers. Moreover, there was a honourable mentioning of one of the

participating photos – Sweden won.

NORDIC PHOTO COMPETITION 2015

T E X T I R E N E O L S E N , H F V

The 28th edition of the Nordic Photo Com-petition for seafarers was settled in the best maritime setting possible to find in Denmark, namely at the M/S Maritime Museum in Helsingør where representatives of the Nordic countries welfare organisations gathered in February.

Each of the Nordic countries, Iceland, Norway, Sweden, Finland, and Denmark participated with 15 photos each, and the judges this year were Søren Lund Hviid, journalist and photographer at the magazine Søfart, and photojournalist Anders Rye Skjoldjensen at Politiken.

The competing photos, which the judges praised for their technical quality and choice of motif, were presented beautifully on white table-cloths in the blue room of the museum where light poured in from the big windows turning to-wards the dock. Regarding the selection process the judges told that they started out by taking a round to regard all the photos. Hereafter, under chat and discussion, they jointly chose a gross stack of 15 photos, which they regarded more closely and ranked.

SWEDEN WON, BUT DENMARK GOT THREE PRIZESChoosing the winning photos was a difficult task, nevertheless, the judges were not in doubt when it came to the 1st place, “Rast i Thailand” by Rikard Lavitskij. About the Swedish winning photo the judges said that they chose a controversial photo, however, they agreed on the chosen photo, which is both well composed and interesting. Denmark participat-ed with 15 strong photos that were appreciated by the judges. Finn Hansen’s photo of refugees aboard ROBERT MEARSK won a dashing 3rd place and Patrick Sommer’s photo of ESVAGT FROUDE, taken from the top of the turbines of Baltic II, won a 4th place. Moreover, there was an honourable mentioning of Remigiusz Piotrowskis photo of the pilots in San Pedro, which left the judges in doubt whether the two pilots in the small boat was for kicks or was a real working situation. Subsequently, Piotrowski told us that the pilots in San Pedro really do look like that when they arrive for assistance.

1. RIKARD LAVITSKIJ – SWEDEN – ENGINEER, STAR CRUISES“Rast i Thailand”The jury’s motivation: Who are they? Are they refugees? Are they workers at a termi-nal some place in the Third World? Or is it the crew having a siesta? This well com-bined photo makes the spectator think and you can keep on exploring the photo. A photo, which is taken in a place, a ship in a terminal that most people cannot access!Photo equipment worth 5.000 DKK sponsored by Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart

074° HORISONT

Page 75: Horisont 1 2016

2. GEIR MAGNE SKJØLSVIK – NORWAY - CAPTAIN, LNG ONDO“Razor wire er rigget langt rekka mot tyveri – Visakhapatnam i India”The jury’s motivation: in this photo modern shipping and our days’ seafarers meet a real-ity that in most people’s awareness belonged to boys’ literature and Hollywood. An inter-esting photo with three elements. At first it is only the Nato thread in the foreground that points toward pirates, who are the people in the boats in the middle. What it is all about is symbolised by the merchant ship in the background.Prize: photo equipment worth 5.000 NOK, sponsored by SjøfartsdirektoratetPhoto equipment worth 5.000 NOK, sponsored by Sjøfartsdirektoratet

3. FINN HANSEN – DENMARK – CAPTAIN, ROBERT MAERSK “Bjærgning af flygtninge nord for Libyen”The jury’s motivation: Here the engineer, the navigator, the ship’s assistant, or who it is that is behind the camera, comes up close. He or she is definitely crossing a per-sonal boundary to shoot this very current testimony of what the professional life at sea also offers.Photo equipment worth 5.000 SEK sponsored by Sjöfartstidningen

4. PATRICK SOMMER – DENMARK – ESVAGT FROUDE“A look down at the future’s wonders taken from the top of a turbine on Baltic II offshore wind park”.The jury’s motivation: A very well com-posed new perspective on ‘the new black’ in Danish shipping. These days offshore wind is going through the same rapid development as offshore oil and gas did in the 1970s and 1908s, but Denmark is now among the front-runners and wind is continuously becoming a bigger and big-ger part of the maritime labour market.Photo equipment worth 450 € sponsored by HB Grandi

5. JÖRGEN SPRÅNG – SWEDEN – KOCKSTUERT M/T BIT OKLANDThe jury’s motivation: Here we are getting really close, actually so close that the photographer stands on top of what the man in photo is working on. It is an important quality in a photographer to dare going very close. Moreover, it is a nice situation and an expression is caught, which demonstrates both dedication and concentration.Photo equipment worth 200 € sponsored by Finnlines

See all the photos from the competition from 2010 to 2015 on our hompage.

V

HORISONT 075°

Page 76: Horisont 1 2016

076° HORISONT

Page 77: Horisont 1 2016

HORISONT 077°

HONORARY COMMENT 2Jörgen Språng, Kockstuert m/t Bit Okland – Sweden“Charlie”Report from every day life aboard made by the people that are actually ‘out there’, he have taken a camera to the engine room, which is narrow, dark, and dirty - circumstances that are incredi-bly difficult to photograph under. He has eye contact with his colleague and has caught him in a successful and technically difficult photo.

HONORARY COMMENT 1Remigiusz Piotrowski – Denmark – Chief Officer TASING SWANThe humour is fortunately present in every day life at sea. At least for the photographer – and maybe for the pilot, but the photo actually leaves doubt about it, which is what makes the photo interesting.

We are very grateful for all the great and beautiful photos that we receive from all of you, but we would like to receive even more photos. Therefore, we have asked the judge of the Nordic Photo Competition, Anders Rye Skjoldjensen photojournalist at Politiken, for some good tips and advice. He says:

T E X T A N D E R S R Y E S K J O L D J E N S E N , J O U R N A L I S T

1. TELL STORIES THROUGH PEOPLEAs a spectator you want something that you can reflect yourself in and ask questions about. The winning photo in the Nordic Photo Competition is a photo which you kan keep on exploring and ask questions about.

2. GO CLOSEWhat is amazing about a photo is that is can catch a moment and freeze it. And a great photo makes it possible for the spectator to feel present in that very moment. That is why we have to go close, very close. It is transboundary to go very close to another person and photograph them. But often it is one’s own boundaries, as a photographer, that one has to overcome before the photo gets really good – and it does not count to zoom in, in order to get closer. Try to shoot exclusively at a distance of 28 to 35 mm for a time. As Robert Capa (a Hungarian-American war photographer) once said: “If your photographs aren’t good enough, you’re not close enough”.

3. BE CURIOUSYou have to be curious. If you see something that puzzles you or that is exciting, catch it with your camera! Stay in the situation and shoot away. It might seem silly to take a lot of photos of the same object, but suddenly you get the right shot and it will all be worth it. Remember that you, who work at sea, often go to places that regular people never go to. Therefore, if it awakens the smallest of interest in you it will definitely cause a great wonder with a landlub-ber like me.

4. PHOTOGRAPH OFTEN AND SERIOUSLYBring the camera with you and learn how it works until you can take pictures without having to think about it. When you know your equipment’s boundaries you can work around them and use it creatively.

5. WHAT ARE YOU STILL DOING HERE? SHOOT SOME PICTURES!

GOOD ADVICE AND PHOTO TIPS

HONORARY COMMENT 3Tim Ruttledge, Master Fure West – Sweden“Tank man”How is the picture supposed to be turned? Is it architecture? Is it a cathedral? Actually it is a cargo compartment. And it will make most landlubbers think an extra time. But it is also a proof that something aesthetic can arise in completely unexpected places.

V

V

V

Page 78: Horisont 1 2016

078° HORISONT

Our club in Brielle close to the huge port of Rotterdam opened in March 2015 and since the opening the attention from the seafarers has increased. The number of visitors are just going up and the many visitors are very pleased with the club

and its position – close to their ship.Our three bikes are popular and several seafarers have gone for a run in the

idyllic Brielle. Furthermore, several table tennis games have been played on the first floor of the club and we have played basketball on the local court as well as there has been many trips to a go cart track close by. A great break for the seafar-

ers which is the whole purpose with the opening of the club.The charming Brielle is also used for shopping and café visits.

NEWS FROM BRIELLE

N E W S F R O M B R I E L L E B Y J A C O B C H R I S T E N S E N , D A N I S H G O V E R N M E N T ’ S S E A M E N ’ S S E R V I C E

Crewmembers from WESTSUND in Brielle on the 1st of April. After attending the town’s celebration we went to the go card track.

Page 79: Horisont 1 2016

HORISONT 079°

Jacob in the back with crew members from MARSTAL MÆRSK. To the right is Munish Arora and Pooja Chaudhary. The couple has just been married and Pooja was sailing with her husband on MARSTAL MÆRSK.

Crew members from WESTSUND, Jannik (left) and Regin (right) are enjoying a bike ride in the Brielle area. WESTSUND was in Rotterdam for some time, which meant that the crew members went to the club several times. Apart from cycling, sight-seeing and eating out in Brielle, we also went to the go card track.

HORISONT 011°

Besætningsmedlemmerne Ronald Rivera og Alvin Domingo fra MAGLEBY MÆRSK er ude og se på Brielle og omegn sammen med Kirsten, kaptajnens kone.

VELKOMMEN PÅ KLUBBENI dag, den 4. november, har jeg fået svar på en mail fra EDITH MÆRSK. Den sendte jeg ud for et par dage siden. Skibet vil gerne ind på klubben. MÆRSK-skibenes ankomst er planlagt lang tid i forvejen, hvilket gør det nemmere at planlægge et besøg på klubben.

Vi forsøger at sende invitationer, om at besøge klubben, til alle skibe, der anløber Rotterdam, men skulle man ikke have fået en invitation inden anløb, er man meget velkommen til selv at henven-de sig. Vi ved det kan være vanskeligt for de søfarende, at melde deres ankomst i god tid, men prøv så vidt muligt, da vi

kæmper for at kunne bemande klubben alle ugens dage.

Heldigvis får vi god hjælp fra Signe og Ulrik fra Sømandskirken i Rotterdam, som gerne henter og brin-ger søfarende til klubben. Vi er glade

for det gode samarbejde til gavn for de søfarende.

TRE CYKLERPort of Rotterdam har her i efteråret sponsoreret tre cykler, som søfolkene

Danish GovernmentSeamen´s Service

Bestil afhentning til HFV-klubben i Brielle hos HandelsflådensVelfærdsråd i Rotterdam i god tid inden ankomst:

tlf. (+31) 620 406 860 tlf. (+31) 010 476 4016email: [email protected]

Please book transport to the seamen´s club in Brielle at Danish Government Seamen´s Service in Rotterdam, early before eta:

phone (+31) 620 406 860 phone (+31) 010 476 4016email: [email protected]

Kokken, Nonilo S Chin, fra TINA THERESA viser billeder fra sin favoritsport boksning.

Remember that you can also play basketball in Brielle. Let us know if you are interested and we will reserve the court.

Each year on April 1st Brielle celebrates that they back in 1572 reclaimed the city from the Spanish. That day was a turning point in the Eighty Years’ War between the Netherlands and Spain. The day is celebrated by dressing up in clothes similar to what people wore in 1572 and reliving some of the old battles with the Spanish soldiers.

Danish Government’sSeamen’s Service

Page 80: Horisont 1 2016

080° HORISONT

Looking for new career opportunities, the possibilities are endless, but in which di-rection is best? Individual contract, voyage contract, via a recruiting agency, foreign contract or take the step and start your own consultancy company?

Development within the maritime industry has gone quickly from permanent employment with a large family owned shipping company onboard a Danish flagged vessel to employment as a mar-itime specialist within offshore projects or trust owned shipping companies with focus on quick return.

New industries occur in oil, gas and now offshore wind. The offshore sector has over time attracted seamen with lucrative jobs and a promise of a fast track career, but has also shown it can be turbulent

A SEAMAN IS NEVER BEWILDERED

industry with strong influences regarding seasons and market fluctuation.

Good seamanship is in demandAs a jobseeker, the many ways into a career can be difficult to envision. Contact to a recruiting agency can be the first step for many and should always be a pleasant experience.

It is with this in mind that JOB2SEA has a niche for recruiting and hiring of seafar-ers with focus on the individual and their qualifications/experience, we call it Good Seamanship!

At JOB2SEA we have the qualified in-sight and maritime background to ensure the best service and assistance. Over the past year our agency has completed a re-structuring and now MLC certified ensuring

the welfare and putting the seafarer first which goes hand in hand.

JOB2SEA is for the seafarer. However, ship owners and operators benefit from our services when they require crew or shore based personnel with a maritime background.

We have concluded frame agreements with ship owners for the hiring of crew, which are employed via us, which func-tions as a perfect alternative for seafarers which are considering a foreign contract or start-up of their own consultancy company.

The maritime sector changes constant-ly. We see positively upon this and believe that with the changes will create new and exciting jobs and career opportunities, to which good seamanship will always be a required competency.

Page 81: Horisont 1 2016

HORISONT 081°

The Danish Government’s Seamen’s Service has since 2013 had the full responsibility of the welfare service in Port Said and thus securing that Danish flag vessels passing thru Suez can receive newspapers and books.

Mohamed Osman run the station and is employed by the Danish Government’s Seamen’s Service. Mohamed relieved his father Salah who had run the station for more than 20 years when it was a service run by the Scandinavian countries.

Times have changed considerably over the past few years and today it is only Danish flag vessels who are offered this unique service. On an average 40 Danish flag vessels pass thru Suez each month.

The station is a 24/7 service all 365 days a year.

WELFARE SERVICE IN PORT SAID

Would like to express our thanks for the always good service of providing the vessel with newspapers

Captain Jens-Peter Hoe Lorentzen,Merete Maersk

Page 82: Horisont 1 2016

090° HORISONT

HORISONT | ISWAN

Russian, Mandarin Chinese, Turkish, and Arabic.

082° HORISONT

The shortlist for the International Seafar-ers’ Welfare Awards has been announced. The Awards ceremony will take place on 24th June at The Manila Hotel in the Philippines. Generously funded by the ITF Seafarers Trust, and sponsored by Inmarsat and Crewtoo, the awards reward the companies and organisations that have offered seafarers the highest stand-ard in services and facilities. With each candidate nominated by seafarers, the Awards are an opportunity for seafarers to say thank you to those who have made a difference to their lives, and to raise awareness of their needs.

THE SHORTLISTED CANDIDATES ARE AS FOLLOWS:For Seafarers’ Centre of the Year (spon-sored by Wrist Ship Supply): Stella Maris, Barcelona, Spain; MTS Busan, South Korea; Stella Maris, Mackay-Hay Point, Australia; Port Arthur International Seafarers Center, USA; MTS Townsville, Australia; MTS, Victoria- Australia

INTERNATIONAL SEAFARERS’ WELFARE

AWARDS 2016For Shipping Company of the Year (sponsored by Garrets): Anglo-Eastern Ship Management; Carnival Cruise Lines; MF Shipping; P&O Cruises; Seaspan Ship Management LtdFor Port of the Year:Port of Bremerhaven, Germany; Brunsbuttel Ports GmbH, Ger-many; Port of Kandla, India; Copenhagen Malmo Port AB, Sweden/Denmark; The Port of Singapore

For The Dr Dierk Lindemann Welfare Personality of the Year*; Organisation (sponsored by The International Chamber of Shipping): AMOSUP; Humans At Sea; Hunterlink

For The Dr Dierk Lindemann Welfare Per-sonality of the Year; Individual (sponsored by The International Chamber of Ship-ping): Pst Joseph Chacko (India); Howard Drysdale (UK); Rev Stephen Miller (East Asia); Maike Puchert (Germany); Fr Edward Pracz (Poland); Roger Stone (UK)

Roger Harris, ISWAN Executive Director, said “We are delighted to be able to hold the 2016 awards’ ceremony in the Philip-pines, where a large number of the world’s seafarers are from. Congratulations to the shortlisted candidates who have all demon-strated their great commitment to improv-ing the lives of seafarers. We look forward to announcing the winners during the lead up to our Day of the Seafarer Celebrations which will go ahead in Manila the following day”

The awards will be presented to winners by IMO Secretary General Mr Kitack Lim. Around 300 attendees including represent-atives from shipping companies, unions and welfare organisations are expected at the event. It is a night of celebration, as well as an opportunity to raise the profile of seafarers’ welfare.

Page 83: Horisont 1 2016

HORISONT 091°

ISWAN | HORISONT

this vital

HORISONT 083°

Maritime employers and seafar-ers’ unions have joined forces to publish new international ‘Guidance on Eliminating Shipboard Harassment and Bullying’.

SHIPOWNERS AND SEAFARERS’ UNIONS TEAM

UP TO LAUNCH NEW GUIDANCE ON THE ELIMINATION OF HARASSMENT

AND BULLYING

The new Guidelines, developed by the International Chamber of Shipping (ICS) and the International Transport Workers’ Federation (ITF), can be downloaded from the ICS and ITF websites.

Under the ILO MLC, governments are already required to satisfy themselves that their laws and regulations respect the fundamental right of seafarers not to be discriminated against during their employ-ment on board ships.

Recognising that any form of harass-ment and bullying can have serious con-sequences for seafarers, the new industry Guidance takes the additional step of setting out what shipping companies, sea-farers and seafarers’ organisations can do

to help prevent bullying and harassment from becoming a serious concern.

As well as providing advice on com-pany policies on reporting, complaints and grievance procedures, the Guidance addresses the responsibilities of seafarers and their employers to use these proce-dures appropriately and for being aware of any harassment or bullying that might occur within the maritime workplace. This includes any instances of cyber-bullying.

The important role of seafarers’ organisations in these awareness raising activities is also underlined. ICS Secretary General, Peter Hinchliffe, remarked: ”Ship-owners fully accept the need to develop policies and plans to eliminate harassment and bullying as a matter of good employ-ment practice. Bullying has serious con-sequences for the physical and emotional health of seafarers and can also compro-mise teamwork with negative consequenc-es for the safety of the ship and its crew. The fact that ICS and ITF have collaborated to produce this new Guidance is therefore a very positive development.” 2

ITF General Secretary, Steve Cotton, said: ”Bullying and harassment in the workplace are unacceptable wherever they happen – but they have a particular horror at sea, where those affected may be isolated and alone, hundreds of miles from home. Until now there has been a lack of practical common sense guidelines and we’re delighted that we have been able to work side by side with the ICS to address this need.”

The Guidelines are now being distribut-ed throughout the global shipping industry via ICS national shipowners’ associations and ITF union affiliates. The authors are also encouraging their use by maritime training providers and other parties with an interest in promoting the elimination of harassment and bullying within the global shipping industry.

You can find a link to the full report on the frontpage of our website at: www.hfv.dk

January 2016

Page 84: Horisont 1 2016

090° HORISONT

HORISONT | ISWAN

Russian, Mandarin Chinese, Turkish, and Arabic.

084° HORISONT

Roger Harris, Executive Director of ISWAN, looks at the future of seafarer centres and provides some thoughts about how they can survive and thrive.

IS THERE A FUTURE FOR SEAFARER CENTRES?

Seafarer centres have been around for a long time. There are now approximately 430 seafarer centres around the world, run mainly by the Christian seafarer missions and a small number are run by trade unions, governments, and NGOs. There is a view that the future of centres is limited because of increasing access to the Internet at sea, short turnaround times, restricted shore leave, lack of fund-ing, and doubts about who will staff them

in the future. It is timely, therefore, to look at whether there is future for centres, and to think about the welfare services being provided to seafarers in different ways.

Like many other sectors of the world economy, the maritime industry is experi-encing fast technological change. With the next generation of High Throughput Satel-lites, ships are becoming more connected and automated. Drone ships are being

talked about more and more, although this is some way off. However, increasing au-tomation may mean fewer but more highly trained seafarers. There is already closer monitoring of ships’ operations by shore-side staff with some operational decisions being taken away from ships’ masters and crews.

Another new development is the in-creasing access to credit cards for seafar-

Moph Al Syawal, electrician from Malaysia often visits DuckDalben in Hamburg where he enjoys a beer, watch TV and surf the internet. He enjoys the kindness he meets in the club.

Page 85: Horisont 1 2016

HORISONT 091°

ISWAN | HORISONT

this vital

HORISONT 085°

ers. How will this affect seafarers’ welfare? Will the crew need to come ashore to top up their mobile phones or buy data? Will they need to come ashore to buy goods, or will they do this online – just as we do?

There is now increased access to the Internet at sea for seafarers. Accord-ing to the recent Crew Connectivity survey, 58% of seafarers now have some form of access while at sea.

More and more Wi-Fi is being installed on ships that seafarers can access in either their cabins or common mess areas. We all know that access to the Internet for communicating back home is the number one concern of seafar-ers.

A new game changer is the growing use of smartphones by seafarers. The Crew Connectivity survey 2015 found that 77% of crew now take smartphones on board. It has taken over from the laptop as the most popular communi-cation device for seafarers. They are now able to use smartphones for web browsing, banking, Skype, and connection to other apps. Mobile data packag-es for smartphones are becoming cheaper. The increasing use of smartphones may be the biggest threat to the continued existence of seafarer centres because seafarers are able to shop and communicate on them cheaply and without the need to go to the traditional centres.

It is expensive to run seafarer centres: costs for staff, rent, and utilities must be covered. Many centres have seen their income generation from bars and sales of phone cards decline. There is an uphill struggle to bring in other funds to keep the centres going. There is keen competition for a limited amount of funding from a small number of grant giving foundations. What compounds this is the reluctance of funders to pay for running costs. They would often prefer to pay for capital, or specific projects. Seafarer Centres also have to compete with other more popular causes when raising funds from the general public. With ports often cut off from local communities, many people do not feel the need to donate to facilities for visiting seafarers.

Another key issue for the future of centres is staffing. Around the world, par-ticularly in North America, the age profile of welfare workers and chaplains is increasingly older. There is a serious concern about where the new generation of welfare workers are going to come from. There is a drive to ’professionalise’ seafarers’ welfare with pressure coming from funders and also from ports. This is a positive development but it does present the sector with a number of challenges in recruiting new people and developing a career path.

Another issue is the recruitment and retention of volunteers. There is a major challenge of how to recruit and keep volunteers, especially young people who now have different priorities and expectations. This is a big problem in countries around the world where there is little tradition of volunteering such as in Brazil or Ukraine. In these countries, seafarer centres have to rely mainly on paid staff and this incurs major costs. In contrast, in North America and Western Europe the sector relies heavily on volunteers.

Partnerships should be built – in ports and also internationally. It could be that ship owners or other maritime companies help us gain some of these commercial skills by seconding staff or helping to train welfare workers. We need to demonstrate to these companies that we can work together to sustain centres by working co-operatively and in partnership with them for the benefit of seafarers.

We need fresh thinking. Some of this is already taking place, but more should be done. ISWAN is ready to facilitate bringing new ideas into the sector so that seafarer centres can have a relevant and bright future.

December 2015

HORISONT HAS A CENTRAL POSITION ON THE MAERSK TRACKER

Page 86: Horisont 1 2016

086° HORISONT

www.wrist.com

Wrist is your global one-stop resource for all of your provisions and stores. Everything from a specific brand of coffee to a vital ball bearing for the machine room. We serve vessels offshore and in port, whether it is at berth, anchorage or off-port limits.

Expert Care to Each Ship & Offshore Location

Horisont_185x155mm_November2015.indd 1 04-11-2015 08:04:47

Bike, run, row or cross train for 100 km and you will receive one of these t-shirts

Exercise 4 hours and we will forward a weight training t-shirt

First time you send in results it is very important that you mention your name and vessel, home address and size of t-shirt

Forward results to [email protected] or [email protected]

Besides improving your health and have fun you will also participate in the draw of many fine prizes

EXERCISE T-SHIRTS

Page 87: Horisont 1 2016

HORISONT 087°

Støttepunkter i ind- og udlandSeamen’s service ashore

Direktør Søren Philip Sø[email protected]

Konsulent (Rotterdam) Jacob [email protected]

Regnskabsmedarbejder Jane [email protected]

Konsulent Amanda [email protected]

Kontorfuldmægtig Lisbet [email protected]

Konsulent Jesper Juul [email protected]

Konsulent Johnny [email protected]

Bibliotekar Irene [email protected]

Handelsflådens VelfærdsrådHøjnæsvej 56, 2610 Rødovre

Tlf.: 35 4 31 11E-mail: [email protected]

www.hfv.dk

Bank nr. 6737-0001073825Ekspedition:

mandag – torsdag kl. 8.00-16.00Fredag kl. 8.00-15.00

3AlgecirasInternational Seaman’s CenterDansk SømandskirkeAvenida Virgen del Carmen 15, 3 11201 Algeciras, EspañaTlf.: (+34) 956 632 [email protected]

EsbjergEsbjerg HavneserviceAuktionsvej 56700 EsbjergTlf.: (+45) 75 13 28 59Mobil: (+45) 29 24 49 [email protected]

Hong KongSømandskirkenMariners’ Club 1/F11 Middle RoadTsim Sha TsuiHong KongTlf.: (+852) 9490 [email protected]

Danish RoomMariners Club 3/F2 Container Port RoadKwai ChungHong KongTlf.: (+852) 6795 9428Tlf.: (+852) 9199 [email protected] www.soemandskirken.org

HullDansk Sømandskirke – Skt. NikolajDanish Seamen’s Church Hull104 Osborne Street, HullHU1, 2PNTlf.: (+44) (0)1482 225 [email protected]

KøbenhavnSøfartens BibliotekHøjnæsvej 562610 RødovreTlf.: (+45) 22 47 11 [email protected]

Pelepas/MalaysiaInternational Seamen’s CenterPort of Tanjung PelepasMobil: (+60) 12 767 1699 (Karsten Holst Thomsen, Welfare Officer) [email protected]

Port SaidHandelsflådens Velfærdsråd24 Palestine StreetPort Said 42511, EgyptTlf.: (+2066) 320 67 06Mobil: (+2) 010 020 278 [email protected]

RotterdamDen danske Sømandskirke RotterdamCoolhaven 1-73015 GC RotterdamTlf.: (+31) (010) 476 40 16Mobil: (+31) (0) 637 10 22 [email protected]

Handelsflådens VelfærdsrådGedempte Zalmhaven 5353011 BT RotterdamTlf.: (+31) (0)10 27 05 975Mobil (+31) (0)62 04 06 [email protected]

Sømandsklubben i BrielleSeamen’s Club Brielle/Port of RotterdamDanish Government’s Seamen’s ServiceVischstraat 193231 AV BrielleHollandTlf.: (+31) (0)10 27 05 975Mobil: (+31) (0)62 04 06 860 [email protected]

SingaporeDanish Seamen’s Church10 Pender RoadSingapore 099171Tlf.: (+65) 6274 63 [email protected]

AalborgSeamen Aalborgc/o Hotel Aalborg Østerbro 279000 AalborgTlf.: (+45) 9812 1900 (Seamen’s Club, Hotel Aalborg)Tlf.: (+45) 2573 9740 [email protected]/seaman-aalborg

Seamens Club AarhusPolensgade 38000 Aarhus C.Tlf.: (+45) 8612 1599Mobil: (+45) 5180 [email protected]! Klubben er p.t. lukket for besøg pga. flytning/renovering, men vi kommer stadig på skibsbesøg.

Nr. 1, 2016Udgivet afHandelsflådens Velfærdsråd

Udkommer 2 gange årligt

Redaktion Søren Philip Sørensen og Irene OlsenLayout KailowTryk Kailow

Page 88: Horisont 1 2016

088° HORISONT

Leading provider of commercially licensed news, music, TV and movie entertainment

Tilmelding sker til Handelsflådens Velfærdsråd

Comming up from KVH MEDIA GROUP• The Huntsman: Winter’s War• X-Men: Apocalypse• The Witch: A New-England

Folktale

• The Boss• Jason Bourne• Warcraft• Midnight Special

Marvel Entertainment