[Side 12]

Kan man flyve med en 62,5 tons tung

Leopard-kampvogn?

[Side 14]

Protection Team Uddannelse (PT)– fra musestille til raket på et splitsekund

[Side 8]

Kvalitet i front – et begreb, som hæren nu

anvender i forbindelse med anskaffelse

af nyt materiel

HærenNr. 1 | 2007 | 14. Årgang

2 Hæren nr. 1 | 2007

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dkKommentarer eller idéer til Hæren samt evt. forsendelse

kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7029

eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

Side 13

Side 28

Side 16

Side 8

Side 30

RedaktionAnsvarshavende redaktør:

Oberstløjtnant Susanne G. S. Skov

Ledelsessekretariatet

Hærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:

Journalist Kaj-Ivan Bæk

Tlf. 97 10 15 50 tast 7029

Major Poul-Erik E. Andersen

Tlf. 97 10 15 50 tast 7023

Presseofficer Hans Vedholm

Tlf. 97 10 15 50 tast 7024

Layout | produktion GB•Grafisk

Tryk CS Grafisk

ISSN 0901-2540

Hærens Operative KommandoPresse- og Informationssektionenwww.forsvaret.dk/hok

e-mail: hok-presse@mil.dk

IndholdHæren skifter ham.......................... side 3

Hærnyt bliver til Hæren og HOK Info bliver til Hæren Update.

Adventure Training ......................... side 4

En underafdeling på ekstra uddannelse.

Kort nyt.......................................... side 7

Forsvaret med egen TV-kanal.

Præster tror på et liv i felten.

Kvalitet i front................................ side 8

Nyt begreb i hæren i forbindelse med anskaffelse af nyt materiel.

Leopard går på vingerne ................. side 12

Lufttransport af den 62,5 tons tunge kampvogn.

Uddannelse er vejen frem............... side 16

Konkurrence................................... side 18

Hærens Støtteordninger................. side 19

HJV dater nye venner...................... side 20

Jan Norgaard ser lyst på fremtiden.

Efteruddannelse ............................. side 24

Dødsfald......................................... side 27

Mindeord over Niels Christian Nielsen.

MP’er på international mission ....... side 28

REPHOLD i Afghanistan .................. side 30

„Værkstedet“ godt på vej ud i den operative struktur.

En militær katastrofe i 1807........... side 33

Danmark mistede sin posision som stormagt.

Abonnement:

Seniorsergent/Red.sekr.

Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7027

FotoHvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører

ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | UdgivelserUdkommer fire gang årligt - oplag 6.000 stk.

Årsabonnement kr. 125,-

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

3

Ja, det er måske ikke helt forkert. Vi har

længe ment, at der var et godt indhold i det

tidligere Hærnyt, men har samtidig haft

et ønske om at give bladet et nyt, yngre

og mere moderne image. Til hjælp for

dette har vi modtaget støtte i form af en

hovedopgave fra to journaliststuderende

ved Danmarks Journalisthøjskole.

Med blandt andet udgangspunkt i deres

overvejelser, egne ønsker og krav kan vi nu

sende en ny udgave på gaden med navnet

HÆREN.

Vi har bestræbt os på at give såvel udse-

ende som indhold et ”serviceeftersyn”, så

bladet fremstår som moderne, lettere læst,

yngre i valg af målgruppe, men stadig se-

riøs og med et indhold, der er hærrelevant.

Så vi kan vel godt tillade os at sige, at dette

er ”årgangsvin på nye flasker”.

Produktionen er lagt ud af huset til

GB-Grafisk i Galten. Redigering af redak-

tionelt stof forbliver i Hærens Operative

Kommando.

Dette nummer indeholder også en bred

vifte af historier om hæren og dens ansatte,

udsendte som hjemmeværende, fasthol-

delse af personel og hvervning. Samt meget

andet, selvfølgelig.

Sideløbende med arbejdet med at forynge

Hærnyt har redaktionen valgt at lade lay-

out og stil fra HÆREN smitte af på den

gamle HOK Info, som nu hedder Hæren

Update.

Her har vi valgt en hurtig formidlings-

måde, hvis vi har budskaber, som skal

hurtigt ud.

Formatet er stadig A4. Det udsendes dels

i trykt format og dels som pdf-filer, som

tjenestestederne kan printe ud i et tempo,

som vi ikke tidligere har kunnet.

I 2006 har Hæren Update allerede været

brugt til følgende:

- Information om Hæren og udsendte

enheder (telefonavis, revideret to gange)

- Kampagnen www.konstabelelev.dk – også

kaldet Soldat PRO

- Orientering om oprettelse af e-boks:

Nu lander din lønseddel i en elektronisk

postkasse

- Hvervekampagne til PT-uddannelse – To

foldere plus A3-plakat.

Såfremt du har stof til artikler eller del-

tager i noget spændende, som du mener,

at flere bør høre om, kan du henvende dig

til Ledelsessekretariatet ved HOK (9710

1550 – ny klartone 7029).

Vi skal nok hjælpe dig.

Årgangsvinpå nye flasker

Vi har bestræbt os på at

give såvel udseende som

indhold et ”serviceefter-

syn”, så bladet fremstår

som moderne, lettere

læst, yngre i valg af mål-

gruppe, men stadig seriøs

og med et indhold, der er

hærrelevant. Så vi kan vel

godt tillade os at sige, at

dette er ”årgangsvin på

nye flasker”.

modern

eudseende

|yngre målgruppe | seriøst indhold

|le

4 Hæren nr. 1 | 2007

Man skal tænke ud af

boksen, når man får et

godt tilbud om at komme

på adventure training

– at det så ikke går helt

som planlagt, må man

bare tage med.

I efteråret 2006 fik den daværende chef for

1. telegrafkompagni i 3 telegrafbataljon en

dag en e-mail, som kort og godt sagde:

”Danske Division meddeler, at en un-

der-afdeling lige nu har mulighed for at

komme på ekstra uddannelse i form af

adventure training. Hvis vi mener, at vi

har et gode argumenter for supplerende

uddannelse af den lidt mere spændende art,

så skriv frem. Sagsbehandl hurtigere end

lynet”.

Planlagt sne-eventyr blev byttet til strabadser i bjergeneAf K. D. Iversen

kaptajn, 1 telegrafkompagni/3 telegrafbataljon/

Danske Division

5Hæren nr. 1 | 2007

Og det gjorde vi så. Og som vi plejer i kompagniet, tænkte vi ud

af boksen. Langt ud af boksen. Valget faldt på en uge i Tjekkiet

med overlevelse i alpint terræn som emne.

Hvorfor? Fordi vi så kunne give vores personel en stor oplevelse i

et helt ukendt terræn. Turen ville være relevant rent uddannelses-

mæssigt, det var jo de rent basale soldaterfærdigheder, vi trænede.

Og så kunne vi gøre det billigt og få hele kompagniet med.

Vejret var for godt

Vi blev nødt til at revidere vores plan for ugen, idet det under

rekognosceringen viste sig, at det var for varmt at lave overle-

velse i alpint terræn. Firmaet, vi hyrede, kunne ikke garantere

sne.

I stedet valgte vi at gennemføre en 25 km lang bjergmarch,

downhill mountainbike, dykning og rapelling.

Vi orienterede soldaterne hjemme i Fredericia, og en man-

dag aften kom soldaterne så til Spindleruv Mlyn i Tjekkiet.

Området er bjergrigt og er hjemsted for Tjekkiets højeste bjerg,

Snezka (1602 meter over havet).

Efter en god nats søvn bestod tirsdagens program af 25 km

bjergmarch med Snezka som delmål og et gammelt skisports-

hotel som mål. 25 km lyder måske ikke af alverden. Slet ikke

når man har en hel dag til det. Men fakta var, at bjergmarch

er væsentlig anderledes end march i Fredericias bløde bak-

ker. Allerede efter få hundrede meter måtte flere af vores gæve

soldater erkende, at tempoet skulle væsentlig ned.

I løbet af formiddagen blev alle mere fortrolige med bjergene,

og marchen gik bedre og bedre. Det sidste stykke op ad Snezka

trak tænder ud. Trods sin lave højde, 1602 meter over havet, får

man en god fornemmelse af at bestige et bjerg. Med en mar-

kant flad top og en fantastisk udsigt ud over Tjekkiet og langt

ind i Polen gav bjerget alle en god oplevelse.

At marchen ikke var helt let blev klart om aftenen: Kl. 20.30

gik den sidste overkonstabel i seng!

6 Hæren nr. 1 | 2007

områderne, er det min og den tidligere

kompagnichefs holdning, at enhver soldat

skal være i stand til at blive konfronteret

med og overvinde sin frygt. Det fik vi alle

mulighed for med disse aktiviteter.

Prisen pr. soldat for denne tur ligger på

cirka 3000 kroner inklusive ydelser, trans-

port, kost, logi og aktiviteter. Det mener

jeg, er en meget rimelig pris at betale for at

give soldaterne en oplevelse for livet.

Soldaterne i 1. kompagni har leveret en

bundsolid indsats i 2006 især på vores store

øvelse, Jagged Sword, i Tyskland. Denne

øvelse gav kompagniet og bataljonen stor

ros.

Sammenholdt med at vi er i skarp konkur-

rence med det civile arbejdsmarked,

bruger jeg gerne en uge med

adventure training.

i selen, og langt de fleste nåede bunden

med et smil på læben. Instruktørerne havde

sat flere ”baner” op, så tempoet kunne

varieres for de mere erfarne.

Torsdagen blev afsluttet med et socialt

arrangement. Aftenens emne var ugen, og

alle stillede de samme spørgsmål igen og

igen: Hvornår skal vi af sted igen? Hvor

skal vi hen? Kan vi komme af sted igen?

Turen havde været en succes. Tilbage var

der hjemtransport fredag.

Hjemme igen

Vel hjemme igen evaluerede vi i kompag-

niledelsen turen. Vi måtte erkende, at turen

undervejs blev revideret væsentligt. Den

største årsag hertil var, at vi ikke fik de

mængder sne, vi havde håbet på. Overle-

velse under arktiske forhold blev reduceret

til et foredrag om aftenen på vandrehjem-

met.

Men vi anser turen for en absolut succes.

Vores medarbejdere og vi selv blev udfor-

dret til fulde. Bjergmarchen var en stor

mundfuld for alle og gav en god ide om,

hvordan det må være at gå i bjergene i for

eksempel Afghanistan frem for de bløde

bakker omkring Fredericia.

Dykning, downhill mountainbike og

rapelling gav måske ikke de store uddan-

nelsesmæssige gevinster, men udfordrede

soldaterne fysisk og mentalt. Og med de

opgaver, der venter forude i missions-

Dykning

Ovenstående aktiviteter lyder ikke som

gængse militære discipliner og indrømmet

– det er det ikke. Men udover det fysiske

udbytte fik vi alle trænet vores mentale

overhøjde. Ganske få havde før denne tur

prøvet at dykke, og spændingen var derfor

stor, da vi ankom til et nedlagt stenbrud.

Bruddet er et førsteklasses dykkersted med

stiger til nedstigning, forhindringer under

vand, udsatte kæmpekarper og gedder.

Instruktørerne var professionelle, så alt i

alt var der gode rammer for førstegangs-

dykning. Alle fik som minimum hovedet

under vand og fik trukket vejret i regulato-

ren. Størstedelen fik en dykkertur rundt i

stenbruddet.

Downhill

Downhill mountainbike bød på en hård

stigning og herefter en vanvittig ”nedtur”.

Man kørte ned ad bakke i 15-20 minutter

i et hæsblæsende tempo på skovstier og

asfaltvej. Jeg må erkende, at dette er den

bedste ”action” oplevelse jeg nogensinde

har haft.

Rapelling

Torsdagens program blev indskrænket til

rapelling på en dæmning. Vi skulle have

klatret på klipper, men dette blev aflyst

på grund af vejret, der gjorde aktiviteten

uforsvarlig.

Men dæmningen gav dog også med sine 35

meter de fleste udfordringer nok. Alle kom

Ønsker du mere information

om turen eller Danske

Divisions Hovedkvarters-

kompagni, er du velkommen

til at kontakte forfatteren

på 76 22 81 90.

7Hæren nr. 1 | 2007

Forsvaret er nu gået i luften med sin egen

tv-kanal, www.forsvarskanalen.dk. Hertil

producerer i første omgang Forsvarets

Mediecenter daglige nyhedsudsendelser,

der kan ses på Internettet. Den første

nyhedsudsendelse sendes kl. 09.30 på

hverdage, mens en mere omfattende

nyhedsblok er placeret kl. 13.30.

Ud over nyheder kan der ses reportager,

interviews og politikernes mening om

forsvaret.

Følg ovenstående link og få en direkte

nyhedslinie til forsvaret.

Kort

NYT

Danske præster har tilsyneladende ikke no-

get imod at tage en spændende udfordring

op i form af tjeneste som feltpræst i hæren.

I hvert tilfælde er der et nyt hold feltpræ-

ster på vej mod en uddannelse, der skal

sætte dem i stand til at udøve deres kald

under forhold, der adskiller sig væsentligt

fra søndagen i sognekirken.

- Jeg har længe ønsket mig at få vores

struktur fyldt helt op til de ca. 60 funk-

tioner, vi har i hæren, siger hærprovst Ole

Brehm Jensen. I øjeblikket er der omkring

50 feltpræster, men for dels at prikke lidt

til de, der ikke er så aktive, og dels komme

op på “fuldt hus”, så har jeg sat en aktion

i gang, der foreløbig har resulteret i 22

henvendelser fra mine kolleger. Hvis jeg

så kan få 12-15 stykker ud af dem, så er vi

ved at være der, og det synes jeg alt i alt er

tilfredsstillende.

Aktionen blev startet først på året, og

hærprovsten har arrangeret en feltpræste-

dag den 14. juni, hvor de interesserede vil

få både en orientering og en mere fysisk

betonet indførelse i feltpræstens hverdag.

- Hvad er det, der får præsterne til at vælge

en tilværelse som deltidsfeltpræst?

- I bund og grund er selve handlingerne,

forkyndelse og ritualer de samme, som vi

foretager i en almindelig dansk kirke. Men

de ydre omstændigheder er jo så givet helt

anderledes. Feltpræsten spiller en anden

rolle end “bare præst”, der skal prioriteres

anderledes i opgavekomplekset, og så tror

jeg, at det sjælelige rykker betydeligt frem i

hele gerningen, fordi du er i krig, og alting

på en eller anden måde er meget mere

nærværende, både for soldaten og præsten,

siger Ole Brehm Jensen.

/kib

Præster tror på et liv i felten

Forsvaret med egen TV-kanal

www.forsvarskanalen.dk

8 Hæren nr. 1 | 2007

pung, normalt også bliver betjent først og med størst iver.

Men på trods af stor konkurrence om at få netop de våben og

køretøjer, som danske enheder har efterspurgt, er vi halvvejs inde i

forliget faktisk i stand til at fremvise en imponerende liste over det

materiel, som den danske hær har modtaget hen over de seneste år.

Og samtidig med at ønskelisten efterhånden skrumper, er der vis-

hed for, at de sidste ønsker på listen også bliver opfyldt. Men ting

tager tid, og det må vi leve med i bevidstheden om, at man ikke

altid kan få det, man peger på i det tempo, som man gerne vil.

Hærens Operative Kommando vil her give det bedste bud på,

hvordan materielsituationen udvikler sig ved at se på, hvad der rent

faktisk er tilgået hæren, siden der for alvor kom gang i de planlagte

materielanskaffelser. Og så også kaste et blik fremad for at se, hvad

der er i vente.

/-kib

Kvalitet i front er det begreb, som hæren nu anvender i forbindelse

med anskaffelse, uddannelse og brug af nyt materiel til hæren.

I front, fordi det er kvaliteten, der primært sigtes til, og i front,

fordi det meste nye materiel helt naturligt vil ende der, hvor der er

skarpest brug for det: I front.

Siden starten af indeværende forsvarsforlig har bestræbelserne på

at følge med efterspørgslen fra både uddannende og indsatte i in-

ternationale missioner været fokuseret på, at vore soldater skal have

det bedste materiel på markedet til løsning af deres ikke ufarlige

opgaver.

Desværre er der flere ting, der spiller ind, når de store lande, der del-

tager i krigen mod terror, på samme tid vil have det nyeste og bedste

isenkram. For også vore modstandere vil jo have stadig bedre våben

og systemer, der kan anvendes mod koalitionsstyrkerne.

Så lidt populært kan man vel godt sige, at der har været trængsel

ved disken, og det er nu en gang sådan, at ham, der har den største

Kvalitet i

front

Kvalitet i front

OHW yder max beskyttelse

laserafstandsmåler, så maskingeværet kan

betjenes i enhver henseende fra et joystick.

Skytten er altså bragt i sikkerhed.

Maskingeværet er i sin nye udformning

i stand til at skyde noget længere end de

normale cirka 900 meter. Det betyder, at

køretøjet kan trække sig tilbage og undgå

at blive ramt af fjendens håndvåben, men

maskingeværet vil fortsat være i stand til at

ramme på de længere afstande.

Med gyroophæng, automatisk beregning af

højdestilling og forvinkel samt mulighed

for at vælge afgivelse af ét skud, tre skud,

10 skud eller flere er der mulighed for at

ramme meget præcist på det ønskede mål.

Med indbyggede sensorer og et ”Com-

bat-ID” kan man skelne ven fra fjende og

derved undgå at ramme andre end dem,

man ønsker at ramme. Det har stor betyd-

En af de særdeles effektive nyanskaffelser,

der i et antal af 119 er på vej ind i hæren

netop nu, er Overhead Weapon Station

(OHW). Det er i al sin enkelhed et 12,7

mm maskingevær, der er ophængt og

stabiliseret i to akser og anbragt ovenpå et

køretøj, og som betjenes inde fra køretøjet.

Det velkendte 12,7 mm maskingevær har

gennem lang tid været anvendt i vognaf-

futage, men ulemperne er, at skytten – stå-

ende bag maskingeværet – ikke er beskyttet

på nogen måde, og træfningen under kørsel

var meget upræcis.

Overhead Weapon Station betjenes af en

skytte, der sidder nede i køretøjet. I Eagle

IV lige bag køreren. Foran sig har skytten

en skærm, der viser det samme, som en

skytte ovenpå køretøjet ville kunne se. Sig-

temidlerne omfatter et termisk sigte og en

O ve r h e a d We a p o n S t a t i o n ( O H W )

ning, hvis fjendtlige elementer blander sig

mellem civile.

En lille øvelse i Oksbøl først i marts viste,

hvor effektivt OHW virker. Et køretøj bli-

ver pludselig beskudt forfra. Straks kaster

Kvalitet i

front

9Hæren nr. 1 | 2007

Ved fjendtlig beskydning kastes der røg ud foran køretøjet.Dækket af røgen trækker køretøjet sig skydende tilbage, for skytten kan med

det termiske sigte se målet gennem røgen. Fotos: Jørgen Kølle.

Pa n s e re t p a t r u l j e k ø re t ø j - E a g l e I V

Blandt de forbedringer, der er på vej ind i hæren, er dette

pansrede patruljekøretøj, der lige som den nuværende

Eagle er produceret hos Mowag i Schweiz. Vognen

bliver i alt leveret i et antal af 90 styk og vil primært blive

anvendt ved de danske enheder i Afghanistan. Mange

af de kommende materielanskaffelser vil først blive

øremærket kort tid, før de udleveres. Derfor kan der på

nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed sættes enheder

på alle genstande, men generelt vil der blive satset kraf-

tigt på at forbedre ikke mindst sikkerheden i de skarpe

ender, idet der dog også placeres nyt materiel ved de

enheder, der uddanner til de kommende missioner.

Eagle IV udstyres med enten 12,7 mm maskingevær el-

ler 40 mm granatkaster monteret på Overhead Weapon

Station, og en betydelig del af Eaglerne vil få denne

OWH. Eagle IV har en besætning på fem mand.

Eagle IV

røggranatkastere røg ud, så fjenden ikke kan se køretøjet, der søger bagud og

i dækning. Men med det termiske sigte kan skytten se målet gennem røgen,

og han kan straks starte beskydningen og fortsætte den under kørslen. Og

maskingeværets projektiler rammer hver gang.

Patruljekøretøjerne Eagle IV og de pansrede mandskabsvogne Piranha 3C,

som tilgår løbende fra sommeren 2007, får OHW. De vil blive anvendt

i opklaringsenhederne og i kampbataljonerne, og de vil naturligvis være

særdeles anvendelige i mange af de internationale operationer, netop fordi de

honorerer kravet og ønsket om beskyttelse tre gange.

Våbenstationens muligheder blev præsenteret i Oksbøl Skydeterræn den 1. marts, og den

var monteret på en Eagle IV.

Kvalitet i

front

Kvalitet i

front

Kvalitet i

front

Den oprindelige Eagle I til venstre, hvor skytten står ubeskyttet bag maskingeværet.

Til højre den lidt større Eagle IV med påmonteret våbenstation.

10 Hæren nr. 1 | 2007

Pansret mandskabsvogn [hjul]

P i r a n h a I I I C

Kvalitet i

front

Også hærens pansrede mandskabs-

vogn på hjul kommer fra Mowag.

Piranha III C hedder den nyeste,

som hæren har bestilt 91 styk af.

Besætningen består af kommandør,

skytte og kører, mens der er plads

til otte infanterister i lastrummet.

Også denne vogn kan udstyres

med OWH. Hæren har allerede ni

Piranha indsat som ambulancer i

internationale missioner, mens der

er syv til uddannelsesbrug i Dan-

mark. Vognen vil senere optræde i

en infanteriudgave, en opklarings-

udgave samt en føringsudgave.

Da der er et betydeligt eftermon-

teringsarbejde på Piranha, når den

kommer fra fabrikken, er det ikke

muligt præcist at sige, hvornår

udlevering finder sted og heller

ikke til hvem.

A n d e t

Andet materiel / udrustningUd over de meget tunge anskaffelser af primært beskyttede/pansrede køretøjer har og vil hærens anskaffelse af nyt

og bedre materiel fortsætte. Et endnu ikke godkendt projekt hedder Mini Unmanned Aerial System (Raven), som er

en meget lille flyvemaskine (noget mindre end Tårnfalken), som vil være i stand til at sende fotos til et nærområde i

forbindelse med indsættelse af enheder. Der er ikke tale om en egentlig drone, men en lille styrbar flyver, der kan bære

lidt fotoudstyr. Enkelt, men meget effektivt. Af andet lettere udstyr/materiel kan nævnes granatkaster til gevær M/95,

Personel Role Radio, pansret container til personeltransport, GPS, finskyttegevær, let mortér, individuelle

høreværn, drikkerygsæk, ørken- og vinterstøvler, anden vinterudrustning, soveposer og

kampvest. Hvis man ser på en panserinfanteribataljon fra omkring

årtusindskiftet, vil man se, at der er sket betydelige fremskridt i bestræbelserne

på at øge såvel kvalitet som antal: Kvalitet i front.

Kvalitet i

front

11Hæren nr. 1 | 2007

Kvalitet i

front

Panserinfanterikompagnierne kørte i PMV M/113, i heldigste fald i PMV

G3. Det motoriserede infanterikompagni kørte i MAN 8, kampvognseska-

dronerne havde Leopard 1, spejderne anvendte Mercedes GD 240, og støtten

blev fremført på flere ældre lastvognsmodeller.

Efter 2009

Panserinfanterikompagnierne i Infanterikampkøretøj (IKK) CV 9035 med

Battle Management System (BMS), mekaniseret infanteri kører i Piranha III

C med BMS og evt. OHW, kampvognsenheder kører i Leopard 2 A5 med

BMS, let opklaring kører i Eagle IV med OHW og BMS, og den logistiske

støtte fremføres i pansret MPV med BMS.

Der er således sket en meget betydelig forbedring af såvel ildkraft som be-

skyttelse af personellet. Det første er godt. Det sidste er det vigtigste.

KampvognLeopard 2 A5

L e o p a rd 2 A 5

D i ve r s e

Ud over de nævnte køretøjer tilgår

der i løbet af sent 2007-2008 et

antal beskyttede køretøjer (Mul-

tipurpose Vehicles, MPV) af typen

MAN 8x8 SX og 8x8 HX, samt

et antal versioner, der kan ekstra

beskyttes, en pansret ambulance

og en bjærgningsvogn baseret på

Leopard 1.

Andrekøretøjer

Der tilføres skolestrukturen i Danmark seks styk LEO 2, idet der

samtidig skabes overkapacitet for de eksisterende 51 LEO 2.

Forventet levering omkring årsskiftet 2007-2008.

Tidligere

Kvalitet i

front

Leopard går på vingerne

12 Hæren nr. 1 | 2007

FOTO: PETER STAGGEMEIER,

FLYVEVÅBNETS FOTOTJENESTE

Den 62 tons tunge leopard 2 A5 på

vej op i det russiske transportfly.

Kan en 62,5 tons tung Leopard-kampvogn

flyve?

Ja, hvis det foregår i bugen på en Antonov

124.

Den kendsgerning blev slået fast for kort

tid siden, da en af luftens giganter besøgte

Flyvestation Karup.

Årsagen var, at hæren i forbindelse med

den rutinemæssige udskiftning af personel

ved ISAF styrkerne i Afghanistan benyt-

tede lejligheden til også at skifte noget af

materiellet. Til det formål er en Antonov

124 både en hurtig og sikker måde at få

transporteret materiellet frem til enhe-

derne.

I forbindelse med flyets tilstedeværelse på

flyvestationen arrangerede Det Danske In-

ternationale Logistikcenter – i samarbejde

med Combat Support Wing fra flyvevåb-

net og I Panserbataljon fra Jydske Dragon-

regiment i Holstebro – en prøvelæsning af

en Leopard 2 kampvogn. Denne manøvre

skal ses i lyset af, at hæren ville vide, om

en sådan læsning kunne foregå uden at

ødelægge både kampvogn og fly.

Læsningen skulle vise, om nogle spe-

cialfremstillede ramper kunne bruges, så

kampvognen ikke beskadigede flyets egne

læsseramper. Læsningen gik som planlagt,

og skulle behovet opstå, er Antonov klar til

at løfte den 62,5 tons tunge kampvogn plus

det løse. Det vil i denne sammenhæng sige

den resterende plads op til 120 tons!

Antonov 124 er med et vingespan på 73

meter og en total længde på 69 meter det

største fly på markedet for store lastfly. Til

sammenligning kan den danske Hercules

C-130J laste 21,5 tons. Det betyder, at hvor

en C-130J maximalt kan laste en-to stk.

20 fods containere (afhængig af vægten),

kan en Antonov 124 laste 12 stk. 20 fods

containere.

Flyet er indcharteret via Strategic Airlift

Coordination Cell (SALCC) i Eindhoven

som en del af det kapacitetsgrundlag, der

sidste år blev etableret i NATO, kaldet

Strategic Airlift Interim Solution (SALIS).

Dette samarbejde blev initieret i NATO på

baggrund af en erkendt mangel på strate-

gisk lufttransport.

Hæren har opstillet et antal mindre led og

enheder (Quick Reaction Force), der om

nødvendigt med kort varsel skal kunne

indsættes til støtte for udsendte danske

styrker. I Panserbataljon opstiller en af

disse enheder i form af fire Leopard 2.

Såfremt det vælges at indsætte denne

enhed med fly, er Antonov 124 den eneste

mulighed på grund af kampvognens vægt.

Besøget af Antonov var derfor en kærkom-

men lejlighed til at lade de to giganter

på hvert sit felt mødes på startbanen på

heden.

Det er kampvogne af

denne type Leopard 2 A5,

der er udset til at forstærke

de danske enheder i

internationale missioner,

hvis behov opstår, og det

politisk besluttes at

anvende kampvognene.

Hæren nr. 1 | 2007 13

FOTO: JØRGEN KØLLE

Forberedelserne er det halve arbejde

Af Christian Mariegaard

major, Enhedsuddannelsesafdelingen,

Hærens Operative Kommando

Danske Division har i løbet af marts

gennemført en klargøringsøvelse for et

kampvognsdetachement fra Jydske Dra-

gonregiment i Holstebro.

Formålet med øvelsen var at få afprøvet en

række praktiske procedurer for denne be-

redskabsenhed, der er forberedt til at kunne

forstærke de danske udsendte styrker i Af-

ghanistan eller Irak, såfremt et sådant behov

skulle opstå. Øvelsen indeholdt elementerne:

Transport til en afgangslufthavn, pakning af

materiel og koordination mellem de impli-

cerede parter fra hæren og flyvevåbnet.

I løbet af øvelsen blev der truffet mange

supplerende aftaler for at optimere de

mange procedurer, der var lige fra be-

vogtning af de parkerede kampvogne til

diplomatiske henvendelser om overflyv-

ningstilladelser.

Ved øvelsens afslutning på Flyvestation

Karup kontrollerede Danske Division

detachementets oplagte ammunitions- og

materielgenstande. Det er særdeles vigtigt,

at alle detachementets kampvogne, køre-

tøjer, ammunition og øvrige materiel er

til stede, afmærket korrekt og pakket efter

forskrifterne, når transportflyene lander

og ruller over imod kampvognsdetache-

mentets såkaldte ”marshalling area”, idet

alt skal på og af flyene under overholdelse

af en lang række sikkerhedsbestemmelser

for transport af denne noget specielle type

stykgods.

Kontrollanterne var tilfredse, og der vil

blive gennemført et afsluttende evalu-

eringsmøde den 30. april for at opsummere

alle erfaringerne fra den velgennemførte

klargøringsøvelse.

14 Hæren nr. 1 | 2007

at så mange er egnede. Det skal ikke være

nogen hemmelighed, at det er en me-

get krævende uddannelse på nogle helt

specielle områder, så det kræver virkelig sin

mand at gennemføre, siger Wammen.

Nu skal man ikke forestille sig en særlig

hårdkogt Rambo-type i rollen som PT-

soldat. Nok skal fysikken være i orden og

helst over gennemsnittet, men det er fak-

tisk mere betydningsfuldt, at en PT-soldat

kan falde i ét med omgivelserne og føre sig

frem med en vis anonymitet.

- Man kan næsten sige, at han skal være

musestille og vagtsom det ene øjeblik og

kunne eksplodere som en raket på under et

splitsekund. For når der skal handles, så har

man ikke tid til at tage det bløde aftræk

og vente på, at åndedrættet falder til ro. Så

”Nogle kalder os bodyguards…”

Med denne plakattekst søgte forsvaret først

på året at lokke nuværende og tidligere

soldater til at gennemgå en uddannelse,

som uden for forsvaret netop ville blive

kaldt bodyguard, men som man inden

for murene har valgt at kalde Protection

Team-uddannelse (PT).

At dømme efter interessen er det en

kanonsucces. 150 søgte om optagelse på

uddannelsen, 100 mødte op til optagelses-

prøverne, og 50 blev anset for egnede til

uddannelsen. Efter en lille måneds tid er

der 48 tilbage, og det synes stabschef ved

Jægerkorpset, major Claus Wammen, er

særdeles tilfredsstillende.

- Det er meget flot, at så mange har vist

interesse for uddannelsen og ikke mindst,

Fra musestille til raket på et

splitsekund

- V i v a r e n s t æ rk t b e g r æ n s e t s k a re f r a M i l i t æ r p o l i t i e t , Frø m a n d s k o r p s e t o g

er det måske aldeles afgørende for liv eller

død, at man reagerer rigtigt på rygraden

første gang, siger Claus Wammen. VIP´en

(Very Important Person) skal kunne føle

sig tryg hos PT-soldaten, så pågældende

kan koncentrere sig om sit, fordi han ved,

at der bliver passet på ham.

Var ved ”at løbe varm”

Når behovet for at lave en helt ny uddan-

nelse begyndte at blive presserende, var det,

fordi de soldater, der hidtil har varetaget

jobbet med at passe på primært Udenrigs-

ministeriets folk i internationale missioner,

var ved at blive trængt af hyppige udsen-

delser.

- Vi var en stærkt begrænset skare fra

Militærpolitiet, Frømandskorpset og os

15Hæren nr. 1 | 2007

selv, der blev udsendt igen og igen. Man

kan måske bruge det udtryk, at maskine-

riet var ved at løbe varm. Ikke bare fordi

udsendelserne kom tæt efter hinanden,

men lige så meget fordi en båndlæggelse

af et antal personer i de berørte enheder

lagde en dæmper på mulighederne for at

reagere med spontane indsættelser i task

force-regi, siger Claus Wammen. Vi kunne

simpelthen ikke blive ved, og da vi kunne

se, at behovet for PT-udsendelser ikke

umiddelbart vil forsvinde, kunne vi lige

så godt tage tyren ved hornene og få en

uddannelse op at stå. På den måde bevarer

specialkorpsene deres samlede kapacitet,

og vi får nogle folk, der helt og fuldt kan

fokusere på lige nøjagtig den opgave, de

skal løse. Altså var det et spørgsmål om at

o s s e l v, d e r b l e v u d s e n d t i g e n o g i g e n

få opstillet en uddannelse og formuleret

nogle krav til ansøgerne. Og det er det, der

giver pote lige nu.

Bliver specialister

Uddannelsen er meget målrettet mod

netop beskyttelsesopgaver. Aspiranterne

skal gennem en avanceret køreuddannelse,

de skal kunne skyde med begge hænder

både liggende, flyvende og stående, de

får en udvidet førstehjælpsuddannelse,

de skal lære at skygge folk, de skal kunne

undersøge og rense lokaliteter (sweep) og

endelig skal de i yderste konsekvens kunne

dække VIP´en på den hårde måde, det vil

sige med egen krop. Desuden har PT´erne

kontakten til andre organisationer og en-

heder, ligesom de spiller en væsentlig rolle i

efterretningsindhentning.

Profilen af en PT´er er ifølge Claus Wam-

men:

”En moden, tidligere eller nuværende

soldat med international erfaring. Han kan

lide at være spidsskarp, planlægge i detaljer

og kunne koncentrere sig 112 procent om

sin opgave.”

Uddannelsen tager fire måneder og foregår

med udgangspunkt ved Jægerkorpset, i

Nordjylland og på de særlige uddannelses-

steder, der skal give specialviden.

Det første hold danske PT-soldater er

færdiguddannede medio juni.

/-kib

Wa m m e n :” E n m o d e n , t i d l i g e re e l l e r n u v æ re n d e

s o l d a t m e d i n t e r n a t i o n a l e r f a r i n g . H a n k a n l i d e a t v æ re s p i d s s k a r p, p l a n l æ g g e i

d e t a l j e r o g k u n n e k o n c e n t r e r e s i g 112 p ro c e n t o m s i n o p g a ve “

16 Hæren nr. 1 | 2007

Afgangen blandt officerer, befalingsmænd

og konstabler har i et stykke tid været

forholdsvis høj. Det er måske en situation,

som vi i det mindste en periode må vænne

os til. Et af de initiativer, som umiddelbart

er iværksat, er at etablere nye kurser og

uddannelser for at få flere nye officerer,

befalingsmænd og konstabler.

De forskellige kurser og uddannelser viser,

at mulighederne er mange for at få en ud-

dannelse. De fleste uddannelser kan være

et springbræt enten til videre uddannelse i

forsvaret eller til en civil karriere. De fleste

uddannelser i hæren kombinerer teori og

praktik. Der er således rig mulighed for at

få både oplevelser og udfordringer under

uddannelsen.

I efteråret blev konstabelelevuddannelsen i

hæren udvidet til alle tjenestesteder. Uddan-

nelsen bliver gennemført på hærens tjene-

stesteder og sker med instruktørressourcer

fra Stående Reaktionsstyrke. Uddannelsen

foregår ved divisionstropper, 1. Brigade og

ved Det Danske Internationale Logistik

Center.

Alle, der har medvirket til at planlægge og

gennemføre denne uddannelse, kan godt

føle sig stolte. Vi kan faktisk tillade os at

sige, at rekrutteringen og uddannelsen til

første hold har været en succes. På nær

et enkelt tjenestested har tilgangen været

større end forventet, og imellem 30 og 50

konstabelelever på hvert tjenestested har

indledt uddannelsen.

Det er derfor besluttet, at rekruttering og

uddannelse til konstabelelevuddannelsen

fortsætter. Indkaldelserne til de kommende

hold er fastlagt og fremgår af oversigt

andet sted på siden.

Ved Telegrafregimentet i Fredericia vil vi i

løbet af 2007 indlede en ny konstabelelev-

uddannelse, som er rettet mod IT-specialet

og en konstabelelevuddannelse rettet mod

funktioner i Elektronisk Krigsførelseskom-

pagni.

Vi har endvidere i marts indledt MP-ud-

dannelse for konstabler i Aalborg ved

Hærens Logistikskole. Denne MP-uddan-

nelse er etableret for at tiltrække de erfarne

og modne konstabler, som kunne tænke

Konstabelelevuddannelse 2007:

Myndighed Sted Måned

Den Kgl. Livgarde Høvelte Er startet

Jydske Dragonregiment Holstebro 1. november

Gardehusarregimentet Rønne Er startet

Gardehusarregimentet Slagelse 1. maj

Gardehusarregimentet Rønne 1. august

Danske Artilleriregiment Oksbøl Er startet

Ingeniørregimentet Skive Er startet

Telegrafregimentet Fredericia Er startet

Telegrafregimentet Fredericia 1. august

Trænregimentet Aalborg Er startet

DANILOG Vordingborg Er startet

sig en ny uddannelse, der vil give dem nye

og udvidede kompetencer. Der er lige nu

hårdt brug for MP-personel. Vi overvejer

derfor, hvorvidt vi skal etablere flere MP

kurser i 2007, således at MP-enhederne

kan begynde at blive fyldt op.

Hård kamp om de unge

Søgningen mod Hærens Reaktionsstyr-

keuddannelse er fortsat stor. Mellem 20

og 30% fra hvert værnepligtshold ønsker

at gennemgå videreuddannelsen på otte

måneder for derefter at blive udsendt til

international tjeneste.

Vi vil i år udvide mulighederne for at få

en reaktionsstyrkeuddannelse. Ved Danske

Uddannelse er vejen frem

Af Jens Kofoed

oberst, chef for produktionsdivisionen,Hærens Operative Kommando

17Hæren nr. 1 | 2007

Artilleriregiment i Varde planlægger vi at

opbygge en uddannelse, som er rettet mod

bemanding af Arthur artilleripejleradar-

funktioner, således at vort fortsatte bidrag

kan sendes til Afghanistan.

Interessen for at få en lærlingekontrakt og

indlede en mekanikeruddannelse er også

stigende. Vi vil gerne modtage og uddanne

så mange lærlinge, som vores struktur er

i stand til at håndtere og uddanne. Der er

hårdt brug for nye, unge kræfter.

Hvad med mellemleder uddannelserne?

Her er der også tilbud om nye kurser.

Vi vil i de kommende år se, at Stående

Reaktionsstyrke gradvis vil blive opbygget

og udvidet. Det indebærer, at søgningen

Uddannelsesaktiviteter

Officersaspirantuddannelsen:

Kontraktofficersuddannelsen:

Grundkursus til sergent-uddannelsen for erfarent stampersonel:

Videreuddannelsestrin:

IMP-uddannelse for konstabler:

fra konstabelgruppen mod sergentuddan-

nelsen vil stige. Vi kan allerede registrere,

at antallet af tilmeldinger i 2007 er højere

end oprindeligt beregnet. Det er i sig selv

positivt, men for at imødekomme det

øgede behov for kursuspladser er der, ud

over det allerede planlagt sergentelevkursus

i januar 2007 på Hærens Sergentskole i

Sønderborg, oprettet yderligere et kursus

for erfarent stampersonel med opstart 30.

april 2007.

Sergentelevuddannelsen for konstabel-

gruppen er på ca. seks måneder, hvilket er

ca. to måneder kortere end den almindelige

sergentuddannelse på otte måneder. Det

skal dog understreges, at det fortsat er

muligt for konstabelgruppen at deltage på

såvel den almindelige som den reducerede

sergentelevuddannelse.

Vi gennemfører som planlagt i alt tre

videreuddannelsestrin I kurser for mel-

lemledere i 2007 for at imødekomme den

øgede efterspørgsel på flere oversergenter.

Vi håber hermed, at vi fortsat kan bemande

flere og flere oversergentposter.

Er der andre nye tilbud? Ja, det er der

faktisk. I august 2007 indledes en offi-

cersaspirantuddannelse og en kontraktof-

ficersuddannelse på Hærens Sergentskole

i Sønderborg. Uddannelserne er målrettet

mod uddannelse som enten linieofficer

eller som kontraktofficer.

Begge uddannelser vil have et indledende

forløb i Sønderborg på seks måneder.

Herefter vil der være en praktikperiode

under Hærens Basisuddannelse fra februar,

hvorefter den videre uddannelse i for-

året og sommeren vil foregå på Hærens

Kampskole. De egnede elever vil herefter

blive optaget på den videre uddannelse på

Hærens Officersskole.

De mange nye tilbud øget presset på

instruktørressourcerne overalt. Vi har

glædeligvis oplevet, at alle, på trods af en

i forvejen travl hverdag, ser positivt på de

nye initiativer, for der er næppe nogen vej

uden om.

Ingen kan være i tvivl om, at vi skal ud-

danne os ud af de nuværende personel-

mangler i organisationen.

Terminer

Primo august 2007 til ultimo august 2008

Primo august 2007 til primo august 2009

30. april til 18. januar 2008 fordelt over følgende to perioder.Fællesdelen ved Sergentskolen i Sønderborg fra 30. april til 29. juni 2007.Tjenestegrensdelen ved tjenestegrensskolerne fra 8. oktober 2007 til18. januar 2008.

2007-1: 15. januar til 30. marts2007-2: 23. april til 13. juli2007-3: 17. september til 7. december

19. marts til 29. juni.

Søgningen mod Hærens

Reaktionsstyrkeuddannelse

er fortsat stor. Mellem 20 og

30% fra hvert værnepligts-

hold ønsker at gennemgå

videreuddannelsen på

otte måneder for derefter

at blive udsendt til interna-

tional tjeneste.

De fleste uddannelser kan være et springbræt enten til videre uddannelse i forsvaret eller til en civil karriere.

18 Hæren nr. 1 | 2007

Konkurrenceskal hjælpe med at holde på gode medarbejdere

aspekter omring fastholdelse. Endeligt er

Forsvarets Personeltjeneste i gang med at

udvikle de længere rækkende personelpla-

ner for blandt andre mellemledergruppen.

Forsvarskommandoen har videre udar-

bejdet Rapport om Udsendelsesperioders

Længde, hvorfra en række anbefalinger

siden efteråret 2006 er under implemente-

ring. Anbefalingerne berører alle aspekter

omkring det internationale engagement

lige fra pårørende kontakt, over leave til

ydelser og tillæg.

For at udligne afgangen blandt erfarne

soldater har Hærens Operative Kommando

i samarbejde med underlagte myndigheder

igangsat en række supplerende kurser og

nye uddannelser, som kan medvirke til, at

vi til en vis grad kan uddanne os ud af den

nuværende situation.

Det er imidlertid klart, at vi kan gøre mere,

og det er her, at vi efterlyser jeres forslag

og ideer.

gangen, så den kan inddæmmes, og så der

kan sættes ind med de rigtige initiativer.

Fastholdelse er således for os alle et meget

vigtigt fokusområde.

Den senere tid har der været historier om

medarbejdere, som ønsker at søge nye

udfordringer uden for hæren. Begrundelsen

fra mange angives at være det øgede inter-

nationale engagement og udsendelserne

samt vilkårene for den hjemlige uddannel-

se. Andre finder, at de store omlægninger i

medfør af det seneste forlig og den afledte

usikkerhed omkring udpegning af kom-

mende tjenestested, angives som dråben,

der fik bægeret til at flyde over, så de vil

søge nye græsgange. En tredje gruppe an-

giver lønnen som årsagen til, at de ønsker

at forlade hæren. Men der meldes naturlig-

vis også om andre årsager til afgangen.

Hvad er der gjort?

Forsvarets Personeltjeneste har nedsat en

tænketank, som skal se på mulige ini-

tiativer, der kan medvirke til at reducere

afgangen. Der vil først og fremmest blive

indledt en spørgeskemaundersøgelse for at

finde ud af, hvad årsagerne er til afgan-

gen. Der vil videre blive fokuseret på det

internationale engagement og pårørendes

vilkår. Forsvarets Personeltjeneste vil se på

mulighederne for at udvikle det horison-

tale karriereforløb og de ledelsesmæssige

Forslagene skal selvsagt være begrundede.

Forslagene kan indeholde alle former for

ideer, som blandt andet kan berøre alle

personelgrupper, en enkelt personelgruppe,

karrieremæssige forhold, uddannelsesmæs-

sige aspekter, lønforhold eller andet.

De tre bedste forslag vil blive præmieret

med rødvinsgave. De bedste forslag vil

blive offentliggjort i næste nummer af

Hæren.

Hvad er det for en situation, som vi står

midt i?

Vi har på ingen måde vanskeligt ved at

rekruttere nye soldater.

Lige nu viser mange interesse for at høre

mere om forsvarets uddannelser. Den nye

internetside, hvor forsvarets mange ud-

dannelser synliggøres, har haft som direkte

effekt, at 7000 interesserede siden januar

har rekvireret materiale om de forskellige

uddannelser.

Vi har imidlertid ikke helt det samme held

med at fastholde fast personel. I de seneste

år har afgangen blandt det faste personel

været stigende.

Hvorfor er det så vigtigt at fastholde det

erfarne, faste personel?

Det må erkendes, at vi ikke som enhver

anden civil virksomhed kan gå ud og an-

noncere efter erstatning blandt mennesker

med en tilsvarende uddannelse. En kaptajn,

oversergent eller overkonstabel med ti

års erfaring kan ikke umiddelbart erstat-

tes som lyn fra en klar himmel. Vi skal

selvsagt rekruttere og uddanne alt personel

fra grunden. Hver gang en erfaren soldat

forsvinder til et civil job, falder det samlede

erfaringsniveau derfor en lille smule. Det

er derfor vigtigt at finde årsagerne til af-

Kom med en god idé:

Alle kan nu få direkte adgang til at bidrage med idéer og forslag

til at fastholde officerer, befalingsmænd og konstabler i hæren.

Man skal blot indsende sit bidrag til adressen sidst i artiklen.

Adresse: Hærens Operative Kommando,

Flyvestation Karup, Postboks 59, 7470 Karup J, mærket ”ideer”.

Mailadresse på intranet: HOK-ideer.

Mailadresse på internet: HOK@ideer.dk

Send forslag og ideer til en af følgende adresser:

Forslag skal være

Hærens Operative

Kommando i hænde

senest 1. maj 2007.

Af Jens Kofoed

oberst, chef for produktionsdivisionen, Hærens Operative Kommando

19Hæren nr. 1 | 2007

Hæren

støtter...

Hærens støtte-ordninger, hvis uheldet er ude!

Hvis Murphyer med som blind passager

Af Peter Lenk-Hansen,

kontaktofficer, kaptajn, Hærens Operative Kommando

Der er løbende en debat om forsvarets støtte til de udsendte og de

pårørende. Der dukker fortsat historier op, hvor personel ikke har

fået den tilstrækkelige støtte og hjælp. Jeg vil derfor gøre rede for,

hvilke muligheder den enkelte soldat og pårørende har for at få

information, støtte og hjælp.

De nuværende internationale operationer stiller nye og anderledes

krav til hæren. Der har derfor gennem de seneste 10 – 15 år været

nedsat flere arbejdsgrupper (arbejdsgruppe hjemkomst, arbejdsgrup-

pe psykisk støtte, m.fl.) med den opgave at forbedre de udsendte sol-

daters og de pårørendes vilkår. Senest er der, som følge af rapporten

vedr. udsendelsesperiodernes længde, udarbejdet et idékatalog med

anbefalinger om initiativer, som kan bidrage til at forbedre støtte og

hjælp til vores udsendte soldater og deres pårørende. Fælles for alle

initiativerne er, at de alle supplerer de allerede eksisterende støtte-

muligheder inden for forsvaret og det offentlige system.

Under udsendelsen kan den konkrete støtte og evt. krisehjælp vari-

ere afhængig af, om man er udsendt som enkeltperson, som en del

af en international stab eller som en dansk enhed. Er man udsendt

med en dansk enhed kan den konkrete støtte og eventuelle krise-

hjælp ydes af nærmeste foresatte chef, sundhedsfagligt personel,

feltpræsten og i visse situationer af en psykolog. Alle chefer, der ud-

sendes med en dansk enhed, er uddannet i stressmanagement og er

således i stand til at ”debriefe” personel, som har været involveret i

alvorlige hændelser. Ved sådanne hændelser kan der rekvireres psy-

kologhjælp, som situationsbestemt enten rejser til missionsområdet

eller modtager og visitere personel på syge- eller velfærdsorlov. Til

hvert ”hold” er der tilknyttet en kontaktpsykolog, som følger holdet

gennem forberedelserne, udsendelsen og ved hjemkomsten. Ved

alvorlige hændelser vil man bestræbe sig på at sende kontaktpsyko-

logen af sted, så soldaterne møder ”et kendt ansigt”.

Forsvaret har desuden et organiseret samarbejde med Rigshospita-

lets Traumeafdeling, som bl.a. råder over et antal traumelæger, der

er betalt af forsvaret.

Feltpræsten ved det enkelte kontingent er en central person i støt-

ten til de udsendte. Feltpræsten virker ikke kun i sit gejstlige virke,

men i høj grad også som en person, hvor man kan søge rådgivning

og hjælp.

Såfremt der opstår situationer i den udsendtes familie, kan der

støttes med socialrådgiverbistand eller psykologhjælp ved familien.

Det er ikke uden risiko, at dan-

ske soldater lader sig udsende til

nogen af verdens brændpunkter.

Men ens for alle er, at der tale

om en kalkuleret risiko, som alle

soldater er bevidste om og ac-

cepterer. Det er populært sagt

en del af jobbet! Som udsendt

soldat kan man komme ud for

ubehagelige oplevelser, som kan

give fysiske og/eller psykiske

mén, og i værste fald kan udsta-

tioneringen koste livet. Det er

derfor nødvendigt med støttefor-

anstaltninger til de pårørende og

soldaterne.

20 Hæren nr. 1 | 2007

Hæren

støtter...

For hjemvendt personel supplerer forsvaret

den offentligt tilgængelige hjælp. Hjem-

vendt personel kan blandt andet søge støtte

og hjælp ved forsvarets socialrådgivere,

læger, sygeplejersker, feltpræster, psykologer

eller Rigshospitalets Krise- og Katastrofe-

psykiatriske Center. De kan ligeledes søge

støtte ved den af forsvaret finansierede

frivillige organisation, Kammeratstøtteord-

ningen.

Som en del af alle soldaternes hjemkomst-

procedurer orienteres der omkring alle

støttemulighederne, ligesom alle soldater

skal gennem et obligatorisk lægeeftersyn.

Alle tilbydes ved samme lejlighed social-

rådgiver- og psykologbistand.

Ved hjemkomst fra særligt uropræ-

gede missioner, som for eksempel Irak og

Afghanistan, skal de udsendte have en

personlig samtale med en psykolog.

Personel, som hjemsendes før tid, mod-

tager et brev fra Socialsektionen ved

Forsvarsakademiet med tilbud om social-

rådgiverbistand. Repatrieret personellet

modtager ligeledes et brev fra Hærens

Operative Kommando, som oplyser om de

støttemuligheder, som forsvaret kan tilbyde,

herunder kontaktmuligheder.

Det hjemvendte personel modtager lige-

ledes en række obligatoriske orienteringer

i forbindelse med afviklingen. Der gives

herunder en orientering om mulige efter-

reaktioner.

Tre måneder efter hjemkomsten inviteres

de hjemvendte soldater til et socialt ar-

rangement, hvor der ved samme lejlighed

orienteres om de mulige eftervirkninger,

ligesom der igen er et indlæg fra Kamme-

ratstøtteordningen.

Seks måneder efter hjemkomsten sendes

der et spørgeskema fra Institut for Militær

Psykologi ved Forsvarsakademiet ud for

herigennem at ”fange” personel, som enten

har det meget dårligt eller har brug for

hjælp. Ved samme lejlighed tilbydes de

hjemvendte psykologhjælp, såfremt de

måtte ønske det.

De hjemvendte kan, udover de offentligt

tilgængelige ydelser, videre benytte sig

af en række tilbud som for eksempel social-

rådgiverbistand, psykologbistand, lægefag-

lig bistand, Kammeratstøtteordningen og

rådgivning ved Forsvarets Personeltjeneste.

Når du er kommet hjem

Behovet for støtte, hjælp og rådgivning til de

pårørende varierer meget afhængig af blandt

andet de pårørendes personlige netværk,

bopæl, tilhørsforhold med mere. Hæren gen-

nemfører derfor en række arrangementer for

de pårørende og deres soldater.

Det første arrangement, de inviteres til,

er ofte et ”åbent hus”-arrangement, mens

soldaten er under den grundlæggende ud-

dannelse. Såfremt soldaten skal udsendes,

gennemføres der yderligere tre arrangemen-

ter for de pårørende.

Et af pårørendearrangementerne gennem-

føres cirka én måned før udsendelsen, et

midtvejs og et før hjemkomsten. Ved alvor-

lige hændelser i missionsområdet, ændringer

i situationen eller et ønske fra de pårørende

kan der arrangeres ekstraordinære pårøren-

dearrangementer med kort varsel.

Pårørendearrangementet umiddelbart før

udsendelsen er erfaringsmæssigt det arran-

gement, som der møder flest pårørende til.

Når du er pårørendeVed dette arrangement orienteres der blandt

andet om:

- den kommende mission, opgave, leveforhold,

- indlæg ved socialrådgiver (økonomi, bolig,

forsikringsforhold, mulige psykiske

reaktioner, støttemuligheder, med mere),

- kontaktmuligheder (e-mail,

velfærdstelefoner, postadresser, m.m.)

- udsendelse af nyhedsbreve, HOK telefonavis,

HOK Forum (chat rooms), HOK hjemme-

side, missionens hjemmeside, med videre

- etablering af familienetværk (via Familienet-

værket under Kammeratstøtteordningen).

De pårørende tilskyndes til at indgå i

familienetværket.

- fagforeningsforhold, herunder løn, ydelser,

pension, gruppeliv, med mere

- folderne ”Når du sendes ud…” og

”Mens I er væk fra hinanden…” udleveres,

- børnefamilier får udleveret børnebogen

”Min far er soldat”.

Midtvejsarrangementet fokuserer derimod

mere på soldaternes hverdag og seneste

nyt fra området. Chefen eller en af ham

udpeget person kommer hjem fra missi-

onsområdet for at give seneste nyt.

Før hjemkomsten vil de pårørende blive in-

viteret til endnu et pårørendearrangement,

hvor der vil blive oplyst om hjemkomst-

tidspunkter, afviklingsprogrammet, mulige

psykiske eftervirkninger og støttemulig-

heder. De vil ligeledes få tilsendt folderen

”Når du kommer hjem…”.

De pårørende kan, udover de offentligt

tilgængelige ydelser, videre benytte sig af

en række tilbud fra forsvaret, herunder:

- Socialrådgiverbistand,

- Psykologbistand, (vagttelefon bemandet i

weekend og visse hverdags aftener),

- HOK telefonavis, opdateres dagligt,

- HOK hjemmeside, med nyhedsbreve og op-

lysninger om rådgivning (opdateres løbende

med seneste nyt ved alvorlige hændelser).

- HOK forum, Chatroom med logon, hvor man

frit kan dele sine tanker med andre pårørende.

- Kontaktmuligheder til hæren.

Tilbuddene er gratis for såvel soldater som

deres pårørende.

„Hvis det går galt“– kontakt personordningen

Når Kontaktpersonordningen startes

op, udpeges der ligeledes en Socialfag-

lig Kontaktperson, som er den stedlige

tilknyttede socialrådgiver. Hvis der er tale

om helbredsmæssige forhold, udpeges der

også en kontaktlæge af Forsvarets Sund-

hedstjeneste.

KTO skal blandt andet

- følge den tilskadekomne og pårørende

gennem hele forløbet, indtil situationen

for den pågældende er stabil, også i til-

fælde hvor den tilskadekomnes ansættel-

sesforhold i forsvaret er ophørt,

- løbende foretage en vurdering af behov

for inddragelse af øvrige ressourceper-

soner, således at det er tilskadekomnes

behov, der er bestemmende for eventuel

inddragelse af andre,

- være behjælpelig med kontakten ”ind i

forsvaret”.

KTO ved Hærens Operative Kommando

(HOK) er en del af HOK´s krisestab og er

i den sammenhæng ansvarlig for at koordi-

nere støtten til de pårørende indledningsvis

og på længere sigt til evt. tilskadekomne.

Hærens Operative Kommando har etab-

leret kontaktpersonordningen med det

formål at kunne yde opfølgende støtte og

hjælp til personer, som kommer alvorligt

til skade eller omkommer under eller i for-

bindelse med tjenesten såvel nationalt som

i forbindelse med udsendelse til internatio-

nale operationer, samt til deres pårørende.

Kontaktpersonordningen kan ligeledes

sættes i gang ved andre former for krise,

hvor det skønnes nødvendigt med op-

følgende støtte og hjælp til personel eller

deres pårørende.

Kontaktpersonordningen administreres

overordnet ved Hærens Operative Kom-

mando, hvorfra der situationsbestemt

udpeges ”Kontaktofficerer” (KTO´er) ved

hærens myndigheder til trængende per-

sonel eller pårørende. KTO´en er herefter

”livlinen” til forsvaret og er den person, som

skal sikre den rette støtte og hjælp under

inddragelse af relevante ressourcepersoner/-

myndigheder.

Hæren nr. 1 | 2007 21

Hærens Operative Kommando (HOK) Tlf. 9962 4970 www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis Tlf. 7010 1071

DANILOG

Postadresse til udsendte

samt oplysninger om

rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner,

hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt

oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dk

www.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets Psykologer

Krisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15)

Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og

weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning

(Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG)

Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien

(De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030 www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.

(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden. www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

”Hvis du som følge af tjenesten pådrager dig

fysiske eller psykiske skader og rammes af

nedsat arbejdsevne, vil forsvaret gøre en stor

indsats for at placere dig i en stilling, som du

både ønsker og har mulighed for at varetage

på normale vilkår.

Hvis du ikke er i stand til at følge en

tidligere planlagt tjeneste eller karriere, vil

forsvaret i videst muligt omfang prøve at

finde alternativer, der ligner det forløb, der

ellers var stillet dig i udsigt. Hvis du kommer

til skade eller på anden måde bliver ramt af

nedsat arbejdsevne, uden at dette er en følge

af tjenesten, vil forsvaret ligeledes søge at

placere dig i en stilling på normale vilkår og

give dig en karriere, hvor dine kompetencer

kan blive anvendt, og som du har mulighed

for at varetage. Forsvaret er parat til at tage

hensyn, som ligger ud over, hvad normale

ansættelsesmæssige regler stiller krav om.

Forsvaret ansætter også medarbejdere under

socialt kapitel, såfremt en medarbejder med

nedsat arbejdsevne ikke kan varetage en

funktion på normale vilkår. Dette gælder

både allerede ansatte medarbejdere og udefra

kommende medarbejdere.”

Uddrag af forsvaretspersonelpolitik

Kontakt hæren

Grundlaget for hjemmeværnets virke

blev afgørende ændret med murens fald,

og mange havde svært ved at få øje på de

opgaver, hjemmeværnet havde i den nye

sikkerhedspolitiske situation. Men med det

seneste forsvarsforlig er det nu definitivt

slut med at gå “i seng med fjenden”. Det

tidligere territorialforsvar er væk, og hjem-

meværnet skal fokuseres mod totalforsva-

ret. Hjemmeværnet skulle altså finde nye

ben at stå på, og det er en proces, der i en

meget stor frivillig organisation tager tid.

- Men jeg er til gengæld ikke det mindste i

tvivl om, at vi sagtens kan komme igennem

omstillingen og også dokumentere evnen

til at løse vores nye arbejdsopgaver, siger

chefen for hjemmeværnet, generalmajor

Jan Norgaard.

Rent faktisk mener chefen, at hjemme-

værnet allerede er kommet langt og nu

har klart definerede opgaver, som hans

hjemmeværnssoldater har taget fat på. Der

ligger endvidere en række muligheder og

nye områder, der blot skal videreudvikles.

- Vi har det sådan i det nye hjemmeværn,

at vi ikke mere alene har de kendte “faste

militære arbejdsgivere”, hvor hjemme-

22 Hæren nr. 1 | 2007

Generalmajor Jan Norgaard ser lyst på fremtiden og er ikke i tvivl om,

at hjemmeværnet også om 15 år er en levedygtig,

militærorganisation, der altid er klar til uvarslede eller varslede

operative indsættelser til støtte for værnets militære og

civile partnere, til lands, til vands eller i luften.

Ikke mere „I seng med fjenden“:

Hjemmeværnet

værnets opgavekompleks er relativt klart

defineret. Med forliget er en række mere

eller mindre “nye arbejdsgivere” kommet

til, politiet, beredskabet, kommunerne,

Skat(told) og alle andre med et såkaldt

sektoransvar inden for totalforsvaret. Og

her er det vigtigt, at vi hele tiden lader

radaren søge efter nye opgaver og snitflader

til de andre aktører, naturligvis i respekt for

deres ansvarsområder og spidskompeten-

cer. Det har vi demonstreret blandt andet

med mere end 1600 hjemmeværnssoldater

indsat ved Seest-katastrofen, mere end 800

ved præsident Bush´ besøg, flere hundrede

ved de seneste års mange storme og storm-

floder samt ca. 1000 hjemmeværnssoldater

da fugleinfluenzaen hærgede.

Herudover har vi næsten dagligt

indsats af politihjemmeværnet

og marinehjemmeværnet, hvor

sidstnævnte eksempelvis formå-

ede at holde et hjemmeværnsfartøj i søen i

17 døgn ved Bornholm i forbindelse med

et forlis, siger Jan Norgaard.

Indsats træner blandt andet samarbejde og

samvirke – og det kan ikke øves nok.

Hæren nr. 1 | 2007 23

Truslen er der stadig

Hjemmeværnets opgaver var klart defi-

nerede, da Europa var delt i to blokke.

Opgaverne lå på hjemmebanen, og det gør

de for så vidt stadig. De har blot ændret

karakter.

- Jeg plejer at citere Rigspolitichefen, der

blandt andet har sagt: “at det er sandsyn-

ligt, at det usandsynlige sker”. Herved for-

står jeg, at det er sandsynligt, at Danmark

på et eller andet tidspunkt bliver ramt af

et terrorangreb i en eller anden skala. Det

er min klare opfattelse, at der desværre

eksisterer en troværdig trussel, om end den

er ikke konkret, siger Jan Norgaard.

Derfor finder generalen det sandsynligt,

at hjemmeværnet vil blive indsat til blandt

andet bevæbnet bevogtning inden for en

tidshorisont på nogle få år.

Hjemmeværnet har derfor behov for at

uddanne endnu flere og helst lidt yngre

mennesker. Gennemsnitsalderen er i dag

ca. 43 år, hvilket er relativt højt for en

militær organisation. Målet er at sænke

den til omkring de 35-38 år. Der er derfor

et behov for en årlig tilgang på minimum

2500, og generalen har da også et ønske

om, hvor de skal komme fra:

- Først og fremmest folk, der forlader

forsvaret enten efter fastansættelse eller

efter endt udsendelse i internationale

operationer. De kan udover aktiviteter i

egne funktioner bruges til at træne andre,

som for eksempel kan komme fra Hæ-

rens Basisuddannelse. Foruden at højne

hjemmeværnets generelle faglige niveau

kan disse efter et par år i hjemmeværnet

eventuelt igen ønske udsendelse – og nu

medbringe deres civile kompetencer. Jeg

vil tillige gerne have medlemmer af anden

etnisk oprindelse end dansk. Jeg betragter

det som et adelsmærke, at hjemmeværnet

afspejler den samlede danske befolkning.

Sådanne medlemmer udgør tillige et

“professionelt” tolkepotentiale til udsendte

danske enheder, siger Jan Norgaard.

Politisk bevågenhed

Hjemmeværnets daglige indsats til lands

og til søs samt indsats i forbindelse med

katastrofer har givet værnet en øget og

stor opbakning i befolkningen. Men

også politikerne ser på værnet med større

bevågenhed. Efter Jan Norgaards opfattelse

skyldes det, at hjemmeværnssoldaterne har

bevist, at de kan levere varen – hver gang.

Mange frivillige besidder tillige civile kom-

petencer, som specielt hæren efterspørger

til internationale missioner. Her

tænkes aktuelt mest på hånd-

værksuddannede, men på sigt

i det hele taget folk, der inden

for en lang række områder kan

mere end deres soldatermæssige metier.

Jan Norgaard medgiver dog villigt, at

værnet hele tiden skal tilpasse sig sine

samarbejdspartnere samt blive stadig mere

skarp til at løse sine opgaver. Men balancen

mellem militær organisation og frivillig

folkebevægelse er hårfin og skal bevares.

For ham er der ingen tvivl om, at hjemme-

værnet også om 15 år er en levedygtig, saf-

tig og kraftig militærorganisation, der altid

er klar til uvarslede eller varslede operative

indsættelser til støtte for værnets militære

og civile partnere, til lands, til vands eller

i luften. I dag har hjemmeværnet ca. 1000

delinger over hele landet. Det tal skulle

ifølge generalmajoren gerne vokse!

52.000 uniformerede mænd og kvinder

tager ikke fejl. Hjemmeværnet søger nye

venner blandt forsvarets mange ansatte.

/-kib

dater nye venner

Få mere information om hjemmeværnet og dets virke på www.hjv.dk

Ikke mere „I seng med fjenden“...

Mere end 1600 hjemmeværnssoldater

indsat ved Seest-katastrofen

Tekst og foto:

Morten Fredslund

journalist, PIC HOK

Totalforsvarsregionerne er i fuld gang med at efteruddanne det

reservepersonel, der har meldt sig under fanerne i kølvandet på en

af sidste års helt store hverveopgaver. Den skulle få omkring 900

soldater fra forsvarets reserve til at melde sig som førere i Total-

forsvarets regionale føringsstruktur. Denne struktur er planlagt

til at skulle føre hjemsendte værnepligtige, hvis de mobiliseres i

Totalforsvaret i tilknytning til større ulykker, naturkatastrofer eller

terrorangreb.

Hos Totalforsvarsregion Midtjylland er godt og vel halvdelen af

de 180 ledige reservepersonel-stillinger nu besat. Men til trods for

de ledige pladser i organisationsskemaet gik Totalforsvarsregion

Midtjylland allerede sidste år i gang med at gennemføre uddannel-

sesseminarer for reservepersonellet.

Almindelig hjælp til politiet er et nyt fag for hovedparten af reserveper-

sonellet, der har meldt sig til den regionale føringsstruktur. Så der blev

grublet en del, da kursisterne skulle etablere et skadessted under uddannel-

sesseminaret i Nymindegab. Foto: Morten Fredslund.

Oversergent af reserven Lars Østergaard Nielsen modtager sine ordrer i

tilknytning til kursets praktiske del: Etablering af et skadessted i forbin-

delse med en større eksplosion. Foto: Morten Fredslund.

Efteruddannelsen af reservepersonel,

der skal føre hjemsendte værnepligtige

i forsvarets totalforsvarsstyrke,

er nu i fuld gang.

Først skulle der hverves

– nu skal der uddannes!

24 Hæren nr. 1 | 2007

120 mand i staben

Den første uddannelse var for stabsper-

sonel til den 120 mand store regionsstab

og stabene i Totalforsvarsregionens to

Lokalforsvarsafsnit. Seminaret blev afviklet

i november, og det primære formål var at

sætte nogle tanker i gang blandt det nye

personel, så selve opgavekomplekset var

nogenlunde gennemskueligt, inden week-

enden var omme.

De nye, civiltrettede opgaver i den regiona-

le føringsstruktur ligger et pænt stykke fra

de opgaver, som reserveofficererne blev ud-

dannet til i tidernes morgen, hvor fjenden

var orange styrke og befandt sig ovre østpå.

Så opgavens løsning – og især skillelinien

mellem det politimæssige og militære

ansvar i fredstid – blev diskuteret livligt, og

HOKs Plankompleks måtte ned fra hylden

flere gange under aftenens debat.

- Det her er noget helt andet end det, vi

som reserveofficerer tidligere har beskæf-

tiget os med. Vi har intet materiel og

ingen store enheder at flytte rundt med.

Og der er en gråzone mellem politiets og

vores opgaver, som ikke helt er sat på plads

endnu. Men det er jo netop det, der gør

det udfordrende og spændende, siger en af

kursisterne, major af reserven Lars Reuter.

Han har været tjenestegørende officer i for-

svaret i 13 år og reserveofficer i en årrække.

I dag er han salgschef i elektronikvirksom-

heden Terma.

- Det er rigtig fedt at være indkommande-

ret igen. Ikke mindst på grund af kamme-

ratskabet. Og alene i år vil jeg sammenlagt

blive indkaldt i 10 dage i forbindelse med

efteruddannelse og møder i tilknytning til

min nye funktion som operationsofficer,

siger Lars Reuter.

Snuser til HBU-uddannelsen

Mens seminaret for personel til stab og

stabskompagnier i Totalforsvarsregion

Midtjylland udelukkende talte reserveof-

ficerer, var alle grader repræsenteret, da

regionen i januar gennemførte et uddan-

nelsesseminar på Hjemmeværnsskolen,

hvor der blev sat fokus på almindelig hjælp

til politiet.

Seminarets første dag blev brugt til generel

orientering om hjemmeværnet og den ge-

nerelle føringsstruktur og HBU-soldatens

kompetencer. Men da en meget stor del af

de 900 soldater, der skal bruges i den regio-

nale føringsstruktur, ikke kender meget til

de nye elementer i HBU-uddannelsen, som

alle de 12.000 hjemsendte værnepligtige

i Totalforsvarets mobiliseringsstyrke har

været igennem, skal alle førere igennem et

program på fire moduler.

- De værnepligtige er gennem et meget

større set-up, hvor vi går mere ned i de

praktiske detaljer. Alle på kurset her har

en længere militær karriere bag sig, og de

skal føre de værnepligtige. Så her bruger vi

mere tid på teori end på praktiske øvelser,

siger vicepolitikommissær Irwin Christi-

ansen, der var en af de to undervisere fra

politiet.

Alt reservepersonel i den regionale føringsstruktur skal igennem uddan-

nelsesmoduler for at få kendskab til de nye elementer i de værnepligtiges

basisuddannelse, HBU. Undervisningen er en kombination af teori og

praksis. Foto: Morten Fredslund.

- Tjenesten i den regionale føringsstruktur giver mig en unik mulighed for

at holde kontakten til forsvaret og følge med i, hvad der sker, mener overser-

gent af reserven Lars Østergaard Nielsen, der tidligere har gjort tjeneste ved

Telegrafregimentet og i Slædepatruljen Sirius. Foto: Morten Fredslund.

Hæren nr. 1 | 2007 25

Major af reserven og salgschef i Terma, Lars Reuter,

har været tjenestegørende officer i forsvaret i 13 år og

reserveofficer i en årrække. Han ser det som en spæn-

dende udfordring at være med til at bygge den regionale

føringsstruktur op fra bunden. Foto: Morten Fredslund.

Ny enhed - nyt personel. 1. Totalforsvarsunderafdeling er organisatorisk underlagt én af

Totalforsvarsregion Midtjyllands ni underafdelinger: Hærhjemmeværnsdistrikt Skive.

Men personellet er reservepersonel fra hæren og hjemsendte HBU-soldater.

Foto: Morten Fredslund.

Giver god mening

Der blev dog plads til praktiske øvelser, da de 12 kursister blev

sendt ud for at rekognoscere for etablering af et skadessted i

forbindelse med en fingeret eksplosion. Opmarchområde, ambu-

lanceplads, samlested for døde, kommandostade – som det hedder

i politi-jargon – var alle elementer, som der blev taget højde for,

da kursisterne blev sendt i felten og senere skulle briefe de to

politifolk.

- Det her er nyt for alle. Og så er det spændende at være med til

at bygge føringsstrukturen op fra bunden. Jeg blev indkaldt i 1971

ved Telegrafregimentet, og dengang var det nogle helt andre ting,

vi blev uddannet i. Men jeg synes faktisk, at det her giver god

mening, da det har et formål, som kan komme hele samfundet til

gode, siger oversergent Lars Østergaard Nielsen, der med få afstik-

kere var tjenestegørende frem til 1987 og blandt andet har været

udstationeret på Cypern og gjort tjeneste i Sirius patruljen.

I dag er han uddannet ingeniør og ansat som IT-systemansvarlig

ved Naturgas Midt-Nord i Viborg.

- Jeg skal være gruppefører i 1. kompagni, og tjenesten i den

regionale føringsstruktur giver mig en unik mulighed for at holde

kontakten til forsvaret og følge med i, hvad der sker. Det er faktisk

ret vigtigt, når man som jeg har haft en god tid ved forsvaret og har

brugt halvdelen af mit liv i uniform, siger Lars Østergaard Nielsen.

Major og salgschefLars Reuter

26 Hæren nr. 1 | 2007

9 a

fdelinger

180 soldater108 o

ffice

rer

Call-c

entr

e

Totalforsvarsregion Midtjylland er landets

største totalforsvarsregion og har i alt ni

totalforsvarsunderafdelinger. Til dem er

der tilknyttet 180 soldater på rådigheds-

kontrakt. De 108 er officersstillinger, mens

de resterende 72 stillinger er øremærket

befalingsmænd/konstabler. Lidt under

halvdelen af de 180 stillinger er endnu ikke

besat. Specielt er der mangel på soldater fra

konstabel- og befalingsmandsgruppen til

ledige stillinger som gruppeførere.

For at hverve personel, der tidligere har

haft kontakt med forsvaret, blev der sidste

år gennemført seks informationsmøder for-

skellige steder i landet. Omkring 500 perso-

ner dukkede op til møderne, og cirka 270 af

dem har efterfølgende skrevet kontrakt.

På landsplan er cirka 630 af de 900 reserve-

personel-stillinger i den regionale førings-

struktur nu besat. I april indledes anden del

af hverveindsatsen. Der etableres call-cen-

tre, hvorfra man via telefon vil kontakte

tidligere reservepersonel for at gøre dem

opmærksomme på mulighederne i den

regionale føringsstruktur.

Fakta

27Hæren nr. 1 | 2007

Dødsfald

Niels Christian havde sin baggrund i det

sydfynske på et mindre landbrug, og han

nød, når vi sammen gik omkring på min

landejendom og fulgte naturens gang, lige

som jagt og vildtpleje havde hans store

interesse og lidenskab.

Niels Christian var af natur blufærdig og

tilbageholdende omkring sine egen person-

lige forhold. Han var som ven imødekom-

mende og hjælpsom og tilsidesatte gerne

sig selv for andre. Niels Christian havde

evne til at vise nærvær og interesse for dem,

han mødte, og hans hele tilgang til verden

var positiv og interesseret. Niels Christian

tog sine medmennesker alvorligt og gav

dem langt mere, end han selv krævede.

Niels Christian var i hele sin tjeneste en

dygtig officer, der til fulde levede op til det

ansvar og de pligter, der måtte forventes af

ham.

I 2004 blev Niels Christian næstkomman-

derende i 1. telegrafbataljon, men kort efter

valgte han at tage en pause fra militærlivet

og blev tilknyttet Muskelsvindfonden, hvor

han var en af de bærende kræfter bag de

populære grønne koncerter.

I slutningen af 2006 valgte Niels Christian

imidlertid igen at trække i uniform, og han

fik et ønskejob som presseofficer ved Hæ-

rens Operative Kommando. Han glædede

sig meget til at vise, at han også magtede

denne disciplin, men han fik alt for kort tid

til at bevise det.

Mine tanker og medfølelse går til Niels

Christians efterladte, hans mor og hans

kæreste Vivi, som han nylig havde mødt,

og som han meget stolt og glad over netop

havde fået fortalt os om.

Æret være Niels Christians minde.

Kort

NYT

Niels Christian Nielsen, Hærens Operative Kommando, blev 49 år

Det er med stor sorg, at jeg har modtaget

meddelelsen om major Niels Christian

Nielsens alt for tidlige død.

Niels Christian blev officer i 1982 efter

eksamen fra Hærens Officersskole.

Niels Christian startede sin karriere som

officer ved Jydske Telegrafregiment, der

senere blev til Telegrafregimentet.

Efter en tid som delingsfører og næst-

kommanderende ved 2. telegrafbataljon i

Tønder blev Niels Christian tilkommande-

ret Hærens Signalskole i Høvelte, hvor jeg

lærte ham at kende som en dygtig og seriøs

kollega, en god regimentskammerat og

senere som en kær og personlig ven.

Under sin skoletjeneste blev Niels Chri-

stian kendt og respekteret som faglig dyg-

tig og meget engageret i tjenesten. Hans

viden og indsigt inden for det signalfaglige

område var velfunderet, og der var respekt

omkring hans saglighed og seriøsitet.

Niels Christian var særdeles vellidt af alle

tjenestegørende på Signalskolen grundet

hans meget venlige og imødekommende

facon og altid seriøse tilgang til tjenesten.

Niels Christian boede i den periode i et le-

jet værelse og blev derfor ofte inviteret med

hjem i mit private hjem, hvor han hurtig

blev en kær ven af huset. Niels Christian

var derefter en naturlig gæst i mit hjem

på familiens mærkedage, eller når han var

på Sjælland enten privat eller i tjenstlig

øjemed.

Major og presseofficer ved

Hærens Operative Kommando,

Niels Christian Nielsen, døde

16. januar i en alder af 49 år.

Major Ebbe Lund Jørgensen,

Slagelse, har sendt disse mindeord.

Ære

tvæ

reNie

ls Christian

Nielse

ns

-

-49 år gamm

el

Minde

MP: Det er jo dem,der ødelægger alle festerne

patrulje. Vi arbejder alle under den klas-

siske parole ”frihed under ansvar”. Dette

er bestemt ikke en pude, vi kan lægge os

til at sove på, men betyder egentligt bare,

at vi får opgaverne udstukket i store træk,

og at vi så selv skal finde vejen til den gode

løsning.

Hver af os sergenter har ansvaret for en

lokal irakisk politistation. Jeg har selv an-

svaret for politistationen i Al Hartha. Byen

i sig selv er noget af det mest problemfyld-

te i det danske ansvarsområde, og opgaven

derinde er unægtelig en af de større. Poli-

tiet hernede har altid været

vant til at lade deres AK47

(Avtomat Kalashnikova) tale.

Ved større konflikter bragte

de hæren ind, som så åbnede

op med store kanoner, og

dermed stoppede konflikten.

Den tilgang er, efter min

mening, desværre den, der stadig ligger

mange på de lokale irakiske politistationer

nærmest. Derfor udgør simpel argumen-

tation, samtale og overtalelse en stor del af

uddannelsen, når vi tager ud på stationerne

for at undervise. Men det hører også med

til billedet, at Irak er et land, som er præget

af et misk-mask af folk, som er både lidt

og meget religiøse, en masse af forskellige

stammer og idelige konflikter stammerne

imellem. Ja, generelt en masse interesse-

konflikter. Man må sige, at politiet hernede

”Jeg er sergent”, det ved næsten alle, hvad

betyder. Men når jeg så tilføjer, ”ved mili-

tærpolitiet”, så siger mange: ”Arhh! Det er

jer, som kommer og ødelægger soldaternes

fester, og I er da nogle slagsbrødre og

krigsforbrydere.”

Det er jeg jo ikke helt tilfreds med, så når

jeg møder disse kommentarer, så tager jeg

en militærpolitibetjents vigtigste magtmid-

del i brug nemlig munden og de forkla-

ringsværktøjer, enkeltmand besidder. Nu

skal eksempler opklares, og vores engage-

ment i udlandet skal belyses.

Militærpolitiet er ikke et special-korps,

nærmere et specielt korps. Vi skal kunne

føre pennen med ligeså stor behændig-

hed som riflen, og deri ligger en hel del

træning. Derfor bruger militærpolitiser-

genterne også 12 måneder på Hærens

Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU), hvor

en stor del består af at gennemføre den

missionsorienterede uddannelse (MISU)

i modsætning til andre enheder, som er

i gang i otte måneder. Det gør os ikke

til bedre soldater end de andre, men det

giver os overskuddet til både at fungere i

kamp og skrive, efterforske sager og hjælpe

med at holde den danske bataljon fri for

eventuelle kedelige efterspil på opgaver,

operationer og diverse

hændelser.

Vores organisation

ved MP er simpel.

Der sidder en mand

på toppen af bjerget,

det er vores major,

som er chef for

enheden. Under ham sidder en stationsle-

der med rang af seniorsergent, som holder

dagligdagen hos militærpolitiet på sporet.

Under sine vinger har han sektionsførerne,

og de skal holde styr på mig og de andre

sergenter, som udgør sektionerne.

En sergent – en politistation

I sektionerne er vi cirka otte mand, alle ser-

genter. Dette letter arbejdet for sektions-

førerne, idet vi jo alle er fuldt ud i stand til

at sammensætte en fornuftig hverdag eller Skribenten med et bundt sedler fundet

under en ransagning i en ledende

politimands hus i Al Medinah.

Der bliver ofte tid til at lege med de irakiske børn, vi møder under vores patruljer. Vi har bl.a. nået flere fodboldkampe.

Af Jesper Kjær Andersen

sergent, Militærpolitiet, Irak hold 8

Ved større konflikter

bragte de hæren ind, som

så åbnede op med store

kanoner, og dermed

stoppede konflikten

28 Hæren nr. 1 | 2007

nok har en af de største og mest komplekse

opgaver i landet. Den forsøger vi at hjælpe

dem med at løse med al den vejledning, vi

kan give dem.

Det er klart, at det i starten var ret under-

ligt at sidde overfor en dobbelt så gammel

stationsleder på en irakisk politistation

og fortælle ham, hvordan tingene skulle

ordnes og fungere. Men nu, hvor jeg har

prøvet at undervise på politistationen i et

stykke tid, så kan jeg ærligt sige, at det er et

arbejde, der giver mening. Og det er rart at

se, hvordan et diplom til en færdiguddan-

net irakisk politimand får ham til at vokse

flere centimeter.

Ude og hjemme

I forhold til at arbejde som militærpoli-

tisergent under hjemlige himmelstrøg er

ændringen i det teoretiske minimal. På

det område er det næsten kun kontoret og

sidehovedet på papiret, der er nyt. Men det

praktiske har taget en lidt anden form.

I Irak skal man tænke over sine bevægelser,

hvor længe man opholder sig hvert sted,

og hvordan man som standard bevæger sig

rundt i ansvarsområdet. Under opgave-

løsning kan en gerningsstedsundersøgelse

udføres ved, at man kører helt stille forbi

stedet, hvor en vejsidebombe er sprunget.

Det kan også være, at man, eskorteret af

10 soldater fra det mekaniserede infanteri,

får to minutter på stedet, hvor en RPG

(mandbåren panserværnsraket) har slået en

dansk soldat ihjel.

For mit eget vedkommende har jeg

hernede skrevet rapporter over utilsigtede

skudafgivelser, døde danske soldater, ting,

der er blevet væk, stjålne ting, overtrådte

sikkerhedsbestemmelser, færdselsuheld og

for nyligt også om to af vores egne soldater,

som var blevet såret af skud. En meget

blandet omgang, men et meget godt billede

på det daglige arbejde, jeg har her.

En anden stor del af jobbet består i at lave

dokumentation i forbindelse med opera-

tioner, som den danske bataljon rykker ud

i for at støtte de britiske soldater under an-

holdelses- og ransagningsoperationer. Bri-

terne hjælper ligeledes den danske bataljon,

når vi har operationer på tegnebrættet.

De anholdte har primært været sat i for-

bindelse med angreb på os eller de britiske

soldater, været bagmænd for dødspatruljer

eller været involveret i de mange angreb

på lejren med indirekte skydende våben

(morter, raketter etc.). Vi leder og udfører

ransagningen af husene, og vi er der for at

dokumentere og sikre de beviser, der bliver

fundet. Jeg har personligt været med til at

finde tunge maskingeværer, AK47 rifler,

forskellige ammunitionstyper til både rifler

og raketstyr, sprængstoffer og meget andet.

Vi har også været på operation, hvor vi

har ransaget en ledende politimands hus.

En mand, som nogle af os tidligere havde

arbejdet tæt sammen med!

Ekstra udstyr

Alle disse opgaver kræver selvfølgelig, at

visse faciliteter bliver stillet til rådighed for

os som militærpolitidetachement. Vi har

nogle simple pladskrav, som skal opfyldes.

Vi har nogle IT faciliteter, som letter vores

arbejde enormt og er en nødvendighed, da

arbejdsbyrden ellers ville være for voldsom

til det antal MP’er, vi var organiseret med.

Udover det skal vi have opbevaringsplads

til alt vores udstyr, og det er ikke så lidt.

Vi har flere lagernumre end et normalt

kompagni bare i vores detachement. Vi har

kort fortalt alt det almindelige soldater-

udstyr, plus vores funktionsudrustning for

eksempel less lethal weapons (gasgeværer,

strømpistoler) og efterforskningssæt oveni

samt diverse puljemateriel, som vi bruger

til efterforskning og alt det andet politire-

laterede grej.

Alt i alt har vi cirka 16 containere, nogle

med kontor indeni til vores MP station, og

vi kunne sagtens bruge mere plads.

At være udsendt som MP-sergent i Irak

rummer udfordringer til både krop og sjæl.

Man kan vænne sig til meget, selv det at

blive beskudt med granater midt om nat-

ten. Flere af os vågner ikke engang længere.

Om det er sundt eller sygt, ved jeg ikke,

men vi er som regel friske, når vi vågner.

Der er mange opfattelser

af militærpolitiet, men det

kniber noget med nuancer-

ne. En af MP´erne har valgt

at fortælle om en hverdag

i en international mission,

hvor ”hans by” ikke

ligefrem oser af venlighed.

SG C. Svendsen bliver under uddannelse af det irakiske politi udsat

for en grundig visitation.

SG K. Jørgensen med to af ”sine” betjente.

Hæren nr. 1 | 2007 29

30 Hæren nr. 1 | 2007

Af Hans Henrik Paulsen

major, 1. Vedligeholdelseskompagni

Omlægningen af værksteds- og vedligeholdelsesmønstret i for-

svaret er godt på vej mod en helt ny status. Nu godt to år inde i

forsvarsforliget er 1. Vedligeholdelseskompagni godt syv måneder

gammelt og som sådan det nye skud på stammen i forhold til den

gamle struktur. Den nye struktur omfatter vedligeholdelse på to

niveauer (VN), nemlig VN I, som omfatter 1. echelon, der hænger

sammen med underafdelingerne, 2. echelon, der hører til afdelin-

gerne samt 1. Vedligeholdelseskompagni, der erstatter den gamle 3.

echelon. Niveau II hedder nu Værksted Danmark og er at sam-

menligne med den gamle 4. echelon.

1. Vedligeholdelseskompagni indgår i 1. Logistikbataljon ved 1.

Brigade. Kompagniet er placeret med reparationssektioner (REP-

SEK) ved de forskellige operative enheder, og det betyder, at de

enkelte værksteder er specialister på et eller flere områder.

Det er en udfordring på flere niveauer at

ændre den gamle 3. echelon-kultur til at

være ude hos de operative enheder

Nu får mekanikerneikke bare snavs på fingrene...

”Værkstedet” er godt på vej ud i den operative

struktur og har allerede haft et reparationshold

udsendt til Afghanistan

Specialerne er fordelt således:

Aalborg: Hjulkøretøjer

Skive: Ingeniørmateriel

Holstebro: Kampvogne, pansrede mandskabsvogne og panserværn

Oksbøl: Våben og artilleri

Varde: Luftværn

Haderslev: Elektronik

Fredericia: Telegrafudstyr

Høvelte: Våben, hjulkøretøjer og pansrede mandskabsvogne

Bornholm: Våbenvedligeholdelse, hjulkøretøjer og elektronik.

Altså alle ude ved de enheder, der skal støttes operativt.

Det betyder, at 1. Vedligeholdelseskompagni i indeværende forligs-

periode skal uddannes til et niveau, hvor kompagniet kan indsættes

i forbindelse med operationer.

Det er en spændende udfordring, fordi personellets gennemsnitlige

levealder er høj, hvilket stiller anderledes krav til uddannelsens

gennemførelse.

Det er en spændende udfordring, fordi dele af personellet ikke har

gennemført egentlig militær uddannelse i en del år, hvilket betyder

nyt stof for mange.

Så er det en stor og spændende udfordring, fordi der nu skal bruges

tid på militær uddannelse.

Kravet om at være operativ vil således influere på tiden og evnen til

at støtte i dagligdagen.

REPHOLD i Afghanistan

31Hæren nr. 1 | 2007

holdelsesstøtte til alle hærens myndigheder

for så vidt angår operative køretøjer. Kom-

pagniet skal gennemføre egen uddannelse

samt uddannelse af 1 og 2. Brigade enhe-

der i forbindelse med deres udsendelse, og

sluttelig skal kompagniet støtte Danske

Divisions øvelsesaktiviteter.

Uddannelse

Det er en forudsætning for en professionel

enhed, at der er gennemført den nødvendi-

ge militære uddannelse for at kunne agere i

et operativt miljø. Så for at kunne honorere

disse krav skal soldaten ud over at gennem-

føre sin militære uddannelse også uddannes

To strukturer

I den operative struktur skal kompag-

niet yde støtte til 1. Brigade og Danske

Division for så vidt angår reparationsstøtte,

reservedelsstøtte, bjærgningstjeneste og

evakuation af materiel og køretøjer. Det er

en opgave, der kun kan løses under forud-

sætning af, at kompagniet er veluddannet

og klar til kamp.

I driftsstrukturen skal kompagniet yde

støtte i forbindelse med internationale mis-

sioner. Det gælder personel, uddannelse og

vedligeholdelsesstøtte. Kompagniet skal i

dagligdagen gennemføre den overordnede

vedligeholdelsesstyring samt yde vedlige-

32 Hæren nr. 1 | 2007

inden for sit eget faglige speciale.

Den grundlæggende militære uddannelse

gennemføres af kompagniet ude i garniso-

nerne.

Sideløbende med at det faglige personel

uddannes, skal der også gennemføres ud-

dannelse af sektionsførerne (SF). De skal

kende til fem punkts befalingen, de skal

kunne rekognoscere, gennemføre marcher

og deltage i regulære kampopgaver. Ende-

lig gennemføres der også enhedsuddan-

nelse ved vedligeholdelseskompagniet.

Den faglige uddannelse gennemføres af

SF eller hans næstkommanderende ude

ved sektionen. Kaskadeprincippet er her

metoden. Det vil sige, at SF modtager en

fabriksuddannelse. Herefter vil SF gen-

nemføre et struktureret uddannelsesforløb

for sit eget personel.

Det betyder, at soldaterne i vedligeholdel-

seskompagniet vil opleve en større uddan-

nelsesintensitet end tidligere. Det betyder

også, at der vil være dage med begrænset

bemanding, når der skal gennemføres ud-

dannelse. Her vil planlægning, fleksibilitet

og koordination være nøgleord og selve

løsningen.

Ledelse

Ledelsessiden er en stor udfordring, da

kompagniet er spredt over hele landet.

Derfor er vilkårene – alt andet lige – mere

komplicerede og udfordrende. Her tænkes

især på kommunikation af selv basale

rutiner.

De mange forskellige sektioner fra for-

skellige regimenter med hver deres egne

traditioner og normer var også en af de

udfordringer, som skulle til eftersyn og ju-

steres, for at skabe en fælles opfattelse og et

fælles værdigrundlag i rammen

af 1. Vedligeholdelseskom-

pagni. Det er indtil videre

foregået uden problemer.

Den spredte geografiske

opstilling giver naturligvis sær-

lige udfordringer for kompagniets ledelse

i dagligdagen. Maildialog og telefonsam-

taler er derfor en stor del af hverdagen i

løsningen af selv basale problemer. Det

skal naturligvis ikke forklejnes, at fyldige

direktiver er en stor hjælp.

Den spredte opstilling giver naturligvis

også SF vide rammer for deres føringsvirke.

Her gælder det om – som kompagnichef

– at finde lige præcis den ramme, der pas-

ser bedst til den enkelte SF. Det betyder, at

kompagnichefen skal skabe de overordnede

rammer for SF. De skal herefter udfylde

resten. Den systemiske ledelsesteori kom-

mer her til at stå sin prøve.

Til dato har det dog været en positiv

oplevelse, da SF har vist sig endog særdeles

erfarne og kompetente til deres virke.

Noget nyt

Som noget nyt har kompagniet fået mu-

lighed for en mere fleksibel anvendelse af

ressourcerne. Kompagniet kan for eksem-

pel vælge at flytte reparable genstande til

det sted, hvor den faglige ekspertise er til

rådighed. Det sker ved at anvende trans-

portkapaciteten i Forsvarets Depot- og Di-

stribution (FDD), eller ved at anvende den

transportkapacitet, der er ved Det Danske

Internationale Logistik Center.

Kompagniet har også mulighed for at flytte

den faglige kapacitet ud til den reparable

genstand. Det sker ved at udsende repara-

tionshold (REPHOLD) til x eller y gar-

nison.

Det skal her nævnes, at kompagniet har

haft et REPHOLD udsendt til Afghani-

stan for at støtte med reparationer i forbin-

delse med rotationen mellem hold 1 og 2.

Kompagniet fik fire dage til at sammensæt-

te et REPHOLD bestående af seks mand

med relevante kvalifikationer. Opgaven be-

stod i at gennemføre reparationer på Eagle

og Mercedes Geländewagen (GD270) ef-

ter spejdereskadronens indsættelse i Musa

Qala i august i fjor. Reparationsholdet var

i Afghanistan i ni dage og fik repareret 23

køretøjer, hvilket må siges at være tilfreds-

stillende.

Alt i alt var det en god og relevant opgave

for et operativt kompagni.

Status

Hvis vi skal kigge lidt bagud og lave en

foreløbig status, kan vi konstatere, at der

på personelsiden p.t. er ansat 75 ud af 148

normerede faglige stillinger. Inden for

materielområdet er der allerede opbygget

værktøjssæt ved nogle REPSEK. Ved andre

REPSEK er værktøjssættene under opbyg-

ning. Køretøjer er ved at tilgå REPSEK.

På uddannelsessiden er kompagniet i gang

med at uddanne det faglige personel, så de

faglige kvalifikationer er til stede og opda-

teret. Den operative uddannelse startes i

løbet af i år.

Alle værksteder er stort set færdigindret-

tet eller færdigombygget. Der er herunder

igangsat et ombygningsprojekt på Høvelte.

Inden for struktursiden (FORMAT) er

der ved at være skabt en ensartethed og et

fornuftigt tempo i sagsbehandlingen, som

ikke virker hindrende på reparationernes

gennemførelse.

Så en konklusion her først i 2007 må være,

at Vedligeholdelseskompagniet endnu ikke

er færdigopbygget. Det er en lang proces.

Men, umiddelbart følger kompagniet den

tidsplan, der blev skitseret ved tilblivelsen

af forliget og vil forventelig være i stand til

at støtte fuldt ud ved udgangen af forliget.

Hans Henrik Paulsen

33Hæren nr. 1 | 2007

En militær katastrofe i 1807

I denne artikel ser vi lidt på den kamp ved Køge den 29. august

1807, hvor datidens danske hjemmeværn på nogle få timer blev

totalt massakreret.

Oplægget er ganske kort: Englænderne angreb overraskende Sjæl-

land for at erobre det neutrale Danmarks flåde, mens den regulære

del af hæren stod i Slesvig-Holsten.

Slaget ved Køge

Den engelske hovedstyrke (knapt 3.600 mand) under general-

major Wellesley rykkede tidligt om morgenen den 29. august fra

Roskilde-området mod syd ad en akse mellem Køge Bugt og Lille

Skensved. Der var altså lagt op til en ægte knibtangsoperation, så

placeringen af de to styrkers forreste enheder kl. ca. 0900 var derfor

en gyser set fra dansk synsvinkel:

Nord for Køge var den engelske hovedstyrke placeret med fire ba-

taljoner, to eskadroner og beredent artilleri i en linie langs (og syd

for) Skensved Å fra området nord for Ølsemagle, altså lige vest for

den nuværende motorvej og ud til Køge Bugt. Man havde en kæde

af soldater til opklaring og sikring (blænkere) ca. en kilometer syd

for hovedstyrken.

Generalmajor von Linsingens udskilte styrke var under fremryk-

ning fra Ejby mod syd med tre infanteribataljoner, beredent artilleri

og seks eskadroner med de forreste enheder lige nord for Køge Å,

hvor styrken skulle søge en egnet overgang over åen, der dengang

var væsentlig sværere at passere end i dag.

Den danske hovedstyrke lå med venstre fløj ved Ølsemagle (to

kompagnier), tre bataljoner og ca. en eskadron af landryttere place-

ret fra Køge Bugt og godt en kilometer ind i landet med blænkere

og et par kanoner nord for den danske hovedstyrke, altså ca. på

højde med Ølsemagle. Derudover var der placeret tre bataljoner i

nordkanten af Køge, en bataljon i sydvestkanten af byen og endelig

en bataljon i skovområdet sydøst for Køge.

Reelt var det kvaliteten i føring, udrustning og kamperfaring, der

afgjorde de kommende timers kamp.

I eftersommeren 1807 mistede Danmark sin flåde og

position som stormagt. Og samtidig mistede den

danske hær en god del af sin selvrespekt.

Men var der egentlig nogen grund til det sidste?

Skitserne over udviklingen på slagmarken er lånt fra den eneste sam-

menfattende beskrivelse af krigen på Sjælland i 1807, nemlig E.O.A.

Hedegaard: Krigen på Sjælland i 1807.

Da englænderne iværksatte angrebet ved 10-tiden, blev den danske

styrke i Ølsemagleområdet – nærmest som en flugt – presset mod

Køge, hvor man kl. ca. 11 indtog en stilling med hovedstyrken (seks

bataljoner samt resterne af ryttere og artilleri) lige nord for byen.

Da englænderne fortsatte angrebet mod Køge, var det med fast

Af Svend C. Volden

Hærens Militærhistoriske Arbejder

34 Hæren nr. 1 | 2007

par bataljoner under kommando af generalmajor Oxholm lige syd

for åen, hvor de søgte at hindre engelsk overgang. Trods ihærdige

engelske angreb lykkedes dette, indtil von Linsingens styrke angreb

fra vest. Derefter havde den danske indsats nærmest karakter af al-

mindelig flugt, selvom der af mange førere blev gjort en stor indsats

for at standse og samle mandskabet.

Landeværnets operation var dermed gået i opløs-

ning, og mange smed våben og udrustning for at

kunne flygte hurtigere, ja selv fodtøjet (træsko-

ene) blev efterladt! – Deraf den noget hånende

betegnelse ”Træskoslaget”.

Den engelske reservedivision under generalma-

jor Wellesley havde altså løst sin opgave: Der

var på Sjælland ikke mere nogen hærstyrke

tilbage, der kunne hindre de engelske operatio-

ner i Københavnsområdet.

Kampen havde naturligvis medført nogle tab, men disse var ulige

fordelt: Englænderne havde 29 døde, 122 sårede og 21 savnede,

altså et tab på beskedne ca. 170 mand. Danskerne derimod havde

ca. 150 døde, ca. 200 sårede og ca. 1150 fanger, altså i alt ca. 1500

mand.

føring og psykisk overvægt, bl.a. illustreret ved angreb med den

skotske bataljon i front og til den for danskerne uvante lyd af sæk-

kepibemusik. Englændernes militære overlegenhed kom til udtryk

ved artilleriets beskydning af danskerne, velrettet geværild fra

bataljonerne og afsluttet med bajonetangreb.

Dette førte til, at landeværnsenhederne

blev spredt og flygtede ind i Køge, hvor

der udspandt sig en bykamp uden sty-

ring fra dansk side. At von Linsingens

styrke samtidig angreb fra vest (syd for

åen) mod Køge gjorde, at situationen

for danskerne nærmest må betegnes

som kaotisk.

Nok var danskernes indsats ikke

glorværdig, men en engelsk kilde (G.

Gardyne i bogen ”The Life of a Regiment” om The Gordon High-

landers) beskriver den danske modstand således: ”… en del af disse

rå rekrutter løb ind i husene og fyrede herfra modigt på vore trop-

per og lod sig støde ned af disse”. – Så der var altså også eksempler

på høj kampmoral hos danskerne!

Ved 13-tiden var der kun enkelte styrker tilbage omkring Køge: Et

Situationen kl. 1100. Det skraverede område mellem de blårøde troppetegn

er Køge, der er ca. en kilometer i diameter.

Situationen kl. 0900.

Mange smed våben og

udrustning for at kunne flygte

hurtigere, ja selv fodtøjet

(træskoene) blev efterladt!

– Deraf den noget hånende

betegnelse „Træskoslaget“

Situationen kl. ca. 1300. Situationen kl. ca. 1600.

tragtning, må det konstateres, at der blev ydet en større indsats, end

man med rimelighed kunne forvente: At indsætte Landeværnet

mod kamptrænede og veludrustede professionelle enheder kostede

os som nævnt dyrt.

Det var en udsigtsløs opgave, men mange af soldaterne gjorde deres

bedste! At Danmark i 1807 tabte Slaget ved Køge – og krigen på

Sjælland set som en helhed – må derfor primært tilskrives beslut-

ningstagerne på højt niveau.

Du kan finde mere om ”Træskoslaget” i følgende kilder:

E.O.A. Hedegaards bog ”Krigen på Sjælland 1807”, Hans Chr.

Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i Krig, et antal tidsskriftsar-

tikler på Det kongelige Garnisonsbibliotek samt hjemmesiderne

www.traeskoslaget.dk og www.goldendays.dk.).

Der gennemføres et antal arrangementer i anledning af 200 års

dagen for de triste begivenheder i sommeren 1807.

Erfaringer fra Slaget ved Køge

De erfaringer, der kan uddrages af kampene i sommermånederne

1807, er så indlysende, at forholdene burde have været erkendt

på forhånd. – Men det blev de ikke! Og de, der burde have gjort

erkendelserne, blev heller ikke efterfølgende draget til ansvar.

– Dog må det være en trøst, at den danske hær i dag ikke lider af

de samme banale mangler!

Her skal listes et par af de væsentligste forhold:

Det må konstateres at:

- Uddannelsen af personellet og den enkeltes færdigheder havde

væsentlige mangler,

- kvaliteten af materiel var ringe, hvis det overhovedet var tilstede,

- efterretningstjenesten var på alle niveauer særdeles mangelfuld,

- mangel på forplejning og ammunition tappede landeværnssolda-

terne for kampkraft og

- førernes beslutninger på generals- og højere niveauer var ofte

mangelfulde eller direkte forkerte.

Der var naturligvis også lyspunkter i forbindelse med den kortva-

rige kamp: Mange blandt landeværnets personel viste et forbløf-

fende engagement, og der blev vist både initiativ og mod i mange

situationer under kampene den 29. august.

Når man tager forudsætningerne for Landeværnets indsats i be-

Se mere information om „Træskoslaget“

på www.traeskoslaget.dk eller

www. goldendays.dk

Hæren nr. 1 | 2007 35

Hæren

Forslag og idéer til Hæren rettes til redaktionen på

tlf. 97 10 15 50, lok. 7029eller på e-mail

hok-presse@mil.dk

Besøg også HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dk

Næste

nummer af

Hæren

udkommer

ultimo juni