Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kong vinters test har krævet mange mandetimer Hverdagen på felthospitalet Tv-udsendelse kradser pænt i overfladen, men tegner ikke hele billedet af den enorme succes Side 14 Side 8 Nr. 1 | 2010 | 20. Årgang
Citation preview
HærenNr. 1 | 2010 | 20. Årgang
Side 8
Hverdagen på felthospitaletTv-udsendelse kradser pænt i overfl aden, men tegner
ikke hele billedet af den enorme succes
Side 14
ForsvaretbesejrersnemasserKong vinters test
har krævet mange
mandetimer
Besøg HOK’s hjemmeside på:
www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dkKommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til [email protected]
RedaktionAnsvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Steen Møller PetersenLedelsessekretariatetHærens Operative Kommando
Redaktionsgruppe:Journalist Kaj-Ivan BækTlf. 97 10 15 50 tast 7038Marie HøjlundTlf. 97 10 15 50 tast 7039Presseofficer Hans VedholmTlf. 97 10 15 50 tast 7034
Layout | produktion GB Grafisk
Tryk CS Grafisk
ISSN 1902-5734
Hærens Operative KommandoPresse- og Informationssektionenwww.forsvaret.dk/hoke-mail: [email protected]
Abonnement:Seniorsergent/Red.sekr.Ole Nielsen, tlf. 97 10 15 50 tast 7035
FotoHvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.
Oplag | UdgivelserUdkommer fem gange årligt - oplag 20.000 stk.Årsabonnement kr. 125,-Bladets artikler må gengives, når kilden angives.
Side 4
Side 10
Side 24
Side 16
IndholdVi skal være mere markante ............. side 419 punkter er kogt ned til fire værdier:Mod, Styrke, Evne og Vilje.
Hverdagen på hospitalet ................... side 8Danske Tv-seere kan for tiden følge hverdagenpå det dansk ledede felthospital i Helmand
Udvikling skal vinde krigen ................ side 10
Øjenvidnet ........................................... side 12Mød den danske soldat Thomas, som har væretvidne til, at tre kammerater kørte på en mine.
Forsvaret besejrer snemasserne ...... side 14
Seks Leoparder i ildkampi tre containere ved JDR ..................... side 16
Klimatopmødet blev en størreudfordring end ventet ........................ side 18
Nye FAC’er til ISAF .............................. side 20– træner Close Air Support i Portugal
E-tjenesten blev min skæbne ............ side 22
Nye bøger ............................................ side 23
Danskere donerer lastbilerog ildslukkere ...................................... side 24
Hvil i fred, Camp Olaf Rye ................. side 26
Flere sårede soldater får penge ....... side 28
2 Hæren nr. 1 | 2010
Hæren
LEDER
3
Den indsatspynter pænt på CV’erOmkring 100 danskere bemandede og ledede i tre måneder
i 2009 det britiske felthospital i Camp Bastion i Helmand,
Afghanistan. Dansk TV2 fulgte hospitalet og de mange læger,
sygeplejersker, sygehjælpere og -passere i hele perioden, og de
fl este har nok bemærket, at det er der kommet en spændende se-
rie udsendelser ud af. Ved udgivelsen af dette nummer af Hæren
er der vist fi re udsendelser, og der er to tilbage.
Hidtil har vi kunnet se et hospital, der har et meget højt aktivi-
tetsniveau. Vi har også set såvel læger som andre sundhedsfag-
lige medarbejdere i glæde og dyb sorg, når noget er gået godt, el-
ler når tragedien rammer enten en soldat eller en civil afghaner.
Tv-mediets fortælleform tilgodeser i høj grad sundhedsperso-
nalets hverdag. Det er meget realistiske situationer, der vises.
Der er stor travlhed ved modtagelsen af tilskadekomne, og der
er meget fokus på behandlingsforløbene. Rent faktisk havde
felthospitalet så travlt med traumeoperationer, at det på bare en
måned overgik, hvad selv store danske hospitaler når op på om
året.
Chefen for felthospitalet, stabslæge Jens Tingleff , har kun
rosende ord til overs over for sit personale, og han understreger i
en artikel inde i bladet, at udsendelserne nok viser en travl hver-
dag, men at en del af personalet ikke bliver eksponeret helt så
meget som andre. Her tænker han især på folkene i laboratoriet
og den enlige røntgenlæge. Men det understreger bare, at det var
en helstøbt indsats, der skaff ede Danmark en gedigen succes.
Denne opfattelse blev underbygget gennem utallige besøg af
”kendisser” blandt andre den tidligere republikanske præsident-
kandidat, John McCain, og tre andre senatorer, den britiske
premierminister, Gordon Brown, den danske statsminister, Lars
Løkke Rasmussen, samt en lang række ledende militærpersoner.
Alle sagde noget pænt om den meget høje standard på hospita-
let og den danske progressivitet i øvrigt. Den kom blandt andet
til udtryk gennem den måde, patienternes forhold blev diskute-
ret gennem regelmæssige videokonferencer med Rigshospitalet
i Danmark.
Chefl ægen Jens Tingleff er ikke i tvivl om, at Danmark om en
tid igen er moden til en ny omgang i førertrøjen, og hvis såvel
de øvrige deltagende nationers sundhedspersonel som danskerne
selv har lært noget af de godt tre måneder med dansk ledelse,
så vil felthospitalet igen kunne leve op til betegnelsen ”verdens
travleste traumehospital – og sandsynligvis det bedste”!
I hvert tilfælde viste den innovative tilgang til opgaveløsningen,
at dansk sundhedspersonale både har viljen og evnen til at skabe
unikke løsninger selv under vanskelige forhold.
Det har senest medført, at Det regionale Råd for Lægers Vi-
dereuddannelse har godkendt meritoverførsel for kompetencer
opnået på felthospitalet i Helmand.
Det er ikke blot godt for forsvarets rekrutteringsmuligheder, det
vil også på lidt længere sigt betyde en hurtigere tilgang af spe-
ciallæger, idet der sammen med meritten også gives en afkort-
ning af den resterende lægeuddannelse.
Det burde være helt klart, at hvis man kan skrive ”deltager på
felthospitalet, Camp Bastion, Helmand” på sit CV, så skulle alle
døre inden for sundhedssektoren pr. automatik gå op af sig selv.
-milobs
3Hæren nr. 1 | 2010
offi cer med kant er i orden. Vi kan derfor
komme over disken med de her fi re ord
samt fortællinger om missionerne til po-
tentielle ansøgere til offi cersuddannelsen.
Tidligere ville det let have virket patetisk,
Offi cersprofi len har de seneste fem år været igennem en forenklingsproces, der har
kogt 19 punkter om adfærd ned til fi re værdier, der er til at huske: Mod, styrke,
evne og vilje. Men processen og kravet til en mere markant profi l er ifølge chefen for
Hærens Offi cersskole også hjulpet på vej af missionerne i Irak og Afghanistan
Af Birgit Baunehøj
Foto: Birgit Baunehøj
og Hærens Offi cersskole
Det smukke, gule Frederiksberg Slot tro-
ner på det højeste punkt i Frederiksberg
Have i København med Zoologisk Have
som nabo. Hærens Offi cersskole (HO)
har været umådelig heldig med rammer-
ne – nogle temmelig markante rammer
for en uddannelsesinstitution i Danmark.
Og ”markant” er netop også det ord, sko-
lechef oberst Finn Hvid Bertelsen bruger
om det produkt, der skal komme ud af
skolen – nemlig offi cererne og den nyere
forenklede offi cersprofi l.
- Tidligere skulle vi være nogle pæne
– nærmest civile – erhvervsledere, der
kunne passe ind i samfundet, mens vi
nu skal være markante. Nu skal vi om
nødvendigt slå folk ihjel – og stå ved
det, fordi det er gjort på et demokratisk
grundlag. Og så må du pludselig gerne
tale om mod, vilje, evne og styrke – altså
nogle mere kontante, militære værdier.
Oberst Finn Hvid Bertelsen lægger ikke
skjul på, at missionerne i særligt Irak
og Afghanistan har gjort noget ved den
måde, man kan tillade sig at tale om og
brande offi cersprofi len på.
- Det er blevet acceptabelt at tale om
de her ting (krig med mere, red.), og en
M o d , V i l j e , E v n e o g S t y rk e
Offi cersprofi l anno 2010:
Vi skalvære markante
Der er ingen øvre aldersgrænse for
at søge.
Uddannelsen varer tre år med
mulighed for pause til at arbejde
mellem GRO 1 og GRO 2.
Om cirka et halvt år begynder de
månedlige orienteringer for befa-
lingsmænd med interesse for GRO.
Ansøgningsfristtil Hærens Grundoffi cers-uddannelse (GRO)er den 15. marts
4 Hæren nr. 1 | 2010
en måde at gøre tingene på. Og så er det
en særlig dannelsesrejse, man går igen-
nem, når man bliver offi cer, slutter Finn
Hvid Bertelsen.
og folk ville hurtigt bruge ord som f.eks.
”krigsliderlige” om os,” siger han.
Fra adfærd til værdier
I 2005 gik man på HO i gang med en
proces, hvor man ville væk fra at have
19 adfærdskodekser for, hvordan en god
offi cer opfører sig.
- Kort efter vi var begyndt i Irak, spurgte
vi vores kadetter, hvad de syntes om den
daværende offi cersprofi l. Og de svarede,
at den var alt for omfattende. Først og
fremmest kunne de ikke huske alle 19
punkter udenad. Og når de ikke kunne
huske det, så gav det ikke mening at
have dem, siger Finn Hvid Bertelsen og
forklarer, hvordan man satte kadetterne i
gang med at koge de mange punkter ned
til nogle få ord – altså værdier – der gav
mening for dem.
- Dermed gik vi også fra, at det skulle
handle om adfærd til at handle om
værdier. Og det er værdierne, der gør, at
du agerer rigtigt, når du står i en kamp-
situation. Der kan du ikke reagere på 19
adfærdspunkter – kun værdier. Derfor har
vi været igennem den her proces.
Siden de fi re ord: Mod, vilje, evne og
styrke kom på banen som værdigrund-
laget for godt lederskab,
har målet været, at de
skulle gennemsyre alle
niveauer på skolen.
- Vi siger, at den pæda-
gogik, vi praktiserer, skal
fremme de fi re værdier og
lederskabet. Derfor sætter vi kadetterne
i en række situationer, hvor de bliver
testet på netop værdierne. Vi har en række
forløb, hvor de øver taktisk indsættelse, og
i forbindelse med at de er på jægerkorps-,
på patrulje- og faldskærmskurset, skal de i
høj grad udvise styrke og mod. Det bygger
vi dem op til både på den personlige og
fysiske side, ligesom vi også bygger dem op
til at have vilje og evne til at tage beslut-
ninger og udvise godt lederskab, siger han.
Missionserfarne lærere og kadetter
På de seneste to hold har cirka halvdelen
af kadetterne erfaring fra internationale
missioner. Og alle lærerne er plukket di-
rekte fra en nyligt afsluttet international
mission. Og det har rykket ved ånden på
skolen, mener obersten.
- Det betyder utrolig meget sådan at
forstå, at vi er rollemodeller. Vi kan tale
med om tingene – vi har selv prøvet
medicinen. Derfor beder vi om lærere,
der kommer direkte fra internationale
missioner, for her kan de bruge deres
erfaringer både de taktiske og i forhold
til de ledelsesopgaver, de har haft. På
den måde forener vi teori og praksis.
Og det, mener vi, giver mening for de
unge kadetter, siger Finn Hvid Bertelsen.
Han siger supplerende, at man også er
begyndt at bruge nogle af de missionser-
farne kadetter som instruktører, fordi de
har meget nyttigt at dele ud af til deres
kammerater.
Den 15. marts er der ansøgningsfrist til
offi cersuddannelsen på HO, og skoleche-
fens ord til potentielle ansøgere er:
- Det er en hård og krævende uddannel-
se. Og så er det en anderledes uddannelse
i forhold til alle andre for eksempel civile
uddannelser. Det er en livsindstilling og
sluttede som chef den 28. februar
for at tiltræde en stilling som chef
for SACEURs ledelsessekretariat i
NATO, Belgien.
1. marts fi k HO således ny chef i
skikkelse af oberst Eigil Schjøn-
ning, der i den forbindelse fra-
træder som chef for kampskolen i
Oksbøl.
Finn Bertelsen
”Det er blevet acceptabelt at tale
om de her ting (krig mv., red.),
og en offi cer med kant er i orden.”
Chef for Hærens Offi cersskole, oberst Finn Hvid Bertelsen
VideoHvis du vil se video om
uddannelserne på Hærens
Offi cersskole, skal du gå
på HO´s hjemmeside, www.ho.dk og
gå ind i et af de fi re felter med rød tekst,
Mod, Styrke, Vilje eller Evner, som du fi nder til venstre lige under
topbanneret.
Hvid Bertelsen.
5Hæren nr. 1 | 2010
punkter, som fremover skulle være
grundlaget for offi cersprofi len. Og tiden
og de internationale skarpe missioner har
arbejdet godt for de fi re ords legitimitet
på skolen.
- Netop på grund af missionerne er de
fi re ord blevet meget mere nærværende.
Pludselig skal man som offi cer træff e
beslutninger, der kan koste ens folk livet.
Det handler ikke bare om, at man ikke
lige får soveposer med ud til et check-
point, siger han, der har sin erfaring som
infanteridelingsfører fra ISAF hold 5.
M o d , V i l j e , E v n e o g S t y rk e
Fire værdiermed meningAf Birgit Baunehøj
”Mod, vilje, evne og styrke”
Det er fi re ord, der udgør værdierne
i offi cersprofi len anno 2010. For den
32-årige premierløjtnant Anton Dine-
sen-Andersen, elev på Videreuddannel-
sestrin 1 (VUT 1), giver de fi re ord god
mening.
Måske især fordi han selv var kadet på
grunduddannelsen, da ledelsen i 2005
spurgte, om kadetterne ville udtænke
nogle få ord i stedet for de 19 adfærds-
For elev på Grundoffi cersuddannelsen
(GRO), den 26-årige sergent Lena Kay
Jepsen, giver de fi re værdier også god me-
ning i dagligdagen på Frederiksberg Slot.
- Før jeg kom her ind havde de én be-
tydning. Men de betyder noget nyt, efter
at man er kommet ind på skolen og ser,
hvad de vil uddanne os til. Der skal for
eksempel udvises mod for at stille sig op
foran sin klasse, give en befaling og sige,
at man tror på den plan, man har lavet.
De fi re værdier er også gode at læne sig
op ad, når man nogle gange i undervis-
ningen tænker:
- Er der en grund til, vi gør det her? – ja,
det er der, fordi offi cersprofi len ser sådan
her ud, lyder det fra Lena Kay Jepsen.
At søge ind skal være et kald
Til potentielle ansøgere kan Lena Kay
Jepsen hurtigt sætte ord på, hvad
de først og fremmest bør vide:
GRO I-kadet:
Sergent Lena Kay Jepsen, 26 år,
Opklaringseskadronen på
Bornholm/GHR, ingen
missionserfaring. Går på Hold Storrud,
der begyndte i september 2009.
6 Hæren nr. 1 | 2010
- Det er hårdt – det skal de vide. Hvis du
har evnerne til at komme ind, så hjælper
skolen dig med resten. Men man skal
ville være offi cer for at gå herinde. Og
her kommer de fi re værdier også ind, for
du skal have mod til at hoppe ud fra høje
ting, stille dig op foran klassen, mens du
stadig er usikker, og så skal du vise, at du
har styrke og vilje og evner til at lære.
Så det er en god idé at sætte sig ind i
de fi re værdier (se videoklip), før man
søger, for så har man en god chance for at
forstå, hvad det indebærer at gå herinde,
siger hun.
Også Anton Dinesen-Andersens ord til
potentielle ansøgere til Grundoffi cersud-
dannelsen er enkle – og kontante:
- Man skal føle, det er et kald, ellers skal
man ikke søge ind.
Baggrunden for udmeldingen er, at
sandsynligheden for en udsendelse, hvor
kuglerne kan komme til at fyge om
ørerne på en, er stor, mener han.
- Hvis man tænker: ”Uha, det er farligt,
hvis nogen skyder på mig”, og man går
på kompromis med, hvad man har lyst til,
bare fordi man gerne vil have en masse
stjerner på skuldrene og kalde sig offi cer,
så skal man genoverveje, om det er det,
man virkelig vil, siger Anton Dinesen-
Andersen, der mener, at man til gengæld
ikke skal tøve med at søge, hvis man
gerne vil udfordres rent ledelsesmæssigt.
Han sluttede selv sin grunduddannelse
på Hærens Offi cersskole (HO) i 2006.
VUT 1-elev: Premierløjtnant
Anton Dinesen-Andersen, 32 år,
fra Livgarden, færdig på OGU 2006,
ISAF hold 5 – infanteridelingsfører.
Forventet færdig på VUT 1 til sommer.
VideoHvis du vil se video om
uddannelserne på Hærens
Offi cersskole, skal du gå
på HO´s hjemmeside, www.ho.dk og
gå ind i et af de fi re felter med rød tekst,
Mod, Styrke, Vilje eller Evner, som du fi nder til venstre lige under
topbanneret.
7Hæren nr. 1 | 2010
Chefen for felthospitalet:
– Vi havde alt for travlt tilat mærke ”kultur-fnidder”
behandlingsforløb, så var det
dansk ledede felthospital en
succes, måske den største suc-
ces for dansk sundhedsvæsen
nogen sinde.
Chefen for felthospitalet, der
på en række tirsdag aftener har
været og stadig bliver vist på TV2
under samme navn, stabslæge-2,
Jens Tingleff , lægger ikke skjul på, at
han ser den danske indsats som ganske
særlig. Felthospitalet havde på daværende
tidspunkt – efteråret 2009 – omkring 200
medarbejdere, hvoraf de cirka 100 kom
fra Danmark, mens resten var ligeligt
fordelt mellem amerikanere og briter,
som var ”fortsættere” fra den tidligere
periode på felthospitalet.
- Jeg havde på forhånd ventet, at vi ville
løbe ind i kulturforskelle og ”sådan-
plejer-vi-at-gøre”-holdninger, men jeg
måtte konstatere, at vi stort set slap for
problemer i den retning, sandsynligvis
fordi vi havde alt for travlt til at be-
skæftige os med petitesser. Når jeg siger
stort set, er det fordi man nok ikke kan
bringe tre forskellige kulturer sammen
uden gnidninger. Men vi oplevede det
faktisk kun, når vi havde tid til at kede os,
hvilket vel betyder, at der er kanter, der
skal slibes af, men at det overordnet og
professionelt set gik fl ot.
Jeg havde ind imellem en følelse af at være
en indianerhøvding, der som stammens
overhoved udstak direktiver, hvorefter
”indianerne” gik ud og gjorde det rigtige.
Jeg mener i hvert tilfælde, at den dan-
ske måde at gøre tingene på slog pænt
igennem. Vi baserede os på en meget høj
faglighed, open minded og fi nger-i-jorden
princippet, og så var det sådan set ikke
så svært at anvise nye veje og procedurer.
Når bare den faglige basis var i orden, så
accepterede både briter og amerikanere, at
vi gjorde ting the Danish way.
Vigtigt med dokumentation
Jens Tingleff gjorde sig fra starten ikke
de store overvejelser over Tv´s tilstede-
værelse. Han har som hjertekirurg i Dan-
mark og Sverige ofte været i medierne, og
som soldat har han i en årrække haft sin
Felthospitalets
HVERDAG
Af Kaj-Ivan Bæk,
journalist, HOK
- Vi må erkende, at Tv-mediets fortæl-
leform baserer sig på billeder og gennem-
gående fi gurer. Det forenkler billedet,
men øger formentlig forståelsen for den
historie, journalisten har valgt at fortælle.
Desværre siger den form ikke ret meget
om de dusinvis af mennesker, der arbej-
der i baggrunden og rent faktisk skaber
fundamenterne for dem, der fokuseres
på, og som fortjent kan sole sig i succes.
For uanset dødsfald, invalidering og korte
Danske Tv-seere
kan for tiden følge hverdagen
på det britiske felthospital i
Helmand-provinsen, der i tre
måneder var dansk ledet
– Udsendelserne kradser pænt i
overfl aden, men tegner ikke hele
billedet af den enorme succes,
som de danske sundheds-
arbejdere leverede.
8 Hæren nr. 1 | 2010
reserveoffi cerstjeneste i Hærens Opera-
tive Kommandos presse- og informati-
onscenter (PIC).
- Jeg har oplevet medierne på godt og
ondt gennem mange år, så personligt var
det ikke en belastning at have et kamera-
hold på nakken så at sige 24 timer i døg-
net. Men jeg måtte bruge lidt vitaminer
på at fj erne medieforskrækkelsen fra det
personale, som ikke var vant til at ”være
på”, og jeg gjorde en del ud af at oplyse,
at det naturligvis var frivilligt, om man
ville være med.
Godt hjulpet på vej med argumenterne
om, at det var vigtigt at vise den danske
befolkning, hvad det danske sundheds-
personale kunne udrette, kendsgernin-
ger om at nogle dør, men at langt fl ere
kommer hjem med svære skader samt
dokumentation for hele indsatsen, betød
efterhånden, at alle spillede med.
- Derfor var det ikke nogen særlig
belastning at have Tv med, fordi vi også
havde haft en god dialog med Tv-folkene
om deres tilstedeværelse og deres accept
af, at når vi sagde ”ud”, så var det ikke en
anmodning, siger Jens Tingleff .
- Felthospitalets historie bliver generelt
fortalt gennem nogle ”hovedpersoner”,
som skulle være rede til at gå linen ud.
Det er en udmærket fortællemåde, men
den har den ulempe, at der er mange,
som gør et meget stort arbejde, der ikke
i samme grad får fokus. Jeg tænker her
og professionelle sundhedspersonale har
været vist følelser, der strækker sig fra
dyb sorg og følelse af afmagt til usmin-
ket glæde og begejstring over, at vores
indsats lykkedes. Resultatet er en succes.
Vi kunne ved hjemrejsen konstatere, at
hvis en såret eller tilskadekommen kom
levende til vores dør, så kom op mod 98
procent også levende derfra.
Kan vi gøre mere
Begrebet succes skal i denne sammen-
hæng ses som udtryk for den sundheds-
mæssige indsats. Jens Tingleff tager ikke
stilling til eventuelle organisatoriske eller
politiske dilemmaer, men nøjes med at
konstatere, at felthospitalet – som rettelig
efter dets standard og formåen burde
hedde ”hospital” – har haft et væsent-
ligt højere antal traumetilfælde end et
almindeligt hospital, det er det travleste i
verden – og sandsynligvis også det bedste.
- Jeg konstaterer, at vi til fulde har over-
holdt de gældende konventioner, hvad
angår behandling af såvel kombattanter
som non-kombattanter, uanset om vi har
blandt andet på mine medarbejdere i
laboratoriet og vores enlige røntgenlæge,
men ellers har Tv-billedet været meget
retvisende, hvad angår modtagelse af så-
rede/tilskadekomne, visitation og operati-
ons-scenerne. Jeg synes, det indtil nu har
været en god og oplysende serie, og jeg
kan sige, at der blandt det meget dygtige
måttet sende patienter hjem, selv om de
rent faktisk skulle have en længere efter-
behandling. Men vi er et militært felt-
hospital og har meget ringe kapacitet på
langtidssengepladser. I Danmark sender
vi jo også folk hjem, før de er færdigbe-
handlede, men her har vi til gengæld et
godt efterbehandlingssystem, som tager
sig af den opfølgende fase, siger Tingleff .
- Det kunne så bringe mig ud i en
diskussion, hvorvidt vi kan/burde gøre
mere. Men det hører ligesom hjemme i et
andet eller fl ere ministerier. Fra min stol
er det logisk, at der skal satses massivt på
uddannelse, skoler og sundhed, så bolden
er egentlig spillet tilbage til beslutnings-
tagerne – og ikke mindst afghanerne selv.
- På den hjemlige bane skal vi nok gøre
mere ud af forberedelserne til at møde
andre kulturer og deres måder at gribe
tingene an på. Vi oplevede som nævnt
nogle situationer, hvor vores måde at
gøre ting på kom lidt på kant med andres
opfattelser, men det behøver ikke blive
et problem, bare vi ved, at vi ser forskel-
ligt på tingene. Og det gælder jo for den
sags skyld også vore samarbejdspartnere.
Det er trods alt ikke middelalderen mod
nutiden, men nok mere blanket-tyrraniet
mod ebd-tiden, og det bør vi kunne
tackle, før vi står i den skarpe situation,
siger stabslæge-2 Jens Tingleff .
Felthospitalets chef, stabslæge Jens
Tingleff , havde mange VIP´er
på besøg. Her er det den tidligere
republikanske præsidentkandi-
dat, John McCain og tre andre
senatorer, der er på visit.
Fotos: Felthospitalet.
Det foregår i løb eller rask
gang, når der køres patienter
ind til traumecentret. Det
foregår ofte et såkaldt ”right
turn” ned ad gangen uden om
skadestuen.
9Hæren nr. 1 | 2010
Udvikling skal vinde krigenAf Kim Vibe Michelsen,
journalist
Afghanistans forsvarschef, general
Bismillah Mohammadi Khan, besøgte
ISAF hold 9 under den afsluttende ud-
dannelse i Oksbøl. Han roser den danske
indsats, men efterlyser fl ere militærrådgi-
vere til at træne den afghanske hær. Han
spår en væsentlig forbedring af sikker-
hedssituationen i Afghanistan indenfor
de næste to til tre år.
I 10 graders frost inspicerede Afgha-
nistans forsvarschef den afsluttende
uddannelse for det næste danske bidrag
til Helmand-provinsen, der tog af sted i
løbet af februar. Han er meget imponeret
over og taknemmelig for den danske
indsats og roser især genopbygningen
og den danske evne til at skabe tillid hos
befolkningen.
- Det danske bidrag har en nøglerolle i
det urolige Helmand, hvor de står for sik-
kerheden i en af provinsens vigtigste byer,
Gereshk. Det er en rolle, de har udfyldt
til topkarakter, og jeg vil især fremhæve
de tillidsskabende tiltag som genopbyg-
ning af skoler, moskeer og brønde som
vigtige, siger Bismillah Mohammadi
Khan.
Tidligere Mujahedin
Og general Mohammadi ved om nogen,
hvad krig er. Han har været i krig hele sit
liv. Begyndte karrieren som Mujahedin
mod russerne i Panshir-dalen for 40 år
siden. Arbejdede sig op gennem geleddet
i den også dengang stærkt fragmenterede
bevægelse af autonome militser og blev
selvstændig militsleder for en tatjikkisk
milits.
Siden kæmpede han imod Taleban i
borgerkrigen i halvfemserne og endte
som viceforsvarsminister i Den Nordlige
alliance indtil den amerikanske invasion
i 2001. Herefter blev han forsvarschef for
det nye og på daværende tidspunkt ikke
eksisterende afghanske forsvar og har
siden stået for det Sisyfos-lignende ar-
bejde, det er at skabe et nationalt forsvar
fra scratch.
Langt bedre sikkerhed inden for få år
Selvom han er en hærdet kriger, der ikke
går af vejen for at fortælle om sin egen
fortid, hvor han blandt andet fremstillede
U d v i k l i n g s k a l v i n d e k r i g e n
Afghanistans forsvarschef, general
Bismillah Mohammadi Khan,
spår en væsentlig forbedring af
sikkerhedssituationen i Afghanistan
indenfor de næste to til tre år.
10 Hæren nr. 1 | 2010
General Bismillah Mohammadi Khan blev briefet af Danske Division, hvis chef, generalmajor Agner Rokos ses i midten til højre for ANA-chefen.Fotos: Kim Vibe Michelsen.
IED’er (improviserede sprængladninger)
til brug mod russerne, så er han generelt
stærkt bekymret over antallet af civile
tab, som modarbejder den overordnede
strategi, der skal fj erne landbefolkningens
opbakning til Taleban.
- Det er meget vigtigt at vinde befolk-
ningens hjerter og hjerner. Civile tab skal
undgås, og der skal skabes udvikling, så
befolkningen tror på fremtiden. Det er
ikke kun kamphandlinger, der vinder
krigen. Udvikling og genopbygning er
mindst ligeså vigtigt, siger Afghanistans
forsvarschef.
Og han er generelt optimistisk over for
fremtiden. Den plan, NATO’s øverstbe-
falende i Afghanistan, den amerikanske
General Stanley McChrystal, har frem-
lagt for de næste par år, vil skabe store
forandringer, mener han.
- Jeg tror, at sikkerhedssituationen vil
blive langt bedre indenfor to til tre år
som følge af de øgede amerikanske bi-
drag og udvidelsen af den afghanske hær.
Formentligt vil vi se forbedringer allerede
i år, siger general Bismillah Mohammadi
Khan.
Efterlyser mere militær hjælp
Ifølge McChrystals plan skal den af-
ghanske hær indenfor de næste tre år næ-
sten fordobles i styrke fra de nuværende
130.000 til 240.000 mand. Det skal dels
tage noget af presset af de internationale
styrker og dels føre til en generelt øget
fysisk militær tilstedeværelse ude blandt
befolkningen, så folk i landsbyerne kan
se, at der er soldater, der passer på dem
døgnet rundt. Det kan i følge Bismillah
Mohammadi Khan godt lade sig gøre,
men det kræver også en større indsats fra
NATO, der skal hjælpe til med at ud-
danne soldaterne.
- Lad mig understrege, at NATO hjælper
os meget allerede, men hvis vi skal op
på 240.000 mand, har vi brug for mere
hjælp, og det er især trænere, militær-
rådgivere og generelt militært udstyr,
jeg tænker på, siger general Bismillah
Mohammadi Khan.
Han slår dog også fast, at selvom vi inden
for tre år vil se en meget større afghansk
hær, så vil det afghanske forsvar til den
tid stadig mangle en masse kapaciteter
såsom fl yvevåben, artilleri og ingeniørsol-
dater og vil derfor stadig være afhængig
af NATO’s støtte i mange år fremover for
at kunne skabe en tryg og sikker hverdag
for den afghanske befolkning.
Generalen fi k lejlighed til at se en del af det materiel, den danske hær anvender. Her er han i førerhuset på en MAN SX.
11
Øjenvidnet
Af Christina Jo Larsen,
journalist
Den første pansrede mandskabsvogn er
kørt rundt om hjørnet. Da lyder braget.
Th omas når at se drønet, som han siger.
Han ser ildkuglen, der rejser sig. Han
hører stilheden på nettet. Stilhed. Mørke.
Ild. Fuck.
Det var en af de der lidt kedelige ørken-
morgener. Det havde regnet om natten,
og skyerne lå stadig tungt over lejrene i
Helmand. Det mindede mest af alt om
en dansk efterårsdag.
I den danske del af Camp Bastion er der
hektisk aktivitet. Stabs- og logistikkom-
pagniet på hold 6 er i gang med at gøre
klar til det største ”Log Train” (kolonne
med forsynings- og kampkøretøjer) i
holdets historie.
- Vi skulle op til Armadillo-lejren. Som
altid var der er en god stemning, når vi
skulle derop. Det var jo som en anden
familie, når man kom derop med mad,
vand og post, fortæller Th omas. Over-
konstabel af første grad, nybagt far,
transport-mand og kører på ISAF hold 6.
Ikke hans første udsendelse, men måske
den sidste.
Stilhed og så drønet
Turen til Armadillo går fi nt. Holdet har
kørt turen mange gange, så det går hur-
tigt gennem ørkenen. I Armadillo er der
pause, der bliver tømt lastbiler og fortalt
røverhistorier.
- Det begynder at blive mørkt, så vi får
pakket sammen og tager af sted. Vi har
kørt mange gange i mørket før, så det var
der ikke noget i. Man kører lidt langsom-
mere end ellers, men bortset fra det, er
det ikke noget problem, husker Th omas.
Forrest i kolonnen kører den pansrede
mandskabsvogn (PMV) med kolonnefø-
reren og hans folk. Lette opklaringsfolk
fra Gardehusarregimentet.
- Da vi kommer til det område, som vi
kaldte Kindergarten, melder Moe over
nettet, at alt er stille og roligt, og at ko-
lonnen kan fortsætte frem mørklagt.
Th omas står op i tårnet på sin MAN SX
Kammerater som
ØJENVIDNE
Når danske soldater træder på en mine eller dør i
ildkamp, så er de ikke alene. Omkring dem er kamme-
raterne, der ser det hele ske. Thomas er en af dem.
Han så tre kammerater køre på en mine i deres PMV
- Da vi kommer ind til lejren,
bliver vi modtaget af en masse
mennesker. Jeg når at se, at fl agene
er gået på halv. Der tænkte jeg;
”Okay. Vi har nok mistet dem”.
12 Hæren nr. 1 | 2010
(pansret lastvogn). Han har taget tjansen
som skytte, der er en kold tjans, men med
den bedste udsigt hævet op fra lastbilen.
Fra den kan han se lysene i lejren Price.
- Det hele gik meget stærkt. Drønet,
braget og så ildkuglen, der rejste sig. Der
tænkte jeg bare: ”Fuck, shit”. Det var det
eneste, jeg tænkte.
Eskortesektionens soldater prøver
på at rydde en sikker sti frem til den
brændende PMV, men har svært ved at
komme helt tæt på. PMV’en er fyldt med
ammunition, der antænder i varmen, og
der lyder skud over det hele.
- Så vidt muligt prøver man at bevare
roen. Man håber på det bedste, men
inderste inde vidste jeg jo godt, at de ikke
var der mere.
Modtaget af fl ag på halv
Trods den voldsomme ulykke, hersker
der ro på stedet. Saniteten kommer frem,
og fra den nærliggende Price kommer en
hurtig reaktionsdeling (QRF) for at sikre
området. Alt imens får ingeniørerne mu-
lighed for at fi nde en ny rute ind til lejren,
som resten af kolonnen guides ind på.
- Da vi kommer ind til lejren, bliver vi
modtaget af en masse mennesker. Jeg når
at se, at fl agene er gået på halv. Der tænk-
te jeg: ”Okay. Vi har nok mistet dem”. Og
jeg havde det elendigt. Vi havde jo lige
talt sammen i Armadillo.
Folkene fra kolonnen bliver samlet og
får at vide, at køreren i PMV’en klarede
sig ud selv, men at de tre andre var afgået
ved døden. Folk knækker sammen, og
feltpræsten gør alt, hvad han kan for at
hjælpe og trøste.
Et rigtig træls job
Th omas og hans makker bliver udpeget
til at blive tilbage i Price, så de ved første
dagslys kan køre tilbage til ulykkesstedet
og bjærge den udbrændte PMV.
- Det var slet ikke spor morsomt. Det var
det sgu ikke. Man kunne ikke lade være
med at danne sig billeder af, hvordan
personerne i PMV’en måtte have set ud.
Men vi havde givet hinanden hånden på,
at vi tog derud og løste opgaven godt,
hurtigt og professionelt.
Da Th omas og hans makker kommer
ud til ulykkesstedet, har QRF-delingen
sammen med militærpolitiet (MP) og
sanitetsfolkene været der hele natten og
ryddet op.
Synet, der møder Th omas og hans mak-
ker, er den pansrede mandskabsvogn,
der er revet i stykker. Omkring den går
britiske EOD-folk (sprængstofeksperter),
dansk MP og soldater fra QRF-delingen.
Der er lidt småsnak, men ellers er der
stille.
- Der var en træls stemning derude. Og
en mærkelig lugt. Ikke af brændt men-
neske eller noget, bare en mærkelig lugt.
Og der ligger heller ikke grimme ting
som sådan, siger Th omas og tøver. Og
fortæller så om, da han løfter et stykke
metal op, og der ligger en fi nger.
- Vi talte ikke meget sammen i bilen
tilbage mod Bastion. Det, vi lige havde
set, var ikke særlig fedt. Det skulle vi lige
tygge på.
Kom gennem efterreaktion
Eftervirkninger har der været nogle af. Det
var svært at sove i nætterne efter. Rampe-
ceremonien med de tre kister var hård. Det
var svært at køre ud i ørkenen første gang
efter den nat. Sidst de var der, mistede de
tre mand. Hvad så denne gang?
- I dag har jeg det utrolig godt. Psyko-
logerne dernede gjorde et stort stykke
arbejde. Det samme med feltpræsten. Og
så er folk gode til at stimle sammen og få
talt sammen. Det resulterer alt sammen
i, at man har det ok i dag, siger Th omas.
Det var ikke hans første udsendelse. Det,
mener han også, er medvirkende til, at
han har det godt i dag. Rutinen og erfa-
ringen. Også selvom han skulle igennem
ting, han kunne have været foruden.
- Det var en underlig følelse den morgen
at gå rundt derude ved PMV’en. Det
kunne have været én selv. Hvad nu hvis
vognen havde været fyldt med personer.
Men samtidig så hjalp det at se det i
dagslys. Så man selv kunne se det og ikke
skulle høre på rygter. Jeg havde allerede
om natten tilbudt, at jeg gerne ville
hjælpe med at rydde op.
Men her bagefter er jeg glad for, at jeg
ikke var med til det.
Jeg er glad for, at det var væk.
Når det nu var nogen, man kendte godt.
Kammerater som
ØJENVIDNE
Det er sørgeligt og dystert, men også meget
værdigt, når der holdes Ramp Ceremoni for døde
kammerater. Fotos: Christina Jo Larsen.
Log Train på vej gennem Helmands ørken.
Den 19. december 2009:
- kører en PMV med fi re mand på
en mine.
- de tre i lastlugen omkommer på
stedet. Sergent Jacob Moe, kon-
stabel Sebastian la Cour Holm
og konstabel Benjamin Davi Sala
Rasmussen.
- køreren kan selv kravle ud af den
brændende PMV. Han redder
livet ved, at bunden på PMV’en
fl yver op og skærmer, så han ikke
udsættes for samme tryk.
- det var første gang, så mange dan-
ske soldater omkom på én gang.
- transportdelingen tog rundt til de
tre gravsteder den 19. december
2010 for at mindes deres kam-
merater.
Hæren nr. 1 | 2010 13
PMV’en i løbet af det sidste par måneder,
hvor sneen har gjort store dele af Born-
holm – på lige fod med mange andre
hårdt ramte egne i Danmark – ufrem-
kommelig. Begejstringen over de 45 år
gamle PMV’ers styrke er til at mærke på
majoren.
- De to PMV’er har fået lov til at vise,
hvad de kan – helt til grænsen. Jeg har
blandt andet hængt på bugen i en kæmpe
snedrive, fordi bælterne ikke kunne få fat.
Men til sidst fi k de dog fat, og vi kunne
fortsætte, siger Torben H. Petersen.
Alternativ ambulance
Det Bornholmske Hjemmeværn har lige
som mange andre hjemmeværn landet
Af Marie Højlund,
journalist, HOK
Major i Det Bornholmske Hjemmeværn,
Torben H. Petersen, har ikke for alvor
kørt i en pansret mandskabsvogn (PMV)
i små tyve år. Til gengæld har han fået
lov til at køre adskillige døgnvagter i
over også assisteret ved ambulancekørsel.
Men der har været tilfælde, hvor am-
bulancen ikke havde en chance for at
komme frem, selv om PMV’en forsøgte
at bane vejen, og så må Falckredderne
have et lift i PMV’en.
- Vi har været steder med så meget sne,
at vi aldrig havde fået et almindeligt
køretøj igennem. Derfor har vi sammen
med Falck indrettet en skrabet udgave
af en ambulance i en af PMV’erne med
blandt andet hjertestarter og en båre,
siger Torben H. Petersen, der kan berette
om adskillige akutte opgaver i forbindelse
med Hjemmeværnets samarbejde med
Falck på Bornholm.
- Et barn med en brækket arm, et par
dårlige hjerter og en hjerneblødning, og i
dag har vi hentet en dialysepatient, hvor
ingen andre køretøjer kunne komme
frem, siger Torben H. Petersen.
Forsvaretbesejrer snemasser
Fo r s v a re t b e s e j r e r s n e m a s s e r
Kong Vinters test
af forsvarets
beredskabs formåen
har på knap to måneder
krævet så mange mande-
timer, at det svarer
til næsten 16 hele
årsværk
Hærens stærkeste bjærgningsvogn,
Leopard A1, var på arbejde i
snemasserne i blandt andet Th y.
Foto: Totalforsvarsregion Midt.
14 Hæren nr. 1 | 2010
30.000 mandskabstimer
Hvor længe Kong Vinter skal prøve at erobre Danmark, er der
forskellige bud på fra meteorologernes side. Den landsdækkende
indsats mod snemasserne har været gennemført af Totalforsvars-
regionerne og koordineret af Nationale Operationer i Hærens
Operative Kommando. Her forventer major Knud Nielsen, at
antallet af mandetimer på nationalt plan runder de 30.000, in-
den foråret vinder ind på snemasserne. Disse skal fordeles på det
faste personel fra primært hæren, der har bemandet bjærgnings-
vogne og PMV´er og det frivillige personel fra hjemmeværnet,
der har taget sig af alle øvrige opgaver.
- Det har været en voldsom opgave lige oven på klimatopmø-
det, COP 15, hvor hjemmeværnet også var i frontlinjen. Det er
en kæmpe indsats af de mange hjemmeværnsdistrikter, der har
betydet, at forsvaret har kunnet holde den mest livsnødvendige
kørsel for redningstjeneste og brandvæsener i gang, men nu
kunne vi sådan set godt bruge lidt forår og varme, siger Knud
Nielsen.
Antallet af timer brugt på at køre i PMV forventes at nå op på
5000, og antallet af timer i øvrige køretøjer forventes at komme i
nærheden af 10.000.
På Bornholm har man indtil videre brugt 2000 mandetimer på
sneberedskabet, og i Region Sjælland har man allerede brugt
10.000 mandetimer på at assistere ambulancer og køre for de
lokale hjemmehjælpere på især Lolland og Falster.
Følg med påForsvaretsegen TV-kanal
www.forsvarskanalen.dk
Nyheder | Reportager | Interviews
Meninger + meget andet
Ses bedst i Microsoft Explorer
Antallet af timer brugt på at køre i PMV
forventes at nå op på 5000, og antallet
af timer i øvrige køretøjer forventes
at komme i nærheden af 10.000.
Falck-reddere indrettede en interimistisk ambulance i en pansret
mandskabsvogn, og det fungerede fi nt. Foto: Søren Hvam.
Når det ikke gik mere med de almindelige ambulancer, måtte reddere og
paramedicinere sadle om til forsvarets sanitets-PMV´er. Foto: Søren Hvam.
15Hæren nr. 1 | 2010
uddannelsen, så samarbejdet mellem
kommandør, skytte og kører kan trænes
i alle muligheder situationer. Og efter
øvelserne er der mulighed for tilbagemel-
dinger fra instruktør eller eskadronchef,
som kan vise hele forløbet i alle dets
detaljer lige så mange gange, det ønskes.
- Den helt store fordel ved den opda-
terede simulator er, at vi kan øve alle
de situationer, som kampvognene kan
tænkes at optræde i, siger instruktør på
simulatoren, seniorsergent Søren Ellega-
ard Olesen.
- Vi kan således lave alt fra rene skydeba-
neøvelser, hvor vi tidligere stod i alt slags
vejr på minibanen og proppede salonam-
munition i et minigevær, og til direkte
indsættelser i alle mulige kampformer. I
simulatoren har vi også køreren koblet
på, så stillingsindtagelse og stillingsvalg
indgår også som en integreret del af
simulationen. Derudover kan vi med seks
Af Kaj-Ivan Bæk,
journalist, HOK
Kampvognsdelings-simulatoren har
fået ny software og computere, så nu
kan seks kampvogne Leopard2 A5
kæmpe med og imod hinanden i mange
forskellige situationer igen og igen
På Dragonkasernen i Holstebro står der
tre containere med kampvognssimulato-
rer, og dermed har kampvognsbesætnin-
gerne fået stærkt forbedrede muligheder
for at indøve taktik, procedurer og samar-
bejde i et realistisk miljø. Dermed vil
besætningerne være langt bedre rustede
og mere parate til at gennemføre øvelser
og skydninger på en mere korrekt og nøj-
agtig måde og med en større succesrate.
Med ny software kan systemet anvende
kampvogn Leopard 2 A5, og systemet er
meget mere end et skydeteknisk anlæg,
for det er designet til at indgå i førings-
simulatorer øve delingsindsættelse, og det
giver både delingsførere og eskadronche-
fen helt nye muligheder for at træne sig
selv og deres vognkommandører.
Søren Ellegaard Olesen peger desuden
på, at den skarpe skydetræning bliver
mere eff ektiv, når alle procedurer er gen-
nemtrænet i simulatoren. Det betyder, at
der ikke mindst er en økonomisk fordel
i at ”tørtræne” i simulatoren, før man
drager ud på Kallesmærsk Hede eller et
andet skydeterræn og blæser dyre, skarpe
Seks Leoparder i ildkampi tre containere ved JDR
Seks Leoparder
I ILDKAMP
VideoHvis du vil se video
med kampvognssimulatoren,
skal du gå på HOK´s hjemmeside
www.forsvaret.dk/hok og gå ind i
den elektroniske udgave af Hæren.
Er du allerede på nettet, klik på linket her!
Der er også en simu-
latorplads til kamp-
vognskøreren, så han
kan træne sammen med
vognkommandør og
skytte. Fotos: Jill A. W.
Martinsen.
16 Hæren nr. 1 | 2010
granater af. En succesfuld skydeøvelse
med deraf følgende selvtillid hos skytter
og vognkommandører kan således gen-
nemføres med meget få ”forbiere”, og det
sparer ammunition i uddannelsen.
I princippet kan terrænet, der kører som
baggrund for øvelser og skydninger, også
skiftes ud, så det passer til netop det
landskab, som man forventer at kæmpe
i. I dag er der danske landskaber og et
afghansk, og de er så godt gengivet, at
de opfattes som meget realistiske af
brugerne.
Introduktionen af Steel Beast startede
for omkring ti år siden, da daværende
oversergent Johnny Clemen Jensen ( JC)
mente, at et privat kommercielt spil
(Steel Beast) burde udvikles, så det kunne
bruges af kampvognsbesætningerne. Det
var der ikke fuld tilslutning til dengang,
men JC fortsatte stædigt sin kamp, og
sidst i januar kunne han se resultatet af
sine anstrengelser som seniorsergent og
en af de ansvarlige for simulation ved
Hærens Kampskole i Oksbøl.
Seks Leoparder
I ILDKAMP
Kontakt hærenHærens Operative Kommando (HOK) Tlf. 9962 4970 www.hok.dk /[email protected]
HOK Telefonavis Tlf. 7010 1071
DANILOG
Postadresse til udsendte
samt oplysninger om
rotationsfl yvninger m.m.
Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden fi ndes oplysninger om samtlige missioner,
hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt
oplysninger om rotationsfl yvninger.
www.danilog.dk
www.forsvaret.dk/danilog
Forsvarets Psykologer
Krisevagttelefon
Tlf. 3915 1900 (9-15)
Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og
weekend/helligdage 13-15)
Socialrådgivning
(Vagthavende Psykolog)
Tlf. 3915 1300 (DAG)
Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)
Kammeratstøttelinien
(De Blå Baretter)
Tlf. 8060 8030 www.80608030.dk
Familienetværket / pårørende.
(Hærens Konstabel- og Korporalforening)
Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden. www.hkkf.dk
Lægefaglig støtte Henvendelse til tjenestestedets infi rmeri
Gejstlig støtte Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst
Der er ikke megen plads til skytte og kampvognskommandør, men det er de
realistiske forhold, de også har i den rigtige kampvogn.
De mange monitorer kan bruges af instruktør og chef
til dels at overvåge øvelser og skydninger og til at
gennemgå udvalgte dele af forløbet efter øvelsen.
17Hæren nr. 1 | 2010
uddannelse af den pulje, der skulle blive til
360 veluddannede chauff ører fra hjem-
meværnet. Det viste sig at blive en opgave,
der involverede alle hjemmeværnsregio-
nerne under ledelse af Totalforsvarsregion
København, der ligeledes koordinerede
uddannelse og udvælgelsen til de mange
andre opgaver, hjemmeværnet var pålagt,
blandt andet search (gennemsøgning af
køretøjer), sweeping (sikring mod bomber
og sprængstof ) af køretøjer og objekter,
objektovervågning samt objektbevogtning
– en kæmpeopgave.
For MOVCON (transportkontrol og
-styring) og mit vedkommende var vi
to mand, der i september etablerede
os på Kastellet i København for at få
konkretiseret opgaven og organisationen
og herunder i samarbejde med UM at
få opbygget de områder og installatio-
ner, der skulle bruge under COP 15. Vi
tog udgangspunkt i de teoretiske 105
delegationer, og hertil skulle vi etablere
et passende sted, der havde plads til 432
køretøjer samt busser, kørselskontor,
opholdsrum for vagtchauff ører med
mere. Samt en kommandostation i Bella
Centret (BC).
Det blev meget større
Men som nævnt blev vi meget klogere på
antallet af deltagende lande. 161 VIP-
delegationer svarende til 664 køretøjer
og busser var det tal, der først ramte os
primo december. Forud herfor havde
politiet besluttet, at vores vognparkom-
råde også skulle rumme al sweeping af
vare- og personkøretøjer, der skulle til
Bella Centeret og sikkerhedshotellerne.
Det betød helt naturligt en forøgelse af
personel på stedet og blev en udfordring,
der kun blev løst ved ”føring på stedet” og
et godt samarbejde imellem MOVCON,
hjemmeværnet, politiet og Skat.
MOVCON fra Det Danske Internatio-
nale Logistikcenter havde slået hoved-
kvarter op i Bella Centret og havde fået
tilført ekstra personel fra Totalforsvarsre-
Klimatopmødet blev enstørre udfordring end ventet- men opgaven blev løst, primært på grund af fremragende samarbejde
mellem de involverede danske myndigheder
CO P 1 5
Store overvågningsskærme viste dels nyheder og situationer i København under
COP 15, og de indgik også i de daglige briefi nger. Foto: MOVCON.
Af Carsten Granzow,
major, chef for Movement Control
Centre International
For mit vedkomne blev COP 15 (Co-
operation of the Parties) skudt i gang i
januar 2009, hvor trafi ksikkerhedsgrup-
pen under Udenrigsministeriet (UM)
var samlet første gang. Her mødte jeg
de samarbejdspartnere, som skulle blive
det netværk, der skulle løfte den samlede
transportopgave under COP 15 – UM
logistikgruppe, Protokollen, Politiets
Efterretningstjeneste, Færdselspolitiet,
lederne af de akkrediterede, Forsvars-
kommandoen og Finansministeriet.
Dette var hovedgruppen, der skulle dække
alt fra transport med de off entlige trans-
portmidler, indkvartering af deltagerne
samt modtagelse af specialfl y og alle VIP
(Very Important Persons) kørslerne.
Hvert af disse arbejdsområder fi k egne
grupper, der arbejdede intensivt på at
få løst de vidt forskellige udfordringer.
En udfordrende faktor var, at delegati-
onsantallet var ukendt og dermed også
antallet af embedsmænd og NGO´er
(non-governmental organization, = „ikke-
statslig organisation“).
Det blev tidligt klart, at vi først efter
FN´s generalforsamling i slutningen af
september ville have en indikation af, om
det blev et klimatopmøde eller blot et
klimamøde. Da også dette trak ud, var vi
nødt til at beslutte et tal på 105 delegati-
oner som worst case. Vi skulle imidlertid
blive klogere
Kæmpeopgave for hjemmeværnet
Parallelt med dette var der inden for mit
ansvarsområde påbegyndt udvælgelse og
18 Hæren nr. 1 | 2010
Af Kaj-Ivan Bæk,
journalist, HOK
Længe før den danske befolkning be-
gyndte at kende til udtrykket COP15,
var opgaven med at sørge for transport-
opgaver omkring det enorme opbud
af ministre, præsidenter, delegerede
og andre direkte tilknyttede havnet
hos MOVCON (transportkontrol og
-styring) ved DANILOG (Det Danske
Internationale Logistik Center) i Vor-
dingborg. Og det var helt naturligt.
Mov´erne (som de kaldes internt) har,
siden Danmark begyndte at påtage sig
opgaver i udlandet, spillet en stadig
større rolle, når enheder skal fl yttes. Men
denne gang var det en opgave af dimen-
sioner, man ikke tidligere havde været
ude for. Eller måske rettere. Af en helt
anden karakter, end den rent militære.
- Der var 49.000 delegerede fra 143
lande tilmeldt COP15, heraf ikke færre
end 5000 pressefolk. Desuden havde
vi på transportlisten FN´s generalse-
kretær og 161 VIP (Very Important
Persons), der skulle have en særlig
betjening. Vi havde ansvaret for dagligt
at fl ytte rundt på mellem 15.000 og
18.000 mennesker, og derfor måtte vi
tage både fantasi og alle mulige trans-
portmidler i brug, fortæller chefen for
Mov´erne, major Carsten Granzow.
- Det er gået godt, men vi har også
lært en masse. Jeg har måttet træff e
beslutninger på stedet og trække på
mit ”guldkort” for at få det til at lykkes,
men det har været en prioritering, og
det skulle ikke være vores skyld, hvis
noget ikke lykkedes.
- Alle har gjort en fremragende ind-
sats, selv om jeg vil sige, at der er en
enkelt gruppe, som jeg vil indstille til
en medalje for deres indsats. Desværre
har jeg fået at vide, at en sådan medalje
ikke fi ndes, så nu får de bare at vide
af mig, at de er mine personlige helte.
Og det må så være godt nok i denne
omgang, siger Carsten Granzow.
Mov´erne har holdt til forskellige ste-
der i København, blandt andet i nær-
heden af Fisketorvet og i Københavns
Lufthavn. De har transporteret VIP´s
og andre betydningsfulde personer
rundt i 176 limousiner, 165 minivans
og 32 busser + 27 særlige COP15-bus-
ser. Der har været brugt 365 chauff ører,
heraf 283 mand fra hjemmeværnet,
politiet har deltaget med 300 eskorte-
ledere, og når køretøjerne ikke lige var
på gaden, blev de holdt under obser-
vation i og ved et 50.000 kvadratmeter
stort garageanlæg.
gion Midt i Jylland. Her var de samplace-
ret med udenrigsministeriets logistikgrup-
pe, og herfra blev alle kørselsdispositioner
i koordination med politiet og UM tildelt
og tilrettelagt. Herefter overgik kørslerne
til kortegelederen, eller hvis det var ad
hoc-kørsler for UM eller andre, direkte
underlagt MOVCON.
Det blev en udfordring, der som tidligere
nævnt også voksede undervejs, efterhån-
den som landene meldte sig til.
MOVCON var døgnbemandet i BC i
med en plancelle og en operativ celle samt
en forbindelsesoffi cer i Hovedstadens
Beredskab (HB) – dog kun i dag- og af-
tentimerne. Den pågældende var placeret
på Politigården, så vi løbende var klar til at
indsætte de kapaciteter, vi rådede over som
første indsats, hvis dele af det off entlige
transportsystem blev blokeret. Ud over
dette havde vi også et busberedskab, der
kunne bruges af politiet, hvis der blev be-
hov for fl ytning af mange demonstranter.
Men som alle ved, forløb COP 15 relativt
fredeligt, og som ofte var der mange, der
ikke blev indsat, men alle var klar.
Vi afsluttede COP 15 den 22. december,
og en stor tak skal lyde til alle vores sam-
arbejdspartnere.
De burdehave enmedalje
Major Carsten Granzow var nødt til at
optræde i civil, idet kun FN Police måtte
komme i Bella Centret i uniform. Her han
besøg af chefen for Hærens Operative Kom-
mando, generalmajor Niels H. Bundsgaard.
Foto: Kaj-Ivan Bæk.
COP15:MOVCON fra DANILOG har udført en kraft-præstation før og underklimatopmødet og kan notere endnu ensucces på jobkortet
I og omkring denne 50.000 kvadratmeter store
hal ved Vasbygade holdt blandt andet de store li-
mousiner til brug for VVIP (Very, Very Important
Persons), almindelige biler, busser og politibiler til.
Foto: MOVCON.
19Hæren nr. 1 | 2010
Nye FAC’er til ISAF trænerClose Air Support i Portugal
Nye
FAC’er
Når hold 10 tager til
Helmand-provinsen,
er det blandt andet
med superuddan-
nede Forward Air
Controllers, der
nu også kan lede
jagerfl y ind mod mål
fra helikopter.
første weekend udforsket på en cirka fem
timers vandretur, så vi fi k øvet os i brugen
af en ny GPS.
På vores nye hotel boede også de portugi-
siske helikopterpiloter samt teknikerne
til de fem Alouette-III helikoptere, som
samt at træne CAS procedurer både
fra luften og jorden.
De tre danske og den litauiske FAC kom
hurtigt op på 73 ”controls” (FAC styrer
fl yet mod målet over radioen). Heraf blev
de 16 afsluttet med skarpskydning med
20 millimeter maskinkanon, så erfaring
i samarbejdet med piloterne blev hurtigt
udbygget.
I starten af ugen fl yttede TACPs fra Lei-
ria tæt ved Monte Real-basen til Covilha,
som ligger ved foden af Portugals højeste
bjerg (1995 meter). Bjerget blev i den
Af Jimmy Mogensen,
kaptajn, næstkommanderende
TACP-batteri, Varde
Hæren stiller i forbindelse med fl y-
vevåbnets Winter Hide deployering
til Portugal et lille Tactical Air Party
(TACP) bidrag bestående af Forward Air
Controller (FAC) og TACP befalings-
mænd fra det kommende ISAF hold 10
samt tre ekstra FAC, i alt syv mand. Et
af hovedformålene med deployeringen er
at gennemføre Close Air Support (CAS)
En helt ny disciplin er at være
FAC i luften. Her foregår det i en
Alouette-III helikopter, noget
man lige skal vænne sig til.
20 Hæren nr. 1 | 2010
Nye
FAC’er
skydes med maskinkanon, også kaldet
”strafi ng”.
Øvelsen foregik cirka halvanden times
kørsel fra Monte Real basen hos en por-
tugisisk mekaniseret brigade. Terrænet
måler ca. 15 gange 10 kilometer, så der
var god plads at boltre sig på. Da øvelses-
området er hjemsted for de portugisiske
kampvogne og skarpskydning for disse,
står der en masse gamle kampvogne og
andre pansrede køretøjer, som jo passen-
de kunne bruges som mål til vores F-16.
Efter lidt ”tørtræning” (kaldet dry runs)
var det tid til HOT runs med High
Angle Strafi ng (HAS) angrebsprofi ler.
En disciplin der først for nylig er blevet
gennemført om natten af danske piloter.
Af sikkerhedsmæssige årsager skal om-
rådet omkring målene markeres med lys,
så vi måtte hurtigt en tur i det lokale su-
permarked og indkøbe LED-lygter. Der
skulle improviseres lidt ved opstillingen
af lygterne, og her viste portugiserne sig
til stor hjælp, idet pigtrådspæle hurtigt
blev fremskaff et fra den nærliggende
garnison. Igen viste vores udstyr sig rigtig
godt. Faktisk måtte amerikanerne ind-
rømme, at de var misundelige på noget af
vores grej.
Udover føromtalte øvelser er det også
blevet til Urban CAS træning, altså fl y-
støtte i tæt bebyggede områder. Det er en
disciplin, som i særdeleshed kræver god
kommunikation mellem pilot og FAC.
Ved hjælp af et særligt kort (Spotmap)
gøres piloten konstant opmærksom på
folkenes placering på jorden.
fj endestyrke. Det giver et meget realistisk
billede af en kampsituation fra luften.
Operationerne er gennemført både i
lys og mørke. En ”bonus” ved at afvikle
operationer i mørke er udover det rent
faglige, at vi også får udvekslet erfaringer
og set hinandens mørkekampudstyr. Her
er det positivt, at vi på ingen måde står
tilbage hverken for portugiserne eller
amerikanerne.
Konvoj-kørsel
i de portugisiske bjerge
En af udfordringerne på alle øvelserne
hernede er sproget. Ikke alle portugisere
kommunikerer lige godt på engelsk, så
tegn og fagter tages fl ittigt i brug, så alle
til sidst opnår en fælles forståelse for pla-
nen. En anden udfordring har været vej-
ret. Det har den sidste uge været meget
blandet, og temperaturen har svinget fra
-5 med hård vind til 15 grader og skyfri
himmel. Det har til tider gjort forhol-
dende meget udfordrende, men dog ikke
større end de kunne overvindes.
Som nævnt har vi gennemført skydning
med skarp ammunition i ugens løb.
Grundet terrænets begrænsninger måtte
der ikke smides bomber, men derimod
portugiserne deltager med. Da ugen var
omme, havde vi fået et nært kendskab til
disse helikoptere, idet vi for første gang
fi k afprøvet vores funktion som Airborne
FAC (kontrol af fl y fra en luftbåren plat-
form). Det er en disciplin, vi ikke træner
hjemme i Danmark.
Øvelsen viste sig dog at være noget større,
end vi hærfolk lige havde fanget, og kon-
ceptet COMAO (Combined Air Opera-
tions) er nu blevet introduceret for os.
Udover ”vores” fi re helikoptere med
portugisiske specialstyrker og F-16 som
eskorte foregik der en større luftkamp
over os med i alt 27 deltagende fl y og
helikoptere, der bekæmpede fj endtlige fl y
i stor højde for at sikre vores del af opera-
tionen. En af dagene blev der også kastet
faldskærmssoldater ud fra et C295 fl y,
endda med en vindstyrke på 16 knob, så
nogle landede faretruende tæt på træerne,
der omkransede dropzonen. En stor op-
levelse som deltager; og meget lærerig.
FAC i Alouette-III helikopter
En af ugens øvelser var ”convoy escorts”,
som i ”al sin enkelthed” går ud på at
sikre en konvoj under forskydning. Til
dette har portugiserne stillet en mindre
styrke til rådig blandt andet bestående
af pansrede mandskabsvogne samt en
Litauiske og amerikanske FACs taler
danske fl y ind på fj endtlige mål.
Portugisisk mekaniserede enheder hjælper med til
at skabe konvojer, der skal beskyttes fra luften.
Det er blevet til en hel del fl yvninger fra basen i Monte
Real. Der tørtrænes en hel del med FAC og pilot, før der
for alvor kommer skarpt i maskinkanonerne.
21
Af Søren Schwartz,
kaptajn, efterretningsoffi cer
Hæren har netop sat en ny uddannelse
i søen. Den skal målrettet uddanne og
opdatere offi cerer og befalingsmænd, der
vælger efterretningstjeneste som deres
spor.
I modsætning til tidligere er der nu en
mulighed for at skabe sig en karriere i at
vælge efterretningstjeneste (eller E-spor
som det kaldes). Hæren har nemlig
erkendt, at man er ret god til at uddanne
e-personel før udsendelser, hvorimod det
har knebet med at fastholde erfaringerne
efter udsendelserne. Men det bliver der
lavet om på nu. Og samtidig er vejen
banet for at stige til oberst i graderne og
eventuelt opnå en Master i analyse.
En af de offi cerer, der har valgt e-tjene-
sten til, fortæller her om, hvordan han
stiftede bekendtskab med denne særlige
militære gren.
- Jeg landede i efterretningssektionen
(S2) i Den Danske Kampgruppe på
ISAF hold 6 med en frisk grundlæggen-
de efterretningsuddannelse fra VUT-I
(Videreuddannelse trin 1). Jeg havde
ingen anden efterretningsuddannelse
eller E-karriere at læne mig op ad. Jeg
fi k mit eget efterretningsansvarsområde
og tog fat på arbejdet med at forstå, hvad
der foregik derude.
Jeg kan se tilbage på en væsentlig person-
lig udvikling inden for fl ere områder. Jeg
oplevede, at min opfattelse af modstan-
deren skred fra at fokusere udelukkende
på fj endtligtsindede individer og deres
handlinger til i lige høj grad at forstå be-
tydningen af lokalbefolkningens accept/
tolerance over for fj endtlige handlinger.
Jeg kastede mig ud i opgaven med at
anvende de forskellige indhentnings-
midler og enheder. Det var alt fra de
fysiske, elektroniske og visuelle indhent-
ningsmuligheder til selv at stå derude
i den skarpe ende og lære ved selvsyn.
Jeg kom med en traditionel opfattelse
af efterretningsoffi cerens rolle, hvor han
fremlægger, hvad fj enden vil, kan og gør
i rammen af koldkrigslignende operative
standarder. Men jeg oplevede, hvordan
efterretningsoffi ceren bidrog med meget
mere end blot at vurdere modstanderens
muligheder. Efterretningsoffi ceren var
med til at foreslå hvilke tiltag og midler,
der kunne iværksættes for at modvirke
modstanderens eff ekt.
Følelse af succes
- Jeg er kommet hjem med en følelse af,
at efterretningstjeneste er noget, jeg vil
beskæftige mig noget mere med. Ikke
mindst fordi det er vildt spændende,
men også fordi man bliver helt opslugt,
når man først begynder at arbejde med
virvaret af familier, stammer og traditio-
ner, som trækker de enkelte modstandere
i den forkerte retning.
På trods af frustration og en magtesløs-
hed over for tragiske hændelser lykkes
det alligevel gang på gang for efterret-
ningsoffi ceren at foreslå, hvad der skal
til for at tage luften ud af modstanderen.
Og når man så ser, at det lykkes, har man
virkelig en følelse af succes.
Alt i alt har jeg fået en rigtig god fagligt
bekræftende oplevelse, som har givet mig
et solidt springbræt videre i E-sporet.
E-tjenestenblev min skæbne...
Jeg kom med en traditionel opfattelse
af efterretningsoffi cerens rolle,
hvor han fremlægger, hvad fj enden vil,
kan og gør i rammen af koldkrigs-
lignende operative standarder.
E-tjenesten blev
MIN SKÆBNE
Læs mere om E-sporet i
HærenUpdate ”Ny mulighed
for karriere som efterretnings-
offi cer”, der kan rekvireres
frit hos Hærens Operative
Kommando, LE-35 eller
Forfatteren på
patrulje i Helmand.
22 Hæren nr. 1 | 2010
Nye bøger
Den kolde krig
Ny viden om den 9. april 1940
Muren faldt for 20 år siden. De fysiske spor efter Den kolde Krig
er ved at være visket bort. Først nu kan man se Den kolde Krig i et
større perspektiv. Nogle af de datidige opfattelser har måttet revide-
res, men det har ikke ført til enighed om tolkning af perioden.
I Nye fronter i Den kolde Krig kan du læse om de nyeste resultater
– især om Danmarks forhold til omverdenen og den politiske, øko-
nomiske og kulturelle påvirkning samt om spænding og détente.
Men også om den politiske brug af Den kolde Krig.
Gyldendals forlag
Carsten Due-Nielsen,
Rasmus Mariager, Regin
Schmidt med fl ere.
352 sider
Kr. 299,95 vejl.
Nye
BØGER
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940
har gentagne gange været genstand for
debat om hvorvidt den danske regering var
vidende om og måske endda involveret i
tyskernes planer på forhånd. Den 18. marts
udkommer en ny bog ”9. april 1940 – hele
historien”, der tager fat på emnet på en
kontroversiel måde. Den hævder nemlig, at
danske ministre var vidende om og havde
accepteret tyske planer om besættelse af
Danmark, som skulle bruges som spring-
bræt til Norge.
Forfatteren og foredragsholderen, Dan Hil-
fl ing Petersen, beskriver selv bogen således:
”Danmark blev invaderet fl ere steder tidligt
om morgenen den 9. april. København blev
indtaget af skibet Hansestadt Danzig, der
sejlede forbi Middelgrundsfortet, hvor det
ikke lykkedes at aff yre én eneste kanon,
og gennem et minefelt der ikke fungerede.
Uden at løsne et skud brød tyskerne ind på
Kastellet, og i løbet af få minutter var de
danske soldater og offi cerer taget til fange.
De skibe, der skulle forsvare havnen, var
ikke bemandede.
Mange uforklarlige hændelser
Efter samme mønster, altså uden at løsne
et skud, sejlede tyske skibe på samme tids-
punkt ind og invaderede Nyborg, Gedser,
Assens, Korsør, og lufthavnen i Ålborg blev
erobret af faldskærmsjægere. I Sønderjyl-
land fi k tyskerne lidt spredt modstand, da
de gik over grænsen. Den danske indsats
blev dog svækket af direktiver fra forsvars-
minister Alsing Andersen, som forinden
havde passiviseret forsvaret med en række
indgreb. To timer efter invasionen kapitule-
rede den danske regering.
De mange underlige og uforklarlige hæn-
delser har lige siden været diskuteret, og de
har været årsag til mange myter. Hvorfor
planlagde vi ikke at forsvare Danmark?
Ved at studere hændelserne og sammen-
holde dem med de tyske angrebsplaner
og krigsdagbøger, er det lykkedes mig at
opstille en ny teori, der ser ud til at kunne
forklare, hvordan det gik til
Hemmelig bistandspagt
Storadmiral Erich Raeder ønskede at
erhverve baser på Norges vestkyst, for at
Tyskland kunne stå stærkt i Nordatlanten
ved den ventede konfrontation med Eng-
land. I efteråret 1939 besluttede Hitler at
sætte disse planer i værk.
En hemmelig gruppe af offi cerer planlagde,
at Jylland skulle bruges som transitland for
jernbanetransport, og lufthavnen i Ålborg
og havnen i Frederikshavn skulle benyttes
som støttepunkter ved et angreb på Norge.
Dokumenterne viser, at Tyskland ville opnå
tilladelse til dette ved at lægge et diplomatisk
pres på Danmark.
Hvis de danske myndigheder ikke accepte-
rede, skulle de trues med en militær besæt-
telse af hele landet. Der blev indgået en
bistandspagt, hvor tyskerne fi k tilladelse til,
hvis situationen en dag gjorde det nødven-
digt, at trænge ind i Jylland. Aftalen blev af
gode grunde holdt hemmelig.
Tiltag der bevidst
svækkede forsvaret
Forsvarsministeren gik aktivt i gang med at
svække Danmarks militære beredskab for at
begrænse tab af menneskeliv, når tyskerne
en dag uvarslet gik over grænsen. Senere, da
general Falkenhorst overtog planlægningen,
blev det alligevel besluttet, at hele Danmark
skulle besættes med militær magt. Beslutnin-
gen blev taget den 28. februar 1940 uden at
Danmark blev orienteret. Derfor forventede
tyskerne ikke modstand, og de anvendte
bevidst risikable og usædvanlige militære
metoder, som kun kunne gå godt ved en
ringe modstand. Ved denne krigslist blev
den danske regering taget på sengen. Bogen
udkommer på Schønbergs forlag 18. marts.
Forfatter og foredragsholder
Dan Hilfl ing. 23Hæren nr. 1 | 2010
L a s t b i l e r o g i l d s k u k k e re
Danskerne donerer lastbiler og ildslukkere
KOSOVO:
Den sidste danske lejr
på Balkan, Camp Olaf Rye,
lukkede midt i februar. I arbej-
det med at rydde op og pakke
ned i lejren er en del materiel,
deriblandt mere end 30 køretøjer,
blevet doneret til Kosovo Police.
Også to lokale kommuner
har fået donationer
En hel hal på donationspladsen er fyldt
med materiel doneret til Kosovo Police.
Materiellet tæller blandt andet det riot
control udstyr, som ses her.
Foto: Charlotte Holm Andersen.
L a s t b i l e rl e rr o go g o gg i li l i li l d s kd s kd s kd s k k ku k ku k ku k k e ree ree re
24 Hæren nr. 1 | 2010
Af Charlotte Holm Andersen,
journalist
Lastbiler, snekanoner, kuglepenne, ild-
slukkere, skovle, pigtråd – listen over ma-
teriel, der er blevet doneret, er alenlang.
- Det er hele tiden en balancegang, om
det kan betale sig at pakke materiellet
og sende det hjem til Danmark, siger
oberstløjtnant og chef for DDLE KFOR
(Danilog Deployable Logistics Element)
Flemming Meinertz.
Han ankom sammen med 21 kolleger
fra DDLE til Camp Olaf Rye i starten
af januar.
- Vi tog os af lukningen af lejren og
hjemtagningen af materiellet, siger han.
Men noget af materiellet blev ikke sendt
hjem til Danmark, men blev doneret væk.
Der er fl ere aspekter, der spiller ind, når
materiellets skæbne skal besegles.
- Noget materiel, eksempelvis pulver-
slukkerne, er for dyre at sende hjem. Så i
stedet for at smide det ud, er det bedre at
donere det.
- Desuden er meget af det udslidt, selv
om det ser pænt ud på overfl aden. Flere
af køretøjerne er således mere end 20 år
gamle, konstaterer Flemming Meinertz.
Køretøjerne tæller mere end 30 lastbiler,
GD’er og folkevogne. Den glade modta-
ger er Kosovo Police, der også har sat sig
på andre eff ekter – blandt andet mange
kilometer pigtråd og riot control udstyr
(udstyr til brug ved uroligheder eksem-
pelvis hjelme og skjolde.)
- Kosovo Police er meget taknemmelige
for donationerne. Det muliggør nogle
ting for dem. Der er fl ere områder i
bjergene, hvor de ikke har kunnet komme
frem, fordi de ikke har haft terrængående
køretøjer, men nu har de jo fået et antal
GD’er af os, fortæller Flemming Mei-
nertz.
Hjælp til lokale Kosovo´er
Også to lokale kommuner, Skenderaj og
Zubin Potok, har fået del i donationerne.
De er valgt ud, fordi det er de kommuner,
danskerne primært har bevæget sig rundt i.
Desuden er det helt bevidst, da den
ene er kosovo-albansk og den anden er
serbisk.
- Vi prøver at dele sol og vind lige – der
er 150 lots, og de to kommuner har haft
mulighed for at prioritere, og hvis der så
har været sammenfald mellem priorite-
terne, så har vi trukket lod, siger Flem-
ming Meinertz.
Når donationsmodtagerne kommer for at
afhente tingene, får de udleveret en slags
kontrakt skrevet på deres eget sprog, hvor
diverse retningslinjer er skrevet ned.
Det drejer sig blandt andet om, at tinge-
ne ikke må videresælges. I tilfældet med
køretøjerne til Kosovo Police forpligter
det sig desuden til at sørge for, at køretø-
jerne bliver sandblæst, så de ikke fremstår
som det danske forsvars køretøjer.
- Selvfølgelig er det svært at kontrollere
det, men med hensyn til køretøjerne så
har vi lavet en aftale med EULEX (den
internationale politistyrke i Kosovo) om,
at det skal tjekke op på, at sandblæsnin-
gen rent faktisk fi nder sted, siger Flem-
ming Meinertz.
Oberstløjtnanten fortæller, at han på et
tidspunkt overvejede at holde en auktion
i stedet for at donere materiellet væk.
- Problemet her er bare, at det så er dem,
der har pengene, der byder på en auktion.
Vi tror på, at vi ved at donere det har
ramt dem, der har brug for det. Desuden
ville en auktion kun kunne indbringe
småpenge, og hvordan skulle vi i øvrigt
rent praktisk have gjort det, spørger han.
- Vi har haft rigeligt at se til, men det har
været en supergod oplevelse, og det har
ligget os meget på sinde at afslutte vær-
digt hernede, slutter Flemming Meinertz.
Nogle af de her borde og bænke har tidligere
stået udenfor cafeteriet i lejren – mange
soldater har gennem tiden siddet ved og på
dem blandt andet ved festlige lejligheder. Nu
er de doneret væk til én af de lokale kommu-
ner. Foto: Charlotte Holm Andersen.
Flemming Meinertz (stående) og Erik Kjær
fra DDLE KFOR forsøger at bevare over-
blikket – der er mange ting at tage højde for,
når en lejr skal lukkes ned. Foto: Charlotte
Holm Andersen.
Rasmus Iversen har de seneste
uger haft sin faste gang på donations-
pladsen i Camp Olaf Rye. Her sætter
han et skilt i forruden på én af de
folkevogne, der er blevet doneret væk.
KP står for Kosovo Police. Foto: Charlotte
Holm Andersen.
25Hæren nr. 1 | 2010
Af Charlotte Holm Andersen,
journalist
Missionen i Kosovo er lykkedes. Fra en
tilstand af regulær borgerkrig for blot
10-12 år siden hersker der om ikke dyb
fred så væsentligt fredeligere tilstande i
landet i dag.
Derfor lukkede den danske lejr, Camp
Olaf Rye, den 12. februar.
Nedrivningen af lejren begyndte allerede
så småt i december 2009 og tog for alvor
fart i starten af januar 2010, da 22 mand
fra DANILOG (Det Danske Internatio-
nale Logistikcenter), der var ansvarlige
for lukningen af lejren, ankom.
Det danske engagement i Kosovo er dog
ikke forbi med lukningen af Camp Olaf
Rye.
Fremover får danskerne base cirka 25
kilometer længere sydpå i den franske lejr
Novo Selo.
Fra og med Hold 22, som kom til Novo
Selo i midten af februar, neddrosles den
danske militære indsats – den samlede
styrke går fra cirka 300 mand til cirka
180 mand.
Den nye reducerede styrke er en del
af Multinational Battle Group North
(MNBG-N)og består i hovedtræk af en
let infanterienhed på godt 100 mand og
et logistisk støtteelement på godt 50 per-
soner. De resterende danskere i Kosovo
skal arbejde i det franske hovedkvarter i
sektor nord som forbindelses- og obser-
vationshold og som militærpoliti.
Lige indenfor døren i konstabelmessen ”Gimle” stod en sortmalet kiste den sidste
måneds tid af lejrens levetid – måske som et forsøg på at vise lejren den sidste ære.
Efter mere end ti år på bagen og efter at have huset omkring 10.000 soldater fordelt
på 21 hold lukkede den sidste danske lejr på Balkan, Camp Olaf Rye, for bestandig
fredag den 12. februar.
Hvil i fred, Camp Olaf Rye
Historie
Camp Olaf Rye
LUKKET
Den serbiske hær forlod Kosovo i juni 1999, efter
at NATO havde gennemført en 77 dage lang luft-
krig imod Serbien. Derefter blev den internationale
NATO-styrke KFOR med dansk troppekontingent og
opbakning i FN’s Sikkerhedsråd indsat. Styrken har
medvirket til at lægge en dæmper på områdets natio-
nalistiske stridigheder.
Broen over fl oden Ibar, der forbinder Mitrovicas
overvejende albanske bydel i syd med den overvejende
serbiske i nord, er blevet symbol på konfl ikten. Danske
soldater har fl ere gange blokeret broen for at forhindre
ophidsede folkemængder i at genantænde konfl ikten
på den modsatte bred.
I marts 2004 opstod der uroligheder, som meget
hurtigt bredte sig til hele Kosovo. I Mitrovica kom det
til sammenstød mellem kosovo-albanere og kosovo-
serbere, og fra Danmark vurderedes det nødvendigt
at udsende et forstærkningsbidrag på cirka 100 mand
til den danske bataljon i Mitrovica. De opholdt sig to
uger i området for at støtte bataljonen, inden situa-
tionen var så meget under kontrol, at de kunne vende
hjem igen.
Kosovo erklærede sig selvstændigt den 17. februar
2008, og indtil videre har omkring 65 lande godkendt
uafhængigheden, heriblandt Danmark.
En lokal entreprenør med sine folk i fuldgang med nedrivningen.
26 Hæren nr. 1 | 2010
Alternativt et billede fra arkivet, hvor der sker noget på
pladsen ved fl agstangen – fra de ”gode, gamle dage.”
Der er ikke meget tilbage på første sal i hovedbygnin-gen, men støvlerne skal da lige have en omgang!
Stabens medarbejdere er i fuld gang med at pakke eff ekter i containeren.
Selv ikke den frygtløse fl odhest ”Dolph”
kan vide sig sikker i kampens hede! Den symbolske kiste, der står lige indenfor
døren i konstabelmessen ”Gimle”.
Flaget blev taget ned for sidste gang den 12. februar 2010. Flemming Meinertz var øverst ansvarlig for lukningen af lejren, og han stod i spidsen for en parade: Vi stryger fl aget den 12. februar, når den sidste soldat forlader lejren. Jeg tager fl aget med hjem i min kuff ert, om jeg så skal have overvægt.
27Hæren nr. 1 | 2010
Flere sårede soldater får pengeAf Marie Højlund,
journalist, HOK
Tre af de største danske fonde for
hjemvendte soldater melder om en øget
interesse for at søge økonomisk støtte
i den svære tid efter en fysisk eller psy-
kisk krigsskade.
Det er ikke uden omkostninger at drage
i krig. Nogle vender hjem med ar på krop
eller sjæl. Nogle vender slet ikke hjem.
Derfor er der i kølvandet på Danmarks
deltagelse i internationale missioner
opstået fl ere fonde, hvor soldater og
efterladte kan søge om økonomisk støtte.
Tre af disse fonde melder alle om en øget
interesse fra både soldaterne selv, de på-
rørende og fagpersoner. Men også private
donorer begynder at få øjnene op for den
gode sag og begynder at støtte fondene
økonomisk.
Fonden Soldaterlegatet har i 2009 fået
over 250 ansøgninger. Hovedparten af
ansøgningerne kommer fra soldaternes
faglige organisationer, men også almin-
delige mennesker begynder at indstille
en hjemvendt soldat, som de mener, har
brug for et ekstra skulderklap eller nogle
fl ere penge.
Hærens egen fond, Hærens Regimenters
Hjælpefond, har også oplevet, at der er
fl ere sårede soldater i 2009 end tidligere,
der beder om økonomisk hjælp.
Overassistent Iben Laursen Kjærgaard
holder til daglig styr på indstillingerne til
Hærens Regimenters Hjælpefond.
- Jeg kan se på indstillingerne, at kon-
taktoffi cerer og forsvarets socialrådgivere
i større grad indstiller tilskadekomne
soldater, siger Iben Laursen Kjærgaard
og oplyser, at der den 4. marts vil blive
uddelt i alt 19 legater ud af i alt 24 an-
søgninger.
- Vi er meget taknemmelige for den
øgede interesse for fonden og de private
donationer, som det har kastet af sig. Det
betyder, at vi kan uddele 164.000 kroner
til marts frem for kun 25.000, siger Iben
Laursen Kjærgaard.
Psykiske skrammer
Hos både Soldaterlegatet og Støt-
teordningen for soldater og pårørende
(STSOP) meldes der om en særlig stor
mængde af psykiske skader og deraf
mange ansøgninger om hjælp til psyko-
logbehandling. Det er på trods af, at for-
svaret ellers tilbyder psykologbehandling,
så længe både nuværende og tidligere
soldater ønsker det.
Formanden for STSOP, René Dall Qvist
Rasmussen, ser en del af indstillingerne,
før de sendes videre til dem, der bevilger
støtten, og han er også selv mellemleder
inden for Forsvaret og har tidligere været
udsendt.
- Jeg tror, at mange af soldaterne hellere
vil søge om støtte til psykologbehandling
i det private end gå til forsvarets egne
psykologer, som alle fornemmer har ri-
geligt at se til i forvejen. Det sidste, man
ønsker, er at være en belastning for syste-
met, siger René Dall Qvist Rasmussen.
Hos Soldaterlegatet, hvor der er uddelt
over en halv million kroner til psyko-
logbehandling, oplever sekretariatschef
Ann-Christina H. Salquist, at de mange
ansøgninger om hjælp til psykologbe-
handling kommer fra tidligere ansatte
ved Forsvaret.
- Det er primært mennesker, der af den
ene eller anden årsag, har fået opbygget en
modvilje over for forsvaret, og som ikke
ønsker at modtage mere hjælp fra den
side, siger Ann-Christina H. Salquist.
Hos Hærens Regimenter er Iben Laur-
sen Kjærgaard kun stødt på én ud af 24
indstillinger, der søgte om hjælp på grund
af psykiske årsager. Resten var indstillet
på baggrund af fysiske skader eller en
særlig indsats.
Også hjælp til dem derhjemme
Både Soldaterlegatet og STSOP kan
søges af efterladte og pårørende til ud-
sendte soldater. Det benyttede ti procent
af ansøgerne til Soldaterlegatet sig af.
Det er i følge Ann-Christina H. Salquist
helt i tråd med fondens politik om også
at hjælpe pårørende til soldater.
- De uddelte legater hjælper også de
pårørende til at komme videre med
tilværelsen efter endt udsendelse, og er
– i mange tilfælde – en hårdt tiltrængt
håndsrækning, siger Ann-Christina H.
Salquist.
STSOP har også fokus på en anden
gruppe af soldater, når de vælger, hvem
der skal have støtte.
- Der er faktisk også nogle af de soldater,
der arbejder herhjemme, som kommer til
skade og får brug for lidt ekstra opbak-
ning ud over den samfundet og forsvaret
tilbyder. Tit bliver de, der er kommet til
skade herhjemme, sat på et B-hold, der
ikke får samme hjælp, som dem, der er
kommet til skade på en international mis-
sion, siger René Dall Qvist Rasmussen.
Mange vender hjem efter at være kommet til skade i en
af de internationale missioner. De har ofte brug for hjælp,
og den står der efterhånden en del organisationer og
fonde klar til at yde. Arkivfoto.
- Vi er meget taknemmelige for den
øgede interesse for fonden og de private
donationer, som det har kastet af sig.
