HærenNr. 1 | 2011 | 21. Årgang

TEMA - side 10 - 15:

Militær sikkerhed– skal være en bevidst ingrediens i vores hverdag. Derfor skal den have et eftersyn, siger oberst Jørgen Høll, HOK.

Mød oberstløjtnant Charlotte Wetche, der er Militær Assistent

for NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen

Nice tomeet you, sir!

Side 16

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dkKommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

RedaktionAnsvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Steen Møller PetersenLedelsessekretariatetHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Journalist Kaj-Ivan BækTlf. 97 10 15 50 tast 7038Dennis Vang KnudsenTlf. 97 10 15 50 tast 7039Presseo!cer Hans VedholmTlf. 97 10 15 50 tast 7034

Layout | produktion GB Gra"sk

Tryk CS Gra"sk

ISSN 1902-5726

Hærens Operative KommandoPresse- og Informationssektionenwww.forsvaret.dk/hoke-mail: hok-presse@mil.dk

Abonnement:Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

FotoHvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | UdgivelserUdkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk.Årsabonnement kr. 125,-Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Side 18TEMA side 10-15

Side 26

MIL

IT

ÆR SIKKERHED

Indhold

Side 16

Side 8

Vægavis nomineret .......................... side 3

Afghanere finder IED´erfor danske soldater ...................... side 4

Første DANCON-marchi Green Zone ..................................... side 6

Hæren ude af Kosovo ..................... side 8Hjemmeværnet repræsenterer nu Danmarki KFOR-missionen.TEMA: Militær sikkerhed ................. side 10-15Fokus på den militære sikkerhed.Charlotte Wetche ............................ side 16Militær Assistent for Anders Fogh Rasmussen- følg en ”helt almindelig dag“

Danmark bidrager til NATOs hurtigereaktionsstyrker i 2012 ................. side 18

Ny 2 centimeter kortserie på trapperne ................................... side 20

Militærgeografisk Afdeling – en verden af muligheder ............. side 22

Soldaterrekreation i Holstebro ..... side 24

Nyt træningstøj til ansatte i Forsvaret ........................................ side 26

ISAF-indsats på vej på museum .... side 27

2 Hæren nr. 1 | 2011

HærenLEDER

3

Vægavis nominerettil journalistisk pris

Af gode grunde kan vi ikke vide, om vægavisen kan ”gå hele vejen” og tage prisen (redaktionen sluttet 22. februar), men alene det at være nomineret kan vel retfærdiggøre at afsløre de tanker, der har ligget bag skabelsen af HOK´s lavteknologiske kommu-nikationsplatform.- Den primære målgruppe er soldater af alle grader. Men mens de #este chefer og ledere "nder deres faglige information på nettet, så er forholdene anderledes for en soldat, der måske står og laver eftersyn 1-4 på sit køretøj om eftermiddagen, siger jour-nalist Kaj-Ivan Bæk, HOK, der er idémanden bag vægaviserne.- Med mine mange år i forsvaret som baggrund ved jeg, at soldatens ”førstevalg”, når han får fri, ikke er hærens o!cielle hjemmeside eller en $ern forligsportal. Han har heller ikke i almindelighed adgang til en intranet-computer. Han vil nok vælge sin favorithjemmeside, sin e-mailkonto eller en social netservice i stedet. Der vil altså være en restgruppe på anslået 25-30 procent, vi ikke kan nå via de elektroniske midler. Og da opgaven var at kommunikere ”ud i alle hjørner”, måtte der jo tænkes anderledes. Og det blev så til vægaviserne, som er inspi-reret dels af Mao midt i 1960´erne og dels en fællestillidsmand på Bang og Olufsen, hvor jeg var informationschef i slutningen af 1970´erne.

På modtagerens betingelserKaj-Ivan Bæk fortæller, at han altid har hyldet det journalistiske princip, der går ud på at informere på modtagerens betingelser. Det gælder journalistisk, og det gælder valg af medie. Når man så må acceptere, at vi ikke når hinanden, fordi den pågældende vælger andre web-steder end os, så må vi jo komme derhen, hvor soldaten er.- Det er der, hvor han kan se, hvornår han har vagt og fri, og hvornår han kan spise og sove. Og det gør man på en centralt placeret øvelses- og vagtliste ved kommandokontoret. Og lige ved siden af den hænger altså HOKs vægaviser. Jeg ved, at der på mindst en kaserne også hænger vægaviser på meget utraditio-nelle steder, nemlig på indersiden af 28 toiletdøre, siger Kaj-Ivan Bæk.Der sendes desuden vægaviser i pdf-format A3-størrelse ud til militært personel i FN-tjeneste, internationale missioner og øvrig tjeneste over hele verden, ligesom de faglige organisationer og totalforsvarsregionerne får vægaviser. Efter aftale med Hæ-rens Konstabel- og Korporalforening sender denne desuden en kopi til samtlige tillidsmænd med besked på, at disse aviser skal hænges op, så alle får mulighed for at orientere sig om, hvad der skal ske for den enkelte i fremtiden.

Enkelhed og en overraskende effektiv kommunikationsform i en højteknologisk tid placerer HOK vægavis blandt de nominerede til journalistpris

Af Erik Bøttger,presseo!cer

Dansk Journalistforbund (kreds 5) har nomineret Hærens Operative Kommandos vægaviser til en pris som ”Årets over-raskelse”. Prisen skal uddeles ved en gallafest i ”Hall of Fame” i Holstebro fredag den 25. februar.

Sent fredag aften lykkedes det HOK

vægavis at ”gå hele vejen” og vinde den

journalistiske pris ”Årets overraskelse”.

I nomineringsteksten hed det:

”Soldater, der render rundt i felten, læser

ikke e-mails eller intranet. For at fange

deres opmærksomhed fandt Kaj-Ivan

på at bruge en ældgammel, journali-

stisk platform: Vægavisen. Artikler om

forsvarsforligets udmøntning hænger

strategisk, hvor soldaterne ikke kan

undgå at komme forbi.

En overraskende e%ektiv kommunikati-

onsform midt i højteknologien”.

Sidste:Vægavisen fik pris

3Hæren nr. 1 | 2011

- Vi hjælper og respekterer hinanden trods vores forskellige kulturer og religio-ner, siger Abdul Awal, mens han sipper af sin te.- Vi har det tilfælles, at vi er militærfolk, og vi har det samme mål, forklarer Abdul Awal. Han refererer hermed til ANA’s samarbejde med de danske soldater.De er netop vendt tilbage fra patrulje til en nærliggende landsby, som tidligere har været skueplads for voldsomme kampe mellem danske soldater og oprørere.- Vi patruljerer hyppigt, så $enden har svært ved at få fodfæste. For fem måneder siden var det et farligt område, men nu har vi kontrollen, fortæller Abdul Awas.

bor sammen med Charlie-kompagniet i Patrol Base Line. Lige nu er det delings-føreren, premierløjtnant Abdul Awal, som har kommandoen, mens chefen er på leave.

Af Sisse Dall, presseo!cer,Den Danske kampgruppe ISAF11

Der sidder syv mand på tre madrasser, som er lagt ud i en hesteskoform langs væggene. Tre af dem er iført uniform, mens de resterende "re er iført afghansk shalwar kamez – en lang hvid skjorte med matchende løse bukser. Der drikkes te og diskuteres, mens $ernsynet kører i baggrunden. Det er opholdslokalet for den afghanske kompagnichef, som

Samarbejde med ANA

Samarbejdet mellem den afghanske hær (ANA) og de danske soldater i Patrol Base Line er bedre end nogen-sinde, og lokale fra området udpeger hyppigt IED’er (improviserede sprængladninger) til stor glæde for soldaterne. De afghanske soldater har i samarbejde med deres kollegaer i Charlie-kompagniet fået kontrol over landsbyen, som ligger ved Patrol Base Line

Afghanere finder IED´erfor danske soldater

Sanger (vagttårn) ved Malvern, som er en del afPatrol Base Line.

- Vi hjælper og respekterer hinanden trods vores forskellige kulturer og religioner. Vi har det tilfælles, at vi er militærfolk, og vi har det samme mål.

4 Hæren nr. 1 | 2011

Skole på vejANA arrangerede i midten af februar en stor Shura i Patrol Base Line (red. et samråd/møde), hvor 59 mænd fra lokalsamfundet mødte op for at diskutere fremtidige tiltag i området. På Shuraen blev det blandt andet vedtaget, at der skal oprettes en skole, som vil blive den eneste mulighed for undervisning i området. Det blev også vedtaget, at skolen skal lægges tæt op ad Patrol Base Line, så sol-daterne lettere kan sørge for sikkerheden omkring den.- De lokale tør komme til lejren, hvilket er en klar indikator på, at sikkerhedssi-tuationen er blevet bedre, siger Benedikt, som er en del af delingen Civilt-Militært Samarbejde (CIMIC) i Patrol Base Line.- Hold 10 har skabt forudsætningerne for, at vi nu kan holde disse Shuraer, fort-sætter Benedikt fra CIMIC, som støtter Shuaren økonomisk. Forholdet mellem de lokale og soldaterne præges i øjeblikket af en høj grad af gen-sidig tillid. I løbet af de sidste to uger har lokale udpeget eller a#everet seks IED’er (red. improviserede sprængladninger). - ANA er ved at overtage kontakten til de lokale, og det kan kun lade sig gøre, fordi ANA gør et fantastisk stykke arbejde med at styrke relationen til folk i området, fortæller Leo, som er tolk for

Den Danske Kampgruppe i Patrol Base Line. Chefen for Charlie-kompagniet, major Claus Schmidt, er enig og tilføjer:- De lokale glæder sig til, at ANA skal overtage sikkerhedssituationen i området, og de afghanske soldaterne er gode til deres håndværk. Nu er vores næste skridt at lære dem mere om planlægning af operationer. Claus Schmidt lægger ikke skjul på, at han ser ANA som en ligeværdig samar-

bejdspartner, og hans kontor ligger kun tyve skridt fra hans samarbejdspartner i ANA, som han ser jævnligt.

- ANA har været rigtig gode til at ud-nytte muligheden for at få et tæt forhold til de lokale i området. Jeg håber bare, at vi kan blive ved med at opretholde sik-kerhedssituationen her i området, slutter Claus Schmidt.

Samarbejde med ANA

Danske tolke og britiske og afghanske soldater i samråd i ANA’s kvarter.

ANA soldater sammen med en lokal og en dansk soldat, på vejen mellem Bridzar og Malvern i Patrol Base Line.

Shura i Patrol Base Line. Chef for Charlie-kompagniet, Claus Schmidt, taler med de fremmødte til shuraen den 15. februar.

5Hæren nr. 1 | 2011

DA N CO N - m a rc h

FørsteDANCON-marchi Green Zone

Af Mette Vosgerau,presseo!cer, ISAF Hold 10

- Man kan i hvert fald mærke, at man lever.- Hold mund! At kalde det en historisk udveksling af ord vil nok være i overkanten – og så al-ligevel ikke. For det blev sagt, da vablerne for alvor begyndte at gnave på den første DANCON-march i Green Zone no-gensinde. Og det var stolte soldater, der kunne smide støvlerne efter 20 kilometer

Der er tradition for, at danske enheder,

der er udsendt, gennemfører en DAN-

CON-march (Danish Contingent). Der

er blevet gennemført mange af slagsen i

både Camp Price og Camp Bastion, men

Charlie-kompagniets DANCON-march

var den første o!cielle i Green Zone.

FAKTA

Alle i kompagniet gik marchen, men forskudt i tid.

Hæren nr. 1 | 20116

med fuld oppakning op og ned ad Route Sephton – den vej der forbinder de "re baser i Patrol Base Line (PBL), og som soldaterne for bare seks måneder siden ikke kunne bevæge sig på uden at blive angrebet.Hold 4, der var i Afghanistan i 2008, gennemførte dog en DANCON-lignen-de march, lige før holdet skulle hjem. Men den var ikke o!ciel, og der blev derfor ikke uddelt diplomer for gennem-førelsen, der strakte sig ned i Green Zone samt i og omkring lejren Sandford.- Det er fedt, at det er muligt, det her. Det er virkelig et bevis på, at vores ar-bejde har gjort en forskel. Det bliver man stolt over, siger KD, der sammen med sine kammerater fra Charlie-kompagnet

nu er tilbage i Danmark og har overladt Patrol Base Line til næste hold danske soldater.- Soldaterne har arbejdet utrætteligt på at sikre området og gøre baserne bedre. Det er ganske enkelt imponerende, siger chefen for kompagniet, major Eskil Vil-lareal Berger.Men arbejdet har også haft konsekvenser. Kompagniet har mistet tre soldater i de seks måneder, det har ligget i PBL.- Den her march går vi for Simon, Mik-kel og Samuel. De ville have været stolte, siger Eskil Villareal Berger.Alle i soldater i Charlie-Kompagniet og de tilhørende assets gennem- førte marchen.

Det sidste stykke gik op ad bakke. Route Sephton snor sig i baggrunden.

Der blev marcheret i hold og solo, og der var stolthed og tilfredshed ved hjemkomsten.

7Hæren nr. 1 | 2011

Ude af KOSOVO

Hæren ude af KosovoHold 23 har i sin periode været i be-redskab som quick response force¸ der hurtigt kunne rykke ud for at hjælpe, hvis det skulle ske, men der har ikke været brug for det. Hele NATO-styrken blev allerede for et år siden, i januar 2010, reduceret, så den kom til at bestå af 10.000 soldater i stedet for 15.000 som hidtil. For Dan-mark betød det, at et KFOR-hold kom til at bestå af 180 soldater i stedet for 350. Denne reducering var første trin i en tretrins-raket, som NATO-landenes for-svarsministre har besluttet at bruge som en plan for nedtrapningen af indsatsen i landet.I februar tog man så trin to og reduce-rede NATO-styrken igen. Denne gang fra 10.000 til 5500. Hæren har taget sit bidrag på 150 soldater hjem, og i stedet har Hjemmeværnet udsendt en bevogt-ningsdeling, der skal stå for bevogtning og adgangskontrol i den franske lejr Novo Selo, hvor den danske KFOR-styr-ke også har holdt til det sidste stykke tid. Udover bevogtningsdelingen udsender Hjemmeværnet også fem stabso!cerer, der skal sidde i KFOR-hovedkvarteret i Pristina.

Fra provins til landCirka 12.000 danske soldater har været udsendt til KFOR siden 1999, hvor den jugoslaviske hær forlod Kosovo. NATO

havde forinden gennemført en luft-kampagne mod civile og militære mål i Jugoslavien. Det drejede sig blandt andet om militærbaser, fabrikker, vandværker og infrastruktur, og efter 77 døgn med bombardementer gav Jugoslavien efter for NATOs krav om at trække styrkerne ud af Kosovo og anerkende Kosovo som en provins med hjemmestyre. Efter tilbagetrækningen blev KFOR-styrken indsat med 50.000 soldater. KFOR skulle blandt andet afvæbne de kosovo-albanske grupper, der havde deltaget i kampene og medvirke til at lægge en dæmper på de nationalistiske stridigheder mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere.

Fra februar overtog Hjem-meværnet KFOR-missio-nen, og hærens cirka 150 mand store bidrag er rejst hjem til Danmark

Af Søren Lindhardt,journalist, HOK

Siden 1999 har cirka 12.000 soldater fra Hæren været udsendt til Kosovo som bidrag til Kosovo Force-missionen (KFOR). Men i februar trak Hæren sit 150 mand store bidrag hjem, og i stedet tog 30 soldater fra Hjemmeværnet af sted for at varetage sikkerheden i den franske lejr Novo Selo, hvor det danske hærbidrag holdt til, siden den danske lejr Olaf Rye blev lukket.

Behovet er mindre nuDen 15. februar indstillede Hold 23 ope-rationerne og gjorde klar til at tage hjem som det sidste hold fra Hæren. Sikkerhedssituationen i Kosovo er i dag så rolig, at politiet i Kosovo selv kan håndtere eventuelle uroligheder sam-men med civile samarbejdspartnere. Der er fortsat spændinger mellem albanere og serbere i landet, og skulle situationen eskalere, er KFOR-styrken fortsat klar til at bakke de lokale myndigheder op.

Gennem årene har mange nydt godt af det høje beredskab inden for førstehjælpen.

8 Hæren nr. 1 | 2011

Ude af KOSOVO

erfaringerne fra det første. Holdet består hovedsageligt af yngre medlemmer af Hjemmeværnet, da de skulle begynde den forberedende uddannelse med kort varsel. Helmuth Borchert er overbevist om, at de sagtens kan løse opgaven:- Det minder om en driftsopgave, som vi tidligere har løst på Hærens kaserner. Vi forventer, at det kommer til at køre stille og roligt. Truslen dernede vurderes at være meget lav mod KFOR enheder. Den største trussel er tyveri. Trusselsniveauet er faktisk mindre end mod danske kaser-ner på grund af terrortrusler, siger han.

Medlemmer af Hjemmeværnet, der udsendes til Kosovo, er ansat på tre-måneders kontrakter, hvoraf 14 dage er missionsforberedende uddannelse.

- Vi har selvfølgelig indsamlet nogen erfaring, men trusselsniveauet er et helt andet i Kosovo, så uddannelsen skal til-passes fredelige forhold. Derudover er det en anden struktur, som bevogtningsdelin-gen skal indgå i. I Kosovo indgår vi ikke i en dansk bataljon, så der er nogen, der skal vide noget om alle praktiske forhold. Det er sådan set ligegyldigt, om det er mange eller få soldater, for der skal være styr på intranet, post, administration og den slags, siger major Helmuth Borchert, der er chef for operations- og planlæg-ningssektionen ved Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland.Totalforsvarsregion Syd har opgaven på alle opstillede hold til Kosovo, så der er grundlag for at optimere uddannelsen af de kommende hold, når man har

Broen over #oden Ibar – som fransk-mændene kalder Austerlitz – og som for-binder Mitrovicas overvejende albanske bydel i syd med den overvejende serbiske i nord, er blevet symbol på kon#ikten. Danske soldater har #ere gange blokeret broen for at forhindre ophidsede folke-mængder i at genantænde kon#ikten på den modsatte bred.I marts 2004 opstod der uroligheder, som meget hurtigt bredte sig til hele Kosovo. I Mitrovica kom det til sammenstød mel-lem kosovo-albanere og kosovo-serbere, og fra Danmark vurderedes det nødven-digt at udsende et forstærkningsbidrag på 100 soldater til den danske bataljon i Mitrovica. De opholdt sig i området for at støtte bataljonen, indtil situationen var så meget under kontrol, at de kunne vende hjem igen to uger senere.Kosovo erklærede sig selvstændigt den 17. februar 2008, og indtil videre har omkring 65 lande godkendt uafhængig-heden. Heriblandt Danmark.NATO besluttede i juni 2009, at situa-tionen i Kosovo var stabil nok til at lade NATO KFOR-styrken tage en mere til-bagetrukket rolle som deterrent presence – afskrækkende tilstedeværelse.

Hjemmeværnet er klarI starten af 2010 blev den danske lejr Olaf Rye lukket ned. Den danske KFOR-styrke rykkede over i den franske lejr Novo Selo, hvor Hjemmeværnets bevogtningsdeling fra februar skal stå for adgangskontrol og bevogtning. Gennem længere tid har Hjemmeværnet støttet Hæren i Afghanistan ved at stå for bevogtningen i patruljebasen Bud-wan. Men erfaringerne fra den skarpe mission er ikke til megen hjælp, når de 30 mand fra Totalforsvarsregion Syd skal til Kosovo:

26. april 2003– mistede overkonstabel Susanne Lauritzen livet ved en tra"kulykke nord for Mitrovica. Susanne Lau-ritzen var udsendt som mekaniker fra Trænregimentet på KFOR Hold 8.Ingen danske soldater er blevet såret på KFOR-missionen.

- Det minder om en driftsopgave, som vi tidligere har løst på Hærens kaserner. Vi forventer, at det kommer til at køre stille og roligt.

Tiden med patruljer og konvojer er slut. Nu bevogter en hjemmeværnsdeling hovedlejren Novo Selo.

CIMIC har betydet utroligt meget for at genopbygge Kosovo. Her er major Søren Malle omgivet af dejlige unger.

9Hæren nr. 1 | 2011

M i l i t æ r s i k k e r h e d

Militær sikkerhed:

Det handler mereom holdning end om nøgler, låse og koderAf Kaj-Ivan Bæk,journalist HOK

- Helt enkelt kan man sige, at militær sikkerhed handler om at beskytte klas-si"cerede oplysninger og udstyr mod at komme til uvedkommendes kendskab eller brug. Det er et chefansvar, og det skal gennemføres fra top til bund.Sådan siger Jens Erik Lund, militær sikkerhedsekspert fra Den Militære Sik-kerhedsafdeling ved Forsvarets Efter-retningstjeneste. Han har med sin chef været på besøg ved forsvarets myndighe-der for at tegne en skarpere pro"l af den militære sikkerhed under overskriften ”Der skal strammes op”. Hærens Opera-tive Kommando har med chefen selv for bordenden sat sig for at medvirke aktivt til denne opstramning, og det har fore-løbig medført oprettelsen af en sektion, der speci"kt går ind i sikkerhedsforhold på alle niveauer og i alle sammenhænge. Fra den personlige forståelse af militær sikkerhed over procedurer og faciliteter til beskyttelse af militære oplysninger og udstyr til IT-sikkerhed.

- Det er ikke sådan, at vi lige pludselig er blevet mere sikkerhedsbevidste, for det har vi været hele tiden. Og det er vi ganske enkelt forpligtet til på nationalt plan som medlem af såvel NATO som EU. Det er altså ikke forsvaret, der selv har udstukket de overordnede rammer for det her. Vi opdaterer løbende bestem-melsesgrundlaget, som stiller de helt basale krav til sikkerheden i forsvaret. Og her er det vores mål, at sikkerhedsforstå-elsen eller holdningen til den militære

sikkerhed kommer til at spille en mere fremtrædende rolle på alle niveauer i for-svaret, siger Jens Erik Lund. Og det vil vi naturligvis følge op på med bedre kontrol af den militære sikkerhedstjeneste. Ikke mindst vores chefer skal vide, hvor deres enhed står i forhold til de krav, der stilles til sikkerheden.

Nogen vidste nogetVåbenrøveriet på Antvorskov Kaserne for to år siden var en helt speciel sikkerheds-mæssig hændelse, som forsvaret ikke har oplevet før. Den "k den militære sikker-hedstjeneste til at geare op og sætte sig for at løfte den militære sikkerhed ud af rutinen og op i en tilstand, hvor der bliver fokuseret mere på holdninger og ansvars-bevidsthed end egentlige fysiske sikker-hedskrav til for eksempel låse og alarmer. De mekaniske og elektroniske sikker-hedssystemerne omkring denne særlige hændelse var sådan set gode nok, men der

var nogle forhold, som pegede på, at der også skulle kigges i andre retninger.- Vi kunne se, at der var tru%et nogle dispositioner, som var uhensigtsmæssige set fra en sikkerhedsmæssig synsvinkel. Vi kunne bl.a. konstatere, at det var for let at komme i besiddelse af sikkerheds-nøgler og at isolere vagtpersonalet. Vore overvågningskameraer var ikke gode nok, og der var ikke en direkte overfaldsalarm til politiet. Men nok så betydningsfuldt var det, at ”nogen af de involverede havde kendskab til, hvordan sikkerhedssyste-merne fungerede. Netop det forhold, at det var inden for egne rækker, at man skulle "nde hoved-manden bag røveriet, "k sikkerhedstje-nesten til at formulere en række konkrete krav til sikkerhedsuddannelsen af alle forsvarets ansatte. For eksempel er vi i gang med, sammen med Forsvarsakade-miet, at lave et e-læringsprogram, som

Major Knud Nielsen, koordinerende sikkerhedso!cer for hæren, diskuterer de kommende tiltag med Jens Erik Lund, Forsvarets Efterretningstjeneste. Foto: K,-I. Bæk.

10 Hæren nr. 1 | 2011

bliver tilgængelig på forsvarets netværk.Vi ønsker at forbedre sikkerhedsbevidstheden fra øverste chef til soldaten på det manu-elle niveau. Men der blev da også iværksat forbedringer af sikkerheden på militære installationer, for eksempel sikring af vagtlokaler og brug af overfaldsalarmer. Desuden indskærpelse af sikkerheden ved transport af våben og ammunition. Bestemmelser som faktisk fandtes på forhånd, men hvor bevidstheden om ind-holdet og omfanget af disse bestemmelser trængte til en mental rusketur.

Men ikke mindst på det holdningsmæs-sige område er det væsentligt at sikre, at alle i forsvaret har en forståelse for, hvad sikkerhed er, og at man forholder sig til det. For hærens vedkommende vil det nye sikkerhedselement i Hærens Operative Kommando (HOK) sætte sig i spidsen for en opdatering på det sikkerhedsmæs-sige område både nationalt og i missions-områderne.

Vær opmærksom- Et nyt tiltag i sikkerhedsuddannelsen er noget, vi kalder ”opmærksomhedsud-dannelse”, siger Jens Erik Lund. Den skal

henlede den enkeltes opmærksomhed på de nære omgivelser på og omkring tjene-stestedet. Det er de mange små daglige hændelser og rutiner, hvoraf nogle måske kan afsløre uregelmæssigheder, eller give et "ngerpraj om, at en sikkerhedsmæssig hændelse kan være under opsejling. Vi har lavet en liste over ting, som man skal være opmærksom på, men vi forestiller os ikke, at vi skal til at gå og holde øje med hinanden for at afsløre konspirationer dagen lang. Blot at den enkelte bruger sin sunde fornuft. Den sunde fornuft skal komme fra viden om den militære sikker-hed, og hvad der kan gå galt. Og lige som Politiets Efterretningstjeneste holder øje med bl.a. terrortrusler i den civile del af samfundet, så skal vi i militæret også være opmærksom på, om der sker ændringer i det, vi kalder normalbilledet. Og igen er det viden og holdning, der om noget skal sikre en e%ektiv militær sikkerhed.

Sikkerhed på tasterneJens Erik Lund har et helt klart syn på militær sikkerhed contra brug af mo-derne IT, internet, bærbare lagermedier (PC, USB-stik, DVD etc.), og han slår betingelsesløst fast, at USB-stik eller ret-

tere brugen af dem er årsagen til mange sikkerhedsbrud. Forsvarets ansatte er helt enkelt ikke gode nok til at vurdere risi-koen ved at tage klassi"cerede oplysnin-ger med på de små stik, og derfor vil der komme en opstramning i form af krav om kryptering af de data, der overføres til disse nøgler.- Det er ikke det enkelte medie, der ud-gør risikoen. Det er personen, der trykker på tasterne, der skal tænke sig bedre om. Sikkerhed koster mange penge, og hvis vi et øjeblik kaster blikket ud over forsvarets hegn, vil vi nok blive noget overrasket over de enorme summer, der bruges for at holde et helt samfund sikret mod terror, hacking eller $endtlig overtagelse af vitale samfundsfunktioner, forsyningssikkerhed eller økonomi. Mangel på penge betyder, at vi må bruge hovedet endnu bedre og anvende sund fornuft alle de steder, hvor det er påkrævet og så ellers benytte prin-cippet om ”need to know”. Sikkerhed har på mange områder været reaktiv, men vi skal tænke fremad og designe systemer, så vi kan risikostyre og derved komme en kriminel hjerne i forkøbet, slutter Jens Erik Lund.

Mangel på penge betyder, at vi må bruge

hovedet endnu bedre og anvende sund

fornuft alle de steder, hvor det er påkrævet

Følg med påForsvaretsegen TV-kanal

www.forsvarskanalen.dk

Nyheder | Reportager | InterviewsMeninger + meget andet

Ses bedst i Microsoft Explorer

MIL

IT

ÆR SIKKERHED

11Hæren nr. 1 | 2011

(ODIV) ved Hærens Operative Kom-mando (HOK), oberst Jørgen Høll.Han er om nogen manden, der har et ben i begge lejre, altså ude og hjemme, og han er meget opmærksom på, at den militære sikkerhed får den opmærksomhed, som den skal have.- Overordnet går militær sikkerhed ud på at undgå at afsløre følsomme oplysninger af enhver art over for folk, der ikke har noget at bruge dem til. Det er derfor, vi har vagter, vi låser vores computere, når vi går fra dem, og vi husker at lukke døre og vinduer. Sådan er det også, når du er

missioner har hidtil ikke medført større skader, end de har kunnet afhjælpes før katastrofen. Men den nye verdens mulig-heder rent teknologisk gør, at mulighe-den for et fatalt brud på sikkerheden kan betyde død og lemlæstelse for vore solda-ter. Derfor begynder militær sikkerhed i international tjeneste også herhjemme i den første soldatertid.- Jeg tror ikke, at jeg en eneste gang i min lange karriere har taget hul på et nyt job i forsvaret uden at få en sikkerheds-instruktion det pågældende tjenestested, siger chefen for Operationsdivisionen

Af Kaj-Ivan Bæk,journalist, HOK

For ansatte i hæren, der rejser ud i internationale missioner, betyder militær sikkerhed meget andet end lukkede døre og afdækkede vinduer. Militær sikkerhed for dem kan være den faktor, der afgør, om de lever eller dør. Militær sikkerhed er meget nærværende, når man står med en både direkte og indirekte trussel mod sit liv. Det burde betyde, at man tænker mere over den militære sikkerhed. Det er bare ikke altid, at det sker. Tilsidesættelse af den militære sikkerhed i internationale

M i l i t æ r s i k k e r h e d

Militær sikkerhed:

O-folket forstår at holde kortene tæt til kroppen

MIL

IT

ÆR SIKKERHED

- Overordnet går militær sikkerhed ud på at undgå

at afsløre følsomme oplysninger af enhver art over

for folk, der ikke har noget at bruge dem til.

Jørgen Høll er chef for Operations-divisionen ved Hærens Operative Kommando, og militær sikkerhed ligger ham stærkt på sinde i forhold til soldaternes sikkerhed i de internationale operationer. Fotos: Heri Niclasen og K.-I. Bæk.

12 Hæren nr. 1 | 2011

gennemføre det. Derfor brug sund fornuft og omtanke, og hvis man er det mindste i tvivl om, hvorvidt ens billede kan blive misforstået, så skal man ikke trykke på ”SEND”, men drøfte det med sin sikkerhedsrepræsentant eller nærme-ste foranstående.Men det er ikke kun blandt danske soldater, opmærksomheden indbyrdes skal strammes op. Lokalt ansatte i de danske lejre kommer gennem en omfat-tende screening, før de kan godkendes til for eksempel rengøring, madlavning, vaskerivirksomhed, og områder, hvor der opbevares følsomme oplysninger eller materiel, bliver kun rengjort af danske eller afghanske ansatte med sikkerheds-godkendelse.Anvendelsen af ikke godkendte låse samt tab af nøgler udgør stadig en væsent-lig faktor i kampen mod brud på den militære sikkerhed. Men uddannelse, opfølgning, sund fornuft og en bevidst holdning til militær sikkerhed er stadig den bedste garanti for, at danske soldater tænker sig om og derved undgår at bryde sikkerheden.For at hjælpe myndighederne gennemfø-rer HOK en række sikkerhedstilsyn ved militære installationer ude og hjemme. I de kommende tre år vil der blive gen-nemført et program, der skal højne sik-kerheden generelt i hæren.

komst, minimerer båndbredden til nettet til ”small talk”, fordi de operative forbin-delser har første prioritet. Det begrænser soldaternes mulighed for at ringe eller SMS´e hjem til Danmark, men det er en pris, der skal betales for at den militære sikkerhed kan være så e%ektiv som mulig.

Fokus på sidemanden-De elektroniske muligheder udgør altså en betydelig sikkerhedsrisiko, fordi det enkelte apparat er personlig ejendom og beror hos ejermanden, siger obersten videre.- Elektroniske medier er det vigtigste kommunikationsmiddel til pårørende og venner. Gennem en god kontakt til pårørende opleves der en bedre forståelse for soldaternes liv og vilkår, hvilken igen har en positiv e%ekt på soldaten, idet det elektroniske middel mindsker afstanden psykisk. Det elektroniske medie kan desværre også bruges af den eventyrlystne soldat til at sende fotos og oplysnin-ger til for eksempel hjemlige medier. Informationer, som for soldaten kan være ubetydelige, men som for missionen kan udgøre et brud på sikkerheden. Vi har desværre set, at både citater og fotos er taget ud af en sammenhæng og derfor kan sende et helt andet signal end det, som oprindeligt var meningen. En soldat kan være lige så stolt af sit håndværk og værktøj som en tømrer, men man vil næppe kalde en en tømrer med en slagboremaskine for en bygningsvandal, ligesom en soldat med sit våben ikke behøver være en ”Rambo”-type.- Derfor er påvirkningen fra kamme-raterne af stor betydning, siger Jørgen Høll. Vi skal ikke have et ”big brother” samfund, hvor alle udspionerer alle, men vi må godt være opmærksomme på, om vores kollegaer i et ubetænksomt øjeblik kunne være på vej til at uploade infor-mationer, som kunne betyde et sikker-hedsbrud. Det er ikke angiveri at standse sådanne tiltag. Det er derimod dårligt kammeratskab at lade vedkommende

udsendt i en international mission, men her kan man udtrykke det sådan, at den militære sikkerhed bliver mere intens og aggressiv, jo mere du nærmer dig det taktiske operationscenter (TOC), og det gælder både fysisk og mentalt. Det giver sig udtryk gennem #ere vagter og for eksempel elektronisk adskillelse. Og det er godt nok. Men vi må ikke glemme, at den bedste militære sikkerhed produceres mellem ørerne på soldaterne, og derfor ser jeg gerne, at ældre medarbejdere med overblik og indblik i militær sikkerheds-tjeneste kommer til at præge de unge.

De elektroniske faldgruberSpecielt i Afghanistan har de danske soldater været udfordret af stor afstand til familie og pårørende, samarbejde med totalt ukendte afghanere i det nationale politi og i den afghanske hær samt de begrænsede muligheder for at ”komme af med” oplevelser, der måske har brændt sig fast i sjælen.- De sociale medier som Facebook, Twit-ter, YouTube og hvad de nu hedder, er designet til at udveksle oplevelser af alle slags, videoklip og fotos med venner og bekendte, siger Jørgen Høll.- Derfor orienterer vi meget indgående både under den missionsorienterede ud-dannelse og i lejrene om mulighederne og ikke mindst om de risici, disse medier udgør i kombination med mobiltelefoner med fotomuligheder eller PC´ere i det hele taget. Uden at ville det kan man nemlig komme til at udføre landsskadelig virksomhed ved at lægge oplysninger ud i cyberspace og derved måske være årsag til, at ens kammerater kommer galt af sted. Her gælder det igen, at det er omtanke, der skal standse en sådan handling, for inderst inde ved alle soldater jo godt, at vi aldrig taler om kommende operationer. Nogle af dem taler vi ikke engang om, når de er afsluttet. Vi kan nemlig komme til at levere den brik, som en modstander mangler for at have et fuldgyldigt mønster af vores måde at gøre tingene på, og det vil skade os uacceptabelt.Jørgen Høll fortæller, at man i forbin-delse med særlige hændelser, det vil sige i forbindelse med dødsfald eller tilskade-

I de kommende tre år vil der blive

gennemført et program, der skal

højne sikkerheden generelt i hæren.

13Hæren nr. 1 | 2011

M i l i t æ r s i k k e r h e d

Risikolog, intern kontrol og ikke mindst risikostyring er nogle af de opgaver, som ligger lige for at skulle implementeres. Vi sidder netop i skrivende stund og klargør skrivelser til vore enheder om disse tiltag, herunder ikke mindst hvordan vi ser dem indført.HOK vil i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste gennemføre ind-føring/uddannelse i opgaverne startende med gennemgang af risikolog og egen-kontrol ved mødet for sikkerhedso!cerer i maj 2011.HOK vil ligeledes undersøge mu-lighederne og efterspørgslen for et opfriskningsseminar for sikkerhedsof-"cerer, inden vi tager fat på arbejdet med

den indstilling, vi har til sikkerheden: Er #asken halvtom eller halvfuld, søger vi muligheder eller lader vi os begrænse, når vi ikke får det, vi ønsker os,. Det spørgs-mål vil jeg lade være op til den enkelte.En af vores store opgaver vil forsat være vore sikkerhedseftersyn ude ved enheder-ne som grundlag for årsrapporten om sik-kerheden i hæren. Vi tilstræber ved vore eftersyn samtidig at være sparringspartner omkring løsningsmodeller eller partnere i en dialog om de problemområder, som er knyttet til området sikkerhedstjeneste. Vi ser dog en styrke i de koordinationsud-valg, som er indført og som betyder, at de mange lokale opgaver bliver behandlet og løst på lavest mulige niveau.Når vi ser lidt frem i tiden, vil der være #ere tiltag, som skal implementeres:

Af Kaj-Ivan Bæk,journalist, HOK

Det er første gang i lang tid, at Hærens Operative Kommando (HOK) har fuld besætning på det sikkerhedsmæssige område, idet der nu er tre medarbejdere ansat til målrettet at arbejde med militær sikkerhed. Dette skulle gerne smitte af på den service, som vi tilbyder vore enheder.- Mange af vores sikkerhedso!cerer ude i landet har været frustreret over, at opgaver kontra midler til at løse opga-verne ikke har været tilstede i tilstræk-keligt omfang, siger major Knud Nielsen, koordinerende sikkerhedso!cer for Hæren. Økonomien er stadig en bremse for nogle af vore tiltag, men vi gør, hvad vi kan med rådige midler. Samtidig gør vi Forsvarskommandoen (FKO) med #ere opmærksom på det efterslæb, vi hænger med.Dette til trods sker der forbedringer og tiltag ude i landet. En vigtig faktor er

MIL

IT

ÆR SIKKERHED

Militær sikkerhed:

HOK er klar til støtte

Vi ser dog en styrke i de koordinationsudvalg,

som er indført og som betyder, at de mange

lokale opgaver bliver behandlet og løst på lavest

mulige niveau.14 Hæren nr. 1 | 2011

ring af sikkerhedsinstrukser med videre. Endelig er der hele vagtproblematikken, de kommende kommandocentraler og de regionale indsatsstyrker. Det arbejdes der forsat på i FKO og i operativ komman-do-regi.

Så opgaverne er mange og spektret bredt, når vi taler om militær sikkerhed. Men gensidig forståelse og hjælp er forudsæt-ningen for, at vi når i hus med vores pro-jekter. Derfor er vi i sikkerhedselementet altid klar til dialog og hjælp.

indførelse af risikostyring, som vil blive påbegyndt i starten af 2012.Dette er dog kun et udpluk af de mange opgaver, som er i støbeskeen. Ser vi uden for landets grænser, vil HOK dedikere kræfter til vore udsendte enheder for at støtte disse i forbindelse med revide-

Kontakt hærenHærens Operative Kommando (HOK) Tlf. 9962 4970 www.hok.dk /hok@mil.dkHOK Telefonavis Tlf. 7010 1071DANILOGPostadresse til udsendte samt oplysninger om rotations!yvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden "ndes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotations#yvninger.

www.danilog.dkwww.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets PsykologerKrisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15)Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning(Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG)Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien(De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030 www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden. www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte Henvendelse til tjenestestedets in"rmeriGejstlig støtte Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

Nyt sikkerhedselementHOK har i den nye organisation fået et sikkerhedselement, som består af:

Knud Nielsen, major, koordinerendesikkerhedso!cer for hæren. Henry Sørensen, seniorsergent,

stab HOK’s sikkerhedso!cer.Jørgen Soelberg, kaptajn, koordinerende informationssikkerhedso!cer for hæren.

15Hæren nr. 1 | 2011

Alt er timet og tilrettelagti huset, og vi skal i den sammenhæng sikre, at han kommer til rette sted, med de rette papirer i hånden og ikke mindst i rette tid. Hvis der er noget, der står højt på agendaen, er det præcision i relation til møders start- og sluttidstidspunkt. Men det kan ikke være anderledes, når programmet er så hektisk og så minutiøst planlagt, som det er tilfældet for Anders Fogh Rasmussen. En almindelig arbejdsdag slutter mellem klokken 20 og 21, og så går det ellers hjem til lejligheden til lidt aftensmad eller en løbetur, som det normalt er svært at få presset ind i løbet af arbejdsdagen. - Hvordan foregår det så på rejserne?- Jeg rejser næsten altid med general-sekretæren, men ved besøg i visse lande tager jeg af sted i forvejen. Under forberedelserne af et besøg har jeg møder med alle de væsentligste aktører, som normalt er stats- og udenrigsmi-nisterierne samt sikkerhedstjenesterne. Jeg forsøger altid at komme rundt at se de steder, hvor generalsekretæren skal hen under besøget, og det omfatter også eksempelvis TV og andre nyheds-stationer. Ud over de rent praktiske og sikkerhedsmæssige forhold gennemgår jeg hovedlinjerne i eventuelle interviews,

Charlotte Wetche har været ansat som Militær Assistent (MA) for generalsekre-tær Anders Fogh Rasmussen siden 2009, og det har givet mange oplevelser.- Det var naturligvis en stor oplevelse at møde den amerikanske præsident i det ovale værelse i det Hvide Hus og den russiske præsident Medvedev i Kreml, men for mig var det faktisk en helt særlig oplevelse at være til frokost hos Hendes Majestæt Dronningen hjemme i Dan-mark. Så var der naturligvis også froko-sten med den italienske premierminister Berlusconi – et besøg jeg heller ikke glemmer. ”Farverigt” er nok det udtryk, der dækker bedst... Og så er højdepunk-terne for mig naturligvis at komme på besøg i Afghanistan, hvor jeg altid løber ind i gamle kollegaer fra ind- og udland.- Hvordan er en typisk dag på kontoret?- En typisk dag starter klokken 7.30, ca en halv time før generalsekretæren møder. Så går dagen med interne møder, deltagelse i rådsmøder (hvor alle NATO-landenes ambassadører og militære repræsentanter deltager), forberedelse af kommende rejser, forberedelse af dokumenter og taler, samt prioritering af sager, der går til generalsekretæren.I løbet af dagen følger enten min kollega eller jeg altid generalsekretæren rundt

Charlotte WETCHE

Som MA for Anders Fogh Rasmussen kommer Charlotte Wetche rundt i hele verden og møder spændende mennesker – og dyr.

Af Hans Vedholm,HOK

- Det er spændende og fascinerende at følge med i international sikkerhedspo-litik, og jeg suger så megen viden til mig som overhovedet muligt. Der er lange arbejdsdage og mange rejser, men det er en tilfredsstillelse at se, at tingene funge-rer. Det er blandt andet mit ansvar, at den daglige tidsplan holder, og der er bestemt ikke overladt noget til tilfældighederne. Alt er tilrettelagt, så generalsekretærens dag forløber så gnidningsfrit som muligt.

Oberstløjtnant

Charlotte Wetche er Militær

Assistent for NATO’s

generalsekretær Anders

Fogh Rasmussen. Det er et

krævende job, men det er

også spændende at følge

med i sikkerhedspolitik

på højeste niveau

16 Hæren nr. 1 | 2011

som jeg efterfølgende koordinerer med hovedkvarteret hjemme i Bruxelles. Under selve besøget er dagene normalt temmelig lange. De starter tidligt om morgenen med en løbetur eller en tur i kondirummet. Så er der morgenmøde med mine kolleger i ”Private O!ce”, og derefter kører programmet slag i slag under benhård styring og ofte til sent om aftenen, hvor der altid er praktiske forhold, der skal ordnes længe efter, at generalsekretæren og resten af Private O!ce er gået til ro. Det kan ind imellem være udfordrende, især da ikke alle lande, vi besøger, har et ”nordisk” forhold til præcision og plan-lægning. Men med lige dele diplomati og fasthed i stemmen plejer det nu alligevel at lykkes at få programmet styret i den retning, generalsekretæren ønsker.!- Hvordan er du blevet modtaget af dine kolleger?-&Jeg blev modtaget meget positivt af mine kollegaer i Private O!ce. Jeg er jo den eneste militære person i kontoret, men jeg blev bestemt modtaget pænt, og selv de kære diplomater har lært at parere ordre og accepteret, at jeg under rejserne er ansvarlig for de praktiske forhold.- Hvordan er Anders Fogh Rasmussen som arbejdsgiver?- Han får vores forsvarschef til at ligne en drengespejder. Hvad mere kan jeg sige? Nej, spøg til side. Han stiller store krav og har høje forventninger til sig selv og

sine omgivelser, men det er en fornø-jelse at arbejde for ham, fordi han er så fokuseret og professionel. Anders Fogh ved præcis, hvad han vil opnå ved møder og besøg, og jeg oplever gang på gang, at disse mål nås. Selvom der ligger mange timer i mit job, er det en god fornem-melse at være en del af et hold og en organisation, der bestemt er i fremdrift. Og så har Anders Fogh bag sit hårde ydre en god portion tør, jysk humor. Han er på sin vis også nem at arbejde for, for han meget er struktureret og punktlig. Så jeg ved, hvor han står og er aldrig i tvivl om, hvad der kræves af mig eller de andre medarbejdere i Private O!ce.- Du har foreløbig sagt ja til "re år som Militær Assistent i NATO. Hvad skal du lave bagefter?- Det er et svært spørgsmål. Det bliver naturligvis en omstilling at gå fra det højeste niveau i NATO til det nationale niveau, men mine interesser har altid været indenfor operation og planlægning, så jeg håber da på et job indenfor et af de områder. Og så savner jeg i bund og grund soldaterne, kollegaerne og ikke mindst ’kernen’ af o!cersgerningen fra mine tidligere funktioner, så mit drøm-mejob er naturligvis at blive bataljonschef en dag.- Hvad siger din familie til, at de aldrig ser dig?&- Øhhh, jeg ser dem desværre ikke så tit, så det ved jeg ikke….

Charlotte WETCHE

OberstløjtnantCharlotte Ployart Wetche

sergent og i 1997 premierløjtnant.

-retnings- og operationsofficer frem

Prinsens Livregiment.

for Hærens Operative Kommando.

ved stab Danske Division.

-

og en Masters Degree i Interna-

College, London.

Hærens Operative Kommando, HR-afdelingen.

for NATO’s generalsekretær

Det er ikke kun soldater, Charlotte Wetche møder i følgeskab med Anders Fogh Rasmussen.Her til venstre Prinsen af Walen og til højre USA´s præsident, Barrack Obama.

BLÅ BOG

- Jeg rejser næsten altid med generalsekretæren, men ved besøg i visse lande tager jeg af sted i forvejen.

17

Danmark bidragertil NATOs hurtigereaktionsstyrker i 2012

bredden og kunne rykke op til 50 kilometer foran egne styrker og der-med operere dybt i $endens bagland. Eskadronen er udstyret med mange lette køretøjer, forholdsvis tung bevæbning og særligt uddannede soldater, der kan udvise initiativ og selvstændighed helt ned på laveste niveau. Den er bredt anvendelig og kan med rette kaldes for hærens multi-tool.En af eskadronens styrker er, at den kan leve ”selvstændigt” i et større område og indhente nøjagtige oplysninger om terræn, $ender og den lokale befolkning. Set i dette lys er det ikke overraskende, at Hæren ofte har startet nye missioner op med udsendelse af en let opklaring-seskadron.Hærens spejder- og lette opklaringse-skadroner, opstillet af Bornholms Værn, Jydske Dragonregiment og Gardehusar-regimentet, har gang på gang vist deres værd på Balkan, i Irak og i Afghanistan.Hvornår den endelige certi"cering af DNKCON/NRF 2012 foreligger samt hvilke øvelser, det skal deltage i under træningsperioden, er endnu ikke endeligt afklaret. Det ligger dog fast, at DNK-

Den landmilitære kerne i NRF 2012 udgøres af en græsk brigade. Det danske bidrag benævnes Danish Contingent / NATO Response Force 2012 (DNK-CON/NRF 2012). Bidraget er tilmeldt som en forstærket let Opklaringseska-dron og er bygget op omkring 2. Lette opklaringseskadron (2 LOPKESK) forstærket med III. Opklaringsbataljons "nskyttesektion og en artilleriobserva-tørgruppe (fra 1 AA/DAR). Logistisk støttes LOPKESK(+) af et nationalt støtteelement (opstillet af TRR og DANILOG), der udover den mere lejrbaserede logistik også bidrager med direkte støtte, helt konkret i form af sa-nitetsgrupper, bjærgning, mekanikerhold, militærpoliti og en transportdeling. En let opklaringseskadron skal kunne dække et område der er 15 kilometer i

2. Lette Opklaringses-kadron bliver Danmarks næste NRF-bidrag (NATO Response Force). NATO har ændret beredskabs-perioden fra et halvt til et helt år. Derfor har benævnelsen også æn-dret sig fra NRF 18 til NRF 2012 efter det år, enhe-den står i beredskab

Af Anders F. "eut,kaptajn, chef for 2. Lette opklaringseskadron

Bidrag til NATO

HMMWV, OPK – i daglig tale kaldet Jûlkat (Bornholmsk for pindsvin). Modi"-ceret udgave af den amerikanske Hummer specielt udviklet til opklaring. Den er åben, så den giver godt udsyn og mulighed for ildafgivelse i alle retninger (deraf navnet). Den primære bevæbning er et tungt ma-skingevær monteret i et elektrisk drejetårn. Hver spejdergruppe råder over to Jûlkatte og 8 mand.

18 Hæren nr. 1 | 2011

CON går på højt beredskab januar 2010 og herefter det næste år skal være rede til at blive indsat globalt med kort varsel.

OpstartenEskadronen har brugt starten af 2011 på kontrol af funktionsuddannelsen baseret på eller over niveauet for slut-kontrol ved hærens reaktionsstyrkeud-dannelse (HRU). Kontrollen viste, at udgangspunktet er rigtigt fornuftigt og at enkeltmand har et højt niveau. Derud-over har vi gennemført repetition og kontrol af de grundlæggende, afsiddede kampeksercitser samt standardreaktioner ved kampføling. Modulet sluttede med en skarp handle-bane for spejdergruppen på Raghammer,

vores eget skydeterræn 30 minutters kørsel fra kasernen. Her blev hver gruppe kontrolleret i valg af formationer, stil-lingsindtagelse, skytternes valg af ildstil-ling, samlet ildåbning og stillingsskifte. Resultatet var tilfredsstillende, men det var tydeligt, at den lange juleferie og de nylige omenkadreringer har betydet en nedgang i gruppernes niveau. Det viser endnu en gang vigtigheden af jævnligt at øve samarbejdet og de grundlæggende færdigheder i gruppe- og delingsramme for at fastholde og udbygge niveauet.

De næste udfordringerDen kommende tid kommer til at stå i enhedsuddannelsens tegn. I den første periode vil fokus være på de grønne fær-

Bidrag til NATO

En spejder og observatør fra 1. spejder-

deling sikrer og observerer ud i terrænet

under gruppens afsiddede fremrykning

som en del af kontrolhandlebanerne i

Raghammer skydeterræn på Bornholm.

Spejdergruppe fra 2 LOPDESK under operationer i nordkanten af det danske ansvarsområde DABG/ISAF 8. (Arkivfoto).

Den gode spejder kendes her på, at hjel-

mens konturer er slørede og udrustningen

er barberet ned til det nødvendige for at

muliggøre lette og lydløse bevægelser gen-

nem underskoven.

digheder, der sætter eskadronen i stand til at løse sine opgaver i rammen af en bri-gades kampoperationer. For eskadronen betyder det intensiv træning i opklarings-måderne, så vi kan in"ltrere skjult for derefter at observere og melde nøjagtigt om $enden uden selv at blive set.En anden stor udfordring bliver at modtage og integrere nyt personel i spejderdelingerne. Ud over den nødven-dige funktionsuddannelse, kræver det en god fysik og en særlig holdning at være opklaringssoldat. Uanset hvad, så går DNKCON/NRF 2012 en spændende og udfordrende tid i møde, hvor der vil blive stillet høje krav til styrken og vores færdigheder kigget efter i sømmene.

En af eskadronens styrker er, at den kan leve ”selvstændigt” i et større område og indhente nøjagtige oplysninger om terræn, $ender og den lokale befolkning.

19Hæren nr. 1 | 2011

Ny 2 centimeterkortserie på trapperne

Den 1. april er forsvarets nye 2 centimeter kortserie, M 718, en realitet. Et mere enkelt design og hurtigere opdaterede kort er blot nogle af fordelene

Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK

Dagene, hvor kartografer sidder og teg-ner kort op, er næsten talte. Den gamle proces gjorde, at man kørte i en ti års cyklus for at få kortene opdateret. For eksempel var man i marken for at skrive navne på bøndergårde ned. I dag er det målet at få denne cyklus ned på tre år. Processen startede i 2008, da Kort og Matrikelstyrelsen (KMS) stillede spørgsmål ved, om forsvaret var tilfreds med den gamle og langsommelige proces. KMS sad selv inde med en masse ny viden om digitale systemer og tiltag.- Ja, for det er jo meget tidsaspektet i det, der drev os. Det var på sin plads at få ryddet op i de mange ekstra ting, en kartograf sad og brugte tid på, fortæller chef for Terræn Analyse Sektionen (TE-RASEK) ved Hærens Ingeniør og ABC Skole (HIAS), major Erling Hedegaard.Kunne en computer ikke gøre det lige så godt, og var det ikke på tide at få moder-niseret det gamle kort. Både udseende og arbejdsprocesser stod for skud.

Generelle ændringer på kortetOverordnet set kan man sige, at kortet er blevet mere enkelt. Der er skåret lidt ind til benet, og mange af de mere eller mindre over#ødige ting er $ernet.- I stedet for at have en tekst om en bygning så har den nu fået et symbol. For at ensarte det så meget som muligt. (…) Mange af symbolerne er så ble-vet relateret til NATO. Hvis du ser et ”skolesymbol” på et dansk kort, så er det det samme som på et kort i Afghanistan, forklarer seniorsergent ved TERASEK, Erik Stenkjær Brodersen.

2 c e n t i m e t e r k o r t s e r i e

Seniorsergent Erik Stenkjær Brodersenog major Erling Hedegaard er overbevist om, at den nye kortserie vil gøre livetlettere i enhederne.

20 Hæren nr. 1 | 2011

- Det gamle 1 centimeter kort har jo haft et helt andet udseende, og det slår vi ihjel nu. Sådan at signaturerne bliver de samme, og der er meget mere lighed mellem kortene, forklarer Erik Stenkjær Brodersen.Udover det anderledes udseende kom-mer der også lidt nyt med på kortet. De store rastepladser er tegnet ind, så de er nemmere at "nde, når større enheder skal forskyde. Det vil gøre det nemmere at vurdere, hvor der er plads til alle. I overgangsfasen vil det give lidt små-problemer, da kortene ikke vil passe til hinanden, før det nye 1 centimeterkort er implementeret. Men derefter vil de stemme overens, så "re 2 centimeter kort svarer til et 1 centimeter kort. De nye kort vil i øvrigt være kvadratiske. Den gamle serie, M 715, dækkede et område svarende til 28,3 * 22,6 km. De nye dækker et område på 25 * 25 km. Man går altså bort fra de skæve kortblade og lægger sig op ad den nationale standard, der er udviklet af KMS.

- De kort, man har på skærmen og i hånden, skulle så fremover gerne vise det samme, uddyber Erik Stenkjær Broder-sen.Kortene vil blive produceret ud fra de samme data, hvilket sikrer en ensartet-hed. Det er efterhånden blevet et civilt job, hvor kommunerne løbende indrap-porterer informationer til KMS, der så lægger det ind i systemet.- KMS ligger jo inde med en stor erfaring og ekspertise inden for det her område. Men der har selvfølgelig været en masse ping-pong mellem dem og os. For eksempel bad Flyvevåbnets Førings- og Operationsskole (FFOS) om at få en vignet på med omregning fra meter til fod, som så kan&anvendes&af Forward Air Controller (FAC). Det er så deres erfaring, der er kommet ind der, og sådan har der været mange småting, fortæller Erik Stenkjær Brodersen.&

1 centimeter kortet følger tropDet gamle 1 centimeterkort har nu været igennem den samme proces som 2 centi-meterkortet. Planen er, at der i slutningen af 2011 gerne skulle komme en ny serie her også.

Man har taget de mest kendte pikto-grammer fra hverdagen og overført dem til kortet. For eksempel bliver et vejnummer vist på samme måde som på piktogrammer. Desuden har STANAG (Standardization Agreement) hos NATO hjulpet med symbolerne.- Selvfølgelig mangler der nu nogle navne. Til gengæld er det blevet meget mere enkelt og overskueligt. Meget mere appetitligt. Og så er det altså en væsentlig styrke, at det er kommet ned på tre år at reproducere kortserien, pointerer Erling Hedegaard.Tiderne har jo også ændret sig, så de gamle transformatorstationer er blevet pillet ud, da de ikke længere udgør et "kspunkt i terrænet. I stedet er de nye telemaster for eksempel kommet med.

Hvorfor lige nuGenerelt bliver næsten alt jo digitali-seret. Det har blandt andet betydet, at man i dag arbejder meget med kort på computere. Da den gamle kortserie ikke har ændret sig meget de sidste mange år, risikerer man i dag at sidde og kigge på to forskellige kort. Det skulle gerne være slut med den nye udgave.

Det nye 1 centimeter kort til venstre,det gamle til højre. Selvom det ikke er det samme kort, kan man her få et billede af det mere enkle design på de nye kort.

Se de faktuelleforskelle på de nye og de gamle kort

21Hæren nr. 1 | 2011

En verdenaf muligheder

også være behov og ønsker relateret til et operativt miljø. Dette synliggøres ved forskellige symboler, farver, tegn med videre på det enkelte kort i vekslende størrelsesforhold. GEO-cellen kan levere digitale og analoge kort samt datapakker til anvendelse i andre GIS-bærende plat-forme eksempelvis battle-management systemet (BMS). Man kan sammenligne det lidt med et Excel regneark, hvor man selv kan sortere i de oplysninger, man vil have frem.Da det hele ligger digitalt, kan man nu have en kombination af kort, billeder og oplysninger, som man så selv kan sortere i efter behov. Det giver et meget bedre overblik under planlægning, samt når der skal gennemføres operationer.- Hvis man for eksempel skal over et vandløb, hvor man skal bruge en pan-serbro, så kan man bede systemet om at vise de steder, hvor det er muligt. Man

område. Med en "nger på pulsen forsø-ger den hele tiden at holde forsvaret op-dateret og tillægge sig den nyeste viden. Det er nødvendigt hele tiden at tillægge sig nye kompetencer for at kunne følge udviklingen. Ellers kunne afdelingen heller ikke holde trit med de tre hoved-opgaver, der tegner billedet af MGA. At gennem-føre studie- og udviklingsvirk-somhed, stå for uddannelsen på området samt støtte op om international tjeneste og operationer blandt andet med produk-tion af specialkort.

Nye muligheder Det seneste skud på stammen er de nye GEO-celler. De seneste "re ISAF-hold har stiftet bekendtskab med kapaciteten i deres afsluttende uddannelse i Oksbøl. Her har MGA informeret dem om de muligheder, der ligger i dem samt leveret GEO-støtte til Den Danske Battlegroup (DABG) i ISAF. Selvom det er en engelsk celle, der er i ISAF, er mulighederne principielt de samme, som hvis den havde været dansk. - Der er vi ligesom kommet med en slags ”eye-opener” for bataljonskampgruppen i ISAF, fortæller Claus Mosbæk.GEO-cellerne kan visualisere stort set alt på et kort. Det kan være rekognosce-rings-resultater og facts, men det kan

Af Dennis Vang Knudsen,journalist, HOK

En af de store udfordringer for Mili-tærgeogra"sk Afdeling (MGA) er at få kendskabet til deres arbejde ud til enhederne. Chefen for afdelingen, major Claus Mosbæk, møder ofte overraskelse, når han fortæller om mulighederne i afdelingens arbejde.- Når jeg fortæller om, hvad det egentlig er, vi er i stand til, siger folk ofte: ”Nå, kan den det, og kan man få de oplysnin-ger.” Så det gælder om at få øjnene op for de kapaciteter, der ligger i det her system, fortæller majoren.Han sammenligner de nye muligheder inden for deres IT-systemer med, at de egentlig kan bygge et rumskib. Men hvis der kun er brug for et køretøj, så er det vel der, de skal sætte ind. Altså er det et spørgsmål om at tilpasse værktøjerne, så de passer til enhederne.

Fra analog til digitalt arbejdeMGA blev oprettet på baggrund af Pro-duktionssektionen ved Hærens Ingeniør og ABC-skole i 2003. Siden da har udviklingen inden for området taget et kvantespring. - Det er jo simpelthen teknologien, der har udviklet sig. Nu kan man jo næsten læse og få vist alle kort digitalt. Så det handler meget om at få øjnene op for de muligheder, der kommer, fortæller Claus Mosbæk.Afdelingen betragter i dag sig selv som specialisterne inden for det geogra"ske

Militærgeografisk AFDELING

Militærgeografisk Afdeling er i en rivende udvikling.Der er snart ingen grænser for, hvad du kan få af oplysninger, bare du stiller de rigtige spørgsmål

MGA blev oprettet på baggrund af Produk- tionssektionen ved Hærens Ingeniør og ABC-skole i 2003. Siden da har udviklingeninden for området taget et kvantespring.

22 Hæren nr. 1 | 2011

kan altså meget hurtigere få et overblik, forklarer Claus Mosbæk.

ArcGIS samler informationerneDet primære produktionsværktøj hedder ArcGIS. GIS står for geographic infor-mationssystem. Det er et program, hvor medarbejderne ved MGA kan samle og bearbejde de mange informationer, der kommer ind. Programmet er så med til at omdanne informationerne, så de kan im-plementeres på de militære kort. Det er i virkeligheden små datapakker, de laver.- Datapakkerne minder lidt om en stak madpapir lagt ovenpå hinanden. Kom-mer der nye oplysninger til, så lægger man et nyt lag ovenpå. Soldaterne kan så selv vælge hvilke oplysninger, de vil bruge og zoome ud og ind på kortene, fortæller Claus Mosbæk.ArcGIS bliver også brugt til at lave kortene i GEO-cellerne. På den måde

Militærgeografisk AFDELING

har soldaterne i missionsområderne hele tiden opdaterede kort. Men kortene kan også bruges herhjemme til at forberede soldaterne, inden de skal udsendes. Ved at studere de meget detaljerede kort er soldaterne bedre rustet til det landskab og de omgivelser, de kommer ned til. De vil i fremtiden stifte bekendtskab med systemet noget oftere, da det også er her, man skal lave datapakkerne til det kom-mende BMS. Et system, der så småt er ved at blive indført i ISAF.

Når kortene er produceret, kan man næsten selv vælge, hvilke oplysninger det er, man vil have frem. Foto: Hans Brinch, HIAS.

Medarbejderne hos MGA samler de mange oplysninger og bygger kortene op. Foto: Dennis Vang Knudsen

Major Claus Mosbæk med en lille oversigt over MGA og deres opgaver. Foto: Dennis Vang Knudsen.

MGA blev oprettet på baggrund af Produk- tionssektionen ved Hærens Ingeniør og ABC-skole i 2003. Siden da har udviklingeninden for området taget et kvantespring.

23Hæren nr. 1 | 2011

hjælp. Men så er der den her mellem-gruppe af soldater, der ikke helt kan få det til at fungere. - De har ikke skullet vaske tøj, lave mad, betale regninger. Desuden står de ligesom med håret i postkassen, når de ikke læn-gere er en del af det store fællesskab, der er under udsendelser.Der er stadig en stor del, der har brug for hjælp udover de tre måneder, forsvaret tilbyder, forklarer Troels Moesgaard.Han mener, at man med det her tilbud bedre kan sluse soldaterne ud i samfun-det. Mange af dem har nemlig brug for at tale med ligestillede, der kan sætte sig ind i, hvad det vil sige at have været udsendt.

- Først og fremmest skal man virkelig have lyst til det her. I min verden skal man brænde for det, for at det kan lykkes. For at kunne være der for soldaterne. Vi brænder for det min kone og jeg, fortæl-ler Troels Moesgaard.Han glæder sig til med det nye tilbud at kunne hjælpe nogle af de soldater, der bare trænger til små skub i den rigtige retning for at komme tilbage til en nor-mal hverdag.

Uden for kategoriLangt de #este soldater kan sagtens klare sig selv, når de vender hjem fra udsen-delser. Enkelte har brug for professionel

I løbet af det næste års tid starter ombygningen af KFUMs soldaterhjem i Holstebro. Fire nye lejlig-heder skal danne rammen om et rekreationstilbud til hjemvendte soldater

Af Dennis Vang Knudsen, journalist, HOK

Man bliver mødt med et stort varmt smil, der står i stærk kontrast til den lidt kedelige røde murstensbygning, som danner rammen om soldaterhjemmet i Holstebro. Her er Troels Moesgaard sammen med konen, Nathalie, ledere af soldaterhjemmet.

Soldater- REKREATION

Holstebro bliver det første sted, hvor tilbuddet om soldaterrekreation kommer. Senere følger Høvelte og Hvorup efter i første omgang, men planen er at det skal udbredes til resten af landet.

Med skulderklap og en kærlig hånd

24 Hæren nr. 1 | 2011

have tilbuddet, og hvornår de er klar til at blive lukket ud i tilværelsen igen.

Ildsjæle som primus motorTroels Moesgaard brænder for sit arbejde. Han brænder for at hjælpe soldaterne. Man kan se det på hans smil, når han snakker om at hjælpe. Man kan ane det i hans blik og fornemme det, når han pas-sioneret fortæller om forventningerne til at kunne gøre en forskel for soldaterne. Men han står selvfølgelig ikke alene. Pro-jektet er stablet på benene af en støtte-komite for KFUMs soldaterhjem. Den er med til at skrabe de 24-28 millioner ind, der er nødvendige for at starte projektet. Pengene går til de nye værelser og generel

ombygning, da soldaterhjemmene blandt andet også skal gøres handikapvenlige.

Selvom alle komite-medlemmerne er passionerede, fremhæver Troels Moes- gaard alligevel to personer, der i særlig grad kan #ytte bjerge: Tidligere forsvars-minister Søren Gade og tidligere vice-borgmester i Holstebro, Arne Nielsen.- De to kan gøre rigtig meget. Alene via deres netværk og personlighed. De har altså virkelig mange jern i ilden og kan gøre en forskel, pointerer han.Pengene til projektet bliver søgt i forskel-lige store fonde.

En dråbe i havetTroels Moesgaard er både glad og stolt over det nye tilbud, de snart har stablet på benene. Men han kan alligevel ikke lade være med at re#ektere over omfan-get af hjælpen.- Fire lejligheder er bare overhove-det ikke nok, men det er, hvad vi kan overskue. Egentlig skulle vi jo have 40, forklarer han, mens blikket pludselig bliver en anelse $ernt. Det "nder dog hurtigt tilbage til virkeligheden, og smilet breder sig igen, mens han lystigt fortæl-ler om mulighederne for at kunne hjælpe bare nogle af soldaterne videre. Et smil, lyst og passion, der er svær ikke at lade sig smitte af.

- I stedet for at komme ud i samfundet, hvor der jo ikke er ret mange, der fatter hvad det egentlig drejer sig om, uddyber han.Holstebro bliver det første sted, hvor tilbuddet om soldaterrekreation kommer. Senere følger Høvelte og Hvorup efter i første omgang, men planen er, at det skal udbredes til resten af landet.

Privatliv i fællesskab De "re nye lejligheder bliver bygget ved siden af soldaterhjemmet, men skal ikke være en egentlig del af det. Pointen er bare, at beboerne skal have mulighed for fortsat at være en del af det sociale liv, når de ønsker det. Lejlighederne bliver indrettet med eget toilet og bad, mens køkkenet er fælles.- Så det at lave mad bliver en del af et fællesskab, så de ikke bare lukker sig inde og sidder på deres værelser. Men de skal selvfølgelig have mulighed for privatliv, fortæller Troels Moesgaard.Mens soldaterne bor der, vil de så få små skub i den rigtige retning, indtil de er klar til at vende tilbage til en normal hverdag. Det hele sker i samarbejde med socialrådgiverne på kasernerne. De skal så være med til at "nde ud af, hvem der skal

Soldater- REKREATION

Flemming Vinther,formand for HKKF, mener:- Jeg byder alle tilbud, som kan hjælpe veteraner videre, er meget velkomne. Jeg kan godt se situationer, hvor et midlertidigt opholdssted kan være en god ide. Men jeg synes også, det er meget vigtigt, at det bliver et kortvarigt ophold. Det er vigtigt, at der er fokus på at få soldaterne videre, så det ikke ender som en slags permanent løsning for dem.

Troels Moesgaard tænker meget på, hvordan han kan hjælpe soldaterne videre. Blandt andet derfor købte han bogen ”Hvad kan jeg blive,” til soldaterhjemmet, og den bliver #ittigt brugt.

25Hæren nr. 1 | 2011

Nyt træningstøj til ansatte i Hæren

holde sig i form. Det gamle var ikke godt nok, og det har Forsvaret erkendt. Tøjet var af bomuld, og det bliver tungt, når man løber i det, og de nye sko er meget bedre end de gamle, siger Rolf Verge, der er militærjuridisk rådgiver ved Hærens Operative Kommando. Det nye tøj forventes leveret fra kort før sommerferien.

modeller og størrelser, inden bestillingen blev sendt til leverandøren.Forsvaret opfordrer alle ansatte til at holde sig i form, og det nye træningstøj skal være med til at motivere de ansatte til at dyrke sport, ligesom alle ansatte frit kan dyrke idræt to timer om ugen, mens de er på arbejde.

Opdateret udvalgDe produkter, som var hængt frem til af-prøvning i Karup, faldt i god jord blandt de ansatte:- Det er et godt udvalg, og det understøt-ter virksomheden, fordi de ansatte skal

Af Søren Lindhardt,journalist, HOK

Der blev prøvet sko, bukser, jakker og shorts i stor stil, da ansatte ved Hærens Operative Kommando skulle "nde den helt rigtige størrelse, inden de bestilte nyt træningstøj. I et omklædningsrum på Flyvestation Karup havde det lokale støt-teelement lagt udvalget frem til afprøv-ning, og alles fødder blev analyseret, så de "k en skotype, der passede.Anledningen var det forestående indkøb af nyt træningstøj til ansatte i Hæren. De ansatte skulle så afprøve de forskellige

Nyt trænings- TØJ

Det gamle ”nisse”-træningstøj bliver skiftet ud med noget tidssvarende, så det ikke er tøjet, der afholder ansatte i Hæren fra at holde sig i form

Afprøvning af nye løbesko er en meget vigtig del af udlevering af det nye træningstøj. Derfor bliver der ofret nogen tid på at "nde den rette sko. Foto: Heri Hammer Niclasen

26 Hæren nr. 1 | 2011

MUSEUM

Tøjhusmuseet har planer om at bygge #ere forskellige scenarier og landskaber fra det afghanske landskab. Et vagttårn fra den nu nedlagte Budwan lejr er taget ned og skal opstilles i Tøjhusmuseets Kanonhal, hvor udstillingen vil blive placeret.Tøjhusmuseet har indsamlet mange genstande, som skal indgå i udstillingen, men også genstande som skal indgå i museets permanente samling. Heriblandt #ere soldaters uniformer og feltmæssige udrustning.Morten Tinning understreger, at museet er interesseret i at få så bred en samling som muligt, og derfor opfordrer han alle danske soldater fra Hold 1-11 til at bidrage med en god historie eller en genstand fra opholdet. Du kan kontakte Morten Tinning på mail således mot@thm.dk

Der blevet taget kolossalt mange dokumenta-tionsbilleder til Tøjhusmuseet. Her er en del af køkkenafsnittet fra Patruljebase Malvern. Alle madvarer anbringes i tomme ammunitionskas-ser for at forhindre mus i at gå i maden. Streng hygiejne er en vigtig forudsætning for at komme godt igennem en udsendelse til Afghanistan.

ISAF-indsatspå vej på museumTil september åbner Tøj-husmuseet en stor udstil-ling om det danske en-gagement i Afghanistan. Museumsinspektør Morten Tinning har besøgt de danske soldater på hold 10 for at udbygge netvær-ket og indsamle relevante genstande til udstillingen

Af Nikolaj "ide,presseo!cer, Den Danske Kampgruppe ISAF 10

Et gammelt kort fra Patruljebase Zumber-lay, en afghansk hakke, og et Dannebrog med skudhul er tre af de mange genstande, som er ved at blive samlet sammen og lagt i en container på vej til Danmark.Museumsinspektør Morten Tinning fra Tøjhusmuseet mødte det meste af kampgruppen under sit et uges besøg i Helmand. Det var et tætpakket besøgs-program. Formålet var at bringe Morten Tinning rundt til alle de forskellige enheder og tale direkte med soldaterne, lytte til deres historier og erfaringer, samt at indhente en elementær viden om sol-daternes arbejde og vilkår i Afghanistan.- Jeg vil gerne takke alle soldater på ISAF 10. Jeres positive holdning til projektet og generelle venlighed gjorde

mit besøg til en stor oplevelse for mig, siger Morten Tinning efter hjemkomsten til Danmark.Tøjhusmuseets repræsentant var også på en spadseretur på route Septhon, vejen som forbinder de "re baser i Patrol Base Line. For ganske få måneder siden havde dette ikke kunnet lade sig gøre, fordi ve-jen blev beskudt dagligt. Det er primært Charlie-kompagniets indsats i området, som har skabt den nuværende sikkerhed. En vigtig del af fortællingen om hold 10.

Inddrages aktivt ihistoriefortællingenFormålet med den kommende udstilling er at give danskerne et nuanceret billede af krigen set igennem danske soldaters øjne. Derved mener Tøjhusmuseet, at udstillingen kan bidrage til en bredere forståelse af krigens virkelighed i Afgha-nistan.Tøjhusmuseet lægger stor vægt på, at det er soldaterne selv, som deltager aktivt i udformningen af udstillingen. Hold 10 er draget hjem og a#øst af Hold 11, men forinden var der stor interesse for at overbringe historier, billeder og mailadresser og komme med forslag til indsamling af relevante genstande. Efter at Hold 10 er kommet hjem, kan soldaterne fortsat sende historier og billeder til Tøjhusmuseet. Det er også planen, at nogle af soldaterne under deres akklimatiserings og reintegrationsperiode skal medvirke i den fysiske opbygning af udstillingen.

Tøjhusmuseet er forpligtet til at indsamle viden, dokumentation og genstande, der kan belyse dansk forsvarshistorie. Det er Tøjhusmuseet alene, som har ansvaret for udstillingen. Den gen-nemføres med stor velvilje og støtte fra Hærens Operative Kommando.Udstillingen "nansieres af private midler, hvoraf Den Obelske Familiefond har støttet projektet med 2,7 millioner kr. Udstillingen åbner på Flagdagen 5.september 2011.

Museumsinspektør Morten Tinning havde også lejlighed til at se en del af soldaternes verden uden for lejrene. Her er han på Patrol Base Line. 27

Læs flere nyheder

og historier på

www.hok.dk