HærenNr. 2 | 2010 | 20. Årgang

Side 16

Forsvar og politi i tæt samarbejdeI forbindelse med COP15 havde HOKs dispositionsenhederet godt og konstruktivt samarbejde med politiet

Side 3

StudKriger2010Er officersuddannelsennoget for mig?Det spørgsmål forsøgte 160 unge at finde svar på, da de deltog i arrangement Stud Kriger

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dkKommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

RedaktionAnsvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Steen Møller PetersenLedelsessekretariatetHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Journalist Kaj-Ivan BækTlf. 97 10 15 50 tast 7038Marie HøjlundTlf. 97 10 15 50 tast 7039Presseofficer Hans VedholmTlf. 97 10 15 50 tast 7034

Layout | produktion GB Grafisk

Tryk CS Grafisk

ISSN 1902-5726

Hærens Operative KommandoPresse- og Informationssektionenwww.forsvaret.dk/hoke-mail: hok-presse@mil.dk

Abonnement:Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

FotoHvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | UdgivelserUdkommer fem gange årligt - oplag 8.000 stk.Årsabonnement kr. 125,-Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Side 10

Side 6

Side 26

Side 8

IndholdUnge snuste til livet som officer........side 3

Kandakken virker lovende...................side 6Kontrol af den nye kandak’s færdigheder

Det præcise skud..................................side 8Danske finskytter på internationale missioner

Handlefrihed på fire hjul......................side 10Nu er der hestekræfter og firehjulstræk til tosårede soldater, der passer forsyningsjob

Totalforsvaret skal gearestil ændret trusselsniveau....................side 12

Soldatens værste fjendedemonstreret for pressen...................side 14

Forsvar og politi i tæt samarbejde.....side 16I forbindelse med COP15 havde HOKsdispositionsenheder et godt samarbejde med politiet

Nye bøger..............................................side 19

Ny uddannelse i forsvaret...................side 20– forvaltere rykker fra lokal til global forståelse

Faldne linjeofficererhar fået mindetavler............................side 22

Skyd - Skyd ikke...................................side 24

Kunsten at vende hjem........................side 26

Kort nyt.................................................side 28

2 Hæren nr. 2 | 2010

StudKRIGER

3

Tekst og foto: Thorbjørn Forsberg,journalist

- Godt, så er der antrædning på tre ge-ledder uden for. Nu har vi tid, og så kan vi lige så godt øve lidt exercits.Ordene klinger højt ud i gangen på Sjælsmark Kaserne, hvor en flok unge mænd og kvinder tålmodigt står og venter. Klokken har passeret mødetiden 1600, men det er endnu ikke alle tilmeld-te, der er mødt op. Befalingsmændene mener dog ikke, at man af den grund skal spilde tiden, så deltagerne må frem med handsker og huer og ud i det frostkolde februarvejr for at øve ret og rør.

Unge snuste til livetsom officer

Efterhånden når det samlede deltager-antal op på 160, og det bliver til tre store delinger i det til lejligheden formerede Stud Kriger-kompagni.- Vi har delt dem op på den måde for at give dem en fornemmelse af strukturen i et kompagni, forklarer løjtnant Andreas Illemann, som selv bliver færdig fra Hærens Officersskole (HO) til som-mer. Inden da venter dog meget arbejde blandt andet som delingsfører for et døgn i Stud Kriger-kompagniet.- Deltagerne får mulighed for at opleve rammerne for officersuddannelsen og for en delingsførers virke. Det vigtigste er egentlig, at de kan få svar på en masse

spørgsmål, så vi tager det stille og roligt, når vi snakker med dem, understreger han.

Foredrag og grejAlle deltagerne til Stud Kriger er enten i gang med eller har allerede gennemført en gymnasial uddannelse, som er et krav for at kunne blive optaget på officersud-dannelsen. Efter aftensmaden bliver de kørt til Høvelte Kaserne, hvor de får lov til at se og røre ved militært isenkram både våben, materiel, køretøjer og ud-rustning. I auditoriet fortæller premier-løjtnant Nicolai Lindberg om sit arbejde

Er.officersuddannelsen.noget.for.mig?.Det.spørgsmål.forsøgte.160.unge.at.finde.svar.på,.da.de.tre.dage.i.februar.deltog.i.arrange-mentet.Stud.Kriger.2010

>>

3Hæren nr. 2 | 2010Hæren nr. 2 | 2010

som fører for en deling kampsoldater i Helmand på hold 7.- Hans foredrag var smukt og ærligt. Han pakkede ikke noget ind, fortæller Amanda Borgaard Aktor, som er 18 år og går i 2.g på Bagsværd Sportscollege. Hun regner med at søge ind som sergent og måske senere officer, men inden hun be-slutter sig, vil hun aftjene sin værnepligt. Til august 2011 begynder hun ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.- Jeg gør det på grund af sammenholdet, spændingen og muligheden for at afprøve mine grænser. Som soldat får man venner for livet, og man skal være på både fysisk og psykisk. Og så er der jo en masse bonuslir som pansrede mandskabsvogne og våben, smiler hun.

Fra krig til de bonede gulveNæste morgen bliver alle vækket 0545 med besked om at stå klar udenfor et kvarter senere iført idrætstøj. Det er en iskold morgen, og mange står og ryster af kulde, inden de får lov til at gå i gang. Det bliver dog ikke til mere end en halv

times idræt – løbeturen er aflyst, da risikoen for brækkede lemmer er for stor på de glatte veje. Efter bad og morgenmad er der kørsel i pansrede mandskabsvogne, og ude i øvelsesterrænet giver en flok soldater en opvisning i, hvordan en kamp kan foregå. Blandt tilskuerne står 16-årige Alexan-der Thomsen. Han går i 1.g på Roskilde Katedralskole, men selv om han stadig har et par år tilbage af gymnasiet, er han sikker på, at han vil søge ind til forsvaret. - Jeg har altid syntes, at soldaterlivet er fascinerende. Det med, at man skal være fører for andre, og at der er styr på tingene på baggrund af grundig planlæg-ning og seriøsitet – det tiltaler mig. Nu er det bare at vente, til jeg er færdig med gymnasiet, så jeg kan komme i trøjen, forklarer han.Efter opvisningen er der afgang til HO på det smukke Frederiksberg Slot. Her ser Stud Krigerne et andet aspekt af uddannelsen til officer i hæren nemlig et studiemiljø, som på mange måder minder om enhver anden moderne, videregå-

ende uddannelse. Rammerne er dog helt unikke, og under rundvisningen fortæller kadetterne om gallafester, lancier på de bonede slotsgulve og om gamle traditio-ner, der stadig holdes i hævd.

Er det her noget for mig?Major Morten Kjelmann er hverveofficer ved Hærens Officersskole og hoved-arrangør af Stud Kriger 2010. Efter arrangementet var han godt tilfreds med resultatet. - Stud Kriger går ud på at give de unge mennesker noget, som de kan bruge i deres proces hen mod at finde frem til, hvilken karrieremæssig hylde de gerne vil ind på. Det er det vigtigste, og så kan vi jo være heldige, at nogle af dem – blandt andet på baggrund af Stud Kriger – vælger at blive officer i hæren eller få en anden uddannelse i forsvaret. Jeg synes, vi har nået målet med at vise og legem-liggøre en delingsførers rolle over for deltagerne, siger Morten og uddyber: - Det betyder for mig, at vi har givet nogle indtryk, nogle oplevelser og noget inspiration, så de unge mennesker kan tage herfra med tanken: Er det her noget for mig?Læs mere om officersuddannelsen på ho.dk og forsvaretsuddannelser.dk, og se flere billeder fra Stud Kriger i Facebook-gruppen Stud Kriger 2010.

Stud Kriger går ud på at give de unge

mennesker noget, som de kan bruge i deres

proces hen mod at finde frem til, hvilken

karrieremæssig hylde de gerne vil ind på.

Det var nødvendigt med bevægelse for at holde varmen inden næste punkt på programmet.

>>

StudKRIGER

4 Hæren nr. 2 | 2010

Følg med påForsvaretsegen TV-kanal

www.forsvarskanalen.dk

Nyheder | Reportager | Interviews

Meninger + meget andet

- Jeg har fået mange ekstra detaljer på plads om uddannelsen, prøvet en masse og fået svar på en masse spørgsmål. Det har været super fedt.

Amanda Borgaard Aktor, 18 år, 2.gpå Bagsværd Sportscollege.

- Jeg skal helt sikkert aftjene værnepligt og vil også på sergentskole. Jeg tror også, at jeg gerne vil være officer. Jeg kan under alle omstændigheder bruge Stud Kriger til at reflektere over mine muligheder.

Alexander Thomsen, 16 år, 1.g på Roskilde Katedralskole.

- Foredragene har været meget uddyben-de og konkrete, og det var rigtig godt. Et af dem handlede meget om at være ved fronten og om kamp og skydning, men vi har også hørt om andre og mere rolige måder at være officer på.

Camilla Oldenburg, 18 år, 3.g på Rødovre Gymnasium.

Sagt efter Stud Kriger:

Amanda Alexander Camilla

StudKRIGER

Ses bedst i Microsoft Explorer

5Hæren nr. 2 | 2010

Af Rani Bech og Mads Rolf Ahrenskjær,presseofficerer

En gruppe danske soldater var til stede under den afghanske kandaks eksamen i den første del af deres træning. En af dem var kaptajn Rune Rømer. Og han var ganske tilfreds med, hvad han så.- Kandakchefen var meget aktiv. Han var meget om sig og rettede ind på solda-terne og viste sig at være meget taktisk velfunderet. Kandakken blev vurderet som den bedst beståede nogensinde. Det blev tillagt ham som værdi. Det er meget positivt, siger han.

Den første træning har været delt op i henholdsvis otte og syv uger, hvor de afghanske styrker er blevet trænet af amerikanerne i de sidste syv. Kandakken skal snart have yderligere træning, hvor danske soldater også skal være med til at

løfte kompetencerne hos de afghanske soldater.- Rekrutter ligner hinanden. De ligner alle mulige andre nye soldater. Hvis de tidligere har været på en lignende hand-lebane, ved de godt, om de kan forvente et angreb eller ej og kan måske godt komme til at slappe lidt af. Det har jeg også gjort engang, siger Rune Rømer

Danske forbillederEn del af de afghanske soldater taler faktisk et udmærket engelsk, men ellers foregår træningen ved hjælp af tolke. Det er ikke noget problem indlæringsmæs-sigt. Ikke mindst fordi de afghanske soldater ser meget op til både de ameri-kanske, britiske og danske soldater og i øvrigt er meget villige til lære så meget som muligt af dem.Rune Rømer er meget stolt over at være med til at skabe den udvikling i Afghani-stan, som han med rette kalder epokegø-rende.

- Det bliver rigtigt godt. Den afghanske lokalbefolkning har et behov for at se de-res egne landsmænd beskytte dem. ANA (Afghan National Army) har et rigtig godt ry i lokalbefolkningen. Folk vil for-tælle dem langt mere, end de vil fortælle os. Det er godt for alle, siger han.

Kom før tidenAl god planlægning holder kun frem til udgangslinien, siger et gammelt militært ordsprog. Og det gælder også i dette tilfælde. De første afghanske soldater dukkede nemlig op mere end to uger før, det var planlagt. Den første enhed, der er kommet til Main Operation Base Price (MOB Price), er det såkaldte Heavy Weapons Company, der i modsætning til de andre enheder i Kandakken er udsty-ret med tunge våben som maskingeværer og panserværnsvåben. Ud over Heavy Weapons kompagniet tilgår der tre almindelige afghanske infanterikompagnier, et stabskompagni

Kandakkenvirker lovende

Kaptajn.Rune.Rømervar.blandt.de.danske.soldater,.som.har.været.med.

til.at.kontrollere.den.nye.kandak’s.færdigheder..Han.er.meget.positiv.over.mødet.med.de.afghanskesoldater.

M o d , V i l j e , E v n e o g S t y rk e

6 Hæren nr. 2 | 2010

og en stab, der skal arbejde sammen med Den Danske Kampgruppe.

Byggeri ved stabenLige ved siden af hovedkvarteret for den danske kampgruppe arbejder danske og britiske soldater med at opstille de beboelses-containere, der indrettet som kontorer skal huse den afghanske stab. De to stabe kommer til at ligge lige ved siden af hinanden.

Naboskabet er valgt, fordi det smidiggør samarbejdet og letter dagligdagen, når kollegerne sidder inden for gåafstand af hinanden. Den overordnede tanke bag ”partnering-strategien” er, at de afghan-ske og internationale styrker skal arbejde ligeværdigt sammen. De afghanske soldater kommer derfor ikke under kommando af de danske. I praksis skal samarbejdet køre på den måde, at der bliver indrettet et fælles

briefingrum ved de to stabe. Stabsmø-derne, hvor man planlægger fremtidige operationer, bliver også et samarbejde, hvor stabsofficerne fra de forskellige nationer fremlægger deres planer. Disse planer skal den danske kampgruppechef og den afghanske Kandak-chef gen-nemgå og blive enige om, så den bedste plan sættes sammen.

Det bliver rigtigt godt. Den afghanske lokalbefolkning har et behov for at se deres egne landsmændbeskytte dem. ANA (Afghan National Army) har et

rigtig godt ry i lokalbefolkningen.

Her er kandakken, som snart skal samarbejde med danske soldater.Danske og afghanske soldater skal snart til at arbejde betydeligt mere sammen i en partnering-ordning.

7Hæren nr. 2 | 2010

meters afstand og derved undgå skade på civile eller deres ejendomme.En af de andre funktioner, som de ofte selvstændigt opererende finskytter fik på hold otte, var at være kampgruppens øjne og ører, før oprørerne vidste, at ISAF var på vej. Finskytterne blev ofte sendt i forvejen for at observere, og de kunne derfor levere helt opdaterede oplysninger om et specifikt område og specifikke personer.

Det præciseSKUD

Tre mand fra sektionen gør klar til at rykke ud fra observationsposten for at sikre det område, hvor vi har skudt IED-udlæggeren.

Vi har en veludviklet evne til at spotte detaljen,

der kan afsløre, om et område er mineret,

om en bestemt mand er fjendtlig eller afsløre

fjendens snigskytte, før han gør skade.

2..Lette.Opklaringseska-drons.finskytter.på.ISAF.8.er.blandt.de.første.danske.finskytter,.der.har.opereret.som.en.selvstændig.enhed.på.en.international.mis-sion.

Marie Højlund,journalist HOK

Sektionsfører og finskytte Shabas og hans makker på ISAF hold otte har ob-serveret i timer, og der er ingen tvivl; de ligger og ser på en ægte oprører. Oprøre-ren er i færd med at arrangere endnu en IED (improviseret sprængladning), der skal ramme ISAF´s soldater, når de skal sikre den pågældende landsby. Efter flere dages observation ved Shabas, at oprøre-ren er en af dem, der er i stand til både at producere og placere de djævelske IED’er, så de gør størst mulig skade. Manden i skudlinjen er med andre ord et typisk billede på en af soldaternes værste fjender i Afghanistan – en oprører, der ved noget om IED’er og bruger det.Shabas uskadeliggør oprøreren, der er en fjende mindre, og guderne må vide hvor mange IED’er færre. Til gavn for ISAF’s soldaters sikkerhed, men også til gavn for de civile afghanere, der ofte træder på talebans IED’er.

Kampgruppens øjne og ørerPå et erfaringsseminar på Høvelte Ka-serne, hvor lederne på hold otte overleve-rede deres erfaringer fra det seneste halve år, udtrykte bataljonschefen, underafde-lingscheferne og delingsførerne, at fin-skytterne havde været en styrke i kampen mod oprørerne. Generelt fremhæves finskytternes evne til at ramme små mål på mange hundrede

Det præcise skud

- Når vi havde observeret nogle dage, kunne vi give de andre kampdelinger et opdateret billede af et område, så de vidste præcist, hvad de gik ind til under fremrykning. For eksempel hvor der var civile, og hvor der var insurgents (red. oprørere). Vi har trænet særlige teknik-ker, så vi er i stand til at huske detaljer om de lokales adfærdsmønstre, ansigter og køretøjer. Derudover har vi en velud-viklet evne til at spotte detaljen, der kan

8 Hæren nr. 2 | 2010

afsløre, om et område er mineret, om en bestemt mand er fjendtlig eller afsløre fjendens snigskytte, før han gør skade, siger Shabas.De sidste tre måneder på ISAF 8 blev finskytterne indsat på selvstændige opga-ver i samarbejde med afghanske, danske og britiske soldater omkring patrulje-basen Sandford. Fra patruljer og med viden fra finskytternes samarbejde med afghansk politi og lokale kunne de skaffe billeder og oplysninger om oprørernes ledere i området. Helt unik efterretning, der kunne anvendes til at opnå sikker identifikation af endnu flere oprørere.

Vi tager ham i morgenFor at blive en god finskytte på en in-ternational mission, skal man kunne lidt mere end ramme et mål på lang afstand. Rent mentalt kræver det at være finskytte en nærmest umenneskelig selvdisciplin, der kombineret med solid tålmodighed skal klæde skytten på til at vente roligt på at affyre skud – eller lade leve. Der har været tilfælde, hvor Shabas ikke måtte tage målet ud i forhold til Rules of Engagement (internationale regler for militæret magtanvendelse) men skulle vente på tilladelse. - Hvis vi genkender et mål ud fra billeder og efterretninger, men oprøreren lige nu sidder og drikker te, skal vi anmode om forholdsordre, fordi han ikke udfører en fjendtlig handling, siger Shabas og for-tæller om en af de gange, hvor han ikke fik lov til at tage et mål ud: - Vi havde observeret nogle insurgents og havde på grund af deres aktiviteter opnået PID (sikker vished om at det er et militært mål) på en af dem, der havde en højere rang. Det bløde aftræk var allerede taget, da vi fik et NO GO fra højere sted, fordi målet kunne føre os til flere oprø-rere, der havde endnu højere rang. Det er frustrerende, men sådan er vilkårene, siger Shabas, der oplevede, at nogle af hans finskytters overvågning ledte ISAF til en talebansk kompagnichef.

Et særligt sindMajor Harder var tidligere chef for finskytteuddannelsen ved Hærens

Kampskole, før den blev lagt ud til regi-menterne. Han var med til at udforme uddannelsen og uddanne hærens første finskytter. Harder fortæller, at det ikke er alle forundt at blive en god finskytte. - Det er ikke så vigtigt, om du er god til at ramme, når du bliver valgt til jobbet som finskytte – det skal du nok få lært under uddannelsen. Det er langt vigtige-re, at du har det rette sind og kan tåle det specielle arbejdspres. Det kan være barskt at se et menneske blive skudt helt tæt på i et kikkertsigte og vide, at det var dig, der trykkede på aftrækkeren. Og det er ikke en fin lille kaliber, der bliver brugt på den afstand, siger Harder.På Shabas hold klarede alle finskytterne deres arbejde i Afghanistan godt. Men Shabas er stadig meget opmærksom på sine drenge efter hjemkomsten og forsøger at skabe et forum, hvor der kan snakkes om alt. Også det, der er grimt og gør ondt.- Jeg ringer til dem i tide og utide for at høre, hvordan de har det. Derudover mødes vi og laver ting sammen. Der skal være plads til efterreaktioner oven på missionen, siger Shabas.

Fremtidens finskytterHvor stor en rolle finskytterne skal spille under de fremtidige udsendelser til Af-ghanistan, og om de skal kunne operere lige så selvstændigt, som Shabas’ sektion gjorde, er i følge Harder op til de enkelte holds ledelse. Shabas ser ingen hindringer for at finskytterne i fremtiden bliver en mere integreret del af at bekæmpe oprørere.- Insurgents er og bliver en utilregnelig

fjende, og det er deres stærkeste våben. Derfor skal de følges tæt og observeres så meget som muligt for at afdække deres nye påfund. Det kan finskytterne. Men det kræver, at finskytterne kan få lov til at operere selvstændigt og nogle gange be-væge sig derud, hvor det gør rigtig ondt på os, hvis det går galt, siger Shabas.

Det præciseSKUD

Man sover med den ene hånd på riflen, for lokale og taleban scouts bevæger sig lige på den anden side af væggen.

Vi har en veludviklet evne til at spotte detaljen,

der kan afsløre, om et område er mineret,

om en bestemt mand er fjendtlig eller afsløre

fjendens snigskytte, før han gør skade.

Hvad krævesder af en finskytte:- Være social intelligent og god

til at læse menneskers krops-sprog.

- Skal være udpræget tålmodig og moden. Må ikke fare forha-stet frem ved truende adfærd og skal stole meget på egne evner.

- Styrke og god fysisk form – Finskytterne på hold 8 har i værste tilfælde haft 35 kilo funktionsudrustning med ud-over deres basisudrustning.

- Skal tage personligt ansvar for egen indlæring – dem fra hold otte trænede også i fritiden.

- Skal have været udsendt på internationale missioner i en kampunderafdeling og gen-nemgået et års tjeneste i en kampunderafdeling.

- Må ikke have korrigeret syn.

9Hæren nr. 2 | 2010

Handlefrihed påFIRE HJUL

Handle-frihedpå firehjul

Af Marie Højlund,journalist, HOK

Smilet siger alt. Det sidder på 30-årige overkonstabel af 1. grad John Mattias E. Nielsen, også kendt som Goggels ansigt, da han endelig giver sin egen armyfar-vede firehjulede crosser gas og får den til at skride lidt ud i en rest sne. Halvanden års sagsbehandling er slut. Crosseren er landet.Goggels mistede sit venstre ben, da han i 2007 kørte sin Eagle hen over en pansermine.I dag er han fuldtids forsyningshjælper på Holstebro kaserne og er fra nu af helt fri for at spørge sine kolleger, om de lige kan give ham et lift ned til depotet, når han skal hente noget.- Nu kan jeg løse stort set alle mine opgaver selv og føler mig ikke til besvær. Det betyder meget for en soldat, siger Goggels.

Det er en arbejdsskadeDen anden soldat, der endelig har fået sin egen militære ATV (All Terrain Vehicle), er 24-årige overkonstabel af 1. grad Niels Kristian Brinth. Han er meget målrettet

Nu.er.derhestekræfter.og.firehjulstræk.til.to.sårede.soldater,.der.passer.forsyningsjob.påHolstebro.kaserne

10 Hæren nr. 2 | 2010

med sin militære fremtid og forsøger at blive den første danske soldat, der bliver udsendt på international mission på hjul – sammen med sin ATV.- Med ATV’en får jeg flere muligheder på øvelser, så jeg kan bevise, at jeg kan meget på trods af, at jeg er lam i benene, siger Brinth, der håber på, at Hærens Kampskole godkender hans nyligt over-ståede uddannelse til kommandør på en pansret mandskabsvogn.

Giv ikke opBag de to ATV’er står der nogle men-nesker, der ikke så let giver op over for bureaukrati og langsommelig sagsbe-handling. Der er mange, der har trukket i tråde inden for forsvaret, og det må bare konkluderes, at en så radikal ændring i et stort system som forsvaret kræver tålmod og samarbejde. Det har primus motor bag projektet, Brian Staal Villsen, erfaret. Han er til daglig kontaktofficer for blandt andet Goggels og Brinth.- Det halvandet år, som det har taget at få godkendt ATV’erne til militære nummerplader, er ingen tid i forsvaret. Færdselsstyrelsen, Hærens Operative Kommando og Forsvarets Materieltjene-ste har også været inde over, siger Brian Staal Villsen.Han har et godt råd til alle, der arbejder med at hjælpe sårede soldater inden for forsvaret:- Se ud over forsvarets rammer efter mu-ligheder for hjælp. Kommunerne har også et ansvar for de her soldater. Derudover findes der også flere ressourcer i form af legater, som bare venter på at blive søgt, siger Brian Staal Villsen.

En kommunal engelEn af dem, der stod klar til at hjælpe pro-jektet videre ude i det offentlige regi, er sagsbehandler ved Holstebro Kommune, Randi Kassel.Hendes fineste opgave er at sørge for, at tilskadekomne og handicappede i videst muligt omfang kan blive ligestillet med deres kolleger og fastholdes på arbejds-markedet. Men Randi Kassel vil ikke modtage nogen særlig tak for sagsbe-handlingen.

- Det er ikke min egen personlige indstilling, der har gjort, at de to ATV’er er blevet betalt af kommunen. Det er

Loven om aktiv arbejdsmarkedspolitik (LAP-lov), og den skal dække alle, der har en ansættelseskontrakt – også sårede soldater, siger Randi Kassel.

Handlefrihed påFIRE HJUL

Overkonstabel af 1. grad John Mattias E. Nielsen og overkonstabel af 1. grad Niels Kristian Brinth i fuld fart på deres nye ATV’er.

Der fulgte en god instruktion med fra leverandørens side, før de to forsynere fik lov at ”vride øret” på ATV´erne.

Overkonstabel af 1. grad John Mattias E. Nielsen alias Goggels. Fotos: Kaj-Ivan Bæk.

11Hæren nr. 2 | 2010

Af Kaj-Ivan Bæk,journalist, HOK

Danmark har hidtil erkendt og afværget adskillige forsøg på anslag af terrorlig-nende karakter mod både installationer og personer. Det er efterhånden i et sådant antal, at der i politiske kredse tales om et ”danskerheld”, der ikke kan blive ved at lykkes. Det er derfor også helt i tråd med udviklingen, når efter-retningstjenesterne og politiet som med én stemme siger ”når” og ikke ”hvis” et angreb, der lykkes, skulle komme.Det var derfor også et emne af meget stor vigtighed, som Efterretnings- og

Nationale Operationer (ENO) i Hærens Operative Kommando havde sat som tema for årets studieperiode, hvor der var deltagelse af samtlige totalforsvarsre-gioner, forsvarsministeriet, forsvarskom-mandoen, hjemmeværnet, beredskabet og politiet.- Vi skal have placeret danskernes sik-kerhed i hverdagen mere centralt hos den enkelte dansker, og vi begynder for nu at komme i gang så at sige med os selv, siger chefen for ENO, oberstløjtnant Kim Astrup.- Alle forsvarets ansatte bliver jævnligt opdateret via briefinger, og specifikt det mandskab, der arbejder med sikkerhed

og bevogtning, er helt oppe på beatet. Hjemmeværnet orienterer via distrik-terne, og synligheden for den enkelte dansker skal så vokse via de mange ansat-tes ”snak” med venner og naboer samt oplysende indlæg på værnenes hjemmesi-der og i medierne i øvrigt.- Forsvarets fokus går målrettet på at skærpe bevidstheden om de militære installationer. Så vi håber på, at vi stille og roligt opnår, at alle er sig mere bevidst om, hvad der foregår i deres omgivelser og hverdag, og måske ikke mindst, hvad der ved det enkelte etablissement skiller sig ud fra det normale billede, siger Kim Astrup.

Totalforsvaret skalgeares til ændret trusselsniveau

TotalforsvaretGEARET

Danske.begivenheder.på.såvel.den.hjemlige.som.den.udenlandske.scene.har.bragt.landet.frem.på.terroristers.liste.over.mulige.mål.–.Imødegåelse.kræver.nytænkning,.samarbejde.og.øget.opmærksomhed.fra.den.enkelte.dansker

Studieperioden omfattede mange indlæg, men der blev også plads til gruppearbejde med forskellige emner. Her er det repræsentanter for

Totalforsvarsregion København, der diskuterer med en engageret chef helt inde over bordet. Fotos: Kaj-Ivan Bæk.

12 Hæren nr. 2 | 2010

TruslenEn sådan mere bevidst holdning i befolkningen vil givet medføre, at flere informationer tilflyder de forskellige grene inden for totalforsvaret. Her ope-rerer man med truslen som kommende fra terrorisme, tekniske hændelser og naturskabte hændelser, alt sammen præ-senteret på globaliseringens forscene. Det gælder derfor om at have værktøjer, der kan håndtere, vurdere og vidensdele disse oplysninger, og til det formål har politiet gennem to år afprøvet og raffineret et landsdækkende dokumentations- og journalsystem til håndtering af informa-tionsstrømmen og til at skabe overblik i forbindelse med større hændelser samt til håndtering af beredskabsplaner.Gevinsterne i forbindelse med brugen af systemet er, at samarbejdsparterne i aktuelle situationer meget hurtigt kan opnå en fælles helhedsforståelse, få et fælles fundament, have fælles definitioner og begrebsforståelse for derved at kunne udnytte fælles viden, så det bedste beslut-ningsgrundlag kan skaffes til veje.Systemet blev brugt i forbindelse med COP15, og her viste det sit værd.Bidragyderne til det fælles overblik kommer fra mange grene af samfundet, og ud over den almindelige dansker, der måske ikke er den største bidragyder, kommer de mere formelle meldinger fra for eksempel de to efterretningstjenester, åbne kilder som for eksempel medierne, Beredskabsstyrelsen, virksomheder og firmaer, styrelser og alle grene af forsvaret og hjemmeværnet.

Øget robusthedNår hele det danske beredskab sættes i værk i forbindelse med for eksempel større ulykker, naturkatastrofer eller terrorhandlinger mod landet, er det

den Nationale Operative Stab kaldet NOST, der står for indsats og koordine-ring. I øjeblikket har store opgaver som klimatopmødet COP15 vist, at det er en disciplin, som NOST´en klarer godt.- Men det må ikke blive en sovepude. Hvis vi fortsat skal have et velfungerende og tidsaktuelt beredskab, skal vi tænke udvikling af samarbejdet mellem de en-kelte komponenter ind, siger kontorchef i Forsvarsministeriet, Susan L. Nissen.- Nøgleordene i den forbindelse hedder helhedstænkning, samarbejde, koordina-tion og fleksibilitet, hvilket tilsammen vil give en øget robusthed. Det vil kræve en ny forståelse af det traditionelle totalfor-svarsbegreb, og selv om kernen fortsat er samarbejde, koordination og fælles plan-

lægning, skal vi se i øjnene, at omdrej-ningspunktet for samarbejdet er eller er ved at blive forskudt fra den militære del til den civile del, siger Susan L. Nissen.I følge kontorchefen er der allerede sket en del som følge af forsvarsforliget 2004-2009, som nedlagde mobiliseringsforsva-ret. Hjemmeværnet fokuserer sin indsats mod totalforsvaret, værnepligten målret-tes mod totalforsvaret, og der etableres en totalforsvarsstyrke på 12.000 mand, der har gennemført en fire måneders totalforsvarsuddannelse.Udmøntningen af det nuværende for-svarsforlig vil så vise hvilke tiltag, der yderligere skal sættes i gang for at vedli-geholde fremdriften i processen.

Totalforsvaret skalgeares til ændret trusselsniveau

TotalforsvaretGEARET

Også de juridiske aspekter blev gennemgået for seminarets deltagere. Her er det med ryggen til militærjuridisk rådgiver Rolf Verge fra Hærens Operative Kommando, der briefer.

Kolonnechef i Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Ole Mæhlisen, fortalte omde indsatsområder, beredskabet træner i. I dagens Danmark vil snart sagt alle hændelser mod samfundet involvere beredskabet.

13Hæren nr. 2 | 2010

Af Erik BøttgerFotos: Jørgen Kølle og Kaj-Ivan Bæk

- Hvorfor afslører Hærens Operative Kommando hemmeligheder, som kan hjælpe Taleban, spurgte en journalist, da hæren og flyvevåbnet for kort tid siden viste pressen, hvad man kan gøre for at undgå samt bekæmpe IED’er (improvise-rede sprængladninger).

S o l d a t e n s v æ r s t e f j e n d e

En.alt.for.stor.del.af.de.dødsfald.og.tilskade-

komster,.som.danske.soldater.bliver.ramt.af.i.

internationale.missioner,.skyldes.IED.(improvise-

rede.sprængladninger).–.Nu.ved.medierne,.

hvad.hæren.gør.for.at.bekæmpe.dette.våben

Soldatens værste

fjende demonstreret

for pressenDer blev vist en del uddannelses-

materiel, som kan hjælpe med til at

give soldaterne en fornemmelse af,

hvor og hvordan IED´er bruges.

Et af de midler, hæren kan bruge for at komme taleban i forkøbet i

forbindelse med IED´er, er Electronic Warfare-kompagniet, der kan

lytte på radiotrafik i operationsområdet.

Et af de midler, der kan sættes ind mod improviserede bomber, er

den store mineplov, som renser et spor for de efterfølgende køretøjer.

14 Hæren nr. 2 | 2010

- Vi vil gerne give et bredere billede af det, vi gør for at bekæmpe de sprænglad-ninger, som er en markant trussel mod vores soldater, forklarede oberst Henrik Sommer, chef for operationsdivisionen ved Hærens Operative Kommando.Han forklarede, at der i offentligheden er en tendens til at fokusere på en enkelt ting, mere panser, som det eneste middel til at beskytte soldaterne.- Vi forsøger at fortælle om den brede palet af tiltag, vi egentlig gør for at imø-degå vejsidebomber og sprængladninger, fortsætter han og præciserer: - Vi fortæller selvfølgelig kun det, som ikke kan skade vores soldater. Vi fortæller intet, som Taleban ikke allerede ved. Der er også noget af det, som vi arbejder med, som vi ikke kan fortælle. Gør vi det, vil vores indsats miste effekt.

Find bagmandenHæren og flyvevåbnet viste, hvad man kan gøre for at hindre, at sprængladnin-ger og vejsidebomber overhovedet bliver lagt ud. Dels ved at ramme bagmændene og hele netværket bag dem, der placerer bomberne, og dels gennem effektiv efter-retning og for eksempel ved at sætte ind mod forsyningsvejene.- Dernæst er det vigtigt at finde bom-berne og undgå dem, når de er udlagt,

fortæller obersten, som pointerer, at det vigtigste redskab i kampen er soldaternes grundige uddannelse.

Hemmelighedskræmmeri- Er det en reklamedag for forsvaret, spurgte en journalist.Oberst Henrik Sommer svarede, at forsvaret gerne vil vise befolkningen, at mange dedikerede og ansvarsbevidste medarbejdere arbejder seriøst med dette emne, og at det også er vigtigt for forsva-ret at vise pårørende til udsendte soldater, at der gøres et stort arbejde for at sikre deres soldater bedst muligt.Pressen virkede positiv overfor forsvarets åbenhed om temaet. - Alle tiders arrangement, god idé, spændende og rigtig godt at få fakta og billeder på alt det, vi hører, var nogle af

journalisternes tilbagemeldinger.Enkelte journalister ville dog gerne vide endnu mere og ærgrede sig over, at forsvaret ikke kom med flere konkrete eksempler på, hvad soldaterne egentlig gør ude i felten. – Bare der ikke var så meget hemmelig-hedskræmmeri. Men overblik, det fik vi da, sagde journalist Christian Brøndum fra Berlingske Tidende.Forsvarets holdning er, at hensynet til vores soldaters sikkerhed og vores samarbejdspartnere gør, at man er meget tilbageholden med at fortælle nøjagtigt, hvad der gøres.Desuden kræver en effektiv indsats mod IED’er, at forsvarets midler og metoder må holdes hemmelige for at beskytte per-sonellet og for at sikre, at indsatsen har den ønskede effekt.

Hvis det vurderes for risikabelt at køre

ud for at hente forsyninger, kan disse

kastes ned fra fly. Det demonstrerede

flyvevåbnet med et af dets Hercules-fly.

Den enkelte soldat har en udrustning, der i høj grad beskytter mod sprængstykker og fragmenter fra IED´er blandt andet beskyttelsesbriller, fragmentationsvest og brandhæmmende beklædning for blot at nævne nogle.

VideoHvis.du.vil.se.en.video.fra.

forsvarets.demonstration.og.indsats.mod.improviserede.sprængladninger,.skal.du.gå.ind.på.HOK´s.hjemmesidewww.forsvaret.dk/hok.og.gå.ind.i.den.elektroniske.udgave.af.Hæren.Er.du.allerede.på.nettet,.klik.på.linket.her!

15Hæren nr. 2 | 2010

Forsvar og politii samarbejde om ”afpassetoffensiv indsats”

Samarbejde omCOP15

Som opstart til indsatsen blev næsten

alt indsatspersonale samlet til fælles

briefing i politiets midlertidige logistikcenter

i Brøndby Hallen

Fælles briefing. Foto: BRB

Af Henrik Mai,Københavns politi

FN’s Klimakonference – COP 15 – blev holdt i København over to uger i december 2009. Bella Centret dannede rammen om konferencen og var et så-kaldt eksterritorialt område (midlertidigt uden for dansk retsmyndighed), hvor FN’s sikkerhedspersonale havde ansvaret for adgangskontrollen og den indvendige bevogtning. Der var deltagelse af et stort antal stats- og regeringsledere, og politiet skulle sikre, at konferencen blev gennem-ført med højeste grad af sikkerhed for deltagerne, så dansk politi stod hermed

over for den største samlede politimæs-sige opgave nogensinde. Det var dog samtidig hensigten, at de mange tusinde delegerede og øvrige tilrejsende skulle opleve den typisk danske afslappede atmosfære, så politiets rolle blev defineret som ”en afpasset offensiv indsats”.Allerede på et meget tidligt tidspunkt i planlægningen af den politimæssige indsats stod det klart, at opgaven ville medføre et omfattende ressourcetræk af både materiel og personale, og poli-tiet anmodede derfor om assistance fra forsvaret. Normalt vil løsningen af politimæssige opgaver udelukkende blive håndteret af politiet, men under særlige

Det virkerI forbindelse med COP15 havde Hærens Operative Kommandos dispositionsenheder et godt og konstruktivt samarbejde med politiet. I forlængelse af dette har politikommissær Henrik Mai på opfordring beskrevet samarbejdet, som han som ledende medarbejder både hos politiet og i Den Natio-nale Operative Stab oplevede det.Dette indlæg afslutter HOK’s serie om COP15 som et konkret bevis på, at samarbejdet mellem totalfor-svarskomponenterne ikke bare er fede ord, men et partnerskab, som kan skabe resultater, når det gælder.

Knud Nielsen, major

16 Hæren nr. 2 | 2010

omstændigheder kan politiet anmode forsvaret om at yde bistand med både materiel og personale (se faktaboks) til løsningen af en konkret opgave.

PlanlægningenI den tidlige planlægningsfase var der mange ukendte faktorer, som havde ind-flydelse på assistancens omfang, blandt andet var den såkaldte ”højniveauperiode” ikke fastlagt, ligesom antallet af stats- og regeringsledere og øvrige delegerede var meget usikkert, og især var det en afgø-rende faktor, om USA’s præsident Obama ville deltage. For at sikre det bedst mulige overblik over politiets assistancebehov sammen-holdt med forsvarets muligheder for at imødekomme assistanceanmodningerne blev alle aftaler i forløbet koordineret direkte mellem Rigspolitiets klimakon-ferencesekretariat og specialkonsulent Henrik Nørgaard, der var ansat som For-svarskommandoens ”klimatopmødekoor-dinator”. Da det var indlysende, at langt den største andel af assistancen skulle udføres af personale fra hjemmeværnsre-gionerne, og da der skulle tages hensyn til ferieplanlægning og civile arbejdsgivere, var der behov for tidligt at fastlægge både assistancens omfang og varighed – om-vendt havde politiet behov for at kunne ”skrue op eller ned” for assistancen.

OpgaverneDer var behov for assistance til mange forskelligartede opgaver, eksempelvis for-bindelsesofficerer i kommandostationer og centrale stabe, sikkerhedsransagning af køretøjer og faste objekter, sprængstof-hundeførere, ammunitionsrydningsperso-nale samt logistikstyring (se artiklen om MOVCON i forrige udgave af Hæren). Men især to opgavetyper kunne påregnes at være personalekrævende og forud-sættes løst med assistance af hjemme-værnspersonale. Sikkerhedsforanstaltnin-gerne omkring lufthavnen, Bella Centret, hotellerne og øvrige objekter indebar massiv overvågning og observation, som kunne udføres af hjemmeværnsperso-nale enten ved selvstændigt tilsyn eller i ”joint patrol” med politiet. Desuden var

der behov for et stort antal chauffører til de limousiner og minibusser, som de op mod 180 officielle delegationer ville få tildelt fra Udenrigsministeriet til trans-port mellem Bella Centret, hoteller og

øvrige objekter. Chaufførerne på køre-tøjerne skulle enten være politifolk eller hjemmeværnspersonale, som alle skulle gennemgå en forudgående køreruddan-nelse.

Samarbejde omCOP15

Udvendig rondering. Foto: BRB

>>

Bistand fra forsvaret(herunder hjemmeværnet) til politiet, såkaldt ”Almindelig hjælp”

• Ydes kun efter konkret anmodning fra politiet.• Politiets egne ressourcer er ikke tilstrækkelige.• Foregår under politiets ledelse efter reglerne om politiets virksomhed,

men enhederne forbliver under militær kommando.• Må ikke omfatte opgaver med risiko for magtanvendelse rettet mod civile.• Må ikke omfatte opgaver med efterforskning af strafbare forhold.• Assistancen udføres uden bevæbning.• Politiet beslutter, hvornår assistancen skal ophøre

Typiske opgaver:• Færdselsregulering ved større arrangementer• Overvågning og observation• Eftersøgning efter forsvundne personer• Logistik og materielforvaltning

Andre opgaver, hvor opgaveløsningen ikke regnes som bistand til politiet, selvom politiet rekvirerer og/eller koordinerer:Ammunitionsrydning (en del af forsvarets selvstændige myndighedsopgaver)Snerydning og ambulancekørsel i særlige vejrsituationerAnden ikke-politimæssig bistand til civile myndigheder (beredskabsopgaver).

17Hæren nr. 2 | 2010

Uddannelse350 hjemmeværnsfolk, der skulle være chauffører på kortegekøretøjerne, påbe-gyndte i maj 2009 chaufføruddannelsen på intensive kurser af to dages varighed på flyvestation Karup. Køreinstruktører fra Rigspolitiets færdselsafdeling forestod uddannelsen, hvor der blev benyttet de typer køretøjer, som senere skulle anven-des til kortegekørslen under konferencen. Uddannelse af assistancepersonale til de øvrige opgaver foregik på og ved de enkelte objekter umiddelbart før konfe-rencens start, og som opstart til indsatsen blev næsten alt indsatspersonale samlet til fælles briefing i politiets midlertidige logistikcenter i Brøndby Hallen.

IOC-kongressenPræsident Obama havde gæstet Køben-havn i forbindelse med den Internationa-le Olympiske Komités kongres i oktober 2009 – dette besøg blev betragtet som en (i øvrigt vellykket) ”generalprøve” for den politimæssige indsats i forbindelse med klimakonferencen, men der havde ikke ved den lejlighed i samme grad været behov for assistance fra forsvaret.

Obamas deltagelse ved IOC fik mange til at antage, at han ikke også ville være til stede ved klimakonferencen, men politi-ets planlægning tog dog stadig højde for et gentaget præsidentbesøg.

Klimakonferencen - Og godt det samme: Ganske kort tid før konferencens start besluttede præ-sident Obama sig for at deltage – ikke som forventet i konferencens anden uge, ”højniveaudelen”, hvor størstedelen af de øvrige stats- og regeringsledere var til stede, men derimod kom han på et kort besøg i slutningen af den første uge. Det ændrede ikke på selve planlægningen og gennemførelsen af sikkerheden ved besøget, men fremrykkede tidspunktet for indsættelse af assistancepersonale fra både politikredsene og forsvaret. Med meget kort varsel og velvillig imøde-kommenhed fra forsvarets ledelse og personale lykkedes det at få iværksat den planmæssige assistance i tide.Assistancen fra forsvaret og øvrige indenlandske myndigheder og ekspert-beredskaber, samt lån af materiel – især køretøjer – fra flere europæiske politi-

myndigheder var medvirkende til, at den politimæssige indsats i det store og hele blev gennemført i overensstemmelse med den strategiske hensigt, dog med et par få ”skønhedspletter”, som gav anledning til en del medieomtale – men det er en anden historie…

Tak for assistancenAlle, som jeg har været i kontakt med i forbindelse med forarbejdet til denne artikel, har udtrykt stor tilfredshed med assistancepersonalets professionelle frem-træden, store engagement og høje humør ved løsningen af de forskellige opgaver. Især er der ros for engagementet ved de lidt mere rutineprægede opgaver, som eksempel nævnes den hjemmeværns-mand, som med sin medbragte skridttæl-ler kunne dokumentere, at han hver dag, også på de kolde dage med snevejr, gik mere end 20 km patrulje – på en enkelt dag tæt på 30 km!

Samarbejde omCOP15

Hegnspatrulje. Foto: BRB

Sprængstofhundeførere deltog i sweepning af limousiner og andre køretøjer, som de delegerede havde rådighed over.

>>

18 Hæren nr. 2 | 2010

Thaning og Appels forlag432 siderIllustreretKr. 349,95 vejl.

Nye bøgerFeltherrer: Montgomery, Patton og Rommel i krig

Dambusters

Hitler – en introduktion

”Feltherrer” er en levende og veloplagt skildring af Anden Verdenskrig med udgangspunkt i de tre militære nøgleper-soner – generalerne Montgomery, Patton og Rommel. Terry Brighton sammenligner deres grandiose egoer og vidt forskellige militærstrategier og giver samtidig indblik i de to allieredes indædte rivalisering. Pat-tons utvetydige beundring og respekt for ærkefjenden Rommel, blev kun overgået af hans foragt for hans britiske allierede, Montgomery – og omvendt. Det nærmede sig en personlig vendetta, som slog alvorlige

Med ”Hitler – en introduktion” har filo-soffen Søren Gosvig Olesen skrevet en provokerende og anderledes bog om Hitler og nazismen. Bogen er en refleksion over fænomenet nazisme og samtidig et forsøg på at forstå, hvordan nazismen kunne få lov at manifestere sig i et demokrati.Forfatteren bevæger sig ud over kendsger-ningerne. Det gør han ved at dykke ned i Hitlers Mein Kampf, tage læseren med bag om det historiske aspekt og i stedet trænge

Allerede fra begyndelsen af Anden Ver-denskrig havde briterne foretaget bombe-raids over Tyskland, men med store tab og begrænset succes. Men i 1943 fik briterne et nyt hemmeligt våben i deres arsenalMed dette våben fik RAF mulighed for at ramme en speciel del af nazisternes industri, som hidtil havde været næsten urørlig. RAF håbede fra da af at kunne udrette større ska-der hos tyskerne end i tidligere bombetog-ter. Den 16. maj 1943 letter en lavtflyvende

sprækker i alliancen og sandsynligvis forlæn-gede krigen med måneder. Rommels succes som lynkrigens mester blev hen mod krigens afslutning afløst af ankla-ger om medskyld i komplottet mod Hitler og førte til hans påtvungne selvmord. Dette har fået eftertiden til at beskrive Rommel som ”den gode tysker”, der i virkeligheden var imod Hitler og nazismen, men Brighton dokumenterer, at Rommels motiver var militære og ikke ideologiske.Svend Rybner har oversat til dansk.

ind i kernen af Hitlers fascinationskraft og overtalelseskraft.Bogen bedømmer Hitlers retorik som middelmådig, men er samtidig klar med en forklaring på, at Hitler havde magt over sine tilhørere. Hans taler virker. Og det er dens eneste mål. Når talen er slut, skal publikum være besejret.

mission mod Ruhr-dalen. Division 617 bestod af Lancasters fra flybasen Scampton, og målet var den tyske våbenindustris ener-giforsyning. Det blev Anden Verdenskrig mest spændende flyoperationer. Navnet var Chastise.

Michael TamelanderDet Schønbergske Forlag320 siderKr. 299,-

NyeBØGER

Gyldendals forlag224 siderIllustreretKr. 249,- vejl.

19Hæren nr. 2 | 2010

Tidligere havde forvaltere på bataljons- og afdelingsniveau deres kontaktnet og rådgivere lige ved hånden i form af regimenternes forskellige sektioner: Administration, øvelsessektionen, uddan-nelsessektionen og den faglige T-sektion samt sekretariatet. Med det løbende forsvarsforlig forsvandt disse funktio-ner og blev opsuget af de funktionelle tjenester. Dermed forsvandt også den ”lokale støttepædagog”, og der blev med ét meget langt til den nærmeste rådgiver i de respektive funktionelle tjenester.Det har været meget føleligt for de berør-te stabe, skoler og garnisonsstøtteelemen-

ter, og i gennem lang tid har det betydet en oplevet ringere service til bataljoner og afdelinger. Men der er hjælp på vej. For-svaret har etableret en efteruddannelse for administrative medarbejdere (FAM kaldes det indtil videre), og det giver ind-sigt i forsvarets sammenhænge – koncep-ter, direktiver, bestemmelser, arbejdsgange samt brugervejledninger – der relaterer sig til forsvarets forvaltningsgrundlag og den enkelte administrators eget job. Desuden skal FAM sætte den enkelte medarbejder ved ansvar IV i stand til at bruge forsvarets samarbejdsrelationer og processer mellem de funktionelle tjene-

Ny uddannelse i forsvaret:

Forvaltere rykker fralokal til global forståelse

Ny u d d a n n e l s e i f o r s v a re t

Omlægningen.til.centrale,.funktionelle.tjenester.fjernede..en.stor.erfarings-masse.fra.de.gamle.regimentsstrukturer.–.Ny.uddannelse.af.administrations-.og..kommandobefalings-mænd.skal.skabe.forbindelse.mellem.afdeling/bataljon.og.de.funktionelle..tjenester.

20 Hæren nr. 2 | 2010

ster (niveau II) og det job, den enkelte udfylder. Kurset er således ”overliggeren” i forhold til funktionsområderne personel, materiel, økonomi og så videre, herunder diverse DeMars-kurser/værktøjskurser.- Det er mit indtryk, at vi generelt har nedprioriteret det administrative område for så vidt angår fokus på kompetence-udvikling, hvilket måske kan være en af grundene til, at vi og vore enheder ikke er så ”skarpe” på det administrative område, som vi bør være, og det koster penge, siger en af dem, der har været med til at stykke kurserne sammen, chefsergent Gert Johannesen, Human Ressourceaf-delingen (HR) ved Hærens Operative Kommando.- Det er HR-afdelingens forventning, at den nye uddannelse vil kunne give os og vore hårdtarbejdende administrative kolleger i hæren et kompetencemæssigt løft gennem en dybere indsigt i det, der danner den administrative ramme og grundlag for vores virke. Det er jo nor-malt ikke den gode vilje, det skorter på, men det kan være svært at kommunikere og hente råd, hvis man ikke ved, til hvem og hvor man kan henvende sig. Samtidig tror jeg, at FAM kan give de funktionelle tjenester en god mulighed for at ”sælge sig selv” og blive mere menneskeliggjort, siger Gert Johannesen.

Er allerede i gangEn af dem, der allerede har været med til at sætte den nye uddannelse på skin-ner, er Peter E. B. Larsen fra Forsvarets Regnskabstjeneste (FRT).- I første omgang var det HOK, som henvendte sig. Her havde man et ønske om at få oprettet en uddannelse, som ville lette sagsgangen i det daglige. Megen viden er gået tabt på de lokale tjeneste-steder, og en dialog er svær, når man ikke har sin lokale sparringspartner mere, siger Peter Larsen, som har deltaget i den arbejdsgruppe, som har sammensat uddannelsen. Den overordnede tovholder på uddannelsen er FKO-ITP3. Uddannelsen strækker sig over en uge, hvor såvel civile som militære i admini-

endnu skarpere på kursistens behov. Vi påtænker blandt andet at øge vægtningen på rejser og likviditet, da vi her sporede en vis usikkerhed, siger Claus Ringberg. Uddannelsen forventes gennemført fem-ti gange årligt. Den flytter altså den administrative medarbejder ved bataljon, skole, GSE eller lignende fra det lokale til det globale miljø og mindsker forhåbent-ligt tabet af den lokale hjælper med den lige og direkte adgang til for eksempel en hjælper på et noget højere niveau.Næste uddannelsesforløb er i uge 25 og kan bookes via arrangementsstyring.

-kib

strative funktioner har mulighed for at deltage. - De funktionelle tjenester har hver et modul, som de er ansvarlig for. For eksempel er der afsat en halv dag til at orientere om FRT organisation og opgaveområde, fortæller FRT-underviser Claus Ringberg, som efter den første ud-dannelse er godt tilfreds med konceptet.- Tilbagemeldingerne fra det første kursusforløb har været ovenud positive. Efter at have gennemført det første uddannelsesforløb vil der ske nogle små justeringer af FRT bidrag, så vi bliver

Gl. struktur

Ny struktur

FKO

VUT II Lok. UDD

CH + NK

ANSV 4/5• KDOBM• KTHJ• ASS

DeMars

FSV Skoler (CFF)

FOV Skoler (CIV)

HOK

REG A T Ø U SDDIV + BDE

Skoler

NIV I

NIV II

NIV III

FKO

VUT II UDD:

• Virksomhedsindsigt• Forvaltningsgrundlag og• Forretningsgange

CH + NKANSV 4/5• KDOBM• KTHJ• ASS

DeMars

FOV Skoler (CIV)

HOK

REG

DDIV + BDE

Skoler

NIV I

NIV II

NIV III

HLS DDIV HKS FA HIASFKOHOK

FRT

GSEHO FKIT

FBE FMT

FPT

FMNFIR

FAUK HILS SOK HSGS

HJV FSU BDE FTK FDDFAK HFS FE

21Hæren nr. 2 | 2010

Faldne linjeofficererhar fået mindetavler

Minde-TAVLER

Ved.en.kort.parade.og.kransenedlæggelse.har.Hærens.Officersskole.på.Frederiksberg.slot.den.15..april.indviet.to.mindetavler.til.ære.for.linjeofficerer.i.hæren,.der.er.faldet.i.tjenesten.efter.1948..Ceremonien.var.også.en.indvielse.af.skolens.nyrenoverede.mindehal

Traditioner fører til korpsånd, og

det er korpsånd og holdninger, der får danske

officerer til at føre deres enheder i angreb

igen i morgen

Af Kim Vibe Michelsen

Solen spillede i de højglanspolerede sabler og skinnende missionsmedajer, da lærere, elever og civilt ansatte sammen med Slesvigske Musikkorps en torsdag i april trådte an til parade i den brolagte

22 Hæren nr. 2 | 2010

slotsgård på Frederiksberg slot. De var samlet for at indvie to mindetavler til ære for officerskammerater, der er faldet i kamp siden 1948.Den ene tavle bærer indtil videre navnene på de to faldne linjeofficerer, major Anders Storrud og kaptajn Christian Damholt, der begge er faldet i Helmand provinsen i Afghanistan. Den anden tavle viser et verdenskort, hvor man kan se, hvor officererne er faldet.

Også for de pårørendeForan paraden stod de pårørende til to faldne officerer og indbudte gæster, der blandt andre talte chefen for hæ-ren, generalmajor Niels Bundsgaard og chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard. I midten stod chefen for Hærens Officersskole, oberst Eigil Sch-jønning og holdt sin tale.- Officerskorpset er derude, og vi gør en forskel. Desværre har dette også betydet, at der er faldet to linjeofficerer i kamp for freden. Vi har derfor fundet det vigtigt, at vi netop på dette sted – Hærens Offi-cersskole på Frederiksberg Slot – mindes de linjeofficerer, der siden 1948 er faldet i kamp, sagde han.

Historiens vingesusDerefter trak obersten pårørende, gæster og fanekommando med ind i slottets nyrenoverede mindehal. Her trak kam-merater til de to faldne klædet væk fra tavlerne og nedlagde kranse til ære for de afdøde efterfulgt af et minuts stilhed. I forbindelse med forberedelserne til opsætningen af tavlerne er officersskolens mindehal blevet renoveret. Mindehallen rummer også to mindetavler over de faldne linjeofficerer fra Anden Verdenskrig”. Mindehallen er det første rum, man kom-mer til, når man går ind ad slottets ho-veddør, og når man færdes i hallen, tager man sin hue af og taler dæmpet i respekt for de faldne. På den måde er det synligt, at vi ærer vore faldne og det, de stod for. - Historiens vingesus her på slottet, alvoren i de opgaver vi løser, og den korte afstand fra liv til død bliver centralt i vores fælles opfattelse af officersgernin-gen. Det hedder traditioner og traditio-ner fører til korpsånd, og det er korpsånd og holdninger, der får danske officerer til at føre deres enheder i angreb igen i morgen, sagde oberst Eigil Schjønning, der er chef for Hærens Officersskole, i sin tale til paraden.

Efter ceremonien var der reception for de pårørende og indbudte gæster, der udover tidligere nævnte også inkluderede chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Michael Lollesgaard, chefen for Den Kongelige Livgarde, oberst og kammerherre Lasse Harkjær og chefen for DANILOG, oberst Peter Kølby Pedersen.

Minde-TAVLER

Øverst tavlen over det geografiske sted, her Afghanistan, hvor linjeofficererne faldt.Nederst tavlen med de to faldnes navne.

23Hæren nr. 2 | 2010

have, at vi bomber civile huse er det jo ikke et udslag af pladderhumanisme, men fordi missionens overordnede formål er, at efterlade et velfungerende civilsam-fund.

TvivlenGenerelt har alle soldater pligt til at be-grænse risikoen for at skade civile, hvilket ifølge Erik Højgaard ikke er svært for en dansk soldat at respektere.- Der er en stor grad af menneskelighed i dansk kultur, og derfor ved danske solda-ter godt, at man ikke bare slår civile ihjel, siger Erik Højgaard.Han oplevede flere situationer, hvor di-lemmaet var tydeligt. En af situationerne vælger han at fortælle om, selv om han udmærket godt ved, at det er et kritisk felt.

- Jeg observerede en afghansk mand, da han var i færd med at tilslutte batteriet på en IED (red. improviseret sprænglad-ning). Jeg havde på daværende tidspunkt lov til at nedkæmpe manden i forhold til RoE, fordi han udførte en fjendtlig handling, men jeg valgte ikke at gøre det, da min forståelse for kulturen og min erfaring fortalte mig, at han var en af de stakkels civile, som oprørerne tit tvinger til at udføre den tjans, siger Erik og tilføjer:- Vi vinder ikke den her mission ved at skyde alle dem, vi kan. Det gavner i sidste ende ikke befolkningen, og det er for de-

res skyld, at vi er der. Det må alle soldater forstå, hvis missionen i Afghanistan skal lykkes, siger Erik Højgaard.

Smadrer samarbejdetKatrine Nørgaard siger om Erik Højga-ars valg.- Eksemplet viser mere end taktisk for-ståelse. Missionen i Afghanistan kræver ikke kun militære færdigheder, men også kulturelle færdigheder så som samarbejde og kommunikation. Og i dette tilfælde kunne et valg om at skyde den civile afghaner måske have sat et spirende sam-arbejde med ældsterådet over styr. Det er vigtigt at have gode efterretninger, før man udvælger sit mål. Dermed er bevi-

Dømmekraft vs. ildkraft:

Skyd – skyd ikke

Vi vinder ikke den her mission ved at

skyde alle dem, vi kan. Det gavner i sidste ende

ikke befolkningen, og det er for deres

skyld, at vi er der.

Der.er.langt.fra.aftenkaf-fen.i.Danmark.til.en.kamp-zones.dilemmaer.om,.hvornår.der.skal.skydes..Derfor.er.det.essentielt,.at.de.danske.soldater.kender.reglerne.for.magt-anvendelse.og.besidder.en.stærk.dømmekraft,..der.skal.sikre,.at.de.tager.det.rigtige.valg,.når.det.gælder.liv.eller.død

Af Marie Højlund,journalist HOK

Spørger man militærjuridisk rådgiver Rolf J. Verge om meningen med at have regler for magtanvendelse på internatio-nale missioner – Rules of Engagement (RoE), – lyder det:- At kontrollere den magt, som det er nødvendigt for en soldat at anvende på en international mission. Samtidig sikrer reglerne, at soldaterne ikke bliver straffet for at slå ihjel.Spørger man militærantropolog Katrine Nørgaard fra Forsvarsakademiet, er bud-det:- At gøre soldaten bevidst om, at han har etiske og menneskelige forpligtigelser ud over de militære, når han drager på mis-sion under dansk flag.Spørger man officer Erik Højgaard, som er nyligt hjemvendt delingsfører på ISAF 8 (sep.09-feb.10), er buddet:- Reglerne er ikke et sæt håndjern, men en guide der hjælper os med at nå mis-sionens målsætninger. Når ISAF ikke vil

Skyd –SKYD IKKE

24 Hæren nr. 2 | 2010

serne på plads, og soldaten kan leve med sin beslutning, siger Katrine Nørgaard, der mener, at det er de beslutninger, som soldaten har været i tvivl, som belaster soldaten psykisk efter hjemkomsten. Ikke de beslutninger, der var entydige.Katrine Nørgaard deltog på patruljer og var helt tæt på nogle af kamphandlin-gerne på ISAF hold 6. Her mødte hun en del af de dilemmaer, som soldaterne møder undervejs på missionen og bruger erfaringerne i sit arbejde med at forbe-rede førere til de kommende ISAF-hold.

Snak, snak, snak!Så hvad er det bedste råd til soldaterne, før de sendes af sted mod de svære di-lemmaer i Afghanistan?Katrine Nørgaard har tre spørgsmål, som hun anbefaler, at soldaterne stiller sig selv automatisk, når de står i et dilemma om at anvende magt:Er det lovligt i forhold til Rules of Enga-gement?

Er det hensigtsmæssigt i forhold til konsekvenserne?Kan jeg leve med mig selv bagefter i forhold til menneskelige værdier?Den barske erkendelse af, at det er solda-tens eget ansvar at bevare en sund døm-mekraft, skal soldaten have nået, før han rejser ud. Ellers kan det få konsekvenser for den enkelte soldat.- Vi kan forebygge en stor del af de psy-kiske efterreaktioner, hvis vi forbereder soldaterne ordentligt på de dilemmaer, som de vil møde. Det er ofte de situatio-ner, hvor soldaten har været i tvivl, eller reglerne har været uklare, der er svære for soldaten. Spørgsmål som ”Kunne jeg have sparet de her menneskers liv?” er meget tunge at bære rundt på, siger Katrine Nørgaard, der blandt andet har gennemført et værdiafklaringssemi-nar for førerne på et af de kommende ISAF-hold. På seminaret blev en serie af aktuelle dilemmaer diskuteret, og førerne skulle forholde sig til RoE, konsekvenser og menneskelige hensyn.

Ikke af ond viljeErik Højgaard brugte en del briefinger i Afghanistan på at diskutere forskel-lige scenarier med sin deling. Ofte var

det soldaterne selv, som ønskede at tale situationerne grundigt igennem.- Som fører skal jeg selvfølgelig tage diskussionerne omkring Rules of En-gagement og være åben over for mine soldaters behov for at diskutere mulige scenarier igennem. De må ikke køre ud af porten og være i tvivl om, hvad de må og ikke må. I nogle tilfælde kan reglerne hæmme soldaternes mulighed for at passe på sig selv, og så er det nødvendigt at bruge den tid, der skal til, for at vi alle har den samme opfattelse af missionens overordnede formål og vores beføjelser, siger Erik Højgaard, som har et klart råd til alle, der er på vej til Afghanistan:- Kend din Rules of Engagement. Ved at gennemtænke, hvad reglerne betyder i terrænet, kan du hurtigt og effektivt tage beslutninger, som løser den enkelte opgave, holder soldaterne i live og opnår missionens overordnede formål.Katrine Nørgaard har stor respekt for soldaternes mod til at påtage sig det store ansvar for at træffe de svære valg i Afgha-nistan, efter at hun har set dilemmaerne med egne øjne. - Vi, der sidder her i Danmark, skal give vores soldater mere credit for, at de tør at stole på deres professionelle dømme-kraft og har lov til at bruge den. Så må vi herhjemme tage vores del af ansvaret for, at vi har sendt vores soldater af sted på en opgave, som i yderste konsekvens koster menneskeliv, siger Katrine Nørgaard.

Skyd –SKYD IKKE

Officer Erik Højgaard på en operation ved Now Zad. Operatio-nen var et samarbejde mellem danske og amerikanske soldater. - På operationer med soldater fra andre lande er det vigtigt at afklare Rules of Engagement, fordi nationale direktiver kan gøre, at der er forskel på, hvornår og hvordan en soldat reagerer, siger Erik Højgaard.

25Hæren nr. 2 | 2010

Af Marie Højlund,journalist, HOK

20-årige Emil fra logistikbataljonen på hold otte har været hjemme i Danmark i fire uger og har endnu ikke fået det sidste fine ørkenstøv fra Afghanistan ud af systemet. Da magasinet Hæren møder ham en grå tirsdag i marts, sidder han i sin grønne uniform i en bus på vej til Hanstholm. I bussen sidder 30 andre soldater, som har valgt at deltage i et tilbud om et reinte-grationsforløb arrangeret af logistikbatal-jonen og forsvarets psykologer. Stemningen i bussen er søvndyssende, og flere af soldaterne sover tungt, selv om bussen hopper, og radioen larmer. - Man bliver rigtig god til at falde i søvn til larm og uro i Afghanistan, siger Emil og smiler med henvisning til de sovende kammerater.

Han ser ud af vinduet og fortsætter med eftertænksom mine:- Men herhjemme lægger jeg mærke til den larmende stilhed. Her er så stille, når jeg skal sove. Ingen kammerater snakker, ingen maskiner larmer, ingen andre end mig og så kan jeg ikke falde i søvn, siger Emil.

Omvendt kulturchokNår man opholder sig i et missionsom-råde i en længere periode, oplever man typisk et slags omvendt kulturchok, når man kommer hjem. Oven i kulturchok-ket kan der være hændelser i Afgha-nistan, der ikke kan fortrænges. Ifølge militærpsykologer er den bedste kur at snakke det ud. Men det er ikke alle sol-dater, der kan eller vil fortælle deres fami-lie og venner om, hvad de så dernede. Og så kan rejsen tilbage til hverdagen blive en ensom færd.

Man ved fra Balkan-missionerne, at det er en dårlig idé at sende hjemvendte soldater på to måneders ferie. Det er for barskt et opbrud fra den ene virkelighed til den anden. I dag ved militærpsyko-logerne, at det er bedre for soldaterne at få en periode med en vekslen mellem ferie og et planlagt program, hvor der indgår psykologsamtaler, sport og rolige aktiviteter. Den Kongelige Livgarde har tilbudt sine værnepligtige fra de sidste tre danske ISAF-hold et tremåneders forløb. Men før ISAF 8 var det ikke kutyme at tilbyde fastansatte soldater reintegration. Militærpsykolog Robert Jonasen har været tilknyttet ISAF 8’s integration.- Det er vigtigt, at hjemvendte soldater ikke blot forsvinder ud til deres civile liv. Alle soldater skal forstå, at missio-nen ikke er slut, før de er kommet ned i gear og haft mulighed for at bearbejde

Kunsten at vende hjem

Ku n s t e n a t v e n d e h j e m

Forsvaret.forsøger

igennem.reintegration.at.

lande.hjemvendte.soldater.

fra.Stående.Reaktions-

styrke.og.guide.dem

fra.kampsind.til.et

hverdagsliv.i

Danmark

20-årige Emil kørte adskillige ture gennem mineland i Afghanistan som

chauffør i transportkolonner. Nu er han hjemme igen, og hverdagen

vinker forude efter et otte ugers reintegrationsforløb i forsvaret.

26 Hæren nr. 2 | 2010

oplevelserne fra missionen, siger Robert Jonasen og fremhæver det gode ved, at de skal reintegreres sammen med dem, de var udsendt sammen med: - Soldaterne slapper mere af, når de er sammen med dem, som de har været så intenst sammen med på missionen. Ofte vil soldaten have oplevet ting, der ikke kan beskrives med ord og slet ikke til soldatens familie. Men hvis soldaten skal vende mentalt tilbage til en hverdag i Danmark, skal soldaterkollegerne fylde mindre med tiden, så venner og familie kan blive en del af den hjemvendtes hver-dag igen, siger Robert Jonasen.Derfor er feriedagene i løbet af projektet placeret med jævne mellemrum, så solda-terne får mulighed for at bruge tid med venner og familie.

Pulsen skal helt nedProjektofficer Casper Olesen har stået for planlægningen af reintegrationen til logistikbataljonen i Aalborg. Den første uge i reintegrationen handler om at få styr på det praktiske. Solda-terne bliver i denne uge også bedt om at tænke tilbage på én negativ og én positiv oplevelse fra missionen og fremlægge episoderne for de andre soldater.Opgaven med at tænke tilbage er en forberedelse til næste uges samtale med forsvarets psykologer.Den anden uge i logistikbataljonens reintegration handler om at få stresshor-moner ud af kroppen ved hjælp af motion og rolige aktiviteter.- Idrætten er i forvejen en stor del af virksomhedskulturen i forsvaret. Derud-over frigiver motion endorfiner, der vir-ker stressdæmpende og smertedæmpende samt forebygger depression.Ved siden af idrætten har vi besøgt flere museer. Primært for at komme ud og op-leve noget andet sammen – at dele nogle nye oplevelser i en helt anden kontekst end den i missionsområdet, siger Casper Olesen.

Det der gør ondtNogle af de soldater, der ifølge militær-psykologerne især har brug for en sikker

landing, er kampsoldater. Selv om de ofte har været på missioner før og skal fortsætte i forsvaret, er det stadig vigtigt at sikre, at de kan håndtere at gå fra det trænede høje beredskab, som kaldes battlemind, til den normale sindsstem-ning, som kaldes homemind.- Der sker nogle hormonelle forandrin-ger, når man er i en krigssituation og går i battlemind. Det er godt derude, men skidt herhjemme. I reintegrationen får soldaterne tilbudt et forløb, hvor de lærer at slappe af og kende deres egne reaktio-ner, siger Robert Jonasen, som påpeger, at battlemind ikke er en sygdom. - Det er soldatens indre og aktive forsvar, som er nødvendigt at have, når man er i en krigszone. Den 23-årige konstabel Ellegaard fra 2. Lette Opklaringseskadron på Bornholm har ikke deltaget i de hårdeste kampe på hold otte, men mistede to af sine nære kammerater på missionen. Han er én ud af de 152 soldater i eskadronen, som deltager i reintegrationen, og han har ved nærmere eftertanke været glad for forløbet.- I gruppesamtalen er det okay at snakke om de ting, der gør virkelig ondt. Samtidig kan jeg høre på de andre, at de også oplever reaktioner på battlemind. Det virker beroligende, at jeg ikke er den eneste.Det var første gang, at Ellegaard var på en international mission, og han har oplevet, at de, der har været udsendt før, er gode at snakke med.- De er ofte rolige og tålmodige, og det er rart at vide, at de holder øje med os yngre og mere uerfarne soldater. Men psykologerne er uddannet til at håndtere efterreaktioner og ved, hvilke knapper de skal trykke på for at hjælpe os og nå ind til kernen, siger Ellegaard.Eskadronchef for 2. Lette Opklaring, Jacob Bjerborg, har fra før udsendelsen haft et tæt samarbejde med forsvarets psykologer for at kunne tilbyde solda-terne en ordentlig landing. - Jeg er utrolig glad for, at jeg har valgt at prioritere et ordentligt reintegrationsfor-løb til mine drenge, og jeg synes, at alle

soldater har krav på, at forsvaret modta-ger dem ordentligt og skaber mulighed for, at de kan reflektere over det, de har oplevet på missionen. Men derfor skal vi førere stadig være opmærksomme på efterreaktioner i det lange løb og lægge mærke til, om selv erfarne soldater æn-drer adfærd, siger Jacob Bjerborg.

Fakta omreintegrations-projektetBåde 1. og 2. Brigade skal til-byde deres hjemvendte soldater en reintegration fra ISAF 10. 1. Brigade kan vælge at bruge tre til seks uger eller mere på pro-jektet. 2. Brigade bruger normalt tre måneder på projektet.Grundelementerne i reinte-grationen er som minimum en gruppesamtale til alle soldater og en individuel samtale med en psykolog. Derudover indgår der vedligeholdelse af militære færdigheder, fysisk træning og sociale arrangementer.Psykologsamtalerne er obliga-toriske for både fastansatte og værnepligtige, hvad enten de deltager i reintegrationsprojektet eller ej.Er der behov for ekstra samtale med en psykolog, etableres der et individuelt forløb. Resultaterne af de enkelte soldaters psykologsamtaler må ikke registreres til fremtidig brug, men benyttes udelukkende i projektperioden, hvorefter de makuleres. Gennemsnitligt vælger 90 procent i både 1. og 2. Brigade at deltage i reintegration.

27Hæren nr. 2 | 2010

Forsvarsministerens medaljer

Lys påslottet

Ti personer modtog i starten af marts forsvarsministerens medalje for en særlig indsats. De ti personers indsats er ken-detegnet ved, at de hjælper nogle af de mange mennesker, som årligt drager ud på internationale missioner Medaljerne blev fordelt til konsulent i Hærens Konstabel- og Korporalforening, Yvonne Tønnesen, kontaktofficererne Jørgen Brogaard Hvass, Egon Bautrup Sørensen og Steffen Robert Scharff, alle tre Gardehusarregimentet, Søren Peter Østergaard og Søren Bo Jensen, Den Kongelige Livgarde samt Hærens overordnede kontaktofficer Lasse Grøn-lund Kampmann fra Hærens Operative Kommando.Desuden modtog stifteren af Soldater-legatet Peter Højland og medstifter af Soldaterlegatet, Christian Herskind Jør-gensen, hver en af ministerens medaljer.Støtteforeningen for soldater og pårøren-

Hærens.Officersskolehar.fået.ny.natlig.facadebelysningAf Kim Vibe Michelsen,journalist

Selvom Hærens Officersskole har været tovholder på projektet, er det dog ikke forsvaret, der har betalt for forskønnelsen af det gamle renæssanceslot. Det har derimod Frederiksberg Fonden, der er en privat almennyttig fond, der giver bidrag til projekter, der højner Frederiksbergs bymiljø til glæde for kommunen og borgerne.

Belysningen har det primære formål at skabe en fin fremhævelse af slottet efter mørkets frembrud og derved gøre det til et smukt vartegn i området. Facadebelys-ningen er udført fra 83 armaturer, der er nedfældet i terrænet omkring slottet. Det skal sikre en blændfri facadebelysning, der er i balance med omgivelserne, og

som har gode lys/skygge virkninger.Porten, der vender ud mod Roskildevej, kunne dog ikke oplyses helt af nedgra-vede spots. Her har linjeofficeren og kunstneren Axel Vermehren designet en række messinglamper, der giver de sam-me skyggevirkninger, som de nedgravede spots fremkalder på slottets facade.

de (STSOP) blev også husket for deres slid med at samle penge og opbakning til de danske soldater. Anerkendelsen til foreningen går gennem en medalje til stifter af STSOP, oversergent René Dall Qvist Rasmussen.

Endelig modtog soldaternes ”trolddok-tor”, krigskirurg Finn E. Warburg, en medalje for sin uvurderlige indsats for de alvorligt sårede soldater på Rigshospi-talet. Han er kendt for ikke at give op, før der er fundet en brugbar løsning på soldaternes manglende lemmer.

KortNYT

Belysningen ved hovedindgangen til Hærens Officersskole set fra Søndermarken.