HRN_03_2004

Side 2 HÆRNYT 3-2004

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Major Jens LønborgHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Kaj-Ivan Bæk, DJ, red.chefMajor Jan Brinck, PIO/HOKSeniorsergent Ole Nielsen, HOKLisbeth Norre, Info, HMAKPia Aa. Gadeberg, Info, HMAK

Layout/pre-press:ComPress•Holstebro

Foto:Hvor fotografens navn ikke er anført,tilhører ophavsretten forfattereneller redaktionen.

Oplag: 6200

Hærnyt udkommer fire gange omåret.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kil-den angives.

ISSN 0901-2540

Tryk:Scanprint A/S. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7570 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Virkeligheden kan være barsk, men ikke værre end at mankan forberede sig på det meste. Inden danske soldater sendesi internationale missioner, forsøger forsvaret at lære dem mestmuligt om landet, de politiske forhold og lokale skikke, somdet overhovedet er muligt. Blandt andet også, hvordan mansom dansker tackler en lokal begravelse.Generalprøve på virkeligheden, side 16.


I sidste nummer af Hærnyt er der enkort gennemgang af forsvarsaftalensmaterielskitse for hæren. Skitsen er –ligesom alle øvrige projekter i forsvars-aftalen – under konsolidering, så derkan forekomme mindre ændringer, pri-mært vedrørende disponeringsår. Detbetyder, at vi har muligheden for at gøreen god materielskitse endnu bedre.Hertil kommer, at der allerede er frem-rykket betydelige projekter til 2004.Finansudvalget har allerede godkendtanskaffelse af ca. 35 pansrede hjulkøre-tøjer (PIRANHA), af seks kampvognLEO2A5 og af et opklaringsprojekt dæk-kende alle sensorkøretøjer til opkla-ringsbataljonen i 1. BrigadeAlt i alt et godt udgangspunkt for op-bygningen af den »nye hær«. Men alledisse gode intentioner skal nu føres ud ilivet. Materielskitsen skal implemente-res.Vore dages materielmarked er karakteri-seret ved lav kapacitet og lange leve-ringstider. Det er derfor vigtigt, at vikommer i gang så hurtigt som muligt forat kunne opstille de planlagte operativekapaciteter inden for en rimelig tid.Hvis vi sammenholder antallet af projek-ter og deres tidsmæssige placering meddet faktum, at der skal anvendes mangeressourcer på at transformere HærensMaterielkommando over i ForsvaretsMaterieltjeneste og øvrige funktionelletjenester, så er der klart behov for attænke utraditionelt og gribe materielan-skaffelsesforløbet an på en anden ogmindre ressourcekrævende måde, endvi plejer. Samtidigt hermed skal vi nuskabe grundlaget for, at hæren kan ind-gå i netværksbaserede operationer medomfattende interoperabilitetskrav, også

værnsfælles og multinationalt. Her erder ligeledes behov for nytænkning ogfor at gribe materielanskaffelsesforløbetanderledes an.Jeg vil ikke her komme ind på, hvordanvi tænker os at ændre processerneinternt i materielkommandoregi, menskitsere, hvordan hærens enheder ogskoler vil opleve ændrede processer.Vi forventer at vælge en strategisk sam-arbejdspartner i industrien. Samarbejds-partneren skal hjælpe os med at define-re kommunikations- og Battle Manage-ments Systemer, som skal være standardfor alle materielsystemer, og som allefremtidige sensorsystemer skal kunneoperere sammen med.Vi forventer en langt højere grad af stan-dardisering end hidtil, specielt på plat-formsområdet (køretøjer).Vi forventer i højere grad at indgå stra-tegiske samarbejdsaftaler med leve-randører og dermed indirekte bindefremtidige typevalg for længere perio-der.Vi forventer at udlicitere større dele afden overordnede logistik end hidtil.Vi forventer en udvidet brug af konsu-lenter og tilkøb af egentlig projektledel-sesassistance.Vi forventer et forenklet samarbejdeomkring brugerkrav og brugerafprøv-ninger.Sidst, men ikke mindst, forventer vi enmeget fleksibel tilgang til »hvem, dergør hvad« i anskaffelsesprocessen. Med de nævnte tiltag og med den godesamarbejdsånd, der hersker blandt alleaktørerne, er jeg overbevist om, at viskal nå i mål i tide med den materi-elmæssige implementering af forsvars-aftalen.

Materiel til»den nye hær«

Af Henrik Damgeneralmajor, Chef for Hærens Materielkommando


Af Poul Kiærskougeneralmajor, chef for Hærens Operative Kommando

Det tredje hold danske soldater i Irak er netop kom-met hjem efter seks måneders udstationering, og derer mange gode grunde til at fremhæve og sige tak forden store indsats, de har gjort. De har – som de to fore-gående hold – løst deres opgaver på en måde, som af-tvinger respekt, og det er sket under yderst vanskeligevilkår i et miljø og et klima, der er så forskelligt fra,hvad vi danskere er vant til.

Der er mange ting, som de danske soldater kanvære stolte af. Derfor er det også så ærgerligt, at nog-le få enkeltsager i lange perioder har fået så megetopmærksomhed i medierne og i offentligheden, fordisse enkeltsager – som nu undersøges – giver natur-ligvis ikke det rette billede af den samlede indsats,der gøres af soldaterne i Irak.

Velfortjent tak og ros har soldaterne allerede fåetfra mange lokale irakere og fra de udenlandske enhe-der, som de har samarbejdet med i Irak, så de danskesoldater har al mulig grund til at ranke ryggen ogvære stolte over deres indsats. Det er desværre bareikke nemt at få det budskab frem i Danmark.

Jeg har selv besøgt alle de hidtidige hold af danskesoldater i Irak. Det samme har mange andre, herun-der politikere, embedsmænd og en lang række afjournalister. Mange, der har besøgt de danske solda-ter i Irak, har bagefter udtrykt anerkendelse og beun-dring over den indsats, der bliver gjort – og ikkemindst måden den bliver gjort på. Man bliver kortsagt stoltere af at være dansker, når man har set,hvad danske soldater har været i stand til at udrette.

Styrkens opgaver, der blandt andet består i atmedvirke til at opretholde sikkerhed, ro og orden, erblevet løst på en meget tilfredsstillende måde. Også ide situationer hvor de danske soldater er blevetbeskudt, deres lejr er blevet angrebet med raketter,og de er stødt på vejbomber eller faldet i bagholdiværksat af lokale militser. Forhold, der er vanskeligeat sætte sig ind i, når man befinder sig i en tryg hver-dag i Danmark.

Under disse yderst vanskelige forhold har dansker-ne etableret et godt forhold til den lokale befolkning.Der er støttet med at sikre forsyning med rent vand,og elektricitetsforsyningen er blevet udvidet ogmeget mere stabil. Der er givet støtte til hospitaler,og der er sket en genopbygning af en række sund-hedsklinikker, så den mest nødvendige medicinskehjælp har kunnet ydes på stedet. Et stort antal skolerer blevet genopbygget og istandsat, sådan at en nor-mal skolegang er mulig for langt flere børn.

De lokale irakere har været med i hele processen,og når samarbejdet er indledt og betingelserne aftalt,

er irakerne blevet sat i spidsen for projekterne ogfået ansvaret for deres gennemførelse. Irakerne harikke bare fået opgaverne. De har også fået ansvaretog mulighederne for at gøre tingene. Det er en vigtigdel af det, vi kalder demokratiseringsprocessen, ogdet går hele tiden fremad, selv om der er mange for-hindringer, der skal overvindes undervejs.

Danske styrker har sammen med engelske enhederogså stået i spidsen for uddannelsen af irakiske sik-kerhedsstyrker, så irakerne selv er i stand til at over-tage flere og flere sikkerhedsopgaver. Også den ind-sats er blevet modtaget med tak og meget rost.

I Hæren har de udenlandske operationer første pri-oritet, og der arbejdes hver eneste dag på, at deudsendte styrker har de bedst mulige forhold indenfor de givne rammer. Vi ser fremad og koncentrerer osom at fokusere på netop den opgave. De danske sol-dater, som vi sender ud i internationale operationer,hvor de risikerer at miste liv og helbred, skal vide ogopleve, at de har fuld opbakning fra Hæren og heledet danske forsvar til at løse de opgaver, de er blevetpålagt. Jeg er ikke i tvivl om, at det også er opfattel-sen hos det store flertal i den danske befolkning. Det,synes jeg, nogle flere skulle give udtryk for. Det for-tjener de danske soldater.

Dagbladet POLITIKEN bragte onsdag den 1. sep-tember et indlæg fra generalmajor Poul Kiærskou,chef for Hærens Operative Kommando, underoverskriften »Vi er stolte af Irak-styrken«.

Tak for indsatsen


Af Torben Sørensenjournalist, kaptajn-R, PIC/HOK

Danske Division har skrinlagt planerne for indsættel-se i Slesvig-Holsten. De engang så kendte marker sydfor grænsen er fortid. Nu skal der skues længere ud,og faktisk er der ingen, der helt kan pege på, hvorlangt væk fra de hjemlige marker, de danske soldaterskal operere.

- For ti år siden ville alle have forsvoret, at danskesoldater kunne operere i ørken-områder. I dag er vibåde i Afghanistan og i Irak, siger Danske Divisionschef generalmajor Knud Bartels.

Han har fået opgaven at stå i spidsen for den må-ske største forandring nogen sinde af danske solda-ters måde at operere på.

En opgave han går ind til med tre nøgleord: Slag-kraft, alsidighed og fleksibilitet.

Væk er mobiliseringshæren, og i stedet er kommeten hær, der skal kunne arbejde overalt i verden. Enopgave der kræver skærpet opmærksomhed på heltfundamentale ting.

- Vi opretter en ny struktur og nedlægger en gam-mel. Men vi skal sikre kontinuiteten. Så det bliverbusiness as usual – plus en masse mere, siger divi-sionschefen.

Kravene de samme og lidt tilFor den enkelte soldat gælder kravene til de

grundlæggende militære færdigheder stadig. De bli-ver blot skærpede, og samtidig kommer helt nyeaspekter til. Tidligere har man forberedt sig på atskulle stå overfor en stort set ligeværdig fjende. Ifremtiden skal man i høj grad forberede sig på kampmod småstyrker, guerilla-krig og terroraktioner framodstandere, som er klædt som civile og gemmer sigblandt civile. Opgaverne vil spænde fra regulærekampopgaver til humanitær indsats.

Det betyder, at divisionschefens tre nøgleord skaltages til følge. Alsidigheden er at kunne håndtereenhver situation. Slagkraft at kunne sætte hårdt ind,hvis situationen kræver det. Og fleksibiliteten er atkunne skifte mellem de forskellige situationer samt

eskalere og deskalere. Altså at kunne forhandle omvandpumper med landsbyens ældste det ene øje-blik, og på vejen hjem fra landsbyen skifte til at ned-kæmpe et baghold. Ganske enkelt klar til at gå fraden ene yderlighed til den anden.

Divisionen skal stå for uddannelsen af divisions-tropper og 1. brigade, hvor alle soldater er fastansat-te. Det giver den fordel, at de nævnte hurtigt vil kun-ne rykke ud enten samlet eller enkeltvis. Desudenskal divisionen også stå for uddannelsen af 2. briga-de, der bliver med kontraktansat personel som kendtfra DIB. Endelig får divisionen også en væsentligopgave med at uddanne baltiske brigader.

Internationalt samarbejdeEndelig skal chef og divisionsstab også være klar tilat forlade Haderslev og rykke ud. Chef og divisions-staben skal nemlig gøres klar til at kunne overtage enføringsfunktion på højere niveau, end hvor danskestabe hidtil har opereret, nemlig på bataljonsniveau.

Øvelsesmæssigt må danske soldater se frem til, atturen med jævne mellemrum går til udlandet. Delsskal soldaterne kunne operere under generelt frem-mede forhold, dels – og måske nok så væsentligt – såskal samarbejde med enheder fra andre lande indar-bejdes som en selvfølge. Det er ganske vist en ting,som danskere allerede er vant til. I de fleste danskemissioner har der været enheder fra andre lande til-knyttet, eller danske enheder har været under andrelandes kommando.

- Vi har i dag betydelige erfaringer, men vi må kon-tinuert skaffe viden om, hvad vi skal gå ind til, sigergeneralmajor Bartels.

Foreløbig er opgaven for Danske Division at gøresig klar til i større eller mindre omfang at rykke hurtigtud til et eller andet brændpunkt i verden.

En opgave der kræver slagkraft, alsidighed og flek-sibilitet.

.

Den Internationale Danske Division

Danske Division har lagt Den Kol-de Krig bag sig. Fremover skal sol-daterne kunne operere over alt iverden. Alle soldater fra gevær-skytte 3 til divisionschef skal kun-ne rykke ud. Det kræver slagkraft,alsidighed og fleksibilitet!

Side 7HÆRNYT 3-2004

Divisions-chefen vil ud til soldaterneAf Torben Sørensenjournalist, kaptajn-R, PIC/HOK

Generalmajor Knud Bartels vil ud til soldaterne.- Som chef skal man være hos soldaterne og følgeog præge deres uddannelse og aktiviteter.

Det betyder masser af kilometer på landevejenlandet rundt for Danske Divisions chef. En ugeuden besøg på et uddannelsessted er en sjæl-denhed i kalenderen hos generalmajor Knud Bar-tels.

Han tiltrådte i juli i det, han betegner som etdrømmejob.

- Det er et ønskejob, rent militærfagligt. Mankan ikke bede om en bedre og større opgave endat bringe Danske Division ind i en ny tid mednye opgaver og ny organisation, siger generalma-joren.

Ud fra de mange besøg, han allerede har væretpå, vurderer han, at personellet er fuld ud klarover de nye udfordringer og allerede har taget fatpå opgaven.

- Alle kan se, at vi skal den vej. Og det gælderalle grader, understreger han.

Hans egen vej til posten som divisionschefstartede i 1973 på Hærens Officersskole. Han harværet NK/KMP ved Sjællandske Livregiment ogsenere NK/KMP på Cypern, inden han via en turtil Hærens Kampskole og Forsvarsakademiet somlærer blev kompagnichef ved Sjællandske Livre-giment.

I 1992 blev han bataljonschef ved SlesvigskeFodregiment og i 1996 chef for 3. Jyske Brigade.Fra 1997-99 var han chef for Planlægningsafdelin-gen i Forsvarskommandoen.

I 1999 gik turen til Kosovo som Deputy vedden franske brigade, derefter Military Assistantved IMS (NATO’s Internationale Militære Stab) ogDeputy ved DAMIREP (Den Danske Militærerepræsentation i Bruxelles), inden han i 2001 blevAssistant Director Operations Division/IMS.

Generalmajoren er blandt andet tildelt Ridder-korset af 1. grad. Generalmajor Knud Bartels er 52år og har været på generalstabskursus i Frankrigsamt været på US Army War College.

Han ynder at fordybe sig i krigshistorie, mennår der skal slappes af, så er det gerne skønlitte-ratur, der bliver hevet frem. Chefen for Danske Division, generalmajor Knud Bartels:

Nøgleordene er slagkraft, alsidighed og fleksibilitet

HÆRNYT 3-2004Side 8

Af Pia Aaholm GadebergKommunikationsmedarbejder ved Hærens Materielkommando

Hærens Hovedværksted kan nu præ-sentere en ny, fleksibel og modernecomputerbaseret træningssimulator tilkampmateriel. Simulatoren er udviklet isamarbejde med Hærens Kampskoleog Hærens Materielkommando. Menudviklingspotentialet og perspektiverneskal ses i en langt større sammenhæng.

Det tætteste man kommer virkeligheden.- Vi har i kanongodt samarbejde udviklet noget helt

unikt, siger chefen for Hærens Hovedværksted, PoulMøller.

- Med vores nye træningssimulator får de operative

kampvognsenheder i forsvaret mulighed for at skærpeuddannelsen i et simulationsmiljø, som er det tætte-ste, man kan komme på virkeligheden. Det skyldesikke mindst, at det nu er muligt at importere digitalekort i selve softwareprogrammet. Det betyder bl. a., atsoldaterne kan uddannes i et eventuelt kommendemissionsområde med realistiske omgivelser, vogndataog ikke mindst få et forhåndskendskab til terrænet.

Dertil kommer at vores træningssimulator er produ-ceret til en brøkdel af prisen i forhold til de trænings-simulatorer, der i dag findes på markedet. Den helt åb-ne platform betyder desuden, at kun fantasien sættergrænserne for fremtidig simulering i Forsvaret.

Og navnet erNavnet på simulatoren er »Crew Trainer Cabin« (CTC),og indtil videre er der produceret seks af slagsen.CTC’erne kan kobles sammen, så man kan træne ideling og/eller eskadronsramme med forskellige un-derlagte enheder. Det er også muligt at sammenkobleCTC med almindelige computere, og så har en øvel-sesleder mulighed for at monitere, indlægge nye en-

Simulatorerne bygger på kendte hard- og softwareløsninger. Det er så interessant, at CTC reelt står over for at blive en eksport-vare for Hærens Hovedværksted.

Simulatorkamp i et virtuelt Irak

HÆRNYT 3-2004 Side 9

heder, påkalde artilleri, udlægge miner osv.

Kvantespring Der er tale om intet mindre end et kvantespringindenfor simulering og modellering i forsvaret.

CTC bygger på et samspil af disse teknologier:* Mulighed for at indlæse digitale kort af meget høj

kvalitet i softwareprogrammet, hvor i praksis alt mate-riel i forsvaret kan indlægges.

* Afvikling af simuleringsprogrammer på almindeli-ge PC’er i stedet for på kostbare mainframe platforme.

* Interface mellem analoge og digitale signaler, inte-greret på standardiserede platforme som CAN-BUS,således at computerprogrammet kan samarbejde medde originale komponenter fra Leopard 2-kampvognen,som forsvaret bruger i dag.

Hver for sig er disse teknologier ikke banebrydendeeller nyskabende i sig selv, men kombineres de, åbnerder sig helt nye perspektiver og muligheder for fremti-dig simulering. Det kan således blive muligt for ek-sempelvis kommende PIRANHA-besætninger, indenudsendelse i internationale operationer, at indøve f.eks. patruljekørsel i Irak, og vel at mærke i et virtueltmiljø, som internt og eksternt vil opleves imponeren-de og meget lig virkeligheden. Det giver frem for altmulighed for en forberedelse og derved en sikkerhedog en rutine, som ikke kan tilbydes i dag.

Fleksibel og fremtidssikretKampsimulatoren er meget fleksibel og kan i princip-pet bruges som platform for alle militære køretøjer. Iforbindelse med det nye forsvarsforlig blev det beslut-tet at Leopard 1-kampvognen skulle udfases, og detbetyder, at vi snart vil se CTC opbygget som en Leo-pard 2 A5-kampvogn. Andre muligheder kunne væreinfanterikampkøretøjer, opklaringskøretøjer med vide-re.

IbrugtagningDet er planlagt at anvende CTC fra oktober 2004 vedJydske Dragonregiment og Hærens Kampskole. Da deter de samme komponenter som i en kampvogn, og sel-ve programmet »Steel Beasts« allerede er introduce-ret i hæren, kræves der ikke nogen speciel uddan-nelse for at anvende CTC i den daglige uddannelse.

En solstrålehistorie- Udviklingen har været ikke så lidt af en solstrålehi-

storie, slutter Poul Møller, tydeligt imponeret over denfaglige kompetence i dette tilfælde ved Hærens Ho-vedværksteds elektronikværksted i Nymindegab.

Potentialet vurderes i omverdenen som meget be-tydeligt. Således har en af Europas allerstørste aktørerinden for militær simulering, den tyske Krauss MaffeiWegmann, henvendt sig med ønsket om at købe for etto-cifret millionbeløb af produkterne fra Hærens Ho-vedværksted.

Træningssimulator CTC

Antal:6 stk tages i brug – heraf3 ved Jydske Dragonregiment i Holstebro og 3 ved Hærens Kampskole i Oksbøl.

Pris:Grundkonfiguration.: kr. 500.000

Anvendelse:• Simulering af øvelser før indsættelse i missi-

onsområder vha. digitale kort.• Skydetræning.• Uddannelseshjælpemiddel i teoriundervis-

ningen, herunder til føringsuddannelse.• Proceduretræner deling/eskadron.• Taktisk træner til og med bataljonsniveau.CTC’erne kan kobles sammen, så der kan øves deling eller

eskadronsvis.

Det er helt almindelige PC’ere, der håndterer simulationspro-grammet.


Af Nicolai Jöhnckejournalist, presseofficer

IRAK Hold 3 har takket af efter seks en halv begiven-hedsrige måneder i Irak, hvor tusindvis af menneskerfik adgang til rent vand, elektricitet, bedre sundheds-forhold, mere sikkerhed og bedre uddannelsesmulig-heder.

Hold 3 tog afsked med Irak med rank ryg og videnom, at det gjorde en forskel. Og de kræfter, den svedog de anstrengelser, der gennem seks en halv måneder blevet ydet af de 553 mand fra den danske styrke,vil kunne mærkes i mange år fremover.

For eksempel hos de omkring 50.000 mennesker derfor første gang har fået adgang til rent vand.

Eller de mellem 150.000 og 200.000 irakere, der tak-ket være dansk initierede projekter med vedligehol-delse af vandpumper, udbygning af ledningsnettet forvand og stabilisering af allerede eksisterende rør ogsåi mange år fremover vil nyde godt af hold 3’s halve år iIrak.

El-apparaterAt tingene bliver bedre vidner eksplosionen i antalletaf elektriske apparater også om. En ting er, at befolk-

ningen er begyndt at have det økonomiske overskudtil at investere i blandt andet køleskabe, fjernsyn ogsatellitmodtagere – en anden, hvad man skal gøre medapparaterne, hvis man ikke har noget strøm. Men detfår stadig flere også.

Hold 3 har iværksat og gennemført projekter, derbetyder, at 7500 mennesker for første gang har adgangtil elektricitet i deres hjem. Derudover er der yderlige-re 100.000, der kan glæde sig over, at strømforsyningener blevet langt mere stabil i løbet af de seneste seksmåneder.

Mere sundhedTusindvis af mennesker vil også nyde godt af de for-bedringer, der er gennemført inden for sundhedsom-rådet. Sanitetsdelingen har løbende været rundt påhospitalerne og hjælpe tilskadekomne og vejledt per-sonalet. Samtidig er sundhedsklinikker rundt om i detdanske område enten blevet totalt istandsat eller lige-frem opbygget. Sanitetsdelingen har derudover givetalle soldater en tryghed for, at skulle tingene gå galt,var professionel hjælp lige inden for rækkevidde.

Bedre politiDet irakiske politi er også blevet mærkbart bedre. Det

En forskel til det bedre Tilstedeværelsen af elektricitet betyder, at el-apparater nu faktisk fungerer, f. eks. køleskabe.


danske militærpoliti har gennemført en målrettetuddannelse af politikorpset, dels på politiakademiet iAz Zubayr, dels ude på lokalstationerne i det danskeområde. Her har MP’erne vist, hvordan et modernepoliti agerer i et moderne demokratisk samfund. Ogdet drejer sig lige fra noget så simpelt, som hvordan enbøde bliver udskrevet til gennemførelse af husunder-søgelser og arrestationer.

DemokratiSamtidig har man fra dansk side også lagt stor vægt påudviklingen af en politisk kultur i dette land, der igen-nem alt for mange år kun kendte til diktatur. Byråd oglokalråd er blevet vejledt, og møde på møde er blevetafholdt – først med dansk formandskab siden med ira-kisk – alt sammen for at få irakerne til at anvende deinstrumenter, et demokrati giver mennesker til på fre-delig vis at få løst problemer og uoverensstemmelser.

SikkerhedDerudover er der også blevet lagt mange kræfter i atsørge for, at der også er nogle til at udfylde det magt-tomrum, der opstår, når koalitionsstyrkerne ikke læn-gere er der til at løfte de tungeste sikkerhedsopgaver.Det begyndte med det irakiske civile forsvarskorps,Iraqi Civil Defence Corps, der siden tog navneforan-dring til Iraqi National Guard – den irakiske national-garde – og dermed var grundstenen til en ny irakiskhær lagt.

I løbet af hold 3’s tid i Irak har såvel de danske sol-dater som civilbefolkningen kunnet se, hvordan Natio-nalgarden langsomt, men sikkert antog stadig mereprofessionel form og indhold. Dels med nye uniformer,dels med forbedrede teknikker og udstyr. Hold 3 hartillige haft den ære at være den første danske militæreenhed, der har givet ordrer til en irakisk enhed. Detskete, da 601 Iraqi National Guard bataljon kom underdansk kommando.

LivgarderneAlle disse opgaver og flere til er blevet løst under eks-

treme vejrforhold og til tider stor risiko for soldaternesliv og legeme. Panserinfanterikompagniet fra Den Kon-gelige Livgarde er i løbet af de seks måneder blevetdet mest kamperfarne kompagni i nyere dansk histo-rie. Når det brændte på, og der skulle sættes magt ind,var det primært panserinfanterikompagniet, der blevindsat med deres PMV’er.

Kompagniets dygtighed og professionalisme er ryg-tedes langt ud over det danske ansvarsområde, ogkompagniet har høstet stor anerkendelse for sit virkehos såvel kollegerne i den danske styrke som hos denbritiske brigade.

SpejderneOgså soldaterne i Spejdereskadronen fra Jydske Dra-gonregiment har med deres mange patruljer rundt omi området vist, at de forstår at handle resolut og kor-rekt, når tingene spidser til – det være sig i form afbeskydning fra stammer eller deciderede baghold.

Eskadronen har derudover med stor professionalis-me givet sikkerhed som eskortekøretøjer til mange afde øvrige enheder, der har bevæget sig rundt i områ-det og dermed skabt forudsætningerne for, at opga-verne kunne løses under sikre forhold.

LogistikkenEndelig har Stabs- og Logistikkompagniet sørget for, atalle mand har kunnet gå mætte i seng, sove trygt, rin-ge hjem, komme i bad, få forsyninger og alle de andreting, der gør det muligt at leve i en ørken i et landfjernt, fjernt fra Danmark. Det har til tider krævet krea-tive løsninger og en ekstra indsats fra alle mand i kom-pagniet, men det er lykkedes langt over forventning.

Alle, der har nydt godt af at bo i Camp Eden, vil kun-ne se tilbage på seks måneder i en lejr, hvor hverda-gen i Irak takket være Stabs- og Logistikkompagnietsmange sektioner og deres flid er blevet til en base,hvor der kunne lades op til morgendagens strabadser.Dermed har Stabs- og Logistikkompagniets ydet sitværdifulde bidrag til, at den danske styrke har kunnetvære med til at hjælpe Irak til langsomt at rejse sig fradiktaturets åg.

Hold 3 ønsker næste hold al mulig held og lykkemed at fortsætte det store arbejde.

FAKTA

DANCON/IRAK Hold 3 har• Deltaget i seks større brigadeoperatio-ner• Selv planlagt, tilrettelagt og gennem-ført ti større operationer• Været udsat for fire baghold, to raket-angreb på Camp Eden og et antalvejbomber• Planlagt og tilrettelagt en udvidelse afansvarsområdet fra 7-8000 til 17.000 kva-dratkilometer• Fået underlagt et forøget antal engel-ske enheder


Af Lars Mouritsenkaptajn, sektionen for Internationale Operationer, stab, HOK

Da Irak den 28. juni 2004 overgik til irakisk selvstyre,havde den danske sikringsstyrke været i landet i lidtover et år. I dette år har Irak gennemgået en enormudvikling. Landet Irak har fået indført en overgangsre-gering og dertil hørende ministerier. Der er blevetopbygget en irakisk sikkerhedsstruktur, hvor den dan-ske sikkerhedsstyrke har haft ansvaret for uddannel-sen og organisationen af disse enheder i det danskeanvarsområde. Denne irakiske sikkerhedsstruktur medtilhørende enheder bl. a. Iraqi Police Service (IPS),Iraqi National Guard (ING), Facility Protection Service(FPS) og Iraqi Border Police (IBP) har nu ansvaret forsikkerheden i Irak.

Groft sagt er sikkerhedsopgaverne fordelt med by-erne til IPS, landdistrikterne til ING, infrastrukturelleinstallationer til FPS og grænserne til IBP. ING tilhørerforsvarsministeriet og de øvrige indenrigsministeriet,hvorfor der er visse overlap i enkelte af opgaveløsnin-gerne.

Multi National Force (MNF, tidligere Coalition Force)har stadig det overordnede ansvar for den strategiskeinfrastruktur, altså det der har indflydelse på landetIraks selvstændighed og eksistens, eksempelvis olie-raffinaderier og havnefaciliteter, og denne opgave lø-ses gennem koordination med de irakiske sikkerheds-styrker. Dette betyder, at det primært er de irakiskesikkerhedsstyrker, der skal løse sikker-hedsopgaven, men MNF skal hjælpe ogstøtte disse styrker gennem uddannel-se, vejledning, coaching, samarbejde ogsamvirke.

Hold 4 på pladsI starten af august blev der gennemførtrotation mellem DANCON/IRAK hold 3og hold 4. Hold 4 roterede ned 12.-14.august, og efter en akklimatiseringspe-riode overtog oberst John Dalby den 21.august kommandoen over DANCON/-IRAK. Efterfølgende roterede hold 3 hjem22.-24. august.

Hold 4 medbragte køretøjer af typenPiranha til spejdereskadronen (SPJ-ESK), der tidligere blandt andet harværet anvendt ved KFOR styrken iKosovo. Køretøjerne af typen Eagle er iden forbindelse blevet hjemtaget tilDanmark for at blive klargjort til NRF-4beredskabet. Der er fortsat Eagles iIrak, som primært anvendes til eskorter.

Den danske styrke er i dag placeret i

to lejre. Camp Eden er i nærheden af byen Al Qurnahog Sheiba LOG-base (SLB) er i nærheden af byen Bas-rah. Det danske kontingent er dog i gang med at flytteog samle enhederne på SLB, således styrken bliverplaceret midt i det netop udvidede ansvarsområde.Ansvarsområdet er udvidet fra ca. 8000 kvadratkilome-ter til ca. 17.000 kvadratkilometer. I den forbindelsehar DANCON fået tilgang af yderligere to kompagnierfra Storbritannien, således at der nu er tre UK kom-pagnier under dansk kommando i Irak.

Det er angiveligt første gang, Storbritannien i så storudstrækning lader UK enheder blive underlagt en an-den nations taktiske ledelse, hvilket må betragtes somen meget stor anerkendelse af den danske militæreindsats i Irak.

Nye våbenNon Lethal Weapons – ikke-dødbringende våben – eret kommende aspekt ved DANCON/IRAK. Der arbej-des i øjeblikket på at tilvejebringe blandt andet 40mm granatkastere til styrken. Granatkasterne skal kun-ne afgive skumgummiprojektiler, der forventeligt kanintegreres med farve og lugte, således at uromageresenere kan identificeres. Dette skal – sammen medmidler til at standse biler i checkpoints – være med tilat reducere antallet af bl. a. varselsskud, men ogsåruste den danske sikkerhedsstyrke til at håndtere e-ventuelle problemer i forbindelse med de mange lo-kale valg, der skal gennemføres decentralt forud forvalget i januar 2005.

Det går fremad i det udvidededanske ansvarsområde

Det nye, udvidede danske ansvarsområdedækker ca. 17.000 kvadratkilometer.


Folketinget vedtog 17. juni 1999, at danske militærestyrker skulle stilles til rådighed for en NATO-ledetmultinational styrke til indsættelse i den serbiske pro-vins Kosovo, efter at der var indgået en fredsaftale.

Den første danske Bataljon (hold 1) blev opstillet 5.juli 1999 på baggrund af aktivering af enheder i DenDanske Internationale Brigade og blev underlagt enfransk ledet, multinational brigade. Der var tale om enpanserinfanteribataljon placeret nær Mitrovica med etNationalt Støtte Element (NSE) placeret i Makedoniensamt repræsentation i det franske hovedkvarter (DAN-ELM) i Mitrovica, i alt 882 soldater.

JusteringerOprindeligt var styrken indkvarteret i to lejre benævnthenholdsvis Camp Holger Danske og Camp Olaf Rye(COR). Ved overgangen mellem hold 3 og 4 i februar2001 blev Camp Holger Danske lukket, og COR udvi-det. COR er senere blevet yderligere udvidet og mo-derniseret. Organisationen blev ved samme lejlighedjusteret til at omfatte et udvidet stabskompagni (ST-KMP), et pansret motoriseret infanterikompagni (PN-MOTINFKMP) udrustet med det pansrede hjulkøretøjPiranha samt en spejdereskadron (SPJESK).

I januar 2003 overførtes den ved SFOR i Bosnienværende Baltiske SPJESK som følge af reduktioner iSFOR-styrken, og frem til august 2003 rådede Den dan-ske Bataljon således over to SPJESK. Ved rotationenmellem hold 8 og 9 gennemførtes en større udvidelseaf bataljonens ansvarsområde (AOR) mod syd. Dettegennemførtes samtidig med, at bataljonen blev redu-ceret med ca. 150 mand, idet bl.a. den danske SPJESKblev hjemtaget. Ansvarsområdet er siden blevet yder-ligere udvidet mod syd i foråret 2004.

Nuværende organisationEt udvidet stabskompagni, et pansret infanterikom-pagni (PMV M 113 G3), en spejdereskadron (Baltisk)samt et Nationalt Støtte Element. Repræsentationen idet franske hovedkvarter er fastholdt. Endvidere harDanmark fortsat et stabselement ved KFOR`s hoved-kvarterer i Pristina. Styrken er i dag på ca. 350 danskesoldater, hvortil kommer ca. 100 baltiske soldater.

VilkårDen danske Bataljon har siden midten af 2004 sammenmed NSE været placeret i COR. COR er i dag velud-bygget og fremstår som en moderne lejr med facilite-ter af enhver art, herunder sportshal med motions-træningscenter, nyrenoverede køkkenfaciliteter samtfor visse af indkvarteringsområderne nye beboelses-containere (FABS). Alt personel er indkvarteret i FABSog max. to mand indkvarteres i en FAB mod tidligeretre mand.

Opgaverne i området er i dag primært patruljering iansvarsområdet, gennemførelse af midlertidige CheckPoints, eskortering af civile samt gennemførelse afsearch operationer, hvor der primært ledes efter ille-gale våben. Endvidere har Den danske Bataljon, somfølge af den seneste udvidelse af ansvarsområdet imarts 2004, fået underlagt en fransk opklaringseska-dron (OPKESK), der primært opererer i det nyeste til-delte område. Denne OPKESK har også tilsynet meddet serbiske kloster i landsbyen DEVIC. Underlæggel-sen af en fransk enhed under den danske bataljons-chef skal ses som en stor tillidserklæring til og aner-kendelse af de danske soldaters evne og vilje til atløse opgaverne i samarbejde med vores partnere.

FremtidenSom følge af urolighederne i Kosovo i marts og april2004, de alvorligste siden år 2000, blev en planlagtreduktion af KFOR styrkerne udskudt på ubestemt tid.Under forudsætning af en rolig og positiv udvikling iKosovo kan en reduktion af det danske bidrag måskekomme på tale i 2005.

Der er fortsat brugfor styrken i KosovoAf Jørgen Theilgaardkaptajn, sektionen for Internationale Operationer, stab, HOK

Danskerne er nu – sammen med en fransk opklaringseskadron– meget synlig i Kosovo.


Af Klaus K. Billensteinmajor , sektionen forInternationale Operationer, stab, HOK

Sudan – Afrikas største land – er ca. 58 gange størreend Danmark og har i den seneste tid været i verdensfokus på grund af den humanitære katastrofe i denvestlige Darfur region. Borgerkrig har dog hærgetSudan siden 1956 og frem til i dag – bortset fra en ca.11-årig periode – og derfor har økonomisk krise, usta-bilitet, korruption og kampe mellem regeringsstyrkerog militsenheder været normalen.

Sudan er opdelt mellem en nordlig muslimsk del ogen sydlig kristen del. De primære parter i de igang-værende fredsforhandlinger er fra nord Den Sudanesi-ske Regering (GOS) og fra syd Det Sudanesiske FolksBefrielsesbevægelse/Hær (SPLM/A).

Til trods for at en række delaftaler allerede er under-skrevet – for eksempel aftaler om den interne ressour-cefordeling – er den endelige fredsaftale endnu ikkeunderskrevet. Der forventes dog en endelig aftale islutningen af 2004 eller i begyndelsen af 2005.

FN til stedeEn række organisationer er repræsenteret i Sudanmed henblik på koordination af nødhjælp, moniteringaf våbenhvile og så videre. FN har oprettet en særskiltmission ved navn United Nation Advance Mission inSudan (UNAMIS) med hovedsæde i hovedstaden Khar-toum.

UNAMIS består i øjeblikket af ca. 60-70 personer,hvoraf den militære del (MLO) udgøres af ca. 20 per-

soner, heraf seks danskere. UNAMIS har sit fæste i UNResolution 1547 af 11. juni 2004, og MLO har til opgaveat rådgive missionen om militære forhold samt forbe-rede en eventuel kommende Peace Support Operati-on (PSO) i Sudan (United Nations in Sudan – UNMIS).

DanskerneDe seks danskere er oprindeligt planlagt udsendt ind-til slutningen af oktober 2004, men forventes forlæn-get, idet UNAMIS ved UN resolution 1556 af 30. juli2004 er forlænget til den 10. december 2004.

Danskerne har hidtil været indkvarteret på et hoteli Khartoum, men forventes fremover at blive indkvar-teret i lejligheder i Amarat-området i Khartoum.

Det er uvist, om der skal flere danskere til Sudan .Danmark har her i begyndelsen af september ikkemodtaget yderligere rekvisition fra FN på personel tilSudan.

Sudan –måske en ny mission

Her boede danskerne i starten.


Oberstløjtnant N. P. H. Christensen er 1. august til-trådt som chef for Hærens Signalskole i Fredericia ogTjenestegrensinspektør for Signaltjenesten i hæren.Han kommer fra en stilling som stabschef ved HærensSignalskole.

Efter udnævnelsen til premierløjtnant kom N. P. H.Christensen til Sjællandske Telegrafregiment, hvorhan blandt andet var næstkommanderende i flerekompagnier, operations- og efterretningsofficer ogkompagnichef.

Fra 1988-91 var han sagsbehandler Command andControl Information Systems for hæren og forsvaret iForsvarskommandoen.

I de følgende tre år gjorde han tjeneste ved Head-quarters Allied Land Forces i Rendsborg.

Fra 1994-95 blev det til tjeneste som sagsbehandlerog fungerende chef for Vedligeholdelsessektionenved Hærens Forsyningstjeneste i Hjørring, og senereblev det til tjeneste som chef for Planlægningssektio-nen.

I 1996 fulgte udnævnelsen til oberstløjtnant og tje-nesten som stabschef og næstkommanderende vedHærens Signalskole.

Fra 2001-2002 var N. P. H. Christensen chef for 3.Telegrafbataljon, og han blev derefter i et halvt årudsendt som Military Liaison Officer ved UNMIK iKosovo.

I 2003 var han stillet til rådighed for Udviklingsafde-lingen ved staben i Hærens Operative Kommando, og1. januar 2004 vendte han tilbage til jobbet somstabschef ved Hærens Signalskole.

Oberst Christian Mollerup Schmidt er den 1. augusttiltrådt som chef for Hærens Logistikskole og Tjene-stegrensinspektør for Logistiktropperne.

Obersten kommer fra en stilling som stabsofficer iden polsk ledede Multinational Division Center Southi Irak, hvor han beskæftigede sig med uddannelsen afde irakiske sikkerhedsstyrker.

Den nye skolechef har en militær baggrund som ialt væsentligt er baseret på logistiktropperne. Geled-tjenesten er gennemført ved Jyske trænregiment påHvorup Kaserne og hos Sjællandske Trænregiment påFarum Kaserne.

Efter Førings- og Stabskursus forestod han fra 1984-87 uddannelsen af reservelæger ved Forsvarets Sani-tetsskole.

Fra 1988-91 var der tjeneste ved Østre Landelskom-mando som logistisk planlægger af større øvelser, ogderefter gik turen til Forsvarskommandoen og For-svarsministeriets 4. kontor.

Fra 1994-97 var funktionen assisterende forsvarsat-taché i Washington DC, USA.

I 1997 vendte Christian Mollerup Schmidt tilbage tilDanmark som oberstløjtnant og chef for 2. Trænbatal-jon. Senere kom han til Jyske Trænregiment som cheffor 7. Trænbataljon samt fungerende stabschef.

I perioden 2000-2004 forrettede han tjeneste i Vor-dingborg som stabschef ved Danske Livregiment ogsenere ved Det Danske Internationale Logistikcenter.

Ny chef for HSS

HærensLogistikskole


Når de danske soldater bliver udsendt til Kosovo ellerIrak, har de allerede haft voldelige optøjer, beskydningog alvorlige ulykker tæt inde på livet. Men heldigvis erdet hele planlagt på forhånd, og det er kun en øvelse.Det er nemlig den missionsorienterede uddannelse iOksbøl, og det er her, soldaterne gennemfører den sid-ste træning, inden turen går sydpå til missionsområdet.

Af Jacob Pries-Hansenpremierløjtnant, PIC ST HOK

Tåregassen hænger som en tung dyne under den u-barmhjertige sommersol. Faren for dehydrering lurerallerede lige bag den tætsiddende abc-maske, og såer det ikke engang den eneste bekymring for de kamp-klædte soldater fra den danske bataljon. Blot få hun-drede meter derfra er mere end 100 aggressive de-monstranter ved at forberede endnu et voldsomt an-greb med brosten og køller. Konflikten er uundgåelig.Spørgsmålet er bare, hvornår kommer de?

Det kunne ligne en scene fra Mitroviça i Kosovo ellerAl Qurnah i Irak, men det er heldigvis bare en øvelse iBrikby. Og selvom øvelsen foregår på en fredelig fre-dag i Danmark, er der alvorlige miner at spore i de fle-ste af ansigterne på de soldater, der står for at skulleudsendes om få uger. For når først det går hedt for sigpå den missionsorienterede uddannelse, kan det væ-re svært at skelne mellem en realistisk øvelse og vir-kelighedens verden.

Træn som du kæmperOg det er da også meningen, at øvelsen skal ligge tætpå den virkelighed, som soldaterne møder kort tid ef-ter øvelsen, når de befinder sig i enten Irak eller Koso-vo. Der er lagt meget energi i at gøre uddannelse afsoldaterne og den afsluttende øvelse så realistisk sommuligt; det handler nemlig om at træne, som man for-venter at kæmpe. Hele opsætningen af den missions-orienterede uddannelse er derfor meget stor og de-taljeret, og det er med til at skabe en realistisk ramme.

- Vi skaber et scenarie, der minder meget om det,soldaterne kommer til at møde i missionsområdet. Vier med til at skabe et billede af den verden, de kom-mer ned til. Og når vi skruer op for realismen, er det

med til at ruste soldaten til den belastning, han kankomme til at møde, siger kaptajn H. H. Juncher, der erprojektofficer på øvelsen. Han fortæller, at intensite-ten under uddannelsen og den afsluttende øvelse ermarkant højere end det, soldaterne sandsynligviskommer til at opleve under deres seks måneders ud-landstjeneste.

Erfarne instruktørerMen det er ikke kun rammerne, der skal være i orden.Så for at indholdet også kan blive godt, bliver uddan-nelsen varetaget af befalingsmænd og officerer, derallerede har været udsendt til det pågældende missi-onsområde.

- Vi bruger de folk, der har været udsendt for nylig,til at undervise de nye. På den måde sikrer vi, at det erden seneste information og de vigtige erfaringer, derkommer det næste hold soldater til gode alleredeinden soldaterne lander i Irak eller Kosovo, fortællerH. H. Juncher og tilføjer, at der er en stor spørgelyst hosde soldater, der snart skal udsendes. Samtidig kan in-struktørerne så give svar på soldaternes spørgsmål oghjælpe dem til at forstå de lokale skikke, så de kangebærde sig bedre dernede.

Selvom der kan være forskel på opgaverne fra holdtil hold, bliver den missionsorienterede uddannelsehele tiden evalueret og udviklet på baggrund af deerfaringer, de tidligere udsendte soldater har gjort sig.

Uddannelsen justeres løbende i forhold til de opga-ver, enhederne løser i missionsområderne. Senest erder givet længere tid til den missionsorienteredeuddannelse, ligesom der er indført nye skarpskydnin-ger og mere mørkeuddannelse.

- De her øvelser er ikke opstået af fri fantasi. Uddan-nelsen og øvelsen skal være et spejlbillede af det vær-ste og det bedste af de ting, der foregår i missionsom-rådet, siger han.

For at sikre en ensartet uddannelse har HærensKampskole udgivet et kompendium med standardpro-cedurer, der anvendes i missionsområdet.

Gør raske mennesker sygeEt af de andre meget realistiske elementer på denmissionsorienterede uddannelse er førstehjælpsmo-menterne. Til den opgave er Hjemmeværnets Sminke-center hentet ind. Centeret har i ti år sørget for, at ra-ske soldater bliver sminket til ukendelighed, for atskaderne skal se så livagtige ud som muligt.

- Vi kan gøre skaderne meget realistiske, da vi smin-ker efter billeder af rigtige skader. Vi lægger sminken,så den er anatomisk korrekt, og vi kan endda lave la-texhud på figuranterne, så det er muligt for sanitetsfol-kene at stikke nåle i og sy dem, forklarer Harry Chri-stensen fra Sminkecenteret.

Han og de fem andre hjemmeværnsfolk arbejder idøgndrift med at lave de mange skader. I gennemsnitbliver der sendt sminkede soldater ud 66 gange i døg-net, og det tager fra fem minutter til tre og en halv timeat sminke, alt efter hvordan soldaten skal forestille at

Generalprøv


være skadet.- Vi kan se, at mange af soldaterne har et udtryk af

væmmelse i hovedet, når de ser resultatet af voresarbejde, indrømmer Harry Christensen med et skævtsmil. Han viser rundt i centeret, der er indrettet påBørsmose Skole, og som mest af alt minder om enblanding af Frankensteins laboratorium og en primitivskadestue. På væggen hænger billeder af alvorligtsårede soldater – eller også er de bare sminkede. Deter i hvert fald meget svært at afgøre.

Dyr, bilvrag og 260 statisterDen verden, soldaterne møder på den missionsorien-terede uddannelse, er meget forskellig fra den verden,de har mødt på tidligere øvelser i Oksbøl. I stedet forat være rammen for konventionelle enheders kamp, erøvelsespladsen omdannet til en mikroudgave af detmissionsområde, soldaterne skal operere i.

I Brikby og rundt omkring i terrænet er der levendefår og høns. Der er indrettet boliger i de mange kulis-ser, og mere end 160 statister er klædt i civilt tøj. Sene-re støder yderligere 100 statister til, når den afslutten-de øvelse skal foregå i Brikby. Der ligger bilvrag og fly-der overalt, og der er ofret energi og ikke mindst pen-ge på at skabe en så realistisk ramme som muligt. Der-for har øvelsesledelsen også oprettet en logistisk en-hed med 20 mand, og de tager sig af alt fra reparatio-ner af biler og signalmateriel til indkøb af skrotbiler,vandpiber og tobak, grøntsager, kunstigt skæg, tøj ogflag. Og så har de endda lejet levende får og høns hosen lokal landmand.

- Vi har faktisk også forsøgt at skaffe kameler til Irak-holdets uddannelse, men desværre skal sådan nogledyr i karantæne, så vi kunne ikke få lov til at leje dem,siger kaptajn Juncher, der dog vil få hunde og hunde-førere med på de næste missionsorienterede uddan-nelser.

Spil for gallerietI det hele taget er uddannelsen et kæmpemæssigtskuespil, hvor publikum, altså soldaterne, er den pri-mære øvelsestager. Nogle af dem, der spiller hoved-rollerne, er sprogofficerer fra alle tre værn. De 33sprogofficerer, der er med på øvelsen, fungerer sommomentførere og spiller roller som lokale borgmestre,gravide kvinder, lokale bønder og tolke. Og det heleforegår naturligvis på enten russisk eller arabisk. Bådei Irak og i Kosovo er der baltiske soldater i de danskebataljoner, og mange af dem forstår russisk, men så slårsprogofficererne bare over i dansk, hvis de skal kunnetale uden at blive forstået.

- Sprogofficererne er dygtige skuespillere. De er go-de til at skabe en særlig stemning. Og så er det med tilat stresse soldaterne, at der blive talt et sprog omkringdem, som de ikke forstår. På den måde er soldaterneogså nødt til at lære at bruge tolkene, når de løser enopgave, siger H. H. Juncher.

Sprogofficererne deltager hvert i år i Den Danske In-ternationale Brigades fact finding ture til missionsom-råderne, og her kan de snuse til kulturen og observerede lokale skikke. På den måde tilegner de sig specielviden om områderne; viden, der bliver brugt i Oksbøl,når de er med til at gøre øvelserne lidt mere realisti-ske.

Rustet til virkelighedenMens de sidste tåregaståger fortaber sig mod sommer-himlen, gør soldaterne sig klar til at køre fra byen. Ø-velsen er slut, og den var hård. Enkelte måtte bukkeunder for tåregassen, og mange fik knubs undervejs.

Næste gang kan det være alvor. Næste gang kan detvære rigtige demonstranter, rigtige brosten og rigtigesnigskytter. Men efter missionsorienteret uddannelseer soldaterne i hvert fald godt rustet til mødet med vir-keligheden.

De fleste, der har været med på missionsorienteret uddannelse ved godt, hvornår man skal over i vindsiden. Det skal man, ligefør tåregassen kommer.

e på virkeligheden


Efter to måneders forberedelser følerClaus Thordal Larsen sig godt klædt påtil seks måneders udstationering påDancon/Irak Hold 4

Af Morten Fredslundjournalist, oversergent-R, PIC ST HOK

Det er den 6. august, og der er få dage til afgang. IOksbøl Skydeterræn er de 550 soldater, der skal tilIrak som DANCON/IRAK Hold 4 i fuld gang med densidste finpudsning. Blandt dem Claus Thordal Larsen,der som kører/signalmand for én af delingsførerne idet pansrede infanterikompagni, har travlt med atmodtage og videregive deforskellige signaler, somhan næsten konstant mod-tager på den bærbare radiopå ryggen.

Vi er i nærkampbyenBrikby, og delingen er igang med en omfattendesåkaldt area-search. Allebyens huse skal gennem-søges for våben ogsprængstoffer, og byensindbyggere – et stort antalstatister, der til lejlighedener klædt i arabisk inspirerettøj – gør ved brug af arabi-ske gloser deres til, at hele seancen bliver særdelesrealistisk. At solen denne dag bager fra en skyfri him-mel bidrager også til at bringe øvelsen meget tæt påde virkelige begivenheder i Irak. Der er spredt halm igaderne, som er pyntet op med valgplakater og flag,mens arabisk popmusik strømmer ud af opsatte højt-talere. Og under hele øvelsen render levende får oghøns rundt, mens soldaterne skal koncentrere sig omopgaven, som både kræver en ordentlig, høflig ogbestemt fremtoning samt et overblik, der skal forhin-dre, at sikkerheden sættes på spil.

Øvelsen i Brikby er en af de allersidste, indenenheden sendes på en kort ferie, hvorefter styrken

sendes til Irak for at afløse DANCON/IRAK Hold 3.Claus Thordal Larsen har været i gang med forbere-delserne siden Hærnyt sidst satte ham stævne. Detvar på Skive Kaserne, få dage før han afsluttede sinværnepligt. Nu er det 115 dage siden, han besluttedesig for, at han ville melde sig til Irak-styrken.

Luftig ørkenuniform- Siden sidst er det gået slag i slag. Først med omsko-ling til alle de våben og køretøjer, jeg vil stiftebekendtskab med i Irak. Så i skydelejr i Nymindegabplus en del en-dags patruljeøvelser i Skive og Finde-rup. Og så selvfølgelig udlevering af den nye ørkenu-niform, som jeg har haft på siden udlevering. Den ermeget luftig og god at have på nu, hvor det er retvarmt herhjemme. Selv om der selvfølgelig er langt

fra de 28 grader, vi har nu,til de godt 50 grader, der eri Irak, smiler Claus ogtilføjer:

- Men der er stadig ting iuniformspakken, jeg ikkerigtig ved, hvad jeg skal bru-ge til - blandt andet et myg-genet til at trække overhovedet – men det finderjeg vel ud af, når jeg kom-mer derned, fortæller Claus.Den sidste uges missionso-rienterede uddannelse iOksbøl er kulminationen på

et uddannelsesforløb, der varierer i omfang og ind-hold afhængig af, hvilket niveau den enkelte soldater på inden udstationeringen.

Alle soldater, der tegner reaktionsstyrkekontrakt,får efter deres værnepligts-uddannelse en fem ugersreaktionsstyrkeuddannelse, så de kan indgå i denDanske Internationale Brigade, DIB.

Skal en soldat herefter udsendes, får han yderlige-re to ugers uddannelse specifikt rettet mod den mis-sion, han skal udsendes til. Det kan være i direkteforlængelse af hans reaktionsstyrkeuddannelse, menhvis han har været ude at arbejde eller studere i etpar år og herefter melder sig til en mission, gennem-fører han udelukkende de to ugers missionsorientere-de uddannelse, da han allerede tidligere har gen-nemført reaktionsstyrke-uddannelsen.

En god fordelingDe to ugers uddannelse, der er rettet mod den kon-krete mission, indledes med en uge, hvor soldaten ersammen med den enhed, han skal udsendes med.Her genopfrisker man den tidligere uddannelse, er iskydelejr og får gennemgået nye principper. ClausThordal Larsens enhed gennemførte denne del afuddannelsen i Hevring øvelsesterræn, hvor både sol-dater med DIB-kontrakt og soldater, der kommerdirekte fra værnepligten deltog.

- Fordelingen af folk, der kommer lige fra værne-pligten og så DIB-soldater, der kommer fra job elleruddannelser i det civile, er cirka halvt af hver. Det eren god blanding. En del af DIB-folkene har væretudsendt før, og det giver også en god aldersforskel,

Dag 115 –Forberedelsen

Med headset og mandbåren radio følger Claus Thordal Larsensin delingsfører i tykt og tyndt i area search i Brikby. Fotos: Morten Fredslund.


når vi ikke alle sammen kommer direkte fra værne-pligten. Efter DIB-soldaterne kom, er vi hurtigt blevetrystet rigtig godt sammen, og vi er allerede noglestykker, der har aftalt at tage på skiferie sammen, nårvi kommer hjem fra Irak, siger Claus Thordal Larsen.

Fra demonstration til bryllupI Hevring var der til lejligheden bygget en kopi afCamp Eden, hvorfra panserinfanteridelingens enhe-der øvede sig i de daglige rutiner og opgaver, somventer enhederne i Irak.

- Vi kørte en masse patruljer, som rystede delingengodt sammen, gennemførte vagttjeneste og fik et rig-tig godt indblik i, hvordan dagligdagen er dernede.Her i Oksbøl får vi så de sidste ting sat på plads. Ogisær er momentspillet rigtig godt. Momentspillerne ersminket meget livagtigt. Og det er godt at vide, hvaddet er, man kan støde på, og hvad man har at arbejdemed, hvis patruljen rykker ud til noget, der ligner endemonstration, men i virkeligheden er et bryllup.Eller er de første på pletten, efter en politistation erblevet sprængt i luften. Vi har lært en masse nyt, ogfysisk og fagligt føler jeg mig rigtig godt klædt på nu,siger Claus.

Han mener, at længden af den forberedendeuddannelse har været passende, og er især glad for,at mange af de instruktører og kampdommere, somhar stået bag uddannelsen, er erfarne folk, som selvhar været udstationeret i Irak.

Vant til 50 timers arbejdsuge- Jeg synes såmænd ikke det har været specielt hårdt.Arbejdsugerne har sjældent overskredet de 37 timer,så det er en smal sag, når man som jeg kommerdirekte fra værnepligten, hvor vi tit havde 50 timerlange arbejdsuger. Og så har det betydet rigtigmeget, at vi har fået positive tilbagemeldinger frainstruktører, som selv har været udsendt. Der liggererfaring bag det, de siger, fortæller Claus.

Han føler i det hele taget, at forberedelserne harværet i orden, men kunne godt have undværet denmeget negative presseomtale, der har været i forbin-delse med tilfangetagelsen og afhøringen af en lokaliraker. Mest af hensyn til familien.

- Min familie var med til arrangementet for pårøren-de på Skive Kaserne, og det var et rigtig godt arran-gement. Så slap jeg jo også for at fortælle indholdetaf en halv dagbog.

Men omtalen af afhøringssagen har betydet, at jeghar været nødt til at forklare min familie, at de blivernødt til at lytte til mig og prøve at se bort fra det, derblæses op i pressen. Efter min mening er sagen enstorm i et glas vand, og vi har jo vores direktiver, somvi følger til punkt og prikke. Så vi har også aftalt, atmin familie til enhver tid kan kontakte mig, hvis defår brug for at vide, hvordan jeg har det dernede.Generelt er stemningen derhjemme god, selv ommine forældre da helst så, at jeg blev hjemme. Mende ved jo godt, at jeg skal af sted om kort tid - og detaccepterer de, siger Claus.

Tid til afgangDet eneste, han kunne have brugt lidt mere af, ergruppeskydning med skarpt – det nyeste tiltag i denmissionsorienterede uddannelse.

- Gruppeskydning med skarpt giver et rigtig godt

indblik i, hvordan det må være at skulle forsvare sigunder bevægelse. Ellers kan jeg ikke rigtig få øje på,hvad jeg mangler. Og lige nu er jeg også nået dertil,at jeg bare vil af sted. Det eneste, jeg frygter lige nu,er varmen. For der har jeg jo ikke noget at skulle havesagt. Vi skal drikke en masse væske, men jeg har hørt,at varmen kan slå benene væk under en, uanset hvormeget man forbereder sig. Og mens vi stadig er iDanmark, så er det i øvrigt svært at drikke så meget,som vi er blevet anbefalet, så væskeindtagelsen erdet eneste område, hvor jeg måske burde have for-beredt mig lidt bedre. Men bortset fra det, ja så erjeg klar, siger Claus.

Claus Thordal Larsen rejste til Irak kort efter inter-viewet. I næste nummer af Hærnyt følger vi Claus'dagligdag i Irak.

Fra det historiske arkiv:

Forsvarsforliget i 1960er uden fortilfældeAf HOK Presse

Lektor Harald Westergaard Andersen,Århus Universitet, beskrev i sin bog»Dansk politik i går og i dag 1920-1967«, hvordan det første store forsvars-forlig kom på plads. NATO, atomvåben,pengene og hensynet til Det RadikaleVenstre var blandt ingredienserne. Neden-for bringes et afsnit fra bogen.

Få måneder før valget i 1960 nåede regeringspartierne(Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Retsforbun-det) og de to store oppositionspartier (Venstre og Det kon-servative Folkeparti) til enighed om et af de hidtil størstestridsspørgsmål i dansk politik. I marts 1960 vedtoges enny forsvarsordning med såvel konservative som radikalestemmer. Det var en situation uden fortilfælde.

Flere års forberedelserDen foregående forsvarsordning fra 1950 havde ret viderammer, men de var aldrig blevet udfyldt. Også den hasti-ge våbentekniske udvikling gjorde en drøftelse af landetsforsvar aktuel.

De tre NATO-partier (Socialdemokratiet, Venstre og Det

konservative Folkeparti)var kort før valget i 1957nået til principiel enighedom en skitse til ny for-svarsordning, men dan-nelsen af trekantsrgennødvendiggjorde, at ogsåde små regeringspartierblev delagtiggjort i over-vejelserne.

Trekantsregeringen badforsvarsledelsen udarbejde en holdbar forsvarsordninginden for en beløbsramme på ca. 850 mill. kr. og fik at

vide, at det kun lod sig gøre under forudsætning af, at for-svaret udstyredes med atomvåben. Regeringen erklærededette for uacceptabelt. Den ordning, forsvarets ledelsekunne gå ind for under disse vilkår, ville koste ca. 1200mill. kr. NATO’s øverstkommanderende i Paris, generalNorstad, tilrådede en forhøjelse af forsvarsbevillingerne til

NATO’s øverstkommanderende i Europa, general LaurisNorstad, tilrådede en forhøjelse til ca. 1.400 mill. Kr.

Forsvarsminister Poul Hansen (S) spillede ud med et beløb påca. 850 mill. kr. Forliget blev på 1.053 mill. kr. og prisregule-ret. Fo

tos:

Scanpix

– (

Poul

Hanse

n:

Mydts

kov.

)


1959-1960

1961-1962

1963-1964


ca. 1400 mill. kr. Regeringen forelagde der-

efter sit eget forslag, en ord-ning som var udregnet til985 mill. kr. om året, og pådette grundlag kom forhand-lingerne i gang med de tostore oppositionspartier.Resultatet blev enighed omen ordning til 1053 mill. kr.om året, men for fremtidenpristalsreguleret. Det betød,at inflationen ikke som tidli-gere ville blive i stand til atudhule forsvarsbudgettet.

Den militære tjenestetidskulle gradvis nedsættes fra16 til 12 måneder i takt med

ansættelsen af hvervet mandskab, som hermed i forøgetomfang fik indpas i landets forsvar. De frivillige soldaterskulle have løn i tjenestetiden, men en del af den fulde lønskulle indefryses og udbetales dem som bonus, når de gikud af tjenesten. Desuden skulle det frivillige mandskabkunne vælge mellem flere muligheder for civiluddannelsei soldatertiden.

En del uenighed var der om spørgsmålet: Atombe-væbning eller ikke? Især Det radikale Venstre lagde vægtpå, at forsvaret under ingen omstændigheder udrustedesmed sådanne våben. Venstre og Det konservative Folke-parti talte derimod ivrigt for atomudrustning og forbeholdtsig endog ved indgåelsen af forliget ret til at kræve atom-bevæbning på et senere tidspunkt. Forliget bestemte, at derindtil videre hverken skulle gennemføres atombevæbningeller stationering af fremmede tropper på dansk grund.

Radikal uenighedI Folketinget støttede ordførerne for Socialdemokratiet,Venstre, Det konservative Folkeparti, Det radikale Venstreog Retsforbundet forslaget til en ny forsvarsordning, mensDanmarks kommunistiske Parti og dets tidligere leder,Aksel Larsen, som nu var løsgænger i tinget, gik skarptimod. Inden for de fem forligspartier fandtes imidlertidenkelte, som ikke kunne støtte forslaget. Mest faldt det iøjnene, at fiskeriminister Oluf Pedersen (Retsforbundet)undlod at stemme. En radikal folketingsmand, pacifist,stemte imod sammen med kommunisterne og Aksel Lar-sen. En anden radikal folketingsmand undlod at stemme.Det samme gjorde en konservativ folketingsmand, somfandt den foreslåede ordning for svag.

Det konservative Folkeparti var gået med til ordningen,fordi forsvarschefen havde udtalt, at den var bedre end denhidtidige, og at han ikke ville fraråde en vedtagelse. Detradikale Venstre lagde i sin motivering vægt på, at forsva-ret ikke blev atombevæbnet, at der var skabt adgang fortjenestetidsnedsættelse, samt at en dyrere ordning rimelig-vis var kommet i stand uden om partiet, hvis det ikke hav-de deltaget i forliget.

Det hindrede ikke, at mange radikale så med uvilje påforliget, og det skabte udbredt misfornøjelse i partiet, dadet to år senere blev nødvendigt at forhøje forsvaretsbeløbsramme. 1960-forliget om 1053 mill. kr. forudsatteudtrykkeligt, at den amerikanske våbenhjælp fortsatte,men i 1962 meddelte USA, at våbenleverancerne ville bli-ve reduceret. De radikale ministre ønskede at opfylde løf-tet fra 1960 og stemme for den påkrævede udgiftsfor-højelse, men de fik først tilslutning hertil fra deres partiskompetente forsamling efter en yderst bevæget debat.

I mellemtiden havde Det radikale Venstre oplevet etvalgnederlag, og en del radikale så en af årsagerne hertil ipartiets deltagelse i forsvarsforliget af 1960.

Harald Westergård Andersen: Dansk politik i går og idag 1920-1967. 2. oplag. Fremads Fokusbøger.

Folketingets sammensætning

Parti 1957 1960Danmarks Kommunistiske Parti 6 0Socialistisk Folkeparti - 11Socialdemokratiet 70 76Det radikale Venstre 14 11Danmarks Retsforbund 9 0Venstre 45 38Det konservative Folkeparti 30 32De Uafhængige - 6Slesvigsk Parti 1 1Færøerne 2 2Grønland 2 2

Total 179 179

Aksel Larsens dagsordensforslag

Under 3. behandlingenaf forsvarsordningenstillede Aksel Larsen,der i 1958 havde brudtmed Danmarks Kom-munistiske Parti ogfortsatte i Folketingetsom løsgænger, indtilhan kom til at repræs-entere det nydannedeSocialistisk Folkeparti,følgende forslag tildagsorden:

»Folketinget udtaler,at ethvert forsøg på mi-litært forsvar af Danmark vil være håbløst og dømmevort land til ødelæggelse i tilfælde af krig. Totalafskaffelse af dansk militærvæsen vil give vort landog dets befolkning størst mulig sikkerhed i tilfælde afkrig og samtidig være det bedste bidrag, Danmark kanyde til de internationale bestræbelser for nedrustningog bevarelse af freden. Idet tinget udtaler, at Danmarkbør afruste og erklære sig neutralt i stormagtskonflik-ter, går det over til næste sag på dagsordenen.«

Forslaget blev forkastet med 152 stemmer imod 1(Aksel Larsen).

Forsvarschefen, admiralE.J.C. Quistgaard, svarede, atmed 850 mill. kr. kunne detkun lade sig gøre, hvis forsva-ret udstyredes med atom-våben. Uden atomvåben villebeløbet være 1.200 mill. kr.


Af Carsten M. Møllermajor, Planlægningsafdelingen ved Hærens Materielkommando

Forsvaret skal have ny ildstøttekapacitet. Det lå klart,da det ny forsvarsforlig blev indgået. Samtidigt blevanskaffelse placeret på Materielskitsen over større ma-terielprojekter 2005-2009.

Der blev afsat 120 mio. kroner til formålet, som er attilføre hæren en moderne, effektiv, fleksibel og intero-perabel ildstøttekapacitet, som kan anvendes i heleopgavespektret uanset type af operationsmiljø, samtkan indgå i netværksbaserede operationer (NBO).

Som led i at finde næste generations ildstøttesy-stem er der gennemført analyser, der viser, at selv denmest omfattende opgradering af bestående ildstøtte-kapacitet ikke på rentabel vis vil kunne inddække dekrav, der i dag konceptuelt stilles til mobilitet, perso-nelbeskyttelse og interoperabilitet i NBO.

Bofors FH77BD Valget er faldet på Bofors FH77BD – idet der p. t. ikkefindes et samlet typemæssigt konkurrerende ildstøtte-system. FH77BD består af et standard affyringssystem(pjece) med tilhørende skyde- og ildledelsessyste-mer, som skal erstatte både de selvkørende 155 mmhaubits M109A3 og kampbataljonernes tunge 120 mmmorterer. Forligets strukturbestemte ændringer mednedlæggelse af puljeartilleri- og raketkasterkapacite-terne medfører, at det nye ildstøttesystem fremover vilblive hærens eneste tunge ildstøtte. Med dette inmente er der behov for et ildstøttesystem, der påafgørende områder markant øger den samlede effekti-vitet for hvert affyringssystem.

De afsatte 120 mio. kr. tjener som opvarmning til enanskaffelse af det ildstøttesystem, som Forsvarets Ma-terielverk – i samarbejde med det svenske firma Bo-fors – er ved at produktionsmodne. Det sker ved, atHærens Materielkommando indgår i samarbejdet med

at sikre NATO standarder og specifikke danske krav,operative som tekniske.

På nuværende tidspunkt mangler man at færdiggøredet automatiske ladesystem og integrationen af detdigitaliserede ildstøtte– og kommunikationssystem.

Levering fra 2010-2014Ildstøttesystemet skal sluttestes i 2007, og produktio-nen til den svenske hær forventes at starte op i 2008.Anskaffelse og implementering af ildstøttesystemer tilden danske hær vil først kunne ske i forligsperioden2010-2014. Samlet omfatter projektet anskaffelse af 36pjecer til to brigadeartilleriafdelinger med tilhørendeskydeledelses- og ildledelsessystem samt støttekøre-tøjer og initiallogistik.

Baseret på hyldevarerProjektet er i bund og grund sammensat af eksisteren-de, gennemprøvede Off-the-Shelf (OTS)-produktersåsom den trukne Bofors ildstøttepjece FH77B, og denvelrenommerede Volvo-dumper. Delkomponenterneer blevet integreret og digitaliseret til et konceptueltnyt ildstøttesystem, der er udviklet til at indgå i NBO.

Ved overgang til NBO introduceres en ny teknologi,der kan samarbejde på tværs af et informationsnet-værk, hvorved man kan optimere anvendelse af den tilrådighed værende ildkraft. En opkobling af skyde- ogildledelsessystemet FH77BD på informationsnetvær-ket, vil sammenholdt med systemets store præcision,store rækkevidde, høje grad af fleksibilitet samt enmeget kort indsættelsestid i det enkelte engagement,opnå en hidtil uset ildstøttemæssig kapacitet.

Det er vigtigt at forstå, at FH77BD fulde potentialeopnås i kraft af NBO. Foruden en større udnyttelses-grad af det enkelte delsystem, gør informationsnet-værket det muligt at anvende datatransmission i real-tid, som er grundlaget for en autonom indsættelse.Dette giver et markant bedre grundlag for at indsætteildstøttesystemet på en fragmenteret kampplads.

Næste generations ildstøttesystem

Våbensystemet bæres på en ganskealmindelig lastvogn med pansret ogABC-sikret førerhus, i det danske sy-stem bliver det en Volvo-dumper, derbliver trækdyr.


Værnsfælles og multinationale operationerIndførelse af informationsnetværk og overgangen tilNBO fokuserer i højere grad på våbensystemernesvirkning, fremfor hvorfra ilden leveres. Dette vil sand-synligvis medføre, at ildstøttekapaciteterne fremover ihøjere grad vil blive indsat på tværs af organisationen.

Værnsfælles og multinationale operationer vil i frem-tiden være ensbetydende med, at de enkelte værn oginternationale samarbejdspartnere kobles op på eteller flere informationsnetværk. På den måde kan mansynkronisere og optimere samtlige kapaciteters an-vendelse uanset våbenart, niveau, værn eller nationa-litet. De digitaliserede beslutningsstøttesystemer ermed til at øge hastigheden i beslutningsprocessen, somdet fremtidige operationsmiljø kræver. Herved udnyt-tes bl. a. tilgængelige informationer, ordre/direktiver,efterretninger og data etc. i realtid, så de enkelte del-systemer kan indsættes betydeligt hurtigere, merefleksibelt og på et kvalitativt langt bedre beslutnings-grundlag end det sker i dag.

Behov for nyt doktringrundlagMed FH77BD kan brigadeartilleriafdelingen indsættessamlet i brigaderamme – enten i rammen af et størredansk styrkebidrag eller som et selvstændigt danskstyrkebidrag i rammen af multinationale enheder (f.eks. NATO Response Force). Der kan ligeledes udskil-les mindre ildstøttebidrag af varierende størrelse inkl.føringskapacitet, som kan tildeles og udsendes medbataljoner eller lignende.

Det er oplagt, at teknologiens nye muligheder vilkræve en nytænkning af doktrinen for anvendelse afildstøtte. Der er bl. a. behov for at revidere opgavetil-delingen til de enkelte midler samt opgave- og kom-petencefordeling mellem niveauerne.

Ligeledes vil reduktionen i det samlede antal affy-ringssystemer, den øgede rækkevidde, effekten fra detenkelte affyringssystem og ikke mindst overgangen tilautonom indsættelse medføre et behov for at revide-re doktringrundlaget.

Høj driftssikkerhed - lave driftsomkostningerDer er også ikke-operative fordele ved at anskaffeFH77BD. Et fælles affyringssystem frem for flere for-skellige typer af affyringssystemer vurderes at havepotentielle strukturelle, logistiske og uddannelses-mæssige stordriftsfordele, såvel under en operativindsættelse som under garnisonsforhold. Ved at brugeOTS-produkter opnås en høj grad af driftssikkerhedsamt lave driftsomkostninger, som for dumperen skøn-nes at være betydeligt lavere end for et tilsvarendebæltekøretøj.

Betjeningsmandskabet reduceres fra seks mand påen selvkørende haubits M109A3 ned til tre-fire mandpå en FH77BD, hvilket vil give en betydelig driftsbe-sparelse.

Desuden nedlægges kampbataljonernes tunge mor-terdelinger, som hver er på 34 mand.

Besætningen betjener ildstøttesystemet siddende iden pansrede, ABC-sikrede mandskabskabine. Syste-met er fuldautomatisk, og besætningen kommer derforikke i direkte berøring med tung ammunition ved affy-ring. Projektet vil medføre, at stressfaktoren (belast-ningen) af besætningen reduceres betydeligt, herun-der reduktion af belastningen fra tryk-, larm- og røgud-vikling, idet kanonrøret ikke bliver berørt direkte.

Arbejdsmiljøet vil derfor også være væsentligt for-bedret i forhold til det nuværende materiel.

Sammenfattende vil en anskaffelse af Bofors FH77-BD tilføre »den nye hær« en tidssvarende og effektivildstøttekapacitet.

FAKTABOKS ILDSTØTTESYSTEM FH 77 BD

Vægt30 tons, hvilket er ca. halvdelen af hvad et til-svarende bæltebaseret køretøj vejer.

SkudafstandOver 40 km (med kal. 52 rør) på sigt forventeligtover 70 km

AffyringssystemAffyringssystemet har 18-20 granater i magasi-net og yderligere 20 stk. ombord

Skudkadence< 10 sekunder 4 skud; < 1 minut 9 skud; < 21⁄2minut 20 skud.

Genladetidca. 5-8 min, hvilket sker automatisk fra støtte-køretøjet.

MRSI-kapacitetAfhængigt af skudafstanden kan op til seks gra-nater lande i målet samtidigt.

»Shoot and scoot«-kacpacitetBofors FH77BD kan rykke ind i en ildstilling ogvære klar til at afgive ild i løbet af 30 sekunder,afgive op til seks granater i løbet af de næste 30sekunder, for derefter at forlade ildstillingenigen 30 sekunder efter sidste ildafgivelse.

SensorpakkeIldstøttesystemet har en sensorpakke med dag-og evt. termisk sigte samt laserafstandsmåler,som gør direkte skydning mulig.

VåbenstationPå førerhusets tag er der monteret en fjernbe-tjent våbenstation, der betjenes inde fra mand-skabskabinen udstyret med enten et 7,62 mmmaskingevær, et 12,7 mm tungt maskingeværeller en 40 mm granatkaster. Der er desudenmonteret en 76 mm røgkaster.

Hastighed70 km/t på fast banet vej og op til 30 km/t i ter-ræn.

AktionsradiusOver 500 km på vej


Af Kim Vibe Michelsenjournalist, kaptajn-R

Spejdergruppeføreren stikker hovedet op over regn-slagskanten og sætter kikkerten for øjnene, men der erikke skyggen af en fjende ude på den nordtyske lan-devej, som gruppen er sat til at overvåge. Det er varmtfor september måned, og regnslaget er sat op for atbeskytte oberservationsstadet mod fjendens termiskeudstyr og ikke som ly mod regnen. Bag ham længereinde i skoven ligger to af hans folk og hviler sig op aden jordvold. En tredje holder vagt.

De har ligget her i skovkanten og observeret efterfjender i det sidste døgn, og enkelte er kørt forbi, ogdet har soldaterne meldt videre. Kamp har der dogikke været noget af. Et faktum som spejderne er gladefor, da deres formål er at se og selv forblive usete.

500 meter længere inde i skoven bevogter gruppenssidste to mand de to afruffede spejder GD’ere. Vogne-

ne er pakket ind i grangrene og gemt i et buskads. Herer også gruppens lille feltkøkken med gasbrænder ogkogekar. Ud over et par hollandske feltrationer på vog-nene er der for disse soldater ingen forskel på, om deer på øvelse med NRF, eller om de træner med endansk brigade.

De passer deres arbejde og er stolte. Stolte over atvære professionelle. Stolte over at være en del af NA-TO’s reaktionsstyrker. Stolte over deres eskadron.

Behov for nye radioer30 kilometer længere mod nord sidder eskadronensnæstkommanderende, kaptajn Lars Johannesen påkommandostationen, der i realiteten udgøres af enenkelt kontorvogn. Han fortæller, at det heroppe erlettere at få øje på forskellene. Den lille kontorvogn erspækket med computerudstyr og telefoner, fordi eska-dronen er blevet koblet op på det hollandske førings-og kontrolsystem ISIS, der svarer til det danske DAC-CIS. Altså et computernetværk hvorpå man bedre kanføre krigen, fordi kort og befalinger ligger i computer-ne, og fordi alle hele tiden sidder med det nyeste ogmest opdaterede efterretningsbillede.

I Danmark er eskadronen normalt ikke koblet påsystemet, men det skal de være her, og det giver pro-blemer.

Normalt er kommandostationen meget mobil og kø-rer helst lige efter spejderdelingerne, men under øvel-sen ligger kommandostationen sammen med den Nor-ske Telemarkbataljon, da det gør det lettere at hånd-tere netværket. Det sænker dog mobiliteten og giverstørre afstande til enhederne, hvilket gør at det nu-værende signalmateriel har svært ved at følge med.

Som de fleste danske hærenheder er eskadronen

NRF (NATO Response Force) er ikkebare en reaktionsstyrke, men enenhed der gennem samarbejde ogerfaringsudveksling skal sætte fartpå ændringen af NATO’s landstyr-ker fra at være klar til det storekampvognsslag i Centraleuropa tilat være rede til fremtidens opgaveri den tredje verden. Hærnyt besøgte det danske bidrag,første lette opklaringseskadron fraBornholm, under øvelse Bison Pre-pare på Lüneburger Heide i sep-tember.

NATO’s landstyrker skal ændres

De danske spejdere er koblet op på et hollandsk »DACCIS«(ISIS), så de hele tiden er opdateret på ordrer og fjendebille-de.


udelukkende udrustet med VHF-radioer, men menerat den nye situation kræver HF-radioer, der har envæsentligt længere rækkevidde. Eskadronen efterly-ser også en organisationsændring i kommandodelin-gen og en ekstra kontorvogn, da Computersystemetkræver flere mandetimer og mere plads.

Der skal ændringer tilAt der er lidt problemer med radioerne og behov foren organisationsændring, er ikke noget, der får briga-degeneral Ton Van Loon til at ryste på hænderne. Han

er chef for 43. hollandske mekaniserede brigade, derudgør grundstammen i landdelen af NRF.

- En væsentlig del af konceptet med NRF er netop atgøre NATO’s hærstyrker bedre til at arbejde sammenved at ændre på materielsammensætningen og orga-nisationen. De problemer, danskerne har, er noget alleeuropæiske NATO-lande slås med i dag, og samarbej-det i NRF skal hjælpe til, at vi kan få bedre integrere-de, samarbejdede og deployerbare styrker, der kanmøde fremtidens udfordringer, siger han.

NRF skal være klar i 2006, men dermed er det ikkeslut med transformationen og moderniseringen af NA-TO’s hærstyrker. Van Loon mener, at NATO bevægersig ind i en løbende proces, hvor alliancens styrker vilvære nødt til ændre sig konstant for at holde trit medudviklingen i verden.

NRF er skabt i lyset af krigen mod terror, men ingenved, hvordan det ser ud om ti år.

Fly og flådeSom vi kender det fra Den Danske Internationale Bri-gade, ser man NRF som en værktøjskasse, hvorfra mankan bruge samtlige stykker værktøj på én gang elleranvende dem enkeltvis eller i mindre grupper for der-ved at kunne skræddersy den bedst mulige enhed tilat løse en given opgave. Landdelen består derfor af enbrigade, der indeholder både tunge pansrede enhe-der og lette faldskærmsenheder.

Udover de ca. 5000 mand i landdelen af NRF, er derogså tilknyttet betydelige flåde og flystyrker til kon-ceptet. I alt 4000 mand ekstra kommer herfra, og fly-elementet er i stand til at flyve op til 200 kampmissio-ner om dagen.

NRF er på fem dages beredskab for de hurtigst de-ployerbare styrker, mens de tungere dele kan være klarefter 30 dage.

NRF-4 landstyrker

KSN/43 (NL) Mekaniserede Brigade44 (NL) Mekaniserede Bataljon12 (NL/GE) Luftmobile kampgruppe373(GE) Faldskærmsjæger BataljonTelemark Bataljonen (NO)1 (DK) Lette opklaringseskadron.11 (NL) Kampingeniør Bataljon101 (NL) Konstruktionsingeniør BataljonArtilleri Kampgruppe (FR)103 (NL) ISTAR BataljonABC Bataljon (GE/PL/RO/BL/HU/SL)43 (NL/GE) Logistic Task ForceSanitets Task Force (GE/NL/BE)100 (NL) Forsynings- og transportbataljon46 (GE) Logistik BataljonNationalt Støtte Element (DK)4 (GE) Militær politi Kompagni.Infanteri Kompagni (TU)24 (ES) Luftforsvarsbatteri

Opsætningen af regnslag er ikke dikteret af regn eller blæsevejr, men udelukkende for at undgå »termisk« opdagelse.


Indtil videre har det været normen i NATO, atal logistik var et nationalt ansvar, men i NRF(NATO’s Response Force) prøver de at bryderammerne og skabe en multinational logistikfor at få en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Af Kim Vibe Michelsenjournalist, kaptajn-R

Indtil nu har al logistik i NATO været nationernes egetansvar. Lige fra forsendelsen fra hjemlandet over mod-tagelsen på kajen i missionsområdet til selve trans-porten frem til styrkerne. For en multinational brigademed f. eks. fire kampbataljoner fra fire forskellige lan-de har det hidtil betydet, at man reelt havde en storoverkapacitet på det logistiske område.

Det prøver NRF nu at lave om på ved at skabe ethelt nyt koncept for en multinational logistik, der skalgive besparelser på både personel og materielsiden.

Under øvelse Bison Prepare forsøgte NRF at få dettil at virke for første gang, men det skulle vise sig ikkeat være helt uden problemer.

- Vi får de forsyninger, vi skal bruge hver dag, så sy-stemet virker, selvom der er væsentlige problemområ-der, der skal bearbejdes, siger Ton Van Loon, der erbrigadegeneral og chef for landdelen af NRF. Han hå-ber med det nye system at kunne spare loadere i hav-nene og lastbiler til transporten på vejene. Målet er, atbrigaden skal kunne klare sig med én transportbatal-jon fremfor de to plus det løse, brigaden har nu.

Mangler fleksibilitetI al sin enkelthed handler systemet i første omgang omat køre – efter danske forhold – meget lange konvojer

Uanset nationalitet er vand en livsvigtig bestanddel af den logistiske rygsæk. Her leveres det i containere, forståeligt med denmængde, der omsættes i de internationale missioner.

NRF går nye veje med logistikken


frem til kampområdet hver dag. Konvojerne kører dogkun frem til et forsyningsområde et stykke bag briga-den, og det giver især de danske et problem, da denlette opklaringseskadron ikke er i stand til selv at af-hente forsyningerne over større afstande. I andenomgang vil man forsøge at køre andre landes forsynin-ger på den tyske transportbataljons lastbiler.

Det har dog indtil videre vist sig svært, da de biler,man transporterer containere på fra de forskellige lan-de, ikke har helt samme størrelse. Et andet problemer, at man frygter for fleksibiliteten i et system, hvorder kun kører faste planlagte konvojer hver dag. Hviseskadronen lige står og mangler en vigtig forsynings-genstand, kan de ikke bare ringe og få den, hvis detdanske NSE ikke har nogen transportkapacitet.

Dyrere i startenI NSE, det danske nationale støtteelement, tror che-fen, major Niels Åge Folmann Madsen, at tingene nokskal komme til at virke, men at besparelser er noget,der ligger et stykke ude i fremtiden.

- På dansk side skal vi ikke forvente besparelser ligemed det samme. Som systemet er i dag, er vi stadignødt til at køre med vore egne varer, og vi har brug forekstra personel til at modtage forsyningerne ude vedenhederne, da transportbataljonen ikke kører forsy-ningerne langt nok frem.

Videre mener han, at det danske NSE ikke er gearettil at håndtere de lange afstande frem til brigaden.

Det var en forudsætning for størrelsen af det danskebidrag, at forsyningsvejen var 100 kilometer eller der-under, men på øvelse Bison Prepare lå første lette op-klaringseskadron, der skulle modtage forsyningerne, idet centrale Tyskland, mens NSE lå i Holland, hvilketgav en forsyningsafstand på 350 kilometer. Med sådan-ne afstande er der brug for flere biler og flere chauffø-rer, hvilket jo heller ikke ligefrem kan kaldes en bespa-relse.

Mere ens i fremtidenSelvom der ikke ligger nogen voldsomme besparelserlige om hjørnet, og man kan diskutere, hvor fleksibeltsystemet skal være, er alle dog positive overfor tan-kerne bag. I dag har hvert land jo sit eget forsyningssy-stem, fordi alle har forskellige våbensystemer og køre-tøjer. Det gør det umådeligt svært at samarbejde omdet logistiske i dag.

Men netop NRF, der med tiden skal hjælpe til at frem-skynde NATO-landenes integration i hinandens hære,taler for en udvikling med mere fælles materiel og fle-re fælles større våbenindkøb, som man f. eks. serindenfor flyvevåbnet med Joint Strike Fighter projek-tet. Så med tiden kan multinationalitet i logistikkenmåske komme til at virke fuldt ud.

Logistik har indtil nu været et nationalt ansvar, og det vil kræve både tid og mange forhandlinger at nå frem til et multinationaltsamarbejde.

Laddet passer til de nationale containere, men måske ikke tildem fra andre lande.


- Man skal betænke sig, inden man udråber Danmarksom torturnation og danske soldater som racister,skriver forfatteren på baggrund af sin undersøgelseaf danske soldaters opgaver og hverdagserfaringer iinternationale operationer. Artiklen er en bearbejdetog forkortet version af en kronik, der blev bragt iDagbladet POLITIKEN den 7. september.

De militære sikkerhedsopgaver i internationale opera-tioner er kendetegnet ved, at man ikke blot står overfor en fjende, der skal nedkæmpes, men over for ethelt civilsamfund, der skal opbygges. Man kæmper ik-ke længere for at erobre et bestemt geografisk territo-rium, men for at sikre en række grundlæggende værdi-er, som for eksempel menneskerettigheder og demo-krati. I internationale operationer står man derfor overfor en dobbelt opgave: For det første at skabe sikker-hed og for det andet at understøtte den politiske oghumanitære genopbygningsproces. De militære, de po-litiske og humanitære opgaver er uløseligt forbundneog må varetages samtidigt.

For soldaterne betyder det, at hverdagsopgaverne imissionsområdet er præget af en voldsom kompleksi-tet og uforudsigelighed, der sætter organisationen ogden enkelte soldat under pres: Man skal på én gangbåde beskytte sig og åbne sig mod omverdenen.

Magt og respektFor at håndtere dette paradoks mellem sikkerhed ogåbenhed bruger de danske soldater ikke alene enrække militære kampfærdigheder, når de for eksempelforetager husundersøgelser eller bliver indsat i størreuroligheder og massedemonstrationer. De bruger ogsåen række tillidsskabende kontaktfærdigheder, når def. eks. kører sociale patruljer til afsidesliggende bjerg-landsbyer, eskorterer nødhjælpstransporter og sikrerafholdelsen af frie demokratiske valg.

I mødet med den civile befolkning anvender danskesoldater altså på den ene side den militære magt til atgribe ind og bringe konflikter til ophør og på den an-den side evnen til at skabe dialog og gensidig respekt.Begge dele er afgørende forudsætninger for at etable-re et mere langsigtet tillidsforhold i de civil-militærerelationer.

GuvernørerNår de militære opgaver ikke længere er bundet til

forsvaret af nationen og dens territoriale grænser, mentil en række mere abstrakte og universelle værdiorien-teringer, kan de ikke længere isoleres indenfor organi-sationens egne grænser. De bliver så at sige grænseo-verskridende, idet de legitimeres med henvisning tilen international retsorden, en bestemt statsræson ogdannelsen af en global moralitet. De markante sikker-hedspolitiske forandringer aftvinger derfor den mili-tære organisation en række ændringer, ikke alene iden konkrete opgaveløsning, men i selve dens legiti-meringsgrundlag. I internationale missioner forventesdanske soldater således ikke bare at optræde som enmilitær besættelsesmagt, men tillige som en opdra-gende dannelsesmagt i forsøget på at forme et funge-rende civilsamfund.

Det er først og fremmest i denne rolle som moralskog politisk dannelsesmagt, man skal finde grundlagetfor den brede folkelige opbakning til den danske del-tagelse i internationale operationer.

Vore soldater skal ikke bare kunne slå ihjel. De skaloptræde som »guvernører for det internationale sam-fund«, det vil sige som repræsentanter for en bestemtsamfundsvision. Sagt på en anden måde: De er »thegood guys«, dem der skal foregå med det gode eksem-pel og vise, hvordan et samfund bør hænge sammen.

Klapjagt på danskesoldater

Af Katrine Nørgaardph. d., Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet

Danske soldater på internationale missioner skal være bådekrigere og humanitære medarbejdere. Det er svært!


SkyttegravskrigNår danske soldater beskyldes for at overtræde demenneskerettigheder, de er sendt ud for at beskytte,kan denne entydighed ikke længere opretholdes. Denforestillede orden bryder sammen, og panikken bre-der sig i takt med mediernes stormløb på den synken-de skude.

Nogen må holdes ansvarlig og stilles til regnskab formiseren, så der atter kan etableres en meningsfuldorden.

Skyttegravskrigen mellem politiske og militære le-dere og ansatte handler med andre ord om at reetab-lere en modsigelsesfri selvforståelse og genvinde dentabte legitimitet. Netop fordi anklagerne om overgrebpå irakiske fanger rammer selve fundamentet i voresegen selvforståelse, bliver det ikke bare et militært,men et offentligt anliggende. Derfor udspilles krigen idet offentlige rum, for det er netop i det offentlige rum,legitimiteten og selvforståelsen har sit grundlag.

Temmelig rodetDet er derfor også i det offentlige rum, der må kæmpesom, hvordan vi skal udlægge verden og skabe orden ikaos. Som udsendt soldat er virkeligheden imidlertidikke ordentlig, men en temmelig rodet affære, hvorman er en helt den ene dag og skurk den næste. I kom-plekse konflikter, hvor trusselsbilledet skifter fra dagtil dag, fra time til time, gives der ingen entydighed,kun fortolkninger af den konkrete situation. Der givesingen opskrift og intet regelsæt, som kan forberedesoldaten på de daglige paradokser, han står konfronte-ret med: Hans opgave er at skabe sikkerhed og beskyt-te civilbefolkningen, men han er jævnligt udsat for skud-episoder og raketangreb. Hans opgave er at bidrage tilgenopbygningen af den civile infrastruktur, men ople-ver at den bliver saboteret af dem, den skulle gavne.Hans opgave er at afvæbne radikale grupper, men hanbliver beordret til at levere deres våben tilbage. Det-te er den militære virkelighed: Paradokser, der avlerparadokser, der avler…

Må vågne opHvis vi vil fortsætte med at sende vore soldater ud iinternationale missioner, må den danske offentlighedvågne op af sin tornerosesøvn og se denne virkelighedi øjnene. Det er med andre ord ikke kun soldaterne,men også offentligheden, der skal være deres opgavevoksen. Vi kan ikke både indsætte danske soldater iskarpe operationer og forvente, at de ikke får skidt un-der neglene. Man kan ikke på den ene side bruge demilitære magtmidler og på den anden side tro, at mankan bevare sin uskyld. Det betyder selvsagt ikke, at viskal acceptere brud på menneskerettighederne og o-vergreb på civile. De internationale konventioner kanikke gradbøjes og skal til enhver tid tjene som rette-snor for den militære indsats.

Klassisk dilemmaFor en dansk soldat, der står midt i en meningsløs kon-flikt, kan den politiske retorik imidlertid synes som enfjern utopi. Den indeholder ingen praktiske brugervej-ledninger og manualer, der fortæller, hvad man for ek-sempel stiller op med selvmordsbombere, bevæbne-de børn eller for den sags skyld desperate kvinder, derhar svært ved at stille sig op i pæne lige rækker for atfå deres nødhjælpsration. I komplekse og uforudsige-

lige operationer er det først og fremmest soldatensegen dømmekraft og evne til at træffe situationsbe-stemte beslutninger, der er afgørende for udfaldet afen tilspidset konflikt. Han må ofte træffe en hurtig be-slutning på baggrund af den konkrete trussel her ognu. Hvad vejer i den givne situation tungest: Hensynettil egensikkerheden eller hensynet til modpartens ret-tigheder? Et klassisk dilemma, der ikke gives et ende-gyldigt svar på, men som de danske soldater ikke de-sto mindre må forholde sig til hver eneste dag.

Rimeligt godeOg det er de faktisk rimeligt gode til i sammenligningmed andre nationers styrker. Det er de for det første,fordi de er opvokset i en kultur og et samfund, der op-drager dem til at betragte andre mennesker som lige-værdige individer, der skal behandles med den sam-me respekt, som de selv forventer at blive behandletmed.

For det andet fordi det indgår i den militære uddan-nelse at træne soldaterne til at indgå i dialog og for-handle med de civile parter. I den såkaldte missionso-rienterede uddannelse rutineres soldaterne både ikontaktfærdigheder, forhandlingsteknik og brug af tolk.Der er således en bred forståelse og accept af, at inter-nationale opgaver stiller særlige krav, ikke alene tilsoldaternes militære færdigheder, men også til deresindsigt i den lokale kultur og dens traditioner.

Dybt illoyaltMan skal derfor, efter min opfattelse, betænke sig,inden man udråber Danmark som torturnation og dan-ske soldater som racister. Det er ikke alene dybt illoy-alt overfor de mennesker, der dagligt sætter deres livpå spil for at beskytte andres. I sidste ende risikererman også at kompromittere den skrøbelige sikkerhed,der møjsommeligt er blevet etableret gennem en pro-fessionel indsats. For det er ikke kun danske, menogså millioner af arabiske tv-seere, der danner deresholdning til de danske styrker på baggrund af medie-dækningen. Og spørger man dem, er billedet af dedanske soldater som »the good guys« måske ikke læn-gere helt så entydigt.

Katrine Nørgaard


Forsvarsministeren på besøg ved Hærens MaterielkommandoHærens Materielkommando fik mandag den 30. augustbesøg af Forsvarsminister Søren Gade.

Ved ankomsten til Hærens Materielkommando blevSøren Gade modtaget af chefen for Hærens Materiel-kommando, generalmajor Henrik Dam samt et honnør-kommando.

Under besøget fik Søren Gade en grundig oriente-ring om Hærens Materielkommandos virksomhed.Herefter gav Søren Gade en orientering for chefkred-

sen samt medarbejderrepræsentanter, og det kom –ikke uventet – til at handle om først og fremmest detnetop indgåede forsvarsforlig.

Søren Gade fortalte blandt andet medarbejderne, atman vil gøre alt for, at transformationsprocessen vedHærens Materielkommando bliver så smertefri sommuligt. Han gav tilsagn om, at de berørtes problemervil blive taget alvorligt, men at han desværre ikke kanlove en masse penge til flytteomkostninger m. v. til demedarbejdere, der skal med til Sjælland.

Som afslutning på besøget fik Søren Gade en hurtigrundvisning på Hjørring Kaserne.

Lygter og laserpointer til geværskytterne

Erfaringerne fra Irak er blandt andet, at geværskytter-ne bør råde over påmonteret lys på gevær og karabintil belysning af mål med hvidt lys for at kunne identifi-cere målet, undgå »blue on blue« (at skyde på egneenheder) og dermed højne personelsikkerheden.

Endvidere kunne en kombination med en synlig la-ser anvendes som varselsmiddel og derved give sol-daterne et større spillerum inden anvendelsen af sig-tede skud.

Hærens Materielkommando har netop skrevet kon-trakt med firmaet ARMATECH AB om levering af 700stk. Streamlight M-6 »Tactical Light with visual laser« islutningen af 2004.

Der er valgt en kombineret lygte med både hvidt lysog synlig laser, hvor lyskilderne kan anvendes hver forsig eller samtidigt, afhængigt af opgaven der skal lø-ses.

Lygten betjenes via en fjernbetjening på geværetsforskæfte, således at soldaten kan anvende lys og/-eller laser uden at skulle ændre på våbenfatningen.

For at styrken i Irak hurtigst muligt efter leveringenkan anvende lygterne, vil Hærens Kampskole sendeinstruktører til Irak sammen med lygterne, så enheder-ne kan uddannes i brugen af lygterne.

Lygten vil i kombination med anvendelse af den nye»Personlig Radio« (PRR), forøge personelsikkerhedenspecielt i mørke og ved hastigt skiftende situationer.


Af HOK Presse

Der har været arbejdet meget intenst i staben ved Hæ-rens Operative Kommando siden forsvarsforliget blevindgået den 10. juni.

Alle forslag og projekter er blevet gennemgået, såder er sikkerhed for, at de lever op til intentionerne iforliget, og at der er de nødvendige midler til rådig-hed. I slutningen af september blev resultaterne over-draget til Forsvarskommandoen, der vil sammenstilleresultaterne fra alle tre værn og derpå forelægge detsamlede resultat for partierne bag forsvarsforliget.

Dette er den sidste del af processen, inden de en-delige planer for, hvordan forsvarsaftalen skal udmøn-tes i praksis, kan offentliggøres.

Der er naturligt nok stadig en del usikkerhedomkring nogle forhold, men indtil en afklaring forelig-ger, må man væbne sig med tålmodighed.

Personel af reservenHærens Operative Kommando har udsendt et forelø-bigt direktiv for personel af reserven. Udgangspunkteter, at der fortsat vil være brug for personel af reserven,og at Hæren ønsker at bevare reservepersonellets til-knytningsforhold. Afsked vil derfor ikke komme påtale, med mindre reservepersonellet selv ønsker det.

Fra nytår vil der ske nedlæggelse af enheder, som vilblive tømt for personel. Reservepersonellet vil bliveanbragt i en genanvendelsepulje, og mens de står der,vil de få tilbudt en kontrakt uden rådighedsforpligtel-se.

Der vil også blive oprettet nye enheder, og hvor derer behov for reservepersonel, vil det blive taget fragenanvendelsespuljerne.

Nogle enheder videreføres, og her vil reserveperso-nellets kontrakter i en række tilfælde formentlig fort-sætte uændret, idet der dog kan være tale om nogletekniske justeringer.

De nuværende regimenter (personelforvaltendemyndigheder) har ansvaret for reservepersonellet ind-til 1. april 2005, hvor ansvaret overgår til ForsvaretsPersoneltjeneste. Frem til 1. april skal regimenterneindhente oplysninger fra reservepersonellet for blandtandet at skabe grundlaget for en hensigtsmæssig an-vendelse af reservepersonellet.

Slutspurt omat blive klar til den nyforsvarsaftale

Findes det,står det herAf P. Dahlkaptajn, Studie- og udviklingssektionen, stab, HOK

Det spørgsmål, utallige kadetter har måttet besvare iforvaltningslære, og enhver faglærer eller instruktørhar stillet sig selv, bliver ved hjælp af en ny hjemme-side nemmere at besvare – også når reglementsbiblio-teket eller kommandokontoret er lukket.

Det har længe været reglen, at Hærens forvaltnings-grundlag skulle være tilgængeligt i elektronisk form.Direktiver og bestemmelser har således længe figure-ret på blandt andet HOK’s hjemmeside.

For de røde reglementer, som jo i høj grad er en delaf Hærens forvaltningsgrundlag, har billedet været lidtmere uklart.

Hidtil har to forhold reduceret brugerens mulighedfor at hente information:

1: Generelt har publikationerne (reglementerne)alene været tilgængelig på den publikationsansvarligemyndigheds hjemmeside (f. eks. Hærens Kampskole).For at finde en bestemt publikation har det derfor kræ-vet, at brugeren vidste, hvem der havde skrevet den.

2: Ikke alle gældende publikationer har været til rå-dighed elektronisk. Sammenholdt med at søgningen kræ-vede et forhåndskendskab til forfatteren, er det for-ståeligt, hvis man har søgt uden held.

HOK har i løbet af foråret og sommeren samarbejdet

med Publikationselementet ved HMAK og Hærens sko-ler om at forbedre brugernes vilkår.

Arbejdet har resulteret i:• En revidering af bestemmelseskomplekset for ud-

arbejdelse af publikationer således at de i højere gradmålrettes mod elektronisk formidling.

• Scanning af de publikationer der ikke eksisteredeelektronisk.

• Etablering af en hjemmeside hvor samtlige publi-kationer findes.

Hjemmesiden »Hærens Reglementer« er designet ogforvaltet af HMAK PUBELM, og fra slutningen af 2004kan man finde oplysninger om alt fra lukke- og affy-ringsafstand, retstilling, tårninstallationer og til Felt-reglement I.

Siden er forsynet med et antal søgemuligheder, ogder er således flere veje til den samme publikation.

På hjemmesiden kan man også tilmelde sig en ny-hedsgruppe, så man automatisk modtager oplysningerom rettelser og nyudgivelser eller annulleringer. Myn-dighederne indgår automatisk med myndighedsadres-sen som abonnent, men alle med interesse for områ-det kan tilmelde sig.

For at sikre at reglementer kun eksisterer i den op-daterede version, er det nødvendigt, at andre myndig-heder fjerner evt. kopier fra egne hjemmesider – ellererstatter dem med et link til Hærens Reglementer.

På længere sigt er det planen, at systemet udvidestil Internettet. Fordelen herved er, at man døgnet rundthar adgang til det samme grundlag.

Anvendelse af Internettet kræver imidlertid, at pub-likationen er klassificeret som uklassificeret eller lave-re, så det er ikke alle publikationer, der i deres helhedkan lægges ud på internettet.


Dagbog fra Irak hver uge i TV2

Journalist Rasmus Tantholdt har sit lille håndholdte videocamera med over alt. Det giver stof til udsendelsen »Bataljonen«i de kommende onsdag aftener.

Et TV-hold bor og lever sammenmed de danske soldater

Af HOK Presse

Fra onsdag den 22. september og de følgende nionsdage sender TV2 programmet »Bataljonen«, derer en dagbogsfortælling om de danske soldatersmission i Irak, og det er et nyt og meget spænden-de projekt.

For TV2-folkene er det en helt ny måde at lave etdokumentarprogram på, og for hæren og soldaterneer det noget meget usædvanligt at have TV-folkeneså tæt på og så længe.

TV-folkene har principielt fuld frihed til at lavederes indslag, men i den indgåede aftale med demindgår det selvfølgelig, at de ikke kan og må viseting, der vil kunne udgøre en sikkerhedsrisiko forsoldaterne. For at give TV-folkene de bedst muligeforhold har de en dansk officer med, som kan væredem behjælpelig i det daglige, og som også kanaflaste den danske ledelse. Der kan jo let opstå

situationer, hvor der er meget travlt, og soldaterneer naturligvis først og fremmest i Irak for at løse de-res mange opgaver.

TV-holdetDen redaktionelle leder af TV2-holdet er video-journalist Kristian Frederiksen. Som TV-klipper harhan Karsten Søndergaard. Videojournalisterne Ras-mus Tantholdt og Uffe Bregendahl arbejder på skifti Irak, og de assisteres af TV-fotograf Simon Borg. Sådet er disse fem TV-folk, der står bag udsendelser-ne.

Følg medSeriens egen hjemmeside: www.bataljonen.tv2.dk,opdateres dagligt. Man kan også fremføre ris ellerros ved at sende en mail på [email protected].

På Hærens Operative Kommandos hjemmesidewww.hok.dk er der også ugebreve og nyheder fraIrak, og hver torsdag formiddag kommer der enanmeldelse af onsdag aftens udsendelse.


Af Erik S. Brodersenseniorsergent, IngeniørregimentetSagsbehandler i Militærgeografisk Afdeling vedHærens Ingeniør- og ABC-skole

Indenfor kortområdet i Hæren sker der for tiden tingog sager, såvel på området for papirkort som på digi-tale computerbaserede kort.

Selvom kendere af serie M 715 1:50.000 (2 cm) vilhævde, at dette ikke er en ny kortserie, er det tilgengæld en eksisterende serie, som er under kraftigmodernisering. Kortserien var ved at have mere end30 år på bagen, og på den baggrund, samt det faktum,at Kort- og Matrikelstyrelsen skulle til at anvende etnyt grundkort, blev der nedsat en arbejdsgruppe iHæren, der skulle se på kortets topografi/signaturer.

Kort- og Matrikelstyrelsen er en civil myndighedunder Miljøministeriet, som fremstiller såvel civilesom militære kort over Danmark. Arbejdsgruppenfremkom i efteråret 2000 med et forslag til, hvordanden »nye« kortserie skulle se ud.

Serie M 715 fremstilles af Kort- og Matrikelstyrelsenpå baggrund af TOP 10 DK, som er et digitalt grund-kort (vektor) i størrelsesforholdet 1:10.000. TOP10DKajourføres i en fem års cyklus på baggrund af luftfoto.Derfor er det hensigten, at serie M715 skal følge til-svarende cyklus.

Udgivelse af kort med den nye topografi bleviværksat i 2001 med fire kortblade, bl. a. Struer og

Lemvig. Derfor kan man alligevel godt finde kortudgivet i 2001 med den gamle topografi. Alle kortbla-de fra 2002 er udgivet jfr. den nye topografi. Denplanlagte fornyelse vil være færdig i 2011, hvor allekort i serien vil have været igennem fornyelsespro-cessen.

Hvordan ser man det så? Det kan selvfølgelig sespå udgivelsesåret, men det ses tydelig på kortplanen(kortet). Der er taget en del nye signaturer i brug, jegvil kun nævne nogle enkelte her.

Ved sygehus og vejnummereringen har man valgten signatur, som er lig de piktogrammer, man ser i detoffentlige rum. Industriområders placering fremgår nutydeligt i byområderne. Signaturen anvendes ogsåfor industri i det åbne land. Skydebaner, der ejes afForsvaret eller De Danske Skytteforeninger, vises påkortet. Det fremgår nu også af kortet, om en jernbane-linie er elektrificeret eller ej.

Signaturer – frem for tekst – skal give brugeren ethurtigere overblik.

Terrænets Benyttelse 1:200.000Kortserien startede oprindelig med at blive udgivetfor Den Sjællandske øgruppe og Bornholm, som så si-den, blev udvidet til at dække hele Danmark. Kortetviser med skraveringssignaturer og linier følgende te-maer: Beskyttede skove; følsomme områder; samtområder, hvor øvelsesvirksomhed ikke må forekom-me; militære øvelsesplads-/skydeområder; lokalfor-

Kort til tiden

Ud over kortvisning giver VISIT MPLUS også mulighed for at lave tegninger/kalker på kortet. Det foregår ved nogle simple teg-nefunktioner samt et bibliotek med troppetegn, der kan indsættes på kortet.


svarsregionsgrænser samt kortbladsinddelingen for1cm og 2cm kort.

Kortene er til brug for øvelsesplanlæggere og øvel-sesdeltagere m. fl., da det skal kunne medvirke til atminimere antallet af markskader.

Kortserien består af 4 kort:- Område 1: Nordjylland- Område 2: Midtjylland- Område 3: Sønderjylland og Fyn- Område 4: Den Sjællandske øgruppe og BornholmDe forskellige kortområder har meget forskellige

udgavenumre og år. F. eks. er område fire i udgavefem fra år 2000, hvor imod område tre er i udgave étfra år 1995.

Dette er ikke tilfredsstillende, derfor er en revide-ring sat i gang. De fire kortområder vil i de næste fireår blive nyudgivet.

- 2003 Område 3: Sønderjylland og Fyn- 2004 Område 1: Nordjylland- 2005 Område 2: Midtjylland- 2006 Område 4: Den Sjællandske øgruppe og

BornholmRevideringsrækkefølgen er lavet ud fra udgave og

år, så ældste kort udgives først og yngste sidst. Korte-ne udkommer midt på året.

Der har fra flere sider været et ønske om et trafik-kort i Hæren. Det kan denne kortserie anvendes til.Derfor ændrer kortserien navn i forbindelse med, atkortene bliver nyudgivne. Kortets nye navn er: Ter-ræn- og Trafikkort.

Samtidig er klassifikationen på kortet blevet ænd-ret, så de nye kort vil være uklassificeret. Dette bevir-ker, at opbevaringen af kortet bliver lettere, da det f.eks. nu kan ligge permanent i handskerummet påkøretøjerne.

Det digitale kortFor at tilgodese, at der også findes kort til anvendel-

se på computer, har Hæren indenfor de sidste år ind-ført kortvisningsprogrammet VISIT MPLUS. Det er etkortvisningsprogram, som er udviklet af Kort- ogMatrikelstyrelsen på baggrund af det civile programVISIT. VISIT MPLUS har i de forløbne år været igen-nem en udviklingsfase, som endnu ikke er tilende-bragt. Den nyeste udgave af VISIT MPLUS er udgaveU2, som udkom i foråret 2003.

Ud over kortvisning giver VISIT MPLUS også mulig-hed for at lave tegninger/kalker på kortet. Det foregårved nogle simple tegnefunktioner samt et bibliotekmed troppetegn, der kan indsættes på kortet. Nogetaf det nye, som U2 udgaven giver mulighed for, er bl.a. at tegningslaget (kalken) selvstændigt kan udskri-ves, eller alternativt udskives samlet med kortet.

Som tidligere nævnt er udvikling af programmet ik-ke tilendebragt. I løbet af det kommende år bliverprogrammet videreudviklet med endnu bedre tegne-funktioner (tilstræbt at være så simple og brugerven-lige som muligt) og troppetegnbiblioteket udvides,således at det også indeholder troppetegn udvisen-de fjendtlige enheder, jf. STANAG (ensartede stan-darder i NATO). Det forventes, at den nye og endeli-ge udgave af VISIT MPLUS vil blive udgivet i 2004.

Forsvarets Digitale KortværkI tilknytning til VISIT MPLUS findes der Forsvarets Di-gitale Kortværk, som består af tre stk. CD-ROM’er.Følgende kortserier er indeholdt i kortværket:

Serie: 1404 1:500.000, 1501 1:250.000, M 6181:200.000, M 715 1:50.000 og M 715 B-CCM 1:50.000Bro- og passabilitetskort samt specialkortet:

- Terrænets Benyttelse 1:200.000Forsvarets Digitale Kortværk udkommer i en cyk-

lus, idet det opdateres i juni måned hvert år, hvoref-ter de nye CD-ROM’er sendes ud. Dette sker medhenblik på at sikre, at papirkort og det digitale kortfølges ad udgavemæssigt.

Forsvarets Digitale Kortværk, som udkommer i år,bliver endvidere udvidet med Skydekort 1:25.000.

Forsvarets Digitale Kortværk indeholder følgendekort:

- Oksbøl, Borris, Hevring, Jægerspris, RaghammerOdde, Stold, Melby, Tranum og Rømø.

Ved opdateringen i 2004 er det planlagt, at Forsva-rets Digitale Kortværk udvides med Øvelsesplads-kort.

Følgende øvelsespladskort planlægges udgivet:Holstebro, Nørre Uttrup, Finderup, Høvelte-Sand-holm & Sjælsmark, Kulsbjerg, Antvorskov, AlmegårdsKaserne og Raghammer Odde.

Seniorsergent Erik S. Brodersen.

Documents

HRN_03_2004