HUMANISTUNDERSØGELSEN 2006-2008 DE HUMANIRORA UDDANNEDES VEJE FRA UDDANNELSE TIL JOB

Præsentation, Adjunktpædagogisk Seminar 7. maj 2008Dias 1

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

HUMANISTUNDERSØGELSEN 2006-2008DE HUMANIRORA UDDANNEDES VEJE FRA UDDANNELSE TIL JOB

Præsentation ved ph.d.-stipendiat Laura Louise Sarauw Institut for Medier, Erkendelse og Formidling



PROGRAM

På sporet af dagens tema … • Humaniora og arbejdsmarkedet; politikudvikling, officielle myter og pres.

Undersøgelsens baggrund og motivation • Hvem, hvor mange og hvorfor?

Highlights fra Humanistundersøgelsen 1) Beskæftigelsesmønster: Hvor arbejder humanisterne fra KUA og nationalt? 2) Uddannelsernes anvendelse og arbejdsmarkedsrelevans:Hvilke uddannelseskompetencer bruges?3) Overgang fra uddannelse til arbejdsmarked: Hvordan, hvor hurtigt og hvorfor?

Tendenser og konklusioner • … ?!!

Perspektiver, spørgsmål og diskussion



VTU OM HUMANIORA 2005

• ”Fremtidens uddannelse bør have som erklæret mål at føre unge direkte i arbejde.”

• ”De humanistiske uddannelser skal i højere grad rettes mod en

karriere udenfor den traditionelle forsknings- og uddannelsessektor.” • ”De humanistiske kandidater er - med deres generelle kompetencer indenfor

betydningsdannelse og kulturforståelse - vigtige spillere i en moderne, globaliseret økonomi.”

• ”Uddannelserne skal indrettes, så potentialerne udnyttes optimalt. Her er et af nøgleordene nærkontakt mellem humaniora og det omgivende samfund.”

Citeret fra VTU-rapporten: Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet (VTU 2005), min kursivering.



HUMANISTUNDERSØGELSENS MOTIVATION - UDDRAG AF ARBEJDSGRUPPEMS KOMMISORIUM FRA 2007

Forøget viden om de nyuddannedes arbejdsfunktioner, karriereveje og oplevelse af egne kompetencer, som kan bruges i den løbende uddannelses- og undervisningsudvikling.

• Kvalificering af policyudvikling - politisk såvel som på organisationsniveau.

• Kvalificering (og afmytificering) af den offentlige debat om de humanistiske uddannelsers arbejdsmarkedsrelevans og kompetenceprofiler.

• En forbedret studie- og karrierevejledning.



FAKTA – OM DEN NATIONALE UNDERSØGELSE

Samarbejde mellem de 6 DK universiteter Basis: Ét fælles spørgeskemaSendt til alle dimittender 2001-2006Svar indsamlet i sommeren 20078.043 kandidater har svaret, 2.516 fra KUASamlet svarprocent på 66 %Oversigtsrapport udarbejdet af Epinion 2008.



FAKTA OM KUA-UNDERSØGELSEN

Mulige respondenter: 4223Faktiske respondenter: 2523Svarprocent: 60%



UDDANNELSESKATEGORIER

Uddannelsesretning Fag

Dansk: Dansk – nordisk - nordisk sprog og litteratur.Medie-, kommunikations- og informationsvidenskab: Multimedier - humanistisk datalogi - IT,

læring og organisatorisk omstilling - informationsvidenskab - medievidenskab - web-kommunikation - retorik - film- og medievidenskab - journalistik - kommunikation - humanistisk Informatik - interaktive digitale medier.

Humanistiske uddannelser med merkantilt indhold: Erhvervssprog og int. - erhvervskommunikation - international virksomhedskommunikation - sprog og int. forhold - kultur, kommunikation og globalisering - sprog og int. virksomhedskommunikation – sprog og int. studier – arabisk og kommunikation - cand.merc. int. - European master in Tourism Management - design og kulturøkonomi - designledelse – communication - MSc in Business, Language and Culture - cand.ling.merc. uddannelserne - negot uddannelserne.

Større gymnasiesprogfag: Engelsk, tysk, fransk, spansk.Øvrige sprogfag: Arabisk - hebraisk sprog og kultur - finsk - græsk - italiensk - indisk filologi - japansk -

kinesisk - bulgarsk – polsk – russisk - serbokroatisk, tjekkisk - ungarsk - brasiliansk – latinamerikanske studier – assyriologi - portugisisk - eskimologi - moderne græsk - hebraisk - indologi - koreansk - slavisk - nederlandsk - persisk/iransk - thai - tibetansk – ægyptologi.

Historie, filosofi og idéhistorie: Historie – filosofi – filosofi og idéhistorie – videnskabsteori. Professionsuddannelser: Psykologi – audiologi – audiologopædi – logopædi.Musik/æstetiske fag: Litteraturvidenskab - musikvidenskab - musikpædagogik/musikformidling -

musikterapi - populærmusik og lydproduktion - dramaturgi - kunsthistorie – litteraturhistorie - æstetik og kultur - teatervidenskab - performancedesign

Kulturstudier: Antropologi og etnografi - religionsvidenskab - kultur og formidling - kultur og innovativ læring - turisme - oplevelsesdesign - mellemøststudier - klassiske studier - amerikanske studier - kognitiv semiotik - lingvistik - europastudier - europæisk etnologi - indianske sprog og kulturer - pædagogik - sprogvidenskab - klassisk filologi - kultur- og sprogmødestudier - pædagogik- og uddannelsesstudier.

Arkæologiske fag: Marinarkæologi - forhistorisk arkæologi – middelalderarkæologi - klassisk arkæologi - nærorientalsk arkæologi



BESKÆFTIGELSE - LANDSPLANSEKTORFORDELING

3%

5%

12%

33%

47%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Region

Interessorganisation

Kommune

Stat

Privat

Sp.: Inden for hvilken sektor er din nuværende beskæftigelse?



BESKÆFTIGELSE - KUASEKTORFORDELING



JOBFUNKTIONER - LANDSPLAN

3%

14%

16%

19%

24%

14%

20%

27%

30%

37%

33%

31%

16%

49%

53%

45%

44%

57%

55%

13%

8%

9%

10%

4%

26%

21%

19%

20%

15%

22%

36%

56%

37%

36%

47%

49%

50%

55%

0% 20% 40% 60%

Forskning

Økonomi- og regnskabsfunktioner

Oversættelse og tolkning

HR/personale

Salg

Kulturformidling

Kunde-/borgerservice

Ledelse og organisation

IT

Markedsføring/reklame

Produktudvikling/innovation

Udviklingsopgaver

Undervisningsopgaver

Formidling og kommunikation

Strategisk kommunikation og formidling

Rådgivning/vejledning

Administration og sekretariatsfunktioner

Tekstproduktion

Analyse og/eller evaluering

Privat Offentlig



JOBFUNKTIONER – KUA



ARBEJDSOMRÅDER KUAPRIVATANSATTE FORDELT PÅ FAG



ARBEJDSOMRÅDER KUA OFFENLIGT ANSATTE FORDELT PÅ FAG



BESKÆFTIGELSE - OPSAMLING

Humanisterne har fået godt fodfæste på arbejdsmarkedet.

• Over halvdelen ansættes i det private erhvervsliv (vs. 25 år tilbage, hvor godt 90 % fra KUA var beskæftiget med off. undervisning). • (Ud over uddannelsessektoren) finder kandidaterne job i konsulent- og

rådgivningsvirksomheder, medie- og it-virksomheder etc.

• Arbejdsfunktionerne er især strategisk kommunikation, salg, marketing og HR – også i virksomheder, som ikke tidligere har haft akademikere ansat.

• 1/6 er ansat i ikke-akademiske stillinger i første job.



UDDANNELSENS ANVENDELIGHED - LANDSPLAN

23%

24%

26%

27%

29%

31%

33%

34%

41%

42%

50%

49%

55%

53%

50%

53%

51%

54%

51%

50%

21%

20%

17%

17%

17%

14%

14%

10%

7%

8%

6%

7%

2%

3%

4%

2%

2%

2%

1%

1%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Arkæologiske fag

Øvrige sprogfag

Størregymnasiesprogfag

Musik/Æstetiske fag

Historie, Filosofi ogIdéhistorie

Dansk

Kulturstudier

Professionsuddannelser

Hum. udd. medmerkantilt indhold

Medie-, Komm.- ogInformationsvidenskab

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Sp.: Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv?Sp.: Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv?



UDDANNELSENS ANVENDELIGHEDKUA – DE ENKELTE FAG



SAMMENHÆNG ML. UDD OG JOB – KUA FIG. 1.



SAMMENHÆNG ML. UDD OG JOB – KUA FIG. 2.FORDELT PÅ ARBEJDSOMRÅDER



KOMPETENCER- TILEGNEDE VS. EFTERSPURGTE

65%

80%

84%

79%

71%

66%

83%

90%

94%

61%

92%

95%

52%

86%

88%

19%

26%

53%

60%

63%

64%

70%

80%

90%

92%

95%

95%

95%

98%

98%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Generelforretningsforståelse

IT-færdigheder

Evnen til at samarbejde påtværs af faggrupper

At kunne arbejde kreativt oginnovativt

Praktisk viden inden for mitfagområde

Fremmedsprogsfærdigheder

Evnen til at arbejdeprojektorienteret

Evne til at formidle mundtligt

Evnen til at arbejdestruktureret og overholde

Metodiske færdighederinden for mit fagområde

Evne til at formidle skrif tligt

Evnen til at arbejdeselvstændigt

Teoretisk viden inden for mitfagområde

Evne til at analysere

Evnen til at tilegne mig nyviden

Efterspurgte kompetencer Tilegnede kompetencer



44

31

12

10

-8

-11

-13

-19

-31

-46

-54

-5

-1

2

0

-60 -40 -20 0 20 40

Teoretisk viden inden for mit fagområde

Metodiske færdigheder inden for mit fagområde

Evne til at analysere

Evnen til at tilegne mig ny viden

Evne til at formidle skrif tligt

Evnen til at arbejde selvstændigt

Fremmedsprogsfærdigheder

Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines

Praktisk viden inden for mit fagområde

Evne til at formidle mundtligt

Evnen til at arbejde projektorienteret

At kunne arbejde kreativt og innovativt

Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper

Generel forretningsforståelse

IT-færdigheder

TILEGENDE VS. EFTERSPURGTE KOMPETENCERNATIONALT FIG. 2.



TILEGENDE VS. EFTERSPURGTE KOMPETENCERKUA FIG. 1.



SAMMENHÆNG ML. UDD. OG JOB

OPSAMLING

• 5/9 har job, der ligger inden for speciale/uddannelsens traditionelle fagområde.

• 1/6 (17%) angiver ingen sammenhæng ml. uddannelse og job - heraf er 9/10 ansat i en ikke-AC-stilling.

• På landsplan oplever medie,- kommunikations- og informationsvidenskab, professionsuddannelser og arkæologiske fag størst sammenhæng.

• På KUA er flere ’udskældte’ småfag topscorere mht. arbejdsmarkedsparathed.

• Erhvervslivet efterspørger bl.a. evnen til at opsøge ny viden, skabe sig overblik og til at kommunikere målrettet og differentieret, dvs. trad. akademiske kompetencer.

• It-færdigheder og forretningsforståelse efterlyses – især på KUA.



FRA UDD. TIL JOB - KUA

Sp.: Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (inkl. job med løntilskud)



VEJEN TIL FØRSTE JOB LANDSPLAN

12%

17%

17%

18%

19%

23%

29%

32%

34%

41%

45%

60%

60%

65%

85%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

De rette erfaringer fra projektsamarbejde med eksternpartner

Havde skrevet speciale om arbejdsområdet

Gode karakterer

De rette erfaringer fra frivilligt/organisatorisk arbejde

Erfaring fra udlandsophold

De rette erfaringer fra praktikophold

Jeg var villig til at f lytte efter jobbet

Andet

Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob

Jeg skrev en god ansøgning

De rette kontakter

De rette akademiske kompetencer (metode, overblik,analytisk sans, etc.)

Gjorde et godt indtryk ved ansættelsessamtalen

De rette fagspecif ikke kompetencer

De rette personlige kompetencer

Sp.: Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job?Sp.: Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job?



VEJEN TIL FØRSTE JOBBETYDNIGN AF PRAKTIK/PROJEKSSAMARBEJDE OG STUDIEJOB - LANDSPLAN

Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen0-3

måneder

Relevant studiejob 38 % 28 %

Ikke relevant studiejob 23 % 26 %

Praktik 35 % 28 %

Ikke praktik 30 % 26 %

Projektsamarbejde 36 % 27 %

Ikke projektsamarbejde 30 % 27 %



UDVIKLING I PRATIK, STUDIEJOB - KUA


Institut for Medier, Erkendelse og FormidlingFRA UDD. TIL JOBKARRIEREOVERVEJELSER UNDER UDDANNELSE – LANDSPLAN

18%

35%

61%

71%

26%

42%

25%

13%

35%

19%

9%

7%

20%

4%

5%

8%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Før uddannelsensstart

Undervejs iuddannelsen

Umiddelbart før jegdimitterede

Umiddelbart efterjeg dimitterede

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

Sp.: Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til?



FRA UUD. TIL JOB - OPSAMLING

Fagspecifikke/personlige kompetencer ligger højst på listen over KUA- dimittendernes vurdering af egne job-kvalifikationer, dvs. angives som primære årsager til ansættelsen.

Studievalget er ikke motiveret af karriereønsker - Jo længere fremme på studiet, des mere påtrængende jobovervejelser, MEN- Et stigende antal har studiejob/praktik, og - 1/3 af alle får job, før de er færdige med deres uddannelse.

Dimittender med studiejob/praktik (40-80 % afh. af fag) kommer hurtigere i job

• 4/5 mener, at studiejob/praktikken har givet viden om forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet.

• 9/10 vurderer, at studiejob/praktik har givet kompetencer, som ikke ligger uddannelsen.



KONKLUSIONER …?!!TILBAGE TIL VTU-CITATET - DEN GENNEMGÅENDE TREND

De humanistiske uddannelser som sådan har ingen legitimitetskrise i forhold til kravet om samfunds- og arbejdsmarkedsrelevans;

• Flere optages på HUM, men arbejdsmarkedet ekspanderer simultant- Trend: færre ’gymnasielærere’ og flere ’konsulenter’. • Traditionelle, akademiske kompetencer vurderes højt hos arbejdsgiverne.

• Fagspecifikke kompetencer ligger over generalist- og samarbejdskompetencer, når dimittenderne selv skal vurdere, hvorfor de blev ansat.



KONKLUSION II - KUA

KUA er... • Et ’traditionelt’ humanistisk fakultet med et ’traditionelt’

arbejdsmarked inden for undervisning og øvrig offentlig sektor.

KUA er også ...

• Et godt, traditionelt universitet! • De, der arbejder i gymnasieskolen, føler sig generelt godt

udrustede til deres job.• Fagligheden vurderes især på KUA højt i dimittendernes

opfattelse af jobparathed.



KONKLUSION III – KUA

KUA er … et fakultet i udvikling

• 39 % af dimittenderne ansættes i dag i det private.

• Også de klassiske gymnasiefag er storleverandører til det private erhvervsliv – særligt rådgivnings- og konsulentbranchen.

• KUA-dimittender i ’nye’ jobtyper savner i særlig grad it- og forretningsforståelse.

• KUA-studerende sætter generelt uddannelsesindhold over karriereovervejelser, men et øget antal har studiejob og/el. praktik/projektsamarbejde.



KONKLUSION IV? - MED EKSTERNE ØJNE

• ”Uddannelseskulturen skal have et kærligt spark bagi (…).”

• De studerende skal have et klart billede af, hvad de kan bruge deres kompetencer til på arbejdsmarkedet. Det kalder på en yderligere professionalisering af både studie-, erhvervs- og karrierevejledningen.”

• ”Jobparathed og forretningsforståelse er nøgleord, der bør realiseres gennem en tæt kontakt til erhvervslivet – via praktik, studenterjob, trainee-stillinger m.v. ”

Citeret fra kommentar af Jannik Schack Linneman, Forskningspolitisk Chef, Dansk Erhverv, Politiken 26. april 2008.



SPØRGSMÅL & DISKUSSION PERSPEKTIVER I UNDERVISNINGSCASES, PH.D.-PROJEKT MM

• POTENTIALE I PH.D.-PROJEKT

Dybdeanalyse via 10 fagspecifikke casestudier, der kortlægger den specifikke sammenhæng

ml. de enkelte uddannelser (studieordninger) og svardata fra humanistundersøgelsen.

•HVAD MERE ?

Documents

HUMANISTUNDERSØGELSEN 2006-2008 DE HUMANIRORA UDDANNEDES VEJE FRA UDDANNELSE TIL JOB