Impuls 4

Impuls nr. 4│10. december 2009

KLIMADAGEN? … VI DÆKKEDE DET HELE

Grenaa Gymnasiums skoleblad Impuls nr. 4│10. december

HVORDAN SPARER MAN PÅ SIT CO2-UDSLIP?

LÆ S ALT OM DET HER

IMPULS I KLIMAKLÆ DER


Marie Vahl

Redaktør

I forbindelse med

klimadagen har du

jo nok erfaret at der

er sket en del ting

rundt omkring der

ikke lignede

topmøder. Du skulle

gerne have

observeret Oprah

Winfrey og Queen

Elizabeth blive jagtet

af paparazziflokken

og set GG-TV til

afslutningen.

Det er alt sammen

produceret af et

hold engagerede

journalister der

frivilligt har meldt sig

til at dæ kke

Klimadagen på

Grenå Gymnasium.

Du sidder nu med

det endelige

produkt: en

udgave af

Impuls med

fokus på

klimaet,

skrevet og

redigeret af

et bredt

udvalg af

elever på

vores

gymnasium.

Vi har nydt

at arbejde

med mange

forskellige vinkler og

med så mange

forskellige medier

som det har væ ret

muligt i dag.

Så nyd dit Impuls og

følg de tre

universelle

klimaspareråd!

Tusind tak til ALLE

der har bidraget til

journalistgruppen og

dagen i det hele

taget!

Marie Vahl

P.s. Pressekortene

har desvæ rre mistet

deres magt til

afbrydelse og

indbrydelse i alle

henseender, men

med lidt lobby-

arbejde kan det

væ re at den faste

Løsningen til sidste måneds krydsord

Leder

Foto: Camilla Dolmer


In the context of cli-

mate days you might

have noticed a few

rather different

events from the sum-

mits going on. You

should have seen

Oprah Winfrey and

Queen Elizabeth be-

ing chased by a pa-

parazzi crowd and

watched GG-TV.

These are all pro-

duced by a team of

dedicated journalists

who have volun-

teered to cover the

Climate Day of

Grenaa Gym. You

are sitting now with

the final product: a

version of Impuls, with

a focus on climate

change, written and

edited by a wide

range of students at

our school.

We have enjoyed

working with many

different angles and

with so many differ-

ent media as it has

been possible today.

So enjoy your Impuls

and look forward to a

new century of less

CO2!

Thanks to all who

contributed to the

journalistic group and

the day all in all!

Marie Vahl

Editor’s Letter

Journalistgr

uppen:

Journalister Trine Hald Thøgersen

Sandra Joel Simonsen

Signe Crüger

Martin Francis Reynolds

Simon, 1.q

Vibe, pre-IB

Emilie Blåberg Andersen

Emilie Preut

Patrick, 2.q (?)

Camilla Jacobsen

Katrine Vinther

Kristin Mørch

Amalie Vahle

Alex Goldill

Gunvor Strunk

Layout Christina Vestergaard

Joanna Li

Camilla Dolmer

Maria Basse

Video Tobias Roland

Simon Østergård

Rasmus, 1.ys

Nils Rungholm

Christian Voldborg Andersen

Jonas, 2.t

Lasse Bay Hansen

Simon Jensen

Stig Sørensen

Kasper Vestrup

Christoffer Vind Råbye

Jens Fredslund

Kirstine Refsgaard

Foto Jonas Svenstrup Hansen

Sofie, pre-IB

Anders, 1.st

Julie, 1.uk

Alberthe, 1.uk

Sofie Holst

Sophia Fitros

Anne-Mette Obsen

Sisse Pedersen

Anne Sofie Engberg

Marie Vahl

Redaktør


Alex Goldhill, IB1

Leticija Petrovic, IB1

Below is a list of cli-

mate terminology that

should help further

your understanding of

the information given:

Global warming: Is an

increase in the aver-

age temperature of

the Earth's atmos-

phere and oceans.

Climate: The long-term

average weather of a

reg i on inc l ud ing

t y p i c a l w e a th e r

patterns and the

f r e q u e n c y a n d

intensity of storms,

cold spells, and heat

waves.

Weather: Describes

the short-term state of

the atm osphere.

Weather is not the

same as climate.

Atmosphere: The mix-

ture of gases surround-

ing the Earth. The

Earth's atmosphere

consists of about

79.1% nitrogen, 20.9%

oxygen, 0.036% car-

bon dioxide and trace

amounts of other

gases.

Ozone layer: is a layer

in Earth‟s atmosphere

w h i c h c o n t a i n s

r e l a t i v e l y h i g h

concentrations of

ozone (O3). This layer

absorbs 93-99% of the

UV rays, which are

damaging to life on

earth.

Ozone depletion: a

slow, steady decline

of about 4% per dec-

ade in the total vol-

ume of ozone in

ozone layer since the

late 1970s, and a

much larger, but sea-

sonal, decrease in the

ozone over Earth's Po-

lar Regions during the

same period.

Troposphere: The

region of the Earth's

atmosphere 0-10 km

above the planet's

surface.

Stratosphere: The

region of the Earth's

atmosphere 10-50 km

above the surface of

the planet.

Greenhouse Gas: Any

gas that contributes to

the "g reenhouse

effect."

G r e e n h o u s e

Effect: The insulating

effect of atmospheric

greenhouse gases

(e.g., water vapor,

c a r b o n d i o x i d e ,

methane, etc.) that

Climate terminology

Impuls nr. 2│22. oktober 2009

5

keeps the Earth's

temperature about

60“F warmer than it

would be otherwise.

Emissions: The release

of substances (e.g.,

greenhouse gases)

into the atmosphere.

T h e r m a l

expansion: Expansion

of a substance as a

result of the addition

of heat. In the context

of climate change,

thermal expansion of

the world's oceans in

response to global

warming is considered

the predominant

driver of current and

future sea-level rise.

Afforestation: Planting

of new forests on lands

that have not been

recently forested.

Deforestation: is the

clearance of naturally

occurring forests by

the processes of

people's logging and/

or burning of trees in a

forested area.

E c o s y s t e m : A

c o m m u n i t y o f

organisms and its

physical environment.

Acid rain: Rainwater

that has an acidity

content greater than

the normal pH value

(5.6). It is formed when

sulfur dioxides and ni-

trogen oxides com-

bine with water va-

pour and fall to earth

as sulphuric acid or

nitric acid in rain,

snow, or fog.

R e n e w a b l e

E n e r g y : E n e r g y

obtained from sources

such as geothermal,

wind, photovoltaic,

solar, and biomass.

Albedo: Refers to the

ratio of light from the

sun that is reflected by

the Earth‟s surface to

the light received by

it. Unreflected light is

converted to infrared

radiat ion (heat) ,

w h i c h c a u s e s

atmospheric warming.

N a t i o n a l A c t i o n

Plans: Plans submitted

to the Conference of

the Parties (COP) by

all Parties outlining the

steps that they have

adopted to limit their

emissions. Countries

must submit these

plans as a condition of

participating in the UN

F r a m e w o r k

C o n v e n t i o n o n

Climate Change and

must communicate

their progress to the

COP regularly.

Kyoto Agreement: is a

protocol to the United

Nations Framework

C o n v e n t i o n o n

Cl im ate Change

(UNFCCC or FCCC),

aimed at combating

global warming. The

U N F C C C i s a n

i n t e r n a t i o n a l

enviromental treaty

with the goal of

a c h i e v i n g :

" s t a b i l i z a t i o n o f

g r e e n h o u s e g a s

concentrations in the

atmosphere at a level

that would prevent

d a n g e r o u s

a n t h r o p o g e n i c

interfrence with the

climate system."

Radiosondes: Sensors

c a r r i e d a b o a r d

weather balloons that

h a v e b e e n i n

continuous use since

1 9 7 9 f o r t h e

m o n i t o r i n g o f

t r o p o s p h e r i c

temperatures.

Regional Groups: The

five regional groups

meet privately to

discuss issues and

nominate bureau

members and other

officials. They are

Africa, Asia, Central

and Eastern Europe

(CEE), Latin America

and the Caribbean

(GRULAC), and the

Western Europe and

O t h e r s G r o u p

(WEOG).

Sequestration: Opport

unities to remove

atmospheric CO2,

Vis skrivebord.scf


Klima topmøde på

Grenaa Gymnasium

Katrine og Kristin til en

overraskende dag på

Grenå Gymnasium, hvor

en international og

oprørsk klimastemning

havde indtaget skolen

Kristin Evalill Mørch, 1.a

Katrine M. F. Vinther, 1.a

Da vi stillede vores

c y k l e r p å

parke r i n gs p l ad se n

f o r a n G r e n å

Gymnasium her til

morgen den 9/12,

fornemmede vi straks

at der var noget helt

sæ rligt i gæ re både

inden og uden for

murene. En flok

demonstranter havde

blokeret indgangen til

g y m n a s i e t m e d

bannere og råbte

slagord som ”we don't

want the world to boil

– no coal, no oil!”,

mens en DR-vogn

holdt parkeret uden

for skolen. Hvad var

der dog i gang? Hvad

var det for noget? Var

skolen blevet besat?

En ting var sikkert – det

ville blive en helt

sæ rlig dag på Grenaå

Gymnasium!

Da vi spæ ndte og en

smule vågende trådte

ind af døren til skolen,

fulgte vi strømmen ind

i festsalen, hvor det

vrimlede ind med

indere, kinesere, ø-

klæ dte fra Maldiverne

og Texasindspirerede

amerikanere. Efter kort

tid trådte en velklæ dt

Claus Løvgreen frem

på talerstolen. Han

præ senterede de

fremmødte for dagens

program, der viste sig

at væ re nøje planlagt.

Det viste sig, at det

der skulle væ re et

kl imatopmøde på

Grenå Gymnasium,

der så vidt muligt

skulle væ re parallelt

med det COP15 i

København.

Vi fangende Stine

Sørensen, som har

t a g e t d e l i

planlæ gningen af

klimadagen, og fik lov

til at stille hende et par

hurtige spørgsmål

omkring formålet med

denne klimaevent.

Hvorfor ville du holde

den her klimadag, og

hvad er formålet med

den?

”Det er vigtigt, at

eleverne kender til

topmødet og COP15 i

København. Det er

også vigtigt at få gjort

eleverne bevidste om

selve klimadebatten”.

Har denne dag virkelig

i n d f l y d e l s e p å

eleverne?

Ja! Ja – helt sikkert!

Eleverne bliver fanget

af stemningen, og vi

Katrine Vinther og Claus Løvgren med presselisens og mainoffice-

adgang


7

får som skole en

chance for at påvirke

dem i en positiv og

informerende retning.

Vi sender samtidigt et

signal til andre skoler,

både igennem denne

klimadag, men også

igennem eleverne og

deres arbejde”

Er denne dag også et

håb om, at nå

læ ngere ud end bare

inden for skolen?

”Der er ingen tvivl om,

at dette er et fedt

reklamestunt. Vi viser,

at vi ikke bare er en

kedelig skole med

t ø r r e t a l i

undervisningen. Vi

viser, at vi er en mere

fleksibel skole.

S å k a n G r e n å

Gymnas ium rede

verden?

”Ja, i en vis grad. Vi

kan i hvert fald væ re

med til at rede verden

i den forstand, at vi

sender et budskab

om, at det er vigtigt at

stå sammen”.

De t n i kkede v i

genkendende til og

kunne ikke lade væ re

m e d a t s m i l e

optimistisk, da hun

sagde: ”Hvis verden

står sammen, kan man

l ø s e a l l e

problemerne,”.

Stine Sørensen er

overbevist om, at der i

dag vil blive indgået

en god klimaaftale på

Grenå Gymnasium og

også senere i løbet af

de kommende dage i

København til det

s tore, afgørende

COP15 topmøde. Der

var ingen tvivl om, at

dagen ville forsæ tte i

samme tempo og

”Hvis verden står

sammen, kan man løse

alle problemerne.”

- Stine Sørensen


Elbiler Mens der nu diskuteres i

København, er der

mange ting på bordet

om, hvordan vi kan

mindske vores CO2-

udslip, og en af de ting

kunne væ re at gøre

elbiler til folkeeje.

Amalie Vahle Janerka,

1.st

Der holdes utallige

møder i København i

d i s se dage om,

hvordan vi kan få vores

CO2-udslip ned til at

mere fornuftigt niveau.

Rundt i verden er der

allerede kommet flere

ting på bordet til, hvad

man kan gøre for at

bringe forureningen

ned, og der komme

flere og flere til. En af

de mest næ rliggende

for os her i Danmark er

lige nu elbiler.

Det første danske

forsøg på at fremstille

en elbil foregik mellem

1981-86. Firmaet, der

stod bag produktionen,

hed Hope Motor A/S,

og de havde en vision

om at fremstille 60.000

biler til Afrika og USA.

Men den drøm fik et

ordentlig knæ k, da den

første egentlige bil,

Hope Whisper, under

æ resrunden i 1986,

forulykkede for øjnene

af 3.000 gæ ster,

verdenspressen og den

d a v æ r e n d e

statsminister, fordi

chaufføren var faldet i

søvn bag rattet. Der var

blevet arbejdet med

bilen hele natten, og

chaufføren kunne ikke

holde øjnene åbne

t rods den s to re

begivenhed.

D e n n e u h e l d i g e

h æ n d e l s e

afskræ kkede dog ikke

andre for at bygge

videre på ideen om en

miljørigtig bil. Der bliver

flere og flere firmaer

rundt om i verden,

Danmark er stadig

med, der prøver at

finde frem til den

perfekte elbil. Elbiler er

n e m l i g a f d e n

fantastiske opfindelse,

at de ikke forurener.

Det eneste, der dog

kunne forurene, ville

v æ r e m å d e n

strømmen til bilen er

frembragt. Hvis der er

tale om vind- eller

v a n d k r a f t , e r

forureningen lig med

nul. Hvis der derimod er

tale om energi fra et

kulkraftvæ rk, kan man

ikke undgå, at der har

væ ret forurening med i

spillet.

Det er flere gange

blevet bevist, at

forurening er en

indirekte faktor til

sygdom eller for tidlige

dødsfald. Det er isæ r

de små partikler, der

kommer fra gasserne i

udstødningen, der er

farlige. Det er astma,

allergi, kronisk bronkitis,

hjerte-kar-sygdomme

og lungekræ ft, der kan

f rem br inges e f te r

denn e fo rm fo r

f o r u r e n i n g . I

hovedstadsområdet

dør der omkring

dobbelt så mange af

forurening om året, end

der bliver dræ bt ved

trafikuheld. Det er ikke

kun den grønne energi,

der gør elbilen til en

god kandidat til at

redde klimaet, for bilen

støjer ikke, kræ ver


9

fæ rre ressourcer at

producere, er billigere

at eje og den er i stand

til at oplagre eventuelt

overskudsenergi fra

v indmøl ler . Nogle

gange er der storm,

o g s å p r o d u c e r e r

møllerne mere energi

end vi har brug for, og

hvis energien ikke

eksporteres til andre

lande, går det til spilde.

M e n d e n

overskydende energi

kan oplagres i en

elmotor, og på den

måde går der intet til

spilde.

Der er selvfølgelig også

nogle ting der ikke er

helt gennemtæ nkt

endnu, inden elbilen

kan blive folkeeje. Det

er en temmelig usikker

teknologi der bygges

på, batterierne er dyre

og slides hurtigt, bilerne

er ikke crash-testede

endnu og har generelt

ikke en lige så hurtigt

accelerat ion som

almindelige biler.

N u s i d d e r d e r

garanteret nogen med

et billede i hovedet,

om hvordan en elbil ser

ud. En kantet kedelig

temmelig ”hej-jeg-

tæ nker-på-miljøet-og-

det-her-var-den-enest-

m od el - d e r - s æ l ge s -

selvom-den-er-mega-

fesen” bil, der ikke

l i g e f r e m v æ k k e r

respekt hos vennerne,

men frygt ej, for flere

og flere bil-giganter

som BMW og Audi er

kommet med på

bølgen med elbiler. Så

h v i s m a n h a r

børneopsparingen i

orden og har sparet

op, mister man ikke al

respekt ved at køre

miljørigtigt.

Sandra Joel Simonsen,

1.uk

Hele den her idé om

klimatopmødet i

København synes jeg er

alle tiders. Jeg tør slet

ikke tæ nke på, hvad der

vil ske, hvis ikke de når til

enighed. Hvis ikke der

bliver skåret ned på CO2

-udledningen, vil det få

katastrofale følger i

fremtiden.

Nogle mener at

klimaforandringerne ikke

er menneskeskabte – at

det bare er naturens

gang. Det tror jeg, er

noget sludder. Jeg er

ikke et sekund i tvivl om,

at det er

menneskeskabt, når

man tæ nker på alt den

elektricitet vi bruger og

alle de biler som alle

mennesker kører rundt i.

Hvis ikke det gør noget

ved naturen og klimaet,

så ved jeg ikke hvad det

gør. Det udleder CO2 alt

sammen, og det er kun

blevet væ rre indtil nu.

Klima

klummen


Fokus på 1. P og 1. Q

Her er 2 elever fra 1. Q en af dem vil lave noget den anden

vil ikke, kan du gæ tte hvem det er?

Martin Francis

Reynolds , 1.q

Vi har taget 2 HF klasser

under loop begge

klasser har 23 elever,

men hvor mange er

mødt op og hvem vil

lave noget? Du kan se

svaret i læ ngere nede i

artiklen.

Vi har væ ret rundt i de

2 klasser henholdsvis 1.

P og 1. Q. Man må sige,

der er stor forskel på

dem. Hvis vi først kigger

på P klassen, så er hele

86 % mødt op, mens

der i 1. Q kun er mødt

65 % op. Vi har spurgt

en sæ rdeles flot fyr fra

1. Q ved navn David,

hvorfor det kan væ re,

at så lidt er mødt op?

”Fordi det handler om

klima, og fordi at man

bare kan blive væk”

P klassen slår også Q

klassen med hvor

mange, der vil lave

noget. I P er der 85 %,

der vil deltage aktivt

hele dagen, mens der i

Q klassen er en

tredjedel altså 75 %, der

vil deltage aktivt hele

dagen. Hvad det

skyldes må der væ re et

svar på, så vi har

selvfølgelig undersøgt

sagen. Vi har talt med

en talsmand fra Q

Sebastian som siger ”

fordi at Mette fra vores

klasse har smittet et

alle, det syge svin og til

slut vil jeg lige sige, fuck

alle USA vinder” Og

Rasmus og Morten fra P

har ”ingen

kommentarer”.

Men hvis vi ser på

jeopardy resultaterne,

som er 3300 point til Q

og 3000 point til P, kan

vi se at Q vinder. Hvilket

er lidt underligt, hvis vi

ser på de andre fakta,

men vi er sikre her på

redaktionen at det

skyldes Q klassen er

klogere end P.

Tillykke til Q klassen, det

er stæ rkt arbejdet.

Fakta boks!

P

A)20 ud af klassen 23

elever er mødt op

B) 17 har tæ nkt sig at

lave noget

C) 3 har ikke tæ nkte

sig at lave noget

D) I jeopardy scorede

de 3000 point

Q

A)15 ud af klassen 23

elever er mødt op ̈

B)10 elever har tæ nkt

sig at lave noget

C) 5 har ikke tæ nkt sig

at lave noget

D) I jeopardy scorede

de 3300 point


11

Et andet bud på klimakrisen E m i l i e B l å b e r g

Andersen, 3.a

Klimaforandringerne er

en uundgåelig del af

fremtiden, uanset om

man vil det eller ej. Man

kan dog stille sig selv

spørgsmålet: hvad er

mon den ”rigtige”

klimakrise? Nu er krisen

nået til Danmark i form

af COP15.

Vi har alle hørt om det,

klimaet. Dagligt er der

indslag i stort set alle

s l a g s m e d i e r .

Dommedagsprofetier,

kritikere, og dem som

egentlig ikke rigtig ved,

hvad de skal mene?

Medierne i Danmark

synes kun at fokusere

på de ”populære”

skræ kscenarier og

aktuelle kriser. Dette i

sig selv er vel også fint

nok, men bliver man

d a g l i g t b l i v e r

bombarderet med

u k o n s t r u k t i v e

klimareportager, har

det ingen effekt.

Tvæ rtimod. Klimakrisen

b l i v e r én s t o r

mediemølle, som lugter

lidt af seertal og

økonomi.

Et tankeeksperiment

kunne væ re: Hvad hvis

man virkelig ser på det,

som har skabt de

klimaæ ndringer vi står

overfor nu? Nu tæ nker

jeg ikke på CO2

u d l e d n i n g o g

a f b r æ n d i n g a f

regnskove som en

direkte kilde. Nej, jeg

tæ nker på det, som er

den fundamentale

grund: Mennesket.

E f t e r m e n n e s k e t

opdagede sig selv, har

udviklingen ingen ende

taget. Vi har fokuseret

p å f o r b r u g o g

o p t i m e r i n g a f

levestandarden. Men

samtidigt har vi glemt

os selv. Vi har undgået

at se sandheden i

øj n e n e , v i h a r

manipuleret med os

selv. Der er skabt en

enorm forskel rig og

fattig, øst og vest. Er

det ikke dér krisen

ligger? Og er det ikke

dét vi skal fokusere på

nu?

Menneske, vågn op,

tag ansvar, og lad

væ re med at give dét

ansvar videre ti l

fremtiden!


Man kæ mper om en klimaaftale

– også på Grenaa Gymnasium O n s d a g d e n 9 .

december var ikke

nogen almindelig dag

p å G r e n a a

Gymnasium. Den var

dedikeret til klimaet og

det internationale

topmøde, COP15, i

København. Claus

Løvgren Madsen, fysik-

og filosofilæ rer på

gymnasiet, er én af

initiativtagerne bag

temadagen, og han er

overvejende positiv

omkring projektet, der

er blevet navngivet

”Klimadagen”.

Signe Crüger Klitgaard,

IB1

”Klimadagen” er en

temadag som blev

afholdt på Grenaa

G y m n a s i u m i

forbindelse med det

i n t e r n a t i o n a l e

k l i m a t o p m ød e i

K øb e n h a v n . D e n

s æ t t e r

klimaspørgsmålet øverst

på gymnasieelevernes

dagsordnen for en hel

skoledag, og eleverne

bliver tildelt point alt

efter, hvor godt de

klarer sig. Claus Løvgren

Madsen er én af

initiativtagerne bag

dagen og er til hverdag

er læ rer på gymnasiet.

Interviewet nedenfor er

lavet tidligt på selve

dagen.

Hvad er Klimadagen?

Klimadagen handler jo

om virkeligheden. Den

er jo ganske vidst kun et

spil, som vi producerer

her på skolen, men den

reflekter den rigtige

hæ ndelse, COP15 i

K ø b e n h a v n , o g

dermed det faktum, at

vi står med et globalt

naturproblem. Klimaet

er ved at blive for

varmt, og det er ikke

g a v n l i g t f o r o s

mennesker.

Det er simpelthen et

rollespil, hvor eleverne

efterligner mødet i

København?

Det kan man godt sige.

Det er selvfølgelig et

reduceret billede af

virkeligheden; vi har jo

langt fra alle lande og

a l l e i n t e r e s s e r

repræ senteret, og vi

forhandler ikke om alle

de forskellige emner,

de forhandler om i

København, men en

reduceret model af

topmødet er det

alligevel.

H v a d e r d i n e

f o r v e n t n i n g e r t i l

Klimadagen?

J e g h e r i k k e

k æ m p e m æ s s i g e

ambitioner om, at

dette skal blive den helt

store undervisningsdag,

der giver et dybt og

k l a r t b i l l e d e a f

klimaproblemet, men

Foto: Jonas Svenstrup Hansen


13

jeg håber alligevel, at

det vil give en

fornemmelse af den

kompleksitet, der er

k e n d e t e g n e r

diskussionen om klima,

hvor svæ rt det er at

komme til enighed om

en løsning på globalt

plan, og hvor mange

faktorer, interesser,

problemstillinger og

argumenter, der er

med i spillet. Den

kompleksitet er vigtig.

Men Klimadagen må

også gerne væ re lidt

sjov og samtidig en

oplevelse af, at der sker

andet end regulæ r

undervisning her på

skolen.

Du underviser blandt

andet i fysik, et fag hvor

klimaspørgsmålet er

meget centralt. Er det

din opfattelse at

eleverne ved nok om

klimaproblemerne på

forhånd?

Før man går i gang

med undervisningen,

må jeg indrømme, at

det kan væ re meget

ujæ vnt. Der er nogen,

der har arbejdet med

det før, og der er

andre, der knap nok

kan stave til ‟klima‟, så

det at vide en masse

om klima er ikke et

generelt træ k, jeg ser.

Men nogle ved meget,

så det kommer nok i høj

grad an på, hvor man

kommer fra og hvor stor

væ gt, der er blevet

l a g t p å

klimaspørgsmålet på

de enkelte grundskoler.

Men da skolen er en

uddannelsesinstitution,

som skal sørge for

dannelse af eleverne,

synes jeg, at orientering

om klimaet er en vigtig

del af dannelsen i dag.

Det kan ikke nytte, at

man ikke ved, hvad

klimaet er for noget.

Jeg har kunnet forstå

op på Satine von

Gersdorff, som er én af

de ledende elever bag

mediedæ kningen af

Klimadagen, at I har

haft svæ rt ved at få

information om dagen

ud til eleverne. Er det

også din opfattelse?

Nej, det er det sådan

s e t i k k e . E n

morgensamling har

ganske vidst væ ret

aflyst, men problemet

har snarere væ ret, at

både elever og læ rere

har haft andre ting for.

Vi har jo ikke haft en hel

måned til koncentrere

os om forberedelserne

til Klimadagen, så det

største problem har nok

væ ret, at der har

væ ret sat for lidt tid af

til forberedelse og

d y b d e g å e n d e

u n d e r s øg e l s e r i

undervisningstimerne.

Meget materiale blev

o g s å u d l e v e r e t

forholdsvist sent.

Er det dit indtryk, at

e l e v e r n e e r

motiverede?

Ja, de elever jeg selv er

stødt på her på skolen

ser ud til at tage det

alvorligt og engagere

sig i det, men samtidig

lader det til, at de har

det sjovt, som vi havde


Trine Hald Thøgersen 3.xs

Vi bombarderes med

dem. De er som

regel ikke til at

forholde sig til og for

nogle umulige at

efterleve. Ethvert

dagblad med

respekt med sig for

selv har i løbet af det

sidste år bragt en

mæ ngde af de mest

relevante. I

virkeligheden er

listen med dem

uendeligt lang. Det

er

energisparerådene,

og de findes i

hundredevis af både

den ene og den

anden slags.

Internettet bugner

af råd til, hvordan vi

sparer på

elektriciteten,

vandet, CO2-

udledningen og alle

disse, der har med

den globale

opvarmning at gøre.

Mulighederne er

mange – måske

endda for mange. Er

det mon nok kun at

følge nogle af

klimarådene?

Eksperter og

klimaaktivister fra

både private og

offentlige institutioner

drømmer sig til en

verden, hvor CO2-

udledningen er

minimal.

Energisparerådene

er til for at gøre folk

De tre universielle klimaråd!

håbet. Jeg er også

sikker på at stemningen

bliver mere aktivistisk,

når vi når til topmødet,

som også er ment til at

væ re den mest aktive

d e l a f d a g e n .

Topmødet skal også

i n d e h o l d e m e r e

substans, hvor den

indledende tid minder

lidt mere om almindelig

undervisning. Så alt i alt

synes jeg, at de virker

motiverede.

Gør det samme sig

gæ ldende fra læ rernes

side?

Ja, der også mit indtryk.

Vi har organiseret ved

at sæ tte nogle læ rere

på jobbet, hvorefter de

har kunnet melde fra,

hvis de, af praktiske

el ler lystbetonede

årsager, ikke har

kunnet. Ud af de 30,

der blev sat på, er kun

en eller to bakket ud og

det af prakti ske

årsager, så alt i alt har

læ rerne også væ ret

meget engagerede.

Jeg synes, at der er fin

opbakning.

Jeg kan se, at du

bæ rer et skilt med

påskriften ’Main Office’.

Hvad er din rolle på

dagen?

J e g e r e n a f

p o i n t g i v e r n e o g

samtidig en praktisk

al tmul igmand, der

sørger for, at tingene

fungerer, som de skal.

M e n v o r e s

hovedopgave i ‟The

M a i n

Office‟ (Hovedkontoret

) er at give og samle

point.

Dagen er ganske vidst

kun lige begyndt, men

lever den op til dine

forventninger indtil

videre?

Ja, indtil videre synes

jeg, at det er gået

godt. Der har jo væ ret

nogle små forviklinger,

isæ r med IB, vores

i n t e r n a t i o n a l e

uddannelse, men det

er jo forventeligt. Vi er

jo mange, der er i

g a n g , n år m a n

organiserer sådan

noget. Det er naivt at

tro, at man kan lave et

ludo-spil, hvor reglerne

at så klare, at der ikke


1. Drop standby-funktionen på alle apparater,

og hiv mobilopladeren ud, når den ikke

bruges

2. Brug offentlig transport eller tag cyklen –

drop bilen

3. Vask kun tøj når det virkelig er nødvendigt

opmæ rksomme på,

hvor lidt der skal til for

at gøre en forskel.

Det er nemlig vigtigt

at forstå, at man blot

ved at følge et par

af sparerådene,

faktisk hjæ lper til

med at nedsæ tte

CO2-udledningen –

og mange bæ kke

små, gør en stor å.

Imidlertid er de

klimavenlige

spareråd slet ikke

spor venlige for en

fattig studerendes

økonomi.

Elsparepæ rere koster

kassen,

energispareapparat

er er dyrere, og for

nogle er den eneste

luksus i livet et langt,

varmt bad. Skal vi

virkelig bruge vores

eneste indtæ gter på

klimavenlighed og

give afkald på dét, vi

elsker?

Impuls Gossip! caught

Oprah Winfrey in action! Leticija Petrovic, IB1

The climate top meet

has been highly excit-

able affair among the

world‟s top leaders. It

has also, however, at-

tracted the attention of

viewers worldwide,

since the decisions

made at this meet will

effectively change the

lifestyle of most people.

The meet, which is be-

ing held at Grenaa

Gymnasium, is playing

host to – not only politi-

cal leaders – but also to

Oprah Winfrey. In an

interview has stated

that she is here to sup-

port all the countries in

some form, in order to

allow a peaceful

Foto: Jonas Svenstrup Hansen


agreement and a

proper solution to the

dilemma of „Global

Warming‟.

“I firmly believe that we

can work together to-

wards the betterment

of this world of ours. I

have complete faith in

our world leaders and

am sure that they will

provide us with an ade-

quate solution” says

Oprah. She has at-

tended several meet-

ings, held speeches

and expressed her

views on the impor-

tance of a stable econ-

omy as a result of solv-

ing the critical climate

problems. “It is time to

act. It is our responsibil-

ity to help and guide

o t h e r s t h r o u g h

changes that will keep

the planet from de-

struction,” stresses

Oprah. Unfortunately,

she has not been very

keen on answering how

she personally helps to

achieve the goal that

she so strongly believes

in. “I have faith in our

president, and will sup-

port his decision fully.”

Unfortunately, President

Obama was unavail-

able for comment.

Queen Elizabeth and the English policies

Alex Goldhill, IB1

While Miss Winfrey

strutted around the

premises, Her maj-

esty the Queen had

a few things to say

on the subject of the

meet. “England has

always been a coun-

try moving forward,

whatever path we

choose will be the

right one” She stated

while visiting one of

the conference

rooms. Shortly after

this statement she

was removed from

the scene by her

body guard, due to

the uproar that soon

followed. Reporters

are baffled as to

whether it was the

statement or the

rather revealing

dress she wore.

Later at the Negotia-

tions meet, the dele-

gates of EU pro-

posed their goal

which stated that by

2020, their CO2 emis-

sions would be cut in

half. This would be

achieved by the ex-

cessive use of nu-

clear power. This pro-

posal was well re-

ceived by other

delegations.

The Peoples Republic

of China proposed

that they would im-

prove the efficiency

of their power by

10% by 2010. They re-

fused, however, to

cooperate with the

mandatory cap, stat-

ing that the USA

should take further

steps than they, due

to their high emission


17

Vibe Møller-

Østergaard, Pre-IB

Not everybody believes

that global warming is

caused by human be-

ings. We may not even

have influence on the

increase of the tem-

perature. Below you will

see some theories said

by experts and weir-

does.

Because of our use of

pollutive sources of en-

ergy, we keep some of

the radiation from the

sun within our atmos-

phere. This causes the

temperatures to rise

and creates global

warming.- said by the

man on the street.

The surface of the Sun

consists of “tiny” black

spots. The more spots,

the lower temperatures.

These spots keep van-

ishing, which means the

Earth receives more

and more heat. There-

fore: The sun is the one

Different theories about global warming

level.

The delegates from

the United States of

America proposed

that that their emis-

sion would be re-

duced 100 million

tons by 2020. This

drastic reduction

would aid against a

long term economic

crisis. They also ex-

pressed the hope

that The Peoples Re-

public of China

would assist in the

betterment of global

well being – through

climate awareness.

Needless to say, Af-

rica announced that

their plans were to

raise their emission

level by a consider-

ate amount. “Our

first concern is the

survival of our peo-

ple; we will leave the


to blame for global

warming. – Said in a

documentary on Chan-

nel4 in Denmark.

The global warming

cause the increase of

CO2 in the atmos-

phere. Not vice versa! –

Said in a documentary

on Channel4 in Den-

mark.

The Sun is moving closer

and closer to the Earth.

– Said by an eight

grader.

The Globe constantly

develops, and has

been doing so

since the be-

ginning of

time. Now the

human beings

have had their

share, so it is

time for us to

literally dig our

own grave

and give the

Globe back to

the dinosaurs.

– said by an

activist from a

comic book

club.

A meteorite

bumped into

the atmos-

phere of the

Earth and ex-

ploded. This

e x p l o s i o n

changed the

upper layer of

ice crystals

and evapo-

rated water in

the atmos-

phere so much, that we

can blame it for the in-

crease of tempera-

tures. – said by a Rus-

sian scientist.

Water. The water we

bath in, drink from and

get flooded by, cause

the global warming.

Water is what keeps our

globe warm. NOT CO2!

– said by a Russian sci-

entist.

“The Globe has feel-

ings. For every war we

have conducted, the

Globe has changed.

During the Second

World War the Globe

got reeeeealy upset,

and now we have to

face our sin, and let the

Globe destroy us all. It‟s

payback time dudes..”

– said by a marijuana-

smoking hippie.

I think we can all agree

that global warming

exists. Now it is just up to

the individual to decide

which theory one wish

to believe in.


19

Trine Hald Thøgersen

3.xs

I løbet af dagen har

det østlige Djursland

oplevet voldsomme

forstyrrelser og

højtrystede debatter på

Grenå-egnen. Specielt

det lokale gymnasium

og dets elever har

overvæ ret en del på

denne dag, der nu

kaldes Klimadagen.

Denne specielle dag er

forårsaget af det

såkaldte topmødetryk,

der med forholdsvis høj

hastighed breder sig

over Europa og

allerede har taget

resten af verden med

storm.

De næ ste par dage

breder topmødetrykket

sig østpå over Sjæ lland

for til sidst at kulminere i

et ordentligt brag i

Københavnsområdet.

Desuden er der udtryk

til højvande over hele

verden.

Det mystiske højtryk fra

morgenstunden

påvirkede de lokale

østjyder i så høj grad, at

der opstod en

demonstration, der

øjensynligt var

arrangeret af

klimaramte

medlemmer af

People‟s Front for

Climate Liberation

(PFCL), der også er

mistæ nkt for

kidnapningen af Ole

Fjord. Samme rektor

blev sidst på dagen set

til topmødets

opsamlingsrunde.

Fantastiske

udklæ dninger og et

enormt engagement

præ gede klimadagen

på Djursland, hvor

Maldiverne og

Bangladesh fra 2.

årgang blev de helt

store vindere. Vi vil med

interesse følge

udviklingen på COP15

og se, hvad udfaldet af

forhandlingerne

læ ngere østpå bliver.

Desuden uddeltes der

præ mier for bedste

udklæ dte klasser i form

af juledekorationer og

økologiske sager fra

den lokale Kvickly,

nøjsomt indkøbt af

Marianne Abell. Vi siger

tak til

aktivitetsudvalget, der

har støttet

arrangementet helt til

ende.

En stor tak til alle

Vejrudsigten


Christian Voldborg

Andersen , 2.t

Jonas Hall, 3. t

Retten som journalist

blev i dag kræ nket ved

et topmøde til Grenaas

klimadag. Alex Goldhill

blev smidt ud af et

topmøde, da de

tilstedevæ rende ikke

ville have folket til at

vide hvad der blev

diskuteret, og dermed

ikke ville have en sådan

snushane tilstede. Den

u n g e j o u r n a l i s t s

udsmidning blev afgjort

ved afstemning. Da

journalisterne har deres

fulde ret til at dæ kke

disse topmøder, bliver

dette set som en

kræ nkelse på hele

medieverdenen. Det er

s i m p e l t h e n i k k e

acceptabelt, og får os

journalister til at tæ nke

over hvilke hemmelige

emner der mon bliver

taget op til et sådan

topmøde, som der

åbenlyst ikke må deles

m e d r e s t e n a f

befolkningen?

The Goldhill

Case

Talerstolen

Kage —

Ingen kage


21

I forbindelse med

klimatopmødet i

København den 7.-18.

december, holder vi på

Grenaa Gymnasium

vores eget

klimatopmøde den 9.

december. Klasserne

arbejder hver isæ r med

forskellige lande og

konsekvenserne af den

forøgede CO2-

udledning og skal i alt

til 6 topmøder rundt om

på skolen.

Gunvor Robyn Strunk,

3.a

Danmarks Radio stod

klar fra om

morgenstunden til at

dæ kke Grenaa

Gymnasiums

samfundsbevidste

elevers aktiviteter.

De forskellige klasser

repræ senterede

henholdsvis USA,

Indien, Kina, EU, Saudi-

Arabien, Oceanien-

Maldiverne, Sahara/

Kenya og Brasilien.

Problemstillingen var

hvordan man kunne

nedsæ tte CO2-

udslippet. Eleverne var

nødt til at vide en del

om deres enkelte

landes forhold, og om

de konsekvenser det vil

have for det

pågæ ldende lands

klima ved forøgelsen af

CO2.

Eleverne skulle

derudover også vide

noget om hele

debatten, der foregår

med hensyn til

klimatopmødet og

debatten om

temperaturstigningerne

er menneskeskabte

eller naturlige. Det

skulle udmunde i 6

topmøder imellem

landene, hvor der skulle

forhandles om

landenes klimaforhold. I

første modul skulle

elevernes paratviden

om CO2, drivhuseffekt

og klimadebat testes i

en quiz på klasserne.

Nogle elever

fungerede som medier,

der var for eksempel

meldt elever på som

både journalister,

fotografer og filmfolk

der skulle interviewe

”politikerne” og

undersøge, hvad der

foregår på

klimadagen.

Det hele gik ud på at

vinde og få flest point.

Der blev givet point ud

ved quizzen og også

ved topmøderne, og

når samtlige lande er

enige om at indgå en

aftale, der er til fordel

for alle. Vinderklassen

offentliggjordes

omkring klokken halv 3.

Klimadag på Grenaa Gymnasium


Vi kan vidst alle

sammen godt skyde en

hvid pil efter drømmen

om flyvende biler og

a u t o m a t i s e r e d e

husholdningsrobotter,

nu da vi alle bliver nødt

til at skæ re ned for

vores forbrug af CO2.

Vibe Møller-

Østergaard, Pre-IB

Denne tankegang er

det dog langt fra alle,

der deler. Blot 57 % af

d e n am e r i ka n s ke

befolkning tror på, at

d e n g l o b a l e

o p v a r m n i n g e r

menneskeskabt. Blandt

de resterende 43 %

finder vi modstandere

af hovedteorien bag

global opvarmning.

S e l s k a b e r s o m

ExxonMobil er langt fra

fortalere for kampen

mod opvarmning af

jordkloden. Selskabet

væ lger sågar at bruge

mange millioner på

kam pa gn e r i m od

reducering af CO2-

udslip. Til dels er det

også forståeligt, at de

mange ol ie - og

k u l s e l s k a b e r e r

f r u s t r e r e d e o v e r

forhandlingerne, som i

fremtiden vil kunne

n e d l æ g g e d e m .

Desvæ rre kan alle jo

bare ikke tilgodeses i

tider som disse.

Kinesiske SM brød

s a m m e n t i l

forhandlingerne

Under forhandlingerne i

lokale 22 havde de

b o g s t a v e l i g t t a l t

snæ versynede kinesere

ingen chance. Deres

kandidat havde ingen

ide om, hvor Kina stod i

hele dette forløb. Hun

brød derfor sammen i

b e g y n d e l s e n a f

forhandlingerne, og

kunne ikke stoppe med

a t g r i n e , f ø r

paparazzierne havde

forladt lokalet. (Talking

about wanting to be in

the spotlight..) Da hun

endelig stoppede med

at grine, måtte hun se

sig tilfreds med det

forhandlings tilbud,

h ove d fo rh and l e re n

tildelte hende. Efter

forhandlingerne fik jeg

et kort interview med

en af kandidaterne fra

EU (som for resten

vandt forhandlingerne)

om, hvordan de mente

Kina havde klaret sig.

Trods sit talent som

matematiker, kunne

Kina ikke præ stere en

r e s p e k t a b e l

forhandling. Landet

kom hverken med

inputs eller forslag, og

kunne ikke g ive

k o n k r e t e l øf t e r .

Derudover ville de ikke

love noget eller bindes

til en fast aftale. Ud fra

deres synsvinkel kan det

konkluderes, at Kina

kan associeres med

halvdelen af verdens

”Drømmer jeg, eller er jeg vågen?”

Foto: Anne Sofie Engberg


Indien og Kina vs. USA

Dette var den følelse, vi

fik, da vi satte os ved

s i d e n a f

repræ sentanterne fra

Kina og Indien midt i

f o r h a n d l i n g e r n e

Katrine Vinther, 1.a

Kristin Mørch, 1.a

Da vi trådte ind ad

døren til en af de

mange konferencer,

blev vi taget godt

imod af den

pågæ ldende ordstyrer.

Alle lande

præ senterede deres

forhandlingsposition og

fortalte hvad deres

forventninger var til

mødet. De fremlagde

deres 2020 mål for hvor

meget CO2 landet

maks. ville udlede pr.

år. Da præ sentationer

var slut, gav Indien og

Kina sig straks til at

forhandle. De ville

indgå en aftale,

således at de sammen

kunne knæ kke

stormagten USA. De

var begge enige om,

at de kunne reducere

en del CO2 end

tidligere lovet. Der var

ingen tvivl om, at de

begge vidste, hvor de

stod og hvad de skulle

forsøge at forhandle

sig til. De ville dog

begge stadig gerne

have lov til at udlede

mere CO2 som

udgangspunkt. Kina

var villige til at udvikle

CO2 neutrale

energikilder. Men dette

kunne ikke lykkedes,

hvis ikke de til at

begynde med måtte

forøge deres CO2

udledning. ”Man skal

bruge for at udvikle”,


Trine Hald Thøgersen

3.xs

Centrum for den største

v e r d e n s d æ k k e n d e

debat nogensinde er

klimaet. Holdningerne til

konsekvenserne af den

globale opvarmning er

m a n g e . O g

holdningerne til selve

debatten og dens

deltagere er flere.

Som med alle debatter

er der i denne nogle

sind, der koger. Det

handler om individets

følelser, de enkelte

n a t i o n e r s

o v e r b e v i s n i n g e r ,

t o p p o l i t i k e r e s

i n d f l y d e l s e o g

eksperters talegaver.

Bjørn Lomborg, den

f a m ø s e d a n s k e

klimakritiker, udtalte

tidligere på ugen, at

klimatopmødet COP15

er et følecirkus, og lige

m e g e t o m d e

r e s p e k t i v e l a n d e

forhandler sig frem til

enighed eller ej, gør det

ingen forskel. De

f o r e g å e n d e

forhandlinger og mål

om at nedsæ tte CO2-

forbruget har fejlet.

Udledningen er blot

steget og ingen

væ sentlige tiltag er

f rem s at . Hvo rv i d t

klimaforhandlingerne i

d e n n e o m g a n g

kommer til at spille

nogen rolle på det

videre handlingsforløb,

er ikke til at spå om.

Men Lomborg har fat i

den rigtige ende – visse

lande handler med

følelser frem for logik.

Når det kommer på

tale, at nogle øgrupper

i løbet af det næ ste

århundrede vil synke i

havet, er det de store

følelser, der bliver kørt i

stilling. Tab af kulturer

og befolkningsflugt er

nogle af de helt

a f g ø r e n d e

p r o b l e m s t i l l i n g e r .

Utallige nostalgikere

mener ikke, at verden

nogensinde bliver den

s a m m e e f t e r

opvarm n in ge n a f

Klimaet til en slags debat


25

indlandsisen tager over.

Alt for mange tæ nker i

p r o b l e m e r , i k k e

løsninger. Og endnu

fæ rre tæ nker på

vedvarende løsninger

p å d e

klimaforandringer, der

e r b l e v e t d øb t

problemer.

Ikke kun emotioner er i

spil – et af de store

omdrejningspunkter i

debatten er penge.

Det evige spørgsmål er,

om vi har råd til alle

f o r b e d r i n g e r n e ,

f o r n y e l s e r n e ,

o p f i n d e l s e r n e ,

nytæ nkningen og alt

det, der skal gøres, for

a t m i n d s k e

klimaproblemet. Har vi

ressourcerne til at

stoppe opvarmningen

af vores planet, inden

det er for sent?

Så snart der er penge

på dagsorden en,

forhøjes interessen i at

deltage diskussionen.

Ingen har lyst til at kaste

enorme mæ ngder af

penge efter idéer, der

uden videre kan

kuldsejle. Intet land vil

investere store dele af

statskassen i et U-lands

rene energiproduktion.

Det handler om

s e l v c e n t r e r e t h e d ,

nostalgi og penge,

penge, penge.

V e r d e n s s t ør s t e

økonomier, Kina og

USA, har enormt stor

i n d f l y d e l s e p å

klimaforhandlingernes

u d f a l d . D i s s e

stormagters ord er

næ rmest lov i denne

situation som i så

mange andre. I hvert

fald er det svæ rt at få

indflydelse på en

v e r d e n s d æ k k e n d e

beslutning uden en

form for accept fra

Ø sten og Vesten.

Grotesk nok er omtalte

lande de største

syndere når det

kommer til udledning af

CO2. Men handler de til

deres egen fordel, er

der i kke megen

f o r h a n d l i n g o v e r

processen. Meget kan

også købes for penge.

Vi kan kun håbe, at

Førs t f i k v i en

klimaminister, senere en

klimakommissæ r. Vi

sæ tter vores lid til

privatpersoner, der

tager hensyn, forskere,

der gør deres bedste,

Foto: Sisse Munk


Klima Horoskoper Vandmanden

Klimaet kommer efter dig, hvis du ikke gør noget. Alle kan

bidrage med noget – også dig! Små ting tæ ller også.

Månedens råd: Sluk lyset efter dig!

Fisken

Det er nu tid til vaneæ ndring. Du kan med fordel lave

et klimavenligt nytårsforsæ t.

Månedens råd: Tag cyklen eller bussen.

Væ dderen

Du bør gøre noget stort! Opfind vinger til mennesker!

Månedens råd: Lad ikke brusebadet tage mere end ti

minutter.

Tyren

Du får brug for at gøre alt, hvad du kan, for at

redde os alle. Begynd i det små.

Månedens råd: Genbrug toiletpapir!

Tvillingerne

Din jul bliver rigtig hyggelig, når blot du tager dine

forholdsregler.

Månedens råd: Det vil væ re en fordel for dig at blive

amish.

Krebsen

Med en akustisk guitar og en sangbog behøver du ikke

en radio.

Månedens råd: Drop den elektriske guitar. Brug den

akustiske i stedet!


27

Løven

I denne måned vil du ikke have held med alting. Pas på,

og tæ nk dig om.

Månedens råd: Hav ikke vinduet åbent samtidig med at

radiatoren kører.

Jomfruen

Nisser vil drille dig, hvis ikke du sparer på strømmen. Nisser er

utroligt klimabevidste!

Månedens råd: Spis kun salat!

Væ gten

Juleglæ de har du nok af! Del den med andre. Gå ud

med julekurve til folk! Eller bare syng en sang?

Månedens råd: Læ s en bog, i stedet for at se en film på

fjernsynet.

Skorpionen

Før du ved af det, vil dit tag flyve af. Byg derfor et

ekstraholdbart tag.

Månedens råd: Syng selv, i stedet for at høre musik.

Skytten

Denne måned er din måned. Derfor vil det væ re

ekstrasmart at plante nogle træ er.

Månedens råd: Spis kun dansk mad!

Stenbukken

December er jo nu engang julemåneden. Du bør foreslå

at I holder gammeldags jul! Lav gaverne selv!

Månedens råd: Drop væ kkeuret, og køb dig en hane i

stedet.

Sandra Joel Simonsen, 1.uk

Bagsiden

Documents

Impuls 4