Impuls nr. 4│10. december 2009
KLIMADAGEN? … VI DÆKKEDE DET HELE
Grenaa Gymnasiums skoleblad Impuls nr. 4│10. december
HVORDAN SPARER MAN PÅ SIT CO2-UDSLIP?
LÆ S ALT OM DET HER
IMPULS I KLIMAKLÆ DER
Impuls nr. 4│10. december 2009
Marie Vahl
Redaktør
I forbindelse med
klimadagen har du
jo nok erfaret at der
er sket en del ting
rundt omkring der
ikke lignede
topmøder. Du skulle
gerne have
observeret Oprah
Winfrey og Queen
Elizabeth blive jagtet
af paparazziflokken
og set GG-TV til
afslutningen.
Det er alt sammen
produceret af et
hold engagerede
journalister der
frivilligt har meldt sig
til at dæ kke
Klimadagen på
Grenå Gymnasium.
Du sidder nu med
det endelige
produkt: en
udgave af
Impuls med
fokus på
klimaet,
skrevet og
redigeret af
et bredt
udvalg af
elever på
vores
gymnasium.
Vi har nydt
at arbejde
med mange
forskellige vinkler og
med så mange
forskellige medier
som det har væ ret
muligt i dag.
Så nyd dit Impuls og
følg de tre
universelle
klimaspareråd!
Tusind tak til ALLE
der har bidraget til
journalistgruppen og
dagen i det hele
taget!
Marie Vahl
P.s. Pressekortene
har desvæ rre mistet
deres magt til
afbrydelse og
indbrydelse i alle
henseender, men
med lidt lobby-
arbejde kan det
væ re at den faste
Løsningen til sidste måneds krydsord
Leder
Foto: Camilla Dolmer
Impuls nr. 4│10. december 2009
In the context of cli-
mate days you might
have noticed a few
rather different
events from the sum-
mits going on. You
should have seen
Oprah Winfrey and
Queen Elizabeth be-
ing chased by a pa-
parazzi crowd and
watched GG-TV.
These are all pro-
duced by a team of
dedicated journalists
who have volun-
teered to cover the
Climate Day of
Grenaa Gym. You
are sitting now with
the final product: a
version of Impuls, with
a focus on climate
change, written and
edited by a wide
range of students at
our school.
We have enjoyed
working with many
different angles and
with so many differ-
ent media as it has
been possible today.
So enjoy your Impuls
and look forward to a
new century of less
CO2!
Thanks to all who
contributed to the
journalistic group and
the day all in all!
Marie Vahl
Editor’s Letter
Journalistgr
uppen:
Journalister Trine Hald Thøgersen
Sandra Joel Simonsen
Signe Crüger
Martin Francis Reynolds
Simon, 1.q
Vibe, pre-IB
Emilie Blåberg Andersen
Emilie Preut
Patrick, 2.q (?)
Camilla Jacobsen
Katrine Vinther
Kristin Mørch
Amalie Vahle
Alex Goldill
Gunvor Strunk
Layout Christina Vestergaard
Joanna Li
Camilla Dolmer
Maria Basse
Video Tobias Roland
Simon Østergård
Rasmus, 1.ys
Nils Rungholm
Christian Voldborg Andersen
Jonas, 2.t
Lasse Bay Hansen
Simon Jensen
Stig Sørensen
Kasper Vestrup
Christoffer Vind Råbye
Jens Fredslund
Kirstine Refsgaard
Foto Jonas Svenstrup Hansen
Sofie, pre-IB
Anders, 1.st
Julie, 1.uk
Alberthe, 1.uk
Sofie Holst
Sophia Fitros
Anne-Mette Obsen
Sisse Pedersen
Anne Sofie Engberg
Marie Vahl
Redaktør
Impuls nr. 4│10. december 2009
Alex Goldhill, IB1
Leticija Petrovic, IB1
Below is a list of cli-
mate terminology that
should help further
your understanding of
the information given:
Global warming: Is an
increase in the aver-
age temperature of
the Earth's atmos-
phere and oceans.
Climate: The long-term
average weather of a
reg i on inc l ud ing
t y p i c a l w e a th e r
patterns and the
f r e q u e n c y a n d
intensity of storms,
cold spells, and heat
waves.
Weather: Describes
the short-term state of
the atm osphere.
Weather is not the
same as climate.
Atmosphere: The mix-
ture of gases surround-
ing the Earth. The
Earth's atmosphere
consists of about
79.1% nitrogen, 20.9%
oxygen, 0.036% car-
bon dioxide and trace
amounts of other
gases.
Ozone layer: is a layer
in Earth‟s atmosphere
w h i c h c o n t a i n s
r e l a t i v e l y h i g h
concentrations of
ozone (O3). This layer
absorbs 93-99% of the
UV rays, which are
damaging to life on
earth.
Ozone depletion: a
slow, steady decline
of about 4% per dec-
ade in the total vol-
ume of ozone in
ozone layer since the
late 1970s, and a
much larger, but sea-
sonal, decrease in the
ozone over Earth's Po-
lar Regions during the
same period.
Troposphere: The
region of the Earth's
atmosphere 0-10 km
above the planet's
surface.
Stratosphere: The
region of the Earth's
atmosphere 10-50 km
above the surface of
the planet.
Greenhouse Gas: Any
gas that contributes to
the "g reenhouse
effect."
G r e e n h o u s e
Effect: The insulating
effect of atmospheric
greenhouse gases
(e.g., water vapor,
c a r b o n d i o x i d e ,
methane, etc.) that
Climate terminology
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
5
keeps the Earth's
temperature about
60“F warmer than it
would be otherwise.
Emissions: The release
of substances (e.g.,
greenhouse gases)
into the atmosphere.
T h e r m a l
expansion: Expansion
of a substance as a
result of the addition
of heat. In the context
of climate change,
thermal expansion of
the world's oceans in
response to global
warming is considered
the predominant
driver of current and
future sea-level rise.
Afforestation: Planting
of new forests on lands
that have not been
recently forested.
Deforestation: is the
clearance of naturally
occurring forests by
the processes of
people's logging and/
or burning of trees in a
forested area.
E c o s y s t e m : A
c o m m u n i t y o f
organisms and its
physical environment.
Acid rain: Rainwater
that has an acidity
content greater than
the normal pH value
(5.6). It is formed when
sulfur dioxides and ni-
trogen oxides com-
bine with water va-
pour and fall to earth
as sulphuric acid or
nitric acid in rain,
snow, or fog.
R e n e w a b l e
E n e r g y : E n e r g y
obtained from sources
such as geothermal,
wind, photovoltaic,
solar, and biomass.
Albedo: Refers to the
ratio of light from the
sun that is reflected by
the Earth‟s surface to
the light received by
it. Unreflected light is
converted to infrared
radiat ion (heat) ,
w h i c h c a u s e s
atmospheric warming.
N a t i o n a l A c t i o n
Plans: Plans submitted
to the Conference of
the Parties (COP) by
all Parties outlining the
steps that they have
adopted to limit their
emissions. Countries
must submit these
plans as a condition of
participating in the UN
F r a m e w o r k
C o n v e n t i o n o n
Climate Change and
must communicate
their progress to the
COP regularly.
Kyoto Agreement: is a
protocol to the United
Nations Framework
C o n v e n t i o n o n
Cl im ate Change
(UNFCCC or FCCC),
aimed at combating
global warming. The
U N F C C C i s a n
i n t e r n a t i o n a l
enviromental treaty
with the goal of
a c h i e v i n g :
" s t a b i l i z a t i o n o f
g r e e n h o u s e g a s
concentrations in the
atmosphere at a level
that would prevent
d a n g e r o u s
a n t h r o p o g e n i c
interfrence with the
climate system."
Radiosondes: Sensors
c a r r i e d a b o a r d
weather balloons that
h a v e b e e n i n
continuous use since
1 9 7 9 f o r t h e
m o n i t o r i n g o f
t r o p o s p h e r i c
temperatures.
Regional Groups: The
five regional groups
meet privately to
discuss issues and
nominate bureau
members and other
officials. They are
Africa, Asia, Central
and Eastern Europe
(CEE), Latin America
and the Caribbean
(GRULAC), and the
Western Europe and
O t h e r s G r o u p
(WEOG).
Sequestration: Opport
unities to remove
atmospheric CO2,
Vis skrivebord.scf
Impuls nr. 4│10. december 2009
Klima topmøde på
Grenaa Gymnasium
Katrine og Kristin til en
overraskende dag på
Grenå Gymnasium, hvor
en international og
oprørsk klimastemning
havde indtaget skolen
Kristin Evalill Mørch, 1.a
Katrine M. F. Vinther, 1.a
Da vi stillede vores
c y k l e r p å
parke r i n gs p l ad se n
f o r a n G r e n å
Gymnasium her til
morgen den 9/12,
fornemmede vi straks
at der var noget helt
sæ rligt i gæ re både
inden og uden for
murene. En flok
demonstranter havde
blokeret indgangen til
g y m n a s i e t m e d
bannere og råbte
slagord som ”we don't
want the world to boil
– no coal, no oil!”,
mens en DR-vogn
holdt parkeret uden
for skolen. Hvad var
der dog i gang? Hvad
var det for noget? Var
skolen blevet besat?
En ting var sikkert – det
ville blive en helt
sæ rlig dag på Grenaå
Gymnasium!
Da vi spæ ndte og en
smule vågende trådte
ind af døren til skolen,
fulgte vi strømmen ind
i festsalen, hvor det
vrimlede ind med
indere, kinesere, ø-
klæ dte fra Maldiverne
og Texasindspirerede
amerikanere. Efter kort
tid trådte en velklæ dt
Claus Løvgreen frem
på talerstolen. Han
præ senterede de
fremmødte for dagens
program, der viste sig
at væ re nøje planlagt.
Det viste sig, at det
der skulle væ re et
kl imatopmøde på
Grenå Gymnasium,
der så vidt muligt
skulle væ re parallelt
med det COP15 i
København.
Vi fangende Stine
Sørensen, som har
t a g e t d e l i
planlæ gningen af
klimadagen, og fik lov
til at stille hende et par
hurtige spørgsmål
omkring formålet med
denne klimaevent.
Hvorfor ville du holde
den her klimadag, og
hvad er formålet med
den?
”Det er vigtigt, at
eleverne kender til
topmødet og COP15 i
København. Det er
også vigtigt at få gjort
eleverne bevidste om
selve klimadebatten”.
Har denne dag virkelig
i n d f l y d e l s e p å
eleverne?
Ja! Ja – helt sikkert!
Eleverne bliver fanget
af stemningen, og vi
Katrine Vinther og Claus Løvgren med presselisens og mainoffice-
adgang
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
7
får som skole en
chance for at påvirke
dem i en positiv og
informerende retning.
Vi sender samtidigt et
signal til andre skoler,
både igennem denne
klimadag, men også
igennem eleverne og
deres arbejde”
Er denne dag også et
håb om, at nå
læ ngere ud end bare
inden for skolen?
”Der er ingen tvivl om,
at dette er et fedt
reklamestunt. Vi viser,
at vi ikke bare er en
kedelig skole med
t ø r r e t a l i
undervisningen. Vi
viser, at vi er en mere
fleksibel skole.
S å k a n G r e n å
Gymnas ium rede
verden?
”Ja, i en vis grad. Vi
kan i hvert fald væ re
med til at rede verden
i den forstand, at vi
sender et budskab
om, at det er vigtigt at
stå sammen”.
De t n i kkede v i
genkendende til og
kunne ikke lade væ re
m e d a t s m i l e
optimistisk, da hun
sagde: ”Hvis verden
står sammen, kan man
l ø s e a l l e
problemerne,”.
Stine Sørensen er
overbevist om, at der i
dag vil blive indgået
en god klimaaftale på
Grenå Gymnasium og
også senere i løbet af
de kommende dage i
København til det
s tore, afgørende
COP15 topmøde. Der
var ingen tvivl om, at
dagen ville forsæ tte i
samme tempo og
”Hvis verden står
sammen, kan man løse
alle problemerne.”
- Stine Sørensen
Impuls nr. 4│10. december 2009
Elbiler Mens der nu diskuteres i
København, er der
mange ting på bordet
om, hvordan vi kan
mindske vores CO2-
udslip, og en af de ting
kunne væ re at gøre
elbiler til folkeeje.
Amalie Vahle Janerka,
1.st
Der holdes utallige
møder i København i
d i s se dage om,
hvordan vi kan få vores
CO2-udslip ned til at
mere fornuftigt niveau.
Rundt i verden er der
allerede kommet flere
ting på bordet til, hvad
man kan gøre for at
bringe forureningen
ned, og der komme
flere og flere til. En af
de mest næ rliggende
for os her i Danmark er
lige nu elbiler.
Det første danske
forsøg på at fremstille
en elbil foregik mellem
1981-86. Firmaet, der
stod bag produktionen,
hed Hope Motor A/S,
og de havde en vision
om at fremstille 60.000
biler til Afrika og USA.
Men den drøm fik et
ordentlig knæ k, da den
første egentlige bil,
Hope Whisper, under
æ resrunden i 1986,
forulykkede for øjnene
af 3.000 gæ ster,
verdenspressen og den
d a v æ r e n d e
statsminister, fordi
chaufføren var faldet i
søvn bag rattet. Der var
blevet arbejdet med
bilen hele natten, og
chaufføren kunne ikke
holde øjnene åbne
t rods den s to re
begivenhed.
D e n n e u h e l d i g e
h æ n d e l s e
afskræ kkede dog ikke
andre for at bygge
videre på ideen om en
miljørigtig bil. Der bliver
flere og flere firmaer
rundt om i verden,
Danmark er stadig
med, der prøver at
finde frem til den
perfekte elbil. Elbiler er
n e m l i g a f d e n
fantastiske opfindelse,
at de ikke forurener.
Det eneste, der dog
kunne forurene, ville
v æ r e m å d e n
strømmen til bilen er
frembragt. Hvis der er
tale om vind- eller
v a n d k r a f t , e r
forureningen lig med
nul. Hvis der derimod er
tale om energi fra et
kulkraftvæ rk, kan man
ikke undgå, at der har
væ ret forurening med i
spillet.
Det er flere gange
blevet bevist, at
forurening er en
indirekte faktor til
sygdom eller for tidlige
dødsfald. Det er isæ r
de små partikler, der
kommer fra gasserne i
udstødningen, der er
farlige. Det er astma,
allergi, kronisk bronkitis,
hjerte-kar-sygdomme
og lungekræ ft, der kan
f rem br inges e f te r
denn e fo rm fo r
f o r u r e n i n g . I
hovedstadsområdet
dør der omkring
dobbelt så mange af
forurening om året, end
der bliver dræ bt ved
trafikuheld. Det er ikke
kun den grønne energi,
der gør elbilen til en
god kandidat til at
redde klimaet, for bilen
støjer ikke, kræ ver
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
9
fæ rre ressourcer at
producere, er billigere
at eje og den er i stand
til at oplagre eventuelt
overskudsenergi fra
v indmøl ler . Nogle
gange er der storm,
o g s å p r o d u c e r e r
møllerne mere energi
end vi har brug for, og
hvis energien ikke
eksporteres til andre
lande, går det til spilde.
M e n d e n
overskydende energi
kan oplagres i en
elmotor, og på den
måde går der intet til
spilde.
Der er selvfølgelig også
nogle ting der ikke er
helt gennemtæ nkt
endnu, inden elbilen
kan blive folkeeje. Det
er en temmelig usikker
teknologi der bygges
på, batterierne er dyre
og slides hurtigt, bilerne
er ikke crash-testede
endnu og har generelt
ikke en lige så hurtigt
accelerat ion som
almindelige biler.
N u s i d d e r d e r
garanteret nogen med
et billede i hovedet,
om hvordan en elbil ser
ud. En kantet kedelig
temmelig ”hej-jeg-
tæ nker-på-miljøet-og-
det-her-var-den-enest-
m od el - d e r - s æ l ge s -
selvom-den-er-mega-
fesen” bil, der ikke
l i g e f r e m v æ k k e r
respekt hos vennerne,
men frygt ej, for flere
og flere bil-giganter
som BMW og Audi er
kommet med på
bølgen med elbiler. Så
h v i s m a n h a r
børneopsparingen i
orden og har sparet
op, mister man ikke al
respekt ved at køre
miljørigtigt.
Sandra Joel Simonsen,
1.uk
Hele den her idé om
klimatopmødet i
København synes jeg er
alle tiders. Jeg tør slet
ikke tæ nke på, hvad der
vil ske, hvis ikke de når til
enighed. Hvis ikke der
bliver skåret ned på CO2
-udledningen, vil det få
katastrofale følger i
fremtiden.
Nogle mener at
klimaforandringerne ikke
er menneskeskabte – at
det bare er naturens
gang. Det tror jeg, er
noget sludder. Jeg er
ikke et sekund i tvivl om,
at det er
menneskeskabt, når
man tæ nker på alt den
elektricitet vi bruger og
alle de biler som alle
mennesker kører rundt i.
Hvis ikke det gør noget
ved naturen og klimaet,
så ved jeg ikke hvad det
gør. Det udleder CO2 alt
sammen, og det er kun
blevet væ rre indtil nu.
Klima
klummen
Impuls nr. 4│10. december 2009
Fokus på 1. P og 1. Q
Her er 2 elever fra 1. Q en af dem vil lave noget den anden
vil ikke, kan du gæ tte hvem det er?
Martin Francis
Reynolds , 1.q
Vi har taget 2 HF klasser
under loop begge
klasser har 23 elever,
men hvor mange er
mødt op og hvem vil
lave noget? Du kan se
svaret i læ ngere nede i
artiklen.
Vi har væ ret rundt i de
2 klasser henholdsvis 1.
P og 1. Q. Man må sige,
der er stor forskel på
dem. Hvis vi først kigger
på P klassen, så er hele
86 % mødt op, mens
der i 1. Q kun er mødt
65 % op. Vi har spurgt
en sæ rdeles flot fyr fra
1. Q ved navn David,
hvorfor det kan væ re,
at så lidt er mødt op?
”Fordi det handler om
klima, og fordi at man
bare kan blive væk”
P klassen slår også Q
klassen med hvor
mange, der vil lave
noget. I P er der 85 %,
der vil deltage aktivt
hele dagen, mens der i
Q klassen er en
tredjedel altså 75 %, der
vil deltage aktivt hele
dagen. Hvad det
skyldes må der væ re et
svar på, så vi har
selvfølgelig undersøgt
sagen. Vi har talt med
en talsmand fra Q
Sebastian som siger ”
fordi at Mette fra vores
klasse har smittet et
alle, det syge svin og til
slut vil jeg lige sige, fuck
alle USA vinder” Og
Rasmus og Morten fra P
har ”ingen
kommentarer”.
Men hvis vi ser på
jeopardy resultaterne,
som er 3300 point til Q
og 3000 point til P, kan
vi se at Q vinder. Hvilket
er lidt underligt, hvis vi
ser på de andre fakta,
men vi er sikre her på
redaktionen at det
skyldes Q klassen er
klogere end P.
Tillykke til Q klassen, det
er stæ rkt arbejdet.
Fakta boks!
P
A)20 ud af klassen 23
elever er mødt op
B) 17 har tæ nkt sig at
lave noget
C) 3 har ikke tæ nkte
sig at lave noget
D) I jeopardy scorede
de 3000 point
Q
A)15 ud af klassen 23
elever er mødt op ̈
B)10 elever har tæ nkt
sig at lave noget
C) 5 har ikke tæ nkt sig
at lave noget
D) I jeopardy scorede
de 3300 point
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
11
Et andet bud på klimakrisen E m i l i e B l å b e r g
Andersen, 3.a
Klimaforandringerne er
en uundgåelig del af
fremtiden, uanset om
man vil det eller ej. Man
kan dog stille sig selv
spørgsmålet: hvad er
mon den ”rigtige”
klimakrise? Nu er krisen
nået til Danmark i form
af COP15.
Vi har alle hørt om det,
klimaet. Dagligt er der
indslag i stort set alle
s l a g s m e d i e r .
Dommedagsprofetier,
kritikere, og dem som
egentlig ikke rigtig ved,
hvad de skal mene?
Medierne i Danmark
synes kun at fokusere
på de ”populære”
skræ kscenarier og
aktuelle kriser. Dette i
sig selv er vel også fint
nok, men bliver man
d a g l i g t b l i v e r
bombarderet med
u k o n s t r u k t i v e
klimareportager, har
det ingen effekt.
Tvæ rtimod. Klimakrisen
b l i v e r én s t o r
mediemølle, som lugter
lidt af seertal og
økonomi.
Et tankeeksperiment
kunne væ re: Hvad hvis
man virkelig ser på det,
som har skabt de
klimaæ ndringer vi står
overfor nu? Nu tæ nker
jeg ikke på CO2
u d l e d n i n g o g
a f b r æ n d i n g a f
regnskove som en
direkte kilde. Nej, jeg
tæ nker på det, som er
den fundamentale
grund: Mennesket.
E f t e r m e n n e s k e t
opdagede sig selv, har
udviklingen ingen ende
taget. Vi har fokuseret
p å f o r b r u g o g
o p t i m e r i n g a f
levestandarden. Men
samtidigt har vi glemt
os selv. Vi har undgået
at se sandheden i
øj n e n e , v i h a r
manipuleret med os
selv. Der er skabt en
enorm forskel rig og
fattig, øst og vest. Er
det ikke dér krisen
ligger? Og er det ikke
dét vi skal fokusere på
nu?
Menneske, vågn op,
tag ansvar, og lad
væ re med at give dét
ansvar videre ti l
fremtiden!
Impuls nr. 4│10. december 2009
Man kæ mper om en klimaaftale
– også på Grenaa Gymnasium O n s d a g d e n 9 .
december var ikke
nogen almindelig dag
p å G r e n a a
Gymnasium. Den var
dedikeret til klimaet og
det internationale
topmøde, COP15, i
København. Claus
Løvgren Madsen, fysik-
og filosofilæ rer på
gymnasiet, er én af
initiativtagerne bag
temadagen, og han er
overvejende positiv
omkring projektet, der
er blevet navngivet
”Klimadagen”.
Signe Crüger Klitgaard,
IB1
”Klimadagen” er en
temadag som blev
afholdt på Grenaa
G y m n a s i u m i
forbindelse med det
i n t e r n a t i o n a l e
k l i m a t o p m ød e i
K øb e n h a v n . D e n
s æ t t e r
klimaspørgsmålet øverst
på gymnasieelevernes
dagsordnen for en hel
skoledag, og eleverne
bliver tildelt point alt
efter, hvor godt de
klarer sig. Claus Løvgren
Madsen er én af
initiativtagerne bag
dagen og er til hverdag
er læ rer på gymnasiet.
Interviewet nedenfor er
lavet tidligt på selve
dagen.
Hvad er Klimadagen?
Klimadagen handler jo
om virkeligheden. Den
er jo ganske vidst kun et
spil, som vi producerer
her på skolen, men den
reflekter den rigtige
hæ ndelse, COP15 i
K ø b e n h a v n , o g
dermed det faktum, at
vi står med et globalt
naturproblem. Klimaet
er ved at blive for
varmt, og det er ikke
g a v n l i g t f o r o s
mennesker.
Det er simpelthen et
rollespil, hvor eleverne
efterligner mødet i
København?
Det kan man godt sige.
Det er selvfølgelig et
reduceret billede af
virkeligheden; vi har jo
langt fra alle lande og
a l l e i n t e r e s s e r
repræ senteret, og vi
forhandler ikke om alle
de forskellige emner,
de forhandler om i
København, men en
reduceret model af
topmødet er det
alligevel.
H v a d e r d i n e
f o r v e n t n i n g e r t i l
Klimadagen?
J e g h e r i k k e
k æ m p e m æ s s i g e
ambitioner om, at
dette skal blive den helt
store undervisningsdag,
der giver et dybt og
k l a r t b i l l e d e a f
klimaproblemet, men
Foto: Jonas Svenstrup Hansen
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
13
jeg håber alligevel, at
det vil give en
fornemmelse af den
kompleksitet, der er
k e n d e t e g n e r
diskussionen om klima,
hvor svæ rt det er at
komme til enighed om
en løsning på globalt
plan, og hvor mange
faktorer, interesser,
problemstillinger og
argumenter, der er
med i spillet. Den
kompleksitet er vigtig.
Men Klimadagen må
også gerne væ re lidt
sjov og samtidig en
oplevelse af, at der sker
andet end regulæ r
undervisning her på
skolen.
Du underviser blandt
andet i fysik, et fag hvor
klimaspørgsmålet er
meget centralt. Er det
din opfattelse at
eleverne ved nok om
klimaproblemerne på
forhånd?
Før man går i gang
med undervisningen,
må jeg indrømme, at
det kan væ re meget
ujæ vnt. Der er nogen,
der har arbejdet med
det før, og der er
andre, der knap nok
kan stave til ‟klima‟, så
det at vide en masse
om klima er ikke et
generelt træ k, jeg ser.
Men nogle ved meget,
så det kommer nok i høj
grad an på, hvor man
kommer fra og hvor stor
væ gt, der er blevet
l a g t p å
klimaspørgsmålet på
de enkelte grundskoler.
Men da skolen er en
uddannelsesinstitution,
som skal sørge for
dannelse af eleverne,
synes jeg, at orientering
om klimaet er en vigtig
del af dannelsen i dag.
Det kan ikke nytte, at
man ikke ved, hvad
klimaet er for noget.
Jeg har kunnet forstå
op på Satine von
Gersdorff, som er én af
de ledende elever bag
mediedæ kningen af
Klimadagen, at I har
haft svæ rt ved at få
information om dagen
ud til eleverne. Er det
også din opfattelse?
Nej, det er det sådan
s e t i k k e . E n
morgensamling har
ganske vidst væ ret
aflyst, men problemet
har snarere væ ret, at
både elever og læ rere
har haft andre ting for.
Vi har jo ikke haft en hel
måned til koncentrere
os om forberedelserne
til Klimadagen, så det
største problem har nok
væ ret, at der har
væ ret sat for lidt tid af
til forberedelse og
d y b d e g å e n d e
u n d e r s øg e l s e r i
undervisningstimerne.
Meget materiale blev
o g s å u d l e v e r e t
forholdsvist sent.
Er det dit indtryk, at
e l e v e r n e e r
motiverede?
Ja, de elever jeg selv er
stødt på her på skolen
ser ud til at tage det
alvorligt og engagere
sig i det, men samtidig
lader det til, at de har
det sjovt, som vi havde
Impuls nr. 4│10. december 2009
Trine Hald Thøgersen 3.xs
Vi bombarderes med
dem. De er som
regel ikke til at
forholde sig til og for
nogle umulige at
efterleve. Ethvert
dagblad med
respekt med sig for
selv har i løbet af det
sidste år bragt en
mæ ngde af de mest
relevante. I
virkeligheden er
listen med dem
uendeligt lang. Det
er
energisparerådene,
og de findes i
hundredevis af både
den ene og den
anden slags.
Internettet bugner
af råd til, hvordan vi
sparer på
elektriciteten,
vandet, CO2-
udledningen og alle
disse, der har med
den globale
opvarmning at gøre.
Mulighederne er
mange – måske
endda for mange. Er
det mon nok kun at
følge nogle af
klimarådene?
Eksperter og
klimaaktivister fra
både private og
offentlige institutioner
drømmer sig til en
verden, hvor CO2-
udledningen er
minimal.
Energisparerådene
er til for at gøre folk
De tre universielle klimaråd!
håbet. Jeg er også
sikker på at stemningen
bliver mere aktivistisk,
når vi når til topmødet,
som også er ment til at
væ re den mest aktive
d e l a f d a g e n .
Topmødet skal også
i n d e h o l d e m e r e
substans, hvor den
indledende tid minder
lidt mere om almindelig
undervisning. Så alt i alt
synes jeg, at de virker
motiverede.
Gør det samme sig
gæ ldende fra læ rernes
side?
Ja, der også mit indtryk.
Vi har organiseret ved
at sæ tte nogle læ rere
på jobbet, hvorefter de
har kunnet melde fra,
hvis de, af praktiske
el ler lystbetonede
årsager, ikke har
kunnet. Ud af de 30,
der blev sat på, er kun
en eller to bakket ud og
det af prakti ske
årsager, så alt i alt har
læ rerne også væ ret
meget engagerede.
Jeg synes, at der er fin
opbakning.
Jeg kan se, at du
bæ rer et skilt med
påskriften ’Main Office’.
Hvad er din rolle på
dagen?
J e g e r e n a f
p o i n t g i v e r n e o g
samtidig en praktisk
al tmul igmand, der
sørger for, at tingene
fungerer, som de skal.
M e n v o r e s
hovedopgave i ‟The
M a i n
Office‟ (Hovedkontoret
) er at give og samle
point.
Dagen er ganske vidst
kun lige begyndt, men
lever den op til dine
forventninger indtil
videre?
Ja, indtil videre synes
jeg, at det er gået
godt. Der har jo væ ret
nogle små forviklinger,
isæ r med IB, vores
i n t e r n a t i o n a l e
uddannelse, men det
er jo forventeligt. Vi er
jo mange, der er i
g a n g , n år m a n
organiserer sådan
noget. Det er naivt at
tro, at man kan lave et
ludo-spil, hvor reglerne
at så klare, at der ikke
Impuls nr. 4│10. december 2009
1. Drop standby-funktionen på alle apparater,
og hiv mobilopladeren ud, når den ikke
bruges
2. Brug offentlig transport eller tag cyklen –
drop bilen
3. Vask kun tøj når det virkelig er nødvendigt
opmæ rksomme på,
hvor lidt der skal til for
at gøre en forskel.
Det er nemlig vigtigt
at forstå, at man blot
ved at følge et par
af sparerådene,
faktisk hjæ lper til
med at nedsæ tte
CO2-udledningen –
og mange bæ kke
små, gør en stor å.
Imidlertid er de
klimavenlige
spareråd slet ikke
spor venlige for en
fattig studerendes
økonomi.
Elsparepæ rere koster
kassen,
energispareapparat
er er dyrere, og for
nogle er den eneste
luksus i livet et langt,
varmt bad. Skal vi
virkelig bruge vores
eneste indtæ gter på
klimavenlighed og
give afkald på dét, vi
elsker?
Impuls Gossip! caught
Oprah Winfrey in action! Leticija Petrovic, IB1
The climate top meet
has been highly excit-
able affair among the
world‟s top leaders. It
has also, however, at-
tracted the attention of
viewers worldwide,
since the decisions
made at this meet will
effectively change the
lifestyle of most people.
The meet, which is be-
ing held at Grenaa
Gymnasium, is playing
host to – not only politi-
cal leaders – but also to
Oprah Winfrey. In an
interview has stated
that she is here to sup-
port all the countries in
some form, in order to
allow a peaceful
Foto: Jonas Svenstrup Hansen
Impuls nr. 4│10. december 2009
agreement and a
proper solution to the
dilemma of „Global
Warming‟.
“I firmly believe that we
can work together to-
wards the betterment
of this world of ours. I
have complete faith in
our world leaders and
am sure that they will
provide us with an ade-
quate solution” says
Oprah. She has at-
tended several meet-
ings, held speeches
and expressed her
views on the impor-
tance of a stable econ-
omy as a result of solv-
ing the critical climate
problems. “It is time to
act. It is our responsibil-
ity to help and guide
o t h e r s t h r o u g h
changes that will keep
the planet from de-
struction,” stresses
Oprah. Unfortunately,
she has not been very
keen on answering how
she personally helps to
achieve the goal that
she so strongly believes
in. “I have faith in our
president, and will sup-
port his decision fully.”
Unfortunately, President
Obama was unavail-
able for comment.
Queen Elizabeth and the English policies
Alex Goldhill, IB1
While Miss Winfrey
strutted around the
premises, Her maj-
esty the Queen had
a few things to say
on the subject of the
meet. “England has
always been a coun-
try moving forward,
whatever path we
choose will be the
right one” She stated
while visiting one of
the conference
rooms. Shortly after
this statement she
was removed from
the scene by her
body guard, due to
the uproar that soon
followed. Reporters
are baffled as to
whether it was the
statement or the
rather revealing
dress she wore.
Later at the Negotia-
tions meet, the dele-
gates of EU pro-
posed their goal
which stated that by
2020, their CO2 emis-
sions would be cut in
half. This would be
achieved by the ex-
cessive use of nu-
clear power. This pro-
posal was well re-
ceived by other
delegations.
The Peoples Republic
of China proposed
that they would im-
prove the efficiency
of their power by
10% by 2010. They re-
fused, however, to
cooperate with the
mandatory cap, stat-
ing that the USA
should take further
steps than they, due
to their high emission
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
17
Vibe Møller-
Østergaard, Pre-IB
Not everybody believes
that global warming is
caused by human be-
ings. We may not even
have influence on the
increase of the tem-
perature. Below you will
see some theories said
by experts and weir-
does.
Because of our use of
pollutive sources of en-
ergy, we keep some of
the radiation from the
sun within our atmos-
phere. This causes the
temperatures to rise
and creates global
warming.- said by the
man on the street.
The surface of the Sun
consists of “tiny” black
spots. The more spots,
the lower temperatures.
These spots keep van-
ishing, which means the
Earth receives more
and more heat. There-
fore: The sun is the one
Different theories about global warming
level.
The delegates from
the United States of
America proposed
that that their emis-
sion would be re-
duced 100 million
tons by 2020. This
drastic reduction
would aid against a
long term economic
crisis. They also ex-
pressed the hope
that The Peoples Re-
public of China
would assist in the
betterment of global
well being – through
climate awareness.
Needless to say, Af-
rica announced that
their plans were to
raise their emission
level by a consider-
ate amount. “Our
first concern is the
survival of our peo-
ple; we will leave the
Impuls nr. 4│10. december 2009
to blame for global
warming. – Said in a
documentary on Chan-
nel4 in Denmark.
The global warming
cause the increase of
CO2 in the atmos-
phere. Not vice versa! –
Said in a documentary
on Channel4 in Den-
mark.
The Sun is moving closer
and closer to the Earth.
– Said by an eight
grader.
The Globe constantly
develops, and has
been doing so
since the be-
ginning of
time. Now the
human beings
have had their
share, so it is
time for us to
literally dig our
own grave
and give the
Globe back to
the dinosaurs.
– said by an
activist from a
comic book
club.
A meteorite
bumped into
the atmos-
phere of the
Earth and ex-
ploded. This
e x p l o s i o n
changed the
upper layer of
ice crystals
and evapo-
rated water in
the atmos-
phere so much, that we
can blame it for the in-
crease of tempera-
tures. – said by a Rus-
sian scientist.
Water. The water we
bath in, drink from and
get flooded by, cause
the global warming.
Water is what keeps our
globe warm. NOT CO2!
– said by a Russian sci-
entist.
“The Globe has feel-
ings. For every war we
have conducted, the
Globe has changed.
During the Second
World War the Globe
got reeeeealy upset,
and now we have to
face our sin, and let the
Globe destroy us all. It‟s
payback time dudes..”
– said by a marijuana-
smoking hippie.
I think we can all agree
that global warming
exists. Now it is just up to
the individual to decide
which theory one wish
to believe in.
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
19
Trine Hald Thøgersen
3.xs
I løbet af dagen har
det østlige Djursland
oplevet voldsomme
forstyrrelser og
højtrystede debatter på
Grenå-egnen. Specielt
det lokale gymnasium
og dets elever har
overvæ ret en del på
denne dag, der nu
kaldes Klimadagen.
Denne specielle dag er
forårsaget af det
såkaldte topmødetryk,
der med forholdsvis høj
hastighed breder sig
over Europa og
allerede har taget
resten af verden med
storm.
De næ ste par dage
breder topmødetrykket
sig østpå over Sjæ lland
for til sidst at kulminere i
et ordentligt brag i
Københavnsområdet.
Desuden er der udtryk
til højvande over hele
verden.
Det mystiske højtryk fra
morgenstunden
påvirkede de lokale
østjyder i så høj grad, at
der opstod en
demonstration, der
øjensynligt var
arrangeret af
klimaramte
medlemmer af
People‟s Front for
Climate Liberation
(PFCL), der også er
mistæ nkt for
kidnapningen af Ole
Fjord. Samme rektor
blev sidst på dagen set
til topmødets
opsamlingsrunde.
Fantastiske
udklæ dninger og et
enormt engagement
præ gede klimadagen
på Djursland, hvor
Maldiverne og
Bangladesh fra 2.
årgang blev de helt
store vindere. Vi vil med
interesse følge
udviklingen på COP15
og se, hvad udfaldet af
forhandlingerne
læ ngere østpå bliver.
Desuden uddeltes der
præ mier for bedste
udklæ dte klasser i form
af juledekorationer og
økologiske sager fra
den lokale Kvickly,
nøjsomt indkøbt af
Marianne Abell. Vi siger
tak til
aktivitetsudvalget, der
har støttet
arrangementet helt til
ende.
En stor tak til alle
Vejrudsigten
Impuls nr. 4│10. december 2009
Christian Voldborg
Andersen , 2.t
Jonas Hall, 3. t
Retten som journalist
blev i dag kræ nket ved
et topmøde til Grenaas
klimadag. Alex Goldhill
blev smidt ud af et
topmøde, da de
tilstedevæ rende ikke
ville have folket til at
vide hvad der blev
diskuteret, og dermed
ikke ville have en sådan
snushane tilstede. Den
u n g e j o u r n a l i s t s
udsmidning blev afgjort
ved afstemning. Da
journalisterne har deres
fulde ret til at dæ kke
disse topmøder, bliver
dette set som en
kræ nkelse på hele
medieverdenen. Det er
s i m p e l t h e n i k k e
acceptabelt, og får os
journalister til at tæ nke
over hvilke hemmelige
emner der mon bliver
taget op til et sådan
topmøde, som der
åbenlyst ikke må deles
m e d r e s t e n a f
befolkningen?
The Goldhill
Case
Talerstolen
Kage —
Ingen kage
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
21
I forbindelse med
klimatopmødet i
København den 7.-18.
december, holder vi på
Grenaa Gymnasium
vores eget
klimatopmøde den 9.
december. Klasserne
arbejder hver isæ r med
forskellige lande og
konsekvenserne af den
forøgede CO2-
udledning og skal i alt
til 6 topmøder rundt om
på skolen.
Gunvor Robyn Strunk,
3.a
Danmarks Radio stod
klar fra om
morgenstunden til at
dæ kke Grenaa
Gymnasiums
samfundsbevidste
elevers aktiviteter.
De forskellige klasser
repræ senterede
henholdsvis USA,
Indien, Kina, EU, Saudi-
Arabien, Oceanien-
Maldiverne, Sahara/
Kenya og Brasilien.
Problemstillingen var
hvordan man kunne
nedsæ tte CO2-
udslippet. Eleverne var
nødt til at vide en del
om deres enkelte
landes forhold, og om
de konsekvenser det vil
have for det
pågæ ldende lands
klima ved forøgelsen af
CO2.
Eleverne skulle
derudover også vide
noget om hele
debatten, der foregår
med hensyn til
klimatopmødet og
debatten om
temperaturstigningerne
er menneskeskabte
eller naturlige. Det
skulle udmunde i 6
topmøder imellem
landene, hvor der skulle
forhandles om
landenes klimaforhold. I
første modul skulle
elevernes paratviden
om CO2, drivhuseffekt
og klimadebat testes i
en quiz på klasserne.
Nogle elever
fungerede som medier,
der var for eksempel
meldt elever på som
både journalister,
fotografer og filmfolk
der skulle interviewe
”politikerne” og
undersøge, hvad der
foregår på
klimadagen.
Det hele gik ud på at
vinde og få flest point.
Der blev givet point ud
ved quizzen og også
ved topmøderne, og
når samtlige lande er
enige om at indgå en
aftale, der er til fordel
for alle. Vinderklassen
offentliggjordes
omkring klokken halv 3.
Klimadag på Grenaa Gymnasium
Impuls nr. 4│10. december 2009
Vi kan vidst alle
sammen godt skyde en
hvid pil efter drømmen
om flyvende biler og
a u t o m a t i s e r e d e
husholdningsrobotter,
nu da vi alle bliver nødt
til at skæ re ned for
vores forbrug af CO2.
Vibe Møller-
Østergaard, Pre-IB
Denne tankegang er
det dog langt fra alle,
der deler. Blot 57 % af
d e n am e r i ka n s ke
befolkning tror på, at
d e n g l o b a l e
o p v a r m n i n g e r
menneskeskabt. Blandt
de resterende 43 %
finder vi modstandere
af hovedteorien bag
global opvarmning.
S e l s k a b e r s o m
ExxonMobil er langt fra
fortalere for kampen
mod opvarmning af
jordkloden. Selskabet
væ lger sågar at bruge
mange millioner på
kam pa gn e r i m od
reducering af CO2-
udslip. Til dels er det
også forståeligt, at de
mange ol ie - og
k u l s e l s k a b e r e r
f r u s t r e r e d e o v e r
forhandlingerne, som i
fremtiden vil kunne
n e d l æ g g e d e m .
Desvæ rre kan alle jo
bare ikke tilgodeses i
tider som disse.
Kinesiske SM brød
s a m m e n t i l
forhandlingerne
Under forhandlingerne i
lokale 22 havde de
b o g s t a v e l i g t t a l t
snæ versynede kinesere
ingen chance. Deres
kandidat havde ingen
ide om, hvor Kina stod i
hele dette forløb. Hun
brød derfor sammen i
b e g y n d e l s e n a f
forhandlingerne, og
kunne ikke stoppe med
a t g r i n e , f ø r
paparazzierne havde
forladt lokalet. (Talking
about wanting to be in
the spotlight..) Da hun
endelig stoppede med
at grine, måtte hun se
sig tilfreds med det
forhandlings tilbud,
h ove d fo rh and l e re n
tildelte hende. Efter
forhandlingerne fik jeg
et kort interview med
en af kandidaterne fra
EU (som for resten
vandt forhandlingerne)
om, hvordan de mente
Kina havde klaret sig.
Trods sit talent som
matematiker, kunne
Kina ikke præ stere en
r e s p e k t a b e l
forhandling. Landet
kom hverken med
inputs eller forslag, og
kunne ikke g ive
k o n k r e t e l øf t e r .
Derudover ville de ikke
love noget eller bindes
til en fast aftale. Ud fra
deres synsvinkel kan det
konkluderes, at Kina
kan associeres med
halvdelen af verdens
”Drømmer jeg, eller er jeg vågen?”
Foto: Anne Sofie Engberg
Impuls nr. 4│10. december 2009
Indien og Kina vs. USA
Dette var den følelse, vi
fik, da vi satte os ved
s i d e n a f
repræ sentanterne fra
Kina og Indien midt i
f o r h a n d l i n g e r n e
Katrine Vinther, 1.a
Kristin Mørch, 1.a
Da vi trådte ind ad
døren til en af de
mange konferencer,
blev vi taget godt
imod af den
pågæ ldende ordstyrer.
Alle lande
præ senterede deres
forhandlingsposition og
fortalte hvad deres
forventninger var til
mødet. De fremlagde
deres 2020 mål for hvor
meget CO2 landet
maks. ville udlede pr.
år. Da præ sentationer
var slut, gav Indien og
Kina sig straks til at
forhandle. De ville
indgå en aftale,
således at de sammen
kunne knæ kke
stormagten USA. De
var begge enige om,
at de kunne reducere
en del CO2 end
tidligere lovet. Der var
ingen tvivl om, at de
begge vidste, hvor de
stod og hvad de skulle
forsøge at forhandle
sig til. De ville dog
begge stadig gerne
have lov til at udlede
mere CO2 som
udgangspunkt. Kina
var villige til at udvikle
CO2 neutrale
energikilder. Men dette
kunne ikke lykkedes,
hvis ikke de til at
begynde med måtte
forøge deres CO2
udledning. ”Man skal
bruge for at udvikle”,
Impuls nr. 4│10. december 2009
Trine Hald Thøgersen
3.xs
Centrum for den største
v e r d e n s d æ k k e n d e
debat nogensinde er
klimaet. Holdningerne til
konsekvenserne af den
globale opvarmning er
m a n g e . O g
holdningerne til selve
debatten og dens
deltagere er flere.
Som med alle debatter
er der i denne nogle
sind, der koger. Det
handler om individets
følelser, de enkelte
n a t i o n e r s
o v e r b e v i s n i n g e r ,
t o p p o l i t i k e r e s
i n d f l y d e l s e o g
eksperters talegaver.
Bjørn Lomborg, den
f a m ø s e d a n s k e
klimakritiker, udtalte
tidligere på ugen, at
klimatopmødet COP15
er et følecirkus, og lige
m e g e t o m d e
r e s p e k t i v e l a n d e
forhandler sig frem til
enighed eller ej, gør det
ingen forskel. De
f o r e g å e n d e
forhandlinger og mål
om at nedsæ tte CO2-
forbruget har fejlet.
Udledningen er blot
steget og ingen
væ sentlige tiltag er
f rem s at . Hvo rv i d t
klimaforhandlingerne i
d e n n e o m g a n g
kommer til at spille
nogen rolle på det
videre handlingsforløb,
er ikke til at spå om.
Men Lomborg har fat i
den rigtige ende – visse
lande handler med
følelser frem for logik.
Når det kommer på
tale, at nogle øgrupper
i løbet af det næ ste
århundrede vil synke i
havet, er det de store
følelser, der bliver kørt i
stilling. Tab af kulturer
og befolkningsflugt er
nogle af de helt
a f g ø r e n d e
p r o b l e m s t i l l i n g e r .
Utallige nostalgikere
mener ikke, at verden
nogensinde bliver den
s a m m e e f t e r
opvarm n in ge n a f
Klimaet til en slags debat
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
25
indlandsisen tager over.
Alt for mange tæ nker i
p r o b l e m e r , i k k e
løsninger. Og endnu
fæ rre tæ nker på
vedvarende løsninger
p å d e
klimaforandringer, der
e r b l e v e t d øb t
problemer.
Ikke kun emotioner er i
spil – et af de store
omdrejningspunkter i
debatten er penge.
Det evige spørgsmål er,
om vi har råd til alle
f o r b e d r i n g e r n e ,
f o r n y e l s e r n e ,
o p f i n d e l s e r n e ,
nytæ nkningen og alt
det, der skal gøres, for
a t m i n d s k e
klimaproblemet. Har vi
ressourcerne til at
stoppe opvarmningen
af vores planet, inden
det er for sent?
Så snart der er penge
på dagsorden en,
forhøjes interessen i at
deltage diskussionen.
Ingen har lyst til at kaste
enorme mæ ngder af
penge efter idéer, der
uden videre kan
kuldsejle. Intet land vil
investere store dele af
statskassen i et U-lands
rene energiproduktion.
Det handler om
s e l v c e n t r e r e t h e d ,
nostalgi og penge,
penge, penge.
V e r d e n s s t ør s t e
økonomier, Kina og
USA, har enormt stor
i n d f l y d e l s e p å
klimaforhandlingernes
u d f a l d . D i s s e
stormagters ord er
næ rmest lov i denne
situation som i så
mange andre. I hvert
fald er det svæ rt at få
indflydelse på en
v e r d e n s d æ k k e n d e
beslutning uden en
form for accept fra
Ø sten og Vesten.
Grotesk nok er omtalte
lande de største
syndere når det
kommer til udledning af
CO2. Men handler de til
deres egen fordel, er
der i kke megen
f o r h a n d l i n g o v e r
processen. Meget kan
også købes for penge.
Vi kan kun håbe, at
Førs t f i k v i en
klimaminister, senere en
klimakommissæ r. Vi
sæ tter vores lid til
privatpersoner, der
tager hensyn, forskere,
der gør deres bedste,
Foto: Sisse Munk
Impuls nr. 4│10. december 2009
Klima Horoskoper Vandmanden
Klimaet kommer efter dig, hvis du ikke gør noget. Alle kan
bidrage med noget – også dig! Små ting tæ ller også.
Månedens råd: Sluk lyset efter dig!
Fisken
Det er nu tid til vaneæ ndring. Du kan med fordel lave
et klimavenligt nytårsforsæ t.
Månedens råd: Tag cyklen eller bussen.
Væ dderen
Du bør gøre noget stort! Opfind vinger til mennesker!
Månedens råd: Lad ikke brusebadet tage mere end ti
minutter.
Tyren
Du får brug for at gøre alt, hvad du kan, for at
redde os alle. Begynd i det små.
Månedens råd: Genbrug toiletpapir!
Tvillingerne
Din jul bliver rigtig hyggelig, når blot du tager dine
forholdsregler.
Månedens råd: Det vil væ re en fordel for dig at blive
amish.
Krebsen
Med en akustisk guitar og en sangbog behøver du ikke
en radio.
Månedens råd: Drop den elektriske guitar. Brug den
akustiske i stedet!
Impuls nr. 2│22. oktober 2009
27
Løven
I denne måned vil du ikke have held med alting. Pas på,
og tæ nk dig om.
Månedens råd: Hav ikke vinduet åbent samtidig med at
radiatoren kører.
Jomfruen
Nisser vil drille dig, hvis ikke du sparer på strømmen. Nisser er
utroligt klimabevidste!
Månedens råd: Spis kun salat!
Væ gten
Juleglæ de har du nok af! Del den med andre. Gå ud
med julekurve til folk! Eller bare syng en sang?
Månedens råd: Læ s en bog, i stedet for at se en film på
fjernsynet.
Skorpionen
Før du ved af det, vil dit tag flyve af. Byg derfor et
ekstraholdbart tag.
Månedens råd: Syng selv, i stedet for at høre musik.
Skytten
Denne måned er din måned. Derfor vil det væ re
ekstrasmart at plante nogle træ er.
Månedens råd: Spis kun dansk mad!
Stenbukken
December er jo nu engang julemåneden. Du bør foreslå
at I holder gammeldags jul! Lav gaverne selv!
Månedens råd: Drop væ kkeuret, og køb dig en hane i
stedet.
Sandra Joel Simonsen, 1.uk
Bagsiden