Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/SV_SF_TB_mv_for_E2011... · Web viewKabel- og Membransystemer. Bestemmelse af kræfter i kabler. Litteratur Primær litteratur Sandaker,

BSc01 E2011Studievejledning

Studienævnet for Arkitektur og DesignInstitut for Arkitektur, design og medieteknologiØsterågade 6 - 9000 Aalborg

Indholdsfortegnelse1 Velkomstbrev til studerende og undervisere...................................................................................3

2 Semestrets modulære opbygning..................................................................................................4

3 Tidsplan 2011................................................................................................................................ 8

4 Kontaktliste.................................................................................................................................... 9

5 Projektmodul 1: Kontekst og form................................................................................................11

5.1 Formalia............................................................................................................................... 11

5.2 Litteratur............................................................................................................................... 11

5.3 Aflevering............................................................................................................................. 12

5.4 Prøveform............................................................................................................................ 13

5.5 Note..................................................................................................................................... 14

5.6 Projektbeskrivelse: Titel.......................................................................................................14

6 Kursusmodul 1: Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund............................................................................................................................................... 21

6.1 Kursusbeskrivelser...............................................................................................................23

7 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital....................................................28


8 Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer.............................................................38


9 Projektmodul 2: Formlære 1........................................................................................................46


10 Frie studieaktiviteter og studieture...........................................................................................52

10.1 Fri studieaktivitet 1: Studietur til Italien.................................................................................52

10.2 Fri studieaktivitet 2: Skulpturel tegning................................................................................53

10.3 Fri studieaktivitet 3: Matematisk Laboratorium 2..................................................................56

11 Bilag......................................................................................................................................... 58

11.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer............................................................................58

11.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder..........................................................59

11.3 Bilag 3: Reeksamen.............................................................................................................59

11.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav.......................................................................................61

2

Studievejledning BSc01 E2011

1 Velkomstbrev til studerende og undervisere

Velkommen til 1. semester!

Denne studievejledning gælder for 1. semester på bacheloruddannelserne i Arkitektur & Design.

Studievejledningen forudsættes læst inden eller umiddelbart i forbindelse med semesterstart af både studerende samt involverede vejledere og undervisere.

Studievejledningen supplerer og uddyber den gældende studieordningens formuleringer vedrørende projektmodulet og kursusmodulerne.

Studievejledningen skal ses som en støtte til både studerende, vejledere og undervisere i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af projektarbejdet og de enkelte kurser. Studievejledningen uddyber de læringsmål, der er opstillet i studieordningen i relation til hovedprojektet.

Praktiske regler om plagiat, eksklusion af gruppemedlemmer, reeksamen og generelle afleveringskrav er placeret bagerst som bilag.

God arbejdslyst!

Med venlig hilsen

Ole Pihl Semesterkoordinator

3


2 Semestrets modulære opbygning

Dette 1. semester på Arkitektur & Design uddannelsen introducerer arbejdet med formgivning i relation til både en designmæssig, arkitektonisk og urban kontekst. Dette gør vi med udgangspunkt i en kærlighed til form og de oplevelser den kan bidrage med i brugen af f.eks. en helt original stol, et helt særligt rum eller byrum, tænk blot på Arne Jacobsens ’Ægget’, Jørn Utzons Opera i Sydney eller Piazza del Campo i Sienna. En sådan form er resultatet af en kombineret udvikling og brug af æstetisk-, teknisk- og kontekstuel viden, det er den viden vi på 1. semester skal begynde at udvikle.

Overordnet er semestret er opbygget omkring to projektmoduler; et indledende miniprojektmodul (5 ECTS), et hovedprojektmodul (10 ECTS), og tre kursusmoduler (3 x 5 ECTS).

Projektmodul 1:Kontekst og form

Projektmodul 2:Formlære 1

Teori, historie og analyse 1 - Problembaseretlæring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul)

Kursusmodul 2:Metode og visualisering 1 – analog og digital

Kursusmodul 3:Teknologi 1: Konstruktion ogmaterialer

10 ECTS 5 ETCS 5 ETCS 5 ETCS 5 ETCS

7-trins skala 7-trins skala Bestået/Ikke bestået

Bestået/Ikke bestået

Bestået/Ikke bestået

Læs mere side 20

Læs mere side 13

Læs mere side 35

Læs mere side 45

Læs mere side 61

FormlæreI projektmodulerne skal vi i løbet af semesteret først på Projektmodul 1; ’Formlære’ arbejde med formgivning i et fortrinsvist skalaløst univers hvor der fokuseres på udviklingen af en terminologi for arbejdet med form og formmæssig kvalitet samt anvende denne i konkret formgivning i både todimensionel skitse og tredimensionel model.

Kontekst og formDernæst skal vi på Projektmodul 2; ’Kontekst og Form’ arbejde med konkret forslagsstillelse i en specifik kontekst, hvorigennem I for første gang skal organisere og gennemføre et problembaseret projektarbejde omkring designet af et ’ havnehus’ eller en koloni af havnehuse (detaljeret information om projektmodulernes indhold og opbygning

4


følger på de kommende sider).

Til disse to projektmoduler knytter sig som sagt 3 kursusmoduler; Teori,historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul) Kursusmodul 2; ’Metode og Visualisering 1’ og Kursusmodul 3; ’Teknologi 1’:

Teori Historie og AnalyseKurset ’Teori Historie og Analyse 1’ introducerer grundlæggende begreber og metodikker i relation til problembaseret projektarbejde herunder de videnskabsteoretiske processer der knytter sig til arbejdet med formgivning.

Metode og Visualisering Kurset ’Metode og Visualisering 1’ introducerer teknikker og metoder i relation til det konkrete arbejde med formgivning, kurset starter semestret med den analoge del der handler om ”at lære at se” og tegne hvordan ser vi og tegner en given kontekst og hvordan vi gengiver og formidler vi det. Derudover beskæftiger den andel del af kurset sig med digital fremstilling og visualisering af form. Kurset introducerer ligeledes arbejdet med præsentation og layout.

TeknologiKurset ’Teknologi 1’, giver en grundlæggende introduktion til det vi på Arkitektur & Designuddannelsen kalder tektonisk design, dvs. hvorledes æstetisk, teknisk og kontekstuel viden kombineres i arbejdet med formgivning, herunder en grundlæggende introduktion til statik og styrkelære. (Detaljeret information om kursusmodulernes indhold og opbygning følger på de kommende sider).Semestrets arbejdsbelastning er på 30 ETCS svarende til en arbejdsbelastning på 900 timer for den enkelte studerende. Semestret afvikles via en række kursus- og projektmoduler beskrevet i dette dokument.

Arbejdsbelastningen kan variere gennem semestret og på de enkelte kursus- og projektmoduler. Det er semesterkoordinatorens ansvar i samarbejde med semestrets styregruppe at sikre, den samlede arbejdsbelastning ikke overstige 900 timer. Det bemærkes, at de frie studieaktiviteter er tilbud til den enkelte studerende og ikke en del af den godkendte studieordning.

Semestret indeholder således fem moduler, som hver især eksamineres. Kursusmodulerne er i princippet indbyrdes uafhængige, men tilsammen danner de et væsentligt grundlag for, at den enkelte studerende kan gennemføre projektmodulet. Derfor tilstræbes det, at skemalægningen af kursusaktiviteter så vidt muligt understøtter progressionen i projektarbejdet.

5


Kursusmodul 1 vil fremover benævnes THA1, kursusmodul 2 som MV1, kursusmodul 3 som KM1, og projektmodul 2 som FL1.

Til semesteret er knyttet 3 frie studieaktiviteter, som tilbydes de studerende.

Fri studieaktivitet 1: ’Croquis’ Fri studieaktivitet 2:

’Betonworkshop’

Fri studieaktivitet 3: ’Projektpræsentationsworkshop’

1 ECTS 1 ECTS 1 ECTS

Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået Bestået/Ikke bestået

Læs mere side 71 Læs mere side 73 Læs mere side 75

Disse frie studieaktiviteter supplerer semesterets obligatoriske kursus og projektprogram med en konkret mulighed for den enkelte studerende for at udvikle og udvikle sine evner med udgangspunkt i specifikke materialer og teknikker som har almen relevans for Arkitektur & Design fagligheden. De frie studieaktiviteter afvikles fortrinsvist eftermiddage onsdag og er skemalagt således at alle studerende har mulighed for at deltage i alle 3 frie studieaktiviteter.

I ’Croquis’ trænes den studerende i skitsering efter model, et redskab som er centralt for fagligheden dels i registrering af eksisterende omgivelser og objekter, men også i hurtig og levende kommunikation af design ideer. I ’Betonworshoppen’ er der mulighed for at udvikle og fabrikere et design i fuldskala med udgangspunkt i et konkret materiale, nemlig beton. I ’Projektpræsentationsworkshopen’ er der mulighed i forbindelse med projekteksamensforberedelsen at få konkret vejledning i professionel opsætning, layout og oplimning af plancher samt udformning af modeller.

6


3 Semestret modulære afviklingSemestrets moduler afvikles efter følgende principielle skabelon. Kurserne er flettet så de indgår i hovedprojektet formlære bliver delt op i fire dele metode og visualisering er delt op i to Teknologi er delt i to faser og Teori, historie og analyse bliver fordelt i mindre dele ud over hele semestret således at de underbygger arbejdet med hovedprojektet. Alt er afhængig af lokalefordelingen som er en kabale der løses tættere på semesterstart.

September Oktober November December Januar

36 37 38

39 40 41

42 43 44

45 46 47 48 49 50

51 52 1 2 3 4 5

Projektmodul 1: Kontekst og form

E

Projektmodul 2: Form 1-4

1 2 3 4

E E E E

Teori, historie og analyse 1 - Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (5 ECTS kursusmodul)

E

Kursusmodul2: Metode ogvisualisering 1 – analog og digital1. analog

Kursusmodul 2: Metode ogvisualisering 1 – analog og digital2 digitalt

E E

Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktionog materialer

E

Betonworkshop E

Croqouis E

7


Præsentation og formidling

36 37 38 39 40 41 42

43 44 45 46 47

48 49 50 51

52 1 2 3 4 5

Studenterbelastning er 900 timer pr. semester:


5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 12x2x45 min 18 t

Teoretiske øvelser 12x45 min 9

Forberedelse 12x2 t 30 min 30

Praktiske øvelser/workshops

3 dage af 8 timer + forberedelse

48

Ekskursioner 1*8 t 8

Projektarbejde

I alt 95

Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital

5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 40

Teoretiske øvelser 40

Forberedelse 40

Praktiske øvelser 10

Ekskursioner 10

Projektarbejde 10

I alt 150

Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer

5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 8x2x45 min 12


Forberedelse 40


Ekskursioner -

Projektarbejde 10

I alt 10

Projektmodul 1: Kontekst ogform

10 ETCS

300

Forelæsninger 6x2x45 min 9 t


Forberedelse 40

8


timer Praktiske øvelser 10

Ekskursioner 14 14 t

Projektarbejde 250

I alt 330

Projektmodul 2: Formlære 1 5 ETCS

150 timer

Forelæsninger 40


Forberedelse 40


Ekskursioner 10

Projektarbejde 10

I alt 90

4 Tidsplan 2011

Forbehold for skemaændringer. Tjek altid semesterskema på hjemmesiden.

Der skal føres referat til alle styregruppemøder. En udvalgt studenterrepræsentant (typisk næstformand) skriver dette referat, som efterfølgende godkendes af koordinator og fremsendes til semestersekretær samt Studienævnet for Arkitektur og Design ([email protected]).

Dato Milepæl, deadline, andet Lokale

01. sep. 2011 Semesterstart – Velkommen til A&D Toldboden

06 sep. Gruppedannelse

13 sep. Styregruppemøde 1

11. Okt. Styregruppemøde 2

11. Okt. Ministudietur til Louisiana

8. Nov. ’TEK1’ kursusmodulaflevering/evaluering

15. Nov. Styregruppemøde 3

9


mailto:[email protected]

21. Nov. Statusseminar

02.Dec. ’MV1’ kursusmodulaflevering/evaluering

06. Dec. Styregruppemøde 4

20. Dec. Projektaflevering ’Kontekst & Form’ Semestersekretær

03. Jan 2012 ’THA1’ kursusmodulaflevering

6. – 20. Jan Projekteksamen ’Kontekst og Form’

03 feb Styregruppemøde 5 - Semesterevaluering

Der planlægges følgende møder for Semesterkoordingering i forbindelse med semesterafviklingen

- For P0 afholdes 2 møder; et før studiestart og et lige før eksamen. Der er mødepligt for alle involverede:Semesterkoordineringsmøde 1: ti 23-08-2011, kl. 15.00Semesterkoordineringsmøde 2: ti 20-09-2011, kl. 15.00

- For P1 afholdes 3 møder; et før modulstart, et midt i forløbet relateret til statusseminar og et umiddelbart inden eksamen:

Semesterkoordineringsmøde 3: ti 04-10-2011, kl. 15.00Semesterkoordineringsmøde 4: ti 15-11-2011, kl. 14.00Semesterkoordineringsmøde 5: ti 10-01-2012, kl 15.00

10


5 Kontaktliste

Funktion Person Email

Semesterkoordinator Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]

Semestersekretær Marianne Krause Lauersen [email protected]

Projektmodul 1: Kontekst og form

ECTS Koordinator Email

10 Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]

Adjunkt, Marie Frier [email protected]

Vejledere Faglige kompetencer

Ole Verner Pihl Lektor

Marie Frier Hvejsel

Ajunkt http://personprofil.aau.dk/profil/112289

Claus Bonderup Professor

Louise Møller Adjunkt

Nicolai Stinø Lektor


ECTS Kursusholdere Email

5 Lektor, Lars Botin [email protected]

PhD Studerende, Line Marie Bruun Jespersen

Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital


5 Lektor, Ole Verner Pihl [email protected]

Undervisningsassistent, Jakob Sabra

[email protected]

11





http://personprofil.aau.dk/profil/112289







Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer


5 Professor, Poul Henning Kirkegaard

Adjunkt, Marie Frier Hvejsel [email protected]

Projektmodul 2: Formlære 1


5 Lektor, Thomas Arvid Jaeger

Lektor, Peter Mandal Hansen

Lektor, Nicolai Steinø

12



6 Projektmodul 2: Formlære 1

5 ETCS Form Studies 1

Koordinator Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Thomas Arvid Jaeger

FormaliaStudieordning s. 13

ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser.

MålModulet introducerer den studerende til grundlæggende viden ogmetoder til at analysere, forstå, beskrive og skabe form samtreflektere over æstetiske udtryk og virkemidler. Der arbejdes medmodeller og skitsering. Modulet skal give den studerende mulighed forat øve det kreative arbejde med form i et fortrinsvis abstrakt ogskalaløst form-univers, herunder skal den studerende arbejde medtodimensionelle strukturer og overflader samt tre-dimensionelle,former med fokus på objektet. Modulet introducerer grundlæggendeterminologi indenfor form- og kompositionslære og begreber somproportion, helhed og detalje, harmoni og forskel, syntaks samtbelyser sammenhængen mellem form, model, æstetik og materialer.

Studerende, der gennemfører modulet:

Viden: Skal have grundlæggende kendskab til principper indenfor

visuel æstetik og den grundlæggende terminologi i formlære Skal kunne redegøre grundlæggende for formanalytiske

metoder Skal have kendskab til skråprojektion, retvinklet afbildning og

skitsering som arbejdsredskab

Færdigheder: Skal kunne lave en model, hvor form, materialer og

bearbejdning har visuel kvalitet og kunne anvende begreber til at beskrive form

13


Skal på et grundlæggende niveau kunne skitsere og skabe 2- og 3-dimensionelle strukturer og objektformer

Kompetencer: Skal demonstrere forståelse for grundlæggende

kompositionslære inden formlære og æstetik Skal kunne foretage enkle formmæssige analyser og anvende

principperne i egne modeller Skal kunne gennemføre en formmæssig intention på enkelt

niveau og kunne formulere sig omkring oplevelsen af æstetisk udtryk

Litteratur Primær litteraturOplæg til hver enkelt workshop.

Modsætninger: Praksis.

Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm

Aflevering Krav1. Hver af de 3 skalaløse workshop har veldefinerede

afleveringskrav, som udleveres ved workshoppens begyndelse. Aflevering/præsentation sker ved et fremlæggelsesseminar ved workshoppens slutning. Opgaverne skal løses inden for den afsatte tid. Det kan både være tegninger eller modeller.

2. Den første workshop forudsætter aktiv deltagelse og skitsering, men har ingen krav om aflevering.

Omfang 1 Workshop: Deltagelse 2 Workshop: Tegninger/mønstre 3 Workshop: Modeller 4 Workshop: Tegninger og modeller

Dato

Prøveform Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den enkelte studerendes plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes, at den studerende løbende har deltaget aktivt i workshops og evalueringsseminarer.Prøven er bygget op, så hver workshop afsluttes med et fremlæggelsesseminar , hvor præstationen indgår i den samlede vurdering.

14


Afvikling Undervisningsform og antal enheder.

Fra studieordning:Individuel workshop med oplæg og evalueringsseminarer.

Indhold Generelt om projektetmodulets indhold

Miniprojektet er delt op i 4 forløb af en uges varighed. De 3 første forløb er placeret så de bedst muligt understøtter hovedprojektets tema og projektudvikling, således at de studerende vil kunne overføre og anvende viden fra miniprojektet til hovedprojekt. Det sidste forløb ligger efter projekteksamen og behandler komposition af den sammensatte geometriske form og den udbygger de formmæssige og kompositoriske kompetencer.

1. WORKSHOP RUM/PERCEPTION

2. WORKSHOP FORM, TEKSTUR OG MØNSTER

3. WORKSHOP METAMORFOSER.

4. WORKSHOP MASSE OG STRUKTUR

6.1 Kursusbeskrivelser

Note .

Kursusgang 1

Rum og Perception

Kursustype Workshop

Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiMette Milling

Indhold Oplæg om perception/rum/indretning (indkodning/afkodning – eksempler på hvordan ”de fleste” opfatter verden omkring os (retninger vi ser i, om hvordan vi overskuer verden) – om masse/afstande (herunder om 60 cm-modul) – om anvendelsen af polariteter)

Litteratur Primær litteratur

15


Beskrivelse af workshop fra kursusholder

.

Kursusgang 2

Workshop i Mønstre

Kursustype Workshop

Kursusholder Eksempel:LektorNicolai Steinø Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi

Indhold Forløb A: Mønstre

Forløb A indeholder tre øvelser. Hver øvelse introduceres gennem et fælles mundtligt oplæg. Dernæst udføres øvelsen og resultatet fremstilles og præsenteres ved en fælles præsentation.

Øvelse 1: Mønstersafari

Introduktion til mønstre og de 4 isometriske flytninger, Nicolai Steinø

I grupper af 2 personer går de studerende på mønstersafari i Aalborg centrum (udendørs og indendørs) og fotograferer mønstre i omgivelserne (eks. murstensforbandter, flisebelægninger, facademønstre, tapeter, tekstiler, mv.). Hver gruppe udvælger tre mønstre der gentager sig på forskellig måde.

Øvelse 2: De 17 symmetrigrupper

Introduktion til de 17 symmetrigrupper. Nicolai Steinø

Øvelse 3: Fremstilling af egne mønstre

Introduktion til fremstilling af egne mønstre. Nicolai Steinø

Alle studerende affotograferer deres plancher fra øvelse 1, 2 og 3. Selve plancherne ophænges. Hver studerende forsøger at finde eksempler på mønstre der svarer til deres egne blandt de andres afleveringer. Disse eksempler affotograferes. Fotos af egne og andres plancher uploades efter nærmere angivne retningslinier.

Præsentation af workshoppens resultat.

16


Litteratur Primær litteraturLitteratur til forløb A (foreløbig):

Jensen, Allan Bergman (1999) "Symmetrier, mønstre og tesseleringer med The Geometer's Sketchpad". http://elevunivers.dk/lru/geometer/tess/index.htm

Müller, Ida Marie (s.d.) "Tesselering med polygoner". http://www.idamarie.dk/download/Regulære%20polygoner%20med%2017%20symmetrier.pdf

Tiedemann, Anker (2009) "De 17 tapetmønstre i Alhambra-paladset". I Anker Tiedemann: Pythagoras' Firkant. Nordby: Matematik

Sekundær litteraturHer angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Kursusgang 3

Metamorfoser Øvelser med grundlæggende arkitektoniske begreber

Kursustype Workshop

Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiPeter Mandahl Hansen

IndholdMETAMORFOSER er et kort, men intenst undervisningsforløb, der gennem workshopøvelser introducerer til arbejdet med form og det arkitektoniske rum. I den arkitektoniske formgivning kan man udlede to fundamentale principper til at danne rum: rum kan dannes ved at udhule et massivt volumen – eller rum kan dannes ved opstabling af en søjle/bjælke – i kombination med plade/skivestruktur. Konstruktion af bygninger med søjle- og pladeprincippet har særligt domineret som byggeprincip i den 20. århundredes moderne arkitektur, mens den klassiske arkitektur i princippet kan siges at danne rum ved udhulning af det massive volumen. I workshoppen skal du i abstrakt form undersøge de form- og rumdannende potentialer i arbejdet med grundformerne volumen, plade og stang – og kombinationer af disse. Workshoppen er bygget

17


http://www.idamarie.dk/download/Regul%C3%A6re%20polygoner%20med%2017%20symmetrier.pdf

http://www.idamarie.dk/download/Regul%C3%A6re%20polygoner%20med%2017%20symmetrier.pdf

http://elevunivers.dk/lru/geometer/tess/index.htm

op med mindre øvelser, der i forlængelse af hinanden og med stigende kompleksitet, træner iagttagelse, studie og arbejde med form, rum og struktur i arkitektur. Det er formålet med workshoppen:- at introducere til centrale form- og rumbegreber- at opbygge et nuanceret sprog til at beskrive, analysere og kommunikere rum, form og formmæssige transformationer- at introducere til metoder i den arkitektoniske formgivning- at studere og arbejde med det arkitektoniske rums gestaltning og udtryk Øvelserne har nogle forholdsvis stramme ydre betingelser, som sikrer nemlig en afgrænsning af det formmæssige arbejdsfelt, så du kan komme dybere ned i form- og rumstudierne, og så at dine opgavebesvarelser umiddelbart kan sammenlignes med tilsvarende besvarelser og dermed diskuteres med andre. I øvelserne er det den undersøgende proces, hvor du forfølger former du skaber på dit arbejdsbord, der er vigtig.

Litteratur Primær litteraturOpgaveformulering fra kursusholderPierre von Meiss: Elements of architecture, Kapitel 6: “Space”, s. 100 – s. 131

Sekundær litteraturGeoffrey H. Baker: Le Corbusier, an Analysis of Form

Francis D.K. Ching: Architecture: Form, Space and Order

Lise Gotfredsen: Billedets formsprog

Steen Eiler Rasmussen: Om at opleve arkitektur

Kursusgang 4

Geometrisk form: Masse og struktur

Kursustype Workshop

Kursusholder Th. Arvid JaegerLektorInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi

18


Indhold Kurset vil fokusere på at sætte geometrisk retlinet form ind i en systematik som giver mulighed for at arbejde mere bevidst med form, komposition og æstetik.

Workshoppen er opbygget således at man stifter bekendtskab med forskellige formuniverser,(som f.eks. lodret og vandret, lodret og skrå, skrå og skrå) hvor man udfører kompositionsøvelser med nogle bestemte formmæssige krav og begrænsninger. Meningen er at træne den studerende sans for komposition og form – og evnen til at fortolke og omfortolke en komposition.

En andet vigtigt aspekt er det bevidste arbejde med formmæssige kontraster, som er et af de mest markante virkemidler indenfor kunst og arkitektur. Oplæg, øvelser og litteraturen til kurset vil belyse dette. Udgangspunktet er naturformer, som skal ”dekomponeres” til forskellige typer af geometrisk form som spænder fra det strukturelle, (dvs. gitteret) til det massive (dvs. det kubiske).

Der skal arbejdes i model og tegning.

Litteratur Primær litteraturModsætninger: Arkitektur: Masse og struktur, Geometrisk og organisk form, (afsnit om geometrisk form), Lodret og vandret – og skrå, symmetri og asymmetriobligatoriske.Husk at angive sidetal/kapitler.


19


7 Projektmodul 1: Kontekst og form 10 ETCS Context and form

Herunder er først studieordningens mål og bestemmelser vedrørende semesteret angivet. Disse danner referencerammen for eksamination af projektmodulet. Det er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af projektmodulet, at de studerende igennem semestret arbejder systematisk på at opnå den viden, de færdigheder, og de kompetencer som forventes gennem studieordningen.

Efterfølgende (i afsnit 7.6) gives en nærmere beskrivelse af projektmodulets tema, forløb og forventninger.

7.1 FormaliaStudieordning s. 17-18

ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser.

MålVia modulet får de studerende mulighed for at lave forslag til udformning af rum eller objekter i en mindre skala og kendt sammenhæng, for eksempel et produkt eller en bygning. Modulet skal gøre den studerende bekendt med grundbetingelserne for konkret forslagsstillelse med udgangspunkt i en problemstilling, samt træne registrering, analyse, udvikling af arkitektonisk og designmæssig kvalitet. Det tilstræbes, at hver gruppe har et fælles tema, som undersøges og belyses i fællesskab, men at hver enkelt studerende udarbejder et selvstændig forslag. Modulet rummer også udvikling af kompetencer i relation til samarbejde, læring og projektmanagement, som belyses gennem oplæg og vejledning.


Viden: Skal kunne afgrænse og redegøre for viden til brug ved

udarbejdelse af projektforslag for et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet

Skal kunne demonstrere viden om principperne for dobbelt retvinklet projektion i analoge og digitale repræsentationsfomer

Skal kunne demonstrere viden om grundlæggende formmæssige kvaliteter og være i stand til at formidle sådanne kvaliteter i eget projektforslag

Færdigheder Skal kunne identificere og beskrive problemer og potentialer for

20


udvikling af et forslag til et produkt eller en bygning af begrænset kompleksitet med udgangspunkt i givne rammer

Skal selvstændigt kunne udvikle forslag til et produkt eller bygning på baggrund af en kombination af enkle givne og selvstændigt udviklede rammer

Skal kunne anvende fagets grundlæggende analoge i samspil med digitale visualiseringsmetoder til at udvikle og formidle eget projektforslag

Kompetencer Skal kunne reflektere over eget arkitektur- og designforslag

indenfor et emne af begrænset kompleksitet i en forud specificeret kontekst

Kunne organisere, gennemføre og reflektere over problembaseret projektarbejde

7.2 Litteratur

Primær litteratur”Modsætninger. arkitektur”. (2011) Thomas Jaeger. Person. ”Modsætninger. teorier”. (2011) Thomas Jaeger. Person.

”Fra de første arbejderhaver til nutidens kolonihaver” af Bente Jensen på adressen: http://www.sns.dk/byer-byg/skuret/helepubl.htm

Lamberth, Lena (2001): En plads i solen: glimt af dansk kolonihaveliv, København

Andersen, Kirsten (1997): Strandhaven: et kolonihaveområde bliver til lav, tæt boligområde, Dansk Byplanlaboratorium

Verdenskendte arkitekter (1996): Kolonihaven – the international challenge, Rhodos

Sekundær litteraturFloris, Lene (2001): Havens Huse: eksempler 1700-2000, Thanning& AppelAndersson, Sven-Ingvar og Høyer (2001): C. Th . Sørensen – en havekunstner, Arkitektens Forlag

Lund, Annemarie (2000): Guide til dansk havekunst år 1000-2000, Arkitektens Forlag

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen (2000): Paradisets Have: debatoplæg om kolonihavernes fremtid, Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen

21


7.3 Aflevering

KravProjektgruppen skal ved projektaflevering aflevere følgende: Projektrapport på max 80 sider. Tekstdelen i rapporten må maksimalt udgøre 40 % af rapporten resten udgøres af tegninger, fotos og andre illustrationer. Projektrapporten skal dokumentere projektarbejdsprocessen og præsentere gruppens individuelle og fælles designforslag.

Projektrapporten skal være i format 180 x 290 mm og skal indeholde: Beskrivelse af problemfelt og problemformulering Kontekstanalyse samt analyse af referenceprojekter Metodebeskrivelse Beskrivelse af designproces i ord og tegninger/fotos etc. Designpræsentation Refleksion af proces og produkt. Konklusion

Designpræsentation skal indeholde følgende tegningsmateriale: Præsentation af de individuelle ’havnehuse’ præsenteres på

maksimalt 2 opslag (4 sider). Denne skal indeholde perspektivtegninger og målfaste tegninger af de individuelle ’ha(v)nehuse’, plan, snit og opstalt i 1:50 samt en detalje i 1:20.

Præsentationen af den fælles bebyggelsesplan for ’kolonien’ skal præsenteres på maksimalt 5 opslag (10 sider). Denne skal indeholde perspektivtegninger og målfaste tegninger af den fælles bebyggelsesplan for ’kolonien’ i 1:100 med detaljer og i 1:200 med konteksten.

Til eksamen skal projektgruppen medbringe: Fælles skitser og arbejdsmodeller der dokumenterer

designprocessen omkring udviklingen af ’kolonien’.. Præsentationsmodel af den fælles udarbejdede

bebyggelsesplan for ’Kolonien’ i målestok 1:200, dvs. med kontekst. Konteksten skal udarbejdes i lys grå bogbinderpap og de enkelte ’havnehuse’ hvid pap.

Præsentationsplanche i A0 format

Til eksamen skal den individuelle studerende medbringe: Portfolio indeholdende noter, skitser og modeller fra

projektforløbet, herunder tegninger fra ’1 tegning om dagen’. Herigennem skal den studerende præsentere, hvad udbytte denne har fået af det aktuelle semester.

Præsentationsmodel af det individuelt udarbejdede designforslag til et ’havnehus’ i målestok 1:50. Modellen skal udarbejdes i hvidt 2 mm modelpap og klar plexiglas.

22


Efter eksaminationen afleveres 1 stk. A0-planche til semestersekretær Marianne Krause Laursen, indeholdende:

Navne Semester År Projekttitel Synopsis Sammendrag af projektet min. 300 ord Illustrationer.

OmfangI projektbeskrivelsen herunder følger en detaljeret beskrivelse af omfanget af ovenstående afleveringskrav. Se endvidere Bilag 4: Generelle afleveringskrav.

DatoProjektafleveringen finder sted d. 20. december 2011 til semestersekretær Marianne Krause Laursen.

Projekteksamensperioden strækker sig fra d. 1/9 til d. 30/1 Jan. 2012

7.4 Prøveform

Version E2 – projektmodul, ekstern censurModulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i skriftligt materiale, typisk en fælles (eller undtagelsesvist: individuelt udarbejdet) projektmodulrapport (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende). Det forudsættes endvidere, at den studerende løbende har deltaget aktivt i evalueringsseminarer o.l.

Prøven indledes med en fremlæggelse/projektafslutning af max. 45 minutters varighed, hvor alle projektgruppens medlemmer deltager og fremlægger det samlede projekt, med ligelig deltagelse af projektgruppens medlemmer. Herefter eksamineres de studerende enkeltvis i projektet jf. eksamensordningen (Eksamensordningen kan ses i sin fulde længde: http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf). I praksis vil der, alt afhængigt af gruppestørrelse, være ca. 15 min. pr. studerende, da der også skal være tid til votering. Studieordningens bestemmelser for projektmodulet og nærværende studievejledning danner det formelle grundlag for eksamen. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af rapporten og den mundtlige præstation.

Hovedvejleder og ekstern censor er medvirkende i prøven sammen

23


http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf


med eksaminanden.

Der gives karakter efter 7-trins skalaen.

7.5 NoteEventuel materialeliste, hvis der skal anskaffes materialer i forbindelse med semestret til eventuelle fælles/introducerende workshops. Andre brugbare informationer/noter kan også tilføjes.

7.6 Projektbeskrivelse: ’Kolonihavnehuset’ eller ”Havnehuset”

Indhold og tema

I dette afsnit beskrives og uddybes projektmodulet. Dette indebærer først et fokus på modulets tematiske oplæg og de generelle forventninger til modulet. Efterfølgende ses nærmere på kravene til selve projektarbejdet og særligt de elementer, som de studerende forventes at producere i forbindelse med udarbejdelsen af en projektrapport.

Tema: En koloni af små huse i havnenSom angivet i Studieordningen repræsenterer kursusmodulet ’Kontekst og Form’ Jeres første egentlige Arkitektur og Design faglige projekt, hvor I skal organisere og gennemføre problembaseret projektarbejde i grupper og samtidigt udvikle jeres individuelle evne til at arbejde kvalificeret og selvstændigt med konkret og kontekstuel formgivning.

Med titlen ’Kolonihavnehuset’ tager projektmodulet udgangspunkt i en kendt typologi, nemlig kolonihavehuset, men indplacerer og søger at gentænke dette i en ny kontekst; et havneområde. Konteksten for det konkrete projekt er en lille mole ved ’Limfjordsværftet’ her i Aalborg, dvs. en kontekst hvor I har mulighed for at lave konkrete registreringer på stedet som et led i en analyse af dettes kvaliteter som I skal indtænke i udarbejdelsen af et konkret forslag til et ’Kolonihavnehus’.

5 moderne kolonihavehuse på LouisiannaRundt om i haven på Louisianna har fem internationale arkitekter, Dominique Perrault (F), Aldo Rossi (I), Ralph Erskine (S), Josef Paul Kleihues (D) og Heikkinen & Komonen (SF) nyfortolket og designet

24


hver deres idé om et kolonihavehus på 7 m2. Det er der kommet fem usædvanlige og meget forskellige byggerier ud af. Alle projekter er nutidige udgaver af den gamle arbejderklasses kolonihavehus, gentænkt og trukket i nye retninger.

Byen mellem diversitet og konformitet Kolonihavehuset opstod oprindeligt som en mulighed for byens helt almindelige arbejdende borgere til at kunne få adgang til attraktive rekreative områder i umiddelbar nærhed til byen, der ellers ville være forbeholdt dele af befolkningen der havde råd til at erhverve sig og bebygge disse. Med projektet ’Kolonihavnehuset lægges der an til en diskussion af udnyttelsen af byens havneområde, der netop i disse år gennemgår en omfattende transformation, med opførelse af store prestigebyggerier som Utzon Center, Musikkens Hus, eksklusive lejlighedskomplekser, restauranter, havnepromenade og havnebad. Denne transformation af Aalborgs tidligere primært industrielle havnearealer kan ses som et eksempel på en helt generel urban tendens der pågår i mange andre europæiske byer såsom København, Hamborg, Rotterdam Oslo etc. Hvordan sikres det at havnemiljøet bliver tilgængeligt for alle samfundslag? Hvordan ser et Kolonihavnehus ud? Hvad laver man der?

Refortolkning af den folkelige minimalbolig Hvor Kolonihavnehuset traditionelt har været omkranset af hække sådan kan Kolonihavnehusene måske danne et rum omkring sig som er tilgængeligt og kan udnyttes på en helt ny måde; til parkour, til sommergrill, til små dyrkningshaver, udsigtspunkter, platforme til lystfiskeri etc. etc. Under projektmodulet arbejder I i projektgruppen med ’Kolonihavnehuset’ i den konkrete kontekst på molen ved Limfjordsværftet som et fælles tema som I skal undersøge og belyse i fællesskab. Indenfor dette fællesskab skal hver enkelt studerende udarbejde et selvstændigt forslag til et ’Kolonihavnehus’, men I skal forholde gruppens huse kontekstuelt til hinanden som en ’Koloni’.

’Koloni’ (gruppearbejde) Kolonien skabes i fælleskabSom en del af det fælles arbejde med udarbejdelse af en plan for ’Kolonien’ som hele skal I i gruppen fælles arbejde med udarbejdelsen af en plan for kolonien, dvs. en urban ’bebyggelsesplan’ i miniudgave.

Havneområder og kystlinie skal efter dansk lovgivning være offentligt tilgængelige, derfor skal I tænke og udvikle ’kolonien’ og de enkelte ’Kolonihavnehuse’ som del af et offentligt rum som alle har adgang til. I den sammenhæng er det således vigtigt at uderummet bearbejdes i ligeså høj grad som interiøret i de enkelte ’Kolonihavnehuse’ og at I bevidst arbejder med at udvikle strategier for udnyttelsen af rummet imellem disse. De enkelte ’huse kan tænkes koblet i ’par’ eller at danne større strukturer og pladsdannelser i fællesskab der belyser og udvikler specifikke kvaliteter i uderummet.

25


Der er således en række overordnede krav som ’Kolonien’ skal overholde: - ’Kolonien’ skal tilsammen danne et attraktivt og offentligt byrum i miniskala- ’Kolonien’ skal understrege og fremhæve de kvaliteter som havnemiljøet har.- ’Kolonien’ skal udgøre en for projektgruppen fælles bebyggelsesplan

’Havnehus’ (individuelt arbejde) Du laver dit eget hus Indenfor det fælles arbejde med formgivning af en bebyggelsesplan i miniskal for en ’koloni’ af havnehuse skal hver enkelt studerende selvstændigt designe et ’Kolonihavnehus’.

Dit hus er som et møbel alle detaljer har betydningOverordnet udgør ’Kolonihavnehuset’ ligesom ’Kolonihavehuset’ et hus i miniskala, et lille hus der meget præcist ned i mindste detaljer afspejler beboeren/beboernes interesser og passion. Målgruppen for ’Kolonihavnehuset’ er i dette tilfælde dig selv som individuel studerende ligesom projektgruppen er målgruppe for ’Kolonien’ som hele. Det vil sige at du i formgivningen af huset skal indtænke og søge at afspejle dine egne interesser og ideer for brugen af havneområdet som rekreativt koloniområde.

Forestiller du dig at du i brugen af huset vil tegne, fiske, dyrke havebrug eller gastronomiske eksperimenter, fordybe dig i dine yndlingsbøger eller bare indrette et helt særligt udkigspunkt hvorfra

26


man ved ophold i dit ’havnhus’ får et helt særligt blik på byen og vandet. En af forudsætningerne for at arbejde med et sådant hus i mini-skala (i dette tilfælde må huset maksimalt være på i alt 10 m3) er at arbejde intensivt med udnyttelsen af hele voluminet herunder at inddrage både vægge, loft og gulvflader i møbleringen af huset. I bestemmer hver især selv hvordan i formgiver voluminet, der i princippet kan tage form som et højt tårn, en komprimeret kube eller en vinkel der skaber et ydre gårdrum, men formen skal være begrundet i jeres æstetiske ide om huset brug, analyse af konteksten og tekniske viden om stabilitetsprincipper.

Huset er en forlængelse af kroppen det har personlighedI forlængelse af gruppearbejdet omkring udformningen af ’kolonien’ skal hvert enkelt ’havnehus’ beskrive noget om dig som person, i kraft af sin form og indretning. Det skal derfor udformes et produktdesign som understreger husets ide og husets brug. Dette kunne være f.eks. være en grill, grillværktøj, haveredskaber, fiskestænger, en læsestol, en solvogn, en hængekøje, tegneredskaber eller køkkenredskaber til brug under de gastronomiske eksperimenter. Hovedsagen er at produktet fortæller noget om dig og din måde at bruge 'havnehuset' på. Huset skal således indeholde en detalje i møbelskala som i bearbejder yderligere og som understreger husets ide og funktion det kunne være en arbejdsplads, en reol, en hvileplads, et udkigspunkt, et udekøkken.

27


I skal prøve at tænke ’havnehuset’ som en forlængelse af kroppen hvor hele bygningskroppen er aktiveret som et møbel i både interiør og eksteriør. Der er en række overordnede krav som hvert enkelt ’havnehus’ skal overholde: - ’Havnehuset’ må maksimalt have et rumfang på 10 m3.- ’Havnehuset’ skal danne inde såvel som uderum af arkitektonisk kvalitet.- ’Havnehuset’ skal indeholde et produktdesign. - ’Havnehuset’ skal indeholde en specifikt bearbejdet detalje i møbelskala.

Luftfoto af projektområdet.

Læringsmål/ Problembaseret projektarbejdeSom beskrevet ovenfor i den overordnede beskrivelse af den modulære opbygning af semesteret skal I under projektmodulet ’Kontekst og Form’ arbejde med konkret forslagsstillelse i en specifik kontekst, hvorigennem I for første gang skal organisere og gennemføre et problembaseret projektarbejde omkring designet af et ’Kolonihavnehus’. Overordnet skal I således arbejde med problembaseret projektarbejde, hvilket vil sige at I som led i projektets indledende fase skal udarbejde en problemformulering projektarbejdet skal struktureres omkring. En sådan problemformulering skal tage udgangspunkt i en analyse af den kontekst som projektet indplaceres,

28


i dette tilfælde havneområdet ved ’Limfjordsværftet’ hvor ’Kolonihavnehusene’ tænkes opført.

Som beskrevet ovenfor er projektarbejdet generelt bygget op som et gruppearbejde hvor gruppen arbejder med ’Kolonihavnehuset’ og den specifikke kontekst ved ’Limfjordsværftet’ som fælles tema, men det rummer også en del som skal løses individuelt idet hver enkelt studerende skal udarbejde et konkret forslag til et ’havnehus’ som en integreret del af gruppens fælles ’koloni’. Det er medlemmerne i projektgruppens fælles ansvar at strukturere og gennemføre projektarbejdet ligesom det er den enkelte studerendes individuelle ansvar at strukturere og gennemføre den del af projektet som skal løses individuelt.

I det følgende gives en kort introduktion til det metodemæssige indhold i opbygningen af et sådant problembaseret projektarbejde, herunder de elementer som en indledende analyse frem mod udarbejdelsen af en egentlig problemformulering indeholder.

MetodeSom beskrevet øverst i studievejeledningen er arbejdet med udvikling af et konkret designforslag afhængigt af, at vi som formgivere mestrer at sammenholde og kombinere æstetisk, teknisk og kontekstuel viden i arbejdet med form. Idet vi når det gælder form (uanset skala) ultimativt har at gøre med objekter der opleves subjektivt og der således i princippet kan være flere svar på samme problem, findes der imidlertid ingen endegyldig metode for hvorledes dette arbejde udføres. Det er således den enkelte projektgruppe og individuelle studerendes selvstændige ansvar at udvikle rammerne for projektarbejdet. Det metodiske og videnskabelige element i projektarbejdet består således i bevidst at strukturere dette arbejde med at kombinere æstetisk, teknisk og kontekstuel viden; det vil sige at være bevidst om hvilken rolle de enkelte dele i projektarbejdet spiller, herunder hvorfor og på hvilken måde de er relevante. Herunder gives et par eksempler på æstetiske, tekniske og kontekstuelle elementer som kunne indgå i projektarbejdet.

KontekstI udarbejdelsen af en problemformulering for projektarbejdet indgår en detaljeret analyse af den kontekst som projektet tænkes indplaceret i, her skal I være opmærksomme på at denne kontekst ikke kun udgør stedet i fysisk forstand men også er historisk, samfundsmæssig og kulturel. Eksempler på kontekstuelle aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;

- Studier af kolonihavens historie, hvordan opstod ’Kolonihaven’, hvad var dens funktioner og kan der drages paralleller til i dag?- Studier af havneomdannelse i andre byer, herunder en kritisk

29


stillingtagen til havnens fremtidige brug, hvad er havnens funktion for byen og for de enkelte borgere? - Analyse af den specifikke kontekst ved ’Limfjordsværftet’ herunder eksisterende bygninger og bygningstypologier i området, bevægelsesmønstre, sigtelinier, landmarks mv. - etc.

TeknikDet kræver teknisk viden at udnytte materialeegenskaber og konstruktionstypologier på en måde så disse understøtter den formmæsige og æstetiske ide med et værk, desuden er arbejdet med formgivning i en given kontekst underlagt love og normer som vi som formgivere skal forholde os til og udnytte bedst muligt. Eksempler på tekniske aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;

- Konstruktive, miljømæssige og materialetekniske overvejelser, herunder eksempelvis modelstudier i relation til stabilitet.- Bearbejdning af samlingsdetaljer i relation til materialeegenskaber.- Studier og inddragelse af lovgivningstekniske rammer og normer.- etc.

ÆstetikEthvert design er resultatet af en stærk ide om hvilken oplevelse ’formen’ skal bibringe brugeren; det vil sige at vi som arkitekter/designere har en konceptuel ide og vision for designet. En sådan ide er et resultat af en forståelse og stillingtagen til både tekniske og kontekstuelle elementer i projektarbejdet men også af en individuel æstetisk forståelse for form som I hver især skal begynde udvikle ligesom i skal udvikle jeres evne til at kommunikere en sådan ide. Eksempler på æstetiske aspekter som kan inddrages i projektarbejdet kan således være;

- Analyse af referenceprojekter- Konceptuel skitsering på projektområdet- Erindringer og tidligere erfaringer med oplevelsen af form- etc.

Til trods for den noget skematiske fremstilling af eksempler på æstetiske, tekniske og kontekstuelle elementer som kunne indgå i projektarbejdet skal I være opmærksomme på at disse er indbyrdes forbundne og derfor skal integreres i designprocessen. Det er vigtigt at I allerede tidligt i processen begynder at skitsere på det egentlige designforslag, skitseringsprocessen kan på denne måde anses som en del af analysearbejdet hvor I løbende afprøver forskellige løsninger alt imens I bliver mere og mere præcise i arbejdet med problemformulering og løsning.

I det følgende gives en introduktion til hvorledes de til semesteret hørende kursusforløb understøtter og forventes anvendt i

30


projektarbejdet.

Proces og kursusrelationKursusmodulet ’Teknologi 1’ understøtter især den tekniske dimension af projektarbejdet , herunder arbejdet med relationen imellem form, konstruktion og materiale. Kurset afholdes i starten af semesteret og afsluttes primo november hvor det i relation til projektarbejdet omkring ’Kolonihavnehuset’ vil være oplagt (og forventes) at denne viden anvendes i projektarbejdet således at der opnås et integreret arbejde med teknik, herunder stabilitetsprincipper og konstruktionstypologier i projektarbejdet. (se nedenstående kursusbeskrivelse).

Kursusmodulet ’Metode og Visualisering 1’ understøtter især den æstetiske dimension af projektarbejdet hvorigennem der opnår konkrete færdigheder indenfor både analog og digital fremstilling og layout. Dette kursus afsluttes primo december i netop den fase af projektarbejdet hvor I skal til at visualisere og præsentere egne arbejder og dermed direkte kan (og forventes) at anvende den i kurset tilegnede viden.

Kursusmodulet ’Teori, Historie og Analyse 1’ understøtter især den kontekstuelle dimension af projektarbejdet, herunder læring omkring strukturering af projektarbejde. Kursets indhold er i høj grad videnskabsteoretisk og har til formål at opøve de studerende i at analysere og reflektere over projektets indhold og opbygning herunder bevidst og metodisk at inddrage referenceprojekter, litteratur og andre kilder som dokumentation for projektarbejdet. Kurset afsluttes primo januar med en skriftlig opgave som giver den enkelte studerende mulighed for at reflektere of projektforløbet inden den egentlige projekteksamen medio og ultimo januar.

120 verdnerForuden kurserne arbejder vi i projektmodulet 2 ’Kontekst og Form’ videre med det individuelle potefolio arbejde omkring ’en tegning om dagen’ og ’120 verdener’ som introduceredes under projektmodul 1 ’Formlære’.

1 tegning om dagenUnder projektet skal hver studerende ligesom under Projektmodulet ’Formlære’ fortsat dokumentere deres designproces og konkrete skitseringsmæssige evner ved udarbejdelse af minimum 1 tegning om dagen. Tegningerne falder inden for tre kategorier; den kontekstuelle skitse den konceptuelle skitse og den frie abstrakte formsøgende skitse og tegning.

Forløb/IntroduktionProjektmodulet ’Kontekst og Form’ skydes i gang med gruppedannelse og introduktion til projektet d. 10. Oktober 2011.

31


StatusseminarFor at sikre at jeres projekt og beslutningsprocessen bliver understøttet bedst muligt har vi placeret et midtvejsseminar der er den sidste præsentation af projektet inden den endelige beslutning taget om designet.

ProjektarbejdetI skal som projektgruppe selv strukturere jeres arbejdstid, ligesom der også er individuelle elementer i projektarbejdet som I selvstændigt skal strukturere som beskrevet ovenfor. På mange måder afspejler dette arbejde den virkelighed I om 5 år træder ud i som kandidater hvilket gør dette både udfordrende og udviklende.

Vi håber (nej vi ved!) at I vil finde arbejdet spændende og inspirerende og at I vil opleve at Arkitektur & Designstudiet er andet og meget mere end et studie. Her arbejder og lever vi med formgivning og vi i undervisnings- og vejleder teamet glæder vi os utroligt meget til at diskutere ideer omkring formgivning og ikke mindst opleve arkitektur og design sammen med jer!

God arbejdslyst!

Ole Pihl og Vejledergruppen

7.7 KurserSom del af projektmodulet afholdes 5 forelæsninger med tilhørende øvelser, hver af disse er beskrevet herunder:

Forelæsning 1: ”stedets ånd - projektintroduktion’

Forelæser: Ole Pihl

Indhold: Forelæsningen introducerer hovedprojektet og herunder en introduktion til metode, kontekst, teknik og æstetik, hvordan fortolker vi konteksten hvilke metode vi har til rådighed, hvordan forener vi form funktion og teknik og samtidig skaber en fortolkning af stedet.Forelæsningen introducere desuden de 22 arkitektoniske/design værker der danner grundlaget for gruppedannelsen. Det værk som i vælger at arbejde med i jeres gruppe bliver så kernen i jeres værkanalyse i projektrapporten, hele værkanalyse delen bliver endvidere også understøttet af projektmodulet ”Teori, Historie og Analyse”.

32


Forelæsning 2: Kolonihavnehuset: huset som et møbel

Forelæser: Marie Frier Hvejsel

Indhold: Forelæsningen introducerer projektmodulets indhold, herunder en introduktion til ’kolonihavehuset’ som typologi og en diskussion af hvorledes denne typologi kan transformere og gentænkes i en ny kontekst som del af industribyens havneområde.

Forelæsning 3: Kan man bo i en Sandwich?

Forelæser: Arkitekt Mette Wienberg

Indhold: Mette Wienberg, der er stifter og ejer af tegnestuen ’Wienbergarchitectss’ vil forelæse om sit arbejde som arkitekt, designer og byplanlægger herunder hvordan hun specifikt har arbejdet i den helt lille skala, herunder 3 dimensionel bearbejdning af rum. Mette Wienberg har inden hun stiftede egen tegnestue arbejde i 13 år hos Schmidt Hammer Lassen i Århus.

Forelæsning 4: Introduktion til ”120 værker” og tegn en tegning om dagen

Forelæser: Ole Verner Pihl

Indhold: Forelæsningen introducere hvordan de studerende under projektet skal dokumentere deres designproces og konkrete arbejde med at fortolke konteksten. De studerende skal under hovedprojektet træne deres skitseringsmæssige evner ved udarbejdelse af minimum 1 tegning om dagen. Tegningerne falder inden for tre kategorier; den kontekstuelle skitse den konceptuelle skitse og den frie abstrakte formsøgende skitse og tegning. Den studerende skal selv vælge et arkitektonisk eller designmæssigt værk til deres individuelle studium hvor den studerende i forbindelse med kurset ”Visualisering og metode” skal skabe en A1 poster der forklarer analysere, fortolker og formidler det individuelt valgte værk, forelæsningen redegør også for dette.

33


Forelæsning 5: ’Et liv med Arkitektur, fra armbåndsur til byplan’

Forelæser: Professor Claus BonderupIndhold: Professor Claus Bonderup forelæser om hvordan han har arbejde i all skalamæssige sammenhæng fra lampedesign til villaer, boligejendomme, museer, offentlige bygninger, park og havedesign, og til store byplansprojekter. Alle projekterne har en tæt sammenhæng med konteksten og en tæt forbindelse med form og funktion. Endvidere forklarer Bonderup hvordan han i sine projekter skaber en stærk forbindelse med materialets kvalitet og egenskaber.

Forelæsning 6: Kreativitets og gruppeøvelser

Forelæser Louise MøllerIndhold:Forelæsningen introducere en række fundamentale værktøjer og metoder i designprocessen der kan understøtte både det individuelle og det gruppemæssige arbejde. Produktdesign er baseret på en fundamental dialog mellem designer og bruger, design af brugsting er en dialog mellem bruger, funktion og æstetik, hvordan gør vi det?

34



5 ETCS Theory, history and analysis 5

Koordinator Lars Botin Institut for Planlægning


ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser Mål

Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund har til formål at introducere den studerende til teorier, metoder og modeller til analyse af problemstillinger, der er relevante for løsningen af et projekt. Det betyder, at den studerende vil blive introduceret til værktøjer for styring og ledelse af et projektarbejde i samarbejde med andre studerende og vejledere, og samtidig kunne analysere de videnskabelige og samfundsmæssige implikationer som et projektarbejde er karakteriseret ved. Kurset har fokus på læring og handling i et videnskabsteoretisk perspektiv, hvorfor det overordnede mål er at formå de studerende at reflektere over egen vidensproduktion og herunder at anvende koncepter, begreber og termer fra videnskabsteorien, og sætte disse i relation til studiets faglighed. Studerende, der gennemfører modulet:

Viden Skal have viden om vidensproduktion og

videnskabelig praksis Skal kunne forstå de samfundsmæssige

betingelser for vidensproduktion og videnskabelig praksis

Skal opnå viden om metoder og teorier i relation til problembaseret projektarbejde

Skal have viden om problembaseret læring

Færdigheder Skal kunne anvende videnskabsteoretiske

grundbegreber til en kritisk refleksion over den studerendes projektrelaterede valg af værdigrundlag og metoder

Skal kunne vurdere styrker og svagheder ved videnskabsteoretiske positioner og skoler med relevans for Arkitektur og Design-faget

35


Skal kunne anvende metoder og teorier, som er relevante for projektarbejdet

Kompetencer Skal have kompetencer til videnskabeligt arbejde

og teoretisk praksis i relation til en Arkitektur & Design-faglighed

Skal have grundlæggende kompetencer i at styre arbejdsprocessen i en gruppe og SLP-metodikker


Bijker, W., Hughes, T. P. & Pinch, T. (1987): The Social Construction of Technological Systems. Cambridge (Mass.); MIT Press (s. 9-17, 311-329)

Botin, L. (2005): ”Rekonstruktion. Naturvidenskabelig og fænomenologisk metode i design”. i Pandoras Boks Botin, L. og Pihl, O. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 148-163)

Hansen, S. og Jensen L.P. (2004): ”Supervision and Group Dynamics”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag. (s. 349-361)

Henriksen, L.B. (2006): ”Engineers and Bildung” i Engineering Science, Skills, and Bildung. Christensen, J., Henriksen L,B. and Kolmos, A. (red.) Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (pp. 43-61)

Jamison, A., Hyldgaard, Christensen, S., Botin, L. (2011): A Hybrid Imagination. Science and Technology in Cultural Perspective. London; Morgan & Claypool Publishers

Kiib, H. (2004): ”PpBL in Architecture and Design. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 195-208)

Knudstrup, M. (2004): ”Integrated Design Process in Problem Based Learning” i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 219-232)

Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford; Oxford University Press (s. 141-156, 247-263)

Marling, G. (2004): ”Problem Based Learning and the Agency of Mapping the Contemporary City” i The Aalborg PBL Model. Kolmos,

36


A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 365-379)

Mullins, M. (2004): ”Evaluation of Learning in Architectural Education: Process and Product”. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 209-218)Olsen, PB & Pedersen (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag

Paahus, M. (2004): ”Videnskabelig metode, problemorientering og typer af videnskab”. i Vidensgrundlag for handlen Christensen, J. (red.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 11-25)

Rienecker, L., Jørgensen, P.S. (2005): Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur.

Riis, V. (2001): ”Analyse og vurdering af design” i Engholm, I. Design gennem 200 år. Kbh.; Gyldendal

Sekundær litteratur

Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Keiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring (vil være at finde som pdf-fil på kursets hjemmeside)

Aflevering KravSkriftlig aflevering gennem portfolie Omfang af portfolie: analyse af værk efter Vita Riis model (2 sider), videnskabsteoretisk og PBL refleksion (3 sider), samfundsmæssig og teknologisk kontekst (1 side) og analyse af proces i hovedprojekt (2 sider).

37


Omfang 2 eksemplarer (et kursusholdere og et til censur)

DatoJanuar 2012 ved semestersekretær.

Prøveform Modulet bedømmes ved en skriftlig prøve.


Undervisning i problem baseret læring og videnskabsteoriens grundpositioner foregår som forelæsninger og workshop, vejledning til opgaveskrivning foregår med udgangspunkt i den studerendes erklærede faglige interesse.I løbet af kursusforløbet vil der bliver stillet mindre skriftlige opgaver, som samlet ved udgøre afleveringen i en portfolie.

Undervisningen består af 14 kursusenheder, som er fordelt over workshops, forelæsninger, øvelser og præsentationer.

Indhold Kurset består af to integrerede dele som henholdsvis behandler problembaseret læring og videnskab, teknologi og samfund i en arkitektur og designmæssig sammenhæng. Kurset er struktureret således at vi udgår fra en konkret analyse af et værk med afsæt i en analysemodel, for derefter at ramme værker og metode ind i en videnskabsteoretisk, historisk og samfundsmæssig kontekst. Der er således tale om en progression fra et tekstuelt, specifikt og konkret niveau til et kontekstuelt overordnet, og teoretisk niveau.


Note Intet

Kursusgang 1

Introduktion til kurset og ”Analyse og vurdering af design” en model.

Kursustype Forelæsning

Kursusholder Line Marie Bruun Jespersen

Undervisningsassistent

Hjælpelærere

Indhold Denne kursusgang indledes med introduktion til kursets indhold og formål. Dernæst følger en forelæsning om analyse og vurdering af design med fokus på Vita Riis´ analysemodel. Denne analysemodel og de referenceværker hver studerende er blevet tildelt, fungerer som grundlaget for det videre arbejde med kursets elementer: fagets videnskabsteori og problembaseret læring.

38


Litteratur Primær litteraturRiis, V. (2001): ”Analyse og vurdering af design” i Engholm, I. Design gennem 200 år. Kbh.; Gyldendal


Kursusgang 2

Problembaseret læring: en introduktion


Kursusholder Ulla Thøgersen Line Marie Bruun Jespersen

Indhold En introduktion til problembaseret læring og principper bag. Kursusgangen sætter henholdsvis semestrets projektarbejde og den konkrete model til værkanalyse ind i et problembaseret læringsperspektiv.

Litteratur Primær litteraturKiib, H. (2004): ”PpBL in Architecture and Design. i The Aalborg PBL Model. Kolmos, A. Fink, F. K. & Krogh, L. (eds.) Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 195-208)

Olsen, Poul Bitsch & Pedersen Kaare (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, kapitel 1 og 2

Kursusgang 3

Gruppe- og vejledersamarbejde

Kursustype Forelæsning og efterfølgende arbejde i projektgrupper

Kursusholder Ulla Thøgersen

Indhold Kursusgangen består af en forelæsning med fokus på gruppe- og vejledersamarbejde. Der fokuseres særligt på principper for kommunikation, feedback, roller og konflikthåndtering. Forelæsningen afsluttes med et fokus på samarbejdsaftaler som et grundlag for samarbejdet i projektgrupper. De studerende skal herefter arbejde i deres projektgrupper med at udforme en samarbejdsaftale.

39


Litteratur Primær litteraturOlsen, Poul Bitsch & Pedersen Kaare (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, kapitel 6 og 7

Sekundær litteraturKeiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, side 5-7 om samarbejdsaftale og samarbejdskompetence p. 26-31

Kursusgang 4

Projektstyring i et problembaseret projektarbejde

Kursustype Forelæsning og efterfølgende arbejde i projektgrupper

Kursusholder Ulla Thøgersen Studentermedhjælp eller undervisningsassistent

Indhold Forelæsningen består af et oplæg om tidsplanlægning, mødestyring og vidensdeling i projektgrupper. Efter forelæsningen skal de studerende arbejde i grupper med at udarbejde en tidsplan for deres hovedprojekt: Kontekst og Form.

Litteratur Primær litteraturOlsen, Poul Bitsch & Pedersen Kaare (2003) Problemorienteret projektarbejde – en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, kapitel 4

Sekundær litteraturKeiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, side 14-20 om projektledelse – planlægning og styring og side 20-26 om mødetyper.

Kursusgang 5

Ingeniør og arkitektroller

Kursustype Forelæsning med diskussion

Kursusholder Lars Botin

Indhold Ingeniør og arkitekt roller i et historisk og samtidigt perspektiv. Med henblik på at stille studiets faglige profil i en kontekstmæssig sammenhæng vil vi diskutere ingeniørens og

40


arkitektens betydning og rolle i et samfundsmæssigt og videnskabeligt perspektiv.

Litteratur Primær litteraturHenriksen, L.B. (2006): ”Engineers and Bildung” i Engineering Science, Skills, and Bildung. Christensen, J., Henriksen L,B. and Kolmos, A. (red.) Aalborg: Aalborg Universitetsforlag (pp. 43-61)



Kursusgang 6

Empirisk/analytisk videnskab og fænomenologi

Kursustype Forelæsning med diskussion


Indhold Naturvidenskab/anvendt videnskab og fænomenologi vil blive diskuteret i et dualistisk og dialektisk perspektiv. Analyser, vurderinger og metoder inden for de to videnskabsteoretiske tilgange diskuteres i relation til troværdighed, relevans og sandhedsværdi. Forelæsningen vil tage udgangspunkt i værkerne, som er blevet analyseret og diskuteret i de forrige kursusgange.

Litteratur Primær litteraturBotin, L. (2005): ”Rekonstruktion. Naturvidenskabelig og fænomenologisk metode i design”. i Pandoras Boks Botin, L. og Pihl, O. Aalborg; Aalborg Universitetsforlag (s. 148-163)Her angives øvrige kilder, undervisers publikationer mm.

Kursusgang 7

Videnskabelig skrivning og praksis I

Kursustype Workshop


Jacob Sabra

Indhold Gennem oplæg og praktiske øvelser introduceres videnskabelig skrivning og praksis. Der lægges særlig vægt på akademisk skrivning og brug af referencer.I workshoppen arbejder de studerende med at producere analyser af de udleverede værker, der kan indgå i den endelige portfolio aflevering.Dele af workshoppen vil have karakter af vejledning, hvor den producerede tekst diskuteres med kursusholder og de øvrige studerende.

41


OBS: En analyse af et af referenceværkerne, lavet ved hjælp af Vita Riis´ analysemodel, omfang ca. 2 sider, skal være færdig inden kursusgang 8.

Litteratur Primær litteraturRienecker, L., Jørgensen, P.S.: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 2005


Kursusgang 8

Videnskabelig skrivning og praksis II

Kursustype Workshop


Jacob Sabra

Indhold Gennem oplæg og praktiske øvelser introduceres videnskabelig skrivning og praksis. I workshoppen arbejder de studerende med at producere analyser og refleksioner i tekstform, der kan indgå i den endelige portfolio aflevering.I denne workshop fokuseres der på at producere tekst der kobler indhold af kursusgang 2-6 med de værkanalyser der allerede foreligger fra kursusgang 7Dele af workshoppen vil have karakter af vejledning, hvor den producerede tekst diskuteres med kursusholder og de øvrige studerende.

Litteratur Primær litteraturRienecker, L., Jørgensen, P.S.: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 2005


Kursusgang 9

Videnskabelig skrivning og praksis III

Kursustype Workshop og præsentation


Jacob Sabra

Indhold Resultaterne af analysearbejdet i Videnskabelig skrivning og praksis I og II fremlægges i mindre grupper, så alle kommer til

42


orde. Der lægges vægt på erfarings- og vidensdeling mellem de studerende, så de studerende trænes i at formidle egne resultater mundtligt og diskutere disse. Der sluttes af med opsamling i plenum.

Litteratur Primær litteraturIngen

Kursusgang 10

Fokus på læreprocesser, individuel og i grupper

Kursustype Forelæsning med diskussion og efterfølgende øvelser

Kursusholder Ulla Thøgersen

Indhold Forelæsningen sætter fokus på gruppen som læringsmiljø og diskuterer hvilke kendetegn ”den lærende gruppe” kan have. Derudover diskuteres det hvordan man teoretisk kan forstå den enkeltes læreproces i regi af et begreb om læringsstil. Der forsættes med en individuel test af læringsstil og øvelser koblet til hvordan projektgruppen kan organiseres, så den bedst muligt skaber rammer for den enkeltes læring.

Litteratur Primær litteraturFølger senere Sekundær litteraturKeiding, Tina Bering (2006): Noter til kurset i samarbejde, læring og projektstyring, side 5-9 om læring.

Kursusgang 11

20. århundredes arkitektur og design i et samfundsmæssigt og teknologisk perspektiv I

Kursustype Forelæsning og øvelser


Indhold Denne forelæsning introducerer til væsentlige samfundsmæssige og teknologiske forhold i første halvdel af det 20. Årh., som har betydning for arkitektur- og design-faget. Øvelse: Diskuter disse spørgsmål i grupper. Hvordan relaterer temaerne fra forelæsningen til Vita Riis´ analysemodel? Med udgangspunkt i de studerendes værkanalyser (fra perioden) diskuteres på hvilken måde temaerne fra forelæsningen supplerer værkanalyserne.

43


Litteratur Primær litteraturJamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers


Kursusgang 12

20. århundredes arkitektur og design i et samfundsmæssigt og teknologisk perspektiv II



Indhold Denne forelæsning introducerer til væsentlige samfundsmæssige og teknologiske forhold i anden halvdel af det 20. Årh., som har betydning for arkitektur- og design-faget. Øvelse: Diskussion i grupper. Diskuter temaerne fra forelæsningen i relation til de studerendes værkanalyser (værker fra perioden)

Litteratur Primær litteratur Jamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers


Kursusgang 13

Samtidige problemstillinger i arkitektur og design set i et social konstruktivistisk perspektiv



Indhold I en senmoderne eller/og posthuman virkelighed er alle faste og sikre udsagn om verden sat til diskussion. Det samme gælder for arkitektur og design. Hvorledes kan vi tale om arkitektur og design som domæne og felt når grænser og værdier synes under opløsning? Forelæsningen har fokus på, hvorledes vi i sociale netværk og sammenhænge, konstant konstruerer nye former og strukturer til forståelse og forklaring.

Litteratur Primær litteraturJamison, A., Hyldgaard, Christensen, Botin, L. (2011): The Hybrid Imagination. London; Claypool & Morgan Publishers

44


Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network Theory. Oxford; Oxford University Press (s. 141-156, 247-263)

Bijker, W., Hughes, T. P. & Pinch, T. (1987): The Social Construction of Technological Systems. Cambridge (Mass.); MIT Press (s. 9-17, 311-329)


Kursusgang 14

Videnskabelig skrivning og praksis/portfolie

Kursustype Diskussion i plenum


Jacob Sabra

Indhold Introduktion til portfolio-afleveringsformen og gennemgang af afleveringskravene. Skriveworkshop. Der påbegyndes skrivning af procesreflektionerne til hovedprojektet.

Litteratur Primær litteraturIngen


8 Kursusmodul 2: Metode og visualisering 1 – analog og digital

5 ETCS Method and Visualisation 1 - analog and digital

Koordinator Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Verner Pihl


ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser

MålModulet introducer tre faglige aspekter:

45


Arkitektur- & designfagets praksis og metode Visuel praksis og metode Cad-tegning og layout og frihåndstegning

Arkitektur- & designfagets udøvende praksis og metode præsenteres for de, studerende via en vifte af forskellige tilgange til arbejdet med faget. Fagets visuelle praksis og metode, cad-tegning af retvinklet projektion, aflæsning og analyse af afbildningsformer samt målsætning af tegninger, digitalt grafisk layout af projektrapportering og projekter introduceres med relevant program (In-design eller lignende). Frihåndstegning og skitseringsmetodik i relation til retvinklet projektion omfatter både stregtegning og skraveringsteknikker.


Viden Skal have grundlæggende kendskab til udvalgte dele af fagets

visualiseringsmetoder og -praksis Skal have basal viden om retvinklet afbildning og dennes

anvendelse i visuel kommunikation af arkitektur og design og skal kunne redegøre for målsætning af tegninger og have viden om grundlæggende grafisk layout

Færdigheder Skal kunne fremstille målfaste tegninger i retvinklet projektion

ved hjælp afcad-program og kunne demonstrere evne til at formidle simple objekter/rum

Skal kunne anvende layoutprogram til grafisk formidling af projektmateriale

Skal kunne anvende tegning i fri hånd til skitsering på et grundlæggendeniveau og kunne skravere i fri hånd

Skal kunne skitsere i retvinklet projektion i fri hånd Skal kunne gengive objekter i retvinklet afbildning Skal kunne lave grafisk layout i et layoutprogram på et

grundlæggende niveau

Kompetencer Skal kunne anvende frihåndstegning i en designproces på et

grundlæggende niveau

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space”Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider. 2011.

”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider.

46


Wiley 2007.

Sekundær litteratur“At tegne er at se, indføring I frihåndstegning” Betty Edwards. Nyt Nordisk Forlag 254 sider. 2008.

”Om at opleve arkitektur” Steen Eiler Rasmussen. 248 sider. GEC GADs Forlag. 1975

”Palle Nielsen TIMEBOG HOUR BOOK” Jytte Rex. Gyldendal. 370 sider. 2008.

”Palle Nielsen Orfeus og eurydike og andre værker” Vejle Kunstmuseeum 120 sider. 2008.

Johannes Itten “The Art of Color” 155 sider Wiley 1961

Johann Wolfgang von Goethe “Theory of Colours” 246 sider. Dover Publications 2006.

Aflevering Metode og Visualisering afleveres som to A1 posters sat op i InDesign eller lignende program. De to posters skal have et layout der formidler opgaven i billeder og med kort tekst i overskrift og billedtekst der forklarer det individuelle projekt.

Posteren skal indeholde: Koncept og perspektivskitser baseret på den enkelte studerendes individuelt valgte værk fra analyse projektet: ”120 værker”

Kontekstuelle skitser fra det individuelle værk konceptskitser af værket Teknisk tegning 1:20 og 2D Grundplan af eget projekt Facade Snit lodret og vandret i bygningen

Omfang 2 A1 eksemplarer

DatoBegge posters skal afleveres d. 1. december til semestersekretær Marianne Krause Laursen.

Prøveform Prøveform B - kursusmodulModulet bestås ved godkendelse af en visuel og skriftlig aflevering, repræsenteret ved den ovenfor beskrevne poster der præsenterer udvalgte dele af den enkelte studerendes

47


kursusmodularbejde og kursusmodulets pensum af, tegninger, skitser og 3D modeller.

Desuden bestås modulet gennem løbende og aktiv deltagelse i et eller flere evalueringsseminarer.

Afvikling Modulet består af 12 forelæsninger med øvelser.

IndholdModulet er delt på 3 kurser og baserer sig på følgende:

A. Frihåndstegning, konceptskitsering og layoutKursusgang 1,2,3,4 og 5

B. Arkitektur- & designfagets praksis og metode, herunder teknisk tegningKursusgang 6,7 og 8

C. Cad-tegning med Rhino 3DKursusgang 9,10,11 og 12

Del A. Frihåndstegning, konceptskitsering og layout. Tegningens metode at lærer at se og tegne, og at arbejde med kompositionsprincipper.

1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode2. MONOCHROME et case study på at opleve, analyse og

formidle 3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper,

3. Diagonalen og det dynamiske princip4. POLYCHROME Den expressionistiske metode 5. Det kubiske, prismatiske og organiske

Del B. Arkitekturfagets praksis og metode: Teknisk Tegning; Plan, snit, facade, og perspektivtegning som repræsentationsform, opsætning og layout.

1. Retvinklet projektion, Plan, snit og facade2. Perspektivisk tegning 3. Layout i InDesign, Photoshop og Illustrator

Del C: CAD-tegning i Rhino 3DTeknisk tegning og modellering i 2D og 3D med software programmet Rhinocerous 3D.

Over 3 kursusgange introduceres den studerende til basis håndtering af kurver og flader i CAD, og i den sidste kursusgang gives en introduktion til overgangen mellem brug af analoge skitser og digitale CAD tegninger og billeder i grafisk editering og

48


manipulationen forud for print og produktion.

1. Basis 2D modellering i Rhino 3D, Basis introduction til CAD, basis værktøjer og geometrier I Rhino 3D.

2. Basis 3D modellering i Rhino 3D, Kurver og overflader. 3. Fortsat 3D modellering I Rhino 3D, Solider og overflader, lys

og rendering af billeder.4. Metoder og værktøjer til sammenspil mellem håndtegning,

teknisk tegning, grafisk manipulation og 3D modellering.


Note Til del 1 skal anskaffes tegneredskaber som blyant 2B, HB, eventuelt sort tusch pen eller kuglepen viskelæder en A4 tegne spiralblok.

Kursusgang 1

Frihåndstegning, konceptskitsering og layout 1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode

Kursustype Forelæsning med opgave

Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiOle Verner Pihl

VidenskabeligassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra

Indhold Den arkitektoniske designproces har nogle fundamentale værktøjer der er vigtige at kende og at kunne bringe i anvendelse.

Metode og visualisering handler om at arbejde med simple klare konceptuelle skitser der kan formidle et arkitektonisk hovedgreb og et farvekoncept og at arbejde med arkitektonisk skitsering i byen som en måde at registrere og fortolke konteksten på. Derudover lærer de studerende at bruge skitsering som metode til at forklare et koncept og et hovedgreb og at arbejde med Intuitiv og abstrakt skitsering som metode og anvende forskellige stil og arkitektur historiske formudtryk.

1. Intuitiv skitsering og gentagelsen som metode2. MONOCHROME et case study på at opleve, analyse og formidle 3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper .Diagonalen og det dynamiske princip4. POLYCHROME Den expressionistiske metode 5. Det kubiske, prismatiske og organiske

OPGAVE: Ud i byen og tegne. Kontekstuelle skitser fra byen og havnen skal senere indsættes i A3 poster

49


Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space”Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.

Sekundær litteratur“At tegne er at se, indføring I frihåndstegning” Betty Edwards. Nyt Nordisk Forlag 254 sider. 2008. ”Om at opleve arkitektur” Steen Eiler Rasmussen. 248 sider. GEC GADs Forlag. 1975

Kursusgang 2

Frihåndstegning, konceptskitsering og layout2. MONOCHROME et case study på at opleve,analysere og formidle


Kursusholder LektorInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiOle Verner Pihl

Indhold Der er en lang tradition blandt arkitekter for at skabe virtuelle utopier. I går var det Giovanni Piranesi, Etienne-Louis Boullée, og Claude-Nicolas Ledoux, i dag er det Lebbeus Wood's prismatisk, organiske, flydende, muterer og abstrakte strukturer der udfordre grænserne for hvad der er muligt at visualisere med analoge skitserings værktøjer, og hvor grænsen gør mellem den digitale og analoge representation.

Arbejdsprocessen med Wood's og monokrome skitser og tegningerne af grafikeren Palle Nielsen har været inspiration og udgangspunkt for casestudiet.Vi undersøger, hvor den klassiske tegning møder teknologi. Kurset belyser og udfolder de forskellige aspekter af interaktion og integration som vi som arkitekter og designere af de analoge skitser i den nye 2D teknologi gør brug af.Forelæsningen er et case study på monokrome arkitektoniske blæk og pen tegninger, kombineret med digitale skitser som animation fra Delphi, Ægina og Athen. Vi ser på hvor grænsen går mellem den digitale og den analoge skitseform går.

OPGAVE: Ud i byen og tegne. Kontekstuelle skitser fra byen og havnen skal senere indsættes i A3 poster


50


“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.

Sekundær litteratur”Palle Nielsen TIMEBOG HOUR BOOK” Jytte Rex. Gyldendal. 370 sider. 2008.

”Palle Nielsen Orfeus og eurydike og andre værker” Vejle Kunstmuseeum 120 sider. 2008.

Kursusgang 3

Frihåndstegning, konceptskitsering og layout3. Det gyldne snit og de klassiske kompositions principper, Diagonalen og det dynamiske princip


Kursusholder Lektor,Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi,Ole Verner Pihl

Indhold Gennem kurset introduceres de studerende til det gyldne snit og videnskabsmanden Leonardo Fibonacci der i det 19. årh. begyndte at undersøge talfølgen i naturen, i plantespiraler, fyrrekogler, sneglehuse, dyrehorn, solsikkehoveder og bladknoppernes placering på en stængel, alle steder fandt han at væksten udviklede sig efter den samme talrækkefølge. Disse tal forhold er også i familie med pi og det gyldnesnit, der er et kompositions og proportions princip bag disse tal, vi gennemgår hvordan disse kan gøres operationelle i forhold til vores arkitektoniske og designmæssige praksis.

OPGAVE: Konceptuelle skitser til form på individuelt projekt Lav et grafisk koncept til A3 poster

Vælg et kompositionsprincip til poster.

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4.“MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.

Sekundær litteratur“At tegne er at se, indføring I frihåndstegning” Betty Edwards. Nyt Nordisk Forlag 254 sider. 2008. ”Om at opleve arkitektur” Steen Eiler Rasmussen. 248 sider. GEC GADs Forlag. 1975

Kursusgang 4

Frihåndstegning, konceptskitsering og layout4. POLYCHROME Den expressionistiske metode

51




Indhold Gennem kurset introduceres de studerende for gentagelsens princip og metode. Gentagelsen er det redskab i skitseprocessen der er skaber og konstant forbedre vores visuelle sprog der fortæller hvordan vi søger efter og finder formens muligheder. Vi undersøger den ekspressive og Polychrome metode og dens muligheder og sammenligner den med vores tidligere resultater fra de Monochrome skitser.

OPGAVE: Lav små konceptuelle skitser der viser hvordan gentagelsens princip virker til A3 poster

Vælg et Polychromt eller Monochromt princip til poster.

Litteratur Primær litteratur“Artville and the poetics of space” Læs kapitel 4. “MONOCHROME: Sub-Phenomenology and the poetic of space” Ole Pihl 27 sider.

Sekundær litteraturJohannes Itten “The Art of Color” 155 sider Wiley 1961

Johann Wolfgang von Goethe “Theory of Colours” 246 sider. Dover Publications 2006.

Kursusgang 5

Arkitektur- & designfagets praksis og metode 3. Det kubiske, prismatiske og organiske



Indhold Kurset introducere de studerende for en række formprincipper og tegne teknikker der kan vi anvendes til tegning i fri hånd og til skitsering på et grundlæggende niveau. Kurset viser og giver en række eksempler på repræsentations teknikker og former som de studerende kan bruge som inspiration til at skabe deres egen personlige udtryksform, og formidlingsmetode.

52


Litteratur Primær litteratur”Architecture form, space, and order” Francis D. K Ching. 431 sider. Wiley 2007.


Kursusgang 6

Arkitektur- & designfagets praksis og metode 4. Teknisk tegning

Kursustype Forelæsning med øvelse

Kursusholder UndervisningsassistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra

Indhold Forelæsning om teknisk tegning inden for Arkitektur og Design. Overbliksgennemgang af begreber og teknikker; plan, snit, opstalt, facade, aksonometri og perspektiv. Historiske og samtidige eksempler på arkitekters og ingeniørers tegninger og konstruktioner analyseres med fokus på arkitektur og konstruktions formidling.

Forud for øvelserne får de studerende en introduktion til redskaber, værktøjer og basis teknikker som vil blive anvendt gennem kurset. Fokus er på plan, snit, facade og opstalt. Efter øvelserne samles de studerende til en opsummering på kurset samt diskussion af tegningerne og øvelserne.

Øvelser i skala og omregning til forskellige målestoks forhold Øvelse i plan, snit og opstalt. Afbildning af mindre objekt i

1:10. Øvelse i rumlig analyse og afbildning i plan, snit og opstalt. Øvelse i tegningsprocessen fra skitse af bolig til færdige

tegninger i plan, snit og opstalt med udgangspunkt i den studerendes projekt.

Den studerende anbefales at medbringe følgende materialer og redskaber til denne kursusgang:

Logbog/skitsebog/papir Manifold Bordlineal Hviskeskjold 2mm trykblyant Tegnetrekant i 60 og 45 grader Målestok 1:1, Målestok 1:20, 1:50 1:100

53


Tegnetusser, sort, 0.2, 0.4, 0.8 mm Malertape

Ovenstående kan erhverves i byens boghandler eller ArchiTegn på Gammeltorv 6, stuen, 9000 Aalborg

Litteratur Primær litteraturChing, F. D. K., 2008 “Design Drawing” Ching, F. D. K., 1996 “Architectural Graphics”, John Wiley & Sons, Canada

Sekundær litteraturChing, F. D. K., 2007, ”Architecture form, space, and order”, John Wiley & Sons, Canada.

Kursusgang 7

Arkitektur- & designfagets praksis og metode 5. Teknisk tegning



Indhold Forelæsning om aksonometriske projektionssystemer, tegningsteknikker og udviklingen af perspektivet som tegningsmetode. Teknikker for isometri, dimetri, trimetri, skrå afbildning og ”rejst opstalt” gennemgås og øves med de studerende. Forskellige perspektiver gennemgås; fugleperspektiv, normalperspektiv, frøperspektiv, forsvindingspunkter, 1-, 2- og 3- punktsperspektiver. Kurset vil fokuserer på de tekniske opmålinger og konstruktioner at 1- og 2-punkt perspektivtegningerne.

Opgave

1 øvelse i aksonometrisk tegning; skråafbildning ud fra den studerendes tidligere plan, snit og opstalt tegninger.

Øvelse i at optegne forsvindingspunkter ud fra billeder Øvelse i 1-punktsgrid med færdiggørelse af udleveret

tegningseksempel 1-punktsperspektiv af den studerendes egen opgave 2-punktsperspektiv af den studerendes egen opgave

Den studerende anbefales at medbringe følgende materialer og redskaber til denne kursusgang:

Logbog/skitsebog/papir Manifold Bordlineal

54


Hviskeskjold 2mm trykblyant Tegnetrekant i 60 og 45 grader Målestok 1:1, Målestok 1:20, 1:50 1:100 Tegnetusser, sort, 0.2, 0.4, 0.8 mm Malertape

Ovenstående kan erhverves i byens boghandler eller ArchiTegn på Gammeltorv 6, stuen, 9000 Aalborg

Litteratur Primær litteraturChing, F. D. K., 2008 “Design Drawing” Ching, F. D. K., 1996 “Architectural Graphics”, John Wiley & Sons, Canada

Sekundær litteraturChing, F. D. K., 2007, ”Architecture form, space, and order”, John Wiley & Sons, Canada.

Kursusgang 8

Arkitektur- & designfagets praksis og metode 4.Indesign, Photoshop og Illustrator

Kursustype Forelæsning med opgave De tre programmer Photoshop, inDesign og Illustrator skal være anskaffet før kurset.


Indhold Kurset omhandler basis introduktion og opgaveløsning i væsentlige og grundlæggende værktøjer til digitalt grafisk layout af projektrapportering og projekter. Adobe CS5 indeholdende programmerne InDesign, Photoshop og Illustrator har mange fællestræk i brugerfladen og supplerer hinanden til en bred række af komplekse grafiske formidlingsopgaver alt fra projektrapporter, posters, portfolio, illustration og billedmanipulation. Foruden en introduktionsforelæsning til arbejdet med grafisk repræsentation, printproduktion og visuelle kommunikationsmidler gennem Adobe Creative Suite 5, er kursusgangen opdelt i 4 sessioner med separate øvelser:

1. Adobe Illustrator CS5 – Vektorgrafik, diagrammer, og logos Introduktion til Illustrator CS5, basis værktøjer, Adobe interface, vektor grafik og arbejdet med dette. Live paint og Live trace introduceret. Opgave; Den studerende får udleveret billedskitse som skal traces og farvelægges til vektorgrafik.

55


2. Adobe Photoshop CS5 – Pixelgrafik, billedmanipulation Introduktion til Photoshop CS5, basis værktøjer, pixel editering, outline, erase, copy, masks. Opgave; Den studerende får udleveret billeder og illustrationer forud for kurset og lærer at sammensætte elementerne til fotomontage.

3. Adobe Indesign CS5 – Grafisk opsætning af dokument, bøger og plakater til print Introduktion til Indesign CS5, forskellige produktionsformer, dokumenter, små og større. Primær fokus er på opsætning af rapporter og plakater. Opgave; Den studerende får udleveret en skabelon samt billedmateriale til opsætning af 2 sider i rapport samt opsætning af en A1 plakat med fokus på tekst redigering og billed/grafisk opsætning.

Den studerende anbefales at have installeret en version af Adobe Indesign CS5, Photoshop CS5 og Illustrator CS5 INDEN kursets afholdelse, samt have gennemført et bredt udsnit af online tutorials og opgaver.


http://www.graphic-design.com/Photoshop/http://www.graphic-design.com/Illustrator/

http://indesignsecrets.com/

http://www.adobe.com/designcenter/video_workshop

Sekundær litteraturLiska S., 2007, Business graphics, Rockport Publishers, Massachusetts

White, D. et al., 2006, Graphics alive, Viction:Ary, Hong Kong

Hames L, 2004, Graphic design that works, Rockport Publishers, Massachusetts

Webb, J, 2005, Creative vision, AVA Publishing, Switzerland

Lupton, E. 2006, Design it yourself, Princeton Architectural Press, New York

http://www.ehow.com/how_2250209_have-art-printed.html

http://www.papress.com/other/designityourself/index.html

Kursusgang Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 1.

56


http://www.ehow.com/how_2250209_have-art-printed.html

http://www.adobe.com/designcenter/video_workshop

http://indesignsecrets.com/

http://www.graphic-design.com/Photoshop/

http://www.graphic-design.com/Photoshop/

9 Basis 2D modellering i Rhino 3D

Kursustype Forelæsning med opgave Programmet Rhino skal være anskaffet før kurset.


Indhold Del C: I Arkitektur- & design fagets udøvende praksis og metode er Teknisk Tegning med CAD programmer et fundamentalt værktøj der skal læres at bruges fra første dag. Arkitekturprojekter og designobjekter skal ved hjælp af plan, snit og facade kunne præsenteres, læses og anvendes i alle skalaforhold.Gennem kurset introduceres den studerende til arbejdet med tegning, modellering og rendering af simple geometrier og former i modellerings programmet Rhinocesours 3D, samt sammenspil og editering af tegningsmateriale i Adobe Creative Suite 5. Gennem 3 kursusgange introduceres de mest basale værktøjer der skal til for at visualisere arkitektur og design i 3D. Den sidste forelæsning afslutter og opsummerer kurset samt viser forskellige teknikker og metoder til efterredigering af digital tegningsmateriale.

Kurset er planlagt således at den studerende dels løser kursusspecifikke opgaver og dels arbejder på modellering og tegning af eget project.

Den studerende undervises via projector men løser opgaver løbende på egen computer som en del af undervisningen.

Forud for kursets afholdelse vil den studerende have mulighed for at hente kursusspecifikke tutorials samt filer på studiets hjemmeside til brug under hver kursusgang.

Det forventes at den studerende har hentet programmet Rhinocerous 3D forud for kursets afholdelse, installeret det og har sat sig ind i programmets mest basale formål, funktioner og operationer ved at følge tutorials på internettet. En prøveversion af programmet (NB 30 dages prøveperiode) kan hentes på følgende adresser

(Windows) http://download.rhino3d.com/eval/?p=25

(Mac) http://www.irhino3d.com/

Basis 2D modellering i Rhino 3DDenne kursusgang introducerer den studerende for CAD programmer og generel anvendelse af disse på tegnestuer og designbureauer, herunder formålet med kursets opbygning og

57


http://www.irhino3d.com/

http://download.rhino3d.com/eval/?p=25

fortsættelse fra arbejdet med analoge tekniske tegninger.Den studerende introduceres for nurbs, mesh og objektbaseret modellering i Rhinocerous 3D, CAD-termer og begreber, Rhino 3Ds brugerflade og systemopbygning samt basisværktøjerne i forbindelse med kurver og geometrier.

Til for denne kursusgang skal den studerende have tegnet og medbragt følgende i digitalt billedformat af deres egen model:

1 stk. Plan 1:201 stk. Snit 1:201 stk. Opstalt/facade 1:20

Disse vil være udgangspunkt for efterfølgende kursusgange.

Afslutningsvis i kursusgangen har den studerende mulighed for at arbejde med tegning og modellering af egen opgave.

Litteratur Primær litteraturTutorials og filer tilgængelige via studiets hjemmeside 1 uge før afholdelse af kursusgang.

Sekundær litteraturhttp://download.rhino3d.com/download.asp?id=Rhino4Training

Kursusgang 10

Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 2.Basis 3D modellering i Rhino 3D



Indhold I denne kursusgang introduceres den studerende for nurbs kurver og overflader i Rhino 3D.Der arbejdes med de producerede tekniske tegninger fra tidligere kursusgange, import og optegning af disse forud for ekstrudering og modellering af objekt/bygning.Der arbejdes med background bitmaps, viewports, plan, top, snit, og perspektiv i den rumlige forståelse.Den studerende introduceres til ekstrudering af kurver og 3D modellering. Til næste kursusgang skal den studerende have produceret et forslag til en færdig 3D model af objektet/bygningen.

Afslutningsvis i kursusgangen har den studerende mulighed for at arbejde med tegning og modellering af egen opgave.

58


http://download.rhino3d.com/download.asp?id=Rhino4Training

Til næste kursusgang skal den studerende have opsat 1 stk CAD fil i Rhino 3D med korrekt placerede background bitmaps i planer og snit samt optegnet disse med lukkede og åbne kurver for interiør og exteriør.



Kursusgang 11

Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 3.Fortsat 3D modellering I Rhino 3D



Indhold I denne kursusgang introduceres den studerende for flere modellerings værktøjer og principper i Rhino 3D, herunder solider og overflader og korrekte modellerings principper (valid objects). Lyssætning, materialer egenskaber og renderings teknikker introduceres på grundlæggende niveau.Herefter arbejdes med extrudering og modellering af den studerendes egen opgave, filen forberedt fra sidste kursusgang. Den studerende introduceres herunder til generering af landskab eller miljø til projektet samt rendering af færdig model.

Til næste kursusgang skal den studerende have færdigt modelleret 1 stk 3D model i Rhino 3D, samt have lavet en rendering i perspektiv der viser modellen. Der er intet krav til lys eller materiale opsætning.



Kursusgang 12

Del C. CAD-tegning med Rhino 3D 4.Værktøjer til editering af analog og digitale tegninger og modeller.


59




Kursusholder Videnskabelig assistentInstitut for Arkitektur, Design og MedieteknologiJakob Sabra

Indhold I denne kursusgang introduceres den studerende for ”workflow” mellem analoge tegninger, Adobe Creative Suite 5 samt tekniske CAD-tegninger og renderede billeder fra Rhino 3D.Kurset gennemgår export og import af dwg filer i Rhino 3D, kommandoen Make 2D og export til Illustrator med efterfølgende redigering af streger og grundflade til brug i repræsentationsmaterialer, efter redigering af billeder fra Rhino 3D i photoshop samt visuelle teknikker og metoder til arkitektur og design repræsentationer.

Kurset fokuserer indledningsvist på Illustrator og dernæst photoshop. Afslutningsvist opsættes A1 planchen i Indesign.Til denne kursusgang skal den studerende have forberedt og medbringe den færdige 3d model samt 1 billede af modellen, som vil være udgangspunkt for kursets introduktion til teknikker i Adobe CS5.


Sekundær litteraturhttp://download.rhino3d.com/download.asp?id=Rhino4TrainingInc. Colombia University New York

60



9 Kursusmodul 3: Teknologi 1: Konstruktion og materialer – en introduktion til tektonisk design

5 ETCS Technology 1 – Construction and Materials

Koordinator Professor, Institut for Byggeri og Anlæg, Poul Henning Kirkegaard


ForudsætningerArkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser

MålGennem modulet introduceres de studerende til en polytekniske tilgang til analyse og problemløsning i feltet mellem tese, videnskab, model og afprøvning ved præsentation af de ingeniørfaglige paradigmer og øvelser.Endvidere introduceres grundelementerne i Tektonisk Design, der

61


handler om udformning og sammenføjning af arkitektonisk design/form til en helhed som viser samspil mellem strukturel, styrkemæssige og stoflige overvejelser. Der introduceres materialedatabaser for specifikation af materialer og deres egenskaber, suppleret med øvelser i vurdering af materialer.


Viden:6. Skal have grundlæggende viden om ingeniørfagets praksis og

faglige metodik7. Skal have viden om grundelementerne i tektonisk design,

herunder væsentlige konstruktionstypologier og deres statiske virkemåde samt strukturelle, styrkemæssige og stoflige karakteristika

Færdigheder:8. Skal kunne beskrive og forstå typiske principper for

ingeniørfaglig analyse og problemløsning9. Skal kunne anvende strukturelle og statiske overvejelser til at

fremstille konceptuelle skitser og fysiske modeller af designmæssig kvalitet

10.Skal kunne analysere typiske karakteristika ved almindeligt forekommende byggematerialer og beskrive dem på baggrund af konkret vurdering suppleret med oplysninger fra materialedatabase

Kompetencer:11.Skal kunne argumentere for og vælge relevant

ingeniørmæssig metodik ogtilgang for analyse og løsning af simple problemstillinger

12.Skal kunne reflektere over sammenhængene mellem konstruktionstypologier og materialeegenskaber, og kunne anvende disse til at skabe et helstøbt design for et tektonisk artefakt

13.Skal kunne definere og sammenligne diverse materialerelaterede egenskaber på baggrund af konkrete observationer og materialedatabase

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.

Karl Christiansen ’Arkitekturkunstruktioner’

Anne Beim ’Tectonic Visions in Architecture’

Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i

62


arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.

Sandaker, B. N. On Span and Space - Exploring Structures in Architecture. Routledge, 2008

Aflevering Prøveversion D - kursusmodulSom grundlag for evalueringen af Tektonikkurset skal hver studerende udføre og aflevere opgaven ’form, funktion, konstruktion – og fortælling’. Opgaven består af to dele; en analysedel og en designdel, se beskrivelse af opgaveworkshop og afleveringskrav under beskrivelsen af Kursusgang 9-14.

DatoBåde analyse og designdel afleveres d 8. november 2011 til semestersekretær Marianne Krause Laursen.

Prøveform Modulet bedømmes ved en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i kursusmodulets pensum og/eller udvalgte dele af den enkelte studerendes kursusmodularbejde (indeholdende rapport / analyser / plancher / tegninger / modeller eller lignende).


Fra studieordning:Forelæsninger og praktiske øvelser/workshop i form af analyse, databasesøgning, skitsering og mindre modelstudier.

Indhold Studerende der gennemfører modulet lærer at arbejde med materialer, konstruktion, belastning, træk og tryk kræfter i konkrete opgavemæssige sammenhænge. De studerende arbejder både teoretisk og praktisk med viden om samspillet mellem formgivning, konstruktion og materialeanvendelse i arkitektur og design. Det handler om relationen imellem idé og realitet, æstetik og teknik. Hver studerende skal kunne udføre og aflevere opgaven ”form, funktion, konstruktion – og fortælling”


Note Hvis de studerende skal være opmærksomme på noget særligt inden kursusstart.

Kursusgang 1

’Form, Konstruktion og Materiale’


Kursusholder Professor

63


http://www.saxo.com/publisher/routledge

Institut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard

Indhold Denne første kursusgang introducerer grundelementerne i tektonikken der udfolder en sammenhæng imellem form konstruktion og materiale. Bærende konstruktioners opbygning. Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. Modellove. Stabilitet ved anvendelse af skiver. Anordning af stabile konstruktioner.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap1.

Sekundær litteraturMathiasen, H.F. & Reitzel, E. Grundtræk af bærende konstruktioner i arkitekturen. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 1999.


Kursusgang 2

’Konstruktionstypologier og statiske principper’


Kursusholder ProfessorInstitut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard

Indhold Kræfters parallelogram. Momentbegrebet. Kræfters ligevægt i planen. Statisk bestemthed og statisk ubestemthed. Understøtninger og reaktioner. Frit legeme diagram. Plane bjælkesystemer. Kontinuerede bjælker og Gerberbjælker. Bestemmelse af spændinger i bjælker. Formgivning fra momenter.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 2.



Kursusgang ’Tektonikbegrebet’64




3


Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Marie Frier Hvejsel

Indhold Denne kursusgang introducerer i et arkitekturhistorisk perspektiv tektonikbegrebet med udgangspunkt i både teori og praktiske eksempler.

Litteratur Primær litteraturVitruvius, Marcus Pollio (1960; Ca. 75-15 BC.) ‘The Ten Books on Architecture’, Dover, London pp. Introduktion

Christiansen, k. ( ’Arkitekturkunstruktioner’ pp. 8-63

Beim, A. (2004) ’Tectonic Visions in Architecture’, Kubnstakademiets Arkitektskoles Forlag, København, pp. Kap. 1


Kursusgang 4

’Tektonisk analyse og design; et eksempel’

Kursustype Forelæsning med øvelse og workshopintroduktion

Kursusholder AdjunktInstitut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Marie Frier Hvejsel

Indhold Med udgangspunkt i Le Corbusier’s teorier og værker diskuterer denne kursusgang relationen imellem tektonisk analyse og design. I forlængelse heraf introduceres workshoppen’

Litteratur Primær litteraturCorbusier, L. (2000; 1923) ’Towards a new architecture’, The Architectural Press,New York, pp. Kap 1+2


Kursusgang 5

’Detaljer & Materialer’


65



Indhold Grundlæggende teoretisk og praktisk indføring i konstruktive principper i design og forskellige materialers anvendelighed heri. Viden om samspillet mellem form, konstruktion og materialeegenskaber til fysisk model. Detaljer set i sammenhæng med valg af Form, Konstruktion og Materialeegenskaber til fysisk model.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 4.



Kursusgang 6

’Stabilitet’



Indhold Stabilitet ved anvendelse af skiver. Anordning af stabile konstruktioner.

Litteratur Primær litteraturNote.



Kursusgang 7

’Søjlen, Rammen og Buen’

66






Indhold Euler’s søjle formel. Formgivning af søjler. Rammen og Buen. Formgivning af ramme- og buekonstruktioner.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 5, 6 og 7.



Kursusgang 8

’Kabelkonstruktioner og Membraner’



Indhold Kabel- og Membransystemer. Bestemmelse af kræfter i kabler.

Litteratur Primær litteraturSandaker, B. N. & Eggen, A. P. The Structural Basis of Architecture.Wiley, 1992. , kap 8



Kursusgang 9-14

’Tektonisk analyse og design’

Kursustype Workshop bestående af individuel todelt tektonisk analyse og designopgave

67




Kursusholder Professor, Institut for Byggeri og Anlæg Poul Henning Kirkegaard

Adjunkt, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Marie Frier Hvejsel

Indhold AnalysedelanalysedelOpgavens analysedel består i at hver studerende vælger et analyseobjekt fra den udleverede eksempelsamling, det være sig et industrielt designet produkt eller et arkitektonisk værk. Objektet analyseres med udgangspunkt i nedenstående oplæg og analysen sammenfattes til en samlet tektonisk beskrivelse af objektet i ord og billeder. (De anførte procenttal er vejledende og skal blot forstås som en anvisning af hvilke aspekter der lægges mest vægt på i bedømmelsen).

- 10 % Funktionen (Hvad er objektet til? Hvordan forholder objektet sig til sin funktion? Er objektet funktionelt?)- 20 % Formen (Hvilket formsprog er der brugt - geometrisk, organisk, dynamisk eller ? Hvilke formmæssige elementer består objektet af og hvorledes forholder disse sig til hinanden?)- 30 % Konstruktionen (Hvorledes er objektet konstrueret? Hvilket konstruktivt system benyttes? Herunder forventes det, at I opstiller frit legeme diagram) - 40 % Sammenhængen/Fortællingen (Værkets kontekst: Hvilken periode/stilart tilhører værket?, Hvem har tegnet værket?, Hvad ønsker vedkommende at fortælle med objektet?, Er værket typisk for denne Designer/arkitekt? Hvorledes er sammenhængen mellem form, funktion og konstruktion? Hvordan hænger dette sammen med arkitektens intentioner; objektets fortælling?)

Analysen skal præsenteres på en A2 planche (i højformat!) som limes op på planche-pap og medbringes til bedømmelsen. Husk at layoutet skal underbygge netop dit syn på- og forståelse af objektet og derfor indgår som en vigtig del af opgaven.

DesigndelPå baggrund af analyseopgaven skal der i designdelen udvikles en tektonisk form, dvs. en konstruktion i som på den ene eller den anden måde afspejler de erfaringer du har gjort Jer i analyseopgaven. Eksempelvis kan man tænke sig at en studerende som har analyseret én af Calatravas broer finder hans dynamiske formsprog interessant og derfor videreudvikler dette i den tektoniske form. Et andet eksempel kunne være at en studerende, som har studeret Pier Giacomo og Achille Castiglionis ”Mezzadro” traktorstol, lader sig inspirere af den skarpe materialemæssige kontrast og udforsker denne i den tektoniske form. Hovedsagen er at du forholder dig til hvorfor din tekton ser ud som den gør og hvad netop du ønsker at fortælle igennem den.

Fokus for den tektoniske form er forholdet mellem ’form,

68


konstruktion, funktion og fortælling’, og den har til formål at bære en tomat på omtrent 100g. Tomaten skal tænkes som en æstetisk og strukturel del af konstruktionen, og må således ikke kunne fjernes fra konstruktionen uden at denne mister sin stabilitet.Husk fire-delingen form, funktion og konstruktion og fortælling når I formgiver, det vil I alle kunne blive stillet til regnskab for ved den efterfølgende kritik, herunder materialevalg, farve, tekstur, lugt, samlingsdetaljer, nøjagtighed, samspil mellem detalje og helhed, mellem konstruktion, tomat og rum.

Konstruktionen skal være tektonisk stabil, det vil sige at der skal tages stilling til ligevægtsbetingelserne. I praksis skal den være så stabil og af en sådan styrke, at den matcher dens praktiske indplacering i sin sammenhæng. Til udførelse af den tektoniske form Skal du benytte 2mm modelpap.

Nedenstående angiver de aspekter som du bør overveje i forbindelse med designdelen. (De anførte procenttal er vejledende og skal blot forstås som en anvisning af hvilke aspekter der lægges mest vægt på i bedømmelsen).

- 10 % Funktionen (Hvordan forholder objektet sig til sin funktion som tomatbærer?)- 20 % Formen (Udfra hvilke forudsætninger er materialerne valgt og bearbejdet? Hvordan er detaljerne bearbejdet og hvorfor? Hvilket formsprog er der brugt - geometrisk, organisk, dynamisk eller ? Hvilke formmæssige elementer består objektet af og hvorledes forholder disse sig til hinanden?- 30 % Konstruktionen Redegør for hvorledes værket opfylder ligevægtsligningerne. Vis med udgangspunkt i ligevægtsligninger og frit legeme diagram at værket er stabilt. Vis snitkraft- og spændingsbestemmelse for strukturelle elementer som indgår i værket. Redegør for sammenhængen mellem værkets størrelse og dimensioner med udgangspunkt i begrebet spænding samt modellove.- 40 % Sammenhængen/Fortællingen (Hvorledes fungerer værket konstruktivt/æstetisk? Hvorledes forstås tektonikbegrebet og hvordan afspejles dette i værket? Hvilken overordnet idé formidles gennem den tektoniske form?

Under workshoppen vil der være løbende vejledning.

Litteratur Primær litteraturAngiv semesterrelevant litteratur. Primær litteratur er det obligatoriske.Husk at angive sidetal/kapitler.


69



70


10 Frie studieaktiviteter og studieture

Forbehold Gennemførelse af frie studieaktivitet er betinget af, at mindst 25 studerende tilmelder sig kurset.

10.1 Fri studieaktivitet 1: ’Croquis’ (1 ECTS)

Koordinator Ekstern Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Fisker

Undervisere Ekstern Lektor, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Ole Fisker

Formål Kurset henvender sig til studerende der ønsker at styrke deres evne til frihåndstegning efter levende model. Kurset giver mulighed for at opøve metoder til dokumentation og fastholdelse af det iagttagede gennem træning af registreringsteknikker. Kurset sigter på, at deltageren kan udvikle færdigheder i croquistegning med henblik på at benytte og videreudvikle disse under det videre studium.

Læringsmål Forudsætninger: At have bestået kursusmodulet At lærere at se og tegne

Mål: Studerende der gennemfører modulet lærer at tegne rummeligt efter model, og lærere at den hurtige konceptuelle skitse er et stærkt kommunikations redskab I en formidlings proces.

Viden

at forstå kroppens proportioner som fundament og basis for arkitektur og kunst

at træne evnen til hurtigt at se en form og registrere denFærdigheder

at kunne arbejde med forskellige grafiske værktøjer og medier pen, blyant, akvarel, på papir pap, manifold og lærred.

Kompetencer

være i stand til at tænke og arbejde rummeligt kunne

71


registrere en form og et formudtryk på kort tid. at kunne anvende den viden i intuitiv skitsering og

konceptuelle skitser af menneske kroppen i rum og kroppens relation til et givet rum.

Litteratur Primær litteraturSørensen, Erik Chr., Uden bestemt ærinde, Arkitektens Forlag, 1998.Szunyoghy, András og György Fehér, Anatomisk Tegnelære, Könemann 1999Croquistegning efter model, Det Miloske forlag, 1947.

Aflevering Krav: aktiv deltagelse i 4 ud af 5 kursusgangeOmfang: løbende evaluering på hver kursusgang.

Prøveform Intern mundtlig evaluering med udgangspunkt i fremlagte tegninger. Bestået/ikke bestået.

Afvikling Kurset afvikles ved i alt 5 kursusgange. Hver lektion indledes med introduktion til dagens øvelser og afsluttes med gennemgang af tegningerne. Denne løbende gennemgang er kursets evalueringsform.

1. kursusgang Gennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Introduktion til modelstudie, proportioner mv. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.

2. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Proportioner og forkortninger. Lys og skygge. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.

3. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Forkortninger og bevægelse. Lys og skygge. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.

4. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Introduktion til studier af ansigtet, proportioner mv. Øvelser herover. Gennemgang af tegninger.

5. kursusgangGennemgang af tekniker og eksempler på croquistegninger. Introduktion til farver, øvelser over flere motiver og teknikker. Gennemgang af tegninger. Evaluering.

72


Indhold På kurset gennemgås de klassiske og grundlæggende regler om tegning efter model og der opøves færdigheder i at iagttage og gengive det sete. Hovedvægten lægges på at arbejde med proportioner, bevægelse, rytme og balance, lys og skygge samt farve.

Destination Havestuen, Gammeltorv 6

Forberedelse Se nedenstående materialebeskrivelse

Materialer Papir: Den studerende møder med opskåret groft papir i stort format, se anvisninger på hjemmeside. Der medbringes 25-30 stykker papir pr. kursusgang.

Tegnebræt og staffeli: Er til disposition i undervisningslokalet.

Tegnerekvisitter: Kul kan købes i undervisningslokalet, fedtkridt er til disposition. Blødt bly (4-6B) i tykt format kan ligeledes anvendes.

Priser: Hver studerende skal påregne at betale 5 kr. pr stykke kul samt engangsbeløb 125 kr. til model mv.

10.2 Fri studieaktivitet 2: ’Betonworkshop’(1 ECTS)

Koordinator Lektor Eigil V. Sørensen, Civ.ing., Ph.D. Aalborg UniversitetInstitut for Byggeri og AnlægLektor, Ole Pihl Arkitektur og Design

Formål Den fri studieaktivitet sætter fokus på praktiske aktiviteter Design og fremstilling af betonkonstruktioner – Et tværfagligt designprojekt med vægt på materiale, teknik og æstetik

Læringsmål Studerende, der gennemfører modulet:

VidenSkal have grundlæggende viden om betons sammensætning og væsentligste konstruktionsmæssige egenskaber, herunder statisk virkemåde Skal have viden om nødvendigheden af og overordnede principper bag stålarmering af betonkonstruktionerSkal have viden om grundlæggende arkitektoniske principper og tankegange i relation til formgivning og æstetikSkal have viden om grundlæggende teknikker/metoder forbundet

73


med fremstilling af betonkonstruktionerSkal have viden om specifikke overvejelser i forskellige fagmiljøer i forbindelse med opfyldelse af en bygherres funktionskrav til et givet betonemne

FærdighederSkal kunne designe, formgive og dimensionere et mindre betonemne med givne funktionskrav (æstetiske, statiske, funktionsmæssige mv.)Skal kunne indtænke fremstillingsprocessen i designet Skal kunne fremstille (etablere støbeform, armere, udstøbe, afforme og færdigbehandle) et mindre betonemneSkal kunne samarbejde med andre fagmiljøer i byggeriet i hele processen fra idé til færdigt produktSkal kunne redegøre for fordele og ulemper ved det færdige betonemne i relation til de oprindelige funktionskrav og visioner

KompetencerSkal kunne reflektere over erfaringer med tværfagligt samarbejde i relation til både processen og det færdige resultatSkal kunne forstå værdien i at udnytte de specifikke kompetencer i byggeriets forskellige fag miljøer.Skal kunne forstå de muligheder, byggematerialet beton giver med hensyn til formgivning og bærende funktion af konstruktioner


Sekundær litteraturUdleveres på workshoppens start.

Aflevering Krav: Beskrives og gives på introduktionsforelæsningen på workshoppens første dag

Omfang: Modellerne støbes på teknisk skole.

Dato: Workshop afvikles d. 25 til 28 oktober.

Prøveform Kursets bestås gennem mundtlig overhøring i forbindelse med de studerendes præsentation af det fremstillede betonemne.


Indhold Kurset er en workshop og køre over fire dage første dag med flere

74


introduktionsforelæsninger og derefter en kombination af gruppearbejde med skitsering og til slut opsætning af støbeforme på teknisk skole hvor de studerende på sidste dagen fjerner støbeformene og de forskellige projekter evalueres og tre modeller udtages som vindere af konkurrencen.

Kursusgang 1

Betonworkshop

Kursustype Workshop

Kursusholder Eigil Sørensen, Ole Pihl, og Claus Bonderup

Indhold Kombination af forelæsninger, superviseret gruppearbejde ogpraktisk arbejde med fremstilling af betonelemner.Kursusdeltagere omfatter studerende fra ingeniør-fagdisciplinerne Arkitektur og Design og Byggeri og Anlæg samt elever fra Bygningskonstruktør-, Betonmager- og Struktøruddannelserne, med henblik på at etablere et tværfagligt samarbejde i opgaveløsningen med reference til samspillet arkitekt-bygningsingeniør-entreprenør-bygherre.


Sekundær litteraturUdleveres på workshoppens start

10.3 Fri studieaktivitet 3: ’Planche-workshop’ (1 ECTS)

Koordinator Ole Pihl Lektor, Ole Pihl Arkitektur og Design

Formål Den fri studieaktivitet sætter fokus på praktiske aktiviteter, grafiske illustrationer, ledsagende forklaringer, anvendelse af forskellige 2D programmer og illustrations teknikker som støtte til læringsmålene for Metode og visualisering, og en forståelse og indsigt i at kunne aflevere et klart grafisk præsentationsmateriale.Studerende der har gennemført modulet skal gennem disse aktiviteter have øget deres viden og styrket de færdigheder og kompetencer som er beskrevet for kurset Metode og visualisering

75


Da det er første gang at de studerende står overfor en projekteksamen er det afgørende at kunne forberede dem og deres projekt præsentation optimalt.

LæringsmålKursets formål er at hjælpe de studerende med at optimere deres præsentations teknikker både plancher, power points og modeller til den forestående projekteksamen.

VidenDe studerende, der gennemfører modulet vil have opnået en større viden, og færdigheder inden for det formidlingsmæssige og kommunikative aspekt af deres fag.

Færdigheder De studerende vil have opnået færdigheder til at kombinere grafiske visuelle og tekstmæssige aspekter af præsentation både af deres hovedprojekt men også generelt hvordan man formidler en kompleks arkitektonisk problemstilling.

Kompetencer De studerende vil kunne disponere og kombinere tekst og billede både med analoge skitser og digitale billeder til en alment forståelig æstetisk og kommunikerende konceptuel præsentation.

Litteratur Primær litteraturBliver uddelt på workshoppen


Aflevering KravWorkshoppen hjælper med at færdiggøre præsentationen af hovedprojektet

Omfang Workshoppen evaluere løbende de enkelte posters og

præsentationer

Datoopgaverne bliver løst på workshoppen

Prøveform Løbende evaluering på kurset

76


Afvikling Workshop

Indhold Workshop indledt af underviseren

Kursusgang 1 ’Præsentations-workshop’

Kursustype Workshop

Kursusholder Lektor Ole Pihl

Indhold Workshoppen sætter fokus på praktiske aktiviteter som udformning af grafiske illustrationer, ledsagende forklaringer, kombinationen af tekst og billede, anvendelse af forskellige 2D programmer og illustrations teknikker. Kernen i workshoppen er at optimere de studerendes evner til formidling af komplekse designmæssige koncepter.

Litteratur Primær litteraturBliver uddelt på workshoppen.


77


11 Bilag

11.1 Bilag 1: Plagiering og korrekte referencer

Vigtige retningslinjer vedrørende plagiering og korrekte referencer.

Brugen af Internettet gør det nemt at finde kilder og gode tekster, der beskriver spørgsmål, der er relevante for dit projekt. Desværre gør Internettet det også lettere at misbruge sådanne kilder, fordi alt kan kopieres ind i dine egne dokumenter. Dette er imidlertid ulovlig plagiering. Der tages stærkt afstand herfra, og det skal for enhver pris undgås. Det samme gælder selvfølgelig trykte kilder.

I det hele taget skal du ikke bruge en anden forfatters vendinger, medmindre der er en særlig grund hertil. I sådanne tilfælde skal vendingerne markeres klart i rapporten ved at skrive dem med kursiv eller i anførselstegn kombineret med en henvisning til forfatteren. Hvis du undlader at gøre dette, er det plagiering. Også selv om du ikke havde til hensigt at snyde.

Omskrivning af en forfatters arbejde skal forsynes med korrekt kildehenvisning. Det er ikke tilladt at præsentere en anden forfatters idé uden at referere til forfatteren. Hvis dette undlades, er det plagiering. Diagrammer, figurer, tabeller, fotos og andre grafiske repræsentationer, der er baseret på en kilde, skal forsynes med korrekte kildehenvisninger. Hvis dette undlades, er det plagiering. Dette gælder også, hvis du selv laver en genskabelse af den pågældende repræsentation.

Vi har tilpasset en tommelfingerregel fra Oxford Universitet, der siger, at “hvis 6 eller flere på hinanden følgende ord er de samme som i kilden”, så skal de markeres som et citat som beskrevet ovenfor og klart forsynes med kildehenvisning. Desuden – igen inspireret af Oxford Universitet – ”skal færre end 6 ord også sættes i anførselstegn, når du låner en særlig træffende eller slående vending”.

Hvis du anfører sådanne kildehenvisninger, viser det, du er en belæst studerende, der kender studiets fagområde.

Plagiering er fuldstændig uacceptabelt og vil medføre afvisning af rapporten og bortvisning af den studerende fra Aalborg Universitet.

Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder – ~fra 1/3 side eller mere – med den begrundelse, at “de skriver det bedre, end vi kan” er ikke plagiering og derfor ikke ulovligt. Det er imidlertid

78


et dårligt skøn og betragtes som dårligt studenterarbejde, hvilket giver et generelt dårligt indtryk. Omfattende brug af korrekt refererede citater fra enkelte kilder kan selvfølgelig være relevant under særlige omstændigheder, som fx hvis du ønsker at diskutere et EU-direktiv, hvor det kan være passende at anvende fx en hel side til den faktiske tekst.

Der findes mange referencesystemer. Brug et system konsekvent gennem hele rapporten og gennem hele processen inklusive kladder. En sjusket referencemetodologi under forberedelsen af kladder vil give problemer, når du skal skrive den endelige rapport. Du vil sandsynligvis glemme, at dele af din tekst faktisk er citater – og disse dele vil blive betragtet som plagiering i den afleverede rapport. Aalborg Universitets bibliotek tilbyder studerende kursus i referencehåndtering i Refworks. Se nærmere herom på: http://www.aub.aau.dk/studerende/refworks/.Bruger du imidlertid ikke et referencehåndteringprogram, anbefaler vi dig at bruge Chicago-stilen (Harvards efterfølger), som du kan læse en nærmere beskrivelse af på: http://wwwlib.murdoch.edu.au/find/citation/chicago.html

Hvis du er i tvivl, spørg din vejleder.

11.2 Bilag 2: Retningslinjer for samarbejdsvanskeligheder

Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter en skriftlig anmodning fra gruppen eller fra en/flere studerende, ledsaget af en skriftlig udtalelse fra hovedvejlederen, vurdere, om der er grund til indgriben. Herunder i værste fald deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende fra projektgruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studie-nævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 1. december eller 1. maj. Samarbejdsvanskeligheder mellem projektgruppe og vejledere Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder mellem en projektgruppe og dens vejleder(e), skal Studienævnet for Arkitektur og Design efter skriftlig anmodning fra gruppen eller vejleder(e) søge sagen løst, herunder vurdere om der er grund til at fremskaffe en ny vejleder/nye vejledere til gruppen. Anmodning om behandling af sådanne samarbejdsvanskeligheder skal være Studienævnet for Arkitektur og Design i hænde senest 15. november eller 1. april.

79


http://wwwlib.murdoch.edu.au/find/citation/chicago.html

http://www.aub.aau.dk/studerende/refworks/

11.3 Bilag 3: Reeksamen(se eksamensordning s. 19-23)http://www.tek-nat.aau.dk/digitalAssets/14/14648_eksamensordning201210.pdf

8. Reeksamination, omprøve og sygeeksamen Reeksamination37, omprøve38 og/eller sygeeksamen39 i en undervisningsaktivitet afholdes i tidsrummet mellem ordinære prøver for studerende, der har krav herpå i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 8.2 eller 8.4. Sygeeksamen afholdes som regel samtidig med reeksamination. Såfremt den studerende ikke har bestået undervisningsaktiviteten efter den ordinære prøve eller den umiddelbart følgende reeksamination eller sygeeksamen, skal vedkommende følge undervisnings-aktiviteten på ny, under normale omstændigheder ved 3. prøveforsøg. I så tilfælde gælder de normale regler for prøveformen, og den studerende skal skriftligt tilmelde sig undervisningsaktiviteten via STADS Selvbetjening. Ved 3., 4. og 5. forsøg i interne prøver, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende ved skriftlig henvendelse til studienævnet stille krav om, at der deltager en censor. Meddelelsen skal være modtaget af studienævnet senest 3 uger før prøvens afholdelse.

8.1. Antal prøveforsøg mv. En studerende har ret til i alt 3 prøveforsøg. Beståede prøver kan ikke tages om. En prøve der er bestået, skal dog tages om, såfremt det i studie-ordningen kræves, at to eller flere prøver, herunder den beståede, skal bestås i samme semester, og den studerende ikke har opnået dette. Består en prøve af flere delprøver, kan en ikke-bestået delprøve ikke tages om, såfremt den samlede prøve er bestået, og der ikke i studieordningen er fastsat en bestemt karakter for beståelse af delprøven. Studienævnet kan, efter ansøgning, tillade et 4. og 5. prøveforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Dekanen kan undtagelsesvis for studerende, der er tilmeldt en bachelor-, kandidat- eller masteruddannelse,40 og i øvrigt på samme vilkår som ovenfor anført, give dispensation til mere end fem prøveforsøg, Dette gælder specielt med henblik på den studerende der alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret. For studerende, der er tilmeldt en professionsbachelor- eller diplomuddannelse,41 kan Undervisningsministeriet give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, såfremt der foreligger usædvanlige forhold. Ansøgning herom indgives til Fakultetskontoret, der vil varetage den videre sagsbehandling.

80



8.2. Afholdelse af og deltagelse i reeksamination og sygeeksaminer Den studerende kan kun deltage i reeksamination, såfremt vedkommende i samme semester har deltaget42 i den ordinære prøve, eller hvis der foreligger en tilladelse fra studienævnet. Den studerende kan kun indstille sig til sygeeksamen, såfremt der er indgivet lægeattest i overensstemmelse med det i afsnit 8.3 anførte Reeksamination eller sygeeksamen afholdes kun, såfremt der er studerende, der i henhold til ovenstående har ret til at deltage i eksamen. Datoen for afholdelse af reeksamination og/eller sygeeksaminer samt sted og begyndelsestidspunkt for prøven meddeles i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Studerende, der har krav på at komme til reeksamination eller sygeeksamen skal have mulighed herfor inden for følgende frister: 1) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af forårssemesteret (sommereksamen): Senest i august. 2) Ved ordinære prøver afholdt i løbet af efterårssemesteret (vintereksamen): Senest i februar.

8.3. Dokumenteret sygdom og sygeeksamen I tilfælde af sygdom skal uddannelsessekretæren kontaktes hurtigst muligt. Ved udeblivelse fra en prøve som følge af sygdom registreres den studerende som ”udeblevet”, medmindre der til uddannelsessekretæren afleveres en lægeattest der dokumenterer, at vedkommende var syg på tidspunktet for prøvens afholdelse. Det samme gælder, såfremt den studerende som følge af sygdom bliver nødt til at forlade eksamenslokalet under prøvens afholdelse. En lægeattest kan i almindelighed kun accepteres som dokumentation for gyldig grund til udeblivelse såfremt den studerende har konsulteret lægen på selve eksamensdagen. Eventuelle udgifter til indhentning af attesten afholdes af den studerende. Lægeattesten skal afleveres senest to uger efter prøvens afholdelse. Ved rettidig aflevering af lægeattesten registreres den udeblevne i stedet som ”syg”, og udeblivelsen tæller således ikke som et prøveforsøg. Sygeeksamen afholdes på de vilkår som gælder for reeksamination.

8.4. Omprøve Herved forstås en ekstraordinær (dvs. uden for de ordinære prøveterminer placeret) afholdelse af prøve i en undervisningsaktivitet, hvor afholdelsen er foranlediget af, at den studerende i forbindelse med en klage- eller ankesag er blevet tilbudt reeksamination, eller at prøven, i forbindelse med en klage- eller ankesag eller på grund af opståede mangler ved prøven, er blevet annulleret og der foranstaltes reeksamination. Såfremt en studerende ønsker at acceptere et tilbud om omprøve,

81


skal vedkommende rette henvendelse til studienævnet inden udløbet af den frist der er fastsat i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet. Fristen regnes fra det tidspunkt hvor den studerende har modtaget tilbuddet. Accepteres tilbuddet ikke rettidigt, bortfalder det.

8.5. Reeksamination i projekterReeksamination i et projekt kan foregå på én af følgende måder: a) Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve på grundlag af den oprindelige projektrapport. b) Den studerende afleverer inden udløbet af en med hovedvejlederen aftalt tidsfrist på ny en projektrapport der i forhold til den oprindelige rapport er revideret og/eller udbygget. Afleveringen sker ved, at den studerende fremsender det nye projektgrundlag til de involverede eksaminatorer, censorer samt eventuelle vejledere, der ikke er udpeget som bedømmere. Den studerende bedømmes efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve, men på basis af det nye projektgrundlag. c) Den studerende afleverer inden udløbet af en fastsat frist en projektrapport med et godkendt emne.44 På baggrund af det nye projektgrundlag afholdes prøve efter tilsvarende regler som ved den forudgående afholdelse af prøve. d) Den studerende kan deltage i undervisningsaktiviteten på ny og bedømmes herefter på baggrund af et nyt projekt. Skyldes behovet for reeksamination, at den studerende ikke har bestået prøven, skal der på hovedvejlederens foranledning og senest 8 dage efter prøvens afholdelse udarbejdes en kort, skriftlig redegørelse der tilsendes den studerende og studienævnet. Redegørelsen skal omfatte information om årsagen til, at den studerendes præstation ikke kunne anses for at opfylde projektets mål, samt en begrundet indstilling der angiver på hvilken af ovenstående måder, reeksamination bør foregå. I tilknytning hertil gives vejledning til den studerende om hvilke forbedringer der vil kunne føre til, at den studerende kan opfylde projektets mål. Studienævnet træffer beslutning om den måde hvorpå reeksaminationen skal foregå. Beslutningen træffes på baggrund af en evt. indstilling fra hovedvejlederen samt en udtalelse fra den studerende, der indhentes med et varsel på mindst én uge. For så vidt angår kandidatspecialer kan kun fremgangsmåde c) anvendes i overensstemmelse med rammestudieordningens bestemmelser herom.45 Tidspunktet for afholdelse af prøven fastlægges af studienævnet efter indstilling fra hovedvejlede-ren og den studerende med 4 ugers varsel. Fristen kan være kortere end 4 uger såfremt den studerende er indforstået hermed. Tilsvarende procedure anvendes ved eventuelle yderligere reeksaminationer.

8.6. Reeksamination i kurser 82


Reeksamination i kurser afholdes normalt senest 8 arbejdsuger efter den ordinære prøve. Datoen for prøvens afholdelse meddeles de studerende i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 1.1. Der skal ske en individuel og skriftlig tilmelding hos uddannelsessekretæren. Eksaminator kan beslutte, at reeksamination i kurser har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Vælges en anden prøve- eller bedømmelsesform, skal dette meddeles de studerende senest samtidig med meddelelse om datoen for prøvens afholdelse. Ved reeksamination i kurser deltager altid en censor. En studerende der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

11.4 Bilag 4: Generelle afleveringskrav(http://studieweb.aod.aau.dk/studieinfo/projektaflevering)

Ved projektaflevering er der en række formelle afleveringskrav, man som studerende skal være opmærksom på. Herunder kan findes oplysninger om hvor mange eksemplarer af projektet, der skal afleveres, samt andre relevante oplysninger i forbindelse med projektaflevering.Studerende på studie- eller praktikophold skal henholde sig til kravene specificeret i deres forhåndsgodkendelse.

Generelle afleveringskravStudienævnets generelle afleveringskrav for projektmoduler er følgende:Rapporter: 1 rapport til hver hovedvejleder 1 rapport til hver bivejleder 1 rapport til hver censor 1 rapport til biblioteket (gælder ikke for afløsningsopgaver)

• OBS: Alle rapporter SKAL indeholde et resumé. Hvis projektet skrives på dansk, skal resuméet være på engelsk. Hvis projektet skrives på engelsk er der valgfrihed.• Følgende oplysninger SKAL angives på FORSIDEN af alle rapporter: - Projekttitel - Semester - Studieretning - Gruppenummer - Årstal- Antal anslag - Evt. navne på gruppemedlemmerne

83


http://studieweb.aod.aau.dk/studieinfo/projektaflevering

- Evt. fortrolighedsangivelse - Eks: ”Diver, MSc2-ARK8, 2011” eller ”Flipside, BSc3-16, 2011”

Tilkendegivelse til studienævnet om brug af projektmateriale til PR, udstillinger, mv.Sammen med projekterne afleveres en tilkendegivelse af, at projektet må benyttes af studienævnet i forbindelse med PR, udstillinger, osv. Formularen underskrives af alle medlemmer i gruppen.Formular - Dansk, Form - English

Upload til det digitale projektbibliotek Inden aflevering af projektet uploades det til universitetets digitale projektbibliotek via hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/. Login sker med STADS brugernavn og password. Når projektet er upload’et udskrives kvittering, som SKAL AFLEVERES SAMMEN MED PROJEKTET.I forbindelse med upload er det muligt at markere, om et projekt er fortroligt. Hvis projektet er fortroligt, vil det kun kunne tilgås af den/de person(er), der har adgang til den enkelte uddannelses arkiv. Markeres projektet ikke som fortroligt, vil det være synligt på projektbibliotekets hjemmeside: http://www.projekter.aau.dk umiddelbart efter eksamen.For upload og yderligere information om det digitale projektbibliotek se hjemmesiden: http://projekter.aau.dk/projekter/Inddateringsformularen er (næsten) selvforklarende, dog er der et par steder, hvor det måske er nødvendigt med lidt forklaring.

Det gælder følgende: • Der må ikke forekomme CPR-numre i de uploadede filer. • Fortrolighed: Du skal altid vælge om projektet skal være fortroligt eller offentligt tilgængeligt. • Rød stjerne: De rubrikker, der er markeret med en rød stjerne skal udfyldes. • Kontaktinformation: Her skrives én af forfatternes navn og e-mail-adresse. • Udgivende institution: Her skal man enten skrive ”Arkitektur & Design, Aalborg Universitet”, eller bare ”Aalborg Universitet”. • Udgivelsesår: Feltet er forudfyldt med det aktuelle år. Vær opmærksom på, omkring årsskiftet, på at rette til det faktiske årstal. • Emneord: Tilføjes ét ad gangen, ikke i en lang streng. • Filer: Det anbefales at benytte pdf-filer.

Kvittering: Efter endt inddatering fremkommer en kvittering på skærmen, som du skal huske at printe og aflevere til din studiesekretær sammen med de trykte eksemplarer af din opgave. Det er vigtigt at printe kvitteringen straks efter endt inddatering, da den ikke kan genskabes, hvis du har været logget ud.

84


http://projekter.aau.dk/projekter/

http://projekter.aau.dk/projekter/

http://studieweb.aod.aau.dk/GetAsset.action?contentId=3901787&assetId=4330353


Semesterevalueringsskema Samtidig med aflevering af projektet afleveres semesterevalueringsskema – skemaet SKAL afleveres i A3-format. I skal være opmærksomme på, at semesterevalueringsskemaet skal afleveres pr. gruppe, og at der skal afleveres et skema for hvert projektmodul og kursusmodul. Oplysningerne fra evalueringsskemaerne videregives først til vejlederne efter endt eksamen.Hvert projekt- og kursusmodul evalueres for sig.Evalueringsskema (print i A3!!!) Evaluation form (English)

Afleveringskrav for efterårssemestre (BSc01, BSc03, BSc05, MSc01 og MSc03)UdstillingsplancheEfter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren med følgende indhold.• Navn • Semester • År• Projekttitel• Synopsis• Sammendrag af projektet. Min 300 ord.• Illustrationer

Yderligere afleveringskrav – for BSc06 og MSc04Projekttitel Samtidig med aflevering af projektet afleveres blanket med titel på projektet. Titlen SKAL oplyses på både dansk og engelsk – uanset hvilket sprog projektet er skrevet på.Titelblanket BSc6 Title form – MSc4Udstillingsplanche – gælder kun afgangsprojekter på BSc6 og MSc4 Efter endt eksamen afleveres 1 stk. A0-planche i højformat (841 x 1189 mm) til sekretæren.

Andre specifikke afleveringskravUd over ovenstående generelle afleveringskrav, kan der på de enkelte semestre være en række specifikke krav. Disse vil være angivet i studievejledningerne for de enkelte semestre og specialer.Label til CD'er Såfremt der af de semester-specifikke afleveringskrav fremgår, at der i forbindelse med projektaflevering og eksamen skal afleveres en CD, benyttes følgende label til mærkning heraf:Label - CDBemærk, at eksamensresultater ikke kan indberettes før samtlige afleveringskrav er opfyldt.

85







Documents

Indholdsfortegnelsehomes.create.aau.dk/ttop/SV_SF_TB_mv_for_E2011... · Web viewKabel- og Membransystemer. Bestemmelse af kræfter i kabler. Litteratur Primær litteratur Sandaker,