1

Fokus på faglighedKan den styrkes?

indtrykKøbenhavns Tekniske Skoles personaleblad

December 2009Nr. 44

Målrettet kompetenceudviklingNyt system går i luften

Mere værdi – større effektKTS og TEC skal samarbejde

www.kts.dk

3

indtryk Ansvarshavende redaktør

Direktør : Mogens NielsenDirekte : 3586 3535Mobil : 4038 0651Mail : mon@kts.dk

Redaktør

Theresa VindDirekte : 3586 3553Mobil : 2146 4853Mail : tvi@kts.dk

Mediegrafiker

GrafiSKP : Maija HejgaardForsidefoto : Per Morten Abrahamsen 

Indtryk er Københavns Tekniske Skoles med- arbejderblad. Det trykkes i 1025 eksemplarer. Trykkeri : Rosenberg Bogtryk, Ballerup

Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Køben-havns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser samt relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af  personalebladet på skolens  hjemmeside  på  adressen :  www.kts.dk/omkts/personaleblad. 

Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er fredag den 29. januar. Udkommer den 15. februar. Send materialet til tvi@kts.dk

Leder : Få overblik over dine kompetencer

Styr på kompetencerne

KTS og TEC skal samarbejde

Kom, se, lyt, prøv og lær – Åbent hus på KTS

Hvad skete der med fagligheden?

Uddannelse i Centrum i DGI-byen

Scor fremtiden i Hillerød og lev den på KTS

Indlæg fra Personaleforeningen

Kort nyt

Praktik i Berlin

Praktisk konkurrence for tandteknikere 2009

Kunstforeningen udstiller på Tæbyvej

Få overblik over dine

kompetencer

3

Det  ligger  ligefor,  at man  som medarbejder  gerne  vil  sikre sig, at skolen noterer de kompetencer, man løbende udvik-ler  i  forbindelse med sit arbejde. Når adgangen til at se ens kompetencedata hidtil har været svær, så skyldes det ganske enkelt, at hele dette område har været styret på papir. Og det har der faktisk været gode grunde til : De it-systemer, der har været tilgængelige for os på dette område, er uforholdsmæssigt komplicerede, arbejdskrævende og svære at få til at fungere i praksis – det siger alle, der har forsøgt det. Nu har vi derfor udviklet et internt system, der både er nemt og overskueligt, og så er det en del af  vores velkendte Easy-system. 

Hvad er fordelene?

Det nye system til kompetenceregistrering giver mange fordele. En af de væsentligste er de gode muligheder, det giver for opfølgning på kompetenceudviklings-aktiviteterne.  Normalt er det sådan, at man aftaler kompetenceudvikling i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen (MUS). Det er i sig selv godt nok, men hidtil har vi ikke haft et fælles og sammenhængende system til at følge op på det aftalte. Det får vi til gengæld nu. Når man som medarbejder, i forlængelse af  MUS,  drøfter  næste  års  kompetenceudvikling,  så  plottes  de aftalte aktiviteter nemlig direkte ind i Easy-systemet. Ved den næste MUS er det derfor ganske enkelt at konstatere, om det aftalte er gennemført :  Ja eller nej. Hvis  ja,  så sætter man et flueben ved det, og så hopper den pågældende aktivitet ned og optræder nu automatisk som en del af ens eget cv, dvs. en del af  de kompetencer, man er noteret for. Hvis nej, så drøfter man 

hvorfor ikke, om aktiviteten stadig er relevant, eller om noget andet skal sættes i stedet. Denne konklusion skal så selvfølgelig også plottes ind.   Det smarte er, at enhver medarbejder får adgang til at se sine egne kompetencedata : Hvad der er aftalt, hvad der er gennem-ført og hvad man er noteret for. Det rigtig smarte bliver, når man også kan se sine egne oplysninger direkte gennem Bruger-web, og det arbejder vi selvfølgelig på. Indtil den løsning er på plads, vil både ens leder og personaleafdelingen kunne printe en udskrift ud fra Easy af ens egne kompetenceoplysninger. Endelig giver det nye system os i ledelsen særdeles gode muligheder for at følge op på, om MUS bliver afholdt. Vi får nemt et overblik over, om samtlige medarbejdere rent faktisk har haft en MUS inden for det sidste års tid.

Alle bliver inddraget

Når det nye system starter, skal det have et fuldt opdateret og fejlrettet  cv, der  indeholder  alle  relevante kompetenceoplys-ninger for hver enkelt medarbejder. Den opgave kan af  gode grunde ikke løses, uden at man som medarbejder selv er med til at sikre, at alle oplysninger er korrekte og opdaterede. Til en start har Løn- og personaleafdelingen tastet alle tilgængelige kompetenceoplysninger ind for den enkelte (eksamensbeviser, certifikater, kursusbeviser mv.), og hver enkelt medarbejder vil nu blive aktivt inddraget i at sikre, at disse oplysninger er kor-rekte og dækkende. Inde i Indtryk kan du læse nærmere om, hvordan processen kommer til at forløbe, og hvordan du vil blive inddraget.

Af vicedirektør Flemming Brandt

Når man som medarbejder, i forlængelse af MUS, drøfter næste års kom-petenceudvikling, så plottes de aftalte aktiviteter nemlig direkte ind i Easy-systemet. Ved den næste MUS er det derfor ganske enkelt at konstatere, om det aftalte er gennemført : Ja eller nej. Hvis ja, så sætter man et flueben ved det, og så hopper den pågældende aktivitet ned og optræder nu automatisk som en del af ens eget cv, dvs. en del af de kompetencer man er noteret for. Hvis nej, så drøfter man hvorfor ikke, om aktiviteten stadig er relevant, eller om noget andet skal sættes i stedet.

»

«

3 :4 :6 :8 :

10 :14 :16 :17 :20 :22 :26 :27 :

4 5

Som du kan læse i lederen, indfører skolen først i det nye år et fælles og enkelt system til elektronisk registrering af kompeten-cer og opfølgning på kompetenceudvikling. Det vil vi alle blive involveret i, fordi vi hver især skal være med til at sikre, at de oplysninger systemet startes op med er opdaterede og korrekte. Vi starter hele processen med at holde et informationsmøde for alle ledere og tillidsfolk. Det har den fordel, at hvis en med-arbejder på et senere tidspunkt skulle blive i tvivl om noget, så er der givet den samme information hele vejen rundt.   Næste trin er så, at hver enkelt medarbejder modtager en kuvert i sit dueslag, hvori der ligger en udskrift af de personlige kompetenceoplysninger, det vil sige det cv, som Løn- og per-sonaleafdelingen til en start har lagt ind i systemet. I kuverten ligger også information om, hvordan den enkelte punkt for punkt skal gennemgå sine egne kompetenceoplysninger for at sikre, at de er korrekte og dækkende. „Denne forberedelse er til brug for en efterfølgende �cv-samtale�, som hver enkelt medarbejder skal gennemføre sam-men med sin leder. Her gennemgås medarbejderens kompeten-ceoplysninger og det sikres, at alt er fuldt korrekt og opdateret. Herefter sendes det korrigerede cv til Løn og personaleafdel-

lingen, der så endegyldigt opretter medarbejderen i kompeten-ceregistreringen“, forklarer personaleudviklingschef  Anders la Cour og fortsætter. „Samme dag, som medarbejderne modtager kuverten, vil alle ledergrupper få besøg af Løn og personale-afdelingen, der instruerer dem i den tekniske brug af det nye system, der er baseret på Easy“.

En cv-samtale

Fra kuverten er modtaget får alle medarbejdere god tid til at tænke over, hvad der skal med i deres cv. For der er ikke kun tale om svendebreve, eksamens- og kursusbeviser og lignende dokumenterbare kvalifikationer. Det nye system medtager også registrering af såkaldte �tillærte kompetencer�. Her er der tale om kompetencer, som kan have klar arbejdsmæssig relevans, men som man kun sjældent kan få et formelt papir på. Det kan for eksempel være stor erfaring med projektarbejde eller med udvikling af undervisningsplaner – helt over til typer af kom-petencer erhvervet på tidligere arbejdspladser eller  i  fritiden. Det  er  alt  sammen  noget,  som medarbejderen  og  lederen  i fællesskab drøfter.

„I  første  omgang  afholdes  der  altså  en  cv-samtale.  Så  snart cv’et er på plads, og Løn- og personaleafdelingen har tastet det ind i systemet, så skal det ikke røres mere. Fremover bliver det automatisk holdt ved lige og opdateret hver eneste gang, man er til MUS“, fortæller Anders la Cour.

Fremtidig MUS

Så snart, cv’et er oprettet i Easy kan den enkelte medarbejder få en udskrift og på den måde sikres et klart overblik. Første gang medarbejderen indkaldes til MUS, skrives de aftalte kompeten-ceaktiviteter direkte ind i det elektroniske cv, som �planlagte�. Når så aktiviteterne er færdige og markeres som �gennemførte�, ryger de automatisk ned og bliver en del af cv’et. Et cv, der så helt naturligt vil vokse over tid. Bliver der ikke afholdt MUS med et års mellemrum, så vil den manglende MUS så at sige stå og �blinke i systemet�, og lederen for det pågældende område vil modtage en påmindelse.   „Til en start kan alle medarbejdere umiddelbart få en udskrift af oplysningerne om egne kompetencer. Enten hos egen leder eller  hos  Løn-  og  personaleafdelingen.  Når  Brugerweb,  et 

stykke ind i det nye år, er blevet tilpasset systemet, så bliver det muligt for alle at slå direkte op på eget cv. Her kan man også se sin egen kompetenceudviklingsplan, dvs. hvad der i forlængelse af  MUS blev aftalt af  kompetenceudvikling for det kommende år. Alt i alt bliver der fremover ikke noget, der henligger i det uvisse eller bare forsvinder i glemslen. Det bliver da en stor fordel for alle“, forklarer Anders la Cour. 

Målrettet indsats

Arne Christensen, der er fællestillidsmand og medlem af  CSU som  repræsentant  for B-siden,  glæder  sig over,  at  der nu  er fundet det rette værktøj, der kan være med til at systematisere kompetenceudviklings-indsatsen. „Vi tror på, at det kan målrette indsatsen på skolen. Det har været et stort ønske fra vores side (B-siden, red.), og derfor har vi i CSU brugt megen tid på at finde det rigtige værktøj. Det har vi nu, og vi ser frem til at få alle medarbejderes kompeten-cer registreret. For på den måde kan vi nemmere afdække de behov, der er ude i skoleområderne og målrette indsatserne“, afslutter Arne.

Styr på kompetencerneSnart får vi et nyt og moderne system, der giver os alle en nem adgang til at se, hvilke kompetencer vi er noteret for – og der følger opfølgning med

Af Theresa Vind

Her er der tale om kompetencer, som kan have klar arbejdsmæssig relevans, men som man kun sjældent kan få et formelt papir på. Det kan for eksempel være stor erfaring med projektarbejde eller med udvikling af undervisningsplaner – helt over til typer af kompeten-cer erhvervet på tidligere arbejdspladser eller i fritiden.

»«

1Informationsmøde for

alle ledere og tillids-

repræsentanter

2Information og eget foreløbige CV i hver enkelt medarbejders dueslag

3CV-samtale mellem

leder og medarbejder,

fejlretning og opdatering

4Løn- og personale-

afdelingen opretter det

nu korrigerede CV i det

elektroniske kompetence-

system

5Almindelig årlig MUS med løbende opdatering af kompetencer i CV'et

Ny elektronisk kompetenceregistrering og MUS-systemTrin i implementeringen :

Den 11. september underskrev KTS’ direktør Mogens Nielsen, KTS’ bestyrelsesformand Henrik Salée, TEC’s direktør Leif  Bille  og TEC’s  bestyrelsesformand Per H. Madsen  en  sam- arbejdsaftale mellem KTS og TEC.  Aftalen omhandler tre indsatsområder, hvor skolerne sam-men vil kunne opnå større resultater i fællesskab end hver for  sig.  Det  drejer  sig  om  etablering  af   et  EGU-center  til at  servicere  kommunerne  i  Hovedstadsregionen,  en  række fælles markedsføringsinitiativer i forbindelse med messer og annoncering samt en koordineret praktikpladsopsøgning og virksomhedskontakt.

Mere værdi – større effekt

„Grunden  til,  at  vi nu  sammen  skal  ud og profilere  teknisk skole, er ganske enkelt den grund, at der er brug for det. Vi

vil ud og profilere vores tekniske skoler for det, de er : tekniske skoler. Og det kan vi bedst gøre sam-

men“, forklarer vicedirektør Flemming Brandt og fortsætter : „Vi er to af

landets største skoler, og

når vi går sammen, giver det en både en større værdi og effekt. Vi dækker begge hovedstadsområdet, og netop her er uddan-nelsesbehovet steget voldsomt qua finanskrisen. Eleverne er der jo – vi skal bare have dem til at vælge en teknisk skole eller et teknisk gymnasium som uddannelsessted. Et øget samarbejde vil have værdi for alle – både os, eleverne og virksomhederne“.

Stadig konkurrence

KTS og TEC har  alle dage,  i de flestes øjne, været konkur-rerende institutioner. Men faktum er, at vi ikke udbyder de samme hovedforløb.   „Konkurrence er godt, for det udvikler tingene. Vi vil stadig være konkurrerende i en vis forstand, da vi udbyder nogle af de samme grundforløb og begge har htx-gymnasier. Det ser jeg kun som en fordel, at vi har flere udbudssteder“, siger Flem-ming Brandt, der også understreger, at det ikke handler om at spare penge, men at vi for de samme penge, vi ellers ville have brugt hver i sær på for eksempel markedsføring, nu får mere effekt for pengene  og i sidste ende flere elever. Konkrete planer for samarbejdsaftalen skal nu til at konkretiseres i handleplaner. 

+Grunden til, at vi nu sammen skal ud og profilere tek-nisk skole, er ganske enkelt den grund, at der er brug for det . Vi vil ud og profilere vores tekniske skoler for det, de er : tekniske skoler. Og det kan vi bedst gøre sammen.

»«

En samarbejdsaftale mellem KTS og TEC er i hus. Blandt andet skal fælles markedsføring af Teknisk Skole styrke vores profiler og tiltrække flere elever

KTS og TEC skal

samarbejde

7

Af Theresa Vind

8

Rebslagervej : BMT, elektriker, maler, murer, snedker, struktør, teknisk designer, tømrer og VVS-uddannelsen

Åbent  Hus-dagen  startede  med morgenmad  til  alle  inviterede gæster. Alle grupper fik en rundtur på skolens mange værksteder, og efterfølgende kunne de få lov til at prøve kræfter med det håndværk, der havde vakt deres interesse. Som noget nyt i år har alle brobygnings- og præsentationselever fået en indbydelse sendt  hjem,  så  også  deres  forældre  har  fået muligheden  for at  se,  hvad  skolen  kan byde på. Derfor  sluttede Åbent Hus -arrangementet først kl. 17.  Der var gang i den allerede kl. 9, da dørene åbnede. Så meget gang i den, at nogle grupper måtte vente på en rundviser. Det gjorde de dog gerne.  „Vores succeskriterie lyder på 100 besøgende. Det tal tror jeg vi landede på, da klokken var omkring 11“, fortæller inspektør Vibeke Uhrenholt Wiingaard, der i dag også agerede som rund-viser på grund af det store opbud.  Rundt på  værkstederne  kunne de besøgende høre  fra KTS’ elever, hvordan det er at gå på et grundforløb, hvad man skal lave, længden på uddannelserne og jobmulighederne efter svendebrevet.

Julius Thomsens Gade : Grafisk tekniker, me-diegrafiker, skiltetekniker og webintegrator

Vi havde inviteret folkeskoler, 10. klasses-centre, gymnasier og UU-centre  i Storkøbenhavn til at deltage  i vores Åbent Hus -arrangement.  Der kom omkring 400 gæster, som alle fik en rundvisning på skolen. De mødte vores elever og så, hvordan man arbejder på vores forskellige uddannelser.   Inden rundvisningen fik de en kort gennemgang af  vores uddannelsers  indhold  og  beskæftigelsesmuligheder. Herefter blev de besøgende fotograferet af  vores SKP’ere, vist rundt og fik udleveret deres klassebillede, som de kunne få med hjem. Billederne var printet ud på plakater i A3-format. Der var også mulighed for at få lavet en badge efter eget design. Der blev delt fortrykte �muleposer� ud til at bære brochuremateriale med hjem i.  I festsalen stod SKP-eleverne ligeledes for, at der hele tiden kunne bydes på popcorn og sodavand. Dagen sluttede traditionelt med suppe til alle skolens elever og ansatte.

Kom, se, lyt, prøv og lærAlle skoleafdelinger holdt Åbent Hus den 3. november. Som noget nyt i år var 7. og 8. klasser også inviteret. Læs her et udsnit af dagens mange forskellige aktiviteter

Af Theresa Vind

8

Tæbyvej : Byggemontagtekniker, bygningssnedker, murer, møbel-snedker, orgelbygger og tømrer

På Tæbyvej havde vi valgt at  lave både Åbent  Hus,  mesterbesøg  og  forældre-møde for og med grundforløbseleverne på en og samme dag. Det var en stor suc-ces, og der var gang i huset hele dagen.  Til  Åbent  hus-arrangementet  kom der i alt cirka 150 potentielle elever. De  fik  rundvisning  på  hele  skolen og kunne prøve vores forskellige aktiviteter og arbejdende værksteder.    Hos tømrerne skulle de blandt andet lære at skrue med en skruemaskine. Hos murerne fik de hver en mursten, som skulle mures på en fælles mur. Hos snedkerne skulle de konkurrere om, hvem der kunne lave den længste høvlspån.

Fik du scoret dig en fremtid?

...efter dit besøg til vores Åbent hus d. 3. november 2009

hos Københavns Tekniske Skole

www.kts.dk

I Julius Thomsens Gade fik de potentielle elever en plakat med sig selv som hovedpersoner

Foto: Jesper Bolo Petersen

Rebslagervej : Her lærer de potentielle elever om vandtemperaturer

Foto: Theresa Vind

Man bliver ikke fagligt dygtig til sit fag, hvis man ikke bruger tid på det.

Kan man sætte lighedstegn mellem faglighed og kompetencer ? Og hvad betyder faglighed, hvis man skærer ind til benet ? I de senere år er der inden for uddannelsesområdet sat fokus på begrebet kompetence. Eleverne skal realkompetencevurderes og have sat kompetencemål, lærerne skal målrettet kompetence- udvikles, deres kompetencer skal elektronisk registreres i en personalemappe, man taler endda om faglige kompetencer – en term, som de færreste i dag sætter spørgsmålstegn ved. For alle ansatte på Københavns Tekniske Skole gælder det, at vi er ansat på grund af  vores faglighed. Men hvad er faglighed ? Kan den styrkes ? Kan vi lære den fra os ?

Forsker studerer faglighed på Tæbyvej

„Faglighed er et begreb med en lang tradition bag sig, og vi har alle en klar fornemmelse af, hvad det er : at være professionel, at  gøre  sit  arbejde  ordentligt  osv. Derimod  er  kompetence- begrebet først kommet ind i daglig tale i uddannelsessektoren i det sidste årti“, forklarer Marianne Søgaard Sørensen om sam-menfaldet mellem de to begreber.   Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) med titlen �Hvad sker der med fagligheden i dansk erhvervsuddannelse�. I den forbindelse var

Marianne elev på et snedkergrundforløb på Tæbyvej  i 2006, hvor hun studerede og observerede fagligheden på nært hold (Se  Indtryk nr. 16, 2006 samt  Indtryk nr. 18, 2006 på www.kts.dk).

Fællesskab eller individualisering?

Det var fra og med Reform 2000, at Undervisningsministeriet satte fokus på kompetencebegrebet i form af kompetencemål for undervisningen og realkompetencevurderinger, som sneg sig ind i erhvervsskolelærerens dagligdag.  „Hele debatten om kompetencer er med til at individualisere fagligheden, for i stedet for, at en faggruppe er enige om nogle faglige standarter, så ser vi, at fokus er på den enkelte. Det tror jeg er farligt, for hvordan skal eleverne føle sig som en del af  et fag, når fokus ikke er på fællesskabet men på en selv“, siger Marianne og fortsætter : „Fra politisk side har det været en del af realkompetenceplanen, at unge hurtigere skal igennem systemet. Men man bliver ikke fagligt dygtig til sit fag, hvis man ikke bruger tid på det. Jeg kalder det �at underkaste sig� fagets betingelser, det vil sige at lære de grundlæggende metoder fra bunden, det betyder også at begå en masse fejl – og lære af  disse. Og denne proces tager tid“.

Hvad skete der med

fagligheden?En faglærer på KTS får hver dag udfordret sin faglighed. Ikke blot inden for sit håndværk, men også inden for både det pædagogiske og administrative område. Hvis fagligheden skal styrkes, hvilken faglighed taler vi så om – og sker det på bekostning af en anden faglighed?

Af Theresa Vind

13

På den ene side skal lærerne give eleverne en grund-læggende forståelse og kunnen inden for deres fag, for eksempel skal de kunne bruge værktøjer og udføre basale arbejdsopgaver. På den anden side skal de være ’store pædagoger’, der ud over at kunne undervise og undervisningsdifferentiere også skal lære eleverne at ’reflektere over egen læreproces’, som der står i bekendtgørelsen.

»

«Mange slags fagligheder

„På den  ene  side  skal  lærerne give  eleverne  en grundlæg-gende forståelse og kunnen inden for deres fag, for eksempel skal de kunne bruge værktøjer og udføre basale arbejdsopga-ver. På den anden side skal de være ’store pædagoger’, der ud over at kunne undervise og undervisningsdifferentiere også skal lære eleverne at ’reflektere over egen læreproces’, som der står i bekendtgørelsen. Så når fagligheden skal styrkes, kan man spørge sig selv, hvad det er for en slags faglighed, der skal styrkes, og på bekostning af hvilke andre fagligheder“, siger Marianne, der med sin afhandling lægger mere op til en diskus-sion af  begrebet end hun kommer med konkrete definitioner og løsninger.

Teamstruktur ændrer hierarkiet

Den traditionelle opfattelse af begrebet faglighed ændrede sig også, da teamstrukturen slog igennem i midten af 1990’erne. I teamet skal lærerne stille deres faglighed og faglige erfaring til rådighed for teamet, hvilket reelt betyder, at det hidtidige kollegiale hierarki reelt er væk, og alle i princippet er ligeværdige. „Den nye og yngre lærer får fra starten en fast plads i lærer-gruppen, hvad der jo er rigtig godt. Men for den mere erfarne lærer kan det føles som om, han ikke længere bliver respekteret for den erfaring, der er opbygget gennem mange års arbejde med håndværket.  Jeg oplevede  i min  tid på Tæbyvej,  at den 

erfarne lærer gerne bidrager med faglig viden, hvis en kollega beder om hjælp. Men også, at nogle lærere faktisk har en stor modstand mod det, hvis de bliver ’beordret’ til at dele ud af deres faglighed inden for teamstrukturens rammer. Det er vigtigt, at både lærere og ledelse forstår, at teamstrukturen giver muligheder for faglig udvikling, men at den også har en række problematikker indbygget“, mener Marianne.

Fagligheden sidder på rygraden

Selvom  teamets  medlemmer  er  gode  kolleger,  er  det  ikke sikkert, at de bliver et velfungerende team, vurderer Marianne og afslutter: „Fokuseringen på kompetencer og kompetenceud-vikling hos (lærere såvel som) elever retter opmærksomheden på det, man i reformen fra 2000 kaldte ’meta-læring’, altså bl. a. at  reflektere over hvordan og hvorfor man lærer, snarere end hvad man lærer. Dermed underforstår man, at det er det, der foregår i elevens hoved, der er det vigtigste. Men håndværksfagene er jo netop kendetegnet ved, at hele personen er i spil, hoved, hænder, ja hele kroppen. Meget af  håndværkerens faglige viden og kun-nen er indlejret i kroppen – den ’sidder på rygraden’, og først når den gør det, kan han/hun videreudvikle, eksperimentere og skabe nyt. Det viser sig da også, at når kompetencemålene skal udmøntes på den enkelte uddannelse, så vender man tilbage til grundlæggende viden og kunnen. Et fag og dets udøvere kendetegnes ved de produkter de skaber“.

KoRT oM MARIANNE SøGAARD SøRENSEN

•Ph.d.2009•Siden2002ansat ved Institut forpædagogiskantropologi,Danmarks

Pædagogiske Universitet•Cand.mag.ieuropæisketnologi,KøbenhavnsUniversitet,1998

Marianne har især beskæftiget sig med produktionsskoler og overgangen mellem produktionsskoler og tekniske skoler samt mellem sprogcentre og erhvervsskoler. Marianne stiller sig gerne til rådighed som oplægsholder om begrebet faglighed. Hun kan kontaktes på mail : mass@dpu.dk

Kan man sætte lighedstegn mellem faglighed og kompetencer ?

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Foto fra www.dpu.dk

15

Med titlen ’Uddannelse i Centrum’ kunne hovedstadens 8., 9., og 10. klasser komme til uddannelsesmesse i DGI-byen fra den 17. til den 20. november.  Messen blev, naturligvis, holdt for at gøre uddannelsesvalget lettere og mulighederne mere synlige for de unge mennesker.  ’Uddannelse  i Centrum’ var  i  år flyttet  fra Københavns Rådhus  til  DGI-byen  på  grund  af   klimatopmødet.  Hvad der også var nyt var, at KTS har slået pjalterne sammen med TEC – og under fælles markedsføring slog sig op på begrebet ’Teknisk  Skole’.  Der  var  flere  skoleelever  på messen,  der meddelte undertegnede, at de skulle på Teknisk Skole efter endt folkeskole – så den overordnede markedsføring af Teknisk Skole som helhed rammer ikke ved siden af.  De besøgende på messen fik en masse spændende oplevelser både indenfor og uden for på gårdspladsen, hvor blandt andre murerne og tømrerne kunne vise deres håndværk

frem.  Inden  for  kunne  de  unge  få  taget  billeder,  få  ind- graveret navn i en lille plade og meget, meget mere. Der var information om alle KTS’ uddannelser.  Stemningen hos både eleverne og alle de vejledere, der stod i standene, var god – trods massivt angreb af den berygtede influenzavirus, der havde sendt flere af  deltagerne hjem under dynen.  Folkeskoleeleverne skulle udfylde et spørgeskema, der handlede om messens forskellige uddannelsestilbud. På den måde kom de rundt på hele messen – og deltog i lodtræk-ningen om nogle flotte t-shirts. Forhåbentligt blev de også mere afklaret i deres uddannelsesvalg. Der kom i alt omkring 5.500 besøgende på messen gen-nem de tre dage. Bag arrangementet stod UU-København, -Tårnby,  -Frederiksberg,  UU-center  Syd  samt  ungdoms- uddannelserne i hovedstadsområdet.

Uddannelsei centrum i DGI-byen

Af Theresa Vind

…og indenfor var det som altid populært at blive fotograferet

Foto: Theresa Vind

Udenfor blev der arbejdet

Foto: Theresa Vind

16 17

Solen satte efterårstemperaturen i vejret og fik i slutningen af  november unge fra hele Nordsjælland og Storkøbenhavn i  scorehumør.  I  jagten på den  eneste  ene  søgte de derfor til FrederiksborgCentret i Hillerød, for her var de inviteret til uddannelsesmesse under overskriften ’Scor Fremtiden’.  Og hvis fremtiden er lig med den eneste ene, og sam-været med den udkårne er ensbetydende med valget af uddannelse, så havde de unge ikke svært ved at finde en passende partner.   For selvom fremtiden tilhører de unge, så tilhører frem- tiden også de uddannelsesinstitutioner, der forstår at trække de unge til. Derfor havde 34 uddannelsesinstitutioner fra hele hovedstadsregionen gjort sig umage for at komme på de unges scorekort. TEC lokkede med sunde grønne æbler og EUC Nordsjælland  bød  blandt  andet  på  småkager  og delte kuglepenne ud. Københavns Tekniske Skole var også 

ude med snøren og flirtede med ungdommen på to stande på  uddannelsesmessen.  Afdelingen  i  Glostrup  forklarede om de mange muligheder inden for struktør- og murerfaget og afdelingen på Tuborgvej fristede med en nøglering med Københavns Tekniske Skoles logo på.  „Med sådan en nøglering i lommen vil de unge altid blive mindet om, at selvom de scorede i Hillerød, så findes fremtiden i København“, siger Marousca Helqvist, som er kommunikationsmedarbejder på KTS. Samtidig understreg- er hun, at det er vigtigt, at Københavns Tekniske Skole er synlig overalt, hvor de unge er.   „Hvis de unge i hele hovedstadsregionen får øje på, hvad Københavns Tekniske Skole kan tilbyde dem af  uddannelser, så vil de også huske os, når de skal træffe deres uddannel-sesvalg. Gammel kærlighed ruster aldrig. Heller ikke selvom de unge mødte den i Hillerød“, siger hun med et glimt i øjet.

Scor fremtiden i Hillerød og lev den på KTSTekst og foto : Lars Hilden, Tuborgvej

Store BowledagIkke mindre end 76 forventningsfulde deltagere havde meldt  sig  til  den  årlige  store Bowledag  i  håbet  om  at kunne få en god dag med familie og gode kolleger. Ja måske endda komme med i finalerne og kampen om det flotte bowlingtrofæ.  Igen i år var rammen om arrangementet det flotte og velfungerende bowlingcenter under Rødovre Centrum, hvor personaleforeningens sportsklubs bowlingspillere gennemfører  deres  træning  til  holdkampene.  Søndag den 1. november kunne en stolt formand Eva Andersen tage i mod alle de tilmeldte unge som ældre deltagere, og vise vej til skoudleveringen, så alle kunne være kamp-klar kl.10.00 hvor turneringen startede. Her kunne Keld Kurdahl, der på glimrende vis styrede turneringen, byde velkommen på personaleforeningens vegne.   Kort efter var der gang i alle de nypolerede baner, og kugler og kegler fløj gennem luften de næste tre timer. Alle deltog de første to x ti runder, hvorefter vinderne gik videre sammen med den bedste to’er på hver anden bane. Disse  spillede  så  en mellemrunde  inden  selve finalen. Selvom der naturligt nok var mange der røg ud efter de første to runder, var der fyldt rigtig godt op på mange af de 22 baner, vi havde fået stillet til rådighed ; spille-

glæden var stor. Jeg har dog enkelte kvindelige deltagere mistænkt for at tabe med vilje, da de fandt ud af  at der var søndagsåbent i Centret. De øjnede muligheden for at powershoppe i de lækre beklædningsbutikker i Rødovre Centrum, og jeg så mange fyldte poser fra disse forret-ninger i løbet af dagen. Efter mange spændende runder fandt man frem til de heldige og dygtige vindere. Der deltog 13 børn, og de fik alle overrakt en fin guldpokal samt et diplom.   På senior-siden var det garvede folk fra bowlingklub-ben,  der  ikke  overraskende  løb  af   med  sejren.  Den skarpeste var i år Per Ludvig, der spillede meget stabilt hele vejen igennem. Han blev fulgt tæt af  fruen Helle Ludvig samt Keld Kurdahl,  der kom på en flot 3. plads. Stort tillykke alle tre. Efter præmieoverrækkelsen var der arrangeret fælles frokost, hvor 60 af deltagerne havde tilmeldt sig, og de kunne alle nyde en meget lækker og veltil-beredt frokost. Endnu et flot arrangement i personale- foreningen var herefter overstået, og alle kunne gå glade, mætte og en oplevelse rigere hjem for at nyde den sidste del af søndagen og hvile de trætte lemmer efter de hårde kampe med de tunge bowlingkugler.

Per Nielsen, Lygten

18 19

’Yesterday – all my troubles seemed so far away’. Sådan var vi mange i personaleforeningen der tænkte, da vi en sen aften i oktober rockede ud af  Østre Gasværk i København. Her var vi sammen om at overvære teaterkoncerten Come Together, som er en hyldest til den musik, som blev skabt af et af verdens mest betydningsfulde bands – The Beatles. I to timer blev vi forført af 15 fantastiske sangere, musikere og skuespillere, som i halsbrækkende numre forsøgte at ophæve tyngdeloven og vi så en helt spektakulær og visuel scenografi, som viste os, hvordan teater, musik og dans også kan opleves. De 31 Beatlesnumre, som var forestillingens hovedingre-diens, var blevet top tunet, og der var skruet op på volumen-knappen, så også vi, der ikke drømmer om flower power og revolution, blev revet med.   Det var en af  de aftener, hvor vi fik skærpet vores sanser, og det var en af de aftener, hvor man ikke kan få nok – nok af  at være sammen, altså. Så tak til de medvirkende og tak til personaleforeningens  utrættelige  eventmaker Eva Andersen, som havde sørget for at bestille billetter til forestillingen. Vi glæder os til at ’come together’ igen.

Lars Hilden, Tuborgvej

Come together

PR-fotos: Isak Hoffmeyer

20 21

KTS-mand i bestyrelsesforeningen for Danske Erhvervsskoler

Arne Christensen,  fællestillidsrepræsentant  for EUD- og AMU-lærerne, er blevet valgt ind som bestyrelsesmedlem i Bestyrelsesforeningen for Danske Erhvervsskoler som medarbejderrepræsentant for både tekniske skoler, AMU-centre og handelsskoler. Ifølge reglerne kan man kun vælges, hvis man også har stemmeret i sin egen skoles bestyrelse, og det er lige, hvad Arne Christensen har.  Arnes primære formål med bestyrelsesposten er at med-virke til at styrke kvaliteten i de erhvervsrettede uddannelser og  skabe  de  bedst mulige  vilkår  for  alle medarbejdere  i erhvervsuddannelsesområdet. Det indebærer blandt andet et stærkt fokus på kompetenceudvikling af  lærerne. Som reglerne  er  nu,  skal  både medarbejderrepræsentanten og elevrepræsentanten i bestyrelsesforeningen til valg hvert år – blandt andet fordi, det er et helt nyt tiltag, at de har stemmeret. Bestyrelsen tæller i alt 16 medlemmer.

Tvi

5000 nye praktikpladser næste år

Regeringen,  Socialdemokraterne, Dansk  Folkeparti  og Radikale Venstre indgik i starten af november måned et bredt forlig om udmøntning af  Globaliseringspuljen.   Aftalen indeholder mål om 5000 nye praktikpladser på erhvervsuddannelserne i 2010. 1600 af de 5000 nye pladser skal skaffes ved, at virksomhedernes nuværende præmie-ordning forhøjes med det tredobbelte til i alt 50.000 kroner for hver ny praktikplads, virksomheden opretter. De 50.000 kroner udbetales som præmier: 6000 kroner pr. måned i den tre måneder lange prøvetid. Herefter får virksomheden en bonus på 16.000 kroner efter fire måneder og  igen efter syv måneder.  Den forhøjede præmieordning er trådt i kraft og gælder indtil  udgangen  af   2010. Den  finansieres  via  opsparede midler fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Den nye globaliseringsaftale indebærer blandet andet også:•   at erhvervsuddannelserne tilføres i alt 981 mio. kr. i perioden 2010-2012 til blandt andet en styrket indsats over for unge med  svage  forudsætninger  og  til  at  få flere  til  at  gen-nemføre en uddannelse. Derudover har forligsparterne afsat 400 mio. kr. til at fremme erhvervsuddannelsernes kvalitet gennem blandt andet fortsat udvikling af grund-forløbspakker

•   at ud af  de 5000 nye praktikpladser i 2010, skal 1650 være ordinære praktikpladser, 1500 skal være skolepraktik-pladser, 1650 skal være kommunale og regionale praktik-pladser og 200 skal være statslige praktikpladser (Kilde: Finansministeriet)

Tvi

Kort nyt

Nye ansatte

GlostrupSvendArleth,faglærerpr.01.11.09Klaus Kocemba Knudsen, faglærer pr.12.10.09

LygtenMarta Morawska, kontorfunktionær iregnskabsafdelingenpr.01.11.09

TuborgvejKami Almajid, it-medarbejder ansat pr.20.10.09

TæbyvejLars Birkebæk Christensen, faglæ-rerpr.01.10.09

Fratrådte

Kontorelev Cindy C. D. Eriksen pr. 30.09.09Overlærer Birgitte Lunhart Jensen Counihan, Julius Thomsens Gade pr.31.10.09

fratraedelser

KTS på Carl Ras-værktøjsmesse

Københavns Tekniske Skole var igen i år med på Carl Ras-messen i Brøndby-hallen i september måned. Vores stand havde i lighed med de andre år fået en fantastisk god placering. I år havde vi fået hele platformen ned til selve udstillingsområdet, så det var stort set umuligt for kunderne på messen at komme forbi os uden at vi ’spændte ben for dem’ eller vi fik overbragt vores budskab : Tag en lærling eller send dine medarbejdere på efteruddannelse.  Selve  værktøjsmessen  var meget  velbesøgt : Omkring  9000 mestre  og  ansatte inden for en lang række håndværksfag. Der var dog klart flest tømrer-, snedker-  og  gulvlæggervirksomheder,  en  hel  del  færre murer-  og  entre-prenørvirksomheder. Derudover var der mange andre virksomhedstyper, boligselskaber, elvirksomheder, og besøgende fra den kommunale sektors anlægssektioner.  Der var rigtig mange positive bemærkninger og ros til KTS for skolens deltagelse. ’Ja, vi må have de unge i gang’, var en af de mest benyttede bemærkninger. For at få så mange i tale som muligt havde vi igen i år lavet en konkurrence, hvor messedeltagerne kunne vinde noget godt håndværktøj, elboremaskiner m.m. Tib, Dansk Byggeri, og Københavns Tekniske Skole havde sponsoreret præmierne.  Der blev uddelt cirka 700 brochurer, der beskriver mulighederne for at tage lærlinge og KTS’ udbud af  efteruddannelse. Omkring 20 virksomheder har vist interesse for at blive godkendt som lærested. Flere virksomheder signalerede, at de nu var klar til at indgå uddannelsesaftaler med en lærling. Alt i alt står vi tilbage med en meget positiv oplevelse.  Vi har fået en aftale med Carl Ras om, at vi kan reklamere for KTS på tv-monitorer i deres forskellige butikker. 

Jakob Thume, virksomhedskonsulent

Nyeansatte

&

2322

Praktikum in Berlin– Neue herausforderungen in Deutschland…

25

Hvordan lykkedes det at få en praktikplads i Berlin ?

Jeg forelskede mig i Berlin i maj måned i forbindelse med et studieophold med mit hold fra KTS. Da jeg kom hjem igen gik jeg i gang med at færdiggøre mine ansøgninger og min online portfolio.  I  juli måned  tog  jeg af   sted  igen.  Jeg  sendte min ansøgning  til  den  liste,  jeg  havde  over  berlinske  reklame- bureauer. Efter to uger og stor frustration over manglende svar var der endelig nogen, der bed på. Jeg skulle til interview i DDB Berlins digitale kommunikationsafdeling.  Jeg fik desværre ikke jobbet, men de havde sendt min ansøg-ning videre til en anden afdeling, som gerne ville have mig til interview. En halv time efter interviewet ringede de og sagde, at jeg havde fået jobbet. Dette får det til at lyde nemt og ligetil, men det været utrolig hårdt og langtrukkent at få det hele til at falde i hak. Der er så mange papirer og dokumenter, der skal udfyldes og godkendes på den helt rigtige måde - både for at virksom-heden skal blive forhåndsgodkendt som praktikplads, men også så jeg kunne få rejseudgifter, flytteudgifter og huslejeudgifter refunderet. Penge, jeg i øvrigt stadig kæmper for at få. Det er, for mig at se, et unødvendigt kompliceret og bureaukratisk system, der er rejst i et forsøg på at få flere unge mennesker på tekniske skoler i praktik i udlandet. Dette system er mere hæmmende end opfordrende. Men for mig lykkedes det.

Hvad laver du i Berlin ?

Jeg startede mit berlinske praktikophold som mediegrafiker den 1. oktober i år hos DDB Berlin. DDB er et stort internationalt reklamebureau med afdelinger i over 90 lande. Afdelingen DDB 

Berlin har cirka 220 ansatte fordelt på fire etager. Det er her jeg er praktikant ni-ti timer om dagen for 400 euro om måneden. Jeg er havnet i den afdeling, de kalder Bosch litteratur. Her produ-cerer vi kataloger, brochurer, foldere osv. Heldigvis har de også andre  små  kunder  som Entega  (el/energiselskab), Deutsch- landsstiftung Integration (Integrationsprojekt), Erste Bank og Die  Klappe  (prisuddelingsevent).  Det  giver  lidt  variation  i hverdagen. Ellers arbejder virksomheden med storkunder som Volkswagen, IKEA, McDonald’s, Nike og Deutsche Bahn.

Hvorfor valgte du praktik i Berlin ?

Jeg stod over for en rigtig svær beslutning, da jeg på samme tidspunkt som tilbuddet kom fra Berlin også fik et fra et web-bureau i Amsterdam, som karrieremæssigt ville give mig flere muligheder.  Jeg valgte  faktisk Amsterdam. Men grundet  for meget venten på, at de skulle finde ud af  konsekvenserne ved at ansætte internationalt personale, blev jeg til sidst for utålmodig og nervøs for, at de måske ville ende med at sige nej. Heldigvis ville DDB Berlin stadig gerne have mig.

Sproglige barrierer ?

På en praktikplads i en international virksomhed i Berlin taler alle heldigvis engelsk. Det er dog stadig sådan, at hvis mine kolleger har samtaler, som ikke direkte vedrører mig, så kom-munikerer de på tysk, hvilket betyder, at jeg ikke får det samlede billede af, hvad det er, vi laver. Det sociale foregår også på tysk, så her er det også svært for mig at følge med, da jeg er en af  dem, der ikke fulgte med i tysk i skolen.

Alle design- og layoutprogrammerne er tyske, og jeg er vant til at arbejde med engelske, så det tager tit lang tid at finde de værk-tøjer, jeg skal bruge til at nå frem til det resultat, jeg gerne vil.   Ud over de sproglige barrierer, så er der også nogle samfunds-barrierer : De forstår ikke den uddannelse, jeg tager. Det gør, at jeg har svært ved at forstå min rolle, altså hvad de forventer af  mig. Hernede  går man på designskole  i  fire  år med  seks måneders praktik. Jeg tror ikke, at de er klar over, at jeg IKKE udelukkende har arbejdet med design- og layoutprogrammerne i 40 uger, men at vi på mediegrafikeruddannelsen også laver mange andre ting, da det jo er en teknisk uddannelse.

Bliver du dernede ?

Jeg vil rigtig gerne blive hernede – måske i en anden virksomhed, men jeg har også andre muligheder, der måske er mere ratio-nelle. F. eks at tage til hjem til Danmark for seks måneders tid og tjene nogle penge eller tage til Amsterdam i seks måneder, hvor tilbuddet om praktikplads overraskende stadig står ved magt.

oplever du faglige forskellige i forhold til i Danmark ?

Jeg ville gerne skrive om forskellen mellem Danmark og Berlin, men da jeg aldrig har arbejdet i reklamebranchen i Danmark, bliver det lidt svært. Der er dog nogle ting, jeg finder påfaldende.  På KTS har vi lært, at de strenge tekniske regler er meget vig-tige at overholde, for at det hele går rigtigt til postproduktionen og trykken. I Berlin betyder det ikke noget, når man arbejder sammen med tre grafiske designere ; så længe det ser rigtigt ud, 

så er det rigtigt. Derudover har de en mærkelig arbejdsgang, som jeg ser det. Hvis de får en opgave eller en rettelse fra en kunde, så sætter de mig og den anden designer til at lave mange forskellige forslag, for så bagefter at vælge det rigtige ud. Det betyder jo i princippet, at man sidder og laver ret meget arbejde for en evt. meget lille ting. Det, mener jeg, er spild af  tid. I reklamebranchen arbejder man ofte til efter fyraften. Jeg arbejder ofte ti timer (og nogen gange mere) om dagen. Så er der til gengæld betalt taxa hjem, hvis man arbejder til efter kl. 21 og betalt aftensmad, hvis man arbejder til efter kl. 22. Men der er hverken afspadsering eller overarbejdstimer. Hvis man arbejder i weekenden, får man alle udgifter til mad, drikkelse og taxa betalt. For mig ville det være at foretrække at få lidt ekstra fri en anden dag.

Hvordan ser dit samlede praktikforløb ud ?

Jeg tager det hele som det kommer. Men jeg håber meget på at kunne tage 6x6 måneder i seks forskellige virksomheder rundt omkring i verden. Der er kun én ting, der er helt sikkert : Mit praktikforløb kommer ikke til at foregå i skolepraktikken. Det har jeg måtte vælge fra, da jeg valgte Berlin til.

Af Zille Sophie Bostinius og Theresa Vind

Zille Sophie Bostinius er seks måneder i praktik som mediegrafiker i Berlin. Læs om, hvorfor og hvordan hun havnede der. Og om de udfordringer, man som praktikant kan møde, når mange ting er meget anderledes end i Danmark

Praktik i Berlin

På KTS har vi lært, at de strenge tekniske regler er meget vigtige at overholde, for at det hele går rigtigt til postproduktionen og trykken. I Berlin betyder det ikke noget, når man arbejder sammen med tre grafiske designere ; så længe det ser rigtigt ud, så er det rigtigt.

»«

Zille tager det hele, som det kommer, men vil meget gerne rejse videre rundt i verden

Foto: Timmy Søndergaard

Se hvad Zille sendte til praktikstederne i Berlin og Amsterdam på :

www.karmacraft.dk/zillebostinius

26 27

Tandteknikere

Fra den 22. til den 24. oktober deltog tandteknikerelev Britt Hansen Bomberg i ’Contest Practical Dental Technicians 2009’ i Prag som den eneste dansker blandt 13 deltagere. Britt er i gang med at uddanne sig til laboratorietandtekniker på Tuborgvej med læreplads på Tandlægehøjskolen i Århus. Hun bliver udlært til januar 2010. Jeg glæder mig til konkurrencen og er stolt over og glad for, at jeg er blevet udvalgt. Det er interessant at se, hvor jeg ligger fagligt i forhold til deltagerne fra de andre europæiske lande. Det bliver en kæmpe stor oplevelse, og så pynter det jo også på mit CV, fortalte Britt inden afrejsen til Prag.

En god oplevelse

Det blev desværre ikke til nogen medalje til Britt i Prag. Ud af  13 deltagere endte hun uden placering, da der kun blev kåret en guld, sølv og bronzevinder. Flere af  deltagerne havde forud for konkurrencen taget intensive kurser i de opgaver, de blev stillet i løbet af  de tre konkurrencedage, og det kunne Britt godt mærke. Alligevel er hun glad for at have deltaget. Det blev alt i alt en god oplevelse at sidde koncentreret i tre dage og konkurrere med andre om sit håndværk.

Tvi

Praktisk konkurrence for tandteknikere 2009

Viharhængttremaleriog17stk.grafik,fotogravureogcollageroppåTæbyvej.KunstnerenhedderCarinLarsen.Hunharen lang karriere med udstillinger på museer, samlinger og kunstforeninger, bag sig. Hun har studeret under Eli Ponsaing og Henrik Bøegh. Motiverne er hentet fra ’den tekniske verden’, blandt andet har hun gennemfotograferet et brobyggeri, og der er mønstre og motiver fra den verden. Billederne er eksperimenter med forskellige former for tryk. Der er også tre store malerier med, som hænger flot i indgangen. Vi håber kollegerne på Tæbyvej bliver glade for udstillingen, og vi arbejder på at få den videre til Brønderslev i januar.

Informationer til medlemmerne Der er til dags dato indkøbt ni genstande til udlodning. Der er i år både keramik, malerier, akvareller med mere. Flere spænd- ende ting kommer til inden generalforsamlingen i slutningen af februar. Der er ydermere planlagt en udstilling i januar og februarpåSukkertoppenogendnuenpåBrønderslevi2010.

Bestyrelsen for Kunstforeningen på KTS

Kunstforeningen udstiller i november/december 2009

Britt i skarp træning inden afrejsen

Foto: Theresa Vind

DE TRE MUSKETERER SÅ HAR VI FÅET 150 BILLETTER TIL DE TRE MUSKETERER I ULVEDALENE

Søndag den 17. juni 2010, kl. 17.00

Forestillingen De tre musketerer er et actioneventyr, der bygger på Alexandre Dumas’ udødelig klassiker. De tre musketerer er en episk, farverig og dramatisk fortælling om heltemod, venskab, ære, bristet kærlighed, magt og ondskab. Dukommertilatoplevemereend200medvirkendepådenudendørsscenei skikkelse af skuespillere, riddere, heste, statister og orkester.

Prisenfordettearrangementerca.450kr.pr.personinkl.madogdrikke.

TilmeldingenskalsendestilEva,Tuborgvejsenestden31.januar2010(Ulvedalene)

Jegdeltager____ogjegtager1ledsagermed____

Jeg er indforstået med, at beløbet kr. _____ bliver trukket fra min løn

Navn _____________________________________ __________ ______

Skrevet med blokbogstaver Cpr. nr. Afd.

____________________________________________________________________Underskrift

Oplev forestillingen De tre musketerer - søndag den 17 juni 2010 kl. 17.00 i Ulvedalene

OBS! Man kan højst reservere 2 billetter