· Web viewDer anvendes værktøj og materialer i den tekniske fremstilling af tekster, billeder, scene m.v. Der vælges udtryksformer, som kan formidle indtryk og oplevelser til

Indholdsfortegnelse1.0 Det formelle lovgrundlag for læreruddannelsen..................................................................4

1.1 Læreruddannelsens formål.................................................................................................41.2 Ikrafttrædelse / Lovgrundlag.............................................................................................41.3 Adgangskrav........................................................................................................................4

2.0 Introduktion til læreruddannelsens opbygning og indhold.................................................52.1 Indhold og struktur.............................................................................................................5

2.1.1 Strukturmodel 2009.....................................................................................................62.2 Tværfagligt samarbejde......................................................................................................72.3 Projekter på læreruddannelsen..........................................................................................72.4 Frivillig undervisning..........................................................................................................7

3.0 Kursusstrukturen og den studerendes arbejde med studiet...............................................73.1 Søjle A - Hovedfag og/eller fagområde..............................................................................83.2 Søjle B - Det pædagogiske fagområde...............................................................................93.3 Søjle C - praktikken.................................................................................................................9

4.0 Kompetencer i kursusforløbene...........................................................................................104.1 Den praktisk-musiske dimension i undervisning............................................................104.2 IT.........................................................................................................................................11

5.0 Generelle bestemmelser........................................................................................................135.1 Deltagelsespligt...................................................................................................................135.2 Mødepligt............................................................................................................................135.3 Generelle bestemmelser vedr. eksamen...........................................................................135.4 Indstilling og genindstilling til prøver..............................................................................145.5 Sygeeksamen......................................................................................................................145.6 Bedømmelse og censur......................................................................................................145.7 Bedømmelse af praktikkerne............................................................................................145.8 Eksamensportefølje...........................................................................................................155.9 Forberedelsestid til mundtlig eksamen............................................................................155.10 Redegørelse for eksamensgrundlaget...........................................................................155.11 Gruppeeksamen.............................................................................................................155.12 Definitioner vedr. eksamen – skriftlig opgave.............................................................15

6.0 Læreruddannelsens kursusforløb........................................................................................156.1 Introsemestret.................................................................................................................16

6.1.1 Introdage.................................................................................................................166.1.2 IT.................................................................................................................................176.1.3 Tværfagligt fællesprojekt i 1., 3., 5., og 7. semester.............................................186.1.4 Læring, lærerroller og skole, 1. semester............................................................19

1

6.1.5 Drama, kommunikation og formidling, 1. semester................................................196.1.6 Kor, 1.-2. semester..................................................................................................206.1.7 Portefølje – teori og praksis, 1. semester..............................................................216.1.8 Redskaber til lærerstudiet, 1. semester.................................................................226.1.9 Metodekursus I – deltagerobservation, 1. semester............................................236.1.10 Observationspraktik, 1. semester..........................................................................246.1.11 1. semestereksamen og bedømmelse.........................................................................24

6.2 2.semester........................................................................................................................256.2.1 Kommunikation, interaktion og læring, 2. og 3. semester.................................256.2.2 Didaktikkursus I, 2. semester................................................................................266.2.3 Værkstedsundervisningsprojekt, 2. semester......................................................276.2.4 Lejrskole, 2. semester...............................................................................................286.2.5 IT – billedbehandling, 2. semester........................................................................296.2.6 IT-internet-søgning, 2. semester...............................................................................306.2.7 2. semesterpraktik...................................................................................................31

6.3 3. semester..........................................................................................................................326.3.1 Metodekursus II – Pædagogisk og psykologisk uddannelsesforskning.............326.3.2 Praktisk-musisk kursus + Didaktik med lokalorienteret pædagogisk vinkel.. .336.3.3 Eksamen i det pædagogiske område I – afsluttende 3. semester...........................34

6.4 4.semester...........................................................................................................................346.4.1 Personlig udvikling, 4. semester...........................................................................356.4.2 Didaktikkursus II, 4. semester..............................................................................366.4.3 4. semester-projekt.................................................................................................376.4.4 Kyst-/udlandspraktik, 4. semester........................................................................38

6.5 5. Semester..........................................................................................................................396.5.1 Metodekursus III – Pædagogiske forskningsmetoder.........................................396.5.2 Centrale pædagogiske strømninger..........................................................................406.5.3 Hovedfagspraktik, 5. semester...............................................................................41

6.6 6. semester.........................................................................................................................426.6.1 Professionsrettet handlekompetence.....................................................................436.6.2 Fordybelsesprojekt.................................................................................................446.6.3 Eksamen i det pædagogiske område II - afsluttende 6. semester.......................45

6.7 7. semester..........................................................................................................................456.7.1 Redskaber til bachelorprojektet............................................................................456.7.2 Specialundervisning...................................................................................................46

6.8 8. semester..........................................................................................................................476.8.1 Bachelorprojekt......................................................................................................486.8.2 Bachelorprojektpraktik, 8. semester........................................................................49

7.0 Hovedfag og fagområder......................................................................................................502

7.1 Hovedfag/fagområder, 2.-4. semester..........................................................................507.1.1 Hovedfaget Grønlandsk, 1. del, 2. – 3. – 4. semester...........................................507.1.2 Hovedfaget Dansk, 1. del, 2. – 3. – 4. semester...................................................517.1.3 Hovedfag Engelsk 1. del, 2. – 3. – 4. semester....................................................537.1.4 Hovedfaget Matematik, 1. del, 2. – 3. – 4. semester..........................................54

7.2 Fagområder 2. – 3. – 4. semester......................................................................................557.2.1 Fagområdet Lokale valg, 2. – 3. – 4. semester.....................................................567.2.2 Fagområdet Kultur & Samfund, 2. – 3. – 4. semester........................................577.2.3 Fagområdet Sprog, 2. – 3. – 4. semester..............................................................607.2.4 Fagområdet Naturfag, 2. – 3. – 4. semester.............................................................61

8.0 Hovedfag 5.-8. Semester........................................................................................................638.1 Hovedfaget Grønlandsk, 2. del, 5. – 6. – 7. – 8. semester...........................................648.2 Hovedfaget Dansk, 2. del, 5. – 6. – 7. – 8. semester...................................................658.3 Hovedfaget Engelsk, 2.del, 5. – 6. – 7. – 8. semester.................................................668.4 Hovedfaget Matematik, 5. – 6. – 7. – 8. semester......................................................688.5 Hovedfaget Håndarbejde og design, 5. – 6. – 7. – 8. semester...................................698.6 Hovedfaget Hjemkundskab og design, 5. – 6. – 7. – 8. semester...................................718.7 Hovedfaget Sløjd og design, 5. – 6. – 7. – 8. semester................................................738.8 Hovedfaget Idræt og udeliv, 5. – 6. – 7. – 8. semester................................................758.9 Hovedfaget Kunst og arkitektur, 5. – 6. – 7. – 8. semester........................................778.10 Hovedfaget Musik, sang, drama og bevægelse, 5. – 6. – 7. – 8. semester.................798.11 Hovedfaget Samfundsfag & Historie, 5. – 6. – 7. – 8. semester.................................818.12 Hovedfaget Religion & Filosofi, 5. – 6. – 7. – 8. semester..........................................828.13 Hovedfaget Naturfag, 5. – 6. – 7. – 8. semester..........................................................848.14 Hovedfaget Fysik/kemi, 5. – 6. – 7. – 8. semester.......................................................868.15 Hovedfaget Biologi, 5. – 6. – 7. – 8. semester..............................................................878.16 Hovedfaget Naturgeografi, 5. – 6. – 7. – 8. semester..................................................89

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet...........................................................................................919.1 Studierejser........................................................................................................................919.2 Ekskursion......................................................................................................................92

3

1.0 Det formelle lovgrundlag for læreruddannelsen

Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik.Kapitel 2 § 2. 1b) Professionsrettet bacheloruddannelse på 240 ECTS point.§ 3. Bacheloruddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse, kandidatuddannelse og ph.d.-uddannelse udbydes som forskningsbaserede heltidsuddannelser.

1.1 Læreruddannelsens formålFormålet med læreruddannelsen er

at uddanne lærere til folkeskolen og tillige give et grundlag for anden undervisning at være adgangsgivende for videreuddannelse på master- og kandidatuddannelser

Med særligt fokus på en sammentænkning af det faglige og det pædagogiske skal læreruddannelsen give den faglige og pædagogiske indsigt, som er nødvendig for at kunne virke som lærer. Koblingen af teori og praksis står centralt i læreruddannelsen, hvor praktikken har til formål at give øvelse i – og skabe afsæt for refleksion over – lærerpraksis.

1.2 Ikrafttrædelse / LovgrundlagDenne reviderede udgave af den nye læreruddannelse træder i kraft d. 1. august 2009 og er gæl-dende fra årgang 2008 på den centrale læreruddannelse.

1.3 AdgangskravDen studiesøgende kan optages på læreruddannelsen, når én af følgende betingelser for optagelse er opfyldt:Den studiesøgende

har bestået en gymnasial uddannelse med mindst 7,5 i gennemsnit har bestået en gymnasial uddannelse med et gennemsnit under 7,5 suppleret med

o studierelevant erhvervserfaring i minimum 4 måneder eller o almen erhvervserfaring i minimum 8 måneder ellero højskoleophold eller andre uddannelsesforløb og kurser af minimum 16 ugers varig-

hed ellero udlandsophold i minimum 4 måneder ellero relevant uddannelsesforløb af mindst 1 års normeret studie

har anden relevant uddannelse svarende til et gymnasialt niveauRektor afgør, hvem der skal optages, i tilfælde af flere ansøgere end der kan optages.

4

2.0 Introduktion til læreruddannelsens opbygning og indhold

2.1 Indhold og struktur

Læreruddannelsen er en 4-årig uddannelse, som består af tre faser.

1) En indledende fase (1. semester – introsemestret), hvor den studerende introduceres til arbejdet med lærerstudiet. Her rustes den studerende til at agere og deltage aktivt i studiet vha. en række studieteknikker og -redskaber. Den studerende erhverver sig desuden en grundlæggende viden om og forståelse af lærerprofessionen og den grønlandske folkeskole samt introduceres til centrale pædagogiske begreber.

2) En hovedfase (2.-7. semester), hvor den studerende udvikler solide faglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer rettet mod lærerprofessionen. Hovedfasen består af 3 dele med følgende overordnede overskrifter:

a) 2.-3. semester: Kommunikation, interaktion og læringb) 4.-5. semester: Kultur, værdier og læring c) 6.-7. semester: Professionsrettet handlekompetence

3) En afsluttende fase (8. semester), hvor bachelorprojektet er omdrejningspunktet. Her skal den studerende demonstrere sin evne til selvstændigt at sammentænke det faglige og det pædagogiske område samt koble teori og praksis med afsæt i empiri fra den sidste praktik.

Følgende strukturmodel skitserer studieenhedernes placering og vægtning i læreruddannelsen. Modellen er opdelt i søjlerne A som består af hovedfag og fagområder. B består af kurser vedr. det pædagogiske område. C skitserer praktikkens placering.

A: Hovedfag og fagområde B: Pædagogisk område C: Praktik

1.S1. sem.

IT Intro + IT-tekstbehandling og præsentationsprogram 2 ECTSLæring, lære(r)roller og skole 9 ECTS

Drama, kommunikation og formidling 10 ECTSPortefølje - teori og praksis 1 ECTSRedskaber til lærerstudiet 4 ECTS

Metodekursus I, 2 ECTS1 eksamen

1 ugeObservations-

praktik1 ECTS

30 Projektuge 1 ECTS2. sem. Hovedfag 8 ECTS*

Fagområde , 8 ECTS**IT-billedbehandling 1 ECTS

Internetsøgning 1 ECTS

Kommunikation, interaktion og læring 3 ECTS

Didaktikkursus I, 4 ECTS

4 uger2 Semester

praktik

31 2. semester værkstedsundervisningsprojektLejrskole

1 ECTS1 ECTS

4 ECTS

2.S3. sem.

Hovedfag 9 ECTS*Fagområde 10 ECTS**

IT-regneark 1 ECTS

Kommunikation, interaktion og læring 4 ECTS

Metodekursus II, 4 ECTS1 eksamen

31 Praktisk/musisk kursus 1 ECTS +Projektuge

Didaktik 2 ECTS1 ECTS

4. sem. Hovedfag 10 ECTS*Fagområde 9 ECTS**

2 eksaminer

Personlig udvikling I, 2 ECTSDidaktikkursus II 2 ECTS

6 ugerKyst-/udlands

praktik. 6 ECTS5

30 4 Semester projekt 1 ECTS3.S5. sem.

Hovedfag I, 4 ECTSHovedfag II, 4 ECTS

Metodekursus III 4 ECTSCentrale pæd. strømninger 6 ECTS

Personlig udvikling II, 5 ECTS

Hovedfagspraktik4 uger

4 ECTS

29 Planlægning + projektuge 1 ECTS6. sem.

Hovedfag I, 8 ECTSHovedfag II, 8 ECTS

Centrale pæd. strømninger 10 ECTSProfessionsrettet handlekompetence

3 ECTS1eksamen

30 Fordybelsesprojekt 1 ECTS4.S7. sem. Hovedfag I, 9 ECTS

Hovedfag II, 9 ECTSRedskaber til bachelorprojektet 4 ECTS

Professionsrettet handlekompetence4 ECTS

Specialundervisning 3 ECTS30 Projektuge 1 ECTS8. sem.

29Hovedfag I, 3 ECTSHovedfag II, 3 ECTS

2 eksaminer----------------------------------------------------------------------------------------------------

Bachelorprojekt 15 ECTS1 Bacheloreksamen

Bachelorprojektpraktik4 uger8ECTS

2.1.1 Strukturmodel 2009

*valg af 1 Hovedfag: grlsk/da/eng/mat eller fagområde II** valg af 1 Fagområde: Sprog/naturfag/lokale valg/kultur og samfund

Pilene viser fokus på tværfagligt samarbejde mellem fagene og det pædagogiske fagområde

2.2 Tværfagligt samarbejdeSolide faglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer samt sammentænkningen af disse er dét, der skaber en lærer. På baggrund heraf er der i læreruddannelsen lagt vægt på at arbejde på tværs af søjlerne A, B og C.

Fagdidaktiske aspekter er derfor en integreret del af undervisningen indenfor hovedfag og fagområder, hvor fagdidaktiske teorier og studerendes praktiske erfaringer fra praktikforløb kobles med den fagligt rettede undervisning.På tilsvarende vis inddrages aspekter fra hovedfag og fagområder i undervisningen indenfor det pædagogiske område bl.a. i forbindelse med didaktikkurserne.De studerendes erfaringer fra praktikken integreres i både hovedfag/fagområdeundervisningen og i det pædagogiske område for at fremme koblingen mellem teori og praksis.

I løbet af læreruddannelsen er der desuden en række kurser, som i udgangspunktet løber på tværs af søjlerne, herunder dele af introsemesteret, projekterne, metodekursus I, II og III.

2.3 Projekter på læreruddannelsenPå læreruddannelsen foregår undervisningen som projekt i én uge pr. semester i 1.-7. semester.I de ulige semestre foregår projekterne på tværs af årgange. I de lige semestre foregår projekterne med studerende fra samme årgang.

6

Det overordnede formål med projekterne er at styrke den studerende i at tænke tværfagligt, i forhold til hovedfag, fagområder og pædagogik (med undtagelse af projektet på 6. semester, som er en fordybelsesuge i ét fag). Hvert projekt svarer til 1 ECTS-point og foregår som en integreret del af undervisningen indenfor fagområder, fag og det pædagogiske område i 2.-7. semester.

Der er mødepligt til alle projekterne, som bedømmes på baggrund heraf med Bestået/Ikke bestået. Der kan søges dispensation hos rektor i særlige tilfælde, hvor den studerende ikke har mulighed for at deltage. I tilfælde af dispensation udarbejder den studerende en skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i kursets formål og læringsmål. Opgaven godkendes af læreren

2.4 Frivillig undervisningFølgende kurser tilbydes som frivillig undervisning

Kor Sammenspil instrumentalspil Svømmelæreruddannelsen

Der er mulighed for at oprette andre kurser efter ønske fra de studerende. De studerende, der tilmelder sig og optages på et frivilligt kursus, er forpligtet til at deltage aktivt i kurset. Kurset kan standses, hvis der er svigtende fremmøde.

Alle studerende kan deltage i kor og sammenspil.Svømmelæreruddannelsen tilbydes studerende, der vælger Idræt og udeliv som hovedfag.

3.0 Kursusstrukturen og den studerendes arbejde med studiet Læreruddannelsen består af en række kurser. Kurserne varierer i form og indhold alt afhængigt af formålet med kurset. Nogle kurser på læreruddannelsen strækker sig således over flere semestre med et ugentligt antal undervisningstimer, mens andre kurser er korte intensive kurser.

Med udgangspunkt i det europæiske meritoverførselssystem (European Credit Transfer System) tildeles de enkelte kurser ECTS-point. Antallet af ECTS-point afspejler arbejdstiden for den studerende pr. kursus samt kursets omfang set i forhold til et årsværk.Den studerendes arbejdstimer pr. kursus indeholder al studieaktivitet tilknyttet forløbet – dvs. forberedelse/selvstudie, deltagelse i undervisning, gruppearbejder, projekter, studieture og eks-kursioner, forberedelse til eksamen, opgaveskrivning, skriftlig/mundtlig eksamen mv.

Læreruddannelsen består af i alt 240 ECTS-point1 årsværk svarer til 60 ECTS-point1 ECTS-point svarer til ca. 28 arbejdstimer for den studerende

En væsentlig del af den studerendes arbejde med studiet foregår som selvstudium.For at optimere udbyttet af selvstudiet organiseres de studerende i studieteams til gensidig støtte og inspiration. Den studerende udarbejder desuden en studieportefølje. Porteføljen anvendes som læringsstrategi og evalueringsmetode. Den studerende kan ved hjælp af porteføljen dokumentere sin læring og udvikling. Desuden kan den studerende fokusere kvalificeret på områder, der kræver særlig indsats.

Porteføljen giver en mulighed for at få overblik over studiets indhold og de elementer, som kræves for at højne kvaliteten af arbejdet såvel fagligt som pædagogisk. Arbejdet med portefølje på læreruddannelsen giver desuden den studerende erfaringer, som skal anvendes i forbindelse med det senere arbejde som lærer i den grønlandske folkeskole.

7

På uddannelsen er der i gennemsnit ca. 12-16 lektioner pr. uge for den studerende. I perioder med projekter og intensive kurser er timetallet højere.

3.1 Søjle A - Hovedfag og/eller fagområdePå læreruddannelsen undervises der i følgende hovedfag og fagområder inden for søjle A:

Hovedfag er: Grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Disse forløber fra 2. – 7. semester.Fagområder, der er vist øverst i tabellen, forløber i 2.-4. semester. I nederste række er vist de til fagområderne hørende hovedfag. De forløber i 5.-8.semester.

2-7 semHovedfag

2-4 semLokale valg

2-4 semKultur & Samfund

2-4 semSprog

2-4 semNaturfag

GrønlandskDansk

Engelsk Matematik

5-7 semHåndarbejde og designHjemkundskab og design

Sløjd og designIdræt og udeliv

Kunst og arkitekturMusik, sang, drama og

bevægelse

5-7 semSamfundsfag &

HistorieReligion & Filosofi

5-7 semGrønlandsk

DanskEngelsk

3. fremmedsprog

5-7 semNaturfag

Fysik/kemiBiologi

Naturgeografi

På 1. semester bliver den studerende introduceret til hovedfag og fagområder og på baggrund heraf skal den studerende vælge et hovedfag og et fagområde eller to af de fire fagområder.

På 2.-4. semester deltager den studerende i undervisningen i hovedfag og fagområder. Har den studerende valgt et hovedfag i 2. semester, fortsætter det ene hovedfag til og med 7. semester. Har den studerende valgt to fagområder i 2. semester, vælger den studerende to hovedfag i 5. semester, ud fra de fagområder den studerende har fulgt i de foregående semestre.

I 5.-7. semester foregår undervisningen i to valgte hovedfag. 3.2 Søjle B - Det pædagogiske fagområde.

1.sem. Læring, lære(r)roller og skoleDrama, kommunikation og formidlingPortefølje – teori og praksisRedskaber til lærerstudiet

Metodekursus I

4. semPersonlig udvikling ICentrale pædagogiske

strømningerPersonlig udvikling II

Didaktikkursus II

5. sem. Metodekursus III

6. sem.Centrale pædagogiske

strømningerProfessionsrettet

handlekompetence7. sem.

SpecialundervisningRedskaber til bachelorprojektet

8

2. sem. Kommunikation, interaktion og læring

Didaktikkursus I

3. sem. Metodekursus II

8 .sem. Bachelorprojekt Forberedelse til bacheloreksamen

Undervisningen indenfor det pædagogiske fagområde består af fire dele: 2.-3. semester, 4.-5. semester, 6.-7. semester og 8. semester. I hver af deførste tre dele er der placeret længere pæda-gogiske kursusforløb, som løber igennem flere semestre. Sideløbende foregår der kortere kurser, som er særligt praksisrettede.

3.3 Søjle C - praktikken I læreruddannelsen er praktikken et centralt element. Her opnår den studerende praktiske erfaringer med lærerprofessionen samt et grundlag for refleksion over professionen. Praktikdelen består af en uges observationspraktik i 1. semester, 4 ugers praktik i 2. semester, 6 ugers kyst-/udlandspraktik i 4. semester, hovedfagspraktik i 5. semester, bachelorprojektpraktik i 8. semester samt følgende praktikforberedende og praktikevaluerende kurser: Metode I (1.sem), Didaktik I 2.semester, Projektuge – værkstedsprojekt (2.sem.) samt Praktisk/musisk-kursus + Didaktik (3.sem.). Metodekursus II (4.sem.) Metodekursus III (5.sem.). Redskaber til bachelorprojektet (7.sem.) Praktikdelen består i alt af 23 ECTS-point Erfaringer fra praktikken – og refleksioner over praksis – integreres i hovedfag og fagområder i læreruddannelsen. Se beskrivelserne af praktikkerne.

Praktikforløb VarighedObservationspraktik, 1. sem. 1 uge2. semester-praktik 4 ugerKyst-/udlandspraktik, 4. sem. 6 ugerHovedfagspraktik, 5. sem. 4 ugerBachelorprojektpraktik, 8. sem. 4 uger

4.0 Kompetencer i kursusforløbene

4.1 Den praktisk-musiske dimension i undervisning Målet er, at den studerende i løbet af studiet erhverver sig grundlæggende pædagogiske, håndværks- og udtryksmæssige kompetencer til at gennemføre, udvikle og reflektere over mulighederne i den praktisk-musiske dimension. Den studerende skal desuden erkende den praktisk-musiske dimension som led i læring i alle undervisningsområder i folkeskolen.

Den studerende tilegner sig disse kompetencer dels ved at deltage i et obligatorisk kursus af en uges varighed, dels ved deltagelse i studiets tværfaglige projektforløb, hvor den praktisk-musiske dimen-sion inddrages, og endelig gennem alle studiets fagområder og fag, hvor dimensionen ligeledes indgår.

Det forventes, at den studerende inddrager aspekter af den praktisk-musiske dimension i relevante områder af sit studie, således at den praktisk-musiske dimension i forhold til centrale temaer bliver en integreret side af studiets indhold.

1. Centrale temaer i den praktisk-musiske dimension i undervisningen er faglighed og indhold at give et fagligt indhold form et fagligt indholds betydning for den studerende

2. Sprogformer, opmærksomhedsområder og udviklingsmuligheder, handler om kvaliteter som

lys, farve, form lyd, tone, rytme

9

lugt, smag fysiske bevægelser i tid og rum ord, kropsudtryk, billeder rolleudtryk af forskellig art håndværk, stoflighed, følesans

3. Den studerende skal blive opmærksom på betydningen af at anvende varierede indtrykskilder og udtryksformer i undervisningen. Centralt i den praktisk-musiske dimension er at forstå betydningen af sansningen som vitalt element i læreprocessen. En indsigt, som har at gøre med forholdet mellem sproglig udvikling og undervisningens muligheder for kropslig, sansemæssig virksomhed.

4. Den æstetiske virksomheds sprogformer er kendetegnet ved, at selve formen spiller en afgørende rolle for udtrykket. Det vil sige, at indholdet og formen er to sider af den samme sag. På den måde bliver udtrykket og indholdet afhængige af hinanden, beskrivelsen kan rumme en situations sanse- og følelsesmæssige aspekter.

Eksempler:Området rummer en mangfoldighed af undervisningssituationer, hvor der f.eks. arbejdes med at skrive tekster, arbejde med billeder og billedmanipulation på computer, øve skuespil, opbygge udstillingsområde - på samme tid. Set under en traditionel faglig synsvinkel kan virksomheden forekomme spredt og tilfældig. Men der er tale om, på forskellige måder, at give form til et indhold. I den proces er der flere elementer på spil. Der anvendes værktøj og materialer i den tekniske fremstilling af tekster, billeder, scene m.v. Der vælges udtryksformer, som kan formidle indtryk og oplevelser til andre, dvs. at ordene, billederne, dramaet bruges til konkret at formgive en kommu-nikation. Der videregives et indhold, som for den, der udfører det, giver mening og sammenhæng gennem bearbejdelse i teknik og formgivning.

4.2 ITI løbet af studiet tilegner den studerende sig IT-pædagogiske og -håndværksmæssige kompetencer, der danner grundlag for at gennemføre og reflektere over integrationen af IT i alle undervisnings-områder i folkeskolen.

Arbejdet med IT er en integreret del af undervisningsforløbene på læreruddannelsen.Der er desuden indlagt en IT- introduktion på 1. semester, samt en række kortere IT- kurser i løbet af uddannelsen. Disse kurser afsluttes med en internt evalueret prøve. De studerende kan indstille sig til prøven uden at have deltaget i kurset, såfremt den studerende på egen hånd har studeret området eller på forhånd er i besiddelse af de nødvendige kompetencer.

Obligatoriske kurser i løbet af uddannelsen: Tekstbehandling Præsentationsprogrammer Billedbehandling (foto-, tegne- og maleprogrammer) Talbehandling (regneark, statistikprogrammer, graftegning osv.) Internetsøgning

Kurserne vil blive tilbudt løbende.Inden udgangen af 6. semester skal disse 5 kurser bestås.

I boksen nedenfor skitseres eksempler på, hvordan integrationen af IT kan foregå i uddannelsens forskellige områder:

10

Eksempler på integration af IT i læreruddannelsen

SprogIT-områder, der inddrages i undervisningen

Tekstbehandling som et didaktisk redskab Brug af IT-baserede informationskilder Billedbehandling Netkommunikation Konferencer og e-mail Elektronisk retning og respons Elektronisk logbog Desktop publishing Logbog og elektronisk portefølje

Eksempler Billedanalyse Brug af webbaserede biblioteker Digitale tekster Sproglaboratorium Elektroniske ordbøger Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform

Kultur og samfundIT-områder, der inddrages i undervisningen

IT-baserede informationskilder Digitale kort Netkommunikation Netpublicering Anvendelse af databaser Logbog og elektronisk portefølje Billedbehandling

Eksempler Vurdering af kildeværdi Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform Webpublisering Anvendelse af digitale kort Billedanalyse

Matematik / naturfag

11

IT-områder, der inddrages i undervisningen

Anvendelse af UTM-nettet til præcis stedsangivelse (GPS)

Optagelse og redigering af digitale fotos til naturfagsprojekter

Talbehandling (regneark) Diagrammer Simulering Præsentationsprogrammer Webpublisering Billedbehandling Logbog og elektronisk portefølje

Eksempler Opstilling af matematiske modeller Sandsynlighedsberegninger Naturfagsprojekter på nettet Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform

Lokale valgIT-områder, der inddrages i undervisningen

Behandling af digital lyd Billedbehandling IT-baserede informationskilder Layout og grafisk tilrettelæggelse Webbaserede opgaver Logbog og elektronisk portefølje

Eksempler Kostberegningsprogrammer Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform Mønsterkomposition Nodeskrivning Komposition

Det pædagogiske fagområdeIT-områder, der inddrages i undervisningen

IT-baserede informationskilder Konferencer Logbog og elektronisk portefølje

Eksempler Konferencer i forbindelse med praktik Anvendelse af personlig logbog og undervisningslogbog

Fremlæggelse af portefølje Præsentationsprogrammer som fremlæggelsesform

12

5.0 Generelle bestemmelser

5.1 DeltagelsespligtDen studerende skal deltage aktivt som studerende på læreruddannelsen.

Dette indebærer bl.a., at den studerende påtager sig opgaver i forbindelse med undervisningen i form af oplæg, fremlæggelser, deltagelse i gruppearbejder / studieteams, øvelser og lignende.Den studerende skal desuden udarbejde en studieportefølje til enten hovedfag, fagområder samt det pædagogiske område.

I tilfælde, hvor en studerende forsømmer sin deltagelsespligt indkaldes den studerende til en studievejledende samtale med læreren fra det pågældende område.Et udfald af samtalen kan være, at den studerende pålægges at indhente det forsømte, f.eks. ved aflevering af en afløsningsopgave.

Ved udeblivelse fra den studievejledende samtale eller ved manglende aflevering af en pålagt afløsningsopgave indkaldes den studerende til en samtale med rektor angående den studerendes fremtidige studiesituation.

Såfremt rektor anser det for umuligt for den studerende at opsamle det forsømte, kan den studerende bortvises fra studiet.

5.2 MødepligtDer er mødepligt til al undervisning og praktik på uddannelsens tre første semestre.I uddannelsens øvrige semestre er der mødepligt i alle praktikker, til projektuger, samt delta-gelsespligt i hovedfag, fagområder og det pædagogiske område. De studerendes fremmøde registreres de tre første semestre, hvor det forventes, at de studerende møder op til – og deltager aktivt i – alle undervisningsforløb.Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan rektor bortvise den studerende fra studiet.

5.3 Generelle bestemmelser vedr. eksamen

Læreruddannelsens prøver er placeret i slutningen af uddannelsens semestre. Vintereksamen afholdes i december og januar. Sommereksamen afholdes i maj og juni.

Læreruddannelsens prøver:

Eksamen og placering Form Censur Bedømmelse1. sem. 1. semester-eksamen Individuel/gruppe Intern Bestået/Ikke bestået2. sem. - - - -3. sem. Det pædagogiske område I Individuel/gruppe Ekstern GGS-skalaen4. sem. Fagområde I

Fagområde IIIndividuel/gruppeIndividuel/gruppe

EksternEkstern

GGS-skalaenGGS-skalaen

5. sem. - - - -6. sem. Det pædagogiske område II Individuel/gruppe Ekstern GGS-skalaen7. sem. - - - -

13

8. sem. Hovedfag IHovedfag IIBachelorprojekt

IndividuelIndividuel

Individuel/gruppe

EksternEksternEkstern

GGS-skalaenGGS-skalaenGGS-skalaen

Se indholdsbeskrivelse af de enkelte prøver i studieordningens kursusbeskrivelser.

5.4 Indstilling og genindstilling til prøverFor at gå til prøve skal den studerende have opfyldt de betingelser, der er anført i de kursus-beskrivelser i studieordningen, der vedrører prøven. Den studerende skal desuden have opfyldt sin møde- og deltagelsespligt.

Hvis den studerende efter indstilling ikke har gennemført eller bestået prøven, kan den studerende genindstille sig til prøven. Den studerende kan højst indstille sig 3 gange til den samme prøve. Dispensation til en 4. indstilling kan gives, hvis rektor finder det begrundet i særlige eller usædvanlige forhold.

5.5 SygeeksamenDer afholdes sygeeksamen for studerende, der ikke har været i stand til at deltage i eksamen pga. sygdom eller graviditet.Sygdom eller graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal afleveres til Ilinniarfissuaq inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. Herefter annulleres eksamensindstillingen. Indtræder sygdommen under selve prøven skal tilsynslederen eller rektor underrettes. Sygdommen skal dokumenteres som angivet ovenfor.

5.6 Bedømmelse og censurAlle prøver skal bestås. Beståede prøver kan ikke tages om.Ved prøverne anvendes enten GGS – skalaen eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået eller karakteren E eller derover.

Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og intern(e) censor(er). Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) samt af de(n) censor(er), som er beskikket af censorformanden.

5.7 Bedømmelse af praktikkernePraktikforløbene bedømmes af praktikskolerne. Som afslutning på hvert praktikforløb giver praktik-skolen den studerende en skriftlig og mundtlig vurdering af forløbet. Praktikken bedømmes desuden med Bestået/Ikke bestået af praktikskolen. I det tilfælde en studerende får bedømmelsen Ikke bestået vurderer rektor sagen. Er rektor enig i bedømmelsen skal den studerende helt eller delvist tage praktikken om. I samråd med praktiklederen afgør rektor omfanget af en ny praktik.

5.8 EksamensporteføljeDen studerende skal forud for eksamen udvælge dele af sin studieportefølje til eksamensportefølje, i de fag hvor eksamensportefølje indgår i eksamen. Udvælgelsen sker i samråd med læreren og på baggrund af fastsatte kriterier for den pågældende prøve eller eksamen.

5.9 Forberedelsestid til mundtlig eksamenForberedelsestid til mundtlig eksamen kan variere. Se de enkelte kursusbeskrivelser for forbe-redelsestidens længde. Forud for eksamen kan der foretages ændringer i længden af forbe-

14

redelsestiden, hvis hele holdet og læreren er enige heri, såfremt ændringen godkendes af rektor eller fagets lærer.

5.10 Redegørelse for eksamensgrundlagetForud for eksamen udarbejder eksaminator efter drøftelse med de studerende en redegørelse for eksamensgrundlaget. Redegørelsen skal indeholde en oversigt over det stof, som undervisningen har omfattet, en beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med stoffet og en angivelse af særlige forhold vedrørende eksamen, f.eks. rapporter, afløsningsopgaver eller gruppeeksamen.Redegørelsen afleveres til studielederen senest 4 uger før start på de mundtlige eksaminer og godkendes af studielederen eller af den, som rektor bemyndiger dertil.Uanset redegørelsen for eksamensgrundlaget kan eksaminator og censor inddrage alle kursets læringsmål ved prøven.

5.11 GruppeeksamenPrøverne ved læreruddannelsen foregår enten som individuelle eksaminer eller gruppe-eksaminer. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af den studerende. I de tilfælde en gruppeeksamen indeholder en skriftlig opgave skal denne bedømmes individuelt. Det skal derfor fremgå, hvilke sider den enkelte studerende har skrevet. Der skal være en ligelig fordeling af de studerendes bidrag til opgaven. I bachelorprojektet kan mindre dele af opgaven fremstå som fælles produkt.

5.12 Definitioner vedr. eksamen – skriftlig opgaveEn skriftlig opgave er en fællesbetegnelse for skriftlige produkter af forskellig karakter og længde alt afhængigt af det aktuelle fag/kursus. Den skriftlige opgave indeholder begrundelse for emnevalg, problemformulering, behandling af emnet indeholdende de aspekter af faglig og pædagogisk værdi/relevans, som afdækkes af problemformuleringen, samt en konklusion. Ved skriftlige opgaver er der følgende standarder: 1 side udgør 2400 anslag inkl. mellemrum. Sideantallet er eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, problemformulering, litteraturliste og bilag.Sideantallet er afhængigt af det valgte sprog, således at det tilladte sideantal ved grønlandsksprogede opgaver er ca. 10 % større end ved dansksprogede opgaver. Forud for den skriftlige opgave skal den studerende udarbejde emneafgrænsning og problemformulering, som skal godkendes af læreren. Dette er dog ikke gældende i forbindelse med 1. semestereksamen, hvor opgaven baseres på et eksamensspørgsmål, som gruppen trækker. Se beskrivelse af 1. semestereksamen.

6.0 Læreruddannelsens kursusforløbHvert semesters fag beskrives efterfølgende. Forløber et fag over flere semestre, beskrives det i det først beskrevne semester.

6.1 Introsemestret Det overordnede formål med introsemesteret er, at den studerende

rustes til at agere og deltage aktivt i den nye situation som lærerstuderende på Ilinniarfissuaq oplever værdien og nødvendigheden af at være aktivt deltagende, ansvarlig og forpligtet i

forhold til medstuderende og studiet som helhed erhverver sig redskaber til at få mest muligt ud af studiet tilegner sig en grundlæggende viden om og forståelse af arbejdet som lærer i folkeskolen

På introsemestret undervises der i følgende forløb:

Øvrige kurser/forløb:Introdage

15

IT – introIT - ATTATIT-teksbehandling inkl porteføljeIT-præsentationTværfagligt fællesprojekt for 1., 3., 5. og 7. semester

Det pædagogiske fagområde:Læring, lærerroller og skoleDrama, kommunikation og formidling – dertilhørende KorPortefølje – teori og praksisRedskaber til lærestudietMetodekursus I

Praktikperiode I - Observationspraktik

1. semestereksamenSom afslutning på introsemestret afholdes der en 1. semestereksamen, som inddrager aspekter fra semestrets forskellige kurser.

6.1.1 IntrodageFormålFormålet med introdagene er, at den studerende introduceres til de overordnede rammer for læreruddannelsen, så den studerende får mulighed for at agere og deltage aktivt i den nye situation som lærerstuderende helt fra starten af uddannelsen. Den studerende erhverver sig et overblik over uddannelsens struktur og indhold samt introduceres til Ilinniarfissuaq som institution.

LæringsmålDen studerende

opnår viden om og forståelse af studieordningen, herunder studiets opbygning samt bliver opmærksom på hvilke valg, den studerende skal tage i løbet af uddannelsen

opnår kendskab til uddannelsens styrelse, råd og udvalg opnår kendskab til studievejledning samt studievejlederens funktioner opnår kendskab til kontoret og dets funktioner

IndholdI introdagene modtager de studerende en række overordnede og praktiske informationer. De studerende bliver inddelt i klasser, oprettet på ATTAT, bestiller nøglekort mv., får kendskab til Ilinniarfissuaqs fysiske placering i flere forskellige bygninger og introduceres til biblioteker.Tilrettelæggelse og placeringIntrodagene foregår fælles for hele årgangen i den første uge efter studiestart.

6.1.2 IT. FormålFormålet med IT-kurserne er at kvalificere den studerende til at udvikle sin egen IT faglige kunnen og til at kunne implementere IT i sin undervisning i folkeskolen. I løbet af studiet tilegner den studerende sig IT-pædagogiske og –håndværksmæssige kompetencer, der danner grundlag for at gennemføre og reflektere over integrationen af IT i alle undervisnings-områder i folkeskolen. LæringsmålDen studerende

16

erhverver sig basale IT-redskaber til brug i læreruddannelsen tilegner sig vidensmæssige og færdighedsmæssige forudsætninger for en almen brug af IT i

folkeskolen introduceres til konferencesystemet ATTAT – herunder elektronisk logbog

Indhold ATTAT Tekstbehandling Præsentationsprogram

I tekstbehandling skal den studerende kunne grundfunktionerne i et tekstbehandlingsprogram formatering af tekst og dokument indsætte og formatere grafik , sidehoved / –fod, billeder og andre objekter Introduktion af IT i porteføljearbejdet. ATTAT benyttes til oprettelse af elektroniske

studieporteføljer.

I et præsentationsprogram skal den studerende kunne grundfunktionerne i et præsentationsprogram anvende objekter (tekst, figurer, billeder, clipart, diagrammer mv.). lave brugerdefineret design på præsentationer og skabeloner.

Tilrettelæggelse og placeringIntro placeres i starten af studiestart. Kurset lægges samlet over nogle uger i 1. semester.

Undervisningsomfang4 + 8+ 8 lektioner

EksamenEksamen er en individuel skriftlig IT-prøve på 90 min. Eksamen er intern og prøverne bedømmes som Bestået / Ikke bestået.Inden udgangen af 6. semester skal alle fem IT- kurser være bestået.ECTS-point 2 – ét til hvert område

6.1.3 Tværfagligt fællesprojekt i 1., 3., 5., og 7. semesterFormålFormålet med projektet er, at den studerendes opnår erfaringer med at anvende projektarbejds-formen med udgangspunkt i et tværfagligt emne. At projektet foregår på tværs af hold og årgange har desuden et socialt formål.


kan anvende projektarbejdsformen kan arbejde tværfagligt kan samarbejde med studerende fra andre årgange

IndholdI 1., 3., 5. og 7. semester foregår projektet på tværs af alle årgange.

17

Projekt tager afsæt i et emne indenfor folkeskolefaget Personlig udvikling, og der arbejdes tværfagligt med emnet med udgangspunkt i projektarbejdsformen. Følgende fire projektemner benyttes i en rullende ordning, så den studerende når igennem alle emner i løbet af uddannelsen:

1) Sundhed2) Kulturelle udtryk for sorg og krise3) Livsepisoder4) Etik og moral

På det tværfaglige fællesprojekt fungerer de studerende på 5. semester som lærere for de øvrige studerende med det formål at opnå erfaringer med planlægning, gennemførsel og evaluering af projekter. De studerende på 5.semester vejledes i alle faser af forløbet af de lærere fra Ilinni-arfissuaq, som er tilknyttet projektet.

Tilrettelæggelse og placeringDet tværfaglige fællesprojekt er for alle Ilinniarfissuaqs studerende. Projektet foregår i grupper sammensat på tværs af årgange. På 5. semester afsættes der desuden én dag i den første uge af semestret til planlægning af projektforberedelserne samt tre dage i ugen inden fællesprojektet til forberedelse og planlægning af projektet.

UndervisningsomfangProjektet er et intensivt forløb af 1 uges varighed.

BedømmelseDen studerende skal deltage aktivt i kurset og bedømmes på baggrund heraf med Bestået/Ikke bestået. Der kan søges dispensation hos rektor i særlige tilfælde, hvor den studerende ikke har mulighed for at deltage. I tilfælde af dispensation udarbejder den studerende en skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i kursets formål og læringsmål. Opgaven godkendes af læreren.

ECTS1

6.1.4 Læring, lærerroller og skole, 1. semester.FormålFormålet med kurset er at introducere den studerende til begreberne læring og dannelse samt, at den studerende erhverver sig grundlæggende viden om og forståelse af den grønlandske folkeskoles historie og udvikling af læringssyn.


tilegner sig viden om og forståelse af begreberne læring og dannelse bliver bevidst om vigtigheden af refleksion over egen læring bliver opmærksom på, hvordan læring kan faciliteres på forskellig vis tilegner sig grundlæggende viden om den grønlandske folkeskoles historie tilegner sig viden om forskellige centrale læringssyn gennem tiderne tilegner sig viden om og forståelse af folkeskolens nuværende struktur, regelgrundlag og

læringssyn

Indhold

18

De studerende introduceres til og arbejder med læring og dannelse og opmuntres til at reflektere over deres eget forhold til læring og undervisning.Kursets centrale spørgsmål er: Hvad er læring? Hvordan lærer mennesker? Hvordan lærer jeg selv? I forbindelse hermed arbejdes der med den studerendes rolle, lærerroller og lærer-professionens idealer.Med udgangspunkt i folkeskoleforordningen og de opfølgende bestemmelser arbejder de studerende desuden med folkeskolens forhold, indhold og læringssyn før og nu – set i relation til samfundet.

Tilrettelæggelse og placeringKurset løber igennem hele 1. semester. Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion og gruppearbejde. De studerende organiseres i studieteams. Undervisningen varetages af lærere fra det pædagogiske område og fra fagområdet Kultur og samfund samt gæstelærere fra det grønlandske folkeskolesystem.

Undervisningsomfang63 lektioner

Eksamen og bedømmelseKurset afsluttes i forbindelse med 1. semestereksamen, hvor aspekter fra semestrets øvrige kurser desuden indgår.

ECTS-point9

6.1.5 Drama, kommunikation og formidling, 1. semesterFormålDet er formålet, at den studerende tilegner sig viden om og forståelse af forskellige teorier og teknikker vedrørende kommunikation og formidling med særligt fokus på, hvilken rolle kroppens udtryk spiller i forskellige situationer og kontekster.


erhverver sig viden om og forståelse af forskellige kommunikationsteorier og formidlings-former

bliver opmærksom på vigtigheden af at agere, tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til kommunikationssituationen.

bliver bevidst om brugen af krop og stemme og disses betydning for kommunikation og formidling

kan anvende udtryksformer via kroppen kan anvende forskellige kommunikationsteknikker kan anvende forskellige formidlingsformer erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mundtlig- og skriftlig kommunikation kan

supplere hinanden samt, hvornår den ene kommunikationsform er at foretrække frem for den anden

IndholdDe studerende arbejder med forskellige kommunikations- og formidlingsformer i teori og praksis. Der arbejdes desuden med begreberne gruppetype, gruppearbejde, gruppedannelse og gruppeledelse samt forskellige strategier for konfliktløsning.Der er indlagt et dramaforløb i løbet af kurset, hvor der arbejdes med kroppens udtryk, og hvad udtrykkene betyder i relation til situationen. Korsang og stemmetræning er ligeledes en del af

19

kurset. Erfaringerne fra drama og kor sættes i relation til de forskellige teorier om kommunikation og formidling. Relevante erfaringer fra observationspraktikken integreres i øvrigt i kurset efter praktikforløbet.

Tilrettelæggelse og placeringKurset løber igennem hele 1. semester. Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion, gruppearbejde, et intensivt dramakursus samt 2 lektioner kor ugentligt (se beskrivelsen af kor nedenfor). De studerende organiseres i studieteams.Kurset er udarbejdet som et tværfagligt forløb, der inddrager aspekter fra Lokale valg, Sprog og Det pædagogiske område.

Undervisningsomfang34 lektioner samt et 36 timer dramakursus, fordelt over 6 dage


ECTS-point10

6.1.6 Kor, 1.-2. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende får erfaring i at bruge stemmen hensigtsmæssigt og får en musikalsk indgang til undervisning, sansning, udtryk samt teambuilding.


erhverver sig begyndende viden om stemme og musikalsk teori og praksis opnår basale stemmemæssige færdigheder får erfaring med at formidle og udtrykke sig får inspiration til at inddrage det musikalske element i undervisningen

IndholdDer arbejdes med følgende faglige områder:

Stemmetræning Kendskab til såvel grønlandsk som udenlandsk kormusik Musikkens elementære fagsprog Metodik til korindstudering Dynamik, flow og frasering Intonation Sceneoptræden Koncentration og opmærksomhed At arbejde i en stor gruppe mod et fælles mål

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Anvendelsen af forskellige læreformer Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og

kommunikativ virksomhed. Skaberglæde og æstetiske læreprocesser. Korsangs betydning for undervisning

Tilrettelæggelse og placering

20

Korsang er placeret som obligatorisk kursus på 1. årgang med 2 ugentlige lektioner i alle under-visningsuger. Derefter kan de studerende deltage i Ilinniarfissuaqs kor ”Illinniarfissuup Erinar-soqatigiivi”, som ligeledes øver en gang ugentlig i 2 lektioner i en position, der er friholdt for anden undervisning, så alle studerende og ansatte har mulighed for at deltage.Koret synger ved husets arrangementer samt medvirker i koncerter og arrangementer i f.eks. kultur-hus, radio, byens julekoncerter m.v.Kor er tæt knyttet til kurset Drama, kommunikation og formidling på 1. semester.

Undervisningsomfang56 lektioner pr. studieår

BedømmelseKurset bestås ved aktiv deltagelse i kurset.

6.1.7 Portefølje – teori og praksis, 1. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende tilegner sig viden om og forståelse af teorier bag porteføljearbejdet samt kan anvende porteføljen som et relevant redskab i studieforløbet. LæringsmålDen studerende

tilegner sig viden om arbejdet med portefølje i teori og praksis tilegner sig viden om forskellen på studieportefølje og eksamensportefølje, og hvordan disse

anvendes på læreruddannelsen tilegner sig viden om brugen af portefølje og handleplansarbejde i folkeskolen tilegner sig viden om sammenhæng mellem porteføljearbejdet, personlige målsætninger og

udviklingssamtalen

IndholdDer arbejdes med teorier om portefølje, samt med hvordan porteføljen kan bruges i praksis på læreruddannelsen og i folkeskolen. I arbejdet kobles porteføljen desuden til arbejdet med personlige målsætninger og udviklingssamtalen.Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret i 1. semester og danner basis for brugen af studie- og eksamensporteføljer på læreruddannelsens øvrige kurser. I slutningen af kurset afholdes der udviklingssamtaler i form af individuelle samtaler.

Undervisningsomfang10 lektionerIndividuel vejledning: 15-20 minutter


ECTS-point1

6.1.8 Redskaber til lærerstudiet, 1. semesterFormål

21

Formålet med kurset er, at den studerende tilegner sig viden om og forståelse for de krav og forventninger, som stilles til lærerstuderende på Ilinniarfissuaq samt, at den studerende tilegner sig en række redskaber, som kan fremme et spændende og konstruktivt studieforløb.


bliver opmærksom på vigtigheden af at være aktivt deltagende på studiet i samarbejde med medstuderende, lærere, vejledere, praktiklærere, elever i skolen samt som selvstuderende

bliver bevidst om forskelle på at være elev og studerende tilegner sig viden om gruppedannelse, gruppeprocesser og kommunikation i grupper. kan anvende en række studieteknikker og –redskaber tilegner sig viden om formalia i forbindelse med videnskabelige tekster og skriftlige opgaver

på læreruddannelsen Skriveværksted

IndholdKurset er centreret omkring rollen som lærerstuderende på en professionsbacheloruddannelse. Der arbejdes med forskelle på at være elev og studerende. De studerende bliver introduceret til arbejdet i studieteams og studieteams oprettes.Der arbejdes med en række studieteknikker såsom notatteknik, læseteknikker, redskaber til opgaveskrivning, (elektronisk) studielogbog, personlige målsætninger mv. Desuden arbejdes der med formalia set i relation til videnskabelige tekster og skriftlige opgaver på læreruddannelsen.I arbejdet med studieteknikkerne anvendes bl.a. tekster fra kurserne ”Læring, lære®roller og skole” samt ”Drama, Kommunikation og formidling”.

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret i starten af 1. semester. Undervisningen indeholder en kombination af lærer-oplæg, diskussion og øvelser. Der afsættes desuden 15-20 minutter pr. studerende til individuelle samtaler vedr. personlige målsætninger.Kurset varetages af lærere fra sprogområdet og fra det pædagogiske område.

Undervisningsomfang22 lektioner til RTL, og 8 lektioner til skriveværkstedIndividuel vejledning: 15-20 minutterEksamen og bedømmelseKurset afsluttes i forbindelse med 1. semestereksamen, hvor aspekter fra semestrets øvrige kurser desuden indgår. Se beskrivelse af 1. semestereksamen.

ECTS-point4

6.1.9 Metodekursus I – deltagerobservation, 1. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende tilegner sig viden om og forståelse af deltagerobservation som kvalitativ dataindsamlingsmetode og kan anvende deltagerobservationen som redskab til at indsamle data og med baggrund heri reflektere over praksis i skolen i forbindelse med den første praktik.


tilegner sig viden om og forståelse af deltagerobservationens dobbelte aspekt – forholdet mellem deltagelse og observation

22

tilegner sig viden om forskellige typer af deltagelse og observation samt opnår forståelse af, hvornår det er hensigtsmæssigt at anvende mere eller mindre fokuserede observationer

kan anvende deltagerobservation som redskab til at indsamle data tilegner sig viden om dataregistrering kan registrere data og skrive feltnoter kan reflektere over data

IndholdDe studerende introduceres til de grundlæggende aspekter vedrørende den kvalitative metode og med baggrund heri arbejdes der specifikt med deltagerobservationen. Kurset indeholder en række øvelser, som forbereder den studerende til at udføre deltagerobservation og reflektere over ind-samlet data.Deltagerobservation anvendes af de studerende i observationspraktikken. Efter praktikken reflekteres der over indsamlet data samt over deltagerobservation som dataindsamlingsmetode. Der udarbejdes en praktikrapport i praktikgruppen på baggrund af logbogsmateriale fra observationspraktikken.

Tilrettelæggelse og placeringKurset afholdes umiddelbart før og efter observationspraktikken. I løbet af praktikken indsamler de studerende data vha. deltagerobservation. Efter praktikken behandles de indsamlede data i studieteams samt i klassen.



ECTS-point2

6.1.10 Observationspraktik, 1. semester

FormålFormålet med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation. Den studerende tilegner sig viden om lærerprofessionens opgaver samt bliver opmærksom på elevers forskelligartethed.


bliver opmærksom på lærerens mange forskellige arbejdsopgaver bliver bevidst om elevers forskelligartethed kan observere og genkende aspekter af forskellige lærertyper kan reflektere over observationerne

IndholdObservationspraktikken foregår i normalklasser på mellemtrinnet. De studerende arbejder med deltagerobservationsøvelser, hvor der indsamles data med fokus på forskellige områder. Der afsættes 2 dage til observationer med særligt fokus på læreren og 3 dage til observationer med særligt fokus på elever.

23

Der reflekteres over observationerne internt i praktikgruppen samt i samarbejde med praktiklæreren under konferencetimer. Hver dag i praktikken afsluttes med én konferencetime á 45 minutter.De studerende fører dagligt elektronisk logbog.

Tilrettelæggelse og placeringPraktikken foregår i oktober måned i 1. semester. Observationspraktikken er af 1 uges varighed og foregår i praktikgrupper på højst 3 studerende.Observationspraktikken foregår i tilknytning til Metodekursus I, hvor de studerende i metode-forløbet forud for praktikken introduceres til observationsteknikker samt efter praktikken arbejder med og reflekterer over indsamlet data.Via Metodekursus I og observationspraktikken tilegner de studerende sig grundlæggende værktøjer til at observere og, med baggrund heri, reflektere over praksis – dvs. væsentlige redskaber til de lærerstuderendes fortsatte studier.

BedømmelseDer bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen foretages af praktikskolen (se Bedømmelse af praktikkerne).

ECTS-point1

6.1.11 1. semestereksamen og bedømmelse

Eksamen består af 3 dele: en skriftlig gruppeopgave, en individuel skriftlig reflektion og en mundt-lig fremlæggelse.Eksamen foregår som gruppeeksamen i studieteams på max. 5 studerende. Forud for eksamen trækkes et eksamensspørgsmål, som tager udgangspunkt i centrale aspekter fra kurserne i første semester. Grupperne har 1 uges forberedelse, hvor gruppen skal udarbejde en skriftlig opgave på 5 sider samt forberede en gruppefremlæggelse, hvor der svares på eksamensspørgsmålet. Målgruppen for fremlæggelsen er medstuderende.Den studerende skal desuden udarbejde en skriftlig refleksion på max.2 sider over gruppeprocessen. Den individuelle opgave afleveres dagen efter den skriftlige gruppeopgave skal afleveres. Ved eksamen fremlægger de enkelte studieteams for eksaminator, censor samt for resten af klassen. Klassen benytter observationsteknikker fra metodeforløbet til observation af fremlæggelserne og giver studieteamet feedback med særligt fokus på formidlingsdelen.

Eksaminator og censor vurderer fremlæggelsen med fokus på indhold, formidling, gruppens samarbejde og refleksioner.

Bedømmelsen foregår ved intern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der bedømmes med Bestået/Ikke bestået, og hver gruppe får en mundtlig begrundelse for vurderingen.

6.2 2.semester I 2. semester undervises i forløb:

Hovedfag og fagområderDen studerende deltager i det valgte hovedfag og fagområde eller i de to valgte fagområder.

24

Det pædagogiske fagområdeKommunikation, interaktion og læring. 2. og 3. semesterDidaktikkursus 1

Øvrige kurserVærkstedsprojektLejrskoleIT- billedbehandlingIT-internetsøgning

2.semester praktik

SemesterafslutningI 2. semester er der ingen eksamen.

6.2.1 Kommunikation, interaktion og læring, 2. og 3. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende tilegner sig viden om og forståelse af kommuni-kationsteorier, interaktionsformer, læringsteorier og professionsrettede forsknings- og udviklings-arbejder inden for skoleområdet med afsæt i pædagogiske, psykologiske, sociologiske og didaktiske tilgange.

Læringsmål Den studerende

tilegner sig viden om og forståelse af børns, unges og voksnes samspil og kommunikation i grupper, organisationer og samfund med afsæt i relevante udviklings- og forskningsarbejder

kan fortolke lærer-elevrelationer og kan anvende forskellige samtaleformer i undervisningen i forhold til forskellige situationer

tilegner sig viden om, og forståelse af forskellige teorier vedr. værdi- og normkonflikter, og kan reflektere over disse, samt herudfra udarbejde mulige løsningsforslag til brug i lærerprofessionen

tilegner sig viden om og forståelse af kognitive læringsteorier og kan udvikle handle-forskrifter med udgangspunkt i disse

skal kunne analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole

tilegner sig viden om og indsigt i forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling

IndholdDer arbejdes med følgende områder:

Kommunikationsteorier Gruppedannelse, gruppedynamik, forskellige gruppetyper og gruppeledelse Forskellige personligheds- og udviklingspsykologiske teorier Kognitive læringsteorier Begynderundervisning Stilladsering Portefølje, knyttet til konstruktivistisk læringsforståelse Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens

kvalificering

25

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 2. og 3. semester. Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion, gruppearbejde og individuelle og/eller gruppefremlæggelser. De studerende organiseres i studieteams.

Undervisningsomfang50 lektioner. 22 lektioner i 2. semester og 28 lektioner i 3. semester

Eksamen og bedømmelseEksamen foregår i forbindelse med 3. semesters ”Eksamen i det pædagogiske område I” (se beskrivelsen af eksamen under 2.-3. semesters kursusbeskrivelser s. 47).

ECTS-point7

6.2.2 Didaktikkursus I, 2. semesterFormålDet er formålet, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med medstuderende at træffe og begrunde valg forbundet med observation, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

LæringsmålDen studerende:

tilegner sig viden om og forståelse for lærerplanernes opbygning tilegner sig viden om og forståelse af effektiv pædagogiks principper, herunder classroom

managements principper. kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning kan analysere, vurdere og opstille handleplaner og løbende revurdere disse kan fastsætte mål og opstille kriterier for valg af indhold i undervisningen og kan begrunde

disse i fagenes trinformål og læringsmål kan arbejde med undervisningsdifferentiering tilegner sig viden om lærerens ansvar, pligter og rettigheder i det daglige arbejde tilegner sig viden om og kan anvende supervisions- og evalueringsredskaber

IndholdKurset tager udgangspunkt i det snævre didaktikbegreb, hvor der arbejdes konkret med at planlægge, gennemføre og evaluere egen og medstuderendes undervisning i praktikperioden på 2. semester. Der arbejdes desuden med forskellige supervisions- og evalueringsredskaber, som de studerende skal anvende på hinanden i forbindelse med praktikken.

Didaktikkursus I består af to dele.

Første del foregår umiddelbart før praktikken på 2. semester. I didaktikkursets første del og i værkstedsundervisningsprojektet forbereder de studerende sig til praktikken. Der arbejdes med undervisningsprincipper, fagenes trinformål og læringsmål i forbindelse med planlægning af praktikken.

Anden del foregår umiddelbart efter praktikperioden, hvor erfaringerne fra praktikken evalueres og de studerende udarbejder en rapport. Følgende skal indgå i rapporten:

refleksioner over fagenes trinformål og læringsmål i forhold til den intenderede praksis og den faktiske praksis

vurdering af arbejdsmåde, metode, progression og brug af tidsressourcer

26

evaluering af samarbejdet med medpraktikanterne evaluering af samarbejdet med øvrige involverede perspektivering på grundlag af de opnåede erfaringer

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 2. semester og er opdelt i to dele, som er placeret før og efter 2. semester-praktikken. Kurset er således tæt knyttet til værkstedsundervisningsprojektugen på 2. semester og praktikken. I løbet af praktikken besøger didaktiklæreren – så vidt muligt – alle praktikgrupper på skolerne.Didaktikkursus I er starten på didaktikundervisningen indenfor det pædagogiske område og følges op af Didaktikkursus II på 4. semester. Didaktikundervisning foregår desuden som en integreret del af hovedfagene og fagområder i læreruddannelsen.Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion, øvelser og udarbejdelse af rapport. De studerende organiseres i studieteams.


Eksamen og bedømmelseEksamen foregår i slutningen af 3. semester som en del af ”Eksamen i det pædagogiske område I”

ECTS-point4

6.2.3 Værkstedsundervisningsprojekt, 2. semesterFormålFormålet med projektet er at styrke den studerendes forståelse af samspil og sammenhæng mellem fagområder, fag og det pædagogiske område - så den studerende kan forberede et værksteds-undervisningsforløb på baggrund af koblinger mellem pædagogik og fagområde/fag.


opnår erfaring med at binde fag og pædagogik sammen – rettet mod lærerprofessionen forberedes til praktikken erhverver sig viden om værkstedsundervisning og kan forberede og tilrettelægge et

værkstedsundervisningsforløb

IndholdDe studerende arbejder med værkstedundervisning – og udarbejder i løbet af projektet et værksteds-undervisningsforløb til mellemtrinnet. For at binde pædagogikken med fagområdet tager projektet afsæt forskellige pædagogiske tilgange til værkstedsundervisning.

Tilrettelæggelse og placeringVærkstedundervisningsprojektet er for 2. semesterstuderende og er af praktikforberedende karakter. Værkstedundervisningsprojektet foregår i grupper sammensat efter praktikgrupperne for 2. semester observationspraktikken. I løbet af projektet forberedes et værkstedsundervisningsforløb, som de studerende skal bruge i 2. semesterpraktikken. Til projektet tilknyttes der lærere fra det pædagogiske område samt fag/fagområde-lærere.

27



ECTS1

6.2.4 Lejrskole, 2. semesterFormål Formålet med kurset, er at den studerende får erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et lejrskoleophold. At den studerende kan kvalificere oplevelser i naturen med fagligt indhold og kan skabe rum for det sociale element.


erhverver sig viden om, hvordan der kan skabes oplevelser omkring et valgt opholdssted kan identificere det faglige indhold i relation til stedets historiske, geografiske, økologiske

og æstetiske sammenhænge opnår forståelse af at inddrage kultur, natur og samfund i undervisningen får erfaring med at arrangere lejrskoleophold og i at tilrettelægge faglige, sociale og

praktiske aktiviteter får erfaring med at fordybe sig selvstændigt i et fagligt område, som de(n) studerende

interesserer sig for


Lokale forhold Brug og anvendelse af relevante læringsmål fra folkeskolens fag og fagområder i forhold til

lejrskoleophold Aktiviteter før og under lejrskole Faglig fordybelse i et selvvalgt område

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Planlægning, gennemførelse og evaluering af lejrskoleophold Forholdet mellem lejrskoleaktiviteter og undervisning Natur-etik og natur-æstetik

Tilrettelæggelse og placeringKurset placeres på 2. semester og er af 5 dages varighed. De studerende har pligt til at deltage aktivt i hele forløbet. Lejrskolen arrangeres i samarbejde mellem studerende og lærere. En lejrskole er en undervisning, der henlægges til anden lokalitet med overnatning for studerende og lærere. Alle fag kan inddrages til lejrskoleaktiviteter.

28

Der afholdes planlægningsmøder før afrejse og de faglige aktiviteter i naturen indkredses. Daglige rutiner, aktiviteter og praktiske gøremål fordeles. Ønsker den/de studerende at fordybe sig i et emne, der ikke hører til lærernes fagområder, aftales dette inden turens start.Den studerende fører logbog under hele forløbet. Som afslutning på lejrskoleopholdet evalueres opholdet mht. fagligt, pædagogisk, socialt og praktisk indhold.


ECTS 1

6.2.5 IT – billedbehandling, 2. semesterFormålFormålet med IT-kurserne er at kvalificere den studerende til at udvikle sin egen IT faglige kunnen og til at kunne implementere IT i sin undervisning i folkeskolen. I løbet af studiet tilegner den studerende sig IT-pædagogiske og -håndværksmæssige kompetencer, der danner grundlag for at gennemføre og reflektere over integrationen af IT i alle undervisnings-områder i folkeskolen.

LæringsmålDen studerende skal

erhverve sig basale IT-redskaber til brug i læreruddannelsen tilegne sig vidensmæssige og færdighedsmæssige forudsætninger for en almen brug af IT

i folkeskolen

IndholdBilledbehandling

I billedbehandling skal den studerende kunne grundfunktionerne i et billedbehandlingsprogram beskære og ændre billedstørrelse/komprimere justere farver, kontrast, lysstyrke, skarphed, vandret justering

Tilrettelæggelse og placeringKurset lægges samlet over nogle uger i 2. semester.


EksamenEksamen er en indiviuel skriftlig IT-prøve på 90 min. Eksamen er intern og prøverne bedømmes som Bestået / Ikke bestået.

Inden udgangen af 6. semester skal alle fem kurser være bestået.

ECTS-point1

29

6.2.6 IT-internet-søgning, 2. semester

FormålFormålet med IT-kurserne er at kvalificere den studerende til at udvikle sin egen IT faglige kunnen og til at kunne implementere IT i sin undervisning i folkeskolen. I løbet af studiet tilegner den studerende sig IT-pædagogiske og -håndværksmæssige kompetencer, der danner grundlag for at gennemføre og reflektere over integrationen af IT i alle undervisnings-områder i folkeskolen.


erhverve sig basale IT-redskaber til brug i læreruddannelsen

tilegne sig vidensmæssige og færdighedsmæssige forudsætninger for en almen brug af IT

i folkeskolen

Indhold Internetsøgning

I interternetsøgning skal den studerende kunne grundlæggende søgning ved hjælp af de mest udbredte søgemaskiner teknikker til effektiv søgning søgning af studierelevant materiale

Tilrettelæggelse og placeringKurserne er fordelt på fem semestre.


EksamenEksamen er en indiviuel skriftlig IT-prøve på 90 min. Eksamen er intern og prøverne bedømmes som bestået / ikke bestået.

Inden udgangen af 6. semester skal alle fem kurser være bestået.

ECTS-point1

6.2.7 2. semesterpraktik FormålFormålet med praktikken er, at den studerende erhverver sig grundlæggende praktiske erfaringer med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning samt opnår grundlæggende øvelse i at rådgive og vejlede medstuderende i praktikken.

LæringsmålAt den studerende

får erfaringer med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning – med særligt fokus på emneorienteret undervisning

30

får øvelse i at fravige sin plan, improvisere og tilpasse undervisningen efter situationen og den enkelte elev

får øvelse i at reflektere over og vurdere egen undervisning får øvelse i at reflektere over og vurdere medpraktikantens undervisning får øvelse i at rådgive og vejlede medpraktikanten bliver bevidst om klasselærerens mange funktioner og afprøver dele af klasselærer-

funktionen afprøver dele af principperne i effektiv pædagogik med fokus på aktivitetsværksteder får øvelse i at anvende AV- midler

IndholdPraktikken foregår i normalklasser på mellemtrinnet. I 2. semesterpraktikken er det første gang i uddannelsesforløbet, at den studerende skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning i folkeskolen i samarbejde med praktiklæreren. I praktikken afprøves redskaberne fra didaktikforløbet og praktikanten erhverver sig en række praksiserfaringer. Disse erfaringer bearbejdes løbende i samarbejde med praktiklærerne og medpraktikanten – refleksion, vurdering og feedback er centrale omdrejningspunkter. De studerende fører elektronisk logbog.Vedr. konferencetimer:4 undervisningstimer i samme fag udløser 1 konferencetime á 45 minutter. Undervisningsfag med få lektioner ugentligt (1-2 timers-fag) udløser 1 konferencetime á 45 minutter hver anden uge.

Tilrettelæggelse og placeringPraktikken er af 4 ugers varighed og foregår i praktikgrupper på ca. 2 studerende. Hver praktikgruppe har 16-20 lektioner pr. uge, inklusiv 2 ugentlige lektioners indføring i praktikskolens daglige liv samt skolens organisation. 2. semesterpraktikken foregår - så vidt muligt - i de(n) samme klasse(r) som 1. semesters observationspraktik.I løbet af praktikperioden får hvert praktikhold et besøg af læreren fra Didaktikkursus I. Praktikken er tæt knyttet til værkstedundervisningsprojektet på 2. semester samt didaktikforløbet, som ligger før og efter praktikken. Efter praktikken, og i forbindelse med den sidste del af Didak-tikkursus I, udarbejder de studerende en praktikrelateret opgave, der godkendes af didaktikkursus I læreren.

BedømmelseDer bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen foretages af praktikskolen.

ECTS-point4

6.3 3. semesterI 3. semester undervises i forløb:

Hovedfag og fagområder:Den studerende deltager i det valgte hovedfag og fagområde eller i de to valgte fagområder.

Det pædagogiske fagområde:Kommunikation, interaktion og læring. Fortsættelse af 2. semester. Er beskrevet i 2. semester.Metodekursus II

Øvrige kurser:Praktisk/musisk kursus + DidaktiskkursusTværfaglig fællesprojekt – Projektuge. Beskrevet under 1. semester

31

IT-regneark

SemesterafslutningSom afslutning på 3.semester afholdes der pæd.1 eksamen.

6.3.1 Metodekursus II – Pædagogisk og psykologisk uddannelsesforskning FormålFormålet med kurset er, at den studerende får viden om og forståelse af pædagogiske og psykologiske forskningsmetoder i et sådant omfang, at den studerende bliver i stand til at reflektere kritisk over tekster baseret på videnskabelige empiriske undersøgelser.


tilegner sig viden om og forståelse af de videnskabsteoretiske retninger, som ligger bag pædagogiske og psykologiske forskningsmetoder

tilegner sig viden om og forståelse af pædagogiske og psykologiske forskningsmetoders forskellige formål, design, dataindsamlingsmetoder, databehandling og analyse samt publikationsformer

tilegner sig viden om og forståelse af forskellen mellem kvalitative og kvantitative undersøgelser samt kritik af de to metoder

tilegner sig viden om og forståelse af betegnelsen videnskabelighed og akademisk arbejdsmåde

tilegner sig viden om aktionsforskning indenfor skoleområdet tilegner sig viden om forskningsarbejder der relaterer sig til den grønlandske folkeskole

IndholdDer arbejdes med hvad forskning og forskningsmetoder er, og hvordan forskningsresultater kan studeres kritisk. Der anvendes empirisk funderede forsknings- og udviklingsarbejder indenfor skoleområdet til øvelse i reflekteret og kritisk læsning.

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 3. semester og er det andet af tre metodekurser. Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion og gruppearbejde.


BedømmelseKurset bestås ved aktiv deltagelse i forløbet. Den studerende udarbejder en opgave i tilfælde af manglende deltagelse. Opgaven skal godkendes af læreren. ECTS-point4

6.3.2 Praktisk-musisk kursus + Didaktik med lokalorienteret pædagogisk vinkel.FormålFormålet med kurset er, at den studerende erhverver sig viden om æstetisk opdragelse og betydningen af den praktisk-musiske dimension i undervisningen – herunder valg og brug af lokale ressourcer.

32


tilegner sig erfaring med og viden om det praktiske og musiske arbejde som en læringsdimension gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag

kan anvende praktisk-musiske udtryksformer med sigte på undervisning i fagområder og fag tilegner sig viden om og kan anvende teorier om lokalorienteret pædagogik kan inddrage lokale ressourcer i undervisningen opnår forståelse af praktisk og musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse

og udvikling opnår grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder får forståelse for skabende virksomhed og kropslig udfoldelse opnår viden om og forståelse af kreativitetens betydning for personlig udvikling kan anvende nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning

IndholdDer arbejdes med tværgående emner og problemstillinger med fokus på relationer mellem viden og sansebaserede indtryk. Et grundlæggende element er læringsmålene for fagområdet Lokale valg – i samspil med læringsmål fra et eller flere fag eller fagområder. Den studerende arbejder med forskellige tilgange til æstetiske læreprocesser. Der udarbejdes undervisningsforløb, hvor den studerende didaktisk og metodisk inddrager den praktisk-musiske dimension samt refleksioner over metodiske og didaktiske problemstillinger – med fokus på inddragelsen af lokale ressourcer, kultur, natur og samfund.

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret i 3. semester og fungerer som forberedelse til kyst-/udlandspraktikken på 4. semester. Kurset foregår for hele årgangen. De studerende arbejder projektorienteret med den praktisk-musiske dimension under forløbet. Der udarbejdes en undervisningsplan rettet mod kyst-/ udlandspraktikken. Undervisningsplanen skal indeholde elementer fra de læringsmål, der er beskrivelsen af i kyst-/udlandspraktikken. Undervisningsplanen godkendes af læreren. Forløbet afsluttes med fremvisning af et konkret produkt. Undervisningsplanen skal udføres i praksis i forbindelse med kyst-/udlandspraktikken og analyse og erfaringer fra praktikken, skal indgå i den praktik rapport som afleveres til didaktiklæreren i didaktikkursus II umiddelbart efter kyst og udlandspraktikken.Hvert praktikhold (fra kyst-/udlandspraktikken) udarbejder en rapport, der indeholder beskrivelser af erfaringer fra praktikken. Den teoretiske viden fra didaktikkurserne inddrages. Rapporten godkendes af læreren.

UndervisningsomfangKurset er et 2 ugers intensivt forløb.

BedømmelseKurset bestås ved aktiv deltagelse i kurset.

ECTS-point2

6.3.3 Eksamen i det pædagogiske område I – afsluttende 3. semesterEksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del.

33

Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, der skal godkendes af pædagogiklæreren, samt efterfølgende en opgave på 10 sider, der indeholder teoretiske, didaktiske og metodiske overvejelser med udgangspunkt i de temaer og områder, der har været arbejdet med på 2.-3. semester. De(n) studerende skal uddybe opgaven til mundtlig eksamen. Eksamen er individuel eller i grupper på max. 5 studerende. Eksaminationstiden er 30 min. inklusiv votering ved individuel eksamen og øges med 30 min. per ekstra studerende ved gruppeeksamen. Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

6.4 4.semesterI 4. semester undervises der i følgende forløb:

Hovedfag og fagområderDen studerende deltager i det valgte hovedfag og fagområde eller i de to valgte fagområder.

Det pædagogiske fagområdePersonlig udvikling I, 4.-5.semesterDidaktikkursus II

Øvrige kurser:4.semesterprojekt

Kyst/udlandspraktik

SemesterafslutningSom afslutning på 4. semester afholdes der 2 eksaminer i hovedfag/fagområde/r.

6.4.1 Personlig udvikling, 4. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden om og forståelse af fagområdet personlig udvikling i folkeskolen. Den studerende opnår desuden kompetencer til at kunne støtte elever i deres personlige udvikling samt erhverver sig redskaber til at fremme egen personlige udvikling.


opnår viden om og forståelse af baggrunden for, formålet med og indholdet i fagområdet personlig udvikling i folkeskolen

bliver opmærksom på forskellen mellem terapeut og lærer og kan skelne mellem terapeutopgaver og læreropgaver

opnår viden om og forståelse af teorier omkring selvindsigt, selvtillid, selvværd og kreativitet set i relation til personlig udvikling

opnår redskaber til at kunne støtte elevens personlige udvikling i en retning, der styrker elevens selvindsigt, selvtillid, selvværd og kreativitet

kan anvende ovenstående teorier til at fremme egen personlige udvikling i forhold til lærerprofessionen

opnår viden om og forståelse af kommunikations- og samarbejdsteorier og kan anvende disse teorier i praksis

34

erhverver sig redskaber til at rådgive og vejlede elever i folkeskolen i forbindelse med udarbejdelse af individuelle handleplaner og mål, elevens arbejde hen imod disse samt fastsættelse af nye mål

erhverver sig redskaber til at inddrage forældrene i handleplansarbejdet erhverver sig redskaber til at supervisere, rådgive og vejlede medstuderende får kendskab til misbrug / afhængigheds behandlingsarbejdets samfundsmæssige betydning

og betydningen for den enkelte elev. IndholdDe studerende introduceres til området, og der arbejdes med en række teorier omhandlende sociale, følelsesmæssige og kreative kompetencers betydning for personlig udvikling. Med udgangspunkt heri arbejdes der med udviklingen af den studerendes kompetencer til at fremme egen og andres personlige udvikling. I løbet af kurset arbejdes der med:

Transaktionsanalyse Gruppedannelser Holdninger og holdningsændringer Personlighedens jeg - tilstande Rollers betydning for samarbejde Portefølje i forhold til elevens personlige udvikling Udviklingssamtalen Gæstelærere af folk med kendskab til misbrugs og afhængigheds behandling.

Tilrettelæggelse og placering Kurset er placeret på 4. semester med 2 ECTS - point og 5. semester med 5 ECTS-point.Kurset er et grundkursus rettet mod undervisning indenfor folkeskolefagområdet personlig udvikling. Erfaringer fra kyst-/udlandspraktikken integreres i kurset. Undervisning, der retter sig mod skolefagområdet personlig udvikling, foregår desuden som en integreret del af hovedfags-undervisningen samt i den øvrige undervisning indenfor det pædagogiske område.Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion, gruppearbejde og individuelle og/eller gruppefremlæggelser. De studerende organiseres i studieteams. Der afholdes desuden udviklingssamtaler i form af individuelle samtaler.

Undervisningsomfang49 lektionerIndividuel vejledning: 15-20 minutter

Eksamen og bedømmelseEksamen foregår i slutningen af 6. semester, som en del af ”Eksamen i det pædagogiske område II”

ECTS-point7

6.4.2 Didaktikkursus II, 4. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende – med udgangspunkt i egne erfaringer fra kyst og udlands praktikken og vha. teoretiske refleksioner – får udvidet sine kompetencer til at kunne kommunikere og interagere på alle niveauer i og om skolens virksomhed.


kan reflektere over, analysere og perspektivere egen praksis i forhold til skolens aktører

35

kan organisere undervisning så den tilgodeser elevernes med- og selvbestemmelse i forhold til undervisningens mål, indhold og arbejdsformer

kan anvende løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering

er i stand til at reflektere over og vurdere egen praksis set i relation til lærerroller og lærertyper

tilegner sig redskaber til at samarbejde med elever, kolleger, forældre og skolebestyrelse om undervisning

kan inddrage lokalsamfundet i dele af undervisningen tilegner sig forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens

udvikling tilegner sig viden om og forståelse af lærerens socialpædagogiske forpligtelser og

samarbejdsrelationer


Skolen som institution og organisation – centrale og lokale rammer for undervisningen Eleverne i undervisningen Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer Skolens trinformål, fagformål, læringsmål og tværfaglighedsforståelse Skolens samarbejde med eksterne parter såsom skolebestyrelse, forældre og lokalsamfundet Lærerens forskellige roller Lærertyper Samarbejde med henblik på udvikling af undervisning og skole

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret i 4. semester. Det tager afsæt i de studerendes erfaringer fra kyst-/ udlandspraktikken og har desuden et forberedende sigte i forhold til de fremtidige praktikker.Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion og gruppearbejde.Hvert praktikhold (fra kyst-/udlandspraktikken) udarbejder en rapport, der indeholder beskrivelser af erfaringer fra praktikken. Den teoretiske viden fra didaktikkurserne inddrages. Rapporten godkendes af læreren.

Undervisningsomfang 14 lektioner

Eksamen og bedømmelseEksamen foregår i forbindelse med 6. semesters ”Eksamen i det pædagogiske område II”

ECTS-point 2

6.4.3 4. semester-projektFormålFormålet med projektet er at styrke den studerendes forståelse af samspil og sammenhæng mellem fagområder, fag og det pædagogiske område – så den studerende kan udarbejde et undervisningsforløb på baggrund af koblinger mellem pædagogik og fagområde/fag

LæringsmålDen studerende:

36

opnår erfaring med at binde fag og pædagogik sammen – rettet mod lærerprofessionen opnår erfaring med at anskue et specifikt emne gennem forskellige metoder opnår erfaring med at udarbejde et specifikt undervisningsforløb kan vurdere forskellige undervisningsmetoders fordele og ulemper kan begrunde valg og fravalg af metoder med baggrund i et specifikt emne og klassetrin

eller trin

IndholdMed udgangspunkt i et emne fra de studerendes hovedfag eller fagområder udarbejder de studerende et undervisningsforløb for et selvvalgt klassetrin eller trin. I løbet af projektet arbejder de studerende med at vurdere og vælge undervisningsmetoder og -strategier til brug i undervisningsforløbet. Der lægges særlig vægt på, at de studerende reflekterer over og begrunder valg og fravalg af pædagogiske og faglige metoder og strategier.

Tilrettelæggelse og placeringProjektet er for 4. semesterstuderende og foregår i grupper sammensat på tværs af klasserne. Til projektet tilknyttes der lærere fra det pædagogiske område samt fag/fagområde-lærere.



ECTS16.4.4 Kyst-/udlandspraktik, 4. semesterFormålFormålet med praktikken er, at den studerende – med baggrund i erfaringerne fra tidligere praktikker og øvrige studieaktiviteter – erhverver sig yderligere praktiske erfaringer med og øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning samt videreudvikler sine kompetencer til at supervisere medstuderende.Praktikken afvikles på en skole på kysten eller i udlandet. Formålet med en praktik i et andet samfund er, at den studerende oplever ”skole på en anden måde”.


får øvelse i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning - herunder undervisning, der strækker sig over flere sammenhængende timer

får øvelse i at anvende den praktisk-musiske dimension i undervisningen får øvelse i at fravige sin plan, improvisere og tilpasse undervisningen efter situationen og

den enkelte elev får øvelse i at arbejde med elevers handleplaner får øvelse i tværfaglig undervisning samt undervisning på tværs af klassetrin kan koble mellem teori og praksis og på baggrund heraf får øvelse i at reflektere over og

vurdere egen undervisning får øvelse i at reflektere over og vurdere medpraktikantens undervisning og videreudvikler

sine kompetencer i at rådgive og vejlede medpraktikanten afprøver dele af klasselærerfunktionen

37

får viden om og deltager i skole-hjem samarbejde får viden om og deltager i kollegasamarbejde

IndholdPraktikken foregår i normalklasser på en skole på kysten eller i udlandet og er ligeligt fordelt mellem yngste - og mellemtrinnet. Med baggrund i erfaringerne fra tidligere praktikker og øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen tilrettelægger, gennemfører og evaluerer den studerende undervisning i folkeskolen i samarbejde med praktiklæreren og medpraktikanten. I praktikken anvendes den praktisk-musiske dimension i undervisningen - og i forbindelse med refleksion, vurdering og feedback er dimensionen et centralt omdrejningspunkt i den løbende evaluering. De studerende fører elektronisk logbog.Vedr. konferencetimer:4 undervisningstimer i samme fag udløser 1 konferencetime á 45 minutter. Undervisningsfag med få lektioner ugentligt (1-2 times – fag ) udløser 1 konferencetime á 45 minutter hver anden uge.

Tilrettelæggelse og placeringPraktikken er af 6 ugers varighed og foregår i praktikgrupper på ca. 2 studerende. Hver praktikgruppe tilknyttes yngste - og mellemtrinnet i ca. 18 lektioner pr. uge, inklusiv 2 ugentlige lektioners indføring i praktikskolens daglige liv samt skolens organisation. Praktikken er placeret i starten af 4. semester. Praktikken organiseres så praktikanten hovedsageligt arbejder med undervisning indenfor et begrænset antal fag og fagområder, så praktikanten undgår at arbejde med mange forskellige fag i få timer.Praktikken er tæt knyttet til det praktiskmusiske kursus med didaktik, som er placeret i slutningen af 3. semester samt til didaktikkursus II, som ligger umiddelbart efter kyst og udlandspraktikken. Efter praktikken udarbejder de studerende en opgave, hvor erfaringer fra praktikken sættes i relation til centrale teorier og begreber fra det pædagogiske område. Opgaven skal godkendes af en lærer fra det pædagogiske område.


ECTS-point: 6

6.5 5. Semester I 5. semester undervises i følgende forløb:

HovedfagDen studerende deltager i de 2 valgte hovedfag.

Det pædagogiske fagområdePersonlig udvikling II er beskrevet i 4. semester.Metodekursus IIICentrale pædagogiske strømninger 5. – 6. semester.

Øvrige kurserTværfagligt fællesprojekt. 5. semester studerende planlægger, sammen med de implicerede lærere, det tværfaglige fællesprojekt er beskrevet i 1. semester.

Hovedfagspraktik

38

SemesterafslutningDer afholdes ingen eksamen efter 5. semester.

6.5.1 Metodekursus III – Pædagogiske forskningsmetoder.FormålDet er formålet med kurset, at den studerende bliver i stand til at anvende forskellige pædagogiske forskningsmetoder sammenholdt med den studerendes hovedfag, til at undersøge konkrete problemstillinger i arbejdet som lærer.


kan anvende kvantitative og kvalitative metoder til at udføre en mindre undersøgelse på skoleområdet

tilegner sig viden om og forståelse af det kvalitative interview som redskab til data-indsamling

kan uarbejde spørgeskemaer til brug ved indsamling af empiri i forbindelse med hovedfags praktikken på 5. semester

kan analysere og bearbejde indsamlet empiri i forbindelse med hovedfagspraktikken på 5. semester

kan anvende en række interviewteknikker tilegner sig viden om og forståelse af fordele ved kombination af deltagerobservation og

kvantitative / kvalitative interviews i forbindelse med indsamling af empiri opnår redskaber til at udføre både kvantitativ og kvalitativ databearbejdelse og analyse tilegner sig viden om og forståelse af fejlkilder i forbindelse med dataindsamling og analyse

og tilegner sig redskaber til at mindske fejlkilderne

IndholdDer arbejdes med forskellige pædagogiske forskningsmetoder. Den studerende introduceres til og får øvelse i at planlægge en mindre kvantitativ / kvalitativ undersøgelse. Den studerende lærer at udarbejde spørgeskemaer og introduceres desuden til interviewteknikker og får øvelse i at indsamle, bearbejde og analysere kvantitative og kvalitativ data. Der er særligt fokus på dataindsamlingsmetoderne deltagerobservation og kvalitative kvantitative interviews samt datakvalitet/fejlkilder i forbindelse med indsamling og bearbejdelse af data.

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5. semester før og efter hovedfagspraktikken. Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, øvelser og gruppearbejde.


BedømmelseKurset bestås ved aktiv deltagelse i forløbet. Den studerende udarbejder en opgave i tilfælde af manglende deltagelse. Opgaven godkendes af læreren.

ECTS-point4

39

6.5.2 Centrale pædagogiske strømninger. FormålFormålet med kurset er, at den studerende tilegner sig viden om centrale pædagogiske strømninger, og kan skelne mellem, genkende og anvende forskellige videnskabsteoretiske retninger, menneskesyn og læringssyn, samt reflektere over disse. Dette ses i forhold til folkeskole-forordningens formål og indhold.


tilegner sig viden om og forståelse af centrale pædagogiske strømninger med særligt fokus på at kunne vurdere de forskellige strømningers menneskesyn, læringssyn og dannelsessyn

tilegner sig viden om personer og bevægelser, som har haft markant betydning for skoleudviklingen i Grønland – herunder reformen ”Atuarfitsialak”

tilegner sig grundlæggende viden om og forståelse af de videnskabsteoretiske retninger, som ligger bag de centrale pædagogiske strømninger

tilegner sig viden om og forståelse af begreberne socialisering, dannelse og opdragelse tilegner sig viden om og forståelse af forskellige psykologiske teorier, som har relation til

centrale pædagogiske strømninger tilegner sig viden om skolens rolle i samfundet – og samfundets indflydelse på skolen før og

nu i forhold til undervisning, opdragelse og demokratisk tankegang tilegner sig viden om og forståelse af forholdet mellem kultur og identitet, set i forhold til

samfundsudvikling


Personer og bevægelser, som har haft betydning for skole, samfundsudvikling og kultur i Grønland

Centrale pædagogiske strømninger og disses menneskesyn, læringssyn og dannelsessyn – før og nu

Videnskabsteori, der forholder sig til menneskesyn, læringssyn og dannelse set i forhold til de pædagogiske strømninger

Begreberne socialisering, dannelse og opdragelse set i relation til samfundsudviklingen i Grønland og den øvrige verden

Identitet og personlighedsudvikling Forskellige psykologiske retninger og deres videnskabsteoretiske baggrunde Skolens ændrede rolle i samfundet før og nu

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5. semester med 6 ECTS -point og 10 ECTS –point på 6. semester.Kursets omfattende indføring i det pædagogiske område danner grundlag for, at den studerende kan reflektere over undervisning, skole og lærerprofession.Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion, gruppearbejde og individuelle og/eller gruppefremlæggelser. De studerende organiseres i studieteams.



ECTS-point16

40

6.5.3 Hovedfagspraktik, 5. semesterFormålFormålet med praktikken er, at den studerende – med baggrund i erfaringerne fra tidligere praktikker og øvrige studieaktiviteter – erhverver sig yderligere praktiske erfaringer med og øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning indenfor den studerendes hovedfag samt at den studerende videreudvikler sine kompetencer til at rådgive og vejlede medstuderende.


får øvelse i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning indenfor sine hovedfag får øvelse i at fravige sin plan, improvisere og tilpasse undervisningen efter situationen og

den enkelte elev kan koble mellem teori og praksis og på baggrund heraf får øvelse i at reflektere over og

vurdere egen undervisning – med særligt fokus på fagområde – og fagdidaktik får øvelse i at reflektere over og vurdere medpraktikantens undervisning og videreudvikler

sine kompetencer i at rådgive og vejlede medpraktikanten får viden om og deltager i årsplanlægning får viden om og deltager i teamsamarbejde får viden om evaluering, karaktergivning, terminsprøver og afsluttende prøver i folkeskolen

IndholdPraktikken planlægges sammen med de(n) enkelte studerende i samarbejde med praktikskolen – alt efter hvilke fagområder, fag og klasser den studerende skal følge. Praktikken foregår i praktikgrupper på ca. 2 studerende i normalklasser på ældstetrinnet. De studerende, som har naturfag som hovedfag, tilknyttes desuden mellemtrinnet i forbindelse med undervisningen i naturfag.Den studerende deltager så vidt muligt i årsplanlægningen på praktikskolen og tilknyttes et eller flere lærerteams (afhængigt af den studerendes hovedfag). Med baggrund i erfaringerne fra tidligere praktikker og øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen samt vha. vejledning fra praktiklæreren og medpraktikanten tilrettelægger, gennemfører og evaluerer den studerende undervisningen. De studerende fører elektronisk logbog.Vedr. konferencetimer:4 undervisningstimer i samme fag udløser 1 konferencetime á 45 minutter. Undervisningsfag med få lektioner ugentligt (1-2 times-fag) udløser 1 konferencetime á 45 minutter hver anden uge.

Tilrettelæggelse og placeringPraktikken er af 4 ugers varighed og foregår i praktikgrupper på ca. 2 studerende i normalklasser på ældstetrinnet i ca. 13 lektioner per uge. Herudover afsættes der 2 lektioner per uge til særlige konferencetimer vedr. indføring i skolens organisation og det daglige liv på skolen. Praktikken er placeret i 5. semester. Praktikken organiseres så den studerende altovervejende arbejder med undervisning indenfor sine to hovedfag. Med baggrund i erfaringerne fra tidligere praktikker og øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen samt vha. vejledning fra praktiklæreren og medpraktikanten tilrettelægger, gennemfører og evaluerer den studerende undervisningen.

Praktikken er tæt knyttet til undervisningen i hovedfag. De studerendes erfaringer fra praktikken inddrages i undervisning i fagene.I hovedfagsundervisningen på 5.-6. semester arbejdes der med følgende didaktisk indhold, som knytter sig praktikken:

1. Folkeskolens overordnede formål2. Centralt fastsatte mål for faget i folkeskolen3. Centralt indhold, metoder og processer

41

4. Undervisningens tilrettelæggelse, udførelse og evaluering. Hvordan kan lærestoffet struktureres sådan at læring finder sted?

5. Fagdidaktiske begrundelser for undervisningens tilrettelæggelse, udførelse og evaluering.6. Specielle fagdidaktiske aspekter;

a. Hvad er fagets ”egenart” som videnskabs-, studie- eller skolefag? b. Hvad tilegner eleverne sig af kundskaber, færdigheder og holdninger i mødet med

faget?c. Valg af undervisnings- og evaluerings metoder og begrundelser for disse valgd. Hvordan fungerer lærebøger og andre læremidler som konkretisering af fagenes mål

og indhold? Fagdidaktiske refleksioner og erfaringer fra praktikken integreres i ”Eksamen i det pædagogiske område II” i slutningen af 6. semester.


ECTS-point4

6.6 6. semesterI 6. semester undervises i følgende forløb:


Det pædagogiske fagområdeCentrale pædagogiske strømninger, se beskrivelse i 5. semester.Professionsrettet handlekompetence

Øvrige kurserFordybelsesprojekt

SemesterafslutningDer afholdes eksamen i det pædagogiske område del II.

6.6.1 Professionsrettet handlekompetenceFormålFormålet med kurset er, at den studerende på selvstændig, reflekterende og perspektiverende vis kan anvende pædagogiske, psykologiske og sociologiske teorier. Endvidere tilegner sig viden om og redskaber til at arbejde med social og emotionel læring og konfliktløsning i undervisningen og herigennem opnå professionsrettede handlekompetencer.


kan vurdere og perspektivere kognitive, emotionelle og sociale problemstillinger ud fra pædagogiske, psykologiske og sociologiske teorier

kan identificere forskellige former for manglende læring, fejllæring og modstand mod læring samt kan opstille professionelle løsningsmodeller

42

tilegner sig viden om og kan vurdere betydningen af lærerens roller og attituder i skolesammenhæng

tilegner sig hensigtsmæssige samtaleteknikker opnår indgående viden om gruppedannelse blandt elever og kan bruge konfliktløsnings-

modeller kan anvende teorier til at belyse, reflektere over og forbedre egen praksis kan – med afsæt i sine hovedfag – tilrettelægge forskelligartede undervisnings-situationer på

differentieret vis tilegner sig viden om centrale problemområder, der kan opstå i mødet mellem skole og

nyuddannet lærer – og redskaber til at håndtere disse viden om betydningen af SSPK - samarbejdet


Hjernen og sanseapparatet, perception og erkendelse Behov, motiv og følelser Sociale relationer i barne- og ungdomsårene Identitetsudvikling - herunder udvikling af kønsidentitet Konflikter - forebyggelse og løsningsstrategier Mobning og antivold Undervisningsdifferentiering, herunder indholdsdifferentiering og organisations-

differentiering Problemområder som nyuddannet lærer

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 6. semester med 3 ECTS –point og 4 ECTS – point på 7. semester og baseres på 2. og 3. semesters tema om kommunikation, interaktion og læring samt 4., 5. og 6. semesters indføring i det pædagogiske område. Hovedfagene relateres til og inddrages desuden i undervisningen.

Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, diskussion, gruppearbejde og individuelle og/eller gruppefremlæggelser. De studerende organiseres i studieteams.

UndervisningsomfangLektioner 22 på 6. semester og 28 på 7. semester.


ECTS-point7

6.6.2 FordybelsesprojektFormålFormålet med projektet er, at den studerende fordyber sig i et fagligt emne indenfor et af sine hovedfag.


opnår faglig fordybelse inden for et selvvalgt emne benytter en selvstændig og undersøgende arbejdsform

43

IndholdDe studerende arbejder indgående med et afgrænset selvvalgt emne indenfor et af hovedfagene. Arbejdet i fordybelsesprojektet registreres vha. en arbejdsportfolio og afsluttes med en kort fremlæggelse for medstuderende. Fremlæggelsen består af en kort faglig formidling af fordybelses-emnet samt en skitsering af arbejdsprocessen. Tilrettelæggelse og placeringArbejdet i fordybelsesprojektet foregår i grupper eller som individuelt projekt. Til projektet tilknyttes hovedfags-lærere.5.-7. semester er perioden, hvor de studerende arbejder indgående med de enkelte hovedfag. Fordybelsesprojektet har til formål at understøtte denne proces. Ugen er desuden en forberedelse til den selvstændige, undersøgende og fordybende arbejdsform, som skal anvendes i forbindelse med bachelorprojektet.



ECTS1

6.6.3 Eksamen i det pædagogiske område II - afsluttende 6. semester

Eksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, der skal godkendes af pædagogiklæreren. På baggrund af problemformuleringen udarbejder de(n) studerende en opgave, der viser uddybende kendskab til det pædagogiske, psykologiske og sociologiske indhold i uddannelsen koordineret med almen didaktik, fagdidaktik og praksis. Den elektroniske logbog fra hovedfagspraktikken, inddrages af de(n) studerende i den skriftlige opgave. Til den mundtlige eksamen uddybes opgaven og perspektiveres i forhold til det hovedfag, de(n) studerende har valgt at inddrage i opgaven. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen. Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 5 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på ca. 15 sider. Ved gruppeeksamen øges opgavens længde med 10 sider per ekstra studerende. Eksaminationstiden er 45 min. inklusive votering ved individuel eksamen og øges med 30 min. pr. ekstra studerende ved gruppeeksamen.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.



Det pædagogiske fagområdeProfessionsrettet handlekompetence

44

Specialundervisning

Øvrige kurserTværfagligt fællesprojekt – beskrevet under 1. semester

SemesterafslutningDer er ingen eksaminer i 7. semester.

6.7.1 Redskaber til bachelorprojektetFormålDet er formålet med kurset, at den studerende får yderligere redskaber til sit bachelorprojekt.


får redskaber til at anvende akademisk arbejdsmåde, rettet på bachelorprojektet bruger kurset til at bestemme emne / tema til hvad bachelorprojektet skal handle om. at den studerende gennem kurset, begynder at overveje hvilke kvalitative og kvantitative

metoder til indsamling af empiri, den studerende kan bruge til netop sit emne. At den studerende begynder sin litteratur læsning og søgning. At den studerende lærer at bruge specifikke fagdidaktiske og fagmetodiske måder at arbejde

på det fag, den studerende vil inddrage i bachelorprojektpraktikken og bachelorprojektet. At den studerende anvender forskellige forskningsmetoder fra metodik kurserne i

bachelorprojektpraktikken og reflekterer og analyserer og perspektiverer på indsamlet empiri.

IndholdDer arbejdes med forskellige pædagogiske, psykologiske og fagrelaterede forskningsmetoder. De studerende skal begynde at formulere deres tanker om deres bachelorprojekt.

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 7. semester. Undervisningen indeholder en kombination af læreroplæg, fremlæggelser af studerendes tanker om bachelorprojekter, undersøgelser, øvelser i litteratursøgning og gruppearbejde.



ECTS-point4

6.7.2 Specialundervisning FormålFormålet med kurset er, at den studerende får viden om og forståelse af børn og unge, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen og støtte. Endvidere skal den studerende erhverve sig viden om og redskaber til at håndtere de særlige forhold, som kan gøre sig gældende i forbindelse med elever med fysiske, psykiske og sociale udviklingsforstyrrelser.

45


tilegner sig indgående kendskab til specialundervisningsbekendtgørelsen og dens sammenhæng med folkeskoleforordningen af 2002

tilegner sig viden om opbygningen af specialundervisning i den grønlandske folkeskole, og dens sammenhæng med folkeskolereformen.

tilegner sig viden om og forståelse for betydningen af forskellige former for udviklings-forstyrrelser

bliver bevidst om de særlige forhold, der gør sig gældende for elever med forskellige former for udviklingsforstyrrelser

erhverver sig didaktiske og metodiske redskaber til, at håndtere særlige problemer relateret til elever med forskellige former for udviklingsforstyrrelser, som kan opstå i skolesammenhæng

Erhverver sig kendskab til begrebet omsorgssvigt, og hvilke konsekvenser dette kan have i den grønlandske folkeskole.

erhverver sig redskaber til at integrere elever med behov for særlig støtte i folkeskolen

får kendskab til relevante samarbejdspartnere indenfor social- og sundhedsvæsnet, PPR, politi mm.

Indhold Konkret kendskab til betydningen af forskellige døgninstitutioners arbejde

Perceptionspsykologiens betydning i forbindelse med specialundervisning

Omsorg og omsorgssvigt

Børn og unge med forskellige former for udviklingsforstyrrelser

Børn og unge med emotionelle forstyrrelser

Integration af alle børn i det sociale liv i klassen.

Didaktiske og metodiske overvejelser over forskellige former for udviklingsforstyrrelser.

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 7. semester. Undervisningen består af læreroplæg med efterfølgende gruppearbejder. Projektarbejder med udgangspunkt i kursets læringsmål og indhold.



46

ECTS-point3



Det pædagogiske fagområdeBachelorprojekt.Bachelorpraktik

EksaminerDer er 2 eksaminer i hovedfagene i januar måned.

SemesterafslutningDer er 1 eksamen i bachelorprojektet i maj / juni

6.8.1 BachelorprojektFormålFormålet med bachelorprojektet er, at den studerende over en længere periode arbejder indgående med koblingen af faglig, fagdidaktisk og pædagogisk teori og praksis, ud fra et selvvalgt emne vha. akademisk arbejdsmetode.Via bachelorprojektet demonstreres det, at den studerende har nået et niveau, som kvalificerer til lærerprofessionen og til videre studier på kandidatniveau.


kan arbejde selvstændigt kan forholde sig kritisk til teorier og praksis kan koble teori og praksis kan anvende akademisk arbejdsmåde kan overskue komplekse problemstillinger og formidle konklusioner på velargumenteret og

klar vis

IndholdBachelorprojektet kræver en selvstændig indsats fra den studerende.Over en længere periode arbejder den studerende med et selvvalgt emne og problemstilling, som er relevant i forhold til læreruddannelsens professionssigte.Arbejdet med bachelorprojektet starter i 7. semester med emnevalg, litteratursøgning, valg af vejleder og udarbejdelse af problemformulering i forbindelse med metodekursus IV i 7. semester. Problemformuleringen godkendes af begge vejledere. I 8. semester arbejdes der intensivt på at præcisere og besvare problemformuleringen via akademisk arbejdsmåde. Med udgangspunkt i problemformuleringen søges og udvælges litteratur, indsamles data, analyseres og formidles resultater og konklusioner på systematisk vis.Praktikken på 8. semester er tæt knyttet til bachelorprojektet, da erfaringer fra praksis er en integreret del af bachelorprojektet. I praktikken indsamles empiri til brug i bachelorprojektet.

47

Arbejdet med bachelorprojektet kan foregå individuelt eller i grupper på op til 3 studerende.

Den studerende tilknyttes to bachelorprojektvejledere, som er vejledere i den studerendes arbejde med bachelorprojektet.

Tilrettelæggelse og placeringBachelorprojektet ligger som en afslutning på læreruddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i og afspejler de kvalifikationer og kompetencer, som den studerende har opnået igennem uddannelsen. Koblingen mellem uddannelsens centrale områder - pædagogik, fag og praktik – demonstreres i bachelorprojektet via akademisk arbejdsmåde og fremstilling.Arbejdet med bachelorprojektet foregår før, under og efter uddannelsens sidste praktik.

Eksamen og bedømmelseDen studerende udarbejder en akademisk opgave individuelt eller i grupper på op til tre studerende.Opgaven suppleres af en mundtlig individuel prøve i form af oplæg fra den studerende samt dialog. Den mundtlige del varer 30 min.Opgaveomfang, individuel opgave: 25 sider (+/- 10%) Opgaveomfang, gruppeopgave, 2 pers.: 38 sider (+/- 10%)Opgaveomfang, gruppeopgave, 3 pers.: 50 sider (+/- 10%)Der foretages en individuel bedømmelse af gruppeopgaverne. Det skal derfor angives i opgaven, hvilke sider den enkelte studerende har skrevet. Der skal være en ligelig fordeling af de studerendes bidrag til opgaven. Dele af gruppeopgaven kan fremstå som fællesprodukt. En gruppe på 2 studerende kan angive max 4 sider som fælles. En gruppe på 3 studerende kan angive max 6 sider som fælles. Der er ekstern censur og bedømmelse efter GGS-skalaen. Den studerende får én samlet karakter for sin skriftlige og mundtlige præstation.

ECTS-point15

6.8.2 Bachelorprojektpraktik, 8. semesterFormålPraktikken på 8. semester har to sideordnede formål. Det ene formål er, at den studerende – med baggrund i erfaringerne fra tidligere praktikker og øvrige studieaktiviteter – erhverver sig yderligere praktiske erfaringer med og øvelse i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. Det andet formål er, at den studerende skal indsamle data til bacheloropgaven.LæringsmålDen studerende

viser sikkerhed i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning viser sikkerhed i at fravige sin plan, improvisere og tilpasse undervisningen efter

situationen og den enkelte elev kan koble mellem teori og praksis og på baggrund heraf får øvelse i at reflektere over og

vurdere egen undervisning får øvelse i at reflektere over og vurdere medpraktikantens undervisning og videreudvikler

sine kompetencer i at rådgive og vejlede medpraktikanten benytter videnskabelige metoder til at indsamle og løbende analysere data til brug i

bachelorprojektet

IndholdPraktikken er af 4 ugers varighed og er tæt knyttet til bachelorprojektet. Praktikken skal give den studerende mulighed for at studere praksis ud fra et selvvalgt fokus – med afsæt i den studerendes

48

problemformulering til bachelorprojektet. Det er derfor afhængigt af problemformuleringen, hvor praktikken skal foregå. Praktikken foregår – så vidt muligt – i praktikgrupper på ca. 2 studerende, som har problemformuleringer indenfor samme emneområde. Praktikgruppen underviser i ca. 12 lektioner pr. uge. Herudover afsættes der 1 lektion ugentligt til særlige konferencetimer vedr. indføring i skolens organisation og det daglige liv på skolen.Med baggrund i erfaringerne fra tidligere praktikker og øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen samt vha. vejledning fra praktiklæreren og medpraktikanten tilrettelægger, gennemfører og evaluerer den studerende undervisningen. Der arbejdes især på de områder, som berører den studerendes problemformulering til bachelorprojektet.Ved hjælp af videnskabelige metoder indsamler de studerende data i løbet af praktikken – i forbindelse med undervisningen og/eller i andre relevante situationer på skolen. De studerende fører elektronisk logbog.Vedr. konferencetimer:4 undervisningstimer i samme fag udløser 1 konferencetime á 45 minutter. Undervisningsfag med få lektioner ugentligt (1-2 times-fag) udløser 1 konferencetime á 45 minutter hver anden uge. Den studerende tildeles desuden 1 times vejledning pr. uge hos sin bachelorprojektvejleder på Ilinniarfissuaq i praktikperioden.

Tilrettelæggelse og placeringI forbindelse med bachelorpraktikken indsamler og behandler den studerende data til bachelorprojektet . På metodekurserne og kurset redskaber til bachelorprojektet har den studerende erhvervet sig redskaber til dataindsamling, databehandling som skal foregå i løbet af praktikken, og den indsamlede empiri efterbehandles i forbindelse med bachelorprojektet på 8. semester.

BedømmelseDer bedømmes med Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen foretages af praktikskolen

ECTS-point8

7.0 Hovedfag og fagområder

7.1 Hovedfag/fagområder, 2.-4. semester

Den studerende kan vælge et hovedfag: Grønlandsk, dansk, engelsk eller matematik og et fagområde: Lokale valg, Kultur & Samfund, Sprog samt Matematik og naturfag.

Den studerende kan også vælge to fagområder indenfor fagområderne: Lokale valg, Kultur & Samfund, Sprog samt Matematik og naturfag.

7.1.1 Hovedfaget Grønlandsk, 1. del, 2. – 3. – 4. semester.FormålFormålet med undervisningen i Grønlandsk er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning indenfor for fagområdet. Kernen i Grønlandsk er mundtlig og skriftlig kommunikation. Centralt står arbejdet med fagdidaktikken samt med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen sprogbrug.


49

kunne kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt opnå viden om og indsigt i kulturforståelse og dennes betydning i

undervisningssammenhænge opnå viden om i litteraturteoretiske og litteraturmetodiske problemstillinger som vej til

tekstforståelse opnå viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug opnå viden om sprogets opbygning, virkemidler og funktioner opnå indsigt i og kan reflektere over sproget som grundlag for viden, bevidsthed og

interaktion, og som bærer af personlig og kulturel identitet blive i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget


Fonetik, semantik og grammatik Analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra valg af teori og metode samt ud fra

faglige mål Sprog- og kulturfællesskab Komparativ sprogbeskrivelse Strategier for ordforrådstilegnelse Fortælling og oplæsning Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, tale, læse og skrive) Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Integration af de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til

specialiseringsfagområdet Sprog

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i folkeskolen,

inklusive fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder

Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring

Værdier, normer og idealer, som ligger implicit i faget Grønlandsk – samt hvordan de kommer til syne i undervisningen

Fagets egenart som videnskabs-, studie- eller skolefag Fagets rolle i tværfaglige sammenhænge og de forskellige kundskaber fagområdet bidrager

med i forhold til hele skolens virksomhed Fagets historie og udvikling. Vejledning af elever i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der er mundtlige såvel som skriftlige oplæg og fremlæggelser fra lærer og studerende. Der afleveres 3 børnebogsanalyser.


Eksamen og bedømmelseEksamen i Grønlandsk består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, der skal godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver de(n) studerende en opgave, der skal

50

indeholde såvel faglige som didaktiske elementer. Til den mundtlige del uddybes opgaven, og der eksamineres i børne- og ungdomslitteratur. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen. Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 4 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på 5-10 sider for opgaver på dansk eller 6-11 sider for opgaver på grønlandsk. Ved gruppeeksamen øges opgavens længde med 3-4 sider per ekstra studerende. Eksaminationstiden er 30 min. ved individuel eksamen og øges med 20 min. per ekstra studerende ved gruppeeksamen.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point27

7.1.2 Hovedfaget Dansk, 1. del, 2. – 3. – 4. semesterFormålFormålet med undervisningen i 1. del er at styrke den studerendes mundtlige og skriftlige sprog, samt give den studerende indsigt i danskfagets didaktik.


kunne skelne mellem dansk som fremmedsprog, andetsprog og modersmål i folkeskolen kunne kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt opnå viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at

analysere og beskrive sprog opnå viden om og indsigt i kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammen-

hæng, herunder informationssøgning og kommunikation opnå genrebevidsthed ved arbejdet med forskellige teksttyper blive i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i

faget i skolen


fonetik, semantik og grammatik arbejde med forskellige tekster ud fra valg af teori og metode samt ud fra faglige mål sprog- og kulturfællesskab komparativ sprogbeskrivelse strategier for ordforrådstilegnelse fortælling og oplæsning kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, tale, læse og skrive) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi integration af de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget

dansk

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen i folkeskolen,

inklusiv fokus på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder

varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring

værdier, normer og idealer, som ligger implicit i faget dansk – samt hvordan de kommer til syne i undervisningen

51

fagets egenart som videnskabs-, studie- eller skolefag fagets rolle i tværfaglige sammenhænge og de forskellige kundskaber, som faget bidrager

med i forhold til hele skolens virksomhed fagets historie og udvikling. vejledning rettet mod elever i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse placeringKurset er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der er mundtlige såvel som skriftlige oplæg og fremlæggelser fra lærer og studerende.Der afleveres 3 børnebogsanalyser.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, der skal godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver de(n) studerende en opgave, der skal inde-holde såvel faglige som didaktiske elementer. Til den mundtlige del uddybes opgaven og der eksamineres i børne- og ungdomslitteratur.Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen. Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 4 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på 5-10 sider. Ved gruppeeksamen øges opgavens længde med 3-4 sider per ekstra studerende. Eksaminationstiden er 30 min. ved individuel eksamen og øges med 20 min. per ekstra studerende ved gruppeeksamen.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point 27

7.1.3 Hovedfag Engelsk 1. del, 2. – 3. – 4. semester.FormålFormålet med undervisningen i 1. del er at styrke den studerendes mundtlige og skriftlige sprog, samt give den studerende indsigt i engelskfagets didaktik.


Kan kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt opnår viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at

analysere og beskrive sprog opnår viden om og indsigt i kulturforståelse og dennes betydning i undervisnings-

sammenhæng bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i

faget i skolen


Fonetik, semantik og grammatik Arbejde med forskellige tekster ud fra valg af teori og metode samt ud fra faglige mål Sprog- og kulturfællesskab

52

Komparativ sprogbeskrivelse Strategier for ordforrådstilegnelse Fortælling og oplæsning Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, tale, læse og skrive) Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Integration af de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget

engelsk




Værdier, normer og idealer, som ligger implicit i faget engelsk – samt hvordan de kommer til syne i undervisningen

Fagets egenart som videnskabs-, studie- eller skolefag Fagets rolle i tværfaglige sammenhænge og de forskellige kundskaber faget bidrager med i

forhold til hele skolens virksomhed Fagets historie og udvikling. Vejledning af elever i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse placeringKurset er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der er mundtlige såvel som skriftlige oplæg og fremlæggelser fra lærer og studerende.

Undervisningsomfang190 lektionerEksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, der skal godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver de(n) studerende en opgave, der skal indeholde såvel faglige som didaktiske elementer. Til den mundtlige del uddybes opgaven. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen. Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 4 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på 5-10 sider for opgaver på dansk eller 6-11 sider for opgaver på grønlandsk. Ved gruppeeksamen øges opgavens længde med 3-4 sider per ekstra studerende. Eksaminationstiden er 30 min. ved individuel eksamen og øges med 20 min. per ekstra studerende ved gruppeeksamen.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point 27

7.1.4 Hovedfaget Matematik, 1. del, 2. – 3. – 4. semester.FormålFormålet med undervisningen i matematik er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning indenfor for faget. Den studerende skal tilegne sig indgående viden om faget. Der arbejdes fagdidaktisk med relevante læringsteorier og dannelsesperspektiver.

Læringsmål

53

Den studerende tilegner sig vidensmæssige og færdighedsmæssige forudsætninger for en almen matematisk

forståelse kan indsamle, bearbejde, analysere og vurdere data tilegner sig viden om læreplanerne for matematik i folkeskolen, deres opbygning, struktur

og dannelsesperspektiv bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning

indenfor matematik i skolen


Nogle matematiske grundbegreber som tal og algebra Brøker Procentregning Funktioner og ligninger Plangeometri Statistik, repræsentation og bearbejdning af data samt statistiske grundbegreber Integration af de aspekter fra skolefagsområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til fag-

området matematik.

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Udarbejdelse og udvikling af undervisningsforløb ud fra kendskab til børns tanker, sprog og

begreber og hvorfor fagdidaktikken kobles til relevante læringsteorier og dannelses-perspektiver

Begynderundervisningens særlige problemstillinger indenfor matematik Den praktisk-musiske dimension Udarbejdelse af enkle undervisningsforløb, hvori der kan indgå eksempler på feltarbejde,

praktiske og eksperimenterende arbejdsmetoder og med begrundelser hentet fra læreplanen i ”matematik” for folkeskolen.

Tilrettelæggelse og placering Faget er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der arbejdes indgående med fagområdet matematik og med didaktikken, der knytter sig hertil. Arbejdsformen i undervisningen veksler mellem selvstædige studier, læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, diskussioner samt praktisk og eksperimentelt undersøgende arbejde. I løbet af undervisningen udarbejder de studerende opgaver, der dækker såvel det faglige som det fagdidaktiske område. Opgaverne fremlægges, begrundes og diskuteres, såvel fagligt som fagdidaktisk. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Opgaverne skal godkendes af læreren. Undervisningen suppleres med øvelsestimer, hvor de studerende kan få faglig vejledning i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

Undervisningsomfang190 timer

Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Den mundtlige del tager udgangspunkt i en skriftlig opgave. Emnet skal dække flere af fagområdets læringsmål, såvel fagligt som fagdidaktisk. Emnet vælges af den studerende, og problem-formuleringen godkendes af lærerne. Opgaven kan skrives individuelt eller af en gruppe på max. 4 studerende. Ved den mundtlige eksamen fremvises en konkret undervisningsplan. Opgavens omfang skal være på 6-10 sider og øges med 4 sider pr. studerende i gruppe. Eksamens-porteføljen indgår ved eksamen.

54

Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 4 studerende. Eksaminationstiden er 30 min. ved individuel eksamen og øges med 20 min. pr. ekstra studerende ved gruppeeksamen.

Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point27

7.2 Fagområder 2. – 3. – 4. semester.

7.2.1 Fagområdet Lokale valg, 2. – 3. – 4. semester.FormålFormålet med undervisningen i fagområdet Lokale valg er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning indenfor for fagområdet Lokale valg samt opnår kompetencer til at se sammenhænge og forskelle mellem fagene: Håndværk & design, Kunst & arkitektur, Musik, sang, bevægelse & drama og Idræt & udeliv.


erhverver sig viden om sammenhænge mellem den kulturelle og den praktisk-musiske dimension samt om håndværkets betydning for almendannelse

opnår praktiske færdigheder inden for fagene Håndværk og design, Kunst og arkitektur, Musik, sang, bevægelse og drama og Idræt og udeliv

opnår forståelse og vurdering af fagområdet og dets fags måder at anvende kulturarv på opnår viden om menneskets forhold til kommunikation og interaktion mellem krop og ting,

samt færdighed i at kommunikere og interagere nonverbalt i forskelligartede udtryksformer bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning

indenfor fagområdet Lokale valg i skolen opnår erfaring med at anvende og reflektere over forskellige lære-, lege-, og arbejdsformer

med særlig fokus på de læreprocesser, der involverer krop, sansning og praktisk udtryk i oplevelsesprægede aktiviteter i undervisning


Aspekter af faghistorie, dannelsessyn, menneskesyn og videnskabssyn og eksemplariske tilgange til fagområdets fag

Centrale håndværksdiscipliner Metoder i praktisk eksperimentel undervisning Refleksion over og anvendelse af kulturarv i undervisning Krop og rum; teoretisk og praktisk tilgang til menneskets sanselige forhold til ting,

omgivelser, sig og sin egen krop samt refleksioner over disse samspil Styrkelse af fagområdets udtryksformer som nonverbalt kommunikationsmiddel med

henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøder Integration af de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til

fagområdet Lokale valg

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter:

55

Værdier, normer og idealer, som ligger implicit i fagområdet Lokale valg – samt hvordan de kommer til syne i undervisningen

Fagområdets egenart som videnskabs-, studie- eller skolefag De forskellige kundskaber som fagområdet bidrager med i forhold til hele skolens

virksomhed Fagområdets begrundelser, faghistorier og udvikling i skolesammenhænge Forskellige lære- og arbejdsformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære og

situeret læring) Læring gennem virksomhedsformerne: oplevelse, udtryk, håndværk, analyse og

kommunikation. Teorier om leg og læring Æstetiske læreprocesser. Æstetiske tilgange til sansning, oplevelse, analyse Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der arbejdes indgående med fagområdet Lokale valg og didaktikken, der knytter sig hertil. I perioder tilrettelægges undervisningen monofagligt – med fokus på de enkelte fag, der hører under fagområdet. Den studerende vælger at arbejde med tre ud af de fire fag, som hører under fagområdet.Undervisningen foregår som læreroplæg, oplæg af studerende, gruppearbejde, diskussioner, fremlæggelser og semesterafleveringer. Undervisningen suppleres med konsulenttimer, hvor de studerende kan få faglig vejledning i forbindelse med praktiske arbejder. De studerende organiseres i studieteams.Efter 2. og 3. semester udarbejdes en semesteropgave, som vælges ud fra et af de 3 fag. Omfang 5-8 sider for opgaver på dansk eller 6-9 sider for opgaver på grønlandsk.

Undervisningsomfang190 lektionerKonsulenttimer: 7 lektioner til hvert af de tre valgte fag inden for fagområdet.

Eksamen og bedømmelseEksamen består af tre dele, en skriftlig opgave, et produkt og en mundtlig eksamen, der indbyrdes hænger sammen som èt hele.Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren, og en skriftlig opgave. I den skriftlige opgave inddrages en undervisningsplan, med mindst to af de tre fag. Produktet, som er udtryk for den studerendes egen faglighed, vurderes i forhold til relevans for folkeskolen, valg og fravalg i forhold til udtryk og kvalitet. Ved den mundtlige eksamen vægtes diskussionen omkring undervisningsplanen herunder metodevalg, progression og aktivitet.Eksamensporteføljen, som er en selvevaluering over hele fagområdet i forhold til formål, læringsmål og egne forventninger/læringsmål, indgår ved eksamen. Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 5 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på 8 – 10 sider. Ved gruppeeksamen øges opgavelængden med 3-4 sider pr. ekstra studerende.Eksaminationstiden er 40 min. inklusiv votering ved individuel eksamen og øges med 20 minutter pr. ekstra studerende ved gruppeeksamen.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS - skalaen.

ECTS-point27

56

7.2.2 Fagområdet Kultur & Samfund, 2. – 3. – 4. semester. FormålFormålet med undervisningen i fagområdet Kultur & Samfund er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisningen indenfor fagområdet. Den studerende skal tilegne sig en indgående viden om fagområdet og dets fag, Samfundsfag & Historie og Religion & Filosofi. Den studerende skal desuden tilegne sig sikker brug af kildekritik, analyse- og fortolkningsmetoder og fagdidaktiske værktøjer.

LæringsmålDen studerende skal tilegne sig

viden om og færdigheder i væsentlige områder af den grønlandske historie og sam-fundsudvikling med vægt på kildekritisk analyse af både ældre og nyere historie, herunder analyse af fund fra arkæologi, skriftlige beretninger samt analyse af statistiske data og komparativ samfundsanalyse

viden om mindst et ikke-grønlandsk emne inden for samfundsfag og historie viden om og færdigheder i væsentlige områder inden for kristendomskundskab, inuitisk

religion, filosofi & etik samt æstetik set i et historisk perspektiv og i relation til såvel det (nutidige) grønlandske samfund som globalt

viden om og færdigheder i at anvende faglige analyse- og fortolkningsmetoder færdigheder i sagligt at kunne behandle udvalgte emner egnede til at styrke folkeskole-

elevens faglige, etiske og personlige udvikling færdigheder i kildekritisk at kunne søge relevant viden inden for hele fagområdet i leksika,

fagbøger, tidsskrifter, dagspressen og via Internettet m.v. færdigheder i at kunne gøre rede for det ideologiske, politiske, etiske og religiøse menneske-

og samfundssyn, som kilderne måtte rumme

IndholdDer arbejdes med følgende faglige områder:1. Metoder og fortolkning:

Kildekritiske metoder, fortolkningsmåder og genreforståelse samt introduktion til forskellige kildetyper i bl.a. de nationale arkivalier

Statistik og kvantitativ metode

2. Samfundsfag & Historie:

Kultur og samfund før og nu Arktisk arkæologi og Grønlands forhistorie Hvalfangerperioden og den tidlige kolonisation Forstanderskaberne og tiden op til 2. Verdenskrig Tiden efter 2. Verdenskrig: G-50, G-60, Hjemmestyrets indførelse m.v. Kultur og levevis i inuitiske samfund i dag Centrale begivenheder og perioder i verdenshistorien

Politisk organisation, lov og ret Retssystemer i udvalgte lande set over tid sammenlignet med Grønland Styreformernes organisation i udvalgte lande set over tid sammenlignet med Grønland

Økonomi, erhverv og teknologi Det grønlandske samfunds erhvervsmæssige struktur Udvalgte økonomiske teorier sammenlignet med Grønlands nationale økonomi

57

Verden omkring os Urbaniseringen udvalgte steder i verden Samspillet mellem høj-, mellem- og lavindkomstlande på verdensplan

3. Religion & Filosofi:

Kristendomskundskab Bibelens forskellige genrer og kernetekster/grundfortællinger samt tolkninger heraf

m.h.t. fx det historiske, religiøse og etiske indhold Kristendommens historie og dens konflikter frem til i dag

Inuitisk religion og verdensanskuelse Den (cirkumpolare) inuitiske religion (livsanskuelser, ritualer og myter m.v.) i relation

til nutidens grønlandske historie- og samfundssyn samt i forhold til personlig identitet

Filosofi og etik Menneskerettighedserklæringen (FN 1948) og Børnekonventionen (FN 1989) Forskellige etiske retninger fra græsk antik til nutid

Æstetik Æstetiske teorier og holdninger set i et historisk perspektiv Centrale træk af billedkunstens, arkitekturens og musikkens historie med særlig vægt på

det religiøse og eksistentielle aspekt Væsentlige elementer i teori og praksis omkring ydre og indre billeder (drømme, fantasi-

oplevelser mv.), drama, leg og anden kunstnerisk udfoldelse som en del af elevens identitetserkendelse og personlige udvikling

Der arbejdes med såvel primære som sekundære (faglige) tekster for den studerende, samt med tekster og andet undervisningsmateriale til brug i folkeskolen ud fra fagdidaktiske synsvinkler. Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til fagområdet Kultur & Samfund, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Fagområdets historie og udvikling. De historiske processer og samfundsmæssige kræfter,

der har formet skolefagområdet Kultur & Samfund og læreplanerne for fagområdets fag Værdier, normer og idealer, som ligger implicit i fagområdet – samt hvordan de kommer til

syne i undervisningen Fagområdets egenart som videnskabs-, studie- og skolefag Undervisningsmetoder og hjælpemidler, samt med hvilken hensigt fagområdet og dets fag

kan indgå i undervisningen på hvert af de tre trin i folkeskolen De forskellige kundskaber, som fagområdet bidrager med i forhold til hele skolens

virksomhed Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der arbejdes indgående med fagområdet Kultur & Samfund og didaktikken, der knytter sig hertil. I perioder tilrettelægges undervisningen monofagligt – med fokus på de enkelte fag, der hører under fagområdet.De studerende organiseres i studieteams, og undervisningen tilrettelægges som debatoplæg fra lærer og studerende, hvor der i forberedelsen indgår en høj grad af selvstudium. Den studerende forpligtes til mundtlige oplæg, der bl.a. bygger på erfaringer fra praktikken og på filosofisk-

58

pædagogiske tilgange til fagområdet. Den studerende udarbejder en synopsis på 3-5 sider for hver af de to fags discipliner, hvorunder erfaringer fra praktikken så vidt muligt inddrages. Disse synopser indgår i eksamensporteføljen.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, der skal godkendes af fagområdelærerne. På baggrund af denne problemformulering skriver de(n) studerende en opgave, der skal vise en faglig, pædagogisk og didaktisk indsigt i fagområdets discipliner. Gennem såvel den skriftlige opgave som den mundtlige eksamination skal den studerende kunne gøre rede for, hvorledes emnet/emnerne kan sættes ind i en fagdidaktisk sammenhæng. Den mundtlige eksamination tager afsæt i opgavebesvarelsen. Eksamensporteføljen indgår ved eksamen.Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 3 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på 10-15 sider for opgaver på dansk eller 11-17 sider for opgaver på grønlandsk. Ved gruppeeksamen øges opgavens længde med 7 sider per ekstra studerende. Eksaminationstiden udgør 30 min. ved individuel eksamen og øges med 20 min. per ekstra studerende ved gruppeeksamen. Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS - skalaen.

ECTS-point27

7.2.3 Fagområdet Sprog, 2. – 3. – 4. semester. FormålFormålet med undervisningen i Sprog er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning indenfor for fagområdet. Kernen i fagområdet er mundtlig og skriftlig kommunikation. Centralt står arbejdet med fagdidaktikken samt med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen sprogbrug.


blive bevidst om, at der under fagområdet findes modersmål, andetsprog og fremmedsprog bevidstgøres om sprogene som værende identitetsskabende og kulturbærende og som

hjælpemidler til informationssøgning og kommunikation erhverve sig viden om fagområdets indhold og udvikling kunne kommunikere hensigtsmæssigt såvel mundtligt som skriftligt opnå viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at

analysere og beskrive sprog opnå viden om og indsigt i kulturforståelse og dennes betydning i undervisnings-

sammenhænge opnå genrebevidsthed ved at arbejde med forskellige teksttyper blive i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af tosprogede

elever i grønlandsk og dansk


Fonetik, semantik og grammatik Analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra valg af teori og metode samt ud fra

59

faglige mål Sprog- og kulturfællesskab Komparativ sprogbeskrivelse Strategier for ordforrådstilegnelse Fortælling og oplæsning Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, tale, læse og skrive) Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Integration af de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til

specialiseringsfagområdet Sprog




Værdier, normer og idealer, som ligger implicit i fagområdet sprog – samt hvordan de kommer til syne i undervisningen

Fagområdets egenart som videnskabs-, studie- eller skolefag Sprogfagenes rolle i tværfaglige sammenhænge og de forskellige kundskaber fagområdet

bidrager med i forhold til hele skolens virksomhed Fagområdets historie og udvikling. De historiske processer og samfundsmæssige kræfter,

der har formet skolefagområdet sprog og læreplanerne for dette områdes fag Vejledning af elever i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse placeringKurset er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der arbejdes indgående med fagområdet Sprog og didaktikken, der knytter sig hertil. I perioder tilrettelægges undervisningen monofagligt – med fokus på de enkelte fag, der hører under fagområdet.Dele af undervisningen tilrettelægges som tværsproglige kursusdele, mens andet tilrettelægges for hvert sprog. Ved tilrettelæggelsen af undervisningen lægges der op til samarbejdsmuligheder sprogfagene imellem og underviserne aftaler en progression af indholdet. Den studerende vælger to sprog ud fra fagområdet, som så danner grundlag for sprogarbejdet gennem de tre semestre.Der er mundtlige såvel som skriftlige oplæg og fremlæggelser fra lærer og studerende. Der afleveres 3 børnebogsanalyser i grønlandsk og dansk.


Eksamen og bedømmelseI Sprog vælger den studerende at gå op til eksamen i et sprog. Eksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, der skal godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver de(n) studerende en opgave, der skal indeholde såvel faglige som didaktiske elementer. Til den mundtlige del uddybes opgaven, og der eksamineres endvidere i børne- og ungdomslitteratur i grønlandsk og dansk. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen. Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 4 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på 5-10 sider for opgaver på dansk eller 6-11 sider for opgaver på grønlandsk. Ved gruppeeksamen øges opgavens længde med 3-4 sider per ekstra studerende. Eksaminationstiden er 30 min. ved individuel eksamen og øges med 20 min. per ekstra studerende ved gruppeeksamen.

60

Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS - skalaen.

ECTS-point27

7.2.4 Fagområdet Naturfag, 2. – 3. – 4. semester. FormålFormålet med undervisningen i Naturfag er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning indenfor for fagområdet. Den studerende skal tilegne sig indgående viden om fagområdet og dets fag. Den studerende erhverver sig kendskab til grundlæggende og betydningsfulde naturfaglige fænomener og sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig naturfaglige arbejdsmetoder og indsigt i fagets didaktik.


tilegner sig viden om centrale processer og strukturer, der knytter sig til energi- og stofkredsløb i den levende og den ikke-levende natur med inddragelse af globale perspektiver

tilegner sig viden om universets, jordens og livets tilblivelse og udvikling tilegner sig viden om sammenhænge mellem ressourcer, teknik, produktion og miljø i nære

og fjerne samfund med eksempler på interessemodsætninger der knytter sig til menneskets samspil med naturen med fokus på begrebet bæredygtighed

tilegner sig viden om, hvordan børns læring og ansvarlighed overfor naturen udvikles i forbindelse med oplevelser og undersøgelser af deres omverden samt med den faglige viden.

kan indsamle, bearbejde, analysere og vurdere data tilegner sig viden om læreplanerne for Naturfag i folkeskolen, deres opbygning, struktur og

dannelsesperspektiv bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning

indenfor området Naturfag i skolen


Begrebet bæredygtighed, blandt andet set i lyset af interessekonflikter og forskellige natursyn, herunder begrebet Sila

Klima, herunder vindsystemer, havstrømme og plantebælter Forskellige opfattelser af universet og jordens tilblivelse samt udvikling, herunder

geologiske processer og kredsløb Ressourceudnyttelser, fx mineraler og olie Forskellige typer af kredsløb samt processer, fx

vandets kredsløb, CO2

Energiformer og energiforsyning, herunder elektricitet og magnetisme, lokalt og globalt Nogle fysiske og kemiske grundbegreber som stofkendskab, herunder det periodiske system

og stoffers opbygning, egenskaber og omdannelser samt kræfter Teknologi i hverdag og samfund Affald og genbrug Karakteristiske biotoper og økosystemer i lokalområdet, med henblik på planter og dyrs

livsytringer og tilpasning til den omgivende natur samt livsytringer Kroppen og dens funktioner samt menneskets sundhed Udarbejdelse af forsøg og eksperimenter samt tilrettelæggelse af systematiske undersøgelse,

herunder åbne og lukkede opgaver, samt feltarbejde Integration af de aspekter fra skolefagsområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til

fagområdet Naturfag

61

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: De 5 hovedområder i læreplanen for naturfag: Jorden, Kræfter og stoffer, Liv og livsformer,

Teknologi og Universet er udgangspunktet i forbindelse med undervisningsplanlægning, herunder undervisningsmaterialer til faget og anvendelse af IT samt evalueringsværktøjer

Værdier, normer og idealer, som ligger implicit i fagområdet - samt hvordan de kommer til syne i undervisningen

Udarbejdelse og udvikling af undervisningsforløb ud fra kendskab til børns tanker, sprog og begreber og hvorfor fagdidaktikken kobles til relevante læringsteorier og dannelses-perspektiver

Begynderundervisningens særlige problemstillinger indenfor naturfagene Fagområdets egenart som videnskabs-, studie- eller skolefag De forskellige kundskaber fagområdet bidrager med i forhold til hele skolens virksomhed Den praktisk-musiske dimension Udarbejdelse af enkle undervisningsforløb, hvori der kan indgå eksempler på feltarbejde,

praktiske og eksperimenterende arbejdsmetoder og med begrundelser hentet fra læreplanen i ”Naturfag” for folkeskolen.

Tilrettelæggelse og placering Kurset er placeret på 2., 3. og 4. semester. Der arbejdes indgående med fagområdet Naturfag og med didaktikken, der knytter sig hertil. I perioder tilrettelægges undervisningen monofagligt – med fokus på de enkelte fag, der hører under fagområdet.Arbejdsformen i undervisningen veksler mellem selvstædige studier, læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, diskussioner samt praktisk og eksperimentelt undersøgende arbejde. Der vil desuden foregå laboratorieøvelser, feltarbejde og et sikkerhedskursus omhandlende risikomomenter i forbindelse med undervisning i naturfag. I løbet af kurset udarbejder de studerende opgaver, der dækker såvel det faglige som det fagdidaktiske område. Indholdet skal dække flere fag indenfor af fagområdet. Opgaverne fremlægges, begrundes og diskuteres, såvel fagligt som fagdidaktisk. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Opgaverne skal godkendes af læreren. Undervisningen suppleres med øvelsestimer, hvor de studerende kan få faglig vejledning i forbindelse med eksperimentelt arbejde

Undervisningsomfang190 lektionerØvelsestimer: 7 lektioner til hvert af følgende fag indenfor fagområdet: Biologi og Fysik/Kemi

Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder de(n) studerende en problemformulering, som godkendes af lærerne. På baggrund af problemformuleringen skriver de(n) studerende en opgave, der skal indeholde faglige og didaktiske elementer. Emnet skal dække flere af fagområdets læringsmål, såvel fagligt som fagdidaktisk. Til den mundtlige eksamen del uddybes opgaven og en dertilhørende eksperimenterende aktivitet fremvises. Eksamens-porteføljen kan indgå ved eksamen.

Eksamen foregår individuelt eller i grupper på max. 3 studerende. Ved individuel eksamen skal opgaven være på 8-10 sider for opgaver på dansk og 9-11 sider for opgaver på grønlandsk. Ved gruppeeksamen øges opgavens længde med 3-4 sider pr. studerende. Eksaminationstiden er 30 min. ved individuel eksamen og øges med 20 min. pr. ekstra studerende ved gruppeeksamen.

Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og de studerende bedømmes individuelt. Der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

62

ECTS-point27

8.0 Hovedfag 5.-8. Semester

Med baggrund i 2.-4. Semesters studier af enten ét hovedfag og ét fagområde, vælges nu det andet hovedfag. Studerende der har haft to fagområder, vælger to hovedfag ud fra de fagområder, som de har fulgt de foregående semestre.

8.1 Hovedfaget Grønlandsk, 2. del, 5. – 6. – 7. – 8. semester.

FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Grønlandsk. Kernen i faget er arbejdet med mundtlig og skriftlig kommunikation. Centralt i faget står arbejdet med fagdidaktikken samt de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen sprogbrug.


opnå sikkerhed i at forstå talt og skrevet kommunikation og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt

opnå indsigt i kulturteorier og -begreber Opnår viden om forskellige litteraturpædagogiske læsemåder, herunder deres tekstteoretiske

og tekstmetodiske baggrund. blive i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget indgår i samarbejde

med andre fag i folkeskolen blive i stand til at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer tilegne sig viden om tosprogethed, andetsprogstilegnelse, sprog og sprogbrug blive i stand til at analysere, begrunde og udvikle læringsbetingelser og læringssituationer

fremmedsprogsundervisningen

IndholdDer arbejdes med følgende faglige områder:Sproganalyse og tekstarbejde

Fonetik, semantik og grammatik Sprogets opbygning, regler og normer Sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler Forskellige sprogsyn og sproglige varianter

Tekstpædagogik og tekstarbejde Mundtlige, skriftlige og visuelle genrer Analyse af undervisningsmaterialer til faget, såvel trykte som elektroniske Ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne Litteraturteori, medieteori og mediepædagogik Litterære og medieteksters æstetiske, etiske, ideologiske og historiske dimensioner

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Grønlandsk

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Sammenhæng mellem fagdidaktiske og -metodiske refleksioner og over tværfaglige forløb

63

både i modersmål, andetsprog og fremmedsprog Anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder differentieret

undervisning Handleplaner og fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer Teorier om sprogtilegnelse og tilknyttede metoder Vejledning i formidling, fortælling og oplæsning Teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder, herunder sproglig opmærksomhed Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaring fra de foregående semestre. Kurset er tæt knyttet til specialiseringspraktikken på 5. semester I dette kursus er fordybelsen i faget Grønlandsk samt fagets fagdidaktik centralt. Undervisningen tilrettelægges med oplæg fra såvel lærer som studerende. Visse discipliner vil være i form af obligatoriske kurser.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Den skriftlige opgave stilles centralt hvori sproganalyse af børnetekst indgår, og der gives 6 timer til besvarelsen. Til den mundtlige del trækkes spørgsmål indenfor det læste stof. Ved den mundtlige del skal den studerende demonstrere sin faglige og didaktiske kunnen. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen.Eksamen er individuel. Forberedelsestiden er på 60 min. og eksaminationstiden er 45 min.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point24

8.2 Hovedfaget Dansk, 2. del, 5. – 6. – 7. – 8. semester.FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget dansk. Kernen i faget er arbejdet med mundtlig og skriftlig kommunikation. Centralt står arbejdet med udvikling af eget sprogbrug.


opnå sikkerhed i mundtlig og skriftlig kommunikation blive i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget indgår i samarbejde

med andre fag i folkeskolen blive i stand til at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer tilegne sig viden om fremmedsprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at

beskrive og analysere sprog, herunder intersprog


Sproganalyse og sprogproduktion fonetik, semantik og grammatik

64

sprogets opbygning, regler og normer sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler elevers skriftlige fremstilling forskellige sprogsyn og sproglige varianter

Tekstpædagogik og tekstarbejde mundtlige, skriftlige og visuelle genrer analyse af trykte og elektroniske undervisningsmaterialer til faget ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn, unge og voksne litterære og medieproducerede teksters æstetiske, etiske, ideologiske og historiske dimen-

sioner

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget dansk, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske emner: sammenhængen mellem fagets didaktiske og metodiske refleksioner, herunder også

tværfaglige forløb anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder differentieret under-

visning handleplaner og fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer teorier om sprogtilegnelse og tilknyttede metoder vejledning rettet mod elever i formidling, fortælling og oplæsning den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestre. Kurset er tæt knyttet til specialiseringspraktikken på 5. semesterUndervisningen tilrettelægges med oplæg og fremlæggelser fra såvel lærer som studerende.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Den skriftlige opgave stilles centralt, og der gives 6 timer til besvarelsen.Til den mundtlige del trækkes spørgsmål inden for det læste stof. Ved denne del skal den studerende demonstrere sin faglige og didaktiske kunnen.Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen.

Eksamen er individuel. Forberedelsestiden er på 60 min. og eksaminationstiden er 45 min.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point23

8.3 Hovedfaget Engelsk, 2.del, 5. – 6. – 7. – 8. semester.FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Engelsk. Kernen i faget er arbejdet med mundtlig og skriftlig kommunikation. Centralt står arbejdet med udvikling af eget sprogbrug.

65


opnår sikkerhed i mundtlig og skriftlig kommunikation bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget indgår i

samarbejde med andre fag i folkeskolen bliver i stand til at opstille kriterier for vurdering af arbejdsformer, aktiviteter og materialer tilegne sig viden om fremmedsprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at

beskrive og analysere sprog, herunder intersprog bliver i stand til at anvende multimodalitet i engelskundervisningen


Sproganalyse og sprogproduktion Fonetik, semantik og grammatik Sprogets opbygning, regler og normer Sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler Forskellige sprogsyn og sproglige varianter

Tekstpædagogik og tekstarbejde Mundtlige, skriftlige og visuelle genrer Analyse af trykte og elektroniske undervisningsmaterialer til faget Nyere fiktion og ikke-fiktion for børn, unge og voksne Litterære og medieproducerede teksters æstetiske, etiske, ideologiske og historiske

dimensioner

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Engelsk, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske emner: Sammenhæng mellem fagets didaktiske og metodiske refleksioner, herunder også

tværfaglige forløb Anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer herunder differentieret

undervisning og multimodalitet Handleplaner og fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer Teorier om sprogtilegnelse og tilknyttede metoder Vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestre. Kurset er tæt knyttet til specialiseringspraktikken på 5. semesterUndervisningen tilrettelægges med oplæg og fremlæggelser fra såvel lærer som studerende.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Den skriftlige opgave stilles centralt og der gives 6 timer til besvarelsen.

66

Til den mundtlige del trækkes et emne. Der skal fremlægges teoretiske og didaktiske overvejelser over emnet, som er et oplæg til udarbejdelse af en undervisningsplan. Spørgsmålene trækkes umiddelbart efter skriftlig eksamen. Ved denne del skal den studerende demonstrere sin faglige og didaktiske kunnen. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen.

Eksamen er individuel. Forberedelsestiden er på 60 min. og eksaminationstiden er 45 min.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point24

8.4 Hovedfaget Matematik, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget. Den studerende skal tilegne sig faglige og fagdidaktiske kompetencer indenfor faget Matematik. Den studerende skal udvikle matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder. Den studerende skal desuden danne sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning.


tilegner sig viden om og forståelse af faglige områder, der er centrale i matematik og i folke-skolens matematikundervisning

tilegner sig viden om og forståelse af matematikkens ræsonnementer, eksperiment, undersøgelse, systematisering og generalisering

tilegner sig viden om udvikling af matematiske begreber hos børn


Tal Tal, talsystemer og talmængder, herunder regningsarterne og deres hierarki Formler og generalisering af mønstre i tal Modeller, vækst og simulering fortsættes og uddybesGeometri Plangeometriske grundbegreber og beviser Analystisk geometri med brug af koordinatsystem fortsættes og uddybes Rumgeometri, herunder 2-dimentionale gengivelser af det 3-dimentionaleStatistik/sandsynlighedsregning Statistik fortsættes og uddybes Sandsynlighedsregning

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Matematik, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende fagdidaktiske aspekter Skolefagets begrundelser, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i skolen. Fastlæggelse af mål, valg af undervisningsmateriale, brug af informationsteknologi,

differentiering af undervisning og evaluering Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på læring Matematikkens sprog som kommunikationsmiddel

67

Undervisningsmaterialer og hjælpemidler i matematikundervisningen, herunder integration af IT og værktøjsprogrammer

Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af hovedfaget Matematik. Kurset er tæt knyttet til specialiseringspraktikken på 5. semester, hvor det fagdidaktiske arbejde, foregår sideløbende og i samarbejde med praktikken.De faglige områder gennemarbejdes under anvendelse af forskellige arbejdsformer, afhængig af indholdet. I løbet af kurset udarbejder de studerende opgaver, og disse kræves godkendt af læreren.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af tre dele: en centralt stillet opgavedel, en skriftlig og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren og en skriftlig opgave på 15 sider. Opgaven skal indeholde en integreret redegørelse af faglige og fagdidaktiske emner, spørgsmål og problemstillinger i tilknytning til undervisning. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i opgaven, hvor den studerende skal kunne demonstrere faglig og didaktisk kunnen omkring opgaven. Eksamensportefølje indgår ved eksamen. Eksamen er individuel og eksaminationstiden er på 45 min.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen. ECTS-point24

8.5 Hovedfaget Håndarbejde og design, 5. – 6. – 7. – 8. semester FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning inden for hovedfaget Håndarbejde og design. At den studerende kan analysere og forstå samspillet mellem det kulturelle, det praktiske, det musiske og didaktiske i faget belyst gennem fagets videnskabelige og dannelsesmæssige sammenhænge. Samt at den studerende opnår erfaring med den materielle kultur gennem varierede fremstillingsformer.


opnår forståelse af faget som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen opnår praktiske og teoretiske færdigheder indenfor faget som grundlag for at kunne varetage

en alsidig undervisning i skolen opnår viden om fagets oplevelsesmæssige og personlighedsdannende muligheder opnår viden om og erfaring med materialer, redskaber og teknikker opnår forståelse af og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer erhverver sig forudsætninger for at reflektere over fagets processer og produkter i forhold til

krop, natur, kultur og samfund udvikler analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgange til designprocesser

og produkter indenfor den håndværksmæssige, den æstetiske og den kulturelle dimension i faget

tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i Håndarbejde og design i skolen

68

IndholdFagets forskellige arbejdsformer og relevante faglige, æstetiske og kultursociologiske teorier integreres i studiet, ligesom der skal reflekteres pædagogisk og didaktisk teori og praksis.

Der arbejdes med følgende faglige områder:

Håndværksmæssig virksomhed (Håndværk og fordybelse) Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et lokalt, globalt og

bæredygtigt perspektiv Fra fiber til form Fra flade til rumlig form Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker

Skabende virksomhed (Natur og dannelse) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske

erfarings- og produktionsformer Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter Tekstile designprocesser – problemløsning og kommunikation, herunder IT

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed (Lokal og global, Livsstil) Lokale og globale samt tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og

anvendelse af tekstiler

Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøde.

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Håndarbejde og design, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og

kommunikativ virksomhed. Skaberglæde og æstetiske læreprocesser Begrundelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb i forskellige

pædagogiske sammenhænge Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske

processer Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Lokale valg. I dette kursus er fordybelsen i faget Håndarbejde og design samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen foregår i form af læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, semester-afleveringer og lærer- og ikke-lærerstyrede øvelsestimer.


Eksamen og bedømmelse

69

Eksamen består af fire dele: en skriftlig opgave, et produkt, en mundtlig eksamen som indbyrdes hænger sammen og en eksamens portefølje.

Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver den studerende en opgave, der indeholder faglige og didaktiske elementer. Emnet skal dække flere af fagets læringsmål, såvel fagligt som fagdidaktisk. Den skriftlige opgave har et omfang på 10-15 sider.

Ved den mundtlige eksamen tages afsæt i den skriftlige del og der relateres til produktet. Produktet fremlægges og der argumenteres for valg og fravalg af anvendt teori og praksis, herunder fagdidaktik.

Eksamensporteføljen skal indeholde refleksioner af såvel personlig, faglig og lærerfaglig karakterover alle områder, der er behandlet i faget i hele perioden.

Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, lærer og censor.Eksamen er individuel og eksaminationstiden er på 45 minutter.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point24

8.6 Hovedfaget Hjemkundskab og design, 5. – 6. – 7. – 8. semester FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i Hjemkundskab og design i skolen. At den studerende kan analysere og forstå samspillet mellem det kulturelle, det praktiske, det musiske og didaktiske i faget belyst gennem fagets videnskabelige og dannelsesmæssige sammenhænge. At den studerende opnår erfaring med at arbejde med den materielle kultur gennem varierede fremstillingsformer samt forståelse for samspillet mellem livskvalitet og livsstil.





og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget

opnår erfaring med menneskets handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre


70

Der arbejdes med følgende faglige områder:Håndværksmæssig virksomhed (Håndværk og fordybelse)

Fødevarers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et lokalt, globalt og bæredygtigt perspektiv

Fra himmel, hav og jord til bord (fra fødevarer til måltid) Madlavning og fremstillingsformer Forholdet mellem fødevarer, redskaber og metoder

Skabende virksomhed (Natur og dannelse) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetisk

oplevelse Eksperimenter, udvikling og fornyelse indenfor faget Designprocesser – problemløsning og kommunikation, herunder IT

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed (Lokal og global, Livsstil) Lokale og globale samt tidligere tiders og andre kulturers madtraditioner Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers forhold og

anvendelse af fødevarer Madkulturens rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og

formidling af symboler, livsstil, hverdagskultur og kulturmøde

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Hjemkundskab og design, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og




Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Lokale valg. I dette kursus er fordybelsen i faget Hjemkundskab og design samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen foregår i form af læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, semesterafleveringer og lærer- og ikke-lærerstyrede øvelsestimer.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af fire dele: en skriftlig opgave, et produkt, en mundtlig eksamen som indbyrdes hænger sammen og en eksamens portefølje.

Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver den studerende en opgave, der indeholder faglige og

71

didaktiske elementer. Emnet skal dække flere af fagets læringsmål, såvel fagligt som fagdidaktisk. Den skriftlige opgave har et omfang på 10-15 sider.




ECTS-point24

8.7 Hovedfaget Sløjd og design, 5. – 6. – 7. – 8. semester

FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Sløjd og design. At den studerende kan analysere og forstå samspillet mellem det kulturelle, det praktiske, det musiske og didaktiske i faget belyst gennem fagets videnskabelige og dannelsesmæssige sammenhænge. At den studerende opnår erfaring med fremstilling af den materielle kultur gennem varierede fremstillingsformer samt forståelse for samspillet mellem livskvalitet og livsstil.





og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget



Håndværksmæssig virksomhed (Håndværk og fordybelse) Materialernes oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et lokalt, globalt og bæredygtigt

perspektiv Fra råstof til produkt Konstruktion af rumlig form

72

Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker


erfarings- og produktionsformer Eksperimenter, udvikling og fornyelse indenfor sløjdfagets processer og produkter Designprocesser – problemløsning og kommunikation, herunder IT

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed (Lokal og global, Livsstil) Lokale og globale samt tidligere tiders og andre kulturers sløjdfaglige traditioner Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og

anvendelse af genstande Sløjdens rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og


Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Sløjd og design, i undervisningen.





Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Lokale valg. I dette kursus er fordybelsen i faget Sløjd og design samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen foregår i form af læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, semesterafleveringer og lærer- og ikke-lærerstyrede øvelsestimer.





73



ECTS-point24

8.8 Hovedfaget Idræt og udeliv, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Idræt og udeliv. At den studerende kan analysere og forstå samspillet mellem det kulturelle, det praktiske, det musiske og didaktiske i faget belyst gennem fagets videnskabelige og dannelsesmæssige sammenhænge. Samt at den studerende opnår erfaring med og forståelse for samspillet mellem livskvalitet og livsstil. Således at arbejdet med kroppen og den materielle kultur fører til varierede fremstillingsformer, handlemuligheder og livslang sundhedsfremmende adfærd.




krop, natur, kultur og samfund udvikler analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgange til fysiske

udfoldelsesmuligheder og produkter indenfor såvel den praktiske som den æstetiske og kulturelle dimension i faget



Idrætslig virksomhed (Aktivitet/Håndværk og fordybelse) Idrætslige discipliners oprindelse og sundhedsfremmende livsstil set i lokalt, globalt og

bæredygtigt perspektiv herunder skadesforebyggelse Fra leg til færdighed. Motorisk udvikling gennem samspillet mellem fysiologi og psykologi Færdigheder mellem krop, rum, redskaber og praktiske discipliner Kroppens og bevægelsens kommunikations– problemløsningsmuligheder, herunder IT

Fysisk aktivitet og formidling

74

Idrætssociologi, herunder sundhedsfremme, idrættens rolle i samfundet og den teknologiske udvikling

Idrætsfysiologi, herunder bevægelsesanalyser og træningslære Idrætspsykologi, herunder børne- og ungdoms-idræt, kønsrolleproblematik, præstation og

præstationsfremmende midler

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed (Lokal og global, Livsstil) Lokale, globale samt tidligere tiders kropslige udtryksformer Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udfoldelses-

muligheder og anvendelse af redskaber Kroppens rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og


Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Idræt og udeliv, i undervisningen.





Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Lokale valg. I dette kursus er fordybelsen i faget Idræt og udeliv samt fagdidaktik central.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen forgår i form af læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, semesterafleveringer, øvelsesportefølje.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af fire dele: en skriftlig opgave, en praksis fremstilling, en mundtlig eksamen som indbyrdes hænger sammen og en eksamens portefølje.

Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver den studerende en opgave, der indeholder faglige og didaktiske elementer. Emnet skal dække flere af fagets læringsmål, såvel fagligt som fagdidaktisk. Den skriftlige opgave har et omfang på 10-15 sider. Til den praktiske fremstilling viser den studerende sine færdigheder, og den studerende har mulighed for at gøre brug af medier (medstuderende) til sin eksamen.

Ved den mundtlige eksamen tages afsæt i den skriftlige del og der kan relateres til den praktiske fremstilling. Der argumenteres for valg og fravalg af anvendt teori og praksis, herunder fagdidaktik.

Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, lærer og censor.

75

Eksamen er individuel og eksaminationstiden er på 35 minutter til den mundtlige del og 15 minutter til den praktiske fremstilling.

Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point24

8.9 Hovedfaget Kunst og arkitektur, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Kunst og arkitektur. At den studerende kan analysere og forstå samspillet mellem det kulturelle, det praktiske, det musiske og didaktiske i faget belyst gennem fagets videnskabelige og dannelsesmæssige sammenhænge. Samt at den studerende opnår erfaring med billedskabende virksomhed gennem varierede fremstillingsformer og at den studerende opnår erfaring og forståelse for samspillet mellem livskvalitet og livsstil.


opnår forståelse af faget som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen opnår viden om fagets oplevelsesmæssige og personlighedsdannende muligheder opnår praktiske og teoretiske færdigheder indenfor faget som grundlag for at kunne varetage

en alsidig undervisning i skolen opnår viden og erfaring med materialer, redskaber og teknikker opnår forståelse af og øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer erhverver sig forudsætninger for at reflektere over fagets processer og produkter i forhold til

natur, kultur og samfund udvikler analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgange til kunstneriske

processer, rumlig formgivning og andre udtryk indenfor den æstetiske og kulturelle dele af faget



Håndværksmæssig virksomhed (Håndværk og fordybelse) Billedets og arkitekturens formsprog, herunder form, farve og komposition, billedsprogets

øvrige virkemidler, materialer og funktioner Billede og arkitektur analyse. Udvælgelse, anvendelse og vurdering af analysemetoder til

beskrivelse, fortolkning og sammenligning Billede og arkitektur samtale i forbindelse med tematisering, vejledning og evaluering


erfarings- og produktionsformer Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for billede og arkitektur processer og produkter Skabende processer – problemløsning og kommunikation herunder IT

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed (Lokal og global, Livsstil)

76

Hovedtræk i den internationale og nationale kunsthistorie, herunder billedkunstens behandling af centrale temaer samt forskellige landes arkitekturer

Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for forståelse af menneskets forhold til bolig og billede

Billede sprogets rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, livsstil, kultur

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Kunst og arkitektur, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og

kommunikativ virksomhed. Skaberglæde og æstetiske læreprocesser. Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsforløb i forskellige

pædagogiske sammenhænge Visuel kommunikation og faglig formidling af æstetiske, skabende og analytiske processer Den praktisk-musiske dimension

I samarbejde med de studerende planlægges semestrenes indholdsområder, i forhold til de forskellige tematiseringer der indkredses i relationen mellem fag og folkeskolens forordning.

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Lokale valg. I dette kursus er fordybelsen i faget Kunst og arkitektur samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen foregår i form af læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, semester-afleveringer og lærer- og ikke-lærerstyrede øvelsestimer.







77

ECTS-point24

8.10 Hovedfaget Musik, sang, drama og bevægelse, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Musik, sang, drama og bevægelse. At den studerende kan analysere og forstå samspillet mellem det kulturelle, det praktiske, det musiske og didaktiske i faget belyst gennem fagenes videnskabelige og dannelsesmæssige sammenhænge. At den studerende opnår erfaring med udøvelse af varierede musikalske og kropslige udtryksformer samt forståelse for samspillet mellem livskvalitet og livsstil.




krop, natur, kultur og samfund udvikler analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgange til musikalske

processer og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle dimension i faget



Musikalske færdigheder (Håndværk og fordybelse) Vokale færdigheder Færdigheder indenfor hørelære, musikteori (herunder nodelære) og musikanalyse musikhistorie og genrekendskab Instrumentale færdigheder Kor- og ensembleledelse, herunder sammenspil Satslære og notationsteknik, herunder brug af IT

Musikudøvelse og formidling (Skabende virksomhed) Formidlingsteknik Kendskab til og udvikling af repertoire Eksperimenter, udvikling og fornyelse indenfor musikalske udtryksformer

Drama og bevægelse: Indsigt i Dramas og bevægelses mulighed og betydning for børn og unge Praktiske og teoretiske redskaber til at tilrettelægge dramaprojekter Eksperimenter, udvikling og fornyelse indenfor Drama og bevægelses udtryksformer

78

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed (Lokal og global, Livsstil)

Lokale og globale samt tidligere tiders og andre kulturers musiktraditioner Kulturelle forudsætninger for menneskers udøvelse og opfattelse af musik Musik, sang drama og bevægelse som kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og


Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Musik, sang, drama og bevægelse, i undervisningen.


kommunikativ virksomhed. Skaberglæde og æstetiske læreprocesser. Begrundelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb i forskellige

pædagogiske sammenhænge Lydlig og visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og

analytiske processer Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Lokale valg. I dette kursus er fordybelsen i faget Musik, sang, drama og bevægelse samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Se beskrivelsen af denne praktik (s. 88-89) for det fagdidaktiske arbejde, som foregår sideløbende og i samarbejde med praktikken.Undervisningen foregår i form af læreroplæg, oplæg af studerende, fremlæggelser, semester-afleveringer og lærer- og ikke-lærerstyrede øvelsestimer.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af fire dele: en skriftlig opgave, en praksis fremstilling, en mundtlig eksamen som indbyrdes hænger sammen og en eksamens portefølje.

Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af denne problemformulering skriver den studerende en opgave, der indeholder faglige og didaktiske elementer. Emnet skal dække flere af fagområdets læringsmål, såvel fagligt som didaktisk. Den skriftlige opgave har et omfang på 10 – 15 sider.

Med afsæt i den skriftlige opgave fremføres produktet, hvorved den studerende viser musikalske færdigheder indenfor udvalgte discipliner, som de studerende har arbejdet med. I forbindelse med fremførelsen argumenteres for valg og fravalg af anvendt teori og praksis, herunder fagdidaktik..Eksamen foregår individuelt, men medstuderende eller andre kan indgå i fremførelsen. Eksaminationen foregår som en dialog mellem den studerende, læreren og censor.

Eksamensporteføljen indgår ved eksamen. Porteføljen skal være overskuelig og indeholde nedskrevne refleksioner over de udvalgte produkter.

79

Eksamen er individuel og eksaminationstiden er på 35 minutter til den mundtlige del og 15 minutter til den praktiske fremstilling. De fire dele vægtes lige.

Bedømmelsen foregår ved ekstern censur, og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen

ECTS-point 24

8.11 Hovedfaget Samfundsfag & Historie, 5. – 6. – 7. – 8. semester

FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Samfundsfag & Historie. Den studerende skal her kunne demonstrere en alsidig og grundig viden om alle fagets discipliner og de dertil knyttede kildekritiske, fortolkningsmetodiske og fagdidaktiske værktøjer.


opnår viden om og forståelse af forskellige teorier om kultur og kulturanalyse. En række centrale kultur- og samfundsanalytiske begreber præsenteres og diskuteres.

opnår viden om og forståelse af kulturmøder mellem forskellige etniske grupper, sociale klasser m.v. på lokalt plan og set i et internationalt perspektiv

opnår viden om og forståelse af egen kultur og andre kulturer

IndholdDer arbejdes med følgende faglige emner:

1. Teori og analyse: Kulturteori: Kulturbegreb og -analyse Komparativ analyse: Indsigt i egen kultur og andre kulturer

2. Samfundsfag & Historie:Kultur og samfund før og nu

Kolonisering og industrialisering globalt set, herunder betydningen for Grønland Verdenskrige og deres territoriale og politiske konsekvenser Grønlands rolle under og efter 2. Verdenskrig set i et internationalt perspektiv (ex Thule-

sagen)Politisk organisation, lov og ret

Forholdet mellem Grønland og den øvrige del af rigsfællesskabet De politiske partier og interesseorganisationer Grønlands internationale relationer, internationale organisationer samt de modsatrettede

tendenser mellem globalisering og lokal fokuseringØkonomi, erhverv og teknologi

Økonomiens og erhvervsudviklingens indflydelse på bosætningen i det 20. og 21. århundrede, herunder økonomiske systemer

Grønlands økonomi Den teknologiske udvikling i Grønland set i et globalt perspektiv Samfund og naturgrundlag. Ressourcer. Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter.

Energi og energiforbrug. Forskellige natursyn.Verden omkring os

80

Levevilkår i forskellige typer samfund, herunder årsager til forskelle mellem rige og fattige lande

Der arbejdes med såvel primære som sekundære (faglige) tekster for den studerende, samt med tekster og andet undervisningsmateriale til brug i folkeskolen ud fra fagdidaktiske synsvinkler.Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Samfundsfag & Historie, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Undervisningsmetoder og hjælpemidler, samt med hvilken hensigt faget og de enkelte

discipliner kan indgå i undervisningen på hvert af de tre trin i folkeskolen Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Kultur & Samfund. I dette kursus er fordybelsen i faget Samfundsfag & Historie samt fagets didaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen tilrettelægges som debatoplæg fra lærer og studerende, hvor der i forberedelsen indgår en høj grad af selvstudium. Den studerende forpligtes til mundtlige oplæg, der bl.a. bygger på erfaringer fra praktikken og på filosofisk-pædagogiske tilgange til fagområdet. Med baggrund i specialiseringspraktikken udarbejdes en synopsis (på 3-5 sider), der kan indgå i eksamensporteføljen.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del. Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, der skal godkendes af faglæreren. På baggrund af denne problemformulering skriver den studerende en opgave på ca. 15 sider, der omhandler mindst ét af fagets discipliner. Opgavebesvarelsen indgår i den mundtlige eksamination. Den studerende trækker desuden et eksamensspørgsmål inden for pensum.Gennem såvel den skriftlige opgave som den mundtlige eksamination skal den studerende kunne gøre rede for, hvorledes og med hvilken hensigt emnet/emnerne kan anvendes i folkeskolen. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen. Eksamen foregår individuelt. Forberedelsestiden er på 60 min. og eksaminationstiden udgør 45 min.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point24

8.12 Hovedfaget Religion & Filosofi, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Religion & Filosofi. Den studerende skal her kunne demonstrere en alsidig og grundig viden om alle fagets discipliner og de dertil knyttede kildekritiske, fortolkningsmetodiske og fagdidaktiske værktøjer.


opnår viden om og forståelse af forskellige teorier om kultur og kulturanalyser

81

opnår viden om og forståelse af kristendomskundskab (med Bibel-studier, historie og nutidig kristen livstolkning)

opnår viden om og forståelse af andre religioner og livsanskuelser med særlig vægt på de forskellige etiske holdninger

opnår viden om og forståelse af centrale filosofiske, etiske, politiske, psykologiske og naturvidenskabelige teorier om og tolkninger af tilværelsen

opnår viden om og anvendelse af forskellige æstetiske udtryksformer set i et historisk perspektiv og i relation til såvel det (nutidige) grønlandske samfund som globalt

IndholdDer arbejdes med følgende faglige emner:

1. Teori og analyse: Kulturteori: Kulturbegreb og -analyse Komparativ analyse: Indsigt i egen kultur og andre kulturer

2. Religion & Filosofi:Kristendomskundskab

Udvalgte tekster fra Gamle og (især) Ny Testamente samt tolkninger heraf Forskellige kristne trosretninger og deres Bibel-tolkninger og livssyn

Andre religioner og livsanskuelser Hinduisme, buddhisme, jødedom, islam og andre religioner (herunder nyreligiøse) samt

andre livsanskuelser (herunder ideologiske og politiske) set i relation til nutidenFilosofi og etik

Centrale filosofiske, etiske, politiske, psykologiske og naturvidenskabelige teorier om og tolkninger af tilværelsen

Æstetik Æstetiske holdninger og vurderinger af forskellige kunstneriske udtryksformer i

tilknytning til ovenstående emner

Der arbejdes med såvel primære som sekundære (faglige) tekster for den studerende, samt med tekster og andet undervisningsmateriale til brug i folkeskolen ud fra fagdidaktiske synsvinkler.Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Religion & Filosofi, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Undervisningsmetoder og hjælpemidler, samt med hvilken hensigt faget og de enkelte

discipliner kan indgå i undervisningen på hvert af de tre trin i folkeskolen Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfa-ringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Kultur & Samfund. I dette kursus er fordybelsen i faget Religion & Filosofi samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen tilrettelægges som debatoplæg fra lærer og studerende, hvor der i forberedelsen indgår en høj grad af selvstudium. Den studerende forpligtes til mundtlige oplæg, der bl.a. bygger på erfaringer fra praktikken og på filosofisk-pædagogiske tilgange til fagområdet. Med baggrund i den studerendes praktik udarbejdes en synopsis, der kan indgå i eksamensporteføljen.


82

Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig opgave og en mundtlig del. Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, der skal godkendes af faglæreren. På baggrund af denne problemformulering skriver den studerende en opgave på ca. 15 sider, der omhandler mindst ét af fagets discipliner. Opgavebesvarelsen indgår i den mundtlige eksamination. Den studerende trækker desuden et eksamensspørgsmål.Gennem såvel den skriftlige opgave som den mundtlige eksamination skal den studerende kunne gøre rede for, hvorledes og med hvilken hensigt emnet/emnerne kan anvendes i folkeskolen. Eksamensporteføljen kan indgå ved eksamen. Eksamen foregår individuelt. Forberedelsestiden er på 60 min. og eksaminationstiden udgør 45 min.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen

ECTS-point24

8.13 Hovedfaget Naturfag, 5. – 6. – 7. – 8. semester FormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Naturfag. Den studerende skal tilegne sig indgående viden om og forståelse af faget. Der arbejdes fagdidaktisk med relevante læringsteorier og dannelses-perspektiver. Menneskets samspil med naturen står centralt, og de studerende skal kunne forholde sig kritisk til udnyttelse af naturgrundlaget – herunder fordele og konsekvenser for miljø og mennesker.


tilegner sig forståelse af centrale processer og strukturer, der knytter sig til energi- og stofkredsløb i den levende og den ikke-levende natur med inddragelse af globale perspektiver

tilegner sig forståelse af sammenhænge mellem ressourcer, teknik, produktion og miljø i nære og fjerne samfund med eksempler på interessemodsætninger, der knytter sig til menneskets samspil med naturen med fokus på begrebet bæredygtighed

tilegner sig forståelse af hvordan arbejdet med Naturfag i folkeskolen bidrager til, at børn gradvist udvikler en naturfaglig erkendelse, bidrager til børns personlige udvikling herunder kreativitet og evne til samarbejde, lyst til udforskning af deres omverden, ansvarlighed overfor miljøet, med henblik på at opnå omverdensforståelse og handlekompetence i forhold hertil

kan anvende naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder kan udføre praktiske eksperimenter på baggrund af hypoteser, såvel i laboratoriet som i

naturen kan bruge modeller til at forestille sig processer som ikke kan iagttages direkte kan anvende det tilstedeværende apparatur på skolen på ansvarlig vis kan gennemføre ekskursioner og feltarbejde


Kroppen og dens funktioner samt menneskets sundhed i relation til f.eks. miljøpåvirkninger Påvirkning af centrale sammenhænge i naturen, herunder forureninger og klimaændringer

f.eks. i form af kvælstof- og pesticidudledninger Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund, set i

relation til begrebet bæredygtighed

83

Fremstilling af forbrugsvarer samt samfundets og den enkeltes forbrug af disse og hvordan stoffer i nærmiljøet kan påvirke os direkte såvel som indirekte. Det drejer sig f.eks. om husholdningsartikler og personlige hygiejnemidler samt rus- og nydelsesmidler

Forskellige teknologiers udvikling og betydning for menneskenes levevilkår samt produktionen lokalt og globalt, f.eks. indenfor transport, kommunikation, råstoffer samt fødevarer

Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasning som eksempel på biotoper og biodiversitet

Integration af de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Naturfag, i undervisningen

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Skolefagets indhold og perspektiver samt bestemmelse om faget som det udtrykkes i lære-

planen. Progressionen i faget samt sammenhængen med de øvrige naturfag Principper for undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering af læreprocesser

med henblik på naturfaglig dannelse og børns personlige udvikling Viden om undervisningsmidler, herunder anvendelse af IT Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet naturfag. I dette kursus er fordybelsen i faget naturfag samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til specialiseringspraktikken på 5. semester, hvor det fagdidaktiske arbejde, foregår sideløbende og i samarbejde med praktikken.Undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb med vekslende arbejdsformer, f.eks. selvstændige studier, læreroplæg, oplæg af studerende, diskussioner samt praktisk og eksperimentelt undersøgende arbejde. Efter hvert tema udarbejder den studerende alene eller i grupper en skriftlig opgave, hvori både eksperimenter og teori indgår. Der kan samarbejdes med andre fag, hvor dette er relevant. De skriftlige opgaver indgår i de studerendes portefølje. Den studerende skal i disse skriftlige opgaver demonstrere beherskelse af den faglige viden og den pædagogiske indsigt i emnets anvendelse i undervisningsforløb. Mindst én af disse opgaver skal være baseret på erfaringer fra praktikken. Opgaverne godkendes af læreren og fremlægges til de øvrige studerende. Der er mødepligt til fremlæggelserne.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver den studerende en skriftlig opgave på 15 sider. Opgaven skrives på baggrund af arbejde i felten/naturen i form af en undersøgelse, samt faglitteratur. Til den mundtlige eksamen demonstreres faglig, didaktisk og eksperimenterende kunnen omkring opgaven.

Eksamen er individuel og eksaminationstiden er på 45 min. Bedømmelsen foregår ved ekstern censur og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point24

84

8.14 Hovedfaget Fysik/kemi, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget. Den studerende skal tilegne sig faglige og fagdidaktiske kompetencer indenfor faget Fysik/kemi. Den studerende opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk/kemisk indhold, eksperimentelt og teoretisk samt opnår forståelse af den rolle som teknologi og fysik/kemi har i kultur og samfund.


tilegner sig bred og grundlæggende viden om de af fagets discipliner, som er nævnt under ”Indhold”

opnår viden om og erfaring med fysiske/kemiske eksperimentelle undersøgelsesmetoder, apparaturkendskab og databehandling, herunder IT

tilegner sig en forståelse af fysik/kemis betydning for den samfundsmæssige udvikling og dermed det enkelte menneskes hverdag

kan tage kritisk stilling til og engagere sig i problemstillinger med fysisk/kemisk indhold


Energi og energiomsætning, herunder jordens energibalance og klimaændringer Atom- og kernefysik med helsefysik, medicinsk anvendelse. Universets og solsystemets

opbygning og dannelse Lyd; lys dvs. elektromagnetisk stråling og farver Felter og kræfter, herunder elektricitet, magnetisme og kommunikation Stoffers egenskaber, opbygning og omdannelse indenfor organisk og uorganisk kemi samt

betydningen af nogle kemiske stoffer for menneskets hverdag. Ressourcer og kemisk produktion

Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder Integration af de aspekter fra skolefaget Personlig udvikling, som relaterer til faget

fysik/kemi

Der arbejdes med følgende eksperimentelle metoder og laboratoriesikkerhed: Eksperimentelle laboratorieøvelser i forbindelse med forelæsninger i faget Undervisningsforsøg med henblik på eksperimenter i folkeskolens klasser Affaldshåndtering og miljøhensyn Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget og

risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Skolefagets indhold og perspektiver samt bestemmelser om faget Fysik/kemi Progression i faget og sammenhæng med de øvrige naturfag Principper for undervisning og gennemføre evaluering både efter folkeskolens krav og som

et redskab til selvevaluering Kunne orientere sig i fagets pædagogiske og didaktiske problemfelter Den praktisk-musiske dimension


85

Kurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Matematik og naturfag. I dette kursus er fordybelsen i faget Fysik/kemi samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til specialiseringspraktikken på 5. semester, hvor det fagdidaktiske arbejde, foregår sideløbende og i samarbejde med praktikken.Undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb, med læreroplæg og laboratorieøvelser, hvor den studerende arbejder med fagets eksperimentelle del. Efter hvert tema udarbejder den studerende alene eller i grupper en skriftlig opgave, hvori både eksperimenter og teori indgår. Der kan samarbejdes med andre fag, hvor dette er relevant. De skriftlige opgaver indgår i de studerendes portefølje. Fire af disse skriftlige opgaver, med ligelig vægt på fysiske og kemiske emner, skal indeholde eksempler på temaets anvendelse i undervisningsforløb. Den studerende skal i disse skriftlige opgaver demonstrere beherskelse af den faglige viden og den pædagogiske indsigt i emnets anvendelse i undervisningsforløb. Mindst én af disse opgaver skal være baseret på erfaringer fra praktikken. Disse opgaver godkendes af læreren og fremlægges af de studerende.Den studerende skal deltage i laboratorieøvelser med henblik på at kunne forestå laboratorieøvelser i folkeskolen. Journaler fra laboratorieøvelserne indgår i eksamensporteføljen.

Undervisningsomfang168 lektionerØvelsestimer: 14 lektioner

Eksamen og bedømmelseEksamen består af to del-eksaminer: en i fysik og en i kemi. Del-eksaminerne foregår som mundtlige prøver på samme dag. Eksamensporteføljen danner udgangspunkt for eksamen. Eksamensporteføljen indeholder den studerendes undervisningsplaner, rapporter, forsøgs-beskrivelser samt tematiske problemstillinger. Sammen med læsepensum udgør eksamens-porteføljen det til eksamen opgivne læsestof. Ved eksamen demonstreres faglig, didaktisk og eksperimentel kunnen.Eksamen er individuel. Forberedelsestiden er på 24 timer i alt og eksaminationstiden er 40 min. pr. del-eksamen.Bedømmelsen foregår ved ekstern censur og der gives én samlet karakter efter GGS-skalaen.

ECTS-point24

8.15 Hovedfaget Biologi, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Biologi. Den studerende tilegner sig viden om og erfaringer med fagets begreber, teorier og forklaringer. Biologien set i relation til hverdagslivet – herunder etiske og samfundsmæssige problematikker – står centralt. Der arbejdes fagdidaktisk med relevante læringsteorier og dannelsesperspektiver med det formål at kunne planlægge undervisning, som giver elever mulighed for udvikling af viden, begreber og ansvarlighed i forhold til organismer, natur, sundhed og miljø.


tilegner sig forståelse af de grundlæggende vidensområder i biologien, der knytter sig til den levende organisme og natur, såvel som den ikke levende natur

86

tilegner sig forståelse af hvordan biologien anvendes i vores hverdag indenfor de levende ressourcer, som nutidige og fremtidige teknologiers muligheder

tilegner sig forståelse af hvordan faget biologi udvikler elevernes personlige udvikling og handlekompetence i forhold til naturudnyttelse samt egen og elevers sundhed, fx i relation til stoffer og sygdom

tilegner sig fortrolighed med at anvende undersøgelser i naturen såvel som i laboratoriet tilegner sig forståelse for hvordan biologi kan bygge videre på elevernes biologiske

forudsætninger fra blandt andet skolefaget Naturfag kan omsætte stof på eget niveau til anvendelse i folkeskolens forskellige trin, evt. i form af

eget undervisningsmateriale bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere, dels undervisningen med

henblik på udvikling af elevernes omverdensforståelse, dels undersøgelser i laboratoriet og naturen


Almen økologi med dyre og plantekendskab Der arbejdes med økosystemer i Grønland og i andre klimazoner. Der arbejdes med

forskellige problemstillinger, som stof- og energikredsløb, lokale og globale biotoper samt forureninger, i relation til bæredygtighed samt feltbiologi med henblik på at kunne varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder.

Fysiologi og sundhed Der arbejdes med basale fysiologiske livsfunktioner hos mennesket og andre organismer.

Samspillet mellem disse skal ses i lyset af sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet. Der lægges vægt på kost, motion, stoffer, sygdom, forurening, indeklima.

Evolution, genetik, bioteknologi og adfærd Der arbejdes med adfærd, formering og genetik, samt arters oprindelse, udvikling og

tilpasning, for at kunne forklare individuelle forskelle. Der arbejdes med bioteknologiens muligheder og begrænsninger set i lyset af etiske aspekter.

Bæredygtighed og naturforvaltning Der arbejdes med miljøproblemer med lokale og globale/internationale perspektiver, samt

naturforvaltning og bæredygtig udnyttelse/udvikling i sammenhæng med begrebet handlekompetence og etik.

Desuden integreres de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget Biologi, i undervisningen.

Der arbejdes med følgende fagdidaktiske aspekter: Der lægges vægt på diskussioner, forskellige undervisningsmidler og -metoder, vurderinger,

evalueringer, problemformuleringer og brug af informationsteknologi Skolefagets indhold og perspektiver samt bestemmelse om faget som det udtrykkes i

læreplanen. Progressionen i faget samt sammenhængen med de øvrige naturfag. Forståelsen af hvordan biologi bygger videre på elevernes forudsætninger fra blandt andet

skolefaget naturfag Principper for undervisningsplanlægning, gennemførelse og evaluering af læreprocesser Den praktisk-musiske dimension


87

Kurset er placeret på 5., 6., 7. og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Naturfag. I dette kursus er fordybelsen i faget Biologi, hvor fagets fagdidaktik står centralt.Kurset er tæt knyttet til specialiseringspraktikken på 5. semester, hvor det fagdidaktiske arbejde, foregår sideløbende og i samarbejde med praktikken.Undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb med vekslende arbejdsformer, f.eks. selvstændige studier, læreroplæg, oplæg af studerende, diskussioner samt praktisk og eksperimentelt undersøgende arbejde. Efter arbejdet med hvert af de 4 førnævnte områder udarbejder den studerende en præsentationsportefolio som indeholder en undervisningsplan med dertilhørende fagfaglig og eksperimentiel viden. Mindst én af disse opgaver skal være baseret på erfaringer fra praktikken. Opgaverne godkendes af læreren og fremlægges til de øvrige studerende. Der er mødepligt til fremlæggelserne.


Eksamen og bedømmelseEksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver den studerende en skriftlig opgave på 15 sider. Opgaven skrives på baggrund af arbejde i felten/naturen i form af en undersøgelse, samt faglitteratur. Til den mundtlige eksamen demonstreres faglig, didaktisk og eksperimenterende kunnen omkring opgaven.


ECTS-point24

8.16 Hovedfaget Naturgeografi, 5. – 6. – 7. – 8. semesterFormålFormålet med kurset er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret undervisning i faget Naturgeografi. Den studerende tilegner sig viden om og erfaringer med fagets teorier, begreber og sammenhænge i forhold til klodens fysiske natur, regionalt og globalt. Med baggrund i naturgeografiske processer og mønstre skal den studerende kunne forklare, analysere og fortolke problemstillinger i forhold til samfundets resurseudnyttelse og miljøpåvirkning i forbindelse med produktion, handel, transport og forbrug. Der arbejdes fagdidaktisk med relevante læringsteorier og dannelsesperspektiver.

Læringsmål Den studerende

tilegner sig en forståelse af regionale og globale energistrømme, stofkredsløb og andre processer og mønstre i Jorden, atmosfæren og havet

tilegner sig en forståelse af samspillet og sammenhængen, regionalt såvel som globalt, mellem ressourceforbrug, produktion, miljø som grundlag for menneskets levevilkår med et bæredygtigt perspektiv

kan analysere naturgeografiske processer og mønstre under anvendelse af fagets hjælpe-midler, kilder og metoder

kan etablere rammer for og tilrettelægge læring under anvendelse af fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer med henblik på udvikling af elevernes omverdensforståelse

88


Det grønlandske naturlandskabs dannelse, former og egenskaber De naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, geologi,

geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi Analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt

og globalt Årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og

menneskeskabte processer i et bæredygtigt perspektiv med inddragelse af interessekonflikter Natursyn og naturanvendelse med inddragelse af interessemodsætninger Kortet som geografisk sprog samt principper og fremgangsmåder ved fremstilling af kort,

kartografiske udtryksformer og forskellige typer af kort samt brug af GPS Integration af de aspekter fra skolefagområdet Personlig udvikling, som relaterer sig til faget

Naturgeografi

Feltarbejde Identifikation af forskellige fremtrædelsesformer i naturen Oplevelser, iagttagelser, undersøgelser, målinger og registreringer i forbindelse med

feltarbejde og ekskursioner

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Oplevelser, iagttagelser, undersøgelser, målinger og registreringer i forbindelse med

feltarbejde og ekskursioner Stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i forhold til

læreplanen for naturfag med inddragelse af blandt andet IT og feltarbejde Overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog, dannelse og omverdensforståelse

udvikles Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget Naturgeografiens relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og

folkeskolens fag i øvrigt Kontinuitet og progression mellem indholdet i naturfag og naturgeografi Forståelse af hvordan naturgeografi bygger videre på elevens forudsætninger fra blandt

andet skolefaget naturfag Den praktisk-musiske dimension

Tilrettelæggelse og placeringKurset er placeret på 5., 6., 7 og 8. semester og bygger videre på den studerendes viden og erfaringer fra de foregående semestres studier af fagområdet Matematik og naturfag. I dette kursus er fordybelsen i faget Naturgeografi samt fagets fagdidaktik centralt.Kurset er tæt knyttet til hovedfagspraktikken på 5. semester. Undervisningen tilrettelægges som tematiske forløb med vekslende arbejdsformer, f.eks. selvstændige studier, læreroplæg, oplæg af studerende, diskussioner samt praktisk og eksperimentelt undersøgende arbejde. Efter hvert tema udarbejder den studerende alene eller i grupper en skriftlig opgave, hvori både eksperimenter og teori indgår. Der kan samarbejdes med andre fag, hvor dette er relevant. De skriftlige opgaver indgår i de studerendes portefølje. Den studerende skal i disse skriftlige opgaver demonstrere beherskelse af den faglige viden og den pædagogiske indsigt i emnets anvendelse i undervisningsforløb. Mindst én af disse opgaver skal være baseret på erfaringer fra praktikken. Opgaverne godkendes af læreren og fremlægges til de øvrige studerende. Der er mødepligt til fremlæggelserne.

Undervisningsomfang

89

168 lektioner

Eksamen og bedømmelse Eksamen består af to dele: en skriftlig og en mundtlig del.Forud for eksamen udarbejder den studerende en problemformulering, som godkendes af læreren. På baggrund af problemformuleringen skriver den studerende en skriftlig opgave på 15 sider. Opgaven skrives på baggrund af arbejde i felten/naturen i form af en undersøgelse, samt faglitteratur. Til den mundtlige eksamen demonstreres faglig, didaktisk og eksperimenterende kunnen omkring opgaven.


ECTS-point 24

9.0 Øvrige aktiviteter under studiet.Under uddannelsen kan de studerende vælge at tage på studierejse. Bliver klassen enige om at rejse, bliver rejsen obligatorisk.Derudover kan der under hele uddannelsesforløbet foretages ekskursioner i de enkelte fag.

9.1 StudierejserFormålFormålet med kurset er at give den studerende oplevelser og indsigt i andre landes skoleforhold og kultur. Den studerende får desuden erfaring med at planlægge, gennemføre og evaluere et studieophold.


erhverver sig viden om andre landes skoler og læreinstitutioner tilegner sig viden, som har relevans for specialiseringsfaget ved at besøge

(kultur)institutioner og virksomheder får erfaring med at arrangere studierejser


Fagligt indhold som supplement til den øvrige undervisning på læreruddannelsen At kunne se faglige problemstillinger ud fra nye vinkler

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter: Planlægning, gennemførelse og evaluering af en studierejse Pædagogiske videnssyn gennem skolebesøg

Tilrettelæggelse og bestemmelserI løbet af studietiden kan de studerende foretage en studierejse. Det er ikke obligatorisk, men hvis en årgang beslutter sig for en studierejse, gælder der følgende særlige bestemmelser:

1. Hvis årgangen beslutter sig for en studierejse, er den obligatorisk for alle2. Beslutningen skal være truffet inden udgangen af 1. studieår3. Studierejsen foretages i 6. semester

90

4. Rejsens omfang er af 10 dages varighed. Dog kan studierejsen forlænges ved inddragelse af fridage/feriedage

5. Tidspunktet for studierejsen skal være i overensstemmelse med rammeplanen 6. Budget (inkl. div. tilskud fra Ilinniarfissuaq, kommuner m.v.) skal godkendes af rektor

senest ½ år før afrejse. De studerende skal selv spare op (fra første studieår) til rejsen og i øvrigt selv søge fonde mv. om tilskud. Ilinniarfissuaqs andel vil være ½ af den ordinære flybillet Grønland-Danmark t/r, samt fuld dækning for de medrejsende lærere fra Ilinniarfissuaq. Det indsamlede beløb kan kun bruges til studierejsen.

Budgettet skal indeholde:Beregning af forventede udgifter til flybilletter, forsikring, indkvartering, evt. entré-udgifter, øvrige transportudgifter og uforudsete udgifter. Der skal efter studierejsen afleveres et rejseregnskab hvorefter evt. overskud afleveres til Ilinniarfissuaq.

7. Rektor udpeger (i samråd med de studerende og lærerrådet) de to lærere, som deltager ved planlægningen og i selve studierejsen.

8. Rejsemål (samt alternativt rejsemål) besluttes 1 år før afrejse. Sted og indhold skal være fagligt begrundet og godkendt af lærerrådet og rektor.

9. Rektor kan give dispensation i særlige tilfælde, hvor den studerende ikke har mulighed for at deltage.

10. Hele holdet er fælles om planlægning og arbejdsfordeling i god tid før afrejsen, samt;

o Alle mødes hver morgen på aftalt tidspunkt, inden dagens studiebesøg.o Alle mødes hver aften for at evaluere dagens forløb og gennemgå næste dags forløb.o Alle planlagte arrangementer er obligatoriske.

De deltagende lærere fra Ilinniarfissuaq er bemyndiget til at gribe ind, hvis bestemmelserne ikke overholdes, samt efter studierejsen at indberette til rektor.

BedømmelseDen studerende skal deltage aktivt i kurset og bedømmes på baggrund heraf med Bestået/Ikke bestået. I tilfælde af dispensation udarbejder den studerende en skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i kursets formål og læringsmål.

9.2 EkskursionFormålFormålet med kurset er, at den studerende får erfaring i at inddrage ekskursionsformen som en integreret del af undervisningen.


erhverver sig viden om, hvordan der kan skabes oplevelser omkring et valgt sted opnår forståelse af at inddrage kultur, natur og samfund i undervisningen får erfaring med at indhente informationer i praksis


Inddragelse af praksis i fag og fagområder Informationssøgning i lokalområdet

Der arbejdes med følgende didaktiske aspekter:

91

Planlægning, gennemførelse og evaluering af praksiserfaringer Ekskursioners betydning for undervisning

Tilrettelæggelse og placeringEkskursioner arrangeres i samarbejde mellem studerende og lærere. Ekskursioner foregår udenfor Ilinniarfissuaq. Ekskursioner kan vare fra nogle få timer til flere dage. For- og efterbehandling sker i undervisningstiden.

Der kan afholdes ekskursioner i hele studietiden og i alle fag og fagområder.

92

Documents

· Web viewDer anvendes værktøj og materialer i den tekniske fremstilling af tekster, billeder, scene m.v. Der vælges udtryksformer, som kan formidle indtryk og oplevelser til