Infrastruktur på Djursland - norddjurs.dk · udvikling af trafik og infrastruktur på Djursland; • Planen skal bidrage til at sikre, at allerede planlagte og igangsatte forbedringstiltag

InfrastrukturpåDjurslandMasterplanforinfrastrukturenpåDjursland2011–2020

DjurslandsUdviklingsråd,maj2011

Infrastruktur på Djursland – masterplan for infrastrukturen på Djursland 2011-2020

Udgivet: Maj2011

Udgiver: DjurslandsUdviklingsråd

Tekst: BoKristensen,sekretariatetforDjurslandsUdviklingsråd

Kort: DanLauritsen,SyddjursKommune

Fotos: SyddjursKommune,NorddjursKommune,DestinationDjursland,GrenaaHavnA/S(s.28-29)Midttrafik(s.1,14),AarhusLufthavn(s.27),Colourbox(s.32)

Layout: GrafiskPlus+

Tryk: KolindBogtrykkeri

Oplag: 1.000

Indhold

Indledning .................................................................................................................................................................................................... 5

Sammenfatning af planens hovedbudskaber ................................................................................................................................ 6

Status og aktuelle udviklingstendenser .......................................................................................................................................... 9Befolkningsudvikling...................................................................................................................................................................................9Erhvervsudvikling,beskæftigelseogpendling.............................................................................................................................10Turismeogoplevelsesøkonomi.........................................................................................................................................................12

Kollektiv trafik ........................................................................................................................................................................................ 15Grenaa-banenogdensintegrationmedletbanen....................................................................................................................15

Grenaa-banen..............................................................................................................................................................................15LetbaneniØstjylland................................................................................................................................................................17Udfordringeriforholdtilintegrationafjernbaneogletbane................................................................................17

MålsætningerforGrenaa-banensintegrationmedletbanen.............................................................................................18MålsætningerfordetregionalebusrutenetpåDjursland...................................................................................................21

Det overordnede vejnet ...................................................................................................................................................................... 23Statsvejnettet............................................................................................................................................................................................23Terminalpunkterafnationalbetydning..........................................................................................................................................26

AarhusLufthavn.........................................................................................................................................................................26GrenaaHavn................................................................................................................................................................................27Færgehavneogtransportkorridorer...............................................................................................................................28

MålsætningerfordetoverordnedevejnetpåDjursland.......................................................................................................29ForlængelseafDjurslands-motorvejenfremtilAarhusLufthavn.......................................................................29Opgraderingafdetoverordnedevejnet–ruterne15,16og21–tilhøjklassedeveje........................30EtableringafnyforbindelsepåtværsafRandersFjordøstforRanders.......................................................30EtableringafenfastforbindelseoverKattegat..........................................................................................................31

Det lokale vej- og stinet ...................................................................................................................................................................... 33Styrkelseafdetlokalevejnetgennemfælleskommunalevejprojekter..........................................................................33ForbedringafcykelstinettetpåDjursland....................................................................................................................................33

3

INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020 INDHOLD

IndledningogSammenfatning

Djurslanderenlandsdelmedstorelandområder,byeroglandsbyer.Mulighederneforatkommerundtisamttilogfraområdetervigtigforbosætningogerhvervsud-vikling.DerforerengodogeffektivinfrastrukturogenvelfungerendekollektivtrafikenvigtigforudsætningforfortsatvækstogvelfærdpåDjursland.

I2004togDjurslandsUdviklingsrådinitiativtiludarbej-delseafenmasterplanforinfrastrukturudviklingenpåDjursland.MasterplanenvarmedtilatsamleDjurslandsdengang8kommunerogÅrhusAmtomenfællesplanogprioriteringafønskernetilinfrastrukturen.Master-planenharsidenværetmedtilatsynliggørebehovenepåinfrastrukturområdet–specieltoverforstatsligemyndighederogbeslutningstagerepåflereniveauer.

Masterplanenhartooverordnedeformål:

• PlanenskalværeenfællessigtelinjefordenfortsatteudviklingaftrafikoginfrastrukturpåDjursland;

• Planenskalbidragetilatsikre,atalleredeplanlagteogigangsatteforbedringstiltagfårdenstørstmuligeeffektforDjurslandsvækstmuligheder.

Masterplanenblevsenestopdatereti2007,meniogmedatvilkåreneogudfordringernepåinfrastruktur-områdettilstadighederunderforandring,harDjurs-landsUdviklingsrådbesluttetigenatajourføremaster-planen.Ajourføringenskalogsåsesilysetaf,atnogleafdeprioriteredemål,somindgikidehidtidigeplaner,rentfaktiskerblevetindfriet–ellererunderindfrielse.Detdrejersigeksempelvisom:

• DetsydligemotorvejshængselogetableringenafDjurslandsmotorvejen,deråbnedei2008;

• DetnordligemotorvejshængselmedanlægafenmotortrafikvejmellemSdr.BorupogAssentoft,derforventesåbnetsenesti2014;

• AnlæggetafennyvestligadgangsvejtilAarhusLufthavn,deråbnedei2010;

• GrenaaHavnkomi2008mediTransportministeriets3-årigeforsøgmedmodulvogntog,somsidenerblevetforlængetmedyderligere5år.

DetokommunerpåDjurslanddeltageridetmidtjyskesamarbejdeomprioriteringafstørreinfrastruktur-anlæg,derskalsikredenfortsatteudviklingafheleRegionMidtjylland.I2007udarbejdedede19midtjyskekommunerisamarbejdemedRegionMidtjyllandanbe-falingertilInfrastrukturkommissionen1.Dervarenighedomfølgendeanbefalinger:

• FastforbindelseoverKattegat• OpgraderingafE45til6spormellemRandersogKolding

• Opgraderingafrute26tilhøjklassetvej/motorvejmellemAarhusogViborg

• FærdiggørelseafmotorvejenmellemHerningogHolstebro

• EtableringafletbaneiogomkringAarhus

Udoverdennemasterplaneranbefalingernetilinfra-strukturkommissionenfortsatrammenomDjurslandsUdviklingsrådsarbejdeforatforbedreinfrastrukturentilogfrasamtpåDjursland.

Indledning

1EtlinktildetfællesindspilfraRegionMidtjyllandogde19kommunertilInfrastrukturkommissionenfindespå:http://www.regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/infrastruktur/indspil+til+infrastruktur-+kommissionen

5

INDLEDNINGOGSAMMENFATNINGINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

MasterplanenforinfrastrukturenpåDjurslandpegerpåenrækkeforskelligetiltagpåinfrastrukturområdetsomforudsætningerfor,atDjurslandsUdviklingsrådsmålsæt-ningeromatskabevækstogvelfærdpåDjurslandkanindfriespåsigt.

Iforholdtilbosætningskalinfrastrukturenkunnehånd-teredemangependlere,derdagligtskaltransporterestilogfraderesarbejdspladseroguddannelsesinstitu-tionericentreneAarhusogRanderssamtdestørrebyerpåDjursland.

Iforholdtilerhvervsudviklingenskalinfrastrukturensikrevirksomhederneoptimaleforholdfortransportafvarer

ogfortilgængelighedtilleverandører,samarbejdspart-nere,kunderogmedarbejdere–herunderdemedarbej-dere,derpendlertilDjurslandfraAarhusogRanders.

Iforholdtiludviklingafturismeogoplevelsesøkonomiskalinfrastrukturenhavekapacitettilatkunnehåndteredespidsbelastninger,somerdenaturligefølgerafetsæ-sonbetoneterhverv,ogsikreenhensigtsmæssigafviklingafturisttrafikkenmellemattraktionerogferieboliger.

IarbejdetmedatudvikleinfrastrukturenpåDjurslandvilDjurslandsUdviklingsrådnavnligfokuserepåogforfølgerealiseringenaffølgendemål:

Sammenfatningafplanenshovedbudskaber

STRATEGISKNIVEAU

DjurslandsUdviklingsrådvilpådetstrategiskeniveauarbejdeforatskabepolitiskopbakningtilogsikreeksternfinansieringaf:

•Grenaa-banensfuldeintegrationmedletbanen,herunder hastighedsopgraderingogelektrificering

•ForlængelseafDjurslands-motorvejenfremtilAarhusLufthavn

•Opgraderingafdetoverordnedevejnet–ruterne15,16og21–tilhøjklassedevejeogetableringafomfartsvejevedAuning,Trustrup,Tirstrup,Mørke,EbeltoftogGrenaa

REGIONALEMÅLSÆTNINGER

DjurslandsUdviklingsrådvilsåvelpolitisksomstrategiskunderstøtteprio-riterederegionalemålsætningerpåinfrastrukturområdet,herundernavnlig:

•EtableringafenfastforbindelseoverKattegat

•EtableringafnyforbindelsepåtværsafRandersFjordøstforRanders

LOKALINDSATS

DjurslandsUdviklingsrådvilstøttekommunerneideresarbejdemedatløfteinfra-strukturelleogtransportmæssigetiltagpådetlokaleniveau,herunder:

•StyrkelseafdenkollektivetrafikpåDjurslandgenerelt

•Opgraderingafdetlokalevejnetgennemfælleskommunalevejprojekter.

•UdbygningafcykelstinettetpåDjursland.

6

INDLEDNINGOGSAMMENFATNING INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

AarhuserDanmarksnæststørstebyogersomstorbyenvigtigvækstforudsætningiheleregionen.EtegentligtbybånderunderudviklingiØstjyllandstrækkendesigfraRanderstilKoldingogmedAarhussomdynamo.NærhedentilAarhusogdetøstjyskebybånderetgodtudgangspunktforatskabevækstpåDjurslandogtilatunderstøttesåvelbosætning,erhvervsudviklingogturisme,mendetforudsættes,atdererdenfornødnetilgængelighed.Deterderforencentraludfordring,atsamspilletmellemDjurslandogdetøstjyskevækstcenterstyrkesogunderstøttesafenfortsatudviklingafenef-fektivinfrastrukturpåDjursland.

Medenstyrkelseafdenkollektivetrafik,vedenbrederedækningogenhøjerefrekvenspådeoverordnedebus-ruter,samtenetableringogudbygningafletbanen,kanDjurslandfortsatværeetattraktivtbosætningsområdefordenærliggendestørrearbejdspladscentre–Aarhus

ogRanders.OpgraderingenafGrenaa-banen,ognaturligintegrationmedletbanen,villigeledesbidragepositivttilenfortsatøgetbosætningpåDjursland.

EnforlængelseafDjurslandsmotorvejen,samtop-graderingafdetoverordnedevejnet,vilikkekunhaveensærdelespositiveffektpåerhvervsudviklingenpåDjursland,menligeledesindgåsomenudbygningafdetnationalevejnetderforbinderlandsdelene.EnyderligerefastforbindelsepåtværsafRandersFjordvilregionaltstyrkemobilitetenogderigennemforbedremulighederneforbosætningogrekruttering.

EnfastforbindelseoverKattegatvilstyrkeudviklings-mulighederneyderligereiØstjylland.MedenformindskettransporttidmellemSjællandogJyllandvilderbliveskabtgrundlagforstørrevækstidenøstjyskeregion,hvilketogsåvilhaveenafsmittendeeffektpåDjursland.

7

INDLEDNINGOGSAMMENFATNINGINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

Statusogaktuelleudviklingstendenser

Befolkningsudvikling

DerhargennemdesenesteårværetenstabiludviklingibefolkningenpåDjursland,dogsåledesatderharværetensvagbefolkningstilvækstiSyddjursKommuneogentilsvarendesvagtilbagegangafbefolkningeniNorddjursKommune,hvilketfremgårafFigur1.nedenfor.

ForventningernetildenfremtidigebefolkningsudviklingpåDjurslandfremgårafbefolkningsprognoseniFigur2.Heraffremgårdet,atdersamletsetvilværeenvækstibefolkningstalletpå6,3%overdentyveårigeprognose-

periode,hvilketi2030vilresultereietforventetbefolk-ningstalpågodt84.500personer.IprognosenforventesderenfortsatvækstiSyddjurs,mensbefolkningstalletiNorddjursforventesatfaldeenanelsefremtil2020forderefteratvokse.

BeggekommunerarbejderaktivtpåattiltrækkenyeborgerevedatfremhæveDjurslandsometattraktivtbosætningsområdeforborgeremedarbejdspladsif.eks.AarhusellerRanders.DennebosætningspolitikhariflereårbåretfrugtiSyddjursKommune,deri2006havdeca.1.250tilflyttere,somtidligerehavdebopæli

Statusogaktuelleudviklingstendenser

Figur1.UdviklingenibefolkningstalletpåDjursland,januarmåned2008-11

Figur2.BefolkningsprognoseforDjursland2010-30

80.000

90.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

02010 2015 2020 2025 2030

Syddjurs Norddjurs HeleDjursland

80.000

90.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0Jan-08 Jan-09 Jan-10 Jan-11

Syddjurs Norddjurs HeleDjursland

9

STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSERINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

Område/År

Syddjurs Norddjurs Djursland samlet

Arbejdssted Bopæl Arbejdssted Bopæl Arbejdssted Bopæl

2006 15.437 20.177 16.401 18.635 31.838 38.812

2007 15.840 20.756 16.638 18.972 32.478 39.728

2008 16.048 21.150 17.142 19.431 33.190 40.581

2009 15.666 20.827 16.523 19.146 32.189 39.973

Tabel1.BeskæftigedepåDjursland2006-09efterarbejdsstedogbopæl

AarhusKommune.DenøkonomiskekriseharimidlertidmedførtennedgangiantalletaftilflytterefraAarhustilbeggekommuner,mentendensenerdogvendtigeni2010.

Deterværdatbemærke,atbeggekommunerrummeretstortpotentialeforyderligerebosætning.Detteskalbl.a.sesilysetafdengenerellevækstiAarhus-området,somfårenafsmittendeeffektpåDjursland.Potentialethængerogsåsammenmeddenprisudviklingpåejer-boliger,derharværetiAarhusgennemdesenesteår,hvilketgørDjurslandtiletattraktivtbosætningsområdeinærhedenafregionensstørsteby.

Erhvervsudvikling, beskæftigelse og pendling

GlobaliseringenogdengenerelleudviklingmedudflytningafløntungproduktionfraDanmarksamtøgetinterna-tionaltejerskabafdanskevirksomhederharogsåsat

sinesporpåDjursland.Gennemdesenesteårerflerestorearbejdspladsersåledeslukket,mensamtidigernyearbejdspladserblevetskabt.

OverordnetseterDjurslandigangmedenomstillingfraenøkonomibaseretpålandbrugs-ogindustriarbejds-pladsertilenservice-ogoplevelsesøkonomi.Derarbej-desbevidstforattiltrækkevidenbaseredevirksomhederogarbejdspladsertilDjursland,ligesomdergøresenmålrettetindsatsforatstyrkeinnovationenideeksiste-rendevirksomheder,såderustesbedretiludfordring-erneidenglobalekonkurrence.MednyestoreerhvervsprojekteriGrenaaligeomhjør-net,vilderdogogsåifremtidenværeetbetydeligtantalarbejdspladserindenforfremstilling,energiproduktionogindustrielservicepåDjursland.

Tabel1.nedenforviserhenholdsvisantalletafbeskæf-tigedepersonermedbopælogantalletafbeskæftigede

10

STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSER INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

Arbejdssted

Bopæl Syddjurs Norddjurs Århus Randers

Syddjurs 1.420 5.752 757

Norddjurs 1.665 1.628 1.446

Århus 1.535 590

Randers 410 714

Tabel2.Beskæftigede2010efterbopælskommuneogarbejdsstedskommune

medarbejdsstedidetokommunersamtDjurslandsomhelhediperioden2006-09.

Iperiodentilogmed2008kanderbådesporesenvækstiantalletafpersonermedbopælpåDjurslandogpersonermedarbejdsstedpåDjursland,mensderi2009ertaleomenmindretilbagegangforbeggetal.

Tabellenviser,atderibeggekommunergenerelterflerebeskæftigedemedbopælikommunenendmedarbejdsstedikommunen,ogatdetteforholdersærligtudtaltiSyddjursKommune.DenøstligedelafNorddjursKommunemedGrenaaudgørietvistomfangsitegetarbejdskraftopland,derogsåkendetegnesafindpendlingfradetøvrigeDjursland.

Tabel2.visersammenhængenmellembopælogarbejdssted–ogdermedpendlingsmønstret–mellemudvalgtekommuneri2010.Detfremgåraftabellen,atdenstørstependlinggårfraSyddjursKommunetil

AarhusKommunemedgodt5.700pendlere,menogsåfraAarhustilSyddjurserdergodt1.500pendlere,hvilketbringerdettotaleantaldagligependleremellemdetokommunerpåomkring7.300.INorddjursKom-muneerudpendlingenmerejævntfordeltpåhenholdsvisSyddjurs,AarhusogRanderskommuner,mensindpend-lingenfortrinsvisskerfraSyddjurs.

Nårpendlingstallenefra2010sammenlignesmedpendlingstallenefra2006,somfremgikafdentidligeremasterplanfra2007,kandetkonstateres,atderiperiodenfra2006til2010ersketenyderligerevækstipendlingentilogfraDjursland.Ligeledeserdergen-nemdesenereårsketenstigningidengennemsnitligependlingsafstandforborgeremedbopælpåDjursland.

11


Turisme og oplevelsesøkonomi

DjurslandharudvikletsigtilatværeenafdestørsteogmestbetydningsfuldedestinationerforkystferieturismeiDanmark.Kystferieturismeerkendetegnetvedathaveenmarkantkoncentrationomkringbørnenesferieperi-oder,hvilketmedførerenstorbelastningafinfrastruk-turenidisseperioder.Entilstrækkeligogtidssvarendeinfrastrukturerennødvendighed,hviskystferieturismenfortsatskalværeetbetydendeerhvervforDjursland.

Turisme-ogoplevelsesøkonomienersåledesetafdevigtigsteerhvervforDjurslandibådebeskæftigelses-mæssigogøkonomiskhenseende.DeturistmæssigecentrehartraditioneltværetEbeltoftogMols,DjurslandsnordkystmedBønnerupogFjellerupsamtGrenaa,hvordeflestehoteller,campingpladserogferiehuseerbeliggende,menmedstadigflerestoreattraktionerpådetcentraleDjurslandmåheleDjurslandbetegnessometdecideretturistområde.

Enskønsmæssigberegningviser,atDjurslandharca.75.000sengepladserfordeltmedca.56.000iferie-huse,15.000påcampingpladserog4.000ihoteller,feriecentre,vandrehjemogB&B.Ihøjsæsonenjuni-augusterdernormaltenhøjbelægningpådeforskelligeovernatningsformer.Udviklingendesenesteårharvistetfaldiantalletafovernatningerpåhotellerogferiecentre(hvorderogsåerreduceretiantalletafsengepladser),mensderharværetenstigningiantalletafovernat-ningerpåcampingpladser.

Djurslandsattraktionerbesøgesårligtafmangegæster–skønsmæssigtomkring1mio.besøgendepåde6størsteattraktioner.AleneDjursSommerlandbesøgesafmereend½mio.gæsterårligt,hvilketvilsigeisom-merlandetsåbningstidmellemmajogoktober.

I2008åbnedeNordeuropasstørstegolfresortudenforNimtoftemedtilhørendewellness-centerogferieboligerogi2009blevMolsBjergeudpegetsomnationalpark.

12

STATUSOGAKTUELLEUDVIKLINGSTENDENSER INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

BeggedenyeattraktionerforventespåsigtatmedvirketilattiltrækkeendnuflereturistertilDjursland–ogsåudenfordentraditionellehøjsæson.

INorddjursKommunearbejdesderaktueltpåkoncept-udviklingafKattegatcentretogpåudviklingafturismenomkringSydhavneniGrenaa,afdækningafdetturist-mæssigepotentialeomkringBønnerupHavnogople-velsesudviklingiFjellerup.

Djurslandblevi2007udpegetsomhelårsturisme-destinationogi2010sometprioriteretområdeforudviklingafkystferieturismeniRegionMidtjylland.DestinationDjurslanderpådennebaggrundifærdmed–isamarbejdemeddetokommuner–atudarbejdeenhandlingsplanfor,hvorledesudviklingenafkystferieturis-menskaludmøntesipraksisiperiodenfremtil2015.

AltialtmåderforventesenvækstituristtilstrømningentilDjurslandidekommendeår,ogdetervigtigt,atsikre

tilgængelighedentilnyeattraktionersomnationalparkenoggolf-resortet,såvelsomatforbedretilgængelighedentileksisterendeattraktioner,strandeogovernatnings-faciliteter.Ikkeblotiformafbedretilgængelighedudefra,menogsåinterntpåDjursland,såledesatderergodeadgangsforholdmellemdeforskelligeattraktionerind-byrdesogmellemattraktionerneogdestoreturist-områderlangsDjurslandskyster.

13


Kollektivtrafik

Kollektivtrafik

UdviklingenafengodkollektivtrafikbetjeningeretvigtigtmiddeltiludviklingafsamspilletmellemDjurslandogdenøvrigeregion.Derskalværeetreeltalternativtildeborgere,derikkeharadgangtilprivatbil,ogdervilfortsatværebehovforenforbedretserviceringafDjurslandmedkollektivtrafikadvejellerbane.BådeGrenaa-banenogderegionalebusruterharbetydningforerhvervs-pendlereogisærfordeuddannelsessøgende,derdagligtbenytterskoler,gymnasierogandreuddannelsesinstitu-tionerpåDjurslandelleriAarhusogRanders.DetervigtigtatsikretilgængelighedentilDjurslandsuddannelsesinstitutionerfordestuderende,somividtomfangerbrugereafkollektivetransportmidler.

Detvilbidragetilatøgeuddannelsesinstitutionernesat-traktivitetogrækkevidde,såfremtderesoptageområderdækkesindmedhurtigekollektiveforbindelser.

Grenaa-banen og dens integration med letbanen

Grenaa-banenGrenaa-banenerenenkeltsporetstrækningpå69kmmellemAarhusHogGrenaa.Derer19standsnings-stederpåbanen,herafharde10karakteraftrinbræt.Grenaa-banenbenyttesisærsompendlerforbindelse

Figur3.DagligtantalrejsendepåGrenaa-banen2007-09,udvalgtestationer

Grenaa

Trustrup

Kolind

Ryomgård

Mørke

Hornslet

Løgten

Skødstrup

Hjortshøj

Lystrup

800

700

600

500

400

300

200

100

0

2007 2008 2009

15

KOLLEKTIVTRAFIKINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

mellemDjurslandogAarhus,menogsåsomlokaltbe-fordringsmiddel,bl.a.afmangeskolebørnogstuderendepåuddannelsesinstitutionerneiGrenaa.

EnopgørelseoverdetdagligeantalrejsendepåGrenaa-banenfremgårafdenovenståendetabel,somerbaseretpåtalfraDSB’sVesttællingeriårene2007- 20092.Tabellenviserdetdagligeantalankomsterogafrejser–ogdermeddetsamledeantalrejsende–påudvalgtestationerpåGrenaa-banen.Detfremgåraftabellen,atderertaleometrelativtstabiltantalrejsendetilogfra

deenkeltestationermedHornsletogGrenaasomdetostationerpåDjurslandmeddetstørsteantalbrugere.

DererigangsataktivitetermedhenblikpåopgraderingafGrenaa-banen.ForeløbigharenopgraderingafbanenpåstrækningennærmestAarhusbetydet,atrejsetidenfraGrenaatilAarhuserblevetreduceretmed20minutterfratidligere90minuttertilnu70minutter.MellemRyomgårdogGrenaaerdemestkritiskesporogmindresporstykkerblevetombygget,menensamletsporopgraderingafstykketerudsatogforventesifølge

Figur4.Grenaa-banenogletbanen

2DSB’sVesttællingerenoptællingafankomster,afgangeogtogskiftpåalleDSB-stationeriVestdanmarkpåenhverdagiefteråretihen-holdsvis2007,2008og2009.

16

KOLLEKTIVTRAFIK INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

Banedanmarksfornyelsesplan2010-12førstatvilleværefærdiggjorti2013.

Dereridecember2010tagetdeførsteskridttilenopgraderingafdetrullendematerielpåGrenaa-banenmedindsættelseafdetførsteafotteDesiro-togsæt,somforudenatværemeremiljøvenligeogsåtilbyderpassagerernebedrekomfort.Togenekanpotentieltkøre120km/togerhurtigeretilatstarteogstoppeenddeMR-tog,derhidtilharbetjentGrenaa-banen.DerforvilstrækningenmellemGrenaaogAarhuskunnegennem-kørespåkorteretidendhidtil,såfremtbanelegemetsbeskaffenhedogsikkerhedsforholdeneomkringbanentilladerdet.

Grenaa-banenåbnermulighedforgodstransportermellemGrenaaogAarhus.Dennemulighedharikkeværetudnyttetgennemdesenesteår,menmeddenaktuelleerhvervsudviklingiGrenaamedanlægsarbejdetitilknytningtilhavvindmølleparkenvedAnholtsamtetableringenafenbioethanol-virksomhediGrenaaerderforventningerom,atbehovetforgodstransporteradGrenaa-banenatterkanbliveaktuelt.

Letbanen i Østjylland

MedopbakningfraStaten,RegionMidtjyllandogkom-munerneiØstjyllanderetableringenafenletbaneiØstjyl-landgodtigang.DerergennemførtVVM-undersøgelseforletbanensetape1,deromfatterennyanlagt12kmlangdobbeltsporetstrækningiAarhusKommunemel-lemÅhavevejogLystrupsamtentilkoblingtilogintegra-tionmeddeeksisterendenærbanerGrenaa-banenogOdder-banen.IfølgeplanenskaldennuværendeGrenaa-banestrækninggennemRisskovbevaresmedhenblikpågennemkørendetogoggodstransport.

Detforventes,atenlovometableringafletbanenved-tagesi2011,hvorefteranlægsarbejdetkanpåbegyndes.Deterplanen,atletbanenettetideefterfølgendefaserskaludvidestilogsåatdækkedeøvrigekomuneriØstjyl-land–Randers,Favrskov,SkanderborgogSilkeborg,mendeterp.t.uafklaret,hvorledesdisseanlægsarbe-jderskalorganiseresogfinansieres.Anlægsarbejdetforetape1finansieresafAarhusKommune,RegionMidtjyllandogstaten,mensstatenikkeskalmedvirkeidenseneredrift.Denneoverladestiletselvstændigtletbaneselskab,hvissammensætningikkeerafklaretpånuværendetidspunkt.Detliggerdogfast,atstaten

viloverdrageGrenaa-banentilletbaneselskabet,somhermedfåransvaretfordriftogvedligeholdafstræk-ningen.

Anlæggetafenletbanevilikkealenegavnedelokalom-råderiAarhus,sombetjenesafbanen,menogsååbneenrækkeperspektiverforDjurslandogsikrebedretilgængelighedforDjurslandsborgeretilflerestørrearbejdspladseriAarhus.Herkanfremhævesdetplan-lagtecentralsygehusiSkejby,somvilbliveenmegetstorarbejdsplads.Meddirekteadgangvialetbanentildetnyecentralsygehusvilbanenfåstorbetydningforpendlingenogdermedogsåforbosætningenideområder,derbetjenesafletbanenognettetafnærbaner.

Udfordringer i forhold til integration af jernbane og letbane

Etape1afletbanenåbnesi2016,ogvilforudendenyanlagtestrækningeriAarhusomfattedehidtidigejernbanestrækningertilOdderogGrenaa.Detbetyder,atregionaltogudskiftesmedletbanetog.Detendeligetidspunktforudskiftningliggerikkefast.Deterligeledesuafklaret,hvorstoredeleafstrækningendervilbliveelektrificeret,ligesomdetikkeerafklaret,omletbane-togeneskalanvendeel,dieselellerbeggedelesomfremdriftsmiddel.

Detervigtigt,atpendlingstidenmellemDjurslandogAarhusikkeøges,ogatdensåvidtmuligtsænkes.Deterligeledesvigtigt,atderopretholdeshurtigeforbindelsertil/frahenholdsvisGrenaaogHornslet.DetnuværendeletbaneprojektindhenterikkeisigselvdepotentiellegevinsterforDjurslandpågrundafenmanglendespor-oghastighedsopgraderingafdeteksisterendebanenet.Hererhastighedernebetydeligtlavereendde120km/t,somletbanetogkankøre.Detvilderforværehensigts-mæssigt,atder–medhenblikpåsåvelenumiddelbargevinst,menogsåmedhenblikpåenfremtidssikringafletbanen–foretagesenhastighedsopgraderingafbanensamtidigmeddenplanlagtesporopgradering.

Derkanogsåpegespåmulighedenforsamordningafdeforskelligetransportmidler,såledesatpendlerekanpendleendelafvejentilogfraarbejdemedprivatbilellerbusogdenresterendedelmedbane.Idenforbindelsevildetværehensigtsmæssigtatetableresærligeparke-ringsforholdvedudvalgtestationerogstandsnings-steder,somtilgodeserpendlernesbehov.

17


Deterendviderevigtigt,atderfastholdesendobbeltlinjeføring,hvordetnuværendetracégennemRisskovbevares,såledesateventuellekonfliktermellemforskel-ligetransporterforebygges.Grenaa-banenskalogsåifremtidenkunneafviklegodstransportermellemAarhusogGrenaaidetudbygningenafGrenaaHavnkanmedføreetnytbehovforgodstransportviajernbane.

ForudenønsketomenhurtigforbindelsemellemDjurs-landogAarhuserderogsåønskeromflerelokalestoppåDjurslandmedhenblikpåatsikreenbedrekollektivtrafikbetjeningafmindrebysamfundoglokalområderidestørrebyer.EksempelviserderønskerometableringaftrinbrætiThorsager,ogiGrenaaerderønskeometstoppestedidensydligedelafbyenvedHessel,ogatderskerenforlængelseafletbanensetape1tilGrenaaHavnmedetellertolokalestop.

Iforbindelsemeddenfremtidigeudbygningafletbanenmedflereetaperbørdetendvidereundersøges,omdet

ietlangsigtetperspektivvilværehensigtsmæssigtatbetjenedetnyebyudviklingsområdemellemRøndeogLøgtenmedennyletbanestrækning,dereventueltogsåvillekunneforlængestilAarhusLufthavn.Dettegivernaturligvisnogleudfordringer,iogmedatderernogleindbyggedekonfliktermellemønskerneomhenholdsvisflerelokalestopogkortererejsetid,somskalhåndteres.DerbørderforgennemføresenanalyseafpassagergrundlagenepådemuligestandsestederogkonsekvensernefortransporttidenmellemGrenaaogAarhus.

Målsætninger for Grenaa-banens integration med letbanen

DjurslandsUdviklingsrådvilarbejdefor,atGrenaa-banenogdenøvrigedelafletbaneniogomkringAarhustilsam-menbliverdrivkraftenbagudviklingenafdensamledekollektivetrafikforsyningafDjursland.

18


UdgangspunkteterenfastholdelseafbeslutningstagernepåatderskerenfuldintegrationafletbanenmedGrenaa-banenogOdder-banensometlediletbanensførsteetape.DerudovervilDjurslandsUdviklingsrådarbejdeforatfølgendemålsætningerindfries:

• AtBanedanmarkpåtagersigansvaretforsåvelspor-somhastighedsopgraderingafstrækningenfraRyomgårdtilGrenaatil120km/t,såledesatdetfuldepotentialekanudnyttespåstrækningen.

• Atmulighedenforenelektrificeringafhelestræknin-gentilGrenaaprioriteresmedhenblikpåatsikrefuldintegrationogbetjeningafstrækningenmeddenyeletbanetog.

• AtdersikresendobbeltsporføringtilHornsletmedhenblikpåatøgefrekvensenafkørslerpåstræknin-genogåbnemulighedforhurtigtogmellemDjurslandogAarhusH.

• AtsporføringengennemRisskovfastholdesmedhenblikpåbetjeningafhurtigtogoggodstransporter.

• Atmulighederneforenudbygningsetapepåletbanensetape1,derførerletbanenheltnedtilGrenaaHavn,undersøgesnærmere.

• AtmulighederneforetableringaftrinbrætiThors-ager,vedHesseliGrenaaogGrenaaSydhavnunder-søges,herunderenvurderingafdeanlægsomkost-ninger,dererforbundetmedetableringafdenævntestandsningssteder.

19


Det regionale busrutenet på Djursland

Detidligereamtsligebusruterovergikpr.1.januar2007tildetregionaletrafikselskabMidttrafik,sompåvegneafkommunerneogRegionMidtjyllandvaretagerdenkolle-ktivetrafikiregionen.DriftenfinansieresafRegionen,mensenkelteruter,derikkegåroverkommunegrænser,erovergåettilkommunaldriftsfinansiering.

DetregionalebusrutenetpåDjurslandfremgårafkortetiFigur5.nedenfor.Djurslanderidetstoreheledækket

godtindmedregionalebusruter,somsammenmedGrenaa-banenbetjenerstortsetalledestørrekollektivependlerstrømme.

Dervilaltidværeenbalancegangmellematkunnetilbydeetfintmasketnetafkollektivetransporttilbudogsamtidigatbringepassagerernehurtigtfraétstedtiletandet.Behoveneerforskellige,mendetvilværehensigtsmæs-sigtmedenoverordnetogsammenhængendetrafikplan-lægning,sombådetagerhensyntilbehovenehospend-leresamthosuddannelsesinstitutionerogvirksomheder

Figur5.DetregionalebusrutenetpåDjursland

20


påDjurslandogsomgenereltøgertilgængelighedentilkollektivtransport.Hvisdetkollektivetrafiktilbudskalværeeffektivtogattraktivterdetogsåvigtigtatsikrekorrespondancemellemlokaleogregionaleruterogatskabeoptimaleforholdfordepassagerer,derskalskiftetransportmiddelundervejs.

DererenrækkelanddistrikterisåvelSyddjurssomNorddjurskommuner,derikkep.t.dækkesafdetregio-nalebusrutenet,ogdetbørovervejesatetablerelokaletilbringeruterafhensyntildetvoksendeantalpendlere.Enandenløsningidetyndtbefolkedeområderkanværetelebusordningerfremfortraditionelbusdrift.

Foratfådetoptimaleudbytteafdetintegreredeletbanenet,hvorbanenfungerersomrygradenidenkollektivetrafikforsyningafDjursland,erdetnødvendigtatsikre’fødekæderne’tilbanen.Deregionalebusrutererétafelementerneidennefødekæde,idetdevilkunnefungeresomtilbringerutertiludvalgteknudepunkterpåbanenettet.

Målsætninger for det regionale busrutenet på Djursland

DjurslandUdviklingsrådvilarbejdeforengenerelstyrkelseafviftenafkollektivetrafiktilbudpåDjursland,ogherunderderegionalebusruter.Detteskalbl.a.skeved:

• AtsamarbejdemedMidttrafikomenbedreoverord-netplanlægningafdetsamledekollektivetrafiktilbudmedhenblikpåatskabestørresammenhængskraft.

• Atundersøgemulighedernefortilbringerutertilgen-nemgåendebusruterogletbane.

• Atundersøgevilkåreneforlokal/regionalfinansieringsamtvilkåreneforetableringafpendlerpladservedstationer,busterminalerogandreknudepunkterforkollektivtrafik.

• Athavefokuspånyeogalternativetilbudomkollektivtrafikilanddistrikterne,eksempelvistelebusordninger.

21


Detoverordnedevejnet

BortsetfrajernbanenmellemAarhusogGrenaa,dererbehandletidetforrigeafsnit,udgøresdenoverordnedeinfrastrukturpåDjursland,afdetstatsligevejnetsamtafdetreterminalpunkterAarhusLufthavn,GrenaaHavnogEbeltoftFærgehavn.Såvelstatsvejenesomdetreterminalpunkterspillersomminimumenregionalrolle,ogforfleresvedkommendeogsåenrolleiafviklingenafnationaleellerinternationaletransportopgaver.

Denoverordnedeinfrastrukturersåledesikkekunafbetydningforborgere,turisterogerhvervslivetpå

Djursland,menogsåfortransportkunder,derpassererDjurslandundervejstilenfjerneredestination.

Statsvejnettet

DetoverordnedevejneterDjurslandslivsnerve,dersam-menbinderbyer,havneoglufthavnogsikrertilgænge-lighedtilAarhus,Randersogdetoverordnedemotor-vejsnet.Ettidssvarendeogbæredygtigtoverordnetvejneterafstørstevigtighedfordemangeborgere,der

Detoverordnedevejnet

Figur6.DetoverordnedevejnetpåDjursland

23

DETOVERORDNEDEVEJNETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

dagligtpendlertilogfraDjurslandogfordemangeturis-ter,derovernatterpåDjurslandellerbesøgerområdetsattraktioner.Ligeledesfungererdetoverordnedevejnetsomtransportkorridorertilogfralufthavn,havneogfærgeforbindelsernetilSjællandogSverige.

SomdetfremgårafFigur6.forrigesideudgøresdetoverordnedevejnetpåDjurslandafruterne15,16og21,deralleerstatsveje.

• Rute 15forbinderGrenaamedLøgteniAarhusKommune,hvorfrarute15fortsættersommotor-vej.StrækningenfraLøgtentillufthavnskrydsetvedTåstruperanlagtsommotortrafikvej,mensdenresterendestrækningtilGrenaaeralmindelighoved-landevej.ÅbningenafDjurslandsmotorvejeni2008ogfærdiggørelsenafdetsydligemotorvejshængseli2010harøgettilgængelighedentilogfraDjursland

væsentligt–ikkekuniforholdtilAarhus,menogsådetøvrigeJyllandviaE45.

• Rute 16forbinderGrenaamedAssentoftiRandersKommune.Helestrækningeneralmindelighoved-landevej.Jævnførdentrafikpolitiskeaftaleskalderindenudgangenaf2014etableresenmotortrafikvejmellemAssentoftogSdr.Borup(detnordligemo-torvejshængsel),hvilketvilstyrketilgængelighedentilogfraDjurslandiforholdtilmotorvejE45NordogNordjyllandgenereltligesomhængsletvilgiveanled-ningtilmindskettrængselogøgetrafiksikkerhedenidesydligeforstædertilRanders.

• Rute 21forbinderEbeltoftmedAssentoft.Hoved-partenafstrækningeneralmindelighovedlandevejbortsetfrastrækningenmellemTåstrupogFølle,hvorrute21følgerrute15sommotortrafikvej.Rute21

Figur7.ÅrsdøgntrafikpådeoverordnedevejepåDjursland,udvalgtemålepunkter2005-09

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

2005

Rute15vestforFølle Rute15sydforGrenaa

Rute21nordforEbeltoft Rute16vestforFausing

Rute16nordforGrenaa

2006 2007 2008 2009

24

DETOVERORDNEDEVEJNET INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

ertransportkorridormellemdetnordligeJyllandogKøbenhavnviafærgeforbindelsenmellemEbeltoftogSjællandsOdde.

TrafikkenpådetoverordnedevejnettilogfraDjurslanderstegetgennemdeseneste5år,hvilketfremgårafFigur7.nedenforvenstre.TrafikkenforventesatstigeyderligereidekommendeårsomfølgeafdenøgedebosætningpåDjursland–ogderaffølgendependling–samtøgettilstrømningafturister.Dereralvorligetrængselsproblemerpådeleafdetoverordnedevejnet,ligesomderkanidentificeresflere’sortepletter’medhensyntiltrafiksikkerheden.Nogleaftrængselsproblemerneknyttersigtildendagligependlingogvilderforoptrædepåallearbejdsdageåretrundtimorgen-ogeftermiddagstimerne,andretræng-selsproblemererknyttettilturismeogvilderforværesæsonbetonede.Endeligerdertrængselsproblemer,derknyttersigtilterminalpunkterneiformaffærgetrafikogspecialtransporterafgods.

På rute 15erderisærtrængselsproblemermorgenogaftensomfølgeafpendlingstrafik.StrækningenmellemTåstrupogLøgten(motortrafikvejen)ertotaltsetdenmesttrafikeredevejstrækningpåDjursland,ogtrafikkeneristadigvækst,mensstrækningenmellemTåstrupogGrenaaernogetmindretrafikeret.

På rute 16erderisærtrængselsproblemerpåstræk-ningenfraAuningmodRandersogdisseproblemerforstærkesyderligeredestotætteremankommerpåRanders.

Rute 21ergenereltikkeprægetafdesammetræng-selsproblemer,menstrækningenmellemEbeltoftogTåstruperdogmegettrafikeret,ogderermassivetrængselsproblemeriogomkringEbeltoftiforbindelsemedferieperioderogtrafikkentilMols-Linieniforbindelsehermed.

EndeligerdermassivetrængselsproblemeriRanders,navnligibyenscentrum,hvorRandersBrokrydsesafca.45.000bileridøgnet,oggørdentilenaflandetsmesttrafikeredekommuneveje.DissetrængselsproblemerharogsåafsmittendeeffektpåDjursland,bl.a.iforholdtiladgangentilsygehuset,ogdetersåledesogsåenud-fordringforDjurslandatfåløstdisseproblemer,selvomdeerlokaliseretudenforområdet.

RandersKommuneplanlæggerennybroicentrum,”Bolværkslinjen”,derskalaflasteRandersBro,ligesometableringenafdetnordligehængselvilaflasteendelaftrafikkeniogomkringRanders,mendeteretspørgsmål,omdisseinitiativervilværetilstrækkelige.

UansethvoreffektivenkollektivtrafikdækningderetablerespåDjurslanderdetstadigetlandområde,hvorbehovetforpersonbilspendlingkunkanforventesøget,medmereprespåvejnettetsomkonsekvensderaf.Jostørrepressetbliverpåvejnettet,destostørrebliverdetforventedespildtiditrængselssituationerne.HvisDjurs-landfortsatønskeratværebopælsoplandtildestørrebyerinærhedenskalderfortsatsikreseneffektivogsikkertransportmulighedmellembopælogarbejdsplads.

25


Terminalpunkter af national betydning

DetoverordnedevejnetbetjenerforudenbyernepåDjurslandogsåtrevigtigeterminalpunkter,nemligAarhusLufthavn,GrenaaHavnogEbeltoftFærgehavn.Udviklingenafdeforretningsmæssigeaktiviteter,dererknyttettilterminalpunkterne,liggerudenformasterpla-nenssigte,mendetervigtigt,atdisseaktiviteterunder-støttesafogkoordineresmedmasterplanen.

Aarhus Lufthavn

AarhusLufthavniTirstruperØstjyllandsinternationalelufthavn.Detskaldenogsåværeifremtiden.Lufthavnen

harbetydningforDjurslandsimageogstærketilknytningtildetøstjyskeområdemedAarhusogRanders,derudgørlufthavnensnaturligeopland,ligesomdenspillerenstorrolleforturismenpåDjurslandvedatsikretilgænge-lighedtilområdetfraudenlandskedestinationer.

Meddenuværenderammebetingelserogvilkårerlufthavnenkonkurrencedygtig.IndenrigsruternetegnersigpåårsbasisfordetstørsteantalpassagereriAarhusLufthavnogdetforventes,atderiårenefremovervilværeenefterspørgselefterindenrigsrutetrafikafmindstsammestørrelsesomdennuværende.Igennemenårrækkeharderværetenvækstiantalletafpas-sagererpåudenrigslavprisruter,derharværetdrevetisommerhalvåret.Markedetforlavprisrutererattraktivt,

Figur8.TerminalpunkterpåDjursland

26


menogsåtemmeliguforudsigeligt,ogderforviltradi-tioneludenrigsruteflyvningogcharterflyvningfortsatværeattraktivenicheaktiviteterforÅrhusLufthavn.

Foreninternationallufthavnertilgængelighedennøgle-parameteriforholdtillufthavnenskonkurrenceevne.Medtilgængelighedforstås,atdetskalværeletoghurtigtatkommetilogfralufthavnen,ogdentidsmæssigeafstandbetydermereenddenfysiske.

ÅbningenafDjurslandsmotorvejenogfærdiggørelsenafdetsydligemotorvejshængselharbetydet,atlufthavnenerrykkettætterepåmarkedetogtiltrækningskraftenøget–optageområdetersåledesblevetøgetmed35%.Desudenharåbningenafhængsletstyrketlufthavnenskonkurrenceevneiforholdtilalternativetransporttilbudsomtogogfærge.

MedetableringenafdennyeadgangsvejfrakrydsetiTåstrupogfremtillufthavnen,somerfinansieretafAarhusLufthavn,SyddjursKommuneogNorddjursKommune,ertilgængelighedenøgetyderligere,ogdenpsykologiskeafstandmellemAarhusoglufthavnenerblevetreduceret.

Grenaa Havn

GrenaaHavnharengodbeliggenhediJyllandogerendynamoidenlokaleerhvervsudviklingomkringGrenaa.Havneudvidelsenoguddybningenafhavnebassineti2010givermulighedforetableringafnyeindustrierellerudskibningafmeregods.GrenaaHavnhargodemulighederforvækst,såfremtdersikresdefornødneinfrastrukturelleinvesteringerihavnensbagland.NyeprojekteriGrenaa-området–såsometableringenafenbioethanol-virksomhedoganlæggetafAnholtHavvind-møllepark–skabergrundlagfornyaktivitetpåGrenaaHavn,somviløgebehovetforgodstransporteroggenereremeretrafik.

GrenaaHavnharsidenaugust2007væreténafdedanskehavne,dererindgåetietforsøgmedmodulvogn-tog.Modulvogntogerennytypelastbilmateriel,somerlængereenddealmindeligelastbilerogharenstørre

27


totalvægt.Derforstillermodulvogntog–ligesomstørretransporterafeksempelvisvindmølletårneog-vinger–ogsåstørrekravtilvejenesbeskaffenhed,herunderfraværafvejchikaner,smallepassagerogskarpesving.Forsøgeteri2010blevetforlængetiyderligere5årogNorddjursKommuneerifærdmedatfåudvidetgodken-delseafmodulvogntogtilogsåatomfatteMellemstrupvejmellemrute16ogEmballagevej.

GrenaaHavnbetjenesafruterne15frasydog16franord.Hvoradgangentilhavnenfrasydforegåradenstørrevej,eradgangsforholdenefranordlangtfraoptimale.Vejdirektoratetharderfor–påopfordringfraGrenaaHavnogbrancheforeningenDanskeHavne–søgtogfåetbevilget5mio.kr.tilenforundersøgelseomkringetableringafennordligomfartsvej,derforbinderGrenaahavntilrute16.Detforventes,atvejenkanetableresviastatsmidler,idetforligsparternebag’Engrøntransportpolitik’harafsat100mio.kr.tiletableringafvejen.

EtableringenafennordligomfartsvejvedGrenaaogetableringafvejhængselmellemSdr.BorupogAssentoftvilforbedremulighederneforGrenaaHavnsudvikling.

EftersomdetsydligehængselvedLøgtenmodDjurslanderetableretudenhensyntagentil,atdervedvejbroerovermotorvejenskalværeengodbrohøjdeforatsikrepassageforstoreoghøjetransporter,skaldetsikres,atbrohøjdernevedetableringafdetnordligehængselikkeblivertilhinderfordissetransporter.

Færgehavne og transportkorridorer

FærgeruterneogdetotransportkorridorergennemDjurslandspillerenvigtigrolleforudviklingenaferhvervogturismepåDjurslandogsomportenetilhenholdsvisSverigeogSjælland.

Mols-LinienviaEbeltoft-OddentilKøbenhavneretvigtigtalternativogsupplementtilStorebæltsforbindelsen,somermedtilatsikreenvelafbalanceretudviklingafdentrafikaleinfrastrukturiDanmark.ForbindelsenharikkeblotbetydningforborgerepåDjursland,ellerforsjæl-landsketurister,derbesøgerDjursland,menogsåforborgereiheleNordjyllandogturisterneidenneregion.Mols-Linienharsiden2007oplevetetfaldiantalletafoverførtepersonbilerpårutenEbeltoft-Odden,ogantallet

28


afafgangeerblevetreduceretnoget.Pådennemådeerrutenblevettilpassettilfritidssegmentet,somerstabilt,menserhvervssegmentetharværetvigende.

FærgedriftenmellemGrenaaogVarbergdrivesafStenaLineScandinaviaA/S,derharenaftalemedGrenaaHavnombrugafhavnen.StenaLineScandinaviaA/SdriverligeledesrutenmellemFrederikshavnogGöte-borg.StenaLineharoplevetetfaldiantalletafoverførteløstrailerepåGrenaa-Varbergrutengennemdesenereår,mensantalletafoverførtefragtenhederogpersonbi-lerharværetnogenlundestabilt.Detforventes,atrutenfortsatviltiltrækkenavnligsvensketurister,derønskerattilbringeferienpåDjurslandelleriØstjyllandiøvrigt.

Målsætninger for det overordnede vejnet på Djursland

Enopgraderingafdetoverordnedevejnetharstorbe-tydningforDjursland–iforholdtilerhvervspendlingogbosætning,iforholdtiltilgængelighedfordemangeturis-terogøvrigerejsendeogiforholdtilgodstransportertilbl.a.Grenaahavn.

DerforvilDjurslandsUdviklingsrådarbejdeforatfremmeiværksættelsenafstørreinfrastrukturelleinvesteringerirelationtildetoverordnedevejnetmedsærligfokuspå:

• ForlængelseafDjurslands-motorvejenfremtilAarhusLufthavn

• Opgraderingafdetoverordnedevejnet–ruterne15,16og21–tilhøjklassedevejemedomfartsvejevedAuning,Trustrup,Tirstrup,Mørke,EbeltoftogGrenaa

• EtableringafnyhøjklassetforbindelsepåtværsafRandersFjordøstforRanders

• EtableringafenfastforbindelseoverKattegat

Forlængelse af Djurslands-motorvejen frem til Aarhus Lufthavn

Determålet,atadgangsforholdenetilAarhusLufthavnforbedresyderligeregennemetableringafmotorvejheltfremtillufthavnenvedenudbygningafdeneksisterendemotortrafikvej.Motortrafikvejeneroprindeligtplanlagtsommotorvejogderermulighedforetableringafdob-beltsporideneksisterendetracé.Dennemålsætningak-tualiseresaf,atderidentrafikpolitiskeaftaleom’Bedre

29


mobilitet’erblevetafsat2mio.kr.tilenforundersøgelseafensådanforlængelse.

Måletskaliførsteomgangøgelufthavnensoptage-områdeyderligere,skabebedrekonkurrencevilkårforlufthavnenogsikre,atdennuværendeejerkredsfortsatvilbakkeopomlufthavnensaktuellelokalisering.UdoveratforbedreadgangentilAarhusLufthavnvilensådanopgraderingogsåforbedreadgangenfraDjurs-landtilAarhus,forbedreadgangenfraAarhustildestørretrafikmålpåDjursland,herunderhavne,sommer-husområderogattraktioner.Forlængelsenafmotorvejenvilogsåbidragetilatløsedetrængselsproblemer,deraktueltprægerrute15mellemLøgtenogTåstrup.

Opgradering af det overordnede vejnet – ruterne 15, 16 og 21 – til højklassede veje

Detforudsættes,atdetnordligemotorvejshængseletableressomenmotortrafikvejmellemSdr.BorupogAssentoftindenudgangenaf2014,sombeskrevetiVejdirektoratetsrapportnr.362omstatsvejnettetstilstandogudvikling.

Determålet,atderskerenopgraderingafdeover-ordnedevejforbindelser(ruterne15,16og21)tilhøjklassedeveje(motortrafikveje).Højklassedevejeerkarakteriseretved,atderikkeforegårlettrafik,atdereretableretomfartsvejeudenombyernesamtvedkvalitetenafvejbelægning,vejtracéogvejbredde.Opgra-deringenafdisseruterskalendvideresesiregionaltperspektiv,idetruterneforbinderDjurslandmeddenøvrigeregionogenopgraderingbidragertilatskaberegionalsamhørighedogbalance.

Opgraderingenafrute16skalbl.a.sikrebedreadgangforgodstransporter(herunderspecialtransporter)tilGrenaaogGrenaaHavnogskalsesinærsammenhængmeddeaktuelleplanerometableringafennordligom-fartsvejtilGrenaaHavn.OpgraderingensigterogsåmodattilgodeseturisterhvervetpådetcentraleDjursland,

hvorderihøjsæsonenerstoretrafikaleproblemer,samtforbedreNordjyllandsadgangtilfærgerneiGrenaa.

Opgraderingenafrute21tilhøjklassetvejfraEbeltofttildetnordligehængselskalbl.a.sikrebedreadgangs-forholdtilAarhusLufthavnfranordogskabeensam-menhængendetrafikkorridorfraKøbenhavntilAalborg,ogdermedetreeltalternativtilStorebæltsforbindelsen.Detforudsættes,atfærgerutenogsåvilværekonkur-rencedygtigogrentabelienårrækkefremover–ikkemindstiforholdtilfritidssegmentet.Detbemærkesogså,atRute21indenfordenærmesteårvilbliveopgraderetpåSjællandmedmotortrafikvejpåstrækningenmellemVigogHolbæk,hvorvedtransporttidenmellemSjællandsOddeogKøbenhavnvilblivereduceretbetydeligt.

Medopgraderingenafdenævnteruterskaldersamti-digskeenforlægningafdisse,sådenregionaletrafik,herundergodstrafik,føresudenombyerneTirstrupogTrustrup(rute15),Auning(rute16)ogMørke,FeldballeogEbeltoft(rute21).DennordligeomfartsvejtilGrenaaHavnerogsåetelementidenønskedeopgradering,idetderertruffetbeslutningomanlægafvejen,mensfinansieringenendnuikkeerpåplads.

Etablering af ny forbindelse på tværs af Randers Fjord øst for Randers

DjurslandsUdviklingsrådunderstøtteretableringenafenfastforbindelsemedhøjklassetvejpåtværsRandersFjordnordøstomRanders.EnfastforbindelsepåtværsafRandersFjordmellemTjærebyogAssentoftvilforbedreDjurslandsadgangtilegnscentretRanders.ForbindelsenvilskabebedretrafikalsammenhængiområdetomkringRandersFjordogafhjælpetrængsels-problemerneiRandersby.EnsådanforbindelseøstforRandersvilogsåværeinteressantfordemangeborgereiNorddjursKommune,somdagligtpendlertilRanders,ligesomdenvilforbedreadgangentilRandersSygehus.

30


Etablering af en fast forbindelse over Kattegat

EtableringenafenfastforbindelseoverKattegathargen-nemdesenereårværetgenstandformegenomtaleogadskilligeanalyser.

Deterpånuværendetidspunktikkeafklaret,imellemhvilkelokaliteteriJyllandogpåSjællandatforbindelsenskaletableres.Ligeledeserdethellerikkeafgjort,omforbindelsenskalværeenbro,entunnelellerenkombi-nation.Endeligmanglerderenafklaringaf,omforbindel-senkunskalværefortog,forbilerellerforbeggedele.

UansethvilkeudfaldderkommepådissepunktervilenfastforbindelseoverKattegatfåbetydningforDjursland.Detmåforudses,atenfastforbindelseoverKattegatvilhavebetydeligindvirkningpåkonkurrencesituationen

påforbindelsenmellemJyllandogSjælland,ogdetmåimødeses,atdetikkelængerevilværerentabeltatdriveenpassagerfærgerutemellemlandsdelene.Ligeledesvilvilkåreneforindenrigsluftfartbliveændretvæsentligt,mensmarkedetforlavprisrutertiludlandeteventueltkantænkesatblivestørre.

UnderalleomstændighedervilenfastforbindelseoverKattegatværeenudfordringforlokaletransportopera-tørerligesomDjurslandrisikereratbliveetudkants-områdeiforholdtilSjælland.PådenandensidevilenfastforbindelsestyrkeAarhus-regionenogdermedogsåDjursland.

MeddisseperspektiverforøjevilDjurslandsUdviklings-rådanbefale,atderarbejdesvideremedideerneomenfastforbindelseoverKattegat.

31


Detlokalevej-ogstinet

Fordelenevedudbygningenafmotorvejsnettetoghøj-klassedevejefordetsamledeDjurslandvilkunneunder-støttesyderligerevedudviklingafsamspilletmellemdetoverordnedekommunalevejnetogmotorvejsnettet.EnsådansamordningvilisærkunnesikreforbedrettilgængelighedtildetnordligeDjursland.

Detvilidennesammenhængogsåværehensigtsmæs-sigtmedenopgraderingafdetlokalevej-ogstinetpåvissedeleafDjurslandmedhenblikpåatsikrebedretilgængelighedforsåvellokalbefolkningensomfordemangeturister,derbesøgerDjursland.

Styrkelse af det lokale vejnet gennem fælles kommunale vejprojekter

Udoverdetoverordnedenetafstatsvejeerderogsåenrækkekommunaleveje,somharstorbetydningfortrafikkenindenforogpåtværsafdetokommuner.Herkanpegespårute547,somtrafikbetjenerhelenordkys-tenafDjurslandogrute563,sombl.a.forbinderHorn-sletogAuning.TilgengælderderandredeleafDjurs-land,hvoradgangsforholdenemellemlokalområderidetokommunerermindregode.

Behovetgørsigisærgældendeiforholdtileneffektivnord-sydforbindelse,derogsåkansikretilgængelighedtildetcentraleDjurslandfrabådesydognord.Ennord-sydforbindelsekanbidragetilenmerehensigtsmæssigafviklingaftrafikkenihøjsæsonenmellemturistom-rådernevedkysterneisåvelNorddjurssomSyddjursogdemangeturistattraktioner,derliggerspredtoverheleDjursland.Deninterneinfrastrukturharendvideremegetstorbetydningfor,atDjurslandoplevessomensamletferiedestinationmedgodinterntilgængelighed.Herudoverkanennord-sydforbindelsegøredetlettere

forpendlere,derdagligtpendlermellemboligogarbejdeidetokommunerelleroverstørreafstande.

IforbindelsemedmasterplanenforinfrastrukturenpåDjurslandfra2007blevtemaetindarbejdetforførstegang,ogsidenharbeggekommunerarbejdetinterntmedennyvejforbindelseirelationtilderesrespektivekommuneplaner.Alternativemulighederforenvej-forbindelsemellemKolindogRamtenerindarbejdetikommuneplanenforSyddjursKommuneogenkorridorforetableringafenvejmellemNimtofte/RamtenogBønnerupStranderindarbejdetiperspektivdelenikom-muneplanenforNorddjursKommune.Detokommunerarbejdermedenforundersøgelseomkringenforbindel-sesvejmellemKolindogBønnerupogomatudarbejdeetforslagtilalternativetracéer,somsåvilblivebehandletpolitisk

Derergenereltettætsamarbejdemellemembeds-mændeneidetokommunerpåvejområdet,derbl.a.ogsåermundetudienfællestrafikmodel.Derkandogværebehovforettætterepolitisksamarbejdemellemkommunerneomkringstørretværkommunalevej-ogsti-projekter,såledesatpolitiskemålsætningerogvisionerfastlæggesforudfordeforvaltningsmæssigeindsatser.

Forbedring af cykelstinettet på Djursland

DerergenereltenøgetfokuspåtrafiksikkerhediDanmark,ogsomenkonsekvensherafogsåfokuspådeblødetrafikanteroganlægafcykelstier.Dennefokusharbl.a.udmøntetsigicykelpuljen,somerendelafaftalenomkring’EnGrønTransportpolitik’ogsidenfulgtopiaf-talenom’BedreMobilitet’.Hererderviacykelpuljenbl.a.bevilgetpengetilanlægafencykelstimellemAllingåbroogØrstedogtilenskole-ogcykelstipåMols.Herudover

Detlokalevej-ogstinet

3333

DETLOKALEVEJ-OGSTINETINFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

etablererVejdirektoratetmedmellemrumcykelstierlangsdeleafstatsvejnettetpåDjursland.

AnlægafcykelstiertilgodeserikkeblotborgernepåDjursland,menerogsåetaktiviforholdtildemangeturister.Derviliårenefremoverværeflerepuljemidlertilcykelstiprojekter,ogDjurslandsUdviklingsrådanbefaleratkommunernepåDjurslandudarbejderensamletplanfornyecykelstiprojekterpåDjursland,derkanudnyttemulighedernefortilskudtilstatsligeogkommunalecykelstiinvesteringer.

MåletpålangsigteretableringafcykelstierlangssamtligestørrevejepåDjursland,hvadentenderertaleomstatsvejeellerstørrekommuneveje.LigeledeserdetmåletatetablerecykelstiermellemhovedbyernepåDjursland.Etveludbyggetcykelstinetvilforbedreturis-ternesoplevelseafDjurslandsomenattraktivferie-destinationogogsåværetilgavnforlokalbefolkningenpåDjurslandsamtbidragetilatforebyggeulykker.

Figur9.EksisterendeogprioriteredecykelstierpåDjursland

3434

DETLOKALEVEJ-OGSTINET INFRASTRUKTURPÅDJURSLAND2011-2020

Dennepublikationkanrekvirereshos:

SyddjursKommuneHovedgaden778410Rønde

[email protected]

NorddjursKommuneTorvet38500Grenaa

[email protected]

Documents

Infrastruktur på Djursland - norddjurs.dk · udvikling af trafik og infrastruktur på Djursland; • Planen skal bidrage til at sikre, at allerede planlagte og igangsatte forbedringstiltag