J Prof essur ved den polytekniske Læreanstalt A. R ...asp.vejtid.dk/Artikler/1939/06/7577.pdf · lig Oberst Collot og «herrer Gex og Dorges, hege Overingeniorer un der Vejvæsnet

1)ANSK VEJTI I)SS KR I FTProfessur ved den polytekniske Læreanstalt A. R. Christensen (an3p.).

Amtmand i. Chr. i,. Stemann.Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde.

Redaktion: Ostervoidgade 6 C, Opg. G., i{jØhciihavn K. Palæ 6670.

Ekspedition: lUosterstræde 23, KØbenhavn K. Ctr. 6245. Nr. 6.

-

t.Langebro i København er gjort bredere

16. £4ARGANG

I?EI).4KTIO\’: J

1939.

FORENEDE TIDSSKR IFTERS FORLAG /s

KØBENHAVN K.

11.000 ?a : i93

19.000

Bifugran ifl

Bitugranf II

Bifustool

Phønix Staalslagger

t 193ff udleveret fra

Akfieselskobef ..Phanix”Vejen

Dansk VejmaferiaIefabrik/sFredrikssund

Københavns Vej maeriaIefabrik A/5

Herlev

Fyns VejmateriaIefabrik’/sOdense

Aktieselskabet ,,Phønix”Kolding Havn

DANSK VEJTIDSSKRIFTProfessor ved den polytekniske Læreanstalt A. R. Christensen (nnsv.).

RED.4 L TIO: Amtmand P. Chr. i,. Stemann.Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde.

December Redaktion: Bstervoldgade 6 C, Opg. G., KjØbenhavn IC. Palæ 6670.

1939. Ekspedition: Klosterstræde 23, København K. C. 6245 Nr. 6.

MINISTER FOR OFFENTLIGE ARBEJDER

AXEL SØRENSEN

202 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939

DEN FRANSKE TOURING-CLUBS \TJ• INTERNATIONALE

KONKURRENCE FOR SNEPLOVE FEBRUAR—MARTS 1939

(Efter Le Génie Civil 8. April 1939.)

Efterhaanden som Automobiltrafikken bliver stærkere, bliver detmere og mere nødvendigt at ryddeBjergvejene for Sne, for at forbedre Sanifærdslen i Vintermaanederne, ud fra tre forskellige Synspunkter, nemlig regionale, turistmæssige og militære.

Den franske Touring-Cluh, der ilang Tid har interesseret sig fordette vigtige Spørgsmaal, har allerede i Aarene 1930, 1931, 1933, 1934og 1936 afholdt 5 Konkurrencer mellem Snerydningsapparater, og omdisse Konkurrencer har Tidsskriftet Le Génie Civil*) i sin Tid indeholdt Artikler, og disse Konkurrencer har haft stor Succes.

En 6te Sneplovkonkurrence, derligeledes var iværksat af den franske Touring-Cluh og denne Gang iSamarbejde med det franske Rigsjernbaneselskah, har fundet Sted iFebruar og Marts i de franske Al-per. Denne Konkurrence stod aabenfor alle franske og udenlandskeSnerydningsapparater, som bestodaf en Traktor eller en Motorvognog dertil knyttet Sneplov, enten tilkoblet eller trukket.

Konkurrencebetingelserne indeholdt denne Gang en væsentlig Afvigelse fra Betingelserne for de tidligere Konkurrencer, nemlig hvadangaar Organisering af Prøverne.Erfaringen havde nemlig vist, atdet var meget vanskeligt i Forvejen

at fastsætte bestemte Steder og Tider for Afholdelse af Prøverne,naar disse skulde give Apparaternede Arbejdsbetingelser, der svaredetil deres normale Anvendelsesmaade. Derfor omfattede denne sidstnævnte Konkurrence følgende:

1. En Udholdenhedsprøve, afholdtpaa en eller flere Vejstrækninger,under Ledelse af Ingeniører fraVejvæsenet, og eventuelt i Overværelse af Repræsentanter for tieinteresserede Ministerier.

2. En offentlig Forevisning, derenten skulde afholdes paa den samme Vejstrækning som Udholdenhedsprøverne, eller paa et eller flere Steder, udvalgt af Bedømmelseskomiteen, og hvor tiet var muligt atsamle flere af de konkurrerende.

Udholdenhedsprøven fandt Sted iFebruar paa Vejen i Iseranpassetmellem Lanslebourg og Bonaevalsur-Arc. Denne Prøve skulde oiiifatte en rationel Brug af hvert Auparat i 10—20 Arbejdsdage. Desværre kunde de konkurrerende Apparater, paa Grund af det ringeSnefald i Februar Maaned, kun arbejde i nogle faa Dage under deresnormale Arbejdsbetingelser, det vilsige ved Rydning af nyfalden Sne.For at afholde en virkelig Prøvevar man derfor nødsaget til at ladeApparate rae udføre Snerydaingsarbejdet ovenover Bonneval-surArc paa selve Vejen i Iseranpassel,

*) Se Numreie af Le Géaie Civil for 22. Marts 1930, 21. Marts 1931, 18. Marts1933, 31. Marts 1934 og 28. Marts 1936.

1939 D A N S K V B J T I D S S K R I F T 203

hvor der ellers ikke finder Sneryd

ning Sted om Vinteren, og hvor

Sneen som Følge deraf er haard og

undertiden iset.

1-Ivad angaai den offentlige Fore

visning, som give Apparaterne Lej

lighed til at udføre Byduingsarbej

det san vidt muligt i Overensstem

inelse med deres normale Arbejds

betingelser, fandt denne Sted den

9. og 10. Marts nær ved Briançon

paa Vejen i La utaretpasset mellem

Le Monnetier-les-Bains og Passel,

(let vil sige samme Sted som under

den Iste og de 2 sidste Konkurren

rer. Desværre uniul iggjorde Mang

len paa nyfalden Sne ogsaa pan

(lette Sted en Anvendelse af Ana

raterne under deres normale Ar

bejdsbetingelser.

For at faa et Overblik over (le

forskellige Snervdningsproblenær,

som man i Praksis moder, blev (le

konkurrerende Apparater inddelt i

2 Kategorier:

1. B a t e g o i i: Lette Apparater,

bestemt iii at rydde et Snelag paa

ikke over 70 cm Tykkelse paa en

Vej, hvis Stigning ikke overskrider

10 pCt.2. B a. t e g o r i: Svære Apparater,

bestemt til at rydde nyfalden eller

sammensunken Sne med Lagtyk

kelse over 70 cm paa Veje med hxl

til 12 pCt. Stigning.

lIva d. angaa i Arbejdsmetoden og

Konsi ruptionen skulde (le deltagen

(le Apparater svare til falgende al

niindelige Betingelser:

5 n e r y d n i n g. — Apparaterne

skulde ved en eller flere Passager

kunne rydde et Spor paa mindst 3

Meters Bredde. Sneen skulde, saa

vidt det overhovedet var muligt, ef

ter Behag kunne kastes saavel til

hejre som til venstre og mindst

indtil 4 Meters Afstand fra Appa

ratets Akse. Det resterende Snelag

paa Vejbanen maatte ikke over

stige 10 cm.

F r e m f ø r i n g. — Apparaterne

skulde kunne bevæge sig normalt

paa Vejen. De Dele af Apparatet.

som under Rydningsarbejdet gik

udenfor de af Code de la Route

foreskrevne i\Iaal, skulde være let

aftagelige, eller kunne trækkes til

bage under Kørslen.

Vægt. — Maksimalvægten maat

te ikke overskride 19 Tons, hvoraf

10 paa en enkelt Aksel.

Desuden kunde, i 1-lenhold til

Konkurrencebetingelserne, Appara

ter, som ikke tilfredsstillede de

ovenfor angivne, alonndelige Betin

gelser, men som var udført efter

nye Konstruktions- eller Anvendel

sesprincipper, ogsaa deltage i Kon

kurrencen.

Bedemmelseskomiteen, hvis For

mand var henry (iasquet, Formand

for den franske Touring-Club, be

stod ievrigt af Michel, Repræsen

tant for Luftforsvarsministeriet og

Chef for den departernentale og

kommunale Administrations 5. Kon

tor, Bataillonschef Leygue fra den

militære Ingenierdirektion, Repræ

sentant for Krigsministeriet, Over

vejinspekter Boulloche, Repræsen

tant for Ministeriet for offentlige

Arbejd er, Overinspekter ved Vand-

og Skovvæsnet, Magnein, Rep ræsen

tant for Landbrugsministeriet, Over

ingeniør ved Driftsledelsen af Jern

banerne Région Sud-Est, Repræsen

tant for det franske Rigsjernbane

selskab, af Formanden for den

2114 1) A N 5 I( V E .1 T I I) 5 5 K R I F I 1939

Fig. 1. Den franske Touring—Cluhs VI. internationale Konkurrence for Sneryd—niogsapparater : De to Apparater med Turbofrtesere fra Fonderies et Ateliers deCorbeil—Essonnes, arbejdende under den offentlige Forevisniog paa Vejen fra Bri—ançon til Lautaret—Passet. — Apparatet paa Hjul kØrende frem i det Spor, der erryddet LTf Apparat et paa LarvefØdder, og fjernende (let Soelag, iler endnu dækker

Vejen.

franske Automobflklub Viconite deIlohan, Repræsentant for Turistforeningerne, Formanden for Sammenslutningen at Automobilfabrikanterl3aron Petiet, Repræsentant forAutomobilfabrikanterne og endeligaf Fagmænd uden Stemmeret, nemlig Oberst Collot og «herrer Gexog Dorges, hege Overingeniorer under Vejvæsnet i Savoie og Isère.

Konkurrerende Apparater.Den første Kategori, nemlig de

lette Apparter, va i ikke repræsenteret. Derimod havde følgende 4Apparater af den anden, de saakaldte svære Apparaters Kategori,indtegnet sig til Konkurrencen:

1. Et Turbineapparat paa Larve

fodde,, fabriketet af Firmaet LaMotomeccanica i Milano.

2. Et Apparat n ied Tu rhofræserepaa hjul, fahrikeret af Fonderieset Ateliers de Corbeil-Essonnes.

3. Et Skovlapparat, System Brun,pan iljul, fra Vejvæsuet i Jura.

4. Et Apparat med Turhofræserepan Larvefodder fra Fonderies etAteliers (le Corheil-Essonnes.

Desoden deltog et nyt Apparat atType Brun med skraatstillet Plovfjæl, monteret paa Hjul paa Forenden af en let Lastvogn. Dette Apparat var anmeldt til Konkurrencen af Vejvæsnet i Jura og deltogudenfor de af Konkurrencebetingelserne opstillede Kategorier. Apparatet skulde være i Stand til bur-

r -.

1939 DANSK \TEJTIDSSKBIFT 205

Fig. 2. Standrids, Halvplan og vandret Halvsnit• A. Turbofrteserne. — B. Udka st—

ningsrørene. — C. Ophtengningsbalancerne. — D. Hydrauliske Doukrafte, — E.

Ilenzinmotorer. — E’ KØlere. — F. Hovedgear. — G. BØjelig Transnsissionsaksel. —

H. Koniske Drev. — I. Dynamo. — J. Elektriske Motorer. — K. Gear med Skrue

wien Ende. — L. Friktionskoblinger med Stikkel. — M. Benzinbeholder.

tigt at rydde nyfalden Sne af ringe

Tykkelse ved at tage en halvdel af

Vejen ad Gangen, og uden at af

bryde Trafikken. Desværre kunde

der ikke afholdes Forsøg med dette

Apparat paa Grund at Mangel paa

Sne saavel under Udhoicienheds

prøverne som under de offentlige

Forsøg.

Det anmeldte italienske Apparat

fra Firma et La Motorneccanica

kunde ikke deltage i Prøverne paa

Grund at de italienske Autoriteters

Nægtelse at Visnm til de Personer,

der skulde betjene det, og i Virke

ligheden deltog altsaa kun 3 Appa

rater i Konkurrencen.

Det fra Fonderies et Ateliers de

Corbeil-Essonnes deltagende Apparat paa BjuL

Dette Apparat, der var forsynet

med Tubofræsere. og som alle

rede i Schweiz havde været an-

i NN

206 DANSK VEJTIDSSKRJFT 1939

vendt med stort 1-feld, rydder Sneen ved I-ljælp at to Turbiner, derer anbragt Side om Side paa samme vandrette Aksel vinkelret paaVejens Længderetning, og som arbejder ligesom Fræsere. Disse Fræsere (Fig. 2) roterer med sammeOmdrejningsretning som hjulene,og med en konstant 1-Tastighedat 260 Omdrejninger i Minuttet. Dehestaar hver af en cylindrisk Tromle A af svær Jernplade, der er 1,2Meter i Diameter, og hvis Længdeligeledes er 1,2 Meter, og som erforsynet med 5 Vinger af Stobestaal, der igen bærer Knive at hær-det Staal, anbragt i hældende VForm, der ved Spidsen er nogetudvidet. Den at Turbinernes Vinger fjernede Sne hakkes til smaaStykker eller endog pulveriseres, ogstrømmer til Spidsen af V-Formenefor derfra ved Centrifugalkraften atkastes ud gennem de to indstillelige Udkastningsror B. Ved denneRydningsmetode undgaar man Udkastningen af store Sneklumper,der kunde beskadige Træerne ellerTelefonledningerne. De to Udkastningsrør kan indstilles saaledes, atde udkaster Sneen hver til sin Side,eller begge til samme Side af Vejen. Den udkastede Snemængde kannaa op til 3000 m3 pr. Time, naarSneen er nyfalden, og 800 m3 iTimen, naar Sneen er sammensunken. Turbofræserne (Fig. 2) er monteret paa udragende Aksler vedForenden at Chassiset paa en medHjul forsynet Motorvogn, der harto sammenkoblede Drivhjul vedFrenden og et dobbelt Styrehjulved Bagenden. Forbindelsen mellem1)rivhjulene og Chassiset er udfert

ved Hjælp af en Balance C, der erforsynet med Led ved Chassisetsl3agende og ved Forenden forbunden med dette ved Hjælp at to hydrauliske Donkratte D, hvorved enHøj deindstilling at Turbofræsernefra 3 cm under til 25 cm over Planen gennem lljulenes nederstePunkter kan toregaa. Ophængningen er udført ved hjælp af stærkeSpiraltjedre, der for DrivhjulenesVedkommende er anbragt inde iDonkrattene, og for StyrehjuletsVedkommende t et hus omkringhjulets Akse.

Drivkratten fremhringes at toMattord Benzinmotorer, der har 8Cylindre i V-Form og 3,6 Liter Cylinclervolumen. Motorerne er forsynet med Flastighedsregulatorerog roterer med en konstant hastighed paa 2750 Omdrejninger i Minuttet, og som hver kan yde et Arbejde paa 75 hestekræfter, det vilsige 150 hestekræfter ialt. DisseMotorer, E, er anbragt Side om Sidepaa Traktorens Chassis og driverved l-ljælp at et Gear, F, med dobhelt Tilkobling og dobbelt Udkohung:

a) En bejelig Transmissionsaksel.G, anbragt mellem Turbofræserne,og som ved Hjælp at de koniskeDrev, I-I, driver disse med en konstant Hastighed at 260 Omdrejninger i Minuttet.b) En Dynamo, I, paa 46 KWT og

2000 Omdrejninger t Minuttet, derer forsynet med et Induktionsapparat ved Enden at Akslen, og hvisArbejdsydelse kan reguleres ved atvariere Feltstyrken. Denne Dynamodriver ved 500 Volts Jævnstrøm 2Seriemotorer, 1, paa 20 K\V, hvis


Hastighed kan indstilles ved hjælp

af en ilheostat fra 9—900 Omdrej

ninger i Minuttet. Disse Motorer

driver hver et Drivhjul ved Fljælp

af et Gear, K, med Skrue uden

Ende.Ved denne halvelektriske Trans

mission er det muligt at variere

Sneplovens Hastighed fra 250 m til

25 km i Timen, alt efter den Mod

stand som Turljofræserne moder,

og, hvor det er nodvendigt, at over—

fere hele Benzinmotorernes Ar

bejdsydelse til disse Fræsere, hvor

ved alt rykvis Arbejde undgaas.

Sikkerhedsanordninger, bestaa ende

af de med Stikkel forsynede Frik

tionskoblinger, L, er anbragt paa

Turbofræsernes Drivaksel for det

Tilfælde, at Apparaterne skulde

mode pludselige, skiftende Mod

stande. Motorernes Benzinforbrug

pjg. 3. Apparatet med Turbofraesere pati LarvefØdder fra Fonderies et Ateliers de

Corbeil—Essonnes. — Standrids, Halvplan og vandret l-lalvsnit. — A. Turbofraesere.

— B. ljdkastningsrpr. — C. Opbaengningsbalaneer. — I). Hydrauliske Donkra fte.

— E. Benzininolorer. — E’ KØlere. — F. Hovedgear. — G. Bøjelig Tranmissions—

aksel. — H. Koriiske Drev. — I. Dynamo. — ,J. Elektriske Motorer. — IC. Gear med

Skrue uden Ende. — L. Friktionskoblingcr med Stikkel. — M. llenzinbeholder.

208 DANSK VEJTIDSSKHJFT 1939

er omtrent 20—25 Liter i Timen, ogl3enzinheholdernes, M’s, BunifanMer 400 Liter, hvorved der sikresApparatet en Arbejdstid paa 16—201’ im er.

Apparatet er ved Bagenden forsynet med en Plovfjæl af 60 ciii

Højde, hvis Vinger kan foldes sammen, og mia er i Stand til at rydde et Spor paa 3,5 Meters l3reddei nyfalden Sne at ringe Tykkelse.Appa ratet er i Stand til at drejerundt med en Badius af 0 Meter,og nels Totalvægt i a rbejdsklar Ti]—stand er omtrent 11 Tons.

Det Ira Fonderies et Ateliers deCorbeil-Essonnes deltagende Appa

rat paa Larvelodder.Dette Apparat er ganske ana

logt med det foregaaende. naarundtages, at det er monteret panLarvefodder og ikke i Bagendener forsynet med Plovfjæl (Fig. 3).Det er en Snrule tungere (12 Tons)og noget mindre niobilt, idet detsI lastighed kun kan variere fra250 m til 8 km i Timen.

Den væsentligste Forskel mellemnlisse to Appa rater ligger nleri, atApparatet paa hjul nedvendigvismaa køre paa set\e Vejbanen ogsom Følge deraf kun kan rydde elSnelag af en Tykkelse, der ikkevæsentligt overskrider Turbofræsernes Diameter, det vil sige omtrent1,5 Meter, hvorimod Appa]a tet paaLarvefodder, takket være disse, kankøre 01) paa Sneen og efterhaandenfjerne saa mange Snelag af 1,5 Meters Tykkelse som nødvendigt.

Apparatet paa Hjul egner sig altsaa navnlig til om Vinteren at rydcEe en Vej, hvor tler i Almindelig—

hed ikke forekommer Snelag paaover 1,5 Meters Tykkelse, og hvor(ler er Brug for en betydelig Mobilitet hos Apparatet, medens Apparatet paa Larvefodder navnligt egnersig til om Foraaret at aahne enVej, der bar været lukket Vinterenigennem, og hvor der kan forekomne meget lykke og ofte liaa rde

Snelag.

Apparatet al Type Brun IraVejvæsnet i Jura.

I )ette Apparat (Fig. 4) havde tidligere deltaget i den 5. Sneplovkoukurrence i 1030, og havde opnaaet1. Præmie i sin Kategori. Apparateter i regelmæssig Brug i Jura sidendette Tidspunkt og er kun undergaaet mindre Modifikationer. Dethestaar i det væsentlige af en roterende Skovl med 4 Arme af System l3rnn, der er anbragt ved Bagenden af en Latil—Traktor, TypeTABEl med fire Driv- og Stvrehjul,der ved Forenden har et l’lovfja’lnf System Degiorgi.

Roterskovlen at System Brun er3,2 Meter i Diameter og hevægesned en hastighed af omtrent 00

Omdrejninger i Minuitet ved Hjælpat en Sanrer-Motor til svær Olie,der har 110 effektive hestekræfter.flrivkraften overføres gennem enelastisk Kobling og en Piat-Udveksting 1000/00 Omdrejninger i Minuttet samt en Omstiller, der gør detmuligt at lade Skovlen rotere i begge fletninger. Boterskovlen bar 4Arme, der er anbragt i Korsformog forsynet med dobbelte Spandeaf 50 Liters Bumfang. Ved den nedre Del af Skovlen findes et Skjolnteller en Skraber, der pan hver Side


er forsynet med et Fodstykke af

Form som en Plov, der skubber

Sneen hen til Skovlen og rydder

et Spor af omtrent rektangulært

Tværsnit. Saavel Skovlen som dens

Motor og dens Skjold eller Skraber

er monteret paa en Vipperamme,

hvorved Flojden af Skovlen over

Jordoverfladen kan reguleres ved

Hjælp af hydrauliske Donkrafte.

Den ryddede Snemængde kan nan

op til 3000 m3 i Timen i nyfalden

Sne.Latil-Traktoren Type TARH dri

ves ved Hjælp af en Latil-Motor til

svær Olie paa 90 effektive Heste

kræfter, der er forsynet med et

Gear med 5 Indstillinger til Frem

adkersel og en Indstilling til Til

bagekersel (de nye Latil-Cha ssiser,

Type TL 7, til Sneplove har 8 Ind

stillinger til hver I( erselsret ning)

hjulene, der alle er saavel Djiv

som Styrehjul, er forsynet med

svære Luftringe, der drives ved

Hjælp af Tandkranse med stor Ha

stighedsomsætningsforhold. Fører-

huset har to Rat, anbragt pan

samme Aksel, og som anvendes

hver til sin Kerselsretning. Peda

lerne er ligeledes dobbelte, saa

ledes at Kørsel i begge Retninger

foregaar lige let.Degiorgi-Plovfjælet er forsynet

med Hojdeindstilling ved Hjælp af

to Skruer.Apparatet vejer i arbejdsklar Til

stand 10,5 Tons, og maaler 8,3 Me

ter i Længden, 2,7 Meter i Bredden

og 3,3 Meter i Højden.Dette Apparat er bestemt til først

ved Fremadkersel at rydde en Passage ved I-Tjælp af sit Plovfjæl, derpaa ved Tilbagekersel at udvide

9

Fig. 4.

210 DANSK VEJTTDSSKRIFT 1939

Sporet ved at fjerne de ved Frem-kørslen danne de 5 nevol de vedHjælp at Skovlen. Det er ogsaa iStand til at arbejde direkte i Sneenved hjælp af Skovlen, naar Sne-Jaget er for tykt til at kunne fjernes afl3lovfjælet, men dog ikke eraltfor sammensunket.

Provernes Rdsultat.

I Det ragining af de ganske særligt vfinskelige Forhold, som Appa

raterne havde at ø r]iejde under saa—

vel under jJdholdenhedsprovernesom undej den offentlige Fremvisning, nemlig paa Grund af (let rin

ge Snefald i Februar i\laaned ogden store Vægtfylde af den gamle

sanimensunkne og haarde Sne, dervejede op til 000 kg pr m, var (letumuligt at udføre nogen rationelTidsntaaling vediorende disse Ap—parateis effektive Aihejde dog er(let muligt at drage følgende Kon

klusioner af den otfentlige Frem-visning, der overværedes af talrigecivile og militære Personligheder,hvoraf skal nævnes GeneralerneDosse, Medlem af det øverste Krigs‘aa d, Billolte, \l ilitærgouvernor iPa ris og Touchon, Militærgouver—nor i Lvon, saint af tali’ige Over—ingeniører fra Vejvæsnet.

Apparatet med Turbofræsere sv-nes særligt at egne sig til atarbejde direkte i Sneen og er iStand til, selv i sammensunken oghaard Sne, at rydde et meget regelmæssigt Spor uden paa nogenMaade at beskadige Vejbelægnin—gen. Dette Spor, (let! er fuldstændigtplant og med lodrette Sider, somom Sneen vat skaaret af med en

Kniv, egner sig ganske særligtfor Automobiltrafiken. Dette hentærkelsesværdige Resultat skyldes

disse Apparaters Arbej (lsmaade,der virker som Fræsning, og tillige

for en stol! Del Transmissionsmaaden af (leres Drivkraft, der gør detmuligt at nedsætte Arhej dshastigheden til 250 Meter i Timen og atoverføre den derved disponibleKraft til Turbofræseine, saaledes atman 1(t) n regulere Appa ra tels 11;,-stighed eller Sneens II aa idhed.

Apparatet mta JI jul, (le) ikke kanl(ore op paa Sneen, kan (log kunbehandle Snelag paa ikke over 1,5Meters Tykkelse, n iedens Apparatetpaa Larvefoddei kan fjerne Sne afen hvilken som helst Tykkelse,idet (let fjerner denne lagvis. Detførste Appa rat af denne Type Sneplov har iøvrigt bevist sin storeAnvendelighed ved i Maj Maa ned1930 at rydde Skt. Gothard-l’asset,(ler var dækket med Sne at en Tyk—kelse op til 8 Meter.

Sl(ovla ppa ra tet synes deri n 10(1bedre egnet til 1”jernelse af (le Sne-volde, (le) (lalines at (le Apparater,(ler er forsynet med Plovtjæl, idet(le kan anvendes til at udvide Sporet. Dette Apparat el) (lesuden selvforsynet med et Plovfjæl, hvilketgør det muligt at rydde et Spor vedFremadkorsel, for derefter at udvide det ved Tilhagel(orsel. Det el)iøvrigt pai (lenne Maade, at (let iden senere Tid er blevet brugt afVejvæsnet i Jura til at holde Faucille-Passet aahent for Trafiken

Apparatet med Turbotræsere paaLarvefodder var blevet for sentfærdigt til at kunne deltage i Udholdenhedsproverne og’ tilfredsstil

1939 DANSK \‘ EJ TI!) SS K HIFI’ 211

lede altsaa ikke Koiikurrenceijetin

gelserne, og kunde derfor ikke piæ—

mieres til Trods for de glini ende

Ydelser, tiet præst erede. Del bøi

irnidlert El noteres, at dette Appa -

rat, der først koni direkte fin En—

briken i Briançon Dagen for de of

fentlige Prøver, ikke (I esto mmd re

fungerede upanklageligt, skønt dets

Motorer endnu ikke var tilkoit, og

udførte et A hej de ii ed d en fniste,

grove Sneiydiiing, der gjorde tiet

muligt foi de andre Apparater at

arbejde undet Betingelser. der Ian

nærmere ved deres normale Benvl -

lel sesi ii aa de.I3edornrnelseskoniiteen ucidelte føl

gende l-iæniiei:

1) Til Apparatet med Turbofræ

seie paa I Ijul fra 1”ondeiies et Afe—

liers de Corbiel-Essonnes:

n) Den traske Touring-Clubs Sølv—

platte.

b) En 1i’æniie pan 10000 Francs.

c) En Præniie pai 20000 Francs.

udsat at Krigsministeriet.

2) Til Skovlapparatet af Type

Hiuii fra Vejvæsnet i Jura:

a) Den fraske Touring-(llubs Sølv

pia tte.

l En l’iæniie pan 10000 Francs til

1 erson ole 1.

l)a Direkto en for Vejvæsnet,

Boulloche, ikke havde været i Stand

til at overvære de offentlige Prøver

(len 9. og 10. Marts, blev tIer ar

rangeret en særlig Forevisning for

hans Skyld om Formi (Ida gen den

11. Mn ifs. Under denne Forevisning

ydede Apparaterne med Turbofræ—

sere et i den Grad bemærkelses

værdigt Arbejde, at tiet blev over-

draget dem at foretage en fuld—

stand ig Sneiydning af Lauta i’et—

Passet, (ler ellers i AliYliildelighed

ikke foretages før i Maj eller Jun i

Maaiied.I )cnne Dvii ing if Vejen blev ud—

fort med stor ltegelniæssighed uden

noget som helst Uheld, og Rydnin

gen at Lautarel —Passet, der er det

umiddelhiit synlige Resultat at

(1 eli VIS ilel(lovskangres, er nu i

øjeldikket fuldført. Ved lhdni iLgeil

fjeniedes Sneen i en l3redde at 4

5 [e tei, hvilket nød i-end iggjoid e

Fjern elsen at omtrent 50000 ni1

Sne. Vejvæsnet i I lautes—Alpes hav—

de kunnet boble Passet aabent incl—

til Slutinngei i at December, og det

har al tsaa kun været spærret for

Tiafiken i lidt over 3 Maanedei,

hvilket eiulnu old lig ha i været Til

fældet tidligere.

Konklusion.

De nye Snerydningsa pparater

med Tuibofræsere fra Fonderies et

Ateliers (le Corhiel-Essonnes, som

lellog i den franske Touring-Clubs

VI. Konkurrence, er Apparater, der

fortjener stol’ Opmærksomhed, og

soni begge el’ i Stand til it løse de

to vigtigste Problemer vedroiende

\‘ejenes Snervdning. nemlig:

1) At holde en Bjeigvej aahen for

Trafiken om Vinteren.

2) At rydde en Bfergvej, der har

været tilsneet i flere Slaaneder, en

ten for at freniskynde (let Tids

punkt, (la den igen kan overgivestil Trafiken, eller for at tilfieds

stille militære Behov.

Det maa bemærkes, at disse Ap

para te], hvis Fremdrift sker ved

9 *


elektrisk Transmission, har deri

Fordel at kunne yde Strøm til Ud

førelsen af forskellige Arbejder,hvortil kræves en Elektricitetskil -

(le, saasom Svejsning osv., hvilket

særligt har Interesse fra et militært

Synspunkt.Talrige af disse Apparater har

desuden i flere Aar været i Brug i

Schweiz, og en tysk Konstruktør

har fornylig faaet Licens til Kon

struktion af 30 Apparater af lig

nende Type.Hvad angaar Skovlapparatet af

Type Brun, maa det betragtes soni

et værdifuldt. Supplement til Ap

paraterne med Plovfjæl, idet deter velanvendeligt til Fjernelse afde Snevolde, der dannes af de

sidstnævnte Apparater paa hverSide af Vejen. 13 af disse Apparater er forøvrigt i øjeblikket iBrug, og to andre staar lige foranLevering.

Som Resumé kan det siges, at deFremskridt, der er opnaaet i Konstruktion og Udførelse af Sneplove,sætter disse i Stand til at løse allede Snerydningsproblemer, som kanfremkomme i Frankrig.

FÆRDSELSLOVBETÆNKNINGEN

Ved Amtsraadsforeningens AarsrnØde i Haderslev den 1. Juli 1939holdt Overvejinspektør Helsted nedenstaaende Foredrag om Færdselslovbetænkningen:

Maa jeg takke for den Ære, Amtsraadsforeningen har vist mig vedat anmode mig om at tale om Færdselslovbetænkningen af November1937, en Betænkning som formentlig i næste Rigsdagssamlinginaaske i en noget ændret Form vil blive til Lov. Jeg skal indskrænke mig til her kun at tale om det vejtekniske.

Jeg skal først ganske kort omtale Betænkningens Forhistorie.Den 12. September 1935 nedsatte Justitsministeriet et Udvalg medden Opgave at overveje SpØrgsniaalet om Hovedfærdselsaarernes For

kørselsret tilligemed andre SpØrgsniaal vedrØrende Færdselsloven ogMotorloven. To Maaneder efter afgav Udvalget en Betænkning tilJustitsministeriet. Denne Betænkning blev til den lille, men betydningsfulde Lov Nr. 111 af 7. April 1936, der indeholder Bestemmelsenom Hovedvejenes ForkØrselsret. I et Cirkulære af 20. Marts 1937fremkom en Fortegnelse over de Vje — ialt 18 — som vil være atbetragte som Hovedveje. Bekendtgørelsen indeholdt tillige Direktiverfor disse \Tejes Afmærkning. Denne Afmærkning er — som bekendt— foretaget paa samtlige 18 Hovedveje. Antallet af Hovedveje vilformentlig efterhaanden som Færdsien kræver det, og Forholdenetillader det, blive forøget.


I November f. A. afsluttede Udvalget sit Arbejde vedrØrende den

nu foreliggende Færdsel slovbetænkning. Betænkningen er mccl

flere væsentlige Ændringer og TilfØj el ser en Sammensmeitning af

2 nugældende Love, nemlig: 1) Loven om MotorkØretdjer af 1. Juli

1927 med senere Ændringer af 14 .April 1932, og 2) Færclselsloven

al 14. April 1932 med Ændringer af 4. Februar 1933 og 7. April 1936.

De tidligere Bestemmelser i Loven om MotorkØretØjer vedrØrendedisses Vægt, Bredde og Hastigheder vil altsaa fremtidig være at

linde i Færdselsloven.Lovudkastet er med Hensyn til Gqldighedsomraadet mere vidt—

gaacnde end de nugældende Lovbestemmelser, i(let det foruden Ga—

(ler, Veje og Plad ser, der er aabnet for almindelig Færclsel « mi ogsanomfatter )private Veje, Pladser, Passager, Stier o. l.. Bestemmelsen

er gjort saa omfattende, at det mindre end hidtil skulde være nØd—

ven(ligt at skaffe Supplement i lokale Politivedtægter.

Om KØretØjernes Vægt siger ForslageLs 4, Stk. 1: Køretøjer maa

i belæsset eller ubelæsset Stand ikke have større Akseltrvk end (illO()

kg og ikke mere end 3 Aksler. Saafremt det samlede Akseltryk for

2 Aksler overstiger 9000 kg, skal Afstanden mellem disse mindst

være 125 cm. Vejbestyrelserne kan i særlige Tilfælde give rfilladlelsc

til l)LW vedkommende Kommunes Veje at benytte Køretøjer medstØrre Akseltryk og flere Aksler.

Denne Bestemmelse er mere omfattende end de nugældende Regler,

idet Vægtbestemmelserne ikke alene vedrører MotorkØretØj er, men

er udvidet til at gælde alle Køretøjer, altsaa ogsaa Hestevogne. Der

fastsættes ikke Maksimalgrænse hverken for Egenvægten eller 1oi

Totalvægten, men kun for det størst tilladelige Akseltryk. Dette maa

som i de nugældende Bestemmelser ikke overstige 6000 kg, og et

KØretøj maa ikke have mere end 3 Aksler. Altsaa en væsentlig çEn—dring af den nugældende Bestemmelse om 8000 kg som stØrste Total

vægt for et MotorkøretØj. Et 2-akslet Køretøj kan altsaa veje 12,000

kg, d. v. s. 50 1Ct. mere end nu. Bestemmelsen om, at hvis det samlede

Akseltryk for 2 Aksler overstiger 9000 kg, skal Afstanden mellem

(lisse være mindst 125 cm, vedrØrer Anvendelsen af Boggier ved3—akslede MotorkØretøjer, f. Eks. (le snak aldte Longfranie—Vogne.

Udvalgets Motivering for de foreslanede Bestemmelser lyder sanledes: Bestemmelsen om Egenvægt har i (le senere Aar volclt stigende

Vanskeligheder. 1)els har Justitsministeriet og Ministeriet for offent

lige Arbejder ai Grund af, at der i forskellige andre Lande ikke erfastsat tilsvarende Begrænsninger for MotorkØretØj ernes Størrelse,

i et betydeligt Antal Tilfælde maattet meddele Dispensationer for

udenlandske MotorkØretØj er, navnlig Turistmotorvogne, dels harBestemmelsen ogsaa herhj emme budt væsentlige Hindringer, særligfor Bygning af t idssvarencle Rute— og Turistmotorvogne, idet ikke

214 DANSl VEJTIDSSKRIFT 1939

blot den voksende Trang til rummeligere Vogne, men ogsaa de stØrreKrav til disses Udstyr har gjort det vanskeligere at holde deres Egenvægt under 4000 kg.

I Stedet for at forhØje de nugældende Vægtgrænser har man foreslanet i Lighed med, hvad der er gældende i flere andre Lande, f. Eks.for Tysklands Vedkommende, at udelade Bestemmelserne om størsteEgenvægt og største Vægt med fuld Last og blot at fastsætte Begrænsning i KØretøjernes Størrelse ved Forskrifter om største Akseltryk og største Antal Aksler. Af vej tekniske Hensyn er det mindrerigtigt at fastsætte Vægtgrænserne som Begrænsninger i Henseendetil Egenvægt eller Vægt med fuld Last, idet alene KØretpjets Akseltryk er afgØrende for, hvilket Tryk Køretøjet u(lØver pan Vejbanen.

Maa jeg dertil fØje, at de nugældende Bestemmelser om, at kommunale Myndigheder under Forhold, hvor Gader, Veje og Broer kanskades ved Kørsel med særlig tunge Køretøjer, har Ret til at forbydesaadan KØrsel, fortsat har Gyldighed, jfr. 50, Stk. 2—4, der lydersaaledes: Stk. 2: Hvor Gader, Veje eller Broer kan skades ved KØrselmed særlig tunge Køretøjer, kan de kommunale Myndigheder — forSogneraadenes Vedkommende med Amtsraadets Samtykke i Forening med Politiet forbyde KØrsel med Køretøjer, hvis stØrste tilladte Vægt med Last overstiger en i hvert enkelt Tilfælde fastsatGrænse. Samme Beføj else har Vej bestyrelserne, naar Vej strækningeri TØbrudsperioder midlertidigt er udsat for Beskadigelser. Forbud iHenhold til foranstaaende kan indankes for Ministeren for offentligeArbejder. Stk. 3. Bestemmelser af ovennævnte Art skal, for saa vidtde ikke hnandhæves ved Poslering af Politi, tilkendegives ved Opslageller anden synlig Indretning paa Stedet eller pan anden fyldestgØrende Maade. Stk. 4. Mcd Hensyn til enkelte Strækninger ellerOmraader kan Justitsministeren efter Forhandling med Ministerenfor offentlige Arbejder, naar færdselstekniske Hensyn taler derfor,saavel forbyde KØrsel med MotorkØretØjer som bestemme, i hvilketOmfang og under hvilke Betingelser saadan KØrsel maa finde Sted.Samme BefØjelse tilkommer Ministeren for offentlige Arbejder, naarvejtekniske Hensyn taler derfor.

Tidligere havde MotorkØretØjer med Egenvægt under 1600 kg Lovtil at kØre overalt, nu vil Kommunalbestyrelser og Politi være fritstillet med Hensyn til, hvor man i hvert enkelt Tilfælde vil sætteGrænsen for, hvor tunge KØretØjer Vejen maa befares med, kunskal Begrænsningen altid fastsættes efter KØretØj ets Vægt med Last,d. v. s. Totalvægten. Denne nye Bestemmelse er meget paakrævet,navnlig ved Belastningsrestriktioner for Broer, hvor de nugældendeBestemmelser har kunnet give Anledning til nogen Begrebsforvirring. Det rigtige maa naturligvis være at angive ikke Egenvægten,men den tilladelige Totalvægt, der maa passele Broen, idet Egen-


vægtens Forhold til Køretøjernes Totalvægt er forskellig for de for

skellige Lastbiltyper og ændres gennem Aarene, saaledes at der

f. Eks. til en Egenvægt af 3000 kg for 10 Aar siden svarede en Total

vægt af 5000 kg, men i Dag maaske 6500 kg.Anganende KØ1’eløjernes Bredde siger § 5: Køretøjer maa hverken

i belæsset eller ubelæsset Stand have større Bredde end 230 cm, Per

sonvogne dog 240 cm. Bestemmelserne vedrØrende Bredden er altsaa

uændret, fraregnet Bredden for PersonmotorkØretØjerne, idet man

har Øget denne med 10 cm. Det er Hensynet til Ruteautomobiler og

Turistmotorvogne, der herved har været afgørende. Erfaringerne

viser, at det er overordentlig vanskeligt indenfor den nugældende

Maksimaibredde at bygge Karosserier til Rutebiler og rrtll.istvogne,

der baade byder en rationel Udnyttelse al Pladsen og tilfredsstiller

Kravene til rimelig Sædebredde og Gangbredde i Vognen. StØrste-

bredden f. Eks. i Tyskland er 250 cm for Køretøjer, hvis samlede

Vægt overstiger 7 Tons, for mindre Køretøjer 235 cm, og i Holland

240 cm for KØretØjer, der er indrettet til at befordre mindst 8 Per

soner, for andre Køretøjer 235 cm; endvidere har Justitsministeriet

og Ministeriet for offentlige Arbejder i ikke ganske faa Tilfælde, for

ikke at skabe Hindringer for TuristbesØget, maattet dispensere fra

Breddebestemmelserne for udenlandske Turistmotorvogne. Disse

stØrre Bredder, som her er foreslaaet, maa selvsagt faa Indflydelse

paa de Tværprofiler, vi bØr anvende, san meget mere som Udviklingen

sikkert gaar i Retning af fortsat Forøgelse af Bredderne. En 6 m bred

Befæstelse har hidtil været regnet for tilstrækkelig for 2 Færdsels

baner, men der kan blive Tale om at gaa Op til 6,5 m eller maaske

til 7 m.Med Hensyn til Hjzilringene paa ]llotorkØretØjerne maa kun Luft

gummiringe og halvmassive Gummiringe anvendes, derimod ikke

helmassive Gummiringe, som i Henhold til den nugældende Motorlov

har været forbudt siden 1. Januar 1934. I § 4, Stk. 2 bestemmes, at

Køretøjer, der har Hjulringe af Metal, hvis Overflade ikke er jævn,

skal ved KØrsel paa Gader, Veje og Pladser være forsynet med Hjul

baand til Beskyttelse af Vejbanen. Dette gælder dog ikke ved KØrsel

paa Grusveje og ikke-overfladebehandlede, makadarniserede Veje.

En saadan Bestemmelse findes allerede i adskillige Politivedtægter,

men i Lovgivningen har man hidtil kun haft Bestemmelsen i Motor-

lovens § 2, hvorefter MotorkØretØjer, der benyttes til Landbrugs- og

Vejarbejder, og som saadanne er undtaget fra Lovens almindelige

Bestemmelser, skal fØre Hjulbaand, hvis de har Hjulringe af Metal

med ujævn Overflade.De Ændringer i Færdselsreglerne, der har vakt størst Opmærk

somhed i Presse og Radio, er Hastighedsbestemmelserne, idet disse

er forandret i væsentlig Grad.

216 DANSK VE.JTIDSSKBIFT 1939

Tidligere maatte kun Personbiler og Motorcykler køre med Hastigheder indtil 60 km iTirnen. Lastbilernes Hastigheder maatte ikkeoverstige 50 km, og for større Lastbiler skulde Hastigheden værebetydelig mindre. Nu maa frie Landevejsstrækninger helær(Ies alalle Motorkøretøj er med Hastigheder indtil (lo km og Hovedvejeendog med Hastigheder indtil 80 km. Undtagen er Lastbiler medTotalvægt over 6000 kg, som kun maa køre 40 km. Gennem bymæs—sig l3ebvggelse skal Hastigheden for alle Køretøjskategorier værenoget mindre.

Forsaavidt angaar Vejens Underbygning og Belægning vil de nyHastighedsbestemmelser næppe kræve Ændringer i (le anvendteVej bvgningsk onstruk I ioner, derimod vil (le større Hastigheder faaIndflydelse iia (le Beteminelser, (ler vedrØrer Vejenes Tracé. Læng—(le— og Tværprolil. Krumningsradierne saavel i Plan som i Længde—profil maa blive større; i Tværprofilet maa Sidefaldet i Kurver gøresstærkere. En l)el at vore Hovedveje er ikke overalt egnet lii at he—fares med 81) km Flastighed. Selv om Loven ikke just paal)yclel, atKøretøjerne skal færdes mcd en Hastighed al 80 km, ligger det dogi Sagens Natur, at det maa tilstræbes at gøre vore Hovedveje farharefor en Hastighed af denne StØrrelsesorden i den Udstrækning, somdet er økonomisk overkoinineligt.

l3estemmelsen om Hovedvejenes Foikørseisret er i en noget ændretForm og med TilfØj else om Hovedgadeis Forkørseisre t udtrkt i

31, Stk. 2, der lyder:Justitsministeren kan med Samtykke af Ministeren for offentlige

Arbejder udlægge bestemte Gader og Veje som »Hovedveje<. I Kç—l)enhtvn, Frederiksberg og Køhstæderne samt i Forstadskommunertil disse kan Politiet med Kommunalbestyrelsens Sam tykke endvidere udlægge bestemte Gader som >Hovedgader<; i Tilfælde atUenighed mellem Politiet og (let kom munale Raacl afgØres SpØrgs—maalet af Justitsministeren. Færdsien fra Gader og Veje, der ud—inunder i eller skærer Hovedveje eller Hovedgader, har ubetinget Pligttil at vige eller holde tilbage for Færdsien fra begge Sider pan disse.

Hovedvejsbestemmelsen sammen med de tilladte stØrre Hastigheder iia Hovedveje vil faa Indflydelse paa Udformningen af de tilstØdende Vejes Udmunding i Hovedvejene. Der er overfor Konstruktionen al disse Vejudmundinger gjort forskellige Synspunkter gæl(lende. Fra en Side hævdes, at der bØr være fuldkommen Oversigt, fraanden Side siges (let stik modsatte.

Ved Bygningen af nye fritliggende Veje i fladt Terræn -— som i

store l)ele at Sønderjylland vil det oftest uden større Meromkost—ning være muligt at tilvejebringe meget rigelige Oversigisforhold,men hvor ældre Veje er gjort til Hovedveje, fremkommer ofte Kravom Nedrivning af HjØrnebygninger for at skaffe Oversigt. Dette er


som bekendt meget dyre Foranstaltninger og et nationalØkonomisk

Tomgangstab.En Ikke-Vejhygger — en Motormand med stor Indsigt i de Færd

selsproblemer, som beskæftiger os alle — har overfor mig hævdet,

at Sidevejes Tilslutning til Hovedveje netop ikke skal udformes med

Oversigt. Sat paa Spidsen siger han, at Sidevej sfærdslen skal tvin

ges til at køre ud paa Hoveclvej ene med den største Forsigtighed:

Stop—Se-—og Hør, og derfor nærmest burde køre mellem 2 PJanke-

værker. Dette sidste Synspunkts Realisation vilde have den betyde

lige Fordel frem for Synspunktet om den fuldkomne Oversigt, at

det vilde spare Vejbyggerne for mange Penge.

Maa jeg i denne Forhinclelse kort berøre et analogt Sporgsinaal:

Sikringen at uhevogtede Niveauoverkorsler over Jernbaner.

En Niveauoverkørsel skal efter Krydsningslovens Hovedregler

sikresenten ved Tilvejebringelse af Oversigt ved Servituthelægning,

eller ved Opstilling af Lyssignal

og altsaa kun gennem een at de ovennævnte Foranstaltninger.

Flere Amters Vejkrydsudvalg foreslaar Sikring ved baade Lys-

signal og Oversigt, men dette skaber Fare for, at en uforsigtig Au

tomobilist, naar han kan se Toget paa nogen Afstand, fristes til at

tage Chancen og køre over foran Toget, uagtet Lyssignalet blinker

rødt imod ham. Med andre Ord: Respekten for Lyssignalet forflyg

tiges, og en skønne Dag svigter Bilistens Afstandsbedømmelse, og

Ulykken sker.Til mine Bemærkninger om de foreslaaede Maksimalhastigheder

skal jeg blot føje, at disse Hastigheder efter min Mening er Græn

sen for, hvad vort Vejnet i sin nuværende Udformning kan tillade.

En væsentlig Ændring af Hastighedsgrænsen i opadgaaende Retning

maa gøre Anlæget af særlige Motorveje paakrævet. Tyskland har

indtil for ganske nylig haft ubegrænset Hastighed paa Motorvejene,

men nu er der vedtaget en Maksimalhastighed af 100 km, idet der

skete for mange Ulykker med den fri Hastighed.

I Forslagets § 2 gives den juridiske Definition for KØrebanen.

nemlig: Ved KØrebanen forstaas i denne Lov den for kØrende be

stemte Del af Gade, Vej eller Plads, herunder dog ikke Cyklestier.

Cyklestier hØrer altsaa ikke med til KØrebanen, men derimod Cykle-

striber og der sondres i Betænkningen skarpt mellem Cyklesti og

Cyklestribe.Cyklestier defineres (til Forskel fra Cyklestriber) i Henhold til

§ 45, Stk. 1, ved, at de er adskilt fra >KØrebanen ved Kantsten,

Hæk, Rabat el. lign.<, medens Cyklestriber som en Del at KØre

banen er anvist ved Skillelinie eller paa anden Maade<. Ved anden

218 DANSK VEJ TIDSSKRIFT 1939

Munde tænkes paa Skillesten eller FærdselssØm. Vejteknisk er Forskellen mellem Stribe og Sti denne: Medens Cyklestriben i Tværprofilet er en kontinuerlig Fortsættelse af KØrebanen, ofte med samme Belægning som denne, er Cyklestien en diskontinuerlig Udbygning (i Tværprofilet) ved, at Cyklestlens Plan er lØftet eller sænket eller forskudt I vandret Retning I Forhold til KØrebanen, adskilt fra denne ved et Materiale af anden Art.

Begge Slags Cykle-Færdselsbaner er fortrinsvis forbeholdt Cyklister, men ogsaa kun fortrinsvis, idet Fodgængere, hvor GangstlerIkke findes, altid har Ret til at færdes paa Cyklestriber og ved Politiets Bestemmelser kan faa Ret til at færdes paa Cyklestier. Denne Bestemmelse vedrØrende Cyklestier, at Fodgængere og Cyklistermtui færdes pan samme Sti, er ny. Den har været praktiseret fØr,men det er fØrst nu, at der vil blive Hjemmel for det i Færdselsloven.

Men medens andre KØretØjer end Cykler ikke maa færdes paaeller holde pan Cyklestler, har KØretØjer ved længere StandsningerPligt til at holde Ind paa Cyklestriber, Idet § 35 bestemmer: Naaret Køretøj standses af andre Grunde end tilfældigt Ophold I Færdslen, skal det stilles saa nær ved Gadens eller Vejens Yderkant, somdet er muligt uden Ulempe for den gaaende Færdsel. Dette gælder,uanset om Køretøjet derved helt eller delvis kommer til at holdepan en Cyklestribe.

Paragrafen slutter med den betydningsfulde Bestemmelse, atStandsning kun maa ske i Gadens eller Vejens højre Side med Fronti Færdselsretningen, en Bestemmelse, der navnlig vil fata indgrlbende Betydning for Færdslen I Byerne. Jeg for mit Vedkommende synes, at det er ubehageligt at holde I den modsatte Side af Færdselsretningen og foretrækker altid at vende og køre tilbage I denrigtige Retning.

Da Cyklestriben .er en Del af Kørebanen, maa andre Køretøjerend Cykler overskrlde Skillelinien, naar Færdselsforholdene gørdet paakrævet. Tilsyneladende skulde Cyklestriber altsaa kun væreCyklefærdselsbaner af 2. eller 3. Klasse, men det maa understreges, at de normalt er forbeholdt Cyklisterne, og anden kørendeFærdsel kan højst være Gæster paa Cyklestriben, og du med ganskesærlig Pligt til at vise den største Hensynsfuldhed.

Den største Géne skulde hidrØre fra de andre KØretØjer. Parkerinpret, som kunde tænkes at medføre, at Cyklisterne ved Overhaling af den parkerende Vogn skal ud pan den egentlige KØre-bare med Fare for at blive paakØrt, men saaledes er Forholdet eftermin Mening Ikke. Holdende Køretøjer skal i Henhold til § 35 parkere uden Ulempe for Fodgængerne, og hvor en Fodgænger kankomme igennem, kan en Cyklist ogsaa komme frem. Cyklestriber


anvendes sædvanligvis kun, hvor Cyklefærdslen er ringe, og hvor

Plads og Bekostnlngshensyn gØr Anlæget af Cyklestier uoverkom

meligt. l)en stØrste Del af Danmarks Veje vilde efter min Mening

kunne nøjes med Cyklestriber, en færdselsmæssig Foranstaltning,

som efter min Mening er overordentlig nyttig i Forhold til Bekost

ningen. Ikke blot er Cyklestriber billigere i Anlæg, men ogsaa bil

ligst I Vedligeholdelse.Hvor Cyklestier kra.’ver Kantsten mod Kørebanen og Rendestenen

forsynet med Nedlebsbrende og Kloakledninger, kan det — navn

lig efter Glatferegrusningsperioder — være et stort og bekosteligt

Arbejde at rense Nedlebsbrende og Rendestene for Grus.

Angaaende Fodgængere indeholder Betænkningen en ny Bestem

melse om, at hvor Gangstier ikke findes langs Vejen, har Fodgæn

geren Ret til Ikke blot at gaa paa Kørebanen, men ogsaa pan Cykle

stien. Ved Opslag kan Politiet, som jeg nævnte fØr, paabyde, at

Fodgængere skal færdes ad Cyklestien. Naur dette puabydes, bety

der det, at man ikke ønsker, at Fodgængeren færdes paa Køre

banen. Bestemmelsen om Forgængeres Ret til at færdes pas Cykle-

stien kan vej teknisk betyde, at man ikke altid skal anvende den

minimale Grænse for Cyklestiens Bredde.Nyt i Forslaget er ogsaa ( 47), at Fodgængere, der gaar pan

Kørebanen, fortrinsvis skal færdes langs Kørebanens venstre Side.

— Bestemmelsen er mere en Anvisning end et Paabud.

Ny er Bestemmelsen i § 66, 2. Stk., der siger: Justitsministeren

kan med Samtykke af Ministeren for offentlige Arbejder give For

skrifter om, hvorledes Vej- og Gadebelganingen af Hensyn til Færd

selsslkkerheden skal være indrettet.• Sluttelig skal jeg omtale Forslagets Bestemmelser vedrørende An

læget af RundkØrsler. § 51, Stk. 2 siger: Til Indretning af Rund

kørsler og Lysregulering paa Hovedveje udkræves Samtykke af Ju

stitsministeren og udenfor København, Frederiksberg og Købstæ

derne tillige af Ministeren for offentlige Arbejder. Anganende Færd

selsreglerne I Rundkørsler gælder selv pas Hovedveje de alminde

lige Regler om Vigepligt for al Færdsel fra højre Side. Efter min

Mening skal man kun I yderste Nødsfald gaa til Anvendelse af

RundkØrsler I Landdistrlkterne, allermindst pas Hovedveje.

Færdselslovbetænknlngen har været til Diskussion i flere For

eninger, bl. a. i Ingeniørforeningen og Amtsvejinspektørforeningen.

Denne sidste Forening har nedsat et Udvalg bestaaende af Amts

vejlnspektØrerne StrØmming, Ellert og Refn, som har fremsat de

ns Bemærkninger — selvfølgelig udelukkende tekniske Enkelthe

der — til Færdselslovbetænkningen. Disse er fremsendt til Ministe

riet for offentlige Arbejder, hvorfra de bliver videresendt til Justits

ministeriets Færdselsudvalg til nærmere Behandling.


MEDDELELSER

Belægningerne paa de offentlige Gader og Veje iByerne i Danmark pr. iste

April 1939.Efter en af Dansk Vejlaborato

rium i August 1939 udsendt Oversigt over Belægningerne paa de offentlige Veje i Byerne i Danmarkpr. lst& April 1939 var den samledeGade- og Vejlængde 2600,9 km ogheraf var befæstet 308,5 km med alminclelig Brolægning, 165,3 km medChaussébrolægning, 37,6 km medCementbeton, 35,9 km med Stampeasfalt, 59,9 km med Stobeasfalt,103,9 km med Asfaltbeton, 24,2 kmmed Tjærebeton, 130,3 km medPulverasfalt, 26,5 km med Asfaltmakadam, 12,2 km med Emulsionsbeton, 394,9 km med toplagsfyldtMakadam, 714,6 km med overflade-behandlet Makadam, 327,1 km medalmindelig Makadam, 197,9 km medGrus eller Slagger, 48,8 km udenBelægning, andre Belægninger 13,3km.

Forbruget af Bindeinidler til offentlige Gad er ogVeje i Byerne i Danmark i

Aaret 1938—39.Efter en Meddelelse fra Dansk

Vejlaboratorium i August 1939 ertil offentlige Gader og Veje i Byerne i Danmark i 1938—39 ialt brugt7933,0 Tons Bindemidler; heraf var1158,6 Tons Tjære (incl. Tarnac),220,9 Tons Asfalttjære, 20,5 TonsCutback-Asfaltbitumen og 6533,0Tons Asfaltemulsion.

Automobilafgifter i Danmark og andre Lande.

Efter >‘Jernbane-Tidende gengiver vi her nedenstaaende:

»Vi omtalte i sidste Nr. et Værk,som er udarbejdet og udsendt afDet danske Petroleums Aktieselskab med det Formaal at vise,hvorledes Danmark er placeret medFlensyn til Beskatning af Automobilkorslen.Af vor Artikel fremgikdet, at Petroleumsselskabet varkommet til det Resultat, at Danmark var det 8de — om ikke det4de dyreste Motorland af de i Værket nævnte 23 europæiske Lande.

Vi paaviste, at dette Facit varfuldkommen urigtigt og at mankun var naaet til det ved at læggesamtlige Afgifter — ogsaa Afgifterne en Gang for alle — over paaVognens første Driftsaar, medensdet virkelige Facit er, at Danmarker det 8de billigste af de 23 Lande,naar samtlige Afgifter fordeles overVognens normale Brugstid 7 Aar.

Vi lovede, at vi til yderligereOrientering for vore Læsere i etfølgende Nr. skulde bringe baadeden Tabel, som Petroleumsselskabet bygger sit efter vor Meninggale Facit paa, samt en Tabel, sompaa Grundlag af den forstnævntesTal, men med Udgifterne fordeltover Automobilets hele Brugstid,giver Udtryk for det virkelige paaVognen og dens Ejer hvilende Afgiftsbelob og derfor er det enesterigtige Sammenligningsgrundlag de23 Lande imellem.

Vi aftrykker først Petroleumsselskabets Tabel.


Det vil ses af Petroleumsselska

bets Tabel, at Damnark har en

meget lav aarlig Skat, ligesom Af

giften paa Benzin og Gummi lig

ger nederst i Rækken. Det er Dan

marks relativ høje Afgifter ved

Automobilets Anskaffelse — de saa

kaldte faste Udgifter (Importafgif

ten og Indregistreringsafgiften),

som med (let fulde Beløb jagt over

paa første Driftsaar giver det Re

i. Italien2• Svejts3. Belgien4. Estland5. England6. Østrig7. Frankrig

sultet, som Petroleumsselskabet

udtrykker i, at »Danmark er et af

de Lande, hvor den motorkørencle

er højst beskattet».Deri virkelige Beskatning af (le

moto rka rende og den virkelige

Sammenligning mellem Landene

fremgaai af følgende Tabel, der

indeholder samtlige Afgifter paa

Vognen og dens Drift gennem en

Brugstid af 7 Aar.

Andre faste Aarlige AfgifterTold Afgifter Skatter Benzin

1497 3 5 1826392 — 1904 711278 85 1217 850

1829 — 83 294230 — 1428 537804 — 1163

1154 — 708

‘rotalKr.

3331300724302206219519671864

3

Told, Skatter og Afgifter ved Indkøb af en Personvogn og Drift i eet Aar.

Faste Afgifter Aarlige Afgifter Andre Total

Land Told Andre Skatter Benzin Gummi Kr.

i. Estland 10.582.50 — 82.55 293.86 — 10.958.912. Italien 8.666.16 15.00 5.08 1.826.39 — 10.512.63

3. Frankrig 6.678.00 14.00 707.08 — 7.399.684. Østrig 1.655.62 — — 1.163.00 — 5.818.62

5. Svejts 2.270.52 — 1.904.00 710.63 4.885.15

6. Belgien 1.608.55 490.00 1.217.34 850.40 — 4.166.29

7. Grækenland 1.960.48 425.00 359.65 772.05 — 3.517.18

8. Danmark 1.328.75 1.434.00 159.00 380.10 48.00 3.349.85

9. England 1.333.00 — 1.428.00 537.42 — 3.298.42

10. Letland 2.146.50 130.05 — 049.73 — 2.926.28

11. Norge 1.838.00 103.81 200.00 394.00 202.80 2.739.21

12. Bulgarien 1.434.00 — 58.50 1.202.41 — 2.694.91

13. Rumænien 664.63 1.021.74 238.00 061.23 — 2.585.60

14. Island 880.88 784.00 188.0$ 300.83 67.20 2.221.0415. Jugoslavien 916.61 — 203.25 1.069.10 — 2.188.96

16. Litauen 1.086.50 — 24.60 $38.05 — 1.949.15

17. holland (500.00 — 681.05 56:3.47 — 1.844.52

18. Ungarn 040.00 340.20 700.55 — 1.680.55

19. Polen 1.000.00 180.33 402.79 — 1.583.12

20. Sverige (500.00 42.77 138.70 405.71 09.30 1.256.54

21. Tekoslovakiet . 37.23 — — 1.000.08 — 1.037.91

22. Finland 205.00 100.00 47.76 394.93 71.40 879.09

23. Tyskland — — 1.272.23 — —

Told og andre Afgifter fordelt over 7 Aar med 5 pCt. Rente.

Alle Beløb afrundet til hele Kroner.

LandAndre

Gummi


Land8. Grækenland9. Bulgarien

10. Jugoslavien11. I-lolland12. Tyskland13. Rumænien14. Ungarn15. Norge10. Danmark17. Litauen18. Letland19. Tjekoslovakiet20. Island21. Polen22. Sverige23. Finland

Vi mener her tilstrækkeligt athave dokumenteret, at Danmarkikke som Petroleumsselskabet oplyser er et al de Lande, hvor denmotorkørencle er højst beskattet;men at vort Land derimod hørertil de Lande, der har lagt de

Andre TntalGummi Kr.

154415091.i3013481273119011521134

1064105110431007

844756725577

mindste Skatter paa Automobil-kørslen. Det gælder i gauske særligGrad for Lastautomobiler, hvor vimellem de 23 anførte Lande endogsaa staar som det tredie lavestea.

FRA MINISTERIERNE

Cirkulære af 10. Oktober 1939 fraMinisteriet for offentlige Arbejdertil Københavns Magistrat, samtligeAmtmænd og samtlige Byraad omAnvendelse af Benzin til Omnibuskørsel.

»I Forbindelse med Cirkulæreherfra af 14. f. M. angaaende Anvendelse af Benzin og Brændselsolie tilOmnibuskorsel skal man pan dertilgiven Foranledning herved tjenstligmeddele følgende:

Udarbejdelsen af den i førnævnteCirkulære under TI. omhandlede

Plan for Regulering af Oinnibuskørslen vil være at foretage underHensyn til, at Kørsel med Dubleringsvogne normalt ikke maa fin deSted. For saa vidt angaar Ture, derhidtil nlmindeligvis har maattet køres med Dubleringsvogne for at afvikle Trafiken til eller fra Marked,Tørvedage eller lignende, vil Dublering i det Omfang, hvori den findesat være af erhvervsmæssig Betydning for Passagererne, dog kunneopretholdes pan Vilkaar, at det vedAnmærkning i den approberede hø-

Andre faste Aarlige AfgifterTold Afgifter Skatter Benzin

338 74 360 772 —-

248 — 59 1202 —

158 — 203 1069 —

104 — 681 563— —

— 1273 —

115 176 238 661 —

111 — 340 701 —

318 18 200 395 203230 247 159 380 48188 — 25 838 —

371 22 650 —

6 — — 1001 —

152 136 188 301 67173 — 180 403 —

104 7 139 406 6946 17 48 395 71

For Lastvogne og andre Vogne, der ikke betaler Omsætningsafgift, bliverTallet for Danmark 817 Kr., og Landet vil for disse Vogne staa som Nr. 20.


replan udtrykkelig anføres, hvilken

eller hvilke Ture der tillades du

bleret, at Dubleringsturen køres

umiddelbart i Tilslutning til den or

dinære Tur, og at det samlede ugent

lige Antal Vognkilometre, der ved

Køreplanens Approbation forudsæt

tes kørt paa saadanne Dublerings

ture, ikke kommer til at overstige

8 pCt. af det samlede Antal ugent

lige Vognkilometre, som efter den i

Henhold til Cirkulæret udarbejdede

indskrænkede Koreplan (Reduktion

til 60 pCt, i Forhold til Vin terkøre

planen 1938—39 eksi. Diblerings

og Ekstrakørsel) vil blive kørt af

Omnibusruterne i det paagældende

Om raa de.Samtlige Køreplaner vil, hvad en

ten der for den enkelte Rute tillades

Dubleringskørsel overensstemmende

med foranstaaende eller ej, være at

forsyne med Paategning om, at Du

bleringskørsel uden for de udtryk

keligt approberede Tilfælde ikke

kan finde Sted, og det vil derhos af

Hensyn til Publikums Underretning

være at paase, at der i de Eksem

plarer, som af Koncessionshaverne

foranstaltes udsendt til Trafikanter

ne, paa passende tydelig Maade op

tages en Bemærkning herom.

Der kan herefter ikke, medmindre

ganske særlige Omstændigheder gør

det ønskeligt, gives Tilladelse til

Dubleringskorsel paa Søn- og Hel

ligdage eller anden Kørsel, til hvis

Afvikling ikke nogen erhvervsmæs

sig Interesse for Trafikanterne er

knyttet, hvorved man særlig skal

henlede Opmærksomheden paa Be

tydningen af ved Bortskæring af

saadanne Ture og i det hele af upaa

krævede Ture paa Ruter med et

større dagligt Turantal at skabe for

nødent Grundlag for inden for den

fastsatte Reguleringsordning at kun

ne opretholde Kørslen i nogenlunde

samme Omfang som hidtil i særlig

paakrævede Tilfælde, f. Eks. paa

mindre Ruter, der er den eneste Tra

fikforbindelse til en bestemt Egn,

og som drives med en enkelt eller

ganske faa Ture om Dagen.

Det bemærkes sluttelig, at den

egentlige Posthefordring — men

derimod ikke Brevkassebefordring

alene — maa anses for at falde ind

under den i Afsnit II. i Cirkulæret

af 14. f. M. omhandlede mest nød

vendige Trafik, saaledes at de post-

befordrende Ture og i hvert Fald

saadanne Ture, hvormed Hoved

posterne befordres, opretholdes.K<

Cirkulære af 14. September 1939

fra Indenrigsministeriet til samtlige

Amtmænd og Kommunalbestyrelser

angaaende forligsmæssig Ordning af

Van dløbss ager.

Under en af Ministeriet for

Landbrug og Fiskeri til en Afvan

dingskommission fornylig henvist

Sag angaaende Afvanding i Henhold

til Vandløhslovgivningen af Arealer

paa begge Sider af en offentlig Lan

devej drejede Tvisten sig alene om,

hvorvidt vedkommende kommunale

Vejvæsen havde saadan Interesse i

Sagen, at der var Anledning for

Kommunen til at yde noget Bidrag

til Afvandingen. Kommissionen

fandt, at det paagældende Afvan

dingsanlæg sikrede Vejen en hurti

gere og noget bedre Afvanding og

paalagde derfor Vejvæsenet som Bi

drag til Foretagendets Gennemfø


relse at yde et Beløb af 150 Kr.uden Andel i Statens Tilskud.

Paa den saaledes givne Foranledning skal man efter Anmodning fraMinisteriet for Landbrug og Fiskerihenlede Opmærksomheden paa, atSager af den omhandlede Art hørsøges ordnet ved mindeligt Forlig,saaledes at de ikke ubetydelige Udgifter ved Behandling ved en Vandlobsret undgaas. Man henviser idenne Forbindelse til § 83 i Lov Nr.(13 af 28. Maj 1880 om Vands Afledning og Afbenyttelse, der fastsætter,at de Arealer, der er udlagt til Veje

(offentlige eller private) eller Jernbaner, ved Anvendelsen af LovensBestemmelser i det Hete bliver atbehandle paa samme Maade som andre Grundstykker, alene med deLempelser, der er en Følge af Arealernes Anvendelse som Veje eller.Jernbaner.<

Trafikministeriet har nedsat etUdvalg, hvis Opgave det vil væreat udarbejde Forslag tit almindeligeRegler for Bygning af nye Veje ogfor Ombygning og Udvidelse af bestaaende Veje. Overvejinspektøren,Oberstløjtnant T. J. Hetsted, er beskikket til som Formand at ledeUdvalgets Arbejde. De øvrige Medlemmer er: Amtsvejin spektørerne 5.Ellert, Holbæk, P. V. Pedersen, Randers, 1K. Strømming, Aabenraa, og5. Valeur-Meller, Kohenhavn. Stadsingeniorerne V. Ehlert, Viborg, A. T.Jorgensen, Helsingør, og H. V. Rygner, Odense, Ingeniør V. Borsholt,København, Ingeniør 1K. 0. Larsen,Trafikministeriet, og Politiingeniør.J. Voltelen, København. Ingeniør E.

Egebo fra Overvejinspektoratet vilfungere som Udvalgets Sekretær.

Cirkulære af 19. Oktober 1939 fraMinisteriet for offentlige Arbejdertil Københavns Magistrat, samtligeAmtmænd og samtlige Byraad omAnvendelse af Benzin til Omnibuskørsel.

sEfter Forhan dling med Ministeriet for Handel, Industri og Søfarthar Ministeriet for offentlige Arbejder under Hensyn til de nu foreliggende Oplysninger efter Omstændighederne ment forsøgsvis indtil videre at kunne fastsætte følgendeLempelser i de ved Cirkulære herfra af 10. d. M., jfr. Ministeriets Cirkulære af 14. f. M., fastsatte Reglerøm Dubleriugskørsel paa Omnibusruterne

Der vil ved Tilrettelægningen afKøreplanerne være at tage Hensyntit Behovet for i fornødent Omfangat kunne foretage Dublering af dekøreplansmæssige Ture, saaledes atden køreplansmæssige Kørsel begrænses tit 60 % af den i Vinteren1938—39 faktisk udførte Kørset efter Køreplanen, eksklusive Turist-og Selskabskørsel, hvorhos den paaregnede Dubleringskørsel søges begrænset tit højst 60 ¼ af den i samme Tidsrum faktisk udførte Dubleringskørsel.

Det vil herefter ikke være nødvendigt i tKøreplanene udtrykkeilgtat angive, hvilke Ture der vil kunnedubleres, men det bør for at sikreIndskrænkningen af Kørselen iOverenssfemmelse med førnævnteNorm indskærpes Koncessionshaverne, at Dubleringsvogne skal kørei umiddelbar Tilslutning til Hoved-

DANSK

VEJTIDS•SKRIFT

1939

16. AARGANG

FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s

KØBENHAVN K

E? JIOPFINSBERCSKE TABL. $EwvN.

809

INDHOLDSFORTEGNELSE

Generaldirektør G. Malm

Nogle Oplysninger om bevogtede Niveauskæringer mellemJernbaner og Veje. Ved Direktør C. V. Jensen

Bemærkninger vedrørende Tilskud af Vejfondene og de normale Motorafgifter. Af Amtsvejinspektør V. HovmandMadsen

8. Internationale Vejkongres i

Overvejinspektør, Obersllieutenant L. A. Madsen. Af Overvejinspektor, Oberstlieutenant T. J. Helsted

Snerydningen paa AmternesLandeveje i Perioden 18. December 1938—7. Januar 1939

Litt om snöbröytingen paa denorske veier. Av avdelingsingeniör T. Backer

Stockholms stads organisation

Hans kgl. Højhed Prins AxelFinansiering af Vejanlæg. Af

Amtmand P. Chr. v. StemannBesolutioner vedrørende de paa

\Tejkongressen i Haag i JuniMaaned 1938 diskuterede Emner. Ved ledende Ingeniør vedDansk Vejlaboratoriurn AxelRiis

Haag 1938. Generalrapport afDr. F. J. Nellensteyn

Byernes BelysningFra Ministerierne

2 Oversigt over Landevejenes Korebanebefæstelser og Længden af Landeveje og Landevejsgader den 1. April 1938...

Fra DomstoleneVackrare Viigar

12 Motorafgifterne i April og JuliKvartal 1938

2. Hæfte.

för snöröjning och sandningmot halka siirskilt på stadensinfartsviigar och andra viktiga viigar. Av renhåliningschefen A. Björkman

Fra DomstoleneFra MinisterierneIndhold af Tidsskrifter

44 Automobilskatter i April-Oktober Kvartaler 1938

3. Hæfte.

Udskrift af Overfredningsnævnets Kendelsesprotokol 106

Fra Domstolene 111

Fra Ministerierne 115Oversigt over Fordelingen af

Forskud paa Motorafgift m. v. 118

Vejbelægninger paa svenskeVeje

1. Hæfte.

Side Side

151931

363838

38

56697780

82

39

40

83

84

94 I 2(

4. Hæfte.

SideKammerherre, Stiftamtmand

Waldemar Oxholm 119Finansiering af Vejanlæg. Af

Amtmand P. Chr. v. Stemann 120Frostskader paa Veje. Af In

geniør, cand, polyt. II. H.Ravn 142

Fredskovpligt og Ekspropria

Amtsraadsinedlem J. Dalsgaard.Formand for Amtsraadsforeningen 163

Vejbro til Mon. Af Professor Anker Engelund 164

Fredskovpligt og Ekspropriation. Udtalelse af Hojesteretssagfører H. H. Bruun 170

Nogle Betragtninger om, hvemder bærer Motorafgifterne,samt om Sporgsmaalet, om enForhojelse ikke er naturlig ogvelbegrundet 178

Minister for offentlige ArbejderAxel Sørensen 201

Den franske Touring-Cluhs VI.internationale Konkurrencefor Sneplove Februar—Marts1939 202

Færdselslovbetænkningen. Af

Sidetion. Udtalelse fra Dr, jur. C.Popp-Madsen overfor Landbrugsministeriet 138

Fra Domstolene 153Fra Ministerierne 154Fra Naturfredningsnævnene ... 160Automohilafgifterne i Finans

aaret 1938—39 162

En interessant Betænkning omAnvendelse af Stenmaterialertil Veje 181

Forholdet mellem Naturfredningen og Vejvæsenet AfAmtsvejinspektor A. Kjærgaard 185

Fra Naturfredningsnævnene ... 189Fra Domstolene 198Fra Ministerierne 199Automobitafgifterne i Aprit

Kvartal 1939 200

5. Hæfte.

6. Hæfte.

Overvejinspektor, Oberstlieutenant ‘1’. J. Helsted 212

Meddelelser 220Fra Ministerierni 222Automohilafgifterne i Aprit og

Juli Kvartal 1939 234

1939 DANSK VEJTTDSSKRTFT 225

vognene, samt at der maa etableresOmstigning til Hovedvognene, saa

ledes at Duhleringsvognene ikke føl

ger disse længere end nødvendigt.Saafremt der i de for de paagæl

dende Ruter approberede Taksterfindes Bestemmelser om Billigkørsel paa Søn- og Helligdage, bør saadanne Taksibestemmelser, for saavidt de giver Anledning til Dubleringskorsel, ophæves, ligesom Behovet for Dubleringskorsel paa Ruter

mellem Byer, hvor der er Jernbane

forbindelse, bør indskrænkes derved, at Passagererne ved koreplans

Inæssige, takstmæssige eller an drehensigtsmæssige Foranstaltningersøges overført til Jernhanebefordring.

1)er vil af de enkelte Koncessionshavere ved Udgangen af hver Maa-ned, første Gang den 1. Decemberd .A., for det da forløbne Tidsrumtil den koncessionsgiven de Myn dighed for saa vidt angaar Ruter,hvortil Tilladelse er meddelt af etSogneraad, dog til det paagældendeArntsraad være at indsende Oversigt over den udførte Dubleringskørsel, og vedkommende Myn dighe(ler maa saa vidt muligt føre Kontrol med, at denne Kørsel holdes inden for Rammerne af det strengtnødvendige.

Ved Udgangen af hver Maaned,første Gang den 10. December d. A.vil der af vedkommende Myndighedtil Ministeriet være at indsende ensummarisk Oversigt, der udviser,hvor stort et Antal Vognkilometre(ler paa Dubleringsture i Løbet afden foregaaende Maaned er kørt iSammenligning med det tilsvaren dëKilometerantal for de køreplans

Inæssige Ture og i Sammenligningmed Dubleringskørselen i sammeTidsrum i 1938—39.

Bekendtgørelse af 3. September1939 fra 1-landelsministeriet om midlertidige Bestemmelser om Anvendelse af Benzin og Brændselsoliertil Drift af Befordringsmidler.

>I Medfør af Lov af 2. September1939 om ekstraordinære Foranstal 1-ninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer m. v.fastsættes herved følgende:

§ 1.Benzin og Brændselsolier maa fra

Mandag den 4. September 1939 Kl.24 ikke anvendes til Drift af privatePerson automobiler, Motorcykler,private Flyvemaskiner, samt privateMotorfartojer, der benyttes til Lyst-sejl a (Is.

Fra det nævnte Tidspunkt maal3enzin og Brændselsolie ikke udleveres til de j 1. Stykke nævnte Befordringsmidler, medmindre Politiets Tilladelse hertil foreligger.

§ 2.Bestemmelserne i § i kommer ik

ke til Anvendelse for saa vidt angaar:i. Lægers, ,Tordemodres og Dyrlæ

gers nødvendige l3efordring iPraksis,

2. Sygetransport,3. Stats- og kommunale Tjeneste-

mænds nødvendige Befordring iEmbeds Medfør,

4. Motorkøretojer, der er forsynetmed Krone, Mærket C. D., ellersom tilhører her i Landet bosattefremmede udsendte Konsuler,

226 DANSK VEJTIDS SKRIFT 1939

der er i Besiddelse af et af Udenrigsministeriet udstedt Identiietskort.

§ 3.I saadanne Tilfælde, hvor dette

skønnes paakrævet, kan Politietmeddele Undtagelser fra de i denneBekendtgørelse indeholdte Forskrifter.

Andragender om saadanne Undtagelser indgives skriftligt til Politiet i den Politikreds, i hvilken detpaagældende Motorkøretøj er indregistreret. Politiet kan dog, naardette skønnes hensigtsmæssigt, undtagelsesvis optage Andragender tilBehandling, uanset om det paagældende Motorkøretøj ikke er indregistreret i Politikredsen.

Tilladelser i Henhold til nærværende Paragraf skal stedse medføresunder Korselen.

§ 4.Overtrædelse af Bestemmelserne i

denne Bekendtgørelse straffes iOverensstemmelse med Reglerne iLov af 2. September 1939 om ekstraordinære Foranstaltninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer m. v.

§ 5.Denne Bekendtgørelse omfatter

ikke Lastkorsel samt Omnibus-, Rutebil-, Automobildroske- og andenVognmands- eller Fragtkørsel.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.«

Cirkulære af 5. September 1939fra Handelsministeriet til Politidi

rektøren i København og samtligePolitimestre.

>Idet man hoslagt fremsender etAntal Eksemplarer af Handelsministeriets Bekendtgørelse af 3. Septemher 1939 om midlertidige Bestemmelser angaaende Anvendelse afBenzin og Brændselsolier til Driftaf Befordringsmidler, skal man meddele følgende:

Fra Mandag den 4. September 1939Kl. 24 maa Benzin og Brændselsolier ikke benyttes til Drift af private Personautomohiler og Motorcykler, der ikke anvendes til Last-kørsel, samt private Flyvemaskinerog private Motorfartøjer, der benyttes til Lystsejlads. Fra det nævnteTidspunkt maa Benzin og Brændselsolier ikke udleveres til de paagældende Befordringsmidler, medmindre Politiets Tilladelse hertilforeligger.

I saadanne Tilfælde, hvor dettemaa anses for paakrævet, kan Politiet dog meddele Undtagelser fra detnævnte Forbud. Undtagelser fraForbudet bør som altovervejendeHovedregel kun gives til Kørsel iErhvervsøjemed og kun i saadanneTilfælde, hvor den paagældende ikke skønnes uden væsentlig Vanskelighed at kunne benytte andet Befordringsmiddel. I Tilladelsen, dersom Hovedregel udfærdiges af Politimesteren i den Politikreds, i hvilken det paagældende Motorkøretøjer indregistreret, bør anføres Navnog Adresse pan den, der har modtaget Tilladelsen, Motorkøretøjets Indregistreringsnummer og Bogstavsamt Kørselens Art. Endvidere børdet anføres, at Tilladelsen til enhverTid kan tilbagetages af Politiet, og at

1939 D A N 5 K V E J T I D 5 5 K B I F T 227

den skal medfores og paa PolitietsForlangende forevises. Till adelserneskal være indrettet saaledes, at detfremgaar, at udleverede Kvanta Benzin af vedkommende Sælger skal afskrives paa disse.

Et Antal Blanketter til de nævnteTilladelser vedlægges.

Samtidig vedlægger man nogleEksemplarer nf HandelsministerietsBekendtgørelse af 3. September 1939om Forbud mod ekstraordinære Op-køb af Varer og mod ekstraordinærForhøjelse af Varepriser, idet manskal anmode Politiet om at skrideind i saadaiine Tilfælde, hvor manmaatte have Formodning om, atOvertrædelse af Bestemmelserne iBekendtgørelsens § 1 om Hamstringog Vareaager maatte finde Sted.<

Cirkulære af 14. September 1939fra Ministeriet for offentlige Arbejder tit Københavns Magistrat, samtlige Amtmænd og samtlige Byraad.

>I Tilslutning til Bekendtgørelseaf 12. d. M. fra Ministeriet for Handel, Industri og Søfart om Anvendelse af Benzin og Brændselsoliertil Drift af Befordringsmidler samttil Cirkulære af samme Dato tilsamtlige Amtmænd og Kommunalbestyrelser fastsættes herved efterAftale med nævnte Ministerium indtil videre følgende som Vilkaar forAnvendelse af Benzin og Brændselsolier til Omnibuskørsel, der skermed Tilladelse i Henhold til § 2 I, IIog iii i Lov Nr. 166 af 4. Juli 1927,idet der dog bortses fra Kørsel, derdrives af Statsbanerne eller Privatban er:

I. Fra og med den 18. d. M. Kl. 12Middag og indtil en Plan for Om-

nihustrafikken som omtalt nedenforunder II er fastlagt, vil hver enkeltKoreplan for de vedkommende Omnibusruter af den kommunale Myndighed, der har godkendt Køreplanen, være at ændre saaledes, at denomfatter højst 60 pCt. af det Antalugentlige Vognkilometre, som Køre-planen for Vinteren 1938—39 omfattede. I Tilfælde, hvor Køreplanenmaatte være godkendt af et Sogneraad, vil Ændringen dog være atforetage af vedkommende Amtsraad.

II. Idet den under I omhandledeIndskrænkning af Omnihuskørslenmaa forudsættes ikke paa hensigtsmæssig Maade at kunne tilfredsstilleTrafikbehovet, vil der paa detGrundlag, at det sammenlagte ugentlige Antal Vognkilomelre for alle deunder I omhandlede Oninihusrule?ikke maa overstige 60 pCt. af detAntal Vognkilometre, der kørtes inden for samme Omraade efter Køre-planerne for Vinteren 1938—39, snarest muligt og inden den 15. Oktoberd. A. være at udarbejde cii samletPlan for Omnibustrafikken i udenfor den paagældende Myudigheds0 mraade.

\Ted Udarbejdelsen af den paagældende Plan, om hvilken der vil væreat forhandle med den eller de vedkommende Kredsbestyrelser indenfor Landsforeningen Danmarks Bil-ruter samt evt, med de lokale Rutebilstationer, bør det tilstræbes, atman med den mest økonomiske Udnyttelse af Brændselsmidlerne opretholder den mest nødvendige Trafik til den for Befolkningen billigstmulige Pris. Da Stats- og Privat-ban erne ogsaa under en Rationeringaf Brændselsstofferne vil kunne yde

228 DANSK VEJTTDSSKRIFT 1939

et forøget Bidrag til Trafikkens Afvikling, bor der ved Planens Udarbejdelse endvidere forhandles medvedkommen de Statsbanedistrikt ogPrivatbanedriftsbestyrere. I denneForbindelse henledes Opmærksomheden paa, at de fornodne Rationeringsbestemmelser for de af Jernbanerne drevne Omnihusruter genn emfores ved direkte Foranstaltningaf Minisleriet for offentlige Arbejder. Det bor ved Planens Udarhejdelse særlig undgaas, at Omnibuslinier konkurrerer indbyrdes ellerføres langs med Jernbanelinier, ligesom Omnibusruter over lange Strækninger saa vidt muligt bor nndgaas.

Den samlede Plan vil samtidigmed, at den gennemføres, være atindsende til Ministeriet for offentlige Arbejder ledsaget af nærmereRedegorelse for de stedfundne Ændringer saint af et Generalstabskorti Maalestokforholdet 1 :100000, hvorpaa med optrukne blaa Linier ervist de hidtidige Ruter, som efterPlanen forlsat agtes drevet, medpunkterede hlaa Linier helt nedlagte Ruter, med grønne optrukneLinier nye Ruter og omlagte Ruterog med grønne punkterede Linieromlagle Ruters tidligere Liniefoii ng. Ministeriet forbeholder sigeventuelt at foretage Ændringer iPlanen.

Det bemærkes sluttelig, at de tilOmnibussernes Fremforing efter deændrede Koreplaner fornødneKvanta Benzin eller Brændselsolievil knnne faas udleveret mod, atvedkommende Rutebilejer ellerChauffør over for den paagældendeTankpasser paa de autoriseredeKvitteringslister, der findes hos

Tankpasseren, kvi tterer for Benzinens eller Oliens Modtagelse somdertil berettiget. Med de saaledesudleverede Kvanta vil der blive foranstaltet efterfølgende Kontrol.<

Bekendtgørelse af 12. September1939 fra Handelsministeriet om Anvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidler.

»I Medfør af Lov Nr. 288 af 2. September 1939 om ekstraordinære Foranstaltninger til Sikring af LandetsForsyning med nødvendige Varer

m. v. fastsættes herved følgende:

§ I.l3enzin og Brændselsolier —- her

under Petroleum, Solarolie o. I.til Drift af Befordringsmidler maakun anvendes i følgende Tilfælde:1) til Sygetransport og Fart med

Rednings-, Ambulance- og Hospitalsvogne, Brandvæsenets, Detcivile Luftværns, Politiets, Hærens og Flaadens Befordringsmidler,

2) til Motorkoretojer, der er forsynet med Krone, Mærket C. D., eller som tilhorer her i Landet bosatte fremmede udsendte Konsuler, der er i Besiddelse af etaf Udenrigsministeriet udstedtIden titel skort,

3) til Stats- og Privathaners Befordringsmidler efter Ministerietfor offentlige Arbejders Bestemmelse,

4) til Flyvemaskiner i fast Rutefartpaa Udlandet,

5) til Motorskibe og Motorfartojer,der ikke benyttes til Lystsejlads,

6) til saadanne Omnihusser, somomfattes af Lov Nr. 166 af 4. Juli

1939 DANSK VEJ TIDSSKRIFT 229

1927, og som gaar i fast Rutefart,i det Omfang Bestemmelse herom træffes af vedkommendekommunale Myn dighed ellerAmt.

7) til Motor-Transportvogne o. 1.,der ikke er in dregi streringspligtige.

2.Uanset Bestemmelserne i I kan

Politiet meddele Tilladelse til, atBenzin og Brændselsolier indtil videre anvendes tit Drift af Befordringsmi dier i følgende Tilfælde:a) til Lægers, Dyrlægers, Jordeinø

dres og Sygeplejerskers (Sundhedsplejerskers) nødvendige Befordring i Praksis,

b) til Stats- og kommunale Tjeneste-mænds nodven dige Befordring i‘rienesteojemed,

c) til erhvervsmæssig Personhefordring (Droske- og anden Hyre

kørsel),cl) til Vareti’ansport med Fragt- og

Last m o torko re tøj er,e) til Befordring og Transport i Til

fælde, hvor Politiet skønner, atganske særlige Forhold er tilStede.

Det fastsættes ved Cirkulære fraMinisteriet for Han del, Industri ogSøfart, efter hvilke nærmere Retningslinier de i denne Paragraf og

1, Nr. 6, omhandlede Tilladelser

til enhver Tid kan gives.

3.Salg og Udlevering fra Tank al

Benzin og Brændselsolier til Drift

af Befordringsmidler maa kun finde

Sted, naar vedkommende Aftagergodtgor sin Berettigelse hertil ogoverfor Sælgeren afgiver Kvittering,indeholdende Angivelse af det købte

Kvaiflum tilligemed Angivelse af Koberens Navn og Adresse samt Befordringsmi dlets Registreringsbogstav

og -nummer, I de i § 2 omhandledeTilfælde skal det udleverede Kvantum l3enzin eller Brændselsolie atSælgeren afskrives paa den af Politiet udfærdigede Tilladelse.

\Ted Udlevering fra Tank af Benzin og Brændselsolier til andet Brugend til Befordring vil (lej’ af Køberen være at afgive Kvittering fordet købte Kvantum indeholdendeOplysning om, til hvilket Forinaal

Købet har fundet Sted.

§ 4.Personer og Virksomheder, dci

sælger eller udleverer Benzin ogl3ræn dselsolier til Forbrugere, skalved Udgangen af hver Uge til Politiet i den Kreds, i hvilken Tanken

er beliggende, indsende de af demi Ugens Løb modtagne Kvitteringer

for udleveret Benzin og Brændsels

olie samt Opgørelse over LageretsStørrelse ved Ugens Begyndelse ogSlutning, herunder om Supplering

har fundet Sted i Ugens Løb.

Personer eller Virksomheder, som

maatte have aftaget Benzin fra egneTankanlæg, skal paa tilsvarendeMaade indsende en skriftlig Erklæ

i’jng om det forbrugte Ryan tums

Størrelse.Enhver er forpligtet til efter Op

fordring af Politiet at give nærmere

Oplysninger om de Lagre, den paa

gældende maatte ligge med af Ben

zin eller Brændselsolie.

5.Andragender om Tilladelse til

Anvendelse og Køb af Benzin og4


Brændselsolie til Befordringsmidlerskal indgives skriftligt til Politiet iden Politikreds, i hvilken det paagældende Motorkøretoj er indregistreret. Politiet kan dog, naar praktiske Hensyn skønnes at nødvendig-gøre dette, undtagelsesvis optageAndragender til Behandling, uansetom det paagældende Motorkoretojikke er indregistreret i Politikreclsen.

Enhver Fører af Motorkoretøjerskal stedse under Kørslen medføreden af Politiet udfærdigede Tilladel se.

§ 6.Benzin og Brændselsolier maa

ikke uden Politiets Tilladelse paafyldes Tankanlæg, der udelukkendeer indrettet til Brug for privateVirksomheder uden Salg for øje.

§ 7.Overtrædelse af Bestemmelserne

i denne Bekendtgørelse straffes iOverensstemmelse med Bestemmelserne i Lov Nr. 288 af 2. September1939 om ekstraordinære Foranstaltninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer m. v.

§ 8.Denne Bekendtgørelse træder i

Kraft den 18. September 1939 Kl. 12.For de i § 2, Litra a omhandledeTilfælde forbliver Bestemmelsernei 1-landelsministeriets Bekendtgørelse af 3. September 1939 angaaendemidlertidige Bestemmelser om Anvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidleri Kraft indtil den 20. September1939 Kl. 18.

1-Ivilket herved bringes til almindelig Kundskab.c

Cirkulære af 12. September 1939fra Handelsministeriet til Politidirektøren i København og samtligePoli timesl ie.

»Idet man hoslagt frenisender etAn tal Eksemplarer af Han delsministeriets Bekendtgørelse af Dags Datoom Anvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidler, skal juan henlede Opmærksomheden paa, at denne Bekendtgørelsetræder i Kraft den 18. September1939 Kl. 12. Bestemmelserne i Handelsministeriets l3ekendtgorelse af3. September d. A. om midlertidigel3estemmelser angaaende Anvendelse af Benzin og l3rændselsolier § 2,Nr. 1, forbliver i Kraft indtil den20. September d. A. Kl. 18.

Ifølge Bekendtgorelsens § 1 kanBenzin og Brændselsolier — herunder Petroleum, Solarolie o. 1. —

indtil videre frit anvendes i følgende Tilfælde:1) Til Sygetransport og Fart med

Rednings-, Ambulance- og Flospitalsvogne, Brandvæsenets, Detcivile Luftværns, Politiets, Hærens og Flaadens Befordringsmidler.

2) Til Motorkoretøjer, der er forsynet med Krone, Mærket C. D.,eller som tilhorer her i Landetbosatte fremmede udsendte Konsuler, der er i Besiddelse af etaf Udenrigsministeriet udstedtIdenti tetskort.

3) Til Stats- og Privatbaners Befordringsmidler efter Ministerielfor offentlige Arbejders Bestemmelse.


1) Til Flyvemaskiner i fast Rute

paa Udlandet.5) Til Motorskibe og Motorfartøjer,

der ikke benyttes til Lystsejlads.

ti) Til saadanne Omnibusser, somoinfalles af Lov Nr. 166 af 4. Juli

1927, og som gaar i fast Rutefart,

i det Omfang Bestemmelse her

om træffes af vedkommende

komm ti n ole Myndighed ell er

Amt.7) Til Motor-Transportvogne 0. 1.,

der ikke er iii dregistreringsplig

Uge.Det bemærkes, al man samtidig

hermed har anmodet samtlige Am

ter om omgaaende at optage Spørgs

maalet om, hvilke Ruter der maa

anses som absolut nødvendige og

derfor bor opretholdes.I Henhold til Bestemmelserne i

2 kan Politiet give Tilladelse til,

at Benzin og Brændselsolier anven

des til Drift af Befordringsmidler i

følgende Tilfælde:o) Til Lægers, Dyrlægers, Jordemø

(Ires og Sygeplejerskers (Sundhedsplejerskers) nødvendige Be

fordring i Praksis.b) Til Stats- og kommunale Tjene

stemænds nødvendige Befor

dring i Tjenesteojerned.

c) Til erhvervsmæssig Personhe

fordring (Droske- og anden Hy

rekorsel).d) Til Varetransport med Fragt- og

L astmo torkøre tøj er.

e) Til Befordring i Tilfælde, hvor

Politiet skønner, at ganske sær

lige Føj-hold er til Stede.Med Hensyn til det Omfang, i hvil

ket Benzintilladelser bør gives, hen

leder man Opmærksomheden paa

følgende:

Ved Udfærdigelse at Tilladelser

til Anvendelse af Benzin til Lægers,

Dyrlægers, .Jordemødres og Syge

plejerskers (Sun dhedsplejerskers)

Befordring i Praksis bor det paases,

at de paagældende sættes i Standtil at udføre al Kørsel, der maa an

ses for virkelig nødvendig.Efter Aftale med Sundhedsstyrel

sen skal man, for saa vidt angaar

Lægers Befordring, henlede Opmærksomheden paa, at det med

Hensyn til Speciallæger og lignende

næppe altid vil være strengt nød

vendigt, at Kørslen med privat Au

tomobil fortsættes. For disse Lægers

Vedkonjmende bor der derfor kun

stilles et efter Arbejdsvilkaarene i

hvert enkelt Tilfælde begrænset

Kvantum til Raadighed, idet der dog

i ganske særlige Tilfælde vil kunne

gøres Undtagelse herfra. Landlæger

og Bylæger, der har Praksis over

store Afstande, bør sættes i Stand

til i nødvendigt Omfang at kunne

udføre deres Praksis ved Kørsel i

eget Automobil. Paa Tilladelsen an

føres, at den kun gælder et bestemt

Antal Liter pr. Uge. Det paagæl

dende Kvantum Benzin maa be

grænses efter Omraaclet for Lægens

Praksis.ad b.

Ved Udfærdigelse at Tilladelser

til Stats- og kommunale Tjeneste-

mænds Befordring bør der lægges

Vægt paa, at kun saadan Kørsel, der

er strengt nødvendig, opretholdes,

f. Eks. Kørsel ved nødvendigt Til

syn af vigtige Arbejder, Kørsel med

Specialvogne, >Udrykningskørsel<,

Natkørsel ø. 1. I det Omfang dette

er muligt, bor der indhentes en Ud-4*

ad ø.


Lalelse fra vedkonunende Institutionom Korslens Betydning.

ad c.For saa vidt angaar erhvervsmæs

sig Personbefordring (Droske- oganden Hytekorsel), kari der kun gives Tilladelse tit Anvendelse af Benzin i et Omfang, der svarer til højst60 pCt. af den paagældendes normale Forbrug. For København, Gentofte og Frederiksbergs Vedkommende gælder derhos den Bestemmelse, at de i dette Omraade indregistrerede Automobiler til erhvervsmæssig Personbefordring kuner berettiget til Kørsel indenfor Staden København og KøbenhavnsAmtsraadskreds. Til Omnibusser,der ikke gaar i fast Rute (Turist- ogRundfart), bør Tilladelse ikke gives.

ad d.Med Hensyn til Tilladelse til

Fragt- og Lastmotorkoretøjer bemærkes:

For Automobiler, der kører iegentlig fast Fragtrute, jfr. Lov Nr.166 af 4. Juli 1927, bor der stilleset Kvantum Benzin til Raaclighedsvarende til højst 60 pCt. af denpaagældendes hidtidige normaleForbrug pr. Uge.

Med Hensyn til Varetransportmed Lastmotorkøretøjer, d. v. s. allesaaclanne Køretøjer, der er indregistreret til Lastkørsel, bemærkes følgende:

Til Lastmotorkøretøjer, hvis største tilladte Vægt med fuld Last ikkeoverstiger 2400 kg, kan der stillesBenzin til Raadighed i et Omfang,der svarer til højst 30 pCt. af denpaagældendes normale Kørsel pr.Uge.

Til Lastmotorvogne, hvis største

tilladte Vægt med fuld Last overstiger 2400 kg, skal der stilles Benzin til Raadighed i et Omfang, dersvarer til højst 60 pCt. af den paagældendes normale Korsel pr. Uge.

Det bemærkes, at der til Lastautomobiler af særlig Karakter, herunder f. Eks. Fiskeeksport-Autornobiler, Olieselskabernes Tankvogne,Lastbiler til Befordring af Kreaturer og Svin til Slagterier, Markederø. 1.. Lastbiler, der benyttes tilTransport af \Tejmaterialer samttekniske Materialer, hvis Transportunder de foreliggende Forhold ernødvendig, Lastbiler, der er nødvendige til Byernes Tilforsel afMælk og andre Fodemidler m. v.,bor stilles Benzin til Raadighed idet Omfang, det skønnes nodvendigt for den paagældende Korselsuhindrede Fortsættelse. Det bor forsan vidt angaar Speci al-Lastvogne.f. Eks. Automobiler til Mælketranspoi’t m. v., udtrykkeligt anføres, atTilladelsen kun gælder den pangældende Kørsel.

Politiet kan i Tilfælde, hvor ganske særlige Hensyn taler herfor, tillade, at det for flere Lastrnolorkøretojer tilhørende samme Person eller\TiI.lsomnhed tilladte Benzinkvantunmsenere forenes til Brug i eet af Køretøjerne. Det bor paases, at denneTilladelse ikke medfører, at en Virksomhed opnaar Tildeling af et større Benzinkvantnmn end foran anført.

ad e.I saadanne Tilfælde, hvor Poli

tiet skønner, at ganske særlige Forhold gør det ønskeligt, at en Tilladelse gives, kan en saadan udfærdiges i begrænset Omfang, herunderogsaa som gældende privat Person-


befordring, men der bor udvisesTilbageholdenhed med Tilladelsernes Udfærdigelse, ligesom de borbegrænses til kun at omfatte et bestemt Antal Liter om Ugen. Forvisse Arter af Korsels Vedkommende vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at det paa Tilladelsen anfores, at denne alene omfatter Kørsel i ganske særligt øjemed, f. Eks.til og fra Arbejdsplads med Materialer ø. 1. Tilladelse vil i Almindelighed ikke kunne gives til Repræsentanters Kørsel og lignende Perso n befordring.

Skoiines (let absolut paakrævet,kan der, naar særlige Forhold foreligger, uanset det foran anførte, gives Tilladelse til begrænset Kørseli enkeltstaaende Tilfælde.

I de Tilfælde, hvor der ved Bedømmelsen af, hvor store Mængderl3enzin pr. Uge, der kan tillades udleveret, bor gaas frem efter denpaagælden des hidtil normale Forbrug, skal der af Politiet afkræves\re(ll(om11e1 (le en skriftlig Erklæring om. hvor stort del normalegennemsnitlige ugentlige Forbrughar været i det sidst forløbne Aar.Har den paagældende ikke anvendtmotordrevet Befordringsmiddel idet sidste Aar, bor der stilles etskønsmæssigt ansat Kvantum tilRaadighed. For saa vidt Beregningen af det Kvantum, der kan stillestil Raadighed, maatte skønnes atkunne tilendebringes straks, vil Politiet kunne udfærdige en foreløbigTilladelse omfattende et bestemt Antal Liter, der fastsættes saaledes:

1) For Motorvogne til erhvervsmæssig Personbefordriug (Dro

ske- og anden Hyrekørsel) højst100 Liter pr. Uge.

2) Til Motorvogne, der anvendes ifast Fragtrute, højst 100 Literpr. Uge.

3) Til Lastmotorkoretøjer, hvis største tilladte Vægt med fuld Lastikke overstiger 2400 kg, højst 30Liter pr. Uge.

1) Til Lastmotorvogne, hvis størstetilladte Vægt med fuld Last overstiger 2400 kg, højst 100 Literpr. Uge.

Opmærksomheden henledes udtrykkelig paa, at de Tilladelser, deri Henhold til HandelsministerietsBekendtgørelse af 3. September 1939om midlertidige Bestemmelser omAnvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidlerallerede maatte være udfærdiget efter andre Retningslinier end foranstaaende, snarest bør tilbagekaldes,hvorefter ny Tilladelse eventueltkan udfærdiges i Overensstemmelsemed det i dette Cirkulære anførte.

Ansøgninger om Tilladelse tlf Anvendelse af Benzin eller Brændselsolier — herunder ogsaa egne Beholdninger —. skal indgives skriftligt. Foruiularer til saadanne Ansøgninger samt Tilladelser til Anvendelse af Benzin følger hoslagt).Saavel Ansøgninger som Tilladelservil være at affatte i Overensstemmelse med de paagældende Formularer.

Endnu skal man henlede Opnsærksomheden paa Bestemmelserne i Bekendtgørelsens § 3, hvor

*) Yderligere Eksemplarer kan rekvireres hos AIS Olaf 0. Barfod & Co.,Gyldenløvesgade 10. II.


efter enhver, der sælger eller udleverer Benzin fra Tank, skal sikresig, at vedkommende Køber afgiverKvittering herfor, indeholdende Angivelse af det købte Kvantum tillige-med Angivelse af Køherens Navn ogAdresse samt Koretojets Politinummer. Ved Udlevering af Benzin fraeget Tankanlæg skal Vognens Forerafgive Kvittering til den, der forestaar Udlevering af Benzin fra vedkommende Tank. Det udleveredeKvantum Benzin skal derhos i de iBekendtgørelsens § 2 omhandledeTilfælde afskrives paa Tilladelserne.De modtagne Kvitteringer skat vedUdgangen af hver Uge indsendes tilPolitiet bilagt Opgørelse over Lagerets Størrelse ved Ugens Begyndelseog Slutning. Endvidere skal det afOpgørelsen fremgaa, i hvilket Omfang Lageret er suppleret i UgensLøb. De nævnte Kvitteringer borved Stikprøve gennemgaas og sammenholdes nied Lageropgørelserne.Saavel Kvitteringer som Lageropgore]ser skal opbevares lii eventuel

senere Indsendelse til Benzin-Nævnet efter dettes Bestemmelse. Opgørelse over Størrelsen af Beholdningerne i samtlige Tanke indenforPolitikredsene meddeles Benzin-Nævnet hver Onsdag.

Sluttelig skal man henlede Opmærksomheden paa Bestemmelserne i Bekendtgorelsens § 6, hvorefter l3enzin og Brændselsolier efterBekendtgørelsens Ikrafttræden ikkemaa paafyldes private Tankanlæg,medmindre Politiets Tilladelse foreligger.

I Tilfælde, hvor der maatte opstaa Tvivl angaaende Gennemførelsen af de foranstaaende Bestemmelser, vil Sagen kunne forelæggesBenzin-Nævnet, der yder Handelsministeriet Bistand ved Administrationen af de givne Forskrifter omAnvendelse at Benzin og Brændselsolie r.

Benzin-Nævnets Adresse er indtilvidere \Tognmagergade 2, København K.r

AUTOMOBILAFGIFTERNE I APRIL OG JULI KVARTAL 1939

Vregtafgift Beuzinal gift Omsætn.afgift I altApril Kvartal 17.558.169 6.957.613 5.558.532 30.074.314Juli Kvartal 4.545.564 8.251.407 4.136.507 16.933.478

22.103.733 15.209.020 9.695.039 47.007.792

Akteseskabet

De Danske GranitbrudNr. Voldgade 54, Tlf. 2620

KØB EN HAVN

Skærve- og Chaussebrostensfabrik

Stenhuggerier.

Vang — Bornholm.

=

HOLM & STRØYBERG

Nr. Voldgade 54, København.

!111111111111111111111111111111111111t II IlllllIl1llhIlIlllllhlllllllhIIIIIIIlllHllllhIIR

H. POULSEN & CO. A

KALVEBOD BRYGGE

GASVÆRKSHAVNEN :: KØBENHAVN

TEJÆFON: CENT. 4729 & 8636

E Grus og Sand,Granitskærver,

Kaisten, Singels,Brosten og Kantsten.

Leverandør tIl Kommuner Landet over. -

ilhllilih hlllIlllllllllhllllllIllhlllllillllIllllhhhtuIllllllHHhhhhIhllllllIllhlIhI

—-—

--

0 z x w r

Documents

J Prof essur ved den polytekniske Læreanstalt A. R ...asp.vejtid.dk/Artikler/1939/06/7577.pdf · lig Oberst Collot og «herrer Gex og Dorges, hege Overingeniorer un der Vejvæsnet