Jesper Due & Jørgen Steen Madsen, FAOS

Dias 1

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

K.U., Bispetorvet 1-3, Auditorium 214, 2. sal, 10. november2010

FAOS Jubilæumsseminarer II:

Udviklingen i den fagligeorganisering – årsager ogkonsekvenser for den danske model

Jesper Due & Jørgen Steen Madsen, FAOS

Slagets gang

• Repræsentativitet og legitimitet i den danske model

• A-kassernes rolle• Medlemsudviklingen i de faglige

organisationer• PAUSE ca. 16.15• Arbejdsgiverorganisering, overens-

komstdækning og tiltrædelses-overenskomster

• På vej mod norske tilstande?

Dias 2


Københavns Universitet 10. november 2010

Dias 3



Repræsentativitet og legitimitet i den danske model

• Parternes selvregulering gennem kollektive overenskomster

• Forhandlingskultur: konflikt og konsensus

• Balancen mellem partsystem og politisk system

• Funktionalitet og konkurrenceevne

• Områdeoverenskomster

• Overenskomstdækning

A-kasserne som rekrutteringsmid-del • Gent-effekten som rekrutteringsmiddel

• Dobbeltmedlemmer – kernegruppen i den danske model

• Farvel til forsikringselementet 1967-69

• Efterlønnen giver dobbelt effekt

• Tværfaglighed og frit valg i 2002

• I Norge uden Gent-system er knap 55% organiseret (ift. 67% i DK)

Dias 4



Medlemsudviklingen i de faglige organisationer

Dias 5



1995 2000 2005 2010 1995-2010

LO 1.208 65 1.167 62 1.142 60 955 53 -253

FTF 332 18 350 19 361 20 358 20 +26

AC 132 7 150 8 163 9 187 10 +55

LH 75 4 80 4 76 4 83 5 +8

Ideologisk alternative*

53 3 68 4 94 5 173 10 +120

Uden for hovedorg. 62 3 55 3 57 3 48 3 -14

I alt 1.862 1.870 1.893 1.804 -58

Lønmodtagere og ledige

2.547 2.614 2.640 2.676 +129

Organisationsgrad 73,1% 71,5% 71,7% 67,4%

Eksklusiv alternative 71,0% 68,9% 68,1% 60,9%

Hovedorganisationer på lønmodtagersiden 1995-2010 (tal i 1000’er, andel i %)

Kilde: LO-dokumentation, oktober 2010.

Organisationsgraden, de ’gule’ og de uorganiserede• Organisationsgraden er fra 1995 til 2010

faldet fra 73% til 67%

• Fraregnet de ’gule’ er organisationsgraden faldet fra 71% til 61%

• LO’s andel af de organiserede er faldet fra 65% til 53%

• De ’gule’ er steget fra 53.000 til 173.000 – eller fra 3% til 10% af de organiserede

• De uorganiserede er steget fra en fjerdedel til en tredjedel af arbejdsstyrken

• Antallet af gratister er fra 1998 til 2010 steget fra 90.000 til 120.000 på LO/DA-området

Dias 6



Organisationsgradens udvikling for udvalgte grupper

1994 2008 ForskelGennemsnit77% 71% - 6%

18-24 år 57% 38% - 19%35-39 år 83% 74% - 9%50-59 år 81% 82% + 1%

Indvandrere71% 54% - 17%Efterkommere 63% 48% - 15%

Grundskole 74% 63% - 17%Erhvervsfaglig 83% 79% - 4%Mellemlang 84% 81% - 3%

10% fattigste 41% 37% - 4%4. tiendedel 80% 71% - 9%8. Tiendedel88% 82% - 6%10% rigeste 75% 70% - 5%

1998

Deltid (op til 30 t.) 59% 48% - 11%Heltid (30-37 t.) 83% 78% - 5%

Fakta om hvem det er, som vanskeligt lader sig organisere• De yngre årgange (op til 39 år) har haft det

største fald i organisationsgraden – kun de 50-66-årige er steget

• Organisationsgraden for indvandrere og efterkommere er styrtdykket fra 1994 til 2008 (fra 71% til 54% for indvandrere sammenlignet med gennemsnittet på fra 77% til 71%)

• Jo lavere uddannelsesniveau, desto lavere organisationsgrad (ufaglærte har haft det største fald, mens faglærte og grupper med videregående uddannelse klarer sig bedst)

• Jo lavere indkomst, desto lavere organisationsgrad

Dias 8



Hvilke områder har flest uorganiserede?• Den private sektor har haft det største fald

i organisationsgraden fra 1994 til 2008: fra 75% til 65%

• Den offentlige sektor har nogenlunde klaret skærene – fra 86% til 83%. Afstanden mellem det offentlige og det private er vokset markant

• Industrien (83% - 78%) og ”Offentlige og personlige tjenester” ( 83% - 81%) klarer sig bedst

• De private serviceområder er sammen med landbruget i bund (mellem 50% og 62% i 2008)

Dias 9



Årsagerne til faldende medlemstali de faglige organisationer

• Ændringer i erhvervs- og uddannelses-strukturerne – fra produktion til service

• Ændringer i sociale værdier og normer – fra kollektivitet til individualisme

• Svækket Gent-effekt

• Politiske og økonomiske konjunkturer

• Voksende afstand mellem stærkt og svagt organiserede grupper (fx professioner vs. ufaglærte)

Dias 10



Slagets gang

• Arbejdsgivernes organisationsgrad• Udviklingen i overenskomstdækningen• Tiltrædelsesoverenskomster

• På vej mod norske tilstande?

Dias 11



Udviklingen i overenskomstdæk-ningen 1997 - 2007

Dias 12



1997 Med OK I alt

2002 Med OK I alt

2007 Med OK I alt

DA 89% 539 - 602 91% 595 - 657 90% 655 - 740 FA 96% 54 - 56 93% 53 - 57 91% 59 - 65SALA 95% 55 - 58 95% 36 - 38 84% 32 - 38Andre/uorgan. 57% 366 – 642 53% 363 - 685 45% 276 - 621Privat sektor i alt 75%

1.014 -1.35873% 1.047- 1.437

71% 998 -1.464

Offentlig sektor 100% 756 100 % 765 100% 838Samlet O og P 84%

1.770 - 2.114 83% 1.832 - 2.202

80% 1.836 - 2.302

K ilde: DA Arbejdsmarkedsrapport 1998, 2003 og 2009 samt nye beregninger.

Overenskomstdækning og tiltrædelses overenskomster• Arbejdsgivernes organisationsgrad er

steget fra 52% til 58% fra 1997 til 2007

• DA’s andel er gået fra 44% til 51%

• De uorganiserede arbejdsgivere er faldet fra 47% til 42%

• Overenskomstdækningen i den private sektor er faldet fra 75% til 71%

• Blandt de uorganiserede arbejdsgivere er faldet fra 57% i 1997 til 45% i 2007

• Forklaringen må være en ringere evne til at sikre tiltrædelsesoverenskomster – allerede inden afskaffelsen af retten til eksklusivaftaler i foråret 2006

Dias 13



På vej mod norske tilstande?

Dias 14



2008 Norge Danmark

Organisationsgrad:

I alt 53% 71%

Offentlig sektor 80% 83%

Privat sektor 38% 65%

Overenskomstdækning:

I alt 74% 80%

Offentlig sektor 100% 100%

Privat sektor 59% 71%

Kilder: Nergaard og Stokke 2010, LO-dokumentation 1, oktober 2010.

Den norske og danske model

• Der er stadig et stykke vej ned til det norske niveau

• Norske fagforbund kæmper indbyrdes om medlemmerne

• Den norske model har et større politisk element (bl.a. almengyldiggørelse)

• Norge har ikke ’gule’ organisationer• Derfor kan norske tilstande være et

større problem i Danmark – fordi det vil styrke de ’gule’

Dias 15



Documents

Jesper Due & Jørgen Steen Madsen, FAOS