2

Blokhus2009: 41-532010: 1-17

Saltum2009: 38-41, 43-532010:1-12, 14-17

Lønstrup2009: 38-532010: 1-17

Løkken2009: 38,40-41, 43-522010: 1-17

Skagen2009: 41, 43-45, 49-51, 532010: 1-5, 7-11, 14

Nørlev Strand2009: 40-41, 43-532010: 1-6, 8-13, 15-16

Blåvand2009: 49-532010: 9-10, 12, 14

Langeland2009: 40-41, 43-532010: 1-17

Gilleleje2009: 41, 43-532010: 1-17

Hornbæk2009: 39-40, 42-512010: 1-6, 8-17

Marielyst2009: 40-41, 43-532010: 1-14, 16-17

Bornholm, Boderne2009: 45-532010: 1-14

Bornholm, Sømarken2009: 45-532010: 1-15

Torseryd2009: 28, 46-532010: 1-2, 4-6, 9-16

Lönåsen2009: 42-532010: 1-5, 8-12, 14-15

Hafjell2009: 27, 32, 36-43, 45-47, 49-502010: 17

DJ Ferie • Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: ash@djf.dk

DJ Ferie - Ledige ugertil og med uge 17/2010

opdateret pr. 8. juni 2009

London, Kensington2009: 36, 522010: 1, 3, 6

London, Coral Apartments2009: 462010: 1, 3-6, 9

Prag2009: 47-482010: 1-6, 8-9

Paris2009: 49, 52-532010: 6-7, 9

Fréjus2009: 46-532010: 1-12

Sitges2009: 46-532010: 1-5, 9-10, 13

Marbella 12009: 27, 38, 47-532010: 1-6, 9-10

Marbella 22009: 46-532010: 1-4, 6, 9-10

Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk, hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

Fotos: Skagen

3

111. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: dj@djf.dkRedaktion og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Hafnia Tryk A/SISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:27. juli 20097. september 20096. oktober 2009

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: dj@djf.dkDJ’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenForbundssekretær: Niels SørensenSekretariatschef: Claus Møller FrederiksenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten SauerInformations-medarbejder: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted AndersenÅbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

DanskJernbaneforbund

Leder:

IC4 tilbage på rette spor

Foto: René S

trandbygaard

Der er blevet skrevet historie. Den italienske togfabrik AnsaldoBreda har omsider erkendt, at de heller ikke har været i stand til at leve op til det ultimatum, DSB’s admini-strerende direktør Søren Eriksen havde stillet dem over for. Betingelsen var, at Ansal-doBreda senest den 1. maj i år skulle levere et fejlfrit tog, som fuldt ud skulle leve op til de forpligtigelser, den italienske virksomheden havde skrevet under på ved kontraktens indgåelse i 2000. Men toget er langtfra fejlfrit - tværtimod - det har mange fejl og mange graverende fejl!

Her skal blot nævnes nogle enkelte af alle de fejl og mangler, toget er behæftet med:Der er fortsat store problemer med togcomputeren (togets styresystem) og IDU, •som er det instrument, der skal give lokomotivføreren samtlige informationer om togets tilstand. Det er samtidig også det instrument, hvorfra lokomotivføreren skal kunne foretage de mange fejlretninger på toget.Togets vinduesvisker ligner noget fra Storm P’s hånd, og den fungerer langt fra efter •hensigten.DettetiltrodsertogetblevettypegodkendtafTrafikstyrelsen!Det trækker ind ved fodnichen i førerrummet. I vinterhalvåret oplever lokomotivfø-•rerne det som at sidde med bare ben i et fryseskab. Togets nye udstødningssystem skaber meget høj støj i toget. Der er tale om ved-•varende støj på mellem 83 - 86 dB, hvilket er en klar overskridelse af gældende grænseværdier.-MentogetersombekendttypegodkendtafTrafikstyrelsen!Sammenkobling af to togsæt kan kun ske i kombinationen Førerrum I mod Fører-•rum II. Andre kombinationer er ikke mulige, og ingen ved på nuværende tidspunkt, om det overhovedet vil være muligt at koble op til fem togsæt sammen, således som det er forudsat i kontrakten med producenten.Togpersonalets arbejdsforhold i toget er elendige. Vareelevatorerne til catering-•vogne virker ikke, og selve cateringrummets indretning er langt fra hensigtsmæssig, men det tager sig selvfølgelig godt ud på tegningerne! Kameraerne, som skal overvåge passagerernes sikkerhed ved ind- og udstigning, •er ikke tilkoblet. … listen af fejl og mangler er så uendelig lang, at det ville være fuldstændig umuligt •at gengive det hele på denne begrænsede plads.

Det kan ikke undre, at det blev modtaget med både lettelse og glæde blandt Dansk Jernbaneforbunds medlemmer hos DSB, da forliget mellem DSB og AnsaldoBreda blev publiceret. Der fornemmes i medlemskredsen stor opbakning til DSB’s administrerende direktørSørenEriksensbeslutningomendeligatfåafsluttetkonfliktenmedproducen-ten, efter at der nu er indgået aftale om en dekort til DSB på 2,25 mia. kroner, og at DSB eventuelt sammen med Bombardier skal færdiggøre toget - muligvis med helt ny software.

I Dansk Jernbaneforbund er vi ikke længere i tvivl om, at vi nok skal få et funktionsdyg-tigt IC4/IC2 tog. DSB og Bombardier har tidligere bevist, at de ved konstruktivt samar-bejde kan levere varen. Her skal blot nævnes IC3 dieseltoget, som med sin maksimal-hastighed på 180 km/t kan sammenkobles med el-togsæt litra ER, uden det går ud over hastigheden.

Der vil selvfølgelig gå nogen tid med at få færdigudviklet det, som italienerne ikke formåede. Men der er ingen tvivl om, at man kan få de leverede IC4/IC2-tog til at køre i driften, indtil alle togene har været igennem en hestekur på DSB/Bombardier værkste-derne i Århus og Randers.

Som en meget velkommen sidegevinst skal det bemærkes, at aftalen medfører, at der bliverskabtrigtigmangedanskearbejdspladserideår,modificeringenaftogenepågår.

I Dansk Jernbaneforbund ønsker vi DSB held og lykke med projektet og håber - ikke mindst af hensyn til det personale som skal betjene togene i fremtiden - at det bliver en succes.

Forsidebillede: IC4Foto: Jørn Bailum

4

DJ satser på internationalt samarbejde

Af Gunnar Lomborg,Ægir

Dansk Jernbaneforbund har - som vel deflesteandrefagforeninger-enlangtradition for at samarbejde med søsteror-ganisationer i andre lande. For DJ har det især været det nordiske samarbejde, der har været i centrum blandt andet gennem

Forbund - hvor det er ekstremt vigtigt, at vi er med, når de forskellige EU-direktiver skal forhandles, siger næstformand Hen-rik Horup, som efter kongressen i 2008 fikopgavenatvaretagedeinternationalesamarbejder.

Et europæisk arbejdsforumI 2008 besluttede kongressen, at det internationale samarbejde skulle opprio-riteres,ogsidenharDJdeltagetiflereinternationale konferencer og møder.

Dansk Jernbaneforbund er dybt involveret i internationalt samarbejde, men hvad gavner det egentlig medlemmerne, som passer deres daglige arbejde ude på sporene? Jernbane Tidende sætter i den kommende tid fokus på det internationale arbejde og på, hvad det betyder for medlemmerne.

arbejdet i NTF, det Nordiske Transportar-bejder Forbund, hvor forbundet har været særdeles aktiv og arbejdet for eksempel-vis fælles arbejdstidsregler i de nordiske lande.

– Det nordiske samarbejde er stadig vigtigt,menviser,atflereogflerestorebeslutninger tages i europæisk regi. Og netop fordi vi i mange år har været enga-gerede i det nordiske samarbejde, kan vi gøre os gældende i jernbanesektionen i ETF - det Europæiske Transportarbejder

5

DJ satser på internationalt samarbejde

ETF er ikke en ”fagforening” i traditionel forstand, men mere et arbejdsforum, hvor alle de europæiske landes trans-portarbejder-fagforeninger deltager på lige fod - uanset landets størrelse. Netop derfor har en lille fagforening som DJ fra et lille land som Danmark forholdsvis stor indflydelse.

– I ETF tæller vores holdninger lige så meget som eksempelvis de tyske eller franske organisationers, og vi har virkelig meget at bidrage med. Det giver virkelig

god mening at være aktive i ETF, især i disse år hvor EU skal til at reformere hele jernbanesystemet i Europa, understreger Henrik Horup.

ETF er altså arbejdstagernes organisa-tion og dermed modpart til en tilsvarende europæisk arbejdsgiverorganisation CER på transportområdet. Disse organisatio-ner forhandler aftaler om eksempelvis grænseoverskridendetrafikmellemlandene. I Danmark har spørgsmålet om grænseoverskridendetrafik-altsåhvoreksempelvis en dansk lokomotivfører kører i et andet land - kun været aktuelt i forhold til Tyskland og Sverige, men et land som Tyskland er meget interesseret i de danske erfaringer på området.

Nej til løntrykkeri– Tyskerne har grænser til mange lande, og der er frygt for løntrykkeri, hvis transportarbejdere fra østlandene frit kan arbejde i Tyskland. Derfor er det vigtigt at sikre fælles standarder, for på den måde at beskytte såvel de tyske kolleger som de østarbejdere, der måske tilbydes rin-gere vilkår end de tyske kolleger. Vi arbej-der for at forhindre social dumping, og det er i høj grad et spørgsmål, som også kan komme til at vedrøre vores medlemmer, siger Henrik Horup, der peger på byg-gesektoren som et eksempel på en dansk branche, hvor man må kæmpe hårdt for at undgå underbetaling af østarbejdere.

Andre vigtige spørgsmål er emner som antal af overnatninger i fremmede lande - altså om en dansk lokomotivfører må køre ned gennem Europa og overnatte under-vejs. Det mener DJ ikke bør være tilladt, men kun ved at fremføre sit synspunkt i de internationale organisationer kan vores stemme blive hørt de rigtige steder. Et andet spørgsmål er ”den grønne korridor”, der skal give jernbanegods bedre vilkår i Europa.

En ”grøn korridor” kan betyde store in-vesteringer i jernbaneinfrastrukturen, hvis ikke passagertransporten skal rammes.

Øget international indsatsETF er således nok det allervigtigste forum for internationalt samarbejde for DJ, selv om det nordiske samarbejde ikke ligger stille. Men også de øvrige nordiske lande, der er med i EU, deltager aktivt i ETF, så derfor hænger de to ting uløseligt

sammen. De nordiske lande ”taler” ofte medénstemme.Ogitaktmedatflerelande er kommet med i EU, er der behov for at styrke samarbejdet.

– På den næste kongres i ETF vil der blive stillet forslag om at øge ressour-cerne og udvide bestyrelsen, så den afspejler de forøgede aktiviteter. I dag brugervifireøreafhverkontingentkronetil det internationale samarbejde, men det beløb vil vi se stige i de kommende år. Til gengæld får vi meget igen, og jeg vil lægge vægt på, at vores tillidsre-præsentanter og medlemmer får et godt indblik i, hvad der foregår i EU, siger Henrik Horup.

Hjælp på tværs af grænserHan understreger også vigtigheden af at udveksle erfaringer med de andre landes organisationer, eksempelvis når det gælder sikkerhed og arbejdsmiljø. Og på mange områder kan landenes organisationer hjælpe hinanden på tværs af grænserne.

– Således har vi tilsluttet os en euro-pæisk aftale om juridisk bistand, for eksempel hvis en tysk lokomotivfører er indblandet i en ulykke i Danmark. Der kan vi gå ind og støtte den tyske kollega med viden og juridisk hjælp, på samme måde som vores medlemmer vil kunne få hjælp i Tyskland, siger Henrik Horup.

Også med i globalt arbejdeSelv om det således er det europæiske og nordiske samarbejde, der kræver de flesteressourcer,errestenafverdenikkeglemt. DJ er medlem af den internatio-nale transportarbejderføderation ITF’s jernbanesektor og deltager i kongresser og konferencer. Her er det sværere at samarbejde direkte, fordi jernbanesekto-ren og arbejdsforholdene i de europæiske lande er meget forskellige fra forholdene i Sydøstasien eller Afrika.

Næste store opgave for DJ i internatio-nal sammenhæng er at arrangere et se-minar om grænseoverskridende arbejde i samarbejde med ETF og arbejdsgiver-organisationen CER. Her skal DJ være en del af seminaret sammen med de danske arbejdsgivere, og Henrik Horup håber derfor på en positiv indstilling og en aktiv deltagelse fra både DSB og andre operatører.

Dansk Jernbaneforbund er dybt involveret i internationalt samarbejde, men hvad gavner det egentlig medlemmerne, som passer deres daglige arbejde ude på sporene? Jernbane Tidende sætter i den kommende tid fokus på det internationale arbejde og på, hvad det betyder for medlemmerne.

6

Et af de områder, hvor andre lande kan lære af Danmark, er når det gælder politikker for forebyggelse og indsats overfor vold og trusler mod personalet. I Danmark har vi ikke på samme måde som i andre lande problemer med vold eller mobning fra kolleger eller ledere - selv om det selvfølgelig kan forekomme - og vi er kommet langt med at sikre personalet den hurtige hjælp, hvis en

Fælles europæisk kamp mod vold og trusler

Dansk Jernbaneforbund udvekslede erfaringer om voldspolitikker med Europas jernbane-arbejdere på en stor ETF-konference i Wien, hvor DJ kunne bidrage med vigtig viden til især de nye EU-lande.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Claus Møller Frederiksen & ITF

skulle fortælle om, hvordan de havde implementeret aftalen, og der kunne man se, at vi er kommet meget langt i Dan-mark, fortæller Henrik Horup, hvis indlæg affødte megen interesse blandt de øvrige europæiske fagforeninger.

Aftalen taler bredt om vold og chikane mod ansatte, og det kan forstås både som vold og chikane fra kolleger, fra ledelsen og fra ”3. part” - altså typisk fra passagerer. I Danmark er vold og chikane fra ledelse og kolleger forhå-bentlig ikke hverdag, og hvor det sker, er der klare regler i blandt andet Ar-bejdsmiljøloven for, hvordan det hånd-teres. I andre lande er det imidlertid et

vred passager, en fuld eller psykisk syg går amok øver vold mod togpersonalet.

Derfor har næstformand i DJ, Henrik Horup, netop holdt et oplæg på en stor konference i Wien for de europæiske jernbane-fagforeninger, samlet i ETF - det Europæiske Transportarbejder Forbund.

Vi er kommet langt i DanmarkKonferencens hovedtema var vold og trusler mod ansatte.

– Det var affødt af en EU-rammeaftale fra 2007 om vold og trusler mod ansatte, men der er meget forskellige udgangs-punkter i de forskellige lande. Landene

DJ’s næstformand Henrik Horup bidrog med de danske erfaringer på en stor konference i Wien om vold mod ansatte.

7

Fælles europæisk kamp mod vold og truslerstort problem, og derfor er det vigtigt, at man har et formelt redskab til at tackle problemerne, når de opstår.

Ind i overenskomsten– I Danmark har vi fået emnet ind i overenskomsterne, så de hører under samarbejdsudvalget i virksomheden. Derved bliver det bindende, i modsæt-ning til hvis det er et direktiv som taler om, at ”man bør sikre den ansatte…” eller lignende. Når det står i overens-komsten, at den ansatte skal beskyttes mod vold og trusler, kan man tage det op i det fagretlige system som et brud på samarbejdsaftalen, hvis det ikke bliver overholdt. Virksomhederne skal simpelthen beskæftige sig med det, understreger Henrik Horup.

Ros til DSBI praksis er voldspolitikken herhjemme højt prioriteret af både arbejdsgivere og ansatte. Næstformanden kunne såle-des på konferencen rose den største arbejdsgiver på det danske jernbane-område, DSB, for at tage voldspolitik-ken særdeles alvorligt og bruge mange ressourcer på at sikre personalet. Henrik Horup kunne også berette om de mange initiativer, som personale og ar-bejdsgivere har taget rundt om i landet - eksempelvis samarbejde med lokale Natteravne, med SSP-konsulenter og med fodboldklubber mm.

– Der var mange, der kunne bruge vores indlæg konstruktivt til at arbejde videre hjemme i deres eget land. For eksempel havde jeg efterfølgende en god dialog med kroaterne, som gerne vil ar-bejdevideremedflereafvoresinitiativer,og også andre lande var tilpas imponere-de af, hvor langt vi er kommet. Men vi har da også selv fået en masse med hjem fra konferencen i Wien, siger Henrik Horup.

Vi kan lære af tyskerneBlandt andet kan han fortælle, at de ty-ske fagforeninger har foretaget målinger og spørgeskemaundersøgelser på de ansattes oplevelse af vold og trusler i hverdagen og lavet en handlingsplan ud fra det. Det er en idé, som Henrik Horup forestiller sig overført til danske forhold.

Mens især de tyske og danske fag-foreninger oplever, at der er rimeligt styr på tingene, har de nye EU-lande i

Østeuropa stadig mange problemer med sikkerheden på arbejdet. De oplever fleretilfældeafgrovvoldogchikane-både fra passagerer, fra kolleger og fra ledere - og der er ingen eller kun lidt hjælp at hente for de ansatte i form af psykologhjælp, social støtte og lignen-de. Det er et område, hvor de ”stærke” lande kan hjælpe de ”svage”, understre-ger næstformanden.

– Det er vigtigt, at vi lægger pres på politikerne i EU for at få fælles direktiver og regler, som også den nye lande skal efterleve. Det er i vores alles interesse at få hevet kollegerne op på et fælles, højt niveau, og det kan Dansk Jernba-neforbund bidrage til. Derfor er vi også meget glade for at ETF har sat spørgs-målet om vold og trusler på dagsorde-nen, siger Henrik Horup.

En international kampagne mod vold er et af resultaterne af samarbejde over grænserne.

8

Fik erstatning23 år efterarbejdsulykkeIngen kan huske en arbejdsskadesag, der har varet længere end stationsbetjent Jens Svenssons.

Dansk Jernbaneforbund har hjulpet Jens Svensson gennem de mange svære år.

9

Af Gorm Grove, ÆgirFotos: Søren Jonesen

(fortsættes næste side)

1986 var året, da Kim Larsen udsendte albummet ”Forklædt som voksen”. Det var det år, da Halleys komet kunne ses på himlen, hvor rumfærgen Challenger eksploderede under opsendelsen og hvor den svenske statsminister Olof Palme blev udsat for et skudattentat på vej hjem fra biografen og døde. Men det var også det år, hvor stationsbetjent Jens Svensson den 24. juli kom til skade med den ene fod ved en forvridning på Københavns Hovedba-negård. En arbejdsulykke, der invaliderede og ruinerede ham, så han måtte gå fra hus og hjem.

Hans arbejdsskadesag sluttede først 23 år efter ulykken, da Arbejdsskade-styrelsen den 5. februar i år meddelte ham, at han har krav på erstatning for erhvervsevnetab. 23 år med smerter og i en tilsyneladende evig kamp mod arbejdsskadesystemet, som havde svært ved at fatte, at Svensson ikke bare kunnefindesigetandetjobtilsammegode løn som det han indtil ulykken havde bestredet.

I dag har Jens Svensson fået styr på sit liv igen. Han har både sin tjeneste-mandspension og sin førtidspension. Men smerterne har ikke sluppet sit tag i ham, selvom sagen er slut.

Og selvom det er længe, længe siden uheldet skete, husker Jens Svensson det stadig.

– Jeg sprang af en vogn i fart - det gjorde man dengang. Der var noget oliespild, som jeg gled i. Jeg faldt, vred om på foden og slog knæet, så jeg stort set ikke kunne hverken gå eller kravle ifiremåneder.Sådetvarslutmedatkøre rangertog. Jeg havde knækket et ledbånd og blev sygemeldt, fortæller Jens Svensson.HanblevsammeåroverflyttettilLam-

pisteriet på Hovedbanegården, hvor han var, indtil han blev pensioneret i 2006. Hans arbejde bestod i at køre rundt i hele landet og reparere billetmaskiner og garderobebokse på stationerne. Det var et arbejde, han var glad for. Elektronik var også hans hobby, så på den måde gik det op i en højere enhed.

En ørkenvandringHistorien om Jens Svenssons arbejds-skadesag er en ørkenvandring ind og ud ad Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse og tilbage

til Dansk Jernbaneforbunds kontorer, hvor arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen har ført en utrættelig kamp for Jens Svenssons ret til erstatning. Det var først, da forbundet indstævnede Arbejds-skadestyrelsen for Østre Landsret, at der blev sat punktum for sagen.

Årsagen til, at sagen varede 23 år er, ifølge Mikael Kristensen blandt andet, at ligegyldigt hvad forbundet havde fundet frem til, så fulgte der en afvisning af skaden fra Arbejdsskadestyrelsen med en ny begrundelse for afslaget.

– Jens Svensson kommer til skade

i 1986, men det er først i 1991 at jeg bliver ansat i Dansk Jernbaneforbund, og her er sagen startet umiddelbart forinden. På det tidspunkt er det sådan i DSB, at der ikke er noget problem i det, hvis en medarbejder kommer til skade. Såfindermanaltidbareetandetstedat placere vedkommende. DSB havde denne politik fra gamle dage, at det var lige meget, om man manglede en arm ellerandet,såfikmanetjobmankunnebestride. Og der kunne man blive til

Jens Svensson - 23 år efter at han kom galt af sted.

10

Fik erstatning 23 årefter arbejdsulykke (fortsat)

man blev 70. Det var holdningen, men sådan er det ikke mere.

Så i princippet gjorde man i 1986 ikke så meget ud af sådanne skader. Men i 1991 kigger vi så på sagen, fordi Arbejdsskadestyrelsen siger, at skaden er for sent anmeldt, fortæller Mikael Kristensen.

I 1999 henvender Jens sig igen til Dansk Jernbaneforbund, idet DSB lige pludselig ikke længere vil acceptere, at han har tilbagevende sygeperioder grundet arbejdsskaden - da denne ”jo ikke er en arbejdsskade” - når den ikke er anerkendt grundet for sen anmeldelse.

Hindring på hindringFørst senere får Dansk Jernbaneforbund dog overbevist Arbejdsskadestyrelsen om, at det ikke var tilfældet, fordi DSB på tidspunktet for ulykken var selvforsikret. Der går derfor nogle år, hvorefter styrel-sen i 2002 anerkender arbejdsskaden som rettidig anmeldt. Så kommer selve fasen, hvor Jens Svensson skal have erstatning. Og han får også anerkendt en ménerstatning. Men styrelsen mener, at han ikke er berettiget til erhvervstabser-statningen, fordi hans tab af erhvervs-evne ikke er oppe på 15 pct. Herefter laver arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen sammen med Jens Svensson nogle beregninger, som bringer Svens-sons tab af erhvervsevne op på 21 pct. Styrelsen afviser på ny sagen med en ny begrundelse, nemlig at Svensson jo

bare kunne have stoppet ved jernbanen da han kom til skade og så fundet sig et andet job ude i byen til en bedre løn, eller taget en uddannelse med bedre løn.

– Hver gang vi syntes, at vi endelig havdefundetdevisessten,fikvietnytafslag med en ny begrundelse. Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Jeg har aldrig hørt om nogen sag, der har væ-ret så langvarig, siger Mikael Kristensen.JensSvenssonfikiførsteomfang

19.000 kr. i ménerstatning, mens Arbejdsskadestyrelsen ikke ville give erstatning for tab af erhvervsevne, fordi styrelsen havde beregnet, at tabet lå under 15 pct.

Regnefejl - om igen– Men det passede ingen steder. Jeg gik 15 -22 pct. ned i løn i alle de år, jeg

Jens Svensson må i dag nøjes med at kigge på togene - eller at køre med som passager.

11

arbejdede i Lampisteriet, og jeg havde heller ikke samme avanceringsmulighe-der som de andre havde. I Lampisteriet fikjeghellerikkede2.000-3.000kr.itil-lægommåneden,somjegfiktidligere.Og jeg fulgte heller ikke med op i løn-rammerne så hurtigt som alle de andre. De var i 10. lønramme, da jeg var i 5.

Mikael Kristensen og jeg sad og regne-de og regnede og kunne ikke komme til andet resultat, end af mit tab af erhvervs-evne lå på 22 pct. Vi ankede og klagede tilbage til Arbejdsskadestyrelsen. Men de ville ikke omberegne deres afgørelse, så vi sendte sagen til den sociale ankesty-relse, som efter 5-6 måneder fandt ud af, at de havde samme holdning, blot på et andet grundlag. De sagde, at jeg bare kunne søge et andet job uden for DSB til en højere løn. Så havde jeg ikke mistet noget som helst. Så mente Mikael Kristensen, at det var på tide at få en advokat på. Herefter blev Arbejdsska-destyrelsen indstævnet for landsretten, fortæller Jens Svensson.Herefterblevderitre-fireårarbejdet

på sagen med korrespondance mellem Dansk Jernbaneforbunds advokat, mod-partens advokat, Retslægerådet samt speciallæge og landsretten.

– Men den dag vi skulle i retten i marts 2008 havde Arbejdsskadestyrel-sen mærkeligt nok frafaldet det punkt med, at jeg bare kunne tage andet ar-bejde ude i byen til en højere løn. Vores advokat, Mikkel Nøhr, havde nemlig forinden forsket lidt i, hvad jeg med min uddannelse kunne tjene ude i byen. Jeg havde omkring 30.000 kr. om måneden, og han fandt han ud af, at en nyuddan-net jurist faktisk kun tjente 18.000 kr. Så han havde svært ved at forestille sig, hvor jeg som ufaglært kunne komme ud og tjene 30.000 kr. Så den drop-pede modparten. Også var der ligesom ikke mere tilbage af sagen, siger Jens Svensson.

Dommerne i landsretten var da også rørende enige om, at give Dansk Jern-baneforbund medhold i alt og at Jens Svensson skal have en erstatning for tabt erhvervsevne på 15 pct. Dommerne mente ikke, at man kan komme 20 år efter en skade og sige, at man bare kunne have gjort sådan og sådan.

20 år i reolenSagen har ligget i Mikael Kristensens reol i 20 år, men der har den ikke samlet støv. Jens Svensson har kun rosende ord til overs for sagsbehandleren.

– Han er suverænt dygtig, og ham kan forbundet være stolt af. Han giver

ikke op og har virkelig kæmpet for at få sagen igennem. Jeg havde nok opgivet, hvis jeg havde skullet føre denne sag igennem alene. Der skal være nogen, der har erfaring fra andre sager som denne, siger Jens Svensson.

– Nu er det hele faldet på plads, og jeg har i februar i år fået en erstatning på 468.000 kr. fra Arbejdsskadesty-relsen. Det føles dejligt, bare det at vi har vundet sagen. Så har det hele ikke været forgæves. Jeg er 57 år nu, men havde regnet med at jeg skulle blive ved med at arbejde til jeg var 60 og først da gå hjem med manér. Men sådan skulle det ikke være. Økonomisk har jeg ingen problemer. Jeg har min tjenestemands-pension og min førtidspension oven i. Men der er mange ting, jeg ikke kan lave længere. Jeg kan ikke ligge på knæ. Før lavede jeg min bil selv. Det er slut med det pjat. Så har jeg en koloni-have, og jeg har købt en fræser. Mine venner fræser haven for mig, og jeg nø-jesmedatlæggelidtkartoflerijorden.Men det er skønt med et fristed, hvor jeg kan sætte mig. Jeg har svært ved at acceptere, at der er mange ting, jeg ikke kan mere, for jeg er jo ikke gammel. Der

er ikke den ting, jeg ikke gerne vil lave, men efter to timer kan jeg godt lægge mig på sofaen med benene oppe. Andre gange må jeg bare sætte mig ned. Så sidder jeg og spiller keyboard eller er på pc’en. Jeg har oprettet en beboer-forening i vores ejendom. Der var så mange problemer med udlejeren. Så jeg har vundet 21 lejesager, og vi skal have nye vinduer.

Endelig er jeg i Marinehjemmeværnet, men jeg må blive på land. Bare der er en bule på vandet værker knæene. Men jegerrekrutteringsofficerogarbejdermed at lave udstillinger, fortæller Jens Svensson, som ikke har i sinde bare at sættesignedogtrilletommelfingre.

Kometen igenDa interviewet er slut og Jens Svensson med møje rejser sig fra sin stol, lyder der et højlydt knæk fra hans knæ, og han humper besværet af sted.

Halleys komet vender tilbage og bliver igen synlig for os jordboer i 2062. Ingen tvivl om, at Svenssons arbejdsskadesag til den tid stadig vil stå som en af de længstvarende registrerede sager af den art.

Efter mange år i Lampisteriet ville DSB ikke længere acceptere Jens Svenssons sygefravær.

DJ vil i de kommende numre forsøge at få myndigheder og andre organisa-tioner i tale for at få belyst alle sider af den langstrakte sagsbehandling.

12

DSB har endelig fået en afklaring på de seneste mange års frustrerende IC4 situation - og man har valgt at overtage ansvaret for fær-diggørelsen. Den umyndiggørelse af AnsaldoBreda, der ligger i dette skridt, er den eneste mulige konsekvens på et uheldigt forløb, der ikke efterlader nogen egentlig vinder. Dansk Jernbaneforbund havde gerne set en lykkeligere afslutning af sagen, men støtter DSB i det videre forløb.

Pest eller kolera- Eneste mulige løsning på IC4 sagen

13

ler en renovering af det gamle dieselma-teriel. Men også den udfordring er vi sikre på, at DSB nok skal få løst til passager-nes og de ansattes tilfredshed.”

Udfordringer er der nok afDer er stadig mange meget alvorlige fejl ved IC4/IC2 togene, selvom de formelt set er typegodkendte. Listen er lang, og visse elementer kan ses af lederen side 3. Derfor er det et plaster på såret, at DSB har fået en dekort på 2,25 milliarder. En del af de penge skal nu kanaliseres ud på skinnerne, således at de danske pas-sagerer kan få forbedret den service, som IC4/IC2 togene skulle have leveret.

Hele processen har været dyre lære-penge for Danmark og danskerne. Derfor bør sagsforløbet mane til eftertanke og resultere i bedre og mere langsigtede strategier på jernbaneområdet fra de ansvarlige politikeres side. Ikke fordi det løser nogle af problemerne med IC4, men fordi vi nødigt skulle komme ud i samme situation endnu en gang.

Elektrificering er nødvendigDansk Jernbaneforbunds altoverskyg-gende opfordring i den forbindelse er: Elektrificérjernbanenettetshovedstræk-ninger én gang for alle.Enelektrificeringafjernbanenetteter

nødvendig, for at vi ikke skal komme i samme situation, næste gang der skal købes nye tog. Men uanset hvor indlysen-de den konklusion er for personer tæt på jernbanemiljøet, lige så svært bliver det at trænge igennem med budskabet - som det altid er med store investeringstunge forbedringsforslag.

Dansk jernbaneforbund foreslår, at man fremrykker det nye signalsystem eller im-muniserer det gamle signalsystem, så vi kan få færdiggjort den tidligere påbegynd-teelektrificeringafhovednettet.Stræk-ningen fra Fredericia til Esbjerg kunne passende være 1. etape, da signalsy-stemerne her allerede er immuniseret og dermed forberedt til el-drift. Resten af nettet tages i naturlig rækkefølge derefter.

Debatten skal begyndes nu, ellers glemmer politikerne de besværligheder, vi netop har været igennem, og så glemmer de måske det ansvar, de har over for Dan-mark og danskerne, og glemmer at træffe de nødvendige beslutninger til fordel for hurtige dagsordener og nemme løsninger. Det er set før. Dansk Jernbaneforbund og forbundets medlemmer har derfor en fæl-les opgave, nemlig at sparke til gløderne afelektrificeringsdiskussionen,hvergangden ser ud til at være ved at dø ud… og vi skal blive ved, til beslutningen er truffet.

Af Carsten JokumsenFoto: Jørn Bailum

DSB har endelig fået en afklaring på de seneste mange års frustrerende IC4 situation - og man har valgt at overtage ansvaret for fær-diggørelsen. Den umyndiggørelse af AnsaldoBreda, der ligger i dette skridt, er den eneste mulige konsekvens på et uheldigt forløb, der ikke efterlader nogen egentlig vinder. Dansk Jernbaneforbund havde gerne set en lykkeligere afslutning af sagen, men støtter DSB i det videre forløb.

Hele forløbet omkring forsinkelserne i IC4/IC2 leverancen har været præget af giganternes dans om den varme grød. Store beløb har været på spil - og ingen har turdet beskylde den anden part for kontraktbrud eller det der var værre.

Den komplicerede jura bag DSBs kontrakt med AnsaldoBreda gjorde ikke sagen nemmere, og naturligvis var det svært for DSB i 2008 at skulle overbevise politikere og kunder om det rimelige i at give den italienske togproducent endnu et års frist til at leve op til aftalen. En frist somAnsaldoBredaefterdeflestemeningallerede havde fået - adskillige gange.

Set i lyset af den besværlige og lang-somme sag - i hvert fald som den har taget sig ud for den brede offentlighed, så føles DSBs overtagelse af IC4/IC2 togets færdig-gørelse bestemt ikke som en sejr, men under de givne omstændigheder kan Dansk Jernbaneforbund kun støtte op om det for-lig, DSB nu har indgået med AnsaldoBreda om en afkøbsmodel. IC4/IC2 projektet vil aldrig gå over i historien som en bragende succes, men i det mindste vil danskerne i løbet af få år kunne forvente at få det kvali-tetsløftpåjernbanetrafikken,sommanharværet stillet i udsigt siden år 2000.

DSB overtager kontrollenBåde Dansk Jernbaneforbund og forbun-dets medlemmer tæt på processen har længe manglet tillid til den italienske produ-cent. Nu hvor DSB sætter sig i førersædet for færdiggørelsen, tør forbundet igen tro på udsigten til at se IC4/IC2 togene i drift.

DSBs overtagelse af færdiggørelsen betyder, at virksomheden overtager kon-trollen med - og ansvaret for - de fejl, der stadigeratfindepåtogene.Tilathjælpemed at løfte opgaven og få teknikken til at makke ret er valget faldet på Bombardier. Dette samarbejde har tidligere fungeret, og derfor er forbundet fortrøstningsfuldt mht. udsigterne for en færdiggørelse, som det også fremgår af forbundsformand Ulrik Salmonsens leder i dette nummer.

Ulrik Salmonsen udtalte i forbindelse med offentliggørelsen af forliget: ”Aftalen mellem DSB og Ansaldo Breda sætter DSB i førersædet på IC4 togene. Det er vi i Dansk Jernbaneforbund trygge ved. Nuhandlerdetomatfindeenløsningpå,hvordan jernbanesituationen kan fort-sætte de kommende år, indtil alle 83 IC4 togsæt og 23 IC2 togsæt står klar. Enten i form af nyindkøb af diesellokomotiver el-

Pest eller kolera- Eneste mulige løsning på IC4 sagen

14

Dansk Jernbaneforbunds grundkurser for tillidsrepræsentanter afholdes nu på LO-skolen i stedet for på Laugesens Have, og det første hold tillidsfolk har været igennem det første modul. Selv om kur-

De første tillidsfolk har netop forladt det første grundkursus på LO-skolen. Og de er godt tilfredse med den nye undervisning.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: LO-skolen

Godt tilfredse med LO-skolen

nede.Menderkommerjoflerekurser,såjeg får nok de værktøjer, jeg skal bruge hen ad vejen, siger Lasse Thorsøe, som er en affiretillidsrepræsentanterforTPOiÅrhus.

Savnede foreningsledelseSom tillidsmand er han med som bisid-der ved tjenstlige samtaler og har derfor brug for viden om dette område. Også foreningsledelse havde han forventet at

serne hen ad vejen skal tilrettes, efterhån-den som kursisterne kommer med input til tilrettelæggerne, er der generel tilfredshed med skolen og undervisningen.

– Jeg har deltaget i det såkaldte G0 for nyvalgte tillidsrepræsentanter, da jeg blev valgt for tre år siden, og har siden ventet på at komme på kursus. Jeg havde derfor store forventninger, og blev da heller ikke skuffet, selv om der også var ting, jeg sav-

15

stille og læse svært stof. De arbejder med de moderne læringsstile, og det er en god ting, når man skal lære noget af det lidt mere ”langhårede” stof som aftaleret og EU-direktiver, fortæller Lasse Thorsøe.

Positiv oplevelseMange kursister lærte således også noget omsigselv,ogfikmåskeenpositiv”aha-oplevelse” ved at modtage undervisning efter at have været væk fra skolebænken i mange år. En del af undervisningen på kurset gik også ud på, at kursisterne skulle undervise hinanden, og her lærte de, at det er vigtigt, at man selv forstår stoffet, før man giver det videre til andre. Det er meget brugbart som tillidsrepræ-sentant, fordi man ofte skal formidle til og fra ledelse og medarbejdere eller mægle mellem parterne.

På LO-skolen undervises tillidsfolk fra mange brancher, og selv om jernbane-folkene havde rigeligt at gøre med deres egen undervisning, er det stimulerende i pauserne også at kunne tale med folk fra andre fag.

Viden på tværs af fag– Vi kan jo dele viden med folk fra andre forbund, og det er en god ting. Det var da interessant, hvordan man har tacklet fyringsrunder i andre fag under krisen, selv om det ikke har været aktuelt hos os. DJ er jo et lille nicheforbund inden for LO, men vi kan også tilføre noget til de andre faggrupper, og på den måde får vi en synergieffekt ud af, at mange forskel-lige fag undervises sammen, siger Lasse Thorsøe.

Han peger på, at underviserne har været gode til at give kursisterne redska-bertilselvatfindeviden-eksempelvispånettet. Og han glæder sig til de kom-mende kurser, hvor det bliver muligt at tilvælge specielle fag, som er relevante for den enkelte tillidsrepræsentant. Ek-sempelvis vil den læreruddannede Lasse Thorsøe gerne have noget om coaching, formidling, psykologi og kommunikation, som han kan bruge som bisidder og be-styrelsesmedlem. Han lægger dog også vægt på, at undervisningen på LO-skolen giver tillidsfolkene den grundlæggende indsigt i emner som overenskomster, lovgivning og forvaltning.

Fint besøg i forbundetSelve grundkurset blev afbrudt af et be-søg i forbundshuset på Søndermarksvej i København, og det var et godt afbræk i det tætpakkede program.

– Jeg tror, vi alle havde en god dag i forbundet, og jeg tror faktisk også, at for-

bundetsfolkfikendeludafatmødeos,som til daglig er lidt langt væk fra forbun-det. Så det er på alle måder en god ide med et besøg i forbundet under et kursus, siger Lasse Thorsøe.

Fik meget med hjemTogfører Hanne Jensen, tillidsrepræsen-tant i Arriva, fandt kurset på LO-skolen ”vildt interessant”.

– Man kunne godt mærke, at det var et pilotprojekt, som skal rettes til efterhån-den,menjegsynes,atvifikrigtigtmegetmed hjem, siger tillidsrepræsentanten, som har kørt tog i 15 år. Hun har en gang tidligere været tillidsrepræsentant og har således en del erfaring, men der er kom-met mange nye ting til, som en tillidsre-præsentant i dag skal kunne.

Hun glæder sig til næste kursus, hvor hun kan tilvælge fag som juridisk sprog, aftaler og forhandling - emner som hun har behov for at vide mere om for at kunne bruge det i sit job som kollegernes repræsentant.

– Nu har vi på det første kursus fået værktøjskassen, som de sagde - nu skal der så puttes noget værktøj i. Jeg synes, jeg har fået et godt indblik i tillidsrepræ-sentantens mange opgaver og også i mine egne kompetencer. Jeg er dog lidt ked af, at vi ikke nåede de individuelle kompetence-samtaler, som var planlagt, siger Hanne Jensen.

Flot skole og masser af kaffeHun har kun ros tilovers for selve sko-len.Denerflot,ogdererhvadmanskalbruge.

– Der er alt det kaffe man kan drikke, og maden er god, men mad og værel-serne er ikke overdrevent luksuriøse. Det er heller ikke nødvendigt, for vi skal jo kun lige være der for at sove nogle timer. Undervisningen er jo meget intens både om dagen og om aftenen, så der var ikke tid til at tale så meget med folk fra andre forbund i denne omgang, siger hun.

Hun mener også, at besøget hos Dansk Jernbaneforbund var en god ide, men især mener hun, at det fællesskab, som kursisterne får ved at følge de samme kurser, giver hende et godt netværk, som hun kan trække på fremover.

– Jeg har en kollega i Arriva, som jeg kan støtte mig til, men det er også vigtigt at kende kolleger i eksempelvis DSB. Mange af os i Arriva er jo udlånt fra DSB, og vi har derfor mange ting tilfælles og mange problemer, som vi kan hjælpe hinanden med. Så alene for netværkets skyld har det været et fremragende kur-sus, understreger Hanne Jensen.

De første tillidsfolk har netop forladt det første grundkursus på LO-skolen. Og de er godt tilfredse med den nye undervisning.

Godt tilfredse med LO-skolen

høre mere om, men dette område kom de ikke ind på under det første grundkursus.

– Vi kom ikke i dybden med bestyrel-sesarbejde, som ellers er noget jeg har brug for i det daglige, men underviserne var meget lydhøre og tog vores forslag med, så der kommer noget om det sene-re. Generelt synes jeg, underviserne var gode til at variere undervisningen og tage hensyn til, at ikke alle er vant til at sidde

16

Der har vel altid været tilfælde af verbal eller fysisk chikane af togpersonale. Tog-føreren i fjerntoget, der bliver overfuset af en vred passager, eller togrevisoren på S-banen, der overfaldes eller trues af en bande unge. Lige slemt er det natur-ligvis uanset hvor eller hvornår det sker, men i disse tilfælde har personalet dog mulighed for at få støtte af en kollega i

toget, nemlig lokomotivføreren. Værre stillet er de ansatte, som kører helt alene i toget - et fænomen som desværre bliver mere og mere almindeligt, i takt med at operatørerne skal spare på personaleud-gifterne. Lokomotivføreren, der alene skal klare både at køre toget, skabe tryghed blandt passagererne, holde øje med ud- og indstigning, hjælpe handicappede passagerer og så også tage slagsmålet med eventuelle urolige elementer, der ser siggalpådenoffentligetrafikogdens-enlige - repræsentant.

Jernbane Tidende har kendskab til en lang række af lokomotivførere, der på eneture har været udsat for vold, trusler eller chikane i toget, og som har savnet den tryghed og opbakning, det giver at have en uniformeret kollega i toget.

Mand amok i togetEn af dem er Claus Hilding Thomsen fra Grenåbanen, som for et par år siden oplevede en særdeles ubehagelig epi-sode med en beruset og måske psykisk syg mand, der begik hærværk i toget og senere også vold mod lokomotivføreren.

– Jeg kørte alene, og der var en mand, der begyndte at ”splitte toget ad” un-der kørslen. De andre passagerer blev naturligt nok bange og kontaktede mig i førerhuset, og da jeg havde stoppet toget gik jeg ud og bad manden - som var en lidt ældre mand - om at stå ud. Det ville han ikke, og han tog i stedet fat i mit slips og forsøgte at kvæle mig, fortæller Claus HildingThomsen,somheldigvisfikhjælpaf passagerer til at holde manden i skak. Politietblevtilkaldtogfikhamdæmpetned - dog først efter at han også havde været voldelig mod politifolkene.

– Det kunne være gået grueligt galt. Han var ved at kvæle mig, og vi lå og slogespågulvet,såjegfikødelagtenmenisk. Sagen blev selvfølgelig anmeldt og den er endnu ikke afgjort, hvilket godt kan virke lidt frustrerende, siger Claus Hilding Thomsen.

Både fysiske og psykiske ménHanfikførstforalvorenreaktionsenere,påsammemådesomdeflesteandreder har været udsat for en så voldsom oplevelse i forbindelse med, at de blot har passet deres arbejde. Ud over de fysiske skaderfikhan”ennedtur”.

Overfaldet var et stort chok for lokomo-

Risiko på jobbet i enmandsbetjente tog

Det er desværre en kendsgerning, at togpersonale risikerer overfald, trusler og chikane fra passagerer. Det er slemt, men værre er det for den, der arbejder helt alene i toget uden mulighed for opbakning fra en kollega.

Af Gunnar Lomborg,Ægir

17

tivføreren, der altid har lagt vægt på at omgås passagererne på en venlig måde og aldrig har provokeret nogen.

– Jeg er overbevist om, at det havde været helt anderledes, hvis vi havde været to i toget. Dels kunne vi have pas-siviseret manden, dels ville det også være en gensidig støtte bagefter - ikke mindst i forbindelse med en retssag. Det er jo ikke min opgave at spille politi. Jeg skal køre toget, men der er ikke andre til at gribe ind, når man er alene i toget. Og aggres-sive passagerer tør jo at spille op, når de ved, at man er alene i toget. Jeg ved godt, at banerne skal spare, men det er et stort problem, når personalet går psykisk ned ved at blive udsat for sådanne ople-velser, siger Claus Hilding Thomsen.

Systemet spiller fallitHan mener også, at det psykiatriske system i Danmark er medskyldig i mange episoder, fordi folk, som burde være under behandling, lades i stikken med deres problemer. Og det kan gå ud over offentlige personer som lokomotivføre-ren, hvis de ser sig gale på ”systemet”. Men først og fremmest mener Claus Hilding Thomsen, at der bør være en bedre bemanding på togene især i aften- og nattetimerne, så mange uheldige episoder kan undgås.

Fiskeri-elever trak nødbremsenOgså lokomotivfører Ove Damgaard fra Midtjyske Jernbaner har været udsat for flereubehageligeepisoderunderalene-kørsel på strækningen mellem Lemvig og Thyborøn.

Ove Damgaard, der startede i 1995, havde som ”faste kunder” en stor gruppe ungefrafiskeri-efterskoleniThyborøn,ogde kunne godt lave en del ballade i toget, når de var en 40-50 stykker, der skulle hjem til efterskolen efter en hjemmeweek-end eller en bytur. En aften gik det helt galt, fortæller Ove Damgaard.

– De støjede noget og havde nogle lokale piger med. En af pigerne skulle af ved et trinbræt før Thyborøn, og lige efter vi var sat i gang igen, var der åbenbart en af drengene, der fortrød, at han ikke var steget af samtidig med pigen. I stedet for stille og roligt at spørge mig, om han kunne få lov at hoppe af - hvilken man selvfølgelig ikke må - trak han i nødbrem-sen, så toget stoppede. Og da jeg så

skulle ned bagest i toget for at slå brem-sen fra, ville de ikke lade mig komme forbi. De truede ad mig, og da vi kørte videre lavede de hærværk i toget i raseri over,atdeikkefiklovatståaf.

Ove Damgaard og hans foresatte kon-taktede efterfølgende efterskolen for at få stoppet elevernes hærgen, men sagen blev ikke anmeldt til politiet. Ove Damga-ard mener, at havde der været en ekstra uniformeret kollega med i toget, ville det have lagt en dæmper på de unges ag-gressive opførsel, ligesom det ville have virket beroligende på de øvrige passage-rer, som forståeligt nok var utrygge.

Tur-retur med trusler og dåseølI en anden situation ville Ove Damgaard også gerne have haft en kollega at støtte sig til. Det skete for et par år siden, hvor en ung mand lørdag morgen var faldet i søvn i toget efter en bytur. Da Ove Damgaard ikke kan vække ham, kom-mer den unges kammerat til, og de bliver enige om, at de alle bliver i toget på en tur tilbage til Lemvig. Det viser sig dog, at de to unge vågner til dåd og begynder at drikke dåseøl, hvorefter de går ind i togets modsatte førerrum og begynder at ”lege” med højttalersystemet.

Ved næste stop går Ove Damgaard derfor ud i toget og beder de unge om at forlade toget. Han smider deres dåseøl ud af toget, hvorefter de unge begynder at true og skubbe til ham.

– Det endte dog med, at de stod ud, men senere på dagen møder jeg dem, da toget kommer til Lemvig. De vil med igen, hvilket jeg nægter dem, da de har opført sig helt forkert og truet mig. Så truer og skubber de igen, og jeg må til sidst have fat i politiet, som kommer og afhører dem. Det var meget ubehageligt, husker Ove Damgaard,somrutinemæssigtfikensnak med psykologen, og som efterføl-gendeharforsøgtatundgåkonflikteritoget.

Mange er utrygge– Havde vi været to i toget, tror jeg ikke, at situationen havde udviklet sig. Som lokomotivfører skal du både køre toget og holde øje med det hele, og mange af kol-legerne er utrygge ved at køre alene. Det snakker vi en del om kollegerne imellem, fortæller Ove Damgaard.

Var der så bare kolleger på statio-

nerne, kunne man få hjælp der, men om aftenen er der ikke personale på stationerne, og det betyder, at lokomo-tivføreren føler sig endnu mere alene. Yderligere er reaktionstiden fra politiet i det tyndt befolkede område oftest lang, så hjælpen er ikke lige om hjørnet, når det brænder på.

Umuligt at kræve flere folkDansk Jernbaneforbund erkender pro-blemet med vold mod lokomotivførerne i enmandsbetjente tog. Et problem som politikerne har skabt, og Dansk Jernba-neforbund har ingen patenløsning parat. Blot at forlange mere personale kan ikke i sig selv løse problemet, siger forbunds-sekretær Niels Sørensen.

– På lokalbanerne har man kørt med enmandsbetjente tog i al den tid jeg kan huske, så det får vi nok ikke lavet om på. Hvis man virkelig krævede to på hvert tog, ville man blot ende med at lukke banerne. Busserne kører jo også kun med en chauffør, og sådan har det altid været. Det, der er sket, er at der er kom-met mere fokus på vold, og at volden er steget også i landdistrikterne, siger Niels Sørensen.

For mange år siden var det nærmest utænkeligt, at nogen skulle overfalde en lokomotivfører i uniform, men respekten for autoriteter kan i dag ligge på et lille sted. Derfor ser man, at selv helt almin-delige passagerer, der måske kommer for sent på grund af togforsinkelse, lader det gå ud over lokomotivpersonalet. Også ungeiflok,derikkeharrespektforandre,kanfindepåattrueellerbrugevoldmeden lokomotivfører, og derfor foreslår Niels Sørensen bedre uddannelse, alarmer og videoovervågning for at dæmme op for voldstilfældene.

Uddannelse og overvågning– Mange steder bliver også lokomotiv-førerneuddannetikonflikthåndtering,men vi mener også, at der skal indføres overvågning og en form for alarmsystem, så de hurtigt kan tilkalde hjælp. Banerne skal også have et tæt samarbejde med politi og SSP-konsulenter i kommunerne, for det ved vi kan hjælpe forebyggende. Dansk Jernbaneforbund opfordrer politi-kerne til at løse prolblemet, især i perioder med høj risiko, siger Niels Sørensen.

Han forstår godt, at nogle lokomotiv-førere ikke kan lade være at gribe ind, hvis andre passagerer er utrygge ved eksempelvis en voldelig mand. De er jo ansvarlige for toget, og det kræver en goduddannelseikonflikthåndteringogpsykologi.

Risiko på jobbet i enmandsbetjente tog

18

Århus Å tjente fra byens spæde start som havnforskibstrafikkentilogfraÅrhus.Efterhånden blev skibene større, det var grunden til at en kysthavn med damp-skibsmole blev taget i brug i 1861. Da Århus omkring 1870 blev jernbaneknu-depunkt, satte kombinationen havn- jern-bane for alvor fart i en egentlig industriel udvikling.

Århus blev jernbaneby 3. september 1862 blev Jyllands første jernbanestrækning Århus-Langå-Randers indviet. 1879 kom banestrækningen til Grenå til, antagelig fordi området ved

Århus Centralværksted:

Betydningsfuld i byens og jernbanens historie

Tekst og fotos:Viggo Lovdal

Jernbane Tidendes medarbejder holdt i februar måned et foredrag på Bymuseet i Århus. Emnet var Centralværkstedet i Århus, der lukkede i 1999. Vi bringer her uddrag af foredraget.

Fedet i Risskov voksede. Velhavende århusianereflyttedederud.Derblevbrugfor et jernbaneværksted i Århus. Det blev etableret samme år som strækningen til Randers blev taget i brug, i 1862. Fem år senere, i 1867, overtog staten Jysk-Fynske-Jernbane, så der blev hurtigt brug for udvidelser og ændringer af jernbane-værkstedet. I begyndelsen hed værkste-det Maskinværksted for reparation af det rullende materiel.

10. marts 1861 blev der sluttet endelig kontraktmeddetengelskefirmaPeto,Brasey og Betts om dette anlæg og drift, somfiknavnet:Detdanskejernbanesdriftsselskab.

Starten var af beskeden karakter. Loko- og drejerværksted, magasin og smedje, men i løbet af vinteren 1862/63 blev alt installeret. Dampmaskiner og -kedler,

løbekran, hjuldrejerbænk, høvle- og bo-remaskiner. 1881/82 kom der en bevilling påfinanslovenpå133.000kr.Central-værkstedet i Århus kunne etableres.

Driftsmateriellets stadige forøgelse og udvikling ved anskaffelse af større damp-lokomotiver og længere vogne medførte, at værkstedets rammer trods mange ud-videlser var ved at sprænges. I 1898 blev der bevilget 370.000 kr. til nye udvidelser, heri dog indbefattet et forbindelsesspor til havnen og eksproprieringsudgifter.Denfløj,derrummedevogn-ogmaler-

værksted, kom til at spille en speciel rolle i krigen 1864. Normal drift var indstillet, lokomotiver og vogne var af strategiske grunde kørt til Skive. Vognværkstedet blev indrettet til tyfuslazaret. Bygningen eksisterer ikke mere. Den store hal langs Spanien har indtaget pladsen.

”Baumannbygningen” er fredet og stod urørt, da bull-dozere gik i gang på værkstedsområdet. (2002)

Den nye Jægergården, Århus Kommunes administrationsbyg-ning under opførelse i 2000. I baggrunden skimtes ”Bau-mannbygningen”.

19

Vokseværk Centralværkstedet voksede stadigvæk i de følgende år.

Århus Stiftstidende skriver lørdag den 03. december 1938 under overskriften: Centralværkstedets mure støbes: Cen-tralværkstedernes nybyggeri på hjørnet af Jægergårdsgade og Spanien viser sig nu i sin skeletkonstruktion. Ovenover de gassikre betonkældre vokser meterhøje betonstøbe-kasser op og giver nybygningen et næsten skyskrabermæssigt udseende. Det gælder om at få støbt inden frosten kommer.

Lillebæltsbroen blev indviet i 1935. Ingeni-ørfirmaetMonbergogThorsenharantageligflyttetteltpælenetilÅrhusefterathavefuld-ført opgaverne ved Lillebælt. Jeg har fundet et sted i de gamle beretninger, jeg er i besid-delse af: Håndværkerne hos Lillebæltsbro-ensingeniørfirmaMonbergogThorsendøjerikke med svimmelhed, når de med samme lethed som trænede cirkusartister balancerer øverst oppe på jernkonstruktionen til DSB-centralværkstedernes nye kæmpehal langs Spanien i Århus.

Jægergården Hvor Århus Kommunes administrationsbyg-ning ligger nu i Værkmestergade, lå "Jæger-gården", som den nye bygning i øvrigt også hedder.

Jægergården var et skyttehus fra 1724, der hørte under Marselisborg herregård. En tid ejede Mads Pagh Bruun bygningen. Han lagde navn til M.P. Bruungade, der går fra Banegårdspladsen til Sct. Pauls Plads og -kirke, beliggende få hundrede meter fra det gamle centralværksted.

Jægergården havde en omtumlet tilvæ-

relse. Skovriderbolig, traktørsted, stiftamt-mandsbolig, ja, endda lazaret.

1882 købte statsbanerne en del af Jæger-gården fra Marselisborg jorder. 1885 købte etaten resten. Jægergården blev nedrevet i 1910, altså for snart 100 år siden. Nogle kolonihaver blev sløjfet for at give plads til nyt malerværksted og lokomotivværksted. Den nye administrationsbygning blev opført lidt længere oppe ad Jægergårdsgade. Bygnin-gen benævnes "Baumannbygningen". Man mener nemlig, at arkitekt Poul Baumann har tegnet bygningen. På projekttegningerne står Heinrich Wench som arkitekt. Han var ledende arkitekt for statsbanerne 1891 - 1921oghartegnetflereafstationsbygningerog andre DSB-bygninger i hele landet. Bau-mann var arkitekt hos Wench 1908 -10, så detpasserfintmed,athankanhavetegnetdenflottebygning,derblevpåbegyndtfornøjagtig 100 år siden. På bygningens gavl er der højt til vejrs anbragt et relief med årstallet 1909.

1910 blev bygningen taget i brug til konto-rer, laboratorium og magasin. Øverst oppe var der indrettet tjenesteboliger. Bygningen er fredet.

Sundhedscenter nu som før Der står AARHUS CENTRALVÆRKSTEDS KONTORER på muren over indgangsdøren.

Det har det antagelig gjort siden bygnin-gen blev taget i brug i 1910. En af mine kol-leger fandt en dag i en container en mappe med gamle billeder, taget i området i 1929. Han vidste, jeg var interesseret i værkstedets historie og forærede mig billederne. På et af billederne er kontorpersonalet fotograferet ved indgangsdøren. Her ses tydeligt såvel (fortsættes næste side)

bogstaverne som nummeret, 97. Nummer-tallene er de samme, der er anbragt over døren i dag.

Medens jeg gjorde tjeneste på værkstedet, havde vi ansat en meget dygtig maler, der havde mange evner. Spillemand, maler og tegner, visesanger og altså en overordentlig dygtig maler. Han fortalte mig en gang, at han i sin læretid havde malet på Amalien-borg. Noget af det sidste, han lavede før han gik på efterløn, var at rense og beklæde de store bogstaver på bygningen med et eller andet "guldpapir", jeg ved ikke rigtig hvad det var,menresultatetblevflot,hvilketmanvedselvsyn kan se i dag.

SUNDHEDSCENTER, står der på et skilt foran den omtalte bygning, Jægergårdsgade 97. Sundhedsvæsen, bl.a., havde også til huse her i min tid, nemlig Bedriftssundheds-tjenesten. Denne tjeneste er ikke alene for værkstedet, men for hele DSB. Var der f.eks. indeklimaproblemer på en station e.l., kunne man trække på bedriftssundhedstjenestens ekspertise. Arbejdsskadekonsulenten havde også sit kontor her, nu har denne tjeneste til huse hos Dansk Jernbaneforbund i Valby.

Værksteder uden for byen I over 130 år har centralværkstedet markeret sig fremadrettet og betydningsfuld i byens og jernbanens historie. Omkring år 1900 var arbejdsstyrken på ca. 800 mand, i 1948 ca. 1800 mand. Omkring 1911 var der planer fremmeomatflytteHovedbanegården.Herved kunne værkstedet få udviklingsmu-ligheder mod nord, men planen blev opgivet. Hovedbanegården skulle blive på sin plads,

Nye bygninger skyder op på værkstedsgrunden. I forgrun-den ses Bruuns Galleri. (November 2003)

Hovedlager 50.s træbygninger måtte vige for opførelsen af Bruuns Galleri. I baggrunden ses ”Baumannbygningen” med pornerhus i gavlen. Den lille tilbygning var ikke fredet og er revet ned. (Ca. 1998)

20

En pioner på sit område Otto Busse er et navn, der er kendt af en-hver jernbanemand, tror jeg. En af pione-rerne på Centralværkstedet. Han var født i 1850 og døde i 1933.

Otto Busse var født i København, udlært smed i Frederiksværk. Han blev videreud-dannet på den tekniske Højskole Chemnitz i Tyskland og blev ansat ved DSB i Århus 1876.

Otto Busse boede i en periode på den føromtalte Jægergården. Han var ledende i udvikling af lokomotiver og vogne mv., men stod også for udvidelsen af værkstedet. Han var medlem af Århus Byråd i en kort periode i1891,menflyttede1892tilKøbenhavn,hvor han blev statsbanedirektør. Otte Busse var den drivende kraft ved konstruktionen af storebæltsfærger, vakuumbremser og el-lys i togene. I 1910 har han åbenbart stukket næ-sen lidt for langt frem. Han havde en anden opfattelse af hvorledes et værksted skulle drives, så han blev afskediget.

Hvorfor er hans navn så kendt af så mange jernbanemænd, der er jo mange, der har ydet noget ekstraordinært? - Jo, fordi området omkring Centralværkstedet i København bærer hans navn. Værkstedet ligger på Otto Busses Vej.

Samarbejde Samarbejde er af stor betydning på en så stor arbejdsplads. Samarbejdet fungerede fortrinligt på Centralværkstedet. Når vognma-teriellet kom ind, skulle alt klappe, for, som værkstedschefen engang udtalte: En vogn, der står herinde, tjener jo ingen penge ind.

Det nytter jo ikke, at f.eks. vognens underdele, hjulaksler osv. er på plads, klar

centralværkstedet måtte i stedet for at få ud-viklingsmuligheder afgive plads. Nu opstod tanken om at bygge værksteder uden for byen. Omkring 1918/20 blev der bevilget ca. 10 millioner kroner til afgravning og projek-tering af hjælpeværkstedet i Mølleengen, i daglig tale benævnt ØM. Det var godsvogne, der blev vedligeholdt i hjælpeværkstedet. Også trælageret havde til huse her. Nu, hvor DSB ikke har mange godsvogne at reparere mere, har ombygningsværkstedet etableret sig her.

Oprindelsen til hjælpeværkstedet var noget tidligere, nemlig nøjagtig for 100 år siden, i 1909. Da afholdtes i Århus en stor landsudstilling, hvor 1850 udstillere inden for industri, håndværk og kultur præ-senterede det bedste af, hvad Danmark dengang havde at byde på. I anledning af landsudstillingen, hvor man forventede stor persontrafiktilogfraÅrhus,havdemanikkepersonvognsmateriel nok. I foråret 1909 gik man derfor i gang med at ombygge en masse lukkede godsvogne til bænkevogne. Luksusmateriel kan der ikke have været tale om, men passagererne var ikke bedre vant dengang. Til dette arbejde var der ikke plads nok inde på værkstedet i Århus. Der var vist kun to håndværkere og en arbejdsmand til at begynde med, men værkstedet voksede. Nu, 100 år efter, ombygges der som nævnt stadigvæk vognmateriel på området.

Århus Centralværksted:

Betydningsfuld i byensog jernbanens historie(fortsat)

til at montere, hvis det øvrige mangler. Vi lavede sæder på træværkstedet, betræk på sadelmagerværkstedet osv. Transpor-ten var af stor betydning. Der var mange "i transporten", som vi sagde. Hvis dette arbejde ikke fungerede, gik alt i stå. Vi havde Planlægningen. Kontorer, hvor man plan-lagde arbejdets gang, rekvirerede materiale ol. En ny værkstedschef, der kom ude fra det private arbejdsmarked, havde ikke helt fattet forretningsgangen. På sin sædvanlige muntre facon underholdt han os med, at der i bibelen står, at" i begyndelsen var alt kaos". Det er der stadigvæk i planlægningen her, fortsatte han. Det var der nu ikke, hvad han vist også hurtigt fandt ud af.

Fagpolitisk aktive medarbejdere Arbejderne på Centralværkstedet har fagpolitisk altid været meget aktive. En af de politisk aktive var H.P. Christensen, kaldet "smeden". I 1909, altså for 100 år siden, blev han indvalgt i byrådet og blev borgmester i Århus i 1933.

Arbejdsmændene havde selvstændig fagforening i 90 år: Arbejds Mændendes Fagforening/Centralvk./ DSB. Fagforenin-gen oprettedes i 1903 og lukkede i 1993, få måneder før 90 års jubilæet. De aktive overgik til Dansk Metal, resten til SID. En startet efterløns- og pensionistklub gik i gang med at samle erindringer fra fagforeningens historie, men arbejdet gik lidt i stå. Denne artikels forfatter blev bedt om at gennem-læse materialet og måske redigere en bog om emnet. Jeg fandt materialet interessant og redigerede bogen: Fra arbejdsmænd til håndværkere, der udkom på HUSETs forlag i Århus i 1997.

Bevaringsværdige bygninger blev renoveret med næn-som hånd. (2000)

Bruuns Galleri skyder op. I baggrunden ”Baumannsbygningen”. (2003)

21

Opgaven var let. Man plejer at skulle hige og søge, men her kom mine kolleger med tingene, lige klar til at bearbejde. Her bringes et kort afsnit af bogen:

"Centralværkstedet har været en ar-bejdsplads med en helt speciel ånd. En familiearbejdsplads, så at sige. Her har det ikke været ualmindeligt, at en søn fulgte i faderens fodspor og ansøgte om læreplads eller ansættelse. Dette kapitels forfatter har således oplevet at være inviteret til en håndværkers 40 års jubilæum, hvor festens yngste deltager var en nyantaget lærling. Han var kommet til den lille sammenkomst i kantinen, fordi det var hans farfar, der var jubilaren. Hans far var der også, naturligvis, for han var også ansat. Tre generationer, alle med dagligt virke på Centralværkstedet, festede."

Senere i samme kapitel hedder det: "Næsten alle fritidsaktiviteter har man

kunnet dyrke i en forening, hvis man havde lyst til det. Idræt af forskellig art, skydning, kunst, sang og musik. Alt har der været, og der er stadig grobund for det i foreninger i virksomheden. Medarbejderen har fundet, at det alt sammen har værdi, også for klimaet i det daglige. Også foreninger med henblik på fælles sikkerhedsnet blev stiftet, bl.a. en sygekasse.

Fagbevægelsens virke har selvsagt også gennem årene været væsentligt, hvor så mange medarbejdere har virket side om side. Forskellige organisationer har de været tilsluttet, hver gruppe har kæmpet for sit og sine, men alle har truk-ket på samme hammel med henblik på at opnå så gode forhold på arbejdspladsen som muligt."

Bevaringsværdige bygninger DSB må ikke fjerne Centralværkstedet, hed det i en overskrift i Århus Stiftstidende 4. ok-tober 1991. Først sagde byrådet i Århus nej, siden erklærede Det Særlige Bygningstilsyn stort set alle bygninger for bevaringsvær-dige. Flere af bygningerne er af væsentlig arkitektonisk værdi, hed det bl.a.

Om så nyt og gammel klæder hinan-den på stedet, kan der måske være delte meninger om. Endnu er der kæmpekraner og byggeaktivitet på området. Der opføres således et 6-etagers højt kontorhus med glasfacader, atriumgård og vandbassin. Når først alt byggeri er færdiggjort, kan man danne sig en mening om alt er vellykket, eller det modsatte er tilfældet.

Indkøbscentret Bruuns Galleri, opført på

det gamle værkstedsområde, har eksisteret i 5 år. 10 millioner mennesker eller 28.000 om dagen, gik i 2008 ind ad dørene. Der er ind-gang til centret, også fra banegårdshallen. Bruuns Galleri er vellykket på alle måder.

Gaven var et hjulsæt DaDSBforlodområdeti1999,fikÅrhusKommune et tog-hjulsæt som gave. Hjulsæt-tet blev taget vel imod og har fået sin faste plads ud for den nye Jægergården. Endnu da. Hjulsættet virker lidt indeklemt på sine skinner lige klods op af, hvor det føromtalte kontorhusopføres.Måskeskaldetflyttes,men der er nok ingen tvivl om, at DSBs gave vil få varig plads på området. Til minde om tiden, da en af Århus’ mest betydningsfulde arbejdspladser havde adresse her.

Værkstedschef, ingeniører og værkmestre ved Centralværkstedet fotograferet foran administrationsbygningen i 1929. Nu, 80 år efter, er såvel bogstaver som husnummer på bygningen bevaret. (Foto: L. Jensen, Ålborg)

Afskedsgaven til Århus Kommune var et hjulsæt, da DSB forlod området i 1999.

Centralværkstedets transportfolk havde mange opgaver af forskellig art. Her får forgængeren for dronningens nye salonvogn et skub. (Ca. 1995)

22

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Et nyt computersystem skal spare brænd-stof for millioner af kroner hos DSB. Ifølge netavisen ingeniøren.dk kan DSB med computersystemet KERK (Kørebil-lede med Energirigtig, Rettidig Kørsel) optimere kørselshastigheden og derved spare 10 procent af togenes energifor-brug. Det svarer til 30 mio. kr. årligt med det nuværende brændstofforbrug. Og det gælder, uanset om det drejer sig om dieseltog eller fremtidige eltog.

”Ideen med systemet er, at toget

kun lige akkurat skal accelerere til den hastighed, som er nødvendig for at nå frem til næste station i tide. På en ideel, lige strækning med perfekt overblik kunne man i teorien accelerere roligt op i fart på første halvdel af turen og lade togets inerti holde farten på den sidste halvdel.”

”Under testen af prototypen har det vist sig, at der er en uventet ekstragevinst i form af øget rettidighed i ankomsterne. Og kørslen bliver mere behagelig for pas-sagererne”, skriver ingeniøren.dk.

KERK sparer 30 millioner om året

En screeningsanalyse udarbejdet af NIRAS-konsulenterne for Transportmini-steriet viser, at det bedst kan betale sig at afvente gennemførelsen af Banedan-marks signalprogram, før banenettet elek-trificeres.Envigtigdelafelektrificeringenbestår af immunisering af sikringsanlæg, idet signalanlæggene dermed beskyttes mod påvirkningerne fra kørestrømmen. Ifølge screeningsanalysen vil totaludgif-

ternetilelektrificeringfaldemedca.15%,hviselektrificeringengennemføres,efterat sikringsanlæggene er blevet immunise-ret i forbindelse med signalprogrammet.

En enkelt strækning, Lunderskov - Es-bjerg, er dog allerede delvist immuniseret, og derfor er der mulighed for at fremrykke elektrificeringafdennestrækning,hedderdetienpressemeddelelsefraTrafikmini-steriet.

Først signaler - så el-tog

En tiltrængt udskiftning af nedslidte skin-ner og sveller på mange strækninger i de kommende år vil betyde, at tusindvis af togpassagerermåfindesigiforlængetrejsetid,aflysningerogtransportmedbusser. Det er konsekvensen af, at Bane-danmark skal renovere og skifte skinner, sveller og skærver på i alt 700 kilometer sporstrækninger.

Hovedstrækningen mellem København og Århus har fået den store tur, og nu

er turen så kommet til en lang række sidebaner i hele landet. På Sjælland er det strækningerne Roskilde- Holbæk, Roskilde- Køge- Næstved og Valby- Flint-holm- Ballerup, der bliver ramt, mens det i Jylland drejer sig om strækningerne Aalborg - Frederikshavn, Silkeborg - Her-ning - Struer samt Langå - Viborg - Struer. I alt skal der fra 2009 - 2013 bruges 5,2 mia. kr., viser Banedanmarks genopret-ningsplan.

Banedanmark renoverer 700 km spor

Foto: Ole Husted Andersen

Foto: Jørn Bailum

Foto: Carsten Jokumsen

(Flere nyhedsklip på side 30)

23

Nu er sommeren over os efter et for mig travlt forår. Jeg har her i foråret sammen med forbundssekretær Niels Sørensen holdt seks branchemøder for sikker-hedsrepræsentanterogharhaftflereaktiviteter uden for forbundshuset. Det har selvfølgelig betydet færre timer til telefonbetjening, og jeg beklager over for de medlemmer, der har ringet forgæves. Jeg bestræber mig på at svare på indtalte telefonbeskeder hurtigst muligt.

Arbejdsophør på grund af alderJegfårstadigflerehenvendelseromkringarbejdsophør på grund af alder. Henven-delserne kunne tænkes at være steget efter forårets indskrænkninger i virksomhe-derne. Det er selvfølgelig naturligt både for ledelse og medarbejdere at vende blikket mod de medarbejdere, der kunne tænkes inden for kort tid at ville gå på pension.

Jeg er stødt på tjenestemænd, der har fået tilbudt tilkøb af pensionsår, mod at de selv siger op til en given dato.

Det kan for mange være et rigtig godt tilbud. Der er dog situationer, hvor man må konkludere, at det kan give grund til nærmere overvejelser.

Her tænker jeg på medarbejdere, som har nogle skavanker, hvor det er lige på grænsen til en sygemelding og en efterfølgende pensionering. Hvis dette medlem er tjenestemand og samtidig er berettiget til efterløn, kan det betyde rigtig mange penge, hvilken løsning der væl-ges. Når en tjenestemand siger op på grund af alder, sker der en nedtrapning i pensionen fra 60 til 65 år. Denne ned-trapning i pensionen følger med også ved overgang til folkepensionen ved 65 års alderen. Pensionen ved egen opsigelse påvirker efterlønnens størrelse. F.eks. fra60til62årtrækkesværdienaf50%af tjenestemandspensionen i efterlønnen frem til 65 år. Det vil sige, at der ved en tjenestemandspension på kr. 200.000 trækkes kr. 100.000 i efterlønnen.

Bliver tjenestemanden derimod afske-diget på grund af svagelighed, sker der ikke nedtrapning i tjenestemandspensi-onen, og tjenestemandspensionen har ikke indvirkning på efterlønnen.

Det her er selvfølgelig ikke et område, hvor man selv kan vælge, hvilken måde man vil afslutte sit arbejdsliv. Der er jo ved længerevarende sygemeldinger også andre forhold, der skal med i billedet. Jeg kan for eksempel nævne kommunen, der kommer ind i billedet i forbindelse med refusion af sygedagpenge til arbejdsgive-ren.

Det er vigtigt at se på den enkeltes situation og til syvende og sidst er det jo ikke altid økonomien, der er afgørende.

Ændringer af gældende erstat-ningsregler på arbejdsskadeom-rådet som følge af at folkepensi-onsalderen gradvist skal stige til 67 år for de, der er født efter 1/1 1959Folkepensionsalderen skal jo gradvist stige, men først fra 2024. Det har medført nogle ændringer med mulighed for sup-plerende erstatning for den gruppe, som har fået erstatning for tab af erhvervsevne regnet frem til en folkepensionsalder på 65 år.

Er der tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne med udbetaling af en-gangsbeløb vil Arbejdsskadestyrelsen automatisk genoptage sagen med henblik på forhøjelse, såfremt den skadelidte er født efter den 1. januar 1959. Skadelidte, der får en løbende erstatning, vil modtage brev om forlængelse fra Arbejdsskadesty-

relsen. Det gælder dog kun for arbejds-ulykker sket den 1. januar 2004 eller senere eller en erhvervssygdom anmeldt den 1. januar 2005 eller senere.

Såfremt du er omfattet af disse regler, skal du intet foretage dig, da Ar-bejdsskadestyrelsen selv finder frem til de aktuelle personer.MenArbejdsskadesagsbehandlerne her i DJ, Ole Husted Andersen og Mikael Kristen-sen, gør opmærksom på følgende:

Er du født d. 1. januar eller senere.•Og har du været udsat for en •arbejdsulykke 1. januar 2004 eller senere.Eller har du anmeldt en erhvervs-•sygdom den 1. januar 2005 eller senere.Og har du fået udbetalt engangs-•beløb til erstatning af permanente udgifter til behandling eller hjælpe-midler

kan du kontakte arbejdsgiverens for-sikringsselskab eller Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring for eventuelt at få udbetalt et ekstra engangsbeløb.

Netavisfor usikre læsereCa. 500.000 voksne har problemer med at læse. Der er nu som en forsøgsordning en avis målrettet til svage læsere på nettet. Denfindespåadressenwww.ligetil.nu.

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

24

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 615210 Odense NVTelefon 66 16 31 83dj.pens@talnet.dk

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig6800 VardeTelefon 75 13 16 58Uffesp@mail.dk

Ekspeditør:Ole DanshøjgaardSvanevej 154970 RødbyTelefon 54 60 53 14ole@danshoejgaard.dk

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 20. juli 2009

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16,2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

Vi skal jo huske på, at det er på dette møde, vi kan forandre vores lille verden, nemlig Sektionen. Er der ting, vi gerne vil have lavet om, så er det som regel kun denne ene gang om året, vi kan gøre det.

Med denne lille reminder åbnede formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christensen, Sektionsmødet 2009 i Fredericia på en solrig majdag.

Der blev også tid til et lille kig ud i den store verden:

Jeg ved ikke om, vi er ved at få ameri-kanske tilstande, men når jeg ser de for-hold, der er ved at ændre vores samfund, ser jeg det som et stort problem: Skyde-våben og knive i det offentlige billede.

Jeg har andre år omtalt, hvordan vi gamle havde betænkeligheder ved at færdes ude om aftenen. Skal vi nu også til at være bange og gå med skudsikre veste for at færdes i bestemte kvarterer selv ved højlys dag? Jeg håber det ikke, men hvem ved?

Trods den lidt dystre indledende betragtning kan det ikke skjules, at Sektionsmødet er en festdag for DJ

Pensionistsektion. Det er dagen, hvor demokratiet er i højsædet, men det er også dagen, hvor gamle kolleger mødes. 274 medlemmer af DJ Pensionistsektion valgte at bruge en dag på at markere enten for eller imod med de røde stem-mesedler.

De mange deltagere kom fra stort set alle hjørner af Danmark, og igen i år var Købehavns lokalafdeling rigt repræsente-ret med 90 deltagere! Under den indle-dende spisning af det lette traktement var det en tilfreds formand, der i år kunne konstatere, at alle pladser var besat. De senere år har Sektionsmødet været ramt af udeblivelser, som har kostet Sektionen dyrt. Henning E. KristensenTraditionen tro nævnte Poul Erik Chri-stensen antallet på de medlemmer, der er døde siden Sektionsmødet 2008, 251. Undtagelsesvis blev en person nævnt:

Den 15. december 2008 døde vores kasserer gennem næsten 9 år Henning E. Kristensen 82 år gammel. Henning havde gennem hele sit liv været engageret i bestyrelsesarbejde, og dette gjaldt både i Dansk Jernbaneforbund og i Politik og hele vejen var Henning tro mod sit politi-ske ståsted som socialdemokrat.

Problemfrit forløbNyvalg og vedtægtsændringer var hovedpunkterne på et Sektionsmøde med hygge og demokrati som omdrejnings-punkt.

Af Uffe Skov Pedersen

I et strålende solskinsvejr ankommer deltagerne.

Pensionistsektionen

25

RegnskabEfter de indledende bemærkninger og valg af dirigent, Hans Thomsen, fremlag-de Poul Erik Christensen bestyrelsens be-retning, der blev enstemmigt vedtaget, og som kan læses i uddrag på disse sider.

Men Poul Erik Christensen måtte i år også klare kassererens beretning. Efter Henning Kristensens død overtog Poul Erik Christensen sammen med sektio-nens næstformand, Gunnar Langelykke, det formelle ansvaret for Sektionens øko-nomi. Selve arbejdet med regnskaberne efter den 15. december overtog Poul Erik Christensens hustru Lone Agri. Den midlertidige overtagelse er løbende blev fulgt af Sektionens to revisorer, Anders Rasmussen og Orla Pedersen.

Der blev ikke stillet spørgsmål til be-styrelsens håndtering af regnskaberne i

Bestyrelsens forslag til valg blev stemt igennem uden modkandidater! Genvalgt til den reducerede bestyrelse blev næst-formand Gunnar Langelykke og besty-relsesmedlemmerne Ole Danshøjgaard, Tage Olsen, Anne Marie Burgaard og Anni Hansen.

Ud af bestyrelsen træder efter eget ønske Hans Reinholdt, der har været med i bestyrelsen siden 1998, og Søren Sørensen, der har været med siden 1999. Den formelle afsked med Hans og Søren vil blive taget senere.

Som bestyrelsessuppleanter var der genvalg til Bodil Kristoffersen og Leif Gjørup.

Genvalg var der også til revisor Orla Pedersen og revisorsuppleant Bjarne Møller. KasserervalgHenning E. Kristensens død krævede ny-valg til kassererposten. Som omtalt over-tog Poul Erik Christensens hustru Lone Agri det faktiske arbejde med regnskaber-ne efter 15. december 2008. Bestyrelsen besluttede derfor at foreslå Lone Agri til jobbet som kasserer vel vidende, at det er usædvanligt at formand og kasserer i samme forening deler adresse.

Derfor har bestyrelsen i forbindelse med opstillingen af Lone Agri udarbejdet et protokollat, der overdrager rådigheden for Sektionens økonomi til Sektionens kasserer og næstformand. Det betyder kort sagt, at der kun kan hæves penge på Sektionens store konti, når både kasserer og næstformand har skrevet under.

Efter en varm anbefaling af revisor og tidligere formand for Sektionen, Anders Rasmussen, blev Lone Agri uden mod-kandidat enstemmigt valgt som kasserer.

Valgene

Sektionsformand Poul Erik Christen-sen byder velkommen.

Hans Thomsen blev valgt til dirigent!

Lone Agri, nyvalgt kasserer.

forbindelse med Henning E. Kristensen død, og der blev på Sektionsmødet heller ikke stillet spørgsmål til selve regnskabet, der blev enstemmigt vedtaget. VedtægtsændringerÅrets Sektionsmøde forløb fredeligt, og bestyrelsens forslag til vedtægtsændrin-ger om en reducering af antallet af med-lemmer i bestyrelsen fra 9 til 7 blev stemt smertefrit igennem. I samme ændringer fjernesdetgeografiskekrav,derhidtilharværet til valget af bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen begrundede reduceringen af antal bestyrelsesmedlemmer med et faldende antal medlemmer i Sektionen og arbejdsbesparende teknologi. Bag-grundenforfjernelsenafdetgeografiskekrav er et ønske om altid at få den bedste person til den aktuelle post.

Bestyrelsesmedlem Anni Hansen synger for.

Pensionistsektionen

”Så forsvandt der igen et år, forsvandt ud i den blå luft, nej det gjorde der ikke. Det er trods alt sådant, at selv om vi synes, tidenflyverafsted,såefterladerdenogsåindtryk og minder!”

Med disse ord indledte formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christen-sen, bestyrelsens beretning for sektions-mødet 2009.

I beretningen omtalte bestyrelsen mange emner, som vedrører medlemmer-ne i DJ Pensionistsektion både i forhold til samfundet og foreningen.

”Sidste år startede jeg beretningen med en kommentar til den nye kommu-nalreform. Jeg udtrykte betænkeligheder i forhold til de steder, hvor 4-5 kommuner blev lagt sammen til en.

Havde jeg ret i mine betænkeligheder, svaret er ja … det har udviklet sig til et dagligt slagsmål på ord om, hvordan de forskellige ting skal forstås, og dette gæl-der for alle partier.

Jeg kan godt forstå, at politikerleden breder sig mere og mere.

Men vi skal være positive, tingene skal nok komme til at køre, men jeg kan godt have svært ved at følge med, når vi ikke får den rette sammenhæng.”

Som et eksempel på, hvor det kan

være svært at følge med nævnes skat-tereformen.

”Det er nok den nye skattereform, hvorjegharmegetsværtvedatfindeforbedringer for vores del. Vi tilhører jo de velbjærgede pensionister, at det er en pension, vi selv har sparet sammen til, tages der ikke hensyn til.

Vi ser en stadig udhulning af vores pension.

Der er kun en ting at gøre. Vi må stille store krav til næste overenskomst, men det bliver svært. Der bliver færre og færre tjenestemænd, og vi er jo de velbjær-gede.” Det organisatoriskeI forhold til det organisatoriske område nævnte Poul Erik Christensen, at der har været afholdt otte bestyrelsesmøder og tre medlemsmøder. Og udviklingen på medlemsområdetfiksitegetafsnit.

”Medlemstallet faldt i 2008 med 90 fra 5173 til 5083 … Hvis vi ser lidt på tallene, er der gennem det sidste år blevet 418 nyepensionister,38flereendåretfør.Vihar fået 211 nye medlemmer. Det vil sige cirka 50 procent af alle nye pensionister. Næsten det samme som året før med 48 procent.

Bestyrelsens beretningNår vi ser på aldersfordelingen i Sek-

tionen, skal jeg ikke trætte jer med en masse tal, men blot konstatere at vi følger udviklingen i samfundet. Vi bliver ældre og ældre, grupperne over 80 og 90 år er steget markant.”

I beretningen var der også blevet plads til ros. De senere år er der forholdsvis mange medlemmer, der er udeblevet fra medlemsmøder og sektionsmøder. Og det har kostet dyrt. For der afregnes efter antal tilmeldte og ikke efter antal frem-mødte:

”Vi har nu afholdt tre medlemsmøder: Næstved, Horsens og Nyborg. Alle ste-der var der et stort fremmøde. I Nyborg havde vi sat rekord, hvis der ikke var blevet sygdom. Og her vil vi godt rose jer, fordi I meldte afbud. Det er meget ærgerligt at give penge ud til noget, som man intet får for. Overenskomsten”Kort sagt kom vi ikke igennem med nogle af vores forslag. Vi fik de 8.17 procent ud af den aftalte 12.8 procent for hele området. Endvidere fik vi 0,03 i reguleringsordningen. Vi må konsta-tere, at der i overenskomstperioden sker en reallønsforbedring på cirka 1 procent.

Om reallønsforbedringen på 1 procent holder i overenskomstperioden, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tvivler. Der har været store prisstigninger, som har resulteret i kæmpe overskud i de forskel-lige supermarkedskæder, for da råvarepri-serne faldt ”glemte” man at sætte priserne ned igen. Det var der mange forklarin-ger på, men som sagt resulterede det i enorme overskud. Fremtiden”Den er svær at spå om, men en ting be-gynder at presse sig på. Der er kun tre år til, vi har 95 års jubilæum. Er det noget, vi skal fejre, eller skal vi vente til, foreningen bliver 100 år?

Det vil den nye bestyrelse tage stilling til på deres første møde, men I er selvføl-gelig velkommen til at komme med jeres mening.

Vi tror og håber på et stadigt højt enga-gement i Sektionen.”

Poul Erik Christensen sluttede beret-ningen med en stor tak til Forbundet for samarbejdet gennem det sidste år.

26

Sektionsformand Poul Erik Christensen præsenterer bestyrelsens beretning.

Pensionistsektionen

27

FOTOKONKURRENCE

Vinder af fotokonkurrencen i blad nr. 3 er Jørgen Larsen, Hørsholm. Jørgen Larsen har endvidere sendt det sort/hvide billede af Skjern Station med både storkerede og stork.

Svaret på det nye konkurrencebillede skal sendes senest 20. juli til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller mail uffesp@mail.dk, så deltager du i konkurrencenomtoflaskergodrødvin.

Foto: Kent Vestesen

Viggo Lovdal: Hvordan er vi stillet med hensyn til autohjælp efter, at Totempo er gået konkurs? Jeg har ikke set situatio-nen omtalt nogen steder!

Poul Erik Christensen svarede efter at have brugt pausen til at få opdateret fakta: Man skal blot bruge det samme te-lefonnummer, som man hidtil! I stedet for at få hjælp af Totempo, kommer hjælpen nu med Dansk Autohjælp. Poul Erik Chri-stensen forventer en uddybende notits i Jernbane Tidende.

Karin Kølle: Hvorfor er Pensionistkur-serneflyttetfraLaugesensHave,someret dejligt sted? Endvidere havde Karin Kølle et spørgsmål til kontingentbetalin-

Udvalgte spørgsmål og svar tilbestyrelsen på Sektionsmødet!

gen for pensionister.Poul Erik Christensen: Det er dansk

Jernbaneforbund, der suverænt bestem-mer, hvor kurserne skal placeres, og så længe kursusstedet opfylder vores krav, blander vi os ikke. For pensionister ændres betalingen af kontingent ikke. Ændringen gælder kun de aktive, vores kontingent trækkes stadig via pensions-udbetalingen af Økonomistyrelsen eller betaling med girokort. Alt er som det plejer.

Bent Skriver: Hvorfor skal efterlevende til afdøde tjenestemænd kun have 71 procent af dennes pension?

Poul Erik Christensen: Det er heller ikke

vores ønske. Vi har forsøgt at få hævet procentsatsen ved de sidste to overens-komstforhandlinger uden held, men jeg lover dig, at vi forsøger igen.

Henry Bæk Kristensen havde en kom-mentartilflytningafkursussted:Manskal ikke være bange for at prøve nyt! Desuden argumenterede han kraftigt for, at Sektionen holder 95 års jubilæ-umsfest og ikke ventede med festen til 100 års dagen. Vi ved jo ikke hvor længe vi lever, vi skal huske at more os, mens vi er her!

Poul Erik Christensen: Jeg mener også, at vi skal fest hvert femte år. Jeg kan også lide at more mig!

Viggo Lovdal. Karin Kølle. Henry Bæk Kristensen.

Pensionistsektionen

28

Juli 1999 havde Helsinge-Tisvildeleje-Jernbane 75 års jubilæum, og i den anledning blev der på Tisvildeleje station på pakhuset lavet en udstilling, med billedmateriale om banen fra 1924 til 1999. Skinnecyklen med tilhørende værktøj stod lige udenfor pakhuset. Det giver da nogle tanker om banearbejder-nes hverdag før i tiden: Tænk engang at skulle bore huller til laskebolte i skin-nerne med denne hånddrevne borema-skine. Skinnecykel og værktøj har været brugt på Gribskovbanen (GDS), og lignende værktøj har selvfølgelig også været brugt på samtlige strækninger i landet.

På billedet mangler den kasse, der stod på selve cyklen, og som blev brugt til transport af materialer og værktøj.

Nyt fra Bestyrelsen

Foto & tekst: Ege Hansen, SvendborgFra en svunden tid

Antallet af udmeldelser af DJ Pensionist-sektion steg ganske uventet voldsomt meget første kvartal 2009. Formanden for DJ Pensionistsektion, Poul Erik Christen-sen, fortæller at de mange udmeldelser blandt andet skyldes følgende:

Dansk Jernbaneforbund udsendte i be-gyndelsen af året en oplysningsseddel ved-rørende indberetning af kontingent til Skat! Detfikfleremedlemmertilatmeldesigudfordi, de eller deres pårørende opdagede, at de var medlem af DJ Pensionistsektion!

Et krav om tegning af forsikringer i Tryg i forbindelse med leje af ferieboliger har også haft en betydning i de ekstra udmeldelser.

Det forhøjede antal udmeldelser kan nok synes en kende uretfærdig. DJ pen-sionistsektionharingenindflydelsehaftpå ovenstående forhold.

De mange udmeldelser opvejes til dels af et stort antal indmeldelser. Cirka 50 procent af de nye pensionister melder sig ind i til DJ Pensionistsektion.

PensionistkursusGennem en længere årrække blev For-bundets pensionistkurser blevet afviklet i Laugesens Have nordvest for Herning. KurserneernumedsuccesflyttettilFuglsangcentret i Fredericia. Gode værel-ser, god mad, mens det sociale samvær endnu ikke helt er kørt på plads. Her er vi dog nede i småtingsafdelingen. Alt i alt kan stedet anbefales til de kommende kursusdeltagere.

ElektroniskI skrivende stund er tilmeldingen til årets Sektionsmøde i Fredericia i fuld gang. Elektronikken har nu for alvor fået fat i medlemskredsen. 60 procent af tilmeldingerne er sendt på mail! Endnu mere udtalt er det med besvarelserne til Fotokonkurrencen. 1 – 2 procent sendes med den røde post, resten besvares elektronisk!

Kontingent-betalingDJ Pensionistsektion un-derstreger at kontingent-indbetalingen for pensio-nister fremover stadig trækkes via pensionen af Økonomistyrelsen eller betales med girokort. De ændringer, der var omtalt i sidste nummer af Jern-bane Tidende vedrørende kontingentindbetaling, gælder kun for aktive.

Pensionistsektionen

29

Esbjerg: Mandag 3. august 13.00 - 18.00: Snapsetur til Fanø. Afgang Esbjerg færge kl. 13.10, sønderhobus 13.25 fra Nordby færgeleje til Assistensboligen. På en tur i plantagen og over heden ser vi på hvilke urter med videre, der kan bruges til at lave snaps på og indsamler disse. Turen slutter med kaffe og smagsprøver i haven. Der må inviteres et par venner med. Sidste tilmelding til Simon Ras-mussen 21. Juli, 75 13 96 37. Mail srr@esenet.dk Pris: 50,00 (eksklusive færge). Helsingør: Lørdag 15. August kl. 13.00: Sommerfest i Huset. Vi mødes med andre foreninger. Medbring selv kød til grillen. Salatbord med mere samt alt tilbehør til grillstegningforefindes.Pris:30,-kr.Til-melding senest 7. august til Karen på Tlf. 49 21 28 68 eller til Ulla Tlf. 49 21 47 73.

Onsdag 26. august kl. 13.00: Høstfest. Medbring selv madpakke, der nydes ved festens begyndelse.

Fredag 11. september: Foredrag af Gunnar Langelykke om hans store rejse. Horsens Skanderborg: Juli og august: Ferie.

Torsdag 3. september: ordinært møde, tilmelding/betaling til 20 års jubilæums-fest, oasen Dagmar Sognegård. Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn: Mandag 7. september kl. 14.00: Bente og Gunnar viser billeder og fortæller om en tur til Antarktis med en russisk isbryder. Kaffe og brød til sædvanlig pris.

Mandag 21. september: Fem dages tur til Schwalenberg, Tyskland, med 65 Rejser. Pris: 3.095,- kr. tillæg for ene-værelse kr. 200,-. Schwalenberg er en charmerende lille kunstnerby, og der er korttilmangespændendeudflugtsmål.Blandt andet Bad Pyrmont og Hameln. EnsejlturpåWeserflodenindgårogsåiprogrammet samt musik- og danseaften. Delvis helpension. HURTIG TILMEL-DING NØDVENDIG TIL formanden på tlf. 43 45 21 49.

Mandag 12. oktober kl. 14.00: Banko! 3 plader kr. 25,-. Ekstra plade 10,- kr. Gevinster gavekort til Kvickly eller andre former for brugsforeninger. Korsør: Første arrangement efter som-merferien er torsdag 3. september til banko! København: Sommerferie til 1. sep-tember. Vi genoptager kortspil og billard samme dato.

24. – 26. august tre dages tur til Låsby kro. Sejlads på Silkeborgsøerne. Endvi-dere besøges ”Løveparken”, Egtved Mu-seum og Himmelbjerget. Pris 2000,- kr.

7. – 10, 21. – 24. september: Fire dagesturtilAulumKro.Udflugter.Him-melbjerget og sejltur til Silkeborg, den Jyske Hærvej, Gudenåens og Skjern åens udspring, besøg hos Danmarks eneste fårehyrde, Søbe Brunkulsleje. Pris 2100,- kr. Ringsted: Juni og juli holder vi ferie.Tirsdag18.August:BusudflugttilFyn.

Alle medlemmer får invitation. Tilmelding Gunnar 57 61 33 58 eller Tove 57 61 51 75 senest 10. August.Torsdag3.september:UdflugttilDan-

marks Jernbanemuseum i Odense med tog. Tilmelding til Tove 57 61 51 75 senest 14 dage før.

Mandag 14. september Anlægspavillo-nen kl. 14.00: Ordinært møde. Svendborg: Mandag 21. september: Næste møde. Aalborg: Tirsdag 18. august: Sommer-udflugt.AfgangmedbusfraLindholmSt.(v/Netto) kl. 08.30, Rømersvej (overfor Sygehus Syd) kl. 08.50. Vi kører gennem mindre byer. I Støvring ser vi den nye Nærbanestation, før vi kommer gennem skoven til Skørping og Rebild. Målet er Rold. Her får vi buskaffe med brød inden vi skal have rundvisning i Cirkus Museet. Atter sydpå mod Bramslev bakker, hvor vi indtager en lækker frokost med udsigt over Mariager fjord. Mætte fortsætter vi mod Mariager. Her har vi aftalt en tur med Mariager-Handest Veteranjernbane inklu-sive kaffe og et eller andet til. Hjemturen går langs fjorden til Hadsund. Derpå mod nord, så vi kan være hjemme ved Rømer-svej ca. kl. 17.30 og Lindholm 17.50.

Pris Kr. 200.- pr. person, inklusiv bus, buskaffe med brød, frokost med efterføl-

gende kaffe, (øvrige drikkevarer for egen regning), entre/guide og togtur. Tilmelding med oplysning om påstigningssted senest tirsdag den 11. august, til 98 17 41 16 el. 21 73 00 42.

Næste arrangement er 15. september. Nærmere i næste blad ultimo august. Struer: Mandag 31. august 14.00 – 17.00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffe og socialt samvær.

Mandag 14. september 14.00 – 17.00: Foredrag Sv. Refsgaard fortæller om en rejse til Australien.

Mandag 28. september 17.00 – 21.00: Høstfest med musikalsk underholdning 3 x Hans. Husk tilmelding. Pris:?.

Grænsetur: Hvis der bliver tilslutning, mindst 40 personer. Mere senere! Pris?

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se om dinlokalforeningharflerearrange-menter klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Sønderjylland: Foreningens årlige sommertur afvikles i dagene 14. – 18. september og går til Nordhausen i den sydøstlige del af Harzen. I skrivende stund er det endelige program ikke fastlagt, men oplysninger herom kan indhentes hos formanden. Tilmelding til turen skal ske til formanden. Tilmeldingen begynder lørdag 16. Maj kl. 08.00 og slut-ter fredag 26. juni.

Besøg i Ree Park som en del af en me-get vellykket tur til Djursland, køretur i det smukke Mols Bjerge, hvor kaffen blev drukket ved Slettenhage Fyr.)

Pensionistsektionen

30

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP

Denøkonomiskeogfinansiellekriseerikke skidt for jernbanen. DSB offentlig-gjorde den 29. maj sit regnskab for årets første tre måneder, og det viser fremgang. DSB noterer således en pas-sagerfremgang på 13 procent, hvoraf langt det meste dog kommer fra Øre-sundsregionen, hvor DSB midt i januar overtog den samlede drift på begge sider af broen. Regner man væksten i Sverige fra i regnskabet, er passagervæksten på tre procent.

– På trods af landets økonomiske afmatning og et generelt faldende transportbehov hos danskerne, er DSB alligevelistandtilattiltrækkeflerekunder.Samtidigkørerstadigtfleretogtiltiden, og i modsætning til mange andre virksomheder sænker vi ikke forventnin-gerne til det samlede års resultat, forkla-rer DSB’s adm. direktør Søren Eriksen ifølge Ritzau.

DSB havde i første kvartal et overskud på 105 millioner kroner før skat.

Krise - ikke hos DSB

Alene fra januar til slutningen af oktober 2008 var der 842 materielle nedbrud på lokomotiver i den sjælland-ske regionaltrafik - såvel til Kalund-borg, Gedser og Rødby via Roskilde og Køge. Det er to til tre nedbrud om dagen på lokomotiverne. Så hvis DSB's passagerer synes, at de ofte er udsat for forsinkelser, nedbrud og andre problemer ombord på togsæt, der har

et gammelt diesel-lokomotiv i front, er det ikke så mærkeligt, skriver berling-ske.dk.

DSB oplyser, at man internt i selska-bet definerer det som et nedbrud, hvis toget har holdt stille mere end seks minutter. Ifølge DSB kommer lokomoti-verne oftest i gang igen kort tid efter og kan køre videre ved egen kraft.

Lokomotiver går ned

Passagererne i Arrivas tog i Midt- og Vestjylland er mere tilfredse med deres rejse, end de nogensinde har været før. Det viser en dugfrisk meningsmåling fra Capacent. På en skala fra 1 til 5 vurderer passagererne nu den samlede rejseople-velse til 4,08, viser en pressemeddelelse fra Arriva.

– Det er et historisk godt resultat, og det er meget glædeligt, at vores indsats kan mærkes ude i togene - især i lyset

af, at vi netop har vundet retten til at køre togene i yderligere otte år, siger togdirek-tør Ivan Skødt fra Arriva.

Den store tilfredshed skyldes i høj grad, at Arrivas tog i første kvartal 2009 er kørt til tiden i 98,4 procent af tilfældene, når skinner, signaler og andre ydre forhold har været i orden.

Analyseinstituttet Capacent gennemfø-rer otte gange om året meningsmålinger blandt passagererne.

Tilfredse Arriva-passagerer

Foto: Ole Husted Andersen

Foto: Jørn Bailum

Foto: Ole Husted Andersen

31

40 år1. juni 2009Lokomotivfører Jens Torben Nielsen

18. juli 2009Skibsassistent Svend Dyring Olsen

28. juli 2009Banebetjent Finn Nielsen

1. august 2009Stationsbetjent Jan Haagendal Bille-

Hansen

4. august 2009Lokomotivfører Arne Randstorf Phillip

15. august 2009Lokomotivfører (K) Birger Flemming

Jensen

25 år8. juni 2009Lokomotivfører (Ks) Wolfgang Edvard

Lützhøft

20. juni 2009Stationsbetjent Per Ole Kern Hansen

27. juni 2009Togfører Knud Erik Hansen

1. juli 2009Togfører Søren Ole Nielsen

3. juli 2009Banemester Palle S. Laustsen

6. juli 2009Stationsbetjent Leif True Jensen

31. juli 2009Stationsbetjent Connie Jepsen

1. august 2009Lokomotivfører Jan Tscherning MortensenLokomotivfører Johnny BjørkStationsbetjent Ole Thorskov AndreassenTogfører (F) Peter M. Pedersen

16. august 2009Lokomotivfører (K) Jørgen Bøv Jensen

20. august 2009Sikringsmontør Jens Dambak

28. august 2009Stationsbetjent Johnny Hansen

30. august 2009Stationsbetjent Brian Andersen

1. september 2009Stationsbetjent Steen Flemming JohansenTogfører Helle K. AndersenTogfører Jesper Graakjær SvendsenStationsbetjent Tina HauxnerLokomotivfører Leif JørgensenTogfører (F) Jan Riber Jakobsen

JUBILARER

EFTERLØN - Hvordan er reglerne for optjening af de skattefrie præmier?Hvis man er efterlønsberettiget, men fortsat arbejder, optjener man skattefrie præ-mier. Her en kort oversigt over reglerne for optjening af skattefrie præmier: Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have haft dit efterlønsbevis i 2 år og have arbej-det mindst 3.120 timer i perioden (= 30 timer om ugen i gennemsnit i de 2 år). Hvis du er deltidsforsikret, skal du også have haft dit efterlønsbevis i 2 år, og have arbejdet mindst 2496 timer i perioden (= 24 timer om ugen i gennemsnit i de 2 år). Opfylder du disse betingelser, optjener du skattefrie præmier. Du optjener en præmie, hver gang du har arbejdet 481 timer (= 37 timer i 3 måne-der). Du kan højest optjene 12 præmier fra du er 62 år til du er 65 år.

Vælger du at gå på efterløn inden du fylder 65 år, skal du dog være opmærksom på, at antallet af præmier, som du kan optjene, afhænger af hvor mange timers ef-terløn, som du får udbetalt og ikke alene af hvor mange timer, som du har arbejdet.

1 præmieportion er for fuldtidsforsikret i 2009 10.967,- / 12 præmieportioner 131.604,-1 præmieportion er for deltidsforsikrede i 2009 7.316,- / 12 præmieportioner 87.792,- EFTERLØN – seniorordninger og skattefrie præmierHvis du overvejer en seniorordning på din arbejdsplads, skal du være opmærksom på, hvorvidt du fortsat optjener skattefrie præmier. Reglen er, at man i udgangs-punktet får én skattefri præmieportion, når man har arbejdet 481 timer (= 37 timer om ugen i 3 måneder). Det afgørende er antallet af løntimer – altså hvor mange timer, som du får løn for, ikke hvor mange timer du reelt arbejder:

Hvis din seniorordning fortsat sikrer dig løn for det samme antal timer, som før du gik på seniorordning, så er reglerne fuldstændig, som hvis du blot var fortsat i arbejde uden en seniorordning.

Men hvis din seniorordning betyder, at du også går ned i antallet af timer, som du får udbetalt løn for, så får det konsekvenser for din optjening af skattefrie præmier. Kravet er i udgangspunktet de 481 timers beskæftigelse (37 timer i 3 måneder), for at optjene én præmie. Så hvis din seniorordning betyder, at du får udbetalt løn for færre antal timer end tidligere, vil du også optjene færre præmieportioner, end hvis du ikke var på seniorordning. Det er værd at huske, hvis du overveje en seniorordning.

3. september 2009Lokomotivfører Torben Hauekrog

Andersen

5. september 2009Banemontør Jesper R. Vistisen

13. september 2009Sportekniker Kaare Pedersen

Godsdirektør Hans Winther orienterede…

Adresse-ændring?

Husk, du skal altid

meldeflytning

direkte til forbundet.

Nu kan du også

logge ind på

www.djf.dk

og selv rette dine

kontaktoplysninger.

Fra billedarkivet Tekst og fotos:Viggo Lovdal

DSB er ikke den store transportør af gods mere, men det er ikke så mange år siden, allesejlsattestilforatstyrkegodstrafik-ken.

Billederne her er fra et godsseminar 25-26 marts 1998 i Feriebyen i Middelfart.

Daværende regionsformand, Region Vest, Hans Jørgen Laugesen bød velkom-men og udtalte her bl.a., at han håbede på at få svar på, hvor vi havner, hvordan fremtiden ville se ud i en turbulent tid.

Daværende godsdirektør Hans Winther udtalte bl.a.: ”DSB Gods får sin sidste chance nu. Hvis det ikke lykkes nu, er det slut”.

Nu, 10 år efter, ved vi, at det er slut.

Signalklokken, der undgik skrotbunken, kaldte minderne frem hos deltagerne i Mid-delfart. Klokken, der ”kaldte ind” til timer, når DJ-medlemmer var enten på medlems- eller tillidsmandskursus i Feriebyen i Mid-delfart. - Alting har sin tid.

- og deltagerne lyttede med interesse.

Godsdirektør Hans Winther orientere-de, til højre ses regionsformand Hans Jørgen Laugesen.