JT 04/2013

Jernbane Tidende

04 Arbejdsmiljø i top på rangerterrænet

08 Europæisk arbejdstid svæver i luften

14 Rejsekort-holdere skal også kontrolleres

18 100 året for Bramming-ulykke

AUGUST 2013

sikrer arbejdsmiljøetIhærdig indsats og godt samarbejde

2 • JERNBANE TIDENDE • AUGUST 2013

Sikkerheden

Dansk Jernbaneforbund udsender som lovet en rapport

med en uddybning og dokumentation af de kritisable

sikkerhedsforhold, som var den bagvedliggende årsag til

arbejdsnedlæggelsen i juli.

Vi er i Dansk Jernbaneforbund stadig af den opfattelse,

at sikkerhedsorganisationen i DSB ikke fungerer og at DSB

prioriterer forretningen DSB på bekostning af sikkerheden.

DSB var meget hurtige til gennem pressen at proklamere,

at vi talte usandt, når vi påstod at den var gal med sikkerhe-

den. Ligeledes var virksomheden hurtig til at skyde skylden

på egne medarbejdere, som de på det nærmeste kaldte

dumme og langsomme. Den efterfølgende indrømmelse fra

DSBs side, om at ikke alt var som det skulle være, og at man

derfor genindførte togpersonalet i Nordjylland indtil videre,

stod i skærende kontrast til de første skingre udmeldinger.

Forløbet viste med al ønskelig tydelighed, at DSB ikke har

styr på deres egen sikkerhedsorganisation, og når virksom-

heden udsteder garantier om det modsatte er disse ikke det

papir værd de er skrevet på.

EfterspilDansk Jernbaneforbund har udfærdiget den lovede rapport

og vi lader den nu tilgå offentligheden samt det politiske

system. Rapporten indeholder konkrete eksempler på for-

ringet og forfejlet sikkerhedsledelse i DSB.

Virskomheden har indført en brutal sikkerhedsledelse,

hvor virksomheden gennem en helt uacceptabel fremgangs-

”Forløbet viste med al ønskelig tydelighed, at DSB ikke har styr på deres egen sikkerhedsorganisation, og når virksomheden udsteder garantier om det modsatte er disse ikke det papir værd de er skrevet på.”

i DSBmåde vil skabe en sikkerhedskultur, der bygger på sanktio-

ner og trusler. Hverken passagerer eller medarbejdere kan

være tjent med at en offentlig virksomhed agerer på den

måde.

EffektiviseringsaftalenJuli måneds hændelser og det faktum at DSB ikke havde

prioriteret sikkerheden ved indførsel af enmandsbetjening,

betyder at Dansk Jernbaneforbund ser med stor alvor på de

kommende drøftelser med DSB omkring sidste tiltag i for-

hold til den effektiviseringsaftale forbundet indgik i foråret.

Forbundet vil nu drøfte hele problematikken omkring

enmands-betjening med det politiske system inden drøftel-

serne med DSB.

Vi kan garantere forbundets medlemmer, at vi vil gøre

vores yderste for at sikre, at DSB ikke får lov til at presse

tiltag igennem uden at leve op til alle aftalte kriterier – både

hvad angår sikkerhedsprocedurer og effektiviseringsmål på

��

Til slut kan vi garantere, at der også er fokus på sikker-

heden i andre virksomheder end DSB. Her er forskellen

blot, at hvis vi ønsker at diskutere sikkerhed med den

pågældende virksomhed, sker det i gensidig respekt og

konstruktiv dialog med fokus på personalets og passagerer-

nes sikkerhed.

side 4 side 14 side 22Side 4: Arbejdsmiljø og mågeskrig i top på ranger-terrænetStationsbetjent Erik Bo Sørensen, Ringsted, sikrer med

kamera, stædighed og et fremkommeligt væsen et sikkert

arbejdsmiljø. Jernbane Tidende mødte ham en mandag på

rangerterrænet i Ringsted, hvor han engageret viste rundt

��

om sine resultater.

Side 8: Europæisk arbejdstid svæver i luftenDe langstrakte forhandlinger om et nyt arbejdstidsdirektiv

i EU er foreløbig skudt til hjørne. Og det får betydning for

danske lønmodtagere. Direktivets formål er at fastsætte

overordnede rammer for arbejdstid, hviletid, ferie osv. for at

sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Side 10: ”Må jeg se kort og billetter?”S-togsrevisor Thomas O. Christiansen, DSB S-tog, er én af de

over 140 S-togsrevisorer, som hver dag giver passagererne i

hovedstadsområdet tjek, tryghed og togservice.

Side 14: Rejsekort-holdere skal også kontrolleresEfter mange års tilløb begynder det landsdækkende Rejse-

kort nu at vinde indpas, og der er udstyr til kontrol på vej

ud i togene. Jernbane Tidende har spurgt togpersonale i en

række selskaber, hvordan de foreløbig har oplevet deres

muligheder for at kontrollere rejsende med Rejsekort.

Side 18: Bramming – ulykkenBramming-ulykken, der skete 26. juli 1913 – altså for præ-

cist 100 år siden, var ikke Danmarks alvorligste togulykke,

men nok den mest kendte. Bramming-ulykken huskes især

fordi den kendte socialdemokratiske folketingsmand og

børneretsforkæmper Peter Sabroe omkom ved ulykken.

Side 20: Fra keddelpasser til togførerHistorien går langt tilbage. Den er kompliceret, og den må

fortælles, mens en af historiens hovedpersoner stadig kan

deltage. Det er historien om keddelpassernes kamp for ord-

nede forhold og anerkendelse. Det er historien om, hvordan

keddelpasserne blev togførere.

Side 34: Frit ordLæs Mogens Friis’ velskrevne og hudløst ærlige farvel til

DSB, hvor han har arbejdet i 33 år.

Desuden:Side 24: Medlemsportræt

Side 26: De sociale sider

Side 28: Pensionistsektionen

Side 34: Jubilarer

Jernbane Tidende 115. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01��!��"��!��

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Deadlines 2013:2. september 2013 – 4. november 2013 – 6. januar 2014 – 3. marts 2014

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten Sauer Carsten M. OlesenSocialrådgiver: Arabella NeuhausArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fre kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Når sikkerheden er i top på rangerterrænet i Ringsted skyldes det først og fremmest en imponerende indsats fra stationsbetjent og arbejds-miljørepræsentant Erik Bo Sørensen, DB Schenker. Imødekommenhed og gode samarbejdsevner kombineret med en stor portion gåpåmod har givet resultater. Læs mere om resultaterne på side 4-7 (Foto: Ole Johnny Sørensen)

Af Gorm GroveFotos: Ole Johnny Sørensen

Når sikkerheden er i top på rangerterrænet i Ringsted

skyldes det først og fremmest en imponerende indsats

fra stationsbetjent og arbejdsmiljørepræsentant Erik Bo

Sørensen, DB Schenker. Han er indbegrebet af en ildsjæl,

men samtidig også et beskedent menneske, som ikke gerne

gør et stort nummer ud af sine resultater på arbejdsmiljø-

området.

Jernbane Tidende mødte ham en mandag på rangerter-

rænet i Ringsted, hvor han engageret viste rundt - suppleret

��-

sultater og om, hvordan han arbejder. Mågerne er kommet

til de senere år og har fundet sig til rette på rangerterræn-

net mellem skinnerne, hvor de yngler.

#�$��%�&��'�%��*��%��-

færgerne stadig sejlede. Det er lige før, jeg godt kan lide

dem, selvom de larmer. Ham derovre – det er Gertrud, siger

han grinende og peger over mod skrighalsene.

Fynske rødderNår Erik Bo Sørensen fortæller, fornægter hans fynske

rødder sig ikke i hans udtale. Han er 54 år og har været

stationsbetjent i 36 år.

#�+��/��;/&��"��*��</��-

mer også til Glostrup. I snart seks år har jeg været arbejds-

miljørepræsentant, og det er dejligt, at mine chefer bakker

mig op og siger, at jeg bare skal køre løs. Jeg har fundet ud

��*��&��=��/�� $��

��*��=��=��

>��$�>��/��

deres projekter. Cheferne er i princippet kun med på side-

linjen. Først hvis vi har problemer med at få noget igennem,

tager vi fat i cheferne. Og den taktik har vi fået fuld opbak-

ning til, fortæller Erik Bo Sørensen.

Hans uundværlige følgesvend som arbejdsmiljørepræ-

sentant er hans kamera. Med det dokumenterer han alt,

hvad der ikke er i orden. Og billederne er et så overbevisen-

de materiale, at der sjældent er diskussion om de sikker-

hedsmæssige forbedringer, han gerne vil have gennemført.

#�?��%��>��

DSB, så vi kan sige, at de har fået besked, hvis noget ikke er i

orden. Hvis en medarbejder efterfølgende kommer til skade,

kan vi hive billederne frem og sige hvilken dato, vi sendte

dem til den ansvarlige. Det er en rigtig god måde at gøre det

på, siger Erik Bo Sørensen. At han også selv er et fremkom-

meligt og venligt imødekommende menneske og har let til

latter hjælper på sagen og kan hindre, at noget går i baglås.

Sikker sporovergangDet første han viser frem på rangerterrænet er en spor-

overgang. Her har han fået Banedanmark til at lave nye

skridgitre, som ligger fuldstændig fast. De gamle metalgitre,

som skal hindre, at man glider og falder i sporovergangen,

var fæstet med skruer til træ. Men de holdt ikke i længden.

Træet rådnede og skruerne løsnede sig ofte, så det kunne

være temmelig usikkert at færdes.

#�$��*��

vedligeholdelsesfrie, fordi der ikke er anvendt træ. De ligger

urokkelig fast. Banedanmark ville ikke nævne, hvad de ko-

stede, men de har været dyre. Det er jeg sådan set ligeglad

med. Det vigtigste er, at sikkerheden er i orden nu. I samme

%��=��&��$�>��

op, så folk nu er forhindret i at krydse sporene. Jeg skrev til

DSB og forklarede, at vi havde et problem, og de kunne godt

se det fornuftige i et hegn, så det kom op med det samme. Vi

kan jo ikke have folk rendende over sporene, forklarer han.

For nogle år siden kom en medarbejder alvorligt til skade,

da han gled på en frossen vandpyt, som var dækket af sne.

Store dele af rangerterrænet i Ringsted var tidligere dækket

af vandpytter, fordi vandet ikke kunne slippe væk fra områ-

Arbejdsmiljø og mågeskrig i top på rangerterrænetStationsbetjent Erik Bo Sørensen, Ringsted, sikrer med kamera, stædighed og et fremkommeligt væsen et sikkert arbejdsmiljø.


”Det handler om at finde ud af, hvordan netværket er skruet sammen i

Bane danmark og DSB og om at finde de tilsynsførende på deres projekter. Cheferne er i princippet kun med på

sidelinjen. Først hvis vi har problemer med at få noget igennem, tager vi fat

i cheferne.”

AUGUST 2013 • JERNBANE TIDENDE • 5

det i regnfulde perioder. I forbindelse

med nedgravningen af en tunnel

under sporene i stationens vestlige

��*��%�/��

drænrør, så der kom vand på områ-

det. Det problem påpegede Erik Bo

Sørensen, hvorefter gruset i foreløbig

den østlige ende af rangerterrænet

er blevet erstattet med små skærver.

De fungerer nu som effektivt dræn,

samtidig med, at de er meget venlige

og sikre at gå og træde på. Man vrider

ikke om på foden, som man risike-

rer at gøre, når man går på de noget

større skærver. Samtidig er alle kabler

blevet gravet ned. Nu har personalet i

Næstved forlangt at få samme belæg-

ning. Og Erik Bo Sørensen glæder sig

til at tage fat på arbejdsmiljøet i Køge,

når ombygningen er i gang.

Glemmer oprydningBåde DSB og Banedanmark har

områder på stationen, som skal være

i orden.

#�Q��=��

svært at vide, hvornår det er den ene

eller den andens område. Men er der

noget, der ikke er i orden, brokker jeg

mig. Meget ofte mangler de forskel-

lige operatører at rydde op efter sig,

når der fx har været sporarbejder.

Lige nu er der sporarbejder i gang,

og på pladsen ligger der nogle strøer

Gruset i foreløbig den østlige ende af rangerterrænet er blevet erstattet med små skærver. De fungerer nu som effektivt dræn. Det er meget sikrere at gå på. Og samtidig er alle kabler blevet gravet ned. Personalet i Næstved har nu forlangt at få samme belægning.


”For udenforstående kan det være svært at vide, hvornår det er den ene eller den andens område. Men er der noget, der ikke er i orden, brokker jeg mig. Meget ofte mangler de forskellige operatører at rydde op efter sig, når der fx har været sporarbejder.”

Erik Bo Sørensen ved en sporovergang på rangerterrænet. Her har han fået Banedanmark til at lave nye skridgitre, som ligger fuldstændig fast. Der er også kommet hegn op. Så folk ikke kan krydse sporene.

- Hvis man i min rolle skal have succes, må man sætte dig selv nogle små delmål og stille og roligt bygge det op. Der skal være

små succeser hele tiden. Så når man derhen, hvor det er sjovt. Sådan er det nu. Nu har jeg fat i de ansvarlige, og de lytter.

til at lægge skinner på. Umiddelbart

ligner det rod, men det er OK at lade

dem ligge, så længe de skal bruges.

Og så længe der ikke er sne kan det

godt gå an. Det handler også meget

om, hvad der er rimeligt, og hvad der

ikke er rimeligt. Vi skal ikke være alt

��

hinanden. Så glider det hele bedst,

siger Erik Bo Sørensen.

Han har set eksempler på mails,

som en anden personalekategori

havde skrevet til en fejlretningskoor-

dinator i Roskilde, hvor tonen var me-

get ubehagelig. Beskeden tilbage var,

at fejlen nok skulle blive rettet, men

at de pågældende ikke skulle skrive

mere. Dér røg samarbejdet.

Erik Bo Sørensen har derimod et

rigtig godt samarbejde med fejlret-

ningskoordinatoren. Lige så snart, han

har meldt en fejl, vender koordinato-

ren tilbage.

#�$��=��

Så fortæller de, at fejlretningen er

sat i gang. Det kan være manglende

belysning eller en fejlbehæftet spor-

overgang. Vi har en rigtig god hjælp

i Roskilde og i Banedanmark. Begge

steder har vi meget gode kontakter.

På den måde har jeg nogle gode tråde

og et godt netværk at trække på. Vi er

en sikkerhedsgruppe på Sjælland der

har et kanongodt samarbejde. Af og til

mødes vi og snakker om hvad der rø-

rer sig. Endelig har jeg nogle kolleger,

som er gode til at melde ind til mig

om, hvad de observerer af sikkerheds-

mæssige ting.

Skærver er tabtPå vores rundvisning er vi nu nået

til Ringsted Stations vestlige ende.

Her arbejder Banedanmark meget i

øjeblikket.

#�$W��%��=��*�

som er tabt ved en tipvogn. Hvis

ikke vi gjorde noget, skulle vi rende

og rydde op efter dem, når de har

forladt området. Men nu har jeg fået

��*��%��%��=��&��*�

når de er færdige med sporarbej-

derne. I den forbindelse er en bedre

dialog et punkt, jeg gerne vil have

gjort noget ved. Vi bruger rigtig

mange timer på at skrive frem og

tilbage, siger han.

Efter stationens ombygning var der

forsvundet en asfaltvej på området.

Erik Bo Sørensen fandt et luftfoto af

Ringsted Station, hvorpå man tydeligt

kunne se, at der tidligere var en

asfaltvej.


#��-

etablere den. Det har jo betydning,

hvis man skal ind med en gaffeltruck

og læsse noget af. Jeg sendte bare bil-

ledet til Banedanmark og forklarede

problematikken. Det var der ingen

problemer i overhovedet, og nu har vi

en asfaltvej igen.

X��>��/��%��-

strøm og peger over mod perronerne.

En person er ved at krydse sporene

for at skyde genvej.

#�?��=�� -

tig mange gør det, og det er ikke sjovt

at være vidne til, fordi de ikke altid

kan høre togene komme, siger han.

Frispormærker var skjultEn anden ting, han har fået udbedret,

er at få frispormærkerne gjort mere

synlige. De var tidligere banket så

langt ned, at der kun skulle et ganske

tyndt lag sne til for at dække dem. Nu

er de blevet hævet, så de ikke længere

er usynlige. Han konstaterer tørt, at

alt godt kan lade sig gøre, hvis man

bliver ved med at bide de ansvarlige i

haserne.

Næste år skal der være valg, og Erik

Bo Sørensen overvejer, om han vil

fortsætte som arbejdsmiljørepræsen-

tant. De er to mand, der dækker hele

Sjælland, og de får al den tid, de skal

bruge til det.

#�+��&%%��

år. Og det er sjovt nu. Man kommer

bestemt ikke sovende til det, og det

er et stort hjul at dreje. Jeg synes det

er spændende. Starten var svær, indtil

jeg kom ind i tingene. Der er mange

regler. Men alt er ikke håbløst. Lige

så snart der er risiko for ulykker, så

”Jeg har haft jobbet i snart seks år. Og det er sjovt nu. Man kommer bestemt ikke sovende til det, og det er et stort hjul at dreje. Jeg synes det er spændende. Starten var svær, indtil jeg kom ind i tingene. Der er mange regler. Men alt er ikke håbløst. Lige så snart der er risiko for ulykker, så er alle lydhøre.”

er alle lydhøre. Hvis man i min rolle

skal have succes, må man sætte dig

selv nogle små delmål og stille og

roligt bygge det op. Der skal være

små succeser hele tiden. Så når man

derhen, hvor det er sjovt. Sådan er det

nu. Nu har jeg fat i de ansvarlige, og

de lytter. I starten skete der ikke rigtig

noget, men jeg blev ved og ved. Jeg har

skrevet utallige mails siden 2011, og

��=��%��

ud af hvem der er nøglepersonerne.

Det er oftest projektlederne og de

tilsynsførende, man skal have fat i. Vi

har været uenige, men i det store og

hele gider jeg ikke diskutere med dem.

Jeg skriver bare og tager billeder. Det

hjælper.

- Er du aldrig blevet uvenner med nogen?

#�+*��*��

Her ses den gamle løsning, hvor de metalgitre, som skal hindre, at man glider og falder i sporovergangen, er fæstet med skruer til træ. Men de holder ikke i længden.

Af Gunnar Lomborg, journalist

EU’s direktiv om arbejdstid kom første

gang i 1993 og blev senest ændret i

2003. Direktivets formål er at fastsæt-

te overordnede rammer for arbejdstid,

hviletid, ferie osv. for at sikre arbejds-

tagernes sikkerhed og sundhed, for

eksempel i forhold til skifteholdsar-

bejde, natarbejde og rådighedsvagter

– emner som også er interessante for

Dansk Jernbaneforbunds medlemmer.

I de enkelte lande forhandler arbejds-

givere og arbejdstager sig typisk selv

tilrette med de lokale aftaler, men skal

principielt rette ind efter rammerne i

direktivet.

Problemet er, at siden direktivet

��%��=��=��YZZ[*��

lande, blandt andre Storbritannien,

holdt sig uden for reglerne, og andre

har indført undtagelser. Mange EU-

lande tilsidesætter reglerne, og det

kan de gøre risikofrit, da EU-Kommis-

sionen ikke håndhæver reglerne, og

derfor er der ingen konsekvenser ved

at afvige fra reglerne.

Nogle står udenforDet er især den såkaldt opt-out-regel,

der giver problemer. Den giver netop

mulighed for at stå udenfor, og så kan

landet fastsætte lokale regler, der

eksempelvis giver mulighed for at

lønmodtagerne kan arbejde mere end

de 48 timer, der er fastsat i direktivet.

Og ligeledes at arbejdsgiverne ikke

behøver at rette sig efter reglen om,

at overskridelser af den ugentlige

��%�&��

måneder.

Arbejdsgivere i en del lande har

også været utilfredse med regler i

direktivet, som har medført en række

domme til fordel for lønmodtagerne –

blandt andet på områder som ferie og

sygdom – ligesom reglerne omkring

rådighedsvagter besværliggør tilret-

telæggelsen af arbejde på eksempelvis

sygehuse.

Danmark er dukseOg selv om vi i Danmark er dukse i

klassen – LO mener ikke at der er sket

systematiske overtrædelser af direkti-

vets regler – så har det stor betydning

for danske lønmodtagere, når andre

lande ser stort på direktivet.

Det forvrider nemlig konkurrence-

evnen, når et land kan have eksempel-

vis lavtlønnede slagteriarbejdere, der

arbejder ti timer dagligt i seks dage

om ugen. Det kan andre lande, som

Danmark, ikke konkurrere med, og

derfor ser vi nedlæggelse af danske

arbejdspladser, mens produktionen

��%��

Skal rådighedsvagten tælle med?Et andet problem er reglerne om

rådighedsvagter – altså eksempelvis

brandmanden, der er på tilkaldevagt,

men kan opholde sig hjemme og kun

bliver aktiveret, hvis der er behov for

det. Eller lægen, der kun tilkaldes hvis

Europæisk arbejdstid svæver i luftenDe langstrakte forhandlinger om et nyt arbejdstids-direktiv i EU er foreløbig skudt til hjørne. Og det får betydning for danske lønmodtagere. Ole Christensen


der kommer ekstraordinært mange

patienter ind på skadestuen. Ifølge

direktivet skal disse rådighedsvagter

tælles med i den ugentlige arbejdstid,

og det kan give svær hovedpine for

arbejdsgiverne, når de samtidig ikke

må overskride bestemte grænser for

arbejdstiden.

Parterne på det europæiske ar-

bejdsmarked har siden 1. september

2011 forhandlet om et nyt direktiv.

Q��=��

gange, men udløb ved årets udgang

uden et resultat. Forhandlerne er dels

de store arbejdsgiveres organisation,

Business Europe, de små og mel-

lemstores UEAPME og de offentlige

arbejdsgiveres organisation CEEP,

som har forhandlet med lønmodta-

gerne i EFS, den europæiske faglige

sammenslutning.

Store arbejdsgivere blokererIsær Business Europe har gjort deres

bedste for at spænde ben for forhand-

lingerne. De mindre arbejdsgivere og

de offentlige ville gerne være med til

at forhandle og skabe et resultat, men

��%�&��-

vere forhandlet i lange perioder for så

i sidste øjeblik at springe fra forhand-

lingerne.

Det socialdemokratiske medlem af

EU-parlamentet, Ole Christensen, har

fulgt forhandlingerne helt fra starten

til de brød sammen sidste efterår.

Han er ked af at det ikke er lykkedes

parterne selv at nå en løsning.

- Nu går der lang tid, mens di-

rektivet ligger hos Kommissionen.

Når Kommissionen kommer med et

forslag, skal det først drøftes i EU’s

beskæftigelsesudvalg og derefter i

ministerrådet. Så der går en rum tid

inden der kommer et nyt direktiv, og

i mellemtiden kan en række lande

køre på frihjul og dermed presse løn,

arbejdsmiljø og sociale vilkår til skade

for også de danske lønmodtagere,

siger Ole Christensen.

Knaster skal høvles af Han peger selv på at de store knaster

som opt-out’en og reglerne for rådig-

hedsvagter skal løses i et nyt direktiv,

hvis det skal give mening.

- Det er et vigtigt direktiv, og vi

holder hele tiden fokus på det. Vi

håber meget at Kommissionen ikke

vil trække det i langdrag, men der er

mange forskellige interesser, der skal

bøjes mod hinanden. I Danmark har vi

vores forhandlingsmodel, men andre

lande har andre måder at løse tingene

på, og har måske ikke så stærk en tra-

dition for organiserede parter, der kla-

rer tingene ved forhandlingsbordet.

Derfor venter mange på at politikerne

løser problemerne for dem, siger Ole

Christensen.

Han understreger, at især mange

østeuropæiske lande ønsker en større

��%��%�&��

direktivet giver, og at Storbritannien

formentlig igen vil gå enegang, hvis

landet ikke får sin vilje. De britiske

fagforeninger støtter et nyt direktiv,

mens politikerne med den konserva-

tive premierminister David Cameron i

spidsen går imod et direktiv, der læg-

ger for stramme bånd på arbejdsgiver-

nes behandling af lønmodtagerne.

Til gavn også for forbrugerneEt direktiv, der sikrer maksimale ar-

bejdstider, rimelige hviletider osv. vil

ikke kun være til gavn for lønmodta-

gerne. Også de europæiske forbrugere

vil få større sikkerhed, når den læge,

lokomotivfører eller lastbilchauffør

som de udsættes for, ikke har arbejdet

i døgndrift og falder i søvn over

arbejdet. Desuden vil direktivet også

være med til at beskytte mod social

dumping, fordi lavtlønslande også vil

være nødt til at overholde minimums-

reglerne, og derved ikke i samme

grad kan udkonkurrere andre landes

lønmodtagere. Man hæver så at sige

underliggeren til et højere niveau.

Reglerne skal håndhævesNetop derfor er de danske lønmodta-

geres organisationer meget interes-

serede i at et nyt direktiv snarest

kommer på plads, så parterne lokalt

kan indrette overenskomster og

aftaler efter direktivet. LO presser

således på for at få vedtaget det nye

direktiv, ligesom organisationen har

været aktive i arbejdet med at få ar-

%�&��

forhandlingsløsning. Samtidig håber

Ole Christensen at Kommissionen

fremover vil håndhæve, at reglerne

overholdes og ikke – som i dag –

vende det blinde øje til.

- Hvis ikke reglerne håndhæves, vil

mange lande som i dag bryde reglerne

til skade for lønmodtagerne og forbru-

gerne. Det kan ingen være tjent med,

siger Ole Christensen.

”Problemet er, at siden direktivet sidst blev revideret i 2003, har flere lande, blandt andre Storbritannien, holdt sig uden for reglerne, og andre har indført und-tagelser. Mange EU-lande tilsidesætter reglerne, og det kan de gøre risikofrit.”

S-togsrevisor Thomas O. Christian-sen, DSB S-tog, er én af de over 140 S-togsrevisorer, som hver dag giver passagererne i hovedstadsområ-det tjek, tryghed og togservice.

I 2012 udgaven af årbogen ’På sporet af…’ havde Jan Forslund skrevet et godt og fyldigt portræt. Her bringer vi portrættet i en revideret udgave ��

” Må jeg se kort og billetter?”



Tekst og fotos: Jan Forslund

”Goddag, må jeg se kort og billetter?”. Sådan er Thomas

Christiansens normale indgangsreplik hver gang døren

åbnes ind til en ny kupe. Stemmen er venlig og myndig.

Og entreen sker med et imødekommende smil og venlige

øjne. Selv om Thomas er i uniform og alle i kupeen godt

er klar over, at vi nu er ude i en art kontrolaktion, så er

der ingen sure miner. Faktisk tværtimod. Thomas udtryk-

ker det på denne måde: ”Mødet med passagererne, livet

i toget, stemningen og de mange daglige menneskelige

relationer er netop det, der gør jobbet som S-togsrevisor

udfordrende, meningsfuldt og afvekslende. Langt de

fleste passagerer er glade for, vi er her. Hvor møder de

ellers en DSB-medarbejder på rejsen, nu hvor næsten

alle billetsalg er lukkede og hvor rejsen er blevet mere og

mere digital?”.

Et uniformeret menneskeligt væsenThomas er tæt på de 60 år, og lægger ikke skjul på, at han

elsker sit job. Det kan jeg tydeligt mærke, da vi mødes på

Herlev Station lidt efter klokken otte om morgenen. Tho-

mas’ mødetid veksler mellem kl. 8.30 og kl. 13.00, med en

arbejdstid på 7 timer og 54 minutter. Inden vi stiger ind i

det førstkommende S-tog mod København tjekker Thomas

de forskellige maskiner på stationen, det være sig klippe-

kortmaskiner, billetautomater m.m.

På turen ind mod Hovedbanegården når Thomas at

komme igennem næsten alle otte vogne, inden han på

Vanløse Station stiger ud for at billettere det næste tog. ”Det

er en normal procedure vi ofte bruger, for så kan perron

og maskiner også nå at blive tjekket. Når jeg går ind i det

næste tog tager jeg først et overblik over den kupe, jeg skal

kontrollere. Det er jo ikke sådan, at alle kunder skal ”tages”

på samme måde. Efter mange års erfaring, også fra mit

tidligere job i restaurationsbranchen, har jeg lært at læse

kundernes kropssprog. Jeg tager også stilling til, hvorvidt

jeg kan bruge humor, hvilket ofte er en god måde at komme

i kontakt med kunderne på. Endvidere forsøger jeg så vidt

muligt at have øjenkontakt med kunderne, så jeg ikke bare

er et uniformeret væsen, men fremstår så menneskeligt

som muligt”.

”Må jeg se kort og billetter?”. Thomas Christiansen går gennem kupeen med smil i øjnene, og bliver som hovedregel mødt med godt humør og et lige så gengældt smil. PDAén er Thomas´ livline, når

en passager skal modtage en afgift. PDA står for Personel

Digital Assistent.

Thomas er nået gennem toget, og der er tid til at hvile ud på et sæde i et par minutter inden vi når Hillerød. Der er ca. 22 grader i toget, og passagerne har for længst kastet overtøjet til side. Thomas må bære kasket og uniform ude og inde, og det kræver en god indre termostat.

Svesken skal på disken …Snart er vi inde på Hovedbanegården, hvor Thomas ad

��=��

”stue” kaldet pizzeriaet. Her kontrollerer Thomas ”udsæt-

ningslisten”, så han kan se hvilken strækning, der skal køres

på i dag. Dagens menu er Nordbanen mellem Holte og Hille-

rød, én af Thomas´ favoritstrækninger, næst efter Hareskov-

banen. Thomas udfærdiger herefter en skriftlig rapport fra

det foregående arbejdsdøgn. På vej ned på perronen møder

vi et par andre S-togsrevisorer. Tonen er kammeratlig, men

kan godt opleves som rå, når ”svesken skal på disken”, som

Thomas udtrykker det med et smil. DSB S-tog har mere end

140 S-togsrevisorer.

Det nære netværk giver sammenhold, og Thomas er

kendt af alle, hvilket nok skyldes, at han efterhånden har

en vis anciennitet: ”Jeg startede i DSB S-tog på en under-

lig måde. Jeg havde arbejdet i mange år i restaurations-

branchen, og var kørt lidt træt. I august 1998 søgte DSB

S-togsrevisorer, dels i annoncer i dagspressen og dels ved

��"?Y �+��/��*��&%%�� ]��

11. september begyndte jeg på uddannelsen. Efter tre må-

neder var jeg S-togsrevisor. En del af uddannelsen foregik

på DSB-skolerne, men praktikken var den vigtigste del. I

dag er jeg selv praktikindøver, og vi er netop nu i gang med

at uddanne nye medarbejdere”.

Jobbet kræver gode ben, og en velfungerende termostat Vi når Holte med en linje B, hvori Thomas tager enkelte

stikprøvekontroller. Efter et skifte til linje E er vi endelig

ude på dagens strækning, Nordbanen. Grundet det gode

vejr har Thomas sommerjakken på, men om vinteren må

den tykke uniform i brug. Med til den forskriftsmæssige på-

klædning hører også ca. 16 kg udstyr, som - næsten usynligt

for andre - bæres med overalt. Det være sig lige fra bælte,

radio, prøveklippekort, køreplaner, zonekort-bog, triptæller,

PDA-håndterminal, printer, betalingsmodul, rejsekortscan-

ner og til diverse nøgler, sikkerhedsvest m.m.

At være mobil revisor kræver god ryg og gode ben.

Mens vi stående duver frem og tilbage i toget og samti-

dig må være beredt på bevægelser sideværts, er ben- og

rygmusklerne virkelig stillet på ”on”. Og bremses der lidt

hovedkulds bliver kroppens støddæmpere sat på arbejde.

At gå med uniform kræver en rigtig god indre termostat. En

S-togsrevisor skal ligesom en hver anden togfører kunne

klare at være fuldt påklædt inde i toget i temmelig lang tid,

og samtidig kunne stå på perronen umiddelbart efter, uden

at svede eller fryse. Det er en stor kropslig kunst.

Dagens første afgift Allerede inden vi når Birkerød har Thomas behændigt og

��%��/��=��*��=��

når til perron må Thomas venligt gøre en kunde opmærk-

som på, at billetten er ugyldig. Thomas kender rutinen,

og sætter sig ned overfor passageren. Samtalen med den

ærgerlige kunde foregår yderst diskret og med en vis stil,

hvis man kan bruge det udtryk. Thomas gør meget ud af

at forklare kunden, hvorfor klippekortet skulle have haft

et par ekstra klip, og efter en vis erkendelse hos kunden

tjekkes for navn og adresse via CPR-nummeret, som online

fortæller de ting om kunden, som Thomas har brug for. På

under ét halvt minut vil systemet også kunne fortælle ham,

om CPR-nummeret er forkert. Inden Thomas udskriver en

kvittering til kunden tages et billede af billetten, og det hele

vedhæftes sammen med en skriftlig information til kunden

om hvordan afgiften på de 750 kr. skal betales - og om kla-

gemulighederne. Afgiften er samtidig billet, så kunden kan

nå helt til Hillerød. Det hele har taget ca. tre udramatiske

minutter.

Hver arbejdsdag bringer i gen-

nemsnit otte til tolv af den slags

møder med kunder, der ikke har

rejsehjemlen i orden. Det hører

absolut til sjældenhederne, at ord-

vekslingen spidses til, og Thomas

har endnu ikke haft brug for at

ringe efter politiet. Thomas tilføjer:

”Jeg arbejder altid alene på dagvag-

terne, og det giver både frihed og styrke, og jeg har aldrig

følt mig nervøs eller truet i mit arbejde. Efter kl. 19 arbejder

S-togsrevisorerne altid parvis”.

Kort efter Allerød kan vi hvile ud og sætte os tilrette i en

cykelkupevogn, hvor en ældre velklædt venlig dame udtaler

sin utilfredshed med de alt for mange cykler. ”Men så skal

De jo ikke sætte Dem i en cykelvogn”, forklarer Thomas

pænt inden en ny og tydeligvis velforberedt anke slynges

i hovedet på ham af den årvågne kunde. Og han må give

��*��=��*��

det hele taget tilsvinet. Med radioen får Thomas kontakt til

Driftscenteret (DICS) på Hovedbanegården og beder dem

om at advisere rengøringspersonalet i Køge, så toget om en

god times kan få et eftersyn dér.

Arbejdet på Lille NordInden vi kører retur mod Holte fortæller Thomas om de

gode gamle dage, da han som nyudlært kørte på Lille Nord

næsten hver dag. Det var især faste kunder, der brugte Lille

Nord på hverdage, og der er især én passager, som Thomas

stadig husker: ”Han stod på toget hver dag på samme tid

i Kvistgård, og han satte sig altid (!) på den samme plads.

Men en dag sad han et helt andet sted i toget. Jeg bad ham

venligst at sætte sig på den sædvanlige plads for ikke at øde-lægge min rutine, hvilket han da også pænt gjorde til vores

fælles og de øvrige rejsendes morskab. Dengang kendte jeg

næsten hver eneste passager i toget. I S-toget er det selv

sagt en anden sag med genkendeligheden”.

”Langt de fleste passagerer er glade for, vi er her.Hvor møder de ellers en DSB-medarbejder på rejsen,

nu hvor næsten alle billetsalg er lukkede og hvor rejsen er blevet mere og mere digital?”

r tre

sen fore

gtigste del

nu i gang

og en velfungerende

vori Thomas tager enkelt

kifte til linje E er vi endel

g

t. I august 1998 søgte DS

i dagspressen og dels

��&%%�� ]��

rdbanen. Grundet det god

en på, men om vinteren m

den tykke uniform i brug. Med til den forskriftsmæssig

klædning hører også ca. 16 kg udstyr, som - næsten us

for andre - bæres med overalt. Det være sig lige fra bæ

radio prøveklippekort køreplaner zonekort-bog tript

rer er glSB-medar

etsalg emere

nnel

dda

var den

r, og vi er

ssen

le ble

n del

å u

de

å uå uddann

n del af ud

kken var de

r o

ealler b

elsen. Efter

dannelse

n vigt

g vi er netop

e”.

er i dags

�*��&

ssageren DSB-me billetsa

evet me

kan godt opleves som rå, når

Thomas udtrykker det med et

-togsrevisorer.

re netværk giver sam

f alle, hvilket nok skyld

nitet: ”Jeg started

g havde arbejdet i

de ben,

når Holte med en linje B, hv

stikprøvekontroller. Efter et sk

ude på dagens strækning, Nor

vejr har Thomas sommerjakk

den tykke uniform i brug. Med

j

trætk

ndte

eviso

prak

døver

medarbejdere

Jobbet kt

rejs

11. sep

neder v

ember p

n entener

anno

?Y �+��/��

asere

pte jeg p

sor. En

aktik

ver

��

e paers eten a

jsen e

1. september begyn

er var jeg S-togsrev

på DSB-skolerne, men p

dag er jeg selv praktikind

at uddanne nye medar

Job

re

bejdere

bet kræver gode betermostat Vi når H

rbej

ar kørt lidt træ

s i annonce

��

S

��

ngtgt de

k

en v

g måg

anche

sre

u hvor

e fdenæ

” flee e

Lor m

nu or n

srev

��

n

�

degt

e

ligg

bran

S-togs

hvo

”Langt de fde

”Langt demøder du hvor

ogsr

��

Hvorn

Thoma

140 S-to

Det nære

kendt af alle,

n vis ancienn

måde. Jeg hav

11

nærej

llsteste

�+�

fleste pelle

æstj

r nr

J g

hen, og var k

��"?Y �+�

g var kø

evisorer, dels

��"?Y



Vi når Holte lidt over kl. 12 efter et par ture frem og tilba-

ge mellem Hillerød og Holte/Lyngby. Normalt ville Thomas

nu tage toget ind til Hovedbanegården for at holde pause i

29 minutter og spise den medbragte madpakke, alt imens

de interne e-mails tjekkes. Men i dag lukker vi os ind i på

et lille mandskabslokale på Holte Station så jeg ved selvsyn

kan danne mig et indtryk af jobbet som S-togsrevisor. Alene

��"��`��`��%�&��

med et samlet vægt på ca. 16 kg vækker forundring og

morskab.

DJ, TPO-SThomas er organiseret i Dansk Jernbaneforbund i S-

togsrevisorernes lokalegruppe under Togpersonale

DSBs områdegruppe. En del af Thomas´ arbejde foregår

i Driftscenteret (DICS) lige ved Hovedbanegården. Her

arbejder han som informationsmedarbejder, og betjener

blandt andet den radio, der har kontakt til alle arbejdende

S-togsrevisorerne her og nu. Over radioen kan en kollega fx

foretage et nødopkald, men det sker heldigvis sjældent. Der

foretages endvidere nødvendige udkald over højttalersyste-

��=��%��*�

og andre uregelmæssigheder.

Én af de vanskeligste ting ved at være S-togsrevisor, er

antallet af forskelligartede billettyper. Jeg tror nok at vi på

en enkelt tur mellem Hillerød og Holte skulle tage stilling til

mindst ti forskellige typer, lige fra sms-billetter, standard-

billetter, orange-sviptur, 65-billetter, klippekort og til lejr-

skolebilletter m.m. Som S-togsrevisor skal man også være

ekspert i at kunne vejlede kunder i fx tilkøb af billet. Og det

kan være lidt af en jungle, siger Thomas: ”Heldigvis bliver

vi, men hensyn til de mange billettyper, klædt grundigt på

til jobbet under uddannelsen. Vort korps er opdelt i seks

teams, og i hvert team er der en medarbejder, der holder de

øvrige medlemmet opdateret i nye billettyper, samt står til

rådighed i tvivlsspørgsmål. Jeg har den funktion i det team,

jeg hører til. Ca. hvert andet år får vi i øvrigt også et nyt

�� ̀

Hjem til HerlevEfter frokost tager vi sammen endnu en tur på Nordbanen,

�=��&��"��q�� ]��

han af på mellemstationer, og når han stiger på næste tog

blander han sig godt med de øvrige passagerer på perro-

�� {��"��%��

ned på et sæde med god udsigt gennem alle kupeer. ”Så kan

der godt ske ting og sager. Og jeg tror da også, at der kan

være en vis erkendelse og effekt i IKKE at blive opdaget”,

smiler han.

Det lakker mod fyraften, og Thomas tager en linje B

ind til Hovedbanegården, hvor han skifter til et S-tog mod

Frederikssund. Lidt før klokken 16.00 er han atter hjemme

på Herlev Station. Her afmelder Thomas sin radio. Efter

cykelturen hjem, er der stadig mange gode dagtimer til at

arbejde i haven og tid til konen og familien, når altså unifor-

men og de 16 kg udstyr lige er lagt pænt til side.

”En S-togsrevisor skal ligesom en hver anden togfører kunne

klare at være fuldt påklædt inde i toget i temmelig lang tid,

og samtidig kunne stå på perronen umiddelbart efter,

uden at svede eller fryse. Det er en stor kropslig kunst.”

Øverst: Frokostpausen holdes normalt på Hovedbanegården, �� takt med at stationspersonalet er kraftigt nedskåret.Nederst:�� !�� for en S-togsrevisor. De over 20 enkeltelementer opbevares i lommer og hylstre, og ganske mange i mavebæltet, som ses i øverste venstre hjørne. Bemærk id-kort, nøgler, sikkerheds-vest, ekstra papirrulle, nødklippekort m.m.


'��=��%��&��-

kortet, bliver det også nødvendigt at kunne kontrollere

passagererne, og udstyret er på vej ud i tog og busser. Inden

��=��&��

kontrolleres i S-tog, DSB Fjern- og Regionaltog og i de andre

togselskaber.

Allerede i dag er en del togpersonale forsynet med det

nyeste udstyr til kontrol af Rejsekort, men der mangler

stadig en del landet over, inden alle har den nyeste scan-

ner, som kan kontrollere både Rejsekort og øvrige billetter,

��%��

forskellige enheder.

Jernbane Tidende har spurgt togpersonale i en række sel-

skaber, hvordan de foreløbig har oplevet deres muligheder

for at kontrollere rejsende med Rejsekort.

Nu virker udstyretHenrik Sørensen er togfører hos DSB, og har været instruk-

tør på det nye udstyr til rejsekortscanning. Han understre-

ger at trods begynderfejl, fungerer den løsning, som nu er

på vej ud til togpersonalet i hele landet.

- Jeg er glad for udstyret, som kan scanne alle typer

%��*��=��=��

betjene passagererne. Det kan være lidt irriterende at vi

skal huske at indstille udstyret efter hver station, men der

skulle komme en løsning på det, så vi nemmere kan gøre

det. Og på trods af disse småting fungerer udstyret rigtig

godt, og kunderne er glade for at vi nu kan billettere alle og

ikke behøver at springe Rejsekortkunder over, siger Henrik

Sørensen, som har undervist mange kolleger i at betjene

udstyret.

”Hos Arriva har det udløst ansættelse af fire nye kolleger, som skal tjekke pas-sagerer og vedligeholde udstyret i tog og stationer, så også på den front er der sket en forbedring og en bedre kun-deservice.”

Efter mange års tilløb begynder det landsdækkende Rejsekort nu at vinde indpas, og der er udstyr til kontrol på vej ud i togene.

Rejsekort-holdere skal også kontrolleres

Let at bruge- Det er meget let at bruge og derfor også let at lære at

kende. Jeg håber dog at der kommer en løsning på det pro-

blem, at vi ikke kan have billetprogrammet åbent, samtidig

med at vi scanner Rejsekort. Det sinker ekspeditionen på de

strækninger, hvor der skal sælges billetter i toget, når man

skal omstille udstyret til det. Men vi er blevet lovet, at det

snart skulle blive løst, siger Henrik Sørensen, der gerne slår

et slag for Rejsekortet som en nem og besparende rejseform.

En ”mursten” i bæltet Hos Arriva er kundeservicemedarbejderne lidt trætte af

udstyret, de i dag bruger til at kontrollere Rejsekort med,

men ellers er ordningen er god idé, mener næstformand i

områdegruppen, Hanne Jensen.

��?��/��$�>��*��

stille manuelt frem ved hver station. Nu har vi så fået noget

nyere udstyr, men vi skal stadig stille manuelt frem, og nu

har vi to enheder – en håndholdt og en ”mursten” i bæltet.

Det er ikke særlig praktisk, men det virker, siger Hanne

Jensen, som håber at Rejsekortet snart får fremtryllet noget

��

Hun understreger at både medarbejderne og kunderne

generelt er tilfredse med Rejsekortet. Enkelte kunder har

dog problemer med at huske at tjekke ud – ligesom andre

steder i landet – men i det store og hele er det nemmere for

både personale og kunder at benytte kortet.

��?��%��|��

Kunderne kan ikke forstå, at de skal købe billet til bussen,

når de har Rejsekortet, men det er altså ikke vores skyld,

så vi håber at der kommer en løsning på det, siger Hanne

Jensen.

]�� |��%��

besluttede i april, at selskabet skal med i Rejsekortet, selv

��%��=�� Q��|��

250 mio. kr. i investeringer og årlige ydelser på godt 30 mio.

kr., når kortet er indført.

Hanne Jensen har været med siden man begyndte at

snakke om Rejsekortet for mange år siden, og er glad for at

det endelig er blevet gennemført. Hos Arriva har det udløst

Af Gunnar Lomborg, journalistFoto: Søren Jonesen, Photo+Co


”Allerede i dag er en del togpersonale forsynet med det nyeste udstyr til kontrol af Rejsekort, men der

mangler stadig en del landet over, inden alle har den nyeste scanner, som kan kontrollere både Rejsekort og øvrige billetter, og personalet således slipper for

at slæbe rundt på flere forskellige enheder.”

Henrik Sørensen er togfører hos DSB, og har været instruktør på det nye udstyr til rejse-kortscanning. Han understreger at trods begynderfejl, fungerer den løsning, som nu er på vej ud til togpersonalet i hele landet.

Med de nye rejsekortterminaler, er det nu muligt at kontrollere passagerer, der anvender rejsekort – når det virker. Det er en torn i øjet på de øvrige passagerer, som bliver kontrolleret, hvis Rejsekort-holderne går fri.

Togpersonalet i de forskellige selskaber skal stadig slæbe rundt på to enheder – en håndholdt og en ”mursten” i bæltet. Det er ikke særlig praktisk, men det virker.

�


��%��

den nye BTR-teknologi. Det står for BlueTooth Reader,

og er en fælles scanner, som kan læse Rejsekort og an-

dre elektroniske billetter. I løbet af 2013 vil alt togper-

sonale få de nye læsere, forsikrer projektleder Henrik

Mathiasen fra DSB Fjern- og Regionaltog.

Den bedst mulige løsning- Togpersonalet skal stadig have deres Motorola i bæltet,

men får så en scanner der vejer omkring 200 gram til at

��&��/=��%�� ?��-

søgt om man kunne lave en enhed, der fungerede som

en smartphone, og som havde alle funktioner indbygget,

men det er teknologien ikke moden til endnu – måske

om 4-5 år. Vi har udviklet den bedste løsning, der er

mulig nu, og i løbet af året vil alle – både hos DSB og de

/=��%��}�%��=��

udstyr, siger Henrik Mathiasen.

Uddannelse og udstyr tager tidHan peger på at det tager tid at forsyne 950 ansatte

alene i DSB Fjern- og regionaltog med uddannelse og

udstyr. Dertil kommer de ansatte i andre selskaber.

Allerede i dag har en del ansatte i Fjern- og regionaltog

det nye udstyr, og det betyder at en stor procentdel

af rejsende med Rejsekort bliver kontrolleret – en

procentdel som vil stige i løbet af 2013, uden at Henrik

Mathiasen dog vil sætte tal på. I øjeblikket er 120 af de

nye apparater udleveret til togpersonale, men det er de

��%��*��=��-

ringen af udstyret og uddannelsen, og derfor kan det

svinge fra selskab til selskab, hvornår udstyret er i fuld

drift, påpeger Henrik Mathiasen

gun

��*��&��

og vedligeholde udstyret i tog og stationer, så også på den

front er der sket en forbedring og en bedre kundeservice,

understreger hun, inden hun slæber sin ”mursten” med ind

i toget for at kontrollere.

Både op- og nedtureHeidi Lauridsen er S-togrevisor i København, og hun har

oplevet både op- og nedture med udstyret til kontrol af

Rejsekort.

- Vi har haft udstyr på prøve for at få rettet eventuelle fejl

��*��~ ��=�� $��

fungeret fra starten, men der kommer løbende nyt udstyr,

som fungerer bedre. Det er selvfølgelig irriterende at vi skal

slæbe rundt på endnu et apparat oven i PDA, printer og

scanner og hvad vi eller bruger til kontrol, men jeg må da

sige, at når udstyret virker, fungerer det rigtigt godt, siger

Heidi Lauridsen, som ser frem til at der kommer bedre og

mere handy udstyr, så alle passagerer kan kontrolleres på

lige fod.

Problemet er, at det ikke altid virker, og det er frustre-

rende for personalet, der så må opgive at kontrollere

passagerer med Rejsekort. Det er også en torn i øjet på de

øvrige passagerer, som bliver kontrolleret mens Rejsekort-

holderne går fri. Dertil kommer at personalet med Rejse-

kort-scanneren skal bruge en lidt anden arbejdsstilling, og

��%�&��&/��

Godt kursus- Vi har fået et endags kursus i at benytte udstyret, og det

var et godt kursus, siger Heidi, som også mener at Rejsekort

må betyde en omlægning af målene for S-togsrevisorerne.

- Vi bliver jo i dag målt på blandt andet antallet af afgifter

vi skriver. Men når udstyret ikke virker, kan vi ikke kontrol-

lere Rejsekortholderne, og derfor heller ikke skrive afgifter.

]��&��*�=��%��=��

færre afgifter, fordi Rejsekort selv tager højde for antal zo-

ner osv. Det skal vi jo ikke straffes for, siger Heidi Lauridsen.

”I øjeblikket er 120 af de nye apparater udleveret til togpersonale, men det er de enkelte trafikselskaber,

der står for selve implementeringen af udstyret og uddannelsen, og derfor kan det svinge fra selskab til

selskab, hvornår udstyret er i fuld drift.”

Nyt udstyr er på vej til alle

�

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Som medlem af DJF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,00% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af DJF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privat økonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver �� evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Total-kredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2013. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

Ring: Ring til os på 3378 1960

Online: Gå på sporbanken.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

å

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto

UlykkenDen 26. juli 1913 var en varm sommerdag. Cirka 1 kilome-

ter vest for Bramming var et sjak banearbejdere i gang med

skinnearbejde i en svag kurve, og på et stykke af sporet var

ballasten skrabet væk fra svelleenderne. Baneformanden

kunne have bedt om hastighedsnedsættelse, men anså det

ikke for at være nødvendigt.

Sporet havde tidligere løftet sig, men blev rettet på plads

ved hjælp af løftestænger. Den reducerede mængde ballast

vurderes til at være en afgørende årsag til at skinnerne

kunne slå sig i sommervarmen, en såkaldt solkurve.

Da eksprestoget hamrede gennem Bramming, opdagede

lokomotivføreren på den forreste maskine, at der var noget

galt med sporet et stykke forude, sekundet efter afspore-

des den bageste maskine, den forreste sprængte sig løs og

fortsatte 200 meter og blev stående på sporet. Den bageste

maskine væltede ned i banegrøften og trak 9 af de efterføl-

gende vogne med sig. Kun den bageste vogn blev stående

på sporet.

��Y��%��=�~��%�*��/��

mindre kvæstelser.

14 af de dræbte befandt sig i tre gamle trævogne med

direkte adgang fra kupeen til perronen. Togets resterende

vogne var bogievogne af metal, større og tungere vogne. De

tre trævogne i midten af togets blev smadret totalt, og vogn

nr. 7 stod efterfølgende klods op af vogn nr. 3.

Årsag og konsekvensVed en så omfattende ulykke som i

Bramming er det sjældent, at det kun

er én faktor, der er skyld i katastro-

fen. Ofte skyldes store ulykker et

��-

stændigheder. At antallet af dræbte,

blev højt skyldes ikke kun selve

ulykken, men at de tre trævogne var

indrangeret i toget mellem de langt

stærkere og tungere

bogievogne.

Både sommervar-

men, deraf risikoen for

solkurver, muligvis for

høj hastighed, skinnear-

Af Uffe Skov Pedersen

Bramming-ulykken, der indtraf kl. 16:13 26. juli 1913, er

ikke Danmarks alvorligste togulykke, men nok den mest

kendte, 15 passagerer blev dræbt. Antallet af dræbte blev

overgået i Gentofte i 1897 og Vigerslev i 1919, hvor 40 per-

soner mistede livet ved hver af de to jernbaneulykker.

En væsentlig årsag til, at Bramming-ulykken er den der

huskes bedst, er at den kendte socialdemokratiske folke-

tingsmand og børneretsforkæmper Peter Sabroe omkom

ved ulykken.

Toget, der forulykkede ved Bramminge (dati-

dens stavemåde), var eksprestoget 1020, også

kaldet Emigranten med afgang fra København

kl. 8:20. Den 26. juli var en stor rejsedag, og

toget var større end sædvanligt. I Fredericia blev der derfor

koblet et ekstra lokomotiv på – en A-maskine til hjælp

for den sædvanlige K-maskine. Ud over de to lokomotiver

bestod toget af ti vogne med i alt 279 passagerer da toget

havde udvekslet passagerer i Lunderskov station.

”Emigranten” var kørt minus 16 minutter fra Fredericia

og havde reduceret forsinkelsen med tre minutter ved Lun-

derskov. I et forsøg på at minimere forsinkelsen yderligere

kørte toget med den højeste tilladte hastighed og måske lidt

hurtigere mod Esbjerg og ved passage af Bramming station

kl. 16.11 var forsinkelsen væsentlig reduceret.

Bramming - ulykkenBramming-ulykken, der skete 26. juli 1913 – altså for præcist 100 år siden, var ikke Danmarks alvorligste togulykke, men nok den mest kendte. Bramming-ulykken huskes især fordi den kendte socialdemokratiske folketingsmand og børneretsforkæmper Peter Sabroe omkom ved ulykken.


bejde, manglede ballast, manglende hastighedsnedsættelse

på den pågældende strækning, var de faktorer der blev un-

dersøgt efter ulykken. Tre undersøgelser blev iværksat, dels

politiets, dels DSB’s auditør og endelig en uvildig af profes-

sor Lütken fra Polyteknisk Læreanstalt. Trods de mange

undersøgelser blev der ikke placeret et endeligt ansvar.

��%��

Auditørundersøgelsen viste, at sporet på grund af varmen

havde udvidet og forskudt sig i en kurve foran toget.

Professor Lütken mente, at en årsag måtte søges i at

skinnepersonalet ikke havde lagt sten nok under skinnerne

under sporarbejdet, så de kunne give sig. Politiet forsøgte at

��=��/&��

Men som sagt blev der ikke placeret et hovedansvar.

Professor Lütken kritiserede den måde baneafdelingen

fungerede på, mens justitsministeriet sandsynligvis skød

over målet, da det rettede en sønderlemmende kritik mod

baneformanden.

Årsagen til ulykken ligger derfor i en kombination af et

forsinket tog, med deraf følgende høj hastighed, sommer-

varmen og den øgede risiko for solkurver, skinnearbejde,

manglende ballast og manglende hastighedsnedsættelse.

Ændringer��=��=��-

ser: Fremover måtte gamle og lette togvogne ikke indrange-

res mellem nyere og tungere vogne. Der blev indført lavere

hastigheder om sommeren på grund af faren for solkurver.

Også reglerne for brug af ballast, der blev brugt under skin-

nerne blev ændret. Udskiftningen af sand som ballast med

skærver blev fremrykket.

Generelt kan det konkluderes, at en ulykke som den i

>��%��*��

langsomt blev hævet.

Datidens interesse<��&��=��*��

%��/��=��&��%��

Dagbladet Politikken sendte to medarbejdere, der i mange

og præcise detaljer beskrev sceneriet med de mange døde

og sårede. En tilgang til ulykker som ikke kendes i dag.

Desuden blev der produceret postkort af de mange bil-


Billedet t.v.: Interessen for ulykken var stor. Således rejste Kong Christian X over �� !��"�� #��

Billede t.h.:En væsentlig årsag til, at Bramming-ulykken stadig huskes, er, at den kendte socialdemokratiske folketingsmand og børneretsforkæmper Peter Sabroe om-kom ved ulykken. Peter Sabroe har fået et IC3-tog opkaldt efter sig. Det fremgår ikke af den tekst, der inde i toget beskriver hans liv, at han blev dræbt i en togulykke.

leder, der blev taget af det forulykkede tog. Det skal i denne

forbindelse dog nævnes, at der på postkortene ikke var

motiver med døde eller sårede.

I dag spredes nyheder og sladder via elektronikken, den

gang havde man også skillingeviserne, der behandlede

Bramming-ulykken, som vist her:

Ægtefæller her fandt dødenhård og grusom, hånd i hånd.Stor og frygtelig er nødenved det pust af dødens ånd.Selv vor store, kære børnevenPeter Sabroe måtte bort.Aldrig får vi vel igenén, der gør som han har gjort. Tungt og dybt vil savnet være,særligt tungt dog for de små,Sabroes navn bliér holdt i ærefor hvert slot til småmands vrå.Hvorfor hentede skæbnen netop dig,som uegennyttigt sled:Danmarks småbørns kærlighed.

Indledningsvis blev det nævnt, at en væsentlig årsag til,

at Bramming-ulykken huskes bedre end andre togulykker

fra den tid, skyldtes at folketingsmanden og børneretsfor-

kæmperen Peter Sabroe omkom ved ulykken. Peter Sabroe

var uhyre populær i mange kredse i sin samtid. Det siges

at over 50.000 mennesker deltog i hans begravelse.

Peter Sabroe har også fået et IC3-tog opkaldt efter

sig. Og i pagt med vor tids ånd fremgår det ikke af

den tekst, der inde i toget beskriver hans liv, at han

blev dræbt i en togulykke.



Den 26. juli 1913 var en varm sommerdag, den 26. juli 2013

var ligeledes en varm sommerdag med temperaturer tæt

på de 30 grader. Cirka 100 mennesker fulgte afsløringen,

hvor transportminister Henrik Dam Kristensen indledte

med en kort mindetale over ulykken, inden han afslørede

mindestenen med teksten ”Jernbaneulykken Bramming 26.

juli 1913.”

<� �~� ~[�%��=��

omkomne.

Ulykken i 1913 blev beskrevet udførligt i datidens medier

og gengivet på postkort og beskrevet i ”skillingeviser”. At

interessen for ulykken lever den dag i dag skyldes næppe

kun Peter Sabroe. Det faktum at der ikke kunne placeres

et endeligt ansvar for ulykken, at baggrunden for ulykken

skyldtes et miks af mange forskellige faktorer har også

været med til at bevare interessen gennem årene. De mange

faktorer blev i folkemunde i tidens løb reduceret til en

enkelt: En solkurve.

{��%��=��%�-

skrevet i medierne, afsløringen af mindestenen blev dækket

tæt af den lokale presse.

>��X��=�

særudstilling fra 11. maj til 25. august beskrevet ulykken.

Og museumsinspektør Mogens Hansen fortæller, at der

stadig er stor interesse for ulykken, der satte Bramming på

Danmarkskortet.

- Vi har her i sommerperioden, hvor vi normalt ikke

har mange besøgende, haft ti gange så mange gæster som

sædvanligt.

Også på selve årsdagen for ulykken, hvor museet holdt

ekstraordinært åbent en fredag og interesserede kunne

se udstillingen og høre et foredrag om ulykken, levede

interessen. 130 gæster besøgte museet denne eftermiddag

inklusive DSB’s administrerende direktør Jesper T. Lok, der

også overværede afsløringen af mindestenen.

Mindesten er placeret to – tre meter fra jernbanen Bram-

ming – Esbjerg tæt på en parkeringsplads cirka en kilome-

ter vest for Bramming, adressen er Industrivej nr. 19.

Transportminister Henrik Dam Kristensen og museumsinspektør Mogens Hansen glæder sig over afsløringen af mindestenen.

100 års dagen for Bramming – ulykken 26. juli kl. 16.13 2013 blev markeret med afsløringen af en mindesten ved trans-portminister Henrik Dam Kristensen

Markeringen af 100 års dagen

Forbundsformand Henrik Horup fejrer 25 års jubilæum som lokomotivfører i DSB. Derfor inviterer Dansk Jernbaneforbund medlemmer, samarbejdspartnere, familie og venner til reception

Onsdag den 18. september 2013, kl. 14:00 – 17:00I Arbejdermuseets Festsal, Rømersgade 22, 1362 København K

Med venlig hilsen

Preben S. Pedersen Kirsten AndersenForbundsnæstformand Forbundshovedkasserer

Historien går langt tilbage. Den er kompliceret, og den må fortælles, mens en af historiens hovedpersoner stadig kan deltage. Det er historien om keddelpassernes kamp for ordnede forhold og anerkendelse. Det er historien om, hvordan keddelpasserne blev togførere.

Erling johansen fotograferet før 1/5 1976 i Overportør

Uniformen, som den så ud i begyndelsen afhalvfjerdserne.

Fra keddelpasser til togfører Allerede i 1919 blev der oprettet et keddelpasserhold på

Københavns Hovedbanegård. Personalet bestod af overpor

tører, som passede kedler og kakkelovne på personvogne i

sporene nær KH.

Hele fyringssæsonen fra 1. oktober til 30. april var der

flere beskæftigede med forvarmningen. Op til 20 overpor

tører. Om sommeren var de alle afgivet til togtjenester uden

faste fridage eller ferier. Ifølge protokollen fra et gruppe

møde i KH i april 1937 bad man om at få faste fridage hver

6. dag, som togbetjentene havde det.

1. juli 1937 havde en overportør 40 års jubilæum. Der

blev indsamlet et beløb på 66 kr., og der blev efter megen

diskussion bevilget fri resten af dagen, men først efter at

have givet møde. Året efter blev der givet fridag hver 6. dag

til 12 mand fra keddelpasserne. De øvrige 10 mand måtte

nøjes med vilkårlige fridage. Arbejdshandsker måtte gå på

omgang. Der var kun 2 par til hele holdet.

Ferieordningen fungerede efter lodtrækning. I 1938

var der lukket for orlov i juni måned grundet pinsen samt

ferietogs-trafik.

Af Henry Bæk Kristensen

En overgang blev man opdelt i 2 hold med 12 mand i

hvert hold i fyringssæsonen .

Situationen spidser til I 1939 forsøgte gruppen sig med en omklassificering af de

ældste ked del passere. Pladserne, der skulle være lederplad

ser, blev besat af en vognmester og en vognopsynsmand.

Det var forståeligt, at der var utilfredshed.

17. april 1940 havde man gruppemøde. Danmark var

blevet besat, brændselet rationeret, ferien i maj annulleret,

og personalet skulle køre i ring.

Årene gik men ingen blev forfremmet. Man talte om en

lønningskommission, da lønningerne var helt i bund og pri

serne bare steg og steg, mens rationeringerne var knappe.

Et forsøg på at fejre 25 års jubilæum 1. oktober 1944 blev

afvist grundet udgangsforbud.

Stadig op ad bakke Ved et gruppemøde i 1946, blev det drøftet hvorledes

keddelvognene var udslidte grundet dårligt brændsel og

"1. juli 1937 havde en overportør 40 års jubilæum. Der blev indsamlet et beløb på 66 kr., og der blev efter megen diskussion bevilget fri resten af dagen, men først efter at have givet møde."

n . JE NBJI t lDFNDE • A C 1ST kJli

Erling johansen blev udnævnt togbetjent 1/51976 efter

29 år ved DSB. Således så uniformen ud dengang.

mangelfuld vedligeholdelse. Man forsøgte at få frosttillæg

og oprykning til 14. lønklasse. Intet kom i betragtning.

Et forsøg på at blive overført til Togbetjentenes Afdeling

blev blankt afvist.

Efter vinteren 1946-47 var der indkommet flere klager,

og efter en ligeledes varm sommer i 1947 blev forholdene

bedre.

Med den nye lønningslov i 1948 var keddelpasserne igen

blevet glemt og bitterheden og klagerne var store. En reso

lution til forbundet hjalp heller ikke.

Sagen om 14. lønningsklasse var oppe hvert år indtil

1958, som endte med, at man nu var i 3. lønramme. Det blev

det ikke bedre af. Et opgør med togpersonalets turplaner

betød, at keddelpasserne i en sommerperiode ikke kunne få

faste timer. Den situation blev klaret med afdelingsforman

dens indgriben.

Ny gruppeformand 1958 fik gruppen ny gruppeformand, Erling Johansen. Han

havde også fat i afdelingsformanden om lønningerne, men

han kom hjem med ny opholdsstue, skabs- og baderum

imod at han trak et forslag om rangertillæg tilbage.

I 1960 forsøgte man køb af slips og halstørklæder, men så

fik man skjorter i stedet for.

I 1961 havde der været optagelsesprøver til ledige tog

betjentstillinger. Ud af 66 ansøgere var der 23 der bestod.

Keddelpasserne kom ikke videre.

Man forsøgte at få et bestillingstillæg som togpersonalet

havde haft engang, men nu var der igen nedsat en lønnings

kommission.

I 1966 opstod der rygter om keddelpassernes afskaffelse,

men her fik Erling Johansen bevirket, at der var brug for

alle mand, også i tiden fremover.

Der forsøgtes igen med et bestillingstillæg, men den

Erling johansen som nyudnævnt togfører i 1982. Nu med

blå uniform som 57 årig efter 35 år ved DSB.

nye lønningslov af 1969 afskaffede dette. Man var nu i 5.

lønramme sammen med togbetjente. Sidstnævnte gruppe

stemte nej til den lave placering ved Kongressen, men

mente nok, at det kunne være bedre.

Strukturerne ændres I foråret 1972 blev togførerne og togbetjentene slået sam

men i en afdeling, og togbetjentene påbegyndte oprykning

i lønramme 6. Den nye afdelingsformand Johannes Ba

adsgaard fik i 1976 keddelpasserne med i togpersonalets

afdeling.

Fra midten af halvfjerdserne blev der stor mangel på

togpersonale. Hvor man før havde rekrutteret fra statio

nerne ebbede det ud grundet nedlæggelse aftogpersonale

depoter i provinsen - ingen ville søge til København.

DSB måtte gå i dagspressen for at få togpersonale nok, og

nu fik man for første gang også kvindelige togførere. Det

blev en stor succes, ja mændene var skam også gode.

Erling Johansen var stadig formand for keddelpasserhol

det, som i flere år udelukkende var i togtjenesten. I 1969

var keddelpasserne ophørt med det oprindelige arbejde.

En dag i begyndelsen af 1982 mødtes Erling Johansen og

afdelingsformand Scharling, og så skete det - keddelpas

serne skulle være togførere. Hele keddelpasserholdet skulle

på togpersonaleskole, og Trafikinspektør Bang var med på

ideen.

Herefter fik Erling Johansen travlt med at overtale grup

pen til at gribe denne store chance. Der var naturligvis

nogle, der valgte muligheden fra, men godt halvdelen greb

chancen og de bestod alle sammen.

Med anciennitet fra 1/5 1976 var Erling Johansen konsti

tueret som togførere dagen efter eksamen den 1. oktober

1982. Det samme var de andre fra holdet. 63 års kamp for

ligeberettigelse var slut.

Po li, ST L011 • Jr. r-,BAt'-lE o IDENOE • n

Et medlem i fokusSikringsmontør Hans Henrik Larsen, 59 år.

Ansat i Banedanmark Produktion, Herning. Har arbejdet i virksomheden siden 1979, 33 år.

Fritiden bruges på familien og på tog. Primært som lokomotivfører ved Mariager-Handest Veteranjern-bane.

Når turen ikke går til Mariager kan loftet i privaten også bruges. Her har Hans Henrik en modeljernbane omgivet af en pæn samling jernbane relaterede effekter.

Foto: Claus Lavendt


Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de

mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensio-

nister. Ønsker du en interessant og levende orientering om-

kring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold,

herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning

på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du

bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensio-

��

vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med

tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensio-

nistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage.

��

lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der

ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet

senest den 1. oktober 2013, hvor kursusprogram med alle

praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de

heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet

alle udgifter betales af forbundet.

Hvis du ikke har frikort så husk at påføre din afrejsesta-

tion på tilmeldingskuponen.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og

omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen der ligger foran

jernbanemuseet

I skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon

udfyldes og sendes til:

Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds pensionistkursus den 21.–23. oktober 2013

Fornavn: Efternavn:

CPR nr.:

Såfremt du ikke har frikort, skal du anføre hvor rejsen ønskes fra. Rejsen ønskes fra til Od

Medlemsnummer (Står bagpå Jernbane Tidende):

Postadresse:

Postnummer: By: Telefon:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus ��Ja ��Nej

Fremsendes til forbundet senest den 9. september 2013

Dansk Jernbaneforbund �� Hotel Svendborg i Svendborg

Kurset starter mandag den 21. oktober 2013 og slutter onsdag den

23. oktober 2013.

§26 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2013

Spørg socialrådgiveren

Skriv eller ring til Arabella Neuhaus på tlf: 3613 2513 eller

send en mail til [email protected]

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Arabella Neuhaus

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Træffes hverdage kl 9-16

Tlf.: 3613 2514

@

En sag i kommunen kan give pyskisk nedturAf: Arabella Neuhaus

Man siger det kræver et godt helbred at

være indlagt på et sygehus. På samme

måde kan man sige, at det kræver en

stærk psyke at være langtidssygemeldt.

Dette gælder især, hvis man har mistet

sit job, og fremtiden er usikker.

Det er altid svært ikke at vide hvad

man har at regne med. Hvis man har

været vant til at passe sit job og har haft

det godt med det i mange år, er det en

stor forandring at blive opsagt på grund

af sygdom og ikke vide, hvad der skal

ske.

På sygedagpenge.Når man er blevet sagt op og stadig er

sygemeldt, kan man få sygedagpenge,

også ved siden af en evt. tjenestemands-

pension. Målet for lovgivningen er, at

man skal tilbage på arbejdsmarkedet,

men det er jo ikke sikkert, man kan det

uden hjælp. Derfor åbner loven op for

andre muligheder: �� eller førtidspension. Desværre trækker

��

sag på disse områder, og det kan være

psykisk hårdt. Der er mange, der ender

med at få en depression, fordi det er

hårdt ikke at vide om man er købt eller

solgt, og fordi systemet kan være svært

at gennemskue for den enkelte borger.

Sagsbehandlingen kan ofte føles lang-

sommelig. Det er vigtigt at forsøge at

holde sagsbehandleren til ilden, så der

ikke går unødig tid tabt, men selve den

måde, loven er bygget op på, kan også i

sig selv forklare, hvorfor behandlingen

af ens sag trækker ud.

��arbejdsevnen�� -

ret for at man kan få bevilget revali-

�� !�

Man skal være �� og

arbejdsevnen skal være vurderet.

�� betyder, at man er

færdigundersøgt, og der ligger et klart

billede af, hvad det er, man fejler. Des-

uden skal tilstanden være ”stationær”,

dvs. at der ikke er yderligere behand-

lingsmuligheder.

Arbejdsevnen, altså hvor meget

man kan arbejde, skal være vurderet

og det skal have vist sig, at man ikke

kan komme tilbage på arbejdsmarke-

det på ”ordinære vilkår”, altså ikke på

ganske almindelig vis.

Hvis kommunen så skønner, at man

kan komme tilbage på arbejdsmarke-

det ved hjælp af uddannelse, omsko-

ling eller fx praktikforløb, kan der blive

tale om revalidering.

Hvis det ikke er nok, kan der blive

��

Dette kan ofte betyde, at man skal gen-

��

som også kaldes virksomhedspraktik.

Dvs. at man bliver sendt ud i nogle ar-

bejdsfunktioner, og så skal det ”måles”

hvor meget man kan arbejde.

Arbejdsprøvning, arbejdstræ-ning, praktikI en sådan arbejdsprøvning/ virksom-

hedspraktik eller hvad din kommune

vælger at kalde det (kært barn har

mange navne) er det vigtigt, at man tør

vise sine begrænsninger. Det er jo ind-

bygget i os alle, at vi gerne vil yde vores

bedste, når vi bliver sat til et arbejde,

men netop i arbejdsprøvninger gælder

det om at vise, hvad man IKKE kan, for

det nytter jo ikke noget man slider sig

selv op ved at knokle 4 timer om dagen

og så må ligge brak derhjemme på

sofaen resten af døgnet. Man skal vise

hvad man kan, men heller ikke mere.

FleksjobBetingelsen for at være berettiget til et

� ��

med mindst 50 %, dvs. man ikke kan

arbejde mere end højst 18,5 timer om

ugen. Her er tale om det man kalder

”effektiv arbejdstid”. Det kan godt være,

du kan være på arbejdspladsen og

arbejde 15 timer på en uge, men er nødt

til at holde pause i en hel time dagligt,

eller du arbejder meget langsomt. Så er

din effektive arbejdstid ikke 15 timer,

selvom du er 15 timer til stede på

arbejdspladsen.

Ændrede kriterier for

anerkendelse af PTSD

Af Mikael Kristensen

§§ ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2012 medlemmer til arbejdsskadeerstatnin-ger for et samlet beløb på 13.758.582,- Desuden blev der opnået løbende ydelser for 94.057,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 19. juli 2013:

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

2 Tilkendt tilskadekomst-pension

9 Erhvervsevnetab (kapital)

4.238.037,00

4 Erhvervsevnetab (løbende)

46.747,00

0 Behandlinger 0,00

12 Varigt mén 637.742,00

1 Privat forsikring 66.921,25

8 Via advokat 1.325.140,75

6 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

332.298,94

4 Anden erstatning/godtgørelse

377.710,00

46 6.977.849,94 46.747,00

4.360.964,67 kr.

2013

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

Krisetider�� "��"��

lovgivningen, men desværre må man

sige, at de er konjunkturfølsomme. Det

skal forstås på den måde, at i øjeblik-

ket, hvor vi har økonomisk krise og

kommunerne sparer, er det rigtig svært

at få noget igennem, både hvad angår

�� -

sion. Det er også en af grundene til,

at sagerne trækker i langdrag, for der

gives ikke ved dørene, og det kan være

psykisk hårdt at være udsat for. Jeg har

desværre oplevet mange, der er gået

��#��

deres sag stod på.

Det eneste man kan gøre, er at være

god mod sig selv og øve sig på at gøre

ting, der gør en glad, så man lever et

liv, der ikke kun handler om at afvente

kommunens udspil og afgørelser. Den

enkelte ved jo bedst selv, hvad det

kan være, men at komme udenfor og

bevæge sig, er altid godt.

”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går �� til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

��

Kierkegaard (1813-1855) i et brev til

svigerinden Henriette, som var syg, og

selv var han hele livet glad for at gå.

JANUAR 2013 • JERNBANE TIDENDE • 27

13.758.582,13 kr.

2012

Arbejdsskadestyrelsen har 21. juni 2013 med-

delt, at man på baggrund af ny videnskabelig

viden, straks vil ændre praksis omkring aner-

kendelse af PTSD. Dette kan have betydning

for nogle af forbundets medlemmer.

Det er særligt reglen om at PTSD skal være

opstået inden for 6 måneder fra hændelse

til udbrud, der blødes op med et nyt begreb:

forsinket PTSD.

Dette betyder, at der kan være nogle af

forbundets medlemmer som tidligere har fået

afvist en psykisk arbejdsskade, som nu vil

kunne bede om at sagen behandles på ny.

Medlemmer af forbundet der mener, at de

har fået afvist en psykisk lidelse opfordres der-

for til, at kontakte arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen på telefon 36 13 25 14.


PENSIONISTSEKTIONEN

Indholdet af årets beretning drøftes på et bestyrelsesmøde.

Tillæg for DJ Pensionisternes

Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-

side: www.djf.dk

Pensionistsektionen har eget

afsnit under sektioner/områder

Formand:

Poul Erik Christensen

Turkisvej 61, 5210 Odense NV

Telefon 20 95 36 37

[email protected]

Kasserer:

Lone Agri

Telefon 22 41 89 67

[email protected]

Journalist:

Uffe Skov Pedersen

Karlsgårdevej 59, Sig, 6800 Varde

Telefon 75 13 16 58

[email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-

ændringer skal rettes til:

Dansk Jernbaneforbund,

Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Telefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal du

ringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionen skal

sendes til Uffe Skov Pedersen

senest torsdag den 28. august

2013.

VIGTIGE DATOER• Medlemsmøde i Aalborg

29. oktober. Mødet annonceres

på hjemmesiden og i blad nr. 5.

• Sektionsmøde i Fredericia

22. maj i Messe C. Mødet annon-

ceres på hjemmesiden og i blad

nr. 2 2014.

Af Sara Klærke

Så sikkert som amen i kirken er første

handling på pensionisternes årsmøde

valget af Hans Thomsen som mødedi-

rigent. Sådan er det hvert år, og sådan

var det denne gang. Det sker med

akklamation. Han er den bedste

Når Hans Thomsen overtager styret

ved mødedeltagerne nemlig, at det

sker med korrekthed, akkuratesse,

men også med myndighed og et smil

på læben.

I en pause fortæller Hans Thomsen

mig, at det er sådan en hobby, han har,

Mødeledelse som hobbyat være mødeleder. Da jeg spurgte til,

hvor mange møder, han i tidens løb

har dirigeret, svarede han:

- Vel en halvtreds stykker – nej for

resten snarere hundrede, de er utalte.

Det begyndte allerede i slutningen af

"� ��

Jernbaneidrætten, DFIF. Jeg har altid

interesseret mig for det, og da jeg har

kritiseret mødeledelsen hos andre,

fandt jeg, at jeg hellere selv måtte

sætte mig grundigt ind i tingene, og på

den måde blev det en hobby.

Senere har jeg også undervist

andre.


Vinder af fotokonkurrencen i blad nr. 3 blev Henrik Andersen, Vig, der ganske korrekt svarede Skibbild st. Også denne gang er konkurrencen rettet mod en nedlagt station. I modsætning til Skibbild er dette en stationsbygning i forfald. Ellers røber jeg nok ikke for meget ved at oplyse, at de to stationer ligger i næsten samme nabolag.Har du et bud på stationens navn, skal svaret sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgår-devej 59, 6800 Varde eller til e-mail [email protected] senest 1. september. Der træk-��

Fotokonkurrence

Bemærk: Manglende adresse.Ved invitationen til medlemsmødet i Nykøbing Falster 12. september

manglede adressen på mødestedet. Adressen er: Teaterhotellet, Torvet i Nykøbing Falster



Poul Erik Christensen konstaterede,

at sidste års fald i deltageantal nok

skyldtes sektionens 95 års jubilæum,

der blev markeret med en fest kort tid

før sektionsmødet.

- Derfor bør vi nok overveje at drop-

pe fremtidige fester, foreslog Poul Erik

Christensen i sin åbningstale.

At dømme på den latter, forslaget

blev mødet med af de 250 deltagere,

var der næppe nogen, der tog forsla-

get alvorligt.

$��

åbningstalen: Overenskomstforhand-

linger og skattereform, men hvem skal

egentlig betale?

- I år er der ingen tvivl. Det blev

dig og mig, der skal trække det

største læs. Det er i orden, at vi alle

må bidrage, men hvordan bliver det

mest retfærdigt? Her synes jeg, at der

i nogle situationer mangler den rette

løsning, fastslog Poul Erik Christen-

sen, der lovede at forfølge spørgsmå-

let i beretningen.

BeretningenIgen i år blev Hans Thomsen valgt til

dirigent, og han gav ordet tilbage til

Poul Erik Christensen, der i oplagt stil

præsenterede årets beretning, der

mod sædvane ikke inkluderede be-

tragtninger om DSB. En opgave, som

DJs nye formand Henrik Horup, årets

gæst, havde påtaget sig.

Essensen på årets sektionsmøde var

de mange steder, hvor vores interesser

er under pres, det er overenskomst-

forhandlingerne, skattereformen samt

fribefordring.

I forslaget om den nye skattereform

var der en alvorlig risiko for nedgang

i folkepensionen, hvilket mange ikke

havde opfattet. Forslaget, hvis det

var blevet vedtaget, ville have nedsat

folkepensionens grundbeløb med

13.600 kr. Folkepensionstillægget

��

tjenestemandspensionister modtager

ikke folkepensionstillæg.

- Vi forsøgte, at få uddybet forlaget

hos politikerne, men vi kunne eksem-

pelvis intet få at vide om beløbsgræn-

serne.

- Forslaget blev heldigvis ikke ved-

taget i dets oprindelige form, der blev

indgået forlig med blå blok. Forliget

gik blandt andet ud på, at der ikke

skulle ske en nedsættelse af folkepen-

sionens grundbeløb. Og uanset om vi

vil det eller ej, må vi sige tak til Blå

Blok.

- Den nye skattereform gav store

skattelettelser til den bedst stillede

del af befolkningen, og den gav selv-

følgelig også noget til os. Når skattere-

formen er fuld udbygget i 2023 vil vi i

alt få 190 kr. mere – om året.

Organisationen&��"��'*+'��" ��

medlemsmøder og to pensionistkur-

ser – med stor deltagersucces. Des-

uden har der været holdt et seminar

for lokalforeningernes formænd og

kasserere. Det første siden 2006. Et af

emnerne var rekruttering af bestyrel-

Sektionsmødet 2013:

Pensionistinteresser angrebet på mange fronter250 forventningsfulde deltagere troppede op til årets sektionsmøde i højt �� på 165. I sin åbningstale glædede sektionsformand Poul Erik Christensen sig over, at deltagerantallet i år var vendt tilbage til det høje niveau.

Dansk Jernbaneforbunds nye

forbundsformand Henrik Horup deltog på

årets Sektionsmøde. Læs et interview med

ham på side 31.

Veninder mødes.


PENSIONISTSEKTIONEN

�� " -

delse af medlemsmøder; et arbejde

lokalforeningerne deltager i. Også

dette seminar var en succes. Der kom

forslag om at seminarierne fremover

��" ��"#��

OverenskomstenEt andet hovedpunkt på sektionsmø-

det var overenskomsten. Sektionen

havde to krav: 1) Fastholdelse af re-

alværdien i tjenestemandspensionen.

2) Ægtefællepensionen forhøjes fra

de nuværende 71 procent af egenpen-

sionen.

- Vi havde de to beskedne krav,

��+��

skulle vi have 0,82 procent, men det

blev spist op af reguleringsordningen.

1. april 2014 skulle der blive 0,80

procent og 0.30 procent i regulerings-

ordningen, men vi får se.

- Vi var før overenskomsten bagud

med 1 procent, og vi vil i den kom-

mende periode komme yderligere

bagud med 2 procent i realløn, vi

mister dermed købekraft. Det skyldes

de prisstigninger, der forventes i 2013

og 2014 på i alt 3.1 procent.

- Resultatet af overenskomstfor-

handlingerne er ikke et tilfredsstil-

lende resultat, hvilket vi også har

gjort DJs hovedbestyrelse opmærk-

som på.

- Hidtil har vi som pensionister haft

stor gavn af reguleringsorden, men

måske er det den, som vi skal sige

farvel til?

Forslag og valgUnder dagsordens punkt 7, forslag,

var der kun et forlag, fra bestyrelsens

selv. Det var en tilføjelse til § 8. Forsla-

get lød: Efter sidste punktum tilføjes:

Pengeoverførelser kan ske manuelt og

elektronisk.

Forslaget blev vedtaget enstemmigt.

Alle valg var genvalg. Og der var

ingen modkandidater til bestyrelsens

forslag,

Regnskab og budgetDer var ingen kommentarer eller

spørgsmål til kasserer Lone Agris

fremstilling af regnskab og budget,

der blev gengivet i blad nr. 2 og som

kan ses på vores hjemmeside.

AfslutningTil slut takkede Poul Erik Christensen

for det store fremmøde.

Han omtalte også tre betydende

og fremtrædende personer i de

sidste mange års bestyrelsesarbejde:

Forhenværende formand Anders

Rasmussen og forhenværende besty-

relsesmedlemmer Johannes Baads-

gaard og Hans Reinholdt alle tre var

fraværende på grund af sygdom. Han

ønskede dem god bedring og bad alle,

der så dem, hilse mange gange fra

Sektionsmødet.

Stemmesedler udleveres.

Afstemningen er i gang.

”I år er der ingen tvivl. Det blev dig og mig, der skal trække det største læs.

Det er i orden, at vi alle må bidrage, men hvordan bliver det mest retfær-

digt? Her synes jeg, at der i nogle situationer mangler den rette løsning,

fastslog Poul Erik Christensen.”

”Der har i 2012 været afholdt tre medlemsmøder og to pensionistkurser – med stor deltagersucces. Desuden har der været holdt et seminar for lokalforeningernes for-mænd og kasserere. Det første siden 2006.”


Af Sara Klærke

Den tunge stemning mærkedes helt

ind i det ellers så hyggelige mødelo-

kale i Messe C, Fredericia, hvor DJs

Pensionistsektion holdt årsmøde med

ca. 250 deltagere. Stemningen lagde

fra begyndelsen et alvorligt udtryk

i ansigtet på mødets to hovedtalere,

sektionsformand Poul Erik Chri-

stensen og gæstetaleren, nyvalgte

forbundsformand Henrik Horup. De

erkendte begge, at det er en svær tid

at bevare optimismen i.

I en pause havde jeg lejlighed til at

udveksle et par bemærkninger med

Henrik Horup og spurgte om bag-

grunden.

- Forbundet med ledelse af formand,

næstformand (Preben Steenholdt

Pedersen) og forbundshovedkasserer

(Kirsten Andersen) står i forhandlings-

situationen over for en også helt ny

DSB-ledelse bestående af folk, der er

rekrutteret fra det private erhvervsliv

med adm. direktør, Jesper Lok i spid-

sen. Det har været lidt svært at komme

på linje under den forudsætning, at

DSB hurtigt skal forbedre sin økono-

miske situation. I Jernbane Tidende

nr. 5, oktober 2012, udtaler Jesper Lok

i et interview en overbevisning om, at

DSB i 2014 kommer ud med et over-

skud på 350 millioner kr. Det betyder

blandt andet. en personalereduktion

på 1000 medarbejdere.

- Det vil forbundet gerne være

med til at forhandle om, siger Henrik

Horup, men det synspunkt er DSB-

ledelsen tilsyneladende ikke enig i. De

er vant til en anden personalepolitik,

hvor de kommer fra, og har i møde-

situationen stillet forbundet over for

fuldbyrdede kendsgerninger uden

forhandlingsmuligheder.

Samtaler via Facebook- Så derfor foregår der i øjeblikket (maj

måned, red.) ingen møder mellem par-

terne, kun en nødvendig ordveksling

via Facebook. Henrik Horup tilføjer

dog, at personalenedskæringerne ikke

rammer forbundets medlemmer værst.

Nye besparelser kan dog muligt have

�� #� ��&�� -

telæggelse for personalet i togene, Ba-

netjenesten og andre steder. Sidst men

ikke mindst er der fra DSB’s side en

klar hensigt om, at alle personalegoder

for ansatte og pensionister skal afskaf-

fes snarest og uden udfasningstid.

Det var ikke mindst derfor, at også

Poul Erik Christensen havde lagt ansig-

tet i bekymrede folder, for tænk, kære

venner, hvad det kan betyde for Pensio-

nistsektionens mødevirksomhed!

Andet samarbejde- Dansk Jernbaneforbund vil gerne

genoprette samarbejdet med DSB,

og imens glæder det lille forbund

�� #� ��-

nationalt samarbejde både i EU-

sammenhæng og i nordisk sammen-

hæng. Herhjemme foregår arbejdet

ligeledes på udmærket vis med en

række større eller mindre selskaber

som arbejdsgivere for forbundets

medlemmer.

”I Jernbane Tidende nr. 5, oktober

2012, siger den netop tiltrådte adm.

direktør, Jesper Lok: Forventningerne

er selvfølgelig et fælles mål: DSB som

en effektiv og rettidig transportleve-

randør. Det er lige så meget Dansk

Jernbaneforbunds som DSBs opgave

at kunne dokumentere, og det har

intet at gøre med hævdvundne eller

tilkæmpede rettigheder. ”

Forbundsformand Henrik Horup

fortæller denne dag, at han er parat til

og glæder sig til at genoptage samar-

bejdet, men siger også i samtalens løb,

at forbundets økonomi er helt i orden,

og strejkekassen helt solvent.

Den lille samtale i mødets kaffe-

pause slutter med, at han giver udtryk

for, at han har glædet sig til at komme

og er imponeret over det store frem-

møde. Han har aldrig før deltaget

i et møde med 250 interesserede

deltagere.

”Dansk Jernbaneforbund vil gerne genoprette sam-arbejdet med DSB, og imens glæder det lille forbund

sig over en god indflydelse i internationalt samarbejde både i EU-sammenhæng og i nordisk sammenhæng.”

På sektionsmødet talte vi med Henrik Horup:

Regnen styrtede ned og det regnede stærkt fra sydvest

”Forbundet med ledelse af formand, næstformand og forbundshovedkasserer står i forhandlingssituationen over for en også helt ny DSB-ledelse bestående af folk, der er rekrutteret fra det private erhvervsliv. De er vant til en anden personalepolitik, hvor de kommer fra.”


PENSIONISTSEKTIONEN

Har du adgang til Internet, kan

du på vores hjemmeside

(www.djf.dk) se, om din lokal-

��"��

klar, end der er plads til her i bla-

det. Hjemmesiden bliver løbende

opdateret med lokalforeninger-

nes seneste ændringer.

EsbjergTirsdag 10. september kl. 14:00: Af hensyn til køkkenet i Kirkegade,

"��#�� #��

til Beboerhuset, Sønderengen 38,

6700 Esbjerg. Bus, linje 3 kører lige til

døren. Vi starter med at se billeder fra

turen til Rhinen/Mosel. Der serveres

kaffe/te og kage. Derefter holder vi

stiftelsesfest, hvor der bliver mulighed

for at spise stegte ål eller hakkebøf til

dem, som hellere vil have det. Hvilket

kan gøres for kr. 200 pr. person. For

gæster 250 kr. pr. person. bindende

tilmelding og betaling 26. august som

kan ske på konto: 5385-0243918 med

navn og adresse. Eller til Hans Jørgen

Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Es-

bjerg, 75 12 31 86/40 36 79 05 eller

på e-mail.: [email protected].

Tirsdag 15. oktober. kl. 14:00: Generalforsamling. Sted: Kirkegade

51. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2.

Formandens beretning. 3. Kasserer

fremlægger revideret regnskab. 4.

Fastlæggelse af kontingent. 5. Valg

til bestyrelse. På valg Erik Kvorning.

Modtager genvalg. Valg af bestyrelses-

suppleant. Nyvalg. Valg af revisorer.

På valg Ernst Pedersen & Erik Skøtt.

Valg af revisorsuppleant. Holger Barlo.

6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt.

Forslag som ønskes behandlet på ge-

neralforsamlingen, skal være forman-

den i hænde 14 dage før mødet. Der

serveres efter mødet skipperlapskovs

+ 1 øl & 1 snaps pr. person. Tilmel-

ding senest 1. oktober til Hans Jørgen

Nielsen, se ovenstående.

FredericiaTorsdag 5. september kl. 9:00: Bustur til Hvidsten kro. Afgang fra

”Lokomotiv P. plads.” Kroen hører til

en af landets ældste og har en lang

og rig historie, blandt andet kendt fra

�� Q��W��X��

levende fortælling serveres Gud-

�� Y��

hjemturen bliver der et kort ophold

til eventuelt at få en forfriskning nær

Ejner Bavnehøj. Hjemkomst cirka kl.

17. Pris 300 kr. Bindende tilmelding

senest 29. august.

Torsdag 19. september kl. 19:30: Visens Venner Danmark underholder.

Torsdag 3. oktober kl. 13:30: Banko!

Torsdag 31. oktober kl. 13:30: Fore-

drag af den danske ekspertrejseleder

Søren Ervig; eventyrer, forfatter og

foredragsholder. Han beretter om ture

til Rocky Mountains i Canada og rejser

til Tanzanias Serengeti slette.

HelsingørFredag 9. august kl. 14:00: Hyg-

gemøde, hvor der vil være mulighed

for billard eller bordcurling. Ellers vil

der sikkert være god gang i snakken

om, hvordan sommeren har artet sig

for hver enkelt. Vi drikker kaffe med

hjemmebagt kage. Gratis for medlem-

mer.

Onsdag 28. august kl. 13:00: Grill-

dag! Man medbringer selv kød eller

�� Z ��

diverse tilbehør til en pris af kr. 30 pr.

deltager. Selvfølgelig er der kaffe med

småkager. Der kan købes drikkevarer

til sædvanlige lave priser.

Fredag 13. september: Bingo. Spillet

består af 6 spilleplader for kr. 50,-.

Gevinsterne er gavechecks til Coop.

Ellers er arrangementet gratis for

medlemmerne. Der serveres kaffe og

hjemmebagt kage. Mulighed for køb

af øl, vand, vin og spiritus til meget

rimelige priser.

Onsdag 25. september: Hyggemøde,

hvor vi forsøger at stable et billed-

show på benene. Emnet er ikke fast-

lagt endnu. Der serveres som sædvan-

lig kaffe med hjemmebagt kage. Gratis

for medlemmer.

Fredag 11. oktober: Foredrag om

vores lokale ”Marienlyst Slot” - en lille

perle i Helsingør og nylig istandsat. Vi

får kaffe og hjemmebagt kage, og der

kan købes de sædvanlige drikkevarer.

Gratis for medlemmer.

HorsensTorsdag 5. september: Ordinært

møde.

Mandag 9.september: 3 dages tur

til Wismar i Tyskland. Pris: 1840 kr.

�� -

ter. Nærmere om tilmelding, betaling

og udførligt program.

Torsdag 3.oktober: Ordinært møde.

Mandag 28. oktober kl. 14:00: Hyg-

gemøde i Klubhuset. Kaffe, hjemme-

bag og bankospil. Gaver til bankospil

er velkomne. Tilmelding nødvendig.

Høje Tåstrup, Roskilde og omegn

X��

september.

Mandag 9. september kl. 14:00: So-

\��

Grønland og Nepal ved formanden.

Mandag 7. oktober kl. 14:00: Socialt

samvær med tøj party.

KorsørTorsdag 5. september: Banko!

Torsdag 19. september: Musikalsk

foredrag om Poul Reichardt, der i år

ville have fyldt 100 år. Uden tvivl Dan-

marks største oprettesanger i 50érne.

Karrieren omfattede alt fra det

Kongelige Teater, revy, Mortens Kock

�� ] ��^ ��

� ��

og sang. Lotteri i pausen. Tilmelding 5.

september. Pris 50 kr.

Onsdag 25. september: _� ��`�

Virksomhedsbesøg med guide på

S-togsklargøringscentret Høje Ta-

astrup. Efter rundvisningen spiser

vi 3 stykker smørrebrød i kantinen.

Vi mødes på Korsør station kl. 9:00.

I Høje Taastrup vil vi blive kørt til

Klargøringscentret af et ”S-tog” eller

”Taxa”. Nærmere herom på Korsør

Banegård. Tilmelding 19. september.

Pris 50 kr.

Torsdag 3. oktober: Efterårsfest!

Underholdning ved musikanterne fra

forårsfesten, der blev en bragende

musikalsk oplevelse. Tilmelding 19.

Det sker✔


september. Pris 50 kr. Lotteri i pausen

samt 3 stk. smørrebrød.

Torsdag 24. oktober: Banko med de

kendte gevinster. Husk tilmelding.

KøbenhavnTirsdag 3. september kl. 9:30: Ellebjerg gamle station, medbring

madpakke. Vi giver kaffe og the.

Øl og vand til butikspris. Vi spiller

gammeldaws Whist til gamle priser

(5-10-50 øre) til pulje. Når sæsonen

slutter første tirsdag i maj 2014 de-

ler vi puljen, så har du faktisk spillet

��q��

�� "��

hygge og afslapning gratis. Vores

leder Grønbæk fortæller om, hvad

der bydes på af gratis overraskelser

(eller næsten gratis) fødselsdage,

jule- og sæsonafslutninger. Ingen til-

melding til kort og Billard, mød bare

op hver tirsdag.

Torsdag 12. september: afgang Kø-

benhavn H kl. 8:13 til medlemsmødet

i Nykøbing F. Husk tilmelding.

Torsdag 10. oktober kl. 11:00: Det

årlige dansant i Frederiksberg Hallen

med vor gode musiker Frank Flecks.

Dagens ret med øl/vand samt kaffe

med brød 120 kr. Tilmelding, Baads-

gaard, 35 26 10 44.

Lolland-FalsterSøndag 25. august: Marrebæk kl.

09:30, fugleskydning. Tilmelding Axel.

Tirsdag 3. september kl. 14:00: ]��

Torsdag 12. september kl. 10:45: Medlemsmøde nærmere herom i

Jernbane Tidende.

Tirsdag 24. september: Endags tur

til Politimuseet med frokost (stegt

� ��{��"��|�� "��

vejret tillader det.

Tirsdag 22. oktober kl. 14:00: Banko!

NyborgTirsdag 20. august kl.14:00: Fore-

drag om øjnene og de almindelige

øjensygdomme samt hjælpemidler

når synet svigter i dagligdagen ved

øjensygeplejerske Susanne Andersen,

Værløse.

Tirsdag 3. september kl. 14:00: Foredrag ved Erling Sørensen.

Tirsdag 17. september kl. 14:00: Banko: Præmier gavekort, vin. Husk

tilmelding til løvfaldsfesten 1. oktober

kl. 14:00.

Tirsdag 1. oktober kl. 14:00: Løvfaldsfest. Selv om sommeren er

ved at være forbi, kan vi stadig nyde

efterårets og løvfaldets dejlige farver.

Der startes med kaffe, derefter er der

��

Efter spillet er der 3 stykker smør-

rebrød samt øl eller vand til 70 kr.

Snaps kan købes.

Tirsdag 15. oktober kl. 14:00: Banko, præmier gavekort, vin.

NæstvedFredag 27. september kl.13:00: På dette møde har vi et spændende

foredrag af Rasmus Rohde, der vil

fortælle om sin tid ved Sirius patruljen

i Nordøstgrønland. Nærmere herom

vil blive tilsendt medlemmerne.

Odense^��" ��"�-

set, Toldbodgade 5, Odense C.

Mandag 26. august kl. 14:00: Banko,

kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 9. september kl. 14:00: Foredrag, hør vores borgmester Anker

Boye fortælle om sit liv og visioner for

Odense. Tilmelding senest 26. august

til Lone er nødvendig, agri1947@

gmail.com eller 22 41 89 67. Forenin-

gen sørger for kaffe og kage.

Mandag 23. september kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Mandag 14. oktober kl. 14:00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

RingstedMandag 9. september kl. 14:00: Møde i Anlægspavillonen Havesalen:

Else Nielsen fortæller om en cykeltur

til Nordkap.

StruerMandag 26. august kl. 14:00-17:00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaf-

febord og socialt samvær.

Mandag 9. september kl. 14:00-17:00: Foredrag Erling Heltboe

fortæller og vi synger. Kaffebord og

socialt samvær.

Mandag 23. september 13:00-17:00: Høstfest. Pris: Se de fremlagte

lister. Husk tilmelding.

Mandag 7. oktober 14:00-17:00: Foredrag ved Vilhelm Verge – præst

�� #��Z��\��

samvær.

Mandag 21. oktober 14:00-17:00: Pladespil, kaffebord og socialt samvær.

AalborgTirsdag 20. august:��

mod vest/nordvest. Afgang Rømersvej,

Aalborg kl. 8:15 og Lindholm station,

Nørresundby kl. 8:30 Vi starter mod

vest og får formiddagskaffe i V. Han

Herred. Herfra videre mod National-

park Thy. Vi spiser middag/frokost et

sted i nationalparken. Efter middag

kører vi en guidet tur i ”parken”, inden

det går mod øst og hjem. Forventet

ankomst ca. kl. 18:00. Pris Kr. 225.- pr.

person, inklusiv bus, kaffe med brød og

en lille en til halsen, middag/frokost,

kaffe/øl/vand på vej hjem. (Øvrige

drikkevarer for egen regning). Bemærk

de ændrede afgangstider om morge-

nen. Tilmelding med navn(e) og påstig-

ningssted senest fredag 2. august, til 40

75 84 76 eller 30 20 51 81.

Tirsdag 17. september kl. 13:30: Vi

skal besøge NJ- Medier, Langagervej

1, Aalborg. Der bliver rundvisning og

kaffe med lidt til. Tilmelding senest

9. september, 30 20 51 81 eller 40 75

84 76.

Tirsdag 29. oktober: Sektionen

��" ��

Kro, Hobrovej 515- 517, Aalborg SV.

Se sektionens indlæg i blad nr. 5

AarhusOnsdag 14. august Folkestedet kl. 13:00: Banko!

Onsdag 28. august Folkestedet kl. 13:00: Film, kaffe og brød.

Onsdag 11. september Folkestedet kl. 13:00: Høstfest.

Onsdag 25. september Folkestedet kl. 13:00: Spilledag.

Onsdag 9. oktober Folkestedet kl. 13:00: Banko!


Jeg hedder Mogens Friis og arbejder på Randers Banegård

som stationsbetjent og servicemedarbejder under Tryghed

& Stationer eller hvad det nu lige hedder pt., og jeg er blevet

afskediget med udgangen af juli 2013.

Det sidste møde jeg deltog i var i forbindelse med et MTA

PV, hvor vores nærmeste leder rejste sig op og - fast i blik-

ket og i fuldt alvor, oplyste os om, at første prioritet på vores

��" ��

klistermærker og spindelvæv! Ingen tid til dårlige vittighe-

der i den sammenhæng. Med lidt mere overblik og lidt mere

proportionssans, var det vist mere nærliggende og på sin

plads at rette blikket og fokus på vores chefer og ledere.

Et hvert barn på 10 år er fuld bevidst omkring de utallige

fadæser, økonomiske eventyr og katastrofer som ledelsen

har påført os de senere år, med store millionomkostninger

til følge. Noget der berører os alle indenfor DSB. De alt for

mange organisationsændringer og den ene mediestorm

efter den anden har ramt vores arbejdsplads dybt. Ambitio-

nerne om at blive Europas bedst fungerende jernbaneope-

��

kan se (på trods af kikkerter og ure i gave).

Jeg håber ikke at rejsekortet bliver endnu et i rækken af

uigennemtænkte projekter, selvom diverse konsulenter og

"��"��}��{�"��~�

med mere eller mindre uduelige chefer, hvoraf nogle kun

har været ansat i et par måneder, og så ellers har stået i kø

ved Sølvgades store håndvask, og ved svingdøren med et

klap på skulderen og en fed gylden millioncheck i baglom-

men. At DSB og Cirkus Benneweis ofte er blevet sammenlig-

net, er absolut ikke uden grund.

Personligt er jeg som nævnt gjort utjenestedygtig efter

næsten 33 år ved etaten, bl.a. pga. nedslidning, gigt og

smerter efter knæoperationer, 2 rygoperationer og en hjer-

teoperation. Men ingen hensyn, ingen hjælp - kun en udgift

mindre for DSB. Bare ud af klappen med tak for kaffe og bag

i arbejdsløshedskøen, der desværre er alt for lang i forvejen.

Jeg har virkelig aldrig lidt af selvmedlidenhed, men hvor er

DSBs menneskelige ansigt pludselig blevet af?

Alene lokalt her på Randers Banegård har ca. 30 med-

arbejdere (i tlf. salg og regnskab) fået besked på, at deres

næste arbejdssted hedder Høje Taastrup. DSBs økonomiske

�� "��#��-

gen til de liv, skæbner og familier der rammes. Mammon er

gud - mantratet lyder hult - det handler kun om penge, og

agendaen er blevet kold, kynisk og kontant. De evindelige

sparerunder skaber utryghed overalt, og jeg spørger igen:

Hvor gemmer DSB sit menneskelige ansigt? Den nye ledel-

sesstil brænder igennem - uden samvittighed.

Man kunne sagtens få den tanke, at ledelsen kører med

en skjult dagsorden, hvor de tvinger deres ansatte til selv

at sige op - med arbejdsløshed, karantæne m.v. til følge. Det

virker beregnende og direkte klamt og ulækkert. Persona-

lepleje, personalepolitik, fysisk & psykisk arbejdsmiljø er

pludselig blevet til en by i Rusland.

Den højt besungne tryghed for vores ”gæster” - ja den er

go’ nok, men hvad med tryghed for medarbejderne?

Et andet eksempel er vores ”rengøringsdame”, der efter

'�� "��

jeg kendt en så trofast og samvittighedsfuld kollega! Også

for hende venter dagpenge og job-center (gud bedre det).

Godt nok er hun blevet ”tilbudt” et job i Aarhus og skønt

hun dér vil være blandt gode, hjælpsomme og erfarne kol-

legaer, er tilbuddet uden reel værdi og igen uden respekt

og empati.

Frit ord

40 år

1. oktober 2013Lokomotivfører Bo Jørgensen, DSB ÅrhusLokomotivfører (K) Henning Peter Hansen, DSB KøbenhavnLokomotivfører Knud Erik Fevre, DSB Fredericia17. oktober 2013Stationsbetjent Niels Birk-Møller, DSB Vedligehold TaastrupLokomotivfører Carsten Raunsbæk, DSB Esbjerg

Jubilarer

JUBILARER

23. oktober 2013

Produktionsenhedsleder Christian Casmose, Banedanmark Mestergruppen

15. november 2013

Lokomotivfører (K) Carsten Johannes Andersen, DSB København

Stationsbetjent Gert Lindy Koch Rasmussen, DSB Århus

25 år

1. oktober 2013Togfører Birgit Wodstrup, DSB AalborgTogfører Frank Jensen, DSB KøbenhavnStationsbetjent Flemming Pedersen, DSB Belvedere


Aarhus Banegård er, som mange andre steder, skåret helt

ind til benet. Dette resulterer i en masse alenearbejde og i

høj grad stor kundekontakt, med hvad deraf følger af diver-

se typer, der skaber utryghed i hverdagen. Er det en måde

at behandle og sige ”farvel” til medarbejdere efter så mange

år i tjenesten? Gu’ er det ej - det er mangel på format!

Det er både skuffende, uanstændigt og en direkte hån

mod det enkelte individ. I stedet burde I værne om og tage

bedre hånd om jeres personale. Det I burde gøre, og det

eneste rigtige at gøre, ville være at give vedkommende og

alle de andre en direkte fyreseddel. Dermed undgå de selv

at skulle betale en karantæne i a-kassen. Vågn op, jer der

kan og tør tage de rigtige beslutninger!

X ��

siger det: ”Den største værdi er menneskene, jeg tror det er

meget vigtigt med så meget ro i dagligdagen som muligt”

\�� W�� #�� Q��

der netop virker i dagligdagen for os mennesker ”derude”

�� $��

synes jeg at ledelsen svigter, og løber fra sit sociale ansvar

og de kontrakter, de selv har underskrevet.

Eller hvad med vores nærmeste over- og under- eller

mellemledere, og hvad virksomheden ellers har at byde på.

De går mere op i de forskellige sikkerhedsafstande, støvsu-

gercheck, datablade osv. osv., der står linet op i ajourførte

mapper på hylderne rundt omkring. Papir, papir, kontrol og

\"�\��&��

"�� $��$��

koncentrere jer lidt om det reelle daglige arbejdsmiljø og en

bedre medarbejdertrivsel. Herregud, få nu lidt ro på, det er

ikke ligefrem atomfysik det drejer sig om, men ”hvad ken-

der vi også, som den lille frø i brønden, til det store ocean?”.

Men glem ikke, at det er de små hjul, der får de store til at

køre rundt!

I nostalgien alene ligger der ingen fremtid gemt, men jeg

vil vove den påstand, at DSB, som en god arbejdsplads, stille

og roligt er på vej til at blive ødelagt. Hvornår og hvordan

det gik galt, er svært at sige, men indenfor de senere år er

det virkeligt gået ned ad bakke. Før i tiden var der langt

højere til loftet. Der var plads til hensyn, mangfoldighed,

korpsånd og sjæl, hvor vi bakkede hinanden op. Til stor for-

skel fra i dag, hvor mange mistrives af for stort et arbejds-

pres, stress, utilfredshed osv.

Synd og skam - og forhåbentligt tankevækkende, for

DSB, som virkelig i mange, mange år har været en dejlig

arbejdsplads, med masser af gode og positive oplevelser og

tilkendegivelser fra mange tilfredse kunder.

Hvor I vil have at den gode service skulle komme fra

fremover? Er nok det man kalder et godt spørgsmål.

Jeg kan ikke lade være lige til sidst at minde om, at vores

øverste chef for nylig har fået foden indenfor hos Danish

Crowns bestyrelse, hvor han nu får muligheder og viden

omkring, hvordan man styrer og behandler en ”besætning”,

der skal plejes og passes, for at opnå et optimalt resultat og

udbytte både økonomisk og menneskeligt til alles tilfreds-

hed. Og når ”besætningen” bliver mindre og mindre, må det

alt andet lige blive noget nemmere - eller hvad?

��

aften på Randers Station.

Kære venner og kollegaer, tak for nu! Jeg håber ”ordet

forbliver frit” - også fremover.

Mvh

Mogens FriisForhenværende

Togfører Connie Cayli, DSB ÅrhusTogfører Henrik Larsen, DSB KøbenhavnTogfører Niels Jørgen Bisp Nielsen, DSB ÅrhusTogfører John Kirkensgaard, DSB KøbenhavnTogfører Dorthe Lillelund, Arriva TogLokomotivfører Finn Egon Hansen, DSB S-togTogfører Bo Michal Sørensen, DSB ÅrhusTogfører Mona Asmussen, DSB EsbjergTogfører Niels Skovhede, DSB StruerLokomotivfører Frank Kofoed Skouv, DSB S-togTogfører Tina Charlotte Kildehøj, DSB Århus13. oktober 2013Togfører Karsten Christensen, DSB Aalborg

30. oktober 2013Togfører Tina Birgitte Sandberg, DSB OdenseBanemontør Per F. Jensen, Banedanmark Spor Sydjylland1. november 2013Lokomotivfører Lars Ransdam Jensen, DSB KøbenhavnStationsbetjent Bjarne Ægidius, DB Schenker Fredericia/TaulovLokomotivfører Peder Nissen Østergaard, DSB KøbenhavnLokomotivfører Tonni Stott Pedersen, DSB OdenseLokomotivfører Bjarne Lejsberg Mathiasen, DSB S-togLokomotivfører Lars Kjærsgaard Andersen, DSB ÅrhusLokomotivinstruktør Ole Bøje Pedersen, DSB København26. november 2013Togfører Maj-Britt Glæsner, DSB Esbjerg

Dan

sk J

ernb

anef

orb

und

, Søn

der

mar

ksve

j 16,

250

0 V

alb

y

Mag

asin

pos

t S

MP

ID-n

r. 4

2242

PÅ BAGPERRONEN

I dag tænker de færreste på, at sporvidden – altså afstanden mellem de to skinner – kan afvige

fra strækning til strækning. Og det er ganske naturligt, eftersom der i Danmark med ganske få

undtagelser køres på normalspor med en sporvidde på 1435 mm, altså knapt halvanden meter.

_�� Q��

�� Q��**�� ~ ��-

rødbanen mellem Birkerød og Allerød, hvorfra billedet stammer. Også i Jylland kan man opleve,

hvad det vil sige ”at være smalsporet”.

�� "��"��

mange penge i en ny bane, som det ville koste at anlægge en normalsporet jernbane. Det smalle

planum, smallere sporkasser, broer, dæmninger og tunneler samt mindre dimensioner af vogne

og lokomotiver betød nemlig, at en smalsporet jernbane var – og er - langt billigere at anlægge

end en normalsporet.

Især i egne, hvor landskabets form udløste særligt høje anlægsomkostninger, blev mange jern-

baner naturligvis bygget som smalsporsbaner. Det gælder blandt andet i Østrig og især Schweitz,

hvor der i øvrigt fortsat er mange personførende smalsporede jernbanestrækninger. Også en stor

del af det afrikanske jernbanenet blev bygget som smalsporede anlæg. Det er karakterristisk, at

det især er i bjergrige og svært tilgængelige områder, at smalsporede jernbaner er foretrukket. I

Grækenland er hele Peloppones den dag i dag ”smalsporet”, endda med topmoderne Intercitytog.

I Danmark blev en del privat- og amtsbaner oprindeligt anlagt med smalspor. Det gælder fx

�� +�'*��]�� # -

land blev bygget som smalspor. På Bornholm fungerede de smalsporede strækninger helt frem til

�� &��

� ��

��q� �� !�$�Q��

nær Roskilde - på Blovstrødbanen - på en den helt nye strækning i Store Vildmose nordvest for

Aalborg - samt periodevis på tørvebaner i Djursland og Lille vildmose. Somme tider kan det være

befriende at være lidt smalsporet med vilje.

Er du smalsporet – eller hva’?Man kan kun opleve smalspor få steder i Danmark. Engang var det udbredt. I mange andre lande køres stadig på smalle spor i den daglige drift.

Documents

JT 04/2013