Juni 2011 LOKALPLAN 2-1-101 - Aalborgapps.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/lokplan/02/...Juni 2011 5 Redegørelse Boliger og rekreativt område, Jørgen Berthelsens Vej, Skansekvarteret

Juni 2011

LOKALPLAN 2-1-101Boliger og rekreativt områdeJørgen Berthelsens VejSkansekvarteret

Nærmere oplysninger

Aalborg Kommune Teknik- og MiljøforvaltningenStigsborg Brygge 5, Postboks 2199400 NørresundbyTlf. 9931 2000Mail: [email protected]

Forsidebilledet viser Lokalplanområdet set fra Jørgen Bertelsens Vej

Indholdsfortegnelse

Boliger og rekrativt område, Jørgen Berthelsens Vej, SkansekvarteretLokalplan 2-1-101

Juni 2011 3

VejledningHvad er en lokalplan? ........................................................................................................................ 4

RedegørelseLokalplanens baggrund og formål ....................................................................................................... 5Lokalplanområdet ............................................................................................................................. 5Lokalplanområdets omgivelser ........................................................................................................... 6Lokalplanens indhold ......................................................................................................................... 6Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning ............................................................................. 7Miljøforhold ..................................................................................................................................... 8Miljøvurdering af planer og programmer ............................................................................................ 10Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder ......................................................................... 10Servitutter ..................................................................................................................................... 10

Planbestemmelser1. Formål .................................................................................................................................... 122. Område og zonestatus ............................................................................................................. 123. Arealanvendelse ....................................................................................................................... 124. Udstykning ............................................................................................................................. 125. Bebyggelsens placering og omfang ............................................................................................. 126. Bebyggelsens udseende ............................................................................................................ 137. Ubebyggede arealer .................................................................................................................. 138. Veje, stier og parkering ............................................................................................................. 149. Tekniske anlæg ........................................................................................................................ 1410. Miljø ....................................................................................................................................... 1411. Grundejerforening .................................................................................................................... 1512. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ......................................................................... 1513. Lokalplan og byplan vedtægt ...................................................................................................... 1514. Servitutter ............................................................................................................................... 1515. Retsvirkninger .......................................................................................................................... 15Vedtagelse ................................................................................................................................... 16

BilagAnvendelseskatagorier, Bilag A ......................................................................................................... 17Støj fr ..................................................................................................................... 19Parkeringsnormer, Bilag F ................................................................................................................ 21* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag.

Matrikelkort, Bilag 1 ........................................................................................................................ 23Arealanvendelse, Bilag 2 ................................................................................................................. 25

Vejledning

Juni 2011 4

Hvad er en lokalplan?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlæg-ningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af:

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de mil-jømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmel-ser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende.

Bilag:Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel.

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokal-planbestemmelserne og er bindende.

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover føl-gende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne.

Hvornår laves der lokalplan?Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone.

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig-hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken ud-strækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigel-ser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplanNår byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentlig-gjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

RetsvirkningerLokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

Juni 2011 5

Redegørelse

Boliger og rekreativt område, Jørgen Berthelsens Vej, SkansekvarteretLokalplan 2-1-101

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5.000. Luftfoto optaget 2009.

Lokalplanens baggrund og formål

Lokalplanen giver mulighed for, at lokalplanområdet kan anvendes til boligformål enten tæt-lav, som rækkehuse eller terrassehuse samt rekreative formål.

Den centrale beliggenhed og nærheden til kridtgravene giver området potentiale til at blive et attraktivt bosted.

Endvidere er området beliggende nær de to rekreative forbindelser - Solsideforbindelsen og Skanseforbindel-sen. Samtidig er en del af området anvendt til skov og offentligt opholdsarealer.

Lokalplanområdet

Lokalplanområdet, som er vist på oversigtskortet, omfatter et areal på ca. 4,8 ha beliggende ved Jørgen Berthelsens Vej i Skansekvarteret.

Området er omgivet af Forbindelsesvejen mod nord, erhvervsbebyggelse samt Jørgen Berthelsens Vej mod øst, transformerstation mod syd og plejeboligerne Syrenbakken samt den tidligere kridtgrav mod vest. Området gennemskæres af vejen, Syrenbakken.

1:5.000

100m

Forbindelsesvejen

Jørg

en

Bert

hels

en

s V

ej

Syrenbakken

Lindholm Kridtgrav

PlejeboligerneSyrenbakken

Jubilæums-skoven

Redegørelse

Juni 2011 6


Udsigt over Limfjorden mod vest,.

Den sydlige del af lokalplanområdet har tidligere været anvendt til kolonihaveområde. I dag henligger området som et åbent græsklædt areal med enkelte træer. Langs vejen Syrenbakken er et markant læhegn. Terrænet falder primært fra nord mod syd og har form som en skål med lavpunkt midt i det sydligste område.

Den øvrige del af området har været anvendt til re-kreative formål og græsområde og rummer en del af Jubilæumskoven.

Området var tidligere gennemskåret af en luftbåret højspændingsledning, som nu er lagt i jorden. Området er derfor berørt af et deklarationsbælte for højspæn-dingsledningen. Deklarationen indeholder bestemmel-ser for bebyggelse, beplantning, belægningstyper samt terræn reguleringer m.v. inden for deklarationsbæltet.

Lokalplanområdets omgivelser

Området er beliggende i Nørresundby på nordsiden af Skansebakken. Fra flere steder er der udsigt over fjorden og dele af Aalborg by.

Mod nord er Forbindelsesvejen og forbindelsen til de militære arealer beliggende nord for byen. Mod øst er Jørgen Berthelsens Vej samt et større boligområde bestående af etagebolig- samt parcelhusbebyggelse. Endvidere findes mod øst Solsideparken.

Mod syd er der en transformerstation samt Skanse-parken. Mod vest ligger plejeboligerne Syrenbakken og den tidligere Lindholm kridtgrav.

Området er beliggende nær knudepunktet for de to rekreative forbindelser - Solsideforbindelsen og Skan-seforbindelsen. Solsideforbindelsen er det sammen-hængende rekreative forløb over Skansebakken fra fjordkyst til fjordkyst, og Skanseforbindelsen forbinder midtbyen med de militære arealer mod nord, se illu-strationen med stiforbindelser.

Lokalplanens indhold

Det er hensigten at boligområdet skal have god tilknyt-ning til de rekreative forbindelser - Solsideforbindelsen og Skanseforbindelsen og let afgang til det rekreative område. Området skal derfor søges givet en grøn ka-rakter, som park- eller haveagtig karakter.

Lokalplanområdet er inddelt i tre områder: Område A skal anvendes til boligformål (tæt-lav eller etage) - beliggende syd for Syrenbakken. Område B anvendes til regnvandsbassin for boligom-rådet - beliggende ved kridtgraven. Område C anvendes til rekreative formål - beliggende i den nordlige del af lokalplanområdet, mellem Syren-bakken og Forbindelsesvejen.

Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Syrenbakken.

For at skabe en park-/haveagtig karakter i boligområdet

Illustrationsplan visende de rekreative stiforbindelser - Sol-sideforbindelsen og Skanseforbindelsen.

Lokalplan 2-1-101 Overordnet rekreativ sti

Rute-Sti

Juni 2011 7

Redegørelse


Illustrationsplanen til højre viser en mulig etageboligbebyggelse i form af terrassehuse, og illustrationsplanen til venstre viser en mulig tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse.

skal der etableres en sammenhængende randbeplant-ning, mindst 5 m bredt bestående af forskellige løvfæl-dende træer og buske, der samler området, og et indre åbent græsklædt areal med spredte grupper af træer.

Bebyggelse placeres inden for randbeplantningen. Inden for lokalplanens område A kan opføres enten etageboligbebyggelse i form af terrassehuse i maks. 3 etager eller tæt-lav boligbebyggelse i form af ræk-kehuse i maks. 2½ etage. De to bebyggelsesformer må ikke kombineres.

Ny etageboligbebyggelse skal placeres inden for det udlagte byggeområde A.1 nærmest Jørgen Berthelsens Vej, der er vist på Bilag 2. Ny tæt-lav boligbebyggelse skal placeres inden for de udlagte byggeområder A.1 og A.2. Se illustrationerne herunder.

Den maks. bebyggelsesprocent er fastsat til 50 Det be-tyder at der kan opføres et etageareal på ca. 13.000 m2.

Lokalplanen indeholder endvidere bestemmelser om bebyggelsens udformning for at sikre, at bebyggel-sen får en sammenhængende ensartet arkitektonisk karakter inden for området som helhed. Der er bl.a.

bestemmelser om ensartethed med hensyn til bebyg-gelsesform, materialer og farver.

Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning

Forholdet til kystenLokalplanområdet er beliggende inden for kystnær-hedszonen, der er fastlagt som et 3 km bredt bælte langs de danske kyster.

Lokalplanen åbner mulighed for at opføre bebyggelse i enten 2½ etage (maks. 10 m) eller 3 etager (maks. 12 m). Der åbnes mulighed for at opføre bebyggelse i 3 etager pga. områdets potentielle udsigtsforhold og for at skaber et attraktivt bosted.

Det skønnes, at den kommende bebyggelse kun i ubetydelig grad vil ændre den nuværende karakter af udsigten fra Limfjorden ind over byen.

Arkæologiske bevaringsværdierAalborg Historiske Museum har væsentlige arkæologiske interesser i det pågældende lokalplanområde.Det berørte areal er beliggende i et område, i hvis

REGNVANDS-BASSIN

REGNVANDS-BASSIN

2½

2½

REGNVANDS-BASSIN

TERASSEHUSE2½ ETAGER

REGNVANDS-BASSIN

REGNVANDS-BASSIN

REGNVANDS-BASSIN

Redegørelse

Juni 2011 8


nærhed der er fundet detektorfund bl.a. en bronze-genstand fra jernalderen. Endvidere er de topografiske forhold interessante set fra et arkæologisk synspunkt.

På denne baggrund er det Aalborg Historiske Museums vurdering, at der kan findes fortidsminder i det berørte område.

Museet opfordrer derfor til at lade museet gennemføre en større arkæologisk forundersøgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder inden for lokalplanområdet. En forundersøgelse vil i dette tilfælde tage ca. 3-4 dage afhængig af pløjelagets tykkelse.

På baggrund af de resultater, der måtte fremkomme ved en sådan forundersøgelse, tager museet stilling til, om der er behov for en egentlig arkæologisk udgrav-ning på området.

Såfremt der ved forundersøgelsen ikke påvises nogen væsentlige fortidsminder, foretager museet sig ikke yderligere. Skulle man efterfølgende ved byggemodning / byggeri alligevel påtræffe fortidsminder, vil udgiften til en arkæologisk udgravning i det tilfælde påhvile Kulturarvsstyrelsen – læs mere på www.kuas.dk.

Lokalplan 12-023 Plejeboliger ved Jørgen Berthelsens VejEn del af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan 12-023. Lokalplan 12-023 ophæves inden for området, der er omfattet af nærværende lokalplan 2-1-101 i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af den nye lokalplan.

Bolig- og befolkningsprognoseI Aalborg Kommunes seneste boligprogram for perioden 2012-2014 er det skønnet, at der inden for området kan opføres ca. 50 boliger. Lokalplanen åbner mulighed for at opføre ca. 13.000 etagemeter boligareal inden for området, hvilket svarer til ca. 100 boliger.

Skole og institutionerVed lokalplanens udarbejdelse ligger lokalplanområdet i distriktet for Skansevejens Skole. På trods af udbyg-ningen i denne lokalplan holdes skolen på 2 spor, og der er dermed kapacitet til udbygningen på skolen.

I nærheden af lokalplanområdet findes ved lokalplanens udarbejdelse seks daginstitutioner.

Kollektiv trafikDer skal sikres god stiadgang fra området til et stop-pested på Jørgen Berthelsens Vej. Bag stoppestedet skal der reserveres et areal på 1,5 x 5 meter til en læskærm ved stoppestedet.

Miljøforhold

OpvarmningBebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy-ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning.

GrundvandOmrådet er beliggende inden for et område med be-grænsede drikkevandsinteresser (OBD).

KloakeringLokalplanens område A og en del af område C er omfat-tet af kommunens spildevandsplan, hvor områderne er angivet som planlagt seperatkloakeret. Område B ligger uden for spildevandsplanens opland. Spildevandsplanen vil blive ændret, således at område A og B vil blive an-givet som planlagt fællesprivat separatkloakeret, mens område C trækkes ud af spildevandsplanen.

Lokalplanområdet skal separatkloakeres. Overfladevand og spildevand skal afledes mod nord til den offentlige kloak i Forbindelsesvejen. Ledninger og bassiner er private indtil tilslutning til den eksisterende offentlige kloak i Forbindelsesvejen.

Overfladevand skal forsinkes via private forsinkelses-bassiner til 1 l/s/ha inden for lokalplanområdet inden afledning til den offentlige kloak.

Spildevand vil blive ledt til rensning på Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes opspædt spildevand til Limfjorden.For at muliggøre en økonomisk og teknisk forsvarlig kloakering af området, skal terrænniveauet hæves så minimumskoten bliver 36,0 m, for de dele af lokalpla-nenområdet hvorfra der planlægges afledt overflade-vand og spildevand.

Det vil være nødvendigt at udføre væsentlige offentlige anlægsarbejder, før lokalplanområdet kan kloakeres. Det må derfor forventes, at der vil gå mindst 6-9 må-neder fra en beslutning om byggeriets gennemførelse, til der kan afledes overfladevand spildevand til den offentlige kloak.

Juni 2011 9

Redegørelse


RegnvandsbassinerInden for område B skal der anlægges et privat regn-vandsbassin. Lokalplanen giver mulighed for at der i område A kan etableres et mindre bassin til supple-ment hertil.

Bassiner skal udføres med tæt bund, plast eller ler-membran. Den samlede volume på bassinerne skal være på ca. 700 m3. Bassinerne skal etableres som forbundne kar.

Bassinet i område B må ikke hegnes.

Bassinet i område B etableres med anlæg 1:2 langs den vestlige side og anlæg 1:5 på de øvrige sider.

LAR-løsninger - Lokal Afledning af Regnvand kan indgå som et alternativ til regnvandsbassinernes dimensio-nering.

Afløbs- og regnvandssystemet• Afløbs- og regnvandssystemet udføres med fuld-

stændig tætte samlinger. • Antallet af samlinger skal minimeres.• Kontrollen med udførelsen af systemet skal foreta-

ges som ”Skærpet kontrol”, jfr. norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord, DS 430.

• Hele systemet skal tætheds- og trykprøves efter skærpet kontrolniveau, jfr. norm for tæthed af af-løbssystemer i jord, DS 455. Tæthedsprøvningen skal udføres ved 20 kPa.

JordforureningDer er ikke kendskab til, at der inden for lokalplan-området er sket forurening af jorden.

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet stand-ses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning under-rettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens § 21 og jordforureningslovens § 71.

Der er pr. 1. januar 2008 indført nye regler om om-rådeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt matrikel/fast ejendom skal anmeldes til Aalborg Forsyning, Renovation, og jorden fra hver matrikel/fast ejendom skal analyseres i forbindelse med jordflytning.

På www.skidt.dk kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering.

RenovationI områder med tæt-lav bebyggelse bør der som ud-gangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer. Ved større bebyggelser bør der som minimum afsættes plads til et opsamlingssted for genanvendelige mate-rialer (eksempelvis glas, papir og metal). Opsamlingen kan ske i kuber, eller hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affalds-løsninger ligesom støjgenerne mindskes.

Af hensyn til fremkommeligheden i området, skal køre-veje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne i Aalborg Forsyning, Renovations regulativer. Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mel-lem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Aalborg Forsyning, Renovations regulativer. Regulativerne findes på www.skidt.dk

TrafikstøjÅrsdøgntrafikken på Forbindelsesvejen er ca. 9.600 – heraf ca. 750 lastbiler. Årsdøgntrafikken på Jørgen Berthelsens Vej er ca. 5.000 - heraf ca. 380 lastbiler.

På baggrund heraf vurderes det, at der vil være en støjbelastning, der overskrider grænseværdierne i et område indtil ca. 60 m fra Jørgen Berthelsens Vej - i det område, der udlægges til boligområde. Endvidere vil det område der udlægges til rekreativt område blive belastet af trafikstøj fra Forbindelsesvejen.

I lokalplanen er der bestemmelser om, at bebyggelsen skal placeres og udføres, så støjniveauet ikke overstiger de grænseværdier, der er nævnt i Bilag C.

Andre støjende aktiviteterUmiddelbart syd for området ligger en transformer-station. Der er pt. boliger øst og syd herfor. Områ-det grænsende op til har tidligere været anvendt til kolonihaver og i kommuneplanrammen er det udlagt til boliger. På baggrund af foranstående vurderes, at anvendelse af området til boliger ikke vil medføre krav i forhold til transformerstationen, som stationen ikke allerede måtte være omfattet af.

På hjørnet Forbindelsesvejen/Jørgen Bertelsens Vej (Jørgen Bertelsens Vej 30) ligger en redningsstation. Denne kan give anledning til støjgener på det areal, der udlægges til rekreativt område – i henhold til kom-

Redegørelse

Juni 2011 10


muneplanrammen er arealet også udlagt hertil. Det vurderes, at anvendelse af området til rekreativt område ikke vil medføre krav i forhold til redningsstationen, som stationen ikke allerede måtte være omfattet af.

Der er i øvrigt ikke virksomheder grænsende op til området, der må forventes at kunne give anledning til problemer i forhold til forureningsfølsom anvendelse af området.

Miljøvurdering af planer og programmer

”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering.

Aalborg Kommune har foretaget en screening af lokal-planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2. Kommunen har herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 3, stk. 2 og § 4, stk. 2.

Dette begrundes med:• At planen omfatter et mindre område• At planen ikke antages at få væsentlig indvirkning

på miljøet.• At planen ikke omfatter projekter, som er nævnt i

lovens bilag 3 og 4.

Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder

PolitietDer kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsent-lig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og

anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings-selskaber, der dækker det pågældende område.

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. ting-lyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet.

Deklarationsbælte for højspændingsledning i jorden

Området er berørt af et deklarationsbælte for højspæn-dingskabler. Deklarationen indeholder bestemmelser for bebyggelse, beplantning, belægningstyper samt terræn reguleringer m.v. inden for deklarationsbæltet, som omfatter:

Matr.nr. 4at, 5p, 6bg, 12bv, 37ay, 38bp, 38bæ, 45al, Lindholm By, Lindholm Tinglyst: 17. september 2008Titel: Deklaration om 10 kV, 60 kV og 150 kV ledningPåtaleberettiget: Aalborg Kommune, Elforsyningen eller den, der måtte træde i stedet herfor.

Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på Bilag 2, er korrekt vist.

Planbestemmelser


Juni 2011 11

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5.000

Indledning

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplan-

bestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.

Lindholm Kridtgrav

Forbindelsesvejen

Skan

seve

j

Lerumbakken

Syr

enbakke

n

Jørg

enBert

hels

ens

Vej

1:5.000

100m

Planbestemmelser


Juni 2011 12

1. Formål

Lokalplanens formål er at sikre

1.1 at området anvendes til boligformål (tæt-lav eller etage) og rekreative formål,

1.2 at bebyggelse gives et ensartet udseende med hensyn til bygningsform herunder bygningshøjder og tagformer, farvevalg, materialer og bygnings-detaljer,

1.3 at boligområdet får en park-/haveagtig karakter ved en tæt randbeplantning bestående af for-skellige løvfældende træer og buske, der samler området, og et indre åbent græsklædt areal med spredte grupper af træer,

1.4 at den del af lokalplanområdet, der ligger i land-zone overføres til byzone.

2. Område og zonestatus

2.1 Lokalplanens områdeLokalplanens område er vist på Bilag 1.

Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejen-domme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatri-kulerede arealer og vejarealer.

Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter.

2.2 Opdeling i delområderLokalplanområdet opdeles i område A, B og C, som vist på Bilag 1 og 2.

2.3 ZoneforholdEn del af lokalplanområdet ligger i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres landzonearealet til byzone.

3. Arealanvendelse

3.1 Anvendelse, delområde A• Boliger (tæt-lav eller etage). De to bebyggelsestyper

må ikke kombineres inden for området.• Institutioner• Tekniske anlæg *)

3.2 Anvendelse, delområde B• Regnvandsbassin og rekreativt formål. • Tekniske anlæg *)

3.3 Anvendelse, delområde C• Rekreative formål. • Tekniske anlæg *)

Anvendelserne er specifiseret i Bilag A.

*) Kun anlæg til områdets tekniske forsyning, som transformerstationer mv.

4. Udstykning

4.1 Område A, tæt-lav boligbebyggelseVed udstykning af området til tæt-lav boligbebyggelse gælder småhusreglementets bestemmelser om mindste grundstørrelse på 700 m2 ikke.

5. Bebyggelsens placering og omfang

5.1 Bebyggelsens placeringTæt-lav boligbebyggelse skal i princippet placeres inden for de på Bilag 2 angivne byggeområder A.1 og A.2.

Etageboligbebyggelse skal i princippet placeres inden for det på Bilag 2 angivne byggeområde A.1.

Bebyggelsen kan dog brydes af veje, stier, parkerings-lommer, vendepladser, opholds- og friarealer beliggende inden for byggeområderne.

Garager, carporte, skure, udhuse og lignende mindre småbygninger skal ligeledes opføres inden for de på Bilag 2 angivne byggeområder.

Bestemmelserne kan indholde illustrationer af fx principper for placering og omfang af bebyggelse, principper for udformning af bygningsdetaljer mv.

Eksempel på rækkehusebebyggelse. Atelierhusene tegnet af Viggo Møller Jensen, 1943.

Planbestemmelser


Juni 2011 13

5.3 BebyggelsesprocentBebyggelsesprocenten i område A er maks. 50.

Det betyder at der kan opføres et etageareal på ca. 13.000 m2.

5.4 Bebyggelsens højdeTæt-lav boligbebyggelse må opføres i maks. 2,5 etager med en højde på maks. 10 m over terræn.

Etageboligbebyggelse må opføres i maks. 3 etager med en højde på maks. 12 m over terræn.

6. Bebyggelsens udseende

6.1 GenereltBebyggelsen skal fremstå ensartet med hensyn til bebyggelsesform, materialer og farver.

De indsatte referancefotos er eksempler på byggeri, der kan opføres i området.

6.2 FacaderFacader på bebyggelsen skal udføres i ens materialer og farver, så bebyggelsen som helhed fremstår som en sammenhængende bebyggelse.

6.3 TagTagform på bebyggelsen skal udføres med ens form, materialer og farver, så bebyggelsen som helhed frem-står som en sammenhængende bebyggelse.

6.4 SolfangereSolfangere skal nedfældes i tagfladen og må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende.

I forbindelse med byggesagsbehandling kan Aalborg Kommune kræve, at der opsættes en prøve som ud-gangspunkt for vurdering af blændingsgener.

6.5 VinduerVinduesrammer og karme skal udføres af træ, metal eller en kombination af disse. Hvis vinduerne males, skal der anvendes en dækkende maling.

7. Ubebyggede arealer

7.1 RandbeplantningDer udlægges areal til en randbeplantning af varierende bredde dog min. 5 m bredt i princippet som vist på Bilag 2. Randbeplatningen tilplantes med følgende træsorter: eg, hvidtjørn, pil, røn og slåen.

7.2 Området inden for randbeplantningenRekreative områder og opholdsarealer skal tilsås med græs og beplantes med spredte grupper af træer be-stående af hvidtjørn og frugttræer.

7.3 HegnDer må ikke opføres faste hegn inden for lokalplanens område. Hegn skal udføres som klippede bøgehække eller blomstrende buske.

7.4 TerrænreguleringDer må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. Inden for delområde A skal der i forbindelse med byggemodningen ske terrænregulering der sikrer en minimumskote på 36,0 m.

7.5 OpholdsarealerDer skal udlægges udendørs opholdsarealer svarende til mindst 30% af boligetagearealet ved tæt-lav bolig-bebyggelse og 15% af boligarealet ved etageboligbe-byggelse. Opholdsarealer kan placeres på terræn, på dæk, som terrasser eller som tagterrasser.

7.6 Fælles opholdsarealDer udlægges et fælles opholdsareal for hele område A svarende til mindst 10 % af grundarealet. Opholds-arealet skal være et sammenhængende område, og skal etableres som park eller have.

Eksempel på terrassehuse. Høje Hasseris tegnet af Kjær og Richter, 2004.

Planbestemmelser


Juni 2011 14

7.7 RenovationVed projektering skal der reserveres de nødvendinge arealer til sortering, opbevaring og transport af affald i overensstemmelse med Aalborg Forsyning, Renovations regulativer, som findes på www.skidt.dk.

7.8 Inventar Området skal indrettes, så der opnås en god helheds-virkning. Hermed menes, at inventar (lamper, bænke, borde, affaldsstativer, legeredskaber mv.) udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der omfatter hele området. Det skal samtidig sikres, at de funktioner, der indpasses, ikke generer hinanden.

7.9 BelægningerDer skal være en gennemgående linie i valg af belæg-ninger. Belægning på alle befæstede arealer herunder veje, fortove og parkeringsarealer kan eksempelvis være insitustøbt beton, hvor forskellige retninger an-giver forskellige funktioner.

7.10 RegnvandsbassinerInden for område B skal der anlægges et privat regn-vandsbassin. Der kan i område A etableres et bassin til supplement hertil.

Den samlede volume på bassinerne skal være på ca. 700 kubikmeter.

Bassinerne skal etableres som forbundne kar. Begge bassiner skal udføres med tæt bund, plast eller ler-membran.

Regnvandsbassinet i område B skal etableres med anlæg 1:2 langs den vestlige side og anlæg 1:5 på de øvrige sider. Bassinet må ikke hegnes.

8. Veje, stier og parkering

8.1 VejeLokalplanområdet skal vejbetjenes fra Syrenbakken, som vist i princippet på Bilag 2.

8.2 VejbreddeVeje udlægges i en bredde af 9,0 m og anlægges med en kørebanebredde på mindst 5,5 m.

Hvor der etableres parkering vinkelret på kørebanen skal kørebanen have en bredde på mindst 7,0 m, dette må alene etableres i en gade, indrettet til kun at betjene parkeringstrafik.

8.3 OversigtsarealerVed vejtilslutninger skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer jf. gældende vejregler.

8.4 ParkeringAnlæg af parkeringspladser skal ske i overensstem-melse med de normer, som angivet i Bilag F. P-pladser skal søges etableret i bebyggelsens randområder mod Syrenbakken og Jørgen Bertelsens Vej.

8.5 Læskærm til busMod Jørgen Berthelsens Vej sikres et areal på 1,5 x 5 m til opstilling af en læskærm for buspassagerer.

8.6 StierDe på bilag 2 viste stier skal bevares. Der skal sikres gangstier fra område A til Jørgen Bertelsens Vej, se Bilag 2.

9. Tekniske anlæg

9.1 Ledninger, kabler mv.Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn.

9.2 Antenner og parabolerIndividuelle antenner og paraboler må ikke være synlige fra nabobebyggelser, offentlige veje og stier.

9.3 FjernvarmeNy bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmefor-syningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisninger.

9.4 AffaldDer skal reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbevaring og transport af affald.

9.5 Deklarationsbælte for højspændingskablerOmrådet er berørt af et deklarationsbælte for højspæn-dingskabler. Deklarationen indeholder bestemmelser for bebyggelse, beplantning, belægningstyper samt terræn reguleringer m.v. inden for deklarationsbæltet.

10. Miljø

10.1 Støj fra trafikBebyggelsen skal placeres og udføres, så støjniveauet ikke overstiger de grænseværdier, der er nævnt i Bilag C.

Planbestemmelser


Juni 2011 15

11. Grundejerforening

11.1 MedlemspligtDer oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens delområde A.

11.2 OpgaverGrundejerforeningen skal forestå drift, vedligeholdelse m.m. samt renholdelse, snerydning og glatførebe-kæmpelse på veje og stier, der er fælles for samtlige beboere, herunder afvanding af veje og stier frem til offentlige regnvandsledninger samt vedligeholdelse af friarealerne og regnvandsbassiner.

Grundejerforeningen skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen.

11.3 VedtægterGrundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune.

11.4 OprettelseGrundejerforeningen skal oprettes senest, når Aalborg Kommune kræver det.

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug

12.1 FjernvarmeNy bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilslut-tet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning.

12.2 KloakeringNy bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladel-se tages i brug, før bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter kommunens anvisninger.

12.3 FællesanlægNy bebyggelse må ikke tages i brug uden Aalborg Kom-munes tilladelse, før der er indrettet veje, parkerings-pladser, opholdsarealer, friarealer, beplantning m.m.

13. Lokalplan og byplan vedtægt

13.1 Lokalplan 12-023Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgø-relse af lokalplan 2-1-101 ophæves lokalplan 12-023

Plejeboliger ved Jørgen Berthelsens Vej, Nørresundby tinglyst 09.10.1987, for det område, der er omfattet af lokalplan 2-1-101.

14. Servitutter

Der ophæves ingen servitutter.

15. Retsvirkninger

Lokalplanforslaget (midlertidige retsvirkninger)I perioden fra lokalplanforslaget offentliggøres og indtil den af byrådet endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forsla-get, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for at foregribe den endelige plans indhold.

Efter udløbet af indsigelsesfristen kan byrådet tillade, at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsæt-ter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og at der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde.

Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder i højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget.

I indsigelsesperioden, som er på mindst 8 uger, er adgangen til at udnytte ejendomme, der er omfat-tet af forslaget, således meget begrænset. Når ind-sigelsesperioden er udløbet og byrådet kender even-tuelle ind sigel ser og ændringsforslag, lempes disse midlertidige retsvirkninger.

Lokalplanen

15.1Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt be-kendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstem-melse med planen.

15.2Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil.

Planbestemmelser


Juni 2011 16

15.3Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres.

15.4Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper.15.5Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives.

15.6Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan.

15.7Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere.

Vedtagelse

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 20. juni 2011

Lokalplanen er offentligt bekendtgjordt den 29. juni 2011 fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder.

Anvendelseskategorier: Bilag A


Juni 2011 17

IntroduktionI kommuneplanens rammebestemmelser og i lokal-planer fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskate-gorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt an-vendelseskategori.

For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kom-muneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje 7.1.1 til 7.1.7.

I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor.

Vejledning om miljøklasser og beskyt telses-afstandeVirksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør pla-ceres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder.

Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal pla-ceres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås.

Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder).

Herudover findes der en række virksomheder og anlægs-typer med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motor-sportsbaner og lignende.

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav:Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger)Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger)Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger)Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger)Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger)Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger)Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger)

De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for mil-jøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse – eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklas-ser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser – både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse.

Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt.

Anvendelseskategorier: Bilag A


Juni 2011 18

Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger

Boliger Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Etageboliger Storparceller Jordbrugsparceller

Institutioner Børneinstitution 1-3 Kollegier 1-2 Ungdomsbolig, ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2

Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l.

Støj fra trafik: Bilag C


Juni 2011 19

Støj fra vejtrafikStøj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbe-fales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren Lden, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden.

Eksisterende og planlagte vejeArealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anven-des til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1.

Rekreative områder i det åbne land:- sommerhusområder Lden 53 dB Lden 33 dB- grønne områder og campingpladser Lden 53 dB

Rekreative områder i/nær byområder:- bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcamping- pladser Lden 58 dB

Boligområder:- boligbebyggelse Lden 58 dB Lden 33 dB- daginstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB- opholdsarealer Lden 58 dB

Offentlige formål- hospitaler Lden 58 dB Lden 33 dB- uddannelsesinstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB

Liberale erhverv mv.- hoteller Lden 63 dB Lden 33 dB- kontorer mv. Lden 63 dB Lden 38 dB

Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau

Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj.

Nye veje og varige trafikomlægningerVed anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som gi-ver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål:

Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau:under Lden 58 dB Lden 58 dB Lden 58 dB – 68 dB maks. Lden 68 dB over Lden 68 dB maks. nuværende niveau

Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområderI eksisterende boligområder og områder for blandede byfunk-tioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karré-byggeri, selv om grænseværdien på Lden 58 dB på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt:• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar

tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end Lden

58 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen).

• Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjni-veau på højest Lden 46 dB* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner).

• Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden.

For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau).

Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede.

* Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer Lden 51 dB.

VejledningerFor uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje.

Parkeringsnormer: Bilag F


Juni 2011 20

På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler og cykler. Derfor har Aalborg Kom-mune fastlagt en norm, der angiver, hvad der kan betragtes som tilstrækkeligt areal til parkering, baseret på byggeriets anvendelse. Parkeringsnormen danner udgangspunkt for at stille et parkeringskrav i en lokalplan og i en byggetilladelse.

Der er angivet en særlig parkeringsnorm for Aalborg Midtby, se afgrænsningen på kortet nedenfor.

Bebyggelsens anvendelseBebyggelsens anvendelse er udgangspunkt for, hvilken par-keringsnorm, der skal anvendes ved fastlæggelsen af par-keringsbehovet. Ved blandet anvendelse fastsættes antallet af parkeringspladser som summen af kravet til de enkelte anvendelser. Hvis det ikke er muligt at placere bebyggel-sen under en af de givne anvendelseskategorier, fastsættes parkeringsbehovet på baggrund af en konkret analyse med efterfølgende politisk behandling, som beskrevet under "Und-tagelser fra Parkeringsnormerne".

Undtagelser fra parkeringsnormerneI særlige tilfælde kan parkeringsnormen fraviges. Alle afvi-gelser fra parkeringsnormen skal godkendes af Teknik- og Miljøudvalget, enten direkte eller igennem en lokalplanproces eller en tilsvarende planproces.

Ved "særlige tilfælde" forstås:

• Større områder med blandede funktioner, hvor summen af kravet til de enkelte funktioner ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet.

• Større byomdannelsesprojekter, oftest i forbindelse med en lokalplanproces, hvor parkeringsnormen ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet.

• Arealanvendelser med særlige forhold, hvor parkeringsnor-men ikke giver et retvisende billede af parkeringsbehovet, fx produktionsvirksomheder med særlige pladskrav eller skifteholdsdrift.

De forudsætninger, der ligger til grund for at fastsætte par-keringskrav, der afviger fra parkeringsnormen, fx aftaler om dobbeltudnyttelse af parkeringsarealer, skal tinglyses på relevante ejendomme.

Udlæg og anlægMed udgangspunkt i parkeringsnormen fastsættes et par-keringskrav, der fastlægger, hvor mange parkeringspladser, der skal UDLÆGGES areal til. Som udgangspunkt skal alle parkeringspladser ANLÆGGES, inden ny bebyggelse/ændret anvendelse kan tages i brug.

ParkeringsarealerParkeringsnormen regulerer antallet af parkeringspladser. Udformningen af parkeringsarealerne, herunder arealforbrug pr. parkeringsplads, skal følge vejreglerne.

Parkering for personer med nedsat funktionsevne indgår i det samlede antal parkeringspladser. Med hensyn til antal, udformning og placering af disse pladser henvises til byg-ningsreglement 08 og DS-håndbog 105 "Udearealer for alle – Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden".

Afgrænsning af Aalborg Midtby i relation til parkeringsnormen.

Øst

re A

lle

Kastetvej

Lindholms-

vej

Filstedvej

Annebergvej

Nyhavnsgade

Vestre Alle

Hasseris-

gade

Sønd

erbro

Mag

nolia

vej

Klø

verv

ej

Østerbro

Åve

j

Enggård

sgad

e

Skydebanevej

Mispelvej

Jyllandsgade

Jern

ban

e-br

oen

Klostermarken

Æbl

evan

gen

Øster Sundby Vej

Ulla

vej

Aftenvej

Norden

Asy

lvej

Vest

erb

ro

Skan

seve

j

Lemvigvej

Sundsholmen

Dan

neb

rogsg

ade

Østre Alle

Violvej

Hobro

vej

Filippavej

Østergade

Højvangsvej

Viaduktvej

Christians Alle

Hirsevej

Uttrupvej

Blegdalstien

Furve

j

Elisevej

Tagensvej

Hadsu

ndvej

Engv

ej

Vestergade

Lim

fjord

s-br

oen

Thistedvej

Hasse

risve

j

Vest

re F

jord

vej

Kong

1:35.000

1km

Parkeringsnormer: Bilag F


Juni 2011 21

Bebyggelsens anvendelse Cykelparkeringsnorm

Etagehuse, ungdomsboliger mv. 2 pr. bolig

Kontor 1 pr. 100 m2

Fabriks-, lager- og værkstedsbygning ½ pr. 100 m2

Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 1 pr. 100 m2

Teatre, biografer og lign. 2 pr. 10 siddepladser

Idrætshaller 3 pr. 10 personer

Sportsanlæg 3 pr. 10 siddepladser

Skoler og uddannelsesinstitutioner 5 pr. 10 elever

Offentlige transportanlæg, fx tog- og busstation Sikres et passende antal i h.t. passagertilgang

Parkeringsnorm for cyklerSom udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til cykler benyttes flg. parkeringsnorm:

Bebyggelsens anvendelse P-norm for Aalborg Midtby Standard p-norm

Boliger ½ p-plads pr. bolig -

Fritliggende enfamiliehuse (åben-lav) ½ p-plads pr. bolig 2 p-pladser pr. hus

Rækkehuse, dobbelthuse og lign. (tæt-lav) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles p-anlæg

Etagehuse (etage) ½ p-plads pr. bolig 1½ p-plads pr. bolig

Ungdomsboliger, kollegier, 1 p-plads pr. 4 boligenheder 1 p-plads pr. 4 boligenhederenkeltværelser og ældreboliger

Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 p-plads pr. 100 m2 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal (excl. garageareal)

Lagerbygninger 1 p-plads pr. 100 m2 1 p-plads pr. 100 m2

Servicestationer 10 p-pladser 10 p-pladser

Hoteller 1 p-plads pr. 4 værelser 1 p-plads pr. 2 værelser

Feriecentre 1 p-plads pr. 2 overnatningsenheder 1 p-plads pr. overnatningsenhed

Restaurationer og lignende 1 p-plads pr. 20 siddepladser 1 p-plads pr. 10 siddepladser

Dagligvarebutikker, herunder supermarked, 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal oglavprisvarehus, discountbutik og kiosk 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal

Udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 P-plads pr. 25 m2 salgsareal og 1 p-plads pr. 100 m2 øvrigt etageareal 1 p-plads pr. 50 m2 øvrigt etageareal

Udvalgsvarebutikker til pladskrævende 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetagearealvaregrupper, udvalgsvarebutikker med værksted

Klinikker, service og butikslignende 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetagearealformål, fx frisør eller rejsebureau (se Bilag A for eksempler)

Engroshandel (se Bilag A for eksempler) 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal

Kulturelle formål, herunder teatre, 1 p-plads pr. 16 siddepladser 1 p-plads pr. 8 siddepladser biografer og lign.

Idrætshaller 1 p-plads pr. 10 personer som hallen 1 p-plads pr. 10 personer som hallen må må rumme rumme (dog mindst 20 pladser)

Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser 1 p-plads pr. 5 siddepladser

Sygehuse 1 p-plads pr. 125 m2 etageareal 1 p-plads pr. 125 m2 etageareal

Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 p-plads pr. 8 elever over 18 år 1 p-plads pr. 4 elever over 18 år

Daginstitutioner 2 p-pladser pr. 20 normerede pladser 4 p-pladser pr. 20 normerede pladser

Plejehjem, døgninstitutioner og lign. 1 p-plads pr. 8 normerede institutions- 1 p-plads pr. 4 normerede institutions- pladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte pladser samt 1 p-plads pr. 8 ansatte

Parkeringsnorm for bilerSom udgangspunkt for at fastsætte det nødvendige antal parkeringspladser til biler benyttes flg. parkeringsnorm:

A

nd

et

byg

geri

Erh

verv

sbyg

geri

B

olig

byg

geri

8,00m6,00m

3,00m

7,00m

Lindholm

By,

Lin

dholm

Lindholm

By,

Hvoru

p

B

A

C

4bf

4ba

4a

10b

5p

4at

12bv

291b

45al

"bg"

"br"

37ay

38bt

6bg

7fæ

38bp

"c"

4bq

290a

"d"

37aø

24l

7fn

"d"

38bæ

"cs"

290d

"cq"

"d"

38bl38bi

7fd

38bk

24al

38bo

7fk

38bh

24cy

38bn

24cx

24bf

28a

24bs

24cø

24av24ax24ay

38bm

24be

24bp

24bg

24an

24br

28l

290c

24cf

24bq

24az

24ao 24am

24bh

24co24cp

24ce

24cn

24cd24cg

24cq

"bø"

3bm

"cy"

290b3bl

Forbindelsesvejen

Syrenbakken

Jørg

en B

ert

hels

ens

Vej

Pæonvej

Klitrosevej

Gyldenlakvej

Boliger og rekreativt område, Jørgen Berthelsens Vej, Skansekvarteret

Matrikelkort: Bilag 1Lokalplan 2-1-101

1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm

Signatur

Lokalplangrænse

Delområdegrænse

Areal der overføres til byzone

Ejerlavsgrænse

Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen - 7.10.2010

0 10050 m

Mål 1:2000 i A4-format

Lokalplan- og delområdegrænser følger matrikelskel. Skels nøjagtige placering kan kun fastslås ved opmåling.

SyrenbakkenB

A

CD

ekl

ara

tionsb

ælte

10 m

10 m

5 m fra udlagt vej

ByggeområdeA1Bygge-områdeA2

Forbindelsesvejen

Syr

enbakk

en

Jørg

en B

erth

else

ns

Vej

Pæonvej

Klitrosevej

Gyldenlakvej

17

2

1

6

2

1

91

2

5

5

4

34

3

9

27

87

1035

28

2A

17

9720

38

42

11

99

4846

1224

40

14

2543

3133

1A

30

29

91

22

2B

93

4595

89

23

13

92

49

88A

15A

101

15B

15C

10390B

Boliger og rekreativt område, Jørgen Berthelsens Vej, SkansekvarteretLokalplan 2-1-101Arealanvendelse: Bilag 2

1 cm 1 cm 1 cm 1 cm 1 cm

1:2.000

0 10050 m

Mål i A4-format Aalborg Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen - 2.12.2010

Lindholm Kridtgrav

Signatur

Lokalplangrænse

Delområdegrænse

Byggeomtåde A1

Byggeområde A2

Vejadgang

Stiadgang

Deklarationsbælte

Sti

Beplantningsbælte

Græs

Skov

1.9

.2010 L

oka

lpla

nsk

abel

on I

nD

esig

n

Oversigtskort

Boliger og rekrativt område, Jørgen Berthelsens Vej, SkansekvarteretLokalplan 2-1-101

Teknik- og MiljøforvaltningenPlan & Byg

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Tlf. 9931 2000 www.aalborgkommune.dk

[email protected]

Nørresundbygrenen

Jørg

enBert

hels

ens

Vej

Lindholm Kridtgrav

Vangen

Forbindelsesvejen

Hjø

rrin

gvej

Øst

erga

de

Løvbakk

en

Stu

dievej

Vestergade

Skan

seve

jLerum

bakken

Syr

enbakk

en

1:10.000

100m

Documents

Juni 2011 LOKALPLAN 2-1-101 - Aalborgapps.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/lokplan/02/...Juni 2011 5 Redegørelse Boliger og rekreativt område, Jørgen Berthelsens Vej, Skansekvarteret