Kattens Venner Juni 2011

kattensvennerNummer 2 • juni 2011

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Kattekillingens socialisering til

mennesker og omgivelser

Rejse med kattil udlandet

En kattens succes

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk02

kattensvennerNummer 2 • juni 2011

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Kattekillingens socialisering til

mennesker og omgivelser

Rejse med kattil udlandet

En kattens succes Regnskabet er trist læsning. Vi fik sidste år ca. 4 mil-

lioner kroner mindre ind i arv end gennemsnitligt. Dette faktum, sammenholdt med et 2009 resultat der også viste en vigende tendens i arv, legater og private donationer, tvinger os til at reagere med endnu flere aktivitetsdæmpende tiltag end dem der allerede blev sat i værk i foråret 2010.

Vi bliver ganske enkelt nødt til at hæve medlems-

kontingentet, sætte priserne op på den service vi yder overfor vores kommunale samarbejdspartnere, det der i daglig tale hedder Katteværnstjenesten. Vi må endnu engang vurdere om vi er for mange medarbejdere og vi må desværre se i øjnene, at vi kommer til at lukke nogle af vores internater og også at sørge for, at det ikke længere er gratis at indlevere en ejerkat, man ikke længere ønsker i familien, til Kattens Værn. Intet er for småt, intet er for stort, når vi skal få foreningens mid-ler til at række bedst muligt.

Det er nedslående og ulykkeligt for landets katte, at vi ikke længere kan opretholde det hidtidige aktivi-tetsniveau i Kattens Værn. Men vi kan ikke løbe fra de barske økonomiske kendsgerninger lige nu. Vi får færre penge til organisationen end tidligere og vi må rette vores aktiviteter ind efter denne pengestrøm.

Naturligvis må vi arbejde i andre retninger end at spa-re på omkostningerne. Vi har allerede nu født en del ideer som bestyrelsen skal til at prioritere – det vig-tige er fremover, at vi får profileret foreningen bedst muligt, mest muligt og bredest muligt, men desværre også med ganske få midler til rådighed til denne pro-filering.

Midt i alle disse udfordringer, skal der være plads til smil, varme og oplysning. Vi håber at bladet gavmildt giver alle disse ingredienser til læserne. Nogle af jeres egne historier må vi skære lidt til, for at få plads til så mange af jeres indlæg som muligt. Tilgiv os, hvis vi ind i mellem ikke forkorter historierne helt som I måske kunne ønske det, vi gør det efter bedste evne og med respekt for essensen i historierne.

God læsning og fortsat god sommer.

LEDER Af Michael Christiansen

Forsidefoto: Tom K. Christensen

Kattens Venner 2 2011Medlemsblad for dyreværnsforeningen

Kattens Værn

Udkommer 4 gange årligt

Oplag: 17.500

ISSN 0902-9745.

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 3 skal være

os i hænde senest 29.07.2011.

Bladet udkommer primo juni 2011.

Layout og trykEssens Kommunikation ApS

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk

for indsenderens holdning. Redaktionen

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte

indsendte artikler. Indsendt materiale retur-

neres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for

manuskripter med videre, som indsendes

uopfordret.

ansvarshavendeMogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

redaktørMichael Christiansen, [email protected].

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

I skrivende stund er vi ved at gøre klar til den årlige generalforsamling i Kattens Værn, inklusive kopiering af årsregnskabet 2010, som uddeles til alle deltagere.

Kære KV-medlemmer og andre interesserede læsere

Michael Christiansen, direktør

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

Indhold nr. 2 2011

04 En kattens succes På besøg hos kattene i Buenos Aires’ botaniske have.

07 Kattevelfærd i Marokko

08 Pernille bliver ældre Lone Scocozzas historie om katten Pernille

12 Kattekillingens socialisering til mennesker og omgivelser Debatindlæg af Ayoe Hoff.

14 En historie om frimærker... ...og om 50 års samlermani samlet i tre kasser.

15 For dælen da, hvor de sover meget

18 Referat fra generalforsamlingen

21 Pingo & Pongo

22 Rejse med kat til udlandet Svenske særregler for rejse med kat på vej væk.

23 På besøg hos Kattens Værn

nr. 2 juni 2011 INDHOLD

04

I hVert nuMMer

10 Støt kattene 24 Skyd på dyrlægen26 Nyt fra foreningen27 Lokalafdelingerne

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

kattensvenner

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Kattevelfærd

- På besøg hos kattene i Buenos Aires’ botaniske haveDet startede som et hundeliv for de efterladte katte i Buenos Aires’ botaniske have. Men naboerne tog affære, og en lille organisation sikrer nu kattene værdige vilkår.

En kattens

SUCCES

Tekst og foto: Maria Skov og René Mølskov

Når du går en tur i Botanisk Have i Bu-enos Aires, kommer du ikke til at vente længe, før de første kattepoter krydser din vej.Selvom en botanisk have dybest set handler om planter, så bor der mellem 60 og 100 katte mellem drivhuse, skulpturer og eksotiske blomster. Kattene driver den af i de varmeste soltimer, hvor de ligger i buske, trætoppe og i skyggen af de få bygninger. Når den værste hede har lagt sig, går de fleste af dem på jagt mel-lem planterne - eller på et af de mange fodersteder, hvor lokale så vel som turister kommer forbi med lidt kattemad.

En uheldig startDet idylliske katte-liv, der møder dig i den botaniske have har ikke altid været sådan. De velnærede, legesyge, kælne og dovne katte har ikke altid været så velnæ-rede og synet af dem ikke altid så idyllisk.Indtil 2006 var situationen mildest talt kaotisk. Flere end 300 katte dominerede den knap 70.000 kvadratmeter store have. Mange var blevet sat ud af ejere, der af den ene eller anden grund ville af med dem. Kattene ynglede og flere blev sat ud. Ormesygdomme og lignende spredte sig hurtigt, og mange af kattene var underer-nærede. Det sted i Buenos Aires, der skulle have været en grøn oase for turister og lokale, blev i stedet domineret af det miserable

syn af alt for mange katte, der mistrive-des.

Naboer i aktionI 2006 blev det for meget for en gruppe af naboer til Botanisk Have. De oprettede en lille organisation meget lig Kattens Værn. Men med et noget mindre fokus-område. “Vecinos del jardin botanico”, som betyder naboer til botanisk have, blev det meget sigende navn på gruppen af katte-elskere.Som det første tog de hånd om at få kastreret og steriliseret de mange dyr, og de sygeste blev aflivet. Næste skridt var orme- og penicillin-kure og herefter var der kun tilbage at fodre kattene jævnligt og vente på, at deres tilstand blev bedre.

05Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Kattene flokkes altid omkring de områder i haven, der er blevet en slags fodringssteder. Her er der god sandsynlighed for en godbid.


Det gik stærkt og snart efter voksede de tidligere forhadte, syge katte til en attrak-tion i sig selv. Hver dag møder adskillige mennesker - både lokale og turister - op for at fodre eller snakke med kattene.

Tag på besøgSelvom der stadig er uansvarlige katte-ejere, der sætter deres dyr løs i haven, så er der nu også lavet en hjemmeside, hvor det er muligt at adoptere en kat og hjælpe til med at undgå, at de igen bliver for mange. Og de mange byboere, der ikke selv har plads eller tid til at have en kat i sit hjem, tager sig til gengæld kærligt af dem, der bor i parken.Kommer du en dag forbi det sydameri-kanske svar på Paris, så sørg for at tage et smut forbi den Botaniske Have. Kattene vil elske det. Og det vil du helt sikkert også.

BILLEDE 1:Kattene er meget nysgerrige, specielt hvis der er mad i sigte.

BILLEDE 2:Der er som regel fred i græsset til en middags-skraber, men nogle gange kan man godt blive distraheret, selvom man holder sig fra stien.

BILLEDE 3:Kattene er meget snakkesalige af ”vilde” katte at være – her er det Maria der agerer ”kattemor”.

BILLEDE 4:Organisationen sørger altid for, at der ligger mad til kattene mange forskel-lige steder i haven, så alle katte kan spise sig mætte. Det helt store hit er dåsemad, men oftest får de tørfoder.

Kattevelfærd


Kattevelfærd

Overalt i verden findes der herreløse katte, og deres vilkår er meget forskellige. I mange lande findes der hjælpeorganisationer, som Kattens Værn. Men der er også lande uden. Det er ofte steder, der er så fattige, at man ikke har overskud til også at sørge for dyrene. I hvert fald ikke for dem, der ikke kan spises. Marokko er et af de lande.

Kattevelfærd i Marokko

Tekst: Martine Voigt, dyrlæge.

HSAM (Help the Street Animals of Marocco) er en engelsk organisation, der blev stiftet i 2005 af parret Claire og Rob, efter en ferie i den dejlige kystby Essaouira. Claire er veterinærsygeplejerske i England. Under deres ferie så Claire og Rob hvor mange syge og dårligt ernærede katte, der var i byen, og besluttede sig for at gøre noget.

Derfor stiftede de HSAM, og parret tager nu til Essaouira to gange om året med et team af frivillige dyrlæger, sygeplejersker og gadebehandlere/fangere. De har et godt samarbejde med den lokale dyrlæge, og med tiden er de lokale myndigheder også blevet glade for indsatsen. De kan se, at kattene nu er sundere, og at der er et mere rimeligt antal af dem. Ud over at katten generelt er et vellidt dyr i Marokko, har det også en positiv betydning for turis-men. Turister ønsker ikke at se på død og mistrivsel, når de har ferie. Så det, at kat-tene har fået det bedre, kan være med til at øge turismen og dermed byens muligheder for indtægter.

Garage-klinikTurene derned varer ti dage, og første dag bruges på at hente al udstyret (transport-kasser, medicin, operationsinstrumenter mm.) fra opbevaring, pakke ud og gøre klar til den næste uges behandlinger. Kli-nikken bliver sat op enten i en garage eller hos den lokale dyrlæge.Gadefangerne indfanger kattene og bringer dem til klinikken, hvor de bliver bedøvet, neutraliseret, øremærket (ved at klippe en øretip af ), behandlet for orm, lopper og

øremider. Hunkattene beholdes til obser-vation og sættes fri næste dag. Hankattene bliver sat ud samme aften. Vi vurderer altid kattens chancer for at få et godt liv, efter vi er taget hjem, og behandler dem kun, hvis vi mener, at de kan få det godt. For nogle af kattene er aflivning derfor den mest humane løsning. Vi fjerner en del øjne på kattene. Oftest på killinger, der har så voldsom øjenbetæn-delse, at øjet er sprunget. Hvis det andet øje er normalt og uden tegn på infektion, kan katten reddes ved at fjerne det dårlige øje. Kattene kommer sig rigtig fint efter operationen og bliver først sat fri tre-fire dage efter, når vi er er færdige med at efter-behandle dem.

Behandling på gadeplanAlt imens dyrlæger og sygeplejersker arbejder på klinikken, er gadebehandlerne ude og hjælpe katte i gaderne. Der er mange killinger, der stadig er for små til at blive neutraliserede, men som har brug for ormekur og loppebehandling. Den samme behandling giver vi også til gadens voksne katte, hvis de er til at komme til. De fleste katte har faste tilholdssteder, og der er en del butiksejere, der holder lidt øje med dem og sørger for, at de får vand. Butiksejerne ved nu, at HSAM kommer to gange om året, og er derfor klar til at for-tælle, hvor kattene er, og om der er nogle, der har brug for hjælp. Vi neutraliserer omkring 70 katte, fjerner ca. fem øjne, behandler diverse sår og bylder og afliver omkring tyve på hver tur. Herudover bliver omkring 100 katte behandlet på gaden.Når ugen er slut, pakkes hele udstyret sam-men og sættes på lager til næste besøg.

Bange for rabiesDer er planer om at udvide indsatsen til gadehunde, men det er vanskeligere. Der er en del rabies i Marokko, og mange er bange for hundene pga. frygten for syg-dommen. Der er derfor ikke den samme velvilje over for hunde, og med jævne mellemrum afliver man store hundeflokke med gift for at holde antallet nede. Da katte også kan få rabies, er der et ønske om, at vores behandlinger udvides til også at omfatte vaccinationer mod den sygdom. Og selvom rabies ikke er udbredt hos kattene, kan det være med til at nedsætte antallet af smittede på længere sigt - både hos dyr og mennesker.Jeg har rejst med HSAM to gange nu, og skal af sted igen i maj måned. Som dyrlæge ligger dyrevelfærd og sundhed mig selvfølgelig på sinde - og tænk, at det at være dyrlæge giver mig muligheden for at hjælpe dyr og mennesker, som virkelig har brug for det. Det er da fantastisk! Og selvom det måske kun er en lille dråbe i havet - så er det ikke uvæsentligt. Derfor bruger jeg gerne nogle uger af min ferie, og penge til flybilletten, på at tage med ud og hjælpe. Det er faktisk også en spændende måde at se andre steder på. Man er ikke rigtig turist og kommer derfor nemmere og mere naturligt tættere på de lokale. Det giver mulighed for at forstå deres måde at gøre tingene på.

Martine Voigt, dyrlæge Ansat på Svendborg Dyrehospital, og ansvarlig dyrlæge for Kattens Værns internat på hospitalet.

08

Her følger beretningen om katten Pernille, som Kattens Venner har fået lov at bringe uddrag fra. Historien er fortalt for børn, men voksne må gerne læse med. Vi bringer historien over fire numre af bladet, og tredie kapitel kommer her.

Pernille bliver ældre

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Novelle

09Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Forfatter Lone ScocozzaIllustrator Isabella Comas

Kapitel 3

Efterhånden som årene gik, begyndte Pernille at ændre sine spisevaner. Hun ville nemlig gerne spise i fred, uden at Kim blandede sig. Først forlangte hun at få mad på andre tidspunkter end ham. Så ville hun ikke spise nede på gulvet længere, men have maden serveret oppe på køkkenbordet. Her følte hun sig mere sikker. Hun kunne i hvert fald der oppe fra i tide se, hvis Kim kom drønende med skæg- og balladehumøret på. Endelig forlangte hun med høje mjavlyde, at jeg skulle hjælpe hende op på køkkenbordet. Hun stillede sig op ad skabslågen under køkkenbordet og strakte forpoterne i vejret. Og så på mig med sine grønne øjne ”Mjavv”, sagde hun, og så løftede jeg hendes bagdel det sidste stykke.Jeg tænkte, at nu var Pernille da blevet forfærdelig gammel. Men det var kun indtil jeg en dag opdagede, at hun sagtens kunne springe derop selv. Det gjorde hun, når hun ikke vidste, at jeg kunne se hende inde fra stuen. Det var bare hygge-ligt, syntes hun, at blive hjulpet, selv om hun godt kunne klare det selv.

FødselsdagenDa Pernille nærmede sig de 18 år, beslut-tede jeg at holde en fødselsdagsfest for hende. Man plejer at fejre menneskebørn, når de bliver 18 år, fordi man ved denne alder bliver ”myndig”. At blive myndig betyder, at der pludselig er en masse ting, man selv kan bestemme. For eksempel om man vil gå i skole, bo hjemme eller købe en knallert.Hos os var det Pernille, der bestemte over mig, selv om jeg for længst var blevet 18 år. Hun bestemte, hvornår jeg skulle give hende mad, om jeg måtte læse i avis eller snakke i telefon. Hvornår jeg skulle stå op om morgenen, og hvor længe jeg måtte sidde på wc. Hvis jeg ikke gjorde, som hun ville, så væltede hun bøger og papirer ned fra bordene eller mjavede så højt, at naboen klagede.

Jeg fejrede altså ikke Pernilles fødselsdag, for at hun kunne komme til at bestemme selv, det gjorde hun jo allerede. Næh, det

var fordi jeg syntes, at Pernille én gang i sit liv skulle ha´ en rigtig fest.Jeg inviterede en masse mennesker, ven-ner og veninder, søstre og alle dem, som havde været med til at passe Pernille, når jeg var væk hjemmefra. Så gik jeg ned til Pernilles yndlingsbager og bestilte en stor, grå marcipanmis med poten på et garnnøgle.Alle gæsterne kom med gaver til Pernille. Hun fik 8 dåser torskerogn, 200 gram vanillekranse, 750 gram tatarkød, en broderet pude, en bog og flere breve og postkort.

Gæsterne spiste og drak. De sang fødsels-dagssange og skålede for Pernille. Men tror I, hun gad være med? Næh, hun opholdt sig i den anden ende af lejlig-heden, og først til allersidst, da gæsterne var begyndt at blive trætte, kom hun spadserende. Lige gennem stuen fra den ene ende til den anden. Og så ud igen.Hun skridtede fronten af, ville man have sagt inden for militæret. Det betyder, at man kontrollerer, om alt er, som det skal være. Og det var det. Gæsterne havde i hvert fald moret sig, og Pernille fik glæde af gaverne de næste mange dage.


Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb:

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift:*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller [email protected]

Det arbejde som Kattens Værn udfører, kræver mange ansatte.

Derfor har vi og kattene brug for din hjælp...

Støt kattene

Ved at støtte Kattens Værn økonomisk, er du med til at opretholde vores arbejde. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, til dyrlægkontrol, øremærkning og genudsæt-ning af vildtlevende katte, og til at vi har medarbejdere overalt i landet til at besvare dine telefonopkald.

MedlemKender du familie, venner eller kollegaer, der kunne tænke sig at blive medlem af Kattens Værn, så giv dem tilmeldingsblan-ketten nedenfor. Nye medlemmer skal naturligvis ikke opgive medlemsnummer.

Regelmæssige bidragØnsker du at støtte Kattens Værn én eller flere gange om året, kan du tilmelde dig på blanketten nednfor. Husk i så fald at afkrydse tilladelse til at vi videregiver dit cpr.nr. til SKAT, hvis du ønsker automatisk at få dit bidrag registreret som fradrags-berettiget på selvangivelsen, efter reglerne som er beskrevet i afsnittet om fradragsregler.

TestamenteMen også efter din bortgang, kan du betænke de vildtlevende og herreløse katte.

Kattens Værn er den eneste organisation, der tager sig af disse katte. Det arbejde koster mange penge. Hele dit testamente-rede beløb går ubeskåret til Kattens Værns arbejde. Foreningen er godkendt efter §8A og betaler derfor ikke boafgift til staten.

Testamentet oprettes gratis hos foreningens advokat:Jytte Holm-Larsen, ADVODAN, Toftebæksvej 2, 2800 Lyngby, e-mail: [email protected], Tlf.: 45880555.

Fradragsregler i 2011Kattens Værn er fritaget for gave- og boafgift. Det betyder, du kan få et skattefradrag, hvis du giver gaver og bidrag til Kattens Værn, når gaven overstiger 500 kr. I 2011 er det maksimale fradragsbeløb 14.500 kr. Bidrag til de enkelte foreninger skal andrage mindst 500 kr., og de første 500 kr. af det samlede bidrag til almenvelgørende foreninger er ikke fradragsberettigede.

BetalingsserviceBetalingsservice (PBS) sikrer din årlige kontingentbetaling sker rettidigt og du sparer gebyret for giroindbetaling på posthuset.Hvis du som nuværende medlem ønsker at tilmelde din kon-tingentbetaling til PBS, findes der en vejledning til hvordan du gør det, både her i bladet og på vores hjemmeside.Nye medlemmer kan sende tilmeldingsblanketten nedenfor til os i en lukket kuvert, til vores bogholder: Lisbet Palm, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg. Nye medlemmer kan kun betale via PBS.

På foreningens generalforsamling den 28. april 2011 blev det vedtaget, at det årlige medlemskontingent hæves, som en del af de økonomiske tiltag, der skal være med til at sikre, at foreningens aktiviteter ikke skal skæres yderligere ned.

På generalforsamlingen blev det således vedtaget, at kontingentet fremover hæves til kr. 240,00 pr. år, forudsat at betalingen er tilmeldt PBS. Forhøjelsen træder i kraft pr. 1. august 2011.

Det blev samtidig vedtaget, at kontin-gentet stiger til kr. 300,00 om året, (i dette beløb er indregnet gebyr for manuel håndtering af opkrævningen), såfremt betalingen ikke er tilmeldt PBS.

Gebyret er en konsekvens af de omkost-ninger Kattens Værn har ved at skulle ad-ministrere print, kuvertering, frankering, evt. rykkerprocedure samt regnskabs-føring af manuelt opkrævede og indbe-talte medlemskontingenter. Ikke mindst priserne på porto samt drift af printere er steget voldsomt de seneste år. Ved betaling via PBS bortfalder disse omkostninger for foreningen og administrationen bliver dermed billigere og mere effektiv, og der-med bliver der flere penge til vores arbejde for landets katte.

Det er vigtigt at du husker, at din tilmel-ding til PBS skal ske mindst én måned før din betaling normalt skal foretages – ellers vil oplysningerne du afgiver som registreringsgrundlag ikke nå til PBS og

retur til dit pengeinstitut, inden betalin-gen skal ske og du vil derfor automatisk blive opkrævet den høje kontingentsats.PBS-tilmelding af betalingen kan gøres på en af følgende måder: 1. Du kan henvende dig i dit pengein-stitut, medbringende giro-kvittering fra din seneste indbetaling af kontingent til Kattens Værn. Pengeinstituttet sørger herefter for tilmelding.

2. Du kan gå ind på foreningens hjem-meside og tilmelde dig – følg anvisnin-gen til højre. Kontakt foreningens sekretariat på tele-fon 38 88 12 00 eller [email protected] og oplys medlemsnummer for at få din adgangskode, så du kan tilmelde dig via hjemmesiden – eller oplys dit CPR nr., reg.nr og kontonummer i telefonen, så sørger vi for at tilmelde dig. Vi afvikler samtidig de nuværende med-lemsskaber for husstande og pensionister, således at alle medlemskaber fremover er personlige og med samme kontingent. Fremover vil alle nuv ærende specialmed-lemskaber altså blive omlagt til almin-delige medlemskaber, med de kontin-gentstørrelser der er opgivet ovenfor. De væsentligste årsager til denne omlægning er de øgede udgifter til at producere og di-stribuere Kattens Venner fire gange årligt, omkostningerne ved administration af særlige kontingentaftaler samt en erken-delse af, at et kontingent på tyve kroner om måneden ikke er urimeligt at bidrage til foreningens dyrevelfærdsarbejde med for vores medlemmer – faktisk et meget, meget billigt medlemskontingent, sat i forhold til øvrige dyreværnsforeninger. Vi håber, at du tager godt imod den nye og forenklede kontingentstruktur – vi har brug for din støtte, nu mere end nogensinde før.

1. Gå ind på www.kattens-vaern.dk. Klik på Medlemssider i menuen øverst på siden og log ind. Adgangskoden finder du i brevteksten over giroindbetalings-kortet, på din seneste kontingentopkrævning.

2. Klik på PBS logoet nederst på siden.

3. Udfyld med dit CPR nr., reg. nr. og bankkontonr. Tryk på ”Send” for at blive tilmeldt. Oplysningerne sendes krypteret og sikkert til PBS.

SPAR PENGE

Støt kattene


Vigtig meddel-else om det fremtidige med-lemskontingent


I forrige nummer af Kattens Venner kun-ne man læse artiklen ’Mere kvalitetstid til kattekillinger’ omhandlende den nye lov (Justitsministeriets Bekendtgørelse 1025) der sætter en nedre grænse på 12 uger for hvornår en killing må tages fra sin mor, med mindre killingen er forældreløs og indleveres på internat eller gives til en am-mekat. I artiklen gives der rigtigt mange gode grunde til at en killing skal blive hos sin mor til den er 12 uger gammel; Killingen lærer nemlig vigtigt kattesprog (’socialiseres’ til sin egen art) fra sin mor og sine søskende, og mange eksperter og katteopdrættere mener at denne lærepro-ces endnu ikke er færdig når killingen er 8 uger gammel, hvilket er det tidspunkt almindelige huskatte-killinger i gennem-snit ’flyttede hjemmefra’ tidligere. Hvis killingen derfor fjernes fra sin mor og søskende, når den er 8 uger gammel har den forøget risiko for senere i livet at blive aggressiv mod mennesker og andre katte, blive overdrevent knyttet til sine menne-sker, og/eller blive urenlig.

Givet alle disse gode argumenter for hvor-for en killing bør blive hos sin mor til den er (mindst) 12 uger gammel kan det virke underligt, at mange udenlandske kattebø-ger, skrevet af anerkendte eksperter, stadig anbefaler at huskatte-killingen flytter hjemmefra, når den er 8 uger gammel.

Argumenterne kan findes i mange popu-lære engelske og amerikanske kattebøger, hvilket nok vil undre den samvittig-hedsfulde danske katteejer. Er Danmark længere fremme end resten af verden, når

det kommer til at forstå kattens natur og gennemføre dyrevenlige love? Mener de udenlandske eksperter ikke at læringen af ’kattesprog’ fra mor og søskende er vigtig nok til, at killingen bør blive hos sin familie så længe som muligt? Eller har de andre grunde til at anbefale at huskatte-killinger godt kan forlade deres mor, når de er 8 uger gamle?

Dette er spørgsmål der har optaget mig meget efter at den nye danske killingelov blev vedtaget, og jeg besluttede mig for at undersøge nærmere, hvad de udenlandske eksperters begrundelser var for, at de godt kan anbefale at en huskattekilling tages fra sin mor når den er 8 uger gammel. Jeg kontaktede derfor en bred vifte af både udenlandske og danske katte eksperter og spurgte dem, hvad deres mening var om den nye lov, og hvornår og hvorfor de selv mener det er optimalt at en killing kan forlade sin mor. De danske eksperter sva-rede næsten enstemmigt, at det er meget vigtigt at killingen bliver hos sin mor til den er 12 uger gammel, pga. den ovenfor nævnte socialisering gennem samvær med mor og søskende. De udenlandske eksper-ter svingede derimod mellem at anbefale alt fra 5-6 uger (!) helt op til 16 uger som værende den optimale alder en killing kan flytte hjemmefra. Eksperterne har natur-ligvis forskellige argumenter for hvorfor netop deres ’flytte-hjemmefra-alder’ er den optimale, men specielt bemærkede jeg at alle eksperter der anbefaler omkring 8 uger (eller derunder) udtrykker en bekymring mht. om killingen bliver op-timalt socialiseret til mennesker og miljø

hvis den bliver hos sin mor til den er 12 uger gammel.

Alle dyrebørn har en vigtig periode i deres første uger/måneder hvor de er mest på-virkelige over for indtryk fra omgivelserne. I denne periode er der størst mulighed for at lære dyrebarnet at reagere positivt (eller negativt) over for andre dyr, mennesker, og ting i miljøet. For kattekillingen lig-ger denne periode mellem killingens 2. og 7. uge, og det er vigtigt at killingen i denne periode lærer at reagere positivt på mennesker, andre dyr (hvis den f.eks. skal flytte til et hjem med hund), den hjemlige maskinpark (støvsugere, køkkenapparater osv.), og generelt på dagligdagens indtryk og støj. Specielt vigtig er det naturligvis at opbygge killingens forhold til mennesker i denne periode, men de andre ting må heller ikke glemmes. Efter killingens 7 uge kan den stadig lære at omgås mennesker og andre dyr og acceptere indtryk fra om-givelserne, men processen bliver hurtigt langsommere, og nogle gange meget svær.

Derfor er det vigtigt, specielt efter at vi har fået den nye killingelov i Danmark, at killinge ejere har fokus på denne vigtige periode i killingens liv. Det virker måske lidt overdrevet at understrege dette, for i ethvert hjem hvor der fødes søde små kattekillinger, kan man jo slet ikke holde fingrene fra dem! Mor og far og børnene løfter killingerne op gentagne gange i løbet af dagen, kæler med dem og leger med dem, og dette er lige som det skal være! Forskning viser at hvis killingen er i menneske-hænder mindst 30-40 min

Debatindlæg af Ayoe Hoff, certificeret katte- og hundetræner.

Kattekillingens

socialisering til mennesker og omgivelser

Mere kvalitetstid II Artiklens indhold er alene udtryk for forfatterens meninger og holdninger.


hver dag og håndteres af mindst 4 forskel-lige mennesker (kvinder, mænd, børn) gennem den kritiske periode, vil den med overvejende sandsynlighed blive en glad og tillidsfuld familiekat når den bliver voksen. Men man skal desuden også tænke på, at killingen også langsomt skal udsættes for og lære at tolerere (blive ’ha-bitueret’ til) andre indtryk, f.eks. hunde, støvsugeren, køkkenmaskiner, transport-kassen, bilture, ture til dyrlægen osv.

Samtidig er det også meget vigtigt at være opmærksom på at killingen på intet tids-punkt bliver skræmt eller bliver håndteret lidt for voldsomt (af f.eks. børn) idet det kan gøre meget stort indtryk på den, hvilket kan gøre killingen bange for men-nesker eller specifikke ting, når den bliver stor. Selv har jeg mødt en lille killing der var blevet helt optimalt socialiseret til mennesker, men som modsat sine tre søskende var meget reserveret over for sine ejere – trak sig væk fra dem når de nærmede sig og var bange, når de løftede den. Det viste sig at killingen ved et uheld var blevet håndteret voldsomt af en gæst i huset da den var 3 uger gammel, således at det havde gjort lidt ondt på den. Dette kan med stor sandsynlighed have været årsagen til killingens senere reservation over for dens ejere, måske i kombination med en mere reserveret natur end sine søskende. Heldigvis kan man også arbejde en killing ’ud af ’ sådan en oplevelse igen med målrettet træning. Denne killings ejere gik således med liv og sjæl op i at træne killingen til at blive tillidsfuld igen, og killingen er i dag en glad og tillidsfuld ung kat fuld af gå-på-mod.

Voldsom leg med mennesker kan også

påvirke selv den mest vel socialiserede killing negativt, og faktisk gøre den aggressiv senere i livet, også selvom den første er flyttet fra sin mor i 12-ugers alderen. Jeg har arbejdet med en voksen kat, der var så aggressiv at dens ejer, en rigtig sød pige, var direkte bange for den. Den var først flyttet fra sin mor da den var 12 uger gammel, men i dens nye hjem havde ejerens kæreste desværre leget alt for voldsomt med den med hænderne og også ’drillet’ den med sine fødder. Katten havde derfor lært at måden at få mennesker til holde sig væk når den ville have fred var at ’give igen’ lige så vold-somt, hvilket desværre også gik ud over dens ejer, da hun og kæresten flyttede fra hinanden. Dette gjaldt også når hun bare ville kæle og børste den. Igen kunne målrettet træning og ændret omgang med katten ændre en del af dette mønster, og ejeren er i dag tryg ved katten, der dog stadig er en voldsom krabat.

Episoderne beskrevet herover understre-ger betydningen af korrekt socialisering på mennesker og omgivelser! Socialiseres killingen ikke korrekt til mennesker og vendes til alt, hvad den ellers kan forvente at møde i livet, er der forøget sandsyn-lighed for at den senere i livet bliver en bange eller aggressiv kat, der ikke knytter sig særligt meget til sin familie og ikke har lyst til at blive kælet. Dette også selvom den er blevet hos sin mor til den er 12 uger gammel. De udenlandske eksperters begrundelse for at tage killingen omkring 8 uger er således, at selvom den måske ikke er optimalt socialiseret til mennesker i denne alder, er den stadig meget mere påvirkelig, end den vil være når den er 12 uger gammel. Eksperterne er alle enige i

at langt de fleste racekatte opdrættere har specielt fokus på socialiseringen af killin-gen, og at det dermed ikke er problema-tisk, at racekatte killinger bliver hos deres mor til de er 12 uger gamle. Men om-vendt udtrykker eksperterne bekymring for huskatten, hvis ejere måske ikke har det samme fokus på socialisering (f.eks. ejere af gårdkatte), og at meget værdifuld prægnings tid derfor går tabt mellem 8. og 12. uge. Endelig nævner nogle også de såkaldte ’killinge-fabrikker’, dvs. racekat-teavl i stor stil hvor killinger vokser op i huse i baghaven uden meget menneskelig kontakt. Dette er måske mere et problem i udlandet end i Danmark, men bør dog ikke overses.

Derfor er det tidspunkt en killing tages fra sin mor på mange måder et svært spørgsmål. Danmark er helt klart kom-met langt med den nye lov idet alt, som diskuteret i den forrige artikel, tyder på at en masse vigtig læring fra mor og søskende sker mellem 8. og 12. uge og at killingen har forhøjet risiko for at udvikle aggression, urenlighed, og overdreven tilknytning til sine mennesker, hvis den tages før 12. uge. Omvendt vil killin-ger, der ikke er socialiseret ordentligt på mennesker og indtryk fra omgivelserne mellem 2. og 7. uge have forhøjet risiko for at blive nervøse skræmte katte senere i livet, hvis de bliver hos deres mor til de er 12 uger. Derfor medfører den nye lov også et forøget ansvar for den heldige ejer af kattekillinger – netop at have fokus på at killingen udsættes for mange gode og rare oplevelser med mennesker, andre dyr, og ting i omgivelserne, fra den er 2 uger gammel og frem til den begiver sig ud i verden som en selvstændig lille kat.

Voldsom leg med mennesker kan også påvirke selv den mest vel socialiserede killing negativt og faktisk gøre den aggressiv senere i livet.Ayoe Hoff


Af: Michael Christiansen

Vejret var koldt – sne, slud, blæst og mørke. En rigtig typisk februar måned og dermed også en måned, hvor en vis tristesse langsomt sniger sig indenfor i selv den varmeste stue. Men så var det, at der kom en mail fra Sunds, fra Ingolf Andersen, som gav alle i Kattens Værn lidt ekstra brændstof og varme. Ingolf ville gerne donere sin store europa-frimærkesamling til foreningen, i håb om at samlingen kunne realiseres og derved skaffe penge til vores fortsatte arbejde for landets mange vildtlevende og herreløse katte.

Den 11. marts kørte jeg så mod Sunds, spændt på at møde Ingolf og spændt på at høre Ingolfs historie.

Ingolf og hans kone har boet i Sunds i rig-tigt mange år – deres hus ligger for enden af en lille, hyggeligt signalerende villavej. Og der var kaffe og kage i udestuen da jeg ankom, en udestue som Ingolf og gode venner selv havde været med til at bygge, for den jyske omtanke for økonomi fornægtede sig heller ikke hos familien Andersen.Familien har gennem mange år holdt katte, men den længstlevende kat måtte

desværre lade livet hos dyrlægen sidste år i november efter kort tids sygdom, fortalte Ingolf, stadigvæk tydeligt påvirket af tabet af en meget tæt ven, kan man vist roligt sige, uden at træde andre i familien over tæerne. En kat som var så anderledes og ”menneskelig” i sin opførsel, at Ingolf og hans kone har besluttet sig for, at de ikke vil have kat igen, for ikke at sammenligne og blive skuffede over en ny kats adfærd.

Frimærkerne var en helt anden historie, naturligvis. Ingolf har været samler de sidste 50 år og har derfor en imponerende samling af europæiske mærker, både som enkeltmærker og blokke, smukt sat op i albums. Tre kasser med frimærker blev det til, da Ingolf havde pakket samlingen ned.

At give samlingen væk til Kattens Værn, var Ingolf ikke et sekund i tvivl om. Og da Ingolfs syn ikke er hvad det har været, har han ikke længere glæde af at sidde med samlingen eller med at vedligeholde eller udvide den. Så hellere lade samlingen gøre noget godt frem for at lade den stå og samle støv på en reol, synes filosofien at være.

God vind med den fortsatte torsdags-un-dervisning af områdets ældre PC-brugere og med strømpeproduktionen. Du er en mand med mange talenter og det er nok en stor fordel, når hverdagen som efter-lønner skal fyldes ud.

Tak for at du betænkte os, Ingolf – og tak til din kone for at støtte dig i beslutnin-gen. Hvor er det dejligt som forening at modtage en sådan gave fra et menneske med holdninger til dyrevelfærd og at du giver gaven på et tidspunkt, så du fortsat kan følge det arbejde, du er med til at støtte.

...og om 50 års samlermani samlet i tre kasser

En historie om

frimærker

ZZZZZZZZZ


Det har altid undret mig, at katte kan sove så meget. Jeg mener – det er jo ikke ligefrem, fordi man kan beskylde dem for at overanstrenge sig – vel?

Af: Lise Thorsen

I hvert fald ikke de katte, jeg kender. Vel-nærede og forkælede som de er, behøver de ikke løfte en pote for det daglige brød. Det har de folk til.

Dagen går på behageligste vis med et minimum af anstrengelser. En lille tur til og fra madskålen. Og så en lur. Et vend op i den nærmeste vindueskarm for lige at tjekke, at alt er som det skal være rundt om matriklen. Og så en lur. Hvis vejret er til det, så måske lige et smut ud i haven for at trække lidt frisk luft og skræmme livet af en gråspurv eller to. Og så en lur. Pyha – det er i sandhed et hårdt liv. Med tre katte i huset er der sovende katte over-

alt. Uanset hvor man vender sig, ligger der altid en kat og snorksover.

Jeg tror simpelthen, de har delt huset mellem sig. På den måde får de nemlig dagligt runderet hele huset, og jeg har dem mistænkt for hemmeligt at mødes i en sjælden, vågen stund for lige at gå dagens indsats igennem. Det ene hjørne af sofaen? Tjek. Det andet hjørne? Tjek. Skrivebord? Tjek. Klædeskabet? Tjek. Under radiatoren i køkkenet? Tjek. Trap-pen ned til kælderen? Tjek. Og så videre og så videre. Men sover de på hver deres plads i løbet af dagen, er de til gengæld helt anderledes selskabelige om natten. Der ligger de gerne alle tre i samme seng som deres mennesker. Det betyder at man ikke kan vende sig uden at støde ind i en

kat på hovedpuden, eller strække sig fordi der ligger en anden kat tværs over ens ben. Og til tider kan det være svært over-hovedet at falde i søvn, for alle tre katte har det med at snorke. Ikke samtidig, men skiftevis. Så når den ene holder op, og natteroen sænker sig over hele mena-geriet, går der sjældent længe før nummer to går i gang. Og så er vi lige vidt.

Kattene selv er ret ligeglade. De lader sig ikke forstyrre af, at makkeren ved siden af hiver torsk i land. Og i øvrigt skal de jo heller ikke tidligt op næste morgen. Men det skal jeg. Ikke at det afføder nogen særlig reaktion andet end et øje på klem og et træk på skulderen. For ja, nogen skal jo ud og tjene til vores Whiskas. Men det bliver ikke os.

For dælen da, hvor de sover meget!

Klumme

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Handy taskeRummelig tilbehørstaske til nøgler, pung og telefon, når du ikke har brug for din sædvanlige taske eller rygsæk. Lavet i polyester med PVC-bund. God størrelse til de få nødvendige ting. Mål 20 cm x 2 cm x 35 cm.

118,-

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børnl Polet til indkøbsvogne

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

Vi lancerer nye madkasser i ”pangfarver”…..Desværre nåede fotografier og priser ikke at blive helt færdige til dette nummer af Kattens Venner, så hold øje med vores hjemmeside, hvor I under webbutikken kan finde billeder, beskrivelser og priser af de nye madkasser, i løbet af ganske kort tid.

Madkasserne bliver i en velkendt, solid model til ”gul pris” og en de luxe udgave, i en meget lækker kvalitet.

NYHED

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr 45,- stk. Polet á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr 45,- stk. Tilbehørstasker á kr. 118,-

stk. Termokander á kr 165,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Plastkroge á kr 35,-

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto, oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

39,-

35,-

pr. stk.

45,-

KV_3806_0111_midtersider.indd 1-2 24/05/11 14.59

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Handy taskeRummelig tilbehørstaske til nøgler, pung og telefon, når du ikke har brug for din sædvanlige taske eller rygsæk. Lavet i polyester med PVC-bund. God størrelse til de få nødvendige ting. Mål 20 cm x 2 cm x 35 cm.

118,-

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børnl Polet til indkøbsvogne

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

Vi lancerer nye madkasser i ”pangfarver”…..Desværre nåede fotografier og priser ikke at blive helt færdige til dette nummer af Kattens Venner, så hold øje med vores hjemmeside, hvor I under webbutikken kan finde billeder, beskrivelser og priser af de nye madkasser, i løbet af ganske kort tid.

Madkasserne bliver i en velkendt, solid model til ”gul pris” og en de luxe udgave, i en meget lækker kvalitet.

NYHED

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr 45,- stk. Polet á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr 45,- stk. Tilbehørstasker á kr. 118,-

stk. Termokander á kr 165,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Termokander á kr 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Plastkroge á kr 35,-

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto, oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

39,-

35,-

pr. stk.

45,-

KV_3806_0111_midtersider.indd 1-2 24/05/11 14.59


Der var følgende dagsorden i henhold til vedtægternes §6:1. Valg af dirigent2. Indlevering og godkendelse af fuld-

magter3. Bestyrelsens beretning4. Forelæggelse af revideret årsregnskab

til godkendelse5. Indkomne forslag6. Fastsættelse af kontingent7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og

suppleanter8. Valg af revisor og revisorsuppleant9. Eventuelt

Ad. 1 – Valg af dirigentFormanden Mogens Wilbert bød velkommen til eftermiddagens general-forsamling, og foreslog advokat Thomas Damsholt valgt som dirigent.

Advokat Thomas Damsholt blev valgt som dirigent, og konstaterede, at 28 medlemmer var mødt frem til generalfor-samlingen – heraf 25 personligt og 3 ved fuldmagt.

Dirigenten konstaterede, at generalfor-samlingen var lovligt varslet og indkaldt i henhold til vedtægterne.

Ad. 2 – Indlevering og godkendelse af fuldmagter

Der var indleveret 3 fuldmagter til gene-ralforsamlingen, jf. ovenfor.

Ad. 3 – Bestyrelsens beretningDirektør Michael Christiansen aflagde beretningen på bestyrelsens vegne. Michael Christiansen oplyste, at det koster kr. 4.400.000, at drive Kattens Værns internater, og at der her er tale om en meget stor udgift. Andre dyreværns-foreninger har opgivet at drive internater netop på grund af, at dette er særdeles omkostningsfuldt.

Benzin og dieseludgifter er steget vold-somt, og er en stor del af budgettet.

Foreningen har været belastet med store leasingkontrakter til en værdi af kr. 7.000.000 som nu er nedbragt til kr. 2.700.000. Dette medfører, at Kattens Værn i princippet mangler kr. 4.000.000 i indtægter for at kunne fortsætte på samme aktivitetsniveau.

Der var varslet opsigelse for 2 katteinter-nater pr. 1. juli 2011 – ligesom kom-munerne vil modtage prisstigninger for Kattens Værns arbejde.

Herefter følger et kortere uddrag af Michael Christiansens beretning:”Årsberetning for Kattens Værn, 2010.Sædvanen tro følger her en kort gen-

nemgang af vores aktiviteter i løbet af året samt en gennemgang af de vigtigste elementer i vores økonomi. Og det er stadigt sådan, at er noget gået galt i løbet af året, er det mit ansvar, hvorimod suc-ceserne altid er et resultat af en samlet indsats fra medarbejderne.

KatteværnstjenestenKatteværnstjenesten er livsnerven i vores organisation – Dyreværnsforeningen Kat-tens Værn er jo netop blev etableret for at hjælpe de vildtlevende og de herreløse katte bedst muligt. Med over 7.000 ind-fangninger om året har vores katteinspek-tører rigtigt travlt og gør et kæmpestort stykke arbejde for at hjælpe alle de katte, der enten kan indleveres på et af vores in-ternater, genudsættes eller tilbageleveres, hvis vi i de relevante tilfælde kan finde kattens oprindelige ejer.

De fleste af vores opgaver løses på bag-grund af en kommunal henvendelse – ikke at det nødvendigvis er kommunen, der har konstateret at der er et kattepro-blem et sted i kommunen. Det er nemlig i langt de fleste tilfælde på baggrund af en borgerhenvendelse, at kommunen tilkalder os for at få hjælp.

Der er de nemme sager, hvor vi hurtigt får indfanget en kat, der af en eller anden grund enten er uønsket i området eller trænger til en tur til dyrlægen, før en

År 2011, d. 28. april, kl. 15:30, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Dyreværnsforeningen Kattens Værn i Kedelhallen, Nyelandsvej 75 A, 2000 Frederiksberg.

Referat fra

generalforsamling 2011


eventuel genudsætning. Sådan en sag er jo dybest set en ekspeditions sag, uden at vi af den grund glemmer at holde fokus på dyrevelfærden.Men i løbet af året bliver vi også konfron-teret med langt mere komplekse sager, hvor det at indfange eventuelle katte pludseligt bliver et problem. Sager hvor vi tit må kontakte de kommunale myndig-heder, fordi beboeren, hvor kattene hol-der til, åbenlyst skal have hjælp med at få sin dagligdag til at fungere. Her fungerer vores inspektører ofte som socialarbejdere og på den måde en slags forlænget arm for det offentlige.

Vi bliver også involveret i sager, hvor vi uforvarende bliver en slags kampdomme-re mellem to eller flere stridende parter, som er blevet uenige om vildtlevende katte eller ejerkatte, der strejfer og hvor både verbale og fysiske trusler pludseligt bliver en del af måden at løse problemer-ne på. Her skal vi så være pædagoger og prøve at finde de rigtige kompromiser for de involverede parter.

Uanset hvilken type udfordring vores in-spektører bliver stillet overfor, er det altid forbundet med mange følelsesmæssige overvejelser, når de skal prøve at hjælpe bedst muligt. Stor respekt for deres engagement og for deres indlevelsesevne i de enkelte sager og stor glæde ved alle de katte, de får hjulpet til andre og bedre livsvilkår.

InternaterneGenerelt set, får vi på internaterne langt flere henvendelser om at modtage ejerkatte, der ikke længere kan være i familien, end nogensinde før. Vi får så mange henvendelser, at vi må skuffe rigtigt mange mennesker.

Man skal i den anledning alle huske på, at de katte, vi i første omgang prioriterer på vores internater, er herreløse katte og tilløbere, som bringes ind af vores kattein-spektører via deres daglige arbejde i vores katteværnstjeneste. Katte, hvor vi ikke kan finde ejeren, blandt andet fordi mange af disse katte ikke er chip eller øremærkede – i nogle tilfælde også fordi, at en reelt øremærket kat ikke er blevet tilmeldt Det Danske Katteregister af ejeren, hvorfor kattens tilhørsforhold, uanset mærknin-gen, så ikke kan fastslås. Disse katte bliver altså indleveret på et af vores internater, for senere at blive formidlet til nye ejere.

Det er helt sikkert en trend i tiden, at så mange kæledyr anskaffes, gerne til familiens børn, for så efterfølgende hurtigt at blive kasseret, fordi interessen for kæledyret blegner – et udtryk for den ”zapperkultur” mange unge vokser op med, hvor det at fordybe sig er et ganske ukendt begreb. Vi har så i øvrigt gennem året formidlet rigtigt mange katte til nye hjem og det kan medarbejderne godt være stolte af, de steder hvor der har været ekstra gang i formidlingen.

Foreningens medlemmerMedlemmerne er naturligvis Kattens Værns hjerteblod. Det er vores medlem-mer, der skal være med til at give os positiv omtale og dermed motivere endnu flere til at melde sig ind i foreningen.

Vi prøver hele tiden at sørge for, at vores medlemmer bliver informeret bedst muligt, og vi vil i tiden fremover arbejde intenst på at tilbyde endnu bedre vilkår som medlem af Kattens Værn.

WebbutikVi kan fornemme, at muligheden for at købe ind i vores webshop benyttes af rigtigt mange af vores medlemmer – tak for det. Vi prøver hele tiden at finde nye spændende, men også relevante handels-varer. I foråret 2011 ser vi igen på eventu-elle udskiftninger i det grundsortiment vi har haft det sidste års tid.

HjemmesideHjemmesiden www.kattens-vaern.dk er rigtigt godt besøgt og det er vi naturligvis også glade for. Vi forsøger hele tiden at finde de små historier der kan lyse lidt op i hverdagen og formidle dem via hjemmesiden – og vi lægger selvfølgelig alle relevante oplysninger og links ind, der kan have interesse for landets katteejere, hvad enten det er juraen der har ændret sig eller nye undersøgelser der fortæller om pleje og pasning.

Vi kan fornemme, at muligheden for at købe ind i vores webshop benyttes af rigtigt mange af vores medlemmer – tak for det.

Michael Christiansen

➜


MedlemsbladI Kattens Venner har vi et medlemsblad, som helt sikkert er populært og hvor vi får en konstant strøm af gode historier fra både læserne, vores inspektører og vores store netværk af samarbejdspartnere. Bliv endeligt ved med at lave historier og tage billeder, det er jeres historier der er med til at gøre bladet nuanceret, men også særdeles vedkommende for læserne.

ØkonomiÅret har i høj grad lignet 2009 – vi har ikke oppebåret de indtægter vi har budgetteret med, herunder er specielt do-nationer via arv blevet mindre, men også de løbende donationer over året, både store og små beløb, har været markant mindre og færre. På udgiftssiden er alle omkostninger skåret til, så de passer til den aktivitet som Kattens Værn har haft gennem året.

Men da der stadig er stor forskel på ind-tægter og udgifter må vi nok se i øjnene, at vi må tilpasse vores aktivitetsniveau til de indtægter vi fremover kan regne relativt sikkert med. Det betyder på godt dansk, at vi kommer til at yde mindre katteværn på den ene eller anden måde i årene fremover, for pengene skal passe, om man så må sige, når året er gået og vi kan ikke længere bruge flere penge end vi har i indtægt.

På positivsiden har vi i løbet af året søgt tilskud og fonde, bl.a. Lotto og Tips-midler, Kulturministeriets Bladpulje og Justitsministeriets Dyrevelfærdspulje. Vi er igen blevet tilgodeset i alle vores ansøgninger, og det tolker vi stadig som et udtryk for, at vores arbejde for kattene er særdeles kendt – og anerkendt”.

Ad. 4 – Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelseMichael Christiansen gennemgik årsregn-skabet, og kommenterede underskuddet, som hidrører fra ekstraordinær indfrielse af leasingforpligtelser. Der blev fra salens side fremsat spørgsmål til regnskabet, som blev besvaret af Michael Christian-sen. Der var også spørgsmål til, hvorvidt bestyrelsen modtog løn. Det kan oplyses, at bestyrelsen ikke modtager

løn, men arbejder uden honorar af nogen art.

Der var flere indlæg fra salen – herunder spørgsmål til driften samt Kattens Værns image og medieomtale.

Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.

Ad. 5 – Indkomne forslagDer var indkommet 1 forslag til gene-ralforsamlingen fra bestyrelsen, jf. det uddelte materiale. Forslaget vedrører en ændring af vedtæg-ternes § 3, hvor den nuværende formule-ring er: ”Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune.”

Forslaget til den fremtidige formule-ring er: ”Foreningens hjemsted skal findes på Frederiksberg, i Københavns eller i en af Københavns omegnskommuner.”

Argumentationen for ændringen af vedtægternes § 3 er, at der er tale om en udvidelse af hjemstedskriteriet for foreningen, som passer til den økonomi-ske virkelighed, som på sigt kan tvinge foreningen til at realisere hele eller dele af sin aktivmasse – herunder foreningens ejendom på Frederiksberg.

Efter en kort drøftelse blev forslaget ved-taget enstemmigt af generalforsamlingen.

Ad. 6 – Fastsættelse af kontingentFormanden Mogens Wilbert redegjorde for forslaget om kontingentstigning. Forslaget indebærer, at det nuværende kontingent stiger fra kr. 200,- årligt til kr. 240,- årligt, hvis betaling tilmeldes PBS. Kontingentet stiger imidlertid til kr. 300,- årligt, hvis betaling ikke foretages via PBS.

Formanden begrundede den årlige kontingentstigning som nødvendig for at styrke aktivitetsniveauet i Kattens Værn. Hvis ikke der betales via PBS, er både udskrivning af opkrævning, evt. rykkere samt portoudgifter en så stor omkostning

for Kattens Værns administration, at kontingentet må sættes højere end kon-tingentbetaling via PBS.

Flere medlemmer fik lejlighed til at tage ordet på generalforsamlingen, hvorefter forslaget blev drøftet i plenum. Efter drøftelse blev forslaget enstemmigt vedta-get af generalforsamlingen.

Ad. 7 – Valg af bestyrelsesmedlem-mer og suppleanterFølgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: • IbRasmussen• TomSchantzKristensen Begge havde erklæret sig villige til

genvalg. Såvel Ib Rasmussen som Tom Schantz Kristensen blev enstemmigt genvalgt med akklamation.

På valg som suppleant var:• KarenMargretheBloch som ligeledes erklærede sig villig til

genvalg, og som på samme måde som de to bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt med akklamation.

Ad. 8 – Valg af revisor og revisor-suppleantRevisor blev genvalgt. Der blev ikke valgt revisorsuppleant.

Ad. 9 – EventueltForsamlingen benyttede lejligheden til at drøfte, hvorvidt kontingentet skulle differentieres, men efter kort tids drøftelse blev forsamlingen enige om, at kon-tingentet er lavt i forhold til værdien af medlemskabet.

Der var herefter flere indlæg vedrørende medieomtale og samarbejde med andre dyreværnsforeninger.

Endelig blev der fra forsamlingens side udtrykt en tak for den store indsats, der ydes af Kattens Værns medarbejdere og i internaterne.

Formanden Mogens Wilbert rundede generalforsamlingen af, og takkede for en god og aktiv deltagelse.


De er simpelthen bare så søde sammen – og selvfølgelig også hver for sig. Faktisk er de utroligt forskellige. Pongo er lidt kræ-sen, hvorimod Pingo elsker ALT, der kan spises. Dog kunne Pongo med stor succes bruges af Royal Canin i en eller anden reklame. Det kan han ikke få nok af. Derudover er Pongo noget forsigtig af sig, mens Pingo ikke holder sig tilbage.Vi var også lidt nervøse første gang, de skulle prøve at komme ud, så mor her gik med ud i haven med en vandpistol i tilfælde af, at de ikke kunne klare skærene selv, når alle kvarterets katte kiggede forbi. Men det er gået rigtig godt. De kan godt selv markere sig. Det var selvfølgelig kun lige den første dag, de blev hos mig i haven. Nu kommer de vist vidt omkring og altid hver for sig, men de kan sagtens finde hjem. De ELSKER at være ude og kom-mer det selvfølgelig hver dag.

Begge katte er utrolig nysgerrige og er overalt. En dag havde jeg åbnet en skuffe for at tage en plasticpose, og vupti var begge katte hoppet ind i skuffen og ned bag ved den. Skufferne kan ikke tages ud, og kommoden er med fast bund, så der måtte lokkes noget for at få dem ud igen. Alt bliver undersøgt, så det er med at hu-ske at tjekke vaskemaskine, brændeovn, ovn osv., inden man bruger dem.

Og så kan de godt bruge det nye krad-setræ, vi var ude at købe. De elsker i det hele taget at lege både med og uden legetøj, men noget af det bedste er faktisk toiletruller…

Begge katte har det altså rigtig godt og fandt sig med det samme til rette. Vi er utrolig glade for vores to guldklumper. Det er rigtigt hyggeligt med sådan et par størrelser omkring sig, og vi vil jo allerede nu slet ikke kunne undvære dem.

Med katteelskende hilsner fra Christian og Mariann

PS: Vi skal selvfølgelig også hilse fra Pingo og Pongo (der endda lystrer deres navne indimellem nu)!

Ja, de trives i allerhøjeste grad, og ja, det ville være utroligt synd, hvis de var blevet skilt ad. Selv om de ofte går på sightseeing hver for sig, når de er ude, kan de jo ikke undvære hinanden, hvilket man også kan se på følgende billeder.

Pingo&Pongo

Det var Benedikte der stod for formidlingen, da mor og søn kom ind ad døren hos Kattens Værns internat i Ålborg - tem-melig rystede, fordi de havde været ude for et mindre biluheld på vejen.

De havde da også talt om at køre hjem og komme igen en anden dag, men besluttede dog allige-vel at fortsætte til internatet.

Her tog Benedikte imod dem, fik talt dem til ro, og sammen brugte de næsten to timer på at finde kattene, som familien nu nærmest ikke kan leve uden.


Af: Tom Schantz Kristensen, Katteklinikken på Kattens VærnVeterinær konsulent

Kæledyrsforordningen fra 2004 beskriver hvilke krav, der skal være opfyldt for at kunne rejse med katten i alle EU lande. Sverige, Malta, Irland og England har imidlertid haft særligt skrappe regler. De falder bort senest 1 januar 2012. Fra den dato vil der være ens regler i hele EU.

Rejseregler pr 1.januar 2012:• Kattenskalværepersonledsagetog

man må maximalt rejse med 5 katte. • KattenskalværeIDmærketmeden

microchip • KattenskalhavedetblåEUkæle-

dyrspas udfærdiget af en autoriseret dyrlæge.

• Kattenskalhaveengyldigrabiesvaccinationsattest. Vaccinationen skal være foretaget senest 21 dage før afrejse. Vaccinationen er gyldig i 3 år. Dog skal katte, som vaccineres før 1 års alderen revaccineres igen efter 1 år og først derefter hvert 3. år.

Men der sker ændringer i reglerne inden 2012.Fra 14. juni 2010 faldt kravet om orme-behandling for katte i transit via Sverige til Bornholm væk.

Fra 27. maj 2010 må du højst rejse med 5 katte mellem EU lande.Fra 3. juli 2011 vil kun en mikrochip

betragtes som en gyldig id-mærkning. Det vil sige, at fra den dato skal katte, der skal med ud at rejse og som endnu ikke er id-mærket, mikrochippes.Katte, der har en letlæselig tatovering, som er foretaget før 3. juli 2011 kan få udstedt et pas, ligesom katte, der allerede har et gyldigt pas udstedt før 3. juli 2011, fortsat kan rejse i EU.

Fra 1. januar 2012 falder reglen om blod-prøve til kontrol for rabiesantistoffer væk for rejse til Sverige. Det samme gør kravet om ormebehandling forinden rejse. Kat-ten skal være ledsaget af en person.

ID mærkningen med microchipMicrochippen indlægges i katten af en dyrlæge. Den indlægges via en kanyle under huden i venstre side af kattens hals. Selvom det er en ret tyk kanyle, ac-cepterer de fleste katte proceduren uden bedøvelse eller beroligelse.. Chippen kan indlægges i katte i alle aldre.

Koden i chippen er unik for den en-kelte kat og den aflæses med en micro-chipscanner. Dyrlæger, Falck, politi, toldvæsen og Kattens Værns inspektører har alle en scanner. Koden skal registreres i Det Danske Katteregister, der er koblet til det europæiske register for kæledyr. Det betyder, at uanset hvor i Europa katten måtte blive væk, så kan man finde frem til ejeren via chippen.

Hidtil har det været tilstrækkeligt, at katten var øretatoveret, men fra 3. juli 2011 bliver det altså et krav, at den skal chippes, hvis den skal på rejse i EU lande. Dog kan katte, der har en tydelig øreta-tovering foretaget før 3. juli 2011 eller et gyldigt pas udstedt før 3. juli 2011 fortsat rejse uden chip.

Kattens Værn anbefaler fortsat, at alle katte øretatoveres, som et synligt tegn på, at den har et ejerforhold. Microchippen kan ikke ses eller føles og kan kun erken-des ved en scanning.

EU kæledyrspassetDet blå EU kæledyrspas udstedes af en dyrlæge. Passet er nummereret og skal indeholde kattens og ejerens data. I passet skal indføres alle vaccinationer mod rabies. Passet kan også indeholde oplysninger om ormebehandlinger, blod-prøveresultater og sundhedsoplysninger som måtte være nødvendige før rejse.Passet skal vises ved forlangende ved alle grænseovergange.

RabiesvaccinationenI Danmark vaccineres katte normalt mod kattesyge, katteinfluenza og eventuelt leucæmi. Disse vaccinationer er ikke lovmæssigt nødvendige for at kunne rejse ud af Danmark, men anbefales for at beskytte katten. Derimod kræves en vac-cination mod rabies (hundegalskab), en sygdom der er alvorlig mennesker.

Endelig vil svenskerne afskaffe de omfattende særregler om blodprøve efter rabiesvaccination og ormebehandling forud for rejse til Sverige med katten. Læs her om de nye regler for rejse til Sverige og de øvrige EU- lande.

Svenske særregler for rejse med kat på vej væk

Tirsdag den 15. februar 2011 var vi på besøg hos dyreværnsforeningen Kattens Værn.

Rabiesvaccinationen skal gives efter vac-cinefirmaernes anbefalinger. Katten kan vaccineres i alle aldre, dog vaccineres kil-linger under 11 uger normalt ikke.. Hvis vaccinationen foretages inden katten er 1 år gammel, skal den revaccineres igen et år efter. Hvis katten er over 1 år ved første vaccination, anbefales revaccination først efter 3 år.

Rabiesvaccinationen skal være foretaget senest 21 dage før afrejsen. ID mærk-ningen skal være foretaget inden eller samtidig med rabiesvaccinationen.

Normal er der ikke bivirkninger ved en rabiesvaccination. Enkelte katte kan få en mindre reaktion i form af temperaturstig-ning og nedstemthed. En mindre hævelse

på injektionsstedet kan forekomme. Disse reaktioner er oftest ubetydelige og forsvinder af sig selv.

Rejse til 3. landeHvis du skal rejse med katten til lande uden for EU, såkaldte 3. lande, kan der gælde andre regler.

Du kan finde oplysninger om disse regler på Fødevarestyrelsens hjemmeside eller hos det pågældende rejselands ambassade i Danmark.

Vil du vide mere om rejseregler med kæledyr kan du finde dem på Fødevare-styrelsens hjemmeside: www.fvst.dk. Her opdateres de gældende rejseregler.

Besøg hos Kattens Værn

rOtaraCt”Rotaract står for ROTARy in ACTion. Det er en selvstændig organisation udsprunget af Rotary i 1968 og dermed en del af Rotary familien sammen med Innerwheel og Interact. Medlemmer af Rotaract er unge mennesker mellem 18 og 30 år”.

Vi har i Rotoract mange forskellige slags foredrag og udebesøg, men dette var helt sikkert et af de mere anderledes og minde-værdige af slagsen. Det sjove ved katteom-rådet er nemlig, at de fleste tror de ved en masse om det, men det gør de bare ikke.

Vi fik en rundvisning i hele huset. Vi startede hos dyrelægen, som også er første sted kattene besøger, når de ankommer til Kattens Værn. Jeg havde aldrig hørt om katteaids og havde aldrig forestillet mig at det var så udbredt en sygdom blandt katte. Screeningen her, hvor syge katte bliver

aflivet med det samme var brutal, men omvendt også forståelig, da ingen af os ønskede at se en forpint kat lide en lang og smertefuld død.

Da vi havde overstået de hårde facts, gik vi videre til de raske katte og straks vendte fokus til alt det gode og positive som strømmer ud fra et internat. Der var alt fra små søde killinger til store flotte racekatte. Mest interessant var her at høre om, at racekatte og specielt de korthårede af slagsen, lider meget af savn efter deres eventuelle tidligere ejer, specielt de første

par uger efter de bliver afleveret. Vi kunne faktisk se det på dem.Herefter fik vi et hurtigt kig ude hos de vildtlevende katte der skulle genudsættes, og som jo er sky og derfor ikke så sjove at kigge på, men ikke desto mindre en væsentlig del af det daglige arbejde hos Kattens Værn.

Til sidst fik vi en meget fin kop fra Kattens Værn og en bid kage, mens vi fik lejlighed til at høre om ”arbejdspladsen” Kattens Værn og hvordan foreningen får det hele til at løbe rundt økonomisk, uden offent-lig støtte.

En meget fin aften i godt selskab med en masse katte :-)Liselotte RosenkildeRotaract Købsenhavn



Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte.

skyd på dyrlægen...

Spørgsmål til brevkassen, Jeg har en ung hankat på 10 mdr, der er begyndt at nyse

flere gange om dagen.

Den spiser, drikker og leger som den plejer, normal afføring osv.

Er det noget forkølelse af en slags eller kan det være andet ? Mvh Jane Kasten

Hej Jane

Tak for din mail.

Ja, din kat kan godt have en virus som årsag til at den nyser. Hvis det ikke udvik-ler sig til at omfatte betændelse i øjne og mund eller giver anledning til almindelig svækkelse, så kan du godt se tiden lidt an. Er den vaccineret mod kattesyge og influ-enza ? Ellers vil jeg anbefale det.

Katte kan også nyse, hvis de lider af allergi

eller hvis de får fremmedlegemer i næsen, f.eks. plantedele.Hvis nyseriet udvikler sig til pusagtigt sekret ellers hvis det ikke forsvinder inden for 8-10 dage, vil jeg anbefale, at du får din kat undersøgt hos dyrlægen

Med venlig hilsenTom Schantz Kristensen

Hej dyrlæge,

Hvordan giver jeg min udekat den bedste og mest hensyns-

fulde flytning?

Vi er meget tæt knyttet, men er det egoistisk at fjerne hende fra hendes kendte omgivelser, idet jeg skal flytte til en anden by..?? Hun kan godt blive her hvor hun bor nu, idet min mand bliver boende, men der er ingen tvivl om, at hun er min kat. Hun har det optimale katteliv lige nu, da vi bor i en landsby.

Hun er selvfølgelig både øremærket og

steriliseret og er 4 år. Der må være andre der har prøvet flytninger før - og med succes.

Tak for en god brevkasseMange hilsner fra Marlene

Hej MarleneTak for din mail til brevkassen og dine pæne ord.

Man kan selvfølgelig ikke med sikkerhed vide, hvordan katten vil opføre sig efter en flytning. Nogle katte er mest knyttet til bopælen, andre katte er mest knyttet til deres mennesker. Hvis katten er knyttet til stedet, så kan det i nogle tilfælde gå sådan, at katten søger tilbage og vil så, hvis det ikke er for langt væk, hele tiden vende tilbage. I dit tilfælde, hvor det ser ud til, at katten er mest knyttet til dig, så er problemet med at flytte den ikke så stort. Den vil helt sikkert tilvænne sig det nye sted. Når man flytter en kat, så er det en god ide, at holde katten inde i den nye bolig i mindst 3-4 uger. Så kender den sin nye base og kan lukkes ud i små tidsperio-

?

?

!

!

Brevkassen


der ad gangen, gerne lige før den skal have mad. Drys eventuelt også lidt af kattens afføring rundt i hegnet, så katten på den måde får markeret sit område.

PS: Husk også at få ændret adressen i Det Danske Katteregister.


Hej Kattens Værn,

Min kats pupiller er meget store, selv i fuldt dagslys, og

hun virker som om hun intet kan se. Hun er 14 år og ellers rask nok. Det har nu varet en måneds tid. Det lokale dyre-hospital havde ikke set et sådant tilfælde før.

Hvad kan man gøre for at hjælpe hende ??

Venlig hilsen Jørgen Ulrik, Horsens

Hej Jørgen

Tak for din mail til Kattens Værn.

Jeg kan ikke umiddelbart sige, hvad der er galt med din kats øjne. Det kræver en grundigere undersøgelse med avanceret udstyr. Ikke alle dyrlæger råder over sådant udstyr og den ekspertise, der skal til for at stille en korrekt diagnose. Men der er øjenspecialister, som har særlig indsigt.

Jeg kan anbefale dig at snakke med din dyrlæge om at blive henvist til en øjenspe-cialist. Jeg ved ikke, hvor den nærmeste bor i forhold til Horsens, men ved, at der findes en i Århus.


?

!

wie

gaar

den.

dkdyrekassen.dkdyrekassen.dkHvis uheldet er ude...

10% rabattil medlemmer

af Kattens Værn


Ny medarbejder i SekretariatetVelkommen til Anja Larsen, som startede hos os den 1. februar 2011. Anja er star-tet med primært at tage sig af telefonerne – og dem er der mange af og de ringer hele tiden, men Anja skal naturligvis også involveres i alle de andre rutiner der er i dagligdagen i en administration som Kattens Værns.

Nyt fra Kattens Værn

stort og småt fra Værnet

Lukning af Svendborg og Herning internaterSom et led i den økonomiske tilpas-ning af foreningens aktiviteter, har vi måtte opsige samarbejdet med Herning og Svendborg Dyre-hospital, pr. 30. juni 2011. Det er bestemt ikke med vores gode vilje, at vi ikke længere er repræsen-teret i de to byer og dermed områ-derne på Sydfyn og Midt- og Vestjyl-land, men vi er tvunget til at skære ned på aktiviteterne, for at komme tættere på en økonomisk balance mellem indtægter og udgifter.

Anja Larsen startede hos Kattens Værn 1. februar.

Vild med dyr – Messe i Fredericia Den 9. og 10. april var internatsleder Sonja Nielsen på messe med en stand for Kattens Værn.

”Kæledyrsmessen var overordnet set et godt arrangement, men der var alt for få stande der repræsenterede kattene”, siger Sonja Nielsen.

Vindere!Ved lodtrækningen blandt deltagerne i læserundersøgelsen i decembernum-meret, blev følgende udtrukket:3 x forskellige smagsprøver, sponseret af vores samarbejdspartner Hills Dy-refoder: Lene Nygård, Struer, Maria Sund, Ølsted og Pia Wettergren, Albertslund. Vinderne har fået besked og præmierne er afsendt.

Papirkat Billede indsendt af Morten Nielsen, Kgs. Lyngby

Tja, hvis ikke det er kærlighed til Kattens Værn, at bruge en af vores notatblokke om hovedpude, så ved jeg snart ikke…..

LokalafdelingerInternater

1

2

3

5

4

6

7

1. Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, telefon 38 88 12 00, telefontid mandag til torsdag 10 – 13. Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13 til 18, første lørdag i måneden kl. 13 til 16. E-mail: [email protected]

2. Kattens Værn Odense Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. Telefon: 65 95 71 75, telefontid onsdag til lørdag kl. 13 – 15 Åben for formidling: onsdag til torsdag kl. 15 – 17, fredag kl. 15 – 19 og lørdag kl. 15 – 17. E-mail: [email protected]

3. Kattens Værn aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98 15 12 88 Åben for formidling: fredag kl. 14 – 17 og lørdag kl. 12 – 15, eller efter aftale. E-mail: [email protected]

4. Vorup Dyrehospital Kattens Værn Randers ved/ veterinærsygeplejerske Grete Garbus Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29 90 80 90, telefontid: mandag til fredag kl. 9 – 13 og lørdag kl. 9 – 11. Åben for formidling alle hverdage kl. 9 – 16 samt lørdage kl. 9 – 11. E-mail: [email protected]

5. sønderborg og Omegns Kattelaug Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.kattelaug.dk Telefon: 74 42 13 10 Åben for formidling: onsdag kl. 19 – 21, lørdag kl. 14 – 16. E-mail: [email protected]

6. herning Dyrehospital v/ veterinærsygeplejerske Heidi Jensen Hedelandsvej 27, 7400 Herning. www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97 12 77 44 Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11 – 12. Åben for formidling hverdage kl. 13-16, eller efter aftale. 7. slagelse Dyrehospital a/s Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58 50 51 44 Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13 – 15 Åben for formidling: onsdag kl. 15.30 - 17.30 Lørdage i lige uger kl. 12 – 15 E-mail: [email protected]

8. svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63 21 61 66 Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15.00 - 17.00, Lørdag 10.00 - 12.00 E-mail: [email protected]

Kattens Værns repræsentanter

9. Kattens Værns repræsentant på Fyn Yvonne Thomsen

E-mail: [email protected]

OBs: Kattens Værns repræsentanter formidler ikke katte, men giver udelukkende rådgivning.

9 8

LEDER Af Michael Christiansen

Kattens Værn

Butikwww.kattens-vaern-butik.dk

Telefon: 38 88 12 00

Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand

• Grethe Gren Jensen

• Ib Rasmussen

• Helle Christiansen

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge

• Bent Hermann

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

suppleant• Karen-Margrethe Bloch

Kattens Værns administrationAdministrationschef Tina Johansen

E-mail: [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater over hele landet

• Har landsdækkende formidling

af katte fra vores internater

• Støtter genudsætning af

vildtlevende herreløse katte

• Er medlem af foreningen Det Danske

Katteregister

• Giver professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og boaf-

giftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede

bidrag er fra 2010 steget til 14.500 kr. årligt.

Bidrag til den enkelte forening skal andrage

mindst 500 kr.

OBS: De første 500 kr. af det samlede bidrag

til almenvelgørende foreninger godkendt

efter § 8A er ikke fradragsberettigede. Du

kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

Det koster 200 kr. at være medlem af

Kattens Værn.

Gaver og kontingenter kan indbetales på

giro 1 02 98 00, med Dankort på forening-

ens hjemmeside www.kattens-vaern.dk

eller du kan få tilsendt et girokort ved at

henvende dig til Kattens Værns sekretariat.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice

via kuponen på side 10.

Husk altid at skrive navn, adresse samt

om der er tale om et gavebeløb eller et

kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af

Dyrenes Dags Komité og

Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO


Al henvendelse til: Kattens Værn, [email protected] Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

UdgiveradresseretMaskinel MagasinpostID: 42244

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

sekretariatets adresse:Mariendalsvej 5, 2000 FrederiksbergTelefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30E-mail: [email protected] · www.kattens-vaern.dk

Documents

Kattens Venner Juni 2011