1

Forskningsmetodologisk opgave

Kønsratio ved overbåren graviditet

Sarah Koch

Stud. med.

Årskort nr. 20063335

Foråret 2011

Vejleder: Niels Uldbjerg

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus

2

Formål: En svensk undersøgelse har for nyligt vist at, der grundet kønsforskelle i fosterstørrelse

ved biometribaseret (BPD) terminsberegning i uge 19, forekommer en dreng-pige-ratio på 1.6 i uge

43. Dette medfører et ugunstigt udfald for piger. Vi vil undersøge om denne dreng-pige-ratio også

eksisterer ved fødsler foregået på Skejby sygehus, og om der herved ses kønsforskelle i neonatale

indlæggelser.

Metode: Vi brugte data fra Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Skejby sygehus for at udregne

køsratioen i to perioder, 1997-1999 og 2007-2009, hvor gestationsalderen blev bestemt på to

forskellige måder. I første periode blev brugt menstruationsoplysninger, og sidste periode blev brugt

biometri i form af crown-rump-length. Vi inkluderede alle fødsler fra gestationsuge 39+0

til 42+6

.

Resultater: I den første periode ses en dreng-pige-ratio som ligger nær 1.0 for alle gestationsaldre.

I den næste periode ses en tendens til en stigning i kønsratioen, med en ratio på 1.13, i uge 42. Der

ses i begge perioder, generelt flere neonatale indlæggelser af drenge, i forhold til piger, uafhængigt

af gestationsalderen.

Konklusion: Brug af biometri, i form af CRL, viser en tendens til stigning i dreng-pige-ratio i

gestationsuge 42. Denne stigning er dog ikke signifikant, og afspejles ikke i indlæggelser på

neonatal afdelingen.

3

Baggrund:

Den normale gestationslængde er i Danmark defineret til at være 40 uger, svarende til 280 dage,

regnet fra sidste menstruations første dag. Fødes barnet inden uge 37+0

, er det for tidligt født. Er det

derimod ikke født ved uge 42+0

er der tale om overbåren graviditet (graviditas prolongata).

Der er diskussion om hvorvidt gestationslængden skal sættes til 280 eller 282 dage. Man har i

DSOG besluttet at man i Danmark sætter terminen til 280 dage efter sidste menstruations første dag,

idet forudsætningerne nævnt under Naegele’s regel er opfyldt. Denne beslutning er taget på

baggrund af eksisterende studier.

Risikoen ved overbåren graviditet er blandt andet, at fosterets størrelse giver et øget behov for

blodforsyning. Dette øgede behov overstiger placentas kapacitet, og kan føre til hypoxi hos

fosteret.1 Derudover forekommer der hyppigere asfyksi, mekoniumafgang og mekoniumaspiration

ved fødsler der finder sted efter uge 42.2 Dette medfører en højere risiko for perinatal mortalitet og

neonatal morbiditet. 3,4,5,6

Adskillige studier har opgjort fordele og ulemper ved profylaktisk igangsættelse af fødslen efter uge

41-42. Disse viser generelt, at igangsættelse af fødsler efter 42. uge, medfører signifikant lavere

perinatal mortalitet, samt signifikant nedsat mekonium i forstervandet.7

Mange steder, herunder i Danmark, foretrækker man derfor rutinemæssig igangsættelse af fødslen i

uge 42+0

.8 På grund af risikoen ved at føde senere end 42

+0, er det naturligvis vigtigt, at man bruger

præcise metoder til udregning af gestationalderen, og dermed terminsdatoen.

Der er forskellige metoder hvorved terminen kan beregnes. Man må ved alle disse metoder tage

hensyn til at fosteret er meget følsomt, hvilket gør at undersøgelser som indeholder for eksempel

røntgen, ikke er mulige.

En af de måder, hvorpå man kan beregne terminen er ud fra menstruationsoplysninger, LMP (last

menstrual period). Mange betingelser skal dog være opfyldt for at beregningen af gestationsalderen

er sikker. Betingelserne omfatter at datoen for sidste menstruations første dag skal være kendt, at

kvinden har regelmæssig cyklus, at cykluslængden er højst 32 dage, at kvinden har haft mindst tre

naturlige og regelmæssige menstruationer siden ophør med p-piller og at kvinden har haft mindst tre

naturlige og regelmæssige menstruationer siden eventuel graviditet.9 Disse krav har vist sig ikke at

være opfyldt hos 10-55 % af alle gravide10

, hvilket gør, at denne beregningsmetode ofte giver en vis

usikkerhed. Hos de kvinder, hvor der er en sikkerhed omkring sidste menstruationsperiode, er det

4

dog en nem og billig måde at udregne gestationsalderen på, hvor man samtidig undgår at

differentiere mellem pigefostre og drengefostre.

Af andre metoder bruges ultralyd til bestemmelse af en række mål på fosteret. Disse mål kaldes

fosterbiometrier. De mest almindelige er blandt andet CRL, crown-rump-længden, samt BPD,

biparietaldiameteren. CRL er afstanden fra isse til sæde som måles ved gestationsalder 11+5

-13+6

,

mens BPD er afstanden fra den ene side af kraniet til den anden side som måles ved gestationsalder

18+0

-21+6

.11

Forudsætningen for beregning af gestationsalder, og dermed termin, ud fra biometri er,

at fosterbiometrierne er ens hos alle fostre med samme gestationsalder. Det er ved flere

studier12,13,14

bevist, at biometrier i den første del af graviditeten, er mere pålidelig end sidste

menstruationsperiode, til beregning af terminsdatoen.

I Danmark har man siden 2007 valgt, at terminen så vidt muligt fastsættes på baggrund af den

CRL, der bestemmes i forbindelse med nakkefoldsskanning i uge 12+0

. Alternativt kan terminen

udregnes på baggrund af BPD målt ved misdannelses-skanningen omkring uge 19+0

.15

Det er som sagt en forudsætning for beregning af terminen ud fra biometri, at fosterbiometrierne er

ens hos alle fostre med samme gestationsalder. Det antages altså at fostre i den tidlige graviditet er

lige store og vokser lige meget. Denne antagelse er dog ikke helt korrekt, idet der faktisk kan være

en forskel i fosterstørrelser, blandt andet grundet individuelle forskelle, tidlig væksthæmning og

kønsvariationer. Antagelsen vil for væksthæmmede fostre medføre, at deres gestationsalder

mistolkes, og de beregnes som værende yngre, således at terminen sættes for sent.

Også kønnet er en vigtig faktor som spiller ind på størrelsesvariationen. Pigefostre er i gennemsnit

lidt mindre end drengefostre16,17

. Det må derfor antages, at biometribaseret

gestationsalderbestemmelse medfører, at terminen sættes lidt senere ved pigefostre end ved

drengefostre. Såfremt pigefostres gestationsalder skønnes mindre end den egentlige gestationsalder,

grundet deres mindre føtale størrelse, vil pigerne egentlig være ældre, end hvad vi beregner dem til

at være. Det vil sige, at et pigefoster som beregnes til at være uge 42+0

måske virkelig er uge 42+3

.

Det er alment kendt at pigefostre ved præterm fødsel, i for eksempel uge 30, klarer sig bedre end

drengefostre født i samme uge. Dette understøtter teorien om, at pigefostrene er lidt ældre end det

de er beregnet til at være, og dermed mere udviklet på det givne tidspunkt end drengefostre.

Beregningen af pigernes gestationsalder vil dog gøre, at pigefostre får lov til at blive ældre end

drengefostre før fødslen igangsættes. Dette kan medføre en øget risiko for ugunstige perinatale

udfald for pigebørn som fødes post-term, sammenlignet med drengebørn som fødes postterm.

5

Pigefostrene er altså egentlig ældre end drenge før der sker igangsætning af fødslen. Dette vil

teoretisk medføre at færre pigefostre oplever at blive født ved igangsættelse, idet flere af dem når at

blive født ”af sig selv”, idet de når længere hen i graviditeten end drenge-fostre før der sker

igangsættelse. Teoretisk vil der altså ses en stigning i dreng-pige ratioen ved graviditas prolongata,

når gestationsalderen er baseret på biometri. Et svensk epidemiologisk studie har for nyligt

sandsynliggjort dette forhold, og tilmed fundet, at det også er associeret med øget antal dødsfødsler

(OR: 1,49, 95%-CI: 1,14-1,96) hos piger.18

En dansk undersøgelse fra 199519

har vist hvordan brug af BPD medfører større risiko for preterm

fødsel, og mindre risiko for postterm fødsel, for piger, sammenlignet med drenge, i forhold til ved

brug af LMP. Dette skyldes størrelsesvariationen mellem kønnene ved biometri-målingerne. Det må

dog forventes at CRL vil give en mindre forskel i gestationsalder ved fødslen for de to køn end

BPD, idet CRL måles tidligere end BPD, dvs uge 12+0

i forhold til uge 19+0

, hvor

størrelsesvariationerne mellem de to køn formentlig endnu ikke er så stor, måske slet ikke

eksisterende. Det bør derfor teoretisk være bedre at basere gestationsalderen på CRL frem for BPD.

6

Metode:

Vi har indhentet data fra gynækologisk obstetrisk afdeling ved Skejby sygehus i perioden 1997-

1999, hvor gestationsalderen var baseret på menstruationsberegning og biometrier (BPD) i uge 18+0

,

samt i perioden 2007-2009, hvor gestationsalderen er baseret på biometrier (CRL) i uge 12+0

. Vi har

indhentet data fra alle enlige fødsler hvor gestationsalderen er fra 39+0

til 42+6

. For alle fødsler

kendes gestationsalder ved fødslen, køn på den nyfødte, samt eventuel indlæggelse på neonatal

afdeling

Gestationsalderen ved fødslen blev inddelt i tre grupper. Fødsler sket fra gestationsalder 39+0

til

40+6

defineres som term, fødsler sket fra gestationsalder 41+0

til 41+6

defineres som late-term, og

fødsler sket i gestationsalder 42+0

til 42+6

defineres som post-term.

Dreng-pige-ratioen blev udregnet separat for de to perioder og plottet ind i et koordinatsystem. Der

blev for begge perioder lavet chi2-tabel samt udregnet risk-ratio og odds ratio.

For både første og anden periode blev udregnet hvor stor en procentdel af nyfødte drenge og piger

som er blevet indlagt på neonatalafdeling. Disse resultater blev plottet i to koordinatsystemer, et for

hver periode. Herefter blev udregnet dreng-pige ratioen samt odds ratio for indlæggelserne.

7

Resultater:

I den første periode, 1997-1999 har der på Skejby sygehus været 10.571 fødsler hvor

gestationsalderen har været uge 39+0

til 42+6

. Heraf har 5334 (50,5 %) været drenge, og 5237

(49,5 %) har været piger.

I perioden 2007-2009 har der været 10.154 fødsler hvor gestationsalderen har været 39+0

til 42+6

.

Heraf har 5201 (51,2 %) været drenge, og 4953 (48,8 %) har været piger.

Tabel 1: Antal fødte drenge og piger i perioden 1997-1999 og 2007-2009.

Tabel 2: Kønsratioer for 1997-1999 og 2007-2009

Fødsels-kohorte 1997-1999

Fødsels-kohorte 2007-2009

GA Male (n = 5334) %

Female (n = 5237) %

Male (n = 5201) %

Female (n = 4953) %

Term (39+0 til 40+6) 3433 64,4 3323 63,4 3463 66,6 3291 66,4

Late-term (41+0 til 41+6) 1286 24,1 1293 24,7 1275 24,5 1253 25,3

Post-term (42+0 til 42+6) 615 11,5 621 11,9 463 8,9 409 8,3

1997-99 GA Male/female

2007-09 GA Male/female

39+0 til +6 1,03

39+0 til +6 1,03

40+0 til +6 1,03

40+0 til +6 1,07

41+0 til +6 0,99

41+0 til +6 1,02

42+0 til +6 0,99

42+0 til +6 1,13

8

Figur 1: Kønsratio som funktion af gestatioansalderen ved fødslen.

Til sammenligning ses her samme kurve, fra den svenske undersøgelse.

Figur 2: Kønsratio som funktion af gestationsalder ved fødslen, fra den svenske undersøgelse.

0,9

1

1,1

1,2

1,3

39 40 41 42

Dre

ng/

pig

e

Gestationsalder

1997-1999 2007-2009

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

39 40 41 42 43

Dre

ng/

pig

e

Gestationsalder

1973-1978

1995-2007

9

1997-1999 dreng pige total

2007-2009 dreng pige total

GA 39 1395 1348 2743

GA 39 1526 1482 3008

GA 42 615 621 1236

GA 42 463 409 872

total 2010 1969 3979

total 1989 1891 3880 Tabel 3: Chi2-tabel

Estimat 95%-CI

Estimat 95%-CI

Risk ratio 1,01 0,97-1,05

Risk ratio 0,98 0,94-1,01

P-værdi 0,51

P-værdi 0,21

OR 1,04 0,91-1,20

OR 0,91 0,78-1,06 Tabel 4: Risiko ratio, p-værdi samt odds ratio.

Ud fra vores data, er udregnet median gestationsalder ved fødslen for drenge og piger, i de to

perioder.

Median GA ved fødsel (dage) 1997-1999 2007-2009

Male 281,5 283,6

Female 281,6 283,5

Male og female 281,5 283,5 Tabel 5: Median gestationsalderen ved fødslen.

I første periode, 1997-1999, blev indlagt 287 ud af de 5334 drengebørn, og 190 ud af de 5237

pigebørn. I anden periode, 2007-2009, blev indlagt 527 ud af de 5201 drengebørn, og 381 ud af de

2953 pigebørn.

Dette giver en dreng-pige-ratio som viser et generelt større antal drenge-indlæggelser i forhold til

pige-indlæggelser.

Tabel 6: Antal indlæggelser på neonatalafdelingen.

Indlæggelse, 1997-1999 Male % Female %

Term (39+0 til 40+6) 174 5,07 101 3,04

Late-term (41+0 til 41+6) 61 4,74 59 4,56

Post-term (42+0 til 42+6) 43 6,99 30 4,83

Indlæggelse, 2007-2009 Male % Female %

Term (39+0 til 40+6) 320 9,24 234 7,11

Late-term (41+0 til 41+6) 134 10,5 97 7,74

Post-term (42+0 til 42+6) 73 15,8 50 12,2

10

Figur 3: Procentdel af antal fødte indlagt på neonatalafdeling, som funktion af gestationsalder ved fødslen.

Der er udregnet OR for indlæggelserne. GA 39 + 40 er sat til OR=1, hvorefter OR for GA 41 og 42

er udregnet, for både piger og drenge, i begge perioder.

Tabel 7: OR for indlæggelser på neonatalafdelingen

Kønsratio for indlæggelser 1997-1999 2007-2009

Term (39+0 til 40+6) 1,67 1,30

Late-term (41+0 til 41+6) 1,04 1,36

Post-term (42+0 til 42+6) 1,45 1,29 Tabel 8: Kønsratio for indlæggelser på neonatal-afdeling

0

1

2

3

4

5

6

7

8

38 39 40 41 42 43

Pro

cen

t af

an

tal f

ød

te

Gestationsalder

Indlagt på neonatalafdeling, 1997-99

Dreng, %Pige, % 0

5

10

15

20

38 39 40 41 42 43

Pro

cen

t af

an

tal f

ød

te

Gestationsalder

Indlagt på neonatalafdeling, 2007-09

Dreng, %Pige, %

OR, 1997-1999 Dreng Pige

OR, 2007-2009 Dreng Pige

39-40 1 1

39-40 1 1

41 0,94 1,50

41 1,14 1,09

42 1,38 1,59

42 1,71 1,72

11

Til sammenligning vises her data fra den svenske undersøgelse:

1973-1978

Stillbirth Male, OR (95%-CI) Female, OR (95%-CI)

39-40 1,00 1,00

41 1,02 (0,81-1,28) 1,01 (0,80-1,27)

>42 1,28 (1,00-1,65) 1,43 (1,12-1,84)

Mekonium aspiration Male Female

39-40 1,00 1,00

41 1,14 (0,97-1,34) 1,00 (0,84-1,19)

>42 1,40 (1,17-1,68) 1,25 (1,03-1,53)

1995-2007

Stillbirth Male, OR (95%-CI) Female, OR (95%-CI)

39-40 1,00 1,00

41 0,91 (0,74-1,12) 1,15 (0,94-1,41)

>42 0,89 (0,67-1,18) 1,49 (1,14-1,96)

Mekonium aspiration Male Female

39-40 1,00 1,00

41 2,39 (2,00-2,85) 2,21 (1,84-2,64)

>42 3,34 (2,73-4,09) 4,24 (3,47-5,19) Tabel 9: Data fra den svenske undersøgelse.

12

Diskussion

Ved brug af biometri, i form af CRL i uge 12, i stedet for menstruationsberegning eller biometri i

uge 19, i form af BPD, ses en lille ikke-signifikant stigning i dreng-pige ratio i gestationsuge 42.

OR ved menstruationsberegning er 1,01 (95%-CI: 0,91-1,20), og OR, ved beregning ud fra CRL, er

0,91 (95%-CI: 0,78-1,06) Den lille stigning i kønsratioen er ikke noget der afspejles på antal af

indlæggelser på neonatalafdelingen.

Blandt styrkerne ved dette studie er brugen af data fra et register med nøje registrerede data. Stort

set alle fødsler, sket efter gestationsuge 39, fra Århus er med, og vi får derfor en meget

repræsentativ population, uden nogen specielle specifikationer. Alle scanninger er udført af

professionelle jordmødre, som er certificerede af Fetal Medicine Foundation (FMF), hvorved vi

sikres en stor nøjagtighed med fostermålingerne ved brug af biometri. Mulige svagheder kunne

være størrelsen på vores population, at de indlagte ikke inddeles efter indlæggelsesårsag, samt at vi

ikke har data således at vi kan sammenligne BPD med CRL, som de kan det i den svenske

undersøgelse.

Der er generelt en rimelig fordeling af køn i de to grupper, med en lille overvægt af drengefødsler i

forhold til pigefødsler.

I perioden 2007-2009 hvor der blev anvendt biometri, i form af CRL, ses der en tendens til stigende

ratio, det vil sige at flere drenge fødes i uge 42 sammenlignet med piger. Denne stigning er dog ikke

signifikant, idet den relative risiko i denne periode er 0,98 (0,94-1,01), med en p-værdi på 0,21. Det

kan altså ikke udelukkes, at tendensen til stigning ikke er et tilfældigt fund. Dog er det

iøjnefaldende at tendensen er der, idet dette er i overensstemmelse med vores teori, samt fundene i

den svenske undersøgelse.

I tabel 1 ses det procentvise antal drenge og piger født henholdsvis termt, late-termt og post-termt.

Der ses i perioden 2007-2009 et bemærkelsesværdigt mindre antal fødsler post-termt, i forhold til i

perioden 1997-1999. Dette til trods for at den mediane gestationsalder ved fødslen i 2007-2009 er

283,5, sammenlignet med 281,5 i 1997-1999. I denne sidstnævnte periode vil kurven over

normalfordelingen have en ”hale”, som gør at antallet af post-term fødsler er større end i første

periode. Dette er her illustreret med en hypotetisk figur.

13

Figur 4: Hypotetisk figur af fødselsfordelingen i de to perioder.

På trods af en senere median-gestationsalder ved fødslen, vil antallet af post-term fødsler altså være

lidt lavere i dag, sammenlignet med tidligere.

Denne ”hale” som ses på kurven fra 1997-1999, skyldes formentlig at man ikke har kendt den

præcise dag for ægløsning. Æglønsingen ligger aldrig før forventet, men altid senere end forventet.

Kvinden vil dermed tro at hun er længere henne i graviditeten end hun egentlig er, og terminsdatoen

vil således beregnes til at ligge for tidligt. Denne ”hale” vil derfor naturligt elimineres ved brug af

biometri.

På den mediane gestationsalder ses at der ikke er nogen forskel i gestationsalderen mellem drenge

og piger i hver periode. I 1997-1999 ligger den mediane gestationsalder for begge køn på 281,5

dage. I 2007-2009 er den steget, for begge køn, til 283,5 dage. Stigningen på de to dage kan

formentlig forklares ud fra hvorledes terminen beregnes ved biometri. Tendensen til stigning i

dreng-pige ratioen som funktion af stigende gestationsalder, afspejles altså ikke på den mediane

gestationsalder, idet der ikke ses nogen kønsforskel. Man ville have forventet at den mediane

gestationsalder ville være højere for drenge end for piger i perioden 2007-2009.

Ved sammenligning af antal indlæggelser på neonatalafdelingen blandt piger og drenge, ses

generelt et procentvis større antal drenge-indlæggelser. Dette er gældende for begge tidsperioder,

idet der ses en rimelig konstant dreng-pige-ratio på cirka 1,3. Der er altså ikke umiddelbart

sammenlignelige resultater med det svenske studie, hvor der ses et øget antal ugunstige perinatale

udfald blandt piger.

Som forventet ses der et stigende antal indlæggelser for begge køn i uge 42 sammenlignet med uge

39. I perioden 1997-1999 ses en OR i uge 42 for henholdsvis piger og drenge på 1,59 og 1,38, og i

2007-2009 ses en OR i uge 42 for henholdsvis piger og drenge på 1,71 og 1,72. Der er altså ingen

forskel på stigningen af indlæggelserne mellem drenge og piger. Dette er ikke i overensstemmelse

14

med den svenske undersøgelse, hvor man ved brug af biometri i uge 19 til beregning af

gestationsalder, så en generel stigning i ugunstige perinatale udfald for piger i forhold til drenge.

Her så man blandt andet en OR i uge 42 for meconium aspiration på 4,24 for piger og 3,34 for

drenge, samt en OR i uge 42 for dødfødsel på 1,49 for piger, og kun 0,89 for drenge.

Generelt ses et stort antal indlæggelser i 2007-2009 i forhold til 1997-1999. Dette har formentlig

ikke noget med gestationsalder-beregningen at gøre, men skyldes nok nærmere ændret klinisk

praksis eller en upræcis registrering i perioden 1997-1999.

Vi får generelt et godt resultat ud fra dette studie, idet der ikke umiddelbart er noget klinisk behov

for at ændre de retningslinjer som følges ved beregning af gestationsalder. Der ses ganske vist en

lille stigning i dreng-pige-ratio ved overbåren graviditet, men denne stigning er ikke signifikant, og

afspejles ikke på neonatale indlæggelser.

Der ses som sagt ikke samme signifikante ratio her som i den svenske undersøgelse. I den svenske

undersøgelse blev ratioen ved menstruationsberegning sammenlignet med ratioen ved brug af BPD.

Som tidligere nævnt er BPD biparietaldiameteren på fosteret, målt i andet trimester, svarende til uge

19. I uge 19 vil forskellen på drenge- og pigefostre være større end i uge 12, hvor CRL bruges. Man

kan derfor forestille sig at brug af BPD vil give en større ratio end brug af CRL. En større forskel i

størrelsen af drenge- og pigefostre ved BPD vil gøre, at pigerne beregnes til at være måske en hel

uge yngre end deres egentlige gestationsalder, mens de ved CRL måske kun beregnes et par dage

yngre. Herved vil man ved brug af BPD se at pigerne fødes betydelig før drengene, og der vil derfor

kun være ganske få piger som når en gestationsalder på 42+0

-42+6

. Dette vil jo så medføre at dreng-

pige ratioen i uge 42 vil være noget større ved brug af BPD end ved brug af CRL.

Herudover inkluderer den svenske undersøgelse mange flere fødsler end hvad vi regner på her. Den

svenske undersøgelse har data fra hele Sverige, og har således lidt over en million fødsler med i

deres undersøgelse. Vi kigger kun på fødsler på Skejby sygehus, og har dermed en noget mindre

population, knap 21.000 fødsler. Dette vil naturligvis gøre at vores resultat bliver mere upræcist.

Det er muligt at man vil få et mere signifikant resultat såfremt man inkluderede flere i vores

undersøgelse, idet man da vil mindske risikoen for tilfældige fund.

Vi kan ud fra dette studie konkludere at der ved brug af biometri i uge 12 (CRL) ses en lille ikke-

signifikant stigning i dreng-pige ratio for fødsler i gestationsuge 42, sammenlignet med brug af

menstruationsberegning og biometri i uge 19 (BPD). Denne lille ikke-signifikante stigning er

15

formentlig ikke af klinisk betydning, og afspejles således ikke på antal af indlæggelser på

neonatalafdelingen. Det tyder altså på, at kønsforskellen ved fostre, endnu ikke er så stor i uge 12

hvor der laves biometri (CRL), at dette har nogen betydning for terminsberegningen. Venter man

derimod til uge 19 (BPD), som man gør i Sverige, vil kønsforskellen slå igennem, og give en øget

kønsratio i gestationsuge 42.

Dette studie giver således et godt resultat, idet der ikke umiddelbart er noget behov for at ændre på

de retningslinjer som forefindes på gynækologisk obstetrisk afdeling på Skejby sygehus, med

hensyn til beregning af gestationsalder.

16

Dansk resumé:

Der er en kønsforskel i føtalstørrelsen i slutningen af første trimester, hvor man ved hjælp af

biometri måler fosterets størrelse og udregner gestationsalderen.

En svensk undersøgelse har for nyligt vist at denne kønsforskel medfører en dreng-pige ratio ved

fødsel i uge 43 på 1,6. Sammen med denne dreng-pige-ratio følger et ugunstigt udfald for pigerne, i

form af øget risiko for dødsfødsel og mekonium-aspiration.

Vi har undersøgt dreng-pige-ratioen på Skejby sygehus i to forskellige perioder, 1997-1999, hvor

man brugte sidste sikre menstruation til beregning af gestationsalder, og 2007-2009, hvor man

brugte biometri, i form af ultralyd (CRL), til beregning af gestationsalderen. Dette viser en lille

stigning i dreng-pige-ratio, fra 1,03 i uge 39 til 1,13 i uge 42, ved brug af biometri, som dog ikke er

signifikant. Den lille ikke-signifikante stigning i dreng-pige-ratio afspejles ikke på antal

indlæggelser på neonatalafdelingen. Ved brug af sidste sikre menstruation til beregning af

gestationsalderen, ses en konstant dreng-pige-ratio på omkring 1,0.

Engelsk resumé:

There is a detectable sex difference in fetal size by the end of the first trimester, where biometry is

being used to estimate the gestational age of the fetus. A sweedish study has shown this sex

difference in fetal size results in a male-female-ratio by gestational age at delivery around 1,6 at 43

weeks. At same time, the postterm females had higher risk of stillbirth and meconium aspiration.

We compared male and female newborns from Skejby university hospital during 1997-1999 when

gestational age was based on the last menstrual period, and during 2007-2009, when gestational age

was based on biometry. This showed at little, non-significant increase in male-female ratio around

1,13 at 42 weeks, when biometry was used. When last menstrual period was used, we saw a male-

female ratio around 1,0 at 42 week. The little increase in male-female ratio when biometry was

used, did not resulted in an increased neonatal hospitalization.

17

1 www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/komplikationer-i-slutningen-af-graviditeten/for-sen-foedsel/ 2 Sims 1989 3 Michael Y. Divon, Bengt Haglund, Henry Nisell, Petra Olausson Ptterblad, Magnus Westgren. Fetal and neonatal mortality in the postterm pregnancy: The impacy of gestational age and fetal growth restriction. American journal of Obstetrics and Gynecology. 1998 april; 178(4):726-31. 4 Sanchez-Ramos L, Olivier F, Delke I, Kaunitz AM. Labor induction versus expectant management for post-term pregnancies: a systematic review with meta-analysis. Obstet Gynecol. 2003;101:1312–1318. 5 Gulmezoglu AM, Crowther CA, Middleton P. Induction of labour for improving birth outcomes for women at or beyond term. Cochrane Database Syst Rev. 2006:CD004945. 6 Norwitz ER, Snegovskikh VV, Caughey AB. Prolonged pregnancy: when should we intervene? Clin Obstet Gynecol. 2007;50:547–557. 7Cochran 1995, disk version, issue 1 (Patricia Crowley) 8 http://www.dsog.dk/files/guide97_1.htm 9 www.dsog.dk/files/guide98_5.htm 10 www.dsog.dk/files/guide98_5.htm 11 www.dsog.dk, guidelines, guidelines i føtalmedicin. 12 Tunon K, Eik-Nes SH, Grottum P. A comparison between ultrasound and a reliable last menstrual period as predictors of the day of delivery in 15,000 examinations. Ultrasound Obstet Gynecol. 1996;8:178 –185. 13Taipale P, Hiilesmaa V. Predicting delivery date by ultrasound and last menstrual period in early gestation. Obstet Gynecol. 2001;97:189 –194. Neilson JP. Ultrasound for fetal assessment in early pregnancy. Cochrane Database Syst Rev. 2000:CD000182. 14 Waldenstrom U, Axelsson O, Nilsson S. A comparison of the ability of a sonographically measured biparietal diameter and the last menstrual period to predict the spontaneous onset of labor. Obstet Gynecol. 1990;76:336 –338. 15 www.dsog.dk 16 Pedersen JF. Ultrasound evidence of sexual difference in fetal size in first trimester. Br Med J. 1980;281:1253 17 Wald N, Cuckle H, Nanchahal K, Turnbull AC. Sex differences in fetal size early in pregnancy. Br Med J (Clin Res Ed). 1986;292:137. 18 Skalkidou A, Kieler H, Stephansson O, Roos N, Cnattingius S, Haglund B. Ultrasound pregnancy dating leads to biased perinatal morbidity and neonatal mortality among post-term-born girls. Epidemiology. 2010 Nov;21(6):791-6. 19 Henriksen T, Wilcox A, Hedegaard M, Secher N. Bias in studies of preterm and postterm delivery due to ultrasound assessment of gestational age. Epidemiology. 1995 sep;6(5):533-37.