48
Korintherbrevet 84 Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge September · 2014 · 21. årgang Årets Korinther Er det slut med skolen i korinth? Han gjorde det, igen! Ølsmagning og høstfest i Ø. Hæsinge

Korintherbrevet 84

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Korintherbrevet 84

Citation preview

Page 1: Korintherbrevet 84

Korintherbrevet 84

Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge

Sep

tem

ber

· 2

014

· 2

1. år

gan

g

Årets Korinther

Er det slut med skolen i korinth?

Han gjorde det, igen!

Ølsmagning og høstfesti Ø. Hæsinge

Page 2: Korintherbrevet 84

Kære læsere…

»Brahetrolleborg Skole lukker«

I Korintherbrevets #74 (febru -

ar 2011) skrev jeg en artikel

under denne overskrift. Som

nævnt i artiklen var overskrif-

ten ment som en måde at tiltrække læserens

opmærksomhed på. Overskriften er desværre

rykket uhyggeligt tæt på. De bange anelser

jeg gav udtryk for i artiklen, er til fulde op-

fyldt. Det kunne meget vel blive en realistisk

overskrift i næste no. af KB. Der er afholdt

borgermøder og et møde med de ansvarlige

politikere. Vi har naturligvis en del om dette

emne. En stor gruppe af Korinth-borgere har

været særdeles aktive omkring opsætning af

bannere og skilte. Det faldt Vejdirektoratets

pernittengrynere for brystet og borgerne blev

påbudt at fjerne det hele, ellers… alt muligt.

Sjovt nok må Sikker Trafik gerne opsætte skil-

te på lygtepæle og på dangelvorne stativer,

helt ud til vejen. Skiltene opfordrer til at tage

hensyn til de nye i trafikken. Den kampagne

kan man kun have sympati for, men det er da

underligt at nogen må, andre må ikke.

På den lysere side kan vi berette om Korinth

Kulturdage 2014. Der var oplevelser for

enhver smag og alder. Og mange benyttede

sig da også af tilbuddene. Igen i år lykkedes

det arrangørholdet at gøre alt gratis, det

er en præstation uden lige. En præstation

som selvfølgelig ikke var mulig uden det

lokale erhvervsliv. Jeg synes det er glædeligt

imponerende at ikke én eneste virksomhed i

Korinth og omegn, har takket nej til at støtte

Korinth Kulturdage.

Årets KIF sportsuge blev afviklet i både sol,

regn og rusk, det overlevede foreningens telt

desværre ikke.. Rune Djurså Jørgensen blev

fuldt fortjent Årets Korinther. Svend Friis er

kommet hjem fra sin cykelodyssé. Der kan

stadig tegnes øresponsorater.

IndholdLokalrådet ....................................... 1Brahetrolleborg Skole& Børnehave ................................... 11Kirken ............................................. 15ØHU&GF ........................................ 20KIF .................................................. 22Lokalstof ......................................... 29Foreninger ....................................... 33Ikke så langt herfra .......................... 40

Forsidefoto: Anna Kej Larsen’s hjerteskærende appel til politikerne. Foto: Susanne PedersenNæste Korintherbrev: Deadline: 7. november. Udgi-velse i uge 47-48.

Tungen lige i munden…

Øster Hæsinge er på banen med håndboldnyt, øl-

smagning mm.

Skaterdrengene får en bane på stationspladsen, flot

stykke politisk arbejde af 5 meget unge mennesker. De

skal nok komme frem, også uden skateboard…

John Hollænder sniger sig yderligere et par husnumre

længere ned ad Reventlowsvej.

Ja Korintherbrevet byder på både alvor og leg denne

gang.

God læsning

Jens Ørum, Redaktør

Page 3: Korintherbrevet 84

1

L o k a L r å d e t

Borgermøde med politisk deltagelse – om bevarelse af folkeskolen – og lokalsamfundet i Korinth Af Anne Mette de Visser,formand f. Lokalrådet

Knap 300 mennesker var mødt op til borgermøde i Korinth Hallen, mandag d. 11. august, hvor tre lokale politikere havde sagt ja til at komme og del tage i dialog om Brahetrol-leborg Skoles – og vores lokalsam-funds fremtid. Det var Jakob Holm, formand for Børne og Uddannelses-udvalget, Lene Høsthåb, formand for Kultur- og Fri tidsudvalget og Anne Møllegaard, formand for Lokal-samfunds- og Planudvalget. Resten af kommunalbestyrelsen var også inviteret og flere – inklusive vores borgmester Christian Thygesen – var med på en lytter.

Initiativgruppen bag mødet var Lokal-rådet, Skolebestyrelsen og flere lokale

foreninger – bl.a. Korinth Hallen. Su-sanne Rasmussen, formand for vores Kulturhus, styrede mødet med hård men retfærdig hånd.

Baggrunden for mødet var, at der jo er fremlagt et forslag til en udviklings-strategi for kommunen – der satser på at koncentrere al udvikling i de fire byområder; Ringe, Faaborg, Årslev og Nr. Lyndelse – og som følge af den udviklingsstrategi, er der fremlagt nogen kradse spareplaner. I udvik-lingsstrategien – og sparerplanerne henvises til at kommunen i løbet af de sidste 5 år har mistet 1000 bor-gere – hvilket svarer til en nedgang i årlig skatteindtægt f. kommunen på 50. mill. kr. Spareplanerne går i store træk ud på, at der skal spares 80 mill. kr for at dække budgetunderskuddet – og der skal spares yderligere 100 millioner kr over fire år for at kunne investerer i udvikling i de fire byom-råder. Ikke ubetydelige besparelser ud af et samlet budget på 3000 mill. kr. – og når der i forvejen over den sidste årrække er blevet skåret helt ind til benet på alle velfærdsområder. For at opnå disse besparelser har der været forslag om lukning af op til 7

Page 4: Korintherbrevet 84

2

skoler i lokalsamfundene – men der er også lagt op til store besparelser på fritidsområdet. Det er ingen hem-melighed at Brahetrolleborg Skole er een af de 4 sydlige skoler, som fortsat ser ud til at være »lukningstruet« – og bl.a. vores idrætshal bliver samtidig berørt af de betydelige spareforslag, der er på fritidsområdet. Både i Lokalrådet og resten af initia-tivgruppen ser vi de 100 mill. kr, der skal spares for at få råd til udvikling i byerne, som en omfordeling fra land til by – en slags omvendt Robin Hood – og kan ikke helt forstå, hvordan det hænger sammen med, at 70 % af kommunens borgere faktisk bor (– og betaler skat) uden for byerne? – Og vores lokale erfaring er jo også, at de fleste folk kommer her til den sydlige del af kommunen, fordi de ønsker at bo på landet – omgivet af skønne landskaber, lys, og luft og med den tryghed og de værdier som en lille, lokal børnehave- og skole i nærområ-det kan tilbyde. Med til forhistorien hører også at flytning af skolens overbygningen til Sundskolen i Faaborg i 2012 – og den store usikkerhed om skolens – og børnehavens fremtid har sat fart på en nedadgående spiral i forhold til sko-lens tab af elever og fraflytning. Vi ville derfor gerne fortælle politi-kerne om den store bekymring, der er her lokalt – ikke blot for skolens-

børnehavens- , hallens, og det lokale fritidslivs fremtid – men for hele vo-res lokalsamfunds fremtid. Den kom bl.a. frem på et tidligere møde, som vi holdt på skolen d. 29. juni – hvor 200 borgere mødte op med tre dages varsel på den første søndag i skoler-nes sommerferie. På det møde blev der også stillet en masse spørgsmål, som vi gerne ville have politikerne til at svare på – både i forhold til kom-munens udviklings strategi og spare-planer -og omkring konsekvenserne for vores skoles – og lokalsamfunds fremtid.

Det er umuligt at sammenfatte alle pointer fra det næsten tre timer lange møde d. 11. august – men her kom-mer et par indtryk fra mødet:

Alt i alt synes jeg, vi kom godt rundt – og fik fremlagt både vores bekymringer for konsekvenserne af den fremlagte udviklingsplan og besparelserne – især en evt. skoleluk-ning – men også peget på alternative muligheder.

Det kom ret tydeligt frem, at de tre politikere og de partier, som de repræsenterer, ikke er enige omkring forslagne til besparelser, skoleluk-ninger og skolestruktur. Jacob Holm (JH) slog fast, at han tror på store skoler i byerne – og at det er det, forældrene vil have. Lene Høsthåb (LH) indledte med at sige, at hun tror på, at vi kan skabe udvikling her i

Page 5: Korintherbrevet 84

3

området, selv om skolen nedlægges – ved at bygge videre på alle de andre ressourcer vi har; spejderskolen, landbrugsskolen, naturstien, kultur-huset – og på fritidsområdet. Hun mente ikke, at en skolelukning ville få stor betydning for hallens udfor-dringer. Anne Møllegaard (AM) var den, der gav udtryk for størst vilje til at se på alternative forsalg til skole-struktur og skolelukninger – som fx en satellit-ordning for de fire skoler i syd. Hun efterlyste ligefrem alter-native ideer – og meldte ud, at hun som politiker har brug for at få mere viden om hvilke lokale konsekven-ser af de fremlagte forslag, vi kan se – og hvad de enkelte lokalområder ellers kan byde ind med.

JH forklarede, at en vægtig årsag til forslaget om skolelukninger også er faldende fødsels- og børnetal i kom-munen. Brahetrolleborg Skole er på »lukningslisten«, fordi den nu er en af de mindste og dyreste af kommunens skole – og kun knap 50 % af de sko-lesøgende børn i skoledistriktet går på skolen. JH fortalte også, at man endnu ikke har overvejet, hvad der skal ske med børnehaven og dagplejen, hvis skolen lukkes – men at det selvfølge-lig så skal besluttes om børnehaven skal flyttes enten til en anden bygning lokalt – eller til Faaborg.

I løbet af aftenen kom der flere for-klaringer på skolens elevtal i forhold til skoledistriktets størrelse. Det blev

nævnt, at der er tradition for, at man i Øster Hæsinge orienterer sig mod Hjemly – men der kom også mange vidnesbyrd om, at den usikkerhed forældrene oplever omkring skolens og børnehavens fremtid, samtidig med at Hjemly er ved at lukke for optag – har tvunget dem til at vælge Hjemly – selvom de faktisk gerne ville benytte Brahetrolleborg Skole. Som en mor udtrykte det: »jeg føler, jeg blev nødt til at vælge Hjemly her og nu, for mit barn skal i hvert fald ikke gå på Sundskolen – det skal da frem her i verden!«. I det hele taget blev der udtrykt stort utilfredshed med Sundskolen – og hvordan det er gået efter at overbygningen blev flyttet der til. Der var udtalelser som: »Sundskolen var jo ikke klar til at modtage vores børn«, »de har vikarer hele tiden«, »de lærer ingenting« og »mobningen florere – hvorimod der her på skolen bliver taget hånd om mobning med det samme«. Det blev også fremhævet at Sundskolen kun har 44 % af de skolesøgende børn i distriktet. Politikerne blev spurgt om de ikke også som kommune – og dermed øverste ledelse af de kommunale skoler har et ansvar for kvaliteten af den lokale folkeskole – og for at den kan konkurrer med de private skoler. JH mente ikke at kommunen skulle forsøge at »konkurrere« med den fyn-ske tradition for at ca. 30 % vælger friskolerne – og han er ikke bekymret

Page 6: Korintherbrevet 84

4

for at flere vælger friskolerne eller en »underminering« af folkeskolen i forbindelse med eventuelle skoleluk-ninger. Svaret på om en friskole evt. kan købe skolens bygninger, hvis den nedlægges var et klart: Ja!

Der blev stillet flere spørgsmål til må-den at prioritere på i kommunen – og mange opfordringer til at tænke mere visionært og ud af boksen, når man skal kigge på udvikling, besparelser og ny skolestruktur; fx kom der for-slag om nedlæggelse af en af de store skoler i Faaborg, en satellitordning for de fire små sydskoler – og fjernunder-visning som en måde at opnå mulig-heder for valgfag på de små skoler. Der blev også stillet spørgsmål til selve beslutningsprocessen – hvornår bliver borgerne inddraget? JH fortalte, at politikerne netop nu var rundt til møder i flere lokalområder – men der blev stillet spørgsmål tilbage, om det ikke snare må kaldes »politikerind-dragelse« – når initiativet til dialog kommer fra borgerne? Lokalrådet ville gerne vide, hvornår de lokalsam-fundsvurderinger, som kommunen har vedtaget, der skal laves vedr. lokale konsekvenser af tiltag som denne ud-viklingsplan – og de afledte sparepla-ner kommer? – og om lokalrådene vil blive inddraget? Det kunne AM ikke give noget svar på endnu. Transport til og fra skole – og fri-tidstilbud blev også fremhævet som

et stort problem, hvis alle skal gå i skole i Faaborg. Især med de mulig-heder for offentlig transport, som vi har nu – og med den forlængede skoledag. LH mente, at bor man på landet, må man være indstillet på at køre børnene både til skole og fritidstilbud – men hun blev mindet om, at det langt fra er alle, der har minimum én bil til deres rådighed – selvom de bor i en landsby. – Og selv med bil kan det være næsten umuligt at få en børnefamiliehver-dag til at hænge sammen med kørsel til både skole og fritidstilbud – hvis fx mor arbejder i Svendborg og far i Odense.

Jeg tror, at vi fik gjort politikerne opmærksom på, at flertallet her øn-sker ikke blot at bevare folkeskolen i Korinth – men at styrke den, og at vi også har flere ideer til, hvordan det kan ske – og gerne vil bidrage lokalt. Men vi har brug for kommu-nal opbakning – og tid til at få den ny-lancerede landsbyordningen til at virke.Politikerne blev også mindet om, at vi faktisk har 180 arbejdspladser i her byen, som også vil blive på-virket v. lukning af skolen – og en underminering af vores fritidstilbud – og at vi tror at det bedste mid-del til såvel øget borgertilfredshed som branding af den sydlige del af kommunen er en understøttelse af de levende lokalsamfund – ikke en afvikling.

Page 7: Korintherbrevet 84

5

Korinth Kultur-dage 2014 havde mange besøgende Tekst og foto: Trine Hedegaard Jensen

Der er gjort status over dette års Kul-turdage og der er udbredt tilfredshed med de 3 dage i kulturens tegn. Rigtig mange mennesker deltog i de forskel-lige programpunkter – der endnu en gang spændte vidt – fra street art ved kulturhuset til lancier i slotsgården på Brahetrolleborg. Og i år med et særligt fokus på det lokale 230 års skolejubi-læum. Der var store øjeblikke, som da dygtige elever fra Berns lavede op-visning under den blå himmel i slots-parken – eller musikalske fornøjelige stunder på stationspladsen i selskab

med veloplagte Louise Dubiel. Mange deltog i lærerige foredrag og busture til de Reventlowske skoler – eller slog vejen forbi kulturhuset for at studere

Lancier i slotsgården.

Louise Dubiel under lørdagens koncert.

Page 8: Korintherbrevet 84

6

hæklerier eller grine sammen med alle børnene over børneteateret Rumlerik-kerne. Der var i bogstaveligste forstand noget for alle aldre og interesser.

Knap så mange var til åbningen lørdag formiddag eller til fællesspisning lør-dag aften på festpladsen, så den del vil arbejdsgruppen naturligvis evaluere på og måske ændre lidt på til kulturdage-ne i 2016. Der skal fra lokalrådet lyde en stor tak til de mange bidragydere – glade publikummer og gæster, lokale sponsorer, frivillige, kunderne i tom-bolaen og i øl- og vandvognen, samt Faaborg-Midtfyn kommune. Ingen kulturdage uden alle disse bidrag. Korinth har virkelig meget positivt at byde på – kulturdagene er blot én ud af rigtig mange ting, der er med til at skabe det fællesskab og de oplevel-ser, der gør at vi fortsat er et attraktivt

Rune Djurså Jørgensen skyder motionsløbet igang.

Korinth Kultur-dage 2014 Af: Søren Nielsen

Så er Korinth kulturdage overstået end-nu engang, og dette med stor succes!

Takket være opbakning fra stort set alle lokale virksomheder, samt en masse frivillige, har vi formået at afholde dagene med filosofien om, at alle aktiviteter er gratis for byens bor-gere. Dette vil betyde at vi er i stand til at arrangere Korinth kulturdage igen! Jeg vil gerne på holdets vegne sige alle en kæmpe tak for hjælpen, og håber vi ses om 2 år!!

lokalsamfund. Støt op om byen – brug lidt af din fritid på at fastholde byen som et super godt sted at bo.

Page 9: Korintherbrevet 84

7

Tak til alle sponsorer, som har bidraget til Korinth Kulturdage 2014

AidaAlbani Depot v/Ove NielsenAnders StormAspekt 5 v/Lars FrandsenÅstrup VognmandsforretningAutomester, KorinthAutomester, Øster HæsingeBest Bike Shop, FaaborgBJK Jagt & RideudstyrBlomsterheksenBrahetrolleborg GodsBøger og Papir, FaaborgCH UdlejningClotildeDaglig Brugsen, KorinthDau TransportDe 2 krukkerDet blå husExpert/Punkt 1, FaaborgFaaborg FarvehandelFaaborg-Midtfyn KommuneFrk. JensensGærup SkolemuseumGærup VVSHammer HansenIngeniørfirmaet BygningskvalitetIntersport, FaaborgJohan LudvigsJohanna WestphalJohn Pilegaard ApSJohs. Kristoffersen & Søn Jysk, FaaborgKorinth AutoophugKorinth ElKorinth EntreprenørerneKorinth FodklinikKorinth HallenKorinth Kino

Korinth KulturhusKorinth PizzariaKorinth ReklametrykKorinth Rørfabrik A/SKorinth TømrerforretningKorinth VognmandsforretningKorsvejens BlomsterKværndrup ElLegekæden, FaaborgLise R.Matas, FaaborgMikadoMr. Isaksen, FaaborgMultiatleten, OdenseMurermester Arne HansenNielsen Antik & BoligindretningNielsens, FaaborgNye-gaard skoPA SavværkPEMO ApSRaunsborgS-A-J-LSalon 44 v/ Kis Bøg NielsenSalon GurliSkousen, FaaborgSpejderskolen, KorinthSportmaster, FaaborgSynoptik, FaaborgSølvhjelmTøjtøsenVero Moda, FaaborgVesterport BageriVinkælderen, FaaborgVivis BlomsterWestergårds blomsterZjoos, FaaborgØster Hæsinge Smedie

Page 10: Korintherbrevet 84

8

Skolehistorieunder Korinth Kulturdage 2014 Af: Nina Magelund Larsen

Hold da op, hvor et spændende pro-gram, der var blevet sat sammen til Korinth Kulturdage 2014! Der var no-get for enhver smag. Mit højdepunkt var et foredrag i Gærup Skolemuseum ved professor Ingrid Markussen. Hun øste ud af sin store viden omkring Brahetrolleborg og skolernes opståen for 230 år siden, og det på en måde, så vi alle blev revet med og gik derfra med en stolthed over, at vores område har været på forkant med udviklin-gen og spillet en væsentlig rolle i oprettelsen af den danske folkeskole. Dengang var sognet ikke et udkants-område men et foregangsområde!

Nogle vigtige pointer bed sig fast; Skolen skulle være for alle – bøn-derbørn såvel som godsejerbørn, og børnene skulle lære om livet omkring dem i stedet for at terpe katekismus, med andre ord viden skulle være nyt-tig. Efter foredraget blev vi i bus kørt ud forbi Grønderup gl. skole, Revent-lowskolen i Krarup og Haagerup gl. skole. Undervejs fortalt Finn Kyhn om de steder, vi kørte forbi og Ingrid Markussen fortale om skolerne, de forhold, som lærerne og deres hjælpe-re havde haft og ikke mindst eleverne.

I Haagerup blev vi budt indenfor i skolehaven til en forfriskning, og ejeren viste gamle dokumenter og bil-leder frem. Det var så interessant, at vi helt glemte tiden, og buschaufføren måtte true alvorligt med at, nu kørte hun altså, for hun havde en aftale! Det fik folk til at bryde op og løbe til bussen, men så var vi også mætte af indtryk. Ud over en historisk tur var det for os, der har trådt vores barnesko i områ-det, også en nostalgisk tur, hvor vi fik et tilbageblik til vores barndom og skoletiden – fra før vores skole blev truet på livet!

Stationspladsen får udstyr til ska-terglade unge Der var smil fra øre til øre hos en gruppe unge skatere i Korinth, da Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge kunne fortælle dem, at Naturstyrelsen og Faaborg-Midtfyn Kommune havde givet grønt lys til at realisere deres store drøm om en skaterbane på stationspladsen ved banestien midt i Korinth. Nærmere bestemt på det lille asfaltstykke lige overfor Kulturhuset.De 5 drenge i alderen 11 til 15 år har også ærligt fortjent den gode nyhed. De har fra starten taget projektet

Page 11: Korintherbrevet 84

9

meget alvorligt og med stort enga-gement sat sig for selv at gøre no-get, for at få banen op at stå. Der er samlet underskrifter ind hos byens børn og voksne, der er afholdt møde med Lokalrådet, hvor alle de gode argumenter stod i kø hos de velforbe-redte drenge og ikke mindst gør det indtryk, at de dagligt mødes på plad-sen og skater på de få ting de har – nemlig et gammelt cykelstativ vendt på hovedet og to frønnede træplader – der gør det ud for en mini rampe. Og det måned efter måned – så ingen kan være i tvivl om, at det ikke blot er en dille der snart dør ud igen.Nu mangler kun midlerne til projek-tet – men her har lokalrådet lovet at støtte op med ansøgninger. De unge selv har dog også været i gang med at finde fonde og skrevet en ansøg-ning, så forventningen er at der inden efterårsferien står en skaterbane klar i Korinth.

Lokalrådet syntes det er rigtig flot, når børn og unge på denne måde selv

tager et ansvar for det de gerne vil have – det er bestemt værd at bemær-ke og anerkende.Skaterbanen forventes at være klar inden efterårsferien, hvis alt flasker sig som det skal og bliver flytbar, så pladsen kan bruges til andre formål, når der er behov for det.

Her er gruppen der har ydet en stor indsats for at få deres drøm gjort til virkelighed – (øverst til venstre i grøn trøje er det Matias Nikolajsen, så er det Lucas Damgaard i midten og ude til højre er det Nikolai B. Jessen. Forrest er det Elias Schaffalitzky i grøn trøje og Alexander K. Jensen til højre.)

Næstformand i lokalrådet Søren Nielsen over-bringer den gode nyhed til de »ansvarlige« skaterdrenge i Korinth.

Page 12: Korintherbrevet 84

10

Flere rhododen-dron i Korinth? Lokalrådet skrev i sidste Korinther-brev at det var muligt at købe bil-lige rhododendronplanter, hvis man bestilte inden 1. juli – det var der kun 3 der gjorde, så nu kommer der lige en ekstra runde. Måske var det som-mervarme og ferietravlhed der gjorde at så få afgav bestilling?

Brug bestillingssedlen her på siden, aflever eller send til:

Trine Hedegaard, Reventlowsvej 6.

Eller skriv til [email protected] med antal, farve og størrelse. Udle-veringsdato bliver i begyndelsen af oktober.

Dato vil blive offentliggjort med op-slag i brugsen – samt via mail/sms til dem der har bestilt.

Farve Størrelse Antal

Navn og adresse på bestiller:

✄ ✄ ✄ ✄ ✄ ✄ ✄

blålilla

hvid

cyklamen

Page 13: Korintherbrevet 84

11

Brahetrolleborg Skole & Børnehave

Af Skoleleder Susanne Pedersen

Et nyt og særdeles spændende skoleår er skudt i gang. Som et paradoks skal vi netop i dette skoleår fejre jubilæum i Folkeskolen, samtidig med at vi lokalt taler skolestruktur i Faaborg Midtfyn Kommune. Når disse linjer skrives (midt i august) er vi lige midt i usikkerheden om skolens fremtid. Samtidig fejrer vi 200 år med under-visningspligt og den nye folkeskole-reform.

Historieskrivning hylder typisk kon-ger og skelsættende datoer, men netop nu ser vi en del nye og epokegørende værker om dansk skolehistorie, som er en hyldest til skolens hverdagsliv og mangfoldighed. Vi kan læse om tid-ligere tiders skoler med hårde bænke, en lugt af pibesovs, tørst og tissetrang. Jo meget har ændret sig men lidt kan vi vel stadig genkende.

I uge 41 vil skolejubilæet blive fejret på mange skoler. De ældste elever (5. og 6. kl.) vil blive undervist på Gærup Skolemuseum og også her på Brahe-trolleborg Skole af nogle tidligere lærere. Det er et undervisningstilbud til elever i den aldersgruppe fra hele kommunen. Det er naturligt, at vi har

valgt at placere tilbuddet netop her i sognet, hvor vi faktisk kan fejre 230 års jubilæum p.g.a. den fremsynede Reventlowske familie, som jo startede de første skoler for 230 år siden.

Samtidig med vi ser tilbage på sko-lehistorien, er det også et år, hvor vi ser fremad og er i fuld gang med at implementere alle de nye tiltag i fol-keskolereformen. (Som jeg i øvrigt skrev om i sidste udgave af Korinther-brevet).

Som en tredje udfordring har vi så usikkerheden om skolens fremtid. I juni og i august er der med stor opbakning blevet afholdt borgermø-der vedr. skolens/lokalsamfundets fremtid, og i skrivende stund ved vi ikke, hvilke beslutninger, politikerne vil tage. Under alle omstændighe-der vil vi i børnehaven og på skolen arbejde ihærdigt for, at alle børn får et rigtig godt og udviklende år, så de er godt rustet til, hvad fremtiden må bringe.

Ved skoleårets start har vi fået ansat en del nye personer. I starten af august holdt vi afsked for Iver Hal-

Page 14: Korintherbrevet 84

12

lundbæk, som efter et langt arbejdsliv valgte at gå på efterløn. Iver har været en fantastisk vigtig del af sfo, og han vil helt sikkert blive savnet af både børn og voksne. Da Iver stoppede, valgte Henrik Pedersen at gå fra afdelingslederstillin-gen til Ivers pædagogstilling, og derfor har vi ansat Nancy Bech som ny pæda-gogisk afdelingsleder (se Nancys egen præsentation nedenfor).

I juniorklubben, som nu hører under skolen, har vi ansat Yelitze (Jelly) Johansen. Som barselsvikar for Maria Møller Hansen er Steen Christiansen trådt ind, og i skoledelen har vi to nye lærere, Rikke Steffensen og Søs Brinkmann. Den ene lærerstilling (Søs’) er en »rotationsstilling«, som

der er blevet mulighed for, da en del lærere er på efteruddannelse en dag om ugen hele skoleåret. Præsentation af den nyeafdelingsleder:Jeg hedder Nancy Bech, jeg er pr. 1.8.-2014 blevet ansat som pædago-gisk afdelingsleder på Brahetrolleborg Skole, dvs. jeg har det daglige ansvar for børnehaven, SFO og juniorklub.

Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med børn og unge siden 1977. Jeg har været leder siden 1999. Senest har jeg været leder af en flex-institution i Fredericia med ca 70 børn i alderen 0 til 6 år, tidligere har jeg arbejdet indenfor skolevæsenet dels

Kageløb på første skoledag.

Page 15: Korintherbrevet 84

13

Vi er her vist alle sammen…

som en del af skolens ledelse på en specialskole, dels med inklusion på en fusioneret skole.

Jeg glæder mig til at lære jer og jeres børn og unge at kende, I skal endelig

kigge forbi og få en snak, eller kon-takte mig pr. telefon.

Jeg vil gerne bidrage til at medvirke til, at børnene i Brahetrolleborg Sko-les børnehave og SFO og juniorklub får en god opvækst. Jeg vil gerne samarbejde med lokalsamfundet om at bidrage til at Korinth bliver et godt sted at være barn og ung.

Jeg er på vej til at flytte til Korinth, men har et hus i Vejle der skal sæl-ges. I min fritid er jeg billedmager og vil gerne genoptage min passion for at vandre i dette smukke sydfyn-ske.

Jeg ser frem til et godt samarbejde!

Nancy Bech.

Page 16: Korintherbrevet 84

14

AUGUST-NOVEMBER 2014

Kirkeblad for Brahetrolleborg & Ø. Hæsinge Sogne

Page 17: Korintherbrevet 84

15

Brahetrolleborg, Krarup, Ø. Hæsinge 2014 Brahetrolleborg Krarup Ø. Hæsinge

Søn. den 31. aug., 11. søn. e. Trinitatis 10.30 --- 9.00

Torsdag den 4. september 19.00

Aftengudstjeneste, »giro 413«

Søn. den 7. sept., 12. søn. e. Trinitatis 9.00 10.30 ---

Søn. den 14. sept., 13. søn. e. Trinitatis 14.00 høst --- 10.30 høst

Søn. den 21. sept., 14. søn. e. Trinitatis 14.00 cykel 10.30 høst

Søn. den 28. sept., 15. søn. e. Trinitatis 10.30 --- 9.00

Søn. den 5. okt., 16. søn. e. Trinitatis 14.00 drøm 10.30 ---

Tors. den 9. okt., fyraftensgudstjeneste 17.30

Søn. den 12. okt., 17. søn. e. Trinitatis 14.00 Jensen --- ---

Søn. den 19. okt. 18. søn. e. Trinitatis 10.30 9.00 ---

Søn. den 26. okto., 19. søn. e. Trinitatis 9.00 --- 10.30

Søn. den 2. nov., Alle Helgen 17.00 10.30 16.00

Søn. den 9. nov., 21. søn. e. Trinitatis 10.30 9.00 ---

Søn. den 16. nov., 22. søn. e. Trinitatis se 19/11 --- ---

Ons.den 19. nov., Fyraftensgudstjeneste 17.30

Søn. den 23. nov., sidste søn.i kirkeåret 16.00 --- 10.30

Søn. den 30. nov. 1. søn. i advent 10.30 9.00 19.30

Forkortelser: Jensen: sognepræst Torkil Jensen, V. ÅbyCykel: cykelarrangement i forbindelse med gudstjenestenDrøm: Gud&Drømmekage for hele familien

g u d S t j e n e S t e r

Page 18: Korintherbrevet 84

16

Et skønhedsråd i høsttiden Forleden faldt jeg over dette citat: »Du skal ikke bekymre dig så meget for din høst som for, hvordan du deler den med andre, og dit liv vil få mening og dit hjerte vil finde fred.« Det fik mig til at tænke på, at høsttid også er dele-tid. Landmænd deler den korn, de spilder på landevejen, med fuglene; jeg deler mine blommer med admiralsommerfuglene, der kom-mer og drikker sig fulde i de gærede frugter; flere steder kan man i æble-sæsonen se havejere sætte gratis æbler ud til vejen… »værs’go og tag nogle æbler, vi har alt for mange selv«, og jeg kan se i min have, at jeg allerede har delt en del pærer med min evigt sultne hund, uden at jeg selv vidste

noget om det!... jo, høsttid er dele-tid, og set med troens øjne er alt det, vi høster, noget som Gud deler med os.

Selvfølgelig skal landmanden ikke bare dele sin høst ud til højre og ven-stre, for han skal leve af den, men den overflod, vi ofte står med, når vi høster på marker og i haver, må gerne gøre os gavmilde… nogle af de smuk-keste mennesker, jeg har mødt, er dem, der var gavmilde. Nogle holder på, at man bliver smuk af dampen fra kold kaffe, andre svær-ger måske mere til botox og plastik-kirurgi, men et af de bedste skøn-hedsråd, man kan give er: vær mere gavmild! Jesus siger i Matthæusevangeliet, at Gud lader sin sol stå op over onde og gode og han lader det regne over ret-færdige og uretfærdige, og så tilføjer

Sognepræsten: Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg.Tlf. 62 65 11 21. E-mail: [email protected]. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag.Sognepræsten holder fri i dagene den 23.-26. september (incl) samt i dagene den 11.-17. oktober (begge incl.) Embedet passes da af sognepræst Torkil Jensen, V. Åby, tlf. 62 61 64 20. Desuden holder sognepræst Ole Buhl Nielsen fri i weekenden den 15.-16. november, hvor embedet passes af…

Organist: Tina Christiansen, tlf. 29 47 04 95Graveren, Brahetrolleborg: Jan Frederiksen, tlf. 62 65 20 17Graveren, Ø. Hæsinge: Trine Ustad Kallehauge, tlf 22 44 49 12

Kirkebilen: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02. Husk at bestille i god tid og senest middag dagen før.

Page 19: Korintherbrevet 84

17

han: så vær da også I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkom-men. Her er noget at leve op til, måske også for meget, i hvert fald for de af os, der er behæftet med fejl og ikke er helt perfekte mennesker(), men det er ikke forbudt at øve sig! Høsttiden er en god tid på året at begynde på det og man bliver så pæn!

Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Gudstjeneste med populære toner torsdag den 4. sep-temberTorsdag den 4. september kl. 19.00 vil der lyde populære toner i Brahetrol-leborg kirke, når vi holder hverdags-gudstjeneste til fordel for Kirkens Korshær. Man kunne fristes til at kalde det en giro 413-gudstjeneste, for vores dygtige lokale sangerinde Lise Nees medvirker med nogle af de populære sange, vi kender fra radioen. De populære toner skal understrege den livsglæde, som er gudstjenestens tema og som også udfoldes i salmer og tekster og prædiken. Alle er vel-komne, men særligt håber vi, at de mange frivillige i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker i Faaborg og Ringe vil deltage. Efter gudstjenesten kan

der købes lidt at spise og drikke, hvor overskuddet går til Korshærens arbejde.Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Høstgudstjenester med spisning og kirkekaffe Årets høstgudstjenester falder i mid-ten af september, selv om høsten vist for længst er i hus til den tid. I Ø. Hæsinge kirke er det søndag den 14. september kl. 10.30 med den efter-følgende traditionelle kirke-spisning (suppe og peberrodskød, kr. 100,- pr. person) i forsamlingshuset. Tilmel-ding til spisning til Hans Søberg tlf. 62 64 10 29 eller til Ruth Madsen, tlf. 62 64 14 45, senest onsdag den 10. september.

I Brahetrolleborg kirke er der høst-gudstjeneste søndag den 14. sep-tember kl. 14.00 med efterfølgende kirkekaffe i Hospitalet, hvor vi synger nogle af de kendte og elskede høst-sange og efterårssange.

Andagterpå Lykkevalg En gang om måneden holder vi ple-jehjemsgudstjeneste/andagt på Lyk-

Page 20: Korintherbrevet 84

18

kevalg Ældrecenter. Gudstjenesten er tilrettelagt for beboerne på Lykkevalg, men deltagere ude fra byen er meget velkomne, og det er altid godt med et pust af liv udefra i samlingsstuen på ældrecentret. Gudstjenesterne begynder kl. 14.30; ved 15-tiden drik-ker vi kaffe og efter kaffen fortæller eller læser jeg højt, som regel en 20-25 minutters tid. Vi slutter hen ad ved firetiden. Deltagere udefra betaler et mindre beløb for kaffen. I efteråret er vi på Lykkevalg flg. datoer: tirsdage den 19. august, 16. september, 28. okto-ber, 18. november og 16. december.

Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Cykeltur til skole-historien med Brahetrolleborg-koret Søndag den 21. september holder vi cykelgudstjeneste! Det vil sige, at vi først cykler og siden går vi i kirke. Cy -kel turen begynder ved Brahetrolleborg kirke kl. 14.00 og turen vil i år stå i sko-lejubilæets og de reventlowske skolers tegn. Med på turen har vi Brahetrolle-borgkoret, der på passende steder under-vejs vil springe af jernhestene og synge smukt for os. En gang at drikke bliver der også tid til på turen. Vi forventer at være tilbage ved Brahetrolleborg kirke

cirka kl. 16.15, hvor ef termiddagen slutter med en andagt i kirken. Ruten forventes at blive 12-15 km lang og kan også tilbagelægges i bil, hvis det kniber med bentøj og cykel-form. Brahetrolleborg menighedsråd

Fyraftensguds-tjeneste med korsang i Ø. Hæsinge Torsdag den 9. oktober kl. 17.30 får Ø. Hæsinge kirke besøg af Kerte-minde Motetkor, der vil medvirke ved vores fyraftensgudstjeneste. Med i koret synger vores tidligere graver i Ø. Hæsinge, Birgit Sørensen, der har stået for kontakten mellem kirken og koret til denne lejlighed. Alle er velkomne til en fyraftensgudstjeneste med masser af korsang..

Underholdende foredrag i Ø. Hæsinge Forsam-lingshusDer burde være garanti for både humor og dybde, når vi indbyder til foredrags-aften i Ø. Hæsinge forsamlingshus

Page 21: Korintherbrevet 84

19

onsdag den 29. oktober kl. 19.00, for foredragsholderen er tidligere provst Palle Jensen, nuværende sognepræst i Nr. Broby. Palle Jensen er kendt for at være en veloplagt og humoristisk foredragsholder. Alle er velkomne. Gratis adgang.

Aktivitetsudvalget for Brahetrolleborg, Krarup og Ø. Hæsinge sogne

Alle helgen Gennem de sidste 20 år er Alle Helgen blevet en mere og mere traditionsrig dag rundt omkring i landet og mange vælger at gå på kirkegården og i kirke for at mindes de kære, som de har mistet. I kirken er gudstjenesten lagt an på Alle Helgens karakter af tab og sorg, taknemmelighed og håb; navnene på de døde i sognet gennem det sidste år bliver læst højt og der er mulighed for at tænde lys enten inde i kirken eller ude på kirkegården.

I år er det Alle helgen søndag den 2. november og i Ø. Hæsinge er der en kort gudstjeneste kl. 16.00 hvorefter vi går på kirkegården og tænder lys.

I Brahetrolleborg kirke er der gudstje-neste kl. 17.00. Ved begge disse guds-tjenester vil musikken klinge særligt smukt, da saxofonisten Henriette Jen-sen medvirker i samspil med orgel og organist.

Orglets fødselsdag Sidste søndag i kirkeåret fylder Brahetrolleborg kirkes fornemme orgel 211 år og i sin rekonstruerede form fylder orglet 10 år i år! Det fej-rer vi ved en musikgudstjeneste søn-dag den 23. november kl. 16.00, hvor kirkens organist Tina Christiansen vil udfolde sit talent på orglet og hvor Brahetrolleborgkoret medvirker med deres smukke korsang.

Page 22: Korintherbrevet 84

20

Øster HæsingeU & GF Håndbold i Korinthhallen 2014/2015

Af: Bo Ellegaard Nielsen

Så nærmer tiden sig igen, hvor der skal spilles håndbold. FåborgØH tilbyder træning for de mindste i Korinthhallen, og starter tirsdag den 2. september kl 16.30. Årgangene fra 2004 til 2008. Der vil ligesom tidligere år blive afholdt stævner og sociale arrange-menter. Nyt for kommende sæson er fællesskabet med Fåborg håndbold. Der bliver trænet en gang om ugen tirsdag i Korinthhallen. Derudover vil der være fælles træning med spillerne

fra Fåborg i Fåborghallen 1-2 gange om måneden. Vi håber, at se gamle som nye spillere samt opbakning fra forældre. Skulle der være forældre eller andre som brænder for håndbold, høre vi meget gerne fra Jer. Vi har brug for alle kræfter.

Udover børneholdene træner herre 3 div og serie 1 i Korinthhallen om tirsdagen. Herre serie 3 træner om fredagen. Damesenior træner torsdag i Fåborghallen.

Mere info om hold og arrangementer i FåborgØH, kommer på ny hjemmesi-de, som ikke er klar i skrivende stund.

Er der spørgsmål eller kommentar, er I meget velkommen til at kontakte Bo Ellegaard Nielsen [email protected]

Page 23: Korintherbrevet 84

21

Høstfesti Øster Hæsinge Lørdag den 27. september afholder Øster Hæsinge Borgerforening årets høstfest i Øster Hæsinge forsamlings-hus.

Festen starter kl. 18.00 med musik og mad: Forret, stort tag selv buffet og efterfølgende dessert.Musik, dans og godt samvær fortsæt-ter til kl. 01.00.

Indgangsbilletten (190 kr. for voksne og 60 kr. for børn under 12 år) er samtidig med i lodtrækning om fine præmier.

Vel mødt.

Høstfestkomiteens formændMette og Sven Behrendt Hansen

Ølsmagning med Originalerne fra Refsvindinge Fredag den 31. oktober 2014 kl. 19 er der ølsmagning og pølsebord i Øster Hæsinge Forsamlingshus. 115 kr. pr. deltager.

Der bliver mulighed for at smage ca. 15 forskellige øl fra Bryggeriet Refsvindinge.

Der vil blive fortalt om bryghusets historie, om øllets historie, og om fremstilling af øl.

Pølsebord og snacks sponsoreres af:

Vester Hæsinge Slagteren Wendorffs Bageri Dagli brugsen i Korinth

Derudover vil der fra kl. 18-19 være Åbent Hus i Øster Hæsinge Øllaug, som holder til i kælderen til Forsam-lingshuset. Og hvis øllet arter sig, vil der blive uddelt smagsprøver.

Tilmelding ved Steen Mørup på tlf. 30 64 19 10 og indbetaling på 7176-1343822. Husk at skrive navn.

Et eventuelt overskud tilfalder Øster Hæsinge Forsamlingshus.

Støt et lokalt initiativ og mød glad op.

Page 24: Korintherbrevet 84

22

KInFormation

ReTourenGibraltar-Nord-kapp på cykelAf: Jens ØrumFoto: Svend Friis

Svend Friis er et menneske med en sejhed der overgår de fleste. Dem der har cyklet en lignende stræk-ning ville nok lade det være ved det. Men ikke Svend, næ nej. Han gør det igen, bare den anden vej. Vi har spurgt Svend hvordan det var at komme i mål efter sådan en kraft-præstation:

Jeg gjorde det! – Efter sammenlagt 5.188 km og 40.115 højdeforøgende meter cyklede jeg den 15. juli kl. 18:37 ind på Nordkapp plateauet. Heraf blev den sidste dag vel nok den mest anstrengende. Ikke kun fordi det blev en dagsmarch på 177 km med 4.470 højdeforøgende meter, men i tilgift havde jeg vinden at kæmpe imod. Hen mod slutningen anslår jeg den styrkemæssigt til at være hård kuling til storm. Skyerne lå så lavt, at

jeg blot havde en sigtbarhed på 40-50 meter. Temperaturen målte jeg til bare at være 4 grader.

I så kraftig en vind ville jeg aldrig herhjemme vove mig ud på cykel. Flere gange var cyklen ved at blive blæst væk under mig, meget ubeha-geligt. Havde jeg kendt vejret for den næste dag, havde jeg holdt en hvile-dag d. 15/7, for dagen efter skinnede solen fra en skyfri himmel og vinden bare i styrken, frisk vind. Allerede ved midnatstide lettede skydækket og vi oplevede at se midnatssolen.

Ruten her var den selv samme, som jeg cyklede i 2010. Dog erindrer jeg ikke, jeg cyklede så meget nedad, som jeg nu skulle cykle opad. Puha, og så i den vind, – vel sagtens den mest anstrengende dag på hele turen.

Noget som var med til at gi’ mig moti-vation og viljestyrke til at kæmpe de sidste kilometer var tanken om alle de, som havde indgået aftaler om

En lidt slidt Svend Friis ved målet…

Page 25: Korintherbrevet 84

23

øresponsorater. Tilsammen havde jeg tilsagn om, der vil blive indbetalt 3,40 kroner til Børnecancerfonden for hver kilometer, jeg cyklede på hele turen. Er der stadig nogle, som vil donere midler til Børnecancerfonden via mit projekt, er det ikke for sent. Der er stadig åbent for tegning af ørespon-sorater. Gå ind på min hjemmeside www.bike-alone.dk og se hvordan.

Svend Friis er i øvrigt formand for Korinth Idrætsforening.

Fodboldpigerpå turTekst og foto: Helle Graff

Takket være sponsorerne ved sidste års sponsorcykelløb kunne Korinths u-13 fodboldpiger afslutte forårs-sæsonen med deltagelse i et kæmpe fodboldstævne i Kerteminde sammen med 142 andre hold.

Lige i forlængelse af sidste skoledag drog 11 forventningsfulde piger af sted til Kerteminde, da første kamp allerede skulle spilles fredag kl. 17.00. Kampen blev desværre tabt med 0-5 til værterne. Herefter blev det tid til indkvartering, i en hal helt fuld af andre pigehold, her fik vi til-delt ca. 30 kvadratmeter, midt i hal-len, som vores sove- og opholdssted!

Veludhvilede lørdag morgen…. star-tede vi med en officiel indmarch for alle hold gennem hele Kerteminde by og efterfølgende en velkomst af byens borgmester. Så gik stævnet i gang igen, og sportsligt blev lørdag en noget bedre dag. I pigernes anden kamp spillede KIF uafgjort 1-1 mod Brenderup, og tabte desværre efterføl-gende i næste kamp knebent med et enkelt mål til Greves piger.

Søndag afsluttedes stævnet med pla-ceringskampe, og holdet spillede her den fjerde kamp i weekenden, mod endnu et hold fra Greve. Den ordinæ-re kamp sluttede uafgjort, så pigerne fik nu lov til at prøve en »rigtig« straf-fesparkskonkurrence«. Og her måtte vi konstatere at med undtagelse af Henriette Mørkeberg, så havde piger-ne ikke helt is i maven!

Vi havde en super tur med godt vejr, god bold, masser af sociale aktiviteter og masser af hygge og sammenhold på vores hold. Mange tak til velvillige forældre for hjælp med bl.a. kørsel, og til klubben for at give os mulighed for at deltage i et så stort stævne.

KIF’s U-13 piger.

Page 26: Korintherbrevet 84

24

Sportsugei Korinth 2014Tekst og foto af: Jan Hansen

KIF afholdt traditionen tro sportsuge fra onsdag d. 6. til og med lørdag d. 9. august - en uge med fodbold og andre aktiviteter for hele familien. Ved den afsluttende familiedag d. 9. august var der, trods blæst og kraftige regnbyger, mødt mange Korinthere op for bl.a. at dyste i bordfodbold i stor skala, spille petanque-stævne på stationspladsen eller heppe på de yngste under en fod-

boldturnering på en oppustelig bane udlånt af DGI. Dagen sluttede med fællesspisning i hallen, hvor omkring 110 mennesker nød en velstegt patte-gris fra grillen, mens det lokale band The Outbacks spillede op til dans. Det var også under fællesspisningen, at Dagli’ Brugsen Brahetrolleborg kunne overrække KIF en check på 3000 kr. – resultatet af årets solgte »Brahetrol-leborg-vine«, hvor der for hver solgt flaske skænkes 1 kr. til det frivillige arbejde i byens idrætsklub.

Årets KorintherSom vanligt er det også til familieda-gen, at sløret løftes for hvem der får den ærefulde titel – Årets Korinther. I år tilfaldt titlen en ildsjæl fra klub-bens egne rækker, nemlig den altid aktive og tjenstvillige Rune Djur-saa Jørgensen. Rune er formand for ungdomsafdelingen i KIFs fodbold-afdeling og der dermed ankermand for rigtig mange af de aktiviteter der sker for klubbens mange ungdoms-spillere. I indstillingen blev følgende bl.a. nævnt: »Rune har, siden han og ægtefællen Charlotte sammen med deres 3 børn Karla, Oskar og Sofus, flyttede til Korinth i 2005, været den helt store driv- og trækkraft for ung-domsfodbolden i KIF, både som træ-ner og frivillige leder. Derudover har Rune også spillet en væsentlig rolle i.f.t. samarbejdet med OB omkring »Øens hold«, og i den forbindelse har han ved flere lejligheder arran-geret besøg af Superligaspillere fra

Brugsuddeler Rita Jensen overrækker check på 3000,- til KIF’s sekretær Mads Simonsen.

Page 27: Korintherbrevet 84

25

OB til fælles træningsaftener med ungdomsspillerne fra KIF, arrangeret fællesture for spillere og forældre til Odense Stadion til Superligakampe samt været primusmotor på, at KIF’ ungdomsspillere flere gange gennem de seneste år har fået store oplevelser som hhv. maskotter og bolddrenge til OB’s hjemmekampe.Rune Jørgensen har vist et »skoleek-sempel« på, hvordan man som tilflyt-ter og frivillig kan være med til at gøre en stor forskel og samtidigt at ovenstående er et rigtig godt eksem-pel på, hvad det er, der skal til for at sikre liv i et landsbysamfund. Derfor er Rune Jørgensen et oplagt og meget

velfortjent valg som Årets Korinther 2014«.

Lokalrådet tilføjede, at Rune m. familie altid er klar til at bidrage med frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt om det. Som eksempel er det familien Jørgensen, der står for motionsløbet under Korinth Kulturdage, hvor de ud over at arrangere selve løbet, også sørger for at der er flotte sponsorpræ-mier til deltagerne, rigtige løbsnumre mv. Da keramiker Randi Potter er ved at genopbygge sit værksted efter en brand i foråret, må Rune vente lidt på at få det klassiske Årets Korinther fad overrakt.

KIF’s Mads Simonsen overrækker »diplomet« til Rune Jørgensen (tv).

Page 28: Korintherbrevet 84

26

Få sved på panden i hallen til septem-ber når spinning starter igenAf: Lars Frandsen

I september starter efterårssæsonen i Korinth Spinning med et sveddryp-pende tilbud til motionister i alle aldre. Vi kan love spændende nye tiltag, fx temaaftener med 60’er musik, 80’er musik og andet sjovt. Hold øje med opslagene i løbet af august.

I dette efterår har vi fornøjelsen af kunne præsentere to instruktører, nemlig Svend Friis samt Susanne Dam, som med succes har vikarieret for Svend nogle gange i foråret og hjalp os da sæsonen gik på hæld, og Svend skulle på landevejen. Svend bruger bla. sensommeren på at restitu-ere ovenpå sin fantastiske bedrift som enlig rytter at cykle fra Gibraltar til Nordkap, men han er klar til nye afte-ner i instruktørsædet. Det er et par kapaciteter vi har. Programmet i efteråret:•   Tirsdag 2. september: 17.45-18.45 

(gratis prøveaften) v/ Susanne DamFra uge 37:•    Tirsdage 17.45-18.45 (begyndere) 

v/ Susanne Dam•   Tirsdage 19.00-20.00 (begyndere) 

v/ Svend Friis•   Torsdage 19.00-20.00 (fortsættere) 

v/ Svend FriisDerudover vil der blive åbnet i spin-ning lokalet de øvrige aftener og week-end ugen igennem efter behov, dog uden instruktører til at svinge pisken.Sæsonen slutter 2. april og holder pause ifbm. julen. 2 forskellige slags kortVi tilbyder i efteråret to forskellige slags 3-månederskort:•   Spinning med instruktør – pris 

kr. 400Med dette kort kan du spinne lige så tit du vil hver uge i 3 måneder, incl én instruktørtime pr. uge. •   Spinning uden instruktør – pris 

kr. 250Med dette kort kan du spinne lige så tit du vil hver uge i 3 måneder, i timerne uden instruktør.

En gratis prøvetur for nye medlemmer er også mulig inden man beslutter sig. Kontakt [email protected]. TilmeldingAlle detaljerne kan findes på Korinth Hallens hjemmeside: www.korinth-hallen.dk/spinning. Spinning er en effektiv og populær måde at komme i form på og det styr-ker samtidig både muskler og led – og så er det sjovt, fordi man knokler på sammen med andre. Spørg bare dem, der var med i vinter.

Page 29: Korintherbrevet 84

27

KIF badmintonAf: Lars Hansen

KIF Badminton har udover mandag fået haltimer om torsdagen, dette giver os nogle flere muligheder så hvis man er interesseret i at spille badminton er det en rigtig god ide at tjekke foreningens hjemmeside for ændringer og spilletider. De motions spillere der har spillet i sidste sæson, vil blive kontaktet som sædvanlig. Sæsonen starter for de voksne motio-nister første mandag i september og for vores børn at starte til okto-ber. Vi glæder os til at se en masse glade mennesker til endnu en sæson i Korinth Hallen. Kontaktperson:Lars Hansen 22 40 97 38

KIF’s trænings-tider i Korinth-Hallen for den kommende sæson:Badminton:Mandag: 15.30-21.30Torsdag: 17.20-19.20 og 20.40-21.40Fredag: 15.00-16.00

Opstart 1.9.2014. Henvendelse til Lars Milling Hansen, tlf. 22 40 97 38.

Zumba/Cross Dance:Torsdag: 19.30-20.30

Opstart ultimo august 2014. Henven-delse til Bettina Quick, tlf. 20 82 56 21

Fodbold:Onsdag: 16.00-20.00

Opstart 22.10.2014. Henvendelse til Rune Jørgensen, tlf. 28 40 77 05

Senioridræt:Tirsdag: 9.30-10.45Torsdag: 14.30-16.00

Opstart 1.9.2014. Henvendelse til Stine Schönau, tlf. 62 65 14 79

Så er det tiden igen!!Af: Lars Hansen

Senioridrætten starter en ny sæson.Den sidste sæson var rigtig god med næsten 100 medlemmer, mange del-tager i flere af aktiviteterne. Alle nød den gode motion og det hyggelige samvær. Så kom og vær med.

GymnastikStart d. 2. september 2014.Hver tirsdag kl. 9.30-10.45 i Korinth Hallen, derefter er der kaffe, en oste-

Page 30: Korintherbrevet 84

28

mad og socialt samvær i Hallens kan-tine for dem, der har lyst.

Bordtennis og BowlsStart d. 16. september 2014.Hver torsdag kl. 14.30-16.00 i Korinth Hallen, derefter er der kaffe, en ostemad og socialt samvær i Kolonnehuset for dem, der har lyst.

PetanqueHele året.Hver fredag kl. 9.30-10.30 på banerne på stationspladsen, derefter er der kaf-

fe, en ostemad og hyggeligt samvær for dem, der har lyst.

De første 2 gange er prøve gange og derfor gratis.

Lørdag d. 13. september kl. 9.00-12.00 vil senioridrætten sammen med DGI præsentere 2 nye idrætsgrene, nemlig Softtennis og Bedstevollye.

Kom og se om det er noget for dig. Vi er mange, men vi vil gerne være endnu flere.

Page 31: Korintherbrevet 84

29

L o k a L t

Uddøde Erhvervi KorinthDel 11 Tekst og billeder af John Hollænder Stille og roligt med små bitte skridt, som på vejen til »check in« i en lufthavn, går turen ned af Reventlows-vej for at mindes det der var engang. Denne tur foregår mest på den østlige side af vejen, hvor tre huse danner slutningen af »bykernen« – hvis man tør bruge et sådan ord uden at få bal-lade med de byer som Faaborg Midt-fyns Kommune åbenbart satser alle vores skattekroner på. Netop derfor er det vigtigt at få registreret vores byhistorie. Panikpolitikere har nemlig en plan som er værre end dem man så under planøkonomien i USSR. Så vi skynder os inden der også bliver tale om tvangsforflytninger af stædige beboere, og det økonomiske grundlag for Korintherbrevet forsvinder. Reventlowsvej 47Der er det man kalder en vaskeægte murermesterbolig, som i 1946 blev opført af Ejner Rasmussen – der sjovt nok var murermester! Skødet fik han fra Plougheld, hvorfra jorden var udstykket. Efter at være blevet enkemand, dannede Ejner Rasmussen

i flere år par med Klara S. Simonsen, der efter Ejners død får skøde på hu-set i 1987. I 1996, solgte Klara huset til Dorthe Vestergaard Jensen og Jan Hansen. I dag ejes huset af Karsten H. Skov og Tina S. Skov. Tina er medejer af Korsvejens Blomster i Faaborg, men har ikke forretningsmæssig akti-vitet på matriklen ellers.

Reventlowsvej 49De tre huse der slutter selve bykernen i Korinth blev opført indenfor godt et år, så i 1947 købte skomager Hans J. Jessen også en bid af Ploughelds åbne vidder, og foruden at reparere sko kører han også i flere år hyrevogn i et såkaldt »Halvt Rugbrød« som var kælenavnet for et VW transportmid-del som toppede i de glade hippietider sidst i 60-erne, og som stadig er popu-lære hos mange, men næsten umulige at opdrive.

Reventlowsvej 47.

Page 32: Korintherbrevet 84

30

Nu er det næsten synd at sammen-ligne Jessen med hippier, for han var en ægte fynbo der talte ægte fynsk, som vist kun kunne tydes af ægte fynboere. Men en hyggelig chauffør var han på mange måder, og duften af moderne tobak bredte sig aldrig i hans »Halve Rugbrød«! – Så vidt jeg ved. Hans kone Kamma Mary B. Jessen overtog ejendommen i 1983, som efter hendes død har haft flere ejere, men i dag skulle det ifølge vejviseren være Jens og Rasmus H. Hansen der bor på adressen.

Reventlowsvej 51Her får skrædder C. C. Madsen skøde på matrikel n17 – som – ja tænk bare – er udstykket fra gården, Plougheld. Efterfølgende flytter han sit skrædder-værksted fra nummer 37 (Fernis/Trol-lecafeen) ned på sit eget domicil. I 1975 overtager hans enke, Else Marie Madsen ejendommen. som hun året efter sælger til Irene Thorsted Lund, der også efter et år – altså i 1977 – sælger til Niels Henning Hansen og Birthe Nielsen. I dag siger vejviseren

at huset er beboet af Morten F. Bro og Trine R. F. Bro. Se trillingehusene har jo – med kun ca. 67 år på bagen – ikke den store historie at fortælle, så som rosinen i pølseenden slutter vi turen med et be-søg hos et af vejens allerældste huse.

Reventlowsvej 53Sidste hus i denne omgang bliver så Reventlowsvej 53, der blev opført allerede i 1874 og dermed er et af de ældste huse på den lange tur gennem strøget. Det har fra opførelsen, og et lille århundrede frem hørt sammen med gården Plougheld.I 1874 blev der udstedt et skøde til Hans Larsen Plougheld, og det var samme år som hans fader, Lars Hansen, døde, så alt tyder på at huset har været opført som et aftægtshus til faderen. Måske har huset været tænkt som aftægtshus under gården og derfor benyttet af familien fremover. Bygherren, Hans Larsen, døde i 1934 og efterlod sig én datter og seks søn-ner. Fra 1935 viser skifteprotokollen hele syv Plougheld-navne, men viser

Reventlowsvej 49. Reventlowsvej 51.

Page 33: Korintherbrevet 84

31

desværre ikke hvem der har benyt-tet huset. I 1957 optræder der atter Plougheld-navne, blandt den er Jesper Hansen Ploughelds kone, Abelone Petrine, Jesper Plougheld, som havde haft gården fra 1929 og frem til sin bratte død i 1954.

De øvrige navne er døtrene Hansine og Mathilde. Huset bliver afhændet af slægten i 1957 til fodermester Julius Jørgensen, der sælger videre til meje-rist Verner Hansen i 1960.Verner Nielsen, blandt venner kaldet »Store Verner«, boede i mange år sammen med sin familie i den gamle bygning, som i dag ejes af tømrerme-ster Ulrik Rasmussen, hvor hans mor, Gurli Jensen bor. Det – var så det – håber at Korinther-brevet vil bestå længe nok til at vi sammen kan nå op til enden af vor hovedgade i Korinth! Åhh, mon ikke John. Vi glæder os alle-rede til næste no. af Korintherbrevet, hvor der kommer flere gode historier om husene langs Reventlowsvej.

Reventlowsvej 49.

Korinth gør som Brande gjordeTekst og foto: John Hollænder

Korinth: For år tilbage blev Brande i Midtjylland kendt for de mange flotte kunstværker der prydede gavlene i byen, nu er Korinth ved at gøre uldjy-derne kunststykket efter.I første omgang er der dog kun tale om et enkelt kunstværk som kan ses på gavlen af den bygning der indtil for kort tid siden husede Sparekassen Faaborg/Fyn’s filial i Korinth.Huset er nu overtaget af Kaare Munck, og han har ladet gøre dette billede af en Lucky Luke-lignende skikkelse der rider mod solnedgangen. Har man lyst til at nyde farvespektret på maleriet, er der opsat en bænk overfor. Så nu håber byens befolkning bare at kunstværket ikke falder Vejdirektoratet for brystet, som tilfældet var med protestskiltene mod truslen om skolelukning, der blev krævet fjernet!

I’m a poor lonesome cowboy…

Page 34: Korintherbrevet 84

32

Oplevelsesdag på landbrugsskolenLandbrugsskolen inviterer til ople-velsesdag lørdag den 27. september kl. 11-16.For 6. år i træk er det med stor fornø-jelse, at Dalum Landbrugsskole invi-terer til en spændende og sjov dag for alle. Der vil være noget for store som små, ældre og unge. Bl.a. Traktortræk, Ponyridning, Grav efter guld i kornet, Mød nogle af gårdens dyr, Kaninhop, Salg af mad og drikke, og en række lokale udstillere.Tag familie og venner med – og oplev noget af det »livet på landet« kan byde på!Dagen begynder med informations-møde om landbrugsuddannelsen for kommende elever og andre interesse-rede – hvorefter der vil være en masse spændende aktiviteter og oplevelser

rundt om på Landbrugsskolens area-ler.En ny aktivitet er »legetøjs-loppemar-ked« hvor vi uden tilmelding inviterer børn og forældre til at møde op og sælge der gamle men fortsat spæn-dende legetøj. (Standplads a 1 m2)Tilmelding er ikke nødvendig.

Ingen Reumert-pris til Teater KompasDet blev desværre ikke Johanne Del-Lewkovitch og hendes Teater kompas, der løb med Årets Reumert 2014. Men det er en præstation i særklasse for så nyt et teater som Johannes’ overhovedet at blive nomineret. Så godt gået Johanne. Prisen blev i ste-det givet til forestillingen 4EVER fra turné teatret opgang2.

Page 35: Korintherbrevet 84

33

f o r e n i n g e r

Brahetrolleborg PensionistforeningAf: Inger Flamand

Så nærmer tiden sig til efterårets møder starter igen. Vi håber at se rig-tig mange til vores møder, og udflugt.

Program efteråret 201410. september Fysioterapeut Anne Grethe Worsøe, Faaborg-Midtfyn kommune vil vise os nogle af de hjælpemidler som kan lette os i det daglige. Lukke dåser og glas op, samle tabte ting op, smøre sig selv på ryggen osv.

24. september Udflugt til Ree Safaripark. Vi starter kl. 8.00 og holder en lille kaffepause, inde turen går videre til Ree Safaripark, hvor vi vil blive kørt på en safarirundtur og får en 2 retters menu. Vi starter hjemtu-ren ca. kl. 15. og forventes at nå Korinth kl. 18.00-18.30. Tilmelding senest den 10. september til Inger Flamand (62 65 10 73) eller Ellen Jensen (62 65 66 11) Pris: 250,- kr.

8. oktoberHusets orkester. Vi skal høre orkestret spille, synge med os, og hører nok også nogle vittigheder undervejs. En rigtig hyggelig eftermiddag.

22. oktoberJørgen Rasmussen, Horne vil komme og fortælle om turen »Med himmel-ekspressen til Tibet«. Verdens højest beliggende jernbane – over et pas på 5078 meter. 5. novemberJournalist og forfatter Arne Mari-ager, tidligere redaktør af Fyns Amts Avis, og den der skriver på bagsiden af Fyens Stiftstidende om søndagen, kommer og holder sit foredrag »Grin er godt«. Der er humor til enhver lej-lighed, og grin er godt.

19. novemberPakke/bankospil – vi spiller om de medbragte pakker, og det er jo altid spændende, hvad der er i dem.

3. decemberJulemøde med Ole Buhl Nielsen. Niels, Erling og Ejner kommer og spiller til de dejlige julesange, så vi kan få den rette julestemning. 14. januar 2015: Generalforsamling – med dagsorden ifølge vedtægterne.Der er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg, som ikke ønsker genvalg. Såfremt der ikke findes erstatning for disse vil bestyrelsen foreslå forenin-gen nedlagt under punkt 5. indkomne forslag.

Page 36: Korintherbrevet 84

34

Brahetrolleborg – traditionsfyldt He-steskueAf: Gerd Oxholm

Det var i år 115. gang der blev afholdt »Brahetrolleborg«, som skuet kaldes blandt hestefolk.

Det første skue fandt sted i 1891. Familien på Brahetrolleborg var med til at starte: Foreningen til Køre- og Ridehesteavlens Fremme i Fyens Stift, og har lige siden, hvert år og

altid den 3. lørdag i juli, stillet godset til rådighed for foreningen. I årene frem til »revolutionen« i landbruget, traktorens indførelse og afskaffelsen af hestene, hvilket skete op gennem 50’erne, var de fleste heste på skuet Frederiksborg- og Oldenborgheste. Da hestene i løbet af 60’erne kom igen, nu som rideheste, blev det Dansk Varmblod, der kom til at dominere skuet. Ikke mindst DV’s følskue, som frem til og med 2012 alene trak 70 – 80 hopper med føl, fyldte godt op. De to gamle racer, Frederiksborg og Oldenborg, fylder stadig minde og mindre.

Publikums Favorit.

Page 37: Korintherbrevet 84

35

Fra og med 2013 har DV ønsket at se føllene løse i ridehus, hvorfor denne del er flyttet til Stutteri Ask.

Fra og med 2013 er skuet derfor åbnet for alle køre- og rideheste, dvs. fra verdens mindste hest, Miniaturehe-sten, hvoraf de mindste max må måle 81 cm, til verdens største, Shirehes-ten, som bliver op til 183 cm. I år var der 73 heste udstillet, fordelt på 18 racer. Det er et fantastisk syn at se alle disse racer neden for det gamle slots tykke mure, op ad alléen og oppe mel-lem avlsbygningernes velholdte gule mure.

Her mellem de gule mure befinder sig to »ringe«. Den »runde ring«, græsbe-klædt og indtil for få år siden omkran-set af gamle lindetræer. I mange år tilholdssted for Danmarks nationale hesterace, Frederiksborgeren. I år ske-te det imidlertid – de måtte vige plad-sen til fordel for de to mindste racer: Miniaturen og Shetlænderen. Der var nemlig kun 4 tilmeldte Frederiksbor-gere, hvorimod Miniaturen kunne mønstre 14 udstillede heste og Shet-lænderne 8. Og de små heste klædte den runde ring og dens græsvolde. Den anden, større firkantede grusring er om formiddagen, hvor bedømmel-

Jens Dall Rasmussen kørte publikum en dejlig tur rundt om slottet .

Page 38: Korintherbrevet 84

36

sen af hestene foregår, mønstrings-bane, mens den om eftermiddagen omdannes til opvisnings- mm.bane.

I år kunne man opleve•   Banen blive slæbt/ordnet af to 

spand fjordheste•   De samme heste, nu som firspand, 

give en forrygende køreopvisning•   Dressur Pas de Deux med to Olden-

borgheste•   Finalen i mønstringskonkurrencen•   Udvælgelse og præmiering af sku-

ets bedste følhoppe •   Kapsuntræning og Klar Kommuni-

kation v/Heike Wilde•   Dressuropvisning v/Nordisk Mester 

Helle Prinsholm og 5 den årige Fjordhingst Optimist Halsnæs

•   Alle racer i ringen samtidig til Præ-sentation af de udstillede racer

•   Kvadrille med 6 New Forest ponyer •   Overrækkelse af ærespræmier, Føl-

fad og »Publikums Favorit«•   Udvælgelse af Best in Show

5 årige Optimist Halsnæs opnåede i øvrigt det højest mulige antal point, nemlig 24 p. og blev »Best in Show«, dvs. den allerbedste på dagen!

24 p. var der også til den 8 årige Oldenborghoppe Omega Alstrup, udstillet af Tina Lindstrøm.

Følfadet er en vandrepræmie udsat af familien Reventlow Mourier og det er Catharina selv der både udvælger og overrækker. Den heldige vinder:

Dartmoor hoppeføllet Skovbrynets Diamond Hill, udstillet af Fam. Storm Leth

Publikums Favorit blev en lokal, nem-lig den to års DV vallak Dozenborgs Senior Caspian fra Elisabeth Jørgen-sen, Korinth

Den heldige publikum Else Marie Christensen, Fåborg vandt 4 billetter til Egeskov Slot

Hele dagen var det muligt at få en køretur i en flot gammel hestevogn med to meget flotte Frederiksborg-heste foran. Børnene kunne få gratis rideture og deltage i kæphestekonkur-rencen på agility-banen, som var åben for alle.

Interesserede kan se mere på www. brahetrolleborgforeningen.dk

Shetlændersamling.

Page 39: Korintherbrevet 84

37

IT-kurser iKorinth KulturhusLær om: Nem-Id Internet Det »offentlige« E-mail Evt. netbankAlt dette for at kunne kommunikere med offentlige myndigheder.

Lær om: Antivirus Opdateringer Anden vedligeholdelse af din PC

Kurserne er først og fremmest for begyndere.

Tirsdage kl. 10.00-12.00 eller 19.00-21.00.Vi begynder den 9. september.

Kurserne strækker sig over 10 tirs-dage, og koster stadig kun kr. 150.-Vi har PCer, men tag gerne din egen med.Tilmelding til Otto Flamand tlf. 62651073.

Husk også vores Edb-workshop onsdage fra kl. 19.00. Her kan du (måske) få løst dine edb-problemer.

Hvis du er interesseret i kursus i bil-ledbehandling, så kontakt Jørgen Bach Olsen. Tlf. 62651443.

KortklubbenKortklubben starter op i Kulturhuset mandag den 8. september 2014 kl. 18:30. Alle er velkomne – så mød op til nogle hyggelige timer.

Ada KejTlf. 41 28 08 39

Strikke CaféStrikkecafeen starter i Kulturhuset mandag den 1. september 2014 kl. 14-16:00.

Kom og vær med til nogle hyggelige timer.

Ada KejTlf. 41 28 08 39

Page 40: Korintherbrevet 84

38

Spejdernei Korinth søgerledere!Spejdergrenen (4. kl. og opefter) ved KFUM Brahetrolleborg Gruppe søger ledere snarest muligt.

Vi holder til i Spejderbo ved siden af Brahetrolleborg Skole. Vi er ca. 8 fri-ske spejdere, der holder møde torsdag fra kl. 18.30-20.00. Hvis en anden dag er bedre, finder vi ud af det.

Kontakt GruppelederRikke AndersenPå tlf. 21 65 10 07

Page 41: Korintherbrevet 84

39

Nyt fra SMIR, og lidt om Brahe-trolleborg skole...Af: Richard de Visser

Så er rideklubben færdig med at holde sommerferie, hestene er tilbage fra diverse sommergræsværter – og er dejlig tyk og rundt. Carina Kjeldsen er blevet raskmeldt igen efter hendes operation i sommeren, og er tilbage på arbejde igen. Der er lidt ændringer i hestebestanden, og Carina er i skri-vende stund ved at anskaffe én eller to nye heste til erstatning af Chanel. Der er ingen tvivl om at skolereformen får betydning for undervisning, og hvis der ikke allerede er taget højde for, så snak med Carina, hvis det ikke er muligt at passe ind. Husk der er altid mulighed for en prøvetime for at finde ud af om ridning og SMIR er noget for dig, ring til Carina for at aftale tid. Og så tilbyder Carina tilridning af ungheste, hun har lang erfaring med heste på alle niveauer. Mobil 41 11 23 47, hun træffes mellem 14 og 15 – eller endnu bedre – send sms.

Og så den truende skolelukning. Rid-ning er i høj grad en sport, der tiltræk-ker unge piger – og i mindre målestok drenge. Det er et fantastisk tilbud for unge, der både kan opnå sportslige præstationer, men også nyde tæt kon-takt med dyr. Og oftest hænger det ved indtil en sen alder. Der har tidli-

gere været arbejdet på at gøre Korinth og omegnen til mekka for hesteejere, og der findes mange gode hestetilbud i vores dejlige by – hestebutik, heste-kiropraktor, lange rideruter til Ringe, samt hos private lodsejere. Hesteskue på Brahetrolleborg, en ridelinje på 10+-uddannelsen på Korinth Land-brugsskole, og meget andet. Og så er der rideklubben SMIR. Mange argumenter for en hesteinteresseret familie at slå sig ned i eller i nærhe-den af byen. Vi vil fra SMIR gerne slå til lyd for og bakke op om et aktivt lokalsamfund med de rette servicetil-bud – herunder en levende folkeskole. Sammen vil vi kunne gøre/holde byen attraktiv, og tilbyde unge menings-fulde aktiviteter.

Page 42: Korintherbrevet 84

40

Ikke så langtherfra…Tekst og foto: Jens Ørum

Da der blev ryddet et stykke bevoks-ning bag den gamle gartnerbolig på Brahetrolleborg Slot, det nuværende Johan Ludvigs B&B, kom et lille charmerende hus til syne.

Vi har spurgt Catharina Reventlow-Mourier, den nuværende ejer af slot-tet, om husets historie:

Det lille hus bag Humlehaven er et levn fra den gang der var gartneri/et stort drivhus på ejendommen.Huset blev brugt af gartneren og den-nes hjælpere. De opbevarede potter

der, brugte huset som arbejdsrum når de skulle pleje/klippe planter til, skulle binde kranse, buketter mv., og som opholdsrum når de holdt pauser i gartneriet. Når Kulturarvstyrelsen er færdige med vandmøllen, var der måske et lille projekt her?

Huset står på privat grund, men kan ses fra Reventlowsvej overfor Kirkegården.

Page 43: Korintherbrevet 84

41

Klik ind på www.nielsenantik.dk

og se vores store udvalg af bl.a.

tallerkenrækker, slagbænke

og mange andre smukke møbler.

Vi har åbent efter aftale i vores

udstillingslokale på

Svendborgvej 41, 5772 Kværndrup

Send os en mail på nielsenantik@

hotmail.com eller ring til os på

tlf. 2282 1613, hvis du ønsker at

besøge vores udstillingslokale.

Nielsen Antik

BJK Jagt- og rideudstyr er et familie-

foretagende. Forretning med stort ud-

valg i rideudstyr, jagtudstyr samt alt til

hunde og katte. Butikken er beliggende i

dejlige indbydende lokaler, centralt i

Korinth by.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Besøg vores hyggelige butik og få inspi-

ration til værtindegaven/gavekurven i

vores smagshjørnet samt hvad du ellers

har brug for til jagt, outdoor og ridning.

www.dgmk.dk

Reventlowsvej 58 AKorinth - 5600 Faaborg

Tlf.: 22 15 87 [email protected]

BJK Jagt- og rideudstyrDet Gamle Mejeri

Nu også udlejning af lokaler!Op til 125 personer i to rum.

Smørrebrød ud af huset.

Page 44: Korintherbrevet 84

42

Jeg har brug for dig!

Hvad har du gjort

for din by i dag?

Den lille indsats har

stor betydning!

Jeg har brug for dig!

Hvad har du gjort

for din by i dag?

Den lille indsats har

stor betydning!

Hvad har du gjort

for din by i dag?

Frivilligt arbejde er

givende, smaddersjovt

& NØDVENDIGT!

Page 45: Korintherbrevet 84

43

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende,

smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Din lokale DÆK leverandør

Handelsfirmaet P A ChristensenLykkevalg 18 Korinth

Alt i Dæk og montering Vinteropbevaring af campingvogne

Aut. Camping Gas Testcenter

Tlf. 40 27 29 30

Page 46: Korintherbrevet 84

44

Page 47: Korintherbrevet 84

Redaktionen: Susanne Pedersen 7253 0348John Hollænder (hol) 2927 8103Jens Ørum 6265 1555 / 4074 4158Bo Ellegaard Nielsen 4010 5426Ruth Madsen 6264 1445Linda Prinsholm 6265 1234

Annoncer:Svend Friis 7630 0408

Annoncepriser:Helside pr. år kr. 2.200Halvside pr. år kr. 1.375¼ side pr. år kr. 1.1001/8 side pr. år kr. 935Lille annonce kr. 605

Layout: Mark & Storm Grafisk 62 62 22 77

Materiale bedes mailet til [email protected] som vedhæftet Word-fil. Næste Korintherbrev udkommer i uge 47-48, 2014.

Brahetrolleborg Skole:Skoleinspektør Susanne Pedersen, Tlf.: 72 53 03 48

Kirkelige adresser:Sognepræst:Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4, Tlf.: 62 65 11 21

Brahetrolleborg sogn:Graver: Jan Frederiksen tlf.: 62 65 20 17Kirkeværge: Ivan Madsen tlf.: 62 65 19 29Formand for menighedsråd: Lena Rasmussen tlf.: 62 65 16 00

Øster Hæsinge sogn:Graver: Trine Ustad Kallehauge tlf.: 22 44 49 12Kirkeværge: Egon Jensen tlf.: 20 33 51 15Formand for menighedsråd: Hans Søberg tlf.: 62 64 10 29

Lokalrådets medlemmer:Anne Mette de Visser. Formand.Sollerupvej 5, Korinth. 27 14 33 [email protected]øren Nielsen, Næstformand.Fleningevej 4, Korinth. 63 60 70 [email protected] Hedegaard Jensen. Sekretær.Reventlowsvej 6, Korinth. 25 54 75 [email protected] Friis, Kasserer. Flidsager 22, Korinth. 76 30 04 08 [email protected] Magelund Larsen. Skovvej 7, Korinth. 21 45 76 67 [email protected] Holmen Thomsen. Immerkærvej 29, Korinth. 22 55 04 07 [email protected] Dau. Vinkelvej 8, Korinth,62 61 05 88 [email protected] Westphal. Lykkemarken 26, Korinth. 43 96 97 63 [email protected] Sørensen. Suppleant. Nybo 2, Korinth. 50 41 87 88 [email protected] Ørum. Suppleant, redaktør af Korinther-brevet. Viadukten 3, Korinth. 40 74 41 58 [email protected]

Din lokale hjemmeside:www.korinth.dk

Korintherbrevet er et lokalblad for Brahetrolleborg og Øster Hæsinge Sogne. Bladet udgives fire gange årligt, henholdsvis primo marts og juni samt ultimo august og november. Bladet udgives af menighedsrådene ved Brahetrolleborg og Øster Hæsinge kirker, Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge, Brahetrolleborg Skole, Øster Hæsinge Gymnastik og Ungdomsforening og Korinth Idrætsforening. Bladet fungerer som lokalblad for lokal-rådet, kirkerne, skolen og idrætsforeningerne og optager stof fra disse, samt – i det omfang der er plads – fra borgere, andre foreninger og organisationer i Korinth og Øster Hæsinge. Artikler der omtaler private virksomheder skal være af redaktionel oprindelse. Redaktionen har ret til at forkorte eller udelade indlæg. Korintherbrevet udgives endvidere på internettet på adressen www.korinth.dk

Korintherbrevet optager annoncer efter regler og priser fastsat af redaktionen.Dette no. er trykt i 1200 eksemplarer.

Omdeling af Korintherbrevet:Rikke Andersen tlf. 21 65 10 07

Page 48: Korintherbrevet 84

IngeniørfirmaetBygnings-Kvalitet

62 65 13 82

Fagsted 7, Korinth, 5600 Faaborg

v/ Ulrik Rasmussen l 6024 8440 www.korinthtomrerforretning.dk e-mail: [email protected]

l Nybyg - tilbyg - ombyg l Døre og vinduer efter mål l Køkken og bad l Erhvervsbyggeri l Forsikringsskader l Totalentreprise

Mark & Storm Grafisk A/SKorsvangen 15 | 5750 Ringe

Telefon 62 62 22 77 | Telefax 62 62 22 73www.mark-storm.dk

edc.dk

FaaborgStatsaut. ejd.mæglere, Valuar MDE

Bestil et gratis Salgstjek..

...og få fastlagt din boligs aktuelle markedsværdi

Skal du sælge din bolig?

Kanalvej 2Faaborg62 61 48 00

KOM GODT VIDERE

Faaborg afdeling Herregårdscentret 23, 5600 Faaborg, tlf. 6548 5350

www.sparfyn.dk