kræmmerHUSET 3a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n a p r i l 2 0 0 8

h d p å l a n d s p l a n - 2 t a p -t i l l æ g - 1 1 e l i t e f o r s k e r - 1 3 c b s c c 2 0 0 8 - 1 6 - 1 7 c b s co r n e t - 2 2 - 2 8

CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Som medlem får duogså coaching, relevante kurser og et netværk på 30.000 højtuddannede mennesker – ganske gratis.Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om.KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

.

CBS Students i gang

CBS Students har afholdt sin før-ste generalforsamling og valgt formand, næstformænd og besty-relse. Samtidig har organisationen løftet sløret for et væld af nye til- tag og indsatsområder, som skal realiseres til gavn for CBS' stu-derende i den nærmeste fremtid. Endelig vil CBS Students arbejde for at få øget CBS' bevilliger.

6

Sats jeres basismidler

Regeringen har besluttet, at univer-siteterne skal konkurrere om en del af deres basismidler fra 2009. Det betyder, at en del af CBS’ basismid-ler udsættes i konkurrence allerede fra næste år. Det bliver ud fra tre indikatorer, forskning, uddannelse og videnspredning – og efter en af to modeller, som vi gør nærmere rede for inde i avisen.

8

CBS og Rektor rundt

Hvordan er egentlig udsigten fra fjerde sal på Solbjerg Plads? CBS' rektor gennem mere end 20 år, Finn Junge-Jensen, tager i et større interview bestik af Handelshøjskolens tilstand som universitet, som organisation og som arbejdsplads. han har meget på dagsordenen endnu, før han går af om halvandet år.

14-15

Robot-styring i bordhøjde for førsteårs DØKerneLego gør styresystemet for MINDSTORM NXT-robotterne tilgængelig for HA(dat.), der øger sit fokus på mikroprocessorer

Af Bjørn HyldkrogFoto: Jørn Albertus

l e g o l æ r i n g

Helt legende let er det ikke. Et sam-arbejde mellem Lego og adjunkt Rasmus Uslev Pedersen fra Institut for Informatik på CBS har sat robo-tik og arbejdet med mikroproces-sorer højere på dagsordenen på HA og cand.merc. (dat.) uddannelserne. På HA (dat.) andet semester har de studerende for nyligt haft en temauge, der gav dem en lynintro-duktion til de muligheder og udfor-dringer, arbejdet med robotter kan byde på – ved at lege med Lego. Rasmus Uslev Pedersen har i sin kontakt med Lego imponeret så meget, at han fik udleveret koden til koncernens MINDSTORM NXT-robotter, mens den stadig var under udvikling. Det blev der dels en portering af styresystemet TinyOS ud af, og dels et samarbejder, der nu giver CBS’ DØK-studerende et hands-on indblik i arbejdet med mikroprocessorer. Perspektiverne er så gode, at man fra HA/cand.merc. (dat.) stu-diets side har investeret 25.000 kroner for at få arbejdet med robot-terne ind på studiet.

Læs mere side 6

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

Dansk erhvervslivs mest anvendte videreuddannelse er blevet opgra-deret. HD-uddannelsen har fået en ny bekendtgørelse, så HD 1.del og HD 2.del får selvstændige, interna-tionale betegnelser og landsdæk-kende studieordninger. Det første indfrier et længe næret ønske blandt de studerende og i erhvervs-livet, da udenlandske arbejdsgivere ikke sådan lige umiddelbart har kunnet gennemskue, hvad den dan-ske HD-uddannelse var for en kom-petencegivende størrelse. Det andet skal sikre ensartethed, høj kvalitet og mobilitet de forskellige udby-dere af uddannelsen imellem.

Målet for hele opgraderingen er, at det kvalifikationsmæssigt skal svare til at have taget en bachelor-uddannelse, hvis man har gennem-ført HD 2.del. Det er resultatet af godt tre års forhandlinger mellem udbyderne af HD-uddannelsen og Undervisningsministeriet.

Så når næste kuld HD 1.del stu-derende sætter sig tilbage på skole-bænken til september, tager de hul på to års deltidsstudier, der munder ud i et internationalt anerkendt eksamensbevis. De vil have taget et Graduate Certificate in Business Administration, udstedt fra en aner-kendt uddannelsesinstitution.

Forude venter nu de forhandlin-ger udbyderne og Undervisnings-ministeriet imellem, der skal munde ud i landsdækkende studieordnin-ger for HD 2.del uddannelserne, som skal gøre dem til en internatio-nalt anerkendt diplomuddannelse, Graduate Diploma in Business Administration.

En længere forhandlingCenterleder Michael Pettersson har været CBS’ repræsentant i og formand for først HD-bekendt-gørelsesudvalget og siden HD-fæl-lesudvalget, hvor forhandlingerne mellem udbyderne og ministeriet har stået på i tre år. Han betegner forløbet som kompliceret, og han er særdeles tilfreds med både sam-arbejdet og med endelig at være kommet i mål.

- Den store gevinst er, at hvor HD 1.del tidligere ikke bød på anden dokumentation end en række karakterudskrifter, så er uddannelsen blevet kvalificerende i sig selv, og desuden har uddan-nelsen som helhed fået standardi-serede internationale betegnelser for hver enkelt del. Det giver både uddannelsen en øget værdi for aftagerne og bliver en bedre salgs-vare for CBS, fortæller Michael Pettersson og fortsætter:

- Udbydernes frihedsgrader i for-hold til den tidligere, meget speci-fikke bekendtgørelse, hvor alle fag og omfang var eksplicit beskrevet, er også en gevinst. Nu er HD 1.del

bygget op i tre forløb – de obliga-toriske fag, valgfag tilrettelagt af den enkelte udbyder ud fra deres særlige kompetencer og som noget helt nyt et metode/hovedopgave modul, idet HD 1.del fremover vil slutte med en afsluttende hovedop-gave eller lille tesis. Prisen var en landsdækkende koordinering af stu-dierne i HD Fællesudvalgets regi. Det tog sin tid.

Kunderne med på rådHD-udbydernes frihed til selv at finde fag og pri-oritere dem var fra ministeriets side betinget af, at man under uddannelsens udvikling skulle inddrage repræ-sentanter for aftagerne – de studerende og arbejdsgi-verne. Så i 2006 gennemførte HD-fællesud-valget en spørgeske-maundersø-gelse blandt de HD-studerende. Den havde en bemærkelsesværdig høj svarprocent og blev fulgt op af et omfattende analysearbejde. I 2007 fulgte man så op med en tilsvarende under-søgelse blandt 337 virksomheder, efterfulgt af uddybende interview-undersøgelser med udvalgte virk-

somheder og organisationer. - Besvarelserne gav et meget

værdifuldt grundlag for både de indbyrdes forhandlinger og for for-handlingerne med ministeriet. De viste tydeligt, at der især var behov for en klarere definering af HD 1.del – både i forhold til handels-skolernes videregående voksenud-dannelser (VVU) og i international sammenhæng. Det behov skulle gerne være dækket helt ind med bekendtgørelsen og studieordnin-gen, siger Michael Pettersson.

Fremover vil en færdig-gjort HD 1.del

uddannelse være sidestil-let med en gennemført

VVU i uddan-nelsessyste-

met. Graduate Certificate vil

dog udgøre en selvstændig

betegnelse, der differentierer HD-uddannel-

sen, hvis udbydere

hører under Viden skabs-ministeriet,

fra VVU-uddannelserne, hvis udbydere hører under Undervisningsministeriet.

En klar progressionSelv om HD-uddannelserne siden universitetsfusionerne udelukkende

udbydes i universitetsregi, så hører de under Undervisningsministeriet. Men de skal nu tilbyde en under-visning, der munder ud i et diplom, der er ækvivalent til en bachelorud-dannelse – så ækvivalent, at det er hensigten, at den skal være direkte meritgivende til i hvert fald en Masteruddannelse, og i videst mulig udstrækning meritgivende til en kandidatoverbygning.

Selv om Jens Aaris Thisted, der er prodekan for HD-uddannelserne, ikke finder det sandsynligt, at erhvervsaktive HD-studerende vil tage fri fra karrieren i to år for at tage en kandidatuddannelse, så ser han store perspektiver i den klare progression fra Certificate over

Diploma til en Masters. - Der har på CBS været et stærkt

fokus på at udvikle bachelor- og kandidatuddannelserne. Det samme gælder CBS Executive’s Master-uddannelser – MBA, MPA og de Executive Masters. HD-uddannelserne har overordnet set stået stille, selv om der på de enkelte uddannelser er sket en hel del udvikling. Den nye bekendt-gørelse og studieordning giver os mulighed for at kickstarte en tilsva-rende udvikling af HD-området, så i hvert fald de større udbydere, CBS, SDU og ASB, kan tilbyde en klar, faglig progression – også videre fra HD 2.del, siger Jens Aaris Thisted og fortsætter:

- Ambitionen her på CBS er, at HD-uddannelserne med deres fæl-les, landsdækkende studieordninger bliver blåstemplede og vil tiltrække flere studerende i en tid, hvor der nationalt satses på at uddanne flere unge. Økonomien er en udfordring, fordi HD-studierne har det laveste taxameter overhovedet i Danmark.

Work in progressPå CBS Executive, som CBS’ HD-uddannelser hører under, skal man nu i gang med med at mar-kedsføre og få anerkendt Graduate Certificate og Graduate Diploma in Business Administration internatio-nalt. Men det er langt fra den ene-ste interne udfordring:

- Vi skal nu gennemgå den nye bekendtgørelses iboende mulighe-der med HD-uddannelsens fagle-verandører, der i vid udstrækning består af eksterne lektorer og del-tidsansatte undervisere. Her kan det blive noget af en udfordring at få gennemført betragtelige justeringer i fagligheden uden uhensigtsmæs-sige konsekvenser. Det er stærke og gamle traditioner, der skal brydes med, påpeger Jens Aaris Thisted.

Mens CBS tager hul på den del af opgaven, skal arbejdet med studie-ordningerne for HD 2.del-uddannel-serne i gang i HD Fællesudvalget og i de lokale miljøer. Med en deadline. De skal være på plads til optaget i 2010. 1

En endnu Højere DiplomuddannelseHD-uddannelsen, handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske diplomuddannelse, har efter tre års forhandlinger fået landsdækkende bekendtgørelse og studieordning. HD 1.del er blevet gjort til en internationalt anerkendte certifikat- uddannelse, og HD 2.del bliver en internationalt anerkendt diplomuddannelse

Af Bjørn HyldkrogFoto: Liselotte Østergaard

o p k v a l i f i c e r i n g

‘Den store gevinst er, at hvor HD 1.del tidligere ikke bød på anden dokumentation end en

række karakter-udskrifter, så er uddannelsen er ble-

vet kvalificerende i sig selv. Desuden har uddannelsen som

helhed fået standardiserede internationale betegnelser for hver enkelt del. Det giver både uddannelsen en øget værdi for

aftagerne og bliver en bedre salgsvare for CBS.

Michael Pettersoncenterleder og lektor

Michael Pettersson, CBS’ repræsentant i og formand for først HD-bekendtgørelsesudvalget og siden HD-fællesudvalget, samt prodekan for HD-uddannelserne, Jens Aaris Thisted, er hverken mørkemænd eller slanger i græsset, men repræsenterer CBS’ aftenskole, HD-uddannelsen.

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 3

Bliv summer intern– og få inspiration til din karriere

Som summer intern hos os får du et spændende job med masser af praktisk erfaring og lærerige oplevelser i en af Nordeuropas førende finansielle koncerner. Du vil indgå i et ambitiøst og internationalt miljø, der byder på dygtige kolleger og masser af inspiration til din videre karriere.

Programmet starter den 23. juni og varer 10 uger frem til den 29. august. Vi søger i alt seks summer interns til Danske Markets og Koncernøkonomi. Du kommer til at arbejde på hovedsædet i København eller i London. Uanset hvilket job du søger, er kravet, at du studerer økonomi eller finansiering og afslutter 8. semester til sommer.

Du vil indgå i et team, hvor du får ansvaret for egne opgaver. Undervejs i forløbet møder du nøglepersoner i koncernen og får en mentor, som du blandt andet kan drøfte fremtidige karriereplaner med. Lønnen er cirka 26.000 kr. per måned.

Læs mere, og søg online på

www.danskebank.com/internship

258x354 Kandidatkonf Summer Inte1 1 31/03/08 14:08:28

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n4

Der er nysgerrighed og god stemning i klasseværelset. Lego MINDSTORM NXT-robotterne bli-ver taget ud af kasserne og sluttet til computerne i lokalet. Det er temauge på HA(dat.) 2. semester, og en gruppe studerende har valgt at arbejde med Legos robotter i stedet for databaser eller chatpro-grammer.

Lego Mindstorm robotterne sæl-ges egentlig som legetøj til børn fra 14 år og opefter, primært til drenge, men deres potentiale er til meget mere. Faktisk helt til uni-versitetsniveauet og CBS’ største IT-orienterede bachelorprogram. På HA(dat)s Lego-forløb skal de stu-derende få robotternes forskellige sensorer til at snakke sammen, så de kan reagere på omverdenen. Det er noget af en udfordring, og de studerende er godt tilfredse.

Adjunkt Rasmus Uslev Pedersen, der er initiativtager og frontløber på Lego robot-satsningen i studiefor-løbet, står og demonstrerer koden bag systemet for de opmærksomme studerende, før de selv skal prøve kræfter med at programmere robot-terne. Det er nemlig koden, der sty-rer robotterne, og derfor er det den, de studerende skal arbejde med.

Der bliver svedt over de formler,

der skal få processoren i robotten til at lægge de mange indtryk fra sensorerne sammen, og der bliver arbejdet på højtryk for at få teknik-ken til at arbejde sammen med de opstillede computere.

- Det er svært, men det er sjovt, når det virker. Det er helt klart et emne, der har fanget min interesse, siger en HA(dat) 2.semester-stude-rende, der lige har fået de rigtige tal frem på robottens skærm.

Robotik 101Temaugen er en lynintroduktion til de muligheder, arbejdet med robot-ter indebærer. Den giver de stude-rende indsigt i, hvilke projekt- og karrieremuligheder, der er inden for feltet, så de kan vurdere, om de vil arbejde videre med emnet på 5. semester – eller måske endda i bachelorprojektet og videre gen-nem kandidatuddannelsen.

En af fordelene ved at bruge robotterne i undervisningen er, at man meget nemt kan se resultatet af det arbejde, man lige har lavet. Hvis robotten er blevet fodret med den forkerte kode, kan man straks se på den lille skærm, at der er gået noget galt.

De studerende er både engagere-de og underholdte under arbejdet.

- Det er fedt at bruge Lego i undervisningen, når det både er sjovt og skaber flere muligheder for vores uddannelse, siger HA(dat) 2.semester studerende Mehrose Mansha.

Det er sensorerne, der giver robotten de mange muligheder. De studerende kan koble dem til robotterne, så de både kan se, tale, høre og føle. Det giver uanede muligheder for at sætte en robot sammen, så det er næsten kun fan-tasien, der sætter grænsen.

God fremtidsudsigtEn grundlæggende idé bag MIND-STORM fra Legos side er læring gen-nem leg. Perspektiverne for denne potentielle læring er tydeligvis så gode, at legen kan forsætte helt frem til kandi-datafhandlingen. Men de generelle udviklingsmulig-heder strækker sig dog meget længere.

- Robotterne kan og vil gøre vores liv lettere i fremtiden, fortæl-ler Rasmus Uslev Pedersen og fort-sætter:

- Robotterne vil både kunne med-virke til at gøre ældre menneskers liv sikrere, idet robotten kan sladre til Falck, hvis den ældre falder i sit hjem. De kan også sørge for, at vores bagage aldrig bliver væk i lufthavnen, og de kan bidrage til at forbedre trafiksikkerheden. Alt sam-men fordi en robots små sensorer kan sladre, hvis der er noget galt, eller hvis noget ikke opfører sig,

som det skal.Den dynamik, der er mellem

forskning og de gode erhvervsøko-nomiske perspektiver, er også grun-den til, at der er satset på området fra studiets side.

- Det er en sjov og intuitiv måde at arbejde med en bestemt type sys-temer og programmere på. Derfor har vi investeret op mod 25.000 kro-ner på området, og dertil kommer, at projektet tilbyder en bredere vifte af tilbud for de studerende, fortæller studieleder Jakob Nørberg.

Det ser ud til, at Lego MINDSTORM er kommet for at blive i DØK-undervisningen på CBS. De stu-derende, der nu

har lagt temaugen bag sig, fik deres første indblik i et område med små robotter og com-putere, der efter alt at dømme har

en meget stor fremtid. Vælger de at arbejde videre med robotterne, kan de meget vel bidrage til at livet bliver lettere eller sikrere i fremtiden.

Det store i det småRasmus Uslev Pedersen, der er manden bag brugen af MINDSTORM på HA(dat), er ikke i tvivl. Han mener, at der ligger store muligheder i et fokus på mikropro-

cessorer: - Der er langt flere af de små

mikroprocessorer i brug, end der er af de store. Derfor er der behov for, at de studerende også arbejder med de små, siger adjunkt Rasmus Uslev Pedersen fra Institut for Informatik, hvis frugtbare samarbejde med Lego gjorde den nødvendige adgang til såvel hardware som soft-ware muligt.

Lego blev så imponerede over det arbejde, Rasmus Uslev Pedersen lavede med robotterne, og de spørgsmål, han stillede, at koncer-nen valgte at udlevere ham koden til MINDSTORM NXT, mens den stadig var under udvikling

Det blev der en portering af styresystemet TinyOS ud af, og det er det system, der tillader, at de studerende kan få robotterne til at udføre avancerede handlinger. Det betød også, at CBS kom først med udviklingen af et system, der gør robotterne egnede til forskning, hvilket giver en stor del af forkla-ringen på, hvorfor projektet har været en succes.

- Vi genkendte Rasmus som en ildsjæl, der tog bolden og løb videre. Lego er kun interesseret i samarbejder, hvor virksomheden får noget tilbage. Rasmus har både medvirket til at gøre systemet hurtigere og gjort det muligt, at MINDSTORM NXT kan bruges på universiteterne, siger Flemming Bundgaard, der er Technical Lead på MINDSTORM hos Lego. 1

Leg, læring og Lego-robotter på HA(dat.)HA(dat.)'s 2.semester studerende har netop klodset sig gennem en uge af deres uddannelse. Her fik de mulighed for at samle og programmere Lego MINDSTORM NXT-robotter

Af Thomas EdvardsenFoto: Jørn Albertus

r o b o t k o d n i n g

‘Det er fedt at bruge Lego i undervisningen, når det både er sjovt og skaber

flere muligheder for vores uddannelse.

Mehrose ManshaHA(dat) studerende,

2.semester

Hvem siger, at Legoklodser kun er for børn? På CBS indgår de farverige klodser med stor succes som en lærerig del af undervisningen.

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 5

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

n y t o g n o t e r Immaterialret

– ophavsret, patentret, brugsmodelret,

designret, varemærkeret

af Morten Rosenmeier og Jens Schovsbo

Immaterialretten er den del af det juridiske uni-

vers, der behandler retsbeskyttelsen af littera-

tur og kunst, videnskab og teknik, industriel

formgivning og design samt varemærker og lig-

nende forhold, der er beslægtet hermed.

Retsbeskyttelsen er udmøntet i de såkaldte

eneretslove som denne bog handler om.

Bogen er tænkt som lærebog og som opslags-

værk for praktikere. Den er ajourført til novem-

ber 2007.

ISBN 978-87-574-1418-9

1. udgave 2008

569 sider – hæftet

Kr. 725,00 (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Økonomisk

virksomhedsbeskrivelse

af Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard

& Preben Melander

Viden om virksomhedens økonomiske styring

og forståelse af regnskabet og dets informa-

tionsindhold er uhyre vigtig for alle virksom-

hedens interessenter.

Bogens formål er at give et solidt teori- og

metodegrundlag og at sætte virksomhedens

økonomistyring i et dynamisk perspektiv.

Den er fyldt med praktiske eksempler, der for-

klarer teoriernes og metodernes anvendelse.

ISBN 978-87-574-1782-1

1. udgave 2008

240 sider – hæftet

Kr. 375,00 (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Understanding the CISG

– A Compact Guide to the 1980 United

Nations Convention on Contracts for

the International Sale of Goods

by Joseph Lookofsky

Earlier editions of this incomparable guide

came in separate volumes for the United

States, Europe and Scandinavia.

Today, however, the CISG has gained greater

prominence in dozens of jurisdictions world-

wide, and similarities as well as differences in

how the Convention is applied have become

increasingly relevant for all CISG practitioners.

Hence, a »worldwide« edition is here provided.

ISBN 978-87-574-1514-8

3. edition 2008

243 pp – paperback

DKK 375,00 (incl. moms)

Djøf Publishing

Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk

nytjuridisk

forlagHandelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

An Introduction to

Corporate Governance

Mechanisms and Systems

by Steen Thomsen

This book provides an introduction to corpora-

te governance – the control and direction of

companies by boards, owners, company law

and other mechanisms.

The book deals with the mechanisms of govern-

ance and how they are combined in different

governance systems around the world.

It is recommended that boards do regular cor-

porate reviews to ensure value creation.

ISBN 978-87-574-1851-4

1. edition 2008

248 pp. – paperback

DKK 375,00 (incl. moms)

Djøf Publishing

Stor efterspørgsel på CBS' studerendeDen øgede mangel på arbejdskraft har fået virksomhedernes HR-folk til at gå endnu længere ned i fødekæden i jagten på kvalifi-cerede medarbejdere. Flere virksomheder må rekruttere deres ansatte, allerede inden de forlader skolebænken. På CBS har op mod 60 procent af de studerende allerede fast arbejde, inden de bliver kandidater. De gun-stige betingelser på arbejdsmarkedet har også afspejlet sig i de studerendes anderledes høje forventinger til lønnen, skriver Nyt Job den 26. marts 2008. En undersøgelse foretaget af Moment viser også, at der blandt de mand-lige studerende fra 2006 til 2007 har kunnet ses tendenser til øgede lønforventninger på op mod 1.000 kroner om måneden.

Supersproglig studieretningGrundet den manglende interesse for sprogli-ge fag på universiteterne og gymnasierne går JohannesGymnasiet og CBS sammen om en ny supersproglig studieretning, der er målret-tet efter CBS’ sproglinier. Samarbejdet bety-der, at elever, som har valgt den supersprog-lige linje, vil modtage undervisning, der byg-ger bro mellem undervisningen på gymnasiet og CBS. Det vil i praksis ske ved, at eleverne vil kunne deltage i forelæsninger, der ved-rører temaer fra deres egen undervisning samt møde studerende fra CBS. Desuden vil de studerende gennem forløbet modtage grundig studie- og karrierevejledning, skriver Frederiksberg bladet den 17. marts 2008.

- Det er i stigende grad nødvendigt for danske virksomheder at kunne begå sig i internationale markeder. Derfor er det afgørende, at de danske uddannelsesinsti-tutioner udbyder erhvervssproglige uddan-nelser, som leverer en afgørende kultur- og sprogkompetence til danske virksomhe-der, siger Alex Klinge, institutbestyrer på Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på CBS.

Print gratis på CBSTo tidligere CBS studerende, Gus Murray og Kasper Hulthin, har med deres koncept Friprint nu fundet en måde at give erhvervs-livet taletid på universiteterne. Det sker ved at udnytte et af de helt store irritationsmo-menter for studerende, print. Gus Murray og Kasper Hulthin har allerede sat deres første dupleksprinter op på CBS, som gør det muligt for studerende at printe gratis med den ene betingelse, at udskrifterne bliver finansieret af karriererelaterede annoncer på bagsiden af papiret. Indtil videre har Friprint været en succes, for maskinen printer mere end 5.000 sider miljøvenligt papir ud om dagen. Friprints koncept skal nu udbredes til andre universiteter i Danmark og resten af Norden. Mere information kan findes på: www.friprint.dk

Kinesisk interesseDe seneste års fokus på Kina som mulig-hedernes vækstland har sat sine spor rundt omkring på de videregående udannelses-institutioner, skriver Ehvervsbladet den 28. marts 2008. Universiteter og handelshøjskoler uddanner flere studerende i kinesisk eller asi-atiske sprog end tidligere. På CBS blev der i 2007 optaget 59 studerende på Asian Studies Programme mod kun 18 studerende i 2003.

- Vi har siden starten oplevet en stor inte-resse for kinesisk fra de studerende, og vi

forventer, at den fortsætter i fremtiden, siger rektor på CBS, Finn Junge-Jensen, der mener at en del af forklaringen sandsynligvis er det store fokus på Kina i den offentlige debat.

Dansk Eksportforening, hvor en stor del af medlemmerne er aktive i Kina, Vietnam og Japan, mener dog, at mange lande udenfor Europa, herunder asiatiske lande, sagtens kan kommunikere på engelsk.

Forskere skal hente flere ressourcer udefraBåde virksomheder og forskere har gavn af erhvervsforskningsprojekter. For institutter er de en kilde til at skaffe ekstra ressour-cer – noget de bliver målt på. To ud af tre institutledere vurderer ifølge DEAs og DJØFs erhvervsbarometer 2007 erhvervsforsknings-projekter som en høj prioritet for netop deres område. Alligevel tøver universiteterne med at gøre noget ved de barrierer, der afholder endnu flere forskere fra at kaste sig ud i erhvervsforskningen, skriver DJØF bladet den 28. marts 2008. Dels betyder samarbejdet med private virksomheder dobbeltarbejde, fordi forskerne først skal aflægge rapport til virksomheden og siden omskrive resultaterne til videnskabelige artikler for at leve op til universitetets meritstruktur. Dels mangler forskerne tid og ressourcer til at opdyrke det personlige netværk, som er afgørende for at sætte forskningssamarbejder i gang. Flemming Poulfelt, formand for reference-gruppen samt professor og prodekan for formidling på CBS, mener, at det er fordi uni-versiteterne for det første har været igennem en turbulent periode og for det andet, at det tager tid at ændre traditionelle tankegange.

De nye adgangskravLørdag den 15. marts var første ansøgnings-frist for alle studerende, der næste år vil starte på en videregående uddanelse. I år møder ansøgerne for første gang de nye optagelsesregler, skriver Information den 26. marts 2008. Målet med de nye regler er at få studerende, der er bedre fagligt fungerende og mere fokuserede. Systemet fungerer såle-des, at det på alle universiteternes bachelor-uddannelser nu er en forudsætning for at blive optaget, at man ud over et eventuelt bestemt eksamensgennemsnit også har haft nogle bestemte gymnasiefag på et bestemt niveau; A-, B-, eller C niveau, som det bliver kaldt. De nye adgangskrav er ikke som tid-ligere afhængige af, hvilket universitet man søger ind på.

UNIK ny forskningspuljeMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har etableret et nyt initiativ, som skal fremme, styrke og løfte dansk universitetsforskning i verdensklasse. Inititativet, som har fået det mundrette navn Universitetsforskningens InvesteringsKapital med forkortelsen UNIK, er en udløber af regeringens globaliseringsstrategi. Helge Sander har udpeget de elleve medlemmer af det internationale ekspertpanel, som skal bedømme ansøgninger fra universiterne, der i åben konkurrence kan få større udbetalinger fra puljen på 480 millioner kroner til helt særlige satsninger.

UNIK-ekspertpanelet skal vurdere frem-tidens store satsninger på universiteterne, hvorfor alle medlemmer skal være interna-tionalt anerkendte og yderst kvalificerede forskere. Panelets formand er professor Jarle Aarbakke, rektor ved Universitetet i Tromsø.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n6

Den studenterpolitiske brydekamp CBS’ to gamle studenterorganisationer imellem har gennem mange år holdt interessen for stu-denterpolitik i en dødsspiral. Nu er der kun CBS Students og forholdet til CBS og omver-den at brydes med. Det varsler nye tider.

På et universitet, hvor interessen for stu-denterpolitik gennem de seneste år er faldet støt, er det lykkedes CBS Students at stabili-sere en ny studenterorganisation, som alle-rede et par uger efter start har kunnet spore en fremgang. Navnet ’CBS Students’ dækker over en fusion af de to gamle studenterorga-nisationer: MS (Moderate Studenter) og DSR (De Studerendes Råd).

CBS Students har som kernehensigt en gang for alle at få løftet studenterpolitikken på CBS ud af fortidens hængedynd og få dem i tale, der ikke plejer at gide studenterpoli-tik. Planerne indbefatter en bred vifte af nye idéer til de studerende: Kopicentraler med mulighed for at kopiere til en tredjedel af de nuværende kopipriser. Adgang til digital afle-vering af opgaver. Mere støtte til netværk og foreninger. Øget fokus på at understøtte de indvalgte i studienævnene.

- Og det er kun begyndelsen, sagde CBS Students indvalgte formand, Henrik Thorn spøgefuldt under studenterorganisationens første generalforsamling den 6. marts 2008.

Til stede var 71 deltagere, der over for Kræmmerhuset udtrykte store forventninger til den nye studenterorganisation.

Nye planer- En ny studenterorganisation giver noget at basere fremtidstroen på, sagde formanden, Henrik Thorn, på CBS Students første gene-ralforsamling, hvor han hæftede sig ved det positive og koncentrerede sig om to klare budskaber:

Det første var en påpegning af, at det allerede går ganske godt for studenterorgani-sationen. Den eksisterende medvind skal nu bruges aktivt til at tage fat på at gennemføre en række nødvendige forbedringer: En bedre facilitering af introforløbene. En billig stu-dieforsikring. Samarbejde med JobIndex om karriererelevant studiearbejde. Studieportaler, hvor alle studerende kan være opmærk-somme på arrangementer og tilbud. Billig fredagsbar. Og ikke mindst 100.000 kroner

hensat til sponsorater til alle, der ønsker at få hjælp og penge til projekter for de stude-rende på CBS.

Det andet budskab var, at CBS Students vil til forhandlingsbordet og tage ansvar – både for de studerende og for CBS. Her meddelte formanden, at man allerede nu havde taget hul på et samarbejde med CBS om sam-men at sætte fokus på, at CBS skal have en ordentlig andel af globaliseringsmidlerne, da dette er nødvendigt for at udvikle uddannel-ser i verdensklasse, også på CBS.

CBS og CBS Students har afsat 100.000 kroner, der skal bruges til at få sat den poli-tiske dagsorden, så det bliver anerkendt, at CBS som universitet har en overordentlig vigtig rolle at spille, når det drejer som om at sikre Danmarks konkurrenceposition på det globale marked.

Ledelsen udpegetPå generalforsamlingen valgte CBS Students sin 12 mand store bestyrelse samt en for-

mand og fire næstformænd til de enkelte udvalg. Bestyrelsen, der skal afstikke de strategiske retningslinjer for formandskabet, som udgør den daglige ledelse, ser frem til sit arbejde og står sammen med formændene klar til at tale de studerendes sag på CBS.

- Jeg er bare så superglad for, at CBS Students endelig er kommet op at køre, og jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang med at få lavet alle de nye ting for de studerende, siger Sanne Hansen, der ud over at være valgt ind i bestyrelsen tidligere har været formand for det nu hedengangne MS.

Den indvalgte bestyrelse skal sidde frem til februar 2009, og formandskabet er på valg i september 2008. For mere information om CBS Students, bestyrelsen eller de enkelte udvalg, se: www.cbsstudents.dk

1

CBS Students rykker op i femte gearMed en accelererende dagsorden af nye ideer, indvarslede den nye, højenergiske studenterorganisation CBS Students en helt ny æra i CBS’ studenterpolitik ved sin første generalforsamling den 6 marts 2008

Af Dalia SiwanFoto: Attila Danku

f r e m t i d s a p p e t i t

Formandskab og bestyrelseHenrik Thorn: Formand Carina Berg: Næstformand for Politik Maja Nyvold: Næstformand for Netværk Kathrine Rostrup Lorentzen: Næstformand for International Robin Bentley: Næstformand for Business Uffe Gade: Bestyrelsesformand Katrina Kalsø: BestyrelsesmedlemLine Eriksen: Bestyrelsesmedlem Thomas Edvardsen: Bestyrelsesmedlem Sanne Hansen: Bestyrelsesmedlem Allan Pihl Pedersen: Bestyrelsesmedlem Karen-Maria Stubager: BestyrelsesmedlemJonas Soelberg: BestyrelsesnæstformandMetap Ønder: Bestyrelsesmedlem Maxie Matthiessen: Bestyrelsesmedlem Thomas Staalager: 1. Suppleant Asger Bryderup: 2. suppleant Mads Teisen: Alumnirepræsentant Thomas Gorr: Alumnirepræsentant

København

SilkeborgÅrhus

Aalborg

Rønde

Hadsund

Ebeltoft

Odden

HolbækRoskilde

Skive

AnsViborg

Nykøbing Mors

Thisted

Fjerritslev

LøgstørAars

HobroRanders

TirstrupGrenaa

Hammel

Nørager

TA’ BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT · BILLIGT · BEHAGELIGT · NEMT · HVER DAG · ÅRET RUNDT

Ovenstående priser er for studerende og seniorer mandag til torsdag.

Afgang fra Valbystation.

- LINIE 888 OG HURTIGFÆRGEN OVER KATTEGAT Telefon: 70 210 888 · Online: www.linie888.dk

KØBENHAVN ROSKILDEÅRHUSRANDERSAALBORGSILKEBORG · GRENAA THISTED · FJERRITSLEV

Abildskou kører også dagligt til Berlin og Hamburg Airport

KUN 130 KR.Til Aalborg,Thisted ogFjerritslev er prisenkun 150 kr.

CBS Students har lagt sig i CBS’ studenterpolitiske overhalingsbane. Formand Henrik Thorn, yderst th., og de fire nyudnævnte næstformænd, fra venstre Kathrine Rostrup Lorentzen (International), Robin Bentley (Business), Carina Berg (Politik) og Maja Nyvold (Netværk), trykker nu speederen i bund, klar til at skabe forbedringer for de studerende på CBS.

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 7

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n8

Regeringen har besluttet, at univer-siteterne skal konkurrere om en del af deres basismidler fra 2009. Basismidlerne skal i fremtiden til-deles ud fra kvalitet og konkrete resultater i stedet for den nuværen-de fordelingsmodel, hvor basismid-lerne til forskning og undervisning gives efter samme historiske forde-ling hvert år.

Det betyder, at en del af CBS’ basismidler udsættes i konkurrence allerede fra næste år.

Når basismiderne skal fordeles, vil CBS’ kvalitet blive målt ud fra tre indikatorer – forskning, uddan-nelse og videnspredning. Med andre ord vil det, som CBS produ-cerer i 2008, få betydning for CBS’ andel af de konkurrenceudsatte basismidler i 2009. Finansloven for 2009 og hvor mange basismidler universiteterne får vedtages i efter-året.

To fordelingsmodellerDer er foreslået to modeller, som kan bruges til at omfordele basis-midlerne – produktivitetsmodellen og produktionsmodellen.

Produktivitetsmodellen flytter år for år basismidler til de universi-teter, der præsterer godt, og tager

basismidler fra de universiteter, der præsterer mindre godt. Det vil blive gjort ud fra en ranglisteopgørelse, og modellen fastlægger et loft over den maksimale ændring i det enkel-te universitets basisbevilling fra et år til det næste.

Produktionsmodellen fordeler basismidlerne proportionalt med universitetets præstationer, uden at rangordne universiteterne. Den omfordeler blot basismidlerne efter ændrede markedsandele. Denne model kræver, at der foretages en korrektion for den historisk betingede forskel mellem universi-teterne.

- Produktionsmodellen ligner den model, der blev brugt til for-deling af for eksempel globalise-ringsmidlerne (50-40-10 modellen), og principperne for fordeling af midler efter denne model er kendt af universiteterne, siger Frans Clemmesen, der er udviklingschef i Universitetsstyrelsen.

Hvor meget omfordelesDet er endnu ikke fastlagt, hvor mange procent af basismidlerne, der skal udsættes i konkurrence i 2009. Frans Clemmesen fra Universitetsstyrelsen fortæller, at det blandt andet afhænger af, hvilken model basismidlerne skal fordeles efter:

- Det er et politisk spørgsmål, hvor mange basismidler, der skal omfordeles. Regeringen vælger

fordelingsmodel i foråret 2008, og først derefter fastsættes de nærmere detaljer, fortæller Frans Clemmesen og fortsætter:

- Hvis det bliver produktivitets-modellen, så vil det være realistisk at indfase den gradvist og starte forsigtigt ud med for eksempel fem procent i de første par år. Vælges i stedet produkti-onsmodellen, kan en noget større andel af basismid-lerne udsættes i konkurrence.

Hvis valget falder på produk-tivitetsmodellen, betyder konkur-renceudsættelsen, at CBS skal lægge ud med at afgive fem procent af basismidlerne til en omfordelings-pulje. Så vil der blive foretaget en beregning af, hvor meget CBS har vundet eller tabt. Taber CBS kon-kurrencen om basismidlerne, skal højskolen afgive de fem procent til de andre universiteter.

Hvis det bliver produktionsmo-dellen, der bliver valgt, vil der være flere basismidler på spil, som så

enten kan tabes eller vindes.- CBS har indstillet sig på, at det

bliver produktionsmodellen, der vil blive anvendt til fordeling af basis-midlerne – under den eksplicitte

forudsæt-ning, at den indkalkule-rede korrek-tionsfaktor

afvikles over en

overgangs-periode på

for eksempel ti år, siger

Leif Hansen, chefkonsu-lent på CBS'

bibliotek.Kræmmer-

huset spurg-te Frans

Clemmesen fra Universi-tetsstyrelsen, om der er

risiko for, at et universitet

kan ende med at

lukke, fordi alle basismidlerne er tabt i konkurrencen.

- Det kommer ikke til at ske, siger Frans Clemmesen og uddyber:

- Anvendes produktivitetsmo-dellen, og kommer et universitet under 90 procent af niveauet for 2007, vil der ske en genovervejelse.

Produktionsmodellen omfordeler mere nænsomt over tid, hvorfor der ikke er samme behov for at lægge en eksplicit bund under universite-ternes fremtidige basismidler.

Tab eller gevinstDet enkelte universitets tab eller gevinst vil umiddelbart blive bereg-net ud fra de tre indikatorer: 50 procent fra forskning, 40 procent fra uddannelse og 10 procent fra videnspredning (se nedenstående opstilling).

- Tabellen vil blive anvendt i beregningerne for 2009, hvis rege-ringen vælger produktivitetsmodel-len. Der kan blive ændret i tabellen, hvis regeringen i stedet vælger pro-duktionsmodellen, forklarer Frans Clemmesen.

Universitetsstyrelsen har nedsat tre indikatorgrupper, der har gen-nemgået, diskuteret og foreslået indikatorerne.

- Rektorkollegiet har udpe-get repræsentanter fra univer-siteterne, som har været med i disse grupper, der har haft tæt dialog med Universitetsstyrelsen. Indikatorgrupperne for videnspred-ning og undervisning har allerede afrapporteret. Men gruppen, som behandler den bibliometriske forskningsindikator, er ikke færdig endnu, fortæller Frans Clemmesen.

1

Med basismidlerne som indsatsTil de, der har, skal der gives, og fra de, der ikke har, skal der tages. Der er en reel risiko for, at Matthæus-effekten kommer til at gøre sig gældende for Danmarks universiteter, når en del af basisbevillingen skal i konkurrence i 2009

Af Christina D. TvarnøGrafik: René Lynge

o m f o r d e l i n g s n ø g l e

‘Det er et politisk spørgsmål, hvor mange basismidler, der skal omfordeles. Regeringen

vælger fordelingsmodel i foråret 2008, og først derefter

fastsættes de nærmere detaljer. Hvis det bliver

produktivitetsmodellen, så vil det være realistisk at

indfase den gradvist og starte forsigtigt ud med for eksempel fem procent i de første par år. Vælges i stedet produktions-

modellen, kan en noget større andel af basismidlerne udsættes i konkurrence

Frans Clemmesenudviklingschef i

Universitetsstyrelsen

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 9

I 2010 bliver universiteternes sam-lede finansieringsmodel suppleret med et mål for universiteternes pro-duktion af forskningspublikationer. Denne indikator kaldes for ”Den bibliometriske forskningsindikator” og bygger på principperne i den norske model. Formålet med at gøre basismidlerne for forskning konkurrenceudsatte er at styrke kvaliteten af dansk forskning og fremme publicering i de mest aner-kendte, fagfællebedømte udgivel-seskanaler.

- I Norge fordeles 1,8 procent af basismidlerne efter en bib-liometrisk model. Den står der forholdsvis alene som fordelings-grundlag – sammenlignet med den danske model, som også indeholder indikatorer for uddan-nelse og videnspredning, fortæller Lotte Faurbæk fra Forsknings – og Innovationsstyrelsen.

Ifølge Leif Hansen, chefkonsulent på CBS' Bibliotek, viser de norske erfaringer, at forskerne er blevet mere opmærksomme på, hvor de vil publicere, og at der bliver fokuseret mere på internationale artikler. Listen kan også medføre en ændring hos forlag og tidsskrifter, der vil begynde at foretage peer review, hvis de ikke allerede gør det i dag, for at komme med på listen.

Leif Hansen forventer, at den danske bibliometriske forskningsin-dikator kommer til at vægte med 25 procent af den samlede forsknings-indikator i 2010.

Pointen er pointDen danske bibliometriske forsk-ningsindikator indeholder blandt andet en autoritetsliste over de 15.000 til 20.000 publikationskana-

ler, der fremover vil give point:- Den bibliometriske forsknings-

indikator skal være færdigudviklet i foråret 2009, så den kan indgå i finansloven 2010, siger Lotte Faurbæk.

Data for publikationer i 2008 skal således bruges til at bestemme fordelingen af de basismidler, der udsættes i konkurrence i 2010. Hvis man publicerer andre steder end dem, der fremgår af listen, så giver det ikke point. Listen er endnu ikke færdig, men det, der publiceres fra CBS i år, vil altså få betydning for CBS’ andel af basisforskningsmid-lerne i 2010.

- Hvis man skal have en model, der fordeler forskningsmidler, så er listen et godt udtryk for produk-tion. Listen er det bedste alternativ, hvis forskningsmidler skal sættes i konkurrence, fordi den kan anven-des på alle forskningsområder, siger Leif Hansen.

- Meningen med den bibliometri-ske forskningsindikator er at påvir-ke vores adfærd. Det er en måde at måle hele forskningsmiljøer på, for derefter at tildele marginale midler. Men det er også en hane, man kan skrue på til fordeling af flere basis-midler, siger professor Ole Thyssen fra Institut for ledelse, Politik og Filosofi, og understreger:

- Den bibliometriske indikator er besluttet af regeringen og derfor ikke til at undgå, hvad enten man bryder sig om den eller ej. Derfor er det vigtigt for CBS at kunne påvirke processen. En god ting er, at det er blevet accepteret, at ikke kun artikler, men også bøger er med. De er vigtige for filosofi og anden humanistisk forskning. Det enkelte miljø har desuden fået indflydelse på, hvad der er vigtigt – for eksempel i forhold til tvær-faglighed, som er meget væsentligt for CBS.

24 faglige udvalg68 faggrupper skal være med til at

fastsætte, hvilke tidsskrifter og for-lag der skal give point – og senere, hvor mange point artikler og bøger skal give. Ud af de 68 faggrupper er CBS repræsenteret med en for-sker i hver af de 24 faggrupper, der beskæftiger sig med den mest CBS-relevante forskning. Fem af disse 24 faggrupper har en CBS-forsker som formand.

- De otte rektorer har bestemt, hvem der sidder i de faggrupper, der nu har ansvaret for at udar-bejde de lister, som fremover får betydning for, hvor man får point for at publicere, siger Rune Hansen fra Danske Universiteter.

I fem af de 24 faggrupper er CBS-forskere blevet udpeget til formænd. En af dem er professor Ole Thyssen, som er formand for faggruppen for filosofi, idehistorie og videnskabsteori. Kræmmerhuset spurgte Ole Thyssen, om det har en særlig betydning, at CBS har formandskabet i for eksempel filo-sofigruppen.

- Faggrupperne skal som hel-hed sikre listens legitimitet ved at vælge en række centralt placerede medlemmer. Det skaber da en vis anerkendelse for det filosofiske forskningsmiljø på CBS at have formandsposten. Men så heller ikke mere, siger Ole Thyssen og fortsæt-ter som den opgave, han og hans faggruppe skal løfte:

- Den bibliometriske forsknings-indikator er udtryk for en mekanisk metode, som ofte vækker en vis forståelig modstand. Jeg synes, det er en tvivlsom øvelse, vi er sat til, men jeg har en forventning om, at listen vil få betydning og deltager derfor i arbejdet af nødvendighed.

Godt norsk forarbejde- Faggrupperne bruger den norske liste som udgangspunkt, så de ikke skal starte helt forfra med selv at lave en liste, og de vurderer så, hvilke forlag og tidsskrifter, der bør tages af og sættes på, for-

tæller Rune Hansen fra Danske Universiteter, der suppleres af Lotte Faurbæk fra Forskningsstyrelsen, som siger:

- Den norske liste tæller omkring 20.000 forlag og tidsskrifter, og den danske liste kan sagtens blive på samme antal eller måske flere.

- Det har været en kolossal hjælp at vi kunne tage udgangspunkt i den norske liste. Det har gjort, at vi kunne undgå at starte helt fra bun-den, siger professor Ole Thyssen fra LPF.

Når faggrupperne er færdige med selve listen, skal de indstille til det faglige udvalg, hvilken niveauopde-ling – og dermed også hvor mange point – de forskellige publikati-onskanaler bør have. Senere skal faggrupperne foretage en løbende revision af listen.

- I Norge har de opdelt listen i to

niveauer. Niveau 2 omfatter 20 pro-cent af forskningspublikationerne, og publikationer på dette niveau giver flest point. Publikationer i niveau 1 omfatter de resterende 80 procent, som giver lavere point, for-klarer Lotte Faurbæk og fortsætter:

- Men i Danmark kan vi sagtens vælge noget andet.

I Danmark er det endnu ikke bestemt, hvor mange niveauer listen skal opdeles i, og hvor mange point, der skal gives for publicering inden for det enkelte niveau.

- Tidsplanen er blevet rykket lidt for at få tid til at holde et stormøde i slutningen af marts. Formålet med mødet er, at de faglige udvalg får input til blandt andet niveauind-deling og fraktioneret optælling ved flerforfatterskaber, fortæller Lotte Faurbæk.

1

Nu skal CBS have forskningsmidler efter pointFra 2010 fordeles universiteternes bevillinger blandt andet efter, hvor mange point det enkelte universitet får for sine publikationer. Netop nu arbejder 24 CBS-forskere på den liste, der opgør de pointgivende publikationskanaler og -former

Af Christina D. TvarnøGrafik: René Lynge

b i b l i o m e t r i

foto af peter maskell: scanpix, øvrige fotos: liselotte østergaard

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Du får nemlig en hardcore rabat på op til 50% på togbilletter i Danmark og på 25% til udlandet. Foretager du mere en blot én returrejse om året, så kan det betale sig at købe et DSB WildCard! Og så har vi ikke engang medregnet alle dine klubfordele! Du skal bare være mellem 16 og 26 år eller er over 25 og på SU. Bestil nu på stationen eller dsb.dk/wildcard

Med et DSB WildCard er du ikke mere lænket end du ønsker!

Kom mere rundt

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 1 1

- Jeg går ind til årets tillægsforhand-linger med den klare forventning, at den samlede løn bliver løftet. Og for de administrative medarbejder-grupper, der har været særligt hårdt pressede i det forgangne års tid, og stadig er det, forventer jeg især et lønløft, fastslår Helle Damgaard Andersen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP’erne.

I øjeblikket varmer Helle Damgaard Andersen, sammen med resten af de administrative medar-bejderes tillidsrepræsentanter, op til forårets lokale lønforhandling.

Afgørende for reallønnenForårets overenskomstforhandlin-ger resulterede i februar i forlig på det statslige område, der i øjeblik-ket er sendt til afstemning blandt organisationernes medlemmer. Aftaleresultatet indeholder en sam-let økonomisk ramme for lønstig-ning på i alt 12,8 procent over den treårige overenskomstperiode.

Men de centralt forhandlede løntrin og tillæg udgør efter indførelsen af Ny Løn kun en del af løn-nen. Forhandlinger af

engangs-, funktions- og kvalifikati-onstillæg foregår nemlig lokalt efter de lokale lønaftaler.

På CBS foregår tillægsforhandlin-gerne mellem den enkelte admini-strative enheds leder og tillidsre-præsentanten for området. Tillids-repræsentanterne indkalder hvert år tillægsan-modninger fra medarbejderne. Og ifølge tillids-repræsentanterne er det vigtigt, at medarbejderne søger om tillæg:

- Med Ny Løn er lønskalaen blevet meget kor-tere. Og så er det altså resul-tatet af den lokale lønudvikling og forhandlingerne om funktions- og

kvalifikationstillæg, der for alvor betyder noget for medarbejdernes samlede reallønsudvikling på sigt, siger Helle Damgaard Andersen og pointerer:

- Hvis man har stået på sluttrin i flere år uden tillæg, udhuler man faktisk sin egen realløn.

Andet og mere end lønCBS har som bekendt haft en høj

personaleomsæt-ning blandt de administrative medarbejdere

(Kræmmerhuset 2007:8). Efter

et år eller mere med højt

arbejdspres som følge af dette, er det derfor ifølge fællestillidsre-præsentanten

for AC TAP’erne fuldt forståeligt, at medarbejder-ne i administra-tionen forventer et godt resultat

af lønforhandlingerne. Men der skal mere til: ’Fastholdelse, kompetence- og karriereudvikling af medarbej-derne’ er et samlet indsatsområde i CBS’ HR-strategi (Kræmmerhuset 2007:9).

- Lønnen er da klart en med-virkende faktor til medarbejdertil-fredshed. Men det er jo en offentlig arbejdsplads. Man kan ikke for-vente en skyhøj løn – så kunne man lige så godt springe over i det private erhvervsliv. Jeg vægter for eksempel også fleksibilitet meget højt. Det er et gode, CBS som en offentlig arbejdsplads kan give mig, i højere grad end et job i det pri-vate ville kunne give mig, udtaler

Johan Dyhrberg, AC-fuldmægtig og projektleder i CBS IT.

På CBS’ medarbejderdag for administrationen den 10. marts i år, der handlede om arbejdsliv og -glæde, skulle deltagerne svare på, hvad de ønsker sig mest, hvis de skulle have flere fordele på deres arbejde. Svarene viser da også, at det ikke alene er mere i løn, der batter. Top tre svarene var ’mere i løn’ (34 procent), ’kompetenceud-vikling’ (17 procent) og ’flere kol-leger’ (17 procent).

- CBS bør satse meget mere på karriereudvikling for de admini-strative medarbejdere, enten som specialkonsulenter eller som ledere. En af oplægsholderne på medarbej-derdagen fortalte om en succesfuld kompetenceudviklingsmodel, der giver medarbejderen udviklings-mål på længere sigt i organisatio-nen, for eksempel fem år frem i tiden, fortæller en engageret Helle Damgaard Andersen.

Det kan efter hendes mening være med til at fastholde dygtige medarbejdere i en tid med et meget dynamisk jobmarked.

Ønsket om et godt resultat

- Jeg forventer selvfølgelig som medarbejder, at der ved årets for-handlinger er en mulighed for at forhandle højere tillæg hjem, fast-slår Johan Dyhrberg, der er en af de medarbejdere, Helle Damgaard Andersen skal forhandle løntillæg for.

Men der sidder jo som bekendt også en forhandlingspartner på den anden side af bordet. For CBS-ITs vedkommende er det IT-chef Annie Stahel. Annie Stahel ønsker ganske vist ikke at udtale sig om de kon-krete pågående lønforhandlinger, men hun fastslår:

- Som arbejdsgiver går jeg natur-ligvis ind til forhandlingerne med en åben og positiv indstilling om at opnå et godt resultat for med-arbejderne inden for den lokale lønramme.

Der er med andre ord ved for-handlingernes start ingen tvivl om udgangspunktet: Alle parter vil et godt resultat, der kan bidrage til medarbejdertilfredsheden på CBS.

1

Spring ud i forårets lokale lønforhandlingerHøj omsætning lønner sig, siger man, men ikke, når det gælder personaleomsætning. Men det kan den faktisk komme til for de administrative medarbejdere på CBS. Lønforhandlingerne står for døren, og Kræmmerhuset har taget pulsen hos tillidsrepræsentanten, medarbejderen og lederen

Af Trine MadsenTegning: Niels Poulsen

f o r h a n d l i n s p o s i t i o n e r i n g

Hvis jeg skulle have flere fordele på mit arbejde, så skulle det være...

Andet4%

En blanding4%

Goder14%

Kortere arbejdstid10%

Flere kolleger17%

Kompetenceudvikling17%

Højere Løn34%

kilde: kommunikationsafdelingen

Tidslinje for den nye overenskomst

1. april 2008 Generel lønstigning, forbedrede barselsregler1. oktober 2008 Skalaforbedring, indførelse af lektor msk-tillægget,

barns anden sygedag1. januar 2009 Seniorrettigheder1. april 2009 Generel lønstigning, forbedrede tillæg (rådigheds-

tillæg, lektortillæg), forhøjelse for special- og chefkonsulenter, bedre løn og pension for ph.d.er

1. oktober 2009 Generel lønstigning1. januar 2010 Forhøjelse af ATP1. april 2010 Generel lønstigning

‘Med Ny Løn er lønskalaen blevet meget kortere. Og så er det altså resultatet af den

lokale lønudvikling og forhandlingerne om

funktions- og kvalifikationstillæg, der for

alvor betyder noget for medarbejdernes samlede reallønsudvikling på sigt.

Helle Damgaard Andersenfællestillidsrepræsentant for

AC-TAP’erne

Ja, hvis det var mig, ville

jeg nok bare give dem alle

et fastholdelsestillæg og løbe!

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 2

Du er studerende og arbejdslivet nærmer sig

Føler du dig teoretisk ordentligt klædt på?

Hvordan fører du teorierne ud i praksis?

Med en cand.it får du akademisk og anvendelig viden om forretning og IT, så du bliver klar til at skabe værdi for din fremtidige arbejdsgiver.

Læs mere på itu.dk/kandidat og træf en beslutning der betaler sig.

Digital Business

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 1 3

Når man ser Morten Bennedsen (MB), ligner han ikke en professor. I hvert fald ikke en CBS-professor. Han er ikke i jakke og slips. Nej, i mao-sutter med dertil hørende cowboybukser og T-shirt. Han går rundt som derhjemme med sin kone, Birthe Larsen, siddende ganske tæt ved hans eget kontor. Hun er nemlig også ansat på Økonomisk Institut, som lektor.

MB kan ikke løbe fra sine aner – specielt sin mor, tidligere under-visningsminister Dorthe Bennedsen, datter af Bodil Koch og Hal Koch. Familien vrimler med præster, og hvis de ikke er præster, er de læger som hans far og storesøster. Man tænker, at manden må være gjort af noget særligt. Og man skuffes da heller ikke. Nogle kalder ham arrogant, men det holder ikke for et nærmere eftersyn.

Fra Den Lille SkoleMB er født i 1966. Han kom på Den Lille Skole i Brønshøj, opret-tet af hans egne forældre og af Ole Lange, tidligere professor på CBS, og dennes kone. Senere kom han på friskole, hvor man kunne vælge værksted frem for boglige fag. Hvilket man så gjorde.

- Efter 5. klasse var der mange med faglige problemer, men nu er alle ovenpå, siger MB og inkluderer sig selv: han gik 5. klasse om, men sprang så 6. klasse over.

- Jeg har dog stadig problemer med stavningen, hvilket er et levn fra dengang. Men lidt dovenskab er vel også involveret.

Efter et enkelt år i en almindelig folkeskole på Frederiksberg kom

han på Statens pædagogiske Forsøgsskole i Rødovre – et slags mini-RUC

– og senere på Herlev

Statsskole, som også var for-

søgsgymnasium. - Begge steder var kendetegnet

ved kreativitet og meget engagere-de lærere – det hele var gruppear-bejde og projektarbejde. Det var det modsatte af, hvad Haarder forsøger at presse ned over folkeskolen i dag. Hvis man vil lave forskere, så er det absolut ikke det Haarderske fokus på færdigheder alene, der er vejen frem.

Pengene styrer livetEfter studentereksamen blev MB militærnægter og kom i WUS, det senere IBIS, hvor han rejste rundt i Honduras, Bolivia og senere i Ecuador. Han ville være læge – han ville redde Den tredje Verden. Men i flygtningelejren gik det op for ham, at den eneste måde at ændre verdenen på var at forstå de økono-miske sammenhænge. Han ringede derfor hjem til sine forældre og bad

dem om at omdirigere sine papirer fra lægestudiet til politstudiet.

For første gang i sit liv modtog MB ganske almindelig lærerstyret undervisning.

- Det var intellektuelt stimuleren-de, men det var pædagogisk van-vid. Og nu står jeg selv og undervi-ser på samme måde, siger Morten Bennedsen med et glimt i øjet.

Han begyndte at arbejde i Dansk Metal og senere i Finansministeriet, hvor han blev udsat for begreber som stress og deadlines, men han havde til gen-gæld fantastisk dygtige kolleger. Han ville egentlig bare blive færdig og så få et fast job i ministeriet, men han sad i IBIS’ bestyrelse og blev bedt om at lave et lande-studie i Ecuador. Og så kom han på andre tanker.

Sammen med Birthe tog han så til London School of Economics, hvor han fik en Master of Science i matematisk øko-nomi. Parret vendte efterfølgende tilbage til Danmark, da de begge er meget hjemmebundne, og MB blev optaget som ph.d. på KU. Senere tog han endnu engang udenlands med Birthe – nu til Boston, hvor han studerede på Harvard, og følte sig meget ovenpå.

- Men stedet lærte mig at være ydmyg. Alle var beærede over blot

at være der, og alle var enige om, at de problemer, de arbejdede med, var så absolut det vigtigste på denne jord.

Fra makro til mikroI Boston blev MB mikro-nørd. Egentlig var det makro-økonomien, der havde inciteret ham. Men han mødte nogle lærere, der vidste enormt meget om transition og pri-vatisering. For første gang begyndte han at beskæftige sig med virksom-heder, og han forlod lidt efter

lidt de områder, som egentligt

ansporede ham til at begynde på

studiet.MB begyndte at udforske det davæ-

rende Erhvervs-selskabs-styrelsens

dataarkiv om virksomheder, og det viste sig at

være en guldgru-be med et hav af oplysninger om familievirksom-

heder. Det var noget, som i den grad havde og stadig har mediernes bevågen-hed – og som også var vejen til EliteForsk-prisen.

MB havde ikke drømt om at skul-le arbejde på CBS, men hans sti-gende mikro-økonomiske interesser gjorde det naturligt. Han er meget glad for sit job som professor i anvendt økonomisk teori og forsk-ningschef på Center for Economic

Business Research.- CBS gør mange ting utroligt

godt. Der er kort afstand til ledel-sen, så tingene rykker lidt hurtigere end på KU. Der er gode faciliteter og miljøer, siger MB og påpeger så:

- Men der er en stor interesse her på CBS i at forplumre begrebet ”god forskning”. Mange sætter – eller ville gerne sætte – lighedstegn mellem en artikel i medierne og en artikel i en A-journal. Men god forskning er ikke lig med megen medieomtale. God forskning er andet end varm luft og branding. Vi skal sende de rigtige signaler, siger MB, der er bekymret for udviklin-gen.

Familien i centrumMB ville selv have givet prisen til David Lando for hans helt usæd-vanlige forskning inden for Risk Management. Han mener, at han selv har fået EliteForsk-prisen, fordi hans forskning er mere alment forståelig, og fordi resultaterne har haft indflydelse.

- Vi kan nu dokumentere, at det, der sker inden for familiens sfære i en familieejet virksomhed – det vil sige indgåelse af ægteskab, skils-misse, børn, dødsfald og kønsfor-deling – har meget større effekt på virksomheden, end man tidligere gik ud fra.

Morten Bennedsen fortsætter sit forskningsarbejde, der oftest fore-går i tæt samarbejde med andre. Men de 200.000 kroner, som udgør den personlige del af millionen, går nu ikke til forskning. De er allerede afsat til en længere ferie i Thailand for far, mor og tre børn. 1

Mennesket bag EliteForsk-prisenMorten Bennedsen, professor på Økonomisk Institut, modtog den 24. januar én million kroner som belønning for en helt ekstraordinær forskningsindsats. Men hvem er han egentlig, og hvordan er han kommet så langt?

Af Per Durst-Andersen

f o r s k e r p o r t r æ t

‘Hvis man vil lave forskere, så er det absolut ikke det

Haarderske fokus på færdigheder alene, der er

vejen frem. ‘Men der er en stor interesse her på CBS i at forplumre begrebet ”god forskning”. Mange sætter – eller ville gerne sætte –

lighedstegn mellem en artikel i medierne og en

artikel i en A-journal. Men god forskning er ikke lig

med megen medieomtale. God forskning er andet

end varm luft og branding. Vi skal sende de rigtige signaler.

Mød en professor, der ikke ligner sådan en. Der har gået på forsøgsgymnasium og friskole. Gik 5. klasse om og sprang 6. over. Og som først oplevede almindelig lærerstyret undervisning, da han kom på universitetet. Mød Morten Bennedsen.

foto: morten andersen, fotomani.dk

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 4

Det er aldrig nemt. En gang hvert andet eller tredje år formår jeg som Kræmmerhusets redaktør at få min fod klemt så godt fast i rektor Finn Junge-Jensens dør, at jeg får en afta-le om et længere interview i hus – mod at trække foden til mig og tage den med mig igen. Temaet er det samme fra interview til interview. CBS. Rigets tilstand.

Kort før påske sætter vi os til rette på Solbjerg Plads’ fjerde sal. I det ikke overdådigt store kontor. I de lave, firkantede lænestole af sort læder og stål. Kontoret ligner sig selv fra gang til gang. Der er stadig ingen pc på skrivebordet, men et dækkende kludetæppe af papirbun-ker. De rigtig høje stabler står i vin-dueskarmen. De bliver vist løbende skiftet ud.

Ikke tid til tilbageblikFinn Junge Jensen har efterhånden været rektor for Handelshøjskolen i godt 20 år. Når hans kontrakt udlø-ber om halvandet år, er det 22 år. Så er planen, at det skal være slut. På et tidspunkt under interviewet kommer jeg i den forbindelse til at spørge, hvad han er mest stolt af at have opnået gennem sin tid som rektor. For det høster jeg et af hans lidt skarpe, drengede smil:

- Den slags spørgsmål kan du stille mig, når jeg går af. Så skal jeg nok give dig et stort fratrædel-sesinterview. Indtil den dag er det fuld fart frem og business school as usual. Jeg vil dog sige, at jeg ser frem til at få en arbejdsuge på under 80 timer, siger Finn Junge-Jensen, men kan så allige-vel ikke helt nære sig:

- Da jeg star-tede, troede jeg, at man kunne få noget endeligt på plads. Tiden har lært mig, at der kun eksisterer løbende processer. CBS er godt på vej, og vi har skabt os et solidt organisatorisk grundlag for det videre arbejde. Der er nogle områder i administratio-nen, der mangler at falde på plads, og der vil hele tiden komme nye udfordringer, der skal håndteres. Der er for eksempel flere bygnings-projekter undervejs, så som et stu-denterhus og et Center for Executive Education. Men i forhold til vores tre centrale strategisøjler, så står vi stærkt – især i forhold til internatio-naliseringen. Både vores forskning og vores uddannelser har en stærk international profil.

Sangen om bevillingerneØkonomisk er CBS kommet ovenpå igen efter underskudsårene i 2004 og 2005 og de efterfølgende spa-retiltag. 2007 bød på et fornuftigt overskud på omkring 60 millioner kroner. Det resultat er så ikke noget, man kan regne med i længden, da omkring en tredjedel skyldes ekstra-ordinært øgede STÅ-indtægter (stu-denterårsværk), fordi den nye karak-terskala og det gunstige arbejdsmar-ked fik mange studerende til at få

gjort sig færdige i 2007. Men ikke kun – der har for eksempel også været positive resultater på efter- og videreuddannelsesområdet.

- Økonomien ser i dag fornuftig ud – især når man tager i betragt-ning, at CBS’ uddannelser stadig modtager det laveste taxametertil-skud overhovedet, kommenterer Finn Junge Jensen og anerkender så, at han efterhånden har sunget den lave taxametersang for døve ører lige så længe, han kan huske.

I år har han kunnet tilføje et vers om regeringens globaliseringsmidler.

- Det viste sig igen med globa-liseringsmidlerne, at naturviden-skaberne med videre for eksempel endte med at modtage 90 procent af midlerne til ph.d. stipendiater. Det finder jeg både kortsigtet og snæversynet, og jeg kan ikke se ud fra de oprindelige aftaler, at det nogensinde var hensigten, siger han og påpeger:

- Når vi holder de midler, vi har modtaget på CBS, op imod de besparelser, som vi er blevet pålagt, gav det i den sidste ende et lille plus. Det er vi da absolut glade for. Men der er stadig lang vej til de res-sourcemæssige betingelser, der kan danne et reelt grundlag for verdens-klasse.

Verdensklasse på trodsHer henviser Finn Junge-Jensen igen traditionen tro til de økonomiske vilkår, der gælder for de interna-tionale business schools, som CBS regner for sine egentlige konkurren-ter og samarbejdspartnere. Alligevel stræber CBS efter at være en busi-ness school i verdensklasse, og det lykkes da også på nogle områder

– så som forsk-ningen. CBS’ forsk-

ning er senest, i februarnumme-ret af det inter-nationale stra-tegic manage-ment journal ”Long Range

Planning”, blevet ranket nummer 93 globalt set,

hvilket gør højskolen til den højest placerede nordiske business school. Rektor er heller ikke sen til at frem-hæve, at CBS inden for International Business-forskningen er ranket som nummer to i verden efter Chinese University of Hong Kong.

- I forhold til vores totale omsæt-ning får vi færre forskningsmidler end alle de andre danske universite-ter. Alligevel står vi forskningsmæs-sigt stærkere end nogensinde. Det gør vi kun takket være en utrolig indsats fra vores forskeres side i forhold til at publicere internationalt og nationalt, fremhæver Finn Junge-Jensen.

Nedskæringerne på SprogMan kan ikke komme uden om, at årene med meget stram økonomi har sat sine meget tydelige spor. Det gælder i høj grad for det erhvervs-sproglige miljø, som Finn Junge-Jensen kæmpede en mangeårig kamp for at bevare.

- Der har været områder, hvor vi har været nødt til at skære ned. Det gælder nu især det tidligere sprogfa-kultet, hvor det denne gang ikke var medarbejdere, men studier. Det er dybt beklageligt at opleve, at vi har

været nødt til at skære i nogle af CBS’ kernekompetencer, så de ikke længere kan komme i spil i uddan-nelsessammenhæng, siger rektor og fortsætter så for at fremhæve noget positivt:

- Det er så heldigvis opmuntrende at se, hvordan de berørte forskere evner at få deres kompetencer i spil i andre sammenhænge. Fra det nedlagte russisk er for eksempel Per Durst Andersen med hans nye center og Viktor Schmidt med hans

store, tværdisciplinære forsknings-projekt rigtig gode eksempler. Og der er flere projekter undervejs på både uddannelses- og forsknings-området fra vores erhvervssproglige forskere.

Bittert eller ej, så stod CBS i en situation, hvor kun 28 studerende havde valgt sig ind på de fem tolke- & translatøruddannelser. Dermed kom man ned på et niveau, hvor det ikke længere var forsvarligt at subsidiere studierne på bekostning

af andre områder, det er højskolens ressourcer ikke til.

- Vi har været i løbende diskus-sion med ministeriet om problemet med henblik på at få området gjort til en national opgave, men uden held. Så vi måtte tage konsekvensen og nedlægge sproguddannelser. Det er trist, at de topkompetencer, som vi råder over inden for erhvervs-sprog har så dårlige vilkår. Jeg kan kun håbe på, at politikerne vågner op og vælger at gøre noget ved pro-

Rigets tilstand set fra fjerde sal

Af Bjørn Hyldkrog

r e k t o r i n t e r v i e w

‘Da jeg startede, troede jeg, at man kunne få noget endeligt på plads. Tiden har lært mig, at der

kun eksisterer løbende processer. CBS er godt på vej,

og vi har skabt os et solidt organisatorisk grundlag for det videre arbejde.

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 1 5

blemet, siger Finn Junge-Jensen.

Den kinesiske forbindelseSom kontrast kan rektor dog påpe-ge, at fremtidsudsigterne er særdeles lyse for kinesisk, hvor der er flere gymnasier, der tilbyder undervisning i sproget. Det giver udsigt til en god vækst for Asian Study Program-kombinationerne, selv om efter-spørgslen på japansk er faldende. Etableringen af Konfucius Instituttet på CBS i samarbejde med det kinesi-

ske undervisningsministerium – som det andet i verden tilknyttet en busi-ness school med London School of Economics som det første – under-støtter CBS’ kompetencer og forbin-delser med Kina yderligere, hvilket er af stor betydning i forhold til Videnskabsministeriets Kina-strategi.

- Vi har etableret kontakten gen-nem tre års modtagelse af efterhån-den 100 kinesiske topdirektører på CBS, hvilket har skabt et særdeles godt netværk og samarbejde. Det

betyder også, at CBS er særdeles godt positioneret til at yde et stærkt bidrag til udviklingen af det dansk-kinesiske samarbejde fremover.

Et godt fundament for eliteMens de erhvervssproglige kerne-kompetencer i sig selv har haft det svært, så fremhæver Finn Junge-Jensen de fordele og muligheder, CBS monofakultære organisation nu giver den enkelte forsker.

- CBS’ ændrede struktur har

overordnet set gjort hele organi-sationen mere effektiv, og den har gjort det langt nemmere at udnytte vores kompetencer tværdisciplinært. Kulturen er som helhed blevet mere åben over for samarbejde på tværs. Samarbejdet mellem forsknings-dekanen og uddannelsesdekanen er et meget fint samspil, og der er væsentlig mere og bedre løbende kontakt, end det var tilfældet under fakulteterne, der i princippet fun-gerede som selvstændige dattersel-skaber, siger Finn Junge-Jensen og tilføjer:

- Det kan så godt være, at de for-andrede arbejdsgange med ugentlige direktionsmøder har gjort det mere anstrengende at være rektor i denne periode, men for CBS’ forskning og uddannelser har vi fået den helt rig-tige struktur.

At CBS’ grundlæggende struktur er solid med gode forudsætninger for samspil på kryds og tværs er særdeles væsentligt i en tid, hvor der skal satses på at udvikle elite inden for både uddannelse og forsk-ning:

- Vi endte med at sende 9 for-slag til eliteuddannelser ind til Videnskabsministeriet. Der er mod-taget 57 forslag på landsplan, og man forventer at få godkendt ti, så det bliver spændende at se, hvor mange vi ender med at få godkendt. Vores forslag blev udarbejdet under stort tidspres, det var en rigtig god indsats, og hensigten er nu at sikre, at arbejdet ikke er spildt. Vi ser blandt andet på mulighederne for at integrere elitetiltagene i de eksisterende uddannelser og at søge økono-misk støtte til at etablere dem andre steder fra, fortæller rektor og fort-sætter:

- Hvad eli-teforskning angår, er vi kommet godt i mål med seks gode forslag til forskningsom-råder på internationalt topniveau, som vi forventer alle kommer i gang. Det drejer sig som centrale og afgørende forskning inden for områ-der med stor samfundsrelevans og stor nytteværdi for erhvervslivet.

Den menneskelige kerneDet næste emne på notesblok-ken er CBS som arbejdsplads og problemerne med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Rektor skynder sig lige at påpege, at CBS klarer sig særdeles godt i forhold til rekruttering på nogle områder, så som rekruttering af udenlandske forskere. Her har CBS fastholdt sin ekspansionsstrategi, hvor højskolen rekrutterer de bedste internationale forskere, når det kan lade sig gøre, og det vil man fortsætte med. Men det er ikke det videnskabelige per-sonale, der skal tales om nu:

- Det har været langt mere van-skeligt for administrationen, og det af mange forskellige årsager. Det er for nemt i bagklogskabens klarsyn at anfægte forskellige tiltag, der på det tidspunkt, de blev gennemført, så ud som det eneste fornuftige. Samtidig har de systemer, der skulle

gøre arbejdet nemmere og mere effektivt, ikke kunnet følge med. Oven i det er arbejdsmarkedet ble-vet meget anderledes gennem perio-den, og der har været stor efter-spørgsel på vores medarbejdere, så arbejdspresset har været uforholds-mæssigt stort for de tilbageblivende, siger Finn Junge-Jensen og påpeger:

- Man må huske på, at hele udviklingen er sket under stærk påvirkning af CBS’ stramme øko-nomiske situation, og vores teknisk adminstrative personale kan ikke på samme måde som det viden-skabelige hente den motivation, som arbejdet med egen forskning giver. Vi har gennem perioden muligvis ikke været gode nok til at sikre sammenspillet, men med den strategiske satsning på HR og ledelsesudvikling, hvor hensigten i de kommende år er at prioritere det administrative område, forudser jeg en tid med meget spændende udvik-lingsmuligheder som TAP på CBS. Det er vigtigt, at vi får arbejdsmiljøet og ledelsesprocesserne til at fungere optimalt. Medarbejderne er kernen til vores succes.

Universiteter i snorEt af de forhold, CBS’ bestyrelses-formand Anders Knutsen har hæftet sig ved offentligt, er den stramme ministerielle styring af universite-terne. Det virker som et godt emne at runde af med.

- I forhold til Viden skabs-ministeriet har vi på nogle områder fået flere frihedsgrader, mens vi på

andre områ-der bliver

kontrolleret mere og

strammere end nogen-sinde før.

Der er meget langt igen, før vi kan hævde

at have en egentlig uaf-hængig sta-tus, især når vi sammen-

ligner os med andre lande,

hvor man har helt andre systemer, udtaler Finn Junge-Jensen sig diplomatisk og tillader sig så en sjælden ironisk bemærkning:

- Jeg må dog sige, at jeg er stolt over at være borger i et land, hvor folketingspolitikerne er så meget mere vidende og indsigtsfulde i forhold til for eksempel eksamens-former end de professionelle folk, der arbejder med undervisning og eksamener til dagligt, at de kan lov-give om dem.

Efter latteren ryster rektor let på hovedet og virker, som om han søger efter de rette ord:

- Den offentlige styring… Kontrol-mekanismerne i universitetssekto-ren… Akkrediteringsrådet… man kan spørge sig selv, om man virke-ligt bruger ressourcerne på det, der er størst behov for at bruge ressour-cer på…

Pausen strækker sig. Jeg drikker den sidste sjat kold

kaffe, mens jeg venter på, at rektor smiler og slår ud med hænderne.

Det gør han så. Jeg lægger pennen fra mig og tak-

ker for denne gang. 1

Rigets tilstand set fra fjerde sal

‘Det har været langt mere vanskeligt for administrationen,

og det af mange forskellige årsager. Det er for nemt i

bagklogskabens klarsyn at anfægte forskellige tiltag, der på det tidspunkt, de blev gennem-

ført, så ud som det eneste fornuf-tige. Samtidig har de systemer,

der skulle gøre arbejdet nemmere og mere effektivt,

ikke kunnet følge med.

Fra pennen rammer papiret, og til den løf-tes igen, er budskabet fra CBS’ rektor, Finn Junge-Jensen, klart: På CBS er der ikke tid til at dvæle ved fortidens bedrifter, det er fremtiden, det drejer sig om. Det er fuld fart frem og business school as usual – og der er nok at tage fat på. Trods stram øko-nomi og løbende nedskæringer i bevillin-gerne knokler CBS for at være en business school i verdensklasse.

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 6

Han startede sin egen virksomhed med 5.000 kroner på lommen, men har siden uddelt mange hundrede tusinde kroner til virksomheder og studerende, der har gjort det ekstra godt inden for markedsføring. Det er netop sit eget talent for markedsfø-ring, der har gjort det muligt for den 90-årige Henrik Bødtcher-Hansen at uddele den årlige HBH pris.

Henrik Bødtcher-Hansen har selv læst på Handelshøjskolen i København, og allerede som 28-årig besluttede han sig for at blive selv-stændig og grundlagde kort efter 2. Verdenskrig HBH-koncernen. Snart

kunne man i mange danske hjem finde blandt andet køkkenmaskiner, føntørrer og el-varmepuder med de tre bogstaver HBH.

HBHs markedsføringspris gives normalt til én virksomhed og én studerende, men i anledning af Henrik Bødtcher-Hansens 90 års fødselsdag blev prisen i år delt ud til flere. På selve fødselsdagen, den 20. februar, fik Læsø Salt og Claus Meyer del i prisen, og hele tre hovedopgaver fik en præmie.

- Jeg tror, det er meget væsentligt for unge mennesker at få en positiv indsprøjtning af en, der selv har prøvet både at have sejre og neder-lag, siger Henrik Bødtcher-Hansen.

tre specialer i topklasseEn af priserne gik til Azeem Ahmad og Tania Elise Wraae Folting, der i

deres hovedopgave har fokuseret på kundeloyaliteten i Danske Bank. Virksomheden har efterfølgende valgt at følge flere af deres anbefa-linger. For dem er prisen et velkom-ment klap på skulderen.

- Det betyder meget, at forskere og undervisere fra CBS har tænkt på os, da de skulle vælge de nomi-nerede til prisen. Det viser jo, at det er lykkedes os at skille os ud fra mængden, og det er fedt, at nogen anerkender vores arbejde, når vi har brugt et halvt år og rigtig mange kræfter på projektet, siger Tania.

Hun og specialemakkeren Azeem Ahmad har nu fået job hos henholdsvis mediebureauet Aegis Media, som er ejet af Insight Research, og analysebureauet GfK.

Ud over Tania og Azeem vandt også Rebecca Kathrine Jakobsen og

Helene Frost Hansen. I deres opga-ve fokuserer de på, hvordan posi-tive holdninger til Fair Trade pro-dukter spredes blandt forbrugere. Deres opgave har haft en konkret effekt på, hvordan COOP markeds-fører Fair Trade produkter.

Det tredje hold, som modtog prisen, var Peter Michael Oxholm Ziegler og Morten Norsted Jacob-sen. De to studerende udfordrer den eksisterende brandingteori og byder i deres opgave ind med en ny og mere tidssvarende brandingmodel.

Hver gruppe blev præmieret med 10.000 kroner for deres opgaver.

holder øje med vinderneSelv om Henrik Bødtcher-Hansen ikke længere deltager aktivt i vurderingen af de indstillede virk-somheder, har han alligevel en

holdning, og de tidligere vindere bliver fulgt, når de optræder i nogle af de daglige aviser, som Henrik Bødtcher-Hansen stadig sørger for at holde sig orienteret igennem.

- For få år siden var Læsø Salt helt ukendte. I dag efterspørger professionelle kokke produktet. At kunne føre noget så ordinært som salt frem til den position er rigtig flot, siger Henrik Bødtcher-Hansen.

HBH Prisen er blevet uddelt siden 1992, og vinderne har gen-nem tiden været fra næsten alle brancher. I 1993 var det Uffe Ellemann-Jensen, der kunne gå hjem med prisen for sin markeds-føring af Danmark. I 1997 endte prisen hos Østre Gasværk Teater, mens den i 2004 og 2005 gik til henholdsvis MBA programmet og Dansk Filmbranche.

hbh sætter pris på god markedsføringHBH prisen blev i anledning af prisuddelerens 90års fødselsdag uddelt til flere end sædvanlig

Af Lonnie Høgh,Communications & Marketing

h æ d e r o g æ r e

Det var et propfyldt auditorium, der tog imod Madeleine Albright, da

hun torsdag den 6. marts besøgte CBS. Og der var ikke én blandt tilhørerne, der ikke vidste, hvem hun var. Men sådan er det langt fra altid, selv om man har været en af USA’s mest populære udenrigs-ministre. Det afslørede Madeleine Albright, da hun fortalte, hvordan

hun for nylig blev modtaget i Chicagos lufthavn:

- Gud, det er dig! Jeg er fra Bosnien, og der elsker vi dig alle sammen. Uden dig ville der ikke være noget Bosnien, udbrød en af lufthavnsmedarbejderne, da hun gik gennem sikkerhedskontrollen.

En lidt uforstående dame i køen sagde:

- Hvad sker her?- Jeg har været udenrigsminister,

sagde Madeleine Albright.- For Bosnien?, lød det fra

damen.

den største succes Efter oplæg af Madeleine Albright var det tilhørernes tur til at sætte dagsordenen.

- Det bedste ved ikke længere at være udenrigsminister er, at jeg nu rent faktisk kan svare på jeres spørgsmål, sagde Madeleine Albright, og det benyttede hele auditoriet sig af.

Madeleine Albright fremhævede selv Kosovo som den bedrift, hun var mest stolt af i gennem sin tid som udenrigsminister:

- Det var ikke nemt, men det var en god case i diplomati. Først og fremmest handlede det om at få ens egen regering til at blive enige. Dernæst gjaldt det om at få de alli-erede til at tilslutte sig. Jeg håber andre europæiske lande vil aner-kende Kosovo, for landet fortjener sin uafhængighed, sagde hun.

Der kom spørgsmål fra såvel

rektor som studerende og ansatte, og emnerne spændte bredt, lige fra Madeleine Albrights retoriske evner til hendes syn på situationen i Rusland, inden hun modtog stå-ende applaus – noget der jo ikke sker efter hvert oplæg rundt om i auditorierne på CBS.

Husk, man kan se hele Madeleine Albright oplæg på cbs.dk.

aldeles ekstraordinært internationalt besøgMadeleine Albright til et fyldt storauditorium: Nu kan jeg faktisk svare på jeres spørgsmål

Af Lonnie Høgh,Communications & Marketing

b e r ø m t g æ s t

Claus Meyer fortalte, hvordan han begyndte sin chokoladeforretning på CBS. Henrik Bødtcher-Hansen lytter med fra 1. række.

Hvem vinder? De studerende ventede spændt på navnene på vinderne, og i anledning af 90 års fødselsdagen vandt de alle Foto: Bjarke McCarthy

Tidligere udenrigsminister Madeleine Albright blev modtaget med stående applaus og et stopfyldt audi-torium, da hun gæstede CBS. En autograf blev der også tid til.

fotos: bjarke mccarthy

fotos: bjarke mccarthy

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 1 7

et styrket asien-centerEn professor i Chinese Business and Development og en ekspert i indiske forhold. Med to nye professorer har Asia Research Center styrket uddannelse og forskning vedrørende asiatiske forhold.

Anthony D’Costa er pr. 15. marts 2008 udnævnt til professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse og bliver tilknyttet Asia Research Center. Han er ekspert i øko-nomisk og industriel udvikling i Asien, ikke mindst i Indien.

- Indien vil sammen med Kina blive en væsentlig global spiller i fremtiden. Danske virksomheder er i stigende grad på vej ind på det indiske marked, og blandt andet derfor er det vigtigt, at vi etablerer den viden og kompetence på området, som erhvervslivet har brug for, siger Kjeld Erik Brødsgaard, der er leder af Asia Research Centre.

Desuden er Verner Worm udnævnt til den første professor i Chinese Business and Development.

CBS Executive har indgået et samarbejde med Mandag Morgen.

Studieleder på MPA, lektor Dorthe Pedersen, vicestudie-leder på MPA, professor Carsten Greve og fagkoordinator, lektor Niels Thyge Thygesen deltager sammen med associate dekan for MBA-uddannelserne, lektor Mogens Bjerre, i en tænketank og et lederpanel hos Mandag Morgen. De fire skal sammen med resten af panelets medlemmer løbende bidrage med ekspertkommentarer til artikler og temaer om ledelse i Ugebrevet Mandag Morgen.

- Som forskningsinstitution og som en dominerende udby-der af lederuddannelser vil vi på CBS gerne være med til at sætte dagsordenen for ledelse i Danmark. Desuden vil vi gerne synliggøre vores MPA-uddannelse gennem dette samar-bejde – og direkte koble forskningsbaseret undervisning og alle vores spændende deltagere til den højaktuelle debat om

ledelsesudfordringerne i den offentlige sektor. Samtidig er det spændende at udveksle erfaringer med andre institutioner, der beskæftiger sig med lederuddannelser og lederudvikling, siger studieleder Dorthe Pedersen.

Samarbejdet med Mandag Morgen løber i to år.

cbs orientereraf communications & marketing

Hvad er arbejdsglæde? Hvorfor arbejder jeg på CBS? Hvad er en god leder, og hvad er en god med-arbejder? Hvad kan jeg bidrage med til CBS, og hvad skal CBS bidrage med? Spørgsmålene var mange, og der blev diskuteret i grupper, da de administrative med-arbejdere den 11. marts mødtes til medarbejderkonference.

I år var emnet arbejdsglæde. Og dagen blev indledt med et oplæg fra HR direktør Peter Hansen fra Microsoft Danmark. Han fortalte, hvad Microsoft gør for at være Danmarks bedste arbejdsplads – en pris som virksomheden har fået tildelt to år i træk af Great Place to Work Institute Danmark og Berlingske Nyhedsmagasin. CBS-professor Henrik Holt Larsen fortalte så efterfølgende, hvad arbejdsglæde er på en offentlig arbejdsplads. Efter de to interes-sante indlæg var der gang i debat-ten i mindre grupper på tværs af afdelingerne.

En af de medarbejdere, der del-tog i konferencen, var fuldmægtig i studieadministrationen, Lykke Håkonsson. Hun synes, at det var en god og inspirerende dag:

- Vi havde en konstruktiv og livlig debat, og jeg talte med kol-leger, som jeg aldrig havde mødt før, så det var også en god måde at netværke på. Jeg kunne godt lide blandingen af indlæg og debat i grupperne, hvor vi kunne relatere til vores egen hverdag, siger Lykke Håkonsson.

Tina Kreipke, der er databasead-ministrator i CBS IT Udvikling, var også tilfreds med dagen:

- Det var rart, at der var god tid til gruppearbejde. Vi havde tid til at snakke og kom langt omkring, og der var mange forskellige indgangs-vinkler, da folk kom fra forskellige afdelinger. Nu håber jeg, at ledelsen vil lytte til medarbejdernes synspunk-ter og ideer, pointerer Tina Kreipke.

fire fokusområder Bearbejdningen af de mange kon-

krete forslag og inputs er i gang, og resultaterne bliver sendt til deltagerne, ledelsen og CBS’ hoved-arbejdsudvalg (HSU), så pointerne kan medtages i arbejdet med den nye HR-strategi.

Universitetsdirektør Peter Pietras understreger, at medarbejderkon-ferencen ikke bare skal stå tilbage som en hyggelig dag med inspire-rende indlæg og god snak med kol-legerne. Ledelsen vil lytte til medar-bejdernes indspark, og der vil ske konkrete tiltag:

- Vi har endnu ikke gennem-arbejdet alle svarene fra grup-pearbejdet, men allerede nu viser der sig fire fokusområder: Kompetenceudvikling, bedre arbejdsredskaber, netværk og ledel-se, siger Peter Pietras og uddyber fokusområderne:

- Medarbejderne vil gerne udvik-le og dygtiggøre sig. Det kan for eksempel være med efteruddan-nelse og kurser. De vil gerne have gode arbejdsredskaber, og derfor skal vi investere i ny teknologi og udvikle arbejdsprocesser og syste-mer, så man kan udføre arbejdet på en nemmere og mere effektiv måde.

- Og så skal vi styrke netværk. Især medarbejdere, der arbejder i mindre enheder, savner fagligt fæl-lesskab og sparring med kolleger. Nogle føler, at de sidder alene med tingene, forklarer han.

Ledelsesudvikling er et vigtigt punkt i den nye HR-strategi, og det var også et emne, der blev drøftet på medarbejderkonferencen:

- God ledelse er vigtig, og vi vil fokusere på lederuddannelse og

lederudvikling i fællesadministra-tionen. Det er lederne også meget motiverede for. Vi skal kigge på, hvordan vi bliver bedre til god ledelse, siger Peter Pietras, der efterlyser mere ros:

- Ledelsen og lederne skal være bedre til at rose medarbejderne, for de gør et fantastisk arbejde. Generelt er vi ikke så gode til at rose og aner-kende hinanden. Og det gælder ikke bare leder-ne, men også medarbejderne imellem. Vi kan godt være stolte af det arbejde, vi udfører.

- Så ja, vi vil

arbejde videre med fokusområder-ne, men det tager tid. Tingene bli-ver ikke ændret fra den ene dag til den anden. Og jeg kan ikke skabe arbejdsglæde. Jeg kan være med til at skabe de rette vilkår, men det er alles ansvar at skabe arbejdsglæde, slutter universitetsdirektøren.

arbejdsglæde på cbs’ dagsordenPå medarbejderkonferencen i marts blev der diskuteret arbejdsglæde. Og det skal ikke bare forblive ved de flotte ord, lover universitetsdirektør Peter Pietras. Ledelsen vil lytte til medarbejdernes mange input

Af Mette Rem Communications & Marketing

t r i v s e l

hvorfor arbejder jeg på cbs?På medarbejderkonferencen skulle deltagerne blandt andet vælge et nøgleord, der siger noget om, hvorfor de arbejder på CBS. De nøgleord, der fik flest stemmer, er: kolleger, udfordringer, arbejdsliv/hjemmeliv, udvikling, frihed, det viden-skabelige og det internationale miljø.

mediesamarbejde med mandag morgen

Der var glæde at spore, efter at emnet arbejdsglæde havde været på dagsordenen til medarbejderkonferencen i marts. Tina Kreipke, databaseadmini-strator i CBS IT (tv.), og Lykke Håkonsson, fuldmægtig i studieadministrationen, er positive efter en konstruktiv og inspirerende dag. Håbet er nu, at CBS’ ledelse lytter til medarbejdernes idéer og følger op på de mange gode forslag.

fotos: bjarke mccarthy

foto: liselotte østergaard

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 8

For nyligt blev David Diem og Doug Turners 25 år gamle rekord i at køre tværs over USA i bil på tid slået af to rige galninge, Alex Roy og Dave Mahler. Den gamle rekord lød på 32 timer og syv minutter. Den nye på 31 timer og fire minutter. Fra onsdag den 27. februar klokken ni til torsdag den 28. februar klokken 16 løste ni hold samlet i København til CBS Case Competition en stor case for den skrantende danske virksomhed, Bang & Olufsen, på godt og vel den samme tid.

Ud over ganske betragtelige mængder kaffe, energi-drikke og sikkert også en lang række elektro-niske hjælpemidler stopper enhver sammenligning dog her. Hvor Mahler og Roys første handling efter endt mission var at gemme sig så langt væk fra politiet som over-hovedet muligt, kunne deltagerne i CBS Case Competition 2008 fredag den 29. februar lade sig hylde af et proppet Sp01 Auditorium på Solbjerg Plads. Det endda meget fortjent.

Blandt jury, sponsorer, publi-kummer og deltagere var der bred enighed om, at de løsninger, de tre grupper á fire deltagere kom frem til, var aldeles imponerende. Måske mest rammende var B&O’s besty-relsesformand, Jørgen Wornings ord til deltagerne og publikum efter finalen.

- Jeg er ekstremt imponeret over, hvad der er blevet præsenteret i dag. I mine øjne er I alle vindere. I har lavet på 32 timer, hvad vi gør på fem år.

Som en sportsdisciplinDe løsninger, der blev præsenteret af de tre finalistgrupper – Tsinghua fra Kina, Thammasat fra Thailand og Berkeley fra Californien – for konkurrencens jury og publikum ved finalen, var med Carlsbergs vice president og jury-medlem Alex Myers ord komplette løsninger pro-duceret på meget kort tid. I forhold til de seks andre gruppers løsnin-ger var der tale om alt fra taktisk salg og produktforslag til langsig-tede strategier.

Som publikum var det svært ikke at sidde med en fornemmelse af, at de mennesker, der præsenterede deres ambitiøse løsninger, er en slags akademiske atleter. Alt var indstuderet og i både Thammasat

og Tsinghua-gruppernes tilfælde resultatet af flere års målrettet træ-ning og udvælgelse. Det sås måske bedst, da en pige fra Tsinghua University, som af hendes egne gruppemedlemmer blev kaldt ”finance-girl”, afrundede deres præ-sentation:

Tempoet var skruet voldsomt i vejret, og dommerne blev præsen-teret for adskillige slides på meget kort tid. Alligevel blev det aldrig forvirret eller uchecket – snarere virkede det som en atlet, der satte den sidste spurt ind på vej mod mållinjen i et maraton.

Samme aften til afslutningsfesten for CBS’ Case Competitions deltage-re og arrangører kunne selvsamme ”finance-girl” findes halvt-sovende hen over bordet. Måske giver denne disciplin rent fysisk ikke sved på panden, men det er ikke det samme som, at finalisterne ikke yder det maksimale.

Outsideren vandtI det, som arrangørerne betegner som det stærkeste felt i nogen case-konkurrence i verden, var der naturligvis favoritter og out-sidere. På forhånd var Tsinghua Universitys rene pigehold og forsvarende mestre spået stærke vinderchancer sammen med delta-

gerne fra University of California, Berkeley. Men alligevel var det de fire piger fra Thammasat University fra Thailand, der blev kåret som vindere.

De fire piger, der indledte deres præsentation med et Thailandsk buk for det fyldte Sp01, præsente-rede en overbe-visende strategi, der skal placere B&O som et mere tilgængeligt mærke og ”pre-mium brand” for i særdeleshed rige – men ikke super-rige – forbru-gere verden over. Blandt de mere taktiske forslag var en super-store på 5th Avenue i New York, spon-sorater af high-class events samt mikrofoner som nyt produktområde. Gruppen havde med rette set, at B&O skal følge deres kernekompetencer inden for lyd og derved helst undgå mobil og computermarkederne.

Ifølge jurymedlem Alex Myers fra Carlsberg havde ingen forven-

tet, at hold fra Thailand og Kina ville stå i finalen, og han fortæller, at Thammasat University var dark horse i både konkurrencen og fina-len.

Måske endnu mere sigende var det, at en jury uden reel interna-

tional repræsen-tation og med kun to kvinder blandt sig kåre-de tre finalist-

grupper, hvoraf ni ud af 12

medlemmer var kvinder, og hvor 11 ud af de 12 var asiater eller af asiatisk oprin-

delse – eller med jurymed-lem Henning

Dyremoses ord:- Det tanke-

vækkende ved at sidde med i

et dommerpanel er at se,

hvordan de (asiaterne) kommer stormende, og at de kan sætte sig ind i danske Bang og Olufsens problemstilling på 32 timer. Både Thammasat og Tsinghua University var markant bedre end deres kon-kurrenter. Vi skal oppe os! 1

Fra nul til 100 procent på 32 timerFinalen ved CBS Case Competition 2008 blev en reel opvisning i både Asiatisk og kvindeligt talent i en konkurrence hvor CBS’ deltagerhold ikke havde mange chancer. På 32 timer producerede hold fra Kina, Thailand og Californien komplette strategier, der imponerede alt og alle

Af Anders KauffeldtFotos: Sofia Busk Hansen

a k a d e m i s k e a t l e t e r

‘Det tankevækkende ved at sidde med i et

dommerpanel er at se, hvordan de (asiaterne)

kommer stormende, og at de kan sætte sig ind i

danske Bang og Olufsens problemstilling på 32 timer.

Både Thammasat og Tsinghua University var markant bedre end deres

konkurrenter. Vi skal oppe os!

Henning Dyremosejurymedlem

De tre finalehold (billede tv.) i dette års CBS Case Competition og de fire glade vindere fra Thammasat University, Thailand (øverst), hvis navne desværre hverken er at finde i pressemeddelelser om konkurrencen eller på CBS Case Competitions hjemmeside.

Der blev lyttet intenst og givet ros til vinderne i det fyldte auditorium, der dannede rammerne for dette års finale i CBS Case Competition. Konkurrencen var hård i det, som arrangørerne kal-der det stærkeste felt i nogen case-konkurrence i verden. Øverst på sejrsskamlen kom holdet fra Thammasat University i Thailand, der som en art akademiske atleter satte de øvrige hold til vægs.

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 1 9

Uniformen til CBS Case Competition er jakkesæt. For de frivillige organisatorer er det et uniformt, sponseret, sort sæt med hvid skjorte og et lysegult slips. For deltagerne er det bare jakke-sæt. Forventningen til fremmødte journalister og fotografer er jakke-sæt. Og jurymedlemmerne tropper naturligvis også op i jakkesæt.

I programmet for deltagerne er der én dag, hvor jakkesæt ikke påkræves – en såkaldt casual day. Prætentiøst, ville nogen måske sige. Eller med en af arrangørerne, Josefine Christiansens, ord:

- Hvor mange render rundt i suits på skolen?

Det hele emmer af det, der måske bedst opsummeres med ordet corporate. Den første gal-lafest afholdes i Carlsbergs festlo-kaler, hvor meterlange malerier af den gamle brygger pryder væg-gene om bestyrelsesbordet. Case Competitions deltagere står sam-men med Kronprinsesse Mary, sta-tuer, ambassadører, direktører og

strygertrioer og konverserer. Seriøsiteten i det hele kan

ikke underkendes. CBS Case Competition er omtale i Børsen, royal opmærksomhed, formel dress code, PowerPoints, det største auditorium fyldt med et entusiastisk publikum og meget, meget lange arbejdsdøgn for arrangører og del-tagere. Eller sagt på en anden måde – det er fremtiden for de meget dygtige folk, der tager del i konkur-rencen.

Måske forklares det hele bedst lidt på afstand. For de fire fjerdeårs-piger fra Thailands Thammasat Universitet startede den proces, der sluttede med deres sejr i CBS Case Competition, allerede på deres første år, hvor der var prø-ver for at komme på et junior case competition-hold. Sidenhen er de igennem løbende konkurrence ble-vet udvalgt til Thammasats officielle case competition hold og trænet op i disciplinen under professor James Fitzpatrick. For pigerne er en case competition – ud over at være en stor oplevelse i sig selv – et skridt på vejen til en international kar-riere.

SpaghettimaskinenMens et omringet vinderhold fra

Thailand bliver hyldet, står del-tagerne fra Jacobs University i Bremen i udkanten af mængden og ser lidt skuffede ud. De er også lidt skuffede. For dem havde det været en meget stejl læringskurve i, hvad der værdsættes i forretningsverde-nen. Med deres mere innovative og mindre finansielle tilgang til årets case, kom holdet ikke i finalen.

Dora Ionescu, tredjeårs stude-rende med et alenlangt CV fra det tyske universitet, forklarer:

- Jeg er lidt skuffet over den vægt, deltagerne og dommerne har lagt på standard forretningsmeto-der. Business bliver lavet om til en slags mekanisk værktøj – lidt lige-som en spaghettimaskine, hvor det altid er det samme, der kommer ud, sagde hun med henvisning til de caseløsninger, der blev præsenteret af de tre finalist grupper.

Finaleløsningerne, som dom-merne i juryen kaldte komplette løsninger, dækkede alt fra salg til strategi – men de bød ikke på nogen særskilt radikale forslag eller konsekvente afvigelser fra case-firmaet B&Os eksisterende måde at gøre tingene på. Selv en af deltagerne fra finalistgrupperne – Mark Schopmeyer fra Berkeley – gav udtryk for, at deres strategi var

konservativ, fordi B&O ikke virkede som et firma, der løber risici.

På en måde reflekterede juryens medlemmer langt hen ad vejen denne konservative indgangsvinkel til forretningsverdenen. Af de 15 medlemmer var kun to kvinder, alle var forretningsledere med undtagel-se af to forskere fra CBS, og ingen af dem havde en international bag-grund ud over det engelsk, de alle beherskede til fulde. Nogle ville måske spørge, hvor forbrugeren, opfinderen, designeren eller leve-randøren var henne i evaluerings-processen – eller sagt på en anden måde: Om store strategier og ideer kommer fra ledere eller alle andre steder end netop dem?

H.C. AndersenI en helt anden og mere jordnær boldgade fandt man Geoffrey Golden fra Melbourne University i Australien. Geoffrey tog til Danmark i god tid før konkur-rencen, fordi han blandt andet gerne ville se H.C. Andersens hus i Odense, men fik sit eget lille even-tyr, da han faldt i en længerevaren-de dialog med Kronprinsesse Mary ved en gallamiddag i løbet af ugen.

- Da jeg hørte, at jeg skulle sidde ved siden af hende, havde jeg lyst

til at skide i mine bukser. Men hendes første spørgsmål var, om jeg havde noget jetlag. Jeg forkla-rede hende om min måde at undgå jetlag på, og det viste sig, at vi har samme metode. Derfra gik det som ”a house on fire”, og jeg var kun nervøs de første tyve sekunder. Men hun er også fra Tasmanien og ikke engang rigtig Australier, fortæl-ler Geoffrey.

Den lyskrøllede Australiers for-tælling illustrerede den anden side af case competition – den som foregår inde bag skjorten og slipset og handler om de minder og ven-ner, som deltagerne får. Som når en pusher under alle deltagernes sam-lede besøg på Christania løber for-vildet rundt, da deres bus ankom-mer, og i en telefon til hans kollega forvirret forklarer.

- Jeg ved ikke, hvad der sker, mand! Jeg ved ikke hvad der sker!

Det er ikke til at vide, om det er den slags oplevelser, eller om det er konkurrencens seriøse islæt, der gør, at flere af deltagerne betegner CBS Case Competition som verdens bedste. Men sikkert er det, at CBS Case Competition er meget mere end slips, skjorte og jakkesæt.

1

Det corporate og det knap så corporateKrav om formel påklædning men også en dag, hvor man tager jeans på og til Christania. Konservative strategier for kreative virksomheder, men ingen kreative strategikere. Tunge drenge fra erhverslivet i juryen, men ingen piger. CBS Case Competition, der kaldes verdens bedste, afspejler på godt og ondt den verden, de CBS-studerende orienterer sig mod

Af Anders Kauffeldt

c b s cc - r e p o r t a g e

coreworkers.dk

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2 0

Vi går på en skole med nye bygninger og lækre faciliteter. Bliver jeg sulten, kan jeg vælge mellem fire kantiner. Jeg kan sidde og læse på biblioteket, hvis jeg da står tidligt op. Der ser altid fint og pænt ud, når man kom-mer om morgenen, og kun lidt mere hærget ud, når man går om aftenen.

Måske skulle vi spørge os selv, om skolen ikke er lidt for pæn?

Kan det virkeligt passe, at vi studerende skal gå igennem ild og vand for at få lov at bruge det universitet, vi læser på? Jeg har sid-det i festudvalget i to år på mit studie. I den tid har vi lejet diskoteker, holdt private fester

og været i byen sammen. Men kun en eneste gang har vi holdt fest på skolen.

Kan det virkeligt passe, at det skal være så svært at holde en fest? Vi kan ikke få lov at låne lokaler, og så vidt jeg, ved skal alle arrangementer meldes fem uger før. Er det den måde, CBS vil skabe et levende og vibre-rende studieliv på?

Jeg er godt klar over, at man kan låne neXus eller sidevognen i Dalgas. Det løser bare ikke problemet, når det koster 2.000-3.000 kr. i rengøring bagefter, som man ikke kan sige nej til mod selv at gøre rent. Festerne på studiet skal jo være billigere og hyggeligere end at gå på diskoteker for eksempel. Så nytter det altså ikke noget, at vi som festudvalg skal kræve penge i døren for at kunne betale for rengøringen.

Festerne er det, der skaber hyggen og sam-menholdet på studierne. CBS forventer, at vi

alle sammen kommer igennem studierne på normeret tid, men trivslen på studiet spiller altså også ind. Vi er mange, der meget gerne vil lave nogen fester og skabe lidt liv på stu-diet, men hvorfor skal det være så besværligt?

Jeg kunne godt tænke mig, at CBS behand-lede de studerende som voksne ansvarlige mennesker, der for eksempel godt kan finde ud af at gøre rent efter en fest. Og jeg ved, at der findes mange flere utilfredse festudvalg på de respektive CBS-linjer.

Jeg vil gerne efterspørge bedre muligheder for at holde fester. Bedre muligheder for at bruge den skole, vi går på. Hvorfor skal vi mødes med alt det bureaukrati og skrankepa-veri? Vi ønsker blot at være med til at skabe det studiemiljø, der er til alle de studerendes bedste. Giv os nu muligheden for at skabe et godt socialt netværk på tværs af årgangene på vores studie. 2

Fest på CBS? Det er det rene utopi!Af Martin Lüttge,stud.merc.(dat.)

d e b a t

Det virker som om, CBS helt har glemt os i Dalgas Have og satser på at afvikle alt og rykke det til Solbjerg Plads eller Porcelænshaven. Vores cafeer lukker, og åbningstiderne er dårligere end på Solbjerg. Hvor er vores muligheder for et aktivt stu-dieliv?

Det kan godt være, at det bare er mig, der føler, at Dalgas Have er mere eller mindre dødt og glemt af resten af CBS. Det er fami-liens sorte får. Der mangler seriøst initiativer som skaber en ånd i Dalgas Have, så det ikke

bare er mørke gange og plakater om arrange-menter fra en svunden tid.

Hvorfor mistede Dalgas Have det eneste samlingspunkt for de studerende, La Câble? Det var jo hele samlingspunktet i Dalgas Have både i hverdagene, men særligt om fre-dagen. Har CBS ikke råd til at have studieliv?

Hvorfor er Dalgas Have ikke fyldt med arrangementer om hele verden, så det vir-kelig kan være et eksempel på kultur og sprogbrug i hele verden? Så det står klart for enhver, at sprogkundskaber er en nødven-dighed. Dalgas Have bør være fuld af liv og have muligheder for, at de studerende selv kan tage initiativer og derved skabe et studie-liv ud over selve timerne.

Der skal være foreninger og fester, så man som studerende lærer flere at kende. Det skal

være indrettet, så der virker hyggeligt. Dalgas Have bør være åben de fleste af hverdagene og i weekenden, så der er mulighed for at mødes med vores medstuderende, og sidst men ikke mindst; vi skal have vores fredags-bar tilbage. Fast. Så vi har et sted at samles.

Det ville også være fedt, hvis hver klasse havde lidt midler til at skabe et sammenhold og gøre det lidt hyggeligt. Det behøver ikke være meget, bare lidt til at lave nogle arran-gementer.

Der må være nogen på CBS, der har ansva-ret for, at de studerende har gode mulighe-der. Disse personer må handle, så vi kan få en hyggelig skole, som opfordrer til at have et aktivt studieliv med sine kammerater og ikke for alt i verden tage hjem, lige så snart timerne er ovre.

Jeg bidrager gerne, når jeg ved, hvem man skal spørge. Der bliver bare ikke informeret om noget.

2

Har CBS glemt Dalgas Have?Af Dalija Melic,

BA erhvervssprog

d e b a t

Da optagelsesbrevet kom fra CBS, var jeg helt vild. Jeg glædede mig som et lille barn før juleaften til at starte. Givet, jeg så ikke syn-derligt frem til eksaminerne, læsebyrden og livet på SU. Men jeg glædede mig til at være en del af det sociale samvær, der er universi-tetet – det som jeg havde hørt så meget om.

Fra alle vegne havde folk kommentarer med på vejen til mig: ”Du skal glæde dig!” (min nabo), ”Universitetet er den bedste tid”

(min mor), ”Du vil få venner for livet” (mor-far), ”Åh, de fester vi havde, da jeg læste” (onkel Benny) og andre variationer deraf.

Jeg gjorde mig de her forestillinger om et aktivt og sprudlende studiemiljø, hvor jeg efter sigende skulle opleve mit livs bedste tid. Jeg så mig selv tilbringe sene aftener og lyse morgener i fredagsbaren sammen med mine medstuderende. Jeg havde allerede vænnet mig til det mentale billede af min kontooversigt efter en sådan nat. Men frem for alt glædede jeg mig til at lære mine nye venner for livet at kende.

Men sådan skulle det ikke være. Folk kom-mer ind på skolen. De går til undervisning. Og så tager de hjem igen. Vi har ikke noget

sted at mødes og hænge ud efter undervis-ningen, hvilket resulterer i, at vi ikke rigtigt snakker sammen og derved ikke rigtigt kender hinanden – og til slut, at vi ikke har noget sammenhold de studerende imellem.

Nu er mit første år på CBS næsten ovre. Jeg har endnu ikke fundet, hvad jeg søgte. I stedet er jeg efterladt med en følelse af at være godt gammeldags skuffet.

Jeg er skuffet over Dalgas’ ikke-eksisteren-de studiemiljø. Jeg er skuffet over, at der ikke er nogen fredagsbar. Hvilket bringer mig til mit sidste punkt, som opstår i kraft af de to overstående. Jeg er skuffet over det mang-lende sociale og faglige sammenhold.

Ærlig talt, så føler jeg mig snydt. 2

Hvor blev mit lovede studieliv af?Af Annemette Matthissen,

bachelorstuderende

d e b a t

Caféen: Det er ærgerligt – og skidt for stu-diemiljøet – at der i nogle år ikke har været økonomi i at drive café i Dalgas Have. Der kan være flere forklaringer på, at “kunderne” har svigtet La Câble, således at Caféerne for tiden har drejet nøglen om til La Câble. De reelle årsager til dette, synes jeg er en debat værd. Da CBS imidlertid “kun” stiller lokaler, inventar og apparatur til rådighed for Cafeerne, men ikke giver driftstilskud (vi må ikke!), er Caféerne selvfølgelig nødt til at sikre en økonomi, der hænger sammen, på

almindelige markedsvilkår.

Sikkerheden: Med til billedet hører også, at fester er omgærdet med store lovkrav om sikkerhed, hvilket medfører, at der til fester skal være adgangskontrol samt sikkerheds-uddannede vagter. Dette blev indført efter en brandkatastrofe i et diskotek for nogle år siden. Det er ydelser, man normalt må købe sig til.

Rengøring: CBS kræver, at der skal gøres effektivt rent efter fester. Her er det typisk således, at der skal være gjort rent, inden CBS åbner næste morgen, hvor blandt andet undervisningen starter igen. Efter i en række tilfælde at have prøvet at forlade sig på, at festarrangørerne selv rydder op og gør rent,

har vi besluttet ikke at begå den fejl igen. Det har ikke virket professionelt, at festdel-tagerne selv skulle stå for dette. Så det er endnu en udgift for festarrangøren. Men nød-vendigt for at bevare nogenlunde appetitlige bygninger. Gå til fredagsbar på Solbjerg Plads: Du, som mangler en fredagsbar i Dalgas Have, bør, indtil der forhåbentligt genopstår en sådan, gå til fredagsbar (eller torsdagbar) på Solbjerg Plads. Det er også din fredagsbar.

2

Hvor kommer studiemiljøet fra ? Af Gert Bechlund,

Campusdirektør

d e b a t s v a r

k r æ m m e r h u s e t 3 a p r i l 2 0 0 8 2 1

Næste deadline 17. aprilDebatindlæg max. 1 A4-side

Send til red.khuset@cbs.dk

1

k r æ m m e r h u s e t

kræmmerHUSETNr. 3 2008 1 27. årgang 1 ISSN 0106-6560

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779

Fax: 3815 3964

E-mail: red.khuset@cbs.dk

Udgivelsesdato for nr. 4: 7. maj 2008

Deadline til næste nr.: 17. april 2008

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: Pernille Mortensen og Thomas Edvardsen (CBS Students).

Kræmmerhuset: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: Kræmmerhuset er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Thomas Bo Jørgensen og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. Kræmmerhuset påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleret oplag 18.688 stk.i perioden 1.7.06 - 30.6.07

Oplag dette nummer 19.000 stk.

p u b l i k a t i o n e r

Basse, Ellen Margrethe (red.): ”Miljøretten 5”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2. udg. 2008, sider 690, kr. 810,-

Biering, Peter og Holm, Klavs A.: ”EU efter NICE. Det samlede traktatgrundlag”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 297, kr. 200,-

Blume, Peter: ”Databeskyttelsesret”. Jurist- og Økonom-forbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 476, kr. 750,-

Christensen, Gerd: ”Individ og disciplinering. Det pæda-gogiske subjekts historie”. Forlaget samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 248, kr. 225,-

Elholm, Thomas og Asp, Petter (et al): ”Ikke kun straf… Festskrift til Vagn Greve”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 666, kr. 625,-

Fedders, Jan og Steffensen, Henrik: ”Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS”. Forlaget Thomson. 3. udgave 2008, sider 778, kr. 896,-

Fenger, Niels og Broberg, Morten P.: ”Præjudicielle fore-læggelser for EF-Domstolen”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 456, kr. 750,-

Flyger, Charlotte Stisen og Hedegaard, Ove (et al): ”Økonomisk virksomhedsbeskrivelse”. Jurist- og Økonom-forbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 245, kr. 375,- Greve, Vagn: ”Bånd på hånd og mund – strafforfølgning

eller ytringsfrihed”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 158, kr. 160,-

Hasselbalch, Ole (red.): ”Arbejdsmarkedets regler”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 9. udg. 2008, sider 521, kr. 410,-

Herr, Robin Elizabeth: ”Is the Sui Generis Right a Failed Experiment? A Legal and Theoretical Exploration of How to Regulate Uoriginal Database Contents and Possible Suggestions for Reform”. DJØF Forlag. 1. udgave 2008, sider 218, kr. 275,-

Lookofsky, Joseph: “Understanding the CISG. A Compact Guide to the 1980 United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods”. DJØF Forlag. 3. udgave 2008, sider 256, kr. 375,-

Mortensen, Frands (red.): ”Public service i netværkssam-fundet”. Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 284, kr. 299,-

Nedergaard, Peter og Campell, John L. (red.): ”Institutions and Politics. Festscrift in honour of Ove K. Pedersen”. DJØF Forlag.1. udgave 2008, sider 378, kr. 395,-

Nørgaard, Irene: ”Arveret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 5. udgave 2008, sider 384, kr. 650,-

Rienecker, Lotte, Jørgensen, Peter Stray (et al): ”Skriv en artikel. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler”.

Forlaget Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 171, kr. 168,-

Schaumbug-Müller, Peter og Werlauff, Erik: ”Børs- og kapitalmarkedsret”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4. udgave 2008, sider 571, kr. 995,-

Smith, Eva og Jochimsen, Jørgen (et al): ”Straffeprocessen”. Forlaget Thomson. 2. udgave 2008, sider 1004, kr. 1370,-

Sørensen, Karsten Engsig og Nielsenm Poul Runge: ”EU-retten”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4. udgave 2008, sider 1009, kr. 1200,-

Wallberg, Knud: “Varemærkeret. Varemærkeloven og Fællesmærkeloven med kommentarer. Ef-varemærket Madrid-Protokollen”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4. udgave, sider 602, kr. 1400,-

Ørgaard, Anders: ”Sikerhed i løsøre”. Forlaget Thomson. 6. udgave 2008, sider 96, kr. 245,-

”Tv-overvågning. Lov om tv-overvågning. Lov om behand-ling af personoplysninger (uddrag)". Med kommentarer af Peter Blume”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1. udgave 2008, sider 148, kr. 295,-

StudenterrådgivningenHar du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se www.e-campus.dk -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st.,2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15)

SUVil du vide mere om SU, se www.cbs.dk -> e-campus eller www.su.dk

LegatopslagSe www.cbs.dk/om_cbs/administration/ legatsekretariat/legatsekretariat

s e r v i c e s t o f

Igennem længere tid havde rygterne floreret på Dalgas Haves gange… men kunne det virkelig være sandt? Ville fredagsbaren endelig, efter mere end otte måneders fravær, gøre comeback i La Câble? Skulle de sprogkyndige dal-gensere igen opleve, hvordan det er at have et rigtigt studiemiljø?

Jo, heldigvis talte rygterne sandt. Så fredag den 7. marts slog Kablet atter dørene op for en ægte fredagsbar, denne gang under temaet Beach Bar.

Det var de allestedsnærværende Get-A-Ling’ere, som normalt formidler kontakt mellem de erhvervssprog-lige studerende og erhvervslivet, der stod bag fredagsbarens renæssance i Dalgas Have.

- Vi syntes, at det var på tide, at fredagsbaren fik lov til at genopstå i Kablet – i hvert fald for en kort

bemærkning, fortæller Ann-Sofie Bromer fra Get-A-Ling og fortsætter:

- Det er vigtigt, at der også er en social dimension på studiet. Derfor har både fredagsbaren og den daglige cafédrift været savnet i Dalgas Have, siden La Câble lukkede i sommeren 2007.

Alle kunstens reglerGet-A-Ling var tilsyneladende ikke de

eneste, der havde savnet fredagsbaren i Dalgas Have. Rigtig mange havde fundet vej til Kablet allerede klokken 16, hvor baren åbnede, og folk blev ved med at strømme til i en sådan grad, at der midt på aftenen var en lang kø ved indgangen. De heldige indenfor blev trakteret med livemusik, dj og ikke mindst gratis sandwich til at stille den værste sult.

To gæster gik hjem fra fredagsbaren med lidt mere, end de havde ventet. De havde nemlig vundet førstepræmi-erne i Get-A-Lings profilkonkurrencer – henholdsvis et gavekort til MyTravel på 6.000 kroner og et gavekort til Illum på 2.000 kroner.

Set i bakspejlet er Get-A-Ling og Ann-Sofie meget tilfredse med fredags-baren:

- Det var fedt, at så mange mødte op – jeg synes, den store opbakning vidner om, at vi stadig støtter op om vores studiemiljø i Dalgas Have, selv om sprogstudierne er under pres i øjeblikket.

1

Beach Bar i La CâbleAf Louise Lundsgaard og Rikke Carlsen, Get-A-ling

f e s t r e p o r t a g e

foto: morten andersen, fotomani.dk

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 2

CBS Students are getting organizedAfter having laid the traditional battle for supremacy between Moderate Students and the Students’ Council to rest once and for all, CBS Students has held its first general assembly and elected a president and four vice presidents. The vice presidents head up each their organizational focus committee – Student Politics, International relations, Business and network respectively. Along with these a ten member council was elected along with two alumni representatives and two substitutes.

According to CBS Students’ president, Henrik Thorn, the establishment of this unified new student organization for CBS will herald in a time where new student initiatives are going to crop up not only with great frequency, but also with the necessary orga-nizational and economic back up to realize them at CBS. Among the upcoming initia-tives he could mention student organization-driven photocopy services at a third of the present price, access to handing in written assignments digitally, a higher focus on establishing and supporting student societies, networks and clubs and increased, pro-fessional support for the student representatives on the study boards.

This is just the beginning. On the drawing board are initiatives such as improving the quality of induction weeks, negotiating cheap insurance offers, establishing coopera-tion with job-portals regard-ing student jobs, establish-ing better student web plat-forms, cheaper café-prices and the establishing of a 100.000 DKR fund for help-ing to start up initiatives. CBS Students also aims to use the organization to back up CBS in the schools efforts to improve the gov-ernment funding, which at present is the lowest per student in the whole Danish educational system.

Dark Horse won CBS Case CompetitionThe last week in February saw teams from Tsinghua University, China, Thammasat University, Thailand, and The University of California, Berkeley battling it out in the CBS Case Competition 2008 finals. The business case this year was prestigious B&O (Bang and Olufsen), a Danish company that primarily produces audio and video prod-ucts, which are acknowledged as a quality standard both in terms of technology and design. The quality level of the three finalist teams’ case solutions lived up to the case company. In fact, the level was so high that B&O’s Chairman of the Board, Jørgen Worning, exclaimed that the students in only 32 hours had done something that usually takes B&O about five years to do.

Before the finals, the defend-ing champions from Tsinghua and the team from Berkeley were favorites to win, with the all girl team from Thammasat consid-ered the dark horse – not only of the finals but all the way through the competition. The dark horse started out with a Thai bow, delivered a well considered, hard core business solution and won – having analyzed that B&O should focus and build only on the com-pany’s core competence in sound and vision and stay well away from the cell phone and comput-er markets. 1

e d i t e d b y b j ø r n h y l d k r o g

C B S u m m a r y

Over the last seven to eight years Copenhagen Business School (CBS) has established a world-class research environment in the area of International Business (IB). Today, CBS is count-ed among the top ten IB research environments in Europe (see Financial Times, September 17, 2007). For the time being, the IB area is prob-ably the only broader research area in which CBS holds a top ten position (Ibid).

Like in other areas of business research, the rule of “publish or perish” also applies to IB – and will probably do so even more in three to five years from now. In order to secure the IB publication pipeline (and thus contribute to maintaining – or even strengthening – CBS’ IB stronghold) the Center for Strategic Management and Globalization (SMG) invited 15 researchers from seven countries to at two-day brainstorm about further development of a theory that has been the core of IB research for more than 30 years: namely the Internalization theory.

The Internalization theory was developed in the 1970s and 1980s to explain the existence and growth of multinational companies (MNCs) – the seeming paradox that some companies (MNCs) exercise daily management control in foreign environments, instead of selling their

proprietary technological or organizational know-how to local, incumbent firms. So, the theory informs us about why and when MNCs internalize value adding activities in foreign countries, less about how MNEs internalize, and very little as to how MNCs should internalize.

In other words, internalization theory in its present form is a descriptive rather than a nor-mative, management-oriented theory. Hence, the theory’s appeal to CBS students is easily overrated. The ambitious aim of the workshop’s brainstorm was to come up with ideas of how internalization theory could metamorphose into a theory with more management appeal. Sounds ambitious? It certainly was.

To kick-start the brainstorm, Professor Peter Buckley – one of the founders of the Internalization theory, gave an account of his and other’s efforts to make the theory more dynamic and management-oriented, which was followed up by a workshop session. Peter Buckley was pleased with the many ideas floored during the workshop and was happy to pose for the photographer, Jørn Albertus from the CBS Cornet, afterwards.

What really impressed him was that CBS Cornet-photographer Jørn Albertus himself was familiar with Internalization theory and Peter Buckley’s IB writings (or, some of them – he has more than 500 publications). This says a lot about the status of IB at CBS.

2

How to impress a distinguished International Business-professorCBS’Center for Strategic Management and Globalization has taken initiative to an update of the Internalization theory

Coming from Mexico to Denmark as an exchange student was a stunning experience. It was also a very important one, as I learned much about myself and about the Danish culture. When I got back home, and people asked me about Danish people, however, I realized

that I actually did not really know what to say.

What are Danish people like? They are very nice, open, and friendly. And they treated me with respect and in a very

polite manner, always with a smile on their face. But could I say more? I never really talked so much to Danish people, I realized.

The people that I met came mostly from other countries and were exchange students like me. Maybe CBS could do more in

order to get Danes and foreign-ers together – arrange activities and events where international students can meet Danish students for example. I felt that there was very little integration between international students and Danish students at CBS.

The only event where I could get into contact with Danes was Thursday nights at neXus. But it is limited how well you get to know people during a party. Maybe CBS could have more events with

an academic angle, organized by international or Danish students, where both Danish and interna-tional students could meet and dis-cuss different academic topics and gain fruitful new insights due to various international perspectives?

I know from back home that at my university there is a stu-dent organization taking care of international students. This orga-nization organizes events and par-ties for mixed international and domestic students.

I missed that at CBS. There was no organization to approach that I could ask about student life. It would definitely help to have such an organization at CBS, both for international as well as for domes-tic students in order to provide a friendly and welcoming student environment. That organization could organize events that bring together international and Danish students and provide a strong unity amongst all students.

2

CBS student life as remembered from abroadBy Pablo Herrera,

Ex-exchange student

l e t t e r t o t h e e d i t o r

By Bent Petersen,research professor at SMG

s t a y i n g a h e a d o f t h e f i e l d Picture left: VPs Kathrine Rostrup Lorentzen, (International), Robin Bentley (Business), Carina Berg (Politics), Maja Nyvold (Network) and CBS Student President, Henrik Thorn.

The four anonymous girls on CBS Case Competition 2008's winning team from Thammasat University, Thailand.

Peter Buckley smiles as photographer Jørn Albertus engages him on the merits and possibilities of developing a normative, management-oriented theory of Internalization.

t h e c b s co r n e t 3 a p r i l 2 0 0 8 2 3

WE ARE LOOKING FOR BUSINESS-MINDED GRADUATES WITH A PASSION FORPUSHING BUSINESS PERFORMANCE INTO DIRECT BOTTOM-LINE RESULTS

Push us even furtherStrong financial results and organisational performance depend on dedicated human efforts. This is why our HR Business Partners concentrate on supporting business leaders in creating competitive advantage through people and people processes - continuously balancing the immediate short-term benefits with the strategic long-term business impact.

To secure the next generation of HR talents, we have created an exciting new 2-year programme for recent graduates. The Maersk International Human Resources (MIHR) programme combines on-the-job-training with advanced theoretical modules and is an exceptional opportunity to kick-start your career in an international business environment.

Career SpringboardMaybe you did not look for a human resources career during your studies - perhaps you prepared for a career within business administration, consulting, strategy, or general

management. This is exactly what you will be exposed to with MIHR. By joining the programme, you obtain a unique understanding of the business dynamics and growth strategies of our company. Further, you are trained to develop the skills and mindset needed to identify, analyse, and solve key organisational challenges - and you get the opportunity to implement the necessary changes.

Later in your career you can also use your HR competencies as a springboard to a business or leadership position elsewhere in one of our international companies.

www.maersk.com/mihrIf you are a recent university graduate with a business, economic, engineering or HR related background - and if you are a competitive, ambitious, and proactive professional - please visit our website or contact Aurélie Søgaard-Christensen at tel +45 3363 5129 for further information about the programme.

P U S H I N G P E R F O R M A N C E

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 4

The young CEMS MIM (Master’s in International Management) program seems to be a high flier. So are the young men and women selected to participate in it. The program is presently ranked 2nd overall in the Financial Times’ international ranking of the best Masters in Management programmes and can boast of being in first place on cer-tain key aspects such as value for money, international alumni mobi-lity and international faculty.

Presently a joint degree of the Community of European Management Schools (CEMS), 17 of Europe’s best business schools, MIM churns out 600 students a year. In line with its global aspirations, it is now setting its sights higher and aspires to reach beyond Europe’s borders. Several of its associate members outside of Europe are in the process of becoming full mem-bers, while more and more non-European students want to enrol.

Of being chosen… Diversity is the key, as students

come to CBS from all over in order to apply for entrance into the CEMS programme. Competition is tough, and the selection process is rigorous (see info box). Among the requirements are fluency in three European languages, integrity, team-spirit, ambition and an inter-national mindset.

According to Sven Junghagen, CBS Vice President of International Affairs and Academic Director of the CEMS programme:

- A perfect CEMS student wants to graduate in order to do good, not just to do well.

Students also have to provide a top five list of schools they would like to attend, and they have to argue for it in their personal inter-view.

- The most important thing, how-ever, is that the students convince us that they want to be a part of the CEMS family – not just because they want that one exchange spot at London School of Economics, but because they want to be a contributing member to the CEMS community as a whole, emphasizes Sven Junghagen.

…and making choicesMost often, students’ decisions are made based on the courses the

partner business school has to offer, the quality of the school, the language spoken or the culture in that particular country and now even on the rankings of Financial Times. Among the top picks are ESADE in Barcelona, London School of Economics (LSE) and HEC Paris.

For CBS students, sunshine and a warm climate can also tend to be among their criteria for selecting their exchange semester, making other Scandinavian schools less popular choices.

- I suspect that Bergen and Helsinki are not among the most popular destina-tions because they are too similar to CBS for many of the Danish CEMS students. On the other hand, CBS students from abroad often choose Stockholm to give them an additional Scandinavian experience, Sven Junghagen points out.

Blind spot East Other less popular exchange places for CBS CEMS students include the Eastern-European schools. Students claim that they are not of the same quality standards, but Sven Junghagen defends these schools:

- Of course it would be stupid to say that there is no difference in quality, but it’s simply not right to consider these schools as being

of an inferior quality. Corvinus in Budapest has very good courses in marketing, whereas Warsaw and Prague are very good at economics. The CEMS-community guarantees a high level of quality across all of the associated schools, and any-thing above that level is an addi-tional benefit.

One of the aspects affecting the students’ perception of quality is the number of so-called contact hours, hours of self-study and over-all teaching style. It is a challenge

requiring stu-dents to be flex-ible and able to

anticipate varying circumstances.

- The effort students put into their courses var-ies enormously

per course, Polish students can

either do noth-ing and obtain a degree or work extremely hard. However at the same time, there are some great CEMS courses

where CBS could learn from

Warsaw, CEMS-student Charlotte Povel, who studied a semester at Warsaw School of Economics, explains.

Recruitment heavenNo matter where they have studied, there is no shortage of job opportu-nities for the CEMS graduates. They enjoy an employment percentage of 95 percent within three months of graduation, and are mostly employed by the corporate partners

of CEMS – all renowned companies like L’Oreal, Nokia and Nestle.

It is the CEMS-students them-selves who pick out companies and recruit new corporate partners through the local CEMS Clubs of each campus. Starting with only nine, the program currently has 55 corporate partners, though not just any business willing to cough up the currency can become partner.

There are requirements regarding size, international scope and being a leader in the company’s field as well as being willing to contribute to development of the program. Often the corporate partners are involved right from the selection of students for the program, and they continue to interact with the stu-dents by participating in CEMS skill seminars and business projects.

Future ChallengesBy including and involving all of its stakeholders, CEMS is trying to nurture a community feeling. Be it students, corporate partners, alumni or academic members, all of them have an interest in helping each other achieve the right balance between academic excellence and the appropriate practical experi-ence.

CEMS has not only the personal development of students to consid-er, but also its own position in an increasingly competitive environ-ment. The program is beginning to feel the heat from competing dou-ble degree programs that are more globally oriented. It will be inter-esting to see how this essentially European community will open up to the rest of the world.

1

CEMS – Europe’s best are going global The Community of European Management Schools stay rue to its self-confessed entrepreneurial spirit, the European edge in international business gets sharper and gets ready to go global

By Lidewei Mulders& Ridhima Kapur

e u r o p e a n a t h e a r t

‘I suspect that Bergen and Helsinki are not among the most popular destina-tions because they are too

similar to CBS for many of the Danish CEMS stu-

dents. On the other hand, CBS students from abroad often choose Stockholm

to give them an additional Scandinavian experience

Sven JunghagenAcademic Director of the

CEMS programme

Next deadline: April 17th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: red.khuset@cbs.dk

1

t h e c b s co r n e t

grafik: rené lynge

t h e c b s co r n e t 3 a p r i l 2 0 0 8 2 5

Getting with the CEMS programThe CEMS application consists of:

• CBSCEMSApplicationForm• CEMSCommonApplicationForm• MotivationletterandCurriculumVitae• ProposedPersonalCEMSStudyPlan• Twopassport-sizedphotos• Appendices(MustbeinEnglish:Bachelortranscript,languagetest

results of both foreign CEMS languages, relevant recommendations, latest grades from graduate studies etc.)

Application forms will be available from mid-October at the CEMS Office: CEMS Study Secretariet, Porcelænshaven 24B, 4.72, 2000 Frederiksberg

On the basis of the application students will be accepted or rejected into the next round, consisting of a personal interview with a panel of CEMS representatives, including a corporate partner.

For more information on the CEMS MIM programme, log on to www.cems.org

For more information about Copenhagen CEMS Club activities, log onto:cems-club@cbs.dk

Each CEMS School has its own local CEMS club working to encourage a community spirit among CEMS students. One of CEMS’ yearly proj-ects is promoting a humanitarian charity. Last year it raised $50,000

for the United Nations World Food Program. This year CEMS is step-ping up to the plate again, aiming to collect $100,000 for Schools for Africa – a project heavily depen-dent on local CEMS club initiatives, CEMS Club Copenhagen (CCC) is steaming ahead, having collected 15,000 DKK towards the grand total so far.

Schools for Africa is a joint ini-tiative between UNICEF and the

Nelson Mandela Foundation, aiming to increase access to education for children in six African countries – Angola, Malawi, Mozambique, Rwanda, South Africa and Zimbabwe. The CEMS community is concentrating on Rwanda, aiming to help an estimated 24,000 chil-dren to get an education.

- Each CEMS-Club has a goal of raising 5,000 Euro and can organize their own activities whenever they

want. Of course we would like to involve as many students as pos-sible in the project. CCC is one of the most active clubs in the CEMS community, and we hope that everyone will pull together for this by participating in our events or by donations. So far we received dona-tions from CBS Connect and made 5,000 DKK with our first photo event, says CCC President Andreas Moe Jørgensen and is supplement-

ed by project manager and CEMS student Katrine Naustdal, who is in charge of coordinating the fund-raiser events:

- Our next events will take place in the beginning of May, in week 19. There will be a football tourna-ment in cooperation with neXus as well as creative fundraising at Solbjerg Plads, and we are currently working on getting some great presents for the winners. 1

Aiming to do good – not just to do well In its annual humanitarian effort, CEMS has joined forces with UNICEF in order to promote Schools for Africa.

By Lidewei MuldersPhoto: Attila Danku

f u n d r a i s i n g

CEMS is supposed to be a global community for the world citizen, and CBS’ CEMS students seem to be a living example of this. At CBS, the number of Danish students enrolled in the CEMS programme is actually lower than the number of international students.

The relationship between CBS and the CEMS programme is rather altruistic with CBS providing the students and CEMS attracting the international students.

- A lot of international students come to CBS to study just because we offer the CEMS programme, CEMS Academic Director Sven Junghagen says.

Out of the 62 students who applied, only 46 got into the CEMS programme at CBS, clearly demon-strating how cutthroat the competi-tion is. And like in the rest of the world, the competition comes from beyond national borders.

- CBS is an international busi-ness school. This is a consequence of being an international school, says CBS CEMS student Pim Quaedackers, who stems from the Netherlands. The Netherlands contribute four percent of CBS’

CEMS students as does Italy, while Germany leads the pack with 13 percent.

- I don’t see anything wrong with it. I think it’s irrelevant. CEMS is an international programme. I just feel bad for Danish students who are missing out on this opportunity, says Sarah Hempel, a Danish CEMS student from CBS.

- We have a preference for peo-ple who have travelled extensively and already have some interna-tional experience, but that doesn’t mean we discriminate against Danes who haven’t left Denmark. It’s all about having an international mindset, Sven Junghagen sums up the issue. 1

No Danish home advantage at CBSIn recent years the composition of the CEMS student pool at CBS has become increasingly international

By Lidewei Mulders & Ridhima Kapur

t r u e g l o b a l i z a t i o n

The good doing good. Students from the CEMS Club Copenhagen - from the left Zanda Indriksone, Kasia Godles, Katrine Naustdal, Assia Viachka, Maria Schomacker, Simon Riis-Sørensen - pre-pare for another hectic year of fund raising. This time the target is $100,000 for Schools for Africa.

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l2 6

- For me, an exchange has two sides to it. One is academic. The other is cultural and social, says Niels Henrik Larsen, Deputy Director of International Programs at CBS’ International Office. He is talking about the wide range of activities that are offered to exchange students throughout their stay at Copenhagen Business School.

While the academic side of things is well-covered by the many edu-cational departments at CBS, the International Office makes sure that the exchange students’ visit is more than just business school as usual and is committed to the arrange-ment of cultural and social events.

These events range from a crash course in Danish language, a welcome dinner and the introduc-tion week at the beginning of the exchange semester to regular, more touristy activities during the semes-ter, and a farewell dinner at the end of the stay.

The first shaky stepsParticipation in the Danish crash course is voluntary. For about DKK 600 new exchange students are offered a week of survival Danish classes (four hours a day) and a number of social arrangements, which provide them with a first

impression of the new environ-ment they will be living in for the coming few months.

The actual beginning of the exchange semester, however, is marked by the introduction week: the first official event for all exchange students where participa-tion is mandatory.

- We have exchange students of up to 50 different nationalities, all with different educational and cultural backgrounds, Niels Henrik explains.

The newcomers have to be intro-duced to a new school system and an unfamiliar campus in a foreign city inhabited by a strange people. Getting that introduction well and truly in place is the aim of the introduction week. It consists of a series of daytime and evening activ-ities, addressing practical, cultural and social issues alike and offering advice and support.

- After having participated in the introduction week, we want people to be able to function on a decent level within their new surround-ings, says Niels Henrik Larsen.

Touring the semesterLocal CBS students Anne Sofie Hansen and Maria Langesen are two out of three Introduction Coordinators, who have been hired by the International Office to deal with the logistics, budgeting and organization of exchange-related activities. They are supported by 50 volunteers: the exchange crew, all of them full-time CBS students keen

on sharing their knowledge of the home turf with newcomers from all over the world.

While most of the abovemen-tioned focus on organizing the introduction week, a small delega-tion – the Semester Activities Group – is responsible for planning regu-lar events for exchange students throughout the semester.

- On average, we arrange two events per month, says Anne Sofie Hansen.

The activities range from sim-ple movie nights or parties to trips to destinations both in Denmark and beyond the country’s bor-ders. While the smaller events are open for as many exchange students as the location permits – and have, in the case of some parties, attracted up to 400 people – seats on the buses for tours to places outside Denmark are limited, and people have to sign up for them. The prices for participating in these events range from DKK 20 to 700, depending on the kilome-ters, rents or entrance charges to be covered.

Getting the program- We send out regular newsletters to all the exchange students or

leave notes in their pidgeonholes, Maria Langesen replies when asked how people find out about the activities.

The Semester Activities Group has also started using the thriv-ing online social networking site, Facebook, as a means of com-munication. Here, people with an account can join a group, such as “Copenhagen Business School (CBS) Spring 2008”, whose mem-

bers will then be invited to

an event by the exchange crew.

Coming up in the next months are several good-

ies: In April there is a visit to Louisiana Museum of

Modern Art in Humlebæk and a trip to Berlin, a

European city in-between history

and moder-nity – both bound to leave the participants culturally impressed. Later, in May, the destinations are Legoland in Billund and Copenhagen’s Bakken Amusement Park, which should satisfy anybody who hasn’t become too seriously adult and out of touch by becom-ing a business school student. If you haven’t signed up yet, contact the International Office as soon as possible, so you don’t miss out on these opportunities to experience

that other, non-academic, side of life on exchange.

- An exchange semester is an extensive and intensive experience. It has a lasting impact on every student, and we want to give each and every one of them the chance to get as much out of it as possible, Niel Henrik Larsen sums it all up.

1

By Sebastian SchwolowCartoon: Niels Poulsen

g u i d e d t o u r s

Join the Crew

The Introduction Coordinators are looking for new volun-teers for the Autumn 2008 Exchange Crew. If you are interested in working with and in a team dedicated to mak-ing exchange students from all over the world feel at home in Denmark, then contact the International Office before the end of April.

Anne Sofie Hansen, Stephanie Kupty and Maria LaugesenIntroduction CoordinatorsCopenhagen Business SchoolThe International OfficePorcelænshaven 262000 FrederiksbergE-mail: intro.intoff@cbs.dkPhone: +45 3815 3084Fax: +45 3815 3825

‘An exchange semester is an extensive and intensive experience. It has a lasting impact on every student, and we want to give each and every one of them the

chance to get as much out of it as possible.

Niels Henrik LarsenDeputy Director of

International Programs

Have a nice Out-of-Campus experienceGo over and beyond academia and make the most of your exchange semester in Denmark. CBS’ International Office arranges activities throughout the semester, catering to the cultural and social sides of studying in Copenhagen

Yeah! Yeah!

Just take an

Aspirin and

change!

You know

you love it!

Are you

serious?

t h e c b s co r n e t 3 a p r i l 2 0 0 8 2 7

International CBS-students rejoice. Your days in the social wilder-ness of out-back Copenhagen are over. No longer will you drift aim-lessly around campus, forever in the shadows. CBS students have resolved to lead you to the prom-ised land of dynamic student interaction. The spotlight has been turned on you.

The newly reorganised and re-energised student organisation at CBS, now known as CBS Students, has placed the social welfare of international students at the top of its list of priorities for the future. This is apparent after the orga-nizations’ general assembly on Thursday 6th March. CBS Students now has four vice-presidents, each responsible for an area the union sees as a key aspect of student life: Business, Student Politics, Networking and International.

CBS Students’ new IVPThe role of Vice President to be Head of the International Committee was decided in an elec-tion at the general assembly. After a dramatic evening, in front of 66 delegates, the election was won resoundingly by Kathrine Rostrup Lorentzen with 54 votes.

After a passionate campaign speech, outlining her visions and hopes for the future, Kathrine was thrilled to be elected.

- It is so important for all of CBS’ students to get involved in their school. There is so much to do and if we just take the time we can have a huge amount of influence, she exclaimed.

With infectious enthusiasm, Kathrine hopes to use all of her knowledge and hard work to pro-vide international students with a much richer experience during their time at CBS. As a second year student on the BA English and American Studies-program, her main interests are both interna-tional and political, which will help her enormously with the rigours of the role.

Although a Dane by birth, Kathrine speaks with a broad Massachusetts accent follow-ing a two year period living and working in Boston. Whilst there, an already strong interest in lan-guages and culture was cemented further through a variety of activi-ties including assistant teaching, au pair work, culture studies and even a translating job at the Boston Museum of Fine Arts.

Student politics veteranKathrine’s political background is equally strong, having previously been the head of the student council at her high school and being part of the BA Student Council here at CBS.

- I wanted to be a part of the new CBS Students, as I have always been involved in student politics, she says.

With her focus now firmly on the international students at CBS, Kathrine is looking very much for-ward to taking up the task before her.

- A lot of international students are not even aware we have a stu-dent organisation here at CBS, she notes.

In the short term, her main aim is to establish a settled framework and to create a meeting point for international students in CBS. She is determined to raise awareness of CBS Students as an option that

international students can use if they need any help or support, or even just want to “hang out”. She is aware that the role will initially take a lot of personal time. The paperwork surrounding the merger of the two previous student unions is a large undertaking in itself. Also, she would like to open up a wealth of new connections and urges any-one who wants to be involved to get in touch.

- Any kind of input is more than welcome, says Kathrine.

Not just partiesOne of the key goals of the new International Committee is to establish strong ties with the CBS

International Office. It can often be the case that overseas students, be they on exchange or full time, can feel lost and lonely on arrival.

The first port of call for many is the International Office, and Kathrine views working in part-nership with the official CBS as

essential. In particular CBS Students should be actively helping with the buddy programme and aiding the networking between Danish and overseas students. Many Danish students have already volunteered in the role of welcomers and facili-tators.

- I don’t just want short term connections, like intro guides or arranging parties. The idea is to create a strong network, not just a weak commitment, Kathrine claims.

In the long term, the goal is to establish regular events for interna-tional students that Danish students can attend as well. Cooking classes, organised trips and international themed parties are early sugges-tions.

So let’s partyFor an international student won-dering, “What’s in it for me?”, Kathrine states that the focus will be on students at CBS as well as learning from other student organi-sations overseas. International students are urged to get in touch, participate and find out what is going on. They can expect to find an international committee respon-sive and willing to help, where students understand student-related issues. Relationships can be estab-lished at a less authoritative level.

The possibility of a big open-ing party to explore new networks may be something to look forward to in the near future. Kathrine reminds everyone to remember to keep checking e-campus, look out for notices, or preferably visit the student office to keep an eye on future events.

- I have to keep it realistic. I can’t change CBS overnight. I have short term goals and long term goals. Maybe the long term goals won’t be fully achieved while I’m here, but I’d like to lay the groundwork for the future, says CBS Students’ new International Vice President.

1

CBS Students to the International RescueCBS Students have just held the organizations’ first general assembly and has distributed the main spheres of challenge and influence to responsible board, committees and individuals. This time around international students are top of the list

By Chris DayPhoto: Attila Danku

g e t i n v o lv e d ‘It is so important for all of CBS’ students to get

involved in their school. There is so much to do and if we just take the time we can have a huge amount of

influence.

Kathrine Rostrup LorentzenNewly elected Head of the International Committee,

CBS Students

CBS Students InternationalKathrine would like to receive feedback and fresh ideas and can be contacted on: kalo06ab@student.cbs.dk

CBS Students welcomes visitors at their office, which is located in: Dalgas Have 15 and Solberg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Tel: 38153930/38153900. Mail: sekretariat@cbsstudents.dk

CBS Students' International Rescue remedy. Vice President, heading the organizations' International Committee, Kathrine Lorenzen, stands ready and willing to help international students have a richer experience at CBS.

cbs CORNET 3co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r a p r i l 2 0 0 8

PMP

ID n

r 42

327

Adr

esse

ænd

ring

er m

v.:

red.

khus

et@

cbs.

dk

Pakket

Magsin

post

PPCi

tyM

ail

core:workers

Learning Robotics 101 through playPlaying with Lego-robots in class is actually mandatory as part of an initiative on CBS' Bsc in Business Administration and Computer Science study program

A collaboration between Lego and research professor Rasmus Uslev Petersen from CBS' Department of Informatics has put robotics and working with microprocessors on the agenda for the first year students on the Bsc in Business Administration and Computer Science study program. The stu-dents recently had a one week crash course i the perspectives and challenges of programming, using Legos MINDSTORM NXT-robots.

Rasmus Ulslev Petersen contacted Lego while the operative system, TinyOS, was still being developed, and the Lego developers were so impressed that they gave him the code for use in the clasroom.

The future outlook for career opportunities in the field of robot microprocessors is so good that the study program has invested about 25,000 DKK in the project. 1

By Bjørn HyldkrogPhoto: Jørn Albertus

m i c r o p r o c e s s i n g

CBSummary – page 23CEMS Study Program – page 24-25

International Office activities – page 26CBS Students International – page 27

The CBS Cornet

It may look like everybody's taking a break and playing with the latest toy-fad, but there's some serious studying of the challenges and possibilities of microprocessor programming going on here.