KRUSE VASK - startvaekst.dk · regionale Fremkom-rapport konkluderer, at Nordjylland fremover får brug for markant flere højtuddannede. Derfor er det afgørende, at virksomhedernes

INDTRYK NOVEMBER 2012SIDE 1

nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland

nr. 8 | november 2012

KRUSE VASK:3. generation klar i kulissen

GlobAlT UDSYN:

Nyt land i sigteXXXXXXXXX:

Lupti quidebit quo nis untio. Imusandebis

DUEllEN:

Folketing og banker standser udvikling i Nordjylland

MobIlITET:

Vilde jobmuligheder i vest

INDTRYK NOVEMBER 2012

SIDE 3


Væksthus Nordjylland

Novi Science Park - Niels Jernes Vej 10

9220 Aalborg Ø - Telefon: 70 21 08 08

www.vhnordjylland.dk

[email protected]

tryk og distribution:NORDJYSKE medier

udgiver: Væksthus Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer og -centre.

oplag: 24.000

redaktion: Flemming Larsen (ansvars- havende redaktør), Heidi Stubberup Ebeling, Peter Nielsen, Camilla Bjørn, Katrine Hvitved-Jacobsen og Jacob Lange.

tekstproduktion: LANGE PR A/S og tilknyttede freelancejournalister.

grafisk design: Jesper Højland.

foto: Hélène Mogensen de Monléon, Rasmus Degnbol, Adam Lehn, Lars Horn og PR-foto.

forside: Sarah Kruse, Kruse Vask

Næste udgivelse: Foråret 2013

INDHolD

leder ............................................................................................................. 3 temperaturen på det nordjyske erhvervsliv .......................................... 3

vækst og ledelse: Rent ud sagt .................................................................................................. 4

globalt udsyn: Nyt land i sigte ............................................................................................. 6

Nordjyske virksomheder skal lave forretning ud af nødhjælp ................ 8

Hjælp til at blive på toppen ......................................................................... 9

Nordjysk tang på kinesiske middagsborde ................................................. 9

yderlig vækst:Nordjylland skal have vokseværk ............................................................. 10

Mobilitet:Vilde jobmuligheder i vest .......................................................................... 12

Csr:Social ansvarlig – og flere penge i kassen ................................................ 15

synergi:Erhverv og turisme smelter sammen ....................................................... 16

globalt udsynNordjysk telefoni-komet på vej ud på nye markeder ............................. 17

iværksætteri:Realismen er tilbage hos iværksætterne .................................................. 18

Nordjyden er stærk og sej .......................................................................... 19

duellen:Folketing og banker standser udvikling i Nordjylland ............................ 20

iværksætteri:Tag springet ................................................................................................ 22

klumme:Små biler i Nordjylland .............................................................................. 23

bagsiden:Et nordjysk eksporteventyr ........................................................................ 24

Sarah Kruse står som 3. generation i Kruse Vask klar i kulissen til at overtage direktørstolen. Foto: Hélène Mogensen de Monléon

HAR DU EN GoD HISToRIE? Tip os på [email protected]

no

rd

jysk-indtryk.d

k

LÆs onLinE PÅMagasinet INDTRYK udgives af Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland

er en erhvervsdrivende fond, som er ejet af de 11 kommuner i regionen.

Flere af de virksomheader, som er portrætteret og omtalt i dette magasin, er støttet af Væksthus Nordjyllands vækstprogrammer, som er finansieret med EU-midler. Hensigten med magasinet er at formidle resultater og positive effekter for nordjyske virksomheder.

Læs mere på vhnordjylland.dk eller kontakt os på 70 15 16 18, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan deltage i et af de omtalte vækstprogrammer. K

olo

FoN

prograMMerne oMtalti Magasinet støttes af:

Led, og du skal vinde...

Erhvervslivet handler i bund og grund om ledelse. Uden stærke og visionære ledere sejler virksomhederne, og medarbejderne mangler mål, retning og rammer – uanset hvor kreative og selvstændige de end måtte være. I krisetider, som dem vi stadigvæk befinder os i, er kravet om lederskab endnu større. Og i de egne af landet, hvor virksomhederne skal kæmpe lidt mere om ordrerne, som fx i Nordjylland, er det særligt vigtigt, at virksomhederne går foran og viser strategisk lederskab. I den kriseskabte venten på mildere vinde er logistik, produktion og organisation efterhånden trimmet, og slaget om konkurrenceevnen står nu på ledelseskontorerne.

Dygtige ledere er også intelligente ledere, og de kommende måneder og år bør derfor bruges på at skabe intelligent produktion, som i endnu højere grad kan afsættes uden for landets grænser.

Denne intelligens kommer blandt andet gennem et endnu tættere samarbejde mellem de strategiske aktører inden for uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Nordjylland er inde i en hastig udvikling fra industrisamfund til vidensøkonomi, og den seneste regionale Fremkom-rapport konkluderer, at Nordjylland fremover får brug for markant flere højtuddannede. Derfor er det afgørende, at virksomhedernes behov tilgodeses via det faglige indhold på uddannelses-institutionerne, så vi får uddannet den næste generation af ledere og specialister til de job, det nordjyske erhvervsliv kan tilbyde. Med kombinationen af intelligent produktion og kvalificeret arbejdskraft sikrer vi, at konkurrenceevnen i erhvervslivet fastholdes og udvikles. Til gavn for kommunerne og statskassen, men også for de grene af erhvervslivet, der rådgiver og servicerer de primære industrier.

God ledelse handler også om at lade sig inspirere. I denne udgave af INDTRYK kan du derfor læse om en helt ung kvindelig direktør, der har sat ledelse i højsædet i virksomhedens igangværende generationsskifte. Blandt andet gennem Væksthus-forløbet Vækst via Ledelse, der har givet overblik og indsigt i virksomheden. Du kan også læse om betydningen af arbejdsstyrkens mobilitet, Yderlig Vækst i regionens randområder, en knivskarp duel mellem to borgmestre og et eksempel på en nordjysk eksportsucces, der giver genlyd rundt om i verden. Det er god læsning. Helt enkelt.

God fornøjelse med magasinet. Og husk: hvis du ikke gør noget for at være synlig, er der ingen, der kan se dig.

flemming larsen Direktør, Væksthus Nordjylland

ANN DAHl KjElGAARD, AAlboRG gRaFIsK DEsIgNER Og INDEHaVER aF DEsIgNwERKE

STEEN ØSTENbY, STØVRING INDEHaVER aF scaNsTYLE, DER FOR- HaNDLER UNIKKE BøRNEpRODUKTER

KIRSTINE PEPPING, FREDERIKSHAVN gULDsMED Og INDEHaVER aF DEcOR JEwELLERY.

Hvad fik dig til at springe ud som iværksætter?Det har længe været min drøm. Efter min sidste barsel flaskede tingene sig pludselig i den retning, og så blev det lidt “nu eller aldrig”. Jeg var glad for mit arbejde og mine kollegaer, men livet som selvstændig giver en fleksibilitet, som jeg sætter stor pris på.

Hvad har været det sværeste?At opgave-flowet varierer meget. Det går op og ned, og det kræver is i maven og er en udfordring, hvis man, som jeg, gerne går med livrem og seler.

Ville du gøre det igen?Et stort rungende ja! Jeg er simpelthen blevet taget så enormt godt imod både af “kon-kollegaer” og mit netværk generelt. Det har givet en drømmestart.

Hvad er det sjoveste ved at være iværksætter?Det er, at man selv skaber alle resulta-terne. Jeg er med i alt fra start til slut, og der er ingen begrænsninger overhovedet.

Hvad har været din mest dyrekøbte erfaring?De administrative byrder. Det er kommet bag på mig, hvor meget tid der går med hele det administrative set-up. Det fjer-ner nemt noget af ens fokus fra salget og væksten, når man skal varetage alle opgaver selv.

Hvad er dit bedste råd til andre iværksættere?Søg råd hos nogle, der har erfaring. Jeg har trukket meget på mit netværk, men jeg kunne godt have brugt det endnu mere. Man sparer både tid og penge ved at søge råd hos nogle, der har prøvet det før. Der er ingen grund til, at vi alle sam-men skal genopfinde den dybe tallerken.

Hvis du kunne gøre én ting om – hvad ville det så være?Jeg startede op sammen med en partner, og det ville jeg aldrig gøre igen. Jeg har på den hårde måde lært, at man ikke kan være to om én pengepung.

Har dit liv ændret sig, efter du blev iværksætter?Ja, det har det. Hver morgen står jeg op og laver det, jeg allerbedst kan lide. Selvfølgelig er der bekymringer, og det kan lyde romantisk, men det er egentlig en dans på roser – hvor man selvfølgelig stikker sig indimellem.

Hvad er det bedste råd, du har fået som iværksætter?Brug dit netværk. Uden netværk kommer man ingen vegne.

lEDER

TEMpERaTUREN på DET NORDJYsKE ERHVERVsLIV – IVæRKSæTTERI


SIDE 5


Kruse Vasks igangværende generationsskifte handler i høj grad om, hvordan en bedstefar, en mor og et energisk barnebarn får udvikling og gamle dyder til at gå hånd i hånd.

”Øjeblik!”, lyder det fra et fjernt lokale,

da vi bliver budt indenfor hos Kruse

Vask i den lille landsby Veddum ved

Hadsund. Ud træder et par minutter

senere Sarah Kruse, tredje generation i

familievirksomheden, der de seneste 50 år

har specialiseret sig i vask af linned, frotté

og arbejdstøj til hoteller, restaurationer,

levnedsmiddelindustrien og offentlige

institutioner. ”Selvom vi er på landet, kan

man jo godt se ordentlig ud ik’?”, lyder

det med et stort glimt i øjet, da den blot

27-årige underdirektør kommer til syne –

barfodet vel at mærke.

Faxmaskinen bli’rSarah Kruse er en moderne leder, og

hun skal i løbet af de kommende 5-10

år overtage direktørstolen efter sin mor.

Underdirektørtitlen fik hun for mindre

end fire måneder siden, og for et år siden

var hun et helt andet sted i livet end på

Kruse Vask. Hun er på alle måder den nye

vind i virksomheden.

- Min bedstefar stiftede Kruse Vask og er

her stadigvæk 50 år efter. For et år siden

sagde han til mig, at han gerne ville, at jeg

trådte ind i virksomheden, og det betød jo

samtidig, at virksomheden hen ad vejen

ville komme til at forandre og udvikle sig.

Men selvom vi er meget traditionsbundne,

skal der jo fornyelse til, og den erkendelse

er min bedstefar, min mor og jeg selv

langsomt, men sikkert ved at vænne os til,

fortæller Sarah Kruse og fortsætter:

- Vi er en utrolig sund virksomhed, men

det betyder ikke, at vi kan undvære al den

energi, jeg kommer med. Vores kunder

fornyer sig jo også, og derfor er vi nødt til

at følge med og være parate til at forandre

tingene og eksempelvis hoppe med på

den digitale bølge. Men faxmaskinen, den

bli’r, lyder det grinende fra Sarah Kruse.

Glem 200 udviklinGspunkterVaskeriet vasker godt og vel 30 ton

sengetøj, håndklæder, duge, servietter

og arbejdstøj hver uge. Det er tyndet

voldsomt ud blandt konkurrenterne

i branchen, men Kruse Vask har

formået at holde fast og endda vinde

markedsandele i kraft af virksomhedens

DNA: personlig kontakt, service og

kvalitet. De ord går igen i alt, hvad

virksomheden foretager sig, og de var

da også helt centrale, da Sarah Kruse

som et led i hele fornyelsesprocessen

indledte et samarbejde med Væksthus

Nordjylland under forløbet Vækst

via Ledelse. Væksthus Nordjylland

gennemfører forløbet i tæt samarbejde

med en række private rådgivere, og

Kruse Vask er en af de første deltagere

i forløbet, der i alt har plads til 66

nordjyske ledere.

- For os har forløbet skabt en markant

større forståelse for, hvordan vi kan

skabe sammenhæng mellem ledelse og

forretningsudvikling. Vi har fået lavet

en vækstkortlægning, og det stod meget

hurtigt klart, at der var brug for mig over

alt i virksomheden. Men det går jo ikke at

lægge ud med 200 udviklingspunkter, så

der har Væksthuset været meget skarpe

og hjulpet os til at definere min rolle som

fornyer og udvikler, siger Sarah Kruse.

kort Fra tanke til handlinGLige så vigtigt det er for Kruse Vask

at forny sig, lige så vigtigt er det, at

generationsskiftet sker med respekt for

den historie og de værdier, virksomheden

bygger på.

- Det er ret unikt, at min bedstefar

stadigvæk er en del af den daglige drift og

ledelse, her 50 år efter at han etablerede

virksomheden. Det har min mor formået at

gøre til en kæmpe fordel i den daglige drift,

og det skal jeg selvfølgelig også, siger Sarah

Kruse.

- Vi har en ekstremt kort kommandovej til

daglig, og i vores branche er det faktisk ikke

så tosset, at ledelsen også er dem, kunderne

møder. Det tror jeg, mange virksomheder

kunne lære noget af, slutter hun.

INDblIK: VæKST oG lEDElSE

Salgsdirektør Michael Jacobsen og marketing- og HR-ansvarlig Majbritt Groes har været igennem en organisatorisk dannelsesrejse.

tekst: Jacob lanGe | Foto: hélène moGensen de monléon

rent ud sagt

Sarah Kruse er 3. generation i Kruse Vask. Hendes bedstefar, der etablerede virksomheden for 50 år siden, er stadig aktiv i den daglige drift. Nu er Sarah Kruse ved at blive skudt i stilling til at overtage direktørstolen efter sin mor.


SIDE 7


tekst: mette brandt-petersen Foto: lars horn

Stadigt flere virksomheder har fået øjnene op for, at der er en verden udenfor. Men hvordan bliver man synlig på det glo-bale marked? Dét har Magnus Fossheim fra Nanoil og Peter Freiesleben fra Arctic Group et godt bud på.

Det var tilfældigt, at Magnus Fossheim

hørte om GLOBAL. Han spidsede straks

ører – som salgsdirektør i NanOil er han

altid åben over for nye tiltag, der kan

bringe virksomheden et skridt videre.

- NanOil leverer brændstofbesparende og

drivhusgasreducerende teknisk udstyr til

industrielle anlæg. Der er stor konkurrence

i Danmark, så vi fokuserer på udlandet,

og det skaber nogle udfordringer, fortæller

Magnus Fossheim.

Han har deltaget i flere kompetence-

udviklingsforløb, hvor Aalborg Universitet

sætter fokus på en konkret problem-

stilling med mulige løsningsmodeller.

Især ét forløb har haft stor betydning:

- Emnet var søgemaskineoptimering, og

vi rykkede os enormt meget på én dag. Vi

fik virkelig mange brugbare inputs, som vi

implementerede bagefter.

koster en indsatsMagnus Fossheim tøver ikke med at

anbefale andre, at de skal rive en dag ud

af kalenderen. Det er en god investering,

men det kræver en indsats, understreger

han:

- Det er op til en selv at gøre noget ved

problemet, og det koster mange ressour-

cer. Desuden skal man være omstillings-

parat, for ellers falder man hurtigt tilbage

i de gamle mønstre.

Dét kan Peter Freiesleben nikke genken-

dende til. Han er direktør i Arctic Group,

der er leverandør af konsumentvarer til

Grønland og hele Nordatlanten. I foråret

deltog virksomheden i GLOBAL med fokus

på Succesfuld International Digitalisering.

Det er et længere forløb, hvor virksom-

heder får konkrete værktøjer til, hvordan

de kan lave en international digitalise-

ringsstrategi.

hØJe ForventninGer Arctic Group deltog med fire ledende

medarbejdere, og de vendte tilbage til

kontoret med en helt ny måde at anskue

tingene på.

- Vi blev introduceret til en model, der sik-

rer, at vi laver forretningsstrategier, hvor

alle elementer er tænkt igennem i forhold

til det globale marked. Det er en god måde

at arbejde på for os, siger Peter Freiesleben

og fortsætter:

- Vi tror på, at det kan være med til at

flytte vores virksomhed set i et længere

perspektiv. Det er endnu for tidligt til, at

vi kan måle det på bundlinjen, men det

forventer vi absolut.

Nyt landi siGte

Magnus Fossheim (th.) fra NanOil og Peter Freiesleben fra Arctic Group har fundet vejen fra Nordjylland til det globale marked.

Aalborg Universitet inviterer erhvervslivet indenfor. Det sker med GLOBAL, der er et EU-program for små og mellemstore virksomheder i Nord- jylland. Målet er at hjælpe virksomhederne til øget vækst ved at udnytte de mange muligheder, som globaliseringen giver.

Reimer Ivang er lektor på Aalborg Universitet, og han fortæller, at de nordjyske virksomheder har taget godt imod invitationen.

- Jeg tror, succesen skyldes, at vi ikke forsøger at sælge en ydelse. Vi behandler emnerne så objektivt som muligt, og efterfølgende må deltagerne selv vurdere, hvordan de vil arbejde videre med det derhjemme.

Globaliseringsprogrammet er støttet af EU og udbydes i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Væksthus Nordjylland og Norddanmarks EU-kontor.

Global succes

GlobAlT UDSYNINDTRYK NOVEMBER 2012SIDE 6


SIDE 7


SIDE 9

STRØMPIlE

FIND RUNDT I PRoGRAMjUNGlEN

Med Væksthus Nordjyllands nye

aktivitetsoversigt kan du og din virksomhed

få et overblik over de regionale og nationale

programmer, som varetages af Væksthus

Nordjylland i samarbejde med de lokale

erhvervskontorer. aktivitetsoversigten

er overskuelig og fortæller kort om

programmernes formål, målgruppe,

tilskudsmuligheder og kontaktinformation.

aktivitetsoversigten finder du under

“programmer” på www.vhnordjylland.dk.

FloTTE TAl FRA

FlERE VIRKSoMHEDER I VæKST

En dugfrisk effektmåling af vækst-

programmet Flere Virksomheder i Vækst

(FVIV) viser, at vækstprogrammet har

været med til at skabe et betydeligt antal

nye private arbejdspladser i regionen.

Undersøgelsen, der er baseret på tal fra

Danmarks statistik, viser blandt andet, at

effekten er størst for de virksomheder, som

har påbegyndt et forløb et år efter FVIV

startede. Her har 35 deltagervirksomheder

på trods af vanskelige konjukturer skabt

mere end 50 nye fuldtidsarbejdspladser i

løbet af halvandet år

tekst: Jakob brodersen | Foto: susan holdt

Netværket access2innovation hjælper virksomheder i Nordjyl-land ud på det globale marked med innovative løsninger til udvik-lingslande.

- Må man tjene penge på nødhjælp?

Jacob Ravn, Ph.d. og sekretariatschef hos

access2innovation, svarer selv på spørgs-

målet.

- Selvfølgelig må man det. Hvis man gør

det ordentligt.

Han er hovedmanden bag netværket, der

siden 2008 har sat humanitære organisa-

tioner, forskere og virksomheder sammen

for at lave forretning på at gøre verden

bedre.

- De humanitære organisationer kender

behovene i udviklingslandene, universi-

teterne har adgang til den nyeste viden

og state-of-the-art teknologi, og virksom-

hederne får adgang til et stort marked

med produkter, der er udviklet og testet i

samarbejde med dem, der skal købe dem,

forklarer han.

netværk er veJen til markedetAccess2innovation har til huse på

Norddanmarks EU-kontor, der gennem

Globaliseringsprogrammet støtter de virk-

somheder, der vil ind på verdens hurtigst

voksende vækstmarkeder.

Ud over universiteterne i Aalborg og

København tæller partnerskabet

access2innovation også organisationer

som Verdensnaturfonden, Røde Kors,

Dansk Industri og lokale virksomheder

og organisationer i Afrika.

Gennem sit store netværk giver access2-

innovation de nordjyske virksomheder en

enestående mulighed for at komme ind

på vækstmarkeder i udviklingslande.

turen Går til aFrikaI starten af oktober arrangerede

access2innovation en stor konference

på Nordkraft i Aalborg. Her kunne virk-

somheder, der var interesserede i at lave

god forretning i Afrika, få mere at vide

om konkrete forretningsmuligheder inden

for vand og sanitet, vedvarende energi og

fødevaresikkerhed.

Til december bliver konferencen fulgt

op af en tur til Uganda. Her får virksom-

hederne mulighed for at møde de kom-

mende partnere på deres hjemmebane, få

et indblik i den afrikanske virkelighed og

afprøve et par gamle fordomme.

- Vi vil gerne ændre folks opfattelse af

Afrika, siger Jacob Ravn. - For os er men-

nesker i udviklingslande potentielle

kunder på et stort marked. Ikke ofre for

fattigdom.

Nordjyske virksomheder skal lave forretningud aF nØdhJælp

tekst: Jakob brodersen Foto: Jakob brodersen

Jacob Ravn og Lasse Frimand Jensen fra access2innovation på besøg hos nogle af fremtidens kunder - chilifarmere i det sydvestlige Uganda.

Dantherm Power fik støtte til an-søgning om midler til produktud-vikling. Det skal fastholde firmaet som førende på verdensmarkedet.

Dantherm Power i Hobro er en af verdens

førende producenter af brændselscel-

lebaserede nødstrømsanlæg. Anlæg, der

blandt andet sørger for at holde mobilte-

lefonnettet oppe, hvis strømmen svigter.

For at cementere sin plads på markedet,

har virksomheden netop fået tilsagn om

et millionbeløb fra Energistyrelsen til at

udvide sit produktsortiment. Tilskuddet er

kommet efter et samarbejde med Nord-

danmarks EU-kontor, der bevilgede en

konsulent, der hjalp Dantherm Power med

at skrive ansøgningen.

- Vi kan ikke altid afse tid til at sætte os

ned og skrive ansøgninger. Derfor var det

rigtig godt at få en konsulent til det. Vi

forsynede ham med data og læste korrek-

tur, men han gjorde det hårde benarbejde,

fortæller forretnings- og udviklingsdirektør

Per Balslev.

- Det skub vi fik fra EU-kontoret har hjulpet

os rigtig meget. Uden dem er det langtfra

sikkert at vi havde fået den ansøgning

igennem, siger Per Balslev.

- Med midlerne til produktudvikling vil vi

cementere vores position. Vi er førende

på markedet, og det kræver en indsats at

holde den position.

Hjælp til at blive på toppentekst: Jakob brodersen

Norddanmarks EU-kontor støt-ter det danske Tangnetværk, der satser på det kinesiske marked.

Danske firmaer, der arbejder med forsk-

ning og salg af tang, har på en delega-

tionsrejse til Kina haft møder med en

række kinesiske seafood-importører.

Turen var arrangeret i samarbejde med

konsulent og Kina-specialist Audrey

W. Zhu fra Norddanmarks EU-kontor.

Formålet var at gøre de danske virksom-

heder synlige på det kinesiske marked.

- Det er de helt rigtige kontakter og

netværk, vi har mødt, siger Rasmus Bjer-

regaard fra firmaet Eudora Limfjord ApS,

der deltog på delegationsrejsen.

Turen viste, at kineserne også er sultne

efter andre danske seafood-produkter,

som nu præsenteres i Shanghai.

- Vi havde aldrig troet, at vi kunne sælge

seafood på det kinesiske marked, siger

Lars Erik Holtegård fra Mytiline. - Men

de kan ikke selv producere nok.

Nordjysk tangpå kinesiske middaGsborde

Delegationen fra det danske tang-netværk stiller op til gruppebillede under besøget i Kina.

GlobAlT UDSYNINDTRYK november 2012SIDE 8

INITIaTIVERNE ER gENNEMFøRT aF NORDDaNMaRKs EU-KONTORER I REgI aF gLOBaLIsERINgspROgRaMMET. sE MERE på www.EU-NORDDaNMaRK.DK

YDERLIG VÆKST

Nordjyllandskal have vokseværk

tekst: katrine hvitved-Jacobsen Foto: adam lehn

Byggeri, turisme og fødevarebranchen er fokusområderne i det nye vækst-

program Yderlig Vækst. Jan Brusgaard har med sin virksomhed Feriepartner Jammerbugten haft stor glæde af at deltage i et tidligere vækstprogram.

Med det nylancerede vækst- program Yderlig Vækst er der skabt et godt grundlag for vækst og ud-vikling i regionens yderområder.

Startskuddet har netop lydt. Og millioner

af kroner ligger klar til at rulle ud til en

lang række virksomheder i det nordjyske.

Yderlig Vækst skal sætte turbo på væksten

i Nordjyllands yderområder, så der bliver

skabt endnu flere innovative vækstvirk-

somheder.

ud aF busken- Med Yderlig Vækst ønsker vi at få fat i de

virksomheder i yderområderne, der ikke

tidligere har deltaget i et vækstprogram.

Og det er ikke mindst virksomheder inden

for byggeri, turisme og fødevarer, vi rigtig

gerne vil have ud af busken nu, siger Line

Renée Thellufsen, projektleder og vækst-

konsulent i Væksthus Nordjylland.

Med en budgetramme på op mod 100

millioner kroner og 400 virksomhedsforløb

fordelt over de næste to år skal program-

met gennem de fire indsatsområder

“Rådgivning”, “Kompetenceløft”, “Netværk”

og “Højtuddannede” bidrage til, at nord-

jyske virksomheder får trykket vækst-

speederen i bund.

set udeFra – oG oppeFraYderlig Vækst-programmet er endnu i sin

spæde begyndelse, men programmets

muligheder kan i stor udstrækning sam-

menlignes med Væksthus Nordjyllands

tidligere vækstprogram Flere Virksomheder

i Vækst (FVIV). Feriehusudlejningsbureauet

Feriepartner Jammerbugten er en af de

virksomheder, der tidligere har deltaget i

FVIV-programmet under indsatsområdet

“Chef til leje”.

- Deltagelsen har givet os et tiltrængt

fagligt kosttilskud. Tingene er i en årrække

gået enormt stærkt, og vi var nået til et

stadie, hvor vi havde behov for at stoppe

lidt op og vurdere, hvordan vi skulle ud-

vikle os fremadrettet. Vi havde kort og godt

behov for en ekstern sparringspartner, der

var i stand til at se os lidt udefra – og oppe-

fra, fortæller Jan Brusgaard, direktør og

indehaver i Feriepartner Jammerbugten.

presset til valGJan Brusgaards familie har siden 1978

drevet købmandsbutik og feriehus-

udlejning side om side i Thy, og det er

med det udgangspunkt, han har opbygget

sin virksomhed. Antallet af fastansatte

medarbejdere er i årenes løb vokset til

25 placeret på en række forskellige udlej-

ningskontorer i det nordjyske.

Gennem vækstprogrammet fik Feriepartner

Jammerbugten adgang til privat rådgiv-

ning, der hjalp med den nødvendige spar-

ring undervejs i udviklingsarbejdet.

- Virksomhedskonsulenten kunne stille os

nogle kritiske spørgsmål. Man har jo 100

ting, man gerne vil, men ressourcerne til-

lader det ikke. Han pressede os ud

i nogle valg, og vi fik konkretiseret vores

mission, vision og vores værdier. Det

har været særdeles udbytterigt og værdi-

fuldt at bruge tid på det arbejde, siger Jan

Brusgaard.

viGtiGe værdierVærdiarbejdet førte helt konkret til udar-

bejdelse af et fælles sæt værdier, som alle

ansatte var med til at formulere: Respekt,

troværdighed, ansvarlighed, jordnærhed,

dygtighed og glæde. Værdierne hjælper

ledelsen og de ansatte med at bevare fokus

og retning i den daglige drift – både når det

gælder udfordringer og muligheder.

- Deltagelse i vækstprogrammet har gjort

os i stand til at arbejde på et højere og

mere ambitiøst niveau, end vi ellers havde

haft kapacitet til. Vi har nu lagt strate-

giplaner helt frem til 2021. Vi har mestret

processen og er klar til fremtidig vækst, og

det er jeg meget stolt af, slutter direktøren i

Feriepartner Jammerbugten.



SIDE 11


SIDE 13


tekst: camilla bJØrn Foto: pr

Vilde jobmuligheder

i vest

Selvom nordjyderne er blandt dem, der pendler allermest i Danmark, er der store regionale forskelle på, hvor vi vil flytte hen i jagten på et job.

Da Beskæftigelsesregion Nordjylland for

nogle år siden undersøgte, hvordan det

stod til med den nordjyske pendlerakti-

vitet, viste analysen måske lidt over-

raskende, at Nordjylland faktisk er den

region, hvor der bliver pendlet næstmest

kun overgået af Region Sjælland.

- Nordjyderne pendler dagligt 14,4 gange

til månen og tilbage igen, fortæller

regionsdirektør for Beskæftigelsesregion

Nordjylland Karsten Simensen.

Ifølge regionsdirektøren er lysten til at

pendle dog ubetinget størst, når jobbet

ligger i nord eller syd. Det er straks

sværere at trække de jobsøgende til øst

og især vest.

- Vi ser, at pendlingseffekten er klart

størst der, hvor der er motorvej og jern-

banenet, og det giver ofte udfordringer

i yderområder som eksempelvis Thy og

Mors, forklarer Karsten Simensen.

erhvervslivet har oGså et ansvarDet er især de højtuddannede, der er

indstillede på at rejse efter et job. Allige-

vel er det svært at lokke akademikerne

vestpå til et job i en af områdets mange

små og mellemstore virksomheder.

Martin Kjølhede, direktør i it-virksom-

heden netIP med base i Thisted, mener

dog, at den manglende mobilitet bunder

i langt mere end manglende motorveje:

- Vi er alt for dårlige til at kigge indad.

Erhvervslivet har en tendens til at skyde

skylden på infrastrukturen, kommunen

og politikerne i stedet for at spørge, hvad

de selv kan gøre for at tiltrække dygtige

medarbejdere, siger Martin Kjølhede, og

fortsætter:

- Det hjælper jo ikke noget, hvis virk-

somhederne ikke har noget at byde på.

Vi skal gøre os attraktive ved at tilbyde

eksempelvis frokostordninger, sund-

hedsforsikringer og overskudsdeling,

akkurat som man ellers møder det i

de store virksomheder. Ellers kan vi

godt glemme det. Vi er blindtarmen i

regionen, og det kræver altså en indsats

fra virksomhederne, hvis vi skal have

held med at trække de højtuddannede

i vores retning. Vi skal være moderne

og attraktive virksomheder, og så bliver

det mere sekundært, hvad kommunen

har at byde på af kulturtilbud, fastslår

Martin Kjølhede.

prestiGe i yderområderMartin Kjølhede er ikke alene med sine

synspunkter. I Thisted Kommune ønsker

man at understøtte et større engage-

ment fra erhvervslivet.

– Vi har en vigtig opgave i at understøtte

virksomhederne i at tiltrække højtud-

dannet arbejdskraft. Det er langt fra

alle virksomheder, der har fået øjnene

op for de højtuddannedes kompetencer

og vil bruge ressourcerne på at få dem

til området, siger konsulent i Thisted

Kommune Line Hyldgaard.

Kommunen har netop gennemført en

analyse af, hvordan den kan blive bedre

til at tiltrække de højtuddannede til Thy

og Mors, og her springer det i øjnene, at

de højtuddannede har et meget ringe

kendskab til området.

- Tilbagemeldingerne viser, at den

gængse opfattelse er, at her ikke sker

så meget. Thy bliver betragtet som et

udkantsområde med alt, hvad det inde-

bærer. Samtidig ved de højtuddannede

meget lidt eller slet ingenting om, hvad

erhvervslivet i området har at byde på,

siger Line Hyldgaard.

For at øge kendskabsgraden er kommu-

nen undervejs med en række tiltag, der

henvender sig til både virksomheder og

akademikere, og så skal Thisted fortsat

markedsføres som et godt brand.

– Det er jo nu engang sådan, at det er

mere attraktivt med Maersk på CV’et

end en mindre virksomhed i Thy eller

på Mors. Men vi skal blive bedre til

at brande os selv, og sætte fokus på

de mange muligheder, man har som

akademiker i vores små og mellemstore

virksomheder, siger Line Hyldgaard.

tour de yderområderThy og Mors er langt fra alene med de

udfordringer, der ligger i at tiltrække

højtuddannede til landets yderområder.

Både nationalt og regionalt er det et

stadigt større fokusområde, og netop

nu løber en akademikerkampagne af

stablen.

-Analyser viser, at akademikere er med

til at skabe vækst i små og mellem-

store virksomheder, og det budskab

skal kampagnen være med til at sætte

fokus på, fortæller vækstkonsulent i

Væksthus Nordjylland Leif Bjerg Jensen.

Sammen med de øvrige partnere bag

kampagnen skal han i efteråret ud og

besøge 600 nordjyske virksomheder.

- Det er et initiativ som dette, der kan

være med til at flytte både de højtud-

dannede og virksomhederne. Vi skal

på vores tur rundt i regionen først og

fremmest fortælle om potentialet, men

også gøre opmærksom på de forskellige

tilskudsmuligheder, der kan være med

til at gøre det økonomisk overkom-

meligt for virksomhederne at komme i

gang, understreger Leif Bjerg Jensen.

MobIlITET

Line Hyldgaard fra Thisted Kommune er i øjeblikket optaget af at implementere anbe-falingerne i en helt ny rapport, der sætter fokus på, hvordan det kan lykkes at tiltrække og fastholde højtuddannede i Thisted og på Mors.

Thisted har meget at byde på – udover en smuk havnefront. Det skal endnu flere højtuddannede gerne få øjnene op for.

Martin Kjølhede har succes med at tiltrække kvalificeret arbejds-kraft til sin virksomhed i Thisted. Han har aldrig overvejet at flytte hovedsædet og opfordrer erhvervslivet til selv at tage ansvar, hvis de vil have fat i de dygtige medarbejdere.



SIDE 15

CSR er meget mere end image. Det handler i lige så høj grad om at optimere og effektivere den daglige drift. Sådan lyder skuds-målet fra byggefirmaet Richardt Thomsen ApS, der er en af de første deltagere i en række nye netværksforløb om forretnings-drevet samfundsansvar.

- CSR skal kunne betale sig. Så klar er

meldingen fra direktør Richardt

Thomsen, der ejer byggefirmaet Richardt

Thomsen ApS, som primært beskæftiger

sig med byggeri til husdyrproduktion.

- Vi har en holistisk indgangsvinkel til

CSR. Det betyder, at vi både har fokus på

virksomhedskulturen, medarbejdernes

trivsel, vores byggematerialer og affalds-

håndtering. Og selv om vi selvfølgelig

gerne vil være miljøvenlige og etisk

ansvarlige, så drejer CSR sig lige så meget

om økonomi. Vi gør det her, fordi det også

kan betale sig på bundlinjen, understre-

ger han.

skJulte ressourcerRichardt Thomsen ApS er med i det første

af mange kommende netværksforløb om

forretningsdrevet samfundsansvar.

I netværket mødes virksomheder fra hele

regionen for at sparre om, hvordan et

fokus på CSR kan være med til at opti-

mere og effektivisere virksomhedsdriften.

En CSR-screening giver netværkets virk-

somheder et overblik over deres skjulte

ressourcer og sætter fokus på de områ-

der, hvor der kan være behov for at gøre

en større indsats. For Richardt Thomsen

har det øgede fokus på CSR allerede haft

en positiv effekt.

- Vi har blandt andet valgt at engagere

os i et udviklingsprojekt om fremtidens

minkfarm. Projektet har fokus på at

forbedre miljø- og dyrevelfærd, hvilket

har stor betydning for branchens fremtid,

men det er også en oplagt forretningsidé

for os, fortæller Richardt Thomsen og

tilføjer:

- Med CSR arbejder vi på at kombinere

bæredygtighed og økonomi, og det bety-

der eksempelvis også, at vi satser på at

anvende materialer med lang livtidscyk-

lus. Det er godt for miljøet, men er også

med til at reducere omkostningerne.

Richardt Thomsen ApS har som led i

netværksarbejdet også sat fokus på at

optimere driften ved blandt andet at

indføre et nyt system, der gør det muligt

for medarbejderne at indsende rapporter

via iPad.

- Systemet betyder, at vi oplever færre

fejl og en højere kvalitet, men det har

også været med til at forenkle rappor-

teringsprocessen, hvilket har forbedret

medarbejdertrivslen markant, forklarer

han.

eFFektiviserinG et mustIsær for små og mellemstore virksom-

heder som Richardt Thomsen ApS er det

helt afgørende, at CSR giver en umiddel-

bar effektiviseringsgevinst. Det frem-

hæver Jette Bjerrum, der er professionelt

bestyrelsesmedlem og styregruppemed-

lem i CSR-netværket. Hun er ikke i tvivl

om, at de nyetablerede netværksforløb

kan gøre en forskel for mange nordjyske

SMV’er.

- Væksthus Nordjyllands CSR-netværk

giver virksomhederne adgang til en

konkret og gennemtestet CSR-screening,

der kan klarlægge virksomhedens res-

sourcer og potentielle indsatsområder.

Men også på det operationelle plan virker

netværket ved at give virksomhederne

professionel hjælp til at implementere

CSR-strategien, slutter hun.

Iværksætteraften

Drømmer du om egen virksomhed? kom og få inspiration fra rådgivere, iværksættere og nordjysk Iværk-sætter netværk (nin).

tid/sted: tirsdag 13. november 2012 kl. 18.30-21.30 i aalborg kongres og kultur Center

vækst meD tIllID

Hvordan forbedrer du tilliden til din online-forretning – og danner grundlag for fremtidig vækst?

tid/sted: Onsdag 14. november 2012 kl. 17.30-21.00 hos University College nordjylland, lindholm Brygge 35, nørresundby

tYrkIet

fristet af et nærmarked med imponerende vækst? kom og bliv klogere på mulighederne på det tyrkiske marked.

tid/sted: torsdag 15. november 2012 kl. 8.30-13.00 i aalborg lufthavn

Bag Uge 46-kampagnen står erhvervs- og vækstministeriet i samarbejde med 35 offentlige og private organisationer. I 2011 deltog 15.500 unge, iværksættere og virksomheder i 250 arrangementer over hele landet. kampagnen, som gennemføres for femte år i træk, er en del af Global entrepreneurship Week med 40.000 events i over 100 lande.

et lIlle UDplUk af UGe 46 I nOrDjYllanD:

Tryk væksT-speederen i bundfOkUs pÅ nOrDjYske Iværksættere OG vIrksOmHeDer I vækst

• Drømmer du om egen virksomhed? • Ønsker du, at din virksomhed skal vokse? • Vil du blive bedre til det, du gør?

I Uge 46 kan du deltage i en lang række arrangementer og events, der giver din virksomhed de ultimative vækstbetingelser. læs mere på uge46.dk.

tekst: katrine hvitved-Jacobsen | Foto: adam lehn

Social ansvarlig– oG Flere penGe i kassen

C S R

Richardt Thomsen påpeger, at bære- dygtighed og økonomi går hånd i hånd.


SIDE 17

Erhverv og turismesmelter sammen

Erhverv og turisme skal i samspil bidrage til yderligere vækst og udvikling. Det er det nye mantra for jammerbugt Kommune.

Erhverv og turisme bør samarbejde. Det vil

på sigt give en række synergieffekter. Det

er den konklusion, man er nået frem til i

Jammerbugt Kommune, efter at man de

seneste år har gennemført et omfattende

strategiudviklingsforløb og udarbejdet en

konkret udviklingspolitik på området.

Kommunen har haft fokus på udvik-

lingsmuligheder for både turismen og

erhvervslivet, og det har helt konkret

betydet, at det oprindelige skel mellem

turisme og erhverv er blevet udvisket – og

i stedet har man etableret et nyt erhvervs-

og turismecenter og ansat en chef for

området.

sand symbiose - Vi skal ikke spare, men bruge pengene

klogere og udnytte de ressourcer vi har

på en bedre måde. Vi tror, at både turis-

men og erhvervslivet står stærkere, når

de to områder samarbejder. Det handler

grundlæggende om, at vi ønsker at arbejde

på en anden og mere effektiv måde, siger

borgmester i Jammerbugt Kommune

Mogens Gade.

René Zeeberg er nyudnævnt erhvervs- og

turistchef i Jammerbugt Kommune, og en

af hans hovedopgaver bliver at udvikle og

tilpasse den nye organisation til erhver-

vets behov.

- På Erhvervscenteret har man traditionelt

været gode til at udvikle kommunens virk-

somheder ud fra det behov, som de lokale

virksomheder står med. Med sammen-

lægningen af de to områder får vi tilført en

række turismemæssige potentialer, som

kan hjælpe med at brande områdets virk-

somheder, slår den nyudnævnte erhvervs-

og turistchef fast, og fortsætter:

- For begge områder drejer det sig om

at skabe vækst. Og vi mener, at vi kan

opnå en række synergieffekter, hvis de

to områder samarbejder og derigennem

bidrager til en videre udvikling af området

som helhed. Turismen kan give en positiv

afsmitning på erhvervslivet og vice versa.

brandinGIfølge René Zeeberg er et samarbejde

mellem VisitDenmark og Lego et godt

eksempel på et effektivt makkerskab, der

har været med til at skabe fokus på både

Danmark og Legos produkter.

- Det kan helt klart skabe en merværdi at

sammenkæde en virksomheds produkter

med et område, og heroppe kan vi eksem-

pelvis spille på et kendt geografisk navn

som Blokhus. Det er blot en af de mange

muligheder, som kommunens virksom-

heder kan benytte med henblik på fortsat

vækst, slutter han.

Complea, der laver skrædder-syede telefoni-løsninger til alle typer virksomheder, er kun to år gammel. Alligevel er virk-somheden allerede inde i Norge – og på vej i Grønland – takket være en ambitiøs stifter og en masse støtte fra det regionale erhvervsfremmesystem.

Compleas adresse passer fint til virk-

somhedens profil. Den holder nemlig til

i udkanten af Nørresundby, på Luft-

havnsvej, hvor stifteren Morten Hovaldt

har mindre end fem minutters gang til

den regionale lufthavn længere nede ad

vejen. Og det er meget praktisk, for Com-

plea er i fuld fart på vej ud på de store

udenlandske markeder. I første omgang

Norge, så Grønland – og så …

- Der er ingen tvivl om, at vi er ved at

have godt fat i det danske marked, hvor

vi får stadigt flere store virksomheder

som kunder, fortæller Morten Hovaldt og

fortsætter:

- Derfor er vi begyndt at vende blikket

mod udlandet, hvor der ligger et stort

potentiale for vores løsninger.

Det lyder måske som en virksomhed

med mange år på bagen. Men faktisk blev

Complea etableret i oktober 2010 – midt

under finanskrisen. Og alligevel har virk-

somheden i dag syv ansatte og forventer

at fordoble sin omsætning og runde fire

millioner i 2012.

virksomhedsoverdraGelse Gav skubbet

Det startede som en drøm – en

tanke, der blev ved med at ligge

og presse sig på.

- Jeg havde på det tids-

punkt et godt job i en

kommunikationsafdeling

i en virksomhed, hvor

vi også arbejdede med telefoni. Men så

blev vi solgt til konkurrenten, og for mig

var det skubbet, der gjorde, at jeg sagde

op, forklarer Morten Hovaldt.

Da Complea blev etableret, havde virk-

somheden til huse i Brønderslev Kom-

mune, og Morten Hovaldt tog derfor

hurtigt kontakt til Brønderslev Erhvervs-

kontor og fik siden kontakt til Væksthus

Nordjylland.

Han forstår godt mange erhvervs-

folks skepsis over for de mange

støtteordninger til især iværksætter-

og vækstvirksomheder.

- Men efter jeg har sat mig ind i ordnin-

gerne, har min egen holdning ændret

sig. Det er en kanon hjælp til de virk-

somheder, der virkelig VIL vækste, slår

han fast.

Complea kom hurtigt med i Vækst

Iværksætter Programmet (ViP), og

da Complea gik i gang med at ud-

vikle en særlig receptions-software,

var VITU-ordningen for virksomheder

i teknologisk udvikling en stor hjælp.

Da virksomheden ville undersøge det

grønlandske marked med henblik på et

fokuseret salgsfremstød deroppe, var

Global-ordningen som skræddersyet til

den ambitiøse virksomhed.

- Vi har fået den nødvendige rådgivning

og vejledning til at skubbe en lang række

udviklingsprocesser hurtigere i gang,

understreger Morten Hovaldt.

tekst: katrine hvitved-Jacobsen Foto: pr

Der er en oplagt synergi i at lade erhverv og turisme smelte

sammen, er budskabet fra René Zeeberg, der er ny chef for

erhverv og turisme i Jammerbugt Kommune.

tekst: naia banG Foto: pr

INDTRYK NOVEMBER 2012 SIDE 16

SYNERGI G l o b A lT U D S Y N

Nordjysk telefoni-komet på vej

ud på nye markeder

Morten Hovaldt står i spidsen for Complea. Virksomheden er blevet etableret midt under

finanskrisen og er kun få år gammel, men vækster allerede nu ud over Danmarks grænser.


SIDE 17


SIDE 19


IVæRKSæTTERI

Færre og færre kaster sig ud i livet som selvstændig. Alligevel skal vi ikke ønske os tilbage til jubelårene i 2007 og 2008, mener professor.

Finanskrisen var hård ved iværksæt-

terne. Hvis man ser på antallet af

nye iværksættere fra 2001 til 2009 var

antallet af nyetablerede virksomheder

i Nordjylland næsten halveret i 2009

sammenlignet med guldåret i 2007.

- Det er ikke overraskende, at tallene

ser sådan ud. Nordjylland er helt på

linje med det øvrige Danmark, siger

professor i iværksætteri og organisation

ved Aalborg Universitet Michael Dahl.

Han påpeger, at 2007 og begyndelsen af

2008 var helt exceptionelle år, og at tal-

lene derfor er et udtryk for, at tingene

har normaliseret sig. Det seneste iværk-

sætterindeks fra Erhvervsstyrelsen

viser samtidig, at niveauet fra 2009 har

været stabilt både i 2010 og 2011.

- Det vidner om, at antallet af nye

iværksættere har fundet et leje, som

svarer til tiden før 2007, og selvom der

er en tendens til at tale om, at iværk-

sætterne bløder, så er det væsentligt at

holde fast i, at der stadig bliver etable-

ret virksomheder i Nordjylland, fastslår

Michael Dahl.

boblen, der brastDet er umuligt at spå om, hvornår

kurven igen knækker, og om den

overhovedet gør det, men det er

stensikkert, at iværksætternes største

udfordring i øjeblikket er finansiering.

Igen understreger Michael Dahl, at

Nordjylland ikke er hårdere ramt end

det øvrige Danmark.

- Vanskelighederne med at skaffe

finansiering er en generel udfordring,

der har afgørende indflydelse på antal-

let af nye iværksættere. Og selvom vi

gerne vil have flere iværksættere, me-

ner jeg samtidig, vi skal passe på med

at efterstræbe det niveau, vi oplevede

særligt i 2007, siger Michael Dahl og

fortsætter:

- Dengang var optimismen i økonomien

så stor, at man troede, at alt kunne lade

sig gøre. Det kunne ikke gå galt, og det

kan godt have fået iværksættere, der al-

drig burde være blevet iværksættere, til

at tage springet. Alt for mange lod sig

rive med af stemningen, og det er langt

fra det bedste afsæt, hvis man skal lyk-

kes som iværksætter, pointerer han.

Antallet af iværksættere falder, men de nordjyske iværksættere er sejere end de fleste.

Nordjylland brillerer, når man kigger på

overlevelsesraterne blandt iværksæt-

tere. Faktisk ligger Nordjylland i de fleste

brancher over landsgennemsnittet, og

det kommer ikke bag på Michael Dahl.

- Nordjylland har tradition for at klare

sig godt i den type analyser, men det er

svært at give et entydigt svar på, hvorfor

det forholder sig sådan, forklarer han.

ambitiØse oG ForsiGtiGeHans bud er dog, at det er den nordjyske

mentalitet, der slår igennem.

- Det er formentlig kulturelt betinget.

Vi er måske lidt mere tilbageholdende

med at springe ud som iværksættere, og

når vi så endelig gør det, har vi sikret os,

at ideen er så god, at den kan bære hele

vejen, siger Michael Dahl.

Vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland

Søren Andreasen er enig og mener sam-

tidig, at tallene bærer præg af den særlige

indsats, der bliver gjort i Nordjylland for

at understøtte iværksætterkulturen.

Han henviser til de to regionale initiativer

”Nordjysk Iværksætter Netværk” (NiN) og

”Vækst Iværksætter Programmet” (ViP),

der koordineres af Væksthus Nordjylland.

- Sammen med de lokale erhvervskon-

torer tilbyder vi rådgivning og sparring

til iværksættere i hele regionen, og den

seneste evaluering af den indsats viser,

at overlevelsesraten blandt de virksom-

heder, der modtager rådgivning gennem

NiN, er 15 % højere end ellers, påpeger

Søren Andreasen.

lokale Forskelle Hvis man går og overvejer at blive iværk-

sætter, afslører tallene, at det er en god

idé at være bosat på Læsø. Her er overle-

velsesraten nemlig helt i top.

- Tallene kan være meget branche-

specifikke. Den relativt lave over-level-

sesrate i Aalborg er således ikke nødven-

digvis et udtryk for, at de aalborgensiske

iværksættere er mindre seje end dem

på Læsø. Det kan i stedet dække over, at

der blandt iværksættervirksomhederne

i Aalborg eksempelvis er flere butikker,

og konkurrencen i detailhandlen er ben-

hård. Konkurrence- og brancheforskelle

påvirker overlevelsesraterne, og det skal

man naturligvis have i baghovedet, når

man studerer kommunerne, understre-

ger Michael Dahl.

Professor i iværksætteri og organisation ved Aalborg Universitet Michael Dahl

Realismen tilbagehos iværksætterne

Nordjydener stærk oG seJ

Antal nyetablerede virksomheder i Region Nordjylland, 2001 -2009

Kilde: Erhvervsstyrelsen – ERSTS201

overlevelsesrater pr. 1.1. 2012 for nye virksomheder etableret i 2007, brancheopdelt

overlevelsesrater i Region Nordjyllands kommuner pr. 1.1. 2012 for nye virksomheder etableret i 2007

tekst: camilla bJØrn Foto: pr

statistik: e-statistik.dk

2500

2000

1500

1000

500

02001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Tallene viser, at finanskrisen – der gjorde sit indtog i 2008 – var hård ved antallet af nyetablerede virksomheder i Nordjylland

Region Nordjylland ligger i de fleste brancher over landsgennemsnittet, når man ser på, hvor stor en andel af virksomhederne – etableret i 2007 – der var i live 1. januar 2012.

Kilde: Erhvervsstyrelsen – ERSTS201 Kilde: Erhvervsstyrelsen – ERSTS201

HElE REGIoN lANDET NoRDjYllAND

Alle brancher 60 % 63 %

Fødevarer 54 % 59 %

Møbler/beklædning 56 % 58 %

Turisme 44 % 41 %

bygge/bolig 61 % 65 %

It/kommunikation 63 % 64 %

Transport 56 % 65 %

Energi/miljø 78 % 77 %

Medico/sundhed 67 % 77 %

Øvrige erhverv 62 % 62 %

KoMMUNE oVERlEVElSESRATER 1.1.2012 I PCT.

læsø 75,0 %

Thisted 68,7 %

brønderslev 66,7 %

Mariagerfjord 66,7 %

Frederikshavn 64,5 %

Vesthimmerlands 63,3 %

Morsø 62,5 %

Rebild 62,5 %

jammerbugt 61,0 %

Aalborg 60,6 %

Hjørring 60,6 %

Region Nordjylland 62,9 %

Hele landet 60,3 %


SIDE 19

DUEllEN

Fødevareindustrien er vores fremtid, siger nordjyske borgmestre. Men de tegner vidt for-skellige billeder af fremtiden.

“Hvor er det nordjyske erhvervsliv om

fem år?” Det spørgsmål stiller vi til

Vesthimmerlands konservative borg-

mester Knud Kristensen og til Brønder-

slevs socialdemokratiske borgmester

Lene Hansen, begge tidligere folketings-

medlemmer.

De er enige om, at fødevareindustrien

skal trække udviklingen. Men de har

hver deres analyse af, hvordan det vil gå.

FolketinGet aFsporetHvis man tvinger Knud Kristensen til at

forestille sig den bedst mulige udvik-

ling, ser han for sig en gylden fremtid

med masser af nye job, vækst inden for

fødevareindustrien med eksport af grøn

teknologi, nye staldsystemer, vandrens-

ning, biogas mv.

Men Knud Kristensen tror

ikke for alvor på det billede:

- Nej, det her, det går galt. Fordi vi har en

sammensætning i Folketinget, som er

fuldstændig afsporet fra landets virkelige

situation. Tag for eksempel de nye 10

meter dyrkningsfri bræmmer, som man

indfører uden, at det først er videnska-

beligt undersøgt, om det vil virke. Der er

nye regler for staldsystemer, hvor grisene

skal gå i dybstrøelse, og man giver land-

mændene så korte frister til at indføre de

nye ting, at det reelt ikke kan nås. Derfor

har vi ikke et landbrug, som producerer

og genererer afledte virksomheder, som

vi tidligere har kendt det. Man begrænser

landbrugets produktion og chancer for

overlevelse. Og her skyder jeg ikke på

regeringen, men på hele Folketinget.

nordens toscanaLene Hansens billede af fremtiden er lige

så lyst, som Knud Kristensens er mørkt:

- Vi bliver nødt til at satse på kvalitet i

erhvervslivet i Danmark, og Nordjylland

er et godt sted. Jeg ser Nordjylland som

et fødevare-cluster. Danmark er kendt i

hele verden for det nordiske køkken, og

de mange gode råvarer til det nordiske

køkken gemmer sig i Nordjylland, og

kokkene i Nordjylland gør sig allerede godt

gældende. Turismen må tage det med i sin

markedsføring. Hvis konceptet nordisk

mad kan udvikles af turistbranchen, så har

det stor appel til turister, der vil andet end

McDonald’s og Steff Houlberg. Tænk bare på

Italien og Toscana. Jeg kunne tænke mig, at

Nordjylland og Vendsyssel kunne udvikle og

opfinde lokale specialiteter. Vi har de gode

råvarer, og det er der arbejdspladser i, siger

Lene Hansen

plads til naturenHun ser ikke de samme begrænsninger på

landbruget som Knud Kristensen:

- Der skal være en balance, så landbruget

kan være der, men der skal være plads til

alle, også naturen. Og det er der.

Begge borgmestre er dog helt enige om, at

en afgørende faktor for, hvilken vej udvik-

lingen vil gå, er banker og andre finansielle

institutioners manglende villighed til at

låne penge ud.

Knud Kristensen siger ligeud, at det er svært

for små og mellemstore virksomheder i

Nordjylland at skaffe finansiering her:

- Det betyder noget for os og for hele Nord-

jylland, at banker og kapitalfonde ikke vil

investere her, men gerne omkring Aarhus,

i Trekantsområdet og København. Det kan

Danmark som land ikke udvikle sig af.

banker må lette på låGetLene Hansen har helt samme oplevelse:

- Jeg vil opfordre bankerne til at løsne

grebet, til at være risikovillige igen. Jeg

hører, der ikke er kapital til selv solide

iværksættere. Men bankerne skal formidle

pengestrømme, det er det, vi har dem til:

de må gerne tjene penge, men de skal for-

midle pengestrømme. Hun har samtidig en

opfordring til Folketinget:

- Staten må hjælpe og lave en pulje der

målrettes til at skabe arbejdspladser. Der er

så mange penge i spil til landdistrikterne, at

der inden for den ramme sagtens kan laves

en erhvervsfond, der får til opgave at skabe

arbejdspladser i landdistrikter. Når banker

og realkreditinstitutter ikke vil investere i

hverken bygninger eller initiativer, så

må staten gå ind og styre det, siger

Lene Hansen.

standser udvikl inG i nordJyllandFolketing og banker

Det betyder noget for os og for hele Nordjylland,

at banker og kapitalfonde ikke vil investere her ...

Vi bliver nødt til at satse på kvalitet i erhvervslivet i Danmark, og Nord- jylland er et godt sted ...



SIDE 21

tekst: bruno inGemann | Foto: rasmus deGnbol


SIDE 23


STRØMPIlE

ATTRAKTIVE MAKKERPAR

alt for mange virksomheder har ikke forberedt

sig tilstrækkeligt på et fremtidigt internationalt

partnerskab, før de går ind i det. Det skal part-

nerhåndbogen ændre på ved at gøre det synligt

både for partneren og virksomheden, hvad

samarbejdet er værd og hvilke krav, der stilles.

Bogen er et must for alle virksomheder, der

ønsker at professionalisere deres internationale

indsats og sikre øget salg.

Læs mere om håndbogen under “Vækst”

på www.startvaekst.dk

Få DET På SKRIFT

Det kan være vanskeligt at tilpasse danske

kontrakter til det internationale marked, og der-

for er det afgørende at få aftalerne nedfældet

på skrift. på startvækst kan du downloade en

lang række kontraktskabeloner, som du kan

bruge, når du eksempelvis skal udarbejde en

hensigtserklæring eller ønsker at udvikle et

produkt med en anden virksomhed.

se mere under “Værktøjer til drift”

på www.startvaekst.dk

HAR DIN VIRKSoMHED STYR

På bUDGETTET?

Ellers gælder det om at få det! Budget-

systemet fra startvækst giver din virksomhed

det totale overblik og genererer ud fra dine ind-

tastninger automatisk et drifts-, likviditets- og

statusbudget. Hent budgetværktøjerne under

“Værktøjer til drift” på www.startvaekst.dk

Øvelse gør mester. og så skader det ikke, hvis man kan lære af de bedste. Det er grundtanken i CoNNECT Denmark, der parrer vækstiværksættere med erfarne erhvervsfolk.

Selvom Ole Kristensen er en erfaren

vækstiværksætter, var udbyttet stort, da

han for nylig præsenterede sin forret-

ningsplan for et til lejligheden sammen-

sat panel af erhvervsfolk fra CONNECT

Denmark.

- Som iværksætter sidder man typisk

meget alene med sine ideér, men på et

springboard som det her får man mu-

lighed for at afprøve sine antagelser og

modtage kritik fra et kvalificeret panel,

siger Ole Kristensen.

inGen kritik er For hård CONNECT Denmark er en netværks-

organisation, og det er medlemmerne,

der sætter deres kompetencer i spil, når

der skal sammensættes et relevant panel

til de virksomheder, der bliver screenet

til at komme på springboard.

- Det kan være svært at få kritisk feed-

back af familie og venner, fordi de gerne

vil se det gode i ens idé og forretnings-

plan. På et springboard er der en dejlig

stemning af, at ingen kritik er for hård,

så længe den ikke er personlig. Feed-

backen bliver dermed meget konstruktiv

og brugbar, fortæller Ole Kristensen.

CONNECT Denmarks regionschef i

Nordjylland Lasse Jensen supplerer:

- Rigtig mange virksomheder bruger

meget energi på at udvikle en god idé,

men bruger stort set ikke tid på at udvik-

le et netværk, der kan hjælpe med at for-

retningsudvikle ideén. Det er et kæmpe

arbejde at få pitchet en forretningsidé, og

det får iværksætterne en genvej til, når

de kommer på springboard. Forretnings-

planen bliver gået efter i sømmene, og

vækstiværksætterne får en unik chance

for at øve sig på at pitche og sælge deres

idé til en række erhvervsfolk, der har

erfaring på området. På den måde er

forretningsudvikling lidt ligesom elite-

fodbold: Her spiller man jo heller ikke

kamp uden at have trænet først.

Tag sprinGettekst: camilla bJØrn | Foto: pr

KlUMMEINDTRYK

NOVEMBER 2012SIDE 23

Der holder stadig mange store biler på

direktionens parkeringspladser. Og der

er lige kommet et par nye til. På favo-

rable leasingaftaler. Men der er mindre

biler på vej ind i parkeringsbåsene. Også

hos direktionen.

De store biler hører 00’erne til. Her

var det herligt at kunne demonstrere,

at man var en del af den almindelige

vækst og fremgang. At man havde råd

til hvidt læderindtræk og de hurtige

diselkrævende mærker på fronten.

I dagens erhvervsliv er der brug for

mere ydmyge signaler. Triller man den

helt store bil frem til et forretnings-

møde, hvor der skal indgås aftaler,

kommer man nemt til at signalere

grådighed eller manglende ansvarlighed

over for forretning, miljø og de sociale

omgivelser. Og det holder ikke i dag.

Små biler fortæller, at man har taget

tidens udfordringer på sig. At man er et

ansvarligt menneske, der gerne vil gøre

en god forretning. At man er ydmyg

over for tiden og situationen, og at man

er en troværdig forretningspartner.

Det passer fortrinligt med den nord-

jyske mentalitet. De nordjyske erhvervs-

ledere vil føle sig hjemme igen, når de

kan trisse rundt i landskabet i biler,

der fysisk og mentalt passer til deres

tankegang.

Det gør sig også gældende på direktions-

gangene. Det ekstravagante bliver gemt

af vejen, hvilket giver plads til den

nordjyske mentalitet. Lidt maleri hist og

lidt simpel mad her. Det skal være ok,

men det er så også – ok. Og det fungerer

bedst i det nordjyske erhvervsliv.

På gulvet vil den nye nordjyske mini-

malisme også blive demonstreret. Og

her vil den blandt andet blive brugt til

at justere på bundlinjen. Hvilket er det

man altid har gjort. Men her i 10’erne

sker det på en måde, hvor alle – synligt

– må give noget til overlevelsen.

Selvfølgelig er der stadig nogen, der

helst vil give den som verdensmanden

med synlig succes. Men efterhånden vil

de begynde at dukke sig. De fleste nord-

jyske erhvervsledere vil have det fint

med den nye nordjyske minimalisme.

For den passer nemlig rigtigt fint til den

traditionelle nordjyske lune og mentali-

tet. Derfor vil de små biler hurtigt dukke

op. Side om side med elbiler og andre

trafikale tiltag der kan vise, at man er

ansvarlig i tiden.

Johannes andersen, lektor oG samFundsForsker ved aalborG universitet

Små biler i nordJylland

Det at kunne sælge sin idé eller sit projekt på en klar måde på kort tid kaldes et pitch. – Det kan være afgørende for en virksomheds succes, at de har et netværk, hvor de kan pitche deres idé, siger Lasse Jensen. Det får vækstiværksætterne en unik chance for gennem CONNECT Denmark.

eksporteventyr

De nordjyske erhvervskontorer har ét fælles telefonnummer. Kontakt os, så får du hurtig og præcis hjælp til at komme videre. TlF. 70 15 16 18FrederikshavnErhvervshus NordKattegat SiloSilovej 8, 9900 Frederikshavn

HjørringHjørring ErhvervsCenterÅstrupvej 109800 Hjørring

læsøLæsø KommuneDoktorvejen 29940 Læsø

brønderslevBrønderslev Erhverv og TurismeBredgade 609700 Brønderslev

jammerbugtErhvervscenter JammerbugtSøparken 2 9440 Aabybro

AalborgErhvervsafdelingenAalborg KommuneBoulevarden 139000 Aalborg

RebildRebild ErhvervskontorHobrovej 889530 Støvring

MariagerfjordMariagerfjord ErhvervsrådMajsmarken 19500 Hobro

VesthimmerlandHimmerlands UdviklingsrådMessevej 1A9600 Aars

ThyThy ErhvervsforumRingvej 347700 Thisted

MorsøMorsø ErhvervsrådHavnegade 27900 Nykøbing Mors

prograMMerne oMtalti Magasinet støttes af:

Aalborg Engineering er en virk-somhed med få traditioner og høje ambitioner: Virksomheden har ti år på bagen og omsætter for en halv milliard kroner – langt størstedelen kommer fra eksport.

Aalborg Engineering. Akkurat som

navnet siger, er Aalborg Engineering en

god blanding af Aalborg og ingeniør-

videnskab. Virksomheden fremstiller

kundetilpassede kedler, som benyttes til

varmegenvinding i industriel sammen-

hæng. Og ikke to er ens.

FrydeFuldt FravalG - Vi var i princippet et fravalg. Aalborg

Boilers havde fået nye ejere, og det var

en del af handlen, at vores projekt-

virksomhed skulle lukkes ned. Det var

vi mildt sagt trætte af, for vi syntes, at

vi havde et produkt, der kunne og burde

videreføres, fortæller Bent Have Johnsen,

salgsdirektør i Aalborg Engineering.

Der bliver imidlertid ikke grædt mange

tårer over fravalget i dag – godt ti år

efter. For det syv mand store team, der

startede Aalborg Engineering i 2001, kan

i dag glæde sig over en virksomhed, der

tæller 100 mand og omsætter for en

halv milliard kroner.

FØrst eksportPå utraditionel vis har Aalborgvirksom-

heden trådt sine spæde barneskridt på

eksportmarkederne – og ikke som de

fleste gør – på hjemmemarkedet.

- Vores første ordre var til Mellemøsten.

Den næste til Tyrkiet. Og først den tredje

var en leverance til hjemmemarkedet.

Vi har et nicheprodukt, der special-

tilpasses til kundernes behov, og vores

styrke er, at vi har en række teknologi-

ske løsninger, der adskiller sig fra vores

konkurrenter, siger Bent Have Johnsen.

sårbarhedenAalborg Engineering har en eksport-

andel på cirka 95 procent, men i

begyndelsen var eksportindsatsen

forholdsvis snæver målt i antal lande.

- Da vi i 2005 tog en gennemgang af

vores ordremasse, var det tydeligt, at vi

havde en voldsom overvægt på eksport

til Tyrkiet. Det var sårbart, for gik det

galt i Tyrkiet, ville det gå i stå for os.

Vores eksportmarkeder er i dag meget

mere spredte, selv om Tyrkiet absolut

stadig er vores største eksportmarked,

mens Norge indtager en andenplads,

siger han.

Og med nåle placeret på eksportkortet

i Tyrkiet, Norge, Holland, Belgien,

England, Litauen, Østrig, Schweiz,

Bulgarien, Polen, Rusland, Ungarn,

Tyskland, Hviderusland, Qatar, Israel

og Jordan har Aalborg Engineering i

aller-højeste grad formået at diversifi-

cere eksportindsatsen – og reducere

sårbarheden.

- Det går rigtig godt, ja, slutter salgs-

direktøren i Aalborg Engineering.

Og det er jo store ord

fra en ægte nordjyde.

TEKST: KATRINE HVITVED-jACobSEN | FoTo: ADAM lEHN

Et nordjysk

Documents

KRUSE VASK - startvaekst.dk · regionale Fremkom-rapport konkluderer, at Nordjylland fremover får brug for markant flere højtuddannede. Derfor er det afgørende, at virksomhedernes