Læringsstile og it – den helt rigtige koblingLæringsstiLsbaseret it i undervisningen

Indhold

Læringsstile – hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Hvorfor kombinere læringsstile og it? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Læringsstile i materialer og aktiviteter – god og vellagret vin i nye flasker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Hvad fører brugen af læringsstile og it til? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Når præsentationer skal være lærerige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Projektopgaven og it . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Fagtekster på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Evaluering – bevidsthed om egen læring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Nyt og svært stof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Sammenhænge og proportionalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Første verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Komponer din egen musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Perspektiver- Læringsstile og elevens digitale penalhus . . . . . . . . . . . 34

Perceptuelle

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

4

Enhver underviser ved, at børn er meget forskellige. Lige så forskellige børn er, lige så forskellig er deres måde at lære på. Børns læringsstil er individuel.

Men det kan være svært at sætte ord på – have et fælles sprog om – disse forskelle i børns læringsstil og også finde ud af, hvad det betyder for læringsmiljøet. Dette fælles sprog tilbyder Dunn & Dunns læringsstilsmodel.

Læringsstile er de metoder, vi bruger, når vi skal:• koncentrere os om ny og svær information• tage denne information ind • bearbejde den til viden • lagre denne viden • bruge denne viden igen.

Dunns og Dunns læringsstilsmodel arbejder med 24 elementer, der kan påvirke vores læring positivt, når vi får lov til at lære på de måder, der passer os bedst. Omvendt lærer vi ikke godt, når vi tvinges til at lære på måder, der ikke passer os.

De fleste har mellem 6 og 14 styrker / præferencer i deres læringsstilsprofil. En profil får man fastlagt på www.learningstyles.net; her findes de eneste test, som er udviklet efter anerkendte metoder og giver et pålideligt resultat.

Læringsstile – hvad er det? Dunn og Dunn Læringsstilmodellen

Udarbejdet af dr. Rita Dunn, dr. Kenneth Dunn. Design ved Susan M. Rundle. Dansk oversættelse ved Ole Lauridsen

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

stimuLi eLementer

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

7

de 25 elementer fordeler sig på 5 rækker (stimuli):

de miljømæssige, der er vigtige for ens koncentration og omfatter læringsrummet: ± lyd (nor-malt musik) i baggrunden, meget / lidt lys, varme / kølighed, traditionel / utraditionel arbejdsplads og -stilling (fx skrivebord over for sofa).

de emotionelle, der er vigtige for hvordan vi kommer i gang med en ny og svær opgave, og for, hvor stressede vi bliver: motivation udefra eller indefra (skal man have feedback eller ej), konformitet (skal man have valgmuligheder i læringssituationen eller ej, har man behov for at diskutere hele undervisningsrammen eller ej), behov for multitasking eller for singletasking, har man behov for struktur i stoffet fra lærerside (ved at få spørgsmål og opgaver på forhånd), eller vil man gerne selv skabe en struktur.

de sociale, der beskriver i hvilke sammenhænge vi lærer bedst: alene, i par, i små grupper, i større team, evt. sammen med en voksen (fx en lærer, pædagog en forælder). Måske ønsker man variation i disse grupperinger.

de fysiologiske, der for det første omfatter sanserne: det auditive (at lære ved kun at lytte), det visuelle (at lære ved at se billeder af enhver art), det taktile (at lære ved at bruge finmotorikken, dvs. fingrene) det kinæstetiske (at lære ved at bruge hele kroppen, fx i gulvspil, eller hele sin person , fx i rollespil), det auditiv-verbale (at lære ved at tænke højt, snakke med, stille spørgsmål). For det andet omfatter det fysiologiske det at have behov for at spise lidt (energiindtag), tiden på dagen og behov for at bevæge sig (gå lidt rundt, strække sig, rejse sig, fordi man bliver træt i kroppen og urolig ved at skulle sidde på samme plads.

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

8

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

9

gerne lærer auditivt – vi lever jo i en auditiv kultur. Og fx er næsten 90 % børn globalt orienterede, mens det blandt voksne er en god halvdel (små 30 % vil hellere gå den analytiske vej, og de sidste ca. 20 % kan gå både analytisk og globalt til værks; de kaldes integrerede) – vi lever også i en analytisk kultur.

For det andet kan ens læringsstile være lidt forskellige fra situation til situation. Nogle skal normalt måske meget gerne have musik i baggrunden, men arbejder de med tal el.lign., så skal de have stilhed. Der er kun tale om ganske små ændringer fra situation til situation, og det gælder slet ikke for alle – mange har altid samme profil.

Man bliver ikke sat i bås via læringsstile. Man er ikke en bestemt slags elev, fx en høre-, se-, føle- eller gøre-elev, for dels har langt de fleste flere styrker inden for sanserne, dels er der jo mange andre forhold end bare sanserne at tænke på i modellen.

Læringsstile er et stærkt værktøj , når der skal indlæres facts – og det skal der jo nu engang i et vist omfang. Men læringsstile går meget videre og skal bruges også i eksperimenteren, refleksion, diskussion osv.

Læringsstile er ikke en komplet læringsteori og derfor ikke svaret på alt om læring. Læringsstile er et værktøj, som giver os et fælles sprog om meget af det, der sker i læringen - en fælles forklaringsramme. Man kan bruge dette sprog i samspillet med børn og unge, mellem kolleger og i forældresamarbejdet – og mange ting bliver meget nemmere at håndtere og forstå. Læringsstile skaber fællesskab og styrker fællesskabet.

de psykologiske, der for det første har med hvordan vi bedst bearbejder information: analytisk (skridt for skridt i en logisk rækkefølge frem mod det fulde billede), over for global (et overblik eller en for-forståelse først og så detaljerne bagefter). Her skal man i øvrigt huske, at selvom analytisk / global egentlig kun hænger sammen med , hvad der foregår i vores hjerner, så er man meget tilbøjelig til at indrette sig meget struktureret, hvis man er til det analytiske, og stik modsat hvis man hellere vil gå globalt frem. Det kan være et problem i undervisningen, når analytiske lærere skal tilgodese de mange globale børn.

Desuden har vi i de psykologiske elementer bestemte reaktionsmønstre, som vi bruger, når vi skal besvare spørgsmål, tage beslutninger og løse opgaver: reflekterende (man har brug for tid til at tænke, før man reagerer) og impulsiv (man kaster sig ud i det).

Alle elementerne er ligeværdige – der er ikke noget i modellen, der er bedre end andet: Det er ikke bedre at have en auditiv styrke end en kinæstetisk, det er ikke bedre at være til analytisk informationsbearbejdning end til global osv.

Den eneste rigtige måde at lære på er ens egen måde at lære på. Det betyder, at eleverne skal vide noget om deres styrker og præferencer, og at de selv skal kunne bruge forskellige strategier. Men naturligvis kan og skal lærerne også fremstille undervisningsmaterialer, der passer til de mange forskellige læringsstile. Og netop her er it et fantastisk redskab.

LæringsstiLe er dynamiskeLæringsstile er dynamiske. For det første ændrer de sig over tid under påvirkning fra omgivel-serne: Fx har kun godt 10 % børn en auditiv styrke, men blandt voksne er der en lille tredjedel, der

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

10

It er et fantastisk redskab til at omsætte læringsstile til praksis. Faktisk kan alle de forskellige elementer uden undtagelse komme i spil, når vi bruger standardprogrammerne og de mange andre muligheder, som computeren, kameraet mobiltelefonen og internettet giver os.

Alle sanser kan inddrages. Eleven kan gå både analytisk og globalt på informationsjagt. Både reflekterende og impulsive bliver tilgodeset. It er uafhængig af tid og giver mulighed for bevæ-gelse – og selvfølgelig kan der småspises under arbejdet. Man kan bruge musik eller lade være, arbejde i den temperatur og under de lysforhold, man har det bedst med, og man kan sidde traditionelt eller lige så ”alternativt”, man vil. Man kan lynhurtigt få feedback, hvis man har behov for den type motivation, og man kan lige så let stille spørgsmål til rammen eller bede om valg, hvis det er vigtigt for en. Man kan arbejde ud fra en given struktur eller skabe sin egen, ligesom man kan multitaske eller singletaske, alt efter hvad man har det bedst med. Og alle sociale aspekter tilgodeses uden vanskeligheder – man kan arbejde selv og med andre via de forskellige kom-munikationsmuligheder og sociale platforme. Og har man brug for at have læreren i nærheden, er han eller hun kun et museklik væk.

Alt dette vil der komme masser af eksempler på i de følgende afsnit.

Hvorfor kombinere læringsstile og it?

stimuLi eLementer

Perceptuelle

Læringsstile i spil

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

13

Når man går i gang med at bruge læringsstile, er det en god ide at tage afsæt i de materialer og aktiviteter, man kender i forvejen. Det er nemlig vigtigt, at man begynder stille og roligt og så skridt for skridt sætter sin praksis ind i en læringsstils-sammenhæng. Ellers kan det hele meget let blive stressende og uoverskueligt.

Man ser på sit materiale / sin aktivitet og overvejer, hvilke elementer fra modellen der faktisk er i spil – og det er tit slet ikke så få. Og så fintuner man materialet / aktiviteten, så læringsstilene står skarpt og er lige til at gå til.

Se engang på de tre aktiviteter på næste side. De fleste vil nikke genkendende til dem, de fleste har prøvet noget i den retning; men nu kan der sættes læringsstile på, og så forstår man pludselig, hvad potentialet i dem er.

Som det blev nævnt i indledningen, er det væsentligt, at elever og lærere, pædagoger og forældre får et fælles sprog og opbygger viden om læring og læringsstile, og det vil denne fremgangsmåde sikre. Elever og lærere får blik for deres egne og de andres styrker og præferencer: At man bruger de sanser, man foretrækker; at man går analytisk eller globalt til værks efter behov; at man i størst muligt omfang arbejder på det tidspunkt, der passer en bedst; at man lytter til musik eller lader være, sætter sig ved sit bord eller lægger sig, arbejder sammen med andre, alene, i par eller i gruppe osv.

På den måde lærer både elever og lærere på længere sigt at bruge forskellige strategier, når de skal lære noget nyt og svært. Det bliver simpelthen en naturlig del af undervisningen.

Læringsstile i materialer og aktiviteter– god og vellagret vin i nye flasker

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

14

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

15

Læringsstile tilbyder et slags landkort – en fælles referenceramme. Med det i hånden har elever, lærere, pædagoger og forældre et fælles billede af de forhold, som har betydning for hjernens måde at arbejde på, når den skal lære nyt.

Nedenstående udsagn viser, hvordan koblingen af viden om mange måder at lære på – lærings-stile – og it i praksis har medført bedre læring for de involverede.

” Til forældremødet havde eleverne forberedt PowerPoint præsentationer med film op-

taget på deres mobiltelefoner, billeder, kort og tekster fra deres lejrskole på Bornholm.

Det gav et utroligt levende billede af deres tur og hvad de havde lært af både skole- og

ikke-skoleting. Meget lærerigt for os forældre på den måde!Forælder til elev i 7.b

” På en måde lærer jeg mere ved at arbejde derhjemme ved computeren med mobil,

musik, MSN og Facebook end at sidde på en stol i klassen og høre læreren snakke.Kenneth i 9.c

Hvad fører brugen af læringsstile og it til?

teamLæringEleverne læser en tekst om fx vikingerne og samarbejder om at finde svar på nogle spørgsmål. Når de er færdige, skal de præsentere deres nye viden for de andre med et rim, en sang eller et rap.

Hvad ved vi sammen?Eleverne arbejder i grupper med opgaven: Find så mange ting i klasseværelset, I kan, på tre minutter i form af en cirkel, et kvadrat, et rektangel eller en trekant.

PowerdatingEleverne arbejder med forskellige emner i grupper. Nu skal de formidle deres viden til andre.Deltagerne får en lille farvet poster på, så de kan finde hinanden.

Eleverne går rundt mellem hinanden og fortæller hinanden, hvad de ved. Alle skal have hørt mindst én fra hver gruppe.

stimuLi eLementer

Perceptuelle

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

16

” Det er altså dejligt at se, hvordan elever som havde det svært i matematik blomstrer

op, når de må tage den bærbare med udenfor og lave eksperimenter og opmålinger.Camilla, matematiklærer

” Ved at bruge Officepakkens mulighed for at lave skabeloner, kombineret med lydind-

taling og læsepen får mange flere elever lært at læse.Anne Marie, læsekonsulent

” Det kræver stor faglig indsigt at lave multimodale fortællinger på computer i historie.

Jeg bruger meget tid på at finde materialer på nettet og på EMU’en, men det lønner

sig når jeg ser, hvordan eleverne tager fra og bliver grebet af stoffet. Efterhånden har

vi i fagudvalget fået opbygget en stor samling, som vi låner til hinanden. Vi holdt

nogle møder, hvor vi snakkede om, hvilke emner vi ville fokusere på i børnenes skoletid

og hvor børnene havde svært ved at lære stoffet. De emner valgte vi først at lave it

baserede undervisningsmaterialer til.Ulrik, historielærer

” De sjoveste timer er dem, hvor Connie (dansklæreren) viser film og laver opgaver

sammen med os på computeren.Sarah og Josefine i 2. Klasse

Læringsstile i spil

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

18

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

19

De globale (og dem er der jo absolut flest af blandt børn) vil i øvrigt også meget gerne have farver og et vist tempo over præsentationen.

Der skal indlægges korte time-outs (1-2 minutter), hvor de auditivt-verbale får lejlighed til at tænke højt i en hurtig snak med sidekammeraten eller til at stille et spørgsmål eller to.

Der skal være mulighed for at få at man skaber sig et overblik, inden detaljerne præsenteres. Og der skal altså sendes på alle kanaler.

Flere af de andre læringsstilselementer – bl.a. fysiologiske og miljømæssige kommer også i spil: Lidt småspisen skal tillades, lidt – ikke støjende – bevægelse ligeså. Og der skal være mulighed for at sidde ”alternativt”. Endelig skal man ikke lade sig gå på af lidt multitasking, forudsat det ikke er en provokation eller udtryk for mangel på koncentration.

Hvordan kan formidling tilrettelægges af elever og lærere, så de tager hensyn til deres egen og andres læringsstil ved fremlæggelser og præsentationer?

Ved at inddrage læringsstilsmodellen som tema i undervisningen bliver eleverne bevidste om dels egen læringsstil, dels hvilke faktorer de skal tage højde for i deres præsentationer. Ved hjælp af en kreativ anvendelse af lyd, billeder, tekster, video og indtaling i PowerPoint kan tidligere tiders plan-cher erstattes af præsentationer, hvor modtagernes forskellige læringsstil tilgodeses. Eleverne skal lære, at nogle lærer bedst trin for trin, mens andre skal kende helheden og rammerne, før de kan forstå enkelthederne.

De skal også forstå, at nogle lærer bedst ved at se billeder (tegninger, fotos, grafikker, tabeller, grafer, animationer osv.), mens andre lærer bedst ved at se tekst, altså ved at læse.

Nogle lærer bedst ved at lytte til en fremlæggelse, mens andre har brug for at foretage sig noget aktivt, når de skal lære noget nyt og svært.

Og endelig har ikke så få brug for at tale lidt med eller selv sætte ord på det de oplever.

Når eleverne eller læreren viser / afspiller en PowerPoint-præsentation, skal de derfor uddele kopier til klassen, så de globale kan orientere sig i emnet før selve fremlæggelsen. De analytiske kan stille og roligt følge præsentationen og kigge materialet igennem til sidst, hvis de har brug for lige at få cementeret deres forståelse.

Når præsentationer skal være lærerige

Læringsstile i spil

stimuLi eLementer

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

20

9. klasse er i gang med projektopgaven ud fra det overordnede emne ’konflikter’. Eleverne har dannet grupper, hvor kriteriet har været interesse for emnet, ambitionsniveau og vurdering af samarbejdsmuligheder.

Grupperne må arbejde hjemme efter aftale med forældrene og læreren. Dog skal de mindst en gang hver dag have kontakt til læreren og derudover skrive i en digital logbog, så lærerne kan følge gruppens arbejde. Her kan responsen fra læreren give eleverne redskaber til at løse eventuelle uenigheder og holde gruppen på sporet.

Den daglige kontakt til læreren kan foregå ved personligt fremmøde på skolen eller via MSN. Her kan de få afklaret, om de er på rette vej i arbejdet med deres problemstilling, eller de kan få gode råd til at løse eventuelle konflikter i gruppen, hvis de ikke selv er i stand til at klare det. Når de bruger MSN, kan de få hjælp på alle tidspunkter, hvor læreren er online.

Enkelte elever / grupper vælger efter råd fra læreren, at arbejde på skolen hver dag, så de kan få støtte i selve arbejdsprocessen.

Eleverne skal formidle resultatet af deres arbejde for andre, og det stiller krav til produkt og formidlingsform. De vælger at formidle med en PowerPoint-præsentation, hvor der er tekst, billeder, farver og lyd. De ved, at der i klassen er brug for handout til deres fremlæggelse, så det er kopieret og uddelt på forhånd.

Eleverne skal også have et produkt, der hænger sammen med deres emne og formidling. Det kan være fx være et lille filmindslag og en video, som gruppen selv har fremstillet.

Projektopgaven og it

Læringsstile i spil

stimuLi eLementer

Perceptuelle

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

22

”Rigsråd”, den digitale stemme, læser ordet op, da Mette dobbeltklikker på ordet. Hun står sam-men med Rasmus ved den interaktive tavle. De arbejder sammen om at læse en tekst om Christian IV, som de har fundet på nettet. CD-ord6 kører i baggrunden som hjælpeprogram, der kan læse ord op. De to elever fra 4. klasse øver sig i at finde nøgleord i en faglig tekst i faget historie, som de senere kan bruge til et foredrag.

Mange af de tekster, hvorfra eleverne i fremtiden vil hente deres faglige viden, vil være fra internettet. Det er derfor nødvendigt at undervise i kildekritik og skærmlæsning. Det bliver i langt højere grad end tidligere væsentligt at kunne vurdere afsender og lødighed på en tekst. Men det er også en betydningsfuld færdighed at kunne gennemskue en hjemmesides opbygning: Eksempelvis i hvilken rækkefølge tekstblokke skal læses. Med it er det muligt digitalt at støtte flere elever i deres læreprocesser. Derfor bliver det interessant med funktioner og programmer, der kan skabe stilladser i form at støttestrukturer omkring kernefagligheden.

For nogle elever kan det være en hjælp at få det visuelle gjort auditivt, og med digitale stemmer er det en mulighed at støtte indlæringen med oplæsning af enten hele teksten eller af udvalgte nøgleord. Hjemmesiden www.adgangforalle.dk er gratis og kan benyttes af alle, men kræver at man er ved en pc med internetforbindelse. Husker man bedre ved at kunne gå en tur, samtidig med at man hører en tekst, kan webtjenesten www.robobraille.org lave alle digitale tekster om til mp3, så man kan høre det fra mobiltelefonen eller mp3-afspiller.

Skærmlæsning af længere artikler og tekststykker fra nettet vil ære en udfordring. Ikke al tekst på nettet er lige læsevenlig. Men med en lille applikation til Internet Explorer, www.tidyread.com er det muligt selv at bestemme udseende på tekster på nettet. Det visuelle kan altså justeres efter behov: skriftstørrelse, fonttype, sidebredde, farver og meget andet.

Fagtekster på nettet

Læringsstile i spil

stimuLi eLementer

Perceptuelle

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

25

Ved mange typer af evaluering ønsker læreren at undersøge om eleverne har forstået det stof, de er blevet undervist i. Men for at læringen kan bundfælde sig – og evalueringen kan blive et aktiv for eleven, er det væsentligt at den lærende selv bliver opmærksom på sin læring: At man har lært noget, gjort fremskridt, er blevet bedre – og at man får en bevidsthed om hvad man har lært.

Et kig ind i klassen til 2.b. en formiddag i april viser, at eleverne sidder sammen i mindre grupper omkring bærbare computere. De er i gang med at se videooptagelser, hvor de på skift læser højt af deres frilæsningsbog. Optagelserne er lavet med webcam 6 uger tidligere, og grupperne er deres læsegrupper, som de i den mellemliggende periode har læst højt for 10 min pr. dag. Det bliver meget tydeligt for eleverne, at de er blevet bedre, og de kommenterer undervejs på hinandens og egne tidligere præstationer: ”Nej hør – dengang kunne jeg ikke læse hvem”, siger Anders med et smil, inden han sammen med de andre ser videre på klippet.

Video giver et billede af virkeligheden, som kan være vanskeligt at beskrive med ord. Med programmer som Power Point eller OneNote kan eleverne nemt arbejde med video- eller lydoptagelser af deres egne præstationer. De kan prøve flere gange, indtil de er tilfredse med deres egen præstation, og de behøver ikke være nervøse for at stå over for læreren eller klassen som publikum. Når man bruger it, kan lyd og video ret enkelt integreres i undervisningen til at dokumentere det daglige arbejde. At blive konfronteret med denne type dokumentation senere, vil være med til at tydeliggøre faglige fremskridt. Det er også muligt for eleverne at give udtryk for deres refleksioner over et undervisningsforløb eller en fremlæggelse, ved at indtale lydkom-mentarer direkte ind i en power point præsentation, når forløbet er gennemført.

Evaluering – bevidsthed om egen læring

Læringsstile i spil

stimuLi eLementer

Perceptuelle

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

26

Læringsstile fortæller især noget om, hvilke forhold der har betydning, når man skal lære nyt og svært stof. Ved at sætte læringsstile sammen med it er det enkelt at tilrettelægge lærende situationer, som tager højde for menneskers forskellige måder at lære nyt og svært stof på. Nedenfor og på de næste sider vises eksempler, hvor kombinationen af læringsstile og it har gjort det lettere for eleverne at tilegne sig og huske det nye stof

Sammenhænge og proportionalitetUdfordringen i matematik er at få eleverne til at bruge matematikkens sprog i beskrivelserne af hverdagsfænomener.

Selv om eleverne er blevet trænet i matematikkens regler, er det ofte vanskeligt for dem at bruge det lærte i nye sammenhænge. Ved at bruge regneark koblet med eksperimenter får eleverne en dybere forståelse af at bruge matematiske begreber om deres virkelighed.

Eleverne i 6. klasse skal lære at beskrive positive og negative sammenhænge, der er stærke og svage. De skal kunne tegne en tendenslinje og få en ide om, hvad det vil sige, at to størrelser er ligefrem proportionale. Endelig har læreren som mål at eleverne lærer at lave sproglige og visuelle repræsentationer af sammenhængen mellem to variable i form af tabeller, tegninger og regneudtryk.

Nyt og svært stof

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

28

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

29

De humanistiske fag har en lang tradition for at gemme og formidle sit stof gennem fortællingen. Fortællingens form egner sig fortrinligt, når eleverne skal lære nyt og svært stof, huske det og selv kunne bidrage til fortællingens udvikling undervejs. Med it – fx PowerPoint – kan en lang række fortælleformer kombineres: lyd, billede, film, skrevne tekster, oplæsning og musik. En sådan ”multimodal tekst” giver eleverne en stærk, følelsesmæssig og intellektuel oplevelse, hvor de lever sig helt ind i stoffet.

Læreren har indrettet sit lokale med projektor, et godt lydanlæg og behagelige, uformelle møbler til at supplere de almindelige skolemøbler, som står langs med væggen.

Når eleverne kommer ind til første time om første verdenskrig, er der mørkt i lokalet. Billeder fra skyttegravene, sat op i PowerPoint, kører automatisk på lærredet, samtidig med at reallyde fra krigen spilles i PowerPoints lydspor.

Senere i forløbet vises film og disse kombineres med nutidige billeder fra Ringenes Herre (Tolkien var soldat under første verdenskrig), så elevernes kendte fortælleunivers kombineres med historiens.

I forløbet indgår en række fotos fra krigen, bl.a. et billede af en sygeplejerske, som kommer udmattet ud fra et hospital. Eleverne får til opgave at læse billedet ind på deres egen pc og i PowerPoint skrive eller indtale en beretning om, hvad der er sket før, mens og efter at billedet er blevet taget.

En dag skal alle eleverne medbringe et tæppe og en lommelygte. Med lydbaggrund fra skyt-tegravene sidder de på gulvet med tæppet over hovedet, hvor nogle skriver, andre indtaler på mobiltelefon et brev hjem til deres pårørende.

Første verdenskrig

Parvis skal eleverne undersøge sammenhænge mellem forskellige kropsmål. Hvert par opstiller forskellige påstande (hypoteser), som de vil undersøge nærmere: Længden af ens underarm er lig længden af en fod; jo mere man vejer, jo længere kan man hoppe; eller længden af hovedet er tre gange længden af pegefingeren og så videre.

Derefter undersøger og måler eleverne hinanden i klassen, og alle klassens mål skrives ind i regneark. Ved hjælp af regnearkets tabeller afbildes sammenhænge i koordinatsystemer for at se, om der er en stærk, svag eller ingen sammenhæng, og de tegner tendenslinjer.

Forløbet slutter af med, at eleverne prøver sig frem med regneudtryk, der beskriver stærke sammenhænge og tendenser.

Med regneark er det nemt at eksperimentere og finde frem til det udtryk, der bedst beskriver sammenhænge.

Læringsstile i spil

stimuLi eLementer

Perceptuelle

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

30

Ind imellem disse personlige beretninger lægger læreren sit faktaspor – stadig i fortælleform og med kombination af billede, lyd og tekster i PowerPoint – så eleverne gradvist får opbygget deres viden om krigen.

Som en evaluering af forløbet skal eleverne producere deres egen fortælling om udvalgte episoder og perspektiver i første verdenskrig med fotos, speak, musik og lyde, som udgives som PodCast.

Koblingen af det personlige, følelsesmæssige og den store fortællings fakta præsenteret som multi-modal tekst skaber engagement og motivation hos eleverne, og frem for alt husker de stoffet bedre.

Læringsstile i spil

stimuLi eLementer

Perceptuelle

Miljømæssige

Emotionelle

Sociale

Fysiologiske

Psykologiske

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

32

Stoffet i udtryksfagene musik, billedkunst og sløjd er kendetegnet ved, at eleverne både skal lære tekniske færdigheder og have kendskab til centrale begreber og udtryksformer.

I musik skal eleverne blandt andet kunne anvende musiklokalets udstyr, udvikle fornemmelse for rytme og puls gennem skabende aktiviteter og udvikle forståelse for moderne studiebaseret komposition. Svært stof at lære. Men målet kan nås ved at tænke læringsstile sammen med brug af musiklokalets instrumenter, computer og materialer tilgængelige på nettet.

For at understøtte elevernes brug af teknikken – som nok er det sværeste at lære – gennemgår læreren først historien i forløbet understøttet af små tegninger på storskærmen.

Ved hjælp af en computer med mikrofon og øretelefoner samt det gratis lydsoftware ”Audacity”henter eleverne en lyd fra nettet ind på computeren. I Audacity leger og manipulerer eleverne med lyden for at lære teknikken og de forskellige muligheder i programmet at kende. Derefter optager de egne lyde – fx på mobiltelefon – i meget små sekvenser ved hjælp af musiklo-kalets instrumenter og sætter dem sammen til rytme og lydspor på computeren. Når lydsporet er bakset på plads, går eleverne i gang med at lave tekster. Teksterne optages og det hele brændes på en cd. Sidste del af processen er at lave et cd-cover med billeder, tekster, og hvad der ellers hører til. Dette gøres i Word.

Skal forløbet udvides, kan eleverne optage en lille musikvideo, som sammen med tekster og billeder lægges ind i en PowerPoint-”promotion”-præsentation.

Forløbet slutter af med en præsentation for klassen – eller måske hele skolen.

Komponer din egen musik

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

34

Læ

rin

gs

st

iLe

og

it

35

Set i et læringsstilperspektiv betyder det også, at skolen bør opbygge kreative it-miljøer for at imødekomme elevernes mange måder at lære på – til gavn for både læreres og elevers motivation, trivsel og læringsudbytte.

Ved at give adgang til og gøre det legalt at bruge enkle og efterhånden billige teknologier som mobiltelefoner, Ipod, computer, lydanlæg, projektor, måske interaktiv tavle – og velkendt software, fx Officepakken – kan skolen udvide den analoge brug af tale, tavle, kridt og bøger med digitale undervisningsforløb, som både fanger eleverne på deres læringshjemmebane og tilgodeser elevernes foretrukne læringsstil.

Et andet perspektiv er, at teorien om læringsstile giver mulighed for, at pædagogen i fritidsord-ningen og læreren kan tale samme sprog, når de samarbejder om børnenes læring og brug af computer i skole og fritid. Læringsstile er fx med til at gøre spil på computer i fritidsordningen til en aktivitet, der kan tilrettelægges med henblik på alsidig læring.

Endelig vil kombinationen af læringsstile og it i tilrettelæggelsen af kommunikationen med foræl-drene tilgodese forældrenes mange måder at lære på. Forældremøder, skole-hjem-samtaler og ugebreve får en udvidet dimension gennem portefolio, PowerPoint-præsentationer, podcast og interaktiv kommunikation.

I modsætning til de voksne generationer er de børn og unge, som i dag går i skole, vokset op med computer, mobiltelefon og mp3-spiller. Generationen af børn og unge er på en naturlig måde habile it-brugere. De kommunikerer flittigt og vedligeholder sociale relationer i deres virtuelle netværk. De henter informationer og bearbejder dem ved hjælp af it og de afkoder relativt nemt symboler og billeder fra den digitale verden. Det er også erfaringen, at børn og unge i dag har en meget udviklet fornemmelse for betydningen af det personlige ”face to face”-møde – at it har sine grænser.

Eleverne i skolen handler altså meget kompetent i deres brug af it og – sikkert uden at vide det – tilegner de sig meget nyt ”stof” gennem den alsidige brug af it, som langt de fleste mestrer til fuldkommenhed.

Men set i forhold til elevens vej i uddannelsessystemet er det vigtigt, at eleverne bliver bevidste omkring egen læringsstil og hvordan de gennem de alment tilgængelige it værktøjer har adgang til et ”digitalt penalhus” af redskaber som understøtter deres egen læringsstil.

Læreren kan understøtte dette ved for det første at lade eleverne teste deres læringsstile og dernæst tage en løbende dialog om, hvilke it redskaber de har til rådighed. Det er vigtigt at læreren med sin pædagogiske indsigt og viden om læringsstile er med til at udpege den software, hardware og øvrige indhold til elevens digitale penalhus, som eleven med fordel kan vælge imellem.

Perspektiver- Læringsstile og elevens digitale penalhus

Det digitale penalhusHistorien om mediers ligeværd

Hent tips, tricks og ressourcer til eksemplerne i denne pixibog på: www.microsoft.dk/ls eller www.cubion.dk/itogLs eller www.lslab.dk

Hent inspiration og ressourcer til anden anvendelse af IT i undervisningen samt tidligere pixibøger (det digitale penalhus, Onenote og læringsstile, Power point og læringsstile på:www.microsoft.dk/detdigitalepenalhus