8
det humanistiske fakultet 1 Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet københavns universitet det humanistiske fakultet Kommunikation og it

Kommunikation og it

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet

Citation preview

Page 1: Kommunikation og it

det humanistiske fakultet 1

Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet

københavns univers itetde t h u ma n i s t i s k e fak u lt e t

Kommunikation og it

Page 2: Kommunikation og it

2 kommunikation og it

Page 3: Kommunikation og it

det humanistiske fakultet 3

Vil du udvikle det nye Twitter? Vil du deltage i udviklingen af fremtidens it med udgangspunkt i mennesket, brugeren, kulturen og samfundet?

Page 4: Kommunikation og it

4 kommunikation og it

It er afgørende i de fleste jobfunktioner og ansættelsesområder i både den private og den offentlige sektor. Udfordringen i dag er ikke kun at programmere de teknisk mest avancerede it-løsninger, men i stigende grad også at kunne forstå de aktiviteter, der skal digitaliseres, og at sikre forankringen af it i forskellige slags

organisationer og deres kommunikation med forskellige målgrup-per. Det tværfaglige møde mellem kommunikation og it afspejler arbejdsmarkedets særlige behov for kandidater, der kan tale såvel it-udviklernes som brugernes sprog.

Uddannelsen i Kommunikation og it kombinerer ’hårde’ og ’bløde’ kompetencer, både i de enkelte kurser og i de projektsamarbejder med eksterne partnere, som er en fast bestanddel af både bache-lor- og kandidatuddannelsen. Det gælder fx for kurserne i design samt konceptudvikling inden for kommunikation og samarbejde internt i organisationer; det gælder også for undervisningen i, hvordan organisationer indgår i større kommunikative netværk. Ikke bare DR og Berlingske, men også fx Jyske Bank og Novo udgør i dag ’medier’ eller kommunikative netværk.

Hvorfor læse Kommunikation og it?

Hvad handler Kommunikation og it om?

Page 5: Kommunikation og it

det humanistiske fakultet 5

Bacheloruddannelsen• 1. år – Grundlæggende kommunikationsteori og Grundlæg-

gende datalogi introducerer til hver af de to hovedstrømme på studiet. Herefter uddyber Interaktionsdesign menneske-maskine interaktionen, mens Empiriske undersøgelsesmetoder giver færdigheder i at udføre konkrete undersøgelser af men-neskers it-brug. Endelig bliver kommunikation og it kombine-ret i et konkret projekt – 1. Årsprojektet.

• 2. år tilføjer nye aspekter om både formidling og datalogi i kurserne Audiovisuel kommunikation, Kommunikation i kontekst og Analyse, design og regulering af it-infrastruktur. På 2. år får du også færdigheder i Projektstyring og krav-specificering, og du gennemfører det praktiske Designprojekt. Endelig kommer du i dybden med forskellige videnskabelige traditioner på Fagets videnskabsteori.

• 3. år giver dig mulighed for via tilvalgsfag eller udlandsophold at specialisere dig inden for bestemte emner, der især interes-serer dig. Bacheloruddannelsen afsluttes med et nyt, stort projekt – Bachelorprojektet. Derefter kan du kalde dig BA i Kommunikation og it.

Kandidatuddannelsen• 1. år går først og fremmest i dybden med krydsfeltet mellem

kommunikation og it en organisatorisk og samfundsmæssig kontekst. Du arbejder teoretisk og praktisk med kommunika-tion og forretningsudvikling via it i organisationer, medier og kommunikation i netværk, innovation og it-konceptudvikling samt empiriske analyser af big data.

• 2. år er året, hvor du videreudvikler din særlige profil – via tilvalg, praktik eller et udlandsophold. Hele uddannelsen afsluttes med Specialet – en afhandling, der typisk vil kom-binere teori og praksis inden for Kommunikation og it. Du opnår titlen Cand.mag. i Kommunikation og it.

Kommunikation og it består af en 3-årig bachelor og en 2-årig kandidatuddannelse. Uddannelsen forløber i to faglige hoved-strømme, der hvert år samles i praktiske projekter. Kommunikati-onsdelen giver en bred og nuanceret forståelse af kommunikation i forskellige samfundssektorer. It-delen beskæftiger sig med it som

både en betingelse for og et redskab til kommunikation, samar-bejde og innovation. I projekterne løser man konkrete opgaver inden for it-støttet kommunikation sammen med eksterne partnere. Ind imellem laver man også eksperimenter om menneske-maskine interaktion i Experience Lab.

Hvordan er Hvordan er Kommunikation og it bygget op?

Page 6: Kommunikation og it

6 kommunikation og it

1. år

2. år

Efterårssemester

Grundlæggende kommunikationsteori

Grundlæggende datalogi

Audiovisuel kommunikation

Analyse, design og regulering af it-infrastruktur

Fagets videnskabsteori

Bachelorprojekt

BA-tilvalg

1. år

2. år

3. år

Forårssemester

Empiriske undersøgelsesmetoder

Interaktionsdesign

1. årsprojekt

Kommunikation i kontekst

Projektstyring og kravspecificering

Designprojekt

BA-tilvalg

BACHELORUDDANNELSENS STRUKTUR

KANDIDATUDDANNELSENS STRUKTUREfterårssemester

Kommunikation og samarbejde i organisationer

Konceptudvikling og innovation

KA-tilvalg, projektorienteret forløb og/eller valgfrie emner

Forårssemester

Data mining og visualisering af netværksbaseret kommunikation

Medier og kommunikation i netværk

Speciale

Page 7: Kommunikation og it

det humanistiske fakultet 7

Som studerende i Kommunikation og it bliver du en del af et fagligt og socialt fællesskab på tværs af årgange og undervisere. Uddannelsen foregår på KUs Søndre Campus på Amager – Københavns digitale bydel, tæt på bl.a. DR-byen. Uddannelsen har baggrund i et aktivt internationalt forskningsmiljø under Centre for Communication and Computing, http://ccc.ku.dk/.

De studerende har studentercafeen Femmeren, som både er rammen om gruppearbejde, brætspil, gaming communities og fredagsbaren. Og når du trænger til at komme lidt væk fra studi-erne, er der fodboldturneringer arrangeret af de studerende. Stu-diet har også sit eget fagråd, Foobar Fagråd, der afholder faglige og sociale arrangementer for Kommunikation og it-studerende.

Uddannelsen retter sig især imod to jobmarkeder: • It- og medievirksomheder samt de relaterede konsulent- og

rådgivningsvirksomheder inden for eksempelvis reklame og markedsføring.

• Brugercentreret it-udvikling og implementering af it-baserede produkter og services, for eksempel til intern kommunikation og innovation.

Kommunikation og it er udviklet i sparring med toneangivende virksomheder. Som færdiguddannet kan du blive projektleder, systemudvikler, medieforsker, kommunikationsmedarbejder, it-graduate, webmaster mv. Du kan også starte eget firma inden for it-konsulentydelser til private virksomheder, offentlig forvaltning, undervisning, underholdning eller andre forretningsområder.

Du kan få mere information og læse om adgangskrav og tidsfrister på studier.ku.dk. Du kan også læse om bl.a. studiemiljøet på www.kommit.ku.dk.

Mens du læser Kommunikation og it

Hvad kan du blive?

Vil du vide mere om Kommunikation og it?

Page 8: Kommunikation og it

Vil du vide mere om Kommunikation og it på Københavns Universitet?Se www.kommit.ku.dk

Grafisk design og produktionWestring kbh

RedaktionCenter for IT Innovation samt Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

Information om denne folder fås hos Malene Bolding Andreasen på tlf. 23807994 og e-mail [email protected]

”Det er spændende at få lov til at arbejde både praktisk og teoretisk på samme tid. Hvert semester har vi teoretiske fag sideløbende med projekt-fag, hvor vi udvikler it-baserede kommunikationsløsninger. Virksomheder kommer med deres problemstillinger og tager efterfølgende vores løsninger til sig. Inden jeg startede på bacheloruddannelsen i Kommunikation og it troede jeg at it-delen ville blive en kamp for mig, men det er virkelig spændende og specielt interaktionsdesign har fanget min interesse. Ellers er fredagsbaren, MEF-OL og fagrådet med til at gøre studiemiljøet i top. Vi føler at vores undervisere lytter til os og inddrager os i planlægning og tilrettelæggelse af studiet.”

Dagmar Irgang, 23 år, studerende på Kommunikation og it