LANGAGER TIDENDEDecember 2011

2 LANGAGER TIDENDE

Ansvarshavende redaktør:

Bent Vandborg Sørensenvandborg@aarhus.dk

Redaktionelle redaktører:

Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dk

Layout:

Huset Venturegrafisk@husetventure.dk

Oplag:

550 stk.

Har du en god idé?

Skolebladet Langager Tiden­de har nu fået faste deadlin

Nyt fra skolelederenKolofon

Ansvarshavende redaktør:Jens Frostholmjfro@aarhus.dk

Redaktionel redaktør:Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dkMarie Hohlmann Kjemtrupmhkje@aarhus.dk

Layout:Huset Venturegrafisk@husetventure.dk

Oplag:450 stk.

Har du en god idé?Skolebladet Langager Tidende har nu fået faste deadlines, og næste deadline er den 31. maj 2012.Alle er meget velkomne til at skrive til Langager Tidende.

Jens FrostholmSkoleleder

Indledningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke alle for den op­mærksomhed, som blev udvist mig i forbindelse med, at jeg formelt satte mig i skolelederstolen på Langagerskolen. Jeg er stolt og glad for, at man har betroet mig opgaven med at føre Langagerskolen videre i et allerede fastlagt højt fagligt funderet spor.

Med blikket rettet mod 2012 og med Langagerskolens vision i bag­hovedet – at være spydspids på det specialpædagogiske område – ser jeg frem til, at skolen i endnu højere grad bliver garanten for, at der er en skole i Aarhus Kommune, som har til formål at varetage og udvikle de kompetencer, som vores elever besidder.

Som alle andre skoler og institutioner i Aarhus Kommune har vi mærket sparekniven i det daglige arbejde. Det er lykkedes, med medarbejdernes og skolebestyrelsens hjælp, at komme igennem de stillede sparekrav og stadigvæk bevare og være en højt specialiseret skole med engagerede og kvalificerede medarbejdere.

Skolen vil også i det nye år arbejde benhårdt på at bevare og udbyg­ge samarbejdet med andre samarbejdspartnere i Aarhus Kommune. Dette med henblik på at medvirke til at kvalificere de beslutninger, som kommunen må tage i det kommende år, især under hensyn­tagen til det begrænsede økonomiske råderum.

Det er min ambition, at Langagerskolen, udover at være spydspids på det specialpædagogiske område, skal være en attraktiv arbejds­plads, som værner om medarbejderne og de værdier, som er ken­detegnet for en god arbejdsplads. Åbenhed og ærlighed er og skal være hjørnestenene i en respektfuld dialog mellem ledelse og med­arbejdere og medarbejdere imellem.

Jeg ser med fortrøstning og glæde frem til at et fortsat godt og solidt funderet samarbejde mellem elever, forældre, medarbejdere på skolen, medarbejdere i kommunen og øvrige samarbejdspartnere.

Med dette vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

3LANGAGER TIDENDE

Eleverne er kommet med udsagn som ”det troede jeg ikke jeg kun­ne” og”det var faktisk slet ikke så svært”. Det har indirekte givet eleverne træning i forhold til senere i sko­leforløbet at gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA), da ud­træksfagene i f.eks. geografi og biologi er meget lig den prøveform, som er ved de nationale test. På den måde

hænger tingene sammen. Det har givet elever tryghed i forhold til at tro på, at de kan magte

enkelte FSA prøvefag eller hele FSA i løbet af 9. og 10. klassetrin.Disse tiltag støtter direkte og indirekte op om, at der i Aarhus Kommune er en målsætning om, at minimum 95% af en årgang skal påbegynde en ungdoms­uddannelse. Dette mål er også en virkelighed på Langagerskolen, og vi har viden om, at en del af vores elever går videre på ungdomsuddannelserne.De nationale test er obligatoriske. Det betyder, at alle elever i folkeskoler og andre institutioner, der udbyder undervisning i henhold til folkeskoleloven, skal deltage i testene.De obligatoriske test afholdes i perioden fra den 16. januar til den 30. april 2012.Herunder vises skema over hvilke fag og klassetrin det gælder.

Testene skal give lærerne mulighed for at vurdere elevernes kundskaber og fær­digheder i fagene, så undervisningen kan målrettes den enkelte elevs behov.Forældre til et barn, der har været til test, vil få at vide af læreren, hvordan de­res barn har klaret testen. Læreren udleverer et ark til forældrene, der beskriver elevens resultat.På Langagerskolen foregår testene på skolens computere og er individuelle. En test varer som udgangspunkt ca. 45 minutter. De for faget ansvarlige lærere sørger for, at eleven bliver tilmeldt de relevante test og planlægger tid og sted. Dette giver gode muligheder for at imødekomme den enkelte elev bedst muligt, f.eks. at kunne sidde et helt bestemt sted mv.Kvalitets­ og Tilsynsstyrelsen har lavet en portal om evaluering, hvor du kan få mere information om de nationale test. Evalueringsportalen finder du på www.evaluering.uvm.dk.

Fag og klassetrin 1 2 3 4 5 6 7 8

Dansk, læsning X X X X

Matematik X X

Engelsk X

Geografi X

Biologi X

Fysik/kemi X

Dansk som andetsprog

Nationale test

2012Af Agnete Wedel Lorenzen,

afdelingsleder, Langagerskolen

På Langagerskolen har vi gode erfaringer med de

nationale test. Det har vist sig særdeles positivt

for nogle af vores elever at lave nationale test.

4 LANGAGER TIDENDE

Af skolekonsulent,Line Skovbjerg, Langagerskolen

Hvordan arbejder Langagersko­len med afdækning af elevernes læsekompetencer?I hvilke situationer kan det give mening at anvende læsetest til Langagerskolens målgruppe?Hvad kan det skyldes, at læsning kan være så svært for en del af Langagerskolens elever?

At beskæftige sig med, hvad der er vigtigt for en god læseunder­visning inden for vidtgående specialundervisning, kan sam­menlignes med at sidde med en Babushka­dukke. Babushkaerne er de russiske træfi­gurer af kvinder i nationaldragter, der er delt på maven. Når man åb­ner dukken, finder man en ny duk­ke indeni. Sådan er det med læs­ning og forklaringer på de særlige læseudfordringer elever med ASF/ADHD­vanskeligheder kan have. Med den konkrete babushka­duk­ke, ved jeg, at der vil komme et tidspunkt, hvor dukken ikke kan blive mindre, og dermed er der sat stop for legen og der kommer ikke flere overraskelser. Det stikmod­satte forekommer mig, når jeg ”leger” med temaet læsning hos vores elever. Desto mere jeg be­skæftiger mig med emnet, desto

flere og flere duk­ker samt flere og flere interessante spørgsmål og vinkler kommer frem. Det er virke­lig en spændende leg, men også krævende, kompleks og vanskelig at forklare endegyldigt.

LæsetestDer findes ikke et decideret test­materiale i læsning til børn med ASF/ADHD. Det er heller ikke mu­ligt at lave et enkelt materiale, som vil kunne passe til alle vores elever. Når der foretages læsetest med vores elever, er det derfor vigtigt, at man udover at kende selve testen også kender den en­kelte elev og elevens forcer, inte­resser og vanskeligheder rigtig godt. Det er vigtigt, at denne vi­den danner baggrund for både at tilrettelægge det bedste testmiljø og for at få et brugbart udbytte af testen. Ofte oplever vi, at når vi anvender en test på en elev, må vi spørge os selv, hvorvidt det egentligt er elevens læsning eller det er elevens autisme/ADHD vi tester. Det er meget vanskeligt at skille disse ting ad – og alle infor­mationerne hænger i sidste ende sammen.På Langagerskolen har vi derfor ikke en formaliseret testkultur, når det drejer sig om en kvantitativ afdækning af vores elevers for­udsætninger for at lære at læse. Forstået på den måde, at der ikke er bestemte læsetest, som skal anvendes på bestemte klassetrin. Som udgangspunkt tilstræbes det, at der i undervisningen arbej­des ud fra et overordnet afsæt, i det vi kalder ”assessment”, som er et pædagogisk værktøj. Det kan bruges til at få overblik over den enkeltes forudsætninger, behov og nærmeste udviklingspoten­

tialer. Det bruges også til at blive klogere på, hvilke undervisnings­mæssige udfordringer læreren/pædagogen bedst kan møde eleven med. Vi anvender i den forbindelse testmaterialer hos enkelte elever i forbindelse med afdækning af forudsætninger for læsning.I arbejdet med at undersøge flere elementer i discipliner omkring læsefærdigheder hos vores ele­ver, har vi, ligesom andre folke­skoler i Danmark, adgang til en række formelle testmaterialer, som enten den enkelte lærer kan gøre brug af, eller som læreren anvender i samarbejde med sko­lens konsulenter.

Hvordan tester man læsning?

Spot på”at kunne læse”

og læsetest

Assessment-værktøj: er et redskab, hvor den enkelte læ­rer/pædagog udvælger en be­stemt udfordring, som i dette tilfælde kunne omhandle en disciplin inden for læsefær­digheder. Eksempelvis; gen­kender barnet alle bogstaver i alfabetet? (små, store, maskin­skrevne, håndskrevne etc.). Arbejdshukommelse: er den del af hukommelsen du bru­ger/ikke bruger, når du f.eks. går ud i køkkenet efter en kop kaffe, men når du står i køk­kenet har du glemt hvad du skulle.De eksekutive funktioner: er de evner vi bruger, når vi skal foretage os noget, der lig­ger udenfor de vante rutiner. F.eks. hvis du skal planlægge en fest eller køre et nyt sted hen, hvor du ikke i forvejen kender ruten.

5LANGAGER TIDENDE

Indgangsvinklertil temaet læsning Selve disciplinen ”at kunne læse” kan aldrig anskues som en isole­ret størrelse. Med dette mener jeg for det første, at ligegyldigt hvad der læses, så bygger denne fær­dighed på en del grundlæggende sproglige kompetencer, som den enkelte gerne skulle have udvik­let gennem opvæksten. Det kan f.eks. være, at kunne: opfatte tale­lyde, tolke det man hører og for­stå det, have et begrebsapparat/ordforråd, huske ord, finde frem til ord, formulere sig, udtale så andre forstår det man siger, m.m. For det andet, er det særlig vigtigt at huske, at når vi læser, så læser vi altid om noget. Det betyder at udbyttet af vores læsning er af­hængig af områder som f.eks. opmærksomhed, hukommelse og interesser. Alle disse områder er vigtige at have i tankerne, når vi gerne vil lære børn at læse. Dette gælder for alle børn, og det er klart, at hvis børnene har særlige vanskeligheder inden for nogle af disse områder, kan dette besvær­liggøre deres måder at lære at læse på. Omvendt kan tidens pæ­dagogiske trend med overskrif­ten ”vi skal arbejde med læsning i alle fagene” siges at matche Langagerskolens helhedstænk­ning rigtigt fint.Det kan være vanskeligt målbart at afgøre, hvornår en elev kan læse. Er det når eleven kan læse sit skema? Er det når eleven kan læse en side i en avis? Er det når eleven kan læse sin yndlingsbog? Er det kun når man vil/tør læse højt for læreren? Personale, for­ældre og elever har særlige opfat­telser herom, som også må tages i betragtning og nogle gange må der justeres på dem, så både ele­ver, forældre og personale får øje på de små fremskridt.

Et kort svar på spørgsmålet: Hvad kan man, når man kan læse? – vil være, at man med læsning mestrer to discipliner:

1) Afkodning dvs. at kunne af­kode de forskellige bogstaver i alfabetet og kunne sætte dem sammen og udtale de lyde som bogstavkombinationerne er udtryk for.

2) Læseforståelse dvs. vekselvirk­ningen mellem læserens læs­ning og konstruktion af mening ud fra en skreven tekst.

I arbejdet med målgruppen inden for ASF/ADHD, bliver læsning en noget kompleks størrelse. Skolens elever er meget forskellige og har vidt forskellige kompetencer, også når vi undersøger elevernes læse­færdigheder. Et overordnet indtryk er, at der er en del af vores elever, der kan virke forsinkede i deres læ­seudvikling. Det betyder, at det er relativt sent i deres skolegang, at de oplever, det at kunne læse.

Hvad er overordnetkarakteristisk for elever med ADHD-vanskelighederif. til læsning:•  Personer  med  ADHD-vanske­

ligheder karakteriseres ved en svag arbejdshukommelse og vanskeligheder vedr. de ekseku­tive funktioner. Det betyder, at de kan have særligt svært ved at veksle mellem læsestrategier, lære at danne ordbilleder, me­stre fonetiske regler, genkende og stave ord, der endnu ikke er en del af ordforrådet. Dermed kan vanskeligheder med afkod­ning gøre sig gældende.•  Personer  med  ADHD  kan  have 

vanskeligheder med læsefor­ståelsen, idet de kan have svært ved at uddrage mening af ord og tekst samt huske det de har læst.

Hvad er overordnetkarakteristisk for elevermed ASF if. til læsning:•  Et  hyppigt  kendetegn  for  men­

nesker med ASF er vanskelig­heder i den begrebsmæssige udvikling. Dvs. forståelsen af, at f.eks. ord og billeder er re­præsentationer af faktiske ting, fænomener, begivenheder.•  ASF  er  ikke  knyttet  sammen 

med kognitive vanskeligheder som influerer på afkodning. dvs. afkodning skulle ikke være et typisk problem for et menneske med ASF.•  Personer  med  ASF  har  deres 

specifikke vanskeligheder inden for læseforståelsen. Dvs. at ud­drage en mening ud fra en læst tekst og selv kunne konstruere en mening. •  Personer  med  ASF  kan  have 

særligt svært ved at veksle mel­lem forskellige læsestrategier.

Testforløb for 3. klasse – et eksempel fra LangagerskolenI skoleåret 2009/2010 blev der etableret et forløb, hvor det var målet at alle Langagerskolens 3. klasseelever skulle testes i de­res læsefærdigheder ud fra et for­melt testmateriale. I alt 14 elever i 3. klasse blev testet med læse­prøver af forskellig art. Her blev det vurderet individuelt, hvorvidt testen skulle være en Ordstille­læsningsprøve (OS) eller om det skulle være en Sætningslæse­prøve (SL). Det er læseprøver som kommunerne i Danmark an­vender fra ca. 1. kl. til ca. 5. kl. Ingen af prøverne indeholder krav om højtlæsning, og de har alle be­tegnelsen gruppeprøver, da de er beregnet til at blive brugt i en hel klasse ad gangen. På Langager­skolen har vi brugt prøverne indivi­duelt eller i mindre grupper. Målet var at undersøge, hvordan testene

6 LANGAGER TIDENDE

•  OS 64 er læsning af 64 ord. Testen foregår ved, at der for hvert ord er der 4 bille­der. Børnene besvarer opga­ven ved at vælge det rigtige ord og sætte en streg over. Den anvendes typisk i slut­ningen af 1. og 2. klasse med max. tidsforbrug på 10 mi­nutter.•  OS120 er læsning af 120 ord

og kan anvendes i 2. og 3. klasse med et max. tidsfor­brug på 15 minutter. Den foregår på samme måde som OS64.•  SL40 er læsning af 40 sæt­

ninger og anvendes typisk fra slutningen af 3.klasse til begyndelsen af 5.klasse med max. tidsforbrug på 15 mi­nutter. Ved hver sætning er der 5 billeder, børnene bes­varer opgaven ved at vælge det rigtige ord og sætte en streg over.•  SL60 er læsning af 60 sæt­

ninger og anvendes typisk fra slutningen af 2. klasse til begyndelsen af 4.klasse med max. tidsforbrug på 15 minutter. Testen foregår på samme måde som SL40.

kunne være anvendelige hos os. Vi ønskede indblik i, hvorledes læ­rerne kunne få relevant viden om elevens læseforudsæt­ninger ved brug af de udvalgte tests.3 elever blev testet med SL60, som er den prøve man i andre skoler typisk anvender til alle 3.klasses elever. 2 elever befandt sig højere end dette niveau og blev derfor testet med SL40. De resterende 9 elever var blevet testet med OS64 og OS120, dvs. materiale der typisk anvendes fra 1.kl til 3.kl.

Samlet set tegnede der sig et bil­lede af, at tiden var en faktor, der vanskeliggjorde at prøven blev anvendt så formelt, som det op­rindeligt er tiltænkt. Lærerne ud­regnede rigtighedsprocenten for hver elevs læsning, men det viste sig hurtigt, at der ikke fremkom særlig brugbare informationer derfra. Det var derimod de kvali­tative iagttagelser, som lærerne havde gjort, som viste sig at væ­re mere interessante. Det gav bl.a. lærerne indsigt i nogle elevers tendens til f.eks. at springe ord over, tolke tegninger forkert eller at de nøjes med at læse enten første eller sidste del af en sætning, hvilket udløste fejl­svar. En af lærernes observationer var, at en stor del af eleverne, efter lærernes vurdering, præsterede bedst når testen var en indlejret del af undervisningen, dvs. fun­gerede som en del af det øvrige undervisningsprogram, der var planlagt. Nogle elever virkede til at synes, at det var sjovt at lave prøverne, hvilket f.eks. kan skyl­des at der er tegninger i materia­let, idet sådanne kan signalere, at her kommer noget sjovt.En motivationsfaktor kunne være, at eleverne selv fik lov at vælge farverne på de to blyanter de skul­le bruge. Hos andre var kravet om at skifte blyantfarve midt i testen medvirkende til at aflede eleven fra sit fokus på testen.Af særlige iagttagelser var også, at nogle elever selv ville bestem­me om de skulle markere med et kryds eller en cirkel på de enkelte tegninger. Nogle elever lagde no­get følelsesmæssigt ind i opgave­løsningen. En elev ville f.eks. ikke sætte en streg over de ord, han havde sympati for som bl.a. mor, hest og hund.Alt i alt så det ud til, at lærerne

gennem dette testarbejde fik yderligere informationer om de­res elevers læsning, hvilket kunne styrke dem i deres valg af opga­ver til eleverne og har bidraget med faglige ræsonnementer if. til samarbejdet med kolleger og for­ældre. Måden testene blev brugt på, kan ses i forhold til det før­nævnte assessmentværktøj, hvor det netop er den fleksible måde at præsentere, observere og vurde­re elevens måde at arbejde med testmaterialet, som er centralt.Det kan derfor diskuteres, hvor­vidt det formelle testmateriale er den mest effektive måde, at få mere viden om elevens læsning på.

Testbatteriet– under afprøvningpå LangagerskolenDe før beskrevne testmaterialer, som vi anvendte til 3.klasses ele­verne har forholdsvis mange år bag sig (fra 1983 og 1986). I for­søg på at få erfaringer med et ny­ere og individuelt baseret mate­riale har vi valgt i den kommende periode at afprøve et andet scree­ningsmateriale, som kaldes Test-batteriet.Udover at Testbatteriet ikke er en gruppeprøve, men individu­elt baseret, dvs. til en elev og en prøvetager, karakteriseres dette materiale ved at fokusere på un­dersøgelse af udvalgte områder inden for sprog og hukommelse. Det betyder, at områder som f.eks. læseforståelse, bogstavkendskab og retskrivning må undersøges med andre testmaterialer, hvis dette søges afdækket. Derimod fokuseres der på elevens evner til at genkende ord, hukommelsens spændvidde, sprog (mobilisering, udtale osv), og evner inden for sproglig forarbejdning. Indtil videre har vi haft for få ele­

7LANGAGER TIDENDE

ver involveret med Testbatteriet til at kunne sige noget generelt om udbyttet af vores resultater. Men når vi kigger materialet ef­ter i sømmene, danner vi hypote­ser omkring de enkelte opgavers sværhedsgrad og særlige fald­gruber for elever inden for Lang­agerskolens målgruppe.Opgaverne gives til eleven over­vejende i form af mundtlig in­struktion. Dette kan præge ele­vens indsats i en negativ retning, da en del elever med ASF/ADHD ikke kan holde fast i længere audi­tive meddelelser. Resultatet fra prøven kan således give input til prøvetageren om, hvorvidt ele­ven profiterer eller ikke profiterer af verbale omgivelser. Enkelte af prøverne understøttes dog også af visuelle elementer, som vi me­ner er en fordel for denne mål­gruppe af elever.I tråd med assessmenttænkning­en, som jeg beskrev i begyn­delsen af denne artikel, skal det nævnes, at der i vejledningen til Testbatteriet også åbnes op for, at screeningsmaterialet kan knyt­tes sammen med en fortløbende temperaturtagning af elevens kompetencer inden for udvalgte områder.”[…] der er intet i vejen for at bru­ge den dynamisk, hvor man støt­ter/hjælper eleven frem til rigtige svar. Næsten rigtige svar eller meget langsommelige svar må på den måde opfattes som ele­vens potentialer, og derudfra kan der udarbejdes en plan for kom­mende undervisning”1.På den baggrund mener jeg, at brugen af Testbatteriet kan kob­les sammen med vores måder at afdække elevers udviklingspoten­tialer på.Afslutningsvis vil jeg gerne slå et slag for at alle, der arbejder med læse­ og skriveundervisning

tager Klara Korsgaard og Gerd Fredheims opsang til skolen ad notam.”Der er to måder at tilegne sig et skriftsprog; læsning og skrivning. Begge dele er vigtige, men vi har i mange år ydet læsningen langt den største opmærksomhed.Nu er det på tide at tage fat på skrivningen, fordi læsning og skrivning understøtter hinanden. Der er meget stor gevinst at satse mere på skrivningen. Børn tileg­ner sig skriftsproget hurtigere og lettere, når de skriver, for det er lettere for dem at skrive end at læse2”Som førnævnt kan læsning ikke betragtes som en isoleret størrel­se, og i særdeleshed ikke adskilt fra arbejdet med de skriftsprog­lige færdigheder. Jeg ved ikke om de to damer har ret, når det gæl­der Langagerskolens målgruppe. Men jeg tænker, at det muligvis kunne være en ny babushka­duk­ke, der kunne komme frem hos nogle af vores elever, hvis de mø­der skriftsproglige udfordringer ligeså tidligt, som de møder læse­mæssige udfordringer.

Hvis du vil du vide mereAstrup, Jonna Mejlvang; ”Læse­forståelse hos børn med autis­me”, Landsforeningen af læse­pædagoger, den gule serie nr. 70, 2010Gathercole, S. et al; ”Børn, læring og arbejdshukommelse”, dansk psykologisk forlag, 2009Kutcher, M; ”Børn med blan­dingsdiagnoser”, Dansk psykolo­gisk forlag, 2009Autismebladet nr. 2: 2010; Artik­len ”Hvorfor har børn med autis­me svært ved at forstå det; de læ­ser?” af J. Astrup

Tænk engang...Den menneskelige hjerne læ­ser ikke bogstaverne hver for sig, men ordet i sin helhed. Prøv at læse dette:Iløfge en udnerøseglse på Cmabridge Uinervtisy, er det liegydligt, hivlken rkækefløge bosgatervne i et ord såtr i, det esneste der beyt-der noget er, at det frøstse og det sdiste bosgatv såtr på den rigitge palds. Retsen kan vræe et sotrt rod…

1Citat fra Dalgaard, Krogshøj, Lund og Otzen (2004, Lund (red.)):Testbatteriet – sprog og hukommelses­prøver. Specialpædagogisk Forlag, p 12.

2Fredheim G., oplæg i Odenseden 29. april 2011

Lysten til at skriveAf Anne Marie Halmø, lærer

I C1 har vi arbejdet med eventyr i dansk. Det har været et forløb hvor vi er startet med at høre/læse for­skellige eventyr. Der er blevet snak­ket meget om forskellige genrer indenfor eventyr og forskellige litte­rære træk, som er typiske for even­tyr. Eleverne har øvet sig i at refe­rere et eventyr, bl.a. ved hjælp af

betydningsord. Alt sammen noget som har givet en grundlæggende viden og kendskab til eventyr.Forløbet er mundet ud i at eleverne selv har skrevet et eventyr. Enten har de selv fundet på en historie el­ler de har ladet sig inspirere af al­lerede kendte eventyr. De endelige resultater har været meget forskel­lige: et tegnet eventyr, et fortalt og af en voksen nedskrevet eventyr, et

eventyr skrevet med børnestavning og et 6 siders langt computerskre­vet eventyr. Alle sammen fantasti­ske eventyr, som eleverne har haft stor fornøjelse med at digte og skrive.Efterfølgende har alle elever helt impulsivt forsøgt sig med historier på hvert deres niveau. Men lysten og oplevelsen af at kunne formu­lere sig skriftligt har de alle fået.

Eksempel på eventyr fra team C

”Når anden er god…”– en variation over flere eventyr

Der var engang en and, han havde sår over det hele, for han havde nemlig skrevet en job­an(d)søgning til en videospilfabrik, og nu ventede han på samtalen…

På vejen hjem mødte han en heks. Hun havde undernæb der lignede en hel hoppe­borg.”Du er et rigtigt andfolk, hr. jobandsøger! Ved du hvad i det der hule træ er der guld, sølv, og kobber­yen!”

”Hold da op!” sagde anden. ”Der vil jeg ned med det samme!”Heksen tænkte indeni ”Pokkers, jeg troede lige at han var så beskeden!”Men anden måtte derned, for så fik han ikke længere vabler i fjerene når han skulle skrive en ny andsøgning, Så ville han have penge nok.

”Her, ta’ det her reb, og træk i det når jeg skal hale dig op!” sagde heksen”Det skal jeg nok, Men skal du ikke have noget for det?” sagde anden

”Næh, ikke andet en min babys gamle fyrtøj” sagde heksen”Jamen, er en baby ikke for lille til at lege med ilden?” sagde anden

”SÅ SMUT DOG BARE NED!!!” sagde heksenOsv. Osv.

af Alexander Mariager Nielsen C1

Eksempel på eventyr fra team C

Feks the sporeKapitel 1 ( af 7 kapitler)

Der var engang på 1 blå stjane en spirdelhopper der var 1 æg. Og der var 1 æg til.Det var 1 vild meteor. det 1. æg klækkede. Det hed Feks og det 2. hed Teks.

Feks boede i svampe dalen og Teks boede i måne minen. Feks var orange og Teks Var sort.De 2 familier skule mødes Og deres unger skule slås

Af Barbara C1

9LANGAGER TIDENDE

Der var engang en løve i en zoo. Den kededesig så meget at det halve var slemt nok. Så den besluttede sig for at stikke af fra sit bur.

Derefter gik den hen til skomageren og stjalet par støvler. Bagefter løb den hen til entøjbutik og stjal et bælte, en hat og en trøje ogbukser.Hatten havde en grøn fjer.

Og han tog sit tøj af tog tilbage til zoo.Slut prut

Så tog han hen til en bondegård og stjal grise.Han slagtede dem og puttede deres rumper ien sæk og tog hen til kongeslottet og forærededem til kongen.Fordi kongen var så glad for dem, uheldigvisspiste ham dem da de ikke var ordentligttilberedt, så han var på wc i 7 kvarter.

Eksempel på evenyr fra team C

10 LANGAGER TIDENDE

Af Bruno Sørensenog Maiken Jensen, team D

Hvis ikke man forstår det man læser, bliver det hurtigt en nedadgående spiral, for så gider man heller ikke læse. Man får jo ikke noget ud af det. Og når man ikke læser, bliver man heller ikke en hurtigere og bedre læ­ser. I år har vi i team D i danskfaget fo­kus på, at motivere til og stimulere læsning samt vi har fokus på den forståelsesmæssige side af læsning. Overordnet betragter vi dette som to sider af den samme sag.Denne artikel handler om et evalu­eringsredskabet Læseraketten, som team D bruger i danskfaget og i elev­planen.

ElevplanenI den nye målformulering for Langa­gerskolens elevplan skal den sko­lefaglige og socialpædagogiske indsats med undervisningen gøres mere målelig og aggregeret. På den måde tydeliggøres målene og ef­terfølgende kan det dokumenteres, hvordan eleven har arbejdet samt hvilket udbytte eleven har opnået. Lettere forsimplet kan elevplanen opstilles som i det følgende: •  Beskrivelse  (iagttagelse,  samtale, 

portefølje, test, m.m.)•  Mål/delmål•  Evaluering/status/dokumentation•  Nye målI team D er vi overbeviste om, at det er af betydning at både foræl­

dre og elever inddrages i processen omkring udarbejdelse og brug af elevplanen. Vi mener det er særlig vigtigt, at eleven kender målene. Når eleven kender sine mål, skabes motivation og engagement i at tage ejerskab om egen læring. At kende målene er også medvirkende til at give mening med læring.

Læseraketten Evalueringsredskabet Læseraketten bruges til at udvikle mål for eleven og lave dokumentation, og vi ind­drager både forældre og elever.Team D har tidligere brugt OS og SL testene, samt ”Diagnostisk læse– og staveprøve”. Vores hensigt med testene var at finde elevernes læse­standpunkt og læsestrategier samt dokumentere elevernes udbytte. I år kan flere af vores elever teknisk læse tekster svarende til deres al­derssvarende niveau (3­5 kl.). Vi har derfor i år haft mere fokus på den forståelsesmæssige side af deres læsning. I dagligdagen kan vi ob­servere, at vores elever kan læse tekster og finde svaret, når svaret er beskrevet direkte i teksten. Flere af eleverne i team D har van­skeligheder med den forståelses­mæssige side af det verbale sprog. De opfatter let det sagte konkret, fanger ikke ironi eller er i tvivl om betydningen af bestemte ord og vendinger. Det vi gerne vil blive klogere på i år. Derfor har vi testet i hvilket omfang vores elever kan ”læse imellem linjerne” i en skriftlig tekst. I forhold til det talte sprog er skriftsproget reduceret (minus fyld­ord, betoning, mimik m.m.), og det kræver, at eleven selv kan reflektere og fortolke det skrevne. Her er et eksempel på, at ”læse mel­lem linjer” fra Læseraketten. Eksem­plet er fra et begynderniveau:

”Søs og Nina ser på folk, der ba­der og soler sig. Ninas skuldre er helt røde af solen. Og hun vil gerne hjem. Hendes næse er også rød.”Spørgsmål: Hvor er Søs og Nina?1) I skole2) På stranden3) Hos bagerenAf andre og sværere eksempler fra Læseraketten på at kunne ”læse mellem linjerne” er, at eleven skal læse en tekst og efterfølgende selv formulere svaret ud fra spørgsmål som:1) Hvad synes du, hun skal svare?2) Skriv med egne ord, hvad grup­

perne lavede?3) Hvad skal Kristian gøre? Skal han

tale med en voksen, forældre/læ­rer? Hvis ja, hvorfor?

3) Hvis nej, hvorfor ikke?Hvis man er en god teknisk læser og har gode strategier til at afkode for­skellige ord, men efterfølgende ikke kan svare på spørgsmålene, handler det om en manglende læseforståel­se. Det kan da være svært at gengive det læste. Her handler det om i læ­seprocessen at arbejde direkte med læseforståelsen, dvs. arbejde med forforståelsen, ordforråd, nøgleord, genrekendskab m.m..Vi synes, at Læseraketten er et red­skab, som både kan evaluere og do­kumentere en læseudvikling, så en udvikling bliver tydelig for både for­ældre og eleven. Samtidig med kan vi (lærerne) mere præcist finde ud af den enkle elevs potentiale, og efter­følgende opstille mål for elevplanen, altså den nærmeste udviklingszone.Hvis vi kan dokumentere en udvik­ling overfor en elev, kan det være medvirkende til at fremkalde en fø­lelse af stolthed. At være stolt, er en følelse, som er fremmende for læ­ring, og som elev kan man komme ind i en positiv cirkel.

Kunsten at blive en god læser

At blive engod læser, kræver at eleven er motiveret

og læser meget

11LANGAGER TIDENDE

VALG TIL LANGAGERSKOLENS

ELEVRÅDElevrådet består af 4 medlemmer + 4 suppleanter og 2 personaler, og er alle fra udskolingen. Det er kun elever fra udskolingen, der kan stille op og stemme. Elevrådet på Langagerskolen har nu siddet i 2 år.

I elevrådet sidder:• Buster – team K• Christian – team H• Simon – team L (er gået ud af skolen)• Alexander – team M (vil ikke genopstille)• samt personaler; Kim fra team H og Hanne fra team F.

Elevrådet er et demokratisk råd, hvor eleverne har mulighed for at have medindflydelse.

Alle skoler har et elevråd. Elevrådet består af elever, der er blevet valgt af alle de andre elever på skolen. Når man bliver valgt til elevrådet, er det ens opgave, at tænke på at alle elever på skolen har en chance for, at have med­indflydelse på nogle ting/emner, hvor det er muligt.

Elevrådet på Langagerskolen har i de sidste 2 år bl.a. arbejdet med:• Mobning • Miljø på skolen• Emne om vold• Ønsker fra elever• Lavet fodboldturnering• Vælge vinder af jule-tegne-konkurrence• Haft medindflydelse på mange beslutninger.• Været på tur til rådhuset med andre elevråd fra Århus

Det nye elevråd skal fungerer for en periode på max 2 år.

Følgende elever stiller op til elevrådet:• Nicolaj – N2• David – K2• Lasse – K2• Mikkel – F2• Kia – F2• Ellena – F2• Anna – F2• Buster – K2 (er ikke på valg) forsætter til sommeren 2012• Christian Ø – H2 (er ikke på valg)

Dvs. der skal vælges 3 repræsentanter og 4 suppleanter.

Der er elevrådsvalg onsdag den 11. januar fra kl. 12-13 i gymnastiksalen.

Her vil alle dem, der opstiller være klar til at besvare spørgsmål, som f. eks kan være: ” Hvad kunne du tænke dig, at udrette ved at være i elevrådet” eller ”Hvorfor stiller du op”.

Der udleveres stemmesedler, når man kommer for at stemme.

12

Skolernes Motionsløb 2011Af Niels Kristian Hansen, team DIgen i år var vi heldige med vejret og der var høj solskin og frisk luft. Stort set alle skolens elever deltog i løbet, der startede med fælles start oppe ved administrationen. Igen i år havde vi nogle imponerende hurtige elever, der løb ruten på lidt over 12 min. Der varandre, som tog turen rundt på gåben og havde god tid, til at gennemfører løbet. Da vi kom i mål, var der juice ogæbler til alle eleverne, og mange blev nede ved administra­tionen, for at nyde den gode stemning og det gode vejr. Og så var der dem, som løb endnu en tur, og nogle enkelte, der togtre runder og gerne ville have taget flere.Det var fantastisk, at se så mange deltage i Skolernes Motionsløb og vi håber, der kommer lige så mange til næste år.Der var flere fra både Konsulentteamet og afdelingsledere, som stod vagt rundt på ruten og tog billeder. De mange billeder kan ses inde på intranettet.

13LANGAGER TIDENDE 13LANGAGER TIDENDE

Mikkel Nyhave Andersen løb sko­lens hurtigste tid nogensinde til skolernes motionsløb på Langa­gerskolen. De første 3 km løb Mik­kel på 10.40 og samlet 6 km på 22.41. Fantastisk tid!

Hvordan kan du løbe så hurtigt? Erfaring og vilje til bare at blive ved og ved. Jeg har løbet i mange år og er i god form. Man skal lade være med at tænke og bare løbe ligeud hele tiden. Man skal holde det samme tempo fra start til slut, simpelthen ren viljestyrke.

Er du ikke helt smadret efter sådan et flot løb? Nej, lidt i benene og maven, men jeg er vant til sådan noget. Man

bliver nød til at vænne sig til smerte og ømhed. Hvis man får sidesting gælder det bare om at fortsætte og ignorere smerten.

Hvor mange gange løber du om ugen, Mikkel? To gange om ugen og tre km ad gangen. Tidligere har jeg løbet mere, men nu bruger jeg tiden på fodbold, hvor jeg spiller i Lystrup IF. Så leger jeg også med min hund og går ture med den. Jeg er meget aktiv.

Bliver du aldrig træt af at være så aktiv? Nej, det er en livsstil jeg fører, og jeg vil fortsætte til jeg er 100 år. Det er en del af mit liv.

Har du nogen gode råd her til sidst, hvis man gerne vil starte med at løbe eller anden form for aktivitet? Løb fordi det er sjovt. Og jeg vil også gerne reklamere lidt for styr­ketræning, mavebøjninger, ryg­bøjninger og armbøjninger er en rigtig god ide. Man må også gerne spørge mig personligt, hvis man er i tvivl om noget.

I øvrigt løb Mikkel lige en tur i SuperBest umiddelbart efter moti­onsløbet for at hente burgerboller til Team F. Han meldte sig straks som frivilligt, for så vidste han jo det ville blive gjort hurtigt.

Jernmanden fra Langagerskolen

13LANGAGER TIDENDE

C2 på tur til Ole Lund Kirkegaards stræde i SkanderborgI dansk har vi haft et emne om Ole Lund Kirkegaard.Derfor tog vi til Skanderborg, hvor man kan se nogle skulpturer og vægmalerier af nogle figurer fra hans bøger. En af figurerne var dragen fra Lille Virgil.Vi sluttede turen af med at spise is og fodre ænder. Det kom uheldigvis til at regne så vi måtte køre hjem.

Hilsen fra:Mathias, Stefan, Alexander, Tobias og Lucas.

LANGAGER TIDENDE14

Gavlmaleri fra ”Gummitarzan” ”Købmandens hus” Vi står foran ”Det røde hus”,fra ”Otto er et næsehorn”

15LANGAGER TIDENDE

Flotte udstillinger

I team G går nemlig Timian. Timi­an er rigtig god til at lave ting af pap, papir, fjer og palietter.Faktisk er Timian så god til det, at der ofte er en udstilling, af de ting hun laver i vindueskarmen under skiltet ”Timians udstilling”.Noget af det Timian har lavet rig­tig meget af er indianer­inspirere­de hatte. Men der er også blevet lavet masker og flotte billeder.Mon ikke at der her i december vil komme juleting i udstillingen?Hvad er så de pædagogiske over­vejelser ved denne aktivitet? I bund og grund er det at lade en elev lave noget, hvor hun ople­ver mestringsglæde: At gøre noget selv og se at folk be­undrer det og kommen­tere det positivt. Det er noget, som giver eleven ro.

Men det handler også om at finde det område, hvor elevens nærme­ste udviklingszone er. Hos Timian handler det om, at pap og papir er en god indgangsvinkel for hende. I forhold til samtale er det godt som fælles tredje. Vi behøves ikke kikke på hinanden, når vi taler, men vi kan tale, mens vi klipper.I forhold til danskfaget indbyder materialerne til at skrive bogsta­ver og

sætte ord sammen i forhold til det fremstillede. I matematik er det vigtigt at kunne bruge en lineal, når man gerne vil lave noget i en bestemt størrelse osv.Det er ikke de vise sten, men en tanke om, at finde frem til den rig­tige læringsstil for en elev, der gi­ver glæde for eleven. Og så er det jo bare en bonus for os alle, at vi får flotte ting at kigge på.

Måske er du kommetforbi vinduet i team G?

Hvis ikke, kan det være en oplevelse at gøre det.

LANGAGER TIDENDE16

Opslagstavlenalt mellem

himmel og jord

– Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle menne-sker og truer dem til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.(Lena 5 år)

– På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter.(Camilla 6 år)– På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene.(Pernille 7 år)

– Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej.(Anna 8 år)

– Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.(Hans Anton 7 år)

– Bedstemødre har meget store BHer. De er så store, at jeg kan få numsen og to knæ ind i den ene skal. I den anden kan min bror sidde.(Kaja 7 år)

Glædelig julog godt nytår

Jens FrostholmSkoleleder

God jul

og festligt nytår

Marianne BannerSkolebestyrelsesformand

Mads, F1

Andreas, G2

LANGAGER TIDENDE 17

Nedenstående ’guldkorn’ er fundet i en bog om skolebørns pudsige formuleringer om

alverdens emner Ernæringen Sukkeret er et hvidt stof der giver kaffen en dårlig smag, når man glemmer at komme

det i.

PasteurPasteur er en stor videnskabsmand, der har opfundet kopperne, hundegalskaben og

en mængde andre sygdomme. Han er en af menneskehedens velgører. Han har også

opfundet bakterierne, som han dyrkede i grønsagssuppe, mundkurven og den pasteu­

riserede mælk. Vand og alkoholismeFor at rense vandet vasker man det. Man skal også lade vandet koge og slå det med en

gaffel bagefter for at uddrive støvet, frøerne og de andre bakterier. En anden måde at

gøre vandet drikkeligt på, er at hælde rødvin i.

HygiejneNår luften er fordærvet, er menneskets ånde dødelig. Man skal passe på ikke at ånde i

et rum, hvor luften er utilgængelig. Man skal også stikkes for at kunne drikke mælk fra

en ko, der har tuberkulose. Mål og VægtEt grammekyle er et molekyle, der har form som et gram. Kilogrammeteren er et mål

for afstandens vægt. HestekrafterEn hestekraft er den kraft, en hest anvender for at trække en liter kogende vand

en kilometer.

Glædelig julog godt nytår

Jens FrostholmSkoleleder

Psykolog Lisbeth Hovmand-Olsen har skrevet

en spændende artikel om evalueringen af de nye

elevplaner.

Artiklen kan findes på vores hjemmeside

www.langagerskolen.dk

Forsiden af denne udgave af

Langager Tidende er tegnet af

Sofie fra team H

God jul

og festligt nytår

Marianne BannerSkolebestyrelsesformand

18 LANGAGER TIDENDE

Det nederste og øverste af båndet der er trukket igennem figurerne, skal bøjes om og limes eller syes fast, så der kommer en lille løkke. I løkken kan man putte en grangren ind.

Vælg knapper til at lime på (1 til hvert hjerte og stjerne og 2 til juletræerne)

Vælg et bånd og træk det gennem filtstykkerne

Vælg en skabelon (hjerte, stjerne, juletræ). Vælg en farve filtog tegn skabelonen op 5­6 gange (juletræet 5, de andre 6 gange

Lav en flot juleranke

Klip figurerne ud og skær 2 huller, til det bånd der skal igennem (se Skabelon)

19LANGAGER TIDENDE

Juletid er bagetidI team G er der en tradition for, at vi i decem­ber bager julesmåkager sammen. Det er fine kager der bliver stukket ud i for­skellige figure.Kagerne smager godt bare som de er, men de er også fine at pynte med glasur.De kan også hænges på juletræet. God for­nøjelse.

JulesmåkagerDej:250 gram smør200 gram farin200 gram sirup500 gram mel1 tsk. nelliker 1 tsk. ingefær2 tsk. kanel2 tsk. potaske, 4 tsk. vand

Sådan gør du:•    Bland smør, farin og sirup i en gryde•    Varmes op til oprøring – næsten til koge­

punktet•    Afkøl massen lidt, tilsæt potaske udrørt i 

vandet•    Bland de tre slags krydderier i melet og 

ælt det i sirupsmassen, når den er lunken•    Så snart dejen er kold, kan den rulles ud 

på et melet bord•    Udstik dejen med forskellige julesmå-

kageforme•    Læg kagerne på bagepladen beklædt med 

bagepapir•    Bag dem ved 175 grader på øverste rille i 

7­8 minutter•    Pas på de bliver hurtigt spist!

Jul fra andre lande”God jul og godt nytår”

Polsk: ”Vesowe Boze Narodzenie!”

Fransk: ”Joyeux Noel et Bonne Année! ”

Islandsk: ”Gleðileg Jól og farsælt komandi år! ”

Finsk: ”Hauskaa Joulua ja onnellista uutta vuotta!”

Spansk: “Feliz Navidad y Prospero anonuevo!”

Engelsk: ”Merry Christmas and a Happy New Year!”

Latin: ”Natale hilare et Annum Faustum!”

Russisk: ”S nastupaiushchim Novym godom i s Rozhdestvom Khristovym!”

Kinesisk: ”Shen tan jie kuai le. Hsin Nien Kuaile!”

Hawaiansk: “Mele Kalikimaka”

20 LANGAGER TIDENDE

16/12: Isdisko i Aarhus Skøjtehal. Isdisko er for alle der kan lide at stå på skøjter og høre god musik. Den eneste forskel på isdisko og alle mulige andre diskoteker er, at isdisko foregår på skøjter!www.skojtehallen.dk

Til og med 18/12: ”Jul På Slottet” som teaterforestilling

Til og med 30/12: Jul i Den Gamle By. Her kan du opleve den ægte jul med stemningsfyld­te udstillinger, markedsboder, musik og en særud­stilling for hele familien. www.dengamleby.dk”Juleferie i Nøddebo Præstegård” spiller fra lørdag 3. til torsdag 22. december.

”Magiske Storbyspilopper”. Se legetøj i alle mulige og umulige farver og faconer. Det er kunstneren og tv­værten Shane Brox, der står bag udstillingens spektakulære og magiske univers, hvor det myldrer med legetøj i alle farver og faconer.

Til og med 30/12: ”Brødrene Løvehjerte” på Aarhus Teater.

Hele julen: ”Syv vikinger” på Moesgård. Her invite­res du ind i en anden verden og en anden tid. Rejsen går gennem et stemningsfyldt og sanseligt univers fra Aros – vikingetidens Aarhus – og ud i verden led­saget af syv vikinger.

Hele julen: Steno Museet sætter med udstillingen ’Kære krop, svære krop’ fokus på omgivelsernes på­virkning på vores krop med udstillingen. Er jeg for tyk eller tynd? Hvor høj er det normalt at være? Hvor meget mad har jeg egentlig brug for at spise hver dag?

Gratis glæder:Kend Aarhus: Vil du lære Aarhus at kende på en ny måde? Find vejvisere om ture rundt i byen, som f.eks. Vikingetiden, Besættelsen eller Kærligheds­ruten på www. kend­aarhus.dk

”De vilde dyr” Se de vilde dyr og gå en tur i dyre­haven. Husk lige at vise hensyn, når du færdes i dyrehaven. Du må gerne kælke i snevejr, stå på ski, fodre dyrene med friske æbler og gulerødder, fodre ænderne eller fotografere/filme.Du må ikke tage hunde med, cykle, jogge og lave ori­enteringsløb eller samle kastanjer og agern, da det er dyrenes foder.

Til og med 21. december: Kunsthåndværker Jule­marked i Aarhus, Ridehuset. Fra de 95 stande sæl­ges unikt kunsthåndværk, og det er altid muligt at få et par gode ideer med hjem og en snak med de krea­tive kræfter bag kunst­håndværket, da kunstnerne selv står bag disken.

Hvad sker der i Aarhus?

Af Rebekka AndreasenFreelancejournalist og mor til Buster

Min søn, Buster, har infantil autis­me. Det betyder bl.a., at han er ekstrem sensitiv overfor foran­dringer og har brug for at blive forberedt på alt – og jeg mener ALT ­ hvad han skal i løbet af sko­ledagen. Buster danner mange mønstre og har vanskeligt ved at forestille sig, at noget kan være anderledes, end det før har været. Han har svært ved at generalisere viden og tillærte erfaringer. Når han har lært en færdighed i én kontekst, kan han ikke automatisk overføre denne til en anden kon­tekst. Derfor skal de lærere og pæ­dagoger, der omgiver ham, være særlig omhyggelige med, hvor­dan aktiviteter med ham planlæg­ges og på at sikre sig, at Buster forstår, at selvom aktiviteten for­løber på én måde i dag, kan den være anderledes en anden gang. Ellers kan han blive rigid og dan­ne ritualer, der spænder ben for ham i stedet for. Og som i sidste ende kan virke invaliderende. Da han kan blive sønderknust, bange og usikker på, hvad der forventes af ham, hvis ikke hverdagen er fyldt med rutiner og genkendelig­

hed, så er det en kolossal udfor­dring at gøre ham tryg, glad og i trivsel samtidig med, at han bliver udfordret, får pirret sin nysgerrig­hed og udvikler sig.Det er lige netop den balance, pædagoger og lærere på special­skolen Langagerskolen i Viby er så eminente til.

Lære at leveMin dreng er 100 procent afhæn­gig af, at de voksne, der omgiver ham i skolen, har viden og indsigt i autisme­området og forstår at bruge piktogrammer, forlæg og andre systemer, der hjælper Bu­ster til at orientere sig i en ver­den, han ofte ikke forstår. Det er altså ikke nok med voksenstøtte, hvis ikke de ved særlig meget om autisme. Men det gør de heldigvis på Langagerskolen.Buster er så småt ved at få øjnene op for, at han er anderledes. Men selvom han går på en specialsko­le, føler han sig ikke uden for eller isoleret. Fordi de øvrige elever i klassen eller gruppen, som skolen kalder det, også har diagnoser og slås med de samme udfordringer, som ham selv. Fordi der ikke er noget underligt i, at Buster i nogle situationer får høreværn på, fordi hans sanser er skærpede og fun­gerer atypisk, så støj og råb og lyde generelt kan stresse og for­styrre ham. Fordi der på Langa­gerskolen er ro og tid til at lave en blanding af eneundervisning/fæl­lesundervisning, og fordi Buster helt bogstaveligt har sit eget rum, hvor han kan trække sig tilbage for at samle energi, når fællesska­bet bliver lidt for overvældende for ham. Der går ”kun” seks an­dre drenge i hans gruppe, hvilket for Buster er rigeligt.

Hjælp af psykologMin mand og jeg har gentagne gange fået hjælp fra skolens dyg­tige psykologer og i tæt samar­bejde med sønnikes kontaktper­soner løst udfordringer, inden de vokser sig tårnhøje. F.eks. i en periode, hvor Buster ikke ville spise. For som forælder til et barn med autisme, skal man hele tiden være et skridt foran og forudse problemer. Hvis ikke kan det få katastrofale konsekvenser. Buster går nemlig også i skole for at lære at være i verden og bruger ocea­ner af energi på at lære mange af de ting, der føles helt naturlige for såkaldte almindelige børn uden diagnoser. At spille et almindeligt brætspil f.eks. kan være en stor udfordring for min dreng. Eller at vente på tur til idræt. Eller at forstå ironi. Men fordi der bliver taget hånd om hans autisme, så har Buster netop mulighed for at udvikle sig positivt med en god selvtillid, et godt selvværd og en faglig ballast i bagagen til følge.Og jo. Det koster altså nogle res­sourcer. Når Buster er færdig med niende klasse, har det kostet kom­munekassen flere kroner end det beløb, det kræves, for at storebror får sit afgangsbevis fra en almin­delig folkeskole. Men er hjælp til selvhjælp ikke den bedste inve­stering? Den værdi det har for Buster selv, hans to søskende og min mand og jeg – at Buster går på Lang­agerskolen – er helt uvurderlig.

At 8-årige Buster snart har knækket læsekoden og har energi

til at kaste sig over faglige udfordringer skyldes, at han går i et højt

specialiseret tilbud, der er nøje tilpasset

hans behov.

At gå på specialskole og føle sig normal

21LANGAGER TIDENDE

22 LANGAGER TIDENDE

Børn med ADHD og angstAf børneneuropsykologHanne Engelbrecht Jessen, Langagerskolen

Langagerskolen er med i et forsk­ningsprojekt fra Angstklinikken for børn og unge, Psykologisk In­stitut ved klinikleder Mikael Tha­stum, cand. Psych., Aarhus Uni­versitet.Angstklinikken for børn er unge er en specialklinik, der tilbyder psykologisk behandling til børn og unge med angstlidelser. Be­handlingen består i kognitiv adfærdsterapi og bygger på et vel­dokumenteret udenlandsk behandlingsprogram Cool Kids, der har vist sig at have god effekt over for børn med angst.Angstklinikken har tilbudt at af­prøve Cool Kids­programmet på nogle af Langagerskolens ele­ver med ADHD og en sandsynlig angstproblematik samt disses forældre. Klinikkens hypotese er, at børn med ADHD og en angst­lidelse kan have udbytte af kog­nitiv behandling ud fra Cool Kids­programmet.Angst kan ramme mennesker i alle aldre. Angstlidelser er den mest almindelige psyki­ske lidelse hos børn og unge. For omkring 1 ud af 10 børn er angsten så alvorlig, at den gri­ber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling. Forskellige stu­dier har vist, at 25% af de, som har ADHD også har en eller an­den form for angstlidelse.Der findes mange forskellige typer af angst hos børn og unge. Det kan være enkeltforbier, hvor bar­net er bange for sær­lige ting eller situatio­

ner. De kan f.eks. være bange for bestemte dyr, at se blod, højder eller at flyve. Børn med separa­tions­ eller adskillelsesangst be­kymrer sig om, at noget slemt skal ske med mor, far eller dem selv, når de ikke er sammen med deres forældre. Børn med social angst er sky og tilbagetrukne sammen med andre og de be­kymrer sig meget om, hvad andre synes om dem. De undgår derfor mange sociale situationer, såsom fødselsdage, fester, sportsbegi­venheder, at købe ting i forret­ninger eller at tale i telefon. Børn med generaliseret angst er over­drevent bekymrede for en lang række af områder i deres liv. De bekymrer sig f.eks. om deres skolegang, konkurrencer, sport, familien, sygdom og nye ting der skal ske. Panikangsten består i gentagne og uventede voldsom­me angstan­fald, der tilsynela­dende kommer ud af den blå luft. Efter anfaldene bekymrer perso­

nen sig om, hvornår anfaldene kommer igen eller hvad der er årsagen til anfaldene. Panikangst optræder sjældent i barndom­men, men kan forekomme blandt unge. Depression hænger ofte sammen med angst. Deprime­rede børn kan være triste, uden energi, umotiverede og selvbe­brejdende.Andre komorbide tilstande til ADHD er mere velundersøgte. Angstklinikken ved Aarhus Uni­versitet vil undersøge om børn med ADHD og angst, i alderen 9­13 år og deres forældre kan have udbytte af behandlings­programmet Cool Kids. Langa­gerskolen er ved at undersøge, hvilke ele­ver vi har, som opfylder inklusionskriterierne. Det er na­turligvis et tilbud til børnene og deres forældre, om de ønsker at deltage.Forud for behandlingen møder familien op til to vurderende sam­taler/interview på angstklinikken. Efter behandlingens afslutning møder familien op til et interview. Selve behandlingen foregår i grupper med ca. 4 børn og løber over 10 ugentlige møder á 2 ti­mers varighed. Et væsentligt element i programmet er de opgaver børnene med foræl­drenes støtte laver mellem sessionerne. Forældrene læ­rer strategier til bedst muligt at støtte børnene i denne

proces. Tre måneder efter behandlingens afslut­ning vil der være en opfølgningssession.Projektet forventet startet i marts/april 2012.

23LANGAGER TIDENDE23 LANGAGER TIDENDE

Pig

er o

g k

vin

der

med

au

tism

e i p

raks

is Der er kommet større fokus på, piger/kvinder og de særlige pro­filer pigerne har i autismespek­tret. Pigerne har fortrinsvis gode sociale evner, men på grund af deres anderledes kognitive profil bliver de udtrættet, stressede el­ler isolerede, hvis de skal klare sig selv. I forbindelse med arbejdet med piger/kvinder er der en ræk­ke temaer, som skal håndteres på praktisk vis, så de kan lære stra­tegier til at arbejde med sig selv og leve med deres autisme på en hensigtsmæssig måde.

UnderviserPsykolog Kirsten Callesen,fra Psykologisk Ressource Center.

IndholdI sit kliniske arbejde har Kirsten Callesen erfaret, at pigerne har svært ved at være en del af det sociale fællesskab, de har lavt selvværd og en indre fornemmel­se af at være forkerte,

De har anderledes sociale kom­petencer end deres jævnaldrende og mangler strategier til at være sammen med andre og til at for­stå og håndtere deres autisme. Kirstens oplæg er spækket med eksempler fra praksis, på hvordan man kan forstå pigernes hand­linger og på hvordan man hjæl­per pigerne til at finde hensigts­mæssige strategier.

MålgruppeForældre og fagfolkDet forventes at deltagere på kurset i forvejen har tilegnet sig grundlæggende viden om autis-me, da dette kursus er en over-bygning om det særlige der ved-rører autisme og piger/kvinder.

StedLangagerskolen,Bøgeskov Høvej 10, Viby J

TidLørdag d. 4. februar kl. 9.30­15.30

PrisMedlemmer af Landsforeningen Autisme 200 kr.Institutioner samt ikke­medlem­mer 500 kr.

Prisen er inkl. kaffe og frokost

Tilmeldingheidi@autismeforening.dk

Klubben blev grundlagt i 1878.Dog med navnet Newton Heath LYR Football Club.I 1902 skiftede de navn til Man­chester United FC.Det er nu en af verdens bedste klubber og de har vundet mange titler. De har vundet 19 Barclays Premier League, 11 FA Cup, 3 Champions League, 1 UEFA Cup, 1 European Cup Winners Cup og en FIFA Club World Cup.Og mange flere titler blandt andet Community Shield.De har vundet ”The Treble” en gang. Det er når et hold vinder

både pokalturneringen, ligaen og UEFA Champions League samme år.Det var dengang de havde ver­dens bedste målmand gennem historien. Fedest at det er Dan­marks egen Peter Schmeichel! Manchester United har rekorden i flest Premier League fordi de sæ­son 2010/2011 slog Liverpools 18 Premier League.Deres manager hedder Alex Fer­guson, som er fra Skotland, og deres assistent manager hedder Mike Phelan og kommer fra Eng­land.

Og vi må ikke glemme forman­den, som er amerikaner. Han hed­der Malcolm Glazer.Deres hjemmebane hedder Old Trafford som så ligger i Manche­ster, England.Du kan kalde dem ”The Red De­vils” som er deres kælenavn. Ja de er nogle djævle.De vinder, så Manchester City og Liverpool græder sig til døde.Det var alt om United, som jeg gad at skrive, så Langager Tiden­des læsere kunne få gavn af det.

Mads, F1

MANCHESTER UNITED

Et gammelt billede af Newton Heath LYR Football Clubs logo

Manchester Uniteds logo

24 LANGAGER TIDENDE

25LANGAGER TIDENDE

Torsdag d. 27/10/2011 skulle den nye fodbold bane åbnes og skolen fik besøg af Stephan Petersen, som skulle indvie banen.Stephan Petersen spiller på AGF’s superliga hold og er midtbanespil­ler. Der var mange, der glædede sig til det der skulle ske og da klokken slog 13:00 var snoren klar og der var mange på den nye bane der ventede. Så ankom Stephan til sko­len og han fik en flot velkomst og blev fulgt ind på banen Camilla Fa­bricius var kommet for at holde en

tale og efter talen kunne Stephan klippe snoren over og så var der kamp på banen, der blev spillet to kampe i alt. Bagefter var der autografer til alle og der var også holdplakater, det tog over 40 minutter med autograf­skrivning. Der var også nogle ele­ver, der skulle have nogle billeder, både kun med Stephan og elever der var sammen med Stephan og da alle var færdige, kunne Stephan tage hjem igen og en ny bane var åbnet. Af Frederik Buster Gram Hansen K2

LANGAGER TIDENDE

Stephan Petersens Besøg

Af Christian Møller Nielsen, team B

Prøv lige at tænk, hvordan Lang­agerskolen kunne se ud engang i den nærmeste fremtid.Hvordan kunne vi implementere di­gital teknologi i vores måde at være pædagogisk personale? Hvordan kunne undervisningen se ud? Hvor­dan kunne vi eksempelvis selv bru­ge teknologi i vores forberedelse til undervisningen?Det er et stort spørgsmål der også kræver at de arbejdsopgaver vi skal løse bliver beskrevet med henblik på at inddrage IT. Kerneopgaven er stadig at være helhedstilbuddet for børn og unge med ASF og/eller svær ADHD. IT kan være en medvir­kende faktor til at løse de udfordrin­ger, som vi står overfor, men kan også stå i vejen for en løsning.Den nemme svar er iPad, iPod og bærbar PC til alle. Smartboards i alle lokaler og lynhurtigt trådløst in­ternet med en rækkevide, der ikke er begrænset af, hvor på skolens ma­trikel vi befinder os.Men er det svaret, på de pædago­giske udfordringer vi møder hver dag? Vil skolens personale kunne betjene den digitale maskinpark,

som ville møde os hver morgen? Og hvor er behovet for at inddrage IT? Er det i undervisningen? Måske når vi bager? Hvis vi bevæger os i terrænet? Har vi IT med? For hvad er det, som IT kan bruges til og som kan opkvalificere både pædagogik og læring?Det handler ikke om at indføre den papirløse skole i morgen, men at benytte sig at IT, hvor det giver me­ning. Når IT opkvalificerer en akti­vitet eller undervisningen, eller gør vores hverdag lettere og bedre, skal vi benytte os af teknologien. Når IT besværliggør tingene, skal vi ikke lade os forføre til at bruge den, men i stedet lade den ligge.Mange af eleverne på Langager­skolen er meget dygtige i brugen af især computere af enhver art, hvor personalet ikke har de samme kom­petencer. Dette skyldes primært al­deren. Personalet er ikke vokset op med samme grad af digitalisering, som eleverne er. Derfor har elever­ne nemmere ved at bruge og tænke IT. Dermed er det ikke sagt, at voks­ne ikke kan blive ligeså kompetente som børn til IT, for det kan de, og mange er det allerede.Et eksempel er at tekst til tale stadig

er i sin vorden, og selvom det er im­ponerende at en computer kan læse hvilken som helst tekst op, er kvali­teten stadig meget dårlig. Grunden hertil er at mange af de hjælpemid­ler, som vi bliver udstyret med via vores computer eller smartphones, er af ringe kvalitet.Der er store omvæltninger lige om hjørnet i form at håndholdt IT. Man­ge bruger deres mobil/ smartphone til alt andet end at ringe med. Den computerkraft som i dag ligger i en almindelig smartphone svarer om­trent til den, som var i computerne i 2007. Desuden er de nye telefoner billigere. Støttesystemer som er bygget op omkring Googles kalen­derfunktioner er allerede i brug i dag, hvor specialskoler og instituti­oner over hele verden er i fuld gang med at eksperimentere med denne type støtte. Der er et enormt poten­tiale i at bruge teknologien til so­ciale historier, dagsskemaer, støtte­systemer. Alt kan lagres, både som tekst, billeder og små film, der kan støtte op omkring den enkelte elev.Så fremtidens skole er den skole, vi har i dag, blot med mere fokus på at eksperimentere med, hvad vi kan bruge vores digitale teknologi til.

Hvordan vil skolen kunne se ud i fremtiden?

26 LANGAGER TIDENDE

Resumé: ”Børnene i frygtens fangst” er en novelle serie af drengeforfatteren, Jacob Buch­wald, hvor han skriver nogle små, uhyggelige historier på 4 eller 5 sider. Seks børn er venner og har deres egen klub, hvor de løser mysterier og opklarer ting. Titlen ”Børnene i frygtens fangst” bliver skrevet af Jacob, som en måde at vise, at børnene tit havner i pro­blemer, der til sidst ender med, at det gælder liv eller død for dem, når de prøver at stoppe den onde ting eller den onde ”Hvem”. Sam­tidig med at de klarer skurke, bli­ver de børn nogle tapre helte. Og et spændende eventyr begynder!

1Frida glædede sig så meget den dag. Hun skulle købe en ny kat, som hun i mange år havde ven­tet på, efter hendes gamle kat, Alice, døde. Hendes nye kat skulle hedde Kleopatra. Det var dog en fuldvoksen kat i stedet for en kil­

ling. Hun og hendes mor tog ud til en kæledyrsbutik kl. 14.00. Da de ankom, trådte de derind og så, at der var en masse forskellige dyr, man kunne købe. Der var slan­ger, gekkoer, fugleedderkopper, skildpadder, forskellige fugle, fisk, hunde, hundehvalpe, killinger og katte. Frida, der var en meget mo­den pige, gik selv hen til damen, der stod bag disken og spurgte: – Kan jeg vælge en af disse katte? – Selvfølgelig må du det. Skal jeg hjælpe dig med at beslutte dig for en? – Ja tak, det må du gerne. – Denne vej.

– Hvilken kat, skal det være? – Hm… – Skal det være den der fine siameserkat? – Hm… jeg sy­nes måske, at den ligner lidt for meget en hund. Damen svarede overrasket: – En hund? – Ja, det synes jeg. Jeg har egentlig aldrig været specielt meget til en siame­serkat. – Hvad så med den her helt sorte kat, som hekse har? – Ah…

det er ikke mig. – Hvad så med den her? Så fik Frida endelig øje på den perfekte. – Den der, den ser sød ud. – Hvilken en? – Den der ægyptiske, stribede kat. – Den der? – Ja, den. Den ser godt nok sød ud. – Den får du med hjem. Vil du bære den? – Ja, ja, det kan jeg godt. Da Frida fik katten, hvæsede den et hidsigt ”Mjav” og prøvede på at kradse Fridas øjne ud. Frida skreg og bad i stedet damen om at holde den. Det gjorde hun så. Heldigvis var der ikke sket Frida noget, men hun havde fået et par kradse sår. Mærkeligt. Katten var ikke arrig overfor damen. Men så tænkte Frida, at det nok var fordi, at den kendte damen og var tryg ved hende. Fridas mor kom frem og hjalp sin datter med at betale. Fridas mor var en meget blid mor, der på den måde, i Fri­das verden, blev betegnet som en pylrende hønemor. Det var faktisk også derfor, hun begyndte at sige ”Uhhhh, Frida, min skat, hvad er

Jacob Buchwald2011

”Kæledyrets blod” Bind 2

”Børnene i frygtens fangst”

27LANGAGER TIDENDE

der sket med dig”, da hun så de kradse sår, Frida havde i ansigtet. Så sagde damen: – Okay, det bli­ver 2000 kroner. De betalte og gik igen.

På vejen hjem blev katten nødt til at sidde omme bagi for ikke at kradse Frida. Så sagde Frida: – Jeg er altså ikke specielt tryg ved den kat, mor. – Lille skat, du har jo lige købt den. Giv den nu en chance for at føle sig godt til­pas i en ny familie. Du ved, bare fordi, at din gamle kat døde, bety­der det jo ikke altid at en ny af den samme ting er mindre god, vel, skat? – Men, mor, det er ikke det. Det er bare… den virker som om, den hader mig. Den sætter hele tiden sine kløer på mit sæde bag­ved. – At kradse i ting er jo noget som katte gør, skat. Frida svarede: – Ja, men den har ikke gjort det ved dig. Af en eller anden grund skyndte Fridas mor sig at skifte emne. – Okay… men hvad skal den for resten hedde? – Kleopa­tra. – Kleopatra? Okay, skat. Frida forklarede: – Dens navn hører til dens race. Så var de kommet hjem.

2Den kommende aften skulle Fri­das mor til en pigefest, hvor hun skulle møde alle sine gamle ven­inder fra sin ungdom. Frida skulle derfor være alene hjemme… sam­men med katten. Det var hun ikke tilfreds med. Katten Kleopatra havde kradset og angrebet hende hele dagen. Frida havde fået lov til selv at varme sin aftensmad. Hun ville have Chilli Con Carne, som var hendes livret. Hendes mor havde tilberedt retten til hen­de, men havde frosset det ned, og fortalt sin datter, hvad hun skulle gøre, for at genopvarme maden. Pludselig så hun Kleopatra stå i

køkkenet og se på, hvad hun la­vede… med onde øjne. Hun fik et chok, da hun genkendte sin plageånd. Hun var så bange for den, at hun begyndte omhyg­geligt at fylde noget mad op til den, før hun lavede sin egen mad. Den gik imod hende. Den gjorde intet, men blev ved med at stirre på hende med de onde øjne. Hun sagde til den: – Hvad er der med dig, din mærkelige kat? Hun vid­ste jo egentlig godt selv, at man ikke kan snakke med et dyr. Men alligevel virkede den lidt som en blanding mellem ”Naturlig” og ”Overnaturlig”. Hun vidste ikke, hvad hun syntes, at den mest var. Men grunden til at hun syntes, at der var noget overnaturligt ved den, var fordi den stirrede på hen­de på en mærkelig måde. Altså, nærmest som om, at den hadede hende af en eller anden grund. Nærmest som om, at den var be­vidst om at den hadede hende.

Så sagde hun: – Hvorfor spiser du ikke din mad? Den stirrede sta­dig på hende. Frida ignorerede det og begyndte at varme sin af­tensmad. Lige da hun gjorde det, hoppede Kleopatra op i nakken på Frida og kradsede hende i ansig­tet. Hun skreg og skreg og kunne ingenting gøre. Hun kunne ikke se noget for katten, så hun kom til at vælte sin store gryde med Chilli Con Carne. Nu vidste hun, at der var et eller andet med den kat. Hun fik en idé. Katte kan jo ikke lide at blive rykket i halen, så hun rykkede Kleopatra så hårdt i halen, hun kunne. Den kom med et arrigt ”Mjav” og sprang væk fra nakken af Frida. Så råbte hun: – Åh nej – ikke min aftensmad! Hun fik tårer i øjnene. Nu havde hun fået nok. – Nu er det fandeme nok! Dumme kat, gå din vej, jeg gider ikke se på dig mere! Men katten gik ikke

sin vej. Det virkede som om, at den ikke lod sig skræmme af hen­des irettesættelse. I stedet var det faktisk Frida, der blev bange for Kleopatra, da den stirrede endnu mere ondt på hende, eller nær­mere, vredt på hende. Så skyndte hun sig at flygte. Hun sprang op på bordet men så, at Kleopa­tra løb imod hende. Den sprang også op på bordet og hvæste af hende. Frida var så bange, at hun slet ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Hun hoppede ned af bordet og løb ind på sit værelse og låste døren. Hun hørte de små løbende skridt fra Kleopatras ben, der var på vej ned mod værelset.

Hun fik en ny idé. Hun tog sin mobiltelefon frem og ringede til Jesper, en af hendes bedste ven­ner, og fortalte ham om hele ople­velsen med hendes nye kat, Kleo­patra. Hun bad Jesper sige det videre til de andre venner. Hele klubben skulle høre det. Hun var i sikkerhed nu for den arrige kat. For at trække tiden ud og for at slippe for at høre på alle de hid­sige ”Mjav” lyde og kradse lyde fra Kleopatra, satte hun sig til at høre lidt musik. Nu ventede hun bare på, at hendes venner kom. Så hørte hun en trist ”Mjav” lyd fra Kleopatra, som hun al­drig havde hørt den mjave før. Hun låste døren op og så, at der faldt et par dråber ned fra Kleo­patras øjne. Hun tænkte: ”Den græder”. Så sagde Frida med en blid stemme: – Hvad er der galt, Kleopatra? Kleopatra flyttede sig og lavede gæt og grimasser. Den tog sin pote op og pegede på sit bryst. Frida gættede… Et bryst? Den rystede på hovedet. Hun blev forbavset og tænkte: ”Forstår den, hvad jeg siger”? Den pegede igen på sit bryst. – Hvad er det, du vil vise mig? Den mjavede og gik

28 LANGAGER TIDENDE

rundt, mens den pegede på sig selv. Så gættede Frida: – Nu ved jeg det, en kat! Den nikkede. Frida tænkte: ”Den forstår, hvad jeg si­ger”. Hun prøvede på at holde sit skrig inde. Den pegede med sin pote på sine grå striber. Hun gæt­tede: – Striber? Katten rystede på hovedet og pegede med sin pote over på en plakat af en kat, der var af den samme race, som den selv, hvilket betød at det var en mage til den selv. Så gættede Frida: – En, der er magen til dig? Kleopa­tra nikkede. Det var mærkeligt. At lege gæt og grimmaser med en kat. Nu pegede den med sin pote på en sort skrift på plakaten ved siden af billedet af den ægyptiske, stribede kat, der var magen til den. Så gættede Frida: – ”Alice”? Kleopatra nikkede. Frida sagde: – Er der noget med Alice, som du vil fortælle mig om? Kleopatra nikkede igen. Plakaten var nem­lig et billede af Fridas gamle kat, Alice, som var den samme race som Kleopatra. Så skreg Frida, da Kleopatra stak sin klo frem på Fridas hals. Men den gjorde ikke noget. Frida gættede: – Morder? Katten rystede på hovedet. Så gættede hun i stedet: – At myrde? Katten rystede igen på hovedet. Så, så hun, at Kleopatra lavede et tegnsprog, hvor hun pegede på plakaten af Alice og lavede et slags dødstegn, ved at sætte en klo på sin hals og køre den rundt om den. Frida kendte det tegn. Det viser, at man får sit hoved hugget af. Man bruger det, hvis man truer med, at man vil dræbe en. Kleopatra fik tårer i øjnene og gjorde det der igen, med at løbe hen og sætte en klo på Fridas hals. Frida blev sprællende ban­ge, da hun fandt ud af, hvad den kat prøvede at vise hende. Først pegede den på billedet af Alice, og det betød: ”Alice elskede jeg.”

Dødstegnet betød: Alice var død. Det, at Kleopatra fik tårer i øjnene betød, at hun var ulykkelig. Og tegnsproget med at hun løb imod Frida og satte en klo på hendes hals betød: Hævn. Så sagde Fri­da: – Jeg beklager meget, at hun er død. Jeg kan godt forstå, at du hader mig, men… hvis du hader mig på grund af det med Alices død… hvorfor er du så ulykke­lig og så vred, at du også vil slå mig ihjel for det? Er det fordi, at hun var et medlem af din familie? Kleopatra nikkede. – Var hun din datter? Kleopatra nikkede igen. – Nå… du elskede hende… fordi hun var din datter. Og hun døde. Men du skal bare lige vide, at det ikke var min skyld, at hun døde af sult… Men så huskede Frida, at hun glemte at give katten mad. – Du har ret. Det er mig, der er skyl­dig! Jeg glemte at give den mad. Undskyld, Kleopatra, det vil jeg love aldrig at gøre igen! Men… vil du… tilgive mig? Så begyndte Kleopatra at gå til angreb på Fri­da, hvilket betød: ”Nej”.

Mens der var en alvorlig fight mellem Frida og Kleopatra, bra­sede hendes venner ind i huset. De så, at Kleopatra prøvede på at kradse øjnene ud af Frida. Af en eller anden mærkelig grund var Danny ikke med. Så sagde Jes­per: – Er det din nye, ondskabs­fulde kat? – Ja, skynd jer. Slå den ihjel, inden den har kradser mine øjne ud! Fridas venner tog fat om Kleopatra og ”splat”, der hug­gede Jesper hovedet af Kleopatra med en økse. Så lå der et afhug­get katte hoved på Fridas gulv. Frida opdagede noget. – Vent… venner, da I tog den kat op, så var den slet ikke fjendtlig overfor jer… den blev helt ubevidst som en rigtig kat. Så svarede Jesper: – Ja… øh… det ved vi egentlig ikke hvorfor. Men så spurgte Karina Frida: – Men… Frida, hvorfor var din kat så ond ved dig? Frida sva­rede: – Jo, nu skal I høre her… Fri­

29LANGAGER TIDENDE

da fortalte om sin oplevelse med den ondskabsfulde kat, Kleopatra og historien om hendes gamle kat, Alice…

– Men, Frida… så er du jo den skyldige. – Ja, det er jeg. Ejeren til et kæledyr bliver angrebet med arrighed på grund af noget, som man gjorde ved dens familiemed­lem. Det er helt naturligt. Sådan er det også i vores verden. Så sagde Viktor: – Det minder mig for resten om, at Danny har en tam kvælerslange, hvor han hav­de to små kvæleslangeunger sid­ste måned. De døde af sult fordi, han havde glemt at fodre dem. Så sagde Jesper: – Jeg har lige fået en SMS fra Danny. Han skriver: ”Hjælp, min kvælerslange er gået fuldstændig amok og kvæler livet af mig – skynd jer at redde mig, inden jeg dør!”.

Næste bind i serien:

”Den hemmelige hule”Har du læst:

”Børnene i frygtens fangst” Bind 1?”Elevrummet”

Jacob Buchwald vil med glæde præsentere dig for et resumé af før­ste bind i serien, ”Børnene i frygtens fangst”, hvis du ikke har fuldt med fra starten af: ”Elevrummet” resumé: Det begynder at blive mere og mere kedeligt at gå i skole. Flere pjækker, andre er der bare. Men hvorfor gider ingen af eleverne gå i skole? Er det på grund af kedsomhed? Nej, egentlig ikke – det er på grund af den skøre, uhyggelige lærer, ”Uhyggelige Uffe”. Der er et eller andet skummelt ved ham. Jesper og hans venner lægger mærke til, at Uffe hele tiden sidder og tegner på et stort stykke papir. Endda også i timerne. Jesper får en ide om at afsløre Uffes hemmelighed for dem, og da det lykkedes for dem, sker der både noget godt og samtidigt noget dårligt, som er værre end det gode.

Julelege fra gamle dagDer var engang, hvor der hverken fandtes computere, fjernsyn eller radio. Men hvad lavede man så i julen, når man skulle lege?

Her er nogle eksempler på julelege fra meget gamle dage. De fleste af legene er dog fortsat sjove, og kan sagtens leges i nu.

FILIPINNår man knækker en nød, og man er så heldig at få to ker­ner i en enkelt nød (virker bedst med mandler), skal der leges filipin. Giv den ene af de to nødder til den, som du vil udfordre. Bagefter bliver I enige om, hvornår der skal siges ”filipin”. Bestem jer f.eks. for at næste gang I ses, skal I begge råbe ”filipin”. Husk også at blive enige om en præmie til vinderen. Når I så ses igen, er vinderen den, som først råber ”filipin”.

ROSINLEGRosinlegen er for de mindste børn og alle som elsker rosiner. Læg 10 rosiner på bordet. Der efter skal den person, der er udvalgt vende sig om. Imens vælger de andre så en rosin, der er ”forbudt”. Nu skal den udvalgte spise så mange gode rosiner som muligt, uden at komme til at tage den rosin, som de andre har udpeget som den ”forbudte rosin”.

Skolefagligt og socialpædagogisk kommentarer til spillet:

Af Jonas Kiilerich Toustrup, pædagog, team I

Mysteriez er et spil, hvor øjnene i den grad er i fokus. Egentlig er der ikke så meget decideret spil over det, men snarere minder det om “find fem fejl”. Hver gang man påbegynder et billede, har man 5 minutter til at finde de 40 tal. Nogle gange er tallene nemme at finde, og andre gange er de rigtigt svære.Det gode ved sådan et “skjulte­objekter­spil” er, at man bliver tvunget til at se på en ny måde. Man kan ikke bare se tingene, som man mener at de er. Man bliver nødt til at tænke og se lidt ukonventionelt. I dette spil er en skygge ikke al­tid en skygge, og i hver krog, fold eller gren kan der gemme sig et tal. Dermed styrker det elevens måde at tænke på en anderledes og abstrakt måde. Spillet er også rigtigt fint til de lidt yngre elever, da det ikke kræver nogen forkundskaber, eller yderligere forståelse af spillet. Eleven skal na­turligvis kunne genkende tallene, hvilket derfor kræver en vis alder. Spillet er også udmærket til at sidde med sammen med en elev. Der er mulighed for at have flere profiler, hvil­ket er rigtig fint for eksempelvis en klasse, hvor man er flere, der ønsker at have sine resultater for sig selv. Ofte går der konkurrence i det, fordi der kæmpes om at få samlet flest point for hurtig­hed, samt hvem der kan færdiggøre flest billeder.For god ordens skyld, må jeg på skolens vegne, komme med en lille advarsel: Når man har spil­let Mysteriez gentagne gange, ender det med, at man går rundt og ser tal alle vegne

Billedet illustrerer anmelderne i gang

med spillet…

Billedet illustrerer anmelderne i gang

med spillet…

MYSTERIEZ Af Laura & Cirkeline – Team I

Hvad handler spillet om? Man skal finde skjulte tal fra 1­40 på et billede, imens der er tid på (5.00 min.). Hvis du ikke rammer tallet får du minus 10 sek. så du kan ikke bare trykke tilfældigt på skærmen. Hvis tiden udløber eller hvis du finder alle tallene går den videre. Du får point for de tal du finder og hvor hurtigt du klare banen. Hvis det er svært at finde et tal, og det måske er et lille tal, så kan man dobbelt trykke på skærmen og så zoomer den ind så det er nemmere at se tallene, og så kan du dobbelt trykke igen og den zoomer ud igen. Man kan også spille med en ven, men det skal nok kun være 2 spillere, for det er svært at alle sammen ville trykke på skærmen så max. 2 spillere . Hvad gør spillet sjovt?Man skal bruge sine øjne og hjerne, og det er rigtig sjovt at blive sur nogen gange, hvis man bare mangle ét tal. Det er også rigtigt sjovt at samarbejde med sin ven.Kan man lære noget ved at spille spillet? Man kan lære at koncentrere sig, og fokusere på én ting. Du kan også lære at samarbejde med en.Hvor mange iPads vil I give spillet? (0-6 iPads) Vi giver spillet 4 iPads

ACHTUNGAf Jørn, Frederik & Oliver E. – Team I

Hvad går spillet ud på?Hver person har en slange/farve og så skal man styre sin slange/farve og få andre i en blindgyde, således de andre ryger ind i en af de andres slanger og bliver ”slået ud”... ”REGLER”:Man skal have alle andre personer ud for at vinde en runde og man må ikke ramme sig selv, de andre eller muren. Somme tider sker det, at en slange får et ”hul”, hvor andre slanger eller en selv kan køre igennem. Hvad gør spillet sjovt?At man kan spille mod andre og man kan udfordre hinanden.Den gode musik for en til at have det godt, når man spiller med andre.Kan man lære noget ved at spille spillet?Man kan træne sin hurtighed og hjerne. Man lærer hurtigt at tage beslutninger når man er stresset Hvor mange iPads vil I give spillet? (0-6 iPads) Vi giver spillet 2½ iPad

Skolefagligt og socialpædagogisk kommentarer til spillet

Af Jonas Kiilerich Toustrup, pædagog, team I

Spillet er som sådan ikke skolefagligt, og hen­vender sig generelt mere til det sociale område. Det kan dog påpeges at eleverne får trænet deres finmotorik. Der er flere ting i spillet som gør det udfordrende for vores elever på Langagerskolen. Først og fremmest, så er spillet uforudsigeligt, som gør at eleverne får trænet deres fleksibilitet, fordi man ikke kun har sig selv at spille imod. Dertil er det interessant, at eleverne selv skal tage beslutninger om, hvilken rute deres egen slange skal køre, men samtidig skal de kunne være om­stillingsparate i forhold til, hvor de andre slanger bliver styret hen. I form af, at deltagerne spiller sammen på en og samme iPad gør, at der er dejligt socialt aspekt tilstede; fysisk sidder de tæt og derved opnås muligheden for gensidig kommunikation, på et smilende og sjovt niveau.

BATTLESHIPAf: Cirkeline, Jørn & Laura – Team I

Hvad går spillet ud på?Spillet går ud på at sænke din modstanders skibe, og du har 5 skibe. Dine skibe er i forskellige længder (2­5). Du kan spille 4 forskellige måder. ”Klassik”, ”Salvo”, ”Superweapons” og ”Multiplayer”.”Klassik”: Du kan kun skyde en gang i Klassik, før du begynder spillet, kan du selv bestemme eller få iPaden til at bestemme, hvor dine skibe skal ligge på en lille plade på skærmen. Pladen har små cirkler hvor skibene skal ligge, det klassiske spil er lige som sænke slagskib. ”Salvo”: Det er lige som Klassik, bare hvor du kan skyde lige så mange gange, som du har skibe (5 gange). Vær gang du mister et skib, mister du også et skud. ”Superweapons”: Det er stadig lige som klassik, men man kan lidt mere. Når du starter kan du vælge nogle specielle våben, og så er det dem du skal bruge… ”Multiplayer”: Du kan spille over Bluetooth (internet), og så kan du spille iPad til iPad. Og side by side, som er hvor du kan spille med en af dine venner på den samme iPad.Hvad gør spillet sjovt?Man skal ligge strategier, og tænke sig om før man gør det. Det er også sjovt at sprænge skibene i luften, fordi når du skyder ser man et lille klip, hvor du kan se hvad der sker og om du rammer. Kan man lære noget ved at spille spillet? At tænke sig om før man gør noget, og at lægge strategier.Hvor mange iPads vil I give spillet? (0-6 iPads) Vi giver spillet 3 iPads

Billedet illustrerer anmelderne i gang

med spillet…

Billedet illustrerer anmelderne i gang

med spillet…

Skolefagligt og socialpædagogisk kommentarer til spillet

Af: Jonas Kiilerich Toustrup, pædagog, team I

”Battleship” er et godt klassisk strategispil som i sin enkelthed går ud på, at placere sine skibe, og springe modstanderens skibe i luften. I spillet kan og skal tænke stratetisk; hvorledes skal ens skibe placeres, såvel vand­ som lodret, for at besvær­liggøre det for ens modstander? Når begge spillere har placeret deres skibe, star­ter et kapløb, hvor spillerne skiftes til at affyre skud mod modstanderens skibe. Rammer man et skib, markeres den ramte koordinat. Dermed kan man godt sammenligne spillet med et ma­tematisk koordinatsystem med en x­akse og en y­akse, som tvinger eleverne til at tænke i koordi­nater. Ligeledes er det heller ikke ligegyldigt hvor man rammer et skib og man skal straks spørge sig selv om følgende: Ligger det mon vandret el­ler lodret? Somme tider giver svaret sig selv hvis man tænker sig godt om – andre gange gør det ikke, og man må derfor bare forsøge sig frem… Til slut er det vist bare at sige: Tag kommandoen over din egen flåde, indstil kanonerne og behersk det store hav… ­ GOD KRIG!

CUT THE ROPEAf Frederik & Oliver E. – Team I

Hvad handler spillet om? Spillet handler om at få det lille stykke slik ned i maven på det lille monster, som kun kan få slikket ved at skære rebene over og derved få slikket ned til monsteret.Hvad gør spillet sjovt?At man bliver udfordret af flere og svære baner. Det er også sjovt med lydene og baggrundene og de forskellige ting der er med i spillet. På nogle af rebene skal man f.eks. skynde sig, fordi der er edderkopper, som prøver at nå ud til slikket og spise det Synes I man kan lære noget ved at spille spillet? Ja, at koncentrere sig om spillet og at man kan lære at finde ud af, hvad det er for et reb du skal ”cutte” og at finde taktikken.Hvor mange iPads vil I give spillet? (0-6 iPads) Vi giver spillet 4 iPads

Skolefagligt og socialpædagogisk kommentarer til spillet

Af: Jonas Kiilerich Toustrup, pædagog, team I

Dette spil er ganske enkelt imponerende og gan­ske lærerigt. For de fleste kom det nok heller ikke som et chok, da spillet i foråret vandt en meget fornem pris; ”BAFTA”­prisen for ”Best Handheld Game of 2010” – årets håndholdte spil. BAFTA er en forkortelse for British Academy of Film and Television Awards, og er det britiske svar på en Oscar, dog med den forskel at der i England også uddeles priser til computerspil. Spillet lyder måske ganske simpelt, men for selv den kløgtigste elev kan udfordringerne give en ”grå hår”. Meget grå hår! Spillet henvender sig mest til mellem­ og udskolingen, og jo længere man kommer i spillet, er det skam ikke unormalt, at man selv som voksen, må opgive baner. I øv­rigt til kæmpe irritation Spillet tvinger eleven til at tænke logisk, kreativt og ikke mindst at kunne tænke alternativt for at gennemføre en bane. Samtidig så får eleverne trænet deres timing i, hvornår man skal ”cutte” en snor, for er det ikke på det helt rigtige tids­punkt, ja så må man prøve forfra. Endvidere tvin­ger ”Cut the Rope” én til hele tiden at tænke flere træk frem og at tænke i mulige løsninger. ”Alarm! Alarm! Alarm!” – det må siges at være på sin plads, at denne anmeldelse sluttes af med en advarsel: Spillet er så intelligent og det er så godt fundet på, at det motiverer én til at tage den næste bane med, og den næste, og den næste… og pludselig er der gået flere timer

iPad Langager– om brugen af iPad på en specialskole for elever med ADHD og autisme

iPad på Langagerskolen En teknologisk genistreg, som gør en forskel her på skolen.

Af Christian Møller Nielsen, team B

På Langagerskolen er iPaden efterhånden blevet en integreret del af skoledagen. Stort set alle teams har anskaffet sig en eller flere iPads, som bruges til undervisning, social­pædagogiske aktiviteter eller til spil. Siden iPaden så dagens lys i januar 2010, har den begejstret stort set overalt, hvor den har fundet frem, og personalet på Langagersko­len er ingen undtagelse i den sammenhæng.Et af tiltagene i vores bestræbelser på at kvalificere vores pædagogiske arbejde med iPaden er vores blog, som findes på ipad­langager.wordpress.com, hvor vi samler de gode applikationer og historier i det pædago­giske arbejde med iPaden. Det er ikke lange teoretiske udredninger omkring de bagved­liggende tanker, som vi skriver om på blog­gen. I højere grad er det vores betragtninger fra hverdagen og erfaringer med, hvor en iPad kan gøre en forskel. Et godt eksempel på brugen af iPad i en pæ­dagogisk sammenhæng er, da en pædagog holder møde med nogle forældre og gerne vil vise, hvad en elev kan, når denne er i skole. Hvis forældrene til eleven havde været invi­teret ind i for at overvære en skoledag, ville de ikke have set hvad vi ser, idet de sandsyn­ligvis ville have været en forstyrrende faktor. Men ved at optage film med en iPad havde pædagogen mulighed for, at vise forældrene, hvad vi ser hver dag. Den store skærm har

den fordel, at hun ikke skulle overføre film fra digitalkamera el. lign over på en computer, men hun kunne vise filme direkte på skær­men. Det er blevet nemt og let tilgængeligt, at lave dokumentation og viderebringe til de har interesse heri.Vores blog er offentlig tilgængelig, således at alle der har lyst, kan se hvad vi laver. Vi har bl.a. haft kontakt til Odder Kommunes specialklasselærere, som havde fundet frem til den og har vi har planlagt et samarbejde, hvor vi udveksler erfaringer. Sagen er nem­lig, at alle elever og lærere i Odder Kommune efter juleferien er udstyret med en iPad, hvil­ket giver nogle undervisnings­ og lærings­mæssige muligheder. Dem vil vi naturligvis gerne lære af.Hvis I efter at have læse dette, kan I orientere jer på bloggen ipadlangager.wordpress.com. Her kan I læse om de applikationer, som vi allerede nu har fundet brugbare. I kan også svare på de indlæg, der ligger på bloggen og dermed være medvirkende til at gøre blog­gen livlig. Det er nemlig sådan med en blog, at den kun er interessant, hvis det er nogen i den anden ende, som svarer på indlæg og giver deres mening tilkende.Derudover kan I sende en mail til ipadlang­ager@gmail.com, hvis I har spørgsmål, eller bare gerne vil i kontakt med projektet.

Bøgeskov Høvej 10 • 8260 Viby J • Tlf. 86 28 73 55 E-mail: langagerskolen@mbu.aarhus.dk • www.langagerskolen.dk