Lixen juni 2014

LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 16. årgang | 4. nummer | juni 2014

Lixen

FOKUS: FREMTIDENS JOURNALIST SIDE 11-13

Dem vi aldrig taler om

“Medierne har ikke en demokratisk pligt til at give hver enkelt folketingsmedlem en platform. De må selv have noget at byde med.

- Erik Holstein Christiansborgjournalist for Altinget.

SDUs Center for Journalistik deler persondataDe studerendes CPR-numre ligger frit tilgengængelige, når 4. semesters journaliststuderende på SDU afleverer obligatoriske opgaver. Det samme gør de studerendes navne, og de to kan let forbindes. Ifølge Datatilsynet er det et brud på persondataloven. Respektløst, mener studerende.

“Tintin blev terapi for mig

Go’nat til fordommene om morgen tv-værter

En dag med Morten Resen

Lixen undersøger, hvilke partier der er vindere og tabere i kampen om mediernes opmærksomhed

PORTRÆT EKSTERN

Side 4

Side 7

Side 8Side 6

- Jakob Stegelmann, Troldspejlet.

2 | juni 2014 | LIXEN

Indhold Leder

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenser om mediebranchen og på landets journalistuddannelser

LIXENCampusvej 555230 Odense M

[email protected] os også på Infomedia

Tryk: Arco Grafisk A/SOplag: 1000 eksemplarer

Faste skribenter: Karen Louise MørkVictoria TouveneauStefan Jørgensen

Billeder af Iben Maria Zeuthen på side 2 og side 15 er taget af Flemming Leitorp.

LixenJane GrønningChefredaktør

Josephine FogsgaardAnsv. chefredaktør

Anna NedergaardRedaktør

Mette Mølgaard HenriksenRedaktør

Rebecca Mølsted CywanRedaktør

Sofie RyeRedaktør

Stefanie MatherRedaktør

Karen Lerbech Digital redaktør

Holger AndersonBilledredaktør

Emilie Dyrup og Philip Bidstrup

Bagsideredaktører

Han elsker tegneserier og beteg-ner sig selv som en nørd, der vist aldrig er blevet rigtig voksen. I 25 år har Jakob Stegelmann været vært på DR’s børne- og un-gdomsprogram Troldspejlet, der efterhånden er blevet en ægte TV-klassisker. Side 9-11

Medieverdenen er i konstant udvikling. Lixen kigger frem og tilbage i denne måneds fokus, og så kommer vi med en guide til fire apps, som fremtidens journalist ikke kan undvære.

Side 12-13

De møder mange fordomme; værterne på Aftenshowet og Go’ Morgen Danmark. Lixen møder værten fra TV2 Morten Resen til en snak om fordomme og livet på skærmen.

Side 6-7

Lixen har erfaret, at under-viserne på Medietorvet over- træder persondataloven, når de viser elevers CPR-numre på eksamensopgaven. Lixen konfronterer centerledelsen.

Side 3-5

Radiovært på Radio24syv Iben Maria Zeuthen stiller både radio og TV i skammekrogen, når det bliver for kontrolleret at høre på. Og hun er ikke bange for at udfordre sig selv for at slippe kontrollen.

Side 14-15

INTERN

EKSTERN

PORTRÆT

OPINION

FOKUS

Konfliktkriteriet er ikke vigtigere end de fire andre nyhedskriterier. Men det lader til, at underviserne på Center for Journalistik har en anden hold-ning.

Nyhedsjournalistikken er vigtig og fylder meget i vores branche. Derfor er det en selvfølge, at journaliststuderende på 1. semester bliver præsenteret for de fem nyhedskriterier, så snart de sætter sig på skolebænken. En god og spændende historie indeholder som oftest en konflikt. Det nyhedskrite-rie er uden tvivl grundlæggende for journalistikken. Men vi har desværre den opfattelse, at underviserne mener, at en historie – og særligt en eksa-menshistorie – kun er væsentlig, hvis den når et højt niveau indenfor netop konfliktkriteriet. Og det er en fordrejning af journalistikken.

På 1. semester bliver konflikten ikke fremhævet til fordel for de fire andre kriterier. I hvert fald ikke i undervisningen. Men til eksamenscoachingen måneden før den famøse håndværkseksamen går i gang, gør underviseren de studerende opmærksomme på, hvor stor en indflydelse konflikten har på den kommende karakter. Det åbenlyse spørgsmål er altid: ”Hvor er kon-flikten i din historie?”

Vores opfattelse er, at hvis man ikke kan præstere efter konfliktaspektet, men i stedet producere en succeshistorie med andre nyhedskriterier, falder karakteren. Alene fordi, historien ikke indeholder en konflikt.

Det er ikke nogen offentlig hemmelighed, at det, der gør journalistikken til en fed branche, er, at der er så mange muligheder og historier at fortælle. Men indskrænker man som underviser ikke netop de studerendes journa-listiske muligheder, hvis det kun er konflikten, der kan danne rammen for den gode historie? Vores mulighed for at udforske journalistikken skal ikke afhænge af vores sans for at spore den gode konflikt. Journalistik er meget mere end det. Vi anerkender, at konflikten er væsentlig i den journalistiske fortælling, men det må også gælde de resterende fire kriterier. Mange his-torier bliver tabt på vejen, hvis vi kun bliver udlært i at opsnappe den mest konfliktprægede journalistik.

Det fantastiske ved journalistikken er, at der ikke er et facit på den gode historie. Men hvis vi skal please vores undervisere med konfliktens uskreve vigtighed, mister vi vores mulighed for at udforske journalistikken. Vi får tudet ørene fulde af, at vi skal sætte vores egne rammer og grænser, men når eksamen banker på døren, skal vi kun have øje for konflikten. Og det er dobbeltmoralsk.

Journalistikken skal ikke være så stringent. Vi har uendelige muligheder, som vi skal bevare – også på universitetsniveau. Hvis vi ikke kæmper for vores uendelige muligheder, kan journalistikken hurtigt blive en mængde-vare, hvor vi i højere grad skal koncentrere os om at finde en historie baser-et på konflikt. Det betyder, at vi som journaliststuderende bliver snæver-synede. Vi mister de historier, der ikke kan leve op til konfliktkravet.

Så kæmp for journalistikkens mange aspekter – det har vi tænkt os.

På vegne af redaktionenJane og Josephine

LIXEN | juni 2014 | 3INTERN

KalenderI øvrigt mener jeg...

At det ikke burde være muligt at blive forkølet i 20 graders varme.

- Ida Scharla Løjmand, 2. semester

At aldrig har der været så mange, som er blevet tvunget i bølgen blå via Facebook, inden det overhovedet er blevet officiel sommer.

Danny Longhi Andreasen, 2. semester

At det er idiotisk, at TV-eksamen ligger, så man ikke kan bruge Folkemødet til noget.

- Tommi Falk, 2. semester

At det er fantastisk at være i praktik, så man bliver betalt for at tage til Folkemødet.

- Amalie Frøkjær-Rubbås, 6. semester

At Toto + eksamenslæsning fungerer overraskende godt sammen! .. “There’s nothing that a hundred men or more could ever doooo.”

- Marita Á Rógvi, 2. semester

At Jeppe Øvig er blevet for eksklusiv.- Martin Pilgaard Kristensen, 6. semester

At selvom jeg så havde 100 dage til at læse op, vil jeg aldrig blive helt klar til mediejuraeksamen.

- Sofie Helene Grue, 2. semester

At byture er bedst, når de slutter klokken lidt i 10.00 i bus 5A med en hær af spejderunger.

- Emma Libner, 2. semester

At man skal huske på Platons vise ord: Demokrati er som en båd, hvor besætningen har begået mytteri mod styr-manden og derfor sejler uden koordinator og retning - uvidende om farlige DF’ere.

- Stefan Jørgensen, 2. semester

Odense1. september: Semesterstart for studerende på Center for Journalistik.

12.-14. september: Rustur for 1. semester.

Journalistiske tilbud10. juni: InDesign kursus - gratis for studerende, der er medlem af DJ. Vært: Dansk Journalistforbund

13.-19. juli: ‘Larm på Vallekilde’ - radiokursus for begyndere og øvede, Vallekilde Højskole.

13.-19. juli: ‘Foto ved Maria Fonfara’, Grundtvigs Højskole.

BERETTIGELSE: I Lixens april-udgave skriver vi i artiklen ‘I enerum med Peter Skaarup’, at Euroman ville bringe Morten Messerschmidt på forsiden. Dette var en misforståelse, og vi beklager fejlen.

4 | juni 2014 | LIXEN INTERN

Center for Journalistik overtræder lovenNår 4. semester får feedback på obligatoriske opgaver, bliver de lagt i en mappe på BlackBoard. Det betyder, at de studerende kan down-loade hinandens opgaver, hvori de skal opgive navn og CPR-nummer. Men det er et brud på persondataloven.

Josephine Fogsgaard & Anna Nedergaard

Navn og CPR-nummer på for-siden er et krav, når de studer-ende på Center for Journalistiks 4. semester afleverer obligato-riske opgaver. Opgaverne bliver herefter givet retur på SDU’s intranet, BlackBoard, som alle studerende på det pågældende semester har adgang til. På den måde kan de se både navn og CPR-numre på alle semestrets studerende. Det er i strid med persondatalovens § 11, stk. 3, der siger, at der ikke må ske of-fentliggørelse af personnum-mer uden udtrykkeligt sam-tykke. Et samtykke, som studiet ikke har.

Ida Ydo fra 4. semester har længe undret sig over, at studiet og underviserne har valgt den pågældende fremgangsmåde.

»Jeg føler, at det er unødven-digt, uagtsomt og respektløst af underviserne at gøre det på den måde,« mener hun.

Studieleder erkender fejlStudieleder på Center for Jour-nalistik, Karsten Baagø, kender ikke til det konkrete eksempel og har ikke hørt om problemet, før Lixen konfronterer ham med det.

Alligevel medgiver han, at det ikke er i orden, at de stude-rende har mulighed for at sam-menkæde hinandens navne og CPR-numre. Det betyder nem-lig, at studiet begår lovbrud.

»Det vigtige er naturligvis, at det ikke er i overensstem-

melse med persondataloven, og at Peter eller jeg gør noget ved det straks,« indrømmer han, og henviser til studiets centerleder, Peter Bro.

Overflødigt nummer Alle studerende på SDU får ved studiestart tildelt et eksa-mensnummer. Men det har de journaliststuderende på 4. se-mester, der nu skal i praktik og væk fra studiet, endnu ikke haft brug for. Det stiller Ida Ydo sig uforstående overfor.

»Når vi har et eksamens-nummer, virker det fuldstændig latterligt, at vi skal opgive vores CPR-nummer,« mener hun.

Karsten Baagø indrømmer da også, at det ville have været en mere ideel løsning at bruge eksamensnummeret fremfor CPR-nummeret.

»Vi skal enten bruge jeres eksamensnummer eller sørge for, at jeres navn ikke kan ko-bles til jeres CPR-nummer,« fortæller han.

Ændringer i sigteKarsten Baagø lover, at det nu-værende 2. semester ikke skal frygte for, at det samme vil ske for dem i fremtiden. Efter han er blevet gjort opmærksom på det konkrete tilfælde, skal der ske ændringer i proceduren.

»På baggrund af denne sag vil jeg eller Peter indskærpe overfor underviserne, at om-gangen med jeres personnumre skal ske omhyggeligt og i over-ensstemmelse med loven,« slut-ter studielederen.

Lixen har været i kontakt med Datatilsynet, en uafhængig

myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondata-loven bliver overholdt. De op-fordrede til at anmelde studiet for lovbrud. Det har Lixen valgt ikke at gøre, da studielederen nu vil rette op på problemet.

[email protected]

[email protected]

§ 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om person-nummer med henblik på en entydig identifikation eller som journal-nummer.

Stk. 2.[…]

Stk. 3.[…] må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykke-ligt samtykke.

PERSONDATALOVEN

Stik mig et journalistisk sommerjobFor flere studerende på Center for Journalistik står den på alt andet end af-slapning i sommerferien. De vælger nemlig at bru-ge den på studierelevant arbejde.

Eva Lange Jørgensen & Maria Andreasdóttir

Sørensen, 2. semester

Liggestol og badering eller dead- lines og lange arbejdsdage? Fle-re journaliststuderende på SDU vælger sidstnævnte. Og de gør det frivilligt.

»Jeg kan faktisk kun komme i tanke om én ferie, hvor jeg har slappet af. Jeg vil gerne lære no-get i mine ferier.«

Sådan fortæller journalist-studerende på SDU, Stine Voigt de Klauman, én af vinderne af Danidas Verdensbillede- legat 2014. Legatet på 50.000 kroner skal hun bruge på at

lave dokumentarfilm i Bolivia. »Jeg søgte også om legatet sidste år, og selvom jeg ikke vandt, var jeg fuldstændig klar til at tage afsted. Det var sådan, jeg allerhelst ville udnytte min sommerferie,« fortæller hun.

Faglighed i virkeligheden Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival, modtager hvert år bunkevis af ansøgning-er fra journaliststuderende, der gerne vil lave frivilligt journalis-tisk arbejde under festivalen.

Spørger man Christina Bilde, skyldes den stigende interesse for at arbejde på festivalen især, at man som pressefrivillig får en masse praktisk erfaring med journalistik.

»Jeg tror, det handler rigtig meget om at få en mulighed for at få testet sin faglighed i virke-ligheden. Der er virkelig gode muligheder for at folde sig ud,« siger Christina Bilde.

Det er ikke kun de frivillige, der får noget ud af at prøve deres færdigheder af under festivalen. Også festivalen nyder godt af de

journaliststuderendes faglighed og engagement.

»Vi får nogle frivillige ind, som har lyst til at stille deres faglighed til rådighed og gøre os og dem selv endnu bedre. Det er jo sindssygt godt for os,« siger Christina Bilde.

En anden fordel ved at være pressefrivillig er, at det giver adgang til at opleve festivalen på en helt anden måde.

»Man er jo med helt inde i maskinrummet. Man er virkelig inde der, hvor tingene bliver besluttet, og hvor omverdenen forholder sig til det, man laver.

Jeg tror, det giver en helt særlig følelse og stemning hos de fri-villige at være lige i brændpunk-tet,« forklarer hun.

Midt i begivenhederneTæt på. Det var det, journa-liststuderende på SDU, Søren Martin Olsen, ønskede at komme, da han sidste sommer søgte om akkreditering til årets Tour de France. Sammen med en god studiekammerat lejede han en Renault og tog til Frankrig, hvor de i to uger solgte artikler som freelancejournalister.

»Vi var midt inde i det. Det

er nogle helt andre erfaringer, man gør sig, end som tilskuer ved startfeltet,« fortæller han.

For Søren Martin Olsen var det en fornøjelse at bruge sin ferie på noget studierelateret. På den måde kunne han kom-binere flere interesser samtidig: et fag, han elsker, og en sports-begivenhed, der virkelig inter-esserer ham.

Økonomisk benspændSelvom lysten til at arbejde frivilligt er der, kan økonomien være en stopklods for arbejds- ivrige studerende. Der er selvsagt ikke mange penge i et uløn-net job. Derfor er Marita Á Rógvi glad for, at hendes sommerjob som radiovært på den færøske radiostation Kringvarp Føroya er lønnet.

»Jeg gør det af økonomiske årsager, fordi jeg ikke kan klare mig kun på SU. Men jeg gør det selvfølgelig også af interesse, fordi jeg bare ikke kan lade være,« siger hun.

[email protected]@student.sdu.dk

SOMMERFERIE.Søren Martin Olsen brugte sidste sommer på at dække Touren. Foto: Lasse Ryom.

LIXEN | juni 2014 | 5INTERN

Her er den kommende journaliststuderende 210 håbefulde ansøgere på Center for Journalistik var d. 7.-8. maj 2014 til sidste del af optagelsesprøven, samtalen. Lixen har ved hjælp af et spørgeskema tegnet et billede af den kommende journaliststuderende. 160 personer har svaret, hvor omtrent 100 personer får en plads på 1. semester.

Køn:

Kvinde: 57 %Mand: 43 %

Alder:

21,6 år

Gået på højskole:

Ja: 69 %Nej: 31%

Højskoleelever med journalistforberedende kursus:

Ja: 96 %Nej: 4%

Antal år siden afslutning af ung-domsuddannelse:

Ingen: 7 %1 år: 28 % 2 år: 25 %3 år: 20 %4 år eller derover: 20 %

Vil flytte til Odense til studiestart:

Ja: 81 %Nej: 10 %Bor i Odense/omegn: 9 %

Ansøgt udover SDU:

DMJX: 80 %DMJX + RUC: 19 %RUC: 1 %

Vil helst optages på:

SDU: 73 %DMJX: 27 %RUC: 0 %

Antal abonnementer på aviser/netaviser:

Ingen: 52 %1: 26 %2: 16 %3: 3 %4: 2 %5 eller derover: 1 %

Daglig tid på at følge med i nyheder:

Ingen tid: 1 %1 min. - 1 t.: 25 %1:01 t. - 2 t.: 51 % 2:01 t. - 3 t.: 17 %3:01 t. - 4 t.: 4 %Over 4:01 t.: 2 %

Vil helst beskæftige sig med:

Radio: 16 %TV: 27 %Det skrevne: 50 % Kommunikation: 5 %Reklame: 2 %

Primære nyhedskilde:

TV: 20 %Radio: 7 %Internettet: 56 % Skriftlige dagblade: 12 %Sociale medier: 5 %

Har før læst på en vi-deregående uddannelse:

Nej: 67 % Ja: 33 %

Josephine Fogsgaard & Anna Nedergaard

6 | juni 2014 | LIXEN EKSTERN

Go’nat fordomme – Go’morgen DanmarkAlle har fordomme. Ifølge Morten Resen er for-dommene om hans job som vært på Go’morgen Danmark mange. Lixen har fulgt ham en dag på jobbet og undersøgt, om der er hold i nogle af dem.

Rebecca Mølsted Cywan

Jeg bliver lukket ind i Go’morgen Danmark på Hovedbanegården. Klokken er 04.30. Jeg har fået lov til at følge Morten Resen en dag på jobbet. I forvejen har jeg forhørt mig blandt de journalist-studerende på SDU, hvilke tan- ker de gør sig om jobbet som vært på morgenprogrammet. Her får jeg et billede af, at flere mener, de er dygtige, men ukritiske journalister, som fjoller lidt for me-get. ’Det er et hyggejob’, ’Alle vær-ter ser godt ud’, ’De læser bare op af et manuskript’. Med disse fordomme i baghovedet går jeg op ad trappen til studiet. En duft af friskbrygget kaffe og følel- sen af hjemlig hygge møder mig. Medværten Karin Cruz kommer mig smilende i møde. Morten Resen sidder og roder med noget teknik i lokalet ved siden af. Prin- teren har drillet, og de har ikke fået printet deres cue cards (tale-kort red.) ud endnu. Jeg slår mig ned ved bordet i køkkenet, hvor gennemgangen af dagens pro-gram snart skal foregå. Som en mindre energibombe dukker Resen op i køkkenet og hilser på. » Hvor mange vil have røræg,« spørger han og er allerede klar til at skovle æggen op på tallerken-er.

Sammen med røræggen får jeg udleveret dagens program, som byder på alt lige fra skils-missesnak til Lars Løkkes bi-lagssag. Værterne gennemgår deres cue cards med redaktøren og produceren. Alle giver inputs til små ændringer i program-met.

Fordom: Værterne er kun kort- oplæsere. Morten Resen: Vi er rigtig me-get med til at planlægge inter-viewene. Jeg tror faktisk, at vi er et af de programmer, hvor

vi som værter har mulighed for at præge inteviewene allermest. Vi har for eksempel heller ikke nogen telepromptere, hvilket også gør, at vi ikke er så oplæs-ende som andre steder. Vi er med til redaktionsmøderne og med til at udvikle historierne sammen med de andre journalister. Vi skriver ikke selv interview-ene ned, fordi det har vi ikke timer nok til, men når vi får manu-skriptet om aftenen, skriver vi det om, så det bliver vores eget.

Nedtælling i TivoliEn times tid inden programmets start følger jeg med produceren over i Tivoli. Imens er Resen hoppet bag computeren igen, fordi han ’lige skulle klippe et indslag færdigt’. For fornøjel- sens skyld klipper han også indslag til Go’morgen Danmark. Jeg bliver vist ind i studiet i Tivoli, hvor endnu en gennem-gang af dagens program skal foregå, nu med alle de tekniske folk. Min morgenramte hjerne har svært ved at følge med, da ting som kameravinkler og sce-neskift bliver planlagt i et sprog næsten kun bestående af korte fagtermer. Briefingen slutter, da der er tyve minutter til programmets start. Et mindre kaos bry- der ud. Kameraer bliver sat op, lyd prøvet af og scener gjort klar. De første gæster er allerede dukket op i personalerummet, hvor jeg søger ly fra de travle mennesker. Resens hoved dukker op i døren, hvor han bekla-ger sin forsinkelse, inden han

forsvinder igen. Karin Cruz le-der efter sin øresnegl. De har begge fået ordnet makeup og hår. Sjældent har jeg set så pæ- ne mennesker lidt over seks om morgenen.

Fordom: Man skal se godt ud. Morten Resen: Jeg er aldrig blevet castet på baggrund af, hvordan jeg ser ud, og jeg har heller aldrig fået at vide, hvordan jeg skal se ud. Men selv- følgelig betyder det noget, hvor-

dan man ser ud. Man møder jo ikke bare op i det tøj, man går rundt i derhjemme en søndag med tømmermænd. Vi skal se præsentable ud. Men det skal lige siges, at jeg også har været med til at caste værter, og jeg har aldrig været ude for en situation, som lyder: ’Altså hun er skide god, men hun er sim- pelthen for grim’.

Hold hovedet koldt i kaosJeg får lov til at lytte med i en øre- snegl. Med få minutter til start står værterne klar uden for studiet ved en isbod, som udgør den første scene. Der bliver talt ned i mit øre for hvert minut, der går, og som de sidste sekunder rin-der ud, ændres værternes kon-centrerede ansigtsudtryk til at være afslappede og tilstedevæ-rende. Den kaosprægede stem-ning fortsætter i øresneglen, da værterne smilende byder

Danmark godmorgen. Redaktø-rens stemme i mit øre fortæller hele tiden, hvor lang tid, der er tilbage. Efter interviewet ved is-boden har Resen få sekunder til at løbe ind i studiet og sidde og se naturligt afslappet ud til sit næ-ste interview, som starter i sam-me sekund, hans bagdel rammer sofaen. Mellem hvert interview er værterne henne ved næste gæst for at fortælle dem, hvad interviewet skal handle om.

Fordom: Værterne er ikke kritiske. Morten Resen: Nogle gange er jeg for kritisk, og andre gange er jeg for lidt. Men ofte synes jeg, at jeg holder balancen ret godt. Jeg tror bare, at det som folk tit misforstår, er, at det kritiske interview skal være enormt konfrontatorisk. Man skal helst afbryde folk og klaske dem op ad væggen og sige ’til-stå’. Det er jeg bare ikke sikker på, at man altid får det bedste interview ud af. Men vi skal selvfølgelig stille kritiske spørg-smål – særligt til politi-kere – og det gør vi også. Vi giver dem bare lov til at tale ud. Det er vigtigt at behandle folk ordentligt. Hvis de skal hænges ud for noget, så skal de også vide det på forhånd. Hvad får seerne ud af, at man gør en eller anden politiker mundlam?

Jeg tror, at hos familien, som spiser cornflakes i Ikast, der glider det ind af det ene øre og ud af det andet.

Skøre, sjove ideer Programmet er slut og vi er rykket videre til Nordisk Film i Valby. Brainstormingen er i fuld gang. Værter, redaktører, producere og praktikanter sidder delt op i små grupper for at udvikle ideer til emnerne: ’EU-lobby-isme’ og ’Godzilla’. Ved siden af mig sidder en praktikant, der med energiske armbevægelser prøver at overbevise redaktion-en om, at studiet og værterne skal være i miniature, og at Godzilla skal komme trampende ind i studiet og skabe kaos og rædsel. Ideerne udløser grin, men bliver alligevel noteret og taget alvor-ligt. Ingen Ideer er for små.

Fordom: Underholder mere, end det informerer.Morten Resen: Man skal ikke sætte lighedstegn mellem noget, som er underholdende, og noget som ikke er informativt. Det kan sagtens være begge dele. Hvis man ikke skulle tænke på underholdning, så kunne man læse op. Det ville være informativt, men møg kedeligt. Men jeg synes og- så, at der skal være plads til no-gle fjollede indslag indimellem. Der skal både være noget, hvor folk bliver informeret på en underholdende måde, men også noget, hvor de bare kan slå hå-ret ud og grine. Der er ikke no-get bedre.

“ Hvis de skal hænges ud for noget, så skal de også vide det på forhånd.

Interview. Go’ morgen Danmark-værterne Karin Cruz og Morten Resen interviewer skuespillerinde Sonja Richter. Foto: Holger Anderson.

[email protected]

LIXEN | juni 2014 | 7

Medieomtale: Liberal Alliance skraber bundenPartiet har været suverænt mindst i medierne det forgangne år, viser undersø-gelse udarbejdet af Lixen. Presseafdelingen i LA ønsker ikke at udtale sig.

Liberal Alliance og resten af partierne i Folketinget er på vej på sommerferie. I den forbindelse har Lixen undersøgt, hvor meget medieomtale hver enkelt politiker har fået i løbet af det seneste år. Nederstpålistenfinderman Liberal Alliance, der kun har fået 2,1 % af medieomtalen. De har svære vilkår i øjeblikket, mener Christiansborgjournalist på Altinget.dk Erik Holstein. »I en situation med en cen-trum-venstre regering er Liberal Alliance parlamentarisk uinter-essante. De spiller ikke nogen rolle i forhold til politiske for-lig, og derfor får de ikke meget opmærksomhed af de politiske journalister,« siger han.

Journalister følger magtenAt Liberal Alliance deltager sparsomt i det politiske medie-billede, stemmer overens med tendensen i undersøgelsen: Journalister går efter dem, der sætter dagsordenen og præsen-terer de politiske resultater.

»Man går efter magten. Fo-kus er på dem, der styrer lovgiv-

Hvorfor er du ikke mere i medierne?Jeg har i denne valgperiode valgt at arbejde på områder, som jour-nalister ikke interesserer sig for. (Formand for udvalget vedr. Det Etiske Råd, medlem af Kirkeudvalget, Grønlandsudvalget og Nor-disk Råd, red.)

Hvad betyder den manglende medieomtale for dig og din politik?Jeg har været politiker i rigtig mange år. Hvis man skal have resul-tater igennem, så er det ikke på forsiden af aviserne. Så er det i dialog og tæt samarbejde med med- og modspillere. Bjarne Laustsen (S) er rigtig meget i medierne f.eks. - men kigger du på resultaterne, får du et stort nul ud af det.

Gad du godt fylde mere i medierne?Jeg har det fint med at leve i det stille og få lov til at skabe resul-tater. Da jeg var sundhedsordfører, var jeg hele tiden i medierne. Der har også været trælse sager, som da jeg skulle kommentere Lars Løkke Rasmussens bilagssag (ikke den nuværende, red.). Lars Løkke har min fulde opbakning, men det er da hårdt.

Birgitte Josefsen stopper som folketingsmedlem ved næste valg.

ningsprocessen, og dem, der fremlægger den. Det er folk interesserede i, fordi det betyder noget i deres hverdag,« for- tæller Erik Holstein.

En række tidligere undersø-gelser viser samme tendens, og lektor på Syddansk Universitet David Hopmann nikker gen-kendende til resultaterne:

»Det bekræfter billedet af, at journalister har fokus på dem, der har magten. Det giver mening i forhold til deres nyheds-værdi,« siger han.

Til de medietrængendeSelvom medierne normalvis følger magten, er der alligevel visse undtagelser. Lektor på Syddansk Universitet Morten Skovsgaard har tre gode råd til politikeren i medieunderskud. 1. Kritiser ledelsen i partiet. 2. Sig noget kontroversielt, even- tuelt noget der går mod partilin-jen. 3. Lav personlige skandaler.

Især hos de store partier findes en række politikere, der bliver ’glemt,’ fordi der er grænser for, hvor mange ord-førerskaber der er. Det resulterer i en række politikere uden egentlig ansvarsområde, og hvis de skal ud over folketingssalen og ned på avisspalterne, er det ofte i forbindelse med de oven-stående situationer.

»Det er dybest set de tre ting,

der kan få dem i medierne. For de har ikke nogen magtposi- tion, hvor de ellers ville kunne komme til orde,« siger Morten Skovsgaard.

De folketingspolitikere, der ikke er mediernes ’darling,’ må selv på banen, hvis de vil høres, supplerer Erik Holstein.

»Medierne har ikke en de-mokratisk pligt til at give hvert enkelt folketingsmedlem en platform. De må selv have noget at byde ind med.«

Provocateur Karsten Hønge fra SF er en af de personer, der har fået meget medieomtale på trods af, at han ikke har nogen særlig magtposi-tion. Han kom ind i Folketinget på et barselvikariat, da DONG- krisen raserede i regeringen. Han tog skarp afstand til salget, og var meget kritisk over for re-geringen og sit eget parti.

»Selvom han blot var et menigt folketingsmedlem, var han meget kritisk over SF’s le-delse, og det giver nyhedsværdi,« siger Morten Skovsgaard.

På Altinget.dk er Erik Holstein også bekendt med Karsten Hønge. Han kommer mere i medierne, fordi han er god til at præstere.

»Karsten Hønge bruger sjove metaforer - og så har han det politiske mod til at sige, hvad han mener i stedet for bare at lire partiprogrammet af,« siger han.

Det samme gør sig gældende for Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Han er den næstmest omtalte politiker i partiet efter formanden, Anders Samuelsen.

»Han er god til at tale i ny-hedskriterier, han er meget bom- bastisk og måske også lidt halv- provokerende i sine udtalelser,« siger Morten Skovsgaard.

Selvom Joachim B. Olsen har haft meget taletid gennem det seneste år, har partiet sta-dig ikke formået at brænde ig-ennem i de traditionelle medier.

Vi ville gerne have haft nogle kommentarer fra Liberal Alliance, men hverken deres deres pressechef det forgangne år, Niels Thulesen Dahl, der for nyligt skiftede til Venstres presseafdeling, deres konstitu- erede pressechef Lars Kaaber eller de folkevalgte selv, øns- ker at udtale sig.

Medieomtalen er størst i hovedstadenVil man som politiker i medierne, kan det være en fordel at være valgt ind i kredsene på Sjælland, specielt i hovedstadsområdet. Af de sam-lede journalistiske produktioner i undersøgelsen, indgår et folketing-smedlem valgt ind i Region Hovedstaden og Region Sjælland således i tæt på to tredjedele af dem, hvor Region Hovedstaden alene står for hele 49,5 %. Til sammenligning indgår folketingsmedlemmerne valgt ind i Region Nordjylland i blot 5,4 % af den samlede omtale.

Top 10 mest omtalteDen mest omtalte enkeltper-son er ikke så overraskende Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, mens op-positionsleder, Lars Løkke Rasmussen er den næstmest omtalte.I bunden af tabellen finder man Birgitte Josefsen fra Venstre, som er det mindst omtalte folketingsmedlem.

Stefan Jørgensen, Victoria Touveneau 2. semester

SF får mest ud af mandaterFordelingen viser antallet af journalistiske produktioner pr. mandat, hvori en folketingspolitiker indgår. Som det fremgår, får SF mest om-tale i medierne i forhold til antallet af mandater. Ovenstående billede gentager sig – regeringspartierne og deres støttepartier får mest om-tale.

Flest røde i medierneLixens opgørelse viser, at Socialdemokratiet er det mest omtalte parti i medierne med 39,2 % af den samlede omtale. Venstre er næststørst, mens Dansk Folkeparti, som ellers har stor fremgang netop nu, blot har medvirket i 7,4 % af de journalistiske produktioner, og derfor ryger ned på en femteplads.

Sådan gjorde viLixen har vha. Infomedias database undersøgt omtalen af de 175 folketingspolitikere fra Danmark.En politiker er omtalt, når personens navn indgår i en artikel/nyhedsudsendelse. Omtale defineres som antallet af artikler/ind-slag, hvori et folketingsmedlems navn indgår. Undersøgelsen er foretaget i perioden 1/4 – 2013 til 1/4 – 2014 og omfatter 16 landsdækkende dagblade, DR, TV2 og Radio24syvs nyhedsudsendelser i TV, Radio samt Newspaqs nyheder til radio og tekst-tv. Der er taget højde for eventuelle navnesøskende.

Birgitte Josefsen (V) er den danske folketingspolitiker, der har været mindst i medierne det forgangne år.

Nederst på listen

EKSTERN

Foto: Malte Nørgaard


PORTRÆTPORTRÆT LIXEN | juni 2014 | 9

Nørden, der aldrig er blevet rigtig voksenJakob Stegelmann er nørden bag DR’s magasinprogram, Troldspejlet. Idéen fik han for 25 år siden, og stadig den dag i dag fortæller han passioneret om de nyeste film og computerspil.

Jane Grønning & Mette Mølgaard Henriksen

Den brune læderstol er ikke til at se nogen steder. Den står i kælderen, får vi at vide. Den bliver nemlig kun fundet frem den ene gang om måneden, hvor Jakob Stegelmann, som vært for Troldspejlet, optager den kommende måneds pro-grammer. Her fortæller han om de seneste film og computerspil på sin troværdige og rare facon. Tilbagelænet og tilfreds i den brune læderstol. I stedet sidder

han i en moderne rød stol, da vi møder ham i DR-byen.

2014 har været et stort år i Jakob Stegelmanns karriere. Troldspejlet har 25 års jubi-læum og har siden 1989 fyldt det meste af hans liv. Og dan-skernes med. Programmet er det tredje længst varende på DR – kun overgået af Søren Ryge og TV-Avisen. Den store passion for fantasy har været drivkraft-en for, at han stadig sidder som vært på samme program efter så mange år. Det har aldrig været noget, han planlagde. Det skete ligesom bare. Og nu er der gået 25 år.

»Hvis der havde været en

værtscasting, havde jeg ikke overlevet det,« fortæller Jakob Stegelmann, mens han smågri-ner lidt af sine manglende værtsevner i de tidligere år.

Og heldigvis, vil mange må- ske sige, var værtscasting ikke et begreb, man kendte til i de sene 80’ere. For Jakob Stegelmann har ramt plet med Troldspejlet. Programmet, der er sin eneste art i Danmark, henvender sig til et helt specielt publikum med interesser inden for film, com-puterspil og tegneserier.

Batman som kollegaDet har altid ligget i kortene, at Jakob Stegelmann skulle ar-bejde sammen med kollegerne Batman, Tintin, Linda & Valen-tin og ikke mindst Daffy. Alle-rede fra barnsben af har Jakob Stegelmann haft en stor inte-resse for tegneserier, compu-terspil og film. Han kunne lide at gå i skole. Det var han lidt

nødt til, da hans far var skolebe-styrer på Krebs Skole, hvor han gik. Men det var ikke bøgerne, der interesserede ham. Det var tegneserierne. Med sine mange historier drev han lidt efter lidt klassekammeraterne til vanvid.

»Jeg var boglig i skolen, men jeg kunne godt lide at hive min egen verden, og det jeg repræsenterede, ind i den.«

Derfor startede han på film-videnskab efter gymnasiet. Men kun for en kort stund. Det le-vede nemlig ikke op til forvent-ningerne, fordi der ikke var særlig meget information om tegneserier og tegnefilm. Det var noget, som filmhistorikerne ligesom havde overset, hvilket Jakob Stegelmann var skuffet over.

For ham var tegneserier en fantastisk måde at fortælle hi-storier på. De var et modspil til den børnelitteratur, man skulle læse, da han var barn.

»Hele den kombination af ord og billeder, som jo er en mærkelig blanding mellem film og litteratur. Det er helt uforklarligt.«

Faktum var, at børnelit-teratur som ’Silas og den sorte hoppe’ kedede ham. Der var in-gen tvivl om, at Tintin, Batman og alle de andre havde mere at byde på. Desuden var der en holdning om, at tegneserier var ’forkert’ læsestof og blev ofte lagt for had. Men det afholdt ikke Jakob Stegelmann fra at læse det. Tværtimod. Det opmuntre-de ham faktisk på en lidt rebelsk måde. Især Tintin havde en helt bestemt effekt.

»Tintin blev terapi for mig. At læse en Tintin-bog kunne deci-deret gøre mig rask, hvis jeg hav-de influenza,« fortæller Jakob Stegelmann.

Nørden over dem alleTroldspejlet er også med til at

10 | juni 2014 | LIXEN PORTRÆT

bekræfte Jakob Stegelmann i, at han ikke er den eneste med den nørdede interesse.

»Jeg har stadigvæk idéen om, at jeg er lidt underlig, og at der ikke er nogen som mig. Så hver gang jeg er blevet bekræftet i, at der er flere nørder derude, som kan lide de her ting, så både overrasker og glæder det mig«.

Vil du betegne dig selv som en nørd?

»Ja, det har jeg indrømmet tidligere, og det er jeg. Jeg reg- ner mig selv for at være en for- holdsvis udadvendt nørd. Men det er helt klart, at jeg elsker at indsamle observationer og in-formationer om de ting, jeg kan lide. Og jeg elsker at trumfe an-dre nørder med det.«

Og det har sine fordele at væ-

re nørd, mener han; fordi at man som nørd sætter sig over almindelige mennesker. Fordi nørder ved mere.

Troldspejlet i udviklingAt Troldspejlet stadig vises efter 25 år taler for sig selv. Program-met er populært. Så selv om Jakob Stegelmanns klasseka-mmerater ikke gad at høre om

tegneserier og de nyeste film, er der altså mange andre, der godt vil.

»Der er mange flere menne-sker, end man tror, der inte-resserer sig for de her ting. Men medierne har ikke været særlig gode til at holde fast i dem. Det får meget lidt opmærksomhed.« Men det har måske kun været en fordel. Da Troldspejlet startede i 1989, var det ikke over-raskende, hvis 150-200.000 seere så med. Dengang lå pro-grammet på DR1. I dag er TV-billedet mere segmenter-et, og Troldspejlet er flyttet over på DR Ultra, der primært hen-vender sig til børn.

»I dag er vi glade for 20.000 seere på et enkelt program. Det er blevet meget sværere at fast-

holde folks interesse. Tilbage i 90’erne var det meget nemmere – der var ikke så mange forskel-lige tilbud.«

Et trivielt privilegiumÉn ting er at fastholde seernes interesse, men hvordan fast-holder Jakob Stegelmann sin egen interesse efter 25 år med den samme hverdag?

»Det gør jeg heller ikke hele tiden,« siger han ærligt.

Det er især det historiske, han mener, der kunne blive gjort mere ved. Han vil gerne grave lidt dybere i historien i nogle af myterne. Netop for at holde sin egen gejst oppe, fordi magasinprogrammer er meget ensformige.

Troldspejlet er for Jakob Stegelmann et arbejde, som et arbejde er for de fleste. Noget han gør for at tjene penge. Men situationen er også den, at hans arbejde er hans hobby. Han op-lever det som en luksus at møde på arbejde hver dag og tale om det, der interesserer ham mest.

»Det er et sammenfald af hel- dige omstændigheder, som gør, at jeg har fået lov til at beskæf-tige mig med noget, som jeg har været helt vild med fra starten.«

En barnlig voksenJakob Stegelmann er med sine 56 år for længst blevet en vok-sen mand. I hvert fald, hvis man skal tro fødselsattesten. Men han savner alligevel barndom-men. Dog uden at længes.

»Det er lidt forbudt at sige i dag (at man savner barndommen red.), fordi man skal blive voksen. Man skal blive moden.«

Men barndommen har aldrig helt sluppet Jakob Stegelmann. Han mener, at man skal holde fast i de gode ting ved barndom-men uden at være nostalgisk overfor det. Selv mener han, at

han blev voksen, da han blev far. Og så alligevel ikke helt. »Nej, jeg er ikke blevet vok-sen, men jeg har lært at spille det. Og jeg har lært at se rigtig, rigtig alvorlig ud, når der ikke er børstet tænder,« siger Jakob

Stegelmann.

Er det fordi, det er for kedeligt at være voksen?

»Ja, meget. Jeg har en for-nemmelse af, at man som vok-sen skal tage ting alvorligt.«

Men Jakob Stegelmann ved også godt, at der til voksen-livet hører opgaver med, han ikke kan undgå. Rengøring for ek-sempel. Som han gør alt for at slippe for. Derfor blander han sig tit udenom, og lader de an-dre om de kedelige opgaver. Det er meget umodent, hvilket han også indrømmer.

Nej, voksen, det er Jakob Stegelmann aldrig rigtig ble-vet. For han gider ikke. Med sin store passion for tegneserier, tegnefilm og tegneseriefigurer er det heller ikke svært at forstå, at barndommen stadig har et fast tag i den garvede vært.

Der er også en anden grund til

at bevare sit barnlige sind. For 11 år siden blev Jakob Stegelmann nemlig far til en søn. En søn, der deler samme interesse for fan-tasy-verdenen.

»Han er heldigvis ikke ble-vet fodbolddreng. Det var sådan

set det, jeg var mest nervøs for. Så ville vi ikke have så meget til fælles. Vi har mange ting til-fælles, det er en stor fornøjelse at kunne dele det med ham.«

Øl med HaddockMed sin interesse for tegneserier er det naturligt, at nogle karakterer ligger i højere kurs end andre. Men hvis Jakob Stegelmann skulle vælge den tegneseriekarakter, han synes bedst om, som i ’jeg kunne godt tænke mig at spise middag og drikke øl med’, hvilken karakter ville han så vælge?

»Kaptajn Haddock er højt på listen,« fastslår han efter lidt tænketid.

Jakob Stegelmann kan i mange af tegneseriefigurerne se sider af sig selv. Men han mener, at der er forskel på at se si-der af sig selv i nogle figurer og så ligefrem være sammen med

“Nej, jeg er ikke blevet voksen, men jeg har lært at spille det. Og jeg har lært at se rigtig, rigtig alvorlig ud, når der ikke er børstet tænder.

“Jeg har stadigvæk idéen om, at jeg er lidt underlig, og at der ikke er nogen som mig.

TROLDSPEJLET. Opslagstavlen på Troldspejlets redaktion er fyldt med billeder og tegninger. Nogle af tingene fra tavlen er tilsendt fra programmets trofaste seere. Foto: Holger Anderson

LIXEN | juni 2014 | 11PORTRÆT

dem. Derfor er det svært for Troldspejls-værten at vurdere, hvilken karakter, han synes bedst om.

»Altså man vil gerne læse om Onkel Joachim, men ligefrem at møde ham? Jeg har heller ikke lyst til at møde Darth Vader, selvom jeg synes, han er vildt fascinerende,« uddyber han.

Alligevel er der to karakterer, som han med sikkerhed har lyst til at møde.

»Jeg har altid godt kunne tænke mig at møde Linda og Valentin fra tegneserien ‘Linda & Valentin’, for de er jo begge to nogle lidt forkælede typer. Men jeg tror, vi ville have interes-sante diskussioner. Dem holder jeg meget af,« fortæller han.

Jakob om fremtiden25 år er gået, hvor danskerne har oplevet Jakob Stegelmann siddende i den brune læderstol i det mørke studie med film og

computerspil i baggrunden. Men hvad nu? Hvad drømmer Jakob Stegelmann mon om?

»Jeg har nogle drømme om, hvad jeg gerne vil lave med Troldspejlet. Jeg kunne godt tænke mig at gå mere i dybden med nogle programmer, altså lave nogle Troldspejlet Specials af en eller anden art.«

Også udlandet trækker. En udvidelse af Troldspejlet uden for Danmarks grænser. Men det er ikke bare drømme. Planerne er allerede godt i gang. De in-debærer Troldspejls-relaterede uddannelser, hvor børn kan lære noget om computeranimation og tegneserier. Derudover har Jakob Stegelmann også en idé om at lave en Troldspejls-festi-val og Troldspejls-koncerter.

Ser vi dig som vært for Trold-spejlet om 5 år?

»Ja, jeg vil fortsætte med at være vært, hvis DR vil have mig.

BONUSINFO OM JAKOB STEGELMANN

Fulde navn: Jakob Krøyer Stegelmann

Født: 28. december 1957

Job: Vært på Troldspejlet siden 1989.

Ifølge ham selv minder han mest om karaktererne Daffy og Anders And. Mest Daffy, da han har opnået større succes end Anders And.

Hvis han var 10 år igen, ville han bruge dagen på at spille Mindcraft. Og så ville han håbe, at hans mor ikke kom hjem og sagde, at han trængte til noget frisk luft.

Han er inspireret af Carl Barks, tegner og forfatter til Anders And. Det er især hans måde at være tilbageholdende og genert på, der titlaler Jakob Stegelmann.

Oplevede engang, at en fyr faldt på knæ for ham på en perron i provinsen, som om han var en guddommelig person. Det havde han det egentlig ret godt med, som han siger: “Jeg havde ikke noget imod at ligne en guddommelighed.”

Titlen ‘Troldspejlet’ skal forstås som et spejl til en anden verden. Oprindeligt skulle programmet have heddet ‘Mediemagasinet’.

Men det må I spørge DR om. Min kontrakt skal fornyes én gang om året, så det kan stoppe hvert år, det skal være.«

Hvis det står til Jakob Stegelmann, er han i hvert fald ikke færdig med Troldspejlet. 25 år på program-met har ikke mættet ham. Han har mod på mere. Og hvad ville Troldspejlet også være uden Jakob Stegelmann?

[email protected]@student.sdu.dk

MASKOT. Førhen boede Lisa fra ‘The Simpsons’ hjemme hos Jakob Stegelmann. Indtil den dag, hvor hustruen mente, at det var på tide, at Lisa fik et nyt hjem. Nu er hun en fast del af reda-ktionen på Troldspejlet. Foto: Holger Andserson.


Det uforudsigelige arbejdslivEn voksende gruppe i den danske journalist-stand vælger at blive selvstændige og gå free-lance. Lixen har mødt to unge freelancejournalis-ter til en snak om livet uden fastansættelse og stabil lønindkomst.

Stefanie Mather

Et varierende arbejdsliv med forskellige arbejdsgivere og en skiftende indkomst er hverda-gen for stadigt flere journalister i den danske mediebranche. I perioden fra 2008 til 2011 er an-tallet af freelancere steget med 16%. Det viser den første rap-port fra Kulturstyrelsens ”Rap-portering om mediernes udvik-ling i Danmark”.

Anders Haahr Rasmussen ar-bejder som freelancejournalist for Information, Zetland og Eurosport, som han i øjeblikket kommenterer tennis for i Paris. Han blev BA i journalistik fra SDU i 2005; det samme gjorde Casper Fauerholdt i januar 2013. Han har siden freelancet for blandt andet Jyllands-Posten, hvor han nu har sit eget kultur-magasin, og så har han været på Zetlands talenthold, og selv samme er han ved at skrive en single for lige i øjeblikket. Her fortæller

de om det uforudsigelige liv uden økonomisk stabilitet, men med garanti for at lave det, de har lyst til.

Hvordan ser din hverdag ud?CF: Det er ret varieret. Lige nu sidder jeg på et kontor med 11 andre hos Zetland. Der ringer og googler rundt jeg rundt til re-search, for jeg er ikke begyndt at skrive singlen endnu.AHR: Min hverdag er meget om-skiftelig, men det har jeg brug for. Jeg opsamler skrivelyst af at sidde og kommentere tennis, og jeg bliver helt udmattet af at skrive, hvilket giver mig lyst til at lave noget, der er hurtigt, spon-tant og begejstringsbåret, som jeg synes, at tenniskommen- tering er.

Hvorfor er du freelancer?CF: Fordi jeg ikke kunne fore-stille mig at have et fast job lige nu. Jeg synes, at den frihed jeg har, giver så meget mere end et fast job, fast løn og at se sit navn i en avis hver dag. Jeg er 25 år og for ung til at få et fast job. Jeg vil ud at mærke kanten. AHR: Det virker så naturligt. Det er ikke rigtigt noget, jeg tænker over. Det er vel fordi, at det, jeg gerne vil lave, ikke findes i én stil-ling, så derfor har jeg selv skru- et den sammen.

Hvor længe har du været det?CF: Siden jeg blev færdiguddan-net. Jeg har ikke søgt jobs, fordi

jeg ikke følte, at der var et, men også fordi jeg ikke har lyst til at have et fast job endnu.AHR: Altid. Jeg har aldrig haft en fuldtidsfastansættelse. Ud- over fire måneder som skrivende journalist på Information for nyligt. Det var ikke noget for mig. Det drænede mig. Jeg akkumu-lerede ikke skrivelyst og idérig-dom. Jeg følte det mere som en langsom udmattelse.

Hvad er fordelene?CF: For mig er det et ungdoms-oprør. Fordelen er, at man kan forsøge at udleve sin drøm om at skrive for alle dem, man gerne vil skrive for. Det havde jeg ikke kunne gøre, hvis jeg sad på en avis.AHR: Jeg har frihed til at for-følge mine idéer og impulser.

Hvad er ulemperne?CF: Hvis jeg er ude med mine journalistvenner, som får over 30.000 om måneden, kan jeg føle mig som den fattige. Ellers er ulemperne, at man ikke har nogen kolleger. Man kan godt føle sig ensom, fordi man ikke går rundt sammen med nogen i hverdagen, så man bliver ikke socialt udfordret. AHR: Det kan godt være en-somt. Det giver ikke sig selv at have kolleger og have nogle at spise frokost med. Hvis man har en dårlig dag, er der ikke no-gen, som løfter én op. Og så er der det økonomiske. Jeg holder

mine faste udgifter relativt lave, så jeg ikke behøver at takke ja til alt for at få det til at løbe rundt.

Giv et råd til de, der vil arbejde som freelancere:CF: Gå rundt og tænk. Når man er freelancer, skal man genop-finde alt, og man skal være ret opsøgende hele tiden. Når man har en god idé, skal man få det blæst af sted og ikke være bange for at opsøge medier. Og så få en kontorplads, det er virkelig vigtigt.AHR: Hold sammen. Mange af os, der ikke har faste stillinger, er meget solidariske. Hvis nogle mangler noget, melder de ud, og så bliver der sendt historier deres vej. Så kan jeg anbefale at vente med at købe lejlighed og bil, for private beslutninger betyder noget for hvor grundig en research, du har tid til at lave, hvis du er nødt til at køre 30.000 ind om måneden.

Hvordan er det ikke at have en fast indkomst hver måned?CF: Det er det mest belastende. Noget af det, jeg ligger allermest søvnløs over, er økonomi. Jeg har hele tiden levet på kanten, men har aldrig været i minus. Jeg har fået det til at løbe rundt. Men jeg har erkendt, at det ikke

er de her år, at jeg skal spare sammen til min fremtid. Nu skal jeg bare overleve. AHR: Det er helt afgørende at finde nogle stabile indtægts-kilder, cash cows, som jeg kan malke rimelig stabilt og samtidig finde balancen mellem at kunne skrive nogle ting con amore. De freelancere jeg kender, som hver måned skal opfinde hver eneste krone, de skal tjene, har mange rynker i panden.

Hvorfor skal man vælge at være freelancer?CF: Jeg forstår ikke helt, hvorfor journalister skal skynde sig ud for at få et job. Jeg gør det ikke, fordi det ville være spild af tid og spild af mit fag bare at skynde sig ud og få et job. Og den indstilling, er sjælden i journa-listbranchen. AHR: For mig har det været en rigtig god måde at lære mig selv at kende som skribent på. Det er en måde at få lov til at under-søge sig selv, hvad man kan, og hvad man vil. En måde at få lov til at famle, indtil man finder, hvad man virkelig tænder på. Og hvad man er god til.

[email protected]

ALENE. Anders Haahr Rasmussen kan godt savne et par kollegaer at spise frokost med. Foto: Sigrid Nygaard.

TID. Casper Fauerholdt har ikke travlt med at få et fast job. Privatfoto.

FOKUS: FREMTIDENS JOURNALIST


Journalistveteran spår om fremtidens journalistikDe sociale medier vil boltre sig, men medie-branchen bliver nødt til at kæmpe for sin overlevel-se, mener den pensione-rede politiske reporter Bent Stuckert.

Karen Louise Mørk, 2. semester

Han har dækket politik på Christiansborg i lige så mange år, som Statsministeren har le-vet. Han har hverken en profil på Facebook eller Twitter, men til gengæld har han fået opkaldt et rockband og et sportsteam efter sig. I starten af karrieren lavede han nyheder på skrive-maskine, og for seks år siden fik han sin første mobiltelefon. Han har svært ved at se robotter overtage den journalistiske me-tier, men han er overbevist om, at ‘de store medieforetagender bliver nødt til at oppe sig, hvis de skal overleve.’

Er du med på beatet i forhold til sociale medier?Jeg vil ikke påstå, at jeg er med på beatet; jeg er med på sidelinjen. Jeg bruger ikke selv de sociale medier, men jeg har et åbent

blik for, at de i høj grad kommer til at præge journalistikken og ændre mediebilledet.

Hvordan har du klaret dig uden?Du kan have en bred indgang til journalistik, hvor du skriver om alting, eller du kan prøve at specialisere dig. Jeg har skrevet fortrinsvist om politik, og det handler om at have sit kildenet i orden og at kunne lægge to og to sammen, lave en analyse eller en reportage. Det er jo ikke så afhængigt af selve kommunika-tionsformen. Her drejer det sig om indhold og originalitet.

Hvordan har journalistikken forandret sig?Engang var journalistikken mere forskellig og original. Uanset om det er et elektronisk medie eller den trykte presse, så fylder for-men i dag for meget i forhold til indholdet. I længden tror jeg, at det sløver journalistikken og gør det hele kedeligere. Men det pas- ser, fordi det kan lægges ind og layoutes automatisk. Det er lige før, at maskineriet selv finder overskriften.

Har det været svært at følge med?Nej. Altså, jeg har da været meget betaget af udviklingen, og

jeg har altid sagt, at udvikling-en skal indfases på forskellige måder. Det med at tro, at alle journalister skal være ens, det er en stor fejltagelse. Nogle jour-nalister er gode til analysen, og nogle er måske ikke så fortrolige med alle de der platforme og teknikken. Så frem for at putte alle ned gennem samme ma-skine, så gør journalister for-skellige og brug dem forskelligt.

Hvordan tror du, det ser ud om 15 år?De sociale medier vil boltre sig i en frodig underskov, de vil vokse, nogen vil dø, andre vil opstå. Men de store medie-foretagender bliver nødt til at oppe sig, hvis de skal overleve på længere sigt. Der er så mange,

der i dag bejler til forbrugernes pengepung, så folk vil have no-get for pengene.

Forskere mener, at 90 procent af journalistikken laves af ro-botter om 12-15 år, hvad mener du om den spådom?Man kan jo sige, at der i dag ikke er robotjournalistik, men au-tomatikjournalistik. Meget journalistik kommer til verden ved, at en spindoktor ringer til en journalist og siger, ’nu skal du høre.’ Hvis det er noget posi-tivt om deres eget parti, så er det reklame, men hvis det er en sviner om oppositionen, så er det spændende, og så er det et led i journalistikkens fødekæde. Hvis det udvikler sig, så kan du næsten putte journalistik ned

på en formel.

Hvad kan mennesker, som en robot ikke kan?De kan være kreative. En robot er alligevel bundet op af de for-udsætninger, man har puttet i robotten. Det, som mennesker kan levere, er originalitet og ev- nen til at tage nye skridt og træde udenfor.

Hvordan holder vi branchen i live?Kvalitet skal få folk til at føle, at de får noget for pengene. DR2 har mange fremragende pro-grammer, men det er for den faste stok af videbegærlige dan-skere. De store programmer med mange seere – hvad indeholder de af journalistik? Det er mere underholdning. Det med at tro at folk bevidstløst går efter un-derholdningen, den holder ikke. Omvendt ved man, at de ikke sidder og søger efter oplysende udsendelser på DR2. Så hvis man kunne få et bedre udbud, og de store kanaler besluttede, at der skal være flere vitaminer end i dag, så tror jeg, at det ville be-tyde noget for journalistikken på sigt.

[email protected]

ERFAREN. Bent Stuckert var politisk journalist i 48 år. Foto: Holger Anderson.

Fire apps til lommen Den er din bedste ven. Og venskabet med telefonen styrkes kun med de rigtige applikationer. Her følger fire små programmer, som alle journaliststuderende, ifølge journalistisk lektor Filip Wallberg, bør have på hjem-meskærmen.

Yahoo News Digest (kun iOS):Yahoo News Digest giver

dig nyhedsoverblikket to gange dagligt. Hvert nyhedsoverblik består af ni historier, men man kan få flere historier frem, hvis man ikke kan få nok. Yahoo News Digest er et brugervenligt program, og indholdet er forma-teret perfekt til mobiltelefonen. Prioriteringen følger ikke kon-sekvent de klassiske medier, og derfor er Yahoo News Digest en anderledes oplevelse.

DR Radio (iOS + An-droid):Med DR Radio kan man både

lytte med direkte og få et radio-program serveret på bestilling fra alle radiokanaler hos DR. Med programmet er det mere end enkelt at forbruge radio. Man kan opleve, at programmet er langsomt om at hente nyt indhold, selv via Wifi. Men det er trods alt en mindre detalje.

IFTTT (iOS + Android):En lille geni-streg der arbejder, også

når du holder fri. Med program-met kan du bygge små robotter, der gør ting for dig. Du kan for eksempel sætte programmet op til at sende et tweet, når Facebooks aktiekurs går væsentligt op eller ned. IFTTT er et meget fleksibelt og kreativt værktøj og kan næsten sam-menlignes med LEGO.

Twitter (iOS + Android):Twitter er ble-vet et essen-tielt program

for mange journalister, der arbejder med politik, medier, sport, udland og meget mere. Twitter er ikke en nødven-dighed for alle journalister, men programmet og platformen er et brugbart supplement for de fleste. Twitter er især brugbart til nyhedsovervågning og dialog med brugere, kilder og kolleger. Twitter er født til mobiltele-fonen.

Fortalt til Karen [email protected]

Billeder: Yahoo, DR, IFTTT, Twitter, iTunes

Illustration: Holger Anderson

FOKUS: FREMTIDENS JOURNALIST


Drop pakkeløsningerneJournaliststuderende skal have mulighed for at specialisere sig på uddannel- sens første to år. Det mener Maj Schubert fra 2. semester.

Vi studerende er voksne menne-sker, der forhåbentlig har en idé om, hvem vi er, hvem vi ønsker at være, og hvem vi har i sinde at blive. Som tingene er nu, er vi nødt til at dyrke det, der gør os til os, uden om studiet. Det er kriti- sabelt, når de fleste ved, at ræset, vi kalder CV, har noget at skulle have sagt, hvis man vil være praktikantmateriale.

Jeg finder det besynderligt, at Center for Journalistik ensretter os gennem den tilbudte under-visning. Vi bør have mulighed for at specialisere os på de to før- ste år, så vi er eksperter på for-

skellige områder, når praktikken skal sparkes ind. Det er svært at begribe, hvorfor det ikke er reali- serbart. Jeg skimter ikke ulem-perne ved at give os mulighed for at vælge en begrænset mæng- de fag selv. Vi bliver hele tiden

fortalt, at vi skal finde en niche, at vi skal være et brand og ikke mindst, at vi skal være enestå-ende.

Mit bud er, at man erstat-ter ét af vores fire akademiske

fag på hvert semester med et valgfrit – retninger som kul-turformidling, økonomi, politik eller sport. Det vil være oplagt at blive undervist i særlige genrer inden for disse emner, men også at få et historisk ind-

blik i, hvordan de har været brugt i journalistikken indtil nu. Det vil også give mening i forhold til vores innovations- og reflektionsfag, hvor den fa- møse brobygning kan boltre

sig. Og der er mulighed for samarbejde med håndværksfagene, som naturligvis er fundamen-tale for vores virke. Det er selvsagt ikke dem, jeg lægger op til fægtekamp mod.

Argumentet mod valgfrihed

på en begynderuddannelse er, at universitetet skal kunne stå inde for hvilke studerende, de produ-cerer. Men der er intet til hinder for, at de kan det, selvom vi selv vælger en retning. Det er stadig SDU, der beslutter, hvilke valg- fag de vil tilbyde. Et andet argu-ment er, at vi specialiserer os under praktikken. Faktum er bare, at vi allerede gør det inden prak-tikken. Vi gør det som sagt bare ved siden af studiet.

Hvis vi bevarer de grundlæg-gende journalistiske fag som metode, håndværk og refleksion, vil vores fundamenter være soli- de og ens, men vi vil bygge til med noget mere af dem, vi er, dem vi ønsker at være – og dem, vi har i sinde at blive med hjælp fra denne uddannelse.

[email protected]

“Jeg finder det besynderligt, at Center for Journalistik ensretter os gennem den til-budte undervisning.

Kære Lixen,Morgen i Jerusalem. Jeg tager bussen fra mit hjem i Sheikh Jarrar, hvor gadebilledet er et mix af ortodokse jøder på bedetogt til Shimon Htsadik-graven, bosættere og be-boerne selv; Østjerusalems palæstinensere. Jeg skal mod Ramallah via Qalandiya-checkpointet, et af de største checkpoints fra Israel til Vestbredden. Ca. 20.000 palæsti-nensere krydser grænsen her hver dag.

Det er kun to af mine kolleger, der arbejder i Jerusalem. De andre har ikke tilladelser til at komme hertil. En gang imellem får de ’permits’, som varer 14 dages tid, men de må ikke overnatte. Så jeg tager gennem Qalandyia ca. 3 dage om ugen. Jeg burde nok købe en bil. På den anden side glemmer man aldrig hvor grum situationen er, når man hver dag konfronteres med dens groteske realiteter. Og det er ret vigtigt, synes jeg. Ligesom det også er vigtigt at tage en weekend i Tel Aviv eller Haifa engang i mellem. Jeg var så heldig at rende ind i amerikanske og israelske journalister i Tel Aviv, da jeg ankom, og dem benytter jeg ofte til en fagsnak, fordi de både arbejder med israelske og palæsti-nensiske journalister. De kan give gode råd og en tro på, at der kan finde bæredygtige samarbejder sted på tværs af grænsen.

Jeg arbejder for det arabiske nyhedssite HonaAlQuds, som er en del af mediefakultetet Institute of Modern Media på Al Quds Universitet. Udover at lave dokumentarer og børnefjernsyn, kæmper de for deres tv-station, Al Quds TV, som stadig ingen transmittere har. De oprin-delige blev smadret af IDF-soldaternes raid i 2011. Alle nyheder er derfor online.

I modsætning til hvad man kan få indtrykket af i Danmark, så er det ikke en konflikt mellem to lige parter. Det er en besættelse. Med modangreb i bagagen, bevares. Men stadig med et israelsk jerngreb om den palæstinensiske befolkning.

Det er ingen skam ikke at vide meget om konflikten, før man kommer – men ikke at forsøge at undersøge den er.

I det store hav af internationale aktivister, praktikanter og volontører, der fylder Ramallahs natteliv, kan det være svært at få øje på to sider. Blandt andet fordi det er ulovligt for israelere at komme ind i Ramallah. De eneste israelere, man derfor møder, er soldater og bosættere.

Derfor er det også en af de bedste udfordringer, jeg har givet mig selv. At være her og have afbalanceret journalistik på agendaen, et sted hvor en besættelsesmagt sidder i så høj grad på medierne. Selvom alt skal triple-tjekkes, og at alt tager dobbelt så lang tid, så er det det hele værd.

Hilsen Sofie Ramji.

DAGBOG FRA EN PRAKTIKANT

Maj Schubert, 2. semester

Foto: Henrik Wøhni

OPINION


”Radio er bedst, når det er som selve livet”Iben Maria Zeuthen, ra-diovært på Radio24syv, fortæller om, hvordan det er at være radiovært.

Når jeg råber af fjernsynet eller radioen, er det typisk, fordi jeg synes, at værterne misser mu-lige dybder i det interview, de er i gang med at lave. Jeg råber tit, og jeg har faktisk en skamme-krog, hvor både radio og TV af og til opholder sig. Især mine egne udsendelser står for skud.

Vi er mange værter, der ofte kommer til at ødelægge vores kilder ved at styre dem for hårdt, hvilket sker på baggrund af et forfængeligt ønske om konstant at opretholde kontrol. Mit fokus på at slippe værtskontrollen blev skærpet i 2011 i forbindelse med opstarten af Radio24syv, der var en ideel øvelse i afgivelse af kontrol. Jeg havde for meget tid i radioen, to timer hver dag uden musik. Manglen på redaktion

(til start), og at jeg med min for- tid på DR kom fra en public service-tradition med høje krav til indholdet, var en farlig cock-tail, der kun kunne løses ved at arbejde i døgndrift.

Jeg gav mig selv to øvelser for at tvinge mig selv til at give slip: Jeg begyndte at lade stilheden arbejde, og jeg begyndte at vente længere tid, end jeg plejede med at sætte min vinkel igennem i in- terviews.

Pausen er et klassisk, men effektivt greb. Via pausen giver man et signal om, at det hele er lidt ude af kontrol, og at man ikke rigtigt ved, hvad man skal spørge om. Det resulterer ofte i, at kilden selv begynder at tage ansvar for interviewet ved at ud- dybe sit svar og dermed give mere af sig selv. Samtidig øver man sig i at være tilpas i følelsen af at miste fodfæstet.

I et interview med en kilde kan man sagtens lege katten om

den varme grød, uden at der går skår af fokus. Det er en misfor-ståelse, at et interview skal være lige skarpt vinklet hele vejen i- gennem. Når et interview plud-selig går fra at være small-talk

til at tage fat om et væsentligt og konkret punkt, får man som lyt- ter fornemmelsen af, at der sker et skift i intensitet, samtidig med at kilden i de indledende øvels-er får fornemmelsen af, at der

er plads til ham/hende. Jeg be-gyndte derfor at begrænse min forberedelse til dele af in-ter-viewet.

Jeg skal ikke kunne sige, om jeg er blevet en mindre kontrol-

leret vært at høre på, men jeg har det rarere, mens jeg sender ra-dio. Jeg tror, modstridende med hvad man oftest ville sige, at man kan give både sig selv, lyt-

Meh. - Jeppe Aamand Øvig, 4. semester

Sommeren dufter af syrener. - Sanne Lynge Nilsson, 2. semester

Solen skinner mere end om vin-teren. - Jens Jakob Kjær Hansen, 2. semester

Alt for meget solskin

- Maria Rode Olsen, 2. semester

Sommeren betyder masseflugt fra Odense

- Zerina Lekic, 2. semesterAt sommer og shorts i Danmark åbenbart allerede starter ved 12 grader og 5 minutters solskin på et døgn.

-Sophie Schlichtkrull Dalgaard, 2. semester

teren og sine kilder et bedre og mere frit udgangspunkt, hvis man prioriterer sin forberedel-se således, at ikke alt er lige til- rettelagt. Selvfølgelig skal vi som værter vide, hvad gæsten hed-der, og hvad den bog, han har skrevet, handler om. Men vi må ikke overstyre ham. Det, jeg i 2011 troede var et umuligt ben- spænd, gav mig nye muligheder for udvikling. Og det er gået op for mig, at når mit fjernsyn eller radio kommer i skammekrogen, er det ofte fordi, det er for-krampet kontrolleret at høre på.

Radio er bedst, når det er som livet: I bund og grund u-kontrollabelt og med plads til os mennesker. Og hvad angår forfængeligheden hos os værter, må vi tro på, at man ikke be-hø-ver at være overkontrolleret for, at det kan mærkes, at vi har noget på hjerte.

DET MENER MEDIETORVET OM SOMMEREN

Foto: Flemming Leitorp

OPINION

Bagsiden

Documents

Lixen juni 2014