Lixen april 2013

LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 2. nummer | april 2013

LixenSDU’ere trodser jobkrisen

STØRRE END POLITIKEN? PARAT, START, PANIK

Kasper Thomsen og Didde Venzel Lindholdt

Kåre Quist

Side 9-11

”Prøv at fores l dig at få lov l at præsentere de vig gste ng i døgnet. Det er meget ærefryg ndgydende

Kun 2 ud af 48 nyuddannede

journalister fra SDU lever

udelukkende af dagpenge.

Det viser en undersøgelse,

Lixen har foretaget. Dansk

Journalistforbund er over-

raskede.

Arbejdsløshed. Dagpenge. Kø foran jobcentret. Det er virkeligheden for

mange, når de afslutter deres sidste eksamen og vinker farvel til skolebænk-en. Men ikke for de journalister, der dimitterede fra SDU i 2013. En undersøgelse foretaget af Lixen blandt 48 af 56 vinterdimittender, viser nemlig, at blot to udelukkende lever af dagpenge. Tallene kommer bag på Dansk Journalistforbund. »De her tal er meget overraskende,« siger karrierevejleder Mads Løkke Rasmussen.

»Normalt regner vi med, at mellem hver jerde og hver tredje stadig står uden job efter et helt år,« forklarer han. Flere læser videreEn del af forklaringen på de positive tal er dog, at en jerdedel af årets dimittender har valgt at blive på uni-‐ versitetet for at læse cand. public. Mange af dem fortæller til Lixen, at tanken om at ryge på dagpenge

drev dem tilbage på skolebænken. Centerleder Peter Bro forstår godt, hvorfor lere vælger en kandidatgrad frem for det usikre arbejdsmarked. »Det er helt klart, at nogle af dem, som ellers kunne være arbejdsløse, tager vores cand. public,« siger han.

Undgår kommunikationMange unge journalister må opgive hvervet som vagthund og søge over i en stadigt voksende kommunika-‐

tionsbranche. Men heller ikke her følger SDU’erne moden. Det er nemlig kun to af de nyudklækkede journalister, der arbejder med kommunikation, mens 25 sidder i job som journalister. De resterende dimittender har valgt at søge job i anden branche, rejse ud i verden, læse videre på en anden uddannelse eller valgt at arbejde som free- lancere.

Læs mere på side 5

KREATIV OPTAGELSE

2 | april 2013 | LIXEN

Indhold Leder

Kasper ThomsenRedaktør og web

Søren Martin OlsenAnsv. chefredaktør

Carl-Emil SøeChefredaktør

Jane Bruun ElkjærRedaktør

Didde Venzel LindholdtRedaktør

Christina Raabæk LindschouwRedaktør

Eva Maria TrøsterRedaktør

Malte L. NørgaardBilledredaktør

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN

Campusvej 555230 Odense M

[email protected] os også på Infomedia

Tryk: Arco Grafisk A/SOplag: 1000 eksemplarer

Fast skribent: Pernille Baden ObelitzKorrekturlæser: Vibeke Mikkelsen Hansen

Lixen

Amalie Pil SørensenRedaktør

TV Avisens nye vært, Kåre Qvist,

beretter om en sindsyg chefredak-‐

tørtid, en våd Euroman-‐drøm og

om at jagte bedrageriske bag-‐

mænd for DR.

Side 9-‐11

Panikken er over de studerende.

Bliv beroliget med Lixens guide

til Store Matchdag og gode råd fra

praktikkantvejledere. Læs også

om SDUs holdning til 18 måned-‐

ers praktik.

Side 13-‐17

Ekstern tager læserne med fra

Ugebladet Hjemmets trygge ram-‐

mer til Ekstra Bladets iøjne-‐

faldende rubrikker. Derudover

kan du blandt andet læse om

reality-‐genrens indtog i journali-‐

stikken.

Side 6-‐8

I denne måned kan du læse om

en stigning i antallet af ansøg-‐

ninger til optagelsesprøven i

journalistik på SDU. Samtidig

vælger lere studerende at skippe

undervisningen. Læs blandt and-‐

et om konsekvenserne af dette

i internsektionen.

Side 3-‐5

Praktik er det store samtaleemne.

Alle har en mening. Både Gertrud

Højlund fra Radio24syv, som har

sendt Lixen et postkort, lektor

Lene Rimestad og de studerende

melder sig på banen.

Side 18-‐19

INTERN

EKSTERN

PORTRÆT

OPINION

FOKUS

494 aspiranter. Så mange bliver om få måneder optaget på landets tre journalist-‐

uddannelser. Det er næsten tre gange så mange journalister, som der er ansat

på Politiken.

Samtidig har et rekordstort antal journalistspirer søgt optagelse på SDU’s

journalistuddannelse siden uddannelsens første år i 1998.

På trods af det store antal af optagede på landets journalistuddannelser, skrev

Journalisten.dk i sidste måned, at der de sidste fem år er forsvundet mere end

500 journalistiske jobs.

Det faldende antal jobs kan derfor virke bekymrende, når stadig lere får

lokkes ind i den fyldte fold.

Men vi må ikke lukke øjnene for de positive ting, som de mange nyuddannede

journaliststuderende kan bidrage med til branchen.

Med det store antal journaliststuderende får vi en lang række forskellige jour-‐

nalister. Nogle som arbejder på Hjemmet, nogle som bider politikerne i

stru-‐ben og nogle som udfolder deres kreative talenter med nytænkende

journalistik.

Den øgede kamp om pladserne vil være med til at højne kvaliteten, når de

journaliststuderende kommer ud i branchen. Konkurrencen er med til at minde

os alle om, at man ikke kommer sovende til stillingerne.

Derfor er det også med god grund, at de studerende panikker lang tid før, de skal

matches med praktikstederne. Hvis målet er et arbejde på DR Nyheder eller

Berlingske Tidende, må man også knokle for drømmen.

Men er der virkelig plads til os alle sammen – eller kommer vi til at sidde på skø-‐

det af hinanden i fremtiden?

Ifølge Lixens rundspørge blandt de nyuddannede journalister fra SDU er

halvdelen af de adspurgte kommet i arbejde. Det kan være med til at give et

lille håb om, at der måske også er en plads til os i fremtiden.

Af de resterende er langt de leste fortsat på kandidatuddannelsen. En del

af disse for at snige sig uden om arbejdsløshed og dagpengekøen. Den poten-‐

tielt store arbejdsløshed kan være et tegn på, at der optages for mange journa-‐

listrekrutter.

Det kan virke som om, at journalistuddannelserne lukker øjnene for

branchens udfordringer og glemmer at justere antallet af optagne i forhold til

arbejdspladser.

Man kan ikke blive ved med at have samme antal deltagere i stoledans, når man

bliver ved med at jerne lere stole.

På vegne af redaktionen,

Malte og Søren

LIXEN | april 2013 | 3INTERN

Didde Venzel Lindholdt

Kasper Thomsen

SDU overvejer kreative optagelsesprøverPeter Bro og Karsten Baagø diskuterer i øjeblikket, hvordan krea-tivitet kan blive en del af optagelses-prøven næste år.

Fremtidige studerende på Center for Journali-‐stik skal ikke blot kunne sætte kommaet korrekt og slibe vinklen skarp. Ansøgerne skal også tænke kreativt. »Lige nu sidder studieleder Karsten Baagø og jeg og diskuterer, hvordan man kan ændre optagelsesprøverne. Det kunne for eksempel være at indføre et mere kreativt element eller

ændre i samtalerne,« fortæller Peter Bro, som er leder af Center for Journalistik. Han kan ikke afsløre konkrete forslag til optag-‐ elsesprøven, men han understreger, at krea-‐ tivitet og innovation er en vigtig del af journa-‐ listfaget.

Point for papirs lyverDet er dog ikke let at teste, om ansøgernes idé-‐banker er fyldte. Det kan nemlig være svært at vurdere, om en idé er god, innovativ eller ind-‐holdsløs. Tidligere har Center for Journalistik

haft en optagelsesprøve, hvor ansøgerne ik et blankt stykke papir og skulle udfordre deres kreativitet: »Selv om det er en god og spændende prøve, som tester folks kreativitet, er det en opgave, der er utrolig svær at rette. Skal en person, som har lavet en papirs lyver have ire point eller kun et point?« spørger centerlederen og pointe-‐rer: »Det er vigtigt at have opgaver, man rent fak-‐tisk kan rette.« Han forklarer, at man kan få fem point i hver af de ire opgaver med undtagelse af sprogtesten, hvor point og decimaler trækkes fra ved blandt andet sprog-‐ og kommafejl.

Forskellige typer og talenter Når den skriftlige optagelsesprøve er overstået, går de bedste ansøgere videre til en samtale. Til samtalen bruger underviserne meget tid på at

inde forskellige typer, fordi deres erfaring viser, at det giver de bedste journalister og det bedste studiemiljø. »Det er heldigvis mange forskellige typer, som klarer sig godt på journaliststudiet. Nogle gange er det nogle ældre med erfaringer fra tidligere studier. Men det kan også være unge talenter di-‐ rekte fra gymnasiet,« mener Peter Bro. Han indrømmer dog, at det kan være svært at vurdere personer, uden at det bliver subjekivt. På Center for Journalistik er der derfor to und-‐

ervisere, der tilsammen skal vurdere hver an-‐søger.

Ansøgerne skal kunne brillere Det er alfa og omega, at ansøgerne har en chance for at bevise, hvad deres fulde potentiale er. »Det vigtigste er, at ansøgerne har mulighed for at brillere og vise deres bedste,” forklarer Peter Bro.

Han mener, at der er rig lejlighed for at gøre optagelsesprøven bedre, end den er nu. I den forbindelse kunne han godt tænke sig input fra nuværende studerende. »Vi har en drøm om at få engageret nogle af dem, som har været igennem prøveforløbet. Jeg er sik-‐ ker på, at tidligere prøvedeltagere har nogle gode idéer til, hvordan det også kunne inde sted.«

[email protected]

”Det vig gste er, at ansøgerne har mulighed for at brilliere og vise deres bedste” Peter Bro, centerleder på center for Journalis k

517 vil være journalister på SDUCenter for Journalistik har modtaget det højeste antal ansøgere siden uddannelsen startede for 15 år siden. Knap 20 procent flere har søgt ind i forhold til sidste år.

517 ansøgninger. Så mange ligger der i stak-‐ ken på SDU’s Center for Journalistik i år. Det er det højeste antal ansøgere centeret har set, siden man åbnede dørene til den nye uddan-‐ nelse for 15 år siden, hvor 604 håbefulde jour-‐ nalistaspiranter bankede på. Også antallet af ansøgere, der har valgt SDU som deres første prioritet, er steget til det høj-‐ este i 15 år. Hele 234 ansøgere har sat SDU på toppen af prioriteringsskemaet, og det tal har ikke været så højt siden uddannelsens første år.

Glad centerlederKnap 20 procent lere har søgt om optagelse i forhold til sidste år, hvor 431 søgte ind. Center-‐ leder Peter Bro er ikke overraskende tilfreds med stigningen, som han tror skyldes lere fak-‐ torer. »For det første er antallet af ansøgere til land-‐ ets universiteter generelt steget. Derudover er journalistikken som fag kommet meget

i vælten – på godt og ondt,« siger han og fortsætter: »Endelig vil jeg også gerne tro på, at det bliver mere og mere kendt, at vi har et godt studie med gode undervisere og gode stu-‐ derende, og at det støt og roligt forplanter sig til verdenen udenfor. Ikke mindst til kommende ansøgere.« Cirka halvdelen af de 517 ansøgere skal til en optagelsesprøve i april. Klarer de den godt, bliver de inviteret til en samtale i maj, og går den også godt, kan de begynde de-‐ res bachelor i journalistik på SDU til efter-‐ året.

ANTAL ANSØGERE. Ansøgere til journalistik på Syddansk Universitet fra 1998-2013.

Såan gjorde vi:

Tallene fra 1998-2004 stammer fra den Koordi-

nerede tilmeldning (KOT hovedtal).

Tallene fra 2005-2013 stammer fra Studie-

kontakten på Center for Journalistik.

De nyere tal fra Studiekontakten er valgt, da disse

kun medtæller kvalificerede ansøgere. Før 2004 har studiekontakten ikke tilgængeligt talma-

teriale for ansøgere.

Foto: Malte L. Nørgaard

4 | april 2013 | LIXEN INTERN

Mødepligt på MedietorvetFlere undervisere har note-ret, at der kommer færre stu-derende til journalistund-ervisningen på Syddansk Universitet. Det giver anled- ning til debat om at indføre mødepligt.

Navneopråb og protokoller. Det kan blive fremtid på Center for Journa-‐listik på Syddansk Universitet. De seneste par år er fremmødet til und-‐ervisningen faldet støt, mener lere undervisere, og det har åbnet for en debat om mødepligt. »På undervisersiden har vi desvær-‐ re en oplevelse af, at der er proble-‐mer med fremmødet i nogle fag. Det er vi nødt til at tage alvorligt,« siger centerleder Peter Bro.

Ikke begejstretIdéen om mødepligt blev også luftet af lere studerende ved det seneste semestermøde – et åbent møde, hvor studerende diskuterer det forgang-‐ ne semester med ledelsen. Men Peter Bro er ikke selv udpræget begejstret

for tanken om obligatorisk undervis-‐ning. »Som udgangspunkt synes jeg ikke, at mødepligt hører til på et universi-‐ tet. Man må kunne forvente, at de folk, der går her, er modne nok til at vurde-‐ re omfanget og behovet for tilstede-‐værelse,« pointerer han. Selv om han ikke er stor fan af idéen, vil han heller ikke afvise, at mødepligt kan inde vej til Center for Journali-‐stik. Men først og fremmest gælder det om at inde ud af, om der overho-‐ vedet er et problem, mener han.

»Måske skal vi starte med at analy-‐sere, om der overhovedet er noget at komme efter, eller om det bare er my-‐ ter. Vi har ikke noget statistik. For-‐ slaget beror alene på indstillinger fra undervisere og studerende,« forklar-‐ er han.

KaJO afviser mødepligtHos de studerendes fagforening, Ka-‐ JO, er man heller ikke umiddelbart begejstret for tanken. »Vi går jo ikke i folkeskole længere. Det er voksne mennesker, vi har med

at gøre. Folk er gamle nok til at tage vare på sig selv og komme til under-‐ visningen. Det skal i hvert fald ikke være en hævet hånd, der bestemmer, hvordan man skal prioritere sin tid,« understeger formanden Christina Krogh Lauritzen.

Obligatorisk mødepligt på RUCJournalistuddannelsen på Roskilde Universitet har altid haft mødepligt til al undervisning. Ifølge studielede-‐ren er årsagen ’meget banal’. »Ellers kommer de studerende sim-‐

pelthen ikke. Der ville sikkert kom-‐ me lere i dag, i forhold til dengang ud-‐dannelsen startede, men der vil sta-‐ dig være nogle, som vil blive væk,« siger han. Mødepligten giver studielederen sikkerhed for, at de studerende er ordenligt rustet, når de kommer ud på redaktionerne efter universitetet. »Den primære årsag til, at vi har obligatorisk undervisning, er for at sikre, at de studerende opnår vigtige kompetencer, viden og færdigheder, som de skal have for at klare sig på redaktionerne,« forklarer studiele-‐deren. Desuden er det et godt signal at sende til medierne, mener han.

Et stærkt signalPeter Bro er uenig. Han mener i stedet, at der ligger en endnu bedre signal-‐ værdi i ikke at have obligatorisk und-‐ervisning. »Det er et stærkt signal at sende til branchen, at vi ikke behøver at tvinge studerende i skole, men at de er moti-‐ verede nok i sig selv,« siger han. Obligatorisk undervisning står på dagsordenen på et medarbejdermø-‐ de med undervisere og ledelse på Center for Journalistik i april, og i juni drøftes det på et møde i Studienæv-‐net, hvor de studerende også er re-‐præsenteret.

[email protected]

Kasper Thomsen

Ny fellow vil fremme uafhængig journalistikJournalister glemmer at infor- mere læserne om deres poli-tiske og økonomiske bevæg- grunde for deres journalistik. Det vil ny fellow på Cen- ter for Jounalistik, Pernille Tranberg, ændre på.

Didde Venzel Lindholdt

Branchen har brug for en ny klang. Der er ikke nok ua hængig journalis-‐tik, og det er et problem, mener den nye fellow på SDU. »Jeg mener, der er brug for mere ua hængig journalistik. Især inden for digitaljournalistik er behovet stort. Journalister skal simpelthen være bedre til at oplyse brugerne om deres økonomiske og politiske agen-‐daer,« siger Pernille Tranberg, som for tiden er redaktionel udviklings-‐chef hos Berlingske Media. Hun blev i marts måned ansat som fellow ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Rense nettetInternettet er som et hav fyldt med for-‐urening. Pernille Tranbergs fornem-‐ meste opgave er at op inde et middel, som kan rense nettet, så det er mu-‐ligt for forbrugerne at skille tang fra torsk og alger fra ørreder. I fagsprog: Kvalitetssikring af digitaljournalistik. »Det kan være svært som medie-‐forbruger at gennemskue, hvor jour-‐nalistik på nettet kommer fra. Det er vigtigt at gøre det lettere at se, hvad der er kvalitetsjournalistik, og hvad der ikke er,« fortæller den nye fellow, som bliver den ottende af slagsen ved Center for Journalistik.

I fordybelsens tegnUniversitets rå betonmure står i stærk kontrast til kontormiljøet på Berling-‐ske Media, men det er ikke noget Per-‐nille Tranberg lader sig skræmme af. Hun mener, Syddansk Universitet vil danne de ideelle rammer for hendes forskning, som står i fordybelsens tegn. »Jeg glæder mig til et miljøskifte. På Syddansk Universitet undgår man de redaktionelle begrænsninger som økonomi, politik og deadlines. Det kommer til at betyde, at jeg kan for-‐

dybe mig i mit stof,« siger den nye fellow. Pernille Tranberg er udvalgt blandt tretten andre ansøgere til forsk-‐ ningsstipendiet ved Center for Jour-‐nalistik på Syddansk Universitet. Sti-‐pendiet er sponsoreret af den Fynske Bladfond, og Pernille Tranberg er ud-‐valgt af styrelsen ved journalistud-‐dannelser på Syddansk Universitet.

[email protected]

Planer om fusion mellem DJ og KSDansk Journalistforbund og Forbundet Kommunikation og Sprog (KS) har planer om at slå sig sammen til ét forbund. Det, mener de, vil give større gen-‐ nemslagskræft over for arbejdsgivere, politikere og branche. Derudover giver det bedre rum, så forskellige faggrupper kan dyrke deres faglighed. For-‐ mand for DJ, Mogens Blicher Bjerregård, ser fusionen som et natur-‐ ligt skridt i deres samarbejde med KS. Målet for sammenlægning er, at medlemmerne skal få mere ud af deres kontingent (Kilde: journalistforbundet.dk).

Bruun Elkjær

High RiskDen 4. maj skal fodboldstøvlerne bindes igen. Syddansk Universitet invite-‐ rer Journalisthøjskolen og Roskilde Universitet til den traditionsrige High Risk-‐kamp. Her møder de journaliststuderendes herre-‐ og damehold hinanden. En kamp, hvor der står meget mere end æren og håneretten på spil. Kom og bak op med bannere og kampråb, når bolden ruller til journalistisk sambabold i verdensklasse.

Bruun Elkjær

Kvote 2, den er go’ Knap hver tiende, der har søgt uddannelse via kvote 2 i år, har søgt en af Dan-‐marks Medie-‐ og Journalisthøjskoles uddannelser. Det er en suveræn rekord. På DMJX er de stolte over de mange ansøgninger, men det betyder samtidig, at de er nødt til at afvise endnu lere. Ansøgningerne fordeler sig bredt på deres linjer, men de snævreste nåleøjer er til Visuel Kommunikation, TV-‐ og Medie-‐tilrettelæggelse samt fotojournalistik. Her er der kun plads til under 7 % af ansøgerne. Journalistik er stadig deres mest søgte, hvor de har modtaget intet mindre end 1568 kvote 2-‐ansøgninger.

Trøster

Delegeretmøde i DJDen 23. og 24. april a holder Dansk Journalistforbund delegeretmøde i Kolding. De studerende stiller stærkt op fra både RUC, SDU og DMJX. Der er her mulig-‐ hed for at få medbestemmelse i DJ’s visioner og missioner. På mødet skal der vælges ny hovedbestyrelse, hvor 16 medlemmer kæmper om 13 pladser. Udover et kampvalg byder delegeretmødet også på nye beslutninger omkring en stærkere freelancestrategi og et forslag om en ny udgave af regler for god presseskik og kommunikationsetik.

Trøster

FRAVÆR. For få til forelæsninger har skabt debat om obligatorisk mødepligt. Foto: Malte L. Nørgaard

LIXEN | april 2013 | 5INTERN

SDU’ere styrer uden om dagpenge

Journalistbranchen kan i disse tid-‐er let lyde som en sørgelig hymne. De seneste fem år er 500 jobs gået af løjten. Alligevel er ledigheden blandt nyuddannede journalister fra Syddansk Universitet særdeles lav. Kun 2 ud af 48 lever udelukkende af dagpenge, og det bare to måneder efter deres dimission. Det viser en undersøgelse, som Lixen har fore-‐taget blandt 48 ud af 56 vinterdimit-‐tender fra Center for Journalistik på SDU.

Praktikken er vigtig Nikolaj Albrectsen og Andreas Dohn er nogle af de mange, som kom hurtigt i job. De mener begge, at deres prak-‐ tikperiode har været en vigtig fator i jobræset. Men tilfældigheder og et godt netværk spiller også en mar-‐kant rolle. »For mig personligt var der nogle ting, som gik op i en højere enhed. Da jeg var færdig med min praktik på DR, faldt det sammen med, at de relan-‐cerede DR2 og slog derfor en masse stillinger op. Jeg kendte redaktøren fra min praktiktid, og det åbnede døren,« fortæller Andreas Dohn, der har fået job på DR2 Morgen. Også Nikolaj Albrectsen, som har fået job på tv2.dk, fremhæver sin prak-‐ tikperiode. »Jeg er helt sikker på, at de præsta-‐tioner, jeg lavede, da jeg var i praktik, har gjort mig interessant,« siger han.

Tallene vækker opsigt

Undersøgelsen vækker opsigt hos Dansk Journalistforbund. Normalt kan der gå et år før nyudklækkede journalister sidder bag tastaturet, tv-‐skærmen eller teleprompteren. »De her tal er meget overraskende,« siger karrierevejleder Mads Løkke Rasmussen og uddyber: »Normalt regner vi med, at mellem hver jerde og hver tredje stadig står uden job efter et helt år,« forklarer han.

Hellere studere end arbejdsløs

Lixens undersøgelse viser, at en jerdedel af de nyuddannede har valgt at søge videre i den journa-‐ listiske uddannelsesverden ved at studere cand. public. Mange af de nye kandidatstuderende siger anonymt til Lixen, at frygten for dagpengekøen spillede en betydelig rolle i det valg. Den problemstilling erkender cen-‐terleder på Center for Journalistik, Peter Bro, men problematikken har også en positiv side, mener han. »Det er helt klart, at nogle af dem, som ellers kunne være arbejdsløse tager vores cand. public. Men jeg græder tørre tåre over det, for det er bedre, at de dygtiggør sig her, imensde søger job, frem for at være på dagpenge,« understreger han.

Kandidattitel er ikke nok

Fire ud af fem vinterdimittender fra

Didde Venzel Lindholdt og Kasper Thomsen

Kun to af de nyuddannede journalister fra Syddansk Universitet lever udelukkende af dagpenge. Flertallet er allerede i gang på arbejdspladsen eller skolebænken.

cand. public har deltaget i undersø-‐gelsen, og de er alle i arbejde. Men en kandidat i journalistik er langt fra ensbetydende med en garanti for at få et job, advarer Dansk Journalist-‐forbund. »Man skal ikke tage en cand. pub-‐lic, hvis man tror, at det hjælper en i arbejde. Det spiller ingen rolle, for der er ikke nogen særlig efterspørgsel efter folk med en cand. public,« siger Mads Løkke Rasmussen og forklarer, at det heller ikke ændrer tallene på lønningssedlen. For journalister med en cand. public på cv’et hører under samme overenskomst som journali-‐ster med en bachelor.Han understreger dog, at det kan være godt for nogle at tage to år mere på universitetet. »Hvis man savner viden eller in-‐tellektuelle udfordringer, er det en fremragende idé. Men hvis man gør det, fordi man for alt i verden vil undgå dagpenge, så er det en dår-‐lig idé, for så udskyder man bare problemet,« siger han.

Få i kommunikationsjobs

Mens de klassiske journalistjobs er forsvundet, har kommunikations-‐markedet været i rivende udvikling. Men den tendens er de unge journa-‐lister fra SDU ikke en del af. 25 arbejder i mere klassiske jour-‐nalistjobs som tilrettelæggere, skri-‐benter eller korrespondenter.

ere ramt af krisen. Derfor havde jeg også regnet med, at der ville være lere i arbejde hos myndigheder, virk-‐ somheder og andre, der beskæftiger sig med kommunikation,« siger Mads Løkke Rasmussen. Undersøgelsen omhandler journa-‐ lister, som er blevet færdiguddannet

Blot to, af de adspurgte, trækker i arbejdstøjet på et kommunikations-‐kontor. Også det forbavser Dansk Journalistforbund. »Det er normalt lettere for dimitten-‐der at få job hos virksomheder, der arbejder med kommunikation. Sim-‐ pelthen fordi mediebranchen er hård-‐

i januar og februar i år – både bache-‐ lorer og kandidater. Det har desvær-‐ re ikke været muligt at få fat i alle 56 dimittender, men 48 har deltaget i undersøgelsen.

[email protected] [email protected]

Foto: Malte L. Nørgaard

6 | april 2013 | LIXEN EKSTERN

Christina Lindschouw

Gratisavisernes nedtur: Da man

kastede penge efter vådt aviskrudt

Avishusene pumpede de første gratisaviser ud for mere end ti år siden, men i dag er markedet til-‐ bage til udgangspunktet: Én enkelt gratisavis. I tiden der er gået, har mediemarkedet skudt milli-‐ arder i en af historiens dyreste kamikazeaktioner. Medieforsker Mark Ørsten undrer sig ikke over gratisavismarkedets korte livslinje: »Der har jo aldrig været et øko-‐nomisk bæredygtigt marked for så mange gratisaviser,« konstaterer han. For ham er det ikke nogen over-‐ raskelse, at pendlerne nu står til-‐bage med MetroXpress som sidste valgmulighed i avisstanderne. »De er ”last man standing”«, sig-‐

Ikke en eller to, men hele

fem gratisaviser pak-

kede Hovedbanegården

ind i en snusket dyne af

udtrådt blæk, da der i

00’erne var avisfest på

togstationerne. Men i dag

er bunken af gratisaviser

forsvindende lille i de

sorte avisstandere.

er Mark Ørsten og mener, at avisen meget simpelt har holdt længst ud i den uholdbare økonomiske si-‐tuation. Ingen af de kæmpende aviser var uvidende om, at pengene fossede fra redaktionerne og ud i rendesten-‐ en. Men stædighed og frygt, for at miste plads på markedet, ik dem til at blive ved med at sende lere aviser i trykken.

Ingen ærlige ambi-‐

tioner

Da MetroXpress i 2001 proklamerede indtoget mod det danske marked, piplede sveden hastigt frem hos de danskejede mediehuse. De besluttede, at de hellere ville dø i forsøget end at give plads til nye konkurrenter. ”Det Berlingske Of icin”, tidligere Berlingske Media, besluttede derfor at tage kampen og lave deres egen gratisavis, Urban. Det Berlingske Of icins modtræk satte aviskrigen i gang. De ansatte

journalisten Kaare Quist som chef-‐ redaktør for en avis, der ik maks to uger til op inde sig selv fra bunden. Et projekt han ser tilbage på med stor undren. »Det er stadig det mest vanvit-‐tige projekt, jeg har været med til,« fortæller Kaare Quist om forløbet, han kalder det mest udfordrende arbejde i sin karriere. Han måtte kæmpe med chefgangen,

der ikke ville have for

mange historier citeret i radio-‐ avisen af frygt for, at avisen ville stjæle læsere fra Berlingske og BT. Ifølge Mark Ørsten var det heller ikke de journalistiske ny-‐hedsidealer, som var vigtigt på gra-‐ tisaviserne: »Det var ikke en ærlig publi-‐ cistisk ambition, der drev alle de her mange aviser. Det var et forsøg på at beskytte vores marked mod de rige islændinge.

Man oversvømmede mere eller mindre bevidst mar-‐

kedet.«

Islandsk

provokation

Islænding-‐ene, som

Mark Ørsten nævner, var pengemændene bag

millionsatsningen ”Nyheds-‐

avisen”, der i 2006 satsede massivt på at udkonkurrere MetroXpress og Urban. En tyk avis, der ansatte horder af journalister, hvis artik-‐ler både skulle invadere gader og brevsprækker. Den islandske uld kradsede hos de danske udgivere, og det ik dem til at slå fuld kraft på tryk-‐ kerierne. Det Berlingske Of icin, der netop var blevet opkøbt af en ny investeringsglad mediekon-‐cern, smed gerne penge efter en ny avis. ‘Dato’ kom på gaden, og så meldte JP/Politikens Hus sig også ind i magtkampen med ‘24 timer’. I virkeligheden viste ingen af de danske mediehuse sig i stand til at udkonkurrere andre end sig selv. Markedet står tilbage med en schweizisk vinder: Mediekoncer-‐nen, der nu ejer MetroXpress. Kon-‐ cernen vil forsøge at vinde alle de unge læsere tilbage, som Metro-‐ Xpress og Urban tabte i for-‐ søget på at leve op til den lødige Nyhedsavis. I dag lyver der altså sjældent gratis-‐ aviser i vinden på Hovedbane-‐gården. Avisfesten er i den grad slut, og de leste festglimt kommer i stedet på pendlernes smartphones.

[email protected]

Ny presseetik mod politisk presI april og maj vedtages

forslaget til de nye pres-

seetiske regler, der er et

forsøg på at komme en

kritisk kurs fra Folke-

tinget i møde.

Christina Raabæk Lindschouw

Når de journaliststuderende har læst op på presseetikken, der dan-‐ner grundlag for Pressenævnets arbejde, har der længe ikke været de store ændringer i pensum. Reglerne har nemlig ikke været justeret siden 1990. Derfor er Dansk Journalistforbund og Danske Medier nu gået sam-‐men om at ændre reglerne, så de står mål med den moderne ny-‐hedsstrøm. Et revisionsarbejde, der dog ikke udelukkende er taget op på eget initiativ, men kommer efter længere tids politisk pres om stramninger af diverse medielove. Dansk Journalistforbunds næst-‐formand, Lars Werge, indrømmer

gerne, at Dansk Journalistforbund til en start var skeptisk ved at skulle ændre i presseetikken. Men nu er han tilfreds med ændring-‐erne: »Jeg syntes, der er grund til at kvittere for, at politikerne har fået os til at revidere det her. Men omvendt syntes jeg også, reg-‐ lerne har et int niveau nu,« under-‐streger han. Han håber, at man fra politisk side nu stiller sig t i l freds , og ikke skruer yderligere på kravene til medierne, trods dystre udsigter. »Vi vil stadig gerne holde politik-‐ erne lidt fra livet,« udtaler han og indskærper Dansk Journalistfor-‐bunds ønske om, at pressen skal forblive en selvregulerende funk-‐tion.

Nettets fristelser

Et af ændringsforslagene omhand-‐ler begrænsningen af personlige oplysninger i artikler, der ligger

tilgængeligt på nettet. På den må-‐de skal privatpersoner ikke frygte, at en fremtidig arbejdsgiver kan inde private oplysninger om dem på nettet. Effektiviteten af ændringen kan dog diskuteres i en virkelighed, hvor privatpersoner lynhurtigt deler og kopierer avisers artikler på nettet. Den problemstilling for-‐

står Lars Werge, men han syntes stadig, der er en pointe i de etiske retningslinjer. »Vi kan gøre meget i vores eget fag, men netop fordi mediebilledet er blevet demokratiseret, kan vi alle sammen lave en blog uden at være medlem af DJ. Det er selvfølgelig en udfordring, men om det er en tabt kamp, det er jeg ikke sikker på, jeg syntes,« siger Lars Werge om nettets udfordringer. Reglerne lægger dog heller ikke

op til, at medierne nødvendigvis skal jerne oplysninger fra artikler. I stedet skal der skrues på søgeal-‐ goritmerne, så artikler ikke lander højt oppe i googlesøgningerne.

Hurtighed presser etikken

Skruerne strammes på lere om-‐råder, når det kommer til avisernes netredaktioner. Journalisterne kan

ikke længere slippe af sted med hurtige opda-‐ teringer uden kom-‐mentarer fra kilder, der bliver involveret i alvorlige sager. Der-‐ udover skal journali-‐ sterne også vide, at de

for fremtiden kommer til at stå til ansvar for de facebook-‐citater, der bruges for at få en hurtig kom-‐mentar. Lars Werge råder derfor de journaliststuderende til netop at have kravet til hastighed for øje, når de i fremtiden skal arbejde med presseetikken. »Jeg har selv siddet som redi-‐gerende på EkstraBladet.dk. Så jeg kan sagtens genkende fristelsen i at sende ting ud. Men der er det

bare vigtigt at slå bremserne i og tænke, at der er nogle, vi skal tage særlig hensyn til,« udtaler Lars Werge. Han håber, at journalisterne og udgiverne nu kan bevise over for politikerne, at de er i stand til at opføre sig etisk ansvarligt. Men samtidig understreger han også, at mediernes selvjustits i dag be inder sig på et fornuftigt niveau, hvor han ikke ser grund til værre eller mere omfattende sanktioner for pressen.

[email protected]”Jeg syntes, der er grund l at kvi ere for, at poli kerne har fået os l at revidere det her. Men omvendt syntes jeg også, reglerne har et fint niveau. Næs ormand for Dansk Journalis orbund, Lars Werge

FAKTABOKS

DJ og Danske Medier har arbejdet sammen om at modernisere pres-‐seetikken. De har nedsat et udvalg, hvor journalister og redaktører fra de to organisationer har disku-‐teret ændringerne. Reglerne skal endeligt vedtagespå DJs delegeretmøde i april og Danske Mediers generalforsam-‐ling i maj.

Kilde: Danske Medier

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

LIXEN | april 2013 | 7

Endnu mere fart på Xpress-avisenEKSTERN

Nye ejere har sat barren højt for det relancerede MetroXpress. 600.000 danskere skal læse med inden sommeren, og de skal lokkes med krim, gossip og sensation.


Der bliver bejlet til unge på alle platforme, og nu skal togturene også tilsættes lidt ekstra lir for at fange de smartphonesøgende in-gre. MetroXpress vil fra april lokke unge tilbage til avisen. Nøglen til den målgruppe bliver tabloide ny-‐ heder. Finkulturelle tendenser pakkes væk på avisen, der frem-‐over ikke bruger ordet kultur om indholdet. Nu hedder det under-holdning. »Vi vil fokusere mere på de brands

unge interagerer med i byerne. Det vil sige: Kvickly, Onfone og 7-‐ele-‐ ven, mere end Coloplast, FL-‐ Smidth og GM Store Nord eller hvad de hedder på C20-‐ideks-‐ et.« Sådan siger chefredaktør Jonas Rathje om eksempler på fremti-digt indhold i avisen.

Ikke full-‐blown tabloidHan siger samtidig, at avisen stadig skal rumme sine nuværende læ-‐sere, der indeholder et bredt ud-snit af danske pendlere i alle al-dre. Derfor beholder man stadig nyhedsoverblikket på klassisk Ritzau-‐maner. Nu bliver det bare endnu kortere. Jonas Rathje vil dog ikke sam-menligne avisens nye stil med Eks-tra Bladet. Han melder klart pas, når der spørges til muligheden for farverige kæmperubrikker: »De meget store rubrikker, og det her med at rydde en hel avis og skrive: ”Læs alt om tsunamien på side 2,3,4…17. Det kommer vi ikke til,« pointerer Jonas Rathje.

Medieforsker tvivler på chanceMedieforsker Mark Ørsten har dog sine tvivl om farbarheden af Metro-‐ Xpress’ relancering. Han forstår godt, at man går efter de unge, da ingen avis lige nu har fat i målgrup-‐ pen, men han tvivler på metoden og målet: »Der er et hul til den her mål-‐ gruppe. Men spørgsmålet er om, de rammer nogle over 25 år med et mere tabloid format,« kommen-‐ terer han og mener altså, at tab-loide nyheder kun vil ramme de alleryngste. Det er, ifølge Mark Ørsten, et klart problem, når MetroXpress vil ram-‐ me så mange mennesker, som de har meldt ud. »Jeg tvivler stærkt på, at selv om man har et segment og en chance, at man når op på 600.000 læsere.«

»Tabloid gør alle en tjeneste«Men chefredaktør Jonas Rathje tror på både segment og chance. Han ser ikke noget integritetsproblem i at vinkle på en bestemt målgruppe. »Som journalister vil man gerne skrive historier, der er vigtige, og

det vil vi også. Vi vil bare skrive nogle historier, der er vigtige for nogle bestemte,« pointerer han. For ham er det nye MetroXpress ligefrem en demokratisk styrkelse, fordi de unge nu får en stemme og et medie. »Man kan sige, at de aviser, der er i dag, sorterer de unge fra. Så jeg tror, vi gør alle en tjeneste inklusiv vores konkurrenter ved igen at få de her mennesker til at læse avis,« fastslår han.

Forsømt hjemmeside skal redde MetroXpressJonas Rathje indrømmer, at det nok er for optimistisk at håbe på, at unge for alvor vil svælge sig i tryksværte. Derfor har han også sat investeringerne ind på de elektroniske platforme. Her skal MetroXpress nu markere sig langt bedre og hurtigere »efter at være blevet voldsomt forsømt,« ifølge chefredaktøren. Den vurdering, mener Mark Ørsten, avisen gør klogt i, for det er ikke længere i andre aviser, MetroXpress møder konkurren-

cen. Den indes i diverse breaking newsfeeds på de portable plat-forme, som der tidsfordrives med på perronerne.

[email protected]

FAKTABOKS: TABLOID• I ordets reneste form en betegn-‐else for et avisformat, der har halv størrelse af broadsheetaviserne, cirka 40x 30. • De leste aviser er overgået til det tabloide papirformat, selv om en avis som Information fortrækker at kalde det ”kompakt format”. • Det skyldes måske, at man ikke har villet identi iceres med be-‐ grebets beskidte associationer til en mere useriøs form for journa-‐listik. • De første til at bruge formatet var BT og Ekstra Bladet.• Aviserne havde omnibuspræg, men satte samtidig under-holdende og sensationelle ny-heder i højsædet.

Kilde: Klaus Bruhn Jensen ”Dansk

Mediehistorie 1-‐4”, Mark Ørsten.

Seks skarpe til Jonas Rathje Lixen tager temperaturen på feberdrømmene i Metro-Xpress. Vi skal være større end Politiken, mener Jonas Rathje, chefredaktør på MetroXpress.

Hvor realistisk tror du selv, det er, at I når 600.000 læsere?

Der var jo engang rigtig mange gratisaviser, og der tror jeg, der var mange lere end 600.000, som læste gratisaviser samlet set.

Hvor aggressivt vil I gå til værks?

Vi vil gå meget aggressivt til værks. Vi kommer til at trykke ekstremt mange aviser, og vi kommer til at forbedre vores distribution. Den 2. april har vi 150 hånduddelere på gaden, som hjælper med at pushe avisen til læseren. Der bliver virkelig brugt mange penge på det her.

I får meget mindre i mediestøtte, kommer der så lere annoncer?

Vi kommer i hvert fald til at skulle have mere for dem, men det er jo klart, at hvis vi har mange lere læsere, kan vi også tage mere for dem.

Hvor højt satser I?

Vi vil være markant større end nummer to. Lige nu er vi en lille smule større end Politiken, men vi vil op og være næsten dobbelt så store som Politiken. Vi tror på, at hvis vi kan have den position på markedet, så kan det være rentabelt at have en gratis avis.

Hvornår siger I, om det her er lykkedes eller ej?

Målet er 600.000 inden sommerferien, og så kommer vi til at gå lidt ned over sommeren, og så skal vi have over 700.000 læsere inden årets udgang.

Hvad hvis det ikke sker? Vores ejere har sagt, at de er tålmodige, hvis det går i den rigtige retning. Hvis de bruger en masse penge, og det ikke rigtig kommer nogen vegne, så er deres tålmodighed sikkert også begrænset. Det ville min i hvert fald være.

[email protected]


Medierne strækker hals efter Ekstra Bladet på nettet, der er solidt overlegne i clicks.

Firkantede klodser i kradse kon-‐ trastfarver. Det er sådan Ekstra Bladets hjemmeside syner, når danskerne littigt opdaterer EB.dk. Lego-‐looket har længe været en click-‐succes, og Ekstra Bladet har fat i både unge og gamle brugere. På de øvrige nyhedssites har man opdaget Ekstra Bladets succes, og skæver man til både dr.dk og tv2.dk, kan man hurtigt se stjålne mellem-‐ regninger. Her er der kommet stør-‐ re rubrikker og billeder, ligesom de boksede indramninger benyt-‐ tes. I februar hoppede Ekstra Bladets tidligere webredaktør Niels Pinborg tilmed over til Metro-‐ Xpress. Noget tyder altså på, at der satses tabloidt på de nyheds-‐ sites, som ikke vil opstille beta-‐lingsmure.

Selvsikkerhed i breakingtrøjenChefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, byder dog konkur-‐ rencen selvsikkert velkommen: »Nogle medier håber på sådan et quick ix ved at ansætte nogle af Ekstra Bladets medarbejdere. Det, man bare skal forstå, når man kaster sig ind i den kamp med os, er, at vi nu en gang selv er bedst til at være Ekstra Bladet.« Poul Madsen mener nu at have få-‐ et bevis for, at Ekstra Bladets mo-‐ del går sejrsgang, men at an-‐ dre medier ikke kan gøre det lige

så godt, fordi de ikke tør stå ved det tabloide format. »Vi lægger ikke en eller anden begrænsning ned over tabloidbe-‐grebet, og det, tror jeg, bliver både TV2 og MetroXpress’ meget store udfordring: At de tror, de kan lave tabloid journalistik, men stadig vil begrænse det i et vist omfang ,og det kan man ikke. Det er enten el-‐ ler,« fastslår han om konkurren-‐terne.

Breaking og entertainingTV2 er ganske rigtig ikke meget for at kalde sin netjournalistik ta-‐ bloid: »Vi er ikke tabloide i vores ind-‐ hold. Det lader vi andre om at være,«fortæller Dorthe Duvander Carlsen, der er redaktionschef på tv2.dk. Tv2.dk blev i starten af marts relanceret, så sitet kan tilpasse sig alle de elektroniske platforme, og ifølge Dorthe Duvander Carlsen er det forklaringen på, hvorfor looket måske minder om eb.dk. Men spørger man til, hvad TV2 ønsker at udstråle med deres nye hjemmeside, så lægger det sig tæt op af klassiske tabloide værdier om sensation, underholdning og nærhed. ”Det skal udstråle, at vi er meget aktuelle. Breaking news er et vigtigt element hos os. Men vi har også et element, der hedder tv og livsstil. Begejstring og nærhed er altså også vigtigt”, fortæller hun.

Ikke netjournalistik, men digi-‐ tal journalistikDen nye hjemmeside hos TV2 har til funktion at få historierne lige godt ud på alle elektroniske plat-‐ forme, så brugeren bliver fri for at

zoome sig frem til tekst og billed-‐ er. Dermed vil man ikke special-‐ designe nyheder til de enkelte plat-‐ forme, og det sætter spørgsmåls-‐ tegn ved, om netjournalistikken må gå på kompromis med for eksempel længde. Det er for Dorthe Duvander Carlsen ikke et problem, men en tilpasning jour-‐ nalisterne skal vænne sig til: ”Det handler lige så meget om, at journalisterne skal vænne sig til, at de ikke laver netjournalistik men digitaljournalistik,” mener hun. For fremtiden skal journalisterne altså ikke blot tænke på, om deres artikler passer til et nyhedssite, men også om de passer på en nyhedsapplikation til tablet.

Erfaring i frækhed Hos Ekstra Bladet omtales de meget tabloide kendetegn modsat TV2 i kærlige vendinger. »Vi har 150 års erfaring i at være sjove og frække«, siger Poul Madsen. Han syntes, at netop de elementer sammen med de hurtige opdate-‐ringer er, hvad Ekstra Bladet er lyk-‐ kedes med på nettet. Men for frem-‐ tiden er han ikke i tvivl om, at også hans avis bliver nødt til at sat-‐ se endnu mere massivt på nettet: ”Det er på de elektroniske medier, vi ser fremtiden 100 procent, i hvert fald i konkurrencen med andre gratismedier,”, siger han.

[email protected]

Alle eb.dk

Chefredaktøren på MetroXpress, Jonas Rathje. Foto: metroxpress.dk

8 | april 2013 | LIXEN EKSTERN

Jane Bruun Elkjær

Reality kan løfte journalistikkenReality-genren kan være

med til at give journalistik-

ken et løft, mener medie-

forsker og konstaterer sam-

tidig, at journalistikken skal

ændre sig, hvis den ikke vil

miste seere, lyttere og læ-

sere.

Reality. En genre, journalister sjæld-‐ ent vil forbinde med deres håndværk. Men ifølge medieforsker Vibeke Pedersen fra Københavns Universitet kan reality-‐genren øge journalistik-‐ kens muligheder. Med udgangspunkt i et nyt reality-‐program på TV2, ’Send dem hjem’ om danskere, der sætter sig i lygtninges sted, forklarer mediefor-‐skeren om reality-‐genrens betydning. »Det, medierne opnår ved at bruge reality, er, at de skaber en meget stærk identi ikation. Seerne oplever afghan-‐ erne, som ellers er meget fremme-‐de for os, igennem nogle udvalgte danskere. Vi oplever dem i konfron-‐tationer med danskere, vi muligvis kan identi icere os med,« siger hun og fortsætter:

»De mennesker som deltager er meget mere emotionelle og person-‐lige. De er sig selv på en anden måde, end hvis de stod inde i et studie om et rundt bord og dis-‐kuterede.« Reality-‐genren ik sit store gennem-‐brud med gameshowet Robinson Eks-‐ peditionen på TV2, som slog igennem i 1998. Dengang var det underhold-‐ning, der drev programmerne. Men i dag er der også andre drivkrafter bag reality-‐genren. I følge Vibeke Pedersen har reality-‐genren nemlig også spredt sig til aktualitets-‐ og de-‐batprogrammer. »Det, der er karakteristisk for pro-‐grammerne, er, at det adskiller sig fra gamle genrer. I dag tager de i højere grad emner op i programmerne for at give befolkningen en beskrivelse af virkeligheden,« forklarer mediefor-‐skeren.

Iscenesættelse er ikke et problemIfølge Vibeke Pedersen har medie-‐brugerne for længst mistet den u-‐skyld, som ridderlige journalister med gamle idealer stadig vogter. Brugerne ved godt, at reality er kon-‐ struerede virkelighedsbilleder. De kan godt magte samspillet mellem forskellige journalistiske konstruk-‐tioner. »Reality-‐programmerne kommer ind

og føler ikke den samme forpligtelse overfor, at man ikke må iscenesætte. De programmer, vi ser på sende laden, er oftest iscenesatte. Alle personer er ægte nok, men hele situationen er opstillet,« forklarer Vibeke Pedersen. Medieforskeren ser ligesom borger-‐ ne ikke iscenesættelsen som et pro-‐ blem. Hun forstår dog godt, hvis journalister er bange for, at reality-‐ genren overtager det journalistiske. Men på den anden side synes hun betænkeligheden ved iscenesættelse er en fejlvurdering, da man ikke kan

lave ting som aktualitets-‐ og debat-‐ programmer uden at iscenesætte dem. »Det er åbenlyst, at det er iscenesat. Generelt ligger programmerne alle præmisser klart ud – hvordan de er lavet, og hvorfor de er lavet på den må-‐ de. Der er ikke nogen, der lader som om, at det er noget andet, end det er,« uddyber Vibeke Pedersen.

Reality vil nå mætningsgrænsenMedieforskeren vil ikke afvise, at der ligger muligheder for reality som jour-‐

nalistgenre, men hun erkender dog, at danskerne på et tidspunkt når en mætningsgrænse. »Journalistik ændrer sig. Konstant. Og det skal den også. Vi skal jo ikke sid-‐ de og se de samme programmer igen og igen. Hvis vi gjorde det, ville medi-‐erne miste deres seere, lyttere og læsere,« forklarer hun.

[email protected]

”Send dem hjem”. Et nyt reality-projekt der sætter fordomme til debat. Foto: Henrik Dohn Ipsen, TV2.

Helt ind hos HjemmetDet trykte blad, Hjemmet,

har fremtiden foran sig, og

det skal overleve ved at lære

læserne endnu bedre at ken-

de, mener Hjemmets nye

chefredaktør Marianne

Gram.

FAKTABOKS:

Ugebladet HJEMMET

Er grundlagt 1898 som Damernes Blad, og siden 1901 har Egmontkon-‐cernen ejet bladet.

I 1904 ik bladet sig nuværende navn. Primære konkurrenter på markedet er Familie Journal og Ude og Hjemme.

Sloganet ’Danmarks hyggeligste uge-‐ blad’ indebærer blandt andet et fokus på positive human interest-‐artikler suppleret med de klassiske genrer mad, bolig, håndarbejde og sundhed.

Oplaget er de sidste to år faldet med cirka 20.000, og var i 2. halvår 2012 112.265. Bladet læses af 375.000.

Hjemmets første chefredaktør sagde altid til journalisterne, at de skulle dyppe pennen i hjertet. Det gælder sådan set stadig. Vi skal være følelsesbårne, hyggelige og nærværende, fortæller den nytiltrådte chefredaktør Marianne Gram. Foto: hjemmet.dk

Mads Brandsen, Cand.public

Fremtiden er digital, men ugebladet Hjemmet går andre veje. Selv om bladet kan læses på både net, mobil og tablet, er den nytiltrådte chefre-‐ daktør for Egmont-‐ lagskibet, Mari-‐ anne Gram, ikke i tvivl om, at det trykte blad har en fremtid. »Når man bladrer i et trykt magasin, kommer man forbi noget, man måske ikke ville have opsøgt – men som alli-‐gevel kan inspirere,« siger chefredak-‐ tøren. Derfor tror hun, at der er masser af læsere, som foretrækker papiret. Men Hjemmet bliver nødt til at sætte sig meget grundigt ind i, hvad det er, de vil have. Hjemmet.dk fungerer snarere som et supplement end et alternativ. Det er nemlig bladets indhold, der er om-‐ drejningspunktet. »Nettet er en kæmpe ressource-‐sluger rent redaktionelt, så det gæld-‐ er virkelig om at inde ud af, hvad

læserne vil have på nettet. Man kan bruge rigtig lang tid på at lave unikt indhold til nettet, men det nytter jo ikke, hvis ikke det giver kliks,« for-‐ tæller Marianne Gram, som kommer fra en stilling som chefredaktør på Alt for Damerne. Ifølge chefredaktøren tror Hjemmet mere på at pakke det stof, de allerede har, i bladet frem for at opbygge en kæmpe webredaktion.

Stereotypen holder ikkeMed en ny målgruppe står Marianne Gram derfor over for at lære Hjemmet-‐ læserne bedre at kende. De er typisk kvinder over 50 år, som interesserer

sig for madlavning og håndarbejde. Forandringerne må derfor ske stille og roligt. Men chefredaktøren mener ikke, det er tilstrækkeligt bare at stole blindt på en målgruppeanalyse af læ-‐ serne. »Hvis man bare bruger tallene, så går man hele tiden efter dem, der elsker bladet højt, og på den måde kan man ende med at gøre produktet smallere og smallere. I stedet handler det om at møde læseren,« pointerer hun. Hjemmet har været ude hos læserne for at lære dem bedre at kende. De har talt med dem om alt og gennem-‐ fotograferet alt. De har, som Marianne

Gram siger, kigget ned i den der

køkkenskuffe, hvor det roder. Ifølge chefredaktøren handler det om at inde ud af, hvordan de læsere, de har i dag, bruger deres tid, og hvad de brænder for. »Det nytter jo ikke, at vi sidder med et eller andet stereotypt billede af hen-‐de. I dag stempler folk jo ikke ind i fri-‐ sørsalonen og får permanentet der-‐ es hår, bare fordi de fylder 65 år. Nu er mange 65-‐årige jo ganske aktive,« understreger hun.

Det betaler sigKendskabet til læserne vil Marianne Gram gerne udnytte kommercielt. Når en annoncør vil indrykke en såkaldt

advertorial – en annonce, der minder meget om redaktionelt indhold, vil hun nemlig involvere redaktionen. »Vi skal ikke have annoncefolkene rendende og forlange alt muligt, fordi de har solgt en annonce. Men hvis vi er med, når der udvikles advertorials, sikrer vi, at de ikke kommer til at ligne bladet for meget,« siger chefredaktør-‐en. Hun understreger, at ingen på nogen måde er tjent med, at læseren ikke kan a kode, hvad der er artikler, og hvad der er annoncer.

[email protected]

LIXEN | april 2013 | 9PORTRÆT

Fra drengerøv til nyhedsmandDen nye dreng i klassen kalder han sig. Kåre Quist har skiftet job adskillige gange, men står nu skoleret som ny vært på TV Avisen.

Christina Raabæk Lindschouw & Søren Martin Olsen

Fingrene tæsker i tastaturet. Kåre Quist tager sig til hagen med de sorte skægstubbe, vender sig væk fra computeren og låser blikket mod teleprompteren og kameralinsen. »To minutter til udsendelse,« lyder det fra kontrolrummet.Kåre øver manuskriptets intro endnu en gang. »Sammenbrud i forhandlinger mel-lem kommunerne og lærerne,« gentager han med vanlig sikker

levering. Pennen kradser i papiret, og de sidste detaljer afstemmes med produceren. »Et minut til udsendelse.« Kåre smiler skævt og lader en sidste humoristisk bemærkning falde: »Manuskriptet er jo ikke ligefrem tatoveret i panden på mig.«Så ruller jinglen til en af årets mest sete TV Aviser i pausen mellem X-‐Factor-‐ inalen. Op til halvanden million danskere kigger med.

Aftenen er usædvanlig på TV Avisen. Lærerstrejken har fejet alle planlagte indslag af bordet. Det er en uvant situation for Kåre Quist, der i januar ik tilbudt drømmejobbet.

»TV Avisen har altid været en drengedrøm. Jeg går nok i virke-ligheden fra drengerøv til mand med skiftet fra Kontant til TV Avisen,« fortæller han efter udsendelsen. Vi møder ham i nyhedsrummet. Her modtager han efterkritik fra sin redaktør og producer. Livebillederne er slukkede, og breaking-‐alarmerne er stoppet. Alligevel pumper adrena-‐ linen stadig og gør det svært at reflektere over tumulten i det turkisblå nyhedsstudie. »Der er nogle, der taler til mig i øret, mens jeg speaker. Jeg når ikke at tænke over det, jeg taler bare. Det er lidt ligesom at have hovedet un-der vand. Det er en meget mærkelig

situation,« forklarer han om ud-sendelsen, hvor der ikke er mange sekunders tanker tilovers. »Det vigtigste er, at vi ikke bliver fanget i noget faktuelt forkert. At Anders Bondo (formand for Danmarks Lærerforening, red.), så siger til mig i interviewet: ”Hører du overhovedet efter, hvad jeg siger Kåre?”, det synes, jeg kun er fedt. Det er med til at give nerve.« For den uindviede kan det hele lyde tilfældigt. Men selv om det er live og dynamisk, ligger rollen som journa-‐listisk styrmand forankret hos Kåre Quist. Udsendelsen er ifølge redak-tøren en af de bedste længe, og Kåre får ros for sit overblik.

Mødet er slut, og Kåre rejser sig fra det affolkede kontorlandskab. DR Byen er næsten tom, adrenalin-niveauet er faldet, og forude venter aftenens afslutning. »Jeg går lige over og skifter til noget mindre formelt,« siger han, da mødet slutter.

Italienske jakkesæt og store arm-bevægelserKåre hænger det prikkede slips og slim it blazeren i sit garderobeskab. Han vender tilbage med en stor brun vinterjakke med pelskant og går ud af de snævre indgangsdøre. På vej hen mod parkeringspladsen fortæller han om, hvordan det er at

10 | april 2013 | LIXEN PORTRÆT

arbejde på en af landets mest eftertragtede stillinger inden for dansk presse. Men i virkelig-‐heden er manden med det ikoniske job slet ikke uddannet journalist. »Jeg er sådan lidt håbløs selvhjulpen, fordi jeg jo faktisk har læst på RUC,« siger han om studie-‐ tiden. Her læser han dansk, statskundskab og kommunikation.Da studietiden på RUC slutter, overvejer han at videreuddanne sig på den nyåbnede journa-‐ listuddannelse på SDU. Men Kåre er så opsøgende, at han får sit første job uden et journalistisk uddannelses-‐bevis i baglommen. Det bliver på et af tidens frem-‐adstormende magasiner. »Euroman var min vilde og vådeste drøm. Jeg begyndte at bombardere dem med artikel-‐idéer og skrev blandt andet en artikel, hvor jeg afslø-‐ rede en psykolog, som misbrugte sin stilling.«På Euroman er de ikke vant til afslørende artikler. Kåres historie skaber derfor en blan-‐ding af ravage og begejstring, og magasinet bliver citeret i pressen. Der er en fornemmelse af fremgang, og stemningen er høj. »Det var jo ret vildt, for det var i 1997 – dengang Peter Linck var chef derinde, og Mads Blærerøv, (Mads Christensen, red.), var moderedaktøren. Vi boede inde på Købmager-‐gade, og det var et rimelig hektisk miljø. Når vi ikke sad der, så var vi i byen.«Idéer rækker meter over midler på bladet. Men Kåre inder sig til rette i den stilede drengerøvs-‐ attitude, der ikke sætter begrænsninger for ambitiøs journalistik. »Der var ikke nogen penge eller råd til noget som helst. Men jakkesættene var italien-‐ske, og armbevægelserne var store. Det var de bedste fotografer, de bedste skribenter, og folk som brændte for Euroman. Der blev kælet for udtrykket, og der var masser af plads til at lade billederne udfolde sig.«

»Livet begynder ikke ved indeks hundrede«I hjørnet af DR’s tomme parkeringsplads afspejler hans blærede fortid på Euroman sig ikke ligefrem i den sølvgrå iredørs familiebil.Fra Amager kører bilen ind i det tra ikerede centrum, hvor lyskurvene oplyser natten. Kåre føler sig tilpas i førersædet, der en kort årgang også har været hans arbejdsplads. »Jeg brugte mit fjumreår som kørende annoncesælger for Kraks Forlag. Der havde

jeg et stærkt år i Kolding-‐området, hvor jeg kørte rundt og overtalte sagesløse til at annoncere,« siger han med ironiske under-‐ toner om sabbatåret. Selv om han er en god sælger og får skærpet overtalelsesevnerne, inder han hurtigt ud af, at det ikke er noget, han skal lave resten af livet. »Jeg kan huske en Krak-‐fest, hvor der hang et banner med teksten: ”Livet begynder ved in-‐deks hundrede”, og jeg tænkte: ”Argh, gør det nu også det?”«

Den sølvgrå bil kører forbi Rådhuspladsens neonlys og drejer ind på en parkeringsplads tæt ved. Målet er nået, restaurant ”Vesuvio”, der ligger tomt hen fredag aften klokken halv 12. Kåre Quist ved, at det er det eneste sted, hvor køkkenet har sent åbent. Han bliver tag-‐et smilende imod af tjenerne i løjlshabitter, der giver ham et vinduesbord. Omgivelserne minder mest om en hotelrestaurant tabt i et 90’er landskab med marmorklædte vægge, bregner og tykke gulvtæpper.

Pizzarestauranten er ikke udtryk for en sær-‐lig kærlighed til 90’er-‐indretning eller mad i turistprisklassen. Det er bare praktisk, når han arbejder på skæve tidspunkter. Et arbejds-‐vilkår der ikke ser ud til at genere ham ligesom de hastige deadlines.Da Kåre sidder ved kontorbordet på Euroman, melder trangen til at skrive banebrydende breaking-‐nyheder sig derfor også. I en sådan grad, at han overvejer nye jobmuligheder. »Jeg begyndte at sende Berlingske artikel-‐ideer, ligesom da jeg startede på Euroman. På den måde ik jeg sat en fod i døren til redaktøren, og pludselig var jeg ansat,« fortæller Kåre Quist om sin start på Berlingske. På Berlingske deler han kontor med koryfæerne på redaktionen: Den senere Cavling-‐vinder Olav Hergel, forlagsdirektør Jakob Kvist og Informations nuværende chefredaktør, Christan Jensen. Blandt dem får han muligheden for at producere nyhedsjournalistik. De længere formater passer hans temperament bedre. »Jeg er nok for meget nyhedshund til i længden at være på et magasin. Det der med at bruge tre måneder på at skrive et super grun-‐

digt portræt -‐ det kan jeg slet ikke,« forklarer Kåre om hans forhold til de kortere deadlines. »Jeg kan godt lide kicket, når det er noget, der sker lige nu. For eksempel under lærerforhandlingerne i aften. Det er fedt, at det sker, mens vi står der.«Tjeneren er klar til at tage imod en bestilling og kigger spørgende på Kåre. Nyhedsværten behøver ikke at kigge på menukortet. Han ved, hvad han vil have. »Jeg vil gerne bede om en Napolitana,« siger han med svung i stemmen og tilføjer en øl og en cola til bestillingen. Kåres yndlingspizza hører til den mere utraditionelle af slagsen. Oliven, ansjoser, hvidløg og ekstra chili.»Det er lidt det samme som at sige: “Lad min pizza være”,« siger han og griner.

General i en aviskrigHans karriere kører derud af på Berlingske. I en sommerferie bliver han bedt om at møde på Berlingske Tidendes chefgang. Med fem dage gamle skægstubbe, klipklapper og hovedet helt væk fra vinduet, bliver han kaldt til samtale med få timers varsel. Han træder ind i et kontor med avisens øverste

ledelse, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. »Jeg får at vide, at vi skal have en ny avis på gaden om en uge. De ved ikke, hvad den skal hedde, og der er ingen ansatte endnu. Budgettet er på 80 millioner, og de vil høre mig, om jeg har lyst til at være chefredaktør.«Den nyopstartede avis bliver til gratisavisen Urban, der er Berlingskes angreb i aviskrigen. Det første halve år på avisen husker Kåre kun i fragmenter. »Det er det mest sindssyge, jeg nogensinde har været med til. Man kan tage aftenens TV Avis og gange med cirka 100. Så har man nogenlunde fornemmelsen af stressniveauet på Urban-‐opstarten,« mindes den tidligere chefredaktør, der pludselig bliver part i nyhedskrigen uden at vide, hvad han har sagt ja til. »Jeg stod ude foran Fona på Strøget, hvor jeg kunne se på alle de der skærme, at det bragede ud på 19-‐Nyhederne. ”Aviskrigen raser” og et kort klip til mig. Jeg tænkte: ”Hvad fanden er det her for noget?” Det er jo for sindssygt.«Han har aldrig forstået, hvorfor han blev valgt til jobbet, men har en forestilling om, at det var hans fortid på Euroman, som udgiveren håbede på kunne appellere til unge læsere. En tid, han selv husker som alt for voldsom. Udfor-‐dringerne for den 29-‐årige chef er mange, og arbejdsopgaverne gør det umuligt at bedrive opsøgende journalistik. »Min opgave var at have medarbejder-‐ samtaler, administrere regnskaber og forhandle med en mand på et trykkeri i Avedøre om, hvad det ville koste, hvis vi skulle have et morgen-‐madsprodukt med i et omslag på avisen. Og jeg sad hele tiden og tænkte, at jeg meget hellere ville lave en historie.«På Urban føler han, at han lige så godt kan være chef for et irma, der laver vinduesbeslag. Det vil DR-‐journalisten til hver en tid undgå i dag. »Jeg kunne ikke tænke mig at være chef på DR. Det har jeg ikke nogen ambitioner om. Jeg er simpelthen ikke særlig god til at være chef, og jeg synes heller ikke, det er særlig sjovt,« erkender han. Kåre Quist nægter at blive jernet for journa-‐ listikken. Derfor træffer han beslutningen om at forlade chefredaktørstillingen på Urban for at dyrke journalistikken, han holder af. Han bliver ansat som leder af Ekstra Bladets gravergruppe. Her begynder han at udnytte sit talent for at inde og opsnuse samfundets svindlere i bedste vagthundestil. Tilfældigheder og prik på skulderen har været fremadrivende faktorer i Kåres karriere, og på Ekstra Bladet er det også tilfældet. Efter et stykke tid på avisen bliver han spurgt, om han ikke vil prøve at træde ind foran kameraet i en ny TV3 satsning, ’Velkommen på forsiden’, der produceres sammen med Ekstra Bladet. Kåre får jobbet, og kort tid efter griller han ministre og andre pro iler for åben skærm.

”Euroman var min vilde og vådeste drøm”

Fotos: Malte L. Nørgaard

LIXEN | april 2013 | 11PORTRÆT

»Det var ret sindssygt, fordi jeg ikke have fået nogen værtstræning. Det var ligesom at køre bil uden kørekort,« fortæller han om sporskiftet til danskernes tv-‐skærme.Programmerne er en rimelig succes, og der bliver lagt op til en anden sæson. Men endnu en gang bliver Kåre ringet op af et tilbud. Nu er det fra DR.

Kontant-‐Kåre forlanger klart svar

Kåre giver sig god tid til at tale mellem bidderne af pizzaen. De brune øjne hænger en smule, og den matchende t-‐shirt er smøget op. Roen sænker sig over natmaden. Vi er nået til den del af karrieren, de leste kender og husker ham for. Kontant-‐Kåre. Men som så mange gange før, er det ikke en velskrevet plan, der fører ham frem til det populære magasinprogram.

DR kontakter Kåre om muligheden for at blive castet som vært. En stor castingproces, hvor han bliver bedt om at tage en interviewperson med. »Jeg havde Morten Messerschmidt med, der var venlig at komme med ind i sin fritid. Det blev til et hårdtslående interview om sagen, hvor han angiveligt skulle have heilet nede i Tivoli,« fortæller Kåre om interviewet, der åbenbart er hårdt nok til, at han får tilbudt værtsrollen på Kontant. Det viser sig at blive fem gode år. Programmets værdier stemmer nemlig i høj grad overens med hans egne. »Jeg synes, Kontant har en ret fantastisk blanding af humor, glimt i øjet og afslørende journalistik. Nogle vil nok sige en plat humor.«Danskerne tager i den grad programmet til sig, og da Kåre takker af efter fem år, er det med et jubilæumsprogram med over en million seere. I Kontant kommer hans uimponerede tilgang til pro ilerede personligheder ham til gode, og han hiver dem gerne ind til skarpe interviews. »Det nytter ikke noget, at man står og bliver duperet over, at det er koncernchefen fra SAS, Dong eller DSB, man interviewer. Det kan godt være, at han er chef for DSB, men derfor skal vi jo stadig have et klart svar på eksempelvis Waterfront-‐sagen,« siger han om sin direkte journalistiske tilgang.

Men de mange år på programmet betyder også, at han snart bliver mere eller mindre synonym med Kontant. »Som Kontant-‐vært bliver man brandet som en mellemting mellem Robin Hood og politiet. Du er virkelig ham, der redder nogle hver uge. Derfor ligger der noget popularitet i rollen helt af sig selv, ligesom Morten Spiegelhauer,« forklarer Kåre. Programmet giver ham en synlighed i befolk-‐ ningen, der får folk til at kontakte Kåre i metroen eller hos bageren for at tippe ham om historier. »Jeg har aldrig oplevet noget lignende i de fem år på Kontant. Det var helt vildt. Vi ik 800 mails om ugen og en hysterisk korrekt service.«Han tror dog ikke, det er sundt at forholde sig til opmærksomheden om hans person, og den fare han også udsætter sig for. Også selv om han har generet ma iamedlemmer i Minsk, rockere i Randers og adskillige annoncehajer. »Det er lidt det samme som med TV Avisen i aften. Det er ligesom, når kameraet er tændt, så er det bare det. Så er man Kontant-‐Kåre. Om man så risikerer at få en på lampen eller vælter vandglasset på buffethuset i Næstved, må man helst ikke forholde sig til.« Alligevel indrømmer han, at det ikke kan undgå at sætte spor på sjælen, når man konfronteres med folk, der sender trusler og ubehagelige op-‐kald. »Der var nogle tilfælde, hvor det ikke var så rart, men man bliver nødt til at lukke det ude. Jeg har altid tonet det ned i interviews og så videre, så man ikke ik indtryk af, at det kunne virke. Det burde jeg selvfølgelige ikke sige. Nu virker det ikke mere.«

Om skægstubbe og skarpe spørgsmål

Som Kåre sidder på pizzariet i en sen nattetime, vækker han ikke specielt opsigt. En velklædt mand, der gerne skal fremstå neutral med sit nye værtsskifte til TV Avisen. Som nyhedsfor-‐midler er der langt større krav til form og frem-‐toning, men alligevel holder Kåre stædigt fast i lere ting fra tiden på Kontant. En af de mindre er de sorte skægstubbe. »Uden skægstubbene ligner jeg yngste elev i Sydbank. Det går ikke. Jeg har kæmpet hårdt for dem, der er jo ikke så mange. Og selv om jeg har skægstubbe, behøver jeg jo ikke ligne en brugtvognsforhandler,« siger han og lader drengerøven komme frem. De kække kommentarer har også fået sin plads i hans job på TV Avisen. »Jeg bliver nødt til lige at sige noget plat til vejrværten og kan ikke stå for ordspil, humor og det lune. Så kan det godt være, jeg er ham med den dårlige humor, men forhåbentligt også med de skarpe spørgsmål.«

Netop de skarpe spørgsmål er noget, mange har lagt mærke til i Kåre Quists nyhedsudsendelser. Han ved godt, der ikke kan bruges samme spørgeteknik som på Kontant, men han er bevidst om at overføre det bedste fra programserien til TV Avisen. »Man kan godt omplante det hårdtslående og kompromisløse til TV Avisen. Selv om man laver TV Avis, kan man godt insistere på at få et klart svar alligevel,« konstaterer han. De klare svar skal danskerne have, for det er dem, han gerne vil lave nyheder for. Hans mis-‐sion for TV Avisen er at overføre folkeligheden fra Kontant til nyhedsudsendelserne. »Jeg synes godt, man kan lave nyheder, der er folkelige. Det behøver ikke at være sådan, at fordi man er på TV Avisen, at folk ikke tør komme hen og sige goddag, fordi man sikkert er så klog. Uden sammenligning var Jes Dorph en super folkelig nyhedsvært. Jeg er sikker på, at alle skulle over og klappe ham på skulderen, når han stod nede i Lagkagehuset, hvor jeg i øvrigt tit har mødt ham.«

Når snakken falder på den nye værtsrolle, er det med en tydelig tilfredshed i stemmen. Jobbet giver ham nemlig mulighed for at kombinere interesserne fra Kontant med politik og udland. »Prøv at forestil dig sådan en aften som i dag. Prøv at overvej, hvilket privilegium det er at få lov til at stå og være en del af det, mens det sker og forsyne folk med de nyheder, som vi har valgt i løbet af dagen. Altså få lov til at præsentere de vigtigste ting i døgnet. Det er meget ærefrygt-‐indgydende,« roser han sin nye arbejdsplads.

Tjeneren har for længst hentet de tomme pizzatallerkener. Klokken er kvart i et, og Kåre træder udenfor, hvor natbusserne holder parkeret. Klar til at fragte fredagsfulde by-‐ gængere hjem fra fest. Kåre inder bilnøglerne frem og peger mod den sølvgrå bil, der endelig kan tage ham hjem fra den lange arbejdsdag. På trods af at Kåre har været på DR i seks år nu, ser han sig stadig som den nye dreng i klassen med sit skifte til TV Avisen. En klasse, hvor han inder sig godt til rette, men hvor han stadig insisterer på, at der endnu er masser at lære. »Jeg satser også på at være på DR om fem eller ti år, hvis de stadig gider at betale løn til mig, og folk orker at se mig. Det fantastiske ved det er, at du kan være der et helt liv. Det kunne godt være, jeg skulle blive korrespondent en dag. Det kan godt være, hvis der er nogen, der spørger mig.«Selv om Kåre er rykket op i voksenklassen, drømmer han altså stadig videre. Det bliver han aldrig for gammel til.

[email protected]@student.sdu.dk

”Selv om man kommer fra Kontant l TV Avisen, kan man godt insistere på at få et klart svar alligevel”

Kåre Quists råd til journaliststuderende:

Vær opsøgende

Det er bare ud over stepperne og banke på redaktørernes dører. Det kan højest være forkert. På Urban var der til tider modgang, og det husker man bedst. Sidste nederlag er tit mere smertefuldt, end sejre er søde. Men så har du alligevel taget noget med dig.

Journalistik er ingen kunst

Det er de færreste journalister, der er i en klasse for sig. Der er nogle få præmisser, men hvis man ser bort fra dem, er det et spørgsmål om træning, øvelse og lyst.


LIXEN | april 2013 | 13PRAKTIKPANIK

Søren Martin Olsen

Parat, start, pan kDe studerende tænker stort set ikke på andet i flere måneder, inden det går løs: Panikdagen.

Lixen følger dig her igennem skæbnedagen med en guide over praktikræset.

Send ansøgningerInden panikdagen skal du huske at sende ansøgn-inger til dine favoritsteder. Ansøgningen er arbejds-‐ pladsens første indtryk af dig. Derfor skal du i an-søgningen sælge dig selv på en troværdig, kreativ og naturlig måde. Medierne ankommer typisk klokken 8.00 til Journalisthøjskolen, hvor de cirka har halvanden time til at læse ansøgninger igen-nem. Her spotter medierne de bedste ansøgninger og planlægger, hvem de vil kalde til samtale.

Udforsk skolenStore Matchdag, som de studerende stædigt kalder pa-‐ nikdag, inder sted den 23. april på Journalisthøjskolen. SDU-‐journalisterne tager sammen derop dagen før. Her får du en rundvisning, hvor du skal holde skarpt øje, så du ikke farer vild og ender som lille Holger. Tegn et kort, så du kan sætte kryds ved de steder, hvor dine ønske-praktiksteder holder til. Det får du brug for i kapløbet, når du næste dag drøner rundt efter drømmepraktik-‐ pladsen.

Mød op kort tid førDen store dag er kommet. Du kampsveder, ryster og vil bare have det overstået. Men på selve dagen skal du først møde på Journalisthøjskolen klokken 9 eller 9.15. Det anbefaler pratikkoordinator på Danmarks Medie-‐ og Journalisthøj-‐skole, Pia Færing. Hun mener ikke, at der er nogen grund til at komme før. Du risikerer at blive endnu mere nervøs, og praktikstederne læser forsat ansøgninger. Tag i stedet en koffeinfyldt kop kaffe, hvis de rystende hænder vel at mærke er i stand til at holde på kaffekoppen.

1, 2, 3.. LØB!Et par minutter før halv ti lægger stilheden sig, og ansøgerne ser nervøst hinanden an. Spændte. Præcis klokken 9.30 får Pia Færing det berygt-ede båthorn til at runge tre gange. Den skingre lyd fra hornet stryger ned ad gangene, og de første telefoner begynder at kime. Panikken peaker, mens telefonpasserne forsøger at holde styr på det hele og berolige dem, der endnu ikke har fået et opkald. De første glædeshvin lyder lynhurtigt fra de første praktikanter, mens blik-kene bliver mørkere blandt de efterladte.

To tidligere telefonpassere fortæller

»Den ene gang var jeg telefonpasser for en veninde, jeg har gået på høj-‐

skole med. Hun havde søgt syv steder, men ingen ringede de første par

minutter. Folk løber rundt, og der er vild panik. Vi får presset hende

ind til en samtale ved SE&HØR. Mens hun er inde til samtalen, går

jeg ned i matchroom’et for at se, hvor der er ledige pladser. Der står, at

Frederiksborg Amtsavis har en stilling. Vi har gået på højskole i

Hillerød, så vi havde før snakket om, at hvis man skulle arbejde på

en lokalavis, så var Frederiksborg Amtsavis et godt alternativ. Så jeg

løber op til deres dør og ender faktisk med at a bryde en samtale

for at spørge, om de overhovedet søger en praktikant. De svarer, at de har en stilling på 18 måneder.

Folk, der stod omkring, blev pissesure, men ved avisen sagde de, at hvis jeg havde en veninde, så

skulle hun bare herop nu. I mens stod Tijana og ventede på svar fra SE&HØR, men jeg får ringet

til hende og sagt, at hun bare skal komme med det samme, hvis hun vil til den samtale. Imens

jeg venter, står jeg og vogter den dør. Jeg holder hele tiden øje med, om samtalen er ved at være

slut, og om jeg kan se Tijana være på vej. Heldigvis kommer Tijana løbende, og jeg får hende sneget

ind af døren, sådan udenom de andre. Efter ti minutter ik hun deres sidste plads.«

Tinne Hjersing Knudsen, 4. semester

»Jeg var telefonpasser for en, der søgte Politiken, Berlingske og DR.

Vi stod foran Politikens dør, da klokken ringede ind. Alexander blev

ikke kaldt ind blandt de ire første. Så ringer begge vores telefoner.

Berlingske ringer til Alexanders telefon, DR ringer til min. Vi får

sagt ja til begge uden at vide, hvad hinanden har aftalt. Ham på

DR ville blive ved med at snakke, til han kunne se os. Alexander siger

ikke rigtig noget. Vi kigger så på hinanden, og jeg siger til Alexander, at

der er en plads til ham på DR. Så vi løber ud og over til DR. Halvvejs på

vej derover stopper Alexander op. Han vender om og forklarer så, at

Berlingske har tilbudt ham en samtale. Mens vi står der, ringer Berlingske igen, og Alexander løber

lidt længere tilbage. Jeg spørger Alexander, om han vil til samtale og måske få en plads på Berlingske

eller om han vil på DR, hvor de har en plads. Alexander vælger så DR, og mens har jeg jo DR i

telefonen, så jeg lyver helt vildt for at holde tiden og siger, at han løber lidt længere henne

ad gangen. Endelig når vi derhen. Mens han er inde til samtale ved DR, ringer Politiken også

og tilbyder Alexander en samtale. Han har taget pladsen ved DR på det tidspunkt, men det

er han meget glad for nu.«

Overvej alternativerHvis du endnu ikke har fundet en praktikplads, så er du er ikke den eneste. Hvert år plejer 30-‐40 ansøgere at stå i denne situation. Klokken 10.30 åbner matchroom, hvor studentermedhjælpere også holder øje med, hvad der er ledigt. Selv om de tilbage-‐ værende praktikpladser ikke lige er dem, du drømte om, bør du overveje at gå på kompromis. Det et op til dig at tage stilling til, om et af praktikstederne kan være en mulighed, eller om du hellere vil tage orlov.

Hjælp SDU’ere Når du forhåbentligt har scoret dig en fed praktikplads, kan det være fristende at gribe fat i telefonen igen og ringe til mor og far, men de kan godt vente lidt i spænding endnu. Der er tradition for, at SDU’erne hjælper hinanden og venter med at fejre dagen til alle har fået en plads. Det går typisk ud på at anbefale en praktikløs medstuderende til andre arbejdsgivere, hvis praktikstederne stadig søger lere praktikanter.

Overvej scenarierneOmkring middagstid forlader praktikstederne de be-‐ tongrå bygninger. Hvis der er få praktikpladser tilbage, og du stadig er i tvivl, så vent med at tage en beslut-ning til næste dag. Tag hjem og tænk over det til næste dag. Det er sjældent, at man træffer kloge beslut-ninger i en kaotisk tilstand. Derfor er det også vigtigt, at du gennemgår alle scenarier hjemmefra. Så undgår du at tage forhastede beslutninger.

Tab og vind med samme sindDet korte, men nervepirrende panikræs ender omkring 13-‐tiden. Typisk kan syv ud af ti studerende række hænderne i vejret og puste ud, fordi de har fået en af deres prior-iteter opfyldt. De leste SDU’ere plejer at føl-ges tilfredse tilbage i bussen til Odense. For nogle studerende er det om aftenen blevet tid til at lå proppen af sejrschampagnen. Andre må nøjes med en gravøl.

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

6 stærke råd til en telefonpasserNår hornet lyder, er det ikke bare starten på panikdagen. Det er også startskuddet til en krig, og du skal hjælpe din praktikant sikkert i gennem. Så på med uniformen og smid din telefon i opladeren, mens du læser Lixens seks gode råd til, hvordan du bliver den perfekte telefonpasser.

Råd nr. 1: Kend din praktikant! Går klappen ned, skal du så råbe hold kæft og kommandere, eller skal du tale med blid babystemme og ae din praktikant på ryggen?

Råd nr. 2: Læg slagplaner! Det handler om at være taktisk, så gennemgå forskellige scenarier, før I bevæger jer ud i slagmarken. Studér terrænet grundigt. Når først I er derude, og kontrakterne lyver om ørerne på jer, skal I med kun et blik skifte taktik og kende området.

Råd nr. 3: Træn, træn, træn: Yoga giver smidighed, til når du skal glide igennem ti andre praktiksøgere for at sikre din praktikant den første samtale. Styrketræning. Muskler er lig respekt og magt. Konditionstræning – især med din praktikant. Der skal løbes, og der skal løbes hurtigt! Ingen ved hvor din praktikant bliver kaldt til samtale, så I skal kunne lytte jer hurtigt.

Råd nr. 4: Lær at trække tiden ud. Hvis et medie ringer, mens din praktikant er inde til samtale, så skal du holde mediet hen. Smid en lille hvid løgn, hvis det er nødvendigt. Er din praktikant i nærheden, så sig det. At det er på den anden side af døren til TV2, behøver DR jo ikke at vide. Morale? Stop det pjat.

Råd nr. 5: Hvis din praktikant ikke får nogen af sine prioriteter opfyldt, er der også hjælp at hente. I matchroom’et kan du se, hvilke pladser der er tilbage. Og husk, at praktikvejlederen også er jeres allierede, som kan hjælpe med at inde ny ammunition, et nyt sted at angribe eller give krisehjælp.

Råd nr. 6: Slap nu af – og få din praktikant til at gøre det samme. Ja, det er stressende at søge praktik, og man skal være knivskarp på dagen, men det er altså ikke jordens undergang, hvis din praktikant ikke får opfyldt sin første prioritet.

Eva Maria Trøster

Morten Buttler, 4. semesterIllustration: Laura CorydonTekst: Eva Maria Trøster

Her kan du læse om to studerende, der har passet telefoner og

praktikanter og oplevet stikkende albuer, spurter og specielle

kampe på panikdagen.

14 | april 2013 | LIXEN FOKUS:PRAKTIKPANIK

Matchdagen mangler alternativerMange praktikansøgere er utilfredse med Store Match- dags opbygning. Men den kommer ikke til at se ander-ledes ud i år, for hverken praktikudvalget eller de studerende har en skudsikker idé til en større nytænkning af strukturen.

Eva Maria Trøster

Når hornet lyder, ved de praktik-‐ søgende udmærket, hvad det betyder. Endnu en panikdag er sat i gang som så mange gange før. Og dens struktur kommer til at ligne sig selv -‐ også selv om mange af de praktiksøgende var utilfredse med sidste panikdag. En undersøgelse foretaget af Danske Journaliststuderende ved matchdag-‐en i november viser, at seks ud af ti studerende er utilfredse med dens opbygning. Men den gyldne løsning er svær at inde.

Det muliges kunst

Udfordringen har praktikudvalget mødt lere år i træk. Der mangler et godt alternativ. Den store matchdags opbygning er en fælles aftale mellem uddannelses-‐ og praktikstederne, så der er mange parter, som skal stilles tilfredse. »Matchdagen ser ud, som den gør, fordi den er et kompromis,« fortæl-‐ ler Pia Færing, som er med i praktik-‐ udvalget og prakiktantvejleder på Danmarks Medie-‐ og Journalisthøj-‐skole. At få matchdagen til at gå op er en kompliceret ligning, hvor der ikke nødvendigvis kun indes én løsning. »Det er lidt naivt at tro, at man bare kan ændre hele systemet,« mener Pia Færing. Men måske kan mindre ju-‐

steringer være med til at gøre det til en bedre oplevelse for lere. I undersøgelsens svar er mange stu-‐ derende kommet med uddybende forslag til nogle ændringer af match-‐ dagen. Her peger de blandt andet på, at medierne skal overholde regler-‐ ne, hjemmesiden med besatte prak-‐ tikpladser skal opdateres idiotsik-‐ kert, og så skal der være bedre praktikforberedelse på uddannelses-‐ stederne.

Mediernes ind lydelse

Hos Danske Journaliststuderende håber man på, at undersøgelsen kan være med til at sætte fokus på de steder, hvor matchdagen halter. Især overfor medierne. »Vi skal gøre mere ud af at fortælle medierne, hvor stor en ind lydelse de har på de studerende den dag,« fast-‐slår generalsekretær for Danske Jour-‐ naliststuderende, Magnus Boye Bjer-‐ regaard. Danske Journaliststuderende ser i undersøgelsen en tendens til, at nogle mediers måde at udvælge prakti-‐kanter på, får de studerende til at stå tilbage med en følelse af uret-‐færdighed og en praktikplads, de ikke lige havde håbet på. Det skal medi-‐erne være opmærksomme på.

Gensidigt a hængige

Hvis ikke medierne bliver bedre til at overholde reglerne, fastholdes den dårlige stemning. Det påvirker blandt andet de andre medier, men histori-‐erne spreder sig også blandt de stu-‐ derende. Undersøgelsen viser, at langt de leste har hørt om andre, der har fået en aftale under bordet. Meget få har faktisk oplevet det selv. De hi-‐ storier er med til at skabe en skæv-‐hed, som i sidste ende går ud over begge parter. »Medierne vil gerne have gode praktikanter, og praktikanter vil ger-‐ ne have et praktiksted, som kan ud-‐

danne dem godt,« siger Magnus Boye Bjerregaard og fortsætter: »Derfor skal de vide, at praktikplads-‐ erne fordeles med respekt for de stu-‐ derende.« Medierne er nogle tunge drenge, men egentlig kunne de have været tung-‐ ere, mener Pia Færing. Hun ser opbyg-‐ ningen af Store Matchdag som et udtryk for stor velvillighed fra medi-‐ ernes side, fordi det skaber ens tids-‐ rammer for de praktiksøgende. »Reelt set kunne medierne gøre, som det passer dem og slå stillinger op før.

Store Matchdag sikrer de stude-‐ rende en mulighed for at være første-‐vælgere,« pointerer hun.

Match-‐ eller panikdag?

Selv hvis der bliver foretaget nogle ændringer, og alle praktiksteder over-‐ holder reglerne, skal de studerende dog ikke regne med at slippe helt for stress. »Praktiksøgning vil altid være præg-‐et af stress,« forklarer Magnus Boye Bjerregaard. Han mener, at når der er lere ansøgere, end der er pladser på

eksempelvis Politiken eller DR, så vil der altid være nogle, der bliver skuf-‐fede. »Man skal se lidt ud over, at det er en skræmmende dag,« råder Pia Færing og påpeger: »Det er situationen, der er ubehagelig. Ikke nødvendigvis selve konceptet.«

[email protected]

Kritik. Seks ud af ti praktiksøgende ville foretrække at Store Matchdag så anderledes ud, viser en undersøgelse fra Danske Journaliststuderende. Foto: Malte L. Nørgaard

Det leder de Kravling-nominerede praktikantvejledere efter

Mikkel Hastrup Rasmussen, praktikantvejleder TV SYD

Hvorfor skal man søge TV SYD som praktiksted?

»Det skal man, hvis man vil være en af Danmarks bedste tv-‐jour-‐nalister. Hos os får man lov til at lære håndværket at kende fra bunden.«

Hvilke egenskaber leder I efter i de praktikanter, I ansætter på TV

SYD?

»Vi leder efter entusiastiske og viljestærke unge mennesker, der skal have lysten og viljen til at fortælle gode tv-‐historier. Det er vigtigt, at man er udadvendt og selvstændig, og at man har en personlighed, der passer ind på TV SYD – for det er ikke alle, der gør det.«

Har du et sidste godt råd til studerende, der kæmper for at komme

i praktik på TV/Syd?

»De skal komme og møde os! Jeg tør godt sige, at hvis man ikke er til Åbent Hus på TV/Syd, så har man heller ikke en chance for at komme i praktik hos os. Man skal komme og vise sig lidt frem. Det er vigtigt, at vi på forhånd møder jer, og at I møder os for at kunne vurdere, om vi passer sammen.«

Peter Keiding, praktikantvejleder Dagbladet 3F

Hvorfor skal man søge Fagbladet 3F som praktiksted?

»Hos Fagbladet 3F laver man sine egne historier fra bunden. Hos os skal man ikke sprøjte tyve nyhedstelegrammer ud på en dag. Man skal selvfølgelig stadig producere, men man får tid og res-‐sourcer til at lave de gode historier.«

Hvilke egenskaber leder I efter i de praktikanter, I ansætter på

Fagbladet 3F?

»Vi leder efter studerende med god gammeldags indignation. Man skal have lyst til at stille nogen til ansvar, hvad end det dre-‐jer sig om en minister, borgmester eller arbejdsgiver. Og så skal man selvfølgelig interessere sig for det, som vi beskæftiger os med. Nemlig arbejdsmarkedet.«

Har du et sidste godt råd til studerende, der kæmper for at komme

i praktik på Fagbladet 3F?

»Det er en rigtig god idé at have nogle gode spørgsmål klar til Åbent Hus. Det gør selvfølgelig ikke noget, at man er ekspert i overenskomster, men vi vil egentlig hellere blive mødt af ydmyg nysgerrighed og undrende spørgsmål, der viser, at man har in-‐teresse for vores blad og stofområder.«

Linette Krøger Jespersen og Marie Nørgaard,

praktikantvejledere Ekstra Bladet

Hvorfor skal man søge Ekstra Bladet som praktiksted?

»Det skal man, hvis man vil mærke, at der bliver regnet med en. Vores praktikanter sidder ikke og rådner op sammen med noterne. De skriver til forsiden af avisen og har deres byline på tophistorierne på Danmarks største nyheds-‐site.«

Hvilke egenskaber leder I efter i de praktikanter, I ansætter på

Ekstra Bladet?

»De skal have ambitioner, gå-‐på-‐mod og lyst til at lave dagsor-‐denssættende journalistik. Vi vil rigtig gerne have folk med lidt kant, der kan noget ’særligt’ -‐ tale russisk, læse et regnskab eller brænder vildt meget for noget -‐ også selvom det er skak.«

Har I et sidste godt råd til studerende, der kæmper for at komme i

praktik på Ekstra Bladet?

»Kom forbi, når vi a holder Åbent Hus-‐arrangement. Det er her, vi kan få en fornemmelse af hinanden og snakke lidt dybere. Og så bare vær ærlig om, hvem du er. Så skal vi også nok være ærlige om, hvem vi er.«

[email protected]

LIXEN | april 2013 | 15FOKUS:PRAKTIKPANIK

Kommende Kravling til Kasper?Han er den yngste stude-

rende på Center for Jour-

nalistik nogensinde. I sin

praktikperiode på Berling-

ske, har han lavet hele 26

forsider. Kasper Kildegaard

Sørensen fortæller om sit

livs største selvopgør og syv

hektiske måneder, hvor han

har været med til at sætte

mediedagsordenen.

Hans historier har ført til

to indstillinger til dette års

Kravling-pris.

Lasse Ryom, 2. semester

En rungende stilhed har indfundet sig i lobbyen på Christiansborg. Moment-‐vis a brydes den af mobilsnakkende journalister og politikere, der er ved at forlade den betydningsfulde ar-‐bejdsplads for at gå på weekend. Men Berlingskes journalistprak-‐tikant Kasper Kildegaard Sørensen er ikke klar til at forlade Christiansborgs gemakker. Han er nemlig i gang med at inpudse et stort portræt af SFs formand Anette Vilhelmsen. Mens de leste af Kaspers jævnaldrende er på vej i byen eller følger aftenens fod-‐boldlandskamp, har han dedikeret sin energi til det, der driver ham aller-‐mest, nemlig politik. »Jeg er utrolig privilegeret ved at få lov til at arbejde med de stofområder, som interesserer mig, og emner jeg

inder vigtige. Det giver mig energi og lyst til at gøre mit bedste hver dag,« fortæller han. Den 21-‐årige SDU´er startede det første halve år af sin praktiktid på Berlingske Business og skal nu være på Christiansborg i resten af sin prak-‐ tik. Kasper gjorde sig lynhurtigt be-‐ mærket ved at lave en forsidehis-‐torie på sin første rigtige arbejdsdag. Den forside skulle vise sig blot at blive en af mange.

Kaspers Kravling-‐historierDen 24. oktober 2012 klokken 18.30 stod Kasper på Politigården i Køben-‐havn og kiggede ned på to meter lytte-‐kasser. Disse lyttekasser indeholdt uerstatteligt historisk materiale, som var blevet stjålet fra Rigsarkivet, men som nu var i politiets sikre varetægt takket være Kasper og hans kildes ar-‐ bejde. »Det var en fuldstændig ubeskrivelig følelse at stå med de dokumenter for-‐ an sig. Det var bare en rendyrket følelse af meningsfuldhed, og det be-‐ tød langt mere end at kunne få lov til at skrive det til avisen dagen efter,« husker Kasper. Afsløringen af tyveriet fra Rigs-‐arkivet endte som tophistorie hos samtlige danske medier og fyldte ny-‐hedsbilledet i ugerne efter. Kaspers lange artikelserie om Rigsarkivet er nu indstillet til Kravlingprisen, der er de journaliststuderendes pendant til Cavlingprisen. »I det første lange stykke tid af min praktik på Berlingske udledte jeg en mængde af energi, som jeg ikke tro-‐ ede, at jeg havde i mig. Der var en opsparet lyst gennem mange, mange

år til at komme ud og lave det, jeg brænder for,« siger han.

SelvopgøretKasper har i mange år haft en evne til at blive utrolig opslugt af de ting, der betyder noget for ham. Da han var yngre, var det sport, mens det de seneste år har været at tilegne sig viden. Men pludselig ik Kasper en meget ubehagelig opvågning, der før-‐ te til et stort selvopgør. »Det skete, da jeg en dag faktisk havde tid og lyst til at gå ud og være sammen med nogle venner, men så måtte sande, at jeg ikke var inviteret

længere. Det var som at løbe panden mod en mur,« fortæller Kasper, der i bakspejlet mener, det var et vende-‐punkt for ham. Kasper kom frem til den konklusion, at han havde brug for en bedre ba-‐ lance i sit liv. Han indså, det var nød-‐ vendigt at bruge mere tid med de mennesker, som står ham nær, hvis han skulle blive rigtig glad. I dag bruger Kasper stadigvæk langt lere timer på sit arbejde end de nor-‐ merede 37 timer, men han føler selv, at han har vundet selvopgøret og fået et mere a balanceret liv. Kasper kigger på sit sølvgrå Seiko

ur. Klokken er 20.30. Fingrene ma-‐ nøvrerer stadigvæk hen over tast-‐aturet, men kort efter sættes der punktum på en travl uge. Nu er der weekend helt til tirsdag – den skal bruges i gode venners lag.

[email protected]

Læs det fulde portræt af Kasper Kildegaard Sørensen på lixen.dk

Provinspraktik betyder ikke panikJournaliststuderende fra-

vælger ofte provinsaviserne

og små medier, når de søg-

er praktik. Men karrieren

tager ikke skade af at starte

i det små, lyder det fra en

journalistpraktikant.

Søren Martin Olsen

Fem ansøgere. Så få søgte sidste forår regionalavisen Fyns Amts Avis, mens medier som Politiken og Berlingske modtog stakkevis af ansøgninger.Selv om praktikant Mie Flyttov ikke drømte om lokaljournalistik på Syd-‐fyn, viste Fyns Amts Avis sig at være en god beslutning. »Det er en gave at prøve kræfter med lokaljournalistik. Ingen historier er for små. Det, der kan virke som en lille historie, fylder utrolig meget hos borgerne,« konstaterer den fynske praktikant, Mie Flyttov. På det lokale dagblad i Svendborg værdsætter hun muligheden for at få journalistikkens grundprincipper på plads. De skriftlige spids indigheder kræver øvelse, og netop dét får hun i høj grad efterprøvet.

»Det bedste er, at man får lov til at skrive lige, hvad man vil. Du får som praktikant lov til alt, og man bliver ikke pakket ind i vat,« fortæller hun.

Ingen begrænsningerMie Flyttov skriver i Fyns Amts Avis om alt fra skaktalenter til minister-‐udspil. Hun er især glad for én ar-‐tikel. Den beskriver en busrutes store konsekvenser for børn, der ikke læn-‐ gere kan komme i skole hver dag. Artiklen betyder noget for lere lokale læsere og kan være med til at gøre en forskel, mener hun.

På trods af, at det også er muligt at skrive massevis af artikler på Politik-‐ en eller Berlingske, tror Mie Flyttov, at begrænsningerne er væsentligt min-‐ dre på de regionale medier. »Der sidder ikke en redaktionschef og indskrænker mine muligheder, fordi historien ikke er stor nok. I de landsdækkende medier skal artikler-‐ ne være interessante for hele befolk-‐ningen, og det udelukker mange artikler.«

Indtil videre har Mie Flyttov ståetfor 27 forsideartikler på Fyns Amts Avis. Det skyldes ikke, at skribent-‐erne kun skriver små historier, und-‐ erstreger hun, men fordi praktikant-‐erne er på lige fod med de andre an-‐ satte. Det lokale dagblads medar-‐ bejdere kender hinanden. De ved, hvem Mie er. Og så glæder det hende, at hun ikke bare er praktikant-‐ en med kontoret tættest på kaffe-‐automaten.

Søg små praktikstederNår de studerende skal til at søge

praktiksted på den årlige panikdag, mener Mie Flyttov ikke, at praktik-‐ansøgerne skal frygte at vælge et min-‐ dre pro ileret praktiksted som første skridt i karrieren. »Jeg tror ikke, at mine chancer er blevet mindre. Tværtimod. De mange artikler har givet mig spalter i benene, og jeg føler ikke, jeg mangler et lands-‐ dækkende medie på mit cv,« siger hun. Selv om karrieren måske ikke tager

skade af at starte i det små, forstår hun godt, hvorfor mange studerende er tilbøjelige til at vælge de store medier. Flere avislæsere holder Politiken end Fyns Amts Avis. Men det kan ifølge Mie Flyttov ofte være bedre at lægge kræfterne i at fortælle en historie i et regionalt dag-‐ blad med en regional eller lokal vin-‐kel. Det skaber den gode historie, og gør den nærværende og aktuelt for læseren, mener hun. Journalistik handler for Mie Flyttov ikke kun om at formidle, men også om at skabe debat. En dag overhører Mie

Flyttov to lokalpolitikere diskutere en artikel om akutjobs. En artikel, hun havde skrevet. Det er lige nøjagtigt dét, der er drivkraften i den 22-‐årige københavners praktikforløb: »Det vigtigste for mig er, at folk rea-‐ gerer på det, jeg skriver om. Og folk går virkelig op i det gennem læserbreve og opringninger. Selvføl-‐ gelig skriver vi også små historier, men historier om en kat i et træ kommer altså ikke på forsiden.«

[email protected]

”Ingen historier er for små. Det, der kan virke som en lille historie, fylder utrolig meget hos borgerne

Foto: Robert Hendel

Borgen. Kasper Kildegaard Sørensen skal skrive politisk journalistik fra Christiansborg i resten af sin praktiktid

på Berlingske. Det glæder ham, da politikken er det, der driver ham allermest. Foto: Malte L. Nørgaard


LIXEN | april 2013 | 17FOKUS:PRAKTIKPANIK

Grund til pa-‐pa-‐panik?I øjeblikket stresser de studerende på fjerde seme-ster over den snarlige Store Matchdag og deres der- til kommende praktiksted. Spiller de deres praktikkort rigtigt, har de måske ikke grund til at være nervøse - i modsætning til mange af de andre praktikansøg-ere i Danmark.

Med alle de penge, de jerde seme-‐ sterstuderende fra Medietorvet i øjeblikket kaster efter hjemmeside-‐domæner og professionelle foto-‐ grafer, kunne man tro, at de prak-‐tikhungrende journalistspirer er i fare for at blive en del af de op mod 10.000 unge i Danmark, der ikke kan få en praktikplads. Men det er ikke tilfældet. For selv om der historisk set ikke har været helt nok pladser til alle praktikansøgere på Store Matchdag, er de studerende fra SDU gået fri af praktikpladsmangel. Det fortæller praktikantvejleder ved Center for Jo-‐ urnalistik Karen Løth Sass: »Vi får næsten hver gang afsat alle. Dog er der en til tre, der står over. Som regel fordi de ønsker noget helt speci ikt. Der er hver gang pladser til overs på Store Matchdag, men nogle studerende vil måske have TV, og så tager de chancen med orlov,« siger

hun og understreger, at hun aldrig anbefaler studerende at tage orlov grundet kræsenhed.

Vær leksibel

Sidste år var der tre personer fra Center for Journalistik, der søgte or-‐lov efter Store Matchdag, da de ikke ik deres ønskede praktiksteder. Det er ikke givet, at praktikansøgerne direkte har afvist medier på Store Matchdag. Det kan også være i pe-‐rioden op til, at de studerende har spændt ben for sig selv ved at søge for smalt. Derfor anbefaler praktikantvejleder Karen Løth Sass de studerende at søge mindst syv forskellige medier og generelt være mindre kræsne i op-‐

takten til Store Matchdag. »Der indes ingen helgardering, så-‐dan er det. Men en slags helgardering kunne være at gå udenom de pladser i København, som alle søger. Er man geogra isk kræsen, bliver det svært fra begyndelsen,« siger Karen Løth Sass og fortæller, at der er gode odds for at få et godt praktiksted, hvis man bare er en smule leksibel: »Uanset hvor udskældt ordningen er, så er det fakta, at 70 procent får noget af det, de har ønsket, næsten alle får en plads inden for tre timer, og at der er pladser til overs. Måske ikke smarte, men alligevel rigtig gode pladser til overs. Det er der nok mange tømrer-‐ og murerlærlinge, der godt kunne tænke sig.«

Hver tredje praktikløs

Netop tømrer-‐ og murerlærlinge har sammen med deres medstuderende på landets erhvervsskoler et helt andet forhold til praktikpladser. På erhvervsskolerne får kun hver tredje en praktikplads, og derfor går bekymringen blandt eleverne mere på, om de kan komme i praktik, end hvor de kan komme i praktik. Kasper Sand Kjær er ungdoms-‐konsulent ved LO og repræsentant for eleverne på erhvervsskolerne. Han har svært ved at sætte sig ind i, hvor-‐dan man som journaliststuderende kan tillade sig at vælge og vrage mellem praktikpladserne: »Nu er det jo meget forskellige brancher, og derfor skal man selv-‐følgelig anskue det forskelligt. Når det er sagt, lyder det da en tand for-‐ kælet at lade sig forsinke, fordi man ikke får den ønskede praktikplads,« siger han og tilføjer, at hans med-‐lemmer først og fremmest ville være enormt lettede og taknemmelige, hvis de stod i en situation, hvor der var praktikpladser til alle.

Tag hvad I kan få

Ud af de knap 10.000 unge menne-‐ sker på landets erhvervsskoler, der lige nu mangler en praktikplads, er det lykkedes for nogle at komme i

skolepraktik. De sidste 6000 elev-‐ er kan ingen praktikplads få over-‐ hovedet og kan derfor ikke færdig-‐gøre deres uddannelse. Kasper Sand Kjær og andre LO-‐ansatte møder ofte elever, der er på deres tredje eller jerde grundforløb, fordi de er blevet forsinket og derfor nødsaget til at skifte uddannelse grundet manglen på praktiksteder. Ofte er disse elever særligt nervøse forud for praktiksøgningen. Derfor løfter Kasper Sand Kjær lige en hånd-‐ værker inger over for de journalist-‐studerende: »Det er et sundt princip, at mange uddannelser i Danmark sender elev-‐ erne, de studerende eller lærlinge i praktik. Men det forpligter også de studerende, som må tage en del af ansvaret på sig og anskue prak-‐tikperioden som det, den er – nemlig en del af deres uddannelse,« siger han og fortsætter: »Her har man som studerende en forpligtelse til at gennemføre sin ud-‐dannelse så hurtigt som muligt, også selvom det betyder, at man ikke kan vente på et opkald fra Politiken, men derimod tage, hvad man kan få her og nu.«

[email protected]

Pernille Baden Obelitz, 2. semester

Praktik - en kort, en lang Praktikordningen på SDU’s journalistuddannelse skal tages op til diskussion.Centerleder Peter Bro kald-er ordningen for et mudret politisk problem.

Et år eller halvandet. Opdelt eller samlet. Alt er i spil, når det kommer til diskussionen om SDU’s journalist-‐ uddannelses fremtidige praktikord-‐ ning, og meningerne er forskellige. Står det til KaJO, kredsen af journa-‐liststuderende i Odense, skal der ikke pilles ved praktikkens længde, mens Dansk Journalistforbund mener, at praktikken skal deles op. Centerled-‐er Peter Bro taler om ændringer i både længde og indhold.

Præget af politik

»Det er en del af et meget mudret og politisk problem,« understreger Peter Bro. I Dansk Journalistforbund mener man, at praktikanternes lange prak-‐

tik tager jobs fra de arbejdsløse jour-‐ nalister, og at lere medier kun øn-‐sker at have praktikanterne ude i længere tid, så de kan benytte sig af den billige arbejdskraft. »Det er sindssygt politisk. Der er virkelig mange spillere rundt om i branchen, der har en interesse i det her. Man kan sige, at vores interesse selvfølgelig er det rent studiemæs-‐sige, altså hvordan vi kan sikre os, at de studerende lærer rigtig meget, imens de er på studiet,« fortællercenterlederen.

Praktik er mere end produktion

Næstformanden i Dansk Journalist-‐forbund, Lars Werge, ønsker, at prak-‐ tikforløbet skal sættes sammen på en helt ny måde. Han foreslår, at man lader sig inspirere af hånd-‐værkeruddannelserne og i stedet løb-‐ ende skifter mellem praktik og studie. »Jeg synes godt, at man kunne prøve at tænke nyt. Det kan nogle gange virke som om, journalistuddannels-‐erne næsten glemmer de studerende, i den periode de er i praktik,« siger Lars Werge og fortsætter: »Der er ikke rigtig nogen forvent-‐ninger til, hvad de studerende kan, når de kommer tilbage fra praktikken, og hvad det er, praktikstederne skal

forsyne praktikanterne med udover praktisk erfaring.« Hos KaJO er man dog uenig i forslaget om at dele praktikken op. Formand Christina Krogh Lauritzen frygter, at forløbet vil blive for usam-‐menhængende. »Hver gang du kommer ud igen, skal du bruge tid på at sætte dig ind i praktikken en gang til, hvorimod det går mere gnidningsfrit, når du er ude i et helt år,« fortæller formanden, som generelt mener, at man ikke bør ændre i praktikkens længde. »Det er ude i praktikken, at vi virke-‐ lig lærer håndværket. Det handler om at få ingrene i mulden og grave i det selv. Det er jo det, vi lærer af, så det ville være en dårlig idé at dele praktikperioden op,« pointerer for-‐mand Christina Krogh Lauritzen.

Forandringer skal fryde

Praktikken er et brandvarmt emne, når styrelsen ved Center for Journa-‐listik samles til sommermødet i juni. Her skal hele praktikpakken op at vende. Hvorvidt længden af praktikken skal ændres, om der skal stilles højere krav til praktikstederne eller om de journaliststuderende skal rustes på en anden måde, inden de bliver

sendt ud i marken, ved styrelsen endnu ikke. »Det skal være en a klaring af, hvordan vi får det bedst mulige ud af praktikordningen for alle parter,« fastslår centerleder Peter Bro. Han vil ikke ud med, hvilke ændringer han selv har tænkt sig at være fortaler for, men han garanterer, at der vil være delte meninger. »Hvad, der er helt rigtigt, kommer an på en masse faktorer, der skal stil-‐ les op mod hinanden.«

[email protected]

PERSPEKTIV: Antal prak ksøgende pr. prak kpladsJournalis k Erhvervsuddannelser

Forår 2010 1,15 2,3Forår 2011 1,11 2,1Forår 2012 1,07 3,2

Målingen er gennemført over forårets Store Matchdag i alle

pågældende år. Målingen tager ikke højde for, at der hvert år

er pladser tilovers ved afslutningen af Store Matchdag.

Amalie Pil Sørensen

Styrelsen for Center ved JournalistikStyrelsens medlemmer repræsen-‐terer det samfundsvidenskabelige og humanistiske fakultet, de ansatte, de studerende og mediebranchen.

Blandt medlemmerne er ansvars-‐havende chefredaktør på Fyens Stifts-‐ tidende og formand, Per Westergaard, centerleder Peter Bro og næstfor-‐mand i Dansk Journalistforbund, Lars Werge.

De mødes 2 gange pr. semester for at diskutere uddannelserne.

Næste mødedato er 6. juni 2013, hvor praktikordningen skal diskuteres.

Målingen for journalistik er foretaget over forårets Store Matchdag, mens

målingen for erhvervsuddannelserne er foretaget i marts måned i alle på-

gældende år. Kilde: Det Centrale Praktikudvalg og AE-rådet

PraktikpladserPraktikpladsansøgere

300

250

200

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Praktik. Styrelsen skal diskutere længden af praktikken. Foto: Malte L. Nørgaard

18 | april 2013 | LIXEN OPINION

En praktikant fortællerPostkort fra en SDU’er

Meninger

EVa Krarup Randa

Kære Medietorvsmenneske

Forår på jerde semester. Hvis stemningen minder om den, min årgang ik pisket op, så misunder jeg dig ikke. Ét samtaleemne går i rundhyl, indtil man får bildt sig selv og alle andre ind, at hvis panikdagen går skævt, så kan du lige så godt drikke gravøl for hele din karriere.

Min panikdag gik ikke som forventet, og alle mine studievenner kiggede på mig, som om jeg var blevet diagnosticeret med noget i terminalstadie og sagde ‘hvordan kan det være, du er jo så dygtig’, så jeg rigtig kunne forstå, at jeg var blevet ramt af en ulykke. Jeg græd og tog hjem til far og mor og troede, at nu skulle jeg aldrig blive til noget. Men så kom jeg i gang med praktikken på 3F og endte med at få cavlingnomineringen på CV’et inden BA’en. Og indtil videre har jeg da også været i stand til at opretholde både arbejdsliv og en fast indtægt.

Så måske var det der, jeg lærte, at ofte ved man ikke, hvad der er bedst for en selv, før det er for sent. Eller også lærte jeg, at hvis ikke man bliver til noget, så bliver man til noget andet. Eller også lærte jeg at sige que sera sera og den slags jazz -‐ derfor giver det ingen verdens mening at bekymre sig. Så det holdt jeg op med.

Så pulsen ned med det der panikståhej. Og overvej så at rette dit blik mod det, som jeg rent faktisk misunder dig. For lige nu går du rundt på nogle grimme gange fyldt med noget så smukt som viden. Og det savner jeg. Hvor ville jeg egentlig gerne hive en måned ud og sætte mig til forelæsninger i økonomi, international politik og historie og den slags. Få input, uden at nogen forventer instant output til gengæld.

I sin tid, som var min tid, hvor vores e-‐mails hed noget med 03, passede jeg mine akademiske fag, men jeg lagde det meste af min tid på de journalistiske, og ik jeg chancen igen, ville jeg bytte lidt om på den trykfordeling. For guderne skal vide, at der er langt fra journalistik til raketvidenskab. I virkeligheden er det et håndværk, som automatisk sætter sig i ingrene, når man først kommer i gang. At inde de rigtige skriftlige og mundtlige kilder, få fakta og ord ud af dem og skære en artikel eller et indslag til er egentlig et spørgsmål om gefühl.

Men det samme kan ikke siges om al den akademiske viden, I går rundt og hiver i på Gydehutten. Viden skal du opsøge, indlære, give tid, bearbejde og huske. Viden er ikke en gefühl. Den kommer kun sjældent af sig selv. Og hvor arbejdsmarkedet nok skal sørge for at præge dig med fagets rutiner, så du til sidst kan skrivevinkler og underrubrikker i søvne, så er det kun sjældent at kompleks viden banker på din dør -‐ og endnu mere sjældent, at du har tid til at tage imod visit. Så dyrk det, mens du kan, sagde gammelmor.

Mine journalistiske ben bliver hvert år længere og stærkere, men fodsålerne sætter altid sporene lige der: På Medietorvet, som er grundlaget for min måde at bruge mit fag på. Ikke at jeg skriver og tænker, som jeg gjorde for ti år siden, men jeg lærte mit instrument at kende på jeres lyse parket. På SDU lærte jeg at spille efter noder, så jeg nu kan spille min egen melodi i mit hjørne af medielandskabet, som er stort og varieret og nok skal have et ledigt hjørne til dig.

VenligstGertrud HøjlundRadiovært på Radio24syv

Foto

: Puk

Dam

sgaa

rd

Opråb fra Norge

Kære medstuderende.

Her er et lille postkort fra Norge.

Landet af mælk og honning,

hvor effekterne af global op-‐

varmning åbenbart ikke fun-‐

gerer, og tyngdeloven er op-‐

hævet.

Men nok om vejret. Hvordan går det med dig hjemme på Medietorvet? Har du haft lere mareridt? Det er vigtigt, at du får din nattesøvn. Ellers kan jeg godt forstå, at du ikke orker at møde op til undervisning dagen efter. Du skal også huske at tage dine vitaminpiller, du er begyndt at se lidt bleg ud. Og hvad med det por-‐ træt, du skal a levere i morgen? Blev det ligeså gennemarbejdet, som den genre i virkeligheden kræver? Hvis du nu skal svare helt ærligt og glemme den dårlige samvittighed overfor dig selv. Overfor din underviser. Og overfor opgaven. Du kan jo godt. Du har bare ikke mere end 24 timer i døgnet. Det er jo ikke så mærkeligt, hvis du bruger 23 timer af dem på at gruble over den dag, der nærmer sig. Jeg tør

næsten ikke skrive det af frygt for at stresse dig endnu mere. Vi kan kalde det Store Matchdag. Vi kan også kalde det Panikdag. SU eller Café-‐penge. Indholdet er cirka det samme, bare i et indpakningspapir, der skal

camou lere det fysiske ubehag. Nu er jeg hverken læge eller psyko-‐ log, så jeg kan ikke give dig en medi-‐ cinsk diagnose. Men jeg kan tale til dig. Som en ven. Som din medstuderende. Ikke som en konkurrent. Måske det kan hjælpe lidt på de andre symp-‐ tomer? Det er ikke for at lyde som en hønemor. Jeg er bare oprigtigt bekym-‐ ret for dit helbred. Du skal vide, at det ER et show. Du er ikke den eneste, der føler, at du ikke slår til. Der var den dårlige samvittighed igen, den sidder jo i baghovedet og lurer. Hele tiden. Og nogen gange stikker den virkelig sit hoved frem, og misfor-‐ ståelser og splid opstår. Du forstår det ikke, for I var jo hinandens bedste venner. Du husker det, som var det i går. Dengang for tre måneder siden, hvor I skålede i øl fra automaten. Glade og ubekymrede.

Men nu er det som om, at noget har ændret sig. Stemningen er lidt tryk-‐ ket. En spids kommentar her og der. Et hånligt grin, når du læser ud-‐ kastet til en andens hjemmeside-‐

tekst, som det var meningen, at du skulle give feedback på. Du skal skrive en tekst, der handler om dig. Men i virkeligheden er der vist nogle uskrevne regler om, hvad medierne gerne vil have. Du skal und-‐gå klichéer. Det har du fået at vide af

din mediesprogslærer. Der indes ik-‐ ke noget facit. Du skal inde din kant. Men alligevel er der en generel opfat-‐telse af, ”hvad det er, medierne gerne vil have”. Hvordan skal du forene de to ting? Op inde den dybe tallerken og leve op til branchens uskrevne regler. Er

“ Jeg er bare oprigtigt bekymret for dit hel-‐ bred. Du skal vide, at det ER et show. Du er ikke den eneste, der føler, at du ikke slår til.

det ikke i strid med alt det, vi har lært i undervisningen? Hvorfor skal det være sådan? Ingen ved det, alle snakker om det. Det bliver jo taget op hvert år i den årlige evaluering af Panikdagen. Det hjælper måske for dig at vide, at det er et show. At det ikke er dig, der er noget galt med. Du er ikke den eneste, der har det sådan. Du har måske ikke det længste CV, men du er jo heller ikke færdiguddannet endnu. Så er det da ikke så mærkeligt, at din journalistik ikke har lyttet bjerge eller grænser eller andre tunge ting. Regeringer bliver jo ikke væltet hver dag, så du behøver ikke at lade som om. Du skal bare være dig selv.Resten kan du lære. Nogle gange, når du endelig har tid

og føler for et a bræk fra din dårlige samvittighed, laver du måske noget hyggeligt med dine venner. Spiser god mad og drikker rødvin. Men på en eller anden måde, uden at nogen tænker over det drejer samtalen sig ind på den dér dag, hvis navn ikke må benævnes. Men pludselig er der en i selskabet der bliver tavs.

Så i sidste ende er du tvunget til at træffe et valg. Vil du spille efter spillets regler og spidse albuerne for at komme på Politiken?

“

Man orker næsten ikke at snakke om det. Den evigt dårlige samvit-tighed. Der er måske endda en del i din vennekreds, som ikke læser journalistik, der spørger ind til dagen. Rygt- erne om vanviddet har altså spredt sig uden for journalistkredse. Så måske er det ikke dig, der er problemet? Måske er det hele systemet. Ingen ved det, alle taler om det. Men man må jo spille spillets regler og tænke taktisk. For det er jo en konkur- rence. Så i sidste ende er du tvunget til at træffe et valg: Vil du spille efter spillets regler og spidse albuerne for at komme på Politiken? Eller vil du beholde din bedste veninde på studiet og ende på Lolland Falster Folketidende? Man kan jo ikke få det hele, vel?

Jeg savner dig, og jeg glæder mig til at se dig igen. Efter den 23. april, når vi kan være venner igen. Ligesom i de gode gamle dage.

Kærlig hilsen Eva

[email protected]

OPINION LIXEN | april 2013 | 19

... at det er en ordentlig omgang obligatoriske-opgaver-diarré, uddannelsen har fået sig på 4. semester...

...at det umuligt kan være overraskende, at radio-karaktererne er lave, når der næsten ingen radio-undervisning er.

…at folk på 4. semester stresser for meget. Det er da sjovt at skrive et portræt, og hvem kan ikke lide at fylde en hel hjemmeside med ting om sig selv? Længe leve narcissisme!

…at Janni Pedersen, ligesom John Mayer, er større end kroppen gør hende.

…at Rasmus Tantholt er journalistikkens McSteamy. Og Langkilde McDreamy.

... at et ”bare rolig, det hele går nok, også selvom det ikke går”-fag burde være obligatorisk på 4. semester.

...at dem på 4. semester sagtens kan skifte profilbillede på Facebook, selvom man ikke er

blevet single. Også Casper Bagge Andersen.

...at der sniger sig nogle meget finurlige ordvalg

ind i ens ”om mig”-sektion, når man laver hjem-meside i febervildelse.

-‐ Faton Nesimi, 2. semester

- Morten Buttler, 4. semester

- Stefan Brix, 4. semester

-‐ Sara Elisabeth Nedergaard, 4. semester

-‐ Annika Raunstrup, 2. semester

- Ulrik Baltzer, 4. semester

-‐ Jeppe Aamand Øvig, 2. semester

Lene Rimestad, Journalistisk lektor

Lærerklumme

Pimp my praktikant

Det er den tid på året. Igen. Den tid, hvor pupperne på Medietorvet ud-‐vikler sig til en form for sommer-‐fugle. Hvor man lige får ordnet håret, købt nyt full-‐brand-‐out it og hyrer sig en professionel fotograf til at tage hel igurbillederne til hjemmesiden. PPS, præpraktiksyndromet knalder til 4. semester, så de ikke længere lig-‐ ner gennemsnitligt slidte studeren-‐de, men udstillingsdukkerne i Maga-‐sin.

Image is everything?

Okay, overdrivelse fremmer gen-‐drivelserne, men der bliver knoklet på med brandingen og med at få produceret lidt mere, så det hele ligner noget, man ville ansætte der-‐ ude. P-‐dagen alias panikdagen alias praktikant-‐ansættelses-‐dagen klæ-‐ber allerede til indersiden af hjernen

som en drømme-‐mareridt-‐drømme-‐mareridt-‐rotationspresse. Overvej det lige igen. Hvis der ikke er noget substans i relationen mel-‐lem dig og din arbejdsplads, så er det fuldstændigt ligegyldigt, om du er i praktik på TV 2 Lorry, Berlingske eller Jydske Vestkysten. Og er det egentlig bedre at være en halvdårlig praktikant på et af de ” ine” steder end at være en fucking magic prak-‐tikant på et mindre kendt sted? Jeg aner det ikke, men jeg ved, at folk nogle gange har de mest spøjse karriereveje, og det er ikke til at for-‐ udsige, hvad et deltidsjob som tele-‐fonpasser på Ugeavisen Ikast kan føre til. Et godt liv måske?

Image is nothing.

Jeg ved, at det, der afgør, om du får det fantastiske praktikophold, er, om du får relationerne på plads til de voksne. Om de gider lege. Om der er nogen, når du sidder der ved skrivebordet i det åbne kontorlandskab, mens tele-‐fonerne bimler, kilderne jamrer, og relevante nyheder er noget, andre

medier inder. Det er ikke dit image eller deres image, der afgør, om du inder STEDET. Det gør til gengæld substansen, venner. »Ifølge Aristoteles er substans det, der har ua hængig væren til forskel fra accidens, en tilfældig egenskab ved substansen,« står der i Den Store Danske encyklopædi. Og man risikerer at gøre substans til accidens, hvis man ikke tænker sig grundigt om. Magien kan man selv inde ved at møde så mange arbejdspladser, kolleger og chefer som muligt, snakke med så mange tidligere praktikanter som muligt, snuse rundt i nabolaget og mærke efter.

Man skal spørge sit praktiksted efter mentorordninger, praktikantdage og folk, der gider lege. Det er relationer, der skaber udvikling. Ikke håret, selv om det godt kan forårsage den første kontakt – især hvis man ram-‐

mer nogen de forkerte steder (fx munden), når man lidt casual svinger det rundt omkring til højre og venstre. Når man så har mærket efter og tænkt, at lige her kan man lære nog-‐ et/blive til nogen, så er det igen sub-‐ stansen, der tæller. Jo lere gode kræfter (ikke stressede timer, ikke bruntungede ord, ikke ligegyldige udråbstegn) du kaster ind i at inde din personlige base i nyhedsmaskin-‐rummet, desto større chance for, at du får foldet vingerne ud og bliver kendetegnet af andet end små sorte imrehår, der vibrerer i takt med nyhedsstrømmens intensitet.

Din trygge base er hos en eller lere mennesker, der gerne vil være med til at udvikle dig, og som du også kan udvikle lidt på samtidig. I gensidig respekt og til gensidig fornøjelse. Det er den dybe relation med andre

mennesker, som løfter livet – også arbejdslivet – op på nye niveauer. Så når du kommer ind på redaktionen, så ind dig din mentor: Den kollega, der hjælper dig til at inde toilettet og sørger for, at du får spist frokost de første dage. Det menneske, som hjælper dig med at få vinklet lortet, inden redaktører skriger af dig. Den ven, som du ringer til, når du fagligt eller arbejdsmæssigt be inder dig i et sort hul de næste 10 år. Din panikdag behøver ikke betyde panik. Det kunne være en port, en pie-‐ destal, en pil ud i verden til nye oplevelser. Gå nu ud og vær en god kammerat og et godt menneske og en god jour-‐nalist i stedet for at vaske dit hår hele tiden. Det er det, der fører til de dybe relationer. Hvem du er, og ikke hvem du tror, du bør være.

Image can be anything.

Det kommer an på, hvem du er sam-‐men med.

... at SDU vinder High-Risk i år.- Christian Ipsen, 4. semester

... at Klaus Levinsen lyder NØJAGTIG som Jesper

Steinmetz!-‐ Caroline Møller Gundesen, 2. semester

-‐ Katrine Wacher Fuglsang, 4. semester

Overvej det lige: Handler det om overflade, eller handler det om substans, når du skal i praktik?

Det, der afgør, om du får det fantastiske praktikophold, er, om du får relationerne på plads til de voksne. Om de gider lege.

“

Bagsiden

Documents

Lixen april 2013