LixenAvisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 5. nummer | september 2013

LixenPARAT, START, PANIK

Søren Martin Olsen

”De skarpe albuer er der masser af.                De  er  der  hele   den.  Non-­‐stop.

Side  10-­‐11

Dygtige journaliststuderende har i år været sværere at lokke til Medietorvet. Derfor har studiet kun valgt at optage 88 studerende fremfor de tilladte 100.

”Vi må desværre meddele dig, at du

ikke er blevet tilbudt en studieplads på

journalistik.” Det har 429 ansøgere i år

fået at vide, da det har knebet med at

tiltrække nok kvalificerede ansøgere.

Centerleder Peter Bro har derfor

udbudt 12 færre studiepladser end den

tilladte optagelseskapacitet på 100

studiepladser.

»Vi har savnet, at der var flere, der

havde et passende højt kvalitetskrav

blandt årets ansøgere. Derfor har vi

sorteret flere fra, end der egentlig var

plads til,« siger Peter Bro.

Når Center for Journalistik har tilbudt

færre studiepladser end sædvanligt,

hænger det ifølge centerlederen sam-

men med, at de fra studiets side af har

skærpet optagelseskriterierne.

»Vi vil selvfølgelig meget gerne op-

tage de 100 pladser, vi maksimalt må

tilbyde, men vi har valgt at stille højere

krav, så det er blevet sværere at komme

ind på studiet.«

»En mærkelig udmelding«På studiets hjemmeside fremgår det, at

de 100 personer, der opnår flest point

samlet, tilbydes en plads. Andreas

Fløistrup er én af årets ansøgere, der

blev sorteret fra i slutspurten ved den

mundtlige optagelsessamtale. Han un-

drer sig over studiets beslutning:

»Det lyder som en mærkelig ud-

melding, at man siger noget og gør

noget andet. Det er selvfølgelig deres

valg, men jeg mener, at man burde

optage de bedste 100 ansøgere, når det

er det, vi er gået til prøve på.«

Peter Bro forstår godt, at ansøgere der

var tæt på at komme gennem nåleøjet,

kan ærgre sig over de færre pladser. Han

anbefaler disse ansøgere til at kontakte

ham og få individuel feedback og tips

til at blive endnu bedre.

»Jeg kan godt forstå, at man bliver

skuffet og ville ønske, at man var

kommet det sidste nyk, hvis man var

nået langt i processen. Men selv om

vores ideal er at have plads til 100

studerende, kræver det også, at vi har

100 mennesker, der lever op til vores

kriterier.«

Læs mere på side 3

 

Centerleder erkender: For  få  kvalificerede  ansøgere

Ulla Terkelsen

VELKOMMEN PÅ WEB-TVREPORTAGER FRA RUSTUR TIPS FRA EN NYHEDSCHEF

2 | september 2013 | LIXEN

Indhold Leder

Kasper ThomsenRedaktør og web

Søren Martin OlsenAnsv. chefredaktør

Carl-Emil SøeChefredaktør

Jane Bruun ElkjærRedaktør

Didde Venzel LindholdtRedaktør

Christina Raabæk LindschouwRedaktør

Eva Maria TrøsterRedaktør

Malte L. NørgaardBilledredaktør

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN

Campusvej 555230 Odense M

www.lixen.dklixen@journet.sdu.dkFind os også på Infomedia

Tryk: Arco Grafisk A/SOplag: 1000 eksemplarer

Fast skribent: Pernille Baden ObelitzKorrekturlæser: Vibeke Mikkelsen Hansen

Lixen

Hun   er   nok   det   hyppigst   nævnte    forbillede,  når  der  a holdes  samtaler  på  Center  for  Journalistik.  Lixen  har  talt  med  dansk  journalistisk  jernlady,  Ulla  Terkelsen.    

                       Side  9-­‐11

Står   minderne   fra   rusturen   en  smule  sløret?  I  denne  måneds  Fokus  gennemtrevler   vi   dette   års   minde-­‐værdige  momenter   fra  et  brag  af  en  rustur.  

                     Side  13-­‐17

Kan  man  takke   ja  til  en  sponsoreret  lybillet   og   stadig   være   ua hængig  journalist?   Det   spørgsmål   stiller    Lixen  i  denne  måneds  eksterne  sek-­‐tion,  hvor  vi  kigger  rejsesektionerne  i  sømmene.

Side  6-­‐8

I   denne   måneds   Intern   kan   man   få  gode  råd  fra  branchens  hårde  negle.  Gode  råd  var  også  på  skemaet  i  dette  års   tysk-­‐danske   sommerakademi,  som  du  også  kan  læse  om.    

Side  3-­‐5

Tue  Blædel,  fra  Pressen  på  P3,  er  på  jagt   efter   George   Bush’   telefonum-­‐mer,  og  en  studerende  prøver  at  lære  underviserne   at   skrive   karakterta-­‐bellen,  så  man  ikke  forveksler  7-­‐tal-­‐ler  med  4-­‐taller  i  fremtiden.  

Side  18-­‐19

INTERN

EKSTERN

PORTRÆT

OPINION

FOKUS

Kære  nye  årgang.

Tillykke  med  pladsen  på  SDU’s  journaliststudie.  I  år  er  der  måske  ekstra  grund  til  at  være  stolt  over  de  studiepladser,   I  netop  er  blevet   tilbudt  og  har  valgt  at  takke  ja  til.  Kravene  til  at  komme  ind  er  nemlig  blevet  skærpet.  Center  for  Journalistik  kan  nu  føle  sig  mere  sikre  på,  at  I  kan  klare  3½  års  universitetsliv,  med  hvad  der  dertil  hører  af  skriftlige  a leveringer,  kompliceret  radioklipning  og  lange  tv-­‐dage.

Selv   om   Center   for   Journalistik   havde   meldt   ud,   at   de   ville   optage   100  studerende  har  snakken  om  kvalitet  frem  for  kvantitet  vist  sig  i  praksis.  Kun  88   er   blevet   erklæret   for   knivskarpe   og   kvali icerede.   Det   er   umiddelbart  noget,  vi  kan  rose  studiet  for.  I  udgangspunktet  er  det  et  stærkt  signal  at  sende,  at  hvem  som  helst  ikke  bliver  lukket  ind  i  den  fynske  journalistfold.  

Og   det   hele   ville   være   så   godt,   hvis   nedjusteringen   var   nøje   planlagt.   Hvis  nedjusteringen  var  et  produkt  af  en  afstemning  med  arbejdsmarkedet  eller  de  manglende  praktikpladser.  Dette  ser  imidlertid  ikke  ud  til  at  være  årsagerne  til  de  færre  pladser  på  studiet.  

For  Center  for  Journalistik  ønsker  dybest  set  at  kunne  udfylde  alle  100  pladser.  Der   er   bare   ikke   nok   personer  med   journalistpotentiale,   der   har   gengældt  det   ønske.   Rekrutteringsgrundlaget   burde   ellers   være   der   –   kig   blot   på   de  1575  ansøgere,  der  prøvede  at  komme   ind  på   Journalisthøjskolen   i  Aarhus.    Til  sammenligning  ønskede  kun  517  at  tage  uddannelsen  i  Odense.  Tænk,  hvis  man  kunne  få  en  lille  bid  af  de  næsten  1600  aarhusianske  ansøgere  til  også  at  a lægge  prøve  i  Odense.  Men  hvad  skyldes,  at  tre  gange  så  mange  foretrækker  studiet  i  det  jyske?  

Er  uddannelsen   i  Aarhus   tre  gange  så  god?  Næppe.  Hvad  skyldes  den  store  forskel  i  ansøgerantallet  så?  Geogra ien  vil  selvfølgelig  altid  spille  en  rolle.  Og  mange  vil  måske  mene,  at  Aarhus  alene  på  grund  af  sin  størrelse  er  en  bedre  studieby  end  Odense.  Men  det  kommer  nu  ikke  kun  an  på  størrelsen…

Som   Peter   Bro   i   artiklen   på   side   3   konstaterer,   er   der   stadig   mange,   der  opfatter  Aarhus  som  stedet  at   læse  journalistik.  Men  den  opfattelse  bør  der  kunne  rokkes  ved.  For  vi  mener  heldigvis,  at  journalistuddannelsen  på  SDU  er  rigeligt  kompetent.  Her  får  vi  prøvet  kræfter  med  både  det  skrevne,  radio  og  tv-­‐mediet.  Og  hvem  vil  ikke  gerne  det?  Vi  mener,  at  vi  burde  kunne  få  mindst  dobbelt  så  mange  ansøgere,  og  at  det  reelt   handler   om   at   få   det   gode   budskab   om   vores   stærke   uddannelse   ud.    I  vores  optik  bør  Center  for  Journalistik  komme  ud  af  Medietorvets  skabe  og  tiltrække  større  opmærksomhed.  Center  for  Journalistik  skal  simpelthen  være  bedre  til  at  brande  sig  for  at  nå  ud  til  de  ansøgere,  der  valgte  Aarhus,  men  ikke  forsøgte  sig  i  Odense.

SDU  må  ærgre  sig  gevaldigt.  Universitetet  får  penge  for  antallet  af  elever,  og  hvis  beløbet  per  journaliststuderende  bare  er  i  nærheden  af  den  vejledende  takst  på  65.000  kroner  årligt,  går  der  hurtigt  mange  penge  tabt.  Prøv  selv  at  gange  65.000  kroner  med  12  elever  og  3,5  år.  Det  er  noget,  der  diplomatisk  sagt,  må  kunne  mærkes.  

Så   kom   i   gang   med   at   brande   journalistuddannelsen   på   SDU.   Det   kan  simpelthen  ikke  være  rigtigt,  at  studiet  ikke  kan  tiltrække  100  egnede.  Det  er  en  falliterklæring.

På  vegne  af  redaktionen,  

Carl-­‐Emil  og  Søren

LIXEN | september 2013 | 3INTERN

»Vi går ikke på kompromis med uddannelsen«Færre studerende starter i år på Center for Journalistik. Niveauet blandt ansøgerne har ikke været tilstrækkeligt højt, og selv om studiet misser en del penge, nægter centerlederen at gå på kompromis med kvaliteten.

Søren Martin Olsen

En   ny   årgang   journaliststuderende  er   startet   på   Medietorvet,   og   som  altid  er  spændte  studerende  fra  nær  og   jern  mødt  op.  Men  i  år  er  der  fak-tisk  færre  journaliststuderende,  end  Center  for  Journalistik  havde  meldt  ud,  at  de  ville  optage.  Den  oprinde-­‐lige   udmelding   lød   på   100   pladser,  men  efter  årets  optagelsesprøve  står  88  nye  journaliststuderende  tilbage  med  en  studieplads.                  »Vi  tilbyder  ikke  bare  100  pladser,  fordi  vi  kan.  I  år  var  der  simpelthen  ikke  100  ansøgere,  der  var  kvali ice-rede  nok,«  siger  centerleder  Peter  Bro.          Han  forklarer,  at  det  har  været  en  kvalitetsmæssig  beslutning,  der  har  ligget  til  grund  for,  at  Center  for  Jour-­‐  nalistik  ikke  har  fyldt  alle  pladser  op.        »Vi  har  besluttet  os  for,  at  vi  ikke  vil  gå  på  kompromis  med  uddannelsen  i  forhold  til,  hvad  det  er  for  nogle  ting,  man  skal  kunne  som  ansøger.  Når  vi  kun  har  optaget  88  studerende  i  år,  hænger  det  sammen  med,  at  vi  har  skærpet  optagelseskriterierne.«

Sværere  at  studere  journalistik

Uden  fuldstændig  at  ville  afsløre  al-­‐  ting   fortæller   centerlederen,   at   de  eksempelvis  har  gjort  den  mundtlige  samtale   sværere   ved   at   indføre   en  form  for  veto  i  prøven.  Det  betyder,  at  ansøgerne  i  år  skulle  have  minimum  tre  ud  af  syv  point  for  at  bestå  samta-­‐  len  og  fortsat  blive  taget  i  betragtning  og  kandidere  til  en  studieplads.          »Nogle  af  prøverne  er  så  vigtige,  at  vi  har  vurderet,  at  de  skulle  bestås  for  at  gå  videre.  Selv  om  man  har  klaret  nog-­‐  le  af  de  andre  prøveelementer  godt,  så  er  der  nogle  af  dem,  der  simpelthen  er  blevet  så  vigtige,  at  de  i  et  popu-­‐

lært   udtryk   kan   være   en   form   for  ’deal  breaker’   i   forhold   til,  hvordan    man  kommer  ind.«      Spærregrænsen  på  mindst  tre  point  i  den  mundtlige  samtale  blev  afgør-­‐ende  for  Andreas  Fløistrup,  der  med  16,1  point  samlet  ville  have  haft  nok  point  til  at  bestå  minimumsgrænsen  på  12,5  point  for  at  læse  journalistik  på  SDU.  Han  er  i  dag  blevet  optaget  på  Danmarks  Medie-­‐   og   Journalisthøj-­‐skole  i  Aarhus.  Andreas  Fløistrup  er  en   smule   uforstående   over   for  må-­‐  

den,  som  prøven  er  skruet  sammen  på   i   Odense,   selv   om   han   er   ind-forstået  med,  at  SDU  selv  sætter  de-res  spilleregler.          »Jeg  er  fuldstændig  med  på,  at  det  er  vigtigt  at  begå  sig  godt  mundtligt  for  at  blive  en  god  journalist.  Det  er  bare  vildt,  at  samtalen  betyder  så  meget,  når   man   ellers   har   klaret   sig   lere  procentpoint  bedre  end  andre  ved  de  øvrige   prøver,«   siger   Andreas   Fløi-­‐strup.  Han  tænker,  at  nogle  af  årets  ansøgere   må   stå   tilbage   med   en    ærgerlig   fornemmelse   ved   tanken  om,  at  12  pladser  forblev  ubesatte.      »Hvis  jeg  havde  bestået  den  mundt-­‐  lige  samtale  og  havde  ligget  lige  un-der  12,5  point,  ville   jeg  da   føle  mig  snydt.  Når  man  er  så  tæt  på  at  komme  ind,  og  SDU  ikke  tilbyder  de  pladser,  de  havde  udmeldt,  må  det  føles  uret-færdigt,«  siger  han.

Dyrt  at  afvise  ansøgere

Fra  starten  har  Center  for  Journalistik  været  optaget  af  at  nå  100  studeren-­‐de  hvert  år.  Studiet  får  nemlig  tildelt  økonomiske  midler  a hængig  af,  hvor  mange  studerende,  det  har.      »Som  centerleder  har  jeg  da  stærke  økonomiske   incitamenter   til   at   op-­‐tage  100  i  stedet  for  at  optage  88  stu-­‐  derende.   Jeg  har   jo  meget   lyst  til  at  lukke   lere  ind,  når  vi  nu  har  pladser  til  det.  Det  er  faktisk  en  del  penge,  vi  risikerer  at  miste  ved  ikke  at  optage  fulde  100,«  forklarer  Peter  Bro.        Han  afviser,  at  de  manglende  ind-­‐tægter  vil  ramme  studiet  og  beskriv-er  den  nuværende  økonomi  som  for-­‐  nuftig.        »Man  vil  ikke  opleve  færre  under-visere,   manglende   investeringer   i  teknik  eller  biler,   som  kun  må  køre  halvt  så  langt.  I  praksis  er  det  ikke  no-­‐  get,  studerende  eller  undervisere  vil  kunne  mærke.  Det  er  mere  et  spørgs-­‐mål  om,  hvad  overskudsgraden  er  for  Center  for  Journalistik,  som  bliver  en  smule  lavere.«

FOR FÅ KVALIFICEREDE: Flere stole står i år tomme efter optagelsesprøven. Center for Journalistik har skær-

pet optagelseskriterierne og stiller derfor større krav til fremtidens journalister.

Foto: Malte L. Nørgaaard

Allerede  næste  år  håber  Peter  Bro,  at  alle  studiets  journalistpladser  bliver  fyldt  ud,  men  det  kommer  igen  an  på,  hvem  der  søger,  og  hvor  skarpe  de  er,  understreger  han:      »Mit  håb  er  at  komme  op  på  100  studerende.  Både  fordi  det  har  stor  betydning  for  økonomien,  men  også  fordi   jeg  gerne  vil  sende  nogle  dyg-­‐tige  journalister  ud  i  verden.  Jeg  kan  dog   ikke   garantere,   om   der   bliver  optaget  87,  94  eller  100.  Det  vil  kom-me  an  på  kvaliteten  og  styrken.«

For  mediechefernes  skyld

For  Center  for  Journalistik  er  det  ikke  nødvendigvis  et  kvalitetsstempel,  at  lere   søger   ind  på  uddannelsen.  De  sidste  to  år  har  man  oplevet  en  svag  fremgang  af  ansøgere,  men  det  hand-­‐  ler  ifølge  Peter  Bro  mere  om  at  få  fat  på  de  kvali icerede.      »For  mig  er  det  et  kvalitetskriteri-­‐um,  at  vi  har  de  rigtige,  der  søger  ind.  Hvis   der   skulle   være   nogle,   der   af    lere   årsager   vælger   andre   journa-­‐  list-­‐,   litteratur-­‐   eller   kommunika-tionsuddannelser,   men   som   kunne  have   været   gode   journalister   på  SDU,   så   vil   jeg   selvfølgelig   gerne  have  lokket  dem  over  til  os.«       For   at   få   lere   kompetente   jour-­‐  nalistaspiranter   til   at   søge   ind   på    SDU,   overvejer   Peter   Bro   at   se   på,  om   ansøgerne   fravælger   studiet  i   Odense   af   bestemte   grunde.  Han  nævner  blandt  andet,  at  Odense  af   og   til   kan   blive   opfattet   som   en  kedelig   studieby,   og   at   lere   har  den   opfattelse,   at   Journalisthøjsko-­‐len  i  Aarhus  kan  nogle  særlige  ting,  fordi   den   har   eksisteret   i   længst  tid   og   derfor   er   mest   kendt.   I   den  sammenhæng   efterlyser   Peter   Bro  gode   råd   til,   hvad   man   kan   gøre,    men  tror  samtidig  på,  at  de  strengere  kvalitetskrav   er   et   skridt   i   den   rig-­‐tige  retning.      »Jeg  tror,  det  er  en  rigtig  god  inves-­‐tering   for   branchen,   hvis   vi   fortsat  skal  prøve  at  bestræbe  os  på  at  være  en  af  de   fremmeste  uddannelsesin-

stitutioner  herhjemme.  Hvis  vi  skal  bevare  SDU’s  gode  ry  og  rygte,   tror  jeg  simpelthen,  at  mediecheferne  vil  sætte  pris  på  den  grundige   screen-ingsproces,  før  vi  optager  de  stude-­‐rende.«        Barren  bliver  derfor  ikke  sænket  til  næste   års   optagelsesprøve   –   heller  ikke,   hvis   det   igen   kniber   med   at    inde  nok  kvali icerede.          »I  sidste  ende  tror  jeg,  at  de  streng-­‐ere   optagelseskrav   er   til   gavn   for  dem,   der   allerede   er   uddannet   på  

SDU  og  dem,  der  er  på  vej  til  at  blive  uddannet,  at  branchen  ved,  at  vi  er  knivskarpe   hos   os,   og   at   vi   sætter  overliggeren  så  højt  i  forhold  til,  hvad  det  kræver  at  komme  ind.«

sools12@student.sdu.dk

FAKTA

I  2012  blev  der  optaget  i  alt  112  journaliststuderende.  Heraf  87  på  

bacheloruddannelsen  og  25  på  tilvalgsuddannelsen.  

Strukturelle  problemer  med  studieformen  var  årsag  til,  at  tilvalgs-­‐

uddannelsen  i  år  er  lukket.  Ansøgere,  der  normalt  har  søgt  ind  på      

tilvalg,  har  således  måtte  søge  ind  på  bacheloruddannelsen  i  år.  

Tidligere  måtte  SDU  optage  75  om  året  på  bacheloruddannelsen,  

men  har  nu  tilladelse  til  at  optage  maksimum  100  studerende  om    

året.    88  ansøgere  blev  i  år  lukket  ind  på  Medietorvet.  Det  betyder,      

                 at  429  ansøgere   ik  negativt  svar  om  optagelse.  

Kilde:  Sekretariatet  for  Center  for  Journalistikog  Lasse  Mortensen,  Dagsadministrationen

” Vi   lbyder  ikke  bare  100  pladser,  fordi  vi  kan.   I  år  var  der  simpelthen  ikke  100  ansøgere,  der  var  kvalificerede  nok.

Peter  Bro,  Centerleder  på  Center  for  Journalis k

4 | september 2013 | LIXEN INTERN

Cavling-vinder skal undervise første semester

Cavling-vinderen Charlotte Aagaard er blevet hasteindkaldt til at undervise første semester i faget Journalistisk Håndværk.

Kasper ThomsenKasper Thomsen

En   sygemelding   i   sidste   øjeblik   har  krævet  en  hurtig  reaktion  fra  Center  for   Journalistik.  Centret  har  valgt  at  hente  Charlotte  Aagaard  fra    Informa-­‐  tion  ind  til  at  lære  de  studerende  på  første  semester  at  skrive.         De   nye   studerende   får   en   dreven  journalist   med   25   års   erfaring   fra  avisbranchen.  De  seneste  23  har  hun  været  på   Information,  hvor  hun  har  fungeret   i   forskellige   jobs.   Blandt  andet  som  redaktionschef  i  halvfem-­‐serne   og   krigskorrespondent   i   nul-­‐lerne.  Da  hun  skrev  ”vedholdende  og  kritisk”   om   Danmarks   deltagelse   i  

Født  1963

Uddannet  i  1988  fra  DJH

Ansat  hos  Information  i  1990

Tildelt  Cavling  i  2003

Fellow  på  SDU  2012

Charlotte Aagaard

Rutineret. 25 års erfaring giver Charlotte Aagaard en god ballast.

Ledelse underskylder:

Sjusket skemalægning

Studerende og undervisere

ved Center for Journalistik

på SDU måtte vente længe

på deres endelige skemaer

til det nye semester. En ny

medarbejder, underviseres

særønsker og komplicerede

fagbeskrivelser gjorde reg-

nestykket ekstra svært.

Studiestarten   kom  meget   tæt   på.   Ti  dage  til  studiestart,  ni  dage  til  studie-­‐  start....   Men   først   den   20.   august  kunne  de  studerende  ved  Center  for  Journalistik  på  SDU  få  deres  endelige  læseplaner  at  se  og  stole  på,  at  deres  skemaer  for  det  kommende  semester  lå   fast.   Det   gav   ikke   de   studerende  meget   tid   til   at   kunne   koordinere  deres   skemaer   med   arbejde,   sport  og  musikundervisning.  Noget   lere  af  de   studerende   har   været   utilfredse  med.        »Det  har  været  svært  at  kunne  sige,  hvornår   jeg   kunne   tage   vagter   på  arbejdet   eller   besøge   min   kæreste  i   London.   Når   jeg   ikke   har   haft   et  

Eva Maria Trøster

skema,   jeg   kunne   stole   på,   har   det  jo   været   ret   umuligt,«   fortæller    Caroline  Edwards,  3.  semester.  

UndskyldningPå  Center  for  Journalistik  undskylder  de  mange  gange  for  hele  situationen  og  erkender,  at  det  har  været  et  stort  problem.      »Jeg  vil  virkelig  beklage  over  for  både  studerende   og   undervisere.   Situ-­‐ationen   med   læseplanerne   er   ikke  noget,   vi   har   været   ude   for   før,«  fortæller  studieleder  Karsten  Baagø.        Det  var  også  ham,  der  den  20.  august  sendte  en  mail  med  forsikring  om,  at  læseplanerne   nu   lå   klar,   parat   og  endeligt  rettet  på  nettet  til  det  kom-­‐mende   semester.   Heri   lå   endnu   en  undskyldning  med  et  håb  om,  at  ingen  havde  lidt  større  overlast  som  følge  af  usikkerheden  omkring  skemaerne.

»Møgkompleks  skemalægning«Forklaringen  på  det   forsinkede   ske-­‐ma  er  sådan  set  enkel,  mener  Mette  Aistrup,  der  er  leder  for  Dagsadmini-­‐strationen.   Den   tidligere   skemalæg-­‐ger   sagde   op   i   januar,   og   herefter  skulle  det  gå  stærkt  med  at   inde  en  ny  medarbejder,  der  kunne  lære  ske-­‐  malægningsprocessen   fra   den   tidli-­‐gere   medarbejder.   Men   det   skete  ikke  helt  som  planlagt.

Irak-­‐krigen,  modtog  hun  dansk  jour-­‐  nalistiks   ineste   pris,   Cavling,   sam-­‐men  med  to  kolleger  i  2003.    Men  nu  har   hun   altså   taget   orlov   fra   jobbet  hos  dagbladet,  og  det  er  der  en  helt  banal  årsag  til.       »Jeg   trænger   ganske   enkelt   til   at  prøve  noget  nyt.  Information  er  ikke  så  stor  en  arbejdsplads,  så  der  er  be-­‐grænsede   muligheder   for   at   rykke  rundt,  og  ind  imellem  har  man  brug  for  at  få  inspiration.  Det  får  jeg  af  at  undervise,«  fortæller  hun.        Desuden  vil  Aagaard  gerne  granske  sit   fag  mere   teoretisk,   end   virkelig-­‐heden  tillader.        »Når  man  arbejder  som  journalist,  så   er   der   en   masse   ting,   man   bare  gør   på   rutinen.   Men   man   glemmer  af  og  til  hvorfor,  så  det  her  er  en  fed  chance  til  at  se  på  mit  fag  med  mere    analytiske  og  teoretiske  øjne.«  

Learning  by  doingCharlotte  Aagaard  er   stor   tilhænger  af   learning   by   doing,   så   de   stude-­‐rende   kan   se   frem   til   adskillige    øvelser  og  praktiske  udfordringer.        »Det  bliver   ikke  røv  til  bænk  hele  vejen  igennem.  Der  bliver  masser  af  øvelser,  og  jeg  har  ambitioner  om  at  putte   endnu   lere   learning   by   do-­‐ing-­‐ting   ind,   end   dem   der   allerede    ligger,«  forklarer  hun.        Når  den  velbevandrede   journalist  

skal   give   efterkritik   på   de   produk-­‐tioner,   de   studerende   laver,   kan   de  unge  journalister  se  frem  til  ligefrem  og  ærlig  feedback.         »Jeg   vil   bestræbe  mig   på   at   være  forståelig  og  konstruktiv,  men  hvis  jeg  kan   se,   at   nogen   ikke   har   gjort   sig  umage...   så   får  de  det  også  at  vide,«  siger  hun.       »Jeg   tror,  man   tager  meget   af   sin  personlighed   med   ind   i   den   måde,  man  underviser  og  giver  kritik  på,  og  jeg   er   ikke   så  diplomatisk   som  per-­‐son.   Jeg   er  meget  direkte,«  uddyber  hun.  

Minimal  forberedelsestidDa   Center   for   Journalistik   ringede,  tog   det   ikke  Charlotte  Aagaard   lang  tid   at   takke   ja   til   jobbet,   men   de  ringede  så  sent,  at  hun  alligevel  først  var  på   SDU,   en  uge   inden  undervis-­‐ningen  skulle  gå  i  gang.  Det  har  givet  minimal  tid  til  at  forberede  sig.       »Jeg   har   ikke   læst   hele   pensum.  Endnu.  Men  jeg  arbejder  alt,  hvad  jeg  kan  på  at  forberede  mig,  og  så  er  jeg  heldigvis  ikke  alene  om  faget.  Jeg  har  to   dygtige   kolleger   med   masser   af    erfaring  til  at  hjælpe  mig,«  siger  hun  og  afviser,  at  den  korte  tids  forbere-­‐delse  går  ud  over  kvaliteten  af  under-­‐visningen.       Charlotte   Aagaard   skal   i   første    omgang  være  på  Medietorvet  et  halvt  

år,  men  hun  er   ikke  afvisende  for  at  blive  hængende  lidt  længere.      »Lige  nu  er  jeg  bare  vikar.  Men  jeg  vil  gerne  undervise   i  en  eller  anden  form.  Om  det  så  skal  kombineres  med  

noget  udøvende  journalistik,  det  må  jeg  se  på  senere.  Det  tænker  jeg  ikke  på  lige  nu,«  siger  hun.

karan12@student.sdu.dk

      »Jeg   skulle   have   været   mere   op-­‐mærksom   på   processen,   hvor   den  nye   medarbejder   skulle   oplæres   af  den   tidligere,«   fortæller  Mette   Aist-­‐rup.  Hun  påtager   sig   skylden   for,   at  den  nye  medarbejder  ikke  havde  tid  nok   til   at   lære   al   teknikken   fra   den  tidligere  medarbejder.         »Det   er   svært   at   varetage   ske-­‐malægningen   for   journalistik,   fordi  den,   for  at  sige  det  rent  ud,  er  møg-­‐kompleks.   Nogle   fag   kører   over   en  uge,  nogle  over   lere  uger,  andre  over  hele  semestret.  Samtidig  har  mange  undervisere  også  særønsker  for  at  få  undervisningen   til   at   stemme   over  ens  med  deres  fagbeskrivelser,«  siger  Mette   Aistrup,   der   også   undskylder  for  de  midlertidige  skemaer,  de  stu-­‐derende   har   kunnet   klikke   sig   ind  på.      »Selvfølgelig  er  det  virkeligirriterende,  for  jeg   lagde  jo   planer  efter   det  skema,   som  jeg   troede   pas-­‐sede,«  siger  Caro-­‐line  Edwards  ogfortsætter:       »Hvis   jeg   havde   haft   det  endelige   skema,   kunne   jeg   jo   have  

lagt   mine   vagter   anderledes,   så   jeg  ikke   var   nødt   til   at   bytte   dem   væk  eller  stå  med   lybilletter  fra  London,  når  der  er  undervisning  de  dage.«

Kun  i  god  mening       »Det   skyldes   en  misforståelse.   Vi  har   troet,   at   skemaerne  nu   passede  og  derfor  skyndt  os  at  lægge  dem  ud.  Det  har  kun  været   i   god  mening,   så  det   har   været   rigtig   ærgerligt,   når  vi   har   måttet   trække   dem   tilbage  igen,  fordi  det  ikke  har  passet  med  lokalerne,  eller  der  har  været  andre  

a fv ik l ingsmæss ige  problemer,«  fortæller  Mette  Aistrup.  

     evtro12@student.sdu.dk

LIXEN | september 2013 | 5INTERN

Ingen mediejura på første semesterLedelsen på Center for

Journalistik  har  flyttet  faget Mediejura til 2. semester

for   den   nye   årgang.   Be-­ grundelsen er, at begge ju-­ralektorer er på barsel. Den

ændring har skabt usikker-­hed blandt de studerende

om, hvad de kan tillade sig.

Crelle Miguel Frendesen

Må   en   journalist   citere   navn   fra  en   anklage?   Må   man   tage   billeder  af   børn   i   skolegårde   og   interviewe  dem?   Må   man   publicere   billeder  direkte   fra   Google?   Svaret   på   disse  spørgsmål   gives   normalt   til   journa-­‐liststuderende  i   løbet  af  1.  semester    på     Syddansk   Universitet.   Center-­‐  ledelsen   har   imidlertid   ændret   i  skoleskemaet.   Når   de   nye   journa-­‐listaspiranter  begynder,  skal  de  ikke  undervises   i   de   journalistiske   juri-­‐  diske   rammer   det   første   halve   år,  og   det   bekymrer   nogle   af   de   nye  studerende.         Fannie   Isabel  Couderc  Pramming,  1.  semester,  frygter  en  øget  mængde  arbejde  hjemmefra  ved   siden  af  det  øvrige  studie:      »Hvis  man  ikke  har  nogen  forhånds-­‐viden,  står  man  på  bar  bund.  Når  jeg  skal  skrive  artikler,  bliver  arbejdsind-­‐

satsen   større   fra  min   side,   fordi   jeg  ikke  har  bagagen  til  at  vide,  hvad  jeg  må  og   ikke  må,«  siger  Fannie   Isabel  Couderc  Pramming.  

Ingen  grund  til  bekymringDer   er   dog   ingen   grund   til   bekym-­‐ring,   mener   Karsten   Baagø.   Ifølge  lektoren   bygger   meget   af   medie-­‐  juraen  på  almindelig,  sund  journalis-­‐tisk   fornuft.   Det   er   fuldt   forsvarligt,  at  de  studerende  først  får  mediejura  fra  andet  semester.  Derfor  skal  man  ikke  se  spøgelser  over  det  hele,  slår  han  fast.      »Jeg  tror  ikke,  at  det  bliver  et  pro-­‐  blem.   Det   skal   de   overhovedet   ikke  bryde  deres  hoveder  med.  De  stude-­‐  rende  skal  bare   stole  på  deres  egen  dømmekraft,   og   hvis   de   er   i   tvivl,  kan   de   spørge   en   lærer,«   forklarer  Karsten   Baagø   og   opfordrer   til  sindsro.      Men  beslutningen  om  den   faglige  rokering   huer   ikke   alle   studerende.  Nystartet   elev   Jonas   Brammer   føler  sig  ikke  helt  parat  til  at  udføre  jour-­‐nalistisk  arbejde  endnu  og  ærgrer  sig  over,   at   der   skal   gå  over   et  halvt   år,  før  mediejurabogen  skal  gennemgås.       »Jeg   synes,   det   er   en   skam.   Hvis  jeg   vil   være   en   del   af   Rust,   Lixen  eller   et   tredje   medie,   ved   jeg   ikke,  hvilke  rammer  vi  arbejder  inden  for.  Vi   kan   lave   fejl,«   fremhæver   Jonas    Brammer.      Ifølge  mediejuristen  Oluf  Jørgensen  fra   Danmarks  Medie-­‐   og   Journalist-­‐højskole   er   det   vigtigt,   at   de   stude-­‐rende   får  undervisning   i   rammerne,  som   journalister   arbejder   inden   for  

tidligt   i   undervisningsforløbet.   Men  han   udviser   tiltro   til   beslutningen  og   minder   om,   at   de   journaliststu-­‐derende  ikke  vil  kunne  blive  bedømt  på  deres  viden  inden  for  de  juridiske  rammer.           »Jeg   har   tillid   til,   at   ledelsen   til-­‐rettelægger   det   sådan,   at   de   unge  ikke   kommer   til   at   savne   informa-­‐tionen.   Mediejuraen   kan   dog   ikke  blive   inddraget   i   opgaverne   på   1.  semester,«   påpeger   Oluf   Jørgensen.    

Tager  højde  for  manglende  medie-­‐  juraNetop   eksamen   er   der   blevet   taget  højde  for.  Studieleder,  Karsten  Baagø,  fortæller,   at   censorerne   vil   blive   in-­‐formeret   om,   at   de   studerende   ikke  har   modtaget   undervisning   i   me-­‐diejura.  Eleverne  kan  være  sikre  på,  at  det  ikke  bliver  et  problem  til  eksa-­‐men,  forsikrer  Karsten  Baagø.         Da   ledelsen   ikke   kunne   skaffe   en  suppleant   for  de   to   lektorer  på  bar-­‐sel,  besluttede  Studienævnet  at   lytte  faget   et   semester   for   at   få   skema-­‐  kabalen   til   at   gå   op.   Karsten   Baagø    beretter,   at   det   er   svært   at   inde   en    ledig   jurist   til   tjansen.   Hvorfor   ved  han   ikke.   Som   erstatning   for   Me-­‐diejura   skal   de   studerende   i   stedet  slå  op  i  kompendiet  om  Offentlig  For-­‐valtning,   hvor   de   blandt   andet   skal  terpe  forholdet  mellem  staten,  kom-­‐munerne  og  regionerne.  

ZZZ�FHQWUXPWDQGODHJHUQH�GN&HQWUXP7DQGO JHUQH

���YL�JLU·�EHG¡YHOVHQ�RJ�U¡QWJHQELOOHGHUQH�JUDWLV�WLO�VWXGHUHQGH���

7$1'/�*(+DU�GX�´ORPPHVPHUWHUµ���"

2GHQVH�&LW\� �� *U¡QQHJDGH���� �� WOI�������������0LGGHOIDUW� �� 7HJOJnUGVSDUNHQ����� ��� WOI�������������

���PRG�IRUHYLVQLQJ�DI�J\OGLJW�VWXGLHNRUW�

chfre12@student.sdu.dk

De studerende er ikke rustet til akademiske opgaver.Flere studerende er usikre på, hvordan en eksamensopgave i fag som Offentlig Forvaltning, Komparativ Politik eller Journalistisk Research skal

laves. Studieleder er åben over for ændring af studieordning.

Carl-Emil Søe

Når   de   studerende   sidder   klar   ved  computeren   til   eksaminerne   i   de  akademiske   fag   som   eksempelvis    Offentlig   Forvaltning,   er   lere   i   tvivl  om,  hvordan    besvarelsen  præcis  skal    udformes:       »Vi   er   vant   til   at   fokusere  meget  på,   hvordan   vi   formulerer   os,    og   at   det   er   i   et   levende   sprog,    når   vi   skriver   i   Journalistisk  Håndværk.   Den   fokus   er   der   ikke  i   samme   omfang   i   en   akade-­‐  misk   opgave,   men   hvad   forven-­‐  tes  der  så?«         Spørgsmålet   kommer   fra   Mia  Bentzen   Nielsen,   3.   semester.  På   trods   af   at   hun   har   bestået  eksaminerne   i   de   akademiske   fag  som   Komparativ   Politik   og   Of-­‐fentlig   Forvaltning,   har   hun   haft  en   vis   usikkerhed   om   udform-­‐ningen   af   eksaminerne.   Og   Mia  Bentzen   Nielsen   er   langt   fra   den  eneste  journaliststuderende  med   den   tvivl.   Også   Jeppe   Øvig,  3.   semester,   savner   en   vejled-­‐  ning   i,   hvordan   man   skriver   en  

 akademisk  opgave:         »Jeg   synes,   det   har   været   en   stor    udfordring   at   skulle   skrive   aka-­‐demisk.   Vi   bruger   meget   tid   på   at  forsimple   og   skrive   i   et   sprog,   den  almene   dansker   kan   forstå,   når   vi    laver   journalistik.   Det   virker   til   at  være   en   anderledes   måde,   vi   skal  skrive  de  akademiske  opgaver  på.«

Arrangement  skal  a hjælpeFor  studieleder  på  Center  for  Journa-­‐listik,   Karsten   Baagø   er   problema-­‐

tikken   langt   fra   ny.     Derfor   er   der  taget   initiativ   til   at   imødekomme  problemet  på  dette  semester:        »Vi  a holder  et  medietorvsarrange-­‐ment   den   3.   december,   som   hedder  ”Den  gode  opgave”.  Det  handler  om,  hvordan  man  løser  en  akademisk  op-­‐gave.«         Til   arrangementet   vil   en   forsk-­‐ningsbibliotekar   give   råd   og   vejled-­‐ning   i,   hvordan   den   akademiske  opgave  skal  struktureres  og  skrives.    Samtidig   påpeger   Karsten   Baagø,  

at   den   enkelte   underviser   har   en  forpligtelse   til   at   fortælle,   hvordan  eksamensopgaverne   løses.   Han   op-­‐fordrer   derfor   de   studerende   til   at  minde   underviserne   i   de   enkelte  akademiske   fag   om,   hvordan   man  skriver  den  gode  opgave.         På   statskundskab   har   de   stude-­‐rende  stor  erfaring  med  at  skrive  op-­‐gaver  i  lignende  akademiske  fag,  som  dem   de   journaliststuderende   bliver  testet   i.   Eksempelvis   Politik,   Øko-­‐nomi   og   Offentlig   Forvaltning.   Poul  Erik  Mouritzen  er  faglig  ansvarlig  for  ”Samfundsvidenskabelig   metode.”  Et   fag,   som   løber   over   tre   semes-­‐tre   på   statskundskab   og   klæder   de  statskundsskabsstuderende   bedre  på  til  at   læse  og  anvende  samfunds-­‐videnskabelig   litteratur.   Ifølge   Poul  Erik   Mouritzen   kunne   en   forkortet  udgave   af   metodefaget   i   samfunds-­‐videnskab   være   et   bud   på   en   løs-­‐ning:      »Man  kunne  forestille  sig  et    ned-­‐graderet  metodefag  på  første  semes-­‐  ter.   Det   ville   måske   hjælpe   de   stu-­‐derende  et  stykke  hen  ad  vejen.«  

Nyt  fag  kan  være  løsningenForslaget   fra   Poul   Erik   Mouritzen  er   lig,   hvad   Jeppe   Øvig   efterlyser:        »Det  ville  være   int  at  blive  hevet  til  side  på  første  semester  og  få  at  vide,  

hvordan   du   laver   den   gode   rapport  i  stedet  for,  at  vi  må  gå  på  rov  hos  se-­‐mestret  over  os.«Jeppe   Øvig   har   selv   løst   de   akade-­‐miske   eksaminer   ud   fra,   hvad   han  lærte  i  samfundsfag  på  gymnasiet.  Karsten  Baagø  erkender,  at  tirsdags-­‐arrangementet   er   en   lappeløsning.  Han  er  derfor  åben  overfor  et  nyt  fag,  der   skal   lære  de   studerende   skrive-­‐teknikken:         »Det   giver   faglig   selvtillid,   og   gør  det   nemmere   at   være   studerende,  hvis  der  kommer  et  decideret  meto-­‐defag.   Det   vil   kræve   en   studieord-­‐ningsændring,   og   et   metodefag   vil  komme  på  bekostning  af  et  andet  fag,  men  jeg  tror,  det  er  den  vej,  det  skal  gå,«   konkluderer   Karsten   Baagø   og  kalder  medietorvsarrangementet  for  en  brandslukningsøvelse.  

csoee12@student.sdu.dk

Usikkerhed. Hvordan skrives den gode opgave i de akademiske fag?

6 | september 2013 | LIXEN INTERN

Overblik: Dine muligheder efter skoletidDer er en jungle af muligheder for at engagere sig ud over undervisningen på Center for Journalistik. Her giver Lixen et overblik:

Kasper ThomsenKasper Thomsen

LIXEN | september 2013 | 7INTERN

Christina Raabæk Lindschouw

Tyske bøjninger i journalistikUndervisning om som-meren lyder fornufts- stridigt   hos   de   fleste.   Men i august tog 30 jour-naliststuderende alli-gevel imod tilbuddet om et to ugers tysk-dansk sommerakademi.

164   kilometer   er   afstanden   fra  Odense   til   København.   En   tur  mange   pendlere   tager   hver   dag  med  DSB.  Cirka  samme  afstand  er  der  fra  Odense  til  den  tyske  grænse,  men   alligevel   er   det   sjældent,   at  fynske   journaliststuderende   ori-­‐  enterer   sig   mod   nabolandet.   Et  paradoks   sommerakademiet,   be-­‐  stående   af   Syddansk   Universitet  og  Fachhochschule  Kiel,   satte   sig  for  at  udfordre.  Det  tyske  og  danske  mediesystem  rummer   store   forskelle   i   indhold  og  omfang.  Men  selvom  Tyskland  endnu   ikke  mærker   samme   øko-­‐nomiske  pres  på  lokale  eller  lands-­‐  dækkende  aviser,  som  vi  ser  i  Dan-­‐  mark,   så  mener  professor  Tobias  Hochscherf,  at  forskellene  mellem  landene  vil  blive  blødt  op   i   frem-­‐tiden.        »Jeg  ser  gerne,  at   lere  journalis-­‐

ter  laver  historier  fra  andre  lande,  og  jeg  tror,  at  man  kan  rapportere  anderledes  om  lande,  når  man  har  venner   eller   i   det   mindste   kon-­‐  takter   i   udlandet,«   siger   Tobias  Hochscherf,  der  underviste  på  aka-­‐  demiet.        Ifølge  ham  bør  journaliststude-­‐  rende   derfor   ikke   holde   deres  journalistiske   ideer   bag   irma-­‐murer  og  landegrænser.      Journalister  kan  med  fordel  tage  del   i   et   europæisk  netværkssam-­‐  arbejde,   ligesom   sommerakade-­‐  miet  forsøger.        »Måske  kan  det  endda  give   job  på  den  anden  side  af  grænsen.  Jeg  mener,  det  er  ideen  med  det,«  for-­‐  tæller  Tobias  Hochscherf  om  for-­‐håbningerne  for  akademiet.  

me.   En   dimension   af   akademiet  der  for  mange  var  et  højdepunkt,  og  som  danskerne  var  imponerede  over,  var  at  alle  produktionerne   ik  sendetid   på   en   såkaldt   ”Offener-­‐  Kanal   Kiel”.   Et   kanalkoncept   der  indes  i  hele  Tyskland,  og  som  ta-­‐  ger   public   service   til   sit   yderste,  idet  kanalen  bringer  alle  produk-­‐  tioner  borgere  vil  bidrage  med.

Fælles  digital  udfordring

I  det  praktiske  arbejde  blev  frem-­‐  tidens  digitale  udfordringer   i   høj  grad  tydelige  for  deltagerne.        »Vi   lærte   især  hvordan   journa-­‐  

Tyske-­‐danske  forskelle

For  at  sætte  blus  under  den  dansk-­‐tyske   netværksproces   bestod    sommerakademiet   af   15   danske  og  15  tyske  journaliststuderende,  der   sammen   var   henholdsvis   en  uge   i   Kiel   og   derefter   en   uge   i  Odense.  Begge  uger  var  tætpakket  med  workshops  og  virksomheds-­‐  besøg   i   dagtimerne   og   sociali-­‐  sering   under   mere   kulturelt   af-­‐  slappede   former   om   aftenen.   De  studerende   blev   sat   i   tæt   sam-­‐  arbejde   på   tværs   af   nationali-­‐  teterne,  hvilket   ik  forskelle  i  jour-­‐  nalistikken  til  at  springe  i  øjnene.         »Alting  virker  mere  afslappet   i  

Danmark.  For  eksempel  husker  jeg,  at   jeg   så   en   boksepude   hænge   i  midten   af   konferencerummet   på  Fyens   Stiftstidende.   Alligevel   var  det  stadig  bedre  organiseret  og  på  en   måde   mere   professionel   end  i  Tyskland,«  fortæller  en  af  de  tys-­‐ke   deltagere,   Marian   Pollok,   om  sit  indtryk  af  Danmark.        Flere  danskere  udtrykte  omvendt  en  undring  over  det  tyske  medie-­‐  landskab,   der   er   langt   mere   til-­‐  bagestående  i  brugen  af  for  eksem-­‐  pel   sociale   medier,   der   stadig   er  ildeset  på  public  service  stationer-­‐  ne.        Akademiet  havde  særligt   i  den  første  uge  i  Kiel  et  fokus  på  prak-­‐  tisk  multimedia  produktion,  hvor  deltagerne  skulle  forsøge  med  di-­‐  gital   produktion   på   lere   platfor-­‐  

listikken   har   forandret   sig   i   den  digitale  tidsalder,  og  hvordan  den  ser  ud  i  praksis,  at  man  altid  skal  være  ”hurtigere  og  bedre”  end  an-­‐  dre,«   fortæller   Laura   Duday   fra  Kiel.      Hun  erfarede  ligesom  andre  af  del-­‐  tagerne,  at  der  ikke  er  nogen  nem  fremtid   for   den   digitale   journa-­‐  listik.   Hverken   hvis  man   spørger  eksperter   i   Danmark   eller   Tysk-­‐  land.  Begge  steder  lader  svaret  til  at   være   mere   leksible   og   hårdt  arbejdende  journalister,.      »Problemerne  er  stort  set  de  sam-­‐  me  på  begge  sider  af  grænsen:  Den  digitale  tidsalder.  Svaret  er,  at  der  ikke  er  et   svar,  man  bare  kan  slå  op   i   en  bog.  Alle  må  prøve   selv,«  fortæller  den  anden  tyske  under-­‐  viser  professor  Christian  Möller  og  

fortsætter:        »Men  det  smukke  ved  dette  aka-­‐  demi   er,   at   alle   deltagerne   ikke  er   hinandens   konkurrenter,   fordi  grænserne  er  ved  at  forsvinde.«        Christian  Möller  understreger,  at  det  ikke  var  akademiets  mål  at  give  deltagerne   personlige   svar   på,  hvordan   deres   journalistik   skal  klare  sig  i  den  digitale  fremtid,  men  at  det  er  op  til  den  enkelte  at  ud-­‐  vikle   sine   ideer   og   sparre   i   net-­‐  værk.        »Vi  har  de  samme  udfordringer  og  er  basalt  set  i  den  samme  situa-­‐  tion.  Vi  vil  gerne  fortælle  historier,  mens  vi  tjener  penge  og  samtidig  

beholder   vores   integritet,«   siger  Christian  Möller.        Det  fremtidige  tysk/danske  sam-­‐  arbejde  ligger  da  også  i  hænderne  på  de  studerende.  Dette  og  sidste  års   sommerakademi,   der   blev   i-­‐  nansieret   af   EU   som   et   grænse-­‐  projekt,  bliver  ikke  tildelt  penge  i  de   kommende   år.   Dermed   skal  samarbejdet  fortsætte  som  udvek-­‐  slingsprogrammer  eller  lignende.      Et  samarbejde  der  nu  tales  om  på    de  to  skolers  ledelsesgange.  

chhan12@student.sdu.dk

Foto: Marian Pollok

 Workshops  fra  branchefolk  og  undervisere.  Her  kunne  de  studerende  b.l.a.  lære  om  radio  i  den  digitale  tidsalder,  multimedia  rapporting,  sociale  medier  og  værktøjer  i  den  digitale  tidsalder.        

Praktisk   produktion   på   den   tyske   Offenerkanal   Kiel.   Her   skulle   de   stu-­‐  derende  producere   ire  timers  live  radio,  en  halv  times  tv  og  administrere  sociale  medier  som  Facebook,  Twitter  og  kanalens  blog.      Virksomhedsbesøg  på  NDR  Landesfunkhaus  Kiel,  Fyens  Stiftstidende,  TV2,  DR   og   Ekstra   Bladet.   Her   fortalte   virksomhederne   om   deres   nyheds-­‐  produktion  og  digitale  strategier.    

Kilde:  Underviserne  på  sommerakademiet

Akademiets indhold

Varighed:  

En  uge  i  Odense  og  en  uge  i  Kiel.  

Transport  og  overnatning:  

betalt  med  støtte  fra  EU.    

Studieudbytte:    Sommerakademiet   gav  mulighed  for  10  ECTS  point,  såfremt  delta-­‐  geren   består   en   efterfølgende  skriftelig  opgave.  Hvem  kan  deltage:    

Alle,  men  de  danske  journalistiske  tilvalgs-­‐   og   kandidatstuderende  havde   fortrinsret   til   at   deltage,  grundet   uddannelsernes   mindre  praktiske  fokus.  

Akademiets grammatik

Foto: Marian Pollok Foto: Marian Pollok

8 | september 2013 | LIXEN INTERN

Journalister var ikke bedre i ’gamle dage’

Foto:  Linda  Johansen

En velkomsthilsen til

de nye journaliststude-

rende!

Journalister  har  det  med  at  synes,  al-­‐ting  var  bedre  i  gamle  dage.  Specielt  mener  mange,  at  journalistikken  var  bedre.  Men  det  var  den  ikke  –  for  jeg  var  der  selv!        Der  var  klart  bedre  tid  i  ’gamle  dage’  til  at  lave  journalistik,  og  det  betød  så  desværre   også,   at   der   blev   brugt  utroligt  meget  mere  tid  på  at  drikke  øl   i   kantinen  og   snakke  med  hinan-­‐den  i  arbejdstiden.  Da  jeg  var  journa-­‐listelev  på  DRs  Radioavis  blev  jeg  for  eksempel   rigtig   god   til   at   spille  dart,   fordi   en   af   de   uddannede  journalister  havde  en  dartskive  på  sit  en  mands  kontor.   (Det  var  dengang,  man  mente,   at   god   journalistik   kun  laves   på   en   mands   kontorer).   Det  var  bestemt  både  hyggeligt   og   sjovt  at  spille  dart,  men  jeg  kunne  jo  også  have  brugt  tiden  på  at  ringe  til  kilder,  så   mit   næste   indslag   i   Radioavisen  var   blevet   både   bedre   og  mere   vel-­‐underbygget.        Kravene  til  nutidens  journalister  er  

langt  højere  end  dengang  jeg  var  jour-­‐  nalistelev   sidst   i   80’erne.   I   dag   skal  journalister  kunne  arbejde  hurtigere  og  bearbejde  langt   lere  data  på  kort-­‐ere  tid.  Men  sådan  er  virkeligheden,  og   det   bliver   kun   ’værre’,   som   pes-­‐simisten  ville  sige  eller  endnu  ’mere  udfordrende’,   som   fremtidens   jour-­‐nalister  bør  sige.        Teknikken  er  heldigvis  også  blevet  mere  enkel  både  i  den  trykte  medie-­‐verden  og  ikke  mindst  på  tv.  I  dag  er  teknikken   ofte   en   hjælper   frem   for  en   forhindring   for   journalistikken.  Journalister  laver  selv  gra ikker,  kort,  tidslinjer   og   faktabokse,   hvilket   er  med   til   at   formidle  historierne   enk-­‐lere  og  mere  læsevenligt.  Indtil  for  få  år  siden  var  det  ekspertarbejde.            Vi  kan  lave  tv  i  broadcast-­‐kvalitet  på  iPhone   og   redigere   i   et   gratis   pro-­‐gram  hentet  på  nettet,  uden  at  man  behøver  en  lang  edb-­‐uddannelse  for  at  forstå,  hvordan  man  gør.        Hurra  for  det.  Hurra  for  nutiden  -­‐  men  derfor  behøver  vi  jo  ikke  glemme  de  bedste  ting  fra  fortiden.        Det  handler  vel  bare  om  at  sortere  de  dårlige  ting  fra,  og  videreføre  det  der  virkelig   betyder   noget.   Med   et   lidt  

gammeldags  ord  kan  det  gode  sam-­‐menfattes  som  journalistiske  ’dyder’.  Og  hvad  er  så  det?  Det  er  såre  enkelt:  Husk  altid  på,  at  du  er  journalist!  Det  lyder  banalt,  men  hvad  betyder  det  i  praksis,  sådan  helt  inde  ved  kernen?        For  mig  handler  det  om,  midt  i  ræset,  altid  at  være  først  med  det  sidste  og  at  huske  på  sin  tillærte  journalistiske  skepsis.  Om  at  bevare  sin  nysgerrig-­‐hed,  tjekke  fakta  og  være  kritisk  over  for   det   du   får   fortalt.   Det   er   endnu  vigtigere  i  dag  end  for  25  år  siden.  For  i  dag  venter  nyhedshunden  ikke  på,  at  trykpressen  går  i  gang.  Den  skal  fod-­‐res  24/7,  og  der  er  ikke  lige  tid  til  et    spil  dart,  mens  man  overvejer  næste  træk.  Og  vent  aldrig  på,  at  nogen  fod-­‐  rer  dig  med  nyt  spin.  Opsøg  selv  kil-­‐derne.          Sidste  formaning  må  være  noget  i  ret-­‐  ning   af,   at   du   husker   på,   at   du   som  journalist   aldrig  er   færdiguddannet.  Kun  ved  hele  tiden  at  lære  nyt  kan  du  møde   fremtidens  krav   i  en  branche,  der  aldrig  sover,  og  hvor  de  dramati-­‐ske  forandringer  kun  lige  er  begyndt.     Fremtidens   mediekunder   venter  ikke  på,  du  bliver  klar  til  at  involvere  dem.  De  forventer,  at  du  altid  er  parat.  

Haagerups 5 gode rådChef for DR’s nyhedsredaktion, Ulrik Haagerup, har givet de nyopstartede journaliststuderende på Syddansk Universitet et

par gode råd, så de kan bane vejen for fremtidens journalistik.

Billigst  eller  bedst?  Det  vigtigste  er  for  det  første  at  tro  på  det.  Gør  noget.  Brug  dit  engagement.  Find  ud  af,  om  du  vil  du  være  bedst  eller  billigst?  Og  du  er  nok  ikke  billigst.  Så  hvad  er  du  bedst  til?  Hvad  er  det,  du  kan,  som  ingen  andre  ikke  kan?

1

2

3

4

5

Bliv  dit  eget  brandHvad  er  du  kendt  for,  at  du  kan?  Så  kan  det  nemlig  være,  at  den  viden  og  det  du  er  unik  på,  kan  sælges  til  mange  forskellige  i  din  journalistiske  fremtid.  Hvad  er  det,  der  gør,  at  nogen  gider  betale  dig  en  løn?

Drop  vanetænkningLad  vær  med  at  tro,  du  skal  ind  og  have  en  karriere,  som  ligner  andres,  hvis  du  skal  være  en  succes.  At  tro,  du  skal  ind  og  være  ansat  på  et  dagblads  kulturredaktion.  Der  bliver  meget  få  af  den  slags  job  i  fremtiden.  

Skab  din  egen  biksDet  kan  være,  du  skal  holde  foredrag,  lave  noget  på  print,  lave  udsendelser  du  kan  sælge,  eller  du  kan  lave  din  egen  YouTube-­‐kanal.  Der  er  mange  muligheder.

Gå  efter  guldetBrug  tiden  på  studiet  på  at  få  de  rigtige  værdier  og  redskaber,  og   ind  så  ud  af,  hvad  er  det,  jeg  brænder  så  meget  for,  at  jeg  kan  blive  én  af  de  bedste  til  det?  Og  gå  så  efter  guldet.  

Fotos:  Malte  Nørgaard

LIXEN | september 2013 | 9EKSTERN

Ingen rejsejournalistik uden invitationerRejsestoffet i store dagblade som Politiken, Jyllands-

Posten og Berlingske Tidende er populært som aldrig før.

Rejserne   er   dog   ofte   ikke   finansieret   af   medierne   selv,  men derimod rejsebureauerne. Medierne understreger,

at de på trods af de betalte ture, stadig kan være kritiske.

Så har læserne nogen grund til at være skeptiske?

”Kom   med   til   Grækenlands   fedeste  ferieø”   eller   ”Smag   på   Spaniens  specialiteter”.   De   appetitvækkende  overskrifter   får  mange   læsere   til   at  fordybe  sig  i  de  store  dagblades  rejse-­‐  sektioner.  Hvad  læsere  af  rejserepor-­‐  tagerne   måske   også   noterer   sig,   er  efterskriften   i   mange   af   artiklerne:  ”Berlingske  var   inviteret   til  Kreta  af  Apollo”.  ”Politiken  var  inviteret  til  Me-­‐  xico  af  Star  Tour”.  Invitationerne  bety-­‐der,  at  medierne  har  fået  betalt  enten  hotel,   lybillet  eller  kost.  Nogle  gange  alle   tre   ting  på   en   gang.  Og  det   kan  være  et  problem.  De  betalte   ture  er  nemlig  ikke  i  overensstemmelse  med  de  journalistiske  idealer  om  objekti-­‐vitet   og   ua hængighed.   Det   mener  Morten  Skovsgaard,  der  forsker  i  ob-­‐jektiviteten  blandt  journalister:       »Rejsebureauernes   invitationer    harmonerer  ikke  med  den  klassis-­‐ke  forståelse  af  objektivitet,  som  jour-­‐nalistikken  bygger  på.  Vi  er  klart  ude  i  en  gråzone.«  Ifølge  Morten   Skovsgaard   er   det   en  formildende   omstændighed,   at   avi-­‐serne   skriver,   når   de   er   inviteret,  men  fortsætter:           »At  medierne   skriver,   at   de   blev  

inviteret,  gør  dem  jo  ikke  automatisk  mindre  ua hængige,  og  derfor  er  det  int  at  rejse  en  principiel  diskussion.«  Redaktionschef   for   Politikens   for-­‐brug,   herunder   rejsesektionen,  Anette   Claudi,   står   gerne   ved,   at  avisen   takker   ja   til   invitationsrejser  og   er   opmærksom   på   de   habilitets-­‐  problemer,  det  kan  give:      »Derfor  skriver  vi  i  objektivitetens  og  åbenhedens   tegn,   at  vi  blev   invi-­‐teret.  Samtidig  er  det  kun  vores  egne  journalister,  der  rejser  af  sted,  når  vi  inviteres.  Det  gør  vi  for  at  sikre  os,  at  der  ikke  er  nogle  forhåndsaftaler  mel-­‐  lem   journalist  og  rejsebureau.«  Hun  understreger,  at  der  aldrig  er  nogen  form   for   aftale   om   indhold   mellem  redaktion  og  rejseselskab.

Økonomien  er  afgørendeMen  hvorfor  overhovedet  tage  imod  invitationer   der   kan   så   tvivl   om   en  avis’   ua hængighed   og   objektivitet?  For  Politiken  er  det  et  spørgsmål  om  økonomi:      »Hvis  Politiken  bare  vadede  i  penge,  ville  vi  sige  nej  tak  til  invitationerne,  men  på  rejseområdet  tillader  vi  invi-­‐tationer,   for   det   frigiver   ressourcer  til   selve   journalistikken.   Uden   invi-­‐tationerne  ville  vi  ikke  kunne  dække  lige  så  mange  steder  i  verden,«  siger  Anette  Claudi.At   rejsejournalister   får   turen   betalt  er  langt  fra  et  nyt  fænomen.  Det  på-­‐peger  mangeårig  medieiagttager   og  

journalist  Lasse  Jensen:         »Ligesom  biljournalistik   altid   har  været   delvist   inansieret   af   bilbran-­‐chen,   har   rejsejournalistikken   altid  være   inansieret  delvist  af  rejsebran-­‐chen,«  fortæller  han.      Ifølge  Lasse  Jensen  er  rejsejourna-­‐listikkens   a hængighed   af   betalte    billetter  og  hoteller  principielt  betæn-­‐kelig,  men  han  mener  også,  at  man  må  være  realistisk:      »Journalister  skal  gerne  være  100  procent   ua hængige,   og   medierne    skal   selv   betale   for   det,   de  skriver   om.   Men   medierne   er  også   en   industri,   der   altid   vil   være  a hængig   af   interessenter.  Medierne  er   ikke   frie   og   idealistiske,   og   man  kan  også  hæve  det  idealistiske   lag  så  højt,  at  man  ikke  kan  nå  jorden.«  

Mange  kritiske  historierAnette  Claudi  forstår  dog  godt,  at  man  som  læser  kan  undre  sig  over,  at  Poli-­‐tiken   lader   sig   invitere.   Hun   under-­‐streger,   at   Politiken   ikke   er   mindre  kritiske   over   for   de   rejse-­‐   og   lysel-­‐skaber,  der  betaler  for  Politiken.      »Vi  skriver  mange  kritiske  historier  om  Norwegian  og  SAS,  også  selv  om  vi  bliver   inviteret  af  dem.  Vi  ville   først  have  et  problem  den  dag,  vi  stoppede  med  de  kritiske  historier,  men  jeg  har  det   int  med  invitationerne,  så  længe  vi  er  åbne  om  dem  og  over  for  læseren  gør   opmærksom  på,   at   vi   blev   invi-­‐  teret,«  konstaterer  Anette  Claudi.      Et  af  de  rejsebureauer  der  inviterer  medierne  med  på  pressetur,   er   Star  Tour.   Star   Tour   har   imidlertid   ikke  nogle  krav  til,  hvad  medierne  skriver  om  en  given  destination.  Det  accep-­‐

terer  medierne  nemlig  ikke,  selv  om  rejsen  er  betalt  af  Star  Tour,  fortæller  deres   salgschef   Stig   Elling.   For   ham  ligger  værdien  hos  rejsebureauet  i,  at  et  af  deres  rejsemål  bliver  nævnt:      »Vi  er  glade  for  den  omtale,  som  det  giver  at  sende  medier  til   for  eksem-­‐pel   Kos.   Vi   får   fokus   på   et   feriemål,  som  vi  har   ly  til,  og  måske  bliver  folk  inspireret  til  at  tage  en  tur  derned,«  forklarer  Stig  Elling.

»Det  skal  nok  blive  opdaget«Men  risikerer  medierne  ikke  at   lade  sig  styre  af,  hvor  rejsebureauerne  har  destinationer   til?   Det  mener   Anette  Claudi  ikke:      »På  redaktionsmøderne  vurderer  vi  på  baggrund  af  en  journalistisk  prio-­‐ritering,  om  en  invitation  er  relevant.        Alternativt   tager   vi   selv   kontakt   til  et   lands   turistbureau  og  beder  dem  lave  en  pakke   til   os,  der  er   relevant  for  Politikens  læsere.«        Anette  Claudi  minder  også  om,  at  Politiken  selv  betaler  for  en  stor  del  af  rejsejournalistikken.   For   eksempel  når   avisens   faste   korrespondenter    laver  rejsereportager«.      Lasse  Jensen  mener  heller  ikke,  at  der  er  den  store  grund  til  bekymring.  Han   er   fortrøstningsfuld   på   rejse-­‐journalistikkens  vegne.           »Hvis   en   journalist   træder   over  grænsen  og  viser  sig  at  være  i  lommen  på  et  rejsebureau,  skal  det  nok  blive  opdaget.   Særligt   nu   hvor   aviserne   i  stigende  grad   skriver,  hvem  der  har  betalt   for   turen.   Læsere   og   andre  journalister  kan   læse,  hvem  der  har  givet  turen,  og  det  gør,  at  journalist-­‐erne  skal  anstrenge  sig  endnu  mere  for  at  være  ua hængige  og  kritiske.«  

Carl-Emil Søe

csoee12@student.sdu.dk

Det journalistiske transfermarkedRygter og transfersummer har de sidste måneder været fodboldverdenens store samtaleemner. Historier om klubbernes spillersalg har prydet

mediernes sportssektioner i stor stil. Men det er ikke bare i fodbold, jobskift kommer under mediernes projektørlys.

Jonas Sivkær Pettersen, 3. semester

Salg  af  fodboldspillere  har  de  seneste  måneder  fået  sportsjournalister  til  at  ligge  vandret.  Journalisters  jobskift  er  dog  også  noget,  der  optager  medierne,  og  det  er  ikke  bare  nichemedier  som  Journalisten.dk   og   Mediawatch.dk,  der  fortæller  om  de  seneste  ”handler”  på  det  journalistiske  transfermarked.  Dagblade   som   Politiken,   fortæller  også  om  journalisters  karriereskift.      »Vi  formidler  kun  jobskift,  hvis  det  har  relevans   for  samfundet  generelt  set,   eller   hvis   vi   internt   får   en   ny  redaktør.  Det   skal   have   relevans   for  vores   læsere,«   siger   navneredaktør  hos  Politiken,  Peter  Thygesen.    Kender  ikke  til  læserinteresseDa  Politikens  musikentusiaster  for  et  år  siden  kunne  læse  om  avisens  nye  musikredaktør,  Pernille   Jensen,  blev  de  præsenteret  for  en  ung,  musikglad  

fynbo,  der  ofte  motionerer  med  musik  i  ørerne  i  ”et  svedigt  bodybike-­‐lokale”.        Selv  om  Pernille  Jensen  blev  portræt-­‐teret   med   mindre   musikrelevante  detaljer,  mener  Peter  Thygesen,  at  det  altid  er  relevant  og  væsentligt  for  læs-­‐  erne   at   høre  om  avisens  nye   redak-­‐tører.   Han   kan   dog   ikke   svare   på,  hvor   stor   læserinteresse   der   er   om  artiklerne.      »Om  det  er  noget,  læserne  læser,  ved  vi   ikke.   Vi   ved   bare,   at   navnestoffet  generelt   er   et  meget   populært   stof-­‐område.  Vi  bringer  ikke  noget,  vi  tror,  folk   ikke   vil   læse.   Det,   vi   bringer,  bringer   vi,   fordi   det   har   relevans,«  siger  han.  Jakob   Albrecht,   der   er   ansat   som  journalist  på  Journalisten.dk,  kender  til   tendensen  med,   at   jobskift   inden  for   branchen  ofte   bliver   omtalt   i   de  brede   nyhedsmedier,   og   at   det   ikke  kun   er   topjournalisters   karriere-­‐  spring,  der  optager  dem.        »Nogle  gange  kan  man  godt  undre  sig  over,  om  historierne  overhovedet  interesserer   læserne.   Det   må   det  åbenbart  gøre,  siden  medierne  bliver  ved   med   at   skrive   om   det,«   siger  han.  

Pro ilering  af  journalisterIfølge   Jakob   Albrecht   tror   mange  journalister,   at   det   de   selv   synes   er  spændende   at   skrive   om,   også   er  spændende   for   læserne.  Men   sådan  forholder  det  sig   ikke  nødvendigvis,  mener  han.        At  jobskift  i  branchen  overhovedet  kommer   på   dagsordenen   på   medi-­‐ernes  redaktionsmøder,  skyldes  også  andre   ting.   Ønsket   om   pro ilering  af   journalister   er   en   af   dem,  mener  Jakob   Albrecht.   Jo   mere   læserne,  seerne  eller  lytterne  kan  identi icere  sig  med  journalisten,  desto  lettere  kan  de  være  at  fastholde,  mener  han.  Især  hos  tv-­‐medierne  er  der  stor  fokus  på  pro ilering.        »Tv-­‐stationerne  har  gjort  sig  mange  tanker  om  det.  De  vil  gerne  have,  at  deres   mest   pro ilerede   journalister  optræder   i   forskellige   sammen-­‐hænge,  hvor  deres  ”kendthed”  bliver  holdt  ved  lige,«  siger  Jakob  Albrecht.  

Barca-­‐trøjen  udskiftet  Johannes  Langkilde  er  blandt  landets  mest   pro ilerede   journalister.   Da  det   i   februar  kom   frem,   at   han  ville  skifte   rollen   som  nyhedsoplæser  på  

TV2   ud   med   et   korrespondentjob  hos   DR,   blev   skiftet   berørt   af   alle  nyhedsmedier.   Selv   udtalte   han,   at  det  var  som  at  skifte  Barcelona-­‐trøjen  ud  med  ærke jenden  Real  Madrids.        Politiken  bragte  også  nyheden  om  Johannes  Langkildes  skifte  til  tv-­‐rival-­‐  erne.  Peter  Thygesen  understreg-­‐er  dog,  at  det  ikke  

jpett12@student.sdu.dk

Balancegang. Medierne skal holde en hårfin balace. Illustration: Simon Mørk

er   alle   jobskift,   der   kommer   i   be-­‐tragtning  til  dagbladets  sider.        »Blot  fordi  man  er  medlem  af  Jour-­‐nalistforbundet   og   skifter   job,   giver  det   ikke   nogen   særstatus   hos   os«,  lyder  det  fra  Peter  Thygesen.  

10 | september 2013 | LIXEN PORTRÆT

Mellem støvregn og kugleregnHun har været journalist i 46 år,

og dækker alt fra kongebryllup til

kugleregn. Eventyreren Ulla Ter-

kelsen sidder aldrig stille, men skal

altid  være  klar  til  at  tage  et  fly  mod  verdenshistorien.

Didde Venzel Lindholdt, Malte L. Nørgaard

Hun  bor  i  Paris  og  har  rapporteret  fra  Irland  til  Kabul,  men  Lixen  møder  hende  i  TV2’s  kantine  på  Sydhavnen.  Det  er  en  eftermiddag,  hvor  reg-nen  stille  siler  fra  en  gråsort  himmel.  Her  sid-der  hun   i   læ,  men  sådan  er  det   langt   fra  hver  dag.  Hendes   job  består   i   at   beskrive   verdens-­‐historien.  Beskrive  når  fred  bliver  til  krig.  Når  stilhed  bliver  til  storm.        Ulla  Terkelsen  ønsker  dog   ikke  selv  at  være  en  del  af  verdenshistorien.  Hun  vil  ikke  huskes  eller  hyldes  for  noget  efter  sin  død.        »Jeg  tror  ikke,  journalister  bliver  husket.  Jour-nalister  skal  ikke  huskes:  De  er  ’here  today,  gone  tomorrow.’  Journalistikken  er  en  del  af  den  dag-­‐

lige  virksomhed  og  ikke  en  del  af  det  evige  liv.  Journalistik  er  noget,  man  laver  i  dag,«  siger  Ulla  og  fortsætter:        »Jeg  har  godt  nok  skrevet  nogle  bøger,  men  de  kommer  nok  næppe  til  at  præge  verdenslittera-turen.  Det  er  nogle  sjove  indtryk  fra  et  sjovt  liv.«  Derfor   synes   hun   heller   ikke,   at   journalister  skal  huskes  efter  deres  død:  »Det  er  meget   få   journalister,  der  bliver  hus-ket.  Sådan  skal  det  også  være.  Det  er  slet  ikke  

meningen,  at  de  skal  huskes.  Det  er  jo  ikke  som  at  være  præst  eller  grundlægger  af  en  bank.«

Når  hun  taler,  samler  hun  hænderne,  så  de  pink-­‐  lakerede  negle  titter  frem,  for  derefter  at  ryste  hænderne   og   atter   samle   dem   igen.   Hun   har  siden   barndommen   haft   en   løs   nerve   i   krop-pen.   En   rastløshed,   som   ikke   vil   lægge   sig.  Men  denne  løse  nerve  er  en  god  ting,  når  man    

hurtigt  skal  fra  A  til  B.         »Rastløsheden   giver   mig   helt   klart   noget   i  forhold  til  journalistik.  Det  er  vigtigt.  Ellers  så  kan  du   ikke   rykke  hurtigt.  Hvis   du  hellere   vil  sidde  på  en  bænk  på  din  bondegård,  og  kigge  på  at  solen  går  ned  over  marken,  så  skal  du  ikke  være  journalist,  vel?«  spørger  hun  retorisk.  

Nysgerrigheden  og  eventyrlysten  har  altid  væ-­‐ret  en  del  af  Ulla.  Da  hun  var  19  år,   lyttede  hun  

til  Polen,  som  på  daværende  tidpunkt  var  en  del  af  Sovjetunionen.    Her  boede  hun  nogle  år,  mens  hun  lavede  radio.  Senere   lyttede  Ulla  til  London,  New  York  og  Berlin  og  lysten  til  at  opleve  er  sta-dig  intakt        »Hvis  jeg  ikke  var  blevet  journalist,  så  ved  jeg  ikke,   hvad   jeg   var   blevet.   Opdagelsesrejsende  måske?  Det  siger  min  søn  altid.  Nu  er  der  ikke  så  meget  at  opdage  mere,  men  for  200  år  siden,  der  

ville  jeg  være  opdagelsesrejsende,«  smiler  Ulla.  

Mellem  tid  og  stedUlla  Terkelsen  er  en  travl  dame.  Derfor  har  Lixen  fået  præcis  én  time  til  at  interviewe  hende.  Gen-­‐tagende  gange  under  interviewet  kigger  hun  på  kantineuret,  så  hun  er  sikker  på,  at  tiden  ikke  løber  fra  hende.  Netop   tiden  er  afgørende   som   journalist,  hvis  man  spørger  Ulla.

Foto: Malte L. Nørgaard

Rastløsheden  giver  mig  helt  klart  noget  i  forhold  til  journalistik

Ulla Terkelsen, korrespondent

”      »En  god  nyhedsjournalist  skal  kunne  skrive  noget,  som  er  rigtigt,  og  fyre  det  af  ret  hurtigt.«Hastigheden   er   ekstremt   vigtig   faktor   i   en  verden,  der  bevæger  sig  hurtigt,  påpeger  hun:      »Det  ligger  i  journalistikken,  at  det  skal  gå  hur-­‐  tigt,   selv   om   noget   af   internetjournalistikken    til  tider  kan  gå  lidt  for  hurtigt.«Det   stadigt   opskruede   tempo   generer   hende  ikke,   men   hastigheden   i   journalistikken   er

LIXEN | september 2013 | 11PORTRÆT

Foto: Malte L. Nørgaard

Foto: Malte L. Nørgaard

Da  jeg  var  ung,  researchede  man  ikke  på  internettet  som  i  dag.  Der  gik  man  ud  på  lageret...

”

noget,  der  har  ændret  sig  meget,  siden  dengang  Ulla  Terkelsen  som  ung  skrev  på  skrivemaskine  hos  Demokraten  i  Aarhus:        »Da  jeg  var  ung  researchede,  man  ikke  på  inter-­‐  nettet   som   i   dag.   Der   gik  man   ud   på   lageret,  hvor  der  var  en  masse  store  brune  poser.  Dér  i  var  der  udklippede  avisartikler,  hvor  datoen  var  skrevet  med  blæk,«  forklarer  hun.      Det,  at  arbejde  og  researche  hurtigt  uden  at  lave  

fejl,  er  dog  kun  én  af  få  ting,  som  en  dygtig  jour-­‐nalist  skal  kunne.  Sproget  er  også  ekstremt  vig-­‐  tigt   at   mestre,   hvis   man   vil   gøre   sig   forhåb-­‐ninger  om  at  kunne  begå  sig  i  en  branche,  hvor  ambitioner  og  armbevægelser  er  store:          »Sproget  bliver  man  god  til,  hvis  man  læser  god,  klassisk   litteratur.  Verdenslitteratur.  Dostojev-­‐skij  og  Thomas  Mann.  Det  SKAL  læses.«  Men  også  verdenshistorien  er  vigtig  at  kende,  hvis  man  skal  dække  kon likter  i  verdens  brand-­‐  punkter,  forklarer  Ulla  Terkelsen:      »Du  skal  kunne  Europas  historie,  men  du  skal  også  kunne  verdenshistorien,  hvis  du  vil  have  en  mulighed,  skal  du  forstå  de  historier,  du  dækker,  i  en  sammenhæng.«

Selv  om  meget  kan  læres,  er  alle  journalister  ikke  lige   gode.   Nogen   journalister   er   bedre   til   at    levere  hurtige  og  præcise  historier  end  andre.  Især   de   britiske   og   amerikanske   journalister  beundrer  Ulla  Terkelsen.  Hun  lægger  dog  heller  ikke  skjul  på,  at  hun  også  er  stolt  over  staben  hos  det  nyhedsmedie,   som  hun  var  med   til   at  starte  i  1988.      »Alle  journalisterne  på  TV2  Nyhederne  er  selv-­‐  følgelig   også   virkelig   dygtige,«   siger   hun   og    bryder  ud  i  latter.  

Men  ét  personkarakteritika  er  fælles  for  den    go-­‐de  journalist.  Et  begær  for  at  viden,  og  en  lyst  til  at  fremprovokere  spørgsmål  ved  enhver  given  lej-­‐lighed.        »Nysgerrigheden  er  den  absolut  vigtigste  driv-­‐kraft   som   journalist.   Gennem   nysgerrigheden  kommer  indlæringen  også,  men  man  må  forstå,  at   journalistik   ikke   kommer   til   en,   bare   fordi  man  stikker  en   inger  op  i  luften.«  

Korrespondenter  i  kamp  At  være  korrespondent  er   ikke  et   job   for   folk,  der  ikke  tør  bruge  deres  albuer,  når  den  bedste  historie   skal   leveres.   Konkurrencen   blandt    verdens   korrespondenter   er   nemlig   stor,  men   det   er   ikke   noget,   der   bekymrer   Ulla    Terkelsen:      »Det  er  en  konkurrence  hele  tiden.  Det  er  no-­‐get  af  det,  der  holder  en  i  gang.  Og  at  blive  holdt  i  gang  er  det  vigtigste.«At   konkurrencen   kan   være   hård,   betyder   at  pennen  altid  skal  holdes  i  den  rigtige  hånd,  hvis  ikke   duellen   med   de   andre   korrespondenter  ikke  skal  tabes:        »For  at  vinde  konkurrencen  forsøger  man  at  være   så  god  og   så  hurtig   som  muligt,  have   så  godt  sprog  som  muligt  og  være  så  præcis  som  muligt,«  forklarer  Ulla  Terkelsen.Og  det   skal  gå  stærkt,  hvis   ikke  man  vil  over-­‐hales  indenom  af  de  mange  konkurrenter:        »Det  handler  om  at  komme  først.  Gribe  tele-­‐fonen   først.   Trykke  på   knappen   først.  Og   fyre  den  af  hurtigst  muligt,«  fortæller  Ulla  Terkelsen.  

Den  evige  fejde  korrespondenterne  i  blandt  be-­‐tyder  også,  at  der  bliver  skubbet,  når  den  bedste  historie  skal  leveres  hurtigst  muligt:      »De  skarpe  albuer  er  der  masser  af.  De  er  der    hele  tiden.  Non-­‐stop.«

Den  store  konkurrence  betyder  også,  at  det  kan  være   svært   at   holde  helt   fri   i   et   job   som  kor-­‐  respondent:      »Jeg  har  fri  nogle  dage  –  som  for  eksempel  i  dag.  Godt  nok  er  jeg  på  min  arbejdsplads,  men  for  det  første  så  skulle  I  komme,  og  så  kan  jeg  ikke  modtage  mails  på  min  telefon.  Det  er  pisse-­‐  irriterende.«

En  gang  i  mellem  bliver  der  dog  koblet  helt  af,  indrømmer  Ulla:      »Jeg  holder  fri  ind  imellem.  Absolut.«  Nomade  i  byernes  byAt  være  korrespondent  byder  på  mange  udfor-­‐dringer,  og  mange  timer  om  året  bruges  rundt  omkring  i  verden.  Det  betyder  dog  ikke,  at  en  fast  base   ikke   er   en   nødvendighed.   Hjemmet   har  Ulla  fundet  i  kærlighedens  by,  Paris:      »Jeg  slog  mig  ned  i  Paris  af  private  årsager,  men  jeg  kunne  ligeså  godt  bo  i  London.  Det  handler  om  at  bo  et  sted,  hvor  man  mærker  pulsen.«      Storbyens  puls  er  dog  ikke  den  væsentligste  årsag   til,   at  Ulla  har  valgt   at   slå   sig  ned   i   den  franske  hovedstad:      »Det  vigtigste  er,  at  der  er  en  stor  lufthavn,  så  jeg  kan  komme  hurtigt  afsted,«  forklarer  hun.  Når   lyveren  letter,  og  Ulla  rejser  ud  i  verden,  må  hun  ofte  overnatte  på  hoteller.  Men  det  er  ikke  noget,  der  går  den  berejste  kvinde  på.      »Der  er  også  mange  forretningsfolk  og  sports-­‐folk,  der  bor  meget  på  hotel.  Det  ser  jeg  som  et  meget   almindeligt   fænomen   blandt   moderne  mennesker,«  forklarer  hun.Der  skal  dog  mere  end  hotelsenge  og  receptio-­‐  nister  til  at  give  en  erfaren  korrespondent  hjem-­‐  længsel.  Følelsen  af  at  være  udenbys  er  ikke  no-­‐get,  der  generer  hende.      »Jeg  har  ikke  rigtig  brug  for  en  hjemmefølelse,  når  jeg  bor  på  hotel.  Den  følelse  har  jeg  jo,  når  jeg  er  i  mit  hjem.  Jeg  har  et  glimrende  hjem.  I’m  happy,«  siger  Ulla  og  smiler,  Ordene  bliver  de  sidste  fra  Ulla,  inden  hun  en  sid-­‐  ste  gang  sender  et  blik  mod  kantineuret  og  sig-­‐er  ”Nu  er  klokken  vist  fem.”  Inden  længe  er  Ulla  Terkelsen  forsvundet  ud  af  kantinen   og   væk   i   TV2’s   kontorbygninger.   I  morgen   letter   lyveren   igen.   Verdenshistorien  venter  ikke.

dilin12@student.sdu.dkmaltn12@student.sdu.dk

Ulla Terkelsen, korrespondent

Fakta

1963-­‐1967:  Studerende  ved  universitet  i  War-­‐szawa.

1964   -­‐1967:   I   lære   hos   den   tidligere   Aarhu-­‐sianske  avis  Demokraten.

1967-­‐1987:   Udenrigskorrespondent   for   Dan-­‐marks  Radio.

1987  –  Var  med  til  at  starte  TV2  op.

1991  –  Ridder  af  Dannebrogordenen.

1992  –  Krigskorrespondent  ved  TV2.

2007  –  Vinder  af  Publicistprisen.

Kilde:  kvinfo.dk

12 | september 2013 | LIXEN

Ekstra Bladet satser stort på web-tv

Jane Bruun Elkjær

Ekstra Bladet har succes med deres web-tv. Så me- get at de nu sætter markant ind på reality og sportsklip, der skal være med til at skaffe  flere  faste  seere.

Flere  formater  på  web-­‐tv

Nyheds-tv:  Nyheds-­‐tv  er  oftest  klassisk  indslag  med  speak,  interviews  og  dæk  billeder,  sommetider  blot  speak  og  billeder.”Se  det  ske”-­‐tv:  Her  ser  modtageren  det,  der  sker,  som  kan  foregå   i   længere  form.  Råklips-­‐tv  er  den  del  af  ”se  det  ske”-­‐tv,  hvor  man  ser  det  hele.  Det  er  oftest  forholdsvis  uredigerede  og  rå  produktioner,  nogle  gange  tilført  en  simpel,  for-­‐klarende  speak.Ugeblads-tv:  Produktionerne  kan  både  bestå  af  klip  og  indslag,  med  fokus  på  kendte  og  kongelige.Talking  Heads:  Det  er  web-­‐mediets  mulighed  for  at  kommentere,  analysere  og  bringe  holdninger.  Længden  af  disse  produktioner  varierer  meget.  De  talende  hoveder  i  indslaget/klippet  er  oftest  optaget  i  en  halvnær  med  en  fast  sløret  baggrund.  Den  eneste  redigering  er  i  start  og  slut.

Ekstra  Bladet,  www.ekstrabladet.tvOpstartsår:  2007Antal  medarbejdere:  3  fastansatte,  1-­‐2   praktikanter,   diverse   freelancere,  der  leverer  ad  hoc  til  siden.Teknisk   setup:   Optager   på   alt   fra  iPhone  4  over  familie  camcorders  til  Panasonic  kameraer,  der  koster  mel-­‐lem  15.000-­‐30.000  kr.  Har   desuden  et  studie  til  at  optage  faste  program-­‐mer  og  live-­‐tv.

Inden  for  web-­‐tv  skelnes  der  mellem  ”indslag”  og  ”klip”  –  forstået  på  den  måde,  at  indslag  er,  hvor  man  bruger  ressourcer,  går  til  den  i  redigering  og  har  mange  kilder  med.  Førhen  blev  der  oftere  lavet  indslag,  mens  der  i  dag  bliver  lavet   lere  klip,  som  er  små  rå  enheder,  hvor  man  ikke  gør  særlig  meget  ved  dem.

Rune Michelsen, journalistisk lektor og ekspert i web-tv

Når  du  klikker  på  eb.dk,  er  det  ikke  kun  webnyheder,  du  kan   inde.  Du  kan  og-­‐så   inde  videoklips.  Fra  2011  til  2013  har  de  fordoblet  deres  klipvisninger  fra   ire  millioner  til  cirka  otte  million-­‐  er.  Thomas  Stokholm,  der  er  tv-­‐redak-­‐  tør  på  Ekstra  Bladet,  er  ikke  i  tvivl  om,  hvorfor  tra ikken  er  vokset.        »Vi  er  blevet  bedre  til  at  gøre,  det  vi  gør,«  forklarer  han.      Der  har  været   lere  bølger  inden  for  

udviklingen   af   web-­‐tv   generelt,   på-­‐peger  Rune  Michelsen,  der  er  journa-­‐listisk   lektor   og   ekspert   inden   for  web-­‐tv.      »Selv  om  medierne  startede  med  at  lave   længere   indslag,   som  brugerne  kendte   fra   traditionelt   tv,   så   var   de  hurtige   til   at   spotte,   at   det   ikke   var  nødvendigt  at  overproducere.  De  var  allerede  opmærksomme  på,  at  inter-­‐nettet  nogle  gange  tillod  meget  små,  korte  og  rå  tv-­‐klip,«  fortæller  han.

Et  nyt  kvantespringIfølge  Rune  Michelsen  lever  medier-­‐  ne   lige  nu   i   en   tid,  hvor  alle  de  eta-­‐  blerede  dagblade  er  nødt  til  at  genop-­‐inde  sig  selv  og  begynde  at  prioritere  at   lave  digitalt   indhold  på   en  måde,  som  de  ikke  har  været  vant  til  tidlig-­‐ere.  Denne  udvikling  er  Thomas  Stok-­‐holm  opmærksom  på.  Ekstra  Bladets  web-­‐tv   er   nemlig   ved   at   tage   et   nyt  kvantespring.  I  takt  med  at  tra ikken  

på  eb.dk  vokser,  går  webmediet  imod  nye  tiltag.      »Der  vil  komme   lere  programforma-­‐ter,  mere   live,   lere  programmer   in-­‐den  for  sportsnyheder  og  underhold-­‐ning.   Studiet  vil  blive  bygget   større.  Og    så  vil  vi  begynde  at  sende  ugentligt  på   faste   dage   og   tidspunkter,   i   ste-­‐det   for   at   sende   en   gang   imellem,«  fortæller  Thomas  Stokholm.

En  ”almindelig”  tv-­‐station  Med  de  nye   tiltag  vil  Ekstra  Bladets  

web-­‐tv,   ifølge   Thomas   Stokholm,  komme  til  at  opføre  sig  som  en  almin-­‐delig  tv-­‐station.  På  deres  egen  måde.        »Vi  har  ikke  de  budgetter  som  tv-­‐stationer  har.  Hvis  de  bruger  fem  mil-­‐lioner  kroner  på  et  program,  så  vil  vi  bruge   tyvetusinde,«   forklarer   han.        Tv-­‐redaktøren  påpeger,  at  deres  for-­‐  nemmeste  opgave  er  at   inde  tabloid-­‐formater   inden   for   nyhed,   sport   og  underholdning,  som  de  kan  eksekvere  hurtigt,  og  som  deres  seere  gerne  vil  have.  Ekstra  Bladets  web-­‐tv  er  Dan-­‐marks   største   tabloid   web-­‐tv-­‐sta-­‐tion,  og  den  position  ønsker  Thomas  

Stokholm  at  udbygge.        »Formålet  med  web-­‐tv  er  at  tilbyde  vores  brugere  noget,  som  de  gerne  vil  have.  Vi  skal  selvfølgelig  se,  om  vi  kan  stjæle  nogle  af  de  seere,  der  ligger  på  det  traditionelle  tv,«  fortæller  han.

Reality  bliver  en  realitetSelv  om  de  små,  hurtige  klip  har  dre-­‐  vet  tra ikken  på  Ekstra  Bladets  web-­‐tv,  så  er  det  ikke  nok  for  tv-­‐redaktøren.  Han  mener,  at  de  kan  skabe  endnu  me-­‐  re  tra ik  ved  at  skabe  faste  formater.  

Et  af  de  formater  er  en  ny  realityserie,  som  kommer  til  efteråret.      »Det  har  vi  valgt  at  gøre,  fordi  det  falder  lige  ind  i  vores  målgruppe.  Det  er  lige  præcis  det,  som  folk  efterlyser.  Vi   er   rigtig   gode   på   underholdning.  Derfor  skal  vi  forsøge  at  skabe  noget  underholdning  på  web-­‐tv,  som  passer  dertil.   Og   det   bliver   så   på   Ekstra  Bladets  måde.  Noget  som  ikke  er  set  før,«  forklarer  han.

Ny  sportsaftale  er  vedtagetUd   over   reality-­‐tiltaget   har   Ekstra  Bladets  web-­‐tv-­‐medie  indgået  en  afta-­‐  

le  med  TV3  Sporten.  De  har  nu  fået  ad-­‐  gang  til  alle  deres  sportsrettigheder.      »Det  har  betydet,  at  vi  på  nogle  om-­‐råder   inden   for   sport   er   lysår   foran  vores  konkurrenter.  TV3  Sporten  har  valgt  at  dele  deres  sportsrettigheder  med   os,   fordi   vi   har   den   massive  tra ik   på   eb.dk.   De   vil   gerne   have  deres   indhold  ud  at  vandre  på   lere  platformer.  Og  det  kan  vi  hjælpe  dem  med,«   forklarer   Thomas   Stokholm,  der   pointerer,   at   de,   på   trods   af   de  nye  formater  og  tiltag,  stadig  vil  bibe-­‐holde  deres  små,  hurtige  videoklips.

EKSTERN

Mumlen skal undersøges i medierneEt nyt projekt kan forandre den danske sprogpolitik i medierne. Det skal nemlig undersøge, om det er ren volapyk eller fuldstændig forståeligt, når de velkendte nyhedsstemmer  flyder  ud  af radioen og fjernsynet. Mum- ler de for meget, eller er det okay at mumle, så længe vi alle gør det?

Pernille Baden Obelitz, 3. semester

Sta-­‐vel-­‐ses-­‐kan-­‐ni-­‐ba-­‐lis-­‐me.   Snub-­‐besyge.  Vi  sluger  vores  egne  ord,  me-­‐ner   lere  sprogeksperter.  Det  er  ble-­‐vet  moderne,  og  det  huede  ikke  den  nu   afdøde   professor   i   mediesprog;  Peder  Skyum-­‐Nielsen.  Og  tydelig  ar-­‐tikulation   var   da   også   engang   den  korrekte   norm   blandt   journalister   i  radio  og  på  TV.  Men  det  er  blevet  for-­‐ældet.   Nu   taler   værterne   som   den  gængse  dansker.  Som  nyhedsformid-­‐lere   skal   vi   nemlig   tale   direkte   til  folket  og  ikke  ned  til  dem.  Men  er  det  

nu  gået  så  vidt,  at  vi  ikke  længere  kan  forstå,  hvad  der  bliver  sagt?  Det  skal  en  undersøgelse,   foretaget  af   sprog-­‐forskerne   Michael   Ejstrup   fra   Dan-­‐marks   Medie-­‐   og   Journalisthøjskole  og  Jonas  Nygaard  Blom  fra  Center  for  Journalistik  på  Syddansk  Universitet,  vise.      »Vi  har  en  formodning  om,  at   folk  har  relativt  let  ved  at  forstå  sproget.  Det   er   jo   også   derfor,   at   vi   alle   er   i  stand  til  at  tale  med  hinanden,«  siger  Jonas  Nygaard  Blom,  som  er  den  ene  halvdel  af  den  sproglige  duo  bag  un-­‐dersøgelsen.  

Balanceret  oplæsningHypotesen  er,  at  det  ikke  er  noget  pro-­‐  blem  for  befolkningen  at  forstå,  hvad  der  bliver  sagt  i  nyhedsoplæsningen.  På  Center  for  Journalistik  underviser  Jonas  Nygaard  Blom  de  journaliststu-­‐derende  i,  at  der  skal  være  en  balan-­‐ceret  oplæsning,  hvor  artikulationen  skal  være  tydelig,  men  også  naturlig.       »Men   spørgsmålet   er   jo   så,   om  vi  bare  kan  tillade  os  at  tale  helt  natur-­‐  ligt.  Hvis  alle  folk  kan  forstå  det,  hvor-­‐  for  så  ikke  bare  gøre  det?«  DR’s  sprogredaktør,  Martin  Kristian-­‐  sen,  er  enig.  Han  mener  ikke,  at  DR’s  værter  har  et  mumleproblem.  For  selv  om  de  får  klager  over  sproget,  så  føler  de  ikke,  at  der  er  et  problem  med  for-­‐

ståelsen.         »Hvis   folk  mumler,   så  er  det  også  okay,   at   vores   værter   mumler.   Men  med   et   lidt   højere   niveau,«   mener    Martin  Kristiansen.         I  DR’s   sprogpolitik  er  det   tydeligt  beskrevet,   at   stavelseskannibalisme  er  bandlyst,  da  det  er  vigtigt,  at  folket  skal  kunne  forstå,  hvad  der  bliver  sagt.  Men  hvis  denne  undersøgelse  viser,  at  værter  kan  mumle,  uden  at  det  går  ud  over   forståelsen,   så  kan  den   traditi-­‐onelle   sprogpolitik  blive   taget  op   til  alvorlig  overvejelse.        »Det  er  en  rigtig  spændende  under-­‐søgelse,   og   det   bliver   interessant   at  se  resultatet.  Sproget  har  ændret  sig  meget   i  Danmark,   og   jeg   synes   ikke  selv,  det  er  svært  at  forstå.«

Ændringer  kan  være  på  vejDet  er  ikke  bare  hos  DR,  at  sprogpoli-­‐tikken  kan  ændre  sig  med  resultatet  af  undersøgelsen.  Også  på  journalist-­‐uddannelserne   kan   det   skabe   store  forandringer.      »Det  vil  jo  ikke  give  nogen  mening  at  uddanne  generation  efter  generation  af  journalister,  der  skal  tale  på  en  be-­‐stemt  måde,  der  i  virkeligheden  viser  sig   slet   ikke   at   være   hensigtsmæs-­‐sigt,«   slår   Jonas   Nygaard   Blom   fast  og  dermed  varsler  store  ændringer  i  mediesprogsundervisningen   a hæn-­‐

DR’s  Sprogpolitik1.  Klart  og  forståeligt  sprog

Man  skal  kunne  forstå,  hvad  der  bliver  sagt  og  skrevet  i  DR’s  programmer  og  på  DR’s  netside.  

Men  nok  så  vigtigt  vil  DR  påtage  sig  et  medansvar  for  den  samfundsopgave,  der   består   i   at   gøre   nye   og   utrænede   brugere   af   det   danske   sprog,   fx.  børn   og   indvandrere,   til   aktive   og   kompetente   sprogbrugere.   Derfor   er  stavelseskannibalisme,  forkert  vokalfarve  og  mudrede  konsonanter  ikke  kun  et  problem  i  forhold  til  de  af   landets   læserbrevsskribenter,  der  interesserer  sig  for  sprogbrugen  i  DR.  

Den   tidligere   tyske   leder   af   Goethe-­‐instituttet   i   København,   Christoph  Bartmann,  beskrev  en  gang  danskerne  som  det  folk,  der  altid  siger  ”Hva’  siger  du?”   til   hinanden.   I  DR’s   programmer   skal   det   danske   sprog   kunne   forstås  uden  supplerende  undertekster.

Dette  er  et  uddrag  af  DR’s  sprogpolitik.  

gigt  af  undersøgelsen.         I   undersøgelsen   vil   svarpersonen  blive   stillet   over   for   17   oplæste   sæt-­‐ninger,  hvor  det  skal  tilkendegives,  om  man  forstår  sætningen.  Hvis  du  endnu  ikke  har  taget  testen,  kan  du  gøre  det  på:  www.  videnskab.dk/sprogtest

–   der   mangler   især   svarpersoner  fra  Bornholm.      

Resultatet  forventes  offentliggjort  i  foråret  2014.                                                peobe12@student.sdu.dk

”

LIXEN | september 2013 | 13 FOKUS: RUSTUR

En mere borgerlig årgangVelkommen til Medietorvet. Har du problemer med at huske, hvem der er hvem fra din nye årgang? Eller måske er du ikke selv helt klar over, hvem

du dansede med på rusturen? Så kan Lixen give dig et hurtigt overblik over den typiske journalist-russer på Syddansk Universitet anno 2013.

Jane Bruun Elkjær

Kære  Russer,

Du  er  21,1  år  gammel  og  har  nu  

slået   dig   ned   i   den   fynske  

hovedstad.  Du  er  mere   i  kon-­‐  

takt  med  din  feminine  side  end  

fuldskægget.  Du  begår  dig  bed-­‐  

re   på   sjællandsk   jargon   end  

jordnært   jysk   eller   syngende  

fynsk.  Og  så  går  du  efter  ”nul  

huller”  -­‐  du  undgår  nemlig  kaf-­‐  

fe  og  smøger.  

     Du  er  splittet,  når  det  kommer  

til  politik.  Du  står  nemlig   ifty-­‐

ifty   mellem   Margrethe   Vest-­‐  

ager   (R)   og   Lars   Løkke   Ras-­‐

mussen   (V).   Når   dagens   ny-­‐

hedsjunk  skal   indtages,  er  du  

ikke   i   tvivl.   Du   vælger   klart  

Politiken  –  men  du  gider  ikke  

betale  for  at  få  den  i  postkas-­‐

sen.  Du  har   ikke   fået  sprøjtet  

de   journalistiske   evner   ind  

gennem   modermælken,   ej  

heller  på  akademiske  vis.

Lixen   uddelte   et   spørgeskema   under  

årets   rustur.   I   alt   har   70   nye   journalist-­‐  

studerende  deltaget  i  undersøgelsen.  Der  

starter  88    nye  studerende  på  Center  for  

Journalistik.

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

14 | september 2013 | LIXEN

Rebecca Cywan, Josephine Fogsgaard, 1. semester

FOKUS: RUSTUR

FOKUS: RUSTUR

Cirkus Rustur tager på vildt eventyrFredag den 6. september 2013 var dagen, hvor de nyudklækkede journaliststuderende på SDU skulle på rustur. Denne oplevelse kan aller- bedst beskrives som et cirkus fyldt med fest og finurligheder.

Foran universitetet holder to busser. Dyrepasserne genner cirkusdyrene sammen i to lejre – klar til at stige om bord på busserne. Aber, elefanter, sø-løver – selv giraffer – tripper spændt ved tanken om hvilke oplevelser, de går i møde. Dyr-ene går med nysgerrige blikke tættere sammen og bemærker de ukendte lugte. Det er før-

ste gang cirkusset er samlet til tur. Dyrepasserne har kun givet ét hint: Det bliver sjovt!

Om bord på bussen har dyre-passerne medbragt en helt bestemt trylleeliksir, der gør, at dyrene bliver en smule fjol-lede og meget udadvendte. Den spændte stemning bliver løs- net op, og dyrene snuser pænt hinanden bagi. Snakken går i gang, og dyrene lærer hinanden at kende gen-nem en venskabelig speed-date-ting. Spørgsmålene står dyre- passerne for, så det eneste

dyrene skal, er, at svare hud-løst ærligt og drikke masser af trylleeliksir. Begge dele er noget, som dyrene mestrer. Værste date, scoringsret, sex med samme køn – alle spørgsmål, der er med til at begejstre de opstemte dyr. Bussen kører ind ad en smal grusvej. Træernes grene hæn-ger over vejen og rammer svagt bussens vinduer. Dyrene vend-er hurtigt blikket mod vinduet for at betragte naturen. Aber- ne må stå på tæer, mens gi-raffen må bøje nakken for at skimte udsigten. Endelig er

bussen fremme. De er nået frem til Destination X.

Titanic går til grundeDyrenes oppakning bliver læs-set på deres rygge, og de vender snuden mod staldene. Så snart hø og halm er blevet fordelt, løber dyrene af sted for at tilsnuse territoriet. Ele- fanterne tordner mod søen for at nå en hurtig dukkert, mens løvinderne slikker det sidste af aftenens sol. Diverse han- dyr puster sig op i et forsøg på at tiltrække sig hunner. Gry-deretten bliver sat på bordet. Det er tid til fodring.

Mørket falder på, og trylleelik- sirens fulde virkning er sat ind. Dyrepasserne har vilde planer i vente. Dyrene skal blandt an-det fremføre en nutidig ver-sion af Titanic (læs: Kvindelig Jack over for mandlig Rose). Men hvad der burde være en yndefuld og romantisk opvis-ning, ledsaget af Celine Dions skønne røst, ender i stedet i en klodset og pinlig situation. Abeskrig, hestevrinsk og kat-tejammer fylder rummet, idet opstillingen kollapser. Dyrene kommer på benene, og det minder mest om Bambi på glat- is.

Tour de SkattejagtDyrene er ikke udbredte a-dyr og har svært ved at komme ud af fjerene lørdag morgen. Den kvindelige cirkusdirektør må derfor træde i aktion og med baldrende grydelåg vække de udmattede dyr. Da dyrene en-delig kommer op på tå, pote, hov og luffe, træsker de med slæbende lemmer hen til mor-genmaden.

Efter morgenmaden afslører cirkusdirektøren og hendesassistenter dagens begiven-hed. De skal på skattejagt og bliver derfor inddelt i grup-per efter dyrerace. Dyrene er vilde af begejstring og har allerede fremstillet kreative kampråb, som de vil fremføre ved hver post på skattejagten. Løverne fremfører en dyrisk pyramide og brøler i takt, mens delfinerne imponerer med fin-nespjæt og rytmisk delfin-bjæffen. Dyrepassernes favo-rit er dog elefanterne, der står med klappende forben over hovedet og håner med sangen: ”Ele – Ele – Ele- Ele – Faaant – Ele-faaant – Elefa-a-ant”, i bedste fodboldmanér. Skattejagten bliver skudt i gang, og dyrene spæner af sted. Hver gruppe skal i fæl-Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

LIXEN | september 2013 | 15 FOKUS: RUSTUR

FOKUS: RUSTUR

lesskab gennemføre forskel-

lige poster og i sidste ende

vinde den hemmelige præmie.

Dyrene går op i konkurren-

cen med liv og brøl. De fleste

poster indeholder trylleeliksi-

ren, som dyrene efterhånden

er blevet afhængige af. Ved

en af posterne skal den ene

cirkushest gennem en forhin-

dringsbane for at hente en

flakse trylleeliksir. Cirkushes-

ten er så trængende efter

den læskende drik, at hun i sin

iver vrider om i sit muskuløse –

knap så smidige – hesteknæ og

ender med alle fire hove i vej-

ret. Cirkushesten bliver der-

efter kørt på dyrehospitalet i

fuld udrykning. De resterende

dyr fortsætter ufortrødent,

da de er opsatte på at vinde

skattejagten.

Dyrepasserne står ved mål-

stregen og anskuer gennem

kikkerter, hvem der kommer

først i mål. Langt i det fjerne

anes to konkurrenter: Aberne

og elefanterne. De to hold

forsøger sveddrivende og med

tungen halsende ud af munden

at overhæle hinanden. Elefant-

erne må til sidst erkende, at

de er for tunge bagi til at ind-

hente de sprintende og livlige

aber. Dyrepasserne jubler

aberne i mål og overrækker

dem præmien – de har vundet

en tur i badeland!

Trylleeliksir forvandler dyrene

Resten af dagen drikker dyr-

ene tæt af trylleeliksir og

bliver i godt humør til aften-

ens store dyreshow. Dyrene

får besked på at udklæde sig

i skurketøj, og dyrepasserne

følger med på moden. Fest-

salen er spækket med kon-

fetti, og musikkens toner om-

giver de feststemte dyr.

Dyreshowet består af en op-

visning, hvor dyrene konkur-

rerer om den bedste udklæd-

ning. Dyrepasserne vælger tre

favoritter: Kaninen Egon Ol-

sen, giraffen Cruella de Vil og

slangen Jørgen Ege. Finalis-

terne viser sig frem på

scenen, mens dommerne voter-

er. Spændingen lyser ud af

dyrenes øjne, da dommerne rå-

ber i kor: »Og vinderen er…

Kaninen Egon Olsen«

Masser af trylleeliksir bliver

langet over disken, og gulvets

brædder giver efter under

de mange dansende dyrefød-

der. Læskedrikken gør dyrene

snøvlede i talen og bringer

kærlige vibrationer frem i rum-

met. Da festen er på sit høj-

este, hænger dyr ned fra lof-

tets træbjælker, mens andre

kaster mudder. Udenfor dans-

er girafferne regndans, og lø-

verne løber eliksirstafet. Et af

dyrene får fingrene i en bøt-

te kaffe og forveksler ind-

holdet med livretten, choko-

lade. Det resulterer i en vold-

som uheldig koffeinforgift-

ning og endnu et besøg på

dyrehospitalet.

Dyrene skråler med på san-

gen ”Vi er de vilde kaniner med

meget lange ører”, og festen

varer til den lyse morgen.

Cirkusdirektør går i spagatSøndag morgen har dyrene lidt

ondt i pelsen og har brug for

en ordentlig omgang brunch.

Kaninerne er stadig i hopla og

har endnu ikke forlagt tryl-

leeliksiren. Cirkusdirektøren

prøver ivrigt at belære kanin-

erne om sin smidighed ved at

gå i spagat op ad en stolpe. Det

skal siges, at cirkusdirektøren

selv har nydt godt af den popu-

lære trylledrik, hvilket har

påvirket hendes koreografi en

smule. Da hendes knæ svarer

igen med en knasende lyd, ind-

ser cirkusdirektøren, at hun

har overvurderet sine egne

evner. Med knækket stolthed

og benet i skinne må hun holde

den kvæstede cirkushest med

selskab.

Høet og halmen bliver fejet

sammen, og dyrene kaldes til

tælling. Skønt trætheden tyn-

ger, er der stadig gejst hos

dyrene. Cirkusset er slut for

denne gang, men næste år er

det på banen igen.

Det bliver vildt.

recyw13@student.sdu.dk

jofog13@student.sdu.dk

Foto:  Malte  L.  Nørgaard

Foto:  Malte  L.  Nørgaard

16 | september 2013 | LIXEN FOKUS: RUSTUR

Da Sønderjylland blev til RuslandRusturens højdepunkt kastede ruskuldet ud på sønderjyske græsgange, hvor spindoktorer og politiske kovendinger lurede på udfordrende poster. En klapjagt på en politisk skandaleminister, der blev en skurkefest værdig.

Christina Raabæk Lindschouw

Russerne   rejser   rumperne   fra   de    hårde  træstole  og  løber  ud  på  græsset.  Lørdag  eftermiddag  og  rusløbet  2013  starter   med   lyden   fra   en   Star   Tour  reklame,   der   pumper   indbydende  ud   over   brændenælder   og   brædde-­‐  hytter.   Selv   om   sønderjyske  marker    ligger   langt   fra   sand   i   Sunny  Beach,  varmer  et  nyt  ruskuld  ivrigt  op  i  det  fugtige   græs.   Svælget   smøres   med  kampråb,  kildevand  og  andre  præsta-­‐tionsfremmende  midler.  Det  skal   til,  når   man   står   foran   et   journalistisk  svendearbejde   i   at   udvikle   politiske  spindelvæv.        Inddelt  i  journalistiske  redaktioner  spæner   russere   af   sted   med   deres  nye   sammenbragte   familie.   De   skal  opklare   baggrunden   for   en   politisk  nyhed,  som  supertutorerne  har  sned-­‐kereret   med   skurkeagtig   præcision.  Et  sygt  politisk  spin,  hvor  en  ministers  rockerrelationer  og  sexpartnere  skal  in iltreres  for  at  komme  indtil  skan-­‐  dalens  kerne.  Ikke  så   jernt  fra  Chris-­‐tiansborg  igen.      Den   journalistiske   ivrighed   impo-­‐nerer   fra   start.   Som  moderne   fami-­‐lier   inder   redaktionerne   hurtigt   en  alphahun  og  et  rødglødende  decibel-­‐  niveau.   Der   skal   fedtes,   råbes   og  tonses  igennem  poster  for  at  nå  til  de  afgørende  kilder,  der  giver  adgang  til  sandheden  om  den  politiske  skandale.  

Popcorn  og  pornopost»TV,  TV,  TV,  TV  toooooo«  gjalder  det  udover  spejderfaciliteterne,  og  lyden  udpeger   effektivt   en   af   de   stærke    redaktioner   med   kraftige   stem-­‐mebånd   og  masser   af   kampånd.   De    stikker  med  glæde  hovedet  i  solcreme  og  munden  til  en  fodskrællet  banan.  Også  Ekstra  Bladets   redaktion  viser  journalistisk  tilpasseevne,  da  de  med  smitsom   glæde   knalder   balloner   på  pornoposten.  Det  er  sådan,  man  vir-­‐kelig  kommer  ind  til  de  slibrige  skan-­‐daler.        I  den  ædle  sportsjournalistiske  dis-­‐  ciplin  ”ølstafet”  falder  de  første  per-­‐sonlige  ofre.  En  rundtur  koster  et  styrt  med  tilhørende  knæk  i  benet,  og  der  arrangeres   hurtigt   sygetransport   af  ædruvagterne.   Det   skal   ikke   blive  første  gang,  rusturen  koster  lemmer.        Efter  to  timer  begynder  de  politiske  brikker   at   falde   på   plads.   For   nogle  redaktioner   i   hvert   fald.   Enkelte   tu-­‐torer   falder   for   fristelsen   og   skruer  op  for  de  saftige  detaljer,  da  de  ager-­‐er   kilder.   Men   som   i   den   politiske  virkelighed  kan  det  være  nødvendigt  at  sortere  i  diverse  homorygter.  Redaktionerne   mødes   til   artikel-­‐skrivning,   og   duften   af   selvsikker  sejrsrus  spreder  sig   langsomt   i   luften.  Overskuddet  melder  sig,  og  redaktion    Ramasjang   sætter   krudt   i   den   jour-­‐nalistiske  formidling.  Hvem  har  sagt,  politik   er   mere   kompliceret   end   en  pixibog?  

Kappeklædt  Toto-­‐dansLørdagskylling  og  dertilhørende   su-­‐perbuffet  ruller  på  bordet.  Transport-­‐  

stykket  er  besejret,  og  tilbage  er  vild  dans  mod  klimaks.  En  fest,  hvor  alle  får   lov   at   te   sig   fra   deres   ondeste  side   iført   fuldt   skurkeskørt.   I   små  klumper   ankommer   russere   til   den  velkendte   spisesal,   hvor   enkelte    tutorer   blærer   sig   med   heldragts-­‐  kostume-­‐alá-­‐skurkebanan-­‐i-­‐pyjamas  og  Daltonbrødrene.        Heldragtskonceptet  bliver  dog  hur-­‐tigt  fortrudt,  da  Toto  sættes  på,  og  en  hed   cirkeldans   starter.   Dansegulvet  vælter   sig   i   lakklædte   kattedamer  og   en   kæmpe  bjørnebande,   der   alle    inder   fællesfodslag   i   et   band,   der  hittede  før  deres  fødselsattest.  I  et  ædrueligt  øjeblik  kårer  supertu-­‐torerne   Cruella   de   Vil   og   den   kvin-­‐delige  Egon  Olsen  som  de  bedst  ud-­‐klædte  foran  en  lettere  skuffet  Jørgen  Ege.  Men  alvoren  varer  kort,  for  dan-­‐segulvet   sættes   igen   i   gang  med   en  spagatsalut  af  Peter  Blæsild.      Der  twerkes  og  trampes  i  de  sene  nattetimer,   hvor   musikken   blandes  med  (u)passende  druklege,  der  giver  anledning   til   triumferende   råb   af  ”SÆD”   ”FISSE”   og   ”SÆD”.     Blomsten  af   journalistisk   ungdom   presses   til  det  yderste  og  enkelte  falder  for  den  søde  stemning  af  Mojo  Jojo  drinks.  I  græsset  bliver  skrevet  beskeder  med  knæklys.  Journalister  har   ingrene  på  nyhedspulsen,   selv   om   hjertet   slår  hurtigt,  og  morgensolen  hilser  på.  

Grøn  GajolkerneRusen  ebber  langsomt  ud  søndag  ef-­‐  termiddag.   Tomme   øjne   stirrer   stift  på  telefoner,  og  der  bliver  lavet  bunke-­‐  put   for   at   pleje   tømmermænd   og  

manglende   tagdække.   På   tredjeda-­‐gen  er  det  kun  den  hårde  kerne,  der  kan  samle  sig  om  den  grønne  Gajol.  Supertutor   Stine   Væde   Lykkebos  stemme  skærer   som  et   rustent   søm  gennem  luften.  Folk  vender  sig  mod  den   velkendte   lyd   af   rockmama   for  at   høre   en   annoncering,   men   det  viser   sig   at   være   endnu   en   sag   for  skadestuetransporten.  Stine  har,  som  tutorer  før  hende,  forsøgt  sig  med  en  spagatsalut  op  ad  et  gyngestativ.  Det  giver  turens  andet  kropsknæk.        Med  en  mild  pillepromille  når  Stine  storsmilende   tilbage   til   afgangen  mod  Odense.   I  busserne  giver  Mads  og   Rusmonopolet   gode   råd   og   får   i  

sidste   øjeblik   arrangeret   en   bagstiv  blinddate   for   en   heldig   fyr.   Lad   os  håbe,  pigen  også  føler  sådan.         Hjulene   på   bussen   drejer   hurtigt  rundt   og   sender   udkørte   russere   i  favnen   på   de   barmfagre   tjenere   på  Heidi’s   Bier   Bar.   Grillmaden   glider  langsomt   ned,   og   trætheden   viser  sit   udslettende   spor   på   antallet   af  russere,   der   bliver   tilbage.   En   lille  vedholdende  skare  når  dog  et  sidste  kampråb   og   et   sejrsskrål,   da   Ekstra  Bladets   superknaldere   kåres   som  vindere   af   det   journalistiske   rusløb  2013.  

chhan12@student.sdu.dk

LIXEN | september 2013 | 17 FOKUS: RUSTUR

Svendborgs bollepiger dikterer regeringens hashpolitikJustitsministerens forhold til ludere med forbindelse til rockergruppen Satans Skurke, er årsag til en pludselig tilbagetrækning af regeringens legalisering af fri hash i Danmark.

Ekstra   Bladet   kan   helt   eksklusivt  afsløre,  at  den  netop  afgåede  justits-­‐  minister  Martin  Svendborg,  gennem  længere  tid,  har  haft  seksuel  omgang  med   lere   ludere   fra   rockermiljøet.  Det   fortæller   Brian   Langeskov,   der  fungerer  som  alfons   i  rockermiljøet.  Rockerne   er   stærkt   imod   en   lega-­‐  

lisering   af   hash,   da   de   under   den  netop  overståede  prøveperiode,   har  mistet  mange  indtægter  på  salget  af  hash.   Flere   kilder   inder   det   sand-­‐  synligt,   at   det   emne   er   blevet   for-­‐  handlet,   når  ministeren  og  Henning  ”Duen”  Glamsbjerg  over  et  glas  sher-­‐  ry,   lere  gange  har  mødtes  med  rock-­‐  erkongen  ”Duen”.  Kilder  tæt  på  rock-­‐  ermiljøet  fortæller,  at  Martin  Svend-­‐  borg  er  blevet  afpresset  af  ”Duen”  til  at  stoppe  legaliseringen  af  hash,  mod  ikke  at  blive  afsløret  for  seksuel  om-­‐  gang  med  Brian  Langeskovs  ludere.

Økonomisk  svindel  i  ministerietKilder  tæt  på  Justitsministeren  afslø-­‐  rer  samtidig,  at  der  er  store  huller   i  

Justitsministeriets  regnskaber.Økonomichef   for   Ørbæk   koncernen  Emil  Svendborg,  Martin  Svendborgs  storebror,  har  hjulpet  Justitsministe-­‐  ren  med  økonomisk  svindel,   fortæl-­‐  ler   lere  kilder.  Overfor  Ekstra  Bladet  har   kilder   afsløret,   at   der   er   blevet  overført   mistænkelige   beløb   fra  justitsministeriet   til   en   hemmelig  konto  i  England.  Til  dette  havde  hver-­‐  ken  Justitsministeren  eller  hans  sto-­‐  rebror   nogen   kommentar.   Cheffor-­‐  skeren   for   den   netop   offent-­‐  liggjorte  rapport  der  ligger  til  grund  for   regeringens   tilbagetrækning   af  lovforslaget  om   fri  hash   i  Danmark,  James   Richard   Middelfart,   der   bor  i   England   er   gammel   slof  med  Emil  

Svendborg   fra   deres   tid   på  Herlufs-­‐  holm  kostskole.  Seniorforsker  Shaun  Newcastle,  der  også  er  tilknyttet  forsk-­‐  ningsprojektet   fortæller,   at   han  ikke  kan  nikke  genkendende  til  rap-­‐  portens  resultater:      »De  resultater  du  præsenterer  mig  for  her,  kan  jeg  overhovedet  ikke  nikke  genkendende   til.   Tværtimod   peger  forskningen   peger   i   den   anden   ret-­‐  ning,  fortæller  han.«      En  uvildig  undersøgelse  er  blevet  sat  i   gang,   for   at   klarlægge   om   justits-­‐  ministeren   kan   gøres   ansvarlig   for  at  manipulere  med  rapportens  resul-­‐  tater,  samt  opklare  om  han  har  ladet  sig  afpresse  af  rockergruppen  Satans  Skurke.

“Ekstra   Bladet”-­‐redaktionen   har  skrevet  artiklen  efter  deltagelse   i  dette  års  rusløb.  

Informationerne   i   artiklen,   som  de   fandt  undervejs   i   løbet,   skulle  de  efterfølgende  skrive  en  artikel  ud  fra.    Under  pres  fra  promille  og  deadline.  Artiklen   vandt   for   at   ramme  mange  rigtige  detaljer  og  sin  mål-­‐gruppe.

Lixen  har  redigeret  artiklen  til  dette  nummer.      

To tutorers tilbageblik

Var  der  noget  I  frygtede  gik  galt?  Didde:  Ja.  Vi  arrangerede  et   løb,  der  kombinerede   underholdning   og  journalistik.  Det  kunne  let  være  gået  galt.  Og  i  baren,  havde  vi  udvidet  med  rigtig  mange  drinks.  Så  man  kan  sige,  at  hvis  folk  ikke  havde  købt  drinks,  så  havde  vi  været  på  den.  Stine:  Vi  kunne  have  gjort  det  meget  

lettere  for  os  selv,  men  vi  ville  gerne  sætte   barren   og   standarden   højt   og  lave  det  til  en  virkelig  vild  tur.  Hvordan  gik  det  så  med  løbet?  Stine:   Det   gik   over   alt   forventning,  vi   tænkte,   at   der   var   90   procents  chance  for  at  løbet  ikke  virkede.  Men  det  lykkedes,  og  jeg  tror  ligeså  meget  det   handler   om   russernes   indstil-­‐

ling.   Hvis   ikke   de   havde   været  med  på  den,  havde  det  ikke  været  fedt.  Hvor   mange   timer   har   I   lagt   i  forberedelserne  ?Stine:  Det  har  taget  mange  timer.  Didde:  Altså   jeg  tror,  at  på  hele  rus-­‐turen,  der  har  vi  nok  brugt  omkring  50  timer.  Stine:   Ja,   men   det   er   også   svært   at  måle   timer,   for   meget   af   tiden,   går  med,   at   der   er   nogle   småting,   der  bare   ligger   i   baghovedet   og   gnaver  lidt.  Didde:   Men   vi   har   været   gode   til  at   sige,   ”okay   det   er   søndag,   og   vi  har   alle   sammen   tømmermænd,   så  vi   køber   ind   og   laver   vild   tømmer-­‐mandsmad.  Og  så  sidder  vi  og   laver  vagtplansliste”.  Stine:   Vi   har   jo   haft   det   megasjovt  sammen,  og  det  har  været  en  kæmpe  fordel,  at  Peter,  Didde  og   jeg  kendte  hinanden  fra  start  og  kommer  rigtig  godt  ud  af  det  med  hinanden..  Hvad  har  været  det  mest  udfordrende?  Stine:  Det   har   helt   klart   været   bud-­‐

Om  vinderartiklen

gettet  og  så  har  det  været  det,  at  når  man  skal  arrangere  sådan  noget  her  med   så  mange  mennesker,   så   er   du  også  bare  a hængig  af  mange  andre.  Altså   fx.   så   ringer   Albani   på   dagen,  hvor  vi  skal  af  sted  og  siger:  »Vi  kan  ikke  give   jer  noget  køleskab  alligev-­‐el.«  Lige  pludselig   stod  vi   til   ikke  at  have  noget  køleskab  og  en  bar  med  varme  øl  på  hele  turen.  Didde:   Man   har   ikke   kontrol   over  det.  Hvordan   synes   I,   at   dette   års    rustur  adskiller  sig  fra  sidste  års?  Stine:  Det  har  været  vigtigt  for  os,  at  få  noget  journalistik  ind  i  det,  så  det  var  derfor,  vi  lavede  det  her  spil,  hvor  de  virkelig  skulle  i  gang  med  at  lave  noget.  Man  kan  sige,  at  vi  har  krævet  mere  af  russerne,  end  der  blev  gjort  på  vores  rustur  sidste  år.Har   I  nogle  gode  råd   til  dem,  der  skal  være  tutorer  næste  år?  Stine:  De  skal   lade  være  med  at  gå  i  spagat  lodret  op  ad  et  gyngestativ  for  det  første.  Og  så  skal  de  sørge  for  at  

lave   et   hold,   hvor   der   er   nogle,   der  er   lidt   mere   strukturerede   end   an-­‐dre.   Altså,   vi   var   da   strukturerede,  men   vi   er   også   alle   tre   sådan   nogle  med  kæmpe  ”ja-­‐hatte”  på.  Så  det  har  været  svært  at  handle  ind  og  svært  at  begrænse  os,  for  vi  synes  alle  tre,  at  alting  er  en  virkelig  god  ide.  Vi  kunne  godt  have  brugt  nogle,  der  stod  med  nejhatten   og   sagde   ”venner,   de   der  hoppebolde  er  en  virkelig  dårlig  ide”.  Og  så  skal  de  være  bedre  til  at  fordele  det  ud.  Didde:   Helt   klart.   Jeg   har   taget   det  med  mig,  at  man  skal  have  nogle  rol-­‐ler  fra  starten  af.Er  I  lettede  nu?  Stine:  Meget.  Men  jeg  vil  sige  det  har  været  sjovt,  også  selv  om  vi  har  været  tæt  på  at   lå  hovederne  af  hinanden  et  par  gange.  Didde:  Vi  har  også   lået  hovederne  af  hinanden.  Stine:  Ja  det  har  vi  gjort,  men  jeg  vil  stadig  sige,  at  hvis  jeg  blev  spurgt,  så  ville  jeg  gøre  det  igen.  

Af Rusturens redaktion 4

18 | september 2013 | LIXEN OPINION

En praktikant fortællerPostkort fra en SDU’er

Meninger

Hej  SDU,  her  går  det  godt.Og  jeg  har  også  godt  nyt  til  jer.  Arbejde  slår  studie,  hver  dag!  Hvis  I  spørger  mig  (og  det  har  I  jo  gjort).  Så  glæd  jer.  Og  det  siger  jeg  ikke,  fordi  jeg  havde  en  dårlig  studietid,  jeg  hyggede  mig  skam   int  og  lærte  også  noget.  Men  at  lave  journalistik  til  rigtige  mennesker,  frem  for  til  Jens  Franck  og  andre  undervisertyper,  er  bare  mere  tilfredsstillende.

Desuden  er  det  rart  at  få  punkteret  forestillingen  om,  at  verden  roterer  omkring  Krasniks  seneste  interview,  at  alle  planlægger  deres  aften  efter  21:30’eren,  anser  stillingen  som  redaktør  på  Lixen  på  niveau  med  generalsekretær  i  FN,  og  at  en  praktikplads  på  Politiken  er  eneste  adgangsbillet  til  Shangri-­‐La.  Og  hvad  man  nu  ellers  får  bildt  hinanden  ind  i  den  der  massepsykose  på  Medietorvet.

Nej,  folk  går  heldigvis  op  i  andre  ting,  og  derfor  er  det  jer,  der  skal  fange  deres  opmærksomhed  med  vedkommende  og  skarp  journalistik.Så  uanset  hvor  I  kommer  i  praktik  og  senere  arbejde,  så  gi’  den  gas,  insistér  på  jeres  egne  ideer,  og  råb  op  når  der  er  noget,  som  ikke  er  i  orden.  For  det  er  jer,  der  skal  sparke  noget  fornyelse  ind  i  den  her  branche  (Okay,  der  kastede  jeg  lidt  op  i  min  egen  mund.  Men  det  er  stadig  sandt).

Har  lovet  at  skrive  lidt  om  mine  jobs  indtil  videre,  og  hvad  jeg  roder  med  for  tiden:  Jeg  er  ikke  en  af  de  dér  ’lige-­‐siden-­‐min-­‐første-­‐danske-­‐stil-­‐har-­‐jeg-­‐vidst-­‐at-­‐jeg-­‐ville-­‐være-­‐journalist-­‐og-­‐om-­‐ti-­‐år-­‐er-­‐jeg-­‐den-­‐nye-­‐Bildsøe-­‐type’.  Derfor  har  min  karriere  indtil  videre  også  været  temmelig  rodet.  Efter  praktik  på  P4København  freelancede  jeg  på  P1,  bagefter  blev  jeg  ansat  på  P4København,  der  efter  udlånt  til  Aftenshowet,  så  orlov  i  to  år  hvor  jeg  læste  en  Master  i  kommunikation  i  London,  så  P3Nyheder,  og  altså  nu  Pressen  på  P3.

I  øjeblikket  bokser  jeg  blandt  andet  med  vores  nye  nyhedskoncept  i  programmet,  hvor  vi  forsøger  at  lave  nyhederne  som  en  dialog  frem  for  oplæsning.  Nogle  gange  ender  det  som  tåkrummende  indstuderet  replikker,  men  når  det  virker,  så  bilder  vi  os  selv  ind,  at  folk  lytter  mere.  Desuden  forsøger  jeg  at  få  et  telefoninterview  med  George  Bush,  så  hvis  nogen  kender  nogen,  der  kender  nogen,  så  giv  mig  lige  et  kald.

Kærlig  hilsenTue  Blædel

Hvorfor er udenadslære lig

med den bedste studerende?

Kasper Larsen, 3. semester

Jeg   forstår   ikke   formålet  med   eksa-­‐mensformen  i  faget  Offentlig  Forvalt-­‐ning.   Faktisk   er   jeg   ikke   helt   sikker  på,  hvad  den  eksamen  beviser?  Tester  den  min  forståelse  og  evne  til  at  re-­‐  lektere   over   pensum,   eller   tester  den   i   virkeligheden   min   evne   til   at  memorere  det?

Jeg   tænker   selvfølgelig   på   den   lille  detalje   ved   eksamen,   at   man   ikke  må   medbringe   hjælpemidler.   Ingen  bøger.  Intet  pensum.  Ikke  en  gang  en  håndskreven   note.   Samtidig   har   vi  kun   haft   kendskab   til   Offentlig   For-­‐  valtning  i  otte  uger  med  emner  som  Centraladministrationens   politisk-­‐administrative   opbygning,   norma-­‐tive   vektorer,   offentlige   budgetter,  samspillet   mellem   staten,   regioner-­‐ne   og   kommunerne   og   New   Pub-­‐  lic  Management.

Grunden  til  at  jeg  sidder  og  brokker  mig  i  hjørnet  bagefter  er,  fordi  jeg  ikke  føler,  at  dén  eksamensform  på  nogen  måde   passede   til   faget   eller   stoffet.  Det   er   nogle   helt   urimelige   krav,   at  vi   skal   kunne   huske   alle   modeller  og  de  nye  begreber  fra  pensum  uden-­‐

ad.  Og   jeg   synes   ikke,   det   er   fair,   at  netop   dette   fag   anses   som   almen  paratviden   for   de   journaliststude-­‐rende.  

Min   egen   forberedelse   til   eksamen  gik  mest  ud  på  at  skrive  huskenoter  til  stoffet.  Jeg  lavede  en  lang  liste  med  samtlige   emner,   begreber   og   mo-­‐  deller,   som   jeg   terpede   i   dagene   op  til  eksamen.  Burde  jeg  så  ikke  være  i  stand  til  bare  at  naile  den,  tænker  I?  

Nej,  jeg  var  sgu  ikke  i  stand  til  at  huske  det   hele.   På   et   tidspunkt   under  eksamen   forsøgte   jeg   at   danne  min  huskenote  for  øjnene  af  mig.  Jeg  tænk-­‐  te,   at   hvis   jeg   bare   kunne   forestille  mig  rækkefølgen  af  emnerne,  så  ville  indholdet  nok  også  dukke  op  et  sted  i  min  hukommelse.  Det  hjalp  ikke  sær-­‐lig  meget.  

Når   man   kigger   på   årgangens   gen-­‐  nemsnitskarakter,   der   blev   3,8    (hvoraf   34%   har   fået   02),   har   jeg  en   følelse   af,   at   jeg   nok   ikke   sidder  helt   alene.   Nu   nager   tanken  mig,   at  hvis   vi   i   det   mindste   måtte   bruge  pensum,   kunne   vi   have   klaret   det  bedre.   Det   var   ikke   fordi,   jeg   ikke  havde   læst   det   i   forvejen.   Men   jeg  indrømmer   gerne,   at   faget   var   nyt  for  mig,  og  at  eksamen  i  sidste  ende  nok   bare   mest   blev   en   test   i   at  huske  det  hele.  Mere  end  det  egentlig  drejede  sig  om  at  forstå  og  re lektere.

Personligt   tænker   jeg,   at   denne   ek-­‐  samenform  er  en  kunstig  opstilling  af  nogle  urimelige  krav,  som  man  sjæld-­‐ent   møder   lignende   i   det   virkelige  liv.   Hvornår   har   du   ikke   sidst   haft  brug   for   at   slå   noget   op?   Enten   i  bøger  eller  på  nettet?  

Jeg  kan  godt  forstå,  at  man  ønsker  at  bekæmpe   plagiat   og   snyd.   Så   der-­‐for  er  det  okay  for  mig,  at  man  ikke  har   adgang   til   internettet.   Men   er  det   snyd   at   kunne   medbringe   pen-­‐  sum  eller  egne  noter,   (som  vi  gerne  må   have   med   til   andre   eksaminer)  når  jeg  en  time  inden  eksamen  havde  adgang  til  materialet?  

Måske  er  det  mig,  der  piver.  Jeg  ven-­‐ter   i   hvert   fald   spændt   på   at   forstå,  hvorfor   at   oldnordisk   udenadslære  af  hele  pensum  er  det  samme  som  en  dygtig  studerende.  Især  når  jeg  føler,  at   Offentlig   Forvaltning   måske   ikke  bør   være   den   gængse   journalists  spidskompetence.  

Man  har  ovenfra  bestemt,  at  et  antal  af  eksaminer  skal  være  uden  hjælpe-­‐midler.   Men   det   synes   jeg   egentlig  ikke,  er  nogen  god  forklaring.  

kaspl11@student.sdu.dk

OPINION LIXEN | september 2013 | 19

... at DSB-kontrollører, som smider én hen på

klapsæderne på trods af, at toget er helt tomt,

bare fordi man har købt en klapsædebillet,

skulle se at få sig noget andet at gå op i!

... at det for en pendler er stramt at ende i et nat-

tog fyldt med Bombay-indere, der har deres livs

fest.

…at Martin Pilgaard bør få et diplom for at være

den studerende, der har deltaget i flest rusture på samme studium.

…at Center for Journalistik skal ansætte nye men-

nesker til at lave skemaer fremover.

…at 20 koffein-indholdige Tempts er for meget på

en aften.

... at tre deadlines på samme ting er to for

mange.

...at det er i orden at aflyse sin undervisning, hvis man har skudt sig i knæet med en harpun.

...at Simon og Maria laver en vanvittig god

Karrygryde.

- Niels Vedersø Østergaard, 1. semester

- Ulrik Baltzer, 5. semester

- Jeppe Øvig, 3. semester

- Martin Lorentsen, 1. semester

- Mikkel Eskelund, 3. semester

- Mie Borggreen, 3. semester

Meninger

... at det er Morten Bank der er inde i Toto.

- Annika Raunstrup, 3. semester

Dumpet i ordenskarakterHer er et studie, der går ud på

at lære at skrive smukt. Til gen-

gæld skriver underviserne selv

så rædsomt, at ingen tilsynelad-

ende kan læse, hvad der står.

Stine Lykkebo, 3. semester

”TV-­‐karaktererne   er   oppe!”   skriger  min  telefon  midt  i  juli,  da  jeg  endelig  har  erhvervet  mig  croissant  +  café  au  lait  +  free  wi i  på  en  hjørnecafé  i  Paris.  Endnu  en  af  de  hurtige  havde  spottet  opdateringer  på  SDU  Selvbetjening.  

Jeg  havde  glædet  mig   til   den  karak-ter.  Tv-­‐eksamen  havde  budt  på  både  blod,  stress  og  dårlig   junkfood,  men  resultatet  var  endt  med  at  være  ble-vet   som   et   nyfødt   barn.   Tvivlsom  farve   og   med   et   brækket   kraveben,  men  mor  synes,  det  er  fantastisk!  Jeg  logger  ind,  og  der  er  det.  Et  kæmpe-­‐stort  4-­‐tal!  

Mener   de   det?   Historien   var   da  god:   McDonald’s   slipper   for   at   be-tale   medarbejderne   overarbejdstil-læg,   ved   at   få   dem   til   at   skrive   un-der   på,   det   er   frivilligt,   at   de   bliver  en   time   længere.   Bevares,   kinden  er   måske   på   forhånd   placeret   i  lussinghøjde,   når   man   prøver   at  fælde   McDonald’s,   og   vores   doku-­‐  mentation   var   ikke   stærk   nok.  Men  alligevel,  point  for  forsøget?

Gnavent  får  jeg  brændt  min  croissant  og  kaffe  ned  i  selskab  med  min  mak-­‐kers  besked:  ”Hey  Stine.  Hvordan  er  det  gaaet  med  haandvaerk?  Jeg   ik  7..”    Har  han   fået   syv??!   7?  HVAD  SNAK-­‐KER  DE  OM!  Kasper  er  da  ikke  et  hak  bedre   end  mig!   Okay,   han   er   da   ret  god   til   det   med   lyd,   og   hans   speak  var  da  også  ret  sprød.  Men  stadig,  jeg  var   da   også   en   fremragende   vært?!  Bittert,  men  hul   i  dét,  nu  holder   jeg  ferie!

Den  28.  september  får  vi  feedback  af  Karsten  Baagø  på  en  mail.  Dog  siger  den  det,  jeg  allerede  vidste:  ringe  do-kumentation   men   ellers   int!   Ingen  kommentarer  om  karakterforskellen.

Jeg  spørger  derfor  selv,  og  svaret  ly-der,  at  der  er  sket  en  fejl  ved  indscan-ningen,  og  at  vi  da  begge  skulle  have  haft  syv.  Efterfulgt  af  endnu  en  mail:      “Bare  lige  så  du  selv  kan  se  -­‐  sådan  ser  du  ud  -­‐  du  er  ikke  noget  kønt  syn  :-­‐)”  Godt   så!   Vi   har   et   problem.   Enten  er   studiet   simpelthen   gået   ned   på  scanningsudstyr,   eller   også   skriver  vores   undervisere   og   censorer   for  grimt.  Og  her  sidder  jeg  tilbage  med  spørgsmålet:  Hvem  af  os  var  det  lige,  der   gik   i   den   gamle   skole   med   op-tegnede  kladdehæfter  og  ordenskar-­‐akterer?  De  har  med  garanti  skrevet  lere  blækregninger  i  hånden  end  jeg.  

I   det   mindste   var   jeg   heldig,   at   jeg  kunne   sammenligne  med  min  mak-­‐

kers  karakter.  Ved  de  resterende  ka-­‐  rakterer   har   man   kunnet   bilde   mig  hvad  som  helst  ind.  Der  vinder  auto-­‐  riteten   alligevel   over   mit   eget   selv-værd.  

Jeg   stoler   blindt   på   studiet,   men  mange  af  karaktererne  kan  tilsynela-dende  være  ukorrekte  på  grund  af  en  fejla læsning  hvad  er  chancen  for,  at  jeg  er  den  eneste,  der  er  for  grim  til  at  blive  læst?Jeg   må   indrømme,   at   jeg   både   til    Re leksionseksamen  og  Offentlig  For-valtning  gik  ud  med  en  særdeles  ud-­‐mærket   fornemmelse   i  maven  -­‐  og   i  princippet  kunne  02  vel  egentlig  godt  forveksles  med  en  12’er?  Moralen  må  være,  at  man   ikke  altid  skal   stole  på   sine  karakterer.  Måske  det   faktisk   kan   betale   sig   at   stille  spørgsmålstegn   ved   det   skuffende,  elektroniske  udfald.  -­‐  Og  som  en  sidebemærkning  kunne  samtlige  undervisere  og  karakterno-tarer  jo  lige  udfylde  det  øvelseshæfte,  jeg  har  været  mig  så  fri  at  lave.  Skriv  efter  mig,  som  jeg  har  gjort  til  højre:

stlyk12@student.sdu.dk

- Rebecca Cywan, 1. semester

- Kristian Pedersen, 1. semester

Bagsiden