Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

September 2000 nr. 25

ØkoTræf2000

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsfor­eningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesska­ber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvik l ing. LØSNET udkommer 4 gange årligt: Februar, maj, september og november. Deadline d. 20 i den foregående måned. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

A n n o n c e r : 1/8 side 250 kr. ( temanumre dog 500 kr.) 1/4 side 500 kr. ( temanumre dog 1000 kr.) 1/2 side 1000 kr. ( temanumre dog 2000 kr.) 1/1 side 2000 kr. ( temanumre dog 4000 kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller t i l kant) Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer: Sekretariatet

O m s l a g s b i l l e d e r : forside: Kvan, Hertha. Foto af N. E. Boesen, bagside: Gubber af N. E. Boesen og billede fra Kvindefredsmanifest 2000.

l a y o u t og DTP: Niels Erik Boesen, t lf .: 86800706 e-mail: n e @ b a c h b o e s e n . d k ,

T r y k n i n g : Ind t ryk , Nimtofte T l f . : 86398442

Indlæg sendes på diskette t i l sekretariatet, arkiveret som tekst- eller word - f i l eller som e-mail t i l : l o s @ p i p . d k n e t . d k Deadline for nr. 26 er 20. oktober 2000.

S e k r e t a r i a t e t : Landsforeningen for ØkoSamfund Landsbyvænget 11 8464 Galten T l f . : 87546020 Fax: 87546021 E-mail: l o s @ p i p . d k n e t . d k Hjemmeside: www.ga ia .org / losdan ish

LØS sekretariatet er i år 2000 støt te t af Den Grønne Fond, Indenr igsminister iets

Landdistriktspulje og Gaia Vil lages.

F o r m a n d : Heather Smith Annebergve j 31, Linå 8600 Silkeborg. T l f . : 8684 1770

E-mail: heather@boform2000.dk

Medlemsskab pr år: Enkeltperson: 200 kr. Fællesskaber og organisat ioner: 500 kr. Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr. Giro 596-6752

Foreningen er sti f tet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

B o f æ l l e s s k a b e r mv. : A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i H jor tshøj , Hjortshøj Den Flerkulturelle Landsby i Nordvest, København NV Fjordvang, Snedsted i T h y Fællesskabet Meilgaard Slot, Glesborg Gaia Vil lages, Holte Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Kirkebakken 80, Beder Kirst inelund, Bjedstrup, Skanderborg Købmandsgården, Brovst Munach, Gedved Munkesøgård, Roskilde Naturhusene i Svanninge, Svanninge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi , Hurup Snabegaard, Vrads Svanholm, Skibby Sættedammen, Hillerød Torsted Vest, Horsens Udgården, Lading Vaarst Vestervang, Vaarst Økosamfundet Dyssekilde, Torup

Foren inger , f æ l l e s s k a b e r u n d e r e t a b l e r i n g

Boform2000, Silkeborg Bol igforeningen Vedaparken, Slangerup Bornholms Miljø- og Energikontor Fem- i -En , Århus Foreningen for Økologisk Bebyggelse af Teglmosegrunden, Albertslund

Landsby2000, J y s t r u p NABU - Norske Arki tekters Landsforbund Netværk Mariager Fjord Nyt Forum, Christiania Vester Gror, København V Økologiprojektet i Stenløse Økologiske Igangsættere , Nørrebro Østvendsyssels Energi- og Miljøkontor, Dronninglund

V i r k s o m h e d e r : Anlægsgruppen Permakultur, APK, København

Borry Henriksen, ApS, Strøby COMTEC, Silkeborg Danske Naturgårde A / S , Skive Den Grønne Genbrugshal , Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro Fornyet Energi , Stenlil le Gaia Technologies A / S , København 0 Græsrodsgården, Eskebjerg Merkur, Den a lmennyt t ige Andelskasse, Ålborg Roskilde Tekniske Skole Råd og Dåd But ikken, Brovst Tør r ing-U ldum kommune Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

3 Leder Redaktionen

4 Økosamfund - et svar på Aganda 21 Barrierer og muligheder i dagens Danmark Troels Dilling-Hansen

8 De som bygger f remtiden, 2. del Øyvind Solum

1 1 Nyt i Hertha Levefælleskab

12 Økotræf2000 Allan Elm

17 Borgerløn, boganmeldelse

19 Nyt Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne

2 0 Permakultur i Ghana Judith Pandrup

2 3 GEN-Europe New's

2 4 Kvinder for en ny fredskultur, Kvindefredsmanifest år 2000

26 Lidt programmatisk poesi fra '79

Leder Af Troels Dilling-Hansen

Med en veloverstået sommer, der mest af alt har l ignet en begyndende ist id, ser vi efteråret, v interen og det kom­mende år i møde med store forventn inger om et politisk gennembrud i retning af at få lov t i l i større sammen­hæng at eksperimentere med bofællesskaber i landdi­str ikterne, i det åbne land, i t i lknytning t i l gårde osv. I øjeblikket har flere amter konkrete ansøgninger liggende på deres bord (deriblandt fra Boform 2000 og Landsby 2000), som de kraftigt overvejer at dispensere for, i for­bindelse med den kommende revision af regionsplanen i år 2001-2002. Det er Vestsjællands Amt, der går foran på dette punkt. Amtets politikere i Udvalget for Teknik og Miljø har taget det usædvanlige skridt i nyere Danmarks­historie, at melde posit ivt ud t i l tre forskellige bosæt­nings-projekter i det åbne land, hvorefter de v i l forsøge at indarbejde muligheden for 6 pi lot-bosætningsprojek-ter i det åbne land i deres arbejde med den nye regions­plan.

Det kan betyde starten på en ny bosætningsbølge i Danmark, og det er et meget v ig t ig t skridt i vores kamp for etablering af økosamfund. Tak t i l alle de mennesker og pionerer i økosamfundsbevægelsen og andre steder, der gennem de sidste 40 år har presset på for en ændret forvaltningspraksis på dette område. Men inden jordspe­kulanter begynder at få $-tegn i øjnene, er det v ig t ig t at understrege, at vi ønsker en klar regulering på dette om­råde, så vi undgår voldsomme prisstigninger på jorden og undgår uøkologiske prestigebyggerier i det åbne land. Derfor er det afgørende, at pi lotprojekter af denne art bliver bundet t i l et sæt økologiske og økonomiske regel­sæt, uden dog derved at gøre det for kompliceret. Vi v i l selvfølgelig følge op på disse nye signaler i vor t øvrige fr izonearbejde. I relation t i l dette, er der i bladet denne gang første del af en længere art ikel om barrierer for Økosamfund. Vi er glade for den opbakning, v i har mær­ket fra fællesskaberne i form af indsendelser af doku­menter og erfaringer om barrierer. Men vi v i l gerne op­fordre je r t i l at fortsætte med at sende t i l os, både af godt og skidt.

Erfaringer og nye amtsti ltag blev også diskuteret på Økotræf 2000, som løb af stabelen i Roskilde fra 17-20.august. Med ca. 600 besøgende og et væld af spænd­ende workshops, kulturelle indslag og fester med god musik, blev det en inspirerende forlænget weekend. Ho­vedformålet med arrangementet var at lave en " foren in­gernes National Agenda 21 Danmarksdeklaration". Vi var som repræsentant for økosamfundene repræsenteret med 3 forskellige workshops med 10 oplæg under den fælles overskrif t "Økosamfund- et svar på Agenda 21". De blev alle meget velbesøgte. Vi har inde i bladet en opsamling fra oplæggene.

To af de spændende indlæg skal nævnes her. Søren Hansen fra Hertha Levefællesskab indledte med at tage afstand fra de il lustrationer, der pryder sidste nummer af Økonets sider. Bare der havde været plads t i l en enkelt

halt, en enkelt handicappet, grædende, lidende eller på anden måde et anderledes menneske. Han pointerede vigt igheden af, at lokalsamfund integrerer sig med vores samfunds udstødte. Vores samfund som det er nu, bygger på eksklusionsprincippet. Alle - der ikke kan følge med det stressede og meget højt gearede samfundsræs, eks­kluderes. Men et samfund skal måles på den måde, det behandler sine svageste. Og fra den vinkel har v i opbyg­get et følelsesløst samfund, og det er på tide at få vendt denne udvikl ing. For at opnå et mere helt samfund, mente han med udgangspunkt i erfaringerne fra Hertha Levefællesskab, at mennesker i bosætninger, der ink lu­derede fysisk og psykisk handicappede eller andre svage, "automatisk" vi l le få mere kontakt med deres barmhjer­t ighed, hensynsfuldhed, omsorg, imødekommenhed, overbærenhed, t i lgivelse og kærlighed. I modsætning t i l Økonets glansfulde billede af en genmanipuleret verden, mente Søren, at der ikke var nok handicappede i verden t i l at hjælpe os frem t i l en egentlig værdig humanisme og civ i l isat ion.

En anden taler var Bernard Lietaer, der talte om fire store bomber, der ligger under vores nuværende globale kapitalmarked, et yderst ubalanceret økologisk system, der snart for alvor begynder at vise tænder. Et f inansielt marked, der konstant oppuster en falsk rigdom, og som kan krakelere når som helst og hvor som helst. En vok­sende ældre andel af befolkningen i de rige lande i ver­den, 25% i år 2030, v i l medføre et stærkt pres på skat­ten for færre, der er t i l at betale den. Endelig v i l en yder­ligere globalisering, teknif icering og maskinisering i de kommende år medføre en yderl igere eksklusion af flere svage i verden, flere arbejdsløse, et pres på skatten og et pres på grænserne. Han mente klart, at vores redning lig­g e n i opbygningen af komplementære pengesystemer i lo­kalsamfund, hvor det skal være ti l ladt at udveksle med sin t id . Over hele verden er man nu oppe på 2600 forsøg af denne art, og det spreder sig som en løbeild. Danmark er langt bagud, selv om vi har vores sorte arbejde og v o ­res "vennet jenester" , men der strammes op. Hvor længe v i l det vare, før v i også på dette område, skal t i l for al­vor at angive hinanden. Christiania går dog foran med deres lokale mønt, 1 løn. I stedet for EURO burde vi få en blanko-ti l ladelse t i l at skabe lokale udveksl ingssyste­mer t i l glæde for os alle, de stærke som de udstødte. Al t dette og mere t i l v i l vi komme nærmere ind på i dette blad og i senere artikler i LØSNET.

Efteråret bringer bud om en meget vigt ig Visionskon­ference den 13-14. oktober på Båring Højskole på Fyn (se kalenderen). Overskrif ten er "Nye boformer i landsbyer og landdistrikter og deres indpasning i natur og miljø". Vi er gennem Susanna Maxen med t i l det forudgående v i -sionsarbejde, og vi håber, I v i l møde talstærkt f rem.

På trods af EUROen, kommende krak og økologiske ka­tastrofer, vejrer vi en frisk morgenluft, med bud om nye tider. I håbet om dette, ønsker v i jer alle et godt efterår.

Ø k o s a m f u n d — et svar

på Agenda 21 Barrierer og muligheder i dagens Danmark.

Af Troels Dilling-Hansen, Cand.scient.pol. og massør, medstif­ter og sekretær for LØS, medstifter af Bofællesskabet Kirstinelund og Boform2000, begge beliggende i Midtjylland.

Denne art ikel er første del af 4 artik­ler, der v i l gå i dybden med de barr i­erer og muligheder, der er i Danmark for at etablere økosamfund. Det er samtidig et af kapitlerne t i l en bog, en antologi om frizoner, som udgives fra Ålborg Universi tet i løbet af efte­råret. Man kan snarest se hele artik­len på vores hjemmeside. Kapitlet skal ikke ses som et færdigt resultat, men som en begyndelse på at samle vores erfaringer i fællesskaberne. Derfor er det v ig t ig t , at I læsere, kol­lektivister, bofællesskabsmedlemmer skriver t i lbage, enten hvis I er ue­nige, eller har noget nyt at bibringe vores erfaringsopsamling..

I n d l e d n i n g . Økosamfund er en videreudvikl ing af den store bølge af bofællesskaber, der er skudt op som paddehatte over Danmark siden 60'erne, og som v i er blevet kendt for viden om i verden (Co-housing) . Igennem alle årene har disse fællesskaber opsamlet de­res erfaringer om de barrierer, der er dels i lovg ivn ingen, dels ved f inansi­ering af økologisk byggeri og pro­dukt ion, og dels t i l sidst de mere menneskelige og personlige barrie­rer, som kollektivisterne er stødt på

under etablering. Det er disse erfa­ringer, som jeg v i l lave en oversigt over, som udgangspunkt for mere specifikt definerede ønsker om kon­krete forandringer hen imod en lov­givning og finansieringsformer, der støtter sådanne økosamfund, ekspe­rimentelle økologiske fr izoner og personlighedsforvandlinger.

Kapitlet er bygget op som et f rem­t idsværksted, hvor jeg i første afsnit v i l udtrykke baggrunden for og v is io­nen om økosamfund, dernæst hv i l ­ken samfundsmæssig realitet, vi er op imod, udtrykt teoretisk gennem Jürgen Habermas1 og Jes Bertelsen2 og praktisk gennem vores erfarings­opsamling i LØS. Ind imellem bliver der tid t i l den sidste del af fremtids-værksstedet, en kort præsentation af konkrete løsningsforslag.

Hvad er baggrunden fo r LØS. Frizoner eller eksperimentalzoner er ikke et nyt begreb i økosamfunds-regi . Vi har i de sidste 35 år haft fæl­lesskaber, storkollektiver, produkti-onsfællesskaber, andelslandbrug og fristeder i Danmark, der har kæmpet for at gøre det lettere, juridisk, øko­nomisk og menneskeligt, at etablere sig som "mindre eksperimenterende samfundsmodeller". I starten var det mere løst organiserede kollektiver af unge mennesker, der ønskede at bo sammen uden mere forpl igtende ind­hold. I slutningen af tresserne og starten af 70'erne voksede behovet for mere forpl igtende samvær i form

af produktionsfællesskaber og land-brugskollektiver som Svanholm, sko-lefællesskaber a la Tv ind og sociale fristeder som Christiania. I 70'erne og 80'erne var mange af disse orga­niseret i KOKKO, som udgav bladet af samme navn. Men det kom aldrig t i l en bevidst fælles politisk lobbyisme, om end der var en stærk brydning i samfundet på holdninger t i l disse "Flippere, kollektiver og revolut io­nære".

3. bølge af fællesskaber begyndte at se dagens lys i 80'erne, funderet på dels økologiske værdier om en bæredygtig jord efter oliekrisen og Brundtlandrapporten, dels på 60'er-nes ønske om en ny åndelighed kom­bineret med en klarere spir i tuel prak­sis uden stoffer, og dels på et stærkt behov for et socialt fællesskab (og arbejdsfællesskab). Denne bølge af nye skud på kollektivstammen fik t i l ­navnet økosamfund, og det danske netværk for dem, der hedder Lands­foreningen for Økosamfund, blev skabt i foråret 1993. Nu skulle der skubbes t i l de juridiske og økonomi­ske hindringer for at etablere sig som eksperimentalzoner baseret på andre økologiske og sociale værdier end vækstsamfundets. Én af idéerne dengang lignede t i l forveksling den model for fr izoner og økologiske eks­perimentalzoner, som denne bog om­handler. Men det var Økonet, der havde den politiske slagkraft t i l at skabe en folkelig bevægelse i 1998 for f r izonebegrebet.

Op gennem 90'erne er der kommet en række nye bosteder på Landkortet, og vi har i LØS og som økosamfund opnået enkelte Landvindinger og ble­vet slået ti lbage på andre. Men vi mærker i disse år en meget stor poli­tisk velvi l je på lokalt og t i l dels på regionalt niveau for at lette adgan­gen t i l at etablere økosamfund og andre bosætninger i det åbne land.

V i s i o n e n om en bæredygt ig j o r d og et ho l is t isk s a m f u n d . LØS blev skabt på baggrund af mange forskellige typer af fællesskaber, der havde meget forskellige udgangs­punkter. Nogle havde som Svanholm rod i produktionsfællesskabet, andre som Christiania og Hesbjerg i f r i -stedskulturen. Nyere fællesskaber som Munach havde et klart spiri tuelt udgangspunkt, medens Andelssam-fundet Hjortshøj og Dyssekilde i Torup (Det gamle ØLK) knyttede an t i l den økologiske dimension. I ste­det for at kappe nogle tråde over, valgte vi at rumme alle disse ud­gangspunkter, således at alle dele er del af en fælles vision om flere bære­dygtige samfund verden over, fors­tået som økologiske, økonomisk, so­cialt og kulturelt bæredygt ighed.

Vores brede forening har derfor kunnet opfange mange barrierer i det

moderne samfund, som de jo er en del af. I arbejdet med at definere v o ­res v is ion, har v i i samarbejde med Global Ecovillages Network skabt ne­denstående i l lustration af vores fæl ­les globale vision af et økosamfund (Se Figur 1).

Denne samfundsmodel er fra den mindste enhed, enkelt individet t i l det største, Universet repræsenteret gennem cirklen (se f igur 2). Sty-ringsmedierne er økologi og bevidst­hed (personlig vækst) indenfor hver enkelt cirkel. De økologiske og sam­fundsmæssige kredsløb og systemer er opdelt i naturens fire elementer, og de forstås umiddelbart som spej­linger af individets egen kropslige natur og bevidsthed. Det sociokultu­relt bærende basissamfund er Lo­kalsamfundet, økosamfundet med op

t i l 500 mennesker. Her ligger beslut­ningsprocessen, undervisningen og den forebyggende medicin. Her pro­duceres hovedingredienserne t i l føde og bolig. Herved spares der trans­port, og infrastrukturen kan ændres t i l mere kollektiv trafik. Der v i l stadig være udveksling af varer, t jeneste og kultur, regionalt og globalt, men disse v i l være underlagt nogle ud­trykte økologiske og etiske værdier, som i det nuværende samfund er ubevidst og ikke klart defineret.

Den nuværende s a m f u n d s o r d e n . Både det nuværende kapitalistiske og socialistiske samfund bygger på en stadig forbrugsvækst, en stadig større udnyttelse af naturressourcer med en voldsom forurening og meget ulige og uretfærdig udbyttedeling på Jorden t i l følge. Vi er op i mod et vækstsystem, der har delt verden, landene, menneskeheden og naturen op i en masse kasser og rolleforde­ling, Fattig og rig, produkt og forure­ning, producent og forbruger, kapita­lejer og arbejder, stat og borger, æ l ­dre og børn. Med dette har vi skabt en yderst kompliceret og differentie­ret global orden, hvor alt fra lykke t i l død er opgjort i markedsværdier. Mange systemkrit ikere har gennem årene rettet deres skyts mod dette mærkværdige system, der bliver ved med at tordne derudaf med tårnhøje vækstrater. Én af dem er Jürgen Ha­bermas. Jeg bringer ham frem her, fordi hans modelarbejde med vores verdens systemer kontra vores l ivs­verden er meget interessant i rela­t ion t i l vores v is ion.

Habermas mener, at den moderne verden har et enormt potentiale ved det at kunne overskride tidligere t i ­ders tradit ionelle tænkning og be­vidsthed gennem den befriende

kraft, han kalder "Den kommunika­t ive handl ing", som kan bevidstgøre vores sakrale liv. Samtidig lever vi som individer i et spændingsfelt mel­lem markeds- og statssystemer og vores l ivsverden, der har hvert deres rationale. Det er styr ingsmedierne penge og magt, der er grundlaget for vores moderne verdenssystemer og dets rationale, men det er gennem den kommunikative handlen, at vi skaber en fælles forståelseshorisont i vores l ivsverden og dermed legit ime­ring af systemet. Habermas viser der­efter, at det, der skulle være vores befrielse fra t idl igere tiders sociale og religiøse tradit ioner gennem en tvangfr i kommunikat ion, er blevet koloniseret af systemernes styr ings-medier, et fænomen som Marx kaldte t ingsl iggørelse.

F.eks. vokser forståelsesbehovet i en moderne verden, hvilket medfører, at Livsverdenens rationalitet føder ekspertkulturer, der i sidste ende fremmedgør og forarmer l ivsverde­nen. Et andet resultat af den mo­derne verden er, at systemernes dif­ferentiering og kompleksitet hele t i ­den vokser. Love, regler, ministerier, udvalg, subsystem under subsystem, et meget komplekst system, der overst iger den enkelte borgers fors­tåelseshorisont, men griber ind og kontrollerer den samme borgers handlinger.

Behovet for forståelse i den mo­

derne verden aflastes gennem gene­raliserende medier som f jernsynet og styringsmedierne penge og magt. Forståelsen aflastes også af den bor­gerlige rets insti tut ioner, der for­søger at opretholde en legit imering af systemet. Habermas mener, at der er tale om en usynlig strukturel vold mod mennesket, hvor vores forståel­seshorisont og vores sociale sam­menhænge er gennemskåret af syste­mernes rationale og regelsæt og den borgerlige rets inst i tut ioner og medi­everden.

Jeg v i l prøve at visualisere Haber-mas's teori gennem denne meget enkle tegning (se f igur 3) , hvor v i ser cirklen, der repræsenterer samfundet, som delt mellem marke­dets og statens systemer og c iv i l ­samfundets l ivsverden. Da syste­merne kun kan legitimeres gennem l ivsverdenen, udøver systemerne en konstant strukturel usynlig vold i l ivsverdenen. På den måde opnår sy­stemet to t i n g : l )Vores tvangfr ie kommunikation undertrykkes og ud­skydes, så v i ikke opnår f r ihed. 2) Sy­stemet legitimerer sig selv.

Vores moderne verden har skabt mulighed for at opnå bevidstheds­mæssig frihed fra tidligere tiders tra­dit ionelle bånd, men pengene, mag­ten , retten og medierne tager vores t id og rum. Habermas siger indirekte, at det kræver fri t id og frit rum at skabe nye tvangfr ie systemer. Det

kommer jeg t i lbage t i l . Habermas kan suppleres med Jes

Bertelsens bevidsthedsteori , som profeterer, at mennesket i løbet af 10-200 år v i l gennemgå en forvand­ling fra jegets t i l selvets plan (se f i ­gur 4) . Her repræsenterer cirklen dels selvets bevidsthed og dels menne­skehedens og jordens bevidsthed. I øjeblikket er denne bevidsthed inds­krænket og delt mellem jegets (per­sonlighedens, egoets) og duets (skyggen, andre mennesker) bevidst­hed. På alle planer af vores sam­fundsl iv i forholdet t i l andre menne­sker, arter, racer, andre regioner, sta­ter, politiske partier, virksomheder, karrierer er det egoets rationale og dynamo, der skaber denne splittet­hed mellem jeget og duet. Det er denne bevidsthed, der i sidste ende har skabt vores individuelle forvir­r ing, samfundsmæssige kompleksitet og dif ferentiering, naturøde­læggelse, krig og fat t igdom, mener Bertelsen.

Op gennem de sidste århundreder har der selvfølgelig været mange utopier om at skabe frie samfund med frie strukturer a la socialisme med fælles normer og værdier, men de er alle strandet på egoets ønske om magt og herredømme.

For at gennembryde denne opsplit­ning kræves selvudvikl ing i stor st i l , siger Bertelsen. Han mener, at det er v ig t ig t , at mange lokale grupper af

mennesker samler sig i lokalsamfund, hvor de har en fast selvudvikl ings-praksis med sig. Han mener, at disse grupper v i l få en revolutionerende betydning for udvikl ingen af vores bevidsthed og samfund, således at selvets kærlighed, omsorg og globale bevidsthed kan blive virkel iggjort i løbet af de næste år. (Figur 4.)

Begge teorier v i l jeg holde op mod visionen for økosamfund beskrevet tidligere. (se f igur 5)

Dette billede er i virkel igheden es­sensen af hele konf l ikten. Vi ser, at alle enkeltindivider, lokalsamfund, regioner, lande, jorden er gennems­kåret af styr ingsmedierne penge og magt (mult inationale penge og statsmagt) , den borgerlige ret, kol­lektive medier, er gennemskåret af opsplitning mellem egoer, og i selve jeg- bevidsthedens spaltning af j e -g'et og du'et. Vi er ikke et hele. Vi er blevet delt på alle planer.

Når økosamfund så ønsker at reali­

sere deres drøm om et holistisk sam­fund, er der naturl igvis en masse bar­rierer i statsapparatet, i diverse lov­givninger, på kapitalens markeder eksempelvis arbejdsmarkedet og f i -nansieringsmarkedet og ikke mindst i brydningen mellem jeger på alle pla­ner, også i økosamfundene selv. Det er disse politiske, økonomiske og menneskelige barrierer og udfordrin­ger, der er genstand for de næste ar­tikler.

De tiden

2. del, av Øyvind Solum

Om det verdensomspennende økolandsby-nettverket,

globalisering og grønn økonomi

Første del af artiklen blev bragt i sidste nummer af LØSNET. Efter udgivelsen af sidste nummer er vi blevet bedt om at bringe fø l ­gende rettelse:

Det er ikke korrekt, at Hildur og jeg har brugt 150 mill ioner t i l at bygge op GEN.

Gaia Trust har brugt ca. 30 mil­lioner t i l formålet. Herudover har Gaia Trust brugt ca. 60 mill ioner på en række andre projekter i ind- og udlandet, hovedsagelig til. dækning af tab i en række Gaia Tech virksomheder, hvor v i har støt tet flere nye "g rønne" virksomheder, desværre med alt for stor tab for det meste. Øyvind har vist misforstået noget i vores interview.

Med venlig hi lsen, Ross Jackson

Valu takra f t mot kap i ta lmakt Det er ganske uvanlig at mennesker med din bakgrunn og ressurser gir bort mesteparten av sine inntekter t i l et godt formål?

- Vi startet Gaia Trust i 1987. Da hadde jeg jobbet i 2-3 år med å utvikle noen modeller for valutamar­kedet. Jeg så at det var et stort po-tensiale for å skape en del verdier, siden dette markedet omfatter svært store beløp. Jeg startet derfor sels-kapet Gaiacorp og strukturerte det slik at 90 prosent av aksjene var eid av Gaia Trust, og 10 prosent av mitt eget selskap. Jeg måtte jo ha noe å leve av selv også. Spesielt de første tre årene gikk det svært bra, og vi t jente nærmere 150 millioner kro­ner. Vi lagde så en strategi som vi kalte y in -yang . En del var at v i star­tet Gaia Villages som støttet økol-andsbybevegelsen. Vi startet også et annet selskap som heter Gaia Te­chnologies som invester te i grønne, bærekraftige selskaper. Vi er nå de-leiere i fem selskaper, som produse-rer alt fra organisk mat t i l solpane-ter. I utgangspunktet tenkte v i at vi vi l le skape arbeidsplasser for men­nesker som var en del av økolands-bybevegelsen og helst at de skulle være i økolandsbyene. I praksis har dette ikke alltid fungert . Mange av de alternative selskapene havner på helt andre steder enn i økolands-byer.

Nå er situasjonen endret fra de første årene. Vi t jener på langt nær så mye som tidligere og kan ikke gi så mye støtte som før. Vi håper imidlertid at GEN v i l være mer eller mindre økonomisk selvforsynt i Løpet av kort t id. Det er viktig at

økolandsbybevegelsen er in i t iat iv som kommer nedenfra. Den økono­miske støt ten gir oss derfor heller ingen bestemmelsesrett over økol­andsbyene. Det vi l le ikke ha fungert på noen annen måte. Vår oppgave er å bidra t i l at de ulike prosjektene kommuniserer med hverandre.

- For deg var det en serie med ånde­lige erfaringer som satte i gang en -gasjementet med Gaia Trust?

- J a , og som jeg beskriver i boken min «Kali Yuga Odyssey» opplevdes dette ganske dramatisk. Hildur f ryk-tet i den mest intensive perioden for min mentale helse. Sai Baba er i

dag min vikt igste åndelige inspira-s jon. Jeg møtte ham i India for noen år siden, og så hvordan han materialiserte gjenstander. Han vis-ste alt om meg og er utvi lsomt genuin. Enhver som får så mye oppmerksomhet som ham v i l pådra seg noens irr i tasjon eller projeksjo-ner, men etter min oppfatning er han fullstendig ren. Et avgjørende punkt er om folk blir endret eller ikke i møtet med en spiri tuell lærer, og v i kjenner utallige eksempler på at folk har blitt fullstendig endret etter å ha møtt Sai Baba.

Hildur Jackson - den danske lands-bybevegelsens spirituelle og økofe-

ministiske jordmor? - Hva er det som har vært din vei inn i dette?

- Jeg var jur is t og spurte meg selv om jeg skulle forbli jur is t eller hel­ler ta meg av ungene mine. Jeg vil le ikke gå fra barna mine, og jeg vi l le heller ikke bare være en hjemme­værende frue i en forstad. Dette var i -68. Jeg begynte istedet å studere kultursosiologi med henblikk på hvordan jeg kunne forandre disse strukturene i samfunnet. Jeg leste antropologi , sosiologi og sosialpsy-kologi og alt som var interessant ut fra den synsvinkelen. Jeg tok så in i ­t iat iv t i l å danne et av Danmarks

første bofellesskap. Nå er det blitt 150 bofellesskap i Danmark. Ideen er også eksportert t i l USA hvor det kalles co-housing og er blitt veldig populært. Rolf ble født samme uke som den spirituelle indiske lands­byen Aurovi l le ble startet i -68. Det tror jeg ikke er t i l feldig. At ungdom-sopptøyene i Paris også kom samti­dig med Aurovi l le, tror jeg handler om at den guddommelige energien manifesteres inn i det fysiske. Jeg studerte kultursosiologi i ti år og var blant annet med på å starte «rødstrømperne» i Danmark i 1969, men syntes deres strategi var for snever: vi skulle bare konkurrere med mennene. Derfor gikk jeg over t i l økofeministene og var med på å lage tidsskrift om det. Vi vi l le f inne frem t i l det kvinner har å bidra med, istedet for at kvinner bare skal bli som menn. Kvinnekulturen har noe eget posit ivt å komme med. For meg er økosamfunnene nå svaret på kvinnebevegelsens spørsmål. Øko­samfunnene bygger på kvinnelige verdier

Al ternat iv fremtid-prosjektet Da var det, at en av mine gode v e n ­ner fortalte om et nordisk alternativ fremtid-prosjekt og hvordan det hadde som målsetting å løse de økologiske, globale og sosiale pro­blemerne. Det var j o det jeg hadde arbeidet med i de siste ti årene som kultursosiolog. Jeg tok ansvar for å koordinere prosjektet, og lagde mange seminarer, konferanser og ut-still inger. I Al ternat iv Fremtid-pro-

sjektet hadde v i kontakt med Dan­marks beste forskere. Vi var også med på mange møter i Norge, hvor man diskuterte om verdensbilde og kvinneproblematikk skulle inklude­res. Det som seiret i Norge var det synet at siden de hadde fått så mye penger, så skulle det være mest mu­lig akseptabelt for of fent l igheten. Da gikk energien ut, og det ble et­ter min mening ikke radikalt nok. Vi var på nippet t i l å få penger i Dan­mark, men fikk l ikevel t i l slutt avs-lag fra Folketinget, med den be-grunnelse at de allerede hadde be­vi lget så mye t i l kv inneforskningen. Problemet med kvinneforskningen var at så mye av den var elendig-hetsbeskrivelse. Det v i lagde var vir­kelig kvinneforskning, for det var fremtidsrettet og hadde t i l hensikt å løse problemene. Jeg opplevde det som merkverdig at de syntes det var greit å bevilge store penger t i l noe som var l ikegyldig, men ikke t i l oss. Elendigheten hadde jo vært beskre­vet i årevis. Vi vi l le f inne nye veier, det gjør man ikke ved å beskrive de samme t ingene på nyt t . Det er pro­blemet med svært mye forskning, hvis den da ikke er aksjonsorientert. Mats Friberg i Sverige utviklet i den sammenheng en spennende modell for aksjonsbasert vitenskapelig forskning.

V i s j o n e n om Gaia Det var i den fasen Ross fikk et av sine store spirituelle gjennombrudd, hvor han så at mye av dette jeg ar-beidet med, det skulle han støt te. På den tiden t jente ikke Ross noe særlig mer enn mange andre. Likevel aksepterte han at jeg i alle disse årene arbeidet ulønnet og Ross be­talte alle regninger uten å klage. Nå vil le han ta et lengre skritt. Det var det som holdt ham fast i t i lværel -sen, da hans gamle jeg ble fu l lsten­dig splintret av den fremvoksende bevisstheten. Så fikk han denne v i ­sjonen om hvordan han skulle t jene masse penger for å fortsette dette arbeidet som jeg hadde startet. Jeg hadde da lenge vært sterkt invo lver t i å søke midler fra det offentl ige. Kanskje fungerer det slik i universet at det at jeg hadde dette sterke øn ­sket, gjorde at de kom gjennom en annen kanal i stedet. Hvis man

kommer med et fokusert ønske om penger, så kommer de. Men man skal være forsiktig med hva man ønsker seg. På det t idspunktet var jeg imidlert id lei av penger og skeptisk t i l dem, jeg ville bare komme i gang med arbeidet. Siden pengene nå faktisk kom, har jeg l ikevel følt meg forpl iktet t i l å forvalte dem og utvikl ingen av Gaia Trust, Gaia Vil la­ges og Global Ecovillage Network på en best mulig måte.

Penger skaper le t t ubalanse I Norge fikk Al ternat iv Fremtid-pro-sjektet mye offentlig støtte, men jeg synes vi fikk gjort like mye i Danmark. Jeg var derfor på dette t idspunkt skeptisk t i l Ross' idé om å generere penger t i l økolandsbybeve-gelsen for at den skulle få bedre vekstvilkår. Penger skaper ofte ubal­anse og problemer, og man kan klare mye uten penger. Mye av det v i har gjort for midiene t i l Gaia Trust har vært bortkastet. Jeg vil le at v i skulle starte et spirituelt sen­ter med utgangspunkt i egen økol-andsby. Vi f ly t tet t i l Fjordvang i Thy, men fik ikke lov å bygge. Dermed f ly t te t vi også etter hvert heller hit ned t i l København-området, mens vi arbeider videre med våre egne økol-andsbyplaner.

De fleste økolandsbyer tar utgangs­punkt i en spiritual leder eller ret­ning. Mitt ønske var å være en gruppe like sterke folk, som skulle arbeide fra en f lat struktur. Det er visst ikke lykkes noen steder å nå et akseptabelt spiri tuelt nivå på den måten. Jeg er nå gått inn i den spirituelle organisasjonen Sahaj Marg (Den naturlige v e i ) . Den Sahaj Marg-inspirerte økolandsbyen Sna-begaard, med det t i lhørende medit-asjonssenteret Vrads Sande, er et prosjekt som jeg godt kunne tenke meg å bo i. Men siden Ross ikke fø ­ler seg hjemme der, gjør vi ikke det. Vi v i l derfor starte en mer mult ikul­tu ren og multireligiøs spirituelt øko-landsby. Jeg tenker på den som et mainstream alternat ivt samfunn med alle samfunnets funksjoner i n -tegrert , bare at det bygger på et klart definert økospir i tuelt verdig-runnlag. Spiritualitet er en helt nødvendig t ing i det lange løp. I

økolandsbyen Steyerberg i Tyskland har de et rom hvor det står bilde av Kristus, Buddha, Yogananda, Sai Baba, Mother og noen flere. Selv har jeg gått hos Jes Bertelsen i mange år, lært av t ibetanske lamaer, en kristen mystiker på Kypros og flere andre. Asger Lorentzen er også en spennende, dansk kristen myst i ­ker.

Kan personer med forankring i disse forskjellige spirituelle metodene me­ditere sammen? Vi forsøker det i hvert fall på vårt kontor. Vi forsøker også å meditere på samme tids­punkt i flere økolandsbyer. (Mandag kl. 17) Et annet spørsmål er, om man kan nå et t i l fredssti l lende spir i­tuelt nivå på denne måten. Jeg er gått inn i Sahaj Marg fordi jeg føler at de har en praksis som gjør at jeg kan komme videre og fordi det er en levende mester der som jeg elsker og kan kommunisere med - og som kommer t i l Danmark. Likevel tenker jo vi at i den økolandsbyen vi plan-legger så bør det være åpent for folk med ulike spirituelle ståsted. Samtidig lurer jeg på om denne si-tuasjonen med så mange ulike rel i­giøse retninger v i l vare i det lange løp. Jeg tror at man gjennom forsk­ning og erfaring etter hvert Lærer hva som virker, og deretter at mye av det andre vil falle bort.

Jeg trakk meg ut av Al ternat iv Fremtid-prosjektet fordi de ikke vi l le ha det spirituelle som en del av det. Flere av disse er siden blitt åpne for spir i tual i tet. Vi var derfor også ve l -dig glade da vi klarte å bli enige om å starte en dansk økolandsbyorgani-sasjon (LØS) som skulle omfatte både de økologiske, sosiale og spir i­tuelle gruppene. I dag samarbeider de forskjellige gruppene godt, og dagens formann er fra en av de spi­rituelle gruppene, men i starten var det en del gjensidig skepsis. De spi­rituelle gruppene blir stadig mer op-ptatt av økologi , og de økologiske har blitt mer spirituelle. Og begge har blitt mer sosiale. Egentlig hadde vi kunnskaper nok t i l å skape et nyt t samfunn allerede for tyve år si­den. Det prøvde vi på, men det er tydel igvis først nå t iden er moden.

For mer informasjon kan du kontakte:

Global Ecovillage Network (GEN), GAIA Vil lages, Skodsborgvej 189, 2850 Nærum, Danmark, te l . 004545425511. Hjemmeside: www.gaia.org

For informasjon om et økolands-byprosjekt som arbeider for å etablere en økolandsby på Øst­landet i Norge: Kilden Økosamfunn v / Øyvind Solum, Haravegen 4, 3520 J e v -naker, te l 61311016, epost: oso-lum@on l ine .no www.ki lden-oko-samfunn.no

Etterhvert utviklet t ienden seg t i l å bli den lovpålagte og seku­lære inntektsskatten vi også kjenner i dag. Nå er alt statens ansvar og de færreste ser noen grunn t i l å engasjere seg i sine medmennesker eller i jordens utvik l ing, og enda mindre å gi noe særlig mer enn noen småpenger i støtte t i l gode for­må l . . . .

(Øjv ind Solum er redaktør for det meget spændende norske tidsskrift "Al ternat ivt Nettverk". Han er ligeledes in i t iat ivtager t i l økolandsbyprojektet "Ki lden". Vi har t idl igere modtaget en artikel med en nærmere beskrivelse af "K i lden" og tankerne med det og om økosamfund generelt, som der desværre endnu ikke har været plads t i l her i bladet. Den er derfor indt i l videre at finde på LØS' hjemmeside under LØSNETweb (www.ga ia .org / los-d a n i s h ) )

Hvis man ønsker at læse mere om Ross Jacksons spændende liv og spirituelle oplevelser sælger sekretariatet bøgerne " I fuld gang" og "Kali Yuga Odyssey" , begge af Ross Jackson.

Nyt i Hertha Levefælleskab

Lars Jørgensen har denne sommer bygget et stort halmhus til sig og sin familie.

Der har været rejsegilde på et nyt

bofælleskab for udviklingshæmmede.

I bygningen vil »Foreningen til Fremme af

Biodynamisk Forskning« få lokaler og laboratorium.

Økotræf2000 Af Allan Elm LØS var stærkt repræsenteret ved

Økotræf2000 på Roskilde

Dyrskueplads sidst i august.

Ikke mindre end 10 oplæg på 3

workshops blev det til.

Nedenfor lidt om hvad de

spændende oplægsholdere

fremførte, gengivet hovedsagelig

efter hukommelsen...

D. 8 februar vedtog folketinget et forslag omkring lokal Agenda 21, hvoraf det bl.a. fremgår at amtsråd og kommunalbestyrelser fremover mindst hvert 4 år skal offentliggøres en Lokal Agenda 21 strategi , lige som kommunerne skal udarbejde en kom­munal planstrategi. Men også rege­ringen skal inden år 2002 have udar­bejdet en national Agenda 21 - en national bæredygt ighedsstrategi .

For at regeringen ikke skal sidde helt alene og udarbejde et sådant papir uden de mange praktiske erfaringer og den viden som folk, grupper og organisationer ligger inde med, af­holdt Økonet d. 17-20 august et ve l ­besøgt træf - "Økotræf2000 - et fol­keligt med- og modspil t i l en natio­nal bæredygt ighedsstrategi" på Ros­kilde Dyrskueplads.

Træffet var som nævnt velbesøgt - 5-600 deltagere - og fik god medie­dækning. Desværre var der så vidt v i ­des ingen fra vores regering som del­

tog. Vi må jo så håbe, at de læser det resulterende dokument - Danmarks­deklarat ionen.. .

LØS deltog med ikke mindre end 10 spændende oplæg på 3 workshops, alle med 50-70 deltagere. De tre workshops havde som hovedover­skrift: "Økosamfund - et svar på Agenda 21" og kørte med 3 underte­maer:

Økosamfund - visioner og erfaringer Frizoner / Eksperimentelle zoner Al ternat iv økonomi

Om at star te ø k o s a m f u n d Indledningsvis berettede LØS's t idl i ­gere formand Kaj Hansen om sine er­faringer omkring økosamfund, speci­elt fra oprettelsen af Andelssamfun-det i Hjortshøj og siden fra Fjord­vang. Han fortalte om de ofte slid­somme processer både på det offent­lige og det private plan; om vigt ig­heden af at bevare sin personlige in ­tegr i tet og sit privatl iv, selv om man i perioder kan blive en "of fent l ig"

Søren Hansen

person, f.eks. som medarbejdende og kontaktperson på et stort projekt. Om hvordan processen skal have god t id, de mange indviklede spil om­kring erhvervelse af jord t i l at bygge på, om vigt igheden af at indlede med et åbent udspil t i l borgerne i det lo­kalområde, man ønsker at etablere sig i, så man fra starten får afmyst i ­f iceret sit projekt. Om hvorfor det er v igt ig t at deltagerne deler en fælles drøm.

At lø f te en socia l opgave Herefter fortalte Søren Hansen fra

Hertha Levefællesskab, om hvordan en gruppe en­

gagerede mennesker engang stod med et

konkret problem -en gruppe udvik­l ingshæmmede børn på vej ud af skolesystemet. Dette var ud­gangspunktet for spørgsmå-let: Hvordan g i ­ver vi denne gruppe et me­ningsfuldt liv i sammenhæng

med "normale"? Svaret der dukkede frem, var den gamle landsby i en ny bevidst form -et mindre fælles­skab på måske 200-250 "nor­male", som lader sig integrere med en gruppe på 30-40 udvik l ingshæm­mede omkring den fælles opgave, at skabe et funge­rende levefælles­skab.

Erfaringerne fra denne proces, som nu foreligger som Hertha Levefælles­skab foranledigede

ham t i l at stille spørgsmålet: "Er der mon udvikl ingshæmmede nok i Dan­mark t i l at give landsbyen livet t i l ­bage?"

Han fortalte om hvordan det, at en seriøs gruppe mennesker kommer t i l en kommune, med et ønske om at løfte en social opgave omkring en marginaliseret gruppe medborgere, næsten altid v i l møde velvi l je, når de første fordomme er blevet afløst af indsigt og erkendelse. Kommer man på denne måde, v i l man komme som en ligeværdig part i forhold t i l kom­munen og lokalsamfundet, og ikke gå "t iggergang". Dog må en sådan gruppe være indsti l let på, at der går et meget stort arbejde forud, ikke med at "drømme", men med bevidst at visualisere og dele visioner med hinanden, således at der kan skabes et fælles billede af det sted, man øn ­sker at skabe. Omhyggel ighed med dette arbejde, v i l medvirke t i l at hele gruppen trækker på samme hammel. I Herthaprojektets begyndelse be­sluttede man i gruppen udelukkende at snakke vision - diskussion om pla­cering og om økonomi var bandlyst i den første lange, lange t id.

En sådan gruppe, der seriøst og tål ­modigt arbejder på realiseringen af et projekt, v i l modsat de fleste andre

lokalsamfund, kunne skabe blivende arbejdspladser, værksteder og liv i dagtimerne, være et ideelt sted for børn at vokse op i og erfaringsmæs­sigt skabe sociale overskudskræfter.

I den forbindelse spurgte han provo­kerende, hvorfor der ikke var bare en enkelt halt, en enkelt handicappet, grædende, lidende, alkoholisk eller kørestolsbruger på nogle af bille­derne i Økonet's særnummer om Na­t ional Agenda 21, og han undrede sig over, hvorfor ikke flere økosamfund integrerer dette sociale aspekt i de­res v is ion. Han sagde, at v i har en tendens t i l at hente vore idealer fra den højre, mest intel l igente del af "normalfordel ingskurven" og spurgte hvorfor vi ikke henter nogle af idea­lerne fra den venstre del - f.eks. barmhjert igheden, nysgerr igheden, umiddelbarheden og roen.

Futtog og f r i z o n e r Steen Møller, der som de fleste nok v i l vide er husbygger og debattør, slog os oven i hovedet med vor mod­vi l je mod at tage vore egne liv i vore egne hænder. Hvordan vi blindt fø l ­ger og kører med på arbejdets, øko­nomiens og rationalitetens fut tog og bestandig kæmper for at få en plads forrest i toget. Men intet tyder på at man automatisk bliver mere lykkelig ved at have en plads forrest i toget, og v i tør ikke springe af i far-

ten . Og det går hurtigere og hurt i ­gere. Det drejer sig om dødsangst og om at over leve. Men, hævder han, der er mulighed for at leve med lyst. At finde ud af hvor entusiasmen er, det v i kan give t i l andre. Hvad er det at leve l ivet, hvad er det jeg har lyst

til? Hvis arbejdet f.eks. tages fra os, må vi t i l at stille spørgs­

målet: "Hvor for skal jeg egentl ig stå op?"

Derfor er det godt med f r i ­zoner. Her skal der

være mulighed for at gen­

finde

balancen mellem os selv og naturen. Men det kræver rum og t id . Rent praktisk er det nødvendigt at v i ikke stifter gæld -altså spare op. At vi ikke laver affald. At vi er selvvirksomme inden for et eller an­det område som kan

give noget t i l andre og derigennem give mad, klæder og opvarmning t i l os selv. Mange har en hemmelig lyst t i l at lave teater, keramik osv. Men i øjeblikket kan det ikke lade sig gøre rent økonomisk og t idsmæssigt.

Frizoner kræver faktisk meget af de, der v i l deltage. Vi skal spare op. Vi må ikke eje jo rden, men lejer brugs­retten for f.eks. 1000-2000 kr. pr. år. Vi skal selv bygge vor t hus. Der må ikke finde værdist igning sted på jord og bolig. Det bedste eksempel Steen Møller kunne komme i tanke om på dette område, er kolonihaverne. Her er værdist igningen reguleret effek­t i v t gennem mange år. Troels Dil l ing-Hansen indledte an­dendagen med et oplæg omkring lov­givningsmæssige og administrat ive barrierer og hindringer i forhold t i l økosamfund. Han gjorde det ud fra dels en mere teoretisk v inkel og dels ud fra en lang række mere eller min­dre groteske erfaringer gjort i de for­

skellige økosamfund i Danmark. Se særskilt artikel andet steds i bladet.

Vandrør og Preussen Electra På trods af at Claus Heinberg i forve­jen havde flere oplæg på ØkoTræf, stil lede han al l igevel beredvil l igt op og fortalte underholdende og under­fundigt om hans tanker om, hvordan fr izoner dybest set handler om vand­rør på kryds og tværs af politisk ståsted. Når vi nu har alle disse tek­nologier - økologisk landbrug, v ind ­møller, solfangere osv. - som er lavet på trods - af tumperne - kan der så blive så megen af den teknologi , at de kan blive hinandens råstoffer? Konkurrencemæssigt kan det ikke be-tale sig, men godt samfundsøkono­

misk. Derfor må der laves områ­der, hvor den slags kan fo­regå. Og her havde han

tænkt sig drænéringsområder, som udgangspunkt, så man kan

overvåge "output te t " fra områderne - at der ikke produceres affald og for­urenes.

T i l det formål skal der en art sam­fundsmæssig kontrakt t i l . Vi v i l godt have lov t i l at gøre noget, man ikke må andre steder. T i l gengæld v i l vi eksperimentere med vore liv og vor Livsstil.

Nu skal vi så finde frem t i l hvad det så er, v i gerne v i l have lov t i l . Her kan man hurt igt vikle sig ind i en masse indviklede teknolo­giske spørgsmål - men, spørger Claus Heinberg - kunne man lave en formuler ing, som ikke kræver så megen tek­nisk indsigt? Som f.eks. at alt det er t i l ladt, som kan løse et problem på en måde, der er Lige så god eller bedre end de nu­værende. "V i v i l godt have møl­ler og biogas osv. for at lave strøm selv, selvom det ikke kan konkurrere med Preussen Electra. Det g i ­

ver arbejde t i l smeden og flere andre, og der bliver på sigt basis for en skole t i l smedens børn og en butik, og festerne bliver bedre". Teknologien skal være cirkulérbar og den skal have fortr in for noget, som ikke er det, selvom det måske på kort sigt pengemæssigt er billigere.

Hvad med m y n d i g h e d e r n e ? Efter disse interessante og underhol­dende oplæg står så spørgsmålet: J a ­men, hvordan forholder så myndighe­derne sig t i l dette her med fr izoner og sociale eksperimenter? Her viser en rundringning som LØS har foreta­get, at flere amter faktisk har fået forespørgsler og ansøgninger om f r i ­zoner. OG at de faktisk forholder sig rimeligt posit ivt t i l dem. De v i l dog gerne afvente regionsplanrevisionen i 2002, før de giver endelige godken­delser.

Birger Christoffersen er en af de em­bedsmænd, som i Vejle Amt er med t i l at administrere gældende praksis. I sin egenskab af regionplankoordi­nator fortalte han, at amterne admi­nistrerer ud fra p lanloven, hvis for­mål det er at sikre en bæredygtig ud­vik l ing, specielt mht. natur og mil jø. Hert i l er der så opstået en masse reg­ler, som tager sigte på f.eks. at sikre mod bebyggelse af kyststrækninger, spekulation i jord o.m.a. Mange am­ter er dog blevet opmærksomme på,

at disse regler admini­streres for snævert .

Flere amter er der­for begyndt at

arbejde ud fra begrebet "mål ­sætning" i stedet for

Claus

Heinberg

Birger Christoffersen

"regulering". Det betyder, at der op­står en politisk debat om målsætnin­ger og værdier, og i administrationen bliver det så disse værdier og mål, som bliver udgangspunktet for, om et g ivet projekt får ja eller nej. Stadig skal der administreres inden for givne statsregler som f.eks. at der ikke må bebygges inden for 300 m. fra en kyst osv. Men polit ikerne har bedre mulighed for (og v i l gerne) indgå i en dialog med projekterne, for at undersøge om der kan opnås enighed. Herunder kunne man f.eks. tage udgangspunkt i en VVM-vurde-ring (Vurdering af Virkning på Mil­jøe t ) og en spændende dialog kan opstå.

Man gør altså således: Man laver et lokalplan­oplæg og et regions­plantillæg for et område for at undersøge, hvor­dan det passer ind i øn ­skerne. Der er mange vurderinger, der skal ta­ges i betragtning - bl.a. transport forhold. Disse debatter kan foregå i fuld offentl ighed og ikke kun internt i amtet.

Det var meget berigende for tilhørerne at få et indblik i hvordan "amtet tænker" og meget af ovenstående er stof t i l eftertanke hos igang­værende og opstartende projekter. Bl.a. at man kan anlægge en VVM vurdering på sit projekt og derigennem få gen­nemarbejdet nogle nu­

ancer og facetter, man ellers ikke umiddelbart vil le have tænkt på.

Lets make n e t w o r k s . . . Lørdag skiftede temaet for op­læggene t i l noget helt andet, nemlig t i l netværk og alternat iv økonomi.

Før dagens "hovedtaler" Bernard L i -etaer kom på podiet, indledte Ross Jackson, som nok v i l være de fleste af nærværende blads læsere bekendt (ellers se www.ross- jackson.com), med at referere en undersøgelse, som viser at gruppen af såkaldte kultur­skabere i samfundet synes at være stærkt stigende. Kulturskaberne er mennesker, som er mere optaget af mi l jøhensyn, fællesskab, menneske­lige værdier, en ny bevidsthed og globale problemer. Denne gruppe be­stod i 70'erne (i USA) af blot 4% og er nu oppe på 24% af befolkningen. Denne gruppe har imidlertid ikke er­kendt sig selv som en gruppe og der­for er netværksskabelse af så stor be­tydn ing. Specielt har Ross og Hildur via fonden Gaia Trust investeret mange penge i oprettelsen af Global Ecovil­lage Network (GEN, www.gaia.org), det verdensomspændende netværk af øko­samfund. Ikke alene for at økosam-fundene indbyrdes kan lære af hinan­

dens erfaringer, men ikke mindst for, at det øvrige samfund, når det hjem­søges af de verdensomfattende kon­flikter, som uden t v i v l v i l komme, har mulighed for at f inde alternative løsninger - løsninger som i mange år har vist deres holdbarhed, værdi og menneskelighed

Og efter Lietaers oplæg tog Hildur Jackson udgangspunkt i kvindebe­vægelsen, som hun har været aktiv i i mange år. Hun problematiserede den måde kvindebevægelsen i mange år har forsøgt at realisere sig i en maskulint domineret verden, ved at t i legne sig maskuline værdier. Og hun argumenterede for, at kvindebe­vægelsen bør finde ind t i l sine egne værdier. I den forbindelse nævnte hun værdier som at skabe vel funge­rende lokalsamfund, konfl ikt løsning og andre "b løde" værdier. Hun om­talte en gruppe kvinder som har lavet et manifest (som er optrykt andet­steds i dette blad) med dette som udgangspunkt.

LETS do i t . . . Men ti lbage t i l dagens "hovedtaler"

Ross Jackson

Bernard Lietaer. Bernard er professor og har bl.a. været direktør for udvik­lings og planlægningsafdelingen i den Belgiske Centralbank og har si­den specialiseret sig i alternativ - el­ler som han kalder det - komplemen­tær økonomi, eller y in økonomi. Han har udgivet bøgerne "The Mystery of Money" og "The future of Money" (bøgerne er under oversættelse. Ud­drag af den engelske kan ses på www . t ransaction.net ) . Her hjemme har der været foretaget enkelte eks­perimenter med LETS (Local Ex-

change & Trade Systems) og Christia­nia har slået sin 1 LØN. Bernard Liet-aer oplyste, at der på verdensplan er mere end 2600 eksperimenter med alternative økonomiske systemer.

Han startede med at vise hvordan 4 tendenser har retning mod hinan­den: - der bliver stadig flere ældre men­nesker, som skal forsørges

- Pengemarkederne bliver stadig mere ustabile - Klimaforandringerne bliver stadig større - Informat ionsrevolut ionen med­fører stadig større arbejdsløshed -en jobløs vækst

Disse 4 størrelser har med en sikker­hed og styrke som Titanic kurs mod katastrofer og uanset hvad v i gør v i l de fortsætte i mange år, blot som følge af den indbyggede iner t i .

Efter dette katastrofescenarie gik han videre t i l at vise hvordan kom­plementære værdisystemer kan bi­drage t i l at tage brodden af kriserne. Han opregnede adskillige eksempler på steder, bl.a. i Japan hvor sådanne y in-økonomier har fungeret i mange år og han forklarede hvordan de grundlæggende handler om handel med t id . Ved at udføre et stykke ar­bejde i en vis t id, optjener man t id, som man så kan få t i lbage i form af arbejde fra andre. Et eksempel fra J a ­pan: En Japaner har en nabo, som er dårlig gående og har brug for hjælp t i l at handle ind. Naboen handler ind og ringer derefter t i l en central, hvor han får de to t imer sat ind på hans "konto". Japaneren kan så give t i ­merne f.eks. t i l sin gamle mor, der har brug for at få slået græsplanen. Hun ringer derfor t i l centralen, sen­der en person ud og slå p lænen. Denne person opsparer derved timer, som vedkommende kan bruge anden sammenhæng. Inden for f.eks. æl­drepleje ville disse parallelle syste­mer kunne spare samfundet mill ioner og det v i l kunne højne kvali teten i plejen væsent l igt og samtidig bringe folk i arbejde.

Herefter gik han over t i l at beskrive arketypen bag penge, nemlig Den Store Mor, som uegennyt t ig t forsy­ner os alle med alt v i har be­

hov for. Men hvis denne undertryk­kes, således som den er blevet det i vor maskulint dominerede kultur i årtusinder, stikker skyggen sit forv­rængede hoved frem i form af fat­t igdom og griskhed.

Det er nødvendigt at erkende den kollektivt ubevidste baggrund for pengenes enorme betydning i dag, og nå t i l erkendelse af skyggen for at kunne få et bevidst og afklaret for­hold t i l penge.

I LØS er v i ved at forberede et kom­mende temanummer om alternativ økonomi, hvor vi graver os dybere ned i disse spændende og kom­plekse sammenhænge. Forhåbent­lig er Lietaers bøger t i l den tid blevet oversat.

Afs lutningsvis skal det også nævnes, at LØS' bestyrelse har haft den Dan-marksdeklaration, det hele handlede om, t i l høring og resultatet er blevet indarbejdet og kan læses på LØS' hjemmeside, www.gaia.org/ losda-nish (l ink fra forsiden).

Borgerløn Anmeldelse af:

- fortællinger om en politisk ide

Erik Christensen, lektor på Ålborg Universi tet , har i nogle år arbejdet med emnet "borger løn" som en po­litisk ide. Det er der kommet en omfattende bog på 550 sider ud af. Og allerede her indledningsvis må det siges, at det også er en lidt ukammeratlig bog med teoretiske angrebsvinkler og argumenter, der nu og da er svære at holde rede på i forhold t i l hovedtemaet: "borger løn".

Bogen må nok først og fremmest ses som et samfundsvidenskabeligt bi­drag t i l opgør med den st ivnede "pa-radigmentænkning", som Erik Chri­stensen ser som fremherskende i de­batten, og som er aldeles uti lstræk­kelig i forhold t i l de problemer velfærdsstaten står overfor.

Velfærdsstatens grundproblemer:

Bogen er delt op i tre dele. Første del er indledende betragtninger om velfærdsstatens grundproblemer, som opregnes under 5 hovedover­skrifter:

1. Arbejdsfordelings- og arbejdsløs­hedsproblemet. 2. Klientgørelsesproblemet. 3. Køns- og arbejdsdelingsproble-met. 4. Demokratiproblemet. 5. Miljøproblemet. Der argumenteres for, at vi med det nuværende paradigme - overordnede tankesæt - baseret på en vækstmo­del, er ude af stand t i l at løse disse problemer i en sammenhængende strategi . Der gøres rede for intent io­nen om at udvikle borgerløn teore­

tisk og historisk t i l en " for tæl l ing", der kan blive et bidrag t i l udvikling af en bæredygtig udvikl ingsstrategi.

Forfatteren bruger systematisk ud­trykket " for tæl l ing" om sin fremsti l­l ingsform. Det er en ny og spænd­ende måde at præsentere samfunds­videnskab på. Det giver en fr ihed t i l personlige betragtninger, som vil le være vanskeligere at give plads t i l , hvis der var tale om en str ingent, t radi t ionel videnskabelig rapport.

Og der er ikke t v i v l om, at bogen er et politisk partsindlæg t i l fordel både for borgerløn og for nødvendigheden af, at bruge samfundsvidenskaben t i l et opgør med den vækstbaserede ka­pitalistiske markedslogik.

Borgerløn i forhold t i l fremherskende teoretiske forståelsesformer:

2. del af bogen er en diskussion af "borger løn" eller "basisind­komst" i forhold t i l fem forskel­lige paradigmer - eller teoretiske forståelsesformer - i den inter­nationale samfunds-videnskab. Det drejer sig om et økologisk/økonomisk v inke l , (Herman Daly),

Claus Of fe /Jürgen Habermas, med et kritisk velfærdspara-digme,

en medborgerskabsvinkel (Bi l l Jo rdan) , et feministisk paradigme (Nancy Fraser), og liberalt ejendoms- og mar-

kedsparadigme (Samuel Br i t tan).

Her opregnes de blot, og det v i l også føre for vidt at beskrive, hvordan Erik C. får borgerlønsideen indplaceret i de fem forståelsesrammer - tre af teoretikerne er faktisk overhovedet ikke kendt for at indtænke "borger­løn" i deres analyser eller strategier. Det er lidt svært for denne "anmel­der" at vurdere om operationen lyk­kes. Men umiddelbart vurderet afs­lører bogens grundlæggende svaghed sig her, nemlig at borgerløn t i l ­lægges for megen løsningspotentiale i forhold t i l de komplekse teoretiske og reelle problemer, som vores velfærdsstat står over for i lyset af truende økologiske sammenbrud og en løbskkørende global markedsøko­nomi.

Denne del af bogens argumentation er oplagt den tungeste, og den der mest rettet mod et samfundsviden-

skabeligt debatforum. Men bogens hovedpointer kan f int fanges uden, at man fordyber sig i disse sider.

Borgerløn som historisk fortæl l ing:

Sidste tredjedel af bogen er viet t i l en mere jordnær og man kunne også sige tekstnær gennemgang af borger-lønsdiskussionen fra 70'erne frem t i l i dag. Og afrundet med konklude­rende betragtninger om borgerløn som et element i en fremtidig udvik­ling.

En del af denne gennemgang centre­rer sig om "Oprør fra Midten", og de­batten i kølvandet på Helveg Peter­sens, Willy Sørensens og Niels Meyers bud på "en bæredygt ig" udvikl ing, men også en socialdemokratisk var i ­ant, (Adler Karlson), en Liberal (Niels Hof f ) , og en venstreorienteret (me­get baseret på Andre Gorz' opgør med den dogmatiske marxisme) trækkes f rem. Og efterfølgende træk­kes synspunkter fra debatten i 80'erne og 90'erne f rem. Der er også synspunkter fra politikere præsente­ret. Utrol igt grundigt . Man tror for­fat teren, når han skriver at han har været igennem hver eneste stavelse, som er skrevet og ment om borgerløn i de sidste 30 - 40 år. Igen kan man sige, at i en mere læsevenlig version kunne meget skæres bort, så de grundlæggende problematikker kunne fremstå mere klart.

Afslutningsvis i bogen fremhæves en mere eller mindre erkendt splittelse i socialdemokratiet, mellem det erk­lærede regeringsgrundlag og mil­jøminister Aukens tanker om "et eks­perimentarium for en ny livsstil, der forener moderne industriel produk­t ion og velfærd med økologisk an­svarl ighed". Auken har efter Erik Christensens mening fat om nogle at tidens udfordringer, men han hænger fast i en lønarbejdertankegang og v i l næppe kunne overtales t i l at gå ind for borgerløn. Så i socialdemokratiet og stort set i alle øvrige partier er borgerløn ikke t i l realistisk diskus­sion.

Selvom Jacques Delors - tidligere kommissionsformand - og andre taler om udvidede borgerrett igheder i EU

og større valgmuligheder, tror Erik Christensen - og ve l med megen ret -ikke at borgerløn, står overfor at blive indført generelt i EU.

Tilbage er der så at håbe, at nogle af de spredte kræfter - politiske og eks­perimenterende miljøer - kan samle sig t i l en bred bevægelse, der kan sætte borgerløn på dagsordenen. Men, "Den brede bevægelse findes ikke i dag. Men historien har vist , at borgerlønsideen er en livskraftig ide, der ofte er vendt t i lbage på den po­litiske scene i nye former", slutter Erik Christensen lidt vagt resigne­rende, sin fortælling om borgerløn.

Yderl igere et par kritiske kommenta­rer: Den væsentl ige indvending - udover omfanget og de komplekse teoret i ­ske diskussioner - er, at man bliver præsenteret for vores enorme proble­mer i en globaliseret og teknologif ik­seret verden, og ofte har svært ved at følge, hvordan borgerløn kan spille nogen fundamental rolle i det problemkompleks. Det fortoner sig også lidt i det uvisse, hvad modstan­den mod borgerløn dybest set base­rer sig på. Det nævnes selvfølgelig, at der er modstand mod borgerløn og manglende tro på, at det er nogen farbar ve j , bl.a. via indhentede poli-tikersvar, og det nævnes også at bor­gerløn kun kan være en del af en samlet løsning, men hvordan og i samspil med hvad borgerløn skal føre t i l en løsning af velfærdsstatens d i ­lemmaer og dæmme op for øde­læggelsen af naturgrundlaget, bliver kun vagt indkredset. Det hænger mu­ligvis sammen med, at vi efter "Mu­rens fa ld" og sammenbruddet i de såkaldte socialistiske kommandoøko­nomier i øst har svært ved at formu­lere en overordnet strategi i forhold t i l at dæmme op for de frie markeds­kræfter.

Måske v i l det t jene borgerlønsdebat-ten , hvis ambit ionsniveauet blev sænket t i l at borgerløn kunne være et redskab t i l at udvikle et mere åbent og eksperimenterende sam­fund, hvor tvang og lønarbejderdisci-plin kunne afløses af kreativi tet og selvforvaltede lokalsamfund. F.eks. med basis i "sociale kooperativer" og

økologiske landsbysamfund, som igen kunne være en del af den brede bevægelse som Erik Christensen ef­terlyser.

På dette ambit ionsniveau kunne bor­gerløn være en nytt ig løftestang. Og det kunne måske motivere samfunds­forskere t i l at gå i dialog med. v i rke­ligheden og bidrage t i l at udvikle or­ganisationsmodeller, og strategier for solidariske, konkrete samarbejds­former, der sikrer at borgerløn ikke blot bliver en bekvem undskyldning for at lade de "ikke erhvervsattrak-t i ve " leve passivt i udkanten af alle sociale netværk. Eller at borgerløn bliver et kortvarigt "he l le" for ve l ­fungerende og ambitiøse borgeres karriereræs.

Kort sagt, jeg savner en mere konkret indtænkning af borger løn, som et muligt praktisk redskab i en løsningsmodel, som her og nu kunne afprøves, f.eks. i "de eksperimenta­rier for en ny l ivsst i l " , som Auken har udtænkt i en af de lyse stunder, hvor han ikke har skullet bruge tid på at finde undskyldninger for at til lade et mammut storcenter på Amager.

Og forfatteren anbefales, at sam­menskrive bogens argumentat ion i en kortere og mere t i lgængelig form, som et bidrag t i l at borgerløn - eller basisindkomst - kan genoplives som et muligt redskab i en bæredygtig udvikl ingsstrategi, som alternat iv t i l vores vækstmodel med arbejdspligt eller akt ivereringspl igt, som et stedse mere perverteret element. Det kunne f int være et fælles-projekt for forskere og praktikere, og borgerløn kunne så diskuteres mere ind som et element i en sammenhængende stra­teg i . Her kunne erfaringer fra øko-samfundene formentl ig også inddra­ges.

Carl Christensen,

Råd og dåd-butikken, SKOVSGÅRD.

Bogens data:

Erik Christensen: Borgerløn. Fortællinger om en politisk ide. Forlaget Hovedland, 2000. ISBN 87 7739 445 3

Pressemeddelelse, København, den 18. maj 2000

Nyt Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne Indenrigsminister Karen Jespersen offent l iggør i dag, at Indenr igsmini ­steriet v i l indlede konkrete drøftelser med Syddansk Universi tet om etable­ring af et Center for Forskning og Ud­vikl ing i t i lknytning t i l universi tetet med støtte fra Indenr igsminister iet .

Centret skal igangsætte, koordinere og formidle ny forskning om udvik­lingen i landdistrikterne i samar­bejde med andre danske forsknings­insti tut ioner, som udfører forskning inden for dette område. Centret v i l særligt sætte fokus på udvikl ingen af nye erhverv i landdistrikterne, og der lægges vægt på, at forskningen bl.a. på dette område bliver anvendelses­orienteret.

Centret skal endvidere fungere som videnscenter for landdistrikterne. Indsamling og formidling af eksiste­rende og ny viden om forskning og udvikling i landdistrikterne v i l såle­des blive en vigt ig funkt ion for cen­tret.

Centret skal finansieres af t i lskud fra flere sider. Indenrigsminister iet og Fødevareministeriet v i l bidrage t i l en del af centrets økonomi på ca. 4 mio.

kr. årl igt eller i alt 20 mio. kr. i en forsøgsperiode på 5 år.

Indenrigsminister Karen Jespersen udtaler: "Jeg er glad for, at grundlaget nu er blevet skabt for landdistrikternes helt eget forskningscenter, som v i l kunne rette fokus mod de særlige for­hold i landdistrikterne. Jeg mener, at det er særligt v igt igt , at centret medvirker t i l at udbygge dialogen mellem forskningsinst i tut ionerne. Jeg har derfor lagt vægt på, at cen­tret får fast t i lknytning t i l en stærk inst i tu t ion, som er en etableret del af forskningsverdenen. Samtidig har jeg fundet det v ig t ig t , at centret får t i lknytning t i l et uddannelsesmiljø, da det kan være med at sikre en for­ankring af forskningsområdet. Kontakten t i l de mange danskere, som bor og arbejder i landdistrik­terne er også v ig t ig . Derfor lægger jeg også meget vægt på centrets funkt ion som indsamler og formidler af viden og erfaringer, der kan være t i l gavn for udvikl ingen i landdistrik­terne. Jeg finder det derfor også v ig­t igt , at de organisationer, som re­præsenter brugerne, kommer med i centrets bestyrelse.

Det er således mit håb, at centret både kan bidrage t i l bedre anven­delse af den eksisterende viden om udvikling i landdistrikterne og t i l nye anvendelige forskningsresultater t i l gavn for befolkningen i landdistrik­terne. Jeg ser bl.a. gerne, at der bli­ver forsket mere i nye erhvervsmul ig­heder i landdistrikterne, så landdi­str ikterne ikke blot bliver " forstæ­der" t i l de større byer.

Jeg kan i øvr igt oplyse, at husmand Thorki ld Ljørring Pedersen har accep­teret at blive formand for den besty­relse, som skal nedsættes for centret. Thorki ld Ljørring Pedersen er for­mand for Landdistrikternes Fællesråd og medlem af Indenrigsminister iets Landdistriktsgruppe.

Bornholms Forskningscenter har været inde i overvejelserne om pla­ceringen af centret. Bornholms Forskningscenter deltager i landdi-str iktsforskningen i Danmark og jeg lægger vægt på, at Bornholms Forsk­ningscenter bliver repræsenteret i det nye centers bestyrelse"

P e r m a k u l t u r i Ghana

Af Judith Pandrup

Om et kultur- og opfølgningsmøde i en

landsby i Ghana

På toppen af et bjerg i V o l t a r e g i o -nen i Ghana bor der ca. 3000 m e n ­nesker i en økolandsby. Det v e d de i k k e selv, og spørgsmålet er da også, om den b l iver ved med at v æ r e øko log isk . I hver t fa ld så jeg sidst j eg var på besøg - i f e b r u a r det te år - kuns tgødn ing pakket i små plast ikposer , l iggende på det lokale m a r k e d . Det har j eg i k k e set før. J e g blev meget f o r u n d r e t , ide t jeg netop har fo r ta l t dem om denne uskiks u lyksa l igheder .

For snart tre år siden inviterede Gaia Avice og Ron fra Sydafrika t i l Ame-dzofe, som landsbyen hedder. De skulle afholde et kursus i permakul­tur for en udvalgt gruppe i byen. Kur­set var en stor succes, især takket være parrets dygt ighed og pædago­giske evner. Hele gruppen var dybt engageret, og jeg lovede at gøre alt, hvad jeg kunne for at få dem ti lbage igen efter et år. De skulle imel lemti-den afprøve nogle af de lærte teknik­ker og færdiggøre et komposttoi let, der under kurset blev bygget på g y m -nasiegrund. Toi let tet skulle bruges af lærerne.

Hvad kursisterne lærte, har de brugt hjemme hos dem selv og på deres marker, hvorimod det offentl ige rum ikke har haft den store interesse. Hvem skulle betale? Hvem skulle tage in i t iat iv t i l færdiggørelsen osv.? Det lykkedes ikke for de ansvarlige personer at føre kurset t i l dørs, og det har selvfølgelig skuffet mig me­get.

Det var en væsentl ig grund t i l at jeg tog dert i l i februar. En anden grund var at få etableret en venskabsfore­ning. Sådan en havde vi allerede stif­tet herhjemme, men der skete ikke rigtig noget i Amedzofe. Så med et rejsestipendium fra Danida drog jeg forventningsfuld af sted.

Foruden at stifte en venskabsfore­

ning og følge op på Permakulturkur-set, havde jeg to andre formål med rejsen: At gøre noget for den lokale musik ( tromme og dans) og udveksle med en skoleklasse.

Venskabsforen ing Jeg afholdt et fremtidsværksted over en week-end. Hele forløbet blev stærkt reduceret, da deltagerne kom to t imer senere end planlagt om lør­dagen. Søndagen startede kl. 16 i stedet for kl. 10. Søndagen blev kort, fordi man bruger fire t imer på kirke­gang og tre t imer på middagsmaden. I det hele taget tager kirken meget af såvel tid som penge. Dette v i l jeg komme ind på senere i art ik len. Da der ikke var blevet annonceret, men kommunikeret fra mund t i l mund, var deltagerantallet sparsomt. Der var t i med ligelig fordeling af begge køn. Disse ti skulle danne kernen i foreningen og sætte de første akt iv i ­teter i gang.

Vi gennemgik svagheder og styrker i byen

Ressourcer: God landbrugsjord, naturressourcer, arbejdskraft, permakultur-kundska-ber, turisme, skoler, kulturelle akt iv i ­teter, behageligt klima og smuk na­tur.

Svagheder: Apat i , druk, dovenskab, mangel på

ini t iat iver, pengemangel, vandman­gel, mangel på visioner, kulturforan­dring ( l ivsst i l ) , dårlig transport og kommunikat ion, skuffelse, mangel på planlægning.

Herefter så vi på, hvad der skal t i l for at få en forening t i l at fungere og formulerede nogle sætninger, der ledte os videre tit en strategi og ak­t iv i tetsplan t i l opnåelse af de forud­sætninger, v i havde opsti l let.

Permakul tur . Amedzofe ligger som sagt på toppen af et bjerg. Klimaet er tropisk, og markerne befinder sig på bjergsi­derne og dyrkningsmetoden er sved­jebrug uden brug af anden gødning end den der kommer fra det af­

brændte Løv. Brakperioden er nu 7 år, hvor det i gamle dage var 17 år. Der er to årstider, regntid og tør t id . Og det er naturl igvis i tør t iden, der er størst problem med at få vand. I regntiden opsamler man regnvand -også t i l drikkevand, mens det er de små bække, der giver vand i tør t iden. Da jeg besøgte Amedzofe i februar, var det i slutningen af tør t iden. De var ved at forberede markerne. De blev brændt af, og den første såning var begyndt. Træstammerne, der står t i lbage efter afbrændingen, fungerer som familiens brændsel. Vandet t i l de spæde planter må hentes fra de små bække i området. I landsbyen,

derimod er der ingen vand. Så der skal dagligt hentes rigtig meget vand t i l husene. Det er derfor noget af et projekt at have en baghave. Det var der faktisk en del af permakultur-gruppen, der havde. De måtte så også indhegne haven, da geder og høns bevæger sig fr i t rundt i lands­byen. Nogle havde også hegnet de­res geder inde, men de blev al l igevel sluppet fri 2 - 3 t imer om efterdagen, for, som en sagde, gederne finder selv den føde, de har behov for, f.eks medicinplanter. På den måde holder de sig sygdomsfrie.

I regntiden er problemet jorderosion. Så løsningen på mangelproblemet og erosionen kunne være terrassebyg­ger i , anlæggelse af grøfter og plant­

ning af træer. De fleste af gruppen havde gravet grøfter og havde erfa­ret, at de skulle være dybere på grund af det voldsomme flow. Nogle havde plantet træer eller blomster omkring deres hus. Nogle havde for­søgt sig med at mixe forskellige afg­røder på marken. En viste mig også de sygdomme, der somme tider an­griber deres planter. Han vidste ikke, hvad han skulle stille op andet end at købe noget sprøjtegif t . Her mang­ler altså decideret rådg ivn ing /kon­takt. De fik godt nok nogle bøger af Avice, men de lå hjemme hos sekre­tæren, og de havde ikke været i brug. De samlede nu også affald sammen -

især plastikposer, som deres høns somme tider kløjs i. Nogle dyrkede tomater i baghaven og lavede selv gødning af gedelort, planteaffald og aske. Det havde ingen gjort før. Pro­blemet her var at få hentet vand t i l planterne.

Komposttoi lettet var desværre ikke bygget færdigt - det var nærmest ved at være eroderet bort.

Vi holdt et møde, hele gruppen og jeg, hvor de enedes om at mødes igen efter jeg var rejst for at drøfte, hvorledes de kan få gjort to i let tet færdigt. De vil le påtage sig såvel det økonomiske som det arbejdsmæssige ansvar for det. Desuden ville de jævn l ig t mødes og udveksle erfarin-ger.Vi har også snakket meget om bæredygt igt husbygger i . I vores dan­ske forening har vi haft et møde med DIB, dansk internationalt bygger i . De har bygget nogle fine lerhuse i Bolivia sammen med indianerne. Vi kunne godt tænke os, at der blev bygget et lille kontor og gæstehus i Amedzofe ud fra de samme princip­per. Der er nemlig rigtig gang i tur is­men nu. Amedzofe er nævnt i turist­bøgerne på grund af den smukke na­tur, bjergtinden og et vandfald. Så jeg venter spændt på nyheder fra Amedzofe.

M u s i k k u l t u r e n . I denne omgang fik jeg ikke så meget tid t i l at tromme og danse. Men en ung danse- og trommeinstruktør fra

Tamale forsøgte t i l gengæld at lære dem nogle danse fra hans egn. Under mit besøg blev det klart for mig at de unge byen er ved at gå op i druk. Mange er dybt alkoholiserede. De dropper t idl igt ud af skolen, dren­gene bliver bønder, og pigerne føder børn - t idl igt. Dette var ikke t i l fældet for generationerne før dem. Hvad er det, der sker, har jeg spurgt mig selv? Og det jeg ser, er en f rygt indgydende kirke, der afskyr deres oprindelige kultur, en kultur, der er knyt tet t i l Gud, ånder og forfædre. Hvor de døde er lige så meget t i l stede, som de le­vende. Det er hele deres kultur byg­get op omkring, og høvdingen er bindeleddet mellem de levende og de døde. Alt dette tager kirken afstand fra. Og de uddannede, de, der rejser t i l hovedstaden og bliver rige, tager særlig meget afstand t i l dette. Tabet af ident i tet og mening med livet er

blevet kappet over t i l fordel for en Gud, der er adskilt fra mennesket. Hvad deres oprindelige kultur går ud på og hele religionsspørgsmålet, v i l jeg godt uddybe i en anden artikel, samt diskutere hvilke muligheder jeg ser for en mere posit iv udvikl ing, der bygger på deres egen kultur.

Sko leudveks l ing . Byen har to børnehaver, to folkesko­ler (fra 1 - 6 k l . ) , en overbygnings­skole, et gymnasium, et lærersemi­narium og en missionskole. Jeg havde breve med fra en fjerde klasse i Brøndby og nogle bøger. Jeg f i l ­mede på skolen og hjemme privat hos en dreng og en pige fra klassen. Desuden købte jeg forskell igt husge­råd, således at vi i klassen her­hjemme kan leve os ind i den afri­kanske l ivssti l . Jeg har derfor en masse tværfagl igt materiale t i l et un­

dervisningsforløb i folkeskolen.

Ingen af skolerne har et trommesæt, børnene kan spille på. Det var lærerne også kede af. Vi snakkede om at bruge skolen som grundpille i op­bygningen af en t romme- og danse­gruppe. Vores forening kan så donere et t rommesæt t i l hver af folkesko­lerne. En tromme koster omkring 100 kr.

Er man interesseret i flere oplysnin­ger eller være med i venskabsforenin­gen ALBAME eller kan hjælpe på an­den måde, kan man kontakte under­tegnede:

Judith Pandrup Galgebakken Over 9-6. 2620 Albertslund tlf + fax: 43622023 Pandrup@Hotmail.com

Vi er blevet bedt om at bringe følgende rettelse t i l LØSNET nr. 23, januar 2000

De i LØSNET nr. 23, januar 2000 på side 50 viste tegninger, er tegninger t i l "Krysta lhuset" i Sonnerup-Projektet, udformet af arkitekt Mette Koustrup. (Son­nerup-Projektet modtog i 1997 en præmie i pr isopgaven "Det 21 århundredes bæredygtige bo­sætninger". Red.)

A n d e l s f o r e n i n g med plads t i l f l e re

Vi er en lille andelsboligforening på landet 5 km fra Vejles centrum. Vi er i gang med at bygge økolo­gisk lejl ighed i en af længerne. Derfor får vi pr. 1. august hele førstesalen i stuehuset ledig, 150 m 2 . Den er egnet t i l en familie med børn, men også fx t i l 2-3 en ­lige som gerne v i l være sammen om køkken/alrum og badeværelse. I forvejen er vi 10 børn og voksne. Vi lever rimeligt økologisk

og værdsætter fællesskab omkring spisning, havedyrkning, bygnings­vedligeholdelse, børnepasning og en fest i ny og næ. Flere af os er aktive om miljø e t c , og to af os driver Vejle VVS & Økobyg. Kunne det være noget for jer? Så ring og tag en snak med os på 7585 3591.

Indskuddet t i l 1. salen er på 14.000 kr.

Andelsboligforeningen

Baungaard.

G E N - E u r o p e N e w ' s N y t f ra GEN Europe

Generalforsamlingen i GEN-E, som i år blev afholdt i det spanske fællesskab Lakabe, blev et stort møde med omkring 50 deltagere. Det blev t i l meget intense diskusioner, men også med meget sang og dans.

I korthed var de vigt igste emner der diskuteredes følgende: Foreningen GEN Europe er nu formelt godkendt og bliver registreret i I ta l ien. GEN Europe's budget og regnskab blev gennemgået, diskuteret og accepteret. Den nye bestyrelse blev valgt og består af:

Agnieszka Komoch, økosamfundet Lebensgarten, formand. Lucilla Borio, økosamfundet Torri Superiore., sekretær. Mette Hacaloglu, det tyrkiske netværk Ekilat, kasserer. Lepre Viola, Damanhur Federation, medlem. Jean Michael Pochat, fra det franske netværk RFEV, medlem.

På trods af at LØS indt i l sidste øjeblik forsøgte, lykkedes det ikke at få en dansk repræsentation på mødet og bestyrelsen, hvorfra Thomas Steen Seiersen af personlige årsager har trukket sig. Næste mulighed bliver t i l næste års generalforsamling, som afholdes i ju l i 2001 i Polen.

Mulighed for at blive grøn medarbejder i Råd og Dåd-Butikken Vi har søgt om penge t i l "en grøn jobpul jeperson" t i l v o ­res projekt. Om vi får en sådan bevil l ing afgøres først i s lutningen af september. Men vi vurderer chancerne som gode. Lykkes det, v i l vi satse meget på at det bliver en permanent st i l­ling med t iden. Vi forestiller os, at der blandt LØSNET's læsere måske kunne være nogle interesserede. Vi v i l hurt igst muligt søge at få jobbet besat, derfor denne opfordring t i l at man evt . kan henvende sig t i l os, også selvom det er lidt usikkert om vi får posit ivt svar på vores ansøgning.

Råd og Dåd-Butikken er en selvejende inst i tu t ion, der har udviklet permanente arbejdspladser for medborgere, der af den ene eller anden grund har svært ved at klare ræset på en almindelig arbejdsplads. Hovedtanken er at kombinere lokalsamfundets behov for at få opgaver løst med de ressourcer, som man har, også selv om man ikke er 100% effekt iv i forhold t i l arbejds­markedets krav.

Vi forsøger at skabe et lokalt udfoldelsesrum på tværs af de skel, som deler vores samfund og skabe en menings­fuld vekselvirkning mellem økologi , kultur og socialt an­svar i forhold t i l hinanden.

Vi har en butik med håndlavede gaveartikler, et gen­brugsmarked, vi tager t i l Litauen en gang imellem og er

med t i l at opbygge et akt iv i tetscenter for udvikl ings­hæmmede. Så har vi - og det er primært relevant for en ny grøn medarbejder - økologisk grønsagsprodukt ion, hvor bl.a. via grønsagsabonnementer leverer t i l lokale; vi satser på et samarbejde med Brovst kommune om naturgenopret­ning, og andre "grønne opgaver" , og vi har et " lands-byserv icehjørne", som vi godt v i l have udbygget med materiale om grøn l ivssti l mv.

Nogen skarp arbejds- og ansvarsfordeling har v i ikke, så vi støtter hinanden på tværs af arbejdsområder, og der indgår også pædagogiske støttefunkt ioner i forhold t i l vores bofællesskab, som v i har oprettet sammen med Skovsgård Hotel , som vi i øvr igt samarbejder med på mange områder.

Kom og besøg, eller kontakt os, hvis du kunne have in ­teresse i at være med i det vi prøver at få t i l at gro her.

Vi regner med at få besked fra "Den grønne jobpul je" sidst i september. Hilsen Carl Christensen

Råd og Dåd-Butikken, Hovedgaden 21, Skovsgård, 9460 Brovst, Tlf.: 98 23 06 60

Kvinder for en ny fredskultur

Kvindefredsmanifest år 2000

V i , verdens kvinder, ønsker at vold og f rygt skal forsvinde fra vor klode.

Vi ønsker at forhold mellem mennesker, t i l naturen og kærlighedforhold v i l udvikle sig

mod større harmoni og mere kærlighed. Alle unge levende væsener skal have mulighed

for at vokse og udvikle sig fr i t .

Dette er vor politiske vi l je.

Alle levende væseners ve og ve l ligger os på hjerte.

Alt hvad der har hud og pels drager vi omsorg for som en mor.

Jo rden , vor t hjem ligger i lænker af en global kæde af f ryg t og vo ld .

Det er vores børn, der dør i kældrene i Grosny og på marker fulde af miner i Angola.

Det er vore søstre og os selv, der bliver stenet og mishandlet bare på grund af deres

skønhed, eller fordi de er kvinder, eller fordi de vælger side for at skabe en bedre

verden.

Det er vore elskere, der er i fængsel i Tyrk iet , Burma og mange andre lande og som

tortureres fordi de tænker fr i t .

Det er vore sønner, der kæmper krige i Rusland, Kina og Jugoslavien af grunde, de ikke

forstår.

Dyrene, planterne og floderne er vore partnere her på jo rden, men de

pines, plages og jages t i l udryddelse og forgiftes over alt på jorden.

Udefra ser det ud som om krigen mod mennesker og natur er en kamp

om ressourcer, religion eller autonomi. Ved nærmere eftersyn er de også

udtryk for Livsenergi, der er opdæmmet p.g.a. raseri og seksualitet.

Planeten Jo rd , vor t hjem ligger i f rygtens og voldens lænker efter 5000

års mandevælde.

Jordkloden blev syg af ensomme mænds st ivsindethed og fortvivlelse,

når de skubbede kvinderne t i l side og mistede kontakten med det

kvindelige.

Jorden blev også syg fordi kvinderne tav, tolererede det og fandt sig i

det.

Det bliver kun fred på jord , når kvinders stemme giver genlyd igen.

Der v i l først blive fred på jo rden, når der ikke ikke er krig i kærlighed

Derfor skaber v i , verdens kvinder, en solidaritet indbyrdes, der er så dyb

som Jorden og som består, selv når v i elsker den samme person.

Vi skaber en ny form for fællesskab med mænd- et fredens fællesskab

Vi ihukommer den kvindelige, følsomme og intu i t ive viden om fred, som

har eksisteret her på Jorden siden dengang, hvor kvinder som

præstinder and kvindelige healere viste vejen frem for deres folk

Jorden skal igen lyt te t i l denne v iden- denne kvindelige stemme.

Vi har ikke blot brug for reformer; vi har brug for en ny livsform

V i , verdens kv inder , v i l sammen med vore mænd bruge denne v i d e n

og v o r kær l ighed t i l at skabe helende b iotoper , fæl lesskaber og

f reds - landsbyer rundt om på j o r d e n . Derved v i l der opstå en ny

so l idar i te t med alle væsener . På denne måde kan v i k v i n d e r og

mænd f i n d e et f r e d e l i g t p e r s p e k t i v for v o r dybe kær l ighed t i l

h i n a n d e n .

Vi appellerer t i l alle: kvinder og mænd, horer og helgener, gamle og

teenagere, mødre og enlige, lesbiske, asketer, dansere og filosoffer, folk

fra alle lande, grupper, organisationer, familier og firmaer: invester ikke

Jeres engagement, Jeres glæde ved l ivet, Jeres tro eller penge i voldens

vaklende system. Træk jeres energi væk fra den absurde normalitet.

Invester i stedet i det nye perspektiv med fred og gensidig

forbundethed med alle Levende væsener.

Manifestet blev vedtaget af 300 kvinder på en konference i Berlin i Juni 2000

Oversat fra tysk og engelsk af Hildur Jackson, aug. 2000

Se www: weibliche-stimme.de eller frauenrat@weibliche-stimme.de,

Tel 49 033841-30731

Grishino

Ruslands befolkning har haft svære tider, så når man læser beretnin­gerne i bogen "Directory of eco-vil-lages" om de forskellige øko-fælles-skaber i Rusland, så fyldes man med glæde og fornyet håb. Som det fremgår af artikel bragt i LØSNET maj 2000, ønsker fællesska­bet Grishino at bygge et universal tempel i traditionel russisk arkitek­tur placeret midt på en blomstereng. Dette tempel skal fungere som deres fællesskabs bygning ti l meditation, bøn, sang og fællesdanse. Materialer er anslået t i l 64.000 dkr. Har du lyst t i l at bidrage, kan du ind­sætte et beløb i: Merkur Bank

Kontonavn "LØS/Grishino", Regnr.: 8401 kontonummer: 10 25 23 0 Jacob Dannefærdsvej 6B, 1973 Frederiksberg C Gør opmærksom på, at dit navn skal anføres som tekst ti l indbetalingen.

Ønsker du som bidragsyder at sende en personlig hilsen/et kort (engelsk) eller måske et foto af jeres øko-hus/økolaridsby eller l ign, kan det sendes t i l nedenstående adresse. Så vi l vi sørge for, at sende hilsnerne samlet med det indsamlede beløb. Indsamlingen afsluttes den 1. De­cember 2000 og resultatet v i l blive offentliggjort i LØSNET februar 2001.

Venlig hilsen Pia & Kent Trolle Jacobsen Lorupvej 24, Lorup, 4180 Sorø. Telefon: 58 54 00 10.

Lidt programmatisk poesi fra 7 9 :

Befrielsens dans

At genfinde vores egen UR-TIDs

rytme, sang og dans.

At genfinde kroppens egen rus.

At danse ind i fællesskabet.

At danse ind i en større helhed.

At overvinde de hæmmende kræfter

og at understøtte de fremmende kræfter

hvorsomhelst og nårsomhelst

ved lyd og dans,

med sjæl og krop.

Ved dansens fællesskab at befrugte

hverdagens fællesskab.

Ved dansens helhed at fremme

hverdagens helhed.

At skabe billeder, som kan blive til virkelighed.

At udtrykke sig selv her og nu,

i samklang med tilværelsens kræfter.

For alles ret til fællesskab!

(Fra 'Den runde asa-tro')

A k t u e l l e ka lenders ide r på I n t e r n e t :

w w w . e c o - n e t . d k ,

w w w . e c o - n e t . d k / h a l m b y g ,

w w w . e c o w e b . d k

k

a l

e

n

d

E

r

År 2

00

0

18-24. Sept.

M i l j ø t r a f i k u g e . I n f o : M i l j ø s t y r e l s e n , t l f . : 3266 0460 e l ler w w w . m i l j o e t r a f i k . d k

21.aug- 3. sept .

Ø k o l o g i s k k u r - og f e r i e o p h o l d på F jo rdvang , T h y . Mindst 4 d ø g n . Ø k o l o g i s k kost .

Forsk. d i æ t e r : d iabe tes , g l u t e n f r i , k o l e s t e r o l f a t t i g , u d r e n s e n d e . N a t u r s k ø n t og d e l ­

v i s t f r e d e t o m r å d e . P r a g t f u l d u d s i g t ned over L i m f j o r d e n s v a n d e . 20 k m . t i l V e s t e r ­

h a v e t . K o n t a k t J a n e Margre the , t l f . : 9793 6919 / 9796 2018. H j e m m e s i d e :

w w w . m e m b e r s . t r i p o d . c o m / F j o r d v a n g

4 .aug-30 .sep

I m a g e s of t h e w o r l d - den f ø r s t e s tore i n t e r n a t i o n a l e k u l t u r f e s t i v a l o m g l o b a l i s e r i n ­

g e n s k o n s e k v e n s e r f o r v e r d e n s k u l t u r e r . En r e g n b u e af k u n s t n e r i s k e og k u l t u r e l l e

o p l e v e l s e r af en g l o b a l v i r k e l i g h e d , i en t i d h v o r g l o b a l i s e r i n g både kan f ø r e t i l

s t ø r r e m a n g f o l d i g h e d og t i l s t ø r r e e n s r e t n i n g . Et g i g a n t i s k k u l t u r m ø d e , der, med

plads t i l al le i Danmark samt i n t e r n a t i o n a l e g æ s t e r , er p l a t f o r m fo r bred og åben

dia log o m v e r d e n s k u l t u r e r n e s f r e m t i d . Se m e r e på w w w . i m a g e s . o r g

2 7 / 8 - 1 7 / 1 2

S p i r i t u a l i t e t og H a l m b y g g e r i - 16 ugers k u r s u s o m s e l v u d v i k l i n g k o m b i n e r e t med

prak t i sk h a l m b y g g e r i . Pris 650, pr uge . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : V æ k s t h ø j s k o l e n

D j u r s l a n d , S u n d d a l v e j 1, G i n n e r u p , 8500 G r e n å . T l f . : 8633 9188, w w w . v h d . d k .

2.-3. sep t .

H ø s t m a r k e d e r 2000, d. 2 og 3 sept . Å b n e ø k o l o g i s k e l andbrug o v e r he le landet .

Besøgs l is te fås hos Ø k o l o g i s k Landscente r , t l f . : 8732 2700. B l .a . har U d g å r d e n i

Lad ing å b e n t h u s !

4. sep t .

T e k n . I n s t . i Å r h u s : Temadag o m Ø k o l o g i s k h å n d t e r i n g af s p i l d e v a n d . Pr is : 1600,-

i n c l . mate r ia le . Program og t i l m e l d i n g : R ø r c e n t e r t , T . I . , Pos tboks 141,

2630 T a a s t r u p , f a x . 7220 2293

19. sep t .

Q u a l i t y H o t e l , Høje T å s t r u p : Temadag o m Ø k o l o g i s k h å n d t e r i n g a f s p i l d e v a n d .

Pr is : 1600,- i n c l . m a t e r i a l e . P rogram og t i l m e l d i n g : R ø r c e n t e r t , T . I . , Pos tboks 141,

2630 T a a s t r u p , f a x . 7220 2293

23-24. sept .

L a n d s f o r e n i n g e n Prak t isk Ø k o l o g i a f h o l d e r å rsmøde og g e n e r a l f o r s a m l i n g på

E b e l t o f t V a n d r e r h j e m . N æ r m e r e o p l y s n i n g : w w w . p r a k t i s k o e k o l o g i . d k e l le r

i n f o @ p r a k t i s k o e k o l o g i . d k

25-26. sept .

B y r u m , a r k i t e k t u r og p l a n l æ g n i n g . Odense . Y d e r l i g e r e i n f o : t l f . : 3313 7281 e l le r

w w w . b y p l a n l a b . d k

26. sept .

T e m a m ø d e o m M i l j ø r i g t i g e s k o l e r på Ikast S e m i n a r i u m k l . 9 .30-16. Ar r . og n æ r m e r e

o p l y s n i n g e r : Dansk Center fo r B y ø k o l o g i , t l f . : 8940 5885 Fax: 8940 5884,

e - m a i l : a m @ d c u e . d k

6-8 o k t .

Ø k o l o g i s k Saml ing 2000. T e m a : Ø k o l o g i og ø k o n o m i . For t r e d i e gang holdes det

å r l ige s e m i n a r m ø d e , der har rødder i Kold ing Man i fes te t . En s a m l i n g , der t i d s m æ s ­

sigt l i gger i o k t o b e r t æ t på å b n i n g e n af F o l k e t i n g e t s s a m l i n g . A r r . : Ø k o - n e t ,

t l f . : 6224 4324, w w w . e c o - n e t . d k

13-14. ok t .

V i s i o n s k o n f e r e n c e n " N y e b o f o r m e r i l a n d s b y e r og l a n d d i s t r i k t e r og deres i n d p a s ­

n ing i na tu r og m i l j ø " . A r r : L a n d d i s t r i k t e r n e s Fæl les råd , Danmarks N a t u r f r e d n i n g s ­

f o r e n i n g og H å n d v æ r k s r å d e t . Bår ing Hø jsko le på F y n . T i l m e l d i n g s e n e s t 22. sept .

B lanket kan hen tes på w w w . l a n d d i s t r i k t e r n e . d k Henv . i ø v r i g t : L a n d d i s t r i k t e r n e s

Fæl les råd , G o r m s g a d e 29, l . s a l . t h . 7300 J e l l i n g . Fax: 75870705,

e - m a i l : s e k r e t a r i a t @ l a n d d i s t r i k t e r n e . d k

18-20. o k t .

T i n g v a l l Cent re f o r A p p l i e d Eco logy and Econet Europe i n v i t e r e r t i l s e m i n a r i

S v e r i g e : " H o w can ecocent res c o - o p e r a t e fo r s u s t a i n a b l e d e v e l o p m e n t ? " N æ r m e r e

o p l y s n i n g e r : Br i t t .Mar ie R ö r v a l l , t e l . : +46 525 401 20 e l ler

e - m a i l : t i n g v a l l @ h s - o . h u s h . s e

1-2 nov .

Ø k o l o g i - k o n g r e s 2000 - T r o v æ r d i g h e d og succes . På H o t e l P e j s e g å r d e n , B r æ d s t r u p .

Ar r . F o r s k n i n g s c e n t e r fo r Ø k o l o g i s k J o r d b r u g , Ø k o l o g i e n s Hus , V e s t e r e g n e n s

E r h v e r v s k n u d e p u n k t , L a n d b r u g e t s R å d g i v n i n g c e n t e r ( t l f . : 8740 5000)

T l f . : 7472 3851 . N æ r m e r e o p l y s n i n g e r : w w w . o k o l o g i - k o n g r e s . d k

17-19 n o v .

Ear th 2000 B e r l i n . Stor i n t e r n a t i o n a l k o n f e r e n c e og f a g m e s s e fo r l e r b y g g e r i .

Y d e r l i g e r e o p l y s n i n g e r : w w w . c l a y b u i l d . d k / i m a g e s / m e s s e 2 0 0 0 . h t m e l le r på

t y s k : w w w . k i r c h b a u h o f . d e / l e h m b a u / m e s s e / d f m e s s . h t m .

Trylle Tro og Trolde

Elskov føder unger

Synger tusind tunger

Trylle Tro og Trolde

Her er godt at bolle

Trylle Trolde Tro

Bygge dyrke føde

Kærlighedens møde

Trylle Trolde Tro

Her er godt at gro