LØS'NET

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

juni 1995 Nr 4

Indholdsfortegnelse

Forside: Interiør fra Lebensgarten, Steyerberg.

Foto: Kirsten Klein.

Se iøvrigt side 31

Indholdsfortegnelse 2

( Ind)leder 3

Formanden:

Status og fremtidsperspektiver for

Landsforeningen for ØkoSamfund.

LØS på langfart.

Opfølgning af generalforsamlingen i L.Ø.S 4-6

Her tha levefællesskab 7

Sex på vand og brød 10

LØS'NET er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen

for Økosamfund, der er en forening for sociale, økologiske

og åndelige fællesskaber i byer og på land.

Alle, der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØS'NET udkommer 4 gange årligt:

medio september, december, marts, juni.

Deadline senest en måned før.

Redaktion:

Susanne Engberg, Hjulby Hegn

Inger Klingenberg, Blaa Gaard

Bent Winkler, Hjulby Hegn

Lay-out:

Mette Gadegaard, Blaa Gaard

Tlf 97 95 92 90

Trykt af Indtryk, Nimtofte

Tlf 86 39 84 42

Medlemsskab pr. år:

Enkeltpersoner: 200 kr.

Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

Giro 596-6752

Annoncer:

for medlemmer: 1/4 side gratis

for ikke-medlemmer: 1 /4 side 300 kr, 1/1 side 1000 kr

henv.: Sekretariatet

Sekretariat:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Skyumvej 101

7752 Snedsted

Tlf 97 93 66 55

Fax 97 93 66 77

Formand:

Kaj Hansen

Gl. Kirkevej 46

8530 Hjortshøj

Tlf 86 74 12 98

Fax 86 74 12 98

Arkitektur & økologi 13

Bofællesskabet BLAA GAARD på Boddum 14

Økologisk bosætning - pæn t eller grimt? 16

Er der en ny tid? 18

Skovsgård, fællesskab på tværs i Brovst kommune . . . . 22

Anmeldelser 28

Referat af generalforsamlingen 29

Referat fra Hesbjerg 30

Referat fra Steyerberg 31

Kalender 32

Annoncer 34

Bagside: Herthas plan

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og

blandt medlemmer er følgende:

Andelssamfundet i Hjortshøj

Landsby for Grøn Forskning, Thy

Gaia Fjordvang, Skyum

Hertha, Herskind

Hjulbygruppen, Spørring

Kirstinelund, Bjedstrup

KoKoo, København

Landsforeningen af Landsbysamfund, Nørager

Munach, Gedved

Njord, Stockholm

Nørre Haugaard, Yding

Snabegård, Vrads

Svanholm, Skibby

SRCM, Vrads

Den økologiske Jordbrugsskole, Åbybro

Økologisk Landsbysamfund, Torup

Merkur Andelskasse, Ålborg

Andelsboligforeningen Baunsgård, Vejle

Blaa Gaard, Boddum

Lading Andelsboligforening, Sabro

Thorshammer, Skive

Torsted Vest, Horsens

Vesterbro, København

Vaarst Vestervang, Gistrup

Hesbjerg, Blommenslyst

Ibsgården, Roskilde

A-70 Toustrup Mark, Sporup

Græsrodsgården, Herlev

Skovsgård, Brovst

(Ind) leder

Til møderne i LØS taler vi en del om visioner for

fremtidens samfund.

Een ting står klart for mig - uanset hvad må

forandringerne baseres på demokrat i og solidaritet.

To forslidte ord, m e n ikke mindre sande.

Det burde være let for os i Danmark, hvor disse to

pr incipper ligger til g rund for vores aktuelle

samfundsmodel - alle de fejl og uretfærdigheder

ufortalt, som den også repræsenterer . Det burde være

muligt på folkelig, demokratisk vis at ændre vores

samfund til et eksempel på bæredygtighed. Ikke

løsrevet fra resten af verden - snarere noget med først

at feje for egen dør, inden man går ud og er kreativ

hos de andre .

Idag tror j e g et flertal af befolkningen har erkendt

nødvendigheden af forandring. Men såvidt j e g ved, er

der kun to me toder til bevidst at ænd re et samfund.

Den ene er revolution, og den er hverken særlig

farbar eller anbefalelsesværdig. Den anden er

eksemplets magt - det at realisere - synliggøre - sine

tanker og overbevisninger. Turde satse. For os

naturligvis først og fremmest ved at bygge øko-

samfund, både på den bare mark og i den

eksisterende struktur. Realisere projekter, der kan

danne basis for diskussioner og erfaringsudvekslinger

internt - og med dem "ude i byen".

Som f.eks. de fællesskaber, vi præsenterer i det te

n u m m e r af LØS-net. LØS er fuld af interessante og

fantastisk forskellige fællesskaber, som vi efterhånden

vil præsentere al lesammen - men he r drejer det sig

altså om Skovsgård, som var en inspirerende oplevelse

på alle måder på generalforsamlingen i marts. (Som

alt for få desværre mødte op til og nød godt af!).

Skovsgård er en del af et eksisterende landsbysamfund

- og arbejder med integration af unge udviklings­

hæmmede . Også Hertha-projektet, som vi ligeledes

præsenterer, vil arbejde med handicappede - og det

bliver skabt helt fra bunden , på den bare mark.

Hvilket har den store fordel, at man kan planlægge

efter permakultur-principper. Så viser vi lidt om Blaa

Gaard på Boddum, et minifællesskab i et eksisterende,

traditionelt landsbysamfund. Og endelig er der lidt fra

et af de udenlandske fællesskaber, Lebensgarten i

Steyerberg, hvor der har været afholdt internationalt

møde . Forsidebilledet er herfra - fra Margriet og

Decían Kennedys hjem. Kirsten Klein har fotograferet.

"Vi" er denne gang en redakt ionsgruppe på tre

personer - Bent Windeløv, de r ha r sat ord på en vision

om en ny tid (en fortsættelse fra sidste n u m m e r ) ,

Susanne Engberg, samt under tegnede . Mette

Gadegaard har sørget for lay-out.

Der er meget og righoldigt stof i dette n u m m e r -

forhåbentlig også stof til eftertanke! Der

eksperimenteres stadig også m e d bladets form - det er

faldet i vor lod at få lov til at lege lidt med farver.

Hvilket er kommet både "det g rønne" og det

kunstneriske til gode. Håber vi!

Inger Klingenberg

Status og

fremtidsperspektiver

for Landsforeningen

for ØkoSamfund

af Kaj Hansen

L.Ø.S. blev dannet i foråret 1993 på initiativ af Gaia

Villages. Landsforeningen blev danne t for at fremme

bæredygtig udvikling g e n n e m styrkelse af

demonstrationsprojekter.

Som start på foreningens virke blev der udarbejdet en

oversigt over ønsker til og barr ierer for en sådan

udvikling, samt forslag til, hvordan vi kan overkomme

disse barrierer (På vej m o d Bæredygtige Bosætninger,

ju l i -93) .

Her i foråret 1995 kan vi konstatere, at vi er godt på

vej til at opfylde nogle af målsætningerne fra 1993.

Vi har etableret en dialog mellem økosamfunds-

projekterne, både gennem personlige kontakter og

specielt gennem vores medlemsblad. Denne kontakt

har resulteret i erfaringsudvekslinger på forskellige

planer. Disse udvekslinger bidrager væsenligt til

udviklinger i projekterne og medvirker til udvidelse af

kredsen af økosamfund.

En af vore væsentlige barr ierer for e tabler ing/

udbygning af økosamfund er den finansielle. L.Ø.S.

har gjort opmærksom på dette p roblem på en måde,

så det har haft stor indvirkning på politik og praksis.

Politisk er det lykkedes at gøre effektivt opmærksom

på problemerne . Et af de seneste resultater er, at

L.Ø.S., som en af meget få græsrodsorganisationer,

blev inviteret til diskussion af Boligministeriets

"Udkast til Handlingsplan for Byøkologi", inden den

endelige plan skal udarbejdes.

I praksis er det lykkedes at få gennemfør t en

statsgarantiordning i efteråret 1993. Ordn ingen

fungerede ikke generelt , dog forstået således, at

Andelssamfundet i Hjortshøj har kunne t bruge

ordningen i en speciel aftale m e d Magistrenes

Pensionskasse og Den Almennyttige Andelskasse

Merkur. Samlet har dette betydet en finansiering på

3.000.000,- kr., som ikke havde været mulig uden

denne statsgaranti, samt det nævnte samarbejde.

Ordn ingen på de 15% statsgaranti er imidlertid ikke

tilstrækkelig og der kommer n u et forslag til 30%

statsgaranti, som resultat af L.Ø.S.' lobbyarbejde.

Denne statsgaranti ha r en beløbsramme på

25.000.000,- kr., dvs at der kan opføres økologisk

byggeri for ca. 80.000.000,- kr. efter vedtagelsen af

dette forslag. Forslaget blev fremsat d. 4 / 5 -95 og

forventes vedtaget inden folketingets sommerferie

3 / 6 -95.

Samlet har vores arbejde allerede udløst 3.000.000,-

kr. i lånekapital, og i n æ r fremtid vil det udløse ca.

80.000.000,- kr. yderligere.

Det er selvfølgelig vigtigt, at de r snarest muligt efter

vedtagelsen af den nye statsgaranti, samles o p på

eksisterende projekter m e d lånebehov, så vi kan

udvirke, at der kommer en ny garantipulje - eller

endnu bedre - , at der bliver generel t acceptable

lånevilkår for økologisk byggeri.

Ud over finansiering er der en række strukturelle

barrierer, som vi også bearbejder politisk. Der er dog

ikke sket afgørende gennembrud på dette område

endnu. Vi har dog fået anerkendelse for vores arbejde

gennem støtte på 150.000,- kr fra Den Grønne Fond

til informationsarbejde og til igangsættelse af

aktiviteter, der kan etablere beskæftigelse i vore

projekter (kursusudvikling).

L.Ø.S. er inviteret til at deltage i en konference om

bæredygtig livsstil, a r rangere t af Den Grønne Fond,

med et oplæg om økosamfund som ændringsstrategi

for samfundet.

Gennem kendskabet til h inanden i L.Ø.S. har vi fået

kendskab til en række kompetancer, som ikke kun

efterspørges internt i foreningen, m e n faktisk i

stigende grad også uden for. Dette forhold, sammen

med ønsket om at kunne drive L.Ø.S.' aktiviteter uden

omfattende støtte fra fonde, har bevirket, at vi nu har

firmaet Futuragruppen u n d e r dannelse.

Futuragruppen skal altså virke for samme formål som

L.Ø.S., m e n i s ammenhænge uden for L.Ø.S.

Desuden skal firmaet give en del af sit overskud til

drift af L Ø S .

Med de regler vi planlægger for anvendelse af

overskud fra Futuragruppen, vil det kræve en årlig

omsætning i firmaet på mel lem 1- og 2.000.000,- kr.

for at drive foreningen på det nuværende niveau.

Vi skønner at kunne nå d e n n e omsætning i løbet af 3

- 5 år.

Tiltag af denne type, samt de firmaer, der er i vore

projekter, er eksempler på det potentiale, der er for

arbejdspladser inden for d e n n e udvikling. For at

fremme disse initiativer kræves investeringer, som det

feks. sker gennem Gaia Technologies A / S .

Generel t kan man sige, at resultaterne af L.Ø.S.' virke

er over forventning til en forening på kun to år. Dette

har kun været muligt g e n n e m støtte fra Gaia Villages.

På den anden side må man konstatere, at resultaterne

ikke er tilstrækkelige, derfor er det vigtigt, at arbejdet

kan fortsætte.

fortsættes næste side

L.Ø.S. på langfart.

De gode erfaringer med landsforeningen har også

inspireret andre lande til at forsøge tilsvarende, f.eks.

U.S.A. Vi synes også at resultaterne er så gode, at

vores metode vil være brugbar også i andre lande.

Det skal forstås således, at m a n f.eks. inden for

Europa kan forsøge at etablere l ignende nationale

foreninger med Gaia Villages som fødselshjælper.

Man kan f.eks forestille sig at Gaia kan bidrage med at

finde frem til projekter, de r vil kunne være basis for

etableringen af nationale foreninger. Man vil så kunne

søge støtte til etablering af nationale foreninger, f.eks.

gennem "Life -programmet".

Når sådanne nationale foreninger er dannet ,og f.eks.

støttes af nationale fonde, kan vi bruge disse

organisationer som samarbejdspartnere til projekter,

der kan finansieres delvist af E.U., samt forskellige

fonde i de respektive lande.

På denne måde kan Gaia være katalysator i en

international bæredygtig udvikling. Byøkologi -

bygninger og boliger

Den 16 /3 -95 deltog j e g i Boligministeriets konference

om byøkologi. Konferencen var en præsentat ion af

Boligministeriets forslag til handlingsplan på området .

Konferencen var en mege t positiv oplevelse i den

forstand, at man fra boligministeriets side arbejder

med en handlingsplan for at fremme byøkologi - f.eks.

er ét af målene på kort sigt, at -"Boligministeriet vil

ved en aktiv og opsøgende indsats fremme realisering

af økologiske demonstrationsprojekter."

Udkast til handlingsplan indeholder mange gode og

spændende tiltag. Der blev på konferencen påtalt en

række mangler, som ministeren tog med hjem, for at

inddrage disse i den endelige handlingsplan.

Konferencen var også positiv i den forstand, at vi som

forening bliver indbudt på et tidligt t idspunkt i

udarbejdelsen af p laner for nye initiativer. Det er j o

noget nemmere at blive inddraget på dette tidspunkt,

istedet for i forbindelse med forsøg på ændr ing af

vedtagne regler /ordninger . Vi får således en

indflydelse på det rigtige tidspunkt, således at vi bedst

muligt fremmer vores synspunkter.

Den endelige udformning af handl ingsplanen for

byøkologi vil sandsynligvis være klar sidst i maj -95.

Den vil kunne rekvireres hos Boligministeriet, tlf.

33926100.

Opfølgning af generalforsamlingen i L.Ø.S.

På generalforsamlingen lagde j e g op til en diskussion

af, som j e g ser det, den t ruende opsplitning af det

danske samfund, - f.eks. diskussionerne af, hvilke

betingelser der er for, at der er råd til kommende

pensioner etc.

Disse overvejelser er senere blevet forsøgt

bagataliseret, bl.a. af stats- og økonomiministeren.

Uanset dette, står det klart, at opretholdelse af det

eksisterende niveau for overførselsindkomster

afhænger af, at de r sker en væsentlig redukt ion i

antallet af ledige og/e l le r en nedbringelse af

udlandsgælden, hvis regeringens stil skal fortsættes.

I begge tilfælde har man ét bud fra regeringen,

nemlig øget vækst.

Denne udvikling må imødegås, idet dette er uholdbar t

kulturelt, miljømæssigt etc.

Jeg har derfor foreslået, at vi som landsforening

forsøger at finde frem til andre mul igheder på kort og

længere sigt. Med henvisning til eksemplet med

udarbejdelsen af handlingsplan for byøkologi, mene r

jeg , at vi skal forsøge en indsats tidligt i den politiske

process.

Indtil videre er vi tre i den gruppe , der arbejder med,

hvordan vi udvikler bud på alternativer til

vækstlogikken på kort sigt, m e n vi vil gerne være flere.

Kh

Kaj Hansen

Hertha Levefællesskab Uddrag af foreningen Herthas skrift ved Floyd K. Stein

I 1993 købte HERTHAs landsbyfond godt 40 tønder

l and jord beliggende op til et parcelhuskvarter i

Herskind, 17 km vest for Århus.

Denne jord , hvortil der nu foreligger godkendt

lokalplan, skal danne baggrund for et levefællesskab

med psykisk udviklingshæmmede og såkaldt normale

mennesker.

I første omgang skal der opføres 6 énfamiliehuse, tre

rækkehuse og et storhus, der skal danne ramme for et

bofællesskab for 10 unge psykisk udviklingshæmmede,

en sal, et væveværksted og to lejligheder. Endvidere er

en landbrugs- og værkstedsbygning projekteret.

Dette levefællesskabsprojekt er det første af sin art og

bygger på den selvskabte idé om omvendt integration,

socialøkologiske principper,

helsepædagogik/socialterapi samt et engagement i

den sociale krise, vort samfund befinder sig i.

Foreningen HERTHA har siden begyndelsen af

80'erne arbejdet med at frembringe rammer for

pædagogisk arbejde med psykisk udviklingshæmmede

børn på basis af Rudolf Steiners pædagogik for

udviklingshæmmede, kaldet helse-pædagogik og

socialterapi.

Gennem overvejelser omkring fremtiden for disse

børn og deres voksenliv, nå r skoleforløbet er overstået,

opstod idéen om et levefællesskab, hvor såkaldt

normale mennesker integrerer sig med en gruppe

pyskisk udviklingshæmmede. En sådan integrations-

situation, der er gensidigt ønsket, er det vi kalder

"omvendt integration".

Siden 1985 har en gruppe mennesker arbejdet med

projektet, der n u står foran sin fysiske realisering.

Projektets udvikling

I projektets fire første år arbejdede vi (30-40

personer) i landsbygruppen på at danne et fælles

billede af det projekt, vi s ammen ville realisere.

Efterhånden dannedes der ud fra denne gruppe tre

hovedarbejdsgrupper: En pædagogisk, en økonomisk

og en bo-og byggegruppe. Senere dannedes en

koordiner ingsgruppe. Herudover er der arbejds­

grupper for landbrug og værksteder. Arbejdsgrupper­

ne fungerer som tillids- eller mandatgrupper . Dvs der

har manda t til selvstændige beslutninger fra den store

landsbygruppe.

Landsbymøderne og g rupperne har hele tiden været

åbne for interesserede, der ønskede at arbejde med.

Det har helt fra begyndelsen stået os klart, at et så

omfattende projekts bæredygtighed afhænger af de

menneskelige relationers karakter, mere end noget

andet . I socialøkologien findes de r konkrete metoder

til bedre samarbejdsprocesser gennem tolerance og

indsigt i andre mennesker og forståelse for sociale processers lovmæssigheder. Allerede fra starten har vi

hente t professionel assistance fra Ankerhusgruppen i

Danmark og det svenske socialøkologiske institut,

SEA.

Fællesliv - pædagogik (kunst og arbejde)

Det plejende og virkende er i socialterapien pr imært

plejen af det sociale liv, som det udfolder sig mellem

mennesker, hvor stærke eller svage de end er.

Værktøjet til at skabe givende sociale s ammenhænge

er almenmenneskelige kvaliteter som kærlighed,

humor, respekt, interesse og omsorg.

Øvepladsen, hvor disse kvaliteter bedst og rigest kan

udfoldes, er i det fælles fysiske arbejde, det fælles

kunstneriske virke og gennem den menneskelige sam­

tale - ordrig eller ordløs - dens formidlende

muligheder.

I bofællesskabet kommer der til at bo 10 unge men­

nesker mellem 18 og 28 år, som alle er pyskisk udvik­

l ingshæmmede (mongol, autist, hjerneskadet o. lign.).

Alle får de deres eget, individuelt indret tede værelse,

og fælles skal de dele bad, køkken og forskellige

opholdsrum.

Situations- og permakulturplan

Se bagsiden, hvor p lanen er gengivet i farver.

Ejendommen ligger på en sydskråning (fra 55 m.o.h.)

i den ualmindelig smukke Lyngbygård Ådal - en

storslået smeltevandsdal.

Den færdige plan er et udtryk for et følsomt m ø d e

mellem terrænets na tur og menneskets kultur. Der

arbejdes bevidst med samspillet mel lem bløde

organiske former og menneskeskabte vinkler og

spring i terrænet. En jordba lance sikres ved udnyttelse

af al j o r d fra udgravninger til jordformer.

Situationsplanen lægger samtidigt op til at åbne sig

overfor det omgivende samfund og fysiske forhold.

Således skal der anlægges gennemgående stier, der er

en del af et foreslået regionalt stinet gennem Galten,

Hammel og Århus kommuner .

Ikke alle numre er vist på planen, da den er gengivet i

så lille målstoksforhold.

Bygninger

1. Bofællesskabet for udvikl ingshæmmede.

2. Ældreboliger (overfor bofællesskabet) og andre

boliger.

3. Værkstedsbygning/café/forsamlings- og

udstillingsbygning.

4. Landbrugsbygning med plads til løsdriftstald.

Denne bygning indtager en central beliggenhed i

bebyggelsesplanen, som den landbrugsmæssige

modpar t til bofællesskabet, de t sociale tyngdepunkt.

5. Landbrugsrelaterede produktionsfaciliteter, så som

forædlingsprocesser (mælkesyregæring, syltning,

osteri, mølle, honingslynge) og tilvirkning af

forskellige produkter fra landbrugets afgrøder.

6. Gartneriets bygninger. På pladsen står et stort træ

med plads omkring til udstilling og afhentning af

afgrøder.

7. Diverse mindre strukturer: redskabsskure,

brændeskure, sorteret affaldsbeholdere, flytbare huse

til fjerkræ og kaniner, små væksthuse, bistader, læskur

til dyrene samt små, beskyttende strukturer spredt

igennem landskabet, hvor beboerne og gæster kan

hvile og betragte den nære og fjerne natur.

Anlæg

8. "Torvet" med en terrasseret have og vandkunst

langs den nordlige kant.

9. Adgangsvejen. Parkering sker til daglig som vist i

fire lommer, og ved særlige lejligheder på selve torvet.

10. Grønning til boldspil og l ignende udfoldelse.

11. Spredte dværgfrugttræer, med forskellige urter.

Bistader og fjerkræ findes blandt t ræerne.

12. Kraftig t ræbeplantning af blandet løv og

stedsegrønt, med sydvendte, skålformede kanter langs

nordgrænsen. I den trekantede skovbeplantning syd

for adgangsvejen, ved Engvej, gemmes en legeplads

for de lidt større børn.

13. Tæt kratbeplantning med spredte mindre træer.

14. Bærbuske og flerårige ur ter og blomster -som

timian, lavendeljordskokker, morgenfruer - langs

stierne.

15. Fold med en eg og ask, hver på sin sin side, og en

rund forhøjning til Skt. Hans bål i midten.

16. "Ammehave" til t ræer og andre flerårige planter til

udplantning.

17. Gartneriets marker og specialbede.

18. Kompostpladsen bag beskyttende jordvold.

Centrum i det biodynamiske landbrug.

19. Demonstrationshave med homøopatiske

præparater.

20. Landbrugspladsen.

21. En have til ro og fordybelse, omgivet af en høj

avnbøghæk.

22. Gæsteparkering for gartneriet.

23. Mikroklima-stativer langs s tengærdet til dyrkning

af sarte planter.

24. Regnvandsbassin, udformet som sø. Herfra kan

vandet anvendes til vanding i gartneriet.

25. Vindrose, der p u m p e r grundvand op. Således

satses der på at d a m m e n e og søen aldrig tørrer helt

ud i sommermånederne .

26. Det interne stinet er fingrenet og kan bruges både

til gående, cyklende og evt. små motorkøretøjer. Nye

stier vil opstå efter behov.

27. Det offentlige stiforløbs forbindelse til egnsstierne

baseret på en genetablering af de oprindelige

historiske, kulturelle forbindelser: kirkestier, poststier

og l ignende.

Mere om landskabet.

Et fælles begreb i udformningen af arealerne er den

levende "organisme", hvor alle de lområder og

funktioner indgår i et dynamisk samspil med

h inanden . Det biodynamiske landbrug og gartneri er

en integreret del af Levefællesskabet.

Idéen om alsidighed og om skabelsen af en

"organisme" kan udfoldes her, hvor marker med dyr,

korn, grønsager, urtehave og t ræammehave giver

mulighed for mange aktiviteters samspil.

Staldbygningen står som samlingspunkt. På den ene

side ligger kompostbunken fra kogødning og

planteaffald. På den anden side dyrkes der

biodynamiske præparatplanter i en slags

kulturbiologisk have.

Ved gartneribygningerne kan m a n forestille sig, at der

u n d e r et l indetræ er besøgende, der besigtiger

gartneriets afgrøder, der er stillet frem i kasse. Her

falder vi måske i snak med en besøgende, og får at

vide, at de er med i et forbruger-

/producentsamarbejde , som aftagere af

Levefællesskabets afgrøder. G e n n e m et sådant

samarbejde skabes de bånd, der er nødvendige for

dannelsen af en ny, fremtidig landbrugskultur.

Vandets bevægelse og anvendelse gennem hele

landskabet er et gennemgående tema. Fra vindrosens

p u m p e øverst oppe på g runden og regnvandet fra

tage og belagte arealer sendes vandet ned til damme

og bække til det store opsamlingssted ved gartneriets

drivhus. Herfra kan vandet både bruges til vanding i

gartneriet og til rekreative formål.

SEX PÅ VAND OG BRØD

Arkitektur & økologi

Redaktør Kim Dirckinck-Holmfelds forord til en pragtudgave

af ARKITEKTUR 7-1994

Indhold: Talrige danske øko-bebyggelser

Arkitektens Forlag. Pris 198 kr.

"For ikke mange år siden var økologi et græsrods-

anliggende og i begyndelsen decideret suspekt i det

etablerede systems øjne. Det søgte at bagatellisere de

økologiske problemstillinger, der indenfor arkitek­

turen blev reduceret til et energi-økonomisk spørgs­

mål. Det førte til vældige stramninger i bygnings­

reglementet og til enkelte forsøg med lavenergihuse,

som snart efter blev en no rm for dansk byggeri - til

gavn for energiøkonomien, men til svær skade for arki­

tekturen.

De øvrige aspekter i den økologiske bevægelse blev

undertrykt eller associeret med livsformer, der unde r

eet blev betegnet som 'hønsestrik'. Typisk blev de tidli­

ge økologiske bestræbelser slået i har tkorn med det

nye venstres knopskydninger, og betragtet som et

kuriøst, men økonomisk uansvarligt og uigennem­

førligt projekt. 20 år skulle der gå efter Freja-bevægel­

sens frodige tid, før økologi for alvor blev accepteret i

magtens centre.

I mellemtiden udviklede der sig en kæmpende bevæg­

else, hvis budskab var det jordiske øde, som tekno­

kratisk snæversyn og den evige dynamiske kapitalistiske

vækst ville føre med sig. 1 visse henseender udviklede

dele af den økologiske bevægelse en nærmest religiøs

fanatisme, der satte det økologiske spørgsmål foran

alle andre problemstillinger - en tankegang, som de

selv betegnede som holistisk, men som dog havde det

lidt ensidige præg, at den så bort fra tekniske, politiske

og økonomiske realiteter og fra moderne livsformer.

Ikke desto mindre var disse pionerer medvirkende til

det økologiske gennembrud med mærkværdige projek­

ter som Arken I og siden Arken II, Paolo Soleris Arko-

sànti fra begyndelsen af 70erne, og herhjemme med

bofællesskaber, økologiske produktionskollektiver etc.

Permakulturfolket prædikede om lukkede systemer og

balance i stof- og energiudvekslingen. I begyndelsen

for døve øren, men siden med stigende effekt selv om

resultatet indtil slutnigen af 80erne var, at de økolo­

giske forsøg og det eksistrende produktionsapparat

fjernede sig fra h inanden. Økologi var da synonymt

med lavteknologi, tilbagevenden til førindustrielle livs­

former, og de arkitektoniske resultater, som bevægel­

sen kunne vise frem, var med få undtagelser så lidet

overbevisende, at de blev betragtet som dybt reaktio­

nære, da yuppietidens bobleøkonomi efterforskede de

sidste modepåhi t i arkitekturen.

I stedet for at græsrodsbevægelsens engagement og

løsningsmodeller blev integreret i det etablerede

system og blandt etablerede tegnestuer, skete der sna­

rere en polarisering. Også i arkitekters bevidsthed blev

økologisk orienteret arkitektur betragtet som ube­

hjælpsom.

Så meget smittede tankerne dog af, at danske arkitek­

ter gennem flere år kunne vinde konkurrencen om

den europæiske solpris. Men derved blev tingene

stående.

I slutfirserne og med stigende styrke i 90erne fremfør­

tes det økologiske budskab fra især det offentlige. Pro­

blemet var imidlertid, at de smukke intent ioner sjæl­

dent blev fulgt op pekuniært . Et økologisk forsvarligt

byggeri skulle - det var hovedreglen - opføres inden

for samme økonomi og på samme præmisser som

almindeligt byggeri. Det var måske én af årsagerne til,

at den arkitektoniske fornyelse udeblev; og ofte følte

bygmestrene sig foranlediget til at avertere det glade

økologiske budskab, om det så var i form af en glas-

kamap , en solfanger, et økologisk rensningsanlæg eller

et mult lokum. Først på det seneste har økologiske pro­

blemstillinger interesseret de større tegnestuer. KHR,

Henn ing Larsen, C.F. Møller, Vilhelm Lauritzen og

andre af de store danske tegnestuer går n u seriøst ind i

opgaverne, og løsningerne forekommer mere overbevi­

sende fra Lauritzens bobger i Ullerød til KHR's

Brundt landcenter og Globorama, og også Henn ing

Larsens Solar House.

Det er løsninger, som signalerer, at økologisk eller

bæredygtigt byggeri kan være moderne , tidssvarende

og produceres i symbiose med teknikkens muligheder.

På den anden side ha r "økologi" i dagens eufori ten­

dens til at overskygge alle andre hensyn i arkitekturen.

Hvis det bliver tilfældet, kan økologien blive lige så ska­

delig som al anden satsning. For hvad nytter det, hvis

ingen bruger det, eller det får en levetid på 10 år?

Så er sund byggeskik og god arkitektur med en levetid

på 100 år mere bæredygtig.

Målet må derfor være, at økologi og miljørigtige pro­

blemstillinger indgår som en natulig del i projekterin­

gen, men før det kan ske, må en række pilotprojekter

bane vejen."

Bofællesskabet

BLAA GAARD

på Boddum

af Inger Klingenberg

BLAA GAARD ligger i Thy, på halvøen Boddum i

Limfjorden - langt fra det meste og tæt på det

væsentlige, hvis man betragter himmel, jo rd , vand og

nærsamfund som væsendigt.

Det er et økologisk minibofællesskab m e d 3

boenheder, startet i 1989 med købet af et nedlagt

landbrug. Det er placeret i udkanten af et traditionelt

landsbymiljø i Sydthy kommune .

Ide og målsætning

1) At afprøve bæredygtigheden i forskellige

økologiske tiltag og principper i praksis - i et

eksisterende landsbysamfund og i et eksisterende

bygningskompleks.

2) At skabe et æstetisk og funktionelt bolig og arbejds

miljø på landet for flere personer, med madklub,

gensidig støtte og hjælp, socialt samvær.

3) At skabe rimeligt billige boliger, både hvad angår

anlægsudgifter og drift.

Status

1) Organisation. E jendommen ejes af 1 person, da det

på købstidspunktet ikke var muligt at opnå tilladelse

til opdeling. (Der er i mellemtiden kommet tilladelse

til at dele e jendommen i to dele, med to ejere.) Der

er 390 kvm bolig og erhverv, ca. 200 kvm udhus

(herunder fælles vaskeri, værksted, fårestald m.v) , og

33oo kvm ubebygget j o r d (terrasser, køkkenhave og

fårefolde). Der er tre selvstændige lejligheder, hvoraf

de to er lejeboliger. Stuehuset er fra 1924, mens

staldlængen, der er blevet til to lejligheder, er bygget

til i 1968.

2) Økologiske bol igkomponenter :

Genbrug (hus og mange materialer)

Solfangeranlæg til brugsvand og delvis opvarmning

Glastilbygning på sydvæg som er k l imaskærm/

væksthus/ passiv solopsamling/ recipient af gråt

spildevand til vanding

2 finske masseovne

Sunde materialer og overfladebehandlinger

Energiglas

Delvis selvforsyning med grønsager fra køkkenhave

Affaldssortering og komposter ing

Resultat

1) Trivsel og funktion. Bofællesskabet eksisterer nu på

femte år, og mest ha r de t været spændende og godt -

men sommetider for dramatisk. Det sociale såvel som

det arbejdsmæssige fællesskab varierer i intensitet

efter de skiftende beboere - som skifter for ofte i et

lejeforhold. En organisationsform, hvor alle er

medejende og medansvarlige deltagere, er langt at

foretrække. Derfor er 2 / 3 af e j endommen nu udbud t

til salg - i håb om at det kan fortsætte som et mere

pe rmanen t bofælleskab, for boformen er der ikke

noget i vejen med. Specielt de t sidste år har vist hvor

positivt det kan være, når folk har et vist mål af fælles

interesser og holdninger.

Lejlighedernes størrelse, form, udstyr og indbyrdes

bel iggenhed fungerer udmærket , m e n stuehuset

mangler endnu økologiske komponenter . Disse

fungerer helt tilfredsstillende i de nye lejligheder,

også i social henseende . Forholdet til naboerne er

meget godt, og nogle er med i madklubben.

2) Økonomi . Ombygningen af stalden til 3oo kvm

nyt boligareal beløb sig til godt 3ooo kr p r kvm. Det

er meget tilfredsstillende, at de økologiske

komponen te r ikke har fordyret byggeriet, i

modsætning til hvad man normal t tror.

Driftsudgifterne er ligeledes meget rimelige. De to

nye lejligheder, som opvarmes v.hj. af finske

masseovne, solfanger, klimaskærm og meget lidt

supplerende el, ha r en årlig varmeudgift tilsammen

på mellem 4 og 6ooo kr.

fortsættes næste side

Økologisk bosætning - pænt eller grimt - eller hvad? af Inger Klingenberg

Ikke bare i kriser, viser sjælen sig. Som oftest finder vi den i

alle de små gøremål, hvor vi umager os for at gøre vore hjem

kønnere, laver ordentligt håndværk, reparerer vore ting, går

en god lang tur, stopper ved ét kunstværk, hjælper en

kammerat. For sjælen er det alt det almindelige, der er helligt.

Men sjælen næres også af tanker og følelser for noget højere.

Sjælen vender både mod det hverdagslige og det højtidelige,

spiritualiteten. Sjælens virke er en puls mellem disse to kilder

til energi.

Finn Abrahamowitz i anmeldelse af bog af Thomas

Moore: Tag vare på sjælen.

Hvad vil en økologisk bosætning sige?

Ja, det er der j o givet mange bud på. De fleste af dem

taler om

bæredygtighed

små synlige kredsløb

grøn økonomi, bl. a. minimalt ressourceforbrug

sundt klima ude og inde

selvforsyning

og de er allesammen vigtige og rigtige at stræbe efter.

Men der er nogle andre punkter, som man sjældnere

ser omtalt, m e n som måske i virkeligheden er de

vigtigste:

trivsel

æstetik

sjæl.

I mit lange liv som arkitekt og rummager, har j e g tit

undre t mig over den berøringsangst, som mange

udviser overfor disse begreber.

Og dog ligger der i os alle indbygget en længsel efter

skønhed og velbefindende. Jeg vil sige det på den

måde, at uden skønhed er der ingen trivsel. O g uden

trivsel ingen økologi.

Hvad er trivsel - det at trives?

Det er at være i balance - fysisk og psykisk - med sig

selv og omgivelserne.

Når tomatplanten får den rette blanding af lys, varme,

v a n d , kompost og kærlige tanker - så kvitterer den

ved at vokse sig stor. O g sætte smuk frugt - den trives.

Går der koks i et af leddene, bliver planten syg og

stresset, og angribes måske af skadedyr. Dens balance

kommer i uorden, og både frugt og skønhed

forsvinder.

Man kunne måske sige, at plantens udviklingsdrift

hele tiden søger mod den fuldendte udfoldelse.

Eller at dens åndelige stræben går ud på at blive det

smukkest tænkelige virkeliggjorte eksempel på det

urbillede, som ligger i dens gener. Hvilket kun kan

ske i symbiose med omgivelserne og livsbetingelserne.

Altså i økologisk balance.

Menneskene har i de senere år ikke haft megen sans

for økologisk balance. Vi har drevet rovdrift på

ressourcerne, på na turen og h inanden - og megen

grimhed er der kommet ud af det. Foruden alle de

andre ulykkelige og katastrofale sider af udviklingen.

Vi har drevet gr imheden derud, at vi næsten føler det

er normen - ja , mange betragter endda æstetik som

noget finkulturelt, der ikke kommer "almindelige"

mennesker ved.

Ligesom kunstnerne i øjeblikket kun synes optaget af

enten tomheden eller beskrivelser af tilværelsens mest

hæslige sider. Ihvertfald de kunstnere der er i

mediernes søgelys.

Vi ved efterhånden, at vi gør vold på os selv, når vi

øver vold mod naturen.

Men vi har stadig svært ved at forstå, at vi også skader

os selv, når vi fornægter betydningen af det æstetiske -

af den skønhedslængsel, som ligger i os.

Ikke at der ikke kastes tilbud nok i hovedet på os -

reklamer vælter ind ad døren m e d "stilrene stuer",

helt uundværlige køkkener og badeværelser,

fantastiske gardiner, der vil få enhver veninde til at

blegne af misundelse. Bo Bedres blanke sider lukker

ind i forchromede mill ionærhjem med tjek på det

hele, som man forventer er enhver lønmodtagers

drøm.

Det er ikke helt det j e g mener.

Den trivsel der kommer af skønhed - og den skønhed

der kommer af trivsel - den har noget at gøre med

sjæl - vores og tingenes.

Den sjæl, som en håndværker eller designer ha r lagt

i udførelsen af et smukt værktøj eller brugsgenstand -

en skål, en stol, en kurv, et tekstil.

Den fantasi, der er udtrykt i en kunstners valg af mate­

rialer og farver - den glæde, de r ligger i husbyggerens

leg med lyset og skyggerne og formerne i et rum. Eller

i gartnerens udformning af de levende, organiske rum.

Det duftsignal, et b lomst rende ci trontræ udsender.

Det sidste synes du måske ikke er så økologisk i

nordisk forstand - ci troner h ø r e r syden til! Men

økologi er også mangfoldighed. Udvidelse af vores

begrebsverden. Muligheden for at kunne dyrke

citroner i et væksthus. Beskæftige sig med andre

områder og professioner end lige de vante.

Muligheden for nye dufte og lyde. Ny skønhed.

Ny åbenhed og erkendelse.

Måske en fremtid.

Er der en ny tid ? af Bent Windeløv og Susanne Engberg

Bent Windeløv sluttede sin artikels 2. afsnit i nr. 3 med

ordene

"Det gik først rigtig galt igen, da kirken glemte kroppen og overlod

den til fanden og hans berømte pumpestok, men det kan der måske

rådes bod på."

Han og Susanne Engberg trækker sig som formand og

sekretær ud af Social-Økologisk Samfund i Spørring og

drager på den baggrund en tankevækkende parallel

mellem de katolske og protestantiske kirkesamfund og

nutidens danske kollektiver, bofællesskaber og

økosamfund. En parallel, der tegner EN NY TID - hvis vi

virkelig tør bryde med den gamle og lære den ædle kunst

AT TABE ANSIGT.

Et økosamfund mindre i Danmark?

Vi to har besluttet at afvikle vores engagement i

foreningen HJULBY-GRUPPEN til efteråret, når

foreningen har afleveret så meget af projektet som

muligt til Spørring Borgerforening, og hvem der

ellers måtte have interesse i at føre dele af projektet

videre. Da der tilsyneladende ikke er arvtagere til

posterne som sekretær og formand, må vi desværre gå

ud fra, at HJULBY-GRUPPEN også må afvikle sit

engagement i det Social-Økologiske Samfund i

Spørring, og dermed risikerer projektet, set som en

helhed, at gå tabt. Det anfægter os da også som

initiativtagere og frontløbere g e n n e m 8 år med en

foreløbig investering på 20 mio kroner og gruppens

indsats på langt over 30.000 timers gratis arbejde og

gode visioner. Men på den anden side skal projektet

ikke blot ses som et nyt Social-Økologisk Samfund,

m e n mere som et Social-Økologisk Samfunds forsøg,

der fortsætter med os som menige deltagere og

"forsøgs-kaniner". Fordi de største barr ierer hverken

var myndigheder, love eller økonomi, men de

almenmenneskel ige barrierer, der kende tegner vore

små og store lokalsamfund omkring år 2000.

S.Ø.S. som forsøg

Planen var oprindelig, at g ruppen skulle skabe

r ammerne om et fællesskab, og at fællesskabet

derefter ville udvikle sig af sig selv i det gode fysiske

klima, de gode r ammer havde fremkaldt. Gruppen

skulle derefter satse på godt samarbejde med

afdelingsbestyrelsen om fortsat udbygning af fysiske

rammer for flere beboere , lidt let industri, samt

genvinding af vand og nær ing i bioværk og gartneri

med husdyrhold. Og endelig ville projektet komme til

at fungere som model og inspiration for

lokalsamfundet Spørrings 800 indbyggere. - Troede og

håbede vi. 1992 blev projektet synligt for enhver. Vi

flyttede ind i de første 32 ungdoms-, ældre og

almennyttige boliger. 7 ha, vi havde forpagtet af Århus

Kommune, blev omlagt til økologisk drift, og vi havde

et fint samarbejde med borgerforeningen i Spørring.

Socialministeriet, amtet og k o m m u n e n havde givet

projektet status som Social-Økologisk Samfundsforsøg.

Og så gik det galt

Vi havde haft så travlt med det meget praktiske, at vi

ikke havde sørget for konsensus i styringsgruppen. Vi

overså det "ukrudt", der var groet op på vores "indre

stier" mellem styringsgruppens 6 medlemmer. En

gruppe, vi ellers var godt tilfredse med, fordi den

havde fungeret så effektivt som "junta", siden vores

plenumforsamling sprængte sig selv 1989, i vild

uenighed om, hvorvidt målet eller processen var det

vigtigste i projektet. Tre års succes havde gjort os

blinde for uoverensstemmelser, der derfor fik lov at

vokse som "ukrudt" i form af to onde konflikter, der

pludselig fik de 4 udaf " jun taens" 6 med lemmer til at

forlade " jun ta" og HJULBY-GRUPPE uden varsel!! -

Og ikke nok med det. - Med vores støtte var den ene

af de 4 ne top blevet valgt til formand for Hjulby

Hegns allerførste afdelingsbestyrelse, der straks afbrød

samarbejdet med HJULBY-GRUPPEN og satte en

stopper for samarbejdet med Bo83, den

boligforening, HJULBY-GRUPPEN forærede de

kvoter, g ruppen havde fået af Århus kommune i

1990!!!

Katastrofen var en kendsgerning

Nu i marts måned 1995 gik det omsider op for os,

hvor undergravende det te var i bebyggelsen, Spørring

Borgerforening og hele Spørring, - hvordan HJULBY-

GRUPPEN var lammet som forening. - Og det tager vi

konsekvensen af med vores beslutning om at gå af

som formand og sekretær. - Selvom gruppens

vedtægter blev ændre t med henblik på fornyet

samarbejde med Spørr ing Borgerforening. - Selvom vi

nu sammen har startet en Dagklub for alle

hjemmegående i dagt imerne. - Selvom vi sammen har

oprettet Service-kontor med PC-er, printer, telefon

o.s.v. til gavn for byens foreninger. Selvom vi starter

samarbejde med borgerforeningen om salg af 8

andelsboliger nu. - O g selvom vi ha r positive

tilkendegivelser om et evt. samarbejde om et Fristed

for Spørrings børn med byggelegeplads, urtehaver og

gartneri med husdyrhold på den jo rd , vi har forpagtet

til genvinding af vand og gødning fra bebyggelsen.

Tiden frem til oktober vil blive brugt til at finde ud af,

hvor meget der kan videreføres. Vi har lært meget af

det, der er gennemført . — Men måske er det

allervigtigste, vi ha r lært....

At tabe ansigt

At tabe ansigt er en ædel sag

som vel kan frelse klodens folk en dag

og være taberen til evig hader

hvor tåber kun vil se hans nederlag

Piet Hein

For hele mis 'eren opstod, fordi de fire "udbrydere"

for tre år siden hverken turde tage imod vores

undskyldning for vores fejltagelse, eller indrømme

deres egen fejltagelse. - De turde ikke tage deres

overdramatiske ord i sig igen!!!! Vi burde forlængst

have trænet os i den ædle sport AT TABE ANSIGT,

m e n vi havde ikke givet os selv og h inanden tid og

kræfter til at skabe det psykiske klima, der var

forudsætningen for, at vi s ammen kunne bygge videre

på de fysiske r a m m e r efter indflytningen i Hjulby

Hegn.

Angstens afvæbning

Det almenmenneskel ige problem vi fik så tæt ind på

livet i foråret 1992 var, at der groede "ukrudt" på vores

stier, og at vi ikke gjorde os den ulejlighed, at luge det

væk, før vi mistede kontakten med h inanden .

Forklaringen er j o alt for enkel: Det gør ond t at tabe

ansigt og luge hos sig selv. J eg lader helst være, og

som regel gror der lige mege t i begge ender af stierne

imellem os. Det er så nemt at lade somom der kun er

"ukrudt" i den anden ende af stien, og at skælde

naboen ud for det. Psykologer kalder det

"projektioner", i bibelen hand le r det om "synde­

bukke" og sociologer kalder de t "fjendebilleder". Men

følgen er helt den samme: "Fjenden" ser nu mig som

sin "fjende" og føler sig truet, og derfor gælder det for

mig om om at luge først på min del af stien til

naboen . For der efter sker der som regel det positive

med naboen, at h u n / h a n beskæmmet luger på sin del

af vores fælles sti. Men af og til ser naboen sit snit til

at bruge min tilsyneladende svaghed til at lede efter

ukrudt på min del af stien, trods mit venlige signal.

O g så er det j o mit j o b "at vende den anden kind til",

indtil naboen er beroliget.

Hemmel igheden er, at naboen - min næste -

"afvæbner" sig selv ved at slippe sin ANGST for at tabe

ansigt, da j eg j o ha r foregået h a m / h e n d e med et godt

eksempel. Og ANGST ER MENNESKETS

GRUNDVILKÅR.

(fortsættes)

Befrielsen.

Det sagde Søren Kierkegaard. Det er dén bevidsthed

om døden, der adskiller os fra dyreverdenen, som

skaber angsten. - Og gør os til mennesker PÅ GODT

O G ONDT. Befriede for angsten formår vi det helt

sublime, men i angstens vold begår vi til gengæld

også det helt infame!

Derfor er t roen på Gud og t roen på and re

mennesker så befriende, nå r den dukker op af

tvivlens tåger - og derfor er de t så afgørende vigtigt,

at vi giver andre grund til at tro på os, og på Gud,

hvem det så er? Derfor er det så befriende at se

h inanden tabe ansigt i gensidig tro og tillid. I menta l

striptease. For det er forudsætningen for den

overbærenhed, der gør, at vi sammen kommer til

bunds i konflikten. Får gjort ren t bord. Og får os en

befriende latter sammen.

Det nøgne par.

Nu er det j o sin egen sag at tabe ansigt når som helst,

hvor som helst og overfor hvem som helst, og derfor

er de t også godt at have en par tner m / k at øve sig på.

Det er måske den kristne kirkes største fejl, at den fra

starten har gjort det svært for m a n d e n at tabe ansigt

over for konen. Dels fordi h u n skulle være ham så

underdanig , og dels fordi kirken stjal den livgivende

proces, at tabe ansigt, og skjulte den i skriftestolen. -

Indtil Luther smed den helt væk! En proces, de r

allerhelst høre r hjemme i parforholdet , hvor Eva og

Adam befries og"bliver som børn igen", ved mental t

at se h inanden "nøgne og genfødte" - Men også i

hudløs fortrolighed, de r kan misbruges, nå r den

genfødte kærlighed er blevet "gammel og grim". Så

kærligheden er som livet selv: man kan dø af den,

men ikke leve uden.

Den ny tid!

Da blomsterbørnene indledte DEN NY TID for

tredive år siden, begyndte de t som et psykologisk og

psykedelisk flip, og den borgerlige kristenhed slog

kors og kryds for og bag. Trylleformularen MAKE

LOVE NOT WAR holdt da heller ikke, hvad den

lovede. Og dog! En ny tid må begynde med, at vi

blotter os mental t for andre , for at frigøre de eno rme

energier, der ligger b u n d n e i alle os højisolerede,

ensomme mennesker. Fordi vi er ensomme. Derfor er

det befriende at fri til et ande t menneske .

Kærlighedens kernekraft frigøres, nå r vi smelter

sammen i mental fusion.

Blomsterbørnene oplevede det, og dygtige psykologer

udnyttede det er hvervsmæssigt i gruppedynamiske

kurser og sensikurser, der fik firmaernes

medarbejdere til at arbejde bedre sammen efter

formlen MAKE LOVE N O T WAR. Hvad kirken havde

opgivet som from utopi , k u n n e erhvevsfolk n u få til at

fungere i praksis. Den kunst AT TABE ANSIGT blev

big business og kunsten AT ELSKE blev

afmystificeret. Men kirken b legnede af misundelse og

fordømte NEW AGE. Af årsager vi senere skal vende

tilbage til, blev det Danmark, der bedst forvaltede

NEW AGE med sine tusinder af kollektiver. Senere

med flere h u n d r e d e bofællesskaber og nu med de

hidtil tyve økosamfund. Hvoraf de t i Spørring altså

falder fra h inanden , fordi vi alle véd for lidt og gør

for lidt ved DEN KUNST AT TABE ANSIGT og

de rmed også ved

Kunsten at elske.

Begge dele er kunster vi måske kan lære i

parforholdet , i den lille og den store familie og i

skolen. - O g måske vil de s ammen mætte den sult

efter liv, der ellers får os til at slås om de materielle

surrogater på klodens, h inandens og nye slægters

bekostning. Men hvordan? Som par burde vi to

måske have lært så meget om dét, at vi havde "taget

tyren ved ho rnene , mens den e n d n u var der" for tre

år siden. Vi kunne have bedt en psykolog om at give

os ny dynamik i g ruppen da vi ikke selv magtede det.

Eller fået en erfaren ven fra et ande t økosamfund til

at stå os bi. Men n u er det for sent for g ruppen som

forening. Og for os som par ser det håbløst ud. "Vi

ha r ikke bedt J e r om at k o m m e til Spørring!" var den

besked vi fik for et pa r år siden, da vi prøvede at

forstå borgerforeningens nye ho ldn ing dengang. Og

fra de mange tavse m u n d e i Hjulby Hegn og i

Spørr ing anede vi den usagte anklage: "I skal ikke

tro, I er noget! - I skal ikke k o m m e her og presse

noget ned over hovedet på os!" En dom for brud på

Janteloven, som vi ikke kunne forsvare os imod, da

ingen turde afsige den åbent .

Janteloven kræver ingen beviser og ingen

domsafsigelse, og den er - så vidt vi kan se - g runden

til, at det er så svært at lære kunsten at elske i

Danmark og måske skal vi hel t om bag Janteloven, for

at få en naturlig forklaring på dét?

"Jesu Jantelov"

Da Danmark meldte sig ud af kirken, ved ikke at

k o m m e der mere , overtog vi "Jesu Jantelov" og førte

den videre som vores egen, nat ionale Jantelov. I

kirken lyder det: "Du er ussel synder, der hverken kan

eller vil noget godt. For alle gode gaver k o m m e r oven

ned fra Gud." Sådan! Og i Jantelovens Danmark kom

det til at hedde : "Du skal ikke tro, Du er noget - Du

skal ikke tro, Du kan noget - Du skal ikke tro, Du ved

noget - Du skal ikke tro, Du er mere end os andre"

osv og d e n n e "lov" lammer

muligvis Danmark mere end den

internat ionale "lov", der lyder:

"Den største og stærkeste har mest

ret". Måske kan den ugudelige,

danske Jantelov aflæres, hvis vi

begynder m e d at aflære den

gudelige, de r b u n d e r i kirkens

krav om, at vi først skal tabe ansigt

overfor en præst i en skriftestol.

O g igen efter reformationen, i en

forestilling om, at det er privat

sag, de r o rdnes bedst i stilhed ved

al tergangen. At vores fejl er

private sager, de r ikke rager andre

end Gud i h imlen - selv om de

faktisk går ud over vores naboer,

venner og familie. Efter Danmarks

kollektive udmeldelse af

Folkekirken - som flertallet endnu

er m e d l e m m e r af privat for en

sikkerheds skyld - er skyldfølelsen

blevet hjemløs hos den enkelte,

uskyldige dansker!

Den uskyldige dansker.

Den rare, uskyldige dansker har

lagt al skyld over på "de andre" og

på samfundet som helhed. Der

gør den ubodel ig skade ved ikke

at kunne bødes på. - Men hvad

værre er, så går vi n u også glip af

den desinfektion af s indene, der

baner vejen for kærlig lægedom,

fordi vi både mister viljen og

evnen til at a tbe ansigt. Så vi

op t ræder som selve p æ n h e d e n s

apostle og missionerer for den.

Den umidde lbare følge af dette

hykleri er, at vi bliver mere og

mere f remmede for h inanden og

os selv. - Og at vi derfor søger

sammen i kollektiver-

bofællesskaber-økosamfund, i håb

om at he lb rede DEN DANSKE

SYGE. Men forudsætningen for, at

kærl igheden kan bringe landet

lægedom er, at vi begynder at

praktiserer en form for

spiritualitet, som vi muligvis

kunne nøjes med at kalde

mental hygiejne

Skovsgård "Fællesskab på tværs i Brovst Kommune". af Carl Christensen

I Brovst kommunne i Nordjylland arbejdes der på at

skabe et "udfoldelsesrum", hvor nogle af de

mennesker, der af den ene eller anden grund er uden

store chancer på det normale arbejdsmarked, har

mulighed for at udvikle deres ressourcer til gavn for

sig selv og det omliggende samfund.

Der er tale om anderledes arbejdstilbud og sociale og

kulturelle aktiviteter, som udvikles i forskellige

organisatoriske rammer. Der er ikke tale om en præcis

målgruppe, der passer ind i det "normale båsesystem",

og det er svært at trække præcise grænser for, hvad

der gøres til gavn for "dem" og hvad der gøres til gavn

for "os".

Faktisk er grundideen, at udvikle mul igheder for

"fællesskab på tværs i et lokalområde", he r altså et

hjørne af Brovst kommune .

Det følgende er et bud på en beskrivelse, der

forhåbentligt kan give et indtryk af hvad det drejer sig

om.

Først en lidt faktapræget opremsning, herefter en lidt

mere uddybet beskrivelse med indkredsning af

idegrundlag og videre perspektiver.

Faktagennemgang:

a. Stiftelsen Købmandsgården,

- en ramme om bo-, arbejds- og fritidstilbud for

pyskisk udviklingshæmmede. Fysisk er der tale om:

1. en gammel købmandsgård, i en lille landsby,

indrettet til bofællesskab for 8 udviklingshæmmede.

2. Et musik- og teaterhus, indret tet i et nedlagt

missionshus i samme landsby.

3. Et bofællesskab for 4 udviklingshæmmede i

nabobyen Skovsgård.

b. Skovsgård Hotel,

- et andelsorganiseret lokalt hotel, der tilbyder

beskæftigelse for mennesker, der arbejdsmæssigt er

placeret på et sidespor i forhold til det almindelige

arbejdsmarked. Udover normal hotelvirksomhed

forsøges det at udvikle et socialt og kulturelt miljø,

bl.a. som spillested for "levende musik".

c. En "Råd og dåd - butik",

som har tre hovedformål:

1. at være ramme om arbejdspladser med et kulturelt

og socialt sigte.

2. at formidle samarbejde mellem offentlige, private

og frivillige initiativer på det sociale og kulturelle

område .

3. at forsøge at skabe et debat- og udviklingsmiljø med

erfaringsformidling.

Dette "fællesskab" adskiller sig fra "Økologiske

fællesskaber",

a. ved forankringen i et eksisterende lokalt miljø og

med et klart sigte mod at indgå i en aktiv

vekselvirkning med lokalsamfundet.

b. ved betoningen af den sociale og kulturelle

dimension,

c. ved en meget bred tolkning af

"bofællesskabsideen", og mindre vægt på en

konsekvent økologisk linje. Man kunne derfor hævde,

at det ligger udenfor det fællesskabsbegreb, som

dækker de Økologiske Landsbymiljøer, men vi håber

alligevel at der kan være gensidig inspiration at hente

i et samvirke.

Et sammenhængende liv.

Fårene og bukkene.

At lave en primitiv filosofi

med båse, som menneskene inddeles i,

er en fejl, hvoraf alle folk lider.

Men vi er nogen stykker, som kun kan forstå

én måde at inddele menneskene på:

Man skal dele dem i individer.

Piet Hein.

En ide udvikler sig:

Denne artikel er skrevet af én person og er ikke

drøftet i fælles sammenhænge . Den har måske derfor

slagside i retning af mine "kæpheste" og skrives delvis

i jeg-form for at markere den subjektive vinkel.

Der var oprindeligt ikke noget fælles

forestillingsbillede om, hvad "initiativerne" skulle

styres efter. Det startede for 12 år siden med et

socialpædagogisk kollektiv for 5 - 6 unge udviklings­

h æ m m e d e og har siden udviklet sig via knopskydning.

Men efterhånden også m e d tilløb til at udvikle nogle

fælles overordnede forestillinger om en udviklings­

retning, som så fik indflydelse på konkrete valg på

praksisplanet. Men problemet var - og er -, at der er

mange tolkninger af, hvad der er den overordnede

vision.

Jeg hør te for nogle år siden en bjergbestiger give et

par enkle tommelfingerregler:

- på den ene side er det vigtigt at fastholde bjergets

top som mål for bjergbestigningen, men ret hurtigt

må man skubbe det fra sig, og dele s t rækningen fra

start til top op i etaper,- i overskuelige dagsmarcher.

O g så koncentrere sig om en etape af gangen. Roder

alle strabadserne og mulige forhindringer på hele

strækningen rund t i hovedet på en, bliver man

handlingslammet, ja , man kommer måske aldrig fra

start.

Trækker man lidt mere på bjergbestigningsbilledet,

kan man sige at toppen j o ofte er hyllet i tåge og man

kan kun "ane", hvordan der er på toppen.

Sådan også med målsætninger. De er ofte vage og

tågede. Glimtvis kan de så fremstå mere klart for en

selv, også selvom det måske ikke lykkes at videregive

klarheden 100% til andre .

Det som j e g ser som målet for "fællesskab på tværs" er at

der i overskuelige lokale s ammenhænge udvikles

levedygtige fælleskaber, hvor der i pr incippet er

udfoldelsesrum for alle uanset værdi og

anvendelighed på arbejdsmarkedet.

Der skal være udviklende aktiviteter, der pr imært har

sit udgangspunkt i fundamentale menneskelige behov

og grundforudsætninger.

Jeg tror det forudsætter en opdel ing i et effektivt A-

samfund (hvordan det skal reguleres, så der bliver

taget nødvendige hensyn til miljøet og globale

balancer, har j eg ikke noget bud på he r ) , og et B-

samfund, der som sagt baserer sig på realisering af

menneskelige behov, og udvikling af kvalitativt andre

livsformer. Fællesskaber, hvor det ikke er etiketter,

båse og markedsværdi, der er dominerende , m e n

"individer", ressourcer og fælles omsorg. Altså relativt

au tonome civilsamfund. Det kræver også afsøgning af

sit indre landskab at nå frem til de "emotionelle

anelser", der måske kan vise at vi r u m m e r behov,

kvaliteter og ressourcer, som er blevet undertrykt og

perverteret unde r de vilkår vi nu lever under. Det

kræver et klima, hvor længslerne og d r ø m m e n e kan

trives, også selvom evnerne kun strækker til at udvikle

karikaturer.

Lad det være "toppen" i al sin naive tågethed.

Jeg håber meget at det kan lykkes at fastholde en -

måske lidt tåget vision - samtidig m e d stor selvansvar­

lighed i forhold til, hvordan m a n klarer de enkelte

etaper, og rummel ighed i forhold til at acceptere

forskellige måder at takle udfordr ingerne på.

Det som skal beskrives i det følgende er etablering af

basislejren og måske de første etaper. Med andre ord:

der er ikke nogen illusion om, at vi har nået toppen,

eller er tæt på. Vi er højst på vej.

Nogen er stået af, og nogen er kommet til. Nogen vil

gå frivilligt, andre vil blive presset ud på sidespor. Og

mange gode undskyldninger vil blive udviklet for ikke

at arbejde sig videre frem m o d de tågede mål. Sådan

er vilkårene i bjergbestigning, og sådan er de også -

m e n e r j e g - i bestræbelserne på at bane nye veje i en

kaotisk verden.

Det sværeste er måske at fungere, udspænd t mellem

den ideale fordring og realiteterne, hvor man dels selv

kommer til kort - nærmest dobbeltmoralsk - i forhold

til de flotte ord om solidaritet, nærhed og fællesskab,

og dels i forhold til de bestandige tendenser til

kompromisser i forhold til målsætningerne. Det

kunne der skrives meget mere om, og den største

udfordring i både vores og l ignende fællesskaber er at

finde en organisationsform, der muligggør at fanen

hæves højt, samtidig med at der er remtræk til

reali terne. Den debat lægges der he rmed op til.

Her lidt mere konkret om, hvordan aktiviteterne har

udviklet sig.

Socialpædagogisk kollektiv:

For snart 12 år siden udvikledes på Limfjordsskolen -

et ungdomsti lbud for udvikl ingshæmmede - ideen om

i en fløj af "Købmandsgården" at lave et "social­

pædagogisk kollektiv" for 5 - 6 unge

udviklingshæmmede.

Det var en reaktion m o d de fysiske rammer, (i en

iøvrigt smuk og arkitekttegnet bygning), bureaukrat iet

og de stive fagopdelinger og arbejdstidsregler i det

offentlige system. Tilsammen satte det grænser for,

hvad man kunne lave af miljø, der kunne sikre

eleverne maximal livskvalitet.

Det socialpædagogiske kollektiv, efter bistandslovens §

66.2, blev etableret som en stiftelse (selvejende

institution) udelukkende med medarbejdere i

bestyrelsen.

Med visse modifikationer er det den form, der er

fastholdt siden.

Der blev ansat medarbejdere, de fysiske rammer blev

indrettet og projektet kom forholdsvis hurtigt og

smertefrit igang.

Den oprindelige ide var, at de unge

udviklingshæmmede kun skulle bo i fællesskabet 2 - 3

år. I den per iode skulle de lære at klare daglige

rutiner. Gennem rejser, teateraktivitet og opgaver i

hus og have skulle de udvikle selvtillid og

nysgerrighed, så de siden kunne bo mere selvstændigt

og få et indholdsrigt voksenliv.

Da de første af vores beboere skulle til at flytte var der

efter vores mening ikke nogen oplagte muligheder.

Derfor købte vi en nedlagt landbrugsejendom

(Poststræde) og indret tede et ekstra bofællesskab. Her

kunne man blive i længere tid og der skulle satses

mere på arbejde end på "læring".

PHIL - eksperimentet:

Efter de første 4 - 5 år med socialpædagogisk kollektiv

viste det sig, at beboerne kunne være med til mange

flere opgaver end vi oprindeligt forestillede os, og

også at lokalsamfundet var rimeligt accepterende i

forhold til at have "usædvanlige mennesker"

(udtrykket er fra Niels Christies bog: "Til forsvar for

ghettoen") i deres midte.

Men at der i høj grad var tale om en passiv

integration.

Vi trak på tolerance og mul igheder i lokalsamfundet,

men havde ikke meget at "tilbyde".

Det provokerede til et forsøgsoplæg, som vi fik

forsøgsmidler til at realisere.

PHIL-projektet, kaldte vi det.

P-for produkt ion:

vi ville eksperimentere med et ande t

produktionsbegreb, end de t styrende på beskyttede

værksteder.

1. Der skulle satses på "udviklende udfoldelse" (altså

ikke bevidstløst montagearbejde) ,

2. Der skulle ideelt set p roduceres /ydes noget, som

kunne være til nytte for det omgivende lokalområde,

3. der skulle være "kvalitet" i det p roducerede

(grønsager skulle være økologiske, teater og musik

skulle udvikles så professionelt som muligt,

håndværksmæssige ydelser skulle ikke være

klamphuggeri , e t c ) .

H-for handicappede:

vi ville prøve at bygge bro, dels mellem handicappede

og såkaldt normale, dels mellem forskellige grupper

af "udstødte", altså udjævne skel, fremfor at at

fastholde båsesystemer. Således blev arbejds- og

fritidstilbud åbne for alle, der havde lyst til at være

med.

I - for Integration:

som nævnt var "de usædvanlige mennesker"

accepteret i området , men passivt, vi ville arbejde for

en "aktiv integration", altså med mange

berøringsflader i dagligdagen, og med vægt på at

"have noget at tilbyde". Hvis det man laver bliver

værdsat, - kan bruges af andre , vokser man både i

andres og egnes øjne. Man får selvtillid. Det gælder

for "normale" og det gælder for "usædvanlige

mennesker".

L - for lokalsamfund:

Det er j o et a lment fænomen, at lokalsamfundet i

gammeldags forstand er u n d e r nedbrydning. Det

tømmes for funktioner og gamle nære netværk afløses

af mere tværgående netværk, feks. omkring sport,

skole og kulturelle s ammenhænge og i

interesseforeninger.

Men disse netværk er oftest for de i forvejen aktive og

mobile. Ideen var at overførselsindkomster, hvis de

blev gjort aktive i lokalsamfundet kunne give et lille

bidrag til at "revitalisere" u d d ø e n d e lokalområder, og

h e r m e d være med til give det civile samfund overskud

til på naturlig måde at varetage nogle af de

omsorgsforpligtelser overfor svagere grupper, som

gennem årtier er blevet overladt til "det offentlige".

Her er PHIL-ideerne præsentere t i datidsform, men

det er i vid udstrækning stadig idegrundlage t , også

for de aktiviteter - Skovsgård Hotel og "Råd og dåd -

butikken", som s idenhen er kommet til, jvf.

nedenfor.

Man kan også sige, at det er tilløb til en lidt mere

konkret u d m ø n t n i n g af den "tågede målsætning",

som blev skitseret i t i lknytning til "bjergbestignings-

billedet".

Konkret betød det:

1. Etablering af et arbejds- og servicehold, med en

professionel håndværker som ankermand .

Arbejdsholdet påtager sig reparat ions- og

indretningsopgaver for interesserede i området . Der

er indgået aftale med den lokale brugs om

vareudbringning.

2. Udvikling af et "grønt hold", som dels arbejder

med et mindre økologisk or ientere t gartneri med

frilandsgrise og får, dels påtager sig græsslåning og

havearbejde for pensionsister og and re i

lokalområdet.

3. Køb af et nedlagt missionshus, som er indret te t til

"Musik og teaterhus" og åben t for alle i nærmiljøet.

Det er r amme om teateraktivitet, Købmandsgårdens

Rockband, Købmandsgårdens aftenskole. Der er også

indret tet tekstilværksted, som sammen m e d

keramikværksted i Købmandsgården giver basis for

andre former for kreativ aktivitet.

4. at model len med "socialpædagogisk kollektiv" efter

bistandslovens § 66.2, blev æ n d r e t til den

rummeligere "bofællesskabsmodel", § 68, som

tilbyder en varig og mere selvstændig bolig.

Det er r ammerne . Indholde t er så dagligt liv,

indimellem trælst og slidsomt, m e n oftere "jævnt og

munte r t og virksomt". Det er "krydret" med en

mænge rejseaktivitet til ind - og udland, som giver

spændende og minderige oplevelser. Desuden sport

og idræt i mange s ammenhænge .

Skovsgård Hotel, amba:

Så langt tilbage folk kan huske ha r der været hotel i

Skovsgård. Det var r a m m e n om private fester, årstids-

fester med tant og fjas, såvel som mindesamlinger når

nogen gik bort. Mange repræsentan ter overnattede,

da Skovsgård stadig var stationsby.

Men gennem de senere år svandt grundlaget for

normal hoteldrift ind.

Flere forsøgte sig, nogle også m e d mege t fantasifulde

løsninger, men måtte en efter en dreje nøglen om.

Panikken i lokalbefolkningen bred te sig: skal vi midt i

byen have sådan et hotel liggende som monument over et

døende lokalsamfund?

Med udgangspunkt i PHIL-ideerne blev der lavet et

udspil: hotellet skulle genåbnes på andelsbasis, der

skulle etableres en række arbejdspladser for

mennesker parkeret på sidesporet i forhold til de t

normale arbejdsmarked, der skulle satses på at

udvikle medborgerhusagt ige aktiviteter, bl.a. skulle

der skabes basis for at gøre hotel let til "spillested for

levende musik". Der skulle laves småkurser, og der

skulle udvikles et debatmiljø, hvor teorier og praksis­

erfaringer kunne brydes.

Der viste sig at være opbakning til d e n n e måde at

gribe sagen an på, og hotellet blev købt i aug. 92.

Den første per iode var temmelig problemfyldt og gav

et d r ø n e n d e underskud. Det viste sig også, at der var

store problemer m e d finansieringen - kredit­

foreningerne ville ikke sætte en krone i projektet og

lokale pengeinst i tut ter var også betænkelige ved at

låne os det nødvendige. Heldigvis var "Andelskassen

Merkur" med på, m o d fornøden kaution, at sætte

penge i foretagendet.

Der var også en del p rob lemer m e d at få "Told og

skattestyrelsen" til at godkende "amba-modellen".

Faktisk er den sag ikke i o rden endnu .

Mærkværdigt er det, at vi i Grundtvigs og andels­

bevægelsens fædreland, skal bruge så mege t energi

på at tigge "systemerne" om at få lov til at løse nogle

af vores fælles p rob lemer på egne vilkår.

Nå, vi er kommet igang. Vi ha r ne top hold t vores

tredie ord inære generalforsamling og ha r kunne t

konstatere en solid fremgangslinje og et mindre

driftsoverskud.

Hovedformålene, a. at sikre at de t lokale hotel fortsat

kan være ramme om fester og socialt liv, b. at få

udviklet meningsfyldte arbejdspladser for personer

uden de store chancer på de t normale

arbejdsmarked, er godt på vej til at blive realiseret.

Og der bliver nu forhåbentlig overskud til at videre­

udvikle det sociale og kulturelle miljø omkr ing

hotellet, få mere gang i kursusaktivitet og få mere

gang i eksperimenter med g rønne og økologiske

middagstilbud. Der er omkr ing 100 andelshavere.

Formandsbere tn ingen på den ne top afholdte gene­

ralforsamling kunne afsluttes med: "Skovsgård Hotel er

i god gænge, og vil fortsat være et aktiv for lokalområdet. "

Råd og dåd - butikken, -

er det seneste initiativ, de r er taget hul på og er kun

så småt ved konkret at k o m m e igang. Det har samme

idegrundlag som skitseret unde r PHIL-projektet, og

kunne forsåvidt have udfoldet sig i s amme organisato­

riske ramme som hotellet.

Men af forskellige g runde er "Råd og dåd - butikken"

etableret som en selvejende institution. Bag dette kan

indlæses mange og ans t rengende diskussioner og

konflikter.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet har

givet økonomisk støtte u n d e r forudsætning af, at de r

etableres 2 - 3 jobtræningsfor løb med sigte m o d det

sociale og kulturelle område .

Kort formuleret: i pr incippet er det stedet, hvor alt

kan lade sig gøre. Man kan mødes om en vild ide, og

evt. få "råd" om hvordan den realiseres. Folk, der

synes de har overskud kan m ø d e op og "give og

modtage" i et samspil m e d andre , som måske føler sig

kvast eller udenfor.

Vi vil lave en konkret butik, hvor der kan sælges

hjemmelavede ting, specialiteter fra gartneri og hotel ,

keramik mv. fra Købmandsgården. Måske kunne

"tomme" hylder inspirere den kreative fantasi til at

producere "kunsthåndværk", som alternativ til d en

strømlinede masseproduktion.

Der bliver indret tet et værksted, hvor der eksempelvis

kan repareres en båd, så der kan fanges fisk til

hotellet, de r kan laves en hestevogn til turistrundfart,

så natur og kultur i Hanhe r red kan opleves i

afstresset tempo, og værkstedet kan være udgangs­

punkt for småreparat ioner og småprodukt ioner af

forskellig art.

Et par VUC-lærere arbejder mege t seriøst på i Råd og

dåd-sammenhæng at få etableret en Friskole for

Voksne. Et længerevarende forløb, hvor voksne

mennesker i "friskolens" form kan udvikle og

udveksle livserfaringer, i samspil med undervisning i

psykologi, kunst, reliogion, historie mv.

Meget af det har altså det sigte at udvikle et socialt og

kulturelt miljø, hvor der ikke over døren står: det er

for de udvikl ingshæmmede, eller for folk m e d

psykiske problemer, for de arbejdsløse, eller de rød­

hårede osv., m e n for "individer", som u d e n at skulle

give g runde eller have et p rob lem har lyst til at være

med.

O g tænk, hvis det virkelig lykkedes at få frigjort

energi og ressourcer i et lokalmiljø, og få dem aktivt

kombinere t med alle de overførselsindkomster, der

pt. bruges i diverse aktiveringsordninger med henblik

på at bevare illusionen om en tilknytning til det

normale arbejdsmarked!!

Så er der "et fællesskab på tværs" som vil noget, er j e g

sikker på.

Supplerende til det, er det håbe t at få udviklet et

debatmiljø, hvor der forhåbentlig vil blive mange

frugtbare diskussioner omkring et par centrale

temaer:

1. Hvordan får vi en meningsfyldt dialog mel lem teori

og praksis, og hvilke organisationsformer skal

udvikles for at frigøre kreativiteten uden at kvæle

den?

2. Hvordan gøres sloganet "tænk globalt, hand l

lokalt" til andet en flot kl ingende overskrift?

Afslutning:

Så blev det måske alligevel lidt "glansbilledversionen"

af, hvad der er igang.

Men skulle de t ikke helt være lykkedes at sætte alle

de nødvendige kritiske spørgsmålstegn ved ide og

virkelighed i det te projekt, håbe r j e g der kan blive

lejlighed til det i a n d e n s a m m e n h æ n g .

Skulle nogen være nysgerrige efter med egen øjne at

se "hvad der sker her", skal I være meget velkomne

på Skovsgård Hotel. Det skal I også selvom I bare har

lyst til en afslappet familieovernatning.

Fik jeg nævnt, at telefonnummeret er: 98 23 04 00.

Artiklen er skrevet af Carl Christensen, kultursociolog, deltidsansat på Aalborg Universitet. Medarbejder i Købmandsgården indtil for 2 år siden. Formand for bestyrelsen for Skovsgård Hotel og projektleder på "Råd og dåd - butikken".

Anmeldelser af Susanne Engberg

Håndbog i grøn livsstil

David Gershon - Robert Gilman

ilustreret af Carsten Graabæk.

Håndbogen giver et hav af gode råd og praktiske

anvisninger på alt det, du og din husstand med små

ændringer i daglige rut iner kan gøre for at opnå en

"grøn livsstil". Samtidig med at du efterhånden vil

spare penge på husholdningsbudgettet , skåner du

miljøet og sparer på ressourcerne, og det er det aller

vigtigste.

Håndbogen henvender sig til mennesker, der kunne

tænke sig at deltage i et projekt udsprunget af en

kampagne, der blev startet globalt i 1990 under navnet

GAP, Global Action Plan for the Earth. Tilsvarende

projekter er i gang i tolv andre GAP-lande.

Håndbogen skal inspirere til at komme igang og skal

bidrage til at skabe lokal debat. Vil man være med i

projektet, skal man derfor være mindst to husstande,

som inspirerer og opmunt re r h inanden og udveksler

erfaringer og resultater. Undervejs vil m a n kunne søge

vejledning ved henvendelse til sekretariatet, og den

løbende kontakt sikrer sekretariatet mulighed for at

indsamle data om ændr inger i miljø, energi og

ressourcer, som vil blive sammenlignet med data fra de

andre deltagerlande for til sidst at blive bearbejdet til

en samlet opgørelse. God fornøjelse.

Udg. af Kaj Hansen (Andelssamfundet) og Kjeld Hansen

(BæreDygtighed ApS). 132 sider.

Støttet af GAIA TRUST a.m.b.a., Friluftsrådets tipsmidler til

friluftslivet samt Grøn Forbrugerpulje.

Bogen kan kun rekvireres fra sekretariatet, Gl. Kirkevej 46 i

Hjotshøj, tlf. nr. 86 74 12 98 og koster kr. 220,- inkl. fire

nyhedsbreve.

Grøn pleje

udgivet af Specialarbejderforbundet i Danmark. Sept.

1994.

Landsforeningen Økologisk Jo rdbrug har sendt denne

håndbog gratis til alle sine medlemmer. Håndbogen er

en opfølgning af SID's tidligere pjece om "Alternativer

til Bekæmpelsesmidler". Håndbogen omfatter afsnit

om "Grøn Pleje" af offentlige områder, i landbruget, i

skovbruget, i planteskoler, i væksthuse og i private

haver.

Håndbogen orienterer på en meget anskuelig måde

om snart sagt alt lige fra hensigtsmæssig "nabo"

beplantning, alternative skadedyrs- og

ukrudtbekæmpelsesmidler til mekaniske redskaber

m.m.m. Håndbogen er på 124 sider, indeholder

illustrationer og henvisninger til faglitteratur for den,

der vil vide mere, og den er GRATIS.

Den kan rekvireres fra: Specialarbejderforbundet, Nyropsgade

30, 1790 København K, tlf nr. 33 14 21 40.

Grøn hverdag

Udg. af Landssammenslutningen af Grønne Familier.

Redaktion: Anne Friis (ansv.).

Bladet kører nu på andet år og fortjener omtale som

bladet med letlæste, oplysende artikler,

litteraturhenvisninger, annoncer om øko-kurser og

øko-varer. Bladet fremstår som et meget farverigt blad,

og det vil være til inspiration for enhver, der ønsker

"grøn livsstil". Bladet udkommer fire gange årligt,

næste n u m m e r j un i 1995.

Abonnement koster 100 kr for en årgang og kan tegnes i

Landssammenslutningen Grønne Familier, Fiolstræde 17, 2.,

1171 København K, tlf. nr. 33 15 33 45.

Den grønne fonds årsberetning 1994

udg. af Miljø- og Energiministeriet. Den Grønne Fonds

sekeretariat.

Årsberetningen gør status over fondens virke i

per ioden fra fondens start 1. jul i 1994 og resten af

året. Den beskriver, hvad bestyrelsen har lagt vægt på

ved vurdering af ansøgningerne, og hvad pengene er

gået til, og den vil være god at orientere sig i, hvis man

vil vide noget om fondens bevillingspraksis fremover.

Der er i 1995 afsat 25 mio. kr. til fonden. Desuden

indeholder beretningen en liste over samdige de

projekter, som fonden har støttet, med en kort

beskrivelse af indholdet.

Årsberetningen kan rekvireres fra Den Grønne Fonds

sekretariat, Højbro Plads 4, 1200 København K,

tlf. nr. 33 92 76 00.

Nyhedsbrevet Aktuel Miljøret

henvender sig til inginiører, biologer, jurister, revisorer

og andre, der professionelt arbejder med

miljøspørgsmål. Nyhedsbrevet vil formidle nyt stof om

miljøreguleringen og dens udmøn tn ing i praksis.

Orienterer om nye regler, kommende regler,

principielle afgørelser og andre nyheder fra

miljørettens område.

Ansvarshavende redaktør: lic. jur. Mogens Moe, der tidligere

har været knyttet til Miljøstyrelsen.

Udgiver: Koch-Nielsen & Grønborg. Nyhedsbrevet er gratis og

fås ved henvendelse på tlf. nr. 32 96 08 08.

Økologiske storkøkkener - sådan kommer man i gang.

Levnedsmiddelstyrelsens Storkøkkencenter. 44 sider -

82 kr.

Referat fra LØS

Generalforsamling afholdt på

Skovsgård Hotel d. 18 marts 1995

Deltagere: Der var ca. 20 med lemmer til general­

forsamling. Der var afbud fra Thorkild Jakobsen.

I forbindelse med generalforsamling blev der også

holdt oplæg om:

Det sociale udfordring ved Kaj Hansen

Forslag til aktiviteter i forbindelse med FN's topmøde

i 1996, Habitat II - ved Hildur Jackson

Hvad vil vi med LØSNET? - ved Susanne Lautrup

Lørdag eftermiddag gik der grupper i gang med

projekter relevante for Skovsgård Hotel, og der kom

forslag til: gavlmaleri, energiforbedringer og

økologiske retter.

(Rundvisning i Skovsgård og de mange spændende

projekter kan der læses om andesteds i bladet)

Generalforsamlingens dagsorden var ifølge vedtægter.

Valg af dirigent: Hanne Wegge

Valg af stemmetællere: Troels Dilling-Hansen, Hildur

Jackson

Formandens beretning: Beretningen er trykt i

LØSNET Nr. 3, Marts 1995.

Herudover or ienterede Kaj Hansen om Boligmini­

steriets Byøkologiske Handlingsplan. Der blev afholdt

møde d. 16 marts til drøftelse af udkastet til planen.

Kaj Hansen foreslog endvidere at LØS burde arbejde

videre med planer om deltagelse i FN Topmødet ,

Habitat II som finder sted j u n i 1996. Endelig at der

kan gøres mere ud af at fællesskaber hjælper

h inanden på forskellige planer.

En stor tak fra forsamlingen til fo rmanden for det

forløbne års arbejde.

Beretning fra arbejdsudvalgene: Prioriteringen af

midlerne bevilget fra den Grønne Fond er lavet for

oplysnings- og Agenda 21 områderne .

Kursusudviklingen er e n d n u ikke helt på plads.

Sidste udkald er næste bestyrelsesmøde. (se vedlagt

materiale om Agenda 21 priori tering).

Det blev vedtaget at bestyrelsen skal sørge for

afholdelse af visionsseminar i løbet af det kommende

år. Det blev foreslået at LØS skulle gøre mere ud af

iværksætterområdet.

Regnskab: Regnskabet blev godkendt .

Følgende punkter blev vedtaget:

Kontingent i Den Trojanske Hest bør erstattes med

forslag om udveksling af nyhedsbreve.

Der udarbejdes budget for 1995.

Der skal anvendes en professionel revisor til

godkendelse af regnskab. Foreningen vælger en

revisor fra medlemskabet til at kommente re

regnskabet.

Fastsættelse af kontingent: Uændret .

Valg af formand: Kaj Hansen

Valg til bestyrelsen: Følgende blev valgt:

Inger Klingenberg

Carl Christensen

Niels-Peter Nielsen

H a n n e Wegge

Thomas Steen Seiersen

Niels Bandholm

Suppleanter: Floyd Stein, Hildur Jackson

Valg af revisor: Sekretariatet skal finde en

professionel revisor til godkendelse af regnskab.

Valg af revisoren skal godkendes af bestyrelsen.

Troels Dilling-Hansen blev valgt, som foreningens

revisor.

Eventuelt:

Der blev foreslået meditat ion som fast punkt på

dagsorden ved bestyrelsesmøder samt

generalforsamling.

Der var forslag om begrænset antal af år som

bestyrelsesmedlemmer. Ingen vedtagelse. Det blev

også foreslået at opstillere til bestyrelsen burde

redegøre for deres hidtidige arbejde samt planer for

fremtiden. HS

Referat af bestyrelsesmøde på

Hesbjerg d.22 april 95

Tilstede:

Kaj Hansen, Inger Klingenberg, Niels Peter Nielsen,

Floyd Stein, Lars Myrthu, Rannvá Simonsen, André

Nordlys, NielsBandholm.

Fraværende:

Carl Christensen, Hanne Wegge, Thomas Seiersen.

Valg af dirigent: Kaj Madsen.

Punkterne refererer til udsendt dagsorden, men

behandledes i fgl. rækkefølge:

Resten behandles på næste møde .

Efter

1. Godkendelse af referat og

2. Godkendelse af dagsorden

hvor rækkefølgen blev ændre t behandledes punkte rne

i fgl. rækkefølge:

4. Prioritering af foreningens midler i de tre

områder:

1) Oplysning (50.000 kr)

20.000 kr: Hamish og Floyd laver et trykt materiale

om fællesskaber i LØS.

10.000 kr. Brevhoved og Logo.

5.000 kr IK Trykkes bladet med farver er det

prisen for 4 sider.

15.000 kr. til forarbejde til video ved Lars Brydesen

(Niels Peter, H a n n e W og Floyd)

2) Undervisning (50.000 kr)

27.000 kr. Byggekursus ved Pierre L. og Niels B.

20-30.000 kr for kursus på Munac

Beløbene kan holdes unde r 50.000 p.g.a.

deltagerbetaling på ca. 225 kr pr. dag.

Desuden skal der være depositum ved tilmelding.

LØS ved Kaj skriver støtteerklæring til ansøgning

til EU. om Grønt Gymnasium i Hjortshøj

3) Agenda 21 (50.000 kr)

13.000 kr Forberedelse 5.000 (Kaj) Forberedende

mødeaktivitet 8.000 kr.

20.000 kr Materiale pjecer m.m.

17.000 kr Opfølgning og henvendelse til offentlige

myndigheder.

Frigørelsen af de sidste beløb afhænger af resultaterne

af indledende mødeaktivitet.

Kaj, Troels og Niels har og vil henvende sig til

kommuner , amter og erhvervsliv.

Resultatet af arbejdet bliver materiale som eks. på

hvordan man kan starte med Agenda 21 i forskellige

kommuner .

7. Evt.

Lars Myrthu fortæller om p lanerne for at lave et

"jordværksted". LØS v. Kaj vil lave en anbefaling.

5. Kommende arrangementer:

• Grønt Landsskue på Brusgård 1-3 sept.95. Floyd

og Niels laver udkast til mobil LØS-stand.

• Arkitekturens dag i Kolding 1. j un i . Kaj rep. LØS.

• Grøn fonds årsberetning. 18-19 sept. Kaj rep. LØS.

• Økologisk byggeri på F indhorn 7-13 okt. 95.

interesserede skriver sig på liste til Hamish. Fgl.

meldte sig:Kaj, Rannvá, Floyd, Niels Peter og

Niels .

• Habitat 2. j u n i 96. LØS deltager sammen med

andre tilsvarende organisationer fra andre lande i

fælles arrangement . Floyd, Kaj, (Rannvá, Niels)

• Idé-seminar et a r rangement for politikere bl.a.

undervisningsministeriet, boligministeriet og

miljøministeriet. - Forberedes ved Rannvá, Kaj

(Niels som Futura person) Niels P. vil holdes

orienteret om mødedato .

André foreslog skattefri forsøgsområder.

Støtte til udvikling af økologiske produkter.

Inddragelse af arbejdsløse.

Rannvá vil præsentere "Kubus" modellen.

Niels Peter foreslår Statskontrolleret økologisk

byggeri.

3. Siden sidst.

Kaj havde orienteret om Kolding - Byøkologi, Her tha

og Hjortshøj u n d e r Agenda 21's forberedende

arbejde.

Udskydes til næste møde: Beretning om

generalforsamling og or ienter ing om Futura.

NB

Internationalt Netværk for Økosamfund mødtes i Lebensgarten, Steyerberg, d. 18-22 april 1995

Dette møde i Internationalt Netværk for Økosamfund

blev holdt i Tyskland i Lebensgarten, Steyerberg.

Dette fælleskab på 130 personer er etableret i en

bebyggelse, som blev bygget unde r krigen, og består

hovedsageligt af klynger af rækkehuse (4 boliger i

hver række). Lebensgarten blev meget inspireret af

Findhorn og idag 10 år efter etablering køres der

mange kurser i selvudvikling, helse, musikterapi osv.

O m morgenen tilbydes forskellige meditationer,

chanting og cirkel dans. Disse faste daglige rytmer

bringer besøgende hurtigt ind i fælleskabet.

Det internationale netværksmøde samlede circa 20

personer fra 9 økosamfunds-projekter.

Formålet med mødet var:

• strategisk planlægning med hensyn til netværkets

udvidelse samt nationale og internationale fund

raising aktiviteter

• diskussioner omkring etableringen af nationale og

regionale netværker

• demonstrat ion af et nyt projekt om hvordan

oplysninger omkring økosamfund kan præsenteres

over Internet

• udveksling af erfaringer og opbygning af personlige

kontakter projekterne imellem vedr. planlægning af

en stor international konference, som holdes på

The Findhorn Foundat ion i Skodand. "Eco-villages

and Sustainable Communit ies - Models for 21st

Century Living" afholdes d. 7-13. oktober 1995.

Det Internationale Netværk holder en række work­

shops unde r konferencen på Findhorn . Følgende

emner vil danne basis for disse workshops:

• Introduktion til GEN (Global Eco-Village Network),

baggrund, formål og status; eksempler af

eksisterende projekter og de foreslåede regionale

netværker.

• Præsentation af udvalgte projekter, som ønsker at

deltage i netværket

• Diskussion af strategier for udvidelsen samt

praktisk og politisk brug af netværket.

• Drøftelse af bestemte emner såsom; "Økosamfund

og byfornyelse", "Hvad er et økosamfund i tredje­

verdens sammenhæng?".

• GEN Internet projektet.

Det Internationale Netværk består i øjeblikket af en

kernegruppe, som vil blive repræsentere t på

Findhorn . Gruppen består af følgende:

The Findhorn Foundation, Skodand

Lebensgarten, Tyskland

Ecoville, Rusland

The Gyûrûfû Foundat ion, Ungarn

Crystal Waters, Australien

T h e Farm, USA

The Manitou Institute, USA

The Ladakh Project, Indien

Landsforening for Økosamfund, Danmark

Gaia Villages, Danmark (sekretariat)

Netværket har gradvis udviklet sig over de sidste 4 år

og kernegruppen er nu i gang m e d at drøfte

r ammerne for udvidelse af netværket. Interesserede

opfordres til at deltage i konferencen på Findhorn.

Netværkets formål er:

• udveksling af erfaring og opbygning af bånd

mellem mennesker og projekter

• nationale og internat ionale fundraising og lobby

aktiviteter

• oplysning og formidling

For yderlige oplysning kontakt:

Gaia Villages, Skyumvej 101, 7752 Snedsted

Tel. 97 93 66 55 Fax. 97 93 66 77

E-mail: hstewart@findhorn.org HS

Kalender Gamle Driftsformer.

26. - 30. j u n i 1995. Beder Gartnerskole.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på

tlf. nr. 86 93 13 66. Bredballegård.

Nordisk Tingmøde.

28. j un i - 12 . jul i 1995. Frøstrup Lejren, Thy.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på

tlf. nr. 31 16 17 13 (Henn ing Strange).

Grønt Landsskue, som i gamle dage næsten.

8. -10 . september l995.

Brusgaard Produktionshøjskole.

Brusgaard vil på forskellig vis præsentere en lang

række emner:

Produkter (dyr, afgrøder, forarbejdede produkter ) .

Produktionsmidlerne (staldsystemer,

dyrkningssystemer osv).

Teknologi (vindmøller, solfangere, vandrensning,

biogas, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, permakultur,

kompostering, grønt byggeri, gårdslagteri).

Viden og forskning (forskning offentlig og privat,

grundvandsrensning, pesticider, biodiversitet på

dyrkede arealer, folkeoplysning osv). Evt. andre

emner.

Samt gennemføre workshops med højaktuelle emner

og kendte oplægsholdere.

For arrangementet står: Brusgaard

Produktionshøjskole, Andelsselskabet EVA og

Landsforeningen Økologiske Jordbrug.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på

tlf. nr. 86 49 14 62.

Brusgaard Produktionshøjskole

Brusgaardvej 25

8900 Randers.

Konference om bæredygtig livsstil.

18. - 1 9 . september 1995. Den Grønne Fond.

Afholdes i Nationalmuseets Festsal.

Organisationer, der ha r modtaget støtte (over 10.000

kr.) fra Den Grønne Fond inviteres til at deltage med

én person gratis samt til at opstille s t ande /p lanche­

udstillinger el.lign. Herudover regnes med deltager­

pris på 300 kr.

Endeligt program kan rekvireres i begyndelsen af j u n i

fra

Den Grønne Fonds sekretariat,

Højbro Plads 4,

1200 København K,

tlf. nr. 33 92 76 00.

Global kalender

Eco-villages. Bæredygtige samfund

7. - 1 3 . oktober 1995.

Modeller for det 21. å rhundredes livsform.

Konferencen afholdes på Findhorn , Scotland.

For yderligere information og tilmelding kontakt:

Eco Village Conference

Accommodations Secretary

F indhorn Foundat ion

Cluny Hill College

Forres, IV36 ORD Scotland.

Tlf. nr. (44) 01309-673655

fax nr. (44) 01309-673113.

Eco-city Conference.

8. - 1 2 . j a n u a r 1996.

Den 3. internationale konference bliver afholdt i en

traditionel fiskerlandsby, Yoff i Senegal, Vest Afrika.

For yderligere information og tilmelding kontakt:

Rakey Cole

EcoCity Conference

Anabel Taylor

Hall Cornell University

Ithaca, NY 14853

USA.

Tlf. nr. (607) 255-8276

fax nr. (607) 255-9985.

Kurser Følgende kurser afholdes på Kursuscentret Gaia

Fjordvang:

Hjertets åbnen.

15 - 1 8 . j u n i 1995.

v / Ulla og Erik Sandersen.

Egne ressourcer.

2 1 . - 2 5 . j un i 1995.

v / Ulla og Erik Sandersen.

Musik, meditation, stilhed.

8. og 9. jul i 1995.

v / Ulla og Erik Sandersen.

How to create an eco-village - and live in harmony

with all of nature.

29.jul i - 4 . august 1995.

v / Hildur Jackson, Erik Sheldon, Hamish Stewart,

Floyd K. Stein og Stephen Wik.

To be or not to be - that is your decision.

12. - 17 . august 1995.

Retreat: v / T. D. Lakha Lama, Tibet

Voice, ressonance and spirituality.

27. august - 2. september 1995.

v / Iégor Reznikoff (Paris).

Nærmere oplysninger om Gaia-kurserne fås ved

henvendelse på tlf. nr. 97 93 66 55.

Følgende kurser afholdes i Den Økologiske Landsby:

Natural eco living (engelsk).

3 0 . j u n i - 9 . j u l i 1995.

- er et praktisk kursus om s tammepræget levemåde,

der bygger på en miljømæssig stabilitet og et spirituelt

samspil med naturen.

Permakultur.

15 . -16 . jul i 1995.

Regnskovens metode for en bæredygtig fremtid.

T'ai Chi.

10. -14 . og 17. - 21. og 24. - 28. ju l i 1995.

v / Ellen Berring.

Yoga i centrum.

2 4 . - 2 8 . jul i 1995.

v / J e t t e Berring og Claus Wittig.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på

tlf. nr. 47 98 70 26.

Følgende kuser afholdes i Hjortshøj

(Andelssamfundet)

Økologi i boligen.

I weekenderne

5. - 6. august (lerjord).

12. - 1 3 . august (alternative isoleringsmaterialer).

19. - 20. august (miljørigtig klimaskærm).

26. - 27. august (solvarmesystemer).

2. - 3. september (husholdning og økologi).

Sæt økologi i din bolig.

(se annoncen side 34)

8. - 15. juli 1995.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse på tlf. nr.

86 22 69 01

(Pierre Lecuelle).

Finansiering TØFF-lån.

For at fremme økologiske driftsformer og vedvarende

energi tilbyder Fælleskassen Samøkonomi lån,

såkaldte TØFF-lån. Denne mul ighed findes, fordi en

del af Fælleskassens andelshavere har givet afkald på

deres mulighed for selv at optage rentefri lån. Herved

opstår en låne-pulje, som kan ansøges af personer

såvel som firmaer, de r vil iværksætte g rønne projekter.

Interesserede kan henvende sig til:

Fælleskassen Samøkonomi

Korsgade 56

2200 København N

Tlf. nr. 31 39 45 40

(Poul Busk Sørensen) .

Den Grønne Fond.

Frist for indsendelse af ansøgninger til fonden i resten

af 1995: 24. juli , 28. august, 25. september, 23.

oktober, 20. november.

Danida rejsestipendier.

Nærmere oplysninger om søgekriterier fås ved

henvendelse til

Niels Erik Nielsen på

tlf. nr. 33 92 00 00 (Det lange Udvalg!)

Udenrigsministeriet

Danidas Informationskontor

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Ansøgningsfrist: 26. ju l i 1995.

Det anbefales at være i god tid.

Næste bestyrelsesmøde Næste bestyrelsesmøde finder sted torsdag den

22. j u n i på Fjordvang, Skyum.

Mødet er åbent for alle medlemmer .

Bofællesskabet Blaa Gaard i Thy

HAR 2/3 AF EJENDOMMEN TIL SALG.

NATURSKØN BELIGGENHED PÅ LILLE ROLIG VEJ,

MED STORSLÅET UDSIGT OVER LIMFJORDEN.

TO SÆRPRÆGEDE, NYINDRETTEDE, SAMMENHÆNGENDE

ATELIERLEJLIGHEDER, HHV. 160 OG 100 KVM,

PLUS 40 KVM DRIVHUSE OG 40 KVM GARAGE.

SOLFANGERANLÆG, TO MASSEOVNE, NATURMATERIALER,

SPILDEVANDSANVENDELSE I DRIVHUS.

KØKKENHAVE, FÅREFOLDE, FÆLLES VASKERI.

MEGET LAVE VARMEUDGIFTER.

KONTANTPRIS: 1.100.000 KR.

HENVENDELSE EFTER 4. JULI

INGER KLINGENBERG

TEL. 97 95 90 20.

Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis

ARBEJDER M E D DET FOLKELIGE ØKOLOGISKE

OPLYSNINGS-ARBEJDE OG BROBYGGERI MELLEM

ETABLEREDE FOLKELIGE BEVÆGELSER OG

MILJØBEVÆGELSER.

NETVÆRKET UDGIVER NYHEDSBLADET ØKO-NET 4

GANGE O M ÅRET, DER ER OPLYSENDE INDEN FOR

ØKOLOGI, NATUR OG MILJØ, MÅLRETTET FOR ALLE

FOLKEOPLYSERE, GRÆSRØDDER, OFFENTLIGE OG

PRIVATE PERSONER.

MEDLEM?

RING ELLER SKRIV TIL:

NETVÆRKET

SVENDBORGVEJ 1 5

OLLERUP

5 7 6 2 VESTER SKERNINGE

TLF 6 2 2 4 4 3 2 4 • FAX 6 2 2 4 1 4 8 5

Grafisk design?

BOMÆRKER

ANNONCER

BROCHURER

KATALOGER

BREVPAPIR

VISITKORT

PRÆSENTATIONSMATERIALE

KATALOGER

PLAKATER

Mette Gadegaard

Blaa Gaard

97 95 92 90

Alternativ rejseklub

V.H.H. = Vi hjælper hinanden

udgiver en nyredigeret adresseliste over

økologiske/biodynamiske jord- og havebrug.

Du tager selv kontakt med værtsstederne i

adresselisten og arrangerer, hvornår du kan

komme.

Gratis kost og logi mod 3-4 timers dagligt arbejde.

Adresselisten indeholder oplysninger om lignende

organisationer i udlandet og fås ved at sende 50

kroner til

Inga Nielsen

Asenvej 35

9881 Bindslev

Thy Lil le hus i udkanten af landsby, tæt på flot natur.

950 kr pr uge / 150 kr pr døgn. L e d i g før og efter skoleferien.

Chr. Asb jerg 97 95 64 16

WEEK-END KURSUS - LØS

SÆT ØKOLOGI I DIN BOLIG

Vi planlægger et kursus hovedsageligt til LØS medlemmer.

Det bliver plads til 10/15 pers.

Det foregår i Hjortshøj på Økotech byggegrund.

Kursets formål er at give en række praktiske færdigheder i økologisk byggeri. Det drejer sig om trækonstruktion, massive vægge og isolering som tilsammen repræsentere mellem 60 og 80% af bygningsmassen.

Det bliver holdt foredrag, men kurset er meget praktisk orienteret.

Med papirisolering er det meningen at deltagerne skal blive i stand til selv at udføre arbejdet som selvbygger eller som professionel efter kurset.

Den praktiske del bliver udført på en rigtigt bygning, en dome, således at sammenhængen mellem de forskellige byggematerialer vises og samtidigt er det en konstruktion, som er billig og som kursisterne nemt kan reproducere i deres eget projekt og som kan blive brugt både som midlertidig eller som permanent bygning.

Kurset varer en uge og bliver afholdt fra d 8. til d. 15. juli 1995.

P r o g r a m 1. del. Emnet er træ: Foredrag om træsorter, om konstruktions­principper og træbeskyttelse. Der vil blive bygget plastdækket træskelet til en dome på 35 m2.

2. del. Emnet er isolering:

Præsentation af alternative isoleringmaterialer. Der lægges vægt på papirisolering og kursisterne få muligheder for at øve sig praktisk, samt at blive fortrolig med maskinerne og arbejds-processen, og at blive i stand til at regne på mængder, priser, osv... Den byggede dome vil blive isoleret

3. del. Emnet er massive vægge: Præsentation af lerjord som byggemateriale. Foredrag om de forskellige muligheder for at producere ubrændte lersten. Kursisterne øver sig i opmuring af vægge i den byggede dome.

Budget

Løn til 1 instruktør + forberedelse 12.000,-Hvis der bliver mere end 6 kursister, bliver det nødvendigt med endnu en instruktør. Løn til en anden instruktør (30 timer) 7.500,-lokalefaciliter, materiale leje af maskiner 500,-I alt 27.000,- kr.

Pris 225 kr pr. dag inkl kost og logis. (Kursist­erne laver selv mad). For medelemmer af LØS.

Tilmelding og nærmere oplysning Niels Banholm 97 33 75 75 eller Pierre Lecuelle 86 22 69 01

Hertha Levefællesskab

Bygninger 1. Bofællesskabet for udviklings­

h æ m m e d e 2. Ældreboligen 3 . Værkstedsbygning / c a f é /

forsamlings- og udstillings­bygning

4. Landbrugsbygning 5. Bygning til forædling af

landbrugsprodukter 6. Gartneribygningen 7. Diverse mindre redskabsskure

Anlæg 8. Torvet 9. Adgangsvejen

10. Grærareal til leg 11. Spredte dværgfrugttræer 12. Træbeplantning med sydvendte

varme skåle og legeplads 13. Tæt kratbeplantning 14. Bærbuske og flerårige urter 15. Dyrefold 16. Træammehave 17. Gartneriets marker og

specialbede 18. Kompostplads 19. Biodynamisk præparathave 20. Land brugspladsen 21. En have til ro og fordybelse 22. Gæsteparkering for besøgende

til gartneriet 23. "Varmehave" til sarte planter 24. Regnvansbassin, udformet som

sø. 25. Vindrose, der pumper grund­

vand op, og leder det ind i eksisterende damanlæg

Stiforløb 26. Det interne stiforløb 27. Det offentlige stiforløb 28. Forbindelse til regionalstinet 29. Vandregulerende grøfter 30. Marker i 8-vangs sædskifte

(1 Ha pr. vang) 31. Flerårige afgrøder