Løsnet 60 2009 08

LØS NET Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

August 2009

Nr. 60

GEN-Europes årsmøde i Finland 10.-16. juli Til årsmøde med LØS og LØB 20.-22. marts

Tipiliv på MunksøgårdRejseberetning fra Argentina LØS og Landdistrikternes Fællesråd

DVD'er til forsalgVær med i forberedelserne til KlimaBundmødet Windows of Hope

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne i Lands-foreningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, øko lo giske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Dead-line d. 15 i måneden før. Nogle gange er der et dobbeltnummer med en anden deadline.Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Lone SamuelssonLayout og DTP: Troels Dilling-HansenOmslag: Forside: To dejlige piger Noria fra Portugal og Anna fra Sieben Linden mødtes i Finland.Bagside: En fantastisk og intens shamanistisk finsk sang, Begge Fotos: Ulrike, Sieben LindenInderside: Efterårssol ved Mullerup syd for Kalundborg, Troels Dilling-HansenTrykt på FSC certificeret papir af:Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til bladgruppen (Husk billeder)Troels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 SkanderborgTlf: 86577403 / 27572187 E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for dobbeltnummeret nr. 61-62 er 1. oktober 2009

LØS er i år 2009 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Formand: Lone Samuelsson, Munksøgård 80, 4000 Roskilde, Tlf: 7741 0180, Mobil: 3167 0180,E-mail: [email protected]

Medlemskab pr år i 2009 :* Enkeltperson: 220 kr.* Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr.* Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr.* Virksomheder i fællesskaber: 275 kr.

* Ekstra blade koster 110 krMedlemsskab løber til det opsiges.Giro: 596-6752Bank: 8401-1007584ISSN 1395-1270

I n d h o l d

Side 3 Leder – Lone Samuelsson

Side 4 Årsmøde på Folkecenteret 20.-22.marts, af Lone Samuelsson

Side 5 LØS's generalforsamling, af Mette Petersen

Side 8 LØS og Landdistrikternes Fællesråd af Mette Petersen

Side 10 Klimabundmøde - Windows og Hope af Troels Dilling-Hansen

Side 12 Til GEN-Europe's årsmøde i Finland, af Lone Samuelsson

Side 14 Tipiliv på Munksøgård, af Lise Tjørring

Side 16 Fra Danmark til Argentina, af Lise Tjørring

Side 18 Annoncer, bl.a. om hvordan du kan forudbestille DVD'erne

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelsforeningen Friland, FeldballeAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgBjergager Solby, OdenseChristiania, KøbenhavnDen Selvforsynende Landsby, SydfynDet ny samfund, ThyFri & Fro, HornsherredFjordvang, Snedsted i ThyKragebjerg Levefællesskab, NyrupGaia Trust, HolteHallingelille, ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKlodshanskaravanen, DanmarkKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, ThyOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede, GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfund Bornholm, RønneØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:NABU - Norske Arkitekters LandsforbundSteinerlunden, VordingborgVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroFolkvang V8, Midtsjælland

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK, KøbenhavnBrugzen, BjedstrupDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, KaløFornyet Energi, StenlilleInvolvering Nu (Før Utopiske Horisonter)Jytte Abildstrøms teater, Ridder- salen, Frederiksberg CKilian Water, VradsMerkur, Den almennyttige andels-kasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

LØSNET nr. 60, August 2009

3

Jeg håber, at I alle sammen har haft en rigtig god sommer og har haft tid til at lege med børnene, til at læse

gode bøger, til at reflektere over tilværel-sen og er klar til at tage fat på efterårets aktiviteter. Her i LØS’s bestyrelse bliver den allerstørste aktivitet i efteråret for-beredelsen til det kommende klimabund-møde, som holdes d. 5. til 18. december 2009 samtidig med klimatopmødet. Både Klimabundmødet, som primært holdes på Christiania og Klimaforum, som holdes i Øsknehallen er rigtig gode muligheder for at udstille, hvad vi kan i øko-samfundene. Så kom og vær med! Det er her, vi kan vise frem, hvad økosamfundene gør for at forbedre klimaet både teknisk og holdnings- og adfærdsmæssigt. Læs mere om klimaaktiviteterne inde i bladet, hvor Troels fortæller om, hvad der skal ske.

Næste nummer af LØSNET bliver et dedikeret klima-nummer. Vi har besluttet, at det udkommer på engelsk, så vi kan dele det ud til de internationale deltagere på top- og bundmøde. Det er Mette, der er redaktør på klimanummeret, så har I no-get, I synes skal med, så skriv til Mette [email protected].

Vi vil godt i dette og de følgende numre af LØSNET fortælle lidt mere om, hvad LØS som forening egentlig går og laver.

Årsmødet og generalforsamlingen er selvfølgelig en central aktivitet i LØS. Det er her, vi har lejlighed til at sam-les med andre medlemmer af LØS både omkring nogle aktiviteter, som gerne skulle interessere os alle og deltage i erfaringsudveksling og hyggeligt sam-vær med beboere fra andre bæredygtige fællesskaber.

I år holdt vi årsmøde sammen med LØB og vi havde et par gode og ind-holdsrige dage. Læs om både general-forsamling og årsmøde andetsteds i bladet.

Leder Af Lone Samuelsson

GEN Europe. GEN er Global Ecovillage Network, altså en international pendant til LØS, hvor medlemmerne kan være de enkelte økosamfund (Danske medlem-mer er Svanholm, Dyssekilde, Den Selv-forsynende Landsby og Munksøgård) el-ler de nationale netværk som LØS. Du kan læse mere om GEN Europe og GEN på hjemmesiderne www.gen-europe.org og www.ecovillage.org. LØS og Danmark er repræsenteret i GENs bestyrelse, hvor

Troels sidder.Troels og jeg har været

til årsmøde i GEN Europe i det finske økosamfund Ke-uruun Ecokylä. Det er altid spændende at besøge at andet økosamfund og være der så længe, at man reelt kan mærke, hvordan det er at bo der. Selv om Finland er relativt tæt på Danmark og finnerne i høj grad føler sig som skandinaver, har jeg al-drig før været i Finland eller beskæftiget mig med landet overhovedet. Det er også spændende at møde andre fra de forskellige bæredyg-tige fællesskaber i Europa og få inspiration til ens eget virke. Du kan I dette blad læse mere om Keuruun og hvad vi i øvrigt fik ud af at

være på årsmødet.

LØS er også medlem af LDF (Land-distrikternes Fællesråd), hvor Mette er valgt ind i bestyrelsen. Der forsøger hun af alle kræfter at påvirke LDF i en mere bæredygtig retning. Det er ikke altid, at det er et let job, så det er godt, at Su-sanna, der tidligere var formand for LØS har lovet at bakke hende op. Susanna deltager også, når der er mulighed for at sende flere delegerede til LDF. Mette har skrevet lidt om hendes arbejde i LDF.

Og endelig 1. oktober kommer LØS-DVD’erne på markedet: 3 DVD'er i en kassette for 250 kr - 200 kr for medlem-mer. Der er 1000 stk, så skynd dig at for-udbestille dette enestående stykke Dan-markshistorie (læs under annoncer).

God læsning og kom meget gerne med kommentarer.

Der kom ikke så mange LØS-medlem-mer til årsmødet, som vi havde håbet på. På generalforsamlingen blev det sagt, at det kunne være fordi, Thy er langt væk for mange, eller at det var for tidligt på året og derfor for koldt og at vi skulle forsøge at lave et rent LØS ar-rangement. Sidste gang vi havde rigtig mange deltagere var i 2007, hvor LØS holdt årsmøde alene og vi var på rundtur i økosamfund i Søhøjlandet.

LØB har allerede nu forespurgt, om vi vil holde årsmøde sammen med dem igen næste år og de vil gerne have svar i slutningen af august. Vi kunne godt tænke os at høre fra jer, hvilke ønsker I har til vores årsmøder. Vil I gerne have, at vi holder det alene for LØS-medlem-mer? Hvilke aktiviteter, vil I gerne have, der foregår på årsmødet? Har placerin-gen i landet og tidspunktet en betyd-ning for, om I har lyst, tid og råd til at komme? Er det for dyrt? Skal vi spare orkestret væk? Skal vi gøre det lidt dy-rere for de fleste og så have mulighed for nogle fripladser? Har du en holdning til næste årsmøde eller vil du fortælle, hvorfor du ikke kom til dette, så skriv til Lone: [email protected]. Du må gerne skrive, selv om det ikke skal ud i LØSNET.

En af de aktiviteter, LØS støtter er

Løs's nye aktive bestyrelse, fra venstre Thorkild Ljørring (intern re-visor, Mette Petersen, Sune Scherfig, Lone Sameulsson, Troels Dil-ling-Hansen, Birgitte Franck (nyvalgt), Insa Freese og Ditlev Nissen (ikke tilstede). Foto: Red.


4

Den 20.-22.marts holdt LØS års-møde sammen med LØB på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

i Hurup i Thy. Det var en spændende weekend, hvor indlæg og workshops vekslede med erfaringsudveksling og so-cialt samvær.

Kan vi opnå 100% vedvarende ener-giforsyningPreben Maggaard fra Folkecentret holdt det første oplæg fredag aften efter af-tensmaden, hvor han talte ud fra emnet ’Status på den globale situation, kan vi opnå 100% vedvarende energiforsyning’.

Det er altid spændende at høre Pre-ben Maggard. Han er utrolig vidende og Folkecentret har gjort en stor indsats for den vedvarende energi. I foredraget vekslede Preben med at fortælle om Fol-kecenterets arbejde og give os et bedre indblik i, hvor galt det egentlig står til. Vi fik også et indblik i, hvor langt de egentlig er kommet i Thy i forhold til vedvarende energi. Vi hører altid om Samsø og Ærø og det er sjældent at vi hører, at Thy er mindst lige så langt i forhold til lokal selvforsyning.

PaasivhuseLørdag formiddag var der to workshops. Den første handlede om passivhuse, hvor ingeniør Troels Kildemoes og arkitekt Per Clausen fortalte om deres erfaringer og gav instpiration til videre arbejde. De var begge to meget inspirerende.

De viste både byggerier, de selv havde været med til at bygge og gennemgik lidt mere teoretisk, hvor der bruges energi og hvordan man kan gøre mere for at spare på den og at det reelt er muligt at bygge passivhuse også for almindelige mennesker

KlimabundmødeDen anden workshop var græsrøddernes involvering i klimatopmødet, hvor Troels fortalte om græsrøddernes arbejde om-kring klimatopmødet og LØS’s involve-ring i dette arbejde. Troels skriver her i bladet om denne involvering.

Sideløbende med de to workshops kunne man vælge at tage en rundtur på Folkecenteret, hvor Jane Kruse og Bertel

Bolt Jørgensen viste rundt og fortalte om centerets arbejde.

Nordisk FolkecenterFolkecentret er et spændende sted, hvor de eksperimenterer med mange forskel-lige ting. Der er vindmøller af mange udformninger og solceller i mange for-skellige typer. Her kan man se det sidste nye i solceller, der efterhånden er rentable og overkommelige for os alle.

Der er også et stort drivhus – en biodome, hvor der ekspe-rimenteres med vandets kreds-løb, genbrug af næringssalte, isolering og akvakultur. Den begrænsede tid gav desværre ikke mulighed for også at se bølgestationen, som drives af Folkecentret..

GeneralforsamlingerEfter frokost blev der holdt ge-neralforsamlinger i de to for-eninger – se referat fra LØS’s generalforsamling andet sted i bladet.

"Transport og Klima" og byggeriets fodaftrykSøndag formiddag kunne vi vælge mel-lem to workshops. I den ene behandlede Jane Kruse informationsleder på Folke-centret emnet ’Transport og klima’ og i den anden tog byggeøkologen Hans Dol-lerup emnet ’Byggeriets CO2-fodaftryk’ under behandling. Folkecentret beskæf-tiger sig nemlig også med transportsek-toren, der er en af de store CO2 udledere. De har mange års erfaring indenfor plan-teolie og brint til transport.

Fest med Camino MolinoDet lyder hektisk med al den aktivitet. Men der var også tid til at hygge, til at møde kolleger, til at snakke med en øko-tømrer eller høre om det nyeste halm-hus.

Der var lange spisepauser og efter af-tensmaden lørdag aften spillede Camino Molino op til dans. De var utrolig gode og både livlige og involverende, så dem kan vi godt anbefale, hvis I skal holde fest.

Årsmøde på Folkecenteret 20-22/3Af Lone Samuelsson

Det var et rigtig dejligt møde med spændende oplæg. Synd at LØS var så dårligt repræsenteret

Ø. Preben Maegaard blev introduceret af Britta Edelberg fra Baungaarden ved Vejle, og Preben er jo en mageløs fortæller. N. og th, bæredygtige motiver og energier fra Nordisk Folkecenter


5

Lone byder velkommen. Orienterer Generalforsamlingen om, at Su-sanna Maxen er gået ud af besty-

relsen. Insa vælges til ordstyrer og Mette til

referent.Der er 11 deltagere i dag.

Vi indleder med en kort præsentati-onsrunde:

Insa 10 år på Mejlgaard, ikke i fæl-•lesskab nu.Rosa Birthe, medlem af LØS gennem •mange år, ikke fællesskabSune har boet i fællesskab, er med i •LØS bestyrelsenMonique bor på Friland, sidder i be-•styrelsen for Klodshanskaravanen, medlem af LØS Lone bor på Munksøgaard og i LØS •bestyrelseSidsel, bor ikke fællesskab •Thorkild Ljørring, bor for sig selv på •gård. Var formand for LDF i en år-række. Troels har været LØS bestyrelsen i •en lang årrække, været med til at starte KirstinelundBirgitte med i LØS nogle år, er in-•tern revisor for LØSHelena har boet i Thylejren og nu i •Thisted. Mette fra Fri og Fro, er med i LØS •bestyrelsen.

2. Formandens beretningLone beretter. Susanna gled ud af be-styrelsen, og vi skulle lige finde os selv, afstemme vores kræfter og arbejdsopga-ver. LØS har stort engagement, men ikke så mange kræfter.

LØS er engagerede i græsrodsarbejde op til COP15, nu primært ved Troels. Vi har igangværende projekter: DVD’en som er der til næste årsmøde. Og vi er i gang med at opdatere vores hjemmeside. Der er afholdt et kursus v. Ditlev og Lone på Munksøgård.

Vi kunne godt tænke os at der kom nogle nye kræfter ind i bestyrelsen og vi har et forslag med om at LØS medlem-mer kan melde sig til enkelte ting uden nødvendigvis at gå ind i bestyrelsen.

Vi skal måske bredere ud og ikke kun henvende os til økosamfund men også i andre bo-fællesskaber, som måske kan få

gavn af LØS og omvendt. LØS kan bruge et løft.

Lone pointerer, at Generalforsamlin-gen ikke er indkaldt rettidigt.

Insa opfordrer til at vi under eventu-elt tager en debat om hvordan LØS kan få en bredere skare og få flere delta-gende og aktive medlemmer.

Thorkild siger, at LØS står hans hjerte nær, og han foreslår at LØS kan bruge nogle erfaringer og viden til initiati-ver om flere bæredygtige fællesskaber, og engagere os mere politisk… Der er mange spændende udfordringer for LØS. Thorkild vil gerne inddrages i profilerin-gen af LØS’ budskaber og har gode poli-tiske kontakter.

Sune indskyder at LØB har en ”syn-lighedsgruppe” – en idé som LØS måske kan optage.

Insa fortæller at LØS har været nede at dykke før. LØS kører lidt på frihjul i forhold til medlemsskaren. Vi skal blive bedre til at spille med vores medlemmer.

Monique pointerer, at LØS har et problem med – hvem er egentlig med-lemmer af LØS (både enkeltpersoner og bofællesskaber) – hvis det er enkeltper-soner, så er der større incitament til en-gagement.

Sune – vi har brug for flere enkelt-individer på mailinglisten. Vi skal kom-munikere til enkeltindividerne som sup-plement til LØSnet.

Birgitte – sætter stor pris på LØSnet som er godt bindeled til medlemmerne. Gør opmærksom på at der kan komme flere medlemmer til årsmødet hvis tids-punktet er længere henne på året. Folk

vil blive mere engagerede hvis medlem-skabet er pr. individ og får Løsnet.

Mette – LØS er stor og bred – og dækker bæredygtighed generelt. Måske skal vi gøre med ud af at fortælle at LØS ER forskelligartet og kigge nærmere på, hvad kan vi tilbyde hvem.

Sune - lave flere arrangementer udenom Generalforsamlingen i fx sen-sommeren.

Rosa Birthe - der er brug for flere sociale og hyggelige aktiviteter under årsmøderne.

Lone – fællesskaberne ved ikke, at de har behov for årsmødet. De har fælles-skab nok i deres eget. Skal de ’lokkes’ til, skal det være nogle inspirerende emner; konfliktløsning etc.

Monique – emner er en god idé – f.eks. indkøbsfællesskab.

Troels - LØS kan godt have en rolle for at skabe et socialt felt med kombi-nation af workshops og leg – også med børn.

Thorkild – hvad kan der komme ind under ’bæredygtige fællesskaber’ – kan det eks. være en børnehave? Kan begre-bet økosamfund ikke udvides?

Lone nævner det engelske begreb – ’intentionally communities’, som er me-get mere rummeligt end Økosamfund.

Lone – vi laver en (navne) konkur-rence .

Troels – meget spændende at udvikle vores vision og navn/identitet.

En person nævnte, at økosamfundene laver en masse i lokalsamfundsområder – og LØS kan synliggøre disse aktivitets-områder.

Af Lone Samuelsson

LØS’s generalforsamlingAf Mette Petersen

Valg af dirigent1. Formandens Beretning2. Beretning fra arbejdsudvalgene3. Fastsættelse af kontingent4. Indkomne forslag5. Fremlæggelse af regnskab til 6. god kendelseFremlæggelse af budget for det 7. kommende årValg af formand8. Valg af bestyrelsesmedlemmer9. Valg af revisor10. Vedtagelse af vedtægtsændring11. Eventuelt. 12.


6

Konklusion: Det besluttes at tage foreningens navn op til overvejelse.

Det besluttes at bestyrelsen arbejder videre med ideen om et årligt ar-rangement i sensommeren, med fokus på det sociale og erfarings-udveksling, hvor medlemmer kan deltage i workshops, forskellige emnegrupper mm.

Formandens beretning blev godkendt.

3. Beretning fra Arbejdsgrup-perneTroels orienterer om Klimabund-mødet. Brainstorm ang. aktivite-ter til Gen-Europe møde i Sieben Linden, som der er båret videre med Christianias Kulturforening, 2 Agenda -21 foreninger i Kbh., 3 GEN medlemmer (større gruppe fra GEN på yderfløjen) og LØS.

Klimabundmødet har lige fået besked om at People Climate ActionGroup har indstillet til Udenrigsministeriet , at projektet får bevilliget ½ million kr.

Klimabundmødet er udstillingsvin-duet til Fællesskabernes klimaoriente-rede aktiviteter.

GEN-EuropeInsa orienterer om GEN Europe årsmøde i Sieben Linden sommeren 2008. Be-styrelsen blev skiftet ud på bedste vis. Troels blev valgt ind i bestyrelsen, der er 1 medlem + 1 sekretær fra Damanhur/ Italien, 1 fra Kroatien, 1 fra Tyrkiet og 1 medlem + 1 sekretær fra Sieben Linden/ Tyskland.

Insa deltog som overgangsmedlem fra den gamle til den nye bestyrelse i det første bestyrelsesmøde.

Der er ikke så mange midler i GEN men der er fundet en åbning i Grund-vig Grants learning programme (EU) til

kurser mv. Fundraising fylder dog stadig meget, da GEN ikke længere får tilskud fra EU.

Lone spørger til programmet for GEN’s

årsmøde – er det ændret? Troels forkla-rer, at konceptet er ændret lidt, så det er blevet et kursus lignede forløb grun-det øget muligheder for fondsmidler til årsmødet.

LDF ( læs særskilt artikel)Mette orienterer om, at LØS er kommet i bestyrelsen for Landdistrikternes Fæl-lesråd. LØS fik ligeså mange stemmer som dansk Landbrug, hvilket vidner om, at der – også i LDF – blæser nye vinde om miljø, klima og bæredygtig udvik-ling.

DVD'-projektetTroels orienterer, at DVD’en bliver færdig i slutningen af april/start af Maj. Den kommer i 1000 eksemplarer. Den fylder 2 DVD’er.

Birgitte: Hvordan kommer den ud til andre end bare medlemmerne? Foreslår at vi brainstormer om hvordan vi får den

ud. Hvem har kontakter??Sune – godt hvis DVD’erne opdeles

i kortere og længere versioner. Fint at have en ganske kort 5 min. ting som kan køre på udstillinger, f.eks..

4. Fastsættelse af kontingentDebat om medlemskabet i LØB hhv. en-keltmedlem og fællesskaber som med-lem. Generalforsamlingen vedtager det allerede eksisterende kontingent for enkeltmedlemmer og fællesska-ber

5. Indkomne forslagForslag til generalforsamlingen: ” For-slag om, at bestyrelsen arrangerer et årligt arbejdsseminar for medlemmer der gerne vil påtage sig afgrænset op-gaver i LØS. Seminaret afholdes i vin-terhalvåret.” Enstemmigt vedtaget. LØS bestyrelsen arbejder med konkretisering af forslaget.

LØS opmuntrer medlemmerne til at deltage i plan-lægningen af LØS årsmøde i 2010.

6. RegnskabRegnskabet er re-videret internt og eksternt.

Bemærkninger til årsrapport for LØS 2008 fra in-tern revisor Bir-gitte Franck:

”Det kan med glæde konstateres,

Tv.Ø. Morgensang for Bandets Camino Molinos småfolk, Ø.M. Jane får sig en sludder og noget økologisk vin til den gode fest, mens der blev spillet op til dansN.V.og H. Vores generalforsamling ser tør ud på papiret. Men i virkelighe-den. Fotos: Troels


7

at indtægter: kontingent og abonnement, er steget en smule i forhold til året før.

Tilskud fra fonde m.v. er fortsat en vig-tig indtægtskilde for foreningen. ”Gaver” fra medlemmer skal prioriteres højt.

At LØS er repræsenterte i forskellige sammenhænge indenlands og udenlands, bl.a. ved klimakonference i 2009, koster penge, men er en god måde at udnytte foreningens midler på.

Det er prisværdigt, at LØS erstatter tidligere bogudgivelser med en DVD, der endnu ikke er færdig, men som ventes med spænding og som har kostet både tid og penge.

Årets regnskab viser, at der er liv og engagement i foreningen. Der er derfor kun ros til måden, pengene forvaltes på.

Birgitte Franck, kritisk revisor”

Regnskabet vedtages enstemmigt.

7. BudgetBudget 2009 vedtages enstemmigt.

8. Valg af formandLone Samuelsen stiller op som kandidat til formandsposten i LØS. Lone modta-ger valg og er enstemmigt vedtaget.

9. Valg af bestyrelseSune Scherfig, Ditlev Nissen og Insa Fre-ese er på valg og alle genvælges.

Birgitte Franck indtræder i bestyrel-sen. Thorkild indtræder som kritisk re-visor.

LØS bestyrelsen er Sune, Ditlev, Insa, Mette, Troels, Birgitte og Lone.

Niels Bandholm er suppleant for LØS bestyrelsen.

10. Valg af revisorJoosts & Partners genvælges som eks-terne revisorer

11. Vedtægtsændringer§5 afsnit 2 ændres til

Generalforsamlingen indkaldes med angi velse af dagsorden og vedlagt regn-skab og budgetforslag ved bekendtgø-

relse en ten i foreningens medlemsblad, på forenin gen hjemmeside eller i en af foreningen udsendt meddelelse til med-lemmerne med 1 måneds varsel. Udsen-delsen kan foregå via e-mail.

§5 andet afsnit under dagsordenen æn dres til

Forslag til generalforsamlingens beslut ning skal indgå til bestyrelsen se-nest 14 dage før generalforsamlingen. Den ende lige dagsorden med angivelse af indkomne forslag skal enten fremsen-des til medlem merne eller offentliggø-res på foreningens hjemmeside senest 7 dage før generalfor samlingen.

§6 ændres tilForeningen ledes af en bestyrelse på

5-9 medlemmer. Bestyrelsens medlem-mer væl ges for 2 år, således at formand og halvde len af bestyrelsesmedlem-merne er på valg i ulige år, og resten af bestyrelsesmedlem merne er på valg i lige år.

Bortset fra valg af formand konstitu-erer bestyrelsen sig selv.

Der kan etableres et sekretariat med an svar overfor bestyrelsen.

Såfremt formanden afgår inden-for valg perioden, vælger bestyrelsen blandt sin midte en bestyrelsesfor-mand, der fun gerer frem til førstkom-mende general forsamling.

Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindeligt stemmeflertal.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er til stede og deltager i afstemningen. I tilfælde af stemmelig-hed gør formandens stemme udslaget.

Bestyrelsen tegnes udadtil af to med lemmer, hvoraf det ene skal være for mand eller næstformand.

Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.

Der kan meddeles prokura.”Forslagene vedtages enstemmigt.

12. EventueltBirgittes forslag om at se på mulighe-derne for markedsføring af DVD’en.Mette foreslår, at LØS medlemmer tager ud til biblioteker og andre steder og holder oplæg og viser DVD’en.Birgitte foreslår, at vores netværk reklamerer for DVD’en.

Ud og se med DSB, Grønne Familier, Samvirke, Merkurs pengevirke, TV, Høj-skolebladetLone – at vi bruger DVD’en til at promovere os selv internt i fælles-skaberne.

Troels – oplagt materiale for skoler og undervisningsmateriale andet steds.

Sune – der bør laves et test-forløb/demo for en skole. Vi har brug for en professionel journalist, helst fra vores eget netværk, så vi kan få guidning til det journalistiske forløb.

ArbejdsseminarThorkild foreslår, at der kommer en ramme, en visionsbeskrivelse og ind-satsområder til et LØS arbejdsseminar i sensommeren jf. punkt 5 .

Thorkild pointerer, at Generalforsam-lingen har valgt ny intern kritisk revi-sor og ekstern revisor. Dette afspejles ikke i vedtægterne og dagsordenen som er ’Valg af revisor’.

Næste årsmødeSune orienterer, at LØB foreslår at der

til næste år laves fælles årsmøde med OVE og LØB.

Birgitte foreslår, at vi næste år laver et LØS arrangement og vi ser, om det øger antallet af deltagere.

Insa foreslår, at vi ser på det i besty-relsen i løbet af 2009.

Insa afslutter generalforsamlingen, med ros for god ro og orden.

Tv.Ø. Morgensang for Bandets Camino Molinos småfolk, Ø.M. Jane får sig en sludder og noget økologisk vin til den gode fest, mens der blev spillet op til dansN.V.og H. Vores generalforsamling ser tør ud på papiret. Men i virkelighe-den. Fotos: Troels


8

Min egen motivation for at arbejde for LØS i udviklingen af landdi-strikterne, er først og fremmest,

at jeg selv bor i et økosamfund, der lig-ger i et landdistrikt. Det er tydeligt for mig, at landdistrikterne rummer mange natur- og menneskelige ressourcer, som fortjener en langt større opmærksom-hed, end hvad det ofte er tilfældet.

Jeg forbavses ofte over den mang-foldighed af mennesker, initiativer og engagement, som er på landet - endda samtidig med at borgerne forsøger at kæmpe imod katastrofale nedskæringer på skole- og sundhedsområdet, infra-struktur og uddannelse.

Miljø og klimaI denne tid optræder CO2 udslip og kli-maændringer i manges bevidsthed, som et af de væsentligste miljøproblemer og

mit engagement i LDF skal da også ses i forhold til ønsket om, i større grad at få sat miljø, klima og bæredygtig udvikling på dagsordenen i de fremtidige udfor-dringer for landdistrikterne. Det er klart, at LØS og alle fællesskaberne har kon-krete eksempler og erfaringer at spille ind med i den henseende.

Jeg bringer her et uddrag af et oplæg, jeg har lavet til LDF’s visioner for bære-dygtig udvikling. Oplægget har jeg fore-lagt bestyrelsen i LDF. Det blev positivt modtaget, og vil indgå til LDF’s visions-seminar, som afholdes til september for alle medlemmer:

Forslag til LDF’s vision om en bære-dygtig udviklingLanddistrikternes Fællesråd mener, at det er vigtigt at få fortalt de gode ek-sempler, hvor borgere og kommuner en-gagerer sig om at tænke nyt og skabe en lokal udvikling, hvor miljø, klima og bæredygtighed er nøglebegreber.

LDF støtter derfor initiativer, der er baseret på lokale forudsætninger, og som skaber en grøn og bæredygtig ud-vikling, til gavn for lokale borgere og miljøet. Eksempler på sådanne initiativer kan være virksomheders fremstilling af lokale fødevareprodukter, herunder ud-viklingen af økologiske produkter samt kommuners visionære planlægning, der gør det muligt at udlægge test og de-monstrationszoner for vedvarende ener-giprojekter og bæredygtige bosætninger med miljørigtigt byggeri.

Klima er også miljøKlima er i mange sammenhænge syno-nymt med energi, men klima hænger nøje sammen med miljøforholdene i bred forstand og ikke mindst med den menne-skelige forvaltning af miljøet, herunder vores forurening af luft, vand- og jord-

ressourcer. LDF er af den holdning, at klimaændringer og -løsninger derfor bør ses i et bredere miljømæssigt perspektiv - også i forvaltningen af miljøet i land-distrikterne.

En bæredygtig udvikling af landdi-strikterne indebærer dels en anden ud-vikling indenfor de sektorer, som på ne-gativ vis påvirker vores nære og globale miljø, dels nytænkning af omlægning og nyanvendelse af de menneskelige og naturgivne ressourcer som findes i land-distrikterne.

Energi-, landbrugs- og transportsek-toren er de områder, som især belaster vores miljø i landdistrikterne. Det er i dag de færreste landdistriktsborgere, som er selvforsynende med energi eller som får energi fra vedvarende energikilder. Det er dog mange muligheder for, at det kan lade sig gøre, hvilket Samsø, Fanø, Thi-sted og Lolland er gode eksempler på. LDF vil arbejde for, at landdistrikterne ’kører’ på vedvarende energikilder og helst tilpasset de lokale naturskabte og sociale muligheder.

Landbrugsmiljø Nogle steder i Danmark har miljøet på marker og i vandløb fået bedre mil-jømæssige betingelser, men miljøet i landområderne trives lang fra overalt i Danmark. Det er der mange grunde til, blandt andet overgødskning, stor pesti-cidbelastning og den stadig forekom-mende sløjfning af levende hegn og skel i takt med landbruges industrielle markdrift.

Danmark har den nødvendige viden, der kan bringe os forrest i udviklingen af et sundt landbrugsmiljø og ikke mindst den viden, der kan begrænse industri-landbrugets miljøproblemer. LDF mener, at landbruget i langt højere grad skal dyrkes økologisk, og at der skal stilles krav til det konventionelle landbrug om væsentlig begrænsning af næringsstof-belastningen og anvendelsen af pestici-der.

Dette kan gøres ved hhv. at landmæn-

LØS og Landdistrikternes FællesrådAf Mette Petersen, Fri og fro

I marts blev LØS valgt til bestyrelsen i LDF, Landdistrikternes Fællesråd, og det er vigtigt at være med til at sætte en dagsor-den i denne sammenhæng, da mange af de danske økosamfund er fysisk placeret i udkantsområder.

Mette tager referat på Løs's generalfor-samling. Foto: Troels


9

dene gør mere for at fastholde nærings-stofferne på markerne, eksempelvis ved at føre halmen tilbage efter høst samt via anvendelse af moderne teknologi i form af sprøjter med injektion eller GPS baserede IT løsninger.

Der bør endvidere udvikles et langt bedre juridisk grundlag for at landmænd kan etablere mindre og multifunktio-nelle landbrug, således at billedet på dansk landbrug bliver mere broget, end hvad tilfældet er nu, hvor landbruget er domineret af store svinebedrifter.

Landsbyerne, vores kultiverede land-skab og den danske erhvervsudvikling har brug for landmanden og landbruget, men ikke for de natur- og miljøkonse-kvenser, som landbruget i dag medfører. Det er desuden vigtigt, at landbruget er et lokalt erhverv, som producerer natur, fødevarer og ny viden, som det omgi-vende lokalsamfund (også) kan få gavn af.

TransportDer pendles mellem land og by som al-drig før. Flere borgere i landdistrikterne pendler dagligt i store afstande, ofte i egen bil. I takt med at den kollektive transport i landdistrikterne mildest talt ikke har gode økonomiske og udviklings-mæssige vilkår, er borgerne nødsaget til at anskaffe sig mindst en bil, og oftest to.

Investeringer i infrastrukturen og den kollektive trafik er en meget væ-sentlig faktor for, at folk bliver boende på landet og en høj privatbilisme med ringe kollektiv transportmuligheder tje-ner heller ikke miljøet. CO2 udledning fra biler er som bekendt en af de væ-sentligste årsager til klimaproblemerne og LDF mener derfor, at der skal satses langt højere på udvikling af den kollek-tive trafik i landområderne.

Regeringens nye trafikplan skaber ikke gode vilkår for udviklingen af den offentlige trafik i Danmarks yderområ-der, og LDF vil stadig arbejde politisk for at der sker langt større forbedringer samt inspirere til, at der findes lokale løsninger på udviklingen i den landlige transportsektor.

Energi Energibesparelser rimer rigtigt godt på klimaproblemer - også i landdistrikterne. Der er mange potentialer for at spare på energien i vores bygninger i kommunale såvel som private, i landbruget og i vo-res transportvaner. Om nogen, så har byer, borgere og bønder i landdistrik-terne mulighederne for at være selvfor-

synende med energi, da vi har arealerne og de naturlige ressourcer til det. Det burde være en selvfølge!

LDF er af den holdning, at der i land-distrikterne bør anlægges flere test og demonstrationsanlæg til innovative energifaciliteter (alá Lolland) og at der sker en langt højere vidensudvikling- og deling hos borgerne omkring mulighe-derne for at spare på energien.

LDF vil gerne trække de gode eksem-pler frem til inspiration og vejledning for andre aktører, som af forskellige år-sager ikke er nået så langt i udviklingen af energibesparende muligheder. Det er vigtigt at strømmen fra de innovative kommuner, trækker de mindre innova-tive med sig.

Menneskelig og biologisk diversitet i landdistrikterneI flere sammenhænge refererer vi til, at livet på landet var sjovere og mere liv-ligt i ’gamle dage’. Den mangfoldighed som dengang prægede livet på landet med de mange småerhverv som fiskeri, landbrug, håndværk, lokal fødevare-produktion og de sociale velfungerende institutioner som landsbyskoler, aktive forsamlingshuse, er i mange landdistrik-ter en saga blot. VisionenVisionen for Landdistrikternes Fællesråd er ikke at genskabe vilkårene fra gamle dage på landet, men der er en række forhold, som vi kan lade os inspirere os af i udviklingen af landdistrikternes mangfoldighed. Et af de forhold, der var kendetegnende for det lokale liv på landet før i tiden var blandt andet, at borgerne forstod at udnytte deres lokale ressourcer, og de forudsætninger der var omkring dem.

Dette vinder da også frem flere steder i den moderne og fremadrettede udvik-ling i landdistrikterne, eksempelvis hvor landdistriktsborgere går sammen om at udvikle småerhverv omkring eksempel-vis fremstilling af lokale fødevarepro-dukter, og hvor kommune., borgere og erhvervet mødes i målsætningen om at udvikle lokalt erhverv og selvforsyning energimæssigt set. LDF bifalder denne udvikling, da vi er overbeviste om, at fremme af lokale udviklingsinitiativer indenfor eksempelvis erhverv, turisme og energi beriger både miljø og borgere i landdistrikterne.

LanddistriktsudviklingLanddistrikternes Fællesråd vil gerne fremme, at der i langt højere grad skabes

favorable vilkår for lokalt iværksætteri på landet, og at der er muligheder for at bruge den gamle bygningsmasse til nyt erhverv og/eller nye sociale initiativer.

Der er plads til langt flere folk på lan-det, og den høje fraflytningsprocent er ikke hensigtsmæssig for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne fremover. Der er brug for en menneskelig mangfol-dighed på landet, men skal vi have flere tilflyttere, så er der en række rammevil-kår som skal være i orden. Det vedrører naturligvis bibeholdelsen og udviklin-gen af kvalitetsorienterede sociale og uddannelsesmæssige institutioner og en god kommunal borgerservice generelt. Det er de grundlæggende rammevilkår, som LDF har været, og stadig er, politisk beskæftiget med. Der er dog også andre forhold, som kan tiltrække nye tilflyttere til landdistrikterne.

Anvendelsen af landbrugsjordVi må erkende, at anvendelsen af det nuværende areal i landdistrikterne i overvejende grad repræsenterer en inte-ressentgruppe - nemlig landbruget. Som tidligere nævnt, mener LDF, at dansk landbrug er et væsentlig og afgørende erhverv for Danmark og for landdistrik-terne. Det skal dog ikke være det eneste dominerende erhverv i landdistrikterne, hvorfor det er vigtigt, at LDF arbejder sammen med myndighederne om, at de lokale såvel som de nationale rammer for den fysiske planlægning i landdistrik-terne åbner op for andre udviklings- og erhvervsmuligheder.

Der bør være lettere adgang til at erhverve landbrugsjord for almindelige danskere. Der kan eksempelvis udvik-les andelslandbrug og bondegårdslaug, hvor forskellige interessenter går sam-men om lokal produktion af fødeva-rer. Udlægningen af storparceller kan fremme flere bæredygtige bosætninger i landdistrikterne. LDF er af den holdning, at forøgelsen af bæredygtig innovation og bedre naturgenopretning kan ske via en åbning for en bredere og forskellig-artet anvendelse af arealerne i landdi-strikterne.


10

Af Troels Dilling-Hansen

Vi er nu nået til slutfasen af forberedelserne mod verdens største møde - klimatopmødet i København til December. LØS og GEN er involveret i forskellige tiltag, som vi gerne vil invitere jer med til, både som enkeltpersoner og som repræsentatnter for jeres økosamfund eller andre øko-foreninger. Læs venligst meget omhyggeligt programmet på climatebottom.dk som det ser ud nu, og se hvor du kan bidrage, enten med bidrag, workshop, eller ganske enkelt som medhjælper. Vi får brug for rigtig mange hænder, så op af stolene derude, her hvor verden kommer til os!!

Vi vil lave et KLIMABUNDMØDE si-deløbende med det store KLIMA-TOPMØDE, hvor vi vil præsentere

verden for det, som vi kalder ’Håbets Vinduer’, eksem pler på en række kon-krete bæredygtige byer/økosamfundsini-tiativer verden over, som viser forskel-lige muligheder for at overkomme denne verdens økologiske, sociale, spirituelle og økonomiske udfordrin ger.

Det vil blive en blanding af foredrag, workshops, dans og musik og ikke mindst hele vejen igennem inspireret af ceremonier skabt af repræsentanter for verdens op rindelige befolk nin ger. Det er vores håb, at denne sammensmeltning af den urgamle vis dom i blandet øko sam-fun denes nye livsformer kan inspirere os

alle til en bære dygtig livsstil, som Jor-den skriger på.

KLIMABUNDMØDET – Windows of Hope – vil foregå primært på Christiania med base dels på Fredens Eng og dels på Fa-brikken med Byens Lys, i perioden 5.-18. december 2009. Derudover vil vi have udløbere til workshops på Rådhusplad-sen, Klimaforum og andre steder i byen og det nyeste initiativ – en koncert i DRs nye koncertsal udsendt til hele verden (sandsynligvis den 10. December).

’Vi’ er Netværket for Bevarelse af Chri-stiania som grøn Bybiotop, Miljøpunkt Indre By-Chri stians havn, Agenda21 Sundby, Christianias Kulturforening, LØS, GEN, Global Ecovillage Network – i sam-

arbejde med en lang række enkelt-personer, foreninger og grupper.

På Christianias jord vil vi fremvise et ’udstillingsvindue’ med en ny livsforms mange forskellige udtryk inden for bæ-redygtig alternativ kunst og kultur. Vi vil med workshops, film, dans, sang og musik skabe en stemning af fællesskab, som måske er det dybeste ønske hos os mennesker – nem lig det, at føle sig som en del af en større helhed.

Et eksperimentarium vil fremstå som én stor legeplads og levende forander-lig udstilling for børn og voksne. Her vil du finde et ’demonstratorium’, hvor der bliver demonstreret forskellige typer af bæredygtigt byggeri, permakultur,

Ø. Kærlighed over alt til alt - en kærlighedserklæring fra Christianias jord til dig og mig. V.Ø. Vi siger tak til alle folk fra Keuruu i Finland, hvor Klimabundmødet også blev diskuteret. De gjorde det, dette crue. Håber vi kan gøre det ligeså godt. Vi forventer rigtig mange fra Estland og Finland til DecemberV,N1. Bundmødesnak før vi præsenterede Bente Miltons Film : Den 5. port og min film om GEN.V.N2. Normalia var et ungdomsprojekt, som løb af stablen i Christiania i april med masser af musik og optrin - Nogle af disse folk er også involveret i KlimabundmødetH.N.1. Breatny Spears ville måske betakke sig for denne omtale til Normalias eventH.N.2. Skønne forårsdage ved Normalia-projektet ved den nylavede bred på Christiania - Alle ovennævnte Fotos - TroelsH.Ø. Medicin Story vil være en blandt mange repræsenterende De oprindelige folk, som alle vil give verden en sidste advarsel. Foto: Ditlev Nissen

Klimabundmøde Windows of hope 5.-18. december 2009


11

Af Troels Dilling-Hansen

Vi er nu nået til slutfasen af forberedelserne mod verdens største møde - klimatopmødet i København til December. LØS og GEN er involveret i forskellige tiltag, som vi gerne vil invitere jer med til, både som enkeltpersoner og som repræsentatnter for jeres økosamfund eller andre øko-foreninger. Læs venligst meget omhyggeligt programmet på climatebottom.dk som det ser ud nu, og se hvor du kan bidrage, enten med bidrag, workshop, eller ganske enkelt som medhjælper. Vi får brug for rigtig mange hænder, så op af stolene derude, her hvor verden kommer til os!!

genbrugskunst m.m.m. Der skal være mulighed for at ’hr. og fru Hansen’ med familien kan prøve tingene af og også selv komme med noget. Ligesom der skal være udstillinger med bæredygtigt byg-geri fra flere kulturer og lande – både de helt nye bygge metoder og eksempler på de oprinde lige folkeslags byggeskikke.

Vi regner med et stort ryk ind, da det er en lidt anderledes form for møde og sam-vær, og Christiania byder i forvejen på

det velbesøgte julemarked, som vi også vil prøve at integrere i arrangementet. Du kan læse mere om projektet og pro-grammet på de enkelte links.

Næste nummer af LØSnet vil blive et temanummer om klima og fællesskab. Det udkommer op til klimatopmødet i november, og heri vil hele programmet fremgå.

Hvis du har lyst til at engagere dig i dette spændende projekt så henvend dig til undertegnede kontaktpersoner

Klimabundmødets hovedoverskrifterKlima, Fællesskab og Bæredygtighed, Dec.5. Stor åbningsceremoni med oprindelige folkVerdensbillede, Kultur og Spiritualitet (værdier) Dec.6. Lokal, Regional og Global – Nord-Syd Dec.7. Mennesket og Mønten – Fra Global Økonomi til Lokal Ud-Dec.8. vekslingDemokrati og Konfliktløsning Dec.9. Omsorg og Social Økologi Dec.10. Fire and Ice ceremony i DR’s nye koncerthus – arrangør GEN og Hanne Marstrand Strong Lev og Lær - Uddannelse, Forskning og EksperimentariumDec.11. Nærvær / Åbenhed - Bøn og Sang for Jorden Dec.12. Største NGO-demonstration i København Økologisk Byggeri og Byfornyelse nedefraDec.13. Vedvarende Energi - Det økologiske fodaftrykDec.14. Affald til Design, Vugge til VuggeDec.15. Økologisk Landbrug, skovhaver og Biodiversitet Dec.16. Sundhed, Healing og KulturDec.17. Fejring af Livet, Konklusion og Afslutningsfest, ManifestDec.18. Oprydning og oprydningsfestDec.19. OprydningDec.20.

Venlig hilsenPå vegne af Klimabundmødets koordina-tionsgruppe:

Troels Dilling-Hansen, +45-86577403 / +45-27572187, email: [email protected] Lillesøe, tlf: +45-32 57 08 34 / +45-20 64 08 34 email: [email protected]

Jens Hvass, Tlf.: 21 17 14 21 / 33 93 21 21, email: [email protected]

Klimabundmøde Windows of hope 5.-18. december 2009


12

Keuruun ligger i en stor skov ved en sø. Ved søens bred er der bygget en traditionel finsk sauna, så man

kan gå direkte fra saunaen til søen. Sau-naen blev flittigt brugt om aftenen, når dagens program sluttede ved 22-tiden.

Traditionel saunaDe finske værter havde også lavet en workshop, hvor vi lærte den traditionelle måde at gå i sauna på. Vi startede med at binde et ris til at rise os med. Der var birkekviste og en granlignende vækst, der gav lidt mere bid. Så skulle vi i søen, så vi var rene før vi gik ind i saunaen. I selve saunaen piskede vi hinanden to og

to med de ris vi havde bundet – det gav gang i blodomløbet. Vi sluttede af med en omgang hjemmebrygget øl.

GEN-Europes årsmødeÅrsmødet startede med en samling, hvor vi hilste på hinanden og i en ring dan-sede en finsk folkedans.

Næste punkt på dagsordenen var en traditionel generalforsamling med be-styrelsens beretning, regnskab og bud-get. Den nye bestyrelse, der blev valgt for et år siden, har været rigtig gode til at skaffe EU-midler til GEN og gør en rig-tig stor indsats for at skaffe forskellige midler til foreningen, så den ikke kun er afhængig af en kilde.

Workshops og præsentationerResten af dagene bestod programmet af workshops formiddag og eftermiddag. Om aftenen var der præsentationer fra de forskellige økosamfund, der havde lyst til at give en præsentation af dem selv. Så selv om der blev holdt lange fro-

kost- og middagspauser, var det et mæt-tet program.

Der var grundlæggende tre typer work-shops. De finske værter havde udbudt en række praktiske workshops som hvordan man overlever i en skov eller hvordan man lave slamfarver. GEN’s bestyrelse havde på forhånd arrangeret workshops blandt andet om Dragon Dreaming mede John Croft og Transition Towns. Alle del-tagere kunne slå en workshop op, enten for at dele ud af sin viden eller for at starte en diskussion. Her er et par glimt fra et par af de workshops, som jeg del-tog i.

FrøindsamlingEn slovensk kvinde fortalte om frøindsam-ling – både om de bevægelser der er i gang for at bevare de gamle sorter og helt prak-tisk hvordan vi kan samle frø selv og spare de dyre små breve, vi køber på plantesko-len. Ikke alle afgrøder er lige lette, da nogle frø er sarte, andre krydser med vilde arter og skal lukkes inde i bitætte rum, for at

Af Lone Samuelsson og Troels Dilling-Hansen

Til GEN-Europe's årsmøde i FinlandGEN holdt i år årsmøde og generalforsamling i det finske økosamfund Keuruun Ecokylä, som ligger i søernes land 200 km nord for Helsinki. Keuruun overtog i 1992 et bygningskompleks, der havde fungeret som fængsel, socialt center og flytningelejr for den beskedne sum af 2,5 mil. danske kroner. Der bor de 25 voksne og 5 børn. Keuruun havde altså rigtig gode faciliteter til at rumme de mange gæster, selv om de 100 gæster fra økosamfund i hele Europa fyldte meget i forhold til de lokale. Og de blev faktisk nødt til at afvise 10-15 personer.

N. Folk fra Keuruu indledte GEN-europes årsmøde med et finsk ritual, hvor de bad guderne og jorden om et godt møde. Vi stod i en stor cirkel, og bagefter dansede vi.Foto: Ulrikke fra Sieben LindenH. Russisk familie fra økosamfundet Shi-ram. Foto: Lone Samuelsson


13

biokapacitet. Findhorns er til sammen-ligning 2,7gha, og det er ca. halvdelen af Storbritaniens.

Alt i alt var det en rigtig spændende uge med mange indtryk, jeg kan tage med mig og bruge i mit arbejde i LØS og hjemme på Munksøgård.

Økologisk fodaftryk

Wackernagel og Rees, 2 forskere fra et Canadisk universitet, op-fandt i 1992-1996 begrebet Øko-

logisk fodaftryk. Denne fodaftryksanalyse sammenligner

den menneskelige efterspørgsel efter natur med biosfærens evne til at regenerere disse ressourcer og tjenesteydelser. Det gør den ved at vurdere det biologiske produktive jord og havområde, der er nødvendigt for at producere de ressourcer, en befolkning for-bruger og absorbere det tilsvarende affald, ved at bruge fremherskende teknologi.

Denne fremgangsmåde kan også anven-des på en aktivitet, såsom fremstilling af et produkt eller kørsel i en bil. Denne res-source regnskabspraksis ligner livscyklus-analyse, hvor forbruget af energi, biomasse (fødevarer, fiber), byggemateriale, vand og andre ressourcer er konverteret til en normaliseret foranstaltning af landområde kaldet global hektar per capita(gha).

Det økologiske fodaftryk er et middel

til at sammenligne forbrug og livsstil, og at markere dette mod naturens evne til at sørge for dette forbrug. Værktøjet kan præge politikken ved at undersøge i hvilket omfang en nation bruger mere (eller min-dre) end der er til rådighed inden for sit område, eller i hvilket omfang nationens livsstil ville være replikationsdygtigt på verdensplan. Det økologiske fodaftryk kan også være et nyttigt redskab til at uddanne folk om bæreevne og overforbrug, med det formål at ændre personlige adfærd. Økolo-giske fodspor kan anvendes til at argumen-tere for, at manges nuværende livsstil ikke er bæredygtigt. En sådan global sammen-ligning viser også klart de uligheder i res-sourceudnyttelsen på denne planet.

I 2005 var den gennemsnitlige biologisk produktive areal pr person på verdensplan ca 2,1 globale hektar per capita (gha). Verdens Globale fodspor pr indbygger er 2,7 gha, dvs. det har oversteget planetens biokapacitet med 25%. I følge rapporten fra Living Planet fra 2008 ligger Danmark's 8 gha på en mildt sagt uheldig 4. plads:

1. Arabiske Emirater 9,5 gha2. USA 9,4 gha3. Kuwait 8,9 gha4. Danmark 8,0 gha8. Norge 6,9 gha15. England 5,3 gha18. Sverige 5,1 gha21. Japan 4,9 gha22. Frankrig 4,9 gha23. Israel 4,8 gha32. Tyskland 4,2 gha38. Rusland 3,8 gha57. Tyrkiet 2,7 ghaVerden 2,7 gha65. Brasilien 2,4 gha71. Kina 2,1 gha73. Thailand 2,1 gha75. Sydafrika 2,1 gha81. Cuba 1,8 gha86. Ægypten 1,7 gha103. Senegal 1,4 gha104. Vietnam 1,3 gha127. Indien 0,9 gha2.sidst Afghanistan 0,5 ghaSidst Congo 0,5 gha

Af Lone Samuelsson og Troels Dilling-Hansen

man kan styre bestøvningen og atter andre er flerårige. Jeg vil forsøge med nogle lette i år: Tomater – man tager en moden tomat og lader det midterste tørre på et stykke papir, salat – den går i stok af sig selv og så kan frøene samles, agurkt, squash m.m. lader man modne på planten til de er helt bløde og så samles frøene i midten.

Empowered fundraisingJeg deltog også i ’Empowered Fundrai-sing’, som gik ud på at ændre vores for-hold til penge ved at lære at spørge ens omgangskreds om penge til et projekt. Jeg var også med til at diskutere Urban Communities – da det er et faktum, at der ikke er plads til os alle på landet og at de fleste mennesker rent faktisk bor i byer – gik diskussionen på, hvordan får vi mere bæredygtighed ind i byerne.

Troels var optaget af at organisere og stod for præsentationerne om aftenen,

hvoraf der var rigtig menge spændende indlæg. Udoever de sædvanlige fra de store økosamfund, Damanhur, Sieben Linden, Findhorn, Tamera, så var Dan-mark rerpæsenteret med 2 oplæg, dels Økosamfundet Dyssekilde ved Matawan, dels Munksøgård.

Et af de mest professionelle oplæg kom fra økosamfundet Krishna Valley, eller Ecovalley i Ungarn. Et sted med ca 150 beboere, hvor de lever udfra de gamle vediske (indiske) grundsætninger knyttet til den økologiske modernitet. Men ingen elektricitet i husene bl.a. Deres sted arbejder sammen med mange universiteter og et utal af forskere. De er selvforsynende med fødevarer, korn, vand, vandrensning, 30% af deres energi, og deres økologiske fodaftryk er blevet målt til 1,4gha som er det lavest målte i nogen økosamfund, og hvis det var kopieret til hele verden, så ville denne livsstil kun bruge ca. 78% af jordens

Til GEN-Europe's årsmøde i FinlandGEN holdt i år årsmøde og generalforsamling i det finske økosamfund Keuruun Ecokylä, som ligger i søernes land 200 km nord for Helsinki. Keuruun overtog i 1992 et bygningskompleks, der havde fungeret som fængsel, socialt center og flytningelejr for den beskedne sum af 2,5 mil. danske kroner. Der bor de 25 voksne og 5 børn. Keuruun havde altså rigtig gode faciliteter til at rumme de mange gæster, selv om de 100 gæster fra økosamfund i hele Europa fyldte meget i forhold til de lokale. Og de blev faktisk nødt til at afvise 10-15 personer.


14

Efter næsten 5 måneders tipiliv er tiden nu ved at være inde til at pakke min spartanske bolig sam-

men. Jeg siger tusind tak for lån af mark og vil med denne lille artikel gerne in-vitere jer til at læse om mine oplevelser og erfaringer med at føre et primitivt liv i nutidens Danmark.

Hverdagen i en tipiHver morgen er jeg krøbet ud af min vin-tersovepose og et lag af uldtæpper efter en rigtig god nats søvn. Selvom det kan være nok så svært at krybe ud i kulden om morgenen, har jeg ikke desto mindre sovet fantastisk i al den friske luft. Mor-genmaden er derefter blevet indtaget på sengen ved et lille selvbygget træbord. Jeg har hver morgen taget toget ind til universitetet i København og været fuld-tidsstuderende på antropologi. Aftens-maden er blevet lavet på to trangiasæt,

og al min mad har jeg opbevaret i et lille skab ved siden af sengen.

Jeg har hverken haft varme, elek-tricitet eller rindende vand. Jeg har til gengæld bygget et lille trægulv inde i tipien og isoleret væggene indefra med uldtæpper. Lys har jeg fået fra stearinlys og en lille solcellelampe, der er blevet sat ud til opladning hver dag, og vand har jeg hentet fra Munksøgård.

Det har bestemt været en udfordring at bo på denne måde. Det har krævet et overskud at klare at ”komme hjem i kulden”, men det har også været en po-sitiv oplevelse af min egen hårdførhed og frigørelse fra almindelige materielle behov.

Fra 25 til -8 graderFra lys og varme i august og september til blæst, kulde og regnvejr i efteråret og vinteren. Vejret har været tæt på i ti-

pien, og jeg har mærket forandringerne i temperaturen, vindstyrken og nedbøren på nært hold. Når andre folk har skyndt sig hjem i varmen og gemt sig fra blæst og kulde, er jeg blevet derude. Jeg tror jeg har lært at føle mig hjemme uden-for.

Min kreative sans er også blevet ud-fordret. Selve tipiopsætningen viste sig f.eks. ikke bare at være at stille et par pæle op ad hinanden med en teltdug over. Det tog flere dage at gøre pælene fri for knaster og file dem med sandpa-pir og 5-6 opstillingsforsøg før tipien stod nogenlunde. Jeg giver al respekt til Sioux indianerne, der klarede at stille deres boliger op på 10 min.

Min kreativitet blev også sat på prøve, da røghullet skulle lukkes for at undgå regn indenfor og da tipien skulle isole-res. Det var sværere end jeg lige regnede med at finde på nogle gode løsninger.

Af Lise Tjørring

Tipiliv på Munksøgård

Lise Tjørring boede i perioden august 2008 - januar 2009 i en tipi på en mark i nærheden af Munksøgård. Her kan du se, hvad hun fik ud af det i den mail Lise skrev, da hun sagde farvel til Munksøgård. På næste side er en artikel, som Lise har skrevet om det projekt, som hun gik i gang med, da hun forlod Munksøgård.


15

Det har også været en kreativ udfordring at udregne, hvordan man bedst får alting til at fungere på så få kvadratmeter.

Jeg har været overrasket over, hvor let det har været at undvære de almin-delige materielle ting man som regel om-giver sig med i dagligdagen. Fjernsyn og internet har jeg overhovedet ikke savnet at have hjemme. Generelt har for mange ting bare været til besvær på så få kva-dratmeter og med mindre noget har haft en praktisk funktion, har jeg ikke beholdt det. Jeg har selvfølgelig haft mulighed for at gå på internettet på universitetet og har brugt min mobiltelefon, som jeg plejer. Men jeg har været mere opmærk-som på tingenes funktion og energifor-brug. F.eks. har jeg måttet planlægge at oplade min mobiltelefon, fordi jeg ikke bare har kunnet sætte den til strøm der-hjemme. Jeg tror automatisk jeg har fået et mere klart forhold til hvilke ting der er betydningsfulde og hvilke ting der er unødvendige for mig.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at bo primitivt i nutidens Danmark. Et enkelt liv kan også være det gode liv. Dermed ikke sagt at man ikke skal nyde varme, rindende vand og elektricitet, men at disse goder ikke nødvendigvis er essentielle og at man sagtens kan skære ned på en masse ting og stadig fungere normalt.

På vej til ArgentinaEfter mit primitive tipiliv i Danmark vil det blive en ganske luksuriøs omvæltning at tilbringe det næste halve år i Sydame-rika. Om to uger flyver jeg til sommer i Argentina og skal de næste 6 måneder lave et antropologisk feltarbejde som et led i min kandidatuddannelse. Jeg kom-mer til at bosætte mig i Andesbjergene i Argentina i en økologisk kommune hvor en stor del af befolkningen er engage-rede i permakultur, økologisk landbrug og bæredygtigt husbyggeri. Her bliver mit projekt at undersøge, hvordan mo-

tivationen for at leve bæredygtigt tager form.

Til sidst vil jeg sige tusind tak for at jeg måtte stille tipien op hos jer! Det har været en fornøjelse at komme til at kende Munksøgård!

Hvis I har nogle spørgsmål eller bare har lyst til at tage kontakt, er I meget velkomne til at skrive til mig på [email protected].

De varmeste hilsner

Lise

TV. Lises tipi stod ved siden af en lavu (samernes version af en tipi), som Munksøgård havde i forvejen TH.Ø. Lise viser sin tipi fremTH.N. Tipi om vinterenAlle fotos er Lises


16

Af Lise Tjørring

Jeg vågnede. Stak næsen ud af so-veposen og trak kold luft ind ad næseborene. Den hvide sejldug

blafrede når der kom et vindstød. Efter nogle minutter tog jeg mig sammen og hoppede ud af den varme sovepose og ind i kulden. Jeg satte mig under et uld-tæppe foran det lille træbord og hældte havregryn med mælk op. Mælken satte jeg tilbage i reolen som stod ved siden af min seng. Jeg behøvede ikke et køle-skab. Derefter kravlede jeg ud og tog op på universitetet.

Jeg vågnede. Udenfor var der koldt, og jeg kunne ligge og kigge ud på rimen i haven fra min bløde seng. Der var dej-ligt varmt på mit værelse. Jeg hoppede ud af sengen og ned i køkkenet, satte vandet til at koge i elkedelen til en kop te og lavede mig en portion havregrød med kanel og æbler. Det var slet ikke svært at vænne sig til denne luksus.

Første historie var fra mit liv i min tipi i Danmark. Anden historie var fra mit liv på antropologisk feltarbejde i en lille bjergby i Andesbjergene i Argen-tina. Jeg har vendt mit liv på hovedet – og ikke kun ved at rejse til den sydlige halvkugle.

Bæredygtighed i LommenDe sidste 5 måneder har jeg boet i lands-byen El Bolson i Patagonien i Argentina. ”El Bolson” betyder lommen og refererer til byens geografiske beliggenhed nede i en dal omkranset af høje bjerge. Byen erklærede sig atomfri zone i 1984 og økologisk kommune i 1991 og der findes blandt andet et permakulturcenter og et center for biointensiv økologi i udkanten af byen. Der ligger også en nationalpark udenfor byen og en flot gletcher oppe i bjergene. I denne lille flække af verden satte jeg mig for at undersøge, hvordan folks motivation til at leve bæredygtigt tager form. Mit speciale om dette kan læses til næste år. Hensigten med denne artikel er imidlertid at give jer et lille indblik i, hvordan et økologisk samfund i Sydamerika kan se ud.

Jeg ledte forgæves efter skraldespan-den de første mange dage i huset i El Bolson. Der var en spand til det orga-

niske materiale og en spand til papir. Det kunne jeg godt finde ud af. Senere lærte jeg, at glasflaskerne skulle stilles ude i et lille skur i hjørnet af haven så de derefter kunne blive brugt til at bygge huse med. Al plastic skulle proppes ned i plasticflasker og ud ved siden af glas-flaskerne. Dem kunne man også bygge huse med.

På mit lille værelse var der et gulv af genbrugsfliser. Det var fliser i mange forskellige størrelser og farver, der var blevet samlet i et fint mønster. Væggene på mit værelse var lavet af en blanding af ler, sand og vand nøje afmålt i de rette proportioner til de forskellige lag. Indeni væggene gemte der sig halm og glasflasker og plasticflasker på række.

Udenfor var der en lille økologisk have med kål, majs, gulerødder, kar-tofler, rødbeder, salat og alverdens urter. Alle bedene var indrammet med glasflasker. Der var også en masse to-mater inde i et lille drivhus lavet af plastic. Det var alt for dyrt at bygge et drivhus af glas.

Havens hjerte stod og bankede lidt til venstre. Det var en stor kompost-bunke hvor alverdens mikroorganismer arbejdede på højtryk for at pumpe gode næringsstoffer ud i jorden. Mi-kroorganismerne fik ikke løn, men det var tydeligt at se at de var godt tilfredse med betalingen i form af et ædegilde fra morgen til aften.

Fra Japan til USA i ArgentinaDet var ikke bare økologi. Det var mange forskellige former for økologi. Nogle brugte den biointensive metode fra USA udviklet af John Jeavons med dobbeludgravning og triangulært plan-tesystem.

Andre kunne bedre lide Fukouka-metoden fra Japan hvor man kaster små lerkugler indeholdende frø ud i haven og lod naturen selv vælge hvad der skulle vokse. Nogle havde en biodynamisk ka-lender hængende på væggen og plantede og høstede efter månens faser, og næ-sten alle blandede også dele af perma-kulturtankegangen ind i deres måde at

arbejde med miljø på. Jeg undrede mig tit over hvordan 4 forskellige økologi-ske metoder fra 4 forskellige verdensdele kunne ende i en lille bjergby i Argentina. Det undrede ikke folk i El Bolson.

Det handlede om at afprøve det hele. Derefter handlede det om at observere og ganske langsomt finde frem til, hvad der virkede mest effektivt for hver per-son på hvert sit sted. Folk var forskel-lige og jorden var forskellig selvom folk var naboer og jordene grænsede op til hinanden. Der blev udvekslet råd, viden og erfaringer og folk støttede enten di-

rekte eller indirekte op om hinandens projekter. Jo mere man afprøvede og observerede og jo flere erfaringer man fik fra sig selv og andre, jo bedre blev haven. Sådan var det i øvrigt ikke kun med haven, men også med mennesker.Mennesket er naturen og naturen er mennesket

”Jorden er et levende væsen med planter og dyr der er som os. Børn er ligesom frø der langsomt vokser op og skaber vores fremtid. Resterne af den mad vi spiser lægger vi i havens hjerte,

Fra Danmark til ArgentinaRejseberetning fra et lille økologisk landsbysamfund i Andelsbjergene


17

Af Lise Tjørring

komposten, der pumper en masse næ-ringsstoffer ud i jorden, som vi senere kan plante i og spise af. Når det er koldt kryber vi ind i dejligt varme huse. Huse er en ekstra hud til mennesket. Derfor bør de laves af naturlige materialer, så de kan ånde og så vi kan ånde.”

Sådan ser naturen og mennesket ud hvis man tager et par grønne el-bolson-ske briller på.

Det er ikke den mest almindelige måde at forstå verden på i Argentina. Beboerne i El Bolson mener, at andre tror at de er skøre, men de mener også,

at de i bund og grund lever på en rigti-gere måde.

Målet er at blive selvforsynende, ikke nødvendigvis inden for hver familie, men inden for et fællesskab af mennesker. For hvis de vil have økologiske grøntsager, er de nødt til selv at dyrke dem, for man kan ikke købe dem i supermarkedet. Hvis de vil have økologiske huse, er de nødt til selv at bygge dem, for de har ikke råd til at få andre til det, og hvis de vil have økologisk tøj er de nødt til selv at lave det, for man kan ikke købe det. De tæn-

ker at løsningen er, at hvis hver person udøver en selvforsynende funktion, kan fællesskabet være selvforsynende.

Usynlige pengeI 2001 blev Argentina ramt af en øko-nomisk krise. Folk havde pludselig ingen penge og for at overleve organiserede man sig i et trueque-system. ”Trueque” betyder udveksling på mapuche-sprog (Mapuche-indianerne er Argentinas op-rindelige befolkning), men referer også til et samfundssystem, hvor folk organi-serer udveksling af ting, mad, arbejds-kraft og viden. Dette samfundssystem blussede op under den økonomiske krise og der blev afholdt såkaldte trueque-dage, hvor op til 2000 mennesker mød-tes og udvekslede. Det skete i et stort virvar af mennesker og ting i en mar-kedshal eller i et forsamlingshus. Bag det tilsyneladende kaos, var der imidler-tid stramme regler for, hvordan og hvor-når man måtte udveksle.

Selvom 2001-krisen er forbi lever tru-eque stadig videre hos mange menne-sker. Jeg tog selv til trueque en dag. Jeg bagte en kage, fandt nogle ting jeg ikke længere behøvede og cyklede ned i et forsamlingshus, hvor der efter sigende skulle afholdes trueque-dag. 2 timer se-nere havde jeg byttet et par gamle høre-telefoner til et glas hjemmelavet hyben-marmelade, et duracelbatteri til en stor pakke salt og min kage for en t-shirt!

Selvom få tager til trueque-dage i dag, tænker folk tit i udveksling. Nogle gange bliver der byttet en gammel cykel for et par dages arbejde, ofte bytter ven-ner og bekendte frø til haven og hvis folk mangler penge er deres første tanke som regel ikke hvordan de kan tjene penge, men hvad de kan undvære til bytte/salg. Jeg tror i bund og grund det er en utrolig sund tankegang at tænke ”hvad kan jeg undvære?” i stedet for ”hvordan tjener jeg flere penge?”

Mellem to halvkuglerDet var et lille indblik i, hvordan der ser ud og hvad

der sker i et lille økologisk samfund i Andesbjergene i Argentina. Nu går turen snart tilbage til den nordlige halvkugle for mit vedkommende. Tipien bliver nok

ikke slået op i første omgang. Det var trods alt lidt for koldt om vinteren, og jeg må indrømme at jeg nød opvarmnin-gen på mit lille værelse med genbrugs-fliserne og væggene af ler i El Bolson. Måske er jeg blevet for forvænt med al denne sydamerikanske luksus.

Hvis I får lyst til at læse mere er her et par internethenvisninger:

Fukuoka-metoden: http://fukuoka-1. farmingol.info/Biointensiv økologi: www.grow-2. biointensive.org/Hjemmesiden til permakulturcen-3. tret i El Bolson: www.cidep.bol-sonweb.com (på spansk, men med billeder)Hjemmesiden til centret for bioin-4. tensiv økologi i El Bolson: www.proyectociesa.com.ar/ingles/ciesa.html

I er også meget velkomne til at skrive til mig på [email protected] hvis I har spørgsmål.

Fra Danmark til ArgentinaRejseberetning fra et lille økologisk landsbysamfund i Andelsbjergene

Tv.ø - Naturlig konstruktion af husMidt - Udsigt fra El BolsonTh.n. - Fukoukametoden - Produktion af lerkugler indeholdende mange for-skellige frø.Alle billeder er Lise's


18

”TIDSSKRIFT OM PERMAKULTUR”Nyt tidsskrift med artikler om økologiske helhedsløsninger i praksis. Udkommer marts/oktober. første.nr. bød bl.a. på artiklerne:

•• ”MartinCrawfordsskovhave-etCO2-lagrendedyrkningssystem”•• ”10.000træer-enstrategitilhåndteringafklimaforandringerne”•• ”Permakulturpåentøndeland”•• ”Overgangsbevægelsen-fraolieafhængighedtillokalmodstandsdygtighed”•

Kontakt Esben Schulzt, Den selvforsynende landsby, tlf.: 62 24 32 32Tegn et abonnement 120kr/år. Se mere på www.levbaeredygtigt.dk

DVD om økosamfund i DKSom I alle ved har vi arbejdet på dette projekt i 2 år fra vi startede med at sende spørgeskemaer ud og filme i efteråret

2007. Siden har vi optaget ca 51 timers film, som nu er klippet ned til 8 timers film. Filmene suppleres af dokumenter som I har sendt til os sammen med et omfattende billedmaterialle, som er sat sammen på forskellig vis, således at alt materiallet nu er samlet i en box med 3 DVD'er med hvert deres specifikke indhold:

DVD1: mindste DVD med en længere film •om LØS og en film om GEN, samling af alle tidligere udgivne LØSnet, bøger og andre vigtige, historiske dokumenter i PDF-format + lidt forskelligt.

DVD2: 18 dokumentarfilm fra forskel-•lige danske økosamfund, dækkende alle aspekter af vores forskellige udgangs-punkter og tilblivelsestidspunkter. Så vi dækker bredt. Også her supplerer vi med jeres indsendte dokumenter, bil-ledmateriale, som vi har sat sammen på forskellig måde. Bl.a. er de økosamfund som ikke er repræsenteret ved en film, blevet begavet med en powerpoint-præ-sentation.

DVD3: Udover de filmede økosamfund •har vi også lavet 20 små dokumentar-film om forskellige temaer indeholdt i bæredygtighedscirklen med interviews med personligheder fra vores bevæ-gelse. Også her supperet med artikler og billedmateriale der refererer til de enkelte temaer.

Vi håber, DVD'erne lever op til jeres forventninger. Vi har knoklet. Og prisen for den samlede pakke bliver på 250 kr excl. transport, 200 kr for medlemmer. Vi trykker 1000 stk til levering fra 1. oktober.

Men forudbetil din egen ved at skrive din bestilling, dit navn og adresse til [email protected].

Så kan man forbestille en DVD om økosamfund i DK

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/pro-gramoversigt_forside.htm). Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk)k

a

l

e

n

d

e

r

År 2009

5. - 6. SeptemberØkologisk HøstmarkedI 2008 ventes 120 gårde at holde økologisk høstmarked. Nogle bedrifter holder åbent begge dage, mens andre kun har åbent én af de to dage.

2.-4. OktoberUdviklingsforum for virksomheder i Hjortshøj, iværksæt-tere og økosamfund. Se inde i bladetYderligere information: Læs mere om projektets bag-grund på www.losnet.dk eller kontakt Ditlev Nissen: [email protected]/ 2278 9185.

30. Oktober -1.November Introkursus til bæredygtige bosætninger, på Munksøgård. Vi vil udforske det meningsfulde og se på, hvordan bo-ligfællesskaber kan blive mere meningsfulde. Se inde i bladet.Info og tilmelding: Ditlev: [email protected]/22789185, Lone: los@munksoegaard/ 2033 0284

5. - 18. DecemberKlimabundmøde - Windows of Hopeen kæmpe sideløbende alternativ konference. LØS, GEN-Europe, Christiania, Agenda 21 Christianshavn, Økonet arbejder sammen om et KlimaBundmøde som vil have basis på Christiania, som et slags Håbets vindue: Windows of Hope.Kontakt Troels Dilling-Hansen på mail: [email protected] eller tlf.nr. 86577403 el. 27572187

10. DecemberFire and Ice - ceremoni og koncert i DR's nye koncert-hus. For at høre mere om dette og andre dele af dette projekt, som løber over 3 dage, kontakt Hildur Jackson på mail: [email protected]

7.-18. DecemberStørste NGO møde i DGIs lokaler med et spækket pro-gram. se nærmere på klimaforum09.dk, E-mail: [email protected].: 33 253 253

7. - 18. DecemberDen 15. konference for parterne til FN’s rammekonven-tion om klimaforandringer (COP15: Conference of Par-ties) finder sted i København med

Afsender:LØS, Bjedstrupvej 31b, 8660 Skanderborg

Modtager:

Til minde om Svend Auken.Tak for din støtte til alle de grønne organisationer op gen-nem halvfemserne. Du var med til at sætte skred i vores bevægelse, i mange lokale økosamfund og i det hele taget økologiske tiltag, som vind-møllestøtten, de grønne guider og hele Agenda21-projektet.Men det var måske mere den måde, hvorpå du gjorde alle vore bekymringer og ønsker synlige på. Der brændte en ild, en ild for idealet, en ild for de små, en ild for Jorden og klimaet.Og så var du modig. Du turde sige din mening, som f.eks den gang du viste konsekvenserne af vores klimaforandringer - et kort over et oversvømmet Danmark på DR1 - i bedste sendetid. Svend - send venligst en arvta-ger. Herfra skal lyde et sidste tak, tak og atter tak

DDFDAFDFTAFTATTTDTTDDDTTDTAADTAFDFTTDDFFTDATFATTDAFTDFTFAFDTAFFFFF

Documents

Løsnet 60 2009 08