Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

December 2002 nr. 34

LØS-kursus: Velkommen til fremtiden

Konfliktværktøj fra Auroville

Findhorn-dagbog

Hopi Ældstes Tale

“Du har sagt til folk, at dette er den elvte tidsepoke.Nu må du gå tilbage og sige, at dette er timen. Og at der er ting at overveje:

Hvor bor du?Hvad laver du?

Hvad er dine relationer?Er du i et rigtigt forhold?

Hvor er dit vand?

Kend din have.Det er tid til at tale Din Sandhed.

Skabe dit samfund.Være gode ved hinanden.

Led ikke udenfor dig selv efter en leder.

Dette kunne blive en god tid.Der er en flod, som nu flyder med stor fart.

Den er så voldsom og hurtigt, at der vil være dem, som bliver bange.De vil prøve at holde fast til bredden.

De vil føle, at de bliver revet fra hinanden, og de vil lide meget.Vid at floden har sin destination.

De ældre siger, at vi må slippe bredden, skubbe fra og ud på søens midte.Holde vores øjne åbne og vores hoveder over vande.

Se hvem der er der med dig, hjælpe hinanden og fejre livet.

På denne tid i historien skal vi ikke tage noget personligt, mindst af alt os selv.For i det øjeblik, vi gør det, stopper vores spirituelle vækst, og rejsen holder

pause.Den enlige ulvs tid er ovre. Saml jer!

Forvis ordet ”kamp” fra din væremåde og ordforråd.Alt, vi gør nu, må helliggøres og fejres.

Vi er dem, som vi har ventet på.

Må Fred hvile over Jorden

De Ældste, Oraibi, Arizona, Hopi Nation

LØS NET

k

a

l

e

n

d

e

r

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen

Omslagsbilleder: Forside: Cirkler i Sand på FindhornFoto: Troels Dilling-HansenBagside: Laya fra Costa Rica lytter tiltræ. Foto: Troels Dilling-Hansen

Layout og DTP:Sekretariatet

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekre-tariatet, arkiveret som tekst- ellerword-fil eller som e-mail til:los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 35 er 15. januar 2003

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 11, Herskind8464 GaltenTlf.: 87546020 Fax: 87546021E-mail: los@pip.dknet.dkHjemmeside: www.gaia.org/losdanishLØS sekretariatet er i år 2002 støttetaf Den Grønne Fond (fred være medden) og Gaia Villages.LØSNET er også støttet afKulturministeriets Tidsskriftspulje

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 734100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:Enkeltperson: 200 kr.Fællesskaber og organisationer: 500 kr.Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.:A70 Toustrup Mark, SporupAndelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDet ny samfund, ThyFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHallingebjerg, ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupBornholms Miljø- og EnergikontorBørnehaven Klokkeblomst, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynFolkeforeningen Halkjær Ådal, ÅlborgForeningen for Økologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, AlbertslundForeningen Pionergruppen, KragebjergHari Krisna Samfundet, MørkøvNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaS.E.L.V, GjernVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroØstvendsyssels Energi- ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleBorry Henriksen, ApS, StrøbyDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRoskilde Tekniske SkoleRåd og Dåd Butikken, BrovstTørring-Uldum kommuneVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Troels Dilling-Hansen

4 Nyt LØS-sekretariatAf Troels Dilling-Hansen

5 Velkommen til fremtidenAf Insa, Ditlev, Allan og Troels

6 Det rene livAf Veronica Medin Mortensen

8 Planloven: Mørkemænd og nye muligheder.Af Thorkild Ljørring Pedersen og Anita Lillevang

10 Hvor kommer lyset fra?Af Jørgen Aaborn

12 “Meilgaard født på ny”Af Insa Freese

13 International arkitektkonkurrence om øko-byggeriPressemeddelelse fra Dansk Center for Byøkologi

14 Hvordan har Folkecentret klaret skærene?Af Preben Maegaard

16 Syv Europæiske SolpriserAf Troels Dilling-Hansen og Hildur Jackson

18 Køb en aktie i nyt erhvervsbyggeri i Økosamfundet DyssekildeAf Leif Hierwagenog Troels Dilling-Hansen

20 Kinesisk filosofi om boligen og energien - kursus med Master Zhang

21 20-30 nye arbejdspladser p vej til Halkær ÅdalAf Anita Larsen

22 Europa som pioner for et holistisk samfundAf Rolf Jackson

24 Findhorns Økosamfundstræning - modul 3Af Troels Dilling-Hansen

30 At leve i Auroville Del 1Af Marti Mueller

34 Annoncer

Kalender

År2002-03

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland(for kommende tv-og radioudsendelser:http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)

12-15december.Bundmøde på Christiania. I forbindelse med EU topmødet i København arrangeres samtidig et bundmøde påChristiania. “I vores “globale landsby” på Fredens Eng finder du - rundt om det store “modertelt” -12 andre størreeller mindre enheder. Det er flygtningetelte eller tipier, og der er lige såmange som der er stjerne i EU´s flag.Inden i dem kan du møde: Hjemløse fra de hjemløses Organisation - historiefortællere fra hele verden omkringbålet - kunstnere i ktion - folk fra forskellige trosretninger som beder og tænder et lys - børn, der maler plakaterog slogans for fred og mange flere...” Også LØS er repræsenteret!! Se mere på Christianias Kulturforening: www.christianiaskulturforening.dk

13-15. december.NGO Forum - det folkelige topmøde på Holmen. Parallelt med EU stats- og regeringsledernes topmøde i Københavntil december afholder danske og udenlandske organisationer et folkeligt topmøde på Holmen den 13. til 15.december. Formålet med NGO Forum er at bringe EU debatten nærmere civilsamfundet og skabe dialog imellembefolkningen og EU-beslutningstagerne. NGO Forum rummer et hav af forskelligartede aktiviteter. Der vil væremulighed for at deltage i diskussioner, workshops og seminarer. Se mere på www.ngoforum2002.dk

11. januar 03Kinesisk filosofi om boligen og energi Kursus m. Master Zhang. I vesten er vi afhængig af bygningsregelmenter ogvores individuelle ønsker, for hvordan vores bolig skal være. I Kina er husene fra gammel tid blevet undersøgt forderes beliggenhed i forhold til omgivelserne, for beliggenheden kunne være såvel lykkebringende som uheldsbrin-gende.Information og tilmelding til Ellen Berring 4792 4482 senest d. 3/1-03 e-mail: eberring@worldonline.dk Arr.Torup Kultur.

22. januarForedrag af Rolf Jackson: Det intelligente univers. Foredragsrækken om åndelige visioner for fremtiden foregår påSkodsborgvej 189 i Nærum i det tidligere GEN-center. Læs mere inden i bladet.

25. januar 03Øko-net’s seminar og årsmøde 2003 afholdes fra lørdag d. 25. januar kl. 10.00 til søndag d. 26. januar kl. 14.00 påBrenderup Folkehøjskole på Fyn. Det råber til himlen!- hvordan kobles visionen om bæredygtighed med drømmenom det gode liv? Om lørdagen vil kommunikationsrådgiver Henrik Byager, forsker ved Danmarks MiljøundersøgelserJeppe Læssøe og lektor ved Roskilde Universitetscenter Claus Heinberg give hver deres bud på, hvordan visionenom bæredygtighed kobles med drømmen om det gode liv. Weekenden byder også på dialogværksted om sammeemne. Desuden er der generalforsamling i Øko-net søndag formiddag og et afsluttende foredrag. Se merepåwww.eco-net.dk

5. februar 03 Foredrag af Hildur Jackson: Hvad er en spirituel livsstil?. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmereoplysninger9. februar 03ORIENTERENDE INTRODUKTIONSMØDE i S.E.L.V. ØKOLOGISK- SPIRITUELT – BOFÆLLESSKAB starter i Gjern sommer2003. Fællesskabet er først og fremmest et bo- og levested, med mulighed for småerhverv. VISIONEN: At skabe etlevested som danner rammen om en bæredygtig livsform, der tager udgangspunkt i respekt og omsorg for jordensammen med en forståelse for en åndelig kerne og kraft i alting – i naturen, planterne, dyrene og os selv. ORIEN-TERENDE INTRODUKTIONSMØDE: 9. februar 2003 kl. 13-17 Alkenvej 9, Svejstrup (mellem Skanderborg og Ry)Venligst tilmelding til: Bodil Egeberg: tlf. 86579101 E-mail:egeberg@c.dk eller Bro & Esther Jost Jensen: tlf.97761381 E-mail: jost.jensen@ofir.dk

19. februar Foredrag af Asger Lorentsen: Den lysende civilisation. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

22. februar - 21 Marts 03Ecovillage Training at The Findhorn Foundation in partnership withGEN-Europe. The training, based at the FindhornFoundation’s demonstrationEcovillage Project, is in 8 separate modules, which may be attended as a whole or sep-arately. It is a capacity building programme, designed to make optimum use of the information available from theFindhorn FoundationEcovillage Project, and to provide a practical forum for learning and developing action plans.Please write for further details to bookings@findhorn.org Ecovillage Training Findhorn Foundation The Park,Findhorn, Forres, Scotland IV36 3TZ. Tel: + 44 (0) 1309 691653 Fax: + 44 (0) 1309 691663 You can bookon-line on our web-site at http://www.findhorn.org/evt

5. marts 03Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmereoplysninger.

19. marts Foredrag Rolf Jackson: Holokratiet - det sande demokrati. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmereoplysninger.

20-21. martsDansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling.Se mere på www.dcue.dk

25-27 april 03LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum. Sted og indhold endnu ikke fastlagt.

20-26 juni 03LØS afholder Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet

5-12 juli 03Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. Inviterede talere:Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull,Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de

3-24. augustVelkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt. Arr.: LØS1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur.2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund.Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: ca 4500 kr. Pris pr. enkelt uge: ca 1900 kr.Se mere inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.gaia.org/losdanish, hvor kurset løbende opdateres.

Velkommen til vores julenummer2002 af Løsnet. Vi er nu nået tilnr. 34 i rækken, og det 17., som

Allan og jeg har redigeret efter at viovertog sekretariatet efter Thomas fraTigerens Rede, Gedved. Jeg ville ønskevi havde haft bedre tid til at kæle fordet, men desværre har vi været nødt tilat skynde os lidt, da andre projektertrænger sig på. Mens dette nummer gåri trykken er vi til Bundmøde på Chris-tiania (en parallel til EU topmødet somjo afholdes samtidig), hvor vi ermedarrangør af den 13.december, hvortemaet er mennesket og økonomi. HvisI ikke allerede har set programmet, såtjek lige .

Det er en forunderlig og skræm-mende tid, vi lever i, hvilket selve man-ifestationen af et top- og bundmøde erbevis på. Med vidt forskellige begrun-delser ønsker vi samarbejde tværs overgrænserne. Toppene mødes og bundenemødes. Magten og afmagten. Med af-magten kærligheden, tilliden og fæl-lesskabet. Men det er desværre ikke topog bund, der mødes, selv om det sikkertville skabe helt andre vilkår for en fre-delig sameksistens mellem folk i Europaog i verden.

Men spørgsmålet er om afmagten erså dårligt et valg. Om magten som denudfolder sig i dag med fortsat ønske ommervækst og hensynsløs udnyttelse afjordens resurser, går sin egen under-gang i møde, som strukturerende prin-cip for vore moderne samfund. Det er ihvert fald en kendsgerning, at vi i desidste år har set verdens topbankcheferforgæves prøve at bruge rentemidletfor at få gang i væksten. Det er imi-dlertid ikke sket, og nu er renten his-torisk lav, 1 1/4% i USA. Så hvad sker,hvis opsvinget stadig ikke kommer, nårrenten sænkes yderligere. Når der efter-følgende udbryder omfattende mistillidtil de økonomiske strukturer, og folkbegynder at sikre sig og trække dereskapital tilbage. Så vil hele korthusetbegynde at krakelere. Og det villemåske være såre godt. For så ville af-magten og kærligheden og de nære

strukturer måske alligevel have enchance. Og det er den tid, vi må for-berede os på.

Det kan selvfølgelig være, at ver-dens vækstlag og de vestlige landebliver reddet på stregen af Kinas nu-værende 10% vækst om året, men detvil være en stakket frist. Det økologisketimeglas er ved at rinde ud, og med detvil vi begynde at slås om rent vand ogikke-forurenet mad. For vi er mange ombudet - os mennesker – på vej mod de7 mia. Vi bruger i dag som art 40% afal den producerede biomasse, og hvisKinas vækstrater holder stik vil vi i lø-bet af få år bruge alt.

Jo, det er absolut en skræmmendevirkelighed for os vesterlændinge, meni særdeleshed for verdens uskyldige fat-tige mennesker og for alle andre arter.Tænk at vi som massekultur ikke kan sedenne virkelighed i øjnene. Vi klyngeros til håbet om, at teknologien vilredde os endnu engang med en nan-oteknologisk vidundermaskine, der kanproducere mad ud af affald, og gøresten til vand.

Jeg tror at redningen ligger i af-magten og i kærligheden uanset hvor-dan det ellers går. Redningen ligger i,at vi tør tro på vore egne kræfter, voregen sandhed, vor indre Gud. Rednin-gen består i, at vi tør tro på fællesska-bet, det nære forpligtende fællesskab,hvor vi tør bede om hjælp, og hvor vitør hjælpe. Redningen består i, at vitør sætte os ud over tidsåndens ubøn-hørlige krav om forbrug, trække voresenergi og autoritet hjem og satse påopbygningen af vore lokalsamfund.

Det er i den ånd, at mange økosamfundhar set dagens lys, og det er i den ånd,at vi nu til sommer søsætter etøkosamfunds-træningskursus på 3uger, hvor folk kan få en første inspira-tion til at gå ud og skabe nye velfun-gerende bæredygtige lokalsamfund.

Det er også i den ånd, at vi har fåetpenge af Landdistriktspuljen til atfærdiggøre en CD og en ny bog, beggeom økosamfund i Danmark, incl. en

manual om hvordan man laver økosam-fund. Begge skulle ligge klar til foråret.

Endelig er vi også ved at nå til endemed ”Sådan vil vi bo”-projektet. Efteret meget langt forberedelsesforløb i toundergrupper har vi afslutningsvis stil-let de politiske partier og ordførere enrække spørgsmål om henholdsvisøkonomi og finansiering af den økolo-giske bosætning på den ene side, ogspørgsmål om Økologiske Eksperi-mentelle Zoner på den anden. Til feb-ruarbladet vil der sikkert kommer enevaluering af dette spændende projekt.

Vi er meget entusiastiske omkringalle disse nye og gamle projekter, ogafslutningen af dem i det nye år, vil påen værdig måde også afslutte voresepoke med sekretariat i Hertha Leve-fællesskab og skabe et nyt fundamentfor det kommende sekretariat, som skalfindes på næstkommende årsmøde iapril.

Stedet for årsmødet d. 25-27 april erendnu ikke fundet, og I må megetgerne melde ind, hvis I vil holde det.Både forslag om årsmøde-sted og omværter for vort kommende sekretariatskal være sekretariatet i hende indenden 1.februar 2003, så alle i næstenummer af Løsnet kan høre medlemmerkan få oplyst om hvilke kandidater, derer.

Til sidst vil jeg minde om betaling,dels hvis der er restance, dels kontin-gent for til det nye år, dels beder vi om,at så mange som muligt vil give etgavebidrag på mindst 50 kr oveni. Idisse svære økonomiske tider er en afvore indtægtskilder nogle Tip og Lot-temidler, som forudsætter,, at vi SKALhave 100 gavebidrag på mindst 50 kr.om året. Men for de 5000 kr fra jer, fårvi som forening ca. 80.000 kr fra Tip ogLotto. Så vi håber, I vil give foreningenen julegave, som skal præciseres pågirokortet, I får tilsendt inden jul.

Vi ønsker jer alle en rigtig god jul oget godt nytår.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

3

LederAf Troels Dilling-Hansen

Som nævnt i sidste nummer af Løs-net, så skal sekretariatet holdeflyttedag i sommeren 2003. Både

Allan og jeg har lyst til nye udfor-dringer, og vi synes andre personer ogandre økosamfund skal have glæde afat være centrum for al den sprudlen afaktivitet i de danske økosamfund.

Det har været en fornøjelse og enære i de sidste 4-5 år at have fået lovtil at repræsentere økosamfunds-

bevægelsen i Danmark, og vi håber, atI som potentielle ansøgere også kan sede store muligheder i at huse sekretari-atet.

Desværre ser den økonomiske virke-lighed ikke for godt ud i øjeblikket,men det er stadig en mulighed atkunne etablere en halvtidsstilling, hvisman vil yde et bidrag til skabelsen afforskellige projekter indenfor LØS. Ogder skulle være nok at gå i gang med,F.eks. frizoner/ØEZ, finansiering,konkret barrierebeskrivelse, Lev oglæruddannelse, en grøn lodseddel ogmåske mest aktuelt ansøgninger omflere temanumre, heriblandt et omlokaløkonomi, børn i økosamfund,

sundhed i fælleskaber etc.Men det kræver nogle entusiastiske

idealister med masser af gå på mod ieller i nærheden af det økosamfund,som vil huse sekretariatet. Derfor vilman på generalforsamlingen til aprilved et eventuelt valg af vært ogsåskele til mulige kandidater somsekretær.

Arbejdet er dels administrativt meddobbelt bogholderi, medlemskartotek,

post, indkaldelse til 5 årligebestyrelsesmøder, årsmøde, referater afsamme, sommermøde. Skabelse af vore4 numre på årsplan af Løsnet, hvilket iøjeblikket også indebærer layout iQuark Express. Alt efter om der kanblive afsat løn til sekretærer eller ej,kan der blive tale om behov for et langtstørre engagement fra bestyrelsen iLØS, som i øjeblikket tæller 9 personer.

Med til sekretariatet hører en række“aktiver”: 3 computere, en storfarveprinter, scanner, dias-scanner, CD-brænder, og en gammel trofast kopi-maskine, en gammel fax, en fotoappa-rat, et stort boglager, arkiver, borde ogstole mv.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

4

Nyt LØS-sekretariat?Af Troels Dilling-Hansen

Fra uddannelsesgruppens mødeSvanholm i foråret: Bagerst tv:gitte, Tommy von Pein, Insa FrTroels Dilling-Hansen, Line ArnDitlev Nissen, Allan Elm. Foto:R

Lone fra Hertha Levefællesskab på besøg på sekretariatet. Jesper An-dersen tager imod. Foto: Allan Elm

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

5

Velkommen til fremtidenAf Insa, Ditlev, Allan og Troels

Så sker det! Efter 1 års arbejde i en lille hårdtarbejdende uddannelsesgruppe søsætter vitil sommer det første kim til en egentlig uddannelse om og i økosamfund. Fra den 3. tilden 24. august 2003 inviterer vi unge som gamle til at deltage i det første 3 ugers kur-sus under overskriften ”Velkommen til fremtiden, et kursus om bæredygtighed - økolo-gisk, økonomisk, socialt og spirituelt.”

Titlen dækker over tre uger med hvert deres tema og titler:

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur.Dette modul ønsker at give et overblik økosamfundsmodellen og den historiske baggrund for denne globale bevægelse hen-imod bæredygtige menneskelige bosætninger. Baseret på den fundamentale opmærksomhed på al livs forbundethed, ønsker

økosamfund at manifestere et holistisk livssyn i vores liv, arbejde og leg samtidig med at leve harmoniskmed naturen. Det er nødvendigt med positive modeller, der kan demonstrere en levende, bæredygtigmenneskelig og jordisk fremtid. Vi vil med sange, ritualer, foredrag, diskussioner, og gruppearbejder gen-nemgå visionen om økosamfund og give en første introduktion til konkrete permakulturelle designprin-cipper, som er et et bevidst design for en bæredygtig fremtid, baseret på samarbejde med naturen, om-sorg for jorden og mennesker.

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.Fælles ledelse er et kernepunkt i økosamfundene. Det kan være let og befordrende, men det kan ogsåvære besværligt og fyldt med barrierer. Denne uge handler om konstruktiv håndtering af samarbejde, kon-flikter og beslutningsprocesser. Ugens andet tema handler om, jvordan vi kan udvikle en ny fællesskabs-økonomi, hvor der både er pladstil den individuelle og den kollektive økonomi. Bl.a. vil vi se på forholdet mellem den globale og denlokale økonomi og på forskellige former for lokale udvekslingssystemer, som de praktiseres rundt i ver-den; og derefter sætte dem i relation til vores egen verden.

3.uge fra den 17.-24.august : Det helbredende samfund.Med udgangspunkt i et nyt menneskesyn vil vi trænge ned i begreberne sundhed og omsorg. - Omsorg for os selv som spirituelle væsener med en indre natur og drift. Der vil blive gennemgangaf teori og øvelser, både meditativt og kropsligt.- Omsorg for hinanden, børn og gamle, de handicappede og de udstødte. Fællesskab vil sige at tagevare på hinanden.- Omsorg for den vilde natur og arterne. Vi vil lave nogle ritualer og sætte menneskeheden i etoverordnet perspektiv.

Vi kører forløbet på Væksthøjskolen på Djursland, således at man kan tilmelde sig et enkelt ugekursus,to eller alle tre. Og det bliver forholdsvist billigere jo flere uger man tilmelder sig, startende med 1900kr. for 1 uge, 2500 for 2 uger og 3750 kr. for alle 3 uger. Evt. udgifter ved udflugter til andre økosam-fund betales oven i.På grund af pladsmangel må vi i denne omgang sætte et max. antal deltagere på 16 i hvert modul.Tilmelding foretages til Væksthøjskolen på Tlf.: 8633 9188 - Fax: 86339167 - E-mail: kontor@vdh.dk.

På vor hjemmeside vil du løbende kunne holde dig orienteret om programmet og de praktiske detaljer. Hvis du ønsker at fåbesked, når vi opdaterer siden, er du velkommen til at sende os din e-mailadresse. Send den til

Venlig hilsenPå vegne af den lille Lev og Lær-uddannelsesgruppe:

Insa Freese, Ditlev Nissen, Allan Elm, Troels Dilling-Hansen

møde påt tv: Bir-sa Freese, Arnved,oto:Red.

Veronica er på rundrejse idanske økosamfund under”Den Fri Ungdomsuddan-nelese”. Denne gangbesøger hun Hertha Leve-fællesskab i Midtjylland oglandbrugsprojektet”GuleReer” ved København.

Nu sidder jeg mæt af eventyr ogmed et endnu større håb om, atdenne verden nok skal blive god

igen en dag. Jeg sidder også med enslags dobbelthed, da jeg er på vej indmod byen igen, fra Vrads, hvor jeg harboet et halvt års tid. Hvad det skyldes,arbejder jeg på at finde ud af måskebynemhed. Vrads er en levende landsbymed fantastiske mennesker, midt ude inoget af Danmarks smukkeste Land-skab. Dette projekt startede og slut-

tede derude.Projektet, “det rene liv”, som jeg

har valgt at kalde det, blev drastiskforkortet. Jeg havde tænkt mig at rejselandet tyndt sammen med min datter,men den blev forkortet, men dog ikkemindre spændende. Efter der sidst varlyd fra mig, har jeg været i Hertha Lev-efællesskab, Projektet GuleReer påVesterbro i København, og Økosamfun-det Dyssekilde.

Og jeg fandt, hvad jeg kom efter!Aldrig har jeg følt mig så hjemme ogvelkommen på steder, hvor jeg kunopholdt mig i op til 10 dage. Det er dermange grunde til, men væsentligst,tror jeg, er samklangen mellem dissesteder og naturen. Dette er steder, somer til netop for at hylde naturen ogdens indhold. Faktisk har de jo alt hvadjeg drømmer om, disse steder.

Hertha: Her er så smukt man kan ønske sig,dette er efter min mening et virkeligharmonisk sted.

Landsbyen bølger i et med landska-bet, der er jorder fyldt med herlige af-grøder, stort fokus på det sociale,åbenhed, adskillige værksteder og ar-bejdspladser som en del af hverdagen;væveri, bageri, jordbruget, bibliotek,kontor, lægeplads, kommendemalkekøer og Biodynamisk forsknings-center. Endelig er der også en lille bu-tik/indkøbsforening, to bofællesskaberhvor der bor funktionshæmmede somen ligeså naturlig del af landsbyen somresten af befolkningen, selvfølgeligmed pædagoger tilknyttet, de funk-tionshæmmede er faktisk den primæredrivkraft, her er f.eks. det som mangeandre samfund gerne vil have op at stå:Et absolut velfungerende landbrug oggartneri, med udelukkende biody-namiske afgrøder, fordi dette er bådeen arbejdsplads og en læreplads,Hertha er, som det hedder, et Levefæl-lesskab.

Tanken bag Hertha Drømmene kom i 80´erne, ønsket harsikkert været der meget længereendnu, hvor forældre til funktions-

hæmmede børn i enantroposofisk institu-tion savnede et sted,hvor børnene kunnevære, når de blev æl-dre. Sådan blevforeningen Hertha til.Her mødtes alle inter-esserede ca. 8 gangeom året til Lands-bymøde; snak, idéud-veksling og problem-løsning. Dette mødehar kørt omkring 15 årog gør det stadig. Enanden stor drivkraft eråndsvidenkaben/antro-posofien efter RudolfSteiner. Der ligger ikkenoget krav om at be-boere og deltagere skalvære antroposoffer,dog må man selvføl-gelig acceptere, atdenne udgør en stor delaf grundelementet.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

6

“Det Rene Liv”Af Veronica

Vue over Hertha Levefællesskab. Foto: Troels Dilling-Hansen.

Levefællesskabet er stadig i udvikling.Beboertallet er nu på omkring 75, ogtænkes med tiden at komme til atrumme op til 200 mennesker, hvorafomkring 40 kan være funktions-hæmmede.

Den første Lørdag i måneden bliverder normalt afholdt “lørdagscafe”, hvornysgerrige kan komme på besøg ogopleve stemningen.

GuleReer, fællesskab mellem by ogland Navnet er slået sammen af Gulerødderog Landsbyen Reerslev ved Hede-husene, hvor GuleReer har sine marker.Foreningen er startet af en gruppemennesker fra Vesterbro i København.VesterGror på Istedgade er er sådan sethovedforeningen, hvor GuleReer erLandbrugs projektet. Vestergror er ensammenslutning for byfornyelse og byforbedring.

Her foregår adskillige arrangementerbl.a. skabelsen af gårdhaver og anret-ninger for vedvarende energi. Jeg væl-ger at skrive om GuleReer frem for by-projekterne, fordi det var her jeg føltemig mest hjemme og velkommen.Permakultur i levende liveHver Onsdag og Lørdag mødes godtfolkmed beboelse på Vesterbro, og dragersammen ud til Reerslev; her godt 25 kmudenfor hovedstaden, ligger GuleReer,et permakulturelt dyrket jordbrug. Alter kommet fra medlemmernes egnehænder og hoveder. Det startede formange år siden, og er nu en nærmestselvkørende proces. Permakultur er enhel bog for sig...

Men dette var første gang jeg såpermakultur i levende live, og jeg synessimpelthen, det er så rigtigt, at et afpricipperne lyder, at man ikke skal tagemere fra jorden, end man giver. Mark-erne er delt op i otte marker, hvoraf fireligger brak hvert fjerde år, og derdyrkes på de fire andre, rundt og rundt.Hvad der dyrkes besluttes af dem, derhøster dem og plejer dem og passerdem.

Udover markene er der frugttræer,nøddetræer, bærbuske, piletræer (tilgavn for jorden og den vandrensendeproces), og søer. Og der er bygget etlille hus til drivhus og opbevaring afgrøntsager, værktøj og div. Der er ogsåen skurvogn til bl.a. kaffekogning og al

mulig an-den opbe-varing.

Det varbefriendefor Re-becca ogmig atkommederud frabyen,trækkevejret ogoplevehvor fan-tastiskjorden er, også under kontrol af men-nesker.

Det har været stort - at rejse. Jeghar også besøgt økosamfundet Dyssek-ilde, og det vil jeg skrive om i næstenummer af LØS-NET.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

7

Jeg vil lige tage et citatmed fra bogen “Økosam-fund i Danmark 1997”:“Vi har ikke noget ønskeom at isolere os i forholdtil det øvrige samfund. Vihar heller ikke nogetønske om selvforsyning,idet vi ser arbejdet medat producere til andresom en del af mennesketsmest sociale handlinger.Vi arbejder på at lave etoffentlig tilgængeligtstisystem ned over densydvendte skråning. Voresmånedlige lørdagscaféerer en kanel, som nysger-rige fra nær og fjern kanbenytte. Vi har et ønskeom at finde en form forbalance mellem privatlivog fælleskab, og stedetskal ikke kun dreje sig omde svage grupper. Vihåber, at folk, der harlyst til at starte mindrevirksomheder, kan se nyemuligheder i vores kultur-tiltag.”

Den 1. september træder den rev-iderede Planlov i kraft. Dermedoverflyttes landzonekompeten-

cen fra amterne til kommunerne og dethidtil så stramme greb om, hvad manmå og ikke må i det åbne land, løsnesen smule.

Debatten op til lovens vedtagelsehar været hård og præget af skytte-gravskrig. Den ene fløj har råbt op omfrit slag for grimme nybyggerier,uskønne gylletanke midt på markerneog spekulationsudstykninger inaturskønne områder. Den anden fløjhar holdt på, at man bare vil give land-boerne lidt flere udviklingsmulighederog at sporene efter den nye Planlovbliver så få og små, at de næsten ikkebliver til at få øje på.

Stort ansvar hos kommunerneLanddistrikternes Fællesråd hilser denreviderede Planlov velkommen, mendet bliver en udfordring for kom-

munerne at forvalte loven efter densgode intentioner. Vi er overbeviste om,at ingen af fløjene fra skyttegravskri-gen får ret.

Loven lægger et stort ansvar påkommunalbestyrelsernes skuldre og detbliver i høj grad dem, der efter den 1.september skal bevise, at de både harpolitisk mod og mandshjerte til at for-valte loven efter dens hensigt: at skabenye udviklingsmuligheder i landdistrik-terne uden at sætte vores smukke land-skaber, naturen og miljøet over styr.

Det er vores håb, at den kommunaleforvaltning af Planloven vil gøremørkemændene til skamme og ikkeoverudnytte de nye muligheder.

Presset størst omkring byerneVi er ikke i tvivl om, at det især bliveri de storby-nære områder, at de nyemuligheder i Planloven vil blive udnyt-tet mest muligt. Her er presset på na-turen, landskabet og bosætningsmu-

lighederne allerede stort og det vilbestemt ikke blive mindre fremover.Det bliver sandsynligvis i Frederiks-borg, Roskilde, Århus og Vejle amter, atde største slag kommer til at udspillesig. Men resten af landet vil sikkertogså få sine dramaer, når gylletanke ogaftægtsboliger skal placeres mest hen-sigtsmæssigt fremover.

Kommunal landdistriktspolitikMed den reviderede Planlov er en kom-munal landdistriktspolitik blevetvigtigere end nogensinde. En landdis-triktspolitik, der gælder for alle kom-munens landområder; både landsbyerog åbent land og som også behandlersamspillet mellem landdistrikt og cen-terby(er). En landdistriktspolitik, der-både værner om landskabs- ognaturværdier og giver plads til en al-sidig udvikling af livet på landet ogsikrer gode levevilkår for dem, der boreller i fremtiden vælger at bosætte sig

der.Vi vil derfor opfordre

til, at de kommuner, derendnu ikke har en gen-nemarbejdet og vedtagetlanddistriktspolitik, kom-mer i gang hurtigstmuligt. Og at de ind-drager befolkningen ilanddistrikterne i heleprocessen.

Kræver helhedssynMed den revideredePlanlov falder et af dekunstige skel, som hidtilhar gjort det svært attænke landdistriktspolitiki kommunerne. Hidtil harde lokalplanlagte lands-byer været kommunal in-teressesfære, mens altudenfor byskiltene harværet amtets domæne.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

8

Planloven: mørkemænd og nyemulighederAf Thorkild Ljørring Pedersen og Anita Lillevang, Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråds sekretariat på besøg hos LØS i Hertha Levefællesskab. ForrestThorkild Ljørring Pedersen. Foto: Troels Dilling-Hansen

Med landzonekompetencen placeret ikommunerne er det fremover kom-munernes opgave og pligt at forholdesig til den helhed, landsbyerne og detåbne land udgør. Med en landdistrikt-spolitik ved hånden bliver opgaven let-tere for kommunerne.

AftægtsboligerLoven giver f. eks. landbrug over 30 ha.ret til at opføre en aftægtsboligog/eller en medhjælperbolig, hvis derer behov for det. Det er på mangemåder en god ting – det kan lette etgenerationsskifte på gården, det gørdet lettere at fordele arbejde og fritidfor landmanden og hans ansatte, hvisen af de ansatte bor på stedet og kanrykke ud, hvis alarmen i stalden går oglandmanden og hans familie er taget påferie. Og det er en god ting forlokalsamfundet som kan beholde denældre generation i området og måskeendda få en ny familie til, der kan un-derstøtte den lokale service: Sendebørnene i skole, købe ind i dagligvare-butikken, deltage i foreningslivet.

Win-win-løsninger i det åbne land.Men placeringen af de pågældende nyeboliger bliver interessant. Bekymredesjæle har allerede forestillet sig alle at-traktive bakketoppe og havudsigter be-sat af ”aftægts- og medhjælper-boliger”, der i virkeligheden er spekula-tionsobjekter, bygget af landmændeneog solgt til velbeslåede tilflyttere, såsnart det kan lade sig gøre at få demafmatrikuleret fra landbrugsejendom-men. Erfaringerne fra frikommuneforsø-gene i 80’erne viser tendensen, sigerbl.a. Danmarks Naturfredningsforen-ing.

Er der mon ikke sket noget iborgmestres og byrødders bevidsthedom det åbne lands værdier siden80’erne? Det tror vi – men skulleskrækvisionen vise sig at blive sand, vilLanddistrikternes Fællesråd væreblandt de første til at forlange lovenstrammet op.

Der har i de senere års amtslige ad-ministration af Planloven været en klartendens til at arbejde på en win-win-løsning, når folk søgte om tilladelser idet åbne land. Det er vores håb, atkommunerne overtager fremgangsmå-den, så rimelige ønsker om nybyggerier

og udvidelser kan imødekommes, menat placering og udformning fastlæggesi dialog mellem parterne og med storhensyntagen til landskab og miljø.

Ny luft til demokratietNoget af det mest spændende ved denreviderede Planlov er, at den måskebliver anledning til at demokratietvender tilbage til lokalsamfundet: at de– gode eller dårlige – nye mulighederfremtvinger en dialog mellem inter-essenterne på området: landmændeneog de andre beboere i det åbne land ogi landsbyerne, naturinteressernestalsmænd, friluftslivets repræsentan-

ter, erhvervslivet og politikerne. Disseparter skal på banen, når den kommu-nale landdistriktspolitik skal udformes– og fremover vil man ikke kunne sigelanddistriktspolitik uden også atforholde sig til de nye muligheder ogrisici, den reviderede Planlov inde-bærer.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

9

Der er røre i forvaltningen af det åbne land. Hallingeb-jerg (tidl. Lansby2000) har således fået lov at opføre30 nye husstande i det åbne land ved Valdsømagle somet af fem forsøgsområder i Vestsjællands Amt. Der erstadig tre ledige projektmuligheder.Her oversigt over Hallingebjergs jorder med bogrup-peudstykninger. Foto: Hallingebjerg.

Jeg går ikke hver dag og tænkerpå, hvordan det er muligt for migat se noget som helst i denne

verden, men jeg ved, der skal være no-get lys til stede, hvis det er mine øjnejeg skal bruge.

Det lys, som solen udsender, er hel-spektret. D.v.s. at det indeholder allebølgelængder fra violet til rødt, frarødt til blåt – over grønt og gult somvi kender farvecirklen med en jævnfordeling af nuancer.

Når vi oplever farveforskelle, er detudelukkende, fordi sollyset indeholderhele farvespektret og derved belyser oggengiver de farver, vi omgås, så vi servores omgivelser, som vi gør.

Ligeledes er sollyset rettet. D.v.s. ly-set kommer fra et punkt, og det bety-der, at vi får en skyggedannelse, som ermed til, at vi oplever vores verdentredimensionel.

Oplevelse af dagslys.Vores måde at bygge og indrettevores boliger på har igennem desidste par hundrede år ændret sigradikalt. Tidligere tiders byggeme-toder lå under for en andenteknologi og nogle helt andre be-grænsninger i energiforbrug. Dethandlede primært om at bygge, sådet var muligt at opvarme boligentilstrækkeligt på vores bredde-grader i vinterhalvåret. De relativtsmå og sydvendte lysåbninger varbegrundet i energibesparelser ogteknologisk udvikling. ( Planglas-set er jo en nyere opfindelse)

I dag kan vi stort set byggesom vi vil, og nogen af os har så megenenergi til rådighed, at det stort set erlige meget, hvor meget energi vi brugerpå det.

Væksten i sidste halvdel af det for-rige århundrede, som fortsætter i daghar klart vist vores behov for kvan-titet. Vores boliger er blevet udstyretmed større og større vinduesarealer,hvorimod ikke mange har tænkt påkvaliteten af det dagslys, vi harlukket ind. Tænk bare på bygningsre-glementets regler om minimumdagslys i en bolig: 10% af det samledegulvareal skal modsvares i vindue-sareal.

Det stiller jo ikke krav til hvordan ly-set skal fordeles i et givet rum, men

kun hvor meget der skal være af det.Etagebyggeri med kun én hel glasfa-cade er et klart eksempel på det!

Passende lysåbninger hvor lyset ikraft af vinduers udformning giver rum– og interiøroplevelser er kun noget vifalder i svime over, når det eksempelviser gengivet i kunsten, og er nu en sagablot.

Brug af kunstigt lys.På samme måde er det gået med bru-gen af det kunstige elektriske lys.

Vi har op igennem det forrige århun-

drede skruet op for blusset uden attage stilling til kvaliteten af det lyshvormed vi oplever vores boliger.

Indtil opfindelsen af glødelampensom lyskilde, har menneskeheden gjort

brug af alle former for brandbar energisåsom olie- tran -voks o.a.

Med de elektriske pærer, som i dager udviklet er det muligt, på en hel an-den måde end tidligere, at oplyse voreshuse nat og dag, uden at foretage osandet end at trykke på en kontakt.

Vi har derfor ukritisk tilført vores ar-bejdspladser og boliger mere og mere

lys uden egentlig tanke forkvaliteten og forbruget af en-ergi. Meget lys er ikke nød-vendigvis bedre lys!

Lyskilder.En elektrisk pære består af englaskuppel, hvori der er placereten metaltråd, som ved tilslut-ning af elektricitet begynder atudsende lys. Det lys som ud-stråler fra en sådan pære harden egenskab, at det indeholderdet samme farvespektrum, somsolen giver os. Det er punkt-formet lys, hvor lyskilden erkoncentreret et sted. Det sammegælder den relativt nyskabtehalogen-pære. I kraft afskyggedannelse oplever vi, som

med dagslyset, vores omgivelser tredi-mensionelt – genstande tager form!

Det er her vi nærmer os sagenskerne, når der skal vælges mellem demange forskellige lyskilder, vi bliver

præsenteret for.

SparepærerUdviklingen er jo fortsat, og det vi idaglig tale kalder lysstofrør, somdækker alle former for ”farvede en-ergikilder” i forskellig udformning:energipærer, sparepærer, kompakt –

lysstofrør, er de seneste på markedet. I modsætning til den alm. el-pære

med en glødetråd består lysrør og en-ergipærer meget populært sagt af gas-fyldt glas, der indvendig er belagt med

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

10

HvHvor kommeor kommeAf Jørgen A

Jørgen Aaborn er ingeniør og bosiddende på Hallingebjerg (Landsby tikel tager i kærlig behandling- ikke mindst energipærer og lysstofrør

Der er skrevetDer er skrevetmange tykkmange tykke bøgere bøgerved et stearinlysved et stearinlys..

Lyskvalitet A: Almindelige glødelamper (pærer),halogenglødelamper, lavvolt og 230 volt, ild(stearinlys, bål). Denne kvalitet udmærker sig bl.a.ved at alle spektrets farver er indeholdt i lyset.Dette medfører, at man nemt ser farver og detaljerskarpt og præcist. Lyskvalitet A er forholdsvis dyr,når man snævert ser på lysmængden. Man får ikkeså stor mængde lys for sin elektricitet, derimod fåsen god kvalitet.Grafik: Asger Bay Christiansen

kemiske farvestoffer. Ved elektriskeudladninger igennem røret ellerpæren fremkommer derved lyskilden.

Problemet er bare at farve-fordelingen ikke er optimal i mod-sætning til glødepærens og solenslysspektrum. Ligeledes har disselyskilder en fysisk udformning somhindrer klare skygger på det belyste.

Tre faktorer er vigtige i bedøm-melsen af lyskilder: Farvegengivelseog skyggedannelse, som dannervores oplevelsesverden, samtøkonomi.

FarvegengivelseSom det ses af nedenstående farve -fordelingskurver har et lysstofrør enmeget ulige fordeling af farvetempera-turer. Det viste er kun et eksempel. Derer ligeså mange forskellige, som derer fabrikater til. Påstanden om, at nuer den totale efterligning af gløde-lampen opfundet holder ikke, og delysrør, som nærmer sig mest, har enuforholdsmæssig høj pris.

Når lyskilden ikke indeholder helefarveskalaen jævnt fordelt vil dervære farver som er overrepræsen-teret og andre som slet ikke eksis-terer. I en tøjforretning med lysrør erman på den, og må derfor gå hen idagslys, hvis det er muligt, for at sehvilken farve den pågældende bluseegentlig har.

SkyggedannelseDen skyggedannelse, vi alle sammenoplever verden med, er ikke til stedeved brug af et lysstofrør. Ligegyldigtom det er placeret i loftet eller i ennyere arbejdslampe over et arbejdsbordvil lyset blive udsendt som en jævn”suppe” hvor konturerne mere ellermindre forsvinder. Vores synsindtrykbliver forvirrende, når vi ikke har kon-trasterne til at skabe formerne.

Lyskilden er ikke punktformet!Mange mennesker vil, hvis de

opholder sig dagligt i et sådan miljø,opleve utilpashed, hovedpine og andendårligdom. Hvis lokalerne så i øvrigt in-deholder elendige materialer ( plastma-ling, vinyl o.a.) vil en dårlig belysning

være med til at forringe det fysiske ar-bejdsmiljø.

ØkonomiEt argument, som tit bruges for at få ostil at anvende sparepærer, erøkonomien. Vi får at vide, at de er

strømbesparende, og at vi skal tænkepå miljøet. Den holder bare ikke. Livs-cyklus- beregninger viser at fremstill-ing – forbrug og bortskaffelse af en-ergipærer m.m. overstiger den udgiften fornuftig brug af glødepærer vilhave .

Hvorfor så overhovedet fremstillelysstofrør og lign. lyskilder?

Simpelthen fordi lysrør er billigeat producere bl.a. fordi industrienikke betaler hele regningen i frem-stilling og bortskaffelse, som det ermed så mange andre produkter viomgiver os med.

Hvis man køber det rigtige lys, ogdet placeres der hvor det skalbruges, behøver man ikke så megetaf det!

Den bedre lyskvalitet får man såoveni.

Prøv selv.I de senere år er det blevet meget

populært i husets køkken at ophængemere eller mindre fantasifuldelysstofrørs-armaturer. (tidligere hangde under overskabene).

Hvis man har sådan et hængende, erdet en god start på et lysforsøg:

Find forskellige andre lyskilder fremfra huset og placer dem ved arbejd-spladsen. Det kan være svingarms -lamper af forskellig udformning oglyskilder. Lysstofrøret og den alm.klare el-pære skal være repræsen-teret.

Find så nogle grøntsager og no-get frugt frem. Læg det på bordet ogbelys skiftevis med de respektivelyskilder. Iagttag hvordan form ogfarve skifter afhængig af hvilket lys,der falder på emnerne. Prøv at skæreen tomat i skiver og se hvor forskel-lig skyggen fra kniven rammer i deforskellige belysninger.

I hvilket lys ser tomaten mestnaturlig ud ? Hvornår er den rund,hvornår er den ikke. Hvad med far-ven? Får man blænding fra selve ar-maturet eller fra bordpladen? Skyg-

ger man selv for det arbejde, der skaludføres? I hvilken belysning er detnemmest at tråde en nål?

Prøv også lige den med stearinlyset. Tænk økologisk. Se lyset og brug

det fornuftigt.Rigtig go’ fornøjelse.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

11

er lyset frer lyset fra?a?en Aaborn

sby 2000) og optaget af vore daglige lyskilder, som han i denne ar-frør.

Lyskvalitet B: Lysstofrør af alle slags, elektro-niske glødelamper, “miljøpærer”, energispare“pærer), kompaktlysstofrør, kviksølv- og na-trium udladningslamper. Dette lys har enmeget høj koncentration af ganske enkelte afspektrets 360 farvenuancer, hvilket medførerforstyrrende synsoplevelser. Grafik: Asger Bay Christiansen.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

12

Efter et år med en opsagt kontrakt, megen frem ogtilbage omkring en genforhandling med udlejer,en gruppe der endegyldigt splintredes i maj og

ikke mindst en fraflytning i perioden 1/6 - 1/8, er viendelig tilbage på banen igen!

Det er sket på baggrund af en ny kontrakt med udle-jer, og næsten helt ny gruppe på pt. 23 voksne og 8børn. Strukturen er ændret radikalt, så vi nu internthar dannet en forening, mens vi eksternt alle står påkontrakten og er lige involverede økonomisk.

Projektet er nærmest blevet båret af en ukendt kraft,som om det ville manifestere sig selv, og antallet afhenvendelser siden opbruddet i maj har væretovervældende. Nu er det eksterne endeligt på plads, ogvi er gået i gang med detaljerne omkring det interne.Vi er godt i gang.

Insa Freese

“Meilgaardfødt påny”

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

13

3,4 mio. kr. fra FondenRealdania gør det muligti Lystrup ved Århus atgennemføre et utradi-tionelt byggeri af 130almene boliger. Projektetskal vise, hvordan det ermuligt at forenemiljøhensyn ogbæredygtighed med højarkitektonisk kvalitet.

Byggeriet i Lystrup lige nord forÅrhus lægger optil en nyfortolkn-

ing af den danske bolig,hvor funktion, æstetikog bæredygtighedsamtænkes. En støttepå 3,4 mio. kr. fraFonden Realdania gørdet bl.a. muligt at ind-byde til en interna-tional arkitektkonkur-rence, hvor veles-timerede danske ogudenlandske arkitekter,som har gjort sig be-mærket inden forbæredygtigt byggeri,inviteres til at deltage.

Projektgruppen bagbyggeriet består afBoligforeningen Ring-gården, Dansk Center for Byøkologi ogden rådgivende ingeniørvirksomhedCarl Bro A/S.

Tre boliggrupperByggeriet vil komme til at bestå af tre

boliggrupper: 40 boliger til børnefami-lier, 40 familieboliger og 50 senior-boliger – alle opført af de mestmiljørigtige og bæredygtige materialerog i bedst mulig kvalitet med vægt pået maksimum af velvære for beboerne isunde og sollyse boliger og med brug afet minimum af energi både under byg-geriet og i den efterfølgende drift. Menhver boligtype får sin egen særlige pro-fil.Bæredygtighed og arkitektoniskkvalitet”Projektet er særdeles relevant, da detbæredygtige byggeri igennem flere årer blevet kritiseret for i for høj grad atnegligere de arkitektoniske kvaliteter.

Holdningen synes at være, atbæredygtighed og arkitektoniskkvalitet er to uforenelige størrelser.Derfor er der behov for en indsats for atudvikle nye løsninger, som på en gangbåde er bæredygtige, æstetiske ogfunktionelt tilfredsstillende,” siger

fondschef Mette Lis Andersen, FondenRealdania og tilføjer:

”Dette mål samt vægten på at fåformidlet erfaringerne og resultaterneaf dette byggeri til andre er i fuld har-moni med Fondens strategier for ud-vikling af det byggede miljø.”

”Vores mål med projektet er bl.a. atudfordre dygtige europæiske arkitektertil – uden konventionelle hensyn tiltraditionel dansk boligudformning – atskabe boliger af høj arkitektoniskkvalitet i en dansk sammenhæng,”siger Forretningsfører i Boligforenin-genRinggården, Palle Jørgensen.

Internationalt samarbejdeProjektet indgår i etstørre internationalt ud-viklingssamarbejde meddeltagelse af bolig- og an-delsboligorganisationerfra Italien, Frankrig, Por-tugal og Danmark. Den in-ternationale del af projek-tet er støttet af EU oggennemføres under titlen”SHE – Sustainable Hous-ing in Europe”. Projektetbygger desuden videre påerfaringer fra blandt andetudviklingsprogrammetØkohus ’99 og be-byggelserne Blangst-edgård i Odense og Egeb-jerggård i Ballerup.

For yderligere informa-tioner, kontakt Fondschef i Realdania,Mette Lis Andersen, tlf. 70 11 66 66 ogpå www.frd.dk. Forretningsfører, Bolig-foreningen Ringgården, Palle Jør-gensen tlf. 86 16 21 11 og på www.bf-ringgaarden.dk

Pressemeddelelse fra DCB, Dansk Center for Byøkologi 25. oktober 2002

International arkitektkonkurrenceom øko-byggeri

Boligforeningen Ringgården har bl.a. opført de økologiske boliger iAndelssamfundet i Hjortshøj. Her fra et LØS bestyrelsesmøde sept.2001. Foto: Troels Dilling-Hansen

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

14

Finansloven for 2002 var et chok foralle, der forskede og udviklede in-denfor vedvarende energi. Den 11.

januar kunne vi i dagbladene og påøkonomiministeriets hjemmeside se, atpå 2oo2 finansloven ville medtilbagevirkende kraft den bevilling ikkeoptræde, som vi ellers havde modtageti 2o år. I 2001 var basisbevillingenblevet pristalsreguleret til 8 millionerkroner om året.Dertil kommer pro-jekter for noglemillioner om året,men dem kan manikke basere driftenpå.

Vi kører på megetlavt blusVi fik ingen med-delelser i øvrigt fraregeringen. Deri-mod skrev noglefolketingsmedlem-mer til os, fork-larede situationen,sagde, vi havdegjort det godt ogønskede os ellersheld og lykke fre-mover. Heldigvisvar Energistyrelsensamarbejdsparatomkring etafviklingstilskud,så at vi her i 2002 har kunnet klare voreforpligtelser overfor de ansatte og for-retningsforbindelser uden at gåkonkurs. Pr. 1. august er situationen,at vi har 4-5 ansatte imod tidligere 20.Det har været en særdeles beklageligproces at skulle sige farvel til meget er-farne medarbejdere med op til 17 årsanciennitet.

Dersom vi er meget påpasselige,skulle vi kunne undgå lukning det

næste halve år. Vi lever delvist af etlån, som blev optaget forrige år iforbindelse med en omprioritering.Dermed er vi i samme situation sommange andre mindre enheder, der ek-sisterede indenfor det statslige, Ud-viklingsprogrammet for Vedvarende En-ergi, UVE’s rammer. Næsten alle entener bukket under eller kører for lavesteblus.

På sin vis kunne vi godt stille om tilet andet økonomisk grundlag, men denslags tager erfaringsmæssigt 3-4 år.Det alvorligste problem er, at vi harmåttet sige farvel til de medarbejdere,der skulle være det vigtigste aktiv foret nyt forretningsgrundlag. En særde-les positiv officiel evaluering af os fradecember 2001 er ikke til ret megenhjælp i den aktuelle situation.

Nok viden om vedvarende energi?Regeringen mener, at “kendskabet tilvedvarende energi er tilstrækkeligt”;men sådan møder vi ikke virkelighe-den. Behovet for viden indenfor ved-varende energi er enormt. Vi mod-tager dagligt henvendelser fra er-hvervslivet, medierne, skolerne, ja,og også politikere, som ønsker voreshjælp og inddragelse i alt muligt in-

denfor bæredygtigeløsninger. Vi kan ty-deligt mærke, at be-hovet for viden oginformation er ufor-mindsket stort, ogat der er få steder athenvende sig.

Vi får tillige tal-rige henvendelserfra udlandet. Ogsåfra medierne.Således har BBC TV,det russiske statsf-jernsyn, det spanskeTV Catalan og RadioFrance hver isæropholdt sig hos os inogle dage for atlave optagelser.Endvidere bliver viofte inviteret til ud-landet for at kommemed indlæg.

Det er inaturligvis glade for,

herunder at vi kan få lejlighed til atvise omverdenen, hvor langt vi erkommet med VE i Danmark. Man vilogså høre om den aktuelle situation,som man står helt uforstående over-for, fordi Danmark netop var blevetkendt som landet, der på samme tidstillede om til vedvarende energi ogskabte en ny industriel sektor medalle de økonomiske fordele, som detgiver.

Hvordan har Folkecenteret klaretskærene?

Af Preben Maegaard, forstander, vicepræsident for EUROSOLLAR, Den Europæiske Forening for Vedvarende Energi.

Jane Kruse fra Nordvestjysk Folkecenter og den tyske politiker, forfatter ogenergiekspert Dr. Hermann Scheer ved uddelingen af SOLPRISEN i Fællessalenpå Christiansborg 30. oktober. Scheer er grundlægger af EUROSOLAR, somstår bag DEN EUROPÆISKE SOLPRIS. I Danmark er Folkecentret koordinatorfor SOLPRISEN. Foto: Hildur Jackson

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

15

Uholdbar situationDet er samtidig et problem for os medde mange henvendelser, for langt detmeste kan man ikke tage penge for oglangt fra de reelle omkostninger. Så nårvi opfylder et samfundsmæssigt behovfor viden, inspiration og kommentarer,så bliver det reelt betalt ud af voresresterende ressourcer og er ren altru-isme. Det er naturligvis ikke en holdbarsituation.

Vi har kontakt til brede kredse,herunder ungdommen, som er voldsomtfrustreret og uforstående overforregeringens slagtning af en sektor, demener, mere end noget tilhører fremti-den. Op til 10000 besøger os om åretfor at hente oplysninger om det heltnye indenfor bølgekraft, planteolie ogbrint til transportformål, om bygn-ingsintegrerede solceller foruden demange allerede kendte VE-teknologier.Men i 2002 har vi måttet sige nej tilmange studiegrupper, fordi vi ikke harkapacitet hertil. Bygninger ogforsøgsanlæg skal jo holdes i ordentligstand, og det koster langt mere, end vikan opkræve i honorar.

Tak for MERKUR-PRISEN I denne meget beklagelige situationhar det været en stor opmuntring atmodtage MERKUR’s pionerpris. Ikkebare pengene er vigtige; symbolvær-dien tæller endnu mere, for prisen er etsignal til omverdenen om, at ved-varende energi har en almen betyd-ning.

Vi er på Folkecenteret naturligvistaknemmelige for at have kunnet arbe-jde med fremtidens energiformer i såmange år, hvorved vi har øvet et bidragtil vores fælles fremtid, som prisen eren påskønnelse af. Det har været inter-essant og samtidig et privilegium. Mentingene sker ikke af sig selv. Kigger vibare nogle få årtier ind i fremtiden, vildet være nødvendigt, at nogle fortsatgår foran og udforsker nye teknologiskeløsninger og ikke mindst strategier foren omstilling, så vi kan undgå denfælde, som afhængigheden af de fos-sile brændsler i løbet af få årtier ellersvil fange os i.

Vi vil gøre alt, hvad der er men-neskeligt muligt for at være med til atvidereføre det nødvendige arbejde foren bæredygtig udvikling i den ånd,

hvori MERKUR-prisen er blevet tildeltos. Og så tror og håber vi, at der findeskræfter i samfundet, der erkender, atdet er en fælles opgave at føre ikkeblot Danmark men det globale samfundind i en fremtid, hvor økologi, genbrugog vedvarende energi kommer til at

udgøre grundlaget for den materielleside af vores tilværelse.

Se www.folkecenter.dk www.eurosolar.orgwww.wwindea.org.

Folkecenterets mission og opgaverGennem forskning og udvikling skaberFolkecenteret innovation indenfor ved-varende energiteknologier. I samarbejdemed målgruppen, de mindre og mellem-store virksomheder, udvikler staben afingeniører og biologer nye miljøre-laterede produkter med stort vidensind-hold. Opbygning af viden foregår gennemforsøg, teknologioverførsel og samarbe-jde med brugerne, hvilket resulterer i pro-totyper, demonstrationsanlæg og doku-mentation indenfor førkommercielleteknologier såsom bølgekraft, bygningsin-tegrerede solceller samt planteolie ogbrint til transport. En række eksperi-mentelle bygninger og talrige forsøgsan-læg illustrerer forskningens karakter. Folkecenterets afdeling i Afrika gennem-fører programmer indenfor vedvarendeenergi. Viden og resultater udvekslesigennem et omfattende internationaltnetværk og formidles til interesseredebrugere i form af besøgsvirksomhed,studieophold og publikationer.Aktiviteterne bringer Folkecenteret i hyp-pig kontakt med myndigheder, politikereog medier.

Folkecentrets imponerende kursusbygn-ing. Foto: Red.

Hildur Jackson, forfatter og kultur-sociolog fik prisen i kategorien Me-dieprisen, for overbevisende og illus-trativt at præsentere sine visioner: Atenergiforsyning og transport baseretpå vedvarende energi skal integreres ifremtidens bofællesskaber for at gøredem økologisk bæredygtige.

Budskabet er formidlet gennemfilm, artikler, bøger ogdet globale netværkfor økolandsbyer.

Særligt fremhævesbogen, "EcovillageLiving - Restoring theEarth and Her People"der i sommer år 2002er udkommet på for-laget Green Books,England. Karen Svens-son er medforfatter tilbogen, og der er in-denfor et helt nyt feltkommet et meget læ-seværdigt, inspirendeog oplysende værk påbogmarkedet.

Bogen lægger op tilyderligere globalenetværks dannelse ogen internationalformidling af de godeerfaringer medbæredygtige levevis ide nuværende og kom-mende fællesskaber.

Bogen udtrykker stor indsigt og en-gement fra forfatternes side ligesomdet er tydeligt, at de har personlige er-faringer og kendskab til de mangebofællesskaber verden rundt, sombidrager til bogen. Den af Folkecentretadministrerede Europæiske Solpris blev

på trods af nedskårede bevillinger al-ligevel uddelt igen i år. Her følgertakketalen fra Hildur Jackson, mod-tager af Solprisen i afdelingen for kom-munikation, for udarbejdelsen af dennye engelske bog, Ecovillages Living.

Hildurs takketale“På vegne af alle de folk, der har været

med til at skrive bogen: “EcovillageLiving - Restoring the Earth and HerPeople” vil jeg gerne takke for prisen.Det drejer sig om mindst 50 personer.Og ikke mindst vil jeg takke på vegneaf Karen Svensson, som har skrevet, ko-ordineret, rettet sprog til godt engelsk,

layoutet og lavet billeder. Tak for denanerkendelse, der ligger i prisen. Jegkan glæde prisuddelerne med, atmange er så glade for bogen, at den eri færd med at blive oversat til mangesprog: japansk, portugisisk, koreansk,russisk. Det vigtigste for mig er ikke enpris, men den kærlighed, det netværk,jeg er en del af. Vi er mange, der deler

en fælles vi-sion for etmere lokaltog globaltretfærdigtsamfund.

Det globalenetværkEn sådan bogkan kun ladesig gøretakket væreet globaltnetværk:GEN, TheGlobal Ecov-illage Net-work ogtakket væremoderne me-dier: Internetog emails.Karen og jegfangedef.eks. dentravle leder

af Sarvodaya: Vinya Ariyaratne (13.000landsbyer på Sri Lanka, der samarbejderom bæredygtig udvikling) og inter-viewede ham per telefon. Det kunne vi,fordi GEN har kontor på Sri Lanka ogfordi vi kender Vinja godt fra fleremøder. De 400 billeder er blevet sendt

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

16

Syv Europæiske Solpriser uddelt 30.oktober til økologiskepionerer i Danmark, heriblandt

Hildur Jackson.Af Troels Dilling-Hansen og Hildur Jackson

Nogle af de danske medforfattere på bogen “Ecovillage Living - Restoring theEarth and Her People” som Hildur Jackson fortjent modtog årets solpris for. Fravenste: Hildur, Karen Svensson, som har lavet det flotte layout på på bogen, RossJackson, Kolja Heigaard, Susanna Maxen og Begitta Blauhaut. Siddende HermannScheer fra EUROSOLAR.. Foto: Hildur Jackson

elektronisk fra hele verden.

Den globale udviklingsmodelØkosamfund og bæredygtige lokalsam-fund jorden over er efter vores meningvejen frem over alt på jorden som englobal udviklingsmodel. Kært barn harmange navne: udvikling af civilsamfun-det, lokalisering, Agenda 21 arbejde.Kun ved at udvikle økosamfundet kanvi skabe solar-samfundet. Energimæs-sigt set, opfatter vi i denne sammen-hæng den lineære struktur: storby medforstæder, industrilandbrug og sårekreationsfritidshuse, som den storesynder.

Det er ikke det enkelte hus, menstrukturen, der er det helt store prob-lem. Vi har alle en tredobbelt bosæt-ning: bolig, kontor/skole/arbejdspladsog fritids hus, der ofte alle er op-varmede. Vi bevæger os med stadigflere biler over større afstande mellemdisse 3.

I økosamfundet er bolig, arbejdeog fritid vævet sammen. Det har en-ergimæssige fordele- ved at man kanudvikle et integreret landsbykonceptmed transportsystem indbygget, ogmed muligheden for at løse sociale ogkulturelle problemer. Problemer med atgive fornuftige, kærlige opvækstmu-ligheder for børn og gode løsninger foros mange gamle undervejs. Mulighedfor alle at blive kulturskabere og ikkebare konsumenter.

Og det er det, vi har brug for: Etfælles holistisk koncept . Visionen erbeskrevet i bogen: “Ecovillage Living”delt op efter temaer, så den er anven-delig i alle lokalsamfund. Og så skal vibygge en økonomi og en politik op, derkan støtte op om et bæredygtigt sam-fund. Det er der også forslag til.

Danmark- foregangslandDanmark er foregangsland på dette om-råde. Vi har flere økosamfund end an-dre. Danmark har altid været god til so-ciale eksperimenter. I bogen er der af-snit om Folkecentret i Thy,Munksøgård, Hertha, Snabegård/VradsSande, Svanholm, Dyssekilde, Sæt-tedammen, som alle repræsentererforskellige dimensioner af økosamfun-det. Derudover er der to artikler omrodzoneanlæg og naturlig køling vedJørgen Løgstrup og beskrivelse af

samarbejde mellem danske EliseGuldagger (og Cykler til Senegal) oghendes mand Dembe Mansare, fra etafrikansk økosamfundsnetværk i Sene-gal.

Prisen gives i en kategori om kom-munikation. Så lad mig sige lidt onvore ihærdige tiltag på dette om-råde:a) LØS har nu i 10 år, 4 gange om året

udgivet: LØS’net. Der er udkommetspecialnumre om mange temaer:Virksomheder, Socialøkologi, Økol-ogisk byggeri og Lev og Lær-uddan-nelse.

b) 3 udgaver blev det til af EcovillageLiving, et globalt tidsskrift, somKaren og jeg har lavet.

c) Bogen “Velkommen til Fremtiden”,et sammendrag af konkurrence ud-skrevet af LØS i samarbejde med 5ministerier om det bedstebæredygtige samfund for det 21

århundrede. Redigeret af SusanMarcia Petersen fra Vrads Sande.

d) “Creating Harmony. Conflict Resolu-tion in Community”. Redigeret afHildur Jackson. Permanent Publish-ers, London

e) “I Fuld Gang” af Ross Jackson.(Hovedland)

f) Andre bøger, hvor vi har haft enlille finger med i spillet som f.eks.“Lokalisering” af Colin Hines (Hov-edland) og “Fremtidens Penge” af

Bernard Lietaer. (Borgen)”

De øvrige prismodtagere var:a) Samsø Vedvarende Energi v/Aage

Johnsen og Søren Hermansenb) Caspersen og Krogh, Arkitekter MAA

v/Peter Krogh, Randersc) Nyborggaard økologiske landbrug

v/Korna og Johannes Jensen, Vild-bjerg

d) Tidsskriftet "Sustainable EnergyNews" v/Gunnar Boye OlesenHjortshøj

e) Integration af solceller i tag v/GrønGuide Frants Thaning og IngeniørLars Yde

f) Specialforbundet i Danmark v/Tor-ben Bach, forbundssekretær og "Projekt Vindue" v/Christian Oxen-vad, Sergio Fox ,Svend Svendsen ogPoul Husmer.

g) Professor Bent Sørense, RUC

Læs mere om prismodtagerne og be-grundelserne for deres pris påwww.folkecenter.dk

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

17

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

18

Det første erhvervsbyggeri erved at blive bygget i denøkologiske landsby i Torupved Hundested. Det bliverhjemsted for butik, café,helseklinik og brødfabrik.Vær med til at støtte detteved at tegne en aktie.

Idet økologiske fællesskab vedTorup er der igennem 12 år blevetopført eksperimentelt økologisk

byggeri - og intet andet sted i landet erder samlet så mange forskellige økolo-giske byggeløsninger som her. Årligtkommer der således mellem 20 og 30tusinde besøgende på guidede rundvis-ninger, som turister - eller som kundertil den lokale butik. Efterhånden sombeboerne får bygget husene færdige ogflytter ind, bliver det sværere at visedem (husene) frem.

Med opførelsen af erhvervsbygnin-gen vil nogle af de bedste og mestholdbare økologiske løsninger imidler-tid blive demonstreret, så alle kankomme og se dem. Den alsidige indret-ning af bygningen med butik, klinik,café og bageri/brødfabrik er med til atfremtidssikre udlejningen. Her er nem-lig plads til såvel detailudsalg og be-handling - som til servering og produk-tion.

Vi tror på at de mange forskellige –men integrerede – aktiviteter vil resul-tere i en synergieffekt;· hvor butikken og caféen vil sælge

brød fra bageriet · hvor de besøgende til landsbyen

eller klinikken vil handle ind i bu-tikken og vente i caféen,

· hvor brødfabrikken vil kunne dis-tribuere varer og produkter fracafékøkkenet og fra butikken.

ButikkenEfter 6 år i en lille bjælkehytte trængerden økologiske butik Taraxacum i Toruptil nye og større lokaler. Det vil givebedre præsentation af varer og mu-lighed for etablering af et naturligtkølet rum til grøntsager.

KlinikkenHer tilbydes mange forskellige typerbehandling som fx massage, zoneter-api, akupunktur, irisanalyser, urteter-api, kinesiologi, Bachs blomsterterapiog healing.

BrødfabrikkenEfter 12 års produk-tudvikling er detsorte brød nu klar tilmarkedet. Råvarerneleveres af lokale pro-ducenter og forudenrugbrød vil der bliveproduceret friskebrød og kager i etbredt udvalg.

CaféenLige fra starten vardet et krav fra ak-tionærer og lokale,at der skulle være encafé i forbindelsemed projektet.Caféen kommer til atligge mod syd medvæksthus, caféhaveog et lokale til ud-stilling, servering ogandre arrange-menter.

Bygningen opføres af de lokalehåndværkere, somalle har stor erfaringmed økologisk byg-

geri. Den bærende konstruktion eropført i stål, mens hele den udvendigekonstruktion opføres i en ekstrafindansk Douglasgran. Denne træsort ersmuk og rød og da vi har valgt kerne-træet fra den nederste del af stammen,behøver træet ingen træbeskyt-telsesmidler.

Loftet isoleres med ikke mindre end450 mm. papiruld, som blæses ned itaget udefra inden det lukkes af medundertag og pandeplader.

Grøntsagsrummet i butikken koblestil det omkringliggende jorddræn ogisoleres ikke nedadtil, hvorved der op-

Køb en Køb en aaaakkkktttt iiiieeee i ni nyt erhvyt erhververvss--bbyggeri i Økyggeri i ØkosamfundetosamfundetDyDyssekildessekildeAf Leif Hierwagen og Troels Dilling-Hansen

står et gratis kølerum.De indvendige vægge opføres bl.a. i

ubrændte lersten med hørisolering. Detgiver et bedre indklima, kræver mindreenergi at producere og så er det langtbehageligere at arbejde med end tradi-tionelle materialer

Hele bygningen er zonet, således atde kolde rum vender mod nord, mens devarme rum vender mod syd. Om foråretog efteråret kan cafégæsterne siddeinde i væksthuset, mens de om som-meren vil kunne nyde kaffen eller teenudenfor i caféhaven.

I løbet af sommeren 2003 flytter bu-tikken og klinikken ind i huset. Denæste etaper er så indretning af café,bageri og kontor.

Aktieemission for Under Solen a/s.Under Solen a/s indbyder hermed alleinteresserede til at tegne aktier i selsk-abet.

Aktieemissionen løber fra den 1. no-vember 2002 og frem til den 31. de-cember 2002. Aktien sælges til kurs105 og hver aktie lyder på 1.000 kr. -

Mindste køb er 2 aktier. Det samledeminimum for aktietegningen er 50.000kr. og maksimum 1.000.000 kr.

Under Solen a/sblev stiftet d. 29.maj2001 med det formål atopføre økologiskbæredygtige erhvervs-bygninger til udlejn-ing. Selskabet har i dagen egenkapital på godt1 million kr. fordelt på115 aktionærer.

Butikken ogklinikken er på forhåndudlejet til Vianna Hier-wagen, som i dagdriver helsekostbu-tikken Taraxacum ogdesuden praktisererIrisdiagnose, fytoter-api med urteudtræk oghomøopatisk medicin.Brødfabrikken vil bliveudlejet til Leif Hierwa-gen, der som biologhar arbejdet mednaturlig hævning oglangtidsbagning af

brød. Begge har de boet i den økolo-giske landsby siden starten i 1980.

God etisk investeringDet samlede budget for bygningen erpå ca. 3 millioner kr. Et ektiekøb er engod langtidsinvestering med en stabiløkonomisk forrentning. Ca. 7 % årligtnår hele bygningen er opført. Hertilkommer en eventuel værdistigning pågrund og hus. Derudover er det en etiskinvestering som med udgangspunkt idet lokale miljø skaber flere arbejd-spladser og større helhed indenforøkologisk produktion, salg og sundhed.

Hvis du vil tegne aktier kan du hen-vende dig hos Leif og Vianna Hierwa-gen på tlf. eller Email: at@solen-as.dk.Efter tegningsperiodens udløb d. 31-12-02 skal det tegnede beløb indbe-tales på selskabets konto i Merkur Banksenest d. 15. januar 2003.

Du kan se mere om projektet på sel-skabets hjemmeside http://www.solen-as.dk. Her kan du også finde det fuld-stændige aktieprospekt.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

19

Leif og Vianna Hierwagen i Viannas helsekostbutik i Økosamfundet Dyssekilde iTorup. Foto: Hildur Jackson

Tv: Tegning af byg-geriet udført at Flem-ming Abrahamson.Th.: Tagkonstruktionokt. 2002. Foto: UnderSolen A/S

Ivesten er vi afhængig af bygn-ingsregelmenter og vores individu-elle ønsker, for hvordan vores bolig

skal være. I Kina er husene fra gammeltid blevet undersøgt for deres be-liggenhed i forhold til omgivelserne,for beliggenheden kunne være såvellykkebringende som uheldsbringende.Feng Shui Shu er en lære, der er dannetud fra de erfaringer man gjorde. Denviser at man ved at undersøge Yin/yangenergien i ens hus kan finde ud af,hvordan man skal indrette sin bolig.Feng Shui Shu opstiller nogle regler ogi samspil med ens egen intuition ogfornemmelse kan man finde frem til engod harmoni. Teorien er nem, når manhar fået forståelse for hvad yin/yangenergi er. Læse mere neden for.

Kurset vil tage udgangspunkt i etkonkret byggeprojekt, og andre byg-gere vil kunne medbringe deres egneprojekter for en indtegning af rele-vante oplysninger.

Master Zhang Chun Ming er arvtager af den Qigong tradition sombetegnes med Zhang's Tai Chi Hun YuanQi Gong.

Gennem 5 generationer er denvideregivet fra far til søn. MasterZhang har gennem en årrække væretansat på et stort hospital i Qing Dao,hvor han foruden sin lægegerning harvirket som vejleder i Feng Shui Shu

Master Zhang er født ved foden afdet hellige bjerg TaiShan og herfrastammer viden om Feng Shui Shu somaf Master stadig bliver videreudvikletså den passer til vores tid og dermedudgør en levende praksis og dermedgøres brugbar i samspil med vestligeerfaringer.

Feng Shui Shuer læren om den fysiske indflydelse ogden skematiske forklaring på, hvordan

man kan ændre eller afhjælpe ugun-stige forhold uden for eller i den in-terne indretning af hjem, arbejdspladsetc.

Kunsten at vurdere et landskabs bal-ance, at kunne observere foran-dringernes mønster og landskabetsnaturlige processer, samt viden omdennes indflydelse på vores liv.

I følge den kinesiske 5 element lovhandler det om at omgive sig med ma-terialer og i retninger, der i et samspilhar magt til at skabe positive energier

De samme kræfter har ligeledes enødelæggende virkning, hvis sammen-spillet ikke er til stede, eller hvis derdirekte mangler materialer, set ud fra 5

ret-

ning definitionen.Naturens egne elementer kan have

både en gunstig og en ugunstig indfly-delse på vores tilværelse.

BoligenMen ikke alene i landskabet findes derbegreber, der har indflydelse på voresliv. Disse principper anvendes også iindretning af vores bolig.

Det handler om, hvordan kardi-nalpunkterne og vores boligs placeringi forhold til verdenshjørnerne har ind-flydelse på vores liv, og hvorledes en-ergien rent fysisk fordeler sig i bygningog rum.

Med kendskab til rummets placeringi forhold til verdenshjørnerne, er detsåledes muligt at beregne, hvor i rum-met de energimæssige indflydelser ek-

sisterer og kontrollere om, der er ugun-stige forhold for, at en fri energi strømkan finde sted.

FarverVed farvevalg kan man skabe forskelligepåvirkninger, således kan man definerenogle helt konkrete ønsker og vedhjælp af farver, er det muligt at nåmålet

Feng Shui Shu indeholder en skema-tisk fremgangsmåde til at vælge ogbruge farver på en helt bevidst måde ogtager også udgangspunkt i 5-elementsprincippet, som indeholder 6 grund-farver, som man efter behov kan toneop og ned.

HelhedstænkningFeng Shui Shu omhandler hele den uni-verselle påvirkning, vi konstant er un-derlagt, en påvirkning, vi ikke kan æn-dre på - sådan som vi kan på retnings,farve og form påvirkningerne.

Det er dog muligt at studere ogforudsige disse individuellepåvirkninger og derfor findes der mu-ligheder for at tilrettelægge og plan-lægge vigtige gøremål i vorestilværelse eller undgå visse anliggenderpå ugunstige tidspunkter.

Kurset afholdes d.11.januar 2003 iTorup Kl. 9.45-19.45. Pris Kr.1.180,-In-formation og tilmelding til Ellen Berring4792 4482 senest d. 3/1-03e-mail: eberring@worldonline.dkArr. Torup Kultur

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

20

Kinesisk filosofi om boligen og energien

Kursus med Master Zhang

Idéen om den ØkologiskeEksperimentalzoner harallerede skabt mange nyelokale initiativer i HalkærÅdal, hvilket skaber mangearbejdspladser og nyt liv iområdet.”Vi forventer, at der om treår er en efterskole i om-rådet med 20 nye arbejd-spladser og om fem år harprojekterne her nok affødt30 nye, lokale arbejd-spladser.”

Det konstaterer projektkoordinatorPeter Søndergaard fra HalkjærÅdal-projektet i det vestlige

Himmerland. Projektet er bygget op omFolkeforeningen Halkær Ådal, der blevstiftet i efteråret 2000. Folkeforenin-gen er paraplyorganisation for enrække foreninger, projekter og ildsjælei Halkær Ådal-området og samtidig etambitiøst forsøg på at oprette en økol-ogisk eksperimentalzone i et tradi-

tionelt landbrugsområde. Ådalen haromkring 1000 indbyggere og berørertre kommuner: Aars, Støvring og Nibe.

”I forbindelse med de nye arbejd-spladser skal vi huske at spørge os selv:hvad kan området bære? Det er jo etfølsomt område, men skolen, brugsenog forsamlingshuset skal også fun-gere,” siger Peter Søndergaard.

Lokale arbejdsgrupperDer er nedsat en række arbejdsgrupperunder projektet. En af dem er nåetlangt med planerne om en efterskole.Et kvindenetværk arbejder på atoprette en højskole. En gruppe arbejdermed stiforbindelser og transport i om-rådet, en anden med en overordnetnaturplan, en tredje med skoler ognaturovervågning og en fjerde medbofællesskaber i det åbne land.

Byggeprojekt og jobgeneratorenUdover arbejdsgrupperne er et økolo-gisk byggeprojekt med under HalkærÅdal-projektets vinger. Desuden harforeningen dannet ramme om det nulukkede aktiveringsprojektet ”Jobgen-eratoren”.

”Den grundlæggende ide er helhed-stanken: at vi må forene kræfterne,”

siger PeterSønder-gaard.

”Detklassiskeforen-ingsliv ervelfun-gerende ilandsbyenVegger,som erdenstørste byi området.Her erbådefriskole og

forenings- og kulturtilbud. Tanken medfolkeforeningen er at forene alle dissekræfter.”

Asger Andersen, der som græsrodhar bidraget til udviklingen i Vegger ogomegn gennem mange år, tilføjer: ”Folkher lever i tre cirkler der overlapper hi-nanden; Foreningslivet og Brugsen iVegger, Friskolen i Skørbæk – Ejdrup ogKulturhuset Halkær Kro.”

Udrydde fordomme og skabe netværk”80 % af min opgave som koordinatorer at udrydde fordomme, nedbryde bar-rierer og støtte netværksdannelse. Jegskal ganske simpelt få folk til at talesammen, der ikke har gjort det før,”siger Peter Søndergaard.

Asger Andersen bemærker, at udenpengene fra Landdistriktspuljen (pro-jektet har modtaget bevillinger i 2000,2001 og 2002) ville de ikke være kom-met nogen steder:

”Men i dag sidder alle parter ogsnakker bæredygtig udvikling,” kon-staterer han.

Læs et portræt af Peter Søndergaardog Asger Andersen og historien bagFolkeforeningen Halkær Ådal på Land-distrikternes hjemmeside www.landdis-trikterne.dk

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

21

20–30 nye arbejdspladser på vejtil Halkær ÅdalAf Anita Larsen, Landdistrikternes Fællesråd

Foredragsrækken om åndelige vi-sioner for fremtiden foregår påSkodsborgvej 189 i Nærum i det

tidligere GEN-center.

1. Det intelligenteunivers medRolf Jackson, ons-dag d. 22. Januar2003Baseret på en nyteori om sammen-hængen mellemstof og ånd kan vi nu formulere etenkelt og konsistent grundlag forfremtidens samfunds- og videnskabs-filosofi.

Gennem en syntese mellem clairvoy-ant udforskning af stoffet og Bohmsholistiske kvantefysik forklares, hvor-dan universet bogstaveligt talt er ensynkroniseret drøm, som tillader En-hedsbevidstheden at manifestere sinintention i et objektivt univers. Denneteori forklarer, hvorfor universet er rel-ativistisk, kvantemekanisk, synkronis-tisk og holografisk, og har som kon-sekvens, at universet er udtryk for enstor idé, som udtrykkes gennem evolu-tionen.

2. Hvad er en spir-ituel livsstil? medHildur Jackson,onsdag d. 5. Feb-ruar 2003Hvordan kan vi levemed hinanden ognaturen på enmåde, der er muligfor alle på jorden? Med udgangspunkt iover 40 års eksperimenter og erfaringerinden for alternativ livsstil præsenteres

en vision og en overordnet model forfremtidens fællesskabbaseret på de 5økologiske, 5 sociale og 5 spirituelledimensioner i bæredygtighedscirklen.

Konkrete eksempler på arkitektur,kultur, konfliktløsning og kreativitet ifællesskaber præsenteres i et unikt lys-billedshow med billeder fra hele jorden.

3. Den lysende civili-sationAsger Lorentsen,onsdag d. 19. Feb-ruar 2003Ifølge den esoterisketradition – som kendesfra bl.a. tesofi, antroposofi og A.A.Bailey – følger menneskehedens ud-vikling en nøje plan, som leder civilisa-tionen gennem fase efter fase fremmod et stadie, der kan kaldes en ly-sende civilisation. Planen tilret-telægges fra åndelige centre, derkendes som Det Store Hvide Broderskabog Shamballa, og hver gang religion,visdom, videnskab, kunst eller sam-fundsorganisering har taget et positivtspring, kan inspirationen spores tildisse åndelige centre. Aftenens indlægvil give eksempler på den højere plan-lægnings indflydelse i historien og vilcentreres om de forventede næste faseraf civilisationens udvikling.

4. En ny økonomiskverdensordenRoss Jackson, ons-dag d. 5. Marts 2003Det neo-liberalistiskeøkonomiske systemmåler alt i penge, mens miljøet og fæl-lesskabet ødelægges. Den nuværendekurs fører til en global social apartheid,

med et stort fattigt flertal, der kun kanudtrykke dets vrede gennem terrorisme.Intet land kan dog ændre tilstandenalene. Derfor må nogle fremsynedelande, helst EU, bryde ud, og forladeWTO, IMF og Verdens Banken og imple-mentere alternative institutioner, derf.eks. kunne indeholde:- En ny handelsorganisation, der

sætter miljø og selvbestemmelseover de kommercielle interesser.

- Kontrol med kapitalbevægelser.- Omvendt bevisbyrde i relation til

miljøbelastende og potentieltsundhedsskadelige stoffer.

- Økonomiske incitamenter til atstyrke lokalsamfund, f.eks. gennemskattelettelser til fællesskaber, somselv klarer sociale omsorgsopgaver.

5. Holokratiet - det sande demokratiRolf Jackson, onsdag d. 19. Marts2003Holokratiet, helhedsstyret, er etkonkret bud på fremtidens oplystedemokrati, som tillader mennesketssjælsenergi at udtrykke sig igennemnogle konstitutionelle rammer. For atdette kan ske, er det vigtigt at skabe enbalance mellem de grundlæggendekræfter, som styrer evolutionen: Vilje,kærlighed og intelligens.

EU har med udarbejdelsen af den nyforfatning en unik mulighed for at in-stitutionalisere holokratiet og dermedskabe den balance mellem magt,kærlighed og visdom, som er forudsæt-ningern for, at idealisme, medfølelseog en sand broderskabets ånd kantrives i den politiske kultur.

Fremtiden...De Europæiske ledere skal i sommeren

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

22

Europa som pioner for et holistisk samfund

Europa står ved en skillevej, hvor fremtidens union skal defineres og derfor er der brugfor at formulere en åndeligt inspireret vision for Europa. I denne foredragsrække vil en række pionerer i holistisk samfundstænkning indkredse envision, og lægge op til debat, om fremtidens økonomi, videnskab, fællesskaber, kultur ogdemokrati.

2003 have formuleret et udkast til EU’skommende grundlov. Hvis der underforedragsrækken opstår en interesse forat omsætte ideerne til handling, vil in-stituttet gerne bakke op om nye initia-tiver. Dette kunne f.eks. være gennem ifællesskab at formulere et forslag til“The European Declaration of InterDe-pendence”, som kan artikulere de ån-delige principper, som fremtidensbæredygtige samfund nødvendigvis måbygge på.

Kom og vær med...

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

23

Foredragene foregår på Gaia Consciousness Institute, som har overtaget driftenaf det tidligere hovedkvarter for Global Ecovillages Network på Skodsborgvej iKøbenhavn. Instituttet er et netværksinitiativ, der sigter på at danne basis foret egentligt åndeligt forskningsinstitut på sigt. Instituttets mål er at fremmeog integrere forståelsen af det spirituelle i samfundet

Rolf Jackson er civilin-geniør, videnkonsulent ogdirektør for Oberion, hvorhan underviser i holistiskledelse. Han og har stud-eret teoretisk fysik og op-erationsanalyse og harudviklet en række nye teorier omkosmologi, psykologi og ledelse.Han skriver p.t. på bøgerne “Vis-dommens Veje”, “Den magiske arbe-jdsplads” og “Det intelligenteunivers”

Formuleringen af en troværdigholistisk vision for fremtiden rum-mer mange facetter. Nogle af disseer:

· Et solidt filosofisk og vi-denskabeligt fundament.

· En måde at fremme en poli-tisk kultur, hvor visdom, medfølelseog idealisme kan trives i politik.

· En livsstil, som i højeregrad bygger på fællesskab, glæde ogen forbindelse til naturen end på

forbrug.· En overordnetforståelse for deøkonomiske mekanismer,som skaber globalulighed.

Hensigten med detteprogram er at kaste lys pådisse og en rækkeyderligere dimensioner ifremtidens samfund.Foredragsholderne haralle arbejdet med disseemner igennem mange årog præsenterer for førstegang dette materiale i étsamlet forløb.

“Oneness” af Thailænderen Amnart Klanprachar.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

24

Jeg vil starte artiklen med atfortælle lidt om Findhorns organ-isering af hele forløbet med os. Vi

er indkvarteret i mindre barakker,gæstehuse, med plads til 4-8 i hver.Morgenmaden skal vi sørge for i voreshytter, dvs. vi skal blot huske at hentebrød, æg og andre gode sager i forsyn-ingshusket. Hver uge har vi derudoveren praktisk opgave i forbindelse medfrokost/aftensmaden. Vores sengetøjog håndklæder bliver vasket hver uge,sikken en luksus. Vores eget tøj kan vivaske i et dejligt vaskeri med luksus-maskiner, som selv sørger for vaskemid-deltilførsel, dermed har de kontrol mednogle af vaskemidlerne.

Lørdag 9. marts –Første dag i modul3- Permakultur.Sidharaj og jeg begyndte dagen medmeditation sammen med Eileen Caddyog andre af hendes forholdsvis fastemediterende venner.

Jean ledte en indtuning til dagensprogram, hvorefter Valdemar lavede ensjov lille leg med at røre ved forskelligedele af kroppen meget hurtigt og sigenavnene på kropsdelene samtidig.

Vores gruppe er vokset med 2 kvin-der fra Hawai og Peter fra England.

Andy, som er vores anden facilita-tor/ lærer blev introduceret. Han harlavet et Permakulturelt Fakultet i 1994,hvor man efter 72 timer kan få et cer-tifikat. Herefter skal man ud og havenoget praksis og hjemmeopgaver i toår, hvorefter man kan få et diplom.

Vi fortsatte med at få et overblikover de tre dages workshop.

ProjektgruppenFørst skulle vi deles i to grupper. Viskulle pladsere os i en cirkel udfra, omvi var meget erfarne eller lidt. Jeg komi den lidt mere erfarne gruppe, og vi giktil deres gæstehytter, hvor der var mereplads. Her fik alle lov at præsentere deprojekter, som de gerne ville arbejdemed. Vi valgte fire projekter ud, der varmest konkrete, heriblandt mit projektom at skabe en Økologisk Eksperimen-tal Zone i og omkring Bjedstrup (vedSkanderborg), hvor jeg bor. Det endtemed at vi valgte et finsk, et portugisiskog mit projekt, som tre grupper skullearbejde med hele dagen i morgen.Resten af projekterne, som var mereluftige, ville vi lave en udvekslingsop-gave omkring, hvilket jeg kommertilbage til.

Arbejds-eftermiddagEftermiddagen gik med at arbejde iCraig og Mais have, som ligger lige vedThe Whisky-barrels, hvorpå de har lavetet tag ”reciprocal beam”, hvor tagetsenkelte spær støtter og holder hinan-den oppe i en rundkreds.

Vi skulle lave forskellige ting, sten-sætning, tage hønsenet ned, rengørerafter til et nyt hus og plante hegn. En-delig plantede vi løg og hvidløg på enspeciel måde, der kaldtes ”mouldning”,først pap for at undgå ukrudt, så kom-post, så halm, så plantning ned igen-nem pappen, som først blev gennem-boret med en pind.

Vi havde også en hyggelig tepausemed bål i et nedgravet udendørs teltmed røghul i taget. Hullet fremkommersom i det reciprocale tag, ved at pin-dene ligger på hinanden i en rundkredsog holder hinanden oppe.

Findhorns Økosamfundstræning – Modul 3 om Permakultur.Dagbøger fra Findhorn fra 28.februar til 29.marts 2002

Af Troels Dilling-Hansen

Et af mange forskellige design over det nuværende Findhorn Park. Foto: Akane, Japan.

Den Reciprocal tagkonstruktion er meget stærk,da de enkelte spær holder hinanden oppe.Foto: Troels

Camphill på IslandOm aftenen bød Valdemar, Agnar ogDagbjørt velkommen med en Islandssang og introduktion til deres sted,som er et Camphill-sted, hvor der bor100, hvoraf de 40 er handicappede. Deter startet for 72 år siden, og de varkommet til Findhorn for at få ny inspi-ration til deres sted. De har 250 hektar,som Valdemar dyrker noget af. Detmeste er plantet til med træer. Der erværksteder, hvor de som i de fleste an-dre Camphill-fællesskaber laver lys,keramik, brød, træprodukter osv.

Problemet hos dem er, at folk bareflytter dertil for at arbejde, ikke for atvære engageret i at opbygge et min-isamfund, så nu håber de at få ny in-spiration til at opbygge et økosamfundmed en ny levende kultur.

Manglende demokratiJeg snakkede senere med Valdemar omselve ejerstrukturen på stedet, og detviser sig, at det er en fondsbestyrelse,hvor der ingen medlemmer er fra lands-byen, der bestemmer over stedets ud-vikling. Disse 6 fonds-bestyrelsesmedlemmer vælges af 26andre som kommer fra forskellige kul-turmiljøer og regeringen på Island. Sådet er ikke så sært, at folk ikke er en-gagerede. Beslutningerne træffes johelt andre steder. Men jeg tror nu nok,at Valdemar vil gøre noget ved situa-tionen. Agnar, som også er med her påFindhorn, er for en måned siden blevetvalgt til ny leder af stedet.

Vi sluttede med en humning.

Søndag 10. marts –Anden dag imodul 3- Permakultur.Programmet for da-gen var gruppear-bejde og lys-billede-show ompermakultur om af-tenen.

Vi indledte meden indtuning,hvorefter vi lavedeFish in the Bowlmed de tre projek-ter, vi havde valgtud. Vi måtte ikkearbejde på vorteget projekt, menskulle på skift in-terviewes af de

personer, der skulle arbejde med pro-jektet i dag, for at de kunne få et in-dtryk af projektet. En indledningsfasemed en række spørgsmål, som ikkemåtte tage særlig længe, og som Andialtid beder om ved starten af et pro-jekt.

Projekt i PortugalDerefter gik vi ud i de små grupper, ogAndi bad os om at være opmærksommepå selve processen, og om at vi allekom til orde. I vores gruppe varVeronika fra Malaysia, Jean Luc fraFrankrig, Michael fra Tasmanien og jeg,og vi skulle arbejde på et projekt, 20km fra Porto i Portugal. Vi startede igenmed indtuning, arbejdede meget mål-rettet med at skabe en vej for os selv,og skabe en vej for Pedro til at kunnerealisere dette projekt. Projektet går ikorthed ud på at skabe et økosamfundi nærheden af en større by, som

egentlig er et reservat ud mod havet,men hvor det kun er et spørgsmål omtid, før byens pres på stedet bliver såstort, at de må opgive reservat-tanken.

Vores plan var at lave et oversigt-skort, medfølgende en skriftlig beskriv-else og en vej til at nå dette. Samtidigskulle vi være opmærksomme påprocessen.

Formiddagen gik over al forvent-ning. Vi var nærmest entusiastiske ivores planlægning, hvor én af voresvirkelig gode idéer var samarbejdet

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

25

Valdemar fra Island i arbejde. Han ervsit sur på Stefan fra Slovakiet

Fish in the bowl er en meget lærerigproces, hvor demokrati, lederskab, pro-ces og mål er centrale emnerFoto: Akane, Japan

Veronika, Jean Luc og Michael var med i min gruppe

med det nærliggende universitet om atlave en forskningsafdeling på stedetmed forsøg med arkitektur, forskelligebyggematerialer osv.

ProcesEftermiddagen var straks mere prob-lemfyldt. Veronica gik tilbage til denførste gruppe, fordi hun ville have merebasisviden om permakultur. Vi andrevævede lidt for meget rundt i deforskellige videre skridt, og det blev formeget for Jean Luc, som gik en tur.

Vi luftede problemet, og han fiksagt noget omkring det engelske sprog,som han følte var alt for dominerende.Især fordi Michael snakker meget hur-tigt.

Vi gik over forskellige stadier, og viendte med en utrolig masse kreativ en-ergi, før det igen gik over i diskussionom de forskellige tilgange til en prob-lemløsning. Michael mente, at det ikkevar de aktuelle problemer eller resurcerder var afgørende. Dem kunne Pedroselv rede ud. Det handlede mere om atgive Pedro en fornemmelse for de per-makulturelle principper, en cirkel ogspiraltankegang, i holografiske billederog samtidig give Pedro et billede påden kraft af netværk, han kan få til atcirkulere ved at være processkabende.

Jeg forstod dogogså Jean Lucs frus-tration over, at vimange gange sidderfast i overordnedediskussioner i stedetfor at komme i gangmed at skabe deegentlige strukturerog handlinger. Jeg varmedierende i heledenne proces.

Action Learning SetMidt på dagen lavedevi en øvelse, ActionLearning Set. Herskulle vi i små grup-per på skift præsen-tere et projekt på timinutter, hvorefter vifik umiddelbar re-spons i 2½ minut frade to andre på skift.

Jeg valgte voresuddannelsesprojekt i

Danmark, men der var simpelthen forkort tid til, at jeg fik rigtig noget ud afdet. Men jeg tror, jeg fik givet en godrespons til Maketta fra Finland. Hun eruniversitetslærer, men har ændret fuld-stændig livsstil, er blevet fanatiskøkolog med en usædvanlig kraft, menogså, og det var mit input, en tendenstil at fortrænge sin blødhed ogsvaghed, som gjorde, at hun blev en-som og for ansvarsfuld.

Om aftenen så vi lysbilleder fraforskellige permakulturprojekter.

Mandag 11. marts –sidste dag imodul 3- Permakultur.Dagen i dag begyndte med en sang :

Work with she natureno limits to yieldeverything is gardensee how it feels

Relax and find waysto lighten the roadSolution will comeour problems will go

I den uerfarne gruppe havde Jane givetet overblik over, hvad permakultur er,etikken og principperne. Hun var gåetlidt dybere ned i arbejde med zonering,hvilket betyder, at man arbejder medforskellige haver og arealer i relation tilderes nytte for husstanden, dvs. athaverne skal pladseres i forhold til,hvor tit man har brug for dem. Nytte-haver tæt på og marker langt væk.

De havde snakket om den ideellelandsby, men var hurtigt gået over tilet konkret projekt i Alaska, som dehavde lavet en stor model af. Kimmente dog, at hun ville have mere udaf, hvis gruppen havde arbejdet med enmindre ambitiøs plan.

Markettas forskningscenter i FinlandVi gik over til de tre projektfrem-

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

26

Dagbjørt fra Camphill på Island hviler ved drivhusene. Foto: Akane fra Japan

Under en af vore mange spontane cereminier, spilledeMichael en afsluttende ditcheridufanfare på et plasticrør;og han gjorde det faktisk meget bevægende. Foto:TroelsDilling-Hansen

læggelser, som vi havde arbejdet med.Det finske projekt, som Maketta er endel af, er et stort hus med noget jordtil, så de næsten er selvforsynende medalt. Maketta er træt af altid at væreden, som er i gang, planlægger, organ-iserer, ordner økonomien, sørger for atfolk laver noget, og vi har alle mens vihar været her følt, at hun sætter sigmeget kontant igennem, nærmest i or-dreform.

Projektgruppens oplæg var en kon-struktiv proces for at lette presset påMaketta og for at skabe en lettere til-gang til projektet, så alt ikke kom til athandle om overlevelse. Idéen var at sk-abe et permakulturelt forskningscenterfor hele norden, således at dette villetiltrække mange mennesker, der kunnekomme og hjælpe til. De mente også,at netværket omkring Maketta var enmeget stor resurse, som kunne brugestil dette.

Projektets ene problem er, at folkalle er pensionerede mellem 45-77 år,og hvis man på en eller anden mådekunne tiltrække yngre folk til projektetgennem sponsorater og uddannelsestil-bud, så ville dette være at foretrække.

Projektgruppen havde lavet etkonkret forslag til forbedring af husetmed vinterhaver, komposter, en lilleregnvandssø og en have tæt på huset.

Hvordan skal det manifesteres?De mente dels at Maketta skulle tænkei pladseringsskala og i tidsskala, så alleopgaver ikke skulle overkommes på engang, både mentalt og i virkeligheden.En vej kunne være:1. Små aktioner og demonstrationer i

lokalområdet2. Planlægge et egentligt permakul-

turdesign-kursus.3. Netværk mellem Island, Canada og

Finland for at hjælpe hinanden medf.eks. hvad der kan plantes, osv. Ivores gruppe kunne der netopetableres dette netværk.Andy fortalte efterfølgende, at i et

professionelt miljø, ville dette forslagderpå blive fulgt op af diskussionermed klienten, så man kunne gå hjemog modificere forslaget.

Pedros Porto-projektNæste projekt var vores fra Portugal.Det er et vildt strandreservat, som lig-

ger 25 km nord for Porto og lige syd foren større anden by. Pedros ønske ogmed ham flere i hans netværk, var etpermakulturelt økosamfund med mu-lighed for at dyrke forskellige marker(der i forvejen dyrkes af landmændudenfor området). Området dækker ca.6 km2 (600 hektar), så det er rimeligtstort, mest dækket af skov. Der er toåer, der løber gennem området, afslut-tende i et delta med omkringliggendesandklitter. Ovenfor ligger der storefabriksarealer.

Området ejes af forskellige ejere,men hele området er som sagt beskyt-tet af loven, som et meget specielt om-råde, men folk misbruger alligevelstedet, smider affald, kører ræs på om-rådet osv.

Vore vilde idéer.Michael startede med at præsentereselve projektet og vores vilde fantasierfor området. Vores idé var at integrereuniversitetet ind i projektet, således atde kunne have et forskningsdeparte-ment på stedet, som kunne forske ibæredygtighed på et lokalområde, hvorder samtidig var en eksperimenterendeøkosamfund. Universitetet skulle blotligge lidt væk fra selve bebyggelsen af

økosamfundet, for ikke at forstyrre formeget. Dvs. der skulle etableres flereformer for zoner, Økolandsbyen, Uni-versitetet, landbrug/haver, Det vildenaturområde ved stranden, skoven ogåerne.

Vi forstillede os, at arkitektstudiet,samfundsstudier, miljøstudier, fu-glestudier kunne rykke herud, laveforskellige modeller af de eksperi-menterende økobyggerier, som mangodt kunne lægge indover som en formfor regler i økozonen.

Vi havde lavet meget flotte teg-ninger, hvor vi havde identificeretmange forskellige menneskelige ognaturlige resurcer og også forskelligeproblemer. Det bemærkelsesmæssigevar, at problemerne altid opstod pga.mennesket, ikke naturen. Det enesteproblem med naturen, så vidt vi kunnese, var, at naturen er skrøbelig.

Pedros netværkDerefter gav vi Pedro en tegning overen måde at komme videre med projek-tet på. Vi havde et billede af Pedro imidten, en næste cirkel omkring hammed hans nærmeste venner, nærmesteallierede indenfor universitet, naboer,netværk, sponsorer. En næste cirkelmed netværk, universitet, sponsorer,ejere, landmænd, lokalstyre,Agenda21- grupper. En tredje cirkelmed nationale netværk, GEN, Regering/amt.

Når Pedro bevæger sig i midten medprojektet, bevæger han sig indefra ogud, således at projektet synliggøresgennem venner, dernæst gennem al-lierede og netværk og sidst til de mest

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

27

Her viser vi gruppen hvor Pedros pro-jekt ligger.Foto: Jean Luc,Frankrig

opposionelle til projek-tet. Men der er også in-spirations-spiral-bevægelser ind og ud afcirklerne. Detvæsentlige er at holdefast i Pedros evne til atforandre verden, ikkeved at pladsere en tungbyrde på hans skuldre,men ved hans evne til atbevæge en mindre skareaf venner, som derefterhjælper ham med realis-eringen, således at flereog flere sættes i aktion.

GruppeprocessenTil sidst fortalte jeg omvores proces med at lavevores projekt, hvor vivar gået gennem forskel-lige stadier. Jeg gav etbillede med et bjerg,som vi gik op ad. Vi gik i spiral-bevægelse rundt om bjerget mod top-pen. På en af siderne var der lys og påden anden side skygge, men hver gangvi kom til samme spot på bjerget, var vinået et trin højere op og kunne semere. Vi gennemgik faktisk fem stadier:

En entusiastisk fase med en godstruktur, masser af inspiration og vold-som energiudladning. Vi var alle in-volveret i denne proces.

Anden fase startede med at Veronicagik ud, så vi var tre mænd tilbage. JeanLuc ville hurtigere nå et resultat ogblev meget utålmodig. Han var ogsåtræt af Michaels lange engelske entusi-astiske monologer. Han mente, at derskulle noget mere struktur på, så tilsidst gik han, eller vi indvilgede i atholde en pause. Kaos

Tredje fase. Bagefter var jeg den derfik medieret en konstruktiv samtale omen begyndende konflikt Jean Luc ogMichael og mellem det entusiastiske ogdet strukturelle. Dette affødte en nymeget konstruktiv og strukturerendeperiode, hvor vi fik sat på plads, hvilkeresurser og problemer der var.

Fjerde fase. Vi skulle finde ud af enmåde at præsentere projektet på, og vikom til at væve rundt i det, så det ikkerigtig blev til noget. Kaos.

Femte fase. En konstruktiv dialogom struktur og entusiasme fik

processen i gang igen, så vi var klar tilfremlæggelse i dag. Med dette havde vibåde klaret selve resultatet, relation-erne og ind i mellem også selve organ-iseringen eller processen. Det kunnevære gjort bedre og mere konstruktivtog præcist, så alle vidste hvad visnakkede om hele tiden.

Vi fik megen ros for vores arbejde.

ØEZ i Bjedstrup og omegnSidste gruppe fremlagde mit projekt omen Økologisk Eksperimental Zone, herbenævnt eco-zone. Jeg havde forklaretdem min idé med at transformere heledet område, jeg selvbor i til sådan enzone, altså de trelandsbyer mellem Ryog Skanderborg,Bjedstrup, Svejstrup,Alken og alt imellemog hele vejen op tilstormosen nord for,et område på 20km2. (2000 hektar).

De forklarede førsthele projektet, oggav mig så nogleideer til transforma-tion :1. Find en partner i

England (Farring-don and

Egtotnes)2. Bliv enige om enfælles aktionsplan meddine naboer ognetværk3. Forøg hvad der iforvejen går godt i om-rådet (Vegetablebox/ecofarm)4. Lav et billede5. Gør dine hændersnavsede med rigtigeprojekter i området.

Proces og tidstabelGruppen fremlagde etprocesdesign inklusivfølgende tidstabel over5 år med forskelligefaser fra1. Informationsind-samling, At gøre sigsine resurcer klar,skrive dem ned

2. Muligheder og fondssøgning på EU-plan for at støtte den fortløbendeforsknings og konceptdesign.

3. Udvid det som fungerer godt.4. Find partnere i udlandet, for at for-

berede EU-ansøgning5. Konceptdesign (områdets anven-

delse, bygninger, filosofi, vandsys-tem)

6. Inkluder lokalsamfundet og detsledere Eksisterende/nye,Formelle/uformelle.

7. Blive enige om fælles aktionsplan8. Involvering af lokalstyret i Ry,

Agenda 21

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

28

Pedro gennemgår her Troels’s projekt i Danmark. Her et tagning overområdet med de tre byer og de naturmæssige forholdpå stedet.Foto: Akane

9. Gøre projektet til folks egen10. Inviter og involver bønderne11. Introduktion til økolandbrugsme-

toder, vandkulturer, minimumpløjningsmetoder

12.Skovrejsning13. læringsinput: rundture til andre

økosamfund, EØZ eller England,Seminarer, møder

14.Undersøge og gå i dybden og iden-tificer opgaver

15.2004- samfunds-forumer- for atgøre visionen klar og for at kunnetage beslutninger

16.Efter fire år er de etableret et de-taljeret projekt.

17. Implementering af projekt.

EvalueringVi afsluttede Permakultur-modulet meden lang Feedback-session, udfra meto-den1 Læg dig, eller sæt dig stille og

roligt i ti minutter og se ind i føl-gende

2. En Aha-oplevelse eller anden in-dlæring på kurset

3. Det sjoveste4. Hvad ville du gøre anderledes5. Point fra 1-10

Mange sagde, at de ønskede, atdette modul havde været længere, atdet var dejligt at arbejde i haven, selvom det var lidt spredt fægtning, ogmåske skulle have været et mere præ-cist projekt. Mange ville gerne haveværet med til det de kalder moulding,hvor de lægger pap, muld og halm,stikker hul igennem og planter, så deundgår ukrudt.

For mig var det klareste øjeblik, dajeg så, at der faktisk ingen problemervar med naturen, kun med mennesket.Det stod også mere klart for mig hvilket

potentiale permakultur har, som et in-dre og ydre koncept, som et proces-de-signredskab, såvel som et resultat-de-sign.

Det sjoveste havde været at arbejdemed konkrete projekter, og få mit egetserveret.

Mht. havearbejdet var jeg lidtufornøjet med, at vilde planter ikke fiknok plads i haven. Der skulle være flereviste permakulturdesign. Det kunneogså være godt, at papirerne blev sendtrundt før kurset. Og hvorfor ikke at mangennem hele vores 8 moduler fik etegentligt permakultur-diplom, sommed tiden kunne udvides til et certi-fikat.

Denne aften var Kims. Hun studerer påUniversitetet i Alaska, hvor hun er igang med sin masterdegree om etmeget spændende emne, nemlig hvaduniversitetet kan bruge deres gård på740 tønder land til, som forskningsin-stitution. Hun tænker jo i miljø- ogøkosamfundsbaner, som hun ønsker im-plementeret på farmen i sammenhæng

med et skolesystem, så gård, skoleog universitet hænger sammen.

Det er fascinerende, at heletre/fire projekter i vores gruppe ogsåhar denne kombination af økosam-fund og universitet.

I næste nummer af LØSNET vil jegskrive om 4. modul, som handler omvores forhold til jorden, vores fødevarerog de økologiske byggemetoder.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

29

Hvis vores klode så ud som voresmaterielle velstand, så var det dettebillede af jorden, som astronautenerville se ude fra rummet.Foto: Troels

Michael og Matthiew spiller op til fællesspisning.Foto: Troels

Hele holdet foran de nybyggede økologiske huse.Foto: Akane, Japan

Marti Mueller har delt sin tidmellem Auroville og Paris siden1983. I Auroville har hun arbe-

jdet med uddannelser indenfor miljø,spirituel filosofi, og lagt programmerfor det kulturelle og for de unge. Hunvar en af repræsentanterne for Au-roville på topmødet i Rio 1992 og pådet Globale Forum i Moskva i 1990. Huner uddannet i at holde øje med jordenstilstand og sørge for sikkerheds-foranstaltninger og i ældgammel vis-dom.

Det at leve i harmoni og løse prob-lemer omkring forskellighed i et helt

anderledes multikulturelt fællesskabsom Auroville, er et kæmpeopgave.Uanset hvor gode vores hensigter er,når vi lever og arbejder sammen tildaglig, så er nogle uoverensstemmelserog konflikter uundgåelige. Dette ermåske det mest interessante og udfor-drende aspekt ved det at leve i fæl-lesskab.

AUROVILLE - EN KORT HISTORIEDet internationale samfund Aurovilleblev grundlagt af ”Moderen” i 1968 tætpå Pondicherry i Sydindien. Det blevgrundlagt på princippet om ´enhed

gennem forskellighed´ og var bestemttil at være et ´levende laboratorium formenneskelig udvikling´. Auroville ernetop dette. Det er en mødested forfolk fra alle kulturer og forskellig socio-økonomisk baggrund. Det er et sted,hvor man laver pionérarbejde inden foralle områder af uddannelse, spiritueludforskning, skovplantning, alternativenergi og computersoftware.

Auroville ligger langt ude på landeti Indien. Der er mere end et dusinlandsbyer i omegnen af Auroville medet befolkningstal på mere end 30.000mennesker. Aurovilles relationer til de

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

30

AAt leve i At leve i AururovilleovilleFørste del: Konfliktløsning i Fællesskaber

Af Marti Mueller. Oversat af Torben Iversen

Matrimandir ved Aurovilles center med et center for koncentration og 12 bygninger (under konstruktion) ikronbladsform rundt om. Foto: Ireno Guerci

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

31

nærliggende landsbyer giver vanskeligeudfordringer: hvordan forbliver man etbæredygtigt eksempel for en verden irivende udvikling, hvor ny teknologi ogældgamle skikke kan eksistere har-monisk side om side.Den byverden har brug forAuroville er et internationalt forum,hvor man udforsker nye visioneromkring livsstil, kultur, spiritualitet,bevidsthedsevolution og myriader afformer for uddannelse. Denbliver ofte kaldt ´den bysom verden har brug for´fordi den stræber efter atvære et levende laborato-rium for en udvikling modmenneskelig enhed ogbæredygtighed i en verden,hvor urbanisering ogfremmedgørelse er enfremherskende kraft.

Auroville lever ikke optil sin målsætning i enhverhenseende, men hensigt-serklæringen for Auroville(se senere) rører vedhjertet af Aurovilles formålog tjener som engrundlæggende og inspir-erende kraft for Aurovillesudvikling.

Auroville ligger somnævnt på et tidligere goldtplateau ved sydøstkystenaf Indien nær Pondicherry.Omkring 1000 hektar af,hvad der tidligere har værethårdt eroderet land, erblevet næsten dækket afskov. Der er blevet plantetmere end 2 mill. træer ogvandindvinding er blevetetableret gennem helebioregionen. Auroville har langsomt er-hvervet sig jorden gennem donationer.

Fællesskabet omfatter omkring1500 mennesker fra næsten 40 landeover hele verden. Det er en utroligblanding af folk fra forskellige racer,kulturer og socio-økonomiske bag-grunde. En af de primære udfordringerer, at opnå enhed gennem forskel-lighed. Ironisk nok var forskellighedenden første begrænsning, der sidenhener blevet dens endelige styrke.

ZoneinddelingDer er næsten 80 huse i Auroville vari-

erende i størrelse fra enkeltfamiliehusetil huse med 40-50 mennesker somlever og spiser på det samme område.Auroville er inddelt i 4 zoner: interna-tional, kulturel, privat og industriel.Matrimandir, et sted til stilhed ogfordybelse, er placeret i midten af enspiralformet galakse af private og kul-turelle huse og servicecentre med kor-ridorer, der leder ind til et grønt bælteaf landbrug, parker og skove.

AnerkendelserAuroville er blevet anerkendt af UN-ESCO og Indiens regering. Lands-byen/fællesskabet er internationaltanerkendt som en eksperimental basefor mange forskellige projekter, spæn-dende fra traditionelt landbrug ogmedicinsk brug af planter, til alternativenergi (vind, sol, biogas), håndværk,helse, eksperimentel undervisning,filosofi og spirituel udforskning, økolo-gisk arkitektur (lerjordsbygggeri,naturlige byggematerialer, traditioneltog moderne design), kunst (musik,dans, maling, skulptur mm.) og

lokaludvikling.Lige nu er der en gruppe af interna-

tionale rådgivere, bestående af promi-nente verdensborgere (såsom UNESCO´sGeneralsekretariat). Disse individerrådgiver Auroville om dets generelleudvikling. Under Auroville Foundation(grundlagt af Indian Act of Parlia-ment), er der et rådgivende organ afprominente indiske borgere, som råd-giver Auroville om specifikke områder

vedrørende Indiske forhold.Auroville har også et be-boerråd (Residents´Assem-bly), og et Udøvende Rådaf lokale beboere til at ud-føre daglige anliggender.Der er også et arbejdsud-valg, som har forbindelsertil Indiens regering og in-ternationale anliggender.Auroville har endvidere In-ternationale Centre (AVI´s)som ligger i forskellige deleaf verden (Frankrig, Tysk-land, USA, Spanien osv.)for at udbrede viden omAuroville.

ØkonomiAuroville´s økonomi erbaseret på kollektive fonde.I princippet er det ikkemeningen, at der skal værepengeudveksling mellemAurovilleboere, og hvertmedlem eller familie i fæl-lesskabet har en konto iPour Tous, det lokaleressource- og fødevaredis-tributionscenter. Pour Toustilbyder fødevarer dyrket iAuroville og lokale føde-varer indenfor områder,

hvor Auroville ikke er selvforsynende. Auroville boere forventes at arbejde

5 timer om dagen indenfor en af demange service-, uddannelses- eller pro-duktionsenheder. De modtager et ba-sisunderhold, som er krediteret deresmellemværende i fonden. Da der er storforskel på indkomsten og måder at levepå, prøver Auroville at sørge for, at derer et gennemsnitligt underhold til alleog opfordrer samtidig til at styrke enomfattende fordeling af ressourcerne.Auroville er grundlagt på princippet omkollektiv levevis og medlemmerne op-fordres til at leve derefter.

AAururooville´s hensigtserklæring ville´s hensigtserklæring

Auroville tilhører ingen specielt.Auroville tilhører menneskeheden somhelhed. Men for at leve i Auroville måman være indstillet på at tjene den Gud-dommelige Be-vidsthed.

Auroville vil blive stedet, hvor derer livslang uddannelse, der vil ske kon-stante fremskridt, og der vil være en evigungdom.

Auroville ønsker at være en bromellem fortiden og fremtiden og vil dragefordel af alle ydre og indre opdagelser.Auroville vil tage klare skridt mod atvirkeliggøre fremtiden

Auroville vil være et sted, hvor derforegår materielle og spirituelle eksperi-menter for at legemliggøre en aktuelmenneskelig enhed.

Moderen, 28. februar 1968

Karma yogaAuroville´s yoga er baseret på kar-mayoga (praktisk arbejde), eller ak-tiviteter og arbejde for hele fællesska-bet. Folk kan frit praktisere deres egenspirituelle tradition, blot de brede oggrundlæggende principper af Sri Au-robindu og Moderen bliver respekteret.

Der er en Tibetansk Pavillon som erindviet af Hans Hellighed Dalai Lama.Der er martialske kunstgrene inden foraikido og karate; samt forskning i Sufi-traditionen; et kor med musik overve-jende fra den Judæisk Kristne tradi-tion, indiske filosofiske seminarer,grupper mm.

HensigtserklæringAuroville´s hensigtserklæringunderstreger at Aurovilleboereskal være villige tjenere for denguddommelige bevidsthed, somkan have form af universelleprincipper i menneskelig enhed,respekt for miljøet og god vilje.

Auroville´s idealer ersmukke; den virkelig store ud-fordring er at leve op til dem.

Sjovt nok, siger de fleste Au-rovilleboere, at de ikke har valgtat leve i Auroville på grund afmenneskene dér, men fordi Au-roville er en spirituel vej.Mennesket som over-gangsvæsenDen store indiske yogi ogfilosof Sri Aurobindo så men-nesker som `over-gangsvæsener´. Han sagde, at når bev-idsthed kom ned og manifesterede sig iverden, ville en ny verden udvikle sig.Han så Indien, som repræsenterer allede problemer som moderne menneskerhar, som et sted, hvor denne bevids-thed ville udfolde sig. Sri Aurobindobeskrev Indien som en `forløber´ i detsmission og tjeneste for menneskehe-den. Han sagde, at Indien før havdeværet støbeske for indre spirituelt livog at Indien´s opgave nu ville blive atvise verden et integreret kollektivtudtryk.

Inspireret af Sri Aurobindo´s arbe-jde, har hans discipel, Mirra Alfassa,som han kaldte `Moderen´, skabt Au-roville, hvor denne bevidsthed kunnemanifestere sig kollektivt. Fokusset iAuroville er på karma yoga, eller det at

udvikle og opnå en højere bevidsthedgennem at leve og arbejde sammen. DaModeren indviede Auroville sagde hun:

“Der er mennesker som elsker even-tyr. Jeg kalder dem til mig og fortællerdem: Jeg vil invitere jer på en mægtigeventyrrejse, og denne rejsesoplevelser er ikke spirituelt at gentagehvad andre har gjort før os, fordi dinrejse begynder et andet sted. Vi er herfor at skabe noget nyt, som i sig bæreralt det uforudsete, alle risikoer, allefarer....Det er noget som aldrig er set idet nuværende univers, og noget somaldrig vil blive på samme måde. Hvisdet interesserer dig, ja så indlad dig på

den. Hvad der vil ske i morgen, ja detved jeg ikke. Du skal lade alt hvad derer designet, alt hvad der er blevetbygget op, bag dig, og dernæstmarchere ind i det ukendte. Og lad skedet, der skal ske.”

På det ydre plan er Auroville ikkespecielt mere spirituel end andresteder. Men alle ingredienserne er dertil at lære om os selv i en sammen-hæng, hvor mennesker dedikerer sig tilet guddommeligt formål. De fleste folk,der bor i Auroville siger, de oplever, atder sker en accelereret evolution..

Auroville som mikrokosmosVi er spejle for alt hvad der er omkringos. Derfor eksisterer alle arketypiskeproblemer uundgåeligt her i mikrokos-mos i Auroville, som findes i den store

verden. Men hvad der er mest interes-sant, er muligheden for at transformeredisse energimæssige kræfter til en gud-dommelig bevidsthed gennem almin-delige og fælles projekter og målsæt-ninger.

I et fællesskab som Auroville findesde største ego- og personlighedstyper ihele verden. I en vis henseende, hvadenten vi anerkender det eller ikke, så ervi her på den ene eller den anden mådefor at hjælpe hinanden henimod denvej, der fører til spirituel opvågnen.Enhver hindring er på en mulighed forvækst eller åbenbaring. Ethvert individer en hjælper på rejsen, for enhver per-son repræsenterer en personlighed-

stype, der styrker voresnaturlige kapaciteter og afslørervores svagheder.

Begge disse dynamikken ernødvendige, men det ersjældent at én person legemlig-gør dem begge for os. Vi har alleden store fordel, at vi kan læreaf hinanden og at Auroville er etsted, hvor vi kan lære omkringdet at tjene det guddommelige,elske hinanden, udvikletålmodighed, ærlighed over forsig selv, renhed og harmoni iånden. Men det er mere end etfællesskab, hvor vi blot prøverat aspirere til disse, det er etsted, hvor vi konstant bliver ud-fordret til at leve vores idealerpå en ægte måde.

I Auroville bliver voresdybeste personlighedssider udfordretmest på baggrund af vort almindeligeliv. Hvordan vi kommer ud af det medhinanden, hvordan vi mixer vores per-sonlige ønsker og visioner til et fællesmål, hvordan vi samarbejder på fælle-sprojekter, hvordan vi virkeliggør voresdrømme - alt dette er vigtigt i forholdtil den personlige forvandling og det erogså vigtigt i opbygningen af fællessk-abet. Alle fællesskaber har deres egneunikke læreproces. Auroville har haftsin andel af dybe problematikker. Hvadder hjalp Auroville mest i de første årvar Moderens hjælpende hånd. Hun varder altid til at hjælpe folk med at findeden rigtige vej. Hun sagde:

“Det, den nye bevidsthed ønsker er:ikke mere opdeling. At blive i stand til

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

32

Bål foran Matrimandir. Foto: Auroville

at forstå det spirituelle ekstrem, det fy-siske ekstrem, og balancepunktetmellem disse to. Dette punkt er envirkelig kraftkilde.”

Efter at hun forlod sin krop, gik fæl-lesskabet igennem vanskelige tider.Men Moderens visioner og Sri Au-robindos visdom, som han efterlod os isin lære, har altid været en kilde tilsand inspiration og en vejledende kraftfor fællesskabet.

Stadig udviklingOg Auroville udvikler sig også. Vi arbe-jder langsomt på at etablere ret-ningslinier, værktøjer og teknikker,som kan hjælpe os med det praktiskeaspekt omkring det at leve og bo sam-men. I konfliktløsningerne i Auroville,eller hvor som helst, er det vigtigt athuske, at processen oftest er vigtigereend resultatet. Det er altid godt fortsatat minde hinanden om dette. Derfindes en række af teknikker, som ikkeblot hjælper fællesskaber med at løsekonflikter, men også hjælper med atleve mere harmonisk. Jeg har prøvetnævne nogle få af dem her:

Teknikker som hjælp:

En overordnet vision Formuler en overordnet vision. Husk atvi alle er dele af ét legeme, en bevids-thed. Som den store indiske poet Ra-bindranath Tagore sagde i hans Gitan-jali:

“Den samme livsstrøm, derløber igennem mine årer dag ognat, løber igennem verden...”

Når konflikter opstår, så bed folk om athuske den højere vision eller de kollek-tive idealer, som oprindelig har bragtdem sammen. (I Aurovilles tilfælde, erdet selvfølgelig Moderens og Sri Au-robindos yoga.) I en verden i hurtigforandring, hvor vores planet virkeliger udsat for fare og hvor vi som art ertruet, har vi mennesker mere end no-gensinde tidligere brug for at finde in-dre harmoni i os selv, og med hinan-den, naturen og det guddommelige.Desuden er en ”vinder-vinder” situa-tion mere sjov og berigende end en sit-uation med konflikter, splid oguenigheder.

Konflikter er naturligeSe uenigheder og konflikter som ennaturlig del af det at leve i fællesskab.Prøv ikke på at ignorere dem, feje demunder gulvtæppet eller gemme dem bagperfektion. Anerkend problemerne ogopmunter folk til at tale åbent om dem.

Når konflikter opstår, så bed folk omat vente indtil de har kontrol over deresfølelser, inden I begynder forhandling-sprocessen. Invitér dernæst fællesska-bets medlemmer til at samles og siddei stilhed et øjeblik, hver især, for atfinde en afklaring og for at stille sigselv nogle essentielle spørgsmål: “Hvader det i virkeligheden jeg føler ? Hvader virkeligt vigtigt for mig ? Er detmuligt for mig at forstå hvorfor andreføler hvad de gør ?” Og andre vigtigespørgsmål: “Passer mine personligeønsker til, hvad der er til det højestegode for hele fællesskabet ? Hvis ikke,hvordan kan jeg da stræbe efter enfornyet tilnærmelse mellem det, jegønsker og som hele fællesskabet harbrug for ?”Fortsættes i næste nr.

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

33

Træ-ammehave. Foto: Philip Snyder

L Ø S N E T D e c e m b e r 2 0 0 2

34

k

a

l

e

n

d

e

r

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne iLandsforeningen for ØkoSamfund, derer en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber ibyer og på land, samt alle der arbe-jder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer 4 gange årligt:Februar, maj, september og decem-ber. Deadline d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artiklerudtrykker ikke nødvendigvis forenin-gens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller tilkant)Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen

Omslagsbilleder: Forside: Cirkler i Sand på FindhornFoto: Troels Dilling-HansenBagside: Laya fra Costa Rica lytter tiltræ. Foto: Troels Dilling-Hansen

Layout og DTP:Sekretariatet

Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekre-tariatet, arkiveret som tekst- ellerword-fil eller som e-mail til:los@pip.dknet.dk Deadline for nr. 35 er 15. januar 2003

Sekretariatet:Landsforeningen for ØkoSamfundLandsbyvænget 11, Herskind8464 GaltenTlf.: 87546020 Fax: 87546021E-mail: los@pip.dknet.dkHjemmeside: www.gaia.org/losdanishLØS sekretariatet er i år 2002 støttetaf Den Grønne Fond (fred være medden) og Gaia Villages.LØSNET er også støttet afKulturministeriets Tidsskriftspulje

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 734100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:Enkeltperson: 200 kr.Fællesskaber og organisationer: 500 kr.Enkeltpersoner bosat i fællesskaber:100 kr.Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Giro 596-6752

Foreningen er stiftet 7 marts 1993og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.:A70 Toustrup Mark, SporupAndelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDet ny samfund, ThyFjordvang, Snedsted i ThyMeilgaard Slot, GlesborgGaia Villages, HolteHallingebjerg, ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, HurupOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupBornholms Miljø- og EnergikontorBørnehaven Klokkeblomst, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynFolkeforeningen Halkjær Ådal, ÅlborgForeningen for Økologisk Bebyggelseaf Teglmosegrunden, AlbertslundForeningen Pionergruppen, KragebjergHari Krisna Samfundet, MørkøvNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaS.E.L.V, GjernVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, NørrebroØstvendsyssels Energi- ogMiljøkontor, Dronninglund

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleBorry Henriksen, ApS, StrøbyDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRoskilde Tekniske SkoleRåd og Dåd Butikken, BrovstTørring-Uldum kommuneVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

ISSN 1395-1270

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf Troels Dilling-Hansen

4 Nyt LØS-sekretariatAf Troels Dilling-Hansen

5 Velkommen til fremtidenAf Insa, Ditlev, Allan og Troels

6 Det rene livAf Veronica Medin Mortensen

8 Planloven: Mørkemænd og nye muligheder.Af Thorkild Ljørring Pedersen og Anita Lillevang

10 Hvor kommer lyset fra?Af Jørgen Aaborn

12 “Meilgaard født på ny”Af Insa Freese

13 International arkitektkonkurrence om øko-byggeriPressemeddelelse fra Dansk Center for Byøkologi

14 Hvordan har Folkecentret klaret skærene?Af Preben Maegaard

16 Syv Europæiske SolpriserAf Troels Dilling-Hansen og Hildur Jackson

18 Køb en aktie i nyt erhvervsbyggeri i Økosamfundet DyssekildeAf Leif Hierwagenog Troels Dilling-Hansen

20 Kinesisk filosofi om boligen og energien - kursus med Master Zhang

21 20-30 nye arbejdspladser p vej til Halkær ÅdalAf Anita Larsen

22 Europa som pioner for et holistisk samfundAf Rolf Jackson

24 Findhorns Økosamfundstræning - modul 3Af Troels Dilling-Hansen

30 At leve i Auroville Del 1Af Marti Mueller

34 Annoncer

Kalender

År2002-03

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland(for kommende tv-og radioudsendelser:http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)

12-15december.Bundmøde på Christiania. I forbindelse med EU topmødet i København arrangeres samtidig et bundmøde påChristiania. “I vores “globale landsby” på Fredens Eng finder du - rundt om det store “modertelt” -12 andre størreeller mindre enheder. Det er flygtningetelte eller tipier, og der er lige såmange som der er stjerne i EU´s flag.Inden i dem kan du møde: Hjemløse fra de hjemløses Organisation - historiefortællere fra hele verden omkringbålet - kunstnere i ktion - folk fra forskellige trosretninger som beder og tænder et lys - børn, der maler plakaterog slogans for fred og mange flere...” Også LØS er repræsenteret!! Se mere på Christianias Kulturforening: www.christianiaskulturforening.dk

13-15. december.NGO Forum - det folkelige topmøde på Holmen. Parallelt med EU stats- og regeringsledernes topmøde i Københavntil december afholder danske og udenlandske organisationer et folkeligt topmøde på Holmen den 13. til 15.december. Formålet med NGO Forum er at bringe EU debatten nærmere civilsamfundet og skabe dialog imellembefolkningen og EU-beslutningstagerne. NGO Forum rummer et hav af forskelligartede aktiviteter. Der vil væremulighed for at deltage i diskussioner, workshops og seminarer. Se mere på www.ngoforum2002.dk

11. januar 03Kinesisk filosofi om boligen og energi Kursus m. Master Zhang. I vesten er vi afhængig af bygningsregelmenter ogvores individuelle ønsker, for hvordan vores bolig skal være. I Kina er husene fra gammel tid blevet undersøgt forderes beliggenhed i forhold til omgivelserne, for beliggenheden kunne være såvel lykkebringende som uheldsbrin-gende.Information og tilmelding til Ellen Berring 4792 4482 senest d. 3/1-03 e-mail: eberring@worldonline.dk Arr.Torup Kultur.

22. januarForedrag af Rolf Jackson: Det intelligente univers. Foredragsrækken om åndelige visioner for fremtiden foregår påSkodsborgvej 189 i Nærum i det tidligere GEN-center. Læs mere inden i bladet.

25. januar 03Øko-net’s seminar og årsmøde 2003 afholdes fra lørdag d. 25. januar kl. 10.00 til søndag d. 26. januar kl. 14.00 påBrenderup Folkehøjskole på Fyn. Det råber til himlen!- hvordan kobles visionen om bæredygtighed med drømmenom det gode liv? Om lørdagen vil kommunikationsrådgiver Henrik Byager, forsker ved Danmarks MiljøundersøgelserJeppe Læssøe og lektor ved Roskilde Universitetscenter Claus Heinberg give hver deres bud på, hvordan visionenom bæredygtighed kobles med drømmen om det gode liv. Weekenden byder også på dialogværksted om sammeemne. Desuden er der generalforsamling i Øko-net søndag formiddag og et afsluttende foredrag. Se merepåwww.eco-net.dk

5. februar 03 Foredrag af Hildur Jackson: Hvad er en spirituel livsstil?. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmereoplysninger9. februar 03ORIENTERENDE INTRODUKTIONSMØDE i S.E.L.V. ØKOLOGISK- SPIRITUELT – BOFÆLLESSKAB starter i Gjern sommer2003. Fællesskabet er først og fremmest et bo- og levested, med mulighed for småerhverv. VISIONEN: At skabe etlevested som danner rammen om en bæredygtig livsform, der tager udgangspunkt i respekt og omsorg for jordensammen med en forståelse for en åndelig kerne og kraft i alting – i naturen, planterne, dyrene og os selv. ORIEN-TERENDE INTRODUKTIONSMØDE: 9. februar 2003 kl. 13-17 Alkenvej 9, Svejstrup (mellem Skanderborg og Ry)Venligst tilmelding til: Bodil Egeberg: tlf. 86579101 E-mail:egeberg@c.dk eller Bro & Esther Jost Jensen: tlf.97761381 E-mail: jost.jensen@ofir.dk

19. februar Foredrag af Asger Lorentsen: Den lysende civilisation. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger.

22. februar - 21 Marts 03Ecovillage Training at The Findhorn Foundation in partnership withGEN-Europe. The training, based at the FindhornFoundation’s demonstrationEcovillage Project, is in 8 separate modules, which may be attended as a whole or sep-arately. It is a capacity building programme, designed to make optimum use of the information available from theFindhorn FoundationEcovillage Project, and to provide a practical forum for learning and developing action plans.Please write for further details to bookings@findhorn.org Ecovillage Training Findhorn Foundation The Park,Findhorn, Forres, Scotland IV36 3TZ. Tel: + 44 (0) 1309 691653 Fax: + 44 (0) 1309 691663 You can bookon-line on our web-site at http://www.findhorn.org/evt

5. marts 03Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmereoplysninger.

19. marts Foredrag Rolf Jackson: Holokratiet - det sande demokrati. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmereoplysninger.

20-21. martsDansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling.Se mere på www.dcue.dk

25-27 april 03LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum. Sted og indhold endnu ikke fastlagt.

20-26 juni 03LØS afholder Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet

5-12 juli 03Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. Inviterede talere:Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull,Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de

3-24. augustVelkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt. Arr.: LØS1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur.2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab.3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund.Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: ca 4500 kr. Pris pr. enkelt uge: ca 1900 kr.Se mere inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.gaia.org/losdanish, hvor kurset løbende opdateres.

Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

December 2002 nr. 34

LØS-kursus: Velkommen til fremtiden

Konfliktværktøj fra Auroville

Findhorn-dagbog

Hopi Ældstes Tale

“Du har sagt til folk, at dette er den elvte tidsepoke.Nu må du gå tilbage og sige, at dette er timen. Og at der er ting at overveje:

Hvor bor du?Hvad laver du?

Hvad er dine relationer?Er du i et rigtigt forhold?

Hvor er dit vand?

Kend din have.Det er tid til at tale Din Sandhed.

Skabe dit samfund.Være gode ved hinanden.

Led ikke udenfor dig selv efter en leder.

Dette kunne blive en god tid.Der er en flod, som nu flyder med stor fart.

Den er så voldsom og hurtigt, at der vil være dem, som bliver bange.De vil prøve at holde fast til bredden.

De vil føle, at de bliver revet fra hinanden, og de vil lide meget.Vid at floden har sin destination.

De ældre siger, at vi må slippe bredden, skubbe fra og ud på søens midte.Holde vores øjne åbne og vores hoveder over vande.

Se hvem der er der med dig, hjælpe hinanden og fejre livet.

På denne tid i historien skal vi ikke tage noget personligt, mindst af alt os selv.For i det øjeblik, vi gør det, stopper vores spirituelle vækst, og rejsen holder

pause.Den enlige ulvs tid er ovre. Saml jer!

Forvis ordet ”kamp” fra din væremåde og ordforråd.Alt, vi gør nu, må helliggøres og fejres.

Vi er dem, som vi har ventet på.

Må Fred hvile over Jorden

De Ældste, Oraibi, Arizona, Hopi Nation

LØS NET