Løsnet 49 50 2006 12 tema om nærdemokrati

TEMANUMMER om nærdemokratiDet store vendepunkt Global kapitalisme og nærdemokrati Fra sogn til storkommune

Se Lars Løkkes og andre politikeres indlæg Se alle de gode råd til beslutningsprocesser Hvordan gør de på Svanholm, Hertha, Tigerens Rede, Christiania og Munksøgård?

LØS NET Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

December 2006 - Januar 2007

Nr. 49-50

LØSNETEr medlemsblad for medlemmerne i Lands-foreningen for ØkoSamfund, der er en for-ening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Marts, juni, september og december. Dead-line d. 15 i måneden før.Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Annoncer:1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)Henv. sekretariatet. Redaktionen på dette nummer: Troels Dilling-HansenLayout og DTP: Troels Dilling-HansenOmslag: Forside: Gen-Europe Generalforsamling på Svanholm juli 2006. Foto: TroelsBagside: Overdådigt frugttræ. Foto: TroelsTrykt på FSC certificeret papir af:Special-Trykkeriet Viborg a/sTlf.: 86 62 40 33

Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til formanden eller bladgruppenTroels Dilling-Hansen Bjedstrupvej 31a 8660 Skanderborg E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.losnet.dk Deadline for nr. 51 er 15. februar 2007

LØS sekretariatet er i år 2006 støttet af Hypotekbankens Tips og Lottomidler samt Gaia Villages.

Formand: Susanna MaxenValsømaglevej 794100 RingstedTlf.: 57538224 E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:* Enkeltperson: 200 kr.* Nye enkeltpersoner får bogen “Økosamfund i Danmark” som gave. Spar 100 kr.* Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.* Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 500 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 800 kr. Over 50 deltagere: 1200 kr.* Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.Medlemsskab løber til det opsiges.Giro: 596-6752Bank: 8401-1007584ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende:

Bofællesskaber mv.:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDen Selvforsynende Landsby, FynDet ny samfund, ThyFri & Fro, SelvbyggerforeningFjordvang, Snedsted i ThyForeningen Pionergruppen, KragebjergGaia Villages, HolteHallingelille (Hallingebjerg/ Landsby2000), ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKlodshanskaravanen, DanmarkKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, ThyOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boligforeningen Vedaparken, SlangerupNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaSteinerlunden, VordingborgVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, Nørrebro Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK, KøbenhavnBrugzen, BjedstrupBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, KaløFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergJytte Abildstrøms teater, Ridder- salen, Frederiksberg CKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af et ideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttige Andelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

I n d h o l d

3 Leder af Troels Dilling-Hansen

1.del Globale strukturer og nærdemokrati

4 Det store Vendepunkt, Fra Imperium til ”Earth Community” af David Korten, oversat af Hildur Jackson

12 Globale tendenser og lokaldemokrati af Ross Jackson

2.del Kommunalt demokrati

16 Fra sogn til storkommune af Jan Ingemann

22 Nærdemokrati og kommune- sammenlægning af Lars Løkke Rasmussen

23 Regeringens nærdemokrati- tænketanks anbefalinger til de nye kommuner

24 Efterlyses: Fornyelse af det lokale demokrati af Ole Glahn, Det Radikale Venstre

26 Kommunalreformen set fra venstre for venstre af Line Barfod, Enhedslisten

28 Kommunernes chance ligger i Nærdemokratiet! af Torben Hansen, SF i Silkeborg

3.del Nærdemokrati-processen

30 Praktisk arbejde med demokratiske projekter og processer af Allan Elm

32 Om procesbevidsthed og billeddannelse af Søren Hansen, Hertha Levefællesskab

40 Dialog og konsensus har høj værdi i beslutningsprocesserne af Ditlev Nissen

46 ZEGG-FORUM – Et redskab til gruppe kommunikation af Dolores Richter, oversat af Insa Freese

4. del: Demokrati i økosamfundene

50 Nærdemokratiet og dets forudsætninger af Søren Hansen, Hertha

54 Om demokrati og beslutningsprocesser på Tigerens Rede af Kirsten Fauken

56 Friland demokrati af Tina Bjerring Madsen

58 Udviklingen af demokrati i Den Selvforsynende Landsby af Mira Illeris og Tor Jordbo

60 Organisationen på Munksøgård af Lone Samuelsson

62 Økosamfundet Dyssekilde af Carin S. Clausen og Irene Langkjær

64 Svanholms beslutningsprocesser af Kirsten Høngsmark

66 Christianias selvforvaltning klip fra hjemmesiden

68 Christiania - Uden dialog bliver konsensusdemokrati til konsensustyrani af Ditlev Nissen

LØSNET nr. 49 - 50 December 2006 - Januar 2007

3

Endelig får vi dette temanummer op på benene og ud til alle jer, som har van-smægtet ALT for længe uden LØSnet.

Til gengæld synes vi, det er blevet rigtig godt, på trods af, at vi blev nødt til at producere et mindre ambitiøst blad, med sort-hvid billeder inde i bla-det, fordi vi desværre ingen støtte fik fra Landdistriktspuljen. Vi håber I vil bære over med os.

Dette temanummer om nærdemo-krati, som du sidder med, kan groft de-les op i fire hovedafsnit:

I første delafsnit er nærdemokratiet sat ind i en mere overordnet global ramme. Hvilke perspektiver har nærde-mokratiet i den globale kapitalisme med de skævheder dette medfører. Hovedar-tiklen: Det store Vendepunkt, Fra Im-perium til ”Earth Community” af David Korten, ser i korte træk en udviklingsvej fra kapitalismens globale imperium til det, han kalder “Earth Community”. Ross Jackson har givet os lov til at udgive et kapitel fra hans nye ikke-udkomne bog om den globale økonomi. Et spændende afsnit, som slår tonen an til de næste artikler.

Anden del ser på nærdemokratiet i en kommunal belysning i relation til struk-turreformen. Vi har først en længere artikel om den historiske vej fra sogn til storkommune, fortalt af forsker ved Ålborg universitetscenter, Jan Holm In-gemann. Derudover har vi inviteret flere prominente gæster indenfor, bl.a. In-denrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Ole Glahn fra Det Radikale Venstre og Line Barfod, Enhedslisten. Til sidst har vi et indlæg fra en tidligere borgmester i en af de nedlagte kommuner og nu al-mindeligt kommunalbestyrelsesmedlem i Silkeborg, Torben Hansen, SF.

Tredje afsnit indleder med en række artikler som er en form for opdaterin-ger fra vores bog. Vi synes, de fortjente en fornyelse og optryk, da de fortæller historien om de vanskeligheder og mu-ligheder ved et fællesskabs opståen og proces.

Sidste afsnit er de konkrete bud på nærdemokratiske løsninger og forskel-lige organisationsformer i økosamfund i Danmark - 8 indlæg i alt, som på hver deres måde giver et fint indblik i vores verdens organisationskultur.

Når jeg ser dette mylder af organi-sering og så ved at der inde bagved er mylder bagved mylder af liv, af or-ganiseret og uorganiseret liv, så bliver jeg glad og optimistisk, og det sker på trods - på trods af denne verdens fejl og mangler - på trods af nød og elendighe-der - på trods af klimaperspektiver og opvarmning.

Vi lever i en meget spændende tid, hvor vi har mulighed for at overskride verdens nød og elendighed, simpelthen ved at dele vores goder med hinanden.

Vi lever i en tid, hvor vi har så meget rigdom, at vi kan købe hele verden, som Thor Petersen siger, i hvert fald har vi råd til at dele ud af vores overflod.

Vi lever i en tid, hvor vi ikke behøver tænke i penge, hvor det ikke længere er af nød vi tjener vores penge, men til glæde og fornøjelse, ja altså bortset fra dem, som hører til samfundets bund, og som vi ikke har delt med. Men lad os slå fast, denne nød er ikke nød----vendig. den kan fjernes med et pennestrøg, hvis altså vi kunne enes om det. Og sådan er det over det meste af verden.

Jeg har lige været i Sydindien, og der har de varmen og glæden, ikke så me-gen materiel rigdom, men lys i øjnene, glæden over hinandens varme. Glæden over de simple ting, et måltid mad, dét at spise med fingrene, dét sammen at skabe ting, med primitive redskaber nede ved jorden, dét at blive velsignet på alle gadehjørner af tempeltjenere og

Sadhuer, dette at verden er fuld af alle mulige farver, racer, religioner og kultu-rer, og at vi alle hører sammen.

Jeg besøgte en skole i Tiruvanama-lai, stedet hvor én af Sydindiens hel-ligste mænd boede i første del af sidste århundrede, Ramana Marhashi. Denne skole blev støttet og bygget med danske midler fra Den Danske Mission i udlan-det i 1890erne. Siden har disse nu ca. 2000 elever hver dag sunget og bedt for alle danskeres vellevnet. Er det ikke ma-geløst, midt i deres relative fattigdom, at bede for vores liv, dag ud og dag ind, år ud og år ind!!

Vi lever unægtelig i en tid, hvor kul-turerne mødes og brydes, indtil vi en dag forhåbentlig erkender, at vi er et, at inde bagved er vi alle mennesker af kød og blod med samme måde at forholde os til livets tildragelser, samme måde at blive jagtet rundt af vort eget begær efter mere liv, mere lyst, mere af det hele her på jorden, samme utilfredsstil-lelse der driver os fremad mod nye mål, samme længsel efter en dybere mening, samme længsel efter klarhed, lys og kær-lighed.

Mit stille håb er, at vi med vores nu-værende rigdom, som måske kun er vores for en stund, tør give lidt mere ud, ikke snerpe munden i ét "jeg tør ikke", men erkende, at den, jeg giver til, er mig selv, at der i realiteten ikke er forskel på mig og dig. At det, jeg ser, er et suverænt spejl på mig selv. At målet måske i sidste ende alligevel er at nå til denne samme erkendelse, at vi er et.

Men indtil da, så lad os organisere os, så længe vi ikke organiserer os ud af li-vet, men ind i det, ind i glæden ved livet og legen, som Tina fra Friland ville sige.

Lad os se organisering som en mulig-hed for en praktisk fordeling af opgaver, hvor alles evner kan få plads.

Men vores græsrodsorganisering kan på længere sigt også vise sig at blive til en vigtigt netværk, hvis økologiske van-skeligheder rundt i verden tvinger men-nesker til at søge hertil, hvem ved?

Til sidst skal lyde en stor tak til alle, som har bidraget til dette store nummer. Det kan I godt være stolte af.

Vi håber, I vil tage godt imod det nye girokort, som vil bane vejen for et nyt år, der ganske givet bl.a. vil bringe den nye CD hjem i hus - hjem i mange huse.

God læselyst og godt nytår!

Leder Af Troels Dilling-Hansen

Troels og Flemming Abrahamsen ser billeder. Foto:Simba


4

Hvad vil fremtidige generationer kalde vores tid? Vil de tale vredt og frustreret om:” Det store sam-

menbrud”, da et urimeligt forbrug over-steg jordens evne til at bære det og det førte til en accelererende bølge af sam-menbrud af naturens systemer, voldelig konkurrence om hvad der var tilbage af planetens ressourcer og et dramatisk dyk i jordens befolkning? Eller vil de glade mindes ”Det store Vendepunkt” da deres forfædre levede op til den menneskelige naturs muligheder for udvikling, vendte krise til mulighed og lærte at leve i et kreativt fællesskab med hinanden og Jor-den?

Et afgørende valgVi står overfor et afgørende valg mellem to modsatte modeller for hvordan man organiserer menneskelivet. Lad os kalde dem:” Imperium” og ”Earth Community”. Uden en forståelse af historien og føl-gerne af dette valg kan vi spilde værdi-fuld tid og ressourcer med forsøg på at bevare eller reparere kulturer og institu-tioner, som ikke kan forbedres men skal udskiftes.

Imperiet er organiseret med magtud-foldelse på alle niveauer fra relationer mellem nationer til relationer mellem familiemedlemmer. Impiriet bringer lykke

og velstand til de få og dømmer flertallet til elendighed og sla-veri, undertrykker alles kreative potentiale og bruger en stor del af samfundenes værdier til at opretholde magtens institutio-ner.

”Earth Community” organi-serer sig i modsætning hertil i fællesskaber, giver menneskets muligheder for kreativ samar-bejde fri og deler ressourcer og overskud til alles bedste. Støtte til ”Earth Community” er mulig at finde i kvantefysikkens ny viden, evolutionær biologi, ud-viklings psykologi, antropologi, arkæologi og religiøs mystik. Det var menneskets livsform før Em-piriet; vi må træffe valget igen at leve efter dets principper.

Nye tendenser, der kun ken-des fra vores tid, viser at Impe-riet har nået grænserne for hvad Jorden kan bære. Et tiltagende økonomisk stormvejr affødt af sammenfaldet af oliens ophør, klimaforandringer og en ame-rikansk økonomi i ubalance af-hængig af gæld, som den aldrig kan betale tilbage, vil nødven-digvis medføre en dramatisk re-

Det store V endepunkt .Fra Imperium til ” Earth Community”

Af David Korten, præsentation af sin nye bog Det store Vendepunkt, bragt i Yes magasin sommeren 2006, oversat og kommenteret af Hildur Jackson

David Korten var i Danmark for nogle år siden og præsentere: When Corporations Rule the World” i Politikens sal. Bogen blev en bestseller og bruges til at undervise i på uni-versiteter jorden over. Det er en blændende analyse af, hvordan den globale økonomi fungerer, og hvordan den styres af de transnationale selskaber. Men den havde meget få konkrete løsningsforslag. De kommer nu. I sin nye bog: The Great Turning”, har han taget et stort og vigtigt skridt til en sammenhængende civilisationskritik og opstilling af et helt nyt paradigme under begreberne: ”Empire” og ”Earth Community”. Han takker i indledningen Bush for alle hans fejl, der har vist ham hvor radikalt, man bliver nødt til at gå til værks for at løse verdens problemer. ”Earth Community” er et meget radikalt begreb, som han selv har opfundet. Det er alternativet til Imperiet- hvor alle relationer bygger på magt både i familien, men også i hele samfundet. Han skriver i bogen at han har arbejdet sammen med Vandana Shiva fra Indien om inspiration.Hun opfandt begrebet Earth Democracy til den globale miljøkonference i Johan-nesburg i 2002. Han har så fiflet lidt og sat begrebet community på. Så nu har vi begrebet Earth Community, som vi kan samarbejde om jorden rundt. Forandringer kan og vil ske nedefra med udgangspunkt i fællesskaber, der tager hensyn til jorden. Det dækker stort set begrebet økosamfund, selv om han nok vil anse det for at være bredere. Så derfor beholder jeg hans begreb”Earth Community” i oversættelsen af den sammenfatning,han selv har lavet af sin bog. Han var en af Robert og Dian Gilmans gode venner. Robert og Diane flyttede med os til Thy i 1991 og inviterede til den første konference om at lave et globalt netværk af økosamfund. David var én af deltagerne. Kort efter overtog David med sin kone deres blad ”In Co ntext”, nu under navnet: Yes!! Det siger ja til at finde nye løsninger på de globale økonomiske og sociale problemer. Med bogen ”Det store Vendepunkt ” har vi et mesterværk, som skaber rammerne for de næste årtiers arbejde med at skabe et globalt retfærdigt, bæredygtigt samfund.

Dehli var fra 1400 BC beboet af mennesker, som æ rede Moder Jord. Dehli blev fra det 8. århundrede BC. kendt for sit orakel Pythia, som fortalte om fre mtiden ved først at inhalere nogle gasser, som kom op af jorden. Denne tidligere tilbedning af kvindeli ge guder banede vejen for den græske tilbedelse af Apollo. I 191 BC faldt helligdommen i hænderne på Romerriget, der rippede stedet for dets skatte til at finansiere sine krige.Foto: Ben van der Zee


5

Det store V endepunkt .Fra Imperium til ” Earth Community”

Af David Korten, præsentation af sin nye bog Det store Vendepunkt, bragt i Yes magasin sommeren 2006, oversat og kommenteret af Hildur Jackson

David Korten var i Danmark for nogle år siden og præsentere: When Corporations Rule the World” i Politikens sal. Bogen blev en bestseller og bruges til at undervise i på uni-versiteter jorden over. Det er en blændende analyse af, hvordan den globale økonomi fungerer, og hvordan den styres af de transnationale selskaber. Men den havde meget få konkrete løsningsforslag. De kommer nu. I sin nye bog: The Great Turning”, har han taget et stort og vigtigt skridt til en sammenhængende civilisationskritik og opstilling af et helt nyt paradigme under begreberne: ”Empire” og ”Earth Community”. Han takker i indledningen Bush for alle hans fejl, der har vist ham hvor radikalt, man bliver nødt til at gå til værks for at løse verdens problemer. ”Earth Community” er et meget radikalt begreb, som han selv har opfundet. Det er alternativet til Imperiet- hvor alle relationer bygger på magt både i familien, men også i hele samfundet. Han skriver i bogen at han har arbejdet sammen med Vandana Shiva fra Indien om inspiration.Hun opfandt begrebet Earth Democracy til den globale miljøkonference i Johan-nesburg i 2002. Han har så fiflet lidt og sat begrebet community på. Så nu har vi begrebet Earth Community, som vi kan samarbejde om jorden rundt. Forandringer kan og vil ske nedefra med udgangspunkt i fællesskaber, der tager hensyn til jorden. Det dækker stort set begrebet økosamfund, selv om han nok vil anse det for at være bredere. Så derfor beholder jeg hans begreb”Earth Community” i oversættelsen af den sammenfatning,han selv har lavet af sin bog. Han var en af Robert og Dian Gilmans gode venner. Robert og Diane flyttede med os til Thy i 1991 og inviterede til den første konference om at lave et globalt netværk af økosamfund. David var én af deltagerne. Kort efter overtog David med sin kone deres blad ”In Co ntext”, nu under navnet: Yes!! Det siger ja til at finde nye løsninger på de globale økonomiske og sociale problemer. Med bogen ”Det store Vendepunkt ” har vi et mesterværk, som skaber rammerne for de næste årtiers arbejde med at skabe et globalt retfærdigt, bæredygtigt samfund.

strukturering af ethvert aspekt af det moderne liv. Vi har mu-ligheden for at vælge om konse-kvenserne skal udfolde sig som en dødskamp eller en historisk ny mulighed. Det store vende-punkt er ikke en profeti. Det er en mulighed.

En venden sig væk fra livetIfølge kulturhistoriker Riane Eisler udviklede det tidlige menneske sig inden for ram-merne af ”Earth Community”. De opfyldte deres behov ved at samarbejde med livet snarere end ved at dominere det. Så for ca. 5000 år siden begyndende i Mesopotamien lavede vore for-fædre et tragisk kursskifte, et skifte væk fra ”Earth Commu-nity” til Impirium. De vendte sig fra en ærbødighed for li-vets skabende kraft- repræsen-teret af kvindelige guder eller naturånder- til at ære hierarki og sværdets magt, repræsen-teret af fjerne, oftest mand-lige guder. De ældstes visdom og præstindernes visdom måtte vige for den magtfulde, ofte hensynsløse konge.

Hvem betaler prisen?Mennesker i de samfund, der blev bygget på dominans mistede deres tilhørsforhold til den levende jord og samfundene blev opdelt mellem herskere og beherskede, udbyttere og udbyttede. Den brutale kamp om magten skabte en hensynsløs tab–eller-vind, hersk eller bliv behersket dynamik bestående af vold og undertryk-kelse og tjente til at indsætte de mest hensynsløse i de højeste magtpositioner. Siden det skæbnesvangre kursskifte el-ler vendepunkt er den største del af de resurser, der er tilgængelige for men-neskets samfund, blevet ledt væk fra at tilfredsstille basale livsbehov til brug for militær, fængsler, paladser, templer og uproduktive udgifter til politiske støtter og bidragsydere, som dominanssystemet er afhængige af.

Store civilisationer bygget af ambi-tiøse herskere gik under på grund af den ene bølge efter den anden af korruption og erobring. Imperiets fremherskende institutionelle struktur er skiftet fra by-staten til nationalstaten til den globale virksomhed, men de grundlæggende mønstre baseret på dominans forsætter. Det er indlysende: for at nogle få kan være på toppen, må mange være på bun-den. De magtfulde kontrollerer og insti-tutionaliserer den proces, som bestem-

Dehli var fra 1400 BC beboet af mennesker, som æ rede Moder Jord. Dehli blev fra det 8. århundrede BC. kendt for sit orakel Pythia, som fortalte om fre mtiden ved først at inhalere nogle gasser, som kom op af jorden. Denne tidligere tilbedning af kvindeli ge guder banede vejen for den græske tilbedelse af Apollo. I 191 BC faldt helligdommen i hænderne på Romerriget, der rippede stedet for dets skatte til at finansiere sine krige.Foto: Ben van der Zee


6

mer hvem der nyder privilegier og hvem der betaler prisen, et valg som normalt resulterer i vilkårlighed, hvor hele grup-per udelukkes fra magten baseret på race og køn.

Den farlige sandhedHer er en trist sandhed. Hvis vi leder efter kilden til sociale pato-logier, der bliver stadig tydeligere i vores samfund, finder vi, at de har samme oprindelse i Imperiets magt relationer, som har overlevet stort set uberørt af demokratiske reformer i de sidste to århundre-der. Sexisme, racisme, økonomisk uretfærdighed, vold og miljøøde-læggelse som har pint og plaget samfundene i 5000 år og nu har bragt os til randen af en mulig dødbringende krise kommer alle fra samme kilde. At befri os fra det patologiske mønster kræver en fælles beslutning- at erstatte den bagvedliggende voldskultur og dens institutioner med partnerskabs- eller fælllesskabskulturer og institutio-ner, der passer til ”Earth Community”. Uheldigvis kan de, der har magten i Em-periet ikke vise os vejen.

Hinsides fornægtelseHistorien har gentagne gange vist, at når emperier falder, bliver de herskende klasser stadig mere korrupte og hensyns-løse i deres trang til at sikre magten- en dynamik som nu udspiller sig i USA. Vi amerikanere baserer for en stor del vores identitet på myten, at vor nation altid har været et eksempel på demokratiets højeste principper og vi ser vor bestem-melse i at sprede fred og retfærdighed i verden.

Men der har altid været en modsæt-

ning mellem Amerikas høje idealer og dets realitet som en moderne udgave af Imperiet. Friheden som er garanteret i

Menneskerettighederne står i stærk kon-trast til formaliseringen af slaveri i de oprindelige paragraffer i Grundloven. Ejendomsrettens beskyttelse er en ide, der er hel central for den amerikanske drøm, står i modsætning til den kends-gerning at vores nation blev bygget på jord der blev taget med magt fra ind-fødte indianere. Selv om vi anser stem-meretten for vores demokratis kende-mærke tog det næsten 200 år før den blev tildelt alle borgere.

Magtens sidste krampetrækningerAmerikanere, der er vænnet til Amerikas idealer, finder det vanskeligt at forstå hvad vore herskere gør, da det meste af det er i modstrid med idealer om lig-hed, retfærdighed og demokrati. Inden

for rammerne af historiens virkelighed er det helt tydeligt: de spiller sidste akt i Imperiets spil og søger at konsolidere

magten ved hjælp af tiltagende autoritære og antidemokratiske midler.Kloge beslutninger bygger på et grundlag af sandhed. Det store vendepunkt afhænger af, om vi vågner op til de sandheder, der længe er blevet fornægtet.

Global opvågningImperiets sande tilhængere hæv-der at indbyggede fejl i vore men-neskelige natur fører til en natur-lig tilbøjelighed for grådighed, vold og magtbegær. Den sociale orden og materielt fremskridt afhænger derfor af at indføre et herredømme udøvet af en elite og disciplin over for markedet med magt for at kunne kanalisere disse mørke kræfter i en positiv retning.

Psykologer, der studerer den individu-elle bevidstheds udviklingsmæssige veje, observerer en mere kompleks virkelighed. Lige som vi bliver voksne fysisk hvis vi får passende fysisk næring og træning vokser vi også i vor bevidstheds evner og muligheder, hvis vi får passende social og følelsesmæssig næring og træning.

Det modne samfundI løbet af et helt liv gennemløber de, der får passende følelsesmæssig støtte en udvikling fra den nyfødtes narcissistisk, udifferentierede, magiske bevidsthed til den vise ældstes, fuldt modne, inklusive og mange-dimensionale bevidsthed. De mindre udviklede, mere narcissistiske bevidstheds niveauer er helt normale for små børn men bliver sociopatiske hos

FOR BLOT 60 ÅR SIDEN, skabte vi FN som på trods af alle sine mangler, gjorde det muligt for første gang for repræsentanter fra alle verdens nationer og folk at mødes på neutral grund for at løse konflikter i dialog frem for ved våbenmagt.

FOR MINDRE END 50 ÅR SIDEN tog vores art ud i rummet for at se tilbage på os som eet folk, der deler en fælles skæbne på et levende rumskib.

PÅ MINDRE END 10 ÅR har vore kommu-nikationsteknologier givet os muligheden for, hvis vi skulle ønske det, at knytte alle mennesker på planeten sammen i et usyn-ligt net af næsten gratis kommunikation og samarbejde.

Solens Riges sammenbrud. Dette er Na-gasaki, tidlig eftermiddag 10. august 1945. Fotografen Yosuke Yamahata skrev:” Jeg er blevet sendt ud for at fotogra-fere situationen i Nagasaki til brug for den militære propaganda. På samme tid blev jeg opmærksom på midlerne for ens egen overlevelse – i midten af denne tragedie.


7

voksne og kan let opmuntres og manipu-leres af reklame og demagoger.

De højere bevidsthedsniveauer er et nødvendigt grundlag for et modent de-mokrati. Måske er det Imperiets største tragedie at dets kultur og institutioner undertrykker vores udvikling til de højere bevidsthedsniveauer.

I betragtning af at Imperiet har domi-neret i 5000 år kan et skifte fra Imperium til ”Earth Community” synes et håbløst fantasifoster, hvis det ikke var for beviser fra undersøgelser af folks værdier, at en global opvågnen allerede er godt i gang.

Denne opvågnen skyldes dels en kommu-nikations- revolution som bryder elitens censur og nedbryder de geografiske bar-rierer for tværkulture l udveksling.Konsekvenserne af denne opvågnen ses i borgerrettighedsbevægelsen, kvinde- freds- miljø og andre sociale bevægelser. Disse bevægelser får så igen kraft fra kvinders voksende deltagelse i ledelse, de farvedes fællesskab, fra tredje og fjerde verdens folk og fra et skifte i den demo-grafiske balance til fordel for flere ældre, som i højere grad har opnået de vise æld-stes mere udviklede bevidstheds-niveau.

Det er heldigt, at vi mennesker har fået mulighederne for at træffe et kollektivt valg som art til at befri os fra Imperiets tilsyneladende uundgåelige konkurrer- eller- dø logik præcist på det tidspunkt hvor vi står over for nødvendigheden at gøre det. Den hastighed, med hvilke in-stitutionelle og tekniske fremskridt har skabt helt nye muligheder, er forbløf-fende.

Vore ny teknologiske muligheder har muliggjort sammenkædningen af millio-ner af mennesker, som lærer at arbejde som en dynamisk, selvstyrende, social

En olieplatform ligger I ruiner I det gi-gantiske Burgan oliefelt I det centrale Ku-wait. Oliefeltet er verdens største, og blev ramt af irakiske tropper under tilbageto-get i 1991. Når olieproduktionen topper, vil der opstå globale resurse-krige ifølge Richard Heinberg og andre futurister.Foto: Scott Nelson for Getty Images

Globalt fællesskab” Blåt marmor: næste generation” En mo-saik af data fra NASA-satellittenrne. Dette er det mest detaljerede billede af jordens overflade, der nogensinde er taget. Det understreger Jordens realitet som et le-vende rumskib.Foto: Nasa

Global bevidsthedFN bringer repræsentanter fra alle natio-ner sammen og tilbyder fredelig konflikt-løsning og fremmer samarbejde og hjælp. I Garhi Habibulla behandler en FN læge et offer for jordskælvet i Parkistan. Informa-tion om alle FN kontorer på www.un.orgFoto: Evan Schneider for U.N. Photo

Global kommunikation”En laptop per barn” hedder en NGO gruppe der udvikler en bærbar til 100 dol-lars til fri distribution til verdens børn. De bærbare har trådløst bredbånd og skaber selv i øde landsbyer deres eget netværk og udstrækker derved rækkevidden af global kommunikation og samarbejde.Foto: OLPC

Det er heldigt at vi mennesker har fået midlerne til at træffe et kollektivt valg som art til at befri os fra Emperiets tilsyneladende uudtømmelige konkurrer-eller-dø logik netop på det tidspunkt hvor det er bydende nødvendigt at gøre det.


8

organisme, der overskrider racer, klasse, religion og nationalitet og fungerer som artens fælles bevidsthed. Vi kalder denne sociale organisme det globale, ci-vile samfund. I februar 2003, bragte det mere end 10 millioner mennesker ud på gaderne i alverdens metropoler, byer og landsbyer for at råbe på fred på grund af USA’s truende invasion af Iraq. Denne monumentale, kollektive aktion skete uden en central organisation, uden budget, uden en karismatisk leder gen-nem sociale processer, der aldrig før har været mulige i den målestok. Dette var kun en smagsprøve på de muligheder for radikalt nye former for fælles organise-ring, som nu er inden for rækkevidde.

Bryd tavsheden, slut isolationen og ændr historienVi mennesker lever med fortællinger. Nøg-len til at vælge ”Earth Community” er at anerkende at Imperiets magt ikke hviler på dets instrumenter til fysisk vold. Det hviler på Emperiets evne til at styre de fortællinger, som vi definerer os selv ud fra og vores muligheder for at fortsætte de myter som Impiriets magtrelationer legitimerer. For at forandre menneskets fremtid må vi forandre de fortællinger som definerer hvem og hvad, vi er.

Fortællingens magtI 5000 år har den herskende klasse dyr-ket, belønnet og forstærket stemmerne fra de fortællere hvis historier bekræfter Impiriets ret og eksistensberettigelse og fornægter de højere potentialer i vores natur som vil gøre det muligt for os at leve i fred og samarbejde. Der har altid været nogen iblandt os som har sanset muligheden for ”Earth Community” men deres fortællinger er blevet marginaliseret eller tiet ihjel af Imperiets intimiderende virkemidler. De stadigt gentagne fortæl-linger fra Empiriets skribenter bliver de fortællinger folk tror på. Fortællinger om mere positive muligheder bliver ikke hørt eller ignoreret og dem, der forstår sand-heden er ikke i stand til at identificere og støtte hinanden i deres fælles sag med at fortælle sandheden. Heldigvis bryder de nye kommunikationsteknologier dette mønster. Samtidig med at de, der fortæl-ler den sande historie, når et større publi-kum, bliver Imperiets myter vanskeligere at opretholde.Kampen om at definere de herskende kul-turelle fortællinger kan ses i den øjeblik-kelige kultur- politik i USA. En ekstrem højre alliance af elitære, multinationale plutokrater og religiøse teokrater har vundet kontrol over den politiske diskurs

i USA ikke i kraft af deres antal, som er relativt lille, men ved at kontrollere de fortællinger, som den herskende kultur definerer som vejen til velstand, sikker-hed og betydning. I hvert enkelt tilfælde bekræfter det yderste højres favoritver-sion af disse historier Emperiets magtre-lationer.

IMPIRIETS VELSTANDS FORTÆLLING Denne fortælling hævder, at en evigt voksende økonomi er til gavn for alle. For at styrke økonomien har vi brug for velhavende folk, som kan investere i fore-tagender, der skaber jobs. Derfor må vi støtte de velhavende ved at beskære de-res skatter og eliminere reguleringer som skaber barrierer mod at akkumulere rig-dom. Vi må også eliminere velfærdspro-grammer for at lære de fattige værdien af at arbejde hårdt til ligegyldigt hvilken løn markedet tilbyder.

IMPERIETS SIKKERHEDS-FORTÆLLINGDen fortæller om en farlig verden fyldt af kriminelle, terrorister og fjender. Den eneste måde at skabe sikkerhed på er ved store udgifter til militær og politi til at opretholde ro og orden med fysisk magt.

IMPIRIETS MENINGSFORTÆLLINGDenne sidste fortælling bekræfter de andre to ved at beskrive en GUD, som belønner retfærdighed med velstand og magt og som giver dem mandat til at herske over de fattige, som på retfærdig vis må lide guddommens straf for deres synder.

Fortællingernes fremmedgørelseDisse fortællinger tjener alle til at frem-medgøre os fra livets store fællesskab og fornægte vor naturs positive muligheder samtidig med at de bekræfter legitimi-teten af økonomisk ulighed, brugen af fysisk vold til at opretholde Imperiets orden og den specielle retfærdighed hos magteliten.

Det er ikke nok, som mange gør i USA, at diskutere skattedetaljer, uddannelses-politik, budgetter, krig, handelsaftaler for at nå til en positiv politisk dagsorden. Heller ikke er det nok at formulere slo-gans med bred appel til masserne, der sigter på at vinde det næste valg eller politiske diskussion. Vi må fylde main-stream kulturen med fortællinger om Earth Community.

De levende historierLige som historier om Imperiet giver næring til en kultur bygget på magt, må vi give næring til en fællesskabs kultur.

De skal bekræfte de positive muligheder i menneskets natur og skal vise at sand velstand, sikkerhed og et meningsfuldt liv er afhængigt af at skabe levende, omsorgsfulde, sammenknyttede fælles-skaber som hjælper alle mennesker med at realisere deres fulde muligheder. At dele det glade budskab om menneskets muligheder er måske det vigtigste bud-skab ved vor tids ”Store Værk.”

At ændre de fremherskende fortællin-ger i USA er måske lettere at gøre end man kunne tro. På trods af de tilsynela-dende politiske opdelinger afslører ame-rikanske data en forbavsende grad af konsensus om nøgle- spørgsmål. 83% af amerikanerne tror, at USA som samfund betragtet er fokuseret på de forkerte prioriteter.

Store flertal ønsker at opprioritere børn, familien, lokalsamfundet og et sundt miljø. Amerikanerne ønsker også en verden der sætter mennesker før pro-fit, spirituelle værdier før finansielle værdier og internationalt samarbejde før international dominans. Disse ”Earth Community” værdier deles faktisk i ud-strakt grad af både konservative og li-berale. Vor nation er på forkert kurs ikke fordi amerikanerne har forkerte værdier. Den er på den forkerte kurs, fordi utids-varende imperie- institutioner har givet umådelig magt til en lille alliance af høj-refløjs ekstremister, som kalder sig kon-servative og hævder at støtte familie- og fællesskabsværdier, men hvis foretrukne økonomiske- og sociale politikker udgør en hensynsløs krig mod børn, familier, fællesskaber og miljø.

De kærlige relationer i Earth Commu-nitiesDen specielle menneskelige evne til at tænke sig om og at træffe bevidste valg medfører et tilsvarende moralsk ansvar for at passe på hinanden og planeten. Vores dybeste ønske er at leve i kærlige relationer med hinanden.. Hungeren ef-ter kærlige familier og samfund er et skjult, men stærkt bånd, der forener os og er et muligt grundlag for en politisk koalition, der kunne skabe flertal, hvis det havde som mål at skabe samfund som støtter alle i at nå og udfolde deres højeste muligheder. I disse turbulente og ofte skræmmende tider er det vigtigt at huske, at vi er privilegerede i at leve på det mest spændende tidspunkt i hele menneskets historie. Vi har muligheden for at vende os fra Emperiet og favne ”Earth Community” som et bevidst kol-lektivt valg. Vi er dem, vi har ventet på.


9

Der diskuteres ivrigt før man går i marken. (Foto: AIH. Baggrundsfoto: Grønkålsmark i Andelssamfundet Foto: AIH

3 vendepunkterDet store vendepunkt kræver mere end bare tilpasninger på randen af Emperiet. Det kræver at vi vender os fra magt- til fælles-skabsrelationer i hvert af de tre større områder af menneskelig aktivitet.

Kulturelt vendepunktDet store vendepunkt begynder med en kulturel og spirituel opvågnen- et skifte i kulturelle værdier fra penge og materiel overflod til spirituel og livs opfyldelse, fra en tro på vore begrænsninger til en tro på vore muligheder og fra at frygte vore forskelligheder til at glædes over mangfoldighed. Det kræver gendigtning af vore kulturelle fortællinger som vi definerer menneskets natur, formål og muligheder med.

Økonomisk vendepunktVærdiskiftet i det kulturelle vendepunkt fører os til at redefinere rigdom- at måle rigdom på sundheden i vore familier, lo-kalsamfund og miljøet. Det fjerner os fra politikker som giver til dem på toppen til politikker, som giver dem på bunden, fra at puge sammen til at dele, fra kon-centreret til spredt ejerskab og fra retten til at eje til ansvaret ved at passe på.

Politisk vendepunktDet økonomiske vendepunkt skaber de nødvendige betingelser for et fra ”et hø-ved et hoved” demokrati til en person en stemme demokrati, fra passivt til aktivt medborgerskab, fra konkurrence for in-dividuel fordel til samarbejde for fælles fordel, fra gengældelses retfærdighed til tilgivelsesretfærdighed og fra social orden bygget på tvang til social orden bygget på gensidigt ansvar og tillid.


10

Portræt af et perfekt økonomisk stormvejr Klimaforandringer, økonomisk sammenbrud og ophør af billig olie vil ruinere de dele af øko-nomien, der er afhængig af aliesubsidier og stabile, globale forsyningslinier. Alt dette er ikke længere fremtidsmusik. En dramatisk omstrukturering af vores livsstil herunder en til-bagevenden til lokale fødevarer og selvforsyning med energi er bydende nødvendigt.

Landbruget i An-d e l s s amfunde t omfatter også en kvægbesætning. (Foto: AIH)

Klimaforandring.Orkanen Katrina var bare en forsmag. En undersøgelse fra Forsvarsministeriet om klimaforandringer forudser 10-20% lavere høstudbytter, vandmangel, skovbrande, sult, sygdomme og ukontrollerbar migra-tion.

Økonomisk nedsmeltning i USA.Voksende handelsunderskud skaber ud-landsgæld med en hastighed af 2 billio-ner dollars per dag. Når resten af verden bliver træt af at fodre vores overforbrug ved vort misbrug af penge vil der følge en økonomisk nedsmeltning.

”Peak oil”.Global olieproduktion kan ikke fortsat holde trit med voksende efterspørgsel. Stigende oliepriser medfører ophør af de økonomier, der er bygget på billig olie, in-dustrilandbrug, bilafhængige sovebyer og den globale fortsættelse af mekaniseret militærmagt.

Vejrrelaterede ødelæggelser

Akkumuleret nationalt underskud

Udbud og efterspørgsel efter olie 1857-2150

Årligt handels-underskud

"Vi har muligheden for at vende os fra Emperiet og favne ”Earth Community” som et bevidst kollektivt valg. Vi er dem, vi har ventet på."


11

Lidt upraktisk når stalden ligger så langt fra marken... Foto: AIH

På et sted som An-delssamfundet er der altid noget at holde møde om... Foto: AIH

Sang i marken for at komme igang.Foto: AIH


12

Der findes to stærke historiske tendenser og globale drivkræfter, som vil påvirke udviklingen glo-

balt i de kommende år:·Energikrisen som følge af ophøret af

billig olie.·Det mentale skift fra det mekaniske,

reduktionistiske verdensbillede til et livsbaseret, holistisk verdensbillede.En af de vigtigste virkninger af disse

faktorer vil være at man fjerner sig fra et meget centraliseret politisk og øko-nomisk system hen imod at mere de-centraliseret samfund, der i højere grad er baseret på lokalt demokrati. I denne artikel vil vi undersøge disse tendenser og særlig deres konsekvenser for lokale fællesskaber.

Ophør af billig olieHvis vi ser forbi det sandsynlige kaos i de næste årtier som resultat af “peak oil” krisen og længere frem i tiden, når olien, gassen og uranet er opbrugt eller næsten opbrugt, vil vi sandsyn-ligvis se en global civilisation, der er baseret energimæssigt hovedsagelig på

solenergi.Der vil være supplementer, selvføl-

gelig — vind, geotermisk, vand og bio-masse, men det er solen, der vil være den altafgørende energikilde i fremti-dens samfund. Andre nye energikilder kan opstå, såsom bølgeenergi, men de vil sandsynligvis have samme nøgle- karakteristika som solenergien.

Decentral energi og infrastrukturDenne nøglekarakteristik ved solener-gien, som vil afgøre den ny civilisati-ons infrastruktur, er at den er decen-tral. Den kan produceres overalt. Det vil ikke være økonomisk at producere solenergi på den slags centraliserede kraftværker som vi kender i dag. Der er ingen stordriftsfordele ved at produ-cere fotovoltaisk(solcelle) elektricitet bortset fra produktionen af selve sol-cellerne.

Energitabet ved distributionen til steder, hvor der er brug for energien, vil begrænse rækkevidde af et hvilken som helst kraftværk. Det vil være langt mere effektivt at producere solenener-gien lokalt, f.eks. nedfældet i specielle tagelementer — hvad der allerede er på markedet i Tyskland — eller i væsker i vinduer, samt i specielle lokale sol-energi kraftværker. Solenergi vil være en vigtig faktor til at vende tendensen væk fra det gamle paradigme og hen mod stadig større decentralisering af produktionen . Vi kan se frem til en meget højere grad af lokal fødevare- og energiproduktion simpelthen, fordi det vil være den mest økonomisk effektive løsning.

Nuværende centralistiske produk-tionVores nuværende produktion globalt er meget centraliseret. Adgang til geogra-fisk koncentreret og let transporterbar energi er en vigtig grund, men ikke den eneste.

Andre grunde er politiske og kan ændres. Koncentrationen af produktio-nen fører til koncentration af rigdom og indflydelse til et lille antal af store byer og et lille antal af indflydelsesrige firmaer og familier. Dette medfører igen

øget indflydelse på lovgivning og poli-tikere, hvilket igen fører til regeringer, der giver enorme subsidier til de samme virksomheder og familier som allerede tjener på alt dette. Et resultat af dette er øget gab mellem rig og fattig, mel-lem by og land.

Økonomisk nedtur i venteEn af de mest sandsynlige virkninger af energikrisen er en lang økonomisk ned-tur som følge af en periode med negativ vækst. Den største påvirkning vil være i de mest olieafhængige industrier- fø-devareproduktion og transportsektoren, men alle områder i samfundet vil blive ramt fordi hele vores måde at organi-sere samfundet på de sidste 150 år er sket ud fra adgang til billig olie.

BilismenUdviklingen af bilismen er et klart re-sultat af billig olie, hvor transportom-kostninger blev holdt kunstigt ned ved at ignorere miljøomkostningerne og ved at regeringerne subsidierede vej-nettet til gavn for samme velhavende vælgergruppe i forhold til almindelige borgere.

De lave priser, der var et resultat af dette har fået fødevarer, der kommer tusinde af kilometer væk fra, se ud til at være billigere end lokalt producerede varer af høj kvalitet, hvilket er absurd. Lave transportomkostninger har også dikteret den måde vi designer vores livsstil med adskillelse af hjem, arbejde og fritidshus, samt store discount bu-tikscentre, der kun kan nås i bil og lang distance pendling til arbejde.

Højere transportudgifter vil på-virke vores livsstil meget. Folk vil lægge vægt på at arbejde tættere på hjemmet i mere selvforsynende boligområder og lokalsamfund. Samtidig vil der blive udviklet meget effektive transport-systemer. Vi er på vej mod et meget mere decentraliseret samfund om man kan lide det eller ej, ikke kun p.g.a. omstillingen til solenergi, men også af grunde, der skyldes et skifte til et nyt holistisk, livsbaseret paradigme, som vi her vil kalde: Gaia paradigmet.

Globale tendenser og Lokal demokrati

Af Ross Jackson


13

ParadigmeskiftetDet eksisterende paradigme — ofte kal-det det Newtonsk/Kartesiske verdensbil-lede, hviler på en mekanisk model af ver-den styret af Isaac Newtons matematik og Rene Descarte’s adskillelse af men-neske og natur. Dette verdensbillede har domineret samfundet i mere end 300 år og har været meget succesfyldt på mange måder, men har ført til en systematisk udnyttelsee og ødelæggelse af miljøet og af den sociale sammenhængskraft.

Alt er forbundetDet er nu ved at bryde sammen, da dets præmisser har vist sig uforenelige med moderne kvantum fysik. Vi ved nu at alting er indbyrdes forbundet og sam-menhængen er meget mere komplex end Newtons matematik kan klare. Vi kan ikke adskille iagttageren fra det iagt-tagne, som Decartes troede. Vi kan ikke adskille mennesket fra naturen.

Det gamle verdensbillede erstattes langsomt af et nyt verdensbillede hvor alle ting er afhængige af hinanden. På samme måde som adskilthedens para-digme har ført samfundet i retning af ekstrem individualisme, konkurrence og materialisme vil Gaia paradigmet føre samfundet i den modsatte retning — mod indbyrdes forbundethed, samar-bejde og solidaritet, hvilket David Kor-ten kalder ”Earth Community” i sin ny bog: ”The Great Turning, from Empire to Earth Community”(se Hildurs artikel andetsteds).

Nuværende system favoriserer de store producenterDet nuværende system er baseret på love og holdninger, der favoriserer store producenter frem for små, og centralise-ret produktion frem for decentraliseret, lokal produktion.

At være stor betyder ikke nødven-digvis at være mere effektiv eller mere ønskværdig fra et helhedsperspektiv som også omfatter mennesket og natu-ren. Hvis vi undersøger det nærmere, op-dager vi, at sådanne krav er baseret på et falsk regnskab. Et helt andet billede kommer frem, hvis vi medregner direkte og indirekte subsidier herunder at skat-teyderne betaler sociale, miljørelaterede regninger og regninger knyttet til infra-strukturen. De skulle egentlig pålægges de virksomheder, der tjener på det, men som nu ofte i mellemtiden er lukkede el-ler flyttet.

Helhed fremfor stormagtSamfundsborgere der ser på verden gen-nem Gaia paradigmets briller vil bekymre sig mere om hele systemets funktion end med tilsyneladende ”effektivitet” i indi-viduelle dele af systemet. Dette skifte vil påvirke alle dele af tilværelsen her-under undervisningspolitik, forsvaret, handel, fødevareproduktion, energipoli-tik, u-landshjælp, transport, sundheds-væsen, demokratiske institutioner og måske vigtigst af alt, det der er vigtigst for almindelige mennesker- det lokale fællesskab. Det der vil adskille det nye

samfund fra det gamle mest kan sam-menfatttes i begrebet ”lokalisering”.

LokaliseringDette begreb betegner et lokalsamfund, hvor folk lever og bor i en proces, som vil blive oplevet som et betydningsfuldt skridt væk fra afhængighed af fjerne politikere, byrokrater og fjerntboende ejere. Dette skridt vil være en direkte konsekvens af den dramatiske forøgelse

Dansen og sangen er en del af økosamfundskulturen, her på Båring Højskole ved et uddannelsesseminar i 2002. Foto: Troels

Ross Jackson har i mange år været levende engageret i og støttet den øko-spirituelle bevægelse i verden, herunder økosamfund og deres netværk.Derudover er han forfatter til flere bøger, her i blandt den kommende, "Breakaway" om en ny global økonomi.Foto: Hildur Jackson


14

af lokal kontrol over energi og fødevare-produktion. Men det vil også afspejle en større forståelse af den måde rigdom ska-bes på og hvad folks virkelige behov er. Dette skifte vil ikke ske i et tomrum, men forhåbentlig i et globalt samfund regule-ret af internationale love og bestående af et stort antal af små samarbejdende suveræne stater, der arbejder ud fra en bredt defineret og universelt vedtaget ramme for økologisk bæredygtighed og social retfærdighed.

FællesskabGaiaborgere vil forstå, at deres vigtigste behov efter mad og husly er en følelse af at høre til, anerkendelse og meningsfulde relationer til en gruppe, som de selv har valgt. Her kan de udvikle deres individelle evner og kreativitet i et stabilt og beskyt-tet miljø. Det enkelte fællesskabs evne til at tilbyde et sådant milø vil blive et mål for fælleskabets ”sociale kapital”, som vil erstatte økonomisk vækst som mål-stok for, hvor godt vi administrerer vores samfund. De enkelte Gaia fællesskaber vil være meget forskellige og de vil ofte have deres helt egen profil. De vil konkurrere på sociale kapital og tiltrække beboere, hvis værdier og interesser er i overens-stemmelse med fællesskabets profil.

Lokal produktionLokal fødevarproduktion er nøglen til at skabe et levende fællesskab med social kapital, fordi det skaber afledede jobs baseret på værdiforøgelse af råvarer og relaterede service jobs. Lokal energipro-duktion og en stigende brug af små biolo-giske spildevandsrensnings anlæg og gen-brug vil forøge antal af jobs yderligere.

Derudover er frisk, lokal fødevareproduk-tion også den bedste garanti for en sund befolkning.

Community Supported Agriculture - CSAI de senere år har der været en bevægelse hen imod mere lokalt produceret mad i den hurtigt voksende ”Community Sup-ported Agriculture” (CSA) bevægelse. CSA henviser til et system, hvor en landmand er i stand til at mindske noget af risi-koen ved at forud sælge sine produkter, typisk økologisk producerede grøntsager, til forbrugere i den nærmeste by, der be-taler en fast pris årligt mod at få en andel af, hvad der produceres i løbet af året. Forbrugere får frisk økologiske produkter og bidrager også til det lokale samfunds trivsel. Der er mindre spild af mad og penge end normalt og bedre priser både for forbrugere og producenter end på tra-ditionelle markeder.

Landmanden leverer de friske varer ty-pisk én gang om ugen. I nogle tilfælde hjælper forbrugerne med på gården med arbejde, og kommer eventuelt selv og henter varerne. Sådanne løsninger er støt og roligt vokset i antal siden 1980’erne først og fremmest i USA og Europa, også i Danmark.

Negativ social kapitalEn af de mest negative virkninger af det gamle paradigme har været ødelæggelse n af ”social kapital” i fællesskaber og lo-kalsamfund. I et penge-baseret samfund bliver rigdom defineret ud fra størrelsen på ens bankkonto. Sociale problemer eksternaliseres væk fra de dominerende kommercielle interessers radar. Derfor får

vi dysfunktionelle storbyer, landsbysam-fund og sovebyer hvor naboerne knap nok kender hinanden. I et livsbaseret samfund måles rigdom på den sociale kapital. Men hvordan skaber man sådan rigdom? Hvordan skaber man lokal rigdom?Nøglen til at skabe rigdomlokalt er at forhindre unødvendige pengestrømme ud af lokalsamfundet. Gaiafællesskaber vil skabe institutioner og politikker som bevarer politisk indflydelse tættere på hjemmet og som holder lokalt skabt rig-dom i lokalsamfundet.

Studier af input/output strømme i lokalsamfund viser at i et typisk ameri-kansk lokalsamfund i begyndelsen af det

Dette verdensbillede viser verdens fordeling af materiel rigdom. Som det bemærkes er USA's rigdom større end resten af verden tilsammen. Men dette vil ændre sig radikalt de næste 20 år, dels pga. asiatisk konkurence, dels pga. klimaforandringer.Foto: Troels


15

21. århundrede bliver ca 75% af udgifter til forbrug i lokale butikker eksporteret væk fra lokalsamfundet. En undersøgelse i Oakland, Californien identificerede som væsentligste grunde til vedvarende fat-tigdom tre kilder til huller i den lokale økonomi: 43 millioner dollar i husleje-betaling til fjerne husejere, 40 millioner dollar til rentebetaling til ikke lokale banker og 150 mill dollar til forretninger uden for bygrænsen.

Lokalt ejerskabÉn af de vigtigste faktorer, til at hindre et lokalsamfunds producerede velstand fra at sive væk, er lokalt ejerskab af lo-kale virksomheder, helst ejet af de an-satte selv. Mange Gaia lokalsamfund vil sandsynligvis tilbyde økonomiske in-centiver for at fremme lokalt ejerskab, hvilke fremmer flere lokale arbejds-pladser, større stabilitet, bedre moti-vation, og større interesse for hvordan forretninger påvirker lokalsamfundet både socialt og økonomisk. Dette er særlig vigtigt i banksektoren. I et typisk lokalsamfund geninveste-res typisk mindre end 25% af lokal op-sparing lokalt, men overføres til det nærmeste finanscenter og investeres ofte i projekter, der er af lille eller ingen interesse for de folk, der spa-rede pengene op, mens folk der spa-rede pengene op ofte har svært ved at få lån i samme bank. Gaia lokalsam-fund vil prioritere importsubstitution (d.v.s.vil producerer selv) hvor det er muligt ikke kun af økonomiske grund men af sociale grunde. Dette betyder ikke, at de er isolationister. De bliver stadigvæk nødt til at producere varer, der kan eksporteres for at kunne købe varer udenfor lokalsamfundet, men mindre end i dag, først og fremmest vil ”importen” vedrøre mindre vigtige goder og større emner som har en stor-driftsfordel.

DemokratiGaia-samfundet vil sandsynligvis opleve en øget interesse for lokalt direkte de-mokrati på grund af de lokale samfunds øgede indflydelse. Vi vil muligvis se et skift væk fra nationale politiske partier fordi de vil blive undermineret af det fremvoksende decentrale system med mange diverse løsninger og prioriterin-ger. Desuden er det eksisterende system ikke tilfredsstillende for flertallet.

For eksempel har USA udviklet sig til en slags et-parti-system hvor kom-mercielle interesser i praksis kontrollerer begge partier i hvad man snarere kunne kalde et plutokrati end et demokrati. Hvad kunne udvikle sig i stedet er et demokratisk system baseret på fælles-skaber som fundament i stedet for en-kelte personer, f.eks. hvor ethvert lokal-samfund af en vis størrelse, lad os sige 500 personer, har en enkelt stemme i et pyramidesystem med lokale, regionale og nationale råd. Hvordan end systemet bliver vil lokalsamfund sandsynligvis råde over størrre beløb fra skatterne end idag og have mere at skulle have sagt.

Denne artikel er baseret på et kapi-tel i Ross’ nye endnu ikke udgivne bog, "Breakaway" skrevet sammen med He-lena Norberg-Hodge om en ny global øko-nomi.

Til venstre: Der er flere tu-sinde LETS udvekslingssyste-mer i verden, som er blevet udviklet de senere år fra de mere primitive former for ud-veksling, hvor møntenheden,. den faste værdi var smykker, ædelstene, fjer eller andet ædelt fra naturen.Foto: Troels

Nederst til højre:Grinecirkel i spejlsalen på SvanholmFoto: Red


16

Indtil for 3-4 årtier siden var et landdistrikt i Danmark en ganske entydig størrelse. Det fungerede

og udviklede sig stort set på samme måde, uanset hvor det geografisk var placeret. Nøglen til denne entydighed lå i, at alle landdistrikter var rodfæstet i landbruget. Det erhverv var det helt dominerende i landdistrikterne, både økonomisk og politisk samt socialt og kulturelt.

I de seneste årtier er billedet af et dansk landdistrikt blevet stadig mere sløret og flertydigt. I takt med land-brugets strukturudvikling er landdi-strikternes fælles rodfæste forsvundet. Landbruget er ikke længere hverken økonomisk, politisk eller civilsamfunds-mæssigt dominerende.

Det slørede og flertydige billede af dagens landdistrikter indebærer også, at det ikke er muligt at give et enty-digt og universelt billede af den nyeste kommunalreforms konsekvenser for landdistrikterne. Konsekvenserne vil afhænge af, hvor det pågældende land-distrikt geografisk er placeret, og hvil-ken udviklingsdynamik (eller mangel på samme) som i forvejen præger det.

Formålet med denne artikel er at præsentere landdistrikterne i et histo-risk perspektiv fra ”den klassiske” sog-nekommune med henblik på at afdække deres nutidige forskellighed. Denne for-skellighed holdes op mod den igangvæ-rende kommunalreform med henblik på at afdække de forestående udfordringer for forskellige typer af landdistrikter. Det er således ikke formålet med denne artikel at vurdere argumenter for og imod reformen som sådan.

Den store omvæltning Når der skal anlægges et historisk per-

spektiv, så kan det altid diskuteres, hvor man skal starte. Man kunne starte med udskiftningen og med det afsæt fortælle historien om, at der dermed blev flere landbrug og slutte med, at vi snart er tilbage ved udgangspunktet: Ét landbrug pr. sogn. I denne artikel er det imidlertid formålet at tage afsæt i vores nutidige billede af sognekommu-nen, og i den forbindelse spiller årstal-let 1882 en afgørende rolle. Det er det år, hvor Danmarks første andelsmejeri blev etableret, og det blev startskuddet for en radikal omvæltning af livet og strukturerne i de danske landdistrikter og for tegningen af det billede, vi i dag har af en klassisk sognekommune.

Baggrunden var, at der især gen-nem 1870’erne var udviklet en meget alvorlig økonomisk krise for det danske landbrug, der dengang hovedsageligt eksporterede korn. Prisen faldt meget drastisk med økonomisk og social ar-mod til følge – en krise af en styrke, som vi velfærdsdanskere har meget vanskeligt ved at forestille os række-vidden af. I den forbindelse skal man endvidere erindre, at hele det danske samfund var økonomisk afhængigt af landbruget. Det tegnede sig f.eks. for over 90 procent af den danske eksport, så der var et ubrydeligt skæbnefælles-skab mellem landbruget og nationen som helhed.

Grundtvig og KoldI denne triste og skæbnesvangre situa-tion kom det Grundtvig-Koldske ”dannel-sesprojekt” landbruget, og dermed hele landet, til gode. Med salmesang, prædi-kener, diverse sprudlende skrifter – og ikke mindst det levende ord på højsko-ler og friskoler – var blomsten af land-distrikternes ungdom blevet udstyret med en historisk bevidsthed, bevidsthe-den om nødvendigheden og værdien af at tage skæbnen i egen hånd og ikke mindst troen på, at det gør en forskel at yde en fælles indsats. Med moderne ord kan det udtrykkes sådan, at borgerne fik en tro på egne kompetencer.

Denne tro fik stor betydning for land-distrikterne og blev meget tydelig med etableringen af andelsbevægelsen. Den handlingsrettede del af det ideologiske arvegods kunne i den forbindelse ud-trykkes ved:

· Det er hoveder frem for høveder, der tæller.

· Man må indgå i fællesskaber til fælles bedste.

· Man kan hvad man vil.· Man må have foden under eget bord.

Individualitet og fællesskabMan byggede på en idé om praktisk de-mokrati, hvor hver bonde skulle have lige stor indflydelse uanset antal høve-

Af Jan Holm Ingemann, cand.oecon., Ph.D., lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universi-tet

Havehygge i Købmandsgården (Foto: Købmandsgården)

Fra sogn til storkommune


17


17

der (kreaturer). Det var argumenter og holdninger, der talte - ikke antallet af køer. Herved påtog andelshaverne sig et besværligt arbejde og et stort ansvar for demokratisk at opbygge og lede virk-somheden. Dermed skulle organiserin-gen gennemføres således, at bønderne kunne se meningen i disse forpligtelser samt se de praktiske muligheder for at varetage dem.

Princippet om fællesskab og, at man kan, hvad man vil, indebar en konstruk-tiv forestilling om, at det faktisk nytter at yde noget i et fællesskab med andre, der har samme forestillinger og mål. Princippet må ses på grundlag af bøn-dernes historiske erfaringer, der indebar en erkendelse af, at man ikke bør vente på, at herremanden påtager sig ansvaret for at løse et problem. De ville have fo-den under eget bord for at blive herrer i eget hus. Det betød ikke, at de meldte sig ud af det samfund, de var en del af, men at de var forsigtige med, hvilke al-liancer de indgik.

Andel og organiseringPå baggrund af disse principper og den tro på egne kræfter, som bønderne havde fået gennem Grundtvig-Kold, blev krise og armod vendt til udvikling og velstand. I hvert sogn blev der efterhånden etab-leret et andelsmejeri, således der op mod århundredeskiftet var i størrelsesordenen 1250, der blev etableret andelsslagterier, eksportforeninger, kvægavlsforeninger o.s.v. Samtidigt satte udstykningsbevæ-gelsen gang i et omfattende projekt, der muliggjorde, at landproletariatet kunne etablere sig som selvstændige familiebru-gere, hvorved antallet af landbrug steg ganske kraftigt. Alt sammen initiativer, der så at sige udsprang nedefra, men med kraftig inspiration og støtte fra nationale og lokale intellektuelle, der udviklede ideer og hjalp med at omsætte det ånde-lige arvegods til praktisk, men visionær handling.

Man kan udtrykke det sådan, at bøn-derne (med hjælp fra de åndelige bag-mænd) trak sig selv op ved håret til gavn for dem selv og hele nationen. Konsekven-sen var en klar og entydig samfundsmæs-sig organisering i landdistrikterne. Det økonomiske grundlag var landbrugene – det var selvsagt tilfældet i det åbne land, hvor praktisk taget alle ernærede sig direkte ved landbrugsproduktion. Men også i landsbyerne var landbruget domi-nerende, hvor mejeriet (sammen med kir-ken og skolen) var det synlige midtpunkt, og hvor borgerne typisk indirekte ernæ-rede sig ved at servicere landbruget.

Landbruget - en økonomisk sværvæg-terDet politiske grundlag var også landbru-get. For det første var det naturligt, at landbrugerne spillede en afgørende po-litisk rolle alene i kraft af deres antal og økonomiske dominans. Men dernæst havde det også afgørende betydning, at landbrugerne havde en historisk erfaring for, at det nytter noget at gøre en fæl-les indsats for at forbedre og stabilisere livsvilkårene. De havde jo udviklet or-ganisatoriske kompetencer omkring op-bygning af virksomheder og et væld af foreninger. Disse kompetencer var det oplagt også at udnytte i lokalsamfun-det.

Kulturel nytænkningOgså når det gælder civilsamfundet var landbrugerne den afgørende kraft. På det kulturelle område var det landbru-gerne, der oprettede foredragsforeninger og forsamlingshuse, fri- og valgmenig-heder, friskoler m.m. Ligeledes var det på det sociale område landbrugerne og deres sociale logik om det fælles og in-dividuelle ansvar for hinanden, der dan-nede grundlag for de sociale foranstalt-ninger f.eks. ved naturligt at give plads til datidens fleksjobs på landbrugene.

I perioden op til ca. 1960’erne var landdistrikterne dermed en entydig og harmonisk størrelse rodfæstet i land-bruget. Landdistrikterne – uanset deres geografiske placering – kunne entydigt afgrænses ved sognet og karakteriseres ved institutionerne mejeri, kirke og skole samt en række foreninger og et forsam-lingshus. Funktionsmåden var tilsva-rende entydig og stabil. Økonomisk var landbrugsproduktionen grundlaget. Po-litisk var sognet også en kommune, hvor landbrugerne typisk bestred posterne i sognerådet med udspring i Venstre, Radi-kale, Socialdemokratiet og Konservative, der organiserede hver deres segment af landbrugere (bønder, husmænd og større jordbrugere). Og sognet var også kultu-relt og socialt en enhed baseret på en fælles og entydig logik.

Sognekommunernes endeligtI 1970 trådte en kommunalreform i kraft. Den indebar en radikal omkalfatring især for landdistrikterne. Fortidens entydige sammenhæng mellem det økonomiske, politiske og civilsamfundsmæssige blev brudt gennem omfattende sammenlæg-ninger. De ca. 1250 sognekommuner blev reduceret til 275 storkommuner. Fra mange borgere i landdistrikterne lød et ramaskrig, for den hidtidige stabilitet

og entydighed blev nedbrudt. Godt nok talte (også) datidens politikere og spin-doktorer om decentralisering.

Det havde faktisk noget på sig, for flere opgaver blev ved den lejlighed flyttet nedad fra stat til amt til kom-mune, men set fra de landlige borgeres synspunkt lød det som det rene nonsens: Nu var borgmesteren (sognerådsforman-den) ikke længere en person, som man dagligt kunne møde i Brugsen eller lige droppe ind omkring til en snak eller en kop kaffe. Nej, fremover var borgmeste-ren en person, der sad på et fornemt rådhus i en by, der måske lå mange ki-lometer væk. Reaktionen fra borgerne i landdistrikterne var ganske forståelig. For dem var der bestemt ikke tale om decentralisering, men et tab af dagligt demokrati, en løsriven af den politiske organisering fra det lokale liv samt en geografisk og mental distance mellem hverdag og samfundsorganisering.

Saglige grunde til reformenMan kan på den baggrund spørge, om kommunalreformen af 1970 var et skud for landdistrikternes bov udtænkt af københavnske bureaukrater og intel-lektuelle og implementeret af politikere ivrige for at få deres navn hæftet til en markant og synlig reform? Eller om der var saglige grunde til at betragte refor-men som udtryk for en tiltrængt mo-dernisering og fremtidssikring? Set i et historisk perspektiv med udgangspunkt i nutiden, så må svaret være nuance-ret, men i hovedsagen hælde mest mod, at der faktisk var saglige grunde også set fra landdistrikternes synsvinkel. Og dette på trods af, at disse grunde faktisk ikke har haft særlig plads i hverken den faglige, politiske eller folkelige debat om kommunalreformerne!

Reformen også et resultat af struk-turudviklingenDet er imidlertid oplagt at knytte kom-munalreformen af 1970 sammen med landbrugets strukturudvikling. Allerede fra sidste halvdel af 1950’erne begyndte fortidens entydige billede af sognekom-munerne at krakelere. Det skyldes i før-ste omgang, at dansk landbrug gennem 1950’erne løb ind i en ny indkomstkrise. Løsningen blev en anden end i 1880’erne, nemlig subsidiering, industrialisering og afvikling. Subsidiering i kraft af, at der blev sat ind med massive, statslige over-førsler fra det øvrige samfund til land-bruget – i første omgang via de såkaldte hjemmemarkedsordninger, herunder til-ladelse til, at landbruget fik overpris for


18

de varer, der blev solgt på det danske marked. I anden omgang via medlem-skabet af EF/EU fra 1973. Industriali-sering ud fra den logik, at den enkelte landmand skulle blive i stand til at pro-ducere en større mængde ved hjælp af kemikalier og isenkram. Afvikling i kraft af, at antallet af landbrug blev dramatisk reduceret, så kollegaer kunne overtage jorden fra de landmænd, der stoppede produktionen på deres landbrug og søgte over i andre erhverv, hvor der var mangel på arbejdskraft.

Denne udvikling indebar, at de entydige strukturer i landdistrik-terne (sognekommunerne) lang-somt, men sikkert, blev opløst. Gradvist mistede landdistrikterne deres økonomiske, politiske og civilsamfundsmæssige rodfæste i landbruget. Det skete i takt med, at der blev færre landbrugere, meje-riet blev lukket og mælken kørt til større centralmejerier, landsbyernes borgere i højere grad måtte søge arbejde i tilknytning til andre erhverv o.s.v. Flere landsbyer var godt på vej til at udvikle sig til såkaldte ”sovebyer”.

Det moderne samfunds kompleksitetDen generelle samfundsudvikling inde-bar endvidere, at en række offentlige opgaver (herunder på det kommunale niveau) havde nået en sådan komplek-sitet, at en vis professionalisering var

nødvendig. Opgavevaretagelsen i sogne-kommunerne var jo baseret på det over 100 gamle princip om frivilligt arbejde udført af ”amatører”. Hermed var der na-turligvis en reel baggrund for at danne kommuner af en sådan størrelse, at de kunne bære en professionalisering på det administrative plan.

Men samtidigt – set fra landdistrik-terne den væsentligste pointe – var sog-

nekommunernes entydighed og natur-lige sammenhængskraft allerede ved at være brudt i starten af 1960’erne, fordi landbruget ikke længere kunne udgøre det naturlige omdrejningspunkt for øko-nomi, politik og civilsamfund (se tabel om landbrugets økonomiske betydning). Det indebar, at de bondelige kompeten-cer og den bondelige snusfornuft ikke længere kunne udgøre grundlaget for at opretholde en social og organisato-

risk enhed i sognekommunerne. Derfor var det – også set fra landdistrikternes perspektiv – nødvendigt at finde en ny organisationsform og et nyt grundlag for organisering af livet i landdistrikterne. Spørgsmålet om, hvorvidt kommunal-reformen af 1970 så var det mest hen-sigtsmæssige svar falder uden for denne artikels ramme.

Og så var den gal igen!Den landlige kritik af kommunal-reformen af 1970 var i midten af 1970’erne en del af afsættet for en ny bevægelse, nemlig landsbybevæ-gelsen. Landsforeningen af Lands-bysamfund forsøgte med ikke ringe held at samle denne bevægelse i en fælles og koordineret indsats for at tale landdistrikternes sag. Det er interessant, at denne bevægelse – der altså var funderet i en kri-tisk stillingtagen bl.a. til kommu-nalreformen – faktisk i sig selv kan

tages som en understregning af de for-andrede funktioner og vilkår, der kunne begrunde reformen. Den nye bevægelse udsprang nemlig ikke på nogen måde af landbruget. Det var en bevægelse båret af borgere engageret i beboer- og bor-gerforeninger i landsbyområder – vel at mærke beboere, der for langt hovedpar-tens vedkommende ikke havde nogen erhvervsmæssig eller anden forbindelse til landbruget. Og faktisk lykkedes det

Tabel 1: Landbrugets andel i procent af den nationale økonomi

1870 1951 1996Arbejdsstyrke 52% 23% 7%Eksport 92 64% 15%BFI 50% 19% 4%

Kilde: Hansen 1976 og Ingemann 1998


19

Nederst venstre: Munksøgård indvies. Foto: Red

Øverst højre: Der hygges gevaldigt på Skovsgård Hotel. Foto: Købmands-gårde.

Nederst højre : Blomsterbinding ved forårstid på Kirstinelund. Foto: Kir-stinelund

denne bevægelse – selvom det skete på baggrund af en kritik af den daværende udvikling med udtømning af landdistrik-ternes bærende funktion – at sætte en ny dagsorden for landdistriktsudvikling. En dagsorden, der netop definerede landdistriktspolitikken uafhængigt af landbruget. En dagsorden, der hand-lede om bevarelse af landdistrikternes institutioner og service, men også en dagsorden der tog de nye globaliserede udfordringer op, f.eks. i kraft af sloganet ”Tænk globalt, handl lokalt”.

Anden situation i dagKommunalreformen af 1970 fik i et hi-storisk perspektiv en kort levetid. Set i forhold til landdistrikterne er det imid-lertid ganske oplagt, fordi de igennem de forløbne tre et halvt årti har gennemle-vet ganske radikale forandringer, således de i dag fremstår i helt nye iklædninger af vidt forskellig karakter. Den entydige fundering i landbruget er afløst af land-distrikter, der har ganske forskellige kendetegn og funktion afhængig af de-res geografiske placering – det vil bl.a. sige nærhed eller afstand til regionale vækstcentre.

A-, B- og C-holdetGroft taget er der hermed udviklet et A-, B- og C-hold af landdistrikter: Et A-hold, der er placeret tæt på regionale vækst-centre. Disse landdistrikter er karakteri-seret ved borgere med forholdsvis højt uddannelsesniveau og tilsvarende res-sourcemæssig formåen. I disse områder er landdistriktet et sted, hvor man bor, børnene går i skole, og hvor man dyrker

sine fritidsinteresser. Sammenhængs-kraften er interessen i at bevare et ak-tivt fritidsliv og høje ejendomspriser. Et B-hold, der er placeret i større afstand fra vækstcentre, men tilpas tæt på et er-hvervsmæssigt aktivitetsniveau tilstræk-keligt til at sikre et rimeligt udkomme. De er karakteriseret ved borgere med et gennemgående lidt lavere uddannelses-niveau og tilsvarende lidt mere begræn-set formåen på det ressourcemæssige plan. I disse landdistrikter kan der dog være masser af social kapital til at sikre sammenhængskraft og initiativ på bag-grund af en vis (bevidst eller ubevidst) vedligeholdelse af de klassiske kompe-tencer fra sognekommunernes tid. Men man kæmper tendentielt hele tiden med

ryggen mod muren for at undgå service-forringelser (f.eks. nedlæggelse af skolen og anden offentlig service) og dermed for at undgå at komme ind i en negativ udviklingsspiral med drastisk faldende ejendomspriser og udtømning af menne-skelige såvel som økonomiske ressourcer. Og så endelig et C-hold placeret langt væk fra vækstcentre og erhvervsmæs-sige muligheder. De er karakteriseret ved borgere med et lavt uddannelsesniveau og gennemgående begrænsede ressour-cer, og disse begrænsninger afspejles i tilsvarende ejendomspriser.

Fra stor- til mega-kommunerPr. 1. januar 2007 afløses storkommuner af mega-kommuner. Og hvilket perspek-


20


21

munalreform gør nogen særlig forskel udover at kræve store omkostninger ved sammenlægningen.

C-holdetFor C-holdet er der pr. definition tale om landdistrikter med typisk stor afstand til vækstcentre og med udpræget mangel på både økonomiske og menneskelige ressourcer. Det kan være vanskeligt at se, hvorledes de nye mega-kommuner – der i visse regioner vil indeholde et stort antal landdistrikter af denne type – alene vil være i stand til at ændre disse landdistrikters udvikling. Heller ikke her vil kommunalreformen med større sand-synlighed gøre en positiv forskel.

KonklusionSammenlagt må det konkluderes, at set fra et landdistriktsperspektiv gav kom-munalreformen af 1970 en vis mening, fordi den bl.a. kan ses som et svar på land-distrikternes forandrede funktioner og heraf affødte behov for ændret organi-sering. I det tilsvarende perspektiv er det imidlertid vanskeligt at se den seneste reform som et oplagt svar. Man har brugt det samme svar som ved reformen af 1970, nemlig større enheder. Problemet er imidlertid, at spørgsmålet dengang og nu ikke er det samme! Landdi-strikternes problematikker er blevet radikalt forskellige og de kræver derfor forskellige løsninger.

tiv tegner de så for landdistrikterne? Svaret vil formodentlig afhænge af to forhold: For det første, om der er tale om landdistrikternes A-, B- eller C-hold. For det andet om, hvilken mega-kommune, der er tale om.

Umiddelbart kan man mene, at der ikke er særlig grund til at bekymre sig om A-holdet. Pr. definition ligger de tæt på regionale vækstcentre og er dermed sikret borgere med et højt ressource-ni-veau. Endvidere er disse landdistrikter ofte på forhånd sikret en høj grad af po-litisk og bureaukratisk bevågenhed, fordi de i udgangssituationen udgør et attrak-tivt vedhæng til større byer, hvor privi-legerede borgere efter endt arbejdsdag kan trække sig tilbage i rolige og smukke omgivelser. Der eksisterer dog en risiko for, at disse landdistrikter vil lide under selvtilstrækkelig ligegyldighed og heraf følgende mangel på evne til at handle i fællesskab, hvis den kommende mega-kommune skulle få den tanke at tømme landdistrikterne for funktioner.

B-holdetFor B-holdets vedkommende må det for-modes, at perspektiverne i meget høj grad afhænger af, om den nye mega-kommune indeholder tilstrækkelig øko-nomisk kraft til at sikre udvikling i hele kommunen, eller om der tværtimod er tale om en ny kommune primært bestå-ende af landdistrikter af B- og C-typen. I det første tilfælde kan mega-kommunen – hvis der er tilstrækkelig politisk og bureaukratisk bevågenhed – bidrage til, at landdistrikter på B-holdet konsolide-res og videreudvikles. Og tilsvarende kan landdistrikter på B-holdet gennem en hensigtsmæssig kommunal landdistrikts-politik bidrage til at viderebringe erfa-ringer og inspiration om fælles handling til A-holdet i sådanne kommuner. Hvis mega-kommunen derimod hovedsageligt består af landdistrikter af B- og C-typen, kan der tegne sig mere dystre perspek-tiver, og det kan i disse kommuner være vanskeligt at se, at den seneste kom-

LitteraturS.Å. Hansen: Økonomisk vækst i Danmark. Akademisk Forlag 1976J.H. Ingemann: Andel som fælled. I Erik Christensen og Per Christensen (red.) ”Fæl-leder i forandring”. Aalborg Universitetsfor-lag 2006J.H. Ingemann: Arven fra Køge-resolutio-nen. I B.B. Thomsen (red.) ”De forvandlede landet”. Forlaget Hovedland 1997.J.H. Ingemann: Strukturudviklingen i dansk landbrug – overvejelser om effekter, årsager og landbrugspolitiske valg. Forskningsrap-port, Aalborg Universitet 1998G.L.H. Svendsen og H.W. Tanvig (red.): Landvindinger. Landdistriktsforskning og perspektiver. Syddansk Universitetsforlag. Under udgivelse.B.B. Thomsen og J.H. Ingemann: Landsbyen i historisk perspektiv. I B.B. Thomsen (red.) ”Landsbybogen”. Landsbyens Forlag 1976

Tv. : På tur i det fynske med Klodshans-karavanenFoto: Allan

Ø.Th. : Købmandsgaardens kontormusFoto : Købmandsgården

N.Th.: Krystallisationsbillede fra Biody-namisk forskningsforening i Hertha. Foto: Troels


22

Nu er klokken slået tolv, og her ved årsskiftet blev den nye kommune-struktur så til virkelighed. Kommu-

nerne er blevet større og skal løse flere opgaver, amterne eksisterer ikke mere og nye regioner er etableret.

Den nye struktur giver nye mulighe-der. Nye muligheder for at tilrettelægge den kommunale service, nye muligheder for at etablere samarbejdsrelationer og nye muligheder for at udvikle det lokale demokrati.

Hvad er så mulighederne for det lo-kale demokrati? Er der stadig plads til nærdemokrati, når kommunerne er blevet større? Svaret er entydigt ja. (Men metoderne skal måske fornys)

I Danmark har vi en lang tradition for et stærkt lokalt selvstyre. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste velfærds-opgaver løses i kommunerne tæt på bor-gerne. Det er kommunerne og dermed de lokale politikere, som har ansvaret for at prioritere indsatsen mellem opgaverne, så servicen passer til befolkningen i den enkelte kommune.

Større kommuner, flere opgaver, mere ansvar og højere perspektivMed kommunalreformen flyttes flere op-gaver til kommunerne og kommunerne får en volumen, så de kan løfte de nye op-gaver. Større kommuner betyder dog alt andet lige også, at der bliver færre kom-munalpolitikere og at chancen for – med et lidt fortærsket udtryk – at møde sin lo-kale politiker i Brugsen er blevet mindre.

Men nu er det jo ikke nødvendigvis kun en fordel at kunne møde sin politi-ker i Brugsen og på den måde få rejst en sag på den kommunale dagsorden. Det indebærer nemlig omvendt en risiko for enkeltsagsbehandling baseret på en snæ-ver interesse, som dermed hæmmer sigtet mod det fælles bedste.

De valgte kommunalpolitikere i de nye kommuner får et større og mere samlet ansvar for den kommunale opgaveløs-ning. Og hermed også et større politisk råderum og større mulighed for at fore-tage lokale prioriteringer for de nære opgaver, opgaver som betyder noget for

hverdagen for borgerne i lokalsamfundet. Kommunalbestyrelsen har således en reel beslutningskraft og dermed et lokalt de-mokrati med indhold.

BorgerinddragelseMen lokaldemokratiet – nærdemokrati om man vil - stopper jo ikke der. Nærdemo-krati er langt mere end det, som foregår i byrådssalen. Det handler om, hvordan borgerne lokalt inddrages i beslutnings-processen, og om hvordan borgerne ta-ges med på råd i de sager, som vedrører dem.

Nye lokale demokratimodellerOg her er kommunalreformen netop an-ledningen til at forny samspillet mellem byrådet, institutioner, borgere og det ci-vile samfund. Mange – både borgere og foreninger – vil gerne gøre en indsats i lokalsamfundet. Og netop nu er mulighe-den der for at finde nye roller og revidere eller finde nye lokale modeller for borger-inddragelse.

Samspil på flere niveauerOg der er mange baner at spille på. Det handler både om kommunens formelle samspil med institutionerne og bruger-bestyrelser.

Men det handler også om samspillet med lokalsamfundene både i byer og i landdistrikterne. Og endelig handler det om, at der kan være nye måder at inddrage civilsamfundet på i forhold til løsningen af konkrete opgaver, fx på fore-byggelsesområdet. Demokratiet er et fælles ansvarMen det er ikke kun de nye kommunalbe-styrelsers ansvar, at nærdemokratiet er på dagsordenen lokalt. Det er i høj grad også en bold, som lokale aktører også må gribe og spille frem og tilbage med kommunale politikere.

Nye beslutningsstrukturerSpørgsmålet om, hvordan kommunalre-formen kan danne afsæt for en styrkelse af det lokale demokrati kom på dagsor-denen allerede i den samlede aftale om kommunalreformen. Og regeringen har overfor kommunerne pointeret vigtighe-den af at indtænke nærdemokrati og nye beslutningsstrukturer sideløbende med de øvrige forberedelser til den nye kom-mune.

Tænketank om nærdemokratiDer har været nedsat en Tænketank om nærdemokrati, hvor repræsentanter fra bl.a. det civile samfund, landdistrikts-organisationer og KL har drøftet mange facetter vedrørende nærdemokratiet.

To spørgsmål har været styrende i ar-bejdet. For det første om rammerne er de rigtige, om lovgivningen er tilstræk-kelig.

For det andet har Tænketanken drøf-tet, hvordan samspillet og opgaveforde-lingen mellem den enkelte kommunalbe-styrelse, borgerne og det civile samfund kan udvikle sig. Der kan være meget in-spiration at hente i tænketankens rap-port til det videre arbejde lokalt.

Evaluering fra 2008I foråret 2008 tager vi igen temperatu-ren på det lokale demokrati, og samler op på de første erfaringer og tiltag som kommunerne har gjort sig på området.

Vær med til at skabe de nye roller og rutiner i de nye kommuner!!I det kommende år skal mange nye rol-ler og rutiner indarbejdes i de nye kom-muner. Mulighederne er mange, men det kræver, at de gribes, og at der fra alle sider er med- og modspil, inspiration og samarbejde i det daglige arbejde om det nære demokrati. Men da disse sam-spilsformer allerede er en rodfæset del af den danske demokratitradition er der bestemt grund til optimisme for nærde-mokratiet i de nye kommuner.

Nærdemokrati og kom munesammenlægning Af Indenrigsminister Lars Løkke Rasmus-sen


23

Nærdemokrati og kom munesammenlægning

Danmark er det land i Europa, som har decentraliseret flest opgaver fra staten til det lokale styre i kommunerne. Denne position bliver yderligere forstærket, når kommunalreformen træder i kraft i 2007.

Reformen betyder færre kommuner med flere opgaver. Dermed får nogle bor-gere længere til rådhuset. Til gengæld får kommunalpolitikerne et større, mere samlet ansvar for de nære opgaver.

Når kommunen vokser, betyder det også, at politikernes rolle ændres. For ikke at drukne i beslutninger, må kom-munalbestyrelsen koncentrere sig om de store linjer og lægge mindre beslutnin-ger ud til forvaltningen og de enkelte institutioner.

Det giver mere lokalt ansvar, og der-med lægger det op til større deltagelse i det nære demokrati. Men samtidig øger det behovet for klare spilleregler. For at kommunalbestyrelsen aktivt definerer sin egen rolle og samspillet med insti-tutioner, borgere og civilsamfund.

Efterse det nærdemokratiske arbejdeUndersøgelser viser, at nærdemokratiet generelt har det godt, men kommunal-reformen er en historisk chance for at gå det nære demokrati efter i sømmene. Det forudsætter respekt for grundele-mentet i det kommunale selvstyre – ret-ten til forskellighed og muligheden for lokalt at tilrettelægge det nærdemokra-tiske arbejde i en dialog mellem lokal-politikere og borgere.

For den enkelte kommune er kommu-nalreformen en chance for at gennem-tænke samspillet mellem kommunalbe-styrelse, borgere og civilsamfund – en chance, der ikke må forpasses.

To typer overvejelserFor det første: Er rammerne de rigtige? Er lovgivningen indrettet på en måde, der giver rum for, at det lokale demo-krati kan udfoldes? Dette spørgsmål har tænketanken overvejet ved at se på bl.a. skolebestyrelsernes kompetencer og mu-lighederne for nedsættelse af lokalud-valg, jfr. herom nedenfor.

For det andet: Hvordan skal samspillet og opgavefordelingen være mellem den

enkelte kommunalbestyrelse, borgerne og det civile samfund? Det spørgsmål skal den enkelte kommunalbestyrelse besvare.

Tænketanken har drøftet mulighe-derne og giver en række forslag og ideer. Men den helt centrale anbefaling er, at kommunalbestyrelsen aktivt forholder sig til spørgsmålet. At kommunalbe-styrelsen formulerer en politik eller lig-nende, som gør, at spillereglerne er klare – område for område – og tilrettelægger procedurer herefter.

TovholderTænketanken vil anbefale, at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både rammerne for og opfølgnin-gen på borgerdeltagelsen. Kommunalbe-styrelsen bør stille spørgsmålet: I hvilke kommunale aktiviteter er det især vig-tigt at have en løbende inddragelse af borgerne?

Overvejelserne foregår ikke i det tomme rum. Der er både i kommuner og amter gjort mange og gode erfaringer med deltagelse af brugere, foreninger og andre borgere. Kommunalreformen er en god anledning til at lære af de bedste eksempler, mens man tilpasser til den nye lokale virkelighed. I redegørelsen er

derfor henvist til en række eksempler.

Tænketankens sammenfattede anbe-falinger• at kommunalbestyrelserne sætter

nærdemokratiet i kommunen i per-spektiv og formulerer klare visioner og spilleregler i forhold til det lokale demokrati, brugerdemokratiet og projektdemokratiet. Det gælder både i forhold til samspillet med brugerne, foreningerne og medborgerne. Kon-kret bør disse visioner og spilleregler bl.a. omfatte kommunens anvendelse af lovpligtige såvel som frivillige bru-ger- og borgerråd samt overvejelser om borgerdeltagelse i forhold til nye kommunale opgaver på bl.a. sund-hedsområdet. Et mindretal anbefaler endvidere, at regeringen overvejer at udvide antallet af lovpligtige råd, mens formanden og de øvrige medlemmer finder det afgørende, at den enkelte kommunalbestyrelse har friheden til at tilrettelægge kommu-nens egen nævnsstruktur.

• at kommunen har en tovholder eller koordinator, som sikrer både ram-merne for og opfølgningen på bor-gerdeltagelsen.

• at kommunalbestyrelsen tilrettelæg-ger høringsprocesser, så der er tale om reel inddragelse af forskellige synspunkter og indsigelser – fra så-vel borger-/brugerråd som forenin-ger og individuelle borgere – og føler sig politisk forpligtede til at forholde sig til og svare på de synspunkter og indsigelser, som ikke bliver fulgt.

• at regeringen overvejer ændringer af lovgivningen for så vidt angår mulighed for øgede kompetencer til brugerbestyrelser.

• Som bilag til redegørelsen er optaget en række spørgsmål, der er tænkt som inspiration til kommunalbesty-relserne.

Du kan læse hele tænketankens rapport og oplysende spørgsmål til de nye kom-muner på indenrigsministeriets hjemme-side:http://www.im.dk/publikationer/taen-ketank/index.htm

Tænketankens anbefalinger – en sammenfatning

At tænke sig-at verden er smuk

at vi alle ser med hjertethinandens spejle

det vi ser er os selvderfor tilgivelsen

fordi kærligheden, elskoven, fryden og den simple glæde

er i mig når den er i digat tænke sig

at tanken forsvandtefterlod tomhedtomhedens fyldetomhedens vidde

vores fælles ophavuniversets tanke

nærværets horisont

Af Troels


24

De sidste år er det blevet stadig tydeligere, at behovet for en for-nyelse af de demokratiske beslut-

ningsprocesser er stort. Som kommu-nalpolitiker siden 1986 har jeg oplevet, hvordan de afgørende beslutningspro-cesser om budget er blevet stadig mere lukkede. Det samme gør sig gældende i andre sager med stor betydning for bor-gerne. Status over kommunalt nærdemo-kratiSådan som der er nu, isolerer den sam-lede kommunalbestyrelse sig i indtil flere dage for at vedtage et budget. Der kommer ingen forstyrrende infor-mationer og holdninger ud over de, som administrationen og de tilstede-værende politikere bidrager med. Typisk foregår 1. behandlingen af bud-gettet uden nogen stor debat, fordi de fleste kommunalpolitikere forven-ter at der indgås et forlig – og så er der jo ingen grund til spille for klart ud offentligt. Derefter mødes poli-tikerne og de ledende embedsmænd for sig selv og forhandler sig frem til et budget, som alle - eller langt de fleste - kan være med til. Borgerne kommer på den måde til kun at opleve enigheden.

Enighed udadtilPolitikkernes forskellige holdninger kommer sjældent frem, dermed for-svinder politikeren, og logebroderen eller - søsteren opstår. Det gør det nemmere for borgmesteren og for den øvrige kommunalbestyrelse at gennem-føre noget upopulært, når alle - eller næsten alle - er enige. Men borgerne kommer til at opleve et stort demo-kratisk underskud og ofte også en af-mægtighed, som de ikke kan komme af med, når alle i kommunalbestyrelsen er enige. Bag lukkede døreDet er helt galt, at budgetvedtagelsen, der er den vigtigste beslutning på året, reelt foregår i helt lukkede rum på linje med logers måde at fungere på. For at tydeliggøre den politiske proces mener jeg, at hvert parti bør motiveres til at komme med hver deres udspil til de overordnede linjer i budgettet. BorgermøderOg det bør borgerne inviteres til at deltage i. Dels ved møder og dels over nettet. Borger- og brugerdeltagelse kan kvalificere og politisere beslut-ningsprocessen. Begge dele er af af-gørende betydning for det kommunale demokratis udvikling og overlevelse. Mange borgere, brugere og medarbej-dere har gode ideer og stor indsigt, der kan kvalificere kommunalbestyrelsens grundlag for at træffe deres beslutnin-ger.

Den almindelige beslutningsgang, hvor der på lukkede udvalgsmøder træffes mange konkrete beslutninger, som så senere konfirmeres i økono-miudvalget og kommunalbestyrelsen, afskærer i alt for høj grad borgerne fra at bidrage til beslutningernes kva-litet. Dertil kommer, at det igen fører til en afpolitisering af debatten, fordi udvalget beslutter noget. Hvordan, de enkelte medlemmer fra de forskellige politiske partier har argumenteret, kommer ikke frem, med mindre der er uenighed i udvalget. Og det er der sjældent.

Hvis der ikke på kommunalbesty-relsesmødet er aftalt en runde, hvor hvert partis ordfører begrunder parti-ets holdning - og det er der ikke mange kommunalbestyrelser, der har indført

- kører det hele igennem uden en ty-deliggørelse af, hvem der har bidraget med hvad. Politikerne forandres igen til upolitiske logebrødre eller -søstre. Konkret mødeeksempel Borgeren kan på mødet stille et skrift-ligt eller mundtligt spørgsmål til kom-munalbestyrelsen efter dagsordenens punkter er behandlet. Men disse spørgs-mål skal typisk stilles til en enkelt af kommunalbestyrelsens medlemmer. Det har mere karakter af information, end det giver mulighed for at påvirke be-slutninger.

Jeg forventer ikke, at borgerne vil stå i kø for at deltage i behandlingen af alle sager, men jeg mener, at det er afgørende for det lokale demokratis le-gitimitet og kvalitet, at der er åben ad-gang for de, der ønsker at deltage med argumenter eller ønsker til en bestemt sag.

Derfor bør der indføres flere behand-linger af flere sager dels i kommunal-bestyrelsen og dels i udvalgene. Ved 1. behandlinger kan de politiske partier og lister udtrykke deres foreløbige hold-ning til forslaget. Dernæst kan der være en borger-, bruger- og medarbejderhø-ringsfase, der afsluttes med en høring i det fagudvalg, sagen hører til. Efter den behandling indstiller udvalget efter en åben diskussion, hvilken løsning de ønsker. Sagen behandles derpå typisk i økonomiudvalget, hvorefter den kommer op i kommunalbestyrelsen. OrdførerunderHer er der så også en ordførerrunde, hvor partierne kan begrunde deres stil-lingtagen. En sådan proces, hvor sær-ligt interesserede i sagen, inviteres til at deltage i beslutningsprocessen, vil synliggøre, at politikerne er interesse-rede i en dialog med borgerne og den vil repolitisere beslutningsprocesserne. Begge dele er meget vigtigt både for den konkrete sags udfald og for det lo-kale demokratis fortsatte berettigelse.

Vigtigere nu end nogensindeMed de nye storkommuner bliver det endnu vigtigere, at vi går nye veje i den måde, vi tilrettelægger vores politiske systems beslutningstagen. En fortsæt-telse af den lukkede logeagtige form, vi hidtil har anvendt, passer ikke til den

Af Ole Glahn, MF og kommunalordfører for Det Radikale Venstre

Efterlyses: Fornyelse a f det lokale demokrati


25

stigende forventning hos borgerne til at blive hørt i sager. Det passer heller ikke godt til kommunalreformens ønske om at sætte borgeren i centrum. Vi politi-kere har behov for at komme i dialog med borgerne - dels for at teste vores holdninger og argumenter, og dels for at kunne begrunde vore holdninger over for borgerne. Ingen dialog - tomt demokrati Et demokrati uden samtale eller dialog mellem politikerne og borgere er et tomt demokrati, der meget let kan komme til at udvikle mistillid mellem politikere og borgere. Hvis det bliver dyrket i for lang tid, vil det true opbakningen til det lokale demokrati. Når det samtidig er sådan, at der er mange centrale kræf-ter, der gerne vil styre mere i forhold til kommunerne, så er det lokale demokrati for alvor truet.

De åbne døres politikDerfor må alle gode kræfter lokalt ar-bejde for åbne døre for borgerne ind til politikerne. Det bør føre til ændret lovgivning, så dele af udvalgsmøder kan holdes åbne. Hvis det ikke gennemføres, så er det op til kommunalbestyrelserne og borgerne at finde nye kreative måder at åbne beslutningsprocesserne på. Hvis viljen er der, findes der også en vej.

Efterlyses: Fornyelse a f det lokale demokrati

Internationalt kvinde møde i Damanhur, Norditalien, hvor de som i så mange andre økosamfund forsker med forskellige beslutningsstrukturer og demokratiformer.Foto: Hildur

Der er stadigt større byggeaktivitet i Hertha i disse år. 13 nye boliger opføres i øjeblik-ket med planlagt indflytning midt i maj. Foto: Allan Elm


26

Kommunalreformen er nok den stør-ste lovgivningsmæssige bedrift den borgerlige regering har gjort.

Den fremstår som en ny geografisk grænsedragning, men handler også om en flytning af opgaverne mellem niveau-erne – stat, region/amt og kommune – en økonomisk omfordeling mellem niveauerne, en afvikling af det lokale demokrati og indirekte konsekvenser for privatisering af offentlige opgaver og adfærdsregulering af kommunernes for-hold til hinanden.

Folk forbinder nok kommunerne med forsyning af serviceydelser som dagpas-ning af børn, folkeskole, pleje af ældre. Nu får kommunerne også opgaver inden-for sundhed og sociale døgninstitutio-ner.

Det demokratiske underskudEnhedslisten har været optaget af at af-bøde det demokratiske underskud i kom-munalreformen. Når kommunerne bliver større bliver der længere til politikerne og de små samfund og lokale særpræg bliver let tromlet af ”dem inde i byen”.

Vi har derfor stillet forslag om opret-telse af lokalråd, så gamle kommuner eller landsbyer, eller boligområder hver kan udgøre et lokalråd. Lokalrådet skal have hørings- og indstillingsret om for-hold i deres område og der skal være valg til rådet og en lille sum penge til sekretariat.

En af hensigterne med kommune-sammenlægningerne har været at lukke nogle små folkeskoler. Borgerlige poli-tikere har flere gange nævnt at det er lettere at modstå forældreprotester mod lukning af den lokale skole, når kommu-nalpolitikerne ikke dagligt støder på de berørte borgere nede over køledisken i den lokale brugs. Enhedslisten er lodret uenig i at økonomiske forhold skal veje så tungt, at det lokale samlingspunkt, som folkeskolerne også er for de voksne, skal falde bort og anonymiseringen af politikerne og politikernes øgede di-stance til vælgerne er et tab for demo-kratiet.

Lokale folkeafstemninger Enhedslisten har også stillet forslag om retten til at afholde lokale folkeafstem-ninger, hvis 10 % af vælgerne begærer dette med deres underskrift. Det vil give en sikkerhed for, at politikerne ikke bare bestemmer alt muligt hen over hovedet på intelligente og engagerede borgere. Udvidelse af det kommunale virke-feltEnhedslistens vision om socialisme er skitseret i principielle vendinger om

ændrede magtforhold, men det er ikke muligt at konkretisere et fremtidigt samfund, fordi socialismen også er en proces, som vi ikke kan vide nøjagtig hvor fører hen.

Socialismen i Enhedslistens forstand består først og fremmest af øget demo-krati og den skabes af fremtidens befolk-ning. Ud fra nutidens strukturer kan vi dog godt se kommunerne som naturlige enheder for demokratisk ramme om pro-duktion og forbrug, så en kommunal-

Kommunalreformen set fra venstre for venstre.Af Line Barfod, som er gruppeformand og kommunalordfører for Enhedslisten i Folketinget

Nederst til venstre: Det nye mejeriværk-sted er nu fuldt indkørt og der produceres forskellige mælkeprodukter til salg lokalt og i brugsen i Herskind. På billedet lærer Stine kalvene at drikke af flaske. Foto: Allan Elm

Øverst til højre: De unges hus, Thors Ham-mer er ved at tage form på Dyssekilde i Nordsjælland. Her ses nogle af de mange unge fra hele Europa, der deltog i et som-mer-økobygge-seminarFoto: Dyssekilde


27

bestyrelse tildeler ressourcer mellem produktionsenheder – kooperativer, små selvstændige virksomheder eller kom-munale forvaltninger – og fordele varer og tjenester på kommunens borgere ef-ter trangsprincippet og et vist mængde frit privat valg.

Kommunale beskæftigelsesplanerVi har derfor stillet konkrete forslag om kommunale beskæftigelsesplaner for enkelte kommuner – Furesø, Fyns amt, Lolland …? – hvor områdets særlige for-dele udnyttes. F.eks. skal Lolland have omlagt store dele af sukkerproduktio-nen i takt med afviklingen af EU’s suk-kerstøtte og jorden og arbejdskraften i området kan bruges til andre afgrøder som hamp til isoleringsmateriale. Et an-det forslag er etablering af lokale slag-terier og mejerier, som modvægt mod giganterne indenfor fødevareindustrien og den urimeligt langvarige transport af dyr til slagtning.

Lokal selvforsyningI det hele taget ønsker Enhedslisten udkantsområder revitaliseret, så de igen kan blive områder med produktion og handel og ikke kun turistområder og

boligområder for fattige folk. Lokal selv-forsyning er et gode både for udvikling af den demokratiske deltagelse og for miljøet. Jo mindre transport af daglige forsyninger og pendling til arbejdsplad-serne, desto mindre belastning af mil-jøet.

Midlerne kan være forskellige former for direkte egnsudvikling, f.eks. stats-støtte i opstarten af lokale forarbejd-ningsvirksomheder. Det vil give mu-lighed for mangfoldighed, forskellige prioriteringer efter lokale ønsker og mulighed for fremme af lokal forsyning og beskæftigelse. Nationalstaten som overbygningLokalt demokrati og selvforsyning bør ikke føre til isolation og lokal chauvi-nisme. Der vil stadigvæk være større sa-ger, som må løses på national og globalt plan. Dels er vi afhængige af den samme jord og må samarbejde om miljøforvalt-ning, infrastruktur. Og dels vil nogle komplicerede produktionsprocesser ikke kunne uden meget store omkostninger kunne udføres lokalt i hver kommune. Og dels vil vi ønske at udveksle kultur og kunst. Og vi må opføre os solidarisk i forhold til mindre begunstiget egne.

Brug for en bedre udligning Udligning mellem kommunerne er et godt og solidarisk princip. Forskelle i indkomst og udgifter, som kommu-nerne ikke har nogen reel mulighed for at bestemme, bør udlignes. Forskel-lene er oftest begrundet i lokalisering af erhverv og uddannelsesinstitutioner – som hver har deres opgange og ned-ture, og som har følger for arbejdsløs-hed, afvandring og udgifter til førtids-pension o.lign.

Problemet med den nye udlignings-reform er bl.a. at den ikke udligner sundhedsudgifterne og udgifterne til boligstøtte og derved vil polariserin-gen mellem rige og fattige kommuner øges. Enhedslisten har foreslået, at staten yder 100 %’s refusion for over-førselsindkomster, fordi der er meget stor forskelle kommunerne imellem på hvor mange indbyggere, der er på før-tidspension, kontanthjælp, sygedag-penge, osv.

Vi mener, dette forslag vil sætte en stopper for kassetænkning og den så-kaldte sociale eksport fra by til land samt give et økonomisk løft til områder, der må udvikle kommunale virksomhe-der, hvor den private sektor svigter.

Kommunalreformen set fra venstre for venstre.


28

Da regeringen for 2½ år siden be-sluttede sig for en strukturreform i den nu kendte udformning, hæv-

dede den, at borgerne i store kommuner var lige så tilfredse med kommunestyret som borgerne i små kommuner. Og man understregede, at store kommuner er lige så demokratiske som små. Den henviste til bestillingsarbejdet fra Strukturkom-missionen.

Den samme kommission fik ved samme lejlighed i opdrag at kikke på nærheden i forholdet mellem kommune og lokalsam-fund. Det sprang man imidlertid let og elegant henover.

Storkommuner - nærhende et pro-blemMen det er allerede historie. Her ved ind-gangen til den nye epoke for folkestyret i Danmark er der næppe nogen der i fuldt alvor vil hævde, at den nye kommunale struktur som sådan vil styrke nærheden mellem mennesker. Selv om der vel sta-dig er en fælles forståelse af, at ud af nærhed mellem mennesker kan der vokse medejerskab og medansvar for det lokal-samfund man lever i.

Mister den lokale medbestemmelses-kraftI dag forekommer det indlysende, at ganske mange områder i Danmark ved overgangen til storkommunerne mister

Kommunernes chance ligger i Nærdemokratiet!

lokal initiativ- og beslutningskraft. For der er fortsat en nøje sammenhæng mel-lem hvor stærke de lokale kræfter er res-sourcemæssigt, og omfanget og dybden af de nærdemokratiske muligheder.

Reformen er et spejl på vores forhold til hinandenMen hermed siger jeg ikke, at struktur-reformen er hovedårsag til, at de nær-demokratiske værdier er under pres. At regeringen har kunnet gennemføre refor-men med stor folkelig accept, er tværti-mod også en følge af ændringer i forhol-dene mellem mennesker her i landet.

Nærheden mellem mennsker i lokal-området under presFor grundlæggende sker der noget med nærheden i disse år. Folk ændrer syn på forholdet til andre borgere i de nære om-givelser og på forholdet mellem dem selv og kommunen/det offentlige. Danskerne flytter meget hyppigere end tidligere og de er indstillet på at arbejde stadig længere borte. Tilknytningen til arbejds-pladsen øges, tilknytningen til naboer, lokalsamfund og bopælskommune svæk-kes.

Udviklingen på medieområdet for-stærker tendensen: Lokale udgivelser, der bidrager til sammenhængskraften i lokalsamfundene svækkes i takt med at borgernes forbrug flytter over på rene reklameudgivelser og digital underhold-ning på stadig flere kanaler.

Forbruger i stedet for medborgerDer er således stærke kræfter i samfun-det, der skubber til tendenser hvorefter borgeren som medborger er på retur til fordel for borgeren som (for)bruger. En tendens som kommunerne i høj grad selv har skubbet til. – Dels ved at forsømme det nærdemokratiske potentiale i tide og dels ved direkte at dyrke borgeren som forbruger:

Op gennem 90´erne udviklede kommu-nerne jo primært dialogen med borgerne gennem stadig flere ”brugerbestyrelser” og fik input i kraft af stadig flere ”bru-gerundersøgelser”. I det omfang kommu-nerne ensidigt har efterspurgt borgernes (for)brugerholdninger, er der jo ikke no-

get at sige til at borgerne ensidigt har udviklet ”forbrugerforventninger”.

Borgeren som medborgerSamtidigt er det tydeligt, at ”borge-ren som medborger” stadig står stærkt mange steder. Særlig tydeligt i mange mindre lokalsamfund med højt aktivi-tetsniveau og tætte sociale netværk. Her vægtes sammenhængskraften i lo-kalsamfundet fortsat højt, den enkelte føler f.eks. stadig medansvar for skolen længe efter at ens egne børn er flyttet hjemmefra.

Nu om dage kan den enkeltes hold-ning til at være nærdemokratisk aktiv også være noget der ændrer sig over tid. Der er måske livsfaser, hvor man ikke har lyst til at være bundet til et bestemt sted (som ung eller som senior – hvis hele verden skal ses efter!) og livsfaser, hvor man i særlig grad vægter den lokale forankring/trygheden (børnefamilien og den ældre medborger).

Forholdet til de nærdemokratiske værdierDermed siger jeg også, at den enkelte borgers opfattelse af de nærdemokrati-ske værdier og tilbøjeligheden til at yde en aktiv indsats i denne sammenhæng ikke er en konstant størrelse, men noget der kan bearbejdes.

Så selv om brugerholdningerne er på fremmarch blandt borgerne er der be-stemt fortsat et befolkningsunderlag for at fastholde og videreudvikle et levende nærdemokrati. Og her bør de nye kom-muner kende deres besøgelsestid.

Er kommunen en forretning? Det er vel at mærke ikke nogen selvfølge, for brugerholdningerne har jo også fun-det vej ind i kommunalbestyrelserne. Her støder man stadig hyppigere på det synspunkt, at et byråd er valgt for 4 år, for, ligesom en virksomhedsbestyrelse, at tage ansvaret for forretningens ser-viceproduktion. Borgerne opfattes som aktionærer i forretningen Danmarks en-kelte kommunefilialer. Borgerne menes ikke at ville høre om bøvl og besvær, men blot have serveret service så billigt som muligt.

Af Torben Hansen (F) Ny Silkeborg Byråd, formand for Nærde-mokratiudvalget,næstformand i SF´s Kommunalpolitiske Landsudvalg,fhv. borgmester i Them Kommune


29

Men en helhjertet opbakning til mas-siv og løbende borgerinddragelse i kom-munernes virksomhed er hjælp til selv-hjælp – altså kommunernes selvhjælp!

For selv om kommunerne gjorde fæl-les sag med staten, og spillede en meget aktiv rolle i bestræbelserne på at få am-terne nedlagt, er regeringens taknem-melighed til at overse.

Så som så med Kommunernes selv-forvaltningStrukturreformen blev i høj grad solgt på slogans om, at når kommunerne blev store, så blev de selvbærende og kunne dermed undgå statslig detailstyring. Men faktum er, at det kommunale selvstyre er mere truet end måske nogensinde før!

Efter strukturreformen har såvel re-geringens støtteparti, Dansk Folkeparti, som regeringens egne ministre været ude og true med, at overføre helt cen-trale kerneområder som Folkeskolen og ældreplejen fra kommunal til statslig drift.

Og fagministres initiativer med hen-syn til at kontrollere og styre kommuner-nes opgaveløsning i detaljen er endeløse og kommer i endnu hurtigere tempo end før.

Borgerne er kommunernes hjælpereKommunerne må besinde sig. Med glo-balisering og brugerholdninger i vækst er der et skred i gang væk fra ideerne om lokal selvstyre. Kommunernes eneste bolværk overfor den udvikling er borger-nes opbakning til deres kommune. Og opbakning til den opfattelse, at man på stedet kan noget i forhold til hvordan

ressourcerne skal prioriteres og anvendes i en lokal sammenhæng, som en central fordelingsmodel aldrig vil kunne matche. En styrke som har rod i en løbende, tæt dialog mellem borgere og beslutningsta-gere, og derfor også hviler på det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Retten til forskellighedHeroverfor står holdninger om, at der ikke må være forskel. At det er utåleligt, at en bestemt serviceydelse er bedre el-ler billigere nogen steder end andre ste-der i landet. Og hvis der ikke må være forskel, må det hele jo styres og kontrol-leres centralt.

Kommunerne må altså ud og præstere et langt sejt træk for retten til forskel-lighed. For rummelighed, så der inden for en given ramme er plads til lokale initiativer, lokale prioriteringer og lokale løsninger.

Det er værdier som må gælde såvel kommunerne imellem som internt i de enkelte kommuner. Derfor er aktive nær-demokrater i de enkelte lokalsamfund kommunestyrets naturlige allierede, og derfor er det vejen frem at anskue de en-kelte lokalsamfund som storkommuner-nes egentlige byggestene!

Øverst: Vi ber en stille bøn med Mira om at de nye kommuner må få en god rejse. Foto: Atma.Nederst: Cirkeldans på Fjordvang, en god start på dagen og før og under møder.Foto: Red.


30

Af Allan Elm. (Let bearbejdet uddrag fra bogen ”Økosamfund i Danmark – hvor-dan drømme bliver til virkelighed” LØS 2004)

Demokrati foregår i grupper. Må-ske i en hel ”verdensgruppe” (f.eks. FN), en nationalstats-

regering, en regionsledelse, en kom-munalbestyrelse, et lokalråd eller ”bare” en gruppe, som ønsker at iværksætte et projekt. Der kan si-ges mange fine og idealistiske ord om demokrati, men i mange tilfælde glemmes de praktiske basale ele-menter i et samarbejde i en gruppe. Nedenstående overvejelser tager ud-gangspunkt i en gruppe, som ønsker at etablere et økosamfund, men gæl-der i princippet for alle grupper, som har en eller anden form for projekt.

GruppenEfterhånden som en gruppe dannes, åb-ner det op for nye muligheder og udfor-dringer. Der kommer folk med forskellige ressourcer og erfaringer i gruppen – ofte flere end man umiddelbart forestiller sig.

Samarbejdet med kommunenHar man planer om, at et projekt skal have et videre perspektiv end blot at være et bosted for en selv og resten af gruppen, er der muligheder i et samar-bejde med kommunen/regionen, om at

medvirke til at løfte en eller anden social opgave.

Et sådan perspektiv vil kunne højne et projekt i mange sammenhænge, lige fra fondsansøgning til driftsstøtte og giver dermed mulighed for et pengeflow gennem projektet. Melder man bredt ud, vil man tiltrække mange forskellige slags mennesker og diversiteten er her, som i de fleste andre tilfælde vigtig. Der vil være behov både for folk, som er praktiske og folk, der er mere intellektuelle og teore-tiske, både folk, som kan være frontfigur og folk, som kan føre regnskab og skrive ansøgninger; folk der har pionérånd og folk, som måske ikke er så fremtrædende, men som måske vil være dem, der tager over, når projektet er etableret, og pio-nérerne føler sig hæmmede af fastlagte beslutningsformer og kommandoveje.

Projektet vil tiltrække mennesker, som er selvbærende og i en personlig udvik-lingsproces og folk, som håber at grup-pen og fællesskabet vil kunne løse deres sociale eller personlige problemer.

Stærk kernegruppeDet er klart, at hvis et projekt skal have succes, er det nødvendigt med en stærk kernegruppe, med mange forskellige færdigheder og evner. Det skal være en gruppe, som er i stand til at tage ansvar for sig selv og hinanden.

KonflliktløsningI starten går det ofte fint. Man svinger sammen og er enige om mange ting. Men det er her, som med ægteskaber, testa-menter osv. - det er mens man er gode venner, at det er vigtigt at skaffe sig de værktøjer, der kan blive brug for, når ”hvedebrødsdagene” er overstået.

Det er praktisk at erhverve kendskab til formelle konfliktløsningsværktøjer og beslutningsmetoder, som alle er enige om træder i kraft, hvis der opstår kon-flikter af forskellig art.

LedelseDet er også vigtigt at kende til gruppe-processer, til møde- og beslutningsfor-mer m.m. Tilstræber man f.eks. konsen-sus i alle beslutninger, skal beslutnin-gerne træffes ved flertalsafgørelser eller foretrækkes en leder eller en ledergruppe (f.eks. en samling ”vise” ”visionkeepers” eller en spirituel leder)? Polariteten

Møder er uundgåelige, når vi skal organisere os som mennesker, også i økosamfundene. Her er det vores generalforsamling, holdt på Friland. Foto: Allan Elm

Praktisk arbejde med demokr atiske processer og projekter


31

svinger mellem ønsket om effektivitet på bekostning af det demokratiske og ønsket om, at alle er med og har indfly-delse, selv om det tager mere tid.

MødeprocesstyringDe fleste ved (eller lærer hurtigt) at det f.eks. er praktisk med en ordstyrer når man holder møder, men mange gange er det også praktisk at udnævne en ”facilitator”, dvs. en person, som kun har til opgave at overvåge selve processen under mødet ud fra de principper man har vedtaget – samt at de fysiske omstændigheder er optimale (ikke for varmt/koldt, frisk luft), at der er noget at drikke, lys nok, hyggeligt, at man får lavet noget fysisk ind i mellem, leget eller danset, at alle får lejlighed til at sige noget, også de, der har svært ved at tage ordet, osv. Kort sagt en processtyrer.

FremtidsværkstederNår en gruppe skal ”kittes sammen”, er der mange metoder, men en, som både er god til at få folk til at lære hinanden at kende og som kan give et brugbart ”afkast” er fremtidsværkstedet. Frem-tidsværkstedet som metode kræver god tid - gerne tre dage; en til hver af de tre faser. Første fase: Her udtrykkes alt, som man er utilfreds med inden for det område, man har valgt at arbejde med. Der må ikke argumenteres og alt det ne-gative skal udtrykkes. Anden fase: Her udtrykker man, hvordan man gerne vil have det skal være; drømmen, visionen. Igen ingen kritik og man forholder sig ikke til hvorvidt det er realistisk. En ren drømmefase. Endelig den sidste fase, hvor man så arbejder praktisk og konkret med, hvordan og hvor meget af drøm-mene og visionerne der kan realiseres.

ArbejdsgrupperEfterhånden kan det blive uoverskueligt for alle at undersøge og deltage i alle detaljer inden for alle områder af et projekt. Derfor nedsættes arbejdsgrup-per, som hver får et mandat, et ansvars-område. Et sådan mandat bør være en nedskreven erklæring (evt. som del af et mødereferat), som præciserer inden for hvilket sagsområde og hvilke økonomi-ske rammer økonomigruppen, fælleshus-gruppen, landbrugsgruppen, pressegrup-pen osv., må operere. Det er en god idé at gøre lidt ud af at formulere rammerne for mandatet, således at arbejdsgruppen forpligtes i forhold til hele fællesskabet. Det betyder, at der hele tiden skal refe-reres tilbage til hele gruppen, så det sik-res, at f.eks. økonomigruppens indspark ikke bliver vigtigere end den gruppe, der beskæftiger sig med det etiske og sociale eller det økologiske i projektet. Til tider kan det være nødvendigt med en koor-dinationsgruppe med repræsentanter fra de forskellige arbejdsgrupper, således at dobbeltarbejde undgås og så erfaringer opnået i én gruppe, også kommer de øvrige deltagere til gode, og så infor-mationsstrømmen sikres. En sådan ko-ordinationsgruppe kan også sikre, at de mandater eller ansvarsområder, som de enkelte grupper tildeles af fællesskaber, ikke overskrides, samt tage stilling til fornyelse eller udvidelse af mandater.

Når tiden er modenHvordan ved man når tiden er moden for at handle i forhold til et delmål i et projekt? Hvordan ved man hvornår det er tiden at vise sit projekt for offentlig-heden? At begynde at søge finansiering hos fonde og private? At søge om lo-

kalplan og byggetilladelse? At begynde at bygge? Hvad er det for en særlig fornemmelse, der siger én, at nu har vi gjort vores, nu er det gennemarbejdet på kryds og tværs, nu er det modent, nu kan det søsættes? Per Clauson-Kaas fra Hertha Levefællesskab er en af dem, der har været opmærksomme på disse for-nemmelser og han siger: ”Vi kan opleve det, når vi er i gang med et projekt eller en stor opgave, og står foran at skulle træffe de rigtige beslutninger om, hvor-når det næste skridt skal tages. I alle opgaver, også når man vil danne fælles-skaber, er der en mængde mål og delmål, som trappetrin på en lang stige. Hvornår man tager det næste trin er vigtigt, og kan være afgørende for det fremtidige resultat. Her er det afgørende, at man udvikler en fornemmelse for, hvornår tiden er moden. Er tiden moden til at handle, da lyser vi som en stjerne, og der kan opstå en hjælpende dialog med den åndelige verden, der ser os. Disse tanker er ikke fremsat som tankespind, men som erfarede realiteter. Gang på gang må man erkende, at vi i vor iver ef-ter at virkeliggøre ideer ikke kan tvinge projekter igennem, som ikke er 100% gennemarbejdede i det praktiske, i fi-nansieringsmåden, i forholdet til samar-bejdspartnere og i forhold til, at det ikke er et egotrip osv. Prøver vi det alligevel, ser vi ofte at det dør, mister sin kraft, eller ikke vil lykkes. Det vi har sat os for, må gennembearbejdes, analyseres og syntetiseres igennem alle trin og alle faser for at nå en bestemt fornemmelse af modenhed, så man til sidst oplever at kunne ”plukke frugten”; at projektet næsten af sig selv bliver til virkelighed - når tiden er moden”.

Praktisk arbejde med demokr atiske processer og projekter

Dansecirkel ved Løs'es uddannelsesseminar på Båring Højskole. Det er vigtigt at lege og danse mellem alle vore møder for at holde balancen mellem mange aspekter i opbygningen af et fællesskab. Foto: Troels


32

LØS: Du har somme tider snakket om noget, du kaldte procesbevidsthed over for projektbevidsthed. Vi du

uddybe det lidt?Ja, altså i virkeligheden kom jeg til

at tænke på det efter det der økotam-tam i Roskilde (Økotræf2000, hvor Øko-net arrangerede et stort NGO-træf bl.a. med deltagelse af LØS (red.anm.)), hvor man ser den der utrolige målrettethed, som sådan nogle projektgrupper har, der skal stable et økosamfund på benene. Hvor man nærmest kan opleve det som sådan en tunnel, hvor man står i den ene ende, og så har man målet ude i den anden ende og går blindt efter det. Der er nogen der er i stand til kolossalt at målrette sig. Og så går de egentlig blindt derudaf. Det er utrolig, så meget der let går tabt undervejs. Det bliver meget re-sultatorienteret og en stor del af det, man skulle være vågen overfor uden om, er man i et eller andet omfang nødt til at skære af.

VisionsarbejdetLØS: Samtidig snakker vi jo meget om vigtigheden af visionsarbejde. Hvad er det for nogle ting, du mener der går tabt?

Hvis vi begynder et andet sted, vil jeg sige, at hvis man samles i en gruppe om et projekt – f.eks. en økolandsby – er det utroligt vigtigt at man gør sig klart, hvad det er for en gruppe man sidder i. Og der er jo forskellige typer af grupper.

Man kan snakke om, at der er studie-grupper, hvor man samles for at studere et eller andet emne. Det foregår jo me-get oppe i hovedet.

Og så er der sociale grupper, hvor man samles for at lære hinanden at kende og finde venner og have det rart sammen og finde kærester.

Og den tredje slags grupper – hvis vi snakker om rene grupper – det er akti-onsgrupper. Det er nogen, der kommer sammen for at realisere et eller andet projekt, gøre noget, stille noget ind i verden som er nyt.

Det er de tre typer hovedgrupper man ser. De rene grupper findes selvfølge-lig sjældent. Som regel er det blandede grupper. Der er egentlig alle tre typer be-hov til stede i et projekts opstartsfase.

Og det er der også, hvis man sam-les i en gruppe for at realisere en øko-landsby. For at man ikke går fejl af hin-anden, burde man bevidstgøre sig lidt om hvad mit motiv er til at sidde her?

Om Procesbevidsthe d og billeddannelse

LØS har til to numre af LØSNET (nr. 26+27, desuden bragt i bogen ” Økosamfund i Danmark – hvordan drømme bliver til virkelighed, 2004) lavet et interview med Sø-ren Hansen, medinitiativtager til Hertha Levefællesskab, et socialøk ologisk levefællesskab i Herskind uden for Århus, hvor beboerne integrerer sig ”omvendt” med en gruppe udviklingshæmmede. Søren er uddannet pædagog, og har ar bejdet med masser af projekter af forskellig art. Her opsummerer han nogle af sine erfaringer ved-rørende de processer, som opstartende grupper typisk bør være opm ærksomme på.

Af Søren Hansen, Hertha Levefællesskab

I Hertha Levefællesskab er der mange mu-ligheder for udfoldelse i de mange skåne-værksteder, såsom gartneriet og landbru-get. Her tager Louise sig kærligt af én af de mange høns.Foto: Hertha.


33

Og så ved jeg godt at motiverne skifter under vejs. Hvad er lige NU mit motiv til at sidde her? Er jeg blevet så hooked på at sidde her, at det ikke bare er in-teressant mere og et studieobjekt mere. Eller har jeg ændret motiv og kunne jeg egentlig have lyst til også at flytte ind, hvis vi realiserer dette projekt? Og det er jo en del af procesbevidstheden og der er det, jeg mener, at det er man for lidt bevidst om.

At gøre det rette til rette tidOg så tror jeg også, at der er noget an-det, der er vigtigt, nemlig tidsfaktoren. At man får lagt de rigtige handlinger ind på de rigtige tidspunkter i forløbet. Altså jeg tror, at de fleste grupper går meget, meget hurtigt i opløsning, hvis de f.eks. starter med at snakke økonomi før de har lavet en fælles billeddannelse og en fælles vision.

Jeg tror, at i sådan en projektproces er der nogle helt faste ting man skal planlægge og gøre på de rigtige tids-punkter. Det kan f.eks. være at prøve at skole sig i, at ”nu snakker vi kun vision”

eller ”nu laver vi kun billeddannelse. Og det gør vi indtil vi alle sammen er sikre på, at nu har vi et fælles billede af, hvad det er, vi vil”.

Jeg tror det er meget vigtigt at den visions- eller billeddannelsesfase lige-som får sin tid. I vores projekt fyldte den meget af de 5 år, der gik forud for realiseringen af projektet.

LØS: Jeg kunne godt tænke mig at gå lidt mere ned i, hvad du konkret me-ner med billeddannelseJa, for det behøver ikke entydigt at have noget med vision at gøre. Der var det, at jeg havde sådan en model, som vi kalder ”rødspætten” (nederst på denne side), hvor man kan sige, at vi har et startpunkt, og så siger man i gruppen, at ”så skal vi også have et eller andet om visionen”. Der mener jeg egentlig at det, der hedder billeddannelse, rækker noget videre. Det er et noget videre begreb end vision. Og hvad er det så?

Fællesbilledet og visionenHvis vi nu forestiller os, at vi skulle male

et stort fællesbillede, som vi alle sam-men kunne se os selv i, og som også et eller andet sted som billede udtrykte helheden, så er det vel det tætteste man kan komme på sådan et begreb. Og bil-leddannelse kan man jo så arbejde sig ind på mange måder. Man kan sætte sig ned og gøre det intellektuelt og med ord.

Men jeg synes jo også, at man burde gøre det med billede og man bør gøre det med form, og egentlig også i det so-ciale. Der bliver man tit overrasket over, at man har arbejdet med et projekt i lang tid, og når man så stiller sin sidemand spørgsmålet ”hvis du nu skulle lave en tegning af, hvordan du forestiller dig dette her projekt eller dig selv i dette her projekt” – der kan man godt blive meget meget overrasket over, hvordan naboen forestiller sig hvordan realiteten er, og hvordan han ser sig selv i det.

Der er jo mange arbejdsredskaber man kan tage i anvendelse når man vil arbejde inden for dette område. Jeg kan huske en gang i vores projekt, hvor vi skulle sætte os ned og skrive et brev

Om Procesbevidsthe d og billeddannelse

LØS har til to numre af LØSNET (nr. 26+27, desuden bragt i bogen ” Økosamfund i Danmark – hvordan drømme bliver til virkelighed, 2004) lavet et interview med Sø-ren Hansen, medinitiativtager til Hertha Levefællesskab, et socialøk ologisk levefællesskab i Herskind uden for Århus, hvor beboerne integrerer sig ”omvendt” med en gruppe udviklingshæmmede. Søren er uddannet pædagog, og har ar bejdet med masser af projekter af forskellig art. Her opsummerer han nogle af sine erfaringer ved-rørende de processer, som opstartende grupper typisk bør være opm ærksomme på.

Af Søren Hansen, Hertha Levefællesskab


34

hjem til vores mor om, hvordan hverda-gen ville være i dette projekt, når vi nu havde realiseret det. Der får man nogle fantastiske overraskelser over, hvordan folk har forestillet sig det. Der var nogle, der forestillede sig, at hver eneste dag kl. 12 gik de hen i et spisehus og spiste deres middagsmad. Og det var der godt nok nogle andre, der ikke havde forestil-let sig som virkelighed.

Og det er min helt klare erfaring, at man skal bruge meget, meget tid på at arbejde i det der fantasifelt, hvor man arbejder på ligesom at trække visionen ned på jorden, og ligesom arbejde med at beskrive den som reel hver-dag. Og det kan jo gribes an på utrolig mange måder.

At bruge det kunstneriske feltOg der synes jeg, at det kunstneriske felt er utrolig brugbart. Og selv om vi jo ikke er kunstnere, kan man jo godt arbejde med det værktøj og trække det med ind i processen. Jeg synes, man skal lave en rigtig lang billeddannende fase, og det er ikke helt det samme som vision.

Fordi vision kan man som regel hurtigt blive fær-digt med. Det bliver tit no-get meget ”rent” noget og meget ”moralsk” og noget meget simpelt noget, når det kommer til stykket. Men billeddannelse er noget me-get mere nuanceret, hvor jeg hele tiden skal forholde mig til, ”hvor er jeg henne i det her”. Der kommer indivi-det mere ind. Visionen har tit en tilbøjelighed til at lukke individet og skygge-siderne af det menneskelige og negative og det asociale ude, og til sidst kan visio-nen blive så stor, at slet ingen kan se sig selv i det, når det kommer til stykket.

Der er billeddannelse noget mere fler-sidigt. Det er jo et forholdsvis nyt be-greb, det der billeddannelse. Og jeg har jo været med til flere hundrede projekter, store og små og har hele mit liv haft et eller andet projekt, der skulle realiseres sammen med nogle andre. Og det bliver tit utroligt produktorienteret – og ”nu skal vi simpelt hen have det her projekt til at lande på jorden” og så glemmer man processen.

Og hvad sker der så, når man målret-ter det så meget? Der sker tit det, tror jeg, at man lukker nogle mennesker ude under vejs, uden at man overhovedet lægger mærke til det. Mennesker, som for den videre proces ville have haft nogle utrolig vigtige kvaliteter. Det tror jeg, er den primære ”synd” kan man sige, hvis man ser det i forhold til projektets realisering. Så er det jo synd, for projek-tet kommer til at mangle de kvaliteter, som de mennesker havde. Og kvaliteter på denne måde er jo de vigtigste res-sourcer.

Hvorfor er vi samlet her?Der kan også ligge meget i, at hvis man ikke ved. hvor man er henne i gruppen - om man er der for at socialisere eller for at realisere eller for at studere - så går man helt forkert af hinanden, for så er de forventninger, man havde til hinanden skæve og forkerte. Og pludselig bliver man frygtelig skuffet, når man skal til at tage fat f.eks. på det økonomiske. Så opdager man pludselig, at man har nogle helt forkerte forventninger til hinanden.

Der tror jeg, at de der forventninger,

der opstår ud af de forskellige motiver man kommer med – der skal vi ikke lade os skuffe af hinanden – der skal man vide hvor man har hinanden og acceptere, at det her menneske er her kun f.eks. for at socialisere eller finde en kæreste og det er bare helt legalt – hvis motivet ligger klart.

Døde punkter og ansvarsgrupperLØS: Hvordan skal gruppen legitimere at denne eller hin person kun er her for at finde en kæreste eller finde nye venner, hvis gruppens erklærede mål er at lave en økolandsby?

Det kan man sagtens le-gitimere, ved en gang i mel-lem at tage det op, så man ved hvor hinanden er henne. Vi taler jo om menneskelige ressourcer. Selv om en per-sons underliggende motiv er at finde nye venner, så skal man ikke underkende det arbejde personen kan lægge i gruppen og for formålet. Og motiver kan jo ændre sig undervejs. Og man kan jo gøre det i sådan en proces, at man kan lave nogle ”døde punkter”, hvor man laver en procesana-lyse: ”Nu er vi nået så og så langt i vores billeddan-nelses- og visionsarbejde” og så simpelthen stille spørgsmålet: ”Hvem har egentlig lyst til at være med til at realisere det her projekt, og gå ind i en egentlig ansvarsgruppe?”. Det er en helt anden snak. Én ting er at sidde og svømme hen i visionen om et projekt. Noget andet er at stille gruppen spørgs-målet: ”Hvem kunne så tænke sig at være med til at realisere det her pro-jekt?” At man ligesom

laver nogle ”døde punkter”, hvor man bliver stillet frit.

Og på et eller andet tidspunkt i sådan et projekt er vi nødt til at stille spørgs-målet ”Vil du så også være med til at rea-lisere dette projekt KOSTE HVAD DET VIL? Er du villig til at flytte? Hvad med dine børns skole?” Og på et eller andet tids-punkt står ethvert projekt i det punkt, hvor man kan sige, at nu er det ikke bare en aktionsgruppe, som vil realisere et projekt – nu er det en ansvarsgruppe, som vil tage ansvar for at det her projekt

Pyramidestruktur på Samsøleren. Sålænge børnene ikke er større går det nok. Foto: Torben Iversen


35

bliver realiseret – koste hvad det koste vil. Her sker et kvalitetsskift i gruppen. Jeg tror ikke på, at man kan realisere sådan et stort projekt uden, at der er en ansvarsgruppe omkring det, som består af et eller andet antal mennesker – og jeg vil ikke sætte tal på antallet. Det har mere noget med kvaliteter at gøre.

KimplanterEthvert projekt må også på et eller andet tidspunkt stille sig selv spørgsmålet: Er der de mennesketyper, der skal være til stede, for at dette projekt kan realise-res? Eller står vi nu i en situation, hvor vi skal ud og hente de mennesker ind, der har de kvaliteter vi mangler, enten vi skal betale for dem eller få dem knyttet til gruppen som fuldgyldige medlemmer af ansvarsgruppen.

Det drejer sig f.eks. om økonomi, det kreative og en utrolig masse andre ting – det er vigtigt at de er tilstede i grup-pen. Eller bliver det nemlig en abort! Det er helt i orden, at man sætter kimplanter i verden, som ikke er hele og fuldbyrdede, men så skal man jo bare i de næste år være opmærksom på, at der er skæve sider og mangler. For det er klart, at hvis man sætter et træ i verden, som er utroligt ensidigt – f.eks. en gruppe som vil lave en økolandsby, men kun vil lave landbrug – så må man stille sig spørgsmålet, om et landsbyprojekt, som kun vil lave landbrug ikke vil blive totalt produktionsoriente-ret – vil børnene ikke blive ”slagtet” af produktionen, og hvor er alle de sociale bløde værdier henne i sådan nogle projekter?

Det er klart, at man godt kan sætte et projekt i ver-den, som er ensidigt, men så skal man beskære plan-ten og styrke den anden side. Ser man f.eks. på vores projekt i Hertha Levefællesskab, så var det jo også en skæv kimplante, hvor der var for mange udviklingshæmmede i for-hold til for få ”normale” mennesker, som egentlig skulle være det bærende. Idéen var jo, at der skulle være en venligtsin-det stamme omkring de udviklingshæm-mede, som kunne være med til at bære dem et stykke ad vejen. Så må man vir-kelig begynde at dyrke det blad, der er for lille og hæmme og beskære det blad,

der er for stort. For projektet fortsætter jo efter fødslen.

Masser af projekter får problemer 5-10-20 år efter at de er sat i verden, pro-blemer som i virkeligheden lå i, at det var en skæv kimplante, som man ikke sørgede for at beskære og kultivere hen ad vejen. Og så kommer der så og så mange år efter en konflikt, og man kan slet ikke se hvor den kommer fra, og i virkeligheden kom den fra, at man fik født en plante, som fra starten var skæv og manglede nogle dimensioner.

Nåh, hvad så?LØS: Nogle projekter finder sig selv stå-ende i en situation, hvor f.eks. byggeræ-set er overstået og hvor de så må spørge sig selv ”Nåh, hvad så”

Ja, netop, hvad skal vi nu med hin-anden? Og det er også lidt af det med, at man laver sådan en målrettet tunnel, ikke? At selvfølgelig skal man være mål-

rettet, men vi skal også være opmærksom på, at gruppen, helt frem til at vi skal til at blive en ansvarsgruppe, som har de mennesketyper og kvaliteter, der kan få det til at gå hurtigt og skride voldsomt fremad, og som kan arbejde under stress og pres, som har de talenter også kan give plads til de bløde værdier – ”nu hol-der vi altså en fest, nu skal vi lige slappe lidt af, nu skal vi lige se på nogle andre kvaliteter i denne her gruppe”. Ellers bli-

ver det nogle bestemte mennesketyper, som bliver de dominerende og som luk-ker de andre ude.

Og der er det bare det, jeg vil sige, at vi har for lidt procesbevidsthed og for meget produktbevidsthed. Det vil hen ad vejen give vind i sejlene for bestemte typer, bestemte arbejdsformer og ana-lysemetoder, og lukke alle de andre lige så kvalificerede måder at anskue verden på ude. Og det mener jeg er en risiko.

Mod og fantasiSå er der også en anden ting, man også skal være opmærksom på. Man kan sige, at vi for det første står i en slags jor-disk realitet, og her er der nogle brikker, man kan flytte rundt på, og der er nogle ressourcer – og det vil selvfølgelig i be-gyndelsen være nogle menneskelige res-sourcer. Senere hen, hvis man pludselig får nogle penge at administrere med, og måske et lille sted at arbejde ud fra, så

er det klart, at der begynder at komme nogle andre ressourcer til også.

Men oven over det har man så billeddannelsen og visio-nen og sine ideer om, hvad det skal være. Og det, det så drejer sig om i sådan en pro-ces, det er jo, kan man sige, at få løftet alle de jordiske realiteter, modkræfter, bøvl og ballade op i nærheden af den vision og den billeddan-nelse man har lavet. Man skal jo gerne have de to ting til at falde nogenlunde sammen, således at de mennesker, der er i gruppen, stadig kan se sig selv i det, der så kommer ud af det, og så de kan føle, at vi alligevel nåede et stykke med vores vision, og vi fik løftet alle de der jordiske proble-mer op i nærheden af vores vision. Og i den proces skal man også være meget bevidst om, hvad det egentlig er for nogle kvaliteter der er brug for. Her kan man jo sige, at

det er nogle kvaliteter, som mod og fan-tasi, der er brug for. Her er det ikke kun det teknokratiske og ”hvordan løser vi det her problem-holdninger” der skal til. Der er det nogle helt andre menneskelige kvaliteter der skal til i sådan en proces. LØS: Hvad mener du mere præcist med ordene mod og fantasi?

Disse begreber dækker jo over jor-diske realiteter. Tør du f.eks. give slip. Tør du give slip på alt dit jordiske gods.

Søren til Økonets sommerfestival ved Roskilde i år 2000, hvor han betonede vigtigheden af, at økosamfund rummer men-nesker med alle kvaliteter - også hæmmede mennesker. Foto: Allan Elm


36

Hvis man skal sætte en kvalitet på de overvejelser, der skal til, når man over-vejer at kaste sig ud i noget helt nyt, så kan man ikke komme uden om, at der er en kvalitet, der hedder mod. At give slip kræver et kæmpemæssigt mod. Det er jo det nutidens mennesker har aller aller sværest ved, det at bære kaos. At turde begive sig ud i kaos. For nogen er det jo kaos, når karkluden hænger forkert. For andre skal der heldigvis mere til, for ellers opstod der jo aldrig noget nyt. Det er jo meget nemmere at beskrive en aflærings-proces end en indlæringsproces. Der sker jo ingen indlæring uden aflæring, uden at man tør give slip. Og der må man jo nok sige, at det vesteuropæiske menne-ske, der er bundet så utroligt til ting, har utroligt svært ved at give slip på det, det har som hylle og identitet. Og der mener jeg, at man ikke kan komme uden om mod – at give slip, lige som redningsmanden ude på Vesterhavet, som giver slip på det skib, han står på, og kaster sig ud. Og her ude i kaos må man så til at struktu-rere: Hvad vej skal jeg svømme, hvor er han henne, ham jeg skal have op, hvad er mine værktøjer og min øvelse? På et eller andet tidspunkt kræver det mod i de her processer.

At navigere i kaosHvem tør så, når det kommer til stykket. Og her er igen et af de døde punkter, hvor man må stoppe op og sige ”så, nu begiver vi os ud i realiteterne” og så håbe på, at man har værktøj nok og navigations-in-strumenter nok i kufferten, til at man kan navigere i kaos. Og der vil det jo meget blive noget med at stole på hinanden. Jeg elsker navnet kaos-piloterne, for det er jo det, det drejer sig om. Det drejer sig om,

hvordan vi styrer gennem det kaos, som er nødvendigt, for at noget nyt kan opstå. Det sker jo også i fosterets udvikling; der ved man jo godt, at lige i det punkt hvor sædcellen og ægcellen smelter sammen, opstår der et uoverskueligt kaos. Og så

pludselig begynder nogle ordnende prin-cipper at indfinde sig. Tilsvarende kan man sige, at hvis de ordnende principper skal indfinde sig, ligger det meget i, at

man kan stole på hinanden Og det kan man kun, hvis man har haft modet til at tage ansvar, til at give slip, at gå langt, at blive en ansvarsgruppe, frem for at jeg tager ansvar for, at min egen ugeløn for-bliver den samme.

LovmæssighederMen det man kunne fokusere på er: Er der lovmæssigheder i det her. Er der lov-mæssigheder, som man kan forberede sig på at møde. Er det sådan, at på bestemte

Øverst til venstre: Kaosfraktal. Moderne fysik påstår, at livet og nye idéer opstår på randen af kaos.

Nederst til venstre: St. Michaels høstfest på i Herthas flyvebase Alfa, eller som de kalder den på Hertha: Ko-katedralen, hvor der nu både er kostald, malkemaskiner og mejeri. Foto: Allan Elm

Til højre: "At vove er at miste fodfæste for en stund -ikke at vove er at miste livet." Søren Kir-kegård.Her vover Laura på Samsø. Foto: Allan Elm


37

tidspunkter i sådanne nogle projekters udvikling er der brug for bestemte kvali-teter, og der møder man bestemte mod-standskræfter. Og kan man bevidstgøre sig de lovmæssigheder, så man kan for-berede sig på, at nu kommer det. F.eks. er der afgjort lovmæssigheder i det øko-nomiske, når der pludselig dukker øko-nomiske midler op. Der dukker måske en fed løn op til en koordinator, som man har søgt. Og der skal man bare være opmærksom på, at der sker der noget i det sociale og i det psykologiske og i det gruppedyna-miske lige på ste-det, når man kom-mer den ingrediens ind i sådan nogle frivillige, ideali-stiske, visionære sammenhænge. Så skal man være op-mærksom. Og så-dan er der mange ting, at være op-mærksom på, når sådanne nye ting bliver aktuelle og kommer ind i bille-det. Og der er det, at jeg mener, vi kan blive meget, meget dygtigere til at vide, at nu kommer det; hvor-dan kan vi tackle det og forberede os på det, for vi ved at det kommer ind i sammenhæn-gen. Og det er det, jeg mener med procesbevidsthed.

LØS: Hvad kunne det f.eks. være ud over det øko-nomiske?Det kunne være, at nu har vi fået et stykke jord og fået lagt en vej, og nu skal vi til at fordele jordstykkerne, og hvem vil have den og hvem vil have den? Det er lige så snart det dybt materielle indfinder sig på den ene eller den anden måde. Det kunne også være, at nu er vi kommet til en fase hvor vi må sige, at nu kan vi ikke sidde i én gruppe mere; nu er

det nødvendigt at dele os ud i forskel-lige arbejdsgrupper, som får forskellige arbejdsområder. Der sker også noget i det der. Så er der pludselig nogen der siger ”Hov, hvorfor sidder de fire talent-fulde topdogs ovre i den der gruppe, der har med økonomi at gøre?” ”Hov, er det alle konerne, der sidder i den gruppe, der skal lave mad til os…?”

Flad strukturVi starter jo altid med en intention om en flad struktur, og på et eller andet tidspunkt i sammenhængen vil man op-leve, at strukturen begynder at spidse til og så bliver der et hierarki de forskellige gruppe imellem, og så kan man begynde

at kikke på, hvilke personer der placerer sig hvor. Og om det er rigtigt, at de pla-cerer sig der. Måske er det rigtigt, hvis folk placerer sig efter talent.

Og jeg tror det er vigtigt at bevidst-gøre sig de her ting, så man hele tiden prøver at klemme strukturen flad, så det f.eks. ikke hele tiden er de økonomiske ting, der er det overordnede. Det er vig-tigt, at man arbejder i det felt og hele

tiden arbejder på, at der ikke opstår et hierarki, som så til sidst styrer det hele. Jeg tror egentlig ikke, at vi er så langt som mennesker, så vi virkelig kan lave flad struktur, men jeg tror, man kan arbejde på at bekæmpe en pyramidestruktur. Men alene at være sig bevidst, at det er der vi står, er vigtigt. For selvfølgelig er det, der er modkræften i sådanne nogle projekter, der har et socialt sigte, det er det antisociale – det er, at vi jo alle sammen i bund og grund er dybt antiso-ciale – og jeg siger ikke asoci-ale, men antisocial – at vi hele tiden har en tilbøjelighed til at stille vore egne behov over det at realisere noget sammen. Og sådan er det, og det kan man lige så godt se i øjnene. Men vi har jo også en indre stræben og et behov for at blive mere sociale. Vi vil egentlig gerne på den måde komme hinanden nærmere, og det er jo egentlig det, det drejer sig om. Skidt med alt det vi får stablet på benene – husene og hvad ved jeg. Det er jo egentlig et for-søg på at blive mere sociale, at tage mere hånd om hinan-den.

RealiseringLØS: På et eller andet tids-punkt nærmer et projekt sig en realiseringsfase…Ja, det er jo det tidspunkt, hvor man har fået formen på de rent materielle ting. Man har fundet de huller i loven man skal bruge, man har fået knyttet de kontakter, der skal

til. Og man er nået til den situation, hvor den ide man havde, har tilpasset sig de realiteter den har mødt, forhå-bentlig uden at man har solgt alt for meget af ideen. Selvfølgelig har man måttet gå på kompromiser i forhold til de jordiske realiteter nogle steder, men


38

forhåbentlig kan man stadig ligesom se, at der kan komme noget nyt ud af det, og at man kan sætte dét i verden, som i en eller anden form kan realisere nogle af de billeder og visioner man havde.

At turde give slipOg så kommer man til et punkt, som man kunne kalde nåleøjet, for nu skal man ligesom have det hele til at smelte sammen, og nu fanger bordet. Og den proces kan være meget kort, eller den kan strække sig over flere år. Den kan være presset sammen til, at nu skal vi tage beslutningen, for nu står vi med et stykke jord på hånden, og der står en anden køber på den anden side af heg-net med en pose penge i hånden. Og der må man nok sige, at hen mod det der nåleøje, gør det ondt på de fleste. For der går det pludselig op for folk, at nu er det realiteter det her. Nu er det næste der skal ske, at du SKAL flytte dine børn til en anden skole, eller du SKAL selv flytte hen et bestemt sted, eller du SKAL sælge, eller du SKAL gå ned i indkomst, eller hvad ved jeg. Det opleves som no-get utroligt smertefuldt af de fleste i realiseringen af sådan et projekt. Og det skal man bare være opmærksom på, og der vil jeg sige, at hvis vi kan heale lidt på hinanden i sådan nogle situationer og være opmærksomme på, at det gør ondt på folk, og at det er en smertelig proces, så tror jeg at man kan formilde omstændighederne omkring det. Og det har jo også noget med procesbevidsthed at gøre.

Og her vil man opleve, at der er nogle der står af, som man egentlig troede var i en ansvarsgruppe omkring projek-tet og som turde. Og det skal man tage

helt koldt og roligt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på, om man stadig er nok i ansvarsgruppen til at realisere. Men på dette punkt må man ikke gå død. Det skal man bare se som en realitet. Hvis man nemlig kan se det som en realitet, og ikke bliver vred på de mennesker, der bakker ud, men at man er så procesbe-vidst, at man kan sige, at det hører med, at der er nogle der ikke kan bære det her – så vil man opdage, at når man er kom-met hen på den anden side af nåleøjet, så står de der igen. Og langt henne i processen efter at man har født det her barn, så står de der pludselig med tøj til barnet. Når det er ét, to, tre år, står de der pludselig igen. Men det er klart, at man, inden man når til nåleøjet, kan nå at jage dem så langt væk og smerte dem så dybt og nedgøre dem så meget, at de ikke kommer igen, men flygter et andet sted hen. Der tror jeg man skal være op-mærksom og sige ”Det er bare i orden”. De er bare ikke af en sådan substans, at de lige kan klare den overgang. Og det er også i orden.

At holde økonomi, sted og tid udeF.eks. mener jeg, at det er meget, meget vigtigt, at man i begyndelsen, hvor man arbejder med vision og billeddannelse skoler sig i at holde f.eks. økonomi og steds- og tidsfaktoren ude af sin proces. At man siger ”Vi har tid nok, vi er lige glade med, at vi ikke har penge nok” osv. osv. At man virkelig holder sig det bevidst i den del af processen, fordi vi har en meget svag forestillingskraft, og derfor skal man virkelig arbejde i det felt. Der er også nogle, der har brug for at man har modeller. Når man er nået frem til at lave en projektbeskrivelse og

er kommet ud over visionen, vil der være nogle der siger ”nåh, sådan ser det ud”. Og når man så har fået lavet nogle model-ler, vil der være en anden flok, der vil sige ”nåh, nu kan jeg forestille mig det”. Og der må vi regne med, at vi har vore styrker på forskellige steder i processen.

ForestillingskraftMen det er vigtigt at gøre sig klart, at vor forestillingskraft generelt er svag. Det er helt utroligt, så svage nutidens mennesker er i deres evne til at forestille sig, hvad man kunne gøre og hvordan tingene kunne blive. Det er en meget, meget lille del af sådan en gruppe,

der egentlig har den forestillingskraft. Nødvendigheden af den forestillings-kraft er selvfølgelig størst meget tidligt i sådan en proces. Men hen ad vejen er det stadig nødvendigt at arbejde med den. Disse kræfter er udmarvede hos os, formodentlig af, at alle de fremmede bil-leder stilles op for os hele tiden.

Vore egne billeder bliver ædt af alle de billeder vi bombarderes med hele ti-den, både visuelle og auditive billeder og scenarier. På et eller andet sted forkram-per det vores forestillingsevner. Og det er vel også meningen. Det er modkraf-ten, der arbejder mod at vi gør os vore egne billeder og vore egne forestillinger. Så det er nødvendigt at man undervejs i processen dyrker de sider – det er ikke ligegyldigt! For man ser også, at når man går igennem nåleøjet, er der folk, der står på. Det er ikke machokister, men der er faktisk nogle der står på, også midt i nåleøjet.

“Tilfældigheder”Når man er kommet igennem det nåle-øje, så må det dreje sig om at undersøge, hvad det så er for en kimplante, vi har sat i verden her. Er den skæv? Har den de kvaliteter den skal have, eller skal vi ud og lede efter nogen? Og her vil man underligt nok pludselig opleve, at altid efter at man er gået igennem det nåleøje, kommer der nogen projektet i møde. Der kommer ret hurtigt nogen gå-ende hen imod projektet. Det kan være mange ting. Det kan f.eks. være ”tilfæl-dige” møder, at man læser en artikel i en avis om, at sådan og sådan kan man gøre. Og det bliver man måske grebet af og siger ”nåh, ja det er jo egentlig det vi lige nu står og mangler”. Og så kan man gøre to ting: Man kan sige ”Det var da en sjov tilfældighed” og så kan man smide avisen ud og glemme alt om det. Men der tror jeg, man skal være meget opmærksom på, at man måske meget hellere skulle sige ”Det er ikke tilfældigt at jeg nu læser i den avis, at det men-neske har en løsning på det problem. Jeg går hen og ringer til ham lige på stedet”. Og der kan man få nogle sjove oplevel-ser. Jeg har oplevet masser af gange, at det menneske lige stod og manglede et projekt til at realisere sin ide i.

“Jeg har en idé”Det kan også være én, der kommer og siger ”Jeg har en knippelgod ide til no-get, der skal ligge i jeres projekt”. Og så kan man igen gøre to ting. Man kan sige ”Det har vi godt nok ikke tid til. En anden gang, et andet sted, synes jeg, at


39

vi skal sætte os ned og kikke nærmere på det. Men vi har så travlt med at rea-lisere os selv”, eller hvad det nu er. Det kunne være, man skulle gøre det helt omvendte, og sige ”Prøv lige at komme ind i varmen, og lad os se om det er no-get” og ”Kan du stå på nu og samle en gruppe omkring det, så synes vi faktisk, det er en god ide”.

Man vil opleve, at der kommer en masse ting i møde, når man er gået gen-nem nåleøjet og er inkarneret, om man så må sige. Især i de første år skal man være meget opmærksom på de ting, for jeg tror, det netop er dem, der er med til at bringe de kvaliteter ind i sammen-hængen, der er brug for, for at det kan udvikle sig sundt. Og så vil jeg ikke hæn-ges op på nogen som helst overordnet teori om, hvorfor det er sådan. Det kan du godt droppe. Man skal bare tage det som gaver og ikke som noget, der vil for-hindre én i at realisere det, man er ved at frembring – også selv om det måske falder uden for ens egen snævre vision.

Og så kunne man gå videre herfra og sige ”Hvordan udvikler en organisation sig?” ”Er der lovmæssigheder i en or-ganisations udvikling, så vi kunne tage højde for nogle ting og gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter i en orga-nisations udvikling?”. Og det er der klart nogle der har meget styr på, men selve processen frem til inkarnationen inte-resserer mig langt mest, for det er den, man er langt mindst opmærksom på. Og den er i virkeligheden i vores sammen-hæng meget mere interessant, for der er det mange af os befinder sig.

Til venstre: Sara ved hestene på Hertha. Foto: Troels

Til højre øverst: Heino får sig en herlig latter. Foto: Allan Elm

Til højre nederst: En gruppe kan sam-menkittes på mange måder. Signe, Marie, Simba, Malene og Lars udøver massage på alle niveauer på Samsø. Foto: Allan Elm

Baggrund: Udsigt ved Brugzens nærom-råde mellem Ry og Skanderborg. Foto: Troels

Elskedejeg elsker dig dybt i mit hjerte

mærker dig som blød varm smeltende nøddesmørkakaoduftende himmelråbende sød

midt på en onsdagden 17.


40

Dialog er fundamentet i alle former for konfliktløsning. Det er en undersø-gende samtale,der er velegnet til at

adskille sag og person. Udover de konflikt-håndterende egenskaber skaber dialogen rammer for en tryg og dynamisk samværs-form, der bibringer det demokratiske møde nogle sociale og demokratiske kvaliteter, som understøtter den konsensusdemokra-tiske proces.

God dialog· Samarbejdsvilje - stræber efter fælles

forståelse· Målet er at finde fælles

grund· Lytter for at forstå, finde

mening og fælles grund· Åben for at lære nyt· Udforsker konfliktfyldte si-

tuationer fra mange syns-vinkler

· Beriger hinanden ved at se forskelligt på den samme situation

· Adskiller person og sag· Åben for bedre løsninger

end de oprindelige forslag

Dårlig diskussion· Man er i opposition - begge

parter søger at finde fejl hos hinanden

· Målet er at vinde· Lytter for at finde fejl og

mangler, for at kunne an-gribe argumenter

· Jeg har ret· Fremfører sine egne antagel-

ser som var de sandheder

· Søger efter det der adskiller· Sammenblander person og sag· Forsvarer egne løsninger og udelukker

alternativerDialog kan åbne vinduer og sætte lys på følelser og behov, vores modsætninger, fremtidsønsker og fælles handlemulighe-der. Det er en gensidig udforskningspro-ces, hvor vi undersøger hvorfor modpar-ten tænker og handler som han/hun gør. Hvad er det for værdier, erfaringer, håb og bekymringer, der ligger til grund for ved-kommendes tanker eller handlinger. Dialog

handler om at forstå og blive forstået og lære nyt om sig selv, den anden og den fælles verden. Dialog handler om, at op-dage nye veje og nye måder at forholde sig til udfordringen.

Dialogen kan bringe en kvalitet ind i det demokratiske samvær, som gør, at det er en social og udviklende oplevelse at gå til møde. Ikke fordi man udelukkende skal gå til møde for at få mødt sine sociale behov, men fordi det skal være sjovt og livsbekræftende at deltage i skabende pro-cesser omkring den fælles fremtid.

For at give et indblik i dia-logens virkefelt vil jeg præ-sentere et par modeller som benyttes i Center for Konflikt-løsning: “Dimensioner i en konflikt” og “Etager i beslut-ningsprocesser (s.42)”.

Hvad er der på spil i kon-flikten’Konfliktens dimensioner’ er en model, der kan bruges til at forstå en konflikt og finde ud af, om man skal gå til kon-flikten med dialog eller for-handling.

Strukturelle konflikter: Strukturelle konflikter ud-springer af vores overordnede organisation og beslutninger. Det handler om ledelsesform, ledelse, arbejdsdeling, skrevne og uskrevne regler, lovgivning, budget og organisering. De strukturelle konflikter omslut-ter de fire andre dimensioner

Center for Konfliktløsning, Nørrebrogade 32, 2200 København N.,Tlf. 35200550, www.konfliktloesning.dk

Artiklen er en redigeret udgave af den artikel, der blev bragt i ’Økosamfund i Danmark’, som LØS udgav i 2003. Når idealet er konsensus, dvs. vi vil tale os til enighed i sted et for at benytte afstemningen, er det vigtigt, at der er plads til forskellighed. Er der ikke plads til forskel-lighed, bliver uenighederne let til konflikter. Konflikter skabe r spændinger i gruppen, og opmærksomheden flyttes fra sagen til personerne. Tingene bliver sort-hvide. Vi anklager og bebrejder, betvivler og har fokus på fejl og man gler. Modparten er årsag til problemerne. Kommer vi ikke op af skyttegravene og har vilje til at lytte og for-stå, er det sandsynligt, at ønsket om konsensus skrider over i en magtkamp med vindere og tabere.Forhåbentlig kan denne artikel give ideer til hvordan vi kan skabe en kultur hvor det er ok at være uenige. En kultur hvor forståelsen for hinandens forskelligheder er forudsætningen for, at vi kan tale os til enighed. Til dette fo rmål er dialog, konfliktforståelse og ’gode møder', nyttige redskaber.

Dialog og konsensus har hø j v ærdi i beslutningsprocesserneAf Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter og Center for Konfliktløsning

Konfliktens dimensioner

1. Strukturelle konflikter Overordnet ledelse, organisering og økonomi

2. Instrumentelle konflikter Konkrete midler og metoder

3. Interessekonflikter Fordeling af resurser

4. Værdikonflikter Personlige eller kulturelle værdier/idealer

5. Personlige konflikter Identitet, selvværd, tillidsbrud


41

Artiklen er en redigeret udgave af den artikel, der blev bragt i ’Økosamfund i Danmark’, som LØS udgav i 2003. Når idealet er konsensus, dvs. vi vil tale os til enighed i sted et for at benytte afstemningen, er det vigtigt, at der er plads til forskellighed. Er der ikke plads til forskel-lighed, bliver uenighederne let til konflikter. Konflikter skabe r spændinger i gruppen, og opmærksomheden flyttes fra sagen til personerne. Tingene bliver sort-hvide. Vi anklager og bebrejder, betvivler og har fokus på fejl og man gler. Modparten er årsag til problemerne. Kommer vi ikke op af skyttegravene og har vilje til at lytte og for-stå, er det sandsynligt, at ønsket om konsensus skrider over i en magtkamp med vindere og tabere.Forhåbentlig kan denne artikel give ideer til hvordan vi kan skabe en kultur hvor det er ok at være uenige. En kultur hvor forståelsen for hinandens forskelligheder er forudsætningen for, at vi kan tale os til enighed. Til dette fo rmål er dialog, konfliktforståelse og ’gode møder', nyttige redskaber.

Tegningen "Dialog 2" af Henrik Schütze, Christiania

Dialog og konsensus har hø j v ærdi i beslutningsprocesserneAf Ditlev Nissen, Utopiske Horisonter og Center for Konfliktløsning


42

og sætter vilkårene for vores liv og kon-flikter. I Danmark handler det om struk-turer, spilleregler og beslutninger der udspringer af det parlamentariske system og som gennemsyrer alle lag i samfun-det. Her har vi ingen direkte indflydelse på beslutningerne og vi må ’lære’ at leve med dem. Kommunalreformen har givet anledning til strukturelle konflikter.

I Christiania kan tilbagevendende strukturelle konflikter f.eks. udspringe af, at der er et minimum af ledelse, at myndigheden ligger i fællesskabet, eller at det er tilladt at sælge hash.

Håndtering: Indirekte indflydelse i form valg, repræsentanter, lobbyisme og politiske aktioner. Ønsket resultat: På-virkning de overordnede rammer

Instrumentelle konflikterOm konkrete mål, midler, metoder, struk-turer og procedurer.

Vi kan se målet, men skal finde vejen. Her kan konflikten handle om hvem der skal være mødeleder valg af mødeform eller demokratiske spilleregler. Skal vi informerer, lave en kampagne eller ind-drage borgerne.

Håndtering: Problemløsning (for-

handling). Ønsket resultat: At blive enige og

komme videre.

InteressekonflikterOm fordeling af ressourcer som er spar-somme eller som opfattes som spar-somme: penge, arbejde, plads, ting og tid.

Det kan handle om, hvem der skal tage opvasken, om løn og arbejdsvilkår eller kampen om territorier og naturressourcer. Skal vi bruge pengene til kultur, børn eller affaldshåndtering? Skal fælleshuset ligge midt i landsbyen, eller skal det ligge ved siden af arealet, hvor børnene leger?

Håndtering: Forhandling. Her skal der være tid til at tale sig til rette.

Ønsket resultat: En aftale.

VærdikonflikterOm personlige eller kulturelle værdier man vil slås for, menneskerettigheder, religion og politisk opfattelse.

Her er det livets spørgsmål, der er på spil. Hvad er bæredygtighed? Hvad er le-delse, magt eller demokrati? Hvad er rig-tigt og forkert? Hvad er en god ven?

Håndtering: Åben kommunikation. Vi

kan ikke diktere hinanden, hvad der er rigtigt og forkert, men igennem dialogen kan vi forstå hinandens værdier.

Ønsket resultat: Gensidig forståelse. Vil vi selv mødes med respekt og forstå-else, må vi give vores modpart ret til at tænke og mene, som han vil.

Personlige konflikterOm identitet, selvværd, loyalitet, tillids-brud, afvisning, m.m.

Den personlige konflikt kan ofte for-peste konflikten og skabe forvirring, fordi der er tvivl og usikkerhed på spil. Ser de mig? Regner de andre mig for no-get? Kan jeg stole på dem? Vi oplever os krænkede og uretfærdigt behandlet. Ofte er vi imod og kan ikke høre fornuften i det, der bliver sagt, fordi det kommer fra vores ’fjende’.

Håndtering: Åben kommunikation.. Vejen ud af den personlige konflikt er, at lytte med empati til de oplevelser der gør, at vores ’fjendebilleder’ gør, at vi ikke kan adskille sag og person. Empati betyder at have forståelse for en anden persons følelser og kunne sætte sig i denne per-sons sted.

Ønsket resultat: Gensidig forståelse.


43

DiskussionDen strukturelle konflikt har vi ikke no-gen direkte indflydelse på. Den instru-mentelle konflikt og interessekonflikten er til forhandling, mens værdikonflikter og personlige konflikter er til dialog.

Ofte er der flere dimensioner på spil i den samme konflikt. Kunsten er at finde tyngdepunktet og starte der. Det nytter ikke noget at starte med at forhandle interesser og løsninger, hvis én af par-terne er personligt forurettet, eller hvis personens holdninger og værdier ikke er blevet hørt.

Har processen været unfair vil de ’vanskelige fætre’ få konflikten til at blusse op igen. Hvis vi oplever, at vi bliver hørt, er det nemmere for os at ac-ceptere, at vi er i mindretal.

Dialog eller forhandlingDialog drejer sig om at vise det frem, som er. Det kan være en samtale om værdier eller om hvordan vi forstår og tolker en konkret hændelse. Formålet med dialogen er at søge den gensidige respekt og for-ståelse. I modsætning til dialogen drejer forhandlingen sig om, at skabe et grund-lag og en aftale, et konkret resultat, som parterne kan blive enige om.

Dette betyder dog ikke, at forhand-lingen behøver at være i modsætning til dialogens kultur. Når det handler om konsensus, hvor man taler sig til enig-hed, er forhandlingen underlagt dialo-

gens gensidige respekt og forståelse. Her handler det om at søge et resultat, som bygger på en fælles forståelse af, hvad der samler og adskiller med henblik på at nå frem til et resultat, som alle parter kan blive enige om.

Beslutningshuset viser, hvordan man kan strukturere en beslutningsproces og få klarhed over, hvad der er til dialog og til forhandling.

Møder, der skaber dialogDialog trives ikke i et forum med enetaler og stolerækker. Dialog er en samtale mel-lem mennesker, hvor ordet kommer til én, uden at man skal kæmpe for det.

Er man nødt til at kæmpe for ordet, nedsættes lytteevnen, og mens den an-den taler, holder vi generalprøve på vores næste argument.

I disse år udvikles der nye mødefor-mer i alle hjørner af verden. Mødeformer, hvor det forbundne menneske kan trives i et ligeværdigt og betydningsfuldt demo-kratisk møde om betydningsfulde spørgs-mål med betydningsfulde mennesker. Er spørgsmålet ikke betydningsfuldt, vil jeg anbefale, at man dropper mødet og bru-ger tiden på noget andet.

Præsentation af mødeformerNu vil jeg præsentere forskellige mødefor-mer som fremmer dialogen. For de fleste møder gælder det, at det er en fordel, at der er en, der tager hånd om processen.

FremtidsværkstedDisse værksteder skaber nye ideer og sæt-ter udviklingsprocesser i gang omkring situationer, der opleves som utilfreds-stillende. Fremtidsværkstedet er meget brugbart ved opstart af et økosamfund og i situationer, hvor der er behov for at se fremad og se på mulighederne med udgangspunkt i begrænsningerne. En gruppe på 10 skal bruge 1 dag, større grupper bør bruge 2-3 dage.

CafedialogDialog i et netværk af cafeborde, hvor alle involveres ud fra deres egen viden og erfaring. Metoden skaber fordybelse, større indsigt om emnet og inspirerer til nye handlingsmønstre. Velegnet, når der er mange mennesker, til udveksling af forståelse og erfaringer og til udarbej-delse af beslutningsgrundlag.

Forslag til bedre mødeFor at få alles ressourcer frem, gøre mø-derne venligere og mere inspirerende, mere udfordrende med bedre beslutnin-ger og med færre skjulte dagsordener, anbefaler Center for Konfliktløsning bl.a. følgende råd:• ”Mødeleder: på skift – aktiv med op-

samlinger og forslag til konklusioner – lydhør – ansvarlig for rammer, for-friskninger m.v. – deltagerne må an-erkende mødelederens autoritet.

• Dagsorden: hvad er nødvendigt? Før

Øverst til højre: Gruppemøde på Findhorn, hvor Jonathan er ved at holde et oplæg om lokaløkonomi. Foto: TroelsNederst til venstre: "Dialog 1" af Henrik Schütze, Christiania


44

mødet, klar opdeling: Hvad er til ori-entering, hvad er på det kreative idé-plan, hvad er til realistisk overvejelse og drøftelse, hvad er til beslutning og hvilken slags beslutning? Ved mødet: Prioritering ved runde, de mest rele-vante sager placeres øverst.

• Runder: Flere runder, færre diskussioner tværs over bordet. Fordele: mindre kon-kurrence og kamp om ordet, hurtigere beslutninger, runder bliver til spiraler, alle kommer til orde, flere idéer på bor-det, ingen lader sig køre træt og over-hale. HUSK: at melde pas er også et svar: “Jeg er enig” eller “Jeg har ingen mening om denne sag.”

• Kommunikation, der åbner: direkte at sige hvad jeg mener, og mene hvad jeg siger, være tydelig, ingen finter, checke hvis man er i tvivl, tale for sig selv, droppe skjulte al-liancer, blive på egen banehalvdel, være åben om sine følelser, give anerkendelse.

• Bremseklodser: sarkasme, lysesluk-keri, og at man finder sig i det.

• Overveje alternative mødeformer: korte samtaler i mindre grupper, f.eks. parvis, arbejdsgrupper på stedet, tænkepauser, høringer, oplæg fra udefrakommende, in-terviews, overraskelser, teambuil-ding, pauser til fact finding, af-spænding.

• Vedtage generelle spilleregler, f.eks. disse:

• tale så kort og præcist som muligt, helst undgå gentagelser

• deltage, men ok at melde pas• ok at skifte standpunkt - ok at

være uenige• respektere hinandens forskellighed, in-

gen nedsættende bemærkninger• lytte, ikke afbryde• personlige oplysninger er fortrolige• være forberedt til mødet”. 1• Hvert møde bør afsluttes med en eva-

luering, så man forholder sig bevidst til mødernes form: Har mødet været præ-get af den gode dialog eller den dårlige diskussion? Hvad var godt og skidt? Er der noget, der skal forstærkes eller for-andres? Undlades evalueringen er det sandsynligt, at læreprocessen går i stå og mødet, projektet eller organisatio-nen vil henfalde til en stagnation, der bygger på vaner og ”her plejer vi …”.

Konsensus i praksisKonsensus er på mange måder demokra-tiets fornemmeste beslutningsform. Her er det dialogen og ikke afstemningen, der er afgørende i beslutningerne. Det er

en procesorienteret arbejdsform, der kan være langtrukken fordi alle forbehold og indvendinger tages alvorligt.

Konsensus er et smukt ideal, men ikke nemt at praktisere, hvis parterne er kom-promisløse og ikke er rede til at søge be-slutningerne i fællesskab. Som jeg skriver i artiklen om Christiania s. 68 tidligere i denne bog, er konsensus blevet et ty-ranni i Christiania, fordi det sjældent er muligt at forene de forskellige holdninger i en fælles beslutning. Den situation kan nemt føre til handlingslammelse fordi et

lille mindretal hindrer det store flertal i at udstikke nogle nye retningslinier. Konse-kvensen kan blive, at fællesskabet havner som en skude uden sejl.

Derfor er der brug for en mere nuan-ceret forståelse af, hvad konsensus er og metoder til, hvordan man kan håndtere si-tuationer, hvor det ikke er muligt at opnå fuld enighed.

Definition af konsensus”I stedet for flertalsafstemninger arbejdes med konsensus - det betyder ikke enighed, men fælles forståelse / accept / samtykke. Man kan altså godt være uenig, men al-ligevel acceptere en beslutning hvis den betyder meget for andre og ikke ødelægger væsentlige elementer hos én selv.” 2

I erkendelse af, at det ikke altid er mu-ligt at opnå fuld enighed, har tilhængere af konsensus udviklet nye veje til at ar-bejde med konsensus.

Kirkernes VerdensforbundI Kirkernes Verdensforbund er der kon-sensus, når følgende er opfyldt:• ”Alle parter er enige.• De fleste er enige, og dem, der ikke

er det, føler alligevel at debatten har været fair og tilfredsstillende, og ved-tagelsen repræsenterer den generelle stemning på mødet, og derfor kan mindretallet samtykke.

• Mødet anerkender, at der er forskellige meninger, og at mindretallets opfattelse skal optages i beslutningsforslaget og

ikke kun i forhandlingsprotokollen.• Alle er enige om at udskyde sa-gen. Der er enighed om, at der ikke kan vedtages noget.”

Økosamfundet FindhornI økosamfundet Findhorn i Skotland har man kombineret konsensus med afstemning. Kan der ikke opnås fuld konsensus, kan der i anden omgang søges om 90% opbakning. I tredje søges om 75% opbakning. Lykkes det ikke, bortfalder forslaget.

Grib dialog og konsensus an med rummelighedValget af dialog og konsensus er et bevidst valg, der hele tiden kræver opmærksomhed. Det er proces, der løbende skal passes og plejes, eva-lueres og udvikles. Det er en lære-proces, hvor både individ, gruppe og fællesskab kan beriges med nye erkendelser.

Samtidig er dialogen et sted, hvor mennesker mødes – hvor livet leves. Her er det vigtigt, at vi forkæ-ler os selv og giver os tid til sang,

dans, digte, musik, historier, meditation m.m. så vi skaber en ramme, hvor det er rart at være menneske. Formålet er at træffe bæredygtige beslutninger - sam-tidig med at vores sociale og demokrati-ske idealer er en levende realitet.

Noter1 Else Hammerich, Center for Konfliktløs-

ning. Centrets undervisningsmateriale findes på http://www.konfliktloesning.dk/media/filebank/org/kompen-dium%202000.pdf

2 Tony Andersen, Permakultur Danmark, Øko-Net nr. 32 juni 1999.

Mange tak til Henriks tegninger :Henrik SchützeMidtdyssen 351441 København K, Danmark Tlf.: 22 32 63 67www.henrikschutze.dk


45

Ét af de mange dialogmøder, som Ditlev Nissen har været med til at arrangere i 2006. Foto: Ditlev


46

FORUM er en faciliteringsmetode, der sigter på at opbygge selvbe-vidsthed, ærlig kommunikation og

tillid i grupper og fællesskaber. Det er en kreativ måde at skabe en ramme for den personlige ’sharing’, hvor medlemmer i et fællesskab kan offentliggøre deres sande motivation, dybe følelser og ideer for de andre medlemmer i gruppen. Den transparente måde at dele på gør dag-ligdagens spørgsmål til et uvurderligt omdrejningspunkt for og katalysator til personlig vækst både for den enkelte og for fællesskabet.

FORUM sigter specielt på mennesker der lever, arbejder eller på anden vis har en fælles vision sammen, og som er de-dikeret til et særligt værdisæt som f.eks. selvansvarlighed, medfølelse, solidaritet og sandhed.

For at forstå FORUM rigtigt er det vig-tigt at vide, at hovedmålet er at fremme en kultur af ikke-vold. I processen søger vi således efter svar på spørgsmålet om, hvilke mentale, spirituelle og sociale omstændigheder der er nødvendige for at mennesker kan leve sammen i sand-hed, solidaritet og frihed. Hvad er kilden til vold, og hvordan kan vi skabe ram-merne for ikke-vold eller fred.

Fra volds-kultur til samarbejde og medfølelseFORUM skal bidrage til transformationen fra en volds-kultur til en kultur i over-ensstemmelse med livets og dets grund-principper, fra dominans til partnerskab, fra konkurrence til samarbejde og fra ud-nyttelse og besiddertrang til medfølelse og intimitet.

Denne proces skal foregå både på det individuelle, personlige plan som på samfundsniveau, og FORUM understøtter dette ved at fremme selvbevidsthed og selvudvikling, der samtidig medopleves og støttes af de andre i fællesskabet.

Gennem det personlige, individuelle

arbejde og den respons der gives i FO-RUM-arbejdet, bliver fællesskabet be-vidst om sig selv, opdager sine værdier, kan reflektere over sine eksperimenter og forfine og videreudvikle den fælles vision.

FORUM er ikke terapi, ej heller en me-tode i sig selv, men mere en ritualiseret form for kommunikation, der er designet til at fremme gennemsigtighed, spiri-tuel vækst og fællesskabsfølelse. Ved at skabe en ramme der muliggør undersø-gelse af den menneskelige natur skabes der forståelse, kommunikation og frihed i gruppen her og nu.

Det trygge rum, som FORUM tilbyder,

af Dolores Richter, én af de ældste i det kontroversielle fællesskab ved Berlin, ZEGG, Zentrum für Experimentelle Gesell-schaftsGestaltung. Et af hovedformålene med deres virke er at skabe fred på Jorden ved at skabe fred mellem kønnene.Oversat af Insa Freese

What is ZEGG?:We are a community project and an international meeting point for a culture worth living. In living together, studying other cultures, and in cooperation with committed groups, communities and individuals we are exploring the foundations for a non-violent way of living.Some questions that move us: * How can we integrate personal development, new ways of living and political engagement to realize a humane world? * What inner sources and know–how is needed to live ecologically, sustainably and non–violently? * What social structures do we need in order to make truth among lovers possible? * Which life forms support the development of our human beauty, compassion and ability to love? * How is the level of peace in a culture related to its ideals of love?

ZEGG-F ORUMEt redskab til grupp e kommunikation

Eksempel på Forum, hvor man sidder i en cirkel, og kan gå ind på tur. Foto: Zegg


47

muliggør, at den enkelte kan dele med resten af gruppen, således at både den enkeltes og den fælles bevidsthed høj-nes. Gennem FORUM transformeres det personlige til det universelle. Dette op-nås, ved at identifikationen og tilknyt-ningen til emotionelle tilstande løsnes i en let og ikke-dømmende atmosfære af oprigtig interesse og accept. Hvad er FORUM?FORUM giver plads til tanker og følel-ser som altid er til stede i det daglige, men som ligger tilsløret eller undertrykt af frygt for afvisning eller fordømmelse. Herved bringes det, som indtil nu har været til stede i den individuelle be-vidsthed, frem til at være en del af den fælles bevidsthed.

I denne proces, hvor det private gø-res til det offentlige kan implikationer og forbindelser, som hidtil har ligget latente, komme op til overfladen. I en enkelt session er der måske flere der gennemgår en proces, men over et helt forløb vil alle have været på, og over en længere periode vil FORUM således udgøre et stærkt redskab til at fremme bevidstheden i hele fællesskabet.

De ting, der deles under FORUM, er dog ikke en sam-ling af tilfældige personlige problemer. På grund af de på forhånd definerede fæl-les værdier og langsigtede mål vil det fremkomne ma-teriale være affødt af enga-gementet i personlig udvik-ling, ærlighed og livfuldhed. Hvis brugt regelmæssigt og over en længere periode bli-ver FORUM en slags Livets Skole, et klasselokale, der er dedikeret til udforskningen af livet og sandheden.

Hvordan kan FORUM fremme ikke-vold og klar kommunikation?I fællesskaber kan det være nyttigt at ad-skille problemløsnings- og beslutnings-processer. Når en beslutning skal tages kan man indledningsvis bruge FORUM til at synliggøre personlige intentioner, ideer eller emotionelle baggrunde. Efter en sådan opstart kan beslutningsproces-sen forløbe uden at blive saboteret af personlige agendaer.

Af og til vil man selv blive overrasket af, hvad man siger, når man indtager rol-len som agerende i centrum af FORUM, og processen begynder at flyde. Hvad der fremkommer, er den menneskelige naturs kompleksitet: dens skønhed, po-tentialer, paradokser og voldelige ten-denser. I FORUM vil man opleve ekkoer fra menneskets historie blive reflekteret i individets erfaring, og alle disse opda-gelser vil bane vejen for forandring og udvikling.

Det er vores frygt for livets usikker-hed og uforudsigelighed, der får os til at ville dominere. Vi frygter det, som vi ikke kan kontrollere eller organisere: følelser, længsler, ensomhed, svaghed eller an-dre mennesker, som er forskellige fra os.

Livskraften såvel inde i os selv som ude i verden kan ikke kontrolleres, ikke desto mindre er vi ikke trygge ved at give slip og åbne os for den konstante forandring, der er et af livets grundvilkår.

For at transformere den dominansbe-stemte kultur må vi komme overens med alt det, der er indeni os: vores følelser, vores ensomhed, vores dybe ønske om intimitet. Vold opstår, når vi føler os ad-skilt fra andre, naturen og os selv. Ikke-vold muliggøres, når vi tillader, at sand kontakt opstår.

Og sand kontakt kan virkelig være en udfordring! På den ene side længes vi efter nære venskaber og fællesskab, på den anden side er dette ønske om nær-hed forbundet med meget angst for de fleste af os. Følelsen af ’den anden’ ska-ber angst for sammenligning og mang-ler: er jeg god nok? For højrøstet? For lille? Kan jeg li’ ham/hende – kan de li’ mig?

Som forsvar skaber vi en livsstil, der holder folk på afstand – ved at forblive sikre i vores jobs, ved at føle os sikre foran tv’et eller computeren, ved at bruge hierarkiske strukturer i vores kom-munikationsform, ved at gemme os bag

ZEGG-F ORUMEt redskab til grupp e kommunikation

Sommermøde på Zegg, som har været et internationalt mødested i mange år. Foto: Zegg


48

vores afhængighedsprægede adfærd om-kring arbejde eller alkohol eller bare ved at leve alene i en lejlighed. Vi kan disku-tere økologi, økonomi, politik, tage be-slutninger og stadig gemme os for andre. Livet ønsker sandt fællesskab – at kende andre indefra, at være synlige og blive set på dybeste niveau – men denne form for kontakt kan være dybt forvirrende og vil ultimativt bringe forandring og omvælt-ning. Men den er også en stor gave: en person i sand kontakt med andre kan ikke såre, lyve, voldtage eller slå ihjel.FORUM ønsker at være en del af denne læringsproces mod den sande kontakt til mig selv – mine længsler, mine højeste potentialer og mine skygger – og kontak-ten til andre, naturen og med livet. Det, der kommer op til overfladen i FORUM, er ikke altid rart. Det undertrykte og gemte kan komme op i bevidsthedens lys. Dette kan gøres legende eller på alvorlig vis, men under alle omstændigheder hjælper det med at skabe en dybere kontakt.

Hvordan FORUM fungerer i praksisDe personer som udgør et FORUM sidder i en cirkel. En person træder ind i midten af cirklen, som når man går på en scene, og de andre udgør publikum. Den agerende har nu midlet og rummet til at tale og agere, uden at blive afbrudt af de andre, som påtager sig rollen som observerende tikskuere.

Den agerende medbringer et ønske om at kommunikere og lære gennem at frem-stille tanker, følelser, værdier, meninger, sindsbevægelser og bedømmelser af en situation i ord og handlinger. Den anden, facilitatoren, guider og holder fokus i processen ved at intervenere i den age-rendes flow fra tid til anden. På denne vis indgår den agerende og facilitatoren i en improvisorisk leg med hinanden, mens

gruppen i ydercirklen udgør et tavs publi-kum, indtil arbejdet er færdigt.

Når den agerende er færdig kan andre træde ind i cirklen og give feed-back og udtrykke, hvad de har oplevet. På denne måde lærer den agerende, hvad andre tænker om hende/ham, og hvad de kan bidrage med som komplementerer, udvi-der og skærper det personlige tema, som hun/han har fremlagt. At opdage hvad andre tænker og mener om os, hvad der måske afholder dem fra at elske os, hvil-ken betydning vi har for dem, giver os et essentielt socialt spejl.

Herefter kan en ny agent indtage sce-nen. Facilitatorens rolleHver FORUM session varer ca. 60-90 mi-nutter og varetages af en facilitator og en co- facilitator, som stadig har status af medlemmer af gruppen, men som mid-lertidigt påtager sig ansvaret for at guide processen. Disse er de eneste, der må in-tervenere i den agerendes proces, og skal derfor være i besiddelse af et højt niveau af selvbevidsthed, samt være i stand til at dirigere de energier, temaer og processer, der opstår i FORUM. Det er en rolle for-bundet med at tjene og den kan opfyldes på mange måder: som en blid moderation som guider udelukkende v.h.a. spørgsmål, den kan være legende og let eller striks og direkte, men alle former skal tjene den agerendes, som forbliver ansvarlig for sti-len og indholdet af det præsenterede.

Facilitatorer er folk, der føler sig til-trukket af rollen, og som har trænet de-res færdigheder. FORUM er ikke en neu-tral proces, fordi den støtter, hvad der er autentisk, levende og sandt; alt det der findes bag høflighed og de dagligdags ’gemme- og forklædnings lege’. Idealet i FORUM er at frembringe personers skøn-

hed og deres højeste poten-tialer. Hvis en person f.eks. er fanget i en problemstil-ling, lytter facilitatoren, men hjælper også personen med at slippe sin tilknytning til pro-blemet ved at støtte personen i at se problemet fra et højere perspektiv og lære af det.Et eksempel: hvis en person

misunder en andens kvaliteter, kan facili-tatoren bede agenten om at udtrykke den kvalitet på legende vis, men som om det reelt var en kvalitet, han eller hun besad. På denne måde kan den agerende finde ud af, om der en skjult kvalitet, der øn-sker at bryde frem, og hjælpe ham/hende til at favne og styrke denne gennem det kreative udtryk.

Jo mere indsigt man har i sine egne vanemæssige tanke- og adfærdsmønstre, jo hurtigere kan man opfange disse hos andre og intervenere på en støttende måde. Den dygtige facilitator besidder en bred menneskelig indsigt, en stor social indsigt og en dyb følelse af ansvarlighed. Selvom facilitatoren på mange måder spil-ler en afgørende rolle i et FORUMS forløb og form, forbliver vedkommende en faci-litator, der gennem spørgsmål prøver at

belyse temaerne, og gennem spejling at give den agerende mulighed for at udfor-ske, opdage ny elementer af og forbinde sig med det store billede. Herfra kan løs-ninger opstå.

Processen mod at give slipFORUM sigter ikke primært på at løse pro-blemer. Snarere sigter det på at synlig-gøre essensen af en problemstilling eller person. Når vi ser en anden persons sande væsen, fremkalder det en følelse af kær-lighed, der transcenderer den personlige sympati. Ofte omhandler FORUM også om at sortere i de forskellige faktorer og fø-

Til højre: Forum er et levende fælles terapeutisk rum, hvor følelserne har en stor plads.I midten: Meditation på den fælles store campus.Øverst til højre: På Zegg forsker man i kærlighed og sex, at udvikle fred mellem kønnene og i alle relationer.Nederst til højre: Zegg set fra oven, et bosted for 80 børn og voksne, og et internationalt kursuscenter. Alle Fotos: Zegg.


49

lelser, der påvirker en situation. Og løs-ningen viser sig, langt oftere end noget andet, at være at give slip på problemet. Når der kommer en dybere forståelse, sker der ofte også en forløsning vedrørende til-knytningen til problemet. At give slip på tilknytningen kommer sjældent som følge af at angribe problemet direkte; det sker snarere ved at tage en form for ’omvej’, der umiddelbart synes at føre væk fra pro-blemet.

FORUM arbejder på at løfte energien og give livsenergien lov til at komme til udtryk. Når det lykkes at løfte energini-veauet, følger der en ændring af perspek-tiv i både krop og sjæl. Af og til er disse skift i energien meget simple – som f.eks. når facilitatoren opfordrer agenten til at bevæge sig hurtigere, overdrive bevæ-gelser eller sætte lyd på en følelse. Når

energien skifter, kan det åbne for et nyt perspektiv på en sag.

Vi er blevet så vant til at skjule vores følelser, at vi ofte helt mister kontakten til dem. Vi ler, når vi egentlig har lyst til at græde, siger nej når vi ønsker at sige ja, og ja når vi vil sige nej. I FORUM får de forskellige aspekter af vores væsen eller væren mulighed for at tale. Således kan du i et hjørne tale for et aspekt og i det andet tale for andet, måske det modsatte aspekt. Sådanne dramatiske tiltag kan ændre energien nok til, at en tanke, der har været begravet dybt inde, kommer til udtryk.

Du vil måske opdage at din vrede mod en anden bare er en overfladisk følelse. På et dybere plan finder du et ønske om en tættere relation, som du ikke turde lade komme til udtryk. Ved at komme i kontakt med et dybere behov og en måde at lade det komme til udtryk på, vil den overfladi-ske følelse, i dette eks. vreden, forsvinde.

At udspille indre dialoger eller emotio-

nelle proces-ser på dra-matisk vis er et skridt mod dis-identifi-kation: jeg finder ud af, at jeg ikke er denne vrede, frygt eller ja-lousi. Denne følelse el-ler måde at reagere på er blot én ud af mange mu-lige. At slippe identifikationen med disse forbigående tilstande betyder, at jeg har fundet et indre rum, hvorfra jeg kan iagt-tage, hvad der sker. Denne indsigt giver plads til en mere legende holdning. Ved at se tingene fra dette vidneperspektiv, holder man op med at projicere fortidens erfaringer ind i fremtiden, hvorved intel-ligensen bliver fri til at forholde sig til/ handle i nuet.

For eksempel hvis din partner eller el-sker planlægger noget, der ikke involverer dig. Hvis du reagerer ud fra frygten for at blive forladt, vil du identificere dig med denne frygt for tab. Hvis det lykkes dig i et FORUM at slippe identifikationen med frygten for tab og at se, at din partners handlemåde blot er et udtryk for hans el-ler hendes sandhed i dette øjeblik, vil du kunne være det ikke-tilknyttede vidne til begivenheden.

Denne form for indre arbejde fører os til vores kerne, vores indre sandhed og til at udtrykke frit i stedet for at skjule eller foregive. FORUM handler frem for alt om sandhed – ikke som en moralsk kategori, men som den sandhed vi finder, når vi lyt-ter til vores indre og tillader os selv at stole på andre, og det ikke længere giver mening at opretholde sine forsvarsværker og masker.

Vejen mod social bevidsthed, medfø-lelse og nær-hed kræver uden tvivl en indre meta-morfose, og FORUM har kraften til at f rembr inge denne, fordi p r o c e s s e n både er per-sonlig og so-cialt oriente-ret på samme tid.

FORUM i praksisFORUM, eller nærmere betegnet “ZEGG-FORUM”, er udviklet gennem to årtier af medlemmer af ZEGG-fællesskabet gennem en fortløbende ’trial and error’-proces. Den opstod som et redskab til at skabe et rum for en essentiel åbenhed gennem at favne og kultivere medlemmernes auten-ticitet og diversitet. I ZEGG bruges FO-RUM både til store fællesskabsmøder for alle, til mindre møder for arbejdsprup-per, interessegrupper og ungdomsgrup-per. Der er også specielle trænings-FO-RUM for gæster og besøgende fra andre fællesskaber og lader sig fint kombinere med f.eks. coaching, Ikke Voldelig Kom-munikation og Familie Opstillinger. (Forum-teater blev udviklet i Brasilien i 1960’erne af Auguste Boal, leder af Are-nateatret i Sao Paulo. Det var politisk teater med fokus på de undertryktes vilkår. Som teaterform er den beslægtet med psykodramametoden, der er stiftet af J.L Moreno i 1930’erne - en af Fre-uds samtidige, som stærkt modsatte sig psykoanalysens skematiske transaktions-analyser. Lignende teknikker findes igen delvist i Perls gestaltterapeutiske meto-der. Insa)


50

På en skrattende mobiltelefon med en afleveringsfrist på et par dage er jeg blevet bedt om at beskrive,

hvordan vi i Hertha Levefællesskab håndterer vort nærdemokrati.

Noget af en mundfuld må man sige! Jeg vælger at gribe det an fra nogle for-skellige vinkler og med nogle forskellige udgangspunkter.

Demokrati er ikke en endegyldig stør-relse, et sæt regler, som én gang for alle

fastsætter, hvad demokrati er. Den de-mokratiske styreform, der vel som banalt håb har, at alle i det mindste bliver hørt, og at alle individer ideelt set får lov at udvikle sine evner, befinder sig altid mellem et ideal og en virkelighed.

Idealet kan og bør stå fast, men virke-ligheden ændrer sig. Forudsætningerne er variable. Derfor er det løbende nød-vendigt at ændre organisationsformen i bedste fald for at udvide livsbetingel-serne for den enkelte. Så den måde, vi i de forskellige økosamfund praktiserer et nærdemokrati, har sine forudsætninger.

Historiske forudsætningerUdgangspunktet for Hertha Levefælles-skab er vel lidt anderledes end nogle af de andre økosamfund. Vi opstod ud fra en gruppe udviklingshæmmede, som havde et behov for en tilværelsesramme i deres voksenliv. Der blev nedsat en studiegruppe på ca. 40 interesserede, som hen ad vejen udviklede sig til en socialgruppe. Herfra udsprang en hand-legruppe, der påtog sig ansvaret, med egen økonomi og med et fast job som indsats at realisere et økosamfund med det mål, at en større gruppe såkaldt normale levede sammen med en mindre

gruppe voksne udviklingshæmmede. Vi definerede det økologiske aspekt i pro-jektet som socialøkologisk.

I alle de her beskrevne udviklingsfa-ser - og et godt stykke efter at projek-tet fra at være frø og kimplante - nu begyndte at sætte stængel og blade, var det fælles billede, vi havde arbejdet os frem til gennem mange års studiear-bejde, nok som styrende faktor for den demokratiske proces. Der var ikke meget brug for organisering og struktur. Der var brug for alles indsats og mening. Vi var vel ca. 20, som følte os ansvarlige – og nødvendige.

Det var et kreativt/anarkistisk/de-mokrati som herskede ud fra et fælles billede og med overskriften: Hvad kan jeg gøre for ”sagen”, projektet, levefæl-lesskabet? Det er vel egentlig i denne fase af en proces, at demokratiet har de bedste vilkår for fuld udfoldelse. Én for alle og alle for én.

De selvskabte forudsætningerOg så melder en ny virkelighed sig. Alle de ting, vi ønskede os og sloges for, er gennem sejt arbejde med stat, amt og kommune bragt på plads og er sat på juridiske formler.

Nærdemokratiet og dets forudsætningerAf Søren Hansen, Hertha Levefællesskab

Til venstre: Hertha´s gårdmejeri er nu en realitet. Værkstedet vil blive daglig arbejds-plads for 3-5 personer. Her poserer mejerigrup-pen: Bente, Katrine, Stine og Janus. (Foto: Allan Elm)

Til Højre: Lars hygger sig i det gamle køkken med de to praktikanter. Foto: Maj Stillinger-Be-redsford.


51

Vi står med i hvert fald 5 uomgænge-lige realiteter, der lægger en ramme om den videre udfoldelse.

Den første er de af os selv skabte krav til alle indflyttere: At hverdagen er præget af et forsøg på at realisere en in-tegration mellem en gruppe almindelige landsbyboere og en gruppe voksne ud-viklingshæmmede, og at Rudolf Steiners antroposofi er det idemæssige grundlag,

som stedet næres af. Og som det tredje en hensigtserklæring om, at vi vil til-stræbe et økologiske forsvarligt aspekt i det, vi vil realisere.

Det andet er en fundats for en almen-nyttig erhvervsdrivende fond, der kan gå ind og være ejer af alt, som er fælles eje. Fælleseje er de udviklingshæmme-des boliger, de beskyttede værksteder, hvor de udviklingshæmmede har deres arbejdspladser (landbruget, mejeriet, gartneriet, bageriet, vævestuen, fælles-køkken, vaskeri), et antal udlejningsbo-liger m.m.

Det tredje er den lokalplan som kom-munalbestyrelsen har godkendt, og som beskriver muligheder og begrænsninger for vores fysiske udfoldelser.

Det fjerde er en samarbejdsaftale med de offentlige tilsyn og regler for arbejdet med de udviklingshæmmede.

Og endelig det femte: Vi vokser ef-ter eget ønske i antal og fysisk ramme.

Vi er på nuværende tidspunkt efter 11 år (start maj 1996) ca. 125 indbyggere. Nye er kommet til med nye behov og nye ideer for den videre udvikling af vort mi-nisamfund. Der sker umærkeligt et skift i holdningen til ”sagen” og Levefælles-skabet henimod et: ”Hvad kan jeg få ud af at flytte ind i dette fællesskab?”

Folk arbejder ikke længere til langt ud på natten uden kontant vederlag osv.

Det er der nødvendigvis ikke noget galt i. Det er blot en realitet, man må have for øje, selvom den for pionererne er smertelig. Den enorme overskudskraft, der var i den første fase, er opbrugt og vender ikke tilbage. Selv mener jeg, det vil være som at finde ungdommens kilde, de vises sten, hvis man i hendøende og stivnede organismer kendte lovmæssig-heder for at genoplive pionerfasens kraf-toverskud. Det var et studie værd!

To vejeFra de her nævnte forudsætninger er der flere veje at gå i den videre udvikling og omorganisering af nærdemokratiet. Man kan vælge at lade anarkiet råde i det frirum, det nu givne har overladt os. Det er fristende. Nogle ”minisamfund” har gennem tiden turde gøre det. Som oftest ender det desværre med at blive de stærkes og de aktives tyranni (eks: Kammerat Napoleon af George Orwell).

Det, der sker, er som regel at, de høje krav til den enkelte, som anarkiet stil-ler, ikke kan indfries. Moralen hos den enkelte står ikke mål med et fællesskabs idealer. Anarki bliver ”laden stå til” og i værste fald til nihilisme.

Så er der den anden vej man kan gå. For nogen synes den næsten at være et helligt mantra: Vi må organisere, struk-turere, institutionalisere, ordne, lave

regler og vedtægter for, hvordan vi har tænkt os at agere fremover i en-hver situation. Man aner et millimeterdemokrati, hvor kontrol erstatter tillid. (den såkaldte pia-foghske model). Denne vej fører direkte til buro-krati og stivnen.

Frirum for et nærde-mokratiInden vi vælger én af de her beskrevne to veje, så lad os lige overveje: Hvad er det egentlig for et frirum de af samfundet givne begrænsninger, og de af os selv vedtagne idealer overlader os til at administrere? Det er vel i grunden der, nær-demokratiet har sin øve-plads. En sådan analyse

af frirummet kan måske antyde, hvilken vej vi skal følge.

I Hertha Levefællesskab deler vi som regel samfundslivets forskellige funktio-ner op i tre adskilte områder. For os at se virker hvert område efter sine helt egne lovmæssigheder og har helt forskellige idealer som ledemotiv og overskrift, som her kort skal gennemgås.

Det åndelige, spirituelle, og det kul-turelle livsområdeHer mener vi idealet er frihed. Alle en-keltpersoner, alle grupperinger kan frit tage initiativer. Det har i de nu ti for-løbne år vist sig at fungere med et gen-nem året rigt udbud af kulturtilbud, op-ståen af studiegrupper, tilbagevendende årstidsfester osv. I dette felt hersker der altså fortsat et kreativt anarki. Det er og har været en dynamo for vores udvikling og hele identitet. Og i det kulturelle felt er idealet, at økonomi til arrangementer

Nærdemokratiet og dets forudsætninger


52

skal komme udefra. Fra fælleskassen, fra gaver, fra produktionsoverskud. Det er i det kulturelle felt vort økonomiske over-skud skal forbrændes og ikke i militær og krige. Flere fester, flere sangkor, mere teater, flere malerier, flere studiegrup-per? JA TAK! Kultur er som regel ikke en forureningskilde.

Det økonomiske områdeHer er det som regel Levefællesskabets behov, der svinger taktstokken. Hvordan tilfredsstiller vi bedst alles basale behov for en sund bolig, en etisk forsvarlig for-syning af fødevarer og en realisering af helsebringende fysiske omgivelser i hu-senes æstetik og kulturlandskabet som omgiver os. Det betyder ikke, at selvfor-syning er et ideal. Tvært imod. Det er langt mere socialt givende, at jeg arbej-der og produce-rer til dig og du til mig!

Vort ideal var fra projektets spæde start, at jord og andre fy-siske omgivelser - så som boliger og værksteder skulle være fæl-leseje. Det er ikke lykkedes i fuldt mål, idet vi har måttet fi-nansiere mange fællesejede fa-ciliteter gennem grundsalg til pri-vatejede huse. Det ledemotiv vi i det økonomiske søger at forfølge er broderskab. F.eks. ville vi gerne eliminere begrebet voksende friværdi, så husle-jerne både i det fællesejede og i det privatejede ikke hen ad vejen steg, men tvæt imod faldt. En svær nød at knække! Og så, som før nævnt: Bliver der en dag et driftsoverskud skal det gå til andre projekter, som arbejder for udviklings-hæmmedes velfærd og integration og til kulturarrangementer.

Det retslige områdeI vore minisamfunds område er det rets-liv vi her taler om, de regler vi aftaler med hinanden, og de vedtægter der skal gælde for vort fællesliv. I dette felt bør der ideelt set herske lighed. Et svært felt at beherske. Der er så mange undtagel-

ser om hele tiden udfordrer det, vi har vedtaget.

Hvordan tager vi beslutninger? Hvor-dan løser vi konflikter og nabostridighe-der? Hvordan bevarer vi et tillidsforhold til hinanden? Hvem er det egentlig, der bestemmer hvad? Det sociale felt er i dag alle organismers akilleshæl, enten det er en erhvervsvirksomhed eller et økosamfund.

Vi har gennem nu 10 års virke mange gange tilpasset vores organisationsplan til en stadig ændret social virkelighed. Ofte har konflikter været igangsætteren for en ændring. Eller der er opstået si-tuationer, som indlysende har krævet i første omgang smidighed i besluttende organer og derefter en ændring frem mod mere brugbare og gennemskuelig regler. Vi står netop nu overfor en minu-

tiøs granskning af vedtægterne for vore besluttende organer og vores organisati-onsform, som nok skal være enklere, men som dog fortsat nok kommer til at bygge på den oprindelige model, som senere kort vil blive beskrevet.

Anarkiet eller bureaukratiets vej?Og så tilbage til de to veje man kan vælge imellem, når væksten og tidens ændrede vilkår stiller krav til stilling-tagen. Den ovenfor skildrede sondéren af samfundslivets (gælder også vores ”minisamfund”) forskellige områder, gi-ver måske en antydning af en brugbar midtervej:

Frihed – anarki om man vil – i ånds-

og kulturlivet.Broderskab med fælleseje af jord og

produktionsmidler i det økonomiske liv.Og endelig lighed i relation til de aftaler vi laver for vort sociale liv.

Organisere hvad og hvordan?Hvis læserne har kunnet følge ovenstå-ende noget springende tankerække, er det så kommet til spørgsmålet: Hvilke overordnede tanker har vi så gjort os for en organisering, som giver mulighed for at realisere nogle af alle disse holdnin-ger og idealer?

Levefællesskabets højeste myndighed er landsbymødet, som holdes 6-8 gange årligt en lørdag eller søndag kl. 13-17. Et sekretariat samler punkter og laver dagsorden på forhånd, så alle er oriente-ret. Alle kan komme med punkter enten

som gruppe eller enkeltstående borger. Alt kan drøftes, men der kan ingen be-slutninger tages. I løbet af året er der nogle faste punkter på de enkelte landsby-møder, så som aflæggelse af beretning fra mandatgrupper om deres arbejde m.m.

En gang år-ligt vælges en Fællesledelse på 7 medlemmer og der vælges re-præsentanter til Landsbyfonden.

Den nu valgte fællesle-delse som mø-

des hver 14 dag, har herefter fået ret stor bemyndigelse til at tage beslutnin-ger. Den kan afsættes ved et ekstraordi-nært Landsbymøde hvis 2/3 af borgerne vil dette. Det giver en vis garanti for at Fællesledelsen lytter til den overvejende stemning blandt borgerne ved Landsby-mødet. Nogle ville kalde denne model for det repræsentative demokrati. Men det fungerer. Det ender ikke i beslutnings-løshed og demokratisk karruselkørsel. Fælleledelsen uddelegerer en mængde opgaver til selvstyrende mandatgrupper. Der er i øjeblikket ca. 15, nogle med ret vidtgående beføjelser. Beføjelserne er nedskrevne og tages en gang årligt op til revision.

Klodshanskaravanens frie teaterfortolkning af H.C.Andersens Klodshans, da den passerede Vejle i 2004. Allan Elm spiller en klar hovedrolle. Foto: Allan Elm


53

Landsbyfonden, et andet helt selv-stændigt organ, med et formål og en vedtægt godkendt af staten gennem et organ kaldet Civilstyrelsen, har stor be-tydning i Levefællesskabets udvikling. Bestyrelsen i denne fond er dels valgt af Landsbymødet, dels valgt på generalfor-samlingen i vores støtteforening Hertha (ca. 250 medlemmer) og med et af An-troposofisk Selskab udpeget medlem.

Primært varetager denne bestyrelse fællesøkonomien, som nu tangerer en egenkapital på ca. 7 millioner og en lånekapital på ca. 25 millioner. Til Fon-dens arbejde er knyttet en lønnet for-retningsfører, en lønnet bogholder og en lønnet statsautoriseret revisor.

Vi ser Landsbyfonden som primært et tjenende organ for Levefællesskabet. Men alt i alt må man konkludere, at Fæl-lesledelsen i samarbejde med fondsbe-

styrelsen tager alle store beslutninger, efter at Landsbymødet har diskuteret og anbefalet, hvilken vej Levefællesskabet skal udvikle sig i.

Den fæle virkeligheds indtogDet lyder jo alt sammen meget nemt og godt. Men så melder virkeligheden sig. Den afslører svagheder, manglende interesse hos borgerne for medleven, bevidstløshed i de besluttende organer, sladder, klikedannelse, meningsdannelse udenfor de vedtagne kommandoveje... Listen af giftige tiltag er lang og kendt af os alle. Man oplever gang på gang, at det, man har vedtaget som færdsels-regel, ikke er fællesgods. Følelser tager over, antipatier og sympatikræfter blan-der sig utidigt, og alt for ofte ender det hele i en pærevælling af vrøvl, ordstrid og rethaveriskhed. Men længere er vi ef-

ter 100 års demokratiske øvelser altså ikke, hvad angår administrationen af et fællesliv og i realiseringen af et demo-kratisk ideal. Men som nævnt i indled-ningen: Demokrati er ikke endegyldigt, men vi må dygtiggøre os i vore små øko-samfund. Og indtil nu er det så alligevel lykkedes at manøvrere gennem dette Sargassohav.

HjælpeforanstaltningerMåske er det også værd at nævne, at vi ca. hvert tredje år alle tager på et tre-dages internat for med udefra kommende hjælp, at afholde et udviklingsseminar, hvor nye delmål opstilles og regnebræt-tet forsøges gjort op, så vi ved, hvor vi er. Man kunne måske også kalde det et forsøg på en ny levende billeddannelse. Indtil nu har vi desuden i en konkret konfliktsituation benyttet os af konsu-lentbistand udefra, og det er absolut en mulighed i hvert fald i den opklarende fase af en konfliktløsning.

InformationGennem alle de år vi har eksisteret, udsendes hver d. 1. i måneden (eller der omkring) et lille skrift kaldet Tante Hertha. Her informeres der om alle kom-mende arrangementer, og der er referater fra de vigtigste møder i de besluttende organer.

I vores mødelokale er alle ringbind med alle gruppers pligtige referater til fri afbenyttelse.

Netop nu arbejder vi på at udvide in-formationen til og fra borgerne og de valgte styrende organer. Hvert år udgi-ves en årsrapport til borgerne og vore samarbejdspartnere. 3-4 gange årligt udsendes et til tider ret omfattende medlemsbrev til Hertha Støtteforenings medlemmer om livet i Levefællesskabet, om arrangementer osv. Det er sket gen-nem de 25 år, foreningen har eksisteret. Vi næres meget af, at der står en kreds omkring vort eksperiment, så vi bliver set på udefra og har kontakt udadtil.

I vores lille by Herskind, som vi ligger opad, udkommer 4 gange årligt et tids-skrift kaldet Herskindsigt, om alt hvad de rører sig i Herskind og omegn. Her kommunikerer vi med den nære omver-den i hvert nr. I det hele taget ofrer vi mange kræfter på at kommunikere udad. Vi vil nødig ende som en selvforsynende selvtilstrækkelig, selvdød ø.

Langsomt bliver Hertha´s omgivelser for-lenet med et kunstnerisk præg. Her fra dammen, hvor en livgivende vandtrappe er etableret. (Foto: Per Clauson-Kaas)


54

Tigerens Rede meditations- og kursuscenterFællesskabet er centreret omkring

en spirituel lærer, Anne Sophie Jørgen-sen, og kursusvirksomheden ejes og le-des af hende. Anne Sophies spirituelle undervisning følger Selvets anvisninger, og hendes opgave er at formidle den be-vidsthedsskat, som hun har adgang til. Det gør hun igennem direkte meditativ vejledning, foredrag, individuelle og fæl-les meditationer, samt individuelle og kollektive tilbagemeldinger. Hun alene tilrettelægger og gennemfører undervis-

ningen, med hjælp fra sine elever til de praktiske opgaver. I hverdagen - uden for kurserne - er der på Tigerens Rede fem daglige meditationer. Igennem de snart tyve år, som kursuscentret har eksisteret, er fokus mere og mere flyttet fra den in-dividuelle til den kollektive proces.

SpiritualitetenSpiritualiteten er ikke demokratisk. Det betyder, at Selvet tilbyder forskellige ud-fordringer og opgaver til dem, der er i stand til at indfri dem, og enhver for-ventes at gøre sit bedste – hverken mere eller mindre. Det er vigtigt, at der er fo-kus på opgaven, ikke på læreren. Det er også vigtigt, at de nødvendige opgaver bliver løst, men ikke vigtigt, hvem der gør det. Det er der sjældent uenighed om, men sker det, har Anne Sophie det sidste ord.

OrganisationDe personer, der er tilknyttet meditati-ons- og kursuscentret Tigerens Rede or-

ganiserer sig i tre hovedgrupper: inder-gruppen, ydergruppen og kursister.

Indergruppen består af cirka 35 per-soner. Alle bor i Gedved i private selv-stændige boliger og arbejder inden for mange forskellige erhverv. Hvert medlem forpligter sig til at deltage i en eller flere af de fem daglige fællesmeditationer på Tigerens Rede og i et antal af Anne So-phies kurser, samt drage omsorg for fæl-lesskabet, den kollektive proces og de fysiske rammer og deres vedligeholdelse. Ydergruppen består af cirka 35 menne-sker, som bor tæt på eller længere væk. Denne gruppe føler en tilknytning til Tigerens Rede og undervisningen og øn-sker at tage del i den kollektive proces. Den tredje gruppe er de mange kursister, som kommer regelmæssigt på kursus og derved også tager del i den kollektive proces. For alle tre grupper gælder det, at man ansøger Anne Sophie om opta-gelse.

MedlemsmøderDer afholdes møder for medlemmer af indergruppen en gang om måneden. Der er mødepligt. Der startes med medita-tion, hvorefter Anne Sophie orienterer om, hvad der rører sig i den kollektive spirituelle proces. Alle har mulighed for at berette om deres individuelle proces-ser og stille spørgsmål til Anne Sophie og hinanden. Møderne varer to timer.

Marken og UrtehavenI forbindelse med Tigerens Rede er der en stor økologisk have, Urtehaven, som er et yndet fristed med en stærk æte-risk energi. Her dyrkes urter, blomster og fælles grøntsager, og haven benyttes af inder- og ydergruppen samt kursister,

når de er på kursus. Urtehaven er en del af Marken, et 4.000 m2 stort om-råde med græs, bærbuske, frugttræer og en bålplads.

Marken ejes af en særskilt forening, Markforeningen, hvis medlemmer kommer fra de tre nævnte grupper. Foreningen har 42 medlemmer, en be-styrelse og en formand. Der afholdes generalforsamling ifølge vedtægterne en gang om året.

Mange faste arbejdsgrupper tager sig af de utallige opgaver, så som græsslåning, renholdelse af blomster- og urtebede, dyrkning af kollektive grøntsager, fremstilling af kompost, klipning af hække og pil, afbrænding af grene, udryddelse af dræbersnegle, opsætning af muldvarpefælder osv. Nye opgaver, der skal løses eller gamle, der ønskes overdraget til an-dre, bekendtgøres på husmøderne el-ler ved opslag i køkkenet. Der afhol-des dels almindelige havedage og dels særlige arbejdsdage omkring specielle projekter som f.eks. opsætning af nyt hegn langs indkørsel, plantning af nye frugttræer og omlægning af ha-veområder.

HusmøderInder- og ydergruppen holder møde en gang hver tredje måned om de prakti-ske opgaver i forbindelse med Tigerens Rede, Marken og Urtehaven. Der er skif-tende ordstyrer og referent. Mødet star-ter med oplæsning af referatet fra det foregående møde, hvorved der tjekkes, om beslutningerne er efterkommet og opgaverne løst.

Beslutninger tages altid i konsensus. Afstemninger bruges ikke. Alle kan i tiden

Tekst og billeder af Kirsten Fauken

Om demokrati og beslutning sprocesser på Tigerens RedeTigerens Rede er både en kursusvirksomhed og et meditationscenter, et økologisk fællesskab og et anpartsselskab. Demokrati og beslutningsprocesser er forskellige i de enkelte områder


55

imellem møderne sætte punkter på dagsordenen ved at notere dem på en dertil indret-tet liste på op-slagstavlen. Ar-bejdsgrupperne kan orientere om deres områder og evt. ønske flere hjælpere. Opga-verne fordeles efter frivillig-hedsprincippet. Man melder sig der, hvor man har kompetence eller lyst til at bidrage.

På disse mø-der drøftes også mere udadret-tede opgaver. For eksempel har en arbe jdsgruppe fra Tigerens Rede taget initiativ til en underskrifts-

indsamling i forbindelse med den nye Horsens Storkommunes byplanlægning i vores område.

Balance mellem at yde og at nydeDer er generelt en god ansvarlighed over for de praktiske opgaver og balan-cen mellem at yde og nyde. Selvfølgelig kender vi også fænomenet med ”Torden-skjolds soldater”, men der er også for-ståelse for, at menneskers ydeevne vari-erer, afhængig af livsfaser, arbejdssitua-tion og den aktuelle personlige proces. Man ved, at den, der giver, får igen. Der er tillid til, at regnestykket går op i den sidste ende.

Tigerens Rede ApSDen nikantede kursusbygning og Anne Sophies private bolig ejes af anpartssel-skabet, Tigerens Rede ApS, hvis eneste opgave er at udleje ejendomme. Anne Sophie er lejer. De fleste anpartshavere er medlemmer er indergruppen, men en-hver med tilknytning til Tigerens Rede kan købe anparter. Anne Sophie er di-rektør for selskabet. ApS’et har en in-

tern kasserer og en ekstern registreret revisor. Der afholdes generalforsamling ifølge vedtægterne en gang om året.

Drift og vedligeholdDen daglige drift og vedligeholdelse varetages af indergruppen og personer fra ydergruppen, som bor i nærheden. Alle har et eller flere ansvarsområder, og organisering og tilrettelæggelse sker på husmøderne.

Den økologiske indkøbsforening Kø-dets LystDen 1. oktober 2005 blev der stiftet en økologisk indkøbsforening i forbin-delse med Tigerens Rede. Det startede oprindeligt med en lille gruppes indkøb af en fælles kummefryser til økologisk kød. Foreningen købte et lille træhus ved indgangen til Tigerens Rede, og her drives nu en butik, hvor der sælges et bredt udvalg af økologiske varer til med-lemmerne, som alle har tilknytning til Tigerens Rede.

Foreningen har 42 medlemmer. Besty-relsen består af fem personer: formand, næstformand, kasserer, en næringsbrevs-ansvarlig, og en indkøbsansvarlig. Der afholdes generalforsamling en gang om året ifølge vedtægterne. Beslutninger

tages på generalforsamlingen og i vid udstrækning af bestyrelsen. Medlemskab tegnes via et indmeldelsesgebyr (2568 kr.) og et driftskontingent, som udgør 25 kr. om måneden.

Kødets lyst - en økonomisk succesAl kommunikation til medlemmerne foregår via foreningens hjemmeside. Bu-tikken har kodelås, så medlemmer kan låse sig ind og handle døgnet rundt. Betalingen sker på en computer i bu-tikken. Der er udviklet et skræddersyet program til alle funktioner i foreningen. Medlemmerne overfører penge til deres personlige KL-konto og kan hente varer i butikken, så længe der er dækning på kontoen. Den indkøbsansvarlige bestil-ler varer en gang om ugen, og et team på ti personer varetager på skift udpak-ning og registrering af varer.

Kødets Lyst er resultatet af mange menneskers frivillige indsats, og vi har i det år, der er gået, hele tiden lært nyt, er vokset og har ganske enkelt haft stor succes. Det første års omsætning runder 500.000 kr. Vi håber i mange år frem at kunne opfylde vores formål: at levere gode økologiske varer både billigere og nemmere for medlemmerne – et bud på fremtidens butiksform.

Om demokrati og beslutning sprocesser på Tigerens RedeTigerens Rede er både en kursusvirksomhed og et meditationscenter, et økologisk fællesskab og et anpartsselskab. Demokrati og beslutningsprocesser er forskellige i de enkelte områder

Øverst til venstre: Meditationsrum. Foto: Tigerens redeMidtfor: Meditationsrummet. Foto: TroelsNederst til venstre: Børnene leger i meditationsbygningens forhal. Foto:Tigerens RedeNederst til højre: Anne Sophie foran den nikantede meditationsbygning. Foto: Troels


56

Mit navn er Tina Bjerring Mad-sen. Jeg arbejder som foredrags-

holder, og lege inspirator leveran-dør i mit eget firma ”Liv og glade dage”(underviser bl.a. i gamle lege). Jeg bor på Friland sammen med Steen Møller og vores barn Liv.

Jeg sidder som bestyrelsesmedlem i Andelsforeningen Friland og har gjort mig nogle tanker om demokratiet – og den ufrihed og frihed, der ligger i ram-merne på Friland.

Frilands startDa Friland startede i år 2002 var der lagt en hel del energi og tanker bag projektet.

Steen Møller, havde i samarbejde med Dorthea Arnfred og Anton Gam-melgård fra Danmarks radio, udformet Projektet Friland.

Hensigten var at skabe nogle rammer, hvor man har ansvar og indflydelse i sit

eget rum. At man selv kan bestemme, hvad ens tid skal bruges til og mindske afhængigheden af stat og marked.

En livsførelse i samarbejde med og i respekt for naturen og andre kulturer.

FrihedFor at den frihed skal have bedst mu-lige betingelser, er der ideelt set nogle ting, vi gerne ville være fri for: Gæld, affald, og de styrende tilskud fra stat og marked.

For at bo billigt, kan beboerne bygge deres huse i natur- og genbrugs-materialer. For at få dagligt liv i lokal-området, skal mindst 1 i familien have egen virksomhed, og der skal være tid og økonomi til at passe deres små børn hjemme.

De enkelte personer skal have suve-rænt råderet over eget lod.

På de beplantede fælles arealer er der faciliteter så som garage, værk-stedsbygning, bål sted, og legeplads.

Mødet med virkelighedenSom alle smukke ideer, er det mødet med virkeligheden, og de mennesker der lever på Friland, deres ønsker og overskud, der afgør, i hvilken retning projektet udvikler sig.

Fonden NødværgeJorden ejes af en fond ”Nødværge”, som udlåner den til Andelsforeningen Friland på betingelse af, at vi arbejder med prin-cipperne om det affaldsfri, tilskudsfri og gældfri og egen virksomhed.

Det betyder, at køb af jord og hus skal ske for egne penge, da der ikke kan op-tages lån med sikkerhed i jord og hus.

Vi har loft på vores huspriser. Et uvil-digt vurderingsudvalg kan vurdere efter en kvadratmeterpris på 1250 kr. +/- 75 % det vil sige max. 2100 kr. pr kvadrat-meter.

Pris på jord og installationer er in-deksreguleret.

Hensigten var

Friland demokrati

Friland - bimand foran fælleshuset ravnen


57

· At sætte en stopper for boligspeku-lation.

· Motivere folk til at søge efter gode billige naturmaterialer.

· Give næste generation mulighed for at bo billigt og gældfrit.

· At skabe tryghed, så banken ikke kunne tvinge én til at gå fra hus og hjem.Virkeligheden er, at nogle er gældfrie,

og nogle har taget private lån for at fi-nansiere deres hus. Diskussioner om at forhøje kvadratmeter prisen har bølget, da ikke alle har haft lyst til eller erfaring med at bygge så billigt.

Valg af indflyttereSteen, Anton og Dorthea valgte for-skellige folk til projektet, ud fra ”hånd hoved hjerte princippet”. Hensigten var at skabe et dynamisk nærmiljø med liv, kultur og handlekraft. Med håndværkere, forskere, kunstnere, massører og lærere, der med deres forskellige kompetencer, kunne berige hinanden.

Et hjerteprojekt Det at bygge og bo på Friland, er nok for de flestes vedkommende et hjerte-projekt for livet. Vi startede forskellige steder i livet, med forskellige priorite-ringer, overskud og overblik.

Vi har forskellige livssyn og visioner for vores fremtid på Friland.

Jeg syntes, at det har været fascine-ret, og berigende at starte sammen med de andre. Det har også været svært.

BørnesygdommeVi har haft de samme ”børnesygdomme” som mange andre foreninger: diskussioner over mail, udmattende lange fællesmøder med misforståelser og skarpe toner.

Jeg tror,det bunder i en oprigtig kær-lighed til den vision for Friland, de en-kelte mennesker har, og en usikkerhed over for hinandens forskellighed.

Vi valgte at hente støtte ind fra er-hvervspsykolog Jørgen Keineke. Det har givet os et skub videre, med en god tone. Vi har ofte fællespisning, leg og sang i pausen ved møderne.

MøderVi har nu valgt at have 4 medlemsmøder, 2 arbejdsdage og 1 generalforsamling om året, men med mulighed for indkaldelse til ekstra møder, hvis det er nødvendigt.

BestyrelseVi har en aktiv bestyrelse, som tager sig af administration af el, vand og medlems-kontingent osv. Samt praktiske ting, som

udvidelse af Friland, udvælgelse af nye andelshavere osv. Beslutninger bliver fremlagt og godkendt på medlemsmøder og generalforsamling.

ArbejdsgrupperFolk har samlet sig efter interesse, i små arbejdsgrupper, som tager sig af fæl-lesbeplantning/op-rydning på fælles arealer, tema dage, rundvisning, affalds-sortering, fælles hus med vaskeri og ind-købsforening.

Vi har erkendt, at vores ønsker er større end arbejdskraften og overskuddet. Da lysten gerne skulle være drivkraften, er nogle af grupperne lagt på is, indtil der er energi igen. Et Fælles MødeJeg tror ikke på, at fællesskab skabes igennem fællesmøder, men et fælles møde imellem mennesker, hvor vi i praksis oplever ligheder og forskelligheder. Over tid, får vi skabt den tryghed, der skal til for åbne os op for vores forskelligheder.

Jeg holder meget af alle mine naboer på friland.

Jeg mødes kun med nogle af dem pri-vat, hvor vi støtter og hjælper hinanden ud af overskud og lyst - ikke af pligt.

Konsensus og flertalsbeslutninger Vi arbejder nu med konsensus til mø-derne, men må også indimellem lave en afstemning, hvis vi ikke kan komme videre.

Jeg mener, at begge beslutningsmå-der har sine fordele og ulemper.

Konsensus kan skabe uendelige lange debatter, som kan virke udmattende. Sker der ikke nogen udvikling i dialo-gen, vil de mere verbalt svage fristes til at kapitulere ”i får ret og jeg får fred mentalitet”, samtidig med at ”vindere” erfarer, at ”hvis bare jeg taler længe nok, får jeg min vilje.” Fælles indsats - fælles løsningJeg mener ikke, at afstemning er frugt-bart for et samfund i længden.

Afstemning kan nemt give fløjdan-nelse, og ”dem imod mig mentalitet”.

Oppositionen kan sidde med en følelse af nederlag, når deres holdning/følelses-mæssige behov ikke bliver ”bygget ind i løsningen”, som fællesskabet beslutter.

Man kunne umiddelbart sige, at ”sådan er det bare,” det er en del af demokratiets spilleregler.

Personligt synes, jeg det kunne være spændende at lege med spørgsmålene:

Hvordan kan vi tage beslutninger, der tilgodeser alles behov på kort og langt sigt?

At skabe vind/vind situationerHvordan bliver vi bevidste om vores egentlige behov og dermed åbne over for at dække dem på flere forskellige måder?

Hvordan kan vi skabe vind/vind situa-tioner, hvor man anerkender alles vinkler som værdige og brugbare i en løsning?

Jeg har ikke nogen færdig løsning. En ting er sikkert, vi finder ikke andre måder, hvis ikke vi tror på, at demokratiet ”kan leges med”, og vi søger inspiration til en mere holistisk tilgang.(se mere om Friland på www.dr.dk/fri-land)

Tina Bjerring MadsenLegeinspiratør


58

I sommeren 2002 mødtes en gruppe mennesker på et træf for bosæt-ningsinteresserede på Svanholm ar-

rangeret af LØS. Vi mødtes omkring en fælles vision om at skabe en permakultu-rel landsby på Fyn. Et landsbyfællesskab bygget op omkring liv på stedet, samvær på tværs af aldre og selvforsyning.

I dag 4 år senere er Den selvforsy-nende landsby i Hundstrup på Sydfyn en andelsforening med en lokalplan, der giver mulighed for opførsel af 26 hus-stande.

Vi er i dag 16 voksne og 11 børn i færd med at bygge huse og udvikling af fællesskabet og selvforsyningen. Vi har siden indflytningen i forsommeren 2004, oplevet en del udskiftninger af medlemsskaren, hvorfor gruppens antal har ligget nogenlunde stabilt. Denne sommer har vi fået mange henvendelser fra interesserede, som nu er i gang med en prøveperiode, eller er på vej til at flytte ind.

ForarbejdetI etableringsfasen udarbejdede forenin-gen en projektbeskrivelse, som vi sendte til de kommuner, vi gerne ville bo i på Fyn. Projektoplægget indeholder for-eningens oprindelige grundide og var udgangspunkt i samarbejdet med kom-munen i udviklingen af lokalplanen, og i forhandlingerne med kommunen og an-dre myndigheder.

I projektbeskrivelsen står også vores tanker om foreningens demokrati, kort og enkelt:

Vi tror, at de mest hensynsfulde be-slutninger træffes efter konsensus-prin-cippet, hvor man diskuterer sig frem til en løsning, som alle kan leve med, uden at alle nødvendigvis skal være helt enige. Vi tror, at dette vil give plads til, at alle bliver hørt, føre til at folk føler et ansvar for beslutningerne og bliver engagerede.

Altså en helt fast beslutning om kon-sensus, men ikke særlig mange overve-jelser om, hvordan det skulle føres ud i livet.

I planlægningsfasen af Den selvforsy-nende landsby bestod foreningen af en

lille kerne af medlemmer, der arbejdede med et fælles overordnet forholdsvist abstrakt mål, og det fungerede jævnt hen godt. Men vi havde ikke boet ret længe på jorden før demokratiet, og må-ske især de ting, der ikke fungerede så godt ved demokratiet, begyndte at fylde rigtig meget i vores hverdag, og vi har derfor siden arbejdet målrettet med de demokratiske processer og strukturer i landsbyen.

Demokratiets lagOrganisering og styring i den Selvforsy-nende landsby sker i tre autonome lag: Landsbymøder, Gårdmøder og arbejds-grupper.

Landsbymøderne holdes 4 gange år-ligt, hvis der ikke indkaldes til ekstra. Her behandles store, formgivende beslut-ninger, foretages vedtægtsændringer, og vi kikker på landsbyens målsætninger.

Gårdmøderne holdes en gang om ugen. Det behandler de løbende problemstil-linger i landsbyen. Herunder er der grup-pemøder i de forskellige arbejdsgrupper. Vi arbejder med at få flere beslutninger lagt ud til gruppemøderne frem for på et

Udviklingen af demokrati i Den selvforsynende landsbyAf Mira Illeris og Tor Jordbo

Fælleskabet i Den Selvforsynende Landsby. Foto: Troels


59

Udviklingen af demokrati i Den selvforsynende landsbygårdmøde, dels for at arbejdsgrupperne bliver mere selvforvaltende og dels for at få færre punkter på gårdmøderne.

Arbejdsgrupperne arbejder inden for rammer, der laves en gang om året, heri fastsættes gruppens budget, mål/arbejdsopgaver og forventede tidsfor-brug.

På sporet af den frugtbare diskussionEfter at vi med mellemrum havde oplevet at fællesmøder blev styret af tilfældige følelser og argumenter, og hvor flere gik kede af det, anspændte eller frustrerede hjem, har vi arbejdet med at gøre dialo-gerne og diskussionerne bedre.

Vi valgte derfor at fokusere på det, som blev kaldt den ufrie diskussion. Dette har givet os en fællesforståelse af, hvilke former for sprogbrug og op-førsel der giver dårlige diskussioner og dermed skæve beslutninger, der ikke nødvendigvis er til fællesskabets bedste. Vi arbejder således med at være opmærksom på, hvornår der optræder: høj stemmeføring, ly-nende øjne, klynken, dramatisering, brudt stemmeføring og lig-nende.

Vi havde diskussions-form op på nogle møder, hvor vi identificerede disse typer opførsel og havde der-efter fokus på, hvornår diskussionerne ikke fungerede og brugte redskaber fra assertivt sprogbrug eller girafsprog som pejlemærke til at stoppe eller til at op-bløde spændte situationer.

Vi forsøger nu at stoppe op i en diskussion og pege på, at vi nu er på vej væk fra den gode diskussion, og at sprogbruget bliver manipulerende og ufri. Ligeledes har vi efter hvert møde en runde, hvor vi evaluerer mødet og drøfter eventuelle episoder, hvor vi er kommet til at ”bryde reglerne”.

Fællesmøder og beslutningerEt andet problem vi arbejder med er uproduktive møder, dvs. møder med me-get snak og med få beslutninger. Vi har derfor indført at alle diskussionspunkter skal motiveres med et skriftligt oplæg, og at det er disse oplæg, der diskute-res.

Dette har langt hen af vejen gjort diskussionerne mere konstruktive og ret-tet mod konkrete beslutninger.

Men nogle gange kan det være godt at få et spirende diskussionsoplæg pro-blematiseret, og derfor har vi nu indført sonderingspunkter, hvor et emne kan bringes kort op for at høre forskellige ønsker og meninger. Fællesmøder kan nemlig være gode til at problemati-sere og belyse tiltag fra for-skellige sider. Efter en sondering er det lettere at lave et diskus-s ions -

op læg, som tager de nødvendige forbehold, og som behandler de forskellige interesser, der måtte være.

Vi har stadig punkter, der trækker i langdrag, og andre der ikke bliver be-handlet. Dette bl.a. fordi det kan være let at have en holdning til ethvert emne, og evt. mene at noget lidt andet ville være bedre, eller fordi medlemmer ikke har sat sig ordentligt ind i oplægget.

Vi vil derfor som et nyt tiltag i ud-viklingen af vores konsensusdemokrati forsøge, at også kritik af et diskussions-punkt skal motiveres skriftligt.

Hverken flertals diktatur eller min-dretals tyranniVi har også oplevet i landsbyens helt spæde start, at punkter gik helt i hård-knude. Men vi havde efter råd fra bl.a. garvede konsensusbrugere lavet den

mulighed i vores vedtægter, at vi langt henne i et forløb kan stemme om en beslutning med ¾ flertal. Der er altså i vores konsensusdemokrati udpræget mindretalsbeskyttelse, men uden den mulighed at enkelte i evigheder kan blo-kere en beslutning, således at vi bliver handlingslammede. Der har været ind-kaldt til afstemning, men endnu aldrig

været en gyldig afstemning i lands-byens historie. Selv om vi aldrig

har brugt afstemningsmulighe-den, gør den muligvis, at vi alle sammen arbejder mere beslut-ningsorienteret.

AfslutningAlt i alt har vi erfaret, at kon-sensusdemokrati ikke er så en-kelt, som først antaget. Konsen-susdemokrati viser sig i praksis

ikke at være en absolut størrelse, men kan antage mange former, have mange underordninger og regler. Det afhænger af de men-nesker, der praktiserer det, samt de emner der behandles. Måske

vil vi altid skulle arbejde med og justere vores konsensusdemokrati, for vi mener stadig, at konsensusde-

mokratiet fører til hensynsfulde be-slutninger, hvor folk føler et ansvar for

beslutningerne og bliver engagerede. Se hjemmeside for Den selvforsy-

nende landsby, www.selvforsyning.dk og wiki-hjemmesiden, www.selvforsyning.biks.dk

Ord som forløser

strækker udrækker ud

formidling der løser

Ord som pistolerder sårer ensom tåre Troelsknækkede violer

Ord som kaldertil råd

til dådi fred med Balder


60

I bofællesskabet Munksøgård findes både ejerboliger, andelsboliger og almene lejeboliger i samme bebyg-

gelse. Der er fem bogrupper på Munksø-gård, tre af bogrupperne er lejeboliger, derudover er der en ejerbogruppe og en andelsbogruppe. Den juridiske kon-struktion er en andelsboligforening, en afdeling i et alment boligselskab og 20 individuelle ejere organiseret i en ejerforening. Herudover er der en andelsforening, som ejer gården Munk-søgård.

Foreningen MunksøgårdForeningen Munksøgård er den over-ordnede forening, der samler hele bo-fællesskabet. Medlemmerne i forenin-gen er formelt Roskilde Boligselskab, der repræsenterer de tre lejebogrupper, Andelsboligforeningen Munksøgård og de 20 ejere. I praksis er det de 150 voksne, der bor i bofællesskabet Munk-søgård, der deltager i generalforsam-linger og fællesmøder.

Foreningen Munksøgård driver vores fælles tekniske anlæg, der består af varmecentral, spildevandsanlæg, tele-foncentral, intranet og fællesantenne. Foreningen tager sig af den fælles øko-

nomi og sørger via en lang række ar-bejdsgrupper for, at alting fungerer her på Munksøgård, uden at vi har nogen ansatte, herunder etablerer og driver legepladser, veje og parkeringsanlæg.

Beslutninger, der vedrører økonomi eller større forandringer tages på ge-neralforsamlingen, andre beslutninger tages på vores fællesmøder. Mellem møderne er bestyrelsen formelt ansvar-lig for foreningen.

GeneralforsamlingenForeningen Munksøgård holder to ge-neralforsamlinger om året. Om foråret holdes en regnskabsgeneralforsamling. Her er emnerne ud over godkendelse af regnskabet: beretning fra bestyrelse og arbejdsgrupper og valg af bestyrelse for det næste år.

I august holdes en generalforsam-ling, hvor budgettet for det næste år vedtages. Vi har valgt denne konstruk-tion med to generalforsamlinger pri-mært på grund af de almene boliger, hvor huslejekonsekvenser af budget-tet skal varsles tre måneder, inden de træder i kraft. Herved undgår vi også, at budgettet for foreningen først ved-tages tre til fire måneder hen i bud-getåret.

På generalforsamlingen stemmer vi i forhold til boligstørrelse. De tre

ejerformer er tildelt et antal stemmer i forhold til deres kvadratmeterantal. Disse er fordelt på boligerne, så man kan have 4, 6 el-ler 8 stemmer pr. bolig.

FællesmødetBeslutninger, der ikke har konse-kvenser for vores huslejer tages på fællesmøder, hvor hver fremmødt beboer har en stemme.

Vi har en fæl-lesmødegruppe, der sørger for at indsamle mate-riale til fællesmø-derne og indkalde, når der er emner nok. Emner på fæl-lesmødet kan være: farve på husene, må en beboer opstille en skurvogn på Munksøgårds grund, en arbejdsgruppe, der gerne vil spørge fællesskabet til råds om en beslutning.

Der har også været mange beslut-ninger omkring den gård, der ligger i midten af bofællesskabet, og som vores bofællesskab er opkaldt efter.

Organisationen på MunksøgårdAf Lone Samuelsson


61

BestyrelsenBestyrelsen for Munksøgård varetager foreningens interesser imellem general-forsamlinger og fællesmøder, har kon-takten til offentlige myndigheder og sørger for, at tingene i øvrigt kører. Som i enhver anden koncern har bestyrelsen det officielle ansvar for foreningen.

De juridiske ejereDer er flere juridiske organiseringer

på Munksøgaard, en andelsboligforening, en lejerforening og en ejerforening

Andelsboligforeningen MunksøgårdAndelsboligforeningen Munksøgård er en andelsboligforening, der består af 20 boliger. Den fungerer som en hvilken som helst andelsforening med en bestyrelse, generalforsamling og bogruppemøder og en bolig en stemme.

Roskilde Boligselskab / Afdelingen MunksøgårdRoskilde Boligselskab administrerer de 60 lejeboliger i Munksøgård. De er orga-niseret i en afdeling, Afdelingen Munk-sgård, selv om de bor i tre bogrupper. Afdelingen Munksøgård har en afde-lingsbestyrelse med 7 medlemmer, som fungerer som kontakt til boligselskabet.

De tre bogrupper i Afdelingen Munk-søgård holder bogruppemøder, hvor de tage beslutninger, der kun vedrører de-res egne forhold.

EjermunkenDe 20 ejerboliger er organiseret i en ejerforening, som hedder Ejermunken. De har valgt at tage flere fælles be-slutninger end de fleste ejerforenin-ger. Det er en forening, som holder generalforsamling og har en besty-relse. På ejernes generalforsamling er stemmerne fordelt i forhold til hus-størrelser.

BogrupperDer er fem bogrupper på Munksøgård: Andelsgruppen, Ejergruppen, Familie-gruppen, Seniorgruppen og Ungdoms-gruppen. Bogruppen er den enhed vi bruger til daglig, det er ikke så tit, at vi tænker i de juridiske enheder. Alle bogrupper holder bogruppemøder.

Andelsforeningen OlinesgårdVi har stiftet Andelsforeningen Olines-gård med det formål at købe og drive gården Munksøgård. Som medlemmer af foreningen kan optages beboere på Munksøgård. Pt. har 75% af beboerne tegnet en andel i Olinesgård.

Foreningen har fået navn efter Oline Hansen, der boede på gården fra 1888 til 1918 og var en aktiv borger i Himmelev sogn. Navnet er blandt an-det taget, da der er for mange Munk-søgårdforeninger, og især folk udefra har svært ved at forstå det.

Vi har valgt at stifte en selvstændig forening til at købe gården, da der er re-striktioner på aktiviteter, som kan fore-tages af Foreningen Munksøgård via re-striktioner på de aktiviteter, som almene boligselskaber kan deltage i. Vi ville for eksempel ikke kunne have en butik el-ler en café, hvis Foreningen Munksøgård ejede gården.

Andelsforeningen Olinesgård holder generalforsamling to gange om året for at tilpasse sig Munksøgårds budgetpro-cedure, da Munksøgård støtter forenin-gen økonomisk.

Beslutninger vedrørende Andelsfor-eningen Olinesgård, brugen af gården m.m. tages på flere niveauer. Vi har valgt, at så mange beslutninger som mu-ligt tages på Munksøgårds fællesmøder, for at Olinesgård bliver en naturlig del af Munksøgård, selv om nogle af beboerne ikke er medlemmer af foreningen.

På generalforsamlingen vælges en bestyrelse, der varetager driften mellem generalforsamlingerne, og budgettet vedtages, og regnskabet godkendes. Be-slutninger, der kan have økonomisk be-tydning for andelshaverne tages på ge-neralforsamlingen. Alle på Munksøgård indbydes til at deltage i generalforsam-lingen også de, der ikke er medlemmer. Hvis der er emner, der ikke har økono-misk konsekvens, må alle også stemme.

Til venstre: Ved indvielsen af Munksøgård. Gården i baggrunden er nu erhvervet af en gruppe på Munk-søgård. Foto: Hildur Jackson

To andre: Børn der leger rundt omkring på Munksø-gårds jorde. Foto: Red


62

Økosamfundet Dyssekilde

Økolandsbyen (ØD) i Torup v. Hundested har eksisteret siden 1989, og består i dag af 115

voksne og 45 børn i alderen fra 0 til 87 år.

Vores øverste besluttende organ er medlemsmødet, som afholdes 4 gange årligt, dog med mulighed for at ind-kalde til ekstraordinært møde.

BeslutningsprocesVi stræber efter consensus, men må som regel nøjes med flertalsafgørel-ser.

Debatmøder afholdes i ugen inden fællesmødet, for at holde dette inden for en rimelig tidsramme (kl 10-17).

5 Boliggrupper i ØDØD er inddelt i 5 boliggrupper, der hol-der møder, hvor gruppens interesser va-retages.

Foreningens driftVi har en bestyrelse, der er ansvarlig for foreningens drift mellem medlemsmø-derne.

Den består, om muligt, af en repræ-sentant fra hver boliggruppe og vælges for 2 år ad gangen.

Der afholdes møde hver 14 dag.

ParaplysollenParaplysollen fungerer som koordinator af arbejdsgrupper, arbejdskraft og ar-bejdsdage.

Derudover har vi forskellige ”private” interessegrupper, f.eks. spiseklub og grønsagsdyrkning.

Både ogNogle af disse former for ledelse/an-svarsstrukturer fungerer perfekt nogle gange, og til andre tider mindre perfekt, som det vel altid er, når man er så mange individualister med forskellig fælles-skabsfølelse, der prøver at få tingene til at hænge harmonisk sammen.

Tjek også vores hjemmeside: www.dyssekilde.dk

Af "Økøerne" Carin Sigga Clausen og Irene Langkjær


63

BYEN

AffaldAffaldsplaceringGenbrugsenLegepladsLygtemandenMediator(gruppen)Mælkevejens lejereP-pladsgruppenSkurvognsfolketStjernedrysSøenTrafik-og skiltegruppen

Paraplysolkontakt: Vianna

Arbejdsgrupper i ØD

ØD

BestyrelsenBoliggruppen DysagerBoliggruppen HøjagerBoliggruppen MånenBoliggruppen SolplettenBoliggruppen YggdrasilBoliggruppen BifrostKontakt til Livslyst

Paraplysolkontakt: Finn

BESTYRELSEN

BogholderiForsikringerFælleshusGrundejerforeningGrundsalgLøs-repræsentantParaplysollenØkonomi

FORMIDLING

Børnehave- og skolekontaktInformationIntegrationJulemarkedKontoretKulturformidlingNyhedsbrevetRundvisereTlc bestyrelseUgedebatUgenyt

Paraplysolkontakt: Irene

JORDEN

Agro og landbrugFrugtplantagenMarkerneNyttehaver nordNyttehaver østRensekilden

Paraplysolkontakt: Carsten


64

Svanholm har ingen formelle le-dere. Det står enhver frit at gå forrest – det er der også flere,

der gør – men vi har alle sammen reel indflydelse på vores dagligdag

Fællesmødet - øverste myndighed"Kollektivets fællesmøde, hver anden uge rundt om pejsen i Spejlsalen, er vores fællesskabs øverste myndighed. Alle medlemmer (også børn) og gæster kan deltage. Hvis vi behandler meget personlige sager, beder vi dog vore gæ-ster om at forlade mødet.

UnderudvalgFællesmødet nedsætter underudvalg, der er beslutningstagere indenfor det mandat, de har fået af kollektivet. Der

er udvalg indenfor økonomi, arbejds-koordinering, investeringer, kontakt til potentielle indflyttere, kontakt til gæ-ster og besøgende og fordeling af boli-gerne. Grupperne er ikke kun for gamle garvede svanholmere. Når du synes, at du har fået fodfæste på Svanholm, ser vi gerne, at du deltager i én af grup-perne.

ProduktionerDe enkelte produktioner har udstrakt selvstyre indenfor deres budget og de økologiske rammer, vi udstikker i fællesskab. Derudover eksperimente-rer vi med at gøre enkelte virksomhe-der helt selvstændige; stadig indenfor vores fælles økologiske målsætning.

BeslutningsprocessenMange forslag starter i underudvalg, hvor de gennemarbejdes for så at blive

præsenteret på fællesmødet. Man skal se tingene fra mange sider, før de be-sluttes. Som medlem er man både ejer og ansat/lejer.

Beslutningsprocessen påbyder, at et projekt først skal præsenteres og dis-kuteres for på et efterfølgende møde at blive besluttet. Beslutningerne tages i konsensus, vi skal være enige. Der-ved undgår vi frustration hos en mino-ritet som – i en majoritetsbeslutning – ville have været nødt til at bøje sig for majoritetens mening om alle invol-veredes dagligliv. Hvis det ikke lykkes os at blive enige om et forslag, sen-der vi repræsentanter for de to (eller flere) opponerende grupper afsted med den opgave at komme med et nyt fæl-les forslag til næste fællesmøde. En anden løsningsmodel er at give forsla-get en prøveperiode for så at diskutere det igen, når denne periode er slut.

Svanholms beslutningsprocesserAf Kirsten Høngsmark

Her et møde fra Gen-europes generalforsamling, som blev holdt på Svanholm i 2006. Svanholm blev valgt bl.a. pga. den eksem-plariske organisering. Foto: Troels


65

Selvforvaltning og konsensusSelvforvaltning og konsensus supplerer hinanden, idet man ikke kan forvalte andre. Udfordringen er på én gang at holde sammen på fællesskabet og sam-tidig at acceptere forskellene. Vi vil have konsensus og lighed uden enshed.

Balance mellem uddelegering og alles indsigt i altSvanholm er et vidunderligt sted, men ikke et paradis uden kon-flikter. Der er altid mange beslut-ningsprocesser at tage del i, og derved mange emner at tage stil-ling til. Vores fællesmøder er en skønsom blanding af store og små emner. Store virksomhedsbeslutninger om investeringer og udbygninger veksler med velkomst af gæster og stillingtagen til enkeltpersoners særlige ønsker. Vi ar-bejder løbende med vores beslutnings-struktur og forsøger at finde en balance mellem den enkeltes engagement og indsigt i alle beslutninger overfor en uddelegering og koncentration om det væsentlige ved at flytte beslutninger til bestyrelser og underudvalg. ”

FremtidOvenstående er et uddrag fra vores hjem-

meside og beskriver udmærket vores nu-værende beslutningsproces og holdnin-gerne bag.

Imidlertid er vi i fuld gang med at ændre den praktiske indretning af beslut-ningsprocessen.

Færre fællesmøder og FÆRVi vil reducere antallet af fællesmøder til 9 om året, og så har vi nedsat en gruppe FÆR (fællesmødets repræsentanter), der består af 5 frivillige og 1 sekretær med 8 timer / uge.

Udover de 9 fællesmøder har vi ca. 3 heldagsmøder om året, hvor vi diskuterer økonomi og andre store emner, der ved-

rører os alle sammen. De 5 er valgt ved almindelig skriftlig

afstemning. Det viste sig, at FÆR fik en vældig god sammensætning af nye og gamle, mænd og kvinder og ude- og hjem-mearbejdende, da vi valgte det første FÆR her for et par mdr. siden.

Det er meningen, at FÆR skal træffe af alle de daglige beslutninger. Derudover skal FÆR arrangere og kvalificere de 9

årlige fællesmøder.Der er udarbejdet et sindrigt sy-

stem, så alle kan følge FÆR beslutnin-ger og har mulighed for at forholde sig til dem, inden de føres ud i livet.

Derudover vil vi 2 gange om ugen i forbindelse med den fælles aftensmad

holde et kort ”møde” med meddelelser, børnenes punkt, præsentation af gæster og nyt til og fra arbejdsgrupperne. Tidli-gere var alt dette punkter på fællesmødet. De er nu blevet ”hjemløse”; så nu prøver vi at få dem med på denne måde.

Systemet skal træde i kraft når vi har fundet en sekretær ca. 1.1.07.

Vi er meget spændt på det nye system. Vi har i første omgang vedtaget det for 1 år, som et forsøg. Så tager vi stilling til, om det skal fortsætte.

Vi træffer fortsat alle vores fællesmø-debeslutninger ved konsensus.

Øverst: Svanholm er et af de ældste bofællesskaber i Danmark, og det mest vidtgående økosamfund mht. til den fælles økonomi. Her et billede fra deres 25 års fødselsdag i 2003 . Foto: SvanholmNedenunder: Fastelavn på Svanholm. Foto: Svanholm


66

En måde at forstå Christianias selv-forvaltning er at beskrive den orga-nisationsform, som har udviklet sig

siden 1971 med mere end 32 års nærde-mokrati. Grundstenen i vores nærdemo-krati er et konsensusdemokrati, der bety-der, at vi aldrig har afstemninger. Vi må lytte til hinanden, til vi når til enighed. Listen af møder og arbejdsgrupper er lang, men fælles for den demokratiske organisering er, at alle kan deltage og opnå indflydelse.

FællesmøderChristianias højeste myndighed er Fælles-mødet. Her drøfter vi emner og problem-stillinger, der vedrører hele Christiania. Her kan alle christianitter møde op og give sin mening til kende. Alle christianitter har pligt til at følge Fællesmødets beslutninger. Antallet af møder varierer efter behov.

OmrådemøderChristiania er opdelt i 14 lokalområder af forskellig størrelse, nogle har ti beboere, de største har mere end 80. Hvert område har ansvar for beslutninger vedrørende nærmiljøet. Beboerne i området udvikler i fællesskab området og dets boligpolitik, indgår brugsretsaftaler med virksomheder og foreninger, prioriterer renovering, ved-ligeholdelse og nye projekter, godkender nye beboere, løser nabotvister med mere. Kan områdemødet ikke løse et problem, kan det bringes videre til Fællesmødet. Omvendt bliver områdemøderne ofte brugt som forberedende samtaleforum for emner på fællesmøde niveau. Områdemødet hol-des typisk én gang om måneden.

OmrådekasserermøderHer mødes de 14 områdekasserere samt en repræsentant fra Økonomigruppen. Mødet afholdes én gang om måneden.

ØkonomimøderØkonomimødet varetager Christianias fælles økonomi – i det daglige kaldet Fælleskassen – og udviklingen af fæl-lesskabets overordnede økonomiske ramme. I mødet deltager alle institu-tioner under Fælleskassen. Hovedkasse-rere, områdekasserere og folk, der søger midler fra Fælleskassen, har mødepligt. Økonomimødet godkender Fælleskassens regnskaber og brugsretsaftaler med alle virksomheder. Mødet afholdes én gang om måneden.

BudgetfællesmøderBudgetfællesmøderne drøfter og beslut-ter budgettet for Fælleskassens indtæg-ter og udgifter. Her vedtages for eksem-pel en forhøjelse af brugslejen (Da vi ikke ejer eller lejer vores boliger, betaler vi en brugsleje til fælles faciliteter og drift af området). Typisk afholdes mø-derne som en række årlige temamøder. ØkonomigruppenChristianias tre kasserere varetager den daglige drift af Fælleskassens økonomi. Økonomigruppen står des-uden for betaling for el og vand til Københavns Energi og det kommunale dækningsbidrag. Desuden laver gruppen oplæg til Budgetmøderne.

VirksomhedsmødetVirksomhedsmødets formål er at støtte og inspirere på tværs af de mere end 80 Christiania virksomheder. Her drøf-tes problemstillinger omkring virksom-hedsdrift på Christiania, brugsretsaf-taler og indbetalinger til Fælleskas-sen. Virksomhedsmødet er underlagt Økonomimødet og alle virksomheder sender en repræsentant. Desuden del-tager en kasserer fra Økonomigruppen. Mødet afholdes én gang om måneden.

ByggemødetPå Byggemødet drøftes Byggekontorets arbejde, mål og strategi. Mødet drøfter og evaluerer igangsatte byggeprojekter, både projekter i planlægningsfasen og dem som er under udførelse. Desuden behandler mødet ansøgninger til 1/3-dels ordnin-

gen og til Den Grønne Låne-fond. Alle områder sender sin byggerepræsentant til mødet; desuden er der medarbejder-repræsentanter fra Byggekon-toret. Mødet afholdes én gang om måneden.

KontaktgruppenKontaktgruppens formål er at være bindeled i dialogen mellem Forsvarsministeriets Fæstnings- og Natursekreta-riat (FNS) og Christiania. Kon-taktgruppen har mandat til at drøfte og behandle uoverens-stemmelser mellem Christiania og FNS som for eksempel ved fornyelsen af rammeaftalen. Kontaktgruppens opgave er at formidle dialogen videre til

områdemøderne, før det opnåede resultat tages op til endelig beslutning på et fæl-lesmøde. Møder afholdes efter behov.

TrafikgruppenGruppen er bindeled mellem Christians-havn, Kommunen, FNS og Christiania i drøftelser af løsningsmodeller for trafik- og parkeringsproblemer. Gruppen består af interesserede og engagerede christia-nitter og mødes efter behov.

KonsensusdemokratiDemokrati er en lang og besværlig pro-ces, der til tider kan blive udmattende, når alle har ret til at deltage i drøftel-

Af Felicya Suskiewicz, Fuglereden, Lisbeth Olesen, Manhattan, Mette Barsø, Luftkastellet, Mette Pr ag, Pagoden, Ole Sønderby Petersen, Strictly Underground, Svend Erik Krogh, Lotushuset, klip fra www.christiania.org

Christianias selvforvaltningVi har valgt at bringe et klip fra Christianias hjemmeside af to årsag er: dels for at sætte det stærke mediefokus på Christiania i et andet perspek-tiv, dels som et supplement til Ditlevs efterfølgende kærlige kritik af Christianias selvforvaltning og selvståelse.


67

sen. Mange problemstillinger er ofte så konfliktfyldte, at der ikke opnås enighed på et enkelt eller et par møder.

Derfor tager nogle beslutningspro-cesser måneder eller år, men kvaliteten bliver ikke nødvendigvis dårligere. Be-slutninger, der bliver gennemtrumfet uden almen accept, bliver alligevel ikke respekteret og efterlevet og har derfor ringe værdi. At alle deltager i drøftel-sen, gør muligvis møderne kaotiske, men netop dette bevirker, at strukturen er rummelig og afværger den sociale mar-ginalisering og udstødelse, som præger det danske samfund i almindelighed.

På Christiania er man aldrig afskåret fra at få indflydelse på udviklingen i lo-kalsamfundet, selv om om ens sociale status for eksempel er alkoholiker, ud-lænding, fysisk- eller psykisk handicap-pet. Værdien ved at blive fastholdt som gyldig deltager i en beslutningsproces mindsker risikoen for, at man ”falder ud” af andre samfundsfunktioner og dermed bliver yderligere marginaliseret.

Af Felicya Suskiewicz, Fuglereden, Lisbeth Olesen, Manhattan, Mette Barsø, Luftkastellet, Mette Pr ag, Pagoden, Ole Sønderby Petersen, Strictly Underground, Svend Erik Krogh, Lotushuset, klip fra www.christiania.org

Christianias selvforvaltningVi har valgt at bringe et klip fra Christianias hjemmeside af to årsag er: dels for at sætte det stærke mediefokus på Christiania i et andet perspek-tiv, dels som et supplement til Ditlevs efterfølgende kærlige kritik af Christianias selvforvaltning og selvståelse.

De fire hjørner: Perler på Christiania. Foto: Karina Tengberg, Nordlys, Nils Vest, LadenOvenover: Hildur forærer Britta en blomst for det store arbejde de ydede i forbin-delse med Bundmødet i 2002. Således er Christiania stadig et åndehul for græs-rodsarbejde i det fri. Foto: Troels

De vil nedlægge ChristianiaChristianias eksistens er truet som aldrig før. Regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti har betydet en radikal stramning i den førte politik overfor Christiania. Det ene øjeblik skal vi byfornyes, det næste øjeblik skal vi afvikles. Det ene øjeblik udskrives der idekonkurrencer, det næste øjeblik skal alle bygninger ved voldter-rænet rives ned. Der er ingen tvivl - Christiania skal aflives.

Vi har siden 1991 haft en Rammeaftale med staten. I den periode har vi udviklet Christiania indenfor de rammer, aftaler og den praksis, som der er aftalt parterne imellem. Vi forstår derfor ikke anklagerne i regeringens redegørelse af 6. maj 2003 om, at der nu er 98 ulovlige ny, om-, og tilbygninger, da vi mener at have overholdt alle aftaler.

Den nyligt udskrevne idekonkurrence er absurd. Grundlaget bygger på, at vi har misligholdt brugsretten til området og dermed kan fratages vores selvforvaltning. Dette er ikke korrekt. Vi har ikke misligholdt brugsretten til området.

Idekonkurrencen forbigår mere end ti års samarbejde mellem FNS og Christiania omkring udviklingen af fristaden. Ideoplægget er Christiania fjendsk og værdsætter det militære anlæg, uden at se værdier i det selvgroede, selvbyggede og sociale Christiania. Arkitektplanlægning er absurd i forhold til Christiania, da essensen i Christiania netop er en uorganiseret og organisk udvikling, hvor rammerne fyldes ud efter brugernes behov eller pludseligt opståede ideer.

Venstre taler om “minimalstaters”, “frihed og mindre statsstyring”, “lad menne-sket blomstre” eller det “åbne samfund”. Overskrifter fra “Fra socialstat til minimal-stat” af Anders Fogh Rasmussen, 1993. Disse passer til den praksis, som Christiania lever efter. “Retten til at være forskellig” er essensen i Christiania. Netop det adskiller grundlæggende fristaden fra Venstres partiprogram.

En normalisering med regler, love og forvaltning som i det øvrige Dan-mark vil reelt betyde en aflivning af Christianias selvforvaltning. En fore-stilling om, at det er muligt at bevare den pittoreske del af Christiania er ab-surd og grotesk. Tilbage vil kun være et indholdsløst hylster.

Fristaden Christiania er “kanariefug-len i kulminen”, og vi advarer Danmark: Ilten i samfundet er ved at slippe op. Som et sidste helt up to date efterskrift, kan konkluderes, at Regeringen med de-res nye lovforslag har sat ord på, hvad der hele tiden har været deres hensigt- under alle deres fine ord og seervenlige retorik. Den måde, vi Christianitter er sammen på, skal fjernes. Symbolvær-dien er for stor, og i deres øjne truende for deres samfundsorden, da der ikke kan tjenes penge på den!

De vil nedlægge Christiania.


68

Det dialogbaserede demokrati (D.d.) handler om at inddrage borgerne i udviklingen og gennemførelsen

af lokalsamfundets politiske dagsorde-ner. Borgerne skal opleve, at de tages alvorligt, at de har medindflydelse, og at de kan være med til at udføre beslut-ningerne. D.d. er et samspil mellem top down-problemformulering og buttom up-gennemførelse, et samspil mellem magthavere og borgere. Og det er uan-set, om det handler om EU, Halkær Ådal eller Christiania.

I D.d. er borgerne medskabere af lo-

kalsamfundets fremtid med udgangspunkt i deres drømme, erfaringer, ressourcer og konflikter. Den demokratiske form har me-get til fælles med økosamfundsbevægel-sens beslutningsidealer. Og med metoder brugt til bæredygtig udvikling i Halkær Ådal og Grønland1. Det gælder også By-del i Bevægelse i Århus Vest, hvor man har arbejdet med bæredygtig udvikling af en kriseramt bydel2.

D.d. er en udforskende og lærende pro-ces, der er komplementær til de formelle beslutningsfora, det være sig fællesmødet, bestyrelsen, generalforsamlingen eller en folkevalgt forsamling, fx en kommunalbe-styrelse. Inden borgernes forslag præsen-teres for de formelle beslutningstagere,

kvalificeres de i dialog med fagfolk, filo-soffer, specialister og anden godtfolk. Når de formelle beslutningstagere har fordøjet borgernes forslag, melder de tilbage og fortæller, hvilke forslag de vil eller ikke vil virkeliggøre.

Ledelsen skal have tillid til folketForudsætningen for at borgerne inddrages i de politiske processer er, at magthaverne (politikere, embedsværk, forhandlere m.fl.) vil det! Hvis vi mener, at borgerne skal have medindflydelse på de beslutninger, der vedrører det enkelte menneske, skal der være et samspil mellem den politiske dagsorden, den personlige dimension og de kollektive erfaringer.

Af Ditlev Nissen, x-christianit og udvik-lingskonsulent

Konsensusdemokrati duer ikke uden dialogI mine 13 år på Christiania (CA) havde jeg to parallelle verdener, der stimulerede hinanden. Som christianit var jeg engageret i de muligheder, der lå i spændet mellem CA’s målsætning og frista-dens frirum. Som udviklingskonsulent er jeg optaget af dialog, borgerinddragelse, og bæredygtig ud vikling. Min idealisme sagde, at de to verdener understøttede hinanden. Virkeligheden viste sig at være en anden. Jeg havde håbet, at CA ville formulere en plan eller et manifest, som var så bæredy gtig og forskellig fra statens dagsorden, at forhandlingerne ville bryde sammen, fordi fristadens retning var uforenelig med statens. Som forhandlingerne skred frem,blev jeg klar over,at Christiania i sin lukkede selvtilfredshed lod sig trække rundt ved næsen. Drømmene blev vendt til en massiv kritik af fristadens demokratiske praksis.Første del af denne artikel handler om en demokratisk arbejdsform,hvor borgerne inddrages aktivt i den politiske tænkning. En arbejdsform der både stimulerer Christianias selvforvaltning og ønsket om borgerinddragelse. I anden del går jeg i kødet på fristadens demokratiske praksis.


69

Konsensusdemokrati duer ikke uden dialogI mine 13 år på Christiania (CA) havde jeg to parallelle verdener, der stimulerede hinanden. Som christianit var jeg engageret i de muligheder, der lå i spændet mellem CA’s målsætning og frista-dens frirum. Som udviklingskonsulent er jeg optaget af dialog, borgerinddragelse, og bæredygtig ud vikling. Min idealisme sagde, at de to verdener understøttede hinanden. Virkeligheden viste sig at være en anden. Jeg havde håbet, at CA ville formulere en plan eller et manifest, som var så bæredy gtig og forskellig fra statens dagsorden, at forhandlingerne ville bryde sammen, fordi fristadens retning var uforenelig med statens. Som forhandlingerne skred frem,blev jeg klar over,at Christiania i sin lukkede selvtilfredshed lod sig trække rundt ved næsen. Drømmene blev vendt til en massiv kritik af fristadens demokratiske praksis.Første del af denne artikel handler om en demokratisk arbejdsform,hvor borgerne inddrages aktivt i den politiske tænkning. En arbejdsform der både stimulerer Christianias selvforvaltning og ønsket om borgerinddragelse. I anden del går jeg i kødet på fristadens demokratiske praksis.

Til højre: Christiania er rammen om mangen et mødested, både mht. debatmøder, men også ligesom her, mødes om at bygge noget op, der er menneskeligt og bæ-redygtigt midt i asfalt-byen. Foto: Christiania

Til venstre: Christiania har altid skabt nogle meget farverige optrin og demonstrationer. Kunsten må nødvendig-vis spejle ens livsverden. Foto: Christiania

Lederskabets opgaveLederskabets opgave i et d.d. er at skabe samspil mellem den politiske dagsorden, den personlige dimension og de kollektive erfaringer. I CA ser jeg de kollektive erfaringer, som den viden og erfaringer som medlemmer fælles-skabet har opsamlet igennem 35 år. Aktuelt er det relevant at forholde sig til følgende:

Dialogbaserede demokrati er en læreproces. Det er en gensidig og re-spektfuld opdagelsesrejse, der handler om, at danne sin egen mening og forstå baggrund og perspektiv i de andres – til tider uforståelige – mening. Når vi har lyttet til forskellighederne, må vi finde ud af, om vi sammen kan udfolde vores ønsker på måder, der er konstruktive i forhold til de fælles anliggender. Er der uenigheder, der skaber destruktive

konflikter, er det oplagt at benytte en uvildig 3. part/konfliktmægler, der kan hjælpe parterne med at få øje på de be-hov, interesser og værdier, der samler og adskiller. Herfra udspringer de ideer, der kan forvandle konflikten til hand-lemuligheder. Eller som kan føre til er-kendelse af, at parterne er så langt fra hinanden, at det er svært at finde et fælles grundlag.

Mål og midler er uadskilleligeDialogbaserede demokrati er et mål i sig selv, der handler om den gode be-slutningsproces. Og et middel til at skabe udvikling og håndtere konflikter. Det umiddelbare mål handler om at skabe en demokratisk kultur, hvor der er lyst og tryghed til at ytre sig. Hvor vi mødes i respektfuld dialog på trods af vores forskellige baggrund, holdnin-

ger og værdier. Hvor der er plads til at eksperimenterer på det individuelle og kollektive plan. Hvor alle har mulighed for medindflydelse på de beslutninger, som den enkelte finder betydningsfuld, fx i forhold til naboens tilbygning, ar-bejdets organisering eller fællesskabets budget. Da vi er i gang med at udvikle/udvide demokratiet er det vigtigt, at vi til at stadighed eksperimenterer og læ-rer af erfaringerne.

Som middel kan det dialogbaserede demokrati være med til at øge vores livskvalitet. Både i forhold til det de-mokratiske fællesskab og i forhold til de resultater, som den demokratiske proces munder ud i. Og det er et mid-del til at igangsætte samfundsmæssige forandringsprocesser på områder, hvor forandring er nødvendig, f.eks. i for-hold til bæredygtig udvikling.


70

En anden måde at sige det på er, at det skal være sjovt, indbydende og attraktivt at deltage i det lokale de-mokrati. Og det skal opnå resultater, som deltagerne finder meningsfyldte – og som møder menneskelige behov. Hvis det lokale demokrati ikke er me-ningsfuldt, søger vi andre steder at få dækket vores behov for mening og fæl-lesskab. Her står underholdnings- og oplevelsesindustrien på spring for at dække vores behov.

De sociale barriererAt træffe beslutninger i fællesskab er nemmere sagt end gjort. Rundt om i verden har mange erfaret, at den so-ciale dimension (samarbejde og be-slutningsprocesser) er den vanskelig-ste dimension i udviklingen af bære-dygtige bosættelser. Vi kan opfinde tekniske løsninger inden for energi, byggeri og transport m.m. Men det er straks sværere, når det handler om at tackle uenigheder og sociale spændin-ger på en konstruktiv måde.

Mine oplevelser fra Christiania be-kræfter til fulde denne erfaring. Når jeg tænker på vores sociale barrierer, hvordan hæmninger, aggressioner og angst har været med til at forvirre og

vanskeliggøre de kollektive processer. Når de sociale barrierer dominerer be-slutningsprocesserne fødes en kultur præget af mistillid og stagnation. Vi bliver vores egen fjende i forhold til de håb og drømme, vi alle bærer rundt på.

Som udviklingskonsulent har jeg utallige gange erfaret, at det er muligt at skabe møder, hvor folk lytter til hin-anden. Hvor mistilliden mindskes og erstattes af nye og kreative måder at se tingene på. Problemer forvandles til udfordringer og nye handlemuligheder opstår. Men det forudsætter, at der er tillid til processen, og at alle oplever, at de bliver taget alvorligt!

Heldigvis er der mange, der har gjort lignende erfaringer. Tænk på Sydafrika, Gandhi og andre der har benyttet dialog og ikkevold i kampen for social retfærdighed. Det følgende afsnit handler om, hvordan borgerind-dragelse kan skabe dialog og bryde fastlåste positioner.

Særinteresser nedtones når den de-mokratiske kontekst ændres Udviklingen af et mere bæredygtigt samfund vil være præget af dilemaer og modstridende og konfliktfyldte in-

teresser. En øget demokratisering be-tyder ikke, at alle interesser og syns-punkter har samme ret. Men det er en afgørende side af en demokratisering, at man inden for rammerne af en po-litisk kultur finder former, hvor mod-sætninger og konflikter kan formule-res, diskuteres og bearbejdes åbent, i gensidig respekt – også selv om nogle valg og beslutninger ikke alene kan være et lokalsamfundsmæssigt an-liggende. Erfaringer fra Grønland og Halkår Ådal viser, at deltagernes sær-interesser nedtones til fordel for hel-heden, når de befinder sig i en dialog-baserede demokratisk sammenhæng. I den afsluttende rapport fra Tulugaq kampagnen fremgår det, at den borge-rinvolverende indfaldsvinkel har skabt debat i hele samfundet og vilje til at tage et medansvar omkring udnyttel-sen af de levende ressourcer. Ligeledes har dialogen skabt rammer for respekt og samarbejdsvilje mellem parter, der hidtil har stået i hver sin lejr, eksem-pelvis fiskere, fangere og biologer.

I rapporten fra Halkær Ådal frem-hæver borgerne demokratiet som én af projektets betydningsfulde kvalite-ter, der for dem er tæt forbundet med den åbne, respektfulde dialog mellem


71

forskellige personer og interesser. De fremhæver, at det har værdi, at ini-tiativer og interesser ikke trumfes igennem hen over hovedet på folk. Særinteresser og konflikter er ikke forsvundet, men fordi der blev spurgt ind til de fælles udfordringer, det gode liv og forandringer i landbrugsdriften af hensyn til naturen, blev der åbnet for nye måder at se på lokalområdets fremtidsmuligheder.

Borgerinddragelse er i høj grad et spørgsmål om at imødekomme og skabe et engagement hos borgerne i udviklin-gen af deres egne livsforhold og livsbe-tingelser. Den vigtigste lære er måske, at et sådant engagement ikke blot er betinget af de ovennævnte forhold, men på et subjektivt plan tæt forbundet med, at involveringen i et sådant arbejde ud-vikler sig i et lystfyldt og berigende so-cialt fællesskab. Endvidere fremhæves det, at det har betydning, at deltagerne med deres lokale bidrag indgår i en mere omfattende, almen sammenhæng, hvor deres fremtidsudkast bliver kvalificeret af fagfolk og myndighedspersoner, for at bidrage til lokalsamfundets udvikling ud fra nogle mere almene og principielle betragtninger.3

Prøv det!Som I kan forstå, har jeg en tyrkertro på, at dialogbaserede demokratiformer kan øge engagementet, kvaliteten i be-slutningsprocesserne. Det eneste, det forudsætter, er, at fællesskabet har lyst til at eksperimentere med dagsordener, mødeformer og udviklingsprocesser. Der er stor inspiration at hente i et utal af dialogbaserede arbejdsmetoder: Talking stick, forumteater, cafedialog, fremtids-værksted, den anerkendende samtale, open space, konfliktløsning, ikkevolde-lig kommunikation/girafsprog, deep de-mocracy og meget meget mere!

Christianias politiske liv har ånde-nød4Christiania har igennem årene udviklet en beslutningskultur, hvor konsensusde-

mokrati ofte har været erstattet af kon-sensustyranni. Elendige mødeformer og en centralistisk ’ledelse’ har svækket den kraft og innovation som ellers kendeteg-ner den flade og inddragende struktur.

Når det handler om demokrati og be-slutningsstruktur, har Christiania to ide-aler: Konsensus og selvforvaltning. For mig var disse idealer både mål og mid-del; både livskvalitet og politisk strategi. En livskvalitet der handler om, at være et myndigt og selvbestemmende menne-ske, der inddrages i de beslutninger, der omfatter ens liv. Som politisk strategi handlede det om en styreform præget af selvforvaltning, åbenhed og gennemsig-tighed. Med en tillid til at christianit-terne kunne træffe beslutninger uden en magtfuld politisk ledelse. Samtidig er Christiania et politisk projekt; et eksem-pel på, at en anden verden er mulig.

Forankringen af disse idealer kan kun ske igennem en levende kultur, hvor der er overensstemmelse mellem idealer og praksis. Hvor den politiske og fremtids-tænkende del af selvforvaltningen linkes med den personlige dimension (Boks 1, side 72) og de kollektive erfaringer (Boks 2, side 72). Som jeg ser det, var der sjældent link mellem det politiske, det

Til venstre: Tegningen "Fællesmøde" af Henrik Schütze, ChristianiaTil højre: Oprydning på Christiania, Foto: Red.

”Den ægte dialog medfører, at man i det mindste for en tid er villig til at forlade sit eget standpunkt for at lære andres at kende.” Gandhi


72

personlige og de kollektive erfaringer. Det skyldes to ting: A) Mødeformer og formuleringen af politiske dagsordener understøttede ikke dette link. B) Der herskede skjult ledelse og politisk kor-rekthed der gjorde, at mange temaer (f.eks. boks 2) var tabuiseret.

Aktivistisk centralismeSom jeg ser det er CA’s politiske styrer-form præget af aktivistisk centralisme, hvor en kreds af gamle christianitter sidder på den politiske dagsorden og på fristadens møde- og beslutningspro-cesser. Problemet er, at den aktivistiske centralisme er/var demokratisk inkompe-tent. Og at den uformelle ledelsesstruktur dækkede over en skjult ledelse. Den de-mokratiske inkompetence kom til udtryk i parlamentariske mødeformer, hvor 75% af fællesmøderne blev afholdt som borger-møder, hvor man sidder på biografrækker med ’talerstol’ og en vandrende mikrofon. Formen var mere orienterende end inddra-gende. Tonen var hård, og mange havde ikke mod og lyst til at tage ordet på grund af ubehag.

De politisk toneangivende gruppemø-der (kontakt- og senere forhandlings- og baggrundsgruppen, der forhandlede med myndighederne) var kaotiske og evnede ikke at arbejde analytisk og strategisk. Der var ikke rum for politiske uenigheder og scenarietænkning. Man forbandt sig ikke til de mange dybt kvalificeret dialog- og udviklingsmøder som christianitter og venner af Christiania igangsatte. F.eks. fællesmøderne om boligpolitik i 2002, Christiania Charter, Christianias Ambas-sade, Teltmøderne på Fredens Eng m.m.. Som jeg oplevede det, var der ingen dia-log mellem ’elite’ og ’græsrødder’.

Den uformelle politiske struktur dæk-kede over en skjult ledelse. Denne le-delse havde et aktivistisk mandat. Det politisk mandat var uklart. Der var ingen åben politisk debat og ideudveksling om fremtidens CA – ud over de politi-ske korrekte paroler. Forhandlings- eller baggrundsgruppen lagde ikke spørgsmål ud til debat. Eller inddrog de omtalte dialog- og udviklingsmøder. I stedet kom forhandlingsgruppen med svar, der var udtænkt i lukkede cirkler, der lænede sig op af eksperter (advokater, arkitekter og boligselskabseksperter). Eksperterne havde mandat til at føre en retssag på CA’s vegne. Men uden debat fik eks-perterne også mandat til at formulere de omfattende strategier, som vi blev orienteret om på utallige borgermøder. Forhandlingsgruppen stod sjældent frem med deres personlige holdninger. I ste-det blev advokaten forhandlingsgrup-pens frontfigur.

Igennem alle årene har CA forholdt sig til statens og ikke fristadens dagsorden, fordi man havde en forhalingsstrategi. Strategien ”virkede” under Forsvarsmi-nisteriet, men reelt set har den syltet CA ind i en slumrende selvtilfredshed, hvor fristaden ikke har formået at sætte dagsordenen. Denne praksis har under-gravet idealerne om selvforvaltning og konsensus.

I mine øjne er den manglende åben-hed og inddragelse en reproduktion af det repræsentative demokratis politiske processer. Konsekvensen er resignation og indre normalisering. Jeg vil ikke af-vise, at elitens og eksperternes forslag indeholder gode tanker. Men da christia-nitterne ikke har medejerskab til det ak-tuelle forhandlingsforslag, vil det sand-synligvis løbe ind en modstand præget af mistro og skepsis.

Selvtilfredshedens karmahugNår gabet mellem idealer og praksis bli-ver for stort, bliver idealerne en illusion. Når jeg ser tilbage på 13 år i Christiania, må jeg erkende, at mine drømme om konsensusdemokrati og et eksperimen-terende samfund er uindfriet. Vi levede, som om idealerne var virkeliggjorte. Fortalte omverden om konsensusdemo-kratiets fortræffelighed. Illusionen og selvretfærdigheden blændede og gjorde os selvtilfredse. CA lyttede ikke til vennernes venskabelig kritik. Utallige kompetente venner stil-lede sig til rådighed for fristaden, f.eks. Christiania Rådgivning og Christiania Charter. Men berøringsangsten gjorde, at CA ikke formåede at sætte disse ressour-

cer i spil. I stedet skabtes grundlaget for det karmahug, som vores kære fristad udsættes for i disse år.

Normalisering inde fraNår der ikke er overensstemmelse mel-lem idealer og praksis, bliver man svag. Mange christianitter er stået af de po-litiske processer. Folk er kørt træt, og resignationen breder sig. Flere sætter deres lid til, at statens pres/normalise-ringspolitik kan få CA ud af det interne morads – med et håb om, at ånden be-vares.

Det værste er, at fristaden ikke har vredet sig løs af statens dagsorden. Si-den 2001 har staten trukket CA rundt ved næsen, uden at fristaden har sagt stop! Ikke et stop, der siger nej til re-geringen. Men et stop, der siger JA til idealer og erfaringer. Et stop, der siger JA til at se på den kritik, der kommer fra folk, der elsker Christiania. Et stop, der siger JA til at modtage hjælp fra grup-per, der bød ind med konstruktiv kritik, f.eks. fra Christiania Rådgivning og Chri-stiania Charter. JA’er der var så langt fra regeringens dagsorden, at det ville være svært at finde en fælles dagsorden for forhandlingerne. Her ville udfordringen være, at forpligtige sig af de ord, der lig-ger til grund for JA’erne.

Dette overskygges dog af et endnu større problem: CA mister sin eksperi-

BOKS 1

Den personlige dimension Håb: Idealer og fremtidsdrømme. Bekymringer: I forhold til den

aktuelle praksis, de uindfriede drømme og verdens skæve gang, fx uretfærdighed, krig og ubære-dygtig udvikling.Ressourcer: Hvad den enkelte kan

bidrage med i forhold til lyst og kompetence.Samspil: Meninger har vi ikke

færdigdannet på forhånd. Dem danner vi i kontakten med andre mennesker. Derfor skal der i den demokratiske proces gives ram-mer for kontakt; tænkepauser og samtaler i små grupper. I dette samspil danner vi en kvalificeret mening, hvor vi bliver klogere på os selv, på hinanden og på de fæl-les anliggender. Den kvalificerede mening er grundlaget i dialogba-serede demokrati. Og fundamen-tet i konsensusdemokrati.


73

menterende berettigelse, når man ikke forholder sig til den berettigede kritik. CA mister opbakningen i befolkningen og står svagt over for staten. Fristaden har haft 5 år til at skabe forandringer i forhold til regeringens hovedpunkter og/eller til vennernes berettigede kri-tikpunkter. F.eks. i forhold til formidling af boliger, ejerskab, beslutningsstruktur, fremtidig organisation, virksomhedsud-vikling, økonomi og et samfund, der hvi-ler økonomisk i sig selv.

I stedet for at slippe drømmene løs i en dialog med 33 års erfaringer og et samarbejde med de mange hjælpere, har fristaden valgt den selvtilfredse at-titude at lukke sig om sig selv. Det er den virkelighed, Christiania nu skal føre kampen fra.

Skab demokratisk fornyelseMit råd til Christiania er følgende: Skab en demokratisk fornyelse, der kan føde en bæredygtig forvandling. Sæt nye mø-deformer og udvikling på dagsordenen. Eksperimenter. Prøv nyt. Skab intern og ekstern uddannelse. Giv plads til de upopulære holdninger. Eksperimen-

ter med nye ledelsesformer. Samarbejd med venner og hjælpere. Igangsæt ud-dannelser, der knytter det personlige og erfaringerne med de politiske spørgsmål. Lav kurser i konfliktløsning, økonomi og bæredygtighed. Knyt an til de sociale bevægelser, der tror på, at

EN ANDEN VERDEN ER MULIG!

Noter1 Projekterne er omtalt i artiklen ”Fra

vælger til medskaber”, som handler om bæredygtig forvandling gennem demokratisk fornyelse, oktober 2005. www.utopiskehorisonter.dk/med-skabe.pdf

2 Bydel i Bevægelse: www.urbanbydel.dk. Imagine Chicago:www.imagine-chicago.org. Tjek også www.imagine-danmark.dk

3 Hele afsnittet er et citat fra artiklen ”Fra vælger til medskaber” (note 1).

4 Denne del af artiklen bygger på en artikel jeg har skrevet til ’Idealer og Realiteter’, en bog Christiania som forventes at udkomme i 2007. www.utopiskehorisonter.dk/christiania/ca-pol.htm

Til venstre: En plakat fra filmfronten på Christiania om filmen "Lov og orden i Christiania", mærkeligt at vi som et af de rigeste lande i verden, hvor alle rager til sig, stor som lille, ikke kan unde at se andre leve på en anden måde, lidt mere ydmygt, som her ved billedet nedenunder: Dortes rodzoneanlæg ned til søen ved siden af et ufo-hus. Undskyld mig men hvorfor ikke med kontante midler og glæde styrke de kræfter på Christiania, som har lyst og energi til at skabe en eksperimentel bæredygtig kunstnerisk verden.

BOKS 2

De kollektive erfaringer Boligpolitik & Ejerformer Samarbejde, Selvforvaltning &

Ledelse Demokrati & Beslutningsproces-

ser. Målsætning: Christianias mål-

sætning er at opbygge et selv-styrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar over for fælles-skabet. Dette samfund skal øko-nomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på at vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afvær-ges.


74

“Økosamfund i Danmark - Hvordan

drømme bliver til vir-kelighed”

Bogen om økosam-fund i Danmark - øko-logiske, spirituelle - i alt bliver 46 fællesska-ber - eksisterende og på vej - præsenteret

med deres egne ord og ca. 600 farvebilleder. Hvordan laver man økosamfund - grun-dig beskrivelse af de mange ting man skal tænke på, hvis man

drømmer om at etab-lere et fællesskab.Pris: Kun 100 kr. (+

porto). Bliv personligt medlem af LØS og få

bogen med.Bestil medlems-

skab eller bogen hos Charlotte:

[email protected]

Landsbyvænget 9 st., 8464 Galten

Dejlig lys, velholdt (år 2000) ejerlejlighed på 74 m2.Indeholder entré, stue/alrum m. køkken - 3 værelser - dejligt badeværelse - skur -

sydvestvendt have med udsigt over ådalen.Pris: 1.200.000 kr.

Henvendelse: Elsa Sambuc ChristensenTlf.: 86 95 45 63

Landsbyvænget 19C, 8464 Galten

Rækkehus på 97 m2 plus vindfang og udhus under opførelse, færdigbygget maj 07.

Køkken/stue, værelse og badeværelse i stueetage. Overetagen med stue, 2 værelser og østvendt terrasse.

Pris: ca. 1.460.000 kr.Henvendelse: Tommy Schou Pedersen

Tlf.: 86 95 49 20 og 22 29 32 39

Hertha Levefællesskab er et lille samfund, der bygger på, at almin-delige mennesker i alle aldre og erhverv bor sammen med udviklingshæmmede voksne. Vi kalder det omvendt integration.

Fællesskabet er inspireret af Rudolf Steiners pædagogiske og sociale impulser.

Hertha råder over 40 tønder land jord, hvoraf 30 er et biodynamisk gartneri og landbrug med 9 malkekøer. Hertil et mejeri, bageri, vævestue, køkken og vaskeri - alle fungerende som be-skyttede værksteder.

Det sociale / kulturelle liv spænder fra bofæl-lesskabets skuespil og årstidsfester til sangafte-ner og fællesspisning ugentligt.

Lige nu bor vi 95 mennesker i Levefælles-skabet, heraf 19 hæmmede. Når de 13 nye bo-liger står færdige i maj 2007, vil vi være på vej mod 120.

Se mere på www.hertha.dk

Bolig i ÅrhusUngt Dansk/norsk par søger bolig til leje for 1 år i Århusområdet, gerne økosam-

fund.Ingvil Holtedal er jordmoder og har job

på Skejby sygehus.Marek Cuhra er miljøingeniør og økobyg-

ger.De har 4 børn i alderen 4-10 år,

de 3 er piger.Kontakt dem via

-email: [email protected] + 47 77 69 90 90 (aften)

-Holtedal/Cuhra, Aldor Ingebrechtsenvej 11, 9010 Trømsø, Norge.

Eller til Hildur Jackson, 45 42 55 11

BrugZen Helse- og kursuscenter i det midtjyske

Gigtkure, Vildurtekure, Yogaferie, Yogaretreat, Danseworkshops,

Massage for par kurser -Eller lej det hele

Tlf: 27572187 el. 86577403Email: [email protected]

www.brugzen.dk

2 boliger til salg i Hertha Levefællesskab17 km vest for Århus

k

a

l

e

n

d

e

r

År 2006-07

Links til andre aktuelle kalendersider for arrangementer nær dig: eco-info.dk, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoeko-logi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser:http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm)Bemærk også at www.ecoweb.dk er kørende igen (bl.a. med en kult-sektion på www.abaca.dk)

5. marts 2007, kl. 19.00–22.00 Podekursus i Them ved SilkeborgPodekursus, hvor vi laver 2 frugttræer, som er med i kursets pris. Teori om hvad der kan podes på såvel nye som gamle træer, prøvesnit på pilekviste, og efter kaffen laver vi 2 træer, der tages med hjem til udplantning. Underviser Boi Jensen fra Frugttræsplanteskolen, der har specialiseret sig i gamle frugtsorter, der kan trives uden sprøjtning.Sted: Toftebjerg Medborgerhus, Røllikevej 3, 8653 ThemArrangør: DOF Them aftenskoleHjemmeside: www.thema.dk

10. marts 2007Grønne Familiers Dag 2007 Denne dag er Grønne Familiers årlige inspirationsdag, hvor både medlemmer og andre interesserede grønne mødes.Arrangør: Grønnne Familier i Storstrøms Amt Grønne Familier i Slagelse og Omegn

11. marts 2007 Grønne Familiers Landsgeneralforsamling 2007 Slagelse Arrangør: Grønnne Familier i Storstrøms Amt

11. marts 2007 Den Ny Grønne Revulotion Årsmøde i Øko-net med seminar og musik-caféMed livsstilsmagasinerne, tv-kanalerne, businessbladene og IT-magasinerne som megafoner er et grønt paradigmeskift i gang. Formål: At redde kloden inden den globale hedetur gør det for sent.| Vester Skerninge Arrangør: Øko-net

8.-11. Marts, 5.-8. Juli og 8.-11. NovemberPermakultur Certifikatkursus i ØresundsregionenPermakultur Certifikatkursus er et internationalt standardiseret grundkursus på 72 timer, som giver Permakultur certifi-kat. Dette kursus løber over tre forlængede weekends i Øresundsregionen, og indeholder praktiske småøvelserArrangør: Permakultur i Danmark

23. Marts kl. 10.00- 16.00.Det ordinære årsmøde i Landdistrikternes Fællesråd, afvikles i Vejen Kongrescenter

26. marts 2007Offentligt møde om regeringens energistrategiKøbenhavn V Arrangør: Det Økologiske Råd

AprilByggeudstillingen Fremtidens Parcelhuse er planlagt til at åbne i april. Det er Danmarks hidtil største udstilling af mil-jøvenligt og økologisk byggeri.

13 til 15. april 2007Landsforeningen Økologisk Byggeri - L.Ø.B.s ÅrsmødeÅrsmødet er samtidig vores 10-års jubilæum, og vi vil benytte anledningen til at slå et slag for “Miljørigtigt byggeri og energibesparelser”.Middelfart Arrangør: Landsforeningen Økologisk Byggeri - L.Ø.B.

5.-6.maj sandsynligvisLØS - Årsmøde og generalforsamlingenten på Hallingelille, Fri og Fro eller Hesbjerg i prioriteret rækkefølge.

Rislende bæk i skovens dybkalder fugl og grønne planterlangs vandets hvirvlende kanterlangsomt opslugt i andres løb

Vand blir til luft blir til vandsom bæk, som siv, som andløber i altets årer,som vand, som blod, som tåre

Jeg kender livets vanduberørt af livets tandunævnelig som store ånduformelig i vores hånd

Sagnsomspundne tider af vandfrådende glubsk umætteligVandkampens balance med landkatastrofal og umærkelig

Mit sind skriger på oprørte vandjeg drukner: Hjælp min nødjeg falder på verdens randog frygter min lille død

Uanset frygtens kaosUanset verdens trængslerUanset vigende eroståget i alle fængsler

Spræng da dødens kappeVær vågen kærlighedspil livsaligheds harpei nærværs nænsomhed

Her tier alt vandHer fredes alt landstille kimes lyset fremog vi vender alle hjem

Troels

Documents

Løsnet 49 50 2006 12 tema om nærdemokrati