Løsnet 42 2004 12

LØS NNET Medlemsblad for

Landsforeningen for ØkoSamfund

December 2004_______Nr. 42

Fri og FroBofællesskab i nedlagtebygningerSidste afsnit om Findhorn

LØSNET

Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for

ØkoSamfund, der er en forening for sociale,

økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land,

samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling.

LØSNET udkommer normalt 4 gange årligt: Februar, maj,

september og december. Deadline d. 15 i måneden før.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis

foreningens holdning.

Annoncer:

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.)

1/4 side 500 kr. (temanr. 1000 kr.)

1/2 side 1000 kr. (temanr. 2000 kr.)

1/1 side 2000 kr. (temanr. 4000 kr.)

Rabat ved ét års annoncer: 25%

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant)

Henv. sekretariatet.

Redaktionen på dette nummer:

Layout og DTP: Allan Elm og Troels Dilling-Hansen

Omslag:

Forside: Michio omfavner et træ på Findhorn Foto: Troels

Dilling-Hansen

Bagside: Udsigt i Scotland Foto: Troels Dilling-Hansen

Special-Trykkeriet Viborg a/s

Tlf.: 86 62 40 33

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, arkiveret som

tekst- eller word-fil eller som e-mail til: [email protected]

Deadline for nr. 41 er 15. august 2004

Send til: Sekretariatet:

Landsforeningen for ØkoSamfund

Landsbyvænget 11, Herskind

8464 Galten

Tlf.: 87546020

E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.løs.com

eller www.gaia.org/losdanish

LØS sekretariatet er i år 2004 støttet af Gaia Villages og

Hypotekbankens Tips og Lottomidler.

Formand:

Susanna Maxen

Valsømaglevej 77

4100 Ringsted

Tlf.: 57538224

E-mail: maxen@landsby2000

Medlemskab pr år:

-Enkeltperson: 200 kr.

-Enkeltperson + bogen “Økosamfund i Danmark”: 350 kr.

Spar 100 kr. (kun nytegning).

-Fællesskaber og organisationer: 500 kr.

-Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 100 kr.

-Virksomheder i fællesskaber: 250 kr.

Medlemsskab løber til det opsiges.

Giro: 596-6752

Bank: 8401-1007584

ISSN 1395-1270

Foreningen er stiftet 7 marts1993 og blandt medlemmerne erfølgende:

Bofællesskaber mv.:Andelsforeningen Baungården, VejleAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelsforeningen Møllegården, SilkeborgDet ny samfund, ThyFjordvang, Snedsted i ThyGaia Villages, HolteHallingebjerg (Landsby2000),ValsømagleHertha Levefællesskab, HerskindHesbjerg, BlommenslystKirstinelund, Bjedstrup, SkanderborgKlodshanskaravanenKøbmandsgården, BrovstMunksøgård, RoskildeNordvestjysk Folkecenter forVedvarende Energi, Hurup, ThyOttrupgård, SkørpingSnabegaard, VradsStudsgård Forsøgssted, HerningSvanholm, SkibbySættedammen, HillerødTornsbjerggård, HundslundTigerens Rede (tidl. Munach), GedvedTranehøj, SnertingeUdgården, LadingVaarst Vestervang, VaarstØkosamfundet Dyssekilde, Torup

Foreninger, fællesskaber under etablering:Boform2000, SilkeborgBoligforeningen Vedaparken, SlangerupDen Selvforsynende Landsby, FynForeningen Pionergruppen, KragebjergHare Krisna Samfundet, MørkøvFri & Fro, SelvbyggerforeningNABU - Norske Arkitekters LandsforbundNybyggerne, KøbenhavnNyt Forum, ChristianiaVester Gror, København VØkologiske Igangsættere, Nørrebro

Virksomheder:Anlægsgruppen Permakultur, APK,KøbenhavnBåring HøjskoleDen Grønne Genbrugshal, ChristianiaDen Økologiske Have, OdderDen Økologiske Landbrugsskole, ÅbybroFornyet Energi, StenlilleGaia Technologies A/S, København ØGræsrodsgården, EskebjergKilian Water, VradsLandbrugsskolen for skabelse af etideelt samfund, HarndrupMerkur, Den almennyttigeAndelskasse, ÅlborgRåd og Dåd Butikken, BrovstVæksthøjskolen, Ginnerup, Djursland

I n d h o l dI n d h o l d

3 LederAf sekretariatet

4 Fri og FroAf Lars Levin Andersen

6 Kunsten at lave et bofællesskabAf Kasper Krog

8 Lev og Lær på FindhornAf Troels Dilling-Hansen

16 Kali Yuga Odysséen nu på danskAnmeldt af Allan Elm

17 Forsøg på en jobbeskrivelse af arbejdet som LØS sekretærAf sekretariatet

18 Annoncer

19 Kalender

LØSNET nr. 42 December 2004

3

Leder Af sekretariatet

Endnu et år går på held. Et år somhar budt på flere livskraftigeøkosamfundsspirer, som trods det

kolde politiske "klima" ser ud til at væresolidt rodfæstede i specielt den sjæl-landske fede muld.

Hallingebjerg (Landsby2000) harfået deres let reducerede lokalplan igen-nem systemerne, efter mange årsbesvær.

Den Selvforsynende Landsby harligeledes (som beskrevet i LØSNET 40)et stykke tid haft gravemaskinerne i jor-den og bygger stille og roligt.

Fri og Fro, som er et Frilandsinspir-eret projekt ved Vig i Trundholm kom-mune i Nordvestsjælland har også efter(set i almindelig "økosamfundssammen-hæng") kort tid fået lavet lokalplan oghar plantet den første rødeg. Læs LarsLevin Andersens lærerige artikel i dettenummer.

Vi har fået flere spændende fælles-skaber som medlemmer i LØS i det for-gangne år. En del af dem præsenteredesig selv i sidste temanummer af LØSNET- om omvendt integration. Et af de merespændende og nyskabende medlemmerer Klodshanskaravanen, som SophieTøndering præsenterede i forrige num-mer af LØSNET. En karavane som de sid-ste 6 somre har draget rundt ad småveje og stier og nysgerrigt udforsket detøkologiske Danmark. Næste års kara-vane er planlagt og foregår i det nord-vestsjællandske, og den vil bl.a. kommeforbi Fri og Fro. Følg med på www.klods-hanskaravanen.dk.

Nu er det jo ikke alle der kan eller vibo på landet. Derfor har Kasper Krog ar-bejdet med det, man kalder "brown-field" (modsat "greenfield" som erubrugt jord på landet), nemlig bofæl-lesskaber i f.eks. nedlagte kaserneom-råder, fabrikker, institutioner, virk-somheder, skoler, plejehjem, mejeriereller offentlige administrations-bygninger, hvor man kan skabe be-boelser "præget af lebensraum, entre-prenør-ånd, plads til idéer og men-neskelig mangfoldighed".

Her på LØS-sekretariatet går livetstille og roligt sin gang. Vi forsøger

(med vekslende held) at besvare hen-vendelser, bog- og medlemskabsbestil-linger og holder det administrative kaosi skak. Men let er det ikke, når det skalske uden for normal arbejdstid. Som vitidligere har ytret, er det nødvendigt, atnye engagerede kræfter overtager detsekretariatsmæssige. Rygter vil vide, at5 fællesskaber på Sjælland er interesse-rede i sekretariatet, henholdsvis Svan-holm (Eberhardt og Sune), Dyssekilde (Leif Hierwagen og Klaus Krause),Munksøgård (Inger Foldager), Christia-nia (Ditlev Nissen) og Hallingebjerg. Erdet rigtigt? Vi vil i det kommende halvårgøre en sidste indsats for at finde en-gagerede mennesker, som kunne tænkesig at arbejde med netværksdannelse,bladudgivelse, administration og mangeandre projekter, som er mulige ud fra deressourcer foreningen i de sidste 10 århar opsamlet i form af computere,billedsamling, litteratur og meget an-det.

Og der er fortsat mange ting, der børgøres: Der har været talt om flere te-manumre af LØSNET om f.eks. alterna-tive penge, børn og gamle i økosam-fund. Man kunne også lave et temanum-mer om fællesskabernes historienationalt og internationalt. Der børlaves en "tilfredshedsundersøgelse"blandt naboer til økosamfund, som vilkunne bruges til at tage brodden af defordomme, som mange naboer til poten-tielle økosamfund møder initiativ-tagerne med. Der bør laves en CD-rom,som præsenterer mangfoldigheden afdanske økosamfund visuelt og medoplæg og musik. Vi har sendt en an-søgning om midler af sted. Der bør lavesen kortlægning af hvilke kommuner, derer interesserede i at huse økosamfund,så man ikke behøver spilde tid på atsøge i områder, hvor man i forvejen ikkeer interesserede. Det bør undersøgeshvad den kommende strukturreform be-tyder for muligheden for at etablereøkosamfund. Tilsyneladende går altamtsligt mere eller mindre i stå, indtilkommunesammenlægningerne er påplads og de nye storkommuner har fun-det deres ben. Der kan gå 5-10 år før alter på plads.

Der er tanker fremme om at lave enuges præsentation af økosamfund påChristiania med udstillinger, happen-

ings, foredrag osv. Måske sker det hvisGEN-Europe beslutter at forlægge deresgeneralforsamling i 2005 på Christiania.Ansøgning er inde og svar afventes.

Så er det store spørgsmål, om der erpenge i det? Det spørgsmål stillede viogså for år tilbage, da vi havde densamme økonomi som vi har i dag. På dettidspunkt begyndte vi at søge noglefonde, og vi fik lykkeligvis midler tilsekretariatsdrift fra Gaia Villages, Land-distriktspuljen og Den Grønne Fond. Idag er det kun i begrænset omfangmuligt at få støtte fra Gaia Villages, DenGrønne Fond er lukket og Landdistrikts-puljen støtter os kun i konkrete projek-ter. Vi har i andre tilfælde fået støtte fraforskellige ministerier til et godt pro-jekt, senest vores bog fra 2003. Detteleder os til en foreløbig konklusion: Ja,der er penge til lønninger, hvis man kanidéskabe gode projekter, MEN detkræver en førsteindsats at kreere og for-mulere et projekt og dernæst at søgefonde om støtte. Så eventuellesekretærer skal selv kunne se mulighed-erne i dette.

Der er endvidere de fonde, vi ikke harundersøgt, deriblandt EU-fonde, hvorder faktisk er store summer at hente,men det er op til dig, dit fællesskab ogLØS-bestyrelsen at løfte denne opgave ifremtiden. Læs arbejdsbeskrivelsen idette blad. Så vi håber, at høre nogethelt konkret fra jer senest i januar 2005,hvorefter vi vil introducere deforhåbentlig mange sekretariatskandi-dater i vores blad i februar op til voresbesluttende generalforsamling i april.

Fri og Fro har fået jord-forbindelse, og en del er-faringer er blevet høstet.

Fri og Fro er endelig blevet til etkonkret sted efter næsten 3 års ar-bejde. Vejen, der har fået navnet Un-

der Himlen, er blevetfærdig på det ca. 6 ha storeområde. En rødeg er blevetplantet på den koldeefterårsmark med løftetom, at den ikke skal ståalene for længe. Når vin-teren går mod sin ende, vilde første selvbyggere flytteind i skurvogne og lign. forat tage fat på en tid i byg-geriets tegn - fra egne huseog pileanlæg til legepladsog fælleshus.

En idéDet har været en lærerigproces fra ide til et projekt,der er ved at realisere sig ikraft af en stædig indsats.Ideen om et bæredygtigtselvbyggerprojekt på Sjæl-land fæstnede sig i mig, da jeg var påhalmhuskursus på Friland, hvor jeg varmed til at bygge på DR-huset under SteenMøllers inspirerende ledelse. Min kone,Helle, og jeg forfattede et gennemarbe-jdet brev om projektet, sådan som viønskede det, og sendte det til stort setalle kommuner på Sjælland, samtidig medat vi via en hjemmeside, annoncering ogmøder samlede en initiativgruppesvarende til 6 husstande, hvor kun 2 ertilbage i dag heriblandt os. Frilandsud-sendelserne var, da initiativgruppen blevoprettet, lige begyndt på DR2, og telefo-nen var rødglødende af interesserede.Kommunerne begyndte også at besvarevores henvendelse. Belært af andrebosætningsprojekter, der havde startetmed at udse sig et bestemt område,ønskede vi, at kommunerne skulle tilbydeos konkrete grunde. Flere kommuner varpositive, og ud af disse var der 5-6 kom-muner, der havde ledige byggegrunde. Endel af disse grunde var langt under de 10

hektar, som vi ønskede til de projekterede16 husstande, og to grunde var tætterepå.

Her skulle vi ikke boDen ene kommune havde allerede

lavet lokalplan på et areal, hvor de havdeplanlagt noget, som blev kaldt Den Økol-ogiske Landsby. Vi havde nogle megetgode telefonsamtaler med en sagsbehan-dler i kommunen, som var overvældende

positiv overfor vores ideer, men efter etmøde, hvor den kommunale ledelse del-tog, kunne vi se, at denne kommune varfastlagt på sin egen ide om, hvadbæredygtigt byggeri er. Det var eftervores opfattelse en meget problematiskudvanding af begreber som økologisk ogbæredygtig. Det er vigtigt at tale med derette ansvarspersoner på ledelsesplan,når man taler med kommune og amt. Enting, som vi har undladt at gøre i nogletilfælde med unødig spildtid og arbejdetil følge.

Her skal vi boDen anden kommune, som er Trundholm iOdsherred, indkaldte os til et møde, hvorde fremviste en fantastisk, kuperet markmed søer 7 km. øst for Vig. Denne mark ernu vores, men inden det kom så langt, hardet set sort ud en del gange, ogprocessen har været lang. Der har f.eks.været tvivl om mulighederne for at brugearealet på grund af en drikkevandsboring,

der i første omgang så ud til at umulig-gøre selvstændig spildevands-håndteringvia lukkede fordampningsanlæg ogsenere byggeri i dens nærhed. Endnuværre var det, da Vestsjællands Amt istarten af 2004 meldte tilbage efter togange at have afvist vores udkast til enlokalplan, at de først kunne begynde attage stilling til vores projekt i efteråret2005, da den udvidelse af byzone, som viønskede, måtte afvente en revision af re-

gionplanen. Vi fik herhurtigt en omfangsrigemail-, brev- og tele-fonkorrespondance medbåde kommune og amtog dermed et møde påplads, hvor alle parterstik mod vores fordommekonstruktivt gik ind i ar-bejdet med at finde enløsning. Løsningen var afteknisk art og ændredeikke nævneværdigt veddet, vi i Fri og Fro ville.Amtets for os negativeudmelding skyldtes, atde forventede, at viforstod, at vi med denmåde, vi havde udformetvores lokalplansudkastmåtte afvente en revi-sion af regionplanen,

men som amatører forstod vi ikke til fuldede begreber og procedurer, som amtetgjorde brug af. En endelig lokalplankunne forfattes, og med en velvilliglokalbefolkning i ryggen er det blevet tilnoget.

Det indre livAlt imens det ydre arbejde foregik,voksede foreningen sig stor, men der varogså megen usikkerhed om folk i virke-ligheden var med eller ej. Mange bidrogikke i arbejdet for at realisere projektet,samtidig med at andre gav sig i kast medde mange opgaver. En del diskussionerom det grundlæggende fundament i Friog Fro udløste mange udmeldelser. Detvar mindre diskussioner om kravet om atbruge bæredygtige naturmaterialer og athave egen spildevandshåndtering tilstore diskussioner om økonomi især medfokus på prissætning af husene og foren-ingsstruktur. Disse konfliktpunkter harind i mellem været med til at formindske

4


Fri og FroAf Lars Levin Andersen, formand for Friog Fro

Plantning af rødegen på grunden med løftet om, at den ikke skal ståalene for længe... Foto: Lars Levin Andersen

rummeligheden i foreningen, og jeg harda også haft lyst til at løbe skrigende borten gang i mellem. De konfliktprægedediskussioner har dog også været med tilat skabe en grundlæggende forståelse for,hvad Fri og Fro er for en størrelse.

Lavøkonomi og pengeEt konfliktpunkt handlede især om, atnogle fandt det urealistisk eller sim-pelthen ikke ønskede at holde pris-niveauet nede på husene via et prisloftog en kvm-pris. Det er så grundlæggendeen del af Fri og Fro, at projektet vil bliveet andet uden det. Jeg mener, at alle pånær måske en generation taber på denhimmelstræbende kurve,priserne på ejendoms-markedet har taget. Vi i Friog Fro har muligheden forat opstille et alternativ tildet generelle boligmarked,hvor man kan forledes tilat tro, der er nogengevinst ved, at ens huseller lejlighed stiger i pris.Det er jo sådan, at dennæste bolig, man skalkøbe for at indfri singevinst, også er steget.Dem, der ikke har fastejendom og dermed ikkehar redet på prisbølgen,står i en svær situation,hvor man er pisket til enhøj indtjening, ellersbliver man ekskluderet afboligmarkedet. Det gælderjo især de fremtidige generationer, derikke har sat deres fod på det "frie" bolig-marked endnu. Her efterlyses enøkonomisk og social bæredygtig ud-vikling i samfundet generelt, der ikketager afsæt i egen vinding men i detfælles gode. Mange i Fri og Fro erforholdsvis unge og har ikke fast ejen-dom. Vi får med dette projekt en mu-lighed for forholdsvis lave boligudgifter.En mulighed, som vi gerne vil give andre,der kommer til, når vi ikke længere skalbo Under Himlen. Med en struktur somandelsboligforening, hvor vi i fællesskabejer både jorden og husene, kombineretmed lavteknologiske og selvgjorte løs-ninger fra lokalplan til byggeri er der medFri og Fro gjort et forsøg på at holde pris-erne nede, så folk også har frihed til atvære til stede i deres familie og i fæl-lesskabet.

En ny begyndelseNu går projektet ind i en mere

nærværende og konkret dagligdagsfase,og det er og bliver spændende at væremed i et projekt, der udfolder at blive etlevested i kraft af de mange gode og ini-tiativrige mennesker, der nu er en del afFri og Fro. Mange har været med længe ognogle knap så længe. Der er mangeforskellige stemmer i foreningen, menfornemmelsen af et mellemmenneskeligtfællesskab begynder at slå rod, selvom viikke kender hinanden så godt endnu, ogselvom vi stadig er uenige om mangeting. Det er vigtigt ikke kun at fokuserepå konsensus, der kan være totalitær i sitkrav om enighed, men også give mulig fordissens.

Med ryggen mod murenMin kone og jeg kan ikke se noget reeltalternativ til Fri og Fro for os, og jeg tror,det er dette forhold hos en del Fri ogFro'ere, der har givet den vedholdenhed,der har gjort det muligt at realisere pro-jektet. Det vil være løgn at sige, at jegikke har tvivlet og følt mig som Sisyfos,og selvom projektet også har båret enmasse godt med sig, har det også haftuforudsete menneskelige omkostninger.Det er f.eks. ikke sundt, at man på foren-ingsplan glemmer at diskutere sagen,men går efter personen, at man bliverstresset af det manglende overblik, dertit opstår i en proces som denne, at bliveså opfyldt af projektet, at man har sværtved at være social og ikke mindst atbruge meget tid på foreningsarbejde istedet for familielivet og stå med udsigttil at flytte i over to år. Dette er især ikkesundt for børnene. Det pres, der har væretpå min familie, fordi jeg har været for-

mand, har gjort, at jeg trækker mig somformand nu, da projektet er i havn. Der erstadig et stort arbejde forude, og jeghåber, en ny formand sammen med os an-dre vil tage udfordring op, så Fri og Frobliver et godt sted at leve.

ErkendelseDer er ikke noget smart, hurtigt eller"simpel living" over at opstarte etøkosamfund. Det er et benhårdt arbejde.

5


Fakta om Fri og Fro

En andelsboligforening med 16 hus-stande på et bilfrit areal på 6 hektari Odsherred.

Selvbyggede huse af halm, ler, træ,muslingeskaller osv. samt mulighedfor erhverv.

Fordampningsanlæg til spildevand.Egen jordlod på 1150-2300 m2. til min-

dre økologisk selvforsyning.Fællesareal til husdyrhold, dyrkning,

legeplads, fælleshus med fællesspis-ning osv.

Fredet naturområde med søer på 1,3hektar.

Prisloft ved salg af andel på ca. 560.000kr. for 130 m2 stort hus.

En mdl. husleje på ca. 1000 kr.Pt. et lod ledigt.

www.friogfro.dk

Den ene af Fri og Fro´s kontaktpersoner Tine Mortunach tager sig entur på den halvfærdige vej. Foto: Lars Levin Andersen.

Hvis du er interesseret i enny model for et bofæl-lesskab, hvor man blanderarbejde, individualisme ogfællesskab sammen på en nyog mere tidssvarende måde,- er dette måske noget for

Jeg vil i dette indlæg præsentere deoverordnede linjer i projektet, iform af idégrundlaget, samt nogle

af de væsentlige elementer. Indlæggeter ment som en appetitvækker til detendelige prospekt, men kan forhåbentlig

BoligenIdéen går ud på at købe 1.500 –3.000 m2 billige mursten. Eksem-pelvis en nedlagt kaserne, institu-tion, virksomhed, skole, plejehjem,mejeri eller offentlige administra-tionsbygninger. Til en pris på 5-10mio. kr. For herefter at omdanne ogudstykke det til 10-15 boligenhederi størrelsesordenen 80 - 180 m2samt 300-400 m2 til fællesfa-ciliteter og erhverv. Denne del, ind-går i det fællesejede selskab, og skalomdannes til computercafe (ar-bejds/læse-værelse), kursuscenter(opholds/fælleskøkken) vaskeri ogbutik (fællesindkøb m.m.). Detprimære formål med alle virk-

somhederne er ikke at tjene penge, menat opbygge en række fællesfaciliteter,der både funktionelt og pladsmæssigtaflaster den individuelle bolig.

At ændre funktionI modsætning til nybyggeri drejer detsig om at ændre en type bygninger tilnoget andet – fra erhverv til beboelse,præge et område, udvikle og ombygge,bygge noget op, plante træer, lave gård-miljø m.m. - Folk kan opbygge deres pri-vate bolig, som det passer dem, kun be-grænset af den fysiske skal og deresøkonomi.

IdégrundlagHensigten er, at skabe en beboelsepræget af lebensraum, entreprenør-ånd,plads til idéer og menneskelig mang-foldighed. I modsætning til mangetidligere bofællesskaber er dette ikketænkt som specielt økologisk, biody-namisk eller socialt, men som et stedmed fysisk plads, nærhed, hvor man kanblomstre fordi der er tid og overskud. Ensmeltedigel af forskellige folk der fårmulighed for at forme deres omgivelserog udfolde deres idéer.

6


Kunsten at lave

også inspirere andre bofællesskaber.

dig

et bofællesskab...Af Kasper Krog

Selvom en sådan boform nok harallermest at tilbyde børn og børnefami-lier, er det min erfaring, at tingene fun-gerer bedst og at man lærer mest, hvisder også er plads til den skæve, de en-lige og de gamle. Det skyldes, at manundgår monokultur- folk i forskellige al-dre og ståsted ladersig ikke gå på af detsamme, har forskel-lige livsvilkår ogtidsrytmer, og fremfor alt tror jeg manlærer mere ved atvære sammen medfolk, der er an-derledes i stedet forat spejle sig i ens li-gesindede.

AntalletFor at sikre mang-foldigheden ogmodarbejde intrigerog indavl forestillerjeg mig man skal oppå 15-20 voksne,der skal være pladstil man ikke be-høver være ligegode venner medalle.

Plads til diversitetog forskellighedI modsætning tiltidligere ’ånds’ fæl-lesskaber, levnerdenne model pladstil diversitet ogforskellighed, vedat have en indi-viduel/familiebaseret bolig enhed og kanalisere fælle-sprojekterne over i et arbejdsbetonetsamvær. Hensigten er at etablere enrække fælles virksomheder - funktionersom man først og fremmest selv har brugfor men som med tiden måske kan bliveen sjov og spændende platform for nyeideer.

Fælles målsætningVed at lave 3-4 små virksomheder, dervaretager funktioner vi alle sammen harbrug for, er det hensigten at knytte folksammen. Idet jeg mener samarbejde omat opbygge og skabe afgrænsede projek-ter, er med til at bringe folk sammen i enfælles målsætning - om at få de virk-somheder, vi alle har interesse i, til atkøre bedst muligt.

Hvem er jeg Mit navn er Kasper Krog. Jeg er 37 år oghar altid været draget af samarbejde ogsynergi mellem mennesker. Jeg har imange år vidst jeg ville bo i et størrebofællesskab, og har derfor interesseretmig for hvordan man kan kombinere det

individuelle og familien med et fæl-lesskab. Hvordan man skaber en strukturder giver plads og udfoldelsesmu-ligheder for begge dele.

Udrustet med mine idéer samt er-faringer fra mit tidligere bofællesskab påFrederiksberg, tog jeg i efteråret 2003rundt og besøgte en række bofællessk-aber i Danmark, for at høre om deres er-faringer. Hvilke styrker, svagheder, mu-ligheder og trusler de oplevede veddenne boform. Svarene var faktisk for-bavsende ens, i lighed med den organi-sering og de problemer og glæder dehavde. Der var flere der gav udtryk for, atde første år havde været de hårdeste, dader udover byggeriet, havde væretdiskussioner om organiseringen og de

fælles retningsliner. Hvilket bekræftedemig i at det var ok at udarbejde nogle”guidelines” hvor jeg forholder mig tilen række af de centrale problemstill-inger.

Organisering og styringJeg har også etalternativt budpå hvordan manorganiserer ogstyrer et bofæl-lesskab såledesat man i stor ud-strækning ud-delegerer og’comitter’ ans-varet til arbejds-grupper, samthvordan man or-ganisererdelebiler, hjem-mebiograf og ud-klædningskasse,men det vil værelidt for omfat-tende at kommeind på her..

Hele prospek-tet kan læses ellerdownloades påhjemmesiden:www.kranfotohvor der også eret forslag til hvor-dan man griberdet an. Derudoverer der 9 ap-pendikser medbilleder af storebygninger, der harværet til salg in-

den for det sidste ½ år. Hvis du synesdette lyder interessant, eller går med lig-nende tanker, vil jeg meget gerne høre fradig.

7


Dr. Cornelia Featherstein, Englander vores facilitator sammen medDürten Lau, Tyskland. Førstnævnte

arbejder som læge i en almindelig prak-sis, men har i mange år været samarbe-jdet med Dürten om et lokalt sundheds-center, Community Health Center.

De har begge arbejdet som alterna-tive terapeuter, og har boet på Findhorni henholdsvis 15 og 10 år.Rummet er blevet forandret - Det erblevet pyntet med 12 forskelligekvaliteter med forskelligt farvedeklæder, hvorpå der hænger meget storeenglekort.

ØvelseTale om hinanden efter tur. Dvs. jegbliver præsenteret af min sidekammerat,og jeg taler om den næste i kredsen. Detvar en meget spændende øvelse, dervirkelig viste hvor rummelig og stærke vier i gruppen.

IntroI 1987, hvor Cornelia kom til Findhornvar der ingen broer til omverdenenudenfor, og de begyndte at diskuteresundhed i fællesskabet. Men det varførst da Dürten kom i 1992, at deetablerede et Community Health Centermed forskellige terapier og omsorgs-funktioner. De havde mange store ambi-tioner for projektet med hjemmefødsler,overgangen til døden og begravelser.Men de blev nødt til at lukke projektetigen i 1998 pga. nogle fonde, som ikkeville støtte det mere. Men nu sker dernoget igen.

I 2002 har de lavet en Alena Trust-forening, som skal imødekomme ønskerom Sheltert housing.

De har også etableret en communityhealth line, hvor der er knyttet 14 prak-tiserende læger og healere.

CareNetwork er et andet projekt, derer i gang med etablere en database, tilbrug for Nabohjælp. Denne database vilindeholde alle mulige mennesker ilokalsamfundet, der kan tilbyde en elleranden form for hjælp med tlf.nr. så an-dre nødlidende kan få hjælp.

Der er en alternativ praksis i Forresmed 10 professionelle behandlere. Kun-derne kommer 75% udefra og 25% inde-fra.

Independent Practisioners Group eren anden org., som har lavet et sætetiske regler og underskrevet dem. De er40 forskellige praktiserende behandlere idenne, som har skrevet under, før deblev medlemmer.

Sygdomme i fællesskabetCornelia har lavet nogle undersøgelser ilokalområdet, som viste at alle over 60·- havde brugt alternativ medicin·- følte sig støttet og hjulpet af fæl-

lesskabet.I 1996-97 blev der endvidere fore-

taget en medicinsk undersøgelse påFindhorn som viste, at de undersøgtehavde en bedre fysisk form end i restenaf landet, men havde flere mentale prob-lemer.

I 2000 undersøgtes 6 byers sundhed-shuse, hvor Forres var en af dem. Hanspurgte om der blev brugt alternativmedicin, og Forres kom helt op på 82 %,hvor gennemsnittet var 70%.

Alex var på den anden side oprørtover hans introduktion til mandegrup-pen på Findhorn forleden. Alle mændhavde alvorlige sygdomme. Han havdeogså svært ved at mærke seksualen-ergien på Findhorn og i det hele taget ivores gruppe. Hvad var galt på Findhorn,som jo ellers var et sted for healing.Vore facilitatorer svarede, at det kunnehænge sammen med, at mange af dem,der tiltrækkes til Findhorn har proble-mer, men måske også er mere sensitive.

ØvelseVi skulle lave en øvelse omkring helbred,healing og wellbeing. Grupper på tre. Vifik 5 min hver og 5 min til sidst til atsamle op. Opgaven lød: Share your cul-tural background and understanding ofhealth, healing and wellbeing and itsconnection to community?

Om eftermiddagen fortalte Dürten omEileens healing-cirkel, som i den inder-ste blå cirkel har “unity and healing”. 2.cirkel er lyserød er “love and trust oneanother”. 3. cirkel er grøn og handler om

“Cooperation and cocreating with na-ture. 4. gule cirkel er “Christ conscious-ness and the Sacred”.

Det er selvfølgelig et ideal af et sam-fund, der kan operere og handle pådenne måde. En cirklen kan hjælpe medhele tiden at stille spørgsmål ved minmotivation for handling. Hvis jeg på no-gen måde har valget, så vælg kærlighe-den. Og Findhorn har stadig en masse atlære, gør mange fejl, men bevæger sigfortsat fremad.

Vi snakkede kort om attunement, sombruges hele tiden på Findhorn. Detbruges til at starte en klar begyndelseog slutning. Det skaber en membranomkring et arbejde og omkring enbestemt arbejdsgruppe. Og det skaberdedikation til opgaven i starten ogundgår en fortsat bundethed til op-gaven, når man slutter.

ØvelseSnak 10 minutter om 4 spørgsmål:1. What do you do to release and for-

give, to clean and to cleanse, to staypresent ( on a psysical, emotional,mental or spiritual level) a -within yourselfb -in relationship

2. Which role playsnature and ele-ments? Spiritual-ity? Dedication toa higher purpose?Celebration andritual?

3. Does the commu-nity you live inuse any tools forthat?Which one-s?

4. If it would be upto you, whatwould you intro-duce to your com-munity to stayopen, loving, car-ing and con-nected?

Jeg vil ikke gå indpå at nævne alle denævnte ting, men


8

Af Troels Dilling-Hansen

Lev og Lær på FindhornDe to sidste moduler af mit 4 ugers kursus på Findhorn, modul 7 – Healing power of com-munity og modul 8 – Deep ecology, wilderness and ecological restoration.

blot nævne, at mange havde lyst til attage attunement-aspektet, cirkel-dansene, de forskellige lege, talkingstick runder, og co-counseling med sighjem til støtte for fællesskabet.

80 års fødselsdagOm aftenen var der stor 80 års fødsels-dagsfest for Allan J, som har boet i Find-horn i 25 år. Det foregik i The UniversalHall, og der var vel omkring 300 men-nesker, som oplevede noget af et showmed sange, danse, teater og en utroliginderlighed. Han blev takket på allemåder, og der var selvironi og humor idigtene og de mange helt personlige in-dlæg. Vi endte med at sidde tæt omkringdenne mand, mens vi sang en megetsmuk sang flerstemmigt.

Dagen efter snakkede vi om defølelser og værdier, vi havde observerettil festen :

Mod, humor, frihed, selvironi,kærlighed, støtte, broderskab, enhed,følelsen af at høre til, åbenhed, omsorg,respekt, styrke, transformation, skæg ogballade, kreativitet, livsenergi, inspira-tion, glæde, kommunikation, visdom,spontanitet.

Søndag 24. marts Jeg kom op kl. 6 til meditation i dag.Det er fortsat mildt i vejret.

Vi startede dagen med at synge en in-disk sang, Ad Guruh Named, som Dürtenhavde fået introduceret i økosamfundetZegg i Tyskland.

Bagefter lavedevi lidt selvmassagetil musik,hvorefter vi be-gyndte dagensprogram med at sepå værdier fra af-tenens séance,som jeg beskrev igår.

Peckham – etsundhedsprojektVi startede med atse en video om etsundhedsprojektPeckham, som blevstartet i 1935 ogsluttede i 1950 - EtHealth Care Center.Det var en storbygning, hvor in-denfor der var enutrolig masse fy-siske aktiviteter,

som om-rådets be-boerekunnedeltage i.

Teorienvar athelse erlige såsmitsomsom syg-dom.Helse be-tragtedessom enproces,ikke enstatus.Helse er atvære istand tilat respon-dere påalle livssi-tuationer,så det øger · mulighedsrummet (capability)· ansvar· selvstændighed· spontanitet og· glæde

De havde også en ordning, hvor helefamilien gik til medicinsk undersøgelseen gang om året, hvor kvinder ogpigerne blev undersøgt af en kvindeliglæge, og mænd og drenge af en mandliglæge. Derpå samledes hele familien tilen fælles konsultation, hvor førstbørnene blev gennemgået og hvor foræl-drene til sidst fik tid til at gennemgåderes problemer.

Centeret blev knyttet til en størregård udenfor byen, som blev brugt somøkologisk landbrug, hvor børnene kunnedeltage i og komme på ferie på.

Man så, at alle deltog på fornøjeligvis, specielt børnene var dejlige at se på.Pædagogikken var, at hvis man lodbørnene være i en selvlæringsproces,ville alting ske i en naturlig orden ogrytme, så ingen kom noget til, og det påtrods, at der var fri adgang til reb, bal-lancebræt, ribber osv.

I 1946 skete der det, at det engelskeparlament skulle tage stilling til 2forskellige helse-modeller for fremtidenssociale system i England, det ene var so-cial wellfare, som vi kender det den dagi dag i store dele af vores verden. denanden var Peckham.

Desværre blev Peckham ikke valgt,

men det kunne nu være sjovt at se enparallelverden, hvis det var den model,der var blevet valgt.Vi havde en tænk og lyt-session efterdenne video, hvorefter vi gennemgikdet.

Cornelias sundhedsprojektNæste del var en gennemgang af et pro-jekt, som Cornelia havde været in-volveret i en nærliggende by, hvor degerne ville have et oplæg til ny strukturfor deres sundhedsvæsen i byen. Hunhavde kreeret en række ideer, som påmange måder er en syntese af alle voremoduler.

Helbred bliver set som sammenhæn-gende med hele samfundet, så heledette health Living Centre Design inde-holdt :

Health care, medical care, day care,social care, community care, spiritualcare.

Hun fortalte kort om hver af dem, oghun havde lavet en række inspirerendekort over dem, og det skulle nu inspirereos til at gå i grupper, og lave vores egetHealth Care Design over vores projektderhjemme.

SundhedsgrupperVi valgte os ind på forskellige grupper,men det var som om, vi ikke rigtig kunnefå opgaven ind under huden. Jeg tror vier ved at være trætte. Jeg er i hvert fald,og vi har svært ved at blive ved med atfå serveret nye ideer, nye teorier, uden

9


at blive præsenteret for en praksis. Der-for havde vi nok alle håbet på, at dettemodul var blevet taklet på en helt andenmåde, hvor vi også tog os af vore egneudtryk og problemer i vores lille gruppe.I stedet skulle vi endnu engang ud i teo-retiske snakke i grupper.

Jeg var ikke særlig positiv, og skullenok have holdt mig væk. Vi lavede engruppe omkring uddannelse, hvor vidiskuterede forskellige aspekter af sund-hed i forbindelse med uddannelser, ogsåforbundet med vores oplevelser aftræningen på Findhorn. Der var mangeforskellige meninger, men vi fik da lavetet stykke papir med forskellige forslag.Det eneste, jeg syntes, der var interes-sant var, at vi skal forbinde nord og sydi vores uddannelser, så vi kan besøge ogunderstøtte hinanden.

Vi skulle derefter have samling,men jeg gik ikke. Jeg havde det ikkeså godt, og ville hvile lidt inden af-tenens session. Der var nu en heldel, der fik noget ud af modulet,men jeg tror også, at der er mange,der er så fyldt op med teoretisk stof,at vi har brug for fysisk udfoldelse.

SharingOm aftenen havde vi en sharing ommodulet og vore følelser. Vi kunneenten lave en talking stick runde,eller et forum som på Zegg. Vi valgtetalking stick. Jeg var faktisk tem-melig gal og såret over hele mod-ulet. Jeg synes, at når man har etmodul, der hedder Healing Power ofcommunity, og så bruger det mesteaf den fælles tid på teori, så er dernoget galt. Og når folk i gruppenoven i købet reagerer og efterlysernoget andet, så er det tid at ændrekurs. Som Joe fra Sydafrika sagde: Fa-cilitators er som buschauffører for enskoleklasser, og hvis de pludselig lukkerøjnene, så lander bussen i bushen.

Vi skulle have haft et gruppemøde omhele processen, som gik fejl helt fra be-gyndelsen. Hvor er det vigtigt, at facili-tatorerne har et overskud og indfølingtil at understøtte gruppen og grup-pemedlemmerne hele tiden.Fran var den eneste fra gruppen, derudtrykte dyb taknemmelighed over mod-ulet.

Modul 8 – Deep Ecology, Wildernessand Ecological RestorationVi startede dagen med indtuning ogfortælle navn og hjemland. Vore facilita-torer er Adam Powell og Clare Cummings,

begge meget engageret i Trees for Life,som er en organisation i Skotland, derhar sit fokus på at tilbageføre Skotlandshøjland til vild skov.

Clare begyndte med at læse et megetsmukt digt om træer.

Allan Watson FeatherstoneHun gav ordet videre til Allan WatsonFeatherstone, som er grundlægger afTrees for Life, og som herefter introduc-erede dette modul, som handler omvores omgang med naturen. Alle andremoduler har kredset om mennesket.Dette modul handler om forholdetmellem de 10 mia. arter, der findes påjorden.

Han opfordrede os til at åbne op forvore følelser i forbindelse med dette

modul, som ville vise jordens smerteover vores misbrug af den. Det varvigtigt, at vi lod være med at holdedenne smerte på afstand. De fleste men-nesker i dag kan ikke udholde at tænkepå den uballance og smerte, der findes inaturen i dag, og holder den derfor påafstand.

Den tilstand, som mennesketbefinder sig i, er meget kritisk. Voreshoveddrivkraft i vores samfund erøkonomisk vækst, som måske nok skabervækst, men som ikke tager hensyn tilnaturen eller naturens væsener og men-nesker. Det har i løbet af de sidste 100år forandret verden fuldstændig. Allanfortalte, at den bedste måde at beskrive

menneskets tilstand var gennem DanielQuinns bog Ismael, hvor mennesketbeskrives som ”lost”. We are lost.

Allan viste derpå et oprørende lys-billedshow begyndende med et billedeaf jorden, denne blå planet. Allan for-talte, at set fra universet er jorden jo envidunderlig smuk planet, men hvis mankigger efter, ser man at store dele af jor-den er dækket af menneskeskabt ørken.

Allan fortalte, at i Romertiden varstore dele af Nordafrika dækket af skovmed mange forskellige arter, deriblandtbjørne. Mesopotamien var densmukkeste have. Hele vestkysten afBrasilien var dækket af skov. Store deleaf Europa, incl. Danmark var dækket afskov. Skotland har mistet 99% af densskov. Nu var store områder dækket medørken. Vi så et billede fra Tasmanien,hvor et stort skovområde var omdannettil en sø med dæmning og kraftværk.Her var en speedbåd midt i dennedruknede skov, som de ikke enganghavde skovet, men blot druknet iopdæmmet vand. Human pleasure in adead world.

Vi så på statistiker, der viste etbillede af en døende verden, et billedeaf en jord, som mennesket har gjort tilsin slave. Menneskeheden lever påbekostning af alle vilde organismer ogalle andre arter. Og hver dag uddør 150arter af de 10 mia., der findes på jor-den. At vi vil være det bekendt, og atfolk som Lomborg kan få en topstillingfor at sige, at alt er i den bedste standpå jorden, mens mennesket gladeligbruger 40% af al verdens fotosyntesetil at energifinansiere sit enorme over-forbrug, det er ikke til at forstå.

Selv i nationalparkerne i verden ud-dør mange arter, fordi disse national-parker blot er blevet nogle små øer i endød verden, en verden med endeløs

vækst. Endeløs vækst eksisterer kun i enform, i kræftceller, og kun til kræft-cellen har enten ædt sig gennem organ-ismen, eller at organismen er blevethealet.

Øvelse med trommer og konfrontationVi lavede herefter en øvelse, hvor Allanlæste en art op, som var ved at uddø,derefter trommeslag af Clare, så en nyart, trommeslag. 5 gange i alt. Så læsteAdam noget op om mennesket. Dettefortsatte i lang tid, og vi var alle dybtrørte og begyndte at græde flere af os.

Vi skulle nu rejse os og begynde at gårundt mellem hinanden uden at sige no-get og uden at røre. Så kunne vi begynde

10


Allan Watson Featerstone fortæller historienom jordens grumme tilstand, Foto: TroelsDilling-Hansen

11


at se hinanden i øjnene, og skulle tageen i hænderne, kigge dybt i øjnene, oggøre forskellige ting, som f.eks. se detstore potentiale og kraft, som dettemenneske besad, og som ville gøre enforskel til det bedre i en verden affortræd. Eller vi skulle forestille os, atdette menneske var det menneske, somvi ville se som sidste menneske inden vidøde, eller vi skulle forestille os, atdette menneske ville dø af en lidelseforårsaget af forurening eller andenmenneskelig miljøpåvirkning. Til sidstskulle vi sige højt de kvaliteter vi så idet andet menneske.

The seeds of hopeEfter pausen fortsatte Allan med at

fortælle. Denne gang med det positive.Jorden lider, og Allan påpegede, at detbedste middel mod smerten for ham, varat gøre noget positivt og konstruktivt,nurture the seeds of hope. Og hanfornemmede, at der i disse år var enforandring at spore i mennesker. Hanpåpegede, at miljøorganisationer for enstor del de sidste 40 år har været reak-tionære, men at der er en bevægelsefrem mod at handle mod en bedre ver-densorden, mod en ny kultur, en nymåde at være menneske på jorden. I detlys så han økosamfundsbevægelsen ogtræplantningsbevægelsen verden over.Trees for life er en måde at skabe enbedre verden.

For ham var der 2 former for realiteteri verden, dels den første realitet som vinetop havde gennemgået, enslavery ofthe world, dels en anden realitet, hvorjorden aldrig kan uddø og aldrig overvin-des, hvor jorden ikke er ved at uddø,hvor vi er i færd med at genvæve et fintedderkoppespind af interdependens.Han snakkede om at voreskultur var en ”takers”-kulturog at naturfolk var ”leavers”.Vi blev nødt til at udviklenoget andet, ”the givers”.Dette er hvad EcologicalRestoration handler om:Kærlighed og omsorg vilforandre verden..

Han fortsatte med at viselysbilleder fra forskelligetræplantningsprojekter ver-den over, hver med sit fokusog metode. Mange stederlader man bare stedet i fred,indtil det har gendannet sigselv, men denne metode durikke i ørkenlandskaber ogødelagte jorde, hvor man i

stedet aktivtplanter stedet tilmed vildeoprindelige træer.Auroville er et så-dan eksempel, hvorman har plantet 2mio. træer. I Skot-land arbejder demed begge metoder.De har nu 1000acres, som enten erplantet til medtræer, eller selv erved at udvikle sig tilen biotop, efter atde har indhegnetstedet, så rådyr ikke spiser de nye skud.

Trees for life.Under en verdenskonference, A call toaction i 1986 lavede Allan en offentligbeslutning om at vilde genskabeskovene i Skotland. Det blev til Trees forlife, som opererer i det skotske højland,The colodian forest. Når man trækker påen dyb indre passion, som Allan gør, såtrækker det andre kræfter til, både men-neskelige og guddommelige, det var detAllan kaldte The source of hope.

I 1999 fik Allan den idé at lave enverdenskonference omhandlende Re-store the Earth, og som nu skal til at re-aliseres i næste uge. Og han har nu enplan om at vi som en slags afslutning påkonferencen skal udråbe det 21.århun-drede til Restoring the Earth- århun-dredet. Måske kan dette føre med sig, atSydafrika-mødet i august om Rio+ 10kan indeholde en sådan vedtaget dekla-ration. Allan var utrolig inspirerende athøre og betragte.

PraksisOm eftermiddagen var vi ude og plantetræer i en nærliggende skov, som Find-horn har købt. Vi startede som sædvan-lig med en cirkel og en sang. Det varCraig som var facilitator til denne del. Viplantede 40 piletræer og beskyttededem mod rådyr med et stykke drænrør ognedfalden træ. De sagde, at vi skullevære opmærksom på den bare skovbundog ringe vegetation i skovbunden. detvar typisk for denne form for skov, somer en form for plantage, at der ikke ermegen vegetation, og de sagde, at viville få noget helt andet at se i morgen,når vi skulle op og se de nye vilde skovei højlandet.

Permakultur in de østrigske alperLige før aftensmad så vi en video ompermakulturelt landbrug i de østrigskealper, hvor en inspirerende mand hartransformeret 112 tdr. land til et paradisaf søer, haver og en forunderlig blandingaf grøntsags-have og vild have. (Sewww.permaculture. co.uk)

Øverst: En tillidsøvelseom at lade sig lede. Foto: Troels Dilling-Hansen

Tv. BålhyggeFoto: Troels Dilling-Hansen

12


Han bruger ingen kunstige produkterog tillader mange forskellige grøntsagerat vokse sammen, faktisk udsår handisse planter sammen, så de kan nærehinanden. Han bruger stenene i detnaturlige klima til at tiltrække varme, såstrømmene og planterne kan få del i denakkumulerede varme. Videoen hedder”Farming with nature – a case study ofsuccesful temperate permaculture”.

2. dag i modul 8Jeg kom op kl. 6 til meditation i dag.Det har været endnu en dag med dejligtvejr. Vi tog af sted kl. 8.15 fra Findhorni to busser, tog over Inverness og viderelangs med floden/kanalen River-Ness som også fører forbi Lock-ness. Vi kom længere oglængere ind i landet, ogtil sidst efter 1½ timeskørsel kom vi til LockBenavean, en bjerg-side, som ikke erblevet kultiveret,men i stedet harværet indhegnet ogbeskyttet i 12 år nu.Mange af Skotlandshøjlande er blevet spistned af rådyr, som harværet fredet indtil fornylig.

Nu er der flere og flere, derbegynder at indse, at rådyrene ogsåskal have noget konkurrence, ellers vilde ødelægge hele naturgrundlaget fordem selv og andre, så nu skyder de

mange af dem, for at undgånedgræsning. Derudoverindhegner de områder, ogdet viser sig, at Trees forLife har haft utrolig succesmed denne form for aktivnaturbeskyttelse.

Allan og Clare fortalteom de forskellige planter,der hele tiden understøtterhinandens liv, og at man ien vild naturskov somdenne, hvor intet bliver på-duttet naturens gøren ogladen, bortset fra rådyrene,så et mylder af liv overalt.Masser af kildespring, enutrolig rig underskov afplanter, som mere ligner etlevende myreturetæppe medbumler over det hele, blom-ster, champignoner, mangenye træer, fugleliv osv. Detvirker meget sumpet, når

Øverst tv.: Craig instruerer os i træ-plantningenMidten tv.: Keith kysser træet på plads.

Nederst tv. : Jeg kører i skoven medholdets prinsesse.

I midten: Akane fra Japan har fundeten rede på bjerget.

Øverst th.: Vores indianer-Findhorn-guide ser ud over Skotlands højfjelde.

Nederst th.: Gruppebillede. Læg mærketil naturens kaos af henslængt liv.

Alle fotos: Troels Dilling-Hansen

man går omkring, og jeg fik våde tæer.Vi gik op mod toppen af bjerget, som

vel er på ca. 8-900 meter. Alle de ca. 200bjerge i Skotland er på denne størrelse.Jeg fik virkelig lyst til at understøttedenne form for skov, vildskov i Danmark,en underafdeling af Trees for Life, lave etøkologisk træudplantningsfirma.

Vi forsatte med at gå, stoppe op,høre på Allan, som er vildt engageret idette arbejde. Da vi nåede toppen, varder stadig lidt sne, og både Sidharaj fraIndien og Kuan Lun fra Burma havdealdrig set sne, så de var helt oppe i sky-erne.

Senere på dagen spiste vi frokost ien af hytterne, der hører til fir-

maet, en ældgammel hytte,hvorefter vi gik en lang

tur til et andet beskyt-tet sted. Langsomt gendannesfaunaen, græsserne,træerne, fuglenekommer til osv.Som Clare sagde,det er et megettaknemmeligt ar-bejde på alle måder,

fordi du får så megetigen, og det eneste du

skal gøre er at indhegneet område, så vil det gen-

danne sin fauna igen. Ind imellem planter de også, for at

genindføre en fauna, som måsketidligere var blevet udraderet af skovpro-duktion.

Sidste dag i modul 8 Jeg kom op kl. 6 til medi-tation i dag. Det var gråt ivejret.

I dag skulle vi se på ettredje landskab, stranden,og vi begyndte med at gåde ca. 4 km til stranden istilhed, mødtes i en cirkelpå stranden, hvorefter Al-lan fortalte om strandenssten og landskab. Jeghavde lidt svært ved atfølge med på engelsk, fordider var så mange fagudtrykog plantenavne, men kortfortalt, jo længere mankommer ind i landet, jorigere vegetation. Dettevar det gennemgåendetema, da vi gik tilbage tilskoven, at først kom dergræsser, der har rødder på

20 meter, så forskelligetyper mos, små buske(Gorse, Broom), småtræer (skotsk fyr, im-porteret douglasfyr). Al-lan kunne ikke rigtigtfinde ud af, om hansyntes at disse im-porterede arter var etgode for naturen.

Vi afsluttede formid-dagen med at lave en af-slutning omkring enbålplads. Alle havde fåetmeget godt ud af dettemodul. Det var en godkombination af teori ogpraksis. Det var en storhjerteåbning for mangeat blive konfronteretmed menneskets mis-brug af andre arters livsbetingelser. Blotdet at være tilstede som menneske imenneskeheden er nærmest en forbry-delse mod andre arter.

Det er også vigtigt at nævne, at desom facilitatorer var indfølende ogimødekommende.

In the arms of the wildVi afsluttede med en meget smuk sang,fremført af Stefanie fra Canada.

Egne projekterHele eftermiddagen lavede vi vores egneprojekter, som vi derefter skulle fremføresamlet, som en form for afslutning på

dette modul. Mange havde lavet digteog små historier. Jeg lavede en jord-klode sammen med Dagbjørt og Valde-

13


In the arms of the wild.“Humble ourselves in the arms of thewild,got to lay down lowHumble ourselves in the arms of thewild,got to ask her what she knows.We will lift each other up,higher and higher.We will lift each other up,higher and higher.” og forfra.

mar fra Island, som vi alle kunne kommeind på og pladsere vore håndaftryk på.Vi skulle pladsere os forskellige stederpå kloden alt efter hvor vi kom fra.

Valdemar havde lavet en stor vulkanmidt i cirklen, som skulle symboliserecentret, hjertet hvorfra livet udgår.

Vi sang sange og frøs meget.

Ildspiral på strandenOnsdag aften skulle vi have haft etnetværksmøde for os selv, men vi æn-drede det til næste dag. Vi ville i stedetlave en ceremoni med at gå ind i en spi-ral på stranden og ud igen med trommer.Vi gik i procession til stranden med lys,og det var meget smukt vejr. Fuldmånenvar ved at være fuld, og vi gik i spiralerind mod centrum.

Det var en meget kraftfuld ceremoni,som afsluttedes med nogle sange og OM-lyde. Bagefter skulle vi mødes omkringbål og synge videre. Vi var dog fem, derblev på stranden, 4 mænd Pedro,Michael, Peter og jeg og en kvinde, Mit-shio . Vi sang og skreg og havde en fan-tastisk udfoldelse i lyd og bevægelse.Det at bygge fællesskab er et hjertean-liggende.

Vi fortsatte omkring bålet med sange,vildskab og lange historier fra Island ogUSA. Tænk blot 4 uger uden fjernsyn,hvilken befrielse. Så erkender man sitenergispild, uden at jeg vil begynde atprædike en ny livsstil, for jeg ved, hvorsvært det er at praktisere denne virke-lighed, når det er hverdagsliv. Kunne viblot ønske og ville det lidt mere.

Fridag inden afslutningDet var dejligt vejr med høj sol på dennefuldmånedag. Jeg var ude i klitterne oghvile mig, inden netværksmødet kl.16.00, hvor jeg præsenterede Løs´s ar-bejde som nationalt netværk. Bageftermødtes vi i the natural sanctuary for atsnakke om, hvordan vores internationalesamarbejde og netværk kunne øges.

Vi snakkede om en bog om hvad enøkolandsby er for noget, som skullevære oplysende og lettilgængelig. Der-udover var der ønsker om en bog mererettet mod uddannelse af os selv og påmere højt niveau.

De fleste mente, at gensidig støttegennem internettet ville være en storhjælp og vi har allerede sat en email-gruppe op, som vi kan kommunikere på.

Jeg mente, at uddannelse kunne bliveet fantastisk udvekslingsværktøj i et in-ternationalt perspektiv. Jeg tænkte påvores uddannelsesidéer i Danmark, som

dels kunne internationaliseres på en-gelsk, dels kunne indeholde rejser tilfremmede økosamfund ( Internationalerejsende højskoler), dels kunne udveksleviden, kultur og teknologi mellem voreforskellige verdener, dels være en dy-namo for at skabe nogle hjertebåndmellem nord og syd, og måske ogsåkreere veje for økonomisk bistand til fat-tige lande.

På den måde kunne uddannelser di-rekte lede til nye internationale projek-ter overalt i verden. Sidharaj fra Indienpointerede vigtigheden af at holde fast ivores ligeværd uanset penge. Det skullefastholdes på et kulturelt udvekslings-plan med hjertebånd, så vi ikke igengentog fortidens imperialistiske fejlt-agelser om, at vi i vesten bedre viden,men at vi kunne udveksle på en virkeligmåde.

Laila fra Costa Rica slog fast at soli-daritet og gensidig støtte ville være enhjælp for os alle.

Det var et meget dejligt møde, som viafsluttede med en attunement.

SelvkritikOm aftenen sagde Craig, at han gennemforskellige mennesker havde hørt, at dervar en alt for kraftig maskulin styring afgruppen, specielt fra min og Raphaelsside. Fran var den første, der sagde no-get, og hun havde følt, at der ikke varplads til hendes lederevner, at vi var forhurtige til at sige vores mening. Andregav udtryk for lignende synspunkter, derselvfølgelig til dels er udtryk for engenerel rangordenspladsering i samfun-det og verden, mand over kvinde, hvidover sort, erfaren over uerfaren, rig overfattig, uddannet over uuddannet. BådeRaphael og jeg selv var meget bevægedeover denne reaktion, fordi dels det ersvært at få en masse kritik, når man selvføler, at man har givet sit hjerteblod tilgruppen. Men derudover måtte vi ogsåindrømme, at vi havde taget en leder-rolle på os, som en naturlig ting, fordidet var noget vi var vant til, en form forrefleks.

Vi fik ikke kun ris men også mangeroser for det arbejde vi havde gjort un-der træningen, og den inspiration vihavde efterladt. Så det var mere måden,at det blev skabt på.

Vi snakkede om, at facilitatorernekunne være bedre til at styre en sådanproces, så lederroller blev mere synlige,og følelser involveret blev hørt og delt.I stedet havde facilitatorerne mangegange pustet til vores ild, holdt private

evalueringsmøder over en frokost medos, osv.

En anden ting var tidspresset, somhavde skabt nogle situationer, derkrævede hurtig reaktion og beslutning,hvor jeg og Raphael nogle gange havdetruffet sådanne, f.eks. i tilfældet medmødet om aftenen, som blev rykket enhalv time. Vi snakkede om, at tidspresikke er godt for et demokrati, at tidspresmange gange leder til diktatur.

Det var et meget bevæget møde, somafledte mange reaktioner i os alle,selvfølgelig også fordi dette tema er no-get vi bærer med os fra vi var små, så derer mange lag af ikke tilfredsstilledegruppeprocesser.

Rafael og jeg snakkede senere om, atdet var som om Craig havde et horn isiden på os, som om han gjorde nogetsynlig, men på en ubalanceret måde. Deter jo en meget værdifuld og nødvendigkraft at turde stå op og tale sin sag ogsin idé, og det er en maskulin kvalitet.Som Joe fra Sydafrika udtrykte det, såmente han, at det var nødvendigt forkvinder at turde stå op og tale deres sag.I Sydafrika var der sket en kovendingefter Apartheid med kvindernes del-tagelse i politik og samfundsgøremål,og de var ikke bange for at stå frem i ly-set. Fred mellem kønnene skabes ikkekun fra en pol, men fra begge.

Vi afsluttede med attunement.

Fredag 29. marts – Evaluering og afs-lutning på Økosamfundstræning.Høj sol og meditation til morgen.

Vi skulle have evaluering og afslut-

14


Inderen Sidharat går tur i klitterne tæt pFoto: Troels Dilling-Hansen

ning i dag.Vi begyndte med sang, attunement

og et meditativt tilbageblik over alle 8moduler.

Derefter gik vi over til en evaluering,eller snarere et personligt udtryk for no-get vi ikke havde fået sagt eller gjort iforhold til gruppen, vores lille intensefællesskab.

Der blev takket, sunget, mediteret oggrædt.

Projekt i Costa RicaTil sidst fortalte Keir, at en gruppehavde skabt et nyt projekt for at holdesammen på gruppen. De ville søsætte etprojekt i Costa Rica om at samle pengeind til et hus i to etager, som skal brugesi et økosamfund, som Laila skal bo i. Dehar allerede siden i går samlet 1200 £ind- 15000 kr., så der mangler kun 300£. En brillant idé, et helt nyt koncept fordirekte hjælp mellem mennesker iforskellige lande, der er forbundet gen-nem en fælles idé, et fælles håb for ver-den.AfslutningsceremoniOm eftermiddagen lavede vi en ceremonipå den plads, hvor vi begyndte voresrejse sammen. Vi skulle smide de stykkerpapir eller andet, vi ønskede at brændeaf på bålet som et offer. Vi kunne ogsåsymbolsk smide noget fra hænderne indi bålet. Så blev bålet tændt. Vi skulleigen dele os op i mænd og kvinder, hvorkvinderne tog hinanden i hænderne ogsang aja, aja, aja, hvorefter de gik frasolens cirkel med bålet i midten til jor-dens cirkel, hvor månens sten blev hen-

tet og bragt til jordens midte, det femi-nine aspekt af livet. Mændene fulgteefter med ho, ho, ho, og vi dannede encirkel i jordens cirkel.

Herefter var cirkelen åben for en sid-ste tak til elementerne, til det guddom-melige, og det blev brugt på forskelligvis. Jeg selv sang en sang fra dybet afmin sjæl, og det var dejligt at føle sigforbundet..

Til sidst fulgte dansen tilbage tilsolens cirkel, hvor Craig afsluttede medat takke de forskellige kvaliteter fra defire verdenshjørner, hvor vi takkede tregange vores fælles engel, styrke, ogvores egen engel, hvor min var release.Craig sagde, at det var vigtigt at takkeog give engelen fri til andre gøremål, såvi alle kunne gå ud i verden forløst.Tak til Findhorn for denne tid, og tak tilalle sammen for en aktiv og medlevendedeltagelse på alle planer. Og endelig taktil jer læsere.

Vi afsluttede med attunement.

15


æt på Findhorn

Økosamfundsbevægelsens”grand old man” forretnings-manden og fi-lantropen Ross Jack-son har endelig fåetoversat og opdateretbogen om hansmøde med ”det ån-delige” Dansk titel:”Kali Yuga Odysséen.En åndelig rejse”.

Ud over at den nu fore-ligger på dansk, er denogså opdateret med 3

nye kapitler helt frem til2004, hvor han bl.a. fortællerom sit møde med EckhartTolle (som blandt andet harskrevet bogen ”Nuets kraft”).

Essensen i ”Kali YugaOdysséen” peger i retning afet paradigmeskift, somallerede er under vejs. Når etgammelt verdensbillede ud-skiftes med et nyt sker detsjældent uden ”sværdslag” ogkonflikter med det gamleetablerede. Men ikke alenedrejer det sig om et nyt ver-densbillede, det drejer sig omet skifte i bevidsthedstil-stand. Et skifte som Ross Jacksonoplever direkte via sine møder med deforskellige repræsentanter for detteskifte - møder med “de som gik forud”.

Mødet med mestreneRoss Jackson fortæller om sine mødermed mange kendte og anerkendte storespirituelle lærere så vel fra østen som fravesten (og fra Danmark), som bekræfterhans egne oplevelser af ”opvågnen” tilen ny tilstand.

Bogen er fantastisk spændende, bådefordi den fortæller om et konkret mødemed mange af de lærere og vejledere,som de fleste af os kun har hørt ellerlæst om, men også som en ”øjenåbner”

for de, der hænger fast ved det tradi-tionelle naturvidenskabelige verdens-billede, og fornægter, at der skulle væreet spirituelt niveau i tilværelsen. Og dener skrevet af en mand, som har økosam-fundssagen som sin hjertesag.

Økosamfund og grænser for vækstRoss Jackson skriver om økosamfun-dene: ”Hvis analyserne i bogen Grænserfor Vækst er korrekte (og det tyder detpå, ifølge forfatterne, som netop i 2004har udgivet bogen ”The Limits toGrowth, the 30year update” red.anm.),så vil de tidlige økosamfund, fra et 50årigt perspektiv, fremstå som den histo-riske begyndelse af, hvad der til den tider blevet en global udviklingsmodel.Den vil være baseret på et holistisk ver-densbillede, som ser mennesket som in-tegreret i og uadskilleligt fra naturen,med regelsæt som udspringer fra økopi-onerernes trefløjede værdimodel, nemlig

bæredygtighed, social og økonomisklighed og en mere spirituel tilværelse…Økobeboerne… er realister, som tagertruslerne mod samfundet alvorligt, ogsom gør noget ved det.

En guldgrubeStanislav Grof skriver om bo-gen ”På et tidspunkt i histo-rien hvor dyb psykospirituelforvandling synes at væremenneskehedens eneste håbom overlevelse, er Ross Jack-sons Kali Yuga Odysséen ensand guldgrube af nyttig in-formation for alle spiritueltsøgende. Den beskriver medekstraordinær klarhed og ind-sigtsfuldhed vejene og vildve-jene, som de opleves af et in-telligent medlem af den in-dustrielle civilisation underen stormfuld indre rejse”.

Læs den og bliv klogere pålivet.

Pris: kr. 198, for 277 siderog 16 farvefotos. Kan fås iboghandlen eller hos LØS.

16


Kali Yuga Odysséen nu på dansk

Anmeldt af Allan Elm

17


I håbet om at nogle en-gagerede sjæle kunne få lysttil at overtage LØS-sekretari-atet, vil vi her give en“smagsprøve” på hvad arbej-det omfatter. For at det ikkeskal have den modsatte ef-fekt - og skræmme folk væk,bør det også siges, at arbej-det selvfølgeligt vil skulletilrettelægges ud fra deneller de ny sekretær/ersforudsætninger i samarbejdemed bestyrelsen, og at denuværende sekretærer i enindkøringsfase selvfølgeligvil være behjælpelige.

Lad os først se på det formelle. Ne-denstående beskrivelse er fra LØS´sforretningsorden, og beskriver den

overordnede funktion i forhold tilbestyrelse, fællesskaber og medlemmer.

”Sekretariatet sidder som mellemmændmellem bestyrelsen, fællesskaberne ogsamfundet. Sekretærernes opgave er atformidle mellem disse grupper. Så vidtmuligt bør der være 2 sekretærer i etsekretariat. Det tilstræbes at disse ertilknyttet medlemsfællesskaber. De har enstor grad af frihed og ansvar i plan-lægningen af det praktiske daglige ar-bejde.

De skal pleje kontakten til fællesska-berne. Det er vigtigt at fællesskaberneoplever det som deres forening og at dehar brug for den.

De skal orientere formand og bestyrelseløbende om, hvad der foregår og inddragedem mest muligt i beslutningerne.

Eksempelvis bør bestyrelsen inddragesvedrørende:-prioritering af arbejdsopgaver og evalue-ring af samme.-ansøgninger/fundraising (formål, belø-

bets størrelse og fordeling af indkomnemidler.) -deltagelse i møder, seminarer, kurser.-udfærdigelse af foreningsblad.”

Vi har anslået den tid, som er nød-vendig for at køre den daglige drift påvågeblus er ca. 10 timer ugentligt. Heru-dover kommer så udfærdigelse af LØSNETog de øvrige projekter der er gang i.

Daglige opgaverMan starter som regel med at checke e-mails og besvare disse. Hvis der erbestillinger eller ind/udmeldinger eks-pederes disse. Ind- og udmeldingerskrives i kartoteket og på den adres-seliste, som sendes til postvæsnet forudfor udsendelse af LØSNET. Når posten harværet der, kan der være breve fra Giro,som skal checkes, da der findes folk, somblot melder sig ind uden at give besked iøvrigt. Hvis der er indbetalinger på ud-sendte fakturaer (bogsalg, indmeldinger,kontingentbetalinger) skal dette noteresog evt. bogføres. Dette er det basale –den administrative rygrad i foreningen.Hertil kommer så besvarelse af telefon-opringninger, evt. personlige henven-delser osv.

Periodiske opgaverDette omfatter udfærdigelse af LØSNETtil udsendelse i februar, juni (efterårsmødet) september og december. Heriligger et arbejde med at indsamle artik-ler, indskrive evt. maskin- eller hånd-skrevne manuskripter, opsætning i lay-outprogram, kontakt til trykkeri ogpostvæsen, opdatering af det registersom postvæsnet sender efter m.m.m.

I april afholder vi årsmøde (weekendtæt på Jordens Dag). Dette skal annon-ceres i LØSNET og på hjemmesiden, ogselve årsmødet skal arrangeres i det fæl-lesskab, som (måske let presset) tilbyderat afholde det. Det kan f.eks. omfatteworkshops, foredrag om lørdagen, fest-middag og fest med levende musik omaftenen, og så selve generalforsamlingensøndag, hvor der skal være check påhvem der er på valg, hvem der opstiller,der skal foreligge årsregnskab og budget

til godkendelse osv. osv.Der afholdes normalt 4 årlige

bestyrelsesmøder i forskellige fællesska-ber, og her skal arrangeres og indkaldesog forberedes og refereres.

Projekter og finansieringHvis sekretariatet skal have tilført nye fi-nansielle midler, og dermed løn tilsekretærerne, er det nødvendigt at væreløbende orienteret om fonde og deres an-søgningsfrister. Man kan for en rimeligpenge finansiere, at fondssøgningsfir-maer kan advisere en, når der er noget atsøge. Da vi allerede har søgt mangefonde, kan man få et godt indblik i hvor-dan en ansøgning kan formuleres. Mender er mange muligheder for at skabeaflønnede projekter, specielt hvis manselv kan layoute: Temanumre, bøger, CD-rom etc., hvor vi bl.a. har snakket om ettemanummer om spiritualitet og et omøkonomi, og CD-rom´en er vi i gang medat søge midler til.

Derudover er der mange private fondeog EU-fonde, vi aldrig har søgt, men hvorder er mange midler at hente, altafhængig af projektomfang. I øjeblikketundersøger vi bl.a. Grundtvig-uddan-nelses- og LIFE-demonstrationsprogram-mer i EU-sammenhæng. I disse år talesder jo meget om vigtigheden af forskningog innovation, og der bliver løbende til-ført dette område mange midler både iEU og i Danmark. Så på med vanten, meld dig på banenog vær med til at styrke vores fore-ning.

Forsøg på en jobbeskrivelse afbejdet som LØS sekretær

Af Allan og Troels

ar

18


Bæreklang - Sange for en Bæredygtig Udviklingmed:

Lars Lilholt Band, Klondyke, Lasse Helner, RødeMor, Stig Møller, Peter sommer & Lise Westzynthius,

SP Just Frost m. Wili Jønsson, Kenneth Thordal,Souvenirs, Vildnis, Benny Hoslt m. Martin Ander-sen, Håndswing, Dissing, Dissing, Las & Dissing,Kim Larsen & Kjukken, Poul Krebs.Bestilles på

www.cdbu.dk. Kun 150 kr.

Vær på forkant - køb julegaven nu:

“Økosamfund i Danmark - Hvordandrømme bliver til virkelighed”

Bogen om økosamfund i Danmark - øko-logiske, spirituelle - i alt bliver 46 fælles-skaber - eksisterende og på vej - præsen-

teret med deres egne ord og ca. 600farvebilleder.

Hvordan laver man økosamfund - grundigbeskrivelse af de mange ting man skaltænke på, hvis man drømmer om at

etablere et fællesskab.Pris: Kun 200 kr. (+ porto). Bliv per-

sonligt medlem af LØS og få bogen medfor kun 300 kr. (spar 100 kr.)

Kik ind på www.løs.dk ellerwww.gaia.org/losdanish og se under

“bogsalg” vore øvrige bøger.

k

a

l

e

n

d

e

r

År2004

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland (for kommende tv-og radioudsendelser: http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm

25 December kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk29 Januar kl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk19 feb - 19 mar 2005Findhorns årlige økosamfundstræningsprogram. Omfatter disse moduler:Ecovillages: New frontiers for sustainabilityBuilding effective groups - working with diversityPermacultre: desin for sustainabilitEarthShare: Food, farming and communityDesigning sustainable human settlementsRight livelihood: Towards a new social economyDeep ecology: Wilderness and ecological restorationArt for the healing of the worldNext steps and completionGEN-Europe og Findhorn tilbyder begge 30% rabat til tre GEN-Europe medlemmer.Nærmere oplysninger: Jonathan Dawson, Executive Secretary, GEN-Europe. Tel./fax: (44) (0) 1309 692448www.gen-europe.org 26 Februarkl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk4-6 marts Sund Livsstil messe i Århus. www.sund-livsstil.dk17 martsOffentligt møde om vækst og bæredygtighed. Oplæg ved Marianne Jelved, Jørgen Nørgaard og Steen GadeSted: Trekanten, Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, 1502 København. Arrangør: Det Økologiske Råd. www.ecocoun-sil.dk7 aprilFremtidspædagog og udviklingskonsulent Ditlev Nissen introducerer - bl.a. med udgangspunkt i vinterens øvrige foredrag- Socialøkologien som en demokratisk fornyende arbejdsproces. Indholdet skabes udfra deltagernes ønsker, behov ogressourcer, og Ditlev lover en engagerende og handlingsorienteret aften.Se mere på: www.christiania.org/~ditlev/utopia23-24 aprilLØS afholder årsmøde (præcist tidspunkt og sted endnu ikke fastlagt). 30 aprilkl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk28 majkl. 14-16 Åbent hus i Den Selvforsynende Landsby, Sterrebyvej 47, Hundstrup, 5762 Vester Skerninge www.selvforsyning.dk

90/10 princippet

10% af vore liv udgøres af det, der sker os. 90% af livet afgøres af, hvordan vi reagerer. Hvadbetyder dette? Vi har virkelig ingen kontrol over de 10% der sker med os. Vi kan ikke forhindrebilen i at gå i stykker. Flyet vil være forsinket og derved ændre hele planen. En bil kører måskeind foran os i trafikken. Vi har ingen kontrol over disse 10%. Det er anderledes med de 90%. Viafgør de 90%Hvordan? Ved vore reaktioner. Du kan ikke kontrollere et rødt lys. Imidlertid kan du kontrolleredin reaktion på et rødt lys. Lad dig ikke narre; du KAN kontrollere hvordan du reagerer.

Lad os tage et eksempel: Du spiser morgenmad med familien. Din datter vælter en kop kaffe pådin rene skjorte. Du har ingen kontrol over, hvad der skete. Men hvad der efterfølgende sker, vilblive afgjort af hvordan du reagerer. Du bander måske. Du skælder din datter ud, fordi hun vælt-ede koppen. Hun bryder sammen i gråd. Efter at du har skældt hende ud, vender du dig mod dinkone og kritiserer hende for at sætte koppen for tæt ved bordkanten. Et kort verbalt slagsmål føl-ger. Du stormer op ovenpå og skifter skjorte. Tilbage nedenunder opdager du, at din datter harhaft for travlt med at græde, til at spise færdig og gøre sig klar til skole. Hun når ikke bussen. Dinkone må tage af sted til arbejde med det samme. Du farer ud til bilen og kører din datter til skole.Fordi du er forsinket kører du 80 hvor du kun må køre 50. Efter en 15 minutters snak med enbetjent og en bøde på 1400 kr. ankommer du til skolen. Din datter løber ind i bygningen uden atsige farvel. Efter at være kommet 20 minutter for sent på arbejde opdager du, at du har glemt dindokumentmappe. Din dag er begyndt forfærdeligt. Og som den fortsætter, synes den at blive værre og værre. Duser frem til at komme hjem og når du ankommer, er der stadig kurrer på tråden i forholdet til koneog datter.Hvorfor? På grund af den måde du reagerede på om morgenen. Hvorfor havde du sådan endårlig dag?Var det kaffen der forårsagede det?Var det din datter?Var det politimanden?Var det dig, der forårsagede det?Svaret er nej.Du havde ingen kontrol over hvad der skete med kaffen. Men din reaktion i de 5 sekunder erhvad der forårsagede din dårlige dag. Her er hvad der kunne være sket:Kaffen sprøjter på dig. Din datter er lige ved at græde. Du siger mildt: Det er i orden, skat. Barepas bedre på en anden gang. Du tager et håndklæde og går oven på. Efter at have skiftet skjorteog snuppet dokumentmappen kommer du ned, tids nok til gennem vinduet at se din datter stigepå bussen, idet hun vender sig og vinker. Du ankommer 5 minutter for tidligt på arbejde og sigermuntert hej til kollegerne. Din chef kommenterer dit gode humør.Kan du se forskellen?To forskellige scenarier. Begge startede samtidig. Begge endte forskelligt.Hvorfor? På grund af din reaktion.Vi har ingen kontrol over 10% af hvad der sker os. De andre 90% afgøres af vores reaktion.

Afsender:LØS, Landsbyvænget 11, 8464 Galten

Modtager:

B

Documents

Løsnet 42 2004 12