Magasinet Finans nr. 3/2014

Finansforbundets magasin nr. 3, 2014

Som 52-årig afskediget kundemedarbejder havde Anette Florin ikke de bedste odds for hurtigt at komme i job igen. Men så modtog hun en besked fra en Facebook-ven… Udover at hjælpe dig til en bedre karriere, styrker netværk også dit helbred. Læs side 10

Reddet af sit netv Rk

Kunsten at anvende sund fornuft

Udnyt mulighederne som de andre ikke serHos SKAGEN sætter vi en ære i at finde unikke investeringsmuligheder, hvor andre ikke har deres fokus. Vi ser aktiemarkedet i et anderledes perspektiv og investerer i selska-ber, der er undervurderede, upopulære og underanalyserede. Og den filosofi har skabt værdifulde afkast for vores kunder i mere end 20 år. For eksempel har vores aktiefond for vækstmarkeder, SKAGEN Kon-Tiki, leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 16,0 % siden 2002 og har dermed overgået sit benchmark (MSCI EM) med 8,3 %. Så er du på udkig efter nye investeringsmuligheder, kan du finde os på www.skagenfondene.dk

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Afkast er pr. 31/12 2013.

Mic

hae

l Anc

her

, Red

ning

sbæ

lter

ne s

pænd

es. 1

901

. Ska

gen

Mu

seum

. (B

illed

et e

r b

leve

t ænd

ret)

.

3FinansMarts 2014Leder

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 58 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Når du læser dette, kan verden se no-get anderledes ud, end den gør her i skrivende stund. Ikke mindst når det handler om din overenskomst for de kommende år. Vi kan stå med et over-enskomstresultat, som du snart skal tage stilling til ved urafstemningen. Vi kan også være i gang med forhandlinger via Forligsinstitutionen – eller vi kan være tættere på en egentlig konflikt efter det konfliktvarsel, som vi desværre var nødt til at lægge tidligt om morgenen tirs-dag den 18. februar ved de afsluttende partsforhandlinger med Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Det var vi, fordi vi ikke hverken kunne eller ville gå tilbage til jer medlemmer med det resultat, der lå på bordet. Det var simpelthen ikke godt nok, selvom vi havde kæmpet hårdt for at få enderne til at mødes: Da vi måtte bryde forhand-lingerne, var vi var i gang på femte døgn af de centrale partsforhandlinger, som blev skudt i gang i midten af januar oven på indledende forhandlinger i arbejds-grupper siden november måned.

Vi gik til forhandlingsbordet for at le-vere en fornuftig og ansvarlig aftale. Det har alle i sektoren behov for. Men vi sid-der der for at varetage dine interesser som medlem af Finansforbundet og med-arbejder i den finansielle sektor. Og det gjorde det nødvendigt at træffe beslut-

ningen om, at forhandlingerne den 18. februar måtte endes med et brud og fortsætte via Forligsinstitutionen.

Forhandling-sammenbrud- det var i høj grad et spørgsmål om anerkendelse. Anerken-delse af den indsats, vi som medarbejdere hver dag yder i sektoren. Anerkendelse af de resultater, som nu igen for al-vor viser sig i regnskaberne for rigtig mange af vores arbejds-givere. Og anerkendelse af, at vi siden krisens udbrud har udvist stor ansvarlighed i over-enskomstforhandlingerne og gjort vores til, at sektoren igen kunne finde sine ben.

Set i det lys var der ikke andet at gøre end at bryde forhandlingerne. Ikke fordi vi ønsker konflikten, men fordi det er tid til, at vi retter ryggen og forlanger, at vores arbejdsgivere gengælder den ind-sats og den loyalitet, medar-bejderne i sektoren yder for deres virksomhed hver eneste dag. Vi har i høj grad bidraget til, at der igen skabes værdi i sektoren. Og det vil vi simpelthen også anerkendes for af vores arbejdsgivere gen-nem en rimelig overenskomstaftale.

Et spørgsmål om anerkendelse

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, tlf. 8993 3333, www.finansudd.dk, [email protected]

BEDSTE FORMIDLINGFINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER // NYESTE VIDEN

Vi blender din læringC

oac

hing

e-learning

Eksaminerin

gun

dervi

sning

e-bøger

Works

hop

Certificeringwebinar

Kom

petenceafklaring

Perf

orm

ance

Strategip

rocesser

5FinansMarts 2014Indhold

faste siderLeder 3Nyheder 6Internationalt 32

Job og karriere 38Det juridiske hjørne 54Arrangementer for seniorer 56

Generalforsamlinger i kredsene 57Politisk klumme 58

TEMA | SuccESfuLdE rELATionErVil du være bedre til dit job eller have et andet job på hånden, så plej dit net-værk, lyder rådet fra flere eksperter | Side 10

JEg vAr MEnTALT dødNed med et par smertestillende piller. På med den pro-fessionelle facade. Og så ellers fuld skrue på arbejdet. Sådan havde gjorde Jane Mex-Jørgensen i mange år. I dag betaler hun prisen | Side 16

dAnSkEr LAncErEr nyT virTuELT bETALingSkorTIT-iværksætteren Brian Larsen har udviklet en software-platform, der skal bringe finansiel infrastruktur til klodens 3,5 milliarder bank-løse mennesker | Side 20

En hALv MiLLion i ovErSkud pEr AnSATDe større banker er tilbage i god form, viser en analyse af 10 større bankers årsregn-skaber | Side 22

vi går bådE rETTEnS vEJ og dEn poLiTiSkE vEJ Finansforbundet har sat advokater til at undersøge TryghedsGruppens konstruktion | Side 26

SALg Af nETS SkAbEr uSikkErhEdDe danske myndigheder mister kontrollen med vores Dankort-oplysninger, NemId-nøglemateriale og e-bokse, hvis Nets’ nye ejer lovligt flytter hardwarecentret til udlandet | Side 28

hiSToriSkE MonuMEnTEr i LoMMEforMATMotiverne på pengesedlerne kan fortælle os en del om vores samtid, og hvem vi er som danskere | Side 48

hun viL hELT TiL TopSGitte Husballe elsker sit arbejde som HR-direktør i BankNordik så meget, at hun skal til toppen af et bjerg for at koble af | Side 52

Frederik Ploug Søgaard og Michael Eis har stiftet Dansk Crowdfunding Forening for at

give virksomheder et alternativ til traditionelle finansieringskilder og lade

folket bestemme over deres egne pengeSide 44

Folket skal styre

pengene

6 Nyheder FinansMarts 2014

De europæiske brancheorganisationer for banker (EBF – European Banking Federation), sparekasser (ESBG – European Savings Banks Group) og andels-kasser (European Association of Co-operative Banks) har for første gang nogensinde un-derskrevet en fælles aftale om CSR med de finansansattes paraplyorganisation i Europa UNI Europa Finance.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, der er vice- præsident i UNI Europa Finance, kalder aftalen banebrydende.

”Parterne har skrevet under på, at fyring af medarbejdere bør være sid-ste udvej for pengeinstitutter, når omkost-ningerne skal reduceres. Det er et vigtigt sig-nal om socialt ansvar at sende til eksempelvis Nordea og Danske Bank, der trods store milliardover-skud, varsler nedskæringer”, siger Michael Budolfsen.

Han henviser til, at Nordeas koncernchef Christian Clausen sidder som formand for EBF, hvilket kan give Nordens største bank et troværdighedsproblem, hvis

den om få måneder – trods den fælleseuropæiske hen-sigtserklæring – varsler masseafskedigelser.

CSR-aftalen beskriver endvidere, at virksomhederne har et ansvar for at udvikle med-

arbejdernes kompetencer og at sørge for afbødeforan-

staltninger og outplace-ment, når der er optræk til afskedigelser.

”Dele af indholdet i aftalen har vi alle-rede bestemmelser for i vores overenskomst

med FA, men i mange andre europæiske lande er

finansansatte ikke sikret kompetenceudvikl ing el ler

outplacement. Derfor er aftalen en god og stærk hensigtserklæring, som vi må nationalt må sørge for, at der bliver levet op til”, siger Michael Budolfsen. /CJO

Tønder Bank-ledelse efterforskes for lovbrudStatsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, til dagligt kendt som Bagmandspolitiet, efterforsker om ledelsen i den daværende Tønder Bank har overtrådt reglerne for nedskrivning på udlån. Det oplyser specialanklager Jørn Thostrup over for FinansWatch.Han understreger, at der ikke er tale om efterforskning om brud på straffeloven, men derimod om et muligt brud på lov om finansiel virksomhed.

Mange filiallukninger i Danske BankSiden begyndelsen af 2012 er næsten halvdelen af Danske Banks filialnetværk blevet lukket. Ved udgangen af 2013 havde Danske Bank 354 filialer i de lande, hvor banken er repræsenteret. Det var godt en tredjedel mindre end året før og hele 47 procent mindre end de 671 filialer, som Danske Bank havde ved udgangen af marts 2012. I Danmark forsvandt 23 filialer alene i de sidste tre måneder af 2013, så der ved årets udgang var 159 filialer tilbage, hvoraf en god del i øvrigt er blevet pengeløse rådgivningsfilialer. Til sammenligning var der ved udgangen af marts 2012 293 filialer i Danmark.

“Med Jyske Bank er der tale om to komplementære virksomheder. Hvis vi forestillede os, at vi havde fusioneret med et andet realkredit-institut, så ville man vel have slået organisationerne sammen og kunnet undvære en hel del. Men Jyske Bank vil gerne videreføre realkreditvirksom-heden, så man kan bevare en meget stor del af BRF Kredit intakt”. Oluf Engell, bestyrelses-formand for BRFKredit til FinansWatch

Nyheden mandag den 24. februar om, at Jyske Bank overtager BRFKredit – således at BRF videreføres som et datterselskab under Jyske Bank – modtages positivt af Finansforbundet og medarbejdernes tals-mænd i de to virksomheder.

”Umiddelbart virker det som to virksomheder, der passer godt til hinanden, og som derfor også udgør et match, der kan give forretningsmæssig mening. Vi ser det som en grundlæggende fornuftig sammenlægning – og vi hæfter os også ved, at der ikke er meldt medar-bejderreduktioner og besparelsesplaner ud i forbin-delse med overtagelsen. Selvfølgelig vil man kigge efter synergieffekter, men fokus lader til at være på at udvikle forretningen, og det er positivt”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Europæisk enighed om at minimere afskedigelser

Også i Jyske Bank Kreds og den faglige personale-forening i BRF Kredit ser man frem mod samarbejdet:

’Sammenlægningen af de to virksomheder virker grundlæggende som et fornuftigt match, og vi ser frem til et godt samarbejde med BRF i fremtiden. Jyske Bank og BRF passer på mange områder godt til hinanden, og vi følger naturligvis den videre proces tæt’, siger Haggai Kunish,formand for Jyske Bank Kreds.

’Planerne lyder positive i vores ører, fordi det blandt andet giver os en distributionskanal, som BRF hidtil ikke har haft. Derfor tror vi også på et vækstscena-rie for BRF som følge af sammenlægningen, og det vil selvfølgelig også være til gavn for medarbejderne’, siger Laila Busted, formand for den faglige personale-forening i BRF Kredit.

Jyske Bank og BRFKredit virker som et godt match

7NyhederFinansMarts 2014

Tilsyn tjekker lønpolitikFinanstilsynet har en mistanke om, at mange virksomheder ikke er klar over, hvilke løndele, der udgør variabel løn. Derfor vil tilsynet i løbet af i år udarbejde en 'benchmark-analyse', hvor man helt generelt vil gennemgå og analysere lønforholdene i den finansielle sektor, med henblik på at skabe et overblik over, om banker, forsikringsselskaber, pensionsselska-ber og andre virksomheder under tilsyn følger reglerne. Det skriver FinansWatch. Desuden vil Finanstilsynet gennemføre særlige inspektionsbesøg, kendt som funktionsundersøgelser, hvor de enkelte finansielle virksomheder vil blive set efter i sømmene. Og som øvrige inspek-tionsbesøg vil resultatet af Finanstilsynets gennemgang blive offentliggjort.

millioner kroner fik danskerne sidste år hævet på deres dankort af svindlere, hvilket er det største beløb nogensinde ifølge Nets.53,2

Forbundet er Forberedt på konFlikt

Ved redaktionens slutning onsdag den 26. februar var det uvist, om de strandede forhandlinger om en ny overenskomst mellem Finansforbundet og FA, der efter planen skal træde i kraft 1. april, ville blive genoptaget, eller om det kan resultere i en konflikt.

På Finansforbundets ekstraordinære landsmøde tirsdag d. 25. februar på Nyborg Strand var der fuld opbakning til forhandlingsdelegationen og hovedbestyrelsen, som enstemmigt fik bemyndigelse til afgivelse af eventuel andet konfliktvarsel.

’Vi fortsætter forhandlingerne via Forligsinstitu-tionen med FA, men vi er naturligvis meget glade for at have fuldstændig entydig opbakning fra vores bagland med i bagagen. Vores mål er klart at lave et fornuftigt resultat ved forhandlingsbordet, men landsmødet viser os, at vi sidder med et solidt man-dat blandt vores delegerede, og det er helt afgørende’, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

En række orienteringsmøder for tillidsmænd var planlagt i dagene 27. februar – 4. marts, hvor em-net var konfliktforberedelse. Og fredag den 28. feb-ruar var Finansforbundet og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) indkaldt til orienteringsmøde i Forligsinstitutionen.

På Finansforbundet.dk/ok2014 kan du følge ud-viklingen i forhold til forhandlingerne og en even-tuel konflikt.

Lidt efter kl. 04 natten til tirsdag den 18. februar brød forhandlingerne om en ny overenskomst mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiver-forening (FA) sammen. Parterne kunne efter lange forhandlinger ikke blive enige om en ny overenskomst, og Finansforbundets forhandlere valgte at lægge første konfliktvarsel.

”Vi har nu gjort et tredje forsøg på at nå et resul-tat, og vi må konstatere, at vi ikke kan gå tilbage til medlemmerne med det, vi bliver tilbudt”, siger Finans-

forbundets formand Kent Petersen. Han peger på, at FA´s udspil ligger under det resultat, som Dansk Industri og CO-industri tidligere i februar enedes om. Industriforliget ses tit som en rettesnor for aftalerne på det private område, og både handels- og restaura-tionsoverenskomsterne er siden faldet på plads med samme resultater.

”Vi ser på det resultat, som er givet på resten af arbejdsmarkedet, og vi har set det som den rette-snor, der bør være på det private område. Derfor har vi svært ved at skulle acceptere et resultat, som ligger lavere end det. Vi gik konstruktivt til forhandlings-

bordet for at levere et fornuftigt og ansvarligt resultat til vores medlemmer, men det var van-skeligt at få øje på den reelle

forhandlingsvilje hos modparten, og derfor var der ingen anden løsning end at aflevere et konfliktvar-sel”, siger Kent Petersen. /CJO

Et ekstraordinært landsmøde bakker op om linjen i overenskomstforhandlingerne og bemyndiger hovedbestyrelsen til at afgive 2. konfliktvarsel

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til [email protected] eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Forhandlingerne mellem Finansforbundet og FA om en ny overenskomst brød sammen tirsdag den 18. februar, og ved redaktionens slutning var forbundet forberedt på, at situationen kunne udvikle sig til konflikt.

FØLG UDVIKLINGEN På

finansforbundet.dk/ok2014

8 Nyheder FinansMarts 2014

Tilbage i 2009, da finanskrisen for alvor var slået igennem, mod-tog Pengeinstitutankenævnet mere end 1.300 klager fra dans-kerne over deres pengeinstitut, hvilket var det største antal i ankenævnets historie. Siden er kurven knækket for penge-

institutterne, og i 2013 var antallet af klager fra kunderne nede på 411, det laveste i seks år.

”Det lave antal klager viser først og fremmest, at efterdønningerne fra finanskrisen er ved at have lagt sig. Da krisen toppede, var klagerne især båret af investeringsområdet, det ser vi ikke i så høj grad længere,” siger Thomas Brenøe, direktør i Penge- institutankenævnet. /KT

Teleselskaber udfordrer bankerneDe fire store teleselskaber TDC, Telenor, Telia og 3 er gået sammen om lanceringen af Paii, et nyt redskab til mobilbetaling. Men også et redskab, der kan komme til at gøre ondt på bankerne.Paii fungerer sådan, at man via Paiis hjemmeside verificerer sig med NemID og betalingskort, derefter henter man app’en. Med en selvvalgt kode er man herefter klar til at handle løs. Man kan betale online, benytte sms-tjenester, og sende penge til andre Paii-brugere.

Mobilbetaling i butikkerEfter at have testet det i fire måneder lancerer Danske Bank nu succesapplikationen Mobile Pay til butikker under navnet Mobile Pay Business. Dermed bliver det nu muligt at anvende Mobile Pay som betalingsmiddel i de butikker, der vælger at bruge løsningen, der er gratis for butikkerne frem til den 1. oktober. Mobile Pay har været en kæmpe succes for banken med mere end en million downloads og en omsætning på over en milliard kroner.

Færre forsøg på netbankindbrudFra 2011 til 2012 blev danskerne udsat for en voldsom stigning i antallet netbankind-brud, der blev tyvedoblet på bare ét år fra 10 til hele 199 indbrud. Nu er denne udvikling blevet vendt, og i 2013 blev 170 bankkunder udsat for røveri via netbank, heraf led de 68 tab.

I alt blev der stjålet for 3,2 millioner via netbank i 2013, og selvom antallet af indbrud med tab så en lille stigning, var der et fald i røvernes gevinst ved indbruddene. Faktisk blev der stjålet tre millioner kroner mindre fra danskernes netbank i 2013 end året før.

Ifølge Henriette Rolskov, som er an-svarlig for sikring af netbank i Finans- rådet, anvender de kriminelle i stigende grad såkaldt social engineering til netbank-indbrud i Danmark.

”Social engineering betyder, at en bank-kunde kontaktes via andre kommunika-tionskanaler, eksempelvis via en telefon-opringning, hvor den kriminelle så forsøger at få bankkunden til at oplyse sine login-oplysninger og sikkerhedskode til netban-ken”, siger hun.

Rolskov nævner ligeledes, at der ses en tendens til, at tyvene forsøger at få kun-den selv til at overføre pengene. I sådan et tilfælde er det slet ikke et netbankind-brud, men i stedet ren svindel, som kun-den er blevet udsat for. /KT

antal netbankindbrud per år

2013: 170 2012: 1992011: 102010: 12 (Kilde: Finansrådet)

Læs mere om netbankindbrud på Finansraadet.dk.

Danske Bank og Realkredit Dan-mark sigtes for kursmanipulationStatsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-litet (SØIK) har sigtet Danske Bank, Realkredit Danmark og seks ansatte for kursmanipulation under særligt skærpende omstæn-digheder. Den mulige kursmanipulation, der ifølge sigtelsen er sket i en mindre likvid realkreditobligation baseret på Cibor-renten, er foretaget til skade for Realkredit Danmark A/S’ kunder ved af-taler mellem ansatte i de to institutter i februar og marts 2009.

”Der er ikke noget i bankens interne undersøgelse, der tyder på, at andre end de fire medarbejdere har været involveret i hand- lerne. Men af hensyn til den videre efterforskning er de fire med-arbejdere og deres to ledere blevet suspenderet. Vi tager sagen alvorligt og samarbejder fuldt ud med myndighederne”, siger Dan-ske Banks administrerende direktør Thomas F. Borgen.

De seks medarbejdere fra Danske Bank og Realkredit Dan-mark skal ikke erklæres skyldige i kursmanipulation, før der lig-ger konkret bevismateriale på bordet, lyder advarslen fra Kent Petersen, der er formand for Finansforbundet. Han noterer sig, at der er foretaget en politianmeldelse for at sikre, at man ikke falder for en forældelsesfrist.

”Derfra er der rigtig langt til, at der er fundet nogen skyldige, og det gælder både banken og ikke mindst de pågældende med-arbejdere”, siger Kent Petersen til Ritzau.

Markant færre klager over pengeinstitutterne

antal klager i Penge-institutankenævnet fra 2008 til 2013 2013: 411 2012: 610 2011: 593 2010: 1.120 2009: 1.304 2008: 569

(Kilde: Pengeinstitutankenævnet)

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

“I Danmark er kundetilfreds-heden meget differentieret. Private banking-kunder er meget tilfredse, men vi har ikke været gode nok til at levere almindelige ydelser til hr. og fru Danmark. Vi møder dem ikke ofte nok. Når de kommer ind til os, er de supertilfredse, men vi ser dem ikke ofte nok. Vi har lukket filialer og kasser i for hurtigt tempo”.Thomas F. Borgen, kon-cerndirektør, Danske Bank, på bankens pressemøde for årsregnskabet

Vækstlån gør bankens gode kunder endnu bedre

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver fi nansiering.

For de kunder, som efterspørger mere fi nansering, end banken er klar til at komme med, kan et Vækstlån være et godt supplement. Både for banken og kunderne.

Vækstlån står som udgangspunkt bag-ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder.

Med Vækstlån deler I derfor risikoen med Vækstfonden, når I udvider ban-kens udlån til kunderne.

Brug Vækstlån, når fi nansierings-behovet er over 2 mio. kr. Vækstfonden fi nansierer små og mellemstore virk-somheder i alle brancher. Vækstlån kan bruges til forretningsudvikling, inve-steringer og ejerskifte.

Ring på 35 29 86 00 for at høre nærmere, eller læs mere på vf.dk.

annonce_banker_mat.indd 1 25-02-2014 08:38:28

10 Tema: SucceSfulde relaTioNer FinansMarts 2014

netvORk dig til en

bedRe kaRRieRevil du v Re bedRe til dit jOb elleR have et andet jOb p

h nden, s plej dit netv Rk. dit netv Rk kan ge din kReativitet Og Opgave-

l sning Og t nke sammen med dig. v R mOdig, nysgeR-

Rig Og Rlig, n R du netv RkeR, Og glem ikke

dit netv Rks netv Rk, sOm kan skaffe dig et jOb, f R

du eR blevet ledigAF BeRit VillADsen / Foto: JAspeR CARlBeRg

11Tema: SucceSfulde relaTioNerFinansMarts 2014

”Hej Bent. Jeg sidder og gør mig nogle karrieremæssige over-vejelser. Jeg har altid hørt meget godt om Novo og opdaget, at vi har en fælles bekendt, Johannes, som gav mig lov til at kontakte dig. Han har sagt, at du har rigtig meget viden om Novo, og i den forbindelse vil jeg høre, om du vil bruge fem minutter af din kostbare tid på at fortælle mig, om Novo er det fede sted, jeg tror, det er? Venlig hilsen Lone”.

Den tænkte mailudveksling på det sociale medie LinkedIn kommer fra Finansforbundets karriererådgiver Kristine Blom Hoffbeck. Hun er en stor tilhænger af face to face networ-king, men mener også, at de sociale medier som for eksem-pel LinkedIn er et rigtig godt sted at starte, hvis du vil ud-vide dit netværk. Surf rundt i dit eget netværk, kontakt gamle bekendte og tidligere kolleger, og tjek dit netværks netværk ud. Så vil du kunne få viden om, hvilke kontakter og virk-somheder der er noget for dig. Indled-ningsvis bør du beslutte, hvilken histo-rie du vil fortælle om dig selv, hvilke so-ciale medier der passer til din historie, og hvordan du tager kontakt.

”De, der er bedst til at netværke, gør det, inden lokummet brænder, og de når aldrig at gå ledig. Så det er vigtigt at være proaktiv og netværke løbende. To ud af tre personer får job igennem de-res netværk. En anden grund til at net-værke er, at du bliver dygtigere. Dit net-værks viden er din viden, og netværkets kreativitet kan inspirere til din opgaveløs-ning. Jeg har meget forskellige personer i mit netværk, netop fordi de ser, hvad jeg overser. Når jeg spørger dem, bliver min opgaveløsning bedre”, fortæller Kris-tine Blom Hoffbeck.

Deltag aktivt på de sociale medier Facebook og især LinkedIn er sociale medier, som er gode steder at netværke med andre både privat og fagligt. Ikke mindst fordi det kan være mindre grænseoverskridende at lægge en mail i en fremmed persons indboks end at kontakte en fremmed face to face. Men det er ikke nok blot at have en profil på et socialt medie. ”Giv og modtag” er kodekset på de sociale medier, og hvis du vil udvide dit netværk, må du arbej-de for det. Det fortæller Abelone Glahn, som er kommunika-tionsrådgiver med speciale i sociale medier.

”Du kan sammenligne de sociale medier med et selskabs- lokale. Kryber du langs væggen, og taler du kun med de samme mennesker, som du kender i forvejen, får du ikke noget ud af at netværke i den fysiske virkelighed. Det gør du heller ikke på nettet. Du skal turde komme ud på det virtuelle dansegulv og deltage i de samtaler, der foregår. Svare på spørgsmål og uopfordret bidrage med input, når du kan se, at der er noget, du kan hjælpe med. Jo mere du deler, kommenterer og sender ud på de sociale medier, jo

mere synlig bliver du. Dine opdateringer behøver ikke nød-vendigvis at være om, hvor sindssygt dygtig du er, det kan også være tips til hverdagen eller et godt link, som andre kan bruge. Det handler om at være konsistent og trovær-dig i dine opdateringer”, siger Abelone Glahn.

Abelone Glahn har selv udvidet sit netværk betragteligt via de sociale medier. Hun har venner over hele verden. Flere af hendes sociale relationer ville hun aldrig have kendt uden de sociale medier. En del har hun aldrig mødt og kommer måske heller aldrig til at møde fysisk. Men de er der for hende, og de kan i løbet af en time give hende svar på spørgsmål, der i den fysiske verden kunne tage hende flere dage at få svar på. Den direkte adgang til netværkets netværk gør den store forskel.

Du kan netværke overaltDe sociale medier er langtfra de eneste steder, hvor du kan netværke. Finansforbundet har flere formelle netværk, du kan deltage i, men hvis du spørger Finansforbundets karriere-rådgiver Kristine Blom Hoffbeck, kan du netværke til enhver lejlighed i bus-sen, supermarkedet eller et helt tredje sted. Og ja, det kræver mod. Og Kris-tine Blom Hoffbeck er modig. Hvis hun møder et menneske på sin vej, der virker inspirerende eller dygtig, invi- terer hun gerne på kaffe, uden at vide hvad der kan komme ud af det.

Finansforbundets karriererådgiver har kendskab til mange medlemmer, som har fået job ved at netværke mere bevidst både via de sociale medier men særligt ved fysiske møder. Der er for ek-sempel medlemmer, der har fået formid-

let job via Finansforbundets FOKUS-arrangementer, hvor en smalltalk i pausen med sidemanden frem for mobilen har været den indledende start til en ny social relation. Kon-takten til en fremmed og muligheden for en afvisning kan virke skræmmende, men rådet fra karriererådgiveren er at vende den om og se sig selv som helten, der redder den anden i hjørnet. Bliver du afvist, må du respektere det. For respekt og ydmyghed over for den anden er lige så vigtigt i networking, ikke mindst når det gælder en kontakt til din vens ven på LinkedIn.

”Når du tager kontakt via en relations relation, for at høre mere om en afdeling eller virksomhed, skal du gøre det or-dentligt. Du skal opfatte den uformelle kontakt på niveau med en formel jobansøgning. Du skal forberede dig lige så meget, som var du blevet kaldt til en vigtig samtale. Der er ikke tid til at chitchatte, for du bruger den andens tid, og det er ikke sikkert, at du får lov til at komme igen”, understreger Kris-tine Blom Hoffbeck.

Kom godt i gang med at netværKeFortvivl ikke, hvis du er dårlig til at netværke. Hvis du er indstillet på at være modig, nysgerrig og ærlig, er du godt begyndt. Læg en plan med ugentlige mål for dig selv, og allier dig gerne med en makker, som tør udfordre dig lidt. Dine mål kan for eksempel være:

• At sætte dig ved siden af folk, du ikke kender, i kantinen og begynde at smalltalke med dem mindst en gang om ugen.

• Jævnligt at kontakte en gammel bekendt eller tidligere kollega via telefon eller mail og høre, hvordan det går, tag eventuelt en kop kaffe sammen.

• At tale med mindst én fremmed person, når du deltager i et arrangement, kursus eller lignende.

••

12

fik jOb igennem facebOOkNød lærer nøgen kvinde at spinde. Et ordsprog, der passer godt på den 54-årige kasserer og kundemedarbejder Anette Florin. En ledighedsperiode og et sygdomsforløb har gjort, at hun dagligt holder sit netværk ved lige på Facebook, telefon eller lignende. Det gælder familie, venner, kolleger og naboer

”Anette, der er job til dig i Spar Nord. Søg det”.

Sådan var den korte besked, som Anette Florin modtog i marts 2012 fra en tidligere kollega. Kollegaen havde rea-geret hurtigt, da han hørte en af sine HD-studiekammerater fortælle, at en kassererkollega i Spar Nords afdeling i Århus lige var stoppet.

Anette Florin havde arbejdet som kasserer og kundemedarbejder i den finansielle sektor siden 1985 og havde gået ledig, siden Amagerbanken krakkede i 2011. Og hun tøvede ikke et øjeblik med at sende en uopfordret an-søgning af sted om jobbet. To dage efter kom hun til samtale på jobbet, som ban-ken ikke havde nået at slå op, og fik det.

”Det har været min redning for at komme ud af arbejdsledigheden. Det er svært, når man er 500-600 i køen. Når kasserne lukker rundtomkring, og der bliver færre og færre bankmedarbejdere. Det er også svært at søge andre veje, når man er så specialiseret som jeg og har den alder, jeg har, og skal ud at sælge sig selv. Jeg var 52 år, da banken krakkede, og fylder 54 år i år. Så det var kanon-godt, at min tidligere kollega tænkte på mig, da han sendte mig en besked”, fortæller Anette Florin, der har arbej-det som kasserer og kundemedarbejder i Spar Nord i Århus siden 1. maj 2012.

Netværk betaler sigJobåbningen og ledighedsperioden har været en øjenåbner for Anette Florin, som er mere netværkende i dag end tidligere. Det har blandt andet resulteret i 30 nye venner på Facebook. Vennerne er en god blanding af gamle og nye bekendte og kolleger, herunder også Anettes chef. De fleste af dem har hun selv fundet frem til

og kontaktet på Facebook. ”Jeg har fundet ud af, at mit netværk

er enormt vigtigt. Så jeg gør meget for at holde mine venner opdateret. Jeg går ikke bare hjem og sætter mig. Jeg gør virkelig noget for at være med også i forhold til naboer og andre. Jeg spørger ind til, hvad de laver, og fortæller om mig selv, så de hele tiden husker mig. At de ved, hvem jeg er, hvad jeg står for, og hvad jeg laver. Jeg skal ikke ud i en ledighedssituation igen. Så jeg bruger meget tid på at netværke i dag”.

Vigtigheden af sociale relationer mærkede Anette Florin også sidste år, da hendes kæreste gik bort. To rigtig gode barndomsveninder var der for hende. Men også seks tidligere kolleger fra hen-des tid i Vestjysk Bank og Amagerbanken hjalp hende med at komme ovenpå. De dannede to private netværk, som sørgede for at hive hende ud til et cafemøde hver tredje uge. Og de mødes stadig i dag hver 2.-3. måned. Fælles for begge net-værk er, at de består af gamle kolleger, der alle er i arbejde nu. Et par stykker har undervejs været arbejdsløse. Og en enkelt af dem har faktisk fået job igen-nem netværket. Og Anette Florin slip-per ikke taget i sit netværk.

”Da jeg arbejdede i Amagerbanken, brugte jeg ikke så meget tid på mit net-værk. Når jeg havde fri, hang jeg nok lidt mere og tænkte, jeg skal nok få job. Uha, jeg er blevet klogere og har fun-det ud af, at det er dødvigtigt at bruge tid på sit netværk og være åben over or andre omkring ens person. Det var jeg ikke klar over før”.

”Jeg skal ikke ud i en ledighedssituation igen. Så jeg bruger meget tid på at

netværke i dag”, siger Anette Florin

Tema: SucceSfulde relaTioNer FinansMarts 2014

13

fik jOb igennem facebOOk netv Rk styRkeR helbRedet

Forskning viser en klar sammen-hæng mellem kroppens immun-forsvar og vores sociale relationer. Få eller dårlige sociale relationer kan øge vores dødelighed med 50 procent og være lige så farlig for helbredet som cigaretter, alkohol eller svær overvægt

15 cigaretter eller et dårligt netværk? Næste gang du overvejer at droppe cigaretterne, skal du måske i lige så høj grad overveje at kigge på dit netværk. Forskning viser nemlig, at små eller ikke-fungerende sociale relationer kan være lige så farligt for vores helbred som at ryge 15 cigaretter om dagen, være afhængig af alkohol eller være svært overvægtig.

Hovedkonklusionen bag over 100 forskningsresultater er, at folk med få eller dårlige sociale relationer kan øge dødeligheden med 50 procent. Vores fysiske og psykiske udvikling er afhængig af, at vores netværk tager sig af os. Inden for den læge-videnskabelige forskning har man de sidste 30 år fokuseret på sammenhængen mellem sociale rela-tioner og vores helbred og fundet frem til, at de so-ciale relationer er så vigtige, at vi kan blive syge af at mangle dem, eller hvis de fungerer meget dårligt.

”Det kan være svært at begribe, at de sociale re-lationer kan påvirke vores krop på højde med ciga-retrygning og svær overvægt, men der er efterhån-den mange forskningsresultater, som viser, at der er en fysiologisk sammenhæng mellem sociale re-lationer og helbredet. Mangel på netværk og støtte øger vores modtagelighed for forskellige typer af sygdomme og påvirker vores helbred. Det spænder vidt fra øget risiko for depression til hjerte-kar-syg-domme, forhøjet blodtryk og svækket immunfors-var”, fortæller lektor Rikke Lund, som forsker i sam-menhængen mellem sociale relationer, helbred og levealder på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

FinansForbundets netværK• NYA, Network of Young Academics:

Et netværk for færdiguddannede akademikere under 35 år, der arbejder i den finansielle sektor. Læs mere på Finansforbundet.dk/nya

• Ledernetværk: Et netværk for ledere fra sektoren. De enkelte netværk sammensættes i grupper a 8-10 personer fortrinsvis efter geo-grafi, da møderne er fysiske. Der er tilmelding til ledernetværk en gang om året. Læs mere på Finansforbundet.dk/ledere

• Invest in Yourself: Et nyt netværk for ansatte i Markets. Netværket er faciliteret og har fokus på den enkeltes karriereudvikling. Kontakt Kristine Blom Hoffbeck.

• Finansforbundets FOKUS-arrangementer: Tag til Finansforbundets FOKUS-arrangementer og netværk med din sidemand. Læs mere på Finansforbundet.dk/Fokus

”mangel p netv rk og st tte ger vores

modtagelighed for for-skellige typer af

sygdomme og p virker vores helbred. det

sp nder vidt fra get risiko for depression

til hjertekar-sygdomme, forh jet blodtryk og

sv kket immunforsvar„Rikke Lund, lektor på Institut

for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Fortsættes på side 15 ••

Tema: SucceSfulde relaTioNerFinansMarts 2014

14

15

Erik Funder blev sagt op og fritstillet som privatassurandør i Nem For-sikring fredag den 27. september 2013 sammen med seks kolleger. Den næstfølgende mandag den 30. september trak han i arbejdstøjet igen. Han gennemgik sin telefonbog, som indeholdt over hundrede kontak-ter, og så gik han ellers i gang med at aktivere sit netværk. Og det er stort, for ud over at være assurandør er Erik Funder også musiker og medlem af logen Dansk Broder Orden. Samtidig skrev hans kone på deres fælles Facebookprofil, at han var uden arbejde.

”Netværk er noget af det vigtigste i verden. Uden netværk står du bare helt alene. Jeg har derfor altid haft mange kontakter, og jeg tror også, det er derfor, at jeg som 55-årig har fået job så hurtigt igen. Vi er to ud af syv fyrede assurandører, som har fået job igen. Og jeg snakker meget med mine gamle kolleger i Nem Forsikring. Jeg ringer meget og spørger til, hvordan det går, og om de har holdt deres netværk i gang”, siger Erik Funder.

Netværket gav pote for Erik Funder. En gammel kollega og sågar en gammel konkurrent skaffede ham hver en jobsamtale som assurandør. Og så talte han sig til en tredje jobsamtale i Danplant Planteservice, en virksomhed, der sælger krukker og planter til erhvervslivet. Erik Funder har tidligere arbejdet med planteservice, og det var i den forbindelse, at han ringede for at forhøre sig om jobmulighederne i branchen. Og hans kontakt insisterede på selv at tage ham til samtale. Alle tre jobsam-taler endte med jobtilbud, men efter lidt overvejelse og forhandling val-gte Erik Funder jobbet som salgschef i Danplant Planteservice i Kolding. Og han lægger ikke skjul på, at det har været noget af en omvæltning.

”Enhver assurandør med respekt for sig selv begynder ikke at over-veje at gå i bad før ved halvtitiden om formiddagen. Nu er jeg pludselig i en morgenbranche, hvor jeg sidder på kontoret kl. 8.00. Puha, det er tidligt. Men det er noget underligt noget med det her planteværk. Sel-vom jeg har solgt forsikringer i 22 år, kan jeg stadigvæk huske de latinske navne på planterne. Det er en helt anden hjerne, der skal i gang igen. Det er kreativt på en helt anden måde med at se på planteværk og lys-forhold i virksomheder frem for forsikringer. Det er skidesjovt, men jeg vil ikke afvise, at jeg bliver assurandør igen, hvis det rette tilbud kom-mer”, siger Erik Funder, salgschef i Danplant Planteservice i Kolding.

uden netv Rk eR du helt alene

Da Nem Forsikring lukkede sin assurandør-afdeling, stod den 55-årige privatassurandør Erik Funder fra Nem Forsikring arbejdsløs. Han aktiverede straks sit omfattende netværk og snakkede sig til tre jobtilbud, to som assurandør og et som salgschef i Danplant Planteservice

”Jeg har altid haft mange kontakter, og jeg tror også, det er derfor, at jeg som 55-årig har fået job så hurtigt igen”, siger Erik Funder.

Sociale relationer styrker immunforsvaretEt studie af folk, som blev vaccineret mod influenza, påviste, at folk med gode sociale relationer og støtte dannede flere antistoffer mod influenzavaccinen end folk med få eller dårlige sociale relationer. Folk med gode sociale relationer undgik i højere grad at blive syge af en forkølelsesvirus eller lignende.

Andre studier har vist en direkte sammenhæng mel-lem sociale relationer og åreforkalkning hos dyr og mennesker. Isolerede dyr har en langt højere grad af åreforkalkning end dyr, der går i grupper. Scanninger af mennesker har ligeledes vist, at åreforkalkning er mere fremskreden hos folk med få eller dårlige so-ciale relationer end hos dem med et godt netværk. Dertil kommer, at vores psykiske helbred også lider under manglende eller dårlig social interaktion med andre. Manglende mulighed for interaktion påvirker psyken og øger risikoen for et dårligt helbred.

”Noget af det nye, vi kigger på, er graden af in-flammation i kroppen. En betændelsestilstand, som er en reaktion på, at ens krop er i forhøjet alarm-beredskab hele tiden. Så hvis de sociale relationer hænger sammen med den lave grad af betændelse i kroppen, kan det godt være, at det er virknings-vejen i forhold til mange af de sygdomme, som vi kan se hænger sammen med sociale relationer”, siger Rikke Lund.

Netværk afbøder stressForskerne af sammenhængen mellem sociale rela-tioner og helbredet er enige om effekten af soci-ale relationer, og de har to teorier, de arbejder ud fra. En teori handler om, at de sociale relationer kun virker, når der er særligt stressende oplevelser på spil. Det kan for eksempel være det at miste sit job, opleve alvorlig sygdom eller tab som følge af sygdom. I de tilfælde kan sociale netværk få os til at revurdere vores stressoplevelse og påvirke vores helbred i en positiv retning. Det kan for eksempel være ved at hjælpe den stressudsatte person med at klare hverdagen eller minde vedkommende om, at han eller hun kunne have brug for at komme til læge, især hvis den stressende tilstand strækker sig over et længere forløb.

Et supplement til teorien om de sociale relati-oner som en stressbuffer er teorien om, at de soci-ale relationer altid har en direkte effekt på vores helbred. Oplevelsen af at høre til i sociale netværk giver os i sig selv en oplevelse af forudsigelighed og stabilitet, som gør, at vi er bedre i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer og dermed beskytte vores helbred, uanset om vi er udsat for særligt stressende tilstande.

Fortsat fra side 13

Tema: SucceSfulde relaTioNerFinansMarts 2014

16

Jeg var mentalt død

udbræNdT FinansMarts 2014

Ned med et par smertestillende piller. På med den profes-sionelle facade. Og så ellers fuld skrue på arbejdet. Sådan havde tidligere bankrådgiver Jane Mex-Jørgensen gjort gennem hele sit arbejdsliv, når kroppen værkede, eller hovedet føltes som bly. Prisen betaler hun i dag, hvor hun skal hvile op til fire gange om dagen for overhovedet at fungereAF sABinA FuRBo / Foto: MADs tegleRs

Året er 2011. Vinterferien er lige af-sluttet. En ferie, der som så mange ferier før den er et pusterum fra den travle hverdag som bankrådgiver i en lille afde-ling af Jyske Bank på Sundbyvester Plads på Amager for den da 44-årige Jane Mex-Jørgensen. Men noget er anderledes.

Tidligere kunne ferien lade hende op. Nu må hun slæbe sig ud i bilen og køre de ti minutter til sin arbejdsplads gen-nem mere end tyve år. Trætheden lig-ger som en tung dyne hen over hende. Hun når at tænke: ”Den er da helt gal”.

Men mere når hun ikke at tænke. Ama-gerbanken er nemlig lige krakket, og synet, der møder den feriehjemvendte Jane, er hobevis af nye kunder, som øn-sker at gøre forretning.

Der er kommet hjælp udefra, og Jane føler ikke, hun kan tillade sig at melde sig syg, selvom hun har det skidt. Sådan har det altid været.

Med sine 22 år i afdelingen og 26 år i Jyske Bank samlet er Jane en er-faren rotte. Hun er den, som øser af sin viden og erfaring, og som lader sig trække på, når behovet er der. Hun er den, der træder til for at få hverdagen til at fungere.

”I min verden var man kun syg, hvis man havde feber eller migræne. Du svig-ter jo ikke dine kolleger og kunder, når du kan komme igennem dagen ved at spise et par piller. Har du et vigtigt møde, som vil kunne give en god forretning til banken, eller har du møder med kunder i krise, så melder du dig kun syg, hvis du ikke er i stand til at stå på benene. Desuden ved du, at din arbejdsbyrde vokser, mens du er væk, og samtidig be-laster du dine kolleger, som skal ind at tage over på dine hasteopgaver. Du har mål, du skal nå, og vil gerne vise din le-delse, at du kan performe. Hvis du er syg, kommer du bagud. Min loyalitet og ansvarsfølelse var stor”, fortæller Jane til Finans’ udsendte på en dag, som Jane kalder for ”rimelig”.

Dagene kan deles op i tre katego-rier. De gode dage, hvor hun kan nøjes med to-tre hvilepauser af 20 minutters varighed. De dårlige dage, hvor fire hvi-lepauser af en halv til en times varighed er nødvendigt. Og de rimelige, som i dag, hvor længden af pauserne ligger midtimellem.

Hviler hun ikke, kommer de skarpe smerter i hele kroppen, den dundrende hovedpine, og hendes koncentrations-evne daler betragtelig.

Korthuset vælterDet er en torsdag eftermiddag i marts 2011. Et par uger efter at Amagerban-ken er krakket. En bagatel på arbejdet, som Jane i dag ikke engang kan huske, bevirker, at Jane bryder sammen.

Aftalen bliver, at hun skal tage hjem

17udbræNdTFinansMarts 2014

Jane Mex-Jørgensen ærgrer sig i dag over, at hun ikke lyttede til sin krops signaler, men gik syg på arbejde i stedet for at blive hjemme og restituere

18 udbræNdT FinansMarts 2014

og slappe af og komme igen om man-dagen. Mandag kommer Janes mand ud for en ulykke på sin scooter, er indlagt i fem dage og må efterfølgende sygemel-des i tre måneder. Han kan ingenting selv de første fjorten dagen, har bræk-ket, hvad der brækkes kan i den højre side af kroppen. Korthuset vælter totalt. De sidste kræfter er brugt op. Kort tid efter sidder Jane foran en psykolog og lytter skeptisk til ordene:

”Du er udbrændt. Skal jeg arbejde med dig, skal du sygemeldes helt fra din arbejdsplads”.

Janes krop og hjerne er ganske en-kelt brændt sammen. Langvarig stress-belastning har udløst udbrændtheden og dødemandsudtrykket i Janes øjne, lyder psykologens diagnose.

Presset gennem længere tidJane startede som elev i 1986 i en stor strøgafdeling af Jyske Bank i København. Der var stor udskiftning – både blandt kolleger og chefer. Samtidig nednorme-redes afdelingen. Der gik ikke længe, før Jane var den mest erfarne, på trods af at hun kun lige var blevet udlært. Der blev trukket mange ressourcer på hende, og arbejdspresset var stort. Men Jane var ung og fuld af gåpåmod. Hun ville lære, ud-vikles, frem i verden. Hun elskede sit job.

Endnu mere, da hun skiftede arbejdsplads og blev bankrådgiver i den lille af-deling på Sundbyvester Plads med 10-12 ansatte. Et sted, hvor man får et tæt forhold til både kunder og kolleger.

”Jeg brændte for mit job. Jeg var til-freds og følte mig på sporet. Jeg følte, jeg var i live, når det gik stærkt på arbej-det. Var fleksibel, tog positivt imod nye tiltag og gik til nye arbejdsopgaver med et smil. Mit job blev min første prioritet, og havde jeg vundet i lotto, var jeg sta-dig kommet på arbejde”, fortæller Jane, hvis livsfilosofi blev at være så effektiv som muligt for at kunne nå så meget som muligt – ikke kun på arbejdsplad-sen, men også hjemme, hvor Jane ofte var alene i aftentimerne og weekenderne med sine to børn på grund af mandens skiftende arbejdstider.

”Jeg stoppede aldrig op. Alt var plan-lagt fremadrettet. Jeg var pleaseren, der altid var der for alle andre. Jeg hjalp

hellere en kollega, som havde brug for support, frem for at prioritere mine egne opgaver først. Jeg kunne jo altid arbejde lidt stærkere eller tage en times overarbejde eller interes-setime. Vi skulle jo nå vores mål”. Men kroppen skreg. Igennem mere end ti år oplever Jane flere uforklarlige smerter i kroppen og i hovedet. Hun har trykken i brystet, ondt i maven, har ån-denød og er træt. Hun dulmer symptom-erne med smertestillende piller, prøver at hvile i weekender og ferier og går til fysioterapeut flere gange om måneden.

Kan ikke følge medDet er august 2011. Efter fire måneders fuldtidssygemelding starter Jane lige så stille op med at arbejde igen. To timer hver dag i starten og så langsom optrap-ning. Målet er at nå op på fuld tid.

Men ni måneder efter er hun kun oppe på 20 timer. På trods af det har hun overlevet den store massefyringsrunde i Jyske Bank, hvor 150 medarbejdere mis-ter jobbet i september 2011.

”Jeg var sikker på, at jeg ville ryge der, men jeg er altid blevet behandlet rigtig pænt af Jyske Bank, og jeg har haft 26 fan-tastiske år i banken. Så jeg følte virkelig, at banken gav mig en håndsrækning, og at jeg havde noget at skulle leve op til”.

Men det går alt for langsomt. Krop-pen har brug for tid. Men tid har kom-munen ikke, så Jane får en deltidsaftale med banken og er endnu en gang beæret over hjælpen. Målet er fortsat fuld tid, men i første omgang er 30 timer det minimum, der skal til for at kunne klare den kompleksitet, som Janes portefølje af kunder afspejler.

Hun bider tænderne sammen og kæmper sig igennem dagene. Går til psykolog, fysioterapeut, begynder at meditere og lære om mindfulness og er i september 2012 oppe på de 30 timer.

Så indtræder endnu en forandring. Jyske Banks systemer overtages af Bankdata. Selvom implementeringen går nogenlunde, bliver arbejdsproces-serne langsommere, samtidig begynder kunderne at vågne op, og forretningerne begynder at vælte ind i afdelingen. Dertil kommer en del udskiftning af personale.

”Vi var lagt ned der. Det var ikke kun

mig, der havde det skidt på det tidspunkt. Så igen drev pligt- og loyalitetsfølelsen mig til at gå på arbejde, selvom jeg godt kunne mærke, at situationen blev fare-truende uholdbar”.

Det er ikke kun Jane, der oplever, at situationen er uholdbar. I maj 2013 bliver Jane fyret.

Det tog kun 14 dage for Jane at komme sig over fyringen. Hun var for-beredt, og hun kunne godt mærke, at den ikke gik længere. Sådan var det ikke første gang. Her havde Jane meget svært ved at forstå, at hun var så syg, at hun skulle fuldtidssygemeldes.

”Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde det godt, men jeg følte ikke, at det var legalt nok at blive sygemeldt. Men jeg var faktisk mere død end le-vende. Hvor syg jeg var, forstod hverken jeg selv, min familie eller mine arbejds-kolleger dengang”.

Selvom Jane har fået mange behand-linger både for at helbrede de fysiske og psykiske symptomer, er trætheden stadig overvældende, og hvilepauserne en del af hverdagen. Hun er derfor i gang med at blive udredt for at se, om hendes ud-brændthed har sat sig som en kronisk lidelse. Prisen for at gå syg på arbejde har været dyr.

Men den i dag 47-årige Jane er ikke bitter. Hun er ærgerlig over, at hun skulle så langt ud, før hun stoppede op og tog livet op til revision. Ærgerlig over, at hun ikke lyttede til sin krops signaler, men gik syg på arbejde i stedet for at blive hjemme og restituere.

”I dag lever jeg meget mere i nuet, er mere nærværende og lytter til min krops signaler. Passer på mig selv. Jeg har stadig et håb om, at jeg kan blive ar-bejdsdygtig igen, for jeg føler, at jeg har så meget mere at give af”.

vidste duat 58 procent af de finansansatte inden for de seneste 12 måneder er gået på arbejde, selvom de har været syge? Det viser en undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Finansforbundet. Hensyn til kollegerne angives som vigtigste årsag.

”Hvad gør jeg ved min

kapitalpension?

Har vi talt om det hele?Alle, der har en kapitalpension, har en god grund til at få talt med en rådgiver i løbet af 2014.

Rent faktisk har alle spørgsmål til pension og forsikring, men det er ikke alle, der får talt om det hele når de kommer ned i banken.

Med Letpension bliver spørgsmål om pension og forsikring en naturlig del af alle samtaler om privatøkonomi, og vejen fra råd til handling, har aldrig været kortere.

Scan koden og få mere at vide

Eksempel 1 d .indd 1 24/02/14 13.36

20 fiNaNSiel iNfraSTrukTur FinansMarts 2014

Dansker lancerer nyt virtuelt betalingskort

IT-iværksætteren Brian Larsen og hans firma Bancore har udviklet en softwareplatform, der støttet af dansk-malaysiske investeringer skal bringe finansiel infrastruktur til klodens 3,5 milliarder bankløse mennesker – og de unge, som ikke er gamle nok til et normalt Visakort AF nils elMARK, FReelAnCeJouRnAlist, lonDon

Der er ikke mange danskere, der har hørt om Brian Larsen og hans firma Bancore, som blev lanceret for et år siden langt uden for landets grænser; men det kan meget vel ændre sig. Dengang var der heller ingen danske venture-kapitalister – undtagen én – som ville investere i hans idé; men det kan også ændre sig, efter at det malaysiske konglomerat Formis senest har investeret 45 millioner kroner i selskabet, der holder til i Fredensborg og London og satser på at bringe bankydelser ud til de 3,5 milliarder mennesker på kloden, der i dag ikke har en bankkonto.

Foreløbig har Bancore kun 40 ansatte og 350.000 kunder, men antallet vokser konstant, og alene i Vietnam, hvor Bancore havde premiere sidste år, kommer der 2.000 nye kunder til om dagen; men Brian Larsen og hans investorer satser globalt og har sat det første slutmål til 100 millioner kunder. Og måske er det ikke helt så urealistisk, som det lød for et år siden. For lige nu indgår Bancore samarbejdsaftaler med nogle af verdens førende aktører på betalingsmarkedet.

Brian Larsen er iværksætter og eventyrer, der har været bidt af teknik og computere, siden han begyndte at programmere som 7-årig, og det var via selskabet InAphone, at softwareplat-formen til Barack Obamas første valgkampagne på de mobile medier blev udviklet, og som i 2007 fik den anerkendte Global

Innovation Award fra MMA (Mobile Marketing Association).Nu er han og teamet på eventyr igen og har brugt de seneste

3-4 år til at designe endnu en softwareplatform, der denne gang muliggør direkte overførsel af penge mellem mennesker uden bankkonti. Det sker primært ved hjælp af virtuelle forudbetalte betalingskort – det, som på engelsk hedder prepaid debitcards.

Det tager et par minutter at oprette en Bancore-konto på selskabets hjemmeside og få et forudbetalt virtuelt Visakort. Det betyder, at mennesker uden en bankkonto nu kan udnytte alle de samme fordele, som hidtil har været forbeholdt de mere velstillede mennesker med bankforbindelserne i orden.

overførsler over landegrænser”Det er almindeligt i udviklingslandene, at fædre og sønner sender penge hjem til familien gennem selskaber som for ek-sempel Western Union. Det er dyrt, og ingen dansk bankkunde ville formentlig finde sig i tilsvarende høje gebyrer; men uden finansiel infrastruktur har kunderne indtil nu ikke haft andet valg”, siger Brian Larsen.

”Takket være den infrastruktur, vi skaber, kan familier i ud-viklingslandene købe varer på nettet, taletid til telefonen, eller hvad det måtte være. Med den nye mobile teknologi springer udviklingslandene et par led over og indfører netbanking og

21fiNaNSiel iNfraSTrukTurFinansMarts 2014

mobilbetaling – som vi i Europa først skal til at gå i gang med”.

Bancore er dog ikke en egentlig bank, un-derstreger Brian Larsen: ”Vi holder ikke selv kundernes penge, men formidler blot transak-tionen, idet vi har ind-gået aftaler med lokale banker over hele verden. Alternativet ville være, at vi skulle oprette en ’e-pen-gelicens’, og det er bes-værligt og ville forsinke udrulningen af projektet. I USA skulle vi for eksem-pel have én licens i hver stat. Vi har dog fået en eMoney-licens i Nigeria, der er et fremtidigt vigtigt marked for os”.

Adgang til over 100 mil-lioner kunderUd over Nigeria har sel-skabet indgået joint ven-ture-samarbejder i en række lande i Sydøstasien via Formis, herunder live-projektet med VP Bank i Vietnam, og meget sn-art også i Caribien. Der er allerede indgået lokale af-tale med partnere i disse lande med adgang til en kundemasse på langt over 100 millioner mennesker.

”I Vietnam har 80 pro-cent af befolkningen in-gen bankkonto, men pene- trationen af mobiltelefoner er 117 procent, så markedet lig-ger ligefor. I Nigeria, der er et af Afrikas mest ressourcerige lande og dækket af 4G-netværk, samarbejder vi med central-banken om at etablere en ny finansiel infrastruktur. I dag får 8 ud af 10 offentligt ansatte nigerianere deres løn i kontan-ter; snart får de dem på et virtuelt betalingskort, og Nigeria har sat som mål at blive verdens første kontantløse samfund. I alle de udviklingslande, vi forhandler med, er man glad for vores tilstedeværelse, da vi er med til at gøre økonomien syn-lig, reducere korruption og skabe en finansiel infrastruktur, som er en forudsætning for moderne erhvervsudvikling”, forklarer Brian Larsen.

”I alle de udviklingslande, vi forhandler med, er man glad for vores tilstede-

værelse, da vi er med til at gøre økonomien synlig, reducere korruption og skabe en finansiel infrastruktur, som

er en forudsætning for moderne erhvervsudvikling”

Samarbejder med etableret markedDer er selvsagt andre nye betalingsformidlere, der konkurrerer mod Ban-core. De skal alle ud på det samme marked, og de har næsten alle det samme problem: De har for få kunder og for få butikker, der er koblet på deres sys-tem. Markedet skal trække sig selv op ved håret.

Derfor har Bancore valgt en anderledes strategi og satser på et samarbej-de med de etablerede ak-tører, i første række Visa og MasterCard. Bancore-sys-temet kan derfor fra start anvendes i de 20-30 mil-lioner forretninger, hvor man modtager de to kort.

også de unge er unbankedBancores vision er at ska-be ny finansiel infrastruk-tur for de mennesker, som ikke har adgang til banker. Men det gælder ikke kun borgerne i ud-viklingslandene. Om kort tid lancerer fir-maet således et nyt kort, ”MySafePay”, som retter sig mod Vestens børn og unge, og som indebærer, at forældrene får styr på de unges køb på nettet. Det er en prepaid debit- card, så børnene kan

ikke bruge mere, end der er sat ind, og skulle de blive hacket, er skaderne til at overse.

”Da mine egne børn var mindre, brugte de mit kreditkort, når de skulle købe eksempelvis spil på nettet. Og hvis man ikke passede på, så var det let og fristende for dem at trykke på ja-knappen og købe hvad som helst. Derfor vil vi også skaffe de unge unbanked en ny og moderne finansiel infrastruktur. De er om nogen aktive på nettet”, siger Brian Larsen.

Og navnet Bancore? Det er faktisk navnet på en overstatslig valuta opfundet af økonomen John Maynard Keynes under 2. Verdenskrig; den nye møntfod skulle forhindre valutaspekula-tion og fungere som en global afregningsenhed. ¢

22 baNkregNSkaber FinansMarts 2014

overskud på en halv million pr medarbejder 2013 2012 2011 2010 2009 Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr)

Danske Bank 10.059 19.122 526 8.539 20.126 424 4.205 21.320 197 6.450 21.522 300 4.755 22.093 215 Nordea Bank Danmark 4.366 6.227 701 1.604 6.770 237 2.305 7.707 299 2.665 7.523 354 1.098 7.441 148 Jyske Bank 2.301 3.774 610 849 3.574 238 631 3.809 166 1.012 3.847 263 589 3.877 152 Nykredit Bank 85 859 99 67 850 79 593 817 726 517 847 610 -5.202 1.228 -4.236 Sydbank 193 2.231 87 624 2.132 293 301 2.152 140 558 2.284 244 998 2.369 421 Spar Nord 670 1.512 443 290 1.653 175 345 1.397 247 133 1.471 90 145 1.530 95 Arbejdernes landsbank 517 1.076 480 560 1.061 528 4 1.053 4 129 1.040 124 118 1.035 114 Ringkjøbing Landbobank 472 251 1.880 448 244 1.836 380 252 1.508 338 254 1.331 305 262 1.164 Jutlander Bank (Sparekassen Himmerland) 1) 11 270 41 10 281 36 -140 299 -468 -59 280 -211 17 266 64 Lån & Spar 97 375 259 103 360 287 59 360 163 62 346 179 45 338 134 Gennemsnit 18.771 35.697 526 13.094 37.051 353 8.683 39.166 222 11.805 39.414 300 2.868 40.439 71 Kilde: Bankkoncernernes hovedtalsoversigter i årsregnskaberne 2013. Anmærkning: Antallet af ansatte er regnskaberne opgjort som enten heltids ansatte enten ultimo 2013 eller som gennemsnit i løbet af året.

1): Jutlander Bank: Fusionen mellem Hobro Sparekasse og Sparekassen Himmerland er endnu ikke regnskabsmæssigt gennemført. Tallene dækker derfor kun Sparekassen Himmerland A/S

Bankernes overskud steg med 48 procent i forhold til sidste år. Med et samlet resultat på 17,8 milliarder kroner har bankerne nu et overskud på halv mil-lion kroner pr medarbejder. Det viser Magasinet Finans opgørelse over de ti største banker, der pr. 25. februar havde fremlagt deres årsregnskaber for sidste år. Det er de stærkt faldende nedskrivninger på tidligere udlån, som har reduceret omkost-ningerne og dermed skaber fremgangen i over-skuddet. For på trods af færre medarbejdere er basisindtjeningen på renter og gebyrer på niveau med sidste år, endda med en pil opad.

Nedskrivninger holdes i skak af lavrenteøkonomiSelv om nedskrivningerne er faldet med knap 8 mil-liarder kroner i forhold til året før samtidig med at rente- og gebyrindtægterne er steget til godt 58 milliarder kroner, så er nedskrivningsbehovet på de eksisterende udlån stadig en risikofaktor for branchen som helhed påpeger Lars Krull:

”Det, at vi er igennem krisen og at nedskrivnings-niveauet er normaliseret, det er jo kun noget, der

EN hAlV Million I oVeRsKuD peR ANSAT

De større bankers årsresultat er tilbage i god form. Færre medarbejdere løfter en større basisind-tjening ind i kasserne, mens nedskrivningerne fra tidligere års kreditpolitik nu er stærkt reduceretAF JAKoB thoMsen, FReelAnCeJouRnAlist

23baNkregNSkaberFinansMarts 2014

overskud på en halv million pr medarbejder 2013 2012 2011 2010 2009 Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Resultat før skat Antal Resultat/ansat Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr) Mio. kr. ansatte (1.000 kr)

Danske Bank 10.059 19.122 526 8.539 20.126 424 4.205 21.320 197 6.450 21.522 300 4.755 22.093 215 Nordea Bank Danmark 4.366 6.227 701 1.604 6.770 237 2.305 7.707 299 2.665 7.523 354 1.098 7.441 148 Jyske Bank 2.301 3.774 610 849 3.574 238 631 3.809 166 1.012 3.847 263 589 3.877 152 Nykredit Bank 85 859 99 67 850 79 593 817 726 517 847 610 -5.202 1.228 -4.236 Sydbank 193 2.231 87 624 2.132 293 301 2.152 140 558 2.284 244 998 2.369 421 Spar Nord 670 1.512 443 290 1.653 175 345 1.397 247 133 1.471 90 145 1.530 95 Arbejdernes landsbank 517 1.076 480 560 1.061 528 4 1.053 4 129 1.040 124 118 1.035 114 Ringkjøbing Landbobank 472 251 1.880 448 244 1.836 380 252 1.508 338 254 1.331 305 262 1.164 Jutlander Bank (Sparekassen Himmerland) 1) 11 270 41 10 281 36 -140 299 -468 -59 280 -211 17 266 64 Lån & Spar 97 375 259 103 360 287 59 360 163 62 346 179 45 338 134 Gennemsnit 18.771 35.697 526 13.094 37.051 353 8.683 39.166 222 11.805 39.414 300 2.868 40.439 71 Kilde: Bankkoncernernes hovedtalsoversigter i årsregnskaberne 2013. Anmærkning: Antallet af ansatte er regnskaberne opgjort som enten heltids ansatte enten ultimo 2013 eller som gennemsnit i løbet af året.

1): Jutlander Bank: Fusionen mellem Hobro Sparekasse og Sparekassen Himmerland er endnu ikke regnskabsmæssigt gennemført. Tallene dækker derfor kun Sparekassen Himmerland A/S

gælder for de største banker. Og dertil kommer, at den nye nor-malsituation, hvor vi ser stabile ind-tægter, moderate nedskrivninger og pæne resultater, det er kun noget der gælder så længe, vi befinder os i et lav-rente- scenarie”, siger seniorrådgiver ved Aalborg Uni-versitet, Lars Krull.

Det er da også de to største banker, der har det største fald i nedskrivningerne i forhold til 2012. Danske Bank har reduceret sine nedskrivninger med godt 60 procent og Nordea Bank Danmark med knap 40 procent. På grund af de to bankers størrelse udgør deres nedskrivninger til sammen mere end halvdelen af de ti bankers nedskrivninger på udlån.

Kun Sydbank og Spar Nord Bank har større ned-skrivninger i år end sidste år. For Spar Nord Banks vedkommende er 296 mio. kr. af de i alt 705 mil-lioner i nedskrivninger relateret til fusionen med Sparbank. Og ifølge Spar Nord Banks ledelsesbe-retning er de reelle nedskrivninger på udlån 409

millioner kroner i 2013, hvilket er 190 millioner kroner lavere end året før.

På trods af de faldende nedskrivninger er der stadig et stykke vej til den situation, vi oplevede

i de sidste år op til krisen, hvor flere bankers nedskrivningsposter var et positivt bidrag til overskuddet i regnskabet:

”Det, der har betydning for, om vi igen ser tilbageførsler af nedskrivninger. Det er, om det går kunderne økonomisk godt. Og det er igen et spørgsmål om, hvornår

der igen kommer gang i samfundsøkono-mien”, siger Lars Krull.

Ansattes overskudsværdi stigerDe ti bankers overskud per medarbejder er steget

markant over de senere år, viser opgørelsen. Da pusten gik af samfundsøkonomien i sidste del af år 2007 og den finansielle krise gjorde sit indtog i Danmark et år efter, trak det røde spor hen over bankernes bundlinjer. I 2009 var de ti bankers resultat før skat helt i bund med kun 71.000 kro-ner pr. medarbejder. Derefter lå det tre-årige gennemsnit på 300.000 kroner pr ansat. I 2013 viser resultatet før skat et gennemsnitligt overskud på 526.000 kroner per ansat i de ti banker, som tilsammen udgør cirka 80 procent af samtlige ansatte i bankerne og sparekasserne.

I den periode er bankernes resultat steget fra 2,9 milliarder til 18,8 milliarder kroner, viser opgørelsen over overskud pr medarbejder, som er baseret på femårstabellerne for bank-koncernerne i årsrapporterne. Det samlede resultat er der-for lidt højere end i resultatet i tabellen med nedskrivninger mv., som dækker selve bankmoderselskabernes regnskabstal.

Ringkjøbing Landbobank skiller sig ud som den bank,

De

stør

ste

bank

er er g

ennem krisen, vurderer seniorrådgiver Lars K

rull fra A

alborg Universitet.

••

24

Faldende nedskrivninger skaber resultatfremgang mio kr Rente- og gebyrindtægter, Overskud før skat Nedskrivninger på udlån Udgifter til personale og netto administration

2013 2012 2013 2012 2013 2012 2013 2012Danske Bank A/S 25.259 25.607 9.200 7.642 3.545 9.308 17186 17.038 Nordea Bank Danmark 13.851 13.811 4.366 1.602 2.252 3.704 9236 9.472 Jyske Bank 6.204 5.867 2.279 775 1.114 1.805 3.779 3.606 Nykredit Bank A/S 2.949 2.707 72 46 448 523 1800 1.653 Sydbank 4.160 4.361 193 623 1.861 1.745 2316 2.390 1) Spar Nord 2.751 2.121 597 255 705 599 1614,2 1.496 2) Arbejdernes landsbank 1.688 1.577 517 560 236 277 n.a n.a. (koncernen) Ringkjøbing Landbobank 842 821 472 448 120 157 254,9 253 Jutlander Bank 451 457 11 10 194 206 267,3 274 Lån & Spar Bank 595 571 97 103 30 36 444,6 430 Total 58.750 57.900 17.804 12.065 10.505 18.360 36.898 36.612 Kilde: Bank-moderselskabernes resultatopgørelse 1) For Spar Nord er brugt tallet "resultat før skat af fortsættende aktiviteter".2) Kilde til Arbejdernes Landsbanks regnskabstal er bankens pressemeddelse fra 19. februar.

baNkregNSkaber FinansMarts 2014

der har det absolut største overskud per medarbejder. Med 1,8 millioner kroner i resultat før skat per ansat ligger landbo-bankens overskud cirka tre gange højere end gennemsnittet af de ti banker. Faktisk har de ansatte i Ringkjøbing Landbo-bank sikret mere end en million kroner i overskud per medar-bejder i hvert af de seneste fem år – også i katastrofeåret 2009.

”Det skyldes den måde, som banken er strikket sammen på. Vi opfatter os som en halv regionalbank i Midt- og Vestjyl-land og en halv nichebank. På nichebankdelen har vi lave om-kostninger i forhold til volumen og indtjening. Det skyldes, at vi har specialiseret os i finansiering af vindmøller, hvor få medarbejdere udsteder relativt store lån med høj sikkerhed. Så på den måde er vi lidt atypiske. Det har noget med struk-turen at gøre”, siger administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank, John Fisker.

Og det er også bankens organisation og nichestrategi, som har gjort at banken kom sikkert gennem de værste kriseår:

”Derudover har vi et meget lille filialnet i forhold til ban-kens størrelse. Og så har vi haft lave tab på hensættelser hen over hele krisen. De forhold betyder jo, at vi har en meget lav omkostningsprocent og samtidig et højt afkast på bundlinjen, som afspejler sig i overskuddet per medarbejder”, siger han.

John Fisker mener, det solide resultat skyldes medarbejdernes indsats.

”Jeg plejer at sige, at vores medarbejdere har hele æren for det. På grund af vores særlige nicheom-råde har vi jo brug for medarbejdere med ret høje og specialiserede kompetencer. Og der har vores ansatte formået at opkvalificere sig. Det er rigtig flot”, siger John Fisker.

Landbobanken ansætter i løbet 2014 flere med-arbejdere til en planlagt filialudvidelse i Århus. Men banken har, ligesom de fleste andre banker i op-gørelsen, reduceret antallet af medarbejdere siden 2009. Antallet af ansatte i de ti banker er faldet med 4.700 medarbejder til 35.700 ved udgangen af sidste år. Kun Arbejdernes Landsbank, Sparekassen Him-merland (Jutlander Bank), Jyske Bank og Lån & Spar Bank har lidt flere ansatte i dag end for fem år siden. Jyske Bank fik 200 flere medarbejdere i 2013. Den fremgang skal dog ses i lyset af, at ban-ken overtog 230 medarbejdere fra Spar Lolland. ¢

Diplomuddannelse i

ledelse Med start 9. april 2014 udbydes

følgende enkeltfag/valgfag:Ledelse og coaching • Ledelse, kommunikation og

organisation • Strategisk ledelse • Ledelse og filosofi •Ledelse og styring i politisk styrede organisationer

Med start 29. april 2014 udbydesfølfølgende enkeltfag/ valgfag:

Strategisk ledelse • Projektledelse • Ledelse og coaching •Økonomisk ledelse • Viden- og innovationsledelse

28 lektioner – pr. fag. Ved bestået eksamen giver faget 5 ECTS point.

Tilmelding og beskrivelse af fagene påCENTERFORDIPLOMLEDELSE.DK

eller kontakt Ursula Poulsen, TEL 5667 0478, [email protected]

Har du brug for at få styrket nogle afdine kompetencer? Så kan du tage et

enkeltfag på Diplomuddannelsen i ledelse(bachelor-niveau) i Køge/Næstved:

Lyngvej 19 | 4600 Køge | Tel 5667 0400 | [email protected] | www.khs.dk

26 medlemSdemokraTi FinansMarts 2014

TryghedsGruppens konstruktion bør ændres, så for-sikringstagerne og pensionsholderne i Nordea Liv & Pension, der er medejere af TryghedsGruppen, får adgang til de cirka ti milliarder kroner af for-muen. Det mener Finansforbundet, som har bedt advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen og Partnere om at kulegrave TryghedsGruppens arbejde – herunder gruppens brug af afkastet og dens investeringer i forhold til den formålsparagraf, som TryghedsGruppen har.

”TryghedsGruppen, der ejer 60 procent af Tryg Forsikring, har været med til at lægge pres på Tryg for at skabe større afkast til ejerne. Det har medført, at forsikringerne er blevet dyrere, hvilket rigtignok har medført, at afkastet til ejerne er blevet større. Men da ejerne ikke får gavn af det, men alene kom-mer til at betale præmien, konstaterer jeg bare, at så arbejder man ikke længere til fordel for forsik-ringstagerne”, siger Kent Petersen.

Som beskrevet i Magasinet Finans nummer 2 fra februar kan de mange tusind pensionsholdere i Nordea Liv & Pension – som blandt andet omfatter mange af Finansforbundets medlemmer i eksem-pelvis Nordea og Nykredit – reelt have krav på ti mil-liarder af TryghedsGruppens formue. Dette afvises af TryghedsGruppens formand, Jørgen Huno Rasmussen

”Nu er vi gået i gang med at afsøge det juridiske, og så ser vi, hvad der er af muligheder. Men vi går også den politiske vej for at få belyst det de-mokratiske setup i TryghedsGruppens konstruktion og for at få en grundlæggende samfundsdiskussion om, hvordan vi skal håndtere de her penge. Skal vi bare acceptere, at en relativt selvbestaltet gruppe kan lege kapitalforvalter med 30 milliarder kroner uden egentlig at skulle stå til regnskab for ejerne? Det, tænker jeg, er en god og grundlæggende dis-kussion at få”, siger Kent Petersen.

TryghedsGruppen er med i opløbet om at købe Nets – som del af et konsortium med kapitalfonden

Vi går både rettens vej og den politiske vej

Det er paradoksalt, at forsikringstagerne er med til at skabe en stor formue i TryghedsGruppen, uden at de får gavn af pengene, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, der har sat advokater til at undersøge sagenAF JAKoB thoMsen, FReelAnCeJouRnAlist, og CARsten JøRgensen

”Skal vi bare acceptere, at en

relativt selv-bestaltet gruppe kan lege kapital-forvalter med 30 milliarder kroner uden egentlig at

skulle stå til regnskab for ejerne”,

spørger Kent Petersen retorisk.

Foto

: Jas

per

Car

lber

g

27medlemSdemokraTiFinansMarts 2014

Nordic Capital. Men dette køb kan være i strid med formåls-bestemmelserne i TryghedsGruppens vedtægter.

Vil bremse tryghedsgruppens køb af nets“Hvis vi når frem til, at det er imod formålsparagrafferne, hugger vi bremsen i. Og det kan gå hurtigt. Hvis Trygheds-Gruppen handler i strid med vedtægterne, ligger der et oplagt angrebsmål i forhold til en juridisk indgang”, siger Kent Petersen.

Flere juridiske eksperter, som Magasinet Finans har talt med, betegner det som tvivlsomt, om TryghedsGruppen smba lovligt kan blive majoritetsaktionær i Nets A/S sammen med kapi-talfonden Nordic Capital. Deri-mod ligger det klart inden for TryghedsGruppens vedtægter at investere i en mindre del af Nets A/S som et led i almindelig pleje af Trygformuen. Men det kræver, at TryghedsGruppens konsortium ikke får bestem-mende indflydelse på Nets A/S, sådan at selskaberne i samarbej-det reelt driver betalingsinstituttet og Nets’ øvrige aktiviteter.

Forklaringen er, at TryghedsGruppen er et selskab med begrænset ansvar (smba), hvor deltagerne i selskabet er alle forsikringskunderne i Tryg A/S og kunderne i Nordea Liv & Pension. Selskabet har vedtaget fire formålsbestemmelser, som giver mulighed for at eje Tryg A/S, at investere afkastet i selskaber, der ”driver tryghedsskabende virksomhed”, at in-vestere som led i ”almindelig formuepleje” og endelig at ud-dele donationer til velgørende formål.

Ifølge professor i selskabsret Søren Friis Hansen kan en investering i Nets A/S ikke regnes for almindelig formue-pleje, hvis TryghedsGruppen sammen med sit konsortium får bes-temmende indflydelse i Nets A/S. Derfor kræver ak-tiemajoritet og et aktivt ejerskab, at Nets lever op til Trygheds-Gruppens primære formålsbestemmelse (se faktaboks oven-for). Det følger af et princip, som Højesteret slog fast i 1966, der siger, at når et moderselskab får bestemmende indflydelse i et datterselskab, så skal aktiviteterne passe med moderselska-

bets formål. Det betyder, at Nets enten skal være en forsikringsvirksomhed, hvilket Nets ikke er, eller være ”tilladt efter dansk eller udenlandsk lovgivning om finansiel virksomhed”:

”Hvis TryghedsGruppen smba vil erhverve bestemmende indflydelse i Nets A/S, skal man altså ind at vurdere, om Nets driver virksomhed, som er tilladt i henhold til dansk lovgivning om finan-siel virksomhed”, siger professor i selskabsret på Copenhagen Business School, Søren Friis Hansen.

Han forklarer, at det ikke gør nogen forskel, at TryghedsGruppen får bestemmende indflydelse sammen med en kapitalfond og en eller flere pen-sionsselskaber:

”Man kan ikke omgå et moderselskabs formåls-bestemmelse ved at placere et datterselskab i et konsortium”, siger professor Søren Friis Hansen.

Nets er ikke tryghedsskabendePartner i advokatfirmaet MAQS, Erik Hørlyck, der ud over mange års praktisk erfaring med selskabs-retten også har skrevet flere lærebøger om andels-ret, aktie- og anpartsselskaber samt interessent- skaber og konsortier, underkender Trygheds- Gruppens mulige overtagelse af Nets.

”Det er helt klart, at TryghedsGruppen ikke kan drive Nets A/S. Der er kun den mulighed, at grup-pen foretager en investering som led i almindelig formuepleje. TryghedsGruppen må ikke drive an-dre virksomheder end dem, der er nævnt i dens formålsbestemmelser. Og det er svært at påstå, at Nets er en tryghedsskabende virksomhed. Og jeg tror heller ikke på, at man kan sige, at Nets driver nogen form for finansiel virksomhed”, siger Erik Hørlyck til Nyhedsbrevet Finans.

Tryghedsgruppen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om sine formålsbestemmelser eller om det vedtægtsmæssige grundlag for at indgå i et direkte ejerskab af Nets. ¢

”Det er helt klart, at TryghedsGruppen ikke kan drive nets A/s”Erik Hørlyck, Partner i advokatfirmaet MAQS

Vedtægter for tryghedsgruppen smba:

§ 2 Formål 2.1 Selskabets formål er: 1) at eje aktier, direkte eller indirekte, i selskaber, som driver forsikringsvirksomhed i ind- og udland eller anden virksomhed, der er tilladt i henhold til dansk eller udenlandsk lovgivning om finansiel virksomhed, 2) at eje aktier i selskaber, som driver anden tryghedsskabende virksomhed end den i punkt 1 nævnte,

3) at foretage investering som led i almindelig formuepleje, og 4) at yde støtte til a) virksomhed til gavn for danske skadeforsikrings-, livsforsikrings- og pensionsforsikringstagere, herunder – men ikke begrænset til – virksomhed med skadeforebyggelse, sygdomsforebyggelse, sikkerhed og tryghedsskabelse som formål, og

b) samfundsgavnlig virksomhed og virksomhed, der skaber livskvalitet, herunder – men ikke begrænset til – uddannelse og un-dervisning samt kulturelle, videnskabelige, sociale og miljømæssige formål i Danmark.

Læs også side 58

28

”Umiddelbart ville jeg da blive bekymret, hvis et udenlandsk

firma kommer til at eje vores NemId og vores Dankort, eller hvis det får lov at styre de computere, som data ligger på”, siger Lars Ramkilde Knudsen.

Han påpeger, at der med den stigende cyberkriminalitet i verden er god grund til at være forsigtig fremover.

”Problemet er, at de personlige data fysisk ligger på en server. Og det sker jo et par gange om året, at vi hører om, at en person har skaffet sig adgang til sådan nogle data. Så de mennesker, der kontrollerer data, skal være nogle, man stoler på”, siger Lars Ramkilde Knudsen.

Et eksempel på et alvorligt datatyveri fandt sted i Syd-korea i januar måned, hvor 20 millioner menneskers kredit-kort-oplysninger blev stjålet.

”Usikre lande” på datakontraktDatatilsynet er den myndighed, som har be-føjelser i forhold til personfølsomme data, der bliver overført til udlandet. Ifølge reglerne kan personføl-somme data umiddelbart overføres mellem EU-lande og såkaldt sik-re tredjelande uden for EU. Listen over ”sik-re lande” med et tilstræk-keligt beskyttelsesniveau om-fatter 13 lande som for eksem-pel USA, Canada og Australien.

Men det vil stadig være lovligt for Nets i Danmark at overføre data til usikre lande med lavt beskyttelses-niveau, for eksempel alle lande i Asien, hvis Nets bare indgår en EU-standard kontrakt med den virksomhed, der skal styre datalageret.

Tidligere skulle Datatilsynet have kontrakten til godk-endelse for at sikre, at betingelserne levede op til kravene

iT-Sikkerhed FinansMarts 2014

Finanstilsynet, Nationalbanken, Digitaliserings-styrelsen, Forbrugerombudsmanden, Datatilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Plus tilsvarende myndigheder i Norge og Finland. Alle har de enten ret eller pligt til at føre tilsyn med Nets’ forretning med vores Dankort, NemId og betalingsservice. Men trods hundredevis af paragraffer fordelt på flere centrale love er der ikke noget, der forhindrer en ny ejer i at outsource Nets’ hjerte – hardwareenhederne med vores private nøgle- materiale – til lande, som Datatilsynet kalder ”usikre tredjelande”. Samtidig er det reglerne for datasikkerhed i det enkelte land, der er afgørende for, hvem der kan få adgang til de personfølsomme data, der er unikke for hver af os brugere, og som vi får forbindelse til, når vi bruger vores plastik- og nøglekort.

Netop hardwaremodulerne med de følsomme data er en akilleshæl for it-sikkerheden i Nets, som bekymrer flere eksperter. En af dem er pro-fessor i datasikkerhed på Aarhus Universitet Ivan Bjerre Damgård:

”Det er den fysiske placering af data, der tæller i en sikkerhedsmæssig sammenhæng. Altså spørgsmålet om, hvor det her personlige nøgle- materiale bliver opbevaret, og hvad den fysiske sik-kerhed er omkring det. Hvilke sikkerhedspolitikker der er bygget op omkring det i systemet”, siger han.

Finanstilsynet kan føre tilsyn med et betalings-institut som Nets, så længe det befinder sig inden for EU. Men hvis computermodulerne står i lande uden for EU-samarbejdet, er der ingen danske myn-digheder, som umiddelbart kan komme på inspek-tionsbesøg for at tjekke sikkerheden med data. Og det udgør en af risiciene ved et udenlandsk ejer-skab, mener Lars Ramkilde Knudsen, der er pro-fessor i kryptologi og datasikkerhed på Danmarks Tekniske Universitet:

Salg af NetS skaber usikkerhedDe danske myndigheder mister kontrollen med vores Dankort-oplysninger, NemId-nøglemateriale og e-bokse, hvis Nets’ nye ejer lovligt flytter hardwarecentret til udlandet. Det bekymrer flere it-eksperterAF JAKoB thoMsen, FReelAnCeJouRnAlist

29

iT-SikkerhedFinansMarts 2014

for et højt beskyttelsesniveau. Men ifølge persondataloven skal Datatilsynet efter 1. januar 2013 ikke længere godkende standardkontrakterne.

Får Datatilsynet en anmeldelse om, at data bliver behand-let uforsvarligt i udlandet, er der dog stadig mulighed for, at tilsynet kan stille krav til Nets i Danmark om at få rettet op på it-sikkerheden.

Dansk it: staten skal sidde på sikkerhedenMen kontrakter og tilsyn på bagkant er for stor en risiko at løbe for et digitalt samfund som Danmark, mener Dansk IT, der er en uafhængig interesseorganisation for it-professionelle.

”Det er utroligt vigtigt, at staten har kontrol med grund-læggende sikkerhedsinfrastruktur som NemId. Staten skal

kunne følge det hele vejen. Det er ikke nok bare at kunne slå op i en kontrakt. Man er nødt til at have de tilstræk-

kelige beføjelser og kompetencer for at kunne føre et aktivt tilsyn. Myndighederne må have adgang til

og indseende med, hvad der foregår i et selskab ••

30 iT-Sikkerhed FinansMarts 2014

som Nets. Derfor mener vi i Dansk IT, at staten bør sikre sig den tilstrækkelige kontrol og om nødvendigt også et ejerskab over netop sikkerhedsinfrastruktur som NemId”, siger for-mand for Dansk IT’s udvalg for offentlig it Ejvind Jørgensen.

Han understreger, at Dansk IT’s holdning ikke er ideologisk baseret. Tværtimod er Dansk IT åben over for mere konkur-rence om den finansielle infrastruktur og Dankortet. Men organisationen har i flere år forsøgt at starte en debat om netop sikkerhedsinfrastrukturen, som byg-ger på cpr-numrene.

Finansforbundets næstformand, Michael Budolf-sen, er ligeledes bekymret over, om et salg af Nets kan opretholde den nødvendige sikkerhedsinfrastruktur.

”Eksperternes udsagn er tankevækkende, og de under-støtter den bekymring, vi har. Vi er nødt til at have en debat om, hvilken sikring danskerne har i forhold til et eventuelt salg. Hvem får adgang til data, hvor bliver de opbevaret, og hvad kommer det til at koste. Det her angår jo ikke kun sæl-gerne af Nets, men også hele den danske befolkning”, siger Michael Budolfsen.

Også Forbrugerrådet Tænk er bekymret.”Når fagfolk nu sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden,

så må man få afklaret, om der er noget om det eller ej. Det vigtige for os er, at de regler, der regulerer systemerne, er i orden og betryggende for forbrugerne. Appellen til minis-teren må være at få belyst, om driften af Nets kan tåle et ejer-skifte”, siger vicedirektør Vagn Jelsøe til Dr.dk.

Ud over persondataloven er Nets som udbyder af betalings- tjenester også underlagt lov om finansiel virksomhed og betalingstjenesteloven. Men heller ikke her er der krav om, at den fysiske lagring af de følsomme betalingsoplysninger skal ligge i Danmark eller EU.

Ifølge Finanstilsynets juridiske kontor kan Folketinget dog lave om på det, hvis det vil:

”Man kan formentlig godt lave lovgivning, der stiller krav om, at den fysiske lagring af Nets’ personfølsomme oplys-ninger skal blive inden for EU”, siger kontorchef i Finanstil-synets juridiske kontor Mark Andrew Rønnenfelt.

Politikere: Kulegrav salget af NetsEt flertal uden om regeringen bestående af Enheds-listen, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Kon-servative Folkeparti og Dansk Folkeparti kræver, at regeringen nedsætter et udvalg af uafhængige eksperter til at kulegrave konsekvenserne af salget af Nets i forhold til blandt andet datasikkerheden.

”Vi vil have sikkerhed for, at der som en selvføl-gelighed er styr på personfølsomme oplysninger. Derfor synes jeg, det er en god idé, at vi af uvil-dige eksperter får det her fuldstændig belyst, så vi går ind i det med åbne øjne”, siger Det Konser-vative Folkepartis finansordfører Mike Legarth til Berlingske Business.

Venstre mener ikke, at Folketinget kan bremse salget, fordi staten er en minoritetsaktionær. Men partiet tilslutter sig kravet om et ekspertudvalg, der kan kulegrave konsekvenserne af et salg. Hvis garantierne for datasikkerheden viser sig at være

utilfredsstillende, kan man overveje at finde en anden leverandør, lyder det fra it-ordfører Michael Aastrup Jensen (V).

”Jeg må indrømme, at jeg er ret skræmt. De oplysninger, som Nets har,

er nogle af danskernes mest følsomme oplysninger overhovedet, og de skal selvfølgelig ikke kunne åbnes op for andre landes myndigheder”, siger han til Berlingske Business.

salget aF netsNets er i dag ejet af flere hundrede danske og norske pengeinstitutter, herunder Danske Bank og Nordea. Der-udover ejer Danmarks Nationalbank ti procent af aktierne, ligesom også statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet har en ejerandel. I sommer besluttede ejerkredsen at sælge Nets, der blandt andet står for driften af Dankortet, NemID og Betalingsservice. Omkring 50 selskaber har kigget på Nets, efter at det blev sat til salg, og i skrivende stund er fem mulige køberkonsor-tier tilbage – heriblandt er flere amerikanske kapitalfonde repræsenteret. Konsortierne skal komme med deres endelige bud i begyndelsen af marts, og salget ventes at falde på plads i løbet af foråret.

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

32

den kinesiske humlebiSiden årtusindeskiftet har den kinesiske økonomi buldret derudad. Men nu er kinesernes eksplosive vækst tilsyneladende ved at gå i stå. Spørgsmålet er, om Kina står foran en finanskrise?AF KlAus thoDsen / illustRAtion: MiKKel henssel

iNTerNaTioNalT FinansMarts 2014

Tilbage i slutningen af 90’erne stod den kinesiske økonomi på kanten af en dyb krise. Gælden havde vokset sig større, end alle verdens eksperter mente, det folkerige land kunne klare.

Ikke desto mindre udeblev krisen i Kina, og ligesom hum-lebien, der ikke ved, at den er for tung til at flyve, holdt den kinesiske økonomi sig svævende. Gælden blev langsomt be-talt, og i stedet for en krise voksede den kinesiske vækst i et tempo, der sjældent er set i historien.

”Al logik siger, at Kina skulle have oplevet en massiv finans-krise i 1996/1997, men det skete ikke. Humlebien flyver sta-dig”, siger professor på University of Warwick Shaun Breslin, der for nylig talte til en konference om kinesisk økonomi på Dansk Institut for Internationale Studier i København.

Et unikt systemI Kina bruger man det samme ord for krise, som man bruger for mulighed, og det er på sin vis meget passende for den situation, der netop nu udspiller sig i landet. Det unikke finansielle system og enorme befolkningstal i det store land har tidligere vist sig at kunne skabe muligheden for stor frem-gang, hvor det andre steder ville betyde dyb krise. Udsving i vækst og tab af arbejdspladser, der i et vestligt land ville være katastrofale, har mindre betydning for kineserne.

”Man kan sige, at Kina er en gigant på lerfødder. Men selv på lerfødder er det stadig en gigant”. siger Breslin.

Han hentyder især til efteråret 2008, da finanskrisen for al-vor tog fart i den vestlige verden. På få måneder mistede om-kring 20 millioner kinesere deres arbejde, og eksporten styrt-dykkede, da krisen nåede over Stillehavet fra USA til Kina. Alle disse fyringer kom ikke som en konsekvens af en krise i Kina, men snarere som efterdønninger fra den krise, der stadig kan mærkes i Vesten.

”Hvad man også skal huske på, når man taler om finans-

krisen, er, at det kinesiske styre reagerede meget hurtigere end USA og Vesten, da krisen startede. Der blev meget hur-tigt lavet hjælpepakker for 4 billioner RMB (Kinas valuta, redaktionen) svarende til cirka 3,6 billioner danske kroner, der skulle rette op på det dyk, man havde lidt i efteråret 2008”, siger Breslin.

SpekulationerMen selvom den kinesiske økonomi i den grad er kommet ovenpå igen efter nedturen i 2008, er dampen gået noget af lokomotivet det seneste år. Vækstraten er nedadgående, og gælden vokser. Shaun Breslin mener dog, at man skal passe på med at snakke om krise.

”Det er stadig ren spekulation, hvorvidt der kommer en krise i den kinesiske økonomi. Man skal huske på, at der er mange professionelle pessimister i Vesten, og det er for let at sige entydigt ja eller nej til en gældskrise i Kina”.

At det er for simpelt at sige ja eller nej til, hvorvidt der er en krise under opsejling i verdens folkerigeste nation, skal også ses i lyset af, at det kinesiske system er meget anderledes og kom-pliceret i forhold til det, vi kender fra vores egne breddegrader.

Eksempelvis anslår flere eksperter, at de kinesiske banker siden hjælpepakkerne i 2008 har givet lån for mere end 15 billioner dollars. Og selvom man i 2013 havde forventet, at kineserne ville begynde at betale tilbage, steg gælden med anslået 20 procent.

Det er, når man kigger på, hvor alle disse lån forsvinder hen, at det begynder at blive kompliceret. De lokale rege- ringer rundtomkring i Kina har ikke tilladelse til at låne penge fra bankerne. Så skal der eksempelvis bygges en vej, opretter det lokale styre et firma, der låner pengene i banken, og det firma står dermed både for lånet og for byggeriet af vejen.

Mere end halvdelen af de lån, der er blevet taget siden

iNTerNaTioNalTFinansMarts 2014

34 internationalt FinansMarts 2014

2008, menes at være gået til denne slags firmaer, der hoved-sageligt har stået for udbygningen af for eksempel Kinas infra-struktur og er grunden til, at væksten i landet kunne fortsætte med at stige, selvom man oplevede et drastisk fald i eksporten.

Gældskrise eller ej De store kinesiske banker, der står bag udlånene, er ligeledes meget anderledes end det, vi kender herhjemme.

Alle har det tilfælles, at den kinesiske stat ejer cirka 60 pro-cent af aktierne, og mange af bankerne er oprettet for direkte at støtte statslige erhverv, såsom landbrugsbanken Agricul-tural Bank of China eller byggeribranchens bank, China Con-struction Bank, for at nævne et par. Disse banker er reelt poli-tiske redskaber for Kinas altkontrollerende kommunistparti.

Mens Vesten taler om potentiel krise i den kinesiske øko-nomi, har de kinesiske storbanker ved flere lejligheder talt om muligheden for at begynde at opkøbe vestlige banker. Det er nemlig ikke i bankerne, gælden findes. Den skal i højere grad findes hos de lokale myndigheder rundtomkring i Kinas provinser, og Shaun Breslin mener derfor, at der i højere grad er tale om en potentiel krise i lokalstyrelserne end en egentlig finanskrise.

Siden slutningen af 90’erne og op igennem 00’erne har de lokale myndigheder generelt vist sig at være ganske gode til at tjene penge. Mange provinser, distrikter og byer tjente i en årrække rigtig mange penge, blandt andet ved hjælp af afgifter på en lang række ting. Faktisk var der så meget gang i forretningen, at indkomsten fra afgifter i nogle år var større end indkomsten fra skatter i Kina.

Gradvist er denne forretning dog gået fra de lokale myn-digheder til centralregeringens hænder og har efterladt de lokale myndigheder med et mindre indtægtsgrundlag. De mas-sive udbygninger i Kinas infrastruktur er blevet betalt lokalt af provinser og byer, der langsomt har opbygget en enorm gæld.

Men netop fordi gælden ligger lokalt ude i provin-serne, mener Shaun Breslin, at Kina vil klare sig gennem en nedgangsperiode.

For tung til at flyveEt af de steder, hvor Kina har gode muligheder for at rejse kapital, er gennem brugen af jorden, der i Kina fortsat er ejet af staten og mange steder er i meget høj kurs og meget efter-tragtet. Overalt i landet ser man stadig flere steder, hvor brugs-retten til jorden bliver solgt til højestbydende, men jorden ejes fortsat af staten eller de lokale myndigheder.

På den måde kan myndighederne skaffe midler til at betale af på de enorme lån, der er blevet optaget gennem

de seneste år. Salget af brugsretten til jorden er på få år gået fra at give et relativt beskedent afkast til at være den mest benyttede måde for lokale myndigheder at skaffe kapital på. I 2011 tegnede indkomsten fra salget af brugsretten til jorden for lokale myndigheder i Kina sig for 1 billion RMB om året.

”Salget af brugsretten til jorden, er et system, der altid vil være en midlertidig løsning. Hele konceptet om at sælge brugsretten bygger på, at prisen vil fortsætte med at stige. Så opsiger man kontrakten med den nuværende bruger, betaler dem, hvad man skylder, og sælger jorden igen til en højere pris. Det kan ikke fortsætte i det uendelige. Når priserne holder op med at stige, falder forretningen fra hinanden”, siger Shaun Breslin.

Voksende undergrundMens det politiske system kan ende med at køre både den ene og den anden vej, har den helt almindelige kineser et helt andet problem. Når han sætter sine penge i banken, oplever han, at renten for hans penge er stagneret og flere steder endda blevet mindre.

Det driver flere og flere kinesere, mindre virksomheder og så videre til de såkaldte undergrundsbanker, et illegalt bank-system uden for det officielle system, der driver bankvirk-somhed sideløbende med de statsejede banker. Al den bank-drift, som de store etablerede banker ikke kan hjælpe med på grund af restriktioner, ender derfor hos undergrundsbankerne. Eksperter anslår, at undergrundsbankerne står for op imod 30 procent af den samlede kinesiske bankdrift.

”De store kinesiske banker er faktisk utrolig dygtige til det, der er deres funktion. De er utrolig gode til at være en økonomisk støtte for staten og til at hjælpe landet gennem en potentiel krise, som vi så det i 2008. De er utrolig dårlige, når det kommer til den almindelige kinesers interesser, små virksomheder, og til at forebygge økonomisk uansvarlighed”, siger Shaun Breslin.

At der er opstået en bankverden uden for den officielle bankverden, skal dog ikke kun ses som et problem. Mange eksperter mener, at eksistensen af undergrundsbankerne, der i vid udstrækning ikke forfølges af styret i Beijing, faktisk spiller en positiv rolle i den kinesiske økonomi. De udfylder de huller, de store statsstyrede banker giver for både borgere, virk-somheder og i nogle tilfælde selv for de lokale myndigheder.

”Der er ingen tvivl om, at Kina står med et potentielt pro-blem, men jeg tror dog, at det er et løseligt problem. Man skal huske på, at Kina nærmest er hele verdens fabrik. Vi vil muligvis se bobler komme og sprænge, men jeg tror ikke, at Kinas økonomi som helhed vil komme i fare”, slut-ter Shaun Breslin. ¢

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I [email protected]

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller [email protected]

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør

36 internationalt FinansMarts 2014

Af E

lisab

eth

Teis

en /

Illu

stra

tion:

Mik

kel H

enns

sel

Danièle Nouy er af Europa-Parlamentet blevet udpeget til at stå i spidsen for det fælles europæiske banktilsyn, der træder i kraft til november, og som er første ben i bankunionen. Hun kommer fra en still-ing som chef for det franske finanstilsyn, hvor hun af kolleger til Financial Times bliver beskrevet med tillægsord som ”no nonsens” og ”very tough”. Avisen lægger hertil selv, at det nye overhoved for det europæiske banktilsyn måske har en sta-tur som en spurv, men et blik af is, og at hun er en formidabel forhandler.

Det fælles banktilsyn bliver beskrevet som et af de mest dristige EU-initiativer siden indførelsen af euroen. Men Danièle Nouy har erfaringer at trække på: Crédit Lyonnais-krakket tidligt i 1990’erne og ikke mindst problemerne for den tværnationale Dexia, der efter tre redningsforsøg måtte splittes op. Vanskelighederne ved at ko-ordinere beslutningerne mellem Frankrig, Belgien og Luxembourg har givet hende erfaringer med at navigere i det politiske minefelt, det er at påtvinge nationale lån-givere beslutninger fra Frankfurt.

”Vi har en enestående chance for at genetablere vores troværdighed og om-dømme. Der er en fast beslutning om at gøre, hvad der end er nødvendigt, for at sikre, at den europæiske banksektor er sund, sikker og transparent”, siger hun til den engelske avis.

Den såkaldte fælles tilsynsmekanisme, som banktilsynet formelt bliver kaldt, er et system for finansielt tilsyn af kreditinstitut-

Brutale nedskæringer i RBS

Mere end hver fjerde af de nu 120.000 medarbej-dere i Royal Bank of Scotland (RBS) kan i løbet af de næste tre til fem år forvente en fyreseddel i det, der af en finansanalytiker i Financial Times kaldes en monsteromstrukturering.Beslutningen om at trække sig tilbage fra mange af bankens mere risikable forretningsområder,

deriblandt investeringsbankvirksomhed, ventes offentliggjort i næste uge. Bankens aktiviteter i USA og Asien ventes også solgt fra.Banken er 81 procent statsejet, efter at den måtte reddes i kølvandet på finanskrisen. Den vil fremover fokusere på detailkunder, mindre virk-somheder og større selskaber.”Min ambition er ikke at drive verdens største bank. Min ambition er at drive den bedste bank i Storbritannien, og

det har intet at gøre med størrelsen. En masse af vores omkostninger er gamle omkostninger, der relaterer sig til at være en stor global bankgruppe, som vi ikke er mere”, siger den ad-ministrerende direktør Ross McEwan i en video på RBS’ hjemmeside.

Fagforeninger betaler sig

Amerikanske bankmedarbejdere er nogle af de dårligst stillede i verden. De har færre rettigheder end de finansielle medarbej-dere i lande som Tanzania, Filippinerne, Co-lombia og Brasilien. En rapport udarbejdet af UNI Global Union, der repræsenterer 20 millioner arbejdere i 160 lande, viser, at det kan betale sig med stærke fagforeninger.

De amerikanske banker nægter deres ansatte basale rettigheder som jobbeskyt-telse, rimelig løn og social sikkerhed. De amerikanske bankansatte har ikke ret til sygedage og et meget begrænset antal fridage i forbindelse med barsel. Sygefor-sikringer er dyre og pensioner vilkårlige.

Herimod er brasilianske bankmedar-bejderes realløn vokset betragteligt siden 2004, de har fået bedre ordninger for over-skudsdeling, en vækst i den reale mind-steløn på over 38 procent, og deres over-tidsbetaling er vokset med 50 procent.

Bankmedarbejdere i Tanzania har 84 dages betalt barselsorlov, i Brasilien har de 180 dage, i Rumænien et år.

I USA er lønnen for kassemedarbej-dere så lav, at omkring en tredjedel mod-tager en eller anden form for offentlig hjælp. En af forklaringerne er, at fag-foreninger er så godt som ikke-eksi-sterende i amerikanske banker, hvis le-delser decideret bandlyser fagforeninger.

en skrap dameDet nye overhoved for det europæiske banktilsyn, Danièle Nouy, beskrives som en kvinde med en statur som en spurv, men med et blik af is AF elisABeth teisen

ter, der består af den europæiske central-bank (ECB) og de kompetente nationale myndigheder i de deltagende medlems-lande. Det er ECB, der har det overordnede ansvar for at føre tilsyn med alle de om-kring 6.000 kreditinstitutter i euroområ-det, dog således at tilsynet med de mind-ste kreditinstitutter vil blive varetaget af de nationale tilsyn inden for fælles rammer.

Vi vil gøre det endnu bedre for vores unge kunder.

Ung Direkte er en ny virtuel filial for studerende og kunder mellem 18 og 27 år. Her tilbyder vi kun-derne nem adgang til specialiseret rådgivning, der tager udgangs-punkt i deres behov - når de har tid og lyst.

Vi søger erfarne rådgivere til vores afdelinger i Høje Taastrup

og i Aarhus, og du får kolleger, der alle brænder for at give vores unge kunder en god bankoplevel-se via en virtuel platform. Læs mere om dine muligheder hos os på danskebank.com/karriere

danskebank.com/karriere

Rådgivere til Ung Direkte

Vil du?

210x280_rådgivere til UngDirekte.indd 1 24/02/14 13.21

38 job & karriere FinansMarts 2014

I en alder af 54 år mistede Bent Mütze sit arbejde i FIH Erhvervsbank, og en lang, sej kamp om at komme tilbage på arbejdsmarkedet i en sen alder begyndte. En kamp, der efter halvandet år nu er lykkedes med et job hos Advokatfirmaet Nicolai Giødesen, hvor han 3. februar startede som administrativ sagsbehandler AF KlAus thoDsen / Foto: nAnA ReiMeRs

Endelig lykkedes det!

Efter en fyringsrunde i FIH Erhvervsbank i sommeren 2012 måtte Bent Mütze se i øjnene, at mere end 35 års karriere i finanssektoren var slut. Der skulle af-skediges medarbejdere, og efter at have overlevet én fyringsrunde, gik den til sidst ikke længere.

”Jeg måtte se i øjnene, at det nu var min tur. Der var afskedigelser overalt i sektoren, og jeg frygtede da også, at det ville være enden på min karriere”, siger Bent Mütze.

Karrieren startede i midten af 70’erne i Amagerbanken, hvor han startede som bankelev. Efter en række job som bank-assistent flere steder blev han souschef i en af Amagerbankens filialer. Herfra gik karrieren over en stilling som sekretari-atsleder til jobbet som kreditmedarbej-der. Et job, han besad indtil 1998, hvor han drog videre til Bankernes EDB Cen-tral (BEC), først til en stilling som Sys-tem Consultant og senere som Account Manager. Her satte fyringer en stopper for samarbejdet i slutningen af 2010.

En ny tilværelseAllerede inden hans opsigelse fra BEC var afsluttet, startede Bent i starten af 2011 i en stilling i Business Support i FIH, men opholdet her blev desværre et kort et af slagsen. Allerede efter halvandet år

”Jeg havde haft fast arbejde i mere end 35 år, og så stod jeg pludselig der uden job og skulle stille mig op i ledighedskøen. Det gav da helt sikkert et knæk i selvtilliden”, siger Bent Mütze, der for nylig som 56-årig kom i job igen

39job & karriereFinansMarts 2014

forlod han FIH med en fyringsseddel i hånden og udsigten til at skulle søge nyt job i en alder af 54 år.

”Det havde jeg det dårligt med. Jeg havde haft fast arbejde i mere end 35 år, og så stod jeg pludselig der uden job og skulle stille mig op i ledighedskøen. Det gav da helt sikkert et knæk i selvtilliden”.

Hurtigt blev Bent også mere og mere opmærksom på, at det ikke bare var krisen i hele sektoren, der gjorde det svært at finde et nyt job. Fødselsattesten lyver ikke, og når man som Bent er midt i 50’erne og konkurrerer med langt yngre mennesker om jobbene, oplever mange, at de ender bagerst i køen. Og for Bent var situationen ikke anderledes.

”Jeg skulle søge et job via nettet, og det første, jeg skulle skrive, var navn og alder. Allerede der vidste jeg godt, at jeg ikke ville få det”.

Det var dog ikke bare de udsigtsløse jobsøgninger, der gjorde hverdagen som ledig mere grå og trist. Den daglige om-gang med kollegerne forsvandt, og der var pludselig mange af dagens timer, han skulle tilbringe i selskab med sig selv.

”I radioen talte politikerne ikke om andet, end hvor dovne vi ledige er, og det kunne jeg ikke holde ud at høre på. Jeg havde ikke brug for en moralprædiken, men noget at engagere mig i”.

Jobsøgningen blev et projektSelvom udsigterne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet ikke var lyse, og sel-vom opsigelsesperioden blev til ledig-gang, svarer Bent Mütze meget klart, når han bliver spurgt, om han med tiden fik svært ved at motivere sig selv.

”Nej. Det gjorde jeg langtfra. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne se mig selv i de job, jeg søgte. Det holdt min motiva-tion oppe, at jeg rigtig gerne ville have de job, jeg søgte”.

Bevidstheden om, at et nyt job i finans-sektoren ville blive meget svært at få, gav også Bent mod på at søge en lang række job uden for den sektor, han ellers har brugt 35 år i. Så han søgte meget bredt, både hos it-firmaer, konsulentfirmaer og helt almindelige kontorjob.

Efter næsten et år uden job kom Bent i sommeren 2013 ind i Senior Erhverv, et netværk for jobsøgende over 50 år, og den oplevelse gav ham fornyet tro

på, at det var muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Sammen med an-dre fra netværket tog han rundt på virk-somheder i hovedstadsområdet og for-talte om foreningen og dens medlem-mer. Det blev til mange møder, og det skete ofte, at der var personer, der fik et nyt job som følge af besøgene.

”Det var rigtig spændende at komme med i Senior Erhverv. Jeg har aldrig rigtig taget del i foreningslivet, men det var virkelig en positiv oplevelse. Jeg fik mødt andre i samme situation, fik skabt et nyt netværk og genskabt følelsen af at have noget at engagere mig i”.

Det blev til små seks måneder i Senior Erhverv, hvor Bent både blev invi-teret med på et landsdækkende seminar, deltog i kurser arrangeret af netværket og blev tilbudt en plads i bestyrelsen, in-den han i februar startede på sit nye job.

En ny begyndelseOmkring julen sidste år dumpede et brev fra Bents jobcenter ind ad brevspræk-ken, som Bent gennem længere tid havde frygtet. Han havde da været ledig så længe, at brevet indeholdt nyheden om, at det nu var blevet tid til at komme i aktivering.

”Det havde jeg meget lidt lyst til. Jeg ville virkelig ikke ud på et lokalcenter og sidde at lave ansøgninger og cv. Efter så lang tid som ledig følte jeg ærlig talt, at jeg godt vidste, hvordan man skriver en ansøgning”.

Ved et møde i a-kassen FTF-A blev Bent Mütze opfordret til at kontakte Finansforbundet, hvor han blev tilbudt et coachingforløb gennem konsulentfir-maet Promando, der laver mange kurser og coachingforløb rettet mod mennesker i 50’erne, der kæmper for at komme til-bage på arbejdsmarkedet.

Kort efter at dette forløb startede, op-dagede Bent Mütze en dag, at en stilling, han tidligere havde søgt, var blevet slået op igen. Det drejede sig om et job som administrativ sagsbehandler ved Advo-katfirmaet Nicolai Giødesen, der fra den 3. februar blev Bents nye arbejdsplads.

”Jeg blev faktisk afvist to gange, inden jeg endelig blev kaldt til en samtale og endte med at få jobbet. Det var en kæmpe forløsning. Endelig lykkedes det!” ¢

”Jeg havde haft fast arbej-de i mere end 35 år, og så stod jeg pludselig der uden job og skulle stille mig op i ledighedskøen. Det gav da helt sikkert et knæk i selvtilliden”


flere indvandrere i finanssektorenPå seks år er antallet af indvandrere i finanssektoren steget med 68 procent, mens antallet af efterkommere er steget med 145 procent. Udviklingen skyldes blandt andet et integrationsprojekt og indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft AF Mille sKJolD MADsen

Flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er begyndt at finde finanssektoren interessant. Siden 2006 er antallet af indvandrere i sektoren nem-lig steget med 68 procent (fra 782 i 2006 til 1.319 i 2013). Samtidig er antallet af efterkommere steget med 145 procent (fra 242 i 2006 til 593 i 2013). Det viser tal fra Danmarks Statistik.

”Det er en flot udvikling, som nok især skyldes finanssektorens integrationspro-jekt, der kørte i perioden 2006-2008”, fortæller seniorkonsulent i Finanssek-torens Arbejdsgiverforening Hans Jør-gen Steffensen.

Formålet med integrationsprojektet var at skabe flere job for indvandrere og efterkommere i den finansielle sek-tor. Den primære målgruppe var indvan-drere, som kom til landet med en læn-gerevarende uddannelse, der så kunne bygges videre på. Med projektet var ind-vandrerne sikret job i mindst et år, finansfaglig uddannelse og sprogtræning.

Selvom integrationsprojektet stoppede

i 2008 som følge af finanskrisen, så mener Hans Jørgen Steffensen, at projektet kan have inspireret finansielle virksomheder til at fortsætte med at ansætte indvan-drere og efterkommere. Der kan dog også være en anden faktor, som spiller ind i stigningen.

”Det er en gennemgående tendens, at finansielle virksomheder rekrutterer it-medarbejdere fra ikke-vestlige lande, fordi de har nogle specielle kompetencer”, siger Hans Jørgen Steffensen.

Mange udenlandske medarbejdere i saxo BankSaxo Bank er en af de finansielle virk-somheder, der kan nikke genkendende til rekruttering af udenlandske medarbej-dere. I banken er der ansat nationaliteter fra hele verden, og ud af de 700-800 medarbejdere i virksomheden er omkring 50 medarbejdere fra ikke-vestlige lande som Indien, Rusland og Kina.

”Rigtig mange af vores it-medarbej-dere kommer fra Indien, men vi har

også mange forskellige nationaliteter i andre afdelinger, blandt andet fordi vi har kunder i hele verden”, fortæller Saxo Banks HR-konsulent Esben Agersnap.

Mange af medarbejderne bliver rek-rutteret over hele verden, og for ban-ken er kompetencerne vigtigere end na-tionaliteten.

”I vores it-afdeling har vi ofte brug for nogle specifikke nichekompetencer, som vi ikke altid kan finde i Danmark, og ved at kigge ud i verden får vi adgang til et meget bredere kompetencefelt”, fortæller Esben Agersnap, som samti-dig tilføjer, at de forskellige nationali-teter giver dynamik i banken.

”Vi er en international virksomhed, og derfor skal vores medarbejderstab også reflektere det. Men samtidig giver det også forskellige indsigter og syn på sagerne, når man har mange forskel-lige nationaliteter samlet under et tag”, mener Esben Agersnap. ¢

Indvandrere i sektorenMed begrebet indvandrer forstås personer, som er født i udlandet, hvor ingen af forældrene har dansk statsborgerskab.Med begrebet efterkommer forstås en person, som er født i Danmark, men ingen af forældrene er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab. Ikke-vestlige lande dækker over alle lande und-tagen: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

(Kilde: Danmarks Statistik)

Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 2006: 7822007: 9852008: 1.2392009: 1.3942010: 1.2732011: 1.2492012: 1.2992013: 1.319

Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 2006: 2422007: 3182008: 4032009: 5142010: 4622011: 4842012: 5462013: 593

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Nykredit er en bank til det hele. Også til

rådgivning på højt niveau.

I Nykredit er det et afgørende parameter

at yde kunderne den bedste rådgivning.

Rådgivningen skal afdække alle kunder-

nes økonomiske forhold, så de opnår de

bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de

bedste og mest kompetente rådgivere.

Rådgivere, der kan sparre med kunderne,

se helheder og sammensætte de bedste

løsninger - hver gang.

Vi har netop nu ledige stillinger flere

steder i landet. Tyngden i stillingerne

varierer, hvilket giver dig mulighed for at

udvikle både dine faglige og personlige

kompetencer ved at få et nyt job hos

os – og ikke mindst være med til at skabe

merværdi med alt det, du allerede kan.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi

har en ledig stol i nærheden af dig.

Vil du være med til at skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst?


Moderne ledelse er livsfarligLedelsesrådgiver og forfatter til den bedste danske ledelsesbog i 2013, ”Livsfarlig ledelse”, Christian Ørsted sætter fokus på de dilemmaer, der er i den moderne ledelsestænkning på fire FOKUS Update-arrangementer for ledere rundt om i landet AF sABinA FuRBo

”Vi kan i dag styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred over styr for at nå mål og deadlines – og mens 1.400 dør af stress hvert år, styrt-dykker vores kreativitet, innovation og menneskelige balance”.

De kolde facts leveres af ledelsesråd-giver Christian Ørsted, der er forfatter til den bedste danske ledelsesbog i 2013, ”Livsfarlig ledelse – forstå de psykolo-giske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv”, og aktuel foredragsholder på fire FOKUS Update-arrangementer for le-dere rundt om i landet.

Christian Ørsted trækker i bogen på den allernyeste forskning, og foruden at være kåret som den bedste ledelses-bog har den også ligget som nummer et på Børsens bestsellerliste og fik seks ud af seks stjerner i Berlingske. Han sætter i bogen spørgsmålstegn ved hele den moderne ledelsestænkning, hvor per-formancekulturen ses som nøglen til at skabe en sund forretning.

”Den ledelsesstruktur, som hersker i dag, er baseret på en idé om, at ledelsen har stærke målsætnings- og vurderings-kompetencer. Men det er bare utroligt vanskeligt i praksis at sætte kvalificerbare mål for aktiviteter og at lave menings-fulde målinger. Så i stedet oplever vi, at medarbejderne performer dårligere, og endnu flere bliver stressede”, siger Chris-tian Ørsted, der ligefrem mener, at mo-derne ledelsesbegreber som motivation, anerkendelse, personlig udvikling og

teamwork i sidste ende kan være direkte skadelige for medarbejdernes trivsel, produktivitet og evne til at håndtere for-andringer, hvis de ikke bruges korrekt.

”Moderne ledelse psykologiserer og gør medarbejdernes egen indre tilstand til forklaringen på stress, pres og fiasko. Det er medarbejdernes eget ansvar og ikke de organisatoriske rammer. Det er jeg ikke enig i”.

I stedet handler det ifølge ledelses-

Kommende arrangementer

I de kommende måneder kan du

blandt andet tilmelde dig:

10/3 Update Succeshistorier – find, skriv og fortæl dine styrker - København10/3 Update Hjernen som Power Tool - Aarhus22.-23/3 Kursus Bryd vanen og tænk nyt - Skælskør24/3 temadag Positiv psykologi øger trivslen på jobbet - Kolding26/3 Update Finansforbundet University – København

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/fokus

Du kan også downloade de to første kapitler af Christian Ørsteds bog på hans hjemmeside www.livsfarligledelse.dk – her kan du også bestille hele bogen.

Meld dig til på finansforbundet.dk

/fokus

rådgiveren om at ruste medarbejderne til den kompleksitet, der er i deres job. Det betyder, at man som leder dels stiller tydelige krav, dels er nysgerrig på den kompetence, medarbejderne bringer i spil for at løse opgaverne.

”I bund og grund handler det om at lave ledelsesopgaven om til noget, der er real-istisk opnåeligt. At vi skaber en levedygtig ledelse og ikke en livsfarlig ledelse”.

FOKUS Update-arrangementet Livsfarlig ledelse afholdes den:3. marts i København (venteliste)10. marts i Aalborg24. marts i Børkop7. april i Århus.

43job & karriereFinansMarts 2014

Hvad er der gang i lige nu inden for udviklin-gen af finans it, og hvad vil fremtiden bringe? Hvis det er spørgsmål, der interesserer dig, bør du overveje at sætte kursen mod BEC i Roskilde tirsdag den 25. marts, hvor Dansk IT holder ”Financial Tech Hub”.

Konferencen fra kl. 9 – 14.20 kører i to spor – henholdsvis Arkitek-tur og udviklingsmiljøer samt Mobil-ity og digitale platforme – med en række oplægsholdere fra forskning-sinstitutioner og virksomheder. Medlemmer af Finansforbundet kan få rabat på deres tilmeldingsgebyr, hvis de er medlem af Dansk IT.

Første fyringsrunde i Lån & Spar

”Man bliver aldrig sig selv igen efter stress. Man bliver en bedre udgave af sig selv”, ly-der det i en ny interviewbog ”Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det”, hvor Mimi Jakobsen, Hans Pilgaard, Anne Sophia Hermansen, Jens Arentzen, Mette Helbæk, Carsten Albrektsen, Brian

Januar sluttede med dårligt nyt til de an-satte i Lån & Spar. For første gang i ban-kens historie var der tale om en regulær fyringsrunde, hvor man sagde farvel til ni medarbejdere.

Tillidsmand Susan Broager fortæller, at der på trods af de dårlige nyheder var forståelse for beslutningen fra medarbej-derne, da alle har vidst, at det ville ske.

”Det er jo aldrig en god dag, når man skal afskedige medarbejdere. Men når det så er sagt, så synes jeg, at der var forståelse for beslutningen blandt medarbejderne. Både blandt dem, der bliver, og dem, der des-

værre forlader os”, siger Susan Broager.Afskedigelserne i Lån & Spar skyldes en

øget digitalisering/automatisering og om-lægning af opgaver, samt at der bliver luk-ket kasser et par steder i landet.

Lån & Spar, som beskæftiger cirka 370 medarbejdere, var ikke alene om at afske-dige i januar.

I Sydbank sagde man farvel til 15 med-arbejdere, mens der i Jutlander Bank blev afskediget 40 ifølge Finansforbundets op-gørelse over afskedigelser, der er baseret på indberetninger fra tillidsmænd. /KT

Finanssektorens Feriefond har indgået en aftale om langtidsleje af endnu et feriehus af hustypen ”Nordic Plus 8” i Lalandia – denne gang i Billund.

Lejen inkluderer adgang til Lalandias vandland, Aqua-dome, Monky Tonky Land og diverse underholdning i centret – undtaget på centrets lukkedage.

Feriehuset kan lejes for en uge ad gangen fra fredag til fredag, og priserne er:Lavsæson 1.800 kroner per uge Mellemsæson 3.200 kroner per uge Højsæson 5.700 kroner per uge.Alle priser er inklusive slutrengøring.

Du kan booke lejligheden på feriefondens hjemmeside, www.finanssektorensferiefond.dk – og der åbnes for booking den 12. marts 2014 klokken 10.00. Dette ferie-hus kan lejes i perioden den 4. april 2014 – 3. april 2015 for 1 uge ad gangen, og udlejningen foregår efter først til mølle-princippet.

Konference om de nye finans it-pionerer

Ravn Galsgaard og Karen Ellemann åben-hjertigt og ærligt fortæller om at få stress og om, hvad de lærte af det. Bogen, der er skrevet af freelancejournalist Heidi Vester-berg, udkommer den 31. marts på forlaget Rosinante.

Feriehus i Lalandia – i Billund

Kendte taler ud om stressLæs mere om Financial Tech Hub på hjemmesiden Dit.dk

44

Du har fået en god ide. Dit nye mobil- design bliver det sidste nye hit, men ban-ken er ikke enig. Du vil gerne udgive en bog, men forlaget synes ikke om den. Så er der måske mulighed for at hente penge andre steder end i banken, som efter finanskrisen har været noget til-bageholdende med at investere risiko-villig kapital. Crowdfunding, hvor men-nesker finansierer andre menneskers projekter og virksomheder, er nemlig begyndt at vinde indpas, især i udlandet. Researchvirksomheden Massolution har opgjort, at der i 2012 på globalt plan blev rejst 2,7 milliarder dollars ved crowd-funding, hvilket er en stigning på 81 procent i forhold til 2011. I Danmark findes der også mindre crowdfunding-projekter, men det er enten donations- eller rewardbaseret crowdfunding, for aktiebaseret crowdfunding er stadig ikke muligt i Danmark. Det vil den nystif-tede organisation Dansk Crowdfunding Forening dog ændre på.

”Vi ser gerne, at vi får en crowdfun-dinglov i fremtiden, og så vil det være smart, hvis reglerne for investering af pensionsmidler i opstartsvirksomheder bliver lempet. Desuden bør der være skattefordele ved private investeringer i opstartsvirksomheder, som vi allerede ser i England”, siger Frederik Ploug Søgaard, den ene halvdel af ideen bag Dansk Crowdfunding Forening.

Ideen til foreningen opstod, da Finanstilsynet i november kom med et notat om, hvordan crowdfunding skal fungere i Danmark, men foreningens stiftere fandt notatet utilfredsstillende, fordi det manglede konkrete retning-slinjer for aktiebaseret crowdfunding. Kritikken går blandt andet på, at equity crowdfunding-platforme skal accepteres som værdipapirhandlere, som skal have mellem 0,3 og 1 million euro aktiekapi-tal i ryggen, samtidig med at man i hen-hold til selskabsloven ikke må udbyde kapitalandele til offentligheden.

om stifterne af Dansk Crowdfunding Forening Michael EisStiftede crowdfundinghjemmesiden booomerang.dk i 2009 og er desuden foredragsholder inden for crowdfunding. Senest har han stiftet equity crowd-funding-platformen Crowd Invest, og desuden rådgiver han kreative iværksæt-tere, foreninger og virksomheder om crowdfunding.

Frederik Ploug SøgaardHar en cand.merc. i finansiering og regnskab med speciale i crowdfunding. Stiftede FinanceLab og MarketingLab i 2009-2012, og så er han tidligere med-vært og porteføljeforvalter i programmet Millionærklubben Aften på Radio24syv.

Ny interesseorganisation vil bringe aktiebaseret crowd-funding til dansk jord for at give virksomheder et alternativ til traditionelle finansieringskilder og lade folket bestemme over deres egne penge. ”Crowdfunding er en demokrati-sering af vores egne penge, og nu tager vi magten tilbage”, siger en af organisationens stiftere, Michael EisAF Mille sKJolD MADsen / Foto: nAnA ReiMeRs

Folket skal styre pengene

••

fiNaNSieriNg FinansMarts 2014

Crowdfunding er som skabt til at hjælpe iværksættere og små og mellemstore virksomheder, mener Frederik Ploug Søgaard (tv.) og Michael Eis.

45xxxxFinansMarts 2014

46 fiNaNSieriNg FinansMarts 2014

”Finanstilsynets notat var ikke særlig fokuseret på løsninger, så crowdfunding-branchen kan komme i gang, men vi væl-ger at se glasset som halvfuldt i stedet for halvtomt”, siger Frederik Ploug Søgaard.

Dansk Crowdfunding Forening, som er stiftet af cand.merc. Frederik Ploug Søgaard og crowdfundingrådgiver Michael Eis, skal repræsentere iværk-sættere, investorer og operatører, som vil engagere sig aktivt inden for crowd-fundingbranchen. Gennem hjemme-siden booomerang.dk, der er en plat-form for crowdfundingprojekter, har de søsat projektet, og målet er at indsamle 50.000 kroner, som blandt andet skal bruges på opbygning af foreningen – herunder dens hjemmeside, kurser, fore-drag, vidensnetværk, dialoger med pres-sen og de danske politikere.

Allerede stor interesseDe to stiftere er dog godt klar over, at 50.000 kroner ikke rækker langt, men crowdfundingprojektet er heller ikke sat i verden for at skaffe de nødvendige økonomiske midler.

”Projektet er en test for at se, om der også er andre, der tror på, at crowdfun-ding er fremtiden”, siger Frederik Ploug Søgaard, der dog også sagtens kan se det ironiske i, at de har startet et crowd-fundingprojekt for at crowdfunde Dansk Crowdfunding Forening.

”For os giver det god mening, at organisationen udspringer fra netop crowdfunding. Desuden giver projek-tet almindelige mennesker mulighed for at være med til at skrive historie, for man skal ikke donere et bestemt beløb for at være medlem. Alle er velkomne”.

Indtil videre har projektet nået 32 procent af det samlede finansieringsmål, men stifterne er ikke bange for, at de ikke når målet. Flere interessenter har allerede meldt sig på banen, trods de få måneder projektet har været i gang.

”Der er flere interessenter, som op-fatter os som et seriøst tiltag for en branche, der er ved at blive etableret, og vi har allerede fået opbakning fra Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-forening og partier fra begge politiske

fløje”, fortæller Michael Eis, som mener, at tiden endelig er moden til at tale om crowdfunding i Danmark.

”Flere er begyndt at få øjnene op for crowdfunding, og derfor giver det også mening at begynde en dialog, der kan gavne samfundet og skabe nye arbejdspladser, og jeg mener, at vi har den viden og de kompetencer, der skal til for at lykkes”.

Tager pengene tilbageDet er dog ikke alle, der er lige begejs-trede for ordet crowdfunding, som er blevet kritiseret af udenlandske me-ningsdannere i finanssektoren. Kritik-ken går på, at crowdfunding tenderer til skyggebankslignende tilstande, hvor manglen på regulering er et problem, og investeringsrisikoen er på linje med hestevæddeløb og onlinepoker. Den kri-tik er Dansk Crowdfunding Forening ikke enig i. Foreningen mener netop, at der skal gøres op med den traditio-nelle bankforretning, så danskeren igen kan tage ejerskab over sine egne penge.

”Crowdfunding er en demokratise-ring af vores egne penge. Vi har selv tjent dem, betalt en stor del i skat, og så kan det ikke være rigtigt, at det er så svært at få pengene ud at arbejde igen. Så gør vi det bare selv, og jeg kan godt forstå, hvis det skræmmer banksektoren. I banken er pengene den vare, man handler med, og hvis folket tager pengene tilbage, så skal det da bringe sved på bankrådgive-rens overlæbe, men det er, præcis hvad vi har brug for oven på finanskrisen”, lyder den kontante melding fra Michael Eis.

Det betyder dog ikke, at crowdfunding og bankerne skal være fjender i fremtiden.

”Bankerne må jo også være fru-strerede over at skulle afvise så mange lån. De har brug for et alternativ, og her er det. Crowdfunding er som skabt til at hjælpe iværksættere og små og mellem-store virksomheder”, siger Michael Eis. ¢

Du kan læse mere om Dansk Crowdfun-ding Forening på danskcrowdfunding- forening.dk, hvor du også kan blive medlem ved at støtte foreningen.

DEr finDEs firE forskElligE crowDfunDingtypEr. Equity crowdfunding: Investorerne får en andel/aktie i virksomheden, når de investerer. Det betyder, at hvis firmaet vokser sig stort og bliver solgt, så er der en del penge at tjene, men samtidig kan man også tabe mange penge, hvis virksomheden går konkurs.

reward crowdfunding: Man får en gevinst ved at investere sine penge. Det kan for ek-sempel være, at man får den første udgave af et ur eller en mobil til en brøkdel af prisen, når og hvis produktet kommer på markedet.

Lending crowdfunding: Man låner sine penge og får til gengæld flere penge tilbage over tid. Hver person er i teorien sin egen bank, og det fungerer, ligesom når man låner penge i banken. Her betaler du i stedet til-bage til en privatperson, typisk med en rente, som du selv har defineret.

Donation crowdfunding: Man donerer penge til et velgørende formål uden at få noget igen.

A-KASSE FOR ANSATTE I FINANSSEKTOREN

Få op til 49.600 kr./md.– tegn en FTF-A Lønsikringtil ½ pris i hele 2014

Få mere at vide om den nye FTF-A Lønsikring.

Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op.

Eller ring direkte til os på 70 13 13 00.

Læs mere på ftf-a.dk

*Alm

. sm

s-ta

kst

ftfa_loensikring_finans_210x280mm.indd 1 20/02/14 14.42

48 kulTur FinansMarts 2014

Du er ved at handle ind. Varerne er kørt ned af båndet, og ekspedienten siger et beløb. Du griber i lommen efter en sed-del. Den er grøn, og på sedlen knejser Knippelsbro, mens Nationalbanken ligger på lur i baggrunden. Men tænker du over motivet på pengesedler, når du handler ind?

Det er nok de færreste, der stopper op for at beundre Knippelsbro på 200-kronesedlen, og det er nok de færreste, som tænker over, hvor langvarig og krævende en proces det er at vælge motiver til pengesedler. Motiverne skal udvise autoritet, så befolkningen har tillid til de udstedte sedler, men samtidig skal de fortælle den nutidige historie om dans-kerne. Det fortæller ph.d.-studerende på Copenhagen Busi-ness School, Anders Ravn Sørensen, som har skrevet artiklen ”At designe danskhed: Forestillinger om nationen på dan-ske pengesedler”, der kaster lys over Nationalbankens valg af pengesedler gennem tiden.

”Pengesedler er nødt til at være konforme og seriøse, for hvis sedlerne ligner matadorpenge, mister Nationalbanken sin legitimitet”, siger han.

Nationalbanken har gennem de sidste 100 år skullet balan- cere mellem hensynet til fortællingen om befolkningen og bankens egen autoritet, og ofte har det sikre konservative valg vundet. Men i 2007 var Nationalbanken lige ved at bryde en 100 år gammel tradition; den var ved at vælge en moderne, folkelig pengeseddel. For at forstå forløbet i 2007 er man dog nødt til at gå langt tilbage i tiden.

plovmanden og fiskerneDen første danske pengeseddel stammer helt tilbage fra 1713, hvor fire embedsmænd skrev deres navne med gåsefjerspen på sedlen for at legitimere den. Herefter påførte to renteskri-vere numre på sedlen og noterede det i protokollen. På den

Historiske monumenter i lommeformat

I en pulserende digital tidsalder kan det være svært at se, hvorfor vi skal kere os om, hvordan gamle gnidrede pengesedler ser ud, men motiverne på sedlerne

kan faktisk fortælle os en del om vores samtid, og hvem vi er som danskereAF Mille sKJolD MADsen / pApeR ARt: ollAnsKi / Foto: MAnuel MittelpunKt

••

49kulTurFinansMarts 2014

50 kulTur FinansMarts 2014

måde fik man produceret 120.000 sedler på seks måneder. I dag går det dog noget hurtigere, hvor der er svimlende 166 millioner danske pengesedler i omløb.

Efter udstedelsen af den første pengeseddel fulgte en tid, hvor sedlerne var præget af statssymboler og antikke græske guder, men i 1908 skulle der ske noget nyt. Den første designkonkurrence blev afholdt, og her dystede fire kunstnere om retten til at illustrere den nye seddelserie. Vinderen blev Gerhard Heilmann, der især huskes for mo-tivet af den pløjende mand, som prydede 500-kronesedlen i over 60 år. Et andet kendt motiv fra Heilmann-serien er fiskerne på 50-kronesedlen, som er grundlaget for udtryk-ket ”det koster en fisk”.

Ifølge Anders Ravn Sørensen har vi et nært forhold til plov-manden og fisken, fordi det er første (og eneste) gang, at almindelige mennesker med almindelige gøremål er afbil-det på sedlerne.

”Fiskerne og plovmanden var i høj grad motiver, som alle kunne relatere til, hvor de nyeste pengesedler med broer og oldtidsfund distancerer sig mere til den almindelige dansker”, siger Anders Ravn Sørensen, som derfor heller ikke mener, at vi i fremtiden kommer til at skylde hinan-den en Sallingsundbro.

I 1947 var det nye tider, og derfor blev der afholdt en folkelig designkonkurrence, hvor hele befolkningen kunne komme med deres bidrag. Blandt forslagene var blandt an-det et motiv med øl og pølser, en børnefamilie i et tagkam-mer og en sønderjysk landmandshustru ville sågar have et kort vers på 10-kronesedlen samt billeder af mælk, brød, smør og kød. Det blev dog kunstneren Ib Andersens portræt- og land- skabsserie, som løb med sejren. Landskaberne og portrætterne skulle binde nationen sammen efter en opslidende krig, og man ville ikke skabe for mange politiske spørgsmål med et kontroversielt motiv.

I 70’erne kom der dog politik på banen. På seddelserien fra 1972 var der nu kvindelige portrætter på fire ud af fem af seddeltyperne. Det var tydeligt, at kvindefrigørelsen også var nået til pengesedlerne.

”Vi høstede meget ros for denne seddelserie i udlandet, for vi var nogle af de første til at sætte kvinder på pengesedlerne”, fortæller Anders Ravn Sørensen.

At bygge broDen nyeste seddelserie, der blev designet i 2006-2007, er heller ikke nogen undtagelse, når det kommer til at skildre samtiden. Modsat det nationale sammenhold, der bed sig fast i Ib Andersen-serien, og det individuelle postmateri-elle syn, som kom på sedlerne efterfølgende med portræt-ter af kvinder, videnskabsmænd og kunstnere, så skete der et opbrud i 00’erne.

”Broerne er ikke kun et symbol på, at vi bygger bro mellem landsdelene. Det handler også om at bygge bro til hinanden og måske pege ud over landegrænsen. Derfor synes jeg også, det ville have været interessant, hvis Øresundsbroen havde været afbildet. Den er en af vores mest prominente broer, og det ville samtidig have vist, at vi også er knyttet tættere til om-verdenen”, siger Anders Ravn Sørensen.

Det var dog ellers lige før, at Nationalbanken valgte det mere moderne og folkelige motiv. Efter en lang indled-ningsfase kom man frem til valget mellem to kunstnere, hvor den ene var Kasper Bonnén, som med et funky og farverigt udtryk samlede en bro, en stendysse og en opvask på samme pengeseddel. Han var en stærk kontrast til Karin Birgitte Lund, som designede en seddel med broer og old-tidsfund for at minde os om en fælles fortid, samtidig med at sedlen var holdt i dæmpede farver; et typisk skandinavisk udtryk. To gange stemte Nationalbankens interne jury for Kasper Bonnéns design, men alligevel endte bankens ledelse i sidste ende med at vælge Karin Birgitte Lunds no-get mere konservative pengeseddel.

”Historien viser, at når der er den mindste risiko for, at det bliver for kontroversielt, vælger banken det sikre og konservative, for det har virket tidligere, og så slipper man for at gamble”.

Paradokset i EuropaPengesedler kan dog også bruges til andet end at afspej-le en nation. Man kan opbygge en. Eurosedlen er et godt eksempel på ønsket om at binde flere nationer sammen, men problemet opstod hurtigt, da designerne var nødt til at bruge fiktive symboler, fordi de ikke kunne trække på elementer fra landet. Der var jo ikke noget land. Arkitek-turen på sedlerne er derfor fiktiv, og en gotisk kirke måtte

"De nye pengesedler med broer distancerer sig mere

fra den almindelige dansker" siger Anders Ravn Sørensen.

Foto: Jasper Carlberg

51

oven i købet omtegnes, da den mindede for meget om Notre Dame. Samtidig har det været svært for designerne at afgrænse Europa. Mens der er et skarpt optegnet Vest-europa, så flyder øst ud i siden.

”Designerne har jo stået med et kæmpe dilemma. Sedlerne skulle jo være en identitetskultivator, men i stedet ender man med de her paradoksale pengesedler, som skulle vise sam-menhold, men det mislykkedes, fordi de ikke har haft et ud-gangspunkt at tage sammenholdet fra”, siger Anders Ravn Sørensen om de europæiske sedler, der blev modtaget med en noget nedtonet begejstring.

Det er dog ikke kun i Europa, at man kerer sig om, hvor-dan pengesedler ser ud. På den anden side af Atlanter- havet satte en enkelt pengeseddel også stærke følelser i gang hos befolkningen. Canada skulle i 2012 have en ny 100-dol-larseddel. En fokusgruppe blev præsenteret for den nye gullige seddel, hvor en asiatisk kvinde kigger i et mikroskop. Gruppen var bestyrtet over, at sedlen spillede på stereotypen om, at alle asiater er videnskabsmænd, mens andre mente, at sedlens gullige farve var racistisk, fordi den mindede om Asien. Kvinden på sedlen blev derefter udskiftet med en hvid kvinde, men så startede balladen. Fokusgruppen for-talte åbent i medierne, at de først var blevet præsenteret for en asiatisk kvinde, og det endte med, at nationalbankdirek-tøren måtte i medierne og undskylde.

Så selvom pengesedler ikke længere er det eneste beta-lingsmiddel og langsomt svinder i baggrunden for mobiler og plastikkort, kan sedlerne stadig vække stærke følelser hos nogle. Anders Ravn Sørensen mener dog ikke, at vi i frem-tiden vil have den samme følelse omkring pengesedler, som vi havde tidligere.

”Mennesker har ikke længere det samme forhold til penge-sedler, for mange ser dem ikke hver dag, og så er det svært at have et forhold til dem. Sådan vil det også være i frem-tiden, når det kontantløse samfund kommer nærmere”, siger Anders Ravn Sørensen.

Så husk, når du dykker ned i lommen efter en seddel at be-tale med: Det er ikke kun et betalingsmiddel. Det er et lille monument, som viser et stykke af Danmarkshistorien. I hvert fald set med Nationalbankens øjne. ¢

kulTurFinansMarts 2014

Danmarks første pengeseddel.

Plovmanden.

Gammel 50 kroneseddel med det kendte fiskermotiv.

Forslag ved designkonkurrencen i 1947, hvor almindelige mennesker kunne deltage.

Den omstridte canadiske pengeseddel.

Kasper Bonnéns forslag til en ny pengeseddel.

52 hobby FinansMarts 2014

Gitte Husballe er en bankdame med sort kjole og høje stiletter, der elsker sit arbejde som HR-direktør i BankNordik så meget, at hun skal til toppen af et bjerg for at koble af. Alligevel kan hun ikke helt lægge bankdamen på hylden, og derfor har mascaraen også været med på bjergtoppen AF Mille sKJolD MADsen / Foto: MADs tegleRs

”Det var bare flot. Enormt flot. Og så gav det min selvtillid et kæmpe kick, for jeg beviste, at jeg kunne mere, end jeg troe-de”. Sådan beskriver 30-årige Gitte Hus-balle den dag, hun stod på toppen af Af-rikas højeste bjerg Kilimanjaro for to år siden. Det var første gang hun besteg et bjerg, men ikke sidste gang. Siden har hun besteget det russiske bjerg Elbrus, og i begyndelsen februar tog hun turen mod Aconcagua i Argentina, som med sine 6.962 meter er det højeste bjerg udenfor Himalaya. Begge gange har Gitte været af sted med bankveninder, men det var egentlig Gittes chef, som gav hende ideen.

”Jeg elsker mit arbejde og har svært ved at lægge det fra mig. Derfor sagde min chef, at jeg skulle finde en hobby, hvor jeg kunne koble af, for ellers ville jeg ikke holde i længden”, fortæller Gitte Husballe, som til daglig er HR-direktør i BankNordik.

Almindelig træning var dog ikke nok for Gitte. Når hun stod i træningscen-tret kredsede tankerne stadig om arbej-det, og derfor var hun nødt til at komme længere væk.

”Jeg ville gerne udfordre mig selv og presse mine grænser, samtidig med, at jeg kunne tømme hovedet. Derfor er jeg nødt til at tage til toppen af et bjerg, uden mobildækning, for at koble af”.

Gitte ligner dog ikke et typisk frilufts-menneske med sin sorte kjole og høje stiletter, og hun er da også mere bank-dame end bjergbestiger. Kun derhjemme bliver hendes dobbeltliv afsløret. I ska-bet ved siden af de 30 ens sorte kjoler, hænger pandelamper, pigsko og dun-jakker, og selv da Gitte skulle møde op i lufthavnen, var det i sort kjole, mens resten af gruppen var iført friluftstøj og store rygsække.

Gitte er dog ikke kun bjergbestiger for at koble af fra arbejdet. Hun bruger også bjergbestigningen aktivt i sin karriere.

”Jeg har styrket min selvtillid gennem bjergbestigning, og presset kroppen læn-gere end jeg troede var muligt. Det be-tyder også, at jeg kan presse mig selv på jobbet, og jeg tør gøre det. Hvis jeg har stået på toppen af et bjerg, så kan jeg også klare opgaverne i banken”.

Mental udfordringBjergbestigning kræver måneders for-beredelse og især den fysiske styrke er vigtig. Udover træningen i fitnesscen-tret, går Gitte også lange vandreture, for på bjerget skal man typisk kunne gå ti timer i træk med oppakning. Lange gå-ture kan dog være svære at passe ind i et krævende lederjob, men det klarer Gitte blandt andet ved at gå med en stor ryg-sæk hjem fra arbejdet på Amager, gen-nem byen til sin lejlighed i Lyngby. Dag- lig træning i måneden op til bestign-ingen er en nødvendighed for at være fysisk klar til turen, som til tider kan være ubegribelig hård.

”Nogle dage er det så hårdt, at man tæller skridt eller siger remser, bare for at klare sig igennem og holde be-nene i gang. Det er her man kommer på en psykisk prøve, men samtidig også får tømt hovedet for unødvendige be-kymringer”, fortæller Gitte, som især kom på en mental styrkeprøve, da hun besteg bjerget Elbrus i Rusland sidste år.

Elbrus er 253 meter lavere end Kili-manjaro,, men det er mere teknisk svært, og får derfor det afrikanske bjerg til at ligne en vandretur. Derfor skulle de også have pigsko og seler på en stor del af tiden. Undervejs blev et medlem af grup-pen alvorligt skadet og måtte flyves hjem. Her blev Gitte for første gang konfron-teret med risiciene ved sin hobby.

”Jeg gik og talte med ham, da han

H

un vil h

elt til

tops

53hobbyFinansMarts 2014

pludselig falder. Det kunne lige så godt have været mig, der gled på gletsjeren, og det skræmte mig, men da jeg gik mod toppen var der bare ikke plads til at be-kymre sig over det”, fortæller Gitte, som også fik højdesyge på turen i Rusland, hvilket gav hende kvalme, hævelser, svim-melhed og vejrtrækningsproblemer.

”Lige der tænkte jeg; hvorfor bruge sommerferien på et russisk bjerg i 30 mi-nusgrader, men når man når toppen, er det bare det hele værd”.

På turen levede gruppen af dåse-skinke, majonæse og snickers, bare for at holde kalorieindtaget oppe. Det daglige bad bestod af en vaskeklud med koldt vand, mens håret ikke blev vasket i flere uger. Toilettet var bag en sten.

”Jeg har haft svært ved at lægge det feminine bag mig, og på turen til Rus-land havde jeg også mascara med. Jeg brugte den ikke, men der var en sikker-hed i at have den med. Det er jeg nok nødt til at lægge fra mig på næste tur”, griner Gitte og fortæller, at når hun kom-mer hjem, går hun gerne i bad to gange om dagen. Fordi hun kan.

Tager et bjerg af gangenBjergbestigning er dog ikke kun adrenalin og mental styrke. Det er også en bekostelig affære. Alene turen koster titusinder af kroner, og udstyret til en ekspedition kan hurtigt løbe op i 20.000 kroner.

”Det er virkelig gået op for mig, hvor meget det koster, men jeg har hverken børn eller termin, der skal betales, så derfor kan jeg gøre det nu”, siger Gitte.

Hun har planer om at gennemføre Seven Summits, som er listen over det højeste bjerg på hvert af de syv konti-nenter. Indtil videre har hun besteget to af dem, og er på vej til det tredje. Det berygtede Mount Everest, som har kostet 223 menneskeliv, er også på listen. Bjerget tager minimum tre måneder at bestige, og det koster mellem en kvart og halv millioner kroner, så det er iføl-ge Gitte noget som skal overvejes nøje.

”Jeg jagter et adrenalinkick, som ikke er helt ufarligt, og det synes jeg ikke man kan, hvis man har ansvaret for små børn. Indtil videre er det også stadig på hobby-plan, så jeg tager et bjerg af gangen, og så længe det er sjovt, bliver jeg ved”. ¢

H

un vil h

elt til

tops

”Hvis jeg har stået på toppen af et bjerg, så kan jeg også klare opgaverne i banken”, siger Gitte Husballe.

54 det juridiske hjørne FinansMarts 2014

Ferie er utroligt dejligt, men det er også et emne, der giver anledning til rigtig mange spørgsmål ved-rørende rettigheder og pligter. I det følgende vil jeg gennemgå en række af de typiske spørgsmål, vi får op til et nyt ferieårs start.

RestferieJeg har ikke fået afholdt al min ferie, og nu er der travlt i afdelingen. Hvad sker der med ferien, hvis jeg ikke får den afholdt?

I standardoverenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening er det af-talt, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det efterfølgende ferieår, hvis arbejdsgiveren og medarbejderen er enige om det (STOK paragraf 52, stykke 1). Det følger af samme bestemmelse, at såfremt en medarbejder ønsker at få udbetalt ferien i stedet, kan der indgås aftale omkring dette.

Min ferie starter, dagen før der er varslet konflikt. Er jeg stadig berettiget til at holde den?

Ja, det er du, da det afgørende er, om ferien er plan-lagt eller ej, og hvornår den er aftalt til afholdelse.

Hvis din ferie er planlagt til påbegyndelse før eller senest samtidig med konfliktens start, kan du afholde den som planlagt uanset konflikten. Du får udbetalt sædvanlig løn fra din arbejdsgiver under ferien. Du skal være opmærksom på, at ferie starter ved arbejdstidens begyndelse, mens kon-flikten starter ved døgnets begyndelse.

Hvis du har planlagt ferie, som skal påbegyndes, efter at konflikten er star-tet, bliver din ferie suspenderet og kan ikke afholdes som planlagt. Dette gælder, uanset om ferien tidligere er planlagt og aftalt med din arbejdsgiver.

Hvor meget ferie kan jeg kræve at holde til sommer, hvis min chef bliver besværlig, og vi ikke kan blive enige?

Det følger af ferieloven, at man har ret til at holde 15 feriedage (svarende til tre uger) samlet i perioden fra 1. maj til 30. sep-tember. En chef kan altså ikke nægte, hverken at man holder tre uger samlet, eller at man holder dem i den angivne periode. Man skal dog være opmærksom på, at man skal aftale, hvornår ferien ligger inden for perioden 1. maj til 30. september.

Hvis man vil holde mere end tre ugers sommerferie, skal det aftales, så der kan man få udfordringer, hvis chefen ikke er velvillig.

Hvis jeg bliver syg under min ferie, har jeg så ret til erstatningsferie?

Det følger af ferieloven, at du kan være berettiget til erstat-ningsferie, hvis du bliver syg under din ferie. Det kræver, at du melder dig syg til din arbejdsgiver, og du indhenter en lægeerklæring for sygdommen, uanset hvor i verden

du befinder dig. Lægeerklæringen skal gælde fra 1. sygedag, og du skal selv betale for erklæringen. De fem første sygedage under ferien anses du fort-sat for at afholde ferie, og det er derfor først fra 6.-

dagen, at du får ret til erstatningsferie.Hvad gør man, hvis man har ligget i koma efter en bilulykke

og først får sygemeldt sig, når man vågner op igen?Hvis man reelt har været forhindret i at sygemelde sig på 1.

sygedag, kan der ske undtagelse fra ovenstående. Det vil for eksempel være i tilfælde af ulykke, svær tilskadekomst eller lig-nende. I disse tilfælde kan der være ret til erstatningsferie efter 5. sygedag, selvom man ikke fik sygemeldt sig på 1. sygedag.

Det anbefales, at man sikrer sig dokumentation for, at man har været forhindret i at sygemelde sig på 1. sygedag.

Jeg er gået på deltid 1. januar. Påvirker det lønnen, jeg mod-tager under min ferie?

Som udgangspunkt har du ret til din sædvanlige faste løn un-der ferien.

Her følger en række svar på nogle af de typiske spørgsmål om ferierettigheder

Hvordan er reglerne om ferie?

LæS MERE OM FERIE OG

KONFLIKT På finansforbundet.dk

LæS MERE OM FERIE OG

SyGDOM På finansforbundet.dk

55

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet,

Applebys Plads 5, 1411 København K.

?

det juridiske hjørneFinansMarts 2014

Må man melde afbud til medarbejder-udviklingssamtale?Jeg er på 20. år ansat i en sparekasse. Jeg er netop blevet indkaldt til den årlige medarbejderudviklingssamtale, men har egentlig ikke særlig meget lyst til at deltage. Jeg synes ikke, jeg får noget ud af det, og det ender altid i almindelig hyggesnak. Kan jeg sige, at jeg ikke vil deltage i samtalen?Med venlig hilsenJytte Nielsen

svar: Hvis det er aftalt i sparekassen, at der gennemføres årlige medarbejderudviklingssamtaler, bør du deltage. Afviser du at møde op, vil du risikere, at det får konsekvenser for dit videre ansættelsesforløb. Jeg vil anbefale dig, at du selv forbereder dig grundigt til samtalen, så det netop ikke ender i hyggesnak. Hvis I bruger et forberedelsesskema, kan du udfylde det, men er der andre emner, du finder vigtige, skal du gøre din leder opmærksom herpå. Du kan med fordel gøre dig overvejelser vedrørende egne ønsker til faglig og personlig udvikling. I den forbindelse kan du indtænke, hvad sparekassen kunne have af mål, behov og strategier. Det er altid en fordel at med-bringe konkrete forslag til for eksempel videreuddannelse, kursusforløb med videre. Som en del af din forberedelse kan du overveje at sparre med en kollega vedrørende dine styrker og muligheder i sparekassen.

Med venlig hilsenMette Bruun, juridisk konsulent

Krisehjælp ved røveriJeg har et spørgsmål i forbindelse med mine rettigheder ved røveri.I den afdeling hvor jeg er ansat, har vi haft røveri. Vi har haft besøg af en psykolog efter røveriet. Selv er jeg fortsat i psykologbehandling, men hvilken hjælp kan vi ellers få? Jeg døjer meget med anspændthed i hele kroppen.

Venlig hilsen Ole Andersen

svar: Du har ret til at få betalt psykologbehandling eller anden rele-vant behandling, der kan afbøde følgerne efter røveriet. Det kan for eksempel i din situation også være behandling hos fysioterapeut eller anden behandlingsform, der afhjælper din anspændthed i kroppen. Det er ikke altid psykologisk behandling, der er det bedste og det eneste for at komme videre. Efter standardoverenskomsten har man ret til betalt behandling inden for en periode på 12 måneder, men i princippet er der ingen begrænsning på behandlingstidens længde. Det vil i givet fald bero på en konkret lægelig eller psykolo-gisk vurdering.Husk at sikre jer, at der er sket anmeldelse af røveriet efter arbejdsskadeloven.

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

AF Mette hJøllunD sChousBoe, ADVoKAt

Det følger dog af ferieloven, at hvis din arbejds-tid og dermed din løn ændrer sig væsentligt fra op-tjeningsår til ferieår, skal du have justeret den løn, du får under ferie.

Hvis din arbejdstid er ændret med 20 procent eller mindre, vil du få din aktuelle løn under ferie. Dette gælder, uanset om du er gået op eller ned i tid, siden du optjente retten til at få løn under ferie

Hvis din arbejdstid er ændret med mere end 20 procent, skal din løn under ferie derimod regul-eres forholdsmæssigt. Ved en 37-timers arbejdsuge er det en væsentlig ændring, når du går ned med mere end 7,4 timer til under 29,6 timer per uge.

"Hvis man vil holde mere end tre ugers sommerferie, skal det aftales, så der kan man få udfordringer, hvis chefen ikke er velvillig".

56 ArrAngementer FinansMarts 2014

Seniorgruppe Region Hovedstaden –Nordsjælland

gåtur i det gamle (h)Valby

Kom med og nyd foråret på en guidet gåtur fra Valby St. gennem Skolegade over Tingstedet, Nordisk Film til Jesus-kirken. Her vil kirkens præst fortælle os om brygger Jacobsens kirke. De-refter til Cafe Elefanten, hvor frokosten (tapas) indtages. Efter denne guides der rundt på de gamle bryggeriarealer. Vi af-slutter med kaffe og kage på Elefan-ten. Bortset fra frokost og kaffe foregår turen udendørs, første afdeling er cirka 2 km, så husk traveskoene og påklæd-ning efter vejret.Tid: 10. april kl. 9.00Sted: Valby St. ud mod Skolegade Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 300 kr.Kontonummer: Reg.nr. 1551, kt.nr. 3719 4678 14Frist: 1. aprilTilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 5523. E-mail: [email protected]

Seniorgruppe Region Syddanmark – Fyn

Forårsmøde

Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Næsbyhoved Skovs restaurant, Odense. Vi mødes kl. 10.00 og får kaffe og brød. Derefter medle-msmøde med valg til udvalget. Ca. kl. 10.30 får vi besøg af biskop Tine Lind-hardt, som er født 16. nov. 1957 i Nørre-sundby. Tine Lindhardt blev indsat som

biskop over Fyens Stift den 4. novem-ber 2012. Vi glæder os til et underhold-ende foredrag om kirken – før – nu – og i fremtiden. Kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. Tid: 27. marts kl. 10Sted: Næsbyboved Skov, Kanalvej 52, OdensePris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr.Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845 – 1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer (bemærk nyt kontonummer).Frist: 20. martsTilmelding til: Lis Larsen, 66 16 14 13 – Poul Andresen, 65 94 26 44 – Jørn Hvol-bæk, 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, 62 61 81 13 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel 22 11 78 25. E-mail: [email protected]

Seniorgruppe Region Midtjylland - Ringkøbing

Rundvisning på Anker Fjord hospice, hvide

Sande

Frokost på Hvide Sande Røgeri/Spisest-edet og derefter rundvisning på Anker Fjord Hospice inkl. eftermiddagskaffe.Tid: 29. april kl. 12 Sted: Hvide Sande Røgeri, Troldbjergvej 4, 696 Hvide Sande,(Kl. 14.30 rundvisning på Anker Fjord Hospice, Fjordengen 25, 6960 Hvide Sande). Pris: 50 kr. for medlemmer, 185 kr. for ledsager. Betales ved tilmelding

(Drikkevarer for egen regning)Kontonummer: 7652-1259218Frist: 14. april Tilmelding til: Birthe Mikkelsen tlf. 86 86 16 10, mobil 30 13 74 41 E-mail; [email protected] Telefontid mellem kl. 9.00-kl. 10.00

Seniorgruppen: Region Hovedstaden

Foredrag med samuel Rachlin

Et spændende foredrag med journalist og forfatter Samuel Rachlin inkl. middag og drikkevarer. Han vil fortælle om “Re-jsen tilbage” – en personlig beretning om barndommens gade – om hans forældre, der af Stalin blev forvist til Sibirien. Det bliver en spændende fortælling gennem tiden om Ruslands forvandling. Tid: Torsdag den 27. marts kl. 10.30 (dørene åbnes kl. 9.30)Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadium 10 (bus 500S kører lige til døren, og der er gode parkerings-forhold).Pris: 150 kr., kun for medlemmerKontonummer: 1551-2561400213 Vigtigt: Oplys navn i teksten på over-førslen og navn/medlemsnr. på tilmel-dingen. Frist: Fredag den 21. marts (ingen til-bagebetaling efter sidste frist). Tilmelding til: Esther Haugaard, Kær-byvej 135, 2610 Rødovre, tlf. 60 85 21 57.E-mail: [email protected]ærkninger: Kommende arrange-menter i 2014:12.6.: Ditlevsdal Bison Farm/Fyn (hel-dagstur)

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppe Region hovedstaden – nordsjælland

Gåtur i det gamle (H)Valby, 10. april

seniorgruppe Region Midtjylland - Ringkøbing

Rundvisning på Anker Fjord Hospice, Hvide Sande, 29. april

seniorgruppe Region hovedstaden

Foredrag med Samuel Rachlin, 27. marts

57arrangementerFinansMarts 2014

27.8.: Revyperler i Tivoli og middag i Madklubben2.10.: Foredrag i Brøndbyhallen om Storm P. og Jørgen Ryg fra «Det rul-lende teater»27.11.: Julefrokost i Brøndbyhallen

Generalforsamlinger Danske Kreds indkalder herved til or-dinær generalforsamling onsdag den 21. maj 2014 på Munkebjerg Hotel, Munke-bjergvej 125, 7100 Vejle. Der vil være kaffe/te fra kl. 08.30. Generalforsamlin-gen begynder klokken 10.00.

Medlemmer i beskæftigelse

Generalforsamlingen er en delegeretfor-samling, jævnfør vedtægternes punkt 4.4. Alle medlemmer har møde- og taleret på generalforsamlingen, men kun delege-rede har stemmeret. I henhold til Dan-ske Kreds’ vedtægter er områdetillids-manden ansvarlig for, at der foretages valg af delegerede og suppleanter. Sær-lig meddelelse om valg og udpegning af delegerede bliver udsendt til områdetil-lidsmændene i marts 2014. Der er truffet aftale med koncernen om, at de delege-rede har frihed til at deltage på general-forsamlingen. Alle, der ønsker at deltage i generalforsamlingen (uanset om det er som delegeret med stemmeret eller som medlem uden stemmeret), tilmelder sig jævnfør punktet Tilmelding.

Arbejdsledige medlemmer

I vedtægternes punkt 4.4 forklares det: “Af og blandt de tilmeldte og fremmødte arbejdsledige vælges der, ½ time før den ordinære generalforsamling begynder, et antal delegerede svarende til 1 delege-ret per 20 ledige per 1. marts”. Arbejds-ledige medlemmer tilmelder sig som alle andre medlemmer jævnfør punktet Tilmelding. Tilmeldte arbejdsledige med-lemmer vil modtage separat information med praktiske oplysninger om valg af delegerede for ledige medlemmer.Pensionister og efterlønsmodtagere

Pensionister og efterlønsmodtagere har,

jævnfør vedtægternes punkt 3.2, ikke stemmeret og er ikke valgbare på gene-ralforsamlingen. Pensionister og efterløns-modtagere tilmelder sig som alle andre medlemmer jævnfør punktet Tilmelding.

Tilmelding

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske fra torsdag den 20. marts 2014 på Danske Kreds’ hjemmeside (www.dan-skekreds.dk/Generalforsamling 2014). Tilmelding skal ske senest onsdag den 23. april 2014. Tilmeldingen genererer en kvittering, der skal medbringes til gene-ralforsamlingen som bevis for tilmelding.

Forslag til behandling

Forslag, som ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal indsendes per mail til formand Steen Lund Olsen, Danske Kreds ([email protected]), senest 4 uger før generalforsamlingen, jævn-før vedtægternes punkt 4.2. Forslag skal således være modtaget senest onsdag den 23. april 2014. Forslag til valg og an-dre forslag, der modtages efter onsdag den 23. april 2014, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

opstilling af kandidater

Opstilling af kandidater til bestyrelses-suppleanter, intern revisor, interne revi-sorsuppleanter og statsautoriseret revi-

sor skal ligeledes indsendes per mail til formand Steen Lund Olsen ([email protected]) senest 4 uger før gene-ralforsamlingen, jævnfør vedtægternes punkt 4.13, og skal således være mod-taget senest onsdag den 23. april 2014. Alle, der overvejer at stille op som be-styrelsessuppleant, har mulighed for at få et møde med formanden og/eller næstformanden, før endeligt kandidatur indsendes. Dette møde arrangeres ved kontakt til formand Steen Lund Olsen ([email protected]).

Materiale til generalforsamlingen

Regnskab, skriftlig beretning, budget for indeværende år og dagsorden – med samtlige indkomne forslag samt kan-didatforslag og bestyrelsens kandi-datforslag – kan ses på Danske Kreds’ hjemmeside, www.danskekreds.dk, fra onsdag den 7. maj 2014.

Transportudgifter

Danske Kreds refunderer transportud-gifter, jævnfør Finansforbundets regler.

Henvendelse

Danske Kreds, Carl Gustavs Gade 2, 2., 2630 Taastrup. Telefon 45 14 01 11 [email protected] venlig hilsen Danske Kreds

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 200 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale

kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstilbud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registreret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB

58

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

af Kent PetersenFormand

FinansMarts 2014 Klumme

Det er paradoksalt, at forsikringstagerne er med til at skabe en stor formue i

tryghedsgruppen, uden at de får gavn af pengene – og i øvrigt

indflydelse på, hvordan den bruges

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3 2014. NæSte NuMMeR 4. april 2014udGIveRFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. [email protected] RedaktIoNCarsten Jørgensen (ansv. red.), [email protected] Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) [email protected] Thodsen (DJ)[email protected] aNNoNceR: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSeRINdLæGLæserindlæg senest mandag 17. marts 2014. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkoNtRoLLeRet opLaG 54.456Design Hans Munk ogKatrine KruckowtRyk Aller FoRSIdeFotoJasper Carlberg

Det lyder jo godt, meget af det TryghedsGruppen beskæftiger sig med. Ligesom det jo også er svært ikke at holde en smule af de Tryg-reklamer, hvor kyl-lingen lige netop ikke bliver kørt over af den bil, der ellers kommer faretruende tæt på. For det handler som bekendt om at være tryg, og det er der jo meget få af os, der ikke bry-der os om at være.

Derfor kan det også være van-skeligt at få øje på den store gr-und til modstand mod rednings-kranse og andre udmærkede initiativer fra Trygheds- Gruppen. Der er for så vidt heller ikke noget i vejen med almennyttige fonde, der yder gør hverdagen bedre for os alle. Men i forhold til Tryghedsgrup-pen, som vi også dykker længere ned i inde i dette nummer af Magasinet Finans (se side 26), er sagens kerne, at gruppen ikke administrerer en fond efter en fundats, men en ganske anseelig pengetank på i omegnen af 30 milliarder krone,r som i sidste ende kommer fra for-sikringstagerne. Og ja, det er faktisk en formue, som næsten svarer til f.eks. budgettet for Femern-broen.

Trods de sympatiske tiltag er spørgsmålet så, om vi bare skal acceptere, at der ligger 30 milliarder i en kæmpe pengetank, som ejerne egentlig ikke har rigtig indflydelse på? Jeg synes det egentlig ikke. Det er nemlig paradoksalt, at forsikringstagerne er med til at skabe en stor formue i Trygheds- Gruppen, uden at de får gavn af pengene – og i øvrigt indflydelse på, hvordan den bruges.

TryghedsGruppens konstruktion gør det uen-

deligt vanskeligt for forsikrings-tagerne og pensionsholderne i Nordea Liv & Pension, der er medejere af TryghedsGruppen, at få adgang til de cirka ti mil-liarder kroner af formuen, som de egentlig burde. Det har vi tænkt os at se nærmere på. Både af principielle årsager, og fordi vi har rigtig mange medlemmer, som det konkret berører.

De mange tusind pensions-holdere i Nordea Liv & Pen-sion omfatter mange af Finans-forbundets medlemmer. Derfor er vi også gået i gang med at son-dere de juridiske muligheder for at sikre en mere direkte forbin-delse mellem dem og deres for-mue. For hvordan skal man håndtere denne her anseelige formue? Hvem skal bestemme over midlerne? Og hvordan kom-mer kapitalforvalterne til at stå til regnskab over for ejerne?

TryghedsGruppen ejer 60 procent af Tryg Forsikring og har været med til at lægge pres på Tryg for øget afkast

til ejerne – blandt andet gennem dyrere forsik-ringer. Men da ejerne sådan set alene kommer til at betale præmien, er det svært at se det lukra-tive for forsikringstagerne.

Tryghedsgruppen har fire meget brede formåls- bestemmelser. Vi så gerne et mere skarpt fokus på ’virksomhed til gavn for danske skadeforsikrings-, livsforsikrings- og pensionsforsikringstagere…’. For spørgsmålet er, hvor trygge forsikringstagerne egentlig kan være ved den nuværende situation? ¢

Det handler om at være tryg…

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

For tiden søger vi:

Filialdirektør til fi lialen ved Rundetårn

Souschef’er til fi lialerne iViborg, Kastrup og Bispebjerg

Porteføljemanager tilKapitalforvaltning

Investeringskonsulent til Investering

Kundemedarbejder til Storkøbenhavn

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

VI HJÆLPER DINE EKSPORTKUNDERMED AT FÅ JA TIL FINANSIERINGEN

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virk-somheder, som jagter succes på eksport-markedet. Måske det er relevant for nogle af dine kunder. Vi ved, det ofte kræver eks-tra fi nansiering i banken, når vækstplaner skal føres ud i livet. Det kan vi hjælpe med.

Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansieringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti over for ban-ken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk.

5537 EKF 210x215_revisor.indd 1 20/02/14 15.20

Documents

Magasinet Finans nr. 3/2014