18
Marokko - en rejse til verdens ende Eventyrlig rundrejse i Marokko bl.a. til: Rabat, Meknes, Fes, Sahara, Erg Chebbi, Ait Ben Haddou, Marrakesh Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter i Erg Chebbi, Sahara En enestående mosaik af tusindårig gamle kunsthåndværk Oplev de imponerende cedertræer ved Azrou Et farveorgie i Dades og Todra dalene Se den romerske by Volubilis 15 dage 7. marts - 21. marts 2017 Carsten Cramon Gyden 5 8740 Brædstrup tel.: 7575 2010 [email protected] www.CC5.dk K-100 <= 1/2omk k <= K:

Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko- en rejse til verdens ende

Eventyrlig rundrejse i Marokko bl.a. til:Rabat, Meknes, Fes, Sahara,

Erg Chebbi, Ait Ben Haddou, Marrakesh

Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske RiadsNyd vandring i de smukke sandklitter i Erg Chebbi, SaharaEn enestående mosaik af tusindårig gamle kunsthåndværk

Oplev de imponerende cedertræer ved AzrouEt farveorgie i Dades og Todra dalene

Se den romerske by Volubilis

15 dage 7. marts - 21. marts 2017

Carsten CramonGyden 58740 Brædstruptel.: 7575 2010 [email protected]

K-100 <= 1/2omk k <= K:

Page 2: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Indledning En rest af 1001 nat, skjulte paradishaver og vidtstrakt ørken, den ypperste skønhed, det dybeste forfald. Hvide byer ved havet, røde byer inde i landet og brungyldne Kasbaher langt ude i ørkenen. Et land rigt på folkeslag og kulturhistorie. Mød dem alle, romere, berbere, jøder og arabere på en righoldig rundrejse i Marokko.I kongebyerne, Rabat, Meknes og Fés bliver man uundgåeligt revet med af det hvirvlende uigennemtrængelige mylder af gader og myriader af handlende. Her kan erhverves alt, hvad hjertet måtte begære af kaftaer, tøfler, her købes kure mod skallethed, knuste hjerter og vorter. Indtrykkene fordøjes med forfriskende myntete og mandelkager nydt på svale terrasser med udsigt ud over de lysende Atlasbjerge. Islams fascinerende arkitektur, by-der sig til og besøget på et værksted for kakkelfliser bidrager til forståelsen af den arabiske geometri med dens uendelige mæng-der af mønstre. Videre gennem frapperende landskaber med skjulte slugter og urgamle cederskove, til ørkenen mod øst, hvor solopgangen er rejsen værd i sig selv. De øde sandfarvede kasbah-byer trykker sig op ad klipperne, placeret på kanten af ørkenen, en gang vogtere af islams yderste grænseland, nu hjemsted for rige berberkulturer. Her møder vi Marokkos store folkelige fortælletradition, gnaoua-musikken, væverne og pottemagerne inden turen afsluttes i det forrygende og farverige Marrakesh.Tag med på denne rejse, hvis det er nye horisonter du kikker efter. Rejsen er også en enestående mulighed for at møde et mus-limsk folk face to face, hvorved de frygtsomme forestillingsbille-der af muslimer, som politikere og medier så gavmildt videre-giver, helt sikkert vil opløses.

Page 3: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 1 København - Marrakesh - Rabat - Meknes(ca. 485 km. - alle km. angivelser i det følgende er kørsel i bus eller 4WD):Vi flyver med Norwegian tidligt om morgen direkte til Marrakesh, hvor vi efter indrejseformaliteterne begiver os videre med moderne turistbus. På vejen til den nuværende kongeby - Rabat, gør vi holdt for lidt frokost. På vejen passerer vi også Marokkos finansielle centrum - Casablanca. Vi kan måske skimte en af den islamiske verdens største moskeer, opført af den nuværende konge Mohammed d. VI’s far Hasan II. Moskeén er et imponerende bygningsværk. Balancerende på kanten af det mægtige Atlanterhav, overvælder den enhver, som nærmer sig for at få sin Gud i tale. Hassan II. Moskeén er den eneste moské i Marokko, som er åben for ikke muslimer.Det Casablanca, vi alle kender så godt fra filmen af samme navn, er for længst borte, det samme gælder Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. Byen er ny, stor og ikke særlig charmerende, så vi skynder os forbi, og når til Rabat inden den blå-rosa skumring.Rabat er den første af de fire marokkanske kongebyer, vi skal stifte nærmere bekendtskab med i løbet af vores rejse.I Rabat(på Unescos Verdensarvsliste) samler vi vores marokkan-ske guide op. Det er Mohamed Sadiki Tahar fra Fes. Han har BA i engelsk og litteratur efterfulgt af en M.A. i ligestillings stu-dier og kvinders uddannelser i landområder. Har studeret et par år i Japan og taler arabisk, fransk, engelsk og japansk. Sadiki vil være vores guide på hele rejsen, han har et meget let forståeligt engelsk og har en stor indlevelse i sit lands dna. Der venter os store oplevelser, som Sadiki vil lukke op til.Sadiki starter med at vise os rundt ved resterne af det, der engang var Almohadedynastiets(12. og 13. årh.) mest ambitiøse bygningsværk, Hassan Moskéen. Kun minareten står tilbage og vidner om forgangne tiders storhed. Den alene, kombineret med resterne af de mange søjler, er nok til, at man kan danne sig et indtryk af dens storhed. Rigt klædte vagter til hest møder den rejsende, inden vi besøger Mohammed V’s mausoleum, der ligger som nabo til Hassan tårnet.Herefter kører vi det sidste stykke til vores dejlige hotel i Meknes, hvor vi vil være fremme først på aftenen.

Efter indlogering, vil der være velkomst og introduktion til en forhåbentlig pragtfuld rejse rundt i et af den arabiske verdens smukkeste og mest spektakulære lande.Dagen slutter med fælles middag på hotellet.

Page 4: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 2 Volubilis og Moulay Idriss(ca. 66 km.):Efter morgenmaden kører vi til Volubilis(på Unescos Verdens-arvsliste) for at besøge en af den romerske verdens yderste forposter; den velbevarede by Volubilis. Kun få turister finder vej til dette smukke plateau, hvor romerne i det 2. århundrede efter Kristus opførte en by, med alt hvad hjertet kan begære af badeanlæg, templer, romerske mosaikker og en fantastisk bymur. Fra Volubilis er der en meget flot udsigt til den lille valfartsby Moulay Idriss, Marokkos mest hellige by opkaldt efter grundlæg-geren af Islam i Marokko - Moulay Idriss I, der som direkte efterkommer efter Mohammeds datter og svigersøn grundlagde Idrisidedynastiet i Marokko i det 8. årh. Efter besøget i Volubils gør vi holdt i Moulay Idriss, hvor der vil være mulighed for en frokostpause, samtidig med at Sadiki vil fortælle om byens meget betydningsfulde historie. Sidst på eftermiddagen vil vi få besøg fra universitetet i Fes, hvor en historiker vil give et overblik over Marokkos spændende og farverige historie, der starter med det oprindelige folk - berberne, som stadig udgør en trediedel af be-folkningen. Fønikerne og som sagt romerne har også været her. Fra det første dynasti i 8. årh. og frem til i dag, har en lang række islamiske dynastier hver på deres måde bidraget til Marokkos historie. Efter det historiske foredrag vil Carsten Cramon holde det første oplæg om de islamiske mønstre, som vi finder dem i Marokko. Dagen slutter med fælles middag på hotellet.

Page 5: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 3 Meknes:Meknes(på Unescos Verdensarvsliste), den anden af de fire kongebyer, hvor 25 km. bymur med over 20 store byporte er med til at gøre denne by, skabt under Sultan Moulay Ismails 55 år lange tyranstyre, til et besøg værd. Udover Place El-Hedim, et knudepunkt i medinaen, skal vi bl.a besøge byporten Bab El-Mansour, der regnes for Marokkos flotteste. Ismails mausolæum og hans stalde følger derefter. I staldene var der plads til 12000 heste placeret ved 3000 søjler. Hver hest havde sin oppasser. I tilknytning til staldene var der en række magasiner eller forråds-kamre, brugt under de utallige krige og belejringer, som også var en del af hverdagen. Disse magasiner er nu under Unesco beskyt-telse. Det er et fantastisk bygningsværk som ikke lader nogen tvivl tilbage om de arabiske matematikere og ingeniørers evner, hvor de varmt rosa pudsede vægge og hvælv i et tilsyneladende endeløst forløb drager de besøgende stadig dybere ind i uende-ligheden. Eftermiddagen vil være fri til egen udforskning i det labyrintiske gadeløb i den indre medina, hvor et hav af farvest-rålende produkter forsøges afsat til højestbydende.

Page 6: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 4 Meknes - Fes(ca. 43 km.):

Denne dag starter med Carstens andet oplæg om de islamiske mønstre og mosaikker, hvorefter Sadiki vil fortælle om ma-rokkansk arkitektur, fra de skønneste paladser til de mudder-klinede kasbahbebyggelser, særligt i Sahara.Efter foredragene begiver vi os imod den uimodståelige by - Fes (på Unescos Verdensarvsliste), som bliver den tredie kongeby. Vel ankommet til byen tager vi den i nærmere øjesyn på en lille panoramisk rundtur. Her får vi bl.a. et indtryk af Marokkos ældste medina, da Moulay Idriss allerede i 789 grundlagde Fes, som Marokkos første islamiske by. Vi kommer også forbi konge-paladset og den jødiske bydel Mellah. Alle de store marokkanske byer har gamle jødiske bydele med en hel anderledes arkitektur. Menneskemylderet omkring de store porte ind til medinaen sam-men med den imponerende bymur sætter os uvilkårligt tilbage til forestillinger om livet i middelalderen.

Vi finder vort hotel, som er et af byens bedste fem-stjernede, hvor vi rigtig kan lade os forkæle de næste tre dage.Fælles middag på hotellet.

Page 7: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 5 Fes:I dag skal vi prøve at komme ind under huden på Fes, denne fascinerende by. Vi starter med at køre op til den gamle borg Bojr Sud(Sydborgen fra Saadiernes tid - 16. årh.), hvor der er en enestående udsigt over den gamle medina og det omkringliggen-de landskab. Efter denne første introduktion til Fes kører vi til udkanten af medinaen, hvor keramikfabrikkerne ligger. Vi får en rundvisning på en af fabrikkerne, hvor vi ser hele processen fra det berømte Fes-ler kommer ind fra omegnen og til de mest underfulde mosaikker er færdige. Overalt i den islamiske verden indforskriver man håndværkere fra Marokko, når krævende mo-saikker skal laves. I Marokko er mosaikkunsten stadig en levende tradition. Vi begiver os herefter med bus til den mest berømte port ind til medinanen - Bab Boujloud(bab = port) og bliver af vores stedkendte guide - Sadiki, ført ind i den arabiske geome-tri. Her vil vi opleve en forlængst svunden tid i Danmark med et utal af åbne arbejdende værksteder. Her findes ikke smarte fremmedgjorte produktionsrobotter. Her er der ingen snyd - du ser varen blive til, hverken mere eller mindre. Alt er håndarbejde og lavet i naturprodukter. Ud over denne symfoni af dufte, farver og hamre- og bankelyde venter der os nogle spændende arkitek-toniske oplevelser. Bl. a. en af verdens første universiteter - Quaraouiyine moskeen fra 800-tallet. Den gamle koranskole Bou Inania(1350-55) kan vi komme ind i og her opleve en symfoni af de skønneste mønstre i mosaik, stuk og cedertræsudskæringer mm. Der bliver rig mulighed for at tage nogle af de forskellige håndværk i nøjere øjesyn, på denne forførende vandring inde i medinaen, hvor alle gadeskilte alene henviser til regulering af mulddyrs og æslers færden. Om aftenen bliver vi kørt ind til Ryad Salama i medinaen, hvor vi vil få den bedste marrokanske mad, som jeg har smagt, ledsaget af udsøgte marrokanske vine.

Page 8: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 6 Fes:Vi starter dagen med to foredrag på hotellet. Først vil Carsten af-slutte sin række af oplæg omkring de islamiske møstres medita-tive natur. I dag skal vi særligt opholde os ved forskellige metoder, der genererer de smukke mosaikker. På keramikfabrikken opleve-de vi en metode, som har været i brug i mere end tusind år, men andre mere moderne metoder vil også blive belyst. I det andet foredrag vil Sadiki give os et indblik i kvindernes situation i Marokko, samt fortælle om det marokkanske skolesystem. Om eftermiddagen vil det være muligt på egen hånd at vende tilbage til den fascinerende medina i Fes. Man kan også vælge at slappe af på vores dejlige hotel eller gå en tur i den nye bydel, somfranskmændene anlagde i perioden fra 1912 til 1956, hvorMarokko var delvist et fransk og spansk protektorat. Sidst påeftermiddagen vil der for interesserede blive arrangeret et besøg på kunsthåndværkerskolen i Fes. Her kan man følge oplæringen i ca. 50 forskellige kunsthåndværk, som bliver bevaret for efter-tiden gennem undervisningen på skolen.Om aftenen tager vi igen ind til medinaen for at få en udsøgt fransk middag på Ryad Salama. Her vil ejeren af denne smukke Ryad - franske Michel Trezzy, selv svinge gryder og pander. Selvfølgelig ledsages maden af udsøgte franske vine.

Page 9: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 7 Fes - cederskovene ved Azrou - Midelt - Merzuga(ca. 465 km.):Vi rykker teltpælene op og drager mod sydøst. Vi skal ud for at opleve ørknen og dens mangeartede formationer, farver og men-nesker. Vi gør et lille holdt i de berømte cedderskove nær Azrou for at opleve de imponerende cedertræer. Senere ser vi de første kasbahbyer og møder De Mellemste Atlasbjerges rige og forand-erlige natur. Berberbefolkningen træder nu helt tydeligt frem. De møder os overalt med den største venlighed og interesse. Deres gode humør kan ikke andet end smitte, selv når man begiver sig ind i den svære kunst at købe deres smukke kunsthåndværk til en pris, som er til glæde for begge parter. Fornøjeligt, det er det.

På halvvejen vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med mange af de forskellige bjergarter og fossiler som findes på disse kanter. Vi befinder os nu i et af verdens rigeste områder med fossiler og krystaller. Der er tale om et marokkansk klondike. I dette område finder vi vores frokostrestaurant, et ørkenslot “in nowhere land”. I restaurantens dejlige omgivelser får vi en tiltrængt frokost.

Sidst på eftermiddagen når vi Erg Chebbi, kæmpeklitterne ved Merzouga, en af Marokkos mange trestjernede seværdigheder. Her kan man se den ”rigtige” ørken. Endeløse rækker af smukt formede klitter møder blikket og giver en fornemmelse af Saharas uendelighed. Lige bag den næste klit ligger det lukkede Algeriet og den opgående sol. De mest friske af os kan gå en tur op i de høje sandklitter for at nyde solnedgangen.

Herefter er der middag på vores smukke auberge - bygget i kas-bahstilen, for foden af sandklitterne. Interesserede kan overnatte i Sahara-bivuak under de funklende stjerner, hvis det ønskes.

Page 10: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 8 Rundt om sandklitterne ved Erg Chebbi i Sahara(ca. 100 km.): Dagen starter tidligt, hvis man vil ud at opleve den prægtige solopgang, som kun ses i ørknen. Mærke solens varme afløse den kølige ørkennat, sidde i klitterne lade sig overvælde af landskabets storladne skønhed. Man kan vælge at benytte sine egne ben, som har tjent en så godt i mange år, men det er også muligt at komme på dromedarryg ud i klitterne, som nomaderne har gjort i tusindvis af år. Hjemme på hotellet venter den friske morgenmad, inden vi begiver os afsted rundt om de store klitter - ca. 100 km. På vejen gør vi holdt i den lille landsby - Merzouga i den sydlige ende af Erg Chebbi, og ser på de van-dingskanaler, som er baggrunden for, at det gennem årtusinder har været muligt at skabe de vidunderlige haver, som er så karak-teristiske for den islamiske kultur. Her i Merzouga er vandings-kanalerne der ikke for at gøde jorden i paradisets have, nej her er vand guld, så kanalerne indgår i et sindrigt system, således at alle i landsbyen på smukkeste vis får lige meget vand til deres afgrøder. Vandets fordeling er et kollektivt anliggende. Andre interessante stop på vores vej i firehjulstrukne jeeps rundt om Erg Chebbi klitterne er: Den sorte landsby med indvandere fra Sudan, hvor vi skal opleve den inciterende gnaoua-musik med en gruppe fra landsbyen. Derefter fortsætter vi til et lille fossilsted, hvor man kan samle små ammonit fossiler, som er mere end 400 millioner år gamle. Videre til efterladte blyminer, hvor meget fattige lyk-keriddere, nu på primitiv vis udhugger nye gangsystemer for at finde molybdæn. Inden vi når tilbage til hotellet igen, har vi også besøgt nomadefamilier, som ikke lever ved klitterne pga. turis-terne, men her har et meget nøjsomt liv uden moderne bekvem-meligheder, men i direkte kontakt med naturen og deres dyr.Vel tilbage kan resten af dagen bruges til afslapning på hotellet. Der er igen fælles middag på hotellet om aftenen.

Page 11: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 9 Erg Chebbi - Alnif(ca. 133 km.):I dag skal vi dykke dybere ned i Marokkos geologi, som er helt enestående, da alle geologiske tidsperioder er repræsenteret i over-fladen af Marokko. Vi forlader derfor Erg Chebbi, hvorfra mange store filmproduktioner har hentet scener til deres film. Den sidste Star Wars film ser ud til at have mange naturscener fra klitterne. Særligt omkring Alnif, som ligger 133 km. fra vores hotel i Erg Chebbi, kan vi finde alle de gologiske tidszoner repræsenteret indenfor et meget begrænset område. Meget passende indlogerer vi os på Auberge Kasbah Meteorites i Alnif. På vejen samler vi ge-ologen Mohand Ihmadi op, han skal være vores geologiske guide de næste tre dage. Selvfølgelig har vi stadig Sadiki med, som kulturel guide. Mohand bor i Alnif, hvor han har et værksted for mineraler og fossiler. Han finder selv fossilerne omkring Alnif og arbejder på at lave et geologisk museum i byen. Har søgt staten om støtte til det gode projekt, men desværre har der endnu ikke været tilskud til hans museum. Efter ankomsten til hotellet i Alnif vil Mohand give et generelt oplæg omMarokkos geologi, her vil vi høre den spændende geologiske historie om, hvorfor landet er verdens vigtigste fossilskatkammer. Der vil være fælles frokost på hotellet efter oplægget. Vel overstået begiver vi os ud i området omkring Alnif, hvor Mohand vil lære os om fossiler og hvordan vi finder dem. En spændende eftermid-dagligger foran os. Om aftenen har vi fælles spisning på hotellet.

Page 12: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 10 Alnif - Todra dalen - Dades dalen - Ouarzazate - Ait Ben Haddou(ca. 333 km.):Dagen byder på store natur- og arkitekturoplevelser. I den spetakulære Dades dal indtager vi vores fælles frokost med udsigt til et farve- og form pantomimespil mellem bjergenes forvredne kroppe, kashbaernes mudderhuse og flodens slangespil gennem daloasens myriader af grønne nuancer .Hen på eftermiddagen når vi frem til den tidligere franske garni-sonsby, Ouarzazate. Byen er også hele verdens filmby. Mange af de store hollywoodproduktioner foregår her, da solen skin-ner fra en skyfri himmel næsten alle dage i årets løb. Vi kører forbi de store filmstudier på vejen til Ait Ben Haddou, hvor vi skal overnatte. I Politikens “Rejsen rundt i Marokko” skriver de, at “Ait Ben Haddou formentlig (er) den mest berømte kasbah i Marokko. Den er en stærkt befæstet labyrint af stræder placeret på en smal bakkekam, der våger over dalen. Stedet er på Unescos liste over verdens kulturarv, men alligevel bor her mennesker, og mange vil gerne vise deres hjem frem og fortælle om deres erfa-ringer under diverse filmoptagelser”.Dagen slutter med fælles middag på hotellet.

Page 13: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 11 Ait Ben Haddou - Telouet - Marrakesh (ca. 176 km.): Vi starter dagen med at besøge Aït Ben Haddou, så kan vi ved selvsyn se, om “Rejsen rundt i Marokko” taler sandt. Videre går det med 4WD biler til den lille by Telouet igennem et landskab så smukt, at det er nødvendigt med flere stop for at tage herlighederne i øjesyn. Vi er i Ounila dalen, hvor floden næsten er det eneste livgivne. Alligevel findes der her spredte mudderby- bebyggelser, hvor et nøjsomt liv kan udspille sig. Vi passerer pas i 2200 og 2600 meters højde.I Telouet skal vi besøge den store kasbah - Al-Glaoui, som tidligere var fæstning og administrativt centrum for området. Her blev der opkrævet skatter, da vejen over passet ved Telouet var eneste karavanevej fra Sahara til Marrakesh tidligere. Al-Glaoui er i dag meget forfalden, men to af de store rum er stadig velbeva-rede og her finder man de smukkeste udsmykninger i andalusisk stil med mosaikker, stuk, trægravering m.m.I Telouet bliver der mulighed for at få lidt at spise og drikke, hvorefter vi kører tilbage(ikke samme vej) til den nye hovedvej fra Ouarzazate til Marrakesh. Her tager vi afsked med vore 4WD chauffører og stiger på vores bus igen, for at køre det sidste stykke til Marrakesh. Vi passerer det store pas Tizi’n Tichka i 2260 meters højde med de mest fantastiske udsigter. Bjergene er helt anderledes, end vi kender dem fra Europa. De fremstår i en farvepragt og med formstrukturer der berører én dybt. Vi når frem til Marrakesh sidst på eftermiddagen, hvor viindlogerer os på vort hotel for de næste fire dage.Middag på hotellet.

Page 14: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 12 Marrakesh:Marrakesh(på Unescos Verdensarvsliste) er er den fjerde og sidste kongeby med dybe rødder i det traditionelle Marokko, men også med stærk kontakt til nutiden. Det er en ufattelig smuk by, beliggende for foden af de sneklædte Atlasbjerge. Røde lave bygninger genspejler Marokkos røde jord. Byens centrum, Djemaa El Fna pladsen, er meget sigende en stor åben plads, her mødes alle med noget at sælge og penge at bruge. Marrakesh er en endeløs række af oplevelser, her findes den ypperste arkitek-tur, de smukkeste haver og en fantastisk souk(handelsgaderne i medinaen). Vi starter dagen med en guided tour rundt til de mange seværdigheder i medinaen. Koutoubia moskeen med dens impone-rende almohade-minaret, underskønne Ben Yousef madersa og ikke mindst almoravidernes Koubba el Baroudiyn og meget andet. Eftermiddagen er til egen udforskning af medinaen eller afslapning ved hotellets swimmingpool, hvorefter vi mødes først på aftenen på byens absolutte hotteste spot, Djemaa El Fna pladsen, en ekstraordinær oplevelse. Her kan man opleve alt det, man kan forestille sig og meget mere. Her findes slangetæmmere og historiefortællere, akrobater og musikanter, dansere og komik-ere, alt hvad hjertet kan begære. Pladsen syder og koger, gadekøk-kenerne har kronede dage, den herligste mad bliver langet over disken og indtages ved fælles langborde, friskpresset appelsinjuice flyder i rigelige mængder. Det er næsten ikke til at løsrive sig, men man kan også blive på pladsen og finde et passende sted for afte-nens middag, som er på egen hånd. For interesserede vil der blive arrangeret middag på den dejlige restaurant - Les Jardin de Bala, som ligger på taget af det gamle aristokratiske hotel Les Jardins de La Koutoubia, hvorfra den smukke Koutoubia minaret kan nydes i aftenlyset. Middagen bliver selvfølgelig ledsaget af nogle af Marokkos bedste vine.

Page 15: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 13 Marrakesh:Om formiddagen har vi igen en guided tur i Marrakesh, hvor vi besøger Saadiernes gravsteder, El Badi paladset, El Bahia palad-set m.m.Sidst på eftermiddagen samles vi i hotellets foredragssal, hvor Mohamed Soudani vil give et kaleidoskopisk indsigt i det brogede marokkanske samfund. I kan forvente jer et meget interessant og underholdende foredrag, hvor Mohamed er parat til at svare på alle slags spørgsmål. Mohamed Salem Soudani underviser i dag i engelsk på Royal Air Force Academy ved siden af sin kon-sulentvirksomhed med udsendelse af marokkanske studerende til vestlige lande. Han har en M.A. i EFL(English as a Foreign Language) og er nu i gang med sin Ph.d. Arbejder i en række NGO’ere, nogle endda som grundlægger. Har undervist både indenlandsk og ved en række udenlandske universiteter. Er i dag medlem af en tænketank tilknyttet det regerende parti – PJD. Taler tamazight(det officielle berbersprog), arabisk, fransk og engelsk.

Page 16: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 14 Marrakesh: Sidste dag i dette vidunderlige land, som har så meget at byde på. En rig og afvekslende natur, eventyrlige me-dinaer, altfavnende venlige mennesker, mystiske kasbahbyer og en overvældende rig kultur. Brug dagen på egen hånd i souken, gense Djemaa El Fna pladsen, som også om dagen emmer af liv, eller lad roen indfinde sig i Majorelles haver. Ikke mindst kan man bare nyde roen ved hotellet swimmingpool, inden vi om aftenen kører til en af Marrakeshes bedste restauranter - Dar Ya-cout. Her vil vi opleve skønhed som i 1001 nats eventyr, alle san-ser kommer i spil gennem den autentiske musik, vandets rislen, lysets brydninger, det æstetiske interiør og ikke mindst madens sansepirrende udtryk, der er noget helt særligt at glæde sig til.

Page 17: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Dag 15 Marrakesh - København:Midt på formiddagen flyver vi fra Marrakesh lufthavn - Menara, og vil være tilbage i København ved 16 - 17 tiden, godt fyldt op af overvældende oplevelser fra en meget fremmedartet kultur sammenlignet med det, vi så godt kender fra Europa.

Page 18: Marokko - cc5.dkcc5.dk/cramon/kulturrejser/marokko/Rejsebeskrivelse Marokko marts... · Smag den fineste marrokanske mad i udsøgte harmoniske Riads Nyd vandring i de smukke sandklitter

Marokko - en rejse til verdens ende

www.cc5.dk

Praktiske

Rejsedato: 7/3 - 21/3 2017 (15 dage)Afrejse fra: KastrupPris: 17.300 kr.Enkeltværelse: + 2.100 kr.

Sygeafbestillingsforsikring: + 6 %(Undersøg om du ikke allerede har denne forsikring i din indboforsikring).

Indeholdt i prisen:

Fly: Kastrup - Marrakesh t/r.Bus og 4WD: Alle transporter nævnt i programmet med moderne langtursbus og 4WD biler.Hotel: Delt dobbeltværelse på gode 3-, 4- og 5-stjernede hoteller med bad og toilet på værelserne. Pension: Morgenmad 14 dage, frokost 3 dage, middag 11 dage. Vand til alle måltider og udsøgte vine til alle middagene pånær dag 1, 2, 4 og 11.Specielle Marrokansk og fransk middag på Ryad Salama ispisninger: Fes, og afslutningsmiddag på Dar Yacout i Marrakesh. Udflugter: Samtlige udflugter inkl. entré. Rejseledere: Mohamed Sadiki Tahar , har BA i engelsk og litteratur efterfulgt af en M.A. i Ligestillings studier og kvinders uddannelser i landområder Sadiki har været statsguide i mange år, og har et indgående kendskab til marrokansk kultur. Carsten Cramon, cand. scient. i matematik. Har afholdt foredrag og workshops i en lang årrække om matematikkens musiske sider. Bl.a. kurser i islamiske mønstre, det gyldne snit, fraktaler m.m. Har ledet mange kulturrejser. Mohand Himadi, BA i geologi. Sælger fossiler og mineraler og organiserer ture i området ved Alnif til lokaliteter med fossiler og mineraler.Andre: Mohamed Soudani, underviser i dag i engelsk på Royal Air Force Academy ved siden af sin kon- sulentvirksomhed med udsendelse af marokkan- ske studerende til vestlige lande. Han har en M.A. i EFL(English as a Foreign Language) og er nu i gang med sin Ph.d.Foredrag: Ca. 15 timers foredrag på hotellerne med Sadiki, Mohand, Mohamed og Carsten. Afgifter: Afgift til Rejsegarantifonden.Andet: Leje af foredragssale med A/V udstyr.

Diverse:Tilmelding: Senest mandag den 9. januar 2017. Tilmeld dig på E-mail - [email protected], ring 75752010 eller 20200852 eller send et brev til Gyden 5, 8740 Brædstrup.Depositum: Betales med 3.000 kr. ved tilmelding på konto 9211 - 4580836726. Evt. sygeafbestillingsforsikring betales samtidig.Restbetaling: Senest mandag den 9. januar 2017.Forbehold: Ret til ændringer i programmet forbeholdes.