MØDE FOR BPI - KONTAKTPERSONER

MØDE FOR BPI-KONTAKTPERSONER København den 7. oktober 2016

BRUGERPORTALSINITIATIVET

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

61. Velkommen og program v/ Kit Roesen, programchef BPI 09:00-09:15

2. Kommunernes anskaffelser af læringsplatform v/ Kit Roesen, programchef BPI 09:15-09:30

3. Arbejdet med standarder v/ Nikolaj Skovmann Malkov, Arkitekt BPI• Erfaringer fra kommuner der skifter platform• Fremtidig governance og revision af standarder

09:30-09:40

4. Sikkerhedsprojekt på tværs af BPI v/ Kit Roesen, programchef BPI & Gitte Stoltenberg, projektleder BPI

• Baggrund og overordnede problemstillinger • Præsentation af projektet og indsatsområder • Betydning for kommunerne og BPI

09:40-10:20

Pause 10:20-10:305. Nyt fra Samarbejdsplatformen v/KOMBIT

• Status på arbejdet siden sidst• Implementeringsplan med fokus på vigtige milepæle og udrulningen af it-

løsningen til skoler og dagtilbud• Strategi for datamigrering fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen

10:30-11:40

Frokost 11:40-12:256. Eftermiddagens tema:

Læringsplatforme – implementeringsstrategi, anvendelse og leverandørhåndtering

• Introduktion til temaet • Panel med oplæg om implementeringsstrategi og de udfordringer der ses i

fremtiden • Grupper baseret på leverandør• Spørgsmål til panelet + drøftelse i plenum

12:25-13:50

12:25-12:5012:50-13:2013:20-13:50

Pause 13:50-14:10

7. Info om UNI-Login v/Styrelsen for IT og Læring 14:10-14:508. Afslutning og tak for i dag 14:50-15:00

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

OPHAVSRET OG LÆRINGSFORLØB

OPHAVSRET OG LÆRINGSFORLØBM

ØD

E FO

R B

PI-K

ON

TAK

TPER

SON

ER –

OK

TOB

ER 2

016 Ophavsret og læringsforløb

På den årlige kongres den 14.-15. september 2016 besluttede Danmarks Lærerforening at anlægge sag mod KL om ophavsret og læringsforløb. KL har endnu ikke modtaget et klageskrift og kender derfor ikke den præcise

karakter af sagsanlægget.

KL og LC holdt den 1. september 2016 mæglingsmøde om spørgsmålet, hvor organisationerne ikke opnåede enighed.

Uenigheden drejer om, at LC er af den opfattelse, at kommunerne ikke kan kræve, at lærere deler læringsforløb digitalt med hinanden.

Under mæglingsmødet tilkendegav LC, at det er deres synspunkt, at overenskomsterne på undervisningsområdet bygger på en forudsætning om, at ophavsretten er placeret hos den enkelte lærer, og at kommunerne derfor ikke kan pålægge lærere at dele læringsforløb digitalt.

OPHAVSRET OG LÆRINGSFORLØBM

ØD

E FO

R B

PI-K

ON

TAK

TPER

SON

ER –

OK

TOB

ER 2

016 KLs vejledning

KL mener: At overenskomsterne indeholder på undervisningsområdet ingen

forudsætninger om ophavsret. at den ophavsret, der i udgangspunktet måtte tilkomme den enkelte lærer,

allerede er overgået til kommunerne og skolerne i nødvendigt omfang.

KL ønsker at arbejdet med digital deling af læringsforløb bliver en succes. KL’s vejledning til kommunerne er derfor indtil videre: I det omfang deling allerede finder sted i en kommune, og har gjort det i nogen

tid, kan dette fortsætte, og lærerne kan pålægges at medvirke. I det omfang dette ikke er tilfældet, og deling af læringsforløb altså ikke har

fundet sted, vil det indtil videre være KL’s vejledning, at kommunerne respekterer, hvis enkelte lærere ikke vil medvirke til deling af de læringsforløb, som de har udviklet.

I tilfælde af, at kommunerne oplever problemer med ovenstående, opfordres I til at tage kontakt til KL.

Følgende kan kontaktes: Søren Nielsen, [email protected] Louise Koldby Dalager, [email protected] Anne Færge Bork, [email protected]

mailto:[email protected]



MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

KOMMUNERNES ANSKAFFELSER AF LÆRINGSPLATFORMv/ Kit Roesen, programchef BPI

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6KOMMUNERNES ANSKAFFELSER AF LÆRINGSPLATFORM

Status – anskaffelse af læringsplatforme Alle skoler skal have implementeret en læringsplatform inden udgangen af 2017

Status pr. august 2016: 82 kommuner har anskaffet en læringsplatform

De resterende er generelt ved at teste løsninger, forventer at træffe valg indenfor kort tid, eller er på anden måde i gang med en anskaffelsesproces

LÆRINGSPLATFORM ANSKAFFET

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6KOMMUNERNES ANSKAFFELSER AF LÆRINGSPLATFORM

Opmærksomhedspunkter Leverandørsituationen

Det videre fokus ift. implementering og anvendelse af platformene

Skift af leverandører og nye kontrakter

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

ARBEJDET MED STANDARDERv/ Nikolaj Skovmann Malkov, Arkitekt BPI

ARBEJDET MED STANDARDERM

ØD

E FO

R B

PI-K

ON

TAK

TPER

SON

ER –

OK

TOB

ER 2

016

Erfaringer med eksport/import af læringsforløb KMD og UV Data har fået lavet udvekslingerne i Vejle jf. standarderne,

med lidt fortolkning undervejs. Dialog med øvrige leverandører om det samme.

Den tekniske POC betragtes som gennemført Fokus leverandørernes evne til at eksportere/importere læringsforløb

vha. standarderne.

Videre planlægning om pædagogisk afprøvning (POC) Q1 2017 Fokus på brugerens umiddelbare anvendelighed af et importeret

læringsforløb

Husk at få kravet om eksport/import af læringsforløb med i kontrakten!


ØD

E FO

R B

PI-K

ON

TAK

TPER

SON

ER –

OK

TOB

ER 2

016 Revision af standarder

Igangværende proces med: Revision af dk-profilerne med publicering januar 2017 : DK-LOM DK-Cartridge DK-LTI

Fra nu opfordres alle med input til behov for ændringer eller præciseringer i dk-profilerne at melde ønsker ind.

Ca. 1. november publiceres forslag til de reviderede dk-profiler i en offentlig høring med høringsfrist ca. 1. december.

I december behandles de indkomne høringssvar og der udarbejdes de endelige versioner af de reviderede dk-profiler, der efterfølgende skal godkendes i styregruppen for brugerportalsinitiativet.


ØD

E FO

R B

PI-K

ON

TAK

TPER

SON

ER –

OK

TOB

ER 2

016 Revision af standarder

Indhentning af erfaringer og behov ifm. DK-Cartridge standarden mhp. evt. revision og bedre vejledning

Analyse af muligheder for at understøtte implementering af DK-LTI for bedre sammenhæng mellem digitale læremidler og læringsplatforme.

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

SIKKERHEDS-PROJEKT PÅ TVÆRS AF BPIv/ Kit Roesen, programchef BPI & Gitte Stoltenberg, projektleder BPI

Baggrund for arbejdet med sikkerhed på tværs af BPI Sikkerhedsissues for det samlede program:

To-faktor login til børn Der findes ikke to-faktor login til børn Børn skal selv kunne tilgå f.eks. elevplanen, følge egen progression og udvikling af

samme, samt i tilfældet af tilfældigt opståede følsomme personoplysninger i elevopgaver.

Problemstillingen vedr. både Samarbejdsplatformen og læringsplatformeneBehandlingen af personfølsomme data UNI-Login skal fungere som en-faktor login for forældre og pædagogisk personale. Adgang til følsomme personoplysninger sker vha. ”step-up-model” - kobling mellem

UNI-Login og NemID. Pt. flere løsninger på håndtering af to-faktor login for medarbejdere, men med hver

med sine udfordringer ift. både omkostning og brugervenlighed. Identitetsgaranter Kommunerne er identitetsgaranter og har dataansvaret i forhold til de brugere, der

oprettes i UNI-Login Problematisk oprettelse og styring af brugere i bl.a. de elevadministrative

systemer, samt uensartethed i forhold til hvilke kilder der er autoritative. Problematik ift. oprettelse og nedlæggelse af brugere, og ift. roller og rettigheder.

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6SIKKERHEDS-PROJEKT PÅ TVÆRS AF BPI

SikkerhedJuridisk afklaring Omfanget og kategorier af personhenførbare følsomme oplysninger Hvad anses som et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for hvilke typer af

data Hvordan sikkerhedsbehovet kan opfyldes for børn under 15 år. Samspil med initiativet 7.5 i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Dialog med Digitaliseringsstyrelsen og Justitsministeriets Databeskyttelseskontor. Tilgang hvor anvendelse af to-faktor login vil blive begrænset, af hensyn

til brugervenlighed og projektets forretningsmæssige begrundelse Kontroller og mitigerende foranstaltninger der skal øje sikkerheden i

løsningerne og i brugernes anvendelse af disse

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201


Kontroller og mitigerende foranstaltninger

Mere tydelig systemforvaltning vedr. Samarbejdsplatformen på forvaltningsniveau?

Mulige systemmæssige tekniske krav til Samarbejdsplatformen Ændring af opmærkning af data i forhold til tid (Kun én faktor adgang

til ”friske data”) Forslag til andre automatiserede (eller manuelle procedurer)

Opstramning af anvendelse af UNI-Login: Henvendelse til alle BPI-kontaktpersoner om kommentarer

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201


RISIKO RISIKO

Sikkerhedsprojekt på tværs af BPISamlet sikkerhedsarkitektur på tværs af BPI

Skal særligt understøtte med: Beskrivelse af systemlandskab i forhold til sikkerhed Beskrivelse af integrationsmetodikker i forhold til sikkerhed Sikkerhedsforanstaltninger Vejledninger til administratorer og IT-ansvarlige

Gøre det lettere og mere overskueligt at arbejde med opsætning og drift af BPI løsningerne i det kommunale systemlandskab.

Ønsket er, at den enkelte kommune kan hente vejledning og retningslinjer i forhold til de elementer og problematikker, der er fælles for kommunerne.

De vigtigste resultater, som sikkerhedsarkitekturen skal understøtte, er at: Kommunale IT-ansvarlige kan tage oplyste valg i forhold til opsætning af systemer

sikkerhed på området Leverandører af læringsplatforme og Samarbejdsplatform kan tage oplyste

beslutninger om opsætning og integrationer Medarbejdere, der anvender læringsplatforme og Samarbejdsplatform, kan agere i

forhold til at sikre egne og andres data

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201


SikkerhedRolle- og rettighedsstruktur for BPI Oversigt over brugeraktører, brugeraktørernes indbyrdes relationer og

angivelser af deres beføjelser i det samlede BPI programs systemer. Skal hjælpe IT-ansvarlige og administrative medarbejdere i

kommunerne med korrekt rolletildeling, samt til, at leverandører har mulighed for at sikre data på det rette niveau.

De vigtigste resultater, som arbejdet skal understøtte, er at: Leverandører af BPI-systemer kan tage oplyste beslutninger om

behandling af roller og dataobjekter Leverandører af systemer, der grænser til BPI-systemer, kan tage

oplyste beslutninger om integration og behandling af roller og dataobjekter

Arbejdsgruppe med KL, KOMBIT og STIL

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

SikkerhedGovernance, aftaler og ansvarSikre at systemerne også i fremtiden: Lever op til den til enhver tid gældende lovgivning om datasikkerhed Spiller sammen indbyrdes og med de tilgrænsende systemer Afspejler brugernes behov

De vigtigste elementer omfatter:

› Databehandleraftaler.› SLA-er.› Governanceplaner.› Procedurer for nyudvikling og justeringer af centrale komponenter.› Roadmaps for nyudvikling og justeringer af centrale komponenter.

Kommunerne har sikkerhed for at BPI systemerne er udviklet og vedligeholdt og bliver supporteret i overensstemmelse med god praksis.

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6 Betydning for kommunerDer kommer…:

Samlet sikkerhedsarkitektur som kommunerne kan læne sig op ad

Ændrede krav til systemforvaltning – både ift. organisering, ressourcer og kompetencer

Behov for øget awareness ift. brugernes håndtering af data

SAMARBEJDSPLATFORMEN

BPI kontaktperson-møder7. og 10. oktober 2016

På plakaten i dag

• Kort siden sidst• Implementering og udrulning• Strategi for datamigrering• Supportmodel

Samarbejdsplatformen

Siden sidst:

Review og deraf følgende

tilpasninger af kravspecifikation

og andre materialer.

Leverandørmodning

Mange beslutninger – det er jo nu

bussen kører!

Tidsplan

2016 2017 2018 2019 2020Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4

Kravspec. mm. udar-bejdes m. kommunerne

Udbud

Kontraktindgåelse

Udvikling & test

Planlægning, oprydning og budgetlægning

Implementering i kommunerne (skoledel)

Lancering til forældre og elever (skoledel)

Implementering og udrulning i dagtilbud

SAMARBEJDSPLATFORMENIMPLEMENTERING OG UDRULNING

STRATEGI FOR DATAMIGRERING

SUPPORTMODEL

BPI kontaktperson-møder7. og 10. oktober 2016

Implementering og udrulning

Hvornår sker det?

Hvem skal stå for det?

Hvad skal vi gøre i kommunen?

Antallet af enheder og brugereImplementering af Samarbejdsplatformen i hele folkeskolen og dagtilbud i 92 kommuner

Det tager 12 måneder og 12 uger

• Det er ikke Big Bang, men en gradvis implementering i store bølger.

• 11 måneders samlet udrulning for skole – begynder september 2018. Afsluttet primo august 2019

• 10 måneder samlet for dagtilbud – Begynder august 2019. Afsluttet juni 2020

• 2 piloter + 5 bølger. Ca. 20 kommuner i hver bølge.

• Planlægning starter 12 måneder før udrulning.

• Udrulningen varer 12 uger i hver kommune

Det tager 12 uger, at rulle løsningen ud

• Samlet udrulningsforløb for den enkelte kommune på 12 uger.• Uddannelse og tekniske klargøring i kommunen: 3 uger• Uddannelse og tekniske klargøring på evt. pilot

Skoler/dagtilbud: 2 uger• Ibrugtagning på pilot: 2 uger• Tilretning (buffer): 2 uger• Uddannelse og tekniske klargøring på resten af

Skoler/dagtilbud: 2 uger• Idriftsættelsen tager et par dage

Løsningen er nu klar til, at medarbejderne kan tage den i brug.- og så skal elever og forældre på

Nøgleroller i implementeringen - kommuneKommunens administrator: Medarbejder, der varetager administrative opgaver med fælles data og opsætning i Samarbejdsplatformen og dermed har særlige rettigheder i it-løsningen. Har kontakten med Leverandørens support (servicedesk).

Projektleder: Den person, der er ansvarlig for at drive processen med at implementere Samarbejdsplatformen i kommunen.

Udrulningsplan for kommunerSkoler og dagtilbud , version 0.4

September – december 2018

Udrulning og uddannelse20-30 pilotskoler i 5-10 kommunerEvaluering, tilretning og erfaringsopsamling

Maj – juni 2019

Medarbejderne tager løsningen i brugCa. 70 kommuner og deres skoler

Marts – maj 2019

Udrulning og uddannelse10-15 kommuner og deres skoler

Alle forældre og elever i skolen på

Samarbejdsplatformen

Juni – juli 2019

Medarbejderne tager løsningen i brug10-15 kommuner og deres skoler

De første medarbejdere og

forældre i dagtilbud på Samarbejdsplatformen

August 2019 og frem

Udrulning og uddannelse til dagtilbud begynder

Medarbejderne på skolen i ca. 80 kommuner er

Samarbejdsplatformen.Mulighed for at forældre og

elever til nye 0. kl. kommer på.

Januar – april 2019

Udrulning og uddannelseCa. 70 kommuner og deres skoler

Jan. – feb. 2019

Udrulning og uddannelse til resterende skoler i pilotkommuner

Medarbejderne på skoler i 5-10 pilotkommuner er på Samarbejdsplatformen.

Mulighed for at forældre og elever også kommer på.

Foreløbig udrulningsplan for SamarbejdsplatformenSamlet for skoler, version 0.4

Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4

Bølge 4Ca. 25 kommuner


Pilotimple-mentering

Sommerferie

UddannelsePilot 1 og 2Ca. 6 hold

UddannelseBølge 3 og 4Ca. 80 hold


UddannelseBølge 5Ca. 40 hold

UddannelseAdministratorer ogsuperbrugere

Evaluering og tilretning

Bølge 1Resterende skoleri pilotkommuner

12 ugers udrulningsforløbpr. kommune, inkl. pilotskole i hver kommune


Medarbejdere i gang

I driftpå skolen


Pilot 1Ca. 5 kommuner10-15 skoler

Go-liveMedarb.Medarb. er uddannet

Go-liveForældre og elever


Pilot 2Ca. 5 kommuner10-15 skoler


Oprette nyt skoleår i SamarbejdsplatformenKommende bh.kl.-eleverog forældre kan begynde

Foreløbig udrulningsplan for SamarbejdsplatformenSamlet for dagtilbud, version 0.4

Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4

Medarbejdere i gang

12 ugers udrulningsforløbpr. dagtilbud, inkl. pilotdagtilbud i hver kommune

Bølge 6Resterende dagtilbudi pilotkommuner

Pilot 4Ca. 5 kommuner10-15 dagtilbud



Pilot 3Ca. 5 kommuner10-15 dagtilbud


I drifti dagtilbud

UddannelseAdministratorer ogsuperbrugere

UddannelseBølge 10Ca. 20 hold







Go-liveMedarb.Medarb. er uddannet

Go-liveforældre


UddannelsePilot 3 og 4Ca. 4 hold

Udrulningsplan for kommuneSkoler, version 0.4

2.1 Planlægning 2.2 Klargøring og 2.3 idriftsættelse 3.1 I gang

Planlægning af udrulningForberede datamigreringKommunikationParathedsundersøgelse

Uddannelse 1 + 2Modtage løsningKonfigurationTest

Uddannelse 3KonfigurationDatamigreringProcesserTest

IndholdDatamigreringProcesserKommunikation

IndholdDatamigreringProcesserKommunikationUdfasning SkoleIntra

Uddannelse 3OpsætningDatamigreringProcesserTest

IndholdDatamigreringProcesserKommunikationUdfasning SkoleIntra

KonfigurationUdrulning til skoler

Support

SupportIndholdProcesserKommunikationUdfasning SkoleIntra

Planlægning af udrulningForberede datamigreringForandringsledelseKommunikation

Planlægning af udrulningForberede datamigreringForandringsledelseKommunikation

Kommunenspilotskole

Øvrige skoleri kommunen

Kommunen

Løsning iPilotdrift

Superbrugere uddannet Pilot slutLøsning

I drift

Go-LiveMedarbejdere

Medarbejdere uddannet

Go-LiveForældre og

elever

0 +3 uger +2 uger +3 uger +2 uger 3-13 uger+2 uger 1/8-12 mdr.

Målgrupper uddannelse1: Administratorer2: Superbrugere3: Medarbejdere

Kommunal udrulning og uddannelsepå 12 uger inkl. pilot

Udrulningsplan for kommuneDagtilbud, version 0.4

2.1 Planlægning 2.2 Klargøring og 2.3 idriftsættelse 3.1 I gang

Planlægning af udrulningEvt. forberede datamigreringKommunikationParathedsundersøgelse

Uddannelse 1 + 2Modtage løsningKonfigurationTest

Uddannelse 3KonfigurationEvt. datamigrer.ProcesserTest

IndholdEvt. Datamigrer.ProcesserKommunikation

IndholdEvt. datamigreringProcesserKommunikationEvt. udfasning eksisterende løsning

Uddannelse 3OpsætningEvt. Datamigrer.ProcesserTest

IndholdEvt. datamigreringProcesserKommunikationEvt. udfasning eksisterende løsning

KonfigurationUdrulning til dagtilbud

Support

SupportIndholdProcesserKommunikationEvt. udfasning eksisterende løsning

Planlægning af udrulningEvt. forberede datamigreringForandringsledelseKommunikation

Planlægning af udrulningEvt. forberede datamigreringForandringsledelseKommunikation

Kommunenspilot dagtilbud (2-4 stk.)

Øvrige dagtilbudi kommunen

Kommunen

Løsning iPilotdrift

Superbrugere uddannet Pilot slutLøsning

I drift

Go-LiveMedarbejdere

Medarbejdere uddannet

Go-LiveForældre

0 +3 uger +2 uger +3 uger +2 uger +3 uger+2 uger-12 mdr.

Målgrupper uddannelse1: Administratorer2: Superbrugere3: Medarbejdere

Kommunal udrulning og uddannelsepå 12 uger inkl. pilot

Den store kabale

• Er der kommuner, der af forskellige årsager godt kan se sig selv med i sidste bølge op til sommerferien (juni-juli)?

• Er der kommuner, der kan se en gevinst ved at deltage som pilotkommune med 1-2 udvalgte skoler/dagtilbud?

• To vigtige roller: Projektleder og kommunens administrator (1-2).

• Hvem er det?

• Vi møder jer med første udgave af håndbogen i foråret 2017.

• Så har vi 12 måneder til at planlægge det sammen

Datamigrering

Hvordan får kommunen ryddet op og sorteret i data?

Datamigrering fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen

• Der vil være en stor opgave med datamigrering for kommunerne og skolerne

• Vigtige og nødvendige data skal flyttes til Samarbejdsplatformen

• Mange data skal flyttes til andre it-systemer

• En mindre del af flytningen af data til Samarbejdsplatformen kan ske semiautomatisk og der vil derfor også være en stor manuel opgave for medarbejderne

• Vigtig at begynde opgaven i god tid med planlægning, oprydning og sletning af data i SkoleIntra

Rammer for datamigreringData fra SkoleIntra skal flyttes til Samarbejdsplatformen og andre it-løsninger

Fremtidige it-systemerNuværende it-system

Samarbejds-platformen

Andre kommunale it-løsninger

Fildeling, ESDH

Brugerens eget fillager

Arkivløsning

Læringsplatform Uni-Login

Brugeradministrative systemer

Skemaplanlægningssystemer

SkoleIntra

Data forbliver i SkoleIntra= Slettes

Rammer for datamigreringFormål, succeskriterier og forudsætninger

• Flytte udvalgte vigtige og nødvendige data fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen, således at processer med samarbejde og kommunikation i skolen kan fortsætte i Samarbejdsplatformen uden tab af vigtig viden og information

• Flytningen af udvalgte data fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen sker på en korrekt og effektiv måde

• Kunne udfase SkoleIntra og lukke for brugen af dette umiddelbart efter, at Samarbejdsplatformen er taget i brug af alle brugeraktørerne og alle vigtige og nødvendige data er flyttet til andre it-løsninger.

• Der er også udarbejdet succeskriterier og forudsætninger for datamigreringen

Tilgang til datamigreringKlassificering og flytning af data

• Strategien indeholder forslag til klassificering af data i SkoleIntra

• Klassificeringen er grundlag for at beslutte hvad der skal ske med data og kan tilpasses i hver kommune/skole.

• Klassificeringen i Strategien foreslår bl.a. følgende:

• Flyttes semiautomatisk til Samarbejdsplatformen:• Kontaktbog• Klasselog• Beskeder (personale)• Dokumenter fra Samlemapper

• Flyttes manuelt til Samarbejdsplatformen:• Filer fra dokumentarkiver• Filer fra billedarkiver• Filer med personfølsomt indhold• Dokumenter for

skolebestyrelsen

Tilgang til datamigreringPlan og eksekvering

1. Plan for datamigrering bliver udarbejdet af leverandøren til Samarbejdsplatformen:

• Løbende styring af datamigreringen.• Udarbejdelse af plan for datamigrering i

hver kommune. • Udføre datamapning mellem SkoleIntra og

Samarbejdsplatformen • Udvikling af værktøjer til

Samarbejdsplatformen, der kan indlæse data fra SkoleIntra i Samarbejdsplatformen.

• Test og tilretning af værktøjer til Samarbejdsplatformen

• Afprøvning af fuld datamigrering, inklusiv semi-automatisk datamigrering på alle pilotskoler i driftsmiljø.

• Tilretning af værktøjer til Samarbejdsplatformen på baggrund af erfaringer fra pilot.

• Udvælgelse og sortering af eksisterende data på hver skole og kommune (fælles).

• Gennemføre semi-automatisk og manuel datamigrering som del af udrulning af Samarbejdsplatformen på hver skole.

• Test af datamigrering på hver skoler som del af udrulningsprøve.

2. For hver kommune omfatter opgaven med eksekvering af datamigrering:

• Løbende styre datamigrering fra SkoleIntra til Samarbejdsplatformen og andre it-systemer for alle kommunens skoler som en del af implementeringen i kommunen.

• Afprøve fuld datamigrering, inklusiv semi-automatisk datamigrering på alle pilotskoler i driftsmiljø (kun for pilotkommuner).

• Udvælge og sortere eksisterende data, der er fælles for kommunen.

• Gennemføre manuel datamigrering som del af udrulning af Samarbejdsplatformen, der er fælles for kommunen

• Test af datamigrering for data, der er fælles for kommunen som del af udrulningsprøve

3. For hver skole omfatter opgaven med eksekvering af datamigrering:

• Oprydning i SkoleIntra med at sortere og udvælge data fra SkoleIntra for at identificere de udvalgte vigtige og nødvendige data, der skal flyttes.

• Gennemføre semi-automatisk datamigrering med indlæsning af datafiler som del af udrulning af Samarbejdsplatformen på hver skole.

• Gennemføre manuel datamigrering som del af udrulning af Samarbejdsplatformen på hver skole.

• Kommunikere til forældre og elever, at de selvstændigt skal gemme udvalgte beskeder, billeder og dokumenter, hvis de vil bevare data.

• Test af datamigrering på hver skoler som del af udrulningsprøve.

• Eventuelt flytte data fra SkoleIntra til andre kommunale it-systemer inden SkoleIntra lukker.

Support

Kommunen skal også være klar til at yde support.

Supportmodel for Samarbejdsplatformen

• Organisering af kommunes 1st level support med superbrugere og administratorer

• Mange brugere, der i starten vil have spørgsmål til brug af it-løsningen• Forventning om, at behovet falder som følge en brugervenlig it-løsning til

samarbejde og kommunikation• Der vil være en veludbygget FAQ og uddannelsesmaterialer, hvor

superbruger og administratorer kan søge viden og hjælp• 4 til 8 supportberettigede brugere i kommunen kan kontakte leverandørens

servicedesk (2nd level support)• Kommunerne bør tænke fælles supportorganisation

• På tværs af skoler og dagtilbud, evt. kommuner• Dække alle væsentlige it-løsninger på området

Baggrund for supportmodel for Samarbejdsplatformen

• Slutbrugerne skal kunne få støtte og hjælp, når de går i stå med at anvende Samarbejdsplatformen og/eller opdager fejl i it-løsningen

• Supportmodel fastlægger hvem, der yder support til hvem, hvor, hvornår og hvordan

• I alt vil der være ca. 110.000 professionelle brugere af Samarbejdsplatformen og hertil kommer mere end 1,5 millioner elever og forældre

• Udgangspunktet er, at kommunerne selv leverer support til deres brugere, inklusive elever og forældre, jf. tilslutningsaftalen

• Det betyder, at hver kommune skal opbygge, implementere og drive en 1. level support-organisation og –funktion for Samarbejdsplatformen, der dækker behov hos medarbejdere på skoler og dagtilbud, elever og forældre.

KO

MM

UN

ENLe

vere

r 1. l

evel

supp

ort

Kommune-hotline

til forældrene

Henvendelsesmønster i supportmodellen

2 superbruger(Administration

og ledelse)

2 kommunens administratorer

(teknik)

2-4 supervisorerfor superbrugere

(kommune)

Superbrugere (Skoler og dagtilbud)

LEVERANDØRServicedesk leverer 2. level support til kommunens

supportberettigede brugere

Medarbejdere –Elever

ForældreDagtilbudsadministrator

• Brugerne af Samarbejdsplatformen får support hos kommunens 1st

level support (grøn boks): Superbrugere og eventuel kommune-

hotline. Har adgang til FAQ som leverandøren udarbejder og

vedligeholder.

• Kommunen vil have mellem 4 til 8 supportberettigede brugere (vist

med orange), der samler, sorterer og koordinerer henvendelser fra

superbrugerne på skolerne og i dagtilbud og på den baggrund

vurderer hvornår de skal kontakte leverandørens servicedesk for at

få 2nd level support.

• Modellen giver de bedste muligheder for, at den enkelte kommune

kan opbygge viden om Samarbejdsplatformen og hvad der giver

udfordringer for både almindelige brugere, superbrugere og

administrative brugere.

• Modellen giver gode muligheder for at kommunerne kan koordinere

supportopgaver og problemstillinger vedrørende fx

Samarbejdsplatformen, læringsplatform, fildelingsløsning og

brugeradministration.

• Kommunens superbrugere (og dermed også slutbrugerne) skal

gennem flere led og er afhængige af medarbejdere uden for

institutionen før de kan få hjælp fra leverandørens servicedesk

eller kan indrapportere fejl.

Hotline medarbejdere

(kommune)

Skolensadministrator

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

TEMA: LÆRINGSPLATFORME IMPLEMENTERINGSSTRATEGI, ANVENDELSE OG LEVERANDØRHÅNDTERING

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

EGEDAL: MIKAEL HULTENGREN, IT-ANSVARLIG/ MEDIEANSVARLIG CSD

GLADSAXE: TALITA SALQVIST, DIGITAL LÆRINGSAGENT

FREDERIKSSUND: MORTEN JENSEN, SKOLEKONSULENT

PANEL

SPØRGSMÅL:IMPLEMENTERINGSPROCES OG DE UDFORDRINGER DER SES I FREMTIDEN

Implementering

GladsaxeVores ønsker:• Digital understøttelse af læring• Didaktisk læringsplatformskræddersyet til Gladsaxes

pædagogiske og didaktiske grundlag• Videndeling mål, rubric og forløb

Grunduddannelse 2014 ->Alle lærere og pædagoger

Workshop 1: Differentierede læringsmål, Workshop 2: Rubric Workshop 3: Læringsaktiviteter Workshop 4: Feedback og evaluering Workshop 5: Vidensdeling

Workshop 6: Fremlæggelser og feedback

Læringsagenter - LA100 2015 ->100 lærere og pædagoger

• Læring og læringsstrategier• Læringsforløb og synlige læringsmål • Positiv psykologi og arbejde med styrker• Digitalisering og læring• Feedback• Skolprojekt• Digitalisering projekt

NetværkIT Netværk - faglige ledere: Strategi og implementering

Lærere: Udvikling, ideer og ønsker

Workshop/Café Kort oplæg

Indholdet er aftalt på forhåndTid til at øve

Udfordringer

Hjælp

Kvalitet

Implementering af læringsplatformenFrederikssund Kommune5 skoler med 16 matrikler5.000 elever og 800 ansatte

KORTLINK.DK/NMD5

Implementeringsprocessen

...som vi planlagde det: Styregruppe, arbejdsgrupper, afprøvning, vurdering osv.

“...overordnede fælles rammer og ensartet kommunikation, der vil sikre den tværgående ensartethed…”

fuld adgang fra start - superbrugere på skolerne - netværk lokalt og kommunalt - lokale kursusforløb - udarbejdelse af video- og tekstvejledninger - fælles digitale læremidler - deling af forløb i kommunen - kommunikationsstrategi

Men vi glemte...

LEDELSE

LEDELSE

LEDELSE

Ny implementering i praksis

Den enkelte skole i fokus - de tager ejerskab

Ny rolle til konsulenten; at understøtte skolerne

Fokus på den fagprofessionelles anvendelse mødte genklang

Mange indgange giver bred viden i netværket











Forventede udfordringer

Hvordan fastholder man decentral implementering?

Sikring af kvalitet og standarder

Får vi alle med?

Har vi devices nok til at det giver mening i hverdagen?

Er der indhold nok? Kan vi dele?

Erfaringer ift. implementering af læringsplatform

v. Mikael HultengrenIT-adm. konsulent & medieansvarligCenter for Skoler og DagtilbudEgedal [email protected]


At finde hinanden i læringsplatformen

Medio 2015: Kommunen vælger læringsplatformen Meebook. I valget af Meebook lægges der især vægt på fleksibiliteten til

at rumme læreres forskellige didaktiske tilgange. Med udgangspunkt i UVM’s lovgivning laver de fire

skoledistrikter, med deres i alt 12 skoler forskellige planer for anvendelsen af læringsplatformen.

Ultimo 2015: distrikternes IT-ansvarlige oplever mange forskellige resultater med implementeringen

Ønsker at sparre/videndele på tværs af distrikter

Fordrer samme kompetence-niveau

IT-lederudvalget (ITLU) dannes med repræsentanter fra alle distrikter Med mandat fra skolechefen udarbejder ITLU, i samarbejde med referencegrupper, en række minimums-kompetencer alle lærere skal besidde ift. læringsportalen

ITLU udarbejder en implementeringsplan Laver kick-off for alle ledere m. præs. af implementeringsplan

og hands-on med Meebook.

Krav og impl. plan 1.0 (Primo 2016) Alle medarbejder skal besidde følgende kompetencer

Aktivitetsplan

Udvalgte deltagere videndeler efterfølgende på lokale workshops

Skærpede krav (medio 2016)

Udvidede krav til områderne• Årsplaner• Udbyggede multimodale forløb• Elevplaner• UPV

ITLU udarbejder anbefalinger til nye krav for brug af læringsplatformen

Skolerne følger den med få lokale afvigelser

Der udarbejdes en vejledning med eksempler

Kompetenceudviklingen fortsætter lokalt forankret ITLU sparrer på tværs af skoler

Pædagogerne er taget med ind i brugen af læringsplatformen

Erfaringer, refleksioner og fortsatte opmærksomhedsområder

Krav og medarbejdere Kravene og i sær kommunikationen til hjemmet om hvad de kan forvente sig af

indholdet i læringsplatformen, skal tage højde for lærernes diversitet, og de forskellige udtryk det kan bære med sig – dermed ikke sagt, at forventningerne til lærerne skal være uambitiøse!

For overordnede og ukonkrete krav skaber tvivl om mål/succes, besværliggør videndeling

For detaljerede krav skaber benspænd, ufleksibilitet

Manglende jævnlige genbesøg/evaluering af krav og målsætninger udviser useriøsitet om værktøjet og sænker motivationen hos medarbejderen for arbejdet med samme.

Mere digitalt er ikke lig med bedre læring i alle sammenhænge og en ”one-fits-all” definition på digitalisering af folkeskolen findes ikke – analoge uv-metoder skal også kunne rummes i kravene til det nye digitale værktøj.

Ledelsen

”Own IT” – alle ledere skal forpligtige sig til at medvirke til implementering, og at skolen lever op til målsætningerne

Øverste ledelse skal stille konkrete krav og målsætninger samt følge op

Have overordnet indsigt og forståelse for funktioner og kompleksitet – også for den ressource der skal afsættes ift. implementering hos medarbejderen

Implementeringsstrategi

Gør det ordentligt: Behovsafdækning, gevinstrealisering, risikovurdering, organisering, opbyggelse af projektet, gennemførelse, forankring, drift, evaluering.

Stil krav til leverandøren om indsigt i udviklingsplaner og kommunikation

Stil krav til alle eksterne pædagogiske konsulenter om at tage højde for skolens læringsplatforms anvendelse

Organisering Medarbejdermodstand er et vilkår – brug det konstruktivt

Involvér medarbejderrepræsentanter i arbejdet med fx opstilling af krav (og honorering af lovgivning)

Nedsæt udvalg i kommunen: IT-lederudvalg (pæd/tek), IT-vejleder (pæd) udvalg, IT-teknisk udvalg (tek).

Afsæt ressourcer til én IT-ressourceperson for indskoling, mellemtrin og udskoling - i sær ift. kvalificering af kompetenceudvikling, og evaluering af digitale værktøj.

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

MEEBOOKMINUDDANNELSEANDRE PLATFORME

DEM DER IKKE HAR ANSKAFFET VÆLGER SELV GRUPPE

GRUPPER

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

Hvordan håndteres den kulturforandring, der følger med digitalisering?

Hvordan får man lederne til at tage ansvar for implementeringen ”i bund” – altså efter en anskaffelse og udrulning?

Hvilke problemstillinger fylder ift. leverandørstyringen? - Hvordan går i til leverandøren? - Har i lagt en strategi for videreudvikling ift. de input der kommer fra brugerne?

Hvordan kan der arbejdes med at højne niveauet for ledelsesinformation?

SPØRGSMÅL:

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

INFO OM UNI-LOGINv/Styrelsen for IT og Læring

UNI-Login i BPI

- Nyt gruppebegrebFormål:At etablere et værktøj til gruppedannelse, så elever kan arbejde i samme grupper på tværs af systemer samt gøre det muligt for andre end de skoleadministrative systemer at oprette grupper

- Forældre får at UNI-LoginFormål:At give forældre ét 1-faktor-login, som sikrer let og smidigt adgang til børnenes digitale skoledag

- Etablering af licensoverblikFormål:At give den enkelte elev og den enkelte skole ét samlet overblik over, hvilke digitale materialer, de har adgang til.

- Forbedring af UNI-Logins loginfunktionalitet herunder kobling til NemIDFormål: At tilbyde en anerkendt international autentificeringsstandard i form af SAML-standarden

Nyt gruppebegreb

Administrativt system

Læremiddel

Samarbejdsløsning

Læringsplatform

Samarbejdsløsning

Læremiddel

Samarbejdsløsning

Læringsplatform

Læringsplatform

Læremiddel

Tidligere

Nu

UNI-Login

UNI-Login

UNI-Login til forældreForældre administrerer sig selv

12

3

Licensoverblik

Sjov med tyskLæringsplatform:

Brug disse materialer i dit forløb:

Sjov med dansk

Sjov med tysk

Sjov med engelsk

Sjov med historie

Sjov i skoven

Sjov med dansk

Sjov med engelsk

Sjov med historie

Sjov i skoven

UNI-Login

Hvornår?

- De forskellige producenter har siden d. 15. august haft mulighed for at afprøve og blive fortrolige med de mange nye muligheder.

- I løbet af uge 44, vil producenterne kunne implementere de nye muligheder i deres løsninger.

- Det har meget høj prioritet, at det eksisterende UNI-Login fortsat kører stabilt og upåklageligt. Introduktionen af de mange nye muligheder sker derfor med stor forsigtighed.

MØ

DE

FOR

BPI

-KO

NTA

KTP

ERSO

NER

–O

KTO

BER

201

6

KONTAKT: [email protected]

MANGE TAK FOR I DAG!

OBS! ARRANGEMENT MED FOKUS PÅ

DAGTILBUD PRIMO DECEMBER

Documents

MØDE FOR BPI - KONTAKTPERSONER