MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER · l at udvikle og implementere it -understøttende værktøjer, som kan leverer en systematisk og nem indsamling af data i relation til madindtag/kostregistrering

SUNDHEDSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 22-11-2016 13:00

MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager

Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Annie Hagel Medlem Katrine Vendelbo Dencker Medlem Afbud Leila Lindén Medlem Lene Kaspersen Medlem Marianne Stendell Medlem Niels Høiby Medlem Ole Stark Medlem

Side 1 af 28

INDHOLDSLISTE 1. Orienteringssag: Småtspisende patienter på regionens hospitaler 2. Orienteringssag: Analyse om blodfortyndende behandling (AK-analysen) 3. Beslutningssag: Analyse af organiseringen af hud- og kønssygdomme samt allergiske sygdomme 4. Orienteringssag: Kræftpakkepilotprojekter med forløbsansvarlige vicedirektører 5. Beslutningssag: Regionens reviderede karantæneplan 6. Orienteringssag: Arbejdsprogram for sundhedsudvalget - budgetaftale 2017 7. Eventuelt 8. Foretræde

Side 2 af 28

1. ORIENTERINGSSAG: SMÅTSPISENDE PATIENTER PÅ REGIONENS HOSPITALER

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget vedtog på mødet den 26. april 2016 at invitere Region Hovedstadens Ernæringskomité til at fortælle om, hvordan komiteen planlægger at understøtte arbejdet i relation til ”småtspisende patienter”.

INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

� at tage orienteringen om regionens arbejde i relation til småtspisende patienter til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Punktet blev udsat til mødet den 10. janaur 2017.

SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget havde på mødet den 26. april 2016 et punkt om hospitalernes arbejde i relation til småtspisende patienter på dagsordenen. I sagen blev det beskrevet, hvordan der lokalt på hospitalerne er iværksat en række indsatser og projekter, der skal sikre, at småtspisende patienter får tilstrækkelig, dækkende ernæring. Sundhedsudvalget bad administrationen om at få konkretiseret den strategiske indsats på området på et senere møde. I Region Hovedstaden er der nedsat en Ernæringskomité, som også omfatter hospitalerne. På mødet vil formandskabet for komiteen, samt ernæringschefen fra Amager Hvidovre Hospital orientere om komiteens arbejde i relation til de småtspisende patienter: Vicedirektør Jan Toftholm Andersen, Herlev Gentofte Hospital Overlæge Thomas Almdal, Medicinsk Endokrinologisk Afd. (hormonsygdomme), Rigshospitalet Ernæringschef Annette Martinsen, Amager Hvidovre Hospital. Småtspisende patienter Begrebet ”småtspisende patienter” dækker den gruppe af patienter, som på grund af deres sygdom indtager væsentlig mindre mad/ernæring så, at det har betydning for deres sygdomsforløb. Det kan for eksempel være i form af flere komplikationer til sygdommen og længere indlæggelsestid. Patienter, som allerede er svækkede på det tidspunkt de pådrager sig en sygdom, vil blive mest påvirket af at få for lidt mad og vil dermed være i størst risiko for komplikationer. Overordnet set findes småtspisende patienter især inden for følgende tre grupper:

� Ældre svækkede, som indlægges på medicinske afdelinger. � Patienter i alle aldre, som gennemgår store operationer � Patienter, som gennemgår intensiv behandling såvel onkologisk som kirurgisk for kræftsygdom.

Der findes ikke aktuelle tal for, hvor stor en andel af de indlagte patienter, der er småtspisende. I en brugerundersøgelse fra 2014 angav 30 procent, at de havde haft synligt vægttab under indlæggelse. Dette indikerer, at op til 30 procent af patienterne får for lidt mad under indlæggelse. På regionens hospitaler er der gennem en årrække taget en række lokale initiativer og gennemført forsknings projekter vedrørende ernæring og småtspisende. Disse har skaffet viden om, hvordan de småtspisende patienter identificeres samt om, hvordan patienterne kan vejledes og nødes til at spise mere eller alternativt/supplerende få ernæring fx via sonde. Hospitalerne har således opnået betydelig viden om småtspisende patienter samt viden om praksis for opsporing og sikring af tilstrækkelig, dækkende ernæring. Samtidig skal indsatserne have sammenhæng til behandlingstilbuddet og de økonomiske rammer. Det er komiteens vurdering, at eksempler på ”best

Side 3 af 28

practice” ikke er udbredt i det omfang, der er ønskeligt. Årsagen til dette er uklar, men det formodes, at faktorer som stort patientflow, manglende brugervenlige værktøjer (fx it-understøttende) til at vurdere kostindtaget hos indlagte patienter, manglende tilgængelighed af systematiske ernæringsrelaterede data til ledelserne på alle niveauer, formentlig er væsentlige. Det er komiteens opfattelse, at på trods af de mange lokale initiativer får småtspisende patienter i vidt omfang ikke opfyldt deres behov for ernæring, hvilket giver komplikationer til sygdom og reducerer livskvaliteten. Komiteen vil i det fremadrettede arbejde derfor undersøge mulighederne for:

� at udvikle og implementere it-understøttende værktøjer, som kan leverer en systematisk og nem indsamling af data i relation til madindtag/kostregistrering på de afdelinger, hvor det må være relevant mhp. identifikation af småtspisende patienter og dermed fokusere indsatsen.

� at data gøres tilgængelige for ledelser på alle niveauer mhp. at tilpasse aktiviteterne, hvilket vil give mulighed for at identificere best practice, som således kan udbredes til inspiration for alle.

� at der i Sundhedsplatformen etableres en funktion, der løbende monitorerer og dokumenterer patienters ernæringsmæssige risiko, ernæringsbehov og kostindtag via data til brug for ernæringskomitéen og hospitalsledelserne, således at next practice kan identificeres/udvikles og en effektiv indsats til hele organisationen udbredes.

Relaterede indsatser på ernæringsområdet Der pågår flere indsatser på ernæringsområdet, og Ernæringskomiteens arbejde med småtspisende patienter (og andre indsatsområder) taler ind i dette arbejde. Der er for eksempel netop etableret et etårigt madpanel, som blev besluttet med budgettet for 2016. Madpanelet er i fuld gang og har til formål at gå i dialog med personale og patienter om kvaliteten af maden, miljøet omkring spisning og rådgivningen i relation til mad. Af budgettet fremgår også, at patienter og pårørende inviteres til at sidde i hospitalernes mødefora, herunder har flere hospitaler tilbudt en plads i udvalg inden for det pågældende hospitals ernæringsområde.

KONSEKVENSER Da der er tale om en orientering indebærer en tiltrædelse af indstillingen ikke konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici end det i sagen henviste.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Anne Skriver

JOURNALNUMMER 16045022

Side 4 af 28

2. ORIENTERINGSSAG: ANALYSE OM BLODFORTYNDENDE BEHANDLING (AK-ANALYSEN)

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med budget 2016 blev administrationen bedt om at udarbejde en analyse om forbruget af blodfortyndende medicin i Region Hovedstaden med henblik på eventuel besparelse i medicinbudgettet.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget anbefaler:

� at tage konklusionen på analysen om blodfortyndende medicin til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING I budget 2016 bestilte forligspartierne en analyse af brugen af blodfortyndende behandling i Region Hovedstaden. Formålet med analysen var at vurdere, om regionen kan opnå en besparelse på medicinbudgettet i praksissektoren, hvis regionen investerer i uddannelse af patienter til selv at foretage målinger og varetage justering af egen blodfortyndende medicin (selvstyret behandling). Muligheden for at opnå en eventuel besparelse skyldes, at der findes to kvalitetsmæssigt ligeværdige medicinske behandlinger til patienter, som har hjerteflimmer eller har haft en blodprop (dyb vene trombose) eller en eller flere blodpropper i lungerne. Den ene behandling indeholder warfarin, som er et billigt ældre lægemiddel, og den anden behandling består af gruppen af de væsentligt dyrere Non vitamin-K Orale Antikoagulantia (NOAK). Prisforskellen mellem de to behandlinger er ca. 23 kr. per dag per patient grundet patentbeskyttelse af NOAK. Patentet på NOAK forventes at udløbe i 2023, og herefter forventes medicinpriserne at falde. Grundet den store prisforskel mellem de to typer af medicinske behandlinger, arbejder regionen løbende både i prakissektor og hospitalssektor med at påvirke forholdet i forbruget mellem de to behandlingsformer. Én af mulighederne for at påvirke dette forhold er at øge kapaciteten for uddannelse af patienter til selvstyret warfarin-behandling. For de patienter, hvor det ikke har været muligt at opnå en tilfredsstillende kvalitet i warfarin-behandlingen via kontrol i almen praksis, kan uddannelse i nogle tilfælde medføre et bedre behandlingsresultat, fordi patienterne selv varetage ugentlige kontroller, justere dosering af medicinen og derved undgå at blive sat i behandling med den dyre NOAK-behandling. En udvidelse af tilbuddet i patientuddannelse kræver en inverstering i personale, apparatur og teststrimler. Antikoagulationsbehandling er en behandling,som er forbundet med flere risici generelt. Ud fra et patientperspektiv er behandlingen med NOAK mere bekvem og patientsikker. Det skyldes blandt andet, at doseringen er en fast dosering fx 1 tablet dagligt hvorimod doseringen af warfarin skal titreres og følges med jævntlige blodprøver (ugentligt eller månedligt). Warfarin er et lægemiddel med et smalt terapeutisk indeks, hvor små dosisændringer kan få store konsekvenser og alvorlige bivirkninger som fx indre blødninger. Warfarins virkning hæmmes af K-vitamin, som findes i mange almindelige fødevare. Desuden påvirkes wafarins effekt af mange almindelige lægemidler (smertestillende, mange typer af penicillin, svampemidler m.fl). Fødevareinteraktionerne og interaktionerne med andre lægemidler er med til at gøre doseringen af warfarin kompleks. NOAK interagerer kun i begrænset omfang med fødevarer og lægemidler, men kræver tjek af nyrefunktion 4 gange årligt i almen praksis. Tidligere har det været en udfordring, at der har manglet antidoter (modgift) for NOAK, men det forventes at der vil blive markedsført antidoter i løbet af efteråret 2016. Blandt andet af denne årsag spås det, at warfarin-behandlingen for mange patienter vil blive udfaset, når patenterne udløber på NOAK fra 2023 og dermed bliver billigere. Konklusion på analysen

Side 5 af 28

Administrationen og den Regionale Lægemiddelkomité skønner udfra den udarbejdede businesscase for uddannelse af yderligere 500 patienter årligt og samlet set, at muligheden for at opnå besparelser gennem en ændring i uddannelseskapaciteten inden patentudløbet for NOAK er så usikker, at man trods et teoretisk besparelsespotentiale på 23 mio. kr. (fordelt på 6 år) ikke bør iværksætte ændringen, fordi:

� Den estimerede besparelse kræver investeringer i apparatur, teststrimler og uddannelse i perioden frem mod 2023 på 30,5 mio. kr. samt, at apparatur kan genanvendes ved patientfrafald og at der ikke forekommer væsentlige ændringer i medicinpriserne frem til 2023

� Den estimerede besparelse afhænger af at en række forudsætninger opfyldes, og disse forudsætninger er usikre fx at der findes 500 nye relevante patienter årligt i 2017-2019, samt at der ikke er et væsentligt patient-frafald i årene frem mod 2023.

� Warfarinbehandlingen er forbundet med flere patientsikkerhedmæssige risici grundet interaktioner med andre lægemidler og almindelige fødevarer, og kræver løbende justering af doseringen. Det er usikkert, hvilken plads i behandlingen vil have for store patientgrupper efter patentudløb i 2023.

Administrationen vurderer, at analysen har industriens bevågenhed i forhold til komercielle interessenter.

KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke andre konsekvenser end det i sagen henviste.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste.


KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december og regionsrådet den 13. december 2016.

DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling


BILAGSFORTEGNELSE 1. 20161027 Baggrundsnotat - antikoagulationsbehandling i Region H_SUND

Side 6 af 28

3. BESLUTNINGSSAG: ANALYSE AF ORGANISERINGEN AF HUD- OG KØNSSYGDOMME SAMT ALLERGISKE SYGDOMME

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På baggrund af den politiske aftale om revision af Hospitalsplan 2020 fra juni 2015 har administrationen haft nedsat en arbejdsgruppe, der har lavet en analyse af specialet hud- og kønssygdomme samt allergiske sygdomme (allergologi). Baggrunden for analysen er et politisk ønske om, at regionen fortsat skal kunne tilbyde behandling af hud- og kønssygdomme og allergologi på højt niveau. Den nedsatte arbejdsgruppe har i analysen haft fokus på at beskrive organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, som kan styrke specialet, herunder fordele og ulemper ved disse.


� at godkende at videresende analysens anbefalinger vedrørende den fremtidige organisering af hud- og kønssygdomme samt allergologi til forretningsudvalget, så disse indgår i arbejdet med en kommende revision af Hospitalsplan 2020.

POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalget godkendte, at analysen indgår i næste revision af Hospitalsplanen med den bemærkning, at udvalget ikke har truffet beslutning om en konkret model. Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Patienter med hudsygdomme, allergiske sygdomme og kønssygdomme behandles af praktiserende læger og - især - speciallæger, når der er tale om lettere sygdomme. Ved sværere og sjældne sygdomme henvises patienterne til behandling i hospitalsregi. I Region Hovedstaden varetages patienter med hud- og kønssygdomme af Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og af Hud- og allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, der også har mange patienter med allergiske sygdomme. Den nedsatte arbejdsgruppe har udover administrationen haft repræsentation fra direktioner, afdelingsledelser og professorer på Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. De modeller for fremtidig organisering er i grundtræk:

� Fortsat to selvstændige afdelinger som i dag – med delvis specialisering i patientkategorier � Ledelsesmæssig sammenlægning til én afdeling – og forbliven på de to matrikler � Ledelsesmæssig og fysisk sammenlægning til én afdeling � Udskillelse af allergologi fra hud- og kønssygdomme i form af, at allergologien varetages på en

anden matrikel end hudområdet som en satellitfunktion eller som en selvstændig afdeling

Det konstateres i analysen, at der er tale om to veldrevne afdelinger med forskellige profiler, men også delvis overlappende funktioner. Afdelingerne supplerer hinanden både, hvad angår patientsammensætning og forløb samt med hensyn til forskning. Begge afdelinger har en høj grad af patienttilfredshed. Med henblik på at styrke specialet og skabe grundlaget for, at der også i fremtiden vil være behandling og forskning i international topklasse anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en sammenlægning af de to afdelinger, når de fysiske rammer er til stede. Der er aktuelt ikke den nødvendige plads, men begge hospitaler forventes indenfor ca. 5-7 år med nødvendige bygningsmæssige rokader/udflytninger at kunne huse én samlet afdeling for hud- og kønssygdomme, inkl. allergologien. Samling til én afdeling forventes bl.a.:

Side 7 af 28

� at gøre det lettere at lave strukturerede patientforløb og et bedre patientflow � at give patienterne behandling og pleje, der er endnu mere målrettet deres individuelle behov � at gøre det muligt at udnytte den samlede kapacitet i regionen endnu bedre � at øge kvaliteten af den specialiserede behandling med udgangspunkt i, at der er en sammenhæng

mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen � at give bedre muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling

Administrationen anbefaler, at der endnu ikke træffes en beslutning om den fremtidige organisering af hud- og kønssygdomme samt allergologien, men at dette indgår i arbejdet med en revision af regionens hospitalsplan, idet der er behov for at se det i en sammenhæng med koblingen til andre specialer. Der vil i den forbindelse skulle laves en analyse af de økonomiske konsekvenser ved en samling af specialet på enten Bispebjerg eller Gentofte-matriklen. Ved en samling peger arbejdsgruppen på, at der bør være fokus på at imødegå en række mulige negative effekter, som generelt gælder ved fusioner:

� Der er risiko for at organisationsændringen i en periode kan gå negativt udover aktivitet, patienttilfredshed og forskningen

� Der er risiko for at personale ikke flytter med deres oprindelige afdeling

De to afdelingers væsentligste aktivitet er indenfor hudområdet. Ved en samling er der derfor behov for at have særlig fokus på områder andre (mindre) som fx allergologien og sårområdet. Indtil en fysisk samling af afdelingerne er mulig, anbefaler arbejdsgruppen, at der opretholdes to selvstændige afdelinger. Som ulempe ved en ledelsesmæssig sammenlægning er der særligt peget på, at det vil være en udfordring med en så stor udefunktion – da det kan være svært for den ene matrikel ikke at have samme nærhed til afdelingsledelsen, hvorfor lokale mindre ledelser kan blive en utilsigtet konsekvens. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i den mellemliggende periode sker en styrkelse af specialet ved et intensiveret samarbejde imellem de to afdelinger. Arbejdsgruppen er kommet med en række konkrete forslag til initiativer bl.a. etablering af en fælles visitation, stadig større ensretning af behandlingsmetoder og samling af meget specialiserede funktioner samt styrket forskningssamarbejde imellem afdelingerne. Såfremt indstillingen tiltrædes, vil direktionerne på de to hospitaler arbejde videre med at styrke samarbejdet imellem afdelingerne i den mellemliggende periode, indtil en fysisk samling er mulig. Arbejdsgruppen er enig i, at det er vigtigt at bevare og gerne styrke den stærke position, regionen har indenfor allergologien. Arbejdsgruppen har drøftet, om det er hensigtsmæssigt at adskille allergologien fra hudområdet. Hudlægerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital finder, at det relativt let kan lade sig gøre, mens særligt allergologerne og hudlægerne fra Hud- og allergiklinikken på Herlev og Gentofte Hospital har den modsatte opfattelse. Disse forskelligrettede perspektiver vil også blive afdækket i revisionen af Hospitalsplan 2020.

KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen vil arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende den fremtidige organisering af hud- og kønssygdomme samt allergologi indgå i arbejdet med revision af regionens hospitalsplan.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici end det i sagen henviste.


KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særlig kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen oversendes til forretningsudvalget.

Side 8 af 28



BILAGSFORTEGNELSE 1. Rapport analyse af Dermatologi-Venerologi og Allergologi (endelig)

Side 9 af 28

4. ORIENTERINGSSAG: KRÆFTPAKKEPILOTPROJEKTER MED FORLØBSANSVARLIGE VICEDIREKTØRER

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I februar 2016 igangsatte administrationen pilotprojekter på fire udvalgte kræftpakker, hvor der udpeges en forløbsansvarlig vicedirektør for hver kræftpakke. Sundhedsudvalget har efterspurgt en status for projekterne.


� at status for kræftpakkeprojekterne med forløbsansvarlige vicedirektører tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING I februar 2016 blev det besluttet at igangsætte pilotprojekter på fire udvalgte kræftpakker, hvor der udpeges en forløbsansvarlig vicedirektør for hver kræftpakke. Formålet med udpegningen er at få fokus på regionens samlede målopfyldelse og give vicedirektøren mandat til at iværksætte forbedringstiltag på tværs af de hospitaler, som er involveret i den udvalgte kræftpakke. På mange af kræftpakkerne er patientforløbene fordelt over flere hospitaler, og det er ofte i overgangen mellem udredende og behandlende afdeling, at forsinkelserne opstår. Desuden er der kræftpakkeforløb, hvor målopfyldelsen varierer mellem hospitalerne, og projektet skal være med til at sikre øget videndeling og erfaringsudveksling om de gode eksempler. For at forbedre målopfyldelsen er det væsentligt, at hospitalerne samarbejder og finder fælles løsninger. Følgende fire kræftpakker indgår i pilotprojektet:

� Gynækologiske kræftformer � Kræft i urinvejene (blære og nyre) � Tyk- og endetarmskræft � Lungekræft

Kræftpakkerne blev udvalgt på baggrund af, at der i løbet af det seneste år har været perioder med relativ lav målopfyldelse, og desuden at flere hospitaler er involverede i pakkeforløbene, hvorfor det er hensigtsmæssigt med koordination på tværs af hospitalerne. Af nedenstående tabel fremgår målopfyldelsen på de fire kræftpakker fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016:

Side 10 af 28

Data fra den nationale monitorering på kræftområdet (stationære data). ’-’ Målopfyldelsen er ikke opgjort, da der har været under 11 forløb i kvartalet. Organisering og proces Der er nedsat arbejdsgrupper inden for de fire udvalgte kræftpakker. Arbejdsgrupperne er sammensat forskelligt, men udover den forløbsansvarlige vicedirektør har de som udgangspunkt bestået af relevante afdelingsledelser og klinikere fra de involverede hospitaler og specialer. Arbejdsgrupperne har haft fokus på at identificere udfordringer og flaskehalse i de hidtidige forløb, og har i forbindelse hermed fx analyseret data og patientjournaler på udvalgte patientforløb. På baggrund heraf er der identificeret en række forbedringsforslag for at forbedre kræftpakkernes målopfyldelse. Der er igangsat forskellige initiativer, som bl.a. vedrører optimerede overgange fra udredende til behandlende afdelinger, at undgå flaskehalse i forbindelse med multidisciplinære teamkonferencer (MDT) samt forbedret registreringspraksis. Udfordringer og forbedringstiltag I nedenstående beskrives eksempler på udfordringer samt implementerede forbedringstiltag som følge af pilotprojektet. Tyk- og endetarmskræft (formand vicedirektør Else Smith, Amager og Hvidovre Hospital) For tyk- og endetarmskræft har dataanalysen vist, at der er stor variation i antallet af patienter, som henvises til pakkeforløbet, mens antal patienter som opereres for kræft er mere ensartet. Endvidere har data vist, at der særligt har været udfordringer med at overholde forløbstiderne for opstart af pakkeforløbet (fra henvisning til første fremmøde på udredende afdeling) samt for forberedelse til operation. Arbejdsgruppen har derfor haft fokus på at omlægge arbejdsgange, så forløbene startes hurtigere, efter at patienterne er henvist til pakkeforløbet. Her er der arbejdet på at sikre ensartet visitering og klare henvisninger samt at undgå ventetid på koloskopier og billeddiagnostik. Ved patientens første fremmøde i ambulatoriet er udredningsgraden forskellig afhængig af, hvem der har henvist patienten, og derfor er det forskelligt, om der allerede er foretaget koloskopi, biopsi og blodprøver. Der er desuden arbejdet med forslag om tilknytning af kræftkoordinator eller ambulatoriesygeplejeske til alle nyhenviste patienter i pakkeforløb. Endelig er der arbejdet med øget anvendelse af forud planlagte pakker med koloskopier, CT scanning m.v. som er tilpasset de enkelte patienter. For at minimere forberedelsestiden til operation arbejdes der på at indføre mindst 2 ugentlige MDT-konferencer fremover (på nogle af regionens hospitaler er der dog fortsat kun mulighed for at afholde én ugentlig MDT-konference, da det kræver, at alle relevante specialer er til stede). Herudover er der konstateret forskel og fejl i registreringspraksis på tværs af de involverede hospitaler og afdelinger, og der er derfor taget initiativ til at ændre registreringspraksis. Ved seneste nationale monitoreringsdata for 2. kvartal 2016 var målopfyldelsen på kirurgisk behandling af tyk- og endetarmskræft på 90 procent, mens målopfyldelsen på medicinsk behandling var på 75 procent.

Målopfyldelse på kræftpakkerne i pilotprojektet

2. kvt. 2015

3. kvt. 2015

4. kvt. 2015

1. kvt. 2016

2. kvt. 2016

Kræft i tyk- og endetarm Kirurgi 88 % 94 % 87 % 91 % 90 % Kemoterapi 64 % 83 % 82 % 75 % 75 % Lungekræft Kirurgi 56 % 87 % 58 % 57 % 33 % Kemoterapi 84 % 87 % 85 % 88 % 79 % Strålebehandling 68 % 92 % 87 % 73 % 75 % Gynækologisk kræft Livmoderkræft – kirurgi 63 % 70 % 79 % 84 % 96 % Kræft i æggestok – kirurgi - 73 % - 43 % 90 % Kræft i æggestok – medicinsk 58 % - - - - Livmoderhalskræft – kirurgi - - - 82 % Kræft i urinvejene Kræft i blære – kirurgi 73 % 47 % 75 % 69 % 77 % Kræft i nyren – kirurgi 90 % 74 % 89 % 96 % 100 %

Side 11 af 28

Sammenlignes seneste monitoreringsdata fra 2. kvartal 2016 med data fra 2. kvartal 2015 har der været en fremgang i målopfyldelsen på denne kræftform. Dog har der været udsving i målopfyldelsen, og der har siden opstart af pilotprojektet primo 2016 været et mindre fald i målopfyldelsen på kemoterapi, jf. ovenstående tabel. Lungekræft (formand vicedirektør Kristian Antonsen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital) Datagennemgangen har vist, at årsagerne til den manglende målopfyldelse hovedsageligt skyldes overskridelser i den anbefalede forløbstid fra de henvisende afdelinger samt udfordringer i den operative kapacitet. Der har de senere år været en meget betydelig stigning i antal patienter som henvises til udredning (40-60 % flere i kræftpakkeforløb). Der er udsving i antallet af henviste patienter fra uge til uge og måned til måned, hvorimod antallet af diagnosticerede patienter stort set er konstant. Der udredes altså langt flere patienter for at finde det samme antal cancertilfælde og variationen i henvisningsantallet lægger periodisk stort pres på de udredende enheder. I 2015 og 2016 har de udredende afdelinger (Bispebjerg og Gentofte Hospital) udvekslet patienter i forbindelse med fx længerevarende sygdom, og for at sikre kapacitetsudnyttelse vil der fremover i højere grad være fokus på at benytte denne mulighed i forbindelse med visitering af patienterne. Herudover arbejdes med indførelse af en udvidet filterfunktion for henviste patienter, hvor henvisninger gennemgås på en daglig visitationskonference. Afviste patienter returneres til henvisende læge eller afdeling med plan for eventuel opfølgning (de foreløbige erfaringer viser, at 20-30 pct. af henvisningerne kan sendes retur). Den radiologiske primær vurdering af patienter henvist fra private røntgenklinikker er afkortet to dage ved at få bragt billedmateriale til hospitalet ved cykelbud (elektronisk overførsel ikke mulig) Desuden er processer for opstart i pakkeforløbet optimeret, således at patienterne sendes direkte til CT-scanning, og ved behov tilbydes patienterne et ’præ-pakket’ forløb, hvor de enkelte elementer er fastlagt på forhånd. Der er desuden identificeret forskelle på procedurerne på tværs af hospitalerne for så vidt angår biopsier. Der er fokus på MDT-konferencer og på at optimere overgange mellem hospitalerne. En øgning af den operative kapacitet på Rigshospitalet er ligeledes under implementering. De nationale monitoreringsdata fra 2. kvartal 2016 viser, at 33 procent af de kirurgiske patientforløb blev gennemført inden for de fastsatte forløbstider, mens målopfyldelsen på medicinsk behandling var på 75 procent og strålebehandling på 79 procent. Implementering af initiativerne har således endnu ikke haft målbar effekt på målopfyldelsen på kirurgisk behandling af lungekræft. Gynækologiske kræftformer (formand vicedirektør Per Jørgensen, Rigshospitalet) Inden for de gynækologiske kræftformer har der primært har været fokus på at nedbringe tidspunkt for viderehenvisning af patienter samt samarbejdet mellem afdelingerne. Grundet stigende aktivitet (blandt andet som følge af flere henvisninger fra Region Sjælland) og deraf manglende kapacitet på operationsgangen, har Rigshospitalet ultimo 2016 fået tilført midler til ekstra operationslejer og to ekstra speciallæger. Det er desuden konstateret, at der generelt har været forskellige procedurer for registreringer på de forskellige afdelinger i regionen, og registreringspraksis er derfor nu tilrettet praksis i resten af landet. Herudover forventes det, at der primo 2017 indføres standardiserede henvisninger. Desuden er der ønske om fremover at udarbejde fælles pakkeforløb mellem de gynækologiske og onkologiske afdelinger. I dag er planlægning af kirurgisk og den eventuelle efterfølgende onkologisk behandling tidsmæssigt forskudt, hvilket kan medføre tidstab. Monitoreringsdata viser, at målopfyldelsen i 2. kvartal 2016 for kirurgisk behandling af henholdsvis livmoderkræft var på 96 procent, kræft i æggestok på 90 procent samt livmoderhalskræft 82 procent. Der har i løbet af 2016 været en markant fremgang i målopfyldelsen på disse kræftformer, hvilket indikerer, at pilotprojektet har haft en positiv effekt på målopfyldelsen på de gynækologiske kræftformer. Kræft i urinvejene - blære og nyre (formand vicedirektør Pernille Slebsager Herlev og Gentofte Hospital) På kræft i urinvejene er hovedudfordringen, at der er kapacitetsmangel inden for urologien, og generelt er der mangel på urologer både regionalt og nationalt. Samtidig opleves et stigende antal henvisninger, og aktuelt er 21 % af al nydiagnosticeret kræft, kræft i urinvejene. Der er hverken på Rigshospitalet eller Herlev og Gentofte Hospital ledig udrednings- eller operationskapacitet, og dataanalysen viser, at der

Side 12 af 28

særligt er udfordringer med at overholde forløbstiden fra beslutning om behandling til operation. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der er sket en kraftig vækst i antallet af cystektomier (fjernelse af blære) de seneste år. Som nyt initiativ har arbejdsgruppen arbejdet med at ensarte registreringspraksis på begge hospitaler, hvorunder der fx er kommet skærpet fokus på at afslutte patienterne korrekt fra kræftpakken. Herudover er kapaciteten øget i løbet af 2016 på begge hospitaler. På både Herlev Hospital og Rigshospitalet er den ambulante aktivitet til udredning af urologiske kræftpatienter udvidet, hvilket er med til at sikre hurtigere udredning af patienterne. Samtidig er kapaciteten til CT, MR og PET/CT scanninger øget. Kapaciteten kan både bruges til udredning af patienter med kræft i urinvejene samt til patienter, som skal scannes inden påbegyndelse af onkologisk behandling. Kapacitetsudvidelsen på det billeddiagnostiske område er blandt andet muliggjort ved en udvidelse af åbningstiderne. Monitoreringsdata for 2. kvartal 2016 viser, at målopfyldelsen for kirurgisk behandling af kræft i blæren og nyren var på henholdsvis 77 og 100 procent. Målopfyldelsen på kræft i nyren er således forbedret siden opstart af pilotprojektet, mens der de seneste kvartaler har været udsving i målopfyldelsen for kræft i blæren. Videre proces De foreløbige erfaringer viser, at udpegningen af en forløbsansvarlig vicedirektør og nedsættelse af arbejdsgrupper, som på tværs af de involverede hospitaler og afdelinger har identificeret udfordringer og igangsat nye arbejdsgange og forbedringstiltag, har haft en positiv effekt på målopfyldelsen på flere af kræftpakkerne, særligt de gynækologiske kræftformer. Der er dog endnu ikke set den fulde effekt af flere af de tiltag, som allerede er iværksat, ligesom der på baggrund af arbejdet i arbejdsgrupperne fortsat vil blive implementeret nye tiltag. På baggrund af erfaringerne fra de første fire kræftformer er det besluttet, at projektet ultimo 2016 udvides til også at omfatte brystkræft, hvor vicedirektør Jonas Egebart fra Bornholms Hospital er udpeget som forløbsansvarlig vicedirektør.

KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke konsekvenser.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.


KOMMUNIKATION Der planlægges ingen kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES

DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver


Side 13 af 28

5. BESLUTNINGSSAG: REGIONENS REVIDEREDE KARANTÆNEPLAN

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet godkendte den 29. oktober 2013 Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan. Et af elementerne i den samlede sundhedsberedskabsplan er en karantæneplan. Regionen modtog i september 2014 bemærkninger til den daværende karantæneplan fra Sundhedsstyrelsen, og planen er blevet revideret på baggrund af disse. I henhold til bekendtgørelsen på området skal en revideret karantæneplan i høring hos en række parter. På møde den 21. juni 2016 blev sundhedsudvalget derfor orienteret om administrationens forslag om høring af planen. Regionsrådet godkendte på møde den 16. august 2016 at sende den reviderede karantæneplan i høring i perioden 18. august - 27. oktober 2016. Administrationen har modtaget høringssvar fra i alt 17 parter og har behandlet de indkomne høringssvar.

INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

� at den reviderede karantæneplan godkendes med henblik på ikrafttrædelse per 1. januar 2017.

POLITISK BEHANDLING Anbefalet. Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Regionsrådet godkendte Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan på møde den 29. oktober 2013. Den samlede, regionale sundhedsberedskabsplan omfatter hele regionens sundhedsberedskab samt alle relevante beredskabsmæssige opgaver i relation til beredskabsloven. Den beskriver regionens operative håndtering af en beredskabssituation samt samarbejde og snitflader mellem regionen og andre aktører (eks. kommuner, politi og redningsberedskab). Sundhedsberedskabsplanen suppleres af særskilte beredskabsplaner med bilag og action cards - herunder en karantæneplan. Region Hovedstadens karantæneplan Da Sundhedsstyrelsen i 2014 kommenterede planen, var der mange bemærkninger, og det har været en længere proces at revidere planen i samarbejde med de forskellige interessenter. Omdrejningspunktet for karantæneplanen er, at der i regionen er en fastlagt plan for håndtering af en beredskabssituation, hvis det bliver nødvendigt, at mistænkte smittede personer skal i karantæne. Det kan eksempelvis være den tænkte situation, at en passager ombord på et fly på vej til Danmark udviser mulige sygdomssymptomer, og at alle passagerer på flyet derfor skal holdes samlet og i karantæne, indtil det ligger fast, om de er syge eller ikke syge. Formålet med karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er blevet smittet, men som endnu ikke er syge eller har fået symptomer. Hvis der er risiko for, at personer, som har været udsat for smitte (eksponerede), kan blive syge efter nogle dage og måske er smittefarlige, skal de udsatte personer holdes samlet og i karantæne, indtil situationen er afklaret. Opstår der sygdomstegn, overgår patienten til behandling og isolation på et hospital. I denne reviderede karantæneplan indgår hospitalerne ikke længere som karantænefacilitet. I stedet indgår Forsvarets faciliteter.

Side 14 af 28

Karantæneplanen beskriver således, hvordan Region Hovedstaden og samarbejdsparterne skal agere i en karantænesituation - eksempelvis:

� Hvordan aktiveres de relevante aktører � Hvordan håndteres information om situationen til borgere, andre myndigheder, medierne etc. � Hvem sørger for, at den udvalgte karantænefacilitet er klargjort � Hvem og hvordan bevogtes karantænefaciliteten � Hvem kan ophæve karantænesætning

Regionens operative håndtering af karantæne af eksponerede borgere er beskrevet på to grundniveauer:

1. Karantæne af enkeltpersoner i eget hjem 2. Karantæne af grupper på en dertil oprettet lokalitet (Forsvarets faciliteter)

Den kommune, som karantænefaciliteten er beliggende i, vil blive inddraget i forbindelse med karantæneoprettelse og have følgende opgaver efter behov:

� Udpegning af faciliteter, der kan benyttes til midlertidig karantæne (kommunalt udpegede evakueringsfaciliteter)

� Øvrige opgaver, der vurderes at blive løst bedst af kommunen � Aflastning af hospitalerne, herunder eventuelt ekstraordinær udskrivning � Aflastning af de praktiserende læger

Økonomi Såfremt der opstår en situation i Danmark, hvor det bliver nødvendigt, at Region Hovedstaden aktiverer karantæneplanen, kan der blive tale om en større udgiftspost, da regionen skal afholde alle udgifter (jf. Epidemiloven). Hvor stor udgiftsposten bliver, vil afhænge af omfanget af den konkrete situation (eks, om det er 5 eller 500 personer, der skal holdes samlet og i karantæne). Der forudsættes i denne sammenhæng, at der handles økonomisk ansvarligt i alle handlinger, hvis karantæneplanen iværksættes. Høringssvar Administrationen har anmodet om høringssvar fra de parter der er nævnt i bekendtgørelse 1150 af 9/12/2011 om "planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab". Således er Sundhedsstyrelsen, Forsvarsministeriet, de fire politikredse i regionen (Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi og Bornholms Politi), Region Sjælland, Region Skåne, de 29 kommuner i regionen og virksomheder i Region Hovedstaden anmodet om høringssvar. Som besluttet af regionsrådet forelægges sundhedsudvalget den reviderede karantæneplan (bilag 1) samt resumé af de indkomne høringssvar - med tydelig rettelsesmarkering (bilag 2). Der er indkommet høringssvar fra 17 parter:

Sundhedsstyrelsen skriver, at karantæneplanen generelt fremstår som en god, operationel og gennemarbejdet plan. Planen er udarbejdet i henhold til vejledningen og i forhold til tidligere også suppleret med gode flowcharts og anvendelige action cards. Planen er struktureret efter de fem kerneopgaver og kan aktiveres trinvist, hvilket er hensigtsmæssigt. Forsvarets kaserner anvendes som

A - Statslige myndigheder

Sundhedsstyrelsen, Forsvarsministeriet

B - Øvrige myndigheder

Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi

C - Regioner

Sjælland

D - Kommuner

Frederiksberg, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, KommuneKlynge Midt, Tårnby

E - Interne parterBornholms Hospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet, Den Præhospitale Virksomhed, Center for It, Medico og Telefoni

Side 15 af 28

eksterne karantænefaciliteter, hvilket vurderes som meget hensigtsmæssigt. Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår i hvilket omfang samarbejdspartnere faktuelt har bidraget til planen. Hertil bemærkes det, at det er Region Hovedstaden, der har udarbejdet planen. Karantæneplanen indgår som bilag til regionens sundhedsberedskabsplan og har som sådan været udarbejdet i samarbejde med samarbejdspartnerne. Sundhedsstyrelsen regner med, at aftalen med Forsvaret kommer til at beskrive, hvordan kaserner organiseres, både med tanke på indretning, drift, bemanding og bevogtning, og i hvilken grad Forsvaret forventes at deltage i udførelsen af disse opgaver. Det er regionen i færd med i samarbejde med Forsvaret. Det er en længere proces, da det skal ses i sammenhæng med omfattende organisationsændringer i Forsvaret. Derudover har Sundhedsstyrelsen en række konkrete forslag til ændringer, som i vidt omfang er indarbejdet i planen. Flere kommuner har ønsket en præcisering af, hvordan kommunerne i givet fald bliver aktiveret ved karantæne i eget hjem og på ekstern lokalitet. Aktivering af kommunerne vil ske efter de retningslinjer, de selv har beskrevet i deres kommunale sundhedsberekskabsplaner. De vil ad den vej blive aktiveret af AMK-Vagtcentralen både ved karantæne i eget hjem og ved ekstern karantænelokalitet, hvor de vil indgå i den lokale beredskabsstab. Det vil i givet fald være op til den enkelte kommune at beslutte, hvem der skal deltage i beredskabsstaben. Bemærkningerne fra de øvrige parter er hovedsaglig konkrete forslag til præciseringer, som i muligt omfang er indarbejdet. Se bilag 1 for de konkret rettelser foretaget i karantæneplanen. Se bilag 2 for uddybning af administrationens håndtering af de enkelte høringssvar grupperet efter afsender.

KONSEKVENSER Såfremt indstillingen tiltrædes, vil administrationen orientere alle relevante parter om ikrafttrædelse af den reviderede karantæneplan 1. januar 2017. Herudover kvittere for høringssvar til Sundhedsstyrelsen.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke risici.


KOMMUNIKATION

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 6. december 2016 og regionsrådet den 13. december 2016.



BILAGSFORTEGNELSE 1. Karantæneplan for Region Hovedstaden 11 2016_rettelser_høring 2. Actioncard_22_Aktivering_ekstern_karantænelokalitet_revideret efter høring 3. Actioncard_23_Drift_ekstern_karantænelokalitet_revideret efter høring 4. RESUMÉ af høringssvar til Region Hovedstadens reviderede Karantæneplan_17 11 2016

Side 16 af 28

6. ORIENTERINGSSAG: ARBEJDSPROGRAM FOR SUNDHEDSUDVALGET - BUDGETAFTALE 2017

BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 5. september 2016 blev der indgået aftale om Budget 2017. Der orienteres om de dele af budgetaftalen, som direkte vedrører sundhedsudvalget.


� at orienteringen om budget 2017 tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning. Katrine Vendelboe Dencker (O) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING Der blev den 5. september 2016 indgået en aftale budget 2017 for Region Hovedstaden. Fokus i budgetaftalen for sundhedsområdets hospitalssektor er prioriterede indsatser, der skal understøtter et menneskeligt sundhedsvæsen, hvor der tages hensyn til patienternes liv uden for sundhedsvæsenet. Patienterne skal tages med på råd, og de skal opleve et sundhedsvæsen, der står for de værdier, som er væsentlige for det enkelte menneske. Sundhedsudvalget har som ressortområde kvalitet og patientsikkerhed i hospitalssektoren, patientforløb og kapacitet og akutbetjening. Udvalget vil politisk skulle behandle en række indsatser samt have en politikkontrollerende funktion. Følgende indsatser og projekter er prioriteret og skal politisk behandles af sundhedsudvalget: Hjælp til udtrapning af medicin Der skal arbejdes målrettet med ophør og aftrapning af unødvendig medicin, vil det blive undersøgt, om der er behov for at etablere et tværfagligt center i hospitalsregi med ambulatorie- og undervisningsfunktion. Administrationen vil desuden planlægge en temadag om udtrapning af medicin. Sundhedsudvalget forventes at få forelagt en sag om dette i 2. kvartal. Indsatsen følges også af Psykiatriudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Mere sammenhæng med patientansvarlig læge For at skabe sammenhæng for den enkelte patient skal systemet indrette sig efter mennesket og det, der betyder noget for ham eller hende. Ordningen med patientansvarlig læge indføres i løbet af 2017. Sundhedsudvalget forventes at få forelagt en sag i 1. kvartal 2017. Åbne ambulatorier Åbne ambulatorier skal give borgere med en kronisk sygdom mulighed for selv at styre, hvornår de har behov for at se en speciallæge. Der skal arbejdes for, at at der i regionen som udgangspunkt er åbne ambulatorier.Der er i regionen allerede gjort erfaringer med dette bl.a. på Bispebjerg Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital. Sundhedsudvalget forventes at få forelagt en sag om dette i 2. kvartal 2017. Rigshospitalets Hjertecenter Sundhedsudvalget skal sammen med It- og Afbureaukratiseringsudvalget inddrages i Hjertecenterets afprøvning af nye styringsmæssige muligheder, hvor fokus flyttes fra aktivitet til en række målepunkter, der giver værdi for patienten. Side 17 af 28

Sundhedsudvalget får forelagt en sag om dette på mødet den 22. november 2016. Mobil behandlingsplads Det akutte sundhedsberedskab til kritiske situationer skal opgraderes, og der er afsat 6,4 mio. kr. til en mobil behandlingsplads. Behandlingspladsen forventes desuden at kunne anvendes ved større planlagte events (koncerter, folkemøde etc.). Sundhedsudvalget forventes at få forelagt en sag om dette i 1. kvartal 2017. Stærkere innovation Innovation på tværs i regionen skal forbedres. Herunder særligt den medarbejderdrevne innovation på det enkelte hospital og nyttiggørelse af ideer på tværs af hospitaler. Der er i Rigshospitalets udviklingsprojekt "Idériget" gjort erfaringer med dette. Sundhedsudvalget forventes at få forelagt en sag om dette i 1. kvartal 2017. Indsatsen følges også af erhvervs- og vækstudvalget. Sundhedsudvalget har en politikkontrollerende rolle i forhold til følgende indsatser: Udbredelse af kemoterapi i hjemmet Ordningen, der giver patienterne mulighed for behandling af kemoterapi i hjemmet, skal udbredes permanent. Behandlingen med hjemmekemoterapi skal være patientens alternativ til en indlæggelse og give større mobilitet og dermed influere mindre i patientens hverdagsliv. Dette afholdes inden for hospitalernes økonomiske rammer. Sundhedsudvalget forventes at få forelagt en sag om dette i 2. kvartal. Øget udrednings- og behandlingskapacitet For at udnytte egen kapacitet bedst muligt arbejdes der for en bedre tværgående patientvisitation, ligesom muligheden for etablering af kapacitetsklinikker undersøges. Køb af ydelser hos private leverandører skal også undersøges. Sundhedsudvalget får forelagt en sag om dette på mødet den 22. november 2016. Overbelægning på medicinske afdelinger Der skal fortsat være fokus på, at der ikke opstår overbelægning på de medicinske afdelinger og at hospitalerne arbejder målrettet for at forhindre dette. Sundhedsudvalget får løbende forelagt status for dette i 2017. Følgende indsatser implementeres umiddelbart på baggrund af aftaleteksten, sundhedsudvalgets konkrete indspil eller som en videreførelse af kendte initiativer: Specialiseret rådgivningsfunktion inden for palliation Der etableres en specialiseret rådgivningsfunktion inden for palliation, som skal sikre, at læger fra det basale niveau altid kan få let og hurtig rådgivning fra en specialist i dagtimerne. Det kan sikre, at patienter kan blive længst muligt i eget hjem, og de vil generelt få et langt bedre tilbud. Dette følges også af udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2017 og frem og igangsættes i 1. kvartal 2017. Akutbil Bornholm Der er afsat 1,6 mio. kr. til videreførelse af akutbil på Bornholm i 2017. Dette igangsættes i 1. kvartal 2017. Patientvenlige skilte

Side 18 af 28

Patienterne skal have nemmere ved at finde vej, og der er afsat 5 mio. kr til udskiftning af skilte med latinske navne til patientvenlige afdelingsnavne. Dette igangsættes 1. kvartal 2017. Reduktion af medicinske senge På baggrund af hospitalers besparelsesforslag om reduktion af antallet af medicinske senge er der afsat 5 mio. kr. fra den politiske prioriteringspulje for at mindske risikoen for overbelægning på Amager Hvidovre Hospital. Dette igangsættes i 1. kvartal 2017. Vedhæftede bilag viser hvilke indsatser, der forelægges i henholdsvis 1. og 2. kvartal.

KONSEKVENSER Sundhedsudvalget er i kraft af sin politikformulerende og -kontrollerende rolle ansvarlig for de Budget 2017-indsatser, der er nævnt i nærværende sag.

RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke risici.

BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen bevillingstekniske konsekvenser.

KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats.

TIDSPLAN OG VIDERE PROCES -

DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Anne Skriver


BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsudvalget arbejdsplan budgetopfølgning 2017 2. Tid til mennesker - budgetaftale 2017

Side 19 af 28

7. EVENTUELT

EVENTUELT 1) Administrationen informerede om, at der efter Sundhedsudvalgtes ønske er arrangeret et besøg i Region Syd på Give Friklinik den 3. januar 2017. Besøget er relateret til udvalgets behandling af kapacitetsøgning i forhold til udredning og behandling. 2) Lene Kaspersen havde i en mail inden mødet stillet spørgsmål om ibrugtagning af to konkrete lægemidler: palbociclip og ribociclip. Koncerndirektør Svend Hartling gav en kort overordnet orientering om godkendelsesprocesser for lægemidler. Udvalget ønsker på et senere møde en sag, hvor lægemidlers vej fra producenten til ibrugtagning gennemgås. 3) Leila Lindén havde i en mail inden mødet gjort opmærksom på, at der kan opstå forvirring hos borgerne i forhold til, at vejledning om sygehusvalg kan forveksles med patientvejledningen. Administrationen vil se på, hvordan det kan gøres tydeligere for borgerne, hvor de skal henvende sig for henholdsvis patientvejledning og for vejledning om frit sygehusvalg.

Side 20 af 28

8. FORETRÆDE

Der var foretræde fra Foreningen Rygmarvsskadede i Danmark ved Jens Bo Sørensen og Stig Langvad samt hjælpere Lisa Nielsen og Jørgen Hansen.


Side 21 af 28

SUNDHEDSSUDVALGET

MØDETIDSPUNKT 22-11-2016 13:00

MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården

MEDLEMMER

BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - meddelelser

Karin Friis Bach Formand Flemming Pless Næstformand Annie Hagel Medlem Katrine Vendelbo Dencker Medlem Afbud Leila Lindén Medlem Lene Kaspersen Medlem Marianne Stendell Medlem Niels Høiby Medlem Ole Stark Medlem

Side 22 af 28

INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Status for organisatorisk brugerinddragelse på hospitalerne 2. Meddelelse - Opfølgning på patientvejlederordningen 3. Meddelelse: Satspulje 2017-2020 på sundhedsområdet 4. Meddelelse - Revision af Sundhedsstyrelsens specialeplan 5. Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget

Side 23 af 28

1. MEDDELELSER - STATUS FOR ORGANISATORISK BRUGERINDDRAGELSE PÅ HOSPITALERNE

Det fremgår af regionens budgetaftale 2016, at der skal indføres en ny model for systematisk, organisatorisk brugerdeltagelse på hospitalerne i Region Hovedstaden. Den nye model indebærer, at patienter og pårørende skal være medlemmer af eksisterende mødefora, der hidtil har været forbeholdt ledere og medarbejdere. Modellen er tidligere forelagt sundhedsudvalget på mødet den 21. juni 2016. Denne meddelelse orienterer om status for arbejdet med den nye model. Status Administrationen har stået for rekruttering af patient- og pårørenderepræsentanter via en bred og åben annoncering med henblik på at få en så bred repræsentation som muligt. Annoncering blev igangsat i august 2016 via bl.a. regionens og hospitalernes hjemmesider, Facebook, InfoTV og lokalpresse. Der var udfordringer forbundet med at få patienter og pårørende til at ansøge. Derfor blev der suppleret med ekstra kommunikationsindsatser for at få flere patienter og pårørende til at ansøge med bl.a. annoncer i lokale aviser og forlængelse af svarfrist. Dette resulterede i flere ansøgninger fra patienter og pårørende. Efterfølgende har administrationen læst alle ansøgningerne, udvalgt ansøgere, haft samtaler med ansøgere over telefon og har indstillet 55 ansøgere til formandskaberne for de enkelte fora. Det har været en udfordrende kabale at lægge med alle patienter og pårørende, hospitaler, fora, patienternes og pårørendes prioriteringer og kompetencer. Formænd for de forskellige mødefora har meldt tilbage, hvorvidt de accepterer de indstillede ansøgere. Enkelte fora og et hospital har selv ønsket at stå for rekrutteringen, hvilket Administration har imødekommet. Derudover har administrationen afholdt møder med formandskab og kontaktpersoner for de mødefora, hvor der fremadrettet skal være patient- og pårørenderepræsentation. Formålet med møderne var dels at informere om den videre proces, og dels at høre de udvalgte mødeforas forventninger og tanker omkring den kommende brugerrepræsentation. Møderne blev afholdt hospitalsvist på tværs af mødefora for det pågældende hospital, så de enkelte formænd/kontaktpersoner også havde lejlighed til at høre hinandens forventninger og tanker. Administrationen er ved at arrangere et fælles introduktionskursus for patient- og pårørenderepræsentanterne den 7. november 2016, der kan ”klæde dem på” til opgaven. Det skal dels være i form af generel information om dét at være patient- og pårørenderepræsentant, og dels information om Region Hovedstaden og den organisering og helhed, som de bliver en del af. Patient- og pårørenderepræsentanterne vil ved denne lejlighed få udleveret en lille håndbog med information om det at være repræsentant. Administrationen vil facilitere et netværk for repræsentanterne på tværs af hospitaler og forskellige fora. Netværket holder to årlige møder i 2017 og her vil der blive samlet op på erfaringerne. I 4. kvartal 2018 vil det blive vurderet om, der er behov for justeringer af modellen.


Side 24 af 28

2. MEDDELELSE - OPFØLGNING PÅ PATIENTVEJLEDERORDNINGEN

MEDDELELSE Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 21. september 2016 evalueringen af patientvejlederkontoret. Af referatet fremgår det, at sundhedsudvalget anbefaler, at evalueringen godkendes af forretningsudvalget og regionsrådet. Endvidere at sundhedsudvalget bad administrationen om en opfølgning på, hvordan der konkret arbejdes for at øge synligheden, og at status for arbejdet med at udbrede kendskabet til ordningen fremadrettet indgår i årsrapporten. Vedhæftet er handlingsplanen for patientkontoret.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Handlingsplan patientvejlederordningen_sundhedsudvalget

Side 25 af 28

3. MEDDELELSE: SATSPULJE 2017-2020 PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

MEDDELELSER Der er indgået en satspuljeaftale for perioden 2017 til 2020 på sundheds- og ældreområdet. I perioden afsættes 769,7 mio. kr. til følgende overordnede indsatsområder:

� Kvalitet og sammenhæng på psykiatriområdet, � Styrket indsats for de svageste ældre, � Sundhed - forebyggelse, rehabilitering og kvalitet.

Aftalen, der vedlægges, er først endelig, når der er bekræftet en samlet satspuljeaftale som led i de centrale finanslovsforhandlinger. Det forventes, at sundhedsudvalget på mødet i januar 2017 vil få forelagt en sag om, hvilke puljer Region Hovedstaden bør søge.


BILAGSFORTEGNELSE 1. Satspuljeaftale-2017-2020

Side 26 af 28

4. MEDDELELSE - REVISION AF SUNDHEDSSTYRELSENS SPECIALEPLAN

Sundhedsstyrelsens specialeplan sætter rammerne for den specialiserede behandling på regionens hospitaler og i psykiatrien. I maj 2015 igangsatte styrelsen en revision af specialeplanen, og en revideret specialeplan forventes at træde i kraft i marts 2017. I maj 2015 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen reviderede specialevejledninger, der danner grundlag for specialeplanen. Siden offentliggørelsen har administrationen indsendt en ansøgning til placering af regions- og højt specialiserede funktioner i tæt dialog og samarbejde med hospitalerne og de Sundhedsfaglige Råd. Ansøgningen blev godkendt af regionsrådet i december 2015 og fremsendt til styrelsen i januar 2016. Udgangspunkt for ansøgningen var den gældende specialeplan og Hospitalsplan 2020. Administrationen har afholdt møder med Sundhedsstyrelsen om regionens ansøgning i maj og november 2016. Der har desuden været løbende dialog med styrelsen. Fokus har især været på at sikre, at den reviderede specialeplan afspejler regionens størrelse, og at den skal understøtte udviklingen i regionens organisering med fusionerede hospitaler og samarbejde på tværs af matrikler. Regionens ansøgning er blevet imødekommet for størstedelen af de specialiserede behandlinger, der er blevet ansøgt på hospitalerne og i psykiatrien. Regionen har indsendt indsigelse til styrelsens afvisninger, mens andre er blevet accepteret. Der er aktuelt nedsat en række arbejdsgrupper i styrelsen, der rådgiver om de sidste afgørelser, inden den reviderede specialeplan foreligger.


Side 27 af 28

5. MEDDELELSER SIDEN SIDST OG ARBEJDSPLAN FOR SUNDHEDSUDVALGET

MEDDELELSER Siden sidst har sundhedsudvalget modtaget følgende: Den 27. oktober 2016: Orientering om offentliggørelse af nationale mål (vedlagt i bilag). Den 15. november 2016: Orientering om indberetningen af maksimale ventetider for oktober 2016 (vedlagt i bilag). Tentativ arbejdsplan for sundhedsudvalget 2017: Arbejdsplanen er vedlagt i bilag.


BILAGSFORTEGNELSE 1. SUND orientering_Nationale mål 27.10.2016 2. SUND orientering - Brev til SST vedr. overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider i

oktober 2016_Region H. 3. Sundhedsudvalget_arbejdsplan 20161109

Side 28 af 28

1

Center for Sundhed

Kvalitet & Patientsikkerhed

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Opgang B & D

Telefon 3866 6000

Direkte 38 66 53 18

Mail

[email protected]

Journal nr.: 16021263

Ref.: lask0005

Dato: 8. november 2016

Til: Sundhedsudvalget

Antikoagulationsbehandling i Region Hovedstaden

Baggrund

I Region Hovedstadens budget 2016 ”Hovedstaden på Forkant” blev der bestilt en

analyse af anvendelsen af blodfortyndende medicin i Region Hovedstaden. Analysen

er siden udarbejdet af den Regionale Lægemiddelkomités (RLK) udvalg for blodfor-

tyndende-/antikoagulationsbehandling (AK-udvalget) og godkendt af RLK.

Dette notat er administrationens sammenfatning til Koncern Direktionen af ovenstå-

ende analyse suppleret med overvejelser i forhold til eventuelle ændringer på området.

Konklusion

Administrationen skønner, at businesscasen for en ændring af anvendelsen af blodfor-

tyndende medicin inden patentudløbet for NOAK er så usikker, at regionen, trods et

teoretisk besparelsespotentiale på 23 mio. kr. (fordelt på 6 år), ikke bør iværksætte

ændringen.

Den estimerede besparelse kræver investeringer i apparatur, teststrimler og

uddannelse i perioden frem mod 2023 på 30,5 mio. kr. samt, at apparatur kan

genanvendes ved patientfrafald og at der ikke forekommer væsentlige ændrin-

ger i medicinpriserne frem til 2023

Den estimerede besparelse afhænger af, at en række forudsætninger opfyldes,

og disse forudsætninger er usikre fx at der findes 500 nye relevante patienter

årligt i 2017-2019, samt at der ikke er et væsentligt patient-frafald i årene frem

mod 2023.

Warfarinbehandlingen er forbundet med flere patientsikkerheds risici grundet

interaktioner med andre lægemidler og almindelige fødevarer og kræver lø-

bende justering af doseringen. Det er usikkert, hvilken plads i behandlingen

vil have for store patientgrupper efter patentudløb i 2023.

Warfarin og NOAK er behandlingsmæssigt ligeværdige

En central kvalitetsparamenter i blodfortyndende behandling er TTI (tid i terapeutisk

index). Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS), som udarbejder be-

handlingsvejledninger for regionerne, sidestiller kvaliteten af behandling med tre ud af

Punkt nr. 2 - Orienteringssag: Analyse om blodfortyndende behandling (AK-analysen)Bilag 1 - Side -1 af 4

Møde i Sundhedsudvalget d. 22-11-2016

Side 2

fire NOAK (rivaroxaban, apixaban, edoxaban) og warfarin, såfremt TTI er over 70 %.

Dette er i mange patienters tilfælde komplekst, når der behandles med warfarin, men

kan ofte nås med selvstyret behandling.

Det har tidligere været et observationspunkt, at der ikke fandtes antidoter til NOAK.

Siden er der blevet markedsført en antidot til Pradaxa og i efteråret 2016 forventes

markedsføring af antidoter til to øvrige NOAK (Eliquis og Xarelto). Hermed forsvin-

der et af hovedargumenterne mod anvendelsen af NOAK. Med muligheden for at an-

vende antidoter i kritiske tilfælde forventes det, at warfarin-behandlingen efter patent-

udløb på NOAK (tidligst i år 2023) vil blive reduceret til en væsentligt lavere andel

end i dag. Der vil dog fortsat være brug for at anvende warfarin-behandling til patien-

ter, som ikke kan anvende NOAK. Det drejer sig om patienter, som skal have foreta-

get radiofrekvensablation, patienter med lav nyrefunktion, hjerteklappatienter m.fl.

Med opdateringen i august 2016 af RADS-vejledningen for behandling af atrieflimren

anbefales det, at tre ud af fire patienter sættes i behandling med NOAK.

Uddannelse af patienter i selvstyring af warfarin-behandling

Det fremgår allerede i dag af regionens vejledning for warfarin-behandling, at patien-

ter i livslang warfarin-behandling opfordres til at blive oplært i selvstyring af warfarin-

behandling. Selvkontrol tillader hyppigere INR-kontrol og medfører mere stabil be-

handling, og derfor kan fleste patienter ved hjælp af uddannelse i regulering af egen

behandling på baggrund af hjemmemålinger leve op til RADS-krav om TTI > 70.

Ifølge AK-skolen på Frederiksberg Hospital er patienterne tilfredse med behandlingen,

og der er generelt set ikke udfordringer med frafald.

Uddannelsen formidles aktuelt af Videnscenter for AK-behandling på Frederiksberg

hospital. Uddannelsen omfatter tre sessioner af 1,5 times varighed fordelt over tre må-

neder og varetages af sygeplejersker med erfaring i AK-behandling.

Region Hovedstaden bruger oftere NOAK end de øvrige regioner

Region Hovedstaden anvender aktuelt NOAK oftere end warfarin i forhold til de øvri-

ge regioner (warfarin-andel 28 % vs. 37-60 %). RLK/AK-udvalget vurderer, at anven-

delsen af NOAK har medført, at flere patienter modtager relevant AK-behandling i

dag end tidligere. Denne vurdering skyldes primært, at NOAK er et godt alternativ til

de mange patienter, som tidligere har været svære at fastholde i terapeutisk interval i

mindst 70 % af tiden med warfarin-behandling.

Flere af de øvrige regioner øger aktuelt andelen af warfarin ifht. NOAK (sommer

2016). Fx har Region Midtjylland besluttet, at 50 % af alle nye patienter skal starte i

warfarin-behandling. Hospitalsafdelingerne får kun refusion for de første 50 % af alle

nystartede patienter, som sættes i behandling med NOAK. Region Syddanmark og

Region Nordjylland har investeret i mere selvmonitoreret warfarin-behandling. Region



Side 3

Sjælland har ifølge lægemiddelkomitéens oplysninger ikke foretaget nogen særlige

indsatser, men forbruget af NOAK følges tæt af Lægemiddelkomitéen.1

Skal Region Hovedstaden øge andelen af patienter i warfarin-behandling?

Ved udgangen af 2015 havde Region Hovedstaden ca. 3000 patienter i selvstyret war-

farin-behandling. Med den nuværende kapacitet kan der uddannes 500 nye patienter

om året i selvmonitorering. Det vurderes af AK-skolen, at der findes mindst 6000 eg-

nede patienter i Region Hovedstaden (svarende til 20 % af regionens patienter med

behov for antikoagulations behandling af atrieflimren). Formanden for den regionale

lægemiddelkomité er usikker på om denne vurdering er realistisk.

Ved at øge kapaciteten med 500 patienter i 2017, 2018 og 2019, vurderes det, at være

realistisk at have ca. 6000 patienter i selvstyret warfarin-behandling med udgangen af

2023.

AK-udvalget under RLK anslår på baggrund af beregninger fra Region Midt de årlige

regionale omkostninger per patient i hhv. NOAK- og selvstyret warfarin-behandling

til 7.700 vs. 4.250 kr.2. Ifølge denne beregning estimeres det samlede regionale bespa-

relsespotentiale på praksissektorens medicinbudget til ca. 313 mio. kr. over en periode

på 6 år. Denne beregning indeholder dog ikke udgifter til uddannelse af patienter, som

vurderes at koste ca. 9 mio. kr.

Nederst i notatet findes en alternativ beregning (udarbejdet af administrationen) af be-

sparelsen i Region Hovedstaden, hvor data fra regionen anvendes og udgifter til ud-

dannelsen af patienter indgår. Her er det beregnede estimat for nettobesparelse ca. 23

mio. kr. over en periode på seks år, idet det estimeres at kunne opnå en besparelse i

regionale tilskudskroner på praksisbudgettet 53,7 mio. kr. som følge af en investering

på 30,5 mio. kr. i apparatur, teststrimler og personale. Beregningen skal findes fordelt

over 6 år.

Begge beregninger viser altså, at der kan forventes at spares ca. 21-23 mio. kr. over en

seksårig periode. Beregninger er behæftede med usikkerhed og er afhængige af flere

faktorer

- At AK-videncenterets vurdering af patientantal (500 relevante patienter årligt

i 2017-2019) viser sig at være realistisk

1 RADS har juli 2016 sidestillet tre ud af fire NOAK med warfarin som førstevalg til patienter med non-valvulær atrie-

flinmren. Administrationen er ikke orienteret om justeringer i de øvrige regioner på baggrund af denne udmelding. 2 Beregningen indeholder alle direkte omkostninger som indkøb af lægemidler, apparatur, teststrimler, besøg i AK-

klinik eller hos praktiserende læge. Beregningen indeholder ikke udgifter til uddannelse af patienterne i AK-skolen el-

ler indirekte omkostninger som fx forlænget indlæggelsestid grundet kravet om, at patienter i warfarin-behandling skal

være i niveau ved udskrivelse eller indlæggelser, som skyldes bivirkninger.

3 7.700 (NOAK)-4.250 (warfarin) kr. per år per patient = en reduceret udgift på 3450 kr. per patient per år. 3450kr. per år per

patient x1000 patienter x 7=31. mio. kr.



Side 4

- At kun patienter som ellers have fået NOAK henvises mm. til uddannelse i

selvstyret behandling

- At der ikke forekommer væsentligt patientfrafald

- At apparatur kan fastholdes og genanvendes ved patient-frafald

- Uændrede medicinpriser i praksissektoren

Desuden inkluderer beregningerne ikke indirekte omkostninger, som fx forlængede

hospitalsindlæggelser til justering af warfarin-behandling forud for udskrivelse, ned-

gang i aktivitet på hospitalerne/praksis mm. Administrationens beregning omfatter ik-

ke ændrede kontakter til sundhedsvæsenet og beregningen foretaget ud fra Region

Midts estimater omfatter ikke udgifter til uddannelse.

Beregning af eventuel besparelse over en seksårig periode

I perioden 2017-2023 vil der med 500 flere patienter i selvstyret behandling i

2017,2018 og 2019 estimeres besparelsen for regionen på = 23,2 mio. kr. Besparelsen

vil primært ses i tilskudsudgifterne i praksissektoren. Herudover forventes en ube-

kendt besparelse i forbindelse med de samme patienters reducerede behov for kontrol-

ler (ambulatorietid og blodprøver) i AK-klinikkerne.

Beregning af besparelse i mio. kr. i forbindelse med øget kapacitet i 2017, 2018 og 2019 på 500 patienter

per år ifht. aktuel kapacitet på AK-skolen.

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 SUM

Udgifter til løn 0,8 1,1 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4

Øvrig drift (teststrimler) 0,9 1,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6

Etableringsudgifter 2,0 2,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0

I alt 3,7 4,8 6,0 4,0 4,0 4,0 4,0 30,5

Forventet besparelse

Forventede regionale udgifter i praksis-

sektoren4

3,0 6,0 8,9 8,9 8,9 8,9 8,9 53,7

Samlet årlig besparelse på regionens

medicinbudget sammenholdt med

udgifter til indsats5

-0,7 1,1 3,0 5,0 5,0 5,0 5,0 23,2

4 Beregningen af besparelsen på medicinpriserne i praksissektoren er beregnet ud fra følgende priser: Gns. Pris per dag for

warfarin 4,3 kr./dag og en gennemsnitlig pris per dag for NOAK på 27 kr. Disse gennemsnitlige priser er oplyst fra RLK sekre-

tariatet. 5 Beregningen er foretaget med en regional tilskudsandel på 72 %.



der skal vises her R

egion Hovedstaden

Analyse af derm

atologi, venerologi og allergologi

Region Hovedstaden Center for Sundhed

Analyse af organiserin-gen af dermatologi-venerologi og allergologi

Center for Sundhed, R

egion Hovedstaden Oktober 2016

Punkt nr. 3 - Beslutningssag: Analyse af organiseringen af hud- og kønssygdommesamt allergiske sygdommeBilag 1 - Side -1 af 39


2

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund og kommissorium ..................................... 3

2. Anbefalinger og resumé ............................................... 5

3. Beskrivelse af nuværende afdelinger ..................... 8

3.1 Overordnet beskrivelse af dermatologi-venerologi og allergologi ........................................................ 8

3.2 Beskrivelse af afdelingerne ............................................ 9

3.3 Aktivitet ................................................................................ 11

3.4 Sammenhæng til praktiserende speciallæger ...... 12

3.5 Patientoplevet kvalitet ................................................... 12

3.6 Fysiske rammer ................................................................. 13

4. Modeller for organisering som kan styrke området fremover ............................................................... 14

4.1. Fortsat to dermatologiske afdelinger, men hvor afdelingerne er delvis specialiseret i hver deres patientkategorier ...................................................................... 15

4.2. Ledelsesmæssig sammenlægning til én afdeling, men fortsætte på eksisterende matrikler med en fælles afdelingsledelse – og en større specialisering mellem matrikler. ..................................................................... 16

4.3. Fysisk og ledelsesmæssig sammenlægning af dermato-venerologi, videnscenter for sårheling, allergologi og videnscenter for allergi på én matrikel enten på Bispebjerg Hospital eller Gentofte Hospital .......................................................................................................... 16

4.4. Allergologisk satellitfunktion/opsplitning af allergologien og dermatologien ......................................... 18

5. Sammenhæng til andre specialer ........................... 19

5.1 Væsentligste samarbejdsafdelinger ......................... 20

5.2 Væsentligste pointer vedrørende samarbejde ved ændret organisering ................................................................ 20

6. Forskningsaktiviteter ................................................... 22

6.1 Nuværende organisering af forskningen ................ 22

6.2 Forskningsdata .................................................................. 23

Bilag .......................................................................................... 26



3

1. Baggrund og kommissori-um

Det dermatologisk-venerologiske speciale (herefter af hensyn til læsbarheden kaldet dermatologi) varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forsk-ning inden for hudsygdomme samt seksuelt overførte sygdomme. Allergologi er et fagområde, og allergologer ser primært patienter (børn og voksne) med astma, høfeber, fødevare- og medicinallergi. Udredning og behandling fore-går dels i primærsektoren, dels hos relevante speciallæger og på Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Hud- og allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital. På baggrund af den politiske aftale om revision af HOPP 2020 fra juni 2015 blev i april 2016 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en analyse af organiseringen af specialet dermatologi-venerologi og fagområdet allergolo-gi. Udgangspunktet er et politisk ønske om, at: Region Hovedstaden fortsat skal kunne tilbyde behandling af hud- og køns-sygdomme og allergi på et højt niveau. Allergi har været et særligt indsats-område, hvor regionen indenfor en række sub-specialer har været toneangi-vende både nationalt og internationalt, bl.a. har afdelingen på Gentofte Hos-pital opnået Global Excellence, og det stigende antal allergikere gør, at al-lergi-behandlingen fortsat bør prioriteres højt. Forslaget om sammenlægning af de to afdelinger for hud- og kønssygdomme, samt allergi ville skabe Nordens største afdeling indenfor hud- og kønssyg-domme, og dermed skabe grundlaget for, at der også i fremtiden vil være behandling og forskning på internationalt topniveau. Da specialet – særligt allergi – har sammensatte patientforløb, hvor der samarbejdes tæt med andre lægelige specialer, udarbejder administrationen, som led i den årlige revisi-on af HOPP 2020, en nærmere analyse af området. Den nedsatte arbejdsgruppe har haft repræsentation fra direktionerne og afde-lingsledelserne på Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frede-riksberg Hospital. Med udgangspunkt i kommissoriet for arbejdsgruppen (bilag 1) har fokus været på at beskrive mulige organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, som kan styrke specialet, herunder beskrive konsekvenser i forhold til:

• De nødvendige fysiske forhold • Ledelse, økonomi, personale og aktivitet • Muligheder for tættere samarbejde om aktivitet på tværs af matrikler,

såfremt der ikke sker en fusion af afdelingerne • Muligheder for styrket forskning på tværs af matrikler, såfremt der

ikke sker en fusion af afdelingerne



4

De modeller for fremtidig organisering, som arbejdsgruppen har valgt at se på, ser i grundtræk således ud:

• Forsat to afdelinger som i dag – med delvis specialisering i patientka-tegorier

• Ledelsesmæssig sammenlægning til én afdeling – og forbliven på de to matrikler

• Ledelsesmæssig og fysisk sammenlægning til én afdeling • Udskillelse af allergologi fra dermatologi-venerologien



5

2. Anbefalinger og resumé Specialet dermatologi og venerologi varetages i Region Hovedstaden af Dermato-venerologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Hud- og allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital, der også rummer fagområdet allergologi. Med henblik på at styrke specialet og skabe grundlaget for, at der også i fremtiden vil være behandling og forskning i international topklasse anbefa-ler arbejdsgruppen, at der sker en sammenlægning af de to afdelinger, når det fysisk kan lade sig gøre indenfor de kommende år på enten Bispebjerg-matriklen eller Gentofte-matriklen. Indtil en fysisk samling af afdelingerne er mulig anbefales, at der opretholdes to selvstændige afdelinger, da der ved alene en ledelsesmæssig sammenlæg-ning er bekymring for en række negative effekter ved at have en stor ude-funktion. Det anbefales, at der i den mellemliggende periode sker en styrkelse af sam-arbejdet imellem de to afdelinger, hvor arbejdsgruppen er kommet med en række konkrete forslag til initiativer. I det følgende opsummeres arbejdsgruppens drøftelser af modeller for den fremadrettede organisering, herunder fordele og ulemper ved disse. Forsat to afdelinger som i dag – med delvis specialisering i patientkategorier Der er i tale om to veldrevne afdelinger med forskellige profiler, men også delvis overlappende funktioner. Afdelingerne supplerer hinanden både, hvad angår patientsammensætning og forløb samt med hensyn til forskning. Begge afdelinger har en høj grad af patienttilfredshed. Der er muligheder for at styrke den samlede indsats på området. På flere om-råder udnytter afdelingerne endnu ikke de fordele, der kan ligge i et bedre samarbejde. Der er således potentiale for en styrkelse af specialet, også i en situation, hvor de to afdelinger bevares i den form, de har i dag. I arbejdsgruppens drøftelser er fremkommet en række konkrete forslag, der kan styrke området:

• Oprettelse af en fælles visitation for at ensarte retningslinjer for hen-visning og for at optimere kapacitetsudnyttelsen.

• Afdelingerne arbejder med en stadig større ensretning af behand-lingsmetoderne, og dette arbejde vil fortsætte. Fælles konferencer for patienter med mere sjældne sygdomme.

• Yderligere samling af meget specialiserede funktioner og udstyrstun-ge funktioner

• Samarbejde og koordinering mellem de to afdelinger i form af fælles møder skal intensiveres og formaliseres.

• Særligt indenfor områder med få patienter kan et forskningssamar-bejde styrkes.



6

• Formaliserede forskningsfora mellem afdelingerne

Ledelsesmæssig sammenlægning til én afdeling – og forbliven på de to ma-trikler En ledelsesmæssig sammenlægning, med reference til én hospitalsdirektion, kan give fordele på personale, patient- og ledelsesmæssigt plan ud fra en betragtning om, at der er større fleksibilitet i en stor organisation. Endvidere kan det ved en samlet ledelse være lettere at træffe strukturelle beslutninger fx om samling af specialiseret behandling samt koordinering af samarbejde om fx fælles forskning. Imidlertid finder arbejdsgruppen, at ulemperne ved denne løsning overstiger disse fordele idet store udefunktioner kan kræve flere ledelseslag. Af en række årsager ønsker afdelingerne, såfremt der skal ske en sammen-lægning, at det først sker, når der er plads på én matrikel. Som ulempe ved en ledelsesmæssig sammenlægning er der særligt peget på, at det vil være en udfordring med en stor udefunktion – da det kan være svært for den ene matrikel ikke at have samme nærhed til afdelingsledelsen. Kon-kret er peget på risikoen for, at den matrikel, hvor lederen ikke sidder, kan blive/føle sig overset. Lokale mindre ledelser kan derfor blive en utilsigtet konsekvens.

Der er endvidere peget på, at der også ved en ledelsesmæssig sammenlæg-ning kan være en risiko for, at allergologien får mindre opmærksomhed. Ved en evt. ledelsesmæssig sammenlægning, er der derfor et stort behov for ledelsesmæssigt fokus, kommunikation og samarbejde.

Ledelsesmæssig og fysisk sammenlægning til én afdeling Med samling til én afdeling forventes det at blive lettere at lave strukturerede patientforløb og et bedre patientflow. Udnyttelsen af den samlede faglige kompetence forventes også at kunne anvendes til at give patienterne behand-ling og pleje, der er endnu mere målrettet deres individuelle behov. En sam-ling i én afdeling vil givetvis også give bedre muligheder for at udnytte den samlede kapacitet i regionen endnu bedre. Vedrørende patienter med allergi-ske sygdomme vil man ved visitering af patienterne kunne afgøre, om patien-ten skal have dermatologisk og/eller allergologisk udredningsfor-løb/behandling. Et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er, at ’øvelse gør mester’ ud fra en erkendelse af sammenhængen mellem sundhedsfaglig erfa-ring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- og hospitalsniveau. På den baggrund forventes en sammenlægning også at øge kvaliteten af den specialiserede behandling.

Endvidere forventes en samling at give bedre muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling. Der vil dog være behov for at indgå i dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan uddannelsesforløb kan håndteres, hvis der



7

sker en samling på én matrikel, idet styrelsen i dag forventer at uddannelse foregår på mindst to matrikler.

Den fælles dermatologiske del af specialet af afdelingen forventes at blive styrket gennem en samling under forudsætning af, at de nødvendige fysiske rammer kan etableres, og der er de nødvendige aftaler med samarbejdende specialer/fagområder.

Da de to afdelinger er beliggende med kun ca. fem kilometers afstand, er der ikke ud fra et patientperspektiv hensyn til nærhed, som taler imod en fysisk sammenlægning. Arbejdsgruppen har drøftet en række mulige negative effekter, som generelt gælder ved fusioner, og som der skal være fokus på at imødegå ved en evt. samling: • Risiko for at organisationsændringen i en periode kan gå negativt udover

aktivitet, patienttilfredshed og forskningen indenfor dermatologi og al-lergologi.

• Risiko for at hele personalet ikke flytter med deres oprindelige afdeling. Endelig er der – som ved den rent ledelsesmæssige sammenlægning - behov for at have særlig fokus på allergologien, der frygter for at miste profil ved en sammenlægning med en afdeling, hvor den væsentligste aktivitet er indenfor andre dermatologiske sygdomme end allergi. Andre – mindre – områder vil også kunne have behov for særligt fokus. Det gælder for eksempel Videncen-ter for Sårheling på Bispebjerg Hospital.

Udskillelse af allergologi fra dermatologi-venerologien Modellen omfatter, at allergologien varetages på en anden matrikel end der-matologien, som en satellitfunktion eller som en selvstændig afdeling. Arbejdsgruppen er enig i, at det er vigtigt at bevare - og gerne styrke - den stærke position regionen har indenfor allergologien. Der er ikke enighed med hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at adskille allergologi fra dermatologi. Dermatologerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital finder, at det relativt let kan lade sig gøre, mens særligt allergolo-gerne og dermatologerne fra Hud,- og allergiklinikken på Herlev og Gentofte Hospital har den modsatte opfattelse. Såfremt der sker en udskillelse af allergologien er det væsentligt at sikre en organisering, som sikrer en fortsat tæt sammenhæng til pædiatri og grundspe-cialerne dermatologi og lungemedicin. En adskillelse af dermatologi og al-lergologi vil desuden betyde, at ét af regionen Global Excellence Centre ned-lægges i sin nuværende form.

Der er hos allergologerne en bekymring for, at oprettelse af en satellitfunkti-on kan medføre, at dermatologien vil blive favoriseret på bekostning af aller-gologi.



8

Dermatologerne og allergologerne fra Herlev og Gentofte Hospital finder, at dermatologi, allergologi og pædiatri hører sammen i en organisation under fælleshospitalsdirektion, som det sker i dag på Herlev og Gentofte. En flyt-ning af allergologi til Herlev Hospital uden den samtidige dermatologiske allergologiske funktion inkl. forskning vurderes ikke generelt at frembyde væsentlige ekstra fordele fremfor den aktuelle struktur. Dermatologerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er dog ikke enige heri. Der peges på, at sammenhængen mellem dermatologi og Arbejdsmedicin/Videncenter for Sårheling, med lige så stor vægt, kunne tale for en fysisk placering på Bispe-bjerg matriklen.

3. Beskrivelse af nuværende afdelinger 3.1 Overordnet beskrivelse af dermatologi-venerologi og allergo-logi Det dermato-venerologiske speciale (herefter kaldet dermatologi) varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt overførte sygdomme. Dermatologien omfatter alle sygdomme, som manifesterer sig i huden, herunder også hudmanifestationer ved interne sygdomme som bindevævs- og cancersygdomme eller mangeltilstande, hvor hudsymptomer kan være den første markør. Endvidere omfatter specialet visse slimhindesygdomme. Hudkræft er et område i krafttig stigning, og både nationalt og internationalt udgør patienterne en stigende andel af dermatolo-giske konsultationer. Forebyggelse af en række sygdomme som f.eks. hudcancer, kontakteksemer og seksuelt overførte sygdomme foregår gennem information og epidemiologisk overvågning. Hovedparten af de dermato-venerologiske patienter har et ambulant forløb. Allergi er et område inden for dermatologi, hvor der ses patienter med aller-gisymptomer hovedsagelig fra hud. Allergologi er et fagområde, og allergo-loger ser primært patienter (børn og voksne) med astma, høfeber, fødevare- og medicinallergi, insektstiksallergi og anafylaksi. Allergologi er tværfagligt og tværdisciplinært fra barn til voksen, fra milde symptomer til livstruende anafylaktiske reaktioner. Fagområdet allergologi bygger oven på specialer som pædiatri, dermatologi, lungemedicin og arbejdsmedicin. Der er indenfor dermatologi og allergologi tale om forskellige typer af allergi, som kræver forskellige udstyr og ekspertise. De sværeste patienter har allergisymptomer fra flere organer fx hud og luftveje og kræver derfor flere eksperter. Hovedfunktioner i dermato-venerologi varetages primært i speciallægeprak-sis, med knap 50 privatpraktiserende dermatologer. Nogle patienter i hoved-funktion ses også i hospitalsregi. Næsten alle henvisninger til de dermatolo-giske afdelinger kommer fra speciallægepraksis og samarbejdende afdelin-ger.



9

Afdelingerne har kapacitetsudfordringer i form af stigende antal henvisnin-ger, hvilket blandt andet viser sig i lange ventetider. Hertil kommer at aller-gologien har en udfordring i at rekruttere tilstrækkeligt med speciallæger og antallet af uddannelsesstillinger ikke modsvarer behovet, mens dermatologi har stor søgning. 3.2 Beskrivelse af afdelingerne De to afdelinger har delvis overlappende patientgrupper, men der er dog for-skelle. Således ser Herlev og Gentofte en relativt høj andel af patienter med allergologiske problemstillinger. Tilsvarende ser afdelingen på Bispebjerg Hospital en stor andel af sår,- og venereapatienter. Alle regionsfunktioner varetages af begge afdelinger. Bispebjerg Hospital har gennem mange år haft specielt fokus på lys, laser, hudkræft og venerologi, mens Gentofte Hospital på allergi, eksemsygdomme, psoriasis og andre auto-immunsygdomme. Inden for de højt specialiserede områder har Bispebjerg Hospital varetaget systemisk sklerodermi, karsygdomme i huden og alvorlige hudtumorer, mens Gentofte Hospital har varetaget diagnostik af kompliceret medicinoverfølsomhed, overfølsomhed for anæstesimidler, kompliceret fø-devareallergi og erhvervsbetingede allergiske sygdomme (luftveje og hud), hvor der er særlige udredningsbehov og behov for kemiske analyser. Dermato-venerologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital består af: Ambulatorier og behandlingsafsnit: Dermatologiske ambulatorier, som omfatter behandlingsafsnit med operati-onsstuer, lysafsnit og tilhørende histologisk laboratorium. Dertil kommer en række specialklinikker. Dermato-venerologisk sengeafdeling: Sengeafdeling med 15 senge, der modtager patienter med dermato-venerologiske sygdomme døgnet rundt. Klinik for kønssygdomme: Klinikken er landets største klinik for kønssygdomme. Patienter modtages uden henvisning. Behandling og forebyggelse af kønssygdomme på højt niveau tilbydes bredt til alle, men samtidig med fokus på og adresseret til særlige risikogrupper. Videncenter for Sårheling: Videncenter for Sårheling behandler fortrinsvis patienter med kroniske ikke helende sår og kronisk ødem. Videncentret har et sårhelingsambulatorium og et sengeafsnit med 15 senge. Lægerne er speciallæger i dermato-venerologi, kar-, ortopæd- ,- karkirurgi og plastikkirurgi. Behandlingen af sårpatienter varetages endvidere via telemedicinsk service.



10

NEXT-Dermatologi: Afdelingen er siden 2014 nationalt koordinerende center for samarbejde i NEXT regi (National Experimental Therapy Partnership). Samarbejdet in-volverer tidlig fase klinisk forskning med Innovationsfonden, lægemiddel-producerende virksomheder og offentlige institutioner. Forskningsfaciliteter: En multifacetteret forskningsenhed i en 3-etages selvstændig bygning belig-gende i fysisk tæt relation til såvel ambulatorier og sengeafdeling. Hud- og allergiafdeling, Herlev og Gentofte Hospital: Klinik for Hudsygdomme: Dermatologiske ambulatorier , samt afsnit til lysbehandling og venerologi. Klinikken råder over 3 senge til de hårdest ramte patienter. Til Klinik for Hudsygdomme hører desuden molekylærbiologisk forsknings- og celledyrkningslaboratorium samt et afsnit til klinisk lægemiddelafprøv-ning. Under Klinik for Hudsygdomme hører Videncenter for Allergi. Klinik for Allergi: Ambulatorium, og specialafsnit for børn med allergi samt lokaler til provoka-tion og allergitest samt regionens eneste provokationskammer til luftbårne udsættelser. Til klinikken hører desuden Laboratorium for Medicinsk Aller-gologi (LMA), som laver en stor del af regionens allergianalyser og har et basalvidenskabeligt allergologisk forskningslaboratorium. Dansk Børne Astma Center: Forskningsafsnit med 40 fuldtidsansatte samt lokaler og kontorer til klinisk, epidemiologiske og basalvidenskabelig forskning indenfor atopiske syg-domme hos børn.



11

3.3 Aktivitet Som en del af analysen ses på de to afdelingers aktivitet. Afdelingernes aktivitet for 2015 er opgjort via e-Sundhed og fremgår neden-for.

Bispebjerg Hospital har to sengeafsnit, med i alt 30 senge, til patienterne i henholdsvis dermatologisk afdeling og på videncenter for Sårheling. Gentofte Hospital har 3 senge dedikeret til patienterne – placeret i Medicinsk afdeling C. Sengeafsnit Nedenfor fremgår antal sengedage og belagte senge. Sengeafsnit Sengedage Belagte senge Medicinsk afd C, GEH 1.067 2,9 Afd D, BBH 4.738 13,0 Sårcenter, BBH 4.544 12,4

Ambulatorier Nedenfor fremgår antal ambulante besøg for de to afdelinger. Ambulatorier Ambulante besøg Bispebjerg og Frederiksberg Dermatologi 52.856 Kønssygdomme (åben klinik) 23.556 Sårcenter 11.789 Gentofte og Herlev Hospital Dermatologi 45.509 Allergiklinikken 18.180 Dansk Børne Astma Center 482 *) Ambulante besøg på 76.412 = Amb besøg på D40 + D 41

Aktivitet 2015

Ambulante

besøg

Telefon-konsulta-

tioner Andet* I alt

Ind-læggels

erSenge-

dageBispebjerg og Frederiksberg HospitalDermato-venerologisk afd. D 1.919 4.738 Dermato-venerologisk afd. D Amb. 52.856 3.959 469 57.284 Videnscenter for sårheling 11.789 1.144 5.938 18.871 799 4.544 Klinik for kønssygdomme 23.556 2.980 - 26.536 I alt 88.201 8.083 6.407 102.691 2.718 9.282 Herlev og Gentofte HospitalHud- og allergiafdeling 140 1.067 Hud- og allergiafdeling Amb 24.131 2.176 1.056 27.363 Dansk Børne Astma Center 482 213 7 702 KLINIK FOR ALLERGI UA, H-GeH 14.180 1.120 147 15.447 KLINIK FOR HUDSYGDOMME, H-GeH 25.378 2.129 1.079 28.586 I alt 64.171 5.638 2.289 72.098 140 1.067 * omfatter assistencer samt telemedicin

Stationær aktivitetAmbulante aktivitet



12

3.4 Sammenhæng til praktiserende speciallæger Dermatologi: Regionens borgere med dermatologiske sygdomme varetages på hovedfunk-tionsniveau primært af praktiserende speciallæger i dermato-venerologi. Sværere og sjældne sygdomme henvises til behandling på hospitalerne. Henvisning til ét af de to hospitaler afhænger helt overvejende af patientens bopæl, samt for de højt specialiserede funktioner af sygdommens art. Visse behandlinger/kontroller kan varetages på såvel primærsektorniveau som på hospitalerne. Der kan derfor være overvejelser om i aftalt omfang at flytte opgaver mellem de to sektorer. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at den samlede dermatologiske kapacitet i Region Hovedstaden bør udnyttes bedst muligt. I den forbindelse skal det nævnes, at der i andet halvår 2016 sker en gennem-gang af ydelserne i dermato-venerologisk speciallægepraksis, så de afspejler den faglige udvikling og det aktuelle behov for sundhedsvæsenet. Der ses bl.a. også på, om speciallægepraksis kan aflaste hospitalerne i forhold til visse behandlinger/kontroller. Dette arbejde sker i regi af Moderniseringsud-valget, der er nedsat i forbindelse med den seneste overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Der er fra hospitalerne en oplevelse af, at speciallægernes henvisningspraksis til hospitalerne er meget forskellig, og at der derfor kan være behov for at stille mere ensartede henvisningskriterier for, hvilke patienter der kan udre-des og behandles i speciallægepraksis, og hvilke patienter, der skal visiteres til hospitalerne. Der er fra regionsadministrationen taget initiativ til, at der ved behov kan nedsættes et samarbejdsforum vedr. speciallægepraksis med repræsentation fra såvel hospital, speciallægepraksis og almen praksis, hvis der afledt af beslutninger i samarbejdsudvalget, implementeringsgruppen eller sundheds-fagligt råd er behov for at drøfte problemstillinger, som går på tværs af sekto-rerne. Allergologi: Regionens borgere ses på hovedfunktionsniveau af pædiatere eller voksen-medicinere afhængig af alder. Der findes få allergologiske specialister i spe-ciallægepraksis og en del borgere ses i lungemedicinsk speciallægepraksis eller på lungemedicinske afdelinger. Børn ses i pædiatrisk speciallægeprak-sis eller på pædiatriske afdelinger. 3.5 Patientoplevet kvalitet Begge afdelinger har en høj grad af patienttilfredshed.



13

Hvert år foretages en landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. (LUP) I undersøgelsen spørges patienterne om en lang række emner, hvor de har mulighed for at tilkendegive om hospitalet lever op til deres forventnin-ger. Rækkende fra ”Slet ikke” til ”I meget høj grad”

Den nyeste LUP – 2015 – viser, at begge afdelingers ambulante patienter typisk i høj eller meget høj grad, er tilfredse med personalet på de to afdelin-ger. Såvel med behandlingen og med den information de får om behandlin-gen. Generelt er der ikke væsentlig forskel mellem de to afdelinger.

Udover de ambulante patienter oplevelser indeholder LUP også en opgørelse over tilfredsheden med de indlagte patienter på Dermatologisk-Venerologisk afdeling. Denne viser, på de sammenlignelige spørgsmål, generelt en lille smule højere patienttilfredshed end det er tilfældet for afdelingens ambulante patienter. For begge afdelinger gælder, at de ligger på niveau med landsgennemsnitte-ne. For begge afdelinger gælder, at patienttilfredsheden på de overordnede para-metre, med enkelte undtagelser, enten er blevet en anelse mindre eller på niveau med den tilsvarende LUP for 2014. I bilag 2 en sammenfatning fra LUP af de overordnede patientsvar for de to afdelinger.

3.6 Fysiske rammer De to afdelinger har begge tilknyttet sengeafdeling/sengepladser, ambulatori-er, og forskningslaboratorier. Dertil andre typer lokaler, for eksempel til un-dervisningsbrug, kontorer mv. De fysiske rammer der anvendes i relation til patientbehandling og forskning ser således ud for de to afdelinger idag. Dermatologisk-venerologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital i 2016: Dermatologisk-venerologisk afdeling har 2 dermatologiske ambulatorier. 1 behandlingsafsnit med operationsstue, med etableret afsnit for Mohs kirurgi. Dertil røntgenapparatur til behandling af hudtumorer, udstyr til behandling med lys og laser. Et venerologisk ambulatorium, en dermatologisk sengeaf-deling med 15 senge, et multifacetteret forskningslaboratorie, undervisnings-faciliteter inklusiv 2 auditorier og et rutine laboratorium til svampe og allergi undersøgelser og test. Videncenter for Sårheling har et sårhelingsambulatorium og et sengeafsnit med 15 senge. Afsnittet har egen operationsstue og fodterapeutisk værksted. Dertil kommer en forskningsenhed i en 3-etages selvstændig bygning. Hud- og allergiafdeling, Herlev og Gentofte Hospital i 2016:



14

Klinik for Hudsygdomme har 2 dermatologiske ambulatorier og afsnit til lysbehandling og venerologi. I behandlingsafsnittet findes operationsstuer. Behandlingsafsnittet har desuden specialindrettede lokaler til ambulant intra-venøs terapi af patienter med svære hudsygdomme. Klinikken råder over 3 senge til de hårdest ramte patienter på medicinsk afdeling. Til Klinik for Hudsygdomme hører desuden undervisningslokaler, et moleky-lærbiologisk forsknings- og celledyrkningslaboratorium samt et afsnit til klinisk lægemiddelafprøvning. Under Klinik for Hudsygdomme hører Videncenter for Allergi. Klinik for Allergi har et specialindrettet ambulatorium samt lokaler til provo-kation og allergitest. Dertil provokationskammer til luftbårne udsættelser. Til klinikken hører desuden Laboratorium for Medicinsk Allergologi (LMA), som laver en stor del af regionens allergianalyser og har et basalvidenskabe-ligt allergologisk forskningslaboratorium. Dansk Børne Astma Center lokaler og kontorer til klinisk, epidemiologiske og basalvidenskabelig forskning indenfor atopiske sygdomme hos børn. Fysiske rammer ved fusion af de to afdelinger på én matrikel: Såvel Herlev og Gentofte Hospital, som Bispebjerg og Frederiksberg Hospi-tal har tilkendegivet, at de på sigt vil kunne huse én samlet dermatologi-venerologisk afdeling, inklusive allergologien på henholdsvis Gentofte ma-triklen og Bispebjerg matriklen. For begge hospitalers vedkommende vil en samling dog først kunne ske om 5-7 år, da der en række bygningsmæssige rokader/udflytninger, som skal gennemføres før der kan skabes plads til én samlet Dermatologisk-venerologisk afdeling Der er i rapporten ikke set på de omkostninger en samling på henholdsvis Gentofte eller Bispebjerg matriklen vil medføre.

4. Modeller for organisering som kan styrke området fremover Arbejdsgruppen har drøftet fire forskellige modeller for en fremtidig organi-sering indenfor specialet dermatologi, venerologi og allergologi. Der er i drøftelserne været fokus på de forskellige modellers konsekvenser i forhold til bl.a. kvalitet, patientforløb, forskning, personale- og ledelsesmæssige kon-sekvenser. Modellerne – herunder fordele og ulemper ved disse, som gruppen har drøftet - beskrives nedenfor. I grundtræk ser modellerne således ud:

• Forsat to afdelinger som i dag – med delvis specialisering i patientka-tegorier

• Ledelsesmæssig sammenlægning – og forbliven på de to matrikler



15

• Ledelsesmæssig og fysisk sammenlægning • Udskillelse af allergologi fra dermatologi-venerologi

Det har ikke været arbejdsgruppens formål at opnå enighed vedrørende de enkelte modeller. Da elementer i modellerne er delvis overlappende, kan pointer nævnt under én model også være relevante for andre modeller. 4.1. Fortsat to dermatologiske afdelinger, men hvor afdelingerne er delvis specialiseret i hver deres patientkategorier

Modellen tager udgangspunkt i at opretholde de to afdelinger men med en yderligere specialisering. Begge hospitaler finder generelt, at der er tale om to veldrevne afdelinger, hvilket understøttes af gode patientvurderinger, jf. LUP-undersøgelsen. Afde-lingerne har til dels forskellig patientsammensætning og det er opfattelsen, at de to afdelinger supplerer hinanden godt.

Begge afdelinger har stærke faglige forskningsmiljøer. Forskningen foregår ret opdelt på matriklerne, men der er et vist samarbejde indenfor de store sygdomsgrupper.

Afdelingerne peger på, at det kan være sundt med konkurrence imellem afde-linger, og at kulturel diversitet desuden kan være positivt et positivt rekrutte-ringsparameter.

Der er dog muligheder for at styrke den samlede indsats på området. På flere områder udnytter afdelingerne endnu ikke de fordele, der kan ligge i et bedre samarbejde. Således er der i drøftelserne imellem afdelingerne fremkommet en række forslag til initiativer, som kan medvirke til at forbedre blandt andet patientforløb og forskning, også i en situation, hvor de to afdelinger bevares i den form, de har i dag:

• Oprettelse af en fælles visitation for at ensarte retningslinjer for hen-visning. Eventuelt kun på dele af/udvalgte patientforløb.

• Afdelingerne arbejder med en stadig større ensretning af behand-lingsmetoderne, og dette arbejde vil fortsætte.

• For patienter med mere sjældne sygdomme foreslås fælles konferen-cer på tværs af de to hospitaler/specialer, hvilket også vil være gavn-ligt i uddannelsesmæssige henseende.

• Ved de meget specialiserede funktioner og udstyrstunge funktioner finder afdelingerne, at vil det give mening at samle funktionerne.

• Samarbejde og koordinering mellem de to afdelinger i form af fælles møder skal intensiveres og formaliseres.

• Særligt indenfor områder med få patienter kan forskningssamarbejdet styrkes.

• For at forbedre samarbejde kan overvejes mere formaliserede forsk-ningsfora mellem afdelingerne fx fælles forskningsmøder (”forsk-ningsdag”).



16

4.2. Ledelsesmæssig sammenlægning til én afdeling, men fort-sætte på eksisterende matrikler med en fælles afdelingsledelse – og en større specialisering mellem matrikler.

En ledelsesmæssig sammenlægning, med reference til én hospitalsdirektion, kan give fordele på personale, patient- og ledelsesmæssigt plan ud fra en betragtning om, at der er større fleksibilitet i en stor organisation, hvor det fx kan være lettere at håndtere besparelser. Endvidere kan det ved en samlet ledelse være lettere at træffe strukturelle beslutninger fx om samling af speci-aliseret behandling samt koordinering af samarbejde om fx fælles forskning. Der kan endvidere være driftsbesparelser ved en ledelsesmæssig sammen-lægning.

En ledelsesmæssig sammenlægning kan endvidere gøre det lettere at lave fælles forskning, ligesom ledelsen kan tænke forskningsgrupper sammen. Der er dog ikke helt enighed om, hvorvidt fælles ledelse i sig selv kan flytte forskning. Med hensyn til ulemper er der særligt peget på, at det kan være en udfordring med en stor udefunktion – da det kan være svært ikke at have samme nærhed til afdelingsledelsen. Konkret er peget på risikoen for, at den matrikel, hvor lederen ikke sidder, kan blive/føle sig overset. Der er endvidere peget på at det – afdelingens kompleksitet og placering på to matrikler taget i betragtning – kan være nødvendigt med lokal ledelse og evt. visse administrative støttefunktioner, hvorved i hvert fald visse persona-lemæssige besparelser ikke vil kunne indhentes. Disse spørgsmål er dog ikke nærmere undersøgt. Ved en evt. ledelsesmæssig sammenlægning, er der derfor et stort behov for ledelsesmæssigt fokus, kommunikation og samarbejde.

Der er endvidere peget på, at der også ved en ledelsesmæssig sammenlæg-ning – kan være en risiko for, at den mindre del indenfor specialet – allergo-logien – bliver klemt. Sammenfattende er det arbejdsgruppens vurdering, at en udelukkende ledel-sesmæssig sammenlægning ikke er en ideel model.

4.3. Fysisk og ledelsesmæssig sammenlægning af dermato-venerologi, videnscenter for sårheling, allergologi og videnscen-ter for allergi på én matrikel enten på Bispebjerg Hospital eller Gentofte Hospital

Arbejdsgruppen har drøftet samling til én afdeling på enten Gentofte-matriklen eller Bispebjerg-matriklen.



17

Der blev i arbejdsgruppen peget på en række fordele ved en samling på én matrikel:

Med samling til én afdeling vil det blive lettere at ensrette procedurer. Det vil også blive lettere at lave strukturerede patientforløb og et bedre flow. Flere klinikere samlet ét sted forventes også at medvirke til at udnytte kompeten-cerne endnu bedre, således at de enkelte patientgrupper vil kunne få behand-ling og pleje, der i højere grad er tilpasset deres behov. Og med bedre mulig-heder for varetagelse af patienter med særlige behov/komplekse symptomer. Et grundlæggende udgangspunkt for specialeplanlægningen er, at ’øvelse gør mester’ ud fra en erkendelse af sammenhængen mellem sundhedsfaglig erfa-ring, kvalitet og volumen på både individ-, enheds- og hospitalsniveau. På den baggrund forventes en sammenlægning også at øge kvaliteten af den specialiserede behandling. En samling i én afdeling vil forventes også at give bedre muligheder for at udnytte den samlede kapacitet i regionen endnu bedre. Der må forventes at være driftsmæssige fordele ved at samle på én matrikel, i form af at visse dobbeltfunktioner vil kunne lægges sammen (for eksempel undervisningslo-kaler, udstyr i et vist omfang mv)

Endvidere forventes en samling at give bedre muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling. Der vil dog være behov for at indgå i dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan uddannelsesforløb kan håndteres, hvis der sker en samling på én matrikel, idet styrelsen i dag forventer, at uddannelse foregår på mindst to matrikler.

Den fælles dermatologiske del af afdelingen forventes at blive styrket gen-nem en samling under forudsætning af, at de nødvendige fysiske rammer kan etableres, og der er de nødvendige aftaler med samarbejdende specia-ler/fagområder..

Arbejdsgruppen har endvidere drøftet mulige ulemper, som generelt gælder ved fusioner:

Der er hos afdelingerne bekymring for, at organisationsændringen i en perio-de – indtil den nye organisering er implementeret og nye samarbejdsflader er etableret – kan gå udover aktivitet, behandling og pleje, patienttilfredshed og forskningen indenfor specialet. Der er endvidere peget på, at det kan blive svært at få hele personalet til at flytte med deres oprindelige afdeling, selvom de to afdelinger geografisk er endog meget tæt beliggende. Uanset placering var der generelt i arbejdsgruppen enighed om, at det vil kræve øget fokus på ledelse og drift med én samlet afdeling, og at det vil tage tid at få etableret en fælles kultur.



18

Det vil derfor ved en evt. sammenlægning være vigtigt at have fokus på at imødegå mulige negative effekter i en periode og understøtte afdelingerne i fusionsprocessen, herunder fastholdelse af personalet. Der skal endvidere være fokus på at sikre nødvendige fysiske rammer for den nye afdeling.

Begge afdelinger har samlet særlig ekspertice i centre. Eksempler på dette er Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital og videncenter for Allergi samt Børne Astma Centret på Gentofte Hospital. I en fusion af de to dermato-logiske afdelinger er det vigtigt at der tages særligt hensyn til at bevare ek-spertcentre. Endelig er der – som ved den rent ledelsesmæssige sammenlægning - behov for at have særlig fokus på allergologien, der frygter for at miste profil ved en sammenlægning med en afdeling, hvor den væsentligste aktivitet er indenfor andre dele af dermatologien end allergi. Andre – mindre – områder vil også kunne have behov for særligt fokus. Det gælder for eksempel Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital.

4.4. Allergologisk satellitfunktion/opsplitning af allergologien og dermatologien

Modellen omfatter, at allergologien varetages på en anden matrikel end der-matologien – fx som en satellitfunktion eller som en selvstændig afdeling. Sidstnævnte dog under forudsætning af, at Sundhedsministeriets analy-se/vurdering af allergologiens fremtidige placering indenfor sundhedsvæsnet åbner mulighed herfor. Analysen forventes færdiggjort med udgangen af 2016. Pædiatri, lungemedicin og dermatologi er grundspecialerne for allergologien i dag, idet allergologi ikke er et eget speciale. Der findes dog et fagområde i såvel pædiatrisk allergologi og ”voksenallergologi”, hvor sidstnævnte aktuelt er en overbygning på lægens dermatologiske, lungemedicinske eller arbejds-medicinske speciale. Det er derfor vigtigt at sikre en fortsat tæt sammenhæng til disse specialer, hvis allergologi skal være satellitfunktion/udskilles fra dermatologien. Der er ikke enighed om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at adskille allergo-logi fra dermatologi. Dermatologerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospi-tal finder, at det relativt let kan lade sig gøre, mens særligt allergologerne og dermatologerne fra Hud- og allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital har den modsatte opfattelse. Samme problemstilling gør sig gældende i forhold til patienter med fælles forløb. Her finder dermatologerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, at der kun er tale om ganske få patienter. Det er dermatologer og allergologer fra Herlev og Gentofte ikke enige i. Der er tale om patienter med komplekse problemer, som ofte vil skulle varetages i specialiserede funktioner. De fin-



19

der, at man vil risikere at overse en række allergier hos patienter, hvis man ikke ser dem i en afdeling med begge funktioner. I forhold til en udskillelse af allergologien er peget på en række mulige ulemper:

Der er hos allergologerne en bekymring for, at oprettelse af en satellitfunkti-on kan medføre, at dermatologien vil blive favoriseret på bekostning af aller-gologi. Det vil gøre det sværere at håndtere patientforløb, der involverer så-vel dermatologi som allergologi. Endvidere er der en bekymring for, at forskning på tværs af områderne vil blive sværere ved en udskillelse af aller-gologien. Dermatologerne og allergologerne fra Herlev og Gentofte Hospital er af den opfattelse at dermatologi, allergologi og pædiatri hører sammen i en organi-sation under fælles hospitalsdirektion, som det sker i dag på Herlev og Gen-tofte, hvis feltet fortsat skal bevare sin førerposition og fortsat kunne udvik-les. Det fremhæves, at der er tale om meget komplekse samarbejder, som det har taget år at etablere. En flytning af allergologi til Herlev Hospital uden den samtidige dermatologiske allergologiske funktion inkl. forskning vil generelt ikke frembyde væsentlige ekstra fordele fremfor den aktuelle struktur. Der-matologerne fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er dog ikke enige heri. Der peges på, at sammenhængen mellem dermatologi og Arbejdsmedi-cin/Videncenter for Sårheling med lige så stor vægt kunne tale for en fysisk placering på Bispebjerg matriklen. Hvis allergologien udskilles fra dermatologien/bliver en satellitfunktion, er der behov for at sikre fortsat tætte samarbejdsrelationer med, særligt med pædiatri, dermatologi og lungemedicin.

5. Sammenhæng til andre specialer Både Dermatologiafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Hud- og allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital samarbejder med en lang række andre specialer/afdelinger. Hvilke specialer – og især hvor omfattende samarbejdet er – afhænger til en vis grad af de to afdelingers særskilte profiler. For at få nogle af de samarbejdede afdelingers og faglige selskabers syn på samarbejdet, udvalgte Dermatologiafdelingen og Hud,- og allergiafdelingen hver seks afdelinger, der blev bedt om at svare på en række spørgsmål. Det samme blev de faglige selskaber for hhv. dermatologi og allergologi og de privatpraktiserende dermatologers organisation. Spørgsmålene omfattede:

• Hvilke patientgrupper der samarbejdes om • Hvorledes samarbejdet foregår i praksis • Evt. nødvendighed af nærhed



20

• En vurdering af de 4 modeller, som er behandlet i rapportens kapitel 3. I afsnittet gives en sammenfatning af de væsentligste pointer på tværs af de svar, som de respektive afdelinger/selskaber har givet med hovedvægt på de dele af besvarelserne, der omhandler modellerne. 5.1 Væsentligste samarbejdsafdelinger Begge afdelinger har et bredt samarbejde med andre afdelinger afhængig af afdelingernes profil., Der vil typisk være tale om:

• Telefon-konsultationer om konkrete patientforløb • Fælles konferencer • Fælles retningslinjer/forløbsbeskrivelser • Fast funktion på én af de to afdelinger (Fx har pædiatrien fra Herlev og

Gentofte Hospital pædiatrisk funktion på Klinik for Allergi. Tilsvarende har endokrinologer fast stuegang på Sårcentret på Bispebjerg Hospital)

• I enkelte tilfælde fælles forskningsprojekter De afdelinger, der blev bedt om at beskrive samarbejdet med hhv. Hud- og allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital og Dermatologisk-Venerologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har generelt beskrevet samarbejdsrelationerne som gode. 5.2 Væsentligste pointer vedrørende samarbejde ved ændret organisering Ud fra svarene på spørgeskemaerne kan der udtrækkes en række pointer, som der bør være opmærksomhed på, såfremt der sker ændringer i den nuværende organisering af de to afdelinger. Sammenfatningen er, så vidt muligt, struktureret ud fra de fire opstillede modeller. En del af pointerne gælder dog for flere modellerne. Såfremt den nuværende struktur bevares, men med øget specialisering, peges der på, at en sådan sub-specialisering ikke må være for rigid, da en del pati-entforløb forudsætter tilstedeværelse af brede kompetencer indenfor dermato-logi og/eller allergologi. Der er behov for en nøje vurdering af, hvilke type af patienter, der i givet fald kun vil skulle behandles på den ene af de to matrikler. Hvis der etableres en fælles ledelse for begge matrikler, peges der på, at det kan have negativ effekt for dén matrikel, hvor ledelsen ikke sidder rent fy-sisk. Der er særskilt bekymring for allergologien, såfremt denne kommer til at ligge på ”satellit”-matriklen, idet allergologi udreder og behandler den mindste del af patienterne. Samme problemstilling gælder for andre, mindre områder, for eksempel Videncenter for Sårheling. Der ligger således i givet fald en væsentlig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at ledelsen favner begge matrikler.



21

Ved en ledelsesmæssig og fysisk sammenlægning peges på yderligere en række pointer, der skal være opmærksomhed omkring. Det anses for vigtigt, at de fysiske rammer er på plads forud for en sammen-lægning. Der peges desuden på, at ved en sammenlægning risikeres et tab af momen-tum i en periode. Det gælder dels for aktivitet, men også forskningen risike-rer at gå lidt i stå, mens ændrede forskningsmiljøer bygges op. Dette frygtes også at gælde i en vis udstrækning, hvor der udelukkende sker en ledelses-mæssig sammenlægning. Flere peger på det samarbejde, der bør være omkring børn. Dette skal en eventuel ændring i den fysiske placering naturligvis tage højde for. Endelig påpeges, at én samlet afdeling vil gøre det sværere at honorere Sund-hedsstyrelsens krav om, at speciallæger under uddannelse skal have forløb på to forskellige afdelinger. I forbindelse med modellen, hvor allergologi bliver en satellitfunktion, eller hvor der sker en reel opsplitning af allergologi og dermatologi, peges i flere af svarene på, at det kan medføre vanskeligheder for allergien. Dels peges der på at en del patientforløb vil blive ringere, da der kan være behov for såvel allergologiske som dermatologiske kompetencer. Der peges desuden på, at dersom allergien ikke sikres en ordentlig faglig og organisatorisk ramme at agere indenfor, vil allergicentret - et af tre i Danmark – blive svækket. Det er derfor væsentligt, at der i givet fald er stor opmærksom på, hvordan allergien – som aktuelt varetages i et fælles organiseret samarbejde bestående af kerneområderne dermatologi, allergologi og pædiatri - fortsat kan beholde sin stærke position – uanset om allergologien organisereres som en satellit-funktion eller indgår i andre rammer, for eksempel ved en flytning til et hos-pital med en børneafdeling. Der er tre faglige organisationer som har afgivet høringssvar: Dansk Derma-tologisk Selskab, Dansk Allergologisk Selskab og Danske Dermatologer Organisation (de praktiserende hudlæger) anfører, at en opsplitning af derma-tologi og allergologi vil give tab af viden og være et stort tilbageskridt for patientbehandling. De anfører at den optimale faglige organisering af aller-giområdet i fremtiden er i et fællesskab mellem dermatologi og allergologi, hertil kommer pædiatri, som anført af Dansk Allergologisk Selskab. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at sundhedsministeren har bedt styrelsen om en analyse/vurdering af allergologiens fremtidige placering indenfor sundhedsvæsnet, og at denne analyse er planlagt at være færdiggjort ved udgangen af 2016.



22

6. Forskningsaktiviteter 6.1 Nuværende organisering af forskningen Hud- og allergiafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital: Afdelingen har fået Region Hovedstadens Global Excellence pris i 2010 med genudnævnelse i 2014. Prisen gives efter bedømmelse af et internationalt panel til afdelinger, hvis indsats er i verdensklasse, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden om teknologier og behandlingsformer. Afdelingen består af flere enheder, som både har fælles forskningstemaer og hvert sit forskningsfokus, hvilket giver en synergi og med til at gøre afdelin-gen til et stort innovationscenter i Region Hovedstaden. Afdelingens hovedforskningsområder er allergi og allergiske sygdomme som eksem, høfeber og astma hos børn og voksne, fødevare- og medicinallergi, atopisk eksem (børneeksem), psoriasis og cancer. Der forskes i risikofakto-rer, hyppigheder i befolkningen, genetiske og miljømæssige årsager specielt erhvervsrelaterede, forebyggelse, sygdomsmekanismer, nye behandlinger og følgesygdomme.

Afdelingen har et tæt samarbejde med Hud-og Allergiafdelingen i Odense, som er et af landets tre allergicentre, og samarbejder med Bispebjerg Hospi-tal på flere områder, således har afdelingerne fælles artikler inden for ek-sem/allergi. Der er i øjeblikket to større studier i gang, hvor Bispebjerg i det ene studie leverer data til et studie, der ledes af afdelingen på Gentofte og i det andet omvendt. Afdelingerne har desuden enkelte samarbejder omkring psoriasis og hudkræft. Begge afdelinger har samarbejder med en lang række universiteter i udlandet. Dermatologisk-venerologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospi-tal: Der er en række forskellige forskningsgrupper, som er struktureret og tilpas-set sit specifikke forskningsområde. Translationel forskning udgør en hjørne-sten, hvilket muliggøres ved en ideel placering af forskningsfaciliteterne midt i klinikken. Afdelingen arbejder i en international ramme, hvor to af afdelin-gens professorer besidder stillinger på udenlandske universiteter. For de en-kelte forskningsgrupper er der fokus på at vægte et bredt internationalt net-værk og samarbejde med andre forskningsgrupper i udlandet. Afdelingen er opdelt i forskningsgrupper indenfor følgende emner:

• Kræftforskning, basalforskning • D-vitamin, sollys, hudkræft • Eksperimentel dermatologisk laserbehandling, hudkræft • Sårheling og kronisk ødem, herunder lymfødem • Videnskabelige metoder, medicinafprøvninger. • Tatoveringer. • Hudens barrierefunktion, atopisk eksem • Arbejdsbetingede hudsygdomme.



23

Til hver gruppe er tilknyttet PhD-studerende, scholarstipendiater, samt andet personale (cand. scient´er, sygeplejersker, laboranter, sekretærer). Der er et ikke ubetydeligt overlap mellem de enkelte forskningsgrupper, både i form af fælles projekter, og i form af fælles diskussioner – ofte i forbindelse med besøg af udenlandske forskere. Inden for enkelte grupper er der et eksi-sterende samarbejde med Gentofte Hospital; eksempelvis eksemforskning, hvor der er fælles database og deltagelse i samme udenlandske forsknings-grupper. Et samarbejde kunne specielt styrkes, hvor der forskes inden for områder med få patienter, og hvor en udvidelse af patientgruppen kunne være en styrke. 6.2 Forskningsdata Nedenstående oversigt viser de to afdelingers totale antal publikationer på de vigtigste forskningsområder og deres relation til klinikker/centre. Opgørelsen er baseret på indberetninger i PURE (2015) og hver publikation er kun talt med én gang. Bispebjerg og Frederiksberg

Hospital N = 97* Herlev og Gentofte Hospital

N = 147

Total antal publi-kationer

Klinik for Hudsyg-domme

Videncen-ter for Sårheling

Total antal publi-katio-ner

Klinik for Hudsyg-domme

Klinik for Aller-gi

COP-SAC

Allergi (type 1, 2, 3 og 4)

0 0 0 49 27 17 5

Andre hudli-delser (acne, rosacea, genedermato-ser, infektio-ner osv.)

8 8 0 14 9 0 5

Atopi 13 13 0 32+ 1 Ph.d.

14 5 13 + 1 Ph.d.

Bindevævs- og bulløsesyg-domme

5 5 0 4 4 0 0

Eksemer, herunder arbejdsbetin-get eksem

9 9 0 19+ 1 Ph.d

18+ 1 Ph.d. 1 0



24

Hudtumorer, herunder non melanom hudcancer, melanomer og lymfomer

16 + 1 Ph.d.

afhand-ling

16 + 1 Ph.d. afhandling

0 7 7 0 0

Kønssygdom-me (Venerolo-gi)

2 + 1 Ph.d.

2 + 1 Ph.d.

0 0 0 0 0

Psoriasis og andre inflam-matoriske hudlidelser

13 13 0 21+2 Ph.d.

21+2 Ph.d. 0 0

Sårheling og kronisk ødem

9 0 9 0 0 0 0

Tatoveringer 6 6 1 1 1 0 0

Laser, lys, og UV-relaterede hudsygdomme, inkl. profylak-se

16 + 1 Ph.d.

16 + 1 Ph.d. 0 0 0 0 0

*97 publikationer, peer reviewed. Herudover 3 Ph.d. afhandlinger, 3 guidelines, 6 bogkapitler og andet. Nedenfor beskrives udviklingen i antal point og anvendte forskningsressour-cer for de to afdelinger ifølge regionens forskningsevalueringer1. Opgørelsen er baseret på afdelingernes indberetninger, og afspejler de forskellige funkti-oner som afdelingerne hver især varetager. Afdelingerne har siden 2010 haft pligt til at indberette de videnskabelige artikler i regionens forskningsregi-streringssystem (Pure). Bispebjerg Hospital angiver, at det har været en ud-fordring, at få udarbejdet en fyldestgørende indberetning fra 2010 til 2014. I 2014 fik Hud- og Allergiafdelingen på Herlev-Gentofte i alt 625 point. Ne-denfor vises udviklingen for 2008-2014:

1 Af Forskningsevaluering 2015 fremgår: ”De pointgivende forskningsaktiviteter er fastlagt og vægtet ud fra

hvilken forskningsmæssig indsats, de forskellige indikatorer afspejler. Der er anvendt Journal Impact Factor (JIF)

i regionens interne model, fordi det er med til at give en mere nuanceret beskrivelse af forskningsaktiviteterne.”



25

Dermatologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital fik i 2014 198 point for 2014. Nedenstående figur viser udviklingen fra 2008-2014.

Hud- og Allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital har i 2014 brugt ressourcer for i alt godt 36 ¼ mio. kr. og 63 årsværk fra forskellige persona-legrupper. Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har brugt ressourcer for i alt godt 20 mio. kr. og brugt knap 28 årsværk fra forskellige personalegrupper. Nedenfor fremgår ressourceforbruget for de to afdelinger for perioden 2010-2014. Oplysningerne er baseret på hospitaler-nes indberetninger til Center for Regional udvikling i forbindelse med indbe-retning til den lovpligtige nationale forskningsstatistik.

For Gentofte og Herlev Hospitaler omfatter indberetningerne dermatologisk-venerologisk afdeling, Videncenter for Allergi samt Børne Astma Centret. For Bispebjerg Hospital omfatter indberetningerne dermatologisk-venerologisk afdeling og Videncenter for Sårheling.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

2010 2011 2012 2013 2014

Dermatologi & Allergologi samlet 2010-2014

BBH forbrugt i alt til Forskning - Internt og eksternt 'betalt'

GEH forbrugt i alt til Forskning - Internt og eksternt 'betalt'



26

Bilag



27

Bilag 1 – kommissorium for arbejdsgruppen



Center for Sundhed

Enhed for Hospitalsplanlægning

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 3866 6000

Mail [email protected]

Web www.regionh.dk

Journal nr.:

Dato: 30. marts 2016

Kommissorium for analyse af området dermatologi-venerologi og allergologi

I den politiske aftale om revision af HOPP 2020 fra juni 2015 står: ”Partierne ønsker,

at Region Hovedstaden fortsat skal kunne tilbyde behandling af hud- og kønssyg-

domme og allergi på et højt niveau. Allergi har været et særligt indsatsområde, hvor

regionen indenfor en række sub-specialer har været toneangivende både nationalt og

internationalt, bl.a. har afdelingen på Gentofte Hospital opnået Global Excellence, og

det stigende antal allergikere gør, at allergi-behandlingen fortsat bør prioriteres højt.

Forslaget om sammenlægning af de to afdelinger for hud- og kønssygdomme, samt

allergi ville skabe Nordens største afdeling indenfor hud- og kønssygdomme, og der-

med skabe grundlaget for, at der også i fremtiden vil være behandling og forskning

på internationalt topniveau. Da specialet – særligt allergi – har sammensatte patient-

forløb, hvor der samarbejdes tæt med andre lægelige specialer, udarbejder admini-

strationen, som led i den årlige revision af HOPP 2020, en nærmere analyse af områ-

det. Som led i dette arbejde nedsættes en gruppe med deltagelse af begge afdelingers

ledelse og repræsentanter fra relevante fagområder”

Analysen skal:

• Belyse aktiviteten – herunder forventninger til fremtidig aktivitet indenfor

specialet

• Beskrive sammenhæng til andre specialer. Herunder vurdere om der kan væ-

re fordele/ulemper ved en opdeling i sub-specialer

• Beskrive sammenhæng til praktiserende speciallæger indenfor dermatolo-

gi/allergologi

• Beskrive forskningsaktiviteten – på overordnet niveau

På den baggrund skal der udarbejdes forslag til /scenarier for:

• Mulige organisatoriske/ledelsesmæssige ændringer som kan styrke specialet

• Herunder for de enkelte scenarier beskrive:



• Flytning/samling af afdelingerne – helt eller delvist. Evt i flere tempi

• De nødvendige fysiske forhold herfor

• Påpege ledelsesmæssige, økonomiske, personale,- og aktivitetsmæssi-

ge konsekvenser af de forskellige scenarier

• Beskrive muligheder for tættere samarbejde om aktivitet på tværs af matrik-

ler såfremt der ikke sker en fusion af afdelingerne

• Beskrive muligheder for styrket forskning på tværs af matrikler såfremt der

ikke sker en fusion af afdelingerne

Dette arbejde forventes afsluttet august 2016

Beskrivelser samt forslag/scenarier vil udgøre grundlaget for et endeligt beslutnings-

oplæg.

Sammensætning af gruppen:

• Formand: Enhedschef Anne Skriver (CSU/ Enhed for hospitalsplanlægning)

• 4 repræsentanter fra Dermatologisk-Venerologisk afdeling på Bispebjerg ma-

triklen (såvel ledelse som repræsentanter fra relevante fagområder)

• 4 repræsentanter fra Hud- og Allergi afdelingen på Gentofte matriklen (såvel

ledelse som repræsentanter fra relevante fagområder)

• 1 medlem af direktionen (vicedirektør) fra hhv Herlev-Gentofte og Bispe-

bjerg-Frederiksberg hospitaler

• CSU: Thomas Pihl og Nikolaj Mors (sekretariatsfunktionen)

Gruppen kan ad hoc supplere sig med repræsentanter fra relevante sundhedsfaglige

råd, fx pædiatri og lungemedicin.

I processen kan det overvejes at afholde workshop - el lign - med mulighed for at

inddrage andre relevante interessenter .

CØK og CHR vil blive bedt om at bidrage til arbejdet, hvis der skønnes behov derfor

Side 2



28

Bilag 2 – Overordnede LUP resultater 2015





















der skal vises her C

enter for Sundhed

Karantæ

neplan for Region H

ovedstaden 2016

Center for Sundhed

Karantæneplan for Region Hovedstaden

Delplan nr. 8 til Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Udkast juli 2016

Punkt nr. 5 - Beslutningssag: Regionens reviderede karantæneplanBilag 1 - Side -1 af 42


Karantæneplan for Region Hovedstaden 2016

2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ................................................................................................................................................ 3 2. Aktivering ................................................................................................................................................. 3 3. Kriseledelse .............................................................................................................................................. 5 4. Håndtering af informationer .............................................................................................................. 6 5. Koordination og samarbejde ............................................................................................................. 6 6. Krisekommunikation ............................................................................................................................. 7

6.1 Intern krisekommunikation .......................................................................................................... 7

6.2 Myndighedernes ansvar for krisekommunikation ................................................................ 8

7. Operativ indsats ..................................................................................................................................... 8 7.1 Opgaver ved etablering af karantæne ..................................................................................... 8

7.2. Ledelse og drift af karantæne ................................................................................................... 9

7.3 Organisation ..................................................................................................................................... 10

7.3.1 To niveauer for karantæne ................................................................................................ 10 7.3.2 Karantæne på Bornholm .................................................................................................... 10 7.3.3 Midlertidige karantænelokaliteter ................................................................................... 10

7.4 Bemanding og materiel/udstyr ................................................................................................. 11

7.4.1 Bemanding ............................................................................................................................... 11 7.4.2 Materiel/udstyr ....................................................................................................................... 11

7.5 Transport og bevogtning ............................................................................................................. 11

8. Økonomi .................................................................................................................................................. 12 9. Øvelser .................................................................................................................................................... 12 Bilag 1: Beslutningsproces for oprettelse af karantæne ........................................................... 13 Bilag 2: Lokaliteter til karantæne ....................................................................................................... 14 Bilag 3: Rettigheder og pligter for internerede ............................................................................. 15 Bilag 4: Aftale med Forsvaret .............................................................................................................. 17 Bilag 5: Begrebsliste ................................................................................................................................ 18 Bilag 6: Registrering af personer i karantæne .............................................................................. 20 Liste over Action Card (AC):

• AC nr. 1: AMK-formidling – se sundhedsberedskabsplan • AC nr. 2: Krisekommunikation – se sundhedsberedskabsplan • Bilag nr. 3: Skabelon for AMK-formidling – se sundhedsberedskabsplan • AC nr. 22: Aktivering af ekstern karantænelokalitet – nyt AC • AC nr. 23: Drift af ekstern karantænelokalitet – nyt AC

Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan, Bilag nr. 8: Karantæneplan

Udkast: Juni 2016



3

1. Indledning Epidemikommissionen, Region Hovedstaden og kommunerne skal i samarbejde planlægge for situationer, hvor mistænkt smittede personer skal i karantæne. Planlægningen omfatter opgaver for alle involverede, aftaler om pressestrategi, information til borgerne samt kommunikation mellem myndigheder internt og eksternt. Formålet med en karantæne er at hindre smittespredning fra personer, der muligvis er blevet smittet, men som endnu ikke er syge eller har fået symptomer. Hvis der er risiko for, at personer, som har været udsat for smitte (eksponerede), kan blive syge efter nogle dage og måske er smittefarlige af en meget alvorlig smitsom sygdom, skal de udsatte personer holdes samlet og i karantæne, indtil situationen er afklaret. Opstår der sygdomstegn, overgår patienten til isolationsregime på hospital. Karantæneplanen indeholder en klar strategi for aktivering af indsats, kriseledelse, kommunikation, samarbejde og operativ indsats, der kan spænde fra karantæne i eget hjem til karantæne på en dertil oprettet lokalitet. Planen er udarbejdet i samarbejde med den regionale epidemikommission, Politiet, Forsvaret og kommunerne i regionen. Karantæneplanen er bilag til Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan.

2. Aktivering

Figur 1 Krisestyringsorganisationen Beslutningsproces for oprettelse af karantæne fremgår af bilag 1.

Epidemikommisionen

Regionens kriseledelse

AMK-Vagtcentralen

Ekstern karantænelokalitet: Hospitalets kriseledelse og Den

Lokale Beredskabsstab

Karantænelokalitetens driftsgruppe


Udkast: Juni 2016



4

Behov for karantæne Hvis indsatsledelsen på et skadested vurderer behov for karantæne, konfereres dette med AMK-Vagtcentralen, som drøfter situationen med Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved behov for karantæne, kontaktes Epidemikommissionen for iværksættelse. Desuden orienteres Den Lokale Beredskabsstab. Ansvarlig: Indsatsledelse / AMK-Vagtcentral Iværksættelse af karantæne Epidemikommissionen har ansvar for og kompetence til at iværksætte karantæne for en enkelt eller en gruppe borgere, der har været udsat for smitte. Derudover kan Sundhedsministeren (efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen) beslutte at iværksætte karantæne. Epidemikommissionen kontakter Forsvaret. Ansvarlig: Epidemikommission eller Sundhedsministeren Aktivering af karantæne i eget hjem Såfremt epidemikommissionen iværksætter karantæne i eget hjem aktiveres regionens beredskab på trin 1: Informationsberedskab. AMK-Vagtcentralen koordinerer operativt hændelsen med kommunerne eller andre aktører, som har opgaven med den sociale indsats og praktiske hjælp. Ansvarlig: Epidemikommission / AMK-Vagtcentralen Aktivering af regional kriseledelse Såfremt Epidemikommissionen eller Sundhedsministeren iværksætter karantæne, er AMK-Vagtcentralen ansvarlig for at aktivere karantæneplanen i Region Hovedstaden, herunder aktivere regionens kriseledelse, som rådfører sig med Styrelsen for Patientsikkerhed og Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og træffer beslutning om valg af karantænelokalitet. Såfremt Den Lokale Beredskabsstab er aktiveret, koordineres valg af karantænefacilitet med denne. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen / regionens kriseledelse Aktivering af ekstern karantænelokalitet Hvis den regionale kriseledelse ønsker at placere karantænelokaliteten på en ekstern lokalitet, skal Den Lokale Beredskabsstab med Forsvaret og Politiet inddrages i udpegning af lokalitet. Regionens kriseledelse vælger samtidig hvilket hospital, der skal have ansvaret for den sundhedsfaglige drift af den eksterne karantænelokalitet. AMK-Vagtcentralen aktiverer AKC på det hospital, som har det sundhedsfaglige ansvar for den eksterne lokalitet, og den kommune, som karantænefaciliteten er beliggende i (AC nr. 22: Aktivering af ekstern karantænefacilitet). Ansvarlig: Regionens kriseledelse og Den Lokale Beredskabsstab Organisation Regionens kriseledelse har ansvaret for at kontakte den lokale beredskabsstab. Ansvarlig: Regionens kriseledelse Politidirektøren i den lokale beredskabsstab har ansvaret for at udpege den eksterne karantænelokalitet. Dette sker i samarbejde med regionens kriseledelse og Forsvaret. Ansvarlig: Politidirektøren i den lokale beredskabsstab Regionens kriseledelse har ansvaret for at udpege et hospital, der skal have ansvaret for den sundhedsfaglige drift af den eksterne karantænelokalitet.


Udkast: Juni 2016



5

Ansvarlig: Regionens kriseledelse AMK-Vagtcentralen har ansvaret for at aktiverer AKC på det hospital, som udpeges til at have det sundhedsfaglige ansvar for den eksterne karantænelokalitet. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen AMK-Vagtcentralen har ansvaret for at orientere den kommune, som karantænefaciliteten er beliggende i. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Karantænelokalitetens driftsgruppe Der etableres en driftsgruppe for karantænelokaliteten. Den består af en faglig leder (læge eller sygeplejerske), som udpeges af det hospital, der har det sundhedsfaglige ansvarlig, og en eller flere driftsansvarlige ledere, som udpeges af den, der er ansvarlig for lokaliteten. Desuden indgår en repræsentant fra politiet. Driftsgruppen kan ved behov supplere sig med en kommunal repræsentant. Såfremt karantænefaciliteten er kommunal suppleres driftsgruppen af en kommunal repræsentant. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse og Den Lokale Beredskabsstab Politiets opgaver Politiet har det overordnede ansvar for følgende opgaver ved tilbageholdelse af personer og personer i karantæne: • Under planlægning og etablering af karantænefacilitet

• Alarmere epidemikommissionen ved formodet almen farlig smitsom sygdom • Etablering af opsamlingssted og midlertidig karantænefacilitet ved behov herfor • Registrering af alle involverede ved politiets katastroferegistrering (KATREG) • Medvirke til eftersøgning af potentielt smittede personer • Evt. medvirke til transport af eksponerede personer til karantænefacilitet.

• På karantænefacilitet • Sikre tryghed, sikkerhed, fred og orden på karantæneområdet • Medvirke til evt. oprettelse pårørendecenter efter behov • Bevogtning af karantænefacilitet.

Ansvarlig: Politiet

3. Kriseledelse Kriseledelsen skal aktivere regionens beredskab på relevant beredskabstrin jf. scenarium for karantæne (se afsnit 7.3.1). Følgende personer vil afhængig af karantænens omfang overvejes at blive indkaldt: Regionsdirektøren, et antal relevante koncerndirektører, centerdirektørerne for Center for Kommunikation, Center for Sundhed, Center for Økonomi og direktøren for Den Præhospitale Virksomhed samt relevant administrativt personale til støtte for kriseledelsen. Ved aktivering af regionens beredskab på trin 2: Mødeberedskab eller trin 3: Operationsberedskab skal repræsentanter fra Forsvarets operative og bygningsansvarlige struktur inddrages som forbindelsesofficerer i regionens kriseledelse (se afsnit 7.3.1 for karantæneniveauer). Repræsentanterne fra Forsvaret vurderer hvilken lokalitet, der er mest hensigtsmæssig og foretager samtidig en prioritering i forhold til forsvarets øvrige opgaver.


Udkast: Juni 2016



6

Ved længerevarende hændelser, som fx en alvorlig pandemi, kan koncerndirektionen udpege en leder/styregruppe til at lede og koordinere regionens indsats. Indtil kriseledelsen er nedsat, har AMK-Vagtcentralen den operative ledelse med at håndtere beredskabshændelsen. Det først ankomne medlem af kriseledelsen har ledelsesansvaret, indtil hele kriseledelsen er samlet, og gruppen konstitueres med et formandskab.

4. Håndtering af informationer Målet med håndtering af information er at sikre, at regionens kriseledelse til stadighed har overblik over den samlede situation og løbende kan dokumentere forløbet. Fælles situationsbillede Alle involverede parter har stort behov for at få oplyst, hvad hændelsen drejer sig om, hvor stort omfanget er, hvordan den enkelte er berørt og varigheden af hændelsen. Derfor skal følgende opgaver håndteres:

• AMK-Vagtcentralen indhenter information fra karantænelokalitetens driftsgruppe, fra hospitalets kriseledelse, fra ekspertberedskaber (Styrelsen for Patientsikkerhed og Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital), presseberedskabet og fra regionens kriseledelse samt fra samarbejdspartnere i Den Lokale Beredskabsstab.

• Information indhentes efter fastlagt skabelon og i situationen aftalt tidsinterval (bilag nr. 3 i Sundhedsberedskabsplanen: Skabelon til AMK-formidling).

• AMK-Vagtcentralen informerer kriseledelser og samarbejdspartnere, herunder, Den Lokale Beredskabsstab, berørte kommuner og Sundhedsstyrelsen efter konkret aftale og skabelon (AC nr. 1 i sundhedsberedskabsplanen: AMK-formidling).

AMK-Vagtcentralens kontaktindgang til karantænelokalitet er enten ved SINE-kommunikation, telefon eller mail. AMK-Vagtcentralen er ansvarlig for så vidt muligt at etablere SINE-kommunikation på karantænelokaliteten. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Log og dokumentation Kriseledelser og AMK-Vagtcentralen fører log over egne handlinger og hvordan situationen håndteres. Ansvarlig: Relevante kriseledelser og AMK-Vagtcentralen

5. Koordination og samarbejde Målet med at koordinere er at udnytte ressourcer og kapaciteter bedst mulig, så konsekvenserne af en beredskabshændelse kan begrænses, og situationen normaliseres hurtigst muligt. Samarbejdspartnerne er som udgangspunkt:

• Epidemikommissionen • Styrelsen for Patientsikkerhed • Region Sjælland og evt. øvrige regioner


Udkast: Juni 2016



7

• Forsvaret • De fire politikredse: Bornholms Politi, Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi og

Nordsjællands Politi • Beredskabsstyrelsen • 29 kommuner i regionen.

Relevante samarbejdsparter bestemmes ud fra beredskabshændelsen, dvs. at det afhænger af karantænens omfang og valg af karantænelokalitet. Koordination på tværs AMK-Vagtcentralen koordinerer de sundhedsfaglige ressourcer på tværs af regionen, herunder på tværs af eventuelt flere karantænefaciliteter i samarbejde med Region Hovedstadens Apotek, Regionslagret m.fl. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Rådgivning af parter Ekspertberedskaber på det infektionsmedicinske område er Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, Center for Biosikring og Bioberedskab og Styrelsen for Patientsikkerhed. De rådgiver involverede parter om almen farlig smitsom sygdom. Ekspertberedskaberne aktiveres af AMK-Vagtcentralen. Ansvarlig: Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital og Styrelsen for Patientsikkerhed

6. Krisekommunikation 6.1 Intern krisekommunikation På skadestedet Indsatsleder Sundhed koordinerer information på skadestedet med den øvrige indsatsledelse og Styrelsen for Patientsikkerhed. Ansvarlig: ISL-SU På karantænelokaliteten Information internt på karantænelokaliteten varetages af lokalitetens driftsgruppe. Ansvarlig: Lokalitetens driftsgruppe Til presseteam AMK-Vagtcentralen er ansvarlig for at levere sundhedsfaglig information til regionens presseteam. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen / lokal kriseledelse Til aktører AMK-Vagtcentralen udsender løbende information om hændelse, opgaver og opfølgning til alle aktører i regionen efter fast skabelon (AC nr. 1 i sundhedsberedskabsplanen: AMK-formidling). Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Til regionens hjemmeside og pressen


Udkast: Juni 2016



8

Presseberedskabet koordinerer i samarbejde med den relevante kriseledelse information til regionens hjemmeside og til pressen. Presseberedskabet igangsætter ekstra overvågning af nyhedsmedierne (AC nr. 2: Krisekommunikation). Ansvarlig: Regionens presseberedskab 6.2 Myndighedernes ansvar for krisekommunikation • Information fra Epidemikommissionen: Formand for Epidemikommissionen (Politidirektøren ved

Københavns Politi) har ansvar for at udtale sig på vegne af Epidemikommission og karantænelokaliteten. • Information til pressen: Presseberedskabet koordinerer information til pressen med politiet, Styrelsen for

Patientsikkerhed og Den Lokale Beredskabsstab, såfremt denne er aktiveret. • Information til implicerede med sygdomstegn: Indsatsleder Sundhed har til ansvar at informere

patienter, der udvikler sygdomstegn. Efterfølgende er det en hospitalsopgave at behandle patienten. • Information til ikke-sygdomsramte og befolkningen: Styrelsen for Patientsikkerhed varetager

information af raske borgere, herunder borgere i karantæne i samarbejde med AMK-Vagtcentralen og Epidemikommissionen.

• Information til samarbejdsparter: AMK-Vagtcentralen er ansvarlig for at orientere relevante samarbejdsparter, herunder bl.a. kommuner.

• Information til pårørende: Politiet forestår kontakt til pårørende med bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed og regionens kriseledelse. For yderligere information kan myndighederne henvise pårørende til Akuttelefonen 1813.

• Beredskabsparter kan derudover udtale sig om egen håndtering af hændelsen.

7. Operativ indsats Karantæneplanen kan aktiveres trinvist og gradueres efter behov. Karantæne-scenarierne (se afsnit 7.3.1) omfatter karantæne af få personer til worst-case med behov for internering af 5.000 personer i op til 17 dage. 7.1 Opgaver ved etablering af karantæne Opgaver ved etablering af karantæne er opdelt i fire faser:

• Fase 1: Undersøge de personer, der har været/er eksponeret og skal i karantæne for at mindske risikoen for yderligere smitte.

• Fase 2: Fastsætte inkubationsperioden, hvor karantæne ses som nødvendig. • Fase 3: Følge mulig sygdomsudvikling hos de karantæneramte. • Fase 4: Ophæve karantæne for den enkelte efter endt inkubationstid, såfremt der ikke har været

yderligere eksponering under forløbet. Kontakt- og smitteopsporing Styrelsen for Patientsikkerhed er ansvarlige for kontakt- og smitteopsporing samt for at sikre, at der iværksættes eventuelle forebyggende foranstaltninger som fx vaccination og forebyggende medicinering. Ansvarlig: Styrelsen for Patientsikkerhed


Udkast: Juni 2016



9

Retningslinjer om isolation Regionens sundhedsfaglige personale på karantænelokaliteten skal ved tegn på sygdom hos karantænesatte borgere behandle efter regionens retningslinjer om isolation (ad hoc- eller kohorteisolation). Ansvarlig: Ansvarlig læge på karantænelokalitet Rettigheder og pligter for internerede Regionens sundhedsfaglige personale på karantænelokaliteten skal informere de internerede om deres rettigheder og pligter – se bilag 3. Ansvarlig: Hospitalernes kriseledelse Ophævelse af karantæne Epidemikommissionen er ansvarlig for at ophæve karantæne i samarbejde med regionens kriseledelse. Ansvarlig: Epidemikommissionen 7.2. Ledelse og drift af karantæne Ekstern karantænelokalitet Der etableres en driftsgruppe, der består af en faglig leder (læge eller sygeplejerske) og en driftsansvarlig leder. Det vurderes i den konkrete situation, om kommunen deltager med en repræsentant i karantænelokalitetens driftsgruppe. Ansvarlig: Hospitalets kriseledelse og Den Lokale Beredskabsstab Karantænelokalitetens driftsgruppe Driftsgruppen er ansvarlig for den daglige drift af lokaliteten med nedenstående opgaver:

• Klargøre karantænefacilitet (AC nr. 23: Drift af ekstern karantænefacilitet) • Daglig drift • Daglig kontrol jf. observationsprogram • Journalføring (bilag 6: Registrering af personer i karantæne) • Bestilling af lægemidler, personlige værnemidler og utensilier • Bestilling af dagligdags varer og fornødenheder, herunder mad, toiletsager, tøj mv. • Nedlukning af karantænelokalitet.

Ansvarlig: Karantænelokalitetens driftsgruppe Kommuner Den kommune, karantænefaciliteten er beliggende i, vil blive inddraget i forbindelse med karantæneoprettelse og have følgende opgaver efter behov:

• Udpegning af faciliteter, der kan benyttes til midlertidig karantæne (kommunalt udpegede evakuerings faciliteter)

• Øvrige opgaver, der vurderes at blive løst bedst af kommunen • Aflastning af hospitalerne, herunder eventuelt ekstraordinær udskrivning • Aflastning af de praktiserende læger

Det vurderes i den konkrete situation, om kommunen deltager med en repræsentant i karantænelokalitetens driftsgruppe.


Udkast: Juni 2016



10

7.3 Organisation 7.3.1 To niveauer for karantæne Den regionale kriseledelse er ansvarlig for valg af karantænelokalitet i samarbejde med ekspert-beredskaberne - Styrelsen for Patientsikkerhed og Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Der er to niveauer, der er fastsat ud fra behov for fleksibel og trinvis eskalering af karantæneplanen:

1. Karantæne af enkeltpersoner i eget hjem Regionens beredskab aktiveres på trin 1: Informationsberedskab. Vælges altid såfremt dette er muligt. Praktiserende læger fører tilsyn, og Kkommunerne har en opgave i forhold til social indsats og praktisk hjælp til de karantænesatte. AMK-Vagtcentralen koordinerer operativt hændelsen med kommunerne eller andre aktører.

2. Karantæne af grupper Regionens beredskab aktiveres på trin 3: Operationsberedskab. Hvis hospitalet kapacitet ikke er tilstrækkelig, indkaldes Forsvaret, politietDen Lokale Beredskabsstab og eventuelt Region Sjælland som forbindelsesofficerer i regionens kriseledelse kontaktes med henblik på at udpege en militærfacilitet på Sjælland. En aftale med Værnsfælles Forsvarskommando muliggør denne løsning, jf. bilag 4.

I valget skal inddrages forhold som:

• Frigivelse af lokalitet: Hvor er det muligt at gøre plads inden for rimelig tid? • Forventet varighed • Årsagen til karantæne: Hvor er det sikrest at gøre plads i forhold til sygdommens art, smitteudvikling

og arnested? • Socialt aspekt: Er det familier, blandet køn og alder; er der handicappede?

Ansvarlig: Regionens kriseledelse Se detaljeret liste over mulige karantænelokaliteter i bilag 2. 7.3.2 Karantæne på Bornholm Etablering af karantænelokalitet på Bornholm vil som udgangspunkt på grund af øens geografi altid foregå på Almegårds Kaserne. Forsvaret skal altid indkaldes til regionens kriseledelse i denne situation. 7.3.3 Midlertidige karantænelokaliteter Indsatsledelsen på skadestedet er ansvarlig for valg og etablering af midlertidig karantænelokalitet. Det er væsentligt, at den midlertidige karantænefacilitet er indhegnet, så udefrakommende ikke bliver blandet med potentielt smittede. Politiet kan inddrages til bevogtning af området. Forsvarets kan støtte Politiet i denne bevogtning ud fra gældende regelsæt. Dette kræver, at Politiet udarbejder regler for magtanvendelse. Eksempler på midlertidige karantænefaciliteter er:

• Skibe • Hangarer • Særlig lokalitet i Københavns Lufthavn, Kastrup (jf. Københavns Lufthavnes beredskabsplan) • Skoler (gymnastiksale, kantiner).

Ansvarlig: Indsatsledelsen på skadestedet


Udkast: Juni 2016



11

7.4 Bemanding og materiel/udstyr 7.4.1 Bemanding Ekstern karantænelokalitet Regionens kriseledelse vælger et hospital, der får ansvaret for den sundhedsfaglige drift af den eksterne karantænelokalitet, herunder sundhedsfagligt personale samt personale til rengøring og desinfektion samt ansvar for fjernelse af affald. Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital er på forhånd udpeget, som potentielt ansvarlige for denne opgave. Kommunerne har ansvaret for den sociale indsats. (AC nr. 23: Drift af ekstern karantænefacilitet) Ansvarlig: Regionens kriseledelse / hospitalernes kriseledelse Psykosocial krisestøtte Ved behov for psykosocial krisestøtte af borgerer i karantæne og pårørende kan Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med en kommune oprette et Evakuerings- og Pårørende Center i nærheden af karantænelokalitet (tidligere kaldet Psykosocialt støttecenter). Ansvarlig: Region Hovedstadens Psykiatri 7.4.2 Materiel/udstyr Lægemidler Region Hovedstadens Apotek har ansvar for at producere og levere ekstraordinære lægemidler til en valgt karantænefacilitet. Ansvarlig: Region Hovedstadens Apotek AMK-Vagtcentralen koordinerer behov for lægemidler med Region Hovedstadens Apotek og driftsgruppen på karantænelokaliteten. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Værnemidler og utensilier Behov for personlige værnemidler afklares i den konkrete situation. AMK-Vagtcentralen konfererer med Styrelsen for Patientsikkerhed og Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, og eventuelle forholdsregler for værnemidler meddeles personalet inden karantænelokaliteten bemandes. AMK-Vagtcentralen koordinerer behov for personlige værnemidler og utensilier med driftsgruppen på karantænelokaliteten. Ansvarlig: AMK-Vagtcentralen Regionslagret er ansvarlig for bestilling og levering af utensilier og personlige værnemidler. Ansvarlig: Regionslagret 7.5 Transport og bevogtning Koordinering af transport Transport af de karantæneramte til karantænefaciliteten koordineres af politiet. Forsvaret kan på anmodning fra Politiet eventuelt støtte med transport. Ansvarlig: Politiet Bevogtning Politiet sikrer bevogtning og eventuel opsætning af hegn.


Udkast: Juni 2016



12

Ansvarlig: Politiet

8. Økonomi Der skal handles økonomisk ansvarligt i alle handlinger, når karantæneplanen iværksættes. I henhold til Epidemilovens § 28 afholder Region Hovedstaden alle udgifter til de foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, der ikke kan betragtes som almindelige driftsudgifter. Det vil også være tilfældet, hvis den eksterne karantænelokalitet bliver placeret i Region Sjælland.

9. Øvelser Øvelser ses som et integreret element i karantæneplanlægningen. Der kan tages initiativ til karantæneøvelser for alle tre sektorer. Øvelserne skal

• Teste planen og de procedurer, der knytter sig til dem • Afprøve om organisationens ansatte kender og kan anvende planen, og om de kan løse de opgaver,

de forventes at kunne under karantænesætningen • Sætte fokus på det materiel og den teknologi, der skal aktiveres • Teste samarbejdsrelationer internt og eksternt.

Procedurer – dilemmaøvelser og planspil – ses som de oplagte øvelsesmuligheder i karantæneplanlægningen. Dette skal suppleres med øvelsesevaluering og opsamling af emner, der skal arbejdes videre med for at få en mere funktionel plan. Ansvarlig: Region Hovedstadens sundhedsberedskabs- og præhospitale udvalg


Udkast: Juni 2016



13

Bilag 1: Beslutningsproces for oprettelse af karantæne

Lokal beredskabsstab faciliterer igangsættelsen af karantæneforanstaltninger. Hvert medlem af den lokale beredskabsstab opstarter egen organisations procedurer.

AMK-Vagtcentralen kontakter regionens kriseledelsen, som anmodes om at udpege karantænefacilitet. Principperne i Region Hovedstadens karantæneplan følges. Udpegning af militært etablissement kan kun ske efter kontakt til Værnsfælles Forsvarskommando. Såfremt Epidemikommissionen beslutter, at karantæne i eget hjem er en mulighed, orienteres AMK-Vagtcentralen herom og igangsætter aktivering af kommunalt sundhedsberedskab, jf. aktiveringsplan.

Epidemikommissionen i Region Hovedstaden træffer beslutning om karantæne, herunder om karantæne i eget hjem er en mulighed. Embedslægen har som medlem af Epidemikommissionen en rådgivende funktion på vegne af Sundhedsstyrelsen.

Tilbagemelding fra den regionale kriseledelse til AMK-Vagtcentralen og lokal beredskabsstab. AMK-Vagtcentralen igangsætter karantæneplanen. Præhospital lægelig chef kontaktes for oprettelse af monitoreringsgruppe.

AMK-Vagtcentralen alarmerer relevant hospital i forhold til 1) Afsendelse af

udrykningshold 2) Udpegning af

øvrigt relevant karantænepersonale.

AMK-Vagtcentralen alarmerer vagthavende infektionsmediciner, som (indtil specialeansvarlig infektionsmediciner kan give møde) varetager ansvaret for sundhedsfagligt indhold i tilknytning til karantænen.


Udkast: Juni 2016



14

Bilag 2: Lokaliteter til karantæne Faste militære lokaliteter i Region Hovedstaden Der kan etableres karantæne på følgende af Forsvarets lokaliteter. I den konkrete situation drøftes egnet lokalitet med Forsvaret. Høvelte Kaserne Den Kongelige Livgarde Høveltevej 111-117 3460 Birkerød Høveltegård Forsvarets Kursuscenter Ellebækvej 2 3460 Birkerød Jægersprislejren Uddannelsescenter Kulhusvej 7 3630 Jægerspris Marinestation Holmen P. Løwenørns Vej 7 Nyholm 1439 København K Ved behov for yderligere plads kan der etableres karantæne på Forsvarets lokaliteter i Region Sjælland. I givet fald skal det aftales med Direktionen i Region Sjælland, som kontaktes via AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland. Særligt for Bornholm Bornholm indtager en særstatus i Region Hovedstaden på grund af de særlige geografiske forhold. Skulle der opstå en beredskabssituation på Bornholm, kan der etableres karantænelokalitet på Almegårds Kaserne. Almegårds Kaserne Almegårdsvej 8 3700 Rønne


Udkast: Juni 2016



15

Bilag 3: Rettigheder og pligter for internerede Når man bliver sat i karantæne, vil der være spørgsmål om, hvilke rettigheder man har i forbindelse med fraværet fra sit arbejde. Det afhænger af den overenskomst eller ansættelseskontrakt, man arbejder under. Er man ansæt som funktioner, følger det af Funktionærlovens § 5, at funktionæren har ret til løn og fravær under sygdom. Det betyder, at hvis man bliver sat i karantæne, vil man have ret til løn og fravær. Er man ikke funktionær, vil karantæne som altovervejende udgangspunkt være en gyldig fraværsgrund, forudsat at arbejdsgiveren får orientering herom i henhold til den overensomst/ansættelseskontrakt, man arbejder efter. Det vil dog være den individuelle ansættelseskontrakt eller overenskomst, der afgør, om man har ret til løn under sygdom, herunder om sygdom kan sidestilles med karantæne Hvis en patient sættes i isolation, betyder det, at patienten udviser sygdomstegn/er syg. Man vil i sådanne situationer kunne opretholde sygedagpenge fra arbejdsgiver/kommune. Er man alene sat i karantæne med henblik på mulig smitterisiko, uden at man selv er konstateret syg, vil det komme an på en konkret vurdering af, om man betragtes som uarbejdsdygtig og dermed er berettiget til sygedagpenge Hvis epidemilovens regler (§ 27) eventuelt dækker et indtægtstab, vil retten til sygedagpenge bortfalde. Endelig vil man, hvis man hverken har ret til løn eller sygedagpenge, kunne modtage kontanthjælp af sin kommune. Serviceloven indeholder muligheder for hjælp efter en konkret og individuel vurdering. Det kan være for rimelige begrundede enkeltudgifter, der ikke har kunnet forudses (§ 81), hjælp og støtte til nødvendige opgaver i hjemmet og madservice (§ 83) samt særlige foranstaltninger til børn og unge (§ 52). §5 og §6 i epidemiloven omtaler frihedsberøvelse: § 5. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus. Stk. 2. Efterkommes påbuddet ikke, kan den pågældende ved politiets hjælp fremstilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om nødvendigt ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus. § 6. Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som må antages at være smittet med en sådan, skal lade sig isolere og om nødvendigt indlægge på sygehus. Stk. 2. Efterkommes påbuddet ikke, kan isolation af den pågældende ske ved tvangsindlæggelse på sygehus ved politiets hjælp. Stk. 3. Såfremt udbredelse af en alment farlig sygdom ikke kan hindres ved isolation i henhold til stk. 1, kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at der skal iværksættes tvangsmæssig behandling Påbud om karantæne skal gives skriftligt med mulighed for at prøve påbuddet ved en domstol.


Udkast: Juni 2016



16


Udkast: Juni 2016



17

Bilag 4: Aftale med Forsvaret


Udkast: Juni 2016



Aftale Om

Karantænefaciliteter

Mellem

Region Hovedstaden

Og

Værnsfælles Forsvarskommando (VFK)

Denne aftale er udfærdiget i to originale eksemplarer. 1 stk. beror hos Region Hovedstaden og 1 stk. beror hos Totalforsvarsregion Sjælland.



Karantæneaftale mellem Region Hovedstaden og VFK

Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 1. OMFANG OG OPGAVEFORDELING 3

2. ALARMERING OG AFSLUTNING 4

3. VEJLEDENDE STANDARDER FOR INDRETNING 5

4. GENNEMGANG AF AFTALEN 6

5. ØKONOMI 6

6. AFTALENS VARIGHED 6

7. UNDERSKRIFT 7

8. BILAGSSAMLING - MILITÆRE ETABLISSEMENTER I REGION HOVEDSTADEN 8

2




Indledning Denne aftale, som skal ses i sammenhæng med Karantæneplan for Region Hovedstaden, beskriver, hvad

Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) i muligt omfang vil

stille til rådighed for Region Hovedstaden i forbindelse med en situation med karantænesætning.

Karantæneplanlægning er en del af regionens sundhedsberedskabsplanlægning.

VFK og FES har overblik over hvilke af forsvarets egnede lokaliteter, der kan rømmes (delvist) og er

anvendelig som karantænefacilitet. Der er i aftalen oplistet fem lokaliteter. VFK og FES kan dog vælge at

pege på andre af forsvarets egnede lokaliteter på Sjælland, såfremt dette passer bedre med den øvrige

planlægning. I givet fald skal det aftales med Direktionen i Region Sjælland, som kontaktes via AMK-

Vagtcentralen i Region Sjælland. Der tages udgangspunkt i følgende faktorer:

1. Frigivelse af facilitet - hvor det er muligt at gøre plads inden for rimelig tid.

2. Årsag til karantæne (sygdommens art, smittefare og progredieringshastighed).

3. Socialt aspekt (de karantæneramtes sammensætning og antal – er det familier, blandet køn,

handicappede, alder på børn mv.)

4. Karantænens forventede varighed.

1. Omfang Aftalen omfatter at stille faciliteter til rådighed til brug for karantænesætning samt udføre samhørende

opgaver i denne forbindelse. Region Hovedstadens Direktions udpegning af karantænefacilitet er beskrevet i

Region Hovedstadens karantæneplan.

Der er tale om udlån af faciliteter, der kan anvendes som karantæne- og evt. epidemilokalitet i Region

Hovedstaden. Ved anvendelse af et militært etablissement i karantæneøjemed træffer VFK og FES i samråd

med Region Hovedstadens krisestab beslutning om, hvor den endelige karantænelokalitet skal placeres.

VFK og FES har endvidere ansvaret for:

• Klargøring af karantænelokalitet herunder indhegning, således at bevogtning kan etableres. Ved

klargøring skal forstås, at de karantæneramte kan indkvarteres ved ankomsten.

• Levering af forplejning til de karantæneramte samt personale med tre måltider om dagen samt

mellemmåltider efter vejledning fra Region Hovedstaden.

• Madrasser, dyner, puder, sengelinned, håndklæder og sæbe.

• Håndtering og bortskaffelse af ikke klinisk risikoaffald.

• Forsvaret kan anmodes om at støtte med registrering og andre logistiske opgaver, herunder

transport.

• Forsvaret kan evt. støtte med personel fra Forsvarets Sundhedstjeneste til massevaccination.

3




• Forsvarets personel har ingen presseansvar, men kan udtale sig om egen opgaveløsning.

Region Hovedstaden er ansvarlig for,

• Den sundhedsmæssig risikovurdering.

• Håndtering og bortskaffelse af klinisk risikoaffald.

• Løbende rengøring og slutrengøring af karantænefaciliteten og køretøjer. De karantæneramte kan

inddrages i den daglige rengøring.

• Instrukser og beskyttelsesudstyr mod smitte.

• Evt. vaccination af indsat personel fra Forsvaret og Politiet.

• Sundhedsfaglig indretning, bemanding, administration og drift.

• Fremskaffelse af lægemidler, medicinsk udstyr, håndsprit og lignende.

• Fremskaffelse af beklædning og toiletgrej til de karantæneramte.

• Transport af karantæneramte til og fra og karantænefaciliteten, eksempelvis til hospitalerne.

• Det sundhedsmæssige presseansvar

Politiet er ansvarlig for bevogtning, herunder adgangskontrol og opretholdelse af ro og orden. Såfremt

Politiet ønsker almindelig hjælp eller særlig hjælp fra Forsvaret, er Politiet ansvarlig for udarbejdelse af regler

for magtanvendelse, herunder soldatens kort samt den dertilhørende nødvendige uddannelse.

2. Alarmering og afslutning Den lokale Epidemikommission har mandat til at beslutte igangsætning af karantæne. VFK og FES aktiveres

igennem den lokale beredskabsstab. Direktionen i Region Hovedstaden tager kontakt til Værnets Fælles

Forsvarskommando, Joint operations center: tel 72 81 23 00. VFK Joint Operations Center er

døgnbemandet.

Der udpeges jf. Region Hovedstadens karantæneplan en driftsgruppe ved oprettelsen af en

karantænefacilitet. Desuden aktiveres Den Lokale Beredskabsstab. Landsdelsregion Øst repræsenteres i

begge grupper, når karantænefacilitet oprettes på baggrund af denne aftale. Driftsgruppen er ansvarlig for

den daglige drift af lokaliteten jf. karantæneplanen. I gruppen vil være repræsentanter fra

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses lokale driftsområde, Landsdelsregion Øst og den lokale

garnisonskommandant.

Overordnede ledelsesmæssige forhold og samarbejdsprincipper følger retningslinjer for indsatsledelse.

Politiet har således det overordnede ansvar for koordinering af den samlede indsats, og varetager i tråd

hermed formandskabet i Den Lokale Beredskabsstab.

Ophævelse af karantænen besluttes af epidemikommissionen.

4




3. Vejledende standarder for indretning Sundhedsstyrelsen har udmeldt vejledende standarder for indretning, jf. bilag om karantæne til

Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab. Som hovedregel skal bygningen,

som karantænecenteret indrettes i, overholde de eksisterende regler i bygningsreglementet. Derudover kan

følgende overordnede behov skitseres:

Bygninger

• Antal toiletter m/k, minimum 1 pr. 15 personer

• Eventuelt handicaptoilet

Håndvask, minimum 1 pr. 10 personer

• Håndvaske i aflåste toiletrum medregnes ikke

• Engangshåndklæder og sæbe

• Hånddesinfektion med sprit

• Antal badefaciliteter, minimum 5 pr. 100 personer

• Eventuelt separate rum til forældre med småbørn eller handicappede. Adskillelse m/k ved bade- og

sovefaciliteter

• Små adskilte enheder, fx 8–15 personer

• Sikre faciliteter til modtagelse af varer og bortskaffelse af affald

• Personalefaciliteter

Andet

• Mulighed for kogning af fx vand, mikrobølgeovn

• Mulighed for frisk luft og daglig motion

• Tøj/tøjvask og tørrefaciliteter.

• Orientering, TV/radio i opholdsstue, min. 1 pr. 50 personer

• Mulighed for adgang til telefon, fax, PC med Internet, e-mail

• Aflåselige skabe

• Rum til lægekonsultation

• Parkering til køretøjer fra Politi, Sundhed og Forsvar.

Der bør desuden indrettes udslusningsfaciliteter med relevant beskyttelsesudstyr til personalet, især med

henblik på muligt syge personer, som skal indlægges fra karantænen. Der bør også være faciliteter på

stedet til at isolere personer med usikker diagnose.

Bygningerne skal kunne bevogtes og indhegnes og gerne være adskilt fra andre bygninger med mulighed for

egne til- og adgangsveje.

5




VFK og FES stiller faciliteter til rådighed som beskrevet i bilag til denne aftale (afsnit 8). Såfremt det af

Region Hovedstaden vurderes nødvendigt, at karantænefaciliteten opfylder yderligere krav i den

overstående liste, aftales dette mellem de to aftaleparter. Som udgangspunkt finansieres tilpasning af

Region Hovedstaden, jf. afsnit 5.

4. Gennemgang af aftalen Aftalen gennemgås som minimum én gang i hver valgperiode forud for den politiske behandling af Region

Hovedstadens sundhedsberedskabsplan. Gennemgangen sker på Region Hovedstadens initiativ med

inddragelse af VFK, FES. Landsdelsregion Øst, samt lokale driftsområder og garnisonskommandanter.

Aftalen bør evalueres og gennemgås såfremt en reel hændelse har udløst etablering af en

karantænefacilitet. Hvis forudsætningerne for aftalen ændres, kan begge parter til enhver tid initiere en

gennemgang af aftalen.

Såfremt gennemgangen giver anledning til revidering af aftalen, fremgår det af afsnit 6, hvornår aftalen påny

underskrives.

Øvelser ses som et integreret element i karantæneplanlægningen. Procedurer – dilemmaøvelser og planspil

– er oplagte øvelsesmuligheder. Procedure for at oprette karantænefaciliteter vil indgå i disse overvejelser.

5. Økonomi Som beskrevet i karantæneplanen, skal der handles økonomisk forsvarligt i alle handlinger ved

iværksættelse af planen. Ekstraudgifter i forbindelse med oprettelse og drift af karantænefaciliteten, henvises

til Region Hovedstaden. Det forventes, at der udvises økonomisk forsvarlighed. Fakturering sker elektronisk

til Region Hovedstaden med specificering af enkelte poster. Fakturaer sendes samlet for hver måned med

en betalingsfrist på 30 dage med mindre andet aftales.

6. Aftalens varighed Aftalen træder i kraft ved underskrivelsen og løber til den opsiges.

Tilføjelse af ændringer kræver ny underskrivelse før ændringerne er gældende, dog kan bilagssamlingen

tilrettes uden ny underskrivelse, hvis det gensidigt vurderes, at ændringerne ikke har betydning for aftalens

indhold.

6




7. Underskrift For Region Hovedstaden For VFK

Dato: Dato:

________________________ _________________________

Xxx Xxx

Præhospital lægelig chef Generalmajor Flemming Lentfer chef for Operationsstaben i VFK

7




8. Bilagssamling - militære etablissementer i Region Hovedstaden

Militære etablissementer beliggende i Region Hovedstaden er oplistet nedenfor. I skemaerne er de militære

etablissementer vurderet ud fra de i afsnit 3 oplistede krav til karantænefaciliteter.

Ved ændring af etablissementsforhold vil bilagssamlingen blive tilrettet uden ny underskrivelse, jf. afsnit 6.

Bilag 1-3: Almegårds Kaserne

Almegårdsvej 8, 3700 Rønne - (140 + 140 + 162 personer).

Bilag 4: Marinestation Holmen

A.H. Vedels Plads 20, Nyholm, 1439 København K - (250 personer).

Bilag 5: Høvelte kaserne (Den Kongelige Livgarde)

Høveltevej 117, 3460 Birkerød - (432 personer)

Bilag 6: Høveltegård (forsvarets kursuscenter)

Ellebæk 2, 3460 Birkerød - (96 personer).

Bilag 7: Jægersprislejren (uddannelsescenter)

Kulhusvej 7, 3630 Jægerpris - (13 enkeltværelser).

8



Bilag til karantæneplan

Etablissement/Lokalitet: Etablissement/lokalitet Bornholm, Almegård kaserne, 3700 Rønne Bygningsnummer: 07

Udfyldt af: Lars Dencker

Dato: 25.09.2013

Bygningsmæssige krav

til karantænefacilitet

Bemærkninger

Patientrelaterede bygningsmæssige krav Angiv skønnet kapacitet (antal personer) 140 14 værelser af 10 senge Mulighed for mand/kvinde adskillelse ja Mulighed for adskilte enheder 8-15 personer Ja Mulighed for mindre ”familierum” nej Antal toiletter hhv. håndvaske 10 toiletter 4 håndvaske Badefaciliteter Ja Tilgængelighed (i forhold til kørestolsbrugere) ja Tøjvask- og tørrefaciliteter Nej, men tørrestue Aflåste skaber til opbevaring af personlige effekter

ja

Dyner, puder, linned ja Behandlingsrelaterede bygningsmæssige krav Mulighed for undersøgelsesrum Nej, men måske mulighed andet sted på

kasernen Aflåste skabe til medicinopbevaring nej Aflåst skabe til opbevaring af journaler Nej Mulighed for opbevaring af utensilielager Nej Procedure for håndtering af smittefarligt affald Logistisk relaterede bygningsmæssige krav Er bygningen pt. i drift, herunder tilsluttet elforsyningsnet og vand- hhv. varmeforsyning?

Ja til VPL

Spildevandsafledning i lukket rørføring til offentligt spildevandsanlæg?

ja

Gode tilkørselsforhold ja Indhegning ( mulighed for adgangskontrol) Bygningen ligger separat inden for

hegnet Modtagningsfaciliteter for mad Kantinen Spisefaciliteter Kantinen Te-køkkener ja Mulighed for kommunikation (internt/eksternt) ja Mulighed for IT-adgang (via eget mobilt VPN) Procedure for affaldshåndtering j.v.f. forsvarets gældende

s. 1




Personalerelaterede bygningsmæssige krav Omklædningsfaciliteter for personale nej Opholdsrum for personale nej Toiletfaciliteter for personale nej Udslusningsfaciliteter Andre oplysninger Antal telefoner (fastnet) nej Antal internetforbindelser nej Antal mødelokaler 2 TV - mulighed for tilslutning? Nej

s. 2






Dato: 25.09.2013



Bemærkninger

Patientrelaterede bygningsmæssige krav Angiv skønnet kapacitet (antal personer) 140 14 værelser af 10 senge Mulighed for mand/kvinde adskillelse ja Mulighed for adskilte enheder 8-15 personer Ja Mulighed for mindre ”familierum” nej Antal toiletter hhv. håndvaske 10 toiletter 4 håndvaske Badefaciliteter Ja Tilgængelighed (i forhold til kørestolsbrugere) ja Tøjvask- og tørrefaciliteter Nej, men tørrestue Aflåste skaber til opbevaring af personlige effekter

ja



Ja til HBU


ja


hegnet Modtagningsfaciliteter for mad Kantinen Spisefaciliteter Kantinen Te-køkkener nej Mulighed for kommunikation (internt/eksternt) nej Mulighed for IT-adgang (via eget mobilt VPN) nej Procedure for affaldshåndtering j.v.f. forsvarets gældende

s. 1




Personalerelaterede bygningsmæssige krav Omklædningsfaciliteter for personale nej Opholdsrum for personale nej Toiletfaciliteter for personale nej Udslusningsfaciliteter Andre oplysninger Antal telefoner (fastnet) Nej Antal internetforbindelser nej Antal mødelokaler 2 TV - mulighed for tilslutning? Nej

s. 2






Dato: 25.09.2013



Bemærkninger

Patientrelaterede bygningsmæssige krav Angiv skønnet kapacitet (antal personer) 162 55 værelser af 2 senge 13 værelser

af 4 senge Mulighed for mand/kvinde adskillelse ja Mulighed for adskilte enheder 8-15 personer nej Mulighed for mindre ”familierum” ja Antal toiletter hhv. håndvaske 42 af hver Badefaciliteter Ja Tilgængelighed (i forhold til kørestolsbrugere) nej Tøjvask- og tørrefaciliteter Nej, men tørrestue Aflåste skaber til opbevaring af personlige effekter

Nej



Ja til Hotel


ja


hegnet Modtagningsfaciliteter for mad Kantinen Spisefaciliteter Kantinen Te-køkkener ja Mulighed for kommunikation (internt/eksternt) Nej Mulighed for IT-adgang (via eget mobilt VPN) Procedure for affaldshåndtering j.v.f. forsvarets gældende

s. 1




Personalerelaterede bygningsmæssige krav Omklædningsfaciliteter for personale nej Opholdsrum for personale nej Toiletfaciliteter for personale nej Udslusningsfaciliteter Andre oplysninger Antal telefoner (fastnet) nej Antal internetforbindelser nej Antal mødelokaler 0 TV - mulighed for tilslutning? Nej

s. 2




Etablissement/Lokalitet: Forsvaret Bygnings- og Etablissement Driftområde Svanemøllen – Holmen – Holmens idrætsanlæg A.H. Vedels Plads 20, 1439 København K. Nyholm Bygningsnummer: 15 Hallen, 2 kontorer + 2 motionsrum

Udfyldt af: OSG Allan Christensen 32 66 42 30

Dato: 30.08.2013



Bemærkninger

Patientrelaterede bygningsmæssige krav Angiv skønnet kapacitet (antal personer) Ca. 250 Hallen er 1046 mr2 Mulighed for mand/kvinde adskillelse Ja Mulighed for adskilte enheder 8-15 personer Ja Mulighed for mindre ”familierum” Ja 4 stk. Antal toiletter hhv. håndvaske 5 i alt Badefaciliteter 8 baderum (3 dame og 5 herre) Tilgængelighed (i forhold til kørestolsbrugere) Ja Tøjvask- og tørrefaciliteter Ja 1+1 Aflåste skaber til opbevaring af personlige effekter

Ja

Dyner, puder, linned Nej Behandlingsrelaterede bygningsmæssige krav Mulighed for undersøgelsesrum Ja Aflåste skabe til medicinopbevaring Ja Aflåst skabe til opbevaring af journaler Ja Mulighed for opbevaring af utensilielager Ja Procedure for håndtering af smittefarligt affald Ja Logistisk relaterede bygningsmæssige krav Er bygningen pt. i drift, herunder tilsluttet elforsyningsnet og vand- hhv. varmeforsyning?

Ja


Ja

Gode tilkørselsforhold Ja Indhegning ( mulighed for adgangskontrol) Ja Modtagningsfaciliteter for mad Ja Spisefaciliteter Nej Te-køkkener Ja Mulighed for kommunikation (internt/eksternt) Ja Mulighed for IT-adgang (via eget mobilt VPN) Ja Procedure for affaldshåndtering Ja

s. 1




Personalerelaterede bygningsmæssige krav Omklædningsfaciliteter for personale Ja Opholdsrum for personale Ja Toiletfaciliteter for personale Ja Udslusningsfaciliteter Nej Andre oplysninger Antal telefoner (fastnet) 4 Antal internetforbindelser 4 Antal mødelokaler 1 TV - mulighed for tilslutning? Ja

s. 2




Etablissement/Lokalitet: 133 Høvelte Kaserne - Garderkasernen Høveltevej 117 - 3460 Birkerød Bygningsnummer: 139-140-141-142-143-144-145-146-147

Udfyldt af: Gert O . Jørgensen

Kasernemester Driftsområdet Høvelte Kaserner

Dato: 30.august 2013



Bemærkninger

Patientrelaterede bygningsmæssige krav Angiv skønnet kapacitet (antal personer) 432 pers. Fordelt i 9 bygn. a 12 værelser

a 4 senge Mulighed for mand/kvinde adskillelse Ja Mulighed for adskilte enheder 8-15 personer Nej Mulighed for mindre ”familierum” Ja Antal toiletter hhv. håndvaske Toilet og håndvaske i alle rum Badefaciliteter Brusebad i alle rum Tilgængelighed (i forhold til kørestolsbrugere) Tøjvask- og tørrefaciliteter Nej Aflåste skaber til opbevaring af personlige effekter

Der er aflåselige skabe på hvert værelse

Dyner, puder, linned Ja Behandlingsrelaterede bygningsmæssige krav Mulighed for undersøgelsesrum Andet lokale på kasernen kan måske

tages i brug Aflåste skabe til medicinopbevaring Nej Aflåst skabe til opbevaring af journaler Ja Mulighed for opbevaring af utensilielager Ja Procedure for håndtering af smittefarligt affald Nej Logistisk relaterede bygningsmæssige krav Er bygningen pt. i drift, herunder tilsluttet elforsyningsnet og vand- hhv. varmeforsyning?

Ja


Ja

Gode tilkørselsforhold Ja Indhegning ( mulighed for adgangskontrol)

Bygningerne ligger separate og kan indhegnes enkeltvis. Beliggende i

udkanten af kasernen, men indenfor hegnet.

Modtagningsfaciliteter for mad Kantinen Spisefaciliteter Kantinen Te-køkkener Der Te- køkken i hver bygning Mulighed for kommunikation (internt/eksternt) Ja Mulighed for IT-adgang (via eget mobilt VPN) Ja Procedure for affaldshåndtering J.v.f forsvarets gældende

affaldshåndtering

s. 1




Personalerelaterede bygningsmæssige krav Omklædningsfaciliteter for personale Ja Opholdsrum for personale Forefindes i andre bygninger Toiletfaciliteter for personale Ja Udslusningsfaciliteter Andre oplysninger Antal telefoner (fastnet) Antal internetforbindelser Antal mødelokaler TV - mulighed for tilslutning? Ja

s. 2




Etablissement/Lokalitet: 133 A Høveltegård Ellebækvej 2 – 3460 Birkerød Bygningsnummer: 103- 104-105-109

Udfyldt af: Gert O . Jørgensen

Kasernemester Driftsområdet Høvelte Kaserner

Dato: 30.august 2013

Bygningsmæssige krav til

karantænefacilitet

Bemærkninger

Patientrelaterede bygningsmæssige krav Angiv skønnet kapacitet (antal personer) 96 fordelt på 4 bygninger i god afstand

fra hinanden. Mulighed for mand/kvinde adskillelse Ja Mulighed for adskilte enheder 8-15 personer Nej - bygningerne er enkeltmands

værelser Mulighed for mindre ”familierum” 1 rum i bygn. 105 Antal toiletter hhv. håndvaske Alle værelser er med håndvask og toilet Badefaciliteter Alle værelserne er med brusebad Tilgængelighed (i forhold til kørestolsbrugere) Bygning 104 - flytbar rampe Tøjvask- og tørrefaciliteter Vaskemaskine i bygn. 109 Aflåste skabe til opbevaring af personlige effekter Nej – der er udelukkende lås på

værelsesdørene. Dyner, puder, linned Ja Behandlingsrelaterede bygningsmæssige krav Mulighed for undersøgelsesrum Ja Aflåste skabe til medicinopbevaring Nej Aflåst skabe til opbevaring af journaler Ja Mulighed for opbevaring af utensilielager Ja Procedure for håndtering af smittefarligt affald Nej Logistisk relaterede bygningsmæssige krav Er bygningen pt. i drift, herunder tilsluttet elforsyningsnet og vand- hhv. varmeforsyning?

Ja


Ja

Gode tilkørselsforhold Ja Indhegning ( mulighed for adgangskontrol) Området er indhegnet Modtagningsfaciliteter for mad Kantinen Spisefaciliteter Kantinen Te-køkkener Nej Mulighed for kommunikation (internt/eksternt) Ja Mulighed for IT-adgang (via eget mobilt VPN) Trådløst netværk Procedure for affaldshåndtering J.v.f forsvarets gældende

affaldshåndtering

s. 1




Personalerelaterede bygningsmæssige krav Omklædningsfaciliteter for personale Ja Opholdsrum for personale Ja Toiletfaciliteter for personale Ja Udslusningsfaciliteter Nej Andre oplysninger Antal telefoner (fastnet) Antal internetforbindelser Antal mødelokaler 6 stk. (bygn. 111) 2 stk.( bygn. 106) TV - mulighed for tilslutning? Der er TV på alle værelserne

s. 2



Bilag til karantæneplan Etablissement/Lokalitet: Jægersprislejren Kulhusvej 7 3630 Jægerspris Bygningsnummer: 50

Udfyldt af: DESK

Dato: 29. aug. 2013



Bemærkninger

Patientrelaterede bygningsmæssige krav Angiv skønnet kapacitet (antal personer) 13 (enkeltværelser) Mulighed for mand/kvinde adskillelse Nej Mulighed for adskilte enheder 8-15 personer Nej Mulighed for mindre ”familierum” Evt.værelse 112 eller 113 Antal toiletter hhv. håndvaske 8 toiletter på gangen

5 håndvaske på gangen 14 håndvaske på værelserne

Badefaciliteter 4 baderum på gangen Tilgængelighed (i forhold til kørestolsbrugere) Ja Tøjvask- og tørrefaciliteter Nej Aflåste skaber til opbevaring af personlige effekter

Ja – der er skabe på alle værelser

Dyner, puder, linned Ja Behandlingsrelaterede bygningsmæssige krav Mulighed for undersøgelsesrum Ja evt. undervisningslokale eller

rummet vi benytter som spiserum Aflåste skabe til medicinopbevaring Kan etableres Aflåst skabe til opbevaring af journaler Kan etableres Mulighed for opbevaring af utensilielager Kan etableres Procedure for håndtering af smittefarligt affald Kan etableres

s. 1



Bilag til karantæneplan Etablissement/Lokalitet: Jægersprislejren Kulhusvej 7 3630 Jægerspris Bygningsnummer: 50

Udfyldt af: DESK

Dato: 29. aug. 2013

Logistisk relaterede bygningsmæssige krav Er bygningen pt. i drift, herunder tilsluttet elforsyningsnet og vand- hhv. varmeforsyning?

Ja – benyttes til indkvartering af skydende enheder.


Ja

Gode tilkørselsforhold Ja Indhegning ( mulighed for adgangskontrol) Kan etableres Modtagningsfaciliteter for mad Ja anretterkøkken, kan dog ikke bruges

til tilberedning af mad. Spisefaciliteter Ja – evt. spisesalen, messen eller

undervisningslokalet. Te-køkkener Nej – men det kan indrettes i

anretterkøkken Mulighed for kommunikation (internt/eksternt) Mulighed for IT-adgang (via eget mobilt VPN) Ja Procedure for affaldshåndtering Ja Personalerelaterede bygningsmæssige krav Omklædningsfaciliteter for personale Ja – hvis man inddrager et værelse eller

pudsestuen Opholdsrum for personale Ja – hvis man inddrager et værelse Toiletfaciliteter for personale Der er kun de samme på gangen som

nævnt ovenfor Udslusningsfaciliteter Andre oplysninger Antal telefoner (fastnet) Ingen Antal internetforbindelser Trådløst internet Antal mødelokaler Pudsestuen eller samlingsstuen TV - mulighed for tilslutning? TV på alle enkeltværelser samt i messen

Totalt 14 stk.

s. 2



18

Bilag 5: Begrebsliste AKC (Akut Koordinations Center) En koordinerende og døgndækkede funktion på hospitalerne. AKC er kontaktpunkt for hospitalets afdelinger ved spørgsmål om hændelser, ressourcer og assistance samt kontakt til kriseledelsen og AMK-Vagtcentralen. Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Den døgndækkede funktion i regionen der varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede sundhedsfaglige indsats ved større ulykker eller katastrofer. AMK er indgangen, herunder kommunikationsmæssigt, til hele regionens sundhedsvæsen. Den Lokale Beredskabsstab I hver politikreds er der etableret en bredt sammensat beredskabsstab med repræsentanter fra regionale og lokale beredskabsmyndigheder m.fl. til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større hændelser og begivenheder samt større ulykker og katastrofer. I denne beredskabsstab deltager hver enkelt myndighed med egen kompetence i overensstemmelse med princippet om sektoransvaret. Politiet stiller stabsfaciliteter til rådighed for beredskabsstaben. Stabene vil tillige være et relevant forum for samarbejde og koordination af beredskabsplanlægningen på områder, hvor flere myndigheder er involveret i opgaveløsningen i tilfælde af større ulykker og katastrofer mv. Politidirektøren er leder af beredskabsstaben og skal i et tæt samarbejde med de øvrige deltagere i staben sikre et effektivt og velfungerende samarbejde, herunder en koordineret og prioriteret anvendelse af de samlede ressourcer. Epidemikommissionen i Region Hovedstaden Består af Politidirektøren i Københavns Politi (formand) udpeget af Rigspolitichefen, en læge udpeget af Styrelsen for Patientsikkerhed, en dyrlæge udpeget af Fødevarestyrelsen, en repræsentant for den lokale told- og skatteforvaltning, en repræsentant fra Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, en repræsentant for koncerndirektionen i Region Hovedstaden, en repræsentant for Beredskabsstyrelsen samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Ansvarlig for driften af forsvarets lokaliteter, herunder indkvartering, forplejning, rengøring m. m. Indsatsleder Politi (ISL-PO) Den person fra politiet, der varetager den koordinerende ledelse af den samlede indsats i et indsatsområde og den polititaktiske ledelse inden for indsatsområdet. Indsatsleder Politi har også kommandoen over alle indsatte enheder fra politiet. Derudover har Indsatsleder Politi det øverste ansvar for koordinering af den samlede indsats ved varsling, afspærring, evakuering, bevogtning og andre nødvendige foranstaltninger. Indsatsleder Redningsberedskab (ISL-RB) Den person fra redningsberedskabet, der varetager den tekniske og taktiske ledelse af indsatsen på et skadested, og som har det overordnede ansvar for alle indsatte enheders sikkerhed inden for indre afspærring. Indsatsleder Redningsberedskab har derudover ansvaret for at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø.


Udkast: Juni 2016



19

Indsatsleder Sundhed (ISL-SU) Den speciallæge i indsatsområdet, der har det sundhedsfaglige ansvar og ledelsen af den præhospitale indsats i indsatsområdet, herunder vurdering, prioritering, behandling og transport af borgere/patienter. Indgår i indsatsledelsen sammen med Indsatsleder Politi og Indsatsleder Redningsberedskab. Isolation I forbindelse med smitsomme sygdomme sker isolation ved indlæggelse på et hospital. Hvis en patient sættes i isolation, betyder det, at patienten udviser sygdomstegn/er syg. I denne situation visiteres patienten til enestue, slusestue, kohorteisolation eller lignende for at forhindre spredning af smitte fra patienten til omgivelserne. Karantæne Epidemikommissionen kan beslutte, at personer, som har været eksponeret for smitte, men endnu ikke udviser sygdomstegn, skal holdes samlet og afsondret fra den øvrige befolkning (i karantæne), indtil situationen er afklaret. Karantæne omfatter ikke indlæggelse på et hospital, men kan spænde fra karantæne i eget hjem til karantæne på en dertil oprettet karantænelokalitet. Karantænelokalitet En lokalitet for personer, som har været eksponeret for smitte men endnu ikke udviser nogen sygdomstegn. Der skal på karantænelokaliteten kunne etableres lokaler til observation, visitation, profylaktisk indsats og afskærmning – ligesom der skal være mulighed for bespisning og ophold. Midlertidig karantænefacilitet Midlertidig karantænefacilitet (opsamlingssted) anvendes, indtil endelig karantænelokalitet er etableret. Det kan fx være skibe, hangarer eller skoler. Pandemi WHOs definition af en pandemi: The worldwide spread of a new disease. An influenza pandemic occurs when a new influenza virus emerges and spreads around the world, and most people do not have immunity. En pandemi skal inden for denne definition forstås som en ny sygdom, der nemt spredes til mennesker, som ikke er immune over for sygdommen og derfor kan blive alvorligt syge. SINE SINE (SIkkerhedsNEttet) er et fælles radiokommunikationssystem for alle beredskabsaktørerne, der samtidigt kan anvendes inden for de enkelte beredskaber og på tværs mellem beredskaberne. Totalforsvarsregion Sjælland Den militære myndighed på Sjælland, der på vegne af Værnsfælles Forsvarskommando er ansvarlig for militære operationer og støtte til civile myndigheder på landjorden. Værnsfælles Forsvarskommando Koordinerer den militære del af det regionale totalforsvarssamarbejde, formidler og samordner ydelse af militær hjælp til civile myndigheder samt modtager og formidler ændringer af beredskabet inden for regionen (Sjælland og Bornholm).


Udkast: Juni 2016



20

Bilag 6: Registrering af personer i karantæne


Udkast: Juni 2016



AC nr. 22: Aktivering af ekstern karantænelokalitet

Opgave

Aktivering af ekstern karantænelokalitet.

Ansvar for opgaven

Regionens kriseledelse i samarbejde med den lokale beredskabsstab og Forsvaret.

Procedurer/foranstaltninger 1) Den regionale kriseledelse kontakter den lokale beredskabsstab

2) AMK-Vagtcentralen aktiverer AKC på det udpegede hospital og orienterer den kommune,

som karantænefaciliteten er beliggende i

3) Kriseledelsen på det udpegede hospital udpeger den sundhedsfaglige leder (læge eller

sygeplejerske), der skal indgå i karantænelokalitetens driftsgruppe

4) Forsvaret udpeger en operativ driftsansvarlig leder og en etablissements driftsansvarlig leder,

der skal indgå i karantænelokalitetens driftsgruppe

5) Forsvaret klargør karantænefaciliteten til modtagelse af personer i karantæne

6) Bevogtning af adgangsveje koordineres mellem politiet og Forsvaret

Referencer og bilag

Region Hovedstadens Karantæneplan

Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskab

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme



AC nr. 23: Drift af ekstern karantænelokalitet

Opgave

Drift af ekstern karantænelokalitet

Ansvar for opgaven

Karantænelokalitetens driftsgruppe

Procedurer/foranstaltninger

Daglig kontrol jf. observationsprogram

Karantænelokalitetens driftsgruppe skal ved tegn på sygdom hos de internerede behandle efter

regionens retningslinjer om isolation. Hvis der er tegn på sygdom skal overflytning og behandling

aftales med Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Ansvarlig: Karantænelokalitetens driftsgruppe

Information internt på karantænelokaliteten

Karantænelokalitetens driftsgruppe skal informere de internerede om deres rettigheder og pligter.


Bestilling af lægemidler, personlige værnemidler og utensilier mv.

Karantænelokalitetens driftsgruppe koordinerer behov for lægemidler, personlige værnemidler,

utensilier mv. med det udpegede hospital, der varetager den konkrete bestilling.


Daglige aktiviteter

Karantænelokalitetens driftsgruppe er ansvarlige for at sikre, at de internerede har adgang til fornødne

muligheder for daglig adspredelse, eksempelvis mulighed for TV, internet, spil, motion mv.


Nedlukning af karantænelokalitet.

Efter Epidemikommissionen har ophævet karantæne i samarbejde med regionens kriseledelse, har

Karantænelokalitetens driftsgruppe ansvaret for, at karantænelokaliteten nedlukkes og rengøres.


Social indsats

Den kommune, som karantænefaciliteten er beliggende i har ansvaret for den sociale indsats.

Ansvarlig: Den kommune, som karantænefaciliteten er beliggende i

Referencer og bilag

Region Hovedstadens Karantæneplan

Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskab

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme



RESUMÉ af høringssvar til Region Hovedstadens Karantæneplan Opdateret: 17. november 2016

1

RESUMÉ af høringssvar til ”Region Hovedstadens Karantæneplan”

Indkomne høringssvar

Region Hovedstadens Karantæneplan har været i høring fra den 19. august til den 27. oktober 2016. Der er kommet 17 høringssvar.

Der er kommet høringssvar fra følgende:

A – Statslige myndigheder (Sundhedsstyrelsen, Forsvarsministeriet)

B – Øvrige myndigheder (Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi)

C – Regioner (Sjælland)

D – Kommuner (Frederiksberg, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, KommuneKlynge Midt, Tårnby)

E – Interne parter (Bornholms Hospital, Nordsjællands Hospital, Rigshospitalet, URSU, CIMT)

Administrationens bemærkninger til høringssvarene

Opsummeringen af høringssvarene er der organiseret på følgende måde:

Én kolonne med navn på høringspart

Én kolonne med resumé af høringssvar

Én kolonne med administrationens bemærkninger til det afgivne høringssvar.

o Overordnet er der kommenteret i følgende kategorier:

Bemærkninger i høringssvar er taget til efterretning og er indarbejdet i Karantæneplanen Der er taget højde for bemærkninger i den regionale sundhedsberedskabsplan Bemærkninger i høringssvar medtages i revision af den regionale sundhedsberedskabsplan

Emner, der adresseres i høringssvarene

Hovedlinjer, struktur og i Karantæneplanen støttes af høringsparterne. Der kommenteres primært på kontaktflader mellem sektorer.




2

Afsender

Resumé af høringssvar

Administrationens bemærkninger

A – Statslige myndigheder

Sundhedsstyrelsen

Generelt bemærker Sundhedsstyrelsen (SST), at karantæneplanen fremstår som en god,

operationel og gennemarbejdet plan, som er udarbejdet efter SST’s egen vejledning om

”Planlægning af sundhedsberedskab – Vejledning til regioner og kommuner”. Planen kan

aktiveres trinvist, hvilket er hensigtsmæssigt.

SST anbefaler, at det anføres i planen i hvilket omfang, de samarbejdspartnere, som er

angivet under afsnittet ”Koordination og samarbejde”, faktuelt har bidraget til planen.

Eksempelvis: Er oprettelse og gennemførsel af karantæne f.eks. koordineret af

Sundhedsberedskabs- og Præhospitalt Udvalg (SUPU)?

Generelt til planen henstiller SST til, at Politiet bør indtænkes mere både under

etableringen af karantænefaciliteten og på karantænefaciliteten. Dette gælder for planen og

action card 22 og 23.

SST bemærker, at det i afsnit 2 om aktivering (inkl. bilag 2) med fordel kan tydeliggøres,

hvordan epidemikommissionen aktiveres og hvordan samarbejdet med

epidemikommissionen skal foregå.

I afsnit7 om den operative indsats anbefaler SST, at den sundhedsfaglige indsats i

karantænefaciliteten beskrives.

SST bemærker, at det ikke fremgår af afsnit ’7.3. Organisering’, om det er planlagt,

Da Karantæneplanen har et operationelt fokus skrives ikke et afsnit om proces og det konkrete samarbejde med andre aktører. Bemærkning er taget til

efterretning og er indarbejdet i

Karantæneplanen. Der er taget højde for bemærkninger i den regionale sundhedsberedskabsplan – desuden er det præciseret i Karantæneplanen, at det er regionens AMK-Vagtcentral, der kontakter epidemikommissionen. Det hospital der får til opgave at have tilsyn med den udpegede karantænefacilitet vil planlægge denne opgave sammen med Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Dette vil fremgå af bilag 4.




3

hvordan de enkelte karantæneforhold organiseres.

Region Hovedstadens indsats/procedure ved karantæne i eget hjem bør uddybes.

SST anbefaler, at det udspecificeres både i afsnit ’7.4 Bemanding’ og i action card, hvad

kommunernes sociale indsats dækker over. Til samme afsnit bemærker SST mener, at

regionen skal være opmærksom på, at der også kan være behov for en opfølgende

krisestøtte-indsats efter endt karantæne, hvilket med fordel kan noteres i planen.

Til afsnit ’7.5 Transport og bevogtning’ anbefaler SST, at der tilføjes en beskrivelse af

transport i ambulance fra karantæne til hospital med brug af passende personligt

beskyttelsesudstyr.

Herudover bør politiet bør indtænkes mere.

Til afsnit 9 om øvelser bemærker SST, at det med fordel kan nævnes, hvor ofte en øvelse

af karantæneplanen skal gennemføres.

Til bilag 1 bemærker SST, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere kan rådgive på

vegne af SST. SST har givet forslag til en alternativ formulering i høringssvaret.

SST henstiller til, at §§ 5 og 6 i epidemiloven om frihedsberøvelse bør nævnes i bilag 3.

Endvidere anbefaler SST, at det, af bilag 3, burde fremgå, at påbud om karantæne skal

gives skriftligt med mulighed for at prøve påbuddet ved en domstol.

Dette vil i praksis være de relevante praktiserende lægers opgave. De vil inddrage yderligere assistance efter egen vurdering. Der er taget højde for bemærkninger i den regionale sundhedsberedskabsplan. Bemærkning er taget til


Karantæneplanen.

Bemærkning er taget til


Karantæneplanen. Der er taget højde for bemærkninger i den regionale sundhedsberedskabsplan. Bemærkning er taget til


Karantæneplanen. Bemærkning er taget til




Karantæneplanen.




4

Ift. bilag 4 regner SST med, at det kommer til at beskrive, hvordan kaserner organiseres,

både ift. indretning, drift, bemanding og bevogtning, samt i hvilket grad Forsvaret

forventes at deltage i udførslen af dette.

SST anser de vedlagte action cards som handlingsanvisende og brugbare, dog skal

regionen være opmærksom på, at de mere har karakter af instrukser end action cards.




efterretning og action cards er

revideret efter ny skabelon.

Forsvarsministeriet (Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværns- kommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Værnfælles Forsvarskommando)

Beredskabsstyrelsen: Beredskabsstyrelsen stiller forslag om ændringer og konkretiseringer af en række ord, betegnelser og definitioner i karantæneplanen og i de tilhørende bilag og action cards. Beredskabsstyrelsen henstiller til, at det overvejes om Afdeling for Infektionsepidemiologi (SSI) bør nævnes flere steder i planen pga. afdelingens status som ekspertberedskab for smitsomme sygdomme. Beredskabsstyrelsen foreslår, at vejledningen ”Planlægning af sundhedsberedskab – Vejledning til regioner og kommuner” fra Sundhedsstyrelsen (SST) lægges til grund for regionens karantæneplan. Hjemmeværnskommandoen: Hjemmeværnskommandoen stiller forslag om konkretiseringer af en række betegnelser, definitioner og aktører i karantæneplanen og i de tilhørende action cards. Forsvarets Efterretningstjeneste: Ingen bemærkninger. Værnfælles Forsvarskommando (VFK): Overordnet vurderer VFK, at der er god sammenhæng mellem vejledningen ”Planlægning af sundhedsberedskab – Vejledning til regioner og kommuner” fra SST og karantæneplanen, samt karantæneplanen kan aktiveres trinvis, hvilket er hensigtsmæssigt. VFK bemærker, at det bør fremgå i karantæneplanen, at Region Hovedstaden er ansvarlig for anskaffelse af beskyttelsesudstyr og instruktion og vaccination af indsat personel fra



Karantæneplanen. Bemærkning medtages i revision af den regionale sundhedsberedskabsplan. Sundhedsstyrelsens vejledning ligger allerede til grund for Karantæneplanen (se Sundhedsstyrelsens bemærkning). Bemærkning er taget til


Karantæneplanen. Regionen bliver ansvarlig for




5

andre samarbejdspartnere, hvis det er nødvendigt. Endvidere bør det fremgå, at regionen er ansvarlig for at udarbejde en lokal risikovurdering ift. smitte, herunder forholdsregler for færden i, til og fra det afspærrede område. Til afsnit 2 om aktivering i karantæneplanen henstiller VFK til, at en repræsentant fra Forsvaret indkaldes fra starten, såfremt der er sandsynligt, at der bliver behov for karantænefaciliteter. Til afsnit 6 om krisekommunikation bemærker VFK, at forsvaret ikke har ansvar for krisekommunikation. Derimod varetager sundhedsmyndighederne og politiet krisekommunikation vedr. de sundhed- og ledelsesmæssige forhold. VFK har en del korrektioner til beskrivelserne af Forsvaret rolle ift. karantænefaciliteterne i action card 22 og 23. Eksempelvis fremgår det af begge action cards, at Totalforsvarsregion Sjælland (TRSJ) udpeger den driftsansvarlige leder til driftsgruppen. Dette bemærker VFK, skal ændres til, at TRSJ stiller den operative driftsansvarlige leder, mens Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses (FES) lokale driftsområde stiller den etablissementsansvarlige driftsleder. Der vil således være to repræsentanter fra Forsvaret i driftsgruppen. Derudover har VFK en række mindre tilføjelser til karantæneplanen og de tilhørende bilag og action cards.

dette, i det tilfælde at Sundheds- og Ældreministeriet beslutter at det bliver nødvendigt. Bemærkning er taget til



efterretning. Bemærkning er taget til




Karantæneplanen.

B – Øvrige myndigheder

Københavns Politi

Bemærker, at det ikke fremgår af det fremsendte bilag 4, hvilke aftaler der eventuelt måtte være talt om.



Karantæneplanen.

Københavns Vestegns Politi

Har konkrete bemærkning til aktivering af ekstern karantænelokalitet, hvor det i henhold til AC 22 og 23 fremgår, at politiet ikke indgår i driftsgruppen, hvilket de efter vores mening bør, da det blandt andet fremgår af AC 23, at karantænestedets driftsgruppe har til opgave at sikre ro og fred blandt de internerede. Omdrejningspunktet for alle tværsektorale forhold omkring eksterne karantænesteder bør drøftes i LBS.



Karantæneplanen.




6

Har bemærkning til kriseledelse 2. afsnit, hvor der omtales aktivering af regionens beredskab på trin 2, mødeberedskab. Det bør overvejes om man ikke bør benytte det autoriserede udtryk for trin 2 beredskab, stabsberedskab. Har bemærkning til organisation, punkt 7.3.1 To niveauer for karantæne, afsnit 2, hvor det fremgår, at ved iværksættelse af operationsberedskab indkaldes, Forsvaret, Politiet, og eventuelt Region Sjælland. For så vidt angår politiet og forsvaret, bør dette samarbejde foregå i regi af LBS og ikke ved udsendelse af forbindelsesofficerer til Region Hovedstaden. Har bemærkning til afsnit 7.3.3 Midlertidige karantænelokaliteter, hvoraf det fremgår, at forsvarets assistance til politiet forudsætter, at der udarbejdes regler for magtanvendelse. En sådan assistance baseres vel på de eksisterende regler for almindelig og særlig hjælp, hvorfor der ikke som udgangspunkt skal udarbejdes regler for magtanvendelse.

Regionen beholder begrebet ’mødeberedskab’, da det er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen begrebsanvendelse. Bemærkning er taget til


Karantæneplanen.



Karantæneplanen.

Nordsjællands Politi

Har ingen bemærkninger til planen.

C – Regioner

Region Sjælland Ved gennemlæsningen af Region Hovedstadens karantæneplan har Region Sjælland valgt at fokusere på snitflader mellem de to regioner i en situation med karantæne. Fra Region Sjællands side er det opfattelsen, at der vil være følgende snitflader, såfremt der er behov for karantænesætning i Region Hovedstaden:

Aflastning af sygehusene i Region Hovedstaden ved et større behov for indlæggelse af de karantæneramte. Dette forventes at følge normalprocedurer, dvs. inddragelse af Region Sjællands sygehuse via AMK-Vagtcentralen, Region Sjælland.

Totalforsvarets udpegning af militært etablissement beliggende i Region Sjælland som karantænefacilitet. Det er tidligere oplyst af Totalforsvaret, at dette kan forventes (ligesom det modsatte). Region Sjælland skal derfor henstille til Region Hovedstaden, at der er også i Region Hovedstaden er klarhed over formalia



Karantæneplanen.




7

mellem regionerne i en sådan situation.

D – Kommuner

Frederiksberg


Hillerød

Vil bygningsmyndigheden ikke orienteres, mhp evt. driftsmæssige foranstaltninger.

Når AMK-Vagtcentralen har kontaktet kommunen, er det op til kommunen at kontakte bygningsmyndigheden.

Hvidovre


Høje-Taastrup

I forhold til, at karantænelokalitetens driftsgruppe ved behov kan suppleres med en kommunal repræsentant, henstiller Høje-Taastrup Kommune til, at der altid er en kommunal repræsentant i driftsgruppen, såfremt karantænefaciliteten er en kommunal facilitet.



Karantæneplanen.

KommuneKlynge Midt (Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre)

Regionen har modtaget et samlet høringssvar fra de 9 kommuner i planlægningsområde Midt: Grundlæggende er det kommunernes opfattelse, at der er tale om en gennemarbejdet plan med en god opbygning og klar stuktur. Herudover påpeger kommunerne, at det flere steder i planen er svært at blive klar på, hvordan der kommunikeres med kommunale aktører, hvordan det sikres, at alle relevante aktører får besked samt hvem i kommunerne, der skal inddrages i arbejdet.

Der er taget højde for bemærkninger i den regionale sundhedsberedskabsplan. Når AMK-Vagtcentralen har kontaktet kommunerne er det op til den enkelte kommune, hvilke faggrupper, de vil inddrage.




8

Endelig har kommunerne en række faglige og konkrete rettelsesforslag til planen – herunder udbygning af begrebsliste.



Karantæneplanen.

Tårnby

Kvitterer for et godt bearbejdet materiale, som ses som et vigtigt supplement til Region Hovedstadens Sundhedsberedskabsplan samt kommunens egen sundhedsberedskabsplan. Herudover har kommunen ingen bemærkninger til planen.

E – Interne parter

Bornholms Hospital


Nordsjællands Hospital


Rigshospitalet

Er af den opfattelse, at karantæneplanen er gennemarbejdet og har ingen yderligere bemærkninger.

URSU (Udvalget for Region Hovedstadens Sundhedsberedskabs- planlægning)

Bemærker at det kan være et problem, at pressevagten skal kontaktes pr. telefon – ønsker en SMS-løsning.

Medtages i arbejdet med revision af den regionale sundhedsberedskabsplan.

CIMT




Center for Sundhed


Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 60 20

Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk

Journal nr.: 16000148 Dato: 2. november 2016

SUNDHEDSUDVALGET 2017

Arbejdsplan i sundhedsudvalget.

Planen er dynamisk.

1. KVARTAL Patientansvarlig læge (politisk behandling)

Mobil behandlingsplads (politisk behandling)

Stærkere innovation (politisk behandling)

Umiddelbar igangsættelse:

Specialiseret palliativ rådgivning

Akutbil Bornholm

Patientvenlige skilte

Reduktion af medicinske senge

2. KVARTAL Medicin o afhængighed o center for udtrapning af unødvendig medicin o temadag om emnet (politisk behandling)

Åbne ambulatorier (politisk behandling)

Status for udbredelse af kemoterapi i hjemmet (politikkontrollerende)

3. KVARTAL

4. KVARTAL

Rigshospitalets Hjertecenter (politikforberedende) forelægges ultimo 2016.

Øget udrednings- og behandlingskapacitet (politikkontrollerende) forelægges ultimo 2016

Overbelægning på medicinske afdelinger følges løbende i 2017.

Punkt nr. 6 - Orienteringssag: Arbejdsprogram for sundhedsudvalget - budgetaftale2017Bilag 1 - Side -1 af 1


Region HovedstadenBudget 2017

TID TIL MENNESKERBUDGETAFTALE 2017AFTALEN ER INDGÅET AF

SOCIALDEMOKRATERNEDET KONSERVATIVE FOLKEPARTIDANSK FOLKEPARTIDET RADIKALE VENSTRESOCIALISTISK FOLKEPARTILIBERAL ALLIANCE



1

TID TIL MENNESKER Budgetter handler om økonomi: Kroner og ører, timer og takster. Det handler om at se et enkelt år ud i fremtiden, men det handler også om at kunne løfte blikket og se længere frem. Vi har taget nødvendige beslutninger for at kunne styre sikkert igennem de kommende år og indfri vores ambition om at skabe mere tid. Vi har foretaget besparelser for ca. 400 mio. kr. på sundhedsområdet, så vores økonomi bringes i balance som følge af økonomiaftalen. Derudover har hospitalerne selv taget initiativ til at effektivisere for 240 mio. kr. for blandt andet at kunne foretage omprioriteringer i forhold til deres lokale behov. Der er sparet forholdsmæssigt mere på det administrative område end på andre områder. Hospitaler og virksomheder har forsøgt at lægge besparelserne længst væk fra patienterne og tættest på de områder, der egner sig bedst til at kunne effektiviseres. Partierne har valgt langsigtede løsninger, hvor det er muligt, for det nytter ikke noget kun at tænke på dette års besparelser. Vi skal tænke længere end blot på i år, for ønskerne og forventningerne til vores sundhedsvæsen bliver ikke færre – de bliver flere. Derfor prioriterede forligspartierne sidste år, at Bornholms Hospital skal være et laboratorium for udvikling af sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden. Som udviklingshospital skal Bornholms Hospital sættes fri for takststyring. I år udvider vi ambitionerne, hvor nu Rigshospitalets Hjertecenter, som et fagligt ensartet, højt specialiseret og forskningsstærkt center, bliver fritaget for takststyring. Hvad angår dette års prioriteringer har nogle af dem været svære og tunge, og nogle løsninger vil kræve afsked med medarbejdere. Forligspartierne vil, som politiske ledere af organisationen, sørge for, at der er en proces, der vil blive præget af omhu, ordentlighed og anstændighed. Vi vil arbejde for, at hospitalerne får den nødvendige tid til at gennemføre tilpasningerne. Derfor afsætter vi 76,2 mio. kr. i 2017 til at lette indfasningen af besparelserne på vores hospitaler, så mere kan håndteres med den løbende personaleomsætning og naturlig afgang fremfor afskedigelser.

ÅBEN OVERFOR VORES OMVERDEN OG MEDARBEJDERE Region Hovedstaden skal have en åbenhedspolitik. Vi skal sikre en åben kultur, hvor den enkelte medarbejder trygt kan udtrykke sin mening. Vi skal være åbne overfor patienter, pårørende, vores interessenter, presse og overfor hinanden. Vi vil i langt bedre kontakt og dialog med vores omverden og interessenter, når vi skal træffe politiske beslutninger. Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at høre og inddrage synspunkter og viden fra mange forskellige interessenter, som kan indgå, før regionsrådet træffer en beslutning. Øget åbenhed gennem høringer er en mulighed for at skabe større tillid mellem beslutningstagere og borgere. Som et led i arbejdet med åbenhedspolitikken indfører vi en høringsportal på regionh.dk, som skal understøtte den politiske dialog. Forligspartierne er enige om at fremme værdierne i de sundhedsprofessionelles arbejde. Kontrol og mistillid virker demotiverende, og derfor er partierne enige om at sætte et arbejde i gang, hvor faglighed og tillid til medarbejderne styrkes. Partierne er enige om at inddrage erfaringer fra igangværende projekter. Arbejdet skal planlægges sammen med ledere, medarbejdere, organisationer og patienter og skal bl.a. udbrede tillidsbaseret ledelse på alle niveauer. Medarbejderne nævner ofte dobbelt-registrering og meget dokumentation som hæmmende for motivationen. Der er enighed om at udbrede ambitionen fra afbureaukratiseringsprojekterne fra Bispebjerg



2

og Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital, således at det på alle hospitaler bliver nemmere for medarbejderne at ændre uhensigtsmæssige arbejdsgange og dobbelt-registrering. Forligspartiernes ambition er overordnet set at finde bedre måder at styre sundhedsvæsnet på end det nuværende DRG-takst-system. Forligspartierne er opmærksomme på, at arbejdsmiljøet er presset på regionens hospitaler. Derfor bifalder partierne en styrket indsats, bl.a. ved at inddrage arbejdsmiljøforhold i driftsmålstyringen, som bliver en løbende dialog om trivsel, og at denne indsats samtænkes med en mere fokuseret TrivselOP indsats. Alle medarbejdere skal have mulighed for at efteruddanne sig. Det er en prioritet for forligspartierne at undersøge, hvilke muligheder, der er for at etablere en systematisk sikring af efteruddannelse af hospitalsansatte læger. Vi beder Forum for Ledelse og Uddannelse om at se nærmere på dette, hvor relevante eksterne parter med fordel kan inddrages, og så vidt muligt skal principper for ekstern støtte koordineres med de øvrige regioner. Region Hovedstaden skal sikre flere unge en praktikplads Nærved 3.000 unge i Region Hovedstaden står i dag uden en praktikplads. Det har store negative konsekvenser for både den unge og de virksomheder, der ikke har adgang til den nødvendige arbejdskraft. Fremskrivninger viser, at der alene i hovedstadsregionen vil mangle over 7.000 faglærte i år 2020. Aktuelt vurderes der også, at være behov og efterspørgsel i Region Hovedstaden efter fx flere elever indenfor service og køkkenområdet, og det IT- og medicotekniske område. Derfor er forligspartierne enige om at gennemføre en analyse i dialog med hospitaler, virksomheder og centre for at udpege de områder, hvor Region Hovedstaden bør optage flere elever/lærlinge. Analysen skal understøtte, at der sættes ind på de områder, hvor der enten er eller forventes at blive mangel på praktikpladser og faglærte – og skabe beslutningsgrundlaget for at øge måltallet for nye elever fra 261 til 300 (udover social- og sundhedshjælpere) i de kommende år.

SUNDHED Bliver man syg i Region Hovedstaden står et højt specialiseret sundhedsvæsen klar 24 timer i døgnet, syv dage om ugen uanset hvad man fejler, lige meget hvad bankkontoen viser eller hvilket postnummer man kommer fra. Forligspartierne har i forbindelse med det fremlagte besparelsesforslag besluttet at bevare:

Ernæringsenheden på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet.

Jordemoderkonsultationerne i Lyngby og Ishøj.

Akutklinikken på Frederiksberg, så der er åbent fra kl. 9 til kl. 21.

Akutklinikken i Sundhedshuset Helsingør, så der er åbent fra kl. 9 til kl. 21. Forligspartierne har haft en indgående drøftelse af forslagene og besluttet at den foreslåede besparelse på de medicinske senge på Amager Hvidovre Hospital reduceres fra 16 til 10 senge – fordelt med fire senge på Hvidovre matriklen og to senge på Glostrup matriklen. Dette medfører at besparelsen reduceres til 38 medicinske senge. Hensigten har været at mindske risikoen for overbelægning på Amager og Hvidovre Hospital. Til det formål afsættes 5 mio. kr. fra den politiske prioriteringspulje.



3

I forbindelse med drøftelserne har forligspartierne lagt vægt på, at hospitalerne har tilkendegivet, at der på flere afdelinger har været faldende anvendelse af sengekapaciteten, hvilket skyldes, at der har været arbejdet systematisk på bl.a. akutmodtagelserne med mere entydig visitation, omlægning af patientforløb, og med at sikre mere sammenhæng mellem afdelingerne. Derudover har hospitalerne haft mere fokus på koordinationen med praksissektoren og kommuner. Ligesom en række kommuner i højere grad har hjemtaget færdigbehandlede patienter. Endelig har forslaget om reduktion af senge på Rigshospitalet bl.a. baggrund i, at Region Sjælland har hjemtaget patienter. Fra 2014 til 2015 har kommunerne hjemtaget patienterne hurtigere, så vi har brug for ca. 15 færre medicinske senge. Forligspartierne vil fortsat have fokus på, at der ikke opstår overbelægning på de medicinske afdelinger og, at hospitalerne arbejder målrettet for at forhindre dette.

Det menneskelige sundhedsvæsen Vi skal møde patienter og pårørende, som står i en sårbar situation, med nærhed, forståelse og imødekommenhed. Vi skal tage hensyn til, at patienterne har et liv uden for sundhedsvæsnet. Vi skal give mennesker et valg og tage dem med på råd, der hvor det er muligt. Forligspartierne har en hensigt om, at alle hjørner af sundhedsvæsnet her i regionen skal være menneskeligt og stå for de værdier, der betyder noget for det enkelte menneske. I år prioriterer vi følgende indsatser og projekter:

Patientansvarlig læge

Åbne ambulatorier

Økologisk og sund mad til patienter

Stærkere innovation

Kemoterapi i hjemmet fortsætter

Hjælp til udtrapning af medicin Mere sammenhæng med en patientansvarlig læge Den patientansvarlige læge er et nødvendigt og naturligt næste skridt frem mod forløb, der hænger sammen for den enkelte patient, og hvor systemet indretter sig efter mennesket og det, der betyder noget for ham eller hende. Vi indfører en ordning med patientansvarlig læge i løbet af 2017. Åbne ambulatorier Det er en klar ambition for partierne, at der i regionen som udgangspunkt er åbne ambulatorier, hvor borgerne let kan få adgang til en speciallæge, hvis der er behov for det. Der er gjort forsøg med det på fx Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital, hvor man har gode erfaringer. Økologi skal fremme sundheden Hospitalerne har de seneste år taget store skridt mod at fremme økologi. Det øger kvaliteten af maden, mindsker madspild og forbedrer miljøet. Partierne ønsker at øge andelen af økologiske fødevarer svarende til mindst sølvmærket, som betyder 60-90 pct. økologi. En rapport fra Københavns Madhus konkluderer, at Region Hovedstadens hospitalskøkkener kan omlægge til 60 pct. økologisk drift inden for de eksisterende økonomiske rammer. Stærkere innovation på tværs af regionen Forligspartierne er enige om, at der er behov for at styrke innovationen på tværs i Region Hovedstaden, herunder særligt den medarbejderdrevne innovation på det enkelte hospital og nyttiggørelse af gode ideer på tværs af hospitaler. Derfor ønsker partierne et oplæg primo 2017 til, hvordan arbejdet med innovation



4

kan forbedres, herunder hvordan erfaringerne fra udviklingsprojektet "Ideriget" på Rigshospitalet kan indgå. Kemoterapi i hjemmet fortsætter Behandling med hjemmekemoterapi i hjemmet er et alternativ til en indlæggelse eller fremmøde, fordi behandlingen sker via en digital, bærbar pumpe. Med den bærbare pumpe opnår patienterne en øget mobilitet, og behandlingen influerer dermed mindre på patienternes hverdagsliv. Patienterne har meldt tilbage: De er glade for behandlingen, og regionen sparer sengepladser. Derfor prioriterer partierne at videreføre ordningen permanent inden for hospitalernes økonomiske ramme. Bornholmerne får sikkerhed for en akutbil også i 2017 I Region Hovedstaden skal det ikke være afgørende for behandlingen, hvor man bor. Derfor har partierne prioriteret 1,6 mio. kr. til en akutbil på Bornholm i 2017.

Hjælp til udtrapning af medicin Forligspartierne er enige om i 2017 at undersøge behovet for etablering af et center i hospitalsregi med ambulatorie- og undervisningsfunktion, der kan samle tværfaglige ressourcer og arbejde målrettet med ophør og aftrapning af unødvendig medicin. I 2017 afholdes desuden en temadag, hvor emnet sættes til debat.

Treårsplan for udviklingen af Region Hovedstadens Psykiatri Forligspartierne prioriterer psykiatrien højt. Treårsplanen for psykiatrien skal bevæge os i retning mod en psykiatri med recovery, hvor fokus er på nære tilbud og skal sikre, at det enkelte menneske kan vende tilbage til uddannelse og arbejde, hvor det er relevant. Planen sikrer samtidig bedre tilbud til de meget alvorligt syge, samt opfyldelse af udrednings- og behandlingsretten. De beskrevne initiativer er udmøntningen af treårs planen: Gadeplansteam bliver permanent Partierne vægter at hjælpe hjemløse med psykisk sygdom til at navigere i overgangene mellem hospitalsvæsnet og det nære sundhedsvæsen. Derfor bliver Psykiatrisk Gadeplansteam nu, via en bevilling på 6,7 mio. kr., gjort permanent og udbredes til Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. Teamet er udgående og møder de hjemløse, der hvor de tilbringer dagligdagen: På gaden og i herberger. Ofte er der tale om svært psykotiske patienter, som har levet på gaden i årevis uden behandling. Mange har mere end bare en enkelt diagnose, lider samtidig af psykisk sygdom og har ofte også et misbrug, som skal håndteres på tværs af sektorer. Skolen for Recovery styrker og løfter patienter med psykiske lidelser Skolen for Recovery kan bidrage til at bygge bro og være bindeled til kommunerne for patienter tilknyttet Region Hovedstadens Psykiatri. Målet er, at skabe rum for gensidig læring om livet med psykisk sygdom for patienter, pårørende og personale. Vi afsætter 3 mio. kr. fra 2017 og frem. Brugerstyrede senge i psykiatrien bliver udvidet og gjort permanente Vi fastholder det samlede antal senge i Region Hovedstadens Psykiatri. Brugerstyrede senge repræsenterer en åben dør for patienter med svær sygdom med et årelangt sygdomsforløb med mange indlæggelser og brug af tvang, medicinsvigt og et spinkelt netværk. Relevante patienter har mulighed for at indlægge sig selv i op til fem døgn, og derved tage sygdomsforværring i opløbet og forebygge længere indlæggelser. Det nuværende satspuljeprojekt udløber ved udgangen af 2016.



5

Partierne afsætter 5,2 mio. kr. til en fastholdelse af de nuværende syv senge, så tilbuddet med brugerstyrede senge fortsætter på de tre involverede centre plus, at vi udvider tilbuddet til andre psykiatriske centre. Vi prioriterer, at de nuværende syv brugerstyrede senge gøres permanente fra 1. januar 2017, og at yderligere otte senge tages i brug medio 2017. Forligspartierne er enige om at afsætte midler til syv åbne senge. Samlet set styrkes psykiatriområdet med 25,4 mio. kr. i 2017 stigende til 27,9 mio. kr. fra 2018.

Mere fokus på praksissektoren Praktiserende læger og speciallæger m.fl. inviteres til at indgå i et samarbejde for at identificere muligheder for at bruge ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Det skal ses i sammenhæng med, at en stor del af regionens budget anvendes til behandling hos praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter m.fl., og at regionen har store udgifter til tilskud til medicin købt på apotekerne. Desuden skyldes nogle indlæggelser bivirkninger og forkert anvendelse af flere lægemidler samtidig. Ved at sætte fokus på patienternes medicinforbrug og herunder evt. ophør af medicin, bedre arbejdstilrettelæggelse og fokus på mulige ændringer i henvisningspraksis forventes det, at der kan findes besparelser på 30 mio. kr. i 2018. Palliativ rådgivning styrkes Når patienter er uhelbredeligt syge, er det vigtigt, at det sundhedsfaglige personale er rustet til opgaven. Som det er nu, er det ikke altid nemt at komme i kontakt med en speciallæge på telefonen, hvis fx en praktiserende læge har behov for at drøfte eller få rådgivning fra en af regionens palliative enheder om en konkret patientsag. Rådgivningen skal dække hele regionens optageområde. Partierne prioriterer derfor, at der skal etableres en specialiseret rådgivningsfunktion inden for palliation, som skal sikre, at læger fra det basale niveau altid kan få let og hurtig rådgivning fra en specialist i dagtimerne. Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2017 og frem. Det kan sikre, at patienter kan blive længst muligt i eget hjem, og de vil generelt få et langt bedre tilbud i en svær og udfordrende tid. Akuthjælpen Forligspartierne vil arbejde for at forbedre akuthjælpen inden for de eksisterende økonomiske rammer. I takt med, at antallet af ansatte på akuttelefonen 1813 stiger, bliver det nemmere at leve op til de meget ambitiøse servicemål, der er vedtaget for området. De prioriterede indsatser fremgår af tabel 1 nedenfor.



6

Tabel 1 - Sundhedsområdet

INVESTERINGER I FREMTIDEN I Region Hovedstaden prioriterer vi at investere i fremtiden for at løse opgaver, problemer og udfordringer, så vi kan indfri de forventninger, alle de mennesker, vi kommer i kontakt med, har til sundhedsvæsnet. Partierne vægter i denne budgetaftale en række projekter, der skal få hverdagen til at glide lidt nemmere og skal gøre behandling og kontakten med sundhedsvæsnet langt bedre - for patienter, for medarbejdere, for forskere og for de mennesker, der færdes på regionens hospitaler og centre. Vi prioriterer og styrker:

Renovering af bygninger

Investeringer i apparatur

Udbygning af regionens it-netværk

Akut sundhedsberedskab i kritiske situationer - mobil behandlingsplads

Bedre skiltning De prioriterede indsatser ses i tabel 2. Påkrævede renoveringsprojekter prioriteres Forligspartierne mener, at god behandling skal udføres i tidssvarende fysiske rammer.



7

Nogle af regionens store hospitalsbyggerier er fra 1970’erne, og der er et stigende behov for renovering af disse. Der vil mange steder være behov for at gennemføre fornyelser af vandrør, afløbsledninger, kloakledninger, elforsyning, garderober, toiletter, klimaskærm samt fx en række udestående projekter vedrørende manglende brandsikkerhed. Vi tilfører 73,1 mio. kr. udover de allerede planlagte anlægsmidler til renovering på 69 mio. kr. Sidste års beslutning om at oprette Center for Ejendomme sætter strategisk retning for håndtering af renovering af de fysiske rammer. Nu kan vi samle vores investeringer og for alvor sætte grønne aftryk. Det vil på sigt højne de fysiske rammer i regionen og bidrage til en grønnere region. Investeringer i apparatur Partierne er enige om at anvende 40 mio. kr. på investeringsbudgettet til anskaffelse af apparatur i 2017 i stedet for at lease dette udstyr. På den måde aflaster vi driftsbudgettet med 8 mio. kr. årligt i fem år, som kan prioriteres på patientbehandling. Forbedret it-netværk til patienter og medarbejdere Vi investerer 20 mio. kr. i at udbygge regionens it-netværk. Vi fremrykker gennemførelsen af en modernisering af it-infrastrukturen, der kræves af et moderne netværk til hospitaler med et stigende brug af udstyr, der kræver effektive it-forbindelser via kabelforbindelse og trådløst netværk. Den eksisterende it-infrastruktur er kendetegnet ved, at der er et efterslæb. Og det til trods for, at der i årene 2012 – 2015 allerede er investeret i at opdatere netværket. Det er en modernisering, som både medarbejdere og patienter får gavn af. Mobil behandlingsplads er en nødvendig respons Tid er en kritisk faktor, når der sker store ulykker. Hvis ulykken rammer i et omfang som fx ved terrorhandlinger i Europa i sommeren 2016, har vi hidtil ikke haft tilstrækkeligt udstyr, der modsvarer en sådan opgave. Derfor har partierne prioriteret at bruge 6,4 mio. kr. på at opgradere det akutte sundhedsberedskab i kritiske situationer med en mobil behandlingsplads. Den skal ikke blot bruges ved pludseligt opståede større hændelser med mange tilskadekomne, men også som supplement til vores reddere i form af fremskudt regional sygeplejerske/lægebemandet akutklinik ved større planlagte events fx Distortion, Copenhagen Marathon, koncerter, folkemøde o. lign. Nye skilte gør det lettere at finde vej for patienter og pårørende Der skal ikke være forvirring over hvilken vej man skal gå, når man har en tid på ambulatoriet, eller man skal besøge sin familie eller venner på hospitalet. Derfor har vi afsat 5 mio. kr., så vi kan fortsætte udskiftningen af skilte med latinske navne og erstatte dem med skilte, der er til at læse og forstå – mere patientvenlige afdelingsnavne. Fremover bliver patienter og pårørende mødt af skilte, hvor der fx står Afdeling for Nyresygdomme i stedet for som hidtil Afdeling for Nefrologi.



8

Tabel 2 - Renoveringspuljen

STRUKTUR OG ANALYSER Regionens økonomi er udfordret i de kommende år. For at få pengene til at strække længst skal vi planlægge økonomisk langsigtet, og finde bedre måder at løse opgaverne på, og nye måder at styre vores hospitaler og virksomheder på.

Der kommer flere og bedre behandlingsmuligheder nu og i fremtiden, som skal komme regionens borgere til gode. Vores vision om et sammenhængende sundhedsvæsen på internationalt niveau er ambitiøs, og skal følges af ambitiøse løsninger. Allerede i sidste års budgetaftale lagde partierne spor ud, som kan være med til at sikre en økonomi i balance. Fx var der fokus på sammenlignende analyser af hospitalernes kliniske afdelinger og gevinster ved Sundhedsplatformen. Vi gjorde også Bornholms Hospital til udviklingshospital, fordi vi ville have fokus på kvalitet frem for kvantitet. Alt sammen for at finde nye veje frem mod bedre kvalitet og en holdbar økonomi. Partierne vil videreføre dette fokus med en samlet indsats i to parallelle spor: Vi vil gøre noget ved den økonomiske styring af vores hospitaler, så den bliver mere fokuseret på værdi for patienterne, og vi vil sætte gang i et flerårigt analyseprogram.

Vi skal skabe mere værdi for patienten Partierne har en grundlæggende ambition om, at der skal være mere sammenhæng og kvalitet i behandlingen. Bornholms Hospital er blevet DRG-fri zone, og vi har sat den regionale takststyring ud af kraft her. Vi ønsker, at vi skal teste andre måder at styre vores drift på, og økonomistyringen skal udvikles. Der skal fokus på, hvordan vi får mere ud af pengene, ressourcer og arbejdsgange. Regionen har de seneste år haft afbureaukratisering på dagsordenen for at afskaffe unødige processer og bureaukrati til gavn for personalet og patienterne. Det er sket i tæt sammenhæng til regionens fælles overordnede strategi, Fokus og Forenkling, hvor der også arbejdes løbende med at forbedre den daglige drift. Det er afgørende, at hospitaler og virksomheder fremover sikrer, at det er nemt for medarbejderne at bidrage med ideer til, hvor der kan afbureaukratiseres.



9

Rigshospitalets Hjertecenter får værdibaseret styring Vi gør Rigshospitalets Hjertecenter til et højt specialiseret regionalt laboratorium for værdibaseret styring. Her skal vi afprøve nye styringsmæssige muligheder på et stort fagligt ensartet, højt specialiseret og forskningsstærkt center. Fokus skal flyttes fra aktivitet til en række målepunkter, der giver værdi for patienten som fx overlevelse, re-operation for blødning, smerter, forløbstider og andre målepunkter for, hvordan patienten oplever kvalitet og ikke mindst livskvalitet. De konkrete målepunkter udvælges i en bred faglig proces. Ny styring efter sammenhæng og kvalitet fra 2018 Bornholms Udviklingshospital og Rigshospitalets Hjertecenter skal bidrage med værdifulde erfaringer, for i 2018 skal der indføres en ny økonomisk styringsmodel for regionens hospitaler, der i højere grad understøtter vores ambitioner om sammenhæng og kvalitet. Nyt politisk udvalg for sammenhængende patientforløb Tiltagene skal også ses i sammenhæng med regionsrådets beslutning om at nedsætte et særligt udvalg, der har fokus på sammenhængende patientforløb for at undgå, at fx ældre, handicappede eller sårbare mennesker bliver kastebold imellem afdelinger og hospitaler, og for at sikre en stærkere involvering og dialog med det enkelte menneske og deres pårørende i et højt specialiseret sundhedsvæsen. Vi ønsker derfor: • At styrke koordinering af undersøgelser og planlagte behandlinger, så de kan gennemføres samme dag. • At sikre smidig undersøgelse og behandling af især ældre og multisyge, hvor mange specialer er involveret og hvor både patienten og de pårørende involveres undervejs. • At modvirke silotænkning og understøtte, at patientens situation styrer forløbet og understøtte princippet om nærhed, sammenhæng og kvalitet for patienten. • At princippet om altid at behandle på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON) efterleves. Region Hovedstaden er en vigtig aktør i forhold til at skabe sund vækst og udvikling. Vi er ambitiøse og ønsker et tæt samarbejde med både forskningsmiljøer og private innovationstunge virksomheder om nye løsninger til vores hospitaler, der både kan fremme den regionale vækst og være til gavn for vores patienter. På indkøbsområdet udarbejder administrationen i 1. halvår 2017 et oplæg til, hvordan regionen i et fremadrettet perspektiv skal tilrettelægge sit arbejde med innovative indkøb og bæredygtige indkøb, der understøtter vores ambitioner. I den forbindelse vil administrationen i 1. halvår 2017 ligeledes fremlægge et forslag for forretningsudvalget om udvikling af et offentligt privat innovationssamarbejde (OPI) med internationalt perspektiv på det medico-tekniske område, der skal fokusere på udvikling og afprøvning af ny teknologi til gavn for behandling, forskning og mere effektive arbejdsgange. Derudover vil administrationen fortsætte arbejdet med at realisere effektiviseringer via samordning, konkurrenceudsættelse, udbud og hjemtagning af opgaver fra det private, hvor det samlet set giver mening ud fra et økonomisk og kvalitetsmæssigt perspektiv.

Analyser Vi opruster med et flerårigt analyseprogram, hvor regionens mange og forskellige opgaveområder løbende bliver gennemgået for at sikre, at ressourcerne bruges smartest, og for at ”grønthøsterbesparelser” benyttes mindst muligt.



10

Arbejdet med analyserne skal ske i dialog med de forskellige personalegrupper og faglige miljøer, og det skal møde borgernes forventninger om høj faglig kvalitet i alle regionens ydelser. Frem mod budgetprocessen 2018 vil arbejdsprogrammet bl.a. omfatte: Der skal gennemføres en samlet analyse af de diagnostiske specialer, hvor målet er at få et klart billede af, hvordan de diagnostiske funktioner bedst bliver tilrettelagt og videreudviklet frem mod 2020. Udvikling i teknologi og behandlingsmetoder betyder, at det bliver mere relevant at se på tværs af specialer. Analysen skal bl.a. identificere initiativer og tiltag, der kan medvirke til at effektivisere og forbedre den måde, vi udnytter vores kapacitet på. Der skal arbejdes videre med transportområdet (varer, prøver mv) og den logistiske planlægning mellem regionens forskellige hospitaler og virksomheder. Det vil både spare ressourcer og begrænse udledningen af CO2. Transportanalysen vil bidrage med yderligere besparelser på 3 mio. kr. i 2018 og 8 mio. kr. i 2019. Regionen bruger mange ressourcer på at transportere patienter. Ressourcer, som kunne være brugt på patientbehandlingen. Der skal ses nærmere på forskelle mellem regioner og hospitaler på området, og om der er grundlag for at justere fx organiseringen eller visitationen på området. Vi har en ambition om, at vi kan effektivisere for 10 mio. kr. fra 2018. Bedre anvendelse af arbejdstiden Rigsrevisionen konkluderer i en undersøgelse fra 2015, at hospitalernes brug af personaleressourcer kan professionaliseres yderligere, blandt andet ved at udnytte mulighederne i overenskomsterne og have en bedre styring af personaleressourcerne. Løn udgør en meget væsentlig del af regionens udgifter, og det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan vi planlægger medarbejdernes arbejdstid. I 2017 skal der med afsæt i erfaringer fra pilotprojekter i 2016 arbejdes systematisk på alle regionens hospitaler med at sikre bedre anvendelse af medarbejdernes arbejdstid og understøtte den daglige ledelsesopgave med blandt andet vagtplanlægning. Analyse af strukturelle tiltag for at øge udrednings- og behandlingskapaciteten Det skal sikres, at der er tilstrækkelig kapacitet til at tilbyde hurtig udredning og behandling på regionens hospitaler. Det betyder, at vi skal udnytte vores egen kapacitet bedst muligt. Derfor skal der arbejdes med at sikre en bedre tværgående patientvisitation, ligesom muligheden for etablering af kapacitetsklinikker skal belyses i 2017. For at sikre tilstrækkelig kapacitet skal muligheden for at købe flere ydelser hos private leverandører også undersøges. Kapacitetsanalyser Frem mod 2025 flytter op imod 200.000 flere mennesker til Region Hovedstaden. Men de fordeles ikke jævnt ud over et geografisk område. Derfor skal hospitalernes kapacitetsbehov for senge og ambulatorierum analyseres, så vi kan være beredte. Vi gennemfører derfor en aktivitets- og kapacitetsfremskrivning pr hospital indenfor hvert speciale i et perspektiv frem mod 2025. Vi tager udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose og det nyeste aktivitetsgrundlag. Det arbejde vil blive forelagt for forretningsudvalget.



11

DET SOCIALE OMRÅDE Den Sociale Virksomhed varetager i dag de højt specialiserede sociale tilbud i regionen inden for eksempelvis rehabilitering for hjerneskadede børn, krisecentre for børn og voksne, tilbud til mennesker med misbrugsproblemer og andre borgere med behov for særligt specialiserede plejetilbud.

Tilbuddene på det specialiserede område tilpasses løbende kommunernes efterspørgsel og takstfinansiering. Behovet udmeldes via rammeaftalen fra kommunerne. Kommunerne har netop meldt ud, at der ikke var behov for udvidelse af pladser. Regionen har stor erfaring i at håndtere borgere med udadreagerende psykiatriske lidelser og misbrug. Det kræver en særlig indsats at skabe tilbud, hvor arbejdsmiljøet er sikkert samtidig med at borgerne mødes med et rehabiliterende sigte uden brug af tvang.

Region Hovedstaden får løbende henvendelser fra kommuner, som efterspørger de højspecialiserede tilbud, men kommunerne vælger andre løsninger på grund af ventetid på en plads. Region Hovedstaden vil tage kontakt til kommunerne med henblik på at få kapaciteten tilpasset til behovet, da erfaringerne nu er, at der ikke efterspørges pladser nok fra kommunerne til at modsvare efterspørgslen. Regionen vil fortsat stille sin specialiserede viden til rådighed for kommunerne, herunder uddannelse og tæt samarbejde med behandlingspsykiatrien.

REGIONAL UDVIKLING Vækst og beskæftigelse i Greater Copenhagen Region Hovedstaden arbejder for en region hvor der er høj livskvalitet for borgerne. Det er livskvalitet at kunne få god behandling, fordi sundhedspersonalet i vores region har adgang til den nyeste teknologi og viden; det er livskvalitet at kunne få en praktikplads, så man som ung kan skabe sig en fremtid og det er livskvalitet at kunne komme fra A til B med varer fra ens virksomhed til kunderne – uden at skulle kæmpe sig igennem de trafikknuder, som års manglende investeringer har givet. Region Hovedstaden er en del af Greater Copenhagen, som også består af Region Skåne og Region Sjælland. Vi sætter gang i tiltag, der omsætter den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som regionsrådet vedtog i 2015, til konkrete handlinger og resultater inden for erhvervsudvikling, miljø, kollektiv trafik og uddannelse. Sammen med virksomheder, universiteter, vidensmiljøer og kommuner skaber vi resultater, der kan måles og vejes. Det er tid til at komme videre – længere ud i verden og med større rækkevidde og betydning, så vi kan tiltrække investeringer til Region Hovedstaden. De 3,9 millioner borgere i metropolen Greater Copenhagen forventer det. Vi vil fortsat igangsætte fælles indsatser med vores partnere i Greater Copenhagen, som øger væksten og skaber arbejdspladser i Østdanmark og Sydsverige. I samarbejdet markedsfører vi ”Greater Copenhagen”, understøtter tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter, og arbejder for at skabe en stærk international infrastruktur. Forskningsmedarbejdere på hospitalerne – hver især med stærke fagligheder – udgør kernen i Region Hovedstadens forskning. Vi er en international betydende spiller inden for forskning, og vi forsker for over 2 mia. kr. om året i Region Hovedstaden. Dermed er vi på det punkt en af de ledende regioner i verden målt i forhold til antallet af indbyggere. Godt hjulpet på vej af stærke forskningssamarbejde på tværs af hospitaler og universiteter, hvor vi har et særligt nært samarbejde med Københavns Universitet.



12

Effektiv og bæredygtig mobilitet En effektiv kollektiv trafik er sammen med erhvervsfremme, turisme og jordoprensning er en af de vigtigste prioriteringer for Region Hovedstaden for netop at være en grøn og innovativ metropol. Region Hovedstaden bruger godt halvdelen af sit budget til regional udvikling på kollektiv trafik. Partierne prioriterer kollektiv trafik, fordi det er vigtigt for mennesker at få hverdagslivet til at fungere med uddannelse, arbejde, virksomhedsdrift og fritidsaktiviteter. En stærk kollektiv trafik gør, at borgere bruger tiden så effektivt som muligt, fremfor at spilde tiden i kø eller stå lang tid og vente på den næste bus. Det er vigtigt for Region Hovedstadens udvikling som metropol, at gæster nemt kan komme hertil, nemt kan komme rundt, og at der er gode forbindelser til resten af Greater Copenhagen. En sammenhængende infrastruktur er en afgørende forudsætning for vækst i regionen. Med det nuværende niveau for kollektiv trafik kan Region Hovedstaden se frem til, at udgifterne til kollektiv trafik vil stige til 620 mio. kr. frem mod 2020 bl.a. som følge af investeringer i Letbanen ved Ring 3, ny station ved Favrholm og ombygningen af Hillerød station. Partierne er enige om at fastholde ambitionen om at bestille kollektiv trafik for 500 mio. kr. om året og dermed sikre den rigtige balance i forhold til de øvrige områder på det regionale udviklingsområde, nemlig miljø, jordoprensning, erhvervsudvikling mm. Som følge af bl.a. dyrere busruter på grund af øget trængsel og det statsligt fastsatte takstloft vil et uændret aktivitetsniveau betyde en ekstra udgift på 37,5 mio. kr. for Region Hovedstaden. Det er en meget stor ekstraregning med store konsekvenser for passagerne. Partierne er derfor enige om at minimere besparelserne i 2017 mest muligt, så de samlede besparelser udgør 18,7 mio. kr. Partierne har i forbindelse med det fremlagte sparekatalog valgt at reducere besparelsen på natbusser til 4,3 mio. kr. i 2017. Partierne vil inden udgangen af oktober aftale den endelige udmøntning heraf. Partierne er enige om, at udfordringerne med finansieringen af kollektiv trafik håndteres ved at reducere de øvrige tre regionale udviklingsområder. Disse reduceringer vil bl.a. omfatte 2,3 mio. kr. på miljøområdet, som dækker over kortlægning af mulige forureninger (V1) og konstaterede forureninger (V2), videregående undersøgelser og afværgeprojekter. På erhvervsudviklingsområdet vil puljen til medfinansiering af Vækstforum projekter blive reduceret med 1,8 mio. kr. På øvrig regional udvikling vil besparelsen på 3,4 mio. kr. blive udmøntet indenfor forskellige typer af projekter, som bidrager til vækst og udvikling i vores region. Samarbejde om trafikplanlægning Det er afgørende for borgere og kommuner at kunne planlægge transport. Partierne er derfor enige om, at regionen som den største trafikkøber efter staten, vil arbejde for at skabe en større sikkerhed i planlægningen. Det skal være udviklingen i transportbehov med fokus på regionsrådets principper for trafikbestilling, der er styrende for de politiske prioriteringer. Det skal også sikre, at så mange midler som muligt går til kollektive transporttilbud frem for administration, fx gennem mere effektive styringsformer. Partierne er derfor enige om at afsætte op til 2 mio. kr. i 2017 til en ekstern budgetanalyse af MOVIA. Politikerne er også enige om inden udgangen af 1. kvartal 2017 at afholde et seminar for at håndtere de



13

mere langsigtede udfordringer med stigende udgifter med henblik på at få belyst udfordringer og effektiviseringsmuligheder og at påbegynde udarbejdelsen af flerårige planer for hele den kollektive trafik. Partierne er enige om – til brug for afgivelse af trafikbestillingen for 2018 - at undersøge mulighederne for en ny buslinje, der skal lette transporten for borgere på Amager og mellem Amager og Hvidovre Hospital i et samarbejde om finansiering med Dragør, Tårnby, København og Hvidovre kommuner. Kompetent arbejdskraft Partierne er enige om at styrke praktikpladsindsatsen. Partierne vil sikre, at potentialet for praktikpladser i forbindelse med regionens byggerier og kvalitetsfondsbyggerier udnyttes, så vi kan få flere faglærte inden for håndværksfagene. Derfor prioriterer partierne servicen over for entreprenører, når de stilles over for sociale klausuler i byggekontrakter. Partierne har aftalt, at der som forsøgsordning afsættes kr. 400.000 i hhv. 2017 og 2018 til projektet, med henblik på at ordningen evalueres sammen med Region Hovedstadens praktikpladsenhed, der er finansieret til og med 2018. Råstofplan Partierne er enige om, at de i forbindelse med Regionsrådets behandling af forslag til Råstofplan 2016 ikke blot vil lægge vægt på at sikre regionen adgang til tilstrækkelige råstofressourcer, men også tage hensyn til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, naturbeskyttelse, bevaring af landskabelige værdier, en hensigtsmæssig byudvikling mv., herunder også nabohensyn og hensyn til bevaringsværdige bygninger. Tabel 3 - Det Regionale Udviklingsområde



14

Tabel 4 - Kollektiv trafik

Forligspartierne er enige om at mødes, såfremt der kan udmøntes uforbrugte midler i 2017, fx til afvikling af leasinggæld.





Til sundhedsudvalget Vedr. handlingsplan for patientvejlederordningen. På baggrund af beslutning på sundhedsudvalgets møde 21. september 2016, hvor administrationen blev bedt om opfølgning på, hvordan der konkret arbejdes for at øge synligheden af Patientkontoret, er nedenstående plan udarbejdet. Der er i afrapporteringen til sundhedsudvalget nævnt syv punkter og status for hvert af punkterne gennemgås. Status på de syv punkter vil fremover fremgå af Pa-tientkontorets årsberetning, der forelægges sundhedsudvalget. Indsats Indsats Status

Evaluere den skrift-lige information om ordningen

Hjemmesider på alle hospitaler er net-op revideret med henblik på, at de er så optimerede, ensrettede og patient-rettede som muligt.

Det overvejes i hvilket omfang fysiske pjecer om ordningen skal genoptryk-kes i det flere og flere informationer sker gennem hjemmesider, hvor det er muligt at opdatere informationer hurti-gere.

Gennemført

Besluttes primo 2017 – i det tendensen går i retning af færre fysiske pjecer

Besøge afdelingerne på hospitalerne og sikre at relevant personale kender til ordningen og hvad den kan bidrage med

Patientvejlederne på de forskellige hospitaler har en praksis, hvor afdelin-ger og klinikker besøges enten ved konkret behov eller løbende på pati-entvejledernes initiativ. Det betyder at afdelinger, hvor der opleves udfor-dringer besøges oftere end andre.

Når der kommer ny ledelse på afdelin-ger tilbydes besøg fra patientvejlede-ren ligesom det sikres, at afdelingsle-delserne til en hver tid er orienteret om muligheden for informationsmøder om

Der er planlagt en gennemgang af behovet for alle afdelinger i løbet af 2017

Sker ved ny ledelse eller nye organisationsforhold

Punkt nr. 2 - Meddelelse - Opfølgning på patientvejlederordningenBilag 1 - Side -1 af 5


funktionen som et stående tilbud for hele eller dele af medarbejderne.

Være repræsenteret på den årlige Store Praksisdag

Store Praksisdag afholdes hvert år i ja-nuar måned og Patientkontoret er re-præsenteret med en stand på dagen. Her har de praktiserende læger mulig-hed for at høre mere om Patientkonto-ret og de services, der tilbydes deres patienter såvel som lægerne, særligt i forhold til regelsættet om frit og udvi-det frit sygehusvalg.

Hvert år i januar

Kommunikere gen-nem alle info-kanalerne, herunder INFO-tv

Patientkontoret bliver dagligt præsen-teret som et tilbud til patienterne som en del af den løbende information via INFO-tv på sengestuer, venterum, am-bulatorier og øvrige relevante steder på hospitalerne. Her gøres opmærksom på funktionen og patientenes muligheder for at få vejledning af patientvejleder, jf. i øvrigt næste punkt.

Gennemført

Sikre synlighed på hospitalernes hjemmesider, her-under funktion, kontaktinfo og fysi-ske placering

Patientkontorerne har også egne cen-tralt placerede sider på hospitalernes hjemmesider, så det er nemt at danne sig et overblik over patientkontorets hjælpemuligheder og specifikke kon-taktoplysninger. Da en del af henven-delserne faciliteres af hospitalernes personale, har patientkontorerne lige-ledes en let tilgængelig side på hospi-talernes egne Intranet. Dette med hen-blik på at lette personalets adgang til at servicere patienterne med relevante in-formationer om Patientvejlederfunkti-onen.

Gennemført efterår 2016

Side 2



I forbindelse med den nye organisering af regionens hospitaler har der en peri-ode ikke været en ensartet hjemme-sidebaseret præsentation af Patientkon-toret.

Som tidligere nævnt er der på bag-grund af en gennemgang af alle pati-entkontorers fysiske placering drøftel-ser om at flytte kontoret på Rigshospi-talet, Glostrup og Amager Hvidovre Hospital, Amager matriklen. Flytnin-gerne skal tilpasses hospitalernes øvri-ge planer.

Der er nu rettet op på dette

Kontoret på Glostrup planlagt ændret primo 2017

Kontoret på Amager er enhe-den i dialog med hospitalsdi-rektionen om

Lave opslag på af-delingerne om pati-entkontorets place-ring

Der er foretaget stikprøver på i hvilket omfang der findes opslag om Patient-kontoret på hospitalernes forskellige afdelinger. De få steder hvor dette ikke har været tilfældet er der rettet op på dette og patientvejlederne følger ved besøg løbende op på, at disse informa-tioner fortsat er tilgængelige og synli-ge for patienterne på afdelingerne.

Testet ved stikprøver

Side 3



Undersøge mulig-hederne for at etab-lere ny telefonløs-ning

Der arbejdes med at identificere en bedre telefonløsning, som vil medføre en øget tilgængelighed. Der er i dag variation i hospitalernes tekniske tele-fonløsninger, hvilket også har givet udfordringer i forbindelse med hospi-talernes fusioner. Det betyder endvide-re, at patientkontorernes telefonløsning er afhængige af de tekniske løsnings-muligheder som tilbydes lokalt. Pati-enterne har alle steder fuld adgang til patientkontorerne, men systemet hin-drer en smidig og glidende ressource-udnyttelse mellem kontorerne og nød-vendiggøre i visse færre tilfælde uhen-sigtsmæssige ekstra opringninger for patienterne. Patientkontoret har et stærkt ønske om forbedring på dette punkt og der har gennem en længere periode været og er fortsat en løbende dialog med det telefontekniske perso-nale på hospitalerne om mulige løs-ninger. Målsætningen er et fælles tele-fonsystem, som understøtter ønsket om en høj og ensartet tilgængelighed.

Det er forventningen at en ny telefonløsning vil kunne etab-leres inden udgangen af 2017.

Slutteligt skal nævnes, at placeringen af Patientkontorer på regionens hospitaler er del af den synlighed og tilgængelighed Region Hovedstaden ønsker at udvise over-for patienter, pårørende samt overfor hospitalernes personale. Placeringen er i modsætning til et centralt placeret Patientkontor, som en række øvrige regioner har valgt. Patientkontoret tager højde for organisering af regionens hospitaler i fem store administrative hospitalsenheder samt Bornholms Hospital og har organiseret sig med to patientvejledere til at betjene hver hospitalsenhed på en sådan måde, at der fortsat er fysiske kontorer og dermed mulighed for at patienterne kan møde en patientvejleder på alle adresser.

Side 4



Side 5



Regeringen 8. november 2016

Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti

Liberal Alliance

Alternativet

Radikale Venstre

Socialistisk Folkeparti

Det Konservative Folkeparti

Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020

Partierne bag satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet er enige om at afsætte 769,7 mio. kr. i

aftaleperioden 2017-2020 til følgende overordnede indsatsområder:

Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien

Styrket indsats for de svageste ældre

Sundhed – forebyggelse, rehabilitering og kvalitet

1. Kvalitet og sammenhæng i psykiatrien

1.1 Nationalt partnerskab om forebyggelse af selvmord som led i at reducere overdødeligheden

hos mennesker med psykiske lidelser

Den mest udslagsgivende årsag til overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser er selvmord.

Selvmord er 20 gange mere hyppigt forekommende hos mennesker med psykiske lidelser sammen-

lignet med den øvrige befolkning, og selvmordsrisikoen er høj inden for alle psykiske lidelser.

Satspuljepartierne er derfor enige om, at der etableres et nationalt partnerskab til forebyggelse af

selvmord. Partnerskabet skal sikre et velfungerende samarbejde mellem relevante aktører og yde

rådgivning på henholdsvis nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

Partnerskabet skal:

Styrke og koordinere den eksisterende nationale vidensindsamling og vidensformidling vedr.

fx metoder til forebyggelse af mistrivsel og selvmord. Dette kan bl.a. ske gennem en national

videnskonference og/ eller analyser.

Rådgive Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i forhold til faglige vejledninger og øvrige be-

hov på området.

Understøtte sammenhængende forebyggelses- og behandlingstilbud af høj kvalitet i kommu-

ner og regioner på tværs af sektorer – både med fokus på voksne samt børn og unge med

selvmordstanker. Dette kan bl.a. ske via netværksaktiviteter.

Indsamle internationale erfaringer på området.

Partnerskabet skal bestå af repræsentanter fra:

De regionale selvmordsforebyggende centre,

Regionerne

Kommuner, herunder repræsentanter for indsatser målrettet børn og unge,

Forskningsenheder og videnscentre på området,

NGO’er som fx Livslinien, Psykiatrifonden, Nefos, Børnetelefonen mv.,

Sundhedsstyrelsen og

Socialstyrelsen

Sundhedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen i partnerskabet.

Punkt nr. 3 - Meddelelse: Satspulje 2017-2020 på sundhedsområdetBilag 1 - Side -1 af 22


2

På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 i alt 4,0 mio. kr. til finansiering af de initiativer,

som iværksættes af Nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Nationalt partnerskab om forebyggel-se af selvmord som led i at reducere overdødeligheden hos mennesker med psykiske lidelser

1,0 1,0 1,0 1,0 -

Midlerne afsættes i regi af Sundhedsstyrelsen, som udmønter midlerne efter aftale med partnerskabet,

der kan anvende midlerne til analyser, konferencer, workshops og lignende. Sundhedsstyrelsen admi-

nistrerer midlerne og kan anvende op til 0,1 mio. kr. årligt til sekretariatsbetjeningen af partnerskabet.

1.2. Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbyg-

ning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse

Forskning viser, at der er en betydelig øget risiko for selvmordsforsøg den første uge efter udskrivning

fra psykiatrien. Selvmord i forbindelse med udskrivning er ofte uventede og er ikke koblet til fx en be-

stemt patientgruppe eller diagnose.

Satspuljepartierne er derfor enige om et nyt pilotprojekt, der skal afprøve, om indførslen af ambulant

kontakt med relevant fagligt personale inden for den første uge efter udskrivning fra psykiatrien kan

være med til at forebygge selvmord og selvmordsforsøg for særligt sårbare patienter, herunder unge

mennesker med psykiske lidelser.

Kontakten kan forestås af fx sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter eller

psykologer. Typisk vil borgeren møde op på sygehusafdelingen, men i nogle tilfælde kan besøget

foregå i borgerens eget hjem, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt.

Projektet etableres på forsøgsbasis i én region og vil efterfølgende blive evalueret.

Desuden ønsker satspuljepartierne en yderligere udbygning af de regionale centre til selvmordsfore-

byggelse.

De regionale centre til selvmordsforebyggelse tilbyder et professionelt behandlingstilbud til personer,

som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt selvmord, herunder personer, der har

henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord. Der

er afsat 12,0 mio. kr. årligt i permanente midler til centrene i regi af satspuljeaftalen for 2010-2013.

Midlerne er overført til regionernes bloktilskud fra 2014.

Centrene yder desuden rådgivning, undervisning og supervision til sundhedspersonale og andre, der i

deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede og deres pårørende. Med en udbygning af cen-

trene vil de kunne udbrede indsatsen over for selvmordstruede og dermed understøtte centrenes mål-

sætning om et hurtigt opfølgende behandlingstilbud.

På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 i alt 20,8 mio.kr. til en pulje til et pilotprojekt i én

region til forebyggelse af selvmord samt 1,0 mio. kr. til en evaluering af pilotprojektet, som forestås af

Sundhedsstyrelsen. Derudover afsættes 7,8 mio. kr. til en pulje til udbygning af de regionale centre til

selvmordsforebyggelse. Der afsættes herudover endvidere 0,4 mio. kr. til administration af initiativet, jf.

initiativ 4.2.



3

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Ambulant kontakt efter udskrivning

(pilotprojekt)

2,9 5,0 4,9 8,0 -

Evaluering - - 1,0 -

Pulje til udbygning af de regionale

centre til selvmordsforebyggelse

1,9 2,0 1,9 2,0 -

1.3. Psykiatritopmøde i 2017 og 2018

Med satspuljeaftalen for 2016-2019 blev der afsat 1,0 mio. kr. til foreningen Det Sociale Netværk til

afholdelse af foreningens Psykiatritopmøde i 2016

Satspuljepartierne er enige om, at Psykiatritopmøderne bidrager til opbygning af viden, erfaring og

konkret information for psykiatrien generelt set, og partierne er derfor enige om at afsætte midler til

afholdelse af et Psykiatritopmøde i både 2017 og 2018. Satspuljepartierne ønsker med bevillingen at

understøtte topmødets udviklende og tværpolitiske funktion.

På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2018 2,0 mio. kr. til afholdelse af Psykiatritopmøderne.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Psykiatritopmøde i 2017 og 2018 1,0 1,0 - - -

1.4. Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere

Ifølge psykiatriloven skal der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der tvangsindlægges, tvangstil-

bageholdes eller undergives tvangsbehandling m.v. Patientrådgivere beskikkes, når en patient udsæt-

tes for et tvangsindgreb. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten om alle forhold i forbin-

delse med indlæggelse, ophold og behandling.

Der har i tidligere satspuljeaftaler, senest med satspuljeaftalen for 2008-2011 været afsat midler til at

understøtte informations- og uddannelsesaktiviteterne til patientrådgiverne, så de er klædt på til at

varetage opgaven.

Satspuljepartierne er enige om, at det er vigtigt, at informations- og uddannelsesaktiviteterne til pati-

entrådgiverne fortsætter. Det er vigtigt, at patientrådgiverne undervises i blandt andet psykiatriloven,

så de er i stand til at rådgive patienterne om alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og

behandling på psykiatriske afdelinger.

Satspuljepartierne ønsker med bevillingen at understøtte disse informations- og uddannelsesaktivite-ter.

På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 1,6 mio. kr. til. informations- og uddannelsesakti-

viteter for patientrådgivere.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Informations- og uddannelsesaktivite-

ter for patientrådgivere

0,4 0,4 0,4 0,4 -

1.5. Forsøg med medicinfrit afsnit i psykiatrien

Satspuljepartierne er enige om at afprøve nye metoder til behandling af mennesker med psykiske

lidelser, herunder metoder, der kan mindske medicinforbruget i psykiatrien.



4

Med inspiration fra bl.a. Norge ønsker satspuljepartierne derfor at oprette en forsøgsordning med et

medicinfrit afsnit til mennesker med psykiske lidelser, som en del af et eksisterende psykiatrisk afsnit.

I stedet for medicin skal det medicinfrie afsnit tilbyde andre former for terapi og aktiviteter. Afsnittet

skal fokusere på recovery, og patienterne vil i stedet for medicin blive tilbudt alternative behandlings-

forløb i form af fx musikterapi, miljøterapi, psykoterapi og forskellige former for aktivitetstilbud. Endvi-

dere vil der være fokus på, at personalet på afsnittet har kendskab til nyeste viden på området for

medicinfri behandling.

Satspuljepartierne er enige om, at det er centralt, at den lægefaglige behandling af den enkelte patient

ikke forringes som følge af forslaget. Det kan derfor være nødvendigt undtagelsesvist at flytte patien-

ter til afsnit, hvor der er mulighed for at anvende medicin, hvis dette skønnes lægefagligt mest forsvar-

ligt i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient.

Projektet etableres på forsøgsbasis i én region og vil efterfølgende blive evalueret. Alle regionerne kan

søge puljen, hvorefter der udvælges én region på baggrund af de indkomne ansøgninger.

På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2019 i alt 10,2 mio. kr. til en pulje målrettet regionerne

til forsøg med et medicinfrit afsnit samt 0,5 mio. kr.(løn) til en evaluering. Der afsættes herudover end-

videre 0,3 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Pulje forsøgsprojekt med medicinfrit

afsnit

2,9 3,4 3,9 - -

Evaluering - 0,5 - - -

1.6. Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer – samt udbredelse og

implementering i regioner og kommuner

Satspuljepartierne er enige om, at børn og unge med psykiske udfordringer skal tilbydes en mere

sammenhængende indsats og den bedst mulige udredning og behandling med henblik på at forebyg-

ge behovet for medicinsk behandling.

Satspuljepartierne ønsker derfor at understøtte, at der udarbejdes en række tværgående forløbspro-

grammer for børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, angst, spiseforstyrrelse, selvskadende

adfærd mv.

Et forløbsprogram beskriver rammerne for den indsats og den koordination, der skal igangsættes for

målgruppen på tværs af region og kommuner, herunder ansvars- og opgavefordeling samt procedurer

for samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktører på tværs af enheder

og sektorer. Det kan fx være sygehus, praktiserende læge, sociale tilbud, skoler og ungdomsuddan-

nelser, sundhedsplejersker og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Desuden indeholder for-

løbsprogrammet en beskrivelse af implementering og opfølgning på programmet. Programmerne kan

bl.a. indeholde forslag om konkrete samarbejdskonstruktioner mellem fx psykiatrien, PPR, den alment

praktiserende læge og den kommunale sagsbehandler, herunder muligheden for tværgående rådgiv-

ning eller supervision i det omfang, det vurderes relevant. Ligesom inddragelse af barnet eller den

unge samt dennes forældre skal være en del af forløbsprogrammerne.

Formålet med forløbsprogrammerne er således at understøtte sammenhængende og koordinerede

forløb på tværs af sektorer og forvaltningsområder, høj faglig kvalitet i den samlede indsats, hensigts-

mæssig ressourceudnyttelse samt inddragelse af borgere og pårørende. Programmerne skal således



5

sikre, at de relevante parter inddrages i forløbet, der skal sikre en helhedsorienteret indsats for barnet

eller den unge.

Forløbsprogrammerne skal understøtte de allerede eksisterende initiativer på området.

Det er vigtigt at sikre, at forløbsprogrammerne forankres og udbredes i kommuner og regioner, herun-

der tilpasses de lokale forhold. Derfor afsættes en pulje til dette formål, som regioner og kommuner

kan ansøge. Midlerne skal blandt andet gå til, at kommuner og regioner kan frikøbe relevant personale

til at sikre det tværgående samarbejde i regi af forløbsprogrammerne.

Initiativet skal ses i sammenhæng med initiativet i satspuljeaftalen på Social- og Indenrigsministeriets

område (2017-20) ”Udviklings- og investeringsprogrammet for sårbare og udsatte børn og unge”.

På den baggrund afsættes der 3,0 mio. kr. i 2017 til udviklingen af tre forløbsprogrammer i regi af

Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante parter samt 1,0 mio. kr. til en evaluering af forløbs-

programmerne, som forestås af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Derudover afsættes der 33,5

mio. kr. i 2018-2020 til en pulje til udredelse og implementering af forløbsprogrammerne i regioner og

kommuner. Der afsættes herudover endvidere 0,5 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Udvikling af forløbsprogrammer 3,0 -

- - -

Udbredelse og implementering

- 10,7 10,9 11,9 -

Evaluering - - 1,0 - -

1.7. Videreførelse af sociolance-projektet

I satspuljeaftalen for 2015 – 2018 blev afsat 5 mio. kr. til i perioden 2015 – 2016 til en forsøgsordning

med et socialt udrykningskøretøj.

Puljemidlerne blev udmøntet til et socialt udrykningskøretøj – pilotprojekt socialoance – som Køben-

havns Kommune, Københavns Brandvæsen og Region Hovedstaden gik sammen om. Formålet med

projektet er at løfte kvaliteten i den opsøgende og forebyggende indsats for gruppen af socialt udsatte,

samt at aflaste det præhospitale beredskab i opgaver, der vurderes at have en mere socialfaglig ka-

rakter end en akut sundhedsfaglig karakter.

De umiddelbare erfaringer er, at den særlige kombination af social- og sundhedsfaglige kompetencer i

sociolancen muliggør, at socialt udsatte borgere kan hjælpes i situationer, som ellers ikke ville kunne

håndteres, fordi borgerne normalt ikke vil tage imod de eksisterende tilbud om eksempelvis at blive

kørt til en akutmodtagelse.

Satspuljepartierne ønsker at sikre en videreførelse af sociolance-projektet i et år, så der kan træffes

beslutning om evt. fortsættelse af projektet på baggrund af den evaluering, som ventes at foreligge

ved udgangen af juni 2017.

En forlængelse af projektet i et år fra 1. april 2017, hvor den nuværende bevilling udløber, vil betyde,

at de kompetencer og kontakter, der er erhvervet i forbindelse med projektet ikke går tabt, mens eva-

lueringen finder sted, og der efterfølgende træffes beslutning om evt. videreførelse.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 4,0 mio. kr. til videreførelse af sociolance-

projektet i et år fra 1. april 2017. Satspuljepartierne er enige om, at finansieringen af sociolanceprojek-

tet efter 1.april 2018 skal overgå til de projektansvarliges regi, såfremt evalueringen anbefaler en fort-

sættelse af sociolancen.



6

Mio. kr. 2017-pl 2017 2018 2019 2020 Permanent

Videreførelse af socio-

lance-projektet

4,0 - - - -

2. Styrket indsats for de svageste ældre

2.1. Nationale kvalitetsindikatorer i ældreplejen

Der er på nuværende tidspunkt begrænset viden om kvaliteten af den hjælp og pleje, som svage æl-

dre modtager i kommunerne. For at understøtte en mere ensartet og høj kvalitet i plejen af svage æl-

dre er der derfor behov for mere systematisk at indsamle data, som gør det muligt at opgøre og sam-

menligne kvaliteten af plejen på tværs af kommunerne.

Det overordnede formål med dataindsamlingen er at opnå viden om effekten for borgerne af den sam-lede plejeindsats.

Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at igangsætte en foranalyse af muligheden for

at måle faglig kvalitet på borgerniveau.

Foranalysen indeholder to spor. I det første spor undersøges muligheden for at udvikle 3-5 overord-

nede kvalitetsindikatorer, som måler kvaliteten af ældreplejen på tværs af social- og sundhedsfaglige

indsatser i kommunerne, fx i forhold til forebyggelse af underernæring og medicinfejl. I det andet spor

ses der på den brugeroplevede kvalitet, og det undersøges nærmere, hvordan de nationale tilfreds-

hedsundersøgelser blandt modtagere af hjemmehjælp og beboere på plejehjem kan styrkes.

Relevante fagpersoner og interessenter vil løbende blive inddraget i arbejdet.

På den baggrund afsættes der 2,0 mio. kr. i 2017 til udarbejdelse af en foranalyse af muligheden for at

udvikle et bedre datagrundlag for kvaliteten i ældreplejen.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Nationale kvalitetsindikatorer for æld-

replejen

2,0 - - - -

2.2. Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens

Nationalt Videnscenter for Demens blev etableret i september 2007 som et udviklingsprojekt i perio-

den 2007-2011 med støtte fra satspuljen og Sygekassernes Helsefond. Med satspuljeaftalen 2011,

satspuljeaftalen 2012 og satspuljeaftalen 2015 er der af flere omgange afsat midler til midlertidig vide-

reførelse af videnscentret.

Nationalt Videnscenter for Demens har dels til opgave at styrke og koordinere den sundhedsfaglige

forskning i forhold til udviklingen af konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud på demens-

området, dels at sikre en fast forankret videnspredning og formidling til regioner og kommuner til gavn

for behandling, pleje og rådgivning af personer med demens og deres pårørende. Videnscentrets

hjemmeside www.videnscenterfordemens.dk er udviklet til hele Danmarks portal på demensområdet.

Satspuljepartierne er enige om at gøre støtten til Nationalt Videnscenter for Demens permanent med

henblik på at understøtte centrets aktiviteter i forhold til forskning, udvikling og formidling af viden på

demensområdet i Danmark. Permanentgørelsen af Nationalt Videnscenter for Demens finansieres bl.a. ved at omprioritere bevil-

lingen til ÆldreForum fra 2017. Bevillingen til ÆldreForum er på 3,4 mio. kr. årligt.



http://www.videnscenterfor/

7

På den baggrund afsættes der 19,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 og 8,0 mio. kr. årligt fra 2021 og

frem til en permanentgørelse af Nationalt Videnscenter for Demens. Der afsættes herudover endvide-

re 0,2 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Nationalt Videnscenter for Demens 1,5 1,6 7,9 8,0 8,0

2.3. Ældredatabasen

Ældredatabasen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere og nuværende ældrege-

nerationer. Siden 1997 er der hvert 5. år blevet indsamlet viden om disse ældregenerationers livssi-

tuation og valg på en række områder som funktionsevne, helbred, levevilkår, bolig, tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet mv. Databasen adskiller sig fra øvrige data på området, da den følger samme grup-

pe af ældre over tid, og den giver et godt vidensgrundlag for videreudviklingen af ældreområdet samt

forskning og analyser.

Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at genfinansiere spørgeskemaundersøgelsen

med henblik på at opdatere informationerne i databasen. Som noget nyt i 2017 sættes desuden fokus

på bl.a. ensomhed samt den kommende ældregenerations prioriteringer og valg i planlægningen af

deres alderdom.

De afsatte midler dækker SFI’s arbejde med dataindsamling og bearbejdning samt forbedring af un-

dersøgelsen via en følgegruppe, der skal kvalificere dataindsamlingen og øge brugen af databasen.

Data stilles til rådighed for forskere og andre aktører i forbindelse med undersøgelser mv.

På den baggrund afsættes der 4,5 mio. kr. i 2017 til en opdatering af oplysningerne i Ældredatabasen.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Ældredatabasen 4,5 - - - -

2.4. Forbedret tandsundhed for de svageste ældre

Prognoser peger på, at stadigt flere ældre borgere vil bevare egne naturlige tænder langt op i alderen.

Samtidig lever flere længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsevnebegræns-

ninger og dermed ringere egenomsorg. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af tandplejen for særligt

de svageste ældre, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret problemstilling, men må

ses i sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt. Der er derfor behov for en målrettet ind-

sats for at forbedre de svageste ældres tandsundhed.

Den første del af indsatsen går ud på, at tandplejere fra den kommunale omsorgstandpleje med særlig

viden om tandpleje til denne særlige patientgruppe skal give generel information til ledelse og perso-

nale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres generelle tandsundhed. Der er et

stort behov for, at denne viden udbredes.

Den anden del af indsatsen går ud på, at der for hver enkelt omsorgstandplejepatient skal udarbejdes

en individuel mundplejeplan. En individuel mundplejeplan er en individuel plan for den enkelte patients

mundpleje. Mundplejeplanen udarbejdes af på baggrund af, at tandplejere fra kommunernes omsorgs-

tandpleje helt konkret tager ud til de ældre og undersøger den enkelte patients mundhygiejne, herun-

der eventuelle belægninger, tandkødsbetændelse behovet for protesehygiejne osv. Tandplejerne vil

desuden i den forbindelse foretage en vurdering af den enkelte borgers evne til selv at børste tænder.

Derudover vil tandplejerne individuelt instruere plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de

bedst hjælper den enkelte patient med at opretholde en god mundhygiejne. Kommunerne skal des-



8

uden etablere nye muligheder for, at øvrigt sundhedspersonale nemt kan henvise borgere til visitation

til omsorgstandplejen.

På den baggrund afsættes der 40,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at forbedre tandsundheden for de

svageste ældre. Midlerne forudsættes overført til det kommunale bloktilskud.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Forbedret tandsundhed for de sva-

geste ældre

10,0 10,0 10,0 10,0 -

2.5. Livshistorier i demensplejen

Livshistorier anvendes til at skabe et overblik over den enkelte persons liv på en systematisk måde.

De kan hjælpe mennesker med demens til at erindre, og til at andre kan få viden om, hvem de er.

I Danmark er arbejdet med livshistorier på demensområdet meget udbredt. Der findes mange skabe-

loner, som kan anvendes af plejepersonalet til at understøtte brugen af livshistorier i plejen og omsor-

gen for mennesker med demens. Der findes derudover forskellige digitale værktøjer og apps, der kan

understøtte udviklingen og formidlingen af livshistorier med tekst, billeder, video og musik på en com-

puter eller iPad.

Satspuljepartierne er enige om, at der afsættes en pulje til at forbedre brugen af livshistorier i plejen

og omsorgen for mennesker med demens, herunder vejledning af medarbejdere og fremme af brugen

af digitale værktøjer med henblik på at sikre bl.a. kontinuitet i plejen.

På den baggrund afsættes der 3,8 mio. kr. i 2017 til brug af livshistorier i demensplejen. Puljen admi-

nistreres af Sundhedsstyrelsen og kan søges af kommuner og private plejehjem. Der afsættes herud-

over endvidere 0,2 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Livshistorier i demensplejen 3,8 - - - -

2.6. Danske Ældreråd

Ældrerådene stiftede i 1999 paraplyorganisationen Danske Ældreråd. Danske Ældreråds primære

opgave er at rådgive og undervise de lokale ældreråd og afholde ældrepolitiske konferencer. Danske

Ældreråd har siden 2000 fået tildelt midler fra satspuljen til drift og forskellige projekter. I dag modta-

ger Danske Ældreråd årligt et varigt driftstilskud på 1,0 mio. kr. fra satspuljen. Danske Ældreråd ople-

ver, at især sundhedsområdets betydning i kommunerne er vokset i de seneste år. Der er derfor be-

hov for at styrke organisationens sekretariat på sundhedsområdet.

Satspuljepartierne er på den baggrund blevet enige om at styrke Danske Ældreråd på det sundheds-

faglige område, så Danske Ældreråd bedre kan vejlede ældrerådene samt skabe mere synlighed om-

kring arbejdet med sundheds- og ældreområdet.

Det permanente tilskud til Danske Ældreråd finansieres ved at omprioritere bevillingen fra ÆldreForum

fra 2017, jf. også initiativ 2.2. Bevillingen til ÆldreForum er på 3,4 mio. kr. årligt.

På den baggrund afsættes der 1,0 mio. kr. permanent fra 2017 til Danske Ældreråd.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Danske Ældreråd 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0



9

3. Sundhed – forebyggelse og kvalitet

3.1. Forebyggelse

3.1.1. National diabeteshandlingsplan

Diabetes er en af de kroniske sygdomme, som rammer flest danskere, og antallet er fordoblet siden

1997. Cirka 250.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, og årligt diagnosticeres ca. 15.000 nye

patienter.

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra 2017-2020 til en national diabeteshand-

lingsplan. Handlingsplanen skal styrke indsatsen for at færre borgere rammes af diabetes, og at de

opdages tidligere, at uligheden i diabetesbehandlingen mindskes, samt at livskvaliteten for diabetes-

patienter øges ved, at de tilbydes støtte og uddannelse med udgangspunkt i den enkeltes behov. Det

foreslås ikke, at indsatsen rettes mod regulering af borgernes adfærd, men at borgere med behov

herfor tilbydes de rette redskaber og støttemuligheder med fokus på den enkelte.

Satspuljepartierne er enige om, at den styrkede indsats på diabetesområdet skal tage udgangspunkt i

den store faglige viden, som allerede findes på området, og at de mange gode eksisterende og kom-

mende indsatser i regioner og kommuner udbredes og styrkes, så de kommer alle diabetespatienter til

gode.

Formålet med handlingsplanen er derfor en fælles national ramme, som skaber mål og retning for de

mange indsatser, som allerede finder sted eller er på vej.

Der er enighed om, at den nationale diabeteshandlingsplan skal fokusere på følgende tre indsatsom-

råder:

1) En styrket indsats på forebyggelse samt tidlig opsporing.

2) En styrket indsats for støtte, uddannelse og omsorg til diabetespatienter med udgangspunkt i

den enkeltes behov.

3) En indsats for at løfte og udbrede eksisterende indsatser, retningslinjer og tilbud for at sikre

høj kvalitet i hele landet.

Der er enighed om, at handlingsplanen udarbejdes i en inddragende proces med relevante aktører, og

at handlingsplanen forventes færdiggjort og forhandlet med satspuljepartierne i 2. halvdel 2017. Heref-

ter skal der forelægges aktstykke for Finansudvalget med henblik på at få hjemmel til at udmønte

2017-midlerne i henhold til handlingsplanen.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 65,0 mio. kr. fra 2017-2020 til en national

diabeteshandlingsplan. Der afsættes ikke administration til initiativet på nuværende tidspunkt, da ind-

holdet i handlingsplanen endnu ikke er fastlagt.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

National diabeteshandlingsplan 5,0 20,0 20,0 20,0 -

3.1.2. Forebyggelseskampagne målrettet rygning blandt børn og unge

Satspuljepartierne er enige om, at der skal igangsættes initiativer målrettet rygning blandt børn og

unge, herunder bl.a.:

En kampagne mod rygning, særligt rettet mod børn og unge på de medier, som de unge be-

nytter.

Lokale forebyggelses- og/eller kampagneindsatser – eventuelt med inddragelse af lokale aktø-

rer, f.eks. patientorganisationer, kommuner, uddannelsesinstitutioner mv.



10

Events – i form af iscenesatte begivenheder, som kan tiltrække opmærksomhed omkring bud-

skabet om at børn og unge ikke skal begynde at ryge.

Test af nye og innovative former for forebyggelses- og/eller kampagneindsatser som f.eks.

kan afprøve nye veje i forhold til at få børn og unge til ikke at begynde med at ryge.

Eventuelt yderligere forebyggelses- og/eller kampagneindsatser, som vurderes relevante i for-

hold til at nå målgruppen.

Kombineret med andre forebyggelsesindsatser målrettet unge, er kampagner et godt værktøj til at

ændre sociale normer blandt unge samt til at forebygge, at unge begynder at ryge.

Ungdommen bevæger sig i disse år fra massemedierne til mere at benytte sociale medier. De nye

digitale medier (internettet, sociale medier, apps mv.) åbner nye muligheder for at nå forskellige mål-

grupper – her under ikke mindst de unge. Initiativerne og kommunikationskanalerne vælges med ud-

gangspunkt i målgruppen, og budskabet målrettes, så det både i ord, tone og visuelt giver resonans i

målgruppen.

På den baggrund afsættes der 14,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til initiativer målrettet rygning blandt

børn og unge. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen til finansiering af kampagner mv. Af de afsatte

midler medgår 1,3 mio. kr. til løn i Sundhedsstyrelsen.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Forebyggelseskampagne målrettet

rygning blandt børn og unge

6,0 3,0 2,0 3,0 -

3.1.3. Hjælp til rygestop til særlige grupper

En kombination af professionel rygestoprådgivning og brug af rygestopmedicin er en effektiv måde at

opnå varigt rygestop på. Midlerne skal bruges til at støtte kommunernes forebyggelsesindsats med

midler til rygestopmedicin. Det skal understøtte, at flere, der ønsker det, kan komme i gang med et

rygestop.

Målgruppen for indsatsen er primært personer, som er socialt og økonomisk dårligt stillet, da denne

gruppe borgere kan have særligt svært ved at finde de personlige og økonomiske ressourcer til at

gennemføre et rygestop. Undersøgelser viser, at højest fire procent, har succes med at blive røgfri,

hvis de stopper uden brug af hjælpemidler (kold tyrker), mens 20-30 procent har succes med at stop-

pe og forblive røgfri, når de bruger både rådgivning og rygestopmedicin.

På den baggrund afsættes der 26,5 mio. kr. i perioden 2017-2019 til hjælp til rygestop til særlig grup-

per og 0,5 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til en evaluering af initiativet. De 26,5 mio. kr. overføres til

kommunernes bloktilskud.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Hjælp til rygestop til særlig grupper 12,0 7,0 7,5 - -

Evaluering 0,5

3.1.4. Screening for livmoderhalskræft for ældre og udsatte grupper

På trods af det eksisterende, veludbyggede screeningsprogram for livmoderhalskræft har Danmark

stadig en af de højeste forekomster af livmoderhalskræft i Europa.

Screening for livmoderhalskræft har været en væsentlig medvirkende faktor til, at der er set en mar-

kant reduktion fra over 900 nye tilfælde årligt før screening blev indført til nu under 400 tilfælde årligt.

Det nuværende screeningsprogram er indrettet således, at kvinder i alderen fra 23-49 år inviteres til

screening hvert tredje år, mens kvinder i alderen 50–64 år inviteres hvert femte år. I dag anvendes



11

test for HPV som primær screeningsmetode hos kvinder i alderen 60-64 år. Såfremt der hos kvinder

på 60 år og derover ikke påvises HPV, er der meget lille risiko for at udvikle livmoderhalskræft, og

kvinden afsluttes derfor fra screeningsprogrammet. Kvinder født før 1948 er afsluttet fra screenings-

programmet uden at have fået tilbudt at blive screenet ved test for HPV.

Satspuljepartierne ønsker at sikre alle kvinder, som er født før 1948, et engangstilbud om test for HPV.

Det skal reducere den aldersmæssige ulighed, som er opstået pga. en trinvis implementering af HPV-

testen.

Fra faglig side vurderes det endvidere, at der er potentiale for at øge deltagelsesprocenten i scree-

ningsprogrammet, særligt for ressourcesvage grupper. Det vurderes ligeledes relevant at opdatere de

faglige anbefalinger på området i lyset af indførelsen af HPV-vaccinen i 2008.

På den baggrund afsættes i alt 25,0 mio. kr. i perioden 2017-2019 til screening for livmoderhalskræft

hos ældre og udsatte grupper. Midlerne afsættes til et engangstilbud om HPV-test til gruppen af kvin-

der, som er født før 1948, samt til at øge deltagelsen i screeningsprogrammet hos særligt de ressour-

cesvage grupper. Midlerne overføres til regionernes bloktilskud, bortset fra 1,0 mio. kr.(løn) i 2017,

som overføres til Sundhedsstyrelsen til at opdatere de faglige anbefalinger på området mv.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Screening af ældre og udsatte grup-

per

23,0 1,0 1,0 - -

3.1.5. Nuanceret informationsindsats om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPV-

vaccinationstilbud målrettet unge mænd

Alle unge piger og deres forældre skal have mulighed for at tage et informeret og velovervejet valg om

vaccination mod HPV-infektion.

Der afsættes midler til at igangsætte en informationsindsats i regi af Sundhedsstyrelsen, der skal for-

bedre oplysningen om livmoderhalskræft og forebyggelsesmulighederne. Informationsindsatsen skal

både være rettet mod de unge piger og deres forældre, som skal tage valget, og det sundhedsperso-

nale, som skal vejlede de unge og deres familier. Indsatsen skal bl.a. indeholde en afbalanceret in-

formation om fordele og ulemper ved HPV-vaccinationen.

Desuden afsættes midler til at undersøge mulighederne for en pilotafprøvning af HPV-

vaccinationstilbud målrettet unge mænd, som er tiltrukket af mænd. Dette pilotprojekt skal også udfø-

res i regi af Sundhedsstyrelsen.

Unge mænd, der er tiltrukket af mænd, bliver ikke beskyttet mod HPV via vaccinationstilbuddet til de

unge piger, og er derfor en gruppe som er særligt sårbar ift. HPV og de kræftformer, der har sammen-

hæng med HPV-virus.

På den baggrund afsættes i alt 5,0 mio. kr. i perioden 2017-2018 til en nuanceret informationsindsats

om HPV-vaccination samt pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud målrettet unge mænd. Midlerne

afsættes til Sundhedsstyrelsen. Af de afsatte midler medgår 1,7 mio. kr. til løn.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Nuanceret informationsindsats om

HPV-vaccination samt pilotafprøv-

ning af HPV-vaccinationstilbud mål-

rettet unge mænd

3,0 2,0 - - -



12

3.1.6. Tidlig indsats for sårbare familier

Med henblik på at mindske ulighed i sundhed og negativ social arv er satspuljepartierne enige om, at

der afsættes midler til en styrket sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier.

Der er begrænset samlet viden om, hvem udsatte og sårbare børn og familier er. Viden, om hvem de

udsatte og sårbare børn og familier er, er væsentlig i forhold til en effektiv målretning af indsatser. På

henholdsvis sundheds- og socialområdet arbejdes ud fra forskellige paradigmer. Forståelsen af ud-

satheds- og sårbarhedsbegrebet er forskelligt, og i den kommunale hverdag vil der derfor være forskel

på, hvordan man kategoriserer sårbare børn og familier og familier med særlige behov og hvilke krite-

rier, der i den enkelte kommune ligger til grund for en sådan kategorisering.

For at sikre at en styrket sundhedspleje indsats over for udsatte og sårbare børn og familier målrettes

de børn og familier, der har behov for en styrket sundhedsplejeindsats, afsættes der midler til gen-

nemførelse af en afdækning af udsatte og sårbare børn og familier. Afdækningen skal belyse omfan-

get af målgruppen, metoder til kategorisering af målgruppen, samt hvilke indsatser, der virker i forhold

til opsporing og fastholdelse af målgruppen. Afdækningen forventes at kunne foreligge i sommeren

2017.

På baggrund af afdækningens resultater afsættes midler til prioritering af kommunale indsatser foran-

kret i sundhedsplejen, der matcher målgruppens behov og virker i forhold til opsporing og fastholdelse

af målgruppen, herunder til indsatser der styrker den opsøgende indsats fra sundhedsplejen til mål-

gruppen eller målretter de eksisterende ressourcer på området, så der er større fokus på udsatte og

sårbare børn og familier. Med udgangspunkt i afdækningens resultat kan det overvejes at fokusere på

børn i 3-årsalderen, på samarbejdet mellem den kommunale sundhedspleje og den regionale svang-

reomsorg samt på samarbejdet mellem sundhedspleje og daginstitutionerne. Effekten af en tidlig ind-

sats skal belyses i en evaluering.

På den baggrund afsættes der 77,4 mio. kr. i perioden 2017-2020 til tidlig indsats for sårbare familier.

Midlerne udmøntes som en pulje til kommunerne, bortset fra 2,0 mio. kr. i 2017, som afsættes til udar-

bejdelse af afdækningen, samt 2 mio. kr. i 2019 til en evaluering. Der afsættes herudover endvidere

0,9 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initiativ 4.2.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Tidlig indsats for sårbare familier 16,7 19,3 17,6 23,8 -

Afdækning 2,0 - - - -

Evaluering - - 2,0 - -

3.1.7. Abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen

Forud for og efter en eventuel abort skal den gravide tilbydes en abortstøttesamtale. Formålet med

samtalen er, at kvinden før en eventuel abort modtager den nødvendige støtte til selv at træffe sin

beslutning vedrørende gennemførelse af svangerskabet. Efter en eventuel abort kan en abortsamtale

dermed give støtte til kvinden til at komme igennem eventuelle psykiske gener som følge af aborten.

I satspuljeaftalen for 2014 blev der afsat 0,3 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til abortstøttesamtaler i Mød-

rehjælpens regi. Bevillingen udløb med udgangen af 2015, hvorfor Mødrehjælpen har lukket deres

abortrådgivning pr. 1. juli 2016.

Satspuljepartierne er enige om, at der igen skal kunne tilbydes abortstøttesamtaler i regi af Mødre-

hjælpen.

På den baggrund er satspuljepartierne derfor enige om at afsætte 0,3 mio. kr. årligt i perioden 2017-

2020 til abortstøttesamtaler i Mødrehjælpen.



13

Mio. kr. 2017-pl 2017 2018 2019 2020 Permanent

Abortstøttesamtaler

i Mødrehjælpen

0,3 0,3 0,3 0,3 -

3.1.8. Seksuel sundhed

Der er i de senere år opnået gode resultater vedrørende seksuel sundhed, hvilket blandt andet skyl-

des en flerårig og bred forebyggelsesindsats med seksualundervisning til børn og unge, rådgivning af

unge om krop og seksualitet samt støtte og kvalitetssikring af kommunernes indsats på området.

Satspuljepartierne er enige om at videreføre et fokus på forebyggelsesindsatsen i forhold til seksuel

og reproduktiv sundhed for unge og at understøtte kommunernes indsatser herfor. Derfor gives støtte

til Sex & Samfund med henblik på at sikre gennemførsel af følgende aktiviteter:

Sexlinjen, hvor unge og andre kan få direkte rådgivning og søge information på Sexlinjens

hjemmeside.

Uge Sex, hvor elever i folkeskolen samt elever på en række ungdomsuddannelser modtager

undervisning om emner relateret til sundhed og trivsel. I folkeskolen er undervisningsmateria-

lerne direkte tilpasset kompetencemål i Fælles Mål fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Li-

gestilling.

Materialer, hvor det sikres, at der er rådgivningsmaterialer til rådighed i forhold til prævention og

seksualitet, som kan anvendes i mødet med sundhedsprofessionelle mv.

Kvalitetssikring af kommunal indsats, hvor der med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens fore-

byggelsespakke om seksuel sundhed ydes rådgivning til kommuner om tilrettelæggelsen af fo-

rebyggende og sundhedsfremmende indsatser, ligesom områder som fx børns seksualitet i for-

hold til rådgivning af daginstitutioner udvikles. Også rådgivning om seksualitet blandt ældre bor-

gere og borgere med kroniske lidelser udvikles, og rådgivning gives til kommunerne via regiona-

le møder, og rådgivningsmateriale samt partnerskaber med andre organisationer. Endelig ydes

støtte til skiftende kommuner i forhold til kvalificering af sundheds- og seksualundervisningen.

Der sikres fleksibilitet i opgaveløsningen ved, at Sex & Samfund fra år til år aftaler den konkrete forde-

ling af midlerne med Sundhedsstyrelsen.

På den baggrund afsættes der 35,4 mio. kr. i perioden 2017-2020 og herefter 12 mio. kr. årligt fra

2021 til finansiering af ovennævnte aktiviteter i regi af Sex & Samfund.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Seksuel sundhed 4,7 6,7 12,0 12,0 12,0

3.1.9. Familiær hyperkolesterolæmi

Familiær hyperkolesterolæmi (FH) omfatter en række arvelige sygdomme, som er forbundet med svær

forhøjelse af kolesterol. Forhøjet kolesterol er i sig selv ikke en sygdom, men personer med forhøjet

kolesterol har øget risiko for åreforkalkningssygdom, blodpropper og andre hjertekarsygdomme.

Dansk Cardiologisk Selskab har i 2013 udgivet en vejledning om arvelige hjertesygdomme, der omfat-

ter udredning og opsporing af FH. Der er dog ikke gennemført større studier siden udgivelsen af vej-

ledningen, og det nuværende niveau af danskere med FH – herunder vejledningens effekt – er ikke

kendt.

Der er derfor et behov for at skabe et overblik over den nuværende opsporing og behandling af perso-

ner med FH i Danmark.

Derfor igangsættes i regi af Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, der skal give en status på området,

herunder en afdækning af hvordan et nationalt register for FH kan etableres og supplere og muligvis

bygge videre på det eksisterende stamtavleprogram, bl.a. med afsæt i erfaringer fra Holland. Under-



14

søgelsen vil blive igangsat med afsæt i en drøftelse af emnet primo 2017 i regi af Sundhedsstyrelsens

udvalg for hjertesygdomme og med involvering af relevante specialer og lægevidenskabelige selska-

ber. Undersøgelsen planlægges at foreligge medio 2017.

På den baggrund afsættes 6,0 mio. kr. i 2017 til at styrke indsatsen i forhold til familiær hyperko-

lestrolæmi (FH), herunder til etablering og drift af et nationalt register for familiær hyperkolesterolæmi

med afsæt i Sundhedsstyrelsens afdækning, heraf 0,5 mio. kr.(løn) til Sundhedsstyrelsen til undersø-

gelsen.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Familiær hyperkolesterolæmi 1,0 1,5 1,5 1,5

Undersøgelse 0,5

3.2. Rehabilitering

3.2.1. Rehabiliteringstilbud særligt målrettet Parkinsonpatienter

Satspuljepartierne ønsker at styrke rehabiliteringstilbuddene til parkinsonpatienter.

I satspuljeaftalen på sundhedsområdet fra 2015-2018 blev der afsat 6,8 mio. kr. i perioden 2015-2016

til videreførelse af specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonpatienter.

Formålet med projektet er at sikre, at parkinsonramte under sygdomsforløbet får kvalificeret behand-

ling og støtte til at sikre optimale fysiske, psykiske og sociale forhold og et aktivt liv, herunder forblive

længere på arbejdsmarkedet og i eget hjem.

I det igangværende projekt varetages tilbud til nydiagnosticerede og til patienter i fremskreden fase af

Parkinsonforeningen, mens tilbud til patienter i mellemfasen varetages af de foreningsejede special-

sygehuse (også kaldet § 79 sygehuse).

Satspuljepartierne er enige om at videreføre projektet i 2017 – 2020 med en ændret organisering, hvor

alle tre elementer i tilbuddet varetages af de foreningsejede specialsygehuse.

Satspuljepartierne er enige om, at der med den ændrede organisering bliver mulighed for at opnå ny

viden om projektets målopfyldelse ved en organisering, hvor alle dele af tilbuddet ydes af et for-

eningsejet specialsygehus, og hvor organiseringen giver mulighed for indplacering i sundhedsvæse-

net. Det forudsættes, at projektet evalueres med henblik på, at resultatet heraf foreligger ultimo 2019.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 20,0 mio. kr. til Parkinsonforeningen til

rehabiliteringstilbud særligt målrettet parkinsonpatienter, herunder evaluering, i årene 2017 - 2020.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Rehabiliteringstilbud særligt målrettet

Parkinsonpatienter

5,0 5,0 5,0 5,0 -

3.2.2. Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose

Ca. 14.300 danskere er ramt af den alvorlige neurologiske sygdom, sclerose, og antallet har været

stigende de seneste år.

For at kunne øge antallet af indlæggelser til specialiseret rehabilitering og dermed imødegå presset fra

det antal stigende henvisninger, er satspuljepartierne enige om at øge aktiviteten via fritvalgsrammen

på de to sclerosehospitaler i Ry og Haslev med 9 mio. kr. årligt i perioden. De to sclerosehospitaler



15

tilbyder specialiseret rehabilitering til personer med sclerose som et supplement til den regionale og

kommunale indsats.

Der er også enighed blandt satspuljepartierne om, at der iværksættes et pilotprojekt på 6 mio. kr. i alt i

perioden om styrket samarbejde mellem sclerosehospitalerne og kommunerne for at skabe større

viden om, hvordan sclerosehospitalerne og kommunerne kan styrke samarbejdet om den enkelte pati-

ent.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 32,6 mio. kr. til en styrket rehabilite-

ringsindsats for mennesker med sclerose i årene 2017-2019 samt 0,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til

evaluering af pilotprojektet. Der afsættes herudover endvidere 0,1 mio. kr. til administration af initiati-

vet, jf. initiativ 4.2.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Styrket rehabiliteringsindsats for

mennesker med sclerose (fritvalgs-

rammen)

9,0 9,0 9,0 - -

Pilotprojekt til styrket samarbejde

mellem sclerosehospitalerne og

kommunerne

1,9 1,7 2,0 - -


3.2.3. Rehabilitering - Et godt liv efter kræft

Som følge af den forbedrede kræftbehandling er der stadig flere danskere, der overlever en kræftsyg-

dom med efterfølgende behov for rehabilitering eller opfølgning i forhold til senfølger. Samtidig skal

patienternes forudsætninger for at vende tilbage til et godt liv efter sygdommen understøttes.

Selvom kommunerne de seneste år har udviklet og styrket tilbuddene om genoptræning og rehabilite-

ring til kræftpatienter, er der fortsat unødig forskel på, hvilke tilbud kræftpatienter kan få alt efter, hvor

de bor. Samtidig er der indikationer på social ulighed i, hvem der henvises til og benytter sig af tilbud

om rehabilitering. Tilsvarende er der behov for at afdække behovet for indsatser til patienter med sen-

følger.

Satspuljepartierne ønsker et løft i den kommunale rehabilitering med henblik på at sikre ensartede og

mere målrettede tilbud til kræftpatienter, herunder med opmærksomhed på, at grupper med færre

ressourcer har særlige behov.

Det kan for eksempel ske gennem tværkommunale samarbejder om rehabiliteringen og et systematisk

kompetenceløft i kommunerne. Derudover er der behov for at opstille klare mål og retningslinjer for

den kommunale rehabilitering i regi af Sundhedsstyrelsen.

For at styrke senfølgeindsatsen igangsættes i regi af Sundhedsstyrelsen en afdækning af behovet for

indsatser for patienter med senfølger efter kræft. Denne viden skal danne afsæt for på relevante

kræftområder at udvikle og understøtte indsatsen for patienter med alvorlige senfølger.

På den baggrund afsættes der i alt 135,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 og yderligere 50,0 mio. kr.

årligt fra 2021 til rehabilitering og senfølgeindsats for kræftpatienter. Midlerne udmøntes til kommuner-

ne via bloktilskuddet bortset fra samlet 1,9 mio. kr. (løn), som udmøntes til Sundhedsstyrelsen til op-

stilling af klare mål og retningslinjer for den kommunale rehabilitering og til en afdækning på senfølge-

området fra 2017-2019.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Rehabilitering – Et godt liv efter kræft 31,6 31,9 33,5 38,0 50,0



16

3.2.4. Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter

Ifølge RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er omkring 400 personer i Danmark ramt af sygdommen,

ALS, som i de fleste tilfælde er en hurtigt fremadskridende sygdom, der medfører, at musklerne i hele

kroppen gradvist lammes. Den gennemsnitlige levetid er 3 år fra symptomdebut.

Udover de eksisterende rehabiliteringstilbud kan en mindre gruppe af ALS-patienter (skønnet ca. 30-

50 personer), som lever længe med sygdommen (5-15 år), ifølge Sundhedsstyrelsen eventuelt have

gavn af længerevarende rehabiliterings- og genoptræningsophold for at bevare deres funktionsevne

længst muligt.

Satspuljepartierne er derfor enige om, at der iværksættes et pilotprojekt om længerevarende rehabili-

terings- og genoptræningsophold for denne målgruppe. Opholdene kan eksempelvis afholdes som to

ugers ophold med individuel intensiv fysisk træning, og psykisk og social støtte, afhængigt af den en-

kelte og de pårørendes behov. Det forudsættes, at pilotprojektet evalueres.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte i alt 3,8 mio. kr. til en pulje til styrket reha-

biliteringsindsats for ALS-patienter i årene 2017-2020 samt 0,1 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen til evalu-

ering af initiativet. Der afsættes herudover endvidere 0,1 mio. kr. til administration af initiativet, jf. initia-

tiv 4.2.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Styrket rehabiliteringsindsats for

ALS-patienter

0,9 0,9 1,0 1,0 -


3.2.5. Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord

Borgere, der rammes af en alvorlig hjerneskade, har ofte omfattende følger af skaden, som kan have

stor indflydelse på deres liv og hverdag. De har derfor behov for effektive genoptrænings- og rehabili-

teringsforløb med henblik på at mindske følgerne og i størst mulig grad give dem mulighed for at ven-

de tilbage til det liv, de førte inden skaden.

De to specialsygehuse Center for Hjerneskade og Vejlefjord råder begge over stor, tværfaglig eksper-

tise i forhold til rehabiliteringen af personer med kompleks, erhvervet hjerneskade. Ved at øge frit-

valgsrammen for de to specialsygehuse vil flere borgere få mulighed for at gennemgå målrettede re-

habiliteringsforløb ved disse.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 4,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en

udvidelse af fritvalgsrammen for specialsygehusene Center for Hjerneskade og Vejlefjord.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Udvidelse af fritvalgsrammen for

Center for Hjerneskade og Vejlefjord

1,0 1,0 1,0 1,0 -

3.3. Palliation

3.3.1. En værdig og god palliativ indsats for kræftpatienter

Hvert år dør 15.000 danskere af kræft. Mange af disse patienter vil på et tidpunkt i deres sygdomsfor-

løb have behov for palliativ pleje – som oftest på det basale niveau enten i den kommunale hjemme-

sygepleje, hos den praktiserende læge eller på sygehuset.

Samtidig viser undersøgelser, at 70–80 pct. af danske kræftpatienter ønsker at tilbringe deres sidste

tid i hjemmet, men at 55 pct. reelt dør på hospitalet. For at understøtte mulighederne for at blive i



17

hjemmet i den sidste tid, er der behov for tilgængelig og god palliativ pleje i hjemmet. Det vurderes

særligt at have betydning for mindre ressourcestærke borgere.

Satspuljepartierne ønsker at bidrage til, at flere kræftpatienter oplever en højere kvalitet i den basale

palliative indsats, så flere fx kan dø i eget hjem, hvis de ønsker det. Det skal bl.a. sikres ved, at patien-

ternes ønsker i højere grad imødekommes, og at der i hele landet ydes en værdig og god basal pallia-

tiv indsats samt ved at styrke sammenhængen i den palliative indsats på tværs af hospitalerne og

kommunerne.

Satspuljepartierne ønsker også at styrke den palliative indsats på hospice i de områder af landet, hvor

der i dag kan være lang afstand til hospiceplads.

Derudover er der behov for i regi af Sundhedsstyrelsen at opstille klare mål og retningslinjer for den

basale palliative indsats til kræftpatienter.

På den baggrund afsættes i alt 100,0 mio.kr. i perioden 2017-2020 og yderligere 34,0 mio.kr. årligt fra

2021 til at styrke den basale palliative indsats for kræftpatienter, heraf 5 mio. kr. årligt til hospiceplad-

ser. Midlerne til at styrke den palliative indsats overføres til kommunernes og evt. en mindre del til

regionernes bloktilskud efter nærmere drøftelse med kommuner og regioner.

De 5 mio. kr. årligt til hospicepladser afsættes til opbygning af hospicepladser i de egne af landet, hvor

en region fx vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet som følge af lang afstand til hospice-

plads. Midlerne udmøntes efter ansøgning fra en region i samarbejde med relevant selvejende institu-

tion. Endvidere afsættes 0,5 mio. kr.(løn) i 2017 til Sundhedsstyrelsen til revision af de faglige anbefa-

linger for den palliative indsats.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

En værdig og god palliativ indsats for

kræftpatienter

17,0 18,0 18,0 27,0 29,0

Hospicepladser 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0

3.3.2. Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis

Satspuljepartierne er enige om at etablere en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Ordningen

strækker sig over en periode på 4 år med start den 1. januar 2018.

Forsøgsordningen indebærer, at læger kan ordinere medicinsk cannabis til en afgrænset patientgrup-

pe med specifikke behandlingsindikationer.

Aftaleparterne er enige om, at der i forsøgsperioden skal foretages en evaluering af ordningen med

henblik på politisk stillingtagen til en eventuelt permanent ordning med medicinsk cannabis.

Da det ikke som ved indførelsen af nye godkendte lægemidler er muligt at udføre videnskabelig forsk-

ning på effekt m.v. i forhold til behandling med medicinsk cannabis, er satspuljepartierne enige om at

oprette en pulje, som bl.a. kan understøtte, at der sker videnskabelig erfaringsopsamling på udvalgte

områder. Erfaringerne skal indgå i den samlede evaluering af ordningen.

Forsøgsordningen skal etableres ved lov, og lovforslag vil blive fremsat i oktober 2017 med henblik på

vedtagelse inden udgangen af 2017. I løbet af 2017 forberedes ordningen, herunder ift. IT-justeringer.

På den baggrund afsættes der 21,8 mio. kr. i perioden 2017-2020 til etablering af en forsøgsordning

med medicinsk cannabis. Midlerne i 2017 afsættes primært til IT-tilpasninger i Lægemiddelstyrelsen,

Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og på apotekerne. Midlerne i 2018 – 2020

afsættes til drift af ordningen samt til oplysningsvirksomhed. Desuden afsættes i 2018 en forsknings-

pulje på 5,0 mio. kr. Der afsættes herudover endvidere 0,2 mio. kr. til administration af forskningspul-

jen, jf. initiativ 4.2.



18

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Etablering af forsøgsordning med

medicinsk cannabis

5,7 8,4 2,4 5,3 -

3.4. Bedre forhold for unge med kræft

3.4.1. Tilbud til unge med kræft

Hvert år får omkring 400 danske unge mellem 15 og 29 år konstateret kræft. Når de indlægges, sker

det naturligt nok oftest sammen med ældre kræftpatienter eller på en børneafdeling. Der findes allere-

de i dag en række initiativer på tværs af landet målrettet unge med kræft, når de ikke er indlagt på

hospitalet. Det gælder fx rådgivningslinjer og netværket ”Ung Kræft”.

De unge kræftpatienter har imidlertid også brug for fællesskaber og særlig opmærksomhed, når de er

indlagt på hospitalerne. I de senere år er der flere steder taget initiativ til at sikre bedre rammer for de

unge under indlæggelsen. For eksempel i form af stuer, hvor de unge er indlagt sammen og fælles

opholdsrum for unge i kræftbehandling, hvor der er fokus på hjemlig hygge og socialt samvær. Men

omfanget og indholdet af tilbuddene varierer meget fra hospital til hospital.

For at forbedre forholdene for unge kræftpatienter ønsker satspuljepartierne – med udgangspunkt i de

unges ønsker og behov – at udbrede initiativer som fælles opholdsrum, ungepaneler, ungekoordinato-

rer og ungevenlige stuer samt andre initiativer med fokus på livskvalitet og inddragelse af unge indlag-

te.

På den baggrund afsættes der i alt 25,0 mio. kr. i perioden 2017-2020 til initiativer på hospitalerne

rettet mod unge med kræft og fællesskaber mellem unge kræftpatienter. Midlerne overføres til regio-

nernes bloktilskud.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Tilbud til unge med kræft 7,0 6,0 6,0 6,0 -

4. Privat proces mv.

4.1. Helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende

En sjælden diagnose er en alvorlig, ofte arvelig sygdom, som rammer mellem 500-1.000 borgere i

Danmark (1-2 ud af 10.000). Sygdommene er komplekse og kræver særlig viden og sagkundskab,

samt ofte kontakt til både sundheds- og socialsektoren. Sygdommene kan ofte ikke helbredes, men

med relevant indsats kan følger af sygdommene forebygges, begrænses eller behandles.

En helpline målrettet patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende kan yde mestringsstøtte,

information og rådgivning, herunder bl.a. formidle kontakt til konkrete støttemuligheder, formidle infor-

mation, orientere om regler og rettigheder, hjælpe med at finde den relevante indgang til sundheds-

væsenet og den sociale sektor m.v. En helpline vil med et fagligt miljø, som både rummer den erfa-

ringsbaserede viden, der findes i Sjældne Diagnosers medlemsforeninger, og en mere professionel

viden om strukturer, praksis og lovgivning på tværs af sektorer, hjælpe til at supplere og sammenbinde

andre indsatser for sjældne sygdomme.

Etableringen af en helpline ligger i tråd med Den Nationale Strategi for Sjældne Sygdomme, som

Sundhedsstyrelsen udgav i 2014, og som bl.a. anbefaler, at der udvikles særlige rådgivnings- og støt-

tetilbud på tværs af sektorer vedrørende sundhedsmæssige og sociale problemstillinger for patienter

med sjældne sygdomme diagnoser og deres pårørende.



19

Satspuljepartierne er enige om, at udviklingen og etableringen af en helpline til patienter med sjældne

sygdomme og deres pårørende kan bidrage til mestring af livet for patienter med sjældne sygdomme

og deres pårørende ved at yde mestringsstøtte, rådgivning og information på tværs af sektorer.

På den baggrund afsættes der i perioden 2017-2020 1,5 mio. kr. til foreningen Sjældne Diagnoser til

udviklingen og etableringen af en helpline til patienter med sjældne sygdomme og deres pårørende.

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Helpline til patienter med sjældne

sygdomme og deres pårørende

0,4 0,4 0,4 0,3 -

4.2. Administrationsudgifter ved initiativerne i satspuljeaftalen

Nedenfor fremgår de forventede administrationsudgifter for de initiativer, som fremgår af nærværende

satspuljeaftale for sundhedsområdet for 2017-2020. Administrationsudgifterne er trukket ud af bevillin-

gen til de initiativer, som kræver administration.

Administrationsudgifterne dækker hovedsageligt administration af en pulje herunder udarbejdelse af

kriterier for puljen, puljeopslag, behandling af ansøgninger, udarbejdelse af tilsagnsbreve, opfølgning,

regnskabsrelaterede aktiviteter mv.

Følgende initiativer giver anledning til at afholde administrationsudgifter:

Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord og udbygning af

regionale selvmordscentre

Medicinfrit afsnit i psykiatrien

Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Permanentgørelse af bevillingen til Nationalt Videnscenter for Demens

Livshistorier i demensplejen

Tidlig indsats for sårbare familier

Styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sclerose

Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter

Etablering af forsøgsordning med medicinsk cannabis (forskningspuljen)

For så vidt angår initiativet vedrørende en national diabeteshandlingsplan, så afsættes der ikke midler

til administration på nuværende tidspunkt, da indholdet i handlingsplanen endnu ikke er fastlagt. Når

indholdet af handlingsplanen kendes, vil eventuelle administrationsudgifter blive indbudgetteret på et

senere tidspunkt.

I aftalen om handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud er der ved en fejl ikke blevet trukket

administrationsudgifter. Det drejer sig om i alt 1,5 mio. kr. fordelt med 0,6 mio. kr. i 2017 og 0,3 mio.

kr. årligt i perioden 2018-2020 og vedrører administration af de to puljer:

Pulje til styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Fælles undervisningsforløb om borgere med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug

Satspuljepartierne er enige om at afsætte disse midler ud af rammen til de særlige socialpsykiatriske

afdelinger (400,8 mio. kr.).

Mio. kr. 2017 2018 2019 2020 Permanent

Administrationsudgifter ved initiati-

verne i satspuljeaftalen

1,4 0,6 0,7 0,2 -



20

4. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2017-2020

(Mio. kr.) 2017 2018 2019 2020 I alt

1. Kvalitet og sammen-

hæng i psykiatrien

17,1 24,0 25,0 23,3 89,4

1.1 Nationalt partnerskab

om forebyggelse af selv-

mord som led i at reduce-

re overdødeligheden hos

mennesker med psykiske

lidelser

1,0 1,0 1,0 1,0 4,0

1.2. Ambulant kontakt

efter udskrivning fra psy-

kiatrien til forebyggelse af

selvmord og udbygning af

de regionale centre for

selvmordsdorebyggelse

4,8 7,0 7,8 10,0 29,6

1.3. Psykiatritopmøde i

2017 og 2018

1,0 1,0 - - 2,0

1.4. Informations- og ud-

dannelsesaktiviteter for

patientrådgivere

0,4 0,4 0,4 0,4 1,6

1.5. Forsøg med medicin-

frit afsnit i psykiatrien

2,9 3,9 3,9 - 10,7

1.6. Forløbsprogrammer

for børn og unge med

psykiske udfordringer –

samt udbredelse og im-

plementering i regioner og

kommuner

3,0 10,7 11,9 11,9 37,5

1.7. Videreførelse af so-

ciolance-projektet

4,0 - - - 4,0

2. Styrket indsats for de

svageste ældre

22,8 12,6 18,9 19,0 73,3

2.1. Nationale kvalitetsin-

dikatorer i ældreplejen

2,0 - - - 2,0

2.2. Permanentgørelse af

bevillingen til Nationalt

Videnscenter for Demens

(P)

1,5 1,6 7,9 8,0 19,0

2.3. Ældredatabasen 4,5 - - - 4,5

2.4. Forbedret tandsund-

hed for de svageste ældre

10,0 10,0 10,0 10,0 40,0

2.5. Livshistorier i de-

mensplejen

3,8 - - - -

2.6. Danske Ældreråd 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0

3. Sundhed – forebyg-

gelse og kvalitet

158,3 148,6 146,8 148,9 602,6

3.1. Forebyggelse 74,2 61,3 63,9 60,6 260,0

3.1.1. National diabetes-

handlingsplan

5,0 20,0 20,0 20,0 65,0

3.1.2. Forebyggelseskam-

pagne målrettet rygning

6,0 3,0 2,0 3,0 14,0



21

blandt børn og unge

3.1.3. Hjælp til rygestop til

særlige grupper

12,0 7,5 7,5 - 27,0

3.1.4. Screening for liv-

moderhalskræft for ældre

og udsatte grupper

23,0 1,0 1,0 - 25,0

3.1.5. Nuanceret informa-

tionsindsats om HPV-

vaccination samt pilotaf-

prøvning af HPV-

vaccinationstilbud målret-

tet unge mænd

3,0 2,0 - - 5,0

3.1.6. Tidlig indsats for

sårbare familier

18,7 19,3 19,6 23,8 81,4

3.1.7. Abortstøttesamtaler

i Mødrehjælpen

0,3 0,3 0,3 0,3 1,2

3.1.8. Seksuel sundhed 4,7 6,7 12,0 12,0 35,4

3.1.9. Familiær hyperkole-

sterolæmi

1,5 1,5 1,5 1,5 6,0

3.2. Rehabilitering 49,4 49,9 51,5 45,0 195,8

3.2.1. Rehabiliteringstilbud

særligt målrettet Parkin-

sonpatienter

5,0 5,0 5,0 5,0 20,0

3.2.2. Styrket rehabilite-

ringsindsats for menne-

sker med sclerose

10,9 11,0 11,0 - 32,9

3.2.3. Rehabilitering - Et

godt liv efter kræft (P)

31,6 31,9 33,5 38,0 135,0

3.2.4. Styrket rehabilite-

ringsindsats for ALS-

patienter

0,9 1,0 1,0 1,0 3,9

3.2.5. Udvidelse af frit-

valgsrammen for Center

for Hjerneskade og Vejle-

fjord

1,0 1,0 1,0 1,0 4,0

3.3. Palliation 27,7 31,4 25,4 37,3 121,8

3.3.1. En værdig og god

palliativ indsats for kræft-

patienter (P)

17,0 18,0 18,0 27,0 80,0

3.3.2. Etablering af for-

søgsordning med medi-

cinsk cannabis

5,7 8,4 2,4 5,3 21,8

Bedre forhold for unge

med kræft

7,0 6,0 6,0 6,0 25,0

3.4.1. Tilbud til unge med

kræft

7,0 6,0 6,0 6,0 25,0

4. Privat proces mv. 0,4 0,4 0,4 0,3 1,5

4.1. Helpline til patienter

med sjældne sygdomme

og deres pårørende

0,4 0,4 0,4 0,3 1,5

4.2. Administrationsudgif-

ter ved initiativerne i sats-

puljeaftalen

1,1 0,8 0,7 0,3 2,9

I alt 199,7 186,4 191,8 191,8 769,7



22

5. Dokumentation og opfølgning

Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til foran-

kring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede og andre

særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af de projekter, der

søger om økonomisk støtte.

Mål og dokumentation

Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i projekt-

beskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.

I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle og an-

vende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.

Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer om

mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved afslutnin-

gen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises konkrete forbed-

ringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte

projekter i forhold til de opstillede mål.

Opfølgning

Satspuljeordførerne vil forud for de årlige satspuljeforhandlinger blive orienteret om status for fremdrif-

ten af de enkelte initiativer, ligesom der vil ske en ad hoc orientering af satspuljeordførerne, såfremt

der sker væsentlige ændringer i de enkelte initiativer.



1

Opdaterede nøgletal pr. oktober 2016

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgar i aftalen om de nationale mal, som blev lanceret pa

Danske Regioners generalforsamling i april 2016 og publiceret d. 29. april 2016. Der er lagt vægt på at

præsentere indikatorerne, så man kan adressere de områder, som regionerne og regeringen har sat fokus

på, om at mindske forskelle på tværs af regioner og sikre progression både nationalt og regionalt. For

hver enkelt indikator vises:

Udvikling over tid for de fem regioner og hele landet i én graf

Afstand til bedste resultat i seneste måling og for et år siden - hvor tallene umiddelbart er

tilgængelige, angives volumen

Det aktuelle niveau i alle regioner i tal

Standarder angives på indikatorer, hvor regionerne sammen har sat et måltal.

Forklaring af format:

klaring af formatet

For information og dokumentation af de enkelte indikatorer, følg linket her.

Pilen angiver den

faktiske

udviklingsretning set

over et år – pilen er

grøn, hvis det går den

rigtige vej (ellers grå)

Nyt: Prik under pile

viser udviklingen i

afstand fra top til bund

og er grøn hvis den er

uændret eller faldet

(ellers grå)

Pilen angiver den

ønskede

udviklingsretning

Fremhævede

punkter angiver

sammenligningstids-

punktet for et år

siden.

Hver region har

sin egen farve.

Hele landet er

vist med sort

Prik viser ”afstand til bedste” aktuelt

Nyt: Streg viser hvor meget man henter

ind eller lægger afstand til bedste

sammenlignet med for et år siden

Streg før prik=man henter ind på bedste

Prik før streg= man lægger afstand

Punkt nr. 5 - Meddelelser Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalgetBilag 1 - Side -1 af 17


http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Nationale-maal/Indikatorforklaring.ashx

2


Bedre sammenhængende patientforløb

Ventetid til genoptræning



3


Færdigbehandlingsdage pr. 1.000 borger

Ajourføring af FMK i almen praksis



4


Styrket indsats for kronikere og ældre patienter

Akutte indlæggelser blandt borgere med KOL

Akutte indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2



5


Forebyggelige indlæggelser blandt ældre



6


Forbedret overlevelse og patientsikkerhed

5-års kræftoverlevelse (køns- og aldersstandardiseret)

Hjertedødelighed pr. 100.000 indbygger



7


Bakteriæmi (blodforgiftning) pr. 10.000 risikodøgn

difficile (alvorlig diarré) pr. 100.000 borger



8


Behandling af høj kvalitet

Indikator for tvang – indlagte, der bæltefikseres

Opfyldelse af kvalitetsstandarder i kliniske kvalitetsdatabaser



9


Hurtig udredning og behandling

Ventetid i dage til planlagt operation



10


Ventetid i dage i børn- og ungepsykiatri

Ventetid i dage i voksenpsykiatri

Anm.: Ventetid er ventetid i dage til første besøg – det kan enten være til udredning eller behandling.



11


Udredt inden for fristen i somatik

Nye tal



12


Udredt inden for fristen i børn- og ungepsykiatri

Udredt inden for fristen i voksenpsykiatri

Anm.: Udredt inden for fristen er hvor stor en procentandel af patienterne, der er færdigudredt inden for 30 dage. Et

udredningsforløb kan bestå af flere besøg.

Den faldende tendens skal ses i lyset af, at retten ændrede sig fra 60 til 30 dage i efteråret 2015.

Da lovgivningen for udredning blev ændret pr. september 2015, angiver udviklingspil mv. retning siden 4. kvartal 2015



13


Overholdelse af standardforløbstider i kræftpakker



14


Øget patientinddragelse

Patientoplevet tilfredshed

Patientoplevet inddragelse



15


Flere sunde leveår

Middellevetid

Daglige rygere



16


Mere effektivt sundhedsvæsen

Gennemsnitlig liggetid pr. indlæggelse, dage

Produktivitetsvækst

Anm.: Grafen viser den årlige tilvækst i produktiviteten i regionerne, dvs. den yderligere forbedring, der er opnået i hvert

enkelt år, og et fald fra år til år udtrykker således alene et fald i stigningstakten og ikke i et fald i produktivitet.



17


Opdateringsinformation

Nøgletallene er denne gang opdateret med tal for 2. kvartal 2016 på følgende indikatorer:

Bedre sammenhængende patientforløb:

• Ajourføring af FMK i almen praksis

Forbedret overlevelse og patientsikkerhed:

• Sygehusinfektioner

Behandling af høj kvalitet:

• Indikator for tvang i psykiatrien (nye tal for perioden 1/7-2015 til 30/6-2016)

Hurtig udredning og behandling:

• Ventetid til operation

• Ventetid til psykiatri

• Overholdelse af standardforløbstiden for kræftpakker (dog kun 1. kvartal 2016)

• Udredningsret somatik

• Udredningsret psykiatri





Center for Sundhed


Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 60 20

Mail

[email protected]

Web www.regionh.dk

Journal nr.: 16000148 Dato: 9. november 2016

SUNDHEDSUDVALGET 2017

Arbejdsplan i sundhedsudvalget.

Planen er dynamisk. (O=orienteringssag; D=drøftelsessag; B=beslutningssag)

10. januar o Kræftområdet – Status på screeningsprogrammet for brystkræft (O) o Kræftområdet – Status på screeningsprogrammet for tarmkræft (O) o Kræftområdet – Monitoreringsdata 3. kvartal 2016 (O) o Den ældre medicinske patient – udmøntning af midler (B) o Kapacitet – Udredning og behandling (D) o Driftsmål og kongeindikator – afrapportering (O) o Folkemødet – debatter (D)

7. februar o Akutområdet – Belægning og effekt af udmøntningsaftalen o Patientansvarlig læge (D) o Forskning – Innovation (D) o Kvalitetsprogram (O)

14. marts o Forskning – Status for etablering af Copenhagen Health Science Partners (O) o Projekt Udviklingshospital Bornholm – Status (O) o Kapacitet – Udredning og behandling (B) o Modeller for akutlægebil på Bornholm (D) o Overbelægning på medicinske afdelinger (O) o Medicinområdet – status for task force for rationel medicinanvendelse o Budgetdrøftelse (D)

25. april o Driftsmål og kongeindikator – afrapportering (O)

o Budgetdrøftelse (D) o Medicinområdet – center for udtrapning af unødvendig medicin

23. maj o Budgetdrøftelse (D) o Åbne ambulatorier – (D)

20. juni o Driftsmål og kongeindikator – afrapportering (O) o Status forudbredelse af kemoterapi i hjemmet (O)

29. august o Patientansvarlig læge – status (O) 26. september o Revision af driftsmål og kongeindikator (B)

o Driftsmål og kongeindikator – afrapportering (O) 31. oktober (valg 21/11) 28. november



Documents

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER · l at udvikle og implementere it -understøttende værktøjer, som kan leverer en systematisk og nem indsamling af data i relation til madindtag/kostregistrering