Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Polyfarmaci Jens-Ulrik Rosholm
Ovl., klin. lekt., ph.d.
Ger. afd. G
OUH
2
Agenda
• hvad ved vi om ældre og medicin?
• problemer ved ældes brug af medicin
• medicingennemgang
• hvad får pt. af medicin?
• værktøjer til medicingennemgang
• seponering
• nytter vores gerninger noget?
• take-home-message
At undre sig Oprindelse:
oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian
Betydning:
forekomme mærkelig eller overraskende for
Ordnet.dk/ddo
Det vigtigste:
Indgangsbøn:
• ” ……, drugs may have a profound
positive effect ….. by alleviating symptoms
and curing many diseases such as life-
threatening infections” • Stewart RB, Drugs and Agening 1994.
• ”However, the benefits of medication is
always acompanied by potential harm,…” • Tangiisuran, Age and ageing, 2009
5
• Spørg altid:
– “Kunne denne patients tilstand skyldes en
eller flere af de medikamenter han tager?”
– Tangiisuran, Age and ageing, 2009
6
Region Sjælland, 2. del 2009.
PP=poyfarmaci patienter,
≥6 el flere lægemidler
Ageism I:
Lægemidler udvikles på dyr
Afprøves på unge
Bruges af gamle
Ældre udelukkes fra RCT • Review, 109 RCTs, ”major morbidity or
mortality”
• 20,9% udelukkede pt. over en hvis alder
• 45,6% havde eksklusionskriterier, som
”skævt” kunne udelukke ældre
• kun 26,6% undersøgte out-comes
relevante for gamle
• 7% viste differentieret gavn af
behandlingen for ældre • Zulman DM, J Gen Intern Med 2011 (+ Bayer, BMJ, 2000 + Lindley RI, J
Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2012 + McMurdo MET, A&A 2011)
Anbefalinger
gives!
HYVET, BT-behandling over 80 år.
•HYVET:
–”In applying the findings of the trial, we should keep in mind that the
patients in HYVET were healthier than normal for their age!!”, (NEJM
editorial)
Ageism – problemet II:
• Hvis deltagere har: – mange sygdomme
– megen anden medicin
• kræves ”for mange” deltagere for statistisk at kunne ”rendyrke” det ønskede resultat.
• Stor dødelighed =>problem i forhold til observationstid.
• Samtidig er det rent praktisk ofte svært at have ældre med i studier.
• A Cherubin, JAGS 2010
Ageism- problemet III • Man tvinges til at ekstrapolere (”forlænge”)
fra yngre til ældre aldersgrupper.
• Evt. sub-gruppe analyser
• Men der mangler oplysninger om:
– pt. fysiologiske alder / performance
– betydningen af samtidig sygdom/morbiditet
– anden-/co-medicinering
– ændret lægemiddelomsætning (farmako-kinetik) hos ældre
• More trials with real-life elderly are needed
– further development of observational studies
Guidelines for behandling
• tager sjældent udgangspunkt i ældre.
• hvis patienten har flere sygdomme og flere guidlines følges ofte stor mængde medicin. (Boyd C, JAMA 2005)
• mange ældre kan / vil ikke tage så meget
medicin.
• guidelines mangler prioritering inden for et givet armentarium for en given tilstand.
Guidelines for people not for
diseases: the challenges of
applying UK clinical guidelines to
people with multimorbidity
Review
Hughes LD, A&A 2013
Formål og metode
• NICE-guidelines – adresserer de?:
• patient comorbiditet
• patient centreret behandling
• patient compliance
• 5 guidelines blev gennemgået i forhold til
ovenstående.
• Depression, DM-II, tídl. AMI, artrose, KOL
• 2 model-pt. blev sendt gennem
guidelines.
Resultat
• Generelt begrænset om:
• alder
• comorbiditet
• patientcentrering
• compliance
Patient A
• 78 år, ♀, dep., DM-II, tídl. AMI, artrose, KOL.
1. minimum 11 mediciner + evt. 10 andre
2. 9 livsstilsforandringer
3. 8-10 rutine AP-besøg for fysiske forhold
4. 4-6 AP-besøg for psykiske forhold
5. 8-30 psykosociale aftaler
6. talrige aftaler for rygeafvænning
7. KOL-rehabilitering
Patient B
• 75 år, ♂, DM-II, KOL
1. 5 lægemidler + evt. 8 mere
2. seks livsstilsændringer
3. 5-8 rutine AP-aftaler
4. rygestops-aftaler
5. lungerehabilitering
Den polyfarmacerede ældre Rosholm et al. Dan Med Bull 1998
• 1 kvartal, Fyn, receptpligtig medicin, pt. >=70 år:
Forekomst Gen-snit antal
• <70 år 35,5% 2,0
• 70-79 år 72,4% 3,3
• ≥80 år 85.3% 3,7
• Men hos de allerældste falder forbruget: Det
krævet et godt helbred af blive gammel.
Den polyfarmacerede ældre Nogle tal II
• 26 337 pt. m. ≥2 lægemidler ->
23 293 kombinationer
• 10 hyppigste kombinationer: 2,7% af pt.
• Godt 87% indløste recepter i alle kvartaler
• Men kun godt 20% indløste den samme medicin.
• Ældres medicinforbrug er meget individuelt og varierende.
K. Christensen, SDU:
Vi fødes
som kopier
og
dør som
originaler
Hvilken medicin til de helt gamle • Sverige, national receptdatabase
• 80-89 år vs. 100- år, OR (alle signifikante, just.)
• Loop diuretika 2,61
• Laksantia 1,86
• Kalium-bespa diu 1,59
• Minor analgetika 1,60
• Hypnotika/sedativa 1,52
• Nitrat 1,50
• Opioid 1,14
• Anti-depressiva 0,82
• ß-blok 0,47
• ACE-hæm 0,46 • Wastesson JW, A&A 2012
Agenda
• hvad ved vi om ældre og medicin?
• problemer v. ældes brug af medicin
• medicingennemgang
• hvad får pt. af medicin?
• værktøjer til med.-gennemgang
• seponering
• nytter vores gerninger noget?
• take-home-message
Utilsigtet lægemiddelvirkning
Ændret koncentration
af medicin i blodet /
kinetik
Ændret reaktion
på medicin /
dynamik
Ændret
homeostase
Nedsat organfunktion
hos ældre
Polyfarmaci Nedsat compliance
Multiple
sygdomme
HUSK • 10% af akutte medicinske indlæggelser kan
tilskrives medicin • Hallas et al., Br J clin. Pharmacol 1992
• AK-behandling, Insulin, Digoxin
• Folk dør pga. medicin (3,1%)
• AK-behandling det farligste • Wester K, Br J Clin Pharmacol 2007
• Gamle falder pga. medicin
• psykofarmaka • Woolcott C. Arch Intern Med 2009
• Der er fejl i mange recepter
• også alvorlige (overdosering osv.) • Apotekerforeningen 2011
Behandling af demente
og psykisk syge ældre
• 150 ældre, median 81 år, 60% demens, 40% andet - depression, Schweiz.
• V. indlæggelse START↓/STOPP↑: ”appraise an older patient's prescription drugs in the context of his/her concurrent diagnoses ”.
• STOPP: 77,3% af pt. • START: 64,7% af pt.
• Lang PO, A&A 2010
“…were highly prevalent”
Compliance • “..as many as half of all patients do not
adhere faithfully to their preescription medication regimens-..”
• Hvorfor:
– priser – ja i et vist omfang
– manglende koordinering
– div. personlige faktorer
• Hvad kan gøres:
– kend pt.’s medicin-tanker
– støtte til pt. – sygeplej. og klin. farmaceuter
– betal lægen for bedre patient ”outcome” • Cutler DM, NEJM, 2010 *Health Intelligence Network 2010.
• hvad ved vi om ældre og medicin?
• problemer v. ældes brug af medicin
• medicingennemgang
• hvad får pt. af medicin? - farmakonomhjælp
• værktøjer til medicingennemgang
• seponering
• nytter vores gerninger noget?
• take-home-message
Agenda
Gennemgang af medicin
Not my job!!!! Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag?
Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget
Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!!
Ved vi hvad pt. får af medicin? I
• tværsnitsundersøgelse, hospitals pt.
• 209 ptt., median-alder 75, DK
• besøgt en uge efter udskrivelse
• sammenligning mellem ”hjemmemedicin”
og hospitalsmedicin
• 19% af receptmedicinen var ikke nævnt i
journalen (179 ud af 1189)
• Glintborg B, Qual Saf Health Care 2007
Ved vi hvad pt. får af medicin? II
• tværsnitsundersøgelse, 75 år, DK, 248 ptt.
• hjemmebesøg / medicinanamnese
versus
• prak. læges liste over medicin
• i alt 1744 lægemidler
• ikke ”anmeldt” til prak. læge: • lægemidler (22%)
• anvendt af 171 pt. (55%)
• Barat I, Br J Clin Pharmacol, 2001
Farmakonom-projekt afd. G,
OUH I • 7 uger, 2 farmakonomer, alle hverdage,
efterår 2013.
• 3 indsatsområder
• evaluering:
• tidsmåling
• survey
• registrering af handlinger
Farmakonom-projekt afd. G,
OUH II 1. Hvad får pt. af medicin:
• PEM
• oplysning fra hjemmepleje osv.
• I alt 629 uoverensstemmelser mellem
”Vanlig medicin” og reel medicin
• 3,0 per patient.
• Obs:
• mangler medicin, forældet medicin, dosis
osv.
Farmakonom-projekt afd. G,
OUH III 2. Ordinationsgennemgang:
• 936 stk
• Obs:
• ændring tider
• synonym substitution
• ”det der står i journalen svarer til det der står i skabet”
Farmakonom-projekt afd. G,
OUH IV 3. Medicinafstemning ved udskrivelse
• 158 ptt.
• 2,8 ændringer fra indlæggelse til udskrivelse
• Obs:
• ”tilbagestilling” til ”hjemmemedicin”
• apotek osv.
Farmakonom-projekt afd. G,
OUH V • 33% hurtigere dispensering
• ”..hvor gerne de ville at farmakonomernes
arbejde på afdelingen skulle fortsætte.?”:
• på en skala fra 1-10
• Sygeplejersker: 7,8
• Læger: 6,9
• Smed Grønkjær, Rosholm 2013
Medicingennemgang –
hvorfor? • ”Lov-krav”
• DDKM-krav
• intuitivt rigtigt at gøre
• Men hvor godt er det nu?
• Og skal vi bruge redskaber til
gennemgangen?
Gennemgang af medicin
• ”A screening tool by definition must be
shown to improve outcome” • Gallagher P, J Clin Pharm Ther 2007
• Mange arbejder identificerer problemer
• Men hvad er formålet med at finde dem?
• Ingen interventionsstudier undersøger
effekten af at finde problemer og korrigere
dem. • Andersen, Richelsen, Klindt Poulsen, Rosholm, Ugskr. læger, in press, 2013
Effekt af med.-gennemgang,
Gennemgang af 16 studier
• Parameter:
• Mortalitet: ingen effekt
• Hospitalisering: effekt
• ADL/livskvalitet: effekt (tvivlsom)
• Adverse drug react: ingen effekt (?)
• Sundhedsudgifter: effekt
• Kun observationelle -> antyde association
• Og intet om manglende behandling
• Der mangler randomized clinical trials!
Værktøjer til
medicingennemgang • Rød-gul-grøn liste fra IRF (ikke omtalt i
litt.)
• START/STOPP
• DeBeers (03 & 12)
• McLeod
• IPET
• 22 implicite + 6 explicite
Det perfekte værktøj
• Implicit: vurderingsbaserede
• Eksplicitte: kriteriebaserede
• Substansen: 1. Overmedicinering,
2. Undermedicinering
3. Fejlmedicinering
4. Interaktioner – også medicin ↔ sygdom
5. Lette og hurtige at bruge
• De værste eller de hyppigste?
• Lokalt tilpassede
• Evidensbaseret og kontinuert opdaterede
Nytte af medicingennemgang • 400 ældre, ≥80år, Sverige
• ½-delen farmaceutisk tjeck
– hvad fik pt. af medicin +
– generel vurdering
• 12 måneders follow up
– genindlægelser: 0,84*
– akutte besøg: 0,53*
– medicinrelaterede genindl.: 0,20*
• specielt for antihypertensiva - sedativa
– $230 billigere
• OBS – meget veluddannede farmaceuter!! • Gillespie U, Arch Intern Med 2009
*OR
, sig
nifik
ant
Specialistgennemgang af med. • Irland, 225 plejehjemsagtige ptt.
• Randomisering til
• Alm. lægeligt tilsyn vs
• Geriatrisk specialist tilsyn
• Gennemgang v overlæge/ specialist
• Journal gennemgang v. multidisciplinært-team
• Brug af div. redskaber
• Medicin antal: Specialister
• 11,64 ->11,09 (p=0,213)
• Ikke reduktion i død eller hospitalsindlæggelse
• Dyrt!! • Pope P, A&A 2011
START / STOPP
• STOPP: potentielle fejl – 65 stk.
– loop diuretika til ankel ødemer
• START: potentielle udeladelser – 22 stk.
– warfarin til AFLI
• ordnet efter organ-system
• konsensus opnået via en gruppe experter
– delfiproces. • O’Mahony D, Eur Ger Med 2010
• ny udgave forventes 2013 -> fordanskes
• muligvis senere i en elektronisk version
Seponering – går det?
• 124 amb. ældre ptt., USA
• ”geriatrisk” retrospektiv gennemgang:
– sep. medicin ”adverse events” < 4 mdr. efter
• 238 med. stoppet
– 72 events v. 38 ptt. (CNS 13%, 51%)
88% opblussen af grundsygdom
36% => indlæg. el. skadestue
• dvs. 74% stoppet m. • Graves T, Arch Intern Med 1997
SUCCES!!
Medicingennemggang
Seponering • Region Sjælland, ældrecentre.
• Prak. læge, sygeplej., konsulent, farmaceut
fra regionens lægemiddelenhed.
• Gennemgang af medicin
• 34 beboere -> 76% forslag til ændring
• ca. ½-delen seponering
• ½ år senere:
• 30 af 50 forslag var lykkedes (60%) • Sys. med.-gennemgang på ældrecenter, 2009. Regions Sælland
Comprehensive Geriatric
Assessment – effekt på med. I • Alle pt., Ger. afd. G, OUH 010408-310311
• ej døde, genindlæggelse el. amb. pt.
• 3001 pt.
• Data: OPED, OUHPED
Comprehensive Geriatric
Assessment – effekt på med. II Under indlæggelse:
• patients were using an average of 8.2 drugs
• of these, an average of 0.8 drug was discontinued
or switched* during hospitalization, equaling 10% of patients' drugs
• a mean of 1.7 new drugs per patient were initiated
• patients using more than 8 drugs had more changes of
medicine 1.0 vs.0.4 (significant)
Switched :Switch was a change of the active ingredient (ATC code 4th or 5th level)
within the same pharmacological subgroup (within 3th ATC code level)
Most discontinued drugs:
NSAID 64.5%
Adrenergics 50.0%
Sex hormones 34.4%
ACE-inhib. 32.3%
Thiazides 31.1%
Most switched drugs:
Opioids 8.6%
Antipsychotics 8.0
Most initiated drugs:
PPI 315 patients
Opiods 319 patients
After discharge:
• 62.1% of switched or discontinued drugs
were restarted in primary care
• 37.8% of newly initiated drugs were
continued in primary care
• patients using >5 drugs continued 50.3%
of initiated drugs vs. 33.3% for >8 drugs
The Influence of Comprehensive Geriatric Assessment on Drug Therapy
in Elderly Patients. A Longitudinal Register Study of the Continuation Across Primary and Secondary Care.
Michael Due Larsen1, Jens-Ulrik Rosholm2, Jesper Hallas, in prep.
• hvad ved vi om ældre og medicin?
• problemer ved ældes brug af medicin
• medicingennemgang
• hvad får pt. af medicin? - farmakonomhjælp
• værktøjer til med.-gennemgang
• seponering
• nytter vores gerninger noget?
• take-home-message
Agenda
Sygdom Lægemiddel Mulig effekt
Faldtendens Benzodiazepiner
Antipsykotika
Antihypertensiva
Øget risiko for fald og frakturer
Demens Benzodiazepiner
Levodopa
Antikolinergika
Antipsykotika
Konfusion, delir
Øget risiko for død.
Arytmi Tricykliske antidepressiva Blok, proarytmier, QT-ændringer
Arteriel hypertension NSAID Øget blodtryk
Ortostatisk blodtryksfald Antipsykotika
Antihypertensiva
Diuretika
Levodopa
Svimmelhed, fald, synkope
Parkinson Antipsykotika Forværring af symptomer
Ulcussygdom NSAID
Acetylsalicylsyre
Øvre GI-blødning
Kronisk nyreinsufficiens NSAID
Aminoglykosider
Kontraststoffer
Akut nyresvigt
Prostatahypertrofi Antikolinergika
Alfa-agonister
Urinretention
Blødningsforstyrrelser NSAID
Acetylsalicylsyre
Clopidogrel
Dipyridamol
Blødningsrisiko pga. inhibering af
trombocytter
.
.
Læ
gem
iddel-sygdom
sin
tera
ktioner
Rosholm
og S
kje
lbo
Basal og K
lin.
farm
akolo
gi, 2
013
Lægemidler Eksempel Mulig effekt / bivirkning
Afhængige af nyrerne for
ekskretion
digoxin
metformin morfin
intoksikation/overdosering pga.
aldersbetinget nyrefunktions-
nedsættelse
Psykofarmaka benzodiazepin kognitivt svigt
fald
Antikolinergika antiemetika
midler mod overaktiv blære
antikolinerg effekt med konfusion
Antihypertensiva betablokker
thiazid
kombinationer af alfa- og
betablokker eller
calciumantagonist og
betablokker
ortostatisk hypotension
NSAID brufen
cox 1 og 2 hæmmere
specielt øvre, men også nedre
gastrointestinal blødning
væskeretention og kardiale
bivirkninger
AK-behandling marcoumar, marevan beskeden risiko for intrakraniel
blødning ved hovedtraumer i
forbindelse med fald
generel blødningsrisiko pga.
dårlig compliance og
vanskelighed ved at håndtere
behandlingen korrekt
Van
sk
eli
ge l
æg
em
idle
r h
os æ
ldre
N
y u
dg. M
ed.
Kom
p.
Dam
sgård
et al. 2
013
Lægmiddel Bemærkning
Antitrombotika/AK-behandling AK-behandling pga. en ganske vist
beskeden risiko for intrakraniel blødning
ved hovedtraumer i forb. m. fald, men også
en generel blødningsrisiko pga. dårlig
compliance og vanskelighed ved at
håndtere behandlingen korrekt
NSAID NSAID bla. pga. øget risiko for
gastrointestinal blødning
Immunosuppresiva Prednisolon: Osteoporose, diabetes,
hypertention osv.
Generelt mange bivirkninger
Antidiabetika Hypoglykæmi
Obs metformin v. nedsat nyrefunktion
Psykofarmaka Kan ikke alene give reduceret kognitiv
funktion, specielt benzodiazepiner, men
også øget risiko for fald
Antikolinergika Både som antispasmotika og som
lægemidler mod overaktiv blære - kan give
konfusion
Antihypertensiva og anden
blodtrykssænkende medicin
Ortostatisk hypotention
Digoxin Hjertearytmi, generelt påvirket
almentilstand
Antibakterielle
Thiazider Hyponatriæmi
OBS: Thiazid ”gemt” i div.
kombinationspræparater.
Thyroidea-terapi I flg. indberetninger kvalme og div. andre
Lægem
idler, so
m b
ør give
anled
nin
g til skærp
et o
pm
ærkso
mh
ed i fo
rho
ld til b
ivirknin
ger.
Rosholm JU.
Nyt Om Bivirkninger #4 Årgang 3
19. april 2012
Hvordan kan man reducere forekomsten af
bivirkninger hos ældre
vurder patient ikke blot ud fra alder, men også ud
fra funktionsniveau (nedsat organgfunktion)
skaf overblik over hvilken medicin patienten får
overvej om patientens symptomer kunne være en
bivirkning
overvej inden behandlingsstart om der kan opstå en
bivirkning – i givet fald overvej alternativer (anden
medicin – ingen medicin)
doser efter princippet: start low – go slow
husk bivirkninger kan også komme efter mange års
behandling
anvend redskaber til gennemgang af ældres
medicin
VIGTIGST: PASSER MEDICINEN NU TIL
PATIENTEN OG OMVENDT!! Rosholm JU.
Nyt Om Bivirkninger #4 Årgang 3
19. april 2012
Take home message
• Det videnskabelige grundlag for
• lægemiddelbehandling
• medicingennemgang
er ikke solidt!
• Medicinen bør gennemgås ved enhver
kontakt med patienten
• værktøjer kan bruges som støtte
• Det vigtigste er at undre sig!