TwitterEn medieguide

Signe Rosendal Rasmussen

2

Dette hæfte er skrevet i efteråret 2010, inden #NewTwitter blev lanceret. Derfor kan der forekomme visse henvisninger, som ikke stemmer overens, hvis man benytter #NewTwitter.

I-STEP er udviklet af Signe Rosendal Rasmussen i forbindelse med et omfattende analysearbejde af danske, franske og amerikanske mediers brug af Twitter.

Hvis I ønsker yderligere information om projektet, så se twournalism.tumblr.com eller rosendalrasmussen.dk. I kan også kontakte forfatteren via Twitter (@twournalism) med spørgsmål eller kommentarer.

3

IndholdTwitter – en introduktion 4

Hvorfor skal vi som medie bruge Twitter? 7

I-STEP 12 Low 17 Medium 19 High 23

Redaktionelle styringsværktøjer 28 Twoutput 29 Twinput 31

Applikationer til Twitter 34

4

TWITTER

– EN INTRODUKTIONTwitter blev lanceret i 2006 som en microblog, et sted hvor brugerne kunne komme med hurtige og korte opdateringer. Til forskel fra andre sociale medier, som for eksempel Facebook, var opdateringerne, på Twitter kaldet for tweets, den eneste funktionalitet for brugerne. Og det viste sig at være nok. På fire år har Twitter udviklet sig til en markant – og vigtig - medspiller på internettet; særligt i udlandet, men danskerne og de danske medier er også ved at være med.

Det essentielle ved Twitter er tweets’ne, som kan indeholde detaljer om ens hverdag, interessant viden man vil dele, nyheder, personlige kommentarer og meget andet. Hvad man ønsker at tweete om og hvilken form, det skal have, varierer fra person til person. Nogle foretrækker således udelukkende at have en professionel tilgang til det og tweeter om viden, mens andres tilgang er personlig og består i højere grad af en form for mini-dagbog. Og så er der de, der foretrækker en blanding af de to. Twitter har fået en del kritik (særligt i de spæde år) for at være for meget

5

hverdagsbeskrivelser, men det er i stigende grad deling af viden og informationer, der er det bærende på Twitter. Twitter er dog et nyt medie, og der er som beskrevet ovenfor mange måder at benytte Twitter på. Derfor er det ene ikke mere rigtigt end det andet, og det kan sagtens tænkes at brugen af Twitter udvikler og ændrer sig yderligere fremover.

Ligesom på Facebook og andre sociale netværkssider er det netværket, der er i fokus. Det er netværket, der i høj grad bringer værdien til Twitter. På Twitter vælger man de personer/firmaer/organisationer, man vil følge (”follow”) og modtager herefter deres tweets i sin ”timeline”, så man kan følge med i, hvad de tweeter om. I forhold til andre sociale netværk er der en lille forskel på Twitter. Man godkender ikke venskaber, og man kan således godt følge en person,t uden at denne person vælger at følge en tilbage.

Twitter har flere funktionaliteter og begreber, der er specielle for servicen. Disse elementer gør det muligt at sprede et budskab, indlede en samtale og generelt blande sig i debatten. Nogle af de mest anvendte er:

6

@brugernavn = placeret først i beskeden, angiver at man skriver til den pågældende bruger, placeret inden i beskeden angiver, at man omtaler den pågældende bruger.

(Direct) Message = sende en besked direkte til en bruger (du kan sende beskeder til de, der følger dig).

Reply = svarer direkte til en anden bruger (Twitter har en indbygget reply-funktion, som automatisk skriver @brugernavn i starten af tweetet).

Retweet = når man videresender et tweet til sine egne followers. Det er kutyme at skrive RT og @brugernavn i starten af retweetet. Twitter har desuden integreret en retweet-knap, der kan benyttes til retweets.

Via = hvis man har set tweetet eller informationen hos en anden bruger, benytter man via @brugernavn for at angive, hvor det er set.

#Hashtag = bruges til at kategorisere et emne, fx #vmdk (kategoriserer tweets som hørende til emnet Fodbold VM 2010 Danmark).

7

HVORFOR SKAL VI SOM

MEDIE BRUGE TWITTER?

Der kan være flere fordele ved at benytte Twitter i mediesammenhæng, dette gælder både som et journalistisk værktøj (til at finde kilder, historier, tjekke facts og lignende), samt som en platform til at publicere nyheder og historier med.

For at starte med det sidste først, så giver Twitter journalister en oplagt mulighed til at komme ud i verden og

Hvis medier og journalister vælger at bruge Twitter aktivt - som et værktøj i arbejdet og som en platform til publicering, kan der være flere gevinster for mediet:

• Brugbart værktøj til live-rapportering • Mulighed for at breake en nyhed først• Møde brugerne der hvor de er• Adgang til kildenet fra hele verden• Adgang til nye historier • Perspektiver og kommentarer på bragte historier

8

fortælle direkte fra begivenhedernes centrum for derved at bringe læserne tættere på begivenheden. Med Twitter og en smartphone er det muligt at rapportere direkte fra en begivenhed, og journalisten kan således fortælle og beskrive, mens det sker. Muligheden er allerede blevet brugt af danske medier. Jyllands-Posten rapporterede fra COP15 via blandt andet Twitter, og Ekstra Bladet brugte Twitter aktivt under retssagen mod Stein Bagger. Under retssagen sad Ekstra Bladets Bo Elkjær og opdaterede sin Twitterstream med observationer, konstateringer, citater og lignende fra retslokalet. På grund af Twitters mulighed for umiddelbar publicering var Ekstra Bladet de første til at fortælle om dommen på syv år. For medier er det vigtigt at komme først med nyhederne og fart har således altid været en central del af journalistikken. Med Twitter går det blot endnu hurtigere. Den hurtige adgang til breaking news bliver af flere fremhævet som en af karakteristikaene ved Twitter. Begivenheder bliver tweetet hurtigere

http://bit.ly/jkrums_tw

eetI nyhedernes verden har Twitter vist sit værd i flere tilfælde, både i form af almindelige mennesker der tweeter om det, der sker, og i form af medier der benytter Twitters potentiale til at komme hurtigt ud med nyheder.

Da et fly nødlandede i Hudson-floden i New York den 15. januar 2009, var Twitter fx først med nyheden via en tilfældig forbipasserende. Det var altså hverken en

9

Efter retssagen mod Bagger og andre

retssager, hvorfra journalister har benyttet Twitter, har der været

en del diskussion omkring brugen af Twitter i retslokaler, men siden årsskiftet 2009/2010 har det været lovligt at sende tweets fra retssager –

dog har dommerne mulighed for at stoppe strømmen af tweets fra

retslokalet, hvis det skulle blive nødvendigt.

end de traditionelle nyhedsmedier og nyhedsbureauer kan følge med.

For medierne kan det måske gå imod sund fornuft at lægge deres indhold ud på andre platforme end deres egen, men det er vigtigt at indse, at modtagerne ikke nødvendigvis gider gå ind på en avis-side for at få nyheder, de vil hellere have dem serveret der, hvor de allerede befinder sig. Dette gælder særligt de unge. Og så er det vel bedre at give dem muligheden for at holde sig opdateret med nyhederne der, hvor de nu er.

Hvis man ønsker at bruge Twitter som platform, behøver det ikke udelukkende at handle om at lægge indhold ind på Twitter fra mediet. Det kan også gå den anden

journalist eller et medie, der kom med den første rapportering. Med sit foto og tweet bragte Janis Krum nyheden ud til Twitterverset og resten af verden. 15 minutter inden de første traditionelle medier kunne bringe nyheden videre til deres læsere og seere. Og det endda på trods af, at New York Times har kontorer lige overfor, hvor det hele skete.

Under urolighederne efter valget i Iran i 2009 var Twitter også stedet, det skete. Befolkningen berettede om deres oplevelser via nettets sociale medier, og en stor del af skriveriet foregik på Twitter. Mange videoer fra urolighederne blev ligeledes videresendt via Twitter. En af de mest sete videoer, hvor en ung kvinde bliver skudt, er blevet

http://bit.ly/iranelec_2009

10

vej. Med Twitter er der mulighed for at inkorporere en Twitterstream på en hjemmeside og derved kan læsere, der ikke er på Twitter, følge de hurtige opdateringer på lige fod med folk på Twitter. Dette benyttede Ekstra Bladet sig af under retssagen, hvor de både hentede Bo Elkjærs tweets ind på en side, og samtidig oprettede en ekstra kanal til at hente alle tweets mærket med #bagger.

Udover fordelene ved at bruge Twitter som platform er der også fordele i forbindelse med selve nyhedsindsamlingen. Twitter giver en unik mulighed for at zoome ind og ud på begivenheder, trends og emner. Det store udvalg af emner gør Twitter til en guldgrube for journalister. Sammen med realtidssøgning og nøgleordsfiltrering er der mulighed for at journalister, der holder øje med Twitter, kan finde eksklusive historier i den store strøm af tweets.

Twitter er desuden et godt sted at finde kilder og blandt journalister i udlandet fremhæves Twitter som en måde at gå udenom de sædvanlige veje til kilder, som måske ellers kan være svære at få fat i. Hvis man ønsker et interview eller blot svaret på et enkelt spørgsmål fra en specifik person, kan man følge denne person og

honoreret med en George Polk Award og herhjemme valgte Ekstra Bladet at uddele Årets Victor 2010 til de ukendte twittere fra Iran.

Da der i oktober 2007 var voldsomme brande omkring Los Angeles,

benyttede LA Times Twitter som platform til at formidle vigtige informationer omkring brandene til folk, mens de var på farten. Hvis man boede i de ramte områder, kunne man følge med i evakueringsordrer og blive opdateret på, hvor brandfolkene kæmpede mod

http

://b

it.ly

/la_

fires

11

herefter skrive til dem med @brugernavn. Twitters åbne form gør det altså meget nemt at komme i kontakt med folk, og der er en tendens til, at folk er mere villige til at svare på Twitter.

Det hele er dog ikke lutter idyl på Twitter. Hvis man vælger at bruge Twitter til research, er der en risiko for at falde i en ”rygte”faldgrube. Rygter og spekulationer florerer på lige fod med facts og konstateringer, så det er vigtigt at beholde sin kildekritiske sans og ikke stole blindt på de informationer, man finder på Twitter. Ligesom

informationerne kan være rene rygter, er der også set eksempler på, at falske profiler på sociale netværk

har narret journalister, medier og almindelige brugere. Efter mordet på Benazir Bhutto i december 2007 var der flere eksempler på, at traditionelle medier brugte sociale medier for at få reaktioner fra hendes familie. Citater om Islam fra sønnens Facebook-side blev brugt i nyhedsdækningen - der var bare ét problem.

Profilen var falsk! Som journalist, og almindelig bruger, er det altså vigtigt at bruge sin kritiske

sans i vurderingen af profiler på Twitter.

flammerne. LA Times sørgede desuden for at opdatere løbende med informationer om vind og vejr, hvilket var vigtigt i forhold til udviklingen af brandene. Brandene omkring Los Angeles og brugen af Twitter til orientering om disse er blot et eksempel på, hvordan Twitters umiddelbarhed kan bruges til at informere om aktuelle begivenheder.

Twitter har oprettet det, de

kalder ”Verified Account”, som skal være med til at højne

troværdigheden omkring kendte og andre brugere på Twitter. Når en profil

har fået stemplet ”Verified Account”, har Twitter sikret sig, at det rent

faktisk er den, profilen påstår at tilhøre, der også står

bag.

12

I-STEPI-STEP er en metode, der kan benyttes til at afklare, hvordan I som medie bedst muligt kan benytte Twitter – både til at få inspiration til nye historier, feedback på eksisterende historier og ikke mindst som platform for nyheder og andre informationer. I-STEP er opdelt i fem trin, som let kan tilpasses det enkelte medies behov og ressourcer.

Interaction er det overordnede formål med Twitter, mens de øvrige trin (S-T-E-P) er vejen hen til interaktionen med brugerne. Interaktion skal altid være en del af ens formål med Twitter.

Strategy: Inden man får alvor går i gang med at bruge Twitter er det nødvendigt at udarbejde en strategi. Denne strategi skal beskrive, hvilket formål mediet har med at bruge Twitter som kanal.

Technology: Det er muligt at benytte Twitter via web-interfacet, men det mest optimale vil være at bruge nogle ressourcer i den tekniske afdeling til at gøre brugen af Twitter lettere efterfølgende. Det kan fx være ved hjælp

13

af et feed (både til og fra Twitter) eller ved at indkøbe og opsætte mobiltelefoner, der gør det muligt at gå på Twitter alle steder fra.

Education: Hvis Twitter skal bruges på en fornuftig måde, er det nødvendigt at uddanne personalet til at bruge Twitter. Herunder ligger også de ressourcer, der skal bruges på Twitter.

Policy: Det kan være en fordel at udarbejde en politik omkring Twitter, hvilke typer historier skal på, hvordan skal kommunikationen foregå etc.. Derved bliver det lettere for de, der skal arbejde med Twitter i hverdagen.

Der findes tre modeller i I-STEP, fra den simple version

Interaction Strategy Technology Education Policy

High (s. XX)

Medium (s. XX)

Low (s. XX)

Tabel 1

14

med få ressourcekrav til den avancerede version, der kræver ressourcer både i opstartsfasen og efterfølgende, til gengæld giver den mere tilbage - se tabel 1, side 13.

Tabel 1 er inddelt i tre modeller, men det er muligt selv at skrue op og ned for antallet af brugte trin i tabellen, og dermed skabe den model der passer bedst til dit medies behov. De enkelte trin har flere elementer, som det også er muligt at vælge til og fra i forhold til dine ressourcer. I de følgende tabeller (tabel 2-6) kan du se en oversigt over elementer, der indgår i de enkelte trin:

Tabel 2 INTERACTION

Elementer

» Svare på @henvendelser » Svare på DM (Direct Messages) » Retweete interessante tweets fra andre brugere » Deltage i samtaler/diskussioner af relevans for mediet (kan fx bestemmes ud fra policy) » Udadsøgende i forhold til kilder, historier og lignende » Reagere på omtale med @brugernavn og mediets navn

15

Tabel 3 STRATEGY

Tabel 4 TECHNOLOGY

Elementer

» Feed fra medie til Twitter » Feed fra Twitter til medie » Opsætning af smartphones til publicering på Twitter-profil » Inkorporering i CMS-system, så det manuelt bliver bestemt, hvilke historier der kan tweetes

Spørgsmål (og mulige svar)

» Hvad skal vi få ud af vores profil på Twitter?• Promovere vores nyheder – flere læsere• Feedback på artikler• Få inspiration til nye historier » Hvad vil vi med profilen?• Præsentere materiale på en ny måde• Interagere med brugerne » Hvordan skal vi fremstå på Twitter?• Primært som professionelt medie• Som et medie der er i øjenhøjde med brugerne• Som et personligt medie

16

Tabel 5 EDUCATION

Tabel 6 POLICY

Elementer

» Redaktionelt udvalgt (skal historier til Twitter udvælges redaktionelt eller via et feed?) » Sproget (skal det være personligt, eller er det vigtigere at opretholde professionel facade?) » Emner (hvilke emner/historier skal der tweetes om – alt hvad der er breaking, eller måske særligt

interessante? Emner der skal særligt fokus på?) » Tid (Hvor ofte skal der tweetes (som tommelfingerregel)?)

Elementer (herunder ressourceforslag)

» Kursus til relevante medarbejdere » Workshop internt på redaktionen, fx til forlænget redaktionsmøde » Korte introduktionsmøder til medarbejdere der skal bruge det i felten (fx af fast Twitter-

medarbejder) » Ressourcer dedikeret til Twitter (tre forslag)• 1-2 personer der arbejder med det fast + en person fra hvert emneområde der (ved siden af

traditionelt journalistisk arbejde) skal oparbejde netværk inden for sit emneområde• 1-2 personer der arbejder med det fast + andre journalister kan bruge i det omfang, de føler for• 1-2 personer har til opgave dagligt at bruge en til to timer på at følge op på @ og andre

henvendelser

17

LOWHvis der ikke er de store ressourcer at gøre godt med, kan I relativt simpelt arrangere jer omkring Twitter, så I også kan udnytte nogle af de fordele, Twitter giver. Få jeres udviklere til at feede jeres breaking-nyheder til jeres Twitter-profil (dette kan også gøres rimeligt simpelt af en anden medarbejder, så længe I har et rss-feed, I kan benytte, se beskrivelse af opsætning til Twitterfeed side 41, eller benyt Hootsuite til denne opsætning, se beskrivelse på side 35). Udpeg herefter en journalist, der en gang om dagen tjekker Twitter for reaktioner på historier, @-henvendelser og lignende. Også dette arbejde kan lettes ved hjælp af lidt ekstra kræfter i opstartsfasen. Ved hjælp af applikationer er det muligt at søge på bestemte ord (fx mediets navn), samt få et overblik over replys og andre tweets hvor I er nævnt med @brugernavn. I ”Applikationer til Twitter”, side 34, kan I få et overblik over, hvilke applikationer der kan benyttes, samt læse en vejledning til hvordan de bruges.

Hvis I har journalister, der ønsker at benytte Twitter fra aktuelle begivenheder, fx retssager, demonstrationer eller lignende, så få udarbejdet et modul, der kan hive tweets

18

(fx med #hashtags eller fra specifik Twitter-konto) ind på siden. Hvis jeres system i forvejen er sat op til at kunne hente rss-feeds ind, burde det kunne lade sig gøre at hente en Twitterstream ind uden de store ekstra omkostninger. Hvis I vil give jeres journalister mulighed for at rapportere live via Twitter, så overvej om I vil oprette en særlig profil til live-opdateringer, eller om I hellere vil benytte journalisternes egne Twitter-profiler (kræver, at de har en sådan).

Helt overordnet kan LOW fungere uden mange ekstra ressourcer i det daglige. I bliver dog nødt til at beregne lidt ekstra tekniske ressourcer i starten for at sikre, at det kører.

Fordele Ulemper

+ Få ressourcer+ Hurtig opstart+ Nem at håndtere i hverdagen+ Nye læsere til mediet

÷ Risiko for at virke uinspirerende overfor followers÷ Svært at vedligeholde netværk÷ Svært at tiltrække folk til netværk÷ Går glip af potentielle historier÷ Kan være svært at fange potentielle kilder til eksisterende historier

19

MEDIUMEr ressourcerne få, men ambitionerne store, så kan MEDIUM-modellen måske være vejen for jer. Den kræver en del tekniske ressourcer i starten, men kan til gengæld køre uden de store specifikke medarbejder-ressourcer og Education-omkostninger.

Start med at udarbejde en simpel strategi omkring brugen af Twitter, I kan evt. tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene i tabel 3 på side 15. Når I udarbejder strategien, så er det vigtigste at overveje, hvad I som medie vil have ud af brugen. Er det muligheden for øget interaktion med læserne, inspiration til nye historier eller måske blot som en ny platform til jeres nyheder? Når strategien er udviklet, hjælper den jer til at komme i gang med de øvrige punkter, da den giver jer en ide om, hvor meget teknik der skal udvikles, om alle (eller kun nogle få) medarbejdere skal uddannes til Twitter, og hvordan I ønsker, interaktionen skal foregå.

Teknisk kan I arrangere jer simpelt og nemt omkring Twitter, ligesom i LOW-modellen (se side 17). Men hvis I vil investere lidt mere i Twitter, kan I overveje om udviklingen

20

af et Twitter-modul til jeres CMS-system kunne være vejen frem. Dette modul bør gøre det muligt at tweete direkte fra CMS’en, når man har skrevet en artikel, hvilket vil gøre det nemt og overskueligt at tweete i hverdagen. For at et sådant modul skal være brugbart, er der som minimum tre ting, det skal opfylde:

1. Mulighed for manuel indtastning i modulet2. Mulighed for automatisk feed af rubrik og link3. Til- og fravalg af om nyheden skal sendes til Twitter

For at gøre brugen af Twitter mere personlig og tilpasset vilkårerne på Twitter (140 tegn), skal man manuelt kunne indtaste tekst og link til tweetet. Det er dog ikke alle, der har tiden eller overskuddet til at versionere til Twitter, og det skal derfor være muligt, evt. via en knap, at feede rubrik og link til tweetet. Hvis man vil spare nogle klik, kan modulet være sat op til automatisk at hente rubrik og link, så længe det er muligt stadig at skrive noget manuelt, hvis det er det, man ønsker. Derudover er det ikke nødvendigvis alle nyheder, der skal tweetes videre; så sørg for at det er muligt at vælge til og fra, det kan fx være med et felt, der skal markeres, hvis nyheden ikke skal tweetes. Hvis muligt kan det være en ide at inkorporere en form for

21

url-forkortende funktion i modulet, da et link hurtigt kan komme til at fylde meget. Behov kan variere fra medie til medie, og det kan derfor tænkes, at modulet i nogle tilfælde skal indeholde flere funktioner end skitseret her. Teknisk er det desuden en god ide at sikre, at I kan hente tweets ind fra søgninger på #hashtags eller fra en Twitterstream. Dermed kan jeres reportere benytte Twitter direkte fra begivenheder. Hvis I ønsker dette, og I har midlerne til det, så overvej at indkøbe et par smartphones til redaktionen, som kan være dedikerede til at rapportere fra Twitter. Overvej desuden, om I vil oprette en specifik Twitter-profil til live-opdateringer.

Og hvor mange personer skal der så afsættes til Twitter? Det kommer helt an på jeres ressourcer. Hvis I udvikler et modul til jeres CMS, som beskrevet ovenfor, så har I princippet hele redaktionen til at publicere og bruge Twitter, men ved siden af det vil det være fornuftigt at få en eller to journalister til dagligt at tjekke og svare på @-henvendelser, Direct Messages og lignende. Ved hjælp af applikationer kan dette arbejde lettes betydeligt (se eksempler på side 34), og I kan overveje, om I vil have den (eller de) pågældende medarbejder(e) til at bruge en times

22

Fordele Ulemper

+ Vedligeholder netværk i nogen grad+ Nye læsere til mediet (det traditionelle)+ Få nye vinkler til eksisterende historier+ Feedback på historier+ Få ressourcer (efter opstart)

÷ Mange ressourcer (i opstartsfasen)÷ Risiko for ikke at udnytte muligheder optimalt

tid (eller hvor meget det nu kræver), når de møder ind om morgenen, og tilsvarende en times tid inden de går hjem på dette arbejde, eller om det skal udføres løbende igennem dagen.

Når I lancerer Twitter på redaktionen, kan det være en fordel at orientere om dette på et redaktionsmøde eller lignende, hvor I introducerer det nye modul, giver en kort skitse for, hvad I ønsker at få ud af brugen, præsenterer de indkøbte smartphones (hvis I vælger at købe dem) og kort forklarer, hvordan de kan bruges til at rapportere med.

Overordnet kræver MEDIUM en del ressourcer i starten, men ved hjælp af teknik kan ressource-omfanget skæres betydeligt ned i det vedvarende arbejde med Twitter.

23

HIGHHvis I har ressourcer at sætte af til Twitter (og evt. andre sociale medier), er denne model som udgangspunkt vejen frem. HIGH indeholder alle fem trin. I skal således udarbejde en strategi og en politik omkring brugen af Twitter, involvere udviklerne, dedikere en eller to medarbejdere til Twitter, og endelig skal I sørge for at følge op på de første fire trin og leve interaktionen ud i livet.

Ønsker I at gå all-in på Twitter, er det vigtigt at gøre det klart, hvorfor jeres medie skal gå med, og ikke mindst hvad I kan få ud af at benytte Twitter. Derfor kan det være en ide at starte processen med et strategi-møde, hvor I klarlægger dette. Følgende spørgsmål kan være relevante at vende:

» Hvad skal vi få ud af vores profil på Twitter? » Hvad vil vi med profilen? » Hvordan skal vi fremstå på Twitter?

I tabel 3 på side 15 er der forslag til, hvad svarene på disse spørgsmål kan være. Men det er vigtigt, at jeres Twitter-strategi passer ind i mediets overordnede strategi og profil.

24

Når I har afklaret strategien er det på tide at involvere udviklerne og den tekniske afdeling. Ud fra jeres strategi er det muligt at opstille en kravspecifikation for den tekniske del. Ønsker I at øge brugen af Twitter fra begivenheder, vil det fx være oplagt at udvikle et feed, der kan hente tweets ind på jeres side. Dette feed skal kunne hente direkte fra en Twitter-profil, men det vil også være en ide at sørge for, at det kan hente #hashtags, så det er muligt at hente alle tweets om et givent emne ind på siden. Derudover vil det, som i MEDIUM, være en fordel at udvikle et modul specifikt til jeres CMS (se nærmere om dette i kapitlet om MEDIUM på side 19). Ud fra jeres strategi kan det tænkes at andre tiltag skal inkorporeres, ligesom det i nogle tilfælde kan betale sig at købe en række smartphones, der kan benyttes til rapportering på Twitter.

Som medie dækkes mange emneområder, og det er ikke sikkert, alle er lige interesserede i det hele. Derfor kan I overveje (måske endda inkorporere det i strategien), om I vil oprette dedikerede kanaler til fx live-rapportering eller store emneområder som fx sport eller politik. På jeres hovedkanal kan I så gøre opmærksom på, når der fx sker noget spændende på de andre Twitter-profiler, og retweete

25

indhold herfra. Selvfølgelig skal jeres hovedprofil også tweete nyheder løbende, men det kan være en god service overfor brugerne at dedikere nogle kanaler til specifikke interesseområder. Det kan måske endda være med til at gøre det mere overskueligt for jer selv. Hvis man teknisk sætter det op, så det er nemt at hive kanaler ind, og ikke kun hovedprofilen, så vil det blot gøre brugen af Twitter bedre. Dedikerede kanaler vil også gøre det lettere at oprette specifikke netværk, hvilket kan være en fordel.

Når I vælger at dedikere jer helt til Twitter, stiller det krav til jeres ressourcer. Som i LOW og MEDIUM er det ikke nok med en journalist, der tjekker @-henvendelser og Direct Messages et par gange om dagen. I skal have en journalist, der udelukkende beskæftiger sig med Twitter (og eventuelt andre sociale medier), og som kan bruge sin tid på at finde historier, oplære journalister i live-rapportering, opbygge netværk, publicere indhold og lignende. Ønsker I at udnytte Twitter til fulde, så kan det være, I skal supplere jeres dedikerede Twitter-journalist med journalister inden for de enkelte emneområder. Det kan være svært at overskue alle emneområder, og de journalister, der sidder med de specifikke emner, har den største viden

26

på redaktionen om dette område. Derfor kan det være en fordel at involvere fagjournalisterne (fx indenfor politik, it, fødevarer, sport) og oplære dem i at oprette og vedligeholde netværk indenfor deres fagområde. Dermed udvider I jeres berøringsflade med Twitterverset betydeligt, hvilket kan føre til flere historier, kilder og nye vinkler. For at sikre den mest hensigtsmæssige brug af Twitter blandt jeres journalister, kan det være en fordel at udnytte den viden jeres dedikerede Twitter-journalister sidder med, og forme kurser og workshops omkring brugen af Twitter i journalistisk øjemed. Dermed bliver de journalister, der kan være interesserede i at bruge Twitter til fx oprettelse af kildenet, historiegenerering eller live-rapportering, indført i tankerne omkring dette. På denne måde sikrer I også, at jeres strategi og politik omkring Twitter bliver overholdt.

Jo flere journalister I aktivt involverer i jeres Twitter-brug, jo klarere skal jeres politik omkring Twitter være defineret. En Twitter-politik kan dække flere områder, og kan være meget forskellig fra medie til medie. Igen er udformningen afhængig af den strategi, I har lagt for dagen. I jeres politik kan I fx afklare sprogbrugen i tweets’ne, om alle de emner avisen dækker, skal tweetes ligeligt, om alle journalister

27

”må” indgå i debatter, der vedrører mediet generelt eller om dette skal være forbeholdt Twitter-journalisten (evt. i samarbejde med dagens redaktionssekretær eller lignende) osv. Af hensyn til interaktionen kan det ikke anbefales at begrænse jeres journalisters frihed på Twitter, men i helt generelle debatter om mediet, kan det være en fordel, hvis der er én person, der deltager, så I fremstår som konsekvente i jeres udtalelser. Og ang. debatter på Twitter, så er interaktionen det væsentlige her. Sørg for at følge op på @-henvendelser og Direct Messages løbende igennem dagen, indgå i relevante debatter og samtaler med de andre i Twitterverset. Hvis I giver værdi til Twitter, så får I en masse tilbage.

Fordele Ulemper

+ Vedligeholder netværk+ Tiltrækker folk til netværk+ Nye læsere til mediet (det traditionelle)+ Få inspiration til nye historier+ Få nye vinkler til eksisterende historier+ Feedback på historier+ Potentielle kilder til eksisterende og nye historier

÷ Ressourcekrævende÷ Opstarten kan tage tid

28

REDAKTIONELLE

STYRINGSVÆRKTØJERHvis I vil holde styr på brugen af Twitter, hvilket kan være en fordel i forhold til at evaluere løbende og derved revurdere strategien og formålet med Twitter, så det hele tiden er opdateret til jeres behov, kan I overveje at benytte følgende redaktionelle styringsværktøjer, der afdækker både output fra redaktionen til Twitter og input fra Twitter til redaktionen:

1. Twoutput2. Twinput

De to værktøjer er baseret på en statistisk tilgang, og det kan - særligt i forbindelse med Twoutput - være en idé at kombinere værktøjerne med jeres webstatistik (der kan give information om, hvorvidt der kommer læsere fra Twitter til jeres website).

29

TWOUTPUTForskellige applikationer tilbyder statistik på jeres Twitter-profil, fx i form af kliks på links, retweets osv. Men for at give et retvisende billede af jeres Twitterbrug, kan det være en fordel at benytte skemaet på næste side, der giver jer en mere personaliseret oversigt. Dermed kan I få en ide om, hvilke emneområder der bliver tweetet om, om det er stof fra ind- eller udland, og ikke mindst om tweetet leder videre til jeres hjemmeside (og dermed kan give trafik til siden).

Twoutput er særlig brugbar i opstartsperioden og indtil redaktionen har fundet den tweet-form, der passer bedst.

Ved hjælp af en opgørelse over emneområderne, om de særegne Twitter-funktioner bruges, om tweetet linker til jeres website osv., er det muligt at tilpasse strategien omkring Twitter. Måske har I været for ambitiøse i strategien, eller ikke ambitiøse nok. I den oprindelige strategi kan det desuden være en ide at overveje, hvordan disse elementer skal bruges. Er det fx målet, at alle indholdsområder skal dækkes ligeligt på Twitter, ønsker I udelukkende at benytte et personligt sprog i jeres tweets, skal samtlige tweets have

30

et link eller er det i orden at bringe tweets, der giver al den nødvendige information i sig selv. Efter en måned eller to kan dette værktøj, være med til at afdække om strategien bliver fulgt og om der er grund til ændringer i strategien. Herefter vil det være muligt at finde ud af, om der skal bruges lidt flere kræfter på uddannelsen af de journalister, der skal benytte Twitter. Skal de på et kursus i sociale medier? Skal de have lov til i endnu højere grad at beskæftige sig med Twitter (og evt. andre sociale medier)? - hvis de ikke gør det på fuldtid i forvejen. Ligeledes giver en opgørelse ud fra Tweetstatistik mulighed for at ændre i jeres politik omkring brugen af Twitter.

I praksis kan opgørelsen fx udføres via et excel-ark, hvor kategorierne indtastes og der noteres i det, hver gang der

31

bliver tweetet. Dette gælder selvfølgelig kun de manuelt indtastede tweets, hvis I har sat et feed til at poste jeres nyheder til Twitter, kan det være et stort - og uoverskueligt - arbejde at registrere disse også.

Twoutput fortæller noget om det, I lægger ud på Twitter, outputtet fra redaktionen så at sige. Men der er også et andet aspekt ved at bruge Twitter, nemlig det I får tilbage fra Twitterverset. Med værktøjet Twinput kan I måle dette aspekt.

TWINPUTTwinput fungerer i praksis som Twoutput, det vil sige, at værktøjet lægger op til en indsamling af data omkring brugen af Twitter. I dette tilfælde data omkring historiegenerering, feedback og omtale af jeres medie på Twitter. Twinput giver jer et overblik over, hvilken værdi I får ud af Twitter, og kan fx bruges på et ugentligt redaktionsmøde eller lignende som en opdatering.

Twinput er inddelt i fire aspekter, der bringer værdi til mediet på den ene eller anden måde. De første to aspekter

32

giver værdi i form af nye historier eller kilder til nye og eksisterende historier. De sidste værdier handler om omtale af jer som medie og jeres artikler, samt om feedback og kommentarer fra jeres læsere.

Organisatorisk kan det være en fordel, hvis dette værktøj får en ansvarlig for indsamling og behandling af data. Det kan fx være jeres dedikerede Twitter-journalist, hvis I har ressourcer til en sådan.

Historier og Kilder består af informationer fra jeres journalister. De kan fx sende en mail til den ansvarlige med info om, hvilken

33

historie de har fået inspiration til, samt hvilke kilder de har benyttet eller fået fat i via Twitter.

Informationer om Feedback og Omtale kan findes på Twitter ved fx at søge på mediets navn og holde øje med @-henvendelser - dette kan gøres nemt via applikationer, der kan sættes op til at gøre det automatisk (se en beskrivelse af opsætning af nogle af disse applikationer i næste kapitel). Twitter gør det desuden muligt at holde styr på hvilke af sine tweets, der er blevet retweetet, hvor mange gange de er blevet retweetet og hvem der har retweetet dem, hvilket kan give en idé om, hvor langt ud jeres tweets kommer.

Afrapporteringen af inputtet fra Twitter kan I gøre kvantitativt (fx ”I den forløbne uge er 11 af vores artikler blevet til via inspiration og tips fra Twitter”) eller mere kvalitativt med specifikke eksempler på historier og kilder.

34

APPLIKATIONER

TIL TWITTERDer findes mange applikationer til Twitter, som kan gøre arbejdet lidt lettere.

• HootSuite (applikation til at styre sin profil med, webbaseret)

• TweetDeck (applikation til at styre sin profil med, download til computer og mobil)

• bit.ly (url-forkorter og applikation til at tweete med, giver desuden statistik over klik på links)

• Seesmic (applikation til at styre sin profil med, kan bruges som download til computer og mobil eller direkte på nettet)

• Twitterfeed (RSS-feed)• Twitpic.com (hvis I vil benytte billeder i forbindelse

med Twitter)

I det følgende gennemgås opsætningen af HootSuite og TweetDeck, samt Twitterfeed. HootSuite er en online applikation, hvilket kan være en fordel, hvis flere skal have adgang til at tweete. TweetDeck er en applikation, der

35

downloades til computeren, hvilket nogle ser som en fordel. Hvis der kun er en, der skal repræsentere mediet på Twitter, kan det måske være en fordel at bruge TweetDeck. Det er også muligt at kombinere de to, så den person, der primært skal sidde med Twitter, benytter TweetDeck, mens resten

af redaktionen kan logge på HootSuite, hvis de ønsker at tweete med. Som med så meget andet er det en smagssag, hvilken applikation man foretrækker, så det kan være en ide at teste nogle forskellige. Med Twitterfeed kan man nemt sætte et RSS-feed af ens nyheder op til at blive sendt til Twitter.

Opsætning af applikation; HootSuite » Gå ind på HootSuite.com og vælg ”Sign up now” [1].

Der er to muligheder på HootSuite, en gratis og en professionel. Den gratis burde kunne dække jeres behov [2]. Herefter opretter I jer med mail-adresse, navn og kodeord [3]. Brug den samme mail-adresse, som I har brugt til at oprette jeres Twitter-profil med.

1

2

3

36

» Når I er oprettet, skal I tilføje jeres Twitter-profil. Boksen ”Add Social Network” [4] dukker op af sig selv, og det er blot at trykke på ”Connect with Twitter” (hvis I ikke ønsker at følge HootSuite på Twitter, så husk at afkrydse dette felt). Herefter spørger Twitter om, I vil give HootSuite adgang til jeres Twitter-profil [5].

Med den gratis version af HootSuite kan I tilføje fem sociale netværk, så hvis I har en Facebook-profil (eller profil på andet socialt netværk), vil I også kunne tilføje dem og styre dem fra HootSuite.

» Med HootSuite kan I vælge at sætte et rss-feed op fra jeres hjemmeside. Det gøres under ”Settings” (som findes ved at føre musen over uglen i øverste venstre hjørne, hvis den ikke selv kommer frem). Vælg fanebladet ”RSS/Atom” i Settings-boksen og ”Add New Feed” [6]. Her indtaster

4

5

37

I jeres RSS-feed, samt angiver, hvor ofte feedet skal opdateres, om der skal stå noget særligt i hvert tweet, og hvilken url-forkortende service der skal bruges. » Herefter er I klar

til at gå i gang med at benytte HootSuite. På hovedbilledet [7] kan I vælge ”Add Stream” for at tilpasse applikationen. På fanebladet for Twitter kan I vælge forskellige streams [8]. Under ”Feed” kan I sætte HootSuite op til at vise fx alle jeres mentions (@jeresbrugernavn), Direct Messages eller jeres retweetede tweets. ”Search” giver en stream, der viser resultatet for en søgning, og under ”Keyword” kan I angive op til tre ord eller sætninger, I

vil følge (det kan fx være mediets navn).

7

6

8

38

Opsætning af applikation; TweetDeck

TweetDeck er en applikation, der kan downloades til computeren eller mobilen. Denne opsætning gælder for TweetDeck for Desktop, version 0.36.1. For at få det fulde udbytte skal I oprette et TweetDeck-id, hvilket kan gøres både før download af applikation og efter. Oprettelsen af et id er ikke taget med i følgende beskrivelse.

» Gå ind på tweetdeck.com, og tryk på ”Get it now” (hvis I ønsker at downloade til en computer - hvis I vil downloade til en mobil, så klik på iPhone eller Android i topmenuen) [1]. Herefter skal I downloade applikationen [2]. For at den kan fungere skal Adobe AIR installeres med, hvilket sker automatisk - hvis I accepterer dette [3]. De følgende vinduer skal I blot acceptere eller trykke fortsæt på [4-6], vær dog opmærksom på,

1

2

34

39

hvad der er sat hak ved undervejs, så I ikke får sagt ja til et ikon på skrivebordet eller lignende, hvis I ikke

ønsker dette. » Når TweetDeck er downloadet, kan I sætte

den op til jeres Twitter-profil ved at vælge ”Add Twitter” [7], hvorefter I skal indtaste jeres profil og kode [8]. I kan også vælge at oprette jeres TweetDeck-id først [7]. Når I har oprettet forbindelse til Twitter, får I en oversigt over jeres Direct Messages, jeres Mentions (@brugernavn)

og jeres tidslinje [9]. » Det kan være en fordel at tilpasse TweetDeck, så den

passer til jeres brug. Under ”Settings” (skruenøglen i

7

8

5 6

40

øverste højre hjørne) og fanebladet ”Services” kan I fx angive, hvilken foto-service I ønsker at bruge til billeder, hvilken url-forkortende service I vil bruge osv. [10].

» Hvis I ønsker at se særlige kolonner i selve Tweetdeck, kan dette reguleres under ”Add Column” (plusset i øverste venstre hjørne) [11]. I kan fx tilføje en kolonne, der viser en søgning på mediets navn, eller hvis der er et særligt emne, I ønsker at følge med i.

9

1011

41

Opsætning af applikation; Twitterfeed

Twitterfeed (twitterfeed.com) er en applikation, der sætter et RSS-feed op til jeres Twitter-profil.

» På forsiden vælger I ”Register Now”, hvorefter I kan oprette jer som bruger med mailadresse og kodeord [1].

» Når først I er oprettet som bruger, er det simpelt at tilføje et feed. Giv jeres feed et navn, og angiv linket til feedet [2]. Under ”Advanced Settings” kan I regulere på, hvor

ofte feedet skal opdatere, hvad det skal indeholde (rubrik og link fx) og lignende. Tryk herefter på ”Continue to Step 2” for at komme videre. » I Step 2 [3] angives

det, hvor ens nyoprettede feed skal sendes hen. I

kan således også vælge at sende det til Facebook, hvis I har en profil her. Klik på Twitter for at sætte feedet op til at tweete jeres nyheder. For at forbinde Twitter med Twitterfeed skal I trykke på ”Authenticate Twitter”

1

2

3

42

[4], hvorefter applikationen fører jer til Twitter [5]. Her skal I angive jeres Twitter-konto og kodeord og acceptere, at Twitterfeed får adgang til at poste til jeres Twitterstream.

» Når ovenstående er gjort, er jeres feed klar til at starte, og I kan klikke på ”All Done” for at komme igang [6]. Hvis I på et tidspunkt ønsker at deaktivere feedet, gøres det ved at fjerne hakket ud for ”Active”.

5

6

4

43