12
Advent/Jul/Nytår 2008-09 • 72. årgang • nr. 1 MENIGHEDSBLADET www.storvorde-sejlflod.dk u hvor 2008 snart går på hæld, er det fristende at gøre status over ”Sangens år”, som 2008 blev udråbt til at være og se på, om det at sætte fokus på sang, har haft en effekt? Initiativtageren til projektet er komponist og dirigent Michael Bojesen. Målene for initiativet har været, at få fællessangen tilbage til skolerne (dvs. få børn og unge til at synge mere), at få voksne med på bølgen (f.eks. ved at etablere morgensang på arbejdspladserne), og sidst men ikke mindst, at få sangen til at være samlingspunkt på tværs af kulturer i Danmark. Hvis vi kaster et blik på nogle af de arrangementer der har været afholdt i løbet af året, må der siges at have været noget for enhver smag. Der har været fælles morgensang i Thy, da 2000 elever fra 18 skoler mødtes og sang ”I østen siger solen op”. Der er blevet lavet en ny børnesangbog med titlen ”De bedste til de mindste” (for blot at nævne én ny sangbog ud af mange). I Århus kunne man deltage i ”Sang- på- styr”, for hvorfor ikke bruge tiden på cykel til noget så fornuftigt som at synge? Der har været arrangeret sangaftner på højskoler, workshops i børnehaver, koncerter på gader, i kirker og koncertsale, og jeg kunne blive ved med at remse op. Vi har også i Storvorde Kirke markeret sangens år. Det gjorde vi ved et ”Syng- med”- arrangement d. 8. oktober, og dette arrangement var led i en festival i Aalborg kommune med overskriften ”Salmesangens år” netop inspireret af ”Sangens år”. Jeg tror udråbelsen af ”Sangens år” 2008 har sat sit positive præg rundt omkring i landet. Det er fantastisk at kunne synge, og stemmen er jo lige ”ved hånden”. Vi er slet ikke færdige endnu, for der bliver masser af sang i kirkerne i december. Kom til gudstjenesterne og syng med på de skønne advents- og julesalmer, eller kom og vær med til at ”synge julen ind” i Sejlflod Kirke d. 2. december. Vil du hellere lytte til andres sang, kan du gøre det d.10. december, hvor Frederikshavn Bykor besøger Storvorde Kirke (læs mere om disse arrangementer på næste side). Vi kan selvfølgelig også alle sammen runde ”Sangens år” af i Budolfi Kirke d. 18. december, og være med som kor under opførelsen af Händels Messias. Tekst: Birgitte Søndergaard

MENIGHEDSBLADET 1/2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Advent/Jul/Nytår 2008-09 • 72. årgang • nr. 1 workshops i børnehaver, koncerter på gader, i kirker og koncertsale, og jeg kunne blive ved med at remse op. Vi har også i Storvorde Kirke markeret sangens år. Det gjorde vi ved et ”Syng- med”- arrangement d. 8. oktober, og dette arrangement var led i en festival i Aalborg kommune med overskriften ”Salmesangens år” netop inspireret af ”Sangens år”.

Citation preview

Page 1: MENIGHEDSBLADET 1/2009

Advent/Jul/Nytår 2008-09 • 72. årgang • nr. 1MENIGHEDSBLADET

www.storvorde-sejlflod.dk

u hvor 2008 snart går på hæld, er det fristende at gøre status over ”Sangens år”, som 2008 blev udråbt til at være og se på, om det at sætte fokus på sang, har haft en effekt?

Initiativtageren til projektet er komponist og dirigent Michael Bojesen. Målene for initiativet har været, at få fællessangen tilbage til skolerne (dvs. få børn og unge til at synge mere), at få voksne med på bølgen (f.eks. ved at etablere morgensang på arbejdspladserne), og sidst men ikke mindst, at få sangen til at være samlingspunkt på tværs af kulturer i Danmark.

Hvis vi kaster et blik på nogle af de arrangementer der har været afholdt i løbet af året, må der siges at have været noget for enhver smag. Der har været fælles morgensang i Thy, da 2000 elever fra 18 skoler mødtes og sang ”I østen siger solen op”. Der er blevet lavet en ny børnesangbog med titlen ”De bedste til de mindste” (for blot at nævne én ny sangbog ud af mange). I Århus kunne man deltage i ”Sang- på- styr”, for hvorfor ikke bruge tiden på cykel til noget så fornuftigt som at synge? Der har været arrangeret sangaftner på højskoler,

workshops i børnehaver, koncerter på gader, i kirker og koncertsale, og jeg kunne blive ved med at remse op.

Vi har også i Storvorde Kirke markeret sangens år. Det gjorde vi ved et ”Syng- med”- arrangement d. 8. oktober, og dette arrangement var led i en festival i Aalborg kommune med overskriften ”Salmesangens år” netop inspireret af ”Sangens år”.

Jeg tror udråbelsen af ”Sangens år” 2008 har sat sit positive præg rundt omkring i landet. Det er fantastisk at kunne synge, og stemmen er jo lige ”ved hånden”. Vi er slet ikke færdige endnu, for der bliver masser af sang i kirkerne i december. Kom til gudstjenesterne og syng med på de skønne advents- og julesalmer, eller kom og vær med til at ”synge julen ind” i Sejlflod Kirke d. 2. december. Vil du hellere lytte til andres sang, kan du gøre det d.10. december, hvor Frederikshavn Bykor besøger Storvorde Kirke (læs mere om disse arrangementer på næste side). Vi kan selvfølgelig også alle sammen runde ”Sangens år” af i Budolfi Kirke d. 18. december, og være med som kor under opførelsen af Händels Messias.

Tekst:Birgitte Søndergaard

Page 2: MENIGHEDSBLADET 1/2009

DET SKERFrederikshavn BykorJulekoncert i Storvorde Kirke

En fantastisk aften med et af de bed-ste nordjyske kor - under ledelse af korleder Rikke Kursch.

Onsdag, den 10. december kl. 19:30.

Vi synger julen indEn hyggelig aften med

Snart er det juleaften. Vi glæder os alle sammen til denne festlige højtid, hvor man kan være heldig at få alle sine øn-sker opfyldt.

Derfor byder Kirkernes Kor alle til en hyggelig aften med de klassiske julesal-mer og -sange. Måske kommer du hjem med ekstra juleglæde?

Tirsdag, den 2. december kl. 19:30i Sejlflod Kirke

knas & hjerter

2

Page 3: MENIGHEDSBLADET 1/2009

Indsættelsesreception

Søndag, den 21. december indsættes den nye sognepræst Niels Christian Lassen i Storvorde kirke kl. 9 og i Sejlflod kirke kl. 10:30.

I denne anledning er menighedsrådene værter ved en reception på Sejlflod Hotel samme dag kl. 12:30.

Tilmelding sker direkte til hotellet på tlf. 98316326 - senest onsdag, den 17. december.

LysmesseMandag, den 2. februar kl. 19:30 i Sejlflod Kirke

En anderledes og stemningsmættet gudstjeneste der arrangeres i samarbejde med Storvorde-Sejlflod FDF.

Minikonfirmandundervisning

I vinteren/foråret 2009 bliver der mulighed for, at børn i 3. klasse kan deltage i indledende konfirmationsforberedelse (minikonfirmandundervisning). Formålet med denne undervisning er, at give børnene større fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste.

Alle børn fra 3. klasse er velkomne, og man behøver ikke være døbt for at deltage. Undervisningen foregår i Storvorde Præstegård og 3. klasse får nærmere besked om dag og tidspunkt. Det er sognepræst Niels Christian Lassen der varetager undervisningen.

KorskoleHar du lyst til at synge med i Kirkernes kor, er du meget velkommen til at være med. Du starter i korskole et par måneder, før du kommer med i det ”rigtige” kor. Korskolen mødes hver tirsdag kl. 13.30- 14 i konfirmand-stuen, Storvorde Præstegård.

Kirkekoret - er startet op igen efter ferien. Vi øver hver tirsdag kl. 14.00- 14.45 i konfirmandstuen. Hvis du ikke har fået fri fra skole på det tids-punkt, kan du bare komme, så snart du har fri.

...også på

3

MENIGHEDSBLADET uddeles af

NORDJYSKE Distribution.

Page 4: MENIGHEDSBLADET 1/2009

Begge sogne skal sige farvel til to menighedsrådsmedlemmer hver, når den nye 4-års periode starter med

det nye kirkeår. Det er Esther Simonsen og Karen Svane fra Storvorde menighedsråd og Lillian Olesen og Peter Pedersen fra Sejlflod menighedsråd.Peter Pedersen, som er kredsleder for FDF, er én af veteranerne inden for menighedsrådsarbejdet i Sejlflod. 16 år blev det til. Han kom med allerede i 1992 for at styrke samarbejdet mellem FDF og kirken. For Peter Pedersen har dét at se de unge lave gudstjeneste i kirken, været det mest spændende i de fire perioder, han været

med. Men nu synes han, at der skal nye kræfter til. Fra samme sogn siger Lillian Olesen farvel til menighedsrådsarbejdet. Som flittig kirkegænger med stor interesse for kirkelivet blev hun valgt ind i rådet fra den 1. december 1997. Hun har gennem alle årene været kirkeværge for Sejlflod Kirke. Især aktivitetsudvalget har nydt godt af Lillian Olesens initiativ og gode ideer. Nu i en alder af 73 år mener Lillian Olesen, at det er på tide at stoppe, for på denne måde kan hun få mere tid til at gøre en indsats på plejehjemmet.Samme bevæggrund som Peter Pedersen havde Karen Svane til at lade sig vælge til Storvorde

4

Farvel til fire menigheds-rådsmedlemmerTekst & fotos: Merete Aarup-Kristensen

Page 5: MENIGHEDSBLADET 1/2009

5

Menighedsråd i år 2000. Man manglede en repræsentant for FDF, og da Karen Svane samtidig var nysgerrig efter at se, hvad der skete i menighedsrådsarbejdet, var hun klar til at stille op. Det mest spændende, Karen Svane har deltaget i, var at være med til at vælge ny præst, men også det at være medbestemmende i det almindelige kirkelige arbejde har været en udfordring, bl.a. da Storvorde Kirke skulle have nyt orgel. Efter otte år ser Karen Svane med glæde tilbage på de gode stunder i menighedsrådet med mange spændende diskussioner og ikke mindst de gode udflugter. Pga. mangel på tid har hun valgt at træde ud af rådet, men fortsætter dog som suppleant.I 1996 gik Esther Simonsen til opstillingsmøde, blev opstillet og røg ind, som hun udtrykker

det. De 12 år, det så er blevet til, har været meget spændende. Som Karen Svane nævner Esther Simonsen erhvervelsen af det nye orgel som noget af det mest interessante ved arbejdet, bl.a. fordi vi fulgte orglet under hele opbygningen gennem besøg hos orgelbyggeren. Planlægningen af den nye præstebolig har også været meget spændende, men mest af alt nok dét at være med til at vælge den nye præst! Under sin mands svære sygdom meldte Esther Simonsen ud til formanden, at hun ikke ønskede at stille op igen.

Menighedsrådene takker de fire afgående medlemmer for et godt samarbejde og for deres indsats til gavn for kirkelivet igennem deres virkeperioder.

eg er tiltrådt stillingen som kirkesanger ved Storvorde kirke pr. 1. oktober 2008. Jeg er uddannet sanger på musikkonservatoriet i Aalborg, og har arbejdet som kirkesanger i den

danske folkekirke de sidste elleve år, bl.a i Aalborg, Århus og København. Jeg kommer oprindeligt fra Klarup og har endda undervist i musik på Gudumholm skole for nogle år siden. Udover mit virke som kirkesanger arbejder jeg også som sangpædagog på FOF og Mariagerfjord kulturskole. Jeg arbejder også som freelancesanger ved bl.a Nordjysk Operakompagni, operaensemblet MusicaDramma og Nordjysk musikkonservatoriums klassiske vokalensemble og har medvirket ved musicalforestillinger på Aalborg Teater.

I min fritid dyrker jeg fitness og videreuddanner mig hos professor Peer Birch, Århus.

Man kan læse mere om mig på min hjemmeside: www.kristiankrebs.dk

Jeg er glad for at starte jobbet i sognet og kan allerede nu mærke den gode stemning der hersker i kirken - og kollegaerne imellem. Ikke mindst synes jeg, det er et spændende arbejde vi går i møde i samarbejdet med den nye præst i sognet.

På gensyn i kirken

Kristian Krebs

Ny kirkesanger i Storvorde

Page 6: MENIGHEDSBLADET 1/2009

6

Vi glæder os

Tekst: Niels Christian S. Lassen

Inden længe er det advent. Advent handler om forventning. For min familie og mig er det i år blevet endnu mere forventningens

tid. Vi glæder os til at komme til Storvorde og Sejlflod, så vi kan lære stedet og folk at kende.

Vi er en familie bestående af Niels Christian Lassen, der er den nye præst, min kone Trine Nørgaard og tre drenge: Stig, der går i 3. klasse, Jens, der går i 1. klasse og Emil på to år, der skal i dagpleje. Trine arbejder som lærer ved Kragskovhede Statsfængsel. De store drenge glæder sig til at få legekammerater tæt på og at finde ud af, hvad de kan gå til af sport og andre fritidsinteresser. Vi synes alle, at det er et rigtigt spændende sted at flytte til. Vi kommer til at bo i byen med fjorden i baghaven og Lille Vildmose med Tranedans inden for rækkevidde.

Trine er - ligesom vores drenge vendelbo - mens jeg er sydjyde. Jeg er opvokset på en gård i Erritsø ved Lillebælt. Udover at være præst har jeg i en kort periode været skovfogedelev og før det var jeg soldat. Jeg kan bl.a. lide at løbetræne, sejle og fiske.

Forventninger som præstJeg har været præst siden foråret 1998. I de godt ti år har jeg været det samme sted: Vrejlev-Hæstrup pastorat i Vendsyssel. Så det er ikke nyt for mig at være præst, men et nyt sted betyder nye udfordringer og indimellem også nye måder at gribe fat om tingene på.

Jeg står i midten af Folkekirken og tror, at det er et godt udgangspunkt til at kunne være præst for alle. Jeg er glad for søndagsgudstjenesten. Jeg synes, at det skønt at være sammen med menigheden om at holde gudstjeneste. Jeg kan lide roen, rytmen i højmessen, salmerne, orgelmusikken og jeg brænder for at forkynde evangeliet. Det er derfor, jeg sin tid valgte at blive præst. Men jeg kan også lide både at supplere og nogle gange endda erstatte højmessen med en børnegudstjeneste. Jeg har særdeles gode erfaringer med at samarbejde med foreninger og institutioner om særlige gudstjenester. Noget er allerede godt i gang i Storvorde og Sejlflod. Jeg tænker på samarbejdet med FDF, skolen og børnehaverne, det vil jeg gerne være med til at udbygge. Jeg er overbevist om, at samarbejde er

Den nyei StorvorDe-SejlfloD

Page 7: MENIGHEDSBLADET 1/2009

7

vejen frem. Det gælder børnegudstjenester, men også arrangementer i det hele taget. Jeg glæder mig til at lære konfirmanderne at kende. De er jo allerede godt i gang. Jeg håber, at vi får det rigtig godt sammen. Når der først er kommet lidt mere ro på, vil jeg i januar starte minikonfirmandundervisning op for børnene i 3.klasse. Det bliver også spændende at møde dem. Vi skal høre om det, der foregår i kirkerne, synge, lege og lave kreative ting. I vil senere få nærmere besked.Jeg vil også lægge vægt på at stå til rådighed

for samtaler. Jeg har netop sideløbende med arbejdet gennemført en toårig efteruddannelse i sjælesorg ved Præstehøjskolen. Mange af samtalerne giver sig selv, da de finder sted i forbindelse med en kirkelig handling, men man er også velkommen til at kontakte mig, fordi man har brug for at tale med en præst om noget helt andet.

Jeg vil også benytte denne chance til at sige tak til de to menighedsråd, at de pegede på mig som præst! Fra første færd blev vi mødt med meget stor venlighed. Jeg glæder mig til at lære menighedsrådene endnu bedre at kende og til samarbejdet med rådene og kirkens øvrige ansatte.

Kanotur med konfirmander på Uggerby Å 2008.Foto: Privat

Fastelavnsgudstjeneste i Poulstrup Forsamlingshus 2008. Foto: Henrik Hansen.

Page 8: MENIGHEDSBLADET 1/2009

8

Den sidste søndag i august var sidste arbejdsdag for sognepræst Ove Paulsen i Storvorde-Sejlflod Pastorat.

Efter 33 år ventede pensionisttilværelsen forude i Brabrand. Den sidste prædiken om de to søstre Maria og Martha tiltrak mange som kom for at tage afsked med Ove.

Efter gudstjenesterne var menighedsrådene værter ved en reception på Tofthøjskolen og gavebordet blev presset til det allermest yderste med mange gaver og hilsener til den afgående præst.Størst opmærksom vakte Claus og Anne-Marie Hassings ”syngende tale” som bragte smilet frem.

En festlig afslutning på en populær præsts lange embedsperiode i pastoratet.

“Tak for 33 år, Ove!”Velbesøgt afskedsreception den 31. august

Fotos: Christian H

. Paulsen

Page 9: MENIGHEDSBLADET 1/2009

9

Page 10: MENIGHEDSBLADET 1/2009

Flg. onsdage kl. 13:30 er der gudstjeneste.

JB = Jan Brogaard, Gudum-Lillevorde

NCL = Niels Chr. Las-sen, Storvorde-Sejlflod

10. december JB

7. januar JB

21. januar NCL

4. februar JB

25. februar NCL

11. marts JB

25. marts NCL

Storvorde KirkeDøbte:24. august: Emma Mark Andersen7. september: Sofie Aviaja Kirk, Clara Vestergaard

21. september: Amalie Zachar-Fink, Laura Abrahamsen5. oktober: William Højgaard Gade, Lucas Frahm Feldtmose19. oktober: Alexander Zacharias Christensen, Rasmus Fogh Ivarsen, Luna Stidsborg Lilja2. november: Laura Elstrøm Toldbod, Lærke Lange Nielsen

Ægteviede:2. august: Line Charlotte Buhl og Kim Mikkelsen30. august: Nicola Dale og Lars Kristian Pedersen13. september: Mette Sthyr-Nielsen og Nicolai Sthyr-Nielsen, Gitte Bødker Jacobsen og Mads Bødker Jacobsen11. oktober: Lissi Kibsgaard Sørensen og Dennis Kibsgaard Sørensen

Begravede og bisatte:11. august: Esther Kristiane Pedersen14. august: Henning Bartholomæussen23. august: Georg Kjær Simonsen4. september: Egon Asbjørn Carlsen (Østre Kapel Aalborg)5. september: Lissy Tove Larsen

Sejlflod KirkeDøbte:10. august: Casper Christiansen Schulz31. august: Lærke Fleng Madsen

14. september: Benjamin Bønlykke, Emma Handskemager Vibæk12. oktober: Sille Larsen

Ægteviede:9. august: Ursula Rasch Skou og Julien Michael Boire16. august: Rebekka Beermann Kristiansen og Jonas Beermann Kristiansen

Begravede og bisatte:16. september: Signe Christensen

Kirkelige handlinger

Gudstjenester på Storvorde Plejecenter (Aktivitetscenteret)

10

Page 11: MENIGHEDSBLADET 1/2009

Sognepræsten Storvorde-Sejlflod PastoratSognepræst Niels Christian S. Lassen**Tofthøjvej 37, 9280 StorvordeTlf.: 98318470 - Fax: 96779176E-mail: [email protected] - [email protected] - [email protected]

Storvorde Menighedsråd*Formand Poul Heise, Karensvej 1, Storvorde, tlf.: 98317689.

Kirkeværge Søren Holm Nielsen,Charlottevej 20, Storvorde, tlf.: 98318375.

Sejlflod Menighedsråd*Formand Claus Johannsen,Gadekærsvej 35, Sejlflod, tlf.: 98316382.

Kirkeværge Lillian Olesen,Gadekærsvej 4, Sejlflod, tlf.: 98316346.

Begge menighedsrådKasserer Berit Pedersen,Gadekærsvej 11, Sejlflod, tlf.: 98316651.

Storvorde KirkeKirkesanger Kristian Krebs, Poul Paghs Gade 18, 3. tv., Aalborg, tlf.: 24625208.

Graver Erik Bæk,Kærsholmsvej 24, Mou, tlf.: 29265015.

Sejlflod KirkeKirkesanger Rikke Elmo Böenche, Sebbersundvej 3, 1. tv.., Aalborg Øst, tlf.: 31727222.

Graver Lone Bank,Stadionvej 32, Gudumholm, tlf.: 20484142.

Begge kirkerOrganist Birgitte Søndergaard,Kronen 3, Gistrup, tlf.: 98323962.

Adresser:

11

*) Bemærk! Ved redaktionens slutning var det ikke muligt at få de nye konstitueringer med i dette nummer. Vi henviser til hjemmesiden - www.storvorde-sejlflod.dk - hvor du finder en komplet og opdateret liste over de to nye menighedsråd. **) Pr. 15. december 2008. Flere informationer på www.storvorde-sejlflod.dk

Når du skal have en attest...Frem til den 15. de-cember - er den dag-lige “forretningsorden”

omlagt således:

Attestudskrivninger, fød-selsanmeldelser og bestillinger af brylluper og dåb sker hos sognepræsten i Romdrup-Klarup, Romdrupvej 71, 9270 Klarup. Telefon: 98318023(træffetid 12-13) eller 98318808 (træffetid: Mandag 9-12:30, tirsdag 10-12, torsdag 9-12:30 og fredag 10-12).

Begravelser administreres af sognepræsten i Gudum-Lillevorde, tlf. 98333157 (træffetid mandag-torsdag fra kl. 11-12).Anmeldelse af dødsfald sker dog til sognepræ-sten i Romdrup-Klarup.

Mandag, den 15. december er det hele normalt igen - med den nye sognepræst “ved roret”. Brug også gerne hjemmesiden - www.storvorde-sejlflod.dk til at finde de oplys-ninger, som du mangler.

Page 12: MENIGHEDSBLADET 1/2009

GuDSTjEnESTEliSTEStorvorde Sejlflod

1. søndag i advent 30. november 10:301 Ingen

2. søndag i advent 7. december Ingen 10:301

3. søndag i advent 14. december 10:302 Ingen

4. søndag i advent 21. december 9:003 10:303

Juleaften 24. december 14:30/16:30 15:30

Juledag 25. december 10:30 9:00

2. juledag 26. december 9:00 10:30

Julesøndag 28. december 10:30 9:00

Nytårsdag 1. januar 2009 15:30 Ingen

Hellig Tre Kongers søndag, 4. januar 9:00 10:30

1. søndag efter Hellig Tre Konger, 11. januar 10:30 9:00

2. søndag efter Hellig Tre Konger, 18. januar Ingen 9:004

3. søndag efter Hellig Tre Konger, 25. januar 10:30 9:00

Sidste søndag efter Hellig Tre Konger, 1. februar 9:00 10:30

Søndag septuagesima, 8. februar 10:30 9:00

Søndag seksagesima, 15. februar 9:00 10:30

Fastelavns søndag, 22. februar 10:30 9:00

1. søndag i fasten, 1. marts 9:00 10:30

2. søndag i fasten, 8. marts 9:004 Ingen

3. søndag i fasten, 15. marts 9:00 10:30

Midfaste, 22. marts 10:30 9:00

Mariæ Bebudelsesdag, 29. marts 9:00 10:305

1. Ole Volfing, emeritus2. Viggo Uttrup, emeritus 3. Indsættelse af den nye sognepræst Niels Christian S. Lassen - læs mere på side 3 og 6.

4. Hanne Moesgaard Skjesol, Mou5. Børnegudstjeneste - afslutning for minikonfirmanderne

Udgivet af Menighedsrådene i Storvorde og Sejlflod sogne.Red.: Birgitte Søndergaard og Merete Aarup-Kristensen (ansvarshavende). Layout/AD: Christian H. Paulsen. Tryk: Ecco Print A/S, Hirtshals. Deadline for næste nummer(72. årg., nr. 2): 9. februar 2009.

Gudstjenestelisten opdateres altid og løbende på www.storvorde-sejlflod.dk

Konfirmation: Foregår i år 8. maj kl. 9 i Sejlflod Kirke og 10:30 i Storvorde Kirke. 10. maj kl. 9 i Storvorde Kirke og 10:30 i Sejlflod Kirke. Vi bringer listen over årets konfirmander i næste nummer.

Kirkebil:Der ringes til Leif’s Taxi, Kongerslev - 98331100 dagen før. Det er gratis, og alle kan benytte ord-ningen til ethvert arrangement i kirkens regi. Firmaet råder over handicapvenlige biler. Husk dette ved bestillingen.