12
Mikkelsdag 2008 • 71. årgang • nr. 4 MENIGHEDSBLADET www.storvorde-sejlflod.dk øndag den 31. august 2008 bliver sidste arbejdsdag for sognepræsten. Ove Paulsen har efter 33 års ansættelse i Sejlflod og Storvorde sogne, valgt at trække sig tilbage fra aktiv tjeneste for at nyde et velfortjent otium. Ove Paulsen har sideløbende med embedet i Sejlflod og Storvorde i flere perioder vikarieret i Mou og Dokkedal sogn. Han har haft flere tillidshverv. Her kan nævnes feltpræst af reserven ved forsvarsregion Midt- og Nordjylland, stået til rådighed for Region Nordjyllands katastrofeberedskab, været tillids- og sikkerhedsrepræsentant og siddet i bestyrelsen for Distriktsforeningen for menighedsrådsmedlemmer i det tidligere Støvring Provsti. Cv’et omfatter også en lang række af videreuddannelsesforløb på Århus Universitet og Præstehøjskolen; på sidstnævnte har han desuden selv holdt flere foredrag. Ove Paulsen har endvidere været en flittig forfatter til en lang række artikler i Præsteforeningens blad, Hymnologiske Meddelelser samt vores eget kirkeblad. Siden Ove Paulsen tiltrådte embedet i Sejlflod og Storvorde den 1. september 1975, er sognenes indbyggertal fordoblet, hvilket tydeligt afspejler sig i antallet af kirkelige handlinger. I samme tidsperiode er nye arbejdsområder og arbejdsmetoder kommet til – alt sammen forhold, der kan tilskrives samfundsudviklingen og tidernes skiften. Også her har Ove Paulsen altid været på forkant med udviklingen og været parat til at gribe udfordringerne, hvilket er kommet til udtryk i samarbejdet med menighedsrådet omkring løsning af opgaverne. Vi er mange, der vil huske Ove Paulsens prædikener. Ofte er dagens tekst blevet sat i relation til begivenheder eller hændelser, vi har kunnet identificere os med, fortolket med engagement og en portion humor. Kære Ove, kirkens ansatte og menighedsrådene vil hermed takke dig for det gode og konstruktive samarbejde og ønsker for dig og dine, at du må nyde et langt og rigt otium. En epoke nærmer sig sin afslutning Af Poul Nygaard Heise, fællesmenighedsrådsformand

MENIGHEDSBLADET 4/2008

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Af Poul Nygaard Heise, fællesmenighedsrådsformand Mikkelsdag 2008 • 71. årgang • nr. 4 Kære Ove, kirkens ansatte og menighedsrådene vil hermed takke dig for det gode og konstruktive samarbejde og ønsker for dig og dine, at du må nyde et langt og rigt otium. Vi er mange, der vil huske Ove Paulsens prædikener. Ofte er dagens tekst blevet sat i relation til begivenheder eller hændelser, vi har kunnet identificere os med, fortolket med engagement og en portion humor.

Citation preview

Page 1: MENIGHEDSBLADET 4/2008

Mikkelsdag 2008 • 71. årgang • nr. 4MENIGHEDSBLADET

www.storvorde-sejlflod.dk

øndag den 31. august 2008 bliver sidste arbejdsdag for sognepræsten. Ove Paulsen har efter 33 års ansættelse i Sejlflod og

Storvorde sogne, valgt at trække sig tilbage fra aktiv tjeneste for at nyde et velfortjent otium.

Ove Paulsen har sideløbende med embedet i Sejlflod og Storvorde i flere perioder vikarieret i Mou og Dokkedal sogn. Han har haft flere tillidshverv. Her kan nævnes feltpræst af reserven ved forsvarsregion Midt- og Nordjylland, stået til rådighed for Region Nordjyllands katastrofeberedskab, været tillids- og sikkerhedsrepræsentant og siddet i bestyrelsen for Distriktsforeningen for menighedsrådsmedlemmer i det tidligere Støvring Provsti. Cv’et omfatter også en lang række af videreuddannelsesforløb på Århus Universitet og Præstehøjskolen; på sidstnævnte har han desuden selv holdt flere foredrag. Ove Paulsen har endvidere været en flittig forfatter til en lang række artikler i Præsteforeningens blad, Hymnologiske Meddelelser samt vores eget kirkeblad.

Siden Ove Paulsen tiltrådte embedet i Sejlflod og Storvorde den 1. september 1975, er sognenes indbyggertal fordoblet, hvilket tydeligt afspejler sig i antallet af kirkelige handlinger. I samme tidsperiode er nye arbejdsområder og arbejdsmetoder kommet til – alt sammen forhold,

der kan tilskrives samfundsudviklingen og tidernes skiften. Også her har Ove Paulsen altid været på forkant med udviklingen og været parat til at gribe udfordringerne, hvilket er kommet til udtryk i samarbejdet med menighedsrådet omkring løsning af opgaverne.

Vi er mange, der vil huske Ove Paulsens prædikener. Ofte er dagens tekst blevet sat i relation til begivenheder eller hændelser, vi har kunnet identificere os med, fortolket med engagement og en portion humor.

Kære Ove, kirkens ansatte og menighedsrådene vil hermed takke dig for det gode og konstruktive samarbejde og

ønsker for dig og dine, at du må nyde et langt og rigt otium.

En epoke nærmer sig sin afslutningAf Poul Nygaard Heise, fællesmenighedsrådsformand

Page 2: MENIGHEDSBLADET 4/2008

MENIGHEDSBLADET2

For fem år siden da Ove fyldte 60 år, proklamerede han, at han ville holde ved udgangen af denne valgperiode. Selv om det ikke kunne komme bag på os, at på et tidspunkt skulle han jo holde, så er tiden fløjet af sted, og nu er tiden ved at være gået, og hans sidste handling i vore kirker bliver søndag den 31. august.Ove tiltrådte som nyuddannet præst den 1. september 1975. Han føjer sig nu til rækken af præster, der gennem tiden har lagt hele deres livsgerning i vore to sogne. Han kom til en nybygget præstegård og to landsogne, der var under forvandling. Der er sket utroligt meget i den periode, Ove har været her.Der er kommet mange tilflyttere til, og udbygningen af de to byer fortsætter. Det er vel ikke mere end ti år siden, at den første pc blev indkøbt og er blevet et så dominerende arbejdsredskab, at den næppe kan undværes. De færreste havde vel ikke fantasi til at forestille sig, at føring af kirkebog og næsten al kommunikation foregår ad den vej nu. Alt sammen ting, som Ove har klaret til fulde.Det er blevet til utroligt mange kirkelige handlinger gennem årene lige fra barnedåb til begravelser – altid udført med Oves grundighed og professionalisme.Hans samarbejde med menighedsrådene og kirkernes personale har været forbilledligt. Altid parat til at lytte og få tingene til at køre på skinner.Med en berøringsflade til mange mennesker igennem årene har vi sat stor pris på din venlighed, altid imødekommende. Og så din utrolige viden om mange ting, og let forståelige forklaringer. Altid velforberedt helt ned til mindste detalje. Dit arbejde er altid blevet udført med stort engagement.Vi vil sige dig mange tak for alle årene, som er gået, og håber, du vil få et velfortjent otium.

Claus Johannsen, fmd. for Sejlflod menighedsråd.

Kære OveEn værdsat samarbejdspartner, en dygtig præst og en god ven er beskrivelser, der passer på dig. Din indsats i vort samarbejde kalder den dybeste respekt frem. Du er altid villig til at se på tingene med nye øjne, og du lader dig ikke binde af traditioner med mindre det er gode og brugbare traditioner. Du har altid os andre ansatte i baghovedet og vil os det bedste i dine bestræbelser på at skabe gode arbejdsvilkår og godt samarbejde. Din viden om alting har vi nydt godt af. Du har indsigt i nærmest alle emner og har en mening om disse, men vil også gerne høre andres. Vi vil savne dine salmesedler, der gav os mulighed for at forberede os lang tid i forvejen, og vi vil savne dine altid opdaterede aktivitetslister, som gjorde, at vi kunne planlægge og få tingene til at hænge sammen også på hjemmefronten. Tak for små vitser og sjove historier via e-mail – vi vil godt nok komme til at savne dig!Vi vil sige dig tak for den tid, vi hver især har kendt dig. Nogle af os har været her i mange år, mens andre næsten lige er startet. Vi vil ønske dig alt det bedste i tiden fremover.På vegne af de ansatte ved kirken

Birgitte Søndergaard, organist

Kære OveEn varm hyldest...

Page 3: MENIGHEDSBLADET 4/2008

www.storvorde-sejlflod.dk 3

Kære Ove

Du og jeg har været bosiddende i Storvorde næsten lige længe – jeg dog nogle få år længere. Jeg var med til din første kirkelige handling, da du døbte din egen søn, Christian. Det er blevet til mange kirkelige handlinger siden, heriblandt mine egne store mærkedage – min søn Peters konfirmation og Sabine & Peters bryllup, som du forrettede på blændende vis på ikke mindre end 3 sprog.

Søndag efter søndag har det været dejligt at sidde i Storvorde Kirke uberørt af byens travlhed og lytte til Guds ord. Du lod dig aldrig gå på, selvom der var nok så mange larmende børn.

Jeg har sat megen pris på at lære flere salmer, da du tit valgte mindre brugte salmer og også helt nye.

Jeg håber, at du må tænke tilbage med glæde på din menighed i Storvorde/Sejlflod, og jeg vil bare sige dig en stor tak og ønske dig alt godt i tiden fremover.

Inge Lise Nielsen, kirkegænger

Kære Ove

- Vi ville ønske, du kunne blive som præst, fordi du er så god til det, men du har jo din egen frie vilje!- Tak fordi du så tit er kommet ud for at sige farvel, når vi har haft tirsdagsøvning- Tak fordi du altid var i kirken, når vi sang- Tak fordi vi måtte se den elektroniske kirkebog- Tak fordi du altid er glad, vi har aldrig set dig sur- Hvis du kunne blive, ville vi græde af lykke- Vi takker dig for alt det gode, du har gjort!

Storvorde og Sejlflod kirkers kor

Kære Ove

Tofthøjskolen siger tak for et godt samarbejde gennem 33 år. Takket være dig har vores juleafslutninger altid haft en særlig glans omkring sig, idet hele skolen hvert år har været til julegudstjeneste den sidste dag før juleferien. Her kunne julestemningen for alvor sænke sig over os, og ingen var i tvivl om, hvorfor vi nu skulle fejre denne højtid.Vi håber, at denne gode tradition kan fortsætte fremover og ønsker dig et godt otium.

På Tofthøjskolens vegneMerete Aarup-Kristensen

Page 4: MENIGHEDSBLADET 4/2008

MENIGHEDSBLADET4

En tidligere ‘ny’ præst takker af

TILBAGEBLIK

Af Ove Paulsen

Det er altid betagende at stå og skue baglæns ned i historiens dyb. I dette tilfælde bare 33 år, men på den anden side også netop de 33 år. En menneskealder, en generation, og en lige så lang afstand som fra 1942 til 1975. Og der skete dog en del.

Mine beskedne og lidt ængstelige bemærkninger til Menighedsbladet dengang skurrer fælt imod Waage Becks betydelig mere uneurotiske udfoldelser. Uha, vi er da så venlige, og vi vil det bedste: udvidet træffetid, annoncering af alle folkekirkelige aktiviteter, service, service, service.

Det første, der skete, var, at træffetiden brød sammen. Dengang var sognene jo helt anderledes end nu: små, landlige, troskyldige og meget gammeldags. De fleste mænd troede stadig, at samfundets problemer kunne løses ved det første indfald, de fik. Kvinderne var selvudslettende og stod i skyggen og vartede op, når man var ude. Problemet var, at det var man meget mere og meget mere uregelmæssigt, end en stakkels ængstelig begynderpræst havde forestillet sig. Omvendt stod det ikke til den lokale livsrytme at skulle henvende sig til klokkeslæt, eller undgå at henvende sig, hvis præsten havde noget så nymodens som ferie. Tidligt lærte vi, at skal man have fri, skal man være væk.

Og så al denne sigen De! Vi kom fra et Århus, hvor alle sagde du til hinanden. Her blev vi så at sige barrikaderet med De-formen, som naturligvis ikke gjaldt andre end os. Det var som et desperat forsøg på at få udviklingen til at stå stille.

Page 5: MENIGHEDSBLADET 4/2008

www.storvorde-sejlflod.dk 5

Det lykkedes heldigvis ikke. Især Storvorde voksede, og befolkningens gennemsnitsalder faldt konstant. Efterhånden fandt alle ud af, at det går helt fint at sige både du og fornavn til præsten, at man kan lave en masse ting, der ikke på forhånd ligger fast i en stålsat tradition, finde på nye ting, høre på en ny måde. Alt blev anderledes, alt blev skønt, og en forbløffende masse ting kunne lade sig gøre.

Efter få år opgav jeg helt at have træffetid. Jeg fik telefonsvarer, og jeg kom og gik som det passede den mere og mere travle bedrift. Senere kom e-mail og så svandt nødvendigheden af at være til stede ind til et minimum.

De folkekirkelige aktiviteter blev efterhånden i høj grad vore egne initiativer, ikke mindst takket være nye og dygtige organister og deraf følgende bedre kirkesang, og vi kunne uden problemer have fælles arrangementer med foreningslivet. Måske fordi sognene havde forandret sig, måske fordi tiderne var blevet andre, måske fordi jeg var blevet en anden.

I hvert fald føler jeg, at jeg først er modnet med mine voksende sogne, og til sidst blevet gammel midt i den stigende ungdommelighed. Min oprindelige ængstelse for f.eks. at støde andre ved ikke at kunne huske deres navn, er blevet til intet. Jeg gør det så godt, jeg kan, og så må vi feje skårene op fra de uheld, der sker. Den ufortjente belønning, sognene har givet mig ved at blive moderne og samtidige har fjernet de allersidste ængstelser.

Har det været nådens tid? Det mener jeg i høj grad. Selvom ”nåde” stadig er et ord, man først skal lære konfirmanderne og derpå lære dem, hvad det betyder, føler jeg mig netop meget ”benådet” af mine menigheder. Nu har de måske aldrig været verdensmestre i at finde kirken sådan en helt almindelig søndag formiddag, men de har vist, at de har mod på noget nyt, og de møder villigt op til gudstjenester i særlige anledninger. Til Halloween i Sejlflod Kirke har der flere gange været over dobbelt så mange som juleaften.

Jeg takker derfor mine menigheder for 33 gode og lærerige år, som gjorde mig til et andet menneske.

Page 6: MENIGHEDSBLADET 4/2008

Der skal 8. november vælges medlemmer til landets ca. 2.100 menighedsråd. I alt ca. 16.000 mennesker, der sammen med præ-

sterne har ansvaret for den lokale kirke.

Det er nu, at du har mulighed for at få indflydelse på valget og dermed på din folkekirke.

Vis din interesse for det kirkelige liv i sognet ved at deltage i menighedsrådets obligatoriske orienterings-møde, som er den vigtige optakt til valget. Senere - nogle steder umiddelbart efter orienteringsmødet - er der et eller flere opstillingsmøder, hvor der sammensættes en eller flere kandidatlister. Opstil-les der kun én liste, er kandidaterne på denne liste automatisk valgt, og den egentlige valghandling bortfalder.

Måske har du selv lyst til at stille op og få chan-cen for direkte indflydelse på kirkelivet i dit sogn.

DET SKER

Er kirken bare for sjov? Dit valg! Menighedsrådsvalg 2008

AfskedsgudstjenestePræstens sidste prædiken

Søndag den 31. august afholder sognepræst Ove Paulsen sine sidste gudstjenester i Storvorde og Sejlflod Kirker hhv. kl. 9:00 og 10:30.

De to menighedsråd i sognene er bagefter værter ved en afskedsreception i festsalen på Tofthøjskolen.

Alle i både Storvorde og Sejlflod sogne er velkomne til at deltage ved den festlige lejlighed. Af hensyn til traktementet bedes man tilmelde sig receptionen direkte til Sejlflod Hotel, tlf. 98 31 63 26 senest den 19. august.

MENIGHEDSBLADET

Page 7: MENIGHEDSBLADET 4/2008

...også påSyng-med aftenStorvorde KirkeOnsdag d. 8. oktober kl. 19.30

I anledning af ”Sangens År” har provst Peter A. Krogsøe opfordret de enkelte sogne til at arrangerer et ”Salmesangens År”.Denne aften vil der derfor være både nye og gamle salmer som krydres med forskellige historier om de salmedigtere som er de mest afholdte og produktive.

Medvirkende:Vokalensemblet ”Sorrig og glæde”, Storvorde og Sejlflod kirkekor, organist Birgitte Søndergaard, Ove Paulsen, pastor emeritus

KoncertSejlflod KirkeTirsdag den 9. december kl. 19:30

KoncertStorvorde KirkeOnsdag den 10. december kl. 19:30

Medvirkende:Frederikshavn Bykor.

KorskoleHar du lyst til at synge med i Kir-kernes kor, er du meget velkommen til at være med. Du starter i korskole et par måne-der, før du kommer med i det ”rig-tige” kor. Korskolen mødes første gang tirsdag d. 26. august kl. 13.30- 14 i konfirmandstuen, Storvorde Præstegård.

Kirkekoret - er startet op igen efter ferien. Vi øver hver tirsdag kl. 14.00- 14.45 i konfirmandstuen. Hvis du ikke har fået fri fra skole på det tidspunkt, kan du bare komme, så snart du har fri.

www.storvorde-sejlflod.dk 7

MENIGHEDSBLADET distrubereres af NORDJYSKE Distrubution.

Page 8: MENIGHEDSBLADET 4/2008

Sol, varme, blæst, regn, hagl – forsommeren viste sine mange ansigter den 14. juni, hvor Storvorde og Sejlflod menighedsråd afholdt den årlige sogneudflugt. Mariager – Rosernes By – var målet for udflugten.

Med museumsleder Vagn Andreassen som guide fik vi en enestående rundvisning først i Mariager Kirke, som er imponerende i sin fremtræden i kraft af, at den oprindeligt var klosterkirke for Birgittinerordenen. Den er indviet i 1446 og har gennemgået mange forandringer siden.

Herefter gik vi gennem denne smukke købstads krogede, brostensbelagte gader hen til museet, som rummer en fin samling af genstande udelukkende indsamlet på Mariageregnen.

R sernes ByAf Merete Aarup-Kristensen

Fotos: Merete Aarup-Kristensen

En tur i

MENIGHEDSBLADET8

Page 9: MENIGHEDSBLADET 4/2008

www.storvorde-sejlflod.dk 9

Nu fortsatte turen i bus forbi Dania, som er et industriområde med rødder tilbage til Christian den 4.s tid. Først gravede man kridt, som nåede helt op til overfladen. Senere gik man over til cementproduktion, som i 1970’erne blev flyttet til Aalborg. Nu ligger her Skandinaviens eneste saltfabrik, Akzo Nobel, som henter sit råstof i salthorsten vest for Hobro.

Den sidste seværdighed på turen var Hohøj, som er Danmarks største gravhøj beliggende på toppen af en randmoræne i 110 meters højde. Selve højen er 12 m og diameteren 72 m. Den stammer fra ældre bronzealder mellem 1410 og 1310 f.Kr.

Mættede af indtryk kørte vi til Hotel Postgaarden, som ventede os med kaffe, hjemmebagt kringle og lagkage. Måske var det pga. de hyggelige stuer i den smukke gamle bindingsværksbygning, at traktementet smagte ekstra godt. I hvert fald begav vi os mætte og veltilpasse oven på en god lang eftermiddags mange oplevelser på vej tilbage til Storvorde og Sejlflod.

Page 10: MENIGHEDSBLADET 4/2008

Flg. onsdage kl. 14:00 er der gudstjeneste.

JB = Jan Brogaard, Gudum-Lillevorde

OP = Ove Paulsen, Storvorde-Sejlflod

20. august OP

3. september JB

17. september JB

8. oktober JB

29. oktober JB

12. november JB

26. november JB

10. december JB

Storvorde KirkeDøbte:11. maj: Alexander Sthyr-Nielsen1. juni: William Leonhard

Nørgaard, Anna Bøgh Norup, Silje Liv Kjær Routhe8. juni: Rasmus Væversted Ladefoged 15. juni: Helene Nørgaard Nielsen29. juni: Jonas Dürr Ægidius, Isabel Fisker Damborg27. juli: Lea Ytha Paul Christensen, Svante Sondaj Hansen, Lucas Bloch Jensen

Ægteviede:5. juli: Marlene Mousten Jørgensen og Karsten Thoft Jørgensen 12. juli: Louise Bilenberg Pape-Haugaard og Torben Pape-Haugaard

Kirkelig velsignelse:7. juni: Pernille Frost Christensen og Peter Frost Bækgaard Kjeldsen

Begravede og bisatte:13. juni: Ellen Margrethe Jensen, Svend Erik Hansen 18. juni: Chresten Melgaard 5. juli: Anton Jørgen Nielsen

Sejlflod KirkeDøbte:12. maj: Silas Elmo Frydensberg Böenche, Niclas Kærager Thomsen

25. maj: Freja Løvsø Ransborg6. juli: Amalie Ingrid Nørgård Laursen, Christian Emil Larsen, Mikkel Juul Sørensen, Kathrine Karoline Christensen20. juli: Alexander Villum VelásquezCasper Kjærgaard, Frederik Hviid Bonde

Ægteviede:6. juli: Mette Mathilde Mertz Larsen og Lars Bo Larsen

Kirkelige velsignelse:12. juli: Carina Kongshøj Telsing og Carsten Kongshøj Telsing

Begravede og bisatte:7. maj: Karen Marie Jacobsen 8. juli: Svend Olav Petersen (i Aalborg Almen Kirkegårds kapel)

MENIGHEDSBLADET

Kirkelige handlinger

10

Gudstjenester på Storvorde Plejecenter (Aktivitetscenteret)

Page 11: MENIGHEDSBLADET 4/2008

Sognepræsten Storvorde-Sejlflod PastoratTofthøjvej 37, 9280 StorvordeTlf.: 98318470 - Fax: 96779176E-mail: [email protected] - [email protected] - [email protected]

Storvorde MenighedsrådFormand Poul Heise, Karensvej 1, Storvorde, tlf.: 98317689.

Kirkeværge Søren Holm Nielsen,Charlottevej 20, Storvorde, tlf.: 98318375.

Sejlflod MenighedsrådFormand Claus Johannsen,Gadekærsvej 35, Sejlflod, tlf.: 98316382.

Kirkeværge Lillian Olesen,Gadekærsvej 4, Sejlflod, tlf.: 98316346.

Begge menighedsrådKasserer Berit Pedersen,Gadekærsvej 11, Sejlflod, tlf.: 98316651.

Storvorde KirkeKirkesanger Anne Kubel Johansen, Skallerupvej 333, Aalborg Øst, tlf.: 23823962.

Graver Erik Bæk,Kærsholmsvej 24, Mou, tlf.: 29265015.

Sejlflod KirkeKirkesanger Rikke Elmo Böenche, Sebbersundvej 3, 1. tv.., Aalborg Øst, tlf. 31727222.

Graver Lone Bank,Stadionvej 32, Gudumholm, tlf.: 20484142.

Begge kirkerOrganist Birgitte Søndergaard,Kronen 3, Gistrup, tlf.: 98323962.

Adresser:

www.storvorde-sejlflod.dk 11

Nye e-mailadresser fra den 1. september

Da sognepræst Ove Paulsen forlader embedet betyder det, at den hid-tidige e-mail adresse, [email protected] nedlægges som kontaktmulighed d. 1.

september.

Samme dag dukker to nye mailadresser op: Bor du i Storvorde Sogn - mailer du til [email protected]. Bor du i Sejlflod Sogn - mailer du til [email protected]. Bemærk: Bor du på Østerenge - er du tilhørende Storvorde Sogn.

På hjemmesiden finder du et kort over de to sogne. Her kan du også se hvilken mailadresse som du skal benytte. Er du i tvivl om hvilket sogn, som du tilhører - kan du maile til [email protected]. Mailadresserne er gældende, indtil en ny præst konstitueres i pastoratet.

Page 12: MENIGHEDSBLADET 4/2008

GuDSTjEnESTEliSTEStorvorde Sejlflod

14. søndag efter trinitatis 24. august 10:30 9:00

15. søndag efter trinitatis 31. august 9:002 10:302

16. søndag efter trinitatis 7. september 10:30 Ingen

17. søndag efter trinitatis 14. september Ingen 10:30

18. søndag efter trinitatis 21. september 10:303 Ingen

19. søndag efter trinitatis 28. september Ingen 10:30

20. søndag efter trinitatis 5. oktober 10:30 9:00

21. søndag efter trinitatis 12. oktober 9:00 10:30

22. søndag efter trinitatis 19. oktober 10:30 9:00

23. søndag efter trinitatis 26. oktober 9:00 10:30

Allehelgens søndag 2. november 10:30 9:00

25. søndag efter trinitatis 9. november 9:00 10:30

26. søndag efter trinitatis 16. november 10:304 9:004

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 9:00 10:30

1. søndag i advent 30. november 10:30 9:00

2. søndag i advent 7. december 9:00 10:30

3. søndag i advent 14. december 10:30 9:00

4. søndag i advent 21. december 9:00 10:30

Juleaften 24. december 14:30/16:30 15:30

Juledag 25. december 10:30 9:00

2. juledag 26. december 9:00 10:30

Julesøndag 28. december 10:30 9:00

Nytårsdag 1. januar 2009 15:305 Ingen

1. Hanne Moesgaard Skjesol, Mou2. Afskedsgudstjeneste 3. Høstgudstjeneste

4. Kirkefrokost i præstegårdens konfirmandstue kl. 12.5. Musikgudstjeneste

Udgivet af Menighedsrådene i Storvorde og Sejlflod sogne.Red.: Merete Aarup-Kristensen, Birgitte Søndergaard og (ansv.) Ove Paulsen. Layout/AD: Christian H. Paulsen. Tryk: Ecco Print A/S, Hirtshals. Deadline for næste nummer(72. årg., nr. 1): 3. november 2008.

BEMÆRK!Ved redaktionens slutning stod det endnu ikke klart desangående konstituering af ny sognepræst efter 1. september. Gudstjensterne kl. 9 bortfalder i første omgang i hele september, og listen skal generelt tages med forbehold. Der henvises til vores hjemmeside og til ugeaviserne, som løbende vil informere mere.

Kirkebil:Der ringes til Leif’s Taxi, Kongerslev - 98331100 dagen før. Det er gratis, og alle kan benytte ord-ningen til ethvert arrangement i kirkens regi. Firmaet råder over handicapvenlige biler. Husk dette ved bestillingen.